From 0b8ca6637be94f7814cafa7d01ad4699672ff336 Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Darrell Anderson Date: Tue, 21 Jan 2014 22:06:48 -0600 Subject: Beautify docbook files --- tde-i18n-da/docs/tdeadmin/kcron/index.docbook | 1370 +++-------------- tde-i18n-da/docs/tdeadmin/kdat/index.docbook | 923 +++--------- .../docs/tdeadmin/knetworkconf/index.docbook | 1089 ++++---------- tde-i18n-da/docs/tdeadmin/kpackage/index.docbook | 1574 ++++---------------- tde-i18n-da/docs/tdeadmin/ksysv/index.docbook | 1041 +++---------- tde-i18n-da/docs/tdeadmin/kuser/index.docbook | 410 ++--- .../docs/tdeadmin/lilo-config/index.docbook | 348 +---- 7 files changed, 1399 insertions(+), 5356 deletions(-) (limited to 'tde-i18n-da/docs/tdeadmin') diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/kcron/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/kcron/index.docbook index 3bac60b835d..c7a6682e8a8 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/kcron/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/kcron/index.docbook @@ -3,8 +3,7 @@ "dtd/kdex.dtd" [ - + ]> @@ -12,54 +11,22 @@ -&kcron;-håndbogen +&kcron;-håndbogen -Morgan N. Sandquist
morgan@pipeline.com
+Morgan N. Sandquist
morgan@pipeline.com
 -Gary Meyer
gary@meyer.net
+Gary Meyer
gary@meyer.net
 -Udvikler +Udvikler -Lauri Watts
lauri@kde.org
+Lauri Watts
lauri@kde.org
 -Tester +Tester &erik.kjaer.pedersen.role; @@ -67,190 +34,108 @@ -2000 -Morgan N. Sandquist +2000 +Morgan N. Sandquist -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2003-09-16 -3.1.91 +2003-09-16 +3.1.91 -&kcron; er et program der skemalægger hvornår nogle programmer skal køres. +&kcron; er et program der skemalægger hvornår nogle programmer skal køres. -KDE -tdeadmin -KCron -cron -crontab -skemalægger +KDE +tdeadmin +KCron +cron +crontab +skemalægger -Indledning +Indledning -&kcron; er et program til skemalægning af programmer til at køre i baggrunden. Det er en grafisk brugerflade til cron, &UNIX;-systemets skemalægger. +&kcron; er et program til skemalægning af programmer til at køre i baggrunden. Det er en grafisk brugerflade til cron, &UNIX;-systemets skemalægger. -Brug af &kcron; +Brug af &kcron; -Glem ikke at bede dit system om at starte crond cron-dæmonen først, ellers vil &kcron; ikke virke. +Glem ikke at bede dit system om at starte crond cron-dæmonen først, ellers vil &kcron; ikke virke. -&kcron; opstart +&kcron; opstart -Når &kcron; starter vil du se en opsummering af eksisterende skemalagte opgaver og tilknyttede miljøvariabler. Hvis du kører som root-brugeren, vil du se disse punkter for alle brugere på computeren så vel som systemets skemalagte opgaver. Hver af mapperne kan udvides og kontraheres. +Når &kcron; starter vil du se en opsummering af eksisterende skemalagte opgaver og tilknyttede miljøvariabler. Hvis du kører som root-brugeren, vil du se disse punkter for alle brugere på computeren så vel som systemets skemalagte opgaver. Hver af mapperne kan udvides og kontraheres. -&kcron; ved opstart. +&kcron; ved opstart. -&kcron; ved opstart. +&kcron; ved opstart. -Skemalagte opgaver +Skemalagte opgaver -Skemalagte opgaver vises i en Opgaver-mappe. For hver sådan skemalagt opgave, vises følgende: +Skemalagte opgaver vises i en Opgaver-mappe. For hver sådan skemalagt opgave, vises følgende: -Navn -Navn der identificerer den skemalagte opgave. +Navn +Navn der identificerer den skemalagte opgave. -Værdi -Programfil og parametre. +Værdi +Programfil og parametre. - -Beskrivelse -Beskrivelse i naturligt sprog af den skemalagte opgave. - + +Beskrivelse +Beskrivelse i naturligt sprog af den skemalagte opgave. + -Hvis en opgave er blevet deaktiveret, vil ingen programfil og parametre vise sig og beskrivelsen vil blive deaktiveret. +Hvis en opgave er blevet deaktiveret, vil ingen programfil og parametre vise sig og beskrivelsen vil blive deaktiveret. -Miljøvariabler +Miljøvariabler -Miljøvariabler ses i en Variabler-mappe. For hver miljøvariabel vises følgende: +Miljøvariabler ses i en Variabler-mappe. For hver miljøvariabel vises følgende: -Navn -Variabelnavn. +Navn +Variabelnavn. -Værdi -Variabelværdi. +Værdi +Variabelværdi. -Beskrivelse -Beskrivelse af variablen i naturligt sprog. +Beskrivelse +Beskrivelse af variablen i naturligt sprog. -De miljøvariabler der ses her vil gå forud for alle eksisterende miljøvariabler for alle skemalagte opgaver. Hvis en miljøvariabel er blevet deaktiveret, vil der ingen værdi være der og beskrivelsen vil være deaktiveret. +De miljøvariabler der ses her vil gå forud for alle eksisterende miljøvariabler for alle skemalagte opgaver. Hvis en miljøvariabel er blevet deaktiveret, vil der ingen værdi være der og beskrivelsen vil være deaktiveret. -&kcron;'s hovedvindue +&kcron;'s hovedvindue -&kcron;'s hovedvindue +&kcron;'s hovedvindue @@ -258,855 +143,336 @@ -Tilføjelse af skemalagte opgaver - -For at lave en ny skemalagt opgave, vælges først Opgaver-mappen. Så vælges Redigér Ny... . Alternativt kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Ny..., eller blot trykke på CtrlN. +Tilføjelse af skemalagte opgaver + +For at lave en ny skemalagt opgave, vælges først Opgaver-mappen. Så vælges Redigér Ny... . Alternativt kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Ny..., eller blot trykke på CtrlN. -<guilabel ->Redigér opgave</guilabel ->-dialogen +<guilabel>Redigér opgave</guilabel>-dialogen -Redigér opgave-dialog. +Redigér opgave-dialog. - -Redigér opgave-dialog + +Redigér opgave-dialog -Kommentar -Indtast en beskrivelse af opgaven der skal skemalægges. - +Kommentar +Indtast en beskrivelse af opgaven der skal skemalægges. + -Program -Indtast navnet på programmet. Du kan enten angive en relativ sti eller en absolut sti. Hvis du ønsker at lede efter programmet så klik på Gennemsøg.... - +Program +Indtast navnet på programmet. Du kan enten angive en relativ sti eller en absolut sti. Hvis du ønsker at lede efter programmet så klik på Gennemsøg.... + -Aktiveret -For at aktivere eller deaktivere opgaven, vælg eller fravælg Aktiveret. +Aktiveret +For at aktivere eller deaktivere opgaven, vælg eller fravælg Aktiveret. -Stille +Stille -Slår logning af kommandoen og uddata fra kommandoen fra. +Slår logning af kommandoen og uddata fra kommandoen fra. -Måneder -Vælger de måneder i hvilke opgaven skal skemalægges. +Måneder +Vælger de måneder i hvilke opgaven skal skemalægges. -Dage i måneden -Vælger de dage i måneden på hvilke opgaven skal skemalægges. - +Dage i måneden +Vælger de dage i måneden på hvilke opgaven skal skemalægges. + -Dage i ugen -Vælger de dage i ugen på hvilke opgaven skal skemalægges. - +Dage i ugen +Vælger de dage i ugen på hvilke opgaven skal skemalægges. + -Daglig -Hvis du ønsker at den skemalagte opgave skal køres daglig, vælges Kør hver dag. - +Daglig +Hvis du ønsker at den skemalagte opgave skal køres daglig, vælges Kør hver dag. + -Timer -Vælger de timer på hvilke opgaven skal skemalægges. +Timer +Vælger de timer på hvilke opgaven skal skemalægges. -Minutter -Vælger de minutter på hvilke opgaven skal skemalægges. &kcron; understøtter ikke skemalægning af opgaver på mindre end fem minutters intervaller. +Minutter +Vælger de minutter på hvilke opgaven skal skemalægges. &kcron; understøtter ikke skemalægning af opgaver på mindre end fem minutters intervaller. -O.k. -Kompletér oprettelsen af denne opgave. +O.k. +Kompletér oprettelsen af denne opgave. -Annullér -Annullerer oprettelsen af denne opgave. +Annullér +Annullerer oprettelsen af denne opgave. -Hvis du vælger både dage i måneden og dage i ugen, vil opgaven køre når blot en af betingelserne er mødt. Hvis du for eksempel vælger den 1. og 15. og vælger søndag, vil programmet blive kørt hver den 1. og 15. i de valgte måneder (uanset ugedag) så vel som hver søndag i de valgte måneder (uanset dag i måneden). +Hvis du vælger både dage i måneden og dage i ugen, vil opgaven køre når blot en af betingelserne er mødt. Hvis du for eksempel vælger den 1. og 15. og vælger søndag, vil programmet blive kørt hver den 1. og 15. i de valgte måneder (uanset ugedag) så vel som hver søndag i de valgte måneder (uanset dag i måneden). -Den skemalagte opgave er ikke rigtigt sat op før crontab er blevet gemt. +Den skemalagte opgave er ikke rigtigt sat op før crontab er blevet gemt. -Håndtering af skemalagte opgaver +Håndtering af skemalagte opgaver -Ligesom ved oprettelse af nye opgaver, vil ændringer af opgaver ikke blive udført før crontab er gemt. +Ligesom ved oprettelse af nye opgaver, vil ændringer af opgaver ikke blive udført før crontab er gemt. -Klippe skemalagte opgaver - -For at klippe en skemalagt opgave ud, vælges først opgaven der skal klippes. Derpå vælges Redigér Klip. Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Klip, eller blot trykke på CtrlX. +Klippe skemalagte opgaver + +For at klippe en skemalagt opgave ud, vælges først opgaven der skal klippes. Derpå vælges Redigér Klip. Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Klip, eller blot trykke på CtrlX. -Kopiering af skemalagte opgaver - -For at kopiere en skemalagt opgave, vælges først opgaven der skal kopieres. Derpå vælges RedigérKopiér . - -Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Kopiér, eller blot trykke på CtrlC. +Kopiering af skemalagte opgaver + +For at kopiere en skemalagt opgave, vælges først opgaven der skal kopieres. Derpå vælges RedigérKopiér . + +Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Kopiér, eller blot trykke på CtrlC. -Indsætning af skemalagte opgaver - -For at indsætte en skemalagt opgave, må en skemalagt opgave først være blevet klippet eller kopieret til klippebordet. Når en skemalagt opgave er blevet klippet eller kopieret, vil 'Indsæt' blive aktiveret. Vælg så Opgaver-mappen. Endelig vælges Redigér Indsæt . - -Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Indsæt, eller blot trykke på CtrlV. +Indsætning af skemalagte opgaver + +For at indsætte en skemalagt opgave, må en skemalagt opgave først være blevet klippet eller kopieret til klippebordet. Når en skemalagt opgave er blevet klippet eller kopieret, vil 'Indsæt' blive aktiveret. Vælg så Opgaver-mappen. Endelig vælges Redigér Indsæt . + +Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Indsæt, eller blot trykke på CtrlV. -Ændring af skemalagte opgaver - -For æt ændre en skemalagt opgave, vælges først opgaven der skal ændres. Så vælges Redigér Ændr... . - -Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Ændr, eller blot trykke på CtrlO. Du vil se Redigér opgave-dialogen, med hvilken du vil ændre opgaven som beskrevet ovenfor. +Ændring af skemalagte opgaver + +For æt ændre en skemalagt opgave, vælges først opgaven der skal ændres. Så vælges Redigér Ændr... . + +Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Ændr, eller blot trykke på CtrlO. Du vil se Redigér opgave-dialogen, med hvilken du vil ændre opgaven som beskrevet ovenfor. -Sletning af skemalagte opgaver - -For at slette en skemalagt opgave, vælges først opgaven der skal slettes. Så vælges Redigér Slet . - -Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Slet +Sletning af skemalagte opgaver + +For at slette en skemalagt opgave, vælges først opgaven der skal slettes. Så vælges Redigér Slet . + +Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Slet -Aktivering/Deaktivering af skemalagte opgaver - -For at aktivere eller deaktivere en skemalagt opgave, vælges først den deaktiverede opgave. Deaktiverede opgaver vil have Deaktiveret i deres beskrivelser. Vælg så Redigér Aktiveret . - -Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Aktiveret. Bekræft at den skemalagte opgaves programnavn, parametre og beskrivelse er rigtigt vist. +Aktivering/Deaktivering af skemalagte opgaver + +For at aktivere eller deaktivere en skemalagt opgave, vælges først den deaktiverede opgave. Deaktiverede opgaver vil have Deaktiveret i deres beskrivelser. Vælg så Redigér Aktiveret . + +Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Aktiveret. Bekræft at den skemalagte opgaves programnavn, parametre og beskrivelse er rigtigt vist. -Køring af skemalagte opgaver - -For at køre en skemalagt opgave med det samme, vælges først opgaven. Så vælges Redigér Kør nu . - -Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Kør nu. +Køring af skemalagte opgaver + +For at køre en skemalagt opgave med det samme, vælges først opgaven. Så vælges Redigér Kør nu . + +Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Kør nu. -Tilføjelse af miljøvariabler - -For at lave en ny miljøvariabel, vælges først Variabler-mappen. Så vælges RedigérNy... . - -Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Ny..., eller blot trykke på CtrlN. +Tilføjelse af miljøvariabler + +For at lave en ny miljøvariabel, vælges først Variabler-mappen. Så vælges RedigérNy... . + +Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Ny..., eller blot trykke på CtrlN. -<guilabel ->Redigér variabel</guilabel ->-dialogen +<guilabel>Redigér variabel</guilabel>-dialogen -Redigér variabel-dialogen. +Redigér variabel-dialogen. - -Redigér variabel-dialogen. + +Redigér variabel-dialogen. -Variabel -Indtast miljøvariablens navn. Du kan bruge dropned listefeltet til at vælge blandt de mest almindelige miljøvariabler der bruges af skemalagte opgaver. Disse inkluderer: +Variabel +Indtast miljøvariablens navn. Du kan bruge dropned listefeltet til at vælge blandt de mest almindelige miljøvariabler der bruges af skemalagte opgaver. Disse inkluderer: -HOME -Der bruges i stedet for standardbrugerens hjemmemappe. +HOME +Der bruges i stedet for standardbrugerens hjemmemappe. -MAILTO -Til at sende e-mail-uddata til en e-mail-adresse forskellig fra brugerens standard-email-adresse. +MAILTO +Til at sende e-mail-uddata til en e-mail-adresse forskellig fra brugerens standard-email-adresse. -PATH -Der bruges til at gennemsøge mapper for programfiler. +PATH +Der bruges til at gennemsøge mapper for programfiler. -SHELL -Der bruges i stedet for brugerens standardværdi. +SHELL +Der bruges i stedet for brugerens standardværdi. -Værdi -Indtast miljøvariabel-værdi. +Værdi +Indtast miljøvariabel-værdi. -Kommentar -Indtast en beskrivelse af miljøvariablen, såsom dens formål. +Kommentar +Indtast en beskrivelse af miljøvariablen, såsom dens formål. -Aktiveret +Aktiveret -For at aktivere eller deaktivere variablen, vælges eller fravælges Aktiveret. +For at aktivere eller deaktivere variablen, vælges eller fravælges Aktiveret. -O.k. +O.k. -Kompletér opsætningen af denne variabel. +Kompletér opsætningen af denne variabel. -Annullér +Annullér -Annullerer opsætningen af denne variabel. +Annullerer opsætningen af denne variabel. -Miljøvariablen er ikke rigtigt sat op før crontab er blevet gemt. +Miljøvariablen er ikke rigtigt sat op før crontab er blevet gemt. -Håndtering af miljøvariabler +Håndtering af miljøvariabler -Ligesom ved oprettelse af miljøvariabler, vil ændringer af variabler ikke være rigtigt gjort før crontab er gemt. +Ligesom ved oprettelse af miljøvariabler, vil ændringer af variabler ikke være rigtigt gjort før crontab er gemt. -Klippe miljøvariabler - -For at klippe en miljøvariabel, vælges først variablen der skal klippes. Så vælges Rediger Klip . - -Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Klip, eller blot trykke på CtrlX. +Klippe miljøvariabler + +For at klippe en miljøvariabel, vælges først variablen der skal klippes. Så vælges Rediger Klip . + +Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Klip, eller blot trykke på CtrlX. -Kopiering af miljøvariabler - -For at kopiere en miljøvariabel, vælges først variablen der skal kopieres. Så vælges Redigér Kopiér . - -Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Kopiér, eller blot trykke på CtrlC. +Kopiering af miljøvariabler + +For at kopiere en miljøvariabel, vælges først variablen der skal kopieres. Så vælges Redigér Kopiér . + +Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Kopiér, eller blot trykke på CtrlC. -Indsætning af miljøvariabler - -For at indsætte en miljøvariabel, skal der først være en miljøvariabel der allerede er blevet klippet eller kopieret til klippebordet. Når en miljøvariabel er blevet klippet eller kopieret, er 'Indsæt' aktiveret. Vælg så Variabler-mappen. Vælg endelig Redigér Indsæt . - -Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Indsæt, eller blot trykke på CtrlV. +Indsætning af miljøvariabler + +For at indsætte en miljøvariabel, skal der først være en miljøvariabel der allerede er blevet klippet eller kopieret til klippebordet. Når en miljøvariabel er blevet klippet eller kopieret, er 'Indsæt' aktiveret. Vælg så Variabler-mappen. Vælg endelig Redigér Indsæt . + +Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Indsæt, eller blot trykke på CtrlV. -Ændring af miljøvariabler - -For at ændre en miljøvariabel, vælges først variablen der skal ændres. Så vælges Redigér Ændr... . Alternativt kan du bruge højre museknapmenu og vælge Ændr..., eller blot trykke på CtrlO. Du vil se Redigér variabel-dialogen, som du vil ændre variablen med som beskrevet ovenfor. +Ændring af miljøvariabler + +For at ændre en miljøvariabel, vælges først variablen der skal ændres. Så vælges Redigér Ændr... . Alternativt kan du bruge højre museknapmenu og vælge Ændr..., eller blot trykke på CtrlO. Du vil se Redigér variabel-dialogen, som du vil ændre variablen med som beskrevet ovenfor. -Sletning af miljøvariabler - -For at slette en miljøvariabel, vælges først variablen der skal slettes. Så vælges RedigérSlet - -Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Slet +Sletning af miljøvariabler + +For at slette en miljøvariabel, vælges først variablen der skal slettes. Så vælges RedigérSlet + +Alternativt, kan du bruge højre museknapmenuen og vælge Slet -Aktivering/Deaktivering af miljøvariabler - -For at aktivere en deaktiveret miljøvariabel, vælges først den deaktiverede variabel. Deaktiverede variabler vil have Deaktiveret i deres beskrivelser. Så vælges Redigér Aktiveret . - -Alternativt kan du bruge højre museknapmenu og vælge Aktiveret. Bekræft at miljøvariablens navn og værdi vises rigtigt. +Aktivering/Deaktivering af miljøvariabler + +For at aktivere en deaktiveret miljøvariabel, vælges først den deaktiverede variabel. Deaktiverede variabler vil have Deaktiveret i deres beskrivelser. Så vælges Redigér Aktiveret . + +Alternativt kan du bruge højre museknapmenu og vælge Aktiveret. Bekræft at miljøvariablens navn og værdi vises rigtigt. -Gemning af <filename ->crontab</filename -> - -Når alle skemalagte opgaver og miljøvariabler er blevet lavet og/eller ændret, gemmes crontab ved at vælge Fil Gem . - -Alternativt kan du blot trykke på &Ctrl;S. Tilføjelser eller ændringer vil ikke rent faktisk blive gjort før dette er gjort. +Gemning af <filename>crontab</filename> + +Når alle skemalagte opgaver og miljøvariabler er blevet lavet og/eller ændret, gemmes crontab ved at vælge Fil Gem . + +Alternativt kan du blot trykke på &Ctrl;S. Tilføjelser eller ændringer vil ikke rent faktisk blive gjort før dette er gjort. -Udskrift af <filename ->crontab</filename -> - -For at udskrive crontab som den er blevet gemt, vælges Fil Udskriv . +Udskrift af <filename>crontab</filename> + +For at udskrive crontab som den er blevet gemt, vælges Fil Udskriv . -Udskrift af crontab. +Udskrift af crontab. - -Udskrift af crontab. + +Udskrift af crontab. -&kde;'s standard printerdialog vil blive vist. Hvis du vælger Udvid vil du se at der er to ekstra &kcron;-specifikke tilvalg i udskriftsdialog-feltet. +&kde;'s standard printerdialog vil blive vist. Hvis du vælger Udvid vil du se at der er to ekstra &kcron;-specifikke tilvalg i udskriftsdialog-feltet. -Udskriv Crontab +Udskriv Crontab -Udskriver crontab for den aktuelle bruger. +Udskriver crontab for den aktuelle bruger. -Udskriv alle brugere +Udskriv alle brugere -Udskriver crontab'er for alle brugere. Denne valgmulighed er kun aktiveret for brugere med superbruger privilegier. +Udskriver crontab'er for alle brugere. Denne valgmulighed er kun aktiveret for brugere med superbruger privilegier. @@ -1116,333 +482,111 @@ -Kommandoreference +Kommandoreference -Hoved &kcron;-vinduet +Hoved &kcron;-vinduet -<guimenu ->Fil</guimenu ->menuen +<guimenu>Fil</guimenu>menuen - &Ctrl;S Fil Gem + &Ctrl;S Fil Gem -Gemmer ændringer til crontab. +Gemmer ændringer til crontab. -&Ctrl;P Fil Udskriv... +&Ctrl;P Fil Udskriv... -Udskriver crontab. +Udskriver crontab. - &Ctrl;Q Fil Afslut + &Ctrl;Q Fil Afslut -Afslutter &kcron;. +Afslutter &kcron;. -<guimenu ->Redigerings</guimenu ->menuen +<guimenu>Redigerings</guimenu>menuen - &Ctrl;X Redigér Klip -Klip den valgte opgave eller variabel. + &Ctrl;X Redigér Klip +Klip den valgte opgave eller variabel. - &Ctrl;C Redigér Kopiér -Kopier den valgte opgave eller variabel. + &Ctrl;C Redigér Kopiér +Kopier den valgte opgave eller variabel. - &Ctrl;V Redigér Indsæt -Indsæt en opgave eller variabel der er blevet klippet eller kopieret. + &Ctrl;V Redigér Indsæt +Indsæt en opgave eller variabel der er blevet klippet eller kopieret. - &Ctrl;N Redigér Ny... -Opret en ny opgave eller variabel. + &Ctrl;N Redigér Ny... +Opret en ny opgave eller variabel. - &Ctrl;O Redigér Ændr... -Ændr den valgte opgave eller variabel. + &Ctrl;O Redigér Ændr... +Ændr den valgte opgave eller variabel. -Redigér Slet -Slet den markerede opgave eller variabel. +Redigér Slet +Slet den markerede opgave eller variabel. -Redigér Aktiveret +Redigér Aktiveret -Slå den markerede opgave eller variabel til/fra. +Slå den markerede opgave eller variabel til/fra. -Redigér Kør nu -Kør den markerede opgave nu. +Redigér Kør nu +Kør den markerede opgave nu. -<guimenu ->Opsætnings</guimenu ->menuen +<guimenu>Opsætnings</guimenu>menuen -Opsætning Vis værktøjslinje -Viser værktøjslinjen +Opsætning Vis værktøjslinje +Viser værktøjslinjen -Opsætning Vis statuslinje -Viser statuslinjen +Opsætning Vis statuslinje +Viser statuslinjen -<guimenu ->Hjælpe</guimenu ->menuen +<guimenu>Hjælpe</guimenu>menuen &help.menu.documentation; -Spørgsmål og svar +Spørgsmål og svar -Hvorfor har de ændringer jeg laver af skemalagte opgaver og/eller miljøvariabler ingen virkning? +Hvorfor har de ændringer jeg laver af skemalagte opgaver og/eller miljøvariabler ingen virkning? -Tilføjelser eller ændringer af skemalagte opgaver sker ikke rent faktisk før crontab er blevet gemt. +Tilføjelser eller ændringer af skemalagte opgaver sker ikke rent faktisk før crontab er blevet gemt. @@ -1450,63 +594,37 @@ -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&kcron; +&kcron; -Program ophavsret 2000 Gary Meyer gary@meyer.net +Program ophavsret 2000 Gary Meyer gary@meyer.net -Dokumentation ophavsret 2000 Morgan N. Sandquist morgan@pipeline.com +Dokumentation ophavsret 2000 Morgan N. Sandquist morgan@pipeline.com &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; -Installation +Installation -Hvordan får man fat på &kcron; +Hvordan får man fat på &kcron; &install.intro.documentation; -Krav +Krav -For at kunne kompilere &kcron;, har du brug for følgende biblioteker: +For at kunne kompilere &kcron;, har du brug for følgende biblioteker: -cron, såsom vixie-cron. &kcron; bruger crontab-kommandoen til at ændre brugerens skemalagte opgaver. -POSIX-kompliant &UNIX;, såsom det der kommer med glibc. &kcron; bruger nogle standard &UNIX; systemkald til lokalisering af datoer og tider +cron, såsom vixie-cron. &kcron; bruger crontab-kommandoen til at ændre brugerens skemalagte opgaver. +POSIX-kompliant &UNIX;, såsom det der kommer med glibc. &kcron; bruger nogle standard &UNIX; systemkald til lokalisering af datoer og tider -Kompilering og installation +Kompilering og installation &install.compile.documentation; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/kdat/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/kdat/index.docbook index 86aaa33293c..9f1afed37ec 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/kdat/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/kdat/index.docbook @@ -4,28 +4,16 @@ - + ]> -&kdat;-dokumentation +&kdat;-dokumentation -Sean Vyain
svyain@mail.tds.net
 +Sean Vyain
svyain@mail.tds.net
 &erik.kjaer.pedersen.role; @@ -33,73 +21,43 @@ -2000 -Sean Vyain +2000 +Sean Vyain -2000-10-03 -2.00.00 +2000-10-03 +2.00.00 -Denne dokumentation beskriver &kdat; 2.0 +Denne dokumentation beskriver &kdat; 2.0 -KDE -KDat -bånd -håndtering af bånd +KDE +KDat +bånd +håndtering af bånd -Indledning - -&kdat; er et tar-baseret båndarkivør. Den er designet til at virke med flere arkiver på et enkelt bånd. &kdat; er inspireret af to forskellige mål. Det første vær et få en behagelig, GUI-forende til tar der understøtter de hurtige selektive udpakningegenskaber fra dds2tar-programmet. Det andet mål var at kunne besvare min kones spørgsmål: Hvor meget længere vil det tage at lave sikkerhedskopieringen?!? +Indledning + +&kdat; er et tar-baseret båndarkivør. Den er designet til at virke med flere arkiver på et enkelt bånd. &kdat; er inspireret af to forskellige mål. Det første vær et få en behagelig, GUI-forende til tar der understøtter de hurtige selektive udpakningegenskaber fra dds2tar-programmet. Det andet mål var at kunne besvare min kones spørgsmål: Hvor meget længere vil det tage at lave sikkerhedskopieringen?!? -Egenskaber +Egenskaber -Simpel grafisk brugerflade til lokale filsystemer og båndindhold. +Simpel grafisk brugerflade til lokale filsystemer og båndindhold. -Flere arkiver på det samme fysiske bånd. +Flere arkiver på det samme fysiske bånd. -Fuldstændigt indeks af arkiver og filer gemt på den lokale disk. +Fuldstændigt indeks af arkiver og filer gemt på den lokale disk. -Selektiv genopretning af filer fra et arkiv. +Selektiv genopretning af filer fra et arkiv. -Sikkerhedskopi-profiler for ofte brugte sikkerhedskopier. +Sikkerhedskopi-profiler for ofte brugte sikkerhedskopier. @@ -107,561 +65,279 @@ -Brug af &kdat; +Brug af &kdat; -Montering/afmontering af bånd +Montering/afmontering af bånd -Før et bånd kan bruges skal det monteres af &kdat;. Der er tre måder at montere et bånd: +Før et bånd kan bruges skal det monteres af &kdat;. Der er tre måder at montere et bånd: -Vælg Montér bånd fra Fil-menuen. +Vælg Montér bånd fra Fil-menuen. -Klik på bånddrev-ikonen på værktøjslinjen. +Klik på bånddrev-ikonen på værktøjslinjen. -Klik med &RMB; på bånddrevets træ-knude, og vælg Montér bånd. +Klik med &RMB; på bånddrevets træ-knude, og vælg Montér bånd. -&kdat; vil vinde båndet tilbage, og læse header-informationen fra båndet. Hvis &kdat; ikke genkender header på båndet, vil du blive spurgt om du vil formatere båndet. +&kdat; vil vinde båndet tilbage, og læse header-informationen fra båndet. Hvis &kdat; ikke genkender header på båndet, vil du blive spurgt om du vil formatere båndet. -Hvis &kdat; genkender header vil den kigge efter det tilsvarende båndindeks på din lokale disk. Hvis båndindekset ikke kan findes vil du blive bedt om at genoprette indekset fra bånd. +Hvis &kdat; genkender header vil den kigge efter det tilsvarende båndindeks på din lokale disk. Hvis båndindekset ikke kan findes vil du blive bedt om at genoprette indekset fra bånd. -Hvis alt går godt, vil bånddrev-ikonen ændre sig for at indikere at båndet er blevet monteret, og en besked vil vise sig i statuslinjen. Indholdet af båndet kan udforskes under bånddrevets træknude. +Hvis alt går godt, vil bånddrev-ikonen ændre sig for at indikere at båndet er blevet monteret, og en besked vil vise sig i statuslinjen. Indholdet af båndet kan udforskes under bånddrevets træknude. -Før båndet kan skubbes ud, må du afmontere båndet. Der er tre måder at afmontere båndet: +Før båndet kan skubbes ud, må du afmontere båndet. Der er tre måder at afmontere båndet: -Vælg Afmontér bånd fra Fil-menuen. +Vælg Afmontér bånd fra Fil-menuen. -Klik på bånddrev-ikonen på værktøjslinjen. +Klik på bånddrev-ikonen på værktøjslinjen. -Klik med &RMB; på bånddrevets træ-knude, og vælg Afmontér bånd. +Klik med &RMB; på bånddrevets træ-knude, og vælg Afmontér bånd. -&kdat; vil anerkende at båndet er blevet afmonteret ved at ændre bånddrev-ikonen, og vise en besked i statuslinjen. Båndet kan nu skubbes ud på sikker måde. +&kdat; vil anerkende at båndet er blevet afmonteret ved at ændre bånddrev-ikonen, og vise en besked i statuslinjen. Båndet kan nu skubbes ud på sikker måde. -Formatering af bånd +Formatering af bånd -Før et bånd kan bruges af &kdat;, skal det formateres af &kdat;. +Før et bånd kan bruges af &kdat;, skal det formateres af &kdat;. -Nogle typer af bånd skal formateres før de kan bruges til at opbevare data. Dette er ikke hvad &kdat; gør når et bånd formateres. Hvis dit bånddrev kræver at båndene er formaterede før de kan bruges, så skal de være formaterede før de kan blive formateret af &kdat;. Typiske floppy bånddrev kræver at deres medier skal være formaterede, men DAT-drev gør ikke. +Nogle typer af bånd skal formateres før de kan bruges til at opbevare data. Dette er ikke hvad &kdat; gør når et bånd formateres. Hvis dit bånddrev kræver at båndene er formaterede før de kan bruges, så skal de være formaterede før de kan blive formateret af &kdat;. Typiske floppy bånddrev kræver at deres medier skal være formaterede, men DAT-drev gør ikke. -Der er to måder at formatere et bånd: +Der er to måder at formatere et bånd: -Vælg Formatér bånd... fra Fil-menuen. +Vælg Formatér bånd... fra Fil-menuen. -Klik med &RMB; på bånddrev-knuden, og vælg Formatér bånd.... +Klik med &RMB; på bånddrev-knuden, og vælg Formatér bånd.... -Du vil blive bedt om et navn for båndet, og den påståede kapacitet for båndet. Begge disse parametre kan ændres efter båndet er blevet formateret. Båndnavnet bruges kun til at identificere båndet til brugeren; det bruges ikke til at identificere båndindekset tilknyttet til båndet. I stedet for vil en entydig båndidentifikator automatisk blive genereret og skrevet på båndet. Den påståede kapacitet for båndet bruges af &kdat; til at advare brugeren, hvis der ikke vil være nok plads til en fuldstændig sikkerhedskopiering. +Du vil blive bedt om et navn for båndet, og den påståede kapacitet for båndet. Begge disse parametre kan ændres efter båndet er blevet formateret. Båndnavnet bruges kun til at identificere båndet til brugeren; det bruges ikke til at identificere båndindekset tilknyttet til båndet. I stedet for vil en entydig båndidentifikator automatisk blive genereret og skrevet på båndet. Den påståede kapacitet for båndet bruges af &kdat; til at advare brugeren, hvis der ikke vil være nok plads til en fuldstændig sikkerhedskopiering. -Efter indtastning af båndnavnet og kapaciteten, vil &kdat; gå videre med at formatere båndet. AL DATA PÅ BÅNDET VIL GÅ TABT. Når &kdat; er færdig med at formatere båndet, vil båndet automatisk blive monteret og være klar til brug. +Efter indtastning af båndnavnet og kapaciteten, vil &kdat; gå videre med at formatere båndet. AL DATA PÅ BÅNDET VIL GÅ TABT. Når &kdat; er færdig med at formatere båndet, vil båndet automatisk blive monteret og være klar til brug. -Sikkerhedskopiering af filer til bånd +Sikkerhedskopiering af filer til bånd -Før starten på sikkerhedskopieringen, må du vælge nogle filer til arkivet. Der er tre måder at vælge filer til sikkerhedskopiering: +Før starten på sikkerhedskopieringen, må du vælge nogle filer til arkivet. Der er tre måder at vælge filer til sikkerhedskopiering: -Fremhæv en fil eller mappe i det lokale fil-træ. Kun den valgte fil eller undermappe vil blive arkiveret. +Fremhæv en fil eller mappe i det lokale fil-træ. Kun den valgte fil eller undermappe vil blive arkiveret. -Fremhæv en sikkerhedskopi-profil i træet. Kun filerne i sikkerhedskopi-profilen vil blive arkiveret. +Fremhæv en sikkerhedskopi-profil i træet. Kun filerne i sikkerhedskopi-profilen vil blive arkiveret. -Afkryds valgte filer i det lokale fil-træ. Kun de afkrydsede filer og/eller undermapper vil blive arkiveret. +Afkryds valgte filer i det lokale fil-træ. Kun de afkrydsede filer og/eller undermapper vil blive arkiveret. -Der er fire måder at starte en sikkerhedskopiering: +Der er fire måder at starte en sikkerhedskopiering: -Vælg Sikkerhedskopi... fra Fil-menuen. +Vælg Sikkerhedskopi... fra Fil-menuen. -Klik på sikkerhedskopi-ikon i værktøjslinjen. +Klik på sikkerhedskopi-ikon i værktøjslinjen. -Klik med &RMB; på en file eller mappe i det lokale fil-træ, og vælg Sikkerhedskopi.... +Klik med &RMB; på en file eller mappe i det lokale fil-træ, og vælg Sikkerhedskopi.... -Klik med &RMB; på en sikkerhedskopi-profil, og vælg Sikkerhedskopi.... +Klik med &RMB; på en sikkerhedskopi-profil, og vælg Sikkerhedskopi.... -Når først en sikkerhedskopiering er blevet startet vil Sikkerhedskopi-tilvalg-dialogen vise sig. Denne dialog giver dig en chance for at efterse de valgte filer, og ændre sikkerhedskopi-tilvalgene. +Når først en sikkerhedskopiering er blevet startet vil Sikkerhedskopi-tilvalg-dialogen vise sig. Denne dialog giver dig en chance for at efterse de valgte filer, og ændre sikkerhedskopi-tilvalgene. -Efter at have accepteret sikkerhedskopi-tilvalgene vil Sikkerhedskopi -dialogen komme frem. Denne dialog viser fremgangen i sikkerhedskopieringen inkluderende gennemstrømning og tid tilbage. +Efter at have accepteret sikkerhedskopi-tilvalgene vil Sikkerhedskopi -dialogen komme frem. Denne dialog viser fremgangen i sikkerhedskopieringen inkluderende gennemstrømning og tid tilbage. -Verificering af båndfiler mod lokale filer +Verificering af båndfiler mod lokale filer -Før du begynder på at verificere, skal du vælge nogle filer at verificere. +Før du begynder på at verificere, skal du vælge nogle filer at verificere. -Der er to måder at vælge filer til verifikation: +Der er to måder at vælge filer til verifikation: -Fremhæv en fil eller mappe i et af arkiverne under bånddrevets træknude. Det er kun den valgte fil eller undermappe der vil blive verificeret. +Fremhæv en fil eller mappe i et af arkiverne under bånddrevets træknude. Det er kun den valgte fil eller undermappe der vil blive verificeret. -Afkryds valgte filer i et af arkiverne under bånddrevets træknude. Kun de afkrydsede filer og/eller undermapper vil blive verificerede. +Afkryds valgte filer i et af arkiverne under bånddrevets træknude. Kun de afkrydsede filer og/eller undermapper vil blive verificerede. -Der er tre måder at starte en verificering: +Der er tre måder at starte en verificering: -Vælg Verificér... fra Fil-menuen. +Vælg Verificér... fra Fil-menuen. -Klik på verificér-ikonen i værktøjslinjen. +Klik på verificér-ikonen i værktøjslinjen. -Klik med &RMB; på en fil eller en mappe i et af arkiverne, og vælg Verificér.... +Klik med &RMB; på en fil eller en mappe i et af arkiverne, og vælg Verificér.... -Når verificeringen er blevet startet, vil Verificér-tilvalg-dialogen vise sig. Denne dialog giver dig en chance for gennemse de valgte filer, og ændre arbejdsmappen for verifikationen. +Når verificeringen er blevet startet, vil Verificér-tilvalg-dialogen vise sig. Denne dialog giver dig en chance for gennemse de valgte filer, og ændre arbejdsmappen for verifikationen. -Efter at have accepteret verifikations-tilvalgene, vil Verificér-dialogen komme frem. Denne dialog viser fremgangen for verifikationen inkluderende gennemstrømning og tid tilbage. +Efter at have accepteret verifikations-tilvalgene, vil Verificér-dialogen komme frem. Denne dialog viser fremgangen for verifikationen inkluderende gennemstrømning og tid tilbage. -Genoprettelse af filer fra bånd +Genoprettelse af filer fra bånd -Før en genoprettelse initieres, skal du vælge nogle filer at genoprette. Der er to måder at vælge filer til genoprettelse: +Før en genoprettelse initieres, skal du vælge nogle filer at genoprette. Der er to måder at vælge filer til genoprettelse: -Fremhæv en fil eller en mappe i et af arkiverne under bånddrevets træknude. Kun den valgte fil eller undermappe vil blive genoprettet. +Fremhæv en fil eller en mappe i et af arkiverne under bånddrevets træknude. Kun den valgte fil eller undermappe vil blive genoprettet. -Afkryds valgte filer i et af arkiverne under bånddrevets træknude. Kun de afkrydsede filer og/eller undermapper vil blive verificerede. +Afkryds valgte filer i et af arkiverne under bånddrevets træknude. Kun de afkrydsede filer og/eller undermapper vil blive verificerede. -Der er tre måder at starte en genoprettelse: +Der er tre måder at starte en genoprettelse: -Vælg Genopret... fra Fil-menuen. +Vælg Genopret... fra Fil-menuen. -Klik på genopret-ikonen i værktøjslinjen. +Klik på genopret-ikonen i værktøjslinjen. -Klik med &RMB; på en fil eller en mappe i et af arkiverne, og vælg Genopret.... +Klik med &RMB; på en fil eller en mappe i et af arkiverne, og vælg Genopret.... -Når genoprettelse er blevet startet, vil Genoprettelses-tilvalg-dialogen vise sig. Denne dialog giver dig en chance for gennemse de valgte filer, og ændre arbejdsmappen for genoprettelsen. +Når genoprettelse er blevet startet, vil Genoprettelses-tilvalg-dialogen vise sig. Denne dialog giver dig en chance for gennemse de valgte filer, og ændre arbejdsmappen for genoprettelsen. -Efter at have accepteret genoprettelses-tilvalgene, vil Genopret-dialogen komme frem. Denne dialog viser fremgangen for genoprettelsen inkluderende gennemstrømning og tid tilbage. +Efter at have accepteret genoprettelses-tilvalgene, vil Genopret-dialogen komme frem. Denne dialog viser fremgangen for genoprettelsen inkluderende gennemstrømning og tid tilbage. -Genskabelse af et indeks fra bånd +Genskabelse af et indeks fra bånd -Sommetider kan det være nødvendigt at genskabe båndindeksfilen fra båndindholdets. Denne proces vil overskrive enhver eksisterende indeksfil for båndet. Der er to måder at genskabe et indeks fra bånd: +Sommetider kan det være nødvendigt at genskabe båndindeksfilen fra båndindholdets. Denne proces vil overskrive enhver eksisterende indeksfil for båndet. Der er to måder at genskabe et indeks fra bånd: -Vælg Genskab båndindeks fra Fil-menuen. +Vælg Genskab båndindeks fra Fil-menuen. -Klik med &RMB; på bånddrevets træknude og vælg Genskab båndindeks. +Klik med &RMB; på bånddrevets træknude og vælg Genskab båndindeks. -Indeks-dialogen vil komme frem. Denne dialog viser &kdat;'s fremgang mens den laver indeksfilen. +Indeks-dialogen vil komme frem. Denne dialog viser &kdat;'s fremgang mens den laver indeksfilen. -Oprettelse af sikkerhedskopieringsprofil +Oprettelse af sikkerhedskopieringsprofil -Der er to måder at lave en sikkerhedskopiprofil: +Der er to måder at lave en sikkerhedskopiprofil: -Vælg Lav sikkerhedskopiprofil fra Fil-menuen. +Vælg Lav sikkerhedskopiprofil fra Fil-menuen. -Klik med &RMB; på Sikkerhedskopiprofiler-træknude, og vælg Lav sikkerhedskopiprofil. +Klik med &RMB; på Sikkerhedskopiprofiler-træknude, og vælg Lav sikkerhedskopiprofil. -Dette skulle lave en ny sikkerhedskopiprofil ved brug af de aktuelt markerede filer og standard sikkerhedskopi-tilvalg. Følgende tilvalg kan sættes for sikkerhedskopiprofilen: +Dette skulle lave en ny sikkerhedskopiprofil ved brug af de aktuelt markerede filer og standard sikkerhedskopi-tilvalg. Følgende tilvalg kan sættes for sikkerhedskopiprofilen: -Arkivnavn -Det symbolske navn for arkivet. Det kan ændres senere. +Arkivnavn +Det symbolske navn for arkivet. Det kan ændres senere. -Arbejdsmappe -Den aktuelle arbejdsmappe der skal udføres sikkerhedskopi i. Listen af filer der skal sikkerhedskopieres bliver automatisk opdateret til at reflektere den valgte arbejdsmappe. +Arbejdsmappe +Den aktuelle arbejdsmappe der skal udføres sikkerhedskopi i. Listen af filer der skal sikkerhedskopieres bliver automatisk opdateret til at reflektere den valgte arbejdsmappe. -Bliv på ét filsystem -For hver mapper som er på listen under Sikkerhedskopifiler, er det kun de filer under den mappe som er på det samme filsystem som mappen, der vil blive arkiveret. Mapper på andre filsystemer kan puttes på listen under Sikkerhedskopifiler, og hver vil blive behandlet uafhængigt af de andre af tar. +Bliv på ét filsystem +For hver mapper som er på listen under Sikkerhedskopifiler, er det kun de filer under den mappe som er på det samme filsystem som mappen, der vil blive arkiveret. Mapper på andre filsystemer kan puttes på listen under Sikkerhedskopifiler, og hver vil blive behandlet uafhængigt af de andre af tar. -GNU-listet voksende -Udfør en inkrementel sikkerhedskopiering. En øjebliksbillede-fil bruges til at afgøre hvilke filer der er ændret siden sidste inkrementelle sikkerhedskopi. Kun de filer der er ændrede bil blive arkiveret. +GNU-listet voksende +Udfør en inkrementel sikkerhedskopiering. En øjebliksbillede-fil bruges til at afgøre hvilke filer der er ændret siden sidste inkrementelle sikkerhedskopi. Kun de filer der er ændrede bil blive arkiveret. -Øjebliksbillede-fil -Navnet på filen der bruges til at afgøre hvilke filer der er ændrede siden sidste inkrementelle sikkerhedskopi. +Øjebliksbillede-fil +Navnet på filen der bruges til at afgøre hvilke filer der er ændrede siden sidste inkrementelle sikkerhedskopi. -Fjern øjebliksbillede-fil før sikkerhedskopi. -Fjern øjebliksbillede-filen før tar startes. Det har den virkning at alle filerne sikkerhedskopieres og en øjebliksbillede-fil laves til brug næste gang. +Fjern øjebliksbillede-fil før sikkerhedskopi. +Fjern øjebliksbillede-filen før tar startes. Det har den virkning at alle filerne sikkerhedskopieres og en øjebliksbillede-fil laves til brug næste gang. -Filer >>- og << Filer-knapperne var ikke fuldt implementerede på det tidspunkt denne dokumentation blev skrevet... +Filer >>- og << Filer-knapperne var ikke fuldt implementerede på det tidspunkt denne dokumentation blev skrevet... -Du må trykke på Anvend-knappen før nogen ændringer af sikkerhedskopiprofilen får virkning. +Du må trykke på Anvend-knappen før nogen ændringer af sikkerhedskopiprofilen får virkning. -Indstilling af brugerindstillinger +Indstilling af brugerindstillinger -Brugerindstillinger kan indstilles ved at vælge Indstillinger... fra Redigér-menuen. Følgende kan indstilles: +Brugerindstillinger kan indstilles ved at vælge Indstillinger... fra Redigér-menuen. Følgende kan indstilles: -Standard-båndstørrelse +Standard-båndstørrelse -Denne værdi vil blive brugt som standard-båndstørrelse når et bånd formateres. +Denne værdi vil blive brugt som standard-båndstørrelse når et bånd formateres. -Bånd-blokstørrelse +Bånd-blokstørrelse -Hardware-blokstørrelse for bånddrevet. For floppy-bånddrev skal denne værdi være 10240 byte. +Hardware-blokstørrelse for bånddrevet. For floppy-bånddrev skal denne værdi være 10240 byte. -Båndenhed +Båndenhed -Den fulde sti til din båndenhed (sædvanligvis /dev/tape). Denne sti skal pege på non-rewind-udgaven af din båndenhed. +Den fulde sti til din båndenhed (sædvanligvis /dev/tape). Denne sti skal pege på non-rewind-udgaven af din båndenhed. -Tar-kommando +Tar-kommando -Den fulde sti til tar-kommandoen på dit system. +Den fulde sti til tar-kommandoen på dit system. -Indlæs bånd ved montering +Indlæs bånd ved montering -Hvis dette er aktiveret, så vil &kdat; udstede en mt -kommando til bånddrevet, før den forsøger at montere et bånd. Visse drev vil måske kræve dette før læsning af eller skrivning til båndet. +Hvis dette er aktiveret, så vil &kdat; udstede en mt -kommando til bånddrevet, før den forsøger at montere et bånd. Visse drev vil måske kræve dette før læsning af eller skrivning til båndet. -Lås båndstation ved montering +Lås båndstation ved montering -Hvis dette er aktiveret, så vil bånddrevet blive bedt om at deaktivere 'skub-ud'-knappen, nårsomhelst et bånd bliver monteret &kdat;. Dette tilvalg virker måske ikke med alle bånddrev. +Hvis dette er aktiveret, så vil bånddrevet blive bedt om at deaktivere 'skub-ud'-knappen, nårsomhelst et bånd bliver monteret &kdat;. Dette tilvalg virker måske ikke med alle bånddrev. -Skub ud ved afmontering +Skub ud ved afmontering -Hvis dette er aktiveret, så vil båndet automatisk blive skubbet ud af drevet, nårsomhelst et bånd bliver afmonteret af &kdat;. Brug ikke dette tilvalg med floppy-bånddrev. +Hvis dette er aktiveret, så vil båndet automatisk blive skubbet ud af drevet, nårsomhelst et bånd bliver afmonteret af &kdat;. Brug ikke dette tilvalg med floppy-bånddrev. -Variabel blokstørrelse +Variabel blokstørrelse -Hvis det er aktiveret, vil &kdat; forsøge at ændre hardware-blokstørrelsen der bruges af bånddrevet. Ikke alle drev understøtter variabel blokstørrelse. Hvad enten dette er aktiveret eller ej, må du fortælle &kdat; den blokstørrelse som dit bånddrev bruger (&ie; 10240 for ftape-brugere). +Hvis det er aktiveret, vil &kdat; forsøge at ændre hardware-blokstørrelsen der bruges af bånddrevet. Ikke alle drev understøtter variabel blokstørrelse. Hvad enten dette er aktiveret eller ej, må du fortælle &kdat; den blokstørrelse som dit bånddrev bruger (&ie; 10240 for ftape-brugere). @@ -671,60 +347,24 @@ -&kdat; båndformat +&kdat; båndformat -Når &kdat; formaterer et bånd skriver den en enkel fil i begyndelsen af båndet. Denne fil skal optage en enkel båndblok. Indholdet af filen er: +Når &kdat; formaterer et bånd skriver den en enkel fil i begyndelsen af båndet. Denne fil skal optage en enkel båndblok. Indholdet af filen er: -(9 byte) Den bogstavelige streng KDatMAGIC +(9 byte) Den bogstavelige streng KDatMAGIC -(4 byte) Filformat versionsnummer (for øjeblikket 1). +(4 byte) Filformat versionsnummer (for øjeblikket 1). -(4 byte) Længden i byte af båndets ID-streng. +(4 byte) Længden i byte af båndets ID-streng. -(n bytes) Bånd ID-strengen. Formatet af denne streng er værtsnavn:sekunder, hvor værtsnavn er det fulde navn på maskinen som båndet blev formateret på og sekender er antallet af sekunder siden den epoke hvor båndet blev formateret. +(n bytes) Bånd ID-strengen. Formatet af denne streng er værtsnavn:sekunder, hvor værtsnavn er det fulde navn på maskinen som båndet blev formateret på og sekender er antallet af sekunder siden den epoke hvor båndet blev formateret. -Bånd-ID bruges til at finde en fil, med det samme navn, i $HOME/.kdat-mappen. - -Alle de øvrige filer på båndet er almindelig gammeldags tar-arkiver. Du skulle være i stand til at manipulere dem direkte med GNU tar. Selv ikke-GNU tar skulle virke for ikke-inkrementel sikkerhedskopiering. +Bånd-ID bruges til at finde en fil, med det samme navn, i $HOME/.kdat-mappen. + +Alle de øvrige filer på båndet er almindelig gammeldags tar-arkiver. Du skulle være i stand til at manipulere dem direkte med GNU tar. Selv ikke-GNU tar skulle virke for ikke-inkrementel sikkerhedskopiering. @@ -733,218 +373,62 @@ ********************************************************************** --> -Menu- og værktøjslinje reference +Menu- og værktøjslinje reference -&kdat;-menuer - -&kdat; har tre menuer: Fil, Redigér, og Hjælp. +&kdat;-menuer + +&kdat; har tre menuer: Fil, Redigér, og Hjælp. -<guimenu ->Fil</guimenu ->menuen +<guimenu>Fil</guimenu>menuen -FilSikkerhedskopi -Begynd på en sikkerhedskopiering. +FilSikkerhedskopi +Begynd på en sikkerhedskopiering. -FilGenopret -Genopret en sikkerhedskopi fra bånd. +FilGenopret +Genopret en sikkerhedskopi fra bånd. -FilVerificér -Verificér en sikkerhedkopi. +FilVerificér +Verificér en sikkerhedkopi. -FilMontér bånd -Montér et bånd. +FilMontér bånd +Montér et bånd. -FilGenskab båndindeks -Genskab et indeks på det aktuelt monterede bånd. +FilGenskab båndindeks +Genskab et indeks på det aktuelt monterede bånd. -FilOpret sikkerhedskopiprofil -Åbner dialogen der tillader dig at lave en sikkerhedskopiprofil. +FilOpret sikkerhedskopiprofil +Åbner dialogen der tillader dig at lave en sikkerhedskopiprofil. -FilSlet arkiv -Sletter et arkiv fra båndet. +FilSlet arkiv +Sletter et arkiv fra båndet. -FilSlet indeks -Sletter &kdat;-indekset fra et bånd. +FilSlet indeks +Sletter &kdat;-indekset fra et bånd. -FilSlet sikkerhedskopiprofil -Sletter en sikkerhedskopiprofil. +FilSlet sikkerhedskopiprofil +Sletter en sikkerhedskopiprofil. -FilFormatér bånd -Formatér et bånd til brug med &kdat;. +FilFormatér bånd +Formatér et bånd til brug med &kdat;. -&Ctrl;Q FilAfslut -Afslut &kdat;. +&Ctrl;Q FilAfslut +Afslut &kdat;. @@ -953,28 +437,13 @@ -<guimenu ->Redigerings</guimenu ->menuen +<guimenu>Redigerings</guimenu>menuen -RedigérIndstillinger -Åbner Indstillinger-dialogen, hvor du kan indstille &kdat; efter dine behov. +RedigérIndstillinger +Åbner Indstillinger-dialogen, hvor du kan indstille &kdat; efter dine behov. @@ -983,81 +452,46 @@ -<guimenu ->Hjælpe</guimenu ->menuen +<guimenu>Hjælpe</guimenu>menuen &help.menu.documentation; -&kdat;-værktøjslinjen +&kdat;-værktøjslinjen -&kdat;'s værktøjslinje indeholder 6 ikoner som følger: +&kdat;'s værktøjslinje indeholder 6 ikoner som følger: -Montér/afmontér bånd +Montér/afmontér bånd -Monterer eller afmonterer et bånd. +Monterer eller afmonterer et bånd. -Sikkerhedskopi +Sikkerhedskopi -Begynd på en sikkerhedskopi. Dette punkt er kun tilgængeligt hvis et bånd er monteret. +Begynd på en sikkerhedskopi. Dette punkt er kun tilgængeligt hvis et bånd er monteret. -Gendan +Gendan -Genskab en sikkerhedkopi fra bånd. Dette punkt er kun tilgængeligt hvis et bånd er monteret. +Genskab en sikkerhedkopi fra bånd. Dette punkt er kun tilgængeligt hvis et bånd er monteret. -Kontrollér +Kontrollér -Kontrollér indholdet af sikkerhedkopibåndet. Dette punkt er kun tilgængeligt hvis et bånd er monteret. +Kontrollér indholdet af sikkerhedkopibåndet. Dette punkt er kun tilgængeligt hvis et bånd er monteret. -Hjælp +Hjælp -Åbner &kdat;'s hjælpefiler (dette dokument) +Åbner &kdat;'s hjælpefiler (dette dokument) -Afslut +Afslut -Afslutter &kdat; +Afslutter &kdat; @@ -1072,15 +506,10 @@ *********************************************************************** --> -Ophavsret -&kdat; - -Program og Dokumentation ophavsret 1998-2000 Sean Vyainsvyain@mail.tds.net +Ophavsret +&kdat; + +Program og Dokumentation ophavsret 1998-2000 Sean Vyainsvyain@mail.tds.net &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/knetworkconf/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/knetworkconf/index.docbook index ec3207afc1e..5c753a3fc37 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/knetworkconf/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/knetworkconf/index.docbook @@ -1,47 +1,20 @@ KNetworkConf"> + KNetworkConf"> - + ]> -Netværksindstilling i &kde; +Netværksindstilling i &kde; -Sean Wheller In Words Techdoc Solutions
sean@inwords.co.za
 +Sean Wheller In Words Techdoc Solutions
sean@inwords.co.za
 -Christoph Eckert
ce.at.christeck.de
+Christoph Eckert
ce.at.christeck.de
 @@ -49,161 +22,107 @@ -2005 +2005 -In Words Techdoc Solutions +In Words Techdoc Solutions -Christoph Eckert +Christoph Eckert -&FDLNotice; +&FDLNotice; + --> -2005-03-24 -1.0 +2005-03-24 +1.0 -Denne håndbog forklarer hvordan man installerer og bruger &knetworkconf;, et modul i kontrolcenteret som gør det muligt at håndtere netværksgrænseflader, routing og DNS-egenskaber. +Denne håndbog forklarer hvordan man installerer og bruger &knetworkconf;, et modul i kontrolcenteret som gør det muligt at håndtere netværksgrænseflader, routing og DNS-egenskaber. -KDE -tdeadmin -netværk -ethernet +KDE +tdeadmin +netværk +ethernet -Indledning -Kontrolcenteret (&kcontrolcenter;) tilbyder brugere en enkelt integreret grænseflade hvor en stor mængde system- og desktopindstillinger og tilvalg kan håndteres. &kcontrolcenter; kan startes ved at vælge K-menuen Kontrolcenteret. - -Pakken &knetworkconf; blev udviklet for at gøre det muligt for brugere at håndtere TCP/IP netværksindstillinger på samme måde som de håndterer andre systemindstillinger i Kontrolcentret. Aktiviteter som muliggøres af &knetworkconf; giver brugere en enkel grænseflade hvor følgende opgaver kan udføres: +Indledning +Kontrolcenteret (&kcontrolcenter;) tilbyder brugere en enkelt integreret grænseflade hvor en stor mængde system- og desktopindstillinger og tilvalg kan håndteres. &kcontrolcenter; kan startes ved at vælge K-menuen Kontrolcenteret. + +Pakken &knetworkconf; blev udviklet for at gøre det muligt for brugere at håndtere TCP/IP netværksindstillinger på samme måde som de håndterer andre systemindstillinger i Kontrolcentret. Aktiviteter som muliggøres af &knetworkconf; giver brugere en enkel grænseflade hvor følgende opgaver kan udføres: -Indstil IP-adresser for grænseflader +Indstil IP-adresser for grænseflader -Indstil netmasker for grænseflader +Indstil netmasker for grænseflader -Start og stop grænsefladeaktiviteter +Start og stop grænsefladeaktiviteter -Indstil routing +Indstil routing -Indstil vært- og domænenavn +Indstil vært- og domænenavn -Indstil navneopløsning +Indstil navneopløsning -Håndtér kendte værter +Håndtér kendte værter -Når det er installeret vises et nyt modul der hedder Netværksindstillinger i &kcontrolcenter;. For at starte Netværksindstillinger-modulet (&knetworkconf;) vælges &kcontrolcenter; Internet & Netværk Netværksindstillinger i &kmenu;. +Når det er installeret vises et nyt modul der hedder Netværksindstillinger i &kcontrolcenter;. For at starte Netværksindstillinger-modulet (&knetworkconf;) vælges &kcontrolcenter; Internet & Netværk Netværksindstillinger i &kmenu;. -&knetworkconf; i brugertilstand +&knetworkconf; i brugertilstand -Det er vigtigt at forstå at &knetworkconf; ikke kan installere netværkshardware. Som sådanne skal fysiske enheder og deres driver være rigtigt installerede og indstillede for at &knetworkconf; skal kunne vise enheden og aktivere håndtering af netværksegenskaber. +Det er vigtigt at forstå at &knetworkconf; ikke kan installere netværkshardware. Som sådanne skal fysiske enheder og deres driver være rigtigt installerede og indstillede for at &knetworkconf; skal kunne vise enheden og aktivere håndtering af netværksegenskaber. -I de fleste tilfælde installeres og indstilles drivere for netværkshardware og andre enheder når &Linux; installeres. Hvis du tilføjer netværkshardware efter installationen, skal du definere driverne som skal indlæses ved at redigere en af følgende filer, afhængig af din version af kernen: +I de fleste tilfælde installeres og indstilles drivere for netværkshardware og andre enheder når &Linux; installeres. Hvis du tilføjer netværkshardware efter installationen, skal du definere driverne som skal indlæses ved at redigere en af følgende filer, afhængig af din version af kernen: -&Linux; kerne 2.4 og tidligere +&Linux; kerne 2.4 og tidligere -/etc/modules.conf +/etc/modules.conf -&Linux; kerne 2.6 og senere +&Linux; kerne 2.6 og senere -/etc/modprobe.conf +/etc/modprobe.conf @@ -211,21 +130,12 @@ document. -Brug af netværksindstillingsmodulet - -Modulet Netværksindstillinger indlæses når Netværksindstillinger vælges i Kontrolcenterets liste. Når den startes forsøger modulet Netværksindstillinger automatisk at detektere platformen som kører på systemet. +Brug af netværksindstillingsmodulet + +Modulet Netværksindstillinger indlæses når Netværksindstillinger vælges i Kontrolcenterets liste. Når den startes forsøger modulet Netværksindstillinger automatisk at detektere platformen som kører på systemet. -Detekterer platformen +Detekterer platformen -Hvis platformen ikke genkendes bliver du bedt om at vælge platform manuelt. Vælg en platform i listen som nærmest svarer til din distribution og dens udgave. Markér Spørg ikke igen for at gøre valget permanent. Næste gang Netværksindstillinger startes bruger systemet automatisk den valgte platform som standard. +Hvis platformen ikke genkendes bliver du bedt om at vælge platform manuelt. Vælg en platform i listen som nærmest svarer til din distribution og dens udgave. Markér Spørg ikke igen for at gøre valget permanent. Næste gang Netværksindstillinger startes bruger systemet automatisk den valgte platform som standard. -For at håndtere systemets netværksindstillinger skal du gå ind i administratorstilstand. Inden dettes er alle tilvalg grå, hvilket betyder at du kun kan navigere i grænsefladen og kigge på egenskaberne. Redigering er deaktiveret. For at gå ind i administratorstilstand, klikkes på knappen Administratorstilstand placeret længst nede til venstre i modulet. Indtast dit kodeord når du bliver spurgt. +For at håndtere systemets netværksindstillinger skal du gå ind i administratorstilstand. Inden dettes er alle tilvalg grå, hvilket betyder at du kun kan navigere i grænsefladen og kigge på egenskaberne. Redigering er deaktiveret. For at gå ind i administratorstilstand, klikkes på knappen Administratorstilstand placeret længst nede til venstre i modulet. Indtast dit kodeord når du bliver spurgt. -&knetworkconf; i administratorstilstand +&knetworkconf; i administratorstilstand -&knetworkconf; i administratorstilstand +&knetworkconf; i administratorstilstand -Når du er i administratorstilstand er modulets alle funktioner aktiverede. Funktionerne er organiserede i tre faneblade: +Når du er i administratorstilstand er modulets alle funktioner aktiverede. Funktionerne er organiserede i tre faneblade: @@ -307,15 +196,9 @@ format="PNG"/> -Håndtér netværksgrænseflade +Håndtér netværksgrænseflade -Fanebladet Netværksgrænseflade bruges til at håndtere netværkskommunikationsenheder installerede på systemet. Alle tilgængelige netværksenheder listes. Følgende opgaver kan udføres fra fanebladet Netværksgrænseflade: +Fanebladet Netværksgrænseflade bruges til at håndtere netværkskommunikationsenheder installerede på systemet. Alle tilgængelige netværksenheder listes. Følgende opgaver kan udføres fra fanebladet Netværksgrænseflade: @@ -342,85 +225,54 @@ fileref="03.png" format="PNG"/> -&knetworkconf;s grænseflade +&knetworkconf;s grænseflade -For hver netværksenhed kan følgende egenskaber vises: +For hver netværksenhed kan følgende egenskaber vises: -Grænseflade +Grænseflade -Viser netværksgrænsefladens navn. For eksempel, eth0, eth1, wlan0. +Viser netværksgrænsefladens navn. For eksempel, eth0, eth1, wlan0. -IP-adresse +IP-adresse -Viser IP-adressen som for øjeblikket er tildelt. +Viser IP-adressen som for øjeblikket er tildelt. -Protokol +Protokol -Viser startprotokollen. +Viser startprotokollen. -Tilstand +Tilstand -Viser nuværende tilstand (oppe eller nede). +Viser nuværende tilstand (oppe eller nede). -Kommentar +Kommentar -Viser en (frit tilknyttet) kommentar. +Viser en (frit tilknyttet) kommentar. -Indstil en netværksenhed - -Egenskaber for listede netværksenheder kan indstilles ved at vælge den ønskede enhed i listen og derefter klikke på knappen Indstil grænseflade... for at vis dialogen Indstil enhed. +Indstil en netværksenhed + +Egenskaber for listede netværksenheder kan indstilles ved at vælge den ønskede enhed i listen og derefter klikke på knappen Indstil grænseflade... for at vis dialogen Indstil enhed. -Indstil en netværksenhed +Indstil en netværksenhed -Indstil en netværksenhed +Indstil en netværksenhed -Normalt er kun grundlæggende TCP/IP-indstillinger tilgængelige. Klik på knappen Avancerede indstillinger for at udvide dialogen så avancerede egenskaber indgår. +Normalt er kun grundlæggende TCP/IP-indstillinger tilgængelige. Klik på knappen Avancerede indstillinger for at udvide dialogen så avancerede egenskaber indgår. @@ -445,124 +293,78 @@ format="PNG"/> format="PNG"/> -Avanceret enhedsindstilling +Avanceret enhedsindstilling -Udfyld dialogens værdier som følger: +Udfyld dialogens værdier som følger: -Automatisk +Automatisk -Markér radioknappen Automatisk når TCP/IP-indstillingerne opnås fra en DHCP-server eller BOOTP-serverknude. I automatisk tilstand indstilles systemets TCP/IP-indstillinger når systemtjenester startes. DHCP- eller BOOTP-serveren sender al nødvendig TCP/IP-information hver gang systemet startes, og der er intet behov af at indstille andet. Brug dropned-feltet for at vælge eller ifølge dit system. +Markér radioknappen Automatisk når TCP/IP-indstillingerne opnås fra en DHCP-server eller BOOTP-serverknude. I automatisk tilstand indstilles systemets TCP/IP-indstillinger når systemtjenester startes. DHCP- eller BOOTP-serveren sender al nødvendig TCP/IP-information hver gang systemet startes, og der er intet behov af at indstille andet. Brug dropned-feltet for at vælge eller ifølge dit system. -Manuel +Manuel -Markér radio Manuel når du ikke bruger DHCP eller BOOTP for TCP/IP indstilling. Indtast værtens TCP/IP-adresse i feltet IP-adresse. Indtast delnetværksadressen i feltet Netmaske. +Markér radio Manuel når du ikke bruger DHCP eller BOOTP for TCP/IP indstilling. Indtast værtens TCP/IP-adresse i feltet IP-adresse. Indtast delnetværksadressen i feltet Netmaske. -Aktivér når maskinen starter +Aktivér når maskinen starter -Når dette er markeret initierer systemet netværket når systemet startes. Hvis du ikke ønsker at enheden skal initieres, lader du dette være umarkeret. +Når dette er markeret initierer systemet netværket når systemet startes. Hvis du ikke ønsker at enheden skal initieres, lader du dette være umarkeret. -Beskrivelse +Beskrivelse -Indtast et beskrivende navn. +Indtast et beskrivende navn. -Udsend +Udsend -Indtast broadcatsadressen som bruges til at kommunikere med alle værter i delnetværket. +Indtast broadcatsadressen som bruges til at kommunikere med alle værter i delnetværket. -Værdierne som skrives ind i dialogen vises som enhedens egenskaber i enhedslisten. +Værdierne som skrives ind i dialogen vises som enhedens egenskaber i enhedslisten. -Sørg for at IP-adressen som skrives ind ikke allerede bruges i netværket. At indtaste en IP-adresse som allerede findes i netværket resulterer i en TCP/IP-konflikt. Brug ping fra en terminal for at kontrollere om adressen du vil indtaste bruges eller ikke. Hvis du ikke er sikker på hvordan du skal udfylde dialogen, så konsultér din netværksadministrator. +Sørg for at IP-adressen som skrives ind ikke allerede bruges i netværket. At indtaste en IP-adresse som allerede findes i netværket resulterer i en TCP/IP-konflikt. Brug ping fra en terminal for at kontrollere om adressen du vil indtaste bruges eller ikke. Hvis du ikke er sikker på hvordan du skal udfylde dialogen, så konsultér din netværksadministrator. -Aktivér en netværksenhed +Aktivér en netværksenhed -Netværksenheder kan aktiveres eller deaktiveres afhængig af systemkrav. For at aktivere en deaktiveret netværksenhed vælges enheden i listen derefter klikkes på Aktivér grænseflade. +Netværksenheder kan aktiveres eller deaktiveres afhængig af systemkrav. For at aktivere en deaktiveret netværksenhed vælges enheden i listen derefter klikkes på Aktivér grænseflade. -Deaktivér en netværksenhed +Deaktivér en netværksenhed -Netværksenheder kan aktiveres eller deaktiveres afhængig af systemkrav. For at deaktivere en aktiveret netværksenhed vælges enheden i listen og derefter klikkes på Deaktivér grænseflade. +Netværksenheder kan aktiveres eller deaktiveres afhængig af systemkrav. For at deaktivere en aktiveret netværksenhed vælges enheden i listen og derefter klikkes på Deaktivér grænseflade. -Håndtér systemrouting +Håndtér systemrouting -Fanebladet Routere aktiverer håndtering af systemets router-indstilling. +Fanebladet Routere aktiverer håndtering af systemets router-indstilling. @@ -570,43 +372,30 @@ format="PNG"/> format="PNG"/> -Avanceret enhedsindstilling +Avanceret enhedsindstilling -Standard-gateway +Standard-gateway -Dette angiver IP-adressen for værten på det lokale netværk som sørger for den fysiske forbindelse til fjernnetværk, og bruges normalt når TCP/IP har brug for at kommunikere med maskiner i andre delnetværk. -Vælg en enhed i dropned-feltet for at redigere værdien Standard gateway. +Dette angiver IP-adressen for værten på det lokale netværk som sørger for den fysiske forbindelse til fjernnetværk, og bruges normalt når TCP/IP har brug for at kommunikere med maskiner i andre delnetværk. +Vælg en enhed i dropned-feltet for at redigere værdien Standard gateway. -Hvis din maskine tilbyder mere end en netværksgrænseflade, så vælg grænsefladen forbundet til netværket hvor gateway-computeren findes. +Hvis din maskine tilbyder mere end en netværksgrænseflade, så vælg grænsefladen forbundet til netværket hvor gateway-computeren findes. -Håndtér DNS-indstillinger +Håndtér DNS-indstillinger -Fanebladet Domænenavnesystem gør det muligt at håndtere systemets DNS-indstilling. +Fanebladet Domænenavnesystem gør det muligt at håndtere systemets DNS-indstilling. @@ -614,119 +403,69 @@ format="PNG"/> format="PNG"/> -Avanceret enhedsindstilling +Avanceret enhedsindstilling -Værtsnavn +Værtsnavn -Navnet som værten er kendt som på delnetværket. +Navnet som værten er kendt som på delnetværket. -Domænenavn +Domænenavn -Netværksdomænet hvor værten findes. +Netværksdomænet hvor værten findes. -Domænenavneservere +Domænenavneservere -En liste med DNS-servere i rækkefølgen de foretrækkes (se ). +En liste med DNS-servere i rækkefølgen de foretrækkes (se ). -Statiske værter +Statiske værter -En liste med kendte værter i delnetværkssystemet (se ). +En liste med kendte værter i delnetværkssystemet (se ). -Håndtér DNS-servere - -En maskine som køres DNS matcher et fuldstændigt kvalificeret domæne med en rigtig IP-adresse. Det er nødvendigt eftersom maskiner kun forstår IP-adresserne. Når en maskine beder om http://www.domæne.com, opløser DNS navnet til en IP-adresse såsom 123.45.678.90. - -Feltet Domænenavneservere i fanebladet Domænenavnesystem muliggør nem håndtering af listen. Serveregenskaber kan tilføjes, fjernes og redigeres. DNS-indgange kan arrangeres i ønsket rækkefølge ved at vælge en indgang og forfremme eller degradere indgangen i listen med knapperne Flyt op og Flyt ned efter behov. +Håndtér DNS-servere + +En maskine som køres DNS matcher et fuldstændigt kvalificeret domæne med en rigtig IP-adresse. Det er nødvendigt eftersom maskiner kun forstår IP-adresserne. Når en maskine beder om http://www.domæne.com, opløser DNS navnet til en IP-adresse såsom 123.45.678.90. + +Feltet Domænenavneservere i fanebladet Domænenavnesystem muliggør nem håndtering af listen. Serveregenskaber kan tilføjes, fjernes og redigeres. DNS-indgange kan arrangeres i ønsket rækkefølge ved at vælge en indgang og forfremme eller degradere indgangen i listen med knapperne Flyt op og Flyt ned efter behov. -Tilføj en DNS-server +Tilføj en DNS-server -Klik på knappen Tilføj... i feltet Domænenavneservere. Dialogen Tilføj ny DNS-server vises. +Klik på knappen Tilføj... i feltet Domænenavneservere. Dialogen Tilføj ny DNS-server vises. -Indtast DNS-servernes IP-adresse og klik derefter på Tilføj. Indgangen tilføjes i DNS-listen. +Indtast DNS-servernes IP-adresse og klik derefter på Tilføj. Indgangen tilføjes i DNS-listen. -Redigér en DNS-serverpost +Redigér en DNS-serverpost -Vælg en DNS-post i feltet Domænenavneservere og klik derefter på knappen Redigér.... Dialogen Redigér server vises. +Vælg en DNS-post i feltet Domænenavneservere og klik derefter på knappen Redigér.... Dialogen Redigér server vises. -Redigér en DNS-serverpost +Redigér en DNS-serverpost -Ændr IP-adressen og klik derefter på O.k. Posten opdateres i DNS-listen. +Ændr IP-adressen og klik derefter på O.k. Posten opdateres i DNS-listen. -Håndtér statiske (kendte) værter +Håndtér statiske (kendte) værter -Listen Statiske værter beskriver et antal afbildninger mellem værter og adresser for TCP/IP-delsystemet. Den bruges oftest ved start, når ingen navneserver kører. I små, sluttede, netværk kan den bruges i stedet for domænenavneservere. +Listen Statiske værter beskriver et antal afbildninger mellem værter og adresser for TCP/IP-delsystemet. Den bruges oftest ved start, når ingen navneserver kører. I små, sluttede, netværk kan den bruges i stedet for domænenavneservere. -Normalt indeholder listen Statiske værter nogle poster som beskriver 'localhost', og en håndfuld særlige poster for værter som understøtter IPv6. Dette er en eksperimentel udgave af IP, som er beregnet til at erstatte version 4. +Normalt indeholder listen Statiske værter nogle poster som beskriver 'localhost', og en håndfuld særlige poster for værter som understøtter IPv6. Dette er en eksperimentel udgave af IP, som er beregnet til at erstatte version 4. -Tilføj statiske værter +Tilføj statiske værter -Klik på knappen Tilføj.... Dialogen Tilføj ny statisk vært vises. +Klik på knappen Tilføj.... Dialogen Tilføj ny statisk vært vises. -Indtast den kendte værts IP-adresse og klik derefter på Tilføj.... Tilføj nyt alias vises. +Indtast den kendte værts IP-adresse og klik derefter på Tilføj.... Tilføj nyt alias vises. -Indtast navnet på den kendte vært og klik derefter på knappen Tilføj. Hvis den kendte vært har flere aliasser, klik på knappen Tilføj igen og skriv et andet alias. +Indtast navnet på den kendte vært og klik derefter på knappen Tilføj. Hvis den kendte vært har flere aliasser, klik på knappen Tilføj igen og skriv et andet alias. -Når du er færdig, klikkes på O.k. for at opdatere listen med statiske værter. +Når du er færdig, klikkes på O.k. for at opdatere listen med statiske værter. -Redigér statiske værter +Redigér statiske værter -Vælg en post for en statisk vært i listen, og klik derefter på knappen Redigér. Dialogen Redigér statisk vært vises. +Vælg en post for en statisk vært i listen, og klik derefter på knappen Redigér. Dialogen Redigér statisk vært vises. -Udfør en af følgende opgaver, og klikke derefter på O.k. for at opdatere listen med statiske værter. +Udfør en af følgende opgaver, og klikke derefter på O.k. for at opdatere listen med statiske værter. -Indtast en ny IP-adresse for at ændre den, og klik derefter på O.k. +Indtast en ny IP-adresse for at ændre den, og klik derefter på O.k. -For at tilføje et nyt alias, klikkes på knappen Tilføj.... +For at tilføje et nyt alias, klikkes på knappen Tilføj.... -For at ændre en aliasværdi, vælges aliasposten og derefter klikkes på Redigér.... +For at ændre en aliasværdi, vælges aliasposten og derefter klikkes på Redigér.... -For at fjerne en aliasværdi, vælges aliasposten og derefter klikkes på Fjern. +For at fjerne en aliasværdi, vælges aliasposten og derefter klikkes på Fjern. @@ -879,553 +562,361 @@ format="PNG"/> -Anvend ændringer - -Ændringer som udføres via modulet Netværksindstillinger tilpasses ikke automatisk i systemmiljøet. For at anvende ændringerne som er udført, start en terminal og kør følgende kommando: - -/etc/init.d/networking restart +Anvend ændringer + +Ændringer som udføres via modulet Netværksindstillinger tilpasses ikke automatisk i systemmiljøet. For at anvende ændringerne som er udført, start en terminal og kør følgende kommando: + +/etc/init.d/networking restart -Installation +Installation -Krav +Krav -Du skal have installeret &kde; 3.x og QT 3.x for at bruge knetwork-conf. -Knetwork-conf kan bruges med følgende platforme: +Du skal have installeret &kde; 3.x og QT 3.x for at bruge knetwork-conf. +Knetwork-conf kan bruges med følgende platforme: -&kubuntu; +&kubuntu; -Conectiva +Conectiva -Debian +Debian -Fedora Core +Fedora Core -FreeBSD +FreeBSD -Gentoo +Gentoo -&Mandrake; +&Mandrake; -PLD +PLD -OpenNA +OpenNA -&RedHat; +&RedHat; -&SuSE; +&SuSE; -Hvordan får man fat knetwork-conf +Hvordan får man fat knetwork-conf -Hjemmesiden for knetwork-conf er på http://knetworkconf.sourceforge.net, hvor du i det mindste kan hente kildekodepakken. +Hjemmesiden for knetwork-conf er på http://knetworkconf.sourceforge.net, hvor du i det mindste kan hente kildekodepakken. -Installér binære filer +Installér binære filer -Når binærdistributioner bruges (oftest en RPM-pakke), er det nok at have installeret binære filer for &kde; og QT. At installere binære filer anbefales for mindre erfarne brugere. Hent blot RPM-pakken. Installér dem fra en terminal med RPM som følger: +Når binærdistributioner bruges (oftest en RPM-pakke), er det nok at have installeret binære filer for &kde; og QT. At installere binære filer anbefales for mindre erfarne brugere. Hent blot RPM-pakken. Installér dem fra en terminal med RPM som følger: -rpm -i knetwork-conf-versionsnummer.rpm +rpm -i knetwork-conf-versionsnummer.rpm -Alternativt, brug en grafisk grænseflade såsom kpackage eller installationsværktøjet i din distribution. +Alternativt, brug en grafisk grænseflade såsom kpackage eller installationsværktøjet i din distribution. -Kompilering og installation +Kompilering og installation -I dette tilfælde er det ikke nok at have binære filer for QT og &kde; installerede, men du behøver også udviklingspakken, som inkluderar biblioteker og andre ting. +I dette tilfælde er det ikke nok at have binære filer for QT og &kde; installerede, men du behøver også udviklingspakken, som inkluderar biblioteker og andre ting. -Anbefales kun for avancerede brugere. Ellers er det ikke svært at kompilere &knetworkconf;. Følgende kommandoer skulle gøre det: +Anbefales kun for avancerede brugere. Ellers er det ikke svært at kompilere &knetworkconf;. Følgende kommandoer skulle gøre det: -./configure --prefix=$(tde-config --prefix) +./configure --prefix=$(tde-config --prefix) make make install -Kommandoen make install skal køres som systemadministrator. +Kommandoen make install skal køres som systemadministrator. -Det skulle gøre det. Skulle du støde på problemer, lad os gerne få det at vide. +Det skulle gøre det. Skulle du støde på problemer, lad os gerne få det at vide. -Teknisk information +Teknisk information -I det første afsnit af kapitlet finder du en del værdifuld information om netværkshåndteringens grundlag. I det andet, beskrives alle indstillingsfiler på disken som kan ændres af &knetworkconf;. +I det første afsnit af kapitlet finder du en del værdifuld information om netværkshåndteringens grundlag. I det andet, beskrives alle indstillingsfiler på disken som kan ændres af &knetworkconf;. -Netværkshåndtering med IPv4 +Netværkshåndtering med IPv4 -Dette afsnit er ikke en erstatning for yderligere foredrag om håndtering af IP-netværk. I dette appendiks finder du kun grundlæggende information for at komme i gang med at integrere maskinen i et mindre (hjemme) netværk. +Dette afsnit er ikke en erstatning for yderligere foredrag om håndtering af IP-netværk. I dette appendiks finder du kun grundlæggende information for at komme i gang med at integrere maskinen i et mindre (hjemme) netværk. -For øjeblikket udføres IP-netværkshåndtering med TCP/IP version 4 (IPv4). IPv5 har aldrig været meget brugt. IPv6 forventes at udbredes i en nær fremtid. Denne håndbog er derfor baseret på den for øjeblikket mest udbredte IPv4. +For øjeblikket udføres IP-netværkshåndtering med TCP/IP version 4 (IPv4). IPv5 har aldrig været meget brugt. IPv6 forventes at udbredes i en nær fremtid. Denne håndbog er derfor baseret på den for øjeblikket mest udbredte IPv4. -En af de vigtigste informationer for at indstille en grænseflade er IP-adressen som du skal tildele grænsefladen. I fremmede netværk, f.eks. dit kontor, skal du bede netværksadministratoren om en gyldig IP-adresse til dig, eller også kan du bruge DHCP hvis det er tilgængeligt. Under alle omstændigheder, er det ikke tilladt blot at vælge en vilkårlig IP-adresse. +En af de vigtigste informationer for at indstille en grænseflade er IP-adressen som du skal tildele grænsefladen. I fremmede netværk, f.eks. dit kontor, skal du bede netværksadministratoren om en gyldig IP-adresse til dig, eller også kan du bruge DHCP hvis det er tilgængeligt. Under alle omstændigheder, er det ikke tilladt blot at vælge en vilkårlig IP-adresse. -Hvis du vil indrette et lille eget (hjemme) netværk, bør du bruge IP-adresser i et interval som er særligt reserveret til dette formål, for at forhindre IP-adressekonflikter med det globale netværk (internettet). Adresserne i tabellen som vises nedenfor sendes ikke videre til Internet, og det er altså sikkert at bruge dem som du vil. +Hvis du vil indrette et lille eget (hjemme) netværk, bør du bruge IP-adresser i et interval som er særligt reserveret til dette formål, for at forhindre IP-adressekonflikter med det globale netværk (internettet). Adresserne i tabellen som vises nedenfor sendes ikke videre til Internet, og det er altså sikkert at bruge dem som du vil. -Naturligvis kan maskinerne senere indstilles til internetadgang ved at bruge en gateway-maskine. +Naturligvis kan maskinerne senere indstilles til internetadgang ved at bruge en gateway-maskine. -Du kan frit bruge følgende adresser: +Du kan frit bruge følgende adresser: -IP-adresser for private netværk +IP-adresser for private netværk -Klasse -Område +Klasse +Område -A -10.0.0.0 til 10.255.255.255 +A +10.0.0.0 til 10.255.255.255 -B -172.16.0.0 til 172.31.0.0 +B +172.16.0.0 til 172.31.0.0 -C -192.168.0.0 til 192.168.255.0 +C +192.168.0.0 til 192.168.255.0
-For mindre netværk er adresserne som oftest bruges dem i intervallet 192.168.1.1 til 192.168.1.254. Det er nok for netværk på op til over 250 maskiner. +For mindre netværk er adresserne som oftest bruges dem i intervallet 192.168.1.1 til 192.168.1.254. Det er nok for netværk på op til over 250 maskiner. -Desuden er netmasken oftest indstillet til 255.255.255.0, så alle disse maskiner er medlemmer i samme delnet. +Desuden er netmasken oftest indstillet til 255.255.255.0, så alle disse maskiner er medlemmer i samme delnet. -Visse adresser er reserverede for specielle ting, ⪚ 0.0.0.0 og 127.0.0.1. Den første er den så kaldte standardrouter, og den anden er loopback-adressen. Den standardrouteren behøves til IP-routing. +Visse adresser er reserverede for specielle ting, ⪚ 0.0.0.0 og 127.0.0.1. Den første er den så kaldte standardrouter, og den anden er loopback-adressen. Den standardrouteren behøves til IP-routing. -Netværket 127.0.0.1 er reserveret for IP-trafik som kun virker på den lokale maskine. Oftest er adressen 127.0.0.1 tildelt en specialenhed, den såkaldte loopback-grænseflade, som virker som en sluttet cirkel. +Netværket 127.0.0.1 er reserveret for IP-trafik som kun virker på den lokale maskine. Oftest er adressen 127.0.0.1 tildelt en specialenhed, den såkaldte loopback-grænseflade, som virker som en sluttet cirkel. -En standard-gateway er en maskine som sammenkobler to forskellige netværk. Hvis du har indstillet et lille netværk, er det sandsynligt at du ønsker at alle (eller nogen) af dine maskiner er tilladt adgang til internettet. Men det er ikke direkte muligt, eftersom maskinerne bruger lokale private IP-adresser, som ikke sendes videre til internettet. Løsningen er en maskine som oversætter mellem de to forskellige netværker. Maskinen bruger mindst to grænseflader. En af dem, måske et Ethernet-kort, peger på det lokale netværk, mens det andet, måske et ISDN-kort, peger på internettet. I dette tilfælde bruger begge grænseflader forskellige IP-adresser. Maskinen udfører en såkaldt netværksadresseoversættelse (NAT, også kendt som IP-viderebefordring). For at give lokale maskiner mulighed for adgang internettet, skal du kun fortælle dem om standard-gateway, dvs den lokale IP-adresse for maskinen som er gateway-computeren. +En standard-gateway er en maskine som sammenkobler to forskellige netværk. Hvis du har indstillet et lille netværk, er det sandsynligt at du ønsker at alle (eller nogen) af dine maskiner er tilladt adgang til internettet. Men det er ikke direkte muligt, eftersom maskinerne bruger lokale private IP-adresser, som ikke sendes videre til internettet. Løsningen er en maskine som oversætter mellem de to forskellige netværker. Maskinen bruger mindst to grænseflader. En af dem, måske et Ethernet-kort, peger på det lokale netværk, mens det andet, måske et ISDN-kort, peger på internettet. I dette tilfælde bruger begge grænseflader forskellige IP-adresser. Maskinen udfører en såkaldt netværksadresseoversættelse (NAT, også kendt som IP-viderebefordring). For at give lokale maskiner mulighed for adgang internettet, skal du kun fortælle dem om standard-gateway, dvs den lokale IP-adresse for maskinen som er gateway-computeren. -Indstillingsfiler +Indstillingsfiler -I dette afsnit finder du indstillingsfilerne som berøres af &knetworkconf;, og hvor de findes i filsystemet for de forskellige distributioner. +I dette afsnit finder du indstillingsfilerne som berøres af &knetworkconf;, og hvor de findes i filsystemet for de forskellige distributioner. -resolv.conf -Listen med navneservere opbevares i denne fil. +resolv.conf +Listen med navneservere opbevares i denne fil. -Hvor findes resolv.conf +Hvor findes resolv.conf -Platform -Udgavenummer -Sted +Platform +Udgavenummer +Sted -Conectiva -9.2 -/etc/resolv.conf +Conectiva +9.2 +/etc/resolv.conf -Debian -3.0 -/etc/resolv.conf +Debian +3.0 +/etc/resolv.conf -Fedora Core -1 -/etc/resolv.conf +Fedora Core +1 +/etc/resolv.conf -FreeBSD -5 -/etc/resolv.conf +FreeBSD +5 +/etc/resolv.conf -Gentoo -2005.0 -/etc/resolv.conf +Gentoo +2005.0 +/etc/resolv.conf -&Mandrake; -9.2 -/etc/resolv.conf +&Mandrake; +9.2 +/etc/resolv.conf -PLD -2.0 -/etc/resolv.conf +PLD +2.0 +/etc/resolv.conf -OpenNA -1.0 -/etc/resolv.conf +OpenNA +1.0 +/etc/resolv.conf -&RedHat; -9.0 -/etc/resolv.conf +&RedHat; +9.0 +/etc/resolv.conf -&SuSE; -9.0 -/etc/resolv.conf +&SuSE; +9.0 +/etc/resolv.conf
-Filen ændres sommetider dynamisk af DSL-forbindelse, du skal altså ikke undre dig hvis filen ikke indeholder det du skrev ind når en DSL-forbindelse er oprettet. +Filen ændres sommetider dynamisk af DSL-forbindelse, du skal altså ikke undre dig hvis filen ikke indeholder det du skrev ind når en DSL-forbindelse er oprettet. -hosts -I denne fil opbevares listen med kendte værter. +hosts +I denne fil opbevares listen med kendte værter. -Hvor filen hosts findes +Hvor filen hosts findes -Distribution -Udgavenummer -Sted +Distribution +Udgavenummer +Sted -Conectiva -9.0 -/etc/hosts +Conectiva +9.0 +/etc/hosts -Debian -3.0 -/etc/hosts +Debian +3.0 +/etc/hosts -Fedora Core -1 -/etc/hosts +Fedora Core +1 +/etc/hosts -FreeBSD -5 -/etc/hosts +FreeBSD +5 +/etc/hosts -Gentoo -  -/etc/hosts +Gentoo +  +/etc/hosts -&Mandrake; -9.2 -/etc/hosts +&Mandrake; +9.2 +/etc/hosts -PLD -2.0 -/etc/hosts +PLD +2.0 +/etc/hosts -OpenNA -1 -/etc/hosts +OpenNA +1 +/etc/hosts -&RedHat; -9.0 -/etc/hosts +&RedHat; +9.0 +/etc/hosts -&SuSE; -9.0 -/etc/hosts +&SuSE; +9.0 +/etc/hosts
-På &SuSE; er det kendt at filen sommetider sorteres om af scriptet SuSEconfig. Derfor skal du ikke undre dig hvis du ikke finder den i den tilstand du forventede dig. +På &SuSE; er det kendt at filen sommetider sorteres om af scriptet SuSEconfig. Derfor skal du ikke undre dig hvis du ikke finder den i den tilstand du forventede dig. -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -Medvirkende +Medvirkende -Tak til alle som har arbejdet med &kappname;: +Tak til alle som har arbejdet med &kappname;: -Udviklere +Udviklere -Juan Luis Baptiste juan.baptiste@kdemail.net +Juan Luis Baptiste juan.baptiste@kdemail.net -David Sansome me@davidsansome.com +David Sansome me@davidsansome.com -Carlos Garnacho garnacho@tuxerver.net +Carlos Garnacho garnacho@tuxerver.net -Simon Edwards simon@simonzone.com +Simon Edwards simon@simonzone.com -Pedro Jurado Maquedo pjmelenas@biwemail.com +Pedro Jurado Maquedo pjmelenas@biwemail.com -Florian Fernandez florian.fernandez2@wanadoo.fr +Florian Fernandez florian.fernandez2@wanadoo.fr -Unai Garro Unai.Garro@ee.ed.ac.uk +Unai Garro Unai.Garro@ee.ed.ac.uk -Christoph Eckert mchristoph.eckert@t-online.de +Christoph Eckert mchristoph.eckert@t-online.de -Jaime Torres jtorres@telecorp.net +Jaime Torres jtorres@telecorp.net -Alle andre som jeg har glemt at liste her: I ved hvem i er. +Alle andre som jeg har glemt at liste her: I ved hvem i er. -Forfattere +Forfattere -Christoph Eckert: mchristoph.eckert@t-online.de +Christoph Eckert: mchristoph.eckert@t-online.de -Sean Wheller: sean@inwords.co.za +Sean Wheller: sean@inwords.co.za -Licens +Licens -Ophavsretten for &kappname;, i det mindste for årene 2003 og 2004, ejes af Juan Luis Baptiste: (juan.baptiste@kdemail.net). +Ophavsretten for &kappname;, i det mindste for årene 2003 og 2004, ejes af Juan Luis Baptiste: (juan.baptiste@kdemail.net). &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/kpackage/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/kpackage/index.docbook index 178de055d30..74c03ca720f 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/kpackage/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/kpackage/index.docbook @@ -4,258 +4,130 @@ - + ]> -&kpackage;-håndbogen +&kpackage;-håndbogen -Toivo Pedaste
toivo@ucs.uwa.edu.au
+Toivo Pedaste
toivo@ucs.uwa.edu.au
 -Lauri Watts
lauri@kde.org
+Lauri Watts
lauri@kde.org
 -Tester +Tester &erik.kjaer.pedersen.role; -2000 -Toivo Pedaste +2000 +Toivo Pedaste -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2006-12-04 -3.5.5 +2006-12-04 +3.5.5 -&kpackage; er en &GUI;-brugerflade til RPM, Debian, Slackware og BSD pakkehåndteringerne. +&kpackage; er en &GUI;-brugerflade til RPM, Debian, Slackware og BSD pakkehåndteringerne. -kpackage -pakke -pakkehåndtering -RPM -deb +kpackage +pakke +pakkehåndtering +RPM +deb -Indledning +Indledning -&kpackage; er en &GUI;-brugerflade til RPM, Debian, Slackware og BSD-pakkehåndteringerne. &kpackage; er en del af K-desktopmiljøet og, som et resultat deraf, er den designet til at integreres med &kde;'s filhåndtering. +&kpackage; er en &GUI;-brugerflade til RPM, Debian, Slackware og BSD-pakkehåndteringerne. &kpackage; er en del af K-desktopmiljøet og, som et resultat deraf, er den designet til at integreres med &kde;'s filhåndtering. -Fundamentale ting på skærmen +Fundamentale ting på skærmen -&kpackage; har to paneler. Det venstre panel viser et træ med de installerede og tilgængelige pakker, det højre panel viser information om disse pakker. +&kpackage; har to paneler. Det venstre panel viser et træ med de installerede og tilgængelige pakker, det højre panel viser information om disse pakker. -Hovedvinduet - Pakketræet +Hovedvinduet - Pakketræet -Når &kpackage; er startet normalt (det vil sige ikke er blevet startet via træk og slip og ikke er blevet givet nogen parametre) den viser to paneler med pakketræet til venstre, dette træ viser de installerede pakker og hvis man vil, også nye og opdaterede pakker. +Når &kpackage; er startet normalt (det vil sige ikke er blevet startet via træk og slip og ikke er blevet givet nogen parametre) den viser to paneler med pakketræet til venstre, dette træ viser de installerede pakker og hvis man vil, også nye og opdaterede pakker. -&kpackage; venstre panel +&kpackage; venstre panel -Venstre panel - Pakketræet +Venstre panel - Pakketræet -Venstre panel - Pakketræet +Venstre panel - Pakketræet -Panelet til venstre viser listen af pakker, fanebladene langs toppen afgør hvilke pakker der vises: +Panelet til venstre viser listen af pakker, fanebladene langs toppen afgør hvilke pakker der vises: -Installerede - Vis installerede pakker - -Opdaterede - Vis pakker for hvilke nyere udgaver er tilstede - -Ny - Vis ikke-installerede pakker - -Alle - Alle pakker +Installerede - Vis installerede pakker + +Opdaterede - Vis pakker for hvilke nyere udgaver er tilstede + +Ny - Vis ikke-installerede pakker + +Alle - Alle pakker -I fanebladene er søgelinjen. Den filtrerer pakketræet så kun de pakker hvis navn eller sammendrag indeholder søgestrengen vises. +I fanebladene er søgelinjen. Den filtrerer pakketræet så kun de pakker hvis navn eller sammendrag indeholder søgestrengen vises. -Pakketræet er baseret på afsnittene i distributionen og viser sammendragsinformation om pakkerne: +Pakketræet er baseret på afsnittene i distributionen og viser sammendragsinformation om pakkerne: -Pakke - Navnet på pakken -Mærke - Viser en dims hvis pakken er blevet markeret. Markering tillader at flere pakker bliver installeret eller afinstalleret samtidigt ved brug af knapperne der er under pakketræet. -Sammendrag - En kort beskrivelse af pakken -Størrelse- Pakkens størrelse -Version - Pakkens version -Gammel version - Hvis pakken bliver opdaterer en installeret pakke, versionen for den gamle pakke +Pakke - Navnet på pakken +Mærke - Viser en dims hvis pakken er blevet markeret. Markering tillader at flere pakker bliver installeret eller afinstalleret samtidigt ved brug af knapperne der er under pakketræet. +Sammendrag - En kort beskrivelse af pakken +Størrelse- Pakkens størrelse +Version - Pakkens version +Gammel version - Hvis pakken bliver opdaterer en installeret pakke, versionen for den gamle pakke -Pakkerne har grafiske etiketter der indikerer deres tilstand, et billede repræsenterende pakketypen betyder en installeret pakke, et N indikerer en tilgængelig pakke og et U betyder en pakke der kan opgradere en installeret pakke. - -En enkelt pakke vælges ved at klikke på dens navn. Klik på prikken i Markér-søjlen markerer pakken med et mærke, et andet mærke fjerner dette, mens &Shift;venstre-klik kan bruges til at vælge et område af pakker og &Ctrl;venstreklik kan bruges til at tilføje og fjerne mærker på pakker. - -Markering af en pakke fra træet viser information om den i højre panel. +Pakkerne har grafiske etiketter der indikerer deres tilstand, et billede repræsenterende pakketypen betyder en installeret pakke, et N indikerer en tilgængelig pakke og et U betyder en pakke der kan opgradere en installeret pakke. + +En enkelt pakke vælges ved at klikke på dens navn. Klik på prikken i Markér-søjlen markerer pakken med et mærke, et andet mærke fjerner dette, mens &Shift;venstre-klik kan bruges til at vælge et område af pakker og &Ctrl;venstreklik kan bruges til at tilføje og fjerne mærker på pakker. + +Markering af en pakke fra træet viser information om den i højre panel. -Hovedvinduet - Pakkeinformations-panel +Hovedvinduet - Pakkeinformations-panel -Panelet i højre side har faneblade til at vise tre forskellige typer information om udvalgte pakker +Panelet i højre side har faneblade til at vise tre forskellige typer information om udvalgte pakker -&kpackage; Højre panel - egenskaber +&kpackage; Højre panel - egenskaber -Højre panel - Pakkeegenskaber +Højre panel - Pakkeegenskaber -Egenskaber-fanebladet som viser informationer om den valgte pakke. Under afhængighedsinformationen er der hyper-link til de pakker der er på listen, installerede pakker er i standard-skrifttype, ikke-installerede men tilgængelige pakker i kursiv og afhængigheder der ikke er tilstede er i normal tekst. +Egenskaber-fanebladet som viser informationer om den valgte pakke. Under afhængighedsinformationen er der hyper-link til de pakker der er på listen, installerede pakker er i standard-skrifttype, ikke-installerede men tilgængelige pakker i kursiv og afhængigheder der ikke er tilstede er i normal tekst. @@ -264,20 +136,15 @@ -&kpackage; Højre panel - egenskaber +&kpackage; Højre panel - egenskaber -Højre panel - Filerne i pakken +Højre panel - Filerne i pakken -Filliste-fanebladet viser filerne i pakken og for installerede pakker, filernes tilstand (hvis ellers informationen er tilstede). Filer der eksisterer er markere med en lille dims, de der mangler er markerede med et kryds. +Filliste-fanebladet viser filerne i pakken og for installerede pakker, filernes tilstand (hvis ellers informationen er tilstede). Filer der eksisterer er markere med en lille dims, de der mangler er markerede med et kryds. @@ -287,20 +154,15 @@ -&kpackage; Højre panel - egenskaber +&kpackage; Højre panel - egenskaber -Højre panel - Filerne i pakken +Højre panel - Filerne i pakken -Ændringslog-fanebladet viser ændringsloggen for pakken. +Ændringslog-fanebladet viser ændringsloggen for pakken. @@ -312,235 +174,133 @@ -Installering af pakker +Installering af pakker -For at installere en pakke kan du +For at installere en pakke kan du -finde den pakke du ønsker at installere med &konqueror;, og trække den hen på en kørende kopi af &kpackage; +finde den pakke du ønsker at installere med &konqueror;, og trække den hen på en kørende kopi af &kpackage; -klikke på en pakke-fil i &konqueror; og starte en ny kopi af &kpackage; +klikke på en pakke-fil i &konqueror; og starte en ny kopi af &kpackage; -Bruge Åbn-menupunktet i &kpackage; +Bruge Åbn-menupunktet i &kpackage; -vælge en tilgængelig pakke i pakke-træet +vælge en tilgængelig pakke i pakke-træet -For en valgt pakke, bruges knapperne i højre side af panelet. Hent-knappen vil hente pakken fra en ekstern kilde og vise detaljeret information, Installér-knapper for installationsvinduet til at komme frem. +For en valgt pakke, bruges knapperne i højre side af panelet. Hent-knappen vil hente pakken fra en ekstern kilde og vise detaljeret information, Installér-knapper for installationsvinduet til at komme frem. -For markerede pakker, bruges knappen Installér markerede i venstre panel som får installeringsvinduet frem. +For markerede pakker, bruges knappen Installér markerede i venstre panel som får installeringsvinduet frem. -&kpackage; Installeringsdialog +&kpackage; Installeringsdialog -Installeringsdialog +Installeringsdialog -Installeringsdialog +Installeringsdialog -Installeringsvinduet giver en liste af de pakker der skal installeres i et panel foroven til venstre, hvis Debian APT bruges vises de pakker der er brug for for at tilfredsstille afhængigheder også. Nedenfor dette er der et sæt afkrydsningsfelter som sætter tilvalg for installeringsprogrammet. For RPM pakker er tilvalgene: +Installeringsvinduet giver en liste af de pakker der skal installeres i et panel foroven til venstre, hvis Debian APT bruges vises de pakker der er brug for for at tilfredsstille afhængigheder også. Nedenfor dette er der et sæt afkrydsningsfelter som sætter tilvalg for installeringsprogrammet. For RPM pakker er tilvalgene: -Opgradér - Vil opgradere enhver allerede installeret pakke. +Opgradér - Vil opgradere enhver allerede installeret pakke. -Erstat filer - Installér pakker selvom de erstatter filer fra andre, allerede installerede, pakker. +Erstat filer - Installér pakker selvom de erstatter filer fra andre, allerede installerede, pakker. -Tjek afhængigheder - Verificér afhængigheder. +Tjek afhængigheder - Verificér afhængigheder. -Test (installér ikke) +Test (installér ikke) -For Debian APT er tilvalgene: +For Debian APT er tilvalgene: -Hent kun - Hent pakkerne men installér dem ikke. +Hent kun - Hent pakkerne men installér dem ikke. -Hent intet - Brug kun pakker der er tilstede lokalt +Hent intet - Brug kun pakker der er tilstede lokalt -Ignorér manglende - Udfør installationen selvom nogle af pakkerne mangler +Ignorér manglende - Udfør installationen selvom nogle af pakkerne mangler -Ignorér hold - Ignorér hold der er blevet placeret på pakkerne +Ignorér hold - Ignorér hold der er blevet placeret på pakkerne -Tillad ikke-godkendt - Ignorér alle krav om at pakkerne skal være underskrevne. +Tillad ikke-godkendt - Ignorér alle krav om at pakkerne skal være underskrevne. -Antag ja - Svar ja til alle spørgsmål som installeringsprogrammet stiller. +Antag ja - Svar ja til alle spørgsmål som installeringsprogrammet stiller. -Test (installér ikke) +Test (installér ikke) -Installér-knappen starter den egentlige installation. Normalt vil installeringsvinduet blive slettet efter det er lykkedes at installere men hvis Behold dette vindue er valgt vil vinduet blive der. +Installér-knappen starter den egentlige installation. Normalt vil installeringsvinduet blive slettet efter det er lykkedes at installere men hvis Behold dette vindue er valgt vil vinduet blive der. -Panelet i højre side er et integreret terminalvindue i hvilket installationsprogrammerne køres. For interaktive installationsprogrammer finder interaktionen sted i dette vindue. +Panelet i højre side er et integreret terminalvindue i hvilket installationsprogrammerne køres. For interaktive installationsprogrammer finder interaktionen sted i dette vindue. -Afinstallering af pakker +Afinstallering af pakker -En valgt pakke kan afinstalleres ved at bruge Afinstallér-knappen i panelet til højre. Afinstallér markerede i panelet til højre kan bruges til at afinstallere markerede pakker. Knapperne får afinstallerings-vinduet frem. +En valgt pakke kan afinstalleres ved at bruge Afinstallér-knappen i panelet til højre. Afinstallér markerede i panelet til højre kan bruges til at afinstallere markerede pakker. Knapperne får afinstallerings-vinduet frem. -&kpackage; Installeringsdialog +&kpackage; Installeringsdialog -Afinstalleringsdialog +Afinstalleringsdialog -Afinstalleringsdialog +Afinstalleringsdialog -Afinstallér-knappen i vinduet får pakkerne til at blive afinstallerede, og panelet til højre giver et integreret terminalvindue for afinstalleringsprogrammet. +Afinstallér-knappen i vinduet får pakkerne til at blive afinstallerede, og panelet til højre giver et integreret terminalvindue for afinstalleringsprogrammet. -For RPM-pakker er mulighederne: +For RPM-pakker er mulighederne: -Brug scripter - Kør et vilkårligt afinstalleringsscript +Brug scripter - Kør et vilkårligt afinstalleringsscript -Tjek afhængigheder - Verificér afhængigheder. +Tjek afhængigheder - Verificér afhængigheder. -Test (afinstallér ikke) +Test (afinstallér ikke) -For Debian APT er tilvalgene: +For Debian APT er tilvalgene: -Ryd for config-filer - Fjern alle pakke-indstillingsfiler. +Ryd for config-filer - Fjern alle pakke-indstillingsfiler. -Antag ja - Svar ja til alle spørgsmål som installeringsprogrammet stiller. +Antag ja - Svar ja til alle spørgsmål som installeringsprogrammet stiller. -Test (afinstallér ikke) +Test (afinstallér ikke) @@ -548,401 +308,220 @@ -Integrering af tilgængelige pakker i træet +Integrering af tilgængelige pakker i træet -Adgang til de tilgængelige pakker sættes op via Opsætning Indstil &kpackage;.... +Adgang til de tilgængelige pakker sættes op via Opsætning Indstil &kpackage;.... -&kpackage; Installeringsdialog +&kpackage; Installeringsdialog -Pakkehåndteringspanel +Pakkehåndteringspanel -Pakkehåndteringspanel +Pakkehåndteringspanel -Den øverste del af panelet har den Eksterne vært-felt som tillader &kpackage; at operere på pakker på en ekstern computer. Denne funktionalitet kræver ssh og er kun tilstede når Debian's apt bruges. Navnet på den eksterne computer indtastes i kombinationsfeltet og &kpackage; vil gå til den når Brug ekstern vært er markeret. +Den øverste del af panelet har den Eksterne vært-felt som tillader &kpackage; at operere på pakker på en ekstern computer. Denne funktionalitet kræver ssh og er kun tilstede når Debian's apt bruges. Navnet på den eksterne computer indtastes i kombinationsfeltet og &kpackage; vil gå til den når Brug ekstern vært er markeret. -Resten af panelet tillader aktivering og deaktivering af de forskellige pakketyper som &kpackage; kan håndtere. Hvis en pakketype er aktiveret vil Sted for pakker-knappen få en dialog frem til opsætning af stedet for tilgængelige pakker. Hvis programmet der er krævet for håndtering af en pakketype ikke er tilgængeligt vil pakketypen automatisk blive deaktiveret. +Resten af panelet tillader aktivering og deaktivering af de forskellige pakketyper som &kpackage; kan håndtere. Hvis en pakketype er aktiveret vil Sted for pakker-knappen få en dialog frem til opsætning af stedet for tilgængelige pakker. Hvis programmet der er krævet for håndtering af en pakketype ikke er tilgængeligt vil pakketypen automatisk blive deaktiveret. -&kpackage; Installeringsdialog +&kpackage; Installeringsdialog -RPM-sted-dialog +RPM-sted-dialog -RPM-sted-dialog +RPM-sted-dialog -For RPM pakker kan &kpackage; læse en mappe der indeholder pakker og tilføje disse til pakketræet enten som nye eller opdaterede pakker. Det er muligt at undersøge eller installere disse pakker fra pakketræet. Som standard bliver informationen om pakkerne udtrukket fra standardformatet af filnavne og derfor er det nødvendigt at bruge Undersøg-knappen for at se den fulde beskrivelse, det er dog muligt at sætte en valgmulighed sådan at for lokale mapper bliver hver pakkefil læst. Dette er langsommere men giver en fuld beskrivelse. - -RPM-steder-dialogen tillader specifikation af mapper der indeholder RPM-pakker. Den er delt op i et antal fanebladspaneler for at gøre håndteringen nemmere. Hver linje i panelet angiver en mappe. Brug-afkrydsningsfeltet vælger mappen der bruges, ellers ignoreres dette. Tekst-indgangsfeltet kan enten tage en mappe-sti eller en ftp-URL. Undermapper-afkrydsningsfeltet afgør om undermapper gennemsøges for pakker. ...-knappen vil få en mappevalgsdialog frem. +For RPM pakker kan &kpackage; læse en mappe der indeholder pakker og tilføje disse til pakketræet enten som nye eller opdaterede pakker. Det er muligt at undersøge eller installere disse pakker fra pakketræet. Som standard bliver informationen om pakkerne udtrukket fra standardformatet af filnavne og derfor er det nødvendigt at bruge Undersøg-knappen for at se den fulde beskrivelse, det er dog muligt at sætte en valgmulighed sådan at for lokale mapper bliver hver pakkefil læst. Dette er langsommere men giver en fuld beskrivelse. + +RPM-steder-dialogen tillader specifikation af mapper der indeholder RPM-pakker. Den er delt op i et antal fanebladspaneler for at gøre håndteringen nemmere. Hver linje i panelet angiver en mappe. Brug-afkrydsningsfeltet vælger mappen der bruges, ellers ignoreres dette. Tekst-indgangsfeltet kan enten tage en mappe-sti eller en ftp-URL. Undermapper-afkrydsningsfeltet afgør om undermapper gennemsøges for pakker. ...-knappen vil få en mappevalgsdialog frem. -&kpackage; Installeringsdialog +&kpackage; Installeringsdialog -Debian Apt sted-dialog +Debian Apt sted-dialog -Debian Apt sted-dialog +Debian Apt sted-dialog -APT: Debian betyder at Debian-pakker håndteres ved brug af deb-apt-kommandoen som kan hente pakker automatisk fra lagre og resolvere afhængigheder. - -Stedet for afinstallerede pakke-lagre kan sættes i "A"-panelet. Dette bruges til at skrive /etc/apt/sources.list-filen som kontrollerer hvor deb-apt søger efter pakker, hver indgang svarer til en linje i filen, hvis Brug-afkrydsningsfeltet ikke er sat, linjen altså er kommenteret væk. - -"D"-panelet tillader at angive af stedet der indeholder Debian-pakker. +APT: Debian betyder at Debian-pakker håndteres ved brug af deb-apt-kommandoen som kan hente pakker automatisk fra lagre og resolvere afhængigheder. + +Stedet for afinstallerede pakke-lagre kan sættes i "A"-panelet. Dette bruges til at skrive /etc/apt/sources.list-filen som kontrollerer hvor deb-apt søger efter pakker, hver indgang svarer til en linje i filen, hvis Brug-afkrydsningsfeltet ikke er sat, linjen altså er kommenteret væk. + +"D"-panelet tillader at angive af stedet der indeholder Debian-pakker. -&kpackage; Installeringsdialog +&kpackage; Installeringsdialog -Debian DPKG sted-dialog: L og P paneler +Debian DPKG sted-dialog: L og P paneler -Debian DPKG sted-dialog: L og P paneler +Debian DPKG sted-dialog: L og P paneler -DPKG: Debian betyder at pakker håndteres ved brug af dpkg-kommandoen. Der er tre måder at få adgang til tilgængelige pakker. Disse kan vælges i tre forskellige typer steder i indstillingspanelerne. +DPKG: Debian betyder at pakker håndteres ved brug af dpkg-kommandoen. Der er tre måder at få adgang til tilgængelige pakker. Disse kan vælges i tre forskellige typer steder i indstillingspanelerne. -"I"-panelet angiver stedet for Debian pakketræet og vælger distribution og arkitektur. &kpackage; vil så kigge på standardsteder efter pakke-filer der beskriver de tilgængelige pakker. Disse pakker tilføjes så til pakketræet og kan undersøges eller installeres - +"I"-panelet angiver stedet for Debian pakketræet og vælger distribution og arkitektur. &kpackage; vil så kigge på standardsteder efter pakke-filer der beskriver de tilgængelige pakker. Disse pakker tilføjes så til pakketræet og kan undersøges eller installeres + -"P"-panelet angiver stedet for Debian-distributionen sammen med Pakker-filerne for de dele af distributionen der er af interesse. Hvis dselect-programmet bruges så kan filen /var/lib/dpkg/available bruges som en Pakker-fil der beskriver distributionen som dselect bruger. +"P"-panelet angiver stedet for Debian-distributionen sammen med Pakker-filerne for de dele af distributionen der er af interesse. Hvis dselect-programmet bruges så kan filen /var/lib/dpkg/available bruges som en Pakker-fil der beskriver distributionen som dselect bruger. -"D"-panelet angiver mapper der håndteres på samme måde som med RPM-pakker. +"D"-panelet angiver mapper der håndteres på samme måde som med RPM-pakker. -&kpackage; Installeringsdialog +&kpackage; Installeringsdialog -Slackware sted-dialog +Slackware sted-dialog -Slackware sted-dialog +Slackware sted-dialog -For Slackware pakker er der meget lidt information gemt i de installerede pakker, men det er muligt at bruge en PACKAGE.TXT-fil som en kilde til information om de installerede pakker. PACKAGES.TXT-filen er det ækvivalente til en Debian-pakke-fil og Slackware-distributioner er strukturerede med et mappetræ der indeholder .tgz-pakker og en PACKAGES.TXT-fil der beskriver pakkerne. +For Slackware pakker er der meget lidt information gemt i de installerede pakker, men det er muligt at bruge en PACKAGE.TXT-fil som en kilde til information om de installerede pakker. PACKAGES.TXT-filen er det ækvivalente til en Debian-pakke-fil og Slackware-distributioner er strukturerede med et mappetræ der indeholder .tgz-pakker og en PACKAGES.TXT-fil der beskriver pakkerne. -Som med Debian-distributioner kan pakkerne i en Slackware-distribution integreres i pakketræet. Uheldigvis indeholder Slackware-pakkerne ingen versionsinformation så det er ikke muligt at vide hvilke tilgængelige pakker, der er nyere end installerede pakker. +Som med Debian-distributioner kan pakkerne i en Slackware-distribution integreres i pakketræet. Uheldigvis indeholder Slackware-pakkerne ingen versionsinformation så det er ikke muligt at vide hvilke tilgængelige pakker, der er nyere end installerede pakker. -"I"-panelet er stedet for en PACKAGES.TXT-fil som bruges til at give oplysninger om de installerede pakker -"P"-panelerne kan bruges til at angive stedet for distributioner, med mappetræet indeholdende .tgz-filer og stedet for den tilsvarende PACKAGES.TXT-fil -"D"-panelerne er til mapper der ikke har en tilsvarende PACKAGES.TXT-fil +"I"-panelet er stedet for en PACKAGES.TXT-fil som bruges til at give oplysninger om de installerede pakker +"P"-panelerne kan bruges til at angive stedet for distributioner, med mappetræet indeholdende .tgz-filer og stedet for den tilsvarende PACKAGES.TXT-fil +"D"-panelerne er til mapper der ikke har en tilsvarende PACKAGES.TXT-fil -&kpackage; Installeringsdialog +&kpackage; Installeringsdialog -BSD sted-dialog +BSD sted-dialog -BSD sted-dialog +BSD sted-dialog -For BSD-pakker vil &kpackage; forstå en pakke-distributions-mappe der indeholder en INDEX-fil (som beskriver alle pakkerne) og også indeholder en Alt-mappe (med alle pakke-filerne i). - -"Porte"-panelet giver stedet for port-træet i filsystemet -"Pakker"-panelet tillader angivelse af stedet hvor pakkemapperne er &ie; dem der indeholder INDEX-filer - -For eksterne mapper og pakke-filer (&ie; de der hentes via &FTP;) vil &kpackage; lave cachning, pakkerne bliver cachet i ~/.kpackage og mapperne i ~/.kpackage/dir - -For at få håndtering af eksterne (&FTP;)-mapper til at virke, kan det være nødvendigt ikke at have FTP-Proxy sat i browser-opsætningen. +For BSD-pakker vil &kpackage; forstå en pakke-distributions-mappe der indeholder en INDEX-fil (som beskriver alle pakkerne) og også indeholder en Alt-mappe (med alle pakke-filerne i). + +"Porte"-panelet giver stedet for port-træet i filsystemet +"Pakker"-panelet tillader angivelse af stedet hvor pakkemapperne er &ie; dem der indeholder INDEX-filer + +For eksterne mapper og pakke-filer (&ie; de der hentes via &FTP;) vil &kpackage; lave cachning, pakkerne bliver cachet i ~/.kpackage og mapperne i ~/.kpackage/dir + +For at få håndtering af eksterne (&FTP;)-mapper til at virke, kan det være nødvendigt ikke at have FTP-Proxy sat i browser-opsætningen. -Søgning +Søgning -Pakkesøgelinje +Pakkesøgelinje - &kpackage;' søgelinje + &kpackage;' søgelinje - Søgelinje + Søgelinje - Søgelinje + Søgelinje -Søgelinjen filtrerer pakketræet, så kun de pakker hvis navn eller sammendrag indeholder den indtastede streng vises +Søgelinjen filtrerer pakketræet, så kun de pakker hvis navn eller sammendrag indeholder den indtastede streng vises - Find pakke + Find pakke - &kpackage; Find pakke + &kpackage; Find pakke - Find pakke + Find pakke - Find pakke + Find pakke - Dialogen Find pakke søger blandt pakkenavnene i pakketræet og går til næste pakke som matcher. Hvis Delstreng ikke er markeret findes kun pakkenavne som matcher nøjagtigt. Hvis Søgeombrydning ikke er markeret, fortsætter søgningen ikke når pakketræets slutning nås. + Dialogen Find pakke søger blandt pakkenavnene i pakketræet og går til næste pakke som matcher. Hvis Delstreng ikke er markeret findes kun pakkenavne som matcher nøjagtigt. Hvis Søgeombrydning ikke er markeret, fortsætter søgningen ikke når pakketræets slutning nås. - Find fil + Find fil - &kpackage; Find fil + &kpackage; Find fil - Find fil + Find fil - Find fil + Find fil - Dialogen Find fil søger efter filer hvis navne indeholder søgsetrengen. Søjlerne som vises er: + Dialogen Find fil søger efter filer hvis navne indeholder søgsetrengen. Søjlerne som vises er: - Installerede - Tjekmærke hvis det er en installeret pakke. + Installerede - Tjekmærke hvis det er en installeret pakke. - Type - Pakkens type. + Type - Pakkens type. - Pakke - Navnet på pakken + Pakke - Navnet på pakken - Filnavn - Navnet på den matchede file + Filnavn - Navnet på den matchede file - Kun filerne i installerede pakke vises hvis ikke Søg også i ikke installerede pakker er markeret. Det virker kun med Debian ATP-pakker og kun hvis kommandoen apt-file er installeret. Databasen som bruges af apt-file opdateres med menupunktet Opdatering med APT. + Kun filerne i installerede pakke vises hvis ikke Søg også i ikke installerede pakker er markeret. Det virker kun med Debian ATP-pakker og kun hvis kommandoen apt-file er installeret. Databasen som bruges af apt-file opdateres med menupunktet Opdatering med APT. @@ -950,48 +529,23 @@ - Diverse + Diverse - Root-adgang - - &kpackage; kræver root-adgang for installering/afinstallering af pakker. Dette kan gøres ved at køre &kpackage; som root, for eksempel ved brug af &tdesu;. - - Alternativt, hvis &kpackage; kører som en normal bruger, vil den forsøge at køre installér/afinstallér-programmerne som root ved at logge på en pseudo-terminal. Den vil bruge enten su, sudo eller ssh for at gøre dette og om nødvendigt vil et vindue komme frem hvor roots kodeord eller en ssh-nøgle kan skrives. For at dette skal virke skal roots prompt ende med # . Tilvalget Behold kodeord får &kpackage; til at huske det kodeord der skrives ind. + Root-adgang + + &kpackage; kræver root-adgang for installering/afinstallering af pakker. Dette kan gøres ved at køre &kpackage; som root, for eksempel ved brug af &tdesu;. + + Alternativt, hvis &kpackage; kører som en normal bruger, vil den forsøge at køre installér/afinstallér-programmerne som root ved at logge på en pseudo-terminal. Den vil bruge enten su, sudo eller ssh for at gøre dette og om nødvendigt vil et vindue komme frem hvor roots kodeord eller en ssh-nøgle kan skrives. For at dette skal virke skal roots prompt ende med # . Tilvalget Behold kodeord får &kpackage; til at huske det kodeord der skrives ind. - &kpackage; kodeords-prompt + &kpackage; kodeords-prompt - Password prompt + Password prompt - Kodeords-prompt + Kodeords-prompt @@ -1000,13 +554,9 @@ - Træk og slip + Træk og slip - &kpackage; gør brug af &kde;'s 'Træk og slip'-protokol. Det betyder at du kan trække og slippe pakker på &kpackage; for at åbne dem. At slippe en fil på Find fil-dialogen vil finde pakken der indeholder filen. + &kpackage; gør brug af &kde;'s 'Træk og slip'-protokol. Det betyder at du kan trække og slippe pakker på &kpackage; for at åbne dem. At slippe en fil på Find fil-dialogen vil finde pakken der indeholder filen. @@ -1014,318 +564,112 @@ -Menuer +Menuer -Dette beskriver &kpackage;-menuerne. +Dette beskriver &kpackage;-menuerne. -<guimenu ->Fil</guimenu ->-menu +<guimenu>Fil</guimenu>-menu -Punkterne i Fil-menuen er: +Punkterne i Fil-menuen er: - &Ctrl;O Fil Åbn... -Får en filvælger frem for lokale og &FTP;-filer + &Ctrl;O Fil Åbn... +Får en filvælger frem for lokale og &FTP;-filer -Fil Åbn nylige -En liste af de nyligst åbne pakkefiler +Fil Åbn nylige +En liste af de nyligst åbne pakkefiler - &Ctrl;F FilFind pakke... -Søger i listen af installerede pakker efter en pakke, hvis navn indeholder den indtastede streng + &Ctrl;F FilFind pakke... +Søger i listen af installerede pakker efter en pakke, hvis navn indeholder den indtastede streng -Fil Find fil... -Producerer en list af pakker som indeholder det indtastede filnavn. Valg af en linje vil vise oplysninger om den pakke. Det opfører sig en smule anderledes for RPM (hvor du skal indtaste det nøjagtige filnavn) og DEB (hvor du kan indtaste et regulært udtryk). +Fil Find fil... +Producerer en list af pakker som indeholder det indtastede filnavn. Valg af en linje vil vise oplysninger om den pakke. Det opfører sig en smule anderledes for RPM (hvor du skal indtaste det nøjagtige filnavn) og DEB (hvor du kan indtaste et regulært udtryk). -F5 Fil Genindlæs -Genindlæs pakke-data og genopbyg pakketræet +F5 Fil Genindlæs +Genindlæs pakke-data og genopbyg pakketræet - &Ctrl;Q Fil Afslut -Afslut &kpackage; + &Ctrl;Q Fil Afslut +Afslut &kpackage; -<guimenu ->Pakker</guimenu ->-menu +<guimenu>Pakker</guimenu>-menu -Punkterne i Pakker-menuen er: +Punkterne i Pakker-menuen er: - &Alt;Venstre Pakker Tilbage -Tilbage-knap for navigation ved brug af link i Egenskaber-indgangene i højre panel. + &Alt;Venstre Pakker Tilbage +Tilbage-knap for navigation ved brug af link i Egenskaber-indgangene i højre panel. -&Alt;Højre Pakker Frem -Fremad-knap for navigation ved brug af link i Egenskaber-indgangene i højre panel. +&Alt;Højre Pakker Frem +Fremad-knap for navigation ved brug af link i Egenskaber-indgangene i højre panel. -Pakker Ekspandér træ -Ekspanderer pakketræet fuldt ud +Pakker Ekspandér træ +Ekspanderer pakketræet fuldt ud -Pakker Kollaps træ -Kollapser pakketræet så kun træstrukturen vises +Pakker Kollaps træ +Kollapser pakketræet så kun træstrukturen vises -Pakker Ryd markeringer -Afmarkerer alle pakker +Pakker Ryd markeringer +Afmarkerer alle pakker -Pakker Markér alt -Markerer alle pakker der er med i den valgte visning +Pakker Markér alt +Markerer alle pakker der er med i den valgte visning -Pakker Installér +Pakker Installér -Installér den aktuelt markerede pakke +Installér den aktuelt markerede pakke -Pakker Installér markerede +Pakker Installér markerede -Installér alle markerede pakker +Installér alle markerede pakker -Pakker Afinstallér +Pakker Afinstallér -Afinstallér den aktuelt markerede pakke +Afinstallér den aktuelt markerede pakke -Pakker Afinstallér markerede +Pakker Afinstallér markerede -Afinstallér alle markerede pakker +Afinstallér alle markerede pakker @@ -1335,124 +679,53 @@ -<guimenu ->Cache</guimenu ->-menu - -Punkterne i Cache-menuen er: +<guimenu>Cache</guimenu>-menu + +Punkterne i Cache-menuen er: -CacheRyd pakkemappens cache -Slet cachede kopier af eksterne pakkemapper og pakke-filer +CacheRyd pakkemappens cache +Slet cachede kopier af eksterne pakkemapper og pakke-filer -CacheRyd pakke-cache -Sletter cachede kopier af eksterne pakke-filer der er blevet hentede +CacheRyd pakke-cache +Sletter cachede kopier af eksterne pakke-filer der er blevet hentede -<guimenu ->Speciel</guimenu ->-menu +<guimenu>Speciel</guimenu>-menu -Speciel indeholder handlinger relaterede til specifikke pakketyper: +Speciel indeholder handlinger relaterede til specifikke pakketyper: -SpecielAPT: Debian +SpecielAPT: Debian -Opdatér -Opdatérapt-indekser fra pakke-lagre. +Opdatér +Opdatérapt-indekser fra pakke-lagre. -Opgradér -Opgradér Debian-installation til den seneste udgave af alle pakkerne. +Opgradér +Opgradér Debian-installation til den seneste udgave af alle pakkerne. -Ordn -apt er ekstremt streng hvad angår afhængigheder. Forsøg at ordne afhængighedsproblemer +Ordn +apt er ekstremt streng hvad angår afhængigheder. Forsøg at ordne afhængighedsproblemer - Opdatering med APT - Søgning efter ikke installerede filer bruger kommandoen apt-file. Det opdaterer databasen som apt-file bruger. + Opdatering med APT + Søgning efter ikke installerede filer bruger kommandoen apt-file. Det opdaterer databasen som apt-file bruger. @@ -1465,141 +738,59 @@ -<guimenu ->Opsætnings</guimenu ->menu +<guimenu>Opsætnings</guimenu>menu -Punkterne i Opsætningsmenuen er: +Punkterne i Opsætningsmenuen er: -OpsætningVis værktøjslinje -Slå visning af værktøjslinje til og fra +OpsætningVis værktøjslinje +Slå visning af værktøjslinje til og fra -OpsætningGem opsætning -Gem indstillinger med det samme +OpsætningGem opsætning +Gem indstillinger med det samme -OpsætningIndstil genveje... -&kde;'s standarddialog for indstilling af genvejstaster +OpsætningIndstil genveje... +&kde;'s standarddialog for indstilling af genvejstaster -OpsætningIndstil værktøjslinjer... -&kde;'s standarddialog for indstilling af værktøjslinjer +OpsætningIndstil værktøjslinjer... +&kde;'s standarddialog for indstilling af værktøjslinjer -OpsætningIndstil &kpackage;... +OpsætningIndstil &kpackage;... -Typer -Hvilke pakketyper der skal håndteres. Debian ved brug af DPKG og Debian med APT er adskilte på listen. Det er ikke en god idé at aktivere dem begge samtidigt. Dette indstiler også om der skal være adgang til eksterne værter for Debian apt. +Typer +Hvilke pakketyper der skal håndteres. Debian ved brug af DPKG og Debian med APT er adskilte på listen. Det er ikke en god idé at aktivere dem begge samtidigt. Dette indstiler også om der skal være adgang til eksterne værter for Debian apt. -Cache -Kontrollerer om eksterne (&FTP;'ede) mapper og pakkefiler skal caches. +Cache +Kontrollerer om eksterne (&FTP;'ede) mapper og pakkefiler skal caches. -Cache eksterne pakkemapper -Om eksterne (&FTP;'ede) mapper og pakkefiler skal caches. +Cache eksterne pakkemapper +Om eksterne (&FTP;'ede) mapper og pakkefiler skal caches. -Cache eksterne pakkefiler -Om eksterne pakkefiler der er blevet hentet skal caches +Cache eksterne pakkefiler +Om eksterne pakkefiler der er blevet hentet skal caches -Cache-mappe -Hvor pakkefiler og -mapper skal caches +Cache-mappe +Hvor pakkefiler og -mapper skal caches @@ -1607,53 +798,23 @@ -diverse +diverse -Brug privilegerede kommandoer ved brug af -Brug su, sudo eller ssh til at køre privilegerede kommandoer. For fjern Debian APT bruges ssh altid. +Brug privilegerede kommandoer ved brug af +Brug su, sudo eller ssh til at køre privilegerede kommandoer. For fjern Debian APT bruges ssh altid. -Verificér fillisten -Hvis dette er sat vil listen af filer i pakken blive tjekket, for at se om de rent faktisk er installerede +Verificér fillisten +Hvis dette er sat vil listen af filer i pakken blive tjekket, for at se om de rent faktisk er installerede -Læs information fra alle lokale pakkefiler -Hvis dette er sat læses alle filerne fra en (lokal) pakke-mappe i stedet for blot at bruge filnavnene. Dette er langsommere men giver mere information. +Læs information fra alle lokale pakkefiler +Hvis dette er sat læses alle filerne fra en (lokal) pakke-mappe i stedet for blot at bruge filnavnene. Dette er langsommere men giver mere information. @@ -1669,224 +830,89 @@ -<guimenu ->Hjælp</guimenu ->-menuen - -Punkterne i Hjælp-menuen er: +<guimenu>Hjælp</guimenu>-menuen + +Punkterne i Hjælp-menuen er: &help.menu.documentation; -Værktøjslinje +Værktøjslinje -Åbn -Tilbage -Fremad -Ekspandér træ -Kollaps træ -Find pakke -Find fil -Genindlæs +Åbn +Tilbage +Fremad +Ekspandér træ +Kollaps træ +Find pakke +Find fil +Genindlæs -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&kpackage; +&kpackage; -Dokumentation ophavsret 2005 Toivo Pedaste toivo@ucs.uwa.edu.au +Dokumentation ophavsret 2005 Toivo Pedaste toivo@ucs.uwa.edu.au &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; -Installation +Installation -Hvordan får man fat på &kpackage; -&install.intro.documentation; For information om hvordan man får fat på og kompilerer den se http://www.kde.org/install-source.html - -Der er flere oplysninger om kompilering på http://www.kde.org/compilationfaq.html - -Der er en netside på http://www.general.uwa.edu.au/u/toivo/kpackage +Hvordan får man fat på &kpackage; +&install.intro.documentation; For information om hvordan man får fat på og kompilerer den se http://www.kde.org/install-source.html + +Der er flere oplysninger om kompilering på http://www.kde.org/compilationfaq.html + +Der er en netside på http://www.general.uwa.edu.au/u/toivo/kpackage -Krav +Krav -For installation af &kpackage; har du brug for: +For installation af &kpackage; har du brug for: -&Qt; 3 og &kde; 3 +&Qt; 3 og &kde; 3 -For at lave en liste Debian-pakker behøves intet andet programmel men for at installere og afinstallere pakkerne har du brug for: +For at lave en liste Debian-pakker behøves intet andet programmel men for at installere og afinstallere pakkerne har du brug for: -dpkg-pakkehåndteringen eller - -apt-get og apt-cache +dpkg-pakkehåndteringen eller + +apt-get og apt-cache -For BSD-pakkerne har du brug for pakkehåndteringsprogrammerne: +For BSD-pakkerne har du brug for pakkehåndteringsprogrammerne: -pkg_info -pkg_add -pkg_delete +pkg_info +pkg_add +pkg_delete -For Slackware-pakker har du brug for: +For Slackware-pakker har du brug for: -installpkg -removepkg +installpkg +removepkg -For at tage sig af Redhat-pakker har du brug for: +For at tage sig af Redhat-pakker har du brug for: -rpm +rpm -For at få &kpackage; til at virke rigtigt med RPM-pakkerne skal RPM-databasen initialiseres. Hvis du skriver rpm og får en fejl som kan ikke åbne.... så prøv rpm . +For at få &kpackage; til at virke rigtigt med RPM-pakkerne skal RPM-databasen initialiseres. Hvis du skriver rpm og får en fejl som kan ikke åbne.... så prøv rpm . diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/ksysv/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/ksysv/index.docbook index 7811e2085e1..0ec42ec5193 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/ksysv/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/ksysv/index.docbook @@ -4,266 +4,146 @@ - + ]> -&ksysv;-håndbogen +&ksysv;-håndbogen -Peter Putzer
putzer@kde.org
+Peter Putzer
putzer@kde.org
 &erik.kjaer.pedersen.role; -2001-03-21 -1.03.06 +2001-03-21 +1.03.06 -1998 -2000 -2001 -Peter Putzer +1998 +2000 +2001 +Peter Putzer -&FDLNotice; +&FDLNotice; -&ksysv; er en grafisk editor for SysV stil init-indstilling. +&ksysv; er en grafisk editor for SysV stil init-indstilling. -KDE -KSysV -Køreniveau -Køreniveau-editor -System V init +KDE +KSysV +Køreniveau +Køreniveau-editor +System V init -Indledning +Indledning -Velkommen til &kde; System V Init Editor, almindeligt kendt (og der vil vi bruge fra nu af) som &ksysv;. Dette afsnit introducerer nogle få begreber og forklarer hvad du kan gøre med &ksysv;. +Velkommen til &kde; System V Init Editor, almindeligt kendt (og der vil vi bruge fra nu af) som &ksysv;. Dette afsnit introducerer nogle få begreber og forklarer hvad du kan gøre med &ksysv;. -En kort beskrivelse af System V Init - -Følgende forklaring er lånt fra tksysv (en inspiration for &ksysv;): - -System V init er hurtigt ved at blive til standarden i &Linux;-verdenen for at kontrollere opstart af software på boot-tidspunktet. Det er fordi man kan argumentere for at den er nemmere at bruge og mere kraftig og fleksibel end den traditionelle BSD init. - -Jeg vil ikke gå ind på historien her (hovedsageligt fordi jeg ikke kender den :-). - -Den init binære fil er placeret i /sbin og ikke /etc. Dette er vigtigt idet man kunne prøve at opgradere en maskine til System V init uden at geninstallere og reformatere. &Linux;-kernen kigger i /etc for dets init først, så du må sørge for at slette din gamle init derfra hvis der er en. - -SysV init er også forskellig fra BSD-init idet config-filerne er i et underkatalog til /etc i stedet for at være direkte i /etc. Dette katalog hedder rc.d. Deri vil du finde rc.sysinit og følgende kataloger: +En kort beskrivelse af System V Init + +Følgende forklaring er lånt fra tksysv (en inspiration for &ksysv;): + +System V init er hurtigt ved at blive til standarden i &Linux;-verdenen for at kontrollere opstart af software på boot-tidspunktet. Det er fordi man kan argumentere for at den er nemmere at bruge og mere kraftig og fleksibel end den traditionelle BSD init. + +Jeg vil ikke gå ind på historien her (hovedsageligt fordi jeg ikke kender den :-). + +Den init binære fil er placeret i /sbin og ikke /etc. Dette er vigtigt idet man kunne prøve at opgradere en maskine til System V init uden at geninstallere og reformatere. &Linux;-kernen kigger i /etc for dets init først, så du må sørge for at slette din gamle init derfra hvis der er en. + +SysV init er også forskellig fra BSD-init idet config-filerne er i et underkatalog til /etc i stedet for at være direkte i /etc. Dette katalog hedder rc.d. Deri vil du finde rc.sysinit og følgende kataloger: -init.d/ +init.d/ -rc0.d/ +rc0.d/ -rc1.d/ +rc1.d/ -rc2.d/ +rc2.d/ -rc3.d/ +rc3.d/ -rc4.d/ +rc4.d/ -rc5.d/ +rc5.d/ -rc6.d +rc6.d -init.d indeholder en masse scripter. Basalt set har du brug for et script for hver service du måske vil start på boot-tidspunktet eller når du går ind i et andet køreniveau. Servicer inkluderer ting som netværk, NFS, &Sendmail;, httpd,&etc; Servicer inkluderer ikke sådanne ting som setserial der kun skal køres én gang og så afsluttes. Sådanne ting skal indgå i filen rc.local. - -rc.local skal være i /etc/rc.d hvis du vil have én. De fleste systemer inkluderer én selvom den ikke gør meget. Du kan også inkludere en rc.serial i /etc/rc.d hvis du har behov for at gøre specifikke ting med den serielle port på boot-tidspunktet. - -Kæden af begivenheder er følgende: +init.d indeholder en masse scripter. Basalt set har du brug for et script for hver service du måske vil start på boot-tidspunktet eller når du går ind i et andet køreniveau. Servicer inkluderer ting som netværk, NFS, &Sendmail;, httpd,&etc; Servicer inkluderer ikke sådanne ting som setserial der kun skal køres én gang og så afsluttes. Sådanne ting skal indgå i filen rc.local. + +rc.local skal være i /etc/rc.d hvis du vil have én. De fleste systemer inkluderer én selvom den ikke gør meget. Du kan også inkludere en rc.serial i /etc/rc.d hvis du har behov for at gøre specifikke ting med den serielle port på boot-tidspunktet. + +Kæden af begivenheder er følgende: -Kernen kigger adskillige steder efter init og kører den første den finder. +Kernen kigger adskillige steder efter init og kører den første den finder. -init kører /etc/rc.d/rc.sysinit. +init kører /etc/rc.d/rc.sysinit. -rc.sysinit gør en masse nødvendige ting og kører så rc.serial (hvis den eksisterer) +rc.sysinit gør en masse nødvendige ting og kører så rc.serial (hvis den eksisterer) -init kører rc.local +init kører rc.local -init kører alle scripterne på standard-køreniveauet +init kører alle scripterne på standard-køreniveauet -Standard-køreniveauet afgøres i /etc/inittab. Du skulle have en linje tæt ved toppen sådan her: - -id:3:initdefault: - -Herfra skal du kigge i anden søjle og se at standard-køreniveauet er 3, som skulle være tilfældet for de fleste systemer. Hvis du ønsker at ændre det, kan du redigere /etc/inittab i hånden og ændre 3-tallet. Vær meget forsigtig når du roder med inittab. Hvis du laver kludder, kan du komme ind for at ordne det ved at reboote og gøre: - -LILO boot: linux single - -Dette skulle tillade dig at boote til enkeltbruger-tilstand så du kan ordne det. - -Nå, hvordan kører den alle de rigtige scripter? Hvis du kører en ls i rc3.d, vil du se noget i retning af: - - -lrwxrwxrwx 1 root root 13 13:11 S10network -> ../init.d/network +Standard-køreniveauet afgøres i /etc/inittab. Du skulle have en linje tæt ved toppen sådan her: + +id:3:initdefault: + +Herfra skal du kigge i anden søjle og se at standard-køreniveauet er 3, som skulle være tilfældet for de fleste systemer. Hvis du ønsker at ændre det, kan du redigere /etc/inittab i hånden og ændre 3-tallet. Vær meget forsigtig når du roder med inittab. Hvis du laver kludder, kan du komme ind for at ordne det ved at reboote og gøre: + +LILO boot: linux single + +Dette skulle tillade dig at boote til enkeltbruger-tilstand så du kan ordne det. + +Nå, hvordan kører den alle de rigtige scripter? Hvis du kører en ls i rc3.d, vil du se noget i retning af: + + +lrwxrwxrwx 1 root root 13 13:11 S10network -> ../init.d/network lrwxrwxrwx 1 root root 16 13:11 S30syslog -> ../init.d/syslog lrwxrwxrwx 1 root root 14 13:32 S40cron -> ../init.d/cron lrwxrwxrwx 1 root root 14 13:11 S50inet -> ../init.d/inet @@ -274,287 +154,125 @@ lrwxrwxrwx 1 root root 23 13:11 S80sendmail -> ../init.d/sendmail.init lrwxrwxrwx 1 root root 18 13:11 S90lpd -> ../init.d/lpd.init lrwxrwxrwx 1 root root 11 13:11 S99local -> ../rc.local -Hvad du vil bemærke er at der ingen rigtige filer er i kataloget. Alting er et link til et af scripterne i init.d-kataloget. - -Linkene har også et S og et tal i begyndelsen. S betyder at dette specielle script skal startes og et K ville betyde at det skulle standse. Tallet lige før er blot af hensyn til rækkefølgen. Init vil starte alle de servicer der er baseret på den rækkefølge de kommer i. Du kan duplikere tallene, men det vil kun være forvirrende. Du skal blot bruge et to-ciffer tal, sammen med et stort S eller K til at start eller stop de servicer du behøver. - -Hvordan starter og stopper den servicer? Simpelt. Hvert af scripterne er skrevet til at acceptere et argument som kan være og . Du kan køre disse scripter manuelt rent faktisk med en kommando som: - -/etc/rc.d/init.d/httpd.init - -for at stoppe httpd-serveren. Init læser blot navnet, og hvis det har et K, kaldes scriptet med -argumentet. Hvis den har et kaldes scriptet med et -argument. +Hvad du vil bemærke er at der ingen rigtige filer er i kataloget. Alting er et link til et af scripterne i init.d-kataloget. + +Linkene har også et S og et tal i begyndelsen. S betyder at dette specielle script skal startes og et K ville betyde at det skulle standse. Tallet lige før er blot af hensyn til rækkefølgen. Init vil starte alle de servicer der er baseret på den rækkefølge de kommer i. Du kan duplikere tallene, men det vil kun være forvirrende. Du skal blot bruge et to-ciffer tal, sammen med et stort S eller K til at start eller stop de servicer du behøver. + +Hvordan starter og stopper den servicer? Simpelt. Hvert af scripterne er skrevet til at acceptere et argument som kan være og . Du kan køre disse scripter manuelt rent faktisk med en kommando som: + +/etc/rc.d/init.d/httpd.init + +for at stoppe httpd-serveren. Init læser blot navnet, og hvis det har et K, kaldes scriptet med -argumentet. Hvis den har et kaldes scriptet med et -argument. -Hvorfor alle disse køreniveauer? - -Nogle mennesker ønsker en nem måde at sætte en maskine op til flere formål. Jeg kunne have et server-køreniveau der kun kører httpd, sendmail, netværk, &etc; Så kunne jeg have et bruger-køreniveau der kører tdm, netværk, &etc; +Hvorfor alle disse køreniveauer? + +Nogle mennesker ønsker en nem måde at sætte en maskine op til flere formål. Jeg kunne have et server-køreniveau der kun kører httpd, sendmail, netværk, &etc; Så kunne jeg have et bruger-køreniveau der kører tdm, netværk, &etc; -Fundamentale ting på skærmen +Fundamentale ting på skærmen -Her lærer du hvordan du skal bruge &ksysv;, hvilket ikke skulle være svært, da den blev designet til at være så brugervenlig som muligt. +Her lærer du hvordan du skal bruge &ksysv;, hvilket ikke skulle være svært, da den blev designet til at være så brugervenlig som muligt. -Mus +Mus -Brug af &ksysv; med en mus eller anden pegeenhed er nemt: træk blot en indgang fra Tilgængelige servicer-området til et af de seks køreniveauer for at start (henholdsvis stop) den på dette køreniveau. +Brug af &ksysv; med en mus eller anden pegeenhed er nemt: træk blot en indgang fra Tilgængelige servicer-området til et af de seks køreniveauer for at start (henholdsvis stop) den på dette køreniveau. -Du kan også flytte scripter mellem køreniveauer, eller ændre position i et givet køreniveau, ved attrække det rundt. Det at gøre dette fjerner indgangen fra dens oprindelige køreniveau (eller position). Dette sker ikke når du trækker en indgang fra Tilgængelige servicer-området. +Du kan også flytte scripter mellem køreniveauer, eller ændre position i et givet køreniveau, ved attrække det rundt. Det at gøre dette fjerner indgangen fra dens oprindelige køreniveau (eller position). Dette sker ikke når du trækker en indgang fra Tilgængelige servicer-området. -Indgange flyttes når du trækker dem til et nyt område. For at kopiere en service til et andet køreniveau, må du vælge Kopiér fra Redigér eller sammenhængsmenuen og Indsætte den i mål-køreniveauet. +Indgange flyttes når du trækker dem til et nyt område. For at kopiere en service til et andet køreniveau, må du vælge Kopiér fra Redigér eller sammenhængsmenuen og Indsætte den i mål-køreniveauet. -Sorteringsnummeret for en indgang kan sommetider ikke beregnes. I sådanne tilfælde skal du redigere sorteringsnumrene for de omgivende indgange før du prøver at indsætte servicen igen. +Sorteringsnummeret for en indgang kan sommetider ikke beregnes. I sådanne tilfælde skal du redigere sorteringsnumrene for de omgivende indgange før du prøver at indsætte servicen igen. -Sorteringsnumre kan gå fra 00 til 99 men ikke højere. +Sorteringsnumre kan gå fra 00 til 99 men ikke højere. -Du kan slette indgange ved at trække dem hen på Affaldsspand-området (symboliseret ved en ikon der viser en affaldsspand). +Du kan slette indgange ved at trække dem hen på Affaldsspand-området (symboliseret ved en ikon der viser en affaldsspand). -For øjeblikket er der ingen måder at få ting tilbage der er trukket hen på Affaldsspanden, så vær omhyggelig! +For øjeblikket er der ingen måder at få ting tilbage der er trukket hen på Affaldsspanden, så vær omhyggelig! -Tastatur - -Du kan bruge Tab-tasten til at skifte fokus mellem forskellige paneler (Tilgængelige servicer, Køreniveau 1 Start, Køreniveau 1 Stop, &etc;) og markørtasterne til at flytte det valgte op og ned. - -For at flytte en indgang til et andet køreniveau, Klippes det til klippebordet (ved brug af &Ctrl; X og så Indsættes det i mål-køreniveauet (med &Ctrl; V). - -For manuelt at ændre en indgangs sorteringsnummer eller navn, trykker du på Enter for at åbne egenskabsdialogen. Brug Tab-tasten til at skifte mellem forskellige felter. Luk dialogen ved at trykke på Enter for at acceptere ændringerne, eller tryk på Esc for at annullere ændringerne. +Tastatur + +Du kan bruge Tab-tasten til at skifte fokus mellem forskellige paneler (Tilgængelige servicer, Køreniveau 1 Start, Køreniveau 1 Stop, &etc;) og markørtasterne til at flytte det valgte op og ned. + +For at flytte en indgang til et andet køreniveau, Klippes det til klippebordet (ved brug af &Ctrl; X og så Indsættes det i mål-køreniveauet (med &Ctrl; V). + +For manuelt at ændre en indgangs sorteringsnummer eller navn, trykker du på Enter for at åbne egenskabsdialogen. Brug Tab-tasten til at skifte mellem forskellige felter. Luk dialogen ved at trykke på Enter for at acceptere ændringerne, eller tryk på Esc for at annullere ændringerne. -Menuerne +Menuerne -En beskrivelse af &ksysv;'s menu en af gangen. +En beskrivelse af &ksysv;'s menu en af gangen. -<guimenu ->Fil</guimenu ->-menu +<guimenu>Fil</guimenu>-menu -På grund af faren for datatab, beder alle menuindgange under Fil om bekræftelse før de udfører deres arbejde. +På grund af faren for datatab, beder alle menuindgange under Fil om bekræftelse før de udfører deres arbejde. -Fil Vend indstillingen tilbage... +Fil Vend indstillingen tilbage... -Glem alle ændringer du har lavet og vend tilbage til den sidst gemte indstilling. +Glem alle ændringer du har lavet og vend tilbage til den sidst gemte indstilling. - &Ctrl; O Fil Åbn... + &Ctrl; O Fil Åbn... -Åbn en tidligere gemt indstilling. +Åbn en tidligere gemt indstilling. - &Ctrl; S Fil Gem indstilling + &Ctrl; S Fil Gem indstilling -Gør dine ændringer permanente. Der genereres ingen sikkerhedskopi, så brug dette med omhu. +Gør dine ændringer permanente. Der genereres ingen sikkerhedskopi, så brug dette med omhu. -Fil Gem som... +Fil Gem som... -Gemmer en kopi af din nye indstilling. +Gemmer en kopi af din nye indstilling. - &Ctrl; L Fil Gem log... + &Ctrl; L Fil Gem log... -Gem en log +Gem en log @@ -562,47 +280,21 @@ lrwxrwxrwx 1 root root 11 13:11 S99local -> ../rc.local - &Ctrl; P Fil Udskriv log... + &Ctrl; P Fil Udskriv log... -Udskriv en kopi af loggen. +Udskriv en kopi af loggen. - &Ctrl; Q Fil Afslut + &Ctrl; Q Fil Afslut -Afslutter &ksysv;. +Afslutter &ksysv;. @@ -610,142 +302,71 @@ lrwxrwxrwx 1 root root 11 13:11 S99local -> ../rc.local -<guimenu ->Redigér</guimenu ->menuen +<guimenu>Redigér</guimenu>menuen - &Ctrl; Z Redigér Fortryd + &Ctrl; Z Redigér Fortryd -Fortryd de sidste ikke-gemte ændringer der er lavet. +Fortryd de sidste ikke-gemte ændringer der er lavet. - &Ctrl; Shift Z Redigér Annullér fortryd + &Ctrl; Shift Z Redigér Annullér fortryd -Annullér det sidste fortrudte. +Annullér det sidste fortrudte. - &Ctrl; X Redigér Klip + &Ctrl; X Redigér Klip -Klip den aktuelt valgte service til klippebordet. +Klip den aktuelt valgte service til klippebordet. - &Ctrl; C Redigér Kopiér + &Ctrl; C Redigér Kopiér -Kopiér den valgte indgang til klippebordet, uden at fjerne den fra dens oprindelige position. +Kopiér den valgte indgang til klippebordet, uden at fjerne den fra dens oprindelige position. - &Ctrl; V Redigér Indsæt + &Ctrl; V Redigér Indsæt -Indsæt indholdet af klippebordet ved markørens aktuelle position. +Indsæt indholdet af klippebordet ved markørens aktuelle position. -Redigér Egenskaber +Redigér Egenskaber -Åbn egenskabsdialogen for det valgte punkt. +Åbn egenskabsdialogen for det valgte punkt. @@ -754,77 +375,49 @@ lrwxrwxrwx 1 root root 11 13:11 S99local -> ../rc.local -<guimenu ->Værktøjer</guimenu ->-menuen +<guimenu>Værktøjer</guimenu>-menuen -Værktøjer Start service... +Værktøjer Start service... -Start den valgte service +Start den valgte service -Værktøjer Stop service... +Værktøjer Stop service... -Stop den valgte service +Stop den valgte service -Værktøjer Genstart service... +Værktøjer Genstart service... -Genstart den valgte service. +Genstart den valgte service. -Værktøjer Redigér service... +Værktøjer Redigér service... -Redigér den valgte service @@ -835,128 +428,81 @@ lrwxrwxrwx 1 root root 11 13:11 S99local -> ../rc.local -<guimenu ->Opsætnings</guimenu ->menu +<guimenu>Opsætnings</guimenu>menu -Opsætning Vis værktøjslinje +Opsætning Vis værktøjslinje -Slå visning af værktøjslinjen til og fra. +Slå visning af værktøjslinjen til og fra. -Opsætning Vis statuslinje +Opsætning Vis statuslinje -Slå visning af statuslinjen til og fra. +Slå visning af statuslinjen til og fra. -Opsætning Vis log +Opsætning Vis log -Slå visning af logvinduet til og fra. +Slå visning af logvinduet til og fra. -Opsætning Gem indstillinger +Opsætning Gem indstillinger -Gem de aktuelle indstillinger. +Gem de aktuelle indstillinger. -Opsætning Indstil tastebindinger... +Opsætning Indstil tastebindinger... -Brugerindstil tastebindingerne. +Brugerindstil tastebindingerne. -Opsætning Indstil værktøjslinjer... +Opsætning Indstil værktøjslinjer... -Brugerindstil værktøjslinjen. +Brugerindstil værktøjslinjen. -Opsætning Indstil SysV-Init editor... +Opsætning Indstil SysV-Init editor... -Brugerindstil opførslen af &ksysv; +Brugerindstil opførslen af &ksysv; @@ -964,10 +510,7 @@ lrwxrwxrwx 1 root root 11 13:11 S99local -> ../rc.local -<guimenu ->Hjælpe</guimenu ->menuen +<guimenu>Hjælpe</guimenu>menuen &help.menu.documentation; @@ -975,60 +518,32 @@ lrwxrwxrwx 1 root root 11 13:11 S99local -> ../rc.local -Indstilling - -Alle indstillinger gemmes i $TDEHOME/share/config/ksysvrc. Standarder tages fra den globale fil ($TDEDIR/share/config/ksysvrc), hvis den er tilgængelig, ellers genereres den indenfor &ksysv;. Ændringer af standarden gemmes i din lokale ksysvrc. +Indstilling + +Alle indstillinger gemmes i $TDEHOME/share/config/ksysvrc. Standarder tages fra den globale fil ($TDEDIR/share/config/ksysvrc), hvis den er tilgængelig, ellers genereres den indenfor &ksysv;. Ændringer af standarden gemmes i din lokale ksysvrc. -Genkendte afsnit +Genkendte afsnit -Genkendte afsnit samt deres standardværdier. +Genkendte afsnit samt deres standardværdier. -[Stiopsætning] +[Stiopsætning] -Nøgleord -Standard -Beskrivelse +Nøgleord +Standard +Beskrivelse -ScriptPath -/etc/rc.d/init.d -Sti til de scripter der bruges til at starte og stoppe tjenester. +ScriptPath +/etc/rc.d/init.d +Sti til de scripter der bruges til at starte og stoppe tjenester. -RunlevelPath -/etc/rc.d -Sti til undermapper for køreniveau. +RunlevelPath +/etc/rc.d +Sti til undermapper for køreniveau. @@ -1036,33 +551,23 @@ lrwxrwxrwx 1 root root 11 13:11 S99local -> ../rc.local -[Farver] +[Farver] -Nøgleord -Standard -Beskrivelse +Nøgleord +Standard +Beskrivelse -Ændret -red -Farve brugt til ændrede indgange +Ændret +red +Farve brugt til ændrede indgange -Ny -blå -Farve brugt til nye indgange +Ny +blå +Farve brugt til nye indgange @@ -1070,82 +575,56 @@ lrwxrwxrwx 1 root root 11 13:11 S99local -> ../rc.local -[Geometri] +[Geometri] -Nøgleord -Standard -Beskrivelse +Nøgleord +Standard +Beskrivelse -Bredde - -Bredde af &ksysv;'s vindue +Bredde + +Bredde af &ksysv;'s vindue -Højde - -Højde af &ksysv;'s vindue +Højde + +Højde af &ksysv;'s vindue -[Andre indstillinger] +[Andre indstillinger] -Nøgleord -Standard -Beskrivelse +Nøgleord +Standard +Beskrivelse -ToolBar -true -Om værktøjslinjen er aktiveret eller ej +ToolBar +true +Om værktøjslinjen er aktiveret eller ej -StatusBar -true -Om statuslinjen er aktiveret eller ej +StatusBar +true +Om statuslinjen er aktiveret eller ej -ShowLog -true -Om logvinduet vises eller ej +ShowLog +true +Om logvinduet vises eller ej -PanningFactor -80 -100 - PanningFactor = procent af vinduet reserveret til visning af logfil +PanningFactor +80 +100 - PanningFactor = procent af vinduet reserveret til visning af logfil @@ -1156,67 +635,40 @@ lrwxrwxrwx 1 root root 11 13:11 S99local -> ../rc.local -Spørgsmål og svar +Spørgsmål og svar -Jeg legede bare med standard køreniveauet, og nu rebooter min maskine hele tiden. Hvad kan jeg gøre? +Jeg legede bare med standard køreniveauet, og nu rebooter min maskine hele tiden. Hvad kan jeg gøre? -Indtast linux single ved LILO-starten og tryk på Enter for at boote til enkeltbrugertilstand. Redigér filen /etc/inittab og lav standard køreniveau om til noget rimeligt. 3 skulle normalt være sikker. +Indtast linux single ved LILO-starten og tryk på Enter for at boote til enkeltbrugertilstand. Redigér filen /etc/inittab og lav standard køreniveau om til noget rimeligt. 3 skulle normalt være sikker. -Min maskine stopper lige efter den booter +Min maskine stopper lige efter den booter -Se spørgsmål 1 ovenfor. +Se spørgsmål 1 ovenfor. -Jeg har skemalagt nogle servicer til at blive kørt i køreniveau X ved brug af &ksysv;, så hvorfor virker det ikke? +Jeg har skemalagt nogle servicer til at blive kørt i køreniveau X ved brug af &ksysv;, så hvorfor virker det ikke? -Hvis du bruger SuSE eller Delix (DLD), skal du også redigere distributionsspecifik fil i /etc. Kig venligst i manualen for din distribution for detaljer. +Hvis du bruger SuSE eller Delix (DLD), skal du også redigere distributionsspecifik fil i /etc. Kig venligst i manualen for din distribution for detaljer. -Metoden til at starte servicer brugt af ovennævnte distributioner gør indstilling af servicer nemt for de lukkede indstillingsværktøjer disse distributioner har, men det er uheldigvis ikke-standard. &ksysv;-forfatterne planlægger at skrive en generisk udvidelse for denne metode engang i fremtiden, men det bliver hverken i dag eller i morgen. +Metoden til at starte servicer brugt af ovennævnte distributioner gør indstilling af servicer nemt for de lukkede indstillingsværktøjer disse distributioner har, men det er uheldigvis ikke-standard. &ksysv;-forfatterne planlægger at skrive en generisk udvidelse for denne metode engang i fremtiden, men det bliver hverken i dag eller i morgen. -Hvis du bruger en anden distribution, så tjek venligst at du har alle config-filerne der behøves for servicen, og om de er på det rigtige sted. Nogle dæmoner for eksempel Apache, (også kendt som httpd) dør blot lige så stille hvis deres indstillingsfiler mangler eller er indstillet forkert. +Hvis du bruger en anden distribution, så tjek venligst at du har alle config-filerne der behøves for servicen, og om de er på det rigtige sted. Nogle dæmoner for eksempel Apache, (også kendt som httpd) dør blot lige så stille hvis deres indstillingsfiler mangler eller er indstillet forkert. @@ -1225,74 +677,55 @@ lrwxrwxrwx 1 root root 11 13:11 S99local -> ../rc.local -Standard-semantik for køreniveauer +Standard-semantik for køreniveauer -Dette varierer efter distribution, så dette er en ufuldstændig liste af de mest almindelige &Linux;-distributioner. Hvis du har en anden distribution, så skriv venligst til forfatteren og få informationen tilføjet il denne manual. +Dette varierer efter distribution, så dette er en ufuldstændig liste af de mest almindelige &Linux;-distributioner. Hvis du har en anden distribution, så skriv venligst til forfatteren og få informationen tilføjet il denne manual. -&RedHat; +&RedHat; -Køreniveau 0: +Køreniveau 0: -halt (lukker maskinen ned) +halt (lukker maskinen ned) -Køreniveau 1: +Køreniveau 1: -Enkeltbrugertilstand. +Enkeltbrugertilstand. -Køreniveau 2: +Køreniveau 2: -Multibruger ren tekst, uden NFS. +Multibruger ren tekst, uden NFS. -Køreniveau 3: +Køreniveau 3: -Multibruger ren tekst, med fuldt netværk. +Multibruger ren tekst, med fuldt netværk. -Køreniveau 4: +Køreniveau 4: -Ikke brugt. +Ikke brugt. -Køreniveau 5: +Køreniveau 5: -Multibruger X11 med fuldt netværk. +Multibruger X11 med fuldt netværk. -Køreniveau 6: +Køreniveau 6: -Reboot +Reboot @@ -1303,43 +736,29 @@ lrwxrwxrwx 1 root root 11 13:11 S99local -> ../rc.local -Medvirkende og licens -&ksysv; Ophavsret © 1997-1998 Peter Putzer +Medvirkende og licens +&ksysv; Ophavsret © 1997-1998 Peter Putzer -Peter Putzer, putzer@kde.org - Udvikler +Peter Putzer, putzer@kde.org - Udvikler -Dokumentation: +Dokumentation: -Peter Putzer, putzer@kde.org - Oprindeligt indhold +Peter Putzer, putzer@kde.org - Oprindeligt indhold -Eric Bischoff, e.bischoff@noos.fr - Editor +Eric Bischoff, e.bischoff@noos.fr - Editor &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; -Installation +Installation &install.intro.documentation; &install.compile.documentation; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/kuser/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/kuser/index.docbook index 09d6f7ac1bf..6c11bff4265 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/kuser/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/kuser/index.docbook @@ -3,141 +3,79 @@ "dtd/kdex.dtd" [ - + ]> -&kuser;-håndbogen +&kuser;-håndbogen -Matt Johnston
mattj@flashmail.com
+Matt Johnston
mattj@flashmail.com
 -Lauri Watts
lauri@kde.org
+Lauri Watts
lauri@kde.org
 -Tester +Tester -Jonathan Singer
jsinger@leeta.net
+Jonathan Singer
jsinger@leeta.net
 -Tester +Tester &erik.kjaer.pedersen.role; -2000 -Matt Johnston +2000 +Matt Johnston -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2002-10-08 -1.0 +2002-10-08 +1.0 -Denne dokumentation beskriver &kuser; version 1.0. Dette program tillader dig at håndtere brugere og grupper på dit system. +Denne dokumentation beskriver &kuser; version 1.0. Dette program tillader dig at håndtere brugere og grupper på dit system. -kuser -bruger -håndtering -admin -værktøjer -gruppe -kodeord +kuser +bruger +håndtering +admin +værktøjer +gruppe +kodeord -Sådan kommer vi i gang - -Dette er en kort introduktion til &kuser;. For mere detaljeret information, se Brug. - -Rent faktisk behøver du ikke at gøre noget for at begynde at bruge &kuser; undtagen indstilling. - -Når du har lavet de ændringer du ønsker, skal du Gemme dem for at de skal få virkning. Vælg enten værktøjslinje-ikonen, eller brug Fil-menuen. +Sådan kommer vi i gang + +Dette er en kort introduktion til &kuser;. For mere detaljeret information, se Brug. + +Rent faktisk behøver du ikke at gøre noget for at begynde at bruge &kuser; undtagen indstilling. + +Når du har lavet de ændringer du ønsker, skal du Gemme dem for at de skal få virkning. Vælg enten værktøjslinje-ikonen, eller brug Fil-menuen. -Brug +Brug -Hovedvindue +Hovedvindue -&kuser; er et meget enkelt program. I hovedvinduet kan du se to faneblade: listen af brugere og listen af grupper. For at redigere en bruger eller en gruppe, dobbeltklikker du blot på den. Bruger- eller gruppe-egenskaber-dialogen vil så komme frem. +&kuser; er et meget enkelt program. I hovedvinduet kan du se to faneblade: listen af brugere og listen af grupper. For at redigere en bruger eller en gruppe, dobbeltklikker du blot på den. Bruger- eller gruppe-egenskaber-dialogen vil så komme frem. -&kuser;'s hovedvindue +&kuser;'s hovedvindue -&kuser;'s hovedvindue +&kuser;'s hovedvindue @@ -145,286 +83,110 @@ -Brugeregenskaber-dialog +Brugeregenskaber-dialog -Brugeregenskaber-dialogen har forskellige faneblade. +Brugeregenskaber-dialogen har forskellige faneblade. -Antallet af faneblade afhænger af typen af brugeropbevaringssystem og om der bruges kvotaer. Der vil være ekstra faneblade hvis du har skygge-kodeord eller lignende ting såsom /etc/master.passwd i BSD-udgaver af UNIX. +Antallet af faneblade afhænger af typen af brugeropbevaringssystem og om der bruges kvotaer. Der vil være ekstra faneblade hvis du har skygge-kodeord eller lignende ting såsom /etc/master.passwd i BSD-udgaver af UNIX. -<guilabel ->Bruger-info</guilabel ->-faneblad +<guilabel>Bruger-info</guilabel>-faneblad -I Bruger-info-fanebladet kan du ændre: +I Bruger-info-fanebladet kan du ændre: -Bruger-id -Fuldt navn -Logpå-skal (listen af logpå-skaller tages fra /etc/shells-filen) -Hjemmemappe -To kontor-steder -Adresse -Kodeord +Bruger-id +Fuldt navn +Logpå-skal (listen af logpå-skaller tages fra /etc/shells-filen) +Hjemmemappe +To kontor-steder +Adresse +Kodeord -<guilabel ->Kodeordshåndtering</guilabel ->-faneblad - -Kodeordshåndtering-fanebladet vil komme frem hvis du har skygge-kodeord, eller noget lignende såsom /etc/master.passwd i BSD-udgaver af UNIX. - -I Udvidet info-fanebladet kan du ændre parametre relaterede til udvidet konto-kontrol: +<guilabel>Kodeordshåndtering</guilabel>-faneblad + +Kodeordshåndtering-fanebladet vil komme frem hvis du har skygge-kodeord, eller noget lignende såsom /etc/master.passwd i BSD-udgaver af UNIX. + +I Udvidet info-fanebladet kan du ændre parametre relaterede til udvidet konto-kontrol: -Minimum antal dage mellem kodeordsændringer -Antal dage efter hvilke et kodeord udløber hvis det ikke er blevet ændret -Antal dage før udløb hvor brugeren vil blive advaret -Om og hvornår en konto vil blive deaktiveret hvis kodeordet udløber -En sat dato hvor kontoen udløber -Klasse (på BSD-systemer) +Minimum antal dage mellem kodeordsændringer +Antal dage efter hvilke et kodeord udløber hvis det ikke er blevet ændret +Antal dage før udløb hvor brugeren vil blive advaret +Om og hvornår en konto vil blive deaktiveret hvis kodeordet udløber +En sat dato hvor kontoen udløber +Klasse (på BSD-systemer) -Datoen for sidste kodeordsændring vises tæt ved toppen af dialogen. +Datoen for sidste kodeordsændring vises tæt ved toppen af dialogen. -<guilabel ->Kvota</guilabel ->-faneblad +<guilabel>Kvota</guilabel>-faneblad -Du vil formodentlig kun se Kvota-fanebladet hvis du har mindst et volumen monteret med kvota aktiveret og en kvotafil tilstede. Her kan du ændre alle kvota-relaterede parametre: +Du vil formodentlig kun se Kvota-fanebladet hvis du har mindst et volumen monteret med kvota aktiveret og en kvotafil tilstede. Her kan du ændre alle kvota-relaterede parametre: -Blød filkvota -Hård filkvota -Fil tidsgrænse (nådighedsperiode) -iNode blød kvota -iNode hård kvota -iNode tidsgrænse (nådighedsperiode) +Blød filkvota +Hård filkvota +Fil tidsgrænse (nådighedsperiode) +iNode blød kvota +iNode hård kvota +iNode tidsgrænse (nådighedsperiode) -Alle disse parametre kan ændres for hvert filsystem der har brugerkvotaer aktiverede. Filsystemer kan ændres ved brug af Kvota-filsystem-feltet. +Alle disse parametre kan ændres for hvert filsystem der har brugerkvotaer aktiverede. Filsystemer kan ændres ved brug af Kvota-filsystem-feltet. -<guilabel ->Grupper</guilabel ->-fanebladet - -Grupper-fanebladet indeholder al information om den valgte brugers deltagelse i grupper. Den primære gruppe som brugeren tilhører, sættes i Primær gruppe-feltet. Brugeren kan knyttes til flere grupper ved at afkrydse dem i det store felt. +<guilabel>Grupper</guilabel>-fanebladet + +Grupper-fanebladet indeholder al information om den valgte brugers deltagelse i grupper. Den primære gruppe som brugeren tilhører, sættes i Primær gruppe-feltet. Brugeren kan knyttes til flere grupper ved at afkrydse dem i det store felt. -<guilabel ->Gruppe-egenskaber</guilabel -> +<guilabel>Gruppe-egenskaber</guilabel> -Gruppeegenskaber-dialogen indeholder en liste af alle brugere. Afkryds felterne for hver bruger der skal knyttes til den valgte gruppe. +Gruppeegenskaber-dialogen indeholder en liste af alle brugere. Afkryds felterne for hver bruger der skal knyttes til den valgte gruppe. -Tilføjelse, redigering og sletning af brugere eller grupper - -For at tilføje en bruger eller gruppe til systemet vælges enten Tilføj fra Bruger- eller Gruppe-menuen, eller der klikkes på den relevante Tilføj-knap i værktøjslinjen. Den valgte bruger eller gruppe kan også redigeres eller slettes på samme måde. +Tilføjelse, redigering og sletning af brugere eller grupper + +For at tilføje en bruger eller gruppe til systemet vælges enten Tilføj fra Bruger- eller Gruppe-menuen, eller der klikkes på den relevante Tilføj-knap i værktøjslinjen. Den valgte bruger eller gruppe kan også redigeres eller slettes på samme måde. -Brugerindstilling af &kuser; +Brugerindstilling af &kuser; -Redigér brugeroprettelses-standarder - -For at redigere brugeroprettelses-standarder kan du bruge Redigér standarder-dialogen som man kan få adgang til via menuen Opsætning Indstil &kuser;. Der kan du ændre de standarder der bruges når en ny bruger oprettes: Skal og hjemmemappe (eller hjemmemappe-volumen). Du kan vælge om du vil lave en hjemmemappe på oprettelsen eller ej, og at kopiere et skelet (standard indstillingsfiler) for hjemmemappen eller ej. Du kan også aktivere Bruger som privat gruppe-mekanismen, som laver en ny personlig gruppe ved oprettelsen af en ny bruger, og fjerner den personlige gruppe når brugeren fjernes. -Skelet-filer for nye brugere kan angives under Kilder-fanebladet. +Redigér brugeroprettelses-standarder + +For at redigere brugeroprettelses-standarder kan du bruge Redigér standarder-dialogen som man kan få adgang til via menuen Opsætning Indstil &kuser;. Der kan du ændre de standarder der bruges når en ny bruger oprettes: Skal og hjemmemappe (eller hjemmemappe-volumen). Du kan vælge om du vil lave en hjemmemappe på oprettelsen eller ej, og at kopiere et skelet (standard indstillingsfiler) for hjemmemappen eller ej. Du kan også aktivere Bruger som privat gruppe-mekanismen, som laver en ny personlig gruppe ved oprettelsen af en ny bruger, og fjerner den personlige gruppe når brugeren fjernes. +Skelet-filer for nye brugere kan angives under Kilder-fanebladet. -Medvirkende og licens - -&kuser; - -Program ophavsret 1997-2000 Denis Pershin dyp@inetlab.com - -Dokumentation ophavsret 1997-2000 Denis Pershin dyp@inetlab.com -Dokumentation ophavsret 2000 Matt Johnston mattj@flashmail.com +Medvirkende og licens + +&kuser; + +Program ophavsret 1997-2000 Denis Pershin dyp@inetlab.com + +Dokumentation ophavsret 1997-2000 Denis Pershin dyp@inetlab.com +Dokumentation ophavsret 2000 Matt Johnston mattj@flashmail.com &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; &documentation.index; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/lilo-config/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/lilo-config/index.docbook index 1c53c89ad3e..8fd2e27b481 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/lilo-config/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdeadmin/lilo-config/index.docbook @@ -5,366 +5,164 @@ - + -VirgilJ.Nisly"> -virgil@vigilite.com"> +VirgilJ.Nisly"> +virgil@vigilite.com"> ]>
-&liloconfig;-håndbogen +&liloconfig;-håndbogen -&Virgil.J.Nisly; &Virgil.J.Nisly.mail; +&Virgil.J.Nisly; &Virgil.J.Nisly.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2005 -&Virgil.J.Nisly; +2005 +&Virgil.J.Nisly; -&FDLNotice;&underFDL;&GPLNotice;&underGPL; +&FDLNotice;&underFDL;&GPLNotice;&underGPL; -2005-01-18 -1.00.00 -&liloconfig; er et program som er specielt konstrueret til at indstille opstarthåndteringen &lilo;. +2005-01-18 +1.00.00 +&liloconfig; er et program som er specielt konstrueret til at indstille opstarthåndteringen &lilo;. -KDE -KControl -lilo -boot-indstilling -booter +KDE +KControl +lilo +boot-indstilling +booter -&liloconfig; +&liloconfig; -Ved brug af dette modul, kan du installere boot-håndteringen lilo, tilføje/fjerne/ændre boot-kodeordet, ændre tiden før standard-OS bliver bootet, tilføje/fjerne/ændre standard-OS, tilføje/fjerne/ændre OS'er og mere. +Ved brug af dette modul, kan du installere boot-håndteringen lilo, tilføje/fjerne/ændre boot-kodeordet, ændre tiden før standard-OS bliver bootet, tilføje/fjerne/ændre standard-OS, tilføje/fjerne/ændre OS'er og mere. -For at organisere alle disse tilvalg, er modulet opdelt i tre dele: Generelle tilvalg, Operativsystemer og Ekspert. +For at organisere alle disse tilvalg, er modulet opdelt i tre dele: Generelle tilvalg, Operativsystemer og Ekspert. -Du kan skifte mellem afsnittene ved at bruge fanebladene for oven i vinduet. +Du kan skifte mellem afsnittene ved at bruge fanebladene for oven i vinduet. -Hvis du ikke er logget på som superbruger nu, bliver du nødt til at klikke på Administratortilstand knappen. Du vil så blive spurgt om superbrugerens kodeord. Hvis du indtaster et rigtigt kodeord, kan du ændre indstillingerne i dette modul. +Hvis du ikke er logget på som superbruger nu, bliver du nødt til at klikke på Administratortilstand knappen. Du vil så blive spurgt om superbrugerens kodeord. Hvis du indtaster et rigtigt kodeord, kan du ændre indstillingerne i dette modul. -Generelle indstillinger +Generelle indstillinger -Fra denne side kan dutilføje/fjerne/ændre boot-kodeordet, tiden før standard-OS bootes og mere. +Fra denne side kan dutilføje/fjerne/ændre boot-kodeordet, tiden før standard-OS bootes og mere. -Installér boot-record på enhed eller partition: -Vælg enhed eller partition hvor du vil installere Lilo. Hvis du ikke har til hensigt at bruge andre starthåndteringer udover LILO, skal dette være MBR (master boot record) på din startenhed. I dette tilfælde skal du formodentlig vælge /dev/hda hvis din enhed bruger IDE, og /dev/sda hvis boot-enheden bruger SCSI. +Installér boot-record på enhed eller partition: +Vælg enhed eller partition hvor du vil installere Lilo. Hvis du ikke har til hensigt at bruge andre starthåndteringer udover LILO, skal dette være MBR (master boot record) på din startenhed. I dette tilfælde skal du formodentlig vælge /dev/hda hvis din enhed bruger IDE, og /dev/sda hvis boot-enheden bruger SCSI. -Boot standardkerne eller operativsystem efter: -Lilo venter det angivne tidsrum før standardkerne eller operativsystem startes. +Boot standardkerne eller operativsystem efter: +Lilo venter det angivne tidsrum før standardkerne eller operativsystem startes. -Brug lineær tilstand -Lineær tilstand fortæller starthåndteringen hvor kernerne findes med lineær adressering i stedet for sektor/hoved/cylinder. Lineær tilstand kræves af visse SCSI-enheder, og skulle ikke gøre skade hvis du ikke planlægger at oprette en boot-disk som skal bruges med andre maskiner. Se manualsiden lilo for yderligere detaljer. +Brug lineær tilstand +Lineær tilstand fortæller starthåndteringen hvor kernerne findes med lineær adressering i stedet for sektor/hoved/cylinder. Lineær tilstand kræves af visse SCSI-enheder, og skulle ikke gøre skade hvis du ikke planlægger at oprette en boot-disk som skal bruges med andre maskiner. Se manualsiden lilo for yderligere detaljer. -Brug kompakt tilstand -Kompakt tilstand forsøger at sammenflette læseforespørgsler for sektorer ved siden af hinanden til en enkelt læseforespørgsel. Dette mindsker indlæsningstiden og holder boot-billedet mindre, men det virker ikke på alle systemer. +Brug kompakt tilstand +Kompakt tilstand forsøger at sammenflette læseforespørgsler for sektorer ved siden af hinanden til en enkelt læseforespørgsel. Dette mindsker indlæsningstiden og holder boot-billedet mindre, men det virker ikke på alle systemer. -Gem boot-kommandolinjer som standard -Gem boot-kommandolinjer automatisk som standard for efterfølgende opstarter. På denne måde "låses" lilo ved et valg indtil det sættes ud af kraft manuelt. +Gem boot-kommandolinjer som standard +Gem boot-kommandolinjer automatisk som standard for efterfølgende opstarter. På denne måde "låses" lilo ved et valg indtil det sættes ud af kraft manuelt. -Begræns parametre -Et kodeord kræves kun hvis nogle parametre er ændret (f.eks. kan brugeren starte linux, men ikke linux single eller linux init=/bin/sh). Dette gælder som standard for alle Linux-kerner du vil starte. Hvis du har brug for en indstilling for hver kerne, så gå til fanebladet operativsystemer, og vælg detaljer. +Begræns parametre +Et kodeord kræves kun hvis nogle parametre er ændret (f.eks. kan brugeren starte linux, men ikke linux single eller linux init=/bin/sh). Dette gælder som standard for alle Linux-kerner du vil starte. Hvis du har brug for en indstilling for hver kerne, så gå til fanebladet operativsystemer, og vælg detaljer. -Kræv kodeord: -Angiv kodeord for bootup her (hvis der skal være noget). Hvis begrænset (ovenfor) er markeret, kræves kodeordet kun for yderligere parametre. Kodeordet opbevares som klartekst i /etc/lilo.conf. Du skal sørge for at ingen du ikke stoler på kan læse filen. Du vil også formodentlig ikke bruge dit almindelige eller systemadministratorens kodeord her. +Kræv kodeord: +Angiv kodeord for bootup her (hvis der skal være noget). Hvis begrænset (ovenfor) er markeret, kræves kodeordet kun for yderligere parametre. Kodeordet opbevares som klartekst i /etc/lilo.conf. Du skal sørge for at ingen du ikke stoler på kan læse filen. Du vil også formodentlig ikke bruge dit almindelige eller systemadministratorens kodeord her. -Standard grafisk tilstand for tekstkonsol: -Du kan vælge standard-grafiktilstand her. Hvis du har til hensigt at bruge en VGA-grafiktilstand, skal du kompilere kernen med støtte for rammebufferenheder. Indstillingen Spørg, viser et spørgsmål på boot-tidspunktet. Dette indstiller en standard for alle Linux-kerner du vil starte. Hvis du har brug for en indstilling for hver kerne, så gå til fanebladet Operativsystemer og vælg detaljer. +Standard grafisk tilstand for tekstkonsol: +Du kan vælge standard-grafiktilstand her. Hvis du har til hensigt at bruge en VGA-grafiktilstand, skal du kompilere kernen med støtte for rammebufferenheder. Indstillingen Spørg, viser et spørgsmål på boot-tidspunktet. Dette indstiller en standard for alle Linux-kerner du vil starte. Hvis du har brug for en indstilling for hver kerne, så gå til fanebladet Operativsystemer og vælg detaljer. -Gå automatisk til LILO-prompt -Hvis dette felt er markeret, går lilo til lilo-prompten hvad enten en tast trykkes ned eller ej. Hvis den ikke er markeret, starter lilo standardoperativsystemet hvis ikke shift-tasten trykkes ned (i så tilfælde går lilo til lilo-prompten). +Gå automatisk til LILO-prompt +Hvis dette felt er markeret, går lilo til lilo-prompten hvad enten en tast trykkes ned eller ej. Hvis den ikke er markeret, starter lilo standardoperativsystemet hvis ikke shift-tasten trykkes ned (i så tilfælde går lilo til lilo-prompten). -Operativsystemer +Operativsystemer -Visse af de ting som kan gøres her er: indstillinger såsom Generelle tilvalg for specifikke kerner eller operativsystemer, indstil standardoperativsystem at starte, og søg efter tilgængelige kerner. Du kan også redigere rod-filsystemet, ramdisk-indstillinger, ekstra parametre, osv. +Visse af de ting som kan gøres her er: indstillinger såsom Generelle tilvalg for specifikke kerner eller operativsystemer, indstil standardoperativsystem at starte, og søg efter tilgængelige kerner. Du kan også redigere rod-filsystemet, ramdisk-indstillinger, ekstra parametre, osv. -Listefelt for boot-menu -Længst til venstre er der en liste med kerner og operativsystemer som du for øjeblikket kan starte. Vælg det som du vil redigere. +Listefelt for boot-menu +Længst til venstre er der en liste med kerner og operativsystemer som du for øjeblikket kan starte. Vælg det som du vil redigere. -Kerne: -Angiv filnavnet på kernen som du vil starte. At klikke på Vælg... viser &kde;'s sædvanlige filvalgsdialog for at hjælpe dig finde kernen. +Kerne: +Angiv filnavnet på kernen som du vil starte. At klikke på Vælg... viser &kde;'s sædvanlige filvalgsdialog for at hjælpe dig finde kernen. -Etiket: -Indtast her etiketten (navnet) på den kerne du vil boote. +Etiket: +Indtast her etiketten (navnet) på den kerne du vil boote. -Rodfilsystem: -Indtast rodfilsystemet for kernen du vil starte. At klikke på Vælg... viser &kde;'s sædvanlige filvalgsdialog for at hjælpe dig finde rodfilsystemet. -RodfilsystemI dette tilfælde betyder rodfilsystemet partitionen som monteres som / ved start. +Rodfilsystem: +Indtast rodfilsystemet for kernen du vil starte. At klikke på Vælg... viser &kde;'s sædvanlige filvalgsdialog for at hjælpe dig finde rodfilsystemet. +RodfilsystemI dette tilfælde betyder rodfilsystemet partitionen som monteres som / ved start. -Initial ramdisk: -Hvis du vil bruge en initial ramdisk (initrd) for kernen, så indskrives dens filnavn her. Efterlad feltet tomt hvis du ikke har til hensigt at bruge en initial ramdisk for denne kerne. +Initial ramdisk: +Hvis du vil bruge en initial ramdisk (initrd) for kernen, så indskrives dens filnavn her. Efterlad feltet tomt hvis du ikke har til hensigt at bruge en initial ramdisk for denne kerne. -Ekstra parametre: -Indtast en ekstra parameter som du vil sende til kernen. Oftest kan dette efterlades tomt. Dette kan tilføjes tilvalget i lilo.conf. +Ekstra parametre: +Indtast en ekstra parameter som du vil sende til kernen. Oftest kan dette efterlades tomt. Dette kan tilføjes tilvalget i lilo.conf. -Angiv standardværdier -Boot denne kerne hvis brugeren ikke gør et andet valg. +Angiv standardværdier +Boot denne kerne hvis brugeren ikke gør et andet valg. -Detaljer -Dette viser en dialog med yderligere, mindre ofte bruge, tilvalg. +Detaljer +Dette viser en dialog med yderligere, mindre ofte bruge, tilvalg. -Søg -Opret automatisk en (forhåbentlig) rimelig lilo.conf for dit system. +Søg +Opret automatisk en (forhåbentlig) rimelig lilo.conf for dit system. -Tjek indstilling -Kør LILO i testtilstand for at se om indstillingen er o.k. +Tjek indstilling +Kør LILO i testtilstand for at se om indstillingen er o.k. -Tilføj kerne... -Tilføj en ny Linux-kerne til boot-menuen. +Tilføj kerne... +Tilføj en ny Linux-kerne til boot-menuen. -Tilføj et andet operativsystem... -Tilføj et andet operativsystem end Linux til boot-menuen. +Tilføj et andet operativsystem... +Tilføj et andet operativsystem end Linux til boot-menuen. -Fjern indgang -Fjern indgang fra boot-menuen. +Fjern indgang +Fjern indgang fra boot-menuen. -Ekspert -På denne side kan du redigere filen /etc/lilo.conf. -Redigér ikke denne fil hvis du ikke véd hvad du gør! +Ekspert +På denne side kan du redigere filen /etc/lilo.conf. +Redigér ikke denne fil hvis du ikke véd hvad du gør!
-- cgit v1.2.1