diff options
Diffstat (limited to 'tde-i18n-da/docs/kdevelop/kde_app_devel')
| -rw-r--r-- | tde-i18n-da/docs/kdevelop/kde_app_devel/Makefile.in | 20 | ||||
| -rw-r--r-- | tde-i18n-da/docs/kdevelop/kde_app_devel/index.docbook | 64 |
2 files changed, 42 insertions, 42 deletions
diff --git a/tde-i18n-da/docs/kdevelop/kde_app_devel/Makefile.in b/tde-i18n-da/docs/kdevelop/kde_app_devel/Makefile.in index 3cf270717df..60aa9682938 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/kdevelop/kde_app_devel/Makefile.in +++ b/tde-i18n-da/docs/kdevelop/kde_app_devel/Makefile.in @@ -30,7 +30,7 @@ POST_INSTALL = : NORMAL_UNINSTALL = : PRE_UNINSTALL = : POST_UNINSTALL = : -subdir = docs/kdevelop/kde_app_devel +subdir = docs/tdevelop/kde_app_devel DIST_COMMON = $(srcdir)/Makefile.am $(srcdir)/Makefile.in ACLOCAL_M4 = $(top_srcdir)/aclocal.m4 am__aclocal_m4_deps = $(top_srcdir)/acinclude.m4 \ @@ -162,7 +162,7 @@ kde_styledir = @kde_styledir@ kde_templatesdir = @kde_templatesdir@ kde_wallpaperdir = @kde_wallpaperdir@ kde_widgetdir = @kde_widgetdir@ -kdeinitdir = @kdeinitdir@ +tdeinitdir = @tdeinitdir@ libdir = @libdir@ libexecdir = @libexecdir@ localedir = @localedir@ @@ -204,9 +204,9 @@ $(srcdir)/Makefile.in: $(srcdir)/Makefile.am $(am__configure_deps) #>- exit 1;; \ #>- esac; \ #>- done; \ -#>- echo ' cd $(top_srcdir) && $(AUTOMAKE) --gnu docs/kdevelop/kde_app_devel/Makefile'; \ +#>- echo ' cd $(top_srcdir) && $(AUTOMAKE) --gnu docs/tdevelop/kde_app_devel/Makefile'; \ #>- cd $(top_srcdir) && \ -#>- $(AUTOMAKE) --gnu docs/kdevelop/kde_app_devel/Makefile +#>- $(AUTOMAKE) --gnu docs/tdevelop/kde_app_devel/Makefile #>+ 12 @for dep in $?; do \ case '$(am__configure_deps)' in \ @@ -216,10 +216,10 @@ $(srcdir)/Makefile.in: $(srcdir)/Makefile.am $(am__configure_deps) exit 1;; \ esac; \ done; \ - echo ' cd $(top_srcdir) && $(AUTOMAKE) --gnu docs/kdevelop/kde_app_devel/Makefile'; \ + echo ' cd $(top_srcdir) && $(AUTOMAKE) --gnu docs/tdevelop/kde_app_devel/Makefile'; \ cd $(top_srcdir) && \ - $(AUTOMAKE) --gnu docs/kdevelop/kde_app_devel/Makefile - cd $(top_srcdir) && perl ../scripts/admin/am_edit -p../scripts/admin docs/kdevelop/kde_app_devel/Makefile.in + $(AUTOMAKE) --gnu docs/tdevelop/kde_app_devel/Makefile + cd $(top_srcdir) && perl ../scripts/admin/am_edit -p../scripts/admin docs/tdevelop/kde_app_devel/Makefile.in .PRECIOUS: Makefile Makefile: $(srcdir)/Makefile.in $(top_builddir)/config.status @case '$?' in \ @@ -582,10 +582,10 @@ force-reedit: exit 1;; \ esac; \ done; \ - echo ' cd $(top_srcdir) && $(AUTOMAKE) --gnu docs/kdevelop/kde_app_devel/Makefile'; \ + echo ' cd $(top_srcdir) && $(AUTOMAKE) --gnu docs/tdevelop/kde_app_devel/Makefile'; \ cd $(top_srcdir) && \ - $(AUTOMAKE) --gnu docs/kdevelop/kde_app_devel/Makefile - cd $(top_srcdir) && perl ../scripts/admin/am_edit -p../scripts/admin docs/kdevelop/kde_app_devel/Makefile.in + $(AUTOMAKE) --gnu docs/tdevelop/kde_app_devel/Makefile + cd $(top_srcdir) && perl ../scripts/admin/am_edit -p../scripts/admin docs/tdevelop/kde_app_devel/Makefile.in #>+ 21 diff --git a/tde-i18n-da/docs/kdevelop/kde_app_devel/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/kdevelop/kde_app_devel/index.docbook index 7eaef99a3ec..261eddd3006 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/kdevelop/kde_app_devel/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/kdevelop/kde_app_devel/index.docbook @@ -1,9 +1,9 @@ <?xml version="1.0" ?> <!DOCTYPE book PUBLIC "-//KDE//DTD DocBook XML V4.1.2-Based Variant V1.1//EN" "dtd/kdex.dtd" [ - <!ENTITY kdevelop "<application + <!ENTITY tdevelop "<application >KDevelop</application >"> - <!ENTITY kappname "&kdevelop;"> + <!ENTITY kappname "&tdevelop;"> <!ENTITY % addindex "INCLUDE"> <!ENTITY % Danish "INCLUDE" > <!-- change language only here --> @@ -13,7 +13,7 @@ <bookinfo> <title ->&kdevelop; programmeringshåndbog</title> +>&tdevelop; programmeringshåndbog</title> <date >2002-12-05</date> @@ -67,7 +67,7 @@ <abstract> <para ->Brugerguide til C++ programudvikling for K-desktopmiljøet (KDE) med det integrerede udviklingsmiljø &kdevelop;</para> +>Brugerguide til C++ programudvikling for K-desktopmiljøet (KDE) med det integrerede udviklingsmiljø &tdevelop;</para> </abstract> <keywordset> @@ -95,7 +95,7 @@ <title >Hvad du allerede bør vide</title> <para ->For at bruge denne programmeringshåndbog på bedste måde, antager vi at du allerede kender til programmeringssproget C++. Hvis du ikke gør det, bør du gøre dig bekendt med det først. Information om C++ er tilgængelig via forskellige kilder, enten på skriftlig form i den lokale boghandel eller med vejledninger på internettet. Kendskab til konstruktion af grafiske brugergrænseflader kræves ikke, eftersom håndbogen forsøger at dække konstruktion af KDE-programmer, som også omfatter en introduktion til QT-værktøjskassen samt KDE-bibliotekerne og konstruktion af brugergrænseflader. Desuden bør du have gjort dig bekendt med &kdevelop;, ved at læse brugermanualen til &kdevelop;, som indeholder en beskrivende gennemgang af funktionerne som det integrerede udviklingsmiljø sørger for. </para> +>For at bruge denne programmeringshåndbog på bedste måde, antager vi at du allerede kender til programmeringssproget C++. Hvis du ikke gør det, bør du gøre dig bekendt med det først. Information om C++ er tilgængelig via forskellige kilder, enten på skriftlig form i den lokale boghandel eller med vejledninger på internettet. Kendskab til konstruktion af grafiske brugergrænseflader kræves ikke, eftersom håndbogen forsøger at dække konstruktion af KDE-programmer, som også omfatter en introduktion til QT-værktøjskassen samt KDE-bibliotekerne og konstruktion af brugergrænseflader. Desuden bør du have gjort dig bekendt med &tdevelop;, ved at læse brugermanualen til &tdevelop;, som indeholder en beskrivende gennemgang af funktionerne som det integrerede udviklingsmiljø sørger for. </para> </sect1> <sect1 id="c1s2"> @@ -113,7 +113,7 @@ <title >I det næste kapitel</title> <para ->Vi vil kigge på QT- og KDE-bibliotekerne, vise grundlæggende begreber og hvorfor tingene ser ud som de gør. Desuden beskriver vi hvordan eksempelprogrammerne som kommer med med QT-værktøjskassen laves ved at bruge KDevelop, så nybegyndere allerede kan se de første resultater efter nogle få skridt, og derved lærer sig hvordan nogen af de bedste funktioner i &kdevelop; bruges. </para> +>Vi vil kigge på QT- og KDE-bibliotekerne, vise grundlæggende begreber og hvorfor tingene ser ud som de gør. Desuden beskriver vi hvordan eksempelprogrammerne som kommer med med QT-værktøjskassen laves ved at bruge KDevelop, så nybegyndere allerede kan se de første resultater efter nogle få skridt, og derved lærer sig hvordan nogen af de bedste funktioner i &tdevelop; bruges. </para> </sect2> <sect2 id="c1s2s2"> @@ -166,7 +166,7 @@ ></listitem> <listitem ><para -><ulink url="www.kdevelop.org" +><ulink url="www.tdevelop.org" >KDevelop's brugermanual, som kommer med udviklingsmiljøet KDevelop</ulink ></para ></listitem> @@ -188,7 +188,7 @@ >Desuden bør du søge hjælp ved at abonnere på de forskellige e-mail-lister, hvis adresser er tilgængelige på ovennævnte netsider, og på diskussionsgrupper i Usenet beregnet til brug for KDE og Unix-systemer samt programmeringssprogene C og C++. </para> <para >For at få hjælp til det integrerede udviklingsmiljøet KDevelop, kan du sende spørgsmål til vores e-mail-liste på <email ->kdevelop@kdevelop.org</email +>tdevelop@tdevelop.org</email >. Husk at KDevelop-gruppen er interesseret i at tilbyde dig muligheder for at lave programmer, og derfor ikke er beregnet til at være en teknisk støttegruppe ifald de programmer du udvikler ikke virker på grund af implementeringsfejl eller forkert indstilling af operativsystemet. Med dette beder vi alle brugere at drage fordel af e-mail-listen i de tilfælde hvor problemer med brug af selve det integrerede udviklingsmiljø opstår, samt for fejlrapporter og forbedringsforslag af funktionerne i udviklingsmiljøet. </para> </sect1> @@ -279,7 +279,7 @@ return a.exec(); <title >Referencedokumentation for Qt</title> <para ->Lad os nu tage et hurtigt kig på referencedokumentationen for QT-biblioteket. For at gøre dette, start &kdevelop; og vælg "Qt" i dokumentationsfanebladets træ. Dokumentationssøgeren åbnes og viser startsiden i QT-referencedokumentationen. Dette er det første sted hvor du kan hente information om QT, dens klasser og tilgængelige funktioner som de sørger for. Desuden er ovenstående program det første som er med i vejledningsafsnittet. For at komme til klasserne vil vi kigge på, <classname +>Lad os nu tage et hurtigt kig på referencedokumentationen for QT-biblioteket. For at gøre dette, start &tdevelop; og vælg "Qt" i dokumentationsfanebladets træ. Dokumentationssøgeren åbnes og viser startsiden i QT-referencedokumentationen. Dette er det første sted hvor du kan hente information om QT, dens klasser og tilgængelige funktioner som de sørger for. Desuden er ovenstående program det første som er med i vejledningsafsnittet. For at komme til klasserne vil vi kigge på, <classname >QApplication</classname > og <classname >QPushButton</classname @@ -673,11 +673,11 @@ return a.exec(); >KDE's hovedbibliotek som bruges til at lave KDE-programmer er: <itemizedlist> <listitem ><para ->biblioteket kdecore, som indeholder alle klasser som er usynlige elementer til at sørge for programfunktioner </para +>biblioteket tdecore, som indeholder alle klasser som er usynlige elementer til at sørge for programfunktioner </para ></listitem> <listitem ><para ->biblioteket kdeui, som indeholder elementer i brugergrænsefladen såsom menulinjer, værktøjslinjer, osv. </para +>biblioteket tdeui, som indeholder elementer i brugergrænsefladen såsom menulinjer, værktøjslinjer, osv. </para ></listitem> <listitem ><para @@ -689,7 +689,7 @@ return a.exec(); >Desuden tilbyder KDE følgende biblioteker til specialløsninger: <itemizedlist> <listitem ><para ->biblioteket kdefx, som indeholder pixmaps, billedeffekter og KStyle-udvidelsen af QStyle </para +>biblioteket tdefx, som indeholder pixmaps, billedeffekter og KStyle-udvidelsen af QStyle </para ></listitem> <listitem ><para @@ -748,11 +748,11 @@ return a.exec(); >setTopWidget</methodname > som <classname >KApplication</classname -> bruger til for at angive hovedkontrollen. Det er alt! Dit første KDE-program er klart. Du behøver kun at fortælle oversætteren hvilken deklarationssøgesti KDE har, og linkeren at den skal linke med kdecore-biblioteket med -lkdecore. </para> +> bruger til for at angive hovedkontrollen. Det er alt! Dit første KDE-program er klart. Du behøver kun at fortælle oversætteren hvilken deklarationssøgesti KDE har, og linkeren at den skal linke med tdecore-biblioteket med -ltdecore. </para> <para >Eftersom du nu i det mindste ved hvad funktionen <function >main()</function -> i almindelighed sørger for, og hvordan et program bliver synligt og tillader kommunikation mellem brugere og objekt, fortsætter vi med næste kapitel, hvor vort første program med &kdevelop; laves. Der kan du også prøve alt som tidligere blev nævnt, og se effekterne. </para> +> i almindelighed sørger for, og hvordan et program bliver synligt og tillader kommunikation mellem brugere og objekt, fortsætter vi med næste kapitel, hvor vort første program med &tdevelop; laves. Der kan du også prøve alt som tidligere blev nævnt, og se effekterne. </para> <para >Hvad du yderligere bør have kigget på hidtil er QT-referencedokumentationen, især klasserne <classname >QApplication</classname @@ -760,7 +760,7 @@ return a.exec(); >QWidget</classname > og <classname >QObject</classname -> og kdecore-biblioteksdokumentationen for klassen <classname +> og tdecore-biblioteksdokumentationen for klassen <classname >KApplication</classname >. <ulink url="developer.kde.org/documentation/library/libraryref.html" >KDE's biblioteksreferenceguide</ulink @@ -782,7 +782,7 @@ return a.exec(); <title >Programguiden</title> <para ->Programguiden i &kdevelop; er beregnet til at lade dig begynde at arbejde med et nyt projekt i &kdevelop;. Derfor laves alle projekter først af guiden, og derefter kan du begynde at bygge dem og udvide det som allerede varetages af kildekodeskelettet. Du kan vælge blandt flere projekttyper ifølge målet med dit projekt: <itemizedlist> +>Programguiden i &tdevelop; er beregnet til at lade dig begynde at arbejde med et nyt projekt i &tdevelop;. Derfor laves alle projekter først af guiden, og derefter kan du begynde at bygge dem og udvide det som allerede varetages af kildekodeskelettet. Du kan vælge blandt flere projekttyper ifølge målet med dit projekt: <itemizedlist> <listitem ><para >KDE Application Framework: Indeholder kildekode for en fuldstændig rammestruktur til et almindeligt KDE-program </para @@ -812,7 +812,7 @@ return a.exec(); <title >Start af programguiden og første side</title> <para ->Åbn &kdevelop; for at begynde med dit KDE-program. Vælg Nyt projekt i projektmenuen. Programguiden starter, og du ser udvalgstræet på første side som indeholder tilgængelige projekttyper som kan laves. Vælg deltræet C++, derefter KDE, og Application framework. </para> +>Åbn &tdevelop; for at begynde med dit KDE-program. Vælg Nyt projekt i projektmenuen. Programguiden starter, og du ser udvalgstræet på første side som indeholder tilgængelige projekttyper som kan laves. Vælg deltræet C++, derefter KDE, og Application framework. </para> <para >Vi vil lave programmet KScribble som eksempelprojekt. Indtast det som programmets navn, og ændr eventuelt anden information som behøves længst nede på skærmen. Vælg derefter Næste. <screenshot ><mediaobject @@ -837,13 +837,13 @@ return a.exec(); <title >Deklarations- og kildekodeskabeloner</title> <para ->Følgende to sider viser eksempler på sidehoveder som havner øverst i deklarations- og kildekodefilerne som du laver med &kdevelop;. Lad dem blot være som de er for øjeblikket, og vælg Næste og derefter Afslut. Hvis knappen Afslut ikke er aktiveret, har du ikke indstillet alle valgmuligheder rigtigt. Brug knappen Tilbage for at gå tilbage til tidligere sider og ret eventuelle fejl. </para> +>Følgende to sider viser eksempler på sidehoveder som havner øverst i deklarations- og kildekodefilerne som du laver med &tdevelop;. Lad dem blot være som de er for øjeblikket, og vælg Næste og derefter Afslut. Hvis knappen Afslut ikke er aktiveret, har du ikke indstillet alle valgmuligheder rigtigt. Brug knappen Tilbage for at gå tilbage til tidligere sider og ret eventuelle fejl. </para> </sect2> <sect2 id="c3s2s4"> <title >Afslutning</title> <para ->Når den er færdig, skal Programguiden lukkes og meddelelsesvinduet skulle dukke op og vise information om aktiviteterne som &kdevelop; for øjeblikket udfører. I slutningen af alle aktiviteter skal du se **** Succes ****. Det betyder at det er lykkedes at lave programmets rammeomgivelser. </para> +>Når den er færdig, skal Programguiden lukkes og meddelelsesvinduet skulle dukke op og vise information om aktiviteterne som &tdevelop; for øjeblikket udfører. I slutningen af alle aktiviteter skal du se **** Succes ****. Det betyder at det er lykkedes at lave programmets rammeomgivelser. </para> </sect2> </sect1> @@ -853,7 +853,7 @@ return a.exec(); <para >Efter at projektet har oprettet, tager vi først en tur gennem kildekoden for at få en almen forståelse for hvordan programmets rammeomgivelser ser ud. Det hjælper os ikke kun med at komme i gang, men vi ved også hvor ændringer skal udføres i senere skridt. </para> <para ->I dette kapitel gøres antagelsen at du forstår den grundlæggende håndtering af &kdevelop;. Kig i KDevelops håndbog for at finde information hvis du behøver det. </para> +>I dette kapitel gøres antagelsen at du forstår den grundlæggende håndtering af &tdevelop;. Kig i KDevelops håndbog for at finde information hvis du behøver det. </para> <para >Håndtering af automake viser projektfilerne som følger: <screenshot ><mediaobject @@ -868,7 +868,7 @@ return a.exec(); ></screenshot> </para> <para ->Inden vi dukker ned i kildekoden, skal vi lade &kdevelop; bygge og køre vort nye program. For at gøre det, vælges Byg projekt i menuen Byg, eller der trykkes på F8. Udskriftsvinduet åbnes og viser udskrevne meddelelser under kompileringsfasen. <programlisting +>Inden vi dukker ned i kildekoden, skal vi lade &tdevelop; bygge og køre vort nye program. For at gøre det, vælges Byg projekt i menuen Byg, eller der trykkes på F8. Udskriftsvinduet åbnes og viser udskrevne meddelelser under kompileringsfasen. <programlisting >1 cd /home/caleb/kscribble && WANT_AUTOCONF_2_5=1 WANT_AUTOMAKE_1_6=1 gmake k 2 gmake all-recursive 3 gmake[1]: Entering directory `/home/caleb/kscribble' @@ -962,7 +962,7 @@ return a.exec(); -Wall -pedantic -W -Wpointer-arith -Wmissing-prototypes -Wwrite-strings -ansi -D_XOPEN_SOURCE=500 -D_BSD_SOURCE -Wcast-align -Wconversion -O2 -fno-exceptions -fno-check-new -o kscribble_client -R /usr/local/kde3/lib -R /usr/lib/qt/lib -R /usr/X11R6/lib -L/usr/X11R6/lib -L/usr/lib/qt/lib - -L/usr/local/kde3/lib kscribble_client.o -lkdecore + -L/usr/local/kde3/lib kscribble_client.o -ltdecore 59 gmake[2]: Leaving directory `/home/caleb/kscribble/src' 60 gmake[2]: Entering directory `/home/caleb/kscribble' 61 gmake[2]: Nothing to be done for `all-am'. @@ -974,7 +974,7 @@ return a.exec(); <para >Som du kan se, har vi puttet linjenumre foran hver linje som ikke vises i udskriften, men som gør det nemmere at beskrive hvad der sker under bygningen. For det første virker byggeprogrammet rekursivt. Det betyder at det begynder i mappen hvor det startes, først går ned i undermapper, en af gangen, og derefter går tilbage til mappen hvor det startedes, behandler den, og derefter afslutter. </para> <para ->Den første interessante linje er 24. Bemærk at g++, som er vores C++ oversætter, kaldes af make på denne linje for at kompilere den første kildekodefilen i vores projekt - i dette tilfælde main.cpp. Mange yderligere kommandolinjeflag bruges også med g++ oversætteren. Visse er standard, mens andre kan indstilles via &kdevelop;. </para> +>Den første interessante linje er 24. Bemærk at g++, som er vores C++ oversætter, kaldes af make på denne linje for at kompilere den første kildekodefilen i vores projekt - i dette tilfælde main.cpp. Mange yderligere kommandolinjeflag bruges også med g++ oversætteren. Visse er standard, mens andre kan indstilles via &tdevelop;. </para> <para >Inden næste fil (kscribble.cpp, linje 29) kompileres, køres først moc (metaobjektoversætteren) for kscribble.h (linje 25). Det sker fordi KScribble-klasser bruger signaler og slots, så makroen Q_OBJECT skal ekspanderes, og moc gør det for os. Resultatfilen, kscribble.moc, bruges af kscribble.cpp via udsagnet #include i filen. </para> </sect1> @@ -1152,7 +1152,7 @@ return a.exec(); <para >Når et KDE- eller QT-projekt laves, skal du altid have en visning som arver en QWidget, enten med direkte arv eller fordi en bibliotekskontrol som du vil bruge arver QWidget. Derfor har Programguiden allerede oprettet en visning som er en instans af klassen programnavnView, som allerede arver QWidget. </para> <para ->Dette kapitel beskriver derfor hvordan bibliotekskontroller bruges til at oprette visninger for KDE- og QT-programmer som laves med &kdevelop;. Derefter kigger vi på bibliotekerne og hvilke slags visninger de allerede tilbyder. </para> +>Dette kapitel beskriver derfor hvordan bibliotekskontroller bruges til at oprette visninger for KDE- og QT-programmer som laves med &tdevelop;. Derefter kigger vi på bibliotekerne og hvilke slags visninger de allerede tilbyder. </para> </sect1> <sect1 id="c4s2"> <title @@ -1170,7 +1170,7 @@ return a.exec(); </orderedlist> </para> <para ->Under alle omstændigheder er det vigtigt at vide at hvis programskelet ikke linkes med biblioteket som indeholder den grafiske kontrol for øjeblikket, kommer linkningen til at mislykkes. Efter du har bestemt dig for at bruge en vis grafisk kontrol, så kig efter biblioteket som skal linkes ind. Åbn derefter "Projekt"->"Projektindstillinger" i menulinjen for &kdevelop;. Gå til siden "Link-indstillinger" og led efter afkrydsningsfelterne som angiver de biblioteker som bruges for øjeblikket. Hvis biblioteket for din kontrol allerede er markeret, kan du lade projektindstillingerne være uforandrede og begynde at gøre de nødvendige ændringer baseret på dit valg. Hvis ikke, og linkindstillingerne tilbyder at tilføje biblioteket med et afkrydsningsfelt, så markér den og tryk på "O.k." for at lukke dialogen igen. I alle andre tilfælde, tilføj biblioteket i redigeringslinjen nedenunder med flaget -l. For biblioteker som dit program skal søge efter inden byggefiler laves af configure-scriptet, tilføjes tilsvarende søgemakro i filen configure.in som findes i projektets rodmappe, og makroen tilføjes på redigeringslinjen. Tænk på at du skal køre "Byg"->"Autoconf og automake" og "Byg"->"Configure" inden byggefilerne indeholder den rigtige ekspansion af biblioteksmakroen. </para> +>Under alle omstændigheder er det vigtigt at vide at hvis programskelet ikke linkes med biblioteket som indeholder den grafiske kontrol for øjeblikket, kommer linkningen til at mislykkes. Efter du har bestemt dig for at bruge en vis grafisk kontrol, så kig efter biblioteket som skal linkes ind. Åbn derefter "Projekt"->"Projektindstillinger" i menulinjen for &tdevelop;. Gå til siden "Link-indstillinger" og led efter afkrydsningsfelterne som angiver de biblioteker som bruges for øjeblikket. Hvis biblioteket for din kontrol allerede er markeret, kan du lade projektindstillingerne være uforandrede og begynde at gøre de nødvendige ændringer baseret på dit valg. Hvis ikke, og linkindstillingerne tilbyder at tilføje biblioteket med et afkrydsningsfelt, så markér den og tryk på "O.k." for at lukke dialogen igen. I alle andre tilfælde, tilføj biblioteket i redigeringslinjen nedenunder med flaget -l. For biblioteker som dit program skal søge efter inden byggefiler laves af configure-scriptet, tilføjes tilsvarende søgemakro i filen configure.in som findes i projektets rodmappe, og makroen tilføjes på redigeringslinjen. Tænk på at du skal køre "Byg"->"Autoconf og automake" og "Byg"->"Configure" inden byggefilerne indeholder den rigtige ekspansion af biblioteksmakroen. </para> <para >Desuden, hvis deklarationsfilerne for biblioteket som skal tilføjes ikke er med i den nuværende deklarationssøgesti (som ses i flaget -I for "make" i udskriftsvinduet), skal du tilføje søgestien i dialogen Projektindstillinger på siden "Oversætterindstillinger" med flaget -I eller i den tilsvarende automake-makro på redigeringslinjen for "Yderligere indstillinger". </para> <sect2 id="c4s3s1"> @@ -1237,7 +1237,7 @@ return a.exec(); <title >Visninger i KDE</title> <para ->KDE-bibliotekerne blev opfundet for at gøre det nemmere at designe programmer for K-desktopmiljøet og gøre det muligt for dem at have flere funktioner end kun hvad QT tilbyder. Biblioteket kdeui tilbyder: <orderedlist> +>KDE-bibliotekerne blev opfundet for at gøre det nemmere at designe programmer for K-desktopmiljøet og gøre det muligt for dem at have flere funktioner end kun hvad QT tilbyder. Biblioteket tdeui tilbyder: <orderedlist> <listitem ><para >KListView: en mere kraftfuld version af <classname @@ -1328,7 +1328,7 @@ return a.exec(); >KAction</classname > til dette, som sørger for genvejstaster og adgang til globalt indstillede standardgenveje. </para> <para ->Normalt bruger kun rammeprogrammer oprettet af &kdevelop; almindelige genvejstaster såsom F1 for at komme til nethjælp, Ctrl+N for Ny fil, osv. </para> +>Normalt bruger kun rammeprogrammer oprettet af &tdevelop; almindelige genvejstaster såsom F1 for at komme til nethjælp, Ctrl+N for Ny fil, osv. </para> <para >Hvis programmet indeholder mange genvejstaster bør du gøre dem indstillelige via en indstillingsmenu. Enten kan det kombineres med anden programindstilling i en QWidget eller være alene. KDE-biblioteket sørger allerede for en <classname >KKeyChooser</classname @@ -1377,7 +1377,7 @@ return a.exec(); >KMainWindow</classname >, også selvom du som forfatter skal sørge for indholdet. </para> <para ->Eftersom &kdevelop; også tilbyder alle slags hjælp, ligesom KDE-rammeomgivelserne som laves af programguiden allerede indeholder støtte for dette, hjælper dette kapitel dig med at lære dig hvor og hvordan du kan tilføje hjælpefunktioner. </para> +>Eftersom &tdevelop; også tilbyder alle slags hjælp, ligesom KDE-rammeomgivelserne som laves af programguiden allerede indeholder støtte for dette, hjælper dette kapitel dig med at lære dig hvor og hvordan du kan tilføje hjælpefunktioner. </para> <para >Under udviklingen af programmet bør du forsøge at være konsekvent i hvad du gør. Derfor bør du udføre nødvendige skridt direkte når du udvider koden. Det forhindrer at du behøver at dykke ned i koden igen for at finde ud af hvad programmet gør eller hvad du havde til hensigt med visse dele af koden. </para> </sect1> @@ -1388,7 +1388,7 @@ return a.exec(); <para >En meget nem måde at sørge for hjælp er værktøjsvink. De er små hjælpemeddelelser som dukker op når brugeren flytter musen hen over en kontrol som sørger for et værktøjsvink, og forsvinder når musen flyttes. Den populæreste brug af værktøjsvink er i værktøjslinjer hvor værktøjsvinkene bør være så små som muligt, eftersom værktøjslinjer kan indstilles til at vise indholdet på forskellige måder: enten vises knappen, knappen med tekst til højre, knappen med tekst nedenfor, eller kun tekst. Denne indstilling bør kunne indstilles af brugeren, men det er ikke helt nødvendigt. Teksten vises alligevel som et værktøjstips, og en værktøjslinje består oftest af knapper og andre grafiske kontroller såsom redigeringsfelter og kombinationsfelter. For en fuldstændig beskrivelse, se klassereferencen for <classname >KToolBar</classname ->, som findes i kdeui-biblioteket. </para> +>, som findes i tdeui-biblioteket. </para> <para >Som et eksempel kigger vi på knappen "Ny fil" i et generelt program: </para> <para @@ -1416,7 +1416,7 @@ return a.exec(); >Hvad er dette...?</guibutton > sørger for hjælpevinduer med formålet at give brugeren hjælp med en vis kontrol i visningen som bruges eller et objekt i en værktøjslinje. Den er i værktøjslinjen og aktiveres når brugeren trykker på knappen. Markøren ændres til en pilemarkør med et spørgsmålstegn, præcis som knappen selv ser ud. Derefter kan brugeren klikke på en synlig kontrol og får så et hjælpevindue. Som en øvelse kan du prøve opførslen med knappen <guibutton >Hvad er dette...?</guibutton -> inde i &kdevelop;. </para> +> inde i &tdevelop;. </para> <para >For at tilføje "Hvad er dette...?" hjælp til en af dine grafiske kontroller, bruges den statiske metode <methodname >QWhatsThis::add(QWidget *widget, const QString &text)</methodname @@ -1431,7 +1431,7 @@ return a.exec(); <title >Indledning</title> <para ->På grund af at projekter ofte mangler et fuldstændigt sæt brugerdokumentation, indeholder alle projekter i &kdevelop; en håndbog oprettet i forvejen. På den måde opfyldes et andet af KDE's mål: At sørge for tilstrækkeligt med nethjælp for at støtte brugere som ikke er bekendte med programmet. Dette kapitel introducerer derfor hvordan dokumentationsskabelone der sørges for kan udvides, og hvad du skal gøre for at brugeren skal få adgang til den. </para> +>På grund af at projekter ofte mangler et fuldstændigt sæt brugerdokumentation, indeholder alle projekter i &tdevelop; en håndbog oprettet i forvejen. På den måde opfyldes et andet af KDE's mål: At sørge for tilstrækkeligt med nethjælp for at støtte brugere som ikke er bekendte med programmet. Dette kapitel introducerer derfor hvordan dokumentationsskabelone der sørges for kan udvides, og hvad du skal gøre for at brugeren skal få adgang til den. </para> </sect1> <sect1 id="c9s2"> <title @@ -1445,7 +1445,7 @@ return a.exec(); <title >Programdokumentation</title> <para ->En anden vigtig del af dokumentationen er at inkludere en beskrivende hjælp for klassegrænsefladen. Det lader dig og andre programmører bruge dine klasser ved at læse klassedokumentationen i HTML, som kan laves med KDoc. &kdevelop; understøtter fuldstændigt brug af KDoc til at oprette KDE-biblioteksdokumentation en, rammeomgivelserne for dit program er også allerede dokumenteret. For at arbejde sig ind i koden som der sørges for, er det en god starte at læse netdokumentationen. Det følgende beskriver hvad som skal udføres for at få dokumentation af programmeringsgrænsefladen frem, hvordan &kdevelop; hjælper dig med at tilføje den, og hvilke særlige mærker som KDoc sørger for. </para> +>En anden vigtig del af dokumentationen er at inkludere en beskrivende hjælp for klassegrænsefladen. Det lader dig og andre programmører bruge dine klasser ved at læse klassedokumentationen i HTML, som kan laves med KDoc. &tdevelop; understøtter fuldstændigt brug af KDoc til at oprette KDE-biblioteksdokumentation en, rammeomgivelserne for dit program er også allerede dokumenteret. For at arbejde sig ind i koden som der sørges for, er det en god starte at læse netdokumentationen. Det følgende beskriver hvad som skal udføres for at få dokumentation af programmeringsgrænsefladen frem, hvordan &tdevelop; hjælper dig med at tilføje den, og hvilke særlige mærker som KDoc sørger for. </para> </sect1> </chapter> |