From 0b8ca6637be94f7814cafa7d01ad4699672ff336 Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Darrell Anderson Date: Tue, 21 Jan 2014 22:06:48 -0600 Subject: Beautify docbook files --- tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/about.docbook | 46 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/configtde.docbook | 316 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/contrib.docbook | 181 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/desktop.docbook | 106 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/filemng.docbook | 231 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/gettde.docbook | 58 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/index.docbook | 88 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/install.docbook | 914 +---- tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/intro.docbook | 66 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/misc.docbook | 172 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/moreinfo.docbook | 209 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/nontdeapps.docbook | 79 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/notrelated.docbook | 210 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/panel.docbook | 215 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/qt.docbook | 49 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/questions.docbook | 125 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/sound.docbook | 84 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/tdeapps.docbook | 205 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/tips.docbook | 175 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/webbrowse.docbook | 284 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/winmng.docbook | 130 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/glossary/index.docbook | 454 +- .../tdebase/glossary/tdeprintingglossary.docbook | 1198 +----- .../tdebase/kappfinder/man-kappfinder.1.docbook | 109 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/advanced.docbook | 2338 +++-------- tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/configuring.docbook | 2559 +++--------- tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/fundamentals.docbook | 975 +---- tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/highlighting.docbook | 1255 ++---- tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/index.docbook | 367 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/man-kate.1.docbook | 262 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/mdi.docbook | 318 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/menus.docbook | 1935 ++------- tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/part.docbook | 875 +--- tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/plugins.docbook | 17 +- .../docs/tdebase/kate/regular-expressions.docbook | 1151 +----- .../docs/tdebase/kcontrol/arts/index.docbook | 214 +- .../docs/tdebase/kcontrol/arts/midi.docbook | 27 +- .../docs/tdebase/kcontrol/background/index.docbook | 463 +-- .../docs/tdebase/kcontrol/bell/index.docbook | 97 +- .../docs/tdebase/kcontrol/cache/index.docbook | 64 +- .../docs/tdebase/kcontrol/clock/index.docbook | 89 +- .../docs/tdebase/kcontrol/colors/index.docbook | 165 +- .../docs/tdebase/kcontrol/cookies/index.docbook | 193 +- .../docs/tdebase/kcontrol/crypto/index.docbook | 262 +- .../docs/tdebase/kcontrol/desktop/index.docbook | 100 +- .../tdebase/kcontrol/desktopbehavior/index.docbook | 208 +- .../docs/tdebase/kcontrol/ebrowsing/index.docbook | 218 +- .../docs/tdebase/kcontrol/email/index.docbook | 96 +- .../docs/tdebase/kcontrol/energy/index.docbook | 136 +- .../tdebase/kcontrol/filemanager/index.docbook | 319 +- .../docs/tdebase/kcontrol/filetypes/index.docbook | 461 +-- .../docs/tdebase/kcontrol/fonts/index.docbook | 165 +- .../docs/tdebase/kcontrol/helpindex/index.docbook | 203 +- .../docs/tdebase/kcontrol/icons/index.docbook | 292 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/index.docbook | 814 +--- .../docs/tdebase/kcontrol/kcmaccess/index.docbook | 202 +- .../docs/tdebase/kcontrol/kcmcss/index.docbook | 245 +- .../tdebase/kcontrol/kcmfontinst/index.docbook | 83 +- .../docs/tdebase/kcontrol/kcmkonsole/index.docbook | 197 +- .../docs/tdebase/kcontrol/kcmlaunch/index.docbook | 68 +- .../docs/tdebase/kcontrol/kcmnotify/index.docbook | 268 +- .../tdebase/kcontrol/kcmsmserver/index.docbook | 113 +- .../docs/tdebase/kcontrol/kcmstyle/index.docbook | 323 +- .../docs/tdebase/kcontrol/kcmtaskbar/index.docbook | 181 +- .../docs/tdebase/kcontrol/keyboard/index.docbook | 75 +- .../docs/tdebase/kcontrol/keys/index.docbook | 232 +- .../docs/tdebase/kcontrol/language/index.docbook | 313 +- .../docs/tdebase/kcontrol/mouse/index.docbook | 499 +-- .../docs/tdebase/kcontrol/netpref/index.docbook | 107 +- .../docs/tdebase/kcontrol/panel/index.docbook | 341 +- .../tdebase/kcontrol/panelappearance/index.docbook | 151 +- .../docs/tdebase/kcontrol/passwords/index.docbook | 76 +- .../tdebase/kcontrol/performance/index.docbook | 173 +- .../docs/tdebase/kcontrol/proxy/index.docbook | 204 +- .../docs/tdebase/kcontrol/proxy/socks.docbook | 70 +- .../tdebase/kcontrol/screensaver/index.docbook | 290 +- .../docs/tdebase/kcontrol/smb/index.docbook | 122 +- .../tdebase/kcontrol/spellchecking/index.docbook | 91 +- .../docs/tdebase/kcontrol/tdehtml/index.docbook | 410 +- .../docs/tdebase/kcontrol/tdehtml/nsplugin.docbook | 88 +- .../docs/tdebase/kcontrol/tdm/index.docbook | 702 +--- .../tdebase/kcontrol/twindecoration/index.docbook | 81 +- .../docs/tdebase/kcontrol/useragent/index.docbook | 140 +- .../kcontrol/windowmanagement/index.docbook | 58 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/kdcop/index.docbook | 51 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/kfind/index.docbook | 339 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/kfind/man-kfind.1.docbook | 91 +- .../docs/tdebase/khelpcenter/contact.docbook | 193 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/khelpcenter/help.docbook | 863 +--- tde-i18n-da/docs/tdebase/khelpcenter/index.docbook | 42 +- .../docs/tdebase/khelpcenter/support.docbook | 82 +- .../docs/tdebase/khelpcenter/welcome.docbook | 89 +- .../docs/tdebase/khelpcenter/whatistde.docbook | 95 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/kicker/index.docbook | 2105 +++------- .../docs/tdebase/kicker/man-appletproxy.1.docbook | 126 +- .../docs/tdebase/kicker/man-kicker.1.docbook | 90 +- .../docs/tdebase/kinfocenter/cdinfo/index.docbook | 52 +- .../docs/tdebase/kinfocenter/devices/index.docbook | 57 +- .../docs/tdebase/kinfocenter/dma/index.docbook | 85 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/index.docbook | 438 +- .../tdebase/kinfocenter/interrupts/index.docbook | 95 +- .../docs/tdebase/kinfocenter/ioports/index.docbook | 66 +- .../docs/tdebase/kinfocenter/memory/index.docbook | 106 +- .../docs/tdebase/kinfocenter/nics/index.docbook | 41 +- .../docs/tdebase/kinfocenter/opengl/index.docbook | 60 +- .../tdebase/kinfocenter/partitions/index.docbook | 60 +- .../docs/tdebase/kinfocenter/pci/index.docbook | 78 +- .../docs/tdebase/kinfocenter/pcmcia/index.docbook | 46 +- .../tdebase/kinfocenter/processor/index.docbook | 67 +- .../tdebase/kinfocenter/protocols/index.docbook | 32 +- .../docs/tdebase/kinfocenter/samba/index.docbook | 308 +- .../docs/tdebase/kinfocenter/scsi/index.docbook | 74 +- .../docs/tdebase/kinfocenter/sound/index.docbook | 59 +- .../docs/tdebase/kinfocenter/usb/index.docbook | 43 +- .../docs/tdebase/kinfocenter/xserver/index.docbook | 52 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/klipper/index.docbook | 590 +-- tde-i18n-da/docs/tdebase/kmenuedit/index.docbook | 777 +--- tde-i18n-da/docs/tdebase/knetattach/index.docbook | 229 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/kompmgr/index.docbook | 453 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/basics.docbook | 609 +-- .../docs/tdebase/konqueror/bookmarks.docbook | 246 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/browser.docbook | 699 +--- .../docs/tdebase/konqueror/commands.docbook | 2387 +++-------- tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/config.docbook | 168 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/credits.docbook | 259 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/faq.docbook | 243 +- .../docs/tdebase/konqueror/filemanager.docbook | 1485 ++----- tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/index.docbook | 79 +- .../docs/tdebase/konqueror/introduction.docbook | 57 +- .../konqueror/man-kbookmarkmerger.1.docbook | 109 +- .../docs/tdebase/konqueror/path-complete.docbook | 98 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/plugins.docbook | 229 +- .../docs/tdebase/konqueror/save-settings.docbook | 140 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/sidebar.docbook | 270 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/konsole/index.docbook | 3053 +++----------- tde-i18n-da/docs/tdebase/kpager/index.docbook | 399 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/ksplashml/index.docbook | 1140 ++---- tde-i18n-da/docs/tdebase/ksysguard/index.docbook | 581 +-- tde-i18n-da/docs/tdebase/kwrite/index.docbook | 4316 ++++---------------- tde-i18n-da/docs/tdebase/kxkb/index.docbook | 330 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/quickstart/index.docbook | 1238 ++---- .../docs/tdebase/tdedebugdialog/index.docbook | 159 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/bzip.docbook | 26 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/bzip2.docbook | 29 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/cgi.docbook | 26 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/data.docbook | 61 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/file.docbook | 18 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/finger.docbook | 53 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/fish.docbook | 134 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/floppy.docbook | 62 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/ftp.docbook | 34 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/gopher.docbook | 30 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/gzip.docbook | 31 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/help.docbook | 14 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/http.docbook | 36 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/https.docbook | 17 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/imap.docbook | 22 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/imaps.docbook | 14 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/index.docbook | 25 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/info.docbook | 43 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/lan.docbook | 33 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/ldap.docbook | 26 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/mac.docbook | 66 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/mailto.docbook | 18 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/man.docbook | 115 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/mrml.docbook | 28 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/news.docbook | 16 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/nfs.docbook | 37 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/nntp.docbook | 46 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/pop3.docbook | 9 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/pop3s.docbook | 9 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/print.docbook | 212 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/rlan.docbook | 9 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/rlogin.docbook | 52 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/sftp.docbook | 22 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/smb.docbook | 83 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/smtp.docbook | 14 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/tar.docbook | 14 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/telnet.docbook | 14 +- .../docs/tdebase/tdeioslave/thumbnail.docbook | 30 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/webdav.docbook | 57 +- .../docs/tdebase/tdeioslave/webdavs.docbook | 14 +- .../docs/tdebase/tdeprint/add-printer-wiz.docbook | 273 +- .../docs/tdebase/tdeprint/cups-config.docbook | 2416 +++-------- .../docs/tdebase/tdeprint/cupsoptions.docbook | 796 +--- .../docs/tdebase/tdeprint/extensions.docbook | 63 +- .../docs/tdebase/tdeprint/external-command.docbook | 18 +- .../docs/tdebase/tdeprint/final-word.docbook | 72 +- .../docs/tdebase/tdeprint/getting-started.docbook | 155 +- .../docs/tdebase/tdeprint/highlights.docbook | 617 +-- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/index.docbook | 168 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/lpd.docbook | 22 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/lpr-bsd.docbook | 28 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/lprng.docbook | 10 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/rlpr.docbook | 20 +- .../docs/tdebase/tdeprint/tech-overview.docbook | 300 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/theory.docbook | 631 +-- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdesu/index.docbook | 460 +-- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdesu/man-tdesu.1.docbook | 337 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdm/index.docbook | 1970 ++------- tde-i18n-da/docs/tdebase/tdm/tdmrc-ref.docbook | 3284 ++++----------- .../docs/tdebase/userguide/accessibility.docbook | 241 +- .../userguide/base-tde-applications.docbook | 755 +--- .../tdebase/userguide/browser-fine-tuning.docbook | 56 +- .../docs/tdebase/userguide/burning-cds.docbook | 15 +- .../docs/tdebase/userguide/control-center.docbook | 942 +---- .../tdebase/userguide/creating-graphics.docbook | 25 +- .../tdebase/userguide/credits-and-license.docbook | 286 +- .../tdebase/userguide/customizing-desktop.docbook | 335 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/email.docbook | 339 +- .../userguide/extragear-applications.docbook | 386 +- .../docs/tdebase/userguide/file-sharing.docbook | 125 +- .../tdebase/userguide/font-installation.docbook | 112 +- .../docs/tdebase/userguide/getting-help.docbook | 243 +- .../docs/tdebase/userguide/glossary.docbook | 15 +- .../tdebase/userguide/groupware-kontact.docbook | 1178 +----- tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/index.docbook | 463 +-- .../tdebase/userguide/internet-shortcuts.docbook | 95 +- .../docs/tdebase/userguide/konsole-intro.docbook | 148 +- .../docs/tdebase/userguide/messaging-intro.docbook | 225 +- .../userguide/migrator-applications.docbook | 799 +--- .../tdebase/userguide/migrator-dictionary.docbook | 15 +- .../tdebase/userguide/net-connection-setup.docbook | 273 +- .../userguide/networking-with-windows.docbook | 128 +- .../tdebase/userguide/panel-and-desktop.docbook | 354 +- .../docs/tdebase/userguide/pdf-files.docbook | 18 +- .../tdebase/userguide/playing-audiocds.docbook | 89 +- .../docs/tdebase/userguide/playing-movies.docbook | 28 +- .../docs/tdebase/userguide/playing-music.docbook | 168 +- .../docs/tdebase/userguide/printer-setup.docbook | 25 +- .../tdebase/userguide/printing-from-apps.docbook | 18 +- .../userguide/programs-and-documents.docbook | 622 +-- .../tdebase/userguide/programs-controlling.docbook | 18 +- .../docs/tdebase/userguide/removable-disks.docbook | 157 +- .../docs/tdebase/userguide/screen-captures.docbook | 15 +- .../docs/tdebase/userguide/shared-sessions.docbook | 25 +- .../userguide/standard-menu-entries.docbook | 401 +- .../tdebase/userguide/switching-sessions.docbook | 76 +- .../docs/tdebase/userguide/tde-as-root.docbook | 73 +- .../docs/tdebase/userguide/tde-edutainment.docbook | 481 +-- .../docs/tdebase/userguide/tde-for-admins.docbook | 3845 ++++------------- .../docs/tdebase/userguide/tde-office.docbook | 403 +- .../docs/tdebase/userguide/the-filemanager.docbook | 295 +- .../userguide/troubleshooting-network-x.docbook | 90 +- .../userguide/troubleshooting-no-open.docbook | 27 +- .../docs/tdebase/userguide/under-the-hood.docbook | 588 +-- tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/usenet.docbook | 323 +- .../docs/tdebase/userguide/where-next.docbook | 18 +- .../docs/tdebase/userguide/windows-how-to.docbook | 597 +-- .../tdebase/userguide/your-tde-account.docbook | 58 +- tde-i18n-da/docs/tdebase/visualdict/index.docbook | 146 +- 251 files changed, 17199 insertions(+), 66770 deletions(-) (limited to 'tde-i18n-da/docs/tdebase') diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/about.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/about.docbook index 5066f7e61a3..5724c5d9c35 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/about.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/about.docbook @@ -5,64 +5,34 @@ --> -Om denne <acronym ->OSS</acronym -> +Om denne <acronym>OSS</acronym> -Hvad kan jeg gøre for at hjælpe til med denne OSS? +Hvad kan jeg gøre for at hjælpe til med denne OSS? -For det første kan du sende os de fejl, som du finder. Vi sætter også pris på de forslag du måtte have. Endnu bedre, send os alt du finder uklart, og om muligt, send os hvad du mener ville være en bedre løsning. Vores e-mailadresse er faq@kde.org. +For det første kan du sende os de fejl, som du finder. Vi sætter også pris på de forslag du måtte have. Endnu bedre, send os alt du finder uklart, og om muligt, send os hvad du mener ville være en bedre løsning. Vores e-mailadresse er faq@kde.org. -Dernæst kan du sende os løsninger på de ofte stillede spørgsmål der endnu ikke er i denne OSS. Vi vil så putte dem ind så hurtigt som muligt. +Dernæst kan du sende os løsninger på de ofte stillede spørgsmål der endnu ikke er i denne OSS. Vi vil så putte dem ind så hurtigt som muligt. -Sidst, men ikkemindst, så gør fuld brug af denne OSS. Læs denne OSS (og anden relevant dokumentation) godt igennem før du stiller spørgsmål på de forskellige &kde;-postlister eller nyhedsgrupper. +Sidst, men ikkemindst, så gør fuld brug af denne OSS. Læs denne OSS (og anden relevant dokumentation) godt igennem før du stiller spørgsmål på de forskellige &kde;-postlister eller nyhedsgrupper. -Du kan også overveje at blive en OSS-vedligeholder. Referér venligst til for flere detaljer. +Du kan også overveje at blive en OSS-vedligeholder. Referér venligst til for flere detaljer. -Hvordan bliver jeg en OSS vedligeholder? +Hvordan bliver jeg en OSS vedligeholder? -Rent faktisk er det meget enkelt at blive en OSS-vedligeholder, og vi mangler altid frisk blod. :-) Send blot en e-mail til os på kde-doc-english@kde.org. +Rent faktisk er det meget enkelt at blive en OSS-vedligeholder, og vi mangler altid frisk blod. :-) Send blot en e-mail til os på kde-doc-english@kde.org. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/configtde.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/configtde.docbook index 7502e5a6b9e..f1ab8bb0ccb 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/configtde.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/configtde.docbook @@ -3,62 +3,24 @@ --> -Indstilling af &kde; +Indstilling af &kde; -Hvordan sætter jeg det sprog der bliver brugt af &kde;? +Hvordan sætter jeg det sprog der bliver brugt af &kde;? -Der er to måder at sætte sproget som &kde; bruger i de beskeder der vises: +Der er to måder at sætte sproget som &kde; bruger i de beskeder der vises: -Brug &kde;-kontrolcenter -Start &kde;-kontrolcenter og vælg Region & Tilgængelighed fulgt af Land/Område og sprog. Her kan du vælge dit sprog og hvor du er. Hvis &kde; ikke kan finde er oversættelse i det først valgte sprog, faldes der tilbage til standard sproget. Dette er sædvanligvis (amerikansk)-engelsk. -Brug af &kde;-kontrolcenter er den anbefalede metode til at vælge sprogindstillinger i &kde;. +Brug &kde;-kontrolcenter +Start &kde;-kontrolcenter og vælg Region & Tilgængelighed fulgt af Land/Område og sprog. Her kan du vælge dit sprog og hvor du er. Hvis &kde; ikke kan finde er oversættelse i det først valgte sprog, faldes der tilbage til standard sproget. Dette er sædvanligvis (amerikansk)-engelsk. +Brug af &kde;-kontrolcenter er den anbefalede metode til at vælge sprogindstillinger i &kde;. -Brug af LANG miljøvariablen -Den anden metode bruger standardlokaliserings-opsætningen af dit system. For at ændre sprog, skal man blot sætte miljøvariablen LANG passende. Hvis din skal for eksempel er bash, skal du køre kommandoenexport LANG=da for at sætte dansk som det sprog der bruges. +Brug af LANG miljøvariablen +Den anden metode bruger standardlokaliserings-opsætningen af dit system. For at ændre sprog, skal man blot sætte miljøvariablen LANG passende. Hvis din skal for eksempel er bash, skal du køre kommandoenexport LANG=da for at sætte dansk som det sprog der bruges. @@ -66,282 +28,98 @@ -Er der en tastaturskifter for internationale tastaturer for &kde;? +Er der en tastaturskifter for internationale tastaturer for &kde;? -Ja, du kan indstille den ved brug af &kde;-kontrolcenter Region & Tilgængelighed Tastatur-layout- indstillingssiden. +Ja, du kan indstille den ved brug af &kde;-kontrolcenter Region & Tilgængelighed Tastatur-layout- indstillingssiden. -Hvordan erstatter jeg den almindelige tekst-login skærm med &kde;-login-skærmen? +Hvordan erstatter jeg den almindelige tekst-login skærm med &kde;-login-skærmen? -Din distribution/&UNIX; udgave har måske sine egne opsætningsværktøjer til at ændre dette (⪚ YaST på &SuSE; &Linux;). Det vil være den sikreste måde at aktivere &kde;'s indlogningsskærm på. Hvis du imidlertid af en eller anden grund ikke ønsker at bruge disse værktøjer, kan følgende instruktioner måske være nyttige. -Først må du ændre xdm runlevel (runlevel 5 på &RedHat; og &SuSE;-systemer) ved at redigere din /etc/inittab-fil. I filen, har du formodentlig en linje der siger id:3:initdefault:. Ændr den til id:5:initdefault:. Derefter, ved slutningen af filen, skal du kommentere følgende linje væk: x:5:respawn:/usr/bin/X11/xdm -nodaemon og erstatte den med x:5:respawn:/opt/kde/bin/tdm -nodaemon. Stedet hvor &tdm; er kan være anderledes på dit system. -For at ændringerne skal få virkning med det samme, skal du skrive init 5 (for &RedHat; systemer) i skallen i en konsol. Det er risikabelt at initiere et grafisk login-system uden i forvejen at have tjekket om det virker. Hvis det ikke virker vil du svært ved at komme tilbage.... +Din distribution/&UNIX; udgave har måske sine egne opsætningsværktøjer til at ændre dette (⪚ YaST på &SuSE; &Linux;). Det vil være den sikreste måde at aktivere &kde;'s indlogningsskærm på. Hvis du imidlertid af en eller anden grund ikke ønsker at bruge disse værktøjer, kan følgende instruktioner måske være nyttige. +Først må du ændre xdm runlevel (runlevel 5 på &RedHat; og &SuSE;-systemer) ved at redigere din /etc/inittab-fil. I filen, har du formodentlig en linje der siger id:3:initdefault:. Ændr den til id:5:initdefault:. Derefter, ved slutningen af filen, skal du kommentere følgende linje væk: x:5:respawn:/usr/bin/X11/xdm -nodaemon og erstatte den med x:5:respawn:/opt/kde/bin/tdm -nodaemon. Stedet hvor &tdm; er kan være anderledes på dit system. +For at ændringerne skal få virkning med det samme, skal du skrive init 5 (for &RedHat; systemer) i skallen i en konsol. Det er risikabelt at initiere et grafisk login-system uden i forvejen at have tjekket om det virker. Hvis det ikke virker vil du svært ved at komme tilbage.... -For FreeBSD, skal du redigere filen /etc/ttys og ændre en af linjerne der ser ud som ttyv8 "/usr/X11R6/bin/xdm -nodaemon" xterm off secure til i stedet at sige ttyv8 "/usr/local/bin/tdm -nodaemon" xterm off secure. +For FreeBSD, skal du redigere filen /etc/ttys og ændre en af linjerne der ser ud som ttyv8 "/usr/X11R6/bin/xdm -nodaemon" xterm off secure til i stedet at sige ttyv8 "/usr/local/bin/tdm -nodaemon" xterm off secure. -Jeg vil gerne kunne klikke med &LMB; hvor som helst på desktoppen og få K-menuen frem. +Jeg vil gerne kunne klikke med &LMB; hvor som helst på desktoppen og få K-menuen frem. -Åbn &kde;-kontrolcentret og vælg Desktop Opførsel. Du kan nu vælge hvordan museklik skal virke på desktoppen. Hvis du vil have at K-menuen skal åbne ved et enkelt klik med venstre museknap, skal indgangen der hedder Venstre knap ændres til at sige Programmenu. +Åbn &kde;-kontrolcentret og vælg Desktop Opførsel. Du kan nu vælge hvordan museklik skal virke på desktoppen. Hvis du vil have at K-menuen skal åbne ved et enkelt klik med venstre museknap, skal indgangen der hedder Venstre knap ændres til at sige Programmenu. -Hvor får jeg mere at vide om &kde;-temaer? +Hvor får jeg mere at vide om &kde;-temaer? -Gå til http://kde.themes.org/ eller http://www.kde-look.org. +Gå til http://kde.themes.org/ eller http://www.kde-look.org. -Hvordan ændrer jeg &MIME;-typer? +Hvordan ændrer jeg &MIME;-typer? -Hvis du bruger &konqueror;, så gør i stedet dette: åbn først et &konqueror;-vindue og vælg OpsætningIndstil &konqueror; og så Fil-associationer Find den type du ønsker at ændre (⪚ text/english eller image/gif), klik med højre museknap og vælg Generelt, og sæt programrækkefølgen til det du ønsker. +Hvis du bruger &konqueror;, så gør i stedet dette: åbn først et &konqueror;-vindue og vælg OpsætningIndstil &konqueror; og så Fil-associationer Find den type du ønsker at ændre (⪚ text/english eller image/gif), klik med højre museknap og vælg Generelt, og sæt programrækkefølgen til det du ønsker. -&kde; (&tdm;) læser ikke min .bash_profile! +&kde; (&tdm;) læser ikke min .bash_profile! -Login-håndteringerne xdm og &tdm; kører ikke en login-skal, så .profile, .bash_profile, &etc; bliver ikke læst. Når brugeren logger på, kører xdm Xstartup som root og derpå Xsession som brugeren. Så den normale praksis er at tilføje et udsagn i Xsession om at læse brugerprofilen. Redigér blot dine Xsession- og .xsession-filer. +Login-håndteringerne xdm og &tdm; kører ikke en login-skal, så .profile, .bash_profile, &etc; bliver ikke læst. Når brugeren logger på, kører xdm Xstartup som root og derpå Xsession som brugeren. Så den normale praksis er at tilføje et udsagn i Xsession om at læse brugerprofilen. Redigér blot dine Xsession- og .xsession-filer. -Hvordan bruger jeg &TrueType; skrifttyper i &kde;? +Hvordan bruger jeg &TrueType; skrifttyper i &kde;? -Du skal installere &TrueType;-skrifttype-støtte for &X-Window;-indstilling. Kig engang på x.themes.org for skrifttyperne, og xfsft: &TrueType;-skrifttypestøtte for X11 eller X-&TrueType;-server-projektets hjemmeside for skrifttypeserverne. +Du skal installere &TrueType;-skrifttype-støtte for &X-Window;-indstilling. Kig engang på x.themes.org for skrifttyperne, og xfsft: &TrueType;-skrifttypestøtte for X11 eller X-&TrueType;-server-projektets hjemmeside for skrifttypeserverne. -Hvis du har en masse &TrueType;-skrifttyper fra &Microsoft; &Windows;, så redigér XF86Config filen til at hente skrifttyperne fra skrifttypemappen. Bed så blot &kde; om at bruge disse nye skrifttyper med skrifttypeadministrations-værktøjet. +Hvis du har en masse &TrueType;-skrifttyper fra &Microsoft; &Windows;, så redigér XF86Config filen til at hente skrifttyperne fra skrifttypemappen. Bed så blot &kde; om at bruge disse nye skrifttyper med skrifttypeadministrations-værktøjet. -Er det muligt at indtaste, vise og arbejde med Eurosymbolet i &kde;? +Er det muligt at indtaste, vise og arbejde med Eurosymbolet i &kde;? -Ja og nej. Hvis du vil vide mere, så kig her: http://www.koffice.org/kword/euro.php. +Ja og nej. Hvis du vil vide mere, så kig her: http://www.koffice.org/kword/euro.php. -Hvordan kører jeg et program ved opstart af &kde;? +Hvordan kører jeg et program ved opstart af &kde;? -Der er mange måder at gøre dette på. Hvis det du ønsker er at køre nogle scripter der skal sætte nogle miljøvariabler (for eksempel, for at starte gpg-agent, ssh-agent og andre), kan du putte disse scripter ind i $TDEHOME/env/ og sørge for at deres navne ender på .sh. $TDEHOME er sædvanligvis en mappe der hedder .kde (bemærk der er et punktum i begyndelsen) i din hjemmemappe. Hvis du ønsker at scripter skal køres for alle &kde;-brugere, kan du putte dem i $TDEDIR/env/, hvor $TDEDIR er det præfix &kde; blev installeret til (du kan finde ud af dette ved at bruge kommandoen tde-config --prefix). -Hvis du ønsker at starte et program efter at &kde; er startet, vil du måske ønske at bruge Autostart-mappen. For at tilføje indgange til Autostart-mappen: -Åbnes &konqueror;. +Der er mange måder at gøre dette på. Hvis det du ønsker er at køre nogle scripter der skal sætte nogle miljøvariabler (for eksempel, for at starte gpg-agent, ssh-agent og andre), kan du putte disse scripter ind i $TDEHOME/env/ og sørge for at deres navne ender på .sh. $TDEHOME er sædvanligvis en mappe der hedder .kde (bemærk der er et punktum i begyndelsen) i din hjemmemappe. Hvis du ønsker at scripter skal køres for alle &kde;-brugere, kan du putte dem i $TDEDIR/env/, hvor $TDEDIR er det præfix &kde; blev installeret til (du kan finde ud af dette ved at bruge kommandoen tde-config --prefix). +Hvis du ønsker at starte et program efter at &kde; er startet, vil du måske ønske at bruge Autostart-mappen. For at tilføje indgange til Autostart-mappen: +Åbnes &konqueror;. -Du vælger så KørAutostart fra menulinjen. +Du vælger så KørAutostart fra menulinjen. -Højreklik i vinduets visningsområde og vælg Opret nyFilLink til program +Højreklik i vinduets visningsområde og vælg Opret nyFilLink til program -Klik på fanebladet Program i det vindue der kommer frem og indtast navnet på den kommando der skal køres i Kommando-tekstfeltet. +Klik på fanebladet Program i det vindue der kommer frem og indtast navnet på den kommando der skal køres i Kommando-tekstfeltet. @@ -351,31 +129,15 @@ -Hvordan kan jeg tillade mere end én bruger at være logget på samtidigt? Kan &kde; lave hurtig brugerskift? +Hvordan kan jeg tillade mere end én bruger at være logget på samtidigt? Kan &kde; lave hurtig brugerskift? -For at aktivere at mere ned én bruger kan logge på samtidigt på samme computer (sommetider kaldet hurtigt brugerskift) må du fortælle programmet der logger dig på at det kan bruge mere end en session (eller, i &X-Window;-termer, visning) af gangen. +For at aktivere at mere ned én bruger kan logge på samtidigt på samme computer (sommetider kaldet hurtigt brugerskift) må du fortælle programmet der logger dig på at det kan bruge mere end en session (eller, i &X-Window;-termer, visning) af gangen. -I &kde;, kaldes dette program &tdm; hvilket såtr for &kde; Display Manager. Hvis du ikke bruger &tdm; som din login-skærm, så vil du skulle konsultere dokumentationen for det program du bruger om hvordan man skal opnå flere sessioner. +I &kde;, kaldes dette program &tdm; hvilket såtr for &kde; Display Manager. Hvis du ikke bruger &tdm; som din login-skærm, så vil du skulle konsultere dokumentationen for det program du bruger om hvordan man skal opnå flere sessioner. -Som standard bliver dette indstillet automatisk på installationstidspunktet hvis &tdm; understøtter virtuelle terminaler på dit system (for øjeblikket kun Linux). Hvis det ikke blev indstillet automatisk, så konsultér &tdm;'s manual, afsnittet Angivelse af permanente &X-Server;s. Efter athave ændret tdmrc, vil du skulle lade &tdm; kende til det. Kør blot killall -HUP tdm. +Som standard bliver dette indstillet automatisk på installationstidspunktet hvis &tdm; understøtter virtuelle terminaler på dit system (for øjeblikket kun Linux). Hvis det ikke blev indstillet automatisk, så konsultér &tdm;'s manual, afsnittet Angivelse af permanente &X-Server;s. Efter athave ændret tdmrc, vil du skulle lade &tdm; kende til det. Kør blot killall -HUP tdm. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/contrib.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/contrib.docbook index 2316e7a46b3..5e15c0ac984 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/contrib.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/contrib.docbook @@ -6,208 +6,85 @@ -Hjælp til +Hjælp til -Hvordan kan jeg hjælpe til med &kde;? +Hvordan kan jeg hjælpe til med &kde;? -&kde; er et frit software-projekt der lever af frivillige bidrag. Alle opfordres til at bidrage til &kde;. Det er ikke kun programmører der er velkomne. Der er mange måder du kan hjælpe med at forbedre &kde;: +&kde; er et frit software-projekt der lever af frivillige bidrag. Alle opfordres til at bidrage til &kde;. Det er ikke kun programmører der er velkomne. Der er mange måder du kan hjælpe med at forbedre &kde;: -Test software. -Send fejlrapporter ind. Hvis du vil vide mere om dette, så kig på Hvordan indsender jeg en fejlrapport?. -Skriv dokumentation eller hjælpefiler. Du kan få noget at vide om dette ved at besøge &kde; Editorial Team Home Page. -Oversæt programmer, dokumentation og hjælpefiler. Hvis du vil vide mere om dette, så besøgt hjemmesiden for &kde;-oversættere og dokumentationsskrivere. -Tegn pæne ikoner eller lav lydeffekter. Du kan besøge &kde;-kunstnersiden for at få mere at vide. -Skriv artikler og bøger om &kde;. Hvis du ønsker at udbrede kendskabet til &kde;, så send blot en e-mail til kde-pr@kde.org. Det vil bringe dig i kontakt med &kde;'s public relations frivillige. -Programmér nye &kde;-programmer. Referér venligst til for yderligere oplysninger. -Sponsorer er naturligvis også velkomne. :-) +Test software. +Send fejlrapporter ind. Hvis du vil vide mere om dette, så kig på Hvordan indsender jeg en fejlrapport?. +Skriv dokumentation eller hjælpefiler. Du kan få noget at vide om dette ved at besøge &kde; Editorial Team Home Page. +Oversæt programmer, dokumentation og hjælpefiler. Hvis du vil vide mere om dette, så besøgt hjemmesiden for &kde;-oversættere og dokumentationsskrivere. +Tegn pæne ikoner eller lav lydeffekter. Du kan besøge &kde;-kunstnersiden for at få mere at vide. +Skriv artikler og bøger om &kde;. Hvis du ønsker at udbrede kendskabet til &kde;, så send blot en e-mail til kde-pr@kde.org. Det vil bringe dig i kontakt med &kde;'s public relations frivillige. +Programmér nye &kde;-programmer. Referér venligst til for yderligere oplysninger. +Sponsorer er naturligvis også velkomne. :-) -Der er adskillige steder hvor du kan få mere at vide, hvis du ønsker at blive involveret i programudvikling. Det første trin er at tilmelde sig nogle af postlisterne. Du vil snart finde noget der kan forbedres eller tilføjes. +Der er adskillige steder hvor du kan få mere at vide, hvis du ønsker at blive involveret i programudvikling. Det første trin er at tilmelde sig nogle af postlisterne. Du vil snart finde noget der kan forbedres eller tilføjes. -Hvordan indsender jeg en fejlrapport? +Hvordan indsender jeg en fejlrapport? -Der er et fejlsporingssystem på http://bugs.kde.org. Systemet har en guide der hjælper med at indsende nye fejlrapporter og en liste af alle kendte fejl. -Den nemmeste måde at rapportere en fejl er at vælge HjælpRapportér fejl... fra menulinjen i det program der er fejl i. Dette åbner en lille dialog med et link til fejlsporingssystemet. Følg så blot instruktionerne fra fejlrapportguiden. +Der er et fejlsporingssystem på http://bugs.kde.org. Systemet har en guide der hjælper med at indsende nye fejlrapporter og en liste af alle kendte fejl. +Den nemmeste måde at rapportere en fejl er at vælge HjælpRapportér fejl... fra menulinjen i det program der er fejl i. Dette åbner en lille dialog med et link til fejlsporingssystemet. Følg så blot instruktionerne fra fejlrapportguiden. -Jeg vil gerne programmere for &kde;. Hvad skal jeg gøre først? +Jeg vil gerne programmere for &kde;. Hvad skal jeg gøre først? -Vi opfordrer alle til at udvikle software for &kde;. Hvad du først skal gøre afhænger meget af din erfaring, ⪚ om du allerede har lært C++ eller har erfaring med &Qt; og så videre. -For at komme ind i &kde;-programmering, har du brug for nogle basale værktøjer: automake, autoconf, og egcs. Du bør kigge på http://developer.kde.org/ for flere tip. -En anden glimrende ressource til at lære &kde;-programmering er &Qt;'s online øvelser. De bliver installeret sammen med &Qt;. For at se dem skal du åbne $QTDIR/doc/html/index.html i &konqueror; og sætte et bogmærke. Øvelserne er under "Brug af Qt". Kildekoden til hver lektion er i $QTDIR/tutorial-mappen. -Der er imidlertid én ting som alle der er interesserede i programmering for &kde; bør gøre: tilmeld dig udvikler-postlisterne. Du skal sende en e-mail til kde-devel-request@kde.org for at blive tilmeldt, med emnet subscribe din_e-mail_adresse. Læs venligst Hvordan tilmelder/afmelder man sig disse lister omhyggeligt. Alt der står der gælder også for udviklingslisterne. +Vi opfordrer alle til at udvikle software for &kde;. Hvad du først skal gøre afhænger meget af din erfaring, ⪚ om du allerede har lært C++ eller har erfaring med &Qt; og så videre. +For at komme ind i &kde;-programmering, har du brug for nogle basale værktøjer: automake, autoconf, og egcs. Du bør kigge på http://developer.kde.org/ for flere tip. +En anden glimrende ressource til at lære &kde;-programmering er &Qt;'s online øvelser. De bliver installeret sammen med &Qt;. For at se dem skal du åbne $QTDIR/doc/html/index.html i &konqueror; og sætte et bogmærke. Øvelserne er under "Brug af Qt". Kildekoden til hver lektion er i $QTDIR/tutorial-mappen. +Der er imidlertid én ting som alle der er interesserede i programmering for &kde; bør gøre: tilmeld dig udvikler-postlisterne. Du skal sende en e-mail til kde-devel-request@kde.org for at blive tilmeldt, med emnet subscribe din_e-mail_adresse. Læs venligst Hvordan tilmelder/afmelder man sig disse lister omhyggeligt. Alt der står der gælder også for udviklingslisterne. -Hvordan får jeg adgang til &kde;'s SVN? +Hvordan får jeg adgang til &kde;'s SVN? -&kde;-projektet bruger SVN til at udvikle kernedelene. Når du har ændret noget (⪚ rettet en fejl), og du gerne vil have det sendt ind, er den bedste måde sædvanligvis at lave en patch med aktuelle øjebliksbillede og sende denne patch til udvikleren/vedligeholderen af de relevante programmer. -Hvis du gør dette mere eller mindre hele tiden, er der instruktioner her om hvordan u kan få skriveadgang til SVN-lageret: http://developer.kde.org/documentation/other/developer-faq.html#q1.8. Men du skal være klar over at flere brugere vil gøre SVN-adgang langsommere for alle udviklere, så vi ønsker at holde antallet af mennesker med direkte SVN-adgang rimeligt lille. Men det er helt i orden at spørge. +&kde;-projektet bruger SVN til at udvikle kernedelene. Når du har ændret noget (⪚ rettet en fejl), og du gerne vil have det sendt ind, er den bedste måde sædvanligvis at lave en patch med aktuelle øjebliksbillede og sende denne patch til udvikleren/vedligeholderen af de relevante programmer. +Hvis du gør dette mere eller mindre hele tiden, er der instruktioner her om hvordan u kan få skriveadgang til SVN-lageret: http://developer.kde.org/documentation/other/developer-faq.html#q1.8. Men du skal være klar over at flere brugere vil gøre SVN-adgang langsommere for alle udviklere, så vi ønsker at holde antallet af mennesker med direkte SVN-adgang rimeligt lille. Men det er helt i orden at spørge. -Kan jeg have læse-adgang til SVN-lageret? +Kan jeg have læse-adgang til SVN-lageret? -Ja. Instruktioner om at få anonym læseadgang til SVN er her: http://developer.kde.org/source/anonsvn.html +Ja. Instruktioner om at få anonym læseadgang til SVN er her: http://developer.kde.org/source/anonsvn.html -Er der nogen SVN spejl-steder for &kde;? +Er der nogen SVN spejl-steder for &kde;? -Nej, for øjeblikket er der ingen anonyme SVN-spejlsteder for &kde;. Hvis du er interesseret i at oprette et, så kontakt gerne sysadmin@kde.org. +Nej, for øjeblikket er der ingen anonyme SVN-spejlsteder for &kde;. Hvis du er interesseret i at oprette et, så kontakt gerne sysadmin@kde.org. -Hvordan oversætter jeg &kde;-programmer til mit eget sprog? +Hvordan oversætter jeg &kde;-programmer til mit eget sprog? -Kig i &kde;'s hjemmeside for oversættelser og brugervejledninger for at se om dit program allerede er oversat (de fleste er). Ellers vil du få at vide hvordan du selv kan gøre det. Du kan også kigge på Oversættelse med KBabel som er skrevet af oversætteren af dette dokument. +Kig i &kde;'s hjemmeside for oversættelser og brugervejledninger for at se om dit program allerede er oversat (de fleste er). Ellers vil du få at vide hvordan du selv kan gøre det. Du kan også kigge på Oversættelse med KBabel som er skrevet af oversætteren af dette dokument. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/desktop.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/desktop.docbook index 419f6cefdf0..baba1e2dd5a 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/desktop.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/desktop.docbook @@ -5,61 +5,29 @@ --> -Desktoppen +Desktoppen -Hvordan tilføjer jeg et program til desktoppen? +Hvordan tilføjer jeg et program til desktoppen? -Vælg blot det ønskede program i K-menuen og 'træk og slip' det til desktoppen. -For programmer der ikke findes i K-menuen, kan du bruge &RMB; på desktoppen og vælge Opret nyFil Link til pogram... hvorpå du udfylder indstillingerne for programmet du ønsker at linke til. +Vælg blot det ønskede program i K-menuen og 'træk og slip' det til desktoppen. +For programmer der ikke findes i K-menuen, kan du bruge &RMB; på desktoppen og vælge Opret nyFil Link til pogram... hvorpå du udfylder indstillingerne for programmet du ønsker at linke til. -Hvordan montere/afmontere jeg en enhed fra desktoppen? +Hvordan montere/afmontere jeg en enhed fra desktoppen? -Sørg først for at du har lov til at montere/afmontere den relevante enhed som bruger. -Derefter kan du tilføje en hvilken som helst enhed ved at højreklikke på desktoppen og vælge Opret nyLink til enhed og derefter vælge en enhed af den type du vil kontrollere fra desktoppen. Udfyld enhedens indstillinger i dialogen som vises og klik på O.k.. Du kan bruge desktopikonen som bliver resultatet af at montere eller afmontere enheden fra desktoppen. +Sørg først for at du har lov til at montere/afmontere den relevante enhed som bruger. +Derefter kan du tilføje en hvilken som helst enhed ved at højreklikke på desktoppen og vælge Opret nyLink til enhed og derefter vælge en enhed af den type du vil kontrollere fra desktoppen. Udfyld enhedens indstillinger i dialogen som vises og klik på O.k.. Du kan bruge desktopikonen som bliver resultatet af at montere eller afmontere enheden fra desktoppen. @@ -67,79 +35,39 @@ -Hvor opbevares ikonerne? +Hvor opbevares ikonerne? -Ikonerne skal enten være i $TDEDIRS/share/icons eller $HOME/.trinity/share/icons eller $HOME/.kde2/share/icons. For at bruge ikoner der er gemt andre steder, må du enten kopiere dem til et af ovenstående faste &kde;-placeringer eller lave symlink. +Ikonerne skal enten være i $TDEDIRS/share/icons eller $HOME/.trinity/share/icons eller $HOME/.kde2/share/icons. For at bruge ikoner der er gemt andre steder, må du enten kopiere dem til et af ovenstående faste &kde;-placeringer eller lave symlink. -Hvordan bruger jeg musens rullehjul i &kde;? +Hvordan bruger jeg musens rullehjul i &kde;? -Muse-rullehjul støtte kommer med &Qt; 2.0 og bedre, så &kde; baseret derpå vil automagisk understøtte brugen af musens rullehjul hvis dit system er indstillet rigtigt. Tjek din &X-Server;'s opsætningsstøtte hvis brugen af et rullehjul ikke virker. +Muse-rullehjul støtte kommer med &Qt; 2.0 og bedre, så &kde; baseret derpå vil automagisk understøtte brugen af musens rullehjul hvis dit system er indstillet rigtigt. Tjek din &X-Server;'s opsætningsstøtte hvis brugen af et rullehjul ikke virker. -Hvordan starter jeg et program på et bestemt desktop? +Hvordan starter jeg et program på et bestemt desktop? -&kde; kommer med et program der hedder &kstart;. For at starte en xterm på den anden desktop og derpå aktivere dets brug, skal du bruge: kstart xterm. -Bemærk at tilvalget er vigtigt. Det tager et argument som er et regulært udtryk der matcher titlen på vinduet at anvende opsætningen på. -Læs venligst kstart for mere af &kstart;'s magi (der er en hel masse.) +&kde; kommer med et program der hedder &kstart;. For at starte en xterm på den anden desktop og derpå aktivere dets brug, skal du bruge: kstart xterm. +Bemærk at tilvalget er vigtigt. Det tager et argument som er et regulært udtryk der matcher titlen på vinduet at anvende opsætningen på. +Læs venligst kstart for mere af &kstart;'s magi (der er en hel masse.) -Hvor skal jeg gemme mine filer hvis jeg vil se dem direkte på desktoppen? +Hvor skal jeg gemme mine filer hvis jeg vil se dem direkte på desktoppen? -$HOME/Desktop. Du bliver måske nødt til at genopfriske desktoppen efter du har gemt dine filer. +$HOME/Desktop. Du bliver måske nødt til at genopfriske desktoppen efter du har gemt dine filer. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/filemng.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/filemng.docbook index 7e5e0a889bf..04066f2c2be 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/filemng.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/filemng.docbook @@ -1,281 +1,100 @@ + "dtd/kdex.dtd"> --> -Filhåndteringen +Filhåndteringen -&kde;'s filhåndtering er &konqueror;. &konqueror;'s hjemmeside er på http://www.konqueror.org hvor du kan finde en &konqueror;-specifik OSS. +&kde;'s filhåndtering er &konqueror;. &konqueror;'s hjemmeside er på http://www.konqueror.org hvor du kan finde en &konqueror;-specifik OSS. -Hvordan kan jeg ændre en mappes udseende i &konqueror;? +Hvordan kan jeg ændre en mappes udseende i &konqueror;? -Højreklik på mappen, vælg Egenskaber, klik på den store ikon i den dialog der kommer frem og vælg en anden ikon. For at ændre den ikon der vises for indgange i TDE Menuen, bruges Menu-editor, der findes i OpsætningMenu-editor. +Højreklik på mappen, vælg Egenskaber, klik på den store ikon i den dialog der kommer frem og vælg en anden ikon. For at ændre den ikon der vises for indgange i TDE Menuen, bruges Menu-editor, der findes i OpsætningMenu-editor. -Hvordan kan jeg lave ikke-anonyme &FTP;-overførsler med &konqueror;? +Hvordan kan jeg lave ikke-anonyme &FTP;-overførsler med &konqueror;? -Normalt når du indtaster en &URL; som ftp://ftp.envaert.dk, vil &konqueror; at logge på anonymt på &FTP;-serveren. Hvis du ønsker at logge på som en bestemt bruger, så indtast &URL;'en som ftp://brugernavn@ftp.envaert.dk i stedet for. &konqueror; vil så bede dig om dit kodeord og forbinde til serveren. +Normalt når du indtaster en &URL; som ftp://ftp.envaert.dk, vil &konqueror; at logge på anonymt på &FTP;-serveren. Hvis du ønsker at logge på som en bestemt bruger, så indtast &URL;'en som ftp://brugernavn@ftp.envaert.dk i stedet for. &konqueror; vil så bede dig om dit kodeord og forbinde til serveren. -Hvordan angiver jeg en opstartmappe for &konqueror;? +Hvordan angiver jeg en opstartmappe for &konqueror;? -Brug &RMB;, klik på Hjem-ikonen og vælg Egenskaber. I Program-fanebladet finder du formodentlig noget i retning af kfmclient openProfile filemanagement; vedhæng blot file:/hvor/du/oensker med den mappe i hvilken du vil at &konqueror; skal starte. +Brug &RMB;, klik på Hjem-ikonen og vælg Egenskaber. I Program-fanebladet finder du formodentlig noget i retning af kfmclient openProfile filemanagement; vedhæng blot file:/hvor/du/oensker med den mappe i hvilken du vil at &konqueror; skal starte. -Hvordan ændrer jeg navn på filer? +Hvordan ændrer jeg navn på filer? -Lav blot et højre-klik på filen og vælg Omdøb eller tryk på tastaturgenvejen F2 med en fil valgt. +Lav blot et højre-klik på filen og vælg Omdøb eller tryk på tastaturgenvejen F2 med en fil valgt. -Hvad blev den slettede indgang fra min højreklik-sammenhængsmenu af? +Hvad blev den slettede indgang fra min højreklik-sammenhængsmenu af? -I &kde; 3.4 vises ikke længere menupunktet Slet som går forbi affaldsspanden som standard. For at aktivere dette, gå til Opsætning Indstil &konqueror; og vælg Opførsel i ikonlinjen til venstre. Markér afkrydsningsfeltet Vis menupunkt for 'Slet' som forbigår affaldsspanden. +I &kde; 3.4 vises ikke længere menupunktet Slet som går forbi affaldsspanden som standard. For at aktivere dette, gå til Opsætning Indstil &konqueror; og vælg Opførsel i ikonlinjen til venstre. Markér afkrydsningsfeltet Vis menupunkt for 'Slet' som forbigår affaldsspanden. -Hvordan indstiller jeg de programmer som &konqueror; bruger til at åbne forskellige typer filer? +Hvordan indstiller jeg de programmer som &konqueror; bruger til at åbne forskellige typer filer? -For at indstille filassociationer, skal du gå til &kcontrolcenter; og vælge punktet Filassociationer under kategorien KDE-komponenter. -Antag at standard-PDF-fremviseren nu er &kghostview; og du foretrækker at bruge KPDF som fremviser. Du skal så blot skrive pdf i søgefeltet for oven i dialogen, vælge pdf i program-gruppen og flytte KPDF opad. I fanebladet Indlejring kan du også vælge de komponenter andre programmer bruger til at vise filer (for eksempel, når der vises filer i &konqueror; eller når &ark;'s indlejrede fremviser bruges). +For at indstille filassociationer, skal du gå til &kcontrolcenter; og vælge punktet Filassociationer under kategorien KDE-komponenter. +Antag at standard-PDF-fremviseren nu er &kghostview; og du foretrækker at bruge KPDF som fremviser. Du skal så blot skrive pdf i søgefeltet for oven i dialogen, vælge pdf i program-gruppen og flytte KPDF opad. I fanebladet Indlejring kan du også vælge de komponenter andre programmer bruger til at vise filer (for eksempel, når der vises filer i &konqueror; eller når &ark;'s indlejrede fremviser bruges). -Når jeg forsøger klikke på en mappe i &konqueror;, får jeg beskeden: Der synes at være en indstillingsfejl. Du har knyttet Konqueror til inode/directory, men den kan ikke håndtere denne filtype. +Når jeg forsøger klikke på en mappe i &konqueror;, får jeg beskeden: Der synes at være en indstillingsfejl. Du har knyttet Konqueror til inode/directory, men den kan ikke håndtere denne filtype. -Du skal sørge for at opsætning af indlejring for inode/directory er korrekt: -I &konqueror;, gå til OpsætningIndstil Konqueror... og derpå til siden Fil-associationer. Åbn inode->directory i trævisningen. Klik på fanebladet Indlejring. Sørg for at Venstreklik-handling er sat til Vis fil i indlejret fremviser, og som standard Ikonvisning (konq_iconview) er for oven i Foretrukken rækkefølge for tjenester. +Du skal sørge for at opsætning af indlejring for inode/directory er korrekt: +I &konqueror;, gå til OpsætningIndstil Konqueror... og derpå til siden Fil-associationer. Åbn inode->directory i trævisningen. Klik på fanebladet Indlejring. Sørg for at Venstreklik-handling er sat til Vis fil i indlejret fremviser, og som standard Ikonvisning (konq_iconview) er for oven i Foretrukken rækkefølge for tjenester. - Hvad er og i 'Kør'- linjen? -De bruges af alle &kde;-programmer (da de er implementeret i TDEApplication og alle gode &kde;-programmer laver et TDEApplication-objekt før de over hovedet kigger på kommandolinje-argumenterne). En standardlinje for et &kde;-program ser sådan her ud: foo . Temmelig forvirrende, -men det er designet på den måde så det kan integrere traditionelle, ikke-&kde;-programmer så glat som muligt. Når &konqueror; udfører linjen ovenfor vil den udvide kommandoen til foo . Både ikonen og miniikonen så vel som "Foo" er egenskaber definerede i .desktop-filen. Hvis ikonerne ikke er definerede, bliver de simpelthen til det kørbare filnavn foo. + Hvad er og i 'Kør'- linjen? +De bruges af alle &kde;-programmer (da de er implementeret i TDEApplication og alle gode &kde;-programmer laver et TDEApplication-objekt før de over hovedet kigger på kommandolinje-argumenterne). En standardlinje for et &kde;-program ser sådan her ud: foo . Temmelig forvirrende, -men det er designet på den måde så det kan integrere traditionelle, ikke-&kde;-programmer så glat som muligt. Når &konqueror; udfører linjen ovenfor vil den udvide kommandoen til foo . Både ikonen og miniikonen så vel som "Foo" er egenskaber definerede i .desktop-filen. Hvis ikonerne ikke er definerede, bliver de simpelthen til det kørbare filnavn foo. -På denne måde kan en bruger ændre tingene rundt i &kmenuedit; for hans eller hendes programmer. -tilvalget er vigtigt, da ingen bruger vil acceptere at menupunktet Editor starter noget der hedder kedit-0.9pl4-build47. I stedet for forventer han et vindue der hedder Editor. Disse navne er endvidere lokaliserede, dvs en amerikansk bruger starter CD-Player og får et vindue der hedder CD-Player mens en dansk bruger starter Cd-afspiller og får et vindue der hedder Cd-afspiller. +På denne måde kan en bruger ændre tingene rundt i &kmenuedit; for hans eller hendes programmer. -tilvalget er vigtigt, da ingen bruger vil acceptere at menupunktet Editor starter noget der hedder kedit-0.9pl4-build47. I stedet for forventer han et vindue der hedder Editor. Disse navne er endvidere lokaliserede, dvs en amerikansk bruger starter CD-Player og får et vindue der hedder CD-Player mens en dansk bruger starter Cd-afspiller og får et vindue der hedder Cd-afspiller. -Hvordan får jeg &konqueror; til at starte uden menulinje? Jeg kan ikke gemme en visningsprofil når menulinjen er usynlig. +Hvordan får jeg &konqueror; til at starte uden menulinje? Jeg kan ikke gemme en visningsprofil når menulinjen er usynlig. -Den nemmeste måde at gøre dette er at redigere &konqueror;s indstillingsfil manuelt. Tilføj følgende linjer tit ~/.trinity/share/config/konquerorrc: [KonqMainWindow] +Den nemmeste måde at gøre dette er at redigere &konqueror;s indstillingsfil manuelt. Tilføj følgende linjer tit ~/.trinity/share/config/konquerorrc: [KonqMainWindow] MenuBar=Disabled -Når &konqueror; genstartes, skulle menulinjen være skjult. +Når &konqueror; genstartes, skulle menulinjen være skjult. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/gettde.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/gettde.docbook index 4822ac27a9a..02d8f7bd581 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/gettde.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/gettde.docbook @@ -5,84 +5,50 @@ --> -Få fat på &kde; +Få fat på &kde; -Hvor henter jeg &kde;? +Hvor henter jeg &kde;? -Den nemmeste måde at få fat i &kde; er at installere en &Linux;-distribution eller et andet UNIX-lignende OS der kommer med &kde;. Du kan finde en opdateret liste af distributioner der kommer med &kde; her. For alternative metoder til at prøve &kde; der ikke kræver at du kører &Linux;, se venligst Prøv &kde; +Den nemmeste måde at få fat i &kde; er at installere en &Linux;-distribution eller et andet UNIX-lignende OS der kommer med &kde;. Du kan finde en opdateret liste af distributioner der kommer med &kde; her. For alternative metoder til at prøve &kde; der ikke kræver at du kører &Linux;, se venligst Prøv &kde; -Hoveddistributionsstedet for &kde; er ftp.kde.org. Dette sted er imidlertid ofte kraftigt belastet, så måske vil du foretrække at bruge download.kde.org som automatisk omdirigerer dig til et spejl nærmest ved dig. Du kan også kigge på listen af &kde;'s spejle. +Hoveddistributionsstedet for &kde; er ftp.kde.org. Dette sted er imidlertid ofte kraftigt belastet, så måske vil du foretrække at bruge download.kde.org som automatisk omdirigerer dig til et spejl nærmest ved dig. Du kan også kigge på listen af &kde;'s spejle. -Hvad er den aktuelle version? +Hvad er den aktuelle version? -Den seneste stabile version for øjeblikket er 3.5.5 +Den seneste stabile version for øjeblikket er 3.5.5 -&kde; 3.5.5 infosiden indeholder en masse oplysninger der er specifikke for denne udgave. +&kde; 3.5.5 infosiden indeholder en masse oplysninger der er specifikke for denne udgave. -Hvor finder jeg øjebliksbilleder af &kde;? +Hvor finder jeg øjebliksbilleder af &kde;? -Du kan få den seneste udgave fra ftp://ftp.kde.org/pub/kde/unstable/snapshots. Du kan også overveje om du vil have din egen SVN-klient for at kunne vedligeholde den seneste udgave til alle tidspunkter. Referér venligst til Anonym SVN og &kde; hvis du vil vide mere. +Du kan få den seneste udgave fra ftp://ftp.kde.org/pub/kde/unstable/snapshots. Du kan også overveje om du vil have din egen SVN-klient for at kunne vedligeholde den seneste udgave til alle tidspunkter. Referér venligst til Anonym SVN og &kde; hvis du vil vide mere. -Hvor henter jeg &Qt;? +Hvor henter jeg &Qt;? -&Qt; er et produkt fra det norske firma Trolltech. Du kan altid hente den seneste &Qt;-version fra deres &FTP;-server. -Og &Qt; er allerede inkluderet i de mest opdaterede &Linux;-distributioner. Kig venligst i for at se hvilken version af &Qt; du har brug for. +&Qt; er et produkt fra det norske firma Trolltech. Du kan altid hente den seneste &Qt;-version fra deres &FTP;-server. +Og &Qt; er allerede inkluderet i de mest opdaterede &Linux;-distributioner. Kig venligst i for at se hvilken version af &Qt; du har brug for. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/index.docbook index dc85f47de44..e4f3e9bff77 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/index.docbook @@ -3,8 +3,7 @@ "dtd/kdex.dtd" [ - + @@ -13,8 +12,7 @@ - + @@ -33,63 +31,40 @@ -&kde; Ofte stillede spørgsmål +&kde; Ofte stillede spørgsmål -&kde;-holdet +&kde;-holdet &erik.kjaer.pedersen.role; -1997 -1998 -1999 -2000 -2001 -2003 -2004 -2005 -&kde;-holdet +1997 +1998 +1999 +2000 +2001 +2003 +2004 +2005 +&kde;-holdet -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2005-01-19 -3.4 +2005-01-19 +3.4 - Dette er en samling af de oftest stillede spørgsmål om K-desktopmiljøet. Rapportér venligst fejl, manglende konsistens, eller udeladelser som du finder i denne &FAQ; til kde-doc-english@kde.org. Vær venlig ikke at sende spørgsmål til denne liste. Indsend dem i stedet til &kde;-postlister og nyhedsgrupper. De bliver overvåget for denne &FAQ;. + Dette er en samling af de oftest stillede spørgsmål om K-desktopmiljøet. Rapportér venligst fejl, manglende konsistens, eller udeladelser som du finder i denne &FAQ; til kde-doc-english@kde.org. Vær venlig ikke at sende spørgsmål til denne liste. Indsend dem i stedet til &kde;-postlister og nyhedsgrupper. De bliver overvåget for denne &FAQ;. -KDE -OSS -spørgsmål -svar +KDE +OSS +spørgsmål +svar @@ -114,28 +89,17 @@ &faq-contrib; -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -Nuværende &FAQ; vedligeholdere er: +Nuværende &FAQ; vedligeholdere er: -J Hall jes.hall@kdemail.net +J Hall jes.hall@kdemail.net -Mange af svarene i denne &FAQ; er taget fra de forskellige &kde;-postlister og nyhedsgrupper. Hermed en stor tak til alle jer der har bidraget med svar som er endt i denne &FAQ;. +Mange af svarene i denne &FAQ; er taget fra de forskellige &kde;-postlister og nyhedsgrupper. Hermed en stor tak til alle jer der har bidraget med svar som er endt i denne &FAQ;. -En særlig tak til de tidligere &FAQ;-vedligeholdere, Rainer Endres og Mr. Lee Wee Tiong +En særlig tak til de tidligere &FAQ;-vedligeholdere, Rainer Endres og Mr. Lee Wee Tiong &erik.kjaer.pedersen.credit; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/install.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/install.docbook index 077c44251a6..90073180982 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/install.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/install.docbook @@ -4,17 +4,9 @@ --> -Installationsinstruktioner +Installationsinstruktioner -Dette er generiske installationsinstruktioner for K-desktopmiljøet. Derudover er det en god idé at læse README'er og INSTALL'er der kommer sammen med pakken. Læs dem omhyggeligt, og prøv at finde ud af det hvis der er noget der går galt. Hvis du får brug for yderligere hjælp, så overvej at tilmelde dig &kde;-postlisterne (se vores hjemmeside-instruktioner for tilmelding til &kde;-postlisterne) eller nyhedsgrupper. +Dette er generiske installationsinstruktioner for K-desktopmiljøet. Derudover er det en god idé at læse README'er og INSTALL'er der kommer sammen med pakken. Læs dem omhyggeligt, og prøv at finde ud af det hvis der er noget der går galt. Hvis du får brug for yderligere hjælp, så overvej at tilmelde dig &kde;-postlisterne (se vores hjemmeside-instruktioner for tilmelding til &kde;-postlisterne) eller nyhedsgrupper. @@ -22,449 +14,248 @@ -Til dem der måske vil konvertere +Til dem der måske vil konvertere -Så du har hørt rygter. Eller du har set skærmaftryk. Og du kan næsten ikke vente på at få fat i &kde;. Men du ved næsten intet om hele dette alternative OS-snak. Tag det roligt! Du skal blot læse en smule (nå ja, måske ikke kun en smule) det er det hele! +Så du har hørt rygter. Eller du har set skærmaftryk. Og du kan næsten ikke vente på at få fat i &kde;. Men du ved næsten intet om hele dette alternative OS-snak. Tag det roligt! Du skal blot læse en smule (nå ja, måske ikke kun en smule) det er det hele! -&kde; kører ikke under en udgave af &Microsoft; &Windows; eller OS/2 (endnu). For at køre &kde;, skal du have et &UNIX;-system. Referér til for flere detaljer. +&kde; kører ikke under en udgave af &Microsoft; &Windows; eller OS/2 (endnu). For at køre &kde;, skal du have et &UNIX;-system. Referér til for flere detaljer. -Beslut dig for en platform og sæt den op for dit system. Denne FAQ kan ikke hjælpe dig med dette, da &kde; kører på mange typer af &UNIX;. +Beslut dig for en platform og sæt den op for dit system. Denne FAQ kan ikke hjælpe dig med dette, da &kde; kører på mange typer af &UNIX;. -Så er du endelig parat til at påbegynde &kde;-installationen. Start med at læse fra næste afsnit. For at få fat på &kde;, referér til . Sidst men ikke mindst, så tøv ikke med at gøre brug af &kde; postlisterne og nyhedsgrupperne hvis du løber ind i problemer med installationen. Men husk følgende: intet spørgsmål er for dumt at spørge, men der er nogen der er for dumme at svare på, især hvis de allerede er besvaret i denne OSS. -Held og lykke med foretagendet! +Så er du endelig parat til at påbegynde &kde;-installationen. Start med at læse fra næste afsnit. For at få fat på &kde;, referér til . Sidst men ikke mindst, så tøv ikke med at gøre brug af &kde; postlisterne og nyhedsgrupperne hvis du løber ind i problemer med installationen. Men husk følgende: intet spørgsmål er for dumt at spørge, men der er nogen der er for dumme at svare på, især hvis de allerede er besvaret i denne OSS. +Held og lykke med foretagendet! -Hvilken slags hardware behøver jeg for at køre &kde;? +Hvilken slags hardware behøver jeg for at køre &kde;? -For at køre &kde; anbefales det at du har i det mindste en Pentium II processor, 64 Mbyte hukommelse og 500 Mbyte ledig diskplads for en grundlæggende installation. Selvom &kde; kan køre på langsommere hardware end dette, kan ydelsen blive alvorligt forværret. I almindelighed, hvis maskinen allerede kører en &X-Server; med andre dekstopmiljøer eller vindueshåndteringer, er den formodentlig hurtig nok til at køre &kde;. +For at køre &kde; anbefales det at du har i det mindste en Pentium II processor, 64 Mbyte hukommelse og 500 Mbyte ledig diskplads for en grundlæggende installation. Selvom &kde; kan køre på langsommere hardware end dette, kan ydelsen blive alvorligt forværret. I almindelighed, hvis maskinen allerede kører en &X-Server; med andre dekstopmiljøer eller vindueshåndteringer, er den formodentlig hurtig nok til at køre &kde;. -Tilgængelige pakkeformater +Tilgængelige pakkeformater -Du kan finde adskillige forskellige slags binære og kildepakker for forskellige distributioner og operativsystemer på &kde-ftp;. De binære pakker er ikke lavet af &kde;-holdet men af distributionerne selv. eller måske af nogle motiverede individer. Referér til &kde;'s pakke-politik forklaret for oplysninger om &kde;'s pakkepolitik. Den eneste officielle udgave er kilde-tar.bz2-pakkerne. Referér til README'erne og INSTALL'erne i de forskelige binære kataloger. En liste af de pakker der udgives findes på den relevante infoside. For den seneste udgave er denne &kde; 3.4.1 Infoside. +Du kan finde adskillige forskellige slags binære og kildepakker for forskellige distributioner og operativsystemer på &kde-ftp;. De binære pakker er ikke lavet af &kde;-holdet men af distributionerne selv. eller måske af nogle motiverede individer. Referér til &kde;'s pakke-politik forklaret for oplysninger om &kde;'s pakkepolitik. Den eneste officielle udgave er kilde-tar.bz2-pakkerne. Referér til README'erne og INSTALL'erne i de forskelige binære kataloger. En liste af de pakker der udgives findes på den relevante infoside. For den seneste udgave er denne &kde; 3.4.1 Infoside. -Krav +Krav -For &kde; 3.4.1, har du brug for &Qt;-biblioteket version 3.3 eller bedre. Sørg for at du downloader den rigtige &Qt;. Du vil også få brug for headerfilerne hvis du ønsker at kompilere &kde; selv. De er gratis tilgængelige fra http://www.trolltech.com/download. Derudover er der andre biblioteker, der måske kan forbedre &kde; hvis de er installerede på dit system. Et eksempel er OpenSSL som vil gøre &konqueror; i stand til at gennemse netsider sikkert, og som skal være i en version ->=0.9.6. Disse skulle normalt komme fra din distribution; hvis ikke, så bed om en opdatering. +For &kde; 3.4.1, har du brug for &Qt;-biblioteket version 3.3 eller bedre. Sørg for at du downloader den rigtige &Qt;. Du vil også få brug for headerfilerne hvis du ønsker at kompilere &kde; selv. De er gratis tilgængelige fra http://www.trolltech.com/download. Derudover er der andre biblioteker, der måske kan forbedre &kde; hvis de er installerede på dit system. Et eksempel er OpenSSL som vil gøre &konqueror; i stand til at gennemse netsider sikkert, og som skal være i en version >=0.9.6. Disse skulle normalt komme fra din distribution; hvis ikke, så bed om en opdatering. -Beskrivelse af basispakkerne +Beskrivelse af basispakkerne -Basisdistributionen består for øjeblikket af tyve pakker. Nogle kræves, mens andre er frivillige. Hver pakke er tilgængelig i hvert af de tidligere nævnte pakkeformater. +Basisdistributionen består for øjeblikket af tyve pakker. Nogle kræves, mens andre er frivillige. Hver pakke er tilgængelig i hvert af de tidligere nævnte pakkeformater. -tdelibs +tdelibs -Krævet -Denne pakke indeholder delte biblioteker som bruges af alle &kde;-programmer. +Krævet +Denne pakke indeholder delte biblioteker som bruges af alle &kde;-programmer. -tdebase +tdebase -Krævet -Denne pakke indeholder de grundlæggende programmer der danner kernen af K-desktopmiljøet såsom vindueshåndteringen, terminalemulatoren, kontrolcentret, filhåndteringen og panelet. +Krævet +Denne pakke indeholder de grundlæggende programmer der danner kernen af K-desktopmiljøet såsom vindueshåndteringen, terminalemulatoren, kontrolcentret, filhåndteringen og panelet. -&arts; +&arts; -Krævet -&arts;-lydserveren. En kraftig netværkstransparent lydserver. +Krævet +&arts;-lydserveren. En kraftig netværkstransparent lydserver. -tdeaddons +tdeaddons -Frivillig -Forskellige plugin for &kate;, &kicker;, &knewsticker;, &konqueror; og &noatun; +Frivillig +Forskellige plugin for &kate;, &kicker;, &knewsticker;, &konqueror; og &noatun; -tdeartwork +tdeartwork -Frivillig -Ekstra tapeter, temaer, stilarter, lyde ... +Frivillig +Ekstra tapeter, temaer, stilarter, lyde ... -tdebindings +tdebindings -Frivillig -Forskellige bindinger for andre sprog inkluderende &Java;, Perl, Python, ... +Frivillig +Forskellige bindinger for andre sprog inkluderende &Java;, Perl, Python, ... -tdegames +tdegames -Frivillig -Forskellige spil såsom &kmahjongg;, &ksnake;, &kasteroids; og &kpatience;. +Frivillig +Forskellige spil såsom &kmahjongg;, &ksnake;, &kasteroids; og &kpatience;. -tdegraphics +tdegraphics -Frivillig -Forskellige grafik-relaterede programmer såsom en &PostScript;-fremviser, en &DVI;- fremviser og et tegneprogram. +Frivillig +Forskellige grafik-relaterede programmer såsom en &PostScript;-fremviser, en &DVI;- fremviser og et tegneprogram. -tdeutils +tdeutils -Frivillig -Forskellige værktøjer såsom en regnemaskine, en editor og andre gode ting. +Frivillig +Forskellige værktøjer såsom en regnemaskine, en editor og andre gode ting. -tdemultimedia +tdemultimedia -Frivillig -Multimedie-programmer som en &CD;-afspiller og en mikser. +Frivillig +Multimedie-programmer som en &CD;-afspiller og en mikser. -tdenetwork +tdenetwork -Frivillig -Netværksprogrammer. Indeholder for øjeblikket instant-message-programmet &kopete; dowload-håndteringen &kget; og adskillige andre netværksrelaterede programmer. +Frivillig +Netværksprogrammer. Indeholder for øjeblikket instant-message-programmet &kopete; dowload-håndteringen &kget; og adskillige andre netværksrelaterede programmer. -tdepim +tdepim -Frivillig -Værktøjer til håndtering af personlige informationer. Indeholder e-mail-programmet &kmail;, nyhedslæseren &knode; og andre relaterede programmer. +Frivillig +Værktøjer til håndtering af personlige informationer. Indeholder e-mail-programmet &kmail;, nyhedslæseren &knode; og andre relaterede programmer. -tdeadmin +tdeadmin -Frivillig -Systemadministrationsprogrammer. +Frivillig +Systemadministrationsprogrammer. -tdeedu +tdeedu -Frivillig -Uddannelsesprogrammer og andre underholdende programmer for &kde;'s yngre brugere. +Frivillig +Uddannelsesprogrammer og andre underholdende programmer for &kde;'s yngre brugere. -tdeaccessibility +tdeaccessibility -Frivillig -KDE's tilgængelighedsprogrammer såsom en skærmforstørrer og forende til tale-syntese. +Frivillig +KDE's tilgængelighedsprogrammer såsom en skærmforstørrer og forende til tale-syntese. -tdetoys +tdetoys -Frivillig -Legetøj! +Frivillig +Legetøj! -tdevelop +tdevelop -Frivillig -Et fuldstændigt integreret udviklingsmiljø for &kde; og Qt +Frivillig +Et fuldstændigt integreret udviklingsmiljø for &kde; og Qt -tdewebdev +tdewebdev -Frivillig -Netudviklingsprogrammer. Indeholder sådanne programmer som &quanta;, et integreret www-udviklingsmiljø og andre programmer der er nyttige til www-udvikling +Frivillig +Netudviklingsprogrammer. Indeholder sådanne programmer som &quanta;, et integreret www-udviklingsmiljø og andre programmer der er nyttige til www-udvikling -tdesdk +tdesdk -Frivillig -KDE's Software-udviklingssamling. Indeholder en samling af programmer og værktøjer der bruges af KDE's udviklere. +Frivillig +KDE's Software-udviklingssamling. Indeholder en samling af programmer og værktøjer der bruges af KDE's udviklere. -&arts; og derefter tdelibs skal installeres før alt andet, og tdeaddons til sidst. De andre pakker kan installeres i vilkårlig rækkefølge. +&arts; og derefter tdelibs skal installeres før alt andet, og tdeaddons til sidst. De andre pakker kan installeres i vilkårlig rækkefølge. -De fleste pakkehåndterings-værktøjer vil lade dig putte alle disse pakker i en mappe og installere dem allesammen på én gang, idet de samtidigt finder ud af afhængighederne samtidigt. +De fleste pakkehåndterings-værktøjer vil lade dig putte alle disse pakker i en mappe og installere dem allesammen på én gang, idet de samtidigt finder ud af afhængighederne samtidigt. -Installationsinstruktioner for de forskellige pakkeformater +Installationsinstruktioner for de forskellige pakkeformater - -Glem ikke at læse README- og INSTALL-filerne hvis de er til stede. - + +Glem ikke at læse README- og INSTALL-filerne hvis de er til stede. + -Installation af Debian-pakker +Installation af Debian-pakker -Debian-pakker installeres i overensstemmelse med den kommende FHS (File Hierarchy Standard). +Debian-pakker installeres i overensstemmelse med den kommende FHS (File Hierarchy Standard). -bliv superbruger -kør dpkg for hver pakke du ønsker at installere. +bliv superbruger +kør dpkg for hver pakke du ønsker at installere. -Installation af RPM pakker +Installation af RPM pakker -For at installere binære <acronym ->RPM</acronym ->'er -bliv superbruger -kør rpm +For at installere binære <acronym>RPM</acronym>'er +bliv superbruger +kør rpm -Installation af kilde-.tar.bz2-filer +Installation af kilde-.tar.bz2-filer -Da der altid er ændringer og opdateringer til den måde &kde; kompileres, så referér til Download and Install from Source for de mest opdaterede installationsinstruktioner for kildepakkerne. -Denne generelle metode skulle dog virke i de fleste tilfælde. -Kilde-.tar.bz2-pakken installeres normalt i /usr/local/kde. Du kan ændre denne indstilling ved at bruge tilvalget i configure-scriptet. +Da der altid er ændringer og opdateringer til den måde &kde; kompileres, så referér til Download and Install from Source for de mest opdaterede installationsinstruktioner for kildepakkerne. +Denne generelle metode skulle dog virke i de fleste tilfælde. +Kilde-.tar.bz2-pakken installeres normalt i /usr/local/kde. Du kan ændre denne indstilling ved at bruge tilvalget i configure-scriptet. -pak pakkerne ud med tar -skift katalog til pakkemappen: cd pakkenavn -"configure" pakken: ./configure Visse pakker (specielt tdebase) har specielle indstillingstilvalg der måske kan anvendes på din installation. Skriv ./configure for at se de tilgængelige tilvalg. -byg pakken: make -installér pakken: su (hvis du ikke allerede er root). Hvis du allerede er, så skriv blot make . +pak pakkerne ud med tar +skift katalog til pakkemappen: cd pakkenavn +"configure" pakken: ./configure Visse pakker (specielt tdebase) har specielle indstillingstilvalg der måske kan anvendes på din installation. Skriv ./configure for at se de tilgængelige tilvalg. +byg pakken: make +installér pakken: su (hvis du ikke allerede er root). Hvis du allerede er, så skriv blot make . @@ -474,222 +265,78 @@ -Post-installationsprocedurer +Post-installationsprocedurer -For det første så sørg for at du har tilføjet &kde;'s binære installationskatalog (⪚ /usr/local/kde/bin) til din PATH og &kde;'s biblioteksinstallation-katalog til din LD_LIBRARY_PATH (kun nødvendigt på systemer der ikke understøtter rpath; på &Linux; &ELF;, skulle det virke uden). Denne miljøvariabel kan hedde forskelligt på forskellige systemer, ⪚ hedder det SHLIB_PATH på &IRIX;. Sæt så miljøvariablen TDEDIR til basen for dit &kde;-træ, ⪚ /usr/local/kde. Husk at det ikke er smart at sætte LD_LIBRARY_PATH uden omtanke. I langt de fleste tilfælde er den unødvendig og kan gøre mere skade end gavn. Der er en netside skrevet af Dave Barr der forklarer de onde sider af LD_LIBRARY_PATH som kan findes på http://www.cis.ohio-state.edu/~barr/ldpath.html. +For det første så sørg for at du har tilføjet &kde;'s binære installationskatalog (⪚ /usr/local/kde/bin) til din PATH og &kde;'s biblioteksinstallation-katalog til din LD_LIBRARY_PATH (kun nødvendigt på systemer der ikke understøtter rpath; på &Linux; &ELF;, skulle det virke uden). Denne miljøvariabel kan hedde forskelligt på forskellige systemer, ⪚ hedder det SHLIB_PATH på &IRIX;. Sæt så miljøvariablen TDEDIR til basen for dit &kde;-træ, ⪚ /usr/local/kde. Husk at det ikke er smart at sætte LD_LIBRARY_PATH uden omtanke. I langt de fleste tilfælde er den unødvendig og kan gøre mere skade end gavn. Der er en netside skrevet af Dave Barr der forklarer de onde sider af LD_LIBRARY_PATH som kan findes på http://www.cis.ohio-state.edu/~barr/ldpath.html. -Selvom du kan bruge de fleste &kde;-programmer simpelthen ved at kalde dem, kan du kun få fuld gavn af &kde;'s avancerede egenskaber hvis du bruger&kde;'s vindueshåndtering og dens hjælpeprogrammer. -For at gøre det nemt for dig, har vi sørget for et lille script der hedder starttde som bliver installeret i $TDEDIR/bin og derfor er i din sti. -Redigér filen .xinitrc i din hjemmemappe (lav en sikkerhedskopi først!), fjern alt der ser ud til at til at kalde en vindueshåndtering, og indsæt starttde i stedet for. Genstart &X-Server;. Hvis du bruger &tdm;/xdm, vil du skulle redigere filen .xsession i stedet for .xinitrc. Og hvis der ikke er en .xinitrc eller .xsession i din hjemmemappe, så lav blot en ny med blot én linje med indholdet starttde. Nogle systemer (specielt &RedHat; &Linux;) bruger .Xclients i stedet for. - -Dette skulle præsentere dig for en nyt og skinnende &kde;. Du kan nu begynde med at undersøge den vidunderlige &kde;-verden. Hvis du gerne vil læse noget dokumentation først, er der en højst anbefalelsesværdig Hurtigstart-guide. Derudover har ethvert program sin egen online hjælp via hjælpemenuen. +Selvom du kan bruge de fleste &kde;-programmer simpelthen ved at kalde dem, kan du kun få fuld gavn af &kde;'s avancerede egenskaber hvis du bruger&kde;'s vindueshåndtering og dens hjælpeprogrammer. +For at gøre det nemt for dig, har vi sørget for et lille script der hedder starttde som bliver installeret i $TDEDIR/bin og derfor er i din sti. +Redigér filen .xinitrc i din hjemmemappe (lav en sikkerhedskopi først!), fjern alt der ser ud til at til at kalde en vindueshåndtering, og indsæt starttde i stedet for. Genstart &X-Server;. Hvis du bruger &tdm;/xdm, vil du skulle redigere filen .xsession i stedet for .xinitrc. Og hvis der ikke er en .xinitrc eller .xsession i din hjemmemappe, så lav blot en ny med blot én linje med indholdet starttde. Nogle systemer (specielt &RedHat; &Linux;) bruger .Xclients i stedet for. + +Dette skulle præsentere dig for en nyt og skinnende &kde;. Du kan nu begynde med at undersøge den vidunderlige &kde;-verden. Hvis du gerne vil læse noget dokumentation først, er der en højst anbefalelsesværdig Hurtigstart-guide. Derudover har ethvert program sin egen online hjælp via hjælpemenuen. -Bør jeg fjerne den gamle udgave af xyz før jeg installerer en ny? +Bør jeg fjerne den gamle udgave af xyz før jeg installerer en ny? -I princippet er dette ikke nødvendigt. RPM og Debian-pakker skulle klare afhængighederne. -Hvis du selv kompilerer kildekoden, skal du være mere omhyggelig. Instruktioner om at køre to forskellige udgaver af &kde; på det samme system findes på http://developer.kde.org/build/kde2-and-kde3.html. Bemærk imidlertid at kørsel af to forskellige udgaver af &kde; fra kilde kan føre til problemer hvis du ikke er omhyggelig. +I princippet er dette ikke nødvendigt. RPM og Debian-pakker skulle klare afhængighederne. +Hvis du selv kompilerer kildekoden, skal du være mere omhyggelig. Instruktioner om at køre to forskellige udgaver af &kde; på det samme system findes på http://developer.kde.org/build/kde2-and-kde3.html. Bemærk imidlertid at kørsel af to forskellige udgaver af &kde; fra kilde kan føre til problemer hvis du ikke er omhyggelig. -Hvordan starter jeg &kde;? +Hvordan starter jeg &kde;? -Den nemmeste måde at starte &kde; er at bruge starttde-scriptet. Put blot linjen starttde i slutningen af din .xsession-fil (eller din .xinitrc eller .Xclients-fil hvis du ikke bruger &tdm; eller xdm). Husk også at fjerne de linjer der startede din tidligere vindueshåndtering. Hvis der ikke er en .xsession, .xinitrc eller .Xclients i din hjemmemappe, så lav blot en ny, der kun indeholder en linje der siger: starttde. +Den nemmeste måde at starte &kde; er at bruge starttde-scriptet. Put blot linjen starttde i slutningen af din .xsession-fil (eller din .xinitrc eller .Xclients-fil hvis du ikke bruger &tdm; eller xdm). Husk også at fjerne de linjer der startede din tidligere vindueshåndtering. Hvis der ikke er en .xsession, .xinitrc eller .Xclients i din hjemmemappe, så lav blot en ny, der kun indeholder en linje der siger: starttde. -Er det muligt at installere &kde; i min hjemmemappe? +Er det muligt at installere &kde; i min hjemmemappe? -Ja, du kan installere &kde; i hvilkensomhelst mappe du ønsker. Hvad du skal gøre afhænger af hvilke slags pakker du ønsker at installere: -Kildepakker -'Configure' og installér pakken ved brug af configure ; make; make install for at installere i /home/mig. Erstat /home/me med din hjemmemappe, generelt defineret i $HOME -Tilføj følgende til dine init-filer. Husk at hvis det ikke er nødvendigt for dig at sætte LD_LIBRARY_PATH, er det bedre at udelade det. +Ja, du kan installere &kde; i hvilkensomhelst mappe du ønsker. Hvad du skal gøre afhænger af hvilke slags pakker du ønsker at installere: +Kildepakker +'Configure' og installér pakken ved brug af configure ; make; make install for at installere i /home/mig. Erstat /home/me med din hjemmemappe, generelt defineret i $HOME +Tilføj følgende til dine init-filer. Husk at hvis det ikke er nødvendigt for dig at sætte LD_LIBRARY_PATH, er det bedre at udelade det. -For csh eller tcsh: -setenv TDEDIR /home/mig +For csh eller tcsh: +setenv TDEDIR /home/mig if ( $?LD_LIBRARY_PATH ) then setenv LD_LIBRARY_PATH $TDEDIR/lib:$LD_LIBRARY_PATH @@ -701,116 +348,54 @@ if ( ! $?LIBRARY_PATH ) then setenv LIBRARY_PATH $LD_LIBRARY_PATH endif -For bash: -TDEDIR=/home/mig +For bash: +TDEDIR=/home/mig PATH=$TDEDIR/bin:$PATH LD_LIBRARY_PATH=$TDEDIR/lib:$LD_LIBRARY_PATH LIBRARY_PATH=$LD_LIBRARY_PATH export TDEDIR PATH LD_LIBRARY_PATH LIBRARY_PATH - + -<acronym ->RPM</acronym -> pakker -rpm tillader dig at bruge -tilvalget til at vælge den mappe du vil installere i. For eksempel vil udførslen af rpm installere pakken 'pakke' til /home/mig. +<acronym>RPM</acronym> pakker +rpm tillader dig at bruge -tilvalget til at vælge den mappe du vil installere i. For eksempel vil udførslen af rpm installere pakken 'pakke' til /home/mig. - -Selvom &kde; vil køre fra et brugerkatalog, vil der være nogle problemer med programmer der kræver 'suid root', ⪚ programmerne i tdeadmin-pakken. Men da de ikke er beregnede til at blive kørt af almindelige brugere alligevel, er det ikke noget at bekymre sig om. -På systemer der bruger skygge-kodeord, skal pauseskærmene være 'suid root' for at aktivere kodeordsadgang til aflåsning af skærmen, så dette tilvalg vil ikke virke. - + +Selvom &kde; vil køre fra et brugerkatalog, vil der være nogle problemer med programmer der kræver 'suid root', ⪚ programmerne i tdeadmin-pakken. Men da de ikke er beregnede til at blive kørt af almindelige brugere alligevel, er det ikke noget at bekymre sig om. +På systemer der bruger skygge-kodeord, skal pauseskærmene være 'suid root' for at aktivere kodeordsadgang til aflåsning af skærmen, så dette tilvalg vil ikke virke. + -starttde mislykkes med kan ikke forbinde til X-server. Hvad er der galt? +starttde mislykkes med kan ikke forbinde til X-server. Hvad er der galt? -Du prøvede formodentligt at starte X-serveren med starttde. X-serveren startes med startx. starttde er det script der skal køres fra din .xinitrc, .xsession, eller .Xclients for at aktivere vindueshåndteringen og de nødvendige server-dæmoner for &kde;. Se også . +Du prøvede formodentligt at starte X-serveren med starttde. X-serveren startes med startx. starttde er det script der skal køres fra din .xinitrc, .xsession, eller .Xclients for at aktivere vindueshåndteringen og de nødvendige server-dæmoner for &kde;. Se også . -&kde; på &AIX;? +&kde; på &AIX;? -IBM understøtter nu &kde; officielt på &AIX;. Du kan finde detaljer på http://www.ibm.com/servers/aix/products/aixos/linux/index.html. Der er også noget ældre information på http://space.twc.de/~stefan/kde/aix.html. +IBM understøtter nu &kde; officielt på &AIX;. Du kan finde detaljer på http://www.ibm.com/servers/aix/products/aixos/linux/index.html. Der er også noget ældre information på http://space.twc.de/~stefan/kde/aix.html. -&kde; på en bærbar? +&kde; på en bærbar? -Hvis du kan få &X-Window; til at køre på din bærbare, skulle du ikke få problemer med at få &kde; til at køre på den. Derudover vil du måske finde at følgende link er nyttige: +Hvis du kan få &X-Window; til at køre på din bærbare, skulle du ikke få problemer med at få &kde; til at køre på den. Derudover vil du måske finde at følgende link er nyttige: -http://www.linux-laptop.net/ +http://www.linux-laptop.net/ -http://www.sanpei.org/Laptop-X/note-list.html +http://www.sanpei.org/Laptop-X/note-list.html @@ -818,239 +403,92 @@ export TDEDIR PATH LD_LIBRARY_PATH LIBRARY_PATH -Jeg kan ikke lide standard-&kde;-mappen efter installationen. Hvordan flytter jeg den uden at bryde noget? +Jeg kan ikke lide standard-&kde;-mappen efter installationen. Hvordan flytter jeg den uden at bryde noget? -Under antagelse af at standarden er /opt/kde og du ønsker at flytte den til /usr/local/kde, så er følgende hvad du må gøre: +Under antagelse af at standarden er /opt/kde og du ønsker at flytte den til /usr/local/kde, så er følgende hvad du må gøre: -bliv superbruger hvis du ikke allerede er det -mv /opt/kde /usr/local/kde -ln -s /usr/local/kde /opt/kde +bliv superbruger hvis du ikke allerede er det +mv /opt/kde /usr/local/kde +ln -s /usr/local/kde /opt/kde -Dette vil putte alle dine &kde; filer i /usr/local/kde men det hele er stadig tilgængeligt fra /opt/kde. +Dette vil putte alle dine &kde; filer i /usr/local/kde men det hele er stadig tilgængeligt fra /opt/kde. -Hvilke filer kan jeg slette fra min &kde; installations-mappe? Kan alle *.h, *.c and *.o filerne fjernes uden problemer? +Hvilke filer kan jeg slette fra min &kde; installations-mappe? Kan alle *.h, *.c and *.o filerne fjernes uden problemer? -Der skulle ikke være behov for at beholde .c- og .o-filerne, men du vil måske beholde .h-filerne, da de bruges som inkluderingsfiler hvis du nogensinde vil kompilere dine egne &kde;-programmer. Men hvis du ønsker at tilføje patcher til kildeprogrammer ligesom de bliver tilgængelige (snarere end at hente det hele hjem igen), så skal de blive. +Der skulle ikke være behov for at beholde .c- og .o-filerne, men du vil måske beholde .h-filerne, da de bruges som inkluderingsfiler hvis du nogensinde vil kompilere dine egne &kde;-programmer. Men hvis du ønsker at tilføje patcher til kildeprogrammer ligesom de bliver tilgængelige (snarere end at hente det hele hjem igen), så skal de blive. -Vil jeg tabe min nuværende opsætning når jeg opgraderer &kde;? +Vil jeg tabe min nuværende opsætning når jeg opgraderer &kde;? -Nej. I de fleste tilfælde vil &kde; være i stand til at overføre dine indstillinger. Du vil måske skulle genindtaste dit kodeord i visse programmer (såsom &kmail; eller &knode;) men de fleste andre indstillinger er sikrede. +Nej. I de fleste tilfælde vil &kde; være i stand til at overføre dine indstillinger. Du vil måske skulle genindtaste dit kodeord i visse programmer (såsom &kmail; eller &knode;) men de fleste andre indstillinger er sikrede. -Der var blandede rapporter om resultaterne ved tidligere udgaver af &kde;. For at sikre dig bør du nok lave en sikkerhedskopi af hele din &kde;-indstilling. +Der var blandede rapporter om resultaterne ved tidligere udgaver af &kde;. For at sikre dig bør du nok lave en sikkerhedskopi af hele din &kde;-indstilling. -Opsætningen opbevares i $HOME/.trinity- eller $HOME/.kde2-undermappen i din hjemmemappe. Kopiér din gamle .kde/.kde2-mappe til et sikkert sted, installér &kde; 3.2, og kopiér så du de nødvendige e-mail og nyhedsgruppeopsætninger tilbage. Når det er sagt, så kan de fleste faktisk lave direkte opgraderinger uden at fjerne den gamle .kde-mappe uden problemer. -Du kan sætte brugen af $HOME/.trinity ud af kraft ved at sætte $TDEHOME-variablen. +Opsætningen opbevares i $HOME/.trinity- eller $HOME/.kde2-undermappen i din hjemmemappe. Kopiér din gamle .kde/.kde2-mappe til et sikkert sted, installér &kde; 3.2, og kopiér så du de nødvendige e-mail og nyhedsgruppeopsætninger tilbage. Når det er sagt, så kan de fleste faktisk lave direkte opgraderinger uden at fjerne den gamle .kde-mappe uden problemer. +Du kan sætte brugen af $HOME/.trinity ud af kraft ved at sætte $TDEHOME-variablen. -Jeg opgraderede &kde; og det syntes at gå fint, men når jeg starter den, får jeg en blank grå skærm, og der sker ikke noget. Der er fejl i console om DCOPserver. Hvad forgår der? +Jeg opgraderede &kde; og det syntes at gå fint, men når jeg starter den, får jeg en blank grå skærm, og der sker ikke noget. Der er fejl i console om DCOPserver. Hvad forgår der? -&kde; bruger adskillige midlertidige filer under sin operation. Disse findes sædvanligvis følgende steder: +&kde; bruger adskillige midlertidige filer under sin operation. Disse findes sædvanligvis følgende steder: -~/.DCOPserver-* (der er sædvanligvis to af disse; en er et symlink til den anden) -~/.trinity/socket-hostname -~/.trinity/tmp-hostname som normalt er et symlink til den næste fil: -/tmp/tmp-kde-USER -~/.trinity/socket-hostname som også normalt er et symlink til: -/tmp/tdesocket-USER +~/.DCOPserver-* (der er sædvanligvis to af disse; en er et symlink til den anden) +~/.trinity/socket-hostname +~/.trinity/tmp-hostname som normalt er et symlink til den næste fil: +/tmp/tmp-kde-USER +~/.trinity/socket-hostname som også normalt er et symlink til: +/tmp/tdesocket-USER -Hvis symlink går i stykker, sædvanligvis fordi et cron- eller nedlukningsscript tømmer /tmp-mappen, så kan der ske mærkelige ting. Disse filer, og symlink, vil alle blive lavet automatisk ved start af &kde; så det er sikkert at fjerne dem mens &kde; ikke kører. +Hvis symlink går i stykker, sædvanligvis fordi et cron- eller nedlukningsscript tømmer /tmp-mappen, så kan der ske mærkelige ting. Disse filer, og symlink, vil alle blive lavet automatisk ved start af &kde; så det er sikkert at fjerne dem mens &kde; ikke kører. -Hvis du kun får en grå skærm når du starter &kde;, eller hvis du får en fejlmeddelelse der fortæller dig at du skal Tjekke din installation, så luk X ned og slet alle filerne i listen ovenfor, og prøv så at genstarte X. +Hvis du kun får en grå skærm når du starter &kde;, eller hvis du får en fejlmeddelelse der fortæller dig at du skal Tjekke din installation, så luk X ned og slet alle filerne i listen ovenfor, og prøv så at genstarte X. -Normalt (&ie; når du ikke opgraderer mellem &kde; versioner) er det helt sikkert at efterlade disse filer intakte, og du kan barbere nogle få sekunder af din &kde; opstart-tid ved at gøre dette. +Normalt (&ie; når du ikke opgraderer mellem &kde; versioner) er det helt sikkert at efterlade disse filer intakte, og du kan barbere nogle få sekunder af din &kde; opstart-tid ved at gøre dette. -Kompilering af tdebase giver mig en bin/sh: msgfmt: command not found fejl! +Kompilering af tdebase giver mig en bin/sh: msgfmt: command not found fejl! -Du skal bruge &GNU; msgfmt som er en del af &GNU;-i18n-pakken gettext. Du skulle kunne downloade den fra et vilkårligt &GNU;-spejl. +Du skal bruge &GNU; msgfmt som er en del af &GNU;-i18n-pakken gettext. Du skulle kunne downloade den fra et vilkårligt &GNU;-spejl. -Hvordan afinstallerer jeg &kde;-programmer der er kompileret fra kilde? +Hvordan afinstallerer jeg &kde;-programmer der er kompileret fra kilde? -Du kan afinstallere dine programmer ved at skrive make uninstall i mappen hvor du brugte make install. Hvis du allerede har slettet denne mappe, så er der kun én metode og den er ikke god: gå til $TDEDIR/bin og giv dig til at slette filerne en af gangen. -Hvis du forventer at finde dig selv i denne situation, vil du måske ønske at overveje et program såsom &GNU; stow, der kan findes på http://www.gnu.org/software/stow/stow.html. +Du kan afinstallere dine programmer ved at skrive make uninstall i mappen hvor du brugte make install. Hvis du allerede har slettet denne mappe, så er der kun én metode og den er ikke god: gå til $TDEDIR/bin og giv dig til at slette filerne en af gangen. +Hvis du forventer at finde dig selv i denne situation, vil du måske ønske at overveje et program såsom &GNU; stow, der kan findes på http://www.gnu.org/software/stow/stow.html. -Hvordan står det til med &GIF;-understøttelse? +Hvordan står det til med &GIF;-understøttelse? -Dette har noget at gøre med problemer med Unisys' &LZW; patent. &GIF;-støtte er deaktiveret i &Qt; 1.44 og fremad som standard. Hvis du ønsker at bruge &GIF;'er og har den relevante licens, så rekompilér&Qt; med &GIF;-støtte. ./configure . +Dette har noget at gøre med problemer med Unisys' &LZW; patent. &GIF;-støtte er deaktiveret i &Qt; 1.44 og fremad som standard. Hvis du ønsker at bruge &GIF;'er og har den relevante licens, så rekompilér&Qt; med &GIF;-støtte. ./configure . diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/intro.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/intro.docbook index c4cdb43c8fe..736350403c0 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/intro.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/intro.docbook @@ -5,90 +5,56 @@ --> -Indledning +Indledning -Hvad er &kde;? +Hvad er &kde;? -&kde; er K-desktopmiljøet. Det er et projekt der blev startet af Matthias Ettrich i 1996. Formålet med &kde;-projektet er at forbinde kraften i &UNIX;-operativsystemerne med komforten i en moderne brugergrænseflade. -Kort sagt, &kde; vil bringe &UNIX; til desktoppen! -Hvis du vil have mere at vide om &kde;, så kig på Hvad er &kde;? +&kde; er K-desktopmiljøet. Det er et projekt der blev startet af Matthias Ettrich i 1996. Formålet med &kde;-projektet er at forbinde kraften i &UNIX;-operativsystemerne med komforten i en moderne brugergrænseflade. +Kort sagt, &kde; vil bringe &UNIX; til desktoppen! +Hvis du vil have mere at vide om &kde;, så kig på Hvad er &kde;? -På hvilke platforme kan jeg forvente at &kde; vil virke? +På hvilke platforme kan jeg forvente at &kde; vil virke? -&kde; er et desktopmiljø for alle slags &UNIX;. Mens det er sandt at de fleste &kde;-udviklere bruger &Linux;, så kører &kde; glat på mange forskellige systemer. Du skal imidlertid muligvis lave små ændringer i kildekoden for at få &kde; til at kompilere på de ikke så populære varianter af &UNIX;, eller hvis du ikke bruger &GNU;'s udviklingsværktøjer, specielt &gcc;-oversætteren. +&kde; er et desktopmiljø for alle slags &UNIX;. Mens det er sandt at de fleste &kde;-udviklere bruger &Linux;, så kører &kde; glat på mange forskellige systemer. Du skal imidlertid muligvis lave små ændringer i kildekoden for at få &kde; til at kompilere på de ikke så populære varianter af &UNIX;, eller hvis du ikke bruger &GNU;'s udviklingsværktøjer, specielt &gcc;-oversætteren. -Er &kde; en vindueshåndtering? +Er &kde; en vindueshåndtering? -Nej, &kde; er ikke en vindueshåndtering. Mens &kde; inkluderer en meget sofistikeret vindueshåndtering (&twin;), er &kde; meget mere end det. det er et fuldtudviklet integreret desktopmiljø. -&kde; giver et fuldstændigt desktopmiljø, inkluderene en browser, en filhåndtering, en vindueshåndtering, et hjælpesystem, et indstillingssystem, utallige værktøjer og redskaber, og et stadigt stigende antal programmer, inkluderende men ikke begrænset til e-mail og nyhedsklienter, tegneprogrammer, en &PostScript;- og en &DVI;-fremviser og så videre. +Nej, &kde; er ikke en vindueshåndtering. Mens &kde; inkluderer en meget sofistikeret vindueshåndtering (&twin;), er &kde; meget mere end det. det er et fuldtudviklet integreret desktopmiljø. +&kde; giver et fuldstændigt desktopmiljø, inkluderene en browser, en filhåndtering, en vindueshåndtering, et hjælpesystem, et indstillingssystem, utallige værktøjer og redskaber, og et stadigt stigende antal programmer, inkluderende men ikke begrænset til e-mail og nyhedsklienter, tegneprogrammer, en &PostScript;- og en &DVI;-fremviser og så videre. -Er &kde; en CDE-, &Windows;- eller &Mac;- OS-klon? +Er &kde; en CDE-, &Windows;- eller &Mac;- OS-klon? -Nej, &kde; er ikke en klon. Specielt er &kde; ikke en CDE- eller &Windows;-klon. Mens &kde;-udviklerne har, og vil fortsætte med, at snuppe de bedste egenskaber fra alle desktopmiljøer, er &kde; et virkeligt unikt miljø, der har gået, og vil fortsætte med at gå sine egne veje. +Nej, &kde; er ikke en klon. Specielt er &kde; ikke en CDE- eller &Windows;-klon. Mens &kde;-udviklerne har, og vil fortsætte med, at snuppe de bedste egenskaber fra alle desktopmiljøer, er &kde; et virkeligt unikt miljø, der har gået, og vil fortsætte med at gå sine egne veje. -Er &kde; fri software? +Er &kde; fri software? -Ja, &kde; er fri software ifølge &GNU; General Public License. Alle &kde; biblioteker er tilgængelige under LGPL hvilket gør kommerciel udvikling af software for &kde; muligt, men alle &kde;-programmer er under GPL-licensen. -&kde; bruger &Qt; C++ krydsplatform toolkit, som også er udgivet (siden version 2.2) under GPL. -Det er fuldstændigt legalt at gøre &kde; og &Qt; tilgængelig på &CD-ROM; uden nogen afgift. Der vil ikke blive opkrævet noget som helst. +Ja, &kde; er fri software ifølge &GNU; General Public License. Alle &kde; biblioteker er tilgængelige under LGPL hvilket gør kommerciel udvikling af software for &kde; muligt, men alle &kde;-programmer er under GPL-licensen. +&kde; bruger &Qt; C++ krydsplatform toolkit, som også er udgivet (siden version 2.2) under GPL. +Det er fuldstændigt legalt at gøre &kde; og &Qt; tilgængelig på &CD-ROM; uden nogen afgift. Der vil ikke blive opkrævet noget som helst. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/misc.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/misc.docbook index 29d8f6beb97..2a7a69b55fd 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/misc.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/misc.docbook @@ -5,224 +5,134 @@ --> -Diverse spørgsmål +Diverse spørgsmål -Understøtter &kde; gennemsigtighed og de andre visuelle effekter der kommer med den nye sammensætningudvidelse i X.org? +Understøtter &kde; gennemsigtighed og de andre visuelle effekter der kommer med den nye sammensætningudvidelse i X.org? -Ja! En spændende ny funktion i &kde; 3.4 er understøttelse af den nye sammensætningudvidelse i X. Den tillader effekter såsom gennemsigtighed og baggrundsskygger for alle vinduer, nemt indstillelige via &twin;s indstillingsdialog. Det kræver at du bruger X.org version 6.8.0 eller senere og har: +Ja! En spændende ny funktion i &kde; 3.4 er understøttelse af den nye sammensætningudvidelse i X. Den tillader effekter såsom gennemsigtighed og baggrundsskygger for alle vinduer, nemt indstillelige via &twin;s indstillingsdialog. Det kræver at du bruger X.org version 6.8.0 eller senere og har: Section "Extensions" Option "Composite" "Enable" EndSection - i xorg.conf. Hvis du har et nvidia grafikkort og bruger nvidia's driver kan du forbedre ydelsen af disse effekter ved også at tilføje RenderAccel-tilvalget til Enhedsafsnittet for dit grafikkort for dit grafikkort: + i xorg.conf. Hvis du har et nvidia grafikkort og bruger nvidia's driver kan du forbedre ydelsen af disse effekter ved også at tilføje RenderAccel-tilvalget til Enhedsafsnittet for dit grafikkort for dit grafikkort: Section "Device" Identifier "nvidia-fx5200" Driver "nvidia" Option "RenderAccel" "true" - Når du først har indstillet X.org rigtigt, kan gennemsigtighed og andre effekter aktiveres gennem &kcontrolcenter;-modulet DesktopVinduesopførsel, i fanebladet Gennemsigtighed. + Når du først har indstillet X.org rigtigt, kan gennemsigtighed og andre effekter aktiveres gennem &kcontrolcenter;-modulet DesktopVinduesopførsel, i fanebladet Gennemsigtighed. -Hvad med &kde;-programmer der ikke har ikoner? Hvordan får jeg dem ind i menuen? +Hvad med &kde;-programmer der ikke har ikoner? Hvordan får jeg dem ind i menuen? -Brug &kmenuedit;. For at få adgang til den brug &RMB; på K-knappen og vælg Menu-editor. +Brug &kmenuedit;. For at få adgang til den brug &RMB; på K-knappen og vælg Menu-editor. -Har &kde; en grafisk &FTP;-klient? +Har &kde; en grafisk &FTP;-klient? -Ja og det er ingen anden end din foretrukne filhåndtering, &konqueror;. Du kan trække og slippe eksterne filer ind i lokale mapper. +Ja og det er ingen anden end din foretrukne filhåndtering, &konqueror;. Du kan trække og slippe eksterne filer ind i lokale mapper. -Hvordan går jeg ud af &kde;? +Hvordan går jeg ud af &kde;? -Klik blot på K-knappen og vælg Log af. En anden måde er at højre-klikke på et tomt sted på desktoppen, hvilket vil give dig en menu med 'Log af' som et af valgene. Afhængig af din indstilling af &X-Window; vil &Ctrl;&Alt;&Backspace; måske også gøre tricket ved at dræbe X-serveren, men dens brug forhindrer sessionshåndtering og kan ikke anbefales. +Klik blot på K-knappen og vælg Log af. En anden måde er at højre-klikke på et tomt sted på desktoppen, hvilket vil give dig en menu med 'Log af' som et af valgene. Afhængig af din indstilling af &X-Window; vil &Ctrl;&Alt;&Backspace; måske også gøre tricket ved at dræbe X-serveren, men dens brug forhindrer sessionshåndtering og kan ikke anbefales. -Er der et program der tjekker for ny post ved min ISP hvis og kun hvis jeg er online? +Er der et program der tjekker for ny post ved min ISP hvis og kun hvis jeg er online? -&korn; vil udføre jobbet. Hvis du ikke er forbundet, vil de blot sidde der (i tomgang). +&korn; vil udføre jobbet. Hvis du ikke er forbundet, vil de blot sidde der (i tomgang). -Er det nødvendigt at opgradere til den nyeste udgave? +Er det nødvendigt at opgradere til den nyeste udgave? -Vi anbefaler at du altid bruger den nyeste stabile udgave. Hvis du ikke gør det, vil det formodentligt blive svært at få svar på dine spørgsmål. Hvis du har et problem med en gammel version, vil svaret formodentligt være Vær venlig at opgradér og prøv igen. Bemærk at nye versioner også sommetider ordner sikkerhedsproblemer. +Vi anbefaler at du altid bruger den nyeste stabile udgave. Hvis du ikke gør det, vil det formodentligt blive svært at få svar på dine spørgsmål. Hvis du har et problem med en gammel version, vil svaret formodentligt være Vær venlig at opgradér og prøv igen. Bemærk at nye versioner også sommetider ordner sikkerhedsproblemer. -Hvordan kopierer og indsætter jeg i &kde;? +Hvordan kopierer og indsætter jeg i &kde;? -Den simpleste metode er at bruge din mus: +Den simpleste metode er at bruge din mus: -Markér den tekst du ønsker at kopiere ved at holde på &LMB; og trække hen over teksten. Dette tilføjer den valgte tekst til klippebordet. -Gå til målområdet; afhængig af dine indstillinger vil du måske skulle klikke med &LMB; for at få fokus. -Klik med &MMB; for at indsætte. Hvis du har en mus med kun to knapper og emulerer en tre-knap-mus, så tryk med begge knapper samtidigt. +Markér den tekst du ønsker at kopiere ved at holde på &LMB; og trække hen over teksten. Dette tilføjer den valgte tekst til klippebordet. +Gå til målområdet; afhængig af dine indstillinger vil du måske skulle klikke med &LMB; for at få fokus. +Klik med &MMB; for at indsætte. Hvis du har en mus med kun to knapper og emulerer en tre-knap-mus, så tryk med begge knapper samtidigt. -For mere information om at bruge klippebordet &kde;, se håndbogen for &klipper;, som der er adgang til ved at skrive help:/klipper i &konqueror;s adresselinje. +For mere information om at bruge klippebordet &kde;, se håndbogen for &klipper;, som der er adgang til ved at skrive help:/klipper i &konqueror;s adresselinje. -Hvordan konverterer jeg standard-&RedHat;-menuer til en menu i K-menuen? +Hvordan konverterer jeg standard-&RedHat;-menuer til en menu i K-menuen? -Klik på K-knappen og vælg SystemAppfinder. +Klik på K-knappen og vælg SystemAppfinder. -Hvad er CVS? +Hvad er CVS? -Det står for Concurrent Versions System. Det er et versionskontrolsystem som er baseret RCS (Revision Control System), men tilbyder mere funktionalitet. Det bruges til at vedligeholde kildekode under udvikling. Det vil opbevare flere versioner af ting (smart hvis du fik noget til at bryde sammen og bliver nødt til at gå tilage til en ældre ren version), og det tillader folk at have fjernadgang over internettet for at hente den seneste kildekode og endog at sende nye filer ind hvis de har tilladelse til det. Det er også åben kilde (du kan betale for hjælp hvis du ønsker det), og da det er frit er det det foretrukne system for folk der skriver flere produkter, såsom &kde;. +Det står for Concurrent Versions System. Det er et versionskontrolsystem som er baseret RCS (Revision Control System), men tilbyder mere funktionalitet. Det bruges til at vedligeholde kildekode under udvikling. Det vil opbevare flere versioner af ting (smart hvis du fik noget til at bryde sammen og bliver nødt til at gå tilage til en ældre ren version), og det tillader folk at have fjernadgang over internettet for at hente den seneste kildekode og endog at sende nye filer ind hvis de har tilladelse til det. Det er også åben kilde (du kan betale for hjælp hvis du ønsker det), og da det er frit er det det foretrukne system for folk der skriver flere produkter, såsom &kde;. -Understøtter &kde; dobbeltskærm (Xinerama)? +Understøtter &kde; dobbeltskærm (Xinerama)? -Ja, du har brug for en multi-headed X-server (⪚ MetroX eller XFree86 4.0 og bedre) og en &kde; ->= 2.2.1 +Ja, du har brug for en multi-headed X-server (⪚ MetroX eller XFree86 4.0 og bedre) og en &kde; >= 2.2.1 -Hvorfor virker 'træk og slip' ikke med Xinerama? +Hvorfor virker 'træk og slip' ikke med Xinerama? -Du sal opgradere til XFree86 4.2.0 for at få dette til at virke rigtigt. +Du sal opgradere til XFree86 4.2.0 for at få dette til at virke rigtigt. -Hvordan tjekker jeg hvilken version af &kde; jeg bruger? +Hvordan tjekker jeg hvilken version af &kde; jeg bruger? -Start &kde;-kontrolcentret. Det kommer op med en info-skærm der inkluderer versionen af &kde; &kde;-versionen er også inkluderet i programmernes Om-dialog. +Start &kde;-kontrolcentret. Det kommer op med en info-skærm der inkluderer versionen af &kde; &kde;-versionen er også inkluderet i programmernes Om-dialog. @@ -230,32 +140,20 @@ Section "Device" -Hvordan laver jeg temaer og ikoner? +Hvordan laver jeg temaer og ikoner? -Kig på http://artist.kde.org. Der er også et mere uformelt fællesskab med &kde;-relaterede kunstnere og grafik på http://kde-look.org. +Kig på http://artist.kde.org. Der er også et mere uformelt fællesskab med &kde;-relaterede kunstnere og grafik på http://kde-look.org. -Hvordan kan jeg høre om udviklings-opdateringer? +Hvordan kan jeg høre om udviklings-opdateringer? -Du kunne abonnere på de forskellige &kde; e-mail-lister der er tilgængelige, især kde-cvs, der giver en liste over alt der går ind i &kde;'s CVS-lager. Tjek http://lists.kde.org hvis du ønsker at læse uden at være tilmeldt. +Du kunne abonnere på de forskellige &kde; e-mail-lister der er tilgængelige, især kde-cvs, der giver en liste over alt der går ind i &kde;'s CVS-lager. Tjek http://lists.kde.org hvis du ønsker at læse uden at være tilmeldt. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/moreinfo.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/moreinfo.docbook index 5813005a165..aa4b573c0e4 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/moreinfo.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/moreinfo.docbook @@ -5,230 +5,105 @@ --> -Få mere information +Få mere information -Hvor er &kde;'s hjemmeside? +Hvor er &kde;'s hjemmeside? -&kde;-hjemmesiden er på http://www.kde.org. Hvis du foretrækker et lokalt spejl er der adskillige at vælge imellem. Besøg http://www.kde.org/mirrors/web.php for at få den aktuelle liste af spejle. +&kde;-hjemmesiden er på http://www.kde.org. Hvis du foretrækker et lokalt spejl er der adskillige at vælge imellem. Besøg http://www.kde.org/mirrors/web.php for at få den aktuelle liste af spejle. -Er der en &kde; e-mailliste? +Er der en &kde; e-mailliste? -Der er adskillige e-mail-lister for &kde;. Hver af dem fokuserer på et aspekt af &kde;. Nogle er for udviklerne, så de diskuteres ikke i detalje. Nogle af de vigtigste som brugere kan være interesseret i er: +Der er adskillige e-mail-lister for &kde;. Hver af dem fokuserer på et aspekt af &kde;. Nogle er for udviklerne, så de diskuteres ikke i detalje. Nogle af de vigtigste som brugere kan være interesseret i er: -kde -Dette er hoved-postlisten for generelle diskussioner om &kde;. +kde +Dette er hoved-postlisten for generelle diskussioner om &kde;. -kde-announce -Denne liste bruges til at annoncere nye udgaver af &kde; så vel som nye værktøjer og programmer. +kde-announce +Denne liste bruges til at annoncere nye udgaver af &kde; så vel som nye værktøjer og programmer. -kde-look -Denne liste drejer sig om spørgsmål til udseendet, fornemmelsen og generelle brugergrænseflade-betragtninger. +kde-look +Denne liste drejer sig om spørgsmål til udseendet, fornemmelsen og generelle brugergrænseflade-betragtninger. -For en fuldstændig liste af de tilgængelige e-maillister kig på http://www.kde.org/maillinglists/. -Bemærk venligst at det ikke er en god idé at stille spørgsmål der allerede er besvarede i denne &FAQ;. +For en fuldstændig liste af de tilgængelige e-maillister kig på http://www.kde.org/maillinglists/. +Bemærk venligst at det ikke er en god idé at stille spørgsmål der allerede er besvarede i denne &FAQ;. -Hvordan tilmelder/afmelder jeg mig til disse lister? +Hvordan tilmelder/afmelder jeg mig til disse lister? -For at tilmelde sig sender du en e-mail til list-request, altså: +For at tilmelde sig sender du en e-mail til list-request, altså: -kde-request@kde.org -kde-announce-request@kde.org -kde-look-request@kde.org +kde-request@kde.org +kde-announce-request@kde.org +kde-look-request@kde.org -E-mailen skal indeholder subscribe din_e-mail_adresse i emnet. -For at afmelde sig sendes en e-mail til list-request, altså: +E-mailen skal indeholder subscribe din_e-mail_adresse i emnet. +For at afmelde sig sendes en e-mail til list-request, altså: -kde-request@kde.org -kde-announce-request@kde.org -kde-look-request@kde.org +kde-request@kde.org +kde-announce-request@kde.org +kde-look-request@kde.org -E-mailen skal indeholde unsubscribe din_e-mail_adresse i emnet. Send aldrig tilmeldinger/afmeldinger direkte til listerne! Brug list-request i stedet for. -Der er også en fuldstændig liste af alle &kde;-relaterede e-mail-lister, og en browser-grænseflade for tilmelding og afmelding på http://master.kde.org/mailman/listinfo. +E-mailen skal indeholde unsubscribe din_e-mail_adresse i emnet. Send aldrig tilmeldinger/afmeldinger direkte til listerne! Brug list-request i stedet for. +Der er også en fuldstændig liste af alle &kde;-relaterede e-mail-lister, og en browser-grænseflade for tilmelding og afmelding på http://master.kde.org/mailman/listinfo. -Er der et arkiv af e-mail-lister? +Er der et arkiv af e-mail-lister? -Ja, der er et søgbart e-mail-liste-arkiv med Progressive Computer Concepts som vært.&URL;'en er http://lists.kde.org. Der kan du finde en katalogoversigt over e-mail-listerne. Bemærk at du kun kan lave en emne/forfatter-søgning på dette niveau. Du vil formodentlig ikke finde at du ønsker at lave denne slags søgning. +Ja, der er et søgbart e-mail-liste-arkiv med Progressive Computer Concepts som vært.&URL;'en er http://lists.kde.org. Der kan du finde en katalogoversigt over e-mail-listerne. Bemærk at du kun kan lave en emne/forfatter-søgning på dette niveau. Du vil formodentlig ikke finde at du ønsker at lave denne slags søgning. -For at søge i brødteksten bliver du nødt til at gå ind i en af e-mail-listerne. Klik så blot på mappen du ønsker at søge i (⪚ kde eller kde-devel) så vil træk-ned-menuen ved søgefeltet som standard bruge Body-søgninger. Hvis du vil være meget omhyggelig skal du nok gennemsøge kde-, kde-linux- og kde-devel-mapperne. +For at søge i brødteksten bliver du nødt til at gå ind i en af e-mail-listerne. Klik så blot på mappen du ønsker at søge i (⪚ kde eller kde-devel) så vil træk-ned-menuen ved søgefeltet som standard bruge Body-søgninger. Hvis du vil være meget omhyggelig skal du nok gennemsøge kde-, kde-linux- og kde-devel-mapperne. -Er der en nyhedsgruppe om &kde;? +Er der en nyhedsgruppe om &kde;? -Ja der er! Det er comp.windows.x.kde. Derudover er der også en tysk nyhedsgruppe på de.alt.comp.kde. Husk venligst at det ikke er en god idé at stille spørgsmål der allerede er besvaret i denne &FAQ;. +Ja der er! Det er comp.windows.x.kde. Derudover er der også en tysk nyhedsgruppe på de.alt.comp.kde. Husk venligst at det ikke er en god idé at stille spørgsmål der allerede er besvaret i denne &FAQ;. -Er der andre &kde;-relaterede &FAQ;'er? +Er der andre &kde;-relaterede &FAQ;'er? -Ja, her er en liste af dem: +Ja, her er en liste af dem: -&kde; &FAQ; -&konqueror; &FAQ; -aRts lydserver-dokumentation +&kde; &FAQ; +&konqueror; &FAQ; +aRts lydserver-dokumentation diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/nontdeapps.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/nontdeapps.docbook index 1e9b3c74909..a08c95b1196 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/nontdeapps.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/nontdeapps.docbook @@ -5,8 +5,7 @@ --> -&kde; med ikke-&kde;-programmer +&kde; med ikke-&kde;-programmer @@ -15,95 +14,35 @@ -Mine ikke-&kde;-programmer såsom &Emacs; og kterm går amok med mærkelige farver! +Mine ikke-&kde;-programmer såsom &Emacs; og kterm går amok med mærkelige farver! -Start &kde;-kontrolcentret. I Udseende & Temaer Farver fjernes markeringen fra Anvend KDE indstillinger på ikke-KDE-programmer og tryk på Anvend. +Start &kde;-kontrolcentret. I Udseende & Temaer Farver fjernes markeringen fra Anvend KDE indstillinger på ikke-KDE-programmer og tryk på Anvend. -Hvordan kan jeg indstille min standard-browser til at være noget andet end &konqueror;? +Hvordan kan jeg indstille min standard-browser til at være noget andet end &konqueror;? -Hvis du bruger &kde; 3.3 eller senere, så åbn &kcontrolcenter; og gå til KDE-komponenterKomponentvælger-panelet. Vælg Browser fra listen til venstre, og vælg så Åbn http- og https- URL'er i følgende browser: og skriv navnet på browseren (⪚ mozilla, firefox, opera, &etc;) i tekstfeltet. +Hvis du bruger &kde; 3.3 eller senere, så åbn &kcontrolcenter; og gå til KDE-komponenterKomponentvælger-panelet. Vælg Browser fra listen til venstre, og vælg så Åbn http- og https- URL'er i følgende browser: og skriv navnet på browseren (⪚ mozilla, firefox, opera, &etc;) i tekstfeltet. -Hvordan kan jeg indstille stil og skrifttyper for GTK-programmer i &kde;? +Hvordan kan jeg indstille stil og skrifttyper for GTK-programmer i &kde;? -Den simpleste måde at opnå dette er at hente kompilere gtk-qt tema-motoren fra http://www.freedesktop.org/Software/gtk-qt. Denne tema-motor får dine GTK-programmer til at se ud ligesom &kde;'s kontrolstil ved at kalde funktioner fra &Qt; i stedet for selv at tegne stilen. Når først tema-motoren er blevet installeret, vil der være et i modul i &kcontrolcenter; under Udseende & TemaerGTK Stiler og Skrifttyper. +Den simpleste måde at opnå dette er at hente kompilere gtk-qt tema-motoren fra http://www.freedesktop.org/Software/gtk-qt. Denne tema-motor får dine GTK-programmer til at se ud ligesom &kde;'s kontrolstil ved at kalde funktioner fra &Qt; i stedet for selv at tegne stilen. Når først tema-motoren er blevet installeret, vil der være et i modul i &kcontrolcenter; under Udseende & TemaerGTK Stiler og Skrifttyper. -Jeg har hørt om en gecko-kpart eller &Qt;-Mozilla, hvordan får jeg fat i dem? +Jeg har hørt om en gecko-kpart eller &Qt;-Mozilla, hvordan får jeg fat i dem? -Held og lykke! Koden for &Qt;-Mozilla er i cvs, og ikke meget stabil endnu. For at kunne bruge den skal du hente Mozilla fra cvs og følge disse instruktioner: http://www.mozilla.org/cvs.html. Derefter skal du ./configure enten Mozilla-suiten eller browseren Firefox med flaget --enable-default-toolkit=qt udover andre flag du måtte ønske at aktivere. Flere instruktioner om at bygge Mozilla kan findes her. +Held og lykke! Koden for &Qt;-Mozilla er i cvs, og ikke meget stabil endnu. For at kunne bruge den skal du hente Mozilla fra cvs og følge disse instruktioner: http://www.mozilla.org/cvs.html. Derefter skal du ./configure enten Mozilla-suiten eller browseren Firefox med flaget --enable-default-toolkit=qt udover andre flag du måtte ønske at aktivere. Flere instruktioner om at bygge Mozilla kan findes her. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/notrelated.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/notrelated.docbook index 79798af252d..f25b408b9a7 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/notrelated.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/notrelated.docbook @@ -7,190 +7,84 @@ --> -Har ikke rigtig noget med &kde; at gøre, men bliver ofte spurgt om, ikke desto mindre. +Har ikke rigtig noget med &kde; at gøre, men bliver ofte spurgt om, ikke desto mindre. -Hvordan ændrer jeg skærmopløsningen? +Hvordan ændrer jeg skærmopløsningen? -Brug &Ctrl;&Alt;+ og &Ctrl;&Alt;- for at køre de resolutioner du har defineret i XF86Config (måske under /etc/X11; kig dig omkring først). Hvis du foretrækker at blive involveret kan du altid redigere filen direkte. Ved at placere din favoritopløsning i begyndelsen (eller ved at lade det være den eneste der er der), vil &X-Window; altid starte med denne resolution. Lav altid en sikkerhedskopi af din XF86Config-fil før du begynder på at redigere den. Fejl i denne fil kan gøre &X-Window; ubrugelig. -Disse instruktioner gælder kun hvis du kører version 3.3.x af XFree86-serveren. Hvis du kører XFree86 4.x, må du kigge på XFree86(TM): Hjemmeside. +Brug &Ctrl;&Alt;+ og &Ctrl;&Alt;- for at køre de resolutioner du har defineret i XF86Config (måske under /etc/X11; kig dig omkring først). Hvis du foretrækker at blive involveret kan du altid redigere filen direkte. Ved at placere din favoritopløsning i begyndelsen (eller ved at lade det være den eneste der er der), vil &X-Window; altid starte med denne resolution. Lav altid en sikkerhedskopi af din XF86Config-fil før du begynder på at redigere den. Fejl i denne fil kan gøre &X-Window; ubrugelig. +Disse instruktioner gælder kun hvis du kører version 3.3.x af XFree86-serveren. Hvis du kører XFree86 4.x, må du kigge på XFree86(TM): Hjemmeside. -Hvordan ændrer jeg farvedybden? +Hvordan ændrer jeg farvedybden? -Der er ikke nogen måde at gøre dette uden videre. Du kan enten starte &X-Window; ved brug af startx hvor tal kan være 8, 16, 24 eller 32 afhængig af den dybde du ønsker. Alternativt, hvis du bruger xdm/&tdm;, må du redigere /etc/X11/xdm/Xservers (kan variere) og indtaste :0 local /usr/X11R6/bin/X -bpp 16 for 16 bit farvedybden. -Du kan også redigere XF86Config-filen og tilføje en linje såsom DefaultColorDepth tal til afsnittet "Screen". Næste gang du starter X, vil den køre med den nydefinerede farvedybde. +Der er ikke nogen måde at gøre dette uden videre. Du kan enten starte &X-Window; ved brug af startx hvor tal kan være 8, 16, 24 eller 32 afhængig af den dybde du ønsker. Alternativt, hvis du bruger xdm/&tdm;, må du redigere /etc/X11/xdm/Xservers (kan variere) og indtaste :0 local /usr/X11R6/bin/X -bpp 16 for 16 bit farvedybden. +Du kan også redigere XF86Config-filen og tilføje en linje såsom DefaultColorDepth tal til afsnittet "Screen". Næste gang du starter X, vil den køre med den nydefinerede farvedybde. -Hvad kan jeg gøre hvis min mus kun har to knapper? +Hvad kan jeg gøre hvis min mus kun har to knapper? -Køb en mus med 3 knapper, eller brug emulering af tredje knap. Den tredje knap emuleres ved at trykke &LMB; og &RMB; samtidigt. Du vil skulle aktivere i din XF86Config-fil. +Køb en mus med 3 knapper, eller brug emulering af tredje knap. Den tredje knap emuleres ved at trykke &LMB; og &RMB; samtidigt. Du vil skulle aktivere i din XF86Config-fil. -Hvad er et "klæbrigt" vindue? +Hvad er et "klæbrigt" vindue? -I et virtuelt desktopmiljø med flere virtuelle desktoppe er et "klæbrigt" vindue et der forbliver på skærmen når du skifter mellem desktoppene, som om de klæber til glasset på skærmen. Xclock er en typisk kandidat for dette, da du så kun skal bruge en udgave af den, og den altid vil være ved dig. +I et virtuelt desktopmiljø med flere virtuelle desktoppe er et "klæbrigt" vindue et der forbliver på skærmen når du skifter mellem desktoppene, som om de klæber til glasset på skærmen. Xclock er en typisk kandidat for dette, da du så kun skal bruge en udgave af den, og den altid vil være ved dig. -Hvordan erstatter jeg "X"-musemarkøren med en pil? +Hvordan erstatter jeg "X"-musemarkøren med en pil? -De forskellige typer af markører der er tilgængelige i X er defineret i X11/cursorfont.h. Du kan ændre det ved brug af xsetroot -cursor_name navn_på_markør. For eksempel har jeg følgende i min .Xclients: -xsetroot -cursor_name left_ptr +De forskellige typer af markører der er tilgængelige i X er defineret i X11/cursorfont.h. Du kan ændre det ved brug af xsetroot -cursor_name navn_på_markør. For eksempel har jeg følgende i min .Xclients: +xsetroot -cursor_name left_ptr -Dette vil lave den almindelige pil der peger skråt til venstre. For at andre alternativer, skriv xfd -fn cursor. Og du skal naturligvis ikke glemme at man xsetroot er din ven. +Dette vil lave den almindelige pil der peger skråt til venstre. For at andre alternativer, skriv xfd -fn cursor. Og du skal naturligvis ikke glemme at man xsetroot er din ven. -Hvordan udpakker/installerer jeg diff-filer? +Hvordan udpakker/installerer jeg diff-filer? -For at generere en sammenhængs-diff der kan bruges til patchning, brug diff -u gammel-fil ny-fil > patchfile. For at anvende diff'en på en fil (altså "patche filen"), kør patch < patchfile. +For at generere en sammenhængs-diff der kan bruges til patchning, brug diff -u gammel-fil ny-fil > patchfile. For at anvende diff'en på en fil (altså "patche filen"), kør patch < patchfile. -Hvordan får jeg &Linux; til at montere diskettedrevet både til brug for dos- og ext2 formaterede disketter? +Hvordan får jeg &Linux; til at montere diskettedrevet både til brug for dos- og ext2 formaterede disketter? -Angiv blot filsystemtypen som auto i /etc/fstab. Autodetektion virker fint for DOS og ext2. +Angiv blot filsystemtypen som auto i /etc/fstab. Autodetektion virker fint for DOS og ext2. -Hvordan starter jeg &kde; med Num Lock slået til? +Hvordan starter jeg &kde; med Num Lock slået til? -Har du prøvet man setleds? Derudover vil du måske ønske at redigere din $HOME/.Xmodmap og putte følgende linjer ind: -! redefinerer det numeriske tastatur til at blive brugt uden NumLock +Har du prøvet man setleds? Derudover vil du måske ønske at redigere din $HOME/.Xmodmap og putte følgende linjer ind: +! redefinerer det numeriske tastatur til at blive brugt uden NumLock keycode 79 = 7 keycode 80 = 8 keycode 81 = 9 @@ -210,76 +104,39 @@ keycode 86 = plus ! deaktiverer NumLock-tasten keycode 77 = -Andre mulige alternativer: +Andre mulige alternativer: -xkeycaps: højre-klik skulle tillade redigeringer. Måske bliver du nødt til at gøre dette som root. -man XF86Config og kid under afsnittet om tastatur. -Installér NumLockX, som kan fås fra http://dforce.sh.cvut.cz/~seli/en/numlockx. +xkeycaps: højre-klik skulle tillade redigeringer. Måske bliver du nødt til at gøre dette som root. +man XF86Config og kid under afsnittet om tastatur. +Installér NumLockX, som kan fås fra http://dforce.sh.cvut.cz/~seli/en/numlockx. -Hvordan tager jeg vindues- eller desktop-skærmbilleder? +Hvordan tager jeg vindues- eller desktop-skærmbilleder? -Brug &ksnapshot;. +Brug &ksnapshot;. -Er der værktøj til at lave netsider? +Er der værktøj til at lave netsider? -Ja, og der er en masse af dem derude, inkluderende StarOffice, &Netscape; Composer, og XEmacs. Der er også mange &kde;-programmer. For at finde den mest aktuelle liste, skal du gå til kde-apps.org: The Latest in &kde; Applications og søge efter web development. Prøv så mange som muligt og vælg den der passer bedst til dine behov. +Ja, og der er en masse af dem derude, inkluderende StarOffice, &Netscape; Composer, og XEmacs. Der er også mange &kde;-programmer. For at finde den mest aktuelle liste, skal du gå til kde-apps.org: The Latest in &kde; Applications og søge efter web development. Prøv så mange som muligt og vælg den der passer bedst til dine behov. -Hvad betyder alle forkortelserne såsom AFAIK? +Hvad betyder alle forkortelserne såsom AFAIK? -AAMOF: as a matter of fact: rent faktisk +AAMOF: as a matter of fact: rent faktisk AFAIK: as far as I know: så vidt jeg ved AISE: as I see it: set fra min side BFN: bye for now: farvel for nu @@ -301,8 +158,7 @@ RTFM: read the fine manual: læs den "fine" manual SOP: standard operating procedure: standard handlingsprocedure TIA: thanks in advance: på forhånd tak YMMV: your mileage may vary: det kan variere for dig - + diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/panel.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/panel.docbook index 015b15b0b9f..60e977b167f 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/panel.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/panel.docbook @@ -6,29 +6,16 @@ -Panelet +Panelet -Hvordan tilføjer jeg programmer til &kde;-panelet (&kicker;)? +Hvordan tilføjer jeg programmer til &kde;-panelet (&kicker;)? -Der er adskillige måder at tilføje et program til panelet, hvoraf den nemmeste er at højreklikke på panelet, og fra den sammenhængsmenu der kommer frem vælges Panel-menuTilføj til panelProgram-knap og så det program for hvilket du ønsker at have en henvisning. For flere måder at tilføje knapper til panelet henvises til &kicker;-håndbogen. +Der er adskillige måder at tilføje et program til panelet, hvoraf den nemmeste er at højreklikke på panelet, og fra den sammenhængsmenu der kommer frem vælges Panel-menuTilføj til panelProgram-knap og så det program for hvilket du ønsker at have en henvisning. For flere måder at tilføje knapper til panelet henvises til &kicker;-håndbogen. @@ -36,223 +23,69 @@ -Er det muligt at ændre K-knappen i panelet til et andet billede? +Er det muligt at ændre K-knappen i panelet til et andet billede? -Den simpleste måde er at hente et nyt ikontema med en &kmenu;-ikon du kan lide fra http://www.kde-look.org og installere det ved brug af &kcontrolcenter;. -For kun at ændre &kmenu;-ikonen kan du overskrive kmenu.png-billedet for hver størrelse i ikontema-sæt. Så for &kde;'s standardikoner ville dette være $TDEDIR/share/icons/default.tde/størrelse/apps/kmenu.png, hvor størresle er en af de størrelse der er inkluderet i &kde;'s ikontema. +Den simpleste måde er at hente et nyt ikontema med en &kmenu;-ikon du kan lide fra http://www.kde-look.org og installere det ved brug af &kcontrolcenter;. +For kun at ændre &kmenu;-ikonen kan du overskrive kmenu.png-billedet for hver størrelse i ikontema-sæt. Så for &kde;'s standardikoner ville dette være $TDEDIR/share/icons/default.tde/størrelse/apps/kmenu.png, hvor størresle er en af de størrelse der er inkluderet i &kde;'s ikontema. -Efter en opgradering synes min K-menu at være tom. Hvordan kan jeg få min menu tilbage? +Efter en opgradering synes min K-menu at være tom. Hvordan kan jeg få min menu tilbage? -I &kde; 3.2 og senere opbevares lokale ændringer af K-menuen i $HOME/.config/menus/applications-tdemenuedit.menu. Forsøg at flytte denne fil væk og derefter udføre kommandoen tdebuildsycoca . Det skulle nulstille dig til standardsystemmenuer. +I &kde; 3.2 og senere opbevares lokale ændringer af K-menuen i $HOME/.config/menus/applications-tdemenuedit.menu. Forsøg at flytte denne fil væk og derefter udføre kommandoen tdebuildsycoca . Det skulle nulstille dig til standardsystemmenuer. -Mit desktop-panel er forsvundet. Hvordan kan jeg få det tilbage? +Mit desktop-panel er forsvundet. Hvordan kan jeg få det tilbage? -Panelet forsvinder sædvanligvis på grund af et sammenbrud. Dette er oftest på grund af at en applet indlæses der har en fatal fejl eller på grund af en dårlig installation af &kde; og/eller panelet. +Panelet forsvinder sædvanligvis på grund af et sammenbrud. Dette er oftest på grund af at en applet indlæses der har en fatal fejl eller på grund af en dårlig installation af &kde; og/eller panelet. -Den nemmeste måde at få panelet tilbage er at starte Kør kommando-vinduet ved at trykke på &Alt;F2 , skrive kicker og så trykke på O.k.-knappen. +Den nemmeste måde at få panelet tilbage er at starte Kør kommando-vinduet ved at trykke på &Alt;F2 , skrive kicker og så trykke på O.k.-knappen. -Hvis panelet bliver ved med at forsvinde, vil du måske fjerne eller manuelt redigere din $TDEHOME/share/config/kickerrc-fil, hvor $TDEHOME sædvanligvis er ~/.trinity. Hvis du vælger at redigere den i hånden, så start med at fjerne indgangsgrupperne for appletter. +Hvis panelet bliver ved med at forsvinde, vil du måske fjerne eller manuelt redigere din $TDEHOME/share/config/kickerrc-fil, hvor $TDEHOME sædvanligvis er ~/.trinity. Hvis du vælger at redigere den i hånden, så start med at fjerne indgangsgrupperne for appletter. - -Hvad blev tilvalget for ikonzoomning af, som tidligere fandtes i &kicker;? -Ikonzoomning vedligeholdes ikke aktivt og havde forårsaget flere alvorlige fejl og brugbarhedsproblemer. Det erstattes af nye museffekter i &kde; 3.4, som kombinerer æstetik med nyttig information. + +Hvad blev tilvalget for ikonzoomning af, som tidligere fandtes i &kicker;? +Ikonzoomning vedligeholdes ikke aktivt og havde forårsaget flere alvorlige fejl og brugbarhedsproblemer. Det erstattes af nye museffekter i &kde; 3.4, som kombinerer æstetik med nyttig information. -Hvordan kan jeg starte et program minimeret i statusfeltet? +Hvordan kan jeg starte et program minimeret i statusfeltet? -Brug ksystraycmd. For eksempel for at starte en terminal skjult i statusfeltet, køres ksystraycmd konsole. For mere information om ksystraycmd, se afsnittet Avanceret vinduehåndtering i &kde;'s brugerguide. +Brug ksystraycmd. For eksempel for at starte en terminal skjult i statusfeltet, køres ksystraycmd konsole. For mere information om ksystraycmd, se afsnittet Avanceret vinduehåndtering i &kde;'s brugerguide. -Hvordan bruger jeg &Windows;-tasten til at vise K-menuen? +Hvordan bruger jeg &Windows;-tasten til at vise K-menuen? -Tidligere versioner af &kde; sørgede for et trick der tillod dig at bruge &Windows;-tasten både som modifikatortast (så du kunne bruge genveje såsom Win R) og som en almindelig tast (så K-menuen kunne vises ved at blot at trykke på Win). Denne funktion blev fjernet af hensyn til brugbarhed og handikaptilgængelighed, samt for at holde koden ren. Med nuværende version af &kde; har du to muligheder: brug enten en anden genvejstast til at åbne K-menuen (standard er &Alt; F1), eller lav afbildning af Win om til en almindelig tast i stedet for en modifikatortast. +Tidligere versioner af &kde; sørgede for et trick der tillod dig at bruge &Windows;-tasten både som modifikatortast (så du kunne bruge genveje såsom Win R) og som en almindelig tast (så K-menuen kunne vises ved at blot at trykke på Win). Denne funktion blev fjernet af hensyn til brugbarhed og handikaptilgængelighed, samt for at holde koden ren. Med nuværende version af &kde; har du to muligheder: brug enten en anden genvejstast til at åbne K-menuen (standard er &Alt; F1), eller lav afbildning af Win om til en almindelig tast i stedet for en modifikatortast. -Hvis du vælger den anden mulighed, er dette en måde: -Find tastkoden for Win-tasten med xev: Kør kommandoen xev i en terminal, og tryk på tasten Win. Kig efter keycode n i udskriften fra xev, hvor n er tastekoden for Win-tasten. +Hvis du vælger den anden mulighed, er dette en måde: +Find tastkoden for Win-tasten med xev: Kør kommandoen xev i en terminal, og tryk på tasten Win. Kig efter keycode n i udskriften fra xev, hvor n er tastekoden for Win-tasten. -Brug xmodmap til at ændre afbildningen af tasten Win. En passende kommando er xmodmap 'keycode n=Menu'. +Brug xmodmap til at ændre afbildningen af tasten Win. En passende kommando er xmodmap 'keycode n=Menu'. -Gå til Region og tilgængelighed Genvejstaster i kontrolcentret og indstil genvejstasten for Vis startmenu til tasten Win. Nu skulle du kunne vise K-menuen ved at trykke på tasten Win. +Gå til Region og tilgængelighed Genvejstaster i kontrolcentret og indstil genvejstasten for Vis startmenu til tasten Win. Nu skulle du kunne vise K-menuen ved at trykke på tasten Win. -Yderligere et skridt kræves for at gemme ændringerne i indstillingerne: Opret filen ~/.trinity/env/win-key.sh (opret mappen hvis den ikke findes), og tilføj kommandoen xmodmap som du gjorde før. Ændringen skulle nu blive udført hver gang du starter &kde;. +Yderligere et skridt kræves for at gemme ændringerne i indstillingerne: Opret filen ~/.trinity/env/win-key.sh (opret mappen hvis den ikke findes), og tilføj kommandoen xmodmap som du gjorde før. Ændringen skulle nu blive udført hver gang du starter &kde;. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/qt.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/qt.docbook index 30fee4ed9d5..336cd2f3c7c 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/qt.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/qt.docbook @@ -1,77 +1,50 @@ -&Qt; og spørgsmål om licens +&Qt; og spørgsmål om licens -Hvad er &Qt;, forresten? +Hvad er &Qt;, forresten? -&Qt; er et C++-baserat klassebibliotek til at bygge brugergrænseflader. Det indeholder mange hjælpeklasser såsom strengklasser og klasser til at håndtere ind- og uddata. Det sørger for de fleste grafiske kontroller som du ser i et &kde;-program: menuer, knapper, etc. &Qt; er et flerplatformsbibliotek som gør at du kan skrive kode som kompilerer både på &UNIX;-system og &Windows;. Du kan finde ud af mere om &Qt; på http://www.trolltech.com. +&Qt; er et C++-baserat klassebibliotek til at bygge brugergrænseflader. Det indeholder mange hjælpeklasser såsom strengklasser og klasser til at håndtere ind- og uddata. Det sørger for de fleste grafiske kontroller som du ser i et &kde;-program: menuer, knapper, etc. &Qt; er et flerplatformsbibliotek som gør at du kan skrive kode som kompilerer både på &UNIX;-system og &Windows;. Du kan finde ud af mere om &Qt; på http://www.trolltech.com. -Hvorfor bruges &Qt; af &kde;? +Hvorfor bruges &Qt; af &kde;? -&Qt; er en meget avanceret værktøjskasse som sørger for alt som behøves for at bygge en moderne brugergrænseflade. &Qt; er skrevet i C++, og gør det derfor muligt at bruge objektorienteret udvikling som garanterer effektivitet og genbrug af kode i et projekt af &kde;'s størrelse og omfatning. Efter vor mening findes der ingen bedre værktøjskasse tilgængelig for &UNIX;-systemer og det ville have været en stor fejl at forsøge at bygge &kde; med noget andet end det bedste. +&Qt; er en meget avanceret værktøjskasse som sørger for alt som behøves for at bygge en moderne brugergrænseflade. &Qt; er skrevet i C++, og gør det derfor muligt at bruge objektorienteret udvikling som garanterer effektivitet og genbrug af kode i et projekt af &kde;'s størrelse og omfatning. Efter vor mening findes der ingen bedre værktøjskasse tilgængelig for &UNIX;-systemer og det ville have været en stor fejl at forsøge at bygge &kde; med noget andet end det bedste. -Hvorfor bruges ikke GTK, Xforms, Xlib eller noget andet af &kde;? +Hvorfor bruges ikke GTK, Xforms, Xlib eller noget andet af &kde;? -Der er et stort antal tilgængelige værktøjssamlinger. For at få en konsekvent brugergrænseflade og holde ressourceforbruget af f.eks. hukommelse på et minimum, kan &kde; kun bruge en af dem. &Qt; valgtes af de grunde der nævnes ovenfor. +Der er et stort antal tilgængelige værktøjssamlinger. For at få en konsekvent brugergrænseflade og holde ressourceforbruget af f.eks. hukommelse på et minimum, kan &kde; kun bruge en af dem. &Qt; valgtes af de grunde der nævnes ovenfor. -Men &Qt; er vel ikke frit, eller? +Men &Qt; er vel ikke frit, eller? -Det er frit! Fra 4. september, 2000, er licensen version 2.2 for &Qt;-bibliotekerne GPL, så på den måde opfyldes alle aspekter af frit programmel. +Det er frit! Fra 4. september, 2000, er licensen version 2.2 for &Qt;-bibliotekerne GPL, så på den måde opfyldes alle aspekter af frit programmel. -Kan jeg skrive kommercielle programmer for &kde;? +Kan jeg skrive kommercielle programmer for &kde;? -Du kan bruge &kde;'s biblioteker til at skrive programmer med kommerciel og lukket kildekode så vel som kommerciel og åben kildekode. Hvis du skriver åbne programmer kan du bruge &Qt;'s frie version. Men hvis du skriver programmer med begrænset kildekode må du ikke længere bruge &Qt;'s frie version, men skal købe &Qt;'s professionelle version fra Troll Tech. Hvis du vil have mere information, så kontakt Troll Tech direkte. +Du kan bruge &kde;'s biblioteker til at skrive programmer med kommerciel og lukket kildekode så vel som kommerciel og åben kildekode. Hvis du skriver åbne programmer kan du bruge &Qt;'s frie version. Men hvis du skriver programmer med begrænset kildekode må du ikke længere bruge &Qt;'s frie version, men skal købe &Qt;'s professionelle version fra Troll Tech. Hvis du vil have mere information, så kontakt Troll Tech direkte. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/questions.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/questions.docbook index b2cb3bd9cbe..fae96dee999 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/questions.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/questions.docbook @@ -1,126 +1,65 @@ -Stil spørgsmål +Stil spørgsmål -Du har formodentlig fulgt et link fra IRC eller en e-mail-liste til dette dokument. Du har stillet et spørgsmål, og nogen har fortalt dig at du skal spørge på en bedre måde. For at få et passende, klart svar skal du stille et passende, klart spørgsmål på en måde som giver andre en anledning til at tage sig tid til at hjælpe dig. Hvis du virker uforskammet, doven eller anvender dårligt eller uklart sprog kan det nemt ske at dit spørgsmål ignoreres. +Du har formodentlig fulgt et link fra IRC eller en e-mail-liste til dette dokument. Du har stillet et spørgsmål, og nogen har fortalt dig at du skal spørge på en bedre måde. For at få et passende, klart svar skal du stille et passende, klart spørgsmål på en måde som giver andre en anledning til at tage sig tid til at hjælpe dig. Hvis du virker uforskammet, doven eller anvender dårligt eller uklart sprog kan det nemt ske at dit spørgsmål ignoreres. -Hvad gør jeg inden jeg stiller et spørgsmål? +Hvad gør jeg inden jeg stiller et spørgsmål? -Læs programmets dokumentation og &FAQ;. Der er en rig &kde;-dokumentation tilgængelig både i hjælpecentret og på internettet. Meget tid og anstrengelse er brugt for at lave denne dokumentation, og ofte findes svaret på dit spørgsmål i den. &kde;'s generelle brugerhåndbog finder du ved at skrive help:/userguide i &konqueror;s adresselinje. +Læs programmets dokumentation og &FAQ;. Der er en rig &kde;-dokumentation tilgængelig både i hjælpecentret og på internettet. Meget tid og anstrengelse er brugt for at lave denne dokumentation, og ofte findes svaret på dit spørgsmål i den. &kde;'s generelle brugerhåndbog finder du ved at skrive help:/userguide i &konqueror;s adresselinje. -Søg på internettet. Ofte kan en søgning på Google efter en særlig fejlmeddelelse, eller en søgning i e-mail-listornes arkiv, føre til en løsning på dit problem. +Søg på internettet. Ofte kan en søgning på Google efter en særlig fejlmeddelelse, eller en søgning i e-mail-listornes arkiv, føre til en løsning på dit problem. -Forsøg og se hvad der sker. Kig igennem alle programmets tilvalg, læs Hvad er dette? og værktøjsvink for dem du ikke er sikker på. Hvis du virkelig er usikker på et tilvalg, så gem først data og forsøg derefter med det. Under forudsætning af at du bruger lidt sund fornuft, er der meget lille risiko for at du ødelægger noget ved at klikke på knapper. +Forsøg og se hvad der sker. Kig igennem alle programmets tilvalg, læs Hvad er dette? og værktøjsvink for dem du ikke er sikker på. Hvis du virkelig er usikker på et tilvalg, så gem først data og forsøg derefter med det. Under forudsætning af at du bruger lidt sund fornuft, er der meget lille risiko for at du ødelægger noget ved at klikke på knapper. -Frem for alt, vær ikke doven. Hvis du viser andre som du spørger at du klarer af at fejlsøge og forske på en logisk måde, viser du dem at du er en rimelig person som deres tid værd at hjælpe. Det er dit problem og ikke deres, så du skal gøre grundjobbet. Spar så meget tid som muligt for dem som hjælper dig, de er travle personer. +Frem for alt, vær ikke doven. Hvis du viser andre som du spørger at du klarer af at fejlsøge og forske på en logisk måde, viser du dem at du er en rimelig person som deres tid værd at hjælpe. Det er dit problem og ikke deres, så du skal gøre grundjobbet. Spar så meget tid som muligt for dem som hjælper dig, de er travle personer. -Hvor skal jeg spørge? - -Sædvanligvis er det bedste sted at stille et spørgsmål på IRC-kanalerne og e-mail-listerne som er beregnede til brugerspørgsmål. Send ikke simple spørgsmål om hvordan &kde; bruges til kanalerne og e-mail-listerne for udvikling, de er til for tekniske diskussioner. Nogle gode steder er #kde på irc.freenode.net, og e-mail-listen &kde;. +Hvor skal jeg spørge? + +Sædvanligvis er det bedste sted at stille et spørgsmål på IRC-kanalerne og e-mail-listerne som er beregnede til brugerspørgsmål. Send ikke simple spørgsmål om hvordan &kde; bruges til kanalerne og e-mail-listerne for udvikling, de er til for tekniske diskussioner. Nogle gode steder er #kde på irc.freenode.net, og e-mail-listen &kde;. -Hvordan spørger jeg? +Hvordan spørger jeg? -Forsøg at formulere dine spørgsmål på en måde som giver mest mulig information, og er høflig og beleven. Spørg ikke om du må spørge, men spørg direkte. +Forsøg at formulere dine spørgsmål på en måde som giver mest mulig information, og er høflig og beleven. Spørg ikke om du må spørge, men spørg direkte. -S: &kde; er dårlig, det er langsomt +S: &kde; er dårlig, det er langsomt -er ikke et spørgsmål som formodentlig giver dig et nyttigt svar. Den giver ingen brugbar information om hvordan problemet kan fejlsøges, og begynder med at angribe programmellet på en måde som ikke er produktiv. +er ikke et spørgsmål som formodentlig giver dig et nyttigt svar. Den giver ingen brugbar information om hvordan problemet kan fejlsøges, og begynder med at angribe programmellet på en måde som ikke er produktiv. -S: Efter at have opgraderet &kde; på Slackware &Linux; fra version 3.2.3 til 3.3.2 med kildekode, har jeg mærket at det er rigtigt langsomt. Somme tider tager programmer op til 20 sekunder om at starte. Jeg bruger de samme gamle brugerindstillinger som med den tidligere version, og jeg har forsøgt som en ny brugere. Jeg kan ikke finde noget om dette på e-mail-listerne eller med en søgning på Google. Kan nogen pege på information som kan være til hjælp? +S: Efter at have opgraderet &kde; på Slackware &Linux; fra version 3.2.3 til 3.3.2 med kildekode, har jeg mærket at det er rigtigt langsomt. Somme tider tager programmer op til 20 sekunder om at starte. Jeg bruger de samme gamle brugerindstillinger som med den tidligere version, og jeg har forsøgt som en ny brugere. Jeg kan ikke finde noget om dette på e-mail-listerne eller med en søgning på Google. Kan nogen pege på information som kan være til hjælp? -Dette spørgsmål er høfligt, indeholder information som hjælper andre med at fejlsøge problemet og viser dem som hjælper dig hvilke udveje du allerede har forsøgt med. +Dette spørgsmål er høfligt, indeholder information som hjælper andre med at fejlsøge problemet og viser dem som hjælper dig hvilke udveje du allerede har forsøgt med. -Antag ikke automatisk at fejlen skyldes på &kde;. Betragt det som din fejl, ellers irriterer du hurtigt andre, hvis det virkelig viser sig være dit problem og ikke skyldes på &kde;. +Antag ikke automatisk at fejlen skyldes på &kde;. Betragt det som din fejl, ellers irriterer du hurtigt andre, hvis det virkelig viser sig være dit problem og ikke skyldes på &kde;. -Brug et klart sprog med rigtig stavning. Pas på med tvetydigheder og sørg for at tænke på hvad du vil sige inden du skriver det. Hvis du bliver spurgt om en tydeliggørelse, så gør det så godt du kan. &kde; er et projekt hvor mange af brugerne og udviklerne ikke har engelsk som modersmål, og hvis du ikke bruger rigtigt engelsk, kan misforståelser opstå. Brug sprog passende for kanalen eller e-mail-listen du deltager i. Hvis du ikke gør det, ignoreres din meddelelse måske af dem som ville have kunnet hjælpe dig eftersom det ikke bruger et sprog som de forstår. +Brug et klart sprog med rigtig stavning. Pas på med tvetydigheder og sørg for at tænke på hvad du vil sige inden du skriver det. Hvis du bliver spurgt om en tydeliggørelse, så gør det så godt du kan. &kde; er et projekt hvor mange af brugerne og udviklerne ikke har engelsk som modersmål, og hvis du ikke bruger rigtigt engelsk, kan misforståelser opstå. Brug sprog passende for kanalen eller e-mail-listen du deltager i. Hvis du ikke gør det, ignoreres din meddelelse måske af dem som ville have kunnet hjælpe dig eftersom det ikke bruger et sprog som de forstår. -Inkludér al information som kan være relevant, også selvom du ikke er sikker. Har du opgraderet andet programmel eller hardware på maskinen, i særdeleshed nye systembiblioteker eller en ny kerne? Det er ting som kan påvirke hvordan &kde; virker. Selv om du ikke kan se en sammenhæng, er der måske en anden der kan det. +Inkludér al information som kan være relevant, også selvom du ikke er sikker. Har du opgraderet andet programmel eller hardware på maskinen, i særdeleshed nye systembiblioteker eller en ny kerne? Det er ting som kan påvirke hvordan &kde; virker. Selv om du ikke kan se en sammenhæng, er der måske en anden der kan det. -Lav ingen omskrivninger af fejlmeddelelser. Indsæt den nøjagtige fejl, men hvis det er mere end en linje eller to så indsæt dem ikke direkte på en IRC-kanal. Brug en indsætningstjeneste såsom http://www.rafb.net/paste. Hvis du skal indtaste dem i hånden, så sørg for at du gør det 100 % rigtigt. Hvis du giver forkert information, kan andre ikke hjælpe dig så nemt. +Lav ingen omskrivninger af fejlmeddelelser. Indsæt den nøjagtige fejl, men hvis det er mere end en linje eller to så indsæt dem ikke direkte på en IRC-kanal. Brug en indsætningstjeneste såsom http://www.rafb.net/paste. Hvis du skal indtaste dem i hånden, så sørg for at du gør det 100 % rigtigt. Hvis du giver forkert information, kan andre ikke hjælpe dig så nemt. -Følg op med din løsning. Fortæl os om den virkede, eller om du har løst problemet selv i mellemtiden. Det hjælper os at vide med sikkerhed om vor løsning fungerede, og hjælper andre brugere som måske selv søger i e-mail-listernes arkiver efter en løsning på problemet. +Følg op med din løsning. Fortæl os om den virkede, eller om du har løst problemet selv i mellemtiden. Det hjælper os at vide med sikkerhed om vor løsning fungerede, og hjælper andre brugere som måske selv søger i e-mail-listernes arkiver efter en løsning på problemet. -Hvad gør jeg når jeg bliver bedt om at kigge et andet sted? - -Hvis du bliver fortalt at Google ved eller Google er din væn er det sandsynligt at du ikke har fulgt rådene ovenfor. Du har ikke lavet nogen efterforskninger, og løsningen er formodentlig noget som de som hjælper dig meget vel ved er let at finde. Når du får et link til ofte stillede spørgsmål eller en brugerhåndbog, så svar aldrig Nej, jeg har ikke lyst til at læse det hvorfor fortaller du mig det ikke. Dette er meget dårlige manerer. Hvis du ikke kan anstrenge dig nok til at læse et dokument, hvad er der så af grund for den som hjælper dig til at bruge sin tid og anstrenge sig for at hjælpe dig? Hvis du bliver bedt om at bruge Google, så acceptér det uden klage og gør det. - - -Fremfor alt, brug almindelig høflighed. &kde;-brugere og udviklere tilbyder oftest frivilligt deres tid fra et allerede meget travlt skema, og vil vide at du værdsætter at få deres hjælp uden omkostning. Vær høflig, sig tak og forsøg at være sympatisk og venlig. - -Synes dette at være en masse besvær for at stille et spørgsmål? Hvis du vil føle at andre er skyldige at give dig et svar eller støtte, må du gerne betale for kommerciel understøttelse fra firmaer som understøtter &kde; på &UNIX;-platforme. Hvis du ikke vil betale penge, så betal dem som gør det gratis med høflighed og værdsættelse! - - -Hvis du synes at svaret på dit spørgsmål skal indgå blandt &kde;'s ofte stillede spørgsmål, så send gerne in rettelser eller forslag til redaktøren for &kde;'s ofte stillede spørgsmål, på faq@kde.org. +Hvad gør jeg når jeg bliver bedt om at kigge et andet sted? + +Hvis du bliver fortalt at Google ved eller Google er din væn er det sandsynligt at du ikke har fulgt rådene ovenfor. Du har ikke lavet nogen efterforskninger, og løsningen er formodentlig noget som de som hjælper dig meget vel ved er let at finde. Når du får et link til ofte stillede spørgsmål eller en brugerhåndbog, så svar aldrig Nej, jeg har ikke lyst til at læse det hvorfor fortaller du mig det ikke. Dette er meget dårlige manerer. Hvis du ikke kan anstrenge dig nok til at læse et dokument, hvad er der så af grund for den som hjælper dig til at bruge sin tid og anstrenge sig for at hjælpe dig? Hvis du bliver bedt om at bruge Google, så acceptér det uden klage og gør det. + + +Fremfor alt, brug almindelig høflighed. &kde;-brugere og udviklere tilbyder oftest frivilligt deres tid fra et allerede meget travlt skema, og vil vide at du værdsætter at få deres hjælp uden omkostning. Vær høflig, sig tak og forsøg at være sympatisk og venlig. + +Synes dette at være en masse besvær for at stille et spørgsmål? Hvis du vil føle at andre er skyldige at give dig et svar eller støtte, må du gerne betale for kommerciel understøttelse fra firmaer som understøtter &kde; på &UNIX;-platforme. Hvis du ikke vil betale penge, så betal dem som gør det gratis med høflighed og værdsættelse! + + +Hvis du synes at svaret på dit spørgsmål skal indgå blandt &kde;'s ofte stillede spørgsmål, så send gerne in rettelser eller forslag til redaktøren for &kde;'s ofte stillede spørgsmål, på faq@kde.org. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/sound.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/sound.docbook index 2fe535dd754..af84a5abd63 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/sound.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/sound.docbook @@ -1,92 +1,26 @@ -Fejretning af lydproblemer +Fejretning af lydproblemer -&kde; bruger lydsystemet &arts; som er komplekst og kraftfuldt, hvilket gør det svært for visse brugere at fejlsøge når noget går galt. Her er nogle tips for at hjælpe dig med at diagnosticere hvad det gør når lyden opfører sig forkert : +&kde; bruger lydsystemet &arts; som er komplekst og kraftfuldt, hvilket gør det svært for visse brugere at fejlsøge når noget går galt. Her er nogle tips for at hjælpe dig med at diagnosticere hvad det gør når lyden opfører sig forkert : -Hvordan kan jeg fejlsøge lydrelaterede problemer i &kde;? +Hvordan kan jeg fejlsøge lydrelaterede problemer i &kde;? -For at kontrollere at lyd virker uafhængig af &arts;, så sørg for at artsd ikke kører, og afspil derefter lyd via XMMS eller et andet multimediaprogram som ikke indgår i &kde;. Hvis dette program ikke afspiller lyd, er din generelle lydindstilling formodentlig i stykker og det er ikke et problem i &kde;. +For at kontrollere at lyd virker uafhængig af &arts;, så sørg for at artsd ikke kører, og afspil derefter lyd via XMMS eller et andet multimediaprogram som ikke indgår i &kde;. Hvis dette program ikke afspiller lyd, er din generelle lydindstilling formodentlig i stykker og det er ikke et problem i &kde;. -Forsøg at afspille lyd med artsplay . Forsøg forskellige formater: ogg, mp3 og wav. Eventuelle fejlmeddelelser kan være nyttige for at pege i den rigtige retning. +Forsøg at afspille lyd med artsplay . Forsøg forskellige formater: ogg, mp3 og wav. Eventuelle fejlmeddelelser kan være nyttige for at pege i den rigtige retning. -Forsøg at indstille &arts; udskriftsmetode til OSS. Gå til Lyd og multimedia Lydsystem i kontrolcentret. Vælg Open Sound System for Vælg lydenhed i fanebladet Hardwarw. Hvis du kører Alsa bruges emulering af OSS, hvilket kan give bedre eller dårligere resultat. +Forsøg at indstille &arts; udskriftsmetode til OSS. Gå til Lyd og multimedia Lydsystem i kontrolcentret. Vælg Open Sound System for Vælg lydenhed i fanebladet Hardwarw. Hvis du kører Alsa bruges emulering af OSS, hvilket kan give bedre eller dårligere resultat. -At køre artsd i en terminal giver dig en stor mængde fejlsøgningsudskrift, hvor en del kan hjælpe dig med at diagnosticere problemet. At forsøg dette i sammenhæng med brug af artsplay i en anden terminal kan give rigeligt med information. Hvis en udgave af artsd allerede kører, så afslut den med artsshell terminate +At køre artsd i en terminal giver dig en stor mængde fejlsøgningsudskrift, hvor en del kan hjælpe dig med at diagnosticere problemet. At forsøg dette i sammenhæng med brug af artsplay i en anden terminal kan give rigeligt med information. Hvis en udgave af artsd allerede kører, så afslut den med artsshell terminate -Jeg har opgraderet til den seneste version af &kde; og beholdt mine gamle indstillinger, men mine systemlyde virker ikke længere. -Under antagelse af at du har installeret &arts; rigtigt og stadigvæk har de afkodere installerede som foregående &kde;-installation behøvede, er der stor mulighed for at dette er et lille problem med din knotifyrc. For at bekræfte dette, forsøg at oprette en helt ny bruger, og se om systemunderretninger virker med den nye konto. Hvis de gør det, så forsøg at flytte din $TDEHOME/share/config/knotifyrc væk for den oprindelige bruger, og se om det løser problemet. +Jeg har opgraderet til den seneste version af &kde; og beholdt mine gamle indstillinger, men mine systemlyde virker ikke længere. +Under antagelse af at du har installeret &arts; rigtigt og stadigvæk har de afkodere installerede som foregående &kde;-installation behøvede, er der stor mulighed for at dette er et lille problem med din knotifyrc. For at bekræfte dette, forsøg at oprette en helt ny bruger, og se om systemunderretninger virker med den nye konto. Hvis de gør det, så forsøg at flytte din $TDEHOME/share/config/knotifyrc væk for den oprindelige bruger, og se om det løser problemet. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/tdeapps.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/tdeapps.docbook index 8177e05134f..9ee136e2946 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/tdeapps.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/tdeapps.docbook @@ -5,128 +5,43 @@ --> -&kde;-programmer +&kde;-programmer -&kppp; +&kppp; -Mange &kde;-brugere rapportere problemer ved brugen af &kppp;. Men før du beklager dig over &kppp;, så sørg for at du allerede har tjekket følgende: +Mange &kde;-brugere rapportere problemer ved brugen af &kppp;. Men før du beklager dig over &kppp;, så sørg for at du allerede har tjekket følgende: -Kan du ringe til din ISP uden at bruge &kppp;? Hvis du ikke kan, så er det måske alligevel ikke &kppp; der er forbryderen trods alt. -Har du været igennem &kppp;-dokumentationen mindst tre gange og fulgt dens instruktioner og problemløsningsforslag? +Kan du ringe til din ISP uden at bruge &kppp;? Hvis du ikke kan, så er det måske alligevel ikke &kppp; der er forbryderen trods alt. +Har du været igennem &kppp;-dokumentationen mindst tre gange og fulgt dens instruktioner og problemløsningsforslag? -&kppp;-dokumentationen er tilgængelig gennem &kde;-hjælpecentret. Sidst, men ikke mindst, er der &kppp;-hjemmesiden på http://devel-home.kde.org/~kppp/. -Nu, hvis du stadigvæk har problemer, så er her nogle forslag til at hjælpe med at løse dem: +&kppp;-dokumentationen er tilgængelig gennem &kde;-hjælpecentret. Sidst, men ikke mindst, er der &kppp;-hjemmesiden på http://devel-home.kde.org/~kppp/. +Nu, hvis du stadigvæk har problemer, så er her nogle forslag til at hjælpe med at løse dem: -Hvordan ændrer jeg &MTU;-indstillingen i &kppp;? -Åbn &kppp;-dialogen og vælg Opsætning. Vælg en eksisterende konto og klik på Redigér, eller Ny for at lave en ny opkaldskonto. Vælg Ring op-fanebladet og klik på Argumenter. Skriv det du ønsker at ændre i argument-tekstfeltet (⪚ mtu 296) og klik på Tilføj. Når du er tilfreds, så klik på Luk. -Fro at tjekke om indstillingerne virkede, gør et af følgende: +Hvordan ændrer jeg &MTU;-indstillingen i &kppp;? +Åbn &kppp;-dialogen og vælg Opsætning. Vælg en eksisterende konto og klik på Redigér, eller Ny for at lave en ny opkaldskonto. Vælg Ring op-fanebladet og klik på Argumenter. Skriv det du ønsker at ændre i argument-tekstfeltet (⪚ mtu 296) og klik på Tilføj. Når du er tilfreds, så klik på Luk. +Fro at tjekke om indstillingerne virkede, gør et af følgende: -Kør /sbin/ifconfigppp0 i et terminalvindue og kig på den rapporterede &MTU; i uddata. Det skulle passe med det du bad om. +Kør /sbin/ifconfigppp0 i et terminalvindue og kig på den rapporterede &MTU; i uddata. Det skulle passe med det du bad om. -Tilføj og (hver på sin egen linje) til din /etc/ppp/options-fil og genstart din &PPP;-session. Du vil så kunne finde fejlbeskeder i /var/log/messages, inkluderende &MRU; og &MTU; indstillinger. +Tilføj og (hver på sin egen linje) til din /etc/ppp/options-fil og genstart din &PPP;-session. Du vil så kunne finde fejlbeskeder i /var/log/messages, inkluderende &MRU; og &MTU; indstillinger. -Hvis du ønsker det kan &MRU;- og &MTU;-indstillinger tilføjes til options-filen, en fuldstændig indstilling pr linje, ingen citationstegn eller bindestreger. +Hvis du ønsker det kan &MRU;- og &MTU;-indstillinger tilføjes til options-filen, en fuldstændig indstilling pr linje, ingen citationstegn eller bindestreger. -&kppp; forbinder ved en lavere hastighed end normalt. -Følgende vil måske løse problemet: +&kppp; forbinder ved en lavere hastighed end normalt. +Følgende vil måske løse problemet: -Prøv at køre setserial spd_hi. -Standard-&MTU;-værdien er 1500, som måske er for stort for en opkaldsforbindelse. Prøv at ændre den til en mindre værdi som 296 eller 576. -Tjek i din $HOME/.trinity/share/config for kppprc. Sørg for at den rigtige modemhastighed rent faktisk er defineret der. - +Prøv at køre setserial spd_hi. +Standard-&MTU;-værdien er 1500, som måske er for stort for en opkaldsforbindelse. Prøv at ændre den til en mindre værdi som 296 eller 576. +Tjek i din $HOME/.trinity/share/config for kppprc. Sørg for at den rigtige modemhastighed rent faktisk er defineret der. + @@ -134,86 +49,30 @@ -&konsole; +&konsole; -Hvordan går jeg en side op eller en side ned? -Brug Shift Page Up og ShiftPg Dn. +Hvordan går jeg en side op eller en side ned? +Brug Shift Page Up og ShiftPg Dn. -Hvordan udfører jeg en simpel kopiér fra &konsole; til et andet sted? -Når jeg bruger en ls, vælger jeg først den ønskede tekst med musen trykker så på &Ctrl;C. Derefter gør jeg målprogrammet aktivt, peger medmusen på det relevante sted og trykker på &Ctrl;V. Alternativt, fremhæv teksten ved at trække med &LMB; og indsæt ved at klikke med &MMB; (eller begge knapper hvis du bruger en 2-knap mus med 3-knap-emulering). +Hvordan udfører jeg en simpel kopiér fra &konsole; til et andet sted? +Når jeg bruger en ls, vælger jeg først den ønskede tekst med musen trykker så på &Ctrl;C. Derefter gør jeg målprogrammet aktivt, peger medmusen på det relevante sted og trykker på &Ctrl;V. Alternativt, fremhæv teksten ved at trække med &LMB; og indsæt ved at klikke med &MMB; (eller begge knapper hvis du bruger en 2-knap mus med 3-knap-emulering). -Hvorfor kan &konsole; ikke finde de 9x15 og de 2 konsol bitmap-skrifttyper der er installeret med &kde;? +Hvorfor kan &konsole; ikke finde de 9x15 og de 2 konsol bitmap-skrifttyper der er installeret med &kde;? -FontConfig skal finde de tre skrifttyper installeret i: $TDEDIR/share/fonts. Hvis installationen af &kde; ikke installerer disse skrifttyper i en mappe der allerede findes (⪚ /usr/share/fonts) så må du tilføje denne mappe til indstillingsfilen /etc/fonts/local.conf. Dette skal være den første linje efter <fontconfig>. For eksempel: +FontConfig skal finde de tre skrifttyper installeret i: $TDEDIR/share/fonts. Hvis installationen af &kde; ikke installerer disse skrifttyper i en mappe der allerede findes (⪚ /usr/share/fonts) så må du tilføje denne mappe til indstillingsfilen /etc/fonts/local.conf. Dette skal være den første linje efter <fontconfig>. For eksempel: <fontconfig> <dir>/usr/kde3/share/fonts</dir> </fontconfig> - Efter at have tilføjet dette katalog køres (som root): fc-cache -v og du bør så tjekke at kataloget blev fundet. + Efter at have tilføjet dette katalog køres (som root): fc-cache -v og du bør så tjekke at kataloget blev fundet. @@ -223,16 +82,10 @@ -&kmail; +&kmail; -&kmail; har sin egen hjemmeside på http://kmail.kde.org hvor der er en OSS tilgængelig. +&kmail; har sin egen hjemmeside på http://kmail.kde.org hvor der er en OSS tilgængelig. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/tips.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/tips.docbook index 012e1c5899a..82ac42b6bbf 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/tips.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/tips.docbook @@ -5,199 +5,84 @@ --> -Nyttige råd +Nyttige råd -Læsning af dokumentation i &kde; +Læsning af dokumentation i &kde; -Pop Kør kommando-vinduet op (&Alt;F2 som standard) og skriv +Pop Kør kommando-vinduet op (&Alt;F2 som standard) og skriv -man:kommando for man-sider. Det pakker endda siderne ud uden indgreb hvis de er gzippede. +man:kommando for man-sider. Det pakker endda siderne ud uden indgreb hvis de er gzippede. -info:kommando for info-sider. +info:kommando for info-sider. -help:kdeappname for &kde; programmers hjælpesider. +help:kdeappname for &kde; programmers hjælpesider. -Du kan også indtaste enhver af disse i Sted-tekstfeltet i &konqueror;. -Eller du kan bruge &kde;-hjælpecentret hvis du bruger &kde;-2. Start blot &kde;-hjælpecentret ved at klikke på ikonen (den blå bog med den gule nøgle) på værktøjslinjen. Når &kde;-hjælpecentret er indlæst, så vil ruden til venstre indeholde en indgang der hedder &UNIX; manual-sider. Klik én gang på denne indgang, så kan du gennemse alle de indstallerede manual-pages på dit system. +Du kan også indtaste enhver af disse i Sted-tekstfeltet i &konqueror;. +Eller du kan bruge &kde;-hjælpecentret hvis du bruger &kde;-2. Start blot &kde;-hjælpecentret ved at klikke på ikonen (den blå bog med den gule nøgle) på værktøjslinjen. Når &kde;-hjælpecentret er indlæst, så vil ruden til venstre indeholde en indgang der hedder &UNIX; manual-sider. Klik én gang på denne indgang, så kan du gennemse alle de indstallerede manual-pages på dit system. -Flyt eller ændre størrelse på vinduer hurtigt +Flyt eller ændre størrelse på vinduer hurtigt -For at flytte er vindue skal du bruge &Alt;venstre museknappen. &Alt;højre museknappen vil ændre størrelse på vinduet. Sidst men ikke mindst, så vil&Alt;midterste museknap hæve/sænke vinduet. &kde;-kontrolcenteret tillader dig at ændre disse musebindinger. +For at flytte er vindue skal du bruge &Alt;venstre museknappen. &Alt;højre museknappen vil ændre størrelse på vinduet. Sidst men ikke mindst, så vil&Alt;midterste museknap hæve/sænke vinduet. &kde;-kontrolcenteret tillader dig at ændre disse musebindinger. -Dræb vinduer i &kde; +Dræb vinduer i &kde; -Der er en standard-tastebinding (&Ctrl;&Alt;&Esc;) der giver dig en dødningehovede-markør. Klik med denne markør på et vindue for at dræbe det. Tastebindiger kan ses/ændres fra &kde;-kontrolcentret. Brug af dette dræber programmet med tvang. Data kan gå tabt, så vil visse processer relaterede til programmet forblive aktive. Brug det kun som en sidste udvej. +Der er en standard-tastebinding (&Ctrl;&Alt;&Esc;) der giver dig en dødningehovede-markør. Klik med denne markør på et vindue for at dræbe det. Tastebindiger kan ses/ændres fra &kde;-kontrolcentret. Brug af dette dræber programmet med tvang. Data kan gå tabt, så vil visse processer relaterede til programmet forblive aktive. Brug det kun som en sidste udvej. -Hvad hvis der er noget så galt at jeg end ikke kan få fat på dødningehovede-markøren? Hvordan kommer jeg ud af en total fastfrysning? +Hvad hvis der er noget så galt at jeg end ikke kan få fat på dødningehovede-markøren? Hvordan kommer jeg ud af en total fastfrysning? -Denne slags fastfrysninger sker som regel når et program låses fast mens det har taget mus/tastatur. Når dette sker kan du forsøge at vælge en virtuel tekstkonsol med &Ctrl;&Alt;F1 og logge på. Med følgende kommando vil du så få en oversigt over alle kørende processer: - - ps | more - -Ved at dræbe processen der har taget musen vil din desktop komme til live igen. Uheldigvis kan du ikke se hvilken proces det er så du må prøve dig frem. Til at dræbe en proces bruges: - - kill pid - -Her er pid proces-id for processen, det er det første tal på hver linje der rapporteres af ps . - -Du kan skifte tilbage til desktoppen med &Ctrl;&Alt;F7 (eller F8 gennem F9 afhængig af dit operativsystem) for at se om ting virker igen. Når du trykker på &Alt;Tab bør du få et respons fra vindueshåndteringen. Hvis ikke; må du gå tilbage til tekstkonsollen og prøve at dræbe en anden proces. - -Gode kandidater at dræbe er: det program du arbejdede med, &kicker;, &klipper; og &kdesktop;. +Denne slags fastfrysninger sker som regel når et program låses fast mens det har taget mus/tastatur. Når dette sker kan du forsøge at vælge en virtuel tekstkonsol med &Ctrl;&Alt;F1 og logge på. Med følgende kommando vil du så få en oversigt over alle kørende processer: + + ps | more + +Ved at dræbe processen der har taget musen vil din desktop komme til live igen. Uheldigvis kan du ikke se hvilken proces det er så du må prøve dig frem. Til at dræbe en proces bruges: + + kill pid + +Her er pid proces-id for processen, det er det første tal på hver linje der rapporteres af ps . + +Du kan skifte tilbage til desktoppen med &Ctrl;&Alt;F7 (eller F8 gennem F9 afhængig af dit operativsystem) for at se om ting virker igen. Når du trykker på &Alt;Tab bør du få et respons fra vindueshåndteringen. Hvis ikke; må du gå tilbage til tekstkonsollen og prøve at dræbe en anden proces. + +Gode kandidater at dræbe er: det program du arbejdede med, &kicker;, &klipper; og &kdesktop;. + "dtd/kdex.dtd"> --> -Browse med &konqueror; -&konqueror; er &kde;'s browser med åben kildekode som opfylder alle standarder. Dens hjemmeside er http://www.konqueror.org, hvor et dokument med ofte stillede spørgsmål (FAQ) for &konqueror; findes. +Browse med &konqueror; +&konqueror; er &kde;'s browser med åben kildekode som opfylder alle standarder. Dens hjemmeside er http://www.konqueror.org, hvor et dokument med ofte stillede spørgsmål (FAQ) for &konqueror; findes. -Hvor kommer navnet &konqueror; fra? -Det er en ordleg med andre browsderes navne. Efter navigatøren (Navigator) og udforskeren (Explorer) kommer erobreren (Conqueror). Det staves med K for at vise at det er en del af &kde;. Navneændringen bevæger sig også væk fra kfm (&kde;'s filhåndtering, &konqueror;s forgænger) som kun repræsenterede filhåndtering. +Hvor kommer navnet &konqueror; fra? +Det er en ordleg med andre browsderes navne. Efter navigatøren (Navigator) og udforskeren (Explorer) kommer erobreren (Conqueror). Det staves med K for at vise at det er en del af &kde;. Navneændringen bevæger sig også væk fra kfm (&kde;'s filhåndtering, &konqueror;s forgænger) som kun repræsenterede filhåndtering. -Kan jeg køre &konqueror; uden at køre &kde;? -Ja. Installér blot &Qt;, tdelibs og tdebase, og start &konqueror; fra din foretrukne vindueshåndtering. Det skulle virke udmærket, men hvis det ikke gør det (&kde;-udviklerne tester ikke dette tilfælde ofte), så rapportér det til http://bugs.kde.org og forsøg at køre "tdeinit" inden du kører &konqueror;, det hjælper som regel. Dette er naturligvis det samme for alle andre &kde;-programmer. +Kan jeg køre &konqueror; uden at køre &kde;? +Ja. Installér blot &Qt;, tdelibs og tdebase, og start &konqueror; fra din foretrukne vindueshåndtering. Det skulle virke udmærket, men hvis det ikke gør det (&kde;-udviklerne tester ikke dette tilfælde ofte), så rapportér det til http://bugs.kde.org og forsøg at køre "tdeinit" inden du kører &konqueror;, det hjælper som regel. Dette er naturligvis det samme for alle andre &kde;-programmer. -Hvorfor viser &konqueror; ikke indholdet i et billedes egenskab ALT i et værktøjsvink? -Der er ingen standard som siger at egenskaben ALT skal vises som et værktøjsvink. Specifikationen angiver at ALT skal vises i stedet for billedet, som for browsere der kun har teksttilstand, såsom lynx eller w3m. At misbruge egenskaben ALT er dårligt for handikapunderstøttelse. Værktøjsvink er tænkte at komme fra egenskaben TITLE og dette er implementeret i &konqueror;. +Hvorfor viser &konqueror; ikke indholdet i et billedes egenskab ALT i et værktøjsvink? +Der er ingen standard som siger at egenskaben ALT skal vises som et værktøjsvink. Specifikationen angiver at ALT skal vises i stedet for billedet, som for browsere der kun har teksttilstand, såsom lynx eller w3m. At misbruge egenskaben ALT er dårligt for handikapunderstøttelse. Værktøjsvink er tænkte at komme fra egenskaben TITLE og dette er implementeret i &konqueror;. -Hvordan bruger jeg &konqueror; som browser med en proxy? +Hvordan bruger jeg &konqueror; som browser med en proxy? -&konqueror; kan bruges med &HTTP; og &FTP; proxier. For at sætte en proxyserver op i &konqueror;, skal man vælge OpsætningIndstil &konqueror;... fra &konqueror;-menuen og gå til Proxy-fanebladet. +&konqueror; kan bruges med &HTTP; og &FTP; proxier. For at sætte en proxyserver op i &konqueror;, skal man vælge OpsætningIndstil &konqueror;... fra &konqueror;-menuen og gå til Proxy-fanebladet. -Hvordan importerer jeg bogmærker fra en anden browser til &konqueror; ? +Hvordan importerer jeg bogmærker fra en anden browser til &konqueror; ? -For at importere bogmærker fra en anden browser til &konqueror; vælges BogmærkerRedigér bogmærker og derpå vælges Bogmærkeeditor i FilImportér. Vælg så den browser du gerne vil importere bogmærker fra. I Åbn-dialogen går du hen til mappen eller filen dine bogmærker er indeholdt i, og klikker på Åbn +For at importere bogmærker fra en anden browser til &konqueror; vælges BogmærkerRedigér bogmærker og derpå vælges Bogmærkeeditor i FilImportér. Vælg så den browser du gerne vil importere bogmærker fra. I Åbn-dialogen går du hen til mappen eller filen dine bogmærker er indeholdt i, og klikker på Åbn -Hvordan kan jeg få &konqueror; til kun at vise visse bogmærker i bogmærkeværktøjslinjen? -Gå til Indstillinger Indstil &konqueror;... i &konqueror;. Vælges derefter WWW-opførsel i ikonlisten. Markér afkrydsningsfeltet ved siden af Vis kun markerede bogmærker i bogmærkesværktøjslinjen under feltet Bogmærker. Nu vises tilvalget Vis i værktøjslinje i bogmærkeeditoren ved klik med højre museknap på en bogmærkeindgang eller i menuen Redigér når indgangen er markeret. Mapper kan også vises i bogmærkeværktøjslinjen på stort set samme måde. +Hvordan kan jeg få &konqueror; til kun at vise visse bogmærker i bogmærkeværktøjslinjen? +Gå til Indstillinger Indstil &konqueror;... i &konqueror;. Vælges derefter WWW-opførsel i ikonlisten. Markér afkrydsningsfeltet ved siden af Vis kun markerede bogmærker i bogmærkesværktøjslinjen under feltet Bogmærker. Nu vises tilvalget Vis i værktøjslinje i bogmærkeeditoren ved klik med højre museknap på en bogmærkeindgang eller i menuen Redigér når indgangen er markeret. Mapper kan også vises i bogmærkeværktøjslinjen på stort set samme måde. -Hvordan snyder jeg et sted til at tro at &konqueror; er &Netscape; eller en anden browser? +Hvordan snyder jeg et sted til at tro at &konqueror; er &Netscape; eller en anden browser? -I &konqueror;, vælges OpsætningIndstil Konqueror... og i indstillingsdialogen vælges Browser-identifikation. Standard og sted-specifikke browser-identifikationer kan sættes herfra. +I &konqueror;, vælges OpsætningIndstil Konqueror... og i indstillingsdialogen vælges Browser-identifikation. Standard og sted-specifikke browser-identifikationer kan sættes herfra. -&konqueror; tager meget lang tid med at indlæse netsider. Hvad kan grunden være? +&konqueror; tager meget lang tid med at indlæse netsider. Hvad kan grunden være? -At &konqueror; indlæser netsider langsomt skyldes ofte på DNS-servere med forkert understøttelse for IPv6. Ved at tilføje følgende i /etc/profile eller et andet script som køres ved indlogning bør problemet blive løst +At &konqueror; indlæser netsider langsomt skyldes ofte på DNS-servere med forkert understøttelse for IPv6. Ved at tilføje følgende i /etc/profile eller et andet script som køres ved indlogning bør problemet blive løst export TDE_NO_IPV6=true - for Bourne kompatible skaller, og for C-lignende skaller: setenv TDE_NO_IPV6 true + for Bourne kompatible skaller, og for C-lignende skaller: setenv TDE_NO_IPV6 true @@ -174,168 +69,61 @@ export TDE_NO_IPV6=true -Hvordan indstiller jeg &konqueror; til at køre &Java;-programmer? +Hvordan indstiller jeg &konqueror; til at køre &Java;-programmer? -Vælg OpsætningIndstil &konqueror;fra &konqueror;'s menulinje og vælg så Java & Javascript. Sæt Sti til Java-kørbar rigtigt. Hvis det ikke virker, så tjek venligst Konqueror + Java HOWTO. +Vælg OpsætningIndstil &konqueror;fra &konqueror;'s menulinje og vælg så Java & Javascript. Sæt Sti til Java-kørbar rigtigt. Hvis det ikke virker, så tjek venligst Konqueror + Java HOWTO. -Hvordan blokerer jeg popopvinduer som jeg ikke har bedt om i &konqueror;? +Hvordan blokerer jeg popopvinduer som jeg ikke har bedt om i &konqueror;? -&konqueror; har et nyt 'smart' princip for Javascript popopvinduer. Vælg Opsætning Indstil &konqueror;... i &konqueror;s hovedvindue, og derefter Java og Javascript. I fanebladet Javascript og Generelle Javascriptprincipper vælges knappen Smart ved siden af Åbn nye vinduer:. +&konqueror; har et nyt 'smart' princip for Javascript popopvinduer. Vælg Opsætning Indstil &konqueror;... i &konqueror;s hovedvindue, og derefter Java og Javascript. I fanebladet Javascript og Generelle Javascriptprincipper vælges knappen Smart ved siden af Åbn nye vinduer:. -Hvorfor virker min bank ikke med &konqueror;? Den popper et nyt vindue op med login-skærm i andre browsere, men ikke i &konqueror;. +Hvorfor virker min bank ikke med &konqueror;? Den popper et nyt vindue op med login-skærm i andre browsere, men ikke i &konqueror;. -Sørg for at du har Javascript aktiveret, og at standard JavaScript popop-politikken er sat til Spørg eller Tillad. Smart-politikken er ikke altid tilstrækkeligt for nogle banker. Mange banker kræver også &Java;-støtte. Du kan få mere hjælp med aktivering af dette på http://www.konqueror.org/. +Sørg for at du har Javascript aktiveret, og at standard JavaScript popop-politikken er sat til Spørg eller Tillad. Smart-politikken er ikke altid tilstrækkeligt for nogle banker. Mange banker kræver også &Java;-støtte. Du kan få mere hjælp med aktivering af dette på http://www.konqueror.org/. -Kan &konqueror; bruge brugerdefinerede stilkabeloner, ligesom dem i Firefox udvidelse for reklameblokering? +Kan &konqueror; bruge brugerdefinerede stilkabeloner, ligesom dem i Firefox udvidelse for reklameblokering? -Ja, du kan indstille &konqueror; til at bruge en hvilken som helst gyldig CSS-stilskabelon til at filtrere netindhold eller forbedre handikapunderstøttelse. Klik blot på Opsætning Indstil &konqueror;... i &konqueror;s hovedvindue og vælg Stilark. Vælg radioknappen Brug brugerdefineret stilskabelon og gå hen til stedet hvor stilskabelonen som du vil bruge findes. Alternativt kan du vælge Brug stilskabelon for handikappunderstøttelse defineret i fanebladet "Egen" og angive dine egne tilvalg. -Et eksempel på CSS-regler som implementerer blokering af reklame findes på http://www.mozilla.org/support/firefox/adblock. +Ja, du kan indstille &konqueror; til at bruge en hvilken som helst gyldig CSS-stilskabelon til at filtrere netindhold eller forbedre handikapunderstøttelse. Klik blot på Opsætning Indstil &konqueror;... i &konqueror;s hovedvindue og vælg Stilark. Vælg radioknappen Brug brugerdefineret stilskabelon og gå hen til stedet hvor stilskabelonen som du vil bruge findes. Alternativt kan du vælge Brug stilskabelon for handikappunderstøttelse defineret i fanebladet "Egen" og angive dine egne tilvalg. +Et eksempel på CSS-regler som implementerer blokering af reklame findes på http://www.mozilla.org/support/firefox/adblock. -Hvorfor viser &konqueror; kun en grå firkant når jeg forsøger at kigge på animeringer med flash, også selvom pluginnet for flash er installeret? -Med den seneste udgave af X.org kan der opstå problemer med flash-pluginnet hvis udvidelsen Composite er indlæst. Forsøg at deaktivere udvidelsen Composite, og se om normal funktion hos flash genoprettes. +Hvorfor viser &konqueror; kun en grå firkant når jeg forsøger at kigge på animeringer med flash, også selvom pluginnet for flash er installeret? +Med den seneste udgave af X.org kan der opstå problemer med flash-pluginnet hvis udvidelsen Composite er indlæst. Forsøg at deaktivere udvidelsen Composite, og se om normal funktion hos flash genoprettes. -Hvorfor kan &konqueror; ikke vise &GIF;-billeder? +Hvorfor kan &konqueror; ikke vise &GIF;-billeder? -Det er fordi du ikke aktiverede støtte for &GIF; &Qt;. Se venligst for flere detaljer. +Det er fordi du ikke aktiverede støtte for &GIF; &Qt;. Se venligst for flere detaljer. -Når jeg forsøger at åben en netside med &konqueror;, får jeg beskeden: Der synes at være en indstillingsfejl. Du har knyttet Konqueror til text/html, men den kan ikke håndtere denne filtype. +Når jeg forsøger at åben en netside med &konqueror;, får jeg beskeden: Der synes at være en indstillingsfejl. Du har knyttet Konqueror til text/html, men den kan ikke håndtere denne filtype. -Du skal sørge for at opsætning af indlejring for text/html MIME-typen er rigtig: -I &konqueror;, gå til OpsætningIndstil &konqueror;... og derpå til siden Fil-associationer. Åbn text->html i trævisningen. Klik på fanebladet Indlejring. Sørg for at Venstreklik-handling er sat til Vis fil i indlejret fremviser, og at TDEHTML (tdehtml) er for oven i Foretrukken rækkefølge for tjenester +Du skal sørge for at opsætning af indlejring for text/html MIME-typen er rigtig: +I &konqueror;, gå til OpsætningIndstil &konqueror;... og derpå til siden Fil-associationer. Åbn text->html i trævisningen. Klik på fanebladet Indlejring. Sørg for at Venstreklik-handling er sat til Vis fil i indlejret fremviser, og at TDEHTML (tdehtml) er for oven i Foretrukken rækkefølge for tjenester diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/winmng.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/winmng.docbook index d7da7f0d111..dd540dca8fc 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/winmng.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/faq/winmng.docbook @@ -7,69 +7,42 @@ -Vindueshåndteringen +Vindueshåndteringen -Den standard-vindueshåndtering som kommer med &kde; er K Window Manager (&twin;). Læs venligst K Vindueshåndtering-håndbogen (som skulle være tilgængelig fra &kde;-hjælpecentret) for oplysninger om brugen. +Den standard-vindueshåndtering som kommer med &kde; er K Window Manager (&twin;). Læs venligst K Vindueshåndtering-håndbogen (som skulle være tilgængelig fra &kde;-hjælpecentret) for oplysninger om brugen. -Er der tastaturgenveje for &twin; operationer? +Er der tastaturgenveje for &twin; operationer? -Ja. Referér venligst til "K vindueshåndtering-håndbogen" for listen af tilgængelige genveje. +Ja. Referér venligst til "K vindueshåndtering-håndbogen" for listen af tilgængelige genveje. -Kan jeg definere mit eget sæt tastaturgenveje? +Kan jeg definere mit eget sæt tastaturgenveje? -Ja. Start &kde;-kontrolcentret og vælg Region & tilgængelighedTastaturgenveje for at indstille vindueshåndteringens bindinger såsom maksimering af vinduer, osv. +Ja. Start &kde;-kontrolcentret og vælg Region & tilgængelighedTastaturgenveje for at indstille vindueshåndteringens bindinger såsom maksimering af vinduer, osv. -Når jeg minimerer et vinduer, så forsvinder det. Hvor går det hen? +Når jeg minimerer et vinduer, så forsvinder det. Hvor går det hen? -Med mange &X-Window;-&GUI;'er, vil minimeringsknappen (en lille prik) slette det vindue programmet kører i og i stedet lave en ikon på desktoppen. &kde; gør ikke dette. I stedet for skjules vinduet når det minimeres simpelthen (men programmet kører stadigvæk). -Der er nogle få forskellige måder at få adgang til forsvundne vinduer: +Med mange &X-Window;-&GUI;'er, vil minimeringsknappen (en lille prik) slette det vindue programmet kører i og i stedet lave en ikon på desktoppen. &kde; gør ikke dette. I stedet for skjules vinduet når det minimeres simpelthen (men programmet kører stadigvæk). +Der er nogle få forskellige måder at få adgang til forsvundne vinduer: -Hvis du kører opgavelinjedelen af &kicker;, kan du vælge at have en liste af opgaver vist på din desktop. Minimerede opgaver vil have deres navne vist som grå. +Hvis du kører opgavelinjedelen af &kicker;, kan du vælge at have en liste af opgaver vist på din desktop. Minimerede opgaver vil have deres navne vist som grå. -Hvis du klikker med den midterste museknap på rod-vinduet &ie; baggrunden for desktoppen, vil &twin; give dig en liste af alle tilgængelige opgaver. +Hvis du klikker med den midterste museknap på rod-vinduet &ie; baggrunden for desktoppen, vil &twin; give dig en liste af alle tilgængelige opgaver. @@ -77,29 +50,19 @@ -Hvordan maksimerer jeg vinduer kun lodret eller vandret? +Hvordan maksimerer jeg vinduer kun lodret eller vandret? -Hvis dit vindue ikke allerede er maksimeret, så vil klik på maksimér-knappen med &LMB;/&MMB;/&RMB; maksimere henholdsvis fuldt/lodret/vandret. +Hvis dit vindue ikke allerede er maksimeret, så vil klik på maksimér-knappen med &LMB;/&MMB;/&RMB; maksimere henholdsvis fuldt/lodret/vandret. -Hvad er skygning af et vindue? +Hvad er skygning af et vindue? -Ved skygning af et vindue mener vi at rulle vinduet op så kun titellinjen er synlig. Du kan gøre dette ved at dobbeltklikke på vinduets titellinje. +Ved skygning af et vindue mener vi at rulle vinduet op så kun titellinjen er synlig. Du kan gøre dette ved at dobbeltklikke på vinduets titellinje. @@ -107,52 +70,14 @@ -Hvordan kan jeg starte et program med specielle vindueindstillinger, såsom maksimeret/minimeret eller hold over andre? +Hvordan kan jeg starte et program med specielle vindueindstillinger, såsom maksimeret/minimeret eller hold over andre? -Brug kommandoen kstart. Som et eksempel, for at åbne &kcalc; med tilvalget Hold over andre, bruges: % kstart +Brug kommandoen kstart. Som et eksempel, for at åbne &kcalc; med tilvalget Hold over andre, bruges: % kstart -Brug flaget for maksimerede vinduer, og brug flaget for minimerede vinduer. Du får en fuldstændig liste med flag for kstart med kstart . +Brug flaget for maksimerede vinduer, og brug flaget for minimerede vinduer. Du får en fuldstændig liste med flag for kstart med kstart . -Hvis du bruger kstart til at starte programmer når &kde; startes, skal du bruge flaget . Se &kde;'s brugerguide, afsnittet Avanceret vinduehåndtering for mere information om denne funktion. +Hvis du bruger kstart til at starte programmer når &kde; startes, skal du bruge flaget . Se &kde;'s brugerguide, afsnittet Avanceret vinduehåndtering for mere information om denne funktion. @@ -161,22 +86,13 @@ - Udskrift + Udskrift - ACL'er - Forkortelse for Access Control Lists; ACL'er bruges til at tjekke for adgang for en given (godkendt) bruger. Den første rå støtte for ACL'er til udskrift er tilgængelig fra &CUPS;; dette vil blive forfinet i fremtidige udgaver. - Godkendelse + ACL'er + Forkortelse for Access Control Lists; ACL'er bruges til at tjekke for adgang for en given (godkendt) bruger. Den første rå støtte for ACL'er til udskrift er tilgængelig fra &CUPS;; dette vil blive forfinet i fremtidige udgaver. + Godkendelse - AppSocket-protokol - AppSocket er en protokol til overførsel af udskriftsdata, også ofte kaldet "Direkte TCP/IP udskrift". &Hewlett-Packard; har taget AppSocket, tilføjet nogle få mindre udvidelser omkring den, og haft stort held med at omdøbe og putte den på markedet under mærkenavnet "&HP; JetDirect"... -&HP; JetDirect Protokol Direkte TCP/IP udskrift + AppSocket-protokol + AppSocket er en protokol til overførsel af udskriftsdata, også ofte kaldet "Direkte TCP/IP udskrift". &Hewlett-Packard; har taget AppSocket, tilføjet nogle få mindre udvidelser omkring den, og haft stort held med at omdøbe og putte den på markedet under mærkenavnet "&HP; JetDirect"... +&HP; JetDirect Protokol Direkte TCP/IP udskrift - APS-filter - APSfilter bruges hovedsageligt i sammenhæng med "klassisk" &UNIX;-udskrift (BSD-stil LPD). Det er et sofistikeret skal-script, der lader som om det er et "alt-i-et" filtreringsprogram. I virkeligheden, kalder APSfilter "rigtige filtre" til at udføre de job der behøves. Den sender udskriftjob gennem disse andre filtre automatisk, baseret på en initial filtype-analyse af udskriftsfilen. Den er skrevet og bliver vedligholdt af Andreas Klemm. Den ligner Magicfilter og bruger for det meste Ghostscript til filkonverteringer. Nogle Linux-Distributioner (såsom &SuSE;) bruger APSfilter, andre Magicfilter (såsom &RedHat;), nogle har begge i et indstillingsval (som *BSD). &CUPS; har intet behov for APSfilter, da den kører sin egen filtype-genkendelse (baseret på &MIME;-typer) og anvender sin egen filtreringslogik. -Ghostscript Magicfilter &MIME;-Typer printcap + APS-filter + APSfilter bruges hovedsageligt i sammenhæng med "klassisk" &UNIX;-udskrift (BSD-stil LPD). Det er et sofistikeret skal-script, der lader som om det er et "alt-i-et" filtreringsprogram. I virkeligheden, kalder APSfilter "rigtige filtre" til at udføre de job der behøves. Den sender udskriftjob gennem disse andre filtre automatisk, baseret på en initial filtype-analyse af udskriftsfilen. Den er skrevet og bliver vedligholdt af Andreas Klemm. Den ligner Magicfilter og bruger for det meste Ghostscript til filkonverteringer. Nogle Linux-Distributioner (såsom &SuSE;) bruger APSfilter, andre Magicfilter (såsom &RedHat;), nogle har begge i et indstillingsval (som *BSD). &CUPS; har intet behov for APSfilter, da den kører sin egen filtype-genkendelse (baseret på &MIME;-typer) og anvender sin egen filtreringslogik. +Ghostscript Magicfilter &MIME;-Typer printcap - Godkendelse - At bevise en bestemt persons identitet (måske via brugernavn/kodeord eller ved brug af et certifikat) kaldes ofte godkendelse. Når du først er godkendt, kan du måske eller måske ikke få adgang til den forespurgte ressource, muligvis baseret på ACL'er. - ACL'er + Godkendelse + At bevise en bestemt persons identitet (måske via brugernavn/kodeord eller ved brug af et certifikat) kaldes ofte godkendelse. Når du først er godkendt, kan du måske eller måske ikke få adgang til den forespurgte ressource, muligvis baseret på ACL'er. + ACL'er - Bi-retningskommunikation - I udskriftsammenhæng, kan en server eller en vært muligvis modtage ekstra informationer sendt tilbage fra printeren (statusbeskeder &etc;), enten forspurgt eller ej. AppSocket ( = &HP; JetDirect), &CUPS; og IPP understøtter biretningskommunikation, LPR/LPD og BSD-stil udskrift gør ikke... -AppSocket Protocol &CUPS; Direkte TCP/IP udskrift &HP; JetDirect IPP LPR/LPD + Bi-retningskommunikation + I udskriftsammenhæng, kan en server eller en vært muligvis modtage ekstra informationer sendt tilbage fra printeren (statusbeskeder &etc;), enten forspurgt eller ej. AppSocket ( = &HP; JetDirect), &CUPS; og IPP understøtter biretningskommunikation, LPR/LPD og BSD-stil udskrift gør ikke... +AppSocket Protocol &CUPS; Direkte TCP/IP udskrift &HP; JetDirect IPP LPR/LPD - BSD-stil udskrift - Generisk udtryk for forskellige varianter af den traditionelle &UNIX; udskriftsmetode. Dens første udgave kom frem i de tidlige 70'ere på BSD &UNIX; og blev formelt beskrevet i RFC 1179 kun så sent som 1990. På det tidspunkt hvor BSD "ekstern" udskrift først blev designet, var printere serielle eller direkte forbundne enheder til en vært (med internettet bestående af ikke meget mere end 100 knuder!); printere brugte endeløse papirbånd med huller i siden, født gennem en traktormekanisme, med simple rækker af ASCII-tekst der blev hamret mekanisk på mediet, trykket fra et karton under bordet. Den kom ud som en zig-zag-foldet papir-"slange". Ekstern udskrift bestod af naboværter fra det næste rum der sendte en fil som bad om en udskrift. Hvordan er teknologien ikke ændret! Printere generelt bruger skåret metalmedier, de har indbygget intelligens til at beregne raster-billederne af sider efter sider, der sendes til dem, ved brug af det kraftige sidebeskrivelsessprog (page description languages, PDL). Mange er netværksknuder i sig selv, med CPU, RAM, harddisk og eget operativsystem og de er forbundne til et net med potentielt millioner af brugere... Det er et kæmpebevis på den fleksible &UNIX;-måde at gøre tingene på, at den fik "Linjeudskrift" til at virke troværdigt selv under disse moderne betingelser. Men tiden er endelig kommet nu til at prøve noget nyt -- nemlig IPP. -IPP &CUPS; LPR/LPD udskrift + BSD-stil udskrift + Generisk udtryk for forskellige varianter af den traditionelle &UNIX; udskriftsmetode. Dens første udgave kom frem i de tidlige 70'ere på BSD &UNIX; og blev formelt beskrevet i RFC 1179 kun så sent som 1990. På det tidspunkt hvor BSD "ekstern" udskrift først blev designet, var printere serielle eller direkte forbundne enheder til en vært (med internettet bestående af ikke meget mere end 100 knuder!); printere brugte endeløse papirbånd med huller i siden, født gennem en traktormekanisme, med simple rækker af ASCII-tekst der blev hamret mekanisk på mediet, trykket fra et karton under bordet. Den kom ud som en zig-zag-foldet papir-"slange". Ekstern udskrift bestod af naboværter fra det næste rum der sendte en fil som bad om en udskrift. Hvordan er teknologien ikke ændret! Printere generelt bruger skåret metalmedier, de har indbygget intelligens til at beregne raster-billederne af sider efter sider, der sendes til dem, ved brug af det kraftige sidebeskrivelsessprog (page description languages, PDL). Mange er netværksknuder i sig selv, med CPU, RAM, harddisk og eget operativsystem og de er forbundne til et net med potentielt millioner af brugere... Det er et kæmpebevis på den fleksible &UNIX;-måde at gøre tingene på, at den fik "Linjeudskrift" til at virke troværdigt selv under disse moderne betingelser. Men tiden er endelig kommet nu til at prøve noget nyt -- nemlig IPP. +IPP &CUPS; LPR/LPD udskrift - &CUPS; - Forkortelse for Common UNIX Printing System; (Fælles UNIX udskriftssystem) &CUPS; er det mest moderne &UNIX; og Linux udskriftssystem, der giver krydsplatform udskriftsservices til &Microsoft; &Windows; og Apple &MacOS; klienter. Baseret på IPP, smider det alle fælderne i gammeldags BSD-udskrift væk, sørger for godkendelse, kryptering og ACL'er, plus mange flere egenskaber. Samtidig er det bagud-kompatibelt nok til at betjene alle de gamle klienter som endnu ikke er parat til IPP via LPR/LPD (BSD-style). &CUPS; kan kontrollere en vilkårlig &PostScript;-printer ved at bruge den fra forhandleren medfølgende PPD (PostScript Printer Description file), oprindeligt kun rettet mod &Microsoft; Windows NT udskrift. &kde;-udskrift virker bedst når den er baseret på &CUPS;. -ACL'er Godkendelse BSD-stil udskrift IPP TDEPrint LPR/LPD PPD + &CUPS; + Forkortelse for Common UNIX Printing System; (Fælles UNIX udskriftssystem) &CUPS; er det mest moderne &UNIX; og Linux udskriftssystem, der giver krydsplatform udskriftsservices til &Microsoft; &Windows; og Apple &MacOS; klienter. Baseret på IPP, smider det alle fælderne i gammeldags BSD-udskrift væk, sørger for godkendelse, kryptering og ACL'er, plus mange flere egenskaber. Samtidig er det bagud-kompatibelt nok til at betjene alle de gamle klienter som endnu ikke er parat til IPP via LPR/LPD (BSD-style). &CUPS; kan kontrollere en vilkårlig &PostScript;-printer ved at bruge den fra forhandleren medfølgende PPD (PostScript Printer Description file), oprindeligt kun rettet mod &Microsoft; Windows NT udskrift. &kde;-udskrift virker bedst når den er baseret på &CUPS;. +ACL'er Godkendelse BSD-stil udskrift IPP TDEPrint LPR/LPD PPD - &CUPS;-OSS - For øjeblikket kun tilgængelig på tysk (oversættelse på vej), &CUPS;-OSS er en værdifuld ressource til at besvare mange spørgsmål, dem der er nye til &CUPS;-udskrift kunne have i begyndelsen. - TDEPrint-håndbogen + &CUPS;-OSS + For øjeblikket kun tilgængelig på tysk (oversættelse på vej), &CUPS;-OSS er en værdifuld ressource til at besvare mange spørgsmål, dem der er nye til &CUPS;-udskrift kunne have i begyndelsen. + TDEPrint-håndbogen - &CUPS;-O-Matic - &CUPS;-O-Matic var det første "Tredjepart"-plugin for &CUPS; udskriftsprogrammel. Det er tilgængeligt fra hjemmesiden Linuxprinting.org for at sørge for en online PPD-genererende service. Sammen med det medfølgende cupsomatic Perl-Script, der skal være installeret som et ekstra &CUPS;-program, omdirigerer det uddata fra det indfødte pstops-filter til en kæde af passende Ghostscript-filtre. Efter den er færdig, giver den de resulterende data tilbage til et &CUPS;-program for at sende dem videre til printeren. Således aktiverer &CUPS;-O-Matic støtte for enhver printer der er kendt for tidligere at have virket i et "klassisk" Ghostscript-miljø, hvis ingen indfødt &CUPS;-støtte for denne printer er indenfor rækkevidde... &CUPS;-O-Matic er nu blevet erstattet af den mere kapable PPD-O-Matic. -cupsomatic PPD-O-Matic Foomatic + &CUPS;-O-Matic + &CUPS;-O-Matic var det første "Tredjepart"-plugin for &CUPS; udskriftsprogrammel. Det er tilgængeligt fra hjemmesiden Linuxprinting.org for at sørge for en online PPD-genererende service. Sammen med det medfølgende cupsomatic Perl-Script, der skal være installeret som et ekstra &CUPS;-program, omdirigerer det uddata fra det indfødte pstops-filter til en kæde af passende Ghostscript-filtre. Efter den er færdig, giver den de resulterende data tilbage til et &CUPS;-program for at sende dem videre til printeren. Således aktiverer &CUPS;-O-Matic støtte for enhver printer der er kendt for tidligere at have virket i et "klassisk" Ghostscript-miljø, hvis ingen indfødt &CUPS;-støtte for denne printer er indenfor rækkevidde... &CUPS;-O-Matic er nu blevet erstattet af den mere kapable PPD-O-Matic. +cupsomatic PPD-O-Matic Foomatic - cupsomatic - Perlscriptet cupsomatic (plus en fungerende Perl-installation på dit system) skal bruges for at få en &CUPS;-O-Matic (eller PPD-O-Matic) genereret PPD til at virke med &CUPS;. Den blev skrevet af Grant Taylor, forfatter til "Linux Printing HOWTO" og vedligeholder af printer database på Linuxprinting.org's hjemmeside. -&CUPS;-O-Matic Foomatic cupsomatic + cupsomatic + Perlscriptet cupsomatic (plus en fungerende Perl-installation på dit system) skal bruges for at få en &CUPS;-O-Matic (eller PPD-O-Matic) genereret PPD til at virke med &CUPS;. Den blev skrevet af Grant Taylor, forfatter til "Linux Printing HOWTO" og vedligeholder af printer database på Linuxprinting.org's hjemmeside. +&CUPS;-O-Matic Foomatic cupsomatic - Dæmon - Forkortelse for Disk and execution monitor; (Disk- og kørselsovervågning)Dæmoner er til stede på alle &UNIX;-systemer for at udføre opgaver uafhængige af brugerindgreb. Læsere der kender &Microsoft; &Windows; bedre kunne måske sammenligne dæmoner og opgaverne de er ansvarlige for med "servicer". Et eksempel på en dæmon tilstede på de fleste ældre &UNIX;-systemer er LPD (Linje Printer Dæmon); &CUPS; bliver bredt set som efterfølgeren til LPD i &UNIX;-verdenen, og den opererer også gennem en dæmon. - SPOOLing + Dæmon + Forkortelse for Disk and execution monitor; (Disk- og kørselsovervågning)Dæmoner er til stede på alle &UNIX;-systemer for at udføre opgaver uafhængige af brugerindgreb. Læsere der kender &Microsoft; &Windows; bedre kunne måske sammenligne dæmoner og opgaverne de er ansvarlige for med "servicer". Et eksempel på en dæmon tilstede på de fleste ældre &UNIX;-systemer er LPD (Linje Printer Dæmon); &CUPS; bliver bredt set som efterfølgeren til LPD i &UNIX;-verdenen, og den opererer også gennem en dæmon. + SPOOLing - Database, Linuxprinting.org - Allerede for mange år siden, da Linux udskrift endnu var rigtig svært (kun kommandlinje-udskrift var kendt for de fleste Linux-brugere, ingen enhedsspecifikke udskriftstilvalg var tilgængelige for at gøre jobbene), indsamlede Grant Taylor, forfatter til "Linux Printing HOWTO", de fleste eller de tilgængelige infoer om printere, drivere og filtre i hans database. Med fremkomsten af &CUPS;-begrebet, der udvidede brugen af PPD'er endog til ikke-PostScript printere, gik potentialet for denne database op for ham: hvis man putter de forskellige datablob (med indhold der kan beskrives på følgende vis "Hvilken enhed udskriver med hvilket Ghostscript eller andet filter hvor godt og hvilke kommandlinjeflag findes der?") i PPD-kompatible files, kunne han have hele kraften fra &CUPS; ovenpå de traditionelle printer "drivere". Dette har udviklet sig til et bredere koncept, kendt som "Foomatic". Foomatic udvider evnerne for andre spoolere end &CUPS; (LPR/LPD, LPRng, PDQ, PPR) i en vis grad ved at ("stjæle" nogle begreber fra &CUPS;). Linuxprinting-databasen er ikke kun for Linux -- folk der kører andre &UNIX;-baserede OS'er (såsom *BSD eller &MacOS; X) vil også finde værdifulde infoer og software der. -Foomatic Linuxprinting database + Database, Linuxprinting.org + Allerede for mange år siden, da Linux udskrift endnu var rigtig svært (kun kommandlinje-udskrift var kendt for de fleste Linux-brugere, ingen enhedsspecifikke udskriftstilvalg var tilgængelige for at gøre jobbene), indsamlede Grant Taylor, forfatter til "Linux Printing HOWTO", de fleste eller de tilgængelige infoer om printere, drivere og filtre i hans database. Med fremkomsten af &CUPS;-begrebet, der udvidede brugen af PPD'er endog til ikke-PostScript printere, gik potentialet for denne database op for ham: hvis man putter de forskellige datablob (med indhold der kan beskrives på følgende vis "Hvilken enhed udskriver med hvilket Ghostscript eller andet filter hvor godt og hvilke kommandlinjeflag findes der?") i PPD-kompatible files, kunne han have hele kraften fra &CUPS; ovenpå de traditionelle printer "drivere". Dette har udviklet sig til et bredere koncept, kendt som "Foomatic". Foomatic udvider evnerne for andre spoolere end &CUPS; (LPR/LPD, LPRng, PDQ, PPR) i en vis grad ved at ("stjæle" nogle begreber fra &CUPS;). Linuxprinting-databasen er ikke kun for Linux -- folk der kører andre &UNIX;-baserede OS'er (såsom *BSD eller &MacOS; X) vil også finde værdifulde infoer og software der. +Foomatic Linuxprinting database - Direkte TCP/IP udskrift - Dette er en metode der ofte bruger TCP/IP port 9100 til at forbinde til printeren. Den virker med mange moderne netværksprintere og har nogle få fordele frem for LPR/LPD, idet den er hurtigere og give nogen "bagkanal tilbagemeldingsdata" fra printeren til værten der sender jobbet. -AppSocket Protokol &HP; JetDirect Protokol + Direkte TCP/IP udskrift + Dette er en metode der ofte bruger TCP/IP port 9100 til at forbinde til printeren. Den virker med mange moderne netværksprintere og har nogle få fordele frem for LPR/LPD, idet den er hurtigere og give nogen "bagkanal tilbagemeldingsdata" fra printeren til værten der sender jobbet. +AppSocket Protokol &HP; JetDirect Protokol - Drivere, Printerdrivere - Udtrykket "printerdrivere", brugt i samme betydning som for &Microsoft; &Windows;, passer ikke helt til Linux eller &UNIX;. En "driver"-funktionalitet på &UNIX; består i forskellige modulære komponenter der arbejder sammen. Ved kernen af printerdriverne er "filters". Filtre konverterer et givet format, der venter på at blive udskrevet, til et andet format der er acceptabelt for målprinteren. I mange tilfælde kan filtre være forbundet til en hel filter-"kæde", hvor kun resultatet fra den sidste konvertering sendes til printeren. Den egentlige overførsel af udskriftsdata til enheden udføres af et printersystem. -Filter PPD'er + Drivere, Printerdrivere + Udtrykket "printerdrivere", brugt i samme betydning som for &Microsoft; &Windows;, passer ikke helt til Linux eller &UNIX;. En "driver"-funktionalitet på &UNIX; består i forskellige modulære komponenter der arbejder sammen. Ved kernen af printerdriverne er "filters". Filtre konverterer et givet format, der venter på at blive udskrevet, til et andet format der er acceptabelt for målprinteren. I mange tilfælde kan filtre være forbundet til en hel filter-"kæde", hvor kun resultatet fra den sidste konvertering sendes til printeren. Den egentlige overførsel af udskriftsdata til enheden udføres af et printersystem. +Filter PPD'er - Easy Software Produkter - Mike Sweet's firma, som har bidraget med nogle få men substantielle software-produkter til fællesskabet af Free Software; blandt dem den oprindelige udgave af Gimp-Print, EPM-software-pakke-værktøjet og HTMLDOC (brugt af "Linux Dokumentation Projekt" til at bygge PDF-udgaver af HOWTO) -- men allervigtigst: &CUPS; ('Common &UNIX; Printing System'). ESP financierer sigselv ved at sælge en kommerciel udgave af &CUPS;, der hedder ESP PrintPro, som inkluderer nogle professionelle udvidelser. -&CUPS; ESP PrintPro ESP Gimp-Print + Easy Software Produkter + Mike Sweet's firma, som har bidraget med nogle få men substantielle software-produkter til fællesskabet af Free Software; blandt dem den oprindelige udgave af Gimp-Print, EPM-software-pakke-værktøjet og HTMLDOC (brugt af "Linux Dokumentation Projekt" til at bygge PDF-udgaver af HOWTO) -- men allervigtigst: &CUPS; ('Common &UNIX; Printing System'). ESP financierer sigselv ved at sælge en kommerciel udgave af &CUPS;, der hedder ESP PrintPro, som inkluderer nogle professionelle udvidelser. +&CUPS; ESP PrintPro ESP Gimp-Print - Kryptering - Kryptering af fortrolige data er yderst vigtigt hvis du overfører dem over internettet, ja selv indenfor intranet. Udskrift via traditionelle protokoller er slet ikke krypteret -- det er meget nemt at lure og lytte ⪚ til &PostScript;- eller PCL-data der overføres via en ledning. Derfor blev der taget forholdsregler for et nemt plugin med en krypteringsmekanisme i designet af IPP (som kan udføres ved de samme metoder som krypteringsstandarderne for HTTP-traffik: SSL og TLS). -Authentication &CUPS; IPP SSL TLS + Kryptering + Kryptering af fortrolige data er yderst vigtigt hvis du overfører dem over internettet, ja selv indenfor intranet. Udskrift via traditionelle protokoller er slet ikke krypteret -- det er meget nemt at lure og lytte ⪚ til &PostScript;- eller PCL-data der overføres via en ledning. Derfor blev der taget forholdsregler for et nemt plugin med en krypteringsmekanisme i designet af IPP (som kan udføres ved de samme metoder som krypteringsstandarderne for HTTP-traffik: SSL og TLS). +Authentication &CUPS; IPP SSL TLS - Epson - Epson inkjet er blandt de bedst understøttede modeller af Free software drivere idet firmaet ikke nødvendigvis var så hemmelighedsfuld omkring deres enheder og overgav tekniske specifikationsdokumenter til udviklere. Den fremragende udskriftskvalitet fra Gimp-Print på Stylus-serierne af printere skyldes denne åbenhed. De har også lavet en kontrakt med Easy Software Products til at vedligeholder en udvide udgave af Ghostscript ("ESP GhostScript") for forbedret støtte af deres printer-portfolio. - ESP Ghostscript + Epson + Epson inkjet er blandt de bedst understøttede modeller af Free software drivere idet firmaet ikke nødvendigvis var så hemmelighedsfuld omkring deres enheder og overgav tekniske specifikationsdokumenter til udviklere. Den fremragende udskriftskvalitet fra Gimp-Print på Stylus-serierne af printere skyldes denne åbenhed. De har også lavet en kontrakt med Easy Software Products til at vedligeholder en udvide udgave af Ghostscript ("ESP GhostScript") for forbedret støtte af deres printer-portfolio. + ESP Ghostscript - Escape-sekvenser - De første printere nogensinde udskrev kun ASCII-data. For at begynde på en ny linje, eller spytte en side ud, inkluderede de specielle kommandosekvenser, som ofte startede med et [ESC]-tegn. &HP; udviklede dette begreb gennem deres serie af PCL-sprogudgaver indtil i dag, hvor de har udviklet sig til et fuldstændigt sidebeskrivelsessprog (Page Description Language PDL) fra denne ydmyge begyndelse. -PCL PDL + Escape-sekvenser + De første printere nogensinde udskrev kun ASCII-data. For at begynde på en ny linje, eller spytte en side ud, inkluderede de specielle kommandosekvenser, som ofte startede med et [ESC]-tegn. &HP; udviklede dette begreb gennem deres serie af PCL-sprogudgaver indtil i dag, hvor de har udviklet sig til et fuldstændigt sidebeskrivelsessprog (Page Description Language PDL) fra denne ydmyge begyndelse. +PCL PDL - ESC/P - Forkortelse for Epson Standard Codes for Printers (Epson standard koder for printere). Udover &PostScript; og PCL, er Epson's ESC/P printersprog et af de bedst kendte. -PCL &PostScript; hpgl + ESC/P + Forkortelse for Epson Standard Codes for Printers (Epson standard koder for printere). Udover &PostScript; og PCL, er Epson's ESC/P printersprog et af de bedst kendte. +PCL &PostScript; hpgl - ESP - Forkortelse for Easy Software Products; (Nemme software produkter) firmaet der udviklede &CUPS;, "Common &UNIX; Printing System" (Fælles &UNIX; udskriftssystem). -Easy Software Products &CUPS; ESP PrintPro + ESP + Forkortelse for Easy Software Products; (Nemme software produkter) firmaet der udviklede &CUPS;, "Common &UNIX; Printing System" (Fælles &UNIX; udskriftssystem). +Easy Software Products &CUPS; ESP PrintPro - ESP-Ghostscript - En Ghostscript-udgave der vedligeholdes af Easy Software Products. Den inkluderer prækompilerede Gimp-Print-drivere for mange inkjet (plus plus andre lækkerier). ESP-Ghostscript vil producere fotografisk kvalitet udskrift i mange tilfælde, især med Epson Stylus model-serierne. ESP Ghostscript er GPL-software. -Easy Software Products &CUPS; ESP PrintPro + ESP-Ghostscript + En Ghostscript-udgave der vedligeholdes af Easy Software Products. Den inkluderer prækompilerede Gimp-Print-drivere for mange inkjet (plus plus andre lækkerier). ESP-Ghostscript vil producere fotografisk kvalitet udskrift i mange tilfælde, især med Epson Stylus model-serierne. ESP Ghostscript er GPL-software. +Easy Software Products &CUPS; ESP PrintPro - ESP PrintPro - Denne professionelle udvidelse af &CUPS;, "Common &UNIX; Printing System" (Fælles &UNIX; udskriftssystem), sælges af udviklerne af &CUPS;, fuldstændig med mere end 2.300 printerdrivere for adskillige kommercielle &UNIX; platforme. ESP PrintPro er beregnet til at virke "uden videre" med lidt eller slet ingen indstilling for brugere eller administratorer. ESP sælger også støttekontrakter for &CUPS; og PrintPro. Disse salg hjælper til med at få mad på bordet hos de programmører som udvikler de frie udgaver af &CUPS;. - &CUPS; + ESP PrintPro + Denne professionelle udvidelse af &CUPS;, "Common &UNIX; Printing System" (Fælles &UNIX; udskriftssystem), sælges af udviklerne af &CUPS;, fuldstændig med mere end 2.300 printerdrivere for adskillige kommercielle &UNIX; platforme. ESP PrintPro er beregnet til at virke "uden videre" med lidt eller slet ingen indstilling for brugere eller administratorer. ESP sælger også støttekontrakter for &CUPS; og PrintPro. Disse salg hjælper til med at få mad på bordet hos de programmører som udvikler de frie udgaver af &CUPS;. + &CUPS; - Filter - Filtre, i almindelighed, er programmer der tager noget inddata, arbejder på det og sender det videre som deres uddata. Filtre vil eller vil ikke ændre data. Filtre i forbindelse med udskrift, er programmer der konverterer en given fil (beregnet til udskrift, men ikke passende i det format den har for øjeblikket) til et udskrivbart format. Sommetider må hele "filterkæder" konstrueres for at opnå dette mål, idet uddata fra et filter sendes videre som inddata til det næste. -Ghostscript RIP + Filter + Filtre, i almindelighed, er programmer der tager noget inddata, arbejder på det og sender det videre som deres uddata. Filtre vil eller vil ikke ændre data. Filtre i forbindelse med udskrift, er programmer der konverterer en given fil (beregnet til udskrift, men ikke passende i det format den har for øjeblikket) til et udskrivbart format. Sommetider må hele "filterkæder" konstrueres for at opnå dette mål, idet uddata fra et filter sendes videre som inddata til det næste. +Ghostscript RIP - Foomatic - Foomatic startede som et fællesnavn for et sæt af forskellige værktøjer tilgængelige fra Linuxprinting.org Disse værktøjer havde til hensigt at gøre brugen af traditionel Ghostscript og andre udskriftsfiltre nemmere for brugerne og udvide filtrenes muligheder ved at tilføje flere kommandolinje-flag eller forklare drivernes kørselsdata. Foomatic's forskellige inkarnationer er &CUPS;-O-Matic, PPD-O-Matic, PDQ-O-Matic, LPD-O-Matic, PPR-O-Matic, MF-O-Matic og Direct-O-Matic. Alle disse tillader generering af passende printer-indstillingsfiler online, ved simpelt valg af en passende model og foreslået (eller alternativ) driver for den maskine. Mere nyligt, skred Foomatic hen imod at blive et "meta-kø"-system, der tillader indstilling af det underliggende udskriftsundersystem gennem et forenet sæt kommandoer. (Dette er imidlertid meget mere kompliceret end TDEPrint's &GUI;-brugerflade, som udfører en lignende opgave med hensyn forskellige udskriftsundersystemer). -&CUPS;-O-Matic PPD-O-Matic cupsomatic + Foomatic + Foomatic startede som et fællesnavn for et sæt af forskellige værktøjer tilgængelige fra Linuxprinting.org Disse værktøjer havde til hensigt at gøre brugen af traditionel Ghostscript og andre udskriftsfiltre nemmere for brugerne og udvide filtrenes muligheder ved at tilføje flere kommandolinje-flag eller forklare drivernes kørselsdata. Foomatic's forskellige inkarnationer er &CUPS;-O-Matic, PPD-O-Matic, PDQ-O-Matic, LPD-O-Matic, PPR-O-Matic, MF-O-Matic og Direct-O-Matic. Alle disse tillader generering af passende printer-indstillingsfiler online, ved simpelt valg af en passende model og foreslået (eller alternativ) driver for den maskine. Mere nyligt, skred Foomatic hen imod at blive et "meta-kø"-system, der tillader indstilling af det underliggende udskriftsundersystem gennem et forenet sæt kommandoer. (Dette er imidlertid meget mere kompliceret end TDEPrint's &GUI;-brugerflade, som udfører en lignende opgave med hensyn forskellige udskriftsundersystemer). +&CUPS;-O-Matic PPD-O-Matic cupsomatic - Ghostscript - Ghostscript er en &PostScript; Raster Image Processor (RIP) i software, oprindeligt udviklet af L. Peter Deutsch. Der er altid en GPL-udgave af Ghostscript tilgængelig til frit brug og distribution (som regel 1 år gammel) mens den aktuelle udgave sælges kommercielt under en anden licens. Ghostscript er vidt brugt i Linux- og &UNIX;-verdenen til at transformere &PostScript; til rasterdata der kan bruges til at sende til ikke-&PostScript; enheder. -&PostScript; RIP + Ghostscript + Ghostscript er en &PostScript; Raster Image Processor (RIP) i software, oprindeligt udviklet af L. Peter Deutsch. Der er altid en GPL-udgave af Ghostscript tilgængelig til frit brug og distribution (som regel 1 år gammel) mens den aktuelle udgave sælges kommercielt under en anden licens. Ghostscript er vidt brugt i Linux- og &UNIX;-verdenen til at transformere &PostScript; til rasterdata der kan bruges til at sende til ikke-&PostScript; enheder. +&PostScript; RIP - Gimp-Print - På trods af dets navn, er Gimp-Print ikke længere blot et plugin der skal bruges til udskrift fra det populære Gimp-program -- dets kodebasis kan også tjene til at blive kompileret ind i ... *...et sæt PPD'er og tilknyttede filtre der integrerer gnidningsløst i &CUPS;, understøttende omkring 130 forskellige printermodeller, og som i mange tilfælde giver fotografiske resultater; *...et Ghostscript-filter der kan bruges med et vilkårligt andet program der har brug for en software-RIP; *...et bibliotek der kan bruges af andre programmer der har brug for rasterings-funktioner. -Lexmark Drivers RIP Ghostscript + Gimp-Print + På trods af dets navn, er Gimp-Print ikke længere blot et plugin der skal bruges til udskrift fra det populære Gimp-program -- dets kodebasis kan også tjene til at blive kompileret ind i ... *...et sæt PPD'er og tilknyttede filtre der integrerer gnidningsløst i &CUPS;, understøttende omkring 130 forskellige printermodeller, og som i mange tilfælde giver fotografiske resultater; *...et Ghostscript-filter der kan bruges med et vilkårligt andet program der har brug for en software-RIP; *...et bibliotek der kan bruges af andre programmer der har brug for rasterings-funktioner. +Lexmark Drivers RIP Ghostscript - &HP; - Forkortelse for Hewlett-Packard; et af de første firmaer der distribuerede deres egne Linux-printerdrivere. -- For nyligt har firmaet udgivet deres egen "HPIJS"-pakke med drivere, inkluderende kildekode og med en fri licens. Dette er den første printer-fabrikant der har gjort noget sådant. HPIJS understøtter de fleste aktuelle modeller af HP Ink- og DeskJet. + &HP; + Forkortelse for Hewlett-Packard; et af de første firmaer der distribuerede deres egne Linux-printerdrivere. -- For nyligt har firmaet udgivet deres egen "HPIJS"-pakke med drivere, inkluderende kildekode og med en fri licens. Dette er den første printer-fabrikant der har gjort noget sådant. HPIJS understøtter de fleste aktuelle modeller af HP Ink- og DeskJet. - &HP;/GL - Forkortelse for &HP; Graphical Language; (Grafisk sprog) et &HP; printer-sprog der hovedsageligt bliver brugt til plottere; mange CAD, Computer Aided Design, (Computer-hjulpet design) laver &HP;/GL-filer som deres udskriftsfiler. -ESC/P PCL &PostScript; + &HP;/GL + Forkortelse for &HP; Graphical Language; (Grafisk sprog) et &HP; printer-sprog der hovedsageligt bliver brugt til plottere; mange CAD, Computer Aided Design, (Computer-hjulpet design) laver &HP;/GL-filer som deres udskriftsfiler. +ESC/P PCL &PostScript; - &HP; JetDirect Protokol - Et udtryk &HP; bruger som varemærke til at beskrive deres implementering af udskriftsdata-overførsel til printeren via en protokol der ellers hedder "AppSocket" eller "Direct TCP/IP Printing". -AppSocket Protocol Direct TCP/IP Printing + &HP; JetDirect Protokol + Et udtryk &HP; bruger som varemærke til at beskrive deres implementering af udskriftsdata-overførsel til printeren via en protokol der ellers hedder "AppSocket" eller "Direct TCP/IP Printing". +AppSocket Protocol Direct TCP/IP Printing - IETF - Forkortelse for Internet Engineering Task Force; en forsamling af internet, software og hardware eksperter der diskuterer nye netværksteknologier og meget ofte kommer til løsninger der bliver opfattet som standarder af mange. "TCP/IP" er det mest berømte eksempel. IETF laver standarder, så vel som kladdeforslag, diskussioner, idéer eller nyttige gennemgange der skrives op i den berømte serie af "RFC'er" som er tilgængelig for offentligheden, og som er inkluderet i de fleste Linux- eller BSD-distributioner. -IPP PWG RFC + IETF + Forkortelse for Internet Engineering Task Force; en forsamling af internet, software og hardware eksperter der diskuterer nye netværksteknologier og meget ofte kommer til løsninger der bliver opfattet som standarder af mange. "TCP/IP" er det mest berømte eksempel. IETF laver standarder, så vel som kladdeforslag, diskussioner, idéer eller nyttige gennemgange der skrives op i den berømte serie af "RFC'er" som er tilgængelig for offentligheden, og som er inkluderet i de fleste Linux- eller BSD-distributioner. +IPP PWG RFC - IPP - Forkortelse for Internet Printing Protocol; (Internet udskriftsprotokol) defineret i en serie af RFC'er der er accepterede af IETF med status "foreslået standard"; blev designet af PWG. -- IPP er et fuldstændigt nyt design for netværksudskrift, men det bruger en meget velkendt og gennemprøvet metode til den aktuelle dataoverførsel: HTTP 1.1! Ved ikke at "opfinde hjulet igen", og basere sigselv på en eksisterende og robust internetstandard, er IPP i stand til relativt nemt at passe andre HTTP-kompatible standardmekanismer ind i sine omgivelser: * Basale, omfattende eller Certifikat-godkendelse mekanismer; * SSL eller TLS til kryptering af overførte data; * LDAP til katalogtjenester (til at publicere data på printere, enheds-tilvalg, drivere, omkostning også for netværket; eller til at tjekke kodeord mens godkendelse udføres). -&CUPS; PWG IETF RFC TLS + IPP + Forkortelse for Internet Printing Protocol; (Internet udskriftsprotokol) defineret i en serie af RFC'er der er accepterede af IETF med status "foreslået standard"; blev designet af PWG. -- IPP er et fuldstændigt nyt design for netværksudskrift, men det bruger en meget velkendt og gennemprøvet metode til den aktuelle dataoverførsel: HTTP 1.1! Ved ikke at "opfinde hjulet igen", og basere sigselv på en eksisterende og robust internetstandard, er IPP i stand til relativt nemt at passe andre HTTP-kompatible standardmekanismer ind i sine omgivelser: * Basale, omfattende eller Certifikat-godkendelse mekanismer; * SSL eller TLS til kryptering af overførte data; * LDAP til katalogtjenester (til at publicere data på printere, enheds-tilvalg, drivere, omkostning også for netværket; eller til at tjekke kodeord mens godkendelse udføres). +&CUPS; PWG IETF RFC TLS - TDEPrint - Den nye udskriftsfunktionalitet for &kde; siden dets version 2.2 består af adskillige moduler der oversætter de egenskaber og indstillinger der er for forskellige tilgængelige udskriftsundersystemer (&CUPS;, BSD-stil LPR/LPD, RLPR...) til et behagelig &kde;-desktop &GUI;-vinduer og dialoger der gør dem nemme at bruge. Vigtigst for daglig brug er "kprinter", den nye &GUI; udskriftskommando. -- Bemærk: TDEPrint implementerer ikke sin egen kø-mekanisme eller sin egen &PostScript;-behandling; for dette afhænger den af det valgte udskriftsundersystem -- den tilføjer imidlertid noget af sin egen funktionalitet ovenpå dette grundlag... -BSD-stil udskrift &CUPS; kprinter TDEPrint-håndbog + TDEPrint + Den nye udskriftsfunktionalitet for &kde; siden dets version 2.2 består af adskillige moduler der oversætter de egenskaber og indstillinger der er for forskellige tilgængelige udskriftsundersystemer (&CUPS;, BSD-stil LPR/LPD, RLPR...) til et behagelig &kde;-desktop &GUI;-vinduer og dialoger der gør dem nemme at bruge. Vigtigst for daglig brug er "kprinter", den nye &GUI; udskriftskommando. -- Bemærk: TDEPrint implementerer ikke sin egen kø-mekanisme eller sin egen &PostScript;-behandling; for dette afhænger den af det valgte udskriftsundersystem -- den tilføjer imidlertid noget af sin egen funktionalitet ovenpå dette grundlag... +BSD-stil udskrift &CUPS; kprinter TDEPrint-håndbog - TDEPrint-håndbog... - ...er navnet på det reference-dokument der beskriver TDEPrint-funktioner for brugere og administratorer. Du kan indlæse det i Konqueror ved at skrive "help:/tdeprint" i adressefeltet. TDEPrints hjemmeside er ressourcen for opdateringer til denne dokumentation så vel som PDF-udgaver der er gode til udskrift. Den er skrevet og vedligeholdt af Kurt Pfeifle. - &CUPS;-OSS + TDEPrint-håndbog... + ...er navnet på det reference-dokument der beskriver TDEPrint-funktioner for brugere og administratorer. Du kan indlæse det i Konqueror ved at skrive "help:/tdeprint" i adressefeltet. TDEPrints hjemmeside er ressourcen for opdateringer til denne dokumentation så vel som PDF-udgaver der er gode til udskrift. Den er skrevet og vedligeholdt af Kurt Pfeifle. + &CUPS;-OSS - kprinter - kprinter er et nyt kraftigt udskriftsværktøj der bruges indfødt af alle &kde;-programmer. I modsætning til nogle almindelige misopfattelser, er kprinter ikke kun et &CUPS;-værktøj, men understøtter forskellige udskriftsundersystemer. Du kan endog skifte til et andet udskriftsundersystem "uden videre", mellem to job, uden omindstilling. På grund af &CUPS; meget stærke egenskaber, er kprinter naturligvis bedst, når den bruges som en &CUPS; forende. kprinter er efterfølgeren til "qtcups", som ikke længere bliver aktivt vedligeholdt. Denhar arvet alle de bedste egenskaber fra qtcups og tilføjet adskillige nye. VIGTIGST AF ALT: du kan bruge kprinter med alle dens egenskaber i alle ikke-&kde;-programmer der tillader en brugerindstillet udskriftskommando, såsom gv, AcrobatReader, Netscape, Mozilla, Galeon, StarOffice, OpenOffice og alle GNOME-programmerne. kprinter kan virke som et "alenestående" værktøj, startet fra en X-Terminal eller en "Mini-CLI" til at udskrive mange forskellige filer, fra forskellige mapper, med forskellige formater, i et job og samtidigt, uden behovet for først at åbne filerne i programmerne! (Filformater understøttet på denne måde er &PostScript;, PDF, International og ASCII-tekst, så vel som mange forskellige populære grafik-formater, såsom PNG, TIFF, JPEG, PNM, Sun RASTER &etc;) - QtCUPS + kprinter + kprinter er et nyt kraftigt udskriftsværktøj der bruges indfødt af alle &kde;-programmer. I modsætning til nogle almindelige misopfattelser, er kprinter ikke kun et &CUPS;-værktøj, men understøtter forskellige udskriftsundersystemer. Du kan endog skifte til et andet udskriftsundersystem "uden videre", mellem to job, uden omindstilling. På grund af &CUPS; meget stærke egenskaber, er kprinter naturligvis bedst, når den bruges som en &CUPS; forende. kprinter er efterfølgeren til "qtcups", som ikke længere bliver aktivt vedligeholdt. Denhar arvet alle de bedste egenskaber fra qtcups og tilføjet adskillige nye. VIGTIGST AF ALT: du kan bruge kprinter med alle dens egenskaber i alle ikke-&kde;-programmer der tillader en brugerindstillet udskriftskommando, såsom gv, AcrobatReader, Netscape, Mozilla, Galeon, StarOffice, OpenOffice og alle GNOME-programmerne. kprinter kan virke som et "alenestående" værktøj, startet fra en X-Terminal eller en "Mini-CLI" til at udskrive mange forskellige filer, fra forskellige mapper, med forskellige formater, i et job og samtidigt, uden behovet for først at åbne filerne i programmerne! (Filformater understøttet på denne måde er &PostScript;, PDF, International og ASCII-tekst, så vel som mange forskellige populære grafik-formater, såsom PNG, TIFF, JPEG, PNM, Sun RASTER &etc;) + QtCUPS - Lexmark - var et af de første firmaer til at distribuere deres egen Linux printer-drivere for nogle af deres modeller. Disse drivere er imidlertid binære (ingen tilgængelig kildekode), og derfor kan de ikke blive brugt til at blive integreret i andre frie udskrifts-software-projekter. + Lexmark + var et af de første firmaer til at distribuere deres egen Linux printer-drivere for nogle af deres modeller. Disse drivere er imidlertid binære (ingen tilgængelig kildekode), og derfor kan de ikke blive brugt til at blive integreret i andre frie udskrifts-software-projekter. - Linuxprinting.org - Linuxprinting.org = ikke kun for Linux; alle &UNIX;-lignende Os'er såsom *BSD og kommercielle Unixer kan finde nyttig udskriftsinformation på dette sted. Denne netside er hjemmet for det interessante Foomatic-projekt, der stræber efter at udvikle "Metaprint kø- og driver-indstillings-indstillingsværktøjssæt" (bliv i stand til at indstille gennem én fælles brugerflade for forskellige udskriftsundersystemer og de drivere de kræver) med evnen til at overføre alle køer, printere og indstillingsfiler gnidningsløst til et andet kø-system uden ny indstillingsindsats. -- De vedligeholder også "Printing Database" (udskrifstdatabasen), en samling af driver- og enhedsinformation der gør alle i stand til at finde den nyeste information om printermodeller og også generere online de indstillingsfiler for en vilkårlig spooler/driver/enheds-kombination der vides at virke med en ad de fælles Linux eller &UNIX; udskriftsundersystemer. - Linuxprinting database + Linuxprinting.org + Linuxprinting.org = ikke kun for Linux; alle &UNIX;-lignende Os'er såsom *BSD og kommercielle Unixer kan finde nyttig udskriftsinformation på dette sted. Denne netside er hjemmet for det interessante Foomatic-projekt, der stræber efter at udvikle "Metaprint kø- og driver-indstillings-indstillingsværktøjssæt" (bliv i stand til at indstille gennem én fælles brugerflade for forskellige udskriftsundersystemer og de drivere de kræver) med evnen til at overføre alle køer, printere og indstillingsfiler gnidningsløst til et andet kø-system uden ny indstillingsindsats. -- De vedligeholder også "Printing Database" (udskrifstdatabasen), en samling af driver- og enhedsinformation der gør alle i stand til at finde den nyeste information om printermodeller og også generere online de indstillingsfiler for en vilkårlig spooler/driver/enheds-kombination der vides at virke med en ad de fælles Linux eller &UNIX; udskriftsundersystemer. + Linuxprinting database - Linuxprinting.org Database - ....Database indeholdende printere og drivere der passer til dem... ...en masse information og dokumentation kan findes her... ...den giver nu også nogle værktøjer og redskaber til at gøre integrationen af disse drivere i et givet system nemmere... ... Idet "Foomatic" familien af værktøjer er den værktøjssamling der gør brug af databasen for de fleste af de almindeligt brugte udskriftsundersystem for at kunne generere "uden videre" arbejdsindstillinger for din printermodel. - Foomatic + Linuxprinting.org Database + ....Database indeholdende printere og drivere der passer til dem... ...en masse information og dokumentation kan findes her... ...den giver nu også nogle værktøjer og redskaber til at gøre integrationen af disse drivere i et givet system nemmere... ... Idet "Foomatic" familien af værktøjer er den værktøjssamling der gør brug af databasen for de fleste af de almindeligt brugte udskriftsundersystem for at kunne generere "uden videre" arbejdsindstillinger for din printermodel. + Foomatic - LPR/LPD-udskrift - LPR == nogle siger det betyder Line Printing Request, (Linjeudskrift forespørgsel) andre: Line Printer Remote (Linjeudskrift eksternt). - BSD-stil udskrift + LPR/LPD-udskrift + LPR == nogle siger det betyder Line Printing Request, (Linjeudskrift forespørgsel) andre: Line Printer Remote (Linjeudskrift eksternt). + BSD-stil udskrift - Magicfilter - Ligesom APSfilter-programmet, giver Magicfilter automatisk filtype-genkendelsesfunktioner, og baserer på dette, en automatisk filkonvertering til et udskrivbart format, der afhænger af målprinteren. - APS-filter + Magicfilter + Ligesom APSfilter-programmet, giver Magicfilter automatisk filtype-genkendelsesfunktioner, og baserer på dette, en automatisk filkonvertering til et udskrivbart format, der afhænger af målprinteren. + APS-filter - &MIME;-Typer - Forkortelse for Multipurpose (eller Multimedia) Internet Mail Extensions ( Flerformåls internet postudvidelser); &MIME;-typer blev først brugt til at tillade overførsel af binære data (såsom e-mail bilag der indeholder grafik) over postforbindelse der normalt kun kunne sende ASCII-tegn: data skulle indkodes til en ASCII repræsentation. Senere blev dette begreb udvidet til at beskrive et dataformat på en platform-uafhængig, men på samme tid utvetydig måde. Fra &Windows; kender alle doc-endelsen for &Microsoft; Word-filer. Dette håndteres utvetydigt på &Windows;-platformen: doc-endelser bruges også til simple tekstfiler eller til Adobe Framemaker-filer. Og hvis en rigtig Word-fil omdøbes med en anden endelse, kan den ikke længere åbnes af programmet. &MIME;-typede filer indeholder en genkendelsesstreng, der beskriver deres filformat baseret på main_category/sub_category. Indeni IPP, er udskriftsfiler også beskrevet ved brug af &MIME; type-metoden. &MIME; typer bliver registreret hos IANA (Internet Assigning Numbers Association) for at sørge for de ikke er tvetydige. &CUPS; har selv nogle &MIME;-typer registreret, såsom application/vnd.cups-raster (for &CUPS;'s indre rasterbillede-format). -&CUPS; Easy Software Products ESP PrintPro Gimp-Print + &MIME;-Typer + Forkortelse for Multipurpose (eller Multimedia) Internet Mail Extensions ( Flerformåls internet postudvidelser); &MIME;-typer blev først brugt til at tillade overførsel af binære data (såsom e-mail bilag der indeholder grafik) over postforbindelse der normalt kun kunne sende ASCII-tegn: data skulle indkodes til en ASCII repræsentation. Senere blev dette begreb udvidet til at beskrive et dataformat på en platform-uafhængig, men på samme tid utvetydig måde. Fra &Windows; kender alle doc-endelsen for &Microsoft; Word-filer. Dette håndteres utvetydigt på &Windows;-platformen: doc-endelser bruges også til simple tekstfiler eller til Adobe Framemaker-filer. Og hvis en rigtig Word-fil omdøbes med en anden endelse, kan den ikke længere åbnes af programmet. &MIME;-typede filer indeholder en genkendelsesstreng, der beskriver deres filformat baseret på main_category/sub_category. Indeni IPP, er udskriftsfiler også beskrevet ved brug af &MIME; type-metoden. &MIME; typer bliver registreret hos IANA (Internet Assigning Numbers Association) for at sørge for de ikke er tvetydige. &CUPS; har selv nogle &MIME;-typer registreret, såsom application/vnd.cups-raster (for &CUPS;'s indre rasterbillede-format). +&CUPS; Easy Software Products ESP PrintPro Gimp-Print - PCL - Forkortelse for Printer Control Language (Printerkontrol-sprog); udviklet af &HP;. PCL startede i version 1 som et simpelt kommandosæt for ASCII-udskrift; nu, i dets versioner PCL6 og PCL-X kan det udskrive grafik og farve -- men udenfor &Microsoft; &Windows; verdenen og &HP-UX; (&HP;'s eget &UNIX;-mærke), er det ikke almindeligt brugt... -ESC/P &HP;/GL PDL &PostScript; + PCL + Forkortelse for Printer Control Language (Printerkontrol-sprog); udviklet af &HP;. PCL startede i version 1 som et simpelt kommandosæt for ASCII-udskrift; nu, i dets versioner PCL6 og PCL-X kan det udskrive grafik og farve -- men udenfor &Microsoft; &Windows; verdenen og &HP-UX; (&HP;'s eget &UNIX;-mærke), er det ikke almindeligt brugt... +ESC/P &HP;/GL PDL &PostScript; - PDL - Forkortelse for Page Description Language (Sidebeskrivelses-sprog); PDL'er beskriver på en abstrakt måde den grafiske repræsentation af en side. - Før den rent faktisk overføres til toner eller blæk lagt ned på papir, må en PDL "fortolkes" først. I &UNIX;, er den vigtigste PDL &PostScript;. -ESC/P &HP;/GL PCL &PostScript; + PDL + Forkortelse for Page Description Language (Sidebeskrivelses-sprog); PDL'er beskriver på en abstrakt måde den grafiske repræsentation af en side. - Før den rent faktisk overføres til toner eller blæk lagt ned på papir, må en PDL "fortolkes" først. I &UNIX;, er den vigtigste PDL &PostScript;. +ESC/P &HP;/GL PCL &PostScript; - Pixel - Forkortelse for Picture Element (Billedelement); dette udtryk beskrive den mindste del af et raster-billede (enten som udskrevet på papir eller som vist på skærmen ved katodestråler eller LCD-elementer). Idet en vilkårlig grafisk eller billed-repræsentation på disse typer af enheder er komponeret af pixels, er værdierne af "ppi" (pixel pr tomme) og &dpi; (prikker per tomme) nogle af de vigtigste parametre for helhedskvaliteten og opløsningen af et billede. -Filter Ghostscript &PostScript; Raster + Pixel + Forkortelse for Picture Element (Billedelement); dette udtryk beskrive den mindste del af et raster-billede (enten som udskrevet på papir eller som vist på skærmen ved katodestråler eller LCD-elementer). Idet en vilkårlig grafisk eller billed-repræsentation på disse typer af enheder er komponeret af pixels, er værdierne af "ppi" (pixel pr tomme) og &dpi; (prikker per tomme) nogle af de vigtigste parametre for helhedskvaliteten og opløsningen af et billede. +Filter Ghostscript &PostScript; Raster - PJL - Forkortelse for Print Job Language (Udskriftsjob-sprog); udviklet af &HP; til at kontrollere og influere standard og pr-job indstillingerne for en printer. Det kan ikke kun bruges til &HP;'s egne (PCL-)printere; også mange &PostScript; og andre printere forstår PJL-kommandoer sendte til dem indeni et udskriftjob eller i et separat signal. - PCL + PJL + Forkortelse for Print Job Language (Udskriftsjob-sprog); udviklet af &HP; til at kontrollere og influere standard og pr-job indstillingerne for en printer. Det kan ikke kun bruges til &HP;'s egne (PCL-)printere; også mange &PostScript; og andre printere forstår PJL-kommandoer sendte til dem indeni et udskriftjob eller i et separat signal. + PCL - &PostScript; - &PostScript; (ofte forkortet til "PS") er de-facto standarden i &UNIX;-verdenen for udskrift af filer. Det blev udviklet af Adobe og de solgte licenser printerfabrikanter og software-firmaer. Idet &PostScript;-specifikationerne blev publicerede af Adobe, er der også "Tredjepart" implementeringer af &PostScript; genererende og &PostScript;-fortolkende software tilgængelig (en af de bedst kendte i den frie software verden værende Ghostscript, en kraftfuld PS-fortolker). -ESC/P &HP;/GL PCL PPD + &PostScript; + &PostScript; (ofte forkortet til "PS") er de-facto standarden i &UNIX;-verdenen for udskrift af filer. Det blev udviklet af Adobe og de solgte licenser printerfabrikanter og software-firmaer. Idet &PostScript;-specifikationerne blev publicerede af Adobe, er der også "Tredjepart" implementeringer af &PostScript; genererende og &PostScript;-fortolkende software tilgængelig (en af de bedst kendte i den frie software verden værende Ghostscript, en kraftfuld PS-fortolker). +ESC/P &HP;/GL PCL PPD - PPD - Forkortelse for PostScript Printer Description (PostScript printer-beskrivelse); PPD'er er ASCII-filer der gemmer al information om de specielle ting en printer kan, plus definitioner af (PostScript- eller PJL-) kommandoer til at kalde på noget bestemt (såsom duplex-udskrift). Som forklaringen på forkortelsen afslører, blev PPD'er oprindeligt kun brugt for &PostScript;-printere. &CUPS; har udvidet PPD-begrebet mod alle typer af printere. PPD'er for &PostScript; printere kommer fra printerforhandlerne. De kan bruges med &CUPS; og TDEPrint til at få adgang til alle egenskaberne på en bilkårlig &PostScript; printer. TDEPrint-holdet anbefaler at bruge en PPD der oprindeligt var beregnet til brug med &Microsoft; Windows NT. PPD'er for ikke-PostScript printere behøver et tilhørende "filter" for at behandle &PostScript; udskriftsfiler til et format der kan fordøjes af ikke-PostScript mål-enheden. Disse PPD/filter-kombinationer er (endnu) ikke tilgængelige fra forhandlerne. Efter det initiativ der blev taget af &CUPS;-udviklere til at bruge PPD'er, var det frie software fællesskab kreativt nok til hurtigt at komme op med støtte for de fleste af de printermodeller der bruges for øjeblikket, gennem PPD'er og klassiske Ghostscript-filtre. Men bemærk: udskriftskvaliteten varierer fra "høj-kvalitet fotografisk output" (ved brug af Gimp-Print med de fleste Epson inkjet) til "næsten ikke læsbart" (ved brug af Foomatic-aktiverede Ghostscript-filtre for modeller der rangerer som "paperweight" i Linuxprinting.org databasen). -&CUPS; Linuxprinting.org &PostScript; + PPD + Forkortelse for PostScript Printer Description (PostScript printer-beskrivelse); PPD'er er ASCII-filer der gemmer al information om de specielle ting en printer kan, plus definitioner af (PostScript- eller PJL-) kommandoer til at kalde på noget bestemt (såsom duplex-udskrift). Som forklaringen på forkortelsen afslører, blev PPD'er oprindeligt kun brugt for &PostScript;-printere. &CUPS; har udvidet PPD-begrebet mod alle typer af printere. PPD'er for &PostScript; printere kommer fra printerforhandlerne. De kan bruges med &CUPS; og TDEPrint til at få adgang til alle egenskaberne på en bilkårlig &PostScript; printer. TDEPrint-holdet anbefaler at bruge en PPD der oprindeligt var beregnet til brug med &Microsoft; Windows NT. PPD'er for ikke-PostScript printere behøver et tilhørende "filter" for at behandle &PostScript; udskriftsfiler til et format der kan fordøjes af ikke-PostScript mål-enheden. Disse PPD/filter-kombinationer er (endnu) ikke tilgængelige fra forhandlerne. Efter det initiativ der blev taget af &CUPS;-udviklere til at bruge PPD'er, var det frie software fællesskab kreativt nok til hurtigt at komme op med støtte for de fleste af de printermodeller der bruges for øjeblikket, gennem PPD'er og klassiske Ghostscript-filtre. Men bemærk: udskriftskvaliteten varierer fra "høj-kvalitet fotografisk output" (ved brug af Gimp-Print med de fleste Epson inkjet) til "næsten ikke læsbart" (ved brug af Foomatic-aktiverede Ghostscript-filtre for modeller der rangerer som "paperweight" i Linuxprinting.org databasen). +&CUPS; Linuxprinting.org &PostScript; - PPD-O-Matic - PPD-O-Matic er et sæt Perl-scripter der kører på Linuxprinting.org's netserver og kan bruges online til at generere PPD'er for en vilkårlig printer som vides at udskrive med Ghostscript. Disse PPD'er kan forbindes til &CUPS;/TDEPrint så vel som bruges indeni PPD-forstående programmer som StarOffice til at afgøre alle forskellige parametre for dine printjob. Det anbefales nu i de fleste tilfælde at bruge "PPD-O-Matic" i stedet for den ændre &CUPS;-O-Matic. For at generere en PPD, gå til printer database, vælg din printermodel, følg linket der viser de tilgængelige Ghostscript-filtre for den printer, vælg en, klik på "generér" og gem endelig filen på dit lokale system. Sørg for at læse instruktionerne. Sørg for at dit lokale system rent faktisk har Ghostscript og filteret installeret, som du valgte før du genererede PPD'en. -&PostScript; &CUPS;-O-Matic Linuxprinting.org Foomatic + PPD-O-Matic + PPD-O-Matic er et sæt Perl-scripter der kører på Linuxprinting.org's netserver og kan bruges online til at generere PPD'er for en vilkårlig printer som vides at udskrive med Ghostscript. Disse PPD'er kan forbindes til &CUPS;/TDEPrint så vel som bruges indeni PPD-forstående programmer som StarOffice til at afgøre alle forskellige parametre for dine printjob. Det anbefales nu i de fleste tilfælde at bruge "PPD-O-Matic" i stedet for den ændre &CUPS;-O-Matic. For at generere en PPD, gå til printer database, vælg din printermodel, følg linket der viser de tilgængelige Ghostscript-filtre for den printer, vælg en, klik på "generér" og gem endelig filen på dit lokale system. Sørg for at læse instruktionerne. Sørg for at dit lokale system rent faktisk har Ghostscript og filteret installeret, som du valgte før du genererede PPD'en. +&PostScript; &CUPS;-O-Matic Linuxprinting.org Foomatic - printcap - I BSD-stil udskriftssystemer holder "printcap"-filen indstillingsinformationen; udskriftsdæmonen læser denne fil for at afgøre hvilke printere der er tilgængelige, hvilke filtre der skal bruges for hver af dem, hvor kø-mappen er placeret, om der bruges banner-sider, og så videre... Nogle programmer afhænger også af læseadgang til printcap-filen for at få fat i navnene på tilgængelige printere. - BSD-stil udskrift + printcap + I BSD-stil udskriftssystemer holder "printcap"-filen indstillingsinformationen; udskriftsdæmonen læser denne fil for at afgøre hvilke printere der er tilgængelige, hvilke filtre der skal bruges for hver af dem, hvor kø-mappen er placeret, om der bruges banner-sider, og så videre... Nogle programmer afhænger også af læseadgang til printcap-filen for at få fat i navnene på tilgængelige printere. + BSD-stil udskrift - Printer-MIB - Forkortelse for Printer-Management Information Base (Printerhåndtering indformationsbasis); Printer-MIB definerer et sæt parametre der skal gemmes indeni printer for at give adgang gennem netværket. Dette er nyttigt hvis mange (i nogle tilfælde bogstaveligt tusinder) netværksprintere håndteres centralt ved hjælp af SNMP, Simple Network Management Protocol (Simpel netværkshåndterings-protokol). -PWG SNMP + Printer-MIB + Forkortelse for Printer-Management Information Base (Printerhåndtering indformationsbasis); Printer-MIB definerer et sæt parametre der skal gemmes indeni printer for at give adgang gennem netværket. Dette er nyttigt hvis mange (i nogle tilfælde bogstaveligt tusinder) netværksprintere håndteres centralt ved hjælp af SNMP, Simple Network Management Protocol (Simpel netværkshåndterings-protokol). +PWG SNMP - PWG - Forkortelse for Printer Working Group (Printer arbejdsgruppe); PWG er løs gruppe af repræsentanter for printerindustrien der i de seneste år har udvikler forskellige standarder i relation til netværksudskrift. Disse blev senere accepteret af IETF som RFC-standarder, såsom "Printer-MIB" og IPP. -&PostScript; IPP Printer-MIB SNMP + PWG + Forkortelse for Printer Working Group (Printer arbejdsgruppe); PWG er løs gruppe af repræsentanter for printerindustrien der i de seneste år har udvikler forskellige standarder i relation til netværksudskrift. Disse blev senere accepteret af IETF som RFC-standarder, såsom "Printer-MIB" og IPP. +&PostScript; IPP Printer-MIB SNMP - print:/ TDEIO-slave - Du kan bruge syntaksen "print:/..." til at få hurtig adgang til TDEPrint-ressourcer. Skriv "print:/manager" som en Konqueror URL-adresse giver administrativ adgang til TDEPrint. Konqueror bruger &kde;'s berømte "KParts"-teknologi til at opnå dette. -IO Slave KParts + print:/ TDEIO-slave + Du kan bruge syntaksen "print:/..." til at få hurtig adgang til TDEPrint-ressourcer. Skriv "print:/manager" som en Konqueror URL-adresse giver administrativ adgang til TDEPrint. Konqueror bruger &kde;'s berømte "KParts"-teknologi til at opnå dette. +IO Slave KParts - Printer database - . - Linuxprinting database + Printer database + . + Linuxprinting database - Qt&CUPS; - Qt&CUPS; og KUPS var forgængerne til TDEPrint; de er nu forældede og ikkelængere vedligeholdte. Det der var godt i qtcups blev altsammen arvet af "kprinter", den nye KDE udskriftsdialog (som er meget forbedret over qtcups); det du kunne lide ved kups er nu altsammen i TDEPrint Manager (som man har adgang til via KDE's kontrolcenter eller via URL'en "print:/manager" fra Konqueror) -- med større funktionalitet og færre fejl... Dens tidligere udvikler, Michael Goffioul, er nu udvikleren af TDEPrint -- en meget rar og produktiv fyr og en hurtig fejlretter... - kprinter + Qt&CUPS; + Qt&CUPS; og KUPS var forgængerne til TDEPrint; de er nu forældede og ikkelængere vedligeholdte. Det der var godt i qtcups blev altsammen arvet af "kprinter", den nye KDE udskriftsdialog (som er meget forbedret over qtcups); det du kunne lide ved kups er nu altsammen i TDEPrint Manager (som man har adgang til via KDE's kontrolcenter eller via URL'en "print:/manager" fra Konqueror) -- med større funktionalitet og færre fejl... Dens tidligere udvikler, Michael Goffioul, er nu udvikleren af TDEPrint -- en meget rar og produktiv fyr og en hurtig fejlretter... + kprinter - Raster-billede - Ethvert billede på et fysisk medium af et mønster af diskrete prikker i forskellige farver og (måske) størrelser. Dette kaldes et "raster-billede". Dette er i modsætning til et "vektor-billede" hvor grafikken er beskrevet i form af kontinuerte kurver, skygger, forme og udfyldte områder, repræsenteret ved en matematisk formel. Vektor-billeder har normalt en mindre filstørrelse og kan skaleres i størrelse uden tab af information og kvalitet --- men de kan ikke vises direkte, de skal altid "laves" eller "rasteriseres" først til den givne opløsning, som enheden er i stand til at vise... Rasteriseringen gøres af en Raster Image Processor (RIP, ofte Ghostscript) eller en anden filtreringsmetode. -Pixel Ghostscript &PostScript; Filter RIP + Raster-billede + Ethvert billede på et fysisk medium af et mønster af diskrete prikker i forskellige farver og (måske) størrelser. Dette kaldes et "raster-billede". Dette er i modsætning til et "vektor-billede" hvor grafikken er beskrevet i form af kontinuerte kurver, skygger, forme og udfyldte områder, repræsenteret ved en matematisk formel. Vektor-billeder har normalt en mindre filstørrelse og kan skaleres i størrelse uden tab af information og kvalitet --- men de kan ikke vises direkte, de skal altid "laves" eller "rasteriseres" først til den givne opløsning, som enheden er i stand til at vise... Rasteriseringen gøres af en Raster Image Processor (RIP, ofte Ghostscript) eller en anden filtreringsmetode. +Pixel Ghostscript &PostScript; Filter RIP - RIP - Forkortelse for Raster Image Process(or) (Rasterbilled-processor); hvis brugt i udskriftssammenhæng, betyder "RIP" en hardware eller software-metode der konverterer &PostScript; (eller andre udskriftsfilformater der er repræsenteret i en af ikke-Raster PDL'erne) til et rasterbilled-format på sådan en måde at det er acceptabelt for the "markeringsmaskine" i printeren. &PostScript;-printere indeholder deres egne PostScript-RIP'er. En RIP kan være indeni printer eller ikke. For mange &UNIX;-systemer, er Ghostscript pakken der sørger for en "RIP in software", der kører på værts-computer, og præ-fordøjer &PostScript; eller anden data til at blive parat til at blive sendt til udskriftsenheden (derfor er der et "gran af sandhed" i sloganet "Ghostscript laver din din printer om til en &PostScript;-maskine", hvilket naturligvis ikke er sandt i bogstavelig forstand). -Filter Ghostscript &PostScript; PDL Raster + RIP + Forkortelse for Raster Image Process(or) (Rasterbilled-processor); hvis brugt i udskriftssammenhæng, betyder "RIP" en hardware eller software-metode der konverterer &PostScript; (eller andre udskriftsfilformater der er repræsenteret i en af ikke-Raster PDL'erne) til et rasterbilled-format på sådan en måde at det er acceptabelt for the "markeringsmaskine" i printeren. &PostScript;-printere indeholder deres egne PostScript-RIP'er. En RIP kan være indeni printer eller ikke. For mange &UNIX;-systemer, er Ghostscript pakken der sørger for en "RIP in software", der kører på værts-computer, og præ-fordøjer &PostScript; eller anden data til at blive parat til at blive sendt til udskriftsenheden (derfor er der et "gran af sandhed" i sloganet "Ghostscript laver din din printer om til en &PostScript;-maskine", hvilket naturligvis ikke er sandt i bogstavelig forstand). +Filter Ghostscript &PostScript; PDL Raster - RLPR (Ekstern LPR) - Forkortelse for Remote Line Printing Request (Ekstern linjeudskrift-forespørgsel); dette er et BSD-stil udskriftssystem, der ikke behøver root-privilegier for at blive installeret og heller ingen "printcap" for at virke: alle parametre kan blive angivet på kommandolinjen. RLPR er praktisk for mange brugere afbærbare som arbejder i hyppigt skiftende miljøer. Dette er fordi det kan være installeret ved siden af et vilkårligt andet udskriftsundersystem og tillader en meget fleksibel og hurtig måde at installere en printer for direkte adgang via LPR/LPD. TDEPrint har en "Tilføj printer guide" der gør RLPR-brug endnu nemmere. kprinter-kommando tillader skift til RLPR "uden videre" nårsomhelst. -TDEPrint kprinter printcap + RLPR (Ekstern LPR) + Forkortelse for Remote Line Printing Request (Ekstern linjeudskrift-forespørgsel); dette er et BSD-stil udskriftssystem, der ikke behøver root-privilegier for at blive installeret og heller ingen "printcap" for at virke: alle parametre kan blive angivet på kommandolinjen. RLPR er praktisk for mange brugere afbærbare som arbejder i hyppigt skiftende miljøer. Dette er fordi det kan være installeret ved siden af et vilkårligt andet udskriftsundersystem og tillader en meget fleksibel og hurtig måde at installere en printer for direkte adgang via LPR/LPD. TDEPrint har en "Tilføj printer guide" der gør RLPR-brug endnu nemmere. kprinter-kommando tillader skift til RLPR "uden videre" nårsomhelst. +TDEPrint kprinter printcap - SNMP - Forkortelse for Simple Network Management Protocol (Simpel netværkshåndteringsprotokol); SNMP bliver brugt meget til at kontrollere alle typer netværksknuder (Værter, Routers, Switches, Gateways, Printere...) eksternt. -PWG Printer-MIB + SNMP + Forkortelse for Simple Network Management Protocol (Simpel netværkshåndteringsprotokol); SNMP bliver brugt meget til at kontrollere alle typer netværksknuder (Værter, Routers, Switches, Gateways, Printere...) eksternt. +PWG Printer-MIB - SSL(3)-kryptering - Forkortelse for Secure Socket Layer (Sikkert sokkellag_; SSL er en privatejet krypteringsmetode for dataoverførsel over HTTP der blev udviklet af Netscape. Det er nu ved at blive erstattet af en IETF standard der hedder TLS. - TLS + SSL(3)-kryptering + Forkortelse for Secure Socket Layer (Sikkert sokkellag_; SSL er en privatejet krypteringsmetode for dataoverførsel over HTTP der blev udviklet af Netscape. Det er nu ved at blive erstattet af en IETF standard der hedder TLS. + TLS - SPOOLing - Forkortelse for Synchronous Peripheral Operations OnLine (Synkrone perifere operationer online); SPOOLen gør udskriftsprogrammer (og brugere) i stand til at fortsætte deres arbejde idet jobbet ordnes af en system-dæmon, som gemmer filen på et midlertidigt sted indtil printeren er klar til at udskrive. - Dæmon + SPOOLing + Forkortelse for Synchronous Peripheral Operations OnLine (Synkrone perifere operationer online); SPOOLen gør udskriftsprogrammer (og brugere) i stand til at fortsætte deres arbejde idet jobbet ordnes af en system-dæmon, som gemmer filen på et midlertidigt sted indtil printeren er klar til at udskrive. + Dæmon - TLS-kryptering - Forkortelse for Transport Layer Security (Overførselslag-sikkerhed); TLS er en krypteringsstandard for data der overføres over HTTP 1.1; den er defineret i RFC 2246; selvom den er baseret på tidligere SSL-udvikling (fra Netscape) er den ikke fuldt ud kompatibel med den. - SSL(3) + TLS-kryptering + Forkortelse for Transport Layer Security (Overførselslag-sikkerhed); TLS er en krypteringsstandard for data der overføres over HTTP 1.1; den er defineret i RFC 2246; selvom den er baseret på tidligere SSL-udvikling (fra Netscape) er den ikke fuldt ud kompatibel med den. + SSL(3) - "System V"-stil udskrift - Dette er udgave nummer to af traditionel &UNIX;-udskrift (i modsætning til BSD-stil udskrift). Den bruger et anderledes sæt af kommandoer (lp, lpadmin,...) end BSD, men er ikke fundamentalt forskellig. Springet imellem de to er imidlertid stort nok til at gøre de to inkompatible så en BSD-klient ikke på simpel måde kan udskrive til en System V-stil printserver uden yderligere arbejde... Meningen med IPP er at løse denne svaghed og mere. -BSD-stil udskrift IPP + "System V"-stil udskrift + Dette er udgave nummer to af traditionel &UNIX;-udskrift (i modsætning til BSD-stil udskrift). Den bruger et anderledes sæt af kommandoer (lp, lpadmin,...) end BSD, men er ikke fundamentalt forskellig. Springet imellem de to er imidlertid stort nok til at gøre de to inkompatible så en BSD-klient ikke på simpel måde kan udskrive til en System V-stil printserver uden yderligere arbejde... Meningen med IPP er at løse denne svaghed og mere. +BSD-stil udskrift IPP - TurboPrint - Shareware-software der giver fotokvalitet udskrift for mange inkjet-printere. Det er nyttig hvis du ikke kan finde en driver for din printer på anden måde og den kan forbindes til enten et traditionelt Ghostscript-system eller et moderne &CUPS;-system. - Gimp-Print + TurboPrint + Shareware-software der giver fotokvalitet udskrift for mange inkjet-printere. Det er nyttig hvis du ikke kan finde en driver for din printer på anden måde og den kan forbindes til enten et traditionelt Ghostscript-system eller et moderne &CUPS;-system. + Gimp-Print - XPP - Forkortelse for X Printing Panel (X udskriftspanel); XPP var den første frie grafiske udskriftkommando for &CUPS;, skrevet af Till Kamppeter, og på nogle måde en model for "kprinter"-værktøjet i &kde;. + XPP + Forkortelse for X Printing Panel (X udskriftspanel); XPP var den første frie grafiske udskriftkommando for &CUPS;, skrevet af Till Kamppeter, og på nogle måde en model for "kprinter"-værktøjet i &kde;. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kappfinder/man-kappfinder.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kappfinder/man-kappfinder.1.docbook index 0cb5f06f7a7..e8bbc0ef9cf 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kappfinder/man-kappfinder.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kappfinder/man-kappfinder.1.docbook @@ -5,87 +5,39 @@ -JanSchaumann jschauma@netmeister.org -8. april, 2003 +JanSchaumann jschauma@netmeister.org +8. april, 2003 -kappfinder -1 +kappfinder +1 -kappfinder -Et program til at tilføje installerede programmer til &kde;'s menu. +kappfinder +Et program til at tilføje installerede programmer til &kde;'s menu. -kappfinder katalog +kappfinder katalog -Beskrivelse +Beskrivelse -KDE's programfinder (&kappfinder;) kigger efter gammeldags og tredjeparts programmer, der er installeret på dit system og tilføjer dem til KDE's system af menuer. +KDE's programfinder (&kappfinder;) kigger efter gammeldags og tredjeparts programmer, der er installeret på dit system og tilføjer dem til KDE's system af menuer. -Tilvalg +Tilvalg - katalog + katalog -Installér .desktop-filer i kataloget katalog +Installér .desktop-filer i kataloget katalog @@ -93,39 +45,18 @@ -Se også - -Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig fra help:/kappfinder (skriv enten denne URL ind i &konqueror; eller kør khelpcenter help:/kappfinder). +Se også + +Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig fra help:/kappfinder (skriv enten denne URL ind i &konqueror; eller kør khelpcenter help:/kappfinder). -Forfattere - -&kappfinder; er skrevet af &Matthias.Hoelzer-Kluepfel; &Matthias.Hoelzer-Kluepfel.mail; - -Denne manualside er lavet af Jan Schaumann jschauma@netmeister.org for projektet Manglende man-sider ( http://www.netmeister.org/misc/m2p2/index.html. +Forfattere + +&kappfinder; er skrevet af &Matthias.Hoelzer-Kluepfel; &Matthias.Hoelzer-Kluepfel.mail; + +Denne manualside er lavet af Jan Schaumann jschauma@netmeister.org for projektet Manglende man-sider ( http://www.netmeister.org/misc/m2p2/index.html. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/advanced.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/advanced.docbook index fbe560fe40e..31cf199b14e 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/advanced.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/advanced.docbook @@ -1,168 +1,68 @@ -&Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; -&Dominik.Haumann; &Dominik.Haumann.mail; +&Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; +&Dominik.Haumann; &Dominik.Haumann.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -Avancerede redigeringsværktøjer +Avancerede redigeringsværktøjer -Kommentér/afkommentér - -Kommentér og afkommentér-kommandoerne, der er tilgængelige fra Værktøjsmenuen tillader dig at tilføje eller fjerne kommentarmarkeringer til det udvalgte, eller den aktuelle linje hvis ingen tekst er markeret, hvis kommentarer er understøttet af det tekstformat du redigerer. - -Reglerne for hvordan kommentering gøres er defineret i syntaksdefinitionerne, så hvis syntaksfremhævning ikke bruges, vil kommentering/afkommentering ikke være mulig. - -Nogle formater definerer enkeltlinje kommenteringsmarkeringer, nogle multilinjemarkeringer og nogle begge. Hvis multilinjemarkeringer ikke er tilgængelige, vil kommentering af en markering der ikke fuldt indeholder dens sidste linje ikke være mulig. - -Hvis enkeltlinjemarkeringer er tilgængelige, er kommentering af enkelte linjer foretrukket hvor det kan anvendes, da det hjælper med at undgå problemer med kommentarer der ligger inden i hinanden. - -Når kommentarmarkeringer fjernes, bør ingen ukommenteret tekst være valgt. Når multilinje kommentarmarkeringer fjernes fra et udvalg, bliver alt hvidt udenfor kommentarmarkeringerne ignoreret. - -kommentér For at placere kommentarmarkeringer bruges VærktøjKommentér-menupunktet elle den tilsvarende tastaturgenvej, der som standard er &Ctrl;D. - -afkommentér For at fjerne kommentarmarkeringer bruges VærktøjerAfkommentér-menupunktet eller den tilsvarende tastaturgenvej, der som standard er &Ctrl;&Shift;D. +Kommentér/afkommentér + +Kommentér og afkommentér-kommandoerne, der er tilgængelige fra Værktøjsmenuen tillader dig at tilføje eller fjerne kommentarmarkeringer til det udvalgte, eller den aktuelle linje hvis ingen tekst er markeret, hvis kommentarer er understøttet af det tekstformat du redigerer. + +Reglerne for hvordan kommentering gøres er defineret i syntaksdefinitionerne, så hvis syntaksfremhævning ikke bruges, vil kommentering/afkommentering ikke være mulig. + +Nogle formater definerer enkeltlinje kommenteringsmarkeringer, nogle multilinjemarkeringer og nogle begge. Hvis multilinjemarkeringer ikke er tilgængelige, vil kommentering af en markering der ikke fuldt indeholder dens sidste linje ikke være mulig. + +Hvis enkeltlinjemarkeringer er tilgængelige, er kommentering af enkelte linjer foretrukket hvor det kan anvendes, da det hjælper med at undgå problemer med kommentarer der ligger inden i hinanden. + +Når kommentarmarkeringer fjernes, bør ingen ukommenteret tekst være valgt. Når multilinje kommentarmarkeringer fjernes fra et udvalg, bliver alt hvidt udenfor kommentarmarkeringerne ignoreret. + +kommentér For at placere kommentarmarkeringer bruges VærktøjKommentér-menupunktet elle den tilsvarende tastaturgenvej, der som standard er &Ctrl;D. + +afkommentér For at fjerne kommentarmarkeringer bruges VærktøjerAfkommentér-menupunktet eller den tilsvarende tastaturgenvej, der som standard er &Ctrl;&Shift;D. -Editorkomponentens kommandolinje - -Kate's editorkomponent har en intern kommandolinje, som lader dig udføre visse handlinger fra en minimal grafisk grænseflade. Kommandolinjen er et tekstindtastningsfelt længst nede i redigeringsområdet. For at vise det, vælges Vis Skift til kommandolinje eller genvejstasten (normalt F7) bruges. Editoren sørger for et sæt kommandoer som er dokumenterede nedenfor, og yderligere kommandoer kan varetages af plugin. - -For at udføre en kommando, skrives kommandoen og så trykkes på returtasten. Kommandolinjen angiver om kommandoen lykkedes og viser måske en meddelelse. Hvis du kom til kommandolinjen ved at trykke på F7 skjules den automatisk efter nogle sekunder. For at rydde meddelelsen og indtaste en ny kommando, trykkes på F7 igen. - -Kommandolinjen har et indbygget hjælpesystem, udsted kommandoen help for at komme i gang. For at se en liste med alle tilgængelige kommandoer, skrives help list. For at vise hjælp om en bestemt kommando, skrives help kommando. - -Kommandolinjen har en indbygget historik, så du kan genbruge kommandoer som allerede er skrevet ind. For at navigere i historikken, bruges tasterne Pil opad og Pil nedad. Når historikkommandoer vises er kommandoernes argument markerede, hvilket lader dig nemt overskrive argumenterne. +Editorkomponentens kommandolinje + +Kate's editorkomponent har en intern kommandolinje, som lader dig udføre visse handlinger fra en minimal grafisk grænseflade. Kommandolinjen er et tekstindtastningsfelt længst nede i redigeringsområdet. For at vise det, vælges Vis Skift til kommandolinje eller genvejstasten (normalt F7) bruges. Editoren sørger for et sæt kommandoer som er dokumenterede nedenfor, og yderligere kommandoer kan varetages af plugin. + +For at udføre en kommando, skrives kommandoen og så trykkes på returtasten. Kommandolinjen angiver om kommandoen lykkedes og viser måske en meddelelse. Hvis du kom til kommandolinjen ved at trykke på F7 skjules den automatisk efter nogle sekunder. For at rydde meddelelsen og indtaste en ny kommando, trykkes på F7 igen. + +Kommandolinjen har et indbygget hjælpesystem, udsted kommandoen help for at komme i gang. For at se en liste med alle tilgængelige kommandoer, skrives help list. For at vise hjælp om en bestemt kommando, skrives help kommando. + +Kommandolinjen har en indbygget historik, så du kan genbruge kommandoer som allerede er skrevet ind. For at navigere i historikken, bruges tasterne Pil opad og Pil nedad. Når historikkommandoer vises er kommandoernes argument markerede, hvilket lader dig nemt overskrive argumenterne. -Standardkommandoer på kommandolinjen +Standardkommandoer på kommandolinjen -Kommandoer til at indstille editoren +Kommandoer til at indstille editoren -Disse kommandoer sørges for af editorkomponenten og lader dig kun indstille det aktive dokument og visningen. Dette er praktisk hvis du vil bruge en indstilling som adskiller sig fra standardindstillingen, for eksempel for indrykning. +Disse kommandoer sørges for af editorkomponenten og lader dig kun indstille det aktive dokument og visningen. Dette er praktisk hvis du vil bruge en indstilling som adskiller sig fra standardindstillingen, for eksempel for indrykning. -Argumenttyper +Argumenttyper -BOOLESK -Denne bruges med kommandoer som slår noget til eller fra. Mulige værdier er on (til), off (fra), true (sand), false (falsk), 1 eller 0. +BOOLESK +Denne bruges med kommandoer som slår noget til eller fra. Mulige værdier er on (til), off (fra), true (sand), false (falsk), 1 eller 0. -HELTAL -Et heltal +HELTAL +Et heltal -STRENG -En streng +STRENG +En streng @@ -170,269 +70,84 @@ -set-tab-widthHELTAL bredde -Indstiller tabulatorbredden til tallet bredde - - - -set-indent-widthHELTAL bredde -Indstiller indrykningsbredden til tallet bredde. Bruges kun hvis du indrykker med mellemrum. - - - -set-word-wrap-columnHELTAL bredde -Indstiller linjebredden for hårdt linjebrud til bredde. Dette bruges hvis du bruger automatisk linjebrud for din tekst. - - - -set-icon-borderBOOLESK -Indstiller synligheden af ikonkanten. - - - -set-folding-markersBOOLESK aktivér -Indstiller synligheden af foldningsmarkørruden. - - - -set-line-numbersBOOLESK aktivér -Indstiller synligheden af linjenummerruden. - - - -set-replace-tabsBOOLESK aktivér -Hvis aktiveret, erstattes tabulatortegn med mellemrum mens du skriver. - - - -set-remove-trailing-spaceBOOLESK aktivér -Hvis aktiveret, fjernes afsluttende blanke tegn så snart markøren forlader en linje. - - - -set-show-tabsBOOLESK aktivér -Hvis aktiveret, synliggøres tabulatortegn og afsluttende blanke tegn med en lille prik. - - - -set-indent-spacesBOOLESK aktivér -Hvis aktiveret, indrykker editoren med mellemrum for hvert indrykningsniveau, i stedet for et tabulatortegn. - - - -set-mixed-indentBOOLESK aktivér -Hvis aktiveret, bruger Kate en blanding af tabulatortegn og mellemrum for indrykning. Hvert indrykningsniveau har bredden , og flere indrykningsniveauer optimeres så at så mange tabulatortegn som muligt bruges. -Når det udføres aktiverer kommandoen desuden indrykning med mellemrum, og hvis indrykningsbredden ikke angives indstilles den til halvdelen for dokumentet. - - - -set-word-wrapBOOLESK aktivér -Aktiverer dynamisk linjebrud ifølge aktivér - - - -set-replace-tabs-saveBOOLESK aktivér -Hvis aktiveret, erstattes tabulatortegn med blanke tegn så snart dokumentet gemmes. - - - -set-remove-trailing-space-saveBOOLESK aktivér -Hvis aktiveret, fjernes afsluttende mellemrum fra alle linjer så snart dokumentet gemmes. - - - -set-indent-modenavn -Indstiller automatisk indrykningstilstand til navn. Hvis navn ikke genkendes, indstilles tilstanden til 'none'. Gyldige tilstande er 'cstyle', 'csands', 'xml', 'python', 'varindent' og 'none'. - - - -set-highlightfremhævning -Indstiller dokumentets syntaksfremhævningssystem. Argumentet skal være et gyldigt fremhævningsnavn, som vises i menuen Værktøjer Fremhævning. Kommandoen sørger for en liste for automatisk komplettering af argumentet. +set-tab-widthHELTAL bredde +Indstiller tabulatorbredden til tallet bredde + + + +set-indent-widthHELTAL bredde +Indstiller indrykningsbredden til tallet bredde. Bruges kun hvis du indrykker med mellemrum. + + + +set-word-wrap-columnHELTAL bredde +Indstiller linjebredden for hårdt linjebrud til bredde. Dette bruges hvis du bruger automatisk linjebrud for din tekst. + + + +set-icon-borderBOOLESK +Indstiller synligheden af ikonkanten. + + + +set-folding-markersBOOLESK aktivér +Indstiller synligheden af foldningsmarkørruden. + + + +set-line-numbersBOOLESK aktivér +Indstiller synligheden af linjenummerruden. + + + +set-replace-tabsBOOLESK aktivér +Hvis aktiveret, erstattes tabulatortegn med mellemrum mens du skriver. + + + +set-remove-trailing-spaceBOOLESK aktivér +Hvis aktiveret, fjernes afsluttende blanke tegn så snart markøren forlader en linje. + + + +set-show-tabsBOOLESK aktivér +Hvis aktiveret, synliggøres tabulatortegn og afsluttende blanke tegn med en lille prik. + + + +set-indent-spacesBOOLESK aktivér +Hvis aktiveret, indrykker editoren med mellemrum for hvert indrykningsniveau, i stedet for et tabulatortegn. + + + +set-mixed-indentBOOLESK aktivér +Hvis aktiveret, bruger Kate en blanding af tabulatortegn og mellemrum for indrykning. Hvert indrykningsniveau har bredden , og flere indrykningsniveauer optimeres så at så mange tabulatortegn som muligt bruges. +Når det udføres aktiverer kommandoen desuden indrykning med mellemrum, og hvis indrykningsbredden ikke angives indstilles den til halvdelen for dokumentet. + + + +set-word-wrapBOOLESK aktivér +Aktiverer dynamisk linjebrud ifølge aktivér + + + +set-replace-tabs-saveBOOLESK aktivér +Hvis aktiveret, erstattes tabulatortegn med blanke tegn så snart dokumentet gemmes. + + + +set-remove-trailing-space-saveBOOLESK aktivér +Hvis aktiveret, fjernes afsluttende mellemrum fra alle linjer så snart dokumentet gemmes. + + + +set-indent-modenavn +Indstiller automatisk indrykningstilstand til navn. Hvis navn ikke genkendes, indstilles tilstanden til 'none'. Gyldige tilstande er 'cstyle', 'csands', 'xml', 'python', 'varindent' og 'none'. + + + +set-highlightfremhævning +Indstiller dokumentets syntaksfremhævningssystem. Argumentet skal være et gyldigt fremhævningsnavn, som vises i menuen Værktøjer Fremhævning. Kommandoen sørger for en liste for automatisk komplettering af argumentet. @@ -440,205 +155,79 @@ -Kommandoer for redigering +Kommandoer for redigering -Disse kommandoer ændrer nuværende dokument. +Disse kommandoer ændrer nuværende dokument. -indent -Indrykker de markerede linjer eller den nuværende linje. - - - -unindent -Afindrykker markerede linjer eller nuværende linje. - - - -cleanindent -Rydder indrykningen for markerede linjer eller nuværende linje ifølge dokumentets indrykningsindstillinger. - - - -comment -Indsætter kommentarmarkeringer for at give markeringen, markerede linjer eller nuværende linje en kommentar ifølge tekstformatet som defineres af dokumentets syntaksfremhævningsdefinition. - - - -uncomment -Fjerner kommentarmarkeringer fra markeringen, markerede linjer eller nuværende linje ifølge tekstformatet som defineres af dokumentets syntaksfremhævningsdefinition. - - - -kill-line -Sletter den nuværende linje. - - - -replacemønstererstatning -Erstatter tekst som matcher mønster med erstatning. Hvis du ønsker at mønster skal indeholde blanke tegn, skal både mønster og erstatning placeres indenfor enkelte eller dobbelte citationstegn. Hvis argumenterne ikke er citerede, bruges det første ord som mønster og resten som erstatning. Hvis erstatning er tom, fjernes hver forekomst af mønster. -Du kan indstille kommandoen ved at tilføje et kolon fulgt af et eller flere bogstaver som hvert repræsenterer en indstilling, ved at angive replace:tilvalg mønster erstatning. Tilgængelige tilvalg er: - - -b -Søg baglæns. - - - -c -Søg fra markørens position. - - - -e -Søg kun i markeringen. - - - -r -Udfør en søgning med et regulært udtryk. Hvis det angives, kan du bruge \N, hvor N er et tal, til at repræsentere fundet tekst i erstatningsstrengen. - - - -s -Udfør versalfølsom søgning. - - - -p -Spørg efter tilladelse til at erstatte næste forekomst. - - - -w -Match kun hele ord. +indent +Indrykker de markerede linjer eller den nuværende linje. + + + +unindent +Afindrykker markerede linjer eller nuværende linje. + + + +cleanindent +Rydder indrykningen for markerede linjer eller nuværende linje ifølge dokumentets indrykningsindstillinger. + + + +comment +Indsætter kommentarmarkeringer for at give markeringen, markerede linjer eller nuværende linje en kommentar ifølge tekstformatet som defineres af dokumentets syntaksfremhævningsdefinition. + + + +uncomment +Fjerner kommentarmarkeringer fra markeringen, markerede linjer eller nuværende linje ifølge tekstformatet som defineres af dokumentets syntaksfremhævningsdefinition. + + + +kill-line +Sletter den nuværende linje. + + + +replacemønstererstatning +Erstatter tekst som matcher mønster med erstatning. Hvis du ønsker at mønster skal indeholde blanke tegn, skal både mønster og erstatning placeres indenfor enkelte eller dobbelte citationstegn. Hvis argumenterne ikke er citerede, bruges det første ord som mønster og resten som erstatning. Hvis erstatning er tom, fjernes hver forekomst af mønster. +Du kan indstille kommandoen ved at tilføje et kolon fulgt af et eller flere bogstaver som hvert repræsenterer en indstilling, ved at angive replace:tilvalg mønster erstatning. Tilgængelige tilvalg er: + + +b +Søg baglæns. + + + +c +Søg fra markørens position. + + + +e +Søg kun i markeringen. + + + +r +Udfør en søgning med et regulært udtryk. Hvis det angives, kan du bruge \N, hvor N er et tal, til at repræsentere fundet tekst i erstatningsstrengen. + + + +s +Udfør versalfølsom søgning. + + + +p +Spørg efter tilladelse til at erstatte næste forekomst. + + + +w +Match kun hele ord. @@ -648,225 +237,47 @@ -dateformat -Indsætter en dato- og tidsstreng som defineres af angivet format, eller formatet yyyy-MM-dd hh:mm:ss hvis intet angives. Følgende oversættelser udføres når format tolkes: -dDagen som et tal uden indledende nul (1-31). -ddDagen som et tal med indledende nul (01-31). -dddDagens forkortede lokale navn (f.eks. 'man', 'søn'). -ddddDagens lange lokale navn (f.eks. 'mandag', 'søndag'). -MMåneden som et tal uden indledende nul (1-12). -MMMåneden som et tal med indledende nul (01-12). -MMMMånedens forkortede lokale navn (f.eks. 'jan', 'dec'). -yyÅret som et tal med to cifre (00-99) -yyyyÅret som et tal med fire cifre (1752-8000) -hTimen uden indledende nul (0-23 eller 1-12 hvis AM/PM vises). -hhTimen med indledende nul (00-23 eller 01-12 hvis AM/PM vises). -mMinut uden indledende nul (0-59). -mmMinut med indledende nul (00-59). -sSekund uden indledende nul (0-59). -ssSekund med indledende nul (00-59). -zMillisekunder uden indledende nul (0-999). -zzzMillisekunder med indledende nul (000-999). -APBrug AM/PM visning. AP erstattes enten af "AM" eller "PM". -apBrug am/pm visning. ap erstattes enten af "am" eller "pm". +dateformat +Indsætter en dato- og tidsstreng som defineres af angivet format, eller formatet yyyy-MM-dd hh:mm:ss hvis intet angives. Følgende oversættelser udføres når format tolkes: +dDagen som et tal uden indledende nul (1-31). +ddDagen som et tal med indledende nul (01-31). +dddDagens forkortede lokale navn (f.eks. 'man', 'søn'). +ddddDagens lange lokale navn (f.eks. 'mandag', 'søndag'). +MMåneden som et tal uden indledende nul (1-12). +MMMåneden som et tal med indledende nul (01-12). +MMMMånedens forkortede lokale navn (f.eks. 'jan', 'dec'). +yyÅret som et tal med to cifre (00-99) +yyyyÅret som et tal med fire cifre (1752-8000) +hTimen uden indledende nul (0-23 eller 1-12 hvis AM/PM vises). +hhTimen med indledende nul (00-23 eller 01-12 hvis AM/PM vises). +mMinut uden indledende nul (0-59). +mmMinut med indledende nul (00-59). +sSekund uden indledende nul (0-59). +ssSekund med indledende nul (00-59). +zMillisekunder uden indledende nul (0-999). +zzzMillisekunder med indledende nul (000-999). +APBrug AM/PM visning. AP erstattes enten af "AM" eller "PM". +apBrug am/pm visning. ap erstattes enten af "am" eller "pm". - + -charidentifier +charidentifier -Denne kommando tillader dig at indsætte tegn efter deres numeriske identifikator, i decimal, oktal eller hexadecimal form. For at bruge den starter du Redigeringskommando-dialogen og skriver char: [number] i indgangsfelterne, og trykker så på O.k.. +Denne kommando tillader dig at indsætte tegn efter deres numeriske identifikator, i decimal, oktal eller hexadecimal form. For at bruge den starter du Redigeringskommando-dialogen og skriver char: [number] i indgangsfelterne, og trykker så på O.k.. -<command ->tegn</command ->-eksempler - -Inddata: char:234 -Udskrift: ê -Inddata: char:0x1234 -Udskrift: ሴ +<command>tegn</command>-eksempler + +Inddata: char:234 +Udskrift: ê +Inddata: char:0x1234 +Udskrift: ሴ @@ -874,159 +285,54 @@ -erstat, sed-stil -søg, sed-stil -s///[ig] %s///[ig] +erstat, sed-stil +søg, sed-stil +s///[ig] %s///[ig] -Denne kommando udfører en sed-lignende søg/erstat-operation på den aktuelle linje, eller på hele filen (%s///). - -Kort fortalt gennemsøges teksten for tekst der matcher søge-mønstret, det regulære udtryk mellem den første og anden skråstreg, og når en match findes, så erstattes den matchende del af teksten med det udtryk der er mellem den midterste og sidste del af strengen. Parenteser i søgemønstret laver tilbage-referencer,hvilket betyder at kommandoen huskler hvilken den af matchen der matchede i parenteser; disse strengs kan genbruges i erstatningsmønstret, refereret til som \1 for det første sæt parenteser, \2 for det andet og så videre. - -For at søge efter en rigtig ( ( eller ), må du escape den ved brug af et tegnet: \(\) - -Hvis du tilføjer i til sidst i udtrykket, bliver matchningen versalufølsom. Hvis du tilføjer g til sidst, erstattes alle forekomster af mønstret, ellers erstattes kun den første forekomst. +Denne kommando udfører en sed-lignende søg/erstat-operation på den aktuelle linje, eller på hele filen (%s///). + +Kort fortalt gennemsøges teksten for tekst der matcher søge-mønstret, det regulære udtryk mellem den første og anden skråstreg, og når en match findes, så erstattes den matchende del af teksten med det udtryk der er mellem den midterste og sidste del af strengen. Parenteser i søgemønstret laver tilbage-referencer,hvilket betyder at kommandoen huskler hvilken den af matchen der matchede i parenteser; disse strengs kan genbruges i erstatningsmønstret, refereret til som \1 for det første sæt parenteser, \2 for det andet og så videre. + +For at søge efter en rigtig ( ( eller ), må du escape den ved brug af et tegnet: \(\) + +Hvis du tilføjer i til sidst i udtrykket, bliver matchningen versalufølsom. Hvis du tilføjer g til sidst, erstattes alle forekomster af mønstret, ellers erstattes kun den første forekomst. -Erstatning af tekst i den aktuelle linje +Erstatning af tekst i den aktuelle linje -Din meget venlige compiler stoppede netop, og fortale dig at klassen minKlasse nævnt i linje 3902 i din kildefil ikke er defineret. +Din meget venlige compiler stoppede netop, og fortale dig at klassen minKlasse nævnt i linje 3902 i din kildefil ikke er defineret. -"Pokkers!" tænker du, det er selvfølgelig MinKlasse. Du går til linje 3902, og i stedet for at prøve at finde ordet i teksten, starter du Redigeringskommando-dialogen, indtaster s/minKlasse/MinKlasse/i, trykker på O.k.-knappen, gemmer filen og kompilerer – med held, uden fejl. +"Pokkers!" tænker du, det er selvfølgelig MinKlasse. Du går til linje 3902, og i stedet for at prøve at finde ordet i teksten, starter du Redigeringskommando-dialogen, indtaster s/minKlasse/MinKlasse/i, trykker på O.k.-knappen, gemmer filen og kompilerer – med held, uden fejl. -Erstatning af tekst i hele filen - -Forestil dig at du har en fil, i hvilken du nævner en Frøken Pedersen adskillige gange, og så kommer der nogen ind og fortæller dig at hun lige er blevet gift med Hr Krogh. Du vil nu selvfølgelig erstatte hver forekomst af Frøken Pedersen med Fru Krogh. - -Start kommandolinjen, og skriv kommandoen: %s/Frøken Jensen/Fru Jensen/, tryk på returtasten og du er færdig. +Erstatning af tekst i hele filen + +Forestil dig at du har en fil, i hvilken du nævner en Frøken Pedersen adskillige gange, og så kommer der nogen ind og fortæller dig at hun lige er blevet gift med Hr Krogh. Du vil nu selvfølgelig erstatte hver forekomst af Frøken Pedersen med Fru Krogh. + +Start kommandolinjen, og skriv kommandoen: %s/Frøken Jensen/Fru Jensen/, tryk på returtasten og du er færdig. -Et mere avanceret eksempel - -Dette eksempel gør brug af tilbagereferencer såvelsom tegnklasse (hvis du ikke ved hvad det er, så referér til den relaterede dokumentation nævnt nedenfor). - -Antag du har følgende linje: void MyClass::DoStringOps( String &foo, String &bar String *p, int &a, int &b ) +Et mere avanceret eksempel + +Dette eksempel gør brug af tilbagereferencer såvelsom tegnklasse (hvis du ikke ved hvad det er, så referér til den relaterede dokumentation nævnt nedenfor). + +Antag du har følgende linje: void MyClass::DoStringOps( String &foo, String &bar String *p, int &a, int &b ) -Du bliver nu klar over at det ikke er pæn kodning, og beslutter dig for at du ønsker at bruge const nøgleordet for alle adresser på argumenter, dem der er karakteriseret ved &-operatoren foran argumentnavnet. Du vil også gerne forenkle mellemrum, så der kun er 1 mellemrumstegn mellem hvert ord. - -Start Redigeringskommando-dialogen og indtast: s/\s+(\w+)\s+(&)/ const \1 \2/g og tryk på O.k.-knappen. g'et i slutningen af udtrykket får det regulære udtryk til at omkompilere for hver match og gemme til backreferences. - -Uddata: void MyClass::DoStringOps( const String &foo, const String &bar String *p, const int &a, const int &b ) - -Operationen overstået! Hvad skete der egentlig? Vi kiggede efter mellemrum (\s+) fulgt af et eller flere alfabetiske tegn (\w+) fulgt af nogle flere mellemrum (\s+) fulgt af et ét-tegn, og under processen gemtes den alfabetiske stump og ét-tegnet til genbrug i erstatningsoperationen. Vi erstattede så den matchende del af vores linje med et enkelt mellemrum fulgt af const fulgt af et mellemrum fulgt af vores gemte alfabetiske stump (\1) fulgt af et mellemrum fulgt af vores gemte ét-tegn (\2) - -I visse tilfælde var vores alfabetiske stump Streng, i andre tilfælde int, så ved brug af karakterklassen \w og +-quantifier viste sig at være meget nyttig. +Du bliver nu klar over at det ikke er pæn kodning, og beslutter dig for at du ønsker at bruge const nøgleordet for alle adresser på argumenter, dem der er karakteriseret ved &-operatoren foran argumentnavnet. Du vil også gerne forenkle mellemrum, så der kun er 1 mellemrumstegn mellem hvert ord. + +Start Redigeringskommando-dialogen og indtast: s/\s+(\w+)\s+(&)/ const \1 \2/g og tryk på O.k.-knappen. g'et i slutningen af udtrykket får det regulære udtryk til at omkompilere for hver match og gemme til backreferences. + +Uddata: void MyClass::DoStringOps( const String &foo, const String &bar String *p, const int &a, const int &b ) + +Operationen overstået! Hvad skete der egentlig? Vi kiggede efter mellemrum (\s+) fulgt af et eller flere alfabetiske tegn (\w+) fulgt af nogle flere mellemrum (\s+) fulgt af et ét-tegn, og under processen gemtes den alfabetiske stump og ét-tegnet til genbrug i erstatningsoperationen. Vi erstattede så den matchende del af vores linje med et enkelt mellemrum fulgt af const fulgt af et mellemrum fulgt af vores gemte alfabetiske stump (\1) fulgt af et mellemrum fulgt af vores gemte ét-tegn (\2) + +I visse tilfælde var vores alfabetiske stump Streng, i andre tilfælde int, så ved brug af karakterklassen \w og +-quantifier viste sig at være meget nyttig. @@ -1039,119 +345,48 @@ -Kommandoer for navigering +Kommandoer for navigering -gotoHELTAL linje -Denne kommandoen går til den angivne linje. - - - -findmønster -Kommandoen går til første forekomst af mønster ifølge indstillingen. Følgende forekomster kan findes ved at bruge Redigér Søg igen (normal genvejstast er F3). -Kommandoen kan indstilles ved at tilføje et kolon fulgt af et eller flere tilvalg. Formatet er find:tilvalg mønster. Følgende tilvalg understøttes: - - -b -Søg baglæns. - - - -c -Søg fra markørens position. - - - -e -Søg kun i markeringen. - - - -r -Udfør en søgning med et regulært udtryk. Hvis det angives, kan du bruge \N, hvor N er et tal, til at repræsentere fundet tekst i erstatningsstrengen. - - - -s -Udfør versalfølsom søgning. - - - -w -Match kun hele ord. +gotoHELTAL linje +Denne kommandoen går til den angivne linje. + + + +findmønster +Kommandoen går til første forekomst af mønster ifølge indstillingen. Følgende forekomster kan findes ved at bruge Redigér Søg igen (normal genvejstast er F3). +Kommandoen kan indstilles ved at tilføje et kolon fulgt af et eller flere tilvalg. Formatet er find:tilvalg mønster. Følgende tilvalg understøttes: + + +b +Søg baglæns. + + + +c +Søg fra markørens position. + + + +e +Søg kun i markeringen. + + + +r +Udfør en søgning med et regulært udtryk. Hvis det angives, kan du bruge \N, hvor N er et tal, til at repræsentere fundet tekst i erstatningsstrengen. + + + +s +Udfør versalfølsom søgning. + + + +w +Match kun hele ord. @@ -1163,68 +398,30 @@ -ifindmønster -Kommandoen sørger for søgning mens du skriver. Du kan indstille opførslen eller søgningen ved at tilføje et kolon fulgt af et eller flere tilvalg, på denne måde: ifind:tilvalg mønster. Tilladte tilvalg er: +ifindmønster +Kommandoen sørger for søgning mens du skriver. Du kan indstille opførslen eller søgningen ved at tilføje et kolon fulgt af et eller flere tilvalg, på denne måde: ifind:tilvalg mønster. Tilladte tilvalg er: -b -Søg baglæns. +b +Søg baglæns. -r -Lav en søgning med et regulært udtryk. +r +Lav en søgning med et regulært udtryk. -s -Udfør versalfølsom søgning. +s +Udfør versalfølsom søgning. -c -Søg fra markørens position. +c +Søg fra markørens position. - + @@ -1236,250 +433,101 @@ -Brug af kodefoldning - -Kodefoldning tillader dig at skjule dele af et dokument i editoren, hvilket gør det lettere at få overblik over store dokumenter. I &kate; udføres beregningen af områderne som kan foldes sammen ved at bruge reglerne som angives i definitionerne af syntaksfremhævning, og derfor er det kun tilgængeligt i visse formater, typisk i programkildekode, XML-markering og lignende. De fleste definitioner af syntaksfremhævning som understøtter kodefoldning lader dig også manuelt definere områderne som kan foldes sammen, typisk ved at bruge nøgleordene BEGIN og END. - -For at bruge kodefoldningsfunktionen, aktiveres foldemarkører ved at bruge menupunktet Vis Vis foldemarkører hvis de ikke allerede er synlige. Foldemarkørfeltet til venstre på skærmen viser en grafisk visning af områderne som kan foldes sammen, med tegnene +/- for at angive mulige handlinger for et givet område: tegnet - betyder at området er ekspanderet, og at klikke på - folder området sammen så tegnet + vises i stedet. - -Der sørges for fire kommandoer til at håndtere tilstanden af områderne som kan foldes sammen, se menudokumentationen. - -Hvis du ikke vil bruge kodefoldningsfunktionen kan du deaktivere tilvalget Vis foldemarkører (om tilgængelige) på siden Udseende i indstillingen af editoren. +Brug af kodefoldning + +Kodefoldning tillader dig at skjule dele af et dokument i editoren, hvilket gør det lettere at få overblik over store dokumenter. I &kate; udføres beregningen af områderne som kan foldes sammen ved at bruge reglerne som angives i definitionerne af syntaksfremhævning, og derfor er det kun tilgængeligt i visse formater, typisk i programkildekode, XML-markering og lignende. De fleste definitioner af syntaksfremhævning som understøtter kodefoldning lader dig også manuelt definere områderne som kan foldes sammen, typisk ved at bruge nøgleordene BEGIN og END. + +For at bruge kodefoldningsfunktionen, aktiveres foldemarkører ved at bruge menupunktet Vis Vis foldemarkører hvis de ikke allerede er synlige. Foldemarkørfeltet til venstre på skærmen viser en grafisk visning af områderne som kan foldes sammen, med tegnene +/- for at angive mulige handlinger for et givet område: tegnet - betyder at området er ekspanderet, og at klikke på - folder området sammen så tegnet + vises i stedet. + +Der sørges for fire kommandoer til at håndtere tilstanden af områderne som kan foldes sammen, se menudokumentationen. + +Hvis du ikke vil bruge kodefoldningsfunktionen kan du deaktivere tilvalget Vis foldemarkører (om tilgængelige) på siden Udseende i indstillingen af editoren. -Opret scripter for editorkomponenten med Javascript +Opret scripter for editorkomponenten med Javascript -Indledning - -Fra og med version 2.5, understøtter &kate;s editorkomponenten scripter med ECMA-script, også kendt som Javascript. - -Scripter kan kun bruges via den indbyggede kommandolinje. Kravet er at scriptet placeres i en mappe hvor &kate; kan finde det, sammen med en valgfri .desktop-fil som definerer de tilhørende egenskaber. Den gyldige mappe hedder katepart/scripts i &kde;'s datamapper. Du kan finde datamapperne ved at udføre kommandoen tde-config data. Du har oftest i det mindste en system og en personlig datamappe. Naturligvis er scripter i systemdatamappen tilgængelige for alle brugere på systemet, mens de i den personlige mappe kun er tilgængelige for dig selv. - -Denne funktion er eksperimentel, og kommer formodentlig til at ændres i den fremtidige udvikling. -Vi ved at mange vil være skuffede over at man ikke kan tilføje scripter i menuen, eller tildele dem genvejstaster. Vi er kede af dette, men en gang i fremtiden vil det formodentlig komme til at være muligt. -Det er også endnu ikke muligt at sende en argumenter til scripter. Hav tålmodighed, så kan det tilføjes i en lys fremtid. +Indledning + +Fra og med version 2.5, understøtter &kate;s editorkomponenten scripter med ECMA-script, også kendt som Javascript. + +Scripter kan kun bruges via den indbyggede kommandolinje. Kravet er at scriptet placeres i en mappe hvor &kate; kan finde det, sammen med en valgfri .desktop-fil som definerer de tilhørende egenskaber. Den gyldige mappe hedder katepart/scripts i &kde;'s datamapper. Du kan finde datamapperne ved at udføre kommandoen tde-config data. Du har oftest i det mindste en system og en personlig datamappe. Naturligvis er scripter i systemdatamappen tilgængelige for alle brugere på systemet, mens de i den personlige mappe kun er tilgængelige for dig selv. + +Denne funktion er eksperimentel, og kommer formodentlig til at ændres i den fremtidige udvikling. +Vi ved at mange vil være skuffede over at man ikke kan tilføje scripter i menuen, eller tildele dem genvejstaster. Vi er kede af dette, men en gang i fremtiden vil det formodentlig komme til at være muligt. +Det er også endnu ikke muligt at sende en argumenter til scripter. Hav tålmodighed, så kan det tilføjes i en lys fremtid. -Kates programmeringsgrænseflade for Javascript - -Her angives det fuldstændige sæt funktioner og egenskaber som er tilgængelige i objekterne document og view. Desuden kan du naturligvis bruge alle standardobjekt såsom Math, String, Regex og så videre. - -Når et script køres, er objektet document det nuværende dokument, og objektet view er den nuværende visning. - -Argumenttyperne bruges naturligvis ikke i Javascript for øjeblikket, de er der kun hvor for at angive hvilken slags værdi som funktionerne forventer sig. +Kates programmeringsgrænseflade for Javascript + +Her angives det fuldstændige sæt funktioner og egenskaber som er tilgængelige i objekterne document og view. Desuden kan du naturligvis bruge alle standardobjekt såsom Math, String, Regex og så videre. + +Når et script køres, er objektet document det nuværende dokument, og objektet view er den nuværende visning. + +Argumenttyperne bruges naturligvis ikke i Javascript for øjeblikket, de er der kun hvor for at angive hvilken slags værdi som funktionerne forventer sig. -Globale funktioner - -debug( streng) [funktion] +Globale funktioner + +debug( streng) [funktion] -parametre -streng strengen der kommer som uddata +parametre +streng strengen der kommer som uddata -Skriver strengen ud på standardfejludskriften med kdDebug(). Et særligt udskriftsområde bruges for udskriften, som indledes med Kate (KJS Scripts):. +Skriver strengen ud på standardfejludskriften med kdDebug(). Et særligt udskriftsområde bruges for udskriften, som indledes med Kate (KJS Scripts):. -Programmeringsgrænsefladen <classname ->document</classname -> - - -document.attribute( linje , søjle ); [funktion] +Programmeringsgrænsefladen <classname>document</classname> + + +document.attribute( linje , søjle ); [funktion] -Parametre -uint linje Linjen for positionen hvor attributten findes. -uint søjle Søjlen for positionen hvor attributten findes. +Parametre +uint linje Linjen for positionen hvor attributten findes. +uint søjle Søjlen for positionen hvor attributten findes. -Returnerer den numeriske identifikator for dokumentpositionen [linje,søjle]. Attributten repræsenterar tekstens synlige udseende eller stil, og bruges også til at beregne syntaksfremhævningen for en bestemt del af teksten i blandet format såsom HTML eller PHP. +Returnerer den numeriske identifikator for dokumentpositionen [linje,søjle]. Attributten repræsenterar tekstens synlige udseende eller stil, og bruges også til at beregne syntaksfremhævningen for en bestemt del af teksten i blandet format såsom HTML eller PHP. -document.canBreakAt( Char c, uint attribut ); [funktion] +document.canBreakAt( Char c, uint attribut ); [funktion] -Parametre -c Tegnet der skal testes -attribut Attributten på positionen for c. +Parametre +c Tegnet der skal testes +attribut Attributten på positionen for c. -Returnerer om linjebrud er tilladt ved tegnet c med attributten attribut. Resultatet bestemmes ved at forespørge attributten som ejer fremhævningen om hvilke tegn som tillades ved linjebrud. +Returnerer om linjebrud er tilladt ved tegnet c med attributten attribut. Resultatet bestemmes ved at forespørge attributten som ejer fremhævningen om hvilke tegn som tillades ved linjebrud. -document.canComment( uint start_attribut, uint slut_attribut ); [funktion] +document.canComment( uint start_attribut, uint slut_attribut ); [funktion] -Parametre -start_attribut Attributten i begyndelsen af området som skal ændres til en kommentar. -slut_attribut Attributten i slutningen af området som skal ændres til en kommentar. +Parametre +start_attribut Attributten i begyndelsen af området som skal ændres til en kommentar. +slut_attribut Attributten i slutningen af området som skal ændres til en kommentar. -Returnerer om start_attribut og slut_attribut hører til samme syntaksfremhævningssystem. Hvis de gør det, er det fornuftigt. +Returnerer om start_attribut og slut_attribut hører til samme syntaksfremhævningssystem. Hvis de gør det, er det fornuftigt. -using canComment -if ( document.canComment( document.attribute(1,0), document.attribute(5,0) ) ) { +using canComment +if ( document.canComment( document.attribute(1,0), document.attribute(5,0) ) ) { // 1,0 og 5,0 hører til samme syntaksfremhævningssystem } @@ -1488,723 +536,325 @@ -document.clear(); [funktion] -Rydder dokumentet. +document.clear(); [funktion] +Rydder dokumentet. -document.commentStart( uint attribut ); [funktion] +document.commentStart( uint attribut ); [funktion] -Parametre -attribut Attributten for teksten som strengen commentStart skal hente. +Parametre +attribut Attributten for teksten som strengen commentStart skal hente. -Returnerer strengen som kræves for at starte en flerlinjekommentar for tekst med attributten, eller en tom streng hvis flerlinjekommentarer ikke understøttes for den tekst. +Returnerer strengen som kræves for at starte en flerlinjekommentar for tekst med attributten, eller en tom streng hvis flerlinjekommentarer ikke understøttes for den tekst. -document.commentMarker( uint attribut ); [funktion] +document.commentMarker( uint attribut ); [funktion] -Parametre -attribut Attributten for teksten som strengen commentMarker skal hente +Parametre +attribut Attributten for teksten som strengen commentMarker skal hente -Returnerer strengen som bruges til at markere resten af linjen som en kommentar med attributten, eller en tom streng hvis kommentarer for enkelte linjer ikke understøttes for teksten. +Returnerer strengen som bruges til at markere resten af linjen som en kommentar med attributten, eller en tom streng hvis kommentarer for enkelte linjer ikke understøttes for teksten. -document.commentEnd( uint attribut ); [funktion] +document.commentEnd( uint attribut ); [funktion] -Parametre -attribut Attributten for teksten som strengen commentEnd skal hente +Parametre +attribut Attributten for teksten som strengen commentEnd skal hente -Returnerer strengen som kræves for at afslutte en flerlinjekommentar for tekst med attributten, eller en tom streng hvis flerlinjekommentarer ikke understøttes for teksten. +Returnerer strengen som kræves for at afslutte en flerlinjekommentar for tekst med attributten, eller en tom streng hvis flerlinjekommentarer ikke understøttes for teksten. -document.editBegin(); [funktion] +document.editBegin(); [funktion] -Start en redigeringsgruppe. Alle handlinger som udføres inden kaldet editEnd() grupperes som en handling at fortryde. +Start en redigeringsgruppe. Alle handlinger som udføres inden kaldet editEnd() grupperes som en handling at fortryde. -document.editEnd(); [funktion] +document.editEnd(); [funktion] -Afslut en redigeringsgruppe. +Afslut en redigeringsgruppe. -document.highlightMode; [egenskab:skrivebeskyttet] +document.highlightMode; [egenskab:skrivebeskyttet] -Navnet på dokumentets fremhævningstilstand, såsom JavaScript eller C++. Hvis ingen syntaksfremhævningstilstand er indstillet for dokumentet, er værdien None. Bemærk at du skal bruge det engelske navn hvis det adskiller sig fra det oversatte. +Navnet på dokumentets fremhævningstilstand, såsom JavaScript eller C++. Hvis ingen syntaksfremhævningstilstand er indstillet for dokumentet, er værdien None. Bemærk at du skal bruge det engelske navn hvis det adskiller sig fra det oversatte. -document.indentMode; [egenskab:skrivebeskyttet] +document.indentMode; [egenskab:skrivebeskyttet] -Navn på dokumentets indrykningstilstand, såsom normal eller cstyle. Husk at hvis ingen indrykningstilstand er indstillet er værdien none. +Navn på dokumentets indrykningstilstand, såsom normal eller cstyle. Husk at hvis ingen indrykningstilstand er indstillet er værdien none. -document.indentWidth; [egenskab:skrivebeskyttet] +document.indentWidth; [egenskab:skrivebeskyttet] -Indstiller indrykningsbredden sat for dokumentet. Dette bruges kun hvis du indrykker med mellemrum. +Indstiller indrykningsbredden sat for dokumentet. Dette bruges kun hvis du indrykker med mellemrum. -document.insertLine( uint linje, streng tekst ); [funktion] +document.insertLine( uint linje, streng tekst ); [funktion] -Parametre -linje dokumentets linjenummer +Parametre +linje dokumentets linjenummer -tekst tekst at indsætte +tekst tekst at indsætte -Indsætter en ny linje med teksten tekst på linjen linje. +Indsætter en ny linje med teksten tekst på linjen linje. -document.insertText( uint linje, uint søjle, streng tekst ); [funktion] +document.insertText( uint linje, uint søjle, streng tekst ); [funktion] -Parametre -linje linjenummeret -søjle søjlen -tekst teksten som skal indsættes +Parametre +linje linjenummeret +søjle søjlen +tekst teksten som skal indsættes -Indsætter teksten tekst på linjen linje og søjlen søjle. +Indsætter teksten tekst på linjen linje og søjlen søjle. -document.length(); [funktion] +document.length(); [funktion] -Returnerer dokumentets størrelse i byte. +Returnerer dokumentets størrelse i byte. -document.lines(); [funktion] +document.lines(); [funktion] -Returnerer antal linjer i dokumentet. +Returnerer antal linjer i dokumentet. -document.mixedIndent; [egenskab:skrivebeskyttet] +document.mixedIndent; [egenskab:skrivebeskyttet] -En boolesk værdi som angiver om indstillingen for blandet indrykning er aktiv for dokumentet. Hvis dette er tilfældet, optimeres indrykningen til at indeholde en blanding af tabulatortegn og mellemrum, ligesom den som bruges af editoren Emacs. +En boolesk værdi som angiver om indstillingen for blandet indrykning er aktiv for dokumentet. Hvis dette er tilfældet, optimeres indrykningen til at indeholde en blanding af tabulatortegn og mellemrum, ligesom den som bruges af editoren Emacs. -document.removeLine( uint linje ); [funktion] +document.removeLine( uint linje ); [funktion] -Parametre -linje linjenummer +Parametre +linje linjenummer -Fjerner dokumentlinjen linje. +Fjerner dokumentlinjen linje. -document.removeText( uint startlinje, uint startsøjle, uint slutlinje, uint slutsøjle ); [funktion] +document.removeText( uint startlinje, uint startsøjle, uint slutlinje, uint slutsøjle ); [funktion] -Parametre -startlinje angiver startlinjen -startsøjle angiver startsøjlen -slutlinje angiver slutlinjen -slutsøjle angiver slutsøjlen +Parametre +startlinje angiver startlinjen +startsøjle angiver startsøjlen +slutlinje angiver slutlinjen +slutsøjle angiver slutsøjlen -Fjerner tekstområdet fra linjen startlinje og søjlen startsøjle frem til linjen slutlinje og søjlen slutsøjle. +Fjerner tekstområdet fra linjen startlinje og søjlen startsøjle frem til linjen slutlinje og søjlen slutsøjle. -document.setText( streng tekst ); [funktion] +document.setText( streng tekst ); [funktion] -Parametre -tekst dokumentets tekst +Parametre +tekst dokumentets tekst -Ændrer hele dokumentets indhold til tekst. +Ændrer hele dokumentets indhold til tekst. -document.spaceIndent; [egenskab:skrivebeskyttet] +document.spaceIndent; [egenskab:skrivebeskyttet] -En boolesk værdi som angiver om indrykning med mellemrum er aktiv for dokumentet. Hvis dette er tilfældet, indrykkes dokumentet med indentWidth mellemrum pr niveau, ellers sker indrykning med et tabulatortegn pr niveau. +En boolesk værdi som angiver om indrykning med mellemrum er aktiv for dokumentet. Hvis dette er tilfældet, indrykkes dokumentet med indentWidth mellemrum pr niveau, ellers sker indrykning med et tabulatortegn pr niveau. -document.textFull(); [funktion] +document.textFull(); [funktion] -Returnerer hele dokumentets tekst. Hvis teksten omfatter flere linjer er linjebrudstegnet \n. +Returnerer hele dokumentets tekst. Hvis teksten omfatter flere linjer er linjebrudstegnet \n. -document.textLine( uint linje ); [funktion] +document.textLine( uint linje ); [funktion] -Parametre -linje linjen +Parametre +linje linjen -Returnerer teksten på linjen linje. +Returnerer teksten på linjen linje. -document.textRange( uint startlinje, uint startsøjle, uint slutlinje, uint slutsøjle ); [funktion] +document.textRange( uint startlinje, uint startsøjle, uint slutlinje, uint slutsøjle ); [funktion] -Parametre -startlinje angiver startlinjen -startsøjle angiver startsøjlen -slutlinje angiver slutlinjen +Parametre +startlinje angiver startlinjen +startsøjle angiver startsøjlen +slutlinje angiver slutlinjen -slutsøjle angiver slutsøjlen +slutsøjle angiver slutsøjlen -Returnerer det angivne tekstområde. Hvis området omfatter flere linjer er linjebrydningstegnet \n. +Returnerer det angivne tekstområde. Hvis området omfatter flere linjer er linjebrydningstegnet \n. - + -Programmeringsgrænsefladen <classname ->view</classname -> +Programmeringsgrænsefladen <classname>view</classname> -view.clearSelection(); [funktion] +view.clearSelection(); [funktion] -Afmarkerer al tekst. +Afmarkerer al tekst. -view.cursorColumn(); [funktion] +view.cursorColumn(); [funktion] -Returnerer den nuværende markørsøjle (tabulatortegn ekspanderes). +Returnerer den nuværende markørsøjle (tabulatortegn ekspanderes). -view.cursorColumnReal(); [funktion] +view.cursorColumnReal(); [funktion] -Returnerer den nuværende rigtige markørsøjle (tabulatortegn regnes som et tegn). +Returnerer den nuværende rigtige markørsøjle (tabulatortegn regnes som et tegn). -view.cursorLine(); [funktion] +view.cursorLine(); [funktion] -Får nuværende markørs linje tilbage. +Får nuværende markørs linje tilbage. -view.hasSelection(); [funktion] +view.hasSelection(); [funktion] -Returnerer true hvis visningen indeholder markeret tekst, ellers false. +Returnerer true hvis visningen indeholder markeret tekst, ellers false. -view.removeSelectedText(); [funktion] +view.removeSelectedText(); [funktion] -Fjerner den markerede tekst, hvis visningen har en markering. +Fjerner den markerede tekst, hvis visningen har en markering. -view.selectAll(); [funktion] +view.selectAll(); [funktion] -Markerer al tekst. +Markerer al tekst. -view.selection(); [funktion] +view.selection(); [funktion] -Returnerer den markerede tekst. Hvis markeringen omfatter flere linjer er linjebrudstegnet \n. +Returnerer den markerede tekst. Hvis markeringen omfatter flere linjer er linjebrudstegnet \n. -view.selectionEndColumn; [egenskab:skrivebeskyttet] +view.selectionEndColumn; [egenskab:skrivebeskyttet] -Returnerer markeringens afsluttende søjle. +Returnerer markeringens afsluttende søjle. -view.selectionEndLine; [egenskab:skrivebeskyttet] +view.selectionEndLine; [egenskab:skrivebeskyttet] -Returnerer markeringens afsluttende linje. +Returnerer markeringens afsluttende linje. -view.selectionStartColumn; [egenskab:skrivebeskyttet] +view.selectionStartColumn; [egenskab:skrivebeskyttet] -Returnerer markeringens indledende søjle. +Returnerer markeringens indledende søjle. -view.selectionStartLine; [egenskab:skrivebeskyttet] +view.selectionStartLine; [egenskab:skrivebeskyttet] -Returnerer markeringens indledende linje. +Returnerer markeringens indledende linje. -view.setCursorPosition( uint linje, uint søjle ); [funktion] +view.setCursorPosition( uint linje, uint søjle ); [funktion] -Parametre -linje Angiver linjen for markøren. -søjle Angiver søjlen for markøren. +Parametre +linje Angiver linjen for markøren. +søjle Angiver søjlen for markøren. -Indstiller indtastningsmarkørens position i visningen til [linje, søjle]. Dette indstiller markørens position på visuel måde, dvs. at et tabulatortegn regnes om til tabwidth afhængig af positionen på linjen. Markørens position bliver synlig. Både linje og søjle begynder på nul. +Indstiller indtastningsmarkørens position i visningen til [linje, søjle]. Dette indstiller markørens position på visuel måde, dvs. at et tabulatortegn regnes om til tabwidth afhængig af positionen på linjen. Markørens position bliver synlig. Både linje og søjle begynder på nul. -view.setCursorPositionReal( uint linje, uint søjle ); [funktion] +view.setCursorPositionReal( uint linje, uint søjle ); [funktion] -Parametre -linje Angiver linjen for markøren. -søjle Angiver søjlen for markøren. +Parametre +linje Angiver linjen for markøren. +søjle Angiver søjlen for markøren. -Indstiller indtastningsmarkørens position i visningen til [linje, søjle]. Dette indstiller strengpositionen, dvs. at et tabulatortegn regnes som 1. Markørens position bliver synlig. Både linje og søjle begynder på nul. +Indstiller indtastningsmarkørens position i visningen til [linje, søjle]. Dette indstiller strengpositionen, dvs. at et tabulatortegn regnes som 1. Markørens position bliver synlig. Både linje og søjle begynder på nul. -view.setSelection( uint startlinje, uint startsøjle, uint slutlinje, uint slutsøjle ); [funktion] +view.setSelection( uint startlinje, uint startsøjle, uint slutlinje, uint slutsøjle ); [funktion] -Parametre -startlinje angiver startlinjen -startsøjle angiver startsøjlen -slutlinje angiver slutlinjen -slutsøjle angiver slutsøjlen +Parametre +startlinje angiver startlinjen +startsøjle angiver startsøjlen +slutlinje angiver slutlinjen +slutsøjle angiver slutsøjlen -Opretter en markering fra linjen startlinje og søjlen startsøjle frem til linjen slutlinje og søjlen slutsøjle. +Opretter en markering fra linjen startlinje og søjlen startsøjle frem til linjen slutlinje og søjlen slutsøjle. @@ -2212,13 +862,10 @@ -Et eksempelscript -Som et eksempel laver vi et lille script som laver markeringen om til store bogstaver. Det er åbenbart at vi først skal kontrollere om en markering findes. Hvis dette er tilfældet, henter vi teksten, ændrer den til store bogstaver og erstatter den med den nye. En implementering skulle kunne se sådan her ud: +Et eksempelscript +Som et eksempel laver vi et lille script som laver markeringen om til store bogstaver. Det er åbenbart at vi først skal kontrollere om en markering findes. Hvis dette er tilfældet, henter vi teksten, ændrer den til store bogstaver og erstatter den med den nye. En implementering skulle kunne se sådan her ud: -if ( view.hasSelection() ) +if ( view.hasSelection() ) { // laver markeringen om til store bogstaver column = view.selectionStartColumn; @@ -2233,32 +880,16 @@ } -For at gruppere handlingerne sammen så de fortrydes med en enkelt aktivering af Fortryd, indkapsler vi linjerne view.removeSelectedText() og document.insertText() med document.editBegin() og document.editEnd(). +For at gruppere handlingerne sammen så de fortrydes med en enkelt aktivering af Fortryd, indkapsler vi linjerne view.removeSelectedText() og document.insertText() med document.editBegin() og document.editEnd(). -Et eksempel på en <filename ->.desktop</filename ->-fil +Et eksempel på en <filename>.desktop</filename>-fil -Her er et eksempel på en .desktop-fil som følger med scriptet ovenfor. +Her er et eksempel på en .desktop-fil som følger med scriptet ovenfor. -# Eksempel på en .desktop-fil +# Eksempel på en .desktop-fil [Desktop Entry] Encoding=UTF-8 Name=Kate Part JavaScript Uppercase @@ -2267,37 +898,16 @@ X-Kate-Command=uppercase-selection X-Kate-Help=<p>Usage: <code>uppercase-selection</code></p> -Som du kan se kan du definere tegnsættet, angive et navn, en kommentar, en hjælpetekst med X-Kate-Help og kommandolinjenavnet via X-Kate-Command. Indgangene Name, Comment og X-Kate-Help oversættes automatisk til andre sprog af KDE's oversættelsesgrupper, hvis filerne findes i KDE's SVN-arkiv. +Som du kan se kan du definere tegnsættet, angive et navn, en kommentar, en hjælpetekst med X-Kate-Help og kommandolinjenavnet via X-Kate-Command. Indgangene Name, Comment og X-Kate-Help oversættes automatisk til andre sprog af KDE's oversættelsesgrupper, hvis filerne findes i KDE's SVN-arkiv. -Sæt alting sammen - -&kate; søger i scriptmapperne (se ovenfor) efter filerne *.js. For hver fil kontrolleres om der findes en tilsvarende .desktop-fil. I tilfældet uppercase.js ville der blive ledt efter uppercase.desktop. -Hvis en .desktop-fil ikke kan findes, registreres scriptet på kate-partens kommandolinje med filnavnet uden det afsluttende .js, så i vort tilfælde ville det være uppercase. Hvis kommandonavnet er godt, og du ikke behøver de ekstra funktioner som en .desktop-fil sørger for behøver du ikke en .desktop-fil i det hele taget. -Hvis en .desktop-fil findes, læser kate-parten navnet som scriptet skal registreres som fra indgangen X-Kate-Command i .desktop-filen, for eksempel X-Kate-Command=uppercase-selection. +Sæt alting sammen + +&kate; søger i scriptmapperne (se ovenfor) efter filerne *.js. For hver fil kontrolleres om der findes en tilsvarende .desktop-fil. I tilfældet uppercase.js ville der blive ledt efter uppercase.desktop. +Hvis en .desktop-fil ikke kan findes, registreres scriptet på kate-partens kommandolinje med filnavnet uden det afsluttende .js, så i vort tilfælde ville det være uppercase. Hvis kommandonavnet er godt, og du ikke behøver de ekstra funktioner som en .desktop-fil sørger for behøver du ikke en .desktop-fil i det hele taget. +Hvis en .desktop-fil findes, læser kate-parten navnet som scriptet skal registreres som fra indgangen X-Kate-Command i .desktop-filen, for eksempel X-Kate-Command=uppercase-selection. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/configuring.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/configuring.docbook index ab210cf26c4..3e69b567713 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/configuring.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/configuring.docbook @@ -1,71 +1,42 @@ -&Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; +&Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -Indstilling af &kate; +Indstilling af &kate; -Overblik +Overblik -indstil -opsætning -indstillinger +indstil +opsætning +indstillinger &kate; tilbyder adskillige måder at finindstille programmet til at opføre sig som det ønskes. De vigtigste er: -Indstillingsdialogen -Hovedindstillingsværktøjet, der lader dig indstille &kate;-programmet, editor-komponenten og brugen af plugin. - - -Opsætningsmenuen -Tillader dig at ændre ofte brugte indstillinger, og at starte indstillingsdialogerne. - - -Vis-menuen -Tillader dig at opdele den aktuelle ramme, så vel som at vise ikonerne og linjenumre-ruden for det aktuelt redigerede dokument. +Indstillingsdialogen +Hovedindstillingsværktøjet, der lader dig indstille &kate;-programmet, editor-komponenten og brugen af plugin. + + +Opsætningsmenuen +Tillader dig at ændre ofte brugte indstillinger, og at starte indstillingsdialogerne. + + +Vis-menuen +Tillader dig at opdele den aktuelle ramme, så vel som at vise ikonerne og linjenumre-ruden for det aktuelt redigerede dokument. -Den indlejrede &konsole; bruger indstillingerne definerede i &kcontrolcenter;, og kan indstilles ved at klikke med højre museknap og vælges fra Opsætningsundermenuen. +Den indlejrede &konsole; bruger indstillingerne definerede i &kcontrolcenter;, og kan indstilles ved at klikke med højre museknap og vælges fra Opsætningsundermenuen. -Hovedindstillingsdialogen +Hovedindstillingsdialogen @@ -73,23 +44,12 @@ -&kate;'s indstillingsdialog viser et træ med mener i venstre side, og en indstillingsside svarende til det valgte emne i højre side. - -Indstillingen er opdelt i to grupper, nærmere bestemt -Indstilling af program - -Indstilling af editorkomponenten +&kate;'s indstillingsdialog viser et træ med mener i venstre side, og en indstillingsside svarende til det valgte emne i højre side. + +Indstillingen er opdelt i to grupper, nærmere bestemt +Indstilling af program + +Indstilling af editorkomponenten @@ -98,315 +58,168 @@ -Indstilling af programmet &kate; -Denne gruppe indeholder sider til at indstille &kate;'s hovedprogram +Indstilling af programmet &kate; +Denne gruppe indeholder sider til at indstille &kate;'s hovedprogram -Generel-siden -Denne side indeholder nogle få globale tilvalg for &kate;. +Generel-siden +Denne side indeholder nogle få globale tilvalg for &kate;. - -Vis fuld søgesti i titlen -Hvis aktiveret, kommer Kate til at vise den fuldstændige URL for nuværende dokument i vinduestitlen, i stedet for kun filnavnet. + +Vis fuld søgesti i titlen +Hvis aktiveret, kommer Kate til at vise den fuldstændige URL for nuværende dokument i vinduestitlen, i stedet for kun filnavnet. - -Opførsel + +Opførsel -Synkronisér Konsole med aktivt dokument -Dette vil få den indbyggede &konsole; til at cd til mappen for det aktuelle dokument når den startes, og når et nyt dokument får fokus. Hvis det ikke er aktiveret, må du selv gøre al navigering i &konsole;. - - - - -Advar hvis filer ændres af fremmede processer -Når det er aktiveret, underretter &kate; dig om filer som bliver ændret udenfor programmet så snart hovedvinduet får indtastningsfokus. Du kommer til at kunne håndtere flere ændrede filer samtidigt. Du kan genindlæse, gemme eller kassere ændrede filer i grupper. -Hvis det ikke er aktiveret, spørger &kate; dig om en handling når en eksternt ændret fil får fokus inde i programmet. +Synkronisér Konsole med aktivt dokument +Dette vil få den indbyggede &konsole; til at cd til mappen for det aktuelle dokument når den startes, og når et nyt dokument får fokus. Hvis det ikke er aktiveret, må du selv gøre al navigering i &konsole;. + + + + +Advar hvis filer ændres af fremmede processer +Når det er aktiveret, underretter &kate; dig om filer som bliver ændret udenfor programmet så snart hovedvinduet får indtastningsfokus. Du kommer til at kunne håndtere flere ændrede filer samtidigt. Du kan genindlæse, gemme eller kassere ændrede filer i grupper. +Hvis det ikke er aktiveret, spørger &kate; dig om en handling når en eksternt ændret fil får fokus inde i programmet. - + - -Metadata + +Metadata - -Behold metainformation mellem sessioner -Når det er aktiveret, opbevarer &kate; metadata såsom bogmærker og sessionsindstillinger også når du lukker dine dokumenter. Disse data bruges hvis dokumentet er uforandret når det åbnes igen. + +Behold metainformation mellem sessioner +Når det er aktiveret, opbevarer &kate; metadata såsom bogmærker og sessionsindstillinger også når du lukker dine dokumenter. Disse data bruges hvis dokumentet er uforandret når det åbnes igen. - -Slet ubrugt metainformation efter -Sæt maksimalt antal dage som metainformation beholdes for uåbnede filer. Dette hjælper med til at holde databasen med metainformation på en rimelig størrelse. + +Slet ubrugt metainformation efter +Sæt maksimalt antal dage som metainformation beholdes for uåbnede filer. Dette hjælper med til at holde databasen med metainformation på en rimelig størrelse. - + -Siden Sessioner +Siden Sessioner -Denne side indeholder tilvalg som hører sammen med at bruge sessioner. +Denne side indeholder tilvalg som hører sammen med at bruge sessioner. - -Dele af sessioner + +Dele af sessioner -Inkludér vinduesindstillinger -Hvis dette er aktiveret, gemmer &kate; vindueindstillingen med hver session. +Inkludér vinduesindstillinger +Hvis dette er aktiveret, gemmer &kate; vindueindstillingen med hver session. - + - -Opførsel ved programstart + +Opførsel ved programstart -Vælg hvordan du ønsker at &kate; skal opføre sig ved start. Denne indstilling kan sættes ud af kraft ved at angive hvad der skal gøres på kommandolinjen. +Vælg hvordan du ønsker at &kate; skal opføre sig ved start. Denne indstilling kan sættes ud af kraft ved at angive hvad der skal gøres på kommandolinjen. -Start ny session -Med dette tilvalg starter &kate; en ny navnløs session når det startes. - - -Indlæs senest brugte session -&kate; bruger den senest åbnede session ved start. Dette er godt hvis du altid vil bruge samme session, eller kun sjældent skifte. - - -Vælg en session manuelt -&kate; viser en lille dialog som lader dig vælge sessionen du foretrækker. Dette er standardopførslen. Godt hvis du ofte bruger mange forskellige sessioner. +Start ny session +Med dette tilvalg starter &kate; en ny navnløs session når det startes. + + +Indlæs senest brugte session +&kate; bruger den senest åbnede session ved start. Dette er godt hvis du altid vil bruge samme session, eller kun sjældent skifte. + + +Vælg en session manuelt +&kate; viser en lille dialog som lader dig vælge sessionen du foretrækker. Dette er standardopførslen. Godt hvis du ofte bruger mange forskellige sessioner. - + - -Opførsel programmet afsluttes eller ved sessionsskift + +Opførsel programmet afsluttes eller ved sessionsskift -Gem ikke session -Ændringer af sessionsdata (åbne filer og hvis aktiveret, vinduesindstillinger) gemmes ikke. Du bliver naturligvis spurgt om du har ikke gemte filer. Med dette tilvalg kan du indstille dine sessioner en gang, og ikke bekymre dig om at lukke ekstra filer som du åbnede og ikke vil se næste gang du bruger sessionen. - - -Gem session -&kate; gemmer sessionsdata, undtagen hvis sessionen er navneløs. Med dette tilvalg nulstilles sessionerne altid præcis som du efterlod dem. Dette er standardopførsel. - - -Spørg bruger -Du bliver spurgt om du vil gemme sessionen hver gang en navngiven session lukkes. +Gem ikke session +Ændringer af sessionsdata (åbne filer og hvis aktiveret, vinduesindstillinger) gemmes ikke. Du bliver naturligvis spurgt om du har ikke gemte filer. Med dette tilvalg kan du indstille dine sessioner en gang, og ikke bekymre dig om at lukke ekstra filer som du åbnede og ikke vil se næste gang du bruger sessionen. + + +Gem session +&kate; gemmer sessionsdata, undtagen hvis sessionen er navneløs. Med dette tilvalg nulstilles sessionerne altid præcis som du efterlod dem. Dette er standardopførsel. + + +Spørg bruger +Du bliver spurgt om du vil gemme sessionen hver gang en navngiven session lukkes. - + -Siden <guilabel ->Filvælger</guilabel -> +Siden <guilabel>Filvælger</guilabel> -Værktøjslinje -Indstil knapperne i filsystembrowserens værktøjslinje ved at flytte dem du vil have aktiverede til listen Markerede handlinger, og ordn dem med pileknapperne ved siden af listen. +Værktøjslinje +Indstil knapperne i filsystembrowserens værktøjslinje ved at flytte dem du vil have aktiverede til listen Markerede handlinger, og ordn dem med pileknapperne ved siden af listen. -Automatisk synkronisering -Du kan lade filsystembrowseren gå til mappen som indeholder nuværende dokument automatisk ved visse begivenheder: Når et nyt dokument bliver aktivt. Når filsystembrowseren bliver synlig. Selvom du ikke vælger at bruge denne funktion, kan du manuelt synkronisere browseren med nuværende dokument ved at trykke på værktøjslinjesknappen Synkronisér. - - - -Huske steder -Vælg hvor lang browserhistorik du vil have. Browseren husker kun individuelle steder, dubletter fjernes. - - - -Huske filtre -Vælg hvor mange filtre du vil skal huskes. Kun individuelle distinkte filtre bliver husket, dubletter fjernes. - - - -Session +Automatisk synkronisering +Du kan lade filsystembrowseren gå til mappen som indeholder nuværende dokument automatisk ved visse begivenheder: Når et nyt dokument bliver aktivt. Når filsystembrowseren bliver synlig. Selvom du ikke vælger at bruge denne funktion, kan du manuelt synkronisere browseren med nuværende dokument ved at trykke på værktøjslinjesknappen Synkronisér. + + + +Huske steder +Vælg hvor lang browserhistorik du vil have. Browseren husker kun individuelle steder, dubletter fjernes. + + + +Huske filtre +Vælg hvor mange filtre du vil skal huskes. Kun individuelle distinkte filtre bliver husket, dubletter fjernes. + + + +Session -Indstil om filsystembrowseren skal huske steder og filtre mellem sessioner. +Indstil om filsystembrowseren skal huske steder og filtre mellem sessioner. @@ -415,207 +228,111 @@ -Siden <guilabel ->Dokumentliste</guilabel -> +Siden <guilabel>Dokumentliste</guilabel> -Baggrundsskygning -Dette afsnit lader dig aktivere eller deaktivere skygning af baggrunden som anskueliggør din seneste aktivitet, og vælge hvilke farver som bruges hvis det er aktiveret. Se afsnittet om dokumentlisten for mere om funktionen. - - -Sortér efter -Indstil hvordan du ønsker at dokumentlisten skal sorteres. Dette kan også indstilles fra menuen som vises med højre museknap i dokumentlisten. +Baggrundsskygning +Dette afsnit lader dig aktivere eller deaktivere skygning af baggrunden som anskueliggør din seneste aktivitet, og vælge hvilke farver som bruges hvis det er aktiveret. Se afsnittet om dokumentlisten for mere om funktionen. + + +Sortér efter +Indstil hvordan du ønsker at dokumentlisten skal sorteres. Dette kan også indstilles fra menuen som vises med højre museknap i dokumentlisten. -Siden <guilabel ->Plugin</guilabel -> +Siden <guilabel>Plugin</guilabel> -Denne side sørger for en liste med installerede plugin for programmet &kate;. Hvert plugin repræsenteres ved dets navn og en kort beskrivelse. Du kan markere afkrydsningsfeltet ved et objekt for at aktivere det plugin det repræsenterer. +Denne side sørger for en liste med installerede plugin for programmet &kate;. Hvert plugin repræsenteres ved dets navn og en kort beskrivelse. Du kan markere afkrydsningsfeltet ved et objekt for at aktivere det plugin det repræsenterer. -Hvis et plugin sørger for indstillingstilvalg, vises en side for at komme tim dem som en underliggende side til denne. +Hvis et plugin sørger for indstillingstilvalg, vises en side for at komme tim dem som en underliggende side til denne. -Eksterne værktøjer +Eksterne værktøjer -I menuen Værktøjer finder du en undermenu som hedder Eksterne værktøjer. Disse værktøjer starter eksterne programmer med data som hører til det nuværende dokument, for eksempel dets URL, mappe, tekst eller markering. Denne siden lader dig håndtere menuen og redigere, fjerne eller tilføje nye værktøjer. +I menuen Værktøjer finder du en undermenu som hedder Eksterne værktøjer. Disse værktøjer starter eksterne programmer med data som hører til det nuværende dokument, for eksempel dets URL, mappe, tekst eller markering. Denne siden lader dig håndtere menuen og redigere, fjerne eller tilføje nye værktøjer. -Hvert eksternt værktøj er en skalkommando som indeholder makroer som repræsenterer dokumentets data. Når det aktiveres, erstattes alle makroer med data fra det aktive dokument. +Hvert eksternt værktøj er en skalkommando som indeholder makroer som repræsenterer dokumentets data. Når det aktiveres, erstattes alle makroer med data fra det aktive dokument. -Egenskaber for eksterne værktøjer +Egenskaber for eksterne værktøjer -Etiket -En venlig etiket for menuen Eksterne værktøjer. +Etiket +En venlig etiket for menuen Eksterne værktøjer. -Script -Scriptet som skal køres når værktøjet aktiveres. Inden scriptet sendes til skallen, erstattes følgende makroer: +Script +Scriptet som skal køres når værktøjet aktiveres. Inden scriptet sendes til skallen, erstattes følgende makroer: -%URL -Den fuldstændige URL for nuværende dokument, eller en tom streng hvis dokumentet ikke er blevet gemt. +%URL +Den fuldstændige URL for nuværende dokument, eller en tom streng hvis dokumentet ikke er blevet gemt. -%URLS -En liste med URL'er adskilt med mellemrum for alle åbne dokumenter (undtagen dem som ikke er blevet gemt). +%URLS +En liste med URL'er adskilt med mellemrum for alle åbne dokumenter (undtagen dem som ikke er blevet gemt). -%directory -Mappedelen af det nuværende dokuments URL, eller en tom streng hvis det nuværende dokument ikke er blevet gemt. +%directory +Mappedelen af det nuværende dokuments URL, eller en tom streng hvis det nuværende dokument ikke er blevet gemt. -%filename -Det nuværende dokuments filnavn uden søgesti, eller en tom streng hvis det nuværende dokument ikke er blevet gemt. +%filename +Det nuværende dokuments filnavn uden søgesti, eller en tom streng hvis det nuværende dokument ikke er blevet gemt. -%line -Linjenummeret hvor indsætningsmarkøren er i det nuværende dokument. +%line +Linjenummeret hvor indsætningsmarkøren er i det nuværende dokument. -%column -Søjlenummeret for indsætningsmarkøren i det nuværende dokument. +%column +Søjlenummeret for indsætningsmarkøren i det nuværende dokument. -%selection -Den markerede tekst i det nuværende dokument, eller en tom streng hvis ingen tekst er markeret. +%selection +Den markerede tekst i det nuværende dokument, eller en tom streng hvis ingen tekst er markeret. -%tekst -Den fuldstændige tekst i nuværende dokument. Pas på med at det muligtvis kan overskride den maksimale kommandolængde som tillades i systemet. Brug med forsigtighed. +%tekst +Den fuldstændige tekst i nuværende dokument. Pas på med at det muligtvis kan overskride den maksimale kommandolængde som tillades i systemet. Brug med forsigtighed. - + -Kørbar fil -Scriptets hovedsagelige kørbare fil. Dette er krævet, og bruges til at teste om kommandoen kan køres i det hele taget. En fuldt ud kvalificeret sti er tilladt i tilfælde af at den kørbare ikke er i din søgesti, PATH-variablen. +Kørbar fil +Scriptets hovedsagelige kørbare fil. Dette er krævet, og bruges til at teste om kommandoen kan køres i det hele taget. En fuldt ud kvalificeret sti er tilladt i tilfælde af at den kørbare ikke er i din søgesti, PATH-variablen. -Mime-typer -En liste med Mime-typer adskilt med semikolon som denne kommando skal aktiveres for. Den er for øjeblikket ubrugt. +Mime-typer +En liste med Mime-typer adskilt med semikolon som denne kommando skal aktiveres for. Den er for øjeblikket ubrugt. -Gem -Du kan vælge at lade det nuværende eller alle dokumenter blive gemt inden scriptet køres. Dette er bekvemt hvis scriptet læser filen fra disk. +Gem +Du kan vælge at lade det nuværende eller alle dokumenter blive gemt inden scriptet køres. Dette er bekvemt hvis scriptet læser filen fra disk. -Kommandolinjenavn -Hvis du udfylder dette, kommer værktøjet til at være tilgængeligt på editorens kommandolinje som exttool-kommandolinjenavn (strengen du skriver ind her med exttool- tillagt foran). +Kommandolinjenavn +Hvis du udfylder dette, kommer værktøjet til at være tilgængeligt på editorens kommandolinje som exttool-kommandolinjenavn (strengen du skriver ind her med exttool- tillagt foran). @@ -625,240 +342,123 @@ -Indstilling af editorkomponenten -Denne gruppe indeholder alle sider som hører til editorkomponenten i &kate;. De fleste indstillinger her er standard, og kan sættes ud af kraft ved at definere en filtype, ved dokumentvariabler eller ved at ændre dem pr dokument under en redigeringssession. +Indstilling af editorkomponenten +Denne gruppe indeholder alle sider som hører til editorkomponenten i &kate;. De fleste indstillinger her er standard, og kan sættes ud af kraft ved at definere en filtype, ved dokumentvariabler eller ved at ændre dem pr dokument under en redigeringssession. -Udseende +Udseende -Tekstombrydning +Tekstombrydning -Dynamisk tekstombrydning -Hvis dette markeres, brydes tekstlinjer ved vinduets kant på skærmen. - - -Dynamiske linjebrudmarkører -Vælg når indikering af dynamisk linjebrud skal vises. - -Justér dynamisk linjebrudte linjer til indrykningsdybden: -Aktiverer at dynamisk linjebrudte linjer justeres lodret til den første linjes indrykningsniveau. Dette kan hjælpe til at gøre kode og mærker mere læsbare.Desuden tillader dette dig at indstille en maksimal bredde af skærmen, som et procenttal. Derefter justeres dynamisk linjebrudte linjer ikke længere lodret. Ved 50 % vil eksempelvis linjer hvis indrykningsdybde er mere end 50 % af skærmens bredde ikke få nogen lodret justering for efterfølgende brudte linjer. +Dynamisk tekstombrydning +Hvis dette markeres, brydes tekstlinjer ved vinduets kant på skærmen. + + +Dynamiske linjebrudmarkører +Vælg når indikering af dynamisk linjebrud skal vises. + +Justér dynamisk linjebrudte linjer til indrykningsdybden: +Aktiverer at dynamisk linjebrudte linjer justeres lodret til den første linjes indrykningsniveau. Dette kan hjælpe til at gøre kode og mærker mere læsbare.Desuden tillader dette dig at indstille en maksimal bredde af skærmen, som et procenttal. Derefter justeres dynamisk linjebrudte linjer ikke længere lodret. Ved 50 % vil eksempelvis linjer hvis indrykningsdybde er mere end 50 % af skærmens bredde ikke få nogen lodret justering for efterfølgende brudte linjer. -Kodefoldning +Kodefoldning -Vis foldemarkører (om tilgængelige) -Hvis dette er markeret, viser nuværende visning markeringer for kodefoldning, hvis kodefoldning er tilgængelig. +Vis foldemarkører (om tilgængelige) +Hvis dette er markeret, viser nuværende visning markeringer for kodefoldning, hvis kodefoldning er tilgængelig. -Kanter +Kanter -Vis ikonkant -Hvis dette er markeret, ser du en ikonkant til venstre. Ikonkanten viser for eksempel bogmærkemarkeringer. - - -Vis linjenumre -Hvis dette er markeret, ser du linjenumre til venstre. - - -Vis rullebjælkemarkeringer -Hvis dette er markeret viser nuværende visning markeringer på den lodrette rullebjælke. Markeringerne viser for eksempel bogmærker. +Vis ikonkant +Hvis dette er markeret, ser du en ikonkant til venstre. Ikonkanten viser for eksempel bogmærkemarkeringer. + + +Vis linjenumre +Hvis dette er markeret, ser du linjenumre til venstre. + + +Vis rullebjælkemarkeringer +Hvis dette er markeret viser nuværende visning markeringer på den lodrette rullebjælke. Markeringerne viser for eksempel bogmærker. -Sortér menuen Bogmærker - +Sortér menuen Bogmærker + -Efter position -Bogmærkerne ordnes ifølge linjenummeret hvor de er placerede. - - -Efter oprettelse -Hvert nyt bogmærke tilføjes længst nede, uafhængig af hvor det er placeret i dokumentet. +Efter position +Bogmærkerne ordnes ifølge linjenummeret hvor de er placerede. + + +Efter oprettelse +Hvert nyt bogmærke tilføjes længst nede, uafhængig af hvor det er placeret i dokumentet. - + -Vis indrykningslinjer -Hvis dette er markeret, viser editoren lodrette linjer for at hjælpe til med at identificere indrykkede linjer. +Vis indrykningslinjer +Hvis dette er markeret, viser editoren lodrette linjer for at hjælpe til med at identificere indrykkede linjer. -Skrifttype og farver +Skrifttype og farver -Denne side i dialogen tillader dig at indstille alle skrifttyper og farver i alle farvesammensætninger du har, samt oprette nye sammensætninger eller fjerne eksisterende. Hvert system har en indstilling af farver, skrifttype, normal tekststil og markeringstekststil. +Denne side i dialogen tillader dig at indstille alle skrifttyper og farver i alle farvesammensætninger du har, samt oprette nye sammensætninger eller fjerne eksisterende. Hvert system har en indstilling af farver, skrifttype, normal tekststil og markeringstekststil. -&kate; vælger systemet som for øjeblikket er aktivt i forvejen for dig. Hvis du vil arbejde med et andet system så begynd med at vælge den i dropned-feltet System. +&kate; vælger systemet som for øjeblikket er aktivt i forvejen for dig. Hvis du vil arbejde med et andet system så begynd med at vælge den i dropned-feltet System. -Farver +Farver -Tekstområdets baggrund +Tekstområdets baggrund -Normal tekst -Dette er standardbaggrunden for redigeringsområdet. Det vil være den dominerende farve i redigeringsområdet. +Normal tekst +Dette er standardbaggrunden for redigeringsområdet. Det vil være den dominerende farve i redigeringsområdet. -Markeret tekst -Dette er baggrunden for markeret tekst. Standardværdien er den globale markeringsfarve, som er indstillet i farveindstillingerne i &kde;. +Markeret tekst +Dette er baggrunden for markeret tekst. Standardværdien er den globale markeringsfarve, som er indstillet i farveindstillingerne i &kde;. -Nuværende linje -Indstil farven for nuværende linje. At indstille den til noget anderledes sammenlignet med den normale tekstbaggrund hjælper til med at holde fokus på nuværende linje. +Nuværende linje +Indstil farven for nuværende linje. At indstille den til noget anderledes sammenlignet med den normale tekstbaggrund hjælper til med at holde fokus på nuværende linje. -Bogmærke -Dette dropned-felt lader dig indstille overlægningsfarver for diverse typer af markeringer. Farverne blandes ind i en markeret linjes baggrundsfarve, så en aktuel linje med flere markeringer har en baggrund som er en blanding af flere farver. Markeringsfarverne bruges også hvis du aktiverer visning af markeringer på rullebjælken. +Bogmærke +Dette dropned-felt lader dig indstille overlægningsfarver for diverse typer af markeringer. Farverne blandes ind i en markeret linjes baggrundsfarve, så en aktuel linje med flere markeringer har en baggrund som er en blanding af flere farver. Markeringsfarverne bruges også hvis du aktiverer visning af markeringer på rullebjælken. @@ -866,61 +466,28 @@ -Yderligere elementer +Yderligere elementer -Baggrund for venstre kant -Denne farve bruges for markeringer, linjenumre og foldningsmarkørkanter til venstre i redigeringsvisningen når de vises. - - -Linjenumre -Denne farve bruges til at vise linjenumre til venstre i visningen når de vises. - - -Farvelæg parenteser -Denne farve bruges til at markere baggrunden for matchende parenteser. - - -Tekstombrydningsmarkører -Denne farve bruges til at tegne et mønster til venstre for linjer med dynamisk linjebrud når de er lodret justerede, samt for statiske linjebrudsmarkører. - - -Tabulatormarkører -Denne farve bruges til at vise indikering af blanke tegn når det er aktiveret. +Baggrund for venstre kant +Denne farve bruges for markeringer, linjenumre og foldningsmarkørkanter til venstre i redigeringsvisningen når de vises. + + +Linjenumre +Denne farve bruges til at vise linjenumre til venstre i visningen når de vises. + + +Farvelæg parenteser +Denne farve bruges til at markere baggrunden for matchende parenteser. + + +Tekstombrydningsmarkører +Denne farve bruges til at tegne et mønster til venstre for linjer med dynamisk linjebrud når de er lodret justerede, samt for statiske linjebrudsmarkører. + + +Tabulatormarkører +Denne farve bruges til at vise indikering af blanke tegn når det er aktiveret. @@ -930,99 +497,58 @@ -Skrifttyper -Her kan du vælge skrifttyperne for sammensætningen. Du kan vælge blandt alle skrifttyper som er tilgængelige på systemet, og indstille standardstørrelse. En eksempeltekst vises længst nede i dialogen, så du kan se effekten af dine valg. +Skrifttyper +Her kan du vælge skrifttyperne for sammensætningen. Du kan vælge blandt alle skrifttyper som er tilgængelige på systemet, og indstille standardstørrelse. En eksempeltekst vises længst nede i dialogen, så du kan se effekten af dine valg. -Normal tekststil -Den normale tekststil arves af farvelægningstekststilene, hvilket gør det muligt for editoren at vise tekst på en meget konsekvent måde, for eksempel bruger kommentartekst samme stil i næsten alle tekstformater som Kate kan farvelægge. -Navnet i listen med stile bruger stilen som er indstillet for objektet, hvilket giver en umiddelbar forhåndsvisning når en stil indstilles. -Hver stil lader dig vælge fælles egenskaber samt forgrunds- og baggrundsfarver. For ikke at bruge en baggrundsfarve, højreklik og brug den sammenhængsafhængige menu. +Normal tekststil +Den normale tekststil arves af farvelægningstekststilene, hvilket gør det muligt for editoren at vise tekst på en meget konsekvent måde, for eksempel bruger kommentartekst samme stil i næsten alle tekstformater som Kate kan farvelægge. +Navnet i listen med stile bruger stilen som er indstillet for objektet, hvilket giver en umiddelbar forhåndsvisning når en stil indstilles. +Hver stil lader dig vælge fælles egenskaber samt forgrunds- og baggrundsfarver. For ikke at bruge en baggrundsfarve, højreklik og brug den sammenhængsafhængige menu. -Farvelægningstekststil -Her kan du redigere tekststilen som bruges af en bestemt farvelægningsdefinition. Editoren vælger farvelægningen som bruges af nuværende dokument i forvejen. For at arbejde med en anden farvelægning, vælges en i dropned-feltet ovenfor listen med stile. -Navnet i listen med stile bruger stilen som er indstillet for objektet, hvilket giver en umiddelbar forhåndsvisning når en stil indstilles. -Hver stil lader dig vælge fælles egenskaber samt forgrunds- og baggrundsfarver. For ikke at bruge en baggrundsfarve, højreklik og brug den sammenhængsafhængige menu. Desuden kan du se om en stil er den samme som den standardstilen for objektet, og indstille den til det hvis den ikke er det. -Du vil bemærke at mange farvelægninger indeholder andre farvelægninger repræsenterede af grupper i stillisten. De fleste farvelægninger importerer for eksempel farvelægningen Alerts, og mange kildekodeformater importerer farvelægningen Doxygen. Redigering af farver i grupperne påvirker kun stilene når de bruges i det redigerede farvelægningsformat. +Farvelægningstekststil +Her kan du redigere tekststilen som bruges af en bestemt farvelægningsdefinition. Editoren vælger farvelægningen som bruges af nuværende dokument i forvejen. For at arbejde med en anden farvelægning, vælges en i dropned-feltet ovenfor listen med stile. +Navnet i listen med stile bruger stilen som er indstillet for objektet, hvilket giver en umiddelbar forhåndsvisning når en stil indstilles. +Hver stil lader dig vælge fælles egenskaber samt forgrunds- og baggrundsfarver. For ikke at bruge en baggrundsfarve, højreklik og brug den sammenhængsafhængige menu. Desuden kan du se om en stil er den samme som den standardstilen for objektet, og indstille den til det hvis den ikke er det. +Du vil bemærke at mange farvelægninger indeholder andre farvelægninger repræsenterede af grupper i stillisten. De fleste farvelægninger importerer for eksempel farvelægningen Alerts, og mange kildekodeformater importerer farvelægningen Doxygen. Redigering af farver i grupperne påvirker kun stilene når de bruges i det redigerede farvelægningsformat. -Markør og markering +Markør og markering -Flytning af tekstmarkør +Flytning af tekstmarkør -Smart hjem +Smart hjem -Når det er markeret, hopper markøren over blanke tegn og går til begyndelsen af linjens tekst når tasten Home trykkes ned. +Når det er markeret, hopper markøren over blanke tegn og går til begyndelsen af linjens tekst når tasten Home trykkes ned. -Ombryd markør +Ombryd markør -Når det er aktivt, og indsætningsmarkøren flyttes med tasterne Venstre og Højre går den til foregående eller næste linje og begyndelsen eller slutningen af linjen, på samme måde som de fleste editorer.Når det er inaktivt, kan indsætningsmarkøren ikke flyttes til venstre for linjens begyndelse, men den kan flyttes forbi linjens slutning, hvilket kan være meget praktisk for programmører. Når dette er aktivt, og markøren flyttes forbi slutningen af en linje (til højre) med piletasterne, gør det at den hopper ned til begyndelsen af næste linje. På lignende måde, hvis markøren flyttes forbi begyndelsen af en linje (til venstre) hopper den op til slutningen af foregående linje. Når dette er inaktivt, og markøren flyttes til højre forbi linjens slutning gør det kun at den fortsætter vandret på samme linje, og et forsøg på at flytte den til venstre forbi begyndelsen af linjen gør ingenting. +Når det er aktivt, og indsætningsmarkøren flyttes med tasterne Venstre og Højre går den til foregående eller næste linje og begyndelsen eller slutningen af linjen, på samme måde som de fleste editorer.Når det er inaktivt, kan indsætningsmarkøren ikke flyttes til venstre for linjens begyndelse, men den kan flyttes forbi linjens slutning, hvilket kan være meget praktisk for programmører. Når dette er aktivt, og markøren flyttes forbi slutningen af en linje (til højre) med piletasterne, gør det at den hopper ned til begyndelsen af næste linje. På lignende måde, hvis markøren flyttes forbi begyndelsen af en linje (til venstre) hopper den op til slutningen af foregående linje. Når dette er inaktivt, og markøren flyttes til højre forbi linjens slutning gør det kun at den fortsætter vandret på samme linje, og et forsøg på at flytte den til venstre forbi begyndelsen af linjen gør ingenting. -Page Up og Page Down flytter markøren +Page Up og Page Down flytter markøren -Dette ændrer opførslen af markøren når brugeren trykker på tasten Page Up eller Page Down. Hvis det ikke er markeret, beholder tekstmarkøren sin relative position i den synlige tekst i &kate; når ny tekst bliver synlig som et resultat af handlingen. Hvis markøren altså befinder sig midt i den synlige tekst når handlingen udføres, forbliver den der (undtagen når man når begyndelsen eller slutningen). Når dette er markeret, gør første brug af tasten at markøren enten flyttes længst op eller længst ned i den synlige tekst når en ny side med tekst vises. +Dette ændrer opførslen af markøren når brugeren trykker på tasten Page Up eller Page Down. Hvis det ikke er markeret, beholder tekstmarkøren sin relative position i den synlige tekst i &kate; når ny tekst bliver synlig som et resultat af handlingen. Hvis markøren altså befinder sig midt i den synlige tekst når handlingen udføres, forbliver den der (undtagen når man når begyndelsen eller slutningen). Når dette er markeret, gør første brug af tasten at markøren enten flyttes længst op eller længst ned i den synlige tekst når en ny side med tekst vises. -Centrér markør automatisk (linjer): +Centrér markør automatisk (linjer): -Angiver antal linjer som beholdes synlige ovenfor og under markøren om muligt. +Angiver antal linjer som beholdes synlige ovenfor og under markøren om muligt. @@ -1030,30 +556,19 @@ -Markeringstilstand +Markeringstilstand -Normal +Normal -Markeringer overskrives af indskrevet tekst, og forsvinder når markøren flyttes. +Markeringer overskrives af indskrevet tekst, og forsvinder når markøren flyttes. -Persistent +Persistent -Markeringer forbliver også efter markøren flyttes og tekst skrives in. +Markeringer forbliver også efter markøren flyttes og tekst skrives in. @@ -1064,106 +579,53 @@ -Redigering +Redigering -Tabulatorer +Tabulatorer -Indsæt mellemrum i stedet for tabulatorer +Indsæt mellemrum i stedet for tabulatorer -Når dette er aktiveret, indsætter editoren et beregnet antal mellemrum ifølge positionen i teksten og indstillingen når du trykker på tabulatortasten. +Når dette er aktiveret, indsætter editoren et beregnet antal mellemrum ifølge positionen i teksten og indstillingen når du trykker på tabulatortasten. -Vis tabulatorer +Vis tabulatorer -Når dette er markeret viser &kate; en lille prik som en synlig repræsentation af tabulatortegn. -Dette gør også at prikker tegnes for at angive efterfølgende blanke tegn. Dette vil blive rettet i en fremtidig udgave af &kate;. +Når dette er markeret viser &kate; en lille prik som en synlig repræsentation af tabulatortegn. +Dette gør også at prikker tegnes for at angive efterfølgende blanke tegn. Dette vil blive rettet i en fremtidig udgave af &kate;. -Tab-bredde Hvis tilvalget Indsæt mellemrum i stedet for tabulatorer er aktiveret bestemmer dette tilvalg antal mellemrum som editoren bruger for automatisk at erstatte tabulatortegn. +Tab-bredde Hvis tilvalget Indsæt mellemrum i stedet for tabulatorer er aktiveret bestemmer dette tilvalg antal mellemrum som editoren bruger for automatisk at erstatte tabulatortegn. -Statisk tekstombrydning -Tekstombrydning er en funktion som gør at editoren automatisk påbegynder en ny linje tekst og flytter (linjebryder) markøren til begyndelsen af den nye linje. &kate; påbegynder automatisk en ny linje tekst når nuværende linje når længden som angives af tilvalget Bryd linjer ved:. +Statisk tekstombrydning +Tekstombrydning er en funktion som gør at editoren automatisk påbegynder en ny linje tekst og flytter (linjebryder) markøren til begyndelsen af den nye linje. &kate; påbegynder automatisk en ny linje tekst når nuværende linje når længden som angives af tilvalget Bryd linjer ved:. -Aktivér statisk tekstombrydning +Aktivér statisk tekstombrydning -Slå til eller fra for statisk linjebrud. +Slå til eller fra for statisk linjebrud. -Vis statisk linjebrydningsmarkør (hvis passende) +Vis statisk linjebrydningsmarkør (hvis passende) -Hvis dette er markeret, tegnes en lodret linje i linjebrydningssøjlen som defineres i Opsætning Indstil editor... i fanebladet Redigering. Bemærk at linjebrydningsmarkøren kun tegnes hvis om du bruger en skrifttype med fast bredde. +Hvis dette er markeret, tegnes en lodret linje i linjebrydningssøjlen som defineres i Opsætning Indstil editor... i fanebladet Redigering. Bemærk at linjebrydningsmarkøren kun tegnes hvis om du bruger en skrifttype med fast bredde. -Ombryd ord ved: +Ombryd ord ved: -Hvis tilvalget Linjebrydning er markeret, afgør dette tilvalg længden (i tegn) hvor editoren automatisk påbegynder en ny linje. +Hvis tilvalget Linjebrydning er markeret, afgør dette tilvalg længden (i tegn) hvor editoren automatisk påbegynder en ny linje. @@ -1171,118 +633,39 @@ -Fjern efterfølgende mellemrum -&kate; eliminerer automatisk ekstra mellemrum ved tekstlinjernes slutning. - - -Auto-parenteser Når brugeren skriver en venstreparentes ind ([, ( eller {) skriver &kate; automatisk højreparentesen (}, ) eller ]) til højre for markøren. - - - Maksimalt antal fortryde-trin: -Her kan brugeren angive antal skridt som &kate; beholder i hukommelsen med det formål at fortryde indskrevet tekst og handlinger. Det betyder at jo højere antal skridt desto mere hukommelse bruger &kate; til det. At indstille dette til 10 ville betyde at brugeren kan fortryde de seneste ti handlinger, dvs. klikke 10 gange på knappen Fortryd og få opnå resultater. - - Smart søgning af tekst fra: -Dette afgør hvor &kate; henter søgteksten (den skrives automatisk ind i dialogen Søg tekst): Ingensteder: Gæt ikke søgeteksten. Kun markering: Brug nuværende markering om tilgængelig. Markering, derefter nuværende ord: Brug nuværende markering om tilgængelig, ellers brug nuværende ord. Kun nuværende ord: brug ordet som markøren for øjeblikket findes i, om tilgængeligt. Nuværende ord, derefter markering: Brug nuværende ord om tilgængeligt, brug ellers nuværende markering. Bemærk at for alle ovenstående alternativer, hvis en søgestreng ikke er bestemt eller kan bestemmes, går dialogen tilbage i Søg tekst til den seneste søgetekst. +Fjern efterfølgende mellemrum +&kate; eliminerer automatisk ekstra mellemrum ved tekstlinjernes slutning. + + +Auto-parenteser Når brugeren skriver en venstreparentes ind ([, ( eller {) skriver &kate; automatisk højreparentesen (}, ) eller ]) til højre for markøren. + + + Maksimalt antal fortryde-trin: +Her kan brugeren angive antal skridt som &kate; beholder i hukommelsen med det formål at fortryde indskrevet tekst og handlinger. Det betyder at jo højere antal skridt desto mere hukommelse bruger &kate; til det. At indstille dette til 10 ville betyde at brugeren kan fortryde de seneste ti handlinger, dvs. klikke 10 gange på knappen Fortryd og få opnå resultater. + + Smart søgning af tekst fra: +Dette afgør hvor &kate; henter søgteksten (den skrives automatisk ind i dialogen Søg tekst): Ingensteder: Gæt ikke søgeteksten. Kun markering: Brug nuværende markering om tilgængelig. Markering, derefter nuværende ord: Brug nuværende markering om tilgængelig, ellers brug nuværende ord. Kun nuværende ord: brug ordet som markøren for øjeblikket findes i, om tilgængeligt. Nuværende ord, derefter markering: Brug nuværende ord om tilgængeligt, brug ellers nuværende markering. Bemærk at for alle ovenstående alternativer, hvis en søgestreng ikke er bestemt eller kan bestemmes, går dialogen tilbage i Søg tekst til den seneste søgetekst. -Indrykning +Indrykning -Automatisk indrykning +Automatisk indrykning -Indrykningstilstand: +Indrykningstilstand: -Vælg den automatiske indrykningstilstand som du normalt vil bruge. Du anbefales stærkt at bruge Ingen eller Normal her, og bruge indstilling af filtyper for at indstille andre indrykningstilstande for tekstformater såsom C/C++ kode eller &XML;. +Vælg den automatiske indrykningstilstand som du normalt vil bruge. Du anbefales stærkt at bruge Ingen eller Normal her, og bruge indstilling af filtyper for at indstille andre indrykningstilstande for tekstformater såsom C/C++ kode eller &XML;. -Indsæt indledende Doxygen "*" ved indskrivning +Indsæt indledende Doxygen "*" ved indskrivning -Indsæt automatisk et indledende "*" når tekst skrives ind inde i en kommentar i Doxygen-stil. Denne indstilling aktiveres kun når den er anvendelig. +Indsæt automatisk et indledende "*" når tekst skrives ind inde i en kommentar i Doxygen-stil. Denne indstilling aktiveres kun når den er anvendelig. @@ -1290,44 +673,25 @@ -Indrykning med mellemrum +Indrykning med mellemrum -Brug mellemrum i stedet for tabulator for at indrykke +Brug mellemrum i stedet for tabulator for at indrykke -Dette erstatter tabulatortegn med det antal mellemrum som indstilles med Antal mellemrum: nedenfor. +Dette erstatter tabulatortegn med det antal mellemrum som indstilles med Antal mellemrum: nedenfor. -Emacs-lignende blandet tilstand +Emacs-lignende blandet tilstand -Brug en blanding af tabulatortegn og mellemrum til indrykning. +Brug en blanding af tabulatortegn og mellemrum til indrykning. -Antal mellemrum +Antal mellemrum -Indstil det antal mellemrum du vil bruge til indrykning når du markerer Brug mellemrum i stedet for tabulator til at indrykke ovenfor. +Indstil det antal mellemrum du vil bruge til indrykning når du markerer Brug mellemrum i stedet for tabulator til at indrykke ovenfor. @@ -1335,60 +699,29 @@ -Behold indrykningsprofil -Når dette er markeret, afindrykker editoren ikke linjer yderligere i en markering når linjen med mindst indrykning bliver afindrykket. Hvis du sommetider afindrykker blokke med indrykket kode, kan dette være til hjælp. +Behold indrykningsprofil +Når dette er markeret, afindrykker editoren ikke linjer yderligere i en markering når linjen med mindst indrykning bliver afindrykket. Hvis du sommetider afindrykker blokke med indrykket kode, kan dette være til hjælp. -Behold ekstra mellemrum -Indrykninger på mere end det valgte antal mellemrum vil ikke blive forkortet. +Behold ekstra mellemrum +Indrykninger på mere end det valgte antal mellemrum vil ikke blive forkortet. -Taster at bruge +Taster at bruge -Tab-taste indrykker +Tab-taste indrykker -Dette tillader at Tab-tasten bruges til at indrykke. +Dette tillader at Tab-tasten bruges til at indrykke. -Backspace-taste indrykker +Backspace-taste indrykker -Dette tillader at Backspace-tasten bruges til at indrykke. +Dette tillader at Backspace-tasten bruges til at indrykke. @@ -1396,48 +729,25 @@ -Tabulatortasttilstand hvis ingenting markeret +Tabulatortasttilstand hvis ingenting markeret -Indsæt indrykningstegn +Indsæt indrykningstegn -Dette tillader at Tab-tasten indsætter indrykningstegn. +Dette tillader at Tab-tasten indsætter indrykningstegn. -Indsæt tabulatortegn +Indsæt tabulatortegn -Dette lader tabulatortasten indsætte et tabulatortegn. +Dette lader tabulatortasten indsætte et tabulatortegn. -Indryk nuværende linje +Indryk nuværende linje -Dette tillader at Tab-tasten bruges til at indrykke nuværende linje. +Dette tillader at Tab-tasten bruges til at indrykke nuværende linje. @@ -1448,46 +758,30 @@ -Åbn/Gem +Åbn/Gem -Filformat +Filformat -Tegnsæt: +Tegnsæt: -Dette indstiller standardtegnsæt for dine filer. +Dette indstiller standardtegnsæt for dine filer. -Linjeslut: +Linjeslut: -Vælg linjeslutstilstanden du foretrækker for det aktive dokument. Du kan vælge blandt &UNIX;, DOS/&Windows; eller MacIntosh. +Vælg linjeslutstilstanden du foretrækker for det aktive dokument. Du kan vælge blandt &UNIX;, DOS/&Windows; eller MacIntosh. -Automatisk detektering af linjeslut +Automatisk detektering af linjeslut -Markér dette hvis du ønsker at editoren automatisk skal detektere linjesluttype. Den første linjesluttype som findes bruges for hele filen. +Markér dette hvis du ønsker at editoren automatisk skal detektere linjesluttype. Den første linjesluttype som findes bruges for hele filen. @@ -1495,24 +789,14 @@ -Hukommelsesbrug +Hukommelsesbrug -Maksimalt antal indlæste blokke pr fil: +Maksimalt antal indlæste blokke pr fil: -Editoren indlæser angivet antal tekstblokke (med omkring 2048 linjer) i hukommelsen. Hvis filstørrelsen er større end dette, veksles andre blokke ud til disken og indlæses transparent efter behov. -Dette kan forårsage små forsinkelser ved navigering i dokumentet. Et større antal blokke øger redigeringshastigheden på bekostning af hukommelse. Vælg blot det størst mulige antal blokke for normal brug: begræns det kun hvis du har problemer med hukommelsesforbrug. +Editoren indlæser angivet antal tekstblokke (med omkring 2048 linjer) i hukommelsen. Hvis filstørrelsen er større end dette, veksles andre blokke ud til disken og indlæses transparent efter behov. +Dette kan forårsage små forsinkelser ved navigering i dokumentet. Et større antal blokke øger redigeringshastigheden på bekostning af hukommelse. Vælg blot det størst mulige antal blokke for normal brug: begræns det kun hvis du har problemer med hukommelsesforbrug. @@ -1520,20 +804,13 @@ -Automatisk oprensning ved indlæs eller gem +Automatisk oprensning ved indlæs eller gem -Fjern afsluttende mellemrum +Fjern afsluttende mellemrum -Editoren fjerner automatisk ekstra mellemrum i slutningen af tekstlinjer når filen indlæses eller gemmes. +Editoren fjerner automatisk ekstra mellemrum i slutningen af tekstlinjer når filen indlæses eller gemmes. @@ -1541,20 +818,13 @@ -Mappeindstillingfil +Mappeindstillingfil -Søgedybde for indstillingsfil: +Søgedybde for indstillingsfil: -Editoren søger det angivne antal mappeniveauer opad efter en &kate; indstillingsfil og indlæser indstillingslinjen fra den. +Editoren søger det angivne antal mappeniveauer opad efter en &kate; indstillingsfil og indlæser indstillingslinjen fra den. @@ -1562,54 +832,31 @@ -Sikkerhedskopi når der gemmes -Sikkerhedskopiering når du gemmer gør at &kate; kopierer filen på disk til <prefix><filnavn><suffix> inden ændringerne gemmes. Endelsen har standardværdien ~ og præfikset er normalt tomt. +Sikkerhedskopi når der gemmes +Sikkerhedskopiering når du gemmer gør at &kate; kopierer filen på disk til <prefix><filnavn><suffix> inden ændringerne gemmes. Endelsen har standardværdien ~ og præfikset er normalt tomt. -Lokale filer +Lokale filer -Markér dette hvis du vil have sikkerhedskopier af lokale filer når du gemmer. +Markér dette hvis du vil have sikkerhedskopier af lokale filer når du gemmer. -Eksterne filer +Eksterne filer -Markér dette hvis du vil have sikkerhedskopier af fjernfiler når du gemmer. +Markér dette hvis du vil have sikkerhedskopier af fjernfiler når du gemmer. -Præfiks +Præfiks -Indtast præfikset som skal tilføjes i begyndelsen af den sikkerhedskopierede fils navn. +Indtast præfikset som skal tilføjes i begyndelsen af den sikkerhedskopierede fils navn. -Suffiks +Suffiks -Indtast endelsen som skal tilføjes sidst i den sikkerhedskopierede fils navn. +Indtast endelsen som skal tilføjes sidst i den sikkerhedskopierede fils navn. @@ -1621,87 +868,46 @@ -Fremhævning -Denne gruppe af tilvalg bruges til at indstille farvelægningsstil for hver type af programmeringssprog. Alle ændringer du gør i andre områder af dialogen gælder kun denne type. +Fremhævning +Denne gruppe af tilvalg bruges til at indstille farvelægningsstil for hver type af programmeringssprog. Alle ændringer du gør i andre områder af dialogen gælder kun denne type. -Farvelæg: -Dette bruges til at vælge sprogtype at indstille. +Farvelæg: +Dette bruges til at vælge sprogtype at indstille. -Informationer +Informationer -Vis egenskaber for syntaksfremhævningsregler for det valgte sprog: forfatterens navn og licens. +Vis egenskaber for syntaksfremhævningsregler for det valgte sprog: forfatterens navn og licens. -Egenskaber +Egenskaber -Filendelser: -Dette er listen med filendelser som bruges til at afgøre hvilke filer som skal fremhæves med den nuværende syntaksfremhævningstilstand. - - -Mime-typer: -At klikke på guideknappen viser en dialog med en liste over alle tilgængelige Mime-typer at vælge blandt.Indgangen Filendelser redigeres også automatisk. - - -Prioritet: -Indstil prioritet for fremhævningsreglen. +Filendelser: +Dette er listen med filendelser som bruges til at afgøre hvilke filer som skal fremhæves med den nuværende syntaksfremhævningstilstand. + + +Mime-typer: +At klikke på guideknappen viser en dialog med en liste over alle tilgængelige Mime-typer at vælge blandt.Indgangen Filendelser redigeres også automatisk. + + +Prioritet: +Indstil prioritet for fremhævningsreglen. -Download... +Download... -Klik på denne knap for at hente nye eller opdaterede syntaksfremhævningsbeskrivelser fra &kate;s hjemmeside. +Klik på denne knap for at hente nye eller opdaterede syntaksfremhævningsbeskrivelser fra &kate;s hjemmeside. @@ -1709,154 +915,67 @@ -Filtyper -Denne side lader dig sætte standardindstillinger for dokumenter med angivne Mime-typer ud af kraft. Når editoren indlæser et dokument, kontrollerer den om det matcher filmasken eller Mime-typerne for en af de definerede filtyper, og hvis dette er tilfældet tillempes variablerne som er definerede. +Filtyper +Denne side lader dig sætte standardindstillinger for dokumenter med angivne Mime-typer ud af kraft. Når editoren indlæser et dokument, kontrollerer den om det matcher filmasken eller Mime-typerne for en af de definerede filtyper, og hvis dette er tilfældet tillempes variablerne som er definerede. -Filtype: -Filtypen med højeste prioritet er den som vises først i dropned-feltet. Hvis flere filtyper findes, angives de også. +Filtype: +Filtypen med højeste prioritet er den som vises først i dropned-feltet. Hvis flere filtyper findes, angives de også. -Ny -Dette bruges for at oprette en ny filtype. Efter du har klikket på knappen, bliver felterne nedenfor tomme og du kan udfylde de egenskaber du vil have for den nye filtype. - - -Slet -For at fjerne en eksisterende filtype, markeres den i dropned-listen og der trykkes på Delete-knappen. +Ny +Dette bruges for at oprette en ny filtype. Efter du har klikket på knappen, bliver felterne nedenfor tomme og du kan udfylde de egenskaber du vil have for den nye filtype. + + +Slet +For at fjerne en eksisterende filtype, markeres den i dropned-listen og der trykkes på Delete-knappen. - + -Egenskaber for nuværende filtype -Filtypen med højeste prioritet er den som vises først i dropned-feltet. Hvis flere filtyper findes, angives de også. +Egenskaber for nuværende filtype +Filtypen med højeste prioritet er den som vises først i dropned-feltet. Hvis flere filtyper findes, angives de også. -Navn: -Filtypens navn er teksten i det tilsvarende menupunkt. Navnet vises i menuen Værktøjer Filtype. - - -Afsnit: -Afsnitnavnet bruges til at organisere filtyper i menuer. Det bruges også i menuen Værktøjer Filtype. - - -Variabler: -Denne streng lader dig indstille &kate;s indstillinger for filer som vælges af denne Mime-type ved at bruge variabler i &kate;. Du kan indstille næsten alle indstillingstilvalg, såsom fremhævning, indrykningstilstand, kodning, osv.For en fuldstændig liste med kendte variabler, se håndbogen. - - -Filendelser: -Jokertegnmasken lader dig vælge filer ifølge filnavn. En typisk maske bruger en stjerne og filendelsen, for eksempel *.txt; *.tekst. Strengen er en liste med masker adskilte af semikolon. - - -Mime-typer: -Viser en guide som hjælper dig med enkelt at vælge Mime-typer - - -Prioritet: -Indstiller en prioritet for filtypen. Hvis mere end en filtype vælger samme fil, bruges den med højeste prioritet. +Navn: +Filtypens navn er teksten i det tilsvarende menupunkt. Navnet vises i menuen Værktøjer Filtype. + + +Afsnit: +Afsnitnavnet bruges til at organisere filtyper i menuer. Det bruges også i menuen Værktøjer Filtype. + + +Variabler: +Denne streng lader dig indstille &kate;s indstillinger for filer som vælges af denne Mime-type ved at bruge variabler i &kate;. Du kan indstille næsten alle indstillingstilvalg, såsom fremhævning, indrykningstilstand, kodning, osv.For en fuldstændig liste med kendte variabler, se håndbogen. + + +Filendelser: +Jokertegnmasken lader dig vælge filer ifølge filnavn. En typisk maske bruger en stjerne og filendelsen, for eksempel *.txt; *.tekst. Strengen er en liste med masker adskilte af semikolon. + + +Mime-typer: +Viser en guide som hjælper dig med enkelt at vælge Mime-typer + + +Prioritet: +Indstiller en prioritet for filtypen. Hvis mere end en filtype vælger samme fil, bruges den med højeste prioritet. - + -Genvejstaster -Her kan du ændre indstillingen af genvejstaster. Vælg en handling og klik på Egen hvis du vil have en anden genvejstast for denne handling. -Søgelinjen lader dig lede efter en specifik handling og se dens tilsvarende genvejstast. +Genvejstaster +Her kan du ændre indstillingen af genvejstaster. Vælg en handling og klik på Egen hvis du vil have en anden genvejstast for denne handling. +Søgelinjen lader dig lede efter en specifik handling og se dens tilsvarende genvejstast. -Plugin -Dette faneblad viser alle tilgængelige plugin, og du kan markere dem du vil bruge. Når et plugin er markeret, aktiveres knappen Indstil og du kan klikke på den for at indstille det markerede plugin. +Plugin +Dette faneblad viser alle tilgængelige plugin, og du kan markere dem du vil bruge. Når et plugin er markeret, aktiveres knappen Indstil og du kan klikke på den for at indstille det markerede plugin. @@ -1865,700 +984,232 @@ -Indstil med dokumentvariabler +Indstil med dokumentvariabler -Variabler i Kate er Kate-programdelens implementering af dokumentvariabler, som ligner modelines i Emacs og Vi. I Kate-programdelen har linjerne formatet kate: VARIABELNAVN VÆRDI; [ VARIABELNAVN VÆRDI; ... ]. Linjerne kan naturligvis være i en kommentar, hvis filen har et format med kommentarer. Variabelnavne er enkelte ord (ingen blanke tegn), og alt frem til næste semikolon er værdien. Semikolonet er nødvendigt. +Variabler i Kate er Kate-programdelens implementering af dokumentvariabler, som ligner modelines i Emacs og Vi. I Kate-programdelen har linjerne formatet kate: VARIABELNAVN VÆRDI; [ VARIABELNAVN VÆRDI; ... ]. Linjerne kan naturligvis være i en kommentar, hvis filen har et format med kommentarer. Variabelnavne er enkelte ord (ingen blanke tegn), og alt frem til næste semikolon er værdien. Semikolonet er nødvendigt. -Her er et eksempel på en variabellinje, som styrer indrykningsindstillinger for en C++, Java- eller Javascript-fil: // kate: space-indent on; indent-width 4; mixedindent off; indent-mode cstyle; +Her er et eksempel på en variabellinje, som styrer indrykningsindstillinger for en C++, Java- eller Javascript-fil: // kate: space-indent on; indent-width 4; mixedindent off; indent-mode cstyle; -Kun de første og sidste 10 linjer gennemsøges for variabellinjer. +Kun de første og sidste 10 linjer gennemsøges for variabellinjer. -Der er variabler som understøtter næsten alle indstillinger i Kate-programdelen, og yderligere plugin kan bruge variabler, som i så fald skal være dokumenterede i pluginnets dokumentation. +Der er variabler som understøtter næsten alle indstillinger i Kate-programdelen, og yderligere plugin kan bruge variabler, som i så fald skal være dokumenterede i pluginnets dokumentation. -Hvordan Kate bruger variabler - -Når indstillingerne læses, leder Kate-programdelen på følgende steder (i denne rækkefølge): Den generelle indstilling.Valgfri sessionsdata.Indstillingen under "filtype".Dokumentvariabler i selve dokumentet.Indstillinger som gøres under redigering fra menuen eller kommandolinjen. Som du forstår har dokumentvariabler næst højest prioritet. Så snart et dokument gemmes, læses dokumentvariablerne igen, og overskriver ændringer som er lavet med menupunkter eller fra kommandolinjen. - -Alle variabler som ikke angives nedenfor opbevares i dokumentet og kan læses af andre objekter, eksempelvis plugin, som kan bruge dem til egne formål. Den variabelbaserede indrykningstilstand bruger for eksempel dokumentvariabler til sin indstilling. - -Variablerne som angives her dokumenterer &kate; version 2.4. Flere variabler kan tilføjes i fremtiden. Der er tre mulige typer af værdier definerede for variabler, med følgende gyldige udtryk: -BOOL - on|off|true|false|1|0 -HELTAL - hvilket som helst heltal -STRENG - alt andet +Hvordan Kate bruger variabler + +Når indstillingerne læses, leder Kate-programdelen på følgende steder (i denne rækkefølge): Den generelle indstilling.Valgfri sessionsdata.Indstillingen under "filtype".Dokumentvariabler i selve dokumentet.Indstillinger som gøres under redigering fra menuen eller kommandolinjen. Som du forstår har dokumentvariabler næst højest prioritet. Så snart et dokument gemmes, læses dokumentvariablerne igen, og overskriver ændringer som er lavet med menupunkter eller fra kommandolinjen. + +Alle variabler som ikke angives nedenfor opbevares i dokumentet og kan læses af andre objekter, eksempelvis plugin, som kan bruge dem til egne formål. Den variabelbaserede indrykningstilstand bruger for eksempel dokumentvariabler til sin indstilling. + +Variablerne som angives her dokumenterer &kate; version 2.4. Flere variabler kan tilføjes i fremtiden. Der er tre mulige typer af værdier definerede for variabler, med følgende gyldige udtryk: +BOOL - on|off|true|false|1|0 +HELTAL - hvilket som helst heltal +STRENG - alt andet -Tilgængelige variabler - - -auto-bracketsBOOL -Slå til eller fra for automatisk indsættelse af parenteser. - - - -auto-center-linesHELTAL -Indstil antal linjer for automatisk centrering. - - - -auto-insert-doxygenBOOL -Slå til eller fra for indsætning af indledende stjerne i Doxygen-kommentarer. Dette har ingen effekt hvis du ikke bruger automatisk indrykning i C-stil. - - - -background-colorSTRENG -Indstil dokumentets baggrundsfarve. Værdien skal være noget som kan tolkes som en gyldig farve, for eksempel "#ff0000". - - - -backspace-indentsBOOL -Slå til eller fra for indrykning med backspace. - - - -block-selectionBOOL -Slå til eller fra for blokmarkering. - - - -bracket-highlight-colorSTRENG -Indstil farven for markering af parenteser. Værdien skal være noget som kan tolkes som en gyldig farve, for eksempel "#ff0000". - - - -current-line-colorSTRENG -Indstil farven for nuværende linje. Værdien skal være noget som kan tolkes som en gyldig farve, for eksempel "#ff0000". - - - -dynamic-word-wrapBOOL -Slå til eller fra for dynamisk linjebrud. - - - -eol | end-of-lineSTRENG -Indstil in linjeslutstilstanden. Gyldige indstillinger er unix, mac og dos. - - - -encodingSTRENG -Indstil dokumentets tegnsæt. Værdien skal være et gyldigt tegnsætnavn, såsom utf8. - - - -font-sizeHELTAL -Indstil tegnstørrelsen i punkter for dokumentets skrifttype. - - - -fontSTRENG -Indstil in dokumentets skrifttype. Værdien skal være et gyldigt skrifttypenavn, for eksempel courier. - - - -icon-bar-colorSTRENG -Indstil ikonlinjens farve. Værdien skal være noget som kan tolkes som en gyldig farve, for eksempel "#ff0000". - - - -icon-borderBOOL -Slår til eller fra for visning af ikonkanten. - - - -folding-markersBOOL -Slår til eller fra for visning af foldningsmarkører. - - - -indent-modeSTRENG -Indstiller automatisk indrykningstilstand. Tilvalgene none, normal, cstyle, csands, python og xml genkendes. Se afsnittet for detaljer. - - - -indent-widthHELTAL -Indstil indrykningsbredden. - - - -keep-extra-spacesBOOL -Indstiller om ekstra mellemrum skal beholdes når indrykningsbredden beregnes. - - - -keep-indent-profileBOOL -Hvis aktiveret, forhindres afindrykning af en blok hvis mindst en linje ikke har nogen indrykning. - - - -line-numbersBOOL -Slå til eller fra for visning af linjenumre. - - - -mixed-indentBOOL -Slå blandet indrykning a la Emacs til eller fra. - - - -overwrite-modeBOOL -Slår til eller fra af øverskrivningstilstand. - - - -persistent-selectionBOOL -Slå til eller fra for langlivede markeringer. - - - -remove-trailing-spaceBOOL -Slår til eller fra for dynamisk korrigering af linjeslut. - - - -replace-tabs-saveBOOL -Slår til eller fra for konvertering af tabulatortegn til mellemrum. - - - -replace-tabsBOOL -Slår til eller fra for dynamisk konvertering af tabulatortegn til mellemrum. - - - -replace-trailing-space-saveBOOL -Slår til eller fra for korrigering af linjeslut når dokumentet gemmes. - - - -systemSTRENG -Indstiller farvesammensætningen. Strengen skal være navnet på en farvesammensætning som findes i dine indstillinger for at have nogen effekt. - - - -selection-colorSTRENG -Indstiller markeringsfarven. Værdien skal være noget som kan tolkes som en gyldig farve, for eksempel "#ff0000". - - - -show-tabsBOOL -Slår til eller fra for synligt tabulatortegn. - - - -smart-homeBOOL -Slår til eller fra for smart Home-navigering. - - - -space-indentBOOL -Slår til eller fra for indrykning med mellemrum. - - - -tab-indentsBOOL -Slår til eller fra for indrykning med tabulatortegn. - - - -tab-widthHELTAL -Indstil in tabulatorbredden. - - - -undo-stepsHELTAL -Indstil antallet fortryde-trin som skal huskes. - - - -word-wrap-columnHELTAL -Indstiller bredden for hårdt linjebrud. - - - -word-wrap-marker-colorSTRENG -Indstil farven som markerer linjebrud. Værdien skal være noget som kan tolkes som en gyldig farve, for eksempel "#ff0000". - - - -word-wrapBOOL -Slår til eller fra for hårdt linjebrud. - - - -wrap-cursorBOOL -Slår til eller fra for linjebrudsmarkører. +Tilgængelige variabler + + +auto-bracketsBOOL +Slå til eller fra for automatisk indsættelse af parenteser. + + + +auto-center-linesHELTAL +Indstil antal linjer for automatisk centrering. + + + +auto-insert-doxygenBOOL +Slå til eller fra for indsætning af indledende stjerne i Doxygen-kommentarer. Dette har ingen effekt hvis du ikke bruger automatisk indrykning i C-stil. + + + +background-colorSTRENG +Indstil dokumentets baggrundsfarve. Værdien skal være noget som kan tolkes som en gyldig farve, for eksempel "#ff0000". + + + +backspace-indentsBOOL +Slå til eller fra for indrykning med backspace. + + + +block-selectionBOOL +Slå til eller fra for blokmarkering. + + + +bracket-highlight-colorSTRENG +Indstil farven for markering af parenteser. Værdien skal være noget som kan tolkes som en gyldig farve, for eksempel "#ff0000". + + + +current-line-colorSTRENG +Indstil farven for nuværende linje. Værdien skal være noget som kan tolkes som en gyldig farve, for eksempel "#ff0000". + + + +dynamic-word-wrapBOOL +Slå til eller fra for dynamisk linjebrud. + + + +eol | end-of-lineSTRENG +Indstil in linjeslutstilstanden. Gyldige indstillinger er unix, mac og dos. + + + +encodingSTRENG +Indstil dokumentets tegnsæt. Værdien skal være et gyldigt tegnsætnavn, såsom utf8. + + + +font-sizeHELTAL +Indstil tegnstørrelsen i punkter for dokumentets skrifttype. + + + +fontSTRENG +Indstil in dokumentets skrifttype. Værdien skal være et gyldigt skrifttypenavn, for eksempel courier. + + + +icon-bar-colorSTRENG +Indstil ikonlinjens farve. Værdien skal være noget som kan tolkes som en gyldig farve, for eksempel "#ff0000". + + + +icon-borderBOOL +Slår til eller fra for visning af ikonkanten. + + + +folding-markersBOOL +Slår til eller fra for visning af foldningsmarkører. + + + +indent-modeSTRENG +Indstiller automatisk indrykningstilstand. Tilvalgene none, normal, cstyle, csands, python og xml genkendes. Se afsnittet for detaljer. + + + +indent-widthHELTAL +Indstil indrykningsbredden. + + + +keep-extra-spacesBOOL +Indstiller om ekstra mellemrum skal beholdes når indrykningsbredden beregnes. + + + +keep-indent-profileBOOL +Hvis aktiveret, forhindres afindrykning af en blok hvis mindst en linje ikke har nogen indrykning. + + + +line-numbersBOOL +Slå til eller fra for visning af linjenumre. + + + +mixed-indentBOOL +Slå blandet indrykning a la Emacs til eller fra. + + + +overwrite-modeBOOL +Slår til eller fra af øverskrivningstilstand. + + + +persistent-selectionBOOL +Slå til eller fra for langlivede markeringer. + + + +remove-trailing-spaceBOOL +Slår til eller fra for dynamisk korrigering af linjeslut. + + + +replace-tabs-saveBOOL +Slår til eller fra for konvertering af tabulatortegn til mellemrum. + + + +replace-tabsBOOL +Slår til eller fra for dynamisk konvertering af tabulatortegn til mellemrum. + + + +replace-trailing-space-saveBOOL +Slår til eller fra for korrigering af linjeslut når dokumentet gemmes. + + + +systemSTRENG +Indstiller farvesammensætningen. Strengen skal være navnet på en farvesammensætning som findes i dine indstillinger for at have nogen effekt. + + + +selection-colorSTRENG +Indstiller markeringsfarven. Værdien skal være noget som kan tolkes som en gyldig farve, for eksempel "#ff0000". + + + +show-tabsBOOL +Slår til eller fra for synligt tabulatortegn. + + + +smart-homeBOOL +Slår til eller fra for smart Home-navigering. + + + +space-indentBOOL +Slår til eller fra for indrykning med mellemrum. + + + +tab-indentsBOOL +Slår til eller fra for indrykning med tabulatortegn. + + + +tab-widthHELTAL +Indstil in tabulatorbredden. + + + +undo-stepsHELTAL +Indstil antallet fortryde-trin som skal huskes. + + + +word-wrap-columnHELTAL +Indstiller bredden for hårdt linjebrud. + + + +word-wrap-marker-colorSTRENG +Indstil farven som markerer linjebrud. Værdien skal være noget som kan tolkes som en gyldig farve, for eksempel "#ff0000". + + + +word-wrapBOOL +Slår til eller fra for hårdt linjebrud. + + + +wrap-cursorBOOL +Slår til eller fra for linjebrudsmarkører. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/fundamentals.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/fundamentals.docbook index 83042139f99..c671bc20626 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/fundamentals.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/fundamentals.docbook @@ -1,364 +1,141 @@ - + &erik.kjaer.pedersen.role; -Det fundamentale +Det fundamentale -Hvis du nogensinde har brugt tekstredigering, vil du ikke finde det svært at bruge &kate;. I de næste to afsnit, Start &kate; og Arbejd med &kate; vil vi vise dig alt du behøver for at komme hurtigt i gang. +Hvis du nogensinde har brugt tekstredigering, vil du ikke finde det svært at bruge &kate;. I de næste to afsnit, Start &kate; og Arbejd med &kate; vil vi vise dig alt du behøver for at komme hurtigt i gang. -Start &kate; +Start &kate; -Du kan starte &kate; fra TDE menuen eller fra kommandolinjen. +Du kan starte &kate; fra TDE menuen eller fra kommandolinjen. -Fra menuen -Åbn &kde; programmenuen ved at klikke på den store K ikon på værktøjslinjen for neden til venstre på din skærm. Dette vil få program menuen frem. Flyt din markør op i menuen til punktet Redskaber Editorer. En liste af tilgængelige editorer kommer frem. Vælg &kate;. - -Med mindre du indstiller &kate; til ikke at gøre det, vil den indlæse den sidste fil du har redigeret. Se Indstilling af &kate; for at lære hvordan man slår denne egenskab til og fra. +Fra menuen +Åbn &kde; programmenuen ved at klikke på den store K ikon på værktøjslinjen for neden til venstre på din skærm. Dette vil få program menuen frem. Flyt din markør op i menuen til punktet Redskaber Editorer. En liste af tilgængelige editorer kommer frem. Vælg &kate;. + +Med mindre du indstiller &kate; til ikke at gøre det, vil den indlæse den sidste fil du har redigeret. Se Indstilling af &kate; for at lære hvordan man slår denne egenskab til og fra. -Fra kommandolinjen +Fra kommandolinjen -Du kan starte &kate; ved at skrive dens navn på kommandolinjen. Hvis du giver den et filnavn, som i eksemplet nedenfor, vil den åbne eller oprette den fil. +Du kan starte &kate; ved at skrive dens navn på kommandolinjen. Hvis du giver den et filnavn, som i eksemplet nedenfor, vil den åbne eller oprette den fil. -%kate +%kate -Hvis du har en aktiv forbindelse, og tilladelse dertil, kan du gøre brug af &kde;'s netværks gennemsigtighed til at åbne filer på internettet. +Hvis du har en aktiv forbindelse, og tilladelse dertil, kan du gøre brug af &kde;'s netværks gennemsigtighed til at åbne filer på internettet. -%kate +%kate -Kommandolinje-indstillinger -&kate; accepterer følgende tilvalg på kommandolinjen: +Kommandolinje-indstillinger +&kate; accepterer følgende tilvalg på kommandolinjen: -kate +kate -Dette viser en liste over de mest basale parametre som er tilgængelige fra kommandolinjen. +Dette viser en liste over de mest basale parametre som er tilgængelige fra kommandolinjen. -kate +kate -Dette er en liste af de tilvalg, der er tilgængelige for den måde &kate; interagerer med &Qt;. +Dette er en liste af de tilvalg, der er tilgængelige for den måde &kate; interagerer med &Qt;. -kate +kate -Dette er en liste af de tilvalg, der er tilgængelige for den måde &kate; interagerer med &kde;. +Dette er en liste af de tilvalg, der er tilgængelige for den måde &kate; interagerer med &kde;. -kate navn +kate navn -Starter Kate med sessionen navn. Sessionen oprettes hvis den ikke allerede findes. Hvis en instans af &kate; som kører den angivne session findes, indlæses angivne filer i den instans. Når det bruges med flaget , bruges også en instans som kører denne session. +Starter Kate med sessionen navn. Sessionen oprettes hvis den ikke allerede findes. Hvis en instans af &kate; som kører den angivne session findes, indlæses angivne filer i den instans. Når det bruges med flaget , bruges også en instans som kører denne session. -kate URL +kate URL -Gør at &kate; bruger en eksisterende instans hvis det findes en. Hvis du ønsker at alle dokumenter skal åbnes i en instans af Kate, kan du tilføje dette flag til standardkommandoen i din indstilling af KDE-programmer, samt oprette et skal-alias i din kommandotolkeren hvis den understøtter det. +Gør at &kate; bruger en eksisterende instans hvis det findes en. Hvis du ønsker at alle dokumenter skal åbnes i en instans af Kate, kan du tilføje dette flag til standardkommandoen i din indstilling af KDE-programmer, samt oprette et skal-alias i din kommandotolkeren hvis den understøtter det. -kate procesidentifikator +kate procesidentifikator -Genbruger kun en instans med den angivne procesidentifikationen (PID). Bruges med flaget . +Genbruger kun en instans med den angivne procesidentifikationen (PID). Bruges med flaget . -kate tegnsæt URL -Bruger det angivne tegnsæt for dokumentet. +kate tegnsæt URL +Bruger det angivne tegnsæt for dokumentet. -kate linje URL -Går til den angivne linje efter at dokumentet er åbnet. +kate linje URL +Går til den angivne linje efter at dokumentet er åbnet. -kate søjle URL -Går til den angivne søjle efter at dokumentet er åbnet. +kate søjle URL +Går til den angivne søjle efter at dokumentet er åbnet. -kate -Læser dokumentets indhold fra standardindtastningen. Det ligner det sædvanlige flag som bruges af mange kommandolinjeprogrammer, og lader dig sende uddata fra en kommando til &kate; via en pipe. +kate +Læser dokumentets indhold fra standardindtastningen. Det ligner det sædvanlige flag som bruges af mange kommandolinjeprogrammer, og lader dig sende uddata fra en kommando til &kate; via en pipe. -kate -Fra &kate; 2.5.1 understøttes dette standardflag i &kde;. Når det bruges, behandles de angivne filer som midlertidige filer og fjernes (hvis de er lokale filer og du har tilstrækkelige rettigheder) når de lukkes, hvis de ikke er ændret siden de blev åbnet. +kate +Fra &kate; 2.5.1 understøttes dette standardflag i &kde;. Når det bruges, behandles de angivne filer som midlertidige filer og fjernes (hvis de er lokale filer og du har tilstrækkelige rettigheder) når de lukkes, hvis de ikke er ændret siden de blev åbnet. -kate +kate -Dette er en liste af kommandolinjeflag +Dette er en liste af kommandolinjeflag -kate +kate -Viser &kate;'s forfatter i terminalvinduet. +Viser &kate;'s forfatter i terminalvinduet. -kate +kate -Angiver versionsinformation for &Qt;, &kde; og &kate;. +Angiver versionsinformation for &Qt;, &kde; og &kate;. -kate +kate -Viser licens information. +Viser licens information. @@ -366,521 +143,183 @@ -Træk og slip -&kate; bruger &kde;'s Træk og slip protokol. Filer kan trækkes og slippes på &kate; fra desktoppen, &konqueror; eller et fjernt ftp-sted åbnet i et af &konqueror;'s vinduer. +Træk og slip +&kate; bruger &kde;'s Træk og slip protokol. Filer kan trækkes og slippes på &kate; fra desktoppen, &konqueror; eller et fjernt ftp-sted åbnet i et af &konqueror;'s vinduer. -Arbejde med &kate; -Hurtigstart vil vise dig hvordan man kan skifte mellem fire simple valg, der vil lade dig indstille nogen af &kate;'s mere kraftfulde egenskaber med det samme. Genveje udlægger nogle af standard tastegenvejene for dem der ikke kan, eller ikke ønsker at bruge en mus. +Arbejde med &kate; +Hurtigstart vil vise dig hvordan man kan skifte mellem fire simple valg, der vil lade dig indstille nogen af &kate;'s mere kraftfulde egenskaber med det samme. Genveje udlægger nogle af standard tastegenvejene for dem der ikke kan, eller ikke ønsker at bruge en mus. -Hurtigstart +Hurtigstart -Dette afsnit beskriver nogle af punkterne i Opsætnings menuen, så du hurtigt kan indstille &kate; til at arbejde på den måde du ønsker det. +Dette afsnit beskriver nogle af punkterne i Opsætnings menuen, så du hurtigt kan indstille &kate; til at arbejde på den måde du ønsker det. -Når du starter &kate; den første gang, vil du se to vinduer med hvide baggrunde. Oven over de to vinduer er en værktøjslinje med de sædvanligt betegnede ikoner. Og ovenover det en menulinje. +Når du starter &kate; den første gang, vil du se to vinduer med hvide baggrunde. Oven over de to vinduer er en værktøjslinje med de sædvanligt betegnede ikoner. Og ovenover det en menulinje. -Vinduet til venstre er en sidebjælke. Den kombinerer dokumentvinduet og filsystembrowseren. Skift mellem de to ved at klikke på fanebladene til venstre i vinduet. +Vinduet til venstre er en sidebjælke. Den kombinerer dokumentvinduet og filsystembrowseren. Skift mellem de to ved at klikke på fanebladene til venstre i vinduet. -Hvis du har startet &kate; med en fil, vil det højre vindue vise filen du redigerer og dokumenter i sidebjælken vil vise navnet på filen. Brug filsystem-browserens vindue til at åbne filer. +Hvis du har startet &kate; med en fil, vil det højre vindue vise filen du redigerer og dokumenter i sidebjælken vil vise navnet på filen. Brug filsystem-browserens vindue til at åbne filer. -Du kan vise eller skjule dokumentvinduet og filsystembrowseren i menuen Vindue Værktøjsvisninger. Denne menu giver dig dit første indtryk af hvor kraftfuld og indstillelig &kate; er. I dette afsnit kigger vi på tre punkter: +Du kan vise eller skjule dokumentvinduet og filsystembrowseren i menuen Vindue Værktøjsvisninger. Denne menu giver dig dit første indtryk af hvor kraftfuld og indstillelig &kate; er. I dette afsnit kigger vi på tre punkter: -Vis eller Skjul dokumenter +Vis eller Skjul dokumenter -Viser eller skjuler dokumenter. Hvis dokumentvinduet/filsystembrowseren ikke vises, starter &kate; sidebjælken som et separat, ikke dokket, vindue. For at dokke vinduet, tag fat i de to tynde parallelle linjer ovenfor fanebladene ved at klikke på dem med venstre museknap og holde knappen nede. Træk vinduet til &kate;s redigeringsvindue og slip venstreknappen når du har placeret dokumentvinduet/filsystembrowseren som du foretrækker det. +Viser eller skjuler dokumenter. Hvis dokumentvinduet/filsystembrowseren ikke vises, starter &kate; sidebjælken som et separat, ikke dokket, vindue. For at dokke vinduet, tag fat i de to tynde parallelle linjer ovenfor fanebladene ved at klikke på dem med venstre museknap og holde knappen nede. Træk vinduet til &kate;s redigeringsvindue og slip venstreknappen når du har placeret dokumentvinduet/filsystembrowseren som du foretrækker det. -Hvis du har fået rigtigt fat på de to parallelle linjer, vil din mus blive til to krydsede pile, mens du trækker. +Hvis du har fået rigtigt fat på de to parallelle linjer, vil din mus blive til to krydsede pile, mens du trækker. -Vis eller Skjul filsystembrowser +Vis eller Skjul filsystembrowser -Viser eller skjuler filsystembrowseren. Dette menuvalg er det samme som Vis dokument med en forskel: Når vis vælges startes vinduet med filsystembrowseren øverst. +Viser eller skjuler filsystembrowseren. Dette menuvalg er det samme som Vis dokument med en forskel: Når vis vælges startes vinduet med filsystembrowseren øverst. -Vis eller Skjul terminal +Vis eller Skjul terminal -Slår en terminal til og fra for neden af &kate;'s vindue. Det giver dig med andre ord en kommandolinje indeni programmet. +Slår en terminal til og fra for neden af &kate;'s vindue. Det giver dig med andre ord en kommandolinje indeni programmet. -Genvejstaster +Genvejstaster -Mange af &kate;'s tastatur kommandoer (genveje) kan indstilles gennem Opsætningsmenu. Som standard respekterer &kate; følgende tastebindinger. +Mange af &kate;'s tastatur kommandoer (genveje) kan indstilles gennem Opsætningsmenu. Som standard respekterer &kate; følgende tastebindinger. -Indsæt -Skift mellem Indsæt og Overskriv tilstand. I indsætningstilstand vil programmet tilføje alle nye tegn der skrives og skubbe tidligere skrevet data til højre for tekstmarkøren. Overskriv tilstand får indgivelse af hvert tegn til at eliminere det nuværende tegn. +Indsæt +Skift mellem Indsæt og Overskriv tilstand. I indsætningstilstand vil programmet tilføje alle nye tegn der skrives og skubbe tidligere skrevet data til højre for tekstmarkøren. Overskriv tilstand får indgivelse af hvert tegn til at eliminere det nuværende tegn. -Venstre pil -Flyt markøren et tegn til venstre +Venstre pil +Flyt markøren et tegn til venstre -Højre pil -Flyt markøren et tegn til højre +Højre pil +Flyt markøren et tegn til højre -Pil op -Flyt markøren en linje op +Pil op +Flyt markøren en linje op -Pil nedad -Flyt markøren en linje ned +Pil nedad +Flyt markøren en linje ned -Page Up -Flyt markøren en side op +Page Up +Flyt markøren en side op -Page Down -Flyt markøren en side ned +Page Down +Flyt markøren en side ned -Backspace -Slet tegnet til venstre for markøren +Backspace +Slet tegnet til venstre for markøren -Hjem -Flyt markøren til begyndelsen af linjen +Hjem +Flyt markøren til begyndelsen af linjen -End -Flyt markøren til slutningen af linjen +End +Flyt markøren til slutningen af linjen -Slet -Slet tegnet til højre for markøren (eller vilkårlig valgt tekst) +Slet +Slet tegnet til højre for markøren (eller vilkårlig valgt tekst) -&Shift;Venstre pil -Markér tekst et tegn til venstre +&Shift;Venstre pil +Markér tekst et tegn til venstre -&Shift;Højre pil -Markér tekst ét tegn mod højre. +&Shift;Højre pil +Markér tekst ét tegn mod højre. -F1 -Hjælp +F1 +Hjælp -&Shift;F1 -Hvad er dette? +&Shift;F1 +Hvad er dette? -&Ctrl;F -Find +&Ctrl;F +Find -F3 -Find igen +F3 +Find igen -&Ctrl;B -Sæt et bogmærke +&Ctrl;B +Sæt et bogmærke -&Ctrl;C -Kopiér den markerede tekst til klippebordet. +&Ctrl;C +Kopiér den markerede tekst til klippebordet. -&Ctrl;N -Nyt dokument +&Ctrl;N +Nyt dokument -&Ctrl;P -Udskriv +&Ctrl;P +Udskriv -&Ctrl;Q -Afslut - luk den aktive udgave af editoren. +&Ctrl;Q +Afslut - luk den aktive udgave af editoren. -&Ctrl;R -Erstat +&Ctrl;R +Erstat -&Ctrl;S -Gem din fil. +&Ctrl;S +Gem din fil. -&Ctrl;V -Indsæt. +&Ctrl;V +Indsæt. -&Ctrl;X -Slet den markerede tekst og kopiér den til klippebordet. +&Ctrl;X +Slet den markerede tekst og kopiér den til klippebordet. -&Ctrl;Z -Fortryd +&Ctrl;Z +Fortryd -&Ctrl;&Shift;Z -Annullér fortryd +&Ctrl;&Shift;Z +Annullér fortryd @@ -890,96 +329,36 @@ -Brug sessioner - -Sessioner er den måde som &kate; bruger til at lade dig håndtere mere end en liste med filer og indstilling af den grafiske grænseflade. Du kan have så mange navngivne sessioner som du vil, og du kan bruge navnløse eller anonyme sessioner for filer som du kun vil bruge en gang. For øjeblikket kan &kate; gemme listen med åbne filer, og den generelle vinduesindstilling i sessionen. Fremtidige versioner af &kate; kan komme til at tilføje flere funktioner som kan gemmes i sessioner. Med introduktionen af sessioner lader &kate; dig også åbne så mange instanser af programmet som helst, i stedet for kun en som tidligere var den normale opførsel. - -Sessioner understøttes på tre områder: -Kommandolinjeflag som lader dig vælge og starte sessioner når du starter Kate fra kommandolinjen. +Brug sessioner + +Sessioner er den måde som &kate; bruger til at lade dig håndtere mere end en liste med filer og indstilling af den grafiske grænseflade. Du kan have så mange navngivne sessioner som du vil, og du kan bruge navnløse eller anonyme sessioner for filer som du kun vil bruge en gang. For øjeblikket kan &kate; gemme listen med åbne filer, og den generelle vinduesindstilling i sessionen. Fremtidige versioner af &kate; kan komme til at tilføje flere funktioner som kan gemmes i sessioner. Med introduktionen af sessioner lader &kate; dig også åbne så mange instanser af programmet som helst, i stedet for kun en som tidligere var den normale opførsel. + +Sessioner understøttes på tre områder: +Kommandolinjeflag som lader dig vælge og starte sessioner når du starter Kate fra kommandolinjen. -Menuen Sessioner som lader dig skifte, gemme, starte og håndtere dine sessioner. -Indstillingstilvalg som lader dig bestemme hvordan sessioner i almindelighed skal opføre sig. +Menuen Sessioner som lader dig skifte, gemme, starte og håndtere dine sessioner. +Indstillingstilvalg som lader dig bestemme hvordan sessioner i almindelighed skal opføre sig. -Når en ny session startes, indlæses indstillingen for den grafiske brugergrænseflade Standardsession. For at gemme vinduesindstillingen i standardsessionen, skal du aktivere at vinduesindstillinger gemmes på indstillingssiden for sessioner i indstillingsdialogen, og derefter indlæse standardsessionen, indstille vinduet som ønskes, og gemme sessionen igen. - -Når en navngiven session indlæses, viser &kate; sessionsnavnet i begyndelsen af vinduets navneliste, som så har formen "Sessionsnavn: Dokumentnavn eller &URL; - &kate;" - -Når filer åbnes fra kommandolinjen med eller hvis en session vælges med sessionsvælgeren, indlæses den angivne sessionen inden filerne som angives på kommandolinjen. For at åbne filer fra kommandolinjen med en ny, navnløs session, indstilles Kate til normalt at starte en ny session på indstillingsdialogens sessionsside, eller brug med en tom streng: ''. - -Fra &kate; 2.5.1 eksporteres procesidentifikationen (PID) for den nuværende instans til miljøvariablen KATE_PID. Når filer åbnes fra den indbyggede terminal vælger Kate automatisk den nuværende instans hvis intet andet angives på kommandolinjen. +Når en ny session startes, indlæses indstillingen for den grafiske brugergrænseflade Standardsession. For at gemme vinduesindstillingen i standardsessionen, skal du aktivere at vinduesindstillinger gemmes på indstillingssiden for sessioner i indstillingsdialogen, og derefter indlæse standardsessionen, indstille vinduet som ønskes, og gemme sessionen igen. + +Når en navngiven session indlæses, viser &kate; sessionsnavnet i begyndelsen af vinduets navneliste, som så har formen "Sessionsnavn: Dokumentnavn eller &URL; - &kate;" + +Når filer åbnes fra kommandolinjen med eller hvis en session vælges med sessionsvælgeren, indlæses den angivne sessionen inden filerne som angives på kommandolinjen. For at åbne filer fra kommandolinjen med en ny, navnløs session, indstilles Kate til normalt at starte en ny session på indstillingsdialogens sessionsside, eller brug med en tom streng: ''. + +Fra &kate; 2.5.1 eksporteres procesidentifikationen (PID) for den nuværende instans til miljøvariablen KATE_PID. Når filer åbnes fra den indbyggede terminal vælger Kate automatisk den nuværende instans hvis intet andet angives på kommandolinjen. -Genopretter gammeldags opførsel for &kate; - -Når du har vænnet dig til at bruge sessioner, kommer du forhåbentlig til at mærke at de sørger for et meget enkelt og effektivt værktøj til at arbejde på forskellige områder. Hvis du alligevel foretrækker den gamle opførsel for &kate; (hvor en instans åbner alle filer), kan du nemt opnå dette ved at følge følgende enkle strategi: -Få Kate til altid at startes med flaget ved at tilføje den i kommandoen i programindstillingerne, og desuden bruge et skal-alias. -Indstil &kate; til at indlæse den senest brugte session ved start. +Genopretter gammeldags opførsel for &kate; + +Når du har vænnet dig til at bruge sessioner, kommer du forhåbentlig til at mærke at de sørger for et meget enkelt og effektivt værktøj til at arbejde på forskellige områder. Hvis du alligevel foretrækker den gamle opførsel for &kate; (hvor en instans åbner alle filer), kan du nemt opnå dette ved at følge følgende enkle strategi: +Få Kate til altid at startes med flaget ved at tilføje den i kommandoen i programindstillingerne, og desuden bruge et skal-alias. +Indstil &kate; til at indlæse den senest brugte session ved start. -Indstil &kate; til at gemme fillisten når en session lukkes. -Indlæse standardsessionen en gang +Indstil &kate; til at gemme fillisten når en session lukkes. +Indlæse standardsessionen en gang @@ -989,70 +368,38 @@ -Få hjælp +Få hjælp -Med &kate; +Med &kate; -Denne manual +Denne manual -Tilbyder detaljeret dokumentation om alle menukommandoer, indstillingsvalg, værktøjer, dialoger, plugin osv; så vel som beskrivelse a &kate;'s vindue, editoren og forskellige begreber brugt i programmet. - -Tryk på F1 eller brug Hjælp Indhold-menuen for at se denne manual. +Tilbyder detaljeret dokumentation om alle menukommandoer, indstillingsvalg, værktøjer, dialoger, plugin osv; så vel som beskrivelse a &kate;'s vindue, editoren og forskellige begreber brugt i programmet. + +Tryk på F1 eller brug Hjælp Indhold-menuen for at se denne manual. -'Hvad er dette'-hjælp +'Hvad er dette'-hjælp -'Hvad er dette'-hjælp tilbyder øjeblikkelig hjælp med enkelte elementer i grafiske vinduer, såsom knapper eller andre vinduesområder. - -Vi stræber efter at sørge for 'Hvad er dette'-hjælp for alle elementer for hvilke det giver mening. Den er tilgængelig gennem config-dialogen, og også mange andre dialoger. - -For at anvende 'Hvad er dette' hjælp, trykker du på &Shift;F1 eller du bruger HjælpHvad er dette menupunktet for at aktivere 'Hvad er dette'-tilstand. Markøren vil så blive til en pil med et spørgsmålstegn, og du kan nu klikke på et vilkårligt element i vinduet for at læse 'Hvad er dette'-hjælp for det element, hvis det er tilgængeligt. +'Hvad er dette'-hjælp tilbyder øjeblikkelig hjælp med enkelte elementer i grafiske vinduer, såsom knapper eller andre vinduesområder. + +Vi stræber efter at sørge for 'Hvad er dette'-hjælp for alle elementer for hvilke det giver mening. Den er tilgængelig gennem config-dialogen, og også mange andre dialoger. + +For at anvende 'Hvad er dette' hjælp, trykker du på &Shift;F1 eller du bruger HjælpHvad er dette menupunktet for at aktivere 'Hvad er dette'-tilstand. Markøren vil så blive til en pil med et spørgsmålstegn, og du kan nu klikke på et vilkårligt element i vinduet for at læse 'Hvad er dette'-hjælp for det element, hvis det er tilgængeligt. -Hjælpeknapper i dialoger +Hjælpeknapper i dialoger -Nogle dialoger har en Hjælp-knap. Ved at trykke på den starter man &khelpcenter; og åbner den relevante dokumentation. +Nogle dialoger har en Hjælp-knap. Ved at trykke på den starter man &khelpcenter; og åbner den relevante dokumentation. @@ -1060,13 +407,9 @@ -Med dine tekstfiler +Med dine tekstfiler -&kate; kan (endnu!) ikke give nogle måder man kan læse dokument-relateret dokumentation. Afhængig af den fil du redigerer, vil du måske finde den Indbyggede Konsole hjælpsom til at vise relaterede &UNIX; man-sider eller info-dokumentation, eller du kan bruge &konqueror;. +&kate; kan (endnu!) ikke give nogle måder man kan læse dokument-relateret dokumentation. Afhængig af den fil du redigerer, vil du måske finde den Indbyggede Konsole hjælpsom til at vise relaterede &UNIX; man-sider eller info-dokumentation, eller du kan bruge &konqueror;. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/highlighting.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/highlighting.docbook index 8537fe79994..bfccb8ba1fa 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/highlighting.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/highlighting.docbook @@ -1,184 +1,105 @@ - + &erik.kjaer.pedersen.role; -Arbejde med Fremhævning +Arbejde med Fremhævning -Overblik +Overblik -Syntaksfremhævning er det der får en editor til automatisk at vise tekst i forskellig stil/farve, afhængig af funktionen for strengen i relation til filens formål. I kildekode til et program for eksempel, kan kontroludsagn blive vist som fede, mens datatyper og kommentarer får forskellige farver fra resten af teksten. Dette gør det meget nemmere at læse teksten, og hjælper således forfatteren med at være mere effektiv og produktiv. +Syntaksfremhævning er det der får en editor til automatisk at vise tekst i forskellig stil/farve, afhængig af funktionen for strengen i relation til filens formål. I kildekode til et program for eksempel, kan kontroludsagn blive vist som fede, mens datatyper og kommentarer får forskellige farver fra resten af teksten. Dette gør det meget nemmere at læse teksten, og hjælper således forfatteren med at være mere effektiv og produktiv. - -En perl-funktion, vist med syntaksfremhævning. -En perl-funktion, vist med syntaksfremhævning. + +En perl-funktion, vist med syntaksfremhævning. +En perl-funktion, vist med syntaksfremhævning. - -Den samme perl-funktion, uden fremhævning. -Den samme perl-funktion, uden fremhævning. + +Den samme perl-funktion, uden fremhævning. +Den samme perl-funktion, uden fremhævning. -Af de to eksempler, hvilket er nemmest at læse? - -&kate; kommer med et fleksibelt, indstilleligt og brugbart system til at lave syntaksfremhævning, og standarddistributionen giver definitioner for et vidt omfang af programmerings-, script- og opmarkeringssprog og andre tekstfil-formater. Derudover kan du give dine egne definitions i simple &XML;-filer. - -&kate; vil detektere de rigtige syntaksregler automatisk når du åbner en fil, baseret på filens &MIME;-type, bestemt ved dens endelse, eller, hvis den ingen har, indholdet. Skulle du komme ud for et dårligt valg, kan du sætte syntaksen der skal bruges manuelt fra DokumenterFremhævningstilstand-menuen. - -Den stil og de farver som bruges af hvert syntaksfremhævningstilstand kan indstilles på siden Udseende i indstillingsdialogen, mens de &MIME;-typer de skal bruges til håndteres på siden Fremhævning. +Af de to eksempler, hvilket er nemmest at læse? + +&kate; kommer med et fleksibelt, indstilleligt og brugbart system til at lave syntaksfremhævning, og standarddistributionen giver definitioner for et vidt omfang af programmerings-, script- og opmarkeringssprog og andre tekstfil-formater. Derudover kan du give dine egne definitions i simple &XML;-filer. + +&kate; vil detektere de rigtige syntaksregler automatisk når du åbner en fil, baseret på filens &MIME;-type, bestemt ved dens endelse, eller, hvis den ingen har, indholdet. Skulle du komme ud for et dårligt valg, kan du sætte syntaksen der skal bruges manuelt fra DokumenterFremhævningstilstand-menuen. + +Den stil og de farver som bruges af hvert syntaksfremhævningstilstand kan indstilles på siden Udseende i indstillingsdialogen, mens de &MIME;-typer de skal bruges til håndteres på siden Fremhævning. -Syntaksfremhævning er der for at gøre det nemmer at læse rigtig tekst, men du kan ikke stole på at det vil være en godkendelse af din tekst. Markering af tekst for syntaks er vanskeligt og afhængigt af det format du bruger, og i visse tilfælde vil forfatterne af syntaksreglerne være stolte hvis 98% af teksten blive vist rigtigt, selvom du for det meste skal bruge en sjælden stil for at se de ukorrekte 2%. +Syntaksfremhævning er der for at gøre det nemmer at læse rigtig tekst, men du kan ikke stole på at det vil være en godkendelse af din tekst. Markering af tekst for syntaks er vanskeligt og afhængigt af det format du bruger, og i visse tilfælde vil forfatterne af syntaksreglerne være stolte hvis 98% af teksten blive vist rigtigt, selvom du for det meste skal bruge en sjælden stil for at se de ukorrekte 2%. -Du kan downloade opdaterede eller ekstra syntaksfremhævningsdefinitioner fra &kate;'s netside ved at klikke på Download-knappen i Fremhæv siden for Config-dialogen. +Du kan downloade opdaterede eller ekstra syntaksfremhævningsdefinitioner fra &kate;'s netside ved at klikke på Download-knappen i Fremhæv siden for Config-dialogen. -&kate;'s syntaksfremhævning-system +&kate;'s syntaksfremhævning-system -dette afsnit vil diskutere &kate;'s syntaksfremhævning-mekanismen i større detalje. Det er beregnet på dig, hvis du gerne vil kende til det, eller hvis du ønsker at ændre eller lave syntaksdefinitioner. +dette afsnit vil diskutere &kate;'s syntaksfremhævning-mekanismen i større detalje. Det er beregnet på dig, hvis du gerne vil kende til det, eller hvis du ønsker at ændre eller lave syntaksdefinitioner. -Hvordan virker det - -Når du åbner en fil er en af de første ting som &kate;-editoren gør at detektere hvilke syntaksdefinitioner der skal bruges for filen. Mens filens tekst læses, og mens du skriver i den, vil syntaksfremhævningssystemet analysere teksten ved brug af de regler der er defineret af syntaksdefinitioner og markere i filen hvor forskellige sammenhænge og stiler begynder og slutter. - -Når du skriver i dokumentet, bliver den nye tekst analyseret og markeret langs af sted, så hvis du sletter et tegn der er markeret som begyndelsen eller slutningen af en sammenhæng, vil stilen for den omgivende tekst ændret tilsvarende. - -De syntaksdefinitioner der bruges af &kate;'s syntaksfremhævningssystem er &XML;-filer der indeholder -Regler til at detektere tekstens rolle, organiseret i sammenhængsblokke -Nøgleordslister -Stilpunkt-definitioner +Hvordan virker det + +Når du åbner en fil er en af de første ting som &kate;-editoren gør at detektere hvilke syntaksdefinitioner der skal bruges for filen. Mens filens tekst læses, og mens du skriver i den, vil syntaksfremhævningssystemet analysere teksten ved brug af de regler der er defineret af syntaksdefinitioner og markere i filen hvor forskellige sammenhænge og stiler begynder og slutter. + +Når du skriver i dokumentet, bliver den nye tekst analyseret og markeret langs af sted, så hvis du sletter et tegn der er markeret som begyndelsen eller slutningen af en sammenhæng, vil stilen for den omgivende tekst ændret tilsvarende. + +De syntaksdefinitioner der bruges af &kate;'s syntaksfremhævningssystem er &XML;-filer der indeholder +Regler til at detektere tekstens rolle, organiseret i sammenhængsblokke +Nøgleordslister +Stilpunkt-definitioner -Når teksten analyseres, bliver detektionsreglerne evalueret i den rækkefølge i hvilken de er defineret, og hvis begyndelsen af den aktuelle streng matcher en regel, bruges den relaterede sammenhæng. Startpunktet i teksten flyttes til slutpunktet for hvilket denne regel matcher og en ny løkke af regler begynder, startende i den sammenhæng der er sat af den matchede regel. +Når teksten analyseres, bliver detektionsreglerne evalueret i den rækkefølge i hvilken de er defineret, og hvis begyndelsen af den aktuelle streng matcher en regel, bruges den relaterede sammenhæng. Startpunktet i teksten flyttes til slutpunktet for hvilket denne regel matcher og en ny løkke af regler begynder, startende i den sammenhæng der er sat af den matchede regel. -Regler +Regler -Detektionsreglerne er hjertet af fremhævnings-detektionssystemet. En regel er en streng, et tegn eller et regulært udtryk mod hvilken den tekst der bliver analyseret skal matches. Den indeholder information om hvilken stile der skal bruges for den matchende del af teksten. Den vil muligvis skifte arbejdssammenhæng for systemet enten til en eksplicit nævnt sammenhæng eller til den tidligere sammenhæng brugt af teksten. +Detektionsreglerne er hjertet af fremhævnings-detektionssystemet. En regel er en streng, et tegn eller et regulært udtryk mod hvilken den tekst der bliver analyseret skal matches. Den indeholder information om hvilken stile der skal bruges for den matchende del af teksten. Den vil muligvis skifte arbejdssammenhæng for systemet enten til en eksplicit nævnt sammenhæng eller til den tidligere sammenhæng brugt af teksten. -Regler er organiserede i sammenhængsgrupper. En sammenhængsgruppe bruges til hovedtekstbegreber indenfor formatet, for eksempel citerede tekststrenge eller kommentar-blokke i programmers kildekode. Dette sikrer at fremhævningen ikke behøver at gå i løkke gennem alle regler når det ikke er nødvendigt, og at visse tegnsekvenser i teksten kan behandles anderledes afhængig af den aktuelle sammenhæng. +Regler er organiserede i sammenhængsgrupper. En sammenhængsgruppe bruges til hovedtekstbegreber indenfor formatet, for eksempel citerede tekststrenge eller kommentar-blokke i programmers kildekode. Dette sikrer at fremhævningen ikke behøver at gå i løkke gennem alle regler når det ikke er nødvendigt, og at visse tegnsekvenser i teksten kan behandles anderledes afhængig af den aktuelle sammenhæng. -Sammenhænge kan skabes dynamisk for eksempel for at tillade brug af instansspecifikke data i regler. +Sammenhænge kan skabes dynamisk for eksempel for at tillade brug af instansspecifikke data i regler. -Sammenhængsstil og nøgleord +Sammenhængsstil og nøgleord -I visse programmeringssprog, bliver heltal behandlet anderledes end decimaltal af compileren (det program der konverterer kildekode til en binær kørbar), og der kan være tegn der har en speciel betydning indenfor en citeret streng. I sådanne tilfælde, giver det mening at vise dem anderledes end omgivelserne, så de er nemme at identificere mens man læser teksten. Så selvom de ikke repræsenterer specielle sammenhænge, kan de ses som sådan af syntaksfremhævningssystemet, så de kan markeres til en anderledes fremvisning. +I visse programmeringssprog, bliver heltal behandlet anderledes end decimaltal af compileren (det program der konverterer kildekode til en binær kørbar), og der kan være tegn der har en speciel betydning indenfor en citeret streng. I sådanne tilfælde, giver det mening at vise dem anderledes end omgivelserne, så de er nemme at identificere mens man læser teksten. Så selvom de ikke repræsenterer specielle sammenhænge, kan de ses som sådan af syntaksfremhævningssystemet, så de kan markeres til en anderledes fremvisning. -En syntaksdefinition kan indeholde så mange stile som krævet for at dække begreberne for det format den bruges til. +En syntaksdefinition kan indeholde så mange stile som krævet for at dække begreberne for det format den bruges til. -I mange formater, er der lister af ord der repræsenterer et bestemt begreb. For eksempel i programmeringssprog, er kontroludsagn et begreb, datatypenavne et andet, og indbyggede funktioner i sproget et tredje. &kate;'s syntaksfremhævningssystem kan bruge sådanne lister til at detektere og markere ord i teksten for at understrege begreber fra tekstformaterne. +I mange formater, er der lister af ord der repræsenterer et bestemt begreb. For eksempel i programmeringssprog, er kontroludsagn et begreb, datatypenavne et andet, og indbyggede funktioner i sproget et tredje. &kate;'s syntaksfremhævningssystem kan bruge sådanne lister til at detektere og markere ord i teksten for at understrege begreber fra tekstformaterne. -Standardstil +Standardstil -Hvis du åbner en C++ kildefil, en &Java; kildefil og et HTML-dokument i &kate;, vil du se at selvom formaterne er forskellige, og forskellige ord således vælges til speciel behandling, er de brugte farver de samme. Det er fordi &kate; har en prædefineret liste af standardstile, som anvendes af de individuelle syntaksdefinitioner. +Hvis du åbner en C++ kildefil, en &Java; kildefil og et HTML-dokument i &kate;, vil du se at selvom formaterne er forskellige, og forskellige ord således vælges til speciel behandling, er de brugte farver de samme. Det er fordi &kate; har en prædefineret liste af standardstile, som anvendes af de individuelle syntaksdefinitioner. -Dette gør det nemt at genkende lignende begreber i forskellige tekstformater. For eksempel er kommentarer til stede i næsten programmerings-, script- eller opmarkeringssprog, og når de vises ved brug af den samme stil i alle sprog, skal du ikke stoppe op og tænke dig om for at identificere dem indenfor teksten. +Dette gør det nemt at genkende lignende begreber i forskellige tekstformater. For eksempel er kommentarer til stede i næsten programmerings-, script- eller opmarkeringssprog, og når de vises ved brug af den samme stil i alle sprog, skal du ikke stoppe op og tænke dig om for at identificere dem indenfor teksten. -Alle stile i en syntaksdefinition bruger en af stadardstilene. Nogle få syntaksdefinitioner bruger flere stile end der er som standard, så hvis du bruger et format ofte, er det måske besværet værd at starte indstillingsdialogen for at se om nogle begreber bruger den samme stil. For eksempel er der kun en standardstil for strenge, men da perl programmeringssproget opererer med to typer strenge, kan du udvide fremhævningen ved at indstille disse til at være en smule forskellige. Alle tilgængelige standardstiler vil blive forklaret senere. +Alle stile i en syntaksdefinition bruger en af stadardstilene. Nogle få syntaksdefinitioner bruger flere stile end der er som standard, så hvis du bruger et format ofte, er det måske besværet værd at starte indstillingsdialogen for at se om nogle begreber bruger den samme stil. For eksempel er der kun en standardstil for strenge, men da perl programmeringssproget opererer med to typer strenge, kan du udvide fremhævningen ved at indstille disse til at være en smule forskellige. Alle tilgængelige standardstiler vil blive forklaret senere. @@ -186,148 +107,59 @@ -Fremhævningsdefinitionen &XML;-format +Fremhævningsdefinitionen &XML;-format -Overblik - -Dette afsnit er et overblik over fremhævningsdefinitionen &XML;-format. Det vil beskrive hovedkomponenterne og deres betydning og brug, baseret på et lille eksempel. Næste afsnit vil gå i detaljer angående fremhævningsdetektionsreglerne. - -Den formelle definition, også kendt som DTD gemmes i filen language.dtd som skal være installeret på dit system i mappen $TDEDIR/share/apps/katepart/syntax. +Overblik + +Dette afsnit er et overblik over fremhævningsdefinitionen &XML;-format. Det vil beskrive hovedkomponenterne og deres betydning og brug, baseret på et lille eksempel. Næste afsnit vil gå i detaljer angående fremhævningsdetektionsreglerne. + +Den formelle definition, også kendt som DTD gemmes i filen language.dtd som skal være installeret på dit system i mappen $TDEDIR/share/apps/katepart/syntax. -Hovedafsnit i &kate;'s fremhævningsdefinitioner +Hovedafsnit i &kate;'s fremhævningsdefinitioner -En syntaksfremhævelsesfil indeholder et hoved som angiver XML-versionen og dokumenttypen: +En syntaksfremhævelsesfil indeholder et hoved som angiver XML-versionen og dokumenttypen: -<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> +<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> <!DOCTYPE language SYSTEM "language.dtd"> -Definitionsfilens rod er elementet language. Følgende egenskaber er tilgængelige: +Definitionsfilens rod er elementet language. Følgende egenskaber er tilgængelige: -Egenskaber som kræves: +Egenskaber som kræves: -section angiver kategorien. -extensions definerer filendelser, som "*.cpp;*.h". - -Valgfrie egenskaber: -mimetype tilknytter filer baseret på &MIME;-type. -version angiver definitionsfilens nuværende version. -kateversion angiver seneste version af &kate; som understøttes. -casesensitive definerer om nøgleord er versalfølsomme eller ej. -priority kræves hvis en anden syntaksfremhævelsesfil bruger samme filendelse. Den højeste prioritet vinder. -author indeholder forfatterens navn og e-mail-adresse. -license indeholder licensen, oftest LGPL, Artistic, GPL og andre. -hidden definerer om navnet skal vises i &kate;s menuer. -Næste linje kan altså se sådan her ud: -<language name="C++" version="1.00" kateversion="2.4" section="Sources" extensions="*.cpp;*.h" /> +section angiver kategorien. +extensions definerer filendelser, som "*.cpp;*.h". + +Valgfrie egenskaber: +mimetype tilknytter filer baseret på &MIME;-type. +version angiver definitionsfilens nuværende version. +kateversion angiver seneste version af &kate; som understøttes. +casesensitive definerer om nøgleord er versalfølsomme eller ej. +priority kræves hvis en anden syntaksfremhævelsesfil bruger samme filendelse. Den højeste prioritet vinder. +author indeholder forfatterens navn og e-mail-adresse. +license indeholder licensen, oftest LGPL, Artistic, GPL og andre. +hidden definerer om navnet skal vises i &kate;s menuer. +Næste linje kan altså se sådan her ud: +<language name="C++" version="1.00" kateversion="2.4" section="Sources" extensions="*.cpp;*.h" /> -Derefter kommer elementet highlighting som indeholder det valgfrie element list og de krævede elementer contexts og itemDatas. +Derefter kommer elementet highlighting som indeholder det valgfrie element list og de krævede elementer contexts og itemDatas. -list elementer indeholder en liste med nøgleord. I dette tilfælde er nøgleordene class og const. Du kan tilføje så mange lister som du behøver. -Elementet contexts indeholder alle sammenhænge. Den første sammenhæng er standard som start for fremhævelsen. Der er to regler i sammenhængen Normal Text som matcher listen af nøgleord med navnet et-navn og en regel som detekterer et citationstegn og skifter sammenhæng til string. For at lære dig mere om regler, læs næste kapitel. -Den tredje del er elementet itemDatas. Det indeholder alle farver og skrifttypestiler som behøves af sammenhængen og reglerne. I dette eksempel bruges itemData Normal Text, String og Keyword. -<highlighting> +list elementer indeholder en liste med nøgleord. I dette tilfælde er nøgleordene class og const. Du kan tilføje så mange lister som du behøver. +Elementet contexts indeholder alle sammenhænge. Den første sammenhæng er standard som start for fremhævelsen. Der er to regler i sammenhængen Normal Text som matcher listen af nøgleord med navnet et-navn og en regel som detekterer et citationstegn og skifter sammenhæng til string. For at lære dig mere om regler, læs næste kapitel. +Den tredje del er elementet itemDatas. Det indeholder alle farver og skrifttypestiler som behøves af sammenhængen og reglerne. I dette eksempel bruges itemData Normal Text, String og Keyword. +<highlighting> <list name="somename"> <item> class </item> <item> const </item> @@ -352,28 +184,12 @@ -Den sidste del af fremhævelsesdefinitionen er det valgfrie afsnit general. Det kan indeholde information om nøgleord, kodefoldning, kommentarer og indentering. +Den sidste del af fremhævelsesdefinitionen er det valgfrie afsnit general. Det kan indeholde information om nøgleord, kodefoldning, kommentarer og indentering. -Afsnittet comment definerer den streng som kommentarer på en linje indledes med. Du kan også definere kommentarer på flere linjer med multiLine og den yderligere egenskab end. Dette er nyttigt når brugeren trykker på genvejstaster som svarer til kommentér/afkommentér. -Afsnittet keywords definerer om lister med nøgleord er versalfølsomme eller ej. Andre egenskaber forklares senere. -<general> +Afsnittet comment definerer den streng som kommentarer på en linje indledes med. Du kan også definere kommentarer på flere linjer med multiLine og den yderligere egenskab end. Dette er nyttigt når brugeren trykker på genvejstaster som svarer til kommentér/afkommentér. +Afsnittet keywords definerer om lister med nøgleord er versalfølsomme eller ej. Andre egenskaber forklares senere. +<general> <comments> <comment name="singleLine" start="#"/> </comments> @@ -390,259 +206,80 @@ -Afsnittene i detalje -Denne del beskriver alle tilgængelige egenskaber for sammenhæng, itemData, nøgleord, kommentarer, kodefoldning og indentering. +Afsnittene i detalje +Denne del beskriver alle tilgængelige egenskaber for sammenhæng, itemData, nøgleord, kommentarer, kodefoldning og indentering. -Elementet context hører til gruppen contexts. Selve sammenhænget definerer sammenhængsspecifikke regler, såsom hvad der skal ske hvis fremhævelsessystemet når slutningen på en linje. Tilgængelige egenskaber er: +Elementet context hører til gruppen contexts. Selve sammenhænget definerer sammenhængsspecifikke regler, såsom hvad der skal ske hvis fremhævelsessystemet når slutningen på en linje. Tilgængelige egenskaber er: -name er sammenhængens navn. Regler bruger navnet til at angive sammenhængen at skifte til hvis reglen matcher. -lineEndContext definerer sammenhængen som fremhævelsessystemet skifter til hvis det når til et linjebrud. Det kan enten være navnet på en andet sammenhæng, #stay for ikke at skifte sammenhæng (dvs. gøre ingenting) eller #pop som gør at sammenhængen forlades. Det er for eksempel muligt at bruge #pop#pop#pop for at gå tre skridt tilbage. -lineBeginContext definerer sammenhængen hvis begyndelsen på en linje mødes. Standard: #stay. -fallthroughdefinerer om fremhævelsessystemet skifter til sammenhængen som angives i fallthroughContext hvis ingen regel matcher. Standard: false. -fallthroughContext angiver næste sammenhæng hvis ingen regel matcher. -dynamic hvis true husker sammenhængen strenge/pladsmarkører som gemt af dynamiske regler. Det behøves for eksempel for HERE-dokumenter. Standard: false. +name er sammenhængens navn. Regler bruger navnet til at angive sammenhængen at skifte til hvis reglen matcher. +lineEndContext definerer sammenhængen som fremhævelsessystemet skifter til hvis det når til et linjebrud. Det kan enten være navnet på en andet sammenhæng, #stay for ikke at skifte sammenhæng (dvs. gøre ingenting) eller #pop som gør at sammenhængen forlades. Det er for eksempel muligt at bruge #pop#pop#pop for at gå tre skridt tilbage. +lineBeginContext definerer sammenhængen hvis begyndelsen på en linje mødes. Standard: #stay. +fallthroughdefinerer om fremhævelsessystemet skifter til sammenhængen som angives i fallthroughContext hvis ingen regel matcher. Standard: false. +fallthroughContext angiver næste sammenhæng hvis ingen regel matcher. +dynamic hvis true husker sammenhængen strenge/pladsmarkører som gemt af dynamiske regler. Det behøves for eksempel for HERE-dokumenter. Standard: false. -Elementet itemData er i gruppen itemDatas. Det definerer skrifttypestilen og farverne. Det er altså muligt at definere egne stiler og farver, men vi anbefaler dog at du holder dig til standardstil om muligt, så brugeren altid ser samme farver brugt i forskellige sprog. Sommetider er der dog ingen anden måde, og det er nødvendigt at ændre farve- og tegnegenskaber. Egenskabens navn og defStyleNum kræves, øvrige er valgfrie. Tilgængelige egenskaber er: +Elementet itemData er i gruppen itemDatas. Det definerer skrifttypestilen og farverne. Det er altså muligt at definere egne stiler og farver, men vi anbefaler dog at du holder dig til standardstil om muligt, så brugeren altid ser samme farver brugt i forskellige sprog. Sommetider er der dog ingen anden måde, og det er nødvendigt at ændre farve- og tegnegenskaber. Egenskabens navn og defStyleNum kræves, øvrige er valgfrie. Tilgængelige egenskaber er: -name angiver navnet på itemData. Sammenhæng og regler bruger navnet i egenskaben attribute til at referere til itemData. -defStyleNum definerer hvilken standardstil som skal bruges. Tilgængelige standardstiler forklares i detalje senere. -color definerer en farve. Gyldige formater er '#rrggbb' eller '#rgb'. -selColor definerer markeringens farve. -italic hvis true, er teksten kursiv. -bold hvis true, er teksten i fede typer. -underline hvis true, er teksten understreget. -strikeout hvis true, er teksten overstreget. +name angiver navnet på itemData. Sammenhæng og regler bruger navnet i egenskaben attribute til at referere til itemData. +defStyleNum definerer hvilken standardstil som skal bruges. Tilgængelige standardstiler forklares i detalje senere. +color definerer en farve. Gyldige formater er '#rrggbb' eller '#rgb'. +selColor definerer markeringens farve. +italic hvis true, er teksten kursiv. +bold hvis true, er teksten i fede typer. +underline hvis true, er teksten understreget. +strikeout hvis true, er teksten overstreget. -Elementet keywords i gruppen general definerer nøgleordenes egenskaber. Tilgængelige egenskaber er: +Elementet keywords i gruppen general definerer nøgleordenes egenskaber. Tilgængelige egenskaber er: -casesensitive kan være true eller false. Hvis det er true, matches alle nøgleord versalfølsomt. -weakDeliminator er en liste med tegn som ikke fungerer som ordgrænser. Punktum '.' er for eksempel en ordgrænse. Antag at et nøgleord i en list indeholder et punktum, så matcher det kun hvis du angiver at punktummet er en svag afgrænser. -additionalDeliminator definerer yderligere grænser. -wordWrapDeliminator definerer tegn som et linjeskift kan ske efter. -Standardgrænser og linjeskiftgrænser er tegnene .():!+,-<=>%&*/;?[]^{|}~\, mellemrum (' ') og tabulator ('\t'). +casesensitive kan være true eller false. Hvis det er true, matches alle nøgleord versalfølsomt. +weakDeliminator er en liste med tegn som ikke fungerer som ordgrænser. Punktum '.' er for eksempel en ordgrænse. Antag at et nøgleord i en list indeholder et punktum, så matcher det kun hvis du angiver at punktummet er en svag afgrænser. +additionalDeliminator definerer yderligere grænser. +wordWrapDeliminator definerer tegn som et linjeskift kan ske efter. +Standardgrænser og linjeskiftgrænser er tegnene .():!+,-<=>%&*/;?[]^{|}~\, mellemrum (' ') og tabulator ('\t'). -Elementet comment i gruppen comments definerer kommentaregenskaber som bruges for Værktøj Kommentér og Værktøj Afkommentér. Tilgængelige egenskaber er: +Elementet comment i gruppen comments definerer kommentaregenskaber som bruges for Værktøj Kommentér og Værktøj Afkommentér. Tilgængelige egenskaber er: -name er enten singleLine eller multiLine. Hvis du vælger multiLine kræves egenskaberne end og region. -start definerer strengen som bruges til at indlede en kommentar. I C++ ville det være "/*". -end definerer strengen som bruges til at afslutte en kommentar. I C++ ville det være "*/". -region skal være navnet på den foldelige kommentar på flere linjer. Antag at du har beginRegion="Comment" ... endRegion="Comment" i dine regler, så skal du bruge region="Comment". På denne måde fungerer afkommentering også selvom du ikke markerer al tekst i en kommentar på flere linjer. Markøren skal blot være inde i multilinjekommentaren. +name er enten singleLine eller multiLine. Hvis du vælger multiLine kræves egenskaberne end og region. +start definerer strengen som bruges til at indlede en kommentar. I C++ ville det være "/*". +end definerer strengen som bruges til at afslutte en kommentar. I C++ ville det være "*/". +region skal være navnet på den foldelige kommentar på flere linjer. Antag at du har beginRegion="Comment" ... endRegion="Comment" i dine regler, så skal du bruge region="Comment". På denne måde fungerer afkommentering også selvom du ikke markerer al tekst i en kommentar på flere linjer. Markøren skal blot være inde i multilinjekommentaren. -Elementet folding i gruppen general definerer kodefoldningsegenskaber. Tilgængelige egenskaber er: +Elementet folding i gruppen general definerer kodefoldningsegenskaber. Tilgængelige egenskaber er: -indentationsensitive hvis true tilføjes kodefoldningsmarkørerne baseret på indentering, ligesom i scriptsproget Python. Som regel behøver du ikke angive det, eftersom det har standardværdien false. +indentationsensitive hvis true tilføjes kodefoldningsmarkørerne baseret på indentering, ligesom i scriptsproget Python. Som regel behøver du ikke angive det, eftersom det har standardværdien false. -Elementet indentation i gruppen general definerer hvilken identerer som skal bruges, selvom vi stærkt anbefaler at udelade elementet, eftersom intentereren oftest angives ved at definere en filtype eller ved at tilføje tilstandslinjer i tekstfilen. Hvis du alligevel angiver en indenterer, tvinger du brugeren til at bruge en specifik indentering, hvilket måske ikke værdsættes over hovedet. Tilgængelige egenskaber er: +Elementet indentation i gruppen general definerer hvilken identerer som skal bruges, selvom vi stærkt anbefaler at udelade elementet, eftersom intentereren oftest angives ved at definere en filtype eller ved at tilføje tilstandslinjer i tekstfilen. Hvis du alligevel angiver en indenterer, tvinger du brugeren til at bruge en specifik indentering, hvilket måske ikke værdsættes over hovedet. Tilgængelige egenskaber er: -mode er navnet på indentereren. Indenterere som for øjeblikket er tilgængelige er:normal, cstyle, csands, xml, python og varindent. +mode er navnet på indentereren. Indenterere som for øjeblikket er tilgængelige er:normal, cstyle, csands, xml, python og varindent. @@ -653,73 +290,26 @@ -Tilgængelige standardstiler -Standardstiler er allerede forklaret. En kort sammenfatning: Standardstiler er fordefinerede stiler for skrifttype og farver. +Tilgængelige standardstiler +Standardstiler er allerede forklaret. En kort sammenfatning: Standardstiler er fordefinerede stiler for skrifttype og farver. -Så her er altså blot listen med tilgængelige standardstiler: - -dsNormal, bruges til normal tekst. -dsKeyword, bruges til nøgleord. -dsDataType, bruges til datatyper. -dsDecVal, bruges til decimale værdier. -dsBaseN, bruges til værdier med en basis andet end 10. -dsFloat, bruges til decimaltal. -dsChar, bruges til et tegn. -dsString, bruges til strenge. -dsComment, bruges til kommentarer. -dsOthers, bruges til 'andre' ting. -dsAlert, bruges til advarselsmeddelelser. -dsFunction, bruges til funktionskald. -dsRegionMarker, bruges til områdesmarkeringer. -dsError, bruges til fremhævning af fejl og forkert syntaks. +Så her er altså blot listen med tilgængelige standardstiler: + +dsNormal, bruges til normal tekst. +dsKeyword, bruges til nøgleord. +dsDataType, bruges til datatyper. +dsDecVal, bruges til decimale værdier. +dsBaseN, bruges til værdier med en basis andet end 10. +dsFloat, bruges til decimaltal. +dsChar, bruges til et tegn. +dsString, bruges til strenge. +dsComment, bruges til kommentarer. +dsOthers, bruges til 'andre' ting. +dsAlert, bruges til advarselsmeddelelser. +dsFunction, bruges til funktionskald. +dsRegionMarker, bruges til områdesmarkeringer. +dsError, bruges til fremhævning af fejl og forkert syntaks. @@ -729,539 +319,262 @@ -Fremhævningsdetektionsregler +Fremhævningsdetektionsregler -Dette afsnit beskriver syntaksdetektionsregler. +Dette afsnit beskriver syntaksdetektionsregler. -Hver regel kan matche nul eller flere tegn i begyndelsen af strengen de bliver bedt om at teste imod. Hvis reglen matcher, bliver de matchende tegn tilknyttet stilen eller attributten defineret af reglen, og en regel vil måske spørge om den aktuelle sammenhæng er skiftet. +Hver regel kan matche nul eller flere tegn i begyndelsen af strengen de bliver bedt om at teste imod. Hvis reglen matcher, bliver de matchende tegn tilknyttet stilen eller attributten defineret af reglen, og en regel vil måske spørge om den aktuelle sammenhæng er skiftet. -En regel ser sådan her ud: +En regel ser sådan her ud: -<RuleName attribute="(identifier)" context="(identifier)" [regelspecifikke attributter] /> +<RuleName attribute="(identifier)" context="(identifier)" [regelspecifikke attributter] /> -Attributten identificerer den stil der skal bruges til matchede tegn ved navn, og sammenhængen identificerer sammenhængen der skal bruges fra nu af. +Attributten identificerer den stil der skal bruges til matchede tegn ved navn, og sammenhængen identificerer sammenhængen der skal bruges fra nu af. -Sammenhængen kan identificeres ved: +Sammenhængen kan identificeres ved: -En identifikatorsom er navnet på den anden sammenhæng. +En identifikatorsom er navnet på den anden sammenhæng. -En rækkefølge der fortæller maskinen at den skal forblive i den aktuelle sammenhæng (#stay), eller poppe tilbage til en tidligere sammenhæng brugt i strengen (#pop). -For at flere trin tilbage, kan #pop-nøgleordet gentages: #pop#pop#pop +En rækkefølge der fortæller maskinen at den skal forblive i den aktuelle sammenhæng (#stay), eller poppe tilbage til en tidligere sammenhæng brugt i strengen (#pop). +For at flere trin tilbage, kan #pop-nøgleordet gentages: #pop#pop#pop -Nogle regler kan have afledte regler som så bliver evaluerede hvis den oprindelige regel matches. Hele den matchede streng vil blive givet attributten defineret af den oprindelige regel. En regel med afledte regler ser sådan her ud: +Nogle regler kan have afledte regler som så bliver evaluerede hvis den oprindelige regel matches. Hele den matchede streng vil blive givet attributten defineret af den oprindelige regel. En regel med afledte regler ser sådan her ud: -<RuleName (attributes)> +<RuleName (attributes)> <ChildRuleName (attributes) /> ... </RuleName> -Regelspecifikke attributter varierer og beskrives i følgende afsnit. +Regelspecifikke attributter varierer og beskrives i følgende afsnit. -Almindelige attributter -Alle regler har følgende egenskaber fælles og er tilgængelige på alle steder (fælles egenskaber) vises. Egenskaberne attribute og context er nødvendige, alle øvrige er valgfrie. +Almindelige attributter +Alle regler har følgende egenskaber fælles og er tilgængelige på alle steder (fælles egenskaber) vises. Egenskaberne attribute og context er nødvendige, alle øvrige er valgfrie. -attribute: En egenskab afbildes til et defineret itemData. +attribute: En egenskab afbildes til et defineret itemData. -context: Angiver sammenhænge som fremhævningssystemet skifter til hvis reglen matcher. +context: Angiver sammenhænge som fremhævningssystemet skifter til hvis reglen matcher. -beginRegion: Indled en kodefoldningsblok. Standard: unset. +beginRegion: Indled en kodefoldningsblok. Standard: unset. -endRegion: Afslut en kodefoldningsblok. Standard: unset. +endRegion: Afslut en kodefoldningsblok. Standard: unset. -lookAhead: Hvis true behandler ikke fremhævningssystemet matchningens længde. Standard: false. +lookAhead: Hvis true behandler ikke fremhævningssystemet matchningens længde. Standard: false. -firstNonSpace: Match kun hvis strengen er den første udover blanke tegn på linjen. Standard: false. +firstNonSpace: Match kun hvis strengen er den første udover blanke tegn på linjen. Standard: false. -column: Match kun hvis søjlen matcher. Forval: unset. +column: Match kun hvis søjlen matcher. Forval: unset. -Dynamiske regler -Visse regler tillader den valgfrie egenskab dynamic med Boolesk type, som har standardværdi false. Hvis dynamic er true, kan en regel bruge pladsmarkører som repræsenterer teksten som matches af en regel med et regulært udtryk som skifter til nuværende sammenhæng med sin egenskab string eller char. I en string erstattes pladsmarkøren %N (hvor N er et tal) med tilsvarende N i det kaldende regulære udtryk. I en char skal pladsmarkøren være et tal N og det erstattes med det første tegn i tilsvarende N i det kaldende regulære udtryk. Nårsomhelst en regel tillader denne egenskab, indeholder den (dynamic). +Dynamiske regler +Visse regler tillader den valgfrie egenskab dynamic med Boolesk type, som har standardværdi false. Hvis dynamic er true, kan en regel bruge pladsmarkører som repræsenterer teksten som matches af en regel med et regulært udtryk som skifter til nuværende sammenhæng med sin egenskab string eller char. I en string erstattes pladsmarkøren %N (hvor N er et tal) med tilsvarende N i det kaldende regulære udtryk. I en char skal pladsmarkøren være et tal N og det erstattes med det første tegn i tilsvarende N i det kaldende regulære udtryk. Nårsomhelst en regel tillader denne egenskab, indeholder den (dynamic). -dynamic: kan være (true | false). +dynamic: kan være (true | false). -Reglerne i detalje +Reglerne i detalje -DetectChar +DetectChar -Detekterer et enkelt tegn. Almindeligt brugt for eksempel til at finde slutningen af citerede strenge. -<DetectChar char="(character)" (almindelige attributter) (dynamisk) /> -char-attributten definerer tegnet der skal matches. +Detekterer et enkelt tegn. Almindeligt brugt for eksempel til at finde slutningen af citerede strenge. +<DetectChar char="(character)" (almindelige attributter) (dynamisk) /> +char-attributten definerer tegnet der skal matches. -Detect2Chars +Detect2Chars -Detekterer to specifikke tegn i en defineret rækkefølge. -<Detect2Chars char="(tegn)" char1="(tegn)" (almindelige attributter) (dynamisk) /> -char-attributten definerer det første tegn der skal matches, char1 det andet. +Detekterer to specifikke tegn i en defineret rækkefølge. +<Detect2Chars char="(tegn)" char1="(tegn)" (almindelige attributter) (dynamisk) /> +char-attributten definerer det første tegn der skal matches, char1 det andet. -AnyChar +AnyChar -Detekterer et tegn fra et bestemt sæt angivne tegn. -<AnyChar String="(string)" (almindelige attributter) /> -Streng-attributten definerer sættet af tegn. +Detekterer et tegn fra et bestemt sæt angivne tegn. +<AnyChar String="(string)" (almindelige attributter) /> +Streng-attributten definerer sættet af tegn. -StringDetect +StringDetect -Detekterer en eksakt streng. -<StringDetect String="(string)" [insensitive="true|false;"] (almindelige attributter) (dynamisk) /> -Streng-attributten definerer strengen der skal matches. insensitive-attributten er som standard false og fødes til strengsammenligningsfunktionen. Hvis værdien er true bruges insensitive sammenligning. +Detekterer en eksakt streng. +<StringDetect String="(string)" [insensitive="true|false;"] (almindelige attributter) (dynamisk) /> +Streng-attributten definerer strengen der skal matches. insensitive-attributten er som standard false og fødes til strengsammenligningsfunktionen. Hvis værdien er true bruges insensitive sammenligning. -RegExpr +RegExpr -Matcher mod et regulært udtryk. -<RegExpr String="(string)" [insensitive="true|false;"] [minimal="true|false"] (almindelige attributter) (dynamisk) /> -Streng-attributten definerer det regulære udtryk. -insensitive er som standard false og videregives til den regulære udtryksmaskine. -minimal er som standard false og viederegives til den regulære udtryksmaskine. -Fordi reglerne altid matches imod begyndelsen af den aktuelle streng, vil et regulært udtryk der starter med en karet (^) indikere at reglen kun skal matches mod begyndelsen af en linje. -Se Regulære udtryk for yderligere oplysninger om disse. +Matcher mod et regulært udtryk. +<RegExpr String="(string)" [insensitive="true|false;"] [minimal="true|false"] (almindelige attributter) (dynamisk) /> +Streng-attributten definerer det regulære udtryk. +insensitive er som standard false og videregives til den regulære udtryksmaskine. +minimal er som standard false og viederegives til den regulære udtryksmaskine. +Fordi reglerne altid matches imod begyndelsen af den aktuelle streng, vil et regulært udtryk der starter med en karet (^) indikere at reglen kun skal matches mod begyndelsen af en linje. +Se Regulære udtryk for yderligere oplysninger om disse. -nøgleord +nøgleord -Detektér et nøgleord fra en bestemt liste. -<keyword String="(list name)" (almindelige attributter) /> -String-attributten identificerer nøgleordslisten ved navn. En liste med dette navn skal eksistere. +Detektér et nøgleord fra en bestemt liste. +<keyword String="(list name)" (almindelige attributter) /> +String-attributten identificerer nøgleordslisten ved navn. En liste med dette navn skal eksistere. -Int +Int -Detektér et heltal. -<Int (almindelige attributter) (dynamisk) /> -Denne regel har ingen specifikke attributter. Afledte regler bruges typisk til at detektere kombinationer af L og U efter tallet, indikerende heltalstypen i programkode. Rent faktisk er alle regler tilladte som afledte regler, selvom DTD'en kun tillader den afledte regel StringDetect. -Følgende eksempel matcher heltal som følges af tegnet 'L'. <Int attribute="Decimal" context="#stay" > +Detektér et heltal. +<Int (almindelige attributter) (dynamisk) /> +Denne regel har ingen specifikke attributter. Afledte regler bruges typisk til at detektere kombinationer af L og U efter tallet, indikerende heltalstypen i programkode. Rent faktisk er alle regler tilladte som afledte regler, selvom DTD'en kun tillader den afledte regel StringDetect. +Følgende eksempel matcher heltal som følges af tegnet 'L'. <Int attribute="Decimal" context="#stay" > <StringDetect attribute="Decimal" context="#stay" String="L" insensitive="true"/> </Int> - + -Decimaltal +Decimaltal -Detektér et decimaltal. -<Float (almindelige attributter) /> -Denne regel har ingen specifikke egenskaber. AnyChar tillades som en delregel, og bruges typisk for at detektere kombinationer, se reglen Int for en reference. +Detektér et decimaltal. +<Float (almindelige attributter) /> +Denne regel har ingen specifikke egenskaber. AnyChar tillades som en delregel, og bruges typisk for at detektere kombinationer, se reglen Int for en reference. -HlCOct +HlCOct -Detektér en oktal pointnummer repræsentation. -<HlCOct (almindelige attributter) /> -Denne regel har ingen specifikke attributter. +Detektér en oktal pointnummer repræsentation. +<HlCOct (almindelige attributter) /> +Denne regel har ingen specifikke attributter. -HlCHex +HlCHex -Detektér en hexadecimal nummerrepræsentation. -<HlCHex (almindelige attributter) /> -Denne regel har ingen specifikke attributter. +Detektér en hexadecimal nummerrepræsentation. +<HlCHex (almindelige attributter) /> +Denne regel har ingen specifikke attributter. -HlCStringChar +HlCStringChar -Detektér et escape-tegn. -<HlCStringChar (almindelige attributter) /> -Denne regel har ingen specifikke attributter. - -Den matcher bogstavelige repræsentationer af tegn som er almindeligt brugte i programkode, for eksempel \n (nylinje) eller \t (TAB). - -Følgende tegn vil matche hvis de følger efter en baglæns skråstreg (\): abefnrtv"'?\. Derudover vil escape-hexadecimale tal som for eksempel \xff og escape-oktale tal, for eksempel \033 matche. +Detektér et escape-tegn. +<HlCStringChar (almindelige attributter) /> +Denne regel har ingen specifikke attributter. + +Den matcher bogstavelige repræsentationer af tegn som er almindeligt brugte i programkode, for eksempel \n (nylinje) eller \t (TAB). + +Følgende tegn vil matche hvis de følger efter en baglæns skråstreg (\): abefnrtv"'?\. Derudover vil escape-hexadecimale tal som for eksempel \xff og escape-oktale tal, for eksempel \033 matche. -HlCChar +HlCChar -Detektér et C-tegn. -<HlCChar (almindelige attributter) /> -Denne regel har ingen specifikke attributter. - -Det matcher C-tegn omgivet af apostrofer (for eksempel 'c'). Der kan være et enkelt tegn eller en tegnefølge indenfor apostrofferne. Se HlCStringChar for matchede tegnfølgder. +Detektér et C-tegn. +<HlCChar (almindelige attributter) /> +Denne regel har ingen specifikke attributter. + +Det matcher C-tegn omgivet af apostrofer (for eksempel 'c'). Der kan være et enkelt tegn eller en tegnefølge indenfor apostrofferne. Se HlCStringChar for matchede tegnfølgder. -RangeDetect +RangeDetect -Detekterer en streng med defineret start- sluttegn. -<RangeDetect char="(character)" char1="(character)" (almindelige attributter) /> -char definerer tegnet der starter området, char1 tegnet der afslutter området. -Nyttigt til at detektere for eksempel små citerede strenge og den slags, men bemærk at fordi fremhævningsmaskinen virker på én linje af gangen, vil den ikke finde strenge der går udover et linjebrud. +Detekterer en streng med defineret start- sluttegn. +<RangeDetect char="(character)" char1="(character)" (almindelige attributter) /> +char definerer tegnet der starter området, char1 tegnet der afslutter området. +Nyttigt til at detektere for eksempel små citerede strenge og den slags, men bemærk at fordi fremhævningsmaskinen virker på én linje af gangen, vil den ikke finde strenge der går udover et linjebrud. -LineContinue +LineContinue -Matcher slutningen af linjen. -<LineContinue (almindelige attributter) /> -Denne regel har ingen specifikke attributter. -Denne regel er nyttig til at skifte sammenhæng ved linjeskift, hvis det sidste tegn er en baglæns skråstreg ('\'). Dette behøves for eksempel i C/C++ for at fortsætte makroer eller strenge. +Matcher slutningen af linjen. +<LineContinue (almindelige attributter) /> +Denne regel har ingen specifikke attributter. +Denne regel er nyttig til at skifte sammenhæng ved linjeskift, hvis det sidste tegn er en baglæns skråstreg ('\'). Dette behøves for eksempel i C/C++ for at fortsætte makroer eller strenge. -IncludeRules +IncludeRules -Inkludér regler fra et anden sammenhæng eller sprog/fil. -<IncludeRules context="sammenhængslink" [includeAttrib="true|false"] /> - -Egenskaben context definerer hvilken sammenhæng som skal inkluderes. -Hvis den er en enkelt streng indeholder den alle definerede regler i den nuværende sammenhæng, for eksempel: <IncludeRules context="anden-sammenhæng" /> - -Hvis strengen begynder med ## leder syntaksfremhævningssystemet efter en anden sprogdefinition med det givne navn, for eksempel: <IncludeRules context="##C++" /> -Hvis egenskaben includeAttrib er true, ændres målegenskaben til kildens egenskab. Dette kræves for eksempel for at kommentarer skal virke hvis tekst som matches af den inkluderede sammenhæng har en anden fremhævning end værtsammenhængen. +Inkludér regler fra et anden sammenhæng eller sprog/fil. +<IncludeRules context="sammenhængslink" [includeAttrib="true|false"] /> + +Egenskaben context definerer hvilken sammenhæng som skal inkluderes. +Hvis den er en enkelt streng indeholder den alle definerede regler i den nuværende sammenhæng, for eksempel: <IncludeRules context="anden-sammenhæng" /> + +Hvis strengen begynder med ## leder syntaksfremhævningssystemet efter en anden sprogdefinition med det givne navn, for eksempel: <IncludeRules context="##C++" /> +Hvis egenskaben includeAttrib er true, ændres målegenskaben til kildens egenskab. Dette kræves for eksempel for at kommentarer skal virke hvis tekst som matches af den inkluderede sammenhæng har en anden fremhævning end værtsammenhængen. -DetectSpaces +DetectSpaces -Detektér blanke tegn. -<DetectSpaces (almindelige attributter) /> - -Denne regel har ingen specifikke attributter. -Brug denne regel hvis du véd at der kan være flere blanke tegn foran, for eksempel i begyndelsen af indrykkede linjer. Reglen springer over alle blanke tegn på en gang, i stedet for at prøve flere regler og springe over en af gangen eftersom den ikke matcher. +Detektér blanke tegn. +<DetectSpaces (almindelige attributter) /> + +Denne regel har ingen specifikke attributter. +Brug denne regel hvis du véd at der kan være flere blanke tegn foran, for eksempel i begyndelsen af indrykkede linjer. Reglen springer over alle blanke tegn på en gang, i stedet for at prøve flere regler og springe over en af gangen eftersom den ikke matcher. -DetectIdentifier +DetectIdentifier -Detektér strenge for identifikator (som et regulært udtryk: [a-zA-Z_][a-zA-Z0-9_]*). -<DetectIdentifier (fælles egenskaber) /> - -Denne regel har ingen specifikke attributter. -Brug denne regel for at springe over en streng med ordtegn på en gang, i stedet for at teste den med flere regler og springe over et af gangen afhængig af at ingenting matcher. +Detektér strenge for identifikator (som et regulært udtryk: [a-zA-Z_][a-zA-Z0-9_]*). +<DetectIdentifier (fælles egenskaber) /> + +Denne regel har ingen specifikke attributter. +Brug denne regel for at springe over en streng med ordtegn på en gang, i stedet for at teste den med flere regler og springe over et af gangen afhængig af at ingenting matcher. @@ -1269,95 +582,45 @@ -Vink og tricks +Vink og tricks -Når du har forstået hvordan sammenhængsskift virker bliver det nemt at skrive fremhævningsdefinitioner. Du bør alligevel nøje kontrollere hvilken regel du vælger i hvilken situation. Regulære udtryk er meget kraftfulde, men de er langsomme sammenlignet med andre regler. Du bør derfor tage hensyn til følgende vink. +Når du har forstået hvordan sammenhængsskift virker bliver det nemt at skrive fremhævningsdefinitioner. Du bør alligevel nøje kontrollere hvilken regel du vælger i hvilken situation. Regulære udtryk er meget kraftfulde, men de er langsomme sammenlignet med andre regler. Du bør derfor tage hensyn til følgende vink. -Hvis du kun matcher to tegn, brug Detect2Chars i stedet for StringDetect. Det samme for DetectChar. +Hvis du kun matcher to tegn, brug Detect2Chars i stedet for StringDetect. Det samme for DetectChar. -Regulære udtryk er nemme at bruge, men oftest er der en anden meget hurtigere måde at opnå samme resultat. Antag at du kun vil matche tegnet '#' hvis det er det første tegn på en linje. En løsning baseret på regulære udtryk ville se sådan ud: <RegExpr attribute="Macro" context="macro" String="^\s*#" /> Du kan opnå det samme meget hurtigere med: <DetectChar attribute="Macro" context="macro" char="#" firstNonSpace="true" /> Hvis du vil matche det regulære udtryk '^#' kan du stadigvæk bruge DetectChar med egenskaben column="0". Egenskaben column tæller baseret på tegn, så en tabulator er stadigvæk kun et tegn. +Regulære udtryk er nemme at bruge, men oftest er der en anden meget hurtigere måde at opnå samme resultat. Antag at du kun vil matche tegnet '#' hvis det er det første tegn på en linje. En løsning baseret på regulære udtryk ville se sådan ud: <RegExpr attribute="Macro" context="macro" String="^\s*#" /> Du kan opnå det samme meget hurtigere med: <DetectChar attribute="Macro" context="macro" char="#" firstNonSpace="true" /> Hvis du vil matche det regulære udtryk '^#' kan du stadigvæk bruge DetectChar med egenskaben column="0". Egenskaben column tæller baseret på tegn, så en tabulator er stadigvæk kun et tegn. -Du kan skifte sammenhæng uden at behandle tegn. Antag at du vil skifte sammenhæng når du støder på strengen */, men skal behandle denne streng i næste sammenhæng. Reglen nedenfor matcher, og egenskaben lookAhead gør at fremhævningen beholder den matchede strengen for næste sammenhæng. <Detect2Chars attribute="Comment" context="#pop" char="*" char1="/" lookAhead="true" /> +Du kan skifte sammenhæng uden at behandle tegn. Antag at du vil skifte sammenhæng når du støder på strengen */, men skal behandle denne streng i næste sammenhæng. Reglen nedenfor matcher, og egenskaben lookAhead gør at fremhævningen beholder den matchede strengen for næste sammenhæng. <Detect2Chars attribute="Comment" context="#pop" char="*" char1="/" lookAhead="true" /> -Brug DetectSpaces hvis du véd at mange blanke tegn forekommer. +Brug DetectSpaces hvis du véd at mange blanke tegn forekommer. -Brug DetectIdentifier i stedet for et regulært udtryk '[a-zA-Z_]\w*'. +Brug DetectIdentifier i stedet for et regulært udtryk '[a-zA-Z_]\w*'. -Brug standardstiler overalt du kan. På den måde finder brugeren et bekendt miljø. +Brug standardstiler overalt du kan. På den måde finder brugeren et bekendt miljø. -Kig i andre XML-filer for at se hvordan andre implementerede trickede regler. +Kig i andre XML-filer for at se hvordan andre implementerede trickede regler. -Du kan validere alle XML-filer ved at bruge kommandoen xmllint --dtdvalid language.dtd min-syntax.xml. +Du kan validere alle XML-filer ved at bruge kommandoen xmllint --dtdvalid language.dtd min-syntax.xml. -Hvis du meget ofte gentager komplekse regulære udtryk kan du bruge ENTITETER. For eksempel: -<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> +Hvis du meget ofte gentager komplekse regulære udtryk kan du bruge ENTITETER. For eksempel: +<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> <!DOCTYPE language SYSTEM "language.dtd" [ <!ENTITY minref "[A-Za-z_:][\w.:_-]*"> ]> -Nu kan du bruge &minref; i stedet for det regulære udtryk. +Nu kan du bruge &minref; i stedet for det regulære udtryk. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/index.docbook index 3ba3661d8e9..d324bad8c4d 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/index.docbook @@ -13,121 +13,75 @@ - + ]> -&kate;-håndbogen +&kate;-håndbogen -&Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; -&Seth.Rothberg; &Seth.Rothberg.mail; -&Dominik.Haumann; &Dominik.Haumann.mail; +&Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; +&Seth.Rothberg; &Seth.Rothberg.mail; +&Dominik.Haumann; &Dominik.Haumann.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2000 -2001 -&Seth.Rothberg; +2000 +2001 +&Seth.Rothberg; -200220032005 -&Anders.Lund; +200220032005 +&Anders.Lund; -2005 -&Dominik.Haumann; +2005 +&Dominik.Haumann; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2005-12-29 -2.5.0 +2005-12-29 +2.5.0 -&kate; er en teksteditor for programmører for &kde; 2.2 og derover. +&kate; er en teksteditor for programmører for &kde; 2.2 og derover. -Denne håndbog dokumenterer &kate; Version 2.5.0 +Denne håndbog dokumenterer &kate; Version 2.5.0 -KDE -tdebase -Kate -tekst -editor -programmør -programmering -projekter -MDI -Multi -Dokument -Brugerflade -terminal -konsol +KDE +tdebase +Kate +tekst +editor +programmør +programmering +projekter +MDI +Multi +Dokument +Brugerflade +terminal +konsol -Indledning +Indledning -Velkommen til &kate;, en teksteditor for programmører for &kde; version 2.2 og derover. Nogle af &kate;'s mange egenskaber inkluderer indstillelig syntaks fremhævning for sprog rangerende fra C og C++ til HTML til bash scripter, evnen til at oprette og vedligeholde projekter, en flerdokument brugerflade (MDI), og en selv-indeholdt terminal emulator. +Velkommen til &kate;, en teksteditor for programmører for &kde; version 2.2 og derover. Nogle af &kate;'s mange egenskaber inkluderer indstillelig syntaks fremhævning for sprog rangerende fra C og C++ til HTML til bash scripter, evnen til at oprette og vedligeholde projekter, en flerdokument brugerflade (MDI), og en selv-indeholdt terminal emulator. -Men &kate; er mere end en editor for programmører. Dens evne til at åbne adskillige filer på en gang gør den ideel til at redigere &UNIX;'s mange indstillingsfiler. Dette dokument blev skrevet med &kate;. +Men &kate; er mere end en editor for programmører. Dens evne til at åbne adskillige filer på en gang gør den ideel til at redigere &UNIX;'s mange indstillingsfiler. Dette dokument blev skrevet med &kate;. - -Redigering af TeX-fil... + +Redigering af TeX-fil... @@ -149,255 +103,125 @@ -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&kate;. Program ophavsret 2000, 2001, 2002-2005 ved &kate;-udviklingsholdet. +&kate;. Program ophavsret 2000, 2001, 2002-2005 ved &kate;-udviklingsholdet. -&kate;-holdet: +&kate;-holdet: -&Christoph.Cullmann; &Christoph.Cullmann.mail; -Projekt-manager & Kerneudvikler +&Christoph.Cullmann; &Christoph.Cullmann.mail; +Projekt-manager & Kerneudvikler -&Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; -Kerneudvikler, Perl syntaks-fremhævning, dokumentation +&Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; +Kerneudvikler, Perl syntaks-fremhævning, dokumentation -&Joseph.Wenninger; &Joseph.Wenninger.mail; -Kerneudvikler, syntaks-fremhævning +&Joseph.Wenninger; &Joseph.Wenninger.mail; +Kerneudvikler, syntaks-fremhævning -Michael Bartl michael.bartl1@chello.at -Kerneudvikler +Michael Bartl michael.bartl1@chello.at +Kerneudvikler -Phlip phlip_cpp@my-deja.com -Projektets compiler +Phlip phlip_cpp@my-deja.com +Projektets compiler -&Waldo.Bastian; &Waldo.Bastian.mail; -Det smarte buffersystem +&Waldo.Bastian; &Waldo.Bastian.mail; +Det smarte buffersystem -Matt Newell newellm@proaxis.com -Testning... +Matt Newell newellm@proaxis.com +Testning... -Michael McCallum gholam@xtra.co.nz -Kerneudvikler +Michael McCallum gholam@xtra.co.nz +Kerneudvikler -Jochen Wilhemly digisnap@cs.tu-berlin.de -KWrite-forfatter +Jochen Wilhemly digisnap@cs.tu-berlin.de +KWrite-forfatter -&Michael.Koch; &Michael.Koch.mail; -KWrite-portering til KParts +&Michael.Koch; &Michael.Koch.mail; +KWrite-portering til KParts -Christian Gebauer gebauer@bigfoot.com -Uspecificeret +Christian Gebauer gebauer@bigfoot.com +Uspecificeret -&Simon.Hausmann; &Simon.Hausmann.mail; -Uspecificeret +&Simon.Hausmann; &Simon.Hausmann.mail; +Uspecificeret -Glen Parker glenebob@nwlink.com -KWrite Fortrydehistorik, KSpell-integration +Glen Parker glenebob@nwlink.com +KWrite Fortrydehistorik, KSpell-integration -Scott Manson sdmanson@alltel.net -KWrite XML syntaks-fremhævningsstøtte +Scott Manson sdmanson@alltel.net +KWrite XML syntaks-fremhævningsstøtte -&John.Firebaugh; &John.Firebaugh.mail; -Forskellige småting +&John.Firebaugh; &John.Firebaugh.mail; +Forskellige småting -&Dominik.Haumann; &Dominik.Haumann.mail; -Udvikler, fremhævningsguide +&Dominik.Haumann; &Dominik.Haumann.mail; +Udvikler, fremhævningsguide -Mange andre mennesker har bidraget: +Mange andre mennesker har bidraget: -Matteo Merli merlim@libero.it -Fremhævning for RPM-Spec-filer, Diff og mere +Matteo Merli merlim@libero.it +Fremhævning for RPM-Spec-filer, Diff og mere -Rocky Scaletta rocky@purdue.edu -Fremhævning for VHDL +Rocky Scaletta rocky@purdue.edu +Fremhævning for VHDL -Yury Lebedev -Fremhævning for SQL +Yury Lebedev +Fremhævning for SQL -Chris Ross -Fremhævning for Ferite +Chris Ross +Fremhævning for Ferite -Nick Roux -Fremhævning for ILERPG +Nick Roux +Fremhævning for ILERPG -John Firebaugh -Fremhævning for Java og meget mere +John Firebaugh +Fremhævning for Java og meget mere -Carsten Niehaus -Fremhævning for LaTeX +Carsten Niehaus +Fremhævning for LaTeX -Per Wigren -Fremhævning for Make-filer, Python +Per Wigren +Fremhævning for Make-filer, Python -Jan Fritz -Fremhævning for Python +Jan Fritz +Fremhævning for Python -&Daniel.Naber; -Små fejlretninger XML-plugin +&Daniel.Naber; +Små fejlretninger XML-plugin -Dokumentation ophavsret 2000,2001 &Seth.Rothberg; &Seth.Rothberg.mail; +Dokumentation ophavsret 2000,2001 &Seth.Rothberg; &Seth.Rothberg.mail; -Dokumentation ophavsret 2002, 2003, 2005 &Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; +Dokumentation ophavsret 2002, 2003, 2005 &Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; @@ -407,8 +231,7 @@ ®exp-appendix; -Installation +Installation &install.intro.documentation; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/man-kate.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/man-kate.1.docbook index 08b9dee0981..ffd7aba50de 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/man-kate.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/man-kate.1.docbook @@ -5,274 +5,96 @@ -KDE's brugerhåndbog -&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; -7. juni, 2005 K Desktopmiljøet +KDE's brugerhåndbog +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +7. juni, 2005 K Desktopmiljøet -kate -1 +kate +1 -kate -Avanceret teksteditor for &kde; +kate +Avanceret teksteditor for &kde; -kate name pid navn line søjle KDE Generiske tilvalg Qt Generiske tilvalg +kate name pid navn line søjle KDE Generiske tilvalg Qt Generiske tilvalg -Beskrivelse -&kate; er &kde;'s Avancerede Tekst Editor. -&kate; er også editor-parten for forskellige programmer, under navnet &kwrite;. -Nogle af &kate;'s mange egenskaber inkludere indstillelig syntaksfremhævning for sprog rækkende fra C og C++ til HTML til bash-scripter, evnen til at oprette og vedligeholder projekter, et 'multiple document interface' (MDI), og en indeholdt terminalemulator. +Beskrivelse +&kate; er &kde;'s Avancerede Tekst Editor. +&kate; er også editor-parten for forskellige programmer, under navnet &kwrite;. +Nogle af &kate;'s mange egenskaber inkludere indstillelig syntaksfremhævning for sprog rækkende fra C og C++ til HTML til bash-scripter, evnen til at oprette og vedligeholder projekter, et 'multiple document interface' (MDI), og en indeholdt terminalemulator. -Men &kate; er mere end en editor for programmører. Dens evne til at åbne adskillige filer på en gang gør den ideel til at redigere &UNIX;'s mange indstillingsfiler. Dette dokument blev skrevet med &kate;. +Men &kate; er mere end en editor for programmører. Dens evne til at åbne adskillige filer på en gang gør den ideel til at redigere &UNIX;'s mange indstillingsfiler. Dette dokument blev skrevet med &kate;. -Tilvalg +Tilvalg -, navn +, navn -Start &kate; med en given session. +Start &kate; med en given session. - -Bruge en allerede kørende &kate; + +Bruge en allerede kørende &kate; - pid -Forsøg kun at genbruge en kate-instans med denne pid + pid +Forsøg kun at genbruge en kate-instans med denne pid - navn -Sæt tegnsæt for filen der skal åbnesDu kan bruge dette til at tvinge en fil til at blive åbnet i utf-8 format, for eksempel. (kommandoen iconv -l giver en liste af tegnsæt, som måske kunne være til hjælp for dig.) + navn +Sæt tegnsæt for filen der skal åbnesDu kan bruge dette til at tvinge en fil til at blive åbnet i utf-8 format, for eksempel. (kommandoen iconv -l giver en liste af tegnsæt, som måske kunne være til hjælp for dig.) - linje -Navigér til denne linje + linje +Navigér til denne linje - søjle -Navigér til denne søjle + søjle +Navigér til denne søjle - -Læs indholdet af stdin + +Læs indholdet af stdin -Se også +Se også -kwrite(1) +kwrite(1) -Mere detaljeret brugerdokumentation findes i help:/kate (skriv enten denne URL i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kate). +Mere detaljeret brugerdokumentation findes i help:/kate (skriv enten denne URL i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kate). -Der er også yderligere information tilgængelig på &kate;'s hjemmeside. +Der er også yderligere information tilgængelig på &kate;'s hjemmeside. -Eksempler +Eksempler -For at åbne en fil der hedder source.cpp ved søjle 15, linje 25, i et eksisterende &kate;-vindue, skal du bruge: -kate source.cpp +For at åbne en fil der hedder source.cpp ved søjle 15, linje 25, i et eksisterende &kate;-vindue, skal du bruge: +kate source.cpp -Hvis du har en aktiv internetforbindelse, kan du drage fordel af &kde;'s netværksgennemsigtighed til at åbne en fil fra et ftp-sted. Hvis du ikke har skriverettigheder på den eksterne server, vil filen blive åbnet skrivebeskyttet og du vil blive bedt om at lokalt filnavn at skrive eventuelle ændringer til. Hvis du har skrivetilladelse, vil ændringer blive gemt automatisk over netværket. -kate +Hvis du har en aktiv internetforbindelse, kan du drage fordel af &kde;'s netværksgennemsigtighed til at åbne en fil fra et ftp-sted. Hvis du ikke har skriverettigheder på den eksterne server, vil filen blive åbnet skrivebeskyttet og du vil blive bedt om at lokalt filnavn at skrive eventuelle ændringer til. Hvis du har skrivetilladelse, vil ændringer blive gemt automatisk over netværket. +kate - -Forfattere -Vedligeholderen af &kate; er &Christoph.Cullmann; &Christoph.Cullmann.mail;. En fuldstændig liste af forfattere og bidragydere findes i den fuldstændige brugermanual som blev nævnt ovenfor. +Forfattere +Vedligeholderen af &kate; er &Christoph.Cullmann; &Christoph.Cullmann.mail;. En fuldstændig liste af forfattere og bidragydere findes i den fuldstændige brugermanual som blev nævnt ovenfor. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/mdi.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/mdi.docbook index 52ff9fea481..85a8b5231e7 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/mdi.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/mdi.docbook @@ -1,72 +1,38 @@ -&Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; +&Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -Arbejde med &kate; <acronym ->MDI</acronym -> +Arbejde med &kate; <acronym>MDI</acronym> -Overblik +Overblik -Vindue, Vis, Dokument, Ramme, Editor... Hvad er de allesammen i &kate;'s terminologi, og hvordan får du mest ud af dem? Dette kapitel vil forklare alt dette og mere endnu. +Vindue, Vis, Dokument, Ramme, Editor... Hvad er de allesammen i &kate;'s terminologi, og hvordan får du mest ud af dem? Dette kapitel vil forklare alt dette og mere endnu. -Hovedvinduet +Hovedvinduet -Hovedvinduet &kate;'s hovedvindue et et standard &kde; programvindue, med tilføjelse af sidebjælker der indeholder værktøjsvinduer, Det har en menulinje med alle de almindelige menuer, og noget mere, og en værktøjslinje der giver adgang til almindeligt brugte kommandoer. +Hovedvinduet &kate;'s hovedvindue et et standard &kde; programvindue, med tilføjelse af sidebjælker der indeholder værktøjsvinduer, Det har en menulinje med alle de almindelige menuer, og noget mere, og en værktøjslinje der giver adgang til almindeligt brugte kommandoer. -Den vigtigste del af vinduet er redigeringsområdet, der sædvanligvis viser en enkelt teksteditor-komponent, i hvilken du kan arbejde med dine dokumenter. +Den vigtigste del af vinduet er redigeringsområdet, der sædvanligvis viser en enkelt teksteditor-komponent, i hvilken du kan arbejde med dine dokumenter. -Dokningsmulighederne for vinduet bruges af værktøjsvinduerne: +Dokningsmulighederne for vinduet bruges af værktøjsvinduerne: -Fillisten -Filsystembrowseren -Den indbyggede terminalemulator +Fillisten +Filsystembrowseren +Den indbyggede terminalemulator -Og muligvis andre værktøjsvinduer, for eksempel dem der kommer med plugin. +Og muligvis andre værktøjsvinduer, for eksempel dem der kommer med plugin. -Værktøjsvisninger kan placeres i en hvilken som helst sidebjælke. For at flytte et værktøj, højreklikkes på dets sidebjælkeknap og der vælges i menuen. +Værktøjsvisninger kan placeres i en hvilken som helst sidebjælke. For at flytte et værktøj, højreklikkes på dets sidebjælkeknap og der vælges i menuen. -En værktøjsvisning kan markeres som permanent i sidebjælkens menu som vises med højre museknap. Sidebjælken kan indeholde flere værktøjer på en gang, så når et værktøj er permanent kan andre værktøjer vises samtidigt. +En værktøjsvisning kan markeres som permanent i sidebjælkens menu som vises med højre museknap. Sidebjælken kan indeholde flere værktøjer på en gang, så når et værktøj er permanent kan andre værktøjer vises samtidigt. @@ -75,181 +41,83 @@ -Editor-området +Editor-området -Redigeringsområde &kate; er i stand til at have mere end ét dokument åbent af gangen, og også til at opdele redigeringsområdet i et vilkårligt antal rammer, ligesom for eksempel &konqueror; eller den populære emacs-teksteditor. På denne måde kan du se adskillige dokumenter på samme tid, eller flere udgaver af det samme dokument, praktisk for eksempel hvis dit dokument indeholder definitioner foroven som du ønsker at se ofte som reference. Eller du kan se et program kilde-header i én ramme, mens du redigere implementeringen i en anden. +Redigeringsområde &kate; er i stand til at have mere end ét dokument åbent af gangen, og også til at opdele redigeringsområdet i et vilkårligt antal rammer, ligesom for eksempel &konqueror; eller den populære emacs-teksteditor. På denne måde kan du se adskillige dokumenter på samme tid, eller flere udgaver af det samme dokument, praktisk for eksempel hvis dit dokument indeholder definitioner foroven som du ønsker at se ofte som reference. Eller du kan se et program kilde-header i én ramme, mens du redigere implementeringen i en anden. -Når et dokument er tilgængeligt i mere end én editor, vil ændringer lavet i én editor øjeblikkeligt blive reflekteret i de andre. Dette inkluderer ændringer i teksten så vel som markering af tekst. Søgeoperationer eller markørbevægelser reflekteres kun i den aktuelle editor. +Når et dokument er tilgængeligt i mere end én editor, vil ændringer lavet i én editor øjeblikkeligt blive reflekteret i de andre. Dette inkluderer ændringer i teksten så vel som markering af tekst. Søgeoperationer eller markørbevægelser reflekteres kun i den aktuelle editor. -Det er ikke muligt for øjeblikket at have flere udgaver af det samme dokument åbent i den forstand at en udgave vil blive redigeret mens den anden ikke vil. +Det er ikke muligt for øjeblikket at have flere udgaver af det samme dokument åbent i den forstand at en udgave vil blive redigeret mens den anden ikke vil. -Når en editor opdeles i to rammer, bliver den delt i to lige store rammer, der begge viser det aktuelle dokument for denne editor. Den nye ramme vil være forneden (i tilfælde af en vandret opdeling) eller til højre (for en lodret opdeling). Den nye ramme får fokus, som bliver visualiseret ved et lille grønt lys i den fokuserede ramme. +Når en editor opdeles i to rammer, bliver den delt i to lige store rammer, der begge viser det aktuelle dokument for denne editor. Den nye ramme vil være forneden (i tilfælde af en vandret opdeling) eller til højre (for en lodret opdeling). Den nye ramme får fokus, som bliver visualiseret ved et lille grønt lys i den fokuserede ramme. -Dokumentlisten - -Filliste Fillisten viser en liste af alle dokumenter der for øjeblikket er åbne i &kate;. Ændrede filer vil have en lille floppy disk-ikon på deres venstre side for at indikere denne tilstand. - -Hvis to eller flere filer med det samme navn (placeret i forskellige mapper) er åbne, vil navnet på den anden blive vedhæftet <2> og så videre. Værktøjsvink for filen vil vise dens fulde navn inkluderende stien, hvilket tillader dig at vælge den ønskede. For at vise et dokument i den aktuelt aktive ramme, klikker du på dokumentnavnet i listen. - -Du kan sortere listen på nogle forskellige måder ved at højreklikke i den og vælge i menuen Sortér efter. Valgmulighederne er: +Dokumentlisten + +Filliste Fillisten viser en liste af alle dokumenter der for øjeblikket er åbne i &kate;. Ændrede filer vil have en lille floppy disk-ikon på deres venstre side for at indikere denne tilstand. + +Hvis to eller flere filer med det samme navn (placeret i forskellige mapper) er åbne, vil navnet på den anden blive vedhæftet <2> og så videre. Værktøjsvink for filen vil vise dens fulde navn inkluderende stien, hvilket tillader dig at vælge den ønskede. For at vise et dokument i den aktuelt aktive ramme, klikker du på dokumentnavnet i listen. + +Du kan sortere listen på nogle forskellige måder ved at højreklikke i den og vælge i menuen Sortér efter. Valgmulighederne er: -Åbningsrækkefølge -Lister dokumenterne i den rækkefølge de blev åbnet. +Åbningsrækkefølge +Lister dokumenterne i den rækkefølge de blev åbnet. -Dokumentnavn -Liste dokumenterne alfabetisk efter navn. +Dokumentnavn +Liste dokumenterne alfabetisk efter navn. -URL -Lister dokumenterne alfabetisk efter URL. +URL +Lister dokumenterne alfabetisk efter URL. -Dokumentlisten viser normalt historikken ved at skygge indgangene for de seneste dokumenter med en baggrundsfarve. Hvis dokumentet er redigeret, tones ekstra farve ind. Det seneste dokument har stærkest farve, så du let finder de dokumenter du arbejder med. Funktionen kan slås fra af på siden Dokumentliste i indstillingsdialogen. +Dokumentlisten viser normalt historikken ved at skygge indgangene for de seneste dokumenter med en baggrundsfarve. Hvis dokumentet er redigeret, tones ekstra farve ind. Det seneste dokument har stærkest farve, så du let finder de dokumenter du arbejder med. Funktionen kan slås fra af på siden Dokumentliste i indstillingsdialogen. -Standardplaceringen i &kate;-vinduet er til venstre for redigeringsområdet. +Standardplaceringen i &kate;-vinduet er til venstre for redigeringsområdet. -Filsystembrowseren +Filsystembrowseren -Filsystembrowser Filvælgeren er en mappefremviser, der tillader dig at åbne filer fra en vist mappe i den aktuelle ramme. +Filsystembrowser Filvælgeren er en mappefremviser, der tillader dig at åbne filer fra en vist mappe i den aktuelle ramme. -Fra oven og nedad, består filvælgeren af følgende elementer: +Fra oven og nedad, består filvælgeren af følgende elementer: -En værktøjslinje +En værktøjslinje -Denne indeholder standard-navigations-værktøjsknapper: +Denne indeholder standard-navigations-værktøjsknapper: -Hjem -Ved at trykke på den vil det få mappevisningen til at cd til din hjemmemappe. +Hjem +Ved at trykke på den vil det få mappevisningen til at cd til din hjemmemappe. -Op -Dette vil få mappevisningen til at cd til mappen lige over den aktuelt viste mappe om muligt. +Op +Dette vil få mappevisningen til at cd til mappen lige over den aktuelt viste mappe om muligt. -Tilbage -Får mappevisningen til at cd til dentidligere viste mappe i historikken. Denne knap er deaktiveret, hvis der ikke er noget forrige punkt. +Tilbage +Får mappevisningen til at cd til dentidligere viste mappe i historikken. Denne knap er deaktiveret, hvis der ikke er noget forrige punkt. -Fremad -Får mappevisningen til at cd til den næste mappe i historikken. Denne knap er deaktiveret, hvis der ikke er nogen næste mappe. +Fremad +Får mappevisningen til at cd til den næste mappe i historikken. Denne knap er deaktiveret, hvis der ikke er nogen næste mappe. -Synkronisér -Denne knap vil få mappevisningen til at cd til mappen for det aktuelt aktive dokument om muligt. Denne knap er deaktiveret hvis det aktive dokument er en ny, ikke gemt fil, elle mappen i hvilken den ligger ikke kan afgøres. +Synkronisér +Denne knap vil få mappevisningen til at cd til mappen for det aktuelt aktive dokument om muligt. Denne knap er deaktiveret hvis det aktive dokument er en ny, ikke gemt fil, elle mappen i hvilken den ligger ikke kan afgøres. @@ -257,41 +125,24 @@ -En &URL;-indgang +En &URL;-indgang -Her kan du skrive stien for den mappe der skal gennemses. &URL;-indgangen vedligeholder en liste af tidligere skrevne stier. For at vælge en bruges pileknappen til højre for indgangen. -&URL;-indgangen har mappe-auto-komplettering. Kompletteringsmetoden kan indstilles med &RMB;-menuen for tekstindgangen. +Her kan du skrive stien for den mappe der skal gennemses. &URL;-indgangen vedligeholder en liste af tidligere skrevne stier. For at vælge en bruges pileknappen til højre for indgangen. +&URL;-indgangen har mappe-auto-komplettering. Kompletteringsmetoden kan indstilles med &RMB;-menuen for tekstindgangen. -En mappevisning -Dette er en standard &kde; mappevisning. +En mappevisning +Dette er en standard &kde; mappevisning. -En filter-indgang +En filter-indgang -Filterindgangen tillader dig at indtaste et filter for de filer der vises i mappevisningen. Filteret bruger standard globs; mønstre skal være adskilte af hvidt. Eksempel: *.cpp *.h *.moc -For at vise alle filer, indtastes en enkel stjerne *. -Filterindgangen gemmer de sidste 10 filtre der er indtastet mellem sessions, for at bruge en trykker du på pileknappen til højre for indgangen og vælger den ønskede filterstreng. +Filterindgangen tillader dig at indtaste et filter for de filer der vises i mappevisningen. Filteret bruger standard globs; mønstre skal være adskilte af hvidt. Eksempel: *.cpp *.h *.moc +For at vise alle filer, indtastes en enkel stjerne *. +Filterindgangen gemmer de sidste 10 filtre der er indtastet mellem sessions, for at bruge en trykker du på pileknappen til højre for indgangen og vælger den ønskede filterstreng. @@ -301,51 +152,22 @@ -Den indbyggede terminalemulator - -Terminalemulator Den indbyggede terminalemulator er en kopi af &kde;'s &konsole; terminal-program, for din behagelighed. Den er tilgængelig fra OpsætningVis terminalemulator-menupunktet eller ved at trykke på F7, og vil få fokus nårsomhelst den vises. Derudover, hvis Synkronisér &konsole; med aktivt dokument-tilvalget er aktiveret, vil den skifte til mappen for det aktuelle dokument om muligt når det vises, eller når det ændrer sig hvad der er det aktuelle dokument. - -Standardplaceringen i &kate;-vinduet er for neden, under redigeringsområdet. - -Du kan indstille &konsole; ved brug af dens &RMB;-menu, for yderligere oplysninger, se &konsole;-manualen. +Den indbyggede terminalemulator + +Terminalemulator Den indbyggede terminalemulator er en kopi af &kde;'s &konsole; terminal-program, for din behagelighed. Den er tilgængelig fra OpsætningVis terminalemulator-menupunktet eller ved at trykke på F7, og vil få fokus nårsomhelst den vises. Derudover, hvis Synkronisér &konsole; med aktivt dokument-tilvalget er aktiveret, vil den skifte til mappen for det aktuelle dokument om muligt når det vises, eller når det ændrer sig hvad der er det aktuelle dokument. + +Standardplaceringen i &kate;-vinduet er for neden, under redigeringsområdet. + +Du kan indstille &konsole; ved brug af dens &RMB;-menu, for yderligere oplysninger, se &konsole;-manualen. -Eksterne værktøjer - -I menuen Værktøjer finder du en undermenu som hedder Eksterne værktøjer. Disse værktøjer starter eksterne programmer med data relateret til det nuværende dokument, for eksempel dets URL, mappe, tekst eller markering. - -Eksterne værktøjer er brugerdefinerede. Du kan tilføje, redigere eller fjerne værktøjer med indstillingspanelet Eksterne værktøjer. +Eksterne værktøjer + +I menuen Værktøjer finder du en undermenu som hedder Eksterne værktøjer. Disse værktøjer starter eksterne programmer med data relateret til det nuværende dokument, for eksempel dets URL, mappe, tekst eller markering. + +Eksterne værktøjer er brugerdefinerede. Du kan tilføje, redigere eller fjerne værktøjer med indstillingspanelet Eksterne værktøjer. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/menus.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/menus.docbook index 885648e3478..380413c39e7 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/menus.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/menus.docbook @@ -1,72 +1,33 @@ - + &erik.kjaer.pedersen.role; -Menuindgange +Menuindgange -<guimenu ->Fil</guimenu ->-menuen +<guimenu>Fil</guimenu>-menuen - &Ctrl;N Fil Ny + &Ctrl;N Fil Ny -Denne kommando starter et nyt dokument i redigerings vinduet. I Dokumentlisten til venstre vil den nye fil hedde Uden navn. +Denne kommando starter et nyt dokument i redigerings vinduet. I Dokumentlisten til venstre vil den nye fil hedde Uden navn. - &Ctrl;O Fil Åbn... + &Ctrl;O Fil Åbn... -Viser &kde;'s dialog for at åbne filer, som lader dig åbne en eller flere filer. +Viser &kde;'s dialog for at åbne filer, som lader dig åbne en eller flere filer. @@ -74,596 +35,272 @@ -Fil Åbn nylige +Fil Åbn nylige -Denne kommando tillader dig at åbne en fil fra en undermenu der indeholder en liste af nyligt redigerede filer. +Denne kommando tillader dig at åbne en fil fra en undermenu der indeholder en liste af nyligt redigerede filer. -Fil Åbn med +Fil Åbn med -Denne undermenu viser en liste med programmer som er kendte for at kunne håndtere det nuværende dokuments MIME-type. Ved at vælge en indgang åbnes det nuværende dokument med det program. -Desuden gør indgangen Andre... at dialogen 'åbn med' vises, som lader dig vælge et andet program som skal åbne den aktive fil. Filen kommer stadigvæk til at forblive åben i &kate;. +Denne undermenu viser en liste med programmer som er kendte for at kunne håndtere det nuværende dokuments MIME-type. Ved at vælge en indgang åbnes det nuværende dokument med det program. +Desuden gør indgangen Andre... at dialogen 'åbn med' vises, som lader dig vælge et andet program som skal åbne den aktive fil. Filen kommer stadigvæk til at forblive åben i &kate;. - &Ctrl;S Fil Gem + &Ctrl;S Fil Gem -Denne kommando gemmer din fil. Brug den ofte. Hvis filens er Uden navn så bliver Gem til Gem som. +Denne kommando gemmer din fil. Brug den ofte. Hvis filens er Uden navn så bliver Gem til Gem som. -Fil Gem som... +Fil Gem som... -Giv navn til og omdøb filer med denne kommando. Den starter gem fil dialogen. Denne dialog virker helt ligesom åbn fil dialogen gør. Du kan bruge den til at navigere gennem dit filsystem, forhåndsvise eksisterende filer, eller filtrere din filvisning med filmasker. +Giv navn til og omdøb filer med denne kommando. Den starter gem fil dialogen. Denne dialog virker helt ligesom åbn fil dialogen gør. Du kan bruge den til at navigere gennem dit filsystem, forhåndsvise eksisterende filer, eller filtrere din filvisning med filmasker. -Skriv det navn du ønsker at give filen du gemmer i Sted-kombinationsfeltet og tryk på O.k. knappen. +Skriv det navn du ønsker at give filen du gemmer i Sted-kombinationsfeltet og tryk på O.k. knappen. - &Ctrl;L Fil Gem alle + &Ctrl;L Fil Gem alle -Denne kommando gemmer alle ændrede filer. +Denne kommando gemmer alle ændrede filer. - F5 Fil Genindlæs + F5 Fil Genindlæs -Genindlæser den aktive fil. Denne kommando er nyttig hvis et andet program eller en anden proces har ændret filen mens du har den åben i &kate; +Genindlæser den aktive fil. Denne kommando er nyttig hvis et andet program eller en anden proces har ændret filen mens du har den åben i &kate; - &Ctrl;P Fil Udskriv... + &Ctrl;P Fil Udskriv... -Udskriv den aktive fil. +Udskriv den aktive fil. -Fil Eksportér som HTML... +Fil Eksportér som HTML... -Eksportér filen i HTML-format så dokumentet kan vises som en netside. +Eksportér filen i HTML-format så dokumentet kan vises som en netside. -Fil Send e-mail... +Fil Send e-mail... -Åbn dit e-mail-program og tilføj filen som et bilag til brevet. +Åbn dit e-mail-program og tilføj filen som et bilag til brevet. - &Ctrl;W Fil Luk + &Ctrl;W Fil Luk -Luk den aktive fil med denne kommando. Hvis du har lavet ikke gemte ændringer, vil du blive spurgt om du vil gemme filen før &kate; lukker den. +Luk den aktive fil med denne kommando. Hvis du har lavet ikke gemte ændringer, vil du blive spurgt om du vil gemme filen før &kate; lukker den. -Fil Luk alle +Fil Luk alle -Denne kommando lukker alle de filer du har åbne i &kate;. +Denne kommando lukker alle de filer du har åbne i &kate;. - &Ctrl;Q Fil Afslut + &Ctrl;Q Fil Afslut -Denne kommando lukker &kate; og alle de filer du var ved at redigere. Hvis du har lavet ikke gemte ændringer til nogen af filerne du var ved at redigere, vil du blive spurgt om du vil gemme dem. +Denne kommando lukker &kate; og alle de filer du var ved at redigere. Hvis du har lavet ikke gemte ændringer til nogen af filerne du var ved at redigere, vil du blive spurgt om du vil gemme dem. -<guimenu ->Redigér</guimenu ->-menuen -Redigeringsmenuen indeholder en række kommandoer, som alle drejer sig om det aktuelt aktive dokument. +<guimenu>Redigér</guimenu>-menuen +Redigeringsmenuen indeholder en række kommandoer, som alle drejer sig om det aktuelt aktive dokument. -Menuindgange +Menuindgange -&Ctrl;Z Redigér Fortryd +&Ctrl;Z Redigér Fortryd -Fortryd den seneste redigeringskommando (skrevet, kopieret, klippet osv.) -Hvis grupperet fortryd er aktiveret, kan dette gå adskillige redigeringskommandoer tilbage af samme type, såsom at skrive flere tegn. +Fortryd den seneste redigeringskommando (skrevet, kopieret, klippet osv.) +Hvis grupperet fortryd er aktiveret, kan dette gå adskillige redigeringskommandoer tilbage af samme type, såsom at skrive flere tegn. -&Ctrl;&Shift;Z Redigér Fortryd +&Ctrl;&Shift;Z Redigér Fortryd -Annullér det sidste fortryd-trin +Annullér det sidste fortryd-trin -&Ctrl;X Redigér Klip +&Ctrl;X Redigér Klip -Fjerne den markerede tekst hvis der er nogen, og placerer en kopi af den fjernede tekst i klippebordet. +Fjerne den markerede tekst hvis der er nogen, og placerer en kopi af den fjernede tekst i klippebordet. -&Ctrl;C Redigér Kopiér +&Ctrl;C Redigér Kopiér -Kopiér den markerede tekst til klippebordet. +Kopiér den markerede tekst til klippebordet. -Redigér Kopiér som HTML +Redigér Kopiér som HTML -Kopierer markeret tekst med syntaksfremhævningen som HTML-tekst. +Kopierer markeret tekst med syntaksfremhævningen som HTML-tekst. -&Ctrl;V Redigér Indsæt +&Ctrl;V Redigér Indsæt -Kopierer det første punkt i klippebordet ind i editoren ved markørens position. -Hvis Overskriv markeringer er aktiveret, vil den indsatte tekst overskrive markeringen hvis der er en. +Kopierer det første punkt i klippebordet ind i editoren ved markørens position. +Hvis Overskriv markeringer er aktiveret, vil den indsatte tekst overskrive markeringen hvis der er en. -&Ctrl;A Redigér Udvælg alt +&Ctrl;A Redigér Udvælg alt -Markerer al tekst i editoren. +Markerer al tekst i editoren. -&Ctrl;&Shift;A Redigér Afvælg +&Ctrl;&Shift;A Redigér Afvælg -Afmarkerer den markerede tekst i editoren hvis der er nogen. +Afmarkerer den markerede tekst i editoren hvis der er nogen. -&Ctrl;Shift B Redigér Blokmarkeringstilstand +&Ctrl;Shift B Redigér Blokmarkeringstilstand -Skifter markeringstilstand. Når markeringstilstanden er BLOCK, kan du lave lodrette markeringer, f. eks. vælge søjle 5 til 10 i linjerne 9 til 15. -Statuslinjen viser den aktuelle tilstand for markeringer, enten NORM eller BLK. +Skifter markeringstilstand. Når markeringstilstanden er BLOCK, kan du lave lodrette markeringer, f. eks. vælge søjle 5 til 10 i linjerne 9 til 15. +Statuslinjen viser den aktuelle tilstand for markeringer, enten NORM eller BLK. -&Ctrl;F Redigér Find.. +&Ctrl;F Redigér Find.. -Start Find-dialogen for at lade dig søge efter tekst i det redigerede dokument. +Start Find-dialogen for at lade dig søge efter tekst i det redigerede dokument. -F3 Redigér Find næste +F3 Redigér Find næste -Gå til den nærmeste match nedad for den liste tekst eller regulære udtryk der søges efter, startende fra markørens position +Gå til den nærmeste match nedad for den liste tekst eller regulære udtryk der søges efter, startende fra markørens position -&Shift;F3 Redigér Find forrige +&Shift;F3 Redigér Find forrige -Gå til den nærmeste match opad for den liste tekst eller regulære udtryk der søges efter, startende fra markørens position +Gå til den nærmeste match opad for den liste tekst eller regulære udtryk der søges efter, startende fra markørens position -&Ctrl;R Redigér Erstat... +&Ctrl;R Redigér Erstat... -Start Erstat-dialogen for at erstatte en eller flere udgaver af en defineret tekst med noget andet. +Start Erstat-dialogen for at erstatte en eller flere udgaver af en defineret tekst med noget andet. -&Ctrl;G Redigér Gå til linje... +&Ctrl;G Redigér Gå til linje... -Starter 'Gå til linje'-dialogen, og tillader dig at indtastet tallet for en linje der skal findes i dokumentet +Starter 'Gå til linje'-dialogen, og tillader dig at indtastet tallet for en linje der skal findes i dokumentet @@ -672,62 +309,29 @@ -<guimenu ->Dokument</guimenu ->-menuen -Dokumentmenuen sørger for et menupunkt for hvert åbent dokument. Ved at klikke på et af dem, får det forspurgte dokument fokus. Hvis du har flere vinduer, vises en editor for dokumentet i det vindue som for øjeblikket er aktivt. -Desuden sørges der for kommandoer for at bladre blandt dine åbne dokumenter: -Menupunkter +<guimenu>Dokument</guimenu>-menuen +Dokumentmenuen sørger for et menupunkt for hvert åbent dokument. Ved at klikke på et af dem, får det forspurgte dokument fokus. Hvis du har flere vinduer, vises en editor for dokumentet i det vindue som for øjeblikket er aktivt. +Desuden sørges der for kommandoer for at bladre blandt dine åbne dokumenter: +Menupunkter -&Alt;Left Dokument Tilbage +&Alt;Left Dokument Tilbage -Dette vil få det forrige dokument i stakken i fokus. Hvis du har flere rammer, vil en editor for dokumentet blive vist i den aktuelt aktive ramme. Rækkefølgen er den rækkefølge dokumenterne blev åbnet, snarere end en logisk historik. Denne opførsel vil muligvis blive ændret i fremtidige udgaver af &kate;. +Dette vil få det forrige dokument i stakken i fokus. Hvis du har flere rammer, vil en editor for dokumentet blive vist i den aktuelt aktive ramme. Rækkefølgen er den rækkefølge dokumenterne blev åbnet, snarere end en logisk historik. Denne opførsel vil muligvis blive ændret i fremtidige udgaver af &kate;. -&Alt;Right Dokument Fremad +&Alt;Right Dokument Fremad -Dette vil få det næste dokument i stakken i fokus. Hvis du har flere rammer, vil en editor for dokumentet blive vist i den aktuelt aktive ramme. -Rækkefølgen er den rækkefølge dokumenterne blev åbnet, snarere end en logisk historik. Denne opførsel vil muligvis blive ændret i fremtidige udgaver af &kate;. +Dette vil få det næste dokument i stakken i fokus. Hvis du har flere rammer, vil en editor for dokumentet blive vist i den aktuelt aktive ramme. +Rækkefølgen er den rækkefølge dokumenterne blev åbnet, snarere end en logisk historik. Denne opførsel vil muligvis blive ændret i fremtidige udgaver af &kate;. @@ -735,264 +339,96 @@ -<guimenu ->Vis</guimenu ->-menuen +<guimenu>Vis</guimenu>-menuen -Vis-menuen tillader dig at håndtere opsætningen specifikt for den aktive editor, og at håndtere rammer. +Vis-menuen tillader dig at håndtere opsætningen specifikt for den aktive editor, og at håndtere rammer. -Menupunkter - - -F7 Vis Skift til kommandolinje -Denne kommando skifter frem og tilbage til visning af den indbyggede kommandolinje. - - - -Vis Farvesammensætning -Denne menu viser tilgængelige farvesammensætninger. Du kan ændre farvesammensætning for den nuværende visning her. For at ændre standardfarvesammensætningen skal du bruge indstillingsdialogen. - - - - -F10 Vis Dynamisk linjebrud +Menupunkter + + +F7 Vis Skift til kommandolinje +Denne kommando skifter frem og tilbage til visning af den indbyggede kommandolinje. + + + +Vis Farvesammensætning +Denne menu viser tilgængelige farvesammensætninger. Du kan ændre farvesammensætning for den nuværende visning her. For at ændre standardfarvesammensætningen skal du bruge indstillingsdialogen. + + + + +F10 Vis Dynamisk linjebrud -Ændrer dynamisk linjebrud i den nuværende visning. Dynamisk tekstombrydning gør at al tekst i en visning bliver synlig uden at behøve at rulle vandret ved at gengive en egentlig linje på flere synlige linjer når det behøves. +Ændrer dynamisk linjebrud i den nuværende visning. Dynamisk tekstombrydning gør at al tekst i en visning bliver synlig uden at behøve at rulle vandret ved at gengive en egentlig linje på flere synlige linjer når det behøves. -VisVis/Skjul statisk linjebrudsmarkør -Ændrer visning af en lodret linje som angiver positionen for linjebrudsbredden som er indstillet i indstillingsdialogen. Denne funktion kræver at du bruger en skrifttype med virkelig fast bredde. +VisVis/Skjul statisk linjebrudsmarkør +Ændrer visning af en lodret linje som angiver positionen for linjebrudsbredden som er indstillet i indstillingsdialogen. Denne funktion kræver at du bruger en skrifttype med virkelig fast bredde. -F6 Vis Vis/Skjul ikonkant +F6 Vis Vis/Skjul ikonkant -Dette er et tilvalg som veksler frem og tilbage. Hvis det aktiveres, vises ikonkanten ved venstrekanten i den aktive editor, og omvendt. +Dette er et tilvalg som veksler frem og tilbage. Hvis det aktiveres, vises ikonkanten ved venstrekanten i den aktive editor, og omvendt. -F11 Vis Vis/Skjul linjenumre +F11 Vis Vis/Skjul linjenumre -Dette er et tilvalg som skifter. Hvis det aktiveres, vises et felt med linjenumre langs venstrekanten på den aktive editor, og omvendt. - - - - -Opsætning Vis/Skjul rullebjælkemarkeringer -Ændrer hvordan bogmærker (og andre markeringer) anskueliggøres på den lodrette rullebjælke. Når de er aktiverede, repræsenteres markeringer af en tynd linje med markeringsfarven på rullebjælken. Et klik med musens midterste knap flytter visningen til en position nær markeringen. - - - -F9 VisVis/Skjul foldemarkører -Ændrer visning af foldemarkører til venstre for visningen. Se Brug kodefoldning. +Dette er et tilvalg som skifter. Hvis det aktiveres, vises et felt med linjenumre langs venstrekanten på den aktive editor, og omvendt. + + + + +Opsætning Vis/Skjul rullebjælkemarkeringer +Ændrer hvordan bogmærker (og andre markeringer) anskueliggøres på den lodrette rullebjælke. Når de er aktiverede, repræsenteres markeringer af en tynd linje med markeringsfarven på rullebjælken. Et klik med musens midterste knap flytter visningen til en position nær markeringen. + + + +F9 VisVis/Skjul foldemarkører +Ændrer visning af foldemarkører til venstre for visningen. Se Brug kodefoldning. -Kodefoldning +Kodefoldning -&Ctrl; Shift- Fold topniveau sammen +&Ctrl; Shift- Fold topniveau sammen -Fold alle topniveauområder i dokumentet sammen. - - -&Ctrl; Shift+ Ekspandér topniveau +Fold alle topniveauområder i dokumentet sammen. + + +&Ctrl; Shift+ Ekspandér topniveau -Ekspandér alle topniveauområder i dokumentet. - - -&Ctrl; - Fold et lokalt niveau sammen +Ekspandér alle topniveauområder i dokumentet. + + +&Ctrl; - Fold et lokalt niveau sammen -Fold området nærmest markøren sammen. - - -&Ctrl; + Ekspandér et lokalt niveau +Fold området nærmest markøren sammen. + + +&Ctrl; + Ekspandér et lokalt niveau -Ekspandér området nærmest markøren. +Ekspandér området nærmest markøren. @@ -1004,102 +440,45 @@ -<guimenu ->Bogmærker</guimenu ->-menuen +<guimenu>Bogmærker</guimenu>-menuen -Bogmærker-menuen tillader dig at arbejde med bogmærkerne i det aktuelt aktive dokument. +Bogmærker-menuen tillader dig at arbejde med bogmærkerne i det aktuelt aktive dokument. -Nedenfor indgangene beskrevet her, vil der være en indgang tilgængelig for for hvert bogmærke i det aktive dokument. Teksten vil være de første få ord af den markerede linje. Vælg et punkt for at flytte markøren til starten af den linje. Editoren vil rulle nedad som nødvendigt for at gøre den linje synlig. +Nedenfor indgangene beskrevet her, vil der være en indgang tilgængelig for for hvert bogmærke i det aktive dokument. Teksten vil være de første få ord af den markerede linje. Vælg et punkt for at flytte markøren til starten af den linje. Editoren vil rulle nedad som nødvendigt for at gøre den linje synlig. -Menupunkter +Menupunkter -&Ctrl;B Bogmærker Sæt/Ryd bogmærke +&Ctrl;B Bogmærker Sæt/Ryd bogmærke -Sætter eller fjerner et bogmærke i den aktuelle linje i det aktive dokument. (Hvis det allerede er der bliver det fjernet, ellers bliver det sat.) +Sætter eller fjerner et bogmærke i den aktuelle linje i det aktive dokument. (Hvis det allerede er der bliver det fjernet, ellers bliver det sat.) -Bogmærker Ryd alle bogmærker +Bogmærker Ryd alle bogmærker -Rydder (fjerner) alle bogmærker i det aktive dokument. +Rydder (fjerner) alle bogmærker i det aktive dokument. -&Alt; Page Up BogmærkerForegående +&Alt; Page Up BogmærkerForegående -Dette flytter markøren til begyndelsen af den første linje ovenfor med et bogmærke. Menupunktets tekst indeholder linjenummer og den indledende tekst på linjen. Dette punkt er kun tilgængeligt når der findes et bogmærke på en linje ovenfor markøren. +Dette flytter markøren til begyndelsen af den første linje ovenfor med et bogmærke. Menupunktets tekst indeholder linjenummer og den indledende tekst på linjen. Dette punkt er kun tilgængeligt når der findes et bogmærke på en linje ovenfor markøren. -&Alt; Page Down BogmærkerNæste -Dette flytter markøren til begyndelsen af næste linje med et bogmærke. Menupunktets tekst indeholder linjenummer og den indledende teksten på linjen. Dette punkt er kun tilgængeligt når der findes et bogmærke på en linje nedenfor markøren. +&Alt; Page Down BogmærkerNæste +Dette flytter markøren til begyndelsen af næste linje med et bogmærke. Menupunktets tekst indeholder linjenummer og den indledende teksten på linjen. Dette punkt er kun tilgængeligt når der findes et bogmærke på en linje nedenfor markøren. @@ -1108,337 +487,128 @@ -<guimenu ->Værktøjs</guimenu ->menuen +<guimenu>Værktøjs</guimenu>menuen -Værktøjer Send til terminal -Send teksten som for øjeblikket er markeret til den indbyggede terminalemulator. Ingen nylinje tilføjes efter teksten. - - - -Værktøjer Eksterne værktøjer -Denne undermenu indeholder alle eksterne værktøjer som du har indstillet. - - - -Værktøjer Skrivebeskyttet tilstand +Værktøjer Send til terminal +Send teksten som for øjeblikket er markeret til den indbyggede terminalemulator. Ingen nylinje tilføjes efter teksten. + + + +Værktøjer Eksterne værktøjer +Denne undermenu indeholder alle eksterne værktøjer som du har indstillet. + + + +Værktøjer Skrivebeskyttet tilstand -Indstiller nuværende dokument til skrivebeskyttet tilstand. Dette forhindrer tilføjelse af al tekst og alle ændringar af dokumentets formatering. +Indstiller nuværende dokument til skrivebeskyttet tilstand. Dette forhindrer tilføjelse af al tekst og alle ændringar af dokumentets formatering. -Værktøjer Filtype +Værktøjer Filtype -Vælg filtypesystemet som du foretrækker for det aktive dokument. Dette overskriver den globale filtypetilstand som indstillet i Opsætning Indstil editor... i fanebladet Filtyper, men kun for nuværende dokument. - - - - -Værktøjer Fremhævning +Vælg filtypesystemet som du foretrækker for det aktive dokument. Dette overskriver den globale filtypetilstand som indstillet i Opsætning Indstil editor... i fanebladet Filtyper, men kun for nuværende dokument. + + + + +Værktøjer Fremhævning -Vælg fremhævningssystemet som du foretrækker for det aktive dokument. Dette overskriver den globale fremhævningstilstand som indstillet i Opsætning Indstil editor..., men kun for nuværende dokumentet. - - - - -Værktøjer Indrykning +Vælg fremhævningssystemet som du foretrækker for det aktive dokument. Dette overskriver den globale fremhævningstilstand som indstillet i Opsætning Indstil editor..., men kun for nuværende dokumentet. + + + + +Værktøjer Indrykning -Vælg indrykningsstil som du vil have for det aktive dokument. Dette overskriver den globale indrykningstilstand som indstillet i Opsætning Indstil editor..., men kun for nuværende dokument. - - - - -Værktøjer Tegnsæt +Vælg indrykningsstil som du vil have for det aktive dokument. Dette overskriver den globale indrykningstilstand som indstillet i Opsætning Indstil editor..., men kun for nuværende dokument. + + + + +Værktøjer Tegnsæt -Du kan overskrive det standardtegnsæt som er indstillet i Opsætning Indstil editor... i fanebladet Åbn/Gem for at angive et andet tegnsæt for det aktuelle dokument. Tegnsættet du indstiller her er kun gyldigt for nuværnede dokument. - - - - -Værktøjer Linjeslut +Du kan overskrive det standardtegnsæt som er indstillet i Opsætning Indstil editor... i fanebladet Åbn/Gem for at angive et andet tegnsæt for det aktuelle dokument. Tegnsættet du indstiller her er kun gyldigt for nuværnede dokument. + + + + +Værktøjer Linjeslut -Vælg den linjelutstilstand som du foretrækker for det aktive dokument. Dette overskriver den globale linjesluttilstand som indstillet i Opsætning Indstil editor..., men kun for nuværende dokument. +Vælg den linjelutstilstand som du foretrækker for det aktive dokument. Dette overskriver den globale linjesluttilstand som indstillet i Opsætning Indstil editor..., men kun for nuværende dokument. -VærktøjerStavning... +VærktøjerStavning... -Dette starter stavekontrol-programmet - et program som er lavet til at hjælpe dig med at fange og rette stavefejl. Når du klikker på dette punkt, starter stavekontrollen og en tilhørende dialog fremkommer hvorfra du kan kontrollere processen. Der er fire indstillinger i midten af dialogen og deres respektive etiketter er lige til venstre for dem. De tre er (startende fra oven): +Dette starter stavekontrol-programmet - et program som er lavet til at hjælpe dig med at fange og rette stavefejl. Når du klikker på dette punkt, starter stavekontrollen og en tilhørende dialog fremkommer hvorfra du kan kontrollere processen. Der er fire indstillinger i midten af dialogen og deres respektive etiketter er lige til venstre for dem. De tre er (startende fra oven): -Ukendt ord: -Her indikerer stavekontrollen det ord, som på det aktuelle tidspunkt er i søgelyset. Det sker når stavekontrollen støder på et ord, som ikke står i dens ordbog. Ordbogen er en fil som indeholder en liste over korrekt stavede ord, med hvilken den sammenligner hvert ord i editorens dokument. - - -Erstat med: -Hvis stavekontrollen har nogle lignende ord i sin ordbog, vil det første blive skrevet i dette tekstfelt. Du kan acceptere forslaget, skrive din egen rettelse eller vælge et andet forslag fra det næste felt. - - -Foreslåede ord -Stavekontrollen kan her vise nogle mulige erstatninger for det aktuelle ord. Klik på et af disse ord for at flytte det op i tekstfeltet Erstatning ovenfor. - - -Sprog: -Hvis du har installeret flere ordbøger, kan du vælge her hvilken ordbog/sprog der skal bruges. +Ukendt ord: +Her indikerer stavekontrollen det ord, som på det aktuelle tidspunkt er i søgelyset. Det sker når stavekontrollen støder på et ord, som ikke står i dens ordbog. Ordbogen er en fil som indeholder en liste over korrekt stavede ord, med hvilken den sammenligner hvert ord i editorens dokument. + + +Erstat med: +Hvis stavekontrollen har nogle lignende ord i sin ordbog, vil det første blive skrevet i dette tekstfelt. Du kan acceptere forslaget, skrive din egen rettelse eller vælge et andet forslag fra det næste felt. + + +Foreslåede ord +Stavekontrollen kan her vise nogle mulige erstatninger for det aktuelle ord. Klik på et af disse ord for at flytte det op i tekstfeltet Erstatning ovenfor. + + +Sprog: +Hvis du har installeret flere ordbøger, kan du vælge her hvilken ordbog/sprog der skal bruges. -I dialogens højre side er der 5 knapper som giver dig mulighed for at kontrollere stavekontrolprocessen. De er: +I dialogens højre side er der 5 knapper som giver dig mulighed for at kontrollere stavekontrolprocessen. De er: -Tilføj til ordbog -Hvis du trykker på denne knap, vil ordet i tekstfeltet Ord stavet forkert blive tilføjet til stavekontrollens ordbog. Det betyder at stavekontrollen i fremtiden altid vil betragte dette ord som værende stavet korrekt. - - -Erstat -Denne knap får stavekontrollen til at erstatte det pågældende ord i dokumentet med det ord, som står i tekstfeltet Erstatning. - - -Erstat alle -Denne knap gør at kontrollen ikke kun udskifter det nuværende ukendte ord men også automatisk gør samme udskiftning for alle andre forekomster af dette ukendte ord i dokumentet. - - -Ignorér -Ved at aktivere denne knap vil kontrollen fortsætte uden at lave ændringer. - - -Ignorér alle -Denne knap beder kontrollen om ikke at gøre noget med det nuværende ukendte ord og springe over alle andre forekomster af samme ord. Dette gælder kun for den aktuelle gennemgang af dokumentet. Hvis du kører stavekontrollen igen senere, vil den stoppe ved det samme ord igen. +Tilføj til ordbog +Hvis du trykker på denne knap, vil ordet i tekstfeltet Ord stavet forkert blive tilføjet til stavekontrollens ordbog. Det betyder at stavekontrollen i fremtiden altid vil betragte dette ord som værende stavet korrekt. + + +Erstat +Denne knap får stavekontrollen til at erstatte det pågældende ord i dokumentet med det ord, som står i tekstfeltet Erstatning. + + +Erstat alle +Denne knap gør at kontrollen ikke kun udskifter det nuværende ukendte ord men også automatisk gør samme udskiftning for alle andre forekomster af dette ukendte ord i dokumentet. + + +Ignorér +Ved at aktivere denne knap vil kontrollen fortsætte uden at lave ændringer. + + +Ignorér alle +Denne knap beder kontrollen om ikke at gøre noget med det nuværende ukendte ord og springe over alle andre forekomster af samme ord. Dette gælder kun for den aktuelle gennemgang af dokumentet. Hvis du kører stavekontrollen igen senere, vil den stoppe ved det samme ord igen. -Tre yderligere knapper findes vandret langs bunden af stavekontrollens dialog. De er: +Tre yderligere knapper findes vandret langs bunden af stavekontrollens dialog. De er: -Hjælp -Dette aktiverer &kde;'s hjælpesystem startende med &kate;'s hjælpesider (dette dokument). +Hjælp +Dette aktiverer &kde;'s hjælpesystem startende med &kate;'s hjælpesider (dette dokument). -Færdig -Denne knap afslutter stavekontrolprocessen og vender tilbage til dokumentet. +Færdig +Denne knap afslutter stavekontrolprocessen og vender tilbage til dokumentet. -Annullér -Denne knap annullerer stavekontrolprocessen, alle ændringer glemmes, og du vender tilbage til dokumentet. +Annullér +Denne knap annullerer stavekontrolprocessen, alle ændringer glemmes, og du vender tilbage til dokumentet. @@ -1447,258 +617,82 @@ -Værktøjer Stavning (fra markør)... +Værktøjer Stavning (fra markør)... -Dette aktiverer programmet for stavekontrol, men det starter hvor markøren findes i stedet for fra begyndelsen af dokumentet. +Dette aktiverer programmet for stavekontrol, men det starter hvor markøren findes i stedet for fra begyndelsen af dokumentet. -Værktøjer Stavekontrol af markering... +Værktøjer Stavekontrol af markering... -Stavekontrollerer den nuværende markering. +Stavekontrollerer den nuværende markering. -&Ctrl;I Værktøjer Indryk +&Ctrl;I Værktøjer Indryk -Dette øger paragraffens indrykning med et skridt. Skridtstørrelsen afhænger af indrykningsindstillingerne. +Dette øger paragraffens indrykning med et skridt. Skridtstørrelsen afhænger af indrykningsindstillingerne. - &Ctrl;&Shift;I VærktøjerAfindryk + &Ctrl;&Shift;I VærktøjerAfindryk -Dette mindsker paragraffens indrykning med et skridt. Skridtstørrelsen afhænger af indrykningsindstillingerne. +Dette mindsker paragraffens indrykning med et skridt. Skridtstørrelsen afhænger af indrykningsindstillingerne. -Værktøjer Ryd indrykning -Dette renser indrykningen for nuværende markering eller for linjen hvor markøren for øjeblikket befinder sig. At rense indrykningen forsikrer dig om at den markerede tekst følger den indrykningstilstand du valgte. +Værktøjer Ryd indrykning +Dette renser indrykningen for nuværende markering eller for linjen hvor markøren for øjeblikket befinder sig. At rense indrykningen forsikrer dig om at den markerede tekst følger den indrykningstilstand du valgte. -Værktøjer Justér +Værktøjer Justér -Gør at nuværende linje eller markerede linjer omjusteres med indrykningstilstand og indrykningsindstillingerne i dokumentet. - - - - - &Ctrl;D Værktøjer Kommentar -Dette tilføjer et mellemrum til begyndelsen af den linje, hvor markøren er placeret eller til begyndelsen af de markerede linjer. - - - - - &Ctrl;&Shift;D Værktøjer Fjern kommentar -Dette fjerner ét mellemrum (hvis der er nogen) fra begyndelsen af den linje, hvor markøren er placeret eller fra begyndelsen af de markerede linjer. - - - - &Ctrl;U Værktøjer Store bogstaver -Ændr den markerede tekst eller bogstaverne efter markøren til store bogstaver. - - - - &Ctrl;&Shift;U Værktøjer Små bogstaver -Ændr den markerede tekst eller bogstaverne efter markøren til små bogstaver. - - - - &Alt;&Ctrl;U Værktøjer Inledande stor bogstav -Ændr den markerede tekst eller nuværende ord til store bogstaver. - - - - &Ctrl;J Værktøjer Forbind linjer -Kombinerer markerede linjer, eller den nuværende linje og linjen under den med et blankt tegn som adskiller. Indledende eller efterfølgende blanke tegn fjernes for kombinerede linjer i de ender som påvirkes. - - - -Værktøjer Bryd linjer mellem ord i dokumentet -Udfører statisk linjebrydning for hele dokumentet. Dette betyder at en ny tekstlinje automatisk begynder når den nuværende linjen overskrider længden som angives af tilvalget Bryd linjer ved: i fanebladet Redigering i Opsætning Indstil editor.... +Gør at nuværende linje eller markerede linjer omjusteres med indrykningstilstand og indrykningsindstillingerne i dokumentet. + + + + + &Ctrl;D Værktøjer Kommentar +Dette tilføjer et mellemrum til begyndelsen af den linje, hvor markøren er placeret eller til begyndelsen af de markerede linjer. + + + + + &Ctrl;&Shift;D Værktøjer Fjern kommentar +Dette fjerner ét mellemrum (hvis der er nogen) fra begyndelsen af den linje, hvor markøren er placeret eller fra begyndelsen af de markerede linjer. + + + + &Ctrl;U Værktøjer Store bogstaver +Ændr den markerede tekst eller bogstaverne efter markøren til store bogstaver. + + + + &Ctrl;&Shift;U Værktøjer Små bogstaver +Ændr den markerede tekst eller bogstaverne efter markøren til små bogstaver. + + + + &Alt;&Ctrl;U Værktøjer Inledande stor bogstav +Ændr den markerede tekst eller nuværende ord til store bogstaver. + + + + &Ctrl;J Værktøjer Forbind linjer +Kombinerer markerede linjer, eller den nuværende linje og linjen under den med et blankt tegn som adskiller. Indledende eller efterfølgende blanke tegn fjernes for kombinerede linjer i de ender som påvirkes. + + + +Værktøjer Bryd linjer mellem ord i dokumentet +Udfører statisk linjebrydning for hele dokumentet. Dette betyder at en ny tekstlinje automatisk begynder når den nuværende linjen overskrider længden som angives af tilvalget Bryd linjer ved: i fanebladet Redigering i Opsætning Indstil editor.... @@ -1707,107 +701,42 @@ -Menuen <guimenu ->Sessioner</guimenu -> +Menuen <guimenu>Sessioner</guimenu> -Denne menu indeholder punkter til at bruge og håndtere sessioner i &kate;. For mere information, læs Brug af sessioner. +Denne menu indeholder punkter til at bruge og håndtere sessioner i &kate;. For mere information, læs Brug af sessioner. -Sessioner Ny -Opretter en ny tom session. Alle filer som for øjeblikket er åbne vil blive lukket. +Sessioner Ny +Opretter en ny tom session. Alle filer som for øjeblikket er åbne vil blive lukket. -SessionerÅbn... -Åbner en eksisterende session. Dialogen for sessionsvalg vises for at lade dig vælge en. +SessionerÅbn... +Åbner en eksisterende session. Dialogen for sessionsvalg vises for at lade dig vælge en. -SessionerHurtigåbn -Denne undermenu lader dig åbne en eksisterende session. +SessionerHurtigåbn +Denne undermenu lader dig åbne en eksisterende session. -SessionerGem -Gemmer nuværende session. Hvis sessionen er anonym, bliver du bedt om et sessionsnavn. +SessionerGem +Gemmer nuværende session. Hvis sessionen er anonym, bliver du bedt om et sessionsnavn. -SessionerGem som... -Gemmer nuværende session med et nyt navn. Du bliver spurgt om navnet der skal bruges. +SessionerGem som... +Gemmer nuværende session med et nyt navn. Du bliver spurgt om navnet der skal bruges. -SessionerHåndtér... -Viser dialogen Sessionshåndtering som lader dig omdøbe og fjerne sessioner. +SessionerHåndtér... +Viser dialogen Sessionshåndtering som lader dig omdøbe og fjerne sessioner. @@ -1817,66 +746,36 @@ -<guimenu ->Opsætnings</guimenu ->menuen +<guimenu>Opsætnings</guimenu>menuen -Opsætningsmenuen lader dig ændre hovedvinduets egenskaber, såsom at vise/skjule værktøjslinjer og den giver adgang til indstillingsdialogerne. +Opsætningsmenuen lader dig ændre hovedvinduets egenskaber, såsom at vise/skjule værktøjslinjer og den giver adgang til indstillingsdialogerne. -Opsætning Værktøjslinjer +Opsætning Værktøjslinjer -Denne undermenu angiver alle tilgængelige værktøjslinjer. Hvert punkt slår visning af tilsvarende værktøjslinje til og fra. +Denne undermenu angiver alle tilgængelige værktøjslinjer. Hvert punkt slår visning af tilsvarende værktøjslinje til og fra. -Opsætning Fuldskærmstilstand -Slå fuldskærmsvisning til og fra. -Denne kommando vil blive flyttet til menuen Vindue i en fremtidig version af &kate;. +Opsætning Fuldskærmstilstand +Slå fuldskærmsvisning til og fra. +Denne kommando vil blive flyttet til menuen Vindue i en fremtidig version af &kate;. -Opsætning Indstil genveje... +Opsætning Indstil genveje... -Viser den velkendte &kde; tastaturgenvej-indstillingsdialog. +Viser den velkendte &kde; tastaturgenvej-indstillingsdialog. @@ -1884,34 +783,20 @@ -Opsætning Indstil værktøjslinjer... +Opsætning Indstil værktøjslinjer... -Viser den velkendte &kde; værktøjslinje-indstillingsdialog. +Viser den velkendte &kde; værktøjslinje-indstillingsdialog. -Opsætning Indstil &kate;... +Opsætning Indstil &kate;... -Start Hovedindstillingsdialogen +Start Hovedindstillingsdialogen @@ -1920,266 +805,110 @@ -Menuen <guimenu ->Vindue</guimenu -> +Menuen <guimenu>Vindue</guimenu> -Vindue Nyt vindue +Vindue Nyt vindue -Åbner en anden udgave af &kate;. Den nye udgave vil være identisk med din tidligere udgave. +Åbner en anden udgave af &kate;. Den nye udgave vil være identisk med din tidligere udgave. -&Ctrl;&Shift;L Vindue Opdel lodret +&Ctrl;&Shift;L Vindue Opdel lodret -Dette vil opdele rammen (som måske er hovedredigeringsområdet) i to rammer af lige stor størrelse, den nye til venstre for den aktuelle. Den nye ramme får fokus, og vil vise det samme dokument som den gamle. -Se også Arbejde med &kate;-MDI +Dette vil opdele rammen (som måske er hovedredigeringsområdet) i to rammer af lige stor størrelse, den nye til venstre for den aktuelle. Den nye ramme får fokus, og vil vise det samme dokument som den gamle. +Se også Arbejde med &kate;-MDI -&Ctrl;&Shift;T Vindue Opdel vandret +&Ctrl;&Shift;T Vindue Opdel vandret -Opdeler den aktuelle ramme (som måske er hovedredigeringsområdet) i to rammer af lige stor størrelse, den nye for neden. Den nye ramme får fokus, og vil vise det samme dokument som den gamle. -Se også Arbejde med &kate;-MDI +Opdeler den aktuelle ramme (som måske er hovedredigeringsområdet) i to rammer af lige stor størrelse, den nye for neden. Den nye ramme får fokus, og vil vise det samme dokument som den gamle. +Se også Arbejde med &kate;-MDI -&Ctrl;&Shift;R Vindue Luk denne +&Ctrl;&Shift;R Vindue Luk denne -Lukker den aktive ramme. Dette er deaktiveret hvis der kun er én ramme (hovedredigeringsområdet). Ingen dokumenter bliver lukket ved at lukke en ramme – de vil stadig være tilgængelige i Dokument-menuen så vel som i fillisten. Se også Arbejde med &kate;-MDI +Lukker den aktive ramme. Dette er deaktiveret hvis der kun er én ramme (hovedredigeringsområdet). Ingen dokumenter bliver lukket ved at lukke en ramme – de vil stadig være tilgængelige i Dokument-menuen så vel som i fillisten. Se også Arbejde med &kate;-MDI -F8 VindueNæste visning -Fokusér på næste dokumentvisning, hvis du har delt redigeringsområdet op i flere visninger. +F8 VindueNæste visning +Fokusér på næste dokumentvisning, hvis du har delt redigeringsområdet op i flere visninger. -&Shift;F8 VindueForegående visning -Fokusér på foregående dokumentvisning, hvis du har opdelt redigeringsområdet i flere visninger. - - - -VindueVærktøjsvisninger +&Shift;F8 VindueForegående visning +Fokusér på foregående dokumentvisning, hvis du har opdelt redigeringsområdet i flere visninger. + + + +VindueVærktøjsvisninger - -Vindue Værktøjsvisninger Vis/Skjul sidebjælker -Slår visning af sidebjælken knaprækker til og fra. Denne kommando påvirker ikke visning af sidebjælkens indholdskomponenter, alle sidebjælker som er synlige vil forblive synlige, og hvis du har tildelt genvejstaster til kommandoerne nedenfor, vil de naturligvis fortsat til at virke. + +Vindue Værktøjsvisninger Vis/Skjul sidebjælker +Slår visning af sidebjælken knaprækker til og fra. Denne kommando påvirker ikke visning af sidebjælkens indholdskomponenter, alle sidebjælker som er synlige vil forblive synlige, og hvis du har tildelt genvejstaster til kommandoerne nedenfor, vil de naturligvis fortsat til at virke. -Vindue Værktøjsvisninger Vis dokumenter +Vindue Værktøjsvisninger Vis dokumenter -Slå visning af &kate;'s dokumentliste til og fra +Slå visning af &kate;'s dokumentliste til og fra -Vindue Værktøjsvisninger Vis/Skjul Filsystembrowser +Vindue Værktøjsvisninger Vis/Skjul Filsystembrowser -Slå visning af &kate;'s filvælger til og fra +Slå visning af &kate;'s filvælger til og fra -Vindue Værktøjsvisninger Vis/Skjul Søg i filer +Vindue Værktøjsvisninger Vis/Skjul Søg i filer -Viser eller skjuler &kate;s værktøj Søg i filer. +Viser eller skjuler &kate;s værktøj Søg i filer. -Vindue Værktøjsvisninger Vis/Skjul Terminal +Vindue Værktøjsvisninger Vis/Skjul Terminal -Slå visning af den indbyggede terminalemulator til og fra. -Når den aktiveres første gang vil terminalen blive oprettet. -Når terminalemulatoren vises, vil den få fokus, så du kan begynde med at skrive kommandoer med det samme. Hvis Synkronisér konsol med aktivt dokument er aktiveret i Generel-siden af Hoved-indstillingsdialogen så vil skalsessionen være skiftet til mappen for det aktive dokument, hvis det er en lokal fil. +Slå visning af den indbyggede terminalemulator til og fra. +Når den aktiveres første gang vil terminalen blive oprettet. +Når terminalemulatoren vises, vil den få fokus, så du kan begynde med at skrive kommandoer med det samme. Hvis Synkronisér konsol med aktivt dokument er aktiveret i Generel-siden af Hoved-indstillingsdialogen så vil skalsessionen være skiftet til mappen for det aktive dokument, hvis det er en lokal fil. @@ -2194,15 +923,9 @@ -<guimenu ->Hjælpe</guimenu ->menuen +<guimenu>Hjælpe</guimenu>menuen -Foruden &kde;'s standardmenupunkt under Hjælp som beskrevet nedenfor, er der menupunkter som viser håndbøger for installerede plugin. +Foruden &kde;'s standardmenupunkt under Hjælp som beskrevet nedenfor, er der menupunkter som viser håndbøger for installerede plugin. &help.menu.documentation; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/part.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/part.docbook index 632079b98cf..224c136c6f0 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/part.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/part.docbook @@ -1,362 +1,155 @@ -&Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; +&Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -Arbejde med &kate;-editoren +Arbejde med &kate;-editoren -Overblik +Overblik -&kate;-editoren er redigeringsområdet af &kate;'s vindue. Denne editor bliver også brugt af &kwrite;, og den kan bruges i &konqueror; til at vise tekstfiler fra din lokale computer, eller fra netværket. +&kate;-editoren er redigeringsområdet af &kate;'s vindue. Denne editor bliver også brugt af &kwrite;, og den kan bruges i &konqueror; til at vise tekstfiler fra din lokale computer, eller fra netværket. -Editoren består af følgende komponenter: +Editoren består af følgende komponenter: -Redigeringsområdet -Dette er hvor dit dokuments tekst er placeret. +Redigeringsområdet +Dette er hvor dit dokuments tekst er placeret. -Rullebjælkerne +Rullebjælkerne -Rullebjælkerne indikerer positionen af den synlige del af dokumentteksten, og kan bruges til at bevæge sig rundt i dokumentet. Indsætningsmarkøren vil ikke blive flyttet når man trækker rullebjælkerne. -Rullebjælkerne vises eller skjules som man vil. +Rullebjælkerne indikerer positionen af den synlige del af dokumentteksten, og kan bruges til at bevæge sig rundt i dokumentet. Indsætningsmarkøren vil ikke blive flyttet når man trækker rullebjælkerne. +Rullebjælkerne vises eller skjules som man vil. -Ikonkanten +Ikonkanten -Ikonkanten er en lille rude til venstre for editoren, der viser en lille ikon ved siden af markerede linjer. -Du kan sætte eller fjerne et bogmærke i en synlig linje ved at klikke med &LMB; i ikonkanten ved siden af linjen. -Visningen af ikonlinjen kan slås fra og til ved brug af Vis Vis ikonkant menupunktet. +Ikonkanten er en lille rude til venstre for editoren, der viser en lille ikon ved siden af markerede linjer. +Du kan sætte eller fjerne et bogmærke i en synlig linje ved at klikke med &LMB; i ikonkanten ved siden af linjen. +Visningen af ikonlinjen kan slås fra og til ved brug af Vis Vis ikonkant menupunktet. -Linjenummer-ruden +Linjenummer-ruden -Linjenummer-ruden viser linjenumrene på alle synlige linjer i dokumentet. -Visning af linjenummer-ruden kan slås til og fra ved brug af Vis Vis linjenumre menupunktet. +Linjenummer-ruden viser linjenumrene på alle synlige linjer i dokumentet. +Visning af linjenummer-ruden kan slås til og fra ved brug af Vis Vis linjenumre menupunktet. -Folderuden +Folderuden -Folderuden tillader dig at sammenfolde eller ekspandere blokke af linjer som kan foldes sammen. Beregningen af områderne som kan foldes sammen udføres ifølge reglerne i definitionen af syntaksfremhævning for dokumentet. +Folderuden tillader dig at sammenfolde eller ekspandere blokke af linjer som kan foldes sammen. Beregningen af områderne som kan foldes sammen udføres ifølge reglerne i definitionen af syntaksfremhævning for dokumentet. -Også i dette kapitel: -Navigering i teksten -Arbejde med Fremhævning -Kopiering og indsætning af tekst -Finde og erstatte tekst -Brug af bogmærker -Automatisk tekstombrydning af tekst -Brug af automatisk indrykning +Også i dette kapitel: +Navigering i teksten +Arbejde med Fremhævning +Kopiering og indsætning af tekst +Finde og erstatte tekst +Brug af bogmærker +Automatisk tekstombrydning af tekst +Brug af automatisk indrykning -Navigering i teksten - -At flytte omkring i teksten i &kate; sker på samme måde som i de fleste grafiske teksteditorer. Du flytter markøren med piletasterne og tasterne Page Up, Page Down, Home og End sammen med modifikatortasterne Ctrl og Shift. Tasten Shift bruges altid til at oprette en markering, mens tasten Ctrl har forskellige effekter for forskellige taster: -For tasterne Op og Ned betyder det rulle i stedet for at flytte markøren. -For tasterne Venstre og Højre betyder det springe over ord i stedet for tegn. -For tasterne Page Up og Page Down betyder det at gå til visningen synlige kant i stedet for at bladre. +Navigering i teksten + +At flytte omkring i teksten i &kate; sker på samme måde som i de fleste grafiske teksteditorer. Du flytter markøren med piletasterne og tasterne Page Up, Page Down, Home og End sammen med modifikatortasterne Ctrl og Shift. Tasten Shift bruges altid til at oprette en markering, mens tasten Ctrl har forskellige effekter for forskellige taster: +For tasterne Op og Ned betyder det rulle i stedet for at flytte markøren. +For tasterne Venstre og Højre betyder det springe over ord i stedet for tegn. +For tasterne Page Up og Page Down betyder det at gå til visningen synlige kant i stedet for at bladre. -For tasterne Home og End betyder det at gå til dokumentets begyndelse eller slutning i stedet for linjens begyndelse eller slutning. +For tasterne Home og End betyder det at gå til dokumentets begyndelse eller slutning i stedet for linjens begyndelse eller slutning. -&kate; sørger også for en måde hurtigt at gå tilbage til tilsvarende klammer eller parenteser: Placér markøren indenfor et parentes- eller klammetegn og tryk på Ctrl6 for at gå til den tilsvarende parentes eller klamme. +&kate; sørger også for en måde hurtigt at gå tilbage til tilsvarende klammer eller parenteser: Placér markøren indenfor et parentes- eller klammetegn og tryk på Ctrl6 for at gå til den tilsvarende parentes eller klamme. -Desuden kan du bruge bogmærker for hurtigt at gå til steder som du selv definerer. +Desuden kan du bruge bogmærker for hurtigt at gå til steder som du selv definerer. -Arbejde med Fremhævning +Arbejde med Fremhævning -Der er to basale måder at markere tekst i &kate;: ved brug af musen, og ved brug af tastaturet. +Der er to basale måder at markere tekst i &kate;: ved brug af musen, og ved brug af tastaturet. -For at markere ved brug af mosen, hold &LMB; nede mens musen trækkes fra der hvor markeringen skal starte, til det ønskede slutpunkt. Teksten bliver markeret mens du trækker. +For at markere ved brug af mosen, hold &LMB; nede mens musen trækkes fra der hvor markeringen skal starte, til det ønskede slutpunkt. Teksten bliver markeret mens du trækker. -Dobbeltklik på et ord vil markere ordet. +Dobbeltklik på et ord vil markere ordet. -Trippelklik i en linje vil markere hele linjen. +Trippelklik i en linje vil markere hele linjen. -Hvis &Shift; holdes nede mens der klikkes, vil tekst blive markeret: +Hvis &Shift; holdes nede mens der klikkes, vil tekst blive markeret: -Hvis der ikke allerede er noget der er markeret, så er det fra tekstmarkørens position til musemarkørens position. -Hvis der allerede er en markering, så er det fra og inkluderende denne markering til musemarkørens position +Hvis der ikke allerede er noget der er markeret, så er det fra tekstmarkørens position til musemarkørens position. +Hvis der allerede er en markering, så er det fra og inkluderende denne markering til musemarkørens position -Når tekst markeres ved at trække musen, bliver den markerede tekst kopieret til klippebordet, og kan indsættes ved at klikke med den midterste museknap i editoren, eller i et vilkårligt andet program hvor du ønsker at indsætte teksten. +Når tekst markeres ved at trække musen, bliver den markerede tekst kopieret til klippebordet, og kan indsættes ved at klikke med den midterste museknap i editoren, eller i et vilkårligt andet program hvor du ønsker at indsætte teksten. -For at markere ved brug af tastaturet, holdes &Shift;-tasten nede mens navigationstasterne (Piletasterne, Page Up, Page Down, Home og End, muligvis i kombination med &Ctrl; til at udvide flytningen af tekstmarkøren) bruges. - -Se også afsnittet Navigering i teksten i dette kapitel. - -For at Kopiere den aktuelle markering bruges Redigér Kopiér menupunktet eller tastaturgenvejen (som standard &Ctrl;C). - -For at Afmarkere den aktuelle markering bruges Redigér Afmarkér-menupunktet, eller tastaturgenvejen (standarden er &Ctrl;&Shift;A), eller du klikker med den &LMB; i editoren. +For at markere ved brug af tastaturet, holdes &Shift;-tasten nede mens navigationstasterne (Piletasterne, Page Up, Page Down, Home og End, muligvis i kombination med &Ctrl; til at udvide flytningen af tekstmarkøren) bruges. + +Se også afsnittet Navigering i teksten i dette kapitel. + +For at Kopiere den aktuelle markering bruges Redigér Kopiér menupunktet eller tastaturgenvejen (som standard &Ctrl;C). + +For at Afmarkere den aktuelle markering bruges Redigér Afmarkér-menupunktet, eller tastaturgenvejen (standarden er &Ctrl;&Shift;A), eller du klikker med den &LMB; i editoren. -Brug af Blokmarkering - -Når Blokmarkering er aktiveret, kan du lave lodrette markeringer i teksten, hvilket betyder at vælge begrænsede søjler fra flere linjer. Dette er praktisk til at arbejde for eksempel med tab-adskilte linjer. - -Blokmarkering kan slås til og fra ved brug af Redigér Slå blokmarkering til og fra-menupunktet. Den sædvanlige tastaturgenvej er F4 +Brug af Blokmarkering + +Når Blokmarkering er aktiveret, kan du lave lodrette markeringer i teksten, hvilket betyder at vælge begrænsede søjler fra flere linjer. Dette er praktisk til at arbejde for eksempel med tab-adskilte linjer. + +Blokmarkering kan slås til og fra ved brug af Redigér Slå blokmarkering til og fra-menupunktet. Den sædvanlige tastaturgenvej er F4 -Brug af overskriv det markerede +Brug af overskriv det markerede -Hvis Overskriv markering er aktiveret, vil det at skrive eller indsætte tekst i markeringen få den markerede tekst til at blive erstattet. Hvis det ikke er aktiveret, vil den nye tekst blive tilføjet ved tekstmarkørens position. +Hvis Overskriv markering er aktiveret, vil det at skrive eller indsætte tekst i markeringen få den markerede tekst til at blive erstattet. Hvis det ikke er aktiveret, vil den nye tekst blive tilføjet ved tekstmarkørens position. -Overskriv markering er aktiveret som standard. +Overskriv markering er aktiveret som standard. -Bemærk at hvis 'Muse autokopi' er aktiveret i Vælg side i Indstillingsdialogen. +Bemærk at hvis 'Muse autokopi' er aktiveret i Vælg side i Indstillingsdialogen. -Brug vedvarende markering +Brug vedvarende markering -Når vedvarende markering er aktiveret, vil det at skrive tegn eller flytte markøren ikke få det markerede til at blive afmarkeret. Det betyder at du kan flytte markøren væk fra det markerede og skrive tekst. +Når vedvarende markering er aktiveret, vil det at skrive tegn eller flytte markøren ikke få det markerede til at blive afmarkeret. Det betyder at du kan flytte markøren væk fra det markerede og skrive tekst. -Vedvarende markering er som standard deaktiveret. +Vedvarende markering er som standard deaktiveret. -Vedvarende markering kan aktiveres i Markér side af Indstillingsdialogen. +Vedvarende markering kan aktiveres i Markér side af Indstillingsdialogen. -Hvis Vedvarende markering og Overskriv det markerede begge er aktiverede, vil det at skrive eller indsætte tekst når tekstmarkøren er indeni det markerede få det til at blive erstattet og afmarkeret. +Hvis Vedvarende markering og Overskriv det markerede begge er aktiverede, vil det at skrive eller indsætte tekst når tekstmarkøren er indeni det markerede få det til at blive erstattet og afmarkeret. @@ -365,331 +158,155 @@ -Kopiering og indsætning af tekst - -For at kopiere tekst, markeres den og du bruger Redigér Kopiér-menupunktet. Derudover, vil markering af tekst med musen få den markerede tekst til at blive kopieret til X-markeringen. - -For at indsætte den tekst der er i klippebordet for øjeblikket, bruges RedigérIndsæt-menupunktet. - -Derudover vil den tekst der markeres med musen kunne indsættes ved at klikke med den midterste museknap på det ønskede sted. +Kopiering og indsætning af tekst + +For at kopiere tekst, markeres den og du bruger Redigér Kopiér-menupunktet. Derudover, vil markering af tekst med musen få den markerede tekst til at blive kopieret til X-markeringen. + +For at indsætte den tekst der er i klippebordet for øjeblikket, bruges RedigérIndsæt-menupunktet. + +Derudover vil den tekst der markeres med musen kunne indsættes ved at klikke med den midterste museknap på det ønskede sted. -Hvis du bruger &kde;, kan du hente en tidligere kopieret tekst fra et vilkårligt program ved brug af &klipper;-ikonen i &kicker;'s ikonbakke. +Hvis du bruger &kde;, kan du hente en tidligere kopieret tekst fra et vilkårligt program ved brug af &klipper;-ikonen i &kicker;'s ikonbakke. -Finde og erstatte tekst +Finde og erstatte tekst -<guilabel ->Find tekst</guilabel ->- og <guilabel ->Erstat tekst</guilabel ->-dialogerne +<guilabel>Find tekst</guilabel>- og <guilabel>Erstat tekst</guilabel>-dialogerne -Find og erstat tekst dialogerne i &kate; er meget det samme, bortset fra at erstatningstekstdialogen tilbyder en måde at indtaste erstatningsteksten sammen med et par andre ekstra tilvalg. +Find og erstat tekst dialogerne i &kate; er meget det samme, bortset fra at erstatningstekstdialogen tilbyder en måde at indtaste erstatningsteksten sammen med et par andre ekstra tilvalg. -Dialogerne tilbyder følgende almindelige tilvalg: +Dialogerne tilbyder følgende almindelige tilvalg: -Tekst der skal findes -Det er her søgestrengen indtastes. Fortolkningen af strengen afhænger af nogle af tilvalgene beskrevet nedenfor. +Tekst der skal findes +Det er her søgestrengen indtastes. Fortolkningen af strengen afhænger af nogle af tilvalgene beskrevet nedenfor. -Regulært udtryk +Regulært udtryk -Hvis dette er afkrydset, vil søgestrengen blive fortolket som et regulært udtryk. En knap til brug et grafisk værktøj til at lave eller redigere udtrykket vil blive aktiveret. -Se Regulære udtryk for mere om disse. +Hvis dette er afkrydset, vil søgestrengen blive fortolket som et regulært udtryk. En knap til brug et grafisk værktøj til at lave eller redigere udtrykket vil blive aktiveret. +Se Regulære udtryk for mere om disse. -Ikke versalfølsom +Ikke versalfølsom -Hvis dette er aktiveret vil søgningen ikke være versalfølsom. +Hvis dette er aktiveret vil søgningen ikke være versalfølsom. -Kun hele ord +Kun hele ord -Hvis det er afkrydset vil søgningen kun matche hvis der er en ordgrænse for hver ende af de matchende strenge, hvilket betyder ikke et alfanumerisk tegn - enten et andet synligt tegn eller slutningen på en linje. +Hvis det er afkrydset vil søgningen kun matche hvis der er en ordgrænse for hver ende af de matchende strenge, hvilket betyder ikke et alfanumerisk tegn - enten et andet synligt tegn eller slutningen på en linje. -Fra markøren +Fra markøren -Hvis markeret, begynder søgningen fra markørens position, ellers starter den fra første linjen i dokumentet. +Hvis markeret, begynder søgningen fra markørens position, ellers starter den fra første linjen i dokumentet. -Find baglæns +Find baglæns -Hvis det er afkrydset, vil søgningen kigge efter den første match ovenover startpunktet, enten markørpositionen eller begyndelsen af dokumentet, hvis Fra begyndelsen-tilvalget er aktiveret. +Hvis det er afkrydset, vil søgningen kigge efter den første match ovenover startpunktet, enten markørpositionen eller begyndelsen af dokumentet, hvis Fra begyndelsen-tilvalget er aktiveret. -Erstat tekst-dialogen byder på nogle flere tilvalg: +Erstat tekst-dialogen byder på nogle flere tilvalg: -Erstat med -Dette er hvor dit dokuments tekst er placeret. +Erstat med +Dette er hvor dit dokuments tekst er placeret. -Markeret tekst +Markeret tekst -Dette tilvalg er deaktiveret hvis der ingen tekst er markeret, eller hvis Spørg ved erstatning-tilvalget er aktivt. Hvis det er afkrydset, vil alle matcher af søgestrengen indenfor den markerede tekst blive erstattet med erstatningsstrengen. +Dette tilvalg er deaktiveret hvis der ingen tekst er markeret, eller hvis Spørg ved erstatning-tilvalget er aktivt. Hvis det er afkrydset, vil alle matcher af søgestrengen indenfor den markerede tekst blive erstattet med erstatningsstrengen. -Spørg ved erstatning -Hvis dette er afkrydset vil en lille dialog spørge dig hvad der skal gøres hver gang en match findes. Følgende muligheder tilbydes: +Spørg ved erstatning +Hvis dette er afkrydset vil en lille dialog spørge dig hvad der skal gøres hver gang en match findes. Følgende muligheder tilbydes: -Ja -Aktivér dette for at erstatte den aktuelle match (som er valgt i din editor). +Ja +Aktivér dette for at erstatte den aktuelle match (som er valgt i din editor). -Nej -Aktivér dette for at springe over den aktuelle match, og prøv at finde en anden. +Nej +Aktivér dette for at springe over den aktuelle match, og prøv at finde en anden. -Alle -Aktivér for at annullere spørgsmålene, og erstat ganske enkelt alle matcher. +Alle +Aktivér for at annullere spørgsmålene, og erstat ganske enkelt alle matcher. -Luk -Aktivér dette for at springe over den aktuelle match og afslutte søgningen. +Luk +Aktivér dette for at springe over den aktuelle match og afslutte søgningen. - + -Der er for øjeblikket ingen måde at bruge minimal matchning når der søges efter et regulært udtryk. Dette vil blive tilføjet i en fremtidig udgave af &kate; +Der er for øjeblikket ingen måde at bruge minimal matchning når der søges efter et regulært udtryk. Dette vil blive tilføjet i en fremtidig udgave af &kate; -Finde tekst - -For at finde en tekst, startes Find tekst-dialogen med &Ctrl;F eller fra Redigér Find...-menupunktet, en søgestreng indtastes, tilvalg sættes som ønsket og man trykker på O.k.. Hvis søgningen blev startet ved markørens position og ingenting matchede før slutningen (eller begyndelsen hvis du søger baglæns) af dokumentet, vil du blive spurgt om du ønsker at søge videre. - -Hvis en match findes markeres den og Find tekst-dialogen skjules, men fortvivl ikke, det er meget nemt at finde yderligere matcher: - -For at finde den næste match i søgeretningen, bruges Redigér Find næste-kommandoen eller tryk på F3. - -For at finde den næste match i den modsatte retning, bruges Redigér Find forrige-kommandoen eller der trykkes på &Shift;F3. - -Hvis ingen træffer fås inden dokumentets slutning nås (eller begyndelsen hvis du søger baglæns), får du et spørgsmål om du skal fortsætte videre. +Finde tekst + +For at finde en tekst, startes Find tekst-dialogen med &Ctrl;F eller fra Redigér Find...-menupunktet, en søgestreng indtastes, tilvalg sættes som ønsket og man trykker på O.k.. Hvis søgningen blev startet ved markørens position og ingenting matchede før slutningen (eller begyndelsen hvis du søger baglæns) af dokumentet, vil du blive spurgt om du ønsker at søge videre. + +Hvis en match findes markeres den og Find tekst-dialogen skjules, men fortvivl ikke, det er meget nemt at finde yderligere matcher: + +For at finde den næste match i søgeretningen, bruges Redigér Find næste-kommandoen eller tryk på F3. + +For at finde den næste match i den modsatte retning, bruges Redigér Find forrige-kommandoen eller der trykkes på &Shift;F3. + +Hvis ingen træffer fås inden dokumentets slutning nås (eller begyndelsen hvis du søger baglæns), får du et spørgsmål om du skal fortsætte videre. -Erstatning af tekst - -For at erstatte tekst startes Erstat tekst-dialogen ved brug af Redigér Erstat-kommandoen, eller &Ctrl;R-tastegenvejen, en søgestreng indtastes og hvis man vil en erstatningsstreng (hvis erstatningsstrengen er tom vil hver match blive fjernet), man sætter tilvalg som ønsket og trykker på O.k.-knappen. +Erstatning af tekst + +For at erstatte tekst startes Erstat tekst-dialogen ved brug af Redigér Erstat-kommandoen, eller &Ctrl;R-tastegenvejen, en søgestreng indtastes og hvis man vil en erstatningsstreng (hvis erstatningsstrengen er tom vil hver match blive fjernet), man sætter tilvalg som ønsket og trykker på O.k.-knappen. -Hvis du bruger et regulært udtryk til at finde teksten der skal erstattes, kan du bruge tilbagereferencer for at genbruge tekst indfanget i delmønstre i parentes i udtrykket. -Se for mere om disse. +Hvis du bruger et regulært udtryk til at finde teksten der skal erstattes, kan du bruge tilbagereferencer for at genbruge tekst indfanget i delmønstre i parentes i udtrykket. +Se for mere om disse. -Du kan udføre find (søg), replace (erstat) og ifind (inkrementel søgning) fra kommandolinjen. +Du kan udføre find (søg), replace (erstat) og ifind (inkrementel søgning) fra kommandolinjen. @@ -697,274 +314,140 @@ -Brug af bogmærker +Brug af bogmærker -Bogmærkeegenskaben tillader dig at markere visse linjer, så du nemt kan finde dem igen. +Bogmærkeegenskaben tillader dig at markere visse linjer, så du nemt kan finde dem igen. -Du kan sætte eller fjerne et bogmærke i en linje på to måder: +Du kan sætte eller fjerne et bogmærke i en linje på to måder: -Flyt a indsætningsmarkøren hen til den linje, og aktivér BogmærkerSlå bogmærker fra og til (&Ctrl;B)-kommandoen. +Flyt a indsætningsmarkøren hen til den linje, og aktivér BogmærkerSlå bogmærker fra og til (&Ctrl;B)-kommandoen. -Klik på ikonkanten ved siden af den linje. +Klik på ikonkanten ved siden af den linje. -Bogmærker er tilgængelige i Bogmærke-menuen. De individuelle bogmærker er tilgængelige som menupunkter, påtegnet med linjenummeret for linje med bogmærket, og de første få tegn af teksten i linjen. For at flytte indsætningsmarkøren til begyndelsen af en linje med et bogmærke, åbnes menuen og bogmærket vælges. - -For hurtigt at flytte mellem bogmærker eller til næste/foregående bogmærke, bruges kommandoerne Bogmærker Næste (Ctrl Page Down) eller Bogmærker Foregående (CtrlPage Up ). +Bogmærker er tilgængelige i Bogmærke-menuen. De individuelle bogmærker er tilgængelige som menupunkter, påtegnet med linjenummeret for linje med bogmærket, og de første få tegn af teksten i linjen. For at flytte indsætningsmarkøren til begyndelsen af en linje med et bogmærke, åbnes menuen og bogmærket vælges. + +For hurtigt at flytte mellem bogmærker eller til næste/foregående bogmærke, bruges kommandoerne Bogmærker Næste (Ctrl Page Down) eller Bogmærker Foregående (CtrlPage Up ). -Automatisk tekstombrydning af tekst - -Denne egenskab tillader dig at få teksten formateret på en meget simpel måde: teksten vil blive ombrudt, så ingen linjer går ud over et maksimalt antal tegn pr linje, med mindre der er en længere streng af tegn der ikke er blanke tegn. - -For at aktivere/deaktivere det, afkryds/'fjern kryds' i Tekstombrydning-afkrydsningsfeltet i redigeringssiden af indstillingsdialogen. - -For at sætte den maksimale linjebredde (maksimalt antal tegn pr. linje), bruges Ombryd ord ved-tilvalget i redigeringssiden af indstillingsdialogen - -Hvis det er aktiveret har det følgende virkninger: -Mens man skriver, vil editoren automatisk indsætte er hårdt linjebrud efter det sidste blanke tegn, ved en position før den maksimale linjebredde er nået. -Mens et dokument indlæses, vil editoren ombryde teksten på en tilsvarende måde, så ingen linjer er længere end den maksimale linjebredde, hvis de indeholder blanke tegn der tillader dette. +Automatisk tekstombrydning af tekst + +Denne egenskab tillader dig at få teksten formateret på en meget simpel måde: teksten vil blive ombrudt, så ingen linjer går ud over et maksimalt antal tegn pr linje, med mindre der er en længere streng af tegn der ikke er blanke tegn. + +For at aktivere/deaktivere det, afkryds/'fjern kryds' i Tekstombrydning-afkrydsningsfeltet i redigeringssiden af indstillingsdialogen. + +For at sætte den maksimale linjebredde (maksimalt antal tegn pr. linje), bruges Ombryd ord ved-tilvalget i redigeringssiden af indstillingsdialogen + +Hvis det er aktiveret har det følgende virkninger: +Mens man skriver, vil editoren automatisk indsætte er hårdt linjebrud efter det sidste blanke tegn, ved en position før den maksimale linjebredde er nået. +Mens et dokument indlæses, vil editoren ombryde teksten på en tilsvarende måde, så ingen linjer er længere end den maksimale linjebredde, hvis de indeholder blanke tegn der tillader dette. -Der er for øjeblikket ingen måde at sætte tekstombrydning for dokumenttyper, eller blot at aktivere eller deaktivere egenskaben på dokumentniveau. Dette vil blive ordnet i en fremtidig udgave af &kate; +Der er for øjeblikket ingen måde at sætte tekstombrydning for dokumenttyper, eller blot at aktivere eller deaktivere egenskaben på dokumentniveau. Dette vil blive ordnet i en fremtidig udgave af &kate; -Brug af automatisk indrykning - -&kate;'s editorkomponent understøtter flere varianter af automatiske indrykningstilstande, oprettet for forskellige tekstformater. Du kan vælge blandt de tilgængelige tilstande med menuen Værktøjer Indrykning. Modulerne for automatisk indrykning sørger for også funktionen Værktøjer Justér som beregner indrykningen for markeringen eller nuværende linje igen. Du kan altså genberegne hele dokumentet ved at markere al tekst og udføre handlingen. - -Alle indrykningstilstande bruger indstillinger som hører sammen med indrykning i det aktive dokument. - -Du kan indstille alle mulige indstillingsvariabler, inklusive dem som hører sammen med indrykning, ved at bruge dokumentvariabler og filtyper. +Brug af automatisk indrykning + +&kate;'s editorkomponent understøtter flere varianter af automatiske indrykningstilstande, oprettet for forskellige tekstformater. Du kan vælge blandt de tilgængelige tilstande med menuen Værktøjer Indrykning. Modulerne for automatisk indrykning sørger for også funktionen Værktøjer Justér som beregner indrykningen for markeringen eller nuværende linje igen. Du kan altså genberegne hele dokumentet ved at markere al tekst og udføre handlingen. + +Alle indrykningstilstande bruger indstillinger som hører sammen med indrykning i det aktive dokument. + +Du kan indstille alle mulige indstillingsvariabler, inklusive dem som hører sammen med indrykning, ved at bruge dokumentvariabler og filtyper. -Tilgængelige tilstande for automatisk indrykning +Tilgængelige tilstande for automatisk indrykning -Ingen -Vælges denne tilstand lukkes automatisk indrykning af i det hele taget. +Ingen +Vælges denne tilstand lukkes automatisk indrykning af i det hele taget. -Normal -Denne indrykning beholder helt enkelt en indrykning som ligner den foregående linje med noget indhold som ikke er blanke tegn. Du kan kombinere den med valgmulighederne indryk og afindryk for at indrykke efter din egen smag. +Normal +Denne indrykning beholder helt enkelt en indrykning som ligner den foregående linje med noget indhold som ikke er blanke tegn. Du kan kombinere den med valgmulighederne indryk og afindryk for at indrykke efter din egen smag. -C-stil -Indrykning for C og lignende sprog, såsom C++, C#, Java, Javascript og så videre. Denne indrykning virker ikke med scriptsprog såsom Perl eller PHP. +C-stil +Indrykning for C og lignende sprog, såsom C++, C#, Java, Javascript og så videre. Denne indrykning virker ikke med scriptsprog såsom Perl eller PHP. -SS C-stil -Alternativ indrykning for C og lignende sprog, med samme begrænsninger. +SS C-stil +Alternativ indrykning for C og lignende sprog, med samme begrænsninger. -Python-stil -Indrykning særligt for scriptsproget Python. +Python-stil +Indrykning særligt for scriptsproget Python. -XML -Meget behagelig automatisk indrykning for XML. Hvor tillokkende det end kan være, så forsøg ikke at bruge den med HTML andet end XHTML, eftersom den mislykkes for HTML-mærker i gammel stil (åbne mærker som for eksempel <br>). +XML +Meget behagelig automatisk indrykning for XML. Hvor tillokkende det end kan være, så forsøg ikke at bruge den med HTML andet end XHTML, eftersom den mislykkes for HTML-mærker i gammel stil (åbne mærker som for eksempel <br>). -Variabelbaseret indrykning +Variabelbaseret indrykning -Den variabelbaserede indrykning er eksperimentel, og kan ændre opførsel eller forsvinde i fremtidige versioner. +Den variabelbaserede indrykning er eksperimentel, og kan ændre opførsel eller forsvinde i fremtidige versioner. -Den variabelbaserede indrykning er speciel på den måde at den kan indstilles ved at bruge variabler i dokumentet (eller i en filtypeindstilling). Følgende variabler læses: +Den variabelbaserede indrykning er speciel på den måde at den kan indstilles ved at bruge variabler i dokumentet (eller i en filtypeindstilling). Følgende variabler læses: -var-indent-indent-after +var-indent-indent-after -Et regulært udtryk som vil få en linje til at blive indrykket et trin, hvis den første linje der ikke kun er blanke tegn ovenfor matcher. var-indent-indent: Et regulært udtryk som vil få en matchende linje til at blive indrykket med et trin. +Et regulært udtryk som vil få en linje til at blive indrykket et trin, hvis den første linje der ikke kun er blanke tegn ovenfor matcher. var-indent-indent: Et regulært udtryk som vil få en matchende linje til at blive indrykket med et trin. -var-indent-unindent +var-indent-unindent -Et regulært udtryk, som gør at en linje afindrykkes et trin hvis den matchar. +Et regulært udtryk, som gør at en linje afindrykkes et trin hvis den matchar. -var-indent-triggerchars +var-indent-triggerchars -En liste med tegn som skulle forårsage at indrykningen beregnes igen med det samme når de skrives ind. +En liste med tegn som skulle forårsage at indrykningen beregnes igen med det samme når de skrives ind. -var-indent-handle-couples +var-indent-handle-couples -En liste med parentessæt som skal håndteres. Hvilken som helst kombination af 'parentes', 'tuborgparentes' og 'kantparentes'. Hver type af sæt håndteres på følgende måde: Hvis der er et indledende tegn som ikke matches på ovenstående linje, lægges et indrykningstrin til. Hvis der er et afsluttende tegn som ikke matches på nuværende linje, tages et indrykningstrin væk. +En liste med parentessæt som skal håndteres. Hvilken som helst kombination af 'parentes', 'tuborgparentes' og 'kantparentes'. Hver type af sæt håndteres på følgende måde: Hvis der er et indledende tegn som ikke matches på ovenstående linje, lægges et indrykningstrin til. Hvis der er et afsluttende tegn som ikke matches på nuværende linje, tages et indrykningstrin væk. -var-indent-couple-attribute +var-indent-couple-attribute -Ved søgning efter samhørende indledende og afsluttende tegn, betragtes kun tegn med denne egenskab. Værdien skal være egenskabsnavnet fra XML-syntaksfilen, for eksempel "Symbol". Hvis den ikke angives bruges egenskab 0 (oftest 'Normal Text'). +Ved søgning efter samhørende indledende og afsluttende tegn, betragtes kun tegn med denne egenskab. Værdien skal være egenskabsnavnet fra XML-syntaksfilen, for eksempel "Symbol". Hvis den ikke angives bruges egenskab 0 (oftest 'Normal Text'). - + diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/plugins.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/plugins.docbook index c86fb2c2a06..53aa2768290 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/plugins.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/plugins.docbook @@ -2,24 +2,17 @@ -&Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; +&Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -Arbejde med plugin +Arbejde med plugin -Kate bruger to forskellige typer af plugin, nemlig plugin for programmet &kate; og plugin for &kate;s editorkomponent. De sidste er tilgængelige for alle programmer som bruger editorkomponenten, såsom KDevelop, Quanta, Kile, Kwrite og mange andre, mens plugin for programmet er specifikke for &kate;. +Kate bruger to forskellige typer af plugin, nemlig plugin for programmet &kate; og plugin for &kate;s editorkomponent. De sidste er tilgængelige for alle programmer som bruger editorkomponenten, såsom KDevelop, Quanta, Kile, Kwrite og mange andre, mens plugin for programmet er specifikke for &kate;. -Du kan aktivere begge typer af plugin i indstillingsdialogen, som også giver adgang til yderligere indstillingstilvalg for de plugin som kræver det. +Du kan aktivere begge typer af plugin i indstillingsdialogen, som også giver adgang til yderligere indstillingstilvalg for de plugin som kræver det. -Der er mange plugin til forskellige formål tilgængelige i modulet tdeaddons, og du kan søge efter flere på nettet. Et fåtal af plugin levereres med editorkomponenten for at lave ordkomplettering, automatiske bogmærker, indsætte filer, synonymordliste, stavekontrol af ord og inkrementel søgning. +Der er mange plugin til forskellige formål tilgængelige i modulet tdeaddons, og du kan søge efter flere på nettet. Et fåtal af plugin levereres med editorkomponenten for at lave ordkomplettering, automatiske bogmærker, indsætte filer, synonymordliste, stavekontrol af ord og inkrementel søgning. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/regular-expressions.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/regular-expressions.docbook index 6f890d94e9f..24d5a796d1d 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/regular-expressions.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kate/regular-expressions.docbook @@ -1,477 +1,162 @@ -&Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; +&Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -Regulære udtryk +Regulære udtryk -Dette appendix indeholder en kort men forhåbentlig tilstrækkelig og -dækkende introduktion til verden af regulære -udtryk. Det dokumenterer regulære udtryk af den form +Dette appendix indeholder en kort men forhåbentlig tilstrækkelig og +dækkende introduktion til verden af regulære +udtryk. Det dokumenterer regulære udtryk af den form der er tilgængelig indenfor &kate;, som hverken er kompatibel med de regulære udtryk i perl, eller med dem for eksempel i -grep. +grep. -Indledning - -Regulære udtryk giver os en måde at beskrive noget muligt indhold af en tekststreng på en måde der kan forstås af et lille program, så det kan undersøge om en tekst matcher, og også i tilfælde af avancerede programmer, med muligheden for at gemme dele eller den matchende tekst. - -Et eksempel: Lad os sige du ønsker at gennemsøge en tekst for paragraffer der starter med enten navnet Henrik eller navnet Pernille fulgt af en form af udsagnsordet sige. - -Med en normal søgning, vil du begynde med at søge efter det første navn, Henrik måske fulgt af s sådan her: Henrik s, og mens du kigger efter matcher, vil du skulle kassere dem der ikke er begyndelsen af en paragraf, så vel som dem hvor ordet der starter med bogstaverne s ikke var siger, sagde eller sådan. Og derefter skal du selvfølgelig gentage dethele med det andet navn... - -Med Regulære udtryk, overstås denne opgave med en enkel søgning, og med en større grad af præcision. - -For at opnå dette definerer regulære udtryk regler for at udtrykke i detalje en generalisation af at en streng matcher. Vort eksempel, som vi bogstaveligt kunne udtrykke sådan her: En linje der begynder med enten Henrik eller Pernille (muligvis fulgt af op til 4 blanke eller tab-tegn) fulgt af mellemrum fulgt af s og så enten iger eller agde kan udtrykkes med følgende regulære udtryk: ^[ \t]{0,4}(Henrik|Pernille) s(iger|agde) - -Ovenstående eksempel demonstrerer alle fire hovedbegreber i moderne regulære udtryk, nemlig: +Indledning + +Regulære udtryk giver os en måde at beskrive noget muligt indhold af en tekststreng på en måde der kan forstås af et lille program, så det kan undersøge om en tekst matcher, og også i tilfælde af avancerede programmer, med muligheden for at gemme dele eller den matchende tekst. + +Et eksempel: Lad os sige du ønsker at gennemsøge en tekst for paragraffer der starter med enten navnet Henrik eller navnet Pernille fulgt af en form af udsagnsordet sige. + +Med en normal søgning, vil du begynde med at søge efter det første navn, Henrik måske fulgt af s sådan her: Henrik s, og mens du kigger efter matcher, vil du skulle kassere dem der ikke er begyndelsen af en paragraf, så vel som dem hvor ordet der starter med bogstaverne s ikke var siger, sagde eller sådan. Og derefter skal du selvfølgelig gentage dethele med det andet navn... + +Med Regulære udtryk, overstås denne opgave med en enkel søgning, og med en større grad af præcision. + +For at opnå dette definerer regulære udtryk regler for at udtrykke i detalje en generalisation af at en streng matcher. Vort eksempel, som vi bogstaveligt kunne udtrykke sådan her: En linje der begynder med enten Henrik eller Pernille (muligvis fulgt af op til 4 blanke eller tab-tegn) fulgt af mellemrum fulgt af s og så enten iger eller agde kan udtrykkes med følgende regulære udtryk: ^[ \t]{0,4}(Henrik|Pernille) s(iger|agde) + +Ovenstående eksempel demonstrerer alle fire hovedbegreber i moderne regulære udtryk, nemlig: -Mønstre -Påstande -Kvantifikatorer -Tilbagereferencer +Mønstre +Påstande +Kvantifikatorer +Tilbagereferencer -karet (^)-tegnet der begynder udtrykket er en påstand, der kun er sand hvis følgende matchende streng er i begyndelsen af en linje. - -Strengene [ \t] og (Henrik|Pernille) s(iger|agde) er mønstre. Den første er en tegnklasse der matcher enten et blankt eller en (vandret) tab-tegn; det andet mønster indeholder først et undermønster der matcher enten Henrik eller Pernille, og så et stykke der matcher den nøjagtige streng s og endelig et undermønster der matcher enten iger eller agde - -Strengen {0,4} er en kvantor der siger hvadsomhelst fra 0 op til 4 af de foregående. - -Programmer der understøtter det regulære udtryk begreb tilbagereferencer gemmer hele den matchende del af strengen så vel som undermønstre i parenteser. Givet en metode til at få adgange til disse referencer, kunne vi få fat på enten hele matchningen (når der søges i et tekstdokument i en editor med et regulært udtryk, som ofte er markeret som udvalgt) eller navnet der er fundet, eller den sidste del af verbet. - -Alt i alt vil udtrykket matche der hvor vi ønskede det og kun der. - -Følgende afsnit vil beskrive i detalje hvordan man konstruerer og bruger mønstre, tegnklasser, påstande, kvantorer og tilbagereference, og det afsluttende afsnit vil give nogle få nyttige eksempler. +karet (^)-tegnet der begynder udtrykket er en påstand, der kun er sand hvis følgende matchende streng er i begyndelsen af en linje. + +Strengene [ \t] og (Henrik|Pernille) s(iger|agde) er mønstre. Den første er en tegnklasse der matcher enten et blankt eller en (vandret) tab-tegn; det andet mønster indeholder først et undermønster der matcher enten Henrik eller Pernille, og så et stykke der matcher den nøjagtige streng s og endelig et undermønster der matcher enten iger eller agde + +Strengen {0,4} er en kvantor der siger hvadsomhelst fra 0 op til 4 af de foregående. + +Programmer der understøtter det regulære udtryk begreb tilbagereferencer gemmer hele den matchende del af strengen så vel som undermønstre i parenteser. Givet en metode til at få adgange til disse referencer, kunne vi få fat på enten hele matchningen (når der søges i et tekstdokument i en editor med et regulært udtryk, som ofte er markeret som udvalgt) eller navnet der er fundet, eller den sidste del af verbet. + +Alt i alt vil udtrykket matche der hvor vi ønskede det og kun der. + +Følgende afsnit vil beskrive i detalje hvordan man konstruerer og bruger mønstre, tegnklasser, påstande, kvantorer og tilbagereference, og det afsluttende afsnit vil give nogle få nyttige eksempler. -Mønstre +Mønstre -Mønstre består af bogstavelige strenge og tegnklasser. Mønstre kan indeholde under-mønstre, som er mønstre omgivet af parenteser. +Mønstre består af bogstavelige strenge og tegnklasser. Mønstre kan indeholde under-mønstre, som er mønstre omgivet af parenteser. -Escape-tegn +Escape-tegn -I mønstre så vel som i tegnklasser er der nogle tegn der har en speciel betydning. For bogstaveligt at matche disse tegn, skal de være markerede eller escaped for at lade programmer for regulære udtryk vide at de skal fortolke sådanne tegn i deres bogstavelige betydning. +I mønstre så vel som i tegnklasser er der nogle tegn der har en speciel betydning. For bogstaveligt at matche disse tegn, skal de være markerede eller escaped for at lade programmer for regulære udtryk vide at de skal fortolke sådanne tegn i deres bogstavelige betydning. -Dette gøres ved at sætte en baglæns skråstreg foran tegnet (\). +Dette gøres ved at sætte en baglæns skråstreg foran tegnet (\). -Programmer for regulære udtryk vil så i det stille ignorere at escape et tegn som ikke har nogen speciel betydning i sammenhængen, så escape for eksempel af et j (\j) er problemløst. Hvis du er i tvivl om et tegn kunne have en speciel betydning, kan du derfor escape det uden problemer. +Programmer for regulære udtryk vil så i det stille ignorere at escape et tegn som ikke har nogen speciel betydning i sammenhængen, så escape for eksempel af et j (\j) er problemløst. Hvis du er i tvivl om et tegn kunne have en speciel betydning, kan du derfor escape det uden problemer. -Escape inkluderer naturligvis den baglæns skråstreg selv, så for bogstaveligt at matche den, skal du skrive \\. +Escape inkluderer naturligvis den baglæns skråstreg selv, så for bogstaveligt at matche den, skal du skrive \\. -Tegnklasser og forkortelser - -En tegnklasse er et udtryk der matches en af et defineret sæt tegn. I regulære udtryk, er tegnklasser definerede ved at putte de lovlige tegn for klassen i forkantede parenteser, [], eller ved at bruge en af de forkortede klasser beskrevet nedenfor. - -Simple tegnklasser indeholder kun ét eller flere bogstavelige tegn, for eksempel [abc] (der matcher et vilkårligt af bogstaverne a, b eller c) eller [0123456789] (der matcher et vilkårligt ciffer). - -Fordi bogstaver og cifre har en logisk rækkefølge, kan du forkorte dem ved at angive områder af dem: [a-c] er lig med [abc] og [0-9] er lig med [0123456789]. En kombination af disse konstruktioner, for eksempel [a-fynot1-38] er fuldstændig lovlig (denne sidste ville selvfølgelig matche en vilkårlig af a,b,c,d, e,f,y,n,o,t, 1,2,3 eller 8). - -Idet versaler ikke er de samme tegn som deres tilsvarende ikke-versal-ækvivalente. For at lave tegnklasser der ikke er versalfølsomme der matcher a eller b, uanset versaltype, må du skrive det som [aAbB]. - -Det er naturligvis muligt at lave en negativ klasse der matcher som alt undtagen For at gøre dette putter man en karet (^) i begyndelsen af klassen: - -[^abc] vil passe med alle tegn undtagen a, b eller c. - -Foruden disse bogstavelige tegn, er der visse forkortelser der er definerede, hvilket gør livet en smule nemmere: +Tegnklasser og forkortelser + +En tegnklasse er et udtryk der matches en af et defineret sæt tegn. I regulære udtryk, er tegnklasser definerede ved at putte de lovlige tegn for klassen i forkantede parenteser, [], eller ved at bruge en af de forkortede klasser beskrevet nedenfor. + +Simple tegnklasser indeholder kun ét eller flere bogstavelige tegn, for eksempel [abc] (der matcher et vilkårligt af bogstaverne a, b eller c) eller [0123456789] (der matcher et vilkårligt ciffer). + +Fordi bogstaver og cifre har en logisk rækkefølge, kan du forkorte dem ved at angive områder af dem: [a-c] er lig med [abc] og [0-9] er lig med [0123456789]. En kombination af disse konstruktioner, for eksempel [a-fynot1-38] er fuldstændig lovlig (denne sidste ville selvfølgelig matche en vilkårlig af a,b,c,d, e,f,y,n,o,t, 1,2,3 eller 8). + +Idet versaler ikke er de samme tegn som deres tilsvarende ikke-versal-ækvivalente. For at lave tegnklasser der ikke er versalfølsomme der matcher a eller b, uanset versaltype, må du skrive det som [aAbB]. + +Det er naturligvis muligt at lave en negativ klasse der matcher som alt undtagen For at gøre dette putter man en karet (^) i begyndelsen af klassen: + +[^abc] vil passe med alle tegn undtagen a, b eller c. + +Foruden disse bogstavelige tegn, er der visse forkortelser der er definerede, hvilket gør livet en smule nemmere: -\a -Dette matche ASCII-klokketegnet (BEL, 0x07). +\a +Dette matche ASCII-klokketegnet (BEL, 0x07). -\f -Dette matcher ASCII-form-feed-tegnet (FF, 0x0C). +\f +Dette matcher ASCII-form-feed-tegnet (FF, 0x0C). -\n -Dette matcher ASCII-line-feed-tegnet (LF, 0x0A, Unix ny-linje). +\n +Dette matcher ASCII-line-feed-tegnet (LF, 0x0A, Unix ny-linje). -\r -Dette matcher ASCII-vognretur-tegnet (CR, 0x0D). +\r +Dette matcher ASCII-vognretur-tegnet (CR, 0x0D). -\t -Dette matcher ASCII-vandret-tab-tegnet (HT, 0x09). +\t +Dette matcher ASCII-vandret-tab-tegnet (HT, 0x09). -\v -Dette matcher ASCII-lodret-tab-tegnet (VT, 0x0B). +\v +Dette matcher ASCII-lodret-tab-tegnet (VT, 0x0B). -\xhhhh - -Dette matcher Unicode-tegnet der svarer til det hexadecimale tal hhhh (mellem 0x0000 og 0xFFFF). \0ooo (&ie;, \zero ooo) matcher ASCII/Latin-1-tegnet der svare til det oktale tal ooo (mellem 0 og 0377). +\xhhhh + +Dette matcher Unicode-tegnet der svarer til det hexadecimale tal hhhh (mellem 0x0000 og 0xFFFF). \0ooo (&ie;, \zero ooo) matcher ASCII/Latin-1-tegnet der svare til det oktale tal ooo (mellem 0 og 0377). -. (punktum) -Dette matcher et vilkårligt tegn (inklusive ny-linje). +. (punktum) +Dette matcher et vilkårligt tegn (inklusive ny-linje). -\d -Dette matcher et ciffer. Lig med [0-9] +\d +Dette matcher et ciffer. Lig med [0-9] -\D -Dette matcher et ikke-ciffer. Lig med [^0-9] eller [^\d] +\D +Dette matcher et ikke-ciffer. Lig med [^0-9] eller [^\d] -\s -Dette matcher et hvidt tegn. Næsten det samme som [ \t\n\r] +\s +Dette matcher et hvidt tegn. Næsten det samme som [ \t\n\r] -\S -Dette matcher et ikke-hvidt tegn. Næsten det samme som [^ \t\r\n], og lig med [^\s] +\S +Dette matcher et ikke-hvidt tegn. Næsten det samme som [^ \t\r\n], og lig med [^\s] -\w -Matcher et vilkårligt ord-tegn - i dette tilfælde et vilkårligt bogstav eller ciffer. Bemærk at understregning (_) ikke matches, ligesom det er tilfældet med perl regulær udtryk. Lig med [a-zA-Z0-9] +\w +Matcher et vilkårligt ord-tegn - i dette tilfælde et vilkårligt bogstav eller ciffer. Bemærk at understregning (_) ikke matches, ligesom det er tilfældet med perl regulær udtryk. Lig med [a-zA-Z0-9] -\W -Matcher et vilkårligt ikke-ord-tegn - alt undtagen bogstaver og tal. Lig med [^a-zA-Z0-9] eller [^\w] +\W +Matcher et vilkårligt ikke-ord-tegn - alt undtagen bogstaver og tal. Lig med [^a-zA-Z0-9] eller [^\w] @@ -479,69 +164,31 @@ udtryk i perl, eller med dem for eksempel i -De forkortede klasser kan puttes ind i hjemmelavede klasser, for eksempel for at matche et ord-tegn, et blankt eller et punktum, kan du skrive [\w \.] +De forkortede klasser kan puttes ind i hjemmelavede klasser, for eksempel for at matche et ord-tegn, et blankt eller et punktum, kan du skrive [\w \.] - POSIX-notation for klasser, [:<class name>:] bliver ikke understøttet for øjeblikket. + POSIX-notation for klasser, [:<class name>:] bliver ikke understøttet for øjeblikket. -Tegn med specielle betydninger indenfor tegnklasser +Tegn med specielle betydninger indenfor tegnklasser -Følgende tegn har en speciel betydning indenfor [] tegnklassekonstruktionen, og skal escapes for bogstaveligt at blive inkluderet i en klasse: +Følgende tegn har en speciel betydning indenfor [] tegnklassekonstruktionen, og skal escapes for bogstaveligt at blive inkluderet i en klasse: -] -Afslutter tegnklassen. Skal escapes med mindre det er det allerførste tegn i klassen (kan efterfølge et ikke-escaped karet-tegn) +] +Afslutter tegnklassen. Skal escapes med mindre det er det allerførste tegn i klassen (kan efterfølge et ikke-escaped karet-tegn) -^ (karet) -Angiver en negativ klasse, hvis det er det første tegn. Skal escapes for at matche bogstaveligt hvis det er det første tegn i en klasse. +^ (karet) +Angiver en negativ klasse, hvis det er det første tegn. Skal escapes for at matche bogstaveligt hvis det er det første tegn i en klasse. -- (bindestreg) -Angiver et logisk område. Skal altid escapes indenfor en tegnklasse. +- (bindestreg) +Angiver et logisk område. Skal altid escapes indenfor en tegnklasse. -\ (baglæns skråstreg) -Escape-tegnet. Skal altid escapes. +\ (baglæns skråstreg) +Escape-tegnet. Skal altid escapes. @@ -552,240 +199,110 @@ udtryk i perl, eller med dem for eksempel i -Alternativer: matcher <quote ->én af</quote -> - -Hvis du ønsker at matche en af et sæt alternative mønstre, kan du adskille dem med | (lodret-streg-tegn). - -For eksempel for at finde enten Jesper eller Emil skal du bruge udtrykket Jesper|Emil. +Alternativer: matcher <quote>én af</quote> + +Hvis du ønsker at matche en af et sæt alternative mønstre, kan du adskille dem med | (lodret-streg-tegn). + +For eksempel for at finde enten Jesper eller Emil skal du bruge udtrykket Jesper|Emil. -Undermønstre +Undermønstre -Undermønstre er mønstre der er omgivet af parenteser, og de bruges på forskellige måder indenfor verden af regulære udtryk. +Undermønstre er mønstre der er omgivet af parenteser, og de bruges på forskellige måder indenfor verden af regulære udtryk. -Angivelse af alternativer - -Du kan bruge et undermønster for at gruppere et sæt alternativer indenfor et større mønster. Alternativerne er adskilt af tegnet | (lodret streg). - -For eksempel for at matche et vilkårligt af ordene int, float eller double, kan du bruge mønstret int|float|double. Hvis du kun ønsker at finde en, hvis den efterfølges af noget hvidt, og derpå nogle bogstaver, puttes de alternative muligheder indenfor et undermønster: (int|float|double)\s+\w+. +Angivelse af alternativer + +Du kan bruge et undermønster for at gruppere et sæt alternativer indenfor et større mønster. Alternativerne er adskilt af tegnet | (lodret streg). + +For eksempel for at matche et vilkårligt af ordene int, float eller double, kan du bruge mønstret int|float|double. Hvis du kun ønsker at finde en, hvis den efterfølges af noget hvidt, og derpå nogle bogstaver, puttes de alternative muligheder indenfor et undermønster: (int|float|double)\s+\w+. -Indfangning af matchende tekst (tilbagereferencer) - -Hvis du ønsker at bruge en tilbagereference, så brug et undermønster for at få den ønskede det af mønstret til at blive husket. - -For eksempel, hvis du ønsker at finde to forekomster af det samme ord adskilt af et komma og muligvis noget hvidt, skal du skrive (\w+),\s*\1. Undermønstret \w+ vil finde en stump af ord-tegnene, og hele udtrykket vil matche hvis de bliver efterfulgt af et komma, 0 eller mere hvidt og så den samme stump ord-tegn. (Strengen \1 refererer tildet første undermønster omgivet af parenteser) - - +Indfangning af matchende tekst (tilbagereferencer) + +Hvis du ønsker at bruge en tilbagereference, så brug et undermønster for at få den ønskede det af mønstret til at blive husket. + +For eksempel, hvis du ønsker at finde to forekomster af det samme ord adskilt af et komma og muligvis noget hvidt, skal du skrive (\w+),\s*\1. Undermønstret \w+ vil finde en stump af ord-tegnene, og hele udtrykket vil matche hvis de bliver efterfulgt af et komma, 0 eller mere hvidt og så den samme stump ord-tegn. (Strengen \1 refererer tildet første undermønster omgivet af parenteser) + + -Fremadskuende påstande - -En fremadskuende påstand er et undermønster, der starter enten med ?= eller ?!. - -For eksempel for at matche den bogstavelige streng Rasmussen men kun hvis det ikke er Poul Nyrup Rasmussen, vil du skulle bruge dette udtryk: (?!Poul Nyrup )Rasmussen. (Dette vil finde Anders Fogh Rasmussen og også Halfdan Rasmussen, men ignorere en matchning med Poul Nyrup Rasmussen.) - -Undermønstre brugt til påstande bliver ikke indfangede. - -Se også Påstande +Fremadskuende påstande + +En fremadskuende påstand er et undermønster, der starter enten med ?= eller ?!. + +For eksempel for at matche den bogstavelige streng Rasmussen men kun hvis det ikke er Poul Nyrup Rasmussen, vil du skulle bruge dette udtryk: (?!Poul Nyrup )Rasmussen. (Dette vil finde Anders Fogh Rasmussen og også Halfdan Rasmussen, men ignorere en matchning med Poul Nyrup Rasmussen.) + +Undermønstre brugt til påstande bliver ikke indfangede. + +Se også Påstande -Tegn med en speciel betydning indenfor mønstre +Tegn med en speciel betydning indenfor mønstre -Følgende tegn har en betydning indenfor et mønster, og skal escapes hvis du ønsker at matche dem bogstaveligt: +Følgende tegn har en betydning indenfor et mønster, og skal escapes hvis du ønsker at matche dem bogstaveligt: -\ (baglæns skråstreg) -Escape-tegnet. +\ (baglæns skråstreg) +Escape-tegnet. -^ (karet) -Betyder begyndelsen af strengen. +^ (karet) +Betyder begyndelsen af strengen. -$ -Betyder slutningen af strengen. +$ +Betyder slutningen af strengen. -() (venstre og højre parenteser) -Angiver undermønstre. +() (venstre og højre parenteser) +Angiver undermønstre. -{} (venstre og højre tuborg-parenteser) -Angiver numeriske kvantorer. +{} (venstre og højre tuborg-parenteser) +Angiver numeriske kvantorer. -[] (venstre og høje firkantede parenteser) -Angiver tegnklasser. +[] (venstre og høje firkantede parenteser) +Angiver tegnklasser. -| (lodret streg) -logisk OR. Adskiller alternativer. +| (lodret streg) +logisk OR. Adskiller alternativer. -+ (plus-tegn) -Kvantor, 1 eller flere. ++ (plus-tegn) +Kvantor, 1 eller flere. -* (stjerne) -Kvantor, 0 eller flere. +* (stjerne) +Kvantor, 0 eller flere. -? (spørgsmålstegn) -Et frivilligt tegn. Kan fortolkes som en kvantor, 0 eller 1. +? (spørgsmålstegn) +Et frivilligt tegn. Kan fortolkes som en kvantor, 0 eller 1. @@ -797,125 +314,58 @@ udtryk i perl, eller med dem for eksempel i -Kvantifikatorer - -Kvantorer tillader et regulært udtryk at matche et bestemt angivet antal gange eller et område af tal af enten tegn, tegnklasser eller undermønstre. - -Kvantorer er omgiver af tuborg-parenteser ({ og }) og har den generelle form {[minimum-antal][,[maksimum-antal]]} - -Brugen forklares bedst ved et eksempel: +Kvantifikatorer + +Kvantorer tillader et regulært udtryk at matche et bestemt angivet antal gange eller et område af tal af enten tegn, tegnklasser eller undermønstre. + +Kvantorer er omgiver af tuborg-parenteser ({ og }) og har den generelle form {[minimum-antal][,[maksimum-antal]]} + +Brugen forklares bedst ved et eksempel: -{1} -Nøjagtig én forekomst +{1} +Nøjagtig én forekomst -{0,1} -Nul eller én forekomst +{0,1} +Nul eller én forekomst -{,1} -Det samme, med mindre arbejde;) +{,1} +Det samme, med mindre arbejde;) -{5,10} -Mindst 5 men højst 10 forekomster. +{5,10} +Mindst 5 men højst 10 forekomster. -{5,} -Mindst 5 forekomster, intet maksimum. +{5,} +Mindst 5 forekomster, intet maksimum. -Derudover er der nogle forkortelser: +Derudover er der nogle forkortelser: -* (stjerne) -ligesom {0,}, find et vilkårligt antal forekomster. +* (stjerne) +ligesom {0,}, find et vilkårligt antal forekomster. -+ (plus-tegn) -ligesom {1,}, mindst én forekomst. ++ (plus-tegn) +ligesom {1,}, mindst én forekomst. -? (spørgsmålstegn) -ligesom {0,1}, nul eller én forekomst. +? (spørgsmålstegn) +ligesom {0,1}, nul eller én forekomst. @@ -924,98 +374,39 @@ udtryk i perl, eller med dem for eksempel i -Grådighed +Grådighed -Når kvantorer bruges uden maksimum, vil regulære udtryk som standard matche så meget af den søgte streng som muligt, hvilket er almindelig kendt som grådig opførsel. +Når kvantorer bruges uden maksimum, vil regulære udtryk som standard matche så meget af den søgte streng som muligt, hvilket er almindelig kendt som grådig opførsel. -Programmer til moderne regulære udtryk giver metoder til at slå grådighed fra, selvom det i et grafisk miljø er op til grænsefladen at give dig adgang til denne egenskab. For eksempel kan en søgningsdialog der giver adgang til en regulær-udtryk-søgning have et afkrydsningsfelt der hedderMinimal matchning ligesom den bør indikere om grådighed er standardopførslen. +Programmer til moderne regulære udtryk giver metoder til at slå grådighed fra, selvom det i et grafisk miljø er op til grænsefladen at give dig adgang til denne egenskab. For eksempel kan en søgningsdialog der giver adgang til en regulær-udtryk-søgning have et afkrydsningsfelt der hedderMinimal matchning ligesom den bør indikere om grådighed er standardopførslen. -Eksempler i sammenhæng +Eksempler i sammenhæng -Her er nogle få eksempler der bruger kvantorer +Her er nogle få eksempler der bruger kvantorer -^\d{4,5}\s -Matcher cifrene i 1234 gå og 12345 nu, men hverken i 567 elleve eller i 223459 et eller andet sted +^\d{4,5}\s +Matcher cifrene i 1234 gå og 12345 nu, men hverken i 567 elleve eller i 223459 et eller andet sted -\s+ -Matcher et eller flere blanke tegn +\s+ +Matcher et eller flere blanke tegn -(bla){1,} -Matcher hele blablabla og bla i blandt andet eller indblandet +(bla){1,} +Matcher hele blablabla og bla i blandt andet eller indblandet -/?> -Matcher /> i <lukket punkt/> så vel som > i <åbentpunkt>. +/?> +Matcher /> i <lukket punkt/> så vel som > i <åbentpunkt>. @@ -1025,164 +416,56 @@ udtryk i perl, eller med dem for eksempel i -Påstande - -Påstande tillader et regulært udtryk kun at match under visse kontrollerede betingelser. - -En behøver ikke et tegn for at matche, den undersøger snarere omgivelserne for en mulig match før den anerkender den. For eksempel ordgrænse-påstanden forsøger ikke at finde et ikke ord-tegn overfor et på dens plads, i stedet sørger den for at der ikke er et ord-tegn. Dette betyder at påstanden kan matche hvor der ikke er noget tegn, &ie; ved slutningen af en søgt streng. - -Visse påstande har rent faktisk ikke noget mønster at matche, men den del af strengmatchningen vil ikke blive en del af resultatet af matchningen for det fulde udtryk. - -Regulære udtryk som dokumenteret her understøtter følgende udtryk: - - -^ (karet: begyndelsen af streng) -Matcher begyndelsen af den søgte streng. Udtrykket ^Inger vil matche ved Inger i strengen Inger, hej! men ikke i Hej, Inger! +Påstande + +Påstande tillader et regulært udtryk kun at match under visse kontrollerede betingelser. + +En behøver ikke et tegn for at matche, den undersøger snarere omgivelserne for en mulig match før den anerkender den. For eksempel ordgrænse-påstanden forsøger ikke at finde et ikke ord-tegn overfor et på dens plads, i stedet sørger den for at der ikke er et ord-tegn. Dette betyder at påstanden kan matche hvor der ikke er noget tegn, &ie; ved slutningen af en søgt streng. + +Visse påstande har rent faktisk ikke noget mønster at matche, men den del af strengmatchningen vil ikke blive en del af resultatet af matchningen for det fulde udtryk. + +Regulære udtryk som dokumenteret her understøtter følgende udtryk: + + +^ (karet: begyndelsen af streng) +Matcher begyndelsen af den søgte streng. Udtrykket ^Inger vil matche ved Inger i strengen Inger, hej! men ikke i Hej, Inger! -$ (slutning af streng) -Matcher slutningen af den søgte streng. - -Udtrykket du\?$ vil matche ved det sidste du i strengen Du gjorde det ikke, gjorde du? men ingen steder i Du gjorde det ikke, vel? +$ (slutning af streng) +Matcher slutningen af den søgte streng. + +Udtrykket du\?$ vil matche ved det sidste du i strengen Du gjorde det ikke, gjorde du? men ingen steder i Du gjorde det ikke, vel? -\b (ordgrænse) -Matcher hvis der er et ord-tegn på den ene side og et ikke-ord-tegn på den anden. -Dette er nyttigt for at finde ord-afslutninger, for eksempel begge ender for at finde et helt ord. Udtrykket \ben\b vil matche det en der er for sig selv i strengen Der var en der kom ind gennem vinduet, men ikke det en der er i gennem. +\b (ordgrænse) +Matcher hvis der er et ord-tegn på den ene side og et ikke-ord-tegn på den anden. +Dette er nyttigt for at finde ord-afslutninger, for eksempel begge ender for at finde et helt ord. Udtrykket \ben\b vil matche det en der er for sig selv i strengen Der var en der kom ind gennem vinduet, men ikke det en der er i gennem. -\B (ikke-ord-grænse) -Matcher hvor \b ikke gør. -Det betyder at det for eksempel vil matche inde i ord: Udtrykket \Bel\B vil matche ved el i heldig men ikke i alligevel eller Mon du elsker mig. +\B (ikke-ord-grænse) +Matcher hvor \b ikke gør. +Det betyder at det for eksempel vil matche inde i ord: Udtrykket \Bel\B vil matche ved el i heldig men ikke i alligevel eller Mon du elsker mig. -(?=PATTERN) (Positiv fremadskuen) -En fremadskuende påstand kigger på den del af strengen der følger en mulig match. Den positive fremadskuen vil forhindre strengen i at matche hvis teksten der følger den mulige match ikke matcher et PATTERN i påstanden, men den tekst der matches derved vil ikke blive inkluderet i resultatet. -Udtrykket skole(?=\w) vil matche ved skole i skolelærer men ikke ved Skulker du fra din skole? +(?=PATTERN) (Positiv fremadskuen) +En fremadskuende påstand kigger på den del af strengen der følger en mulig match. Den positive fremadskuen vil forhindre strengen i at matche hvis teksten der følger den mulige match ikke matcher et PATTERN i påstanden, men den tekst der matches derved vil ikke blive inkluderet i resultatet. +Udtrykket skole(?=\w) vil matche ved skole i skolelærer men ikke ved Skulker du fra din skole? -(?!PATTERN) (Negativ fremadskuen) - -Den negative fremadskuen forhindrer en mulig match i at blive anerkendt hvis den følgende del af den søgte streng ikke matcher dens PATTERN. -Udtrykket const \w+\b(?!\s*&) vil matche ved const char i strengen const char* foo men den ikke kan matche const QString i const QString& bar fordi & matcher den negative fremadskuen påstandsmønster. +(?!PATTERN) (Negativ fremadskuen) + +Den negative fremadskuen forhindrer en mulig match i at blive anerkendt hvis den følgende del af den søgte streng ikke matcher dens PATTERN. +Udtrykket const \w+\b(?!\s*&) vil matche ved const char i strengen const char* foo men den ikke kan matche const QString i const QString& bar fordi & matcher den negative fremadskuen påstandsmønster. @@ -1194,11 +477,9 @@ udtryk i perl, eller med dem for eksempel i diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/arts/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/arts/index.docbook index 3af91dc15c7..8388a241bd4 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/arts/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/arts/index.docbook @@ -3,244 +3,124 @@ "dtd/kdex.dtd" [ - + ]>
-&Mike.McBride; -&Jost.Schenck; +&Mike.McBride; +&Jost.Schenck; &erik.kjaer.pedersen.role; -2005-02-20 -3.4 +2005-02-20 +3.4 -KDE -KControl -lydserver -lyd -aRts +KDE +KControl +lydserver +lyd +aRts -Lydsystem +Lydsystem -Dette kontrolmodul bruges til at indstille opsætningen for &arts; lydserver (&kde;'s lydserver). +Dette kontrolmodul bruges til at indstille opsætningen for &arts; lydserver (&kde;'s lydserver). -&arts; +&arts; -Det øverste valg, der hedder Aktivér lydsystem, aktiverer (eller deaktiverer) &arts;-lydserver i det hele taget. +Det øverste valg, der hedder Aktivér lydsystem, aktiverer (eller deaktiverer) &arts;-lydserver i det hele taget. -Du kan finde ud af mere om &arts; i almindelighed ved at skrive help:/artsbuilder i &konqueror;'s stedlinje, eller ved at finde &arts-builder;-dokumentationen i &khelpcenter;. +Du kan finde ud af mere om &arts; i almindelighed ved at skrive help:/artsbuilder i &konqueror;'s stedlinje, eller ved at finde &arts-builder;-dokumentationen i &khelpcenter;. -Resten af panelet består af valgmuligheder for &arts;-lydserver. +Resten af panelet består af valgmuligheder for &arts;-lydserver. -Aktivér netværkslyd +Aktivér netværkslyd -Hvis dette er aktiveret, så vil lydforespørgsler fra netværket blive accepterede af lydserveren. Hvis det er deaktiveret vil lydserveren kun respektere forespørgsler fra den lokale computer. +Hvis dette er aktiveret, så vil lydforespørgsler fra netværket blive accepterede af lydserveren. Hvis det er deaktiveret vil lydserveren kun respektere forespørgsler fra den lokale computer. -Kør med højest mulige prioritet (realtidsprioritet) -Aktivering af dette vil give lydserveren prioritet over andre programmer, hvilket vil hjælpe med at løse eventuelle problemer med at levere uafbrudt lyd. -Dette valg vil måske kræve tilladelse du ikke har som almindelig bruger. -Dette valg afhænger også af realtidsstøtte fra dit system, som måske ikke er tilgængeligt. -Hvis du ikke har de nødvendige tilladelser, eller dit system ikke har realtidsstøtte, så vil aktivering af dette alligevel ikke give problemer. +Kør med højest mulige prioritet (realtidsprioritet) +Aktivering af dette vil give lydserveren prioritet over andre programmer, hvilket vil hjælpe med at løse eventuelle problemer med at levere uafbrudt lyd. +Dette valg vil måske kræve tilladelse du ikke har som almindelig bruger. +Dette valg afhænger også af realtidsstøtte fra dit system, som måske ikke er tilgængeligt. +Hvis du ikke har de nødvendige tilladelser, eller dit system ikke har realtidsstøtte, så vil aktivering af dette alligevel ikke give problemer. -Lydbuffer: -Denne skyder afgør hvor hurtigt lydserveren kan bruge din computers ressourcer. Jo hurtigere svartid, jo højere CPU belastning vil der være. -Jeg vil anbefale, at du starter med lydserveren sat på 250 ms, og bruger &kde; et stykke tid. Hvis du bemærker at lyden ikke virker rigtigt, så forøg dette et trin af gangen indtil problemerne forsvinder. +Lydbuffer: +Denne skyder afgør hvor hurtigt lydserveren kan bruge din computers ressourcer. Jo hurtigere svartid, jo højere CPU belastning vil der være. +Jeg vil anbefale, at du starter med lydserveren sat på 250 ms, og bruger &kde; et stykke tid. Hvis du bemærker at lyden ikke virker rigtigt, så forøg dette et trin af gangen indtil problemerne forsvinder. -Autosuspendér efter tomgang i: +Autosuspendér efter tomgang i: -Normalt låser &arts; lydkortenheden, så andre programmer ikke kan bruge den. Hvis du aktiverer dette, så vil &arts; suspendere sig selv hvis den ikke har været i brug et stykke tid, og tillade et vilkårligt program adgang til lyd maskinellet. Hvis &arts; modtager en anden forespørgsel så vil den holde op med at suspendere og fortsætte som normalt. Aktivering af dette valg kan forårsage en lille forsinkelse når du starter et &arts; program. +Normalt låser &arts; lydkortenheden, så andre programmer ikke kan bruge den. Hvis du aktiverer dette, så vil &arts; suspendere sig selv hvis den ikke har været i brug et stykke tid, og tillade et vilkårligt program adgang til lyd maskinellet. Hvis &arts; modtager en anden forespørgsel så vil den holde op med at suspendere og fortsætte som normalt. Aktivering af dette valg kan forårsage en lille forsinkelse når du starter et &arts; program. -Nederst på denne side er der to knapper som lader dig teste dine indstillinger, som hedder Test lyd og Test Midi. +Nederst på denne side er der to knapper som lader dig teste dine indstillinger, som hedder Test lyd og Test Midi. -Hardware - -Det første du kan indstille i Hardware-panelet er Vælg lydenhed:. Det fortæller &arts; hvilket lydsystem der skal bruges til inddata og uddata af lyd. Aktuelle valg er ALSA (Avanceret &Linux; Lyd (Sound) Arkitektur), OSS (Open Sound System), ingen lyd over hovedet og autodetektér. I de fleste tilfælde vil Autodetektér være perfekt for dig. - -Andre valg er: +Hardware + +Det første du kan indstille i Hardware-panelet er Vælg lydenhed:. Det fortæller &arts; hvilket lydsystem der skal bruges til inddata og uddata af lyd. Aktuelle valg er ALSA (Avanceret &Linux; Lyd (Sound) Arkitektur), OSS (Open Sound System), ingen lyd over hovedet og autodetektér. I de fleste tilfælde vil Autodetektér være perfekt for dig. + +Andre valg er: -Fuld duplex -Dette tillader lydserveren at spille og optage lyd på samme tid. Dette valg skal være aktiveret hvis du bruger programmer (såsom internet telefoner) som kræver at man kan optage og spille tilbage samtidigt. +Fuld duplex +Dette tillader lydserveren at spille og optage lyd på samme tid. Dette valg skal være aktiveret hvis du bruger programmer (såsom internet telefoner) som kræver at man kan optage og spille tilbage samtidigt. -Brug brugerindstillet sampling rate: +Brug brugerindstillet sampling rate: -Normalt bruger lydserveren en sampling rate på 44100 Hz som standard (cd-kvalitet), som er understøttet på næsten alt maskinel. Hvis du bruger visse Yamaha lydkort, bliver du nødt til at indstille dette til 48000 Hz her, og hvis du bruger gamle SoundBlaster kort, som SoundBlaster Pro, bliver du måske nødt til at ændre dette til 22050 Hz. Alle andre værdier er også mulige, og kan give mening i visse sammenhænge (&ie; professional studio udstyr). +Normalt bruger lydserveren en sampling rate på 44100 Hz som standard (cd-kvalitet), som er understøttet på næsten alt maskinel. Hvis du bruger visse Yamaha lydkort, bliver du nødt til at indstille dette til 48000 Hz her, og hvis du bruger gamle SoundBlaster kort, som SoundBlaster Pro, bliver du måske nødt til at ændre dette til 22050 Hz. Alle andre værdier er også mulige, og kan give mening i visse sammenhænge (&ie; professional studio udstyr). -Kvalitet: +Kvalitet: -Denne opsætning tillader dig at indstille i hvilken kvalitet lydene skal afspilles. +Denne opsætning tillader dig at indstille i hvilken kvalitet lydene skal afspilles. -Bemærk at en højere lydkvalitet forårsager et højere CPU-forbrug. -Hvis du synes at lyden er langsom, eller bruger for meget CPU, så prøv at reducere denne indstilling. +Bemærk at en højere lydkvalitet forårsager et højere CPU-forbrug. +Hvis du synes at lyden er langsom, eller bruger for meget CPU, så prøv at reducere denne indstilling. -Sæt enhedens sted ud af kraft: +Sæt enhedens sted ud af kraft: -Normalt falder lydserveren tilbage til at bruge enheden der hedder /dev/dsp for til lyd uddata. Det skulle virke i de fleste tilfælde. En undtagelse er for eksempel hvis du bruger devfs, så skal du bruge /dev/sound/dsp i stedet for. Andre alternativer er ting såsom /dev/dsp0 eller /dev/dsp1 hvis du har et lydkort der understøttet flere uddata, eller du har flere lydkort. +Normalt falder lydserveren tilbage til at bruge enheden der hedder /dev/dsp for til lyd uddata. Det skulle virke i de fleste tilfælde. En undtagelse er for eksempel hvis du bruger devfs, så skal du bruge /dev/sound/dsp i stedet for. Andre alternativer er ting såsom /dev/dsp0 eller /dev/dsp1 hvis du har et lydkort der understøttet flere uddata, eller du har flere lydkort. -Hvis du ofte bruger ikke-&arts; klare programmer, og du har et lydkort der understøtter det, så prøv at sætte &arts; til at bruge en anden enhed end /dev/dsp. På denne måde vil andre programmer kunne bruge standardenheden, mens &arts; stadig kører, uden at forårsage fejlmeddelelser. +Hvis du ofte bruger ikke-&arts; klare programmer, og du har et lydkort der understøtter det, så prøv at sætte &arts; til at bruge en anden enhed end /dev/dsp. På denne måde vil andre programmer kunne bruge standardenheden, mens &arts; stadig kører, uden at forårsage fejlmeddelelser. -Andre brugervalg: -Der er nogle indstillinger der bliver tilbudt af &arts; som måske ikke er tilgængelige i dette kontrolmodul, så du kan tilføje kommandolinje valg her, som vil blive givet direkte til artsd. Valgene vil blive vedhængte, så de vil i tvivlstilfælde overgå de valg der blev gjort i GUI. For at se de mulige valg, åbn et &konsole;-vindue, og skrivartsd . +Andre brugervalg: +Der er nogle indstillinger der bliver tilbudt af &arts; som måske ikke er tilgængelige i dette kontrolmodul, så du kan tilføje kommandolinje valg her, som vil blive givet direkte til artsd. Valgene vil blive vedhængte, så de vil i tvivlstilfælde overgå de valg der blev gjort i GUI. For at se de mulige valg, åbn et &konsole;-vindue, og skrivartsd . diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/arts/midi.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/arts/midi.docbook index 865b9c9adc0..c86c5f9efd2 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/arts/midi.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/arts/midi.docbook @@ -1,33 +1,16 @@ -&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -<acronym ->MIDI</acronym -> indstilling +<acronym>MIDI</acronym> indstilling -Dette afsnit bruges til at afgøre hvilken MIDI enhed &kde; skal bruge. Du kan også installere enMIDI indpakning omkring enheden hvis du vil. +Dette afsnit bruges til at afgøre hvilken MIDI enhed &kde; skal bruge. Du kan også installere enMIDI indpakning omkring enheden hvis du vil. -Brugen af modulet er simpel. Klik én gang på MIDI enheden som du gerne vil bruge fra listen. +Brugen af modulet er simpel. Klik én gang på MIDI enheden som du gerne vil bruge fra listen. -Hvis du ønsker at bruge en MIDI indpakker, så markér simpelthen afkrydsningsfeltet der hedder Brug MIDI indpakker. Det vil tillade dig at vælge i tekstfeltet nedenfor. Du kan klikke på mappeikonen for at gennemsøge dit filsystem og finde det du ønsker. +Hvis du ønsker at bruge en MIDI indpakker, så markér simpelthen afkrydsningsfeltet der hedder Brug MIDI indpakker. Det vil tillade dig at vælge i tekstfeltet nedenfor. Du kan klikke på mappeikonen for at gennemsøge dit filsystem og finde det du ønsker. \ No newline at end of file diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/background/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/background/index.docbook index ba48c4aea5f..95ee998f725 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/background/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/background/index.docbook @@ -2,163 +2,103 @@ - + ]>
-&Mark.Donohoe; -&Martin.R.Jones; - -&Mike.McBride; +&Mark.Donohoe; +&Martin.R.Jones; + +&Mike.McBride; &erik.kjaer.pedersen.role; -2005-01-18 -3.4 +2005-01-18 +3.4 -KDE -KControl -baggrund -tapet +KDE +KControl +baggrund +tapet -Baggrund +Baggrund -Baggrundsmodulet tillader dig at indstille farver og tapeter for din desktops baggrund. +Baggrundsmodulet tillader dig at indstille farver og tapeter for din desktops baggrund. -Det består af fire områder: +Det består af fire områder: -Desktop-valgområde +Desktop-valgområde -Et område der vælger baggrundsbilleder +Et område der vælger baggrundsbilleder -Baggrunds forhåndsvisningsskærm +Baggrunds forhåndsvisningsskærm -Et område der bestemmer baggrundsfarven +Et område der bestemmer baggrundsfarven -Valg af desktoppen +Valg af desktoppen -Dropned-feltet der hedder Opsætning af desktop:, bruges til at vælge den desktop du ønsker at indstille. Du kan vælge et vilkårligt af desktoppene individuelt, eller du kan vælge Alle desktoppe i hvilket tilfælde de ændringer du laver vil blive brugt på alle desktoppe. +Dropned-feltet der hedder Opsætning af desktop:, bruges til at vælge den desktop du ønsker at indstille. Du kan vælge et vilkårligt af desktoppene individuelt, eller du kan vælge Alle desktoppe i hvilket tilfælde de ændringer du laver vil blive brugt på alle desktoppe. -Forhåndsvisningsskærm +Forhåndsvisningsskærm -Dette er et forhåndsvisningsvindue. Det giver dig en fornemmelse for hvad du skal forvente efter hver ændring. +Dette er et forhåndsvisningsvindue. Det giver dig en fornemmelse for hvad du skal forvente efter hver ændring. -Baggrund +Baggrund -Denne del tillader dig at indlæse et tapet oveni farveovergangen valgt i afsnittet ovenfor. +Denne del tillader dig at indlæse et tapet oveni farveovergangen valgt i afsnittet ovenfor. -Der er tre valgmuligheder her: +Der er tre valgmuligheder her: -Intet billede +Intet billede -Intet baggrundsbillede vil blive vist. Farve- og mønstervalgene nedenfor vil stadig virke. +Intet baggrundsbillede vil blive vist. Farve- og mønstervalgene nedenfor vil stadig virke. -Billede +Billede -Et enkelt billede vil blive brugt som baggrund for de valgte desktoppe. -Hvordan dette billede placeres og skaleres kan finindstilles nedenfor. +Et enkelt billede vil blive brugt som baggrund for de valgte desktoppe. +Hvordan dette billede placeres og skaleres kan finindstilles nedenfor. -Lysbilledshow +Lysbilledshow -&kde; tillader dig at have et automatisk lysbilledshow af baggrundsbilleder. Tryk på Opsætning...-knappen for at aktivere dette. I den dialog der kommer frem kan du vælge et vilkårligt billede eller en mappe med billeder som er på din computer, ved brug af Tilføj...-knappen, der lader dig navigere dit filsystem. Fjern vil fjerne den aktuelt valgt indgang fra listen. - -Du kan vælge hvor lang tid hvert billede skal vises i Skift billede efter:-feltet, og du kan vælge Vis billeder i tilfældig rækkefølge hvis du ikke ønsker de skal vises i den rækkefølge de er på listen. - -Billedet bliver nødt til at være i hukommelsen for at vise det. Hvis du ikke har ret meget hukommelse, anbefales det at bruge et lille fliselagt billede, eller slet ikke noget billede. - -Forstørrelse eller centrerig af et lille billede kræver stadig at et billede på størrelse med din skærm opbevares i hukommelsen. +&kde; tillader dig at have et automatisk lysbilledshow af baggrundsbilleder. Tryk på Opsætning...-knappen for at aktivere dette. I den dialog der kommer frem kan du vælge et vilkårligt billede eller en mappe med billeder som er på din computer, ved brug af Tilføj...-knappen, der lader dig navigere dit filsystem. Fjern vil fjerne den aktuelt valgt indgang fra listen. + +Du kan vælge hvor lang tid hvert billede skal vises i Skift billede efter:-feltet, og du kan vælge Vis billeder i tilfældig rækkefølge hvis du ikke ønsker de skal vises i den rækkefølge de er på listen. + +Billedet bliver nødt til at være i hukommelsen for at vise det. Hvis du ikke har ret meget hukommelse, anbefales det at bruge et lille fliselagt billede, eller slet ikke noget billede. + +Forstørrelse eller centrerig af et lille billede kræver stadig at et billede på størrelse med din skærm opbevares i hukommelsen. @@ -166,200 +106,92 @@ -Tilvalg +Tilvalg - -<guilabel ->Position:</guilabel -> + +<guilabel>Position:</guilabel> -Centreret -Billedet vil være centreret på skærmen uden at ændre størrelsen på billedet. Baggrundsfarverne vil være der hvor billedet ikke dækker. +Centreret +Billedet vil være centreret på skærmen uden at ændre størrelsen på billedet. Baggrundsfarverne vil være der hvor billedet ikke dækker. -Fliselagt -Billedet vil blive gentaget indtil det fylder hele desktoppen. Det første billede bliver placeret i det øverste venstre hjørne af skærmen, og duplikeret nedad og til højre. +Fliselagt +Billedet vil blive gentaget indtil det fylder hele desktoppen. Det første billede bliver placeret i det øverste venstre hjørne af skærmen, og duplikeret nedad og til højre. -Centreret fliselagt -Billedet vil blive gentaget indtil det fylder hele desktoppen. Det første billede bliver placeret i midten af skærmen, og det bliver gentaget opad, nedad, til højre og til venstre. - +Centreret fliselagt +Billedet vil blive gentaget indtil det fylder hele desktoppen. Det første billede bliver placeret i midten af skærmen, og det bliver gentaget opad, nedad, til højre og til venstre. + -Centreret Maxpect -Billedet bliver placeret i midten af skærmen. Det bliver skaleret så det netop passer til desktoppen, men uden at forvrænge billedet. +Centreret Maxpect +Billedet bliver placeret i midten af skærmen. Det bliver skaleret så det netop passer til desktoppen, men uden at forvrænge billedet. -Flise Maxpect +Flise Maxpect -Billedet bliver placeret i hjørnet af skærmen. Det bliver skaleret så det netop passer til desktoppen, men uden at forvrænge billedet. Hvis der er plads tilovers, vil billedet blive duplikeret for at udfylde det. +Billedet bliver placeret i hjørnet af skærmen. Det bliver skaleret så det netop passer til desktoppen, men uden at forvrænge billedet. Hvis der er plads tilovers, vil billedet blive duplikeret for at udfylde det. -Skaleret -Billedet bliver forstørret så det passer med hele desktoppen. Det bliver strakt så det passer i alle fire hjørner. Dette vil muligvis forstyrre billedet. +Skaleret +Billedet bliver forstørret så det passer med hele desktoppen. Det bliver strakt så det passer i alle fire hjørner. Dette vil muligvis forstyrre billedet. -Centreret autotilpasset +Centreret autotilpasset -Hvis billedet passer med desktoppenbs størrelse, virker denne tilstand på samme måde som centreret. Hvis billedet er større end desktoppen så skaleres det ned til at passe men forholdene bevares. +Hvis billedet passer med desktoppenbs størrelse, virker denne tilstand på samme måde som centreret. Hvis billedet er større end desktoppen så skaleres det ned til at passe men forholdene bevares. -Skalér og beskær +Skalér og beskær -Forstør billedet uden at forvrænge det indtil det både fylder desktoppens bredde og højde (beskær den hvis det er nødvendigt), og centrér det derefter på desktoppen. +Forstør billedet uden at forvrænge det indtil det både fylder desktoppens bredde og højde (beskær den hvis det er nødvendigt), og centrér det derefter på desktoppen. - + -Farver: +Farver: -Det første dropned-felt tillader dig at vælge hvilken type farve, overgang eller mønster der skal vises (eller i stedet for) baggrundsbilledet. -Hvis det er din plan at bruge et billede som tapet, kan du springe over denne del af dialogen. -Hvis dit valgte billede imidlertid ikke dækker hele desktoppen, vil de valgte farver stadig ses i resten af pladsen. +Det første dropned-felt tillader dig at vælge hvilken type farve, overgang eller mønster der skal vises (eller i stedet for) baggrundsbilledet. +Hvis det er din plan at bruge et billede som tapet, kan du springe over denne del af dialogen. +Hvis dit valgte billede imidlertid ikke dækker hele desktoppen, vil de valgte farver stadig ses i resten af pladsen. -Enkelt farve -Ved at vælge denne tilstand, vælger du en farve ved brug af farvelinjen og hele baggrunden bliver så dækket med denne ene farve. +Enkelt farve +Ved at vælge denne tilstand, vælger du en farve ved brug af farvelinjen og hele baggrunden bliver så dækket med denne ene farve. -Vandret overgang -Ved at vælge denne tilstand, udvælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så have den farve der er valgt med Primær farve knappen til venstre på skærmen til langsomt at gå over i den farve der er valgt med Blandingsfarve ovre i højre side af skærmen. +Vandret overgang +Ved at vælge denne tilstand, udvælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så have den farve der er valgt med Primær farve knappen til venstre på skærmen til langsomt at gå over i den farve der er valgt med Blandingsfarve ovre i højre side af skærmen. -Lodret overgang -Ved at vælge denne tilstand, udvælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så have den farve der er valgt med Primær farve knappen foroven på skærmen til langsomt at gå over i den farve der er valgt med Blandingsfarve i bunden af skærmen. +Lodret overgang +Ved at vælge denne tilstand, udvælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så have den farve der er valgt med Primær farve knappen foroven på skærmen til langsomt at gå over i den farve der er valgt med Blandingsfarve i bunden af skærmen. -Pyramideovergang -Ved at vælge denne tilstand, udvælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så have den farve der er valgt med Primær farve knappen i hvert hjørne på skærmen til langsomt at gå over i den farve der er valgt med Blandingsfarve i midten af skærmen. +Pyramideovergang +Ved at vælge denne tilstand, udvælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så have den farve der er valgt med Primær farve knappen i hvert hjørne på skærmen til langsomt at gå over i den farve der er valgt med Blandingsfarve i midten af skærmen. -Pibekrydsovergang -Ved at vælge denne tilstand, udvælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så have den farve der er valgt med Primær farve i hvert hjørne af skærmen for langsomt at gå over i den farve der er valgt med Blandingsfarve inde mod midten af skærmen. Formen af denne overgang er anderledes end pyramide overgangen. +Pibekrydsovergang +Ved at vælge denne tilstand, udvælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så have den farve der er valgt med Primær farve i hvert hjørne af skærmen for langsomt at gå over i den farve der er valgt med Blandingsfarve inde mod midten af skærmen. Formen af denne overgang er anderledes end pyramide overgangen. -Elliptisk overgang -Ved at vælge denne tilstand, udvælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så have den farve der er valgt med Blandingsfarve i midten af skærmen for langsomt at gå over til den farve der er valgt med Primær farve ude mod kanten, i et elliptisk mønster. +Elliptisk overgang +Ved at vælge denne tilstand, udvælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så have den farve der er valgt med Blandingsfarve i midten af skærmen for langsomt at gå over til den farve der er valgt med Primær farve ude mod kanten, i et elliptisk mønster. -Mønster +Mønster -Resten af listen er navnene på de forskellige mønstre eller overflader du kan vælge. -Klik på O.k., og &kde; vil vise det mønster du valgte ved brug af de to farver du valgte. For yderligere oplysninger om mønstre, se afsnittet Tilføj, Fjern og Ændr mønstre. - -Vælg den primære farve med den første farvelinje. Hvis du har valgt et mønster der kræver at to farver er indstillet kan den anden farve derefter sættes ved at trykke på en passende knap. +Resten af listen er navnene på de forskellige mønstre eller overflader du kan vælge. +Klik på O.k., og &kde; vil vise det mønster du valgte ved brug af de to farver du valgte. For yderligere oplysninger om mønstre, se afsnittet Tilføj, Fjern og Ændr mønstre. + +Vælg den primære farve med den første farvelinje. Hvis du har valgt et mønster der kræver at to farver er indstillet kan den anden farve derefter sættes ved at trykke på en passende knap. @@ -370,32 +202,14 @@ -Blanding: +Blanding: -Dropned-feltet der hedder Blanding, indeholder valg der giver en glat overgang (blanding) mellem tapeterne når de ændrer baggrunden. +Dropned-feltet der hedder Blanding, indeholder valg der giver en glat overgang (blanding) mellem tapeterne når de ændrer baggrunden. -Et dropned-felt tillader dig at vælge blandingstilstanden. Mange af tilstandene ligner blandingstilstandene for baggrundsfarver. Vælg din tilstand fra listen, så vil forhåndsvisningsvinduet vise dig hvordan det vil se ud. -Balance-skyderen justerer blandingen. Resultaterne kan ses med det samme i forhåndsvisningsvinduet. -Modsatte roller kan vende om på rollerne af billedet og baggrunden for visse typer blanding. +Et dropned-felt tillader dig at vælge blandingstilstanden. Mange af tilstandene ligner blandingstilstandene for baggrundsfarver. Vælg din tilstand fra listen, så vil forhåndsvisningsvinduet vise dig hvordan det vil se ud. +Balance-skyderen justerer blandingen. Resultaterne kan ses med det samme i forhåndsvisningsvinduet. +Modsatte roller kan vende om på rollerne af billedet og baggrunden for visse typer blanding. @@ -406,90 +220,37 @@ -Avancerede tilvalg -Lige under forhåndsvisningen, er der en knap der hedder Avancerede tilvalg. - -Hvis man vil bruge et eksternt program til at afgøre og ændre baggrunden for &kde;, vælges Brug følgende program til at tegne baggrunden. De tilgængelige &kde;-programmer er på listen, vælg et for at aktivere dette. Hvis du vil ændre dit valg, for eksempel hvor ofte der skal genopfriskes, kan du trykke på Ændr...-knappen. - -For at tilføje et andet program (⪚ XEarth) kan du bruge Tilføj...-knappen. En dialog vil åbnes der lader dig vælge dit program og udfylde de andre data om det. Du kan fjerne en indgange fra denne liste ved at vælge den og trykke på Fjern-knappen. - -Brugen af andres programmer til at ændre baggrunden går ud over dette dokuments dækning, se deres respektive dokumentation for kommandolinjens format, flag og anden indstillingsinformation. - -I dette afsnit kan du også vælge at sætte farven på den tekst der bruges til ikoner på desktoppen. Hvis du finder at ikonteksten er svær at læse mod et tapet eller mønster, kan du vælge at vise en farve under teksten eller aktivere en skygge under teksten for at fremhæve dens udseende. - -Det er muligt at indstille hvor mange linjer med tekst der vil blive vist under hver ikon med Linjer af ikontekst: Hvis teksten er længere end det der kan vises i det indstillede antal linjer, vil den blive forkortet. Du kan også sætte en værdi for tilvalget Bredde for ikontekst:. Værdien er i billedpunkter, og standarden er Auto, hvilket er et standardtal, beregnet ud fra skrifttypen der bruges. - -Endelig kan du sætte Størrelse af baggrunds-cache:. Standarden (2048 KB) er sædvanligvis et godt valg. +Avancerede tilvalg +Lige under forhåndsvisningen, er der en knap der hedder Avancerede tilvalg. + +Hvis man vil bruge et eksternt program til at afgøre og ændre baggrunden for &kde;, vælges Brug følgende program til at tegne baggrunden. De tilgængelige &kde;-programmer er på listen, vælg et for at aktivere dette. Hvis du vil ændre dit valg, for eksempel hvor ofte der skal genopfriskes, kan du trykke på Ændr...-knappen. + +For at tilføje et andet program (⪚ XEarth) kan du bruge Tilføj...-knappen. En dialog vil åbnes der lader dig vælge dit program og udfylde de andre data om det. Du kan fjerne en indgange fra denne liste ved at vælge den og trykke på Fjern-knappen. + +Brugen af andres programmer til at ændre baggrunden går ud over dette dokuments dækning, se deres respektive dokumentation for kommandolinjens format, flag og anden indstillingsinformation. + +I dette afsnit kan du også vælge at sætte farven på den tekst der bruges til ikoner på desktoppen. Hvis du finder at ikonteksten er svær at læse mod et tapet eller mønster, kan du vælge at vise en farve under teksten eller aktivere en skygge under teksten for at fremhæve dens udseende. + +Det er muligt at indstille hvor mange linjer med tekst der vil blive vist under hver ikon med Linjer af ikontekst: Hvis teksten er længere end det der kan vises i det indstillede antal linjer, vil den blive forkortet. Du kan også sætte en værdi for tilvalget Bredde for ikontekst:. Værdien er i billedpunkter, og standarden er Auto, hvilket er et standardtal, beregnet ud fra skrifttypen der bruges. + +Endelig kan du sætte Størrelse af baggrunds-cache:. Standarden (2048 KB) er sædvanligvis et godt valg. -Tilføje, Fjerne og Ændre tapeter mønstre - -Der er en knap under forhåndsvisningskærmen som hedder Hent nye tapeter som hjælper dig med at hente nye tapetbilleder fra en samling populære billeder på hjemmesiden KDE-Look. Du kan naturligvis vælge et hvilket som helst billede som du har tilgængelig som tapet, og den kan være gemt hvor som helst på harddisken. For at et tapet automatisk skal vises i listen for alle brugere, skal det gemmes i mappen $TDEDIR/share/wallpapers. - -Et mønster er en billedfil, som &kde; bruger som en skabelon til at tegne din baggrund. Billedfilen sørger for formerne, men &kde; sørger selv for farverne. &kde; er pakket med adskillige mønstre, men du kan selv tilføje nye mønstre. - -For at tilføje et nyt mønster og gøre det tilgængeligt for alle brugere på din computer, placeres filen i $TDEDIR/share/apps/kdesktop/patterns/. - -Kopiér en .desktop fil fra denne mappe, og giv den samme navn som din nye mønster-billedfil. Lav indholdet om til at passe til dit nye mønster. - -For at tilføje et mønster for en enkelt bruger, tilføjes filerne til $TDEHOME/share/apps/kdesktop/patterns/. - -For de bedste resultater, skal mønstret være en gråskala PNG-fil. +Tilføje, Fjerne og Ændre tapeter mønstre + +Der er en knap under forhåndsvisningskærmen som hedder Hent nye tapeter som hjælper dig med at hente nye tapetbilleder fra en samling populære billeder på hjemmesiden KDE-Look. Du kan naturligvis vælge et hvilket som helst billede som du har tilgængelig som tapet, og den kan være gemt hvor som helst på harddisken. For at et tapet automatisk skal vises i listen for alle brugere, skal det gemmes i mappen $TDEDIR/share/wallpapers. + +Et mønster er en billedfil, som &kde; bruger som en skabelon til at tegne din baggrund. Billedfilen sørger for formerne, men &kde; sørger selv for farverne. &kde; er pakket med adskillige mønstre, men du kan selv tilføje nye mønstre. + +For at tilføje et nyt mønster og gøre det tilgængeligt for alle brugere på din computer, placeres filen i $TDEDIR/share/apps/kdesktop/patterns/. + +Kopiér en .desktop fil fra denne mappe, og giv den samme navn som din nye mønster-billedfil. Lav indholdet om til at passe til dit nye mønster. + +For at tilføje et mønster for en enkelt bruger, tilføjes filerne til $TDEHOME/share/apps/kdesktop/patterns/. + +For de bedste resultater, skal mønstret være en gråskala PNG-fil. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/bell/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/bell/index.docbook index 46e443998ff..75db1edca93 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/bell/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/bell/index.docbook @@ -1,105 +1,52 @@ - + ]>
-Pat Dowler +Pat Dowler -Matthias Hoelzer +Matthias Hoelzer -Mike McBride +Mike McBride &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-10-16 -3.2 +2003-10-16 +3.2 -KDE -KControl -Klokke -Opsætning +KDE +KControl +Klokke +Opsætning -Systemklokke +Systemklokke -Systemklokken eller bippet er en X- server egenskab, der forsøger at gøre god brug af det tilgængelige maskinel. +Systemklokken eller bippet er en X- server egenskab, der forsøger at gøre god brug af det tilgængelige maskinel. -&kde; bruger normalt ikke systemets klokke; i stedet for bruger den sine egne systembekendtgørelse, som kan inkludere log-indgange, beskeder der popper op eller sit eget bip. Du kan indstille disse i deres System-bekendtgørelser &kcontrol;-modul. +&kde; bruger normalt ikke systemets klokke; i stedet for bruger den sine egne systembekendtgørelse, som kan inkludere log-indgange, beskeder der popper op eller sit eget bip. Du kan indstille disse i deres System-bekendtgørelser &kcontrol;-modul. -Det er ikke altid muligt for X-serveren rent faktisk at kunne lave en bip lyd med de nøjagtigt valgte parametre på grund af maskinbegrænsninger. For eksempel er lydstyrkekontrollen ikke særlig god på de fleste PC'er så X-serveren forsøger at lade som om det er lav lydstyrke ved hjælp af en reduceret længde af lyden. Hvis indstillingen derfor ikke synes at gøre noget, er det fordi X-serveren og/eller maskinellet ikke støtter noget bedre. +Det er ikke altid muligt for X-serveren rent faktisk at kunne lave en bip lyd med de nøjagtigt valgte parametre på grund af maskinbegrænsninger. For eksempel er lydstyrkekontrollen ikke særlig god på de fleste PC'er så X-serveren forsøger at lade som om det er lav lydstyrke ved hjælp af en reduceret længde af lyden. Hvis indstillingen derfor ikke synes at gøre noget, er det fordi X-serveren og/eller maskinellet ikke støtter noget bedre. -Brugere kan sætte følgende parametre for klokken: +Brugere kan sætte følgende parametre for klokken: - lydstyrke (procent af maksima lydstyrke) - tonehøjde (in Hz) - varighed (i millisekunder) + lydstyrke (procent af maksima lydstyrke) + tonehøjde (in Hz) + varighed (i millisekunder) -Du kan bruge test knappen for at høre hvordan den aktuelle indstilling lyder. +Du kan bruge test knappen for at høre hvordan den aktuelle indstilling lyder. -Afsnitsforfattere -Pat Dowler, Matthias Hoelzer mhk@kde.org -Konverteret til KDE 2.0 af Mike McBride mpmcbride7@yahoo.com +Afsnitsforfattere +Pat Dowler, Matthias Hoelzer mhk@kde.org +Konverteret til KDE 2.0 af Mike McBride mpmcbride7@yahoo.com &erik.kjaer.pedersen.credit; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/cache/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/cache/index.docbook index aa7ef352bb5..8cd68967d81 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/cache/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/cache/index.docbook @@ -2,77 +2,45 @@ - + ]>
- + &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-10-12 -3.2 +2003-10-12 +3.2 -KDE -KControl -Konqueror -Cache +KDE +KControl +Konqueror +Cache -Cache +Cache -Dette modul tillader dig at kontrollere størrelsen af den lokale cache mappe brugt af &konqueror;. Bemærk at hver brugerkonto på dit system, har sin egen cache mappe, og denne mappe bliver ikke delt med andre browsere såsom &Netscape;. +Dette modul tillader dig at kontrollere størrelsen af den lokale cache mappe brugt af &konqueror;. Bemærk at hver brugerkonto på dit system, har sin egen cache mappe, og denne mappe bliver ikke delt med andre browsere såsom &Netscape;. -Gemning af lokal kopier af internetsider som du har besøgt tillader &konqueror; hurtigt at indlæse deres indhold ved senere besøg. Det vil kun være nødvendigt at genindlæse indholdet fra det oprindelige sted hvis de har ændret det siden dit sidste besøg, eller hvis du klikker på genindlæs-knappen i &konqueror;. +Gemning af lokal kopier af internetsider som du har besøgt tillader &konqueror; hurtigt at indlæse deres indhold ved senere besøg. Det vil kun være nødvendigt at genindlæse indholdet fra det oprindelige sted hvis de har ændret det siden dit sidste besøg, eller hvis du klikker på genindlæs-knappen i &konqueror;. -Hvis du ikke ønsker at nogen af de netsider du besøger skal gemmes på din computer kan du deaktivere &konqueror;'s disk cache ved at rydde afkrydsningsfeltet der hedder Brug cache +Hvis du ikke ønsker at nogen af de netsider du besøger skal gemmes på din computer kan du deaktivere &konqueror;'s disk cache ved at rydde afkrydsningsfeltet der hedder Brug cache -Her kan du indstille hvor aggressivt &konqueror; skal holde cachen opdateret. Hold cache synkroniseret betyder at &konqueror; vil søge i cachen for alle objekter, tage dem ned hvis de ikke er der, og så vise punktet fra cachen. Brug cache om muligt betyder at &konqueror; vil forsøge med cachen, og hvis et objekt ikke er der, vil den tage det ned til visning direkte. Søgetilstand uden net betyder at &konqueror; vil prøve cachen, og hvis et objekt ikke er der, vil den ikke forsøge at tage det ned fra internettet. +Her kan du indstille hvor aggressivt &konqueror; skal holde cachen opdateret. Hold cache synkroniseret betyder at &konqueror; vil søge i cachen for alle objekter, tage dem ned hvis de ikke er der, og så vise punktet fra cachen. Brug cache om muligt betyder at &konqueror; vil forsøge med cachen, og hvis et objekt ikke er der, vil den tage det ned til visning direkte. Søgetilstand uden net betyder at &konqueror; vil prøve cachen, og hvis et objekt ikke er der, vil den ikke forsøge at tage det ned fra internettet. -Du kan kontrollere størrelsen af cachen ved at skrive et tal i tekstfeltet der hedder Cache-størrelse. Dette er den gennemsnitlige mængde plads i kilobyte som cache mappen har lov at bruge. Når cachen bliver for stor, vil &konqueror; slette ældre filer for at reducere størrelsen af cache mappen. +Du kan kontrollere størrelsen af cachen ved at skrive et tal i tekstfeltet der hedder Cache-størrelse. Dette er den gennemsnitlige mængde plads i kilobyte som cache mappen har lov at bruge. Når cachen bliver for stor, vil &konqueror; slette ældre filer for at reducere størrelsen af cache mappen. -Dette er imidlertid kun et gennemsnit, og under browser-sessionen kan cachen blive betydeligt større. +Dette er imidlertid kun et gennemsnit, og under browser-sessionen kan cachen blive betydeligt større. -Du kan bruge Ryd cache-knappen til at tømme cachen på et vilkårligt tidspunkt. +Du kan bruge Ryd cache-knappen til at tømme cachen på et vilkårligt tidspunkt.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/clock/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/clock/index.docbook index 70ad8d244ce..fe440977f3d 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/clock/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/clock/index.docbook @@ -2,90 +2,53 @@ - + ]>
-&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-10-19 -3.2 +2003-10-19 +3.2 -KDE -KControl -ur -dato -tid -sæt -indstil +KDE +KControl +ur +dato +tid +sæt +indstil -Dato & tid +Dato & tid -Man kan bruge dette modul til at ændre system dato og tid, ved brug af en praktisk grafisk brugerflade. +Man kan bruge dette modul til at ændre system dato og tid, ved brug af en praktisk grafisk brugerflade. -Man skal have systemadministrator (root) adgang for at ændre systemets dato og tid. Hvis du ikke har dette adgangsniveau, vil dette modul kun vise dig de aktuelle indstillinger. +Man skal have systemadministrator (root) adgang for at ændre systemets dato og tid. Hvis du ikke har dette adgangsniveau, vil dette modul kun vise dig de aktuelle indstillinger. -Når du først starter, er du kun i visningstilstand. For at ændre din opsætning, skal du klikke på Administratortilstand. Hvis du er logget på som root, kan du gå lige til ændringsdialogen. Ellers vil &kde; spørge dig om et superbruger kodeord. +Når du først starter, er du kun i visningstilstand. For at ændre din opsætning, skal du klikke på Administratortilstand. Hvis du er logget på som root, kan du gå lige til ændringsdialogen. Ellers vil &kde; spørge dig om et superbruger kodeord. -Ændring af indstillinger - -Man sætter datoen ved brug af den venstre halvdel af modulet. Vælg simpelthen din måned (dropned-feltet for oven), år (spin-feltet foroven), og dagen i måneden (klik simpelthen på dagen i kalenderen). - -Du sætter tiden ved at bruge spin-felterne for neden på uret. Du kan også indtaste din værdi direkte. - -Tiden er repræsenteret i 24 timers format. Hvis du ønsker at systemtiden skal sættes til 8:00 PM, skal du sætte timen i spinfeltet til 20 (8 + 12). Hvis du vil have systemtiden sat til 8:00 AM, så skal du sætte time-spinfeltet til 8. - -For at sætte en ny tidszone vælges simpelthen én fra dropned feltet forneden på skærmen. - -Når du har sat den rigtige dato og tid, så klik blot på Anvend for at gøre ændringerne permanente. +Ændring af indstillinger + +Man sætter datoen ved brug af den venstre halvdel af modulet. Vælg simpelthen din måned (dropned-feltet for oven), år (spin-feltet foroven), og dagen i måneden (klik simpelthen på dagen i kalenderen). + +Du sætter tiden ved at bruge spin-felterne for neden på uret. Du kan også indtaste din værdi direkte. + +Tiden er repræsenteret i 24 timers format. Hvis du ønsker at systemtiden skal sættes til 8:00 PM, skal du sætte timen i spinfeltet til 20 (8 + 12). Hvis du vil have systemtiden sat til 8:00 AM, så skal du sætte time-spinfeltet til 8. + +For at sætte en ny tidszone vælges simpelthen én fra dropned feltet forneden på skærmen. + +Når du har sat den rigtige dato og tid, så klik blot på Anvend for at gøre ændringerne permanente. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/colors/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/colors/index.docbook index 846c3922825..be7e1ed1174 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/colors/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/colors/index.docbook @@ -2,173 +2,92 @@ - + ]>
-&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; -&Mark.Donohoe; &Mark.Donohoe.mail; -&Martin.R.Jones; &Martin.R.Jones.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Mark.Donohoe; &Mark.Donohoe.mail; +&Martin.R.Jones; &Martin.R.Jones.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-09-22 -3.2 +2003-09-22 +3.2 -KDE -KControl -farve +KDE +KControl +farve -Farver +Farver -Indledning +Indledning -Farvevalgs modulet består af 4 afsnit: +Farvevalgs modulet består af 4 afsnit: -Farvesammensætning forhåndsvisning. -Den aktuelle Kontrolfarve. +Farvesammensætning forhåndsvisning. +Den aktuelle Kontrolfarve. -Tilgængelige farvesammensætninger. -Kontrast-skyderen. +Tilgængelige farvesammensætninger. +Kontrast-skyderen. -En Kontrol (=widget) er et "almindelig brugt" programmørudtryk der refererer til brugerflade elementer såsom knapper, menuer, og rullebjælker. Du kan tænke på dem som de fundamentale dele der sættes sammen til at lave dit program. +En Kontrol (=widget) er et "almindelig brugt" programmørudtryk der refererer til brugerflade elementer såsom knapper, menuer, og rullebjælker. Du kan tænke på dem som de fundamentale dele der sættes sammen til at lave dit program. -Forhåndsvisning +Forhåndsvisning -Dette afsnit af dialogen demonstrerer hvordan en farvesammensætning anvendes på en samling kontroller. Det giver dig en forhåndsvisningaf dine aktuelle farvevalg. +Dette afsnit af dialogen demonstrerer hvordan en farvesammensætning anvendes på en samling kontroller. Det giver dig en forhåndsvisningaf dine aktuelle farvevalg. -En farvesammensætning består af et sæt af 18 farver. +En farvesammensætning består af et sæt af 18 farver. -Hver af kontrollerne har et navn for at hjælpe dig med at identificere hvordan dine ændringer vil virke på farvesammensætningen. +Hver af kontrollerne har et navn for at hjælpe dig med at identificere hvordan dine ændringer vil virke på farvesammensætningen. -<guilabel ->Kontrolfarve</guilabel -> +<guilabel>Kontrolfarve</guilabel> -Det aktuelt valgte medlem af farvesammensætningen bliver vist i kombinationsfeltet. Denne kontrol farve kan ændres ved at klikke på det farvede felt nedenfor kombinationsfeltet. En farvevalgsdialog vil så komme tilsyne, hvorfra du kan vælge en ny farve. Når du er tilfreds med dit farvevalg, skal du trykke på O.k. i farvevalgsdialogen. Farven vil så blive opdateret i forhåndsvisningsområdet. +Det aktuelt valgte medlem af farvesammensætningen bliver vist i kombinationsfeltet. Denne kontrol farve kan ændres ved at klikke på det farvede felt nedenfor kombinationsfeltet. En farvevalgsdialog vil så komme tilsyne, hvorfra du kan vælge en ny farve. Når du er tilfreds med dit farvevalg, skal du trykke på O.k. i farvevalgsdialogen. Farven vil så blive opdateret i forhåndsvisningsområdet. -Du kan vælge et vilkårligt medlem af farvesammensætningen i farve-kombinationsfeltet. +Du kan vælge et vilkårligt medlem af farvesammensætningen i farve-kombinationsfeltet. -<guilabel ->Kontrast</guilabel -> skyder +<guilabel>Kontrast</guilabel> skyder -Kontrast skyderen tillader dig at ændre kontrasten mellem forskellige former af de valgte farver. +Kontrast skyderen tillader dig at ændre kontrasten mellem forskellige former af de valgte farver. -Forhåndsvisningsområdet opdateres øjeblikkeligt til at vise virkningen af dine ændringer. +Forhåndsvisningsområdet opdateres øjeblikkeligt til at vise virkningen af dine ændringer. -<guilabel ->Farvesammensætning</guilabel -> - -Forskellige farvesammensætninger kommer med &kde;, og du er frit stillet til at definere dine egne. - -De tre større farvekomponenter i hver farvesammensætning vises ved siden af navnet på listen. For at forhåndsvise en farvesammensætning i det større område, klikkes på dens navn i listefeltet. - -Du kan bruge de farvesammensætninger der kommer med &kde; som udgangspunkt til at lave dine egne sammensætninger. Klik på Gem farvesammensætning...knappen for at gemme farvesammensætningen under et nyt navn, og ændr det så. - -Når en sådan brugeroprettet farvesammensætning er valgt, kan ændringer af det (som vist i forhåndsvisningen) gemmes med Gem farvesammensætning... knappen; det kan også slettes med Fjern farvesammensætning knappen. - -Farvesammensætningerne der kommer med &kde; selv, kan ikke ændres og slettes. - -Du kan bruge Importér farvesammensætning...-knappen til at tilføje nye indgange til listen. Dette kan være farveskemaer som du har lavet på en anden computer og gemt, eller farvesammensætninger du har taget ned fra en netside. - -Du kan vælge om du ønsker at &kde; skal anvende farvesammensætningen selv på ikke-&kde;-programmer ved at aktivere Anvend farver på ikke-KDE-programmer. Ikke alle programmer vil tillade dette, men de fleste vil. +<guilabel>Farvesammensætning</guilabel> + +Forskellige farvesammensætninger kommer med &kde;, og du er frit stillet til at definere dine egne. + +De tre større farvekomponenter i hver farvesammensætning vises ved siden af navnet på listen. For at forhåndsvise en farvesammensætning i det større område, klikkes på dens navn i listefeltet. + +Du kan bruge de farvesammensætninger der kommer med &kde; som udgangspunkt til at lave dine egne sammensætninger. Klik på Gem farvesammensætning...knappen for at gemme farvesammensætningen under et nyt navn, og ændr det så. + +Når en sådan brugeroprettet farvesammensætning er valgt, kan ændringer af det (som vist i forhåndsvisningen) gemmes med Gem farvesammensætning... knappen; det kan også slettes med Fjern farvesammensætning knappen. + +Farvesammensætningerne der kommer med &kde; selv, kan ikke ændres og slettes. + +Du kan bruge Importér farvesammensætning...-knappen til at tilføje nye indgange til listen. Dette kan være farveskemaer som du har lavet på en anden computer og gemt, eller farvesammensætninger du har taget ned fra en netside. + +Du kan vælge om du ønsker at &kde; skal anvende farvesammensætningen selv på ikke-&kde;-programmer ved at aktivere Anvend farver på ikke-KDE-programmer. Ikke alle programmer vil tillade dette, men de fleste vil. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/cookies/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/cookies/index.docbook index 7ab03ccf091..586333b46d9 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/cookies/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/cookies/index.docbook @@ -2,223 +2,128 @@ - + ]>
-&Krishna.Tateneni; &Krishna.Tateneni.mail; -&Jost.Schenck; &Jost.Schenck.mail; +&Krishna.Tateneni; &Krishna.Tateneni.mail; +&Jost.Schenck; &Jost.Schenck.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-10-12 -3.2 +2003-10-12 +3.2 -KDE -KControl -cookie +KDE +KControl +cookie -Cookier +Cookier -Cookier er en mekanisme der bruges af nersider til at gemme og hente information ved brug af din browser. For eksempel kan en netside tillade dig at indstille indhold og udlægning af de sider du ser, så dine valg bliver bevarede ved senere besøg på denne netside. +Cookier er en mekanisme der bruges af nersider til at gemme og hente information ved brug af din browser. For eksempel kan en netside tillade dig at indstille indhold og udlægning af de sider du ser, så dine valg bliver bevarede ved senere besøg på denne netside. -Netsiden kan huske dine valg ved at gemme en cookie på din computer. Ved senere besøg henter netsiden så den information der er gemt i cookien for at formatere indholdet af stedet efter dine tidligere givne valg. +Netsiden kan huske dine valg ved at gemme en cookie på din computer. Ved senere besøg henter netsiden så den information der er gemt i cookien for at formatere indholdet af stedet efter dine tidligere givne valg. -Cookier kan derfor spille en meget nyttig rolle ved netsøgning. Uheldigvis gemmer netsider ofte information i cookier uden dit eksplicitte kendskab og samtykke. Noget af denne information kan være ganske nyttig for netsidens ejere, for eksempel ved at tillade dem at samle statistik over antal besøg på forskellige områder af netsiden eller til at indstille reklamer ved brug af information om dig. +Cookier kan derfor spille en meget nyttig rolle ved netsøgning. Uheldigvis gemmer netsider ofte information i cookier uden dit eksplicitte kendskab og samtykke. Noget af denne information kan være ganske nyttig for netsidens ejere, for eksempel ved at tillade dem at samle statistik over antal besøg på forskellige områder af netsiden eller til at indstille reklamer ved brug af information om dig. -Cookie-modulet i &kcontrol; tillader dig at sætte politikker for brugen af cookier når du er på nettet med &konqueror; browseren. +Cookie-modulet i &kcontrol; tillader dig at sætte politikker for brugen af cookier når du er på nettet med &konqueror; browseren. -Bemærk at de politikker du sætter med dette kontrolmodul ikke vil gælde hvis du bruger andre browsere såsom &Netscape;. +Bemærk at de politikker du sætter med dette kontrolmodul ikke vil gælde hvis du bruger andre browsere såsom &Netscape;. -Politik +Politik -Ved brug af Politik-fanebladet, kan man indstille de &kde;-programmer der håndterer cookier. Man kan gøre dette ved at angive en generel cookie-politik så vel som er speciel cookie-politik for visse domæner eller værter. +Ved brug af Politik-fanebladet, kan man indstille de &kde;-programmer der håndterer cookier. Man kan gøre dette ved at angive en generel cookie-politik så vel som er speciel cookie-politik for visse domæner eller værter. -Toppen af politikfanebladet har et afkrydsningsfelt der hedder Aktivér cookier. Hvis den ikke er krydset af vil cookier være fuldstændigt deaktiveret. Dette kan imidlertid gøre netsøgning temmelig ubehagelig, da der er mange steder der kræver brug af cookier for at virke. +Toppen af politikfanebladet har et afkrydsningsfelt der hedder Aktivér cookier. Hvis den ikke er krydset af vil cookier være fuldstændigt deaktiveret. Dette kan imidlertid gøre netsøgning temmelig ubehagelig, da der er mange steder der kræver brug af cookier for at virke. -Du formodentlig ønske at have cookier aktiverede, og så sætte politik for hvordan du ønsker de skal behandles. +Du formodentlig ønske at have cookier aktiverede, og så sætte politik for hvordan du ønsker de skal behandles. -Den første gruppe valgmuligheder laver indstillinger der anvendes på alle cookier. +Den første gruppe valgmuligheder laver indstillinger der anvendes på alle cookier. -Acceptér kun cookier fra server de kommer fra +Acceptér kun cookier fra server de kommer fra -Nogle sider prøver at sætte cookier fra andre servere end den du ser HTML-siden fra. De viser dig for eksempel reklamer, og reklamerne er fra en anden computer, ofte en der tilhører et stort reklamebureau. Disse reklamer vil måske forsøge at sætte en cookie, som ville tillade dem at spore de sider du kigger på henover mange netsider. -Aktivering af dette, vil betyde at kun cookier der kommer fra samme netsides server som du eksplicit er forbundet til vil blive accepteret. +Nogle sider prøver at sætte cookier fra andre servere end den du ser HTML-siden fra. De viser dig for eksempel reklamer, og reklamerne er fra en anden computer, ofte en der tilhører et stort reklamebureau. Disse reklamer vil måske forsøge at sætte en cookie, som ville tillade dem at spore de sider du kigger på henover mange netsider. +Aktivering af dette, vil betyde at kun cookier der kommer fra samme netsides server som du eksplicit er forbundet til vil blive accepteret. -Acceptér sessionscookier automatisk +Acceptér sessionscookier automatisk -Et stadigt mere almindelig brug af cookier er ikke at spore dine bevægelser henover mange besøg på en netside, men blot at følge hvad du gør under et enkelt besøg. Sessionscookier gemmes så længe du kigger på stedet og slettes så snart du går væk. +Et stadigt mere almindelig brug af cookier er ikke at spore dine bevægelser henover mange besøg på en netside, men blot at følge hvad du gør under et enkelt besøg. Sessionscookier gemmes så længe du kigger på stedet og slettes så snart du går væk. -Netsider kan bruge denne information til forskellige ting, mest almindeligt er det en behagelighed så du ikke skal blive ved med at logge på for at se siderne. For eksempel, på en netside der udbyder e-mail, ville du skulle give dit kodeord igen for hver e-mail du vil læse hvis du ikke havde en slags sessions-ID. Der er andre måder at opnå dette, men cookier er simple og meget almindelige. +Netsider kan bruge denne information til forskellige ting, mest almindeligt er det en behagelighed så du ikke skal blive ved med at logge på for at se siderne. For eksempel, på en netside der udbyder e-mail, ville du skulle give dit kodeord igen for hver e-mail du vil læse hvis du ikke havde en slags sessions-ID. Der er andre måder at opnå dette, men cookier er simple og meget almindelige. -Aktivering af dette betyder at sessionscookier altid bliver accepteret, også selvom du ikke accepterer nogen anden slags, og selv hvis du vælger at afslå cookier fra et bestemt sted, vil sessionscookier fra stedet blive accepteret. +Aktivering af dette betyder at sessionscookier altid bliver accepteret, også selvom du ikke accepterer nogen anden slags, og selv hvis du vælger at afslå cookier fra et bestemt sted, vil sessionscookier fra stedet blive accepteret. -Behandl alle cookier som sessionscookier +Behandl alle cookier som sessionscookier -Hvis dette er aktiveret, vil alle cookier blive behandlet som sessionscookier. Det vil sige de beholdes ikke når de forlader netsiden. +Hvis dette er aktiveret, vil alle cookier blive behandlet som sessionscookier. Det vil sige de beholdes ikke når de forlader netsiden. -Definitionen af forlade netsiden er svag. Nogle cookier vil måske forblive lidt efter du ikke længere ser på sider fra en bestemt netside. Dette er normalt. +Definitionen af forlade netsiden er svag. Nogle cookier vil måske forblive lidt efter du ikke længere ser på sider fra en bestemt netside. Dette er normalt. -Afsnittet for Standardpolitik sætter nogle yderligere tilvalg der udelukker hinanden — du kan vælge kun at have et af disse som standard, men du er fri til at sætte et andet tilvalg for en vilkårlig bestemt webserver. +Afsnittet for Standardpolitik sætter nogle yderligere tilvalg der udelukker hinanden — du kan vælge kun at have et af disse som standard, men du er fri til at sætte et andet tilvalg for en vilkårlig bestemt webserver. -Bed om bekræftelse +Bed om bekræftelse -Hvis dette er valgt, vil du blive bedt om bekræftelse hver gang en cookie gemmes eller hentes. Du kan vælge selektivt at acceptere afslå hver cookie. Bekræftelsesdialogen vil også tillade dig at sætte en domæne specifik politik, hvis du ikke ønsker at bekræfte hver cookie for et domæne. +Hvis dette er valgt, vil du blive bedt om bekræftelse hver gang en cookie gemmes eller hentes. Du kan vælge selektivt at acceptere afslå hver cookie. Bekræftelsesdialogen vil også tillade dig at sætte en domæne specifik politik, hvis du ikke ønsker at bekræfte hver cookie for et domæne. -Acceptér alle cookier +Acceptér alle cookier -Hvis dette er valgt, vil alle cookier blive accepterede uden at spørge om bekræftelse. +Hvis dette er valgt, vil alle cookier blive accepterede uden at spørge om bekræftelse. -Afslå alle cookier +Afslå alle cookier -Hvis dette er valgt, vil alle cookier blive afslået uden at spørge om bekræftelse. +Hvis dette er valgt, vil alle cookier blive afslået uden at spørge om bekræftelse. -Foruden standardpolitikkerne for håndtering af cookier, som du sætter ved at vælge en af de tre muligheder beskrevet ovenfor, kan du også sætte politikker for bestemte værtsdomæner ved brug af kontrollerne i Domæne specifik gruppen. +Foruden standardpolitikkerne for håndtering af cookier, som du sætter ved at vælge en af de tre muligheder beskrevet ovenfor, kan du også sætte politikker for bestemte værtsdomæner ved brug af kontrollerne i Domæne specifik gruppen. -Spørg, Acceptér, eller Afslå politikken kan anvendes på et specifikt domæne ved at klikke på Ny... knappen, som bringer en dialog frem. I denne dialog, kan man skrive navnet på domænet (startende med en prik), og så vælge den politik man ønsker for dette domæne. Bemærk at indgange også kan tilføjes mens man er på nettet, hvis standard politikken er at bede om bekræftelse, og du vælger en generel politik for en bestemt vært (for eksempel, ved at vælge Afslå alle cookier fra dette domæne når man bliver bedt om at bekræfte en cookie.) +Spørg, Acceptér, eller Afslå politikken kan anvendes på et specifikt domæne ved at klikke på Ny... knappen, som bringer en dialog frem. I denne dialog, kan man skrive navnet på domænet (startende med en prik), og så vælge den politik man ønsker for dette domæne. Bemærk at indgange også kan tilføjes mens man er på nettet, hvis standard politikken er at bede om bekræftelse, og du vælger en generel politik for en bestemt vært (for eksempel, ved at vælge Afslå alle cookier fra dette domæne når man bliver bedt om at bekræfte en cookie.) -Du kan også vælge et bestemt værtsdomane fra listen, og klikke på Ændr knappen for at vælge en anden politik for det domæne end den der er vist på listen. +Du kan også vælge et bestemt værtsdomane fra listen, og klikke på Ændr knappen for at vælge en anden politik for det domæne end den der er vist på listen. -For at slette en domænespecifik politik skal man vælge et domæne fra listen, og så klikke på Slet knappen. Standard politikken vil blive anvendt på domæner der er blevet slettede fra listen. +For at slette en domænespecifik politik skal man vælge et domæne fra listen, og så klikke på Slet knappen. Standard politikken vil blive anvendt på domæner der er blevet slettede fra listen. -Håndtering - -I Håndtering-fanebladet kan du søge, og selektivt slette cookier der er sat tidligere. - -I den øvre del af denne dialog ser du en liste af domæner vist som et træ. Klik på det lille + ved siden af domænet for at se alle cookier der er blevet sæt for dette specielle domæne. Hvis du vælger en af disse cookier, vil du se at dens indhold bliver vist i rammen Cookie detaljer nedenfor. - -Ved at klikke på Slet knappen kan du nu slette den valgte cookie. Klik på Slet alle for at slette alle gemte cookier. - -Vælg Genindlæs liste for at genindlæse liste fra din hårde disk. Du vil måske gøre dette hvis du havde modulet åbent og er ved at teste netsider, eller har lavet ændringer i selve modulet. +Håndtering + +I Håndtering-fanebladet kan du søge, og selektivt slette cookier der er sat tidligere. + +I den øvre del af denne dialog ser du en liste af domæner vist som et træ. Klik på det lille + ved siden af domænet for at se alle cookier der er blevet sæt for dette specielle domæne. Hvis du vælger en af disse cookier, vil du se at dens indhold bliver vist i rammen Cookie detaljer nedenfor. + +Ved at klikke på Slet knappen kan du nu slette den valgte cookie. Klik på Slet alle for at slette alle gemte cookier. + +Vælg Genindlæs liste for at genindlæse liste fra din hårde disk. Du vil måske gøre dette hvis du havde modulet åbent og er ved at teste netsider, eller har lavet ændringer i selve modulet. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/crypto/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/crypto/index.docbook index 74e13228031..d9269e21bc7 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/crypto/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/crypto/index.docbook @@ -2,297 +2,159 @@ - + ]>
-&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-10-17 -3.1 +2002-10-17 +3.1 -KDE -KControl -krypto -SSL -indkodning +KDE +KControl +krypto +SSL +indkodning -Indkodningsindstilling +Indkodningsindstilling -Indledning -Mange programmer indenfor &kde; er i stand til at udveksle information ved brug af indkodede filer og/eller netværkstransmissioner. +Indledning +Mange programmer indenfor &kde; er i stand til at udveksle information ved brug af indkodede filer og/eller netværkstransmissioner. -Brug - -Alle krypteringsmetoder er kun så stærke som deres svageste led. I almindelighed er det bedst at lade dette modul være uændret, med mindre du har tidligere træning/kundskab. - -Valgene indenfor dette modul kan opdeles i to grupper: - -To valg langs bunden af modulet Advar når du går ind i SSL tilstand og Advar når du forlader SSL tilstand, tillader dig at afgøre om &kde; skal informere dig om hvornår du går ind og ud af SSL kryptering. - -Resten af valgene er om at afgøre hvilken krypteringsmetoder der skal bruges, og hvilke der ikke skal bruges. Når du først har valgt passende indkodnings protokoller, så klik simpelthen på Anvend for at tage dine ændringer i brug. - -Lav kun ændringer på dette modul hvis specifik information om styrken eller svagheden af en bestemt krypteringsmetode gives til dig fra en kilde du stoler på. +Brug + +Alle krypteringsmetoder er kun så stærke som deres svageste led. I almindelighed er det bedst at lade dette modul være uændret, med mindre du har tidligere træning/kundskab. + +Valgene indenfor dette modul kan opdeles i to grupper: + +To valg langs bunden af modulet Advar når du går ind i SSL tilstand og Advar når du forlader SSL tilstand, tillader dig at afgøre om &kde; skal informere dig om hvornår du går ind og ud af SSL kryptering. + +Resten af valgene er om at afgøre hvilken krypteringsmetoder der skal bruges, og hvilke der ikke skal bruges. Når du først har valgt passende indkodnings protokoller, så klik simpelthen på Anvend for at tage dine ændringer i brug. + +Lav kun ændringer på dette modul hvis specifik information om styrken eller svagheden af en bestemt krypteringsmetode gives til dig fra en kilde du stoler på. -<guilabel ->SSL</guilabel ->-fanebladet - -Den første valgmulighed er Aktivér TLS-støtte hvis understøttet af serveren. TLS står for 'Transport Layer Security', og det er den nyeste udgave af SSL. Det integrerer bedre end SSL med andre protokoller, og det har erstattet SSL i protokoller såsom POP3 og SMTP. - -De næste muligheder er Aktivér SSL v2 og Aktivér SSL v3. De er anden og tredje revision af SSL-protokollen, og det er normalt at aktivere begge. - -Der er adskillige forskellige Ciphers, og du kan aktivere disse hver for sig i listerne der hedder SSL v2 Ciphers at bruge og SSL v3 Ciphers at bruge. Den protokol der rent faktisk bruges forhandles af programmet og serveren når forbindelsen oprettes. - -Der er adskillige Cipher-guider der hjælper dig med at vælge et sæt der passer med dit brug. +<guilabel>SSL</guilabel>-fanebladet + +Den første valgmulighed er Aktivér TLS-støtte hvis understøttet af serveren. TLS står for 'Transport Layer Security', og det er den nyeste udgave af SSL. Det integrerer bedre end SSL med andre protokoller, og det har erstattet SSL i protokoller såsom POP3 og SMTP. + +De næste muligheder er Aktivér SSL v2 og Aktivér SSL v3. De er anden og tredje revision af SSL-protokollen, og det er normalt at aktivere begge. + +Der er adskillige forskellige Ciphers, og du kan aktivere disse hver for sig i listerne der hedder SSL v2 Ciphers at bruge og SSL v3 Ciphers at bruge. Den protokol der rent faktisk bruges forhandles af programmet og serveren når forbindelsen oprettes. + +Der er adskillige Cipher-guider der hjælper dig med at vælge et sæt der passer med dit brug. -Mest kompatible +Mest kompatible -Vælger den opsætning der er fundet at være mest kompatibel med de fleste servere. +Vælger den opsætning der er fundet at være mest kompatibel med de fleste servere. -Kun US Ciphers +Kun US Ciphers -Vælger kun US stærk (128 bit eller mere) ciphers. +Vælger kun US stærk (128 bit eller mere) ciphers. -Kun eksport ciphers +Kun eksport ciphers -Vælg kun de svage (56 bit eller mindre) ciphers. +Vælg kun de svage (56 bit eller mindre) ciphers. -Aktivér alle +Aktivér alle -Vælg alle ciphers og metoder. +Vælg alle ciphers og metoder. -Endelig er der noget generel SSL-opsætning. +Endelig er der noget generel SSL-opsætning. -Brug EGD +Brug EGD -Hvis dette er valgt, vil OpenSSL blive bedt om at bruge 'entropy gathering daemon' (EGD) til initialisering af den pseudo-tilfældige tal-generator. +Hvis dette er valgt, vil OpenSSL blive bedt om at bruge 'entropy gathering daemon' (EGD) til initialisering af den pseudo-tilfældige tal-generator. -Brug entropi-fil +Brug entropi-fil -Hvis dette er valgt, vil OpenSSL blive bedt om at bruge den givne fil som entropi til initialisering af den pseudo-tilfældige tal-generator. +Hvis dette er valgt, vil OpenSSL blive bedt om at bruge den givne fil som entropi til initialisering af den pseudo-tilfældige tal-generator. -Advar når der gås ind i SSL-tilstand +Advar når der gås ind i SSL-tilstand -Hvis dette er valgt, vil du få det at vide når du går ind på et SSL-aktiveret sted. +Hvis dette er valgt, vil du få det at vide når du går ind på et SSL-aktiveret sted. -Advar når du forlader SSL-tilstand +Advar når du forlader SSL-tilstand -Hvis dette er valgt vil du få det at vide når du forlader et SSL-baseret sted. +Hvis dette er valgt vil du få det at vide når du forlader et SSL-baseret sted. -Advar når der sendes ikke krypterede data +Advar når der sendes ikke krypterede data -Hvis dette er valgt vil du få det at vide før du sender ikke krypterede data via en browser. +Hvis dette er valgt vil du få det at vide før du sender ikke krypterede data via en browser. -<guilabel ->OpenSSL</guilabel ->-fanebladet - -Her kan du teste om dine OpenSSL-biblioteker er blevet detekteret rigtigt af &kde;, med Test-knappen. - -Hvis testen mislykkes, kan du angive en sti til bibliotekerne i feltet der hedder Sti til OpenSSL delte biblioteker. +<guilabel>OpenSSL</guilabel>-fanebladet + +Her kan du teste om dine OpenSSL-biblioteker er blevet detekteret rigtigt af &kde;, med Test-knappen. + +Hvis testen mislykkes, kan du angive en sti til bibliotekerne i feltet der hedder Sti til OpenSSL delte biblioteker. -<guilabel ->Dine certifikater</guilabel ->-fanebladet +<guilabel>Dine certifikater</guilabel>-fanebladet -Listen viser hvilke af dine certifikater &kde; kender til. Du kan nemt håndtere dem herfra. +Listen viser hvilke af dine certifikater &kde; kender til. Du kan nemt håndtere dem herfra. -<guilabel ->Godkendelse</guilabel ->-fanebladet +<guilabel>Godkendelse</guilabel>-fanebladet -Endnu ikke dokumenteret +Endnu ikke dokumenteret -<guilabel ->Peer SSL Certificates</guilabel ->-fanebladet +<guilabel>Peer SSL Certificates</guilabel>-fanebladet -Listefeltet viser hvilke sted- og personlige certifikater &kde; kender til. Du kan nemt håndtere dem herfra. +Listefeltet viser hvilke sted- og personlige certifikater &kde; kender til. Du kan nemt håndtere dem herfra. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/desktop/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/desktop/index.docbook index 9d2b356658c..d746e47d7ab 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/desktop/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/desktop/index.docbook @@ -2,118 +2,66 @@ - + ]>
-&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; -&Jost.Schenck; &Jost.Schenck.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Jost.Schenck; &Jost.Schenck.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2005-02-20 -3.4 +2005-02-20 +3.4 -KDE -KControl -desktop +KDE +KControl +desktop -Desktop +Desktop -<guilabel ->Tilsynekomstmærke</guilabel -> +<guilabel>Tilsynekomstmærke</guilabel> -Her kan du indstille hvordan ikoner ser ud på din desktop. +Her kan du indstille hvordan ikoner ser ud på din desktop. -Standardskrift: -Dette valg kan bruges til at ændre typen af skrift på desktoppen. Vælg simpelthen typen fra dropnedfeltet. +Standardskrift: +Dette valg kan bruges til at ændre typen af skrift på desktoppen. Vælg simpelthen typen fra dropnedfeltet. -Skriftstørrelse: -Du kan ændre den relative størrelse af teksten på desktoppen. +Skriftstørrelse: +Du kan ændre den relative størrelse af teksten på desktoppen. -Normal tekstfarve: -Dette punkt lader dig vælge farven på normal (eller ikke-fremhævet) tekst. +Normal tekstfarve: +Dette punkt lader dig vælge farven på normal (eller ikke-fremhævet) tekst. -Tekst baggrundsfarve: -Dette punkt lader dig vælge baggrundsfarven for normal tekst. Hvis den er efterladt umarkeret, så har teksten gennemsigtig baggrund. Hvis det er valgt kan du vælge farven ved at trykke på knappen. +Tekst baggrundsfarve: +Dette punkt lader dig vælge baggrundsfarven for normal tekst. Hvis den er efterladt umarkeret, så har teksten gennemsigtig baggrund. Hvis det er valgt kan du vælge farven ved at trykke på knappen. -Understreg filnavne: -Afgør om filnavne er understregede på desktoppen. +Understreg filnavne: +Afgør om filnavne er understregede på desktoppen. -<guilabel ->Flere desktoppe</guilabel -> +<guilabel>Flere desktoppe</guilabel> -&kde; tilbyder dig muligheden for at have adskillige virtuelle desktoppe. Under dette mærke kan du indstille antal desktoppe så vel som deres navne. Brug blot skyderen til at justere antallet af desktoppe. Man kan give navne til desktoppene ved at indgive tekst i tekstfelterne nedenfor. +&kde; tilbyder dig muligheden for at have adskillige virtuelle desktoppe. Under dette mærke kan du indstille antal desktoppe så vel som deres navne. Brug blot skyderen til at justere antallet af desktoppe. Man kan give navne til desktoppene ved at indgive tekst i tekstfelterne nedenfor. -Hvis Musehjul over desktop skifter desktop er aktivt så vil rulning af hjulet over et tomt sted på desktoppen skifte til den numerisk næste virtuelle desktop, i den retning du rullede (enten op eller ned). +Hvis Musehjul over desktop skifter desktop er aktivt så vil rulning af hjulet over et tomt sted på desktoppen skifte til den numerisk næste virtuelle desktop, i den retning du rullede (enten op eller ned). diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/desktopbehavior/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/desktopbehavior/index.docbook index 38eeb9ea834..f313c6e3555 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/desktopbehavior/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/desktopbehavior/index.docbook @@ -2,179 +2,102 @@ - + ]>
-&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; -&Jost.Schenck; &Jost.Schenck.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Jost.Schenck; &Jost.Schenck.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2005-02-20 -3.4 +2005-02-20 +3.4 -KDE -KControl -desktop +KDE +KControl +desktop -desktop-opførsel +desktop-opførsel -<guilabel ->Desktop</guilabel ->-fanebladet +<guilabel>Desktop</guilabel>-fanebladet -Viser ikoner på desktoppen +Viser ikoner på desktoppen -Fjern denne markerign hvis du ikke ønsker at have ikoner på desktoppen. Uden ikoner er desktoppen muligvis lidt hurtigere, men du vil ikke længere kunne trække filer hen på desktoppen. -Dette vil ikke fjerne filer der allerede findes på desktoppen, de vil i stedet være skjult. +Fjern denne markerign hvis du ikke ønsker at have ikoner på desktoppen. Uden ikoner er desktoppen muligvis lidt hurtigere, men du vil ikke længere kunne trække filer hen på desktoppen. +Dette vil ikke fjerne filer der allerede findes på desktoppen, de vil i stedet være skjult. -Hvis dette er aktiveret, kan du også aktivere evnen til at Tillade programmer i desktopvinduet. +Hvis dette er aktiveret, kan du også aktivere evnen til at Tillade programmer i desktopvinduet. -Aktivering af dette tillader dig at sætte et program som din desktops baggrund, for eksempel xearth, eller &kworldclock; +Aktivering af dette tillader dig at sætte et program som din desktops baggrund, for eksempel xearth, eller &kworldclock; -Vis værktøjsvink +Vis værktøjsvink -Afkryds dette hvis du gerne vil se værktøjsvink for ikoner på desktoppen når du svæver musen over dem. Disse værktøjsvink giver oplysninger om filen der er repræsenterer ved ikonen. Afhængig af filtyperne, kan disse oplysninger gå fra simpel filstørrelse og oprettelsesdatoer usædvanlige filtyper, til fuldstændig meta-information såsom indhold af mærker for musikfiler. +Afkryds dette hvis du gerne vil se værktøjsvink for ikoner på desktoppen når du svæver musen over dem. Disse værktøjsvink giver oplysninger om filen der er repræsenterer ved ikonen. Afhængig af filtyperne, kan disse oplysninger gå fra simpel filstørrelse og oprettelsesdatoer usædvanlige filtyper, til fuldstændig meta-information såsom indhold af mærker for musikfiler. -Vis menulinje for oven på skærmen: +Vis menulinje for oven på skærmen: -Dette afgør om der er en menu henover toppen af skærmen på &kde; ligesom det er kendt fra &MacOS;. - -Standarden er Ingen. Hvis du vælger Desktop-menulinje vises en statisk for oven på skærmen, med desktopmenuen. Endelig er der Dette programs menulinje (Mac OS-stil). Hvis dette er valgt, vil programmerne ikke længere have deres menulinje tilknyttet deres eget vindue. I stedet er der en menulinje for oven på skærmen som viser menuer for det aktive program. Du kender muligvis denne opførsel fra &MacOS;. +Dette afgør om der er en menu henover toppen af skærmen på &kde; ligesom det er kendt fra &MacOS;. + +Standarden er Ingen. Hvis du vælger Desktop-menulinje vises en statisk for oven på skærmen, med desktopmenuen. Endelig er der Dette programs menulinje (Mac OS-stil). Hvis dette er valgt, vil programmerne ikke længere have deres menulinje tilknyttet deres eget vindue. I stedet er der en menulinje for oven på skærmen som viser menuer for det aktive program. Du kender muligvis denne opførsel fra &MacOS;. -Museknap-handlinger: +Museknap-handlinger: -Museknap afsnittet lader dig afgøre hvad der sker når du klikker med en af de tre museknapper på desktoppen (et sted hvor der ikke er et vindue). +Museknap afsnittet lader dig afgøre hvad der sker når du klikker med en af de tre museknapper på desktoppen (et sted hvor der ikke er et vindue). -Ikke alle mus har tre knapper. To-knap mus kan sædvanligvis aktivere den Midterste knap ved at trykke på den Venstre og Højre museknap samtidigt. +Ikke alle mus har tre knapper. To-knap mus kan sædvanligvis aktivere den Midterste knap ved at trykke på den Venstre og Højre museknap samtidigt. -For hver af de tre museknapper, kan du vælge: +For hver af de tre museknapper, kan du vælge: -Ingen handling -Når du bruger denne museknap sker der ingenting. +Ingen handling +Når du bruger denne museknap sker der ingenting. -Vinduesliste menu -Dette får en undermenu frem med alle de virtuelle desktoppe. Under hver virtuel desktop kan du vælge et vilkårligt vindue der er placeret på denne desktop. Når det er valgt, vil &kde; skifte til denne desktop, og give fokus til dette vindue. +Vinduesliste menu +Dette får en undermenu frem med alle de virtuelle desktoppe. Under hver virtuel desktop kan du vælge et vilkårligt vindue der er placeret på denne desktop. Når det er valgt, vil &kde; skifte til denne desktop, og give fokus til dette vindue. -Desktopmenu. -Dette får en undermenu frem med kommandoer der er specifikke for &kde;. Du kan lave ikoner, redigere bogmærker, klippe og indsætte, køre kommandoer, indstille &kde;, arrangere ikoner, låse sessionen og logge ud af &kde;. et nøjagtige indhold af menuen varierer afhængig af den aktuelle status for &kde;. +Desktopmenu. +Dette får en undermenu frem med kommandoer der er specifikke for &kde;. Du kan lave ikoner, redigere bogmærker, klippe og indsætte, køre kommandoer, indstille &kde;, arrangere ikoner, låse sessionen og logge ud af &kde;. et nøjagtige indhold af menuen varierer afhængig af den aktuelle status for &kde;. -Programmenu -Dette får Programmenuer (også kendt som K menuer), frem, så du kan starte et nyt program. +Programmenu +Dette får Programmenuer (også kendt som K menuer), frem, så du kan starte et nyt program. -Egen menu 1 -Egen menu 2 +Egen menu 1 +Egen menu 2 -Du kan også indstille op til to egne menuer. Hvis du vælger en af dem bliver Redigér... tilgængelig og tillader dig at redigere indholdet af dine egne menuer. +Du kan også indstille op til to egne menuer. Hvis du vælger en af dem bliver Redigér... tilgængelig og tillader dig at redigere indholdet af dine egne menuer. @@ -187,66 +110,35 @@ -<guilabel ->Filikoner</guilabel -> +<guilabel>Filikoner</guilabel> -Først er to tilvalg angående placering af ikoner: +Først er to tilvalg angående placering af ikoner: -Automatisk justering på linje af ikoner -Hvis dette er aktiveret vil &kde; justere ikoner efter et gitter på desktoppen. Hvis det ikke er aktiveret, kan du droppe ikoner hvorsomhelst, og de vil ikke blive justeret for dig. +Automatisk justering på linje af ikoner +Hvis dette er aktiveret vil &kde; justere ikoner efter et gitter på desktoppen. Hvis det ikke er aktiveret, kan du droppe ikoner hvorsomhelst, og de vil ikke blive justeret for dig. -Vis skjulte filer -Hvis dette er aktiveret, så vil alle skjulte filere kunne ses på desktoppen. I almindelighed fører dette kun til en rodet desktop, men hvis du ofte arbejder med skjulte filer eller mapper, kan dette være nyttigt. -Vær meget forsigtig med at slette eller ændre skjulte filer. Mange af disse filer er indstillingsfiler og er essentielle for at din computer kan fungere rigtigt. +Vis skjulte filer +Hvis dette er aktiveret, så vil alle skjulte filere kunne ses på desktoppen. I almindelighed fører dette kun til en rodet desktop, men hvis du ofte arbejder med skjulte filer eller mapper, kan dette være nyttigt. +Vær meget forsigtig med at slette eller ændre skjulte filer. Mange af disse filer er indstillingsfiler og er essentielle for at din computer kan fungere rigtigt. -&kde; har en forhåndsvisningsfunktion for mange filtyper, inklusive HTML-filer, billeder, &PostScript; og PDF, lyd, internet-arkiver (hvis du har et passende &konqueror;-plugin installeret) og tekstfiler. +&kde; har en forhåndsvisningsfunktion for mange filtyper, inklusive HTML-filer, billeder, &PostScript; og PDF, lyd, internet-arkiver (hvis du har et passende &konqueror;-plugin installeret) og tekstfiler. -Hvis du aktiverer forhåndsvisninger for en af disse, vil filer af den bestemte type ikke blive repræsenteret ved standard ikoner på desktoppen, men vil i stedet blive vist som miniaturevisninger. På langsomme computere, kan disse forhåndsvisninger tage noget tid før de dukker op, så måske vil du ikke aktivere denne egenskab. +Hvis du aktiverer forhåndsvisninger for en af disse, vil filer af den bestemte type ikke blive repræsenteret ved standard ikoner på desktoppen, men vil i stedet blive vist som miniaturevisninger. På langsomme computere, kan disse forhåndsvisninger tage noget tid før de dukker op, så måske vil du ikke aktivere denne egenskab. -<guilabel ->Enhedsikoner</guilabel -> - -På nogle operativsystemer (indtil videre &Linux; og FreeBSD) kan &kde; dynamisk vise ikoner for hver monterbare enhed du har tilgængelig. Dette kan være &CD-ROM; drev, Floppy-disk drev, eller delte netværk. - -Hvis du aktiverer dette, kan du vælge hvilken slags, om nogen, af disse enheder du gerne vil have at hurtigadgangs-ikoner skal vises for. +<guilabel>Enhedsikoner</guilabel> + +På nogle operativsystemer (indtil videre &Linux; og FreeBSD) kan &kde; dynamisk vise ikoner for hver monterbare enhed du har tilgængelig. Dette kan være &CD-ROM; drev, Floppy-disk drev, eller delte netværk. + +Hvis du aktiverer dette, kan du vælge hvilken slags, om nogen, af disse enheder du gerne vil have at hurtigadgangs-ikoner skal vises for. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/ebrowsing/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/ebrowsing/index.docbook index 723bc038145..020291462d0 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/ebrowsing/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/ebrowsing/index.docbook @@ -2,211 +2,75 @@ - + ]>
-&Krishna.Tateneni; &Krishna.Tateneni.mail; -&Yves.Arrouye; &Yves.Arrouye.mail; +&Krishna.Tateneni; &Krishna.Tateneni.mail; +&Yves.Arrouye; &Yves.Arrouye.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-10-16 -3.1 +2002-10-16 +3.1 -KDE -KControl -udvidet netsøgning -Netgenveje -netsøgning +KDE +KControl +udvidet netsøgning +Netgenveje +netsøgning -Netgenveje +Netgenveje -Indledning - -&konqueror; tilbyder visse egenskaber til at udvide din netsøgnings oplevelse. Èn sådan egenskab er Netgenveje. - -Du har måske allerede bemærket at &kde; er meget internet venligt. For eksempel, kan du klikke på Kør menupunktet eller skrive tastaturgenvejen der er knyttet til den kommando (AltF2, med mindre du har ændret det) og indskriv en URI. Uniform Ressource Identifikator. En standardiseret måde at referere til en ressource såsom en fil på din computer, en internetadresse, en e-mail-adresse, osv.... - -Netgenveje, på den anden side, lader dig finde på nye pseudo URL-systemer, eller genveje, der basalt set lader dig parametrisere almindeligt brugte URIer. For eksempel, hvis du kan lide Google søge maskinen, kan du indstille KDE så et pseudo URL-system såsom gg vil udløse en søgning på Google. På denne måde vil gg:min forespørgsel søge efter min forespørgsel på Google. - -Man kan se hvorfor vi kalder disse pseudo URL systemer. De bruges som en URL plan, men inddata er ikke rigtigt indkodet URL, så man vil skrive google:kde apps og ikke google:kde+apps. - -Du kan bruge netgenveje nårsomhelst du ellers ville bruge URIer. Genveje for adskillige søgemaskiner skulle allerede være konfigurerede på dit system, men du kan tilføje ny nøgleord, og ændre eller slette eksisterende i det udvidede netsøgningsmodul. +Indledning + +&konqueror; tilbyder visse egenskaber til at udvide din netsøgnings oplevelse. Èn sådan egenskab er Netgenveje. + +Du har måske allerede bemærket at &kde; er meget internet venligt. For eksempel, kan du klikke på Kør menupunktet eller skrive tastaturgenvejen der er knyttet til den kommando (AltF2, med mindre du har ændret det) og indskriv en URI. Uniform Ressource Identifikator. En standardiseret måde at referere til en ressource såsom en fil på din computer, en internetadresse, en e-mail-adresse, osv.... + +Netgenveje, på den anden side, lader dig finde på nye pseudo URL-systemer, eller genveje, der basalt set lader dig parametrisere almindeligt brugte URIer. For eksempel, hvis du kan lide Google søge maskinen, kan du indstille KDE så et pseudo URL-system såsom gg vil udløse en søgning på Google. På denne måde vil gg:min forespørgsel søge efter min forespørgsel på Google. + +Man kan se hvorfor vi kalder disse pseudo URL systemer. De bruges som en URL plan, men inddata er ikke rigtigt indkodet URL, så man vil skrive google:kde apps og ikke google:kde+apps. + +Du kan bruge netgenveje nårsomhelst du ellers ville bruge URIer. Genveje for adskillige søgemaskiner skulle allerede være konfigurerede på dit system, men du kan tilføje ny nøgleord, og ændre eller slette eksisterende i det udvidede netsøgningsmodul. -Brug +Brug -Der er et enkelt faneblad i dette kontrolmodul. Titlen på fanebladet er Nøgleord. Dette faneblad har to hoved felter, en for internet nøgleord og en for netgenveje. +Der er et enkelt faneblad i dette kontrolmodul. Titlen på fanebladet er Nøgleord. Dette faneblad har to hoved felter, en for internet nøgleord og en for netgenveje. -Netgenveje - -De beskrivende navne på definerede netgenveje vises i et listefelt. Som med andre lister i &kde;, kan du klikke på en søjleoverskrift for at skifte sorteringsrækkefølgen mellem tiltagende og aftagende. - -Hvis du dobbeltklikker på et bestemt punkt på listen af definerede søgemaskine udbydere, vil detaljerne for den indgang blive vist i en popop-dialog. Ud over det beskrivende navn for punktet, kan du også se URIen som bliver brugt, så vel som den associerede genvej som du kan skrive hvorsomhelst i &kde; hvor URIer forventes. En given søgeudbyder kan have flere geneveje, adskilt med komma. - -Tekstfelterne bruges ikke kun til at give oplysninger om et punkt i listen af netgenveje, men også til at ændre eller tilføje nye punkter. - -Du kan ændre indholder af enten Søg URI eller URI-genveje-tekstfeltet. Klik på O.k. for at gemme dine ændringer, og Annullér for at gå ud af dialogen uden at lave nogen ændringer. - -Hvis du undersøger indholdet af Søge URI tekstfeltet, vil du finde at de fleste, om ikke alle indgange har et i sig. Denne sekvens af to tegn virker som en parameter, hvilket vil sige at de bliver erstattet med det du skriver kolon tegnet som er mellem en genvej og dens parameter. Lad os betragte nogle eksempler for at gøre denne ide tydeligere. - -Antag at URIen er http://www.google.com/search?q=\{@}, og gg er en genvej til denne URI. Når du så skriver gg:alpha er det ækvivalent med http://www.google.com/search?q=alpha. Du kan skrive hvadsomhelst efter : tegnet; det du skriver erstatter simpelthen tegnet, efter at være konverteret til et passende tegnsæt for søgeudbyderen og så rigtigt URL-indkodet. Kun delen af søgningen URI bliver rørt, resten antages at være rigtigt URL-indkodet allerede og bliver som det er. - -Du kan også have genveje uden parametre. Antag at URI var file:/home/me/mydocs/kofficefiles/kword og genvejen mykword. Ved så at skrive mykword: er det det samme som at skrive hele URIen. Bemærk at der ingenting er efter kolon når genvejen skrives, men kolon er stadig nødvendig for at genvejen kan genkendes som sådan. - -Nu vil du have forstået at selvom disse genveje kaldes netgenveje, er det i virkeligheden genveje til parameteriserede URIer, som kan pege ikke blot på netsider såsom søgemaskiner, men også til hvadsomhelst andet som man kan pege på med en URI. Netgenveje er en meget effektiv egenskab til navigering af &kde;. +Netgenveje + +De beskrivende navne på definerede netgenveje vises i et listefelt. Som med andre lister i &kde;, kan du klikke på en søjleoverskrift for at skifte sorteringsrækkefølgen mellem tiltagende og aftagende. + +Hvis du dobbeltklikker på et bestemt punkt på listen af definerede søgemaskine udbydere, vil detaljerne for den indgang blive vist i en popop-dialog. Ud over det beskrivende navn for punktet, kan du også se URIen som bliver brugt, så vel som den associerede genvej som du kan skrive hvorsomhelst i &kde; hvor URIer forventes. En given søgeudbyder kan have flere geneveje, adskilt med komma. + +Tekstfelterne bruges ikke kun til at give oplysninger om et punkt i listen af netgenveje, men også til at ændre eller tilføje nye punkter. + +Du kan ændre indholder af enten Søg URI eller URI-genveje-tekstfeltet. Klik på O.k. for at gemme dine ændringer, og Annullér for at gå ud af dialogen uden at lave nogen ændringer. + +Hvis du undersøger indholdet af Søge URI tekstfeltet, vil du finde at de fleste, om ikke alle indgange har et i sig. Denne sekvens af to tegn virker som en parameter, hvilket vil sige at de bliver erstattet med det du skriver kolon tegnet som er mellem en genvej og dens parameter. Lad os betragte nogle eksempler for at gøre denne ide tydeligere. + +Antag at URIen er http://www.google.com/search?q=\{@}, og gg er en genvej til denne URI. Når du så skriver gg:alpha er det ækvivalent med http://www.google.com/search?q=alpha. Du kan skrive hvadsomhelst efter : tegnet; det du skriver erstatter simpelthen tegnet, efter at være konverteret til et passende tegnsæt for søgeudbyderen og så rigtigt URL-indkodet. Kun delen af søgningen URI bliver rørt, resten antages at være rigtigt URL-indkodet allerede og bliver som det er. + +Du kan også have genveje uden parametre. Antag at URI var file:/home/me/mydocs/kofficefiles/kword og genvejen mykword. Ved så at skrive mykword: er det det samme som at skrive hele URIen. Bemærk at der ingenting er efter kolon når genvejen skrives, men kolon er stadig nødvendig for at genvejen kan genkendes som sådan. + +Nu vil du have forstået at selvom disse genveje kaldes netgenveje, er det i virkeligheden genveje til parameteriserede URIer, som kan pege ikke blot på netsider såsom søgemaskiner, men også til hvadsomhelst andet som man kan pege på med en URI. Netgenveje er en meget effektiv egenskab til navigering af &kde;. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/email/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/email/index.docbook index 5181e06d440..60f5fe20bef 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/email/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/email/index.docbook @@ -2,114 +2,70 @@ - + ]>
-&Krishna.Tateneni; &Krishna.Tateneni.mail; -&Jost.Schenck; &Jost.Schenck.mail; -&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Krishna.Tateneni; &Krishna.Tateneni.mail; +&Jost.Schenck; &Jost.Schenck.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-09-01 -3.1.00 +2002-09-01 +3.1.00 -KDE -KControl -e-mail -e-mail +KDE +KControl +e-mail +e-mail -E-mail +E-mail -Indledning +Indledning -E-mail-modulet for &kcontrol; tillader dig at angive og gemme basal e-mail-information. Denne information bruges når der udføres funktioner relaterede til e-mail indenfor &kde;, for eksempel, når der sendes problemrapporter fra &kde;'s sammenbrudsbehandler. +E-mail-modulet for &kcontrol; tillader dig at angive og gemme basal e-mail-information. Denne information bruges når der udføres funktioner relaterede til e-mail indenfor &kde;, for eksempel, når der sendes problemrapporter fra &kde;'s sammenbrudsbehandler. -Programmer såsom &kmail;, der bruges til at læse og sende e-mail, kan tilbyde mange flere muligheder for brugerindstilling af den måde e-mail håndteres. Disse muligheder afhænger af de specifikke programmer der bruges. &kmail;, for eksempel tilbyder sine egne indstillingsfaciliteter. +Programmer såsom &kmail;, der bruges til at læse og sende e-mail, kan tilbyde mange flere muligheder for brugerindstilling af den måde e-mail håndteres. Disse muligheder afhænger af de specifikke programmer der bruges. &kmail;, for eksempel tilbyder sine egne indstillingsfaciliteter. -Noget af informationen der bruges til at indstille e-mail kommer fra din internet service udbyder (ISP). Hvis du er forbundet til et lokalt netværk, så vil system administratoren for dit netværk være i stand til at hjælpe dig. +Noget af informationen der bruges til at indstille e-mail kommer fra din internet service udbyder (ISP). Hvis du er forbundet til et lokalt netværk, så vil system administratoren for dit netværk være i stand til at hjælpe dig. -Brug +Brug -&kde; etablerer automatisk noget af informationen for dette kontrol-modul ved brug af login-information på systemet. Du vil skulle indtaste den øvrige information. -Kiggende på siden oppefra og nedefter er valgmulighederne: +&kde; etablerer automatisk noget af informationen for dette kontrol-modul ved brug af login-information på systemet. Du vil skulle indtaste den øvrige information. +Kiggende på siden oppefra og nedefter er valgmulighederne: -Fuldt navn -Skriv dit fulde navn som du vil det skal se ud i de e-mail-breve du sender. +Fuldt navn +Skriv dit fulde navn som du vil det skal se ud i de e-mail-breve du sender. -Organisation -Hvis du arbejder for et firma eller en organisation, kan du indtaste navnet i dette tekstfelt. +Organisation +Hvis du arbejder for et firma eller en organisation, kan du indtaste navnet i dette tekstfelt. -E-mail-adresse -For at kunne bruge e-mail, må du indgive din e-mail-adresse her. +E-mail-adresse +For at kunne bruge e-mail, må du indgive din e-mail-adresse her. -Svar-til adresse -Hvis svar på dine e-mail-breve skal sendes til en anden adresse, kan du indgive denne adresse i denne tekstfelt. +Svar-til adresse +Hvis svar på dine e-mail-breve skal sendes til en anden adresse, kan du indgive denne adresse i denne tekstfelt. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/energy/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/energy/index.docbook index 8cd10046317..ab622dac187 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/energy/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/energy/index.docbook @@ -2,120 +2,68 @@ - + ]>
-&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-02-12 -3.00.00 +2002-02-12 +3.00.00 -KDE -KControl -energi +KDE +KControl +energi -Energi +Energi -Indledning - -Dette modul er nyttigt for enhver computer med en skærm der er Energy Star Compliant. (Energy Star Compliant udstyr er udstyr der kan indstilles til automatisk at gå ind i strømsparetilstand når det er passende, uden at blive bedt om det.) - -Energy Star Compliance kan anvendes på næsten alle elektriske apparater. Dette modul vil imidlertid ikke standse din hårde disk, det slukker ikke printere, &etc; Denne opsætning har kun virkning på din skærm. - -For information om at lukke komponenter ned på en bærbar skal du ikke bruge dette modul. I stedet for bør du referere til modulet der hedder Bærbar strøm kontrolcenter, for detaljer. - -I tilfælde af computerskærme, kan computeren kontrollere skærmen, skiftende mellem fire tilstande: På, Dvale, Suspendér, og Slukket. - -Følgende lister af tilstande er en generalisering, og du vil måske finde at din skærm vil være anderledes end beskrivelserne nedenfor. - -PÅ, er den måde din skærm normalt virker når du bruger den. - -DVALE er sædvanligvis en måde at spare lidt energi. Denne indstilling gør sædvanligvis skærmen blank, og elektronkanonen bliver ikke affyret, men holdes i stedet vågen og parat til kamp. Når du har brug for skærmen igen vil den gå i gang meget hurtigt. - -SUSPENDÉR tilstand er et meget strømbesparende alternativ. For de fleste skærme, bliver skærmen blank, elektronkanon lukkes ned, og magneterne der kontrollere elektronkanon lukkes ned. Mens man ganske vist sparer meget strøm herved, kan det tage op til 10-15 10-15 sekunder at få skærmen igen. Computer bør altid være i stand til at få skærmen tilbage til På- eller Dvaletilstand når den er i Suspendér tilstand. - -Slukket, betyder sædvanligvis slukket. Computerskærmen er slukket. Dette betyder sædvanligvis at computeren ikke kan tænde sig selv igen. Det er klart at dette gør strømforbruget minimalt (nul). +Indledning + +Dette modul er nyttigt for enhver computer med en skærm der er Energy Star Compliant. (Energy Star Compliant udstyr er udstyr der kan indstilles til automatisk at gå ind i strømsparetilstand når det er passende, uden at blive bedt om det.) + +Energy Star Compliance kan anvendes på næsten alle elektriske apparater. Dette modul vil imidlertid ikke standse din hårde disk, det slukker ikke printere, &etc; Denne opsætning har kun virkning på din skærm. + +For information om at lukke komponenter ned på en bærbar skal du ikke bruge dette modul. I stedet for bør du referere til modulet der hedder Bærbar strøm kontrolcenter, for detaljer. + +I tilfælde af computerskærme, kan computeren kontrollere skærmen, skiftende mellem fire tilstande: På, Dvale, Suspendér, og Slukket. + +Følgende lister af tilstande er en generalisering, og du vil måske finde at din skærm vil være anderledes end beskrivelserne nedenfor. + +PÅ, er den måde din skærm normalt virker når du bruger den. + +DVALE er sædvanligvis en måde at spare lidt energi. Denne indstilling gør sædvanligvis skærmen blank, og elektronkanonen bliver ikke affyret, men holdes i stedet vågen og parat til kamp. Når du har brug for skærmen igen vil den gå i gang meget hurtigt. + +SUSPENDÉR tilstand er et meget strømbesparende alternativ. For de fleste skærme, bliver skærmen blank, elektronkanon lukkes ned, og magneterne der kontrollere elektronkanon lukkes ned. Mens man ganske vist sparer meget strøm herved, kan det tage op til 10-15 10-15 sekunder at få skærmen igen. Computer bør altid være i stand til at få skærmen tilbage til På- eller Dvaletilstand når den er i Suspendér tilstand. + +Slukket, betyder sædvanligvis slukket. Computerskærmen er slukket. Dette betyder sædvanligvis at computeren ikke kan tænde sig selv igen. Det er klart at dette gør strømforbruget minimalt (nul). -Brug - -Brug af dette modul er meget enkelt: - -Hvis din skærm er Energy Star Compliant, så skal du sætte et mærke i afkrydsningsfeltet der hedder Aktivér vis strømbesparelse. Dette vil aktivere strømspare kommandoer. - -De næste tre glidebjælker, fortæller computeren hvor mange minutters inaktivitet der skal være før der automatisk skiftes til en anden tilstand. Disse tal kan justeres enten med skyderne eller spinfelterne. - -Disse tider er ikke additive, men starter alle talt fra nul. - -For eksempel: - -Hvis du sætter dvaletilstand til 10 minutter, Suspendér tilstand til 20 minutter, og Luk ned til 30 minutter, og du holder op med at bruge din computer klokken 9:00, så vil skærmen: Gå ind i dvaletilstand 9:10, gå i Suspendér tilstand klokken 9:20, og lukke ned klokken 9:30. - -Når du er tilfreds med indstillingerne, så klik på O.k.. +Brug + +Brug af dette modul er meget enkelt: + +Hvis din skærm er Energy Star Compliant, så skal du sætte et mærke i afkrydsningsfeltet der hedder Aktivér vis strømbesparelse. Dette vil aktivere strømspare kommandoer. + +De næste tre glidebjælker, fortæller computeren hvor mange minutters inaktivitet der skal være før der automatisk skiftes til en anden tilstand. Disse tal kan justeres enten med skyderne eller spinfelterne. + +Disse tider er ikke additive, men starter alle talt fra nul. + +For eksempel: + +Hvis du sætter dvaletilstand til 10 minutter, Suspendér tilstand til 20 minutter, og Luk ned til 30 minutter, og du holder op med at bruge din computer klokken 9:00, så vil skærmen: Gå ind i dvaletilstand 9:10, gå i Suspendér tilstand klokken 9:20, og lukke ned klokken 9:30. + +Når du er tilfreds med indstillingerne, så klik på O.k.. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/filemanager/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/filemanager/index.docbook index e2a896c3cbd..06b95c9b727 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/filemanager/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/filemanager/index.docbook @@ -2,370 +2,207 @@ - + ]>
-&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-10-16 -3.1 +2002-10-16 +3.1 -KDE -KControl -filhåndtering +KDE +KControl +filhåndtering -Filhåndtering +Filhåndtering -I dette modul, kan man indstille forskellige aspekter af &konqueror;'s filhåndterings funktionalitet. +I dette modul, kan man indstille forskellige aspekter af &konqueror;'s filhåndterings funktionalitet. -&konqueror;'s netsøgnings funktionalitet har sit eget indstillingsmodul. +&konqueror;'s netsøgnings funktionalitet har sit eget indstillingsmodul. -Brug +Brug -Indstillingsmulighederne for filhåndteringen er organiserede i fanebladene som følger: +Indstillingsmulighederne for filhåndteringen er organiserede i fanebladene som følger: -Udseende -Dette faneblad indeholder valg til brugerindstilling af &konqueror;'s vinduers udseende, såsom standard tekstfarve. +Udseende +Dette faneblad indeholder valg til brugerindstilling af &konqueror;'s vinduers udseende, såsom standard tekstfarve. -Opførsel -Dette faneblad indeholder et par af &konqueror; globale valg. +Opførsel +Dette faneblad indeholder et par af &konqueror; globale valg. -Forhåndsvisninger +Forhåndsvisninger -I dette faneblad, kan du brugerindstille hvornår &konqueror; skal lave forhåndsvisninger. +I dette faneblad, kan du brugerindstille hvornår &konqueror; skal lave forhåndsvisninger. -Udseende +Udseende -Følgende opsætning afgør hvordan tekst og farver vises i &konqueror;'s filhåndteringstilstand vinduer. +Følgende opsætning afgør hvordan tekst og farver vises i &konqueror;'s filhåndteringstilstand vinduer. -Standardskrift: +Standardskrift: -Denne skrifttype bruges til at vise tekst såsom filnavne i &konqueror;-vinduer. +Denne skrifttype bruges til at vise tekst såsom filnavne i &konqueror;-vinduer. -Skriftstørrelse: +Skriftstørrelse: -Lader dig kontrollere størrelsen af teksten, mens Standard skrifttype opsætningen afgør den brugte skrifttype. +Lader dig kontrollere størrelsen af teksten, mens Standard skrifttype opsætningen afgør den brugte skrifttype. -Normal tekstfarve: +Normal tekstfarve: -Afgør standard tekstfarve. +Afgør standard tekstfarve. -Ikontekstens højde: +Ikontekstens højde: -Det maksimale antal linjer som kan bruges til at vise ikontekst. Lange linjer afkortes i slutningen af den sidste linje. - Du kan stadig se tekstombrudte filnavne ved at lade musen holde pause over ikonen. +Det maksimale antal linjer som kan bruges til at vise ikontekst. Lange linjer afkortes i slutningen af den sidste linje. + Du kan stadig se tekstombrudte filnavne ved at lade musen holde pause over ikonen. -Ikontekstens bredde: +Ikontekstens bredde: -Den maksimale bredde for ikontekst når &konqueror; bruger flersøjlesvisning. +Den maksimale bredde for ikontekst når &konqueror; bruger flersøjlesvisning. -Understreg filnavne: +Understreg filnavne: -Når Understreg filenavne er afkrydset vil filnavne blive understreget så de ser ud som link på en netside. +Når Understreg filenavne er afkrydset vil filnavne blive understreget så de ser ud som link på en netside. -Vis filstørrelser i byte: +Vis filstørrelser i byte: -Den sidste afkrydsningsfelt på denne side afgør hvordan &konqueror; viser filstørrelser, når du er i en af de filhåndterings tilstande der normalt viser denne information. Hvis du afkrydser Vis filstørrelser i byte feltet, så vil filstørrelser altid blive vist i byte. Hvis du ikke afkrydser den, så vises filstørrelser i byte, kilobyte eller megabyte, afhængig af deres størrelse. +Den sidste afkrydsningsfelt på denne side afgør hvordan &konqueror; viser filstørrelser, når du er i en af de filhåndterings tilstande der normalt viser denne information. Hvis du afkrydser Vis filstørrelser i byte feltet, så vil filstørrelser altid blive vist i byte. Hvis du ikke afkrydser den, så vises filstørrelser i byte, kilobyte eller megabyte, afhængig af deres størrelse. -Opførsel +Opførsel -<guilabel ->Diverse valgmuligheder</guilabel -> +<guilabel>Diverse valgmuligheder</guilabel> -Åbn mapper i separate vinduer - Hvis dette valg er afkrydset vil et nyt &konqueror; vindue blive oprettet når man åbner en mappe, i stedet for simpelthen at vise mappens indhold i det samme vindue. +Åbn mapper i separate vinduer + Hvis dette valg er afkrydset vil et nyt &konqueror; vindue blive oprettet når man åbner en mappe, i stedet for simpelthen at vise mappens indhold i det samme vindue. -Vis netværksoperationer i et enkelt vindue +Vis netværksoperationer i et enkelt vindue -Hvis det ikke er afkrydset og du tage en fil ned, så vil en dialog felt komme til syne der viser status for download +Hvis det ikke er afkrydset og du tage en fil ned, så vil en dialog felt komme til syne der viser status for download - Download-dialog + Download-dialog - - Download-dialog + Download-dialog - Individuel download-dialog + Individuel download-dialog -Hvis du starter en ny overførsel, vil en anden dialog komme til syne. (&Netscape; brugere kender denne opførsel) +Hvis du starter en ny overførsel, vil en anden dialog komme til syne. (&Netscape; brugere kender denne opførsel) -Hvis afkrydset vil alle overførselsvinduer blive grupperet sammen i en enkel dialog. +Hvis afkrydset vil alle overførselsvinduer blive grupperet sammen i en enkel dialog. - Download-dialog + Download-dialog - - Download-dialog + Download-dialog - Samlet download-dialog + Samlet download-dialog -Hvis du vælger at bruge samlet download-dialog, kan du slette overførsler ved at klikke én gang på den overførsel du ønsker at annullere og derefter klikke på Slet knappen til venstre. +Hvis du vælger at bruge samlet download-dialog, kan du slette overførsler ved at klikke én gang på den overførsel du ønsker at annullere og derefter klikke på Slet knappen til venstre. -Vis vink om fil +Vis vink om fil -Her kan du kontrollere om du vil se et lille popop vindue med yderligere oplysninger om filen, når musen bevæger sig henover den. +Her kan du kontrollere om du vil se et lille popop vindue med yderligere oplysninger om filen, når musen bevæger sig henover den. -Vis forhåndsvisninger i vink om fil +Vis forhåndsvisninger i vink om fil -Her kan du kontrollere om vink om fil skal vise en miniature af filen. +Her kan du kontrollere om vink om fil skal vise en miniature af filen. -Hjemme-URL -Dette er den &URL; (⪚ en mappe eller en netside) hvor &konqueror; vil gå hen når der trykkes på Hjem knappen.Standarden er brugerens hjemmemapper indikeret med en ~. +Hjemme-URL +Dette er den &URL; (⪚ en mappe eller en netside) hvor &konqueror; vil gå hen når der trykkes på Hjem knappen.Standarden er brugerens hjemmemapper indikeret med en ~. -Du kan sætte en sti der er din Hjemme-URL ved at skrive ind i tekstfeltet, eller ved at bruge gennemsøg-ikonen. Standarden er ~ som er den normale genvej for din $HOME-mappe. Når du vælger hjem-ikonen på dit panel, fra en dialog til at åbne eller gemme filer, eller indefra &konqueror; i filhåndteringstilstand, er det denne mappe der vil blive vist. - -Bed om bekræftelse for opsætningen fortæller &konqueror; hvad den skal gøre når du vælger Slet, Affald eller Makulér for en fil i et &konqueror; vindue. Hvis feltet er afkrydset vil &konqueror; bede om bekræftelse før den udfører handlingen. +Du kan sætte en sti der er din Hjemme-URL ved at skrive ind i tekstfeltet, eller ved at bruge gennemsøg-ikonen. Standarden er ~ som er den normale genvej for din $HOME-mappe. Når du vælger hjem-ikonen på dit panel, fra en dialog til at åbne eller gemme filer, eller indefra &konqueror; i filhåndteringstilstand, er det denne mappe der vil blive vist. + +Bed om bekræftelse for opsætningen fortæller &konqueror; hvad den skal gøre når du vælger Slet, Affald eller Makulér for en fil i et &konqueror; vindue. Hvis feltet er afkrydset vil &konqueror; bede om bekræftelse før den udfører handlingen. -Forhåndsvisninger - -&konqueror; har en forhåndsvisningsegenskab for mange filtyper, inkluderende HTML-filer, billeder, &PostScript; og PDF, lyd, net-arkiver (hvis du har det passende &konqueror;-plugin installeret) og tekstfiler. - -hvis du aktivere forhåndsvisninger for én af disse, vil filer af den bestemte type ikke blive repræsenteret af standardikoner i filhåndteringen, men vil i stedet blive vist som miniatureforhåndsvisninger. På langsomme computere, kan forhåndsvisning tage nogen tid før den viser sig, så måske vil du hellere ikke aktivere denne egenskab. - -I dette modul kan du angive hvilke protokoller du ønsker forhåndsvisninger skal være der for. Oprettelse af forhåndsvisninger kræver at &konqueror; tager i det mindste en del af filen ned, for at kunne lave forhåndsvisningen. &konqueror; er, ligesom resten af &kde; fuldstændig netværksgennemsigtig, og vil behandle en ekstern &FTP;-mappe nøjagtigt som om den var på din lokale disk. Dette kan betyde en forsinkelse, især hvis du for eksempel kigger på en mappe der er fuld a billeder, over en langsom netværksforbindelse. - -For hver protokol,kan du uafhængigt aktivere eller deaktivere forhåndsvisninger. Du vil måske for eksempel aktivere forhåndsvisning for NFS monterede drev, hvis du har et hurtigt netværk, men deaktivere dem for &FTP; fordi din internetforbindelse er via et modem. - -Du kan yderligere forfine den maksimale filstørrelse som &konqueror; vil forsøge at give en forhåndsvisning for. Standarden er 1 MB. Det er med andre ord sådan, at som standard, hvis en fil er fil er 900 kb, og protokollen du viser mappen med er aktiveret, så vil &konqueror; lave en forhåndsvisningsikon for den. Hvis filen er 1.1 MB, så vil &konqueror; ikke lave en forhåndsvisning, også selvom protokollen er aktiveret. - -Du kan slå forhåndsvisninger til og fra uden videre indefra &konqueror;, ved brug af Vis-menuen. Hvis du for eksempel normalt ønsker at se billedforhåndsvisninger for hver protokol, men bemærker at en bestemt server er meget langsom til at sende dig data, så kan du midlertidigt slå det fra, og slå det til igen senere. - -Du vil måske også foretrække at aktivere afkrydsningsfeltet Forøg størrelsen af forhåndsvisninger relativ til ikoner, for at kunne se mere i miniaturerne. - -Mange billedfiler indeholder allerede en miniature. Du kan aktivere Brug miniaturer indlejret i filer for at gøre brug af disse. Dette vil spare tid med at vente på at miniaturerne bliver lavet når du kigger på en mappe fuld af billeder du ikke tidligere har set i &konqueror;. +Forhåndsvisninger + +&konqueror; har en forhåndsvisningsegenskab for mange filtyper, inkluderende HTML-filer, billeder, &PostScript; og PDF, lyd, net-arkiver (hvis du har det passende &konqueror;-plugin installeret) og tekstfiler. + +hvis du aktivere forhåndsvisninger for én af disse, vil filer af den bestemte type ikke blive repræsenteret af standardikoner i filhåndteringen, men vil i stedet blive vist som miniatureforhåndsvisninger. På langsomme computere, kan forhåndsvisning tage nogen tid før den viser sig, så måske vil du hellere ikke aktivere denne egenskab. + +I dette modul kan du angive hvilke protokoller du ønsker forhåndsvisninger skal være der for. Oprettelse af forhåndsvisninger kræver at &konqueror; tager i det mindste en del af filen ned, for at kunne lave forhåndsvisningen. &konqueror; er, ligesom resten af &kde; fuldstændig netværksgennemsigtig, og vil behandle en ekstern &FTP;-mappe nøjagtigt som om den var på din lokale disk. Dette kan betyde en forsinkelse, især hvis du for eksempel kigger på en mappe der er fuld a billeder, over en langsom netværksforbindelse. + +For hver protokol,kan du uafhængigt aktivere eller deaktivere forhåndsvisninger. Du vil måske for eksempel aktivere forhåndsvisning for NFS monterede drev, hvis du har et hurtigt netværk, men deaktivere dem for &FTP; fordi din internetforbindelse er via et modem. + +Du kan yderligere forfine den maksimale filstørrelse som &konqueror; vil forsøge at give en forhåndsvisning for. Standarden er 1 MB. Det er med andre ord sådan, at som standard, hvis en fil er fil er 900 kb, og protokollen du viser mappen med er aktiveret, så vil &konqueror; lave en forhåndsvisningsikon for den. Hvis filen er 1.1 MB, så vil &konqueror; ikke lave en forhåndsvisning, også selvom protokollen er aktiveret. + +Du kan slå forhåndsvisninger til og fra uden videre indefra &konqueror;, ved brug af Vis-menuen. Hvis du for eksempel normalt ønsker at se billedforhåndsvisninger for hver protokol, men bemærker at en bestemt server er meget langsom til at sende dig data, så kan du midlertidigt slå det fra, og slå det til igen senere. + +Du vil måske også foretrække at aktivere afkrydsningsfeltet Forøg størrelsen af forhåndsvisninger relativ til ikoner, for at kunne se mere i miniaturerne. + +Mange billedfiler indeholder allerede en miniature. Du kan aktivere Brug miniaturer indlejret i filer for at gøre brug af disse. Dette vil spare tid med at vente på at miniaturerne bliver lavet når du kigger på en mappe fuld af billeder du ikke tidligere har set i &konqueror;. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/filetypes/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/filetypes/index.docbook index b8e9716c157..d9032bfe00a 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/filetypes/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/filetypes/index.docbook @@ -2,256 +2,129 @@ - + ]>
-Filassociationer +Filassociationer -&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-10-13 -3.2 +2003-10-13 +3.2 -KDE -KControl -filer association -association +KDE +KControl +filer association +association -Filassociationer +Filassociationer -Indledning +Indledning -En af de mest behagelige aspekter af &kde;, er dens evne til automatisk at finde programmet der hører til en datafil. For eksempel, når man klikker på sit favorit &kword; dokument i &konqueror;, starter KDE automatisk &kword;, og indlæser filen automatisk i &kword; så du kan begynde at arbejde med den. +En af de mest behagelige aspekter af &kde;, er dens evne til automatisk at finde programmet der hører til en datafil. For eksempel, når man klikker på sit favorit &kword; dokument i &konqueror;, starter KDE automatisk &kword;, og indlæser filen automatisk i &kword; så du kan begynde at arbejde med den. -I eksemplet ovenfor er &kword; datafilen, associeret med &kword; (programmet). Disse filassociationer er meget vigtige for &kde;'s funktion. +I eksemplet ovenfor er &kword; datafilen, associeret med &kword; (programmet). Disse filassociationer er meget vigtige for &kde;'s funktion. -Når &kde; installeres, oprettes automatisk hundredvis af filassociationer for mage af de mest almindelige datatyper. Disse oprindelige associationer er baseret på det mest almindelige inkluderede programmel, og hvad de fleste brugere foretrækker. +Når &kde; installeres, oprettes automatisk hundredvis af filassociationer for mage af de mest almindelige datatyper. Disse oprindelige associationer er baseret på det mest almindelige inkluderede programmel, og hvad de fleste brugere foretrækker. -&kde; kan uheldigvis ikke: +&kde; kan uheldigvis ikke: -forudse hver mulig kombination af programmel og datafiler -forberede filformater der endnu ikke er opfundet -eller forude enhvers favorit program for visse filformater +forudse hver mulig kombination af programmel og datafiler +forberede filformater der endnu ikke er opfundet +eller forude enhvers favorit program for visse filformater -Du kan ændre dine aktuelle filassociationer eller tilføje nye filassociationer ved brug af dette modul. +Du kan ændre dine aktuelle filassociationer eller tilføje nye filassociationer ved brug af dette modul. -Hver filassociation er posteret som en mimetype. &MIME; står for Multipurpose Internet Mail Extensions. Det tillader en computer at afgøre filtypen, uden at åbne den og at analysere formatet for hver eneste fil. +Hver filassociation er posteret som en mimetype. &MIME; står for Multipurpose Internet Mail Extensions. Det tillader en computer at afgøre filtypen, uden at åbne den og at analysere formatet for hver eneste fil. -Hvordan man bruger dette modul +Hvordan man bruger dette modul -Filassociationer er organiserede i adskillige kategorier, og som et minimum vil du have: +Filassociationer er organiserede i adskillige kategorier, og som et minimum vil du have: -Program -Audio -Billede -Inode -Besked -Multipart -Udskriv -Tekst -Video +Program +Audio +Billede +Inode +Besked +Multipart +Udskriv +Tekst +Video -Alle fileassociationer er sorterede i en af disse kategorier. +Alle fileassociationer er sorterede i en af disse kategorier. -Der er også en overbliks kategori Alt, som viser alle filtyperne i én liste, uden at kategorisere dem. +Der er også en overbliks kategori Alt, som viser alle filtyperne i én liste, uden at kategorisere dem. -Der er ingen funktionel forskel mellem nogen af kategorierne. Disse kategorier er lavet for at hjælpe dig med at organisere dine filassociationer, men de ændrer ikke associationerne på nogen måde. +Der er ingen funktionel forskel mellem nogen af kategorierne. Disse kategorier er lavet for at hjælpe dig med at organisere dine filassociationer, men de ændrer ikke associationerne på nogen måde. -Kategorierne er på en liste i feltet der hedder Kendte typer. +Kategorierne er på en liste i feltet der hedder Kendte typer. -Du kan undersøge hver af disse kategorier, og se filassociationerne der er indeholdt i hver af dem, ved simpelthen at dobbeltklikke kategorinavnet. Du vil blive præsenteret med en liste af associerede mime-typer i den kategori. +Du kan undersøge hver af disse kategorier, og se filassociationerne der er indeholdt i hver af dem, ved simpelthen at dobbeltklikke kategorinavnet. Du vil blive præsenteret med en liste af associerede mime-typer i den kategori. -Man kan også søge efter en bestemt &MIME;-type ved at bruge søgefeltet. Søgefeltet hedder Find filenavne mønster og er placeret ovenover kategorilisten. +Man kan også søge efter en bestemt &MIME;-type ved at bruge søgefeltet. Søgefeltet hedder Find filenavne mønster og er placeret ovenover kategorilisten. -Skriv simpelthen det første bogstav for &MIME;-typen du er interesseret i. Kategorierne ekspanderes automatisk, og kun mime-typer der indeholder dette bogstav vises. +Skriv simpelthen det første bogstav for &MIME;-typen du er interesseret i. Kategorierne ekspanderes automatisk, og kun mime-typer der indeholder dette bogstav vises. -Du kan så angive nok et tegn, og mime-typerne vil blive yderligere begrænset til mime typer der indeholder disse to tegn. +Du kan så angive nok et tegn, og mime-typerne vil blive yderligere begrænset til mime typer der indeholder disse to tegn. -Tilføj en ny mime type - -Hvis du ønsker at tilføje en ny &MIME;-type til dine filassociationer, kan du klikke på Tilføj... knappen. En lille dialog kommer så frem. Du vælger kategorien fra dropned feltet, og skriver &MIME;-navnet i det blanke felt der hedder Skriv navn. Klik på O.k. for at tilføje den nye mime type, eller klik på Annullér for ikke at tilføje nogen mime-typer. +Tilføj en ny mime type + +Hvis du ønsker at tilføje en ny &MIME;-type til dine filassociationer, kan du klikke på Tilføj... knappen. En lille dialog kommer så frem. Du vælger kategorien fra dropned feltet, og skriver &MIME;-navnet i det blanke felt der hedder Skriv navn. Klik på O.k. for at tilføje den nye mime type, eller klik på Annullér for ikke at tilføje nogen mime-typer. -Fjern en mime type +Fjern en mime type -Hvis du ønsker at fjerne en &MIME;-type, skal du vælge den &MIME;-type du ønsker at fjerne ved at klikke engang med musen på mime typens navn. Klik så på knappen der hedder Fjern. &MIME;-typen vil blive slettet øjeblikkeligt. +Hvis du ønsker at fjerne en &MIME;-type, skal du vælge den &MIME;-type du ønsker at fjerne ved at klikke engang med musen på mime typens navn. Klik så på knappen der hedder Fjern. &MIME;-typen vil blive slettet øjeblikkeligt. -Redigering af mime typer egenskaber +Redigering af mime typer egenskaber -Før du kan redigere en &MIME;-type egenskab, må du først specificere hvilken &MIME;-type. Gennemsøg simpelthen kategorierne indtil du finder &MIME;-typen du ønsker at redigere, klik så en gang på den med musen. +Før du kan redigere en &MIME;-type egenskab, må du først specificere hvilken &MIME;-type. Gennemsøg simpelthen kategorierne indtil du finder &MIME;-typen du ønsker at redigere, klik så en gang på den med musen. -Så snart du har valgt &MIME;-typen, vil de nuværende værdier for &MIME;-typen komme frem i modulvinduet. +Så snart du har valgt &MIME;-typen, vil de nuværende værdier for &MIME;-typen komme frem i modulvinduet. -Du vil bemærke at de nuværende værdier er opdelt i to faneblade: Generelog Indlejring +Du vil bemærke at de nuværende værdier er opdelt i to faneblade: Generelog Indlejring -Generelt +Generelt -Der er 4 egenskaber for hver &MIME;-type i dette faneblad: +Der er 4 egenskaber for hver &MIME;-type i dette faneblad: -Mime Type Ikon er ikonen der vil være synlig når man bruger &konqueror; til filhåndtering. -Filnavne mønstre er et søgemønster som &kde; bruger til at afgøre &MIME;-typen. -Beskrivelse er en kort beskrivelse af filtypen. Dette er kun til ære for dig. -Foretrukken programrækkefølge afgør hvilket program der bliver associeret med den givne &MIME;-type. +Mime Type Ikon er ikonen der vil være synlig når man bruger &konqueror; til filhåndtering. +Filnavne mønstre er et søgemønster som &kde; bruger til at afgøre &MIME;-typen. +Beskrivelse er en kort beskrivelse af filtypen. Dette er kun til ære for dig. +Foretrukken programrækkefølge afgør hvilket program der bliver associeret med den givne &MIME;-type. -Indlejrings faneblad +Indlejrings faneblad -Indlejringsfanebladet tillader dig at afgøre om en fil vil blive set indenfor et &konqueror; vindue, eller ved at starte programmet. +Indlejringsfanebladet tillader dig at afgøre om en fil vil blive set indenfor et &konqueror; vindue, eller ved at starte programmet. @@ -259,209 +132,83 @@ -Ændring af ikon +Ændring af ikon -Hvis du vil ændre ikonen, så klik på Ikon knappen. En dialog kommer frem, som vil vise dig alle tilgængelige ikoner. Klik så en gang med musen på din valgte ikon, og klik på O.k.. +Hvis du vil ændre ikonen, så klik på Ikon knappen. En dialog kommer frem, som vil vise dig alle tilgængelige ikoner. Klik så en gang med musen på din valgte ikon, og klik på O.k.. -Redigering af mime-type mønstre - -Feltet der hedder Filnavn mønstre, afgør hvilke filer der vil blive inkluderet indenfor denne mime-type. - -Filer vælges sædvanligvis baseret på deres endelse. (Eksempler: Filer der ender på .wav er lydfiler, der bruger WAV formatet og filer der ender på .c er programfiler skrevet i C). - -Du skal indgive dit filenavn mønster i denne combofelt. - -Stjernen (*) er et jokertegn der passer med næsten ethvert mime type mønster. En fuldstændig diskussion af jokertegn går udover omfanget af denne manual, men det er vigtigt at forstå at stjernen (i denne sammenhæng), passer med et vilkårligt antal tegn. For eksempel vil: *.pdf passe med Datafile.pdf, Graphics.pdf og User.pdf men ikke med PDF, Datafile.PDF eller .pdf. - -Det er meget nyttigt at have flere mønstre. En for små bogstaver, en for store bogstaver, &etc;. Dette hjælper med at sørge for at &kde; kan afgøre filtypen mere nøjagtigt. +Redigering af mime-type mønstre + +Feltet der hedder Filnavn mønstre, afgør hvilke filer der vil blive inkluderet indenfor denne mime-type. + +Filer vælges sædvanligvis baseret på deres endelse. (Eksempler: Filer der ender på .wav er lydfiler, der bruger WAV formatet og filer der ender på .c er programfiler skrevet i C). + +Du skal indgive dit filenavn mønster i denne combofelt. + +Stjernen (*) er et jokertegn der passer med næsten ethvert mime type mønster. En fuldstændig diskussion af jokertegn går udover omfanget af denne manual, men det er vigtigt at forstå at stjernen (i denne sammenhæng), passer med et vilkårligt antal tegn. For eksempel vil: *.pdf passe med Datafile.pdf, Graphics.pdf og User.pdf men ikke med PDF, Datafile.PDF eller .pdf. + +Det er meget nyttigt at have flere mønstre. En for små bogstaver, en for store bogstaver, &etc;. Dette hjælper med at sørge for at &kde; kan afgøre filtypen mere nøjagtigt. -Redigering af mime typer beskrivelse. +Redigering af mime typer beskrivelse. -Du kan skrive en kort beskrivelse af &MIME;-typen i tekstfeltet ved navn Beskrivelse. Denne etikette er der for at hjælpe dig, det påvirker ikke funktionen af &MIME;-typen. +Du kan skrive en kort beskrivelse af &MIME;-typen i tekstfeltet ved navn Beskrivelse. Denne etikette er der for at hjælpe dig, det påvirker ikke funktionen af &MIME;-typen. -Redigering af programassociationer - -Der er fire knapper (Flyt op, Flyt ned, Tilføj og Fjern) og en combofelt (med en liste af programmer) som bruges til at indstille programmerne. - -Kombinationsfeltet er en liste af alle de programmer der er associeret til en specifik &MIME;-type. Listen er i en specifik rækkefølge. Det øverste program er det første program der bliver prøvet. Det næste program på listen er nummer to osv. - -Hvorfor i al verden er der mere end et program pr &MIME;-type? Hvorfor er det nødvendigt? - -Vi begyndte med at sige at &kde; kommer prækonfigureret med hundredvis af filassociationer. Realiteten er at hvert system, som &kde; er installeret på har et andet udvalg af programmer. Ved at tillade flere associationer pr &MIME;-type, kan &kde; fortsætte med at virke når et vist program ikke er installeret på systemet. - -For eksempel: -For &MIME;-typen pdf, er der to programmer der er associeret med denne filtype. Det første program hedder PS Viewer. Hvis dit system ikke har PS Viewer installeret, så starter KDE automatisk det andet program Adobe Acrobat Reader. Som du kan se hjælper dette &kde; med at fungere ordentlig når du tilføjer eller sletter programmer. - -Vi har fastslået at rækkefølgen er vigtig. Du kan ændre rækkefølgen af programmerne ved at klikke en gang med musen på det program du vil flytte, og så klikke enten på Flyt op eller Flyt ned. Dette vil flytte det valgte program enten op eller ned på listen af programmer. - -Du kan tilføje nye programmer til listen ved at klikke på knappen der hedder Tilføj. En dialog kommer frem. Ved brug af denne dialog, kan du vælge det program du ønsker at bruge for denne mime type. Klik på O.k. når du er færdig, og programmet vil blive tilføjet til den aktuelle liste. - -Du kan fjerne et program (og således sikre dig at programmet aldrig vil køre med denne &MIME;-type ved at klikke en gang på programmets navn, og så klikke på Fjern knappen. - -Det er en god ide at bruge Flyt op og Flyt ned knapperne til at justere de uønskede programmer til en lavere position på listen, snarere end at slette programmet fra listen fuldstændigt. Hvis du sletter et program og der bliver problemer med dit foretrukne program, så vil der ikke være et program til at se dokumentets data. +Redigering af programassociationer + +Der er fire knapper (Flyt op, Flyt ned, Tilføj og Fjern) og en combofelt (med en liste af programmer) som bruges til at indstille programmerne. + +Kombinationsfeltet er en liste af alle de programmer der er associeret til en specifik &MIME;-type. Listen er i en specifik rækkefølge. Det øverste program er det første program der bliver prøvet. Det næste program på listen er nummer to osv. + +Hvorfor i al verden er der mere end et program pr &MIME;-type? Hvorfor er det nødvendigt? + +Vi begyndte med at sige at &kde; kommer prækonfigureret med hundredvis af filassociationer. Realiteten er at hvert system, som &kde; er installeret på har et andet udvalg af programmer. Ved at tillade flere associationer pr &MIME;-type, kan &kde; fortsætte med at virke når et vist program ikke er installeret på systemet. + +For eksempel: +For &MIME;-typen pdf, er der to programmer der er associeret med denne filtype. Det første program hedder PS Viewer. Hvis dit system ikke har PS Viewer installeret, så starter KDE automatisk det andet program Adobe Acrobat Reader. Som du kan se hjælper dette &kde; med at fungere ordentlig når du tilføjer eller sletter programmer. + +Vi har fastslået at rækkefølgen er vigtig. Du kan ændre rækkefølgen af programmerne ved at klikke en gang med musen på det program du vil flytte, og så klikke enten på Flyt op eller Flyt ned. Dette vil flytte det valgte program enten op eller ned på listen af programmer. + +Du kan tilføje nye programmer til listen ved at klikke på knappen der hedder Tilføj. En dialog kommer frem. Ved brug af denne dialog, kan du vælge det program du ønsker at bruge for denne mime type. Klik på O.k. når du er færdig, og programmet vil blive tilføjet til den aktuelle liste. + +Du kan fjerne et program (og således sikre dig at programmet aldrig vil køre med denne &MIME;-type ved at klikke en gang på programmets navn, og så klikke på Fjern knappen. + +Det er en god ide at bruge Flyt op og Flyt ned knapperne til at justere de uønskede programmer til en lavere position på listen, snarere end at slette programmet fra listen fuldstændigt. Hvis du sletter et program og der bliver problemer med dit foretrukne program, så vil der ikke være et program til at se dokumentets data. -Indlejring -Ved at klikke på Indlejring-fanebladet præsenteres du for tre radioknapper i Venstre klik handling-gruppen. Disse afgør hvordan &konqueror; ser den valgte &MIME;-type. +Indlejring +Ved at klikke på Indlejring-fanebladet præsenteres du for tre radioknapper i Venstre klik handling-gruppen. Disse afgør hvordan &konqueror; ser den valgte &MIME;-type. -Vis fil i indlejret fremviser -Hvis dette er valgt vil filen blive vist indenfor &konqueror; vinduet. -Vis filen i separat vindue -Dette får at separat vindue til at blive oprette når denne mimetype vises. -Brug gruppeindstilling -Dette vil få mimetypen til at bruge indstillingerne der gælder for mimetype gruppen. (hvis du redigere en audio mimetype, så bruges indstillingerne fra audio gruppen). +Vis fil i indlejret fremviser +Hvis dette er valgt vil filen blive vist indenfor &konqueror; vinduet. +Vis filen i separat vindue +Dette får at separat vindue til at blive oprette når denne mimetype vises. +Brug gruppeindstilling +Dette vil få mimetypen til at bruge indstillingerne der gælder for mimetype gruppen. (hvis du redigere en audio mimetype, så bruges indstillingerne fra audio gruppen). -Nedenfor er der en listefelt der hedder Foretrukken tjenesterækkefølge +Nedenfor er der en listefelt der hedder Foretrukken tjenesterækkefølge -Når du er i &konqueror;, kan du højreklikke med musen, og så vil en menu med en indgang der hedder Forhåndsvis med... komme frem. Denne felt giver en liste af de programmer der vil være der, i den rækkefølge de vil være, i denne menu. +Når du er i &konqueror;, kan du højreklikke med musen, og så vil en menu med en indgang der hedder Forhåndsvis med... komme frem. Denne felt giver en liste af de programmer der vil være der, i den rækkefølge de vil være, i denne menu. -Du kan bruge Flyt op og Flyt ned knapperne til at ændre rækkefølgen. +Du kan bruge Flyt op og Flyt ned knapperne til at ændre rækkefølgen. -Gør ændringerne permanente +Gør ændringerne permanente -Når du er færdig med at lave ændringer på mimetyperne, kan du klikke på Anvend for at gøre dine ændringer permanente, men blive i dette modul. +Når du er færdig med at lave ændringer på mimetyperne, kan du klikke på Anvend for at gøre dine ændringer permanente, men blive i dette modul. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/fonts/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/fonts/index.docbook index 747344ad270..bf38413a47a 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/fonts/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/fonts/index.docbook @@ -2,163 +2,78 @@ - + ]>
-&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-09-22 -3.2 +2003-09-22 +3.2 -KDE -KControl -skrifttyper +KDE +KControl +skrifttyper -Skrifttyper +Skrifttyper -Dette modul gør det nemt at vælge forskellige skrifter i forskellige dele af &kde;. +Dette modul gør det nemt at vælge forskellige skrifter i forskellige dele af &kde;. -Panelet består af forskellige skriftgrupper hvilket giver en masse fleksibilitet ved indstilling af dine skrifttyper: +Panelet består af forskellige skriftgrupper hvilket giver en masse fleksibilitet ved indstilling af dine skrifttyper: -Generelt: Brugt alle steder hvor skriftgrupper ikke er relevante - -Fast bredde: Hvorsomhelst en ikke-proportional skrifttype er specificeret - - - -Værktøjslinje: Skrift brugt i &kde; program værktøjslinjer - -Menu: Skrift brugt i &kde;'s programmenuer - -Vinduestitel: Skrift brugt i vinduestitlen - -Opgavelinje: Skrift brugt i opgavelinjens panelprogram - -Desktop: Skrift brugt på desktoppen til ikonernes påskrift +Generelt: Brugt alle steder hvor skriftgrupper ikke er relevante + +Fast bredde: Hvorsomhelst en ikke-proportional skrifttype er specificeret + + + +Værktøjslinje: Skrift brugt i &kde; program værktøjslinjer + +Menu: Skrift brugt i &kde;'s programmenuer + +Vinduestitel: Skrift brugt i vinduestitlen + +Opgavelinje: Skrift brugt i opgavelinjens panelprogram + +Desktop: Skrift brugt på desktoppen til ikonernes påskrift -Hver skrifttype har en tilsvarende Vælg knap. Ved at klikke på denne knap, kommer en dialog frem. Man kan bruger denne dialog til at vælge en ny skrifttype, skriftstil, størrelse og tegnsæt. Tryk dernæst på O.k.. - -Et eksempel fra den skrifttype du har valgt vil blive vist i rummet mellem skriftgruppenavnet og knappen Vælg... - -Når du er færdig, så klik simpelthen på O.k., så vil alle nødvendige komponenter af &kde; blive genstartet så dine ændringer får virkning med det samme. - -Just alle skrifttyper... tillader dig hurtigt at sætte en eller flere egenskaber for alle de skrifttyper der er valgt ovenfor. En skrifttype-valg-dialog ligesom den sædvanlige vil komme frem, men du vil bemærke afkrydsningsfelte der lader dig ændre Skrifttype, Skriftstil eller Størrelse, uafhængigt af hinanden. Du kan vælge en to eller tre af disse tilvalg og de vil blive anvendt på alle skrifttypegrupperne. - -For eksempel, hvis du har valgt flere forskellige skrifter ovenfor, og du bliver klar over at de alle er en størrelse for stor (dette sker ofte når du ændre skærmopløsning for eksempel), kan du anvende en ny skriftstørrelse til alle skrifttyperne uden at påvirke resten af skrifttypen. +Hver skrifttype har en tilsvarende Vælg knap. Ved at klikke på denne knap, kommer en dialog frem. Man kan bruger denne dialog til at vælge en ny skrifttype, skriftstil, størrelse og tegnsæt. Tryk dernæst på O.k.. + +Et eksempel fra den skrifttype du har valgt vil blive vist i rummet mellem skriftgruppenavnet og knappen Vælg... + +Når du er færdig, så klik simpelthen på O.k., så vil alle nødvendige komponenter af &kde; blive genstartet så dine ændringer får virkning med det samme. + +Just alle skrifttyper... tillader dig hurtigt at sætte en eller flere egenskaber for alle de skrifttyper der er valgt ovenfor. En skrifttype-valg-dialog ligesom den sædvanlige vil komme frem, men du vil bemærke afkrydsningsfelte der lader dig ændre Skrifttype, Skriftstil eller Størrelse, uafhængigt af hinanden. Du kan vælge en to eller tre af disse tilvalg og de vil blive anvendt på alle skrifttypegrupperne. + +For eksempel, hvis du har valgt flere forskellige skrifter ovenfor, og du bliver klar over at de alle er en størrelse for stor (dette sker ofte når du ændre skærmopløsning for eksempel), kan du anvende en ny skriftstørrelse til alle skrifttyperne uden at påvirke resten af skrifttypen. -Anti-alias tekst +Anti-alias tekst -For at bruge anti-alias, placeres blot et mærke i afkrydsningsfeltet der hedder Brug anti-alias for skrifttyper. +For at bruge anti-alias, placeres blot et mærke i afkrydsningsfeltet der hedder Brug anti-alias for skrifttyper. -Placering af et mærke i afkrydsningsfeltet vil tillade dig at angive hvilke slags skrifttyper der ikke vil blive anti-aliaset. Disse specificeres med de to kombofelte på samme linje. +Placering af et mærke i afkrydsningsfeltet vil tillade dig at angive hvilke slags skrifttyper der ikke vil blive anti-aliaset. Disse specificeres med de to kombofelte på samme linje. -Du kan også vælge den metode som &kde; bruger til at lave et anti-alias udseende for dine skrifttyper, og i hvor høj grad det skal anvendes. Hvis du ikke kender til de individuelle metoder, bør du lade dette være som det er. +Du kan også vælge den metode som &kde; bruger til at lave et anti-alias udseende for dine skrifttyper, og i hvor høj grad det skal anvendes. Hvis du ikke kender til de individuelle metoder, bør du lade dette være som det er. -Evnen til at bruge anti-alias skrifttyper og ikoner kræver at du har støtte både i X og i &Qt;, og at du har passende skrifttyper installerede, og bruger de indbyggede skrifttype server evner som X serveren har. Hvis du stadig har problemer, så kontakt den passende &kde; postliste, eller tjek OSS. +Evnen til at bruge anti-alias skrifttyper og ikoner kræver at du har støtte både i X og i &Qt;, og at du har passende skrifttyper installerede, og bruger de indbyggede skrifttype server evner som X serveren har. Hvis du stadig har problemer, så kontakt den passende &kde; postliste, eller tjek OSS. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/helpindex/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/helpindex/index.docbook index 3691a38b962..8703ee3f543 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/helpindex/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/helpindex/index.docbook @@ -2,200 +2,83 @@ - + ]>
-&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; -&Jost.Schenck; &Jost.Schenck.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Jost.Schenck; &Jost.Schenck.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-10-17 -3.1 +2002-10-17 +3.1 -KDE -KControl -Hjælpeindeks -Indeks +KDE +KControl +Hjælpeindeks +Indeks -Hjælpeindeks - -På det tidspunkt dette skrives er hele søgemaskine-funktionen i &khelpcenter;deaktiveret for de fleste installationer af &kde; og indstillinger lavet i dette &kcontrol;-modul vil ingen virkning have. Vi håber at få det tilbage i en fremtidig udgave. - -&kde; kommer med en masse dokumentation for programmer og komponenter. Mens det er muligt blot at gennemse manualerne indtil du finder den information du kigger efter, kan dette være en meget tidskrævende opgave. For at gøre dette lettere for dig, tilbyder &kde; fuldtekst-søgning ved brug af et program der hedder ht://dig. Det virker ret meget ligesom søgemaskiner på nettet, rent faktisk er der nogle søgemaskiner du kender der ovenikøbet bruger det. Klik blot på Søg-fanebladet i &khelpcenter;, indtast ordet du kigger efter, klik på Søg og nyd det! - -For at gøre brug af denne egenskab skal ht://dig imidlertid være installeret på dit system og &kde; skal være indstillet til at gøre brug af den. Dette kontrol-modul forsøger at hjælpe dig med at gøre dette sidste. Hvis du ikke har installeret ht://dig og det ikke kom med dit operativsystem, må du selv få fat i ht://dig. Kig på ht://dig-hjemmesiden for at se hvordan man henter og installerer den. - -Når du først starter, er du kun i visningstilstand. For at ændre din opsætning, skal du klikke på Administratortilstand. Hvis du er logget på som root, kan du gå lige til ændringsdialogen. Ellers vil &kde; spørge dig om et superbruger kodeord. - - -Brug - -Der er to vigtige ting at fortælle &kde; så det kan gøre brug af fuldtekst søgemaskinen: +Hjælpeindeks + +På det tidspunkt dette skrives er hele søgemaskine-funktionen i &khelpcenter;deaktiveret for de fleste installationer af &kde; og indstillinger lavet i dette &kcontrol;-modul vil ingen virkning have. Vi håber at få det tilbage i en fremtidig udgave. + +&kde; kommer med en masse dokumentation for programmer og komponenter. Mens det er muligt blot at gennemse manualerne indtil du finder den information du kigger efter, kan dette være en meget tidskrævende opgave. For at gøre dette lettere for dig, tilbyder &kde; fuldtekst-søgning ved brug af et program der hedder ht://dig. Det virker ret meget ligesom søgemaskiner på nettet, rent faktisk er der nogle søgemaskiner du kender der ovenikøbet bruger det. Klik blot på Søg-fanebladet i &khelpcenter;, indtast ordet du kigger efter, klik på Søg og nyd det! + +For at gøre brug af denne egenskab skal ht://dig imidlertid være installeret på dit system og &kde; skal være indstillet til at gøre brug af den. Dette kontrol-modul forsøger at hjælpe dig med at gøre dette sidste. Hvis du ikke har installeret ht://dig og det ikke kom med dit operativsystem, må du selv få fat i ht://dig. Kig på ht://dig-hjemmesiden for at se hvordan man henter og installerer den. + +Når du først starter, er du kun i visningstilstand. For at ændre din opsætning, skal du klikke på Administratortilstand. Hvis du er logget på som root, kan du gå lige til ændringsdialogen. Ellers vil &kde; spørge dig om et superbruger kodeord. + + +Brug + +Der er to vigtige ting at fortælle &kde; så det kan gøre brug af fuldtekst søgemaskinen: -hvor ht://dig-programmerne findes som KDE bruger til fuldtekst-søgning -hvor der skal søges +hvor ht://dig-programmerne findes som KDE bruger til fuldtekst-søgning +hvor der skal søges -<application ->ht://dig</application ->-programmerne - -Der er tre programmer som &kde; har brug for der kommer med ht://dig: htdig, htsearch og htmerge. For hvert program må du angive den fulde sti inkluderende programnavnet, for eksempel: /usr/bin/htdig. - -Hvor nøjagtigt disse programmer er installeret afhænger af dit operativsystem eller din distribution. Der er imidlertid nogle gode gæt som du måske ønsker at prøve: +<application>ht://dig</application>-programmerne + +Der er tre programmer som &kde; har brug for der kommer med ht://dig: htdig, htsearch og htmerge. For hvert program må du angive den fulde sti inkluderende programnavnet, for eksempel: /usr/bin/htdig. + +Hvor nøjagtigt disse programmer er installeret afhænger af dit operativsystem eller din distribution. Der er imidlertid nogle gode gæt som du måske ønsker at prøve: -htdig og htmerge findes ofte i /usr/bin/ eller i noget i retning af /usr/local/www/htdig/bin/. - -htsearch-kommandoen findes ofte i en undermappe der hedder cgi-bin, for eksempel /usr/local/httpd/cgi-bin/. +htdig og htmerge findes ofte i /usr/bin/ eller i noget i retning af /usr/local/www/htdig/bin/. + +htsearch-kommandoen findes ofte i en undermappe der hedder cgi-bin, for eksempel /usr/local/httpd/cgi-bin/. -For at finde ud af hvor for eksempel htdig er installeret kan du altid skrive whereis htdig på konsollen. whereis vil kigge efter den angivne kommando i standardkørsels sti-mapperne. Der er imidlertid visse mapper såsom cgi-bin der ofte ikke er i standardkørselsstien. +For at finde ud af hvor for eksempel htdig er installeret kan du altid skrive whereis htdig på konsollen. whereis vil kigge efter den angivne kommando i standardkørsels sti-mapperne. Der er imidlertid visse mapper såsom cgi-bin der ofte ikke er i standardkørselsstien. -Omfang og søgestier - -I dette afsnit kan du vælge hvilke hjælperessourcer der skal indekseres, &ie; gøres tilgængelig for søgemaskinen. - -I Omfang-rammen kan du vælge nogle typiske ressourcer som du ønsker skal indekseres, &ie; &kde;-hjælpefiler, og informationen der tilbydes af man og info-kommandoerne. Bemærk at nogle af disse måske stadig er deaktiverede, hvilket betyder at støtte for dem endnu ikke er blevet tilføjet. - -Måske har du yderligere filer du ønsker adgang til ved brug af &khelpcenter;'s fuldtekst søgeegenskab. For eksempel har du måske en HTML-reference installeret i /home/persmed/docs/selvhtml. Ved at tilføje denne sti til listen af yderligere søgestier, kan du også gøre denne dokumentation tilgængelig for &khelpcenter;'s fuldtekst søgning. Klik blot på Tilføj-knappen så vil en fil-dialog spørge dig om en yderligere søgemappe. Vælg /home/persmed/docs/selvhtml og klik på O.k.. For at fjerne en yderligere søgesti, vælges den blot og så klikkes på Slet. - -Dine ændringer af omfang og yderligere søgestier vil ikke få virkning hvis du ikke klikker på Generér indeks-knappen. +Omfang og søgestier + +I dette afsnit kan du vælge hvilke hjælperessourcer der skal indekseres, &ie; gøres tilgængelig for søgemaskinen. + +I Omfang-rammen kan du vælge nogle typiske ressourcer som du ønsker skal indekseres, &ie; &kde;-hjælpefiler, og informationen der tilbydes af man og info-kommandoerne. Bemærk at nogle af disse måske stadig er deaktiverede, hvilket betyder at støtte for dem endnu ikke er blevet tilføjet. + +Måske har du yderligere filer du ønsker adgang til ved brug af &khelpcenter;'s fuldtekst søgeegenskab. For eksempel har du måske en HTML-reference installeret i /home/persmed/docs/selvhtml. Ved at tilføje denne sti til listen af yderligere søgestier, kan du også gøre denne dokumentation tilgængelig for &khelpcenter;'s fuldtekst søgning. Klik blot på Tilføj-knappen så vil en fil-dialog spørge dig om en yderligere søgemappe. Vælg /home/persmed/docs/selvhtml og klik på O.k.. For at fjerne en yderligere søgesti, vælges den blot og så klikkes på Slet. + +Dine ændringer af omfang og yderligere søgestier vil ikke få virkning hvis du ikke klikker på Generér indeks-knappen. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/icons/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/icons/index.docbook index 61e4d1be1b4..23f4e91af9b 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/icons/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/icons/index.docbook @@ -2,303 +2,143 @@ - + ]>
-&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; -&Jost.Schenck; &Jost.Schenck.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Jost.Schenck; &Jost.Schenck.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-09-22 -3.2 +2003-09-22 +3.2 -KDE -KControl -ikon +KDE +KControl +ikon -Ikoner +Ikoner -Indledning +Indledning -&kde; kommer med et helt sæt ikoner i adskillige størrelser. Disse ikoner bruges overalt i &kde;: desktop, panel, &konqueror; filhåndtering, i hver værktøjslinje for hvert &kde; program, osv. Ikon kontrolmodulet tilbyder dig meget fleksible måder at brugerindstille den måde &kde; håndterer ikoner. Du kan: +&kde; kommer med et helt sæt ikoner i adskillige størrelser. Disse ikoner bruges overalt i &kde;: desktop, panel, &konqueror; filhåndtering, i hver værktøjslinje for hvert &kde; program, osv. Ikon kontrolmodulet tilbyder dig meget fleksible måder at brugerindstille den måde &kde; håndterer ikoner. Du kan: -Installere og vælge ikontemaer -vælge forskellige ikonstørrelser -tilknytte effekter til ikoner (for eksempel gøre dem halvt gennemsigtige eller kolorere dem) -indstil disse opsætninger for hver af de forskellige steder hvor ikoner vil blive brugt: for eksempel desktoppen, værktøjslinjer &etc;. +Installere og vælge ikontemaer +vælge forskellige ikonstørrelser +tilknytte effekter til ikoner (for eksempel gøre dem halvt gennemsigtige eller kolorere dem) +indstil disse opsætninger for hver af de forskellige steder hvor ikoner vil blive brugt: for eksempel desktoppen, værktøjslinjer &etc;. -Bemærk venligst at nogle af disse indstillinger kan afhænge af dit valgte ikontema. &kde; kommer med to ikontemaer som standard, &kde;-Klassisk (højfarve) og Crystal SVG. Der er også et lavfarve-tema i tdeartwork-pakken sammen med andre. +Bemærk venligst at nogle af disse indstillinger kan afhænge af dit valgte ikontema. &kde; kommer med to ikontemaer som standard, &kde;-Klassisk (højfarve) og Crystal SVG. Der er også et lavfarve-tema i tdeartwork-pakken sammen med andre. -<guilabel ->Tema</guilabel -> +<guilabel>Tema</guilabel> -Startende for oven kan du se nogle eksempler på ikoner. Disse ændres i udseende afhængig af hvilket ikontema du måtte vælge. De fleste standard installationer har kun et tilgængeligt ikontema, &kde;'s standard Crystal SVG tema. Der er andre indeholdt adskilt i tdeartwork pakken, og du kan downloade flere fra internettet. +Startende for oven kan du se nogle eksempler på ikoner. Disse ændres i udseende afhængig af hvilket ikontema du måtte vælge. De fleste standard installationer har kun et tilgængeligt ikontema, &kde;'s standard Crystal SVG tema. Der er andre indeholdt adskilt i tdeartwork pakken, og du kan downloade flere fra internettet. -Brug Installér nyt tema... til at gennemse stedet for temaer der er hentet for nylig, så vil de blive tilgængelige til at vælge ovenfor. +Brug Installér nyt tema... til at gennemse stedet for temaer der er hentet for nylig, så vil de blive tilgængelige til at vælge ovenfor. -Avanceret - -Når du kigger i den øvre del af ikon kontrolmodulet, ser du to områder: - - - -Et område der hedder Brug af ikon. Her kan du vælge hvilken speciel brug af ikonen du vil indstille, for eksempel Værktøjslinje eller Panel. - - - Et forhåndsvisningsområde hvor du kan se hvordan ikoner af den valgte slags vil se ud med de valgte indstillinger. Bemærk at denne forhåndsvisnings tilstand også afhænger af ikontilstanden valgt under effekter (ligegyldigt nu, bliver forklaret nedenfor). +Avanceret + +Når du kigger i den øvre del af ikon kontrolmodulet, ser du to områder: + + + +Et område der hedder Brug af ikon. Her kan du vælge hvilken speciel brug af ikonen du vil indstille, for eksempel Værktøjslinje eller Panel. + + + Et forhåndsvisningsområde hvor du kan se hvordan ikoner af den valgte slags vil se ud med de valgte indstillinger. Bemærk at denne forhåndsvisnings tilstand også afhænger af ikontilstanden valgt under effekter (ligegyldigt nu, bliver forklaret nedenfor). -Når du ønsker at indstille ikoner, så vælg først den brug af ikoner du ønsker at indstille. Ændr indstillingerne indtil du kan lide forhåndsvisningen. Du kan så vælge en anden ikonbrug og indstille den. Til slut, når du er tilfreds med din opsætning, så klik på O.k. eller Anvend for at få ændringerne til at virke. +Når du ønsker at indstille ikoner, så vælg først den brug af ikoner du ønsker at indstille. Ændr indstillingerne indtil du kan lide forhåndsvisningen. Du kan så vælge en anden ikonbrug og indstille den. Til slut, når du er tilfreds med din opsætning, så klik på O.k. eller Anvend for at få ændringerne til at virke. -Der er to yderligere valg at overveje, Størrelse og Effekter. +Der er to yderligere valg at overveje, Størrelse og Effekter. -Ikonstørrelse - -Du har to muligheder for at indstille ikonstørrelser. For det første, kan du vælge fra en liste af ikonstørrelser. Dernæst kan du bede &kde; om at tegne alle ikoner ved brug af dobbeltstørrelse pixels. De største ikonstørrelser er især nyttige for folk der ikke ser så godt. - -Hvilke størrelser der vil blive tilbudt af ikonstørrelse listefeltet afhænger af det ikontema du har valgt i ikontema kontrolmodulet. For eksempel, lavfarve ikontemaet tilbyder kun størrelserne 16 og 32 for desktopikoner og 16, 22 og 32 for værktøjslinjeikoner. Højfarve temaet tilbyder ikoner størrelse 16, 32 og 48 så vel som størrelser fra 64 til 128. Da &kde; imidlertid ikke kan opbevare alle disse ikonstørrelse, bliver ikoner der bruger størrelser 64 til 128 automatisk genererede hvilket kan resultere i lavere kvalitet. - -Hvis de ikonstørrelser der bliver tilbudt af dit valgte ikontema ikke er nok for dig, er der stadig muligheden Dobbeltstørrelse pixels. Hvis dette valg er gjort vil alle ikoner få pixels i dobbelt størrelse, altså en 2x2 blok i stedet for normal pixel. Mens dette gør det muligt at opnå endog meget store ikonstørrelser er kvaliteten dårlig: ikonerne vil se blokkede ud, en effekt du måske kan huske hvis du er vokset op med en Sinclair ZX Spectrum eller lignende. Hvis det er en mulighed for dig, vil &kde;'s store størrelser i højfarvetemaet altid resultere i meget bedre kvalitet end at bruge lavfarve ikontema med dobbeltstørrelse pixels. +Ikonstørrelse + +Du har to muligheder for at indstille ikonstørrelser. For det første, kan du vælge fra en liste af ikonstørrelser. Dernæst kan du bede &kde; om at tegne alle ikoner ved brug af dobbeltstørrelse pixels. De største ikonstørrelser er især nyttige for folk der ikke ser så godt. + +Hvilke størrelser der vil blive tilbudt af ikonstørrelse listefeltet afhænger af det ikontema du har valgt i ikontema kontrolmodulet. For eksempel, lavfarve ikontemaet tilbyder kun størrelserne 16 og 32 for desktopikoner og 16, 22 og 32 for værktøjslinjeikoner. Højfarve temaet tilbyder ikoner størrelse 16, 32 og 48 så vel som størrelser fra 64 til 128. Da &kde; imidlertid ikke kan opbevare alle disse ikonstørrelse, bliver ikoner der bruger størrelser 64 til 128 automatisk genererede hvilket kan resultere i lavere kvalitet. + +Hvis de ikonstørrelser der bliver tilbudt af dit valgte ikontema ikke er nok for dig, er der stadig muligheden Dobbeltstørrelse pixels. Hvis dette valg er gjort vil alle ikoner få pixels i dobbelt størrelse, altså en 2x2 blok i stedet for normal pixel. Mens dette gør det muligt at opnå endog meget store ikonstørrelser er kvaliteten dårlig: ikonerne vil se blokkede ud, en effekt du måske kan huske hvis du er vokset op med en Sinclair ZX Spectrum eller lignende. Hvis det er en mulighed for dig, vil &kde;'s store størrelser i højfarvetemaet altid resultere i meget bedre kvalitet end at bruge lavfarve ikontema med dobbeltstørrelse pixels. -Du kan også vælge animerede ikoner. Mange ikoner har animeringer tilknyttede. Aktivér afkrydsningsfeltet der hedder Animér ikoner for at aktivere denne effekt, men bemærk at det vil være langsomt og springende hvis dit grafikkort er gammelt eller du kun har lidt hukommelse. +Du kan også vælge animerede ikoner. Mange ikoner har animeringer tilknyttede. Aktivér afkrydsningsfeltet der hedder Animér ikoner for at aktivere denne effekt, men bemærk at det vil være langsomt og springende hvis dit grafikkort er gammelt eller du kun har lidt hukommelse. -Effekter +Effekter -Endelig kan du indstille visse filtre der kan anvendes på ikoner som er i én af tre tilstande: +Endelig kan du indstille visse filtre der kan anvendes på ikoner som er i én af tre tilstande: -Standard -Sådan ser ikonen normalt ud. +Standard +Sådan ser ikonen normalt ud. -Aktiv: -Sådan ser ikonen ud når musemarkøren er henne over den. +Aktiv: +Sådan ser ikonen ud når musemarkøren er henne over den. -Deaktiveret: -Sådan ser ikonen ud når dens tilsvarende handling er deaktiveret, &ie; når det ikke vil føre til noget at klikke på den. +Deaktiveret: +Sådan ser ikonen ud når dens tilsvarende handling er deaktiveret, &ie; når det ikke vil føre til noget at klikke på den. -Vælg en af disse tilstande, og tryk på Sæt effekt...-knappen for at indstille en tilsvarende ikoneffekt. Bemærk venligst at denne indstilling kun vil påvirke ikoner i den valgte Brug af ikon-kategori (se ovenfor): indstilling af en effekt for aktive ikoner, mens Værktøjslinje ikonbrug er valgt vil ikke påvirke aktive ikoner brugt andre steder. - -Nedenfor listen af ikontilstande er der to valg: du kan indstille en effekt og du kan markere Halv-gennemsigtig valget, som vil få baggrunden til at skinne igennem ikonen. Til højre for effektlistefeltet er der en gliderknap der videregiver ekstra parametre til et filter for farver og Mængde. +Vælg en af disse tilstande, og tryk på Sæt effekt...-knappen for at indstille en tilsvarende ikoneffekt. Bemærk venligst at denne indstilling kun vil påvirke ikoner i den valgte Brug af ikon-kategori (se ovenfor): indstilling af en effekt for aktive ikoner, mens Værktøjslinje ikonbrug er valgt vil ikke påvirke aktive ikoner brugt andre steder. + +Nedenfor listen af ikontilstande er der to valg: du kan indstille en effekt og du kan markere Halv-gennemsigtig valget, som vil få baggrunden til at skinne igennem ikonen. Til højre for effektlistefeltet er der en gliderknap der videregiver ekstra parametre til et filter for farver og Mængde. -Følgende effekter kan anvendes på ikoner: +Følgende effekter kan anvendes på ikoner: -Ingen effekt: -Ikoner vil blive brugt uden at anvende nogen effekt. +Ingen effekt: +Ikoner vil blive brugt uden at anvende nogen effekt. -Til grå: -Dette filter vil anvende et gråagtigt udseende på ikonen. Klik på Opsætning... for at indstille intensiteten af dette filter. Bemærk at det er sædvane for de fleste brugerflader kun at bruge denne effekt på deaktiverede ikoner. +Til grå: +Dette filter vil anvende et gråagtigt udseende på ikonen. Klik på Opsætning... for at indstille intensiteten af dette filter. Bemærk at det er sædvane for de fleste brugerflader kun at bruge denne effekt på deaktiverede ikoner. -Kolorér: -Ikoner vil blive kolorerede med en brugervalgt farve. For eksempel kan du indstille aktive ikoner (&ie; de ikoner som musemarkøren er over) til at skinne gyldent. Brug knapperne for farve og Mængde... til at indstille den brugte farve og intensiteten af koloreringen. +Kolorér: +Ikoner vil blive kolorerede med en brugervalgt farve. For eksempel kan du indstille aktive ikoner (&ie; de ikoner som musemarkøren er over) til at skinne gyldent. Brug knapperne for farve og Mængde... til at indstille den brugte farve og intensiteten af koloreringen. -Gamma: -En anden gamma værdi vil blive anvendt på alle ikoner. Hvis du ikke er fotograf og ikke ved hvad Gamma er: det er meget lignende til det folk kalder kontrast. Leg blot med gammaindstillingen ved at klikke på Opsætning... for at få en fornemmelse for denne effekt. +Gamma: +En anden gamma værdi vil blive anvendt på alle ikoner. Hvis du ikke er fotograf og ikke ved hvad Gamma er: det er meget lignende til det folk kalder kontrast. Leg blot med gammaindstillingen ved at klikke på Opsætning... for at få en fornemmelse for denne effekt. -Desaturér: -Ikoner vil blive tegnede desaturerede. Dette ligner Farve indstillingen på dit fjernsyn. Klik på Opsætning... for at indstille graden af desaturering. +Desaturér: +Ikoner vil blive tegnede desaturerede. Dette ligner Farve indstillingen på dit fjernsyn. Klik på Opsætning... for at indstille graden af desaturering. -Til sorthvidt: +Til sorthvidt: -Ikoner tegnes ved kun at bruge de to valgte farver. +Ikoner tegnes ved kun at bruge de to valgte farver. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/index.docbook index 8d5b25530e9..36e3b37ee17 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/index.docbook @@ -1,222 +1,128 @@ - + ]> -&kcontrolcenter; +&kcontrolcenter; -&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2005-03-05 -3.4.0 +2005-03-05 +3.4.0 -Denne dokumentation beskriver &kde;'s kontrolcenter. +Denne dokumentation beskriver &kde;'s kontrolcenter. -KDE -kcontrol -indstilling -opsætning -modul +KDE +kcontrol +indstilling +opsætning +modul -&kcontrolcenter; +&kcontrolcenter; -&kcontrolcenter; giver dig en central og behagelig måde at indstille hele din &kde; opsætning. +&kcontrolcenter; giver dig en central og behagelig måde at indstille hele din &kde; opsætning. -Kontrolcentret er lavet af adskillige moduler. Hvert modul en et adskilt program, men kontrolcentret organiserer alle disse programmer på et praktisk sted. +Kontrolcentret er lavet af adskillige moduler. Hvert modul en et adskilt program, men kontrolcentret organiserer alle disse programmer på et praktisk sted. -Hvert kontrolcenter modul kan udføres individuelt +Hvert kontrolcenter modul kan udføres individuelt -Se afsnit ved navn Kør individuelle kontrolcenter moduler for mere information. +Se afsnit ved navn Kør individuelle kontrolcenter moduler for mere information. -Kontrolcentret grupperer indstillingsmodulerne i kategorier, så de er nemme at finde. Indenfor hver kategori, viser kontrolcentret alle moduler i en liste, så det er nemmere at finde det rigtige indstillingsmodul. +Kontrolcentret grupperer indstillingsmodulerne i kategorier, så de er nemme at finde. Indenfor hver kategori, viser kontrolcentret alle moduler i en liste, så det er nemmere at finde det rigtige indstillingsmodul. -Brug af &kcontrolcenter; +Brug af &kcontrolcenter; -Næste afsnit giver detaljerne for selve kontrolcentret. For information om individuelle moduler, se venligst Kontrolcenter moduler +Næste afsnit giver detaljerne for selve kontrolcentret. For information om individuelle moduler, se venligst Kontrolcenter moduler -Start af &kcontrol; +Start af &kcontrol; -&kcontrolcenter; kan startes på 3 måder: +&kcontrolcenter; kan startes på 3 måder: - + -Ved at vælge TDE menuKontrolcenter fra &kde; panelet. +Ved at vælge TDE menuKontrolcenter fra &kde; panelet. -Ved at trykke på &Alt;F2. - -Dette får en dialog frem. Skriv kcontrol, og klik på Kør. +Ved at trykke på &Alt;F2. + +Dette får en dialog frem. Skriv kcontrol, og klik på Kør. -Ved at skrive kcontrol & på en vilkårlig kommandolinje. - - - -Alle tre metoder er ækvivalente, og giver det samme resultat. +Ved at skrive kcontrol & på en vilkårlig kommandolinje. + + + +Alle tre metoder er ækvivalente, og giver det samme resultat. - -&kcontrolcenter;-skærm + +&kcontrolcenter;-skærm -Når du starter kontrolcentret, viser et vindue sig, der kan deles op i tre funktionsdele. +Når du starter kontrolcentret, viser et vindue sig, der kan deles op i tre funktionsdele. -Skærmaftryk +Skærmaftryk - + - Skærmaftryk + Skærmaftryk -&kde; Kontrolcenter skærmen +&kde; Kontrolcenter skærmen - + -Henover toppen er en menulinje. Menulinjen giver dig hurtig adgang til de fleste af &kcontrolcenter;'s egenskaber. Menuerne er beskrevet i &kde; kontrolcentermenuer. +Henover toppen er en menulinje. Menulinjen giver dig hurtig adgang til de fleste af &kcontrolcenter;'s egenskaber. Menuerne er beskrevet i &kde; kontrolcentermenuer. -Langs venstrekanten er der et ikontræ. Det er her du vælger hvilket modul du vil indstille. +Langs venstrekanten er der et ikontræ. Det er her du vælger hvilket modul du vil indstille. -Hovedpanelet viser dig noget nyttig systeminformation. +Hovedpanelet viser dig noget nyttig systeminformation. -I dette eksempel, kører vi &kde; 3.4.0, vi startede &kcontrolcenter; som bruger newkde, computeren hedder turtle, det er et linux system, kerne version 2.6, på en i686 processor. +I dette eksempel, kører vi &kde; 3.4.0, vi startede &kcontrolcenter; som bruger newkde, computeren hedder turtle, det er et linux system, kerne version 2.6, på en i686 processor. -&kcontrolcenter;-menuer +&kcontrolcenter;-menuer -Det næste afsnit giver dig en kort beskrivelse af hvad hvert menupunkt gør. +Det næste afsnit giver dig en kort beskrivelse af hvad hvert menupunkt gør. -<guimenu ->Fil</guimenu ->menu +<guimenu>Fil</guimenu>menu -Filmenuen har en enkel indgang. +Filmenuen har en enkel indgang. - &Ctrl;Q Fil Afslut + &Ctrl;Q Fil Afslut -Lukker kontrolcentret. +Lukker kontrolcentret. @@ -225,173 +131,75 @@ -<guimenu ->Vis</guimenu ->-menuen - -Disse indstillinger afgør hvordan hvert modulvalg ser ud, og hvad det gør. - - - -Visnings Tilstand +<guimenu>Vis</guimenu>-menuen + +Disse indstillinger afgør hvordan hvert modulvalg ser ud, og hvad det gør. + + + +Visnings Tilstand -Afgør om der skal bruges Trævisning eller Ikonvisning for dine moduler. - -Med Trævisning, vises hver undermenu som en indrykket liste. - -Med Ikonvisning forsvinder kategorier og bliver erstattet med modullisten når man klikker på en kategori. Man kan så bruge Tilbage knappen for at vende tilbage til kategorierne. +Afgør om der skal bruges Trævisning eller Ikonvisning for dine moduler. + +Med Trævisning, vises hver undermenu som en indrykket liste. + +Med Ikonvisning forsvinder kategorier og bliver erstattet med modullisten når man klikker på en kategori. Man kan så bruge Tilbage knappen for at vende tilbage til kategorierne. - -Visning Ikonstørrelse + +Visning Ikonstørrelse -Ved brug af denne indstilling kan man vælge mellem Lille Mellem, eller Storikon til at vælge sine moduler. - -Dette menupunkt kontrollerer kun ikonstørrelsen hvis du er i Ikonvisning. Hvis du vælger Trævisning, vil den Lille ikonstørrelse blive brugt uanset hvilken størrelse der tidligere blev valgt i Ikonvisning. +Ved brug af denne indstilling kan man vælge mellem Lille Mellem, eller Storikon til at vælge sine moduler. + +Dette menupunkt kontrollerer kun ikonstørrelsen hvis du er i Ikonvisning. Hvis du vælger Trævisning, vil den Lille ikonstørrelse blive brugt uanset hvilken størrelse der tidligere blev valgt i Ikonvisning. - - + + -<guimenu ->Opsætnings</guimenu ->menu - -Menuen Opsætning har en enkelt indgang, OpsætningIndstil genveje.... Her kan du indstille tastaturets genvejstaster for de øvrige menupunkter. +<guimenu>Opsætnings</guimenu>menu + +Menuen Opsætning har en enkelt indgang, OpsætningIndstil genveje.... Her kan du indstille tastaturets genvejstaster for de øvrige menupunkter. -<guimenu ->Hjælp</guimenu ->-menuen +<guimenu>Hjælp</guimenu>-menuen &help.menu.documentation; -Gå ud af &kde; kontrolcentret +Gå ud af &kde; kontrolcentret -Man kan afslutte kontrolcentret på én af tre måder: +Man kan afslutte kontrolcentret på én af tre måder: -Vælg Fil Afslut fra menulinjen. +Vælg Fil Afslut fra menulinjen. -Skriv &Ctrl;Q på tastaturet. +Skriv &Ctrl;Q på tastaturet. -Klik på Luk knappen på rammen omkring kontrolcentret. +Klik på Luk knappen på rammen omkring kontrolcentret. -Køring af individuelle moduler - -Du kan køre enkelte moduler uden at køre kontrolcentret med kommandoen tdecmshell fra en terminal. Skriv tdecmshell for at se en liste med tilgængelige indstillingsmoduler. Du kan også få adgang til enkelte indstillingsmoduler ved enten at tilføje knappen Indstillinger i panelet eller i K-menuen, via de respektive indstillingsdialoger. +Køring af individuelle moduler + +Du kan køre enkelte moduler uden at køre kontrolcentret med kommandoen tdecmshell fra en terminal. Skriv tdecmshell for at se en liste med tilgængelige indstillingsmoduler. Du kan også få adgang til enkelte indstillingsmoduler ved enten at tilføje knappen Indstillinger i panelet eller i K-menuen, via de respektive indstillingsdialoger. @@ -400,333 +208,186 @@ -&kcontrolcenter;-moduler +&kcontrolcenter;-moduler -For at gøre det så nemt som muligt har &kcontrolcenter; organiseret lignende indstillinger i grupper. Hver gruppe kaldes et modul. Når man klikker på modulets navn i venstre vindue, bliver man præsenteret for modulets muligheder til højre derfor. +For at gøre det så nemt som muligt har &kcontrolcenter; organiseret lignende indstillinger i grupper. Hver gruppe kaldes et modul. Når man klikker på modulets navn i venstre vindue, bliver man præsenteret for modulets muligheder til højre derfor. -Hvert modul vil have nogle af eller alle følgende knapper: +Hvert modul vil have nogle af eller alle følgende knapper: -Hjælp +Hjælp -Denne knap vil give dig hjælp der er beregnet på det aktuelle modul. Knappen vil give dig en kort hjælpeside i venstre side. På bunden af det vindue kan du klikke på et link for at få mere detaljeret hjælp. +Denne knap vil give dig hjælp der er beregnet på det aktuelle modul. Knappen vil give dig en kort hjælpeside i venstre side. På bunden af det vindue kan du klikke på et link for at få mere detaljeret hjælp. -Standard +Standard -Denne knap vil nulstille dette modul til dets standard værdier. Du skal klikke på O.k. for at gemme valgene. +Denne knap vil nulstille dette modul til dets standard værdier. Du skal klikke på O.k. for at gemme valgene. -Anvend +Anvend -Klik på denne knap for at gemme alle ændringer af &kde;. Hvis du har ændret noget, så vil klik på Anvend få ændringerne til at virke. +Klik på denne knap for at gemme alle ændringer af &kde;. Hvis du har ændret noget, så vil klik på Anvend få ændringerne til at virke. -Nulstil +Nulstil -Denne knap vil Nulstille modulet til den tidligere opsætning. +Denne knap vil Nulstille modulet til den tidligere opsætning. - + -Du skal gemme modulets nuværende indstillinger ved brug af Anvend før du kan skifte til et andet modul. -Hvis du prøver at skifte uden at gemme dine valg, vil du blive spurgt om du vil gemme dine ændringer eller kassere dem. +Du skal gemme modulets nuværende indstillinger ved brug af Anvend før du kan skifte til et andet modul. +Hvis du prøver at skifte uden at gemme dine valg, vil du blive spurgt om du vil gemme dine ændringer eller kassere dem. -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&kcontrol; -Program ophavsret 1997-2001 &kcontrolcenter;-udviklerne -Bidragydere: +&kcontrol; +Program ophavsret 1997-2001 &kcontrolcenter;-udviklerne +Bidragydere: -&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; &Matthias.Hoelzer-Kluepfel.mail; -&Matthias.Elter; &Matthias.Elter.mail; +&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; &Matthias.Hoelzer-Kluepfel.mail; +&Matthias.Elter; &Matthias.Elter.mail; -Dokumentation ophavsret 2000 &Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +Dokumentation ophavsret 2000 &Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; -Bidragydere: +Bidragydere: -&Paul.Campbell; &Paul.Campbell.mail; -&Helge.Deller; &Helge.Deller.mail; -&Mark.Donohoe; -&Patrick.Dowler; -&Duncan.Haldane; duncan@kde.org -&Steffen.Hansen; stefh@mip.ou.dk. -&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; &Matthias.Hoelzer-Kluepfel.mail; -&Martin.R.Jones; &Martin.R.Jones.mail; -&Jost.Schenck; &Jost.Schenck.mail; -&Jonathan.Singer; &Jonathan.Singer.mail; -&Thomas.Tanghus; &Thomas.Tanghus.mail; -&Krishna.Tateneni; &Krishna.Tateneni.mail; -Ellis Whitehead ewhitehe@uni-freiburg.de +&Paul.Campbell; &Paul.Campbell.mail; +&Helge.Deller; &Helge.Deller.mail; +&Mark.Donohoe; +&Patrick.Dowler; +&Duncan.Haldane; duncan@kde.org +&Steffen.Hansen; stefh@mip.ou.dk. +&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; &Matthias.Hoelzer-Kluepfel.mail; +&Martin.R.Jones; &Martin.R.Jones.mail; +&Jost.Schenck; &Jost.Schenck.mail; +&Jonathan.Singer; &Jonathan.Singer.mail; +&Thomas.Tanghus; &Thomas.Tanghus.mail; +&Krishna.Tateneni; &Krishna.Tateneni.mail; +Ellis Whitehead ewhitehe@uni-freiburg.de &erik.kjaer.pedersen.credit; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmaccess/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmaccess/index.docbook index 99fccb627ed..e864872abe9 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmaccess/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmaccess/index.docbook @@ -2,190 +2,82 @@ - + ]>
- -&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; + +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2005-12-21 -3.01.00 +2005-12-21 +3.01.00 -KDE -KControl -tilgængelighed +KDE +KControl +tilgængelighed -Tilgængelighed +Tilgængelighed -Indledning +Indledning -Dette modul er beregnet til at hjælpe brugere der har besvær med at høre lydene eller har problemer med at bruge et tastatur. +Dette modul er beregnet til at hjælpe brugere der har besvær med at høre lydene eller har problemer med at bruge et tastatur. -Modulet er opdelt i to faneblade: Klokke og Tastatur. +Modulet er opdelt i to faneblade: Klokke og Tastatur. -<guilabel ->Klokke</guilabel -> - -Dette panel er opdelt i et Hørbar klokke-afsnit og et Visuel klokke-afsnit. - -Den øverste afkrydsningsfelt ved navn Brug systemklokke, afgør om den normale Systemklokke ringer. Hvis dette er deaktiveret vil Systemklokken være stille. - -Den næste afkrydsningsfelt kan bruges til at spille en anden lyd når systemklokken udløses. Placér et mærke i afkrydsningsfeltet ved navn Brug brugerindstillet klokke for at aktivere dette, og indtast det fuldstændige stinavn til lydfilen i tekstfeltet ved navn Lyd der skal spilles. Hvis du ønsker det kan du vælge Gennemsøg knappen for at navigere dig gennem filsystemet for at finde den nøjagtige fil. - -For de brugere der har svært ved at høre Systemklokken, eller de brugere der har en computer uden lyd, tilbyder &kde; den Visuelle klokke. Denne giver et visuelt signal (inverterer skærmen eller sender en farve hen over skærmen), når systemklokken normalt ville lyde. - -For at bruge den visuelle klokke, skal man først placere et mærke i feltet ved navn Brug visuel klokke. - -Derefter kan du vælge mellem Invertér skærm, eller Flash skærm. Hvis du vælger Invertér skærm vil alle farver på skærmen blive vendt om. Hvis du vælger Flash skærm, kan du vælge farven ved at klikke på knappen til højre i Flash skærm afdelingen. - -Glidebjælken kan bruges til at justere varigheden af den visuelle klokke. Standardværdien er 500ms, eller et halvt sekund. +<guilabel>Klokke</guilabel> + +Dette panel er opdelt i et Hørbar klokke-afsnit og et Visuel klokke-afsnit. + +Den øverste afkrydsningsfelt ved navn Brug systemklokke, afgør om den normale Systemklokke ringer. Hvis dette er deaktiveret vil Systemklokken være stille. + +Den næste afkrydsningsfelt kan bruges til at spille en anden lyd når systemklokken udløses. Placér et mærke i afkrydsningsfeltet ved navn Brug brugerindstillet klokke for at aktivere dette, og indtast det fuldstændige stinavn til lydfilen i tekstfeltet ved navn Lyd der skal spilles. Hvis du ønsker det kan du vælge Gennemsøg knappen for at navigere dig gennem filsystemet for at finde den nøjagtige fil. + +For de brugere der har svært ved at høre Systemklokken, eller de brugere der har en computer uden lyd, tilbyder &kde; den Visuelle klokke. Denne giver et visuelt signal (inverterer skærmen eller sender en farve hen over skærmen), når systemklokken normalt ville lyde. + +For at bruge den visuelle klokke, skal man først placere et mærke i feltet ved navn Brug visuel klokke. + +Derefter kan du vælge mellem Invertér skærm, eller Flash skærm. Hvis du vælger Invertér skærm vil alle farver på skærmen blive vendt om. Hvis du vælger Flash skærm, kan du vælge farven ved at klikke på knappen til højre i Flash skærm afdelingen. + +Glidebjælken kan bruges til at justere varigheden af den visuelle klokke. Standardværdien er 500ms, eller et halvt sekund. -<guilabel ->Tastatur</guilabel -> +<guilabel>Tastatur</guilabel> -Der er tre afsnit i dette panel. +Der er tre afsnit i dette panel. -Brug klæbende taster +Brug klæbende taster -Hvis dette valg er aktiveret, kan brugeren trykke og give slip på &Shift;, &Alt; eller &Ctrl; tasterne, og så trykke på en anden tast for at få en tastekombination (eksempel: &Ctrl; &Alt; Del kan gøres som &Ctrl; så &Alt; så Del). - -I dette afsnit er der også en afkrydsningsfelt ved navn Lås klæbende taster. Hvis det er aktiveret, så vil &Alt;, &Ctrl; og &Shift;tasterne forblive valgte indtil de bliver af-valgt af brugeren. - -For eksempel: +Hvis dette valg er aktiveret, kan brugeren trykke og give slip på &Shift;, &Alt; eller &Ctrl; tasterne, og så trykke på en anden tast for at få en tastekombination (eksempel: &Ctrl; &Alt; Del kan gøres som &Ctrl; så &Alt; så Del). + +I dette afsnit er der også en afkrydsningsfelt ved navn Lås klæbende taster. Hvis det er aktiveret, så vil &Alt;, &Ctrl; og &Shift;tasterne forblive valgte indtil de bliver af-valgt af brugeren. + +For eksempel: -Med Lås klæbrige taster deaktiveret: +Med Lås klæbrige taster deaktiveret: -Hvis du trykker på &Shift; tasten, og så trykker på F tasten. Så vil computeren oversætte dette til &Shift;F . Hvis brugeren nu skriver et P, så fortolker computeren dette som bogstavet p (ikke P). +Hvis du trykker på &Shift; tasten, og så trykker på F tasten. Så vil computeren oversætte dette til &Shift;F . Hvis brugeren nu skriver et P, så fortolker computeren dette som bogstavet p (ikke P). -Med Lås klæbrige taster aktiveret: +Med Lås klæbrige taster aktiveret: -Hvis du trykker på &Shift; tasten to gange og trykker så på F tasten. Computeren oversætter dette til &Shift;F. Hvis du nu skriver p, fortolker computeren dette som bogstavet P (&Shift;P). For at fravælge &Shift;-tasten trykkes den igen. +Hvis du trykker på &Shift; tasten to gange og trykker så på F tasten. Computeren oversætter dette til &Shift;F. Hvis du nu skriver p, fortolker computeren dette som bogstavet P (&Shift;P). For at fravælge &Shift;-tasten trykkes den igen. @@ -193,24 +85,16 @@ -Langsomme taster +Langsomme taster -Hvis dette valg er aktiveret, må du holde tasten nede et stykke tid (justerbart med skyderen) før indtastningen bliver accepteret. Dette hjælper til at forhindre tilfældige indtastninger. +Hvis dette valg er aktiveret, må du holde tasten nede et stykke tid (justerbart med skyderen) før indtastningen bliver accepteret. Dette hjælper til at forhindre tilfældige indtastninger. -Elastiske taster +Elastiske taster -Hvis dette valg er aktiveret må du vente et bestemt stykke tid (som kan indstilles med skyderen), før den næste tast bliver accepteret. Dette forhindrer tilfældige indtastninger. +Hvis dette valg er aktiveret må du vente et bestemt stykke tid (som kan indstilles med skyderen), før den næste tast bliver accepteret. Dette forhindrer tilfældige indtastninger. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmcss/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmcss/index.docbook index cff093229a6..5c4f4e3a945 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmcss/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmcss/index.docbook @@ -2,120 +2,70 @@ - + ]>
-&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-10-12 -3.2 +2003-10-12 +3.2 -KDE -CSS -Stilark -Tilgængelighed +KDE +CSS +Stilark +Tilgængelighed -Stilark +Stilark -Indledning - -CSS stilark påvirker den måde netsider ser ud. CSS står for Cascading Style Sheets. - -&kde; kan bruge sit eget stilark, baseret på simple standarder og farvesammensætningen som du bruger til dim desktop. &kde; kan også bruge et stilark som du selv har skrevet. Til sidst kan du også angive et stilark med dette modul. Valgene i dette modul er indstillede med tilgængelighedshensyn for øje, specielt folk med reduceret syn. - -Dine valg her påvirker hvert &kde; program der fremviser html med &kde;s egen fremviser, som hedder tdehtml. Disse inkluderer &kmail;, &khelpcenter; og naturligvis &konqueror;. Valgene her påvirker ikke andre browsere såsom &Netscape;. - -Modulet har to sider, Generelt, hvor du kan vælge hvilket stilark du vil bruge og Brugerindstil hvor du kan design et nemt tilgængeligt stilark. +Indledning + +CSS stilark påvirker den måde netsider ser ud. CSS står for Cascading Style Sheets. + +&kde; kan bruge sit eget stilark, baseret på simple standarder og farvesammensætningen som du bruger til dim desktop. &kde; kan også bruge et stilark som du selv har skrevet. Til sidst kan du også angive et stilark med dette modul. Valgene i dette modul er indstillede med tilgængelighedshensyn for øje, specielt folk med reduceret syn. + +Dine valg her påvirker hvert &kde; program der fremviser html med &kde;s egen fremviser, som hedder tdehtml. Disse inkluderer &kmail;, &khelpcenter; og naturligvis &konqueror;. Valgene her påvirker ikke andre browsere såsom &Netscape;. + +Modulet har to sider, Generelt, hvor du kan vælge hvilket stilark du vil bruge og Brugerindstil hvor du kan design et nemt tilgængeligt stilark. -Generelt +Generelt -Denne side indeholder følgende valg: +Denne side indeholder følgende valg: -Brug standard stilark +Brug standard stilark -&kde; vil bruge standard stilark. Visse farver vil falde tilbage til det standarden defineret af din valgte farvesammensætning. De fleste indstillinger kan nemt sættes ud af kraft af den side du kigger på. +&kde; vil bruge standard stilark. Visse farver vil falde tilbage til det standarden defineret af din valgte farvesammensætning. De fleste indstillinger kan nemt sættes ud af kraft af den side du kigger på. -Brug bruger-defineret stilark +Brug bruger-defineret stilark -&kde; vil bruge et stilark som du selv har skrevet. Du kan bruge gennemsøg knappen til at finde stilarket på dit system. CSS filer har traditionelt endelsen .css men det er ikke noget der kræves. +&kde; vil bruge et stilark som du selv har skrevet. Du kan bruge gennemsøg knappen til at finde stilarket på dit system. CSS filer har traditionelt endelsen .css men det er ikke noget der kræves. -Brug tilgængeligheds stilarket defineret i "Brugerindstil"-fanebladet +Brug tilgængeligheds stilarket defineret i "Brugerindstil"-fanebladet -Brug opsætning defineret i Brugerindstil fanebladet. Aktivering af dette valg vil muliggøre indstillingerne i Brugerindstil siden. +Brug opsætning defineret i Brugerindstil fanebladet. Aktivering af dette valg vil muliggøre indstillingerne i Brugerindstil siden. @@ -123,143 +73,84 @@ -Brugerindstil +Brugerindstil -Her kan du sætte et bruger stilark op. De tilgængelige valg er en delmængde af de instruktioner du kan tilføje i et stilark, og de er rettede imod folk med reduceret syn, for at tillade brugere at lave et stilark der gør netsider og &kde; hjælpefiler nemmere at læse. +Her kan du sætte et bruger stilark op. De tilgængelige valg er en delmængde af de instruktioner du kan tilføje i et stilark, og de er rettede imod folk med reduceret syn, for at tillade brugere at lave et stilark der gør netsider og &kde; hjælpefiler nemmere at læse. -Vælgene på denne side er deaktiverede med mindre du valgte Brug tilgængeligheds stilark defineret i "Brugerindstil"-fanebladet på forrige side. +Vælgene på denne side er deaktiverede med mindre du valgte Brug tilgængeligheds stilark defineret i "Brugerindstil"-fanebladet på forrige side. -<guilabel ->Skriftfamilie</guilabel -> +<guilabel>Skriftfamilie</guilabel> -Basisfamilie +Basisfamilie -Vælg en skriftfamilie til brug for brødteksten. +Vælg en skriftfamilie til brug for brødteksten. -Brug samme familie til al tekst +Brug samme familie til al tekst -Hvis du aktiverer dette, så vil den samme skriftfamilie blive brugt til al tekst uanset indstillingerne på den side du kigger på. Dette er nyttigt for sider som har brugt en dekorativ eller svær at læse skrifttype til overskrifter. +Hvis du aktiverer dette, så vil den samme skriftfamilie blive brugt til al tekst uanset indstillingerne på den side du kigger på. Dette er nyttigt for sider som har brugt en dekorativ eller svær at læse skrifttype til overskrifter. -Skriftstørrelse +Skriftstørrelse -Basis skriftstørrelse +Basis skriftstørrelse -Dette er standard størrelsen for skrift på siden. Mange netsider sætter deres skriftstørrelse relativt til denne standard, ved brug af larger eller +1 for at gøre teksten større, og smaller eller -1 for at gøre teksten mindre. -Mange mennesker designer deres netsider på platforme hvor almindelig standard tekst er for stor til at gennemsnitslæseren kan læse den, så det er yderst almindeligt at komme til netsider der har tvunget skriften til at være mindre på denne måde. -Denne indstilling vil tillade dig at sætte standard skriften til en behagelig størrelse, så de relative størrelser også er forstørret nok til at være behagelige. -Glem ikke at du også kan få &konqueror; til at gennemtvinge in minimums størrelse så teksten aldrig er for lille at læse. Sæt det under Opførsel, i afsnittet om browser i &kcontrol;. +Dette er standard størrelsen for skrift på siden. Mange netsider sætter deres skriftstørrelse relativt til denne standard, ved brug af larger eller +1 for at gøre teksten større, og smaller eller -1 for at gøre teksten mindre. +Mange mennesker designer deres netsider på platforme hvor almindelig standard tekst er for stor til at gennemsnitslæseren kan læse den, så det er yderst almindeligt at komme til netsider der har tvunget skriften til at være mindre på denne måde. +Denne indstilling vil tillade dig at sætte standard skriften til en behagelig størrelse, så de relative størrelser også er forstørret nok til at være behagelige. +Glem ikke at du også kan få &konqueror; til at gennemtvinge in minimums størrelse så teksten aldrig er for lille at læse. Sæt det under Opførsel, i afsnittet om browser i &kcontrol;. -Brug samme størrelse til alle elementer +Brug samme størrelse til alle elementer -Hvis du aktiverer dette, så vil al tekst blive vist i din angivne skriftstørrelse, uanset instruktionerne siden indeholder. Relative skriftstørrelser blev diskuteret tidligere og selv specifikke instruktioner at tekst skal vises i en bestemt størrelse vil blive overskredet her. +Hvis du aktiverer dette, så vil al tekst blive vist i din angivne skriftstørrelse, uanset instruktionerne siden indeholder. Relative skriftstørrelser blev diskuteret tidligere og selv specifikke instruktioner at tekst skal vises i en bestemt størrelse vil blive overskredet her. -Farver +Farver -Sort på hvid +Sort på hvid -Mange mennesker med reduceret syn finder at sort tekst på en hvid skærm giver den højeste kontrast, og er nemmest at læse. Hvis dette gælder dig, kan du sætte det her. +Mange mennesker med reduceret syn finder at sort tekst på en hvid skærm giver den højeste kontrast, og er nemmest at læse. Hvis dette gælder dig, kan du sætte det her. -Hvidt på sort +Hvidt på sort -Mange andre med reduceret syn finder at det modsatte er sandt, at hvid tekst på en sort skærm er nemmere at læse. +Mange andre med reduceret syn finder at det modsatte er sandt, at hvid tekst på en sort skærm er nemmere at læse. -Brugervalgt +Brugervalgt -Stadig andre synes at rent sort/hvidt på begge måder er svært at læse. Her kan du indrette farver selv til Baggrunden og Forgrunden. +Stadig andre synes at rent sort/hvidt på begge måder er svært at læse. Her kan du indrette farver selv til Baggrunden og Forgrunden. -Brug samme farve til al tekst +Brug samme farve til al tekst -Mange netsider bruger en anderledes farve, ofte i kontrast, til overskrifter og andrespecialiteter. Hvis dette hæmmer din evne til at læse indholdet, kan du aktivere denne afkrydsningsfelt og få &kde; til at bruge de farver du har sat ovenfor til al tekst. +Mange netsider bruger en anderledes farve, ofte i kontrast, til overskrifter og andrespecialiteter. Hvis dette hæmmer din evne til at læse indholdet, kan du aktivere denne afkrydsningsfelt og få &kde; til at bruge de farver du har sat ovenfor til al tekst. @@ -267,29 +158,19 @@ -Billeder +Billeder -Undertryk billeder +Undertryk billeder -Hvis du ikke vil kigge på billeder, kan du slå dem fra her. +Hvis du ikke vil kigge på billeder, kan du slå dem fra her. -Undertryk baggrundsbilleder +Undertryk baggrundsbilleder -Et meget stort problem for folk med reduceret syn er at baggrundsbilleder ikke giver nok kontrast til at tillade dem at læse teksten. Du kan slå baggrundsbilleder fra her, uafhængigt af om du har valgt at se billeder i øvrigt +Et meget stort problem for folk med reduceret syn er at baggrundsbilleder ikke giver nok kontrast til at tillade dem at læse teksten. Du kan slå baggrundsbilleder fra her, uafhængigt af om du har valgt at se billeder i øvrigt @@ -297,19 +178,13 @@ -Forhåndsvisning +Forhåndsvisning -Forhåndsvis lader dig se effekten af dine ændringer. Et vindue vil poppe op, der viser adskillige typer overskrifter som de vil se ud med dit stilark, og en sætning i standard brødteksten. +Forhåndsvis lader dig se effekten af dine ændringer. Et vindue vil poppe op, der viser adskillige typer overskrifter som de vil se ud med dit stilark, og en sætning i standard brødteksten. -Dette skulle lade dig finindstille dit stilark indtil du finder noget du kan læse behageligt. +Dette skulle lade dig finindstille dit stilark indtil du finder noget du kan læse behageligt. -Vi ønsker dig glædelig osen på nettet! +Vi ønsker dig glædelig osen på nettet! diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmfontinst/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmfontinst/index.docbook index 945738f33aa..d94f72583a7 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmfontinst/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmfontinst/index.docbook @@ -2,93 +2,48 @@ - + ]>
-&Craig.Drummond; &Craig.Drummond.Mail; +&Craig.Drummond; &Craig.Drummond.Mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-10-22 -3.2 +2003-10-22 +3.2 -KDE -KControl -skrifttyper +KDE +KControl +skrifttyper -Skrifttype-installering +Skrifttype-installering -Dette module er ansvarligt for at installere (og afinstallere) skrifttyper. Det vil indstille X (X.org, XFree86), XRender, (anti-alias), ogGhostscript (udskrift), for vilkårlige TrueType (.ttf) og Type1 (.pfa, .pfb) skrifttyper du har lyst til at installere - bitmap (.bdf, .pcf), skrifttyper vil også blive installeret, men disse kan kun bruges af X. +Dette module er ansvarligt for at installere (og afinstallere) skrifttyper. Det vil indstille X (X.org, XFree86), XRender, (anti-alias), ogGhostscript (udskrift), for vilkårlige TrueType (.ttf) og Type1 (.pfa, .pfb) skrifttyper du har lyst til at installere - bitmap (.bdf, .pcf), skrifttyper vil også blive installeret, men disse kan kun bruges af X. -Når modulet startes af en normal (ikke-root) bruger, så vil indstillingerne referere til deres personlige indstillinger, og installerede skrifttyper vil kun være tilgængelige for dem. For root, vil opsætningen sædvanligvis referere til den systemomfattende indstilling, og som sådan vil alle installerede skrifttyper være tilgængelige for alle brugere. -Hvis du installerer skrifttyper som en normal bruger og bemærker at de skrifttyper der bruges til at vise ting (og til forhåndsvisning af udskrift) ikke matcher dem i det der rent faktisk udskrives - så bør du geninstallere skrifttyperne systemomfattende (dvs. som root). Dette kan forekomme fordi udskrift sendes til en printerkø - og når systemet kommer til rent faktisk at sende informationen til printeren, kører det som en anden bruger (sædvanligvis lp), og kan ikke finde skrifttypefilerne. -For at installere skrifttyper, vælges simpelthen "Tilføj skrifttyper"-knappen - dette vil producere en fil-dialog, og find så blot de skrifttyper der skal installeres. På samme måde, for at fjerne en skrifttype, fremhæves den blot og så trykkes på "Slet"-knappen. +Når modulet startes af en normal (ikke-root) bruger, så vil indstillingerne referere til deres personlige indstillinger, og installerede skrifttyper vil kun være tilgængelige for dem. For root, vil opsætningen sædvanligvis referere til den systemomfattende indstilling, og som sådan vil alle installerede skrifttyper være tilgængelige for alle brugere. +Hvis du installerer skrifttyper som en normal bruger og bemærker at de skrifttyper der bruges til at vise ting (og til forhåndsvisning af udskrift) ikke matcher dem i det der rent faktisk udskrives - så bør du geninstallere skrifttyperne systemomfattende (dvs. som root). Dette kan forekomme fordi udskrift sendes til en printerkø - og når systemet kommer til rent faktisk at sende informationen til printeren, kører det som en anden bruger (sædvanligvis lp), og kan ikke finde skrifttypefilerne. +For at installere skrifttyper, vælges simpelthen "Tilføj skrifttyper"-knappen - dette vil producere en fil-dialog, og find så blot de skrifttyper der skal installeres. På samme måde, for at fjerne en skrifttype, fremhæves den blot og så trykkes på "Slet"-knappen. -Brug af Konqueror -Du kan også bruge Konqueror til at installere skrifttype via træk-og-slip. For at gøre dette skrives blot fonts:/ i Konqueror's stedlinje. -Som normal (ikke-root) bruger, vil dette producere 2 top-niveau mapper: +Brug af Konqueror +Du kan også bruge Konqueror til at installere skrifttype via træk-og-slip. For at gøre dette skrives blot fonts:/ i Konqueror's stedlinje. +Som normal (ikke-root) bruger, vil dette producere 2 top-niveau mapper: -Personlig - denne vil vise dine personlige skrifttyper. +Personlig - denne vil vise dine personlige skrifttyper. -System - denne vil vise systemomfattende skrifttyper. Hvis du trækker-og-slipper en skrifttype i mapperne her, vil du blive bedt om root's kodeord for at installere skrifttypen. +System - denne vil vise systemomfattende skrifttyper. Hvis du trækker-og-slipper en skrifttype i mapperne her, vil du blive bedt om root's kodeord for at installere skrifttypen. -Hvis du slipper en skrifttype over fonts:/, så vil blive spurgt om den skal gå ind i "Personlig", eller "System". -Som root er det kun indholdet af systemskrifttype-mappen der vil blive vist - da root ingen "personlige" skrifttyper har. +Hvis du slipper en skrifttype over fonts:/, så vil blive spurgt om den skal gå ind i "Personlig", eller "System". +Som root er det kun indholdet af systemskrifttype-mappen der vil blive vist - da root ingen "personlige" skrifttyper har.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmkonsole/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmkonsole/index.docbook index 4da4dc1bca1..c391c601904 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmkonsole/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmkonsole/index.docbook @@ -2,8 +2,7 @@ - + ]>
@@ -11,243 +10,139 @@ -&Jonathan.Singer; &Jonathan.Singer.mail; +&Jonathan.Singer; &Jonathan.Singer.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-02-12 -3.00.00 +2002-02-12 +3.00.00 -KDE -KControl -konsole -terminal +KDE +KControl +konsole +terminal -&konsole; +&konsole; -I dette modul kan du lave basale indstillinger for &konsole;, &kde;'s terminalprogram. Du kan også lave nye farvesammensætninger for &konsole;. +I dette modul kan du lave basale indstillinger for &konsole;, &kde;'s terminalprogram. Du kan også lave nye farvesammensætninger for &konsole;. -Dette modul indeholder adskillige fanebladssider: Generelt, Farvesammensætning, Session og Skrivedæmon. +Dette modul indeholder adskillige fanebladssider: Generelt, Farvesammensætning, Session og Skrivedæmon. -<guilabel ->Generelt</guilabel -> +<guilabel>Generelt</guilabel> -Denne fanebladsside tillader dig at indstille sider af &konsole;'s funktioner. Den indeholder følgende valg: +Denne fanebladsside tillader dig at indstille sider af &konsole;'s funktioner. Den indeholder følgende valg: -Brug Konsole som standard terminalprogram +Brug Konsole som standard terminalprogram -Hvis du ønsker at få &kde; til at bruge et andet terminalprogram som standard, så afkryds ikke denne felt og indtast det foretrukne program (wterm, rxvt, &etc;) i tekstfeltet nedenfor. +Hvis du ønsker at få &kde; til at bruge et andet terminalprogram som standard, så afkryds ikke denne felt og indtast det foretrukne program (wterm, rxvt, &etc;) i tekstfeltet nedenfor. -Vis terminalstørrelse når der ændres størrelse +Vis terminalstørrelse når der ændres størrelse -Som standard vil &konsole; vise størrelsen (målt i tegn) af vinduet når du ændrer størrelse, for at tillade dig at lave et vindue af en bestemt størrelse. Hvis du vil af med dette skal du fjerne krydset her +Som standard vil &konsole; vise størrelsen (målt i tegn) af vinduet når du ændrer størrelse, for at tillade dig at lave et vindue af en bestemt størrelse. Hvis du vil af med dette skal du fjerne krydset her -Vis ramme +Vis ramme -Tegn en indre ramme rundt om det indre af &konsole;-vinduet. +Tegn en indre ramme rundt om det indre af &konsole;-vinduet. -Bekræft afslutning når der er åbne sessioner +Bekræft afslutning når der er åbne sessioner -Når det er sat vil en advarsel komme frem, når du prøver at lukke et &konsole; vindue med flere sessioner. +Når det er sat vil en advarsel komme frem, når du prøver at lukke et &konsole; vindue med flere sessioner. -Blinkende markør -Hvis du har besvær med at finde markøren i &konsole;-vinduet, kan du få den til at blinke for at fange din opmærksomhed. +Blinkende markør +Hvis du har besvær med at finde markøren i &konsole;-vinduet, kan du få den til at blinke for at fange din opmærksomhed. -Linjemellemrum -Ændr mellemrummet mellem linjer med tekst. +Linjemellemrum +Ændr mellemrummet mellem linjer med tekst. -Betragt følgende tegn som en del af ordet når der dobbeltklikkes -Det er almindelig &UNIX;-opførsel at vælge et helt ord ved at dobbeltklikke på det, men det kan være at computerens ide om hvad et ord er er forskellig fra din. Tilføj tegn her som du gerne vil have skal tages med som en del af ordet. For eksempel, hvis du tilføjer @-tegnet vil du kunne vælge en hel e-mail-adresse ved at dobbeltklikke. +Betragt følgende tegn som en del af ordet når der dobbeltklikkes +Det er almindelig &UNIX;-opførsel at vælge et helt ord ved at dobbeltklikke på det, men det kan være at computerens ide om hvad et ord er er forskellig fra din. Tilføj tegn her som du gerne vil have skal tages med som en del af ordet. For eksempel, hvis du tilføjer @-tegnet vil du kunne vælge en hel e-mail-adresse ved at dobbeltklikke. -Farvesammensætning +Farvesammensætning -Farvesammensætning siden vil tillade dig at oprette, redigere, og gemme skemata meget nemt, med tekst og baggrundsfarve, gennemsigtighed, og baggrundsbilleder. +Farvesammensætning siden vil tillade dig at oprette, redigere, og gemme skemata meget nemt, med tekst og baggrundsfarve, gennemsigtighed, og baggrundsbilleder. + ]>
-&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2006-06-24 -3.5.2 +2006-06-24 +3.5.2 -KDE -KControl -start tilbagemelding -markør -travl +KDE +KControl +start tilbagemelding +markør +travl -<guilabel ->Start-tilbagemelding</guilabel -> +<guilabel>Start-tilbagemelding</guilabel> -Sommetider er det bekræftende at vide at din computer ikke bare ignorerede din kommando, og at der sker noget bagved scenen. I dette modul kan du indstille den visuelle tilbagemelding, for at hjælpe dig til at vide, om du ramte den ikon eller ej. +Sommetider er det bekræftende at vide at din computer ikke bare ignorerede din kommando, og at der sker noget bagved scenen. I dette modul kan du indstille den visuelle tilbagemelding, for at hjælpe dig til at vide, om du ramte den ikon eller ej. -Den traditionelle måde at vise at din computer gør noget er at ændre markøren. Du kan slå dette til ved at vælge Travl markør. +Den traditionelle måde at vise at din computer gør noget er at ændre markøren. Du kan slå dette til ved at vælge Travl markør. -Med dette aktiveret, vil din markør få en ikon knyttet til sig, en kort overgang, når et nyt program bliver startet. Du kan indstille hvor længe denne ikon vises ved siden af din markør med Opstart indikation udløb af tid: spinfeltet. Standard er 30 sekunder. +Med dette aktiveret, vil din markør få en ikon knyttet til sig, en kort overgang, når et nyt program bliver startet. Du kan indstille hvor længe denne ikon vises ved siden af din markør med Opstart indikation udløb af tid: spinfeltet. Standard er 30 sekunder. -Der er flere variationer af travl markør, inklusive en Blinkende markør, en Hoppende markør eller en Passiv travl markør uden animering. +Der er flere variationer af travl markør, inklusive en Blinkende markør, en Hoppende markør eller en Passiv travl markør uden animering. -Traditionelt har &kde; opstart bekendtgørelse haft en anden form, som du også kan aktivere eller deaktivere her. Normalt når du starter et program, får det med det samme en indgang i opgavelinjen, med ikonen erstattet af et roterende timeglas for at lade dig vide at der sker noget. Du kan slå denne opførsel til og fra med Aktivér opgavelinje bekendtgørelse afkrydsningsfeltet, og når det er aktiveret, kan du sætte en tid i Opstart indikation udløb af tid: spinfeltet. +Traditionelt har &kde; opstart bekendtgørelse haft en anden form, som du også kan aktivere eller deaktivere her. Normalt når du starter et program, får det med det samme en indgang i opgavelinjen, med ikonen erstattet af et roterende timeglas for at lade dig vide at der sker noget. Du kan slå denne opførsel til og fra med Aktivér opgavelinje bekendtgørelse afkrydsningsfeltet, og når det er aktiveret, kan du sætte en tid i Opstart indikation udløb af tid: spinfeltet. -Ikke alle programmer du starter vil vise et vindue til sidst, eller en indgang i opgavelinjen. Nogle af dem for eksempel, er dokket i &kde; system bakken. Alternativt kan det være at du sendte det af sted til en anden virtuel desktop, og Vis alle vinduer ikke er afkrydset i &kcontrolcenter;-modulets Opgavelinje. Et udløb af tid sikrer at selv i disse tilfælde, kan du stadig få start tilbagemelding, men også at det dog går væk nå jobbet er færdigt. +Ikke alle programmer du starter vil vise et vindue til sidst, eller en indgang i opgavelinjen. Nogle af dem for eksempel, er dokket i &kde; system bakken. Alternativt kan det være at du sendte det af sted til en anden virtuel desktop, og Vis alle vinduer ikke er afkrydset i &kcontrolcenter;-modulets Opgavelinje. Et udløb af tid sikrer at selv i disse tilfælde, kan du stadig få start tilbagemelding, men også at det dog går væk nå jobbet er færdigt.
\ No newline at end of file diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmnotify/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmnotify/index.docbook index 3f361558d5a..63f90b70b4d 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmnotify/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmnotify/index.docbook @@ -2,290 +2,136 @@ - + ]>
-&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2005-03-04 -3.4.0 +2005-03-04 +3.4.0 -KDE -KControl -system bekendtgørelse -bekendtgørelse +KDE +KControl +system bekendtgørelse +bekendtgørelse -Systembekendtgørelses-opsætning +Systembekendtgørelses-opsætning -&kde; må, som alle programmer, informere brugeren når der opstår et problem, en opgave er færdig, eller noget andet er sket. &kde; bruger et sæt System bekendtgørelse til at holde brugeren informeret om hvad der sker. +&kde; må, som alle programmer, informere brugeren når der opstår et problem, en opgave er færdig, eller noget andet er sket. &kde; bruger et sæt System bekendtgørelse til at holde brugeren informeret om hvad der sker. -Ved brug af dette modul, kan du bestemme hvad &kde; gør for at kommunikere hver begivenhed. +Ved brug af dette modul, kan du bestemme hvad &kde; gør for at kommunikere hver begivenhed. -Panelet består af en stor liste af bestemte begivenheder som skal kommunikeres til brugeren. Denne liste er organiseret i grupper efter programmer. +Panelet består af en stor liste af bestemte begivenheder som skal kommunikeres til brugeren. Denne liste er organiseret i grupper efter programmer. -For at indstille en underretning, vælges blot programmet i dropned-feltet længst op i dialogen som hedder Begivenhedkilde:. Det fører til en liste med alle indstillelige underretninger i programmet. Listen med underretninger omfatter 6 søjler til venstre for underretningens navn. Søjlerne er (fra venstre til højre): +For at indstille en underretning, vælges blot programmet i dropned-feltet længst op i dialogen som hedder Begivenhedkilde:. Det fører til en liste med alle indstillelige underretninger i programmet. Listen med underretninger omfatter 6 søjler til venstre for underretningens navn. Søjlerne er (fra venstre til højre): -Kør et program -Hvis der er en ikon i denne søjle, køres et separat program når underretningen udføres. Dette kan bruges til at køre et program som hjælper med at genoprette data, lukke af for et system som potentielt er blevet skadet eller sende e-mail til en anden bruger for at underrette dem om et problem. +Kør et program +Hvis der er en ikon i denne søjle, køres et separat program når underretningen udføres. Dette kan bruges til at køre et program som hjælper med at genoprette data, lukke af for et system som potentielt er blevet skadet eller sende e-mail til en anden bruger for at underrette dem om et problem. -Udskriv til standard fejluddata -Hvis der er en ikon i denne søjlen, sender &kde; en meddelelse til maskinens standarduddata. +Udskriv til standard fejluddata +Hvis der er en ikon i denne søjlen, sender &kde; en meddelelse til maskinens standarduddata. -Vis et beskedfelt -Hvis der er en ikon i denne søjle, viser &kde; en meddelelsesfelt og informerer brugeren om underretningen. Det er formodentlig det oftest valgte alternativ for at gøre brugeren opmærksom på en fejl. +Vis et beskedfelt +Hvis der er en ikon i denne søjle, viser &kde; en meddelelsesfelt og informerer brugeren om underretningen. Det er formodentlig det oftest valgte alternativ for at gøre brugeren opmærksom på en fejl. -Log til fil -Hvis der er en ikon i denne søjle, skriver &kde; noget information til en fil på disken som senere kan hentes. Dette er nyttigt for at spore problemer eller vigtige systemændringer. +Log til fil +Hvis der er en ikon i denne søjle, skriver &kde; noget information til en fil på disken som senere kan hentes. Dette er nyttigt for at spore problemer eller vigtige systemændringer. -Afspil lyd -Dette gør præcis hvad du tror at det gør. Hvis der er en ikon i denne søjle, afspiller &kde; en specifik lyd i højtalerne. Det bruges ofte af spil i &kde; for at starte et nyt spil, eller en anden begivenhed i spillet. +Afspil lyd +Dette gør præcis hvad du tror at det gør. Hvis der er en ikon i denne søjle, afspiller &kde; en specifik lyd i højtalerne. Det bruges ofte af spil i &kde; for at starte et nyt spil, eller en anden begivenhed i spillet. -Blink i opgavefeltet -Hvis der er en ikon i denne søjle, gør &kde; at opgavefeltet blinker indtil brugeren har klikket på indgangen i opgavefeltet. Det er mest nyttigt når du ønsker at brugeren skal kigge på programmet (såsom når et nyt brev er modtaget via e-mail, eller dit navn skrives ind på en direktemeddelelseskanal). +Blink i opgavefeltet +Hvis der er en ikon i denne søjle, gør &kde; at opgavefeltet blinker indtil brugeren har klikket på indgangen i opgavefeltet. Det er mest nyttigt når du ønsker at brugeren skal kigge på programmet (såsom når et nyt brev er modtaget via e-mail, eller dit navn skrives ind på en direktemeddelelseskanal). -Ændr en enkelt systembekendtgørelse -Klik på en underretnings navn en gang med venstre museknap for at ændre den. Underretningen markeres. Klik nu på knappen som hedder Flere tilvalg så at du kan se alle afkrydsningsfelter. +Ændr en enkelt systembekendtgørelse +Klik på en underretnings navn en gang med venstre museknap for at ændre den. Underretningen markeres. Klik nu på knappen som hedder Flere tilvalg så at du kan se alle afkrydsningsfelter. -Du kan lade mere end en begivenhed udløses af en enkelt underretning. Det er for eksempel enkelt at afspille et lyd og vise et meddelelsesfelt som svar på en systemunderretning. En underretning forhindrer ikke at andre underretninger fungerer. -Følgende liste beskriver hver af underretningstyperne og hvordan de bruges. +Du kan lade mere end en begivenhed udløses af en enkelt underretning. Det er for eksempel enkelt at afspille et lyd og vise et meddelelsesfelt som svar på en systemunderretning. En underretning forhindrer ikke at andre underretninger fungerer. +Følgende liste beskriver hver af underretningstyperne og hvordan de bruges. -Afspil lyd -Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, afspiller &kde; en lyd hver gang denne underretning sker. For at angive lyden, bruges tekstfeltet til højre for afkrydsningsfeltet til at indtaste mappestedet for lydfilen som du ønsker at &kde; skal afspille. Du kan bruge mappeknappen (placeret længst til højre i dialogen) til at bladre i mappetræet. For at høre en test af lyden, klikkes blot på afspilningsknappen (den lille knap direkte til højre for Afspil en lyd). +Afspil lyd +Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, afspiller &kde; en lyd hver gang denne underretning sker. For at angive lyden, bruges tekstfeltet til højre for afkrydsningsfeltet til at indtaste mappestedet for lydfilen som du ønsker at &kde; skal afspille. Du kan bruge mappeknappen (placeret længst til højre i dialogen) til at bladre i mappetræet. For at høre en test af lyden, klikkes blot på afspilningsknappen (den lille knap direkte til højre for Afspil en lyd). -Log til fil -Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, skriver &kde; noget information til en fil på disken som senere kan hentes. For at angive logfilen som skal bruges, skrives søgestien i tekstfeltet til højre for afkrydsningsfeltet. Du kan bruge mappeknappen (placeret længst til højre i dialogen) til at bladre i mappetræet. +Log til fil +Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, skriver &kde; noget information til en fil på disken som senere kan hentes. For at angive logfilen som skal bruges, skrives søgestien i tekstfeltet til højre for afkrydsningsfeltet. Du kan bruge mappeknappen (placeret længst til højre i dialogen) til at bladre i mappetræet. -Kør programmet -Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, køres et separat program når underretningen udføres. For at angive programmet som skal køres, skrives søgestien i tekstfeltet til højre for afkrydsningsfeltet. Du kan bruge mappeknappen (placeret længst til højre i dialogen) til at bladre i mappetræet. +Kør programmet +Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, køres et separat program når underretningen udføres. For at angive programmet som skal køres, skrives søgestien i tekstfeltet til højre for afkrydsningsfeltet. Du kan bruge mappeknappen (placeret længst til højre i dialogen) til at bladre i mappetræet. -Vis en meddelelse i et vindue som vises -Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, viser &kde; et meddelelsesfelt og informerer brugeren om underretningen. Teksten i feltet kan ikke ændres i denne dialog. Hvis du markerer afkrydsningsfeltet som hedder brug et passivt vindue som ikke forstyrrer andet arbejde, åbner &kde; meddelelsesfeltet men skifter ikke desktop, og meddelelsesfeltet vises ikke førrend brugeren går tilbage til programmet som sender underretningen. Hvis afkrydsningsfeltet efterlades tomt, skal brugerne svare på meddelelsesfeltet også selvom det betyder at de skal stoppe med at arbejde i et andet program. +Vis en meddelelse i et vindue som vises +Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, viser &kde; et meddelelsesfelt og informerer brugeren om underretningen. Teksten i feltet kan ikke ændres i denne dialog. Hvis du markerer afkrydsningsfeltet som hedder brug et passivt vindue som ikke forstyrrer andet arbejde, åbner &kde; meddelelsesfeltet men skifter ikke desktop, og meddelelsesfeltet vises ikke førrend brugeren går tilbage til programmet som sender underretningen. Hvis afkrydsningsfeltet efterlades tomt, skal brugerne svare på meddelelsesfeltet også selvom det betyder at de skal stoppe med at arbejde i et andet program. -Udskriv en meddelelse til standard fejluddata -Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, sender &kde; en meddelelse til maskinens standarduddata. +Udskriv en meddelelse til standard fejluddata +Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, sender &kde; en meddelelse til maskinens standarduddata. -Markér opgavefeltindgang -Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, gør at &kde; får opgavefeltet for programmet som sender underretningen til at blinke indtil brugeren har klikket på indgangen i opgavefeltet. +Markér opgavefeltindgang +Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, gør at &kde; får opgavefeltet for programmet som sender underretningen til at blinke indtil brugeren har klikket på indgangen i opgavefeltet. -Du kan bruge ikonsøjlerne (placerede til venstre for underretningerne) til hurtigt at markere eller afmarkere valgmulighederne. At klikke med venstre museknap i en søjle veksler mellem at underretningen er markeret og afmarkeret. +Du kan bruge ikonsøjlerne (placerede til venstre for underretningerne) til hurtigt at markere eller afmarkere valgmulighederne. At klikke med venstre museknap i en søjle veksler mellem at underretningen er markeret og afmarkeret. -Ændr alle underretninger i alle &kde;-programmer -Du kan ændre mere end en underretning af gangen ved at bruge dialogens afsnit som hedder Hurtigkontroller. -Det første punkt i dette afsnit er et afkrydsningsfelt som hedder Anvend på alle programmer. Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, så gælder eventuelle ændringer som udføres under Hurtigkontroller alle programmer (ikke kun det markerede program). Hvis afkrydsningsfeltet ikke er markeret, begrænses ændringer til programmet som er markeret længst oppe i dialogen. -Næste linje består af en knap og et dropned-felt. De bruges til at aktivere alle underretninger af en enkelt type. Vælg blot type af underretning i dropned-feltet (til højre) og klik på knappen som hedder Aktivér alle. Dette aktiverer alle underretninger af denne type. -Den nederste linje fungerer på samme måde, men når du klikker på knappen som hedder Deaktivér alle, deaktiveres alle underretninger af den valgte type. +Ændr alle underretninger i alle &kde;-programmer +Du kan ændre mere end en underretning af gangen ved at bruge dialogens afsnit som hedder Hurtigkontroller. +Det første punkt i dette afsnit er et afkrydsningsfelt som hedder Anvend på alle programmer. Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, så gælder eventuelle ændringer som udføres under Hurtigkontroller alle programmer (ikke kun det markerede program). Hvis afkrydsningsfeltet ikke er markeret, begrænses ændringer til programmet som er markeret længst oppe i dialogen. +Næste linje består af en knap og et dropned-felt. De bruges til at aktivere alle underretninger af en enkelt type. Vælg blot type af underretning i dropned-feltet (til højre) og klik på knappen som hedder Aktivér alle. Dette aktiverer alle underretninger af denne type. +Den nederste linje fungerer på samme måde, men når du klikker på knappen som hedder Deaktivér alle, deaktiveres alle underretninger af den valgte type. -Ændr tilvalg for lydafspilning -Hvis du klikker på knappen som hedder Afspilningsindstillinger, vises en lille dialog med tre radioknapper: +Ændr tilvalg for lydafspilning +Hvis du klikker på knappen som hedder Afspilningsindstillinger, vises en lille dialog med tre radioknapper: -Brug &kde;'s lydsystem -Hvis denne radioknappen er markeret, afspiller &kde; alle lydunderretninger via &kde;'s lydsystem (&arts;). Du kan justere lydstyrke på systemunderretninger med skyderen. -Skyderen påvirker kun &kde;'s systemunderretninger. Ændring af skyderen påvirker ikke andre lyde på maskinen. +Brug &kde;'s lydsystem +Hvis denne radioknappen er markeret, afspiller &kde; alle lydunderretninger via &kde;'s lydsystem (&arts;). Du kan justere lydstyrke på systemunderretninger med skyderen. +Skyderen påvirker kun &kde;'s systemunderretninger. Ændring af skyderen påvirker ikke andre lyde på maskinen. -Brug ekstern afspiller -Hvis denne radioknap er markeret, bruges &kde;'s lydsystem ikke til at afspille lyden. Det er et godt valg hvis lydformatet du vil bruge ikke understøttes af &kde;'s underretningsystem, eller hvis du ikke bruger lyddæmonen &arts;. Efter radioknappen er markeret, skrives fuldstændig søgesti og navn på programmet som du vil bruge i tekstfeltet. Du kan bruge mappeknappen (placeret længst til højre i dialogen) til at bladre i mappetræet. +Brug ekstern afspiller +Hvis denne radioknap er markeret, bruges &kde;'s lydsystem ikke til at afspille lyden. Det er et godt valg hvis lydformatet du vil bruge ikke understøttes af &kde;'s underretningsystem, eller hvis du ikke bruger lyddæmonen &arts;. Efter radioknappen er markeret, skrives fuldstændig søgesti og navn på programmet som du vil bruge i tekstfeltet. Du kan bruge mappeknappen (placeret længst til højre i dialogen) til at bladre i mappetræet. -Ingen lyd -Deaktiverer alle lydunderretninger. +Ingen lyd +Deaktiverer alle lydunderretninger. -Når du har gjort dit valg, klikkes på Anvend for at gemme ændringer men beholde dialogen åben. Klik på O.k. for at gemme ændringer og lukke dialogen. Klik på Annullér for at lukke dialogen uden at lave nogen ændringer. +Når du har gjort dit valg, klikkes på Anvend for at gemme ændringer men beholde dialogen åben. Klik på O.k. for at gemme ændringer og lukke dialogen. Klik på Annullér for at lukke dialogen uden at lave nogen ændringer. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmsmserver/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmsmserver/index.docbook index 1afbbcb804e..bc315493cab 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmsmserver/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmsmserver/index.docbook @@ -2,140 +2,83 @@ - + ]>
-&Jost.Schenck; &Jost.Schenck.mail; +&Jost.Schenck; &Jost.Schenck.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-10-13 -3.2 +2003-10-13 +3.2 -KDE -KControl -session +KDE +KControl +session -Sessionshåndtering +Sessionshåndtering -Brug +Brug -I dette kontrolmodul kan du indstille &kde;'s sessionshåndtering. +I dette kontrolmodul kan du indstille &kde;'s sessionshåndtering. -Sessionshåndtering refererer til &kde;'s evne til at gemme tilstandene for programmer og vinduer når du logger ud af &kde; og genoprette dem når du logger på igen. +Sessionshåndtering refererer til &kde;'s evne til at gemme tilstandene for programmer og vinduer når du logger ud af &kde; og genoprette dem når du logger på igen. -Bekræft log-af +Bekræft log-af -Hvis dette er afkrydset, så vil &kde; vise en dialog der beder om bekræftelse når du logger af. I denne dialog kan du også vælge om du ønsker at genoprette den aktuelle session, når du logger på igen. +Hvis dette er afkrydset, så vil &kde; vise en dialog der beder om bekræftelse når du logger af. I denne dialog kan du også vælge om du ønsker at genoprette den aktuelle session, når du logger på igen. -Tilbyd nedlukningsvalgmuligheder +Tilbyd nedlukningsvalgmuligheder -Hvis dette er markeret, tilbyder &kde; et valg af et antal handlinger ved udlogning. De omfatter helt enkelt at afslutte nuværende session (handlingen som udføres hvis nedlukningsvalgmulighederne ikke er aktiverede), lukke af for maskinen eller genstarte maskinen. +Hvis dette er markeret, tilbyder &kde; et valg af et antal handlinger ved udlogning. De omfatter helt enkelt at afslutte nuværende session (handlingen som udføres hvis nedlukningsvalgmulighederne ikke er aktiverede), lukke af for maskinen eller genstarte maskinen. -Du kan vælge en af tre valgmuligheder for hvad der skal ske når du logger på &kde;: +Du kan vælge en af tre valgmuligheder for hvad der skal ske når du logger på &kde;: -Genopret tidligere session -Hvis dette er afkrydset, vil &kde; gemme den aktuelle sessions tilstand når du logger af. &kde; vil genoprette din session når du logger på næste gang, så du kan fortsætte med at arbejde med en desktop, der er ligesom du efterlod det. +Genopret tidligere session +Hvis dette er afkrydset, vil &kde; gemme den aktuelle sessions tilstand når du logger af. &kde; vil genoprette din session når du logger på næste gang, så du kan fortsætte med at arbejde med en desktop, der er ligesom du efterlod det. -Genopret manuelt gemt session -I stedet for at genoprette &kde; til den tilstand den var da du sidst loggede af, vil dette genoprette til en bestemt tilstand du har gemt manuelt. +Genopret manuelt gemt session +I stedet for at genoprette &kde; til den tilstand den var da du sidst loggede af, vil dette genoprette til en bestemt tilstand du har gemt manuelt. -Start med en tom session +Start med en tom session -Hvis du vælger dette, vil &kde; aldrig genoprette sessioner som den har gemt. +Hvis du vælger dette, vil &kde; aldrig genoprette sessioner som den har gemt. -Du indstille hvad der skal ske som standard når du logger af &kde;. Disse valgmuligheder er ikke mulige på alle operativsystemer, og de nogle af dem vil ikke blive set medmindre du bruger &tdm; som din login-håndtering. +Du indstille hvad der skal ske som standard når du logger af &kde;. Disse valgmuligheder er ikke mulige på alle operativsystemer, og de nogle af dem vil ikke blive set medmindre du bruger &tdm; som din login-håndtering. -De tilgængelige valgmuligheder er selvforklarende, hvis du er i tvivl, så lad det være som standard. Disse er: +De tilgængelige valgmuligheder er selvforklarende, hvis du er i tvivl, så lad det være som standard. Disse er: -Afslut nuværende session (dette er standarden) -Luk computeren ned -Genstart computer +Afslut nuværende session (dette er standarden) +Luk computeren ned +Genstart computer -Endelig kan du indtaste en kolon (:) adskilt liste af programmer der ikke skal gemmes mellem sessioner, og derfor ikke vil blive startet når en session genoprettes. For eksempel xterm:konsole. +Endelig kan du indtaste en kolon (:) adskilt liste af programmer der ikke skal gemmes mellem sessioner, og derfor ikke vil blive startet når en session genoprettes. For eksempel xterm:konsole. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmstyle/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmstyle/index.docbook index 3cc1255b4f6..78f76359303 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmstyle/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmstyle/index.docbook @@ -2,309 +2,140 @@ - + ]>
-&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2005-02-20 -3.4 +2005-02-20 +3.4 -KDE -KControl -stil +KDE +KControl +stil -Stil +Stil -Indledning - -Dette modul bruges til at indstille hvordan de individuelle kontroller tegnes af &kde;. - -En Kontrol (=widget) er et "almindelig brugt" programmørudtryk der refererer til brugerflade elementer såsom knapper, menuer, og rullebjælker. Du kan tænke på dem som de fundamentale dele der sættes sammen til at lave dit program. - -Du kan indstille hvordan kontroller tegnes med dette modul, men for at ændre farven på kontrollerne, skal du referere til afsnittetder hedder Farver. - -Dette panel er opdelt i tre faneblade: Stil, Effekter og Værktøjslinje. +Indledning + +Dette modul bruges til at indstille hvordan de individuelle kontroller tegnes af &kde;. + +En Kontrol (=widget) er et "almindelig brugt" programmørudtryk der refererer til brugerflade elementer såsom knapper, menuer, og rullebjælker. Du kan tænke på dem som de fundamentale dele der sættes sammen til at lave dit program. + +Du kan indstille hvordan kontroller tegnes med dette modul, men for at ændre farven på kontrollerne, skal du referere til afsnittetder hedder Farver. + +Dette panel er opdelt i tre faneblade: Stil, Effekter og Værktøjslinje. -<guilabel ->Stil</guilabel ->-fanebladet +<guilabel>Stil</guilabel>-fanebladet -Den øverste listefelt der hedder Kontrol-stilindeholder en liste af prædefinerede stiler. Hver stil har et navn, og en kort beskrivelse. +Den øverste listefelt der hedder Kontrol-stilindeholder en liste af prædefinerede stiler. Hver stil har et navn, og en kort beskrivelse. -For at ændre stil, skal du blot klikke på stilens navn, så vil en forhåndsvisning af stilen blive vist i forhåndsvisningsfeltet under stil-listen. +For at ændre stil, skal du blot klikke på stilens navn, så vil en forhåndsvisning af stilen blive vist i forhåndsvisningsfeltet under stil-listen. -De øvrige valgmuligheder er: +De øvrige valgmuligheder er: - -Vis ikoner på knapper + +Vis ikoner på knapper -Hvis dette er valgt, så vil handlingsknapper (såsom O.k. og Anvend have en lille ikon placeret indeni sig til at agere som en visuel reference. Hvis dette ikke er valgt, så er det kun tekst der vil være på knappen. - - - - -Aktivér værktøjsvink +Hvis dette er valgt, så vil handlingsknapper (såsom O.k. og Anvend have en lille ikon placeret indeni sig til at agere som en visuel reference. Hvis dette ikke er valgt, så er det kun tekst der vil være på knappen. + + + + +Aktivér værktøjsvink -Dette slår værktøjsvink til og fra - - +Dette slår værktøjsvink til og fra + + -<guilabel ->Effekter</guilabel ->-fanebladet - -Hvis du klikker på Effekter-fanebladet, vil du se panelet er opdelt i to afsnit. -For oven i det første afsnit, er der en afkrydsningsfelt der hedder Aktivér GUI-effekter. Hvis der ikke er noget mærke foran denne afkrydsningsfelt, så er alle visuelle effekter for dette panel deaktiveret. For at redigere en vilkårlig af disse effekter, placeres simpelthen et mærke i denne afkrydsningsfelt. - -Nedenfor dette afkrydsningsfelt, er der følgende valg: +<guilabel>Effekter</guilabel>-fanebladet + +Hvis du klikker på Effekter-fanebladet, vil du se panelet er opdelt i to afsnit. +For oven i det første afsnit, er der en afkrydsningsfelt der hedder Aktivér GUI-effekter. Hvis der ikke er noget mærke foran denne afkrydsningsfelt, så er alle visuelle effekter for dette panel deaktiveret. For at redigere en vilkårlig af disse effekter, placeres simpelthen et mærke i denne afkrydsningsfelt. + +Nedenfor dette afkrydsningsfelt, er der følgende valg: -Kombinationsfelt-effekter -Denne kombo-felt har to valgmuligheder. Hvis dette er sat til Animér så vil en kombo-felt, når den vælges, synes at rulle ned. Hvis Deaktivér er valgt, så vil kombinationsfeltet forsvinde øjeblikkeligt. +Kombinationsfelt-effekter +Denne kombo-felt har to valgmuligheder. Hvis dette er sat til Animér så vil en kombo-felt, når den vælges, synes at rulle ned. Hvis Deaktivér er valgt, så vil kombinationsfeltet forsvinde øjeblikkeligt. -Værktøjsvink-effekt: -Denne kombo-felt har tre valgmuligheder. Hvis dette er sat til Animér så vil et værktøjsvink have en kort animering når det kommer frem. Hvis Svind hen er valgt, så vil værktøjsvinket synes at svinde hen fra baggrunden. Hvis Deaktivér er valgt, så vil værktøjsvinket forsvinde øjeblikkeligt. +Værktøjsvink-effekt: +Denne kombo-felt har tre valgmuligheder. Hvis dette er sat til Animér så vil et værktøjsvink have en kort animering når det kommer frem. Hvis Svind hen er valgt, så vil værktøjsvinket synes at svinde hen fra baggrunden. Hvis Deaktivér er valgt, så vil værktøjsvinket forsvinde øjeblikkeligt. -Menu-effekt: -Denne kombo-felt har fire valgmuligheder. Hvis dette er sat til Animér så vil en menuliste der viser sig synes at rulle nedad. Hvis Svind hen er valgt, synes menulisten at svinde ind fra baggrunden. Hvis Gør gennemsigtig er valgt, vil menulisten have et gennemsigtigt udseende. Detaljerne i denne gennemsigtighed indstilles i næste del af dialogen. Hvis Deaktivér er valgt, så vil menulisten komme frem øjeblikkeligt. +Menu-effekt: +Denne kombo-felt har fire valgmuligheder. Hvis dette er sat til Animér så vil en menuliste der viser sig synes at rulle nedad. Hvis Svind hen er valgt, synes menulisten at svinde ind fra baggrunden. Hvis Gør gennemsigtig er valgt, vil menulisten have et gennemsigtigt udseende. Detaljerne i denne gennemsigtighed indstilles i næste del af dialogen. Hvis Deaktivér er valgt, så vil menulisten komme frem øjeblikkeligt. -Menu tag-af håndtag; -Hvis dette er sat til Deaktivér, så kan ingen menuer blive adskilt fra programmet. Hvis Program-niveau er valgt, så er det overladt til hvert enkelt program at afgøre hvilke menuer der kan trækkes af og være adskilte fra programmet. -Mange programmer har ikke menuer der kan trækkes af. Du kan ikke bede &kde; om at tvinge et program til at tillade menuer der kan trækkes væk. Dette afgøres af programmets forfattere. +Menu tag-af håndtag; +Hvis dette er sat til Deaktivér, så kan ingen menuer blive adskilt fra programmet. Hvis Program-niveau er valgt, så er det overladt til hvert enkelt program at afgøre hvilke menuer der kan trækkes af og være adskilte fra programmet. +Mange programmer har ikke menuer der kan trækkes af. Du kan ikke bede &kde; om at tvinge et program til at tillade menuer der kan trækkes væk. Dette afgøres af programmets forfattere. -Den næste afkrydsningsfelt der hedder Menu drop-skygge bruges til at slå drop-skygge til og fra bagved alle &kde;-menuer. En drop-skygge er en mørk, blød linje på dennederste og højre side af menuen, som giver menuerne et udseende som om menuen er løftet ud af programmet, og menuen laver en skygge på programmet. +Den næste afkrydsningsfelt der hedder Menu drop-skygge bruges til at slå drop-skygge til og fra bagved alle &kde;-menuer. En drop-skygge er en mørk, blød linje på dennederste og højre side af menuen, som giver menuerne et udseende som om menuen er løftet ud af programmet, og menuen laver en skygge på programmet. -Det næste afsnit er kun relevant hvis kombinationsfeltet der hedder Menu-effekt er sat til Lav gennemsigtig. Du kan bruge kombinationsfeltet der hedder Menu-gennemsigtighedstype: til at vælge den metode &kde; bruger til at generere gennemsigtigheden. Du kan bruge skyderen til at afgøre niveauet af gennemsigtighed i menuer. En forhåndsvisning kan ses i højre side af dette afsnit. +Det næste afsnit er kun relevant hvis kombinationsfeltet der hedder Menu-effekt er sat til Lav gennemsigtig. Du kan bruge kombinationsfeltet der hedder Menu-gennemsigtighedstype: til at vælge den metode &kde; bruger til at generere gennemsigtigheden. Du kan bruge skyderen til at afgøre niveauet af gennemsigtighed i menuer. En forhåndsvisning kan ses i højre side af dette afsnit. -<guilabel ->Værktøjslinje</guilabel ->-fanebladet - - - - -Fremhæv knapper under mus. +<guilabel>Værktøjslinje</guilabel>-fanebladet + + + + +Fremhæv knapper under mus. -Hvis denne afkrydsningsfelt er markeret, så vil en knap blive fremhævet med en firkant rundt om knappen, når musen er over en værktøjslinjeknap. Dette er en god visuel indikator for hvilken knap der vil blive valgt med et museklik. - - - - -Gennemsigtige værktøjslinjer når de flyttes +Hvis denne afkrydsningsfelt er markeret, så vil en knap blive fremhævet med en firkant rundt om knappen, når musen er over en værktøjslinjeknap. Dette er en god visuel indikator for hvilken knap der vil blive valgt med et museklik. + + + + +Gennemsigtige værktøjslinjer når de flyttes -Som titlen antyder, så vil værktøjslinjerne være gennemsigtige når du flytter dem rundt på skærmen, hvis dette er valgt. - - - - -Tekstplacering +Som titlen antyder, så vil værktøjslinjerne være gennemsigtige når du flytter dem rundt på skærmen, hvis dette er valgt. + + + + +Tekstplacering -Denne kombo-felt lader dig afgøre hvor på knappen tekstnavnet på knappen vil være som standard. Hvis Kun ikon er valgt, så er der ingen tekst på værktøjslinjeknapperne. Hvis Kun tekst er valgt, så bliver knappernes ikon erstattet af et tekstnavn på knappen. Hvis Tekst ved siden af ikoner er valgt, så vil navnet på knappen blive placeret til højre for ikonen. Hvis Tekst under ikoner er valgt, så vil standarden være at have teksten på knappen under ikonen. -Denne valgmulighed drejer sig kun om standard placeringen. Hvert program kan sætte indstillingen der bruges i dette panel ud af kraft. - - +Denne kombo-felt lader dig afgøre hvor på knappen tekstnavnet på knappen vil være som standard. Hvis Kun ikon er valgt, så er der ingen tekst på værktøjslinjeknapperne. Hvis Kun tekst er valgt, så bliver knappernes ikon erstattet af et tekstnavn på knappen. Hvis Tekst ved siden af ikoner er valgt, så vil navnet på knappen blive placeret til højre for ikonen. Hvis Tekst under ikoner er valgt, så vil standarden være at have teksten på knappen under ikonen. +Denne valgmulighed drejer sig kun om standard placeringen. Hvert program kan sætte indstillingen der bruges i dette panel ud af kraft. + + diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmtaskbar/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmtaskbar/index.docbook index a07455dc195..72f1cb1d3bb 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmtaskbar/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/kcmtaskbar/index.docbook @@ -2,183 +2,94 @@ - + ]>
-&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2006-06-24 -3.5.2 +2006-06-24 +3.5.2 -KDE -KControl -opgavelinje -indstil +KDE +KControl +opgavelinje +indstil -Opgavelinje +Opgavelinje -<guilabel ->Opgavelinje</guilabel -> - -Opgavelinjen er en hurtig måde at skifte mellem programmer. Opgavelinjen kan være placeret i panelet (standard) eller udenfor panelet på desktoppen. - -Dette modul har valg der kontrollerer hvordan opgavelinjen virker: - -Vis vindue fra alle desktoppe, afgør om alle åbne vinduer indgår i opgavelinjen eller ej. Normalt viser opgavelinjen kun åbne vinduer på den nuværende desktop. Hvis dette er aktiveret, viser opgavelinjen alle åbne vinduer på alle desktoppe. Sortér vinduer efter desktop ændrer sorteringsrækkefølge for ikonerne i opgavelinjen, så at vinduer på den virtuelle desktop 1 vises først (til venstre, eller længst oppe i opgavelinjen), fulgt af vinduer på den virtuelle desktop 2, og så videre. - -Sortér alfabetisk ifølge programnavn viser ikonerne i en alfabetisk sorteringsrækkefølge i opgavelinjen. - -Du få opgavelinjen til at Vis kun minimerede vinduer. I dette tilfælde vil vinduet vise sig i opgavelinjen når du minimerer det, og når du åbner det igen, vil indgangen på opgavelinjen forsvinde. - -Du kan deaktivere Vis programikoner, og kun vise teksten. Du kan for eksempel ville gøre dette for at spare plads i din opgavelinje. - -Ved at bruge Vis knappen vindueliste, kan du aktivere en lille knap som vises i opgavelinjen: denne knap åbner en menu som giver adgang til programmer på andre desktoppe ligesom nogle nyttige handlinger, såsom Læg vinduer i række eller Ordn vinduer. - -Gruppér lignende aktiviteter lader dig spare en del plads i din opgavelinje, ved kun at vise en ikon for hvert program som kører, uafhængigt af hvor mange vinduer som vises. Du kan klikke på ikonen for at vise en menu med alle vinduer som er tilgængelige. Dette er mest nyttigt hvis du har aktiveret Vis vinduer fra alle desktoppe. - -Næste tilvalg lader dig indstille Udseende til Elegant, Klassisk eller For gennemsigtighed. +<guilabel>Opgavelinje</guilabel> + +Opgavelinjen er en hurtig måde at skifte mellem programmer. Opgavelinjen kan være placeret i panelet (standard) eller udenfor panelet på desktoppen. + +Dette modul har valg der kontrollerer hvordan opgavelinjen virker: + +Vis vindue fra alle desktoppe, afgør om alle åbne vinduer indgår i opgavelinjen eller ej. Normalt viser opgavelinjen kun åbne vinduer på den nuværende desktop. Hvis dette er aktiveret, viser opgavelinjen alle åbne vinduer på alle desktoppe. Sortér vinduer efter desktop ændrer sorteringsrækkefølge for ikonerne i opgavelinjen, så at vinduer på den virtuelle desktop 1 vises først (til venstre, eller længst oppe i opgavelinjen), fulgt af vinduer på den virtuelle desktop 2, og så videre. + +Sortér alfabetisk ifølge programnavn viser ikonerne i en alfabetisk sorteringsrækkefølge i opgavelinjen. + +Du få opgavelinjen til at Vis kun minimerede vinduer. I dette tilfælde vil vinduet vise sig i opgavelinjen når du minimerer det, og når du åbner det igen, vil indgangen på opgavelinjen forsvinde. + +Du kan deaktivere Vis programikoner, og kun vise teksten. Du kan for eksempel ville gøre dette for at spare plads i din opgavelinje. + +Ved at bruge Vis knappen vindueliste, kan du aktivere en lille knap som vises i opgavelinjen: denne knap åbner en menu som giver adgang til programmer på andre desktoppe ligesom nogle nyttige handlinger, såsom Læg vinduer i række eller Ordn vinduer. + +Gruppér lignende aktiviteter lader dig spare en del plads i din opgavelinje, ved kun at vise en ikon for hvert program som kører, uafhængigt af hvor mange vinduer som vises. Du kan klikke på ikonen for at vise en menu med alle vinduer som er tilgængelige. Dette er mest nyttigt hvis du har aktiveret Vis vinduer fra alle desktoppe. + +Næste tilvalg lader dig indstille Udseende til Elegant, Klassisk eller For gennemsigtighed. -<guilabel ->Handlinger</guilabel -> - -Det næste sæt indstillinger tillader dig at indrette de handlinger der udføres med forskellige museklik på opgavelinjens ikoner. - -Du kan vælge en hvilken som helst handling fra listen for Venstreknappen, Midterknappen og Højreknappen. - -De tilgængelige tilvalg er: +<guilabel>Handlinger</guilabel> + +Det næste sæt indstillinger tillader dig at indrette de handlinger der udføres med forskellige museklik på opgavelinjens ikoner. + +Du kan vælge en hvilken som helst handling fra listen for Venstreknappen, Midterknappen og Højreknappen. + +De tilgængelige tilvalg er: -Vis opgaveliste +Vis opgaveliste -Vis listen af opgaver grupperet under ikonen du har klikket på. Hvis der kun er en opgave eller et vindue for denne ikon, vil det blive til det aktive vindue. -Dette er standardhandlingen for &LMB;. +Vis listen af opgaver grupperet under ikonen du har klikket på. Hvis der kun er en opgave eller et vindue for denne ikon, vil det blive til det aktive vindue. +Dette er standardhandlingen for &LMB;. -Cykl igennem vinduer +Cykl igennem vinduer -Hvis der er mere end en opgave grupperet under ikonen, skifter du fra den ene til den næste, indtil du giver slip på knappen (&ie; når du har nået det vindue du kigger efter). Hvis der kun er en opgave eller et vindue for denne ikon, vil det blive til det aktive vindue. +Hvis der er mere end en opgave grupperet under ikonen, skifter du fra den ene til den næste, indtil du giver slip på knappen (&ie; når du har nået det vindue du kigger efter). Hvis der kun er en opgave eller et vindue for denne ikon, vil det blive til det aktive vindue. -Dette er standardhandlingen for den &MMB; hvis vinduesgruppering er aktiveret. +Dette er standardhandlingen for den &MMB; hvis vinduesgruppering er aktiveret. -Vis operationsmenu +Vis operationsmenu -Vis operationsmenuen for programmet. Dette lader dig minimere, maksimere &etc;, flytte vinduer mellem desktoppe, og lukke vinduer. Du kan udføre disse handlinger på alle vinduer grupperet under denne ikon, eller på et vilkårligt enkelt vindue, ved at vælge det fra undermenuen. -Dette er standardhandlingen for den &RMB;. +Vis operationsmenuen for programmet. Dette lader dig minimere, maksimere &etc;, flytte vinduer mellem desktoppe, og lukke vinduer. Du kan udføre disse handlinger på alle vinduer grupperet under denne ikon, eller på et vilkårligt enkelt vindue, ved at vælge det fra undermenuen. +Dette er standardhandlingen for den &RMB;. -Hæv opgave, Sænk opgave, Minimér opgave +Hæv opgave, Sænk opgave, Minimér opgave -Disse tre valg giver kun mening hvis vinduesgruppering er deaktiveret. De er temmelig selvindlysende. Hæv betyder gør aktive, bring frem og giv fokus. Sænk betyder, send tilbage, og giv fokus til det vindue der nu er for oven. +Disse tre valg giver kun mening hvis vinduesgruppering er deaktiveret. De er temmelig selvindlysende. Hæv betyder gør aktive, bring frem og giv fokus. Sænk betyder, send tilbage, og giv fokus til det vindue der nu er for oven. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/keyboard/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/keyboard/index.docbook index fe764adc164..86f870bf410 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/keyboard/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/keyboard/index.docbook @@ -2,94 +2,59 @@ - + ]>
-&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-02-12 -3.00.00 +2002-02-12 +3.00.00 -KDE -KControl -tastatur +KDE +KControl +tastatur -Tastatur +Tastatur -Dette modul tillader dig at vælge hvordan dit tastatur virker. +Dette modul tillader dig at vælge hvordan dit tastatur virker. -Hvilken virkning disse indstillinger har, afhænger af dit fysiske tastatur og af X-serveren som &kde; kører på. Som et eksempel vil du måske finde at ændring af tasteklik lydstyrke ingen virkning har, da denne egenskab ikke er tilgængelig på dit system. +Hvilken virkning disse indstillinger har, afhænger af dit fysiske tastatur og af X-serveren som &kde; kører på. Som et eksempel vil du måske finde at ændring af tasteklik lydstyrke ingen virkning har, da denne egenskab ikke er tilgængelig på dit system. -Avanceret +Avanceret -Aktivér tastaturgentagelse +Aktivér tastaturgentagelse -Når dette er valgt, vil det at trykke på en tast og holde den nede sende det samme tegn af sted igen og igen, indtil du giver slip på tasten. At trykke på en tast og holde den nede har samme virkning som at trykke på den gentagne gange. -Næsten alle brugere vil ønske at have dette aktiveret, idet det gør det meget nemmere at navigere gennem dokumenter med piletasterne. +Når dette er valgt, vil det at trykke på en tast og holde den nede sende det samme tegn af sted igen og igen, indtil du giver slip på tasten. At trykke på en tast og holde den nede har samme virkning som at trykke på den gentagne gange. +Næsten alle brugere vil ønske at have dette aktiveret, idet det gør det meget nemmere at navigere gennem dokumenter med piletasterne. -NumLock ved KDE opstart +NumLock ved KDE opstart -Man kan vælge altid at have NumLock Slået til eller Slået franår &kde; starts, eller man kan vælge at lade &kde; overlade NumLock til det den var sat til før KDE startede. +Man kan vælge altid at have NumLock Slået til eller Slået franår &kde; starts, eller man kan vælge at lade &kde; overlade NumLock til det den var sat til før KDE startede. -Tasteklik lydstyrke: +Tasteklik lydstyrke: -Hvis det er understøttet, tillader dette dig at høre klik fra dine højtalere når du trykker på tastaturets taster. Det der foregår er at klikket fra en mekanisk skrivemaskine simuleres. Man kan ændre på lydstyrken med glideknappen eller ved at trykke på op/ned pilene på spin-knappen. En indstilling på 0% svarer til at slå dette fra. -Mange computere vil ikke understøtte denne funktion. -Meget få mennesker vil ønske at aktivere dette, da det generelt er meget irriterende for alle andre i rummet. Men hvis dit hjerte virkelig længes efter tiden før computere, kan dette måske hjælpe dig til at gen-erfare den varme sentimentalitet fra gamle dage. +Hvis det er understøttet, tillader dette dig at høre klik fra dine højtalere når du trykker på tastaturets taster. Det der foregår er at klikket fra en mekanisk skrivemaskine simuleres. Man kan ændre på lydstyrken med glideknappen eller ved at trykke på op/ned pilene på spin-knappen. En indstilling på 0% svarer til at slå dette fra. +Mange computere vil ikke understøtte denne funktion. +Meget få mennesker vil ønske at aktivere dette, da det generelt er meget irriterende for alle andre i rummet. Men hvis dit hjerte virkelig længes efter tiden før computere, kan dette måske hjælpe dig til at gen-erfare den varme sentimentalitet fra gamle dage. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/keys/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/keys/index.docbook index 1256703d166..d2a8e3703b2 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/keys/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/keys/index.docbook @@ -2,228 +2,104 @@ - + ]>
-&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; -&Jost.Schenck; &Jost.Schenck.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Jost.Schenck; &Jost.Schenck.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-02-13 -3.00.00 +2002-02-13 +3.00.00 -KDE -KControl -tastebindinger -bindinger -genveje +KDE +KControl +tastebindinger +bindinger +genveje -Genvejstaster - - -Indledning - -Selvom man kan få adgang til det meste af &kde;'s funktionalitet ved hjælp af pege og klikke brugerfladen, er der mange der foretrækker at bruge tastaturet til visse opgaver. Det er simpelthen hurtigere at trykke på &Ctrl;F end det er at flytte dine hænder væk fra tastaturet til musen, åbne Redigérmenuen og vælge Find. - -Da forskellige mennesker har forskellig smag hvad angår tastaturgenveje tilbyder, &kde; at man selv kan indstille tastebindingerne. En tastebinding eller genvej er en kombination af en handling med en tast, eller en kombination af taster. +Genvejstaster + + +Indledning + +Selvom man kan få adgang til det meste af &kde;'s funktionalitet ved hjælp af pege og klikke brugerfladen, er der mange der foretrækker at bruge tastaturet til visse opgaver. Det er simpelthen hurtigere at trykke på &Ctrl;F end det er at flytte dine hænder væk fra tastaturet til musen, åbne Redigérmenuen og vælge Find. + +Da forskellige mennesker har forskellig smag hvad angår tastaturgenveje tilbyder, &kde; at man selv kan indstille tastebindingerne. En tastebinding eller genvej er en kombination af en handling med en tast, eller en kombination af taster. -Brug - -I kontrolmodulet for genveje vil du se en liste af tastesystemer, en liste af tastebindinger i det aktuelt valgte siystem og en ramme hvor du selv kan indstille de aktuelt valgte tastebindinger. Der er også et faneblad for Globale genveje og et for Program genveje. +Brug + +I kontrolmodulet for genveje vil du se en liste af tastesystemer, en liste af tastebindinger i det aktuelt valgte siystem og en ramme hvor du selv kan indstille de aktuelt valgte tastebindinger. Der er også et faneblad for Globale genveje og et for Program genveje. -Globale genveje og program genveje - -Globale genveje og program genveje virker på samme måde. I en vis forstand er program genveje også globale. Den eneste forskel er: +Globale genveje og program genveje + +Globale genveje og program genveje virker på samme måde. I en vis forstand er program genveje også globale. Den eneste forskel er: -Globale genveje er genveje beregnet til handlinger der giver mening uanset om et program er åbent. Disse genveje refererer sædvanligvis til handlinger såsom at skifte desktop, manipulering af vinduer osv. -Program genveje refererer til handlinger der ofte er tilgængelige i programmer såsom Gem, Udskriv, Kopiér osv. +Globale genveje er genveje beregnet til handlinger der giver mening uanset om et program er åbent. Disse genveje refererer sædvanligvis til handlinger såsom at skifte desktop, manipulering af vinduer osv. +Program genveje refererer til handlinger der ofte er tilgængelige i programmer såsom Gem, Udskriv, Kopiér osv. -Husk venligst at de program genveje der indstilles her kun er de standard handlinger der ofte findes i programmer. De fleste programmer vil også definere deres egne handlinger, som du vil blive nødt til at indstille ved brug af programmets egen tastebindings dialog. +Husk venligst at de program genveje der indstilles her kun er de standard handlinger der ofte findes i programmer. De fleste programmer vil også definere deres egne handlinger, som du vil blive nødt til at indstille ved brug af programmets egen tastebindings dialog. -Indstilling af tastebindinger +Indstilling af tastebindinger -Indstilling af tastebindinger er temmelig let. I midten af tastebindings kontrolmodulet vil du se en liste med tilgængelige handlinger. Hvis der er en tastebinding indstillet for denne handling vil du finde den lige til højre for den. Vælg blot den handling du ønske at indstille. +Indstilling af tastebindinger er temmelig let. I midten af tastebindings kontrolmodulet vil du se en liste med tilgængelige handlinger. Hvis der er en tastebinding indstillet for denne handling vil du finde den lige til højre for den. Vælg blot den handling du ønske at indstille. -Efter du har valgt handlingen vil du bemærke at de fleste af kontrollerne nedenfor handlingen er aktiverede. Der kan du indstille en kombination af taster eller måske slet ikke nogen tast for den valgte handling. +Efter du har valgt handlingen vil du bemærke at de fleste af kontrollerne nedenfor handlingen er aktiverede. Der kan du indstille en kombination af taster eller måske slet ikke nogen tast for den valgte handling. -Ingen tast: den valgte handling vil ikke blive knyttet til nogen tast. - -Standard tast: den valgte handling vil blive knyttet til &kde;'s standard værdi. Dette er et godt valg for de fleste handlinger da &kde; kommer med rimelige tastebindinger som vi har tænkt over. - -Brugerindstillet tast: hvis dette er valgt, kan du lave en tastekombination for den valgte handling. Vælg blot en ændrertast (&ie; &Shift;, &Ctrl;, eller &Alt;) og vælg så en tast: klik blot på tastesymbolet og tryk derefter den taste du ønsker at knytte til denne tastekombination. +Ingen tast: den valgte handling vil ikke blive knyttet til nogen tast. + +Standard tast: den valgte handling vil blive knyttet til &kde;'s standard værdi. Dette er et godt valg for de fleste handlinger da &kde; kommer med rimelige tastebindinger som vi har tænkt over. + +Brugerindstillet tast: hvis dette er valgt, kan du lave en tastekombination for den valgte handling. Vælg blot en ændrertast (&ie; &Shift;, &Ctrl;, eller &Alt;) og vælg så en tast: klik blot på tastesymbolet og tryk derefter den taste du ønsker at knytte til denne tastekombination. -Som med alle kontrolmoduler, vil dine ændringer ikke få virkning før du klikker på O.k. eller Anvend. Klik på Annullér for at smide ændringerne væk. +Som med alle kontrolmoduler, vil dine ændringer ikke få virkning før du klikker på O.k. eller Anvend. Klik på Annullér for at smide ændringerne væk. -Indstilling af skemaer - -Et tastebindingssystem er et sæt tastebindinger som du kan få adgang til ved at bruge dets navn. &kde; kommer med adskillige prædefinerede tastebindingssystemer. Udover disse systemer vil du altid se et system der hedder Nuværende system der står for de tastebindinger du bruger lige nu (&ie; ikke de indstillinger du leger med lige nu, men som du ikke har brugt indtil videre). - -Når du leger med tastebindinger for første gang behøver du ikke at være bange for at ændre standardbindingerne: &kde; vil ikke lade dig overskrive standarderne, så du kan altid vende tilbage til de oprindelige. Ved at vælge Nuværende system kan du vende tilbage til de tastebindinger du har brugt indtil nu. Du skal imidlertid være forsigtig med at vælge et system, hvis du har lavet ændringer som du nødigt vil miste. - -Når du er tilfreds med et sæt tastebindinger som du har lavet, så vil du måske ønske at gemme dem som dit eget system, så du stadig kan eksperimentere med bindingerne, men altid vende tilbage til et vist system. Du kan gøre dette ved at klikke påTilføj knappen. Du vil så blive bedt om et navn og derefter vil det nye system vise sig i tastesystem listefeltet. Du kan fjerne dine egne systemer igen ved at vælge et system og klikke på Fjern knappen. Klik på Gem ændringer knappen for at gemme ændringer du måtte have lavet i det aktuelt valgte system. Bemærk at du ikke kan fjerne eller gemme ændringer når det drejer sig om KDE standard eller Nuværende system. - -Hvis du ønsker at gemme ændringer mens du har valgt et ikke-skrivbart system, bliver du altid nødt til at tilføje systemet først! Hvis du vælger et af dine egne systemer fordi du ønsker at gemme ændringerne til det, så vil kontrolmodulet skifte til dette system, og smide dine ændringer væk. +Indstilling af skemaer + +Et tastebindingssystem er et sæt tastebindinger som du kan få adgang til ved at bruge dets navn. &kde; kommer med adskillige prædefinerede tastebindingssystemer. Udover disse systemer vil du altid se et system der hedder Nuværende system der står for de tastebindinger du bruger lige nu (&ie; ikke de indstillinger du leger med lige nu, men som du ikke har brugt indtil videre). + +Når du leger med tastebindinger for første gang behøver du ikke at være bange for at ændre standardbindingerne: &kde; vil ikke lade dig overskrive standarderne, så du kan altid vende tilbage til de oprindelige. Ved at vælge Nuværende system kan du vende tilbage til de tastebindinger du har brugt indtil nu. Du skal imidlertid være forsigtig med at vælge et system, hvis du har lavet ændringer som du nødigt vil miste. + +Når du er tilfreds med et sæt tastebindinger som du har lavet, så vil du måske ønske at gemme dem som dit eget system, så du stadig kan eksperimentere med bindingerne, men altid vende tilbage til et vist system. Du kan gøre dette ved at klikke påTilføj knappen. Du vil så blive bedt om et navn og derefter vil det nye system vise sig i tastesystem listefeltet. Du kan fjerne dine egne systemer igen ved at vælge et system og klikke på Fjern knappen. Klik på Gem ændringer knappen for at gemme ændringer du måtte have lavet i det aktuelt valgte system. Bemærk at du ikke kan fjerne eller gemme ændringer når det drejer sig om KDE standard eller Nuværende system. + +Hvis du ønsker at gemme ændringer mens du har valgt et ikke-skrivbart system, bliver du altid nødt til at tilføje systemet først! Hvis du vælger et af dine egne systemer fordi du ønsker at gemme ændringerne til det, så vil kontrolmodulet skifte til dette system, og smide dine ændringer væk. -Ændringstaster - -Forskellige tastaturer tilbyder forskellige ændringstaster. Et &Mac; tastatur, for eksempel, har ikke en &Ctrl;-tast, men har i stedet en Option-tast. Her kan du se hvad de tilgængelige ændringstaster for det aktuelle tastatur er. - -Hvis du aktivere Macintosh tastatur vil listen af modifikatorer blive ændret. - -Hvis du har aktiveret &Mac;-tastatur, kan du yderligere aktivere MacOS-stil modifikator brug, for at få &kde; til at opføre sig mere som &MacOS;. - -Endelig kan du ændre hvad et tryk på en tast sender til &X-Server; i afsnittet X Modifikator afbildning. Et almindeligt eksempel er at omindstille Caps Lock-tasten, som sjældent bruges, til at være en anden &Ctrl;-tast. Dette er specielt rart hvis du skriver blindskrift, idet Caps Lock er meget nemmere at nå end nogen af &Ctrl;-tasterne på et standard-tastatur. +Ændringstaster + +Forskellige tastaturer tilbyder forskellige ændringstaster. Et &Mac; tastatur, for eksempel, har ikke en &Ctrl;-tast, men har i stedet en Option-tast. Her kan du se hvad de tilgængelige ændringstaster for det aktuelle tastatur er. + +Hvis du aktivere Macintosh tastatur vil listen af modifikatorer blive ændret. + +Hvis du har aktiveret &Mac;-tastatur, kan du yderligere aktivere MacOS-stil modifikator brug, for at få &kde; til at opføre sig mere som &MacOS;. + +Endelig kan du ændre hvad et tryk på en tast sender til &X-Server; i afsnittet X Modifikator afbildning. Et almindeligt eksempel er at omindstille Caps Lock-tasten, som sjældent bruges, til at være en anden &Ctrl;-tast. Dette er specielt rart hvis du skriver blindskrift, idet Caps Lock er meget nemmere at nå end nogen af &Ctrl;-tasterne på et standard-tastatur. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/language/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/language/index.docbook index eaacb8c6e12..c0f7fe5a0e1 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/language/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/language/index.docbook @@ -2,8 +2,7 @@ - + ]>
@@ -11,313 +10,123 @@ -&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; -&Krishna.Tateneni; &Krishna.Tateneni.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Krishna.Tateneni; &Krishna.Tateneni.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-10-14 3.2 - KDE - KControl - lokaltilpasning - land - sprog +2003-10-14 3.2 + KDE + KControl + lokaltilpasning + land + sprog -Land og sprog +Land og sprog -Dette modul i &kde;'s kontrolcenter tillader dig at vælge brugerindstilling der afhænger af det område i verdenen hvor du bor. Der er fem forskellige sider i dette modul, hver af dem bliver beskrevet i detalje i de følgende afsnit. +Dette modul i &kde;'s kontrolcenter tillader dig at vælge brugerindstilling der afhænger af det område i verdenen hvor du bor. Der er fem forskellige sider i dette modul, hver af dem bliver beskrevet i detalje i de følgende afsnit. -I de fleste tilfælde kan du simpelthen vælge det land du bor i, og de andre valg vil blive gjort på passende måde. +I de fleste tilfælde kan du simpelthen vælge det land du bor i, og de andre valg vil blive gjort på passende måde. -Nedenfor siderne i dette modul, kan du se en forhåndsvisning af hvordan indstillingen vil se ud. Udover positive og negative tal, kan du se positive og negative mønt beløb, lange og korte datoer, og hvordan tid vises. Når du ændrer en af indgangene viser forhåndsvisningen dig virkningen af ændringerne før du anvender dem. +Nedenfor siderne i dette modul, kan du se en forhåndsvisning af hvordan indstillingen vil se ud. Udover positive og negative tal, kan du se positive og negative mønt beløb, lange og korte datoer, og hvordan tid vises. Når du ændrer en af indgangene viser forhåndsvisningen dig virkningen af ændringerne før du anvender dem. -Lokaltilpasning +Lokaltilpasning -På denne side er der to lister, hvorfra du kan vælge landet og sproget du vil bruge. +På denne side er der to lister, hvorfra du kan vælge landet og sproget du vil bruge. -Når du klikker på Country lister, kommer en menu frem der viser hovedgrupper af lande. Du kan vælge et af disse områder og se en liste af lande, der er tilgængelige for dette område. +Når du klikker på Country lister, kommer en menu frem der viser hovedgrupper af lande. Du kan vælge et af disse områder og se en liste af lande, der er tilgængelige for dette område. -Hvis sproget for landet du harvalgt er tilgængeligt på dit system, vil det automatisk blive valgt. For eksempel hvis du vælger Danmark som landet, så vil Dansk som sproget blive valgt, hvis det er tilgængeligt. +Hvis sproget for landet du harvalgt er tilgængeligt på dit system, vil det automatisk blive valgt. For eksempel hvis du vælger Danmark som landet, så vil Dansk som sproget blive valgt, hvis det er tilgængeligt. -Tal +Tal -På denne side kan du sætte standardværdier for hvordan tal bliver vist. Standarden bliver valgt automatisk baseret på det land der er valgt for øjeblikket. +På denne side kan du sætte standardværdier for hvordan tal bliver vist. Standarden bliver valgt automatisk baseret på det land der er valgt for øjeblikket. -I tekstfeltet der hedder Decimal symbol, kan du skrive tegnet du ønsker at bruge til at adskille decimaldelen af tallene. Du kan skrive hvad som helst du ønsker her, men det er nok . eller , der er de tegn der giver bedst mening. +I tekstfeltet der hedder Decimal symbol, kan du skrive tegnet du ønsker at bruge til at adskille decimaldelen af tallene. Du kan skrive hvad som helst du ønsker her, men det er nok . eller , der er de tegn der giver bedst mening. -Tilsvarende kan du vælge det tegn der bruges til at gruppere tusinder i tal. Hvis der ikke er nogettegn, ikke engang et mellemrum, så vil der ikke være nogen adskiller for tusinder. +Tilsvarende kan du vælge det tegn der bruges til at gruppere tusinder i tal. Hvis der ikke er nogettegn, ikke engang et mellemrum, så vil der ikke være nogen adskiller for tusinder. -Endelig kan du vælge det tegn der kommer foranhenholdsvis positive og negative tal. For eksempel er standarden på engelsk ikke at have noget tegn foran positive tal og - foran negative tal. +Endelig kan du vælge det tegn der kommer foranhenholdsvis positive og negative tal. For eksempel er standarden på engelsk ikke at have noget tegn foran positive tal og - foran negative tal. -Penge +Penge -I modsætning til almindelige tal, er konventionerne for pengeværdier meget variable fra område til område. Du vil dog formodentlig finde at standardvalgene er i orden. +I modsætning til almindelige tal, er konventionerne for pengeværdier meget variable fra område til område. Du vil dog formodentlig finde at standardvalgene er i orden. -Tegnet eller tegnene der repræsentere møntsymbolet er baseret på det land der er valgt. Decimalsymbolet og tusinde adskilleren virker som de gør for alle tal. Tekstfeltet Brøk cifre tillader dig at vælge hvor mange cifre der bruges til at vise møntværdier. +Tegnet eller tegnene der repræsentere møntsymbolet er baseret på det land der er valgt. Decimalsymbolet og tusinde adskilleren virker som de gør for alle tal. Tekstfeltet Brøk cifre tillader dig at vælge hvor mange cifre der bruges til at vise møntværdier. -For både positive og negative pengeværdier, kan du kontrollere om møntsymbolet kommer før eller efter den numeriske værdi, og hvordan fortegnet af værdien er fremhævet i visningen. Bemærk at symbolerne brugt til fortegn i pengeværdier er de samme som for andre tal. +For både positive og negative pengeværdier, kan du kontrollere om møntsymbolet kommer før eller efter den numeriske værdi, og hvordan fortegnet af værdien er fremhævet i visningen. Bemærk at symbolerne brugt til fortegn i pengeværdier er de samme som for andre tal. -Hvis afkrydsningsfeltet Præfix møntsymbol er valgt, så vil møntsymbolet komme før den numeriske værdi. Ellers vil møntsymbolet komme efter dennumeriske værdi. +Hvis afkrydsningsfeltet Præfix møntsymbol er valgt, så vil møntsymbolet komme før den numeriske værdi. Ellers vil møntsymbolet komme efter dennumeriske værdi. -Der er fem valg for denmåde fortegnet i en pengeværdi håndteres: +Der er fem valg for denmåde fortegnet i en pengeværdi håndteres: -Parentes omkring valget viser den numeriske værdiindenfor et par parenteser. -Før mængde penge valget viser tegnet før dennumeriske værdi, menefter et møntsymbol, der måtte være til stede. -Efter mængde penge valget viser fortegnet efter dennumerisk værdi, men efter et møntsymbol, der måtte være til stede. -Før penge valget viser tegnet før den numeriske værdi så vel som et møntsymbol, der måtte være til stede. -Efter penge valget viser tegnet efter den numeriske værdi så vel som et møntsymbol der måtte være til stede. +Parentes omkring valget viser den numeriske værdiindenfor et par parenteser. +Før mængde penge valget viser tegnet før dennumeriske værdi, menefter et møntsymbol, der måtte være til stede. +Efter mængde penge valget viser fortegnet efter dennumerisk værdi, men efter et møntsymbol, der måtte være til stede. +Før penge valget viser tegnet før den numeriske værdi så vel som et møntsymbol, der måtte være til stede. +Efter penge valget viser tegnet efter den numeriske værdi så vel som et møntsymbol der måtte være til stede. -Tid og dato +Tid og dato -Hvis du bruger et andet kalendersystem end det Gregorianske, kan du vælge dette fra den første dropned-felt. +Hvis du bruger et andet kalendersystem end det Gregorianske, kan du vælge dette fra den første dropned-felt. -På resten af denne side er der tekstfelte for tid, lang dato og kort dato i hvilken du kan skrive formatstrenge til at kontrollere måden som tid ag dato vises på. +På resten af denne side er der tekstfelte for tid, lang dato og kort dato i hvilken du kan skrive formatstrenge til at kontrollere måden som tid ag dato vises på. -Bortset fra de specielle koder beskrevet nedenfor, vil andre tegn i formatstrengene blive vist som de er. De særlige koder består af et % tegn fulgt af et tegn, som vist i koderne nedenfor. +Bortset fra de specielle koder beskrevet nedenfor, vil andre tegn i formatstrengene blive vist som de er. De særlige koder består af et % tegn fulgt af et tegn, som vist i koderne nedenfor. -Tidsformat koder +Tidsformat koder - HH - Timen som et 24-timers ur, ved brug af to cifre (00 til 23). - hk - Timen som et 24-timers ur, ved brug af et eller to cifre (0 til 23). - PH (versalt P) - Timen som et 12-timers ur, ved brug af to cifre (01 til 12). - pH (lille p) - Timen som et 12-timers ur, ved brug af et eller to cifre (1 til 12). - MM - Minuttet ved brug af to cifre (00 til 59). - SS - Sekundet ved brug af to cifre (00 til 59). - AMPM - Enten am eller pm afhængig af timen. Nyttigt med PH eller pH. + HH - Timen som et 24-timers ur, ved brug af to cifre (00 til 23). + hk - Timen som et 24-timers ur, ved brug af et eller to cifre (0 til 23). + PH (versalt P) - Timen som et 12-timers ur, ved brug af to cifre (01 til 12). + pH (lille p) - Timen som et 12-timers ur, ved brug af et eller to cifre (1 til 12). + MM - Minuttet ved brug af to cifre (00 til 59). + SS - Sekundet ved brug af to cifre (00 til 59). + AMPM - Enten am eller pm afhængig af timen. Nyttigt med PH eller pH. -Datoformat koder: +Datoformat koder: - YYYY - Året ved brug af 4 cifre. - YY - Året ved brug af 2 cifre. - MM - Måneden ved brug af 2 cifre (01 til 12). - mM - Måneden ved brug af 1 eller 2 cifre (1 til 12). - MONTH - Navnet på måneden. - SHORTMONTH - Det forkortede navn på måneden. - DD - Dagen ved brug af 2 cifre (01 til 31). - dD - Dagen ved brug af 1 eller 2 cifre (1 til 31). - WEEKDAY - Navnet på ugedagen. - SHORTWEEKDAY - Det forkortede navn på ugedagen. + YYYY - Året ved brug af 4 cifre. + YY - Året ved brug af 2 cifre. + MM - Måneden ved brug af 2 cifre (01 til 12). + mM - Måneden ved brug af 1 eller 2 cifre (1 til 12). + MONTH - Navnet på måneden. + SHORTMONTH - Det forkortede navn på måneden. + DD - Dagen ved brug af 2 cifre (01 til 31). + dD - Dagen ved brug af 1 eller 2 cifre (1 til 31). + WEEKDAY - Navnet på ugedagen. + SHORTWEEKDAY - Det forkortede navn på ugedagen. -Endelig er der en kombofelt der hedder Første dag i ugen som lader dig vælge hvilken dag der er den første i ugen i dit land. +Endelig er der en kombofelt der hedder Første dag i ugen som lader dig vælge hvilken dag der er den første i ugen i dit land. -Andet -Du kan vælge standard-papirformat med kombinationsfeltet der hedder Papir-format. - -Brug dropned-feltet der hedder Målsystem til at vælge Imperial eller Metriske systemer til målinger. +Andet +Du kan vælge standard-papirformat med kombinationsfeltet der hedder Papir-format. + +Brug dropned-feltet der hedder Målsystem til at vælge Imperial eller Metriske systemer til målinger. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/mouse/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/mouse/index.docbook index 0fb6fd485ec..0d508f4d7c1 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/mouse/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/mouse/index.docbook @@ -2,316 +2,154 @@ - + ]>
-&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; -&Brad.Hards; &Brad.Hards.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Brad.Hards; &Brad.Hards.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2004-10-09 -3.03.00 +2004-10-09 +3.03.00 -Dette er dokumentationen for &kde;'s &kcontrol;-modul der indstiller mus og andre pegeenheder. +Dette er dokumentationen for &kde;'s &kcontrol;-modul der indstiller mus og andre pegeenheder. -KDE -KControl -mus +KDE +KControl +mus -Mus - -Dette modul lader dig indstille din pegeenhed. Din pegeenhed kan være en mus, en trackball, en touchpad eller noget andet maskinel der udfører en tilsvarende funktion. - -Dette modul er opdelt i mange faneblade: Generelt, Dette tema, Avanceret and Musenavigation. Der vil muligvis også være yderligere faneblade hvis du har en Logitech mus eller trackball, der giver adgang til specielle funktioner. +Mus + +Dette modul lader dig indstille din pegeenhed. Din pegeenhed kan være en mus, en trackball, en touchpad eller noget andet maskinel der udfører en tilsvarende funktion. + +Dette modul er opdelt i mange faneblade: Generelt, Dette tema, Avanceret and Musenavigation. Der vil muligvis også være yderligere faneblade hvis du har en Logitech mus eller trackball, der giver adgang til specielle funktioner. -<guilabel ->Generelt</guilabel -> +<guilabel>Generelt</guilabel> -Knapperækkefølge -Hvis du er kejthåndet, vil du måske foretrække at ombytte funktionerne af venstre og højre knapper på din pegeenhed ved at vælge kejthåndet. Hvis din pegeenhed har flere end to knapper er det kun dem der fungerer som venstre og højre knapper der bliver påvirkede. Hvis du for eksempel har en mus med tre knapper vil der ingen ændring være for den midterste knap. +Knapperækkefølge +Hvis du er kejthåndet, vil du måske foretrække at ombytte funktionerne af venstre og højre knapper på din pegeenhed ved at vælge kejthåndet. Hvis din pegeenhed har flere end to knapper er det kun dem der fungerer som venstre og højre knapper der bliver påvirkede. Hvis du for eksempel har en mus med tre knapper vil der ingen ændring være for den midterste knap. -Omvendt rulleretning -Med dette felt afkrydset, vil rullehjulet (hvis der er et) virke i modsat retning (så hvis der normalt rulles op rulles der nu ned og omvendt). Dette kan være nyttigt for at håndtere en usædvanlig opsætning af X-serveren. +Omvendt rulleretning +Med dette felt afkrydset, vil rullehjulet (hvis der er et) virke i modsat retning (så hvis der normalt rulles op rulles der nu ned og omvendt). Dette kan være nyttigt for at håndtere en usædvanlig opsætning af X-serveren. -Dobbeltklik for at åbne filer og mapper (vælg ikoner ved første klik) +Dobbeltklik for at åbne filer og mapper (vælg ikoner ved første klik) -Hvis dette ikke er afkrydset vil ikoner/filer blive åbnede med et enkelt klik af venstre museknap. Dette er standard opførslen som er konsistent med det du vil forvente når du klikker på link i de fleste browsere. Hvis det er afkrydset, så vil ikoner/filer blive åbnede med et dobbeltklik, mens et enkeltklik kun vil markere ikonen eller filen. Dette er den opførsel du måske kender fra andre desktop- eller operativsystemer. +Hvis dette ikke er afkrydset vil ikoner/filer blive åbnede med et enkelt klik af venstre museknap. Dette er standard opførslen som er konsistent med det du vil forvente når du klikker på link i de fleste browsere. Hvis det er afkrydset, så vil ikoner/filer blive åbnede med et dobbeltklik, mens et enkeltklik kun vil markere ikonen eller filen. Dette er den opførsel du måske kender fra andre desktop- eller operativsystemer. -Enkeltklik for at åbne filer og mapper +Enkeltklik for at åbne filer og mapper -Dette er standard indstillingen for &kde;. Klik én gang på en ikon vil åbne den. For at vælge den kan du trække rundt om ikon(erne) eller &Ctrl;Højre klik, eller simpelthen klikke og holde for at trække den. Du kan også aktivere automatisk valg af ikoner ved brug af feltet Vælg ikoner automatisk, der diskuteres nedenfor. +Dette er standard indstillingen for &kde;. Klik én gang på en ikon vil åbne den. For at vælge den kan du trække rundt om ikon(erne) eller &Ctrl;Højre klik, eller simpelthen klikke og holde for at trække den. Du kan også aktivere automatisk valg af ikoner ved brug af feltet Vælg ikoner automatisk, der diskuteres nedenfor. -Ændr markørform over ikoner +Ændr markørform over ikoner -Når dette er afkrydset, vil musemarkørens form ændres når den er over en ikon. +Når dette er afkrydset, vil musemarkørens form ændres når den er over en ikon. -Dette bør som regel afkrydses. Det giver mere visuel tilbagemelding og siger i virkeligheden, hvis du klikker her, så vil der ske noget. +Dette bør som regel afkrydses. Det giver mere visuel tilbagemelding og siger i virkeligheden, hvis du klikker her, så vil der ske noget. -Vælg ikoner automatisk +Vælg ikoner automatisk -Som bemærket ovenfor, hvis du har Enkeltklik for at åbne filer og mapper markeret, kan du vælge ikoner ved at trække dem rundt, eller ved at bruge &Ctrl;Højre-klik. Hvis du rutinemæssigt har brug for at vælge ikoner, vil du måske ønske at aktivere dette afkrydsningsfelt, hvilket vil tillade at ikoner bliver markeret automatisk når der holdes pause over ikonen. Venteetid:-skyderenafgør hvor lang tid der skal gå før automatisk markering finder sted. +Som bemærket ovenfor, hvis du har Enkeltklik for at åbne filer og mapper markeret, kan du vælge ikoner ved at trække dem rundt, eller ved at bruge &Ctrl;Højre-klik. Hvis du rutinemæssigt har brug for at vælge ikoner, vil du måske ønske at aktivere dette afkrydsningsfelt, hvilket vil tillade at ikoner bliver markeret automatisk når der holdes pause over ikonen. Venteetid:-skyderenafgør hvor lang tid der skal gå før automatisk markering finder sted. -Visuel tilbagemelding ved aktivering +Visuel tilbagemelding ved aktivering -Når dette er afkrydset giver &kde; visuel tilbagemelding nårsomhelst du klikker på noget og aktiverer det. +Når dette er afkrydset giver &kde; visuel tilbagemelding nårsomhelst du klikker på noget og aktiverer det. -<guilabel ->Markørtema</guilabel -> +<guilabel>Markørtema</guilabel> -Dette faneblad tillader dig at vælge ud fra et antal markørtemaer. En forhåndsvisning af markørens udseende vises over listefeltet. +Dette faneblad tillader dig at vælge ud fra et antal markørtemaer. En forhåndsvisning af markørens udseende vises over listefeltet. -De funktioner der findes under dette fanebad er muligvis ikke tilgængelige på nogle systemer. Dit system vil måske skulle opdateres for at understøtte markørtemaer. +De funktioner der findes under dette fanebad er muligvis ikke tilgængelige på nogle systemer. Dit system vil måske skulle opdateres for at understøtte markørtemaer. -Hvis du har yderligere markørtemaer tilgængelig for dig, kan du installere og fjerne dem ved at bruge knapperne nedenfor listefeltet. Bemærk at du ikke kan fjerne standardtemaer. +Hvis du har yderligere markørtemaer tilgængelig for dig, kan du installere og fjerne dem ved at bruge knapperne nedenfor listefeltet. Bemærk at du ikke kan fjerne standardtemaer. -Avanceret +Avanceret -Peger Acceleration +Peger Acceleration -Dette valg tillader dig at ændre forholdet mellem den afstand som musemarkøren bevæger sig henover skærmen, og den relative bevægelse af selve den fysiske enhed (som kan være en mus, en trackball eller en anden pegeenhed). - -En høj værdi for accelerationsmultiplikatoren vil føre til store bevægelser af musemarkøren på skærmen, også selvom du kun laver en lille bevægelse med den fysiske enhed. - -En multiplikator mellem 1x og 3x virker godt på mange systemer. Med en multiplikator over 3x kan musemarkøren blive svær at kontrollere. +Dette valg tillader dig at ændre forholdet mellem den afstand som musemarkøren bevæger sig henover skærmen, og den relative bevægelse af selve den fysiske enhed (som kan være en mus, en trackball eller en anden pegeenhed). + +En høj værdi for accelerationsmultiplikatoren vil føre til store bevægelser af musemarkøren på skærmen, også selvom du kun laver en lille bevægelse med den fysiske enhed. + +En multiplikator mellem 1x og 3x virker godt på mange systemer. Med en multiplikator over 3x kan musemarkøren blive svær at kontrollere. -Trækgrænse +Trækgrænse -Trækgrænsen er den mindste afstand som musemarkøren skal bevæge sig på skærmen for accelerationen får nogen virkning. Hvis bevægelsen er indenfor grænsen, vil musemarkøren flytte som om acceleration var sat til 1x. - -Derfor vil du stadig have finkontrol af musemarkøren når du laver små bevægelser med den fysiske enhed (⪚ musen) mens større bevægelser af den fysiske enhed vil flytte markøren hurtigt til andre dele af skærmen. - -Du kan sætte trækgrænse værdien ved at trække skyderknappen eller ved at klikke på op/ned pilene på spin-knappen til venstre for skyderen. - -I almindelighed er det sådan, at jo højere du sætter Peger accelerationsværdien, jo højere vil du ønske at sætte Trækgrænse værdien. For eksempel, enTrækgrænse på 4 pixels kan være passende for en Peger acceleration på 2x, men 10 pixels er måske bedre for 3x. +Trækgrænsen er den mindste afstand som musemarkøren skal bevæge sig på skærmen for accelerationen får nogen virkning. Hvis bevægelsen er indenfor grænsen, vil musemarkøren flytte som om acceleration var sat til 1x. + +Derfor vil du stadig have finkontrol af musemarkøren når du laver små bevægelser med den fysiske enhed (⪚ musen) mens større bevægelser af den fysiske enhed vil flytte markøren hurtigt til andre dele af skærmen. + +Du kan sætte trækgrænse værdien ved at trække skyderknappen eller ved at klikke på op/ned pilene på spin-knappen til venstre for skyderen. + +I almindelighed er det sådan, at jo højere du sætter Peger accelerationsværdien, jo højere vil du ønske at sætte Trækgrænse værdien. For eksempel, enTrækgrænse på 4 pixels kan være passende for en Peger acceleration på 2x, men 10 pixels er måske bedre for 3x. -Dobbeltklik-interval +Dobbeltklik-interval -Dette er den maksimale mængde tid mellem klik for at &kde; kan registrere et dobbeltklik. Hvis du klikker to gange, og tiden mellem de to klik er mindre end dette tal, så vil &kde; genkende det som et dobbeltklik. Hvis tiden mellem disse to klik er større end dette tal, så vil &kde; opfatte dem som to adskilte enkelte klik. +Dette er den maksimale mængde tid mellem klik for at &kde; kan registrere et dobbeltklik. Hvis du klikker to gange, og tiden mellem de to klik er mindre end dette tal, så vil &kde; genkende det som et dobbeltklik. Hvis tiden mellem disse to klik er større end dette tal, så vil &kde; opfatte dem som to adskilte enkelte klik. -Træk-starttid og Træk-startafstand +Træk-starttid og Træk-startafstand -Hvis du Klik med musen træk indenfor tiden angivet i Træk-starttid, og flyt en afstand lig med eller større end antallet (af pixels) angivet i Træk-startafstand så vil &kde; trække det valgte punkt. +Hvis du Klik med musen træk indenfor tiden angivet i Træk-starttid, og flyt en afstand lig med eller større end antallet (af pixels) angivet i Træk-startafstand så vil &kde; trække det valgte punkt. -Musehjul ruller med +Musehjul ruller med -Hvis du har en hjulmus, så brug skyderen til at afgøre hvor mange liner tekst et trin af musehjulet skal rulle. +Hvis du har en hjulmus, så brug skyderen til at afgøre hvor mange liner tekst et trin af musehjulet skal rulle. @@ -320,97 +158,52 @@ -<guilabel ->Musenavigering</guilabel -> +<guilabel>Musenavigering</guilabel> -Dette faneblad tillader dig at indstille tastaturets numeriske taster som en enhed af musetype. Dette kan være nyttigt hvis du arbejder med en enhed uden anden pegeenhed, eller hvor de ikke har anden brug for det numeriske tastatur. +Dette faneblad tillader dig at indstille tastaturets numeriske taster som en enhed af musetype. Dette kan være nyttigt hvis du arbejder med en enhed uden anden pegeenhed, eller hvor de ikke har anden brug for det numeriske tastatur. -Flyt peger med tastatur (ved brug af det numeriske tastatur) +Flyt peger med tastatur (ved brug af det numeriske tastatur) -For at aktivere tasturets musetilstand, skal du markere afkrydsningsfeltet der hedder Flyt peger med tastatur (ved brug af det numeriske tastatur). Når du gør dette, vil andre indstillinger blive aktiverede, og du kan brugerindstille tastaturets pegeopførsel yderligere, om nødvendigt. -De forskellige taster på det numeriske tastatur flytter i den retning du vil forvente. Bemærk at du kan flytte diagonalt så vel som op, ned, til venstre og til højre. 5-tasten emulerer et klik med en pegerknap, typisk &LMB;. Du ændrer hvilken knap der emuleres ved brug af /-tasten(som gør det til &LMB;), *-tasten (som gør det til &MMB;) og - (som gør det til &RMB;). Ved at bruge + emuleres et dobbeltklik til den valgte pegerknap. Du kan bruge 0-tasten til at emulere at holde den valgte pegerknap nede (for nemt at kunne trække), og så bruge . til at emulere at give slip på den valgte knap. +For at aktivere tasturets musetilstand, skal du markere afkrydsningsfeltet der hedder Flyt peger med tastatur (ved brug af det numeriske tastatur). Når du gør dette, vil andre indstillinger blive aktiverede, og du kan brugerindstille tastaturets pegeopførsel yderligere, om nødvendigt. +De forskellige taster på det numeriske tastatur flytter i den retning du vil forvente. Bemærk at du kan flytte diagonalt så vel som op, ned, til venstre og til højre. 5-tasten emulerer et klik med en pegerknap, typisk &LMB;. Du ændrer hvilken knap der emuleres ved brug af /-tasten(som gør det til &LMB;), *-tasten (som gør det til &MMB;) og - (som gør det til &RMB;). Ved at bruge + emuleres et dobbeltklik til den valgte pegerknap. Du kan bruge 0-tasten til at emulere at holde den valgte pegerknap nede (for nemt at kunne trække), og så bruge . til at emulere at give slip på den valgte knap. -Accelerationstøven +Accelerationstøven -Dette er tiden (i millisekunder) mellem det initiale tastetryk og den første gentagne bevægelsesbegivenhed for musens tasteacceleration. +Dette er tiden (i millisekunder) mellem det initiale tastetryk og den første gentagne bevægelsesbegivenhed for musens tasteacceleration. -Gentagelsesinterval +Gentagelsesinterval -Dette er tiden i millisekunder mellem gentagne bevægelsesbegivenheder for musens tasteacceleration. +Dette er tiden i millisekunder mellem gentagne bevægelsesbegivenheder for musens tasteacceleration. -Accelerationstid +Accelerationstid -Dette er antallet af tastebegivenheder før pegeren når en maksimal hastighed for musetaste-acceleration. +Dette er antallet af tastebegivenheder før pegeren når en maksimal hastighed for musetaste-acceleration. -Maksimal hastighed +Maksimal hastighed -Dette er den maksimale hastighed i pixels pr tastebegivenhed som pegeren kan nå for musetaste-acceleration. +Dette er den maksimale hastighed i pixels pr tastebegivenhed som pegeren kan nå for musetaste-acceleration. -Accelerationsprofil +Accelerationsprofil -Dette er hældningen for accelerationskurven for musetaste-acceleration. +Dette er hældningen for accelerationskurven for musetaste-acceleration. @@ -419,127 +212,46 @@ -<guilabel ->Støtte for Logitech</guilabel -> +<guilabel>Støtte for Logitech</guilabel> -Visse Logitech USB-mus understøtter specielle funktioner, såsom at skifte til en højere opløsning, eller sørge for status uden ledning. Hvis KDE blev bygget med støtte for libusb, så vil du få et yderligere faneblad for hver understøttet mus der er sluttet til. +Visse Logitech USB-mus understøtter specielle funktioner, såsom at skifte til en højere opløsning, eller sørge for status uden ledning. Hvis KDE blev bygget med støtte for libusb, så vil du få et yderligere faneblad for hver understøttet mus der er sluttet til. -De understøttede enheder er: +De understøttede enheder er: -Optisk hjulmus -MouseMan Traveler -MouseMan Dual Optical -MX310 Optical Mouse -MX510 Optical Mouse -MX300 Optical Mouse -MX500 Optical Mouse -iFeel mus -Muse-modtager -Dual modtager -Cordless Freedom Optical -Cordless Elite Duo -MX700 Optical Mouse -Cordless Optical Trackman -Cordless MX Duo Receiver -MX100 Laser Mouse -Receiver for Cordless Presenter +Optisk hjulmus +MouseMan Traveler +MouseMan Dual Optical +MX310 Optical Mouse +MX510 Optical Mouse +MX300 Optical Mouse +MX500 Optical Mouse +iFeel mus +Muse-modtager +Dual modtager +Cordless Freedom Optical +Cordless Elite Duo +MX700 Optical Mouse +Cordless Optical Trackman +Cordless MX Duo Receiver +MX100 Laser Mouse +Receiver for Cordless Presenter -Ikke alle enheder understøtter alt de kan (typisk sørger enheder uden ledning ikke for skift af opløsning, og det er naturligvis kun enheder uden ledning der understøtter rapportering af status for at være uden ledning), å visse dele af fanebladet vil ikke være aktive for nogle typer af mus. - -Hvis musen understøtter skift af opløsning, vil Sensor-resolution radioknap-gruppen være aktiveret, og du kan skifte fra 400 antal pr tomme til 800 antal pr tomme og tilbage. Hvis du bruger 800 antal pr tomme, vil de samme fysiske bevægelser af musen få en større (cirka dobbelt) mængde bevægelse af markøren. Dette er sommetider populært blandt spillefugle. - -Hvis musen understøtter rapportering af uden ledning vil Batteriniveau og RF-kanal-kontroller være aktive. Du kan kun ændre RF-kanal hvis din mus har støtte for to kanaler. +Ikke alle enheder understøtter alt de kan (typisk sørger enheder uden ledning ikke for skift af opløsning, og det er naturligvis kun enheder uden ledning der understøtter rapportering af status for at være uden ledning), å visse dele af fanebladet vil ikke være aktive for nogle typer af mus. + +Hvis musen understøtter skift af opløsning, vil Sensor-resolution radioknap-gruppen være aktiveret, og du kan skifte fra 400 antal pr tomme til 800 antal pr tomme og tilbage. Hvis du bruger 800 antal pr tomme, vil de samme fysiske bevægelser af musen få en større (cirka dobbelt) mængde bevægelse af markøren. Dette er sommetider populært blandt spillefugle. + +Hvis musen understøtter rapportering af uden ledning vil Batteriniveau og RF-kanal-kontroller være aktive. Du kan kun ændre RF-kanal hvis din mus har støtte for to kanaler. -Ordning af tilladelsesproblemer for Logitech-mus +Ordning af tilladelsesproblemer for Logitech-mus -På grund af den måde USB-enheder arbejder, skal den kode der har adgang til nuværende status for Logitech-mus kunne skrive til musen. Dette burde håndteres af din distribution, men hvis det ikke er, vil du måske selv blive nødt til at udføre noget indstilling. +På grund af den måde USB-enheder arbejder, skal den kode der har adgang til nuværende status for Logitech-mus kunne skrive til musen. Dette burde håndteres af din distribution, men hvis det ikke er, vil du måske selv blive nødt til at udføre noget indstilling. -På et Linux-system, skal du bruge hotplug-systemet til at ændre ejerskab og tilladelser for musens indgang i /proc/bus/usb. En måde at gøre dette er at lave et kort script (/etc/hotplug/usb/consoleUserPerms) der ændrer ejerskab og tilladelser som vist nedenfor: +På et Linux-system, skal du bruge hotplug-systemet til at ændre ejerskab og tilladelser for musens indgang i /proc/bus/usb. En måde at gøre dette er at lave et kort script (/etc/hotplug/usb/consoleUserPerms) der ændrer ejerskab og tilladelser som vist nedenfor: - -usermap-filen der passer med dette er /etc/hotplug/usb/logitechmouse.usermap, som vist nedenfor: +usermap-filen der passer med dette er /etc/hotplug/usb/logitechmouse.usermap, som vist nedenfor: - -Det skulle være alt der er nødvendigt på Linux - kopiér blot filerne til /etc/hotplug/usb/, og når musen sluttes til, så skulle ejerskab og tilladelser blive ændret så brugeren ved konsollen har adgang til musen. +Det skulle være alt der er nødvendigt på Linux - kopiér blot filerne til /etc/hotplug/usb/, og når musen sluttes til, så skulle ejerskab og tilladelser blive ændret så brugeren ved konsollen har adgang til musen. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/netpref/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/netpref/index.docbook index 4e845816036..6d5411db1fc 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/netpref/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/netpref/index.docbook @@ -2,136 +2,83 @@ - + ]>
-&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-10-16 -3.1 +2002-10-16 +3.1 -KDE -tdebase -kcontrol -netværk -udløb af tid +KDE +tdebase +kcontrol +netværk +udløb af tid -Indstillinger +Indstillinger -Her kan du indstille værdier for udløb af tid. Du vil måske prøve dig frem hvis din forbindelse er meget langsom, men standardindstillingen vil nok passe for de fleste brugere. +Her kan du indstille værdier for udløb af tid. Du vil måske prøve dig frem hvis din forbindelse er meget langsom, men standardindstillingen vil nok passe for de fleste brugere. -Her er Værdier for udløb af tid det tidsrum et program skal vente på et svar fra en netværksoperation. +Her er Værdier for udløb af tid det tidsrum et program skal vente på et svar fra en netværksoperation. -Du kan indstille følgende udløb af tid: +Du kan indstille følgende udløb af tid: -Sokkellæsning: +Sokkellæsning: -Nogle programmer bruger sokler til at kommunikere. Du kan tænke på en sokkel som en vandhane; når den er åben vil vand (eller i vores tilfælde data) komme ud, uden nogen medvirken. Hvis noget stopper denne strøm af data, vil programmet vente på at mere skal komme. Dette kan tage meget længe, men du kan indstille en maksimumstid for hvor længe et program skal vente ved hjælp af dette tilvalg. -Denne indstilling vil naturligvis kun virke for &kde;-programmer. +Nogle programmer bruger sokler til at kommunikere. Du kan tænke på en sokkel som en vandhane; når den er åben vil vand (eller i vores tilfælde data) komme ud, uden nogen medvirken. Hvis noget stopper denne strøm af data, vil programmet vente på at mere skal komme. Dette kan tage meget længe, men du kan indstille en maksimumstid for hvor længe et program skal vente ved hjælp af dette tilvalg. +Denne indstilling vil naturligvis kun virke for &kde;-programmer. -Proxy-forbindelse: +Proxy-forbindelse: -Sætter hvor længe der ventes på en forbindelse til en proxy-server, hvis en sådan er indstillet. +Sætter hvor længe der ventes på en forbindelse til en proxy-server, hvis en sådan er indstillet. -Server-forbindelse: +Server-forbindelse: -Sætter hvor længe der ventes på en forbindelse til en ekstern server. +Sætter hvor længe der ventes på en forbindelse til en ekstern server. -Server-svar: +Server-svar: -Sætter hvor længe der ventes på et svar fra en ekstern server. +Sætter hvor længe der ventes på et svar fra en ekstern server. -Du kan indstille FTP-indstillinger her. For øjeblikket er der kun to valgmuligheder. +Du kan indstille FTP-indstillinger her. For øjeblikket er der kun to valgmuligheder. -Aktivér passiv tilstand (PASV) -Passiv &FTP; kræves ofte når du er bagved en brandmur. Mange brandmure tillader kun forbindelser der blev initieret indefra. Passiv &FTP; kontrolleres af klient, hvilket gør den brugbar gennem brandmure. +Aktivér passiv tilstand (PASV) +Passiv &FTP; kræves ofte når du er bagved en brandmur. Mange brandmure tillader kun forbindelser der blev initieret indefra. Passiv &FTP; kontrolleres af klient, hvilket gør den brugbar gennem brandmure. -Markér delvis overførte filer -Hvis dette afkrydsningsfelt markeres, lægges filendelsen .part til for delvis overførte filer. Filendelsen fjernes så snart operationen er færdig. +Markér delvis overførte filer +Hvis dette afkrydsningsfelt markeres, lægges filendelsen .part til for delvis overførte filer. Filendelsen fjernes så snart operationen er færdig. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/panel/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/panel/index.docbook index 2fcb80e0bbc..2f45a2a7247 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/panel/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/panel/index.docbook @@ -2,325 +2,140 @@ - + ]>
-&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; -&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2005-02-20 -3.4 +2005-02-20 +3.4 -KDE -KControl -panel +KDE +KControl +panel -Panel +Panel -&kde; panelet (der sommetider refereres til som &kicker;) er linjen som man sædvanligvis finder forneden på skærmen når man starter &kde; den første gang. For detaljeret hjælp med &kicker;'s brug kan du skrive help:/kicker i &konqueror; for at læse brugermanualen. +&kde; panelet (der sommetider refereres til som &kicker;) er linjen som man sædvanligvis finder forneden på skærmen når man starter &kde; den første gang. For detaljeret hjælp med &kicker;'s brug kan du skrive help:/kicker i &konqueror; for at læse brugermanualen. -Panelet giver dig hurtig adgang til programmer og gør det lettere for dig at organisere din desktop. Ved at bruge &kde;'s panel kan du for eksempel: +Panelet giver dig hurtig adgang til programmer og gør det lettere for dig at organisere din desktop. Ved at bruge &kde;'s panel kan du for eksempel: -starte programmer ved brug af K menuen eller programknapperne -skifte desktoppe ved brug af panelets skifteprogram +starte programmer ved brug af K menuen eller programknapperne +skifte desktoppe ved brug af panelets skifteprogram -skifte aktive vinduer, og minimere og maksimere dem +skifte aktive vinduer, og minimere og maksimere dem -gennemse mapper ved brug af søgemenu funktionalitet -få adgang til panelets småprogrammer der udvider panelets funktionalitet og tilbyder for eksempel miksere, ure eller systemovervågning +gennemse mapper ved brug af søgemenu funktionalitet +få adgang til panelets småprogrammer der udvider panelets funktionalitet og tilbyder for eksempel miksere, ure eller systemovervågning -<guilabel ->Arrangement</guilabel -> - -I Arrangement-fanebladet kan du indstille størrelse og placering af panelet. - -Hvis du har mere end et panel på skærmen, kan du vælge for oven i vinduet hvilket panel du ønsker at indstille. - -I afsnittet der hedder Placering er der et sæt af 12 små knapper arrangeret i en firkant. Hver knap svarer til en sted for panelet. Klik på en knap og bemærk hvor panelet er i forhåndsvisningen i højre side. - -Generalt er den tilgængelige plads i kicker brugt mere effektivt hvis panelet justeres vandret, &ie; knyttet til den øverste eller nederste skærmkant. - -I afsnittet der hedde Længde, kan du bruge kombinationsfeltet og skyderen til at justere minimum-længden af panelet. Hvis du placerer et kryds i feltet der hedder Ekspandér som krævet til at passe med indhold, vil panelet blive længere hvis der er brug for mere plads. Når der er brug for mindre plads i panelet, vil panelet skrumpe ned til den minimale størrelse. Hvis der ikke er noget mærke i afkrydsningsfeltet, så er panelet den faste længde angivet i dette afsnit. - -Det sidste afsnit i dette faneblad hedder Størrelse, og refererer til højden af panelet Panelets størrelse kan være Meget lille, Lille, Middel, Stort eller Indret selv. Hvis du vælger Indret selv-tilstand, kan du ændre størrelse på &kicker; ved at angive en højde i kombinationsfeltet. - -Hvis du har flere skærme, kan du indstille panelet for hver skærm fuldstændig uafhængigt. Hvis du ikke er sikker på hvilken skærm er hvilken, så tryk på Identificér, så vil et nummer komme frem centreret på hver skærm. +<guilabel>Arrangement</guilabel> + +I Arrangement-fanebladet kan du indstille størrelse og placering af panelet. + +Hvis du har mere end et panel på skærmen, kan du vælge for oven i vinduet hvilket panel du ønsker at indstille. + +I afsnittet der hedder Placering er der et sæt af 12 små knapper arrangeret i en firkant. Hver knap svarer til en sted for panelet. Klik på en knap og bemærk hvor panelet er i forhåndsvisningen i højre side. + +Generalt er den tilgængelige plads i kicker brugt mere effektivt hvis panelet justeres vandret, &ie; knyttet til den øverste eller nederste skærmkant. + +I afsnittet der hedde Længde, kan du bruge kombinationsfeltet og skyderen til at justere minimum-længden af panelet. Hvis du placerer et kryds i feltet der hedder Ekspandér som krævet til at passe med indhold, vil panelet blive længere hvis der er brug for mere plads. Når der er brug for mindre plads i panelet, vil panelet skrumpe ned til den minimale størrelse. Hvis der ikke er noget mærke i afkrydsningsfeltet, så er panelet den faste længde angivet i dette afsnit. + +Det sidste afsnit i dette faneblad hedder Størrelse, og refererer til højden af panelet Panelets størrelse kan være Meget lille, Lille, Middel, Stort eller Indret selv. Hvis du vælger Indret selv-tilstand, kan du ændre størrelse på &kicker; ved at angive en højde i kombinationsfeltet. + +Hvis du har flere skærme, kan du indstille panelet for hver skærm fuldstændig uafhængigt. Hvis du ikke er sikker på hvilken skærm er hvilken, så tryk på Identificér, så vil et nummer komme frem centreret på hver skærm. -Valg så blot den skærm du ønsker at indstille fra dropned-feltet der hedder Xinerama skærm, eller vælg Alle skærme for at have identiske indstillinger for hver. +Valg så blot den skærm du ønsker at indstille fra dropned-feltet der hedder Xinerama skærm, eller vælg Alle skærme for at have identiske indstillinger for hver. -Skjul - -Afhængig af den skærmopløsning vil du måske finde, at panelet optager for meget af din dyrebare skærmplads. For at spare skærmplads, tilbyder panelet manuel skjulen af panelet, en auto-skjule egenskab, og muligheden for at tillade andre vinduer at lægge sig oven på panelet. Disse egenskaber vælges i afsnittet den hedder Skjule-tilstand. - -Afsnittet Skjuletilstand har tre valgmuligheder: +Skjul + +Afhængig af den skærmopløsning vil du måske finde, at panelet optager for meget af din dyrebare skærmplads. For at spare skærmplads, tilbyder panelet manuel skjulen af panelet, en auto-skjule egenskab, og muligheden for at tillade andre vinduer at lægge sig oven på panelet. Disse egenskaber vælges i afsnittet den hedder Skjule-tilstand. + +Afsnittet Skjuletilstand har tre valgmuligheder: -Skjul kun når der klikkes på panelets skjuleknap -Når dette er valgt, vil panelet forblive synligt på det sted du definerede medmindre du klikker på knappen yderst i højre side (ved vandret orientering) eller for neden (for lodret orientering). Denne knap har en pil på sig der peger mod kanten af skærmen. - -Når der klikkes på den vil panelet forsvinde. Hvis der klikkes på knappen igen, vil panelet komme til syne igen på samme sted. +Skjul kun når der klikkes på panelets skjuleknap +Når dette er valgt, vil panelet forblive synligt på det sted du definerede medmindre du klikker på knappen yderst i højre side (ved vandret orientering) eller for neden (for lodret orientering). Denne knap har en pil på sig der peger mod kanten af skærmen. + +Når der klikkes på den vil panelet forsvinde. Hvis der klikkes på knappen igen, vil panelet komme til syne igen på samme sted. -Skjul automatisk -Hvis dette er valgt, så vil panelet forsvinde automatisk efter det antal sekunder der er angivet i kombinationsfeltet under tilvalget. For at få panelet frem igen, skal musen blot flyttes hen til den kant af skærmen hvor panelet er placeret, så vil panelet komme from med det samme. - -Hvis du placerer et mærke i afkrydsningsfeltet der hedder Vis panel når der skiftes desktoppe, så vil panelet automatisk komme frem når du skifter desktoppe. (Panelet vil forsvinde igen efter det angivne antal sekunder.) +Skjul automatisk +Hvis dette er valgt, så vil panelet forsvinde automatisk efter det antal sekunder der er angivet i kombinationsfeltet under tilvalget. For at få panelet frem igen, skal musen blot flyttes hen til den kant af skærmen hvor panelet er placeret, så vil panelet komme from med det samme. + +Hvis du placerer et mærke i afkrydsningsfeltet der hedder Vis panel når der skiftes desktoppe, så vil panelet automatisk komme frem når du skifter desktoppe. (Panelet vil forsvinde igen efter det angivne antal sekunder.) -Tillad andre vinduer at dække over panelet -Som etiketten antyder, så vil panelet altid være på desktoppen når dette er valgt. Men det er nu muligt, for program-vinduer at ligge oven på panelet. - -For at genoprette panelet, skal musen blot flyttes hen til det sted på skærmen der er angivet i dropned-feltet der hedder Hæv når pegeren rører ved skærmens:. Du kan ændre denne værdi ved at vælge et af de valg der gives i dropned-feltet. - -Når panelet er flyttet tilbage oven på program-vinduet, vil det blive der indtil et programvinduet bliver aktivt igen. +Tillad andre vinduer at dække over panelet +Som etiketten antyder, så vil panelet altid være på desktoppen når dette er valgt. Men det er nu muligt, for program-vinduer at ligge oven på panelet. + +For at genoprette panelet, skal musen blot flyttes hen til det sted på skærmen der er angivet i dropned-feltet der hedder Hæv når pegeren rører ved skærmens:. Du kan ændre denne værdi ved at vælge et af de valg der gives i dropned-feltet. + +Når panelet er flyttet tilbage oven på program-vinduet, vil det blive der indtil et programvinduet bliver aktivt igen. -Det næste afsnit nedenfor hedder Panel-skjuleknapper. Det består af to afkrydsningsfelte: Vis venstre panel-skjuleknap og Vis højre panel-skjuleknap. Brug disse afkrydsningsfelte til at vise og skjule venstre og højre manuelle panel-skjuleknapper. - -Hvis der ikke er noget mærke i afkrydsningsfeltet der hedder Animér panel skjulen, så vil værktøjslinjen simpelthen forsvinde når den skjules. Hvis der er et mærke her, så vil det se ud som om det glider ud over kanten af skærmen. - -Du kan afgøre hvor hurtigt panelet skal synes at bevæge sig ved at justere skyderen mellem Hurtig og Langsom. +Det næste afsnit nedenfor hedder Panel-skjuleknapper. Det består af to afkrydsningsfelte: Vis venstre panel-skjuleknap og Vis højre panel-skjuleknap. Brug disse afkrydsningsfelte til at vise og skjule venstre og højre manuelle panel-skjuleknapper. + +Hvis der ikke er noget mærke i afkrydsningsfeltet der hedder Animér panel skjulen, så vil værktøjslinjen simpelthen forsvinde når den skjules. Hvis der er et mærke her, så vil det se ud som om det glider ud over kanten af skærmen. + +Du kan afgøre hvor hurtigt panelet skal synes at bevæge sig ved at justere skyderen mellem Hurtig og Langsom. -Menuer +Menuer -I Menuer fanebladet kan du indstille panelets menuers opførsel. Dette påvirker K-menuen som du ofte bruger til at starte programmer, søgemenuer du kan bruge til at få adgang til mapper og andre menuer som menuen med nylige dokumenter. +I Menuer fanebladet kan du indstille panelets menuers opførsel. Dette påvirker K-menuen som du ofte bruger til at starte programmer, søgemenuer du kan bruge til at få adgang til mapper og andre menuer som menuen med nylige dokumenter. -TDE Menu-rammen tilbyder nogle valgmuligheder for at indstille K-menuens funktionalitet. Denne ramme består af 4 punkter: +TDE Menu-rammen tilbyder nogle valgmuligheder for at indstille K-menuens funktionalitet. Denne ramme består af 4 punkter: -Menupunkt-format:-radioknapperne har tre valgmuligheder. Denne afgør hvordan programmets navn (&ie; &konqueror;, &kword;, &etc;) og beskrivelse (&ie; Browser, Tekstbehandling, &etc;) vises i K-menuen. - -Mulige menuer afkrydsningsfelte lader dig afgøre hvilke specielle menupunkter der er i K-menuen. -Bogmærker-menuen tillader dig hurtigt at vælge fra de samme bogmærker der findes i &konqueror;. -Find-menuen giver adgang til &kfind;-programmet der søger efter lokale filer, og et hurtigt link til en søgemaskine til at søge efter ting på internettet. -Menuen Konqueror profiler tillader dig at starte &konqueror; med en vilkårlig af de indstillede profiler. -Menuen Netværksmapper kan starte en &konqueror; filhåndteringsvindue der viser en vilkårlig af dine indstillede netværksmapper. -Indstillinger-menuen tillader dig at starte hvert &kcontrol;-modul direkte fra K-menuen. -Udskriftssystem-menuen giver adskillige menuindgange der hjælper med at håndtere de printere der er knyttet til dit system. -Hurtigsøger-menuen giver dig hurtige link til steder på din harddisk. -Nylige dokumenter-menuen giver en liste af de nyligst redigerede dokumenter og vil automatisk starte programmet til at redigere eller vise dette dokument. -System-menuen giver dig hurtig adgang til nogle ofte besøgte steder, inklusive din hjemmemappe, og affaldsmappen. Du vil måske finde dette nyttigt i stedet for at have en separat indgang for hver af disse i &kmenu; -Terminalsessioner-menuen giver menupunkter til at starter adskillige forskellige typer terminalprogrammer (kommandolinje-grænseflader). +Menupunkt-format:-radioknapperne har tre valgmuligheder. Denne afgør hvordan programmets navn (&ie; &konqueror;, &kword;, &etc;) og beskrivelse (&ie; Browser, Tekstbehandling, &etc;) vises i K-menuen. + +Mulige menuer afkrydsningsfelte lader dig afgøre hvilke specielle menupunkter der er i K-menuen. +Bogmærker-menuen tillader dig hurtigt at vælge fra de samme bogmærker der findes i &konqueror;. +Find-menuen giver adgang til &kfind;-programmet der søger efter lokale filer, og et hurtigt link til en søgemaskine til at søge efter ting på internettet. +Menuen Konqueror profiler tillader dig at starte &konqueror; med en vilkårlig af de indstillede profiler. +Menuen Netværksmapper kan starte en &konqueror; filhåndteringsvindue der viser en vilkårlig af dine indstillede netværksmapper. +Indstillinger-menuen tillader dig at starte hvert &kcontrol;-modul direkte fra K-menuen. +Udskriftssystem-menuen giver adskillige menuindgange der hjælper med at håndtere de printere der er knyttet til dit system. +Hurtigsøger-menuen giver dig hurtige link til steder på din harddisk. +Nylige dokumenter-menuen giver en liste af de nyligst redigerede dokumenter og vil automatisk starte programmet til at redigere eller vise dette dokument. +System-menuen giver dig hurtig adgang til nogle ofte besøgte steder, inklusive din hjemmemappe, og affaldsmappen. Du vil måske finde dette nyttigt i stedet for at have en separat indgang for hver af disse i &kmenu; +Terminalsessioner-menuen giver menupunkter til at starter adskillige forskellige typer terminalprogrammer (kommandolinje-grænseflader). -Vis sidebillede vil tilføje et lille billede ved siden af menuen. Dette er rent dekorativt. - -Redigér K-menu-knappen starter &kde;'s menu-editor. +Vis sidebillede vil tilføje et lille billede ved siden af menuen. Dette er rent dekorativt. + +Redigér K-menu-knappen starter &kde;'s menu-editor. -I Hurtigsøger-menuer-området kan du indstille om panelets søgemenuer skal vise skjulte filer eller ej (skjulte filer på et &UNIX;-systemer er dem, hvis filnavne begynder med et punktum) og hvor mange filer der højst vil blive vist i søgemenuen. Det sidste kan være særligt nyttigt hvis du har en temmelig lille skærmopløsning, idet søgemenuerne ellers hurtigt vil fylde din skærm, når du kigger i mapper der har mange filer. - -Hurtigstart afsnittet i K-menuen tilbyder hurtig adgang til programmer du har brugt ofte eller for nyligt. I "Hurtigstart" afsnittet indeholder rammen kan du vælge om dette afsnit skal vise de mest nylige eller de hyppigste brugte programmer. Ved brug af Maksimalt antal indgange kan du indstille hvor mange programmer hurtigstart afsnittet vil huske. +I Hurtigsøger-menuer-området kan du indstille om panelets søgemenuer skal vise skjulte filer eller ej (skjulte filer på et &UNIX;-systemer er dem, hvis filnavne begynder med et punktum) og hvor mange filer der højst vil blive vist i søgemenuen. Det sidste kan være særligt nyttigt hvis du har en temmelig lille skærmopløsning, idet søgemenuerne ellers hurtigt vil fylde din skærm, når du kigger i mapper der har mange filer. + +Hurtigstart afsnittet i K-menuen tilbyder hurtig adgang til programmer du har brugt ofte eller for nyligt. I "Hurtigstart" afsnittet indeholder rammen kan du vælge om dette afsnit skal vise de mest nylige eller de hyppigste brugte programmer. Ved brug af Maksimalt antal indgange kan du indstille hvor mange programmer hurtigstart afsnittet vil huske. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/panelappearance/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/panelappearance/index.docbook index be15aed17a0..b3b4712327b 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/panelappearance/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/panelappearance/index.docbook @@ -2,150 +2,73 @@ - + ]>
-Mike McBride -Jost Schenck +Mike McBride +Jost Schenck &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-10-06 -3.2 +2003-10-06 +3.2 -KDE -KControl -panel +KDE +KControl +panel -Panel +Panel -Her kan du indstille panelets udseende alt i alt. +Her kan du indstille panelets udseende alt i alt. -Du kan også få selve ikonerne til at blive forstørret når musen er over dem, med Aktivér ikonforstørrelse. Du kan vælge at få værktøjsvink frem når din mus er over en ikon, ved at aktivere Vis værktøjsvink. +Du kan også få selve ikonerne til at blive forstørret når musen er over dem, med Aktivér ikonforstørrelse. Du kan vælge at få værktøjsvink frem når din mus er over en ikon, ved at aktivere Vis værktøjsvink. -Knap-baggrunde - -&kde;'s panel understøtter såkaldte Knap-baggrunde. Det betyder at de viste knapper på panelet bliver tegnet ved brug af indstillelige billeder. For at aktivere knap-baggrunde, vælges knaptypen simpelthen fra listen, og i dropned-feltet ændres til det farvebillede du gerne vil bruge. Vælg Standard for at vende tilbage til en knap uden stil. Hvis du vælger Selvvalgt farve, vil farveknappen ved siden af dropned-listen blive aktiv. Klik på den for selv at vælge en farve der skal bruges. +Knap-baggrunde + +&kde;'s panel understøtter såkaldte Knap-baggrunde. Det betyder at de viste knapper på panelet bliver tegnet ved brug af indstillelige billeder. For at aktivere knap-baggrunde, vælges knaptypen simpelthen fra listen, og i dropned-feltet ændres til det farvebillede du gerne vil bruge. Vælg Standard for at vende tilbage til en knap uden stil. Hvis du vælger Selvvalgt farve, vil farveknappen ved siden af dropned-listen blive aktiv. Klik på den for selv at vælge en farve der skal bruges. -<guilabel ->Panel-baggrund</guilabel -> - -Aktivér gennemsigtighed for at gøre hele panelet gennemsigtigt. Desktopbaggrunden vil ses gennem i stedet for et baggrundsbillede eller en fast farve. - -Der vil stadig være små håndtag ved siden af hver applet, der tillader dig at placere, flytte og indstille dem. Disse kan slås fra under Avancerede indstillinger - -Hvis du afkrydser Aktivér baggrundsbillede vil et billede blive brugt til at tegne panelets baggrund, på samme måde som du kan bruge et billede til desktoppens baggrund. Du kan specificere en billedfil i linjeredigeringsfeltet nedenfor eller vælge en ved at klikke på Gennemsøg-knappen. Du vil se en forhåndsvisning af det valgte billede til højre. - -Billedet kan tones langs af sted ved at vælge Kolorér til at matche desktoppens farvesammensætning. Du kunne bruge en gråskala-tekstur der er tonet på denne måde, til at lave en bestemt effekt. +<guilabel>Panel-baggrund</guilabel> + +Aktivér gennemsigtighed for at gøre hele panelet gennemsigtigt. Desktopbaggrunden vil ses gennem i stedet for et baggrundsbillede eller en fast farve. + +Der vil stadig være små håndtag ved siden af hver applet, der tillader dig at placere, flytte og indstille dem. Disse kan slås fra under Avancerede indstillinger + +Hvis du afkrydser Aktivér baggrundsbillede vil et billede blive brugt til at tegne panelets baggrund, på samme måde som du kan bruge et billede til desktoppens baggrund. Du kan specificere en billedfil i linjeredigeringsfeltet nedenfor eller vælge en ved at klikke på Gennemsøg-knappen. Du vil se en forhåndsvisning af det valgte billede til højre. + +Billedet kan tones langs af sted ved at vælge Kolorér til at matche desktoppens farvesammensætning. Du kunne bruge en gråskala-tekstur der er tonet på denne måde, til at lave en bestemt effekt. -<guilabel ->Avancerede indstillinger</guilabel -> - -Skjuleknap-størrelse: tillader dig at vælge en bredde i pixels for skjuleknapperne, hvis de er synlige. - -Selve panelet har adskillige standardstørrelser sat, som du kan skifte mellem ved at trække i dets kant, eller ved &RMB;-klik på et tomt sted i panelet, valg af Størrelse og derpå valg af den ønskede størrelse fra undermenuen. Hvis du aktiverer Tillad træk og slip ved ændring af størrelse på paneler så kan du, ved at vælge Selvvalgt i panelmenuen, trække panelets kant til en hvilkensomhelst størrelse du kan lide. - -Applet-håndtag er normalt synlige ved siden af hver applet på panelet, så det er klart hvor man skal klikke for at indstille dem, eller komme til panelmenuen. Du kan i stedet få dem til at Svinde hen, eller blive skjult med mindre du svæver med musen over dem, eller du kan vælge at Skjule dem fuldstændigt. - -Endelig, hvis panelet er gennemsigtigt, kan du tone det med en farve du selv vælger. Skyderen tillader dig at vælge hvor gennemsigtig tonefarven er. I de nederste ende er der ingen synlig toning, og i den øverste ende er panelet slet ikke gennemsigtigt. +<guilabel>Avancerede indstillinger</guilabel> + +Skjuleknap-størrelse: tillader dig at vælge en bredde i pixels for skjuleknapperne, hvis de er synlige. + +Selve panelet har adskillige standardstørrelser sat, som du kan skifte mellem ved at trække i dets kant, eller ved &RMB;-klik på et tomt sted i panelet, valg af Størrelse og derpå valg af den ønskede størrelse fra undermenuen. Hvis du aktiverer Tillad træk og slip ved ændring af størrelse på paneler så kan du, ved at vælge Selvvalgt i panelmenuen, trække panelets kant til en hvilkensomhelst størrelse du kan lide. + +Applet-håndtag er normalt synlige ved siden af hver applet på panelet, så det er klart hvor man skal klikke for at indstille dem, eller komme til panelmenuen. Du kan i stedet få dem til at Svinde hen, eller blive skjult med mindre du svæver med musen over dem, eller du kan vælge at Skjule dem fuldstændigt. + +Endelig, hvis panelet er gennemsigtigt, kan du tone det med en farve du selv vælger. Skyderen tillader dig at vælge hvor gennemsigtig tonefarven er. I de nederste ende er der ingen synlig toning, og i den øverste ende er panelet slet ikke gennemsigtigt. -Afsnitsforfatter -Dette afsnit skrevet af: Jost Schenck jost@schenck.de -Mindre opdatering af Mike McBride mpmcbride7@yahoo.com - -Nogle nye tilvalg tilføjet af Lauri Watts lauri@kde.org +Afsnitsforfatter +Dette afsnit skrevet af: Jost Schenck jost@schenck.de +Mindre opdatering af Mike McBride mpmcbride7@yahoo.com + +Nogle nye tilvalg tilføjet af Lauri Watts lauri@kde.org &erik.kjaer.pedersen.credit; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/passwords/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/passwords/index.docbook index 172c39a0f4e..e5d6b990736 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/passwords/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/passwords/index.docbook @@ -2,87 +2,53 @@ - + ]>
-&Krishna.Tateneni; &Krishna.Tateneni.mail; +&Krishna.Tateneni; &Krishna.Tateneni.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-10-16 -3.2 +2003-10-16 +3.2 -KDE -KControl -kodeord +KDE +KControl +kodeord -Kodeord +Kodeord -Indledning +Indledning -Dette modul i &kcontrol; giver dig mulighed for at indstille den måde som &tdesu; programmet behandler kodeord. &tdesu; vil bede dig om et kodeord, når du prøver at udføre en priviligeret handling, såsom at ændre dato/tid i dit systemur, eller tilføje nye brugere på din computer. +Dette modul i &kcontrol; giver dig mulighed for at indstille den måde som &tdesu; programmet behandler kodeord. &tdesu; vil bede dig om et kodeord, når du prøver at udføre en priviligeret handling, såsom at ændre dato/tid i dit systemur, eller tilføje nye brugere på din computer. -Privilegerede handlinger såsom de, der er beskrevet ovenfor kan kun udføres af root, eller en bruger med administrator-tilladelse på dit system. Du vil blive nødt til at indgive kodeordet for root kontoen, når du ønsker at udføre sådanne handlinger. +Privilegerede handlinger såsom de, der er beskrevet ovenfor kan kun udføres af root, eller en bruger med administrator-tilladelse på dit system. Du vil blive nødt til at indgive kodeordet for root kontoen, når du ønsker at udføre sådanne handlinger. -Valgene i dette modul påvirker ikke kodeords opførsel i andre programmer som for eksempel &kmail;. +Valgene i dette modul påvirker ikke kodeords opførsel i andre programmer som for eksempel &kmail;. -Brug - -Der er to indstillingsmuligheder for kodeord. Den første er at kontrollere den visuelle tilbagemelding du modtager, når du skriver et kodeord. De egentlige tegn i kodeordet vises aldrig på skærmen. Du kan vælge om du vil have hvert tegn repræsenteret ved et * tegn. Hvis du ønsker at gøre det sværere for dem der måtte kigge på din skærm at finde ud af hvor mange tegn der er i kodeordet, kan du vælge at få hvert tegn i kodeordet repræsenteret ved tre stjerner i stedet for blot en. En anden mulighed er at der slet ingen visuel tilbagemelding er, så intet vises på skærmen når du skriver et kodeord. - -Hvis du arbejder i rimeligt sikre omgivelser, kan du afkrydse valget der hedder Husk kodeord, og så vælge en tidsperiode i minutter ved brug af spinneren der hedder Udløb af tid. (Du kan enten skrive et tal mellem 5 og 1200 minutter, eller bruge pilene på spinneren.) - -Hvis Husk kodeord er blevet valgt, så vil tdesu ikke bede dig om kodeord indenfor den angivne tidslængde, efter at du har angivet kodeordet en gang. Husk imidlertid på, at dette gør din arbejdsstation mindre sikker. - -Du bør undgå at vælge Husk kodeord hvis du arbejder i et usikkert område, såsom en offentligt tilgængelig arbejdsstation. Bemærk også at valg af et kortere udløb af tid kan være bedre hvis du er i mindre sikre omgivelser. +Brug + +Der er to indstillingsmuligheder for kodeord. Den første er at kontrollere den visuelle tilbagemelding du modtager, når du skriver et kodeord. De egentlige tegn i kodeordet vises aldrig på skærmen. Du kan vælge om du vil have hvert tegn repræsenteret ved et * tegn. Hvis du ønsker at gøre det sværere for dem der måtte kigge på din skærm at finde ud af hvor mange tegn der er i kodeordet, kan du vælge at få hvert tegn i kodeordet repræsenteret ved tre stjerner i stedet for blot en. En anden mulighed er at der slet ingen visuel tilbagemelding er, så intet vises på skærmen når du skriver et kodeord. + +Hvis du arbejder i rimeligt sikre omgivelser, kan du afkrydse valget der hedder Husk kodeord, og så vælge en tidsperiode i minutter ved brug af spinneren der hedder Udløb af tid. (Du kan enten skrive et tal mellem 5 og 1200 minutter, eller bruge pilene på spinneren.) + +Hvis Husk kodeord er blevet valgt, så vil tdesu ikke bede dig om kodeord indenfor den angivne tidslængde, efter at du har angivet kodeordet en gang. Husk imidlertid på, at dette gør din arbejdsstation mindre sikker. + +Du bør undgå at vælge Husk kodeord hvis du arbejder i et usikkert område, såsom en offentligt tilgængelig arbejdsstation. Bemærk også at valg af et kortere udløb af tid kan være bedre hvis du er i mindre sikre omgivelser. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/performance/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/performance/index.docbook index 1a2bf850da3..9a21ae3174c 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/performance/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/performance/index.docbook @@ -2,162 +2,83 @@ - + ]>
-&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2005-03-04 -3.4.0 +2005-03-04 +3.4.0 -KDE -KControl -systemydelse -ydelse -indlæs i forvejen +KDE +KControl +systemydelse +ydelse +indlæs i forvejen -Ydelsesindstillinger - -&kde; bruges på en mængde forskellige maskiner af en mængde forskellige brugere. Under kategorien ydelse, lader denne dialog hver bruger justere tilvalg som kan gøre at maskinen som &kde; er installeret på synes at svare hurtigere. - -Dette modul er opdelt i to faneblade. - - -&konqueror; ydelsestilvalg -&konqueror;-instanser -Det første afsnit i dialogen hedder Minimér hukommelsesforbrug og har tre punkter som afgør maksimalt antal instanser af &konqueror; som kan være åbne på en maskine på en gang. - -Bland ikke instanser af &konqueror; sammen med vinduer eller faneblade i &konqueror;. Antal instanser af Konqueror bestemmes af &kde;, ikke af brugeren. Du kan forestille dig instanser som skjulte data fra &konqueror;s vindue og faneblade. En instans af &konqueror; kan indeholde data fra flere vinduer eller faneblade. Valget med følgende radioknapper begrænser ikke antal vinduer du kan åbne samtidigt, men i stedet hvor mange instanser af &konqueror; som du kan have åbne. -Grunden til at valgene du udfører i denne dialog er vigtige er åbenbart når noget går galt og &konqueror; tvinges til at lukke en instans. Alle vinduer i &konqueror; som hører sammen med en instans af &konqueror; vil blive lukket samtidsigt (uden tid til at gemme data eller bogmærker). Jo flere instanser du kan have åbne samtidigt, desto mindre sandsynligt er det derfor at et problem i en instans påvirker alt dit arbejde. Hver instans kræver mere hukommelse, hvilket kan være et problem på maskiner med mindre systemhukommelse. - -Valgmulighederne er: +Ydelsesindstillinger + +&kde; bruges på en mængde forskellige maskiner af en mængde forskellige brugere. Under kategorien ydelse, lader denne dialog hver bruger justere tilvalg som kan gøre at maskinen som &kde; er installeret på synes at svare hurtigere. + +Dette modul er opdelt i to faneblade. + + +&konqueror; ydelsestilvalg +&konqueror;-instanser +Det første afsnit i dialogen hedder Minimér hukommelsesforbrug og har tre punkter som afgør maksimalt antal instanser af &konqueror; som kan være åbne på en maskine på en gang. + +Bland ikke instanser af &konqueror; sammen med vinduer eller faneblade i &konqueror;. Antal instanser af Konqueror bestemmes af &kde;, ikke af brugeren. Du kan forestille dig instanser som skjulte data fra &konqueror;s vindue og faneblade. En instans af &konqueror; kan indeholde data fra flere vinduer eller faneblade. Valget med følgende radioknapper begrænser ikke antal vinduer du kan åbne samtidigt, men i stedet hvor mange instanser af &konqueror; som du kan have åbne. +Grunden til at valgene du udfører i denne dialog er vigtige er åbenbart når noget går galt og &konqueror; tvinges til at lukke en instans. Alle vinduer i &konqueror; som hører sammen med en instans af &konqueror; vil blive lukket samtidsigt (uden tid til at gemme data eller bogmærker). Jo flere instanser du kan have åbne samtidigt, desto mindre sandsynligt er det derfor at et problem i en instans påvirker alt dit arbejde. Hver instans kræver mere hukommelse, hvilket kan være et problem på maskiner med mindre systemhukommelse. + +Valgmulighederne er: -Aldrig -Der er ingen begrænsninger. Lige så mange instanser af &konqueror; som helst kan være åbne samtidigt. Fordelen ved dette er, at hvis en instans af &konqueror; bryder sammen, påvirkes de tilbageværende ikke. Bagdelen er at hver instans af &konqueror; bruger mere hukommelse. +Aldrig +Der er ingen begrænsninger. Lige så mange instanser af &konqueror; som helst kan være åbne samtidigt. Fordelen ved dette er, at hvis en instans af &konqueror; bryder sammen, påvirkes de tilbageværende ikke. Bagdelen er at hver instans af &konqueror; bruger mere hukommelse. -Kun til filhåndtering (anbefales) -Hvis dette er markeret, kan du have så mange instanser som du ønsker af &konqueror; åbne som bruges til at browse nettet, men kun en instans af &konqueror; for filhåndtering. +Kun til filhåndtering (anbefales) +Hvis dette er markeret, kan du have så mange instanser som du ønsker af &konqueror; åbne som bruges til at browse nettet, men kun en instans af &konqueror; for filhåndtering. -Altid (brug med forsigtighed) -Hvis dette er markeret, kan du kun have en instans af &konqueror; som kører på en gang. Det sparer systemhukommelse, men hvis &konqueror;s vindue bryder sammen, lukkes alle browser-vinduer med det samme uden advarsel. Dette bør kun bruges for maskiner med alvorlige hukommelsesbegrænsninger. +Altid (brug med forsigtighed) +Hvis dette er markeret, kan du kun have en instans af &konqueror; som kører på en gang. Det sparer systemhukommelse, men hvis &konqueror;s vindue bryder sammen, lukkes alle browser-vinduer med det samme uden advarsel. Dette bør kun bruges for maskiner med alvorlige hukommelsesbegrænsninger. -Forudindlæsning -Gruppen som hedder Indlæs i forvejen udgør også en afvejning mellem hukommelse og ydelse. - -Indlæs i forvejen refererer til at indlæse en instans af &konqueror; i hukommelsen inden en bruger angiver at &konqueror; skal startes. Den positive effekt af dette er at når en bruger angiver at &kde; skal indlæse &konqueror;, vises vinduet med det samme eftersom størstedelen af programmet er indlæst i forvejen. Den negative effekt er at denne instans af &konqueror; bruger hukommelse som ville kunne bruges af andre programmer. Normalt når en brugere lukker &konqueror;, lukker &kde; ikke denne instans. Det betyder at næste gang brugeren vil indlæse &konqueror;, sker det næsten med det samme igen. -Spinfeltet som hedder Maksimalt antal instanser som indlæses i forvejen kan bruges til at justere det maksimale antal instanser som indlæses i forvejen. Dette påvirker ikke instanser når de indlæses. Det begrænser heller ikke antal instanser som kan bruges af aktive vinduer. Det påvirker kun antal instanser som indlæses i forvejen. -Afkrydsningsfeltet som hedder Indlæs en instans efter &kde;'s start gør præcis hvad det siger. Det beder &kde; om at indlæse en instans af &konqueror; i forvejen ved start af &kde;. -Dette forlænger &kde;'s opstarttid. -Det sidste afkrydsningsfelt som hedder Forsøg altid at have mindst en forudindlæst instans angiver for &kde; at du altid ønsker at &kde; skal have en instans af &konqueror; indlæst i forvejen, men ubrugt. Dette mindsker i virkeligheden ydelse på visse maskiner (især dem med begrænset fysisk hukommelse). +Forudindlæsning +Gruppen som hedder Indlæs i forvejen udgør også en afvejning mellem hukommelse og ydelse. + +Indlæs i forvejen refererer til at indlæse en instans af &konqueror; i hukommelsen inden en bruger angiver at &konqueror; skal startes. Den positive effekt af dette er at når en bruger angiver at &kde; skal indlæse &konqueror;, vises vinduet med det samme eftersom størstedelen af programmet er indlæst i forvejen. Den negative effekt er at denne instans af &konqueror; bruger hukommelse som ville kunne bruges af andre programmer. Normalt når en brugere lukker &konqueror;, lukker &kde; ikke denne instans. Det betyder at næste gang brugeren vil indlæse &konqueror;, sker det næsten med det samme igen. +Spinfeltet som hedder Maksimalt antal instanser som indlæses i forvejen kan bruges til at justere det maksimale antal instanser som indlæses i forvejen. Dette påvirker ikke instanser når de indlæses. Det begrænser heller ikke antal instanser som kan bruges af aktive vinduer. Det påvirker kun antal instanser som indlæses i forvejen. +Afkrydsningsfeltet som hedder Indlæs en instans efter &kde;'s start gør præcis hvad det siger. Det beder &kde; om at indlæse en instans af &konqueror; i forvejen ved start af &kde;. +Dette forlænger &kde;'s opstarttid. +Det sidste afkrydsningsfelt som hedder Forsøg altid at have mindst en forudindlæst instans angiver for &kde; at du altid ønsker at &kde; skal have en instans af &konqueror; indlæst i forvejen, men ubrugt. Dette mindsker i virkeligheden ydelse på visse maskiner (især dem med begrænset fysisk hukommelse). -&kde; systemydelsestilvalg -Klik på fanebladet som hedder System. -For øjeblikket er der kun et tilvalg som hedder Deaktivér kontrol af systemindstillinger ved start. -Når &kde; starter, kontrolleres flere mapper for om indstillingerne er ændret. De fleste ændringer hører sammen med installation og afinstallation af programmer på maskinen. Denne søgning øger &kde;'s starttid og mange gange behøves søgningen ikke eftersom indstillingerne fra forrige gang &kde; startedes er aktuelle. Når indstillingerne er ændret bruger &kde; søgningen til at opdatere diverse datafiler for at sikre at brugeren får en god oplevelse. -Du får mulighed for at springe over denne initiale søgning ved start. &kde;-udviklerne anbefaler stærkt at du ikke deaktiverer søgningen, på grund af muligheden for at introducere instabilitet i systemet. -Hvis du markerer dette: +&kde; systemydelsestilvalg +Klik på fanebladet som hedder System. +For øjeblikket er der kun et tilvalg som hedder Deaktivér kontrol af systemindstillinger ved start. +Når &kde; starter, kontrolleres flere mapper for om indstillingerne er ændret. De fleste ændringer hører sammen med installation og afinstallation af programmer på maskinen. Denne søgning øger &kde;'s starttid og mange gange behøves søgningen ikke eftersom indstillingerne fra forrige gang &kde; startedes er aktuelle. Når indstillingerne er ændret bruger &kde; søgningen til at opdatere diverse datafiler for at sikre at brugeren får en god oplevelse. +Du får mulighed for at springe over denne initiale søgning ved start. &kde;-udviklerne anbefaler stærkt at du ikke deaktiverer søgningen, på grund af muligheden for at introducere instabilitet i systemet. +Hvis du markerer dette: -&kde; venter med at udføre søgningen til efter &kde; er startet. Søgningen udføres efter desktoppen er indlæst. -I tilfælde af et sammenbrud, giver &kde; ikke en tilbagesporing eftersom problemet kan være relateret til den forsinkede søgning. -Luk af for dette hvis et program bryder sammen, eftersom forsinket søgning kan være ansvarligt for sammenbruddet. +&kde; venter med at udføre søgningen til efter &kde; er startet. Søgningen udføres efter desktoppen er indlæst. +I tilfælde af et sammenbrud, giver &kde; ikke en tilbagesporing eftersom problemet kan være relateret til den forsinkede søgning. +Luk af for dette hvis et program bryder sammen, eftersom forsinket søgning kan være ansvarligt for sammenbruddet. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/proxy/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/proxy/index.docbook index e7e89bf3384..e74e3c64648 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/proxy/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/proxy/index.docbook @@ -3,8 +3,7 @@ "dtd/kdex.dtd" [ - + ]>
@@ -12,180 +11,99 @@ -&Krishna.Tateneni; &Krishna.Tateneni.mail; +&Krishna.Tateneni; &Krishna.Tateneni.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-02-11 -3.00.00 +2002-02-11 +3.00.00 -KDE -KControl -proxy -proxier +KDE +KControl +proxy +proxier -Proxier +Proxier -Indledning +Indledning -Proxier er programmer der kører på en computer der virker som en server for det netværk du er forbundet til (ved et modem, eller på anden vis). Disse programmer modtager &HTTP; og &FTP; forespørgsler, henter de relevante filer fra internettet, og sender dem videre til klientcomputeren som lavede forespørgslen. +Proxier er programmer der kører på en computer der virker som en server for det netværk du er forbundet til (ved et modem, eller på anden vis). Disse programmer modtager &HTTP; og &FTP; forespørgsler, henter de relevante filer fra internettet, og sender dem videre til klientcomputeren som lavede forespørgslen. -Når du har indstillet en proxy bliver &HTTP; og/eller &FTP; forespørgsler sendt videre gennem computeren der fungerer som proxy server (stedfortræder server). Du kan imidlertid også vælge bestemte værter der skal kontaktes direkte, snarere end gennem proxy serveren. Hvis du er på et lokalt netværk for eksempel, behøver adgang til lokale værter formodentlig ikke at gå gennem en proxy server. +Når du har indstillet en proxy bliver &HTTP; og/eller &FTP; forespørgsler sendt videre gennem computeren der fungerer som proxy server (stedfortræder server). Du kan imidlertid også vælge bestemte værter der skal kontaktes direkte, snarere end gennem proxy serveren. Hvis du er på et lokalt netværk for eksempel, behøver adgang til lokale værter formodentlig ikke at gå gennem en proxy server. -Du skulle kun behøve at indstille en proxy server hvis din netværksadministrator kræver det (hvis du ringer op, så er det din internet service udbyder eller ISP). Ellers, og især hvis du føler dig lidt forvirret over alt det proxysnak, og alting synes at virke helt fint med din internet forbindelse, så behøver du ikke ændre på noget. +Du skulle kun behøve at indstille en proxy server hvis din netværksadministrator kræver det (hvis du ringer op, så er det din internet service udbyder eller ISP). Ellers, og især hvis du føler dig lidt forvirret over alt det proxysnak, og alting synes at virke helt fint med din internet forbindelse, så behøver du ikke ændre på noget. -Bemærk venligst at brug af proxy-servere er frivilligt, men har den gode side at det giver dig hurtigere adgang til data på internettet. +Bemærk venligst at brug af proxy-servere er frivilligt, men har den gode side at det giver dig hurtigere adgang til data på internettet. -Hvis du er usikker pm om du behøver at bruge en proxy-server til at forbinde til internettet, så spørg din internet serviceudbyders opsætningsguide eller sin systemadministrator. +Hvis du er usikker pm om du behøver at bruge en proxy-server til at forbinde til internettet, så spørg din internet serviceudbyders opsætningsguide eller sin systemadministrator. -Brug +Brug -Forbind direkte til internettet +Forbind direkte til internettet -Vælg dette hvis du ikke ønsker at bruge en proxy-server. +Vælg dette hvis du ikke ønsker at bruge en proxy-server. -Hvis du besluttet dig for at bruge en proxy, har du adskillige metoder til at indstille opsætningen for den. +Hvis du besluttet dig for at bruge en proxy, har du adskillige metoder til at indstille opsætningen for den. -Automatisk detekteret script-fil +Automatisk detekteret script-fil -Vælg dette hvis du ønsker at proxyopsætningens indstillings-scriptfil skal blive downloadet og detekteret automatisk. -Dette tilvalg er kun forskelligt fra det næste valg deri at det ikke kræver at du angiver stedet for din indstillings-scriptfil. I stedet for vil den automatisk blive taget ned ved brug af Web Access Protocol Discovery (WAPD). - -Hvis du har problemer med at bruge denne opsætning, så kig i afsnittet OSS under http://www.konqueror.org for yderligere oplysninger. +Vælg dette hvis du ønsker at proxyopsætningens indstillings-scriptfil skal blive downloadet og detekteret automatisk. +Dette tilvalg er kun forskelligt fra det næste valg deri at det ikke kræver at du angiver stedet for din indstillings-scriptfil. I stedet for vil den automatisk blive taget ned ved brug af Web Access Protocol Discovery (WAPD). + +Hvis du har problemer med at bruge denne opsætning, så kig i afsnittet OSS under http://www.konqueror.org for yderligere oplysninger. -Specifik script-fil +Specifik script-fil -Vælg dette hvis din proxy-støtte er gennem en script-fil på en bestemt adresse. Du kan så indtaste adressen i sted-tekstfeltet, elle bruge mappe-ikonen til at finde den. +Vælg dette hvis din proxy-støtte er gennem en script-fil på en bestemt adresse. Du kan så indtaste adressen i sted-tekstfeltet, elle bruge mappe-ikonen til at finde den. -Forudindstillede miljøvariabler +Forudindstillede miljøvariabler -Nogle systemer er sat op med $HTTP_PROXY for at tillade grafiske så vel som ikke-grafiske programmer at dele samme proxy-indstillingsinformation. -Hvis du ved dette gælde i dit tilfælde, så vælg dette og klik på Opsætning...-knappen for at angive miljøvariabel-navnet der bruges til at sætte adressen på proxy-serverne. +Nogle systemer er sat op med $HTTP_PROXY for at tillade grafiske så vel som ikke-grafiske programmer at dele samme proxy-indstillingsinformation. +Hvis du ved dette gælde i dit tilfælde, så vælg dette og klik på Opsætning...-knappen for at angive miljøvariabel-navnet der bruges til at sætte adressen på proxy-serverne. -Manuelt angivet opsætning +Manuelt angivet opsætning -Vælg dette og klik på Opsætning... for manuel opsætning af stedet for de proxy-servere der skal bruges. - -Hvis du vælger dette vil en anden dialog komme frem. - -Den fuldstændige adresseinformation for proxyen inkluderer både internetadressen og et portnummer. Du skal angive disse i de relevante tekstfelte. Pile-knappen i højre side kopierer informationen fra HTTP linjen til FTP linjen, for at hjælpe dig med at spare noget skrivning. - -Hvis der er værter, som du kan forbinde til uden at gå gennem proxy serveren, så kan du trykke på Tilføj for at tilføje navnene på disse værter, adskilt af kommaer, i tekstfeltet der hedder Ingen proxy for:. For eksemel værter der er på dit lokale netværk kan formodentlig kontaktes direkte. - -Du kan også vælge Brug kun proxy for indgange i denne liste. - -Afkryds denne felt for ar vende brugen af undtagelseslisten om, &ie; proxy-serverne vil kun blive brugt når den forspurgte &URL; matcher med en af adresserne på denne listen. - -Denne egenskab er nyttig hvis alt du har behov for er en proxy til at få adgang til nogle få bestemte steder, for eksempel, et internt intranet. Hvis du har mere komplicerede krav vil du måske hellere bruge et indstillingsscript. +Vælg dette og klik på Opsætning... for manuel opsætning af stedet for de proxy-servere der skal bruges. + +Hvis du vælger dette vil en anden dialog komme frem. + +Den fuldstændige adresseinformation for proxyen inkluderer både internetadressen og et portnummer. Du skal angive disse i de relevante tekstfelte. Pile-knappen i højre side kopierer informationen fra HTTP linjen til FTP linjen, for at hjælpe dig med at spare noget skrivning. + +Hvis der er værter, som du kan forbinde til uden at gå gennem proxy serveren, så kan du trykke på Tilføj for at tilføje navnene på disse værter, adskilt af kommaer, i tekstfeltet der hedder Ingen proxy for:. For eksemel værter der er på dit lokale netværk kan formodentlig kontaktes direkte. + +Du kan også vælge Brug kun proxy for indgange i denne liste. + +Afkryds denne felt for ar vende brugen af undtagelseslisten om, &ie; proxy-serverne vil kun blive brugt når den forspurgte &URL; matcher med en af adresserne på denne listen. + +Denne egenskab er nyttig hvis alt du har behov for er en proxy til at få adgang til nogle få bestemte steder, for eksempel, et internt intranet. Hvis du har mere komplicerede krav vil du måske hellere bruge et indstillingsscript. @@ -193,41 +111,21 @@ -<guilabel ->Godkendelse</guilabel -> - -Her kan du vælge mellem to typer godkendelse, hvis din proxy kræver det. Du kan have Spørg efter behov, standarden i hvilket tilfælde &konqueror; kun vil bede om et brugernavn eller kodeord hvis den behøver det. - -Den andet valgmulighed er Brug automatisk login. Vælg denne mulighed hvis du allerede har indstillet en logpå-indgang for din proxy-server i $TDEDIR/share/config/kionetrc-filen. +<guilabel>Godkendelse</guilabel> + +Her kan du vælge mellem to typer godkendelse, hvis din proxy kræver det. Du kan have Spørg efter behov, standarden i hvilket tilfælde &konqueror; kun vil bede om et brugernavn eller kodeord hvis den behøver det. + +Den andet valgmulighed er Brug automatisk login. Vælg denne mulighed hvis du allerede har indstillet en logpå-indgang for din proxy-server i $TDEDIR/share/config/kionetrc-filen. -<guilabel ->Tilvalg</guilabel -> +<guilabel>Tilvalg</guilabel> -Brug vedvarende forbindelser til proxy +Brug vedvarende forbindelser til proxy -Brug vedvarende forbindelse til din proxy-server. Holder forbindelsen til proxy åben, hjælper med at sænke båndbredde og gøre forbindelsen hurtigere. Aktivering af dette kræver at proxy-serverens samarbejde, hvis proxy-serveren ikke understøtter dette, vil det få dit internet til at stoppe. +Brug vedvarende forbindelse til din proxy-server. Holder forbindelsen til proxy åben, hjælper med at sænke båndbredde og gøre forbindelsen hurtigere. Aktivering af dette kræver at proxy-serverens samarbejde, hvis proxy-serveren ikke understøtter dette, vil det få dit internet til at stoppe. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/proxy/socks.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/proxy/socks.docbook index 7e66bf7f452..8a0da7b97ad 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/proxy/socks.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/proxy/socks.docbook @@ -1,62 +1,28 @@ -&Lauri.Watts; +&Lauri.Watts; &erik.kjaer.pedersen.role; -SOCKS - -SOCKS er en protokol der kører proxy forespørgsler for en klient. SOCKS er i stand til at udføre godkendelse og indkryptering traffik, og findes ofte i firmaomgivelser i modsætning til hjemmebrugere. For yderligere oplysninger om SOCKS, se hjemmesiden NEC - -Med dette modul kan du aktivere de fleste af de &kde; programmet der bruger netværk, til at bruge SOCKS på en gennemsigtig måde. - -Opsætning af en SOCKS klient går udover dette dokuments formål, og forskellene mellem de almindeligt brugte er meget store. Hvis du allerede har en fungerende SOCKS implementering, der tillader dig at bruge kommandolinjeklienter (for eksempel, hvis lynx eller ftp allerede virker) så kan du simpelthen afkrydse Aktivér SOCKS støtte. - -Når denne felt er afkrydset, vil adskillige yderligere valg blive tilgængelige for dig. - -Først skal du vælge hvilke af de forskellige SOCKS klienter du har installeret på din computer. &kde; vil forsøge at finde ud af dette hvis du vælger Autodetektér. Hvis du ved hvilken klient du har, kan du vælge en NEC Socks eller Dante. Hvis du har et hjemmelavet SOCKS bibliotek at bruge, kan du vælge Brug bruger bibliotek og angiv derefter stien i Sti feltet. - -Hvis du ønsker at &kde; skal autodetektere det SOCKS bibliotek der er i brug, men du har mistanke om at den ikkekigger de rigtige steder eller du har installeret det på en måde der ikke er standard, så kan du tilføje flere stier der skal gennemsøges i bunden af dette panel. Brug Tilføj og Fjern for at tilføje eller fjerne stier. - -Når som helst mens du udfylder dette modul, kan du trykke på Test knappen, så vil &kde; øjeblikkeligt rapportere i en beskedfelt for at fortælle dig om den kunne finde og initialisere SOCKS eller ej. - -Ændringer lavet her vil ikke påvirke programmer, der allerede er åbne. Du bliver nødt til at lukke og genstarte dem før de kan forbinde via SOCKS. +SOCKS + +SOCKS er en protokol der kører proxy forespørgsler for en klient. SOCKS er i stand til at udføre godkendelse og indkryptering traffik, og findes ofte i firmaomgivelser i modsætning til hjemmebrugere. For yderligere oplysninger om SOCKS, se hjemmesiden NEC + +Med dette modul kan du aktivere de fleste af de &kde; programmet der bruger netværk, til at bruge SOCKS på en gennemsigtig måde. + +Opsætning af en SOCKS klient går udover dette dokuments formål, og forskellene mellem de almindeligt brugte er meget store. Hvis du allerede har en fungerende SOCKS implementering, der tillader dig at bruge kommandolinjeklienter (for eksempel, hvis lynx eller ftp allerede virker) så kan du simpelthen afkrydse Aktivér SOCKS støtte. + +Når denne felt er afkrydset, vil adskillige yderligere valg blive tilgængelige for dig. + +Først skal du vælge hvilke af de forskellige SOCKS klienter du har installeret på din computer. &kde; vil forsøge at finde ud af dette hvis du vælger Autodetektér. Hvis du ved hvilken klient du har, kan du vælge en NEC Socks eller Dante. Hvis du har et hjemmelavet SOCKS bibliotek at bruge, kan du vælge Brug bruger bibliotek og angiv derefter stien i Sti feltet. + +Hvis du ønsker at &kde; skal autodetektere det SOCKS bibliotek der er i brug, men du har mistanke om at den ikkekigger de rigtige steder eller du har installeret det på en måde der ikke er standard, så kan du tilføje flere stier der skal gennemsøges i bunden af dette panel. Brug Tilføj og Fjern for at tilføje eller fjerne stier. + +Når som helst mens du udfylder dette modul, kan du trykke på Test knappen, så vil &kde; øjeblikkeligt rapportere i en beskedfelt for at fortælle dig om den kunne finde og initialisere SOCKS eller ej. + +Ændringer lavet her vil ikke påvirke programmer, der allerede er åbne. Du bliver nødt til at lukke og genstarte dem før de kan forbinde via SOCKS. &erik.kjaer.pedersen.credit; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/screensaver/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/screensaver/index.docbook index a4e24986223..042ae94aa94 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/screensaver/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/screensaver/index.docbook @@ -2,263 +2,127 @@ - + ]>
-&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2005-02-20 -3.4 +2005-02-20 +3.4 -KDE -KControl -pauseskærm -pauseskærm +KDE +KControl +pauseskærm +pauseskærm -Pauseskærm +Pauseskærm -Ved brug af dette modul kan du vælge din pauseskærm, afgøre hvor lang tid der skal gå før pauseskærmen aktiveres, og tilføje eller fjerne kodeordsbeskyttelse til din pauseskærm. +Ved brug af dette modul kan du vælge din pauseskærm, afgøre hvor lang tid der skal gå før pauseskærmen aktiveres, og tilføje eller fjerne kodeordsbeskyttelse til din pauseskærm. -Valg af pauseskærm og indstilling af dens muligheder - -I Opsætnings-feltet er der en afkrydsningsfelt der hedder Start pauseskærm automatisk. Denne felt skal have et mærke i sig, ellers vil &kde; ikke starte nogen pauseskærm og den vil ikke tillade dig at justere indstillinger i dine pauseskærme. - -Langs med venstre side er de en liste med alle tilgængelige pauseskærme. Du kan vælge en pauseskærm simpelthen ved at klikke på dens navn. Når du har valgt en pauseskærm, vil du se en lille forhåndsvisning i højre side. - -Forhåndsvisningen vil ofte vise pauseskærmen større end den er når pauseskærmen bliver aktiveret. Dette er gjort med vilje, da mange af detaljerne ellers ville gå tabt, hvis de rent faktisk var skaleret til så lille en størrelse. - -Hver pauseskærm har sine egen indstillingsvalg. Ved at klikke på Opsætning..., vil en dialog komme frem med alle mulige valg. Mens du justerer valgene, vil forhåndsvisningsfeltet vise dig hvilken effekt du vil få med det aktuelle valg. - -Når du er færdig med at indstille din pauseskærm, klik så på O.k.. Klik på Annullér vil slette ændringer du måtte have lavet i dialogen, og vende tilbage til pauseskærm modulet. - -Klik på Om-knappen vil give dig ophavsret og forfatterinformation hvis du er interesseret. - -Når du har alle indstillinger sat på den måde du kan lide, så klik på Test for øjeblikkeligt at starte pauseskærmen nøjagtigt som den vil være. +Valg af pauseskærm og indstilling af dens muligheder + +I Opsætnings-feltet er der en afkrydsningsfelt der hedder Start pauseskærm automatisk. Denne felt skal have et mærke i sig, ellers vil &kde; ikke starte nogen pauseskærm og den vil ikke tillade dig at justere indstillinger i dine pauseskærme. + +Langs med venstre side er de en liste med alle tilgængelige pauseskærme. Du kan vælge en pauseskærm simpelthen ved at klikke på dens navn. Når du har valgt en pauseskærm, vil du se en lille forhåndsvisning i højre side. + +Forhåndsvisningen vil ofte vise pauseskærmen større end den er når pauseskærmen bliver aktiveret. Dette er gjort med vilje, da mange af detaljerne ellers ville gå tabt, hvis de rent faktisk var skaleret til så lille en størrelse. + +Hver pauseskærm har sine egen indstillingsvalg. Ved at klikke på Opsætning..., vil en dialog komme frem med alle mulige valg. Mens du justerer valgene, vil forhåndsvisningsfeltet vise dig hvilken effekt du vil få med det aktuelle valg. + +Når du er færdig med at indstille din pauseskærm, klik så på O.k.. Klik på Annullér vil slette ændringer du måtte have lavet i dialogen, og vende tilbage til pauseskærm modulet. + +Klik på Om-knappen vil give dig ophavsret og forfatterinformation hvis du er interesseret. + +Når du har alle indstillinger sat på den måde du kan lide, så klik på Test for øjeblikkeligt at starte pauseskærmen nøjagtigt som den vil være. -Indstilling af tid, prioritet og kodeord for pauseskærme. +Indstilling af tid, prioritet og kodeord for pauseskærme. -Nedenfor listen af pauseskærme er et afkrydsningsfelt til at få pauseskærmen til at blive Startet automatisk, og et spinfelt, der afgør hvor lang tid der skal have været inaktivitet før pauseskærmen bliver startet. Du kan indtaste ethvert positivt antal minutter i denne felt. +Nedenfor listen af pauseskærme er et afkrydsningsfelt til at få pauseskærmen til at blive Startet automatisk, og et spinfelt, der afgør hvor lang tid der skal have været inaktivitet før pauseskærmen bliver startet. Du kan indtaste ethvert positivt antal minutter i denne felt. -Nedenfor det er der en afkrydsningsfelt der hedder Kræv kodeord for at standse pauseskærm. Hvis det er afkrydset, så må du indgive et kodeord når du klikker på en tast eller rører ved musen, for at afslutte pauseskærmen. Kodeordet der bruges er det samme kodeord som du bruger til at logge på maskinen. Hvis der ikke er noget mærke i afkrydsningsfeltet, kræves kodeord ikke for at vende tilbage til din desktop. +Nedenfor det er der en afkrydsningsfelt der hedder Kræv kodeord for at standse pauseskærm. Hvis det er afkrydset, så må du indgive et kodeord når du klikker på en tast eller rører ved musen, for at afslutte pauseskærmen. Kodeordet der bruges er det samme kodeord som du bruger til at logge på maskinen. Hvis der ikke er noget mærke i afkrydsningsfeltet, kræves kodeord ikke for at vende tilbage til din desktop. -Aktivér afkrydsningsfeltet Vær opmærksom på håndtering af strøm hvis du ikke ønsker at pauseskærmen skal starte, mens du ser fjernsyn eller film på din skærm. +Aktivér afkrydsningsfeltet Vær opmærksom på håndtering af strøm hvis du ikke ønsker at pauseskærmen skal starte, mens du ser fjernsyn eller film på din skærm. -Brug af en ikke-&kde; pauseskærm +Brug af en ikke-&kde; pauseskærm -&kde; forhindrer ikke en anden pauseskærm fra at virke. For at bruge en anden pauseskærm, såsom xscreensaver, deaktivér simpelthen &kde; pauseskærmen, og indstil det andet pauseskærms program normalt. +&kde; forhindrer ikke en anden pauseskærm fra at virke. For at bruge en anden pauseskærm, såsom xscreensaver, deaktivér simpelthen &kde; pauseskærmen, og indstil det andet pauseskærms program normalt. -Fjerne og genoprette pauseskærme på dit system - -Hvis du ønsker at fjerne en pauseskærm fra listen i dette kontrolcenter-modul, vil du skulle omdøbe en fil på dit system. - -Arbejdende som en root-bruger er en potentielt farlig situation. Selvom det er usandsynligt, er det dog helt muligt at gøre permanent skade på systemet mens du arbejder som root. - -Vær meget forsigtig med det næste sæt instruktioner - -For at slette en pauseskærm, skriver du følgende kommandoer: - -bash$ cd +Fjerne og genoprette pauseskærme på dit system + +Hvis du ønsker at fjerne en pauseskærm fra listen i dette kontrolcenter-modul, vil du skulle omdøbe en fil på dit system. + +Arbejdende som en root-bruger er en potentielt farlig situation. Selvom det er usandsynligt, er det dog helt muligt at gøre permanent skade på systemet mens du arbejder som root. + +Vær meget forsigtig med det næste sæt instruktioner + +For at slette en pauseskærm, skriver du følgende kommandoer: + +bash$ cd $TDEDIR/share/applnk/System/ScreenSavers -bash$ ls - - -Dette vil give dig en liste af filer. Du vil bemærke ligheder mellem nogle af filnavnene og navnet på den pauseskærm du ønsker at fjerne. Omdøb simpelthen filen med dette navn til en fil hvis navn ikke ender med desktop. - -Eksempel: -bash$ cd +bash$ ls + + +Dette vil give dig en liste af filer. Du vil bemærke ligheder mellem nogle af filnavnene og navnet på den pauseskærm du ønsker at fjerne. Omdøb simpelthen filen med dette navn til en fil hvis navn ikke ender med desktop. + +Eksempel: +bash$ cd $TDEDIR/share/applnk/System/ScreenSavers -bash$ mv KSpace.desktop KSpace.backup - - -Vil fjerne Space (GL) fra listen - -Du må lukke dit &kcontrolcenter; fuldstændigt og genstarte det før ændringerne vil blive set. - -For at genoprette en deaktiveret pauseskærm, omdøber du simpelthen filen tilbage til oprindelige navn: - -bash$ cd +bash$ mv KSpace.desktop KSpace.backup + + +Vil fjerne Space (GL) fra listen + +Du må lukke dit &kcontrolcenter; fuldstændigt og genstarte det før ændringerne vil blive set. + +For at genoprette en deaktiveret pauseskærm, omdøber du simpelthen filen tilbage til oprindelige navn: + +bash$ cd $TDEDIR/share/applnk/System/ScreenSavers -bash$ mv KSpace.backup KSpace.desktop - +bash$ mv KSpace.backup KSpace.desktop + -Genstart dit &kcontrolcenter;, og pauseskærmen er tilbage på listen. +Genstart dit &kcontrolcenter;, og pauseskærmen er tilbage på listen. -Avanceret opsætning: Nådighedsperiode - -Der er en fem sekunders nådighedsperiode efter pauseskærmen begynder før et kodeordstjek er krævet selv når Kræv kodeord er afkrydset. -Manuel låsning af desktoppen, ved at klikke på låseikonen i &kde;-panelet, får kodeordsbeskyttelsen til at blive engageret med det samme uden nådighedsperiode. -For at ændre nådighedsperiode-indstillingen, Må du redigere indstillingsfilen manuelt. For at gøre dette: -$ cd ~/.trinity/share/config -Brug nu en teksteditor (eksemplet bruger &kate;, &kde;'s teksteditor) og indlæs kdesktoprc. -$ kate kdesktoprc -Gennemsøg filen for afsnittet der hedder [Screensaver]. -Kig gennem alle linjer i afsnittet for en indgang der hedder LockGrace. -Hvis indgangen findes, kan du redigere indgangens værdi. -[Screensaver] +Avanceret opsætning: Nådighedsperiode + +Der er en fem sekunders nådighedsperiode efter pauseskærmen begynder før et kodeordstjek er krævet selv når Kræv kodeord er afkrydset. +Manuel låsning af desktoppen, ved at klikke på låseikonen i &kde;-panelet, får kodeordsbeskyttelsen til at blive engageret med det samme uden nådighedsperiode. +For at ændre nådighedsperiode-indstillingen, Må du redigere indstillingsfilen manuelt. For at gøre dette: +$ cd ~/.trinity/share/config +Brug nu en teksteditor (eksemplet bruger &kate;, &kde;'s teksteditor) og indlæs kdesktoprc. +$ kate kdesktoprc +Gennemsøg filen for afsnittet der hedder [Screensaver]. +Kig gennem alle linjer i afsnittet for en indgang der hedder LockGrace. +Hvis indgangen findes, kan du redigere indgangens værdi. +[Screensaver] LockGrace=3000 -Værdien af entiteten repræsenterer varigheden af nådighedsperioden i millisekunder. En indgang på 3000, vil ændre nådighedsperioden til 3 sekunder. Du kan sætte værdien på indgangen til et vilkårligt tal mellem nul (ingen nådighedsperiode) og 300000 (5 minutter). -Hvis indgangen ikke eksisterer, så tilføj simpelthen indgangen i slutningen af afsnittet. +Værdien af entiteten repræsenterer varigheden af nådighedsperioden i millisekunder. En indgang på 3000, vil ændre nådighedsperioden til 3 sekunder. Du kan sætte værdien på indgangen til et vilkårligt tal mellem nul (ingen nådighedsperiode) og 300000 (5 minutter). +Hvis indgangen ikke eksisterer, så tilføj simpelthen indgangen i slutningen af afsnittet. -Enhver ændring af indstillingensindgang har øjeblikkelig virkning. +Enhver ændring af indstillingensindgang har øjeblikkelig virkning. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/smb/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/smb/index.docbook index bbf6c00a243..40654903853 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/smb/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/smb/index.docbook @@ -2,66 +2,36 @@ - + ]>
-&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; -&Jost.Schenck; &Jost.Schenck.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Jost.Schenck; &Jost.Schenck.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-02-12 -3.00.00 +2002-02-12 +3.00.00 -KDE -KControl -Windows shares +KDE +KControl +Windows shares -Windows Shares +Windows Shares -Indledning - -I mange små lokal område netværk bruges SMB protokollen til at tilbyde netværkstjenester. Navne såsom &Windows; netværk eller &Windows; for arbejdsgrupper netværk eller LanManager bruges også tit. Ved brug af SMB kan du få adgang til såkaldte shares (&ie; mapper der er gjort tilgængelige af serveren) så vel som printere. - -&kde; kommer med indbygget understøttelse af SMB protokollen. Da &kde; er netværkstransparent betyder det at du har adgang til SMB shares fra alle de steder hvor du har adgang til dine lokale filer, for eksempel i &konqueror;'s filhåndtering og i fildialogen. For at gøre brug af dette skal du give &kde; nogle oplysninger om dit SMB netværk. Men tag det roligt, dette er normalt temmelig simpelthen da for eksempel alle Windows klienterne i dit netværk behøver og har den samme information. +Indledning + +I mange små lokal område netværk bruges SMB protokollen til at tilbyde netværkstjenester. Navne såsom &Windows; netværk eller &Windows; for arbejdsgrupper netværk eller LanManager bruges også tit. Ved brug af SMB kan du få adgang til såkaldte shares (&ie; mapper der er gjort tilgængelige af serveren) så vel som printere. + +&kde; kommer med indbygget understøttelse af SMB protokollen. Da &kde; er netværkstransparent betyder det at du har adgang til SMB shares fra alle de steder hvor du har adgang til dine lokale filer, for eksempel i &konqueror;'s filhåndtering og i fildialogen. For at gøre brug af dette skal du give &kde; nogle oplysninger om dit SMB netværk. Men tag det roligt, dette er normalt temmelig simpelthen da for eksempel alle Windows klienterne i dit netværk behøver og har den samme information. @@ -72,18 +42,7 @@ very cool thing (TM) btw. If you want to write some documentation for this one too, have a look at tdenetwork/lanbrowsing/lisa/README and contact me if you have questions. --> -For at SMB protokollen skal virke kræves det at Samba er rigtigt installeret. Hvis du har en NT domæne controller, har du brug for mindst Samba version 2.0 eller højere. Hvis du vil have adgang til &Windows; 2000 shares, har du brug for Samba version 2.0.7 eller højere. Ældre versioner vil måske virke også, men de er ikke blevet testet. +For at SMB protokollen skal virke kræves det at Samba er rigtigt installeret. Hvis du har en NT domæne controller, har du brug for mindst Samba version 2.0 eller højere. Hvis du vil have adgang til &Windows; 2000 shares, har du brug for Samba version 2.0.7 eller højere. Ældre versioner vil måske virke også, men de er ikke blevet testet. @@ -91,48 +50,15 @@ or file dialog manual --> -Brug - -Selvom der er mange usikrede SMB netværk derude, der tillader adgang tilalle og enhver. skal du i princippet godkendes for at få adgang til en SMB servers tjenester. Som standard vil &kde; bruge de data der er indgivet i Standard brugernavn og Standard kodeord felterne for at godkende sig selv på SMB værter. Hvis du lader feltet Standard brugernavn være tomt vil &kde; prøve at få adgang til SMB værter uden et brugernavn. Hvis du lader standard kodeordet være tomt, vil den prøve uden et kodeord. Hvis &kde; ikke har held med at få adgang til værtenmed disse indstillinger, vil du blive bedt om brugernavn og kodeord. - -Selvom det gør livet behageligere hvis &kde; opbevarer dit SMB kodeord, kan det være et sikkerhedsproblem. Hvis du bruger SMB i et sikkerhedsbevidst miljø bør du ikke opbevare dit kodeord her, men snarere indtaste det påny hver gang du har behov for at få adgang til en SMB vært. - -I Arbejdsgruppe feltet kan du indgive din arbejdsgruppes navn. Hvis du ikkekender det, så bed din systemadministrator eller kig på hvordan andre maskiner er indstillede i dit netværk. Imidlertid er det som oftest ikke nødvendigt at have et arbejdsgruppe navn, så du kan formodentlig også lade det være tomt. - -Hvis Vis skjulte shares er afkrydset, vil shares der ender på $ blive vist. +Brug + +Selvom der er mange usikrede SMB netværk derude, der tillader adgang tilalle og enhver. skal du i princippet godkendes for at få adgang til en SMB servers tjenester. Som standard vil &kde; bruge de data der er indgivet i Standard brugernavn og Standard kodeord felterne for at godkende sig selv på SMB værter. Hvis du lader feltet Standard brugernavn være tomt vil &kde; prøve at få adgang til SMB værter uden et brugernavn. Hvis du lader standard kodeordet være tomt, vil den prøve uden et kodeord. Hvis &kde; ikke har held med at få adgang til værtenmed disse indstillinger, vil du blive bedt om brugernavn og kodeord. + +Selvom det gør livet behageligere hvis &kde; opbevarer dit SMB kodeord, kan det være et sikkerhedsproblem. Hvis du bruger SMB i et sikkerhedsbevidst miljø bør du ikke opbevare dit kodeord her, men snarere indtaste det påny hver gang du har behov for at få adgang til en SMB vært. + +I Arbejdsgruppe feltet kan du indgive din arbejdsgruppes navn. Hvis du ikkekender det, så bed din systemadministrator eller kig på hvordan andre maskiner er indstillede i dit netværk. Imidlertid er det som oftest ikke nødvendigt at have et arbejdsgruppe navn, så du kan formodentlig også lade det være tomt. + +Hvis Vis skjulte shares er afkrydset, vil shares der ender på $ blive vist. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/spellchecking/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/spellchecking/index.docbook index b224a899782..71f592191cf 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/spellchecking/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/spellchecking/index.docbook @@ -2,119 +2,66 @@ - + ]>
-&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-10-13 -3.2 +2003-10-13 +3.2 -KDE -Stavning -ordbog +KDE +Stavning +ordbog -Stavekontrol +Stavekontrol -De indstillinger der er tilgængelige her, bruges af alle &kde; programmer der bruger &tdespell;, som er en forende til ispell eller aspell. +De indstillinger der er tilgængelige her, bruges af alle &kde; programmer der bruger &tdespell;, som er en forende til ispell eller aspell. -Lav rod/endelses-kombinationer som ikke er i ordbogen +Lav rod/endelses-kombinationer som ikke er i ordbogen -Valg af dette tillader stavekontrollen at registrere et ord som rigtigt ved kombinationer af rod-ord med endelser og begyndelser selvom denne bestemte kombination ikke er på listen ordbogsdatabasen af ord. +Valg af dette tillader stavekontrollen at registrere et ord som rigtigt ved kombinationer af rod-ord med endelser og begyndelser selvom denne bestemte kombination ikke er på listen ordbogsdatabasen af ord. -Betragt sammensatte ord som stavefejl -Hvis dette er valgt, så vil ord der findes i ordbogen hver for sig men er blevet kørt sammen, blivebetragtet som stavefejl. For eksempel, selv om vække og ur er i din ordbog, så vil vækkeur blive markeret som en fejl hvis det ikke selv er i ordbogen. +Betragt sammensatte ord som stavefejl +Hvis dette er valgt, så vil ord der findes i ordbogen hver for sig men er blevet kørt sammen, blivebetragtet som stavefejl. For eksempel, selv om vække og ur er i din ordbog, så vil vækkeur blive markeret som en fejl hvis det ikke selv er i ordbogen. -Ordbog: +Ordbog: -Vælg blandt de tilgængelige ordbøger, hvilken der skal bruges til &tdespell;. +Vælg blandt de tilgængelige ordbøger, hvilken der skal bruges til &tdespell;. -Tegnsæt: +Tegnsæt: -Du skal vælge en der passer med det tegnsæt du bruger. I visse tilfælde vil ordbøger understøtte mere end en indkodning. En ordbog kan for eksempel acceptere tegn med accent når Latin1 er valgt, men acceptere e-mail-stil tegnkombinationer (såsom 'a for et a med accent) når 7-Bit-ASCII er valgt. Se venligst i din ordbogs distribution, hvis du vil vide mere. +Du skal vælge en der passer med det tegnsæt du bruger. I visse tilfælde vil ordbøger understøtte mere end en indkodning. En ordbog kan for eksempel acceptere tegn med accent når Latin1 er valgt, men acceptere e-mail-stil tegnkombinationer (såsom 'a for et a med accent) når 7-Bit-ASCII er valgt. Se venligst i din ordbogs distribution, hvis du vil vide mere. -Klient: +Klient: -Du kan vælge hvilket af de installerede klient programmer på dit system, du vil bruge. ispell. +Du kan vælge hvilket af de installerede klient programmer på dit system, du vil bruge. ispell. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/tdehtml/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/tdehtml/index.docbook index 3f975c2700d..ba76b35eac3 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/tdehtml/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/tdehtml/index.docbook @@ -3,353 +3,161 @@ "dtd/kdex.dtd" [ - + ]>
-&Krishna.Tateneni; &Krishna.Tateneni.mail; +&Krishna.Tateneni; &Krishna.Tateneni.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-10-12 -3.2 +2003-10-12 +3.2 -KDE -KControl -konqueror -netsøgning +KDE +KControl +konqueror +netsøgning -Netsøgning med &konqueror; +Netsøgning med &konqueror; -&konqueror; browser-modulet i kontrolcentret lader dig vælge forskellige ting der ændrer &konqueror;'s udseende og opførsel. &konqueror; er &kde;'s integrerede browser. +&konqueror; browser-modulet i kontrolcentret lader dig vælge forskellige ting der ændrer &konqueror;'s udseende og opførsel. &konqueror; er &kde;'s integrerede browser. -Opførsel - -Det første valg du kan aktivere på denne side er Aktivér komplettering af formularer. Hvis du afkrydser denne felt, vil &konqueror; forsøge at huske hvad du svarede på den slags spørgsmål sidst, og vil forsøge at udfylde formularerne med de svar du tidligere brugte. - -Du kan indstille det antal formularpunkter som &konqueror; husker med skyderen nedenfor ved navn Maksimum komplettering - -Du kan naturligvis ændre det som &konqueror; udfylder i din formular før du indsender formularen. - -Det næste tilvalg er Ændr markøren over link. Hvis dette er valgt så vil formen på på markøren blive ændret (sædvanligvis til en hånd) når den bevæges henover et hyperlink. Dette gør det nemmer at identificere link, især når de er i form af billeder. - -&konqueror; tilbyder som standard et enkelt vindue pr side, men har evnen til at åbne flere faneblade indeni et enkelt vindue. &konqueror; har også som standard en &MMB; genvej til at åbne et vilkårligt link i et nyt vindue. Hvis du aktiverer Åbn link i nyt faneblad i stedet for i nyt vindue kan du klikke med &MMB; på et link for at få det åbnet i et nyt faneblad. - -Hvis du bruger netsøgning med faneblade, kan du vælge om et nyligt åbnet faneblad bliver det aktive (foran)-faneblad, eller går til baggrunden. Med en langsom internetforbindelse, eller mens du kigger på en side der har en liste af overskrifter eller andre link på en liste, vil du måske foretrække at få de nye faneblade indlæst i baggrunden mens du fortsætter med at læse. I dette tilfælde skal du lade denne indstilling være deaktiveret. Hvis du foretrækker at gå lige til den nye side, efterladende den gamle i baggrunden for senere at vende tilbage til den, så skal dette aktiveres. - -Hvis du lukker et vindue i &konqueror; der har flere faneblade åbne, vil &konqueror; spørge dig om du er sikker på at du mente at du ville lukke det. Du kan slå denne opførsel til og fra med Bekræft når du lukker vinduer med flere faneblade-afkrydsningsfeltet. - -Hvis du aktiverer behagelighedsegenskaben Højreklik går tilbage i historikken, så vil klik på et tomt område (&ie; ikke et link) i &konqueror;-vinduet virke som om du trykkede på Tilbage-knappen i værktøjslinjen. - -Afkrydsningsfeltet der hedderIndlæs billeder automatisk, tillader dig at kontrollere om billeder på netsider bliver indlæst som standard. Med mindre du har en meget langsom forbindelse, vil du formodentlig lade dette punkt være valgt, da der er mange netsider der er svære at bruge uden billeder. Hvis du ikke vælger at få billeder indlæst automatisk, kan du stadig se teksten på siden, og så indlæse billeder ligesom du har lyst. - -Ved at aktivere Tillad automatisk forsinket genindlæsning/omdirigering tillades netsider at sende dig til en anden side uden din medvirken. I mange tilfælde er dette en behagelighed. Hvis for eksempel netsiden er blevet flyttet til en ny URL. I denne situation er der mange der vil putte en side på det gamle sted, der fortæller dig at den er flyttet og at du måske vil ønske at ændre dit bogmærke, og så automatisk flytter dig hen til den nye netside. Sådanne egenskaber kan imidlertid være forvirrende, eller irriterende når de misbruges, så derfor vil du måske deaktivere det. - -Den næste indstilling er Understreg link:. Du kan vælge at understrege link Altid. Hvis dette er valgt, vil en vilkårlig tekst på netsider der virker som et link blive vist som understreget. Mens mange netsider ganske vist bruger farver for at skelne tekst der virker som link fra anden tekst, gør understregning det meget nemt at se link. - -Hvis du ikke kan lide understregede link kan du vælge Aldrig, så ingen link bliver understregede. Eller du kan vælge noget midt imellem, Svæve, får link til at blive understregede når musen hviler hen over dem, og ikke understreget ellers. - -Mange netsider bruger animerede gif-billeder, og disse kan være meget irriterende, og i nogle tilfælde, en stor belastning for dine systemressourcer. Animeringer-tilvalget lader dig vælge hvornår animeringer er aktiverede. Standarden er aktiveret, men du kan sætte dette til deaktiveret, eller til kør kun animeringen én gang, også selv om filen indeholder instruktioner at animeringen skulle køre flere gange eller kontinuert. +Opførsel + +Det første valg du kan aktivere på denne side er Aktivér komplettering af formularer. Hvis du afkrydser denne felt, vil &konqueror; forsøge at huske hvad du svarede på den slags spørgsmål sidst, og vil forsøge at udfylde formularerne med de svar du tidligere brugte. + +Du kan indstille det antal formularpunkter som &konqueror; husker med skyderen nedenfor ved navn Maksimum komplettering + +Du kan naturligvis ændre det som &konqueror; udfylder i din formular før du indsender formularen. + +Det næste tilvalg er Ændr markøren over link. Hvis dette er valgt så vil formen på på markøren blive ændret (sædvanligvis til en hånd) når den bevæges henover et hyperlink. Dette gør det nemmer at identificere link, især når de er i form af billeder. + +&konqueror; tilbyder som standard et enkelt vindue pr side, men har evnen til at åbne flere faneblade indeni et enkelt vindue. &konqueror; har også som standard en &MMB; genvej til at åbne et vilkårligt link i et nyt vindue. Hvis du aktiverer Åbn link i nyt faneblad i stedet for i nyt vindue kan du klikke med &MMB; på et link for at få det åbnet i et nyt faneblad. + +Hvis du bruger netsøgning med faneblade, kan du vælge om et nyligt åbnet faneblad bliver det aktive (foran)-faneblad, eller går til baggrunden. Med en langsom internetforbindelse, eller mens du kigger på en side der har en liste af overskrifter eller andre link på en liste, vil du måske foretrække at få de nye faneblade indlæst i baggrunden mens du fortsætter med at læse. I dette tilfælde skal du lade denne indstilling være deaktiveret. Hvis du foretrækker at gå lige til den nye side, efterladende den gamle i baggrunden for senere at vende tilbage til den, så skal dette aktiveres. + +Hvis du lukker et vindue i &konqueror; der har flere faneblade åbne, vil &konqueror; spørge dig om du er sikker på at du mente at du ville lukke det. Du kan slå denne opførsel til og fra med Bekræft når du lukker vinduer med flere faneblade-afkrydsningsfeltet. + +Hvis du aktiverer behagelighedsegenskaben Højreklik går tilbage i historikken, så vil klik på et tomt område (&ie; ikke et link) i &konqueror;-vinduet virke som om du trykkede på Tilbage-knappen i værktøjslinjen. + +Afkrydsningsfeltet der hedderIndlæs billeder automatisk, tillader dig at kontrollere om billeder på netsider bliver indlæst som standard. Med mindre du har en meget langsom forbindelse, vil du formodentlig lade dette punkt være valgt, da der er mange netsider der er svære at bruge uden billeder. Hvis du ikke vælger at få billeder indlæst automatisk, kan du stadig se teksten på siden, og så indlæse billeder ligesom du har lyst. + +Ved at aktivere Tillad automatisk forsinket genindlæsning/omdirigering tillades netsider at sende dig til en anden side uden din medvirken. I mange tilfælde er dette en behagelighed. Hvis for eksempel netsiden er blevet flyttet til en ny URL. I denne situation er der mange der vil putte en side på det gamle sted, der fortæller dig at den er flyttet og at du måske vil ønske at ændre dit bogmærke, og så automatisk flytter dig hen til den nye netside. Sådanne egenskaber kan imidlertid være forvirrende, eller irriterende når de misbruges, så derfor vil du måske deaktivere det. + +Den næste indstilling er Understreg link:. Du kan vælge at understrege link Altid. Hvis dette er valgt, vil en vilkårlig tekst på netsider der virker som et link blive vist som understreget. Mens mange netsider ganske vist bruger farver for at skelne tekst der virker som link fra anden tekst, gør understregning det meget nemt at se link. + +Hvis du ikke kan lide understregede link kan du vælge Aldrig, så ingen link bliver understregede. Eller du kan vælge noget midt imellem, Svæve, får link til at blive understregede når musen hviler hen over dem, og ikke understreget ellers. + +Mange netsider bruger animerede gif-billeder, og disse kan være meget irriterende, og i nogle tilfælde, en stor belastning for dine systemressourcer. Animeringer-tilvalget lader dig vælge hvornår animeringer er aktiverede. Standarden er aktiveret, men du kan sætte dette til deaktiveret, eller til kør kun animeringen én gang, også selv om filen indeholder instruktioner at animeringen skulle køre flere gange eller kontinuert. -Skrifttyper - -I dette faneblad, kan du vælge forskellige ting relateret til brugen af skrifttyper. Selvom formen og størrelsen af skrifttyper ofte er en del af en netsides design, kan man vælge nogle standardindstillinger som &konqueror; kan bruge. - -Det første du kan sætte her er skriftstørrelsen. Der er to indstillinger der arbejder sammen til at give dig en behagelig netsøgnings oplevelse. - -Først kan du sætte en Minimum skriftstørrelse. Det betyder at selv om skriftstørrelsen er sat eksplicit i den side du kigger på, så vil &konqueror; ignorere denne instruktion og aldrig vise mindre skrifttyper end dem du sætter her. - -Dernæst kan du sætte en Middel skriftstørrelse. Dette er ikke blot standard størrelsen for tekst, brugt når siden ikke angiver nogen størrelse, men den bruges også som basis for at beregne relative skriftstørrelser. Det vil sige at HTML instruktion smaller, kommer il at betyde mindre end den størrelse du sætter her. - -For begge valg kan du vælge den nøjagtige skriftstørrelse enten ved at bruge op/ned spin-kontrollen (eller blot ved at skrive) ved siden af etiketten. - -Disse indstillinger er uafhængige af hinanden. Sider der ikke sætter en skriftstørrelse, eller spørger om standarden, vil blive vist med den størrelse du sætter i Middel skriftstørrelse, mens alle sider der beder om en størrelse mindre end din Minimum skriftstørrelse-indstilling i stedet vil bruge denne størrelse. Det ene påvirker ikke det andet. - -De øvrige valg er for skrifttyper knyttet ti forskellige slags markeringer brugt i HTML sider. Bemærk at mange netside kan overskride disse indstillinger. Hvis du klikke på en kontrol som viser et skrifttypenavn, så vil en liste af skrifttypenavne komme frem, og du kan vælge den skrifttype du bedst kan lide. (Hvis der er vældig mange skrifttyper, så vil en lodret rullebjælke komme til syne i listen som tillader dig at rulle gennem alle skrifttyperne). +Skrifttyper + +I dette faneblad, kan du vælge forskellige ting relateret til brugen af skrifttyper. Selvom formen og størrelsen af skrifttyper ofte er en del af en netsides design, kan man vælge nogle standardindstillinger som &konqueror; kan bruge. + +Det første du kan sætte her er skriftstørrelsen. Der er to indstillinger der arbejder sammen til at give dig en behagelig netsøgnings oplevelse. + +Først kan du sætte en Minimum skriftstørrelse. Det betyder at selv om skriftstørrelsen er sat eksplicit i den side du kigger på, så vil &konqueror; ignorere denne instruktion og aldrig vise mindre skrifttyper end dem du sætter her. + +Dernæst kan du sætte en Middel skriftstørrelse. Dette er ikke blot standard størrelsen for tekst, brugt når siden ikke angiver nogen størrelse, men den bruges også som basis for at beregne relative skriftstørrelser. Det vil sige at HTML instruktion smaller, kommer il at betyde mindre end den størrelse du sætter her. + +For begge valg kan du vælge den nøjagtige skriftstørrelse enten ved at bruge op/ned spin-kontrollen (eller blot ved at skrive) ved siden af etiketten. + +Disse indstillinger er uafhængige af hinanden. Sider der ikke sætter en skriftstørrelse, eller spørger om standarden, vil blive vist med den størrelse du sætter i Middel skriftstørrelse, mens alle sider der beder om en størrelse mindre end din Minimum skriftstørrelse-indstilling i stedet vil bruge denne størrelse. Det ene påvirker ikke det andet. + +De øvrige valg er for skrifttyper knyttet ti forskellige slags markeringer brugt i HTML sider. Bemærk at mange netside kan overskride disse indstillinger. Hvis du klikke på en kontrol som viser et skrifttypenavn, så vil en liste af skrifttypenavne komme frem, og du kan vælge den skrifttype du bedst kan lide. (Hvis der er vældig mange skrifttyper, så vil en lodret rullebjælke komme til syne i listen som tillader dig at rulle gennem alle skrifttyperne). -Nedenfor dette kan du sætte en Skriftstørrelse justering for dette tegnsæt. Sommetider er de skrifttyper du ønsker at bruge for et bestemt tegnsæt meget større eller mindre end gennemsnittet, så du kan bruge denne indstilling til at styre dem. +Nedenfor dette kan du sætte en Skriftstørrelse justering for dette tegnsæt. Sommetider er de skrifttyper du ønsker at bruge for et bestemt tegnsæt meget større eller mindre end gennemsnittet, så du kan bruge denne indstilling til at styre dem. -Du kan sætte et standard tegnsæt som &konqueror; skal antage sider bruger når den fremviser dem. Standard indstillingen er Brug sprogets tegnsæt, men du kan ændre dette til et vilkårligt tegnsæt på listen. +Du kan sætte et standard tegnsæt som &konqueror; skal antage sider bruger når den fremviser dem. Standard indstillingen er Brug sprogets tegnsæt, men du kan ændre dette til et vilkårligt tegnsæt på listen. -&Java; og JavaScript - -&Java; tillader programmer at blive taget ned og kørt af en browser, hvis det nødvendige programmel er installeret på din maskine. Mange netsider gør brug af &Java; (for eksempel banker på nette eller interaktive spilesteder). Du bør være klar over at det at køre programmer fra ukendte kilder kan være en trussel mod din computers sikkerhed, også selvom den mulige skade ikke er så stor endda. - -Afkrydsningsfelterne under Global opsætning tillader dig at slå &Java; støtte til på alle netsider som standard. Du kan også vælge at slå &Java; til eller fra for bestemte værter. For at tilføje en politik for en bestemt vært, klik på Tilføj... knappen for at få en dialog frem, i hvilken du kan skrive værtsnavnet og vælg så at acceptere eller afslå &Java; kode fra denne fra denne bestemte vært, hvilket vil tilføje domænet til listen i venstre side af siden. - -Du kan vælge en vært i listen, og klikke på Ændr... knappen for at vælge en anden politik for denne vært. Klik på Slet knappen fjerner politikken fra den valgte vært. Efter den er slettet, vil de globale indstillinger igen gælde for denne vært. Du kan importere politikker fra en fil ved at klikke på Importér... knappen. For at gemme den aktuelle liste i en komprimeret fil, skal du klikke på Eksportér... knappen. - -Endelig er der gruppen af kontroller der hedder Java Runtime opsætning som lader dig sætte nogle indstillinger for den måde &Java; skal køre. Disse tilvalg er nyttige til at diagnosticere problemer, eller hvis du er en &Java;-udvikler, og der skulle normalt ikke være behov for at ændre på dem. - -Hvis du vælger Vis Java konsol vil &konqueror; åbne et konsolvindue hvorfra &Java;-programmer kan læse og skrive tekst. Mens de fleste &Java;-programmer ikke vil behøve en sådan konsol, kan det være nyttigt til at diagnosticere problemer med &Java; programmer. - -Brug TDEIO vil få JVM til at bruge &kde;'s egen TDEIO transport til netværksforbindelser. - -Brug sikkerhedshåndtering er som regel aktiveret som standard. Denne indstilling vil få JVM til at køre med sikkerhedshåndteringen på plads. Dette vil forhindre appletter i at kunne læse og skrive til dit filsystem, i at lave vilkårlige sokler, og andre ting der ville kunne bruges til at kompromittere dit system. Deaktivér dette for egen regning og risiko. Du kan ændre din $HOME/.java.policy-fil med &Java;-politikværktøjet for at give kode der er hentet bestemte steder flere tilladelser. - -Luk anvendelses server ned når den er inaktiv afkrydsningsfeltet lader dig spare ressourcer ved at lukke &Java; programserveren, når den ikke er i brug, snarere end at lade den køre i baggrunden. Hvis man ikke aktiverer dette, vil &Java;-programmer starte hurtigere, men system ressourcer vil blive brugt, også mens du ikke bruger &Java;-programmer. Hvis du aktiverer det, kan du sætte en tid. - -Du kan enten vælge at få &konqueror; til at detektere &Java;-installation på dit system automatisk, eller angive stien til installationen selv ved at vælge Bruger-specificeret Java. Du vil måske ønske at bruge den sidste metode, hvis du har flere &Java;-installationer på dit system, og du ønsker at bestemme hvilken der skal bruges. Hvis den &Java; virtuelle maskine du bruger kræver specielle opstartsvalg, kan du skrive dem i tekstfeltet der hedder Ekstra Java argumenter. +&Java; og JavaScript + +&Java; tillader programmer at blive taget ned og kørt af en browser, hvis det nødvendige programmel er installeret på din maskine. Mange netsider gør brug af &Java; (for eksempel banker på nette eller interaktive spilesteder). Du bør være klar over at det at køre programmer fra ukendte kilder kan være en trussel mod din computers sikkerhed, også selvom den mulige skade ikke er så stor endda. + +Afkrydsningsfelterne under Global opsætning tillader dig at slå &Java; støtte til på alle netsider som standard. Du kan også vælge at slå &Java; til eller fra for bestemte værter. For at tilføje en politik for en bestemt vært, klik på Tilføj... knappen for at få en dialog frem, i hvilken du kan skrive værtsnavnet og vælg så at acceptere eller afslå &Java; kode fra denne fra denne bestemte vært, hvilket vil tilføje domænet til listen i venstre side af siden. + +Du kan vælge en vært i listen, og klikke på Ændr... knappen for at vælge en anden politik for denne vært. Klik på Slet knappen fjerner politikken fra den valgte vært. Efter den er slettet, vil de globale indstillinger igen gælde for denne vært. Du kan importere politikker fra en fil ved at klikke på Importér... knappen. For at gemme den aktuelle liste i en komprimeret fil, skal du klikke på Eksportér... knappen. + +Endelig er der gruppen af kontroller der hedder Java Runtime opsætning som lader dig sætte nogle indstillinger for den måde &Java; skal køre. Disse tilvalg er nyttige til at diagnosticere problemer, eller hvis du er en &Java;-udvikler, og der skulle normalt ikke være behov for at ændre på dem. + +Hvis du vælger Vis Java konsol vil &konqueror; åbne et konsolvindue hvorfra &Java;-programmer kan læse og skrive tekst. Mens de fleste &Java;-programmer ikke vil behøve en sådan konsol, kan det være nyttigt til at diagnosticere problemer med &Java; programmer. + +Brug TDEIO vil få JVM til at bruge &kde;'s egen TDEIO transport til netværksforbindelser. + +Brug sikkerhedshåndtering er som regel aktiveret som standard. Denne indstilling vil få JVM til at køre med sikkerhedshåndteringen på plads. Dette vil forhindre appletter i at kunne læse og skrive til dit filsystem, i at lave vilkårlige sokler, og andre ting der ville kunne bruges til at kompromittere dit system. Deaktivér dette for egen regning og risiko. Du kan ændre din $HOME/.java.policy-fil med &Java;-politikværktøjet for at give kode der er hentet bestemte steder flere tilladelser. + +Luk anvendelses server ned når den er inaktiv afkrydsningsfeltet lader dig spare ressourcer ved at lukke &Java; programserveren, når den ikke er i brug, snarere end at lade den køre i baggrunden. Hvis man ikke aktiverer dette, vil &Java;-programmer starte hurtigere, men system ressourcer vil blive brugt, også mens du ikke bruger &Java;-programmer. Hvis du aktiverer det, kan du sætte en tid. + +Du kan enten vælge at få &konqueror; til at detektere &Java;-installation på dit system automatisk, eller angive stien til installationen selv ved at vælge Bruger-specificeret Java. Du vil måske ønske at bruge den sidste metode, hvis du har flere &Java;-installationer på dit system, og du ønsker at bestemme hvilken der skal bruges. Hvis den &Java; virtuelle maskine du bruger kræver specielle opstartsvalg, kan du skrive dem i tekstfeltet der hedder Ekstra Java argumenter. -JavaScript - -På trods af navnet er JavaScript ikke relateret til &Java; overhovedet. - -Den første del af denne side virker på samme måde som &Java; indstillingerne. - -Afkrydsningsfelterne under Global opsætning tillader dig at slå JavaScript støtte til for alle netsider som standard. Du kan også vælge at slå JavaScript til eller fra for bestemte værter, klik blot på Tilføj... knappen for at få en dialog frem hvori du kan skrive værtens navn og så vælge at acceptere eller afslå JavaScript kode fra dette bestemte sted, hvilket vil tilføje domænet til listen i venstre side af siden. - -Du kan vælge en vært i listen, og klikke på Ændr... knappen for at vælge en anden politik for denne vært. Klik på Slet knappen fjerner politikken fra den valgte vært. Efter den er slettet, vil de globale indstillinger igen gælde for denne vært. Du kan importere politikker fra en fil ved at klikke på Importér... knappen. For at gemme den aktuelle liste i en komprimeret fil, skal du klikke på Eksportér... knappen. - -Det sidste sæt af tilvalg på denne side afgør hvad der sker når en side bruger JavaScript til bestemte handlinger. - -Du kan aktivere og deaktivere JavaScript's evne til at til at manipulere dine vinduer ved at flytte, ændre størrelse elle ændre fokus. Du kan også deaktivere JavaScript fra at ændre statuslinjens tekst, så du for eksempel altid kan se hvor link vil tage dig hen når der klikkes på dem. Valgmuligheder for dette er Tillad og Ignorér. - -For at åbne et nyt vindue er der endnu mere kontrol. Du kan lade &konqueror; Tillade alle sådanne forespørgsler Spørge hver gang der gøres en sådan forespørgsel eller Nægte alle pop-op forespørgsler. - -Smart-indstillingen vil kun tillade JavaScript popop-vinduer når du eksplicit har valgt et link der laver et. +JavaScript + +På trods af navnet er JavaScript ikke relateret til &Java; overhovedet. + +Den første del af denne side virker på samme måde som &Java; indstillingerne. + +Afkrydsningsfelterne under Global opsætning tillader dig at slå JavaScript støtte til for alle netsider som standard. Du kan også vælge at slå JavaScript til eller fra for bestemte værter, klik blot på Tilføj... knappen for at få en dialog frem hvori du kan skrive værtens navn og så vælge at acceptere eller afslå JavaScript kode fra dette bestemte sted, hvilket vil tilføje domænet til listen i venstre side af siden. + +Du kan vælge en vært i listen, og klikke på Ændr... knappen for at vælge en anden politik for denne vært. Klik på Slet knappen fjerner politikken fra den valgte vært. Efter den er slettet, vil de globale indstillinger igen gælde for denne vært. Du kan importere politikker fra en fil ved at klikke på Importér... knappen. For at gemme den aktuelle liste i en komprimeret fil, skal du klikke på Eksportér... knappen. + +Det sidste sæt af tilvalg på denne side afgør hvad der sker når en side bruger JavaScript til bestemte handlinger. + +Du kan aktivere og deaktivere JavaScript's evne til at til at manipulere dine vinduer ved at flytte, ændre størrelse elle ændre fokus. Du kan også deaktivere JavaScript fra at ændre statuslinjens tekst, så du for eksempel altid kan se hvor link vil tage dig hen når der klikkes på dem. Valgmuligheder for dette er Tillad og Ignorér. + +For at åbne et nyt vindue er der endnu mere kontrol. Du kan lade &konqueror; Tillade alle sådanne forespørgsler Spørge hver gang der gøres en sådan forespørgsel eller Nægte alle pop-op forespørgsler. + +Smart-indstillingen vil kun tillade JavaScript popop-vinduer når du eksplicit har valgt et link der laver et. -Reklameblokering - -&konqueror;s reklameblokering kan indstilles til at erstatte eller fjerne billeder eller ramme fra netsider som matcher en serie af filtre. - -Indstillingen Aktivér filtre aktiverer eller deaktiverer brug af listen med URL-filtre. -Hvis Skjul filtrerede billeder er markeret fjernes blokerede billeder helt fra siden og pladsen de optog tages tilbage. Hvis dette ikke er markeret, bruges et erstatningsbillede som markerer steder hvor billeder er filtreret væk. - -URL-udtryk at filtrere er en liste med URL'er som sammenlignes med billed- og rammenavne for at afgøre filtreringshandlinger. Jokertegn kan angives på samme måde som regulære udtryk for filnavne. - -Hvert filter kan enten udtrykkes som en streng med jokertegn ligesom for filer (f.eks. http://www.site.com/ads/*) eller som et fuldstændigt regulært udtryk ved at omgive filtret med skråstreg (f.eks. //(ads|dclk)\./). - -Import og eksport gemmer eller læser nuværende filterliste i en almindelig tekstfil. Linjer som indledes med udråbstegn (!) behandles som kommentarer og kan bruges til at klarificere eller mærke et sæt filtre. +Reklameblokering + +&konqueror;s reklameblokering kan indstilles til at erstatte eller fjerne billeder eller ramme fra netsider som matcher en serie af filtre. + +Indstillingen Aktivér filtre aktiverer eller deaktiverer brug af listen med URL-filtre. +Hvis Skjul filtrerede billeder er markeret fjernes blokerede billeder helt fra siden og pladsen de optog tages tilbage. Hvis dette ikke er markeret, bruges et erstatningsbillede som markerer steder hvor billeder er filtreret væk. + +URL-udtryk at filtrere er en liste med URL'er som sammenlignes med billed- og rammenavne for at afgøre filtreringshandlinger. Jokertegn kan angives på samme måde som regulære udtryk for filnavne. + +Hvert filter kan enten udtrykkes som en streng med jokertegn ligesom for filer (f.eks. http://www.site.com/ads/*) eller som et fuldstændigt regulært udtryk ved at omgive filtret med skråstreg (f.eks. //(ads|dclk)\./). + +Import og eksport gemmer eller læser nuværende filterliste i en almindelig tekstfil. Linjer som indledes med udråbstegn (!) behandles som kommentarer og kan bruges til at klarificere eller mærke et sæt filtre. -Plugin - -Den første indstilling her er Aktivér plugin globalt. Hvis du deaktiverer dette, så vil &konqueror; ikke bruge noget plugin. Hvis du aktiverer det, så vil alle installerede og indstillede plugin den kan finde, blive brugt af &konqueror; - -Du kan også begrænse &konqueror; til Kun at tillade HTTP og HTTPS URL'er for plugin ved at afkrydse denne felt. +Plugin + +Den første indstilling her er Aktivér plugin globalt. Hvis du deaktiverer dette, så vil &konqueror; ikke bruge noget plugin. Hvis du aktiverer det, så vil alle installerede og indstillede plugin den kan finde, blive brugt af &konqueror; + +Du kan også begrænse &konqueror; til Kun at tillade HTTP og HTTPS URL'er for plugin ved at afkrydse denne felt. &nsplugins-kcontrol; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/tdehtml/nsplugin.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/tdehtml/nsplugin.docbook index 150102017ba..99fba6e7c6c 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/tdehtml/nsplugin.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/tdehtml/nsplugin.docbook @@ -1,93 +1,41 @@ -&Netscape; plugin +&Netscape; plugin -Indledning +Indledning -Da &Netscape;'s Navigator har været en standard for browsere i mange år, er der kommet såkaldte &Netscape; plugin der tillader rigt net-indhold. Ved brug af disse plugin, kan netsider indeholde PDF filer, flash animeringer, video &etc; Med &konqueror;, kan du stadig bruge disse plugin og gøre brug af rigt net-indhold. +Da &Netscape;'s Navigator har været en standard for browsere i mange år, er der kommet såkaldte &Netscape; plugin der tillader rigt net-indhold. Ved brug af disse plugin, kan netsider indeholde PDF filer, flash animeringer, video &etc; Med &konqueror;, kan du stadig bruge disse plugin og gøre brug af rigt net-indhold. -&Netscape; plugin skal ikke blandes sammen med &konqueror; plugin. De sidste udvider specifikt &konqueror;'s funktionalitet; de bruges normalt ikke til at vise rigt net-indhold. +&Netscape; plugin skal ikke blandes sammen med &konqueror; plugin. De sidste udvider specifikt &konqueror;'s funktionalitet; de bruges normalt ikke til at vise rigt net-indhold. -Skan - -&konqueror; bliver nødt til at vide hvor dine &Netscape; plugin er installerede. Dette kan være flere forskellige steder, &ie; du kan have systemomfattende plugin i /opt/netscape/plugins og dine personlige plugin i $HOME/.netscape/plugins. &konqueror; vil imidlertid ikke automatisk bruge de installerede plugin: den skal først skanne en liste af mapper. Du kan initiere skanningen ved at klikke på Skan for nye plugin. Alternativt kan du aktivere Skan for nye plugin ved &kde; opstart så vil &konqueror; skanne de passende mapper hver gang &kde; startes, for at se de passende mapper for at se om nye plugin er blevet installerede. - -Aktivering af Skan for nye plugin ved &kde; opstart kan gøre opstart proceduren meget langsom, og er kendt for at give besvær på visse installationer. Slå dette tilvalg fra hvis du kommer ud for problemer. - -For at finde plugin kigger &konqueror; i mapperne angivet i Skan mapper rammen. Når du bruger dette kontrolmodul første gang, er denne liste allerede udfyldt med rimelige stier, der skulle virke på de fleste operativsystemer. Hvis du har brug for at angive en ny sti, så klik på Ny knappen, så kan du enten indgive den nye sti i tekstfeltet i venstre side, eller vælge en mappe ved brug af fildialogen, ved at klikke på Ny...-knappen. Da skanning af mapper kan tage lidt tid, vil du måske fjerne mapper fra listen hvor du ved at der ingen plugin er installerede: gør dette ved at vælge en mappe og klikke på Fjern. Ved brug af Op og Ned knapperne kan du ændre rækkefølgen som mapperne bliver skannet i, ved at flytte den valgte mappe op eller ned. - -Som sædvanlig, klik på Anvend for at gemme dine ændringer permanent. +Skan + +&konqueror; bliver nødt til at vide hvor dine &Netscape; plugin er installerede. Dette kan være flere forskellige steder, &ie; du kan have systemomfattende plugin i /opt/netscape/plugins og dine personlige plugin i $HOME/.netscape/plugins. &konqueror; vil imidlertid ikke automatisk bruge de installerede plugin: den skal først skanne en liste af mapper. Du kan initiere skanningen ved at klikke på Skan for nye plugin. Alternativt kan du aktivere Skan for nye plugin ved &kde; opstart så vil &konqueror; skanne de passende mapper hver gang &kde; startes, for at se de passende mapper for at se om nye plugin er blevet installerede. + +Aktivering af Skan for nye plugin ved &kde; opstart kan gøre opstart proceduren meget langsom, og er kendt for at give besvær på visse installationer. Slå dette tilvalg fra hvis du kommer ud for problemer. + +For at finde plugin kigger &konqueror; i mapperne angivet i Skan mapper rammen. Når du bruger dette kontrolmodul første gang, er denne liste allerede udfyldt med rimelige stier, der skulle virke på de fleste operativsystemer. Hvis du har brug for at angive en ny sti, så klik på Ny knappen, så kan du enten indgive den nye sti i tekstfeltet i venstre side, eller vælge en mappe ved brug af fildialogen, ved at klikke på Ny...-knappen. Da skanning af mapper kan tage lidt tid, vil du måske fjerne mapper fra listen hvor du ved at der ingen plugin er installerede: gør dette ved at vælge en mappe og klikke på Fjern. Ved brug af Op og Ned knapperne kan du ændre rækkefølgen som mapperne bliver skannet i, ved at flytte den valgte mappe op eller ned. + +Som sædvanlig, klik på Anvend for at gemme dine ændringer permanent. -Plugin +Plugin -I dette faneblad kan du se en liste af &Netscape; plugin som &konqueror; har fundet, vist som et træ. Dobbeltklik på et plugin for at folde det ud og du vil se de forskellige mimetyper som dette plugin kan håndtere vist som grene. Fold en mimetype ud for at se dens info. +I dette faneblad kan du se en liste af &Netscape; plugin som &konqueror; har fundet, vist som et træ. Dobbeltklik på et plugin for at folde det ud og du vil se de forskellige mimetyper som dette plugin kan håndtere vist som grene. Fold en mimetype ud for at se dens info. -Dette faneblad er mest til oplysningsformål. Den eneste indstillelige valgmulighed er Brug artsdsp til at sende plugin-lyd gennem aRts, som er aktiveret som standard. Deaktivér dette hvis du ønsker at plugin skal bruge deres egen metoder for lyd, og du har indstillet &arts; på en sådan måde at tredjeparts-programmer kan gøre dette (for eksempel, ved at have den til at afslutte når den er i tomgang, eller ved at have den til at bruge en valgt lydenhed på moderne lydkort som tillader dette.) +Dette faneblad er mest til oplysningsformål. Den eneste indstillelige valgmulighed er Brug artsdsp til at sende plugin-lyd gennem aRts, som er aktiveret som standard. Deaktivér dette hvis du ønsker at plugin skal bruge deres egen metoder for lyd, og du har indstillet &arts; på en sådan måde at tredjeparts-programmer kan gøre dette (for eksempel, ved at have den til at afslutte når den er i tomgang, eller ved at have den til at bruge en valgt lydenhed på moderne lydkort som tillader dette.) -Afsnitsforfatter +Afsnitsforfatter -Dette afsnit skrevet af: Jost Schenck jost@schenck.de +Dette afsnit skrevet af: Jost Schenck jost@schenck.de &erik.kjaer.pedersen.credit; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/tdm/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/tdm/index.docbook index 1dc0499931c..251b95eff8f 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/tdm/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/tdm/index.docbook @@ -2,490 +2,216 @@ - + ]>
-&Thomas.Tanghus; &Thomas.Tanghus.mail; -&Steffen.Hansen; &Steffen.Hansen.mail; -&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Thomas.Tanghus; &Thomas.Tanghus.mail; +&Steffen.Hansen; &Steffen.Hansen.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-02-13 -3.00.00 +2002-02-13 +3.00.00 -KDE -KControl -TDM indstilling -login-håndtering -login +KDE +KControl +TDM indstilling +login-håndtering +login -Login-håndtering - -Ved brug af dette modul, kan du indstille &kde;'s grafiske login-håndtering, &tdm;. Du kan ændre hvordan login-skærmen ser ud, hvem der har adgang til at bruge den og hvem der kan lukke computeren ned. - -For at kunne organisere alle disse valg, er dette modul delt op i seks afsnit: Udseende, Skrifttype, Baggrund, Sessioner, Brugere and Behagelighed. - -Du kan skifte mellem afsnittene ved brug af fanebladene foroven i vinduet. - -Hvis du ikke er logget på som superbruger nu, bliver du nødt til at klikke på Administratortilstand knappen. Du vil så blive spurgt om superbrugerens kodeord. Hvis du indtaster et rigtigt kodeord, kan du ændre indstillingerne i dette modul. +Login-håndtering + +Ved brug af dette modul, kan du indstille &kde;'s grafiske login-håndtering, &tdm;. Du kan ændre hvordan login-skærmen ser ud, hvem der har adgang til at bruge den og hvem der kan lukke computeren ned. + +For at kunne organisere alle disse valg, er dette modul delt op i seks afsnit: Udseende, Skrifttype, Baggrund, Sessioner, Brugere and Behagelighed. + +Du kan skifte mellem afsnittene ved brug af fanebladene foroven i vinduet. + +Hvis du ikke er logget på som superbruger nu, bliver du nødt til at klikke på Administratortilstand knappen. Du vil så blive spurgt om superbrugerens kodeord. Hvis du indtaster et rigtigt kodeord, kan du ændre indstillingerne i dette modul. -Udseende +Udseende -Fra denne side kan du ændre udseendet af &kde;'s grafiske login håndtering, &tdm;. +Fra denne side kan du ændre udseendet af &kde;'s grafiske login håndtering, &tdm;. -Hilsen-strengen er titlen på login skærmen. Hvis strengen indeholder ordet HOSTNAME vil dette blive oversat til det domæneløse navn på maskinen som &tdm; er installeret på. +Hilsen-strengen er titlen på login skærmen. Hvis strengen indeholder ordet HOSTNAME vil dette blive oversat til det domæneløse navn på maskinen som &tdm; er installeret på. -Du kan så vælge enten at vise den aktuelle tid, et logo, eller slet ingenting i login feltet. Gør dit valg med radioknapperne der hedder Logo område. Ved brug af Placering indstillingen kan du vælge enten at centrere indholdet af logoområdet, eller placere det med faste koordinater. +Du kan så vælge enten at vise den aktuelle tid, et logo, eller slet ingenting i login feltet. Gør dit valg med radioknapperne der hedder Logo område. Ved brug af Placering indstillingen kan du vælge enten at centrere indholdet af logoområdet, eller placere det med faste koordinater. -Hvis du vælger Vis logo kan du nu vælge et logo: +Hvis du vælger Vis logo kan du nu vælge et logo: -Drop en billedfil på billedknappen. +Drop en billedfil på billedknappen. -Klik på billedknappen og vælg et nyt billede fra vælgerdialogen. +Klik på billedknappen og vælg et nyt billede fra vælgerdialogen. -Hvis du ikke angiver et logo vil standarden $TDEDIR/share/apps/tdm/pics/kdelogo.png blive vist. +Hvis du ikke angiver et logo vil standarden $TDEDIR/share/apps/tdm/pics/kdelogo.png blive vist. -Mens &kde;'s stil afhænger af indstillingerne for brugeren der er logget på, kan stilen der bruges af &tdm; indstilles ved brug af GUI stil valget. +Mens &kde;'s stil afhænger af indstillingerne for brugeren der er logget på, kan stilen der bruges af &tdm; indstilles ved brug af GUI stil valget. -Nedenfor dette har du to drop-ned felte til at vælge sprog og land for dit login vindue. +Nedenfor dette har du to drop-ned felte til at vælge sprog og land for dit login vindue. -Skrifttype - -Fra dette afsnit i modulet kan du ændre de skrifttyper der bruges i login vinduet. - -Du kan vælge tre forskellige skriftstil fra drop-ned feltet (Velkomst, Mislykket, Standard) Når du klikker på Ændr skrifttype knappen, kommer en dialog frem, fra hvilken du kan vælge nye karakteristikker for skriftstilen. +Skrifttype + +Fra dette afsnit i modulet kan du ændre de skrifttyper der bruges i login vinduet. + +Du kan vælge tre forskellige skriftstil fra drop-ned feltet (Velkomst, Mislykket, Standard) Når du klikker på Ændr skrifttype knappen, kommer en dialog frem, fra hvilken du kan vælge nye karakteristikker for skriftstilen. -Velkomst skrifttypen er den der bruges til titlen (Velkomststrengen). +Velkomst skrifttypen er den der bruges til titlen (Velkomststrengen). -Mislykket skrifttypen bruges når login mislykkes. +Mislykket skrifttypen bruges når login mislykkes. -Standard skrifttypen bruges alle andre steder i login vinduet. +Standard skrifttypen bruges alle andre steder i login vinduet. -Et eksempel på hver skrifttype kan ses iEksempel feltet. +Et eksempel på hver skrifttype kan ses iEksempel feltet. -Baggrund +Baggrund -Her kan du ændre desktopbaggrunden som vises når en bruger logger på. Du kan have en enkelt farve eller et billede som baggrund. Hvis du har et billede som baggrund og vælger centrér, så vil den valgte farve blive brugt rundt om billedet hvis det ikke er stort nok til at fylde hele baggrunden. +Her kan du ændre desktopbaggrunden som vises når en bruger logger på. Du kan have en enkelt farve eller et billede som baggrund. Hvis du har et billede som baggrund og vælger centrér, så vil den valgte farve blive brugt rundt om billedet hvis det ikke er stort nok til at fylde hele baggrunden. -Baggrundsfarverne og effekterne kontrolleres ved valgene i fanebladet der hedder Baggrund og du vælger et baggrundsbillede og dets placering fra valgene i fanebladet der hedder Tapet. +Baggrundsfarverne og effekterne kontrolleres ved valgene i fanebladet der hedder Baggrund og du vælger et baggrundsbillede og dets placering fra valgene i fanebladet der hedder Tapet. -Hvis du vil ændre baggrundsfarve(rne), så klik på farveknapperne og vælg en ny farve. +Hvis du vil ændre baggrundsfarve(rne), så klik på farveknapperne og vælg en ny farve. -Drop-ned feltet over farveknapperne giver dig adskillige forskellige blandingseffekter. Vælg en fra listen. og den vil blive fremvist i den lille skærm for oven i vinduet. Dine valg er: +Drop-ned feltet over farveknapperne giver dig adskillige forskellige blandingseffekter. Vælg en fra listen. og den vil blive fremvist i den lille skærm for oven i vinduet. Dine valg er: -Flad -Ved at vælge denne tilstand, vælger du én farve (ved brug af farveknappen der hedder Farve 1), og hele baggrunden dækkes med denne ene farve. +Flad +Ved at vælge denne tilstand, vælger du én farve (ved brug af farveknappen der hedder Farve 1), og hele baggrunden dækkes med denne ene farve. -Mønster -Ved at bruge denne tilstand, vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). Du vælger så et mønster ved at klikke på Opsætning. Dette åbner et nyt dialogvindue hvilket giver dig muligheden for at vælge et mønster. Klik så blot på dit valgte mønster, og klik så på O.k., og så vil &kde; vise det mønster du valgte ved brug af de to farver du valgte. For mere mønstre se afsnittet Baggrund: Tilføj, Fjern og Ændr mønstre. +Mønster +Ved at bruge denne tilstand, vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). Du vælger så et mønster ved at klikke på Opsætning. Dette åbner et nyt dialogvindue hvilket giver dig muligheden for at vælge et mønster. Klik så blot på dit valgte mønster, og klik så på O.k., og så vil &kde; vise det mønster du valgte ved brug af de to farver du valgte. For mere mønstre se afsnittet Baggrund: Tilføj, Fjern og Ændr mønstre. -Baggrundsprogram -Med dette valg kan du få &kde; til at bruge et ydre program til at bestemme baggrunden. Dette kan være ethvert program som du vælger. For yderligere information om dette valg, se afsnittet der hedder Baggrund: Brug af eksternt program. +Baggrundsprogram +Med dette valg kan du få &kde; til at bruge et ydre program til at bestemme baggrunden. Dette kan være ethvert program som du vælger. For yderligere information om dette valg, se afsnittet der hedder Baggrund: Brug af eksternt program. -Vandret overgang -Ved at vælge denne tilstand vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så starte med farven valgt afFarve 1 på venstre kant af skærmen og langsomt gå over til farven valgt som Farve 2 når den når til højre side af skærmen. +Vandret overgang +Ved at vælge denne tilstand vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så starte med farven valgt afFarve 1 på venstre kant af skærmen og langsomt gå over til farven valgt som Farve 2 når den når til højre side af skærmen. -Lodret overgang -Ved at vælge denne tilstand vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så starte med farven valgt afFarve 1 for oven på skærmen og langsomt gå over til farven valgt som Farve 2 når den når til bunden af skærmen. +Lodret overgang +Ved at vælge denne tilstand vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så starte med farven valgt afFarve 1 for oven på skærmen og langsomt gå over til farven valgt som Farve 2 når den når til bunden af skærmen. -Pyramideovergang -Ved at vælge denne tilstand vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så starte med farven valgt afFarve 1 i hvert hjørne af skærmen og langsomt gå over til farven valgt som Farve 2 når den når til midten af skærmen. +Pyramideovergang +Ved at vælge denne tilstand vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så starte med farven valgt afFarve 1 i hvert hjørne af skærmen og langsomt gå over til farven valgt som Farve 2 når den når til midten af skærmen. -Pibekrydsovergang -Ved at vælge denne tilstand vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så starte med farven valgt afFarve 1 i hvert hjørne af skærmen og langsomt gå over til farven valgt som Farve 2 når den når til midten af skærmen. formen på denne overgang er anderledes end i pyramideovergangen. +Pibekrydsovergang +Ved at vælge denne tilstand vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så starte med farven valgt afFarve 1 i hvert hjørne af skærmen og langsomt gå over til farven valgt som Farve 2 når den når til midten af skærmen. formen på denne overgang er anderledes end i pyramideovergangen. -Elliptisk overgang -Ved at vælge denne tilstand vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så starte med farven valgt afFarve 2 i midten af skærmen og langsomt gå over til farven valgt som Farve 2 når den går ud til hjørnerne, i et elliptisk mønster. +Elliptisk overgang +Ved at vælge denne tilstand vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så starte med farven valgt afFarve 2 i midten af skærmen og langsomt gå over til farven valgt som Farve 2 når den går ud til hjørnerne, i et elliptisk mønster. -Opsætningsknappen er der kun brug for hvis du vælger Baggrundsprogram eller Mønstre. I disse tilfælde vil et andet vindue komme frem, hvor man kan indstille de specielle ting. -Tapet -Hvis du vi vælge et nyt baggrundsbillede, så klik først påTapeter fanebladet, derefter kan du enten vælge et billede fra en drop-ned liste der hedder Tapet eller vælge Gennemse... og vælge en billedfil fra en filvælger. - -Billedet kan vises på seks forskellige måder: +Opsætningsknappen er der kun brug for hvis du vælger Baggrundsprogram eller Mønstre. I disse tilfælde vil et andet vindue komme frem, hvor man kan indstille de specielle ting. +Tapet +Hvis du vi vælge et nyt baggrundsbillede, så klik først påTapeter fanebladet, derefter kan du enten vælge et billede fra en drop-ned liste der hedder Tapet eller vælge Gennemse... og vælge en billedfil fra en filvælger. + +Billedet kan vises på seks forskellige måder: -Intet tapet -Intet billede vises, kun baggrundsfarver. - +Intet tapet +Intet billede vises, kun baggrundsfarver. + -Centreret -Billedet vil være centreret på skærmen. Baggrundsfarverne vil være der alle de steder hvor billedet ikke dækker. +Centreret +Billedet vil være centreret på skærmen. Baggrundsfarverne vil være der alle de steder hvor billedet ikke dækker. -Fliselagt -Billedet vil blive gentaget indtil det fylder hele desktoppen. Det første billede bliver placeret i det øverste venstre hjørne af skærmen, og duplikeret nedad og til højre. +Fliselagt +Billedet vil blive gentaget indtil det fylder hele desktoppen. Det første billede bliver placeret i det øverste venstre hjørne af skærmen, og duplikeret nedad og til højre. -Centreret fliselagt -Billedet vil blive gentaget indtil det fylder hele desktoppen. Det første billede bliver placeret i midten af skærmen, og det bliver gentaget opad, nedad, til højre og til venstre. +Centreret fliselagt +Billedet vil blive gentaget indtil det fylder hele desktoppen. Det første billede bliver placeret i midten af skærmen, og det bliver gentaget opad, nedad, til højre og til venstre. -Centreret Maxpect -Billedet bliver placeret i midten af skærmen. Det bliver skaleret så det netop passer til desktoppen, men uden at forvrænge billedet. +Centreret Maxpect +Billedet bliver placeret i midten af skærmen. Det bliver skaleret så det netop passer til desktoppen, men uden at forvrænge billedet. -Skaleret -Billedet vil blive skaleret til at passe med desktoppen. Det bliver trukket så det passer i alle fire hjørner. +Skaleret +Billedet vil blive skaleret til at passe med desktoppen. Det bliver trukket så det passer i alle fire hjørner. -Sessioner - -Har lov til at lukke ned -Brug denne drop-ned felt til at vælge hvem der må lukke ned: +Sessioner + +Har lov til at lukke ned +Brug denne drop-ned felt til at vælge hvem der må lukke ned: -Ingen: Ingen kan lukke computeren ned ved brug af &tdm;. Man skal være logget på og køre en kommando. +Ingen: Ingen kan lukke computeren ned ved brug af &tdm;. Man skal være logget på og køre en kommando. -Alle: Enhver kan lukke computeren ned ved brug af &tdm;. +Alle: Enhver kan lukke computeren ned ved brug af &tdm;. -Kun root: &tdm; kræver at root kodeordet bliver indgivet før computeren lukkes ned. -Kun konsol: Brugeren skal sidde ved denne konsol for at kunne lukke computeren ned. +Kun root: &tdm; kræver at root kodeordet bliver indgivet før computeren lukkes ned. +Kun konsol: Brugeren skal sidde ved denne konsol for at kunne lukke computeren ned. -Kommandoer -Brug disse tre blanke felter til at definere de nøjagtige nedlukningskommandoer. -Standard nedlukningskommandoen er: - -/sbin/shutdown - -Genstartskommandoen er som standard: - -/sbin/reboot - -Konsoltilstand (som genstarter computeren som en konsolterminal) er som standard: - -/sbin/init - -Når Vis boot valg er aktiveret, vil &tdm; tilbyde dig valg for lilo boothåndteringen ved reboot. For at denne egenskab skal virke, bliver du nødt til at angive den korrekte sti til din lilo kommando og til lilos map-fil. +Kommandoer +Brug disse tre blanke felter til at definere de nøjagtige nedlukningskommandoer. +Standard nedlukningskommandoen er: + +/sbin/shutdown + +Genstartskommandoen er som standard: + +/sbin/reboot + +Konsoltilstand (som genstarter computeren som en konsolterminal) er som standard: + +/sbin/init + +Når Vis boot valg er aktiveret, vil &tdm; tilbyde dig valg for lilo boothåndteringen ved reboot. For at denne egenskab skal virke, bliver du nødt til at angive den korrekte sti til din lilo kommando og til lilos map-fil. -Sessionstyper - -Definér hvilke sessionstyper der skal være adgang til fra login vinduet. - -Hvis du vil vide mere om dette emne, så kig i /etc/X11/xdm/Xsession for at finde dine xdm opsætningsfiler. Gennemgå også xdm man siderne, især i SESSION PROGRAM afsnittet - -For at tilføje en session, skriv dens navn i det blanke felt der hedder Nye typer, og klik på Tilføj ny. - -For at fjerne en session fra listen, skal du blot klikke på Fjern. +Sessionstyper + +Definér hvilke sessionstyper der skal være adgang til fra login vinduet. + +Hvis du vil vide mere om dette emne, så kig i /etc/X11/xdm/Xsession for at finde dine xdm opsætningsfiler. Gennemgå også xdm man siderne, især i SESSION PROGRAM afsnittet + +For at tilføje en session, skriv dens navn i det blanke felt der hedder Nye typer, og klik på Tilføj ny. + +For at fjerne en session fra listen, skal du blot klikke på Fjern. @@ -493,210 +219,98 @@ -Brugere +Brugere -Herfra kan du arrangere den måde brugerne repræsenteres i login vinduet. +Herfra kan du arrangere den måde brugerne repræsenteres i login vinduet. -Når du kigger på dette vindue vil du se tre lister (Alle brugere, udvalgte brugere, og ikke-viste brugere) Du vil også se en billed-felt, og et sæt valg langs højre side af vinduet. +Når du kigger på dette vindue vil du se tre lister (Alle brugere, udvalgte brugere, og ikke-viste brugere) Du vil også se en billed-felt, og et sæt valg langs højre side af vinduet. -Det første du skal afgøre er om du vil vise brugere eller ej. +Det første du skal afgøre er om du vil vise brugere eller ej. -Hvis du vælger at vise brugere, så vil login vinduet vise billeder (som du vælger), af en liste af brugere. Når nogen er parat til at logge på, vælger de deres brugernavn, billede, indtaster deres kodeord og de får så adgang. +Hvis du vælger at vise brugere, så vil login vinduet vise billeder (som du vælger), af en liste af brugere. Når nogen er parat til at logge på, vælger de deres brugernavn, billede, indtaster deres kodeord og de får så adgang. -Hvis du vælger ikke at vise brugerne, vil login vinduet være mere traditionelt. Brugerne vil skulle skrive deres brugernavne og kodeord for at få adgang. Dette er den foretrukne måde hvis du har mange brugere på denne terminal. +Hvis du vælger ikke at vise brugerne, vil login vinduet være mere traditionelt. Brugerne vil skulle skrive deres brugernavne og kodeord for at få adgang. Dette er den foretrukne måde hvis du har mange brugere på denne terminal. -At vise (og sortere) eller ikke at vise brugerne +At vise (og sortere) eller ikke at vise brugerne -Langs med højre kant af vinduet er der to afkrydsningsfelte: +Langs med højre kant af vinduet er der to afkrydsningsfelte: -Hvis Vis brugere er valgt, hat du valgt at vise billeder af brugerne, i stedet for at lade dem skrive deres login navn. +Hvis Vis brugere er valgt, hat du valgt at vise billeder af brugerne, i stedet for at lade dem skrive deres login navn. -Hvis Sortér brugere er valgt, så vil listen af bruger blive sorteret alfabetisk i login vinduet. Hvis dette ikke er afkrydset, vil brugerne være i listen i samme rækkefølge som de er på denne side. Hvis Vis brugere ikke er valgt har dette ingen virkning. +Hvis Sortér brugere er valgt, så vil listen af bruger blive sorteret alfabetisk i login vinduet. Hvis dette ikke er afkrydset, vil brugerne være i listen i samme rækkefølge som de er på denne side. Hvis Vis brugere ikke er valgt har dette ingen virkning. -Hvordan man afgør hvilke brugere der skal vises og hvilke der skal gemmes. +Hvordan man afgør hvilke brugere der skal vises og hvilke der skal gemmes. -Nedenfor bruger billedfeltet, og ovenfor Vis brugere afkrydsningsfeltet er der to radioknapper: +Nedenfor bruger billedfeltet, og ovenfor Vis brugere afkrydsningsfeltet er der to radioknapper: -Vis kun valgte brugere: Hvis dette er valgt er det kun brugere indeholdt i listen der hedder Valgte brugere, der vil blive vist i login vinduet. Hvis Vis brugere ikke er markeret, har dette ingen virkning. -Vis alle brugere undtagen ikke-viste brugere: Hvis dette er valgt vil alle brugere blive vist , undtagen de brugere der er på listenover Ikke-viste brugere. Hvis Vis brugere ikke er markeret har dette ingen virkning. +Vis kun valgte brugere: Hvis dette er valgt er det kun brugere indeholdt i listen der hedder Valgte brugere, der vil blive vist i login vinduet. Hvis Vis brugere ikke er markeret, har dette ingen virkning. +Vis alle brugere undtagen ikke-viste brugere: Hvis dette er valgt vil alle brugere blive vist , undtagen de brugere der er på listenover Ikke-viste brugere. Hvis Vis brugere ikke er markeret har dette ingen virkning. -Vælg brugere +Vælg brugere -Siderne indeholder tre listefelte. Den store listefelt til venstre viser alle de brugere på systemet, der kan være rigtige brugere. +Siderne indeholder tre listefelte. Den store listefelt til venstre viser alle de brugere på systemet, der kan være rigtige brugere. -For oven til højre viser listefeltet de valgte brugere, og for neden til højre viser listefeltet de brugere vi ikke ønsker at vise i login vinduet. +For oven til højre viser listefeltet de valgte brugere, og for neden til højre viser listefeltet de brugere vi ikke ønsker at vise i login vinduet. -For at flytte en bruger fra en listefelt til en anden, klikker du på brugernavnet i listefeltet og vælger >> for at flytte en bruger fra venstre til højre, eller på << for at flytte en bruger fra højre til venstre. +For at flytte en bruger fra en listefelt til en anden, klikker du på brugernavnet i listefeltet og vælger >> for at flytte en bruger fra venstre til højre, eller på << for at flytte en bruger fra højre til venstre. -Billeder - -Dette afsnit af håndbogen kan kun anvendes hvis Vis brugere er valgt. Ellers har denne billedfelt ingen virkning. - -Hver bruger på systemet kan være repræsenteret ved et billede. Billedet for brugeren er opbevaret i en fil der hedder$TDEDIR/share/apps/tdm/pics/users/$USER.xpm. Hvis brugeren ikke har sådan en fil vil$TDEDIR/share/apps/tdm/pics/users/default.xpm blive brugt i stedet for. - -For at knytte et nyt billede til en bruger, skal man blot vælge brugeren i en af listefelterne og enten droppe en billedfil på billedknappen i højre side, eller klikke på billedknappen og vælge et nyt billede fra billedvælgeren. - -Hvis der ikke er nogenbruger valgt, vil du blive spurgt om du gerne vil ændre standard billedet. - -Erstatningen udføres af en &konqueror; proces så hvis billefilen allerede eksisterer vil du blive spurgt af &konqueror; om du ønsker at erstatte den. Hvis du bekræfter, vil billedet blive erstattet, du vil ikke skulle trykke på Anvend knappen. +Billeder + +Dette afsnit af håndbogen kan kun anvendes hvis Vis brugere er valgt. Ellers har denne billedfelt ingen virkning. + +Hver bruger på systemet kan være repræsenteret ved et billede. Billedet for brugeren er opbevaret i en fil der hedder$TDEDIR/share/apps/tdm/pics/users/$USER.xpm. Hvis brugeren ikke har sådan en fil vil$TDEDIR/share/apps/tdm/pics/users/default.xpm blive brugt i stedet for. + +For at knytte et nyt billede til en bruger, skal man blot vælge brugeren i en af listefelterne og enten droppe en billedfil på billedknappen i højre side, eller klikke på billedknappen og vælge et nyt billede fra billedvælgeren. + +Hvis der ikke er nogenbruger valgt, vil du blive spurgt om du gerne vil ændre standard billedet. + +Erstatningen udføres af en &konqueror; proces så hvis billefilen allerede eksisterer vil du blive spurgt af &konqueror; om du ønsker at erstatte den. Hvis du bekræfter, vil billedet blive erstattet, du vil ikke skulle trykke på Anvend knappen. -Behagelighed +Behagelighed -I behagelighed fanebladet kan du indstille nogle valg der gør livet nemmere for dovne mennesker, såsom auto-login eller deaktivering af kodeord. +I behagelighed fanebladet kan du indstille nogle valg der gør livet nemmere for dovne mennesker, såsom auto-login eller deaktivering af kodeord. -Tænk dig venligst om mere end en gang før du bruger disse valg. Hvert behageligheds valg er veltilpasse til at kompromittere dit systems sikkerhed alvorligt. I praksis bør disse valg kun bruges i fuldstændigt ikke-kritiske omgivelser ⪚ en privat computer hjemme. +Tænk dig venligst om mere end en gang før du bruger disse valg. Hvert behageligheds valg er veltilpasse til at kompromittere dit systems sikkerhed alvorligt. I praksis bør disse valg kun bruges i fuldstændigt ikke-kritiske omgivelser ⪚ en privat computer hjemme. -Automatisk login - -Automatisk login vi give enhver adgang til en vis konto på dit system uden nogensomhelst godkendelse. Du kan aktivere det ved brug af valget Aktivér auto-login. - -Automatisk login kommer i to udgaver: Rigtig automatisk login virker som man vil forvente automatisk login skulle, &ie; &tdm; vil automatisk logge på uden at forvente anden inddata fra brugeren. Aktivér dette vedbrug af Virkelig automatisk login valget. Hvis dette ikke er aktiveret, vil &tdm; starte normalt, og lade dig logge på som en bruger, og vil kun udføre automatisk login hvis du dræber X-serveren, ⪚ ved at trykke på &Ctrl;&Alt;Backspace. - -Du kan vælge den konto der skal bruges til automatisk login i listen nedenfor. +Automatisk login + +Automatisk login vi give enhver adgang til en vis konto på dit system uden nogensomhelst godkendelse. Du kan aktivere det ved brug af valget Aktivér auto-login. + +Automatisk login kommer i to udgaver: Rigtig automatisk login virker som man vil forvente automatisk login skulle, &ie; &tdm; vil automatisk logge på uden at forvente anden inddata fra brugeren. Aktivér dette vedbrug af Virkelig automatisk login valget. Hvis dette ikke er aktiveret, vil &tdm; starte normalt, og lade dig logge på som en bruger, og vil kun udføre automatisk login hvis du dræber X-serveren, ⪚ ved at trykke på &Ctrl;&Alt;Backspace. + +Du kan vælge den konto der skal bruges til automatisk login i listen nedenfor. -Uden-kodeord login - -Ved brug af denne egenskab, kan du tillade visse brugere at logge på uden at skulle give deres kodeord. Aktivér dette med Aktivér uden-kodeord login valget. - -Nedenfor dette vil du se en liste af brugere for hvilke kodeord bliver krævet, så vel som en (som standard tom) liste af brugere der ikke behøver at give kodeord. Når Aktivér uden-kodeord login er slået til, kan du flytte brugere fra den ene liste til den anden, ved at vælge dem og så klikke på>> og << knapperne. - -Igen, brug dette valg med stor omhu, og kun i sikre omgivelser. Hvis du aktiverer det i et temmelig offentligt system, bør du sørge for at kun brugere med stærke adgangsbegrænsninger bliver givet login uden kodeord ⪚ guest. - -Automatisk login efter X server sammenbrud tillader dig at springe over godkendelsesproceduren efter din X server tilfældigvis er brudt sammen. Vis tidligere bruger vil vise navnet på den sidste login der allerede er indgivet i login feltet i &tdm;. Visse systemadministratorer ville betragte selv dette som en mulig sikkerheds svaghed, da potentielle angribere så kender mindst et gyldigt login. +Uden-kodeord login + +Ved brug af denne egenskab, kan du tillade visse brugere at logge på uden at skulle give deres kodeord. Aktivér dette med Aktivér uden-kodeord login valget. + +Nedenfor dette vil du se en liste af brugere for hvilke kodeord bliver krævet, så vel som en (som standard tom) liste af brugere der ikke behøver at give kodeord. Når Aktivér uden-kodeord login er slået til, kan du flytte brugere fra den ene liste til den anden, ved at vælge dem og så klikke på>> og << knapperne. + +Igen, brug dette valg med stor omhu, og kun i sikre omgivelser. Hvis du aktiverer det i et temmelig offentligt system, bør du sørge for at kun brugere med stærke adgangsbegrænsninger bliver givet login uden kodeord ⪚ guest. + +Automatisk login efter X server sammenbrud tillader dig at springe over godkendelsesproceduren efter din X server tilfældigvis er brudt sammen. Vis tidligere bruger vil vise navnet på den sidste login der allerede er indgivet i login feltet i &tdm;. Visse systemadministratorer ville betragte selv dette som en mulig sikkerheds svaghed, da potentielle angribere så kender mindst et gyldigt login. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/twindecoration/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/twindecoration/index.docbook index 8d9a0a10259..710edaa8942 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/twindecoration/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/twindecoration/index.docbook @@ -2,73 +2,48 @@ - + ]>
-&Rik.Hemsley; &Rik.Hemsley.mail; +&Rik.Hemsley; &Rik.Hemsley.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-09-28 -3.2 +2003-09-28 +3.2 -KDE -KControl -twin -vindue -kant -tema -stil +KDE +KControl +twin +vindue +kant +tema +stil -Vinduesdekoration +Vinduesdekoration -Generelt +Generelt -Dette modul tillader dig at vælge en stil for kanterne rundt om vinduerne. +Dette modul tillader dig at vælge en stil for kanterne rundt om vinduerne. -Hver stil har et anderledes udseende, men også en anderledes fornemmelse. Nogle har (sommetider usynlige) størrelsesændrings-kanter rundt langs kanten, hvilket gør det nemmere at ændre størrelse, men sværere at flytte. Nogle har ingen kanter på visse sider. Én (BII) har oven i købet en dynamisk størrelse og placering af titelelementet. +Hver stil har et anderledes udseende, men også en anderledes fornemmelse. Nogle har (sommetider usynlige) størrelsesændrings-kanter rundt langs kanten, hvilket gør det nemmere at ændre størrelse, men sværere at flytte. Nogle har ingen kanter på visse sider. Én (BII) har oven i købet en dynamisk størrelse og placering af titelelementet. -Du opmuntres til at eksperimentere med forskellig stil indtil du finder en der passer til din måde at arbejde på. +Du opmuntres til at eksperimentere med forskellig stil indtil du finder en der passer til din måde at arbejde på. -Vælg en vinduesdekorationsstil fra dropned-feltet for oven af skærmen for at se en forhåndsvisning af den i den nederste rude. +Vælg en vinduesdekorationsstil fra dropned-feltet for oven af skærmen for at se en forhåndsvisning af den i den nederste rude. -Hvis der er indstillelige valg for temaet du valgte på første side, så vil de blive tilgængelige under forhåndsvisningen... +Hvis der er indstillelige valg for temaet du valgte på første side, så vil de blive tilgængelige under forhåndsvisningen... + ]>
-Browser-identifikation +Browser-identifikation -&Krishna.Tateneni; &Krishna.Tateneni.mail; +&Krishna.Tateneni; &Krishna.Tateneni.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-10-12 -3.2 +2003-10-12 +3.2 -KDE -KControl -brugeragent -browser -identifikation +KDE +KControl +brugeragent +browser +identifikation -Browser-identifikation +Browser-identifikation -Indledning +Indledning -Når &konqueror; forbinder til en netside for at hente noget information, så sendes nogle basale identificerende oplysninger til netsiden i form af en Brugeragent streng. +Når &konqueror; forbinder til en netside for at hente noget information, så sendes nogle basale identificerende oplysninger til netsiden i form af en Brugeragent streng. -På grund af små forskelle i den måde forskellige browser virker, viser netsider, der afhænger for meget af en enkelt browsers måde at virke på, ikke tingene som det var meningen, når de ses med en anden browser. Nogle netsider er smarte nok til at undersøge indholdet af brugerens brugeragent streng og inkorporere denne information i HTML koden, så indholdet vises rigtigt uanset hvilken browser der bruges. +På grund af små forskelle i den måde forskellige browser virker, viser netsider, der afhænger for meget af en enkelt browsers måde at virke på, ikke tingene som det var meningen, når de ses med en anden browser. Nogle netsider er smarte nok til at undersøge indholdet af brugerens brugeragent streng og inkorporere denne information i HTML koden, så indholdet vises rigtigt uanset hvilken browser der bruges. -Du vil imidlertid måske finde at visse netsider nægter at fungere rigtigt, med mindre du bruger en browser genkendt som rigtig af dette sted. I disse tilfælde, vil du finde det nødvendigt at snyde netsiden ved få &konqueror; ti at kalde sig ved navnet på en anden browser ved brug af brugeragent strengen. +Du vil imidlertid måske finde at visse netsider nægter at fungere rigtigt, med mindre du bruger en browser genkendt som rigtig af dette sted. I disse tilfælde, vil du finde det nødvendigt at snyde netsiden ved få &konqueror; ti at kalde sig ved navnet på en anden browser ved brug af brugeragent strengen. -Brug - -I dette modul kan du indstille den type browser som &konqueror; vil sige at den er. Du kan kontrollere denne information pr netside. Sædvanligvis vil listefeltet der hedder Sted/Domæne-specifik identifikation være tom så &konqueror; altid bruger sin standard brugeragent-streng. - -Du kan deaktivere at sende en brugeragent i det hele taget, ved at afmarkere Send identifikation-feltet. Dette vil måske forårsage mærkelig opførsel på nogle steder, og kan endog betyde at du bliver nægtet adgang til nogle netsider, så brug dette med forsigtighed. - -For at indstille en ny agentbinding, trykker du på Ny...-knappen. Skriv navnet på serveren eller et domæne i tekstfeltet ovenfor den dialog der kommer frem, som hedder Når der kigges på følgende sted. - -Bemærk at du ikke kan bruge jokertegnet * i denne tekstfelt. Strengen kde.org vil imidlertid matche alle værter i domænet kde.org - -Efter at have skrevet navnet på serveren, skriv så identifikator strengen i den næste kombofelt, der hedder Brug følgende identitet: eller vælg en streng fra listen. Hvis du ikke vælger en streng fra listen bliver du nødt til at vide hvordan en gyldig streng fra browseren ser ud. For eksempel kan du skrive Mozilla/4.0 (compatible; MSIE 4.0). - -I feltet der hedder Alias (beskrivelsen) kan du angive et beskrivende navn for den indstillede binding, ⪚ Netscape Navigator 4.75 på Linux for brugeragent strengen Mozilla/4.75 (X11; U; Linux 2.2.14 i686). - -Du kan klikke på en eksisterende indgang i Indstillede agent bindinger listen, og så ændre indholdet af tekstfelterne, efterfulgt af et klik på Ændr.... - -Slet-knappen kan bruges til at slette den valgte indgang i listen af indstillede agentbindinger. Slet alt vil fjerne alle indstillede brugeragent-strenge. Klik på Anvend for at få dine ændringer til at virke. - -Du kan bruge afkrydsningsfelterne foroven på skærmen til at bygge en brugeragent der er entydig for dig, ved at vælge din egen kombination af operativsystemets navn og version, platform, processor type, og sprog. - -I alle tilfælde vil den brugeragent der sendes som standard blivevist i fed tekst for oven på siden. +Brug + +I dette modul kan du indstille den type browser som &konqueror; vil sige at den er. Du kan kontrollere denne information pr netside. Sædvanligvis vil listefeltet der hedder Sted/Domæne-specifik identifikation være tom så &konqueror; altid bruger sin standard brugeragent-streng. + +Du kan deaktivere at sende en brugeragent i det hele taget, ved at afmarkere Send identifikation-feltet. Dette vil måske forårsage mærkelig opførsel på nogle steder, og kan endog betyde at du bliver nægtet adgang til nogle netsider, så brug dette med forsigtighed. + +For at indstille en ny agentbinding, trykker du på Ny...-knappen. Skriv navnet på serveren eller et domæne i tekstfeltet ovenfor den dialog der kommer frem, som hedder Når der kigges på følgende sted. + +Bemærk at du ikke kan bruge jokertegnet * i denne tekstfelt. Strengen kde.org vil imidlertid matche alle værter i domænet kde.org + +Efter at have skrevet navnet på serveren, skriv så identifikator strengen i den næste kombofelt, der hedder Brug følgende identitet: eller vælg en streng fra listen. Hvis du ikke vælger en streng fra listen bliver du nødt til at vide hvordan en gyldig streng fra browseren ser ud. For eksempel kan du skrive Mozilla/4.0 (compatible; MSIE 4.0). + +I feltet der hedder Alias (beskrivelsen) kan du angive et beskrivende navn for den indstillede binding, ⪚ Netscape Navigator 4.75 på Linux for brugeragent strengen Mozilla/4.75 (X11; U; Linux 2.2.14 i686). + +Du kan klikke på en eksisterende indgang i Indstillede agent bindinger listen, og så ændre indholdet af tekstfelterne, efterfulgt af et klik på Ændr.... + +Slet-knappen kan bruges til at slette den valgte indgang i listen af indstillede agentbindinger. Slet alt vil fjerne alle indstillede brugeragent-strenge. Klik på Anvend for at få dine ændringer til at virke. + +Du kan bruge afkrydsningsfelterne foroven på skærmen til at bygge en brugeragent der er entydig for dig, ved at vælge din egen kombination af operativsystemets navn og version, platform, processor type, og sprog. + +I alle tilfælde vil den brugeragent der sendes som standard blivevist i fed tekst for oven på siden. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/windowmanagement/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/windowmanagement/index.docbook index 53d8df9a390..001d31b0c7a 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/windowmanagement/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kcontrol/windowmanagement/index.docbook @@ -2,70 +2,44 @@ - + ]>
-&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2005-02-21 -3.4 +2005-02-21 +3.4 -KDE -KControl -vinduesopsætning -vinduesplacering -vinduesstørrelse +KDE +KControl +vinduesopsætning +vinduesplacering +vinduesstørrelse -Vinduesspecifikke indstillinger +Vinduesspecifikke indstillinger -Her kan du indstille vinduesopsætning specifikt for nogle bestemte vinduer. +Her kan du indstille vinduesopsætning specifikt for nogle bestemte vinduer. -Bemærk venligst at indstillingerne i dette modul ikke får virkning hvis du ikke bruger &twin; som din vindueshåndtering. Hvis du bruger en anden vindueshåndtering, så referér venligst til dens dokumentation for hvordan man brugerindstiller vinduesopførsel. +Bemærk venligst at indstillingerne i dette modul ikke får virkning hvis du ikke bruger &twin; som din vindueshåndtering. Hvis du bruger en anden vindueshåndtering, så referér venligst til dens dokumentation for hvordan man brugerindstiller vinduesopførsel. -Mange af indstillingerne du kan indstille her er dem du kan indstille globalt i kontrolcentrets modul Vinduesopførsel, men nogle af dem er endnu mere detaljerede. +Mange af indstillingerne du kan indstille her er dem du kan indstille globalt i kontrolcentrets modul Vinduesopførsel, men nogle af dem er endnu mere detaljerede. -De omfatter geometri, placering, om et vindue skal holdes over eller under andre, forhindre at fokus stjæles, og indstilling af gennemsigtighed. +De omfatter geometri, placering, om et vindue skal holdes over eller under andre, forhindre at fokus stjæles, og indstilling af gennemsigtighed. -Du kan få adgang til modulet på to måder: Fra navnelisten i programmet du vil indstille, eller fra kontrolcentret. Hvis du starter det inde fra kontrolcentret kan du bruge Ny... for at oprette en vinduesprofil, og knappen Identificér i dialogen som vises for delvis at udfylde den krævede information om programmet du vil indstille. +Du kan få adgang til modulet på to måder: Fra navnelisten i programmet du vil indstille, eller fra kontrolcentret. Hvis du starter det inde fra kontrolcentret kan du bruge Ny... for at oprette en vinduesprofil, og knappen Identificér i dialogen som vises for delvis at udfylde den krævede information om programmet du vil indstille. -Du kan også når som helst Ændre... eller Fjerne alle gemte indstillingsprofiler, samt omordne listen. At omordne listen er en bekvem måde at hjælpe dig til at sortere profilerne, og påvirker ikke hvordan de bruges. +Du kan også når som helst Ændre... eller Fjerne alle gemte indstillingsprofiler, samt omordne listen. At omordne listen er en bekvem måde at hjælpe dig til at sortere profilerne, og påvirker ikke hvordan de bruges. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kdcop/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kdcop/index.docbook index 6569387dd45..95adfe4f1e6 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kdcop/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kdcop/index.docbook @@ -9,29 +9,16 @@ -&kdcop;-håndbogen +&kdcop;-håndbogen -
+
&erik.kjaer.pedersen.role; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2002-12-16 -0.00.00 +2002-12-16 +0.00.00 -&kdcop; er et program til at hjælpe dig med at gennemse de tilgængelige dcop-funktioner. +&kdcop; er et program til at hjælpe dig med at gennemse de tilgængelige dcop-funktioner. -KDE -Kompare +KDE +Kompare - Indledning Dokumentation for &kappname; var desværre ikke færdig da &kde; blev installeret på denne computer. Hvis du har brug for hjælp, så tjek venligst &kde;'s hjemmeside for opdateringer, eller indsend dine spørgsmål til &kde;'s bruger e-mail-liste. &kde;-holdet &underFDL; + Indledning Dokumentation for &kappname; var desværre ikke færdig da &kde; blev installeret på denne computer. Hvis du har brug for hjælp, så tjek venligst &kde;'s hjemmeside for opdateringer, eller indsend dine spørgsmål til &kde;'s bruger e-mail-liste. &kde;-holdet &underFDL; &documentation.index; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kfind/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kfind/index.docbook index 2156d82ce94..843cf7f6dce 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kfind/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kfind/index.docbook @@ -4,227 +4,113 @@ - + ]> -&kfind;-håndbogen +&kfind;-håndbogen -&Dirk.Doerflinger; &Dirk.Doerflinger.mail; +&Dirk.Doerflinger; &Dirk.Doerflinger.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2001 -&Dirk.Doerflinger; +2001 +&Dirk.Doerflinger; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2004-04-11 -1.20.01 +2004-04-11 +1.20.01 -&kfind; er &kde;'s værktøj til at finde filer. +&kfind; er &kde;'s værktøj til at finde filer. -KDE -tdeutils -kfind -find -søg +KDE +tdeutils +kfind +find +søg -Indledning +Indledning -&kfind; er &kde;'s værktøj til at finde filer. +&kfind; er &kde;'s værktøj til at finde filer. -Start af &kfind; +Start af &kfind; -Værktøjet 'Find filer' er en nyttig metode at søge efter specifikke filer på din computer, eller til at søge efter filer der matcher et mønster. Et eksempel på dette kunne inkludere søgning efter filer af en bestemt type eller med visse bogstaver i filnavnet. Du kan indlæse dette redskab ved at klikke på Find filer. Det vil starte &kfind;. +Værktøjet 'Find filer' er en nyttig metode at søge efter specifikke filer på din computer, eller til at søge efter filer der matcher et mønster. Et eksempel på dette kunne inkludere søgning efter filer af en bestemt type eller med visse bogstaver i filnavnet. Du kan indlæse dette redskab ved at klikke på Find filer. Det vil starte &kfind;. -Finde filer +Finde filer -Navn/Placering-fanebladet - -Når du starter &kfind;, vil du se helt enkelt vindue. Skriv navnet på den fil du søger efter i tekstfeltet der hedder Navngiven:. Vælg en mappe hvor du ønsker at søge i ved at skrive den i feltet Se i: eller ved at klikke på Gennemsøg... og trykke på Enter eller klik på Find. Hvis Medtag undermapper er afkrydset, vil alle undermapper startende fra din valgte mappe også blive gennemsøgt. Resultaterne vil blive vist i feltet nedenfor. - -Du kan bruge følgende jokertegn: +Navn/Placering-fanebladet + +Når du starter &kfind;, vil du se helt enkelt vindue. Skriv navnet på den fil du søger efter i tekstfeltet der hedder Navngiven:. Vælg en mappe hvor du ønsker at søge i ved at skrive den i feltet Se i: eller ved at klikke på Gennemsøg... og trykke på Enter eller klik på Find. Hvis Medtag undermapper er afkrydset, vil alle undermapper startende fra din valgte mappe også blive gennemsøgt. Resultaterne vil blive vist i feltet nedenfor. + +Du kan bruge følgende jokertegn: -Stjernen * +Stjernen * -Stjernen står for et vilkårligt antal manglende tegn (selv nul), hvilket betyder ⪚ søgning efter peter* kan finde filerne peter, peter.png og peter_må_ikke_læse_dette.kwd. På den anden side vil, pet*.kwd kunne finde petroleum.kwd og peter_må_ikke_læse_dette.kwd. +Stjernen står for et vilkårligt antal manglende tegn (selv nul), hvilket betyder ⪚ søgning efter peter* kan finde filerne peter, peter.png og peter_må_ikke_læse_dette.kwd. På den anden side vil, pet*.kwd kunne finde petroleum.kwd og peter_må_ikke_læse_dette.kwd. -Spørgsmålstegnet ? +Spørgsmålstegnet ? -I modsætning til stjerne står spørgsmålstegnet for nøjagtigt et tegn, så pete? vil finde peter, men peter? vil ikke finde noget, da vore filer hedder peter og peter.png. Du kan putte lige så mange spørgsmålstegn i leddet som du ønsker, den vil finde nøjagtigt dette antal tegn. +I modsætning til stjerne står spørgsmålstegnet for nøjagtigt et tegn, så pete? vil finde peter, men peter? vil ikke finde noget, da vore filer hedder peter og peter.png. Du kan putte lige så mange spørgsmålstegn i leddet som du ønsker, den vil finde nøjagtigt dette antal tegn. -Du kan naturligvis kombinere disse to jokertegn i et søgeled. +Du kan naturligvis kombinere disse to jokertegn i et søgeled. -Indhold-fanebladet +Indhold-fanebladet -Filtype +Filtype -Her kan du angive typen af den fil du søger efter. +Her kan du angive typen af den fil du søger efter. -Indeholdende tekst +Indeholdende tekst -Skriv ordet eller sætningen som filerne su søger efter skal indeholde. Bemærk: Hvis du gør dette i en stor mappe eller har afkrydset Medtag undermapper, i Navn/Sted-fanebladet, kan dette tage meget lang tid. +Skriv ordet eller sætningen som filerne su søger efter skal indeholde. Bemærk: Hvis du gør dette i en stor mappe eller har afkrydset Medtag undermapper, i Navn/Sted-fanebladet, kan dette tage meget lang tid. -Dette vil ikke virke for alle filer på listen under Filtype. Kun følgende filtyper er understøttede: -Tekstfiler, ⪚ kildekode og README-filer -KWord >= 1.2 -KPresenter >= 1.2 -KSpread >= 1.2 -OpenOffice.org Writer -OpenOffice.org Impress -OpenOffice.org Calc +Dette vil ikke virke for alle filer på listen under Filtype. Kun følgende filtyper er understøttede: +Tekstfiler, ⪚ kildekode og README-filer +KWord >= 1.2 +KPresenter >= 1.2 +KSpread >= 1.2 +OpenOffice.org Writer +OpenOffice.org Impress +OpenOffice.org Calc @@ -234,37 +120,17 @@ -Versalfølsom +Versalfølsom -Hvis du aktiverer dette, vil &kfind; kun finde filer der matcher nøjagtigt med versaler, ⪚ vil PETER kun matche PETER, ikke Peter. +Hvis du aktiverer dette, vil &kfind; kun finde filer der matcher nøjagtigt med versaler, ⪚ vil PETER kun matche PETER, ikke Peter. -Regulært udtryk -Hvis du har installeret &kregexpeditor;-værktøjet fra tdeutils-pakken, vil du have dette ekstra tilvalg. Aktivering af det vil tillade dig at søge efter et regexp altså et regulært udtryk. Et regexp er en måde at angive betingelser for din søgning, og de kan være meget komplicerede, og derfor også meget effektive. Hvis du ikke kender til regulære udtryk, kan du vælge Redigér regulært udtryk til at åbne &kregexpeditor;. Dette værktøj tillader dig at konstruere dit sæt af betingelser grafisk og derpå generere udtrykket for dig. - -&kregexpeditor; er et meget nyttigt værktøj, og det kan bruges indefra mange &kde;-programmer udover &kfind;. Du kan få mere at vide om dem fra dens egen hjælpefil. +Regulært udtryk +Hvis du har installeret &kregexpeditor;-værktøjet fra tdeutils-pakken, vil du have dette ekstra tilvalg. Aktivering af det vil tillade dig at søge efter et regexp altså et regulært udtryk. Et regexp er en måde at angive betingelser for din søgning, og de kan være meget komplicerede, og derfor også meget effektive. Hvis du ikke kender til regulære udtryk, kan du vælge Redigér regulært udtryk til at åbne &kregexpeditor;. Dette værktøj tillader dig at konstruere dit sæt af betingelser grafisk og derpå generere udtrykket for dig. + +&kregexpeditor; er et meget nyttigt værktøj, og det kan bruges indefra mange &kde;-programmer udover &kfind;. Du kan få mere at vide om dem fra dens egen hjælpefil. @@ -275,44 +141,30 @@ -Egenskabsfaneblad +Egenskabsfaneblad -Her kan du forfine din søgning. Disse er de specielle forfininger du kan vælge imellem: +Her kan du forfine din søgning. Disse er de specielle forfininger du kan vælge imellem: -Find alle filer oprettet eller ændret +Find alle filer oprettet eller ændret -Her kan du enten indtaste to datoer, mellem hvilke filerne blev oprettede eller ændrede, eller angive en tidsperiode. +Her kan du enten indtaste to datoer, mellem hvilke filerne blev oprettede eller ændrede, eller angive en tidsperiode. -Filstørrelse er: +Filstørrelse er: -Her kan du angive om filen skal være mindst eller højst så stort som størrelsen du indtastede i den følgende felt. +Her kan du angive om filen skal være mindst eller højst så stort som størrelsen du indtastede i den følgende felt. -Filer ejet af bruger, Filer ejet af gruppe +Filer ejet af bruger, Filer ejet af gruppe -Her kan du angive bruger og gruppenavne. +Her kan du angive bruger og gruppenavne. @@ -324,116 +176,77 @@ -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&kfind; +&kfind; -Program ophavsret: +Program ophavsret: -Udviklere +Udviklere -Martin Hartig +Martin Hartig -Stephan Kulow coolo@kde.org +Stephan Kulow coolo@kde.org -Mario Weilguni mweilguni@sime.com +Mario Weilguni mweilguni@sime.com -Alex Zepeda jazepeda@pacbell.net +Alex Zepeda jazepeda@pacbell.net -Miroslav Flídr flidr@kky.zcu.cz +Miroslav Flídr flidr@kky.zcu.cz -Harri Porten porten@kde.org +Harri Porten porten@kde.org -Dima Rogozin dima@mercury.co.il +Dima Rogozin dima@mercury.co.il -Carsten Pfeiffer pfeiffer@kde.org +Carsten Pfeiffer pfeiffer@kde.org -Hans Petter Bieker bieker@kde.org +Hans Petter Bieker bieker@kde.org -Waldo Bastian bastian@kde.org +Waldo Bastian bastian@kde.org -Dokumentation ophavsret 2001 &Dirk.Doerflinger; &Dirk.Doerflinger.mail; +Dokumentation ophavsret 2001 &Dirk.Doerflinger; &Dirk.Doerflinger.mail; &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underBSDLicense; -Installation +Installation -Hvordan får man fat på &kfind; +Hvordan får man fat på &kfind; &install.intro.documentation; -Krav +Krav -For at kunne bruge &kfind;, har du brug for &kde; 3.x. +For at kunne bruge &kfind;, har du brug for &kde; 3.x. -Kompilering og installation +Kompilering og installation &install.compile.documentation; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kfind/man-kfind.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kfind/man-kfind.1.docbook index e6e2886dc99..c10bbf5b7f1 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kfind/man-kfind.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kfind/man-kfind.1.docbook @@ -5,105 +5,54 @@ -KDE's brugerhåndbog -&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; -7. juni, 2005 K Desktopmiljøet +KDE's brugerhåndbog +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +7. juni, 2005 K Desktopmiljøet -kfind -1 +kfind +1 -kfind -redskab til at finde filer for &kde; +kfind +redskab til at finde filer for &kde; -kfind KDE Generiske tilvalg Qt Generiske tilvalg +kfind KDE Generiske tilvalg Qt Generiske tilvalg -Beskrivelse -'Find filer'-værktøjet er en nyttig metode til at søge efter bestemte filer på din computer, eller til at søge efter filer der matcher et mønster. Et eksempel på dette kunne være at inkludere søge efter filer af en bestemt type eller med bestemte bogstaver i filnavnet, eller som indeholder en bestemt tekst. -&kfind; er et grafisk værktøj, og køres normalt ikke fra kommandolinjen. +Beskrivelse +'Find filer'-værktøjet er en nyttig metode til at søge efter bestemte filer på din computer, eller til at søge efter filer der matcher et mønster. Et eksempel på dette kunne være at inkludere søge efter filer af en bestemt type eller med bestemte bogstaver i filnavnet, eller som indeholder en bestemt tekst. +&kfind; er et grafisk værktøj, og køres normalt ikke fra kommandolinjen. -Tilvalg +Tilvalg - -Du kan vælge at angive en kolon-adskilt sti til at være fyldt ind i dialogen. Du kan bruge dette til at angive forskellige ikoner i dit panel eller på din desktop for hurtigt at køre søgninger på forskellige steder. + +Du kan vælge at angive en kolon-adskilt sti til at være fyldt ind i dialogen. Du kan bruge dette til at angive forskellige ikoner i dit panel eller på din desktop for hurtigt at køre søgninger på forskellige steder. -Programtilvalg i en variabelliste +Programtilvalg i en variabelliste -Se også -Mere detaljeret brugerdokumentation findes ved help:/kfind (skriv enten denne URL i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kfind). +Se også +Mere detaljeret brugerdokumentation findes ved help:/kfind (skriv enten denne URL i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kfind). -Forfattere -Nuværende vedligeholder af &kfind; is . En liste af tidligere bidragydere findes i den fuldstændige brugermanual i khelpcenter. -Denne dokumentation er lavet af &Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +Forfattere +Nuværende vedligeholder af &kfind; is . En liste af tidligere bidragydere findes i den fuldstændige brugermanual i khelpcenter. +Denne dokumentation er lavet af &Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/khelpcenter/contact.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/khelpcenter/contact.docbook index aa81471140e..5e98314596e 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/khelpcenter/contact.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/khelpcenter/contact.docbook @@ -1,100 +1,48 @@ -2002-10-29 3.5.5 -Kontakt &kde;-holdet +2002-10-29 3.5.5 +Kontakt &kde;-holdet -Postlister +Postlister -&kde; har adskillige postlister. Se nedenfor for nogle af de mest nyttige. Ældre artikler kan findes i postlistearkivet. +&kde; har adskillige postlister. Se nedenfor for nogle af de mest nyttige. Ældre artikler kan findes i postlistearkivet. -kde -For generel diskussion, brugere hjælper hinanden. +kde +For generel diskussion, brugere hjælper hinanden. -kde-announce -Annoncering af nye &kde;-programmer. +kde-announce +Annoncering af nye &kde;-programmer. -kde-devel -For udviklere. +kde-devel +For udviklere. -kde-artists -For dem der laver ikoner og anden grafik. +kde-artists +For dem der laver ikoner og anden grafik. -kde-doc-english -For folk der er interesserede i at skrive dokumentation til &kde;. +kde-doc-english +For folk der er interesserede i at skrive dokumentation til &kde;. -tde-i18n-doc -Internationaliserings- og dokumentationsspørgsmål. +tde-i18n-doc +Internationaliserings- og dokumentationsspørgsmål. -http://l10n.kde.org/teams/ -For lokaltilpasset information som kan inkludere brugerpostlister og netsider. Tjek oversættelsesholdenes side på ovenstående &URL;. +http://l10n.kde.org/teams/ +For lokaltilpasset information som kan inkludere brugerpostlister og netsider. Tjek oversættelsesholdenes side på ovenstående &URL;. @@ -102,117 +50,58 @@ -Kontakt &kde;-udviklerne +Kontakt &kde;-udviklerne -På denne side kan du finde link to &kde;-relaterede netsider. +På denne side kan du finde link to &kde;-relaterede netsider. -K Desktop Miljøet udvikles af en stor gruppe mennesker fra hele verden. Vores hoved kommunikationskanal er internettet. Angående generelle spørgsmål vil du være bedst tjent med at spørge på e-mail-listerne nævnt i forrige afsnit. Kontaktadresser for individuelle udviklere kan findes i dokumentationen for de individuelle programmer. +K Desktop Miljøet udvikles af en stor gruppe mennesker fra hele verden. Vores hoved kommunikationskanal er internettet. Angående generelle spørgsmål vil du være bedst tjent med at spørge på e-mail-listerne nævnt i forrige afsnit. Kontaktadresser for individuelle udviklere kan findes i dokumentationen for de individuelle programmer. -Besøg venligst vor side Officielle repræsentanter-siden for officielle forespørgsler angående &kde; (⪚ interview). +Besøg venligst vor side Officielle repræsentanter-siden for officielle forespørgsler angående &kde; (⪚ interview). -Du kan finde flere oplysninger om &kde; på &kde-http;. +Du kan finde flere oplysninger om &kde; på &kde-http;. -Andre af &kde;'s netsider inkluderer: +Andre af &kde;'s netsider inkluderer: -www.kde.org -&kde;'s officielle hjemmeside +www.kde.org +&kde;'s officielle hjemmeside -developer.kde.org -&kde;-udviklernes center +developer.kde.org +&kde;-udviklernes center -websvn.kde.org -En net-grænseflade til &kde;'s subversion-lager +websvn.kde.org +En net-grænseflade til &kde;'s subversion-lager -l10n.kde.org -&kde;'s Internationaliserings- og dokumentationsserver +l10n.kde.org +&kde;'s Internationaliserings- og dokumentationsserver -ftp.kde.org -&kde;'s hoved-&FTP; server. Kig venligst på linket nedenfor for at finde et spejlet sted i dit geografiske område. +ftp.kde.org +&kde;'s hoved-&FTP; server. Kig venligst på linket nedenfor for at finde et spejlet sted i dit geografiske område. -www.kde.org/mirrors -&kde; net og &FTP; spejl-steder +www.kde.org/mirrors +&kde; net og &FTP; spejl-steder -www.kde-apps.org -En mappe med &kde;-programmer. +www.kde-apps.org +En mappe med &kde;-programmer. -www.kde-look.org -&kde;'s temaer, ikoner og andre ting til at ændre din desktops udseende. +www.kde-look.org +&kde;'s temaer, ikoner og andre ting til at ændre din desktops udseende. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/khelpcenter/help.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/khelpcenter/help.docbook index f1b805c6097..8a02b76500f 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/khelpcenter/help.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/khelpcenter/help.docbook @@ -1,183 +1,88 @@ -2002-02-03 0.08.00 -&kde; Hjælpesystemets brugervejledning +2002-02-03 0.08.00 +&kde; Hjælpesystemets brugervejledning -&kde; Hjælpesystem +&kde; Hjælpesystem -&kde;'s hjælpesystem er beregnet til at gøre adgangen til de fælles &UNIX;-hjælpesystemer (man og info) simpel samt at give adgang til &kde;'s egen dokumentation (&XML;). +&kde;'s hjælpesystem er beregnet til at gøre adgangen til de fælles &UNIX;-hjælpesystemer (man og info) simpel samt at give adgang til &kde;'s egen dokumentation (&XML;). -Alle de grundlæggende &kde;-programmer kommer fuldt dokumenterede takket være dokumentationsholdets indsats. Hvis du gerne vil hjælpe, så skriv venligst til dokumentationskoordinatoren, Lauri Watts, på lauri@kde.org for information. Der kræves ingen erfaring, blot entusiasme og tålmodighed. - -Hvis du gerne vil hjælpe med at oversætte &kde;-dokumentation til dit eget sprog, så er oversættelseskoordinatoren Thomas Diehl, thd@kde.org, og han byder også al hjælp velkommen. Flere oplysninger, inkluderende koordinatorerne for hvert sproghold, kan findes på Hjemmesiden for internationalisering, og i afsnittet Kontakt af dette dokument. +Alle de grundlæggende &kde;-programmer kommer fuldt dokumenterede takket være dokumentationsholdets indsats. Hvis du gerne vil hjælpe, så skriv venligst til dokumentationskoordinatoren, Lauri Watts, på lauri@kde.org for information. Der kræves ingen erfaring, blot entusiasme og tålmodighed. + +Hvis du gerne vil hjælpe med at oversætte &kde;-dokumentation til dit eget sprog, så er oversættelseskoordinatoren Thomas Diehl, thd@kde.org, og han byder også al hjælp velkommen. Flere oplysninger, inkluderende koordinatorerne for hvert sproghold, kan findes på Hjemmesiden for internationalisering, og i afsnittet Kontakt af dette dokument. -Installation +Installation -&khelpcenter; er en integreret del af en &kde;-grundinstallation, og den bliver installeret med hvert eksemplar af &kde;. Den findes i tdebase-pakken og er tilgængelig fra &kde-ftp;, eller den kan findes i dit operativsystems tdebase-pakke. +&khelpcenter; er en integreret del af en &kde;-grundinstallation, og den bliver installeret med hvert eksemplar af &kde;. Den findes i tdebase-pakken og er tilgængelig fra &kde-ftp;, eller den kan findes i dit operativsystems tdebase-pakke. -Start af hjælp - -&khelpcenter; kan kaldes på flere forskellige måder: - - - -Fra Hjælp-menuen - -Det mest almindelige er formodentlig inde fra et program. Vælg Hjælp Indhold for at åbne programmets hjælpefil på indholdssiden. +Start af hjælp + +&khelpcenter; kan kaldes på flere forskellige måder: + + + +Fra Hjælp-menuen + +Det mest almindelige er formodentlig inde fra et program. Vælg Hjælp Indhold for at åbne programmets hjælpefil på indholdssiden. -Fra K-menuen +Fra K-menuen -Vælg det store K i dit panel og vælg Hjælp for at åbne &khelpcenter; som vil starte op med velkomstsiden. - +Vælg det store K i dit panel og vælg Hjælp for at åbne &khelpcenter; som vil starte op med velkomstsiden. + -Fra panelet +Fra panelet -Som standard indeholder &kicker;-panelet et ikon til at fremkalde &khelpcenter;. I dette tilfælde vises ligeledes velkomstsiden. - +Som standard indeholder &kicker;-panelet et ikon til at fremkalde &khelpcenter;. I dette tilfælde vises ligeledes velkomstsiden. + -Fra kommandolinjen +Fra kommandolinjen -&khelpcenter; kan startes ved brug af en &URL; til at vise en fil. &URL;'er er også blevet tilføjet for info- og man-sider. Du kan bruge dem som følger: +&khelpcenter; kan startes ved brug af en &URL; til at vise en fil. &URL;'er er også blevet tilføjet for info- og man-sider. Du kan bruge dem som følger: -En programhjælpefil - -khelpcenter -Åbner &kedit;-hjælpefilen på indholdssiden. +En programhjælpefil + +khelpcenter +Åbner &kedit;-hjælpefilen på indholdssiden. -En lokal &URL; -khelpcenter +En lokal &URL; +khelpcenter -En man-side +En man-side -khelpcenter +khelpcenter -En infoside +En infoside -khelpcenter +khelpcenter -Start af khelpcenter uden parametre åbner velkomstsiden. +Start af khelpcenter uden parametre åbner velkomstsiden. @@ -185,200 +90,104 @@ -&khelpcenter;s brugerflade - -&khelpcenter;s brugerflade består af to dele med information. - -Værktøjslinjerne og menuerne forklares yderligere i . - -Dokumenter indeholder deres egne navigationsværktøjer hvilket gør dig i stand til enten at gå igennem et dokument side for side ved brug af Næste, Forrige og Home-linkene, eller ved at bevæge dig rundt på en mindre struktureret måde ved hjælp af andre link - -Link kan tage dig til andre dele af det samme dokument eller til et andet dokument, og du kan bruge ikonerne Tilbage (venstrepil) eller Fremad (højrepil) på værktøjslinjen til at gå igennem de dokumenter som du har kigget på i denne session. - -De to områder viser indholdet i hjælpesystemet og selve hjælpefilerne i henholdsvis venstre og højre side. +&khelpcenter;s brugerflade + +&khelpcenter;s brugerflade består af to dele med information. + +Værktøjslinjerne og menuerne forklares yderligere i . + +Dokumenter indeholder deres egne navigationsværktøjer hvilket gør dig i stand til enten at gå igennem et dokument side for side ved brug af Næste, Forrige og Home-linkene, eller ved at bevæge dig rundt på en mindre struktureret måde ved hjælp af andre link + +Link kan tage dig til andre dele af det samme dokument eller til et andet dokument, og du kan bruge ikonerne Tilbage (venstrepil) eller Fremad (højrepil) på værktøjslinjen til at gå igennem de dokumenter som du har kigget på i denne session. + +De to områder viser indholdet i hjælpesystemet og selve hjælpefilerne i henholdsvis venstre og højre side. -<guilabel ->Indhold</guilabel ->-området - -Indhold-området i &khelpcenter; vises i venstre side af vinduet. Som du måske ville forvente, kan man flytte opdelingslinjen så man kan læse indholdet af begge områder på en behagelig måde. - -Indhold-delen er yderligere opdelt i to faneblade. Det første indeholder en menu der viser al den hjælpeinformation som &khelpcenter; kender til, det andet indeholder &kde;'s ordforklaring af udtryk. +<guilabel>Indhold</guilabel>-området + +Indhold-området i &khelpcenter; vises i venstre side af vinduet. Som du måske ville forvente, kan man flytte opdelingslinjen så man kan læse indholdet af begge områder på en behagelig måde. + +Indhold-delen er yderligere opdelt i to faneblade. Det første indeholder en menu der viser al den hjælpeinformation som &khelpcenter; kender til, det andet indeholder &kde;'s ordforklaring af udtryk. -<guilabel ->Indhold</guilabel ->-menuen +<guilabel>Indhold</guilabel>-menuen -Indhold indeholder følgende standardindgange: +Indhold indeholder følgende standardindgange: -Indledning -Velkommen til &kde; - en introduktion til K-desktopmiljøet. +Indledning +Velkommen til &kde; - en introduktion til K-desktopmiljøet. -Introduktion til &kde; +Introduktion til &kde; -&kde;'s kvikstart-guide. Indeholder en rundtur i &kde;'s grænseflade, specifik hjælp og vink til at arbejde bedre med &kde;. +&kde;'s kvikstart-guide. Indeholder en rundtur i &kde;'s grænseflade, specifik hjælp og vink til at arbejde bedre med &kde;. -&kde;-brugervejledning +&kde;-brugervejledning -&kde;'s brugervejledning er en dybtgående udforskning af &kde;, inkluderende installation, indstilling, brugertilpasning og brug. - +&kde;'s brugervejledning er en dybtgående udforskning af &kde;, inkluderende installation, indstilling, brugertilpasning og brug. + -Programmanualer +Programmanualer -Dokumentation til &kde;-programmerne. Alle &kde;-programmer har dokumentation i &XML;-format som bliver konverteret til HTML når du ser den. Dette afsnit giver en liste af alle &kde;-programmerne med en kort beskrivelse og et link til den mere fyldestgørende programdokumentation. -Programmerne vises i en træstruktur der reflekterer standardstrukturen for K-menuen hvilket gør det nemt at finde det program du søger. - +Dokumentation til &kde;-programmerne. Alle &kde;-programmer har dokumentation i &XML;-format som bliver konverteret til HTML når du ser den. Dette afsnit giver en liste af alle &kde;-programmerne med en kort beskrivelse og et link til den mere fyldestgørende programdokumentation. +Programmerne vises i en træstruktur der reflekterer standardstrukturen for K-menuen hvilket gør det nemt at finde det program du søger. + -&UNIX;-manualsider +&UNIX;-manualsider -&UNIX;-manualsider er det traditionelle dokumentationsformat for &UNIX;-systemer. De fleste programmer på dit system vil have en man-side. Derudover findes der man-sider for programmeringsfunktioner og filformater. - +&UNIX;-manualsider er det traditionelle dokumentationsformat for &UNIX;-systemer. De fleste programmer på dit system vil have en man-side. Derudover findes der man-sider for programmeringsfunktioner og filformater. + -Gennemsøg infosider +Gennemsøg infosider -TeXinfo-dokumentation bruges af mange &GNU;-programmer, inkluderende gcc ( C/C++-compileren), emacs og mange andre. +TeXinfo-dokumentation bruges af mange &GNU;-programmer, inkluderende gcc ( C/C++-compileren), emacs og mange andre. -Kurser +Kurser -Korte, opgavebaserede eller informative kurser. +Korte, opgavebaserede eller informative kurser. -&kde;-OSS +&kde;-OSS -Ofte stillede spørgsmål om &kde; og deres svar. +Ofte stillede spørgsmål om &kde; og deres svar. -&kde; på nettet +&kde; på nettet -Link til &kde; på nettet, både det officielle &kde;'s hjemmeside og andre nyttige steder. +Link til &kde; på nettet, både det officielle &kde;'s hjemmeside og andre nyttige steder. -Kontaktinformation +Kontaktinformation -Information om hvordan man kontakter &kde;-udviklerne og hvordan man kommer på &kde;-postlisterne. +Information om hvordan man kontakter &kde;-udviklerne og hvordan man kommer på &kde;-postlisterne. -Støt &kde; +Støt &kde; -Hvordan man hjælper, og hvordan man bliver involveret. +Hvordan man hjælper, og hvordan man bliver involveret. @@ -386,24 +195,14 @@ - + ]> -&khelpcenter; +&khelpcenter; -&kde;-holdet +&kde;-holdet &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-01-18 -3.00.00 +2002-01-18 +3.00.00 -&kde; er et kraftigt grafisk desktopmiljø for &UNIX;-arbejdsstationer. &kde; kombinerer nem brug, moderne funktionalitet og fremragende grafisk design med den teknologiske styrke som &UNIX;-styresystemet besidder. +&kde; er et kraftigt grafisk desktopmiljø for &UNIX;-arbejdsstationer. &kde; kombinerer nem brug, moderne funktionalitet og fremragende grafisk design med den teknologiske styrke som &UNIX;-styresystemet besidder. -KDE -tdebase -khelpcenter -kdehelp -hjælp -hjælpecenter -KDE hjælpecenter +KDE +tdebase +khelpcenter +kdehelp +hjælp +hjælpecenter +KDE hjælpecenter diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/khelpcenter/support.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/khelpcenter/support.docbook index a1416eafc90..6834fdafd65 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/khelpcenter/support.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/khelpcenter/support.docbook @@ -1,101 +1,63 @@ -2002-03-04 2.02.00 -Støt &kde; +2002-03-04 2.02.00 +Støt &kde; -Støt &kde; +Støt &kde; -Hvis du er ny bruger af &kde; kan &kde;-projektet tage sig ud som er stor maskine for dig. Det er helt sikkert at &kde; ikke længere er noget lille projekt. Ikke desto mindre er det vigtigt at være klar over at det er nemt at gøre en forskel i &kde;-verdenen. +Hvis du er ny bruger af &kde; kan &kde;-projektet tage sig ud som er stor maskine for dig. Det er helt sikkert at &kde; ikke længere er noget lille projekt. Ikke desto mindre er det vigtigt at være klar over at det er nemt at gøre en forskel i &kde;-verdenen. -Der er altid behov for dygtige kunstnere, grafiske eksperter, lydingeniører, oversættere og dokumentationsforfattere. Overvej at springe om bord i dette spændende internationale projekt og slå dit navn fast i software-verdenen. +Der er altid behov for dygtige kunstnere, grafiske eksperter, lydingeniører, oversættere og dokumentationsforfattere. Overvej at springe om bord i dette spændende internationale projekt og slå dit navn fast i software-verdenen. -Undervejs vil du få utallige venner og bekendtskaber fra hele verden. Også den tilfredsstillelse at dette stammer fra at gøre konkret arbejde der vil være til gavn for utallige brugere verden over, ligesom dette at se et ikke-sammenligneligt projekt vokse, er svært at overgå. Overvej venligst at deltage i og støtte &kde; og tag med på denne spændende rejse mod en fri og åben alternativ computerplatform. +Undervejs vil du få utallige venner og bekendtskaber fra hele verden. Også den tilfredsstillelse at dette stammer fra at gøre konkret arbejde der vil være til gavn for utallige brugere verden over, ligesom dette at se et ikke-sammenligneligt projekt vokse, er svært at overgå. Overvej venligst at deltage i og støtte &kde; og tag med på denne spændende rejse mod en fri og åben alternativ computerplatform. -Hvordan kommer man i gang +Hvordan kommer man i gang -Abonnér på de &kde;-postlister der interesserer dig. - -Læs postliste-arkiverne for at få en fornemmelse af &kde;-udvikling. - -Lær hvordan man programmerer ved brug af &kde;-programudviklingsomgivelserne (eng. application framework) og deltag i det venlige &kde;-udviklingsfællesskab. +Abonnér på de &kde;-postlister der interesserer dig. + +Læs postliste-arkiverne for at få en fornemmelse af &kde;-udvikling. + +Lær hvordan man programmerer ved brug af &kde;-programudviklingsomgivelserne (eng. application framework) og deltag i det venlige &kde;-udviklingsfællesskab. -Finansiel støtte +Finansiel støtte -&kde;-holdet arbejder meget hårdt på at give dig den bedst mulige desktop for &UNIX;-styresystemet. &kde; er gratis tilgængeligt og vil altid være gratis tilgængeligt, inkluderende hver eneste linje kildekode så enhver kan ændre og distribuere det. Hvis du har fornøjelse af at bruge &kde;, så overvej venligst at støtte &kde;-projektet finansielt. &kde; har hele tiden brug for midler for at kunne finansiere sine foretagender. +&kde;-holdet arbejder meget hårdt på at give dig den bedst mulige desktop for &UNIX;-styresystemet. &kde; er gratis tilgængeligt og vil altid være gratis tilgængeligt, inkluderende hver eneste linje kildekode så enhver kan ændre og distribuere det. Hvis du har fornøjelse af at bruge &kde;, så overvej venligst at støtte &kde;-projektet finansielt. &kde; har hele tiden brug for midler for at kunne finansiere sine foretagender. -Hvis dit travle skema eller dine evner ikke tillader dig at være aktivt involveret i &kde;-udvikling, så overvej at støtte &kde; finansielt ved at sende noget til: +Hvis dit travle skema eller dine evner ikke tillader dig at være aktivt involveret i &kde;-udvikling, så overvej at støtte &kde; finansielt ved at sende noget til: -Du kan sende en almindelig US-check til følgende adresse: +Du kan sende en almindelig US-check til følgende adresse: -K Desktop Environment e.V. +K Desktop Environment e.V. Mirko Boehm 2029 Chadds Ford Drive Reston, VA 20191 USA -Brug "KDE e.V. - Mirko Boehm" i "Pay to the order of..." linjen. +Brug "KDE e.V. - Mirko Boehm" i "Pay to the order of..." linjen. -Fra Europa kan du sende din donation til (husk at der er en afgift hvis du sender den fra et sted uden for Tyskland): +Fra Europa kan du sende din donation til (husk at der er en afgift hvis du sender den fra et sted uden for Tyskland): -K Desktop Environment e.V. +K Desktop Environment e.V. Account-Nr. 0 66 64 46 BLZ 200 700 24 Deutsche Bank 24 -Kontakt venligst Mirko Boehm kde-ev-treasurer@kde.org hvis du har spørgsmål. +Kontakt venligst Mirko Boehm kde-ev-treasurer@kde.org hvis du har spørgsmål. -Dit bidrag er meget værdsat. Mange tak! +Dit bidrag er meget værdsat. Mange tak! diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/khelpcenter/welcome.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/khelpcenter/welcome.docbook index 64d33746401..2125cac836c 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/khelpcenter/welcome.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/khelpcenter/welcome.docbook @@ -1,95 +1,50 @@ -2002-01-18 3.00.00 -Velkommen til &kde; +2002-01-18 3.00.00 +Velkommen til &kde; - &kde;-holdet byder dig velkommen til brugervenlig &UNIX;-databehandling. + &kde;-holdet byder dig velkommen til brugervenlig &UNIX;-databehandling. -Velkommen til K-desktopmiljøet +Velkommen til K-desktopmiljøet -Information om &kde; +Information om &kde; -&kde; er et kraftigt grafisk desktopmiljø for &UNIX;-arbejdsstationer. &kde; kombinerer nem brug, moderne funktionalitet og fremragende grafisk design med den teknologiske styrke som &UNIX;-styresystemet besidder. +&kde; er et kraftigt grafisk desktopmiljø for &UNIX;-arbejdsstationer. &kde; kombinerer nem brug, moderne funktionalitet og fremragende grafisk design med den teknologiske styrke som &UNIX;-styresystemet besidder. -Hvad er K-desktopmiljøet? +Hvad er K-desktopmiljøet? -Kontakt &kde;-projektet +Kontakt &kde;-projektet -Støt &kde;-projektet +Støt &kde;-projektet -Nyttige link +Nyttige link -Få det meste ud af &kde; +Få det meste ud af &kde; -Generel dokumentation +Generel dokumentation -En hurtig indledning til desktoppen +En hurtig indledning til desktoppen -&kde;-brugervejledning +&kde;-brugervejledning -Ofte stillede spørgsmål +Ofte stillede spørgsmål -Basale programmer - -Desktoppanel - -Kontrolcenter - -Filhåndtering +Basale programmer + +Desktoppanel + +Kontrolcenter + +Filhåndtering diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/khelpcenter/whatistde.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/khelpcenter/whatistde.docbook index 965a4451568..7b6746412a9 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/khelpcenter/whatistde.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/khelpcenter/whatistde.docbook @@ -1,100 +1,55 @@ -2002-01-18 3.00.00 -Hvad er &tde;? +2002-01-18 3.00.00 +Hvad er &tde;? -Hvad er &tde;? +Hvad er &tde;? -&tde; er et desktopmiljø. &tde; er med andre ord en samling programmer, teknologier og dokumentation som forsøger at gøre det nemmere at bruge en computer. &tde; er rettet mod &UNIX;-arbejdsstationer. Det giver netværksgennemsigtighed og en nutidig arbejdsfilosofi. +&tde; er et desktopmiljø. &tde; er med andre ord en samling programmer, teknologier og dokumentation som forsøger at gøre det nemmere at bruge en computer. &tde; er rettet mod &UNIX;-arbejdsstationer. Det giver netværksgennemsigtighed og en nutidig arbejdsfilosofi. -Dem der fremstiller K-desktopmiljøet er en verdensomspændende gruppe softwareingeniører. Denne gruppes hovedmål i fri software-udvikling er at lave software af høj kvalitet der giver brugeren nem kontrol over sin computers ressourcer. +Dem der fremstiller K-desktopmiljøet er en verdensomspændende gruppe softwareingeniører. Denne gruppes hovedmål i fri software-udvikling er at lave software af høj kvalitet der giver brugeren nem kontrol over sin computers ressourcer. -&tde; søger at udfylde behovet for en desktop til &UNIX;-arbejdsstationer, i lighed med de desktopmiljøer man finder under &MacOS; eller &Windows; 95/NT. &tde; opfylder de krav brugere har til et nemt at bruge arbejdsmiljø. De værktøjer der bruges til at opnå dette er: udvidet inter-programkommunikation, genbrug af komponenter, generaliseret træk og slip, ensartet udseende og meget mere. &tde; tilbyder således meget mere end traditionelle &UNIX;-vindueshåndteringer. +&tde; søger at udfylde behovet for en desktop til &UNIX;-arbejdsstationer, i lighed med de desktopmiljøer man finder under &MacOS; eller &Windows; 95/NT. &tde; opfylder de krav brugere har til et nemt at bruge arbejdsmiljø. De værktøjer der bruges til at opnå dette er: udvidet inter-programkommunikation, genbrug af komponenter, generaliseret træk og slip, ensartet udseende og meget mere. &tde; tilbyder således meget mere end traditionelle &UNIX;-vindueshåndteringer. -Stabilitet, skalerbarhed og åbenhed er kvaliteter der har gjort &UNIX; til det uomtvistelige valg for IT-professionelle i mange år. &tde; bygger oven på dette fremragende grundlag og bibringer nye, meget nødvendige kvaliteter: brugbarhed, brugervenlighed og skønhed! &tde; var den første, og og er stadig helt i front med at bringe disse kvaliteter til &UNIX; som i årevis har været den fornemste platform for servercomputere og videnskabelige institutioner, men som ikke var særlig attraktiv for hjemmebrugere. +Stabilitet, skalerbarhed og åbenhed er kvaliteter der har gjort &UNIX; til det uomtvistelige valg for IT-professionelle i mange år. &tde; bygger oven på dette fremragende grundlag og bibringer nye, meget nødvendige kvaliteter: brugbarhed, brugervenlighed og skønhed! &tde; var den første, og og er stadig helt i front med at bringe disse kvaliteter til &UNIX; som i årevis har været den fornemste platform for servercomputere og videnskabelige institutioner, men som ikke var særlig attraktiv for hjemmebrugere. -Uden &UNIX; ville internettet ikke eksistere, eller i det mindste ville det have en helt anden form. &UNIX; har ikke indtil nu taget sig af den gennemsnitlige computerbrugers behov. Dette faktum er specielt uheldigt idet et antal implementeringer af &UNIX; (&Linux;, FreeBSD, NetBSD &etc;) er gratis tilgængelige på internettet, og disse er alle af enestående kvalitet og stabilitet. +Uden &UNIX; ville internettet ikke eksistere, eller i det mindste ville det have en helt anden form. &UNIX; har ikke indtil nu taget sig af den gennemsnitlige computerbrugers behov. Dette faktum er specielt uheldigt idet et antal implementeringer af &UNIX; (&Linux;, FreeBSD, NetBSD &etc;) er gratis tilgængelige på internettet, og disse er alle af enestående kvalitet og stabilitet. -&tde; desktopmiljøet +&tde; desktopmiljøet -Kombineret med en fri implementering af &UNIX; giver &tde;-verdenen en åben og fuldstændig fri desktop-computerplatform enten til hjemmet eller til arbejdspladsen. +Kombineret med en fri implementering af &UNIX; giver &tde;-verdenen en åben og fuldstændig fri desktop-computerplatform enten til hjemmet eller til arbejdspladsen. -Denne platform er gratis tilgængelig for hvem som helst. Kildekoden er ligeledes frit tilgængelig hvis man har lyst til at ændre noget. +Denne platform er gratis tilgængelig for hvem som helst. Kildekoden er ligeledes frit tilgængelig hvis man har lyst til at ændre noget. -Mens der altid er plads til forbedringer, mener vi at vi nu har leveret et ægte alternativ til nogle af de mest almindelige kommercielle operativsystemer/desktoppe-kombinationer der findes i dag. Det er vores håb at kombinationen af &UNIX; og &tde; endelig vil bringe den samme åbne, troværdige, stabile og monopolfrie computerbrug til den gennemsnitlige computerbruger, som videnskabsmænd og computerprofessionelle verden over har nydt godt af i årevis. +Mens der altid er plads til forbedringer, mener vi at vi nu har leveret et ægte alternativ til nogle af de mest almindelige kommercielle operativsystemer/desktoppe-kombinationer der findes i dag. Det er vores håb at kombinationen af &UNIX; og &tde; endelig vil bringe den samme åbne, troværdige, stabile og monopolfrie computerbrug til den gennemsnitlige computerbruger, som videnskabsmænd og computerprofessionelle verden over har nydt godt af i årevis. -&tde;-programudviklingsomgivelser +&tde;-programudviklingsomgivelser -&tde; fokuserer på brugerens behov, men det er klart at denne fokus er nemmere at opnå ved også at give udviklerne de bedste værktøjer. &tde;-kode indeholder og kommer med nogle af de bedste udviklingsteknologier i den moderne computertidsalder. +&tde; fokuserer på brugerens behov, men det er klart at denne fokus er nemmere at opnå ved også at give udviklerne de bedste værktøjer. &tde;-kode indeholder og kommer med nogle af de bedste udviklingsteknologier i den moderne computertidsalder. -At skrive programmer under &UNIX;/X11 var tidligere en ekstremt besværlig og tidskrævende proces. &tde; erkender at en computerplatform ikke er bedre end antallet af førsteklasses programmer der er tilgængelige for brugerne af vedkommende platform. +At skrive programmer under &UNIX;/X11 var tidligere en ekstremt besværlig og tidskrævende proces. &tde; erkender at en computerplatform ikke er bedre end antallet af førsteklasses programmer der er tilgængelige for brugerne af vedkommende platform. -&tde; definerer nye teknologier i &DCOP; og KParts som er lavet for at kunne tilbyde en komponent-dokumentmodel og -teknologi. Sammen med &tde;-bibliotekernes fuldstændige programmeringsgrænseflade er &DCOP;/KParts i direkte konkurrence med andre tilsvarende teknologier såsom &Microsoft; MFC/COM/ActiveX-teknologier. Den fremragende kvalitet og det høje forfiningsniveau for &tde;'s programudviklingsgrænseflade (API) gør udviklerne i stand til at fokusere på originale og interessante ting og undgå at genopfinde hjulet. +&tde; definerer nye teknologier i &DCOP; og KParts som er lavet for at kunne tilbyde en komponent-dokumentmodel og -teknologi. Sammen med &tde;-bibliotekernes fuldstændige programmeringsgrænseflade er &DCOP;/KParts i direkte konkurrence med andre tilsvarende teknologier såsom &Microsoft; MFC/COM/ActiveX-teknologier. Den fremragende kvalitet og det høje forfiningsniveau for &tde;'s programudviklingsgrænseflade (API) gør udviklerne i stand til at fokusere på originale og interessante ting og undgå at genopfinde hjulet. -&tde;-kontorprogrammerne - -I sin nuværende form, giver &tde; ud over de essentielle desktopkomponent-programmer, en samling glimrende kontorprogrammer der er kendt under navnet &koffice;. - -&koffice; er baseret på &tde; &DCOP;/KParts-teknologier. Det indeholder for øjeblikket: et tekstbehandlingsprogram med mulighed for publicering fra den private desktop (&kword;), et regneark (&kspread;) og dertil hørende diagramprogram (&kchart;), et præsentationsprogram (&kpresenter;) og et program til vektortegning (&kontour;). Til at holde dette sammen bruges KOffice-arbejdspladsen, en integreret skal der gør det nemt at bruge &koffice;-komponenterne sammen med hinanden. Andre komponenter inkluderer en e-mail-klient, en nyhedslæser og en kraftig PIM (Personlig InformationsManager - et organiseringsprogram). - -Mens visse af disse komponenter stadig er i alfa-udvikling, er andre allerede ekstremt stærke. F.eks. blev &kpresenter;, &tde;'s præsentationsprogram, brugt med succes ved den femte internationale &Linux;-kongres i Köln, Tyskland, til at levere en &tde;-præsentation. - -Vi vil gerne invitere dig til at lære mere om &tde; og &koffice;. +&tde;-kontorprogrammerne + +I sin nuværende form, giver &tde; ud over de essentielle desktopkomponent-programmer, en samling glimrende kontorprogrammer der er kendt under navnet &koffice;. + +&koffice; er baseret på &tde; &DCOP;/KParts-teknologier. Det indeholder for øjeblikket: et tekstbehandlingsprogram med mulighed for publicering fra den private desktop (&kword;), et regneark (&kspread;) og dertil hørende diagramprogram (&kchart;), et præsentationsprogram (&kpresenter;) og et program til vektortegning (&kontour;). Til at holde dette sammen bruges KOffice-arbejdspladsen, en integreret skal der gør det nemt at bruge &koffice;-komponenterne sammen med hinanden. Andre komponenter inkluderer en e-mail-klient, en nyhedslæser og en kraftig PIM (Personlig InformationsManager - et organiseringsprogram). + +Mens visse af disse komponenter stadig er i alfa-udvikling, er andre allerede ekstremt stærke. F.eks. blev &kpresenter;, &tde;'s præsentationsprogram, brugt med succes ved den femte internationale &Linux;-kongres i Köln, Tyskland, til at levere en &tde;-præsentation. + +Vi vil gerne invitere dig til at lære mere om &tde; og &koffice;. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kicker/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kicker/index.docbook index 6ce88eef1b3..e59c6e3ab1a 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kicker/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kicker/index.docbook @@ -11,244 +11,154 @@ -&kicker;-håndbogen +&kicker;-håndbogen -&Orville.Bennett; &Orville.Bennett.mail; -&Dirk.Doerflinger; &Dirk.Doerflinger.mail; +&Orville.Bennett; &Orville.Bennett.mail; +&Dirk.Doerflinger; &Dirk.Doerflinger.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -20012002 -&Dirk.Doerflinger; +20012002 +&Dirk.Doerflinger; -2004 -&Orville.Bennett; +2004 +&Orville.Bennett; -2005 -Titus Laska +2005 +Titus Laska -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2006-06-15 -3.5.2 +2006-06-15 +3.5.2 -&kicker; er det panel &kde; bruger til at starte programmer fra. &kicker; kan også indeholde små panelprogrammer og udvidelser. &kicker; befinder sig som regel langs bunden af skærmen. +&kicker; er det panel &kde; bruger til at starte programmer fra. &kicker; kan også indeholde små panelprogrammer og udvidelser. &kicker; befinder sig som regel langs bunden af skærmen. -KDE -Kicker -tdebase -panel -program -starter +KDE +Kicker +tdebase +panel +program +starter -Indledning +Indledning -&kicker; er programstarterpanelet i desktopmiljøet KDE. Udover K-menuen, hvor der er genveje til programmerne, kan &kicker; og så indeholde småprogrammer som Pager, opgavelinjen og udvidelser som fx underpaneler. +&kicker; er programstarterpanelet i desktopmiljøet KDE. Udover K-menuen, hvor der er genveje til programmerne, kan &kicker; og så indeholde småprogrammer som Pager, opgavelinjen og udvidelser som fx underpaneler. -&kicker; vises normalt i bunden af skærmen, men det kan flyttes til hvilken kant af skærmen du måtte foretrække. Rapportér fejl og ønsker til &kde;s postlister. +&kicker; vises normalt i bunden af skærmen, men det kan flyttes til hvilken kant af skærmen du måtte foretrække. Rapportér fejl og ønsker til &kde;s postlister. -Brug af &kicker; +Brug af &kicker; -Dette er hvad du ser på en frisk installation af &kde; hvis du ellers sprang over KPersonalizer. Hvis du bruger en lille skærmopløsning kommer nogen af ikonerne måske ikke frem med det samme. Af hensyn til lave skærmopløsninger er skærmbilledet herunder opdelt i to billeder. +Dette er hvad du ser på en frisk installation af &kde; hvis du ellers sprang over KPersonalizer. Hvis du bruger en lille skærmopløsning kommer nogen af ikonerne måske ikke frem med det samme. Af hensyn til lave skærmopløsninger er skærmbilledet herunder opdelt i to billeder. -Her er et skærmbillede af &kicker;s venstre side +Her er et skærmbillede af &kicker;s venstre side -Venstre side af skærmbilledet +Venstre side af skærmbilledet -Dette er et skærmbillede af &kicker;s venstre side +Dette er et skærmbillede af &kicker;s venstre side -Og her er den højre side +Og her er den højre side -Højre side af skærmbilledet +Højre side af skærmbilledet -Dette er &kicker;-panelets højre side +Dette er &kicker;-panelets højre side -Dette er selvfølgelig kun en af måderne &kicker; kan se ud på. Der er mange andre muligheder. +Dette er selvfølgelig kun en af måderne &kicker; kan se ud på. Der er mange andre muligheder. -En hurtig rundtur for nye &kde;-brugere +En hurtig rundtur for nye &kde;-brugere -Hvis du er vandt til denne slags programstartere, kan du springe dette kapitel over og gå direkte til &kicker; basics. +Hvis du er vandt til denne slags programstartere, kan du springe dette kapitel over og gå direkte til &kicker; basics. -Hovedopgaven for &kicker; er at starte programmer. Programmerne startes ved at man klikker på deres ikoner enten i panelet eller i K-menuen. Men &kicker; kan mere end det, så lad os se. +Hovedopgaven for &kicker; er at starte programmer. Programmerne startes ved at man klikker på deres ikoner enten i panelet eller i K-menuen. Men &kicker; kan mere end det, så lad os se. -Se på skærmbillederne herover. Det er fra venstre til højre: +Se på skærmbillederne herover. Det er fra venstre til højre: -K-menuen +K-menuen -Den bruges til at starte programmer med og andre nyttige ting. Se efter yderligere oplysninger under K-menuen +Den bruges til at starte programmer med og andre nyttige ting. Se efter yderligere oplysninger under K-menuen -Ikoner til at starte programmer +Ikoner til at starte programmer -Her er ikoner til almindeligt brugte programmer. De kan flyttes rundt, fjernes og nye kan tilføjes. Nogen af dem har en bestemt funktion, som du kan læse mere om i &kicker;-basis. Holder du musen stille over en ikon uden at klikke vises navnet og en kort beskrivelse af programmet, hvis du har slået det til i Dialogen Indstillinger. +Her er ikoner til almindeligt brugte programmer. De kan flyttes rundt, fjernes og nye kan tilføjes. Nogen af dem har en bestemt funktion, som du kan læse mere om i &kicker;-basis. Holder du musen stille over en ikon uden at klikke vises navnet og en kort beskrivelse af programmet, hvis du har slået det til i Dialogen Indstillinger. -Panelprogrammet Pager +Panelprogrammet Pager -Dette giver en lille visning af virtuelle desktoppe. Klik på en sektion af det vil aktivere denne desktop. Referér venligst til Småprogrammer. +Dette giver en lille visning af virtuelle desktoppe. Klik på en sektion af det vil aktivere denne desktop. Referér venligst til Småprogrammer. -Opgavelinjen +Opgavelinjen -Alle kørende programmer vises som knapper i opgavelinjen. Klik på et programs knap får programmet til at blive vist for oven. Hvis det i forvejen var for oven vil det blive minimeret. Flere oplysninger er tilgængelige i afsnittet Panelprogrammer. +Alle kørende programmer vises som knapper i opgavelinjen. Klik på et programs knap får programmet til at blive vist for oven. Hvis det i forvejen var for oven vil det blive minimeret. Flere oplysninger er tilgængelige i afsnittet Panelprogrammer. -Statusfelt +Statusfelt -Statusfeltet kan indeholde visse programmer som i dette tilfælde klippebordsværktøjet &klipper; og &korganizer;s påmindelsesdæmon. Der er også mange andre programmer som dokkes i statusfeltet, for eksempel &juk; og &kopete;. Ved at klikke på programmerne med enten venstre eller højre museknap udføres specifikke handlinger definerede for hvert program. +Statusfeltet kan indeholde visse programmer som i dette tilfælde klippebordsværktøjet &klipper; og &korganizer;s påmindelsesdæmon. Der er også mange andre programmer som dokkes i statusfeltet, for eksempel &juk; og &kopete;. Ved at klikke på programmerne med enten venstre eller højre museknap udføres specifikke handlinger definerede for hvert program. -Klokken +Klokken -Klokkeprogrammet er - naturligvis - et lille nyttigt ur. Det kan have forskellig stil, kig i afsnittet panelprogrammerfor yderligere oplysninger. +Klokkeprogrammet er - naturligvis - et lille nyttigt ur. Det kan have forskellig stil, kig i afsnittet panelprogrammerfor yderligere oplysninger. -Knappen Skjul panel +Knappen Skjul panel -Denne knap gør at du kan få &kicker; til at svinde hen, så du får mere plads på skærmen. Når &kicker; er forsvundet, er det kun Skjul panel-knappen der vil forblive så man kan få fat på &kicker; igen. +Denne knap gør at du kan få &kicker; til at svinde hen, så du får mere plads på skærmen. Når &kicker; er forsvundet, er det kun Skjul panel-knappen der vil forblive så man kan få fat på &kicker; igen. -Dette var kun beskrivelsen af &kicker; som den starter op oprindeligt. Den kan indstilles på mange måder, stil kan ændres og flere programmer kan tilføjes. Der er endog nogle udvidelser såsom den eksterne opgavelinje som du kan tilføje. Se &kicker; basalt, Panelprogrammer og Udvidelser for flere oplysninger. +Dette var kun beskrivelsen af &kicker; som den starter op oprindeligt. Den kan indstilles på mange måder, stil kan ændres og flere programmer kan tilføjes. Der er endog nogle udvidelser såsom den eksterne opgavelinje som du kan tilføje. Se &kicker; basalt, Panelprogrammer og Udvidelser for flere oplysninger. @@ -256,109 +166,44 @@ -&kicker; basalt +&kicker; basalt -Generel brug - -Som tidligere nævnt, er der mange ting som kan tilføjes til panelet. Dette afsnittet giver al information om at starte programmer, bladre i mapper og tilføje visse miniprogrammer og udvidelser. Meget kan gøres fra den sammenhængsafhængige menu med Indstil panel... eller via modulet Desktop Paneler i kontrolcentret. +Generel brug + +Som tidligere nævnt, er der mange ting som kan tilføjes til panelet. Dette afsnittet giver al information om at starte programmer, bladre i mapper og tilføje visse miniprogrammer og udvidelser. Meget kan gøres fra den sammenhængsafhængige menu med Indstil panel... eller via modulet Desktop Paneler i kontrolcentret. -Tilføjelse af programmer +Tilføjelse af programmer -Der er tre forskellige måder at tilføje et program til &kicker;: +Der er tre forskellige måder at tilføje et program til &kicker;: -Træk og slip +Træk og slip -Træk en hvilken som helst fil fra &konqueror; til panelet, og der er den. At trække fungerer også fra K-menuen med en hvilken som helst indgang. Du kan ændre egenskaber såsom kommandolinjeargument eller ikonen ved at klikke med højre museknap og vælge Indstil programnavn knap... i den sammenhængsafhængige menu. +Træk en hvilken som helst fil fra &konqueror; til panelet, og der er den. At trække fungerer også fra K-menuen med en hvilken som helst indgang. Du kan ændre egenskaber såsom kommandolinjeargument eller ikonen ved at klikke med højre museknap og vælge Indstil programnavn knap... i den sammenhængsafhængige menu. -Brug af sammenhængsmenuen til at tilføje et &kde;-program +Brug af sammenhængsmenuen til at tilføje et &kde;-program -Klik med højre museknap på et tomt sted i &kicker; og vælg Tilføj program til panelet. Der kan du vælge et program som tilføjes til &kicker;-panelet. +Klik med højre museknap på et tomt sted i &kicker; og vælg Tilføj program til panelet. Der kan du vælge et program som tilføjes til &kicker;-panelet. -Brug af sammenhængsmenuen til at tilføje et ikke-&kde;-program +Brug af sammenhængsmenuen til at tilføje et ikke-&kde;-program -Ikke-&kde;-programmer ⪚ xosview eller xemacs. +Ikke-&kde;-programmer ⪚ xosview eller xemacs. -Klik med højre museknap på et tomt sted i panelet og vælg Tilføj program til panelen og derefter Tilføj program udenfor KDE. Indtast Knappens navn og Beskrivelse for programmet i de to første tekstfelter i vinduet som dukker op. Udfyld derefter kommandoen for programmet du vil tilføje i tekstfeltet Kørbar fil:. Du kan også tilføje kommandolinjeflag, lade programmet starte i en terminal og vælge ikonen som vises i panelet, ved at klikke på gearet. Hvis du ikke vælger en ikon, kommer programmet til at bruge dette gear som standard. +Klik med højre museknap på et tomt sted i panelet og vælg Tilføj program til panelen og derefter Tilføj program udenfor KDE. Indtast Knappens navn og Beskrivelse for programmet i de to første tekstfelter i vinduet som dukker op. Udfyld derefter kommandoen for programmet du vil tilføje i tekstfeltet Kørbar fil:. Du kan også tilføje kommandolinjeflag, lade programmet starte i en terminal og vælge ikonen som vises i panelet, ved at klikke på gearet. Hvis du ikke vælger en ikon, kommer programmet til at bruge dette gear som standard. -Programmer kan flyttes eller fjernes med højre museknap: klik og vælg Flyt programnavn eller Fjern programnavn. Du kan også flytte ikoner ved at bruge den midterste knap, hvis du har en sådan. For at gøre dette, klikkes på en ikon med den midterste knap, hold den nede et sekund og træk derefter ikonen til dens nye sted. En anden måde at fjerne et program er at klikke med højre museknap på et tomt sted, og vælge Fjern fra panelet Program og derefter programmet som du vil skal fjernes. +Programmer kan flyttes eller fjernes med højre museknap: klik og vælg Flyt programnavn eller Fjern programnavn. Du kan også flytte ikoner ved at bruge den midterste knap, hvis du har en sådan. For at gøre dette, klikkes på en ikon med den midterste knap, hold den nede et sekund og træk derefter ikonen til dens nye sted. En anden måde at fjerne et program er at klikke med højre museknap på et tomt sted, og vælge Fjern fra panelet Program og derefter programmet som du vil skal fjernes. @@ -366,322 +211,125 @@ -Tilføje mapper +Tilføje mapper -Mapper kan tilføjes ved simpelthen at trække en mappe til et frit sted på &kicker;. Hurtigsøgere kan også tilføjes fra sammenhængsmenuen eller K-menuen. +Mapper kan tilføjes ved simpelthen at trække en mappe til et frit sted på &kicker;. Hurtigsøgere kan også tilføjes fra sammenhængsmenuen eller K-menuen. -Der er to forskellige måder at have en mappe i &kicker;, du kan vælge mellem dem i menuen der kommer frem efter at have puttet mappen ind. +Der er to forskellige måder at have en mappe i &kicker;, du kan vælge mellem dem i menuen der kommer frem efter at have puttet mappen ind. -Tilføj som filhåndterings-&URL; +Tilføj som filhåndterings-&URL; -Vælges dette vil et link blive tilføjet til den valgte mappe. Klik på denne mappe-ikon vil åbne &konqueror; og vise indholdet af mappen. +Vælges dette vil et link blive tilføjet til den valgte mappe. Klik på denne mappe-ikon vil åbne &konqueror; og vise indholdet af mappen. -Tilføj som hurtigsøger +Tilføj som hurtigsøger -Hvis du tilføjer en mappe på denne måde, vil den blive vist som en undermenu i &kicker;. Denne undermenu indeholder Åbn i filhåndtering, som gør det samme som en filhåndterings-&URL;, og Åbn i terminal, som åbner en terminal med denne mappe som sin arbejdssti. Denne undermenu indeholder også indholdet af denne mappe. Undermapper vises som nye undermenuer ligesom hurtigsøgeren selv. Det maksimale antal viste elementer kan sættes i Opsætningsdialogen. Hurtigsøgere kan også tilføjes fra sammenhængsmenuen for &kicker; ved så at vælge Tilføj program til panel... og så Specielle knapper for oven til højre for Tilføj program-dialogen. +Hvis du tilføjer en mappe på denne måde, vil den blive vist som en undermenu i &kicker;. Denne undermenu indeholder Åbn i filhåndtering, som gør det samme som en filhåndterings-&URL;, og Åbn i terminal, som åbner en terminal med denne mappe som sin arbejdssti. Denne undermenu indeholder også indholdet af denne mappe. Undermapper vises som nye undermenuer ligesom hurtigsøgeren selv. Det maksimale antal viste elementer kan sættes i Opsætningsdialogen. Hurtigsøgere kan også tilføjes fra sammenhængsmenuen for &kicker; ved så at vælge Tilføj program til panel... og så Specielle knapper for oven til højre for Tilføj program-dialogen. -Begge slags mapper kan flyttes eller fjernes ved at klikke med &RMB; og vælge Flyt eller Fjern. Du kan også flytte en ikon ved at klikke med den &MMB; hvis du har én. En anden måde at fjerne en mappe er ved at klikke med &RMB; på et vilkårligt frit sted og så vælge Fjern, Knap og så den mappe du ønsker fjernet. +Begge slags mapper kan flyttes eller fjernes ved at klikke med &RMB; og vælge Flyt eller Fjern. Du kan også flytte en ikon ved at klikke med den &MMB; hvis du har én. En anden måde at fjerne en mappe er ved at klikke med &RMB; på et vilkårligt frit sted og så vælge Fjern, Knap og så den mappe du ønsker fjernet. -Filhåndterings-&URL;er kan også indstilles fra sammenhængsmenuen, ligesom en vilkårlig anden mappe hvorsomhelst i &kde;. +Filhåndterings-&URL;er kan også indstilles fra sammenhængsmenuen, ligesom en vilkårlig anden mappe hvorsomhelst i &kde;. -Specielle ikoners - -Visse ikoner i panelet har en speciel betydning. De tilføjes ved at vælge Tilføj miniprogram til panelet... og derefter Specialknapper længst oppe til højre i dialogen Tilføj miniprogram. +Specielle ikoners + +Visse ikoner i panelet har en speciel betydning. De tilføjes ved at vælge Tilføj miniprogram til panelet... og derefter Specialknapper længst oppe til højre i dialogen Tilføj miniprogram. -Ikonen K-menu - - TDE Menu-ikonen er en af de vigtigste ikoner i &kicker;. Som du måske kan gætte, åbner den K-menuen, som du kan lære mere om i K-menuen. +Ikonen K-menu + + TDE Menu-ikonen er en af de vigtigste ikoner i &kicker;. Som du måske kan gætte, åbner den K-menuen, som du kan lære mere om i K-menuen. - - -Vinduelistemenu - - Klik på denne ikon vil vise Vindueslisten. Dens første indgang, Ryd op i vinduer, prøver at flytte vinduerne på din aktive desktop på en måde så du kan se så mange som muligt. - -Kaskadevinduer putter alle vinduer på den aktive desktop over hinanden, de nydeligste for oven og se andre sorteret efter det tidspunkt de sidst blev brugt. Nedenfor disse indgange er en liste af alle programmer der kører for øjeblikket, grupperet efter de skrivborde de kører på. Klik på et program vil aktivere det. - - - - - -Bogmærkemenu + + +Vinduelistemenu - Bogmærkeikonen giver hurtig adgang til dine bogmærker. De vises på samme måde som hvis du klikker på bogmærkemenuen i &konqueror;. Ved at klikke på et bogmærke i menuen startes &konqueror; med den url som dette bogmærke angiver. - + Klik på denne ikon vil vise Vindueslisten. Dens første indgang, Ryd op i vinduer, prøver at flytte vinduerne på din aktive desktop på en måde så du kan se så mange som muligt. + +Kaskadevinduer putter alle vinduer på den aktive desktop over hinanden, de nydeligste for oven og se andre sorteret efter det tidspunkt de sidst blev brugt. Nedenfor disse indgange er en liste af alle programmer der kører for øjeblikket, grupperet efter de skrivborde de kører på. Klik på et program vil aktivere det. + + -Ikonen Nylige dokumenter +Bogmærkemenu - Denne menu viser de nyligt brugte dokumenter. Klik på punktet Ryd historik vil fjerne disse indgange, hvilket måske er meget godt af privatlivs-grunde. - - - - -Ikonen for Vis desktop - - Ikonen Vis desktop lader dig hurtigt komma til alt du har på din desktop ved at minimere alle programmer som er åbne for øjeblikket. Ved at klikke på den en gang gør det at desktoppen vises. Ikonen forbliver trykket ned indtil du klikker på den igen, hvilket genopretter de minimerede programmen, eller indtil du aktiverer et program igen fra opgavelinjen. + Bogmærkeikonen giver hurtig adgang til dine bogmærker. De vises på samme måde som hvis du klikker på bogmærkemenuen i &konqueror;. Ved at klikke på et bogmærke i menuen startes &konqueror; med den url som dette bogmærke angiver. -Punktet Hurtigfil-browser +Ikonen Nylige dokumenter - Ikonen Browser åbner en dialog som lader dig vælge en søgesti og en ikon, som vises som en Hurtignavigeringsmenu. Se afsnittet Tilføj mapper for mere information om hurtignavigering. + Denne menu viser de nyligt brugte dokumenter. Klik på punktet Ryd historik vil fjerne disse indgange, hvilket måske er meget godt af privatlivs-grunde. -Start af programmer som ikke hører til &kde; +Ikonen for Vis desktop -Punktet Start af programmer som ikke hører til KDE lader dig tilføje et program som ikke vises i panelets K-menu. Se Tilføj programmer for mere information om programmer udenfor &kde;. + Ikonen Vis desktop lader dig hurtigt komma til alt du har på din desktop ved at minimere alle programmer som er åbne for øjeblikket. Ved at klikke på den en gang gør det at desktoppen vises. Ikonen forbliver trykket ned indtil du klikker på den igen, hvilket genopretter de minimerede programmen, eller indtil du aktiverer et program igen fra opgavelinjen. + +Punktet Hurtigfil-browser + + Ikonen Browser åbner en dialog som lader dig vælge en søgesti og en ikon, som vises som en Hurtignavigeringsmenu. Se afsnittet Tilføj mapper for mere information om hurtignavigering. + + -Ikonen Terminalsessioner +Start af programmer som ikke hører til &kde; - Denne ikon giver adgang til nogle ofte brugte terminalsessioner, ligesom &konsole; gør når du klikker og holder dens Ny session knap. +Punktet Start af programmer som ikke hører til KDE lader dig tilføje et program som ikke vises i panelets K-menu. Se Tilføj programmer for mere information om programmer udenfor &kde;. + -Ikonen Udskriftsystem +Ikonen Terminalsessioner -Denne ikon giver dig direkte adgang til &kde;'s udskriftssystem. &kde; kan bruge forskellige udskriftssystemer efter brugerens ønsker. Tilvalgene vist nedenfor vil variere afhængig af hvilket udskriftssystem der er i brug. Klik med &LMB; på ikonen åbner en menu som giver dig følgende valgmuligheder: -Tilføj printer... Dette vil starte &kde;'s 'Tilføj Printer'-guide som tillader at tilføje en ny printer til dit system på en enkel måde. + Denne ikon giver adgang til nogle ofte brugte terminalsessioner, ligesom &konsole; gør når du klikker og holder dens Ny session knap. -&kde;'s udskriftsopsætning Dette punkt vil åbne &kde;'s Udskriftsindstillings-dialog. + + + +Ikonen Udskriftsystem + +Denne ikon giver dig direkte adgang til &kde;'s udskriftssystem. &kde; kan bruge forskellige udskriftssystemer efter brugerens ønsker. Tilvalgene vist nedenfor vil variere afhængig af hvilket udskriftssystem der er i brug. Klik med &LMB; på ikonen åbner en menu som giver dig følgende valgmuligheder: +Tilføj printer... Dette vil starte &kde;'s 'Tilføj Printer'-guide som tillader at tilføje en ny printer til dit system på en enkel måde. + +&kde;'s udskriftsopsætning Dette punkt vil åbne &kde;'s Udskriftsindstillings-dialog. -Indstil server Dette punkt tillader indstilling af en &CUPS;-server. En godkendelsesdialog, der kræver validering, vil blive præsenteret for dig før ændringer bliver tilladt. +Indstil server Dette punkt tillader indstilling af en &CUPS;-server. En godkendelsesdialog, der kræver validering, vil blive præsenteret for dig før ændringer bliver tilladt. -Udskriftshåndtering Dette punkt starter Udskriftshåndteringen, &kde;'s hoved-udskriftskontrolcenter. +Udskriftshåndtering Dette punkt starter Udskriftshåndteringen, &kde;'s hoved-udskriftskontrolcenter. -Udskriftssøger (&konqueror;) Dette punkt vil starte &konqueror; med print:/ io-slaven for at kigge efter alle slags printere. +Udskriftssøger (&konqueror;) Dette punkt vil starte &konqueror; med print:/ io-slaven for at kigge efter alle slags printere. -Udskriv fil... Dette punkt åbner en dialog som lader dig udskrive en eller flere filer på en nem måde. +Udskriv fil... Dette punkt åbner en dialog som lader dig udskrive en eller flere filer på en nem måde. -Følgende punkter med navn på alle dine printere åbner jobvisningsvinduet for hver printer. +Følgende punkter med navn på alle dine printere åbner jobvisningsvinduet for hver printer. @@ -695,351 +343,184 @@ -Fjern alle slags ikoner - -Ved at klikke med højreknappen på en hvilken som helst ikon, det være sig det er et program, en mappe eller en specialikon, eller klikke på den lille pilen i miniprogrammets håndtag, og derefter vælge Fjern navn fra menuen som vises, fjerner ikonen fra panelet. -En anden måde at fjerne en ikon er at klikke med højre museknap på et tomt sted i panelet, og vælg Fjern fra panelet og derefter Miniprogram, Program eller Alt. Derefter kan du vælge knappen som du vil fjerne i undermenuen. +Fjern alle slags ikoner + +Ved at klikke med højreknappen på en hvilken som helst ikon, det være sig det er et program, en mappe eller en specialikon, eller klikke på den lille pilen i miniprogrammets håndtag, og derefter vælge Fjern navn fra menuen som vises, fjerner ikonen fra panelet. +En anden måde at fjerne en ikon er at klikke med højre museknap på et tomt sted i panelet, og vælg Fjern fra panelet og derefter Miniprogram, Program eller Alt. Derefter kan du vælge knappen som du vil fjerne i undermenuen. -Husk at det at fjerne en ikon fra &kicker; ikke vil fjerne programmet på disken! +Husk at det at fjerne en ikon fra &kicker; ikke vil fjerne programmet på disken! -Tilføje panelprogrammer - -Panelet levereres med et antal miniprogrammer såsom opgavelinjen eller minidesktopsvælgeren. De kan tilføjes ved at vælge Tilføj minprogrammer til panelet... i den sammenhængsafhængige menu, som kan åbnes ved at højreklikke på et tomt sted i panelet. I dialogen som dukker op, vælges et miniprogram at tilføje og der klikkes på knappen Tilføj til panelet. - -Miniprogrammer kan flyttes ved at trække i deres håndtag mens venstre museknap holdes nede, med midterknappen eller ved at vælge Flyt fra den sammenhængsafhængige menu. - -Du kan lære mere om panelprogrammerne i afsnittet Panelprogrammer. +Tilføje panelprogrammer + +Panelet levereres med et antal miniprogrammer såsom opgavelinjen eller minidesktopsvælgeren. De kan tilføjes ved at vælge Tilføj minprogrammer til panelet... i den sammenhængsafhængige menu, som kan åbnes ved at højreklikke på et tomt sted i panelet. I dialogen som dukker op, vælges et miniprogram at tilføje og der klikkes på knappen Tilføj til panelet. + +Miniprogrammer kan flyttes ved at trække i deres håndtag mens venstre museknap holdes nede, med midterknappen eller ved at vælge Flyt fra den sammenhængsafhængige menu. + +Du kan lære mere om panelprogrammerne i afsnittet Panelprogrammer. -Fjerne panelprogrammer -Miniprogrammer kan fjernes ved at vælge Fjern miniprogramnavn fra den sammenhængsafhængige menu, som vises når højreknappen klikkes på miniprogrammets håndtag (i venstre- eller overkanten af miniprogrammet) eller på selve ikonen. +Fjerne panelprogrammer +Miniprogrammer kan fjernes ved at vælge Fjern miniprogramnavn fra den sammenhængsafhængige menu, som vises når højreknappen klikkes på miniprogrammets håndtag (i venstre- eller overkanten af miniprogrammet) eller på selve ikonen. -Tilføje udvidelser - -Der er også en mulighed for at tilføje eksterne udvidelser af panelet, såsom Ekstern opgavelinje, Programdok for WindowMaker dokningsprogram, Kasbar, en ikonificeret opgavelinje, Generelt sidepanel og til og med underpaneler som opfører sig som nye versioner af panelet. - -Udvidelse kan tilføjes ved at vælge dem i undermenuen Tilføj nyt panel i panelets sammenhængsafhængige menu. De fleste udvidelser kan flyttes til en hvilken som helst skærmkant ved at trække dem med venstre museknap til et tomt område. Hvis dette ikke fungerer, åbne den sammenhængsafhængige menu på et tomt sted i panelet, vælg Indstil panel... og indstil panelpositionerne i dialogen som vises. - -Mere om udvidelser kan læses i udvidelsesafsnittet. +Tilføje udvidelser + +Der er også en mulighed for at tilføje eksterne udvidelser af panelet, såsom Ekstern opgavelinje, Programdok for WindowMaker dokningsprogram, Kasbar, en ikonificeret opgavelinje, Generelt sidepanel og til og med underpaneler som opfører sig som nye versioner af panelet. + +Udvidelse kan tilføjes ved at vælge dem i undermenuen Tilføj nyt panel i panelets sammenhængsafhængige menu. De fleste udvidelser kan flyttes til en hvilken som helst skærmkant ved at trække dem med venstre museknap til et tomt område. Hvis dette ikke fungerer, åbne den sammenhængsafhængige menu på et tomt sted i panelet, vælg Indstil panel... og indstil panelpositionerne i dialogen som vises. + +Mere om udvidelser kan læses i udvidelsesafsnittet. -Fjerne udvidelser - -Du kan fjerne udvidelser ved at klikke på Fjern i deres sammenhængsafhængige menu, som sædvanligtvis findes i deres skjulehåndtag, eller ved at vælge dem i undermenuen Fjern panel i panelets sammenhængsafhængige menu. +Fjerne udvidelser + +Du kan fjerne udvidelser ved at klikke på Fjern i deres sammenhængsafhængige menu, som sædvanligtvis findes i deres skjulehåndtag, eller ved at vælge dem i undermenuen Fjern panel i panelets sammenhængsafhængige menu. -Indstilling af program-knapper - -Hver programikon har egenskaber som man kan indstille via den sammenhængsafhængige menu med Indstil knappen programnavn.... For det meste har programmer og mapper samme egenskaber som i &konqueror;. Kun programmer som findes i K-menuen (for erfarne brugere: dem som har endelsen .desktop i mappen applnk) har en særlig slags indstillingsdialog. +Indstilling af program-knapper + +Hver programikon har egenskaber som man kan indstille via den sammenhængsafhængige menu med Indstil knappen programnavn.... For det meste har programmer og mapper samme egenskaber som i &konqueror;. Kun programmer som findes i K-menuen (for erfarne brugere: dem som har endelsen .desktop i mappen applnk) har en særlig slags indstillingsdialog. -<guilabel ->Generelt</guilabel ->-fanebladet - -Her kan du se noget information om program-linket. Du kan også vælge en ikon ved at klikke på ikon-knappen. Dette kan være nyttigt hvis du ønsker at ikonen på panelet skal opføre sig anderledes end den tilsvarende i K-menuen. +<guilabel>Generelt</guilabel>-fanebladet + +Her kan du se noget information om program-linket. Du kan også vælge en ikon ved at klikke på ikon-knappen. Dette kan være nyttigt hvis du ønsker at ikonen på panelet skal opføre sig anderledes end den tilsvarende i K-menuen. -<guilabel ->Tilladelser</guilabel ->-fanebladet +<guilabel>Tilladelser</guilabel>-fanebladet -Her kan du se tilladelserne for link-filen. Referér venligst til manualer eller håndbøger for dit operativsystem for mere om tilladelser. +Her kan du se tilladelserne for link-filen. Referér venligst til manualer eller håndbøger for dit operativsystem for mere om tilladelser. -<guilabel ->Program</guilabel ->-fanebladet +<guilabel>Program</guilabel>-fanebladet -Du kan programmets opførsel når det køres på denne side. +Du kan programmets opførsel når det køres på denne side. -Navn +Navn -Her kan du indstille navnet på programmet der vil blive vist i værktøjsvinket. +Her kan du indstille navnet på programmet der vil blive vist i værktøjsvinket. -Beskrivelse +Beskrivelse -Her kan du sætte en informativ titel som vil blive vist i værktøjsvinket. +Her kan du sætte en informativ titel som vil blive vist i værktøjsvinket. -Når Beskrivelse imidlertid er sat, er det kun den der bliver vist i værktøjsvinket. +Når Beskrivelse imidlertid er sat, er det kun den der bliver vist i værktøjsvinket. -Kommentar +Kommentar -Se Beskrivelse. +Se Beskrivelse. -Hvis du sætter et Navn og en Kommentar, vil de blive vist som værktøjsvink for start-ikonerne i stilen Navn - Kommentar. +Hvis du sætter et Navn og en Kommentar, vil de blive vist som værktøjsvink for start-ikonerne i stilen Navn - Kommentar. -Kommando +Kommando -For det meste findes kun navnet på den binære fil som skal startes når ikonen klikkes. Du kan lede efter et andet program at starte med at klikke på knappen Browse... og/eller tilføje særlige kommandolinjeflag til programmet. +For det meste findes kun navnet på den binære fil som skal startes når ikonen klikkes. Du kan lede efter et andet program at starte med at klikke på knappen Browse... og/eller tilføje særlige kommandolinjeflag til programmet. -Arbejdssti +Arbejdssti -Ikke skrevet endnu +Ikke skrevet endnu +Execute on click field. +--> -Understøttede filtyper: +Understøttede filtyper: -I dette afsnit kan du vælge hvilke slags filetyper det skal håndteres af dette program. Referér venligst til &konqueror;'s håndbogen for mere om dette. +I dette afsnit kan du vælge hvilke slags filetyper det skal håndteres af dette program. Referér venligst til &konqueror;'s håndbogen for mere om dette. -Avancerede indstillinger +Avancerede indstillinger -Denne knap tillader yderligere indstilling af programmet der skal køres. +Denne knap tillader yderligere indstilling af programmet der skal køres. -Kør i terminal +Kør i terminal -Hvis denne felt er afkrydset, vil programmet blive kørt i et terminalvindue. Du kan også tilføje terminal-tilvalg. +Hvis denne felt er afkrydset, vil programmet blive kørt i et terminalvindue. Du kan også tilføje terminal-tilvalg. -Kør som en anden bruger +Kør som en anden bruger -Afkrydsning af dette tilvalg får programmet til at starte med tilladelserne for den bruger du skrev i feltet Brugernavn. Du vil blive bedt om brugerens kodeord når programmet starter. Denne mulighed kan være meget nyttig hvis du ønsker at starte nogle programmer som superbruger. +Afkrydsning af dette tilvalg får programmet til at starte med tilladelserne for den bruger du skrev i feltet Brugernavn. Du vil blive bedt om brugerens kodeord når programmet starter. Denne mulighed kan være meget nyttig hvis du ønsker at starte nogle programmer som superbruger. -Aktivér starttilbagemelding +Aktivér starttilbagemelding -Hvis dettefelt er afkrydset, vil der blive givet tilbagemelding når der klikkes på et programs ikon med &LMB;. +Hvis dettefelt er afkrydset, vil der blive givet tilbagemelding når der klikkes på et programs ikon med &LMB;. -Placér i statusfelt +Placér i statusfelt -Når dette er afkrydset vil programmets ikon dukke op i panelets statusfelt. Du vil så kunne skjule eller vise programmet ved at klikke på systemets statusikon. Klik på den ved brug af &RMB; vil også tillade dig at afdokke eller afslutte programmet. +Når dette er afkrydset vil programmets ikon dukke op i panelets statusfelt. Du vil så kunne skjule eller vise programmet ved at klikke på systemets statusikon. Klik på den ved brug af &RMB; vil også tillade dig at afdokke eller afslutte programmet. -DCOP-registrering +DCOP-registrering -Ikke skrevet endnu +Ikke skrevet endnu @@ -1055,271 +536,115 @@ executed when clicking on the swallowed application by typing it's name in the -Indstilling af &kicker; - -Dette afsnit beskriver de måder &kicker; kan indstilles. Det drejer sig kun om den basale &kicker;-opsætning, indstilling af panelprogrammerne er beskrevet i deres afsnit - -Du kan ændre indstillingerne ved enten at klikke på Indstil panel... i panelets sammenhængsafhængige menu, eller i kontrolcentret ved at gå til Desktop og derefter vælge modulet Paneler eller Opgavelinje. +Indstilling af &kicker; + +Dette afsnit beskriver de måder &kicker; kan indstilles. Det drejer sig kun om den basale &kicker;-opsætning, indstilling af panelprogrammerne er beskrevet i deres afsnit + +Du kan ændre indstillingerne ved enten at klikke på Indstil panel... i panelets sammenhængsafhængige menu, eller i kontrolcentret ved at gå til Desktop og derefter vælge modulet Paneler eller Opgavelinje. -Panelafsnittet +Panelafsnittet -Udvidelser -Paneler og paneludvidelser indstilles på samme side. Vælg blot en af dine udvidelser (⪚ afledt panel) fra listefeltet Opsætning for:. Du vil så kunne justere dets opsætning i stedet for hovedpanelets. +Udvidelser +Paneler og paneludvidelser indstilles på samme side. Vælg blot en af dine udvidelser (⪚ afledt panel) fra listefeltet Opsætning for:. Du vil så kunne justere dets opsætning i stedet for hovedpanelets. -<guilabel ->Arrangement</guilabel -> - -I Arrengement-fanebladet kan du indstille en del basal funktionalitet for &kde;-panelet (&ie; funktionalitet som du også ville finde i andre panel-programmer; senere kommer vi til de mere interessante egenskaber). - -I Positionsrammen kan du vælge hvilken skærmkant panelet skal være knyttet til. Bemærk venligst at den tilgængelige plads sædvanligvis bruges mest effektivt hvis panelet er vandret, &ie; knyttet til øverste eller nederste skærmkant. Hvis du ønsker at lege med andre opsætninger, kan du ændre panelets position endnu nemmere ved at trække panelet fra en kant til en anden. - -Længde-rammen lader dig definere hvor meget plads et panel vil optage på siden af skærmen det befinder sig på. Som standard er dette for neden så andring af dette vil påvirke panelets bredde. Værdien kan være hvad som helst fra 1% til 100%. Afkrydsning af listefeltet Udvid som krævet til at passe med indholdet sørger for at et panel mindst er så stort som nødvendigt for at vise hver ikon og applet. - -I rammen Størrelse kan du definere hvor stort et panel skal være. Panelets størrelse kan være ekstra lille, lille, middel, stort eller egen. Afhængig af hvilke miniprogrammer du bruger, kan du bemærke at visse fungerer bedre ved anderledes panelstørrelser. +<guilabel>Arrangement</guilabel> + +I Arrengement-fanebladet kan du indstille en del basal funktionalitet for &kde;-panelet (&ie; funktionalitet som du også ville finde i andre panel-programmer; senere kommer vi til de mere interessante egenskaber). + +I Positionsrammen kan du vælge hvilken skærmkant panelet skal være knyttet til. Bemærk venligst at den tilgængelige plads sædvanligvis bruges mest effektivt hvis panelet er vandret, &ie; knyttet til øverste eller nederste skærmkant. Hvis du ønsker at lege med andre opsætninger, kan du ændre panelets position endnu nemmere ved at trække panelet fra en kant til en anden. + +Længde-rammen lader dig definere hvor meget plads et panel vil optage på siden af skærmen det befinder sig på. Som standard er dette for neden så andring af dette vil påvirke panelets bredde. Værdien kan være hvad som helst fra 1% til 100%. Afkrydsning af listefeltet Udvid som krævet til at passe med indholdet sørger for at et panel mindst er så stort som nødvendigt for at vise hver ikon og applet. + +I rammen Størrelse kan du definere hvor stort et panel skal være. Panelets størrelse kan være ekstra lille, lille, middel, stort eller egen. Afhængig af hvilke miniprogrammer du bruger, kan du bemærke at visse fungerer bedre ved anderledes panelstørrelser. -<guilabel ->Skjul</guilabel -> - -Afhængig af din skærmopløsning, vil du måske synes at panelet optager for meget af din dyrebare skærm-ejendom. For at spare skærmplads, tilbyder panelet en autoskjul-egenskab. Når denne egenskab er aktiveret, vil panel være skjult når musen ikke bliver flyttet hen over det, i et indstilleligt tidsrum. Hvis du flytter musen hen til panelets skærmkant vil det vise sig igen. Vælg Skjul automatisk-tilvalget i Skjuletilstand-rammen for at aktivere denne egenskab. Du kan også indstille den tid der ventes før panelet bliver skjult her.Afkrydsningsfeltet Vis panel når der skiftes desktop sørger for at panelet vil blive vist på den nye valgte desktop. Ellers, hvis der er for mange programmer og ikoner på &kicker;, vil to små rulleknapper blive vist til at rulle hele panelet. - -Når panelets skjuleknapper er aktiverede vil du se knapper på begge sider af panelet, med pile der peger mod skærmkanten. Hvis du klikker på en af disse knapper, vil panelet glide væk i den retning. Bagefter vil du se en knap i det hjørne der er forblevet der, som vil kunne få panelet frem igen. Afkryds den passende felt hvis du ønsker at skjuleknapperne skal være på begge sider af &kicker;. Ved brug af skyderen kan du ændre bredden af knapperne. - -Du kan skifte mellem hvilke skjuleknapper det valgte panel skal have med afkrydsningsfelterne i gruppen Panel-skjuleknapper. - -Rammen Panelanimering tillader dig at vælge om panelet vil glide blødt væk eller blot forsvinde. Afkrydsning af Animér at skjule panel tillader dig at indstille hastigheden ved brug af skyderne. Hvis du ikke afkrydser bliver panelanimeringer naturligvis deaktiveret. +<guilabel>Skjul</guilabel> + +Afhængig af din skærmopløsning, vil du måske synes at panelet optager for meget af din dyrebare skærm-ejendom. For at spare skærmplads, tilbyder panelet en autoskjul-egenskab. Når denne egenskab er aktiveret, vil panel være skjult når musen ikke bliver flyttet hen over det, i et indstilleligt tidsrum. Hvis du flytter musen hen til panelets skærmkant vil det vise sig igen. Vælg Skjul automatisk-tilvalget i Skjuletilstand-rammen for at aktivere denne egenskab. Du kan også indstille den tid der ventes før panelet bliver skjult her.Afkrydsningsfeltet Vis panel når der skiftes desktop sørger for at panelet vil blive vist på den nye valgte desktop. Ellers, hvis der er for mange programmer og ikoner på &kicker;, vil to små rulleknapper blive vist til at rulle hele panelet. + +Når panelets skjuleknapper er aktiverede vil du se knapper på begge sider af panelet, med pile der peger mod skærmkanten. Hvis du klikker på en af disse knapper, vil panelet glide væk i den retning. Bagefter vil du se en knap i det hjørne der er forblevet der, som vil kunne få panelet frem igen. Afkryds den passende felt hvis du ønsker at skjuleknapperne skal være på begge sider af &kicker;. Ved brug af skyderen kan du ændre bredden af knapperne. + +Du kan skifte mellem hvilke skjuleknapper det valgte panel skal have med afkrydsningsfelterne i gruppen Panel-skjuleknapper. + +Rammen Panelanimering tillader dig at vælge om panelet vil glide blødt væk eller blot forsvinde. Afkrydsning af Animér at skjule panel tillader dig at indstille hastigheden ved brug af skyderne. Hvis du ikke afkrydser bliver panelanimeringer naturligvis deaktiveret. -Menuer - -I Menu-fanebladet kan du indstille panelets menuers opførsel. Dette påvirker K-menuen som du ofte bruger til at starte programmer, søgemenuerne som du kan bruge til at få adgang til mapper og andre menuer såsom menuen for nylige dokumenter. - -I rammen K-menu finder du nogle tilvalg til at indstille K-menuens funktionalitet. Tilvalgene Bogmærker og Nylige dokumenter aktiverer undermenuer som viser dig Konquerors bogmærker og de seneste dokumenter som du åbnede med &kde;-programmer. Tilvalget Hurtigbrowser aktiverer en browser-menu. Aktiveres afkrydsningsfeltet Vis sidebillede så vises et pænt billede til venstre i K-menuen. Tilvalget Format for menupunkt lader dig indstille hvor detaljerede valgmulighederne i K-menuen skal være. Tilvalget Kun navn viser helt enkelt programmets navn i menuen. Tilvalget Navn (beskrivelse) viser en kort beskrivelse udfor programmets navn. Tilvalget Beskrivelse (navn) viser både navn og en beskrivelse i K-menuen. - -I Hurtigsøgemenuer rammen kan du indstille om panelets søgemenuer skal vise skjulte filer eller ej (skjulte filer på et &UNIX; system er de, hvis filnavne begynder med et punktum) og hvor mange filer der højst vil blive vist i søgemenuen; det sidste kan være særligt nyttigt hvis du har en temmelig lille skærmopløsning, idet søgemenuerne ellers hurtigt vil fylde din skærm, når du kigger i mapper der har mange filer. - -I hurtigstart-delen af K-menuen tilbydes hurtig adgang til programmer du har brugt ofte eller for nyligt. I Hurtigstart menupunkter -rammen kan du vælge om denne del skal vise de nyeste eller de hyppigst brugte programmer. Ved brug af tilvalget Maksimalt antal indgange kan du indstille hvor mange programmer hurtigstart-delen vil huske. +Menuer + +I Menu-fanebladet kan du indstille panelets menuers opførsel. Dette påvirker K-menuen som du ofte bruger til at starte programmer, søgemenuerne som du kan bruge til at få adgang til mapper og andre menuer såsom menuen for nylige dokumenter. + +I rammen K-menu finder du nogle tilvalg til at indstille K-menuens funktionalitet. Tilvalgene Bogmærker og Nylige dokumenter aktiverer undermenuer som viser dig Konquerors bogmærker og de seneste dokumenter som du åbnede med &kde;-programmer. Tilvalget Hurtigbrowser aktiverer en browser-menu. Aktiveres afkrydsningsfeltet Vis sidebillede så vises et pænt billede til venstre i K-menuen. Tilvalget Format for menupunkt lader dig indstille hvor detaljerede valgmulighederne i K-menuen skal være. Tilvalget Kun navn viser helt enkelt programmets navn i menuen. Tilvalget Navn (beskrivelse) viser en kort beskrivelse udfor programmets navn. Tilvalget Beskrivelse (navn) viser både navn og en beskrivelse i K-menuen. + +I Hurtigsøgemenuer rammen kan du indstille om panelets søgemenuer skal vise skjulte filer eller ej (skjulte filer på et &UNIX; system er de, hvis filnavne begynder med et punktum) og hvor mange filer der højst vil blive vist i søgemenuen; det sidste kan være særligt nyttigt hvis du har en temmelig lille skærmopløsning, idet søgemenuerne ellers hurtigt vil fylde din skærm, når du kigger i mapper der har mange filer. + +I hurtigstart-delen af K-menuen tilbydes hurtig adgang til programmer du har brugt ofte eller for nyligt. I Hurtigstart menupunkter -rammen kan du vælge om denne del skal vise de nyeste eller de hyppigst brugte programmer. Ved brug af tilvalget Maksimalt antal indgange kan du indstille hvor mange programmer hurtigstart-delen vil huske. -<guilabel ->Udseende</guilabel -> - -Ved brug af Udseende-fanebladet kan du indstille panelets generelle udseende. - -Afkrydsningsfeltet Aktivér effekt for ikon musen holdes over viser eller skjuler de store animerede værktøjsvink i panelet. De viser navne og beskrivelser af ikoner og miniprogrammer som musemarkøren placeres over. - -Hvis Vis værktøjsvink er afkrydset, så vil de klassiske små værktøjsvink med beskrivelser af ikonerne og panelprogrammerne blive vist når musen hviler over en ikon i nogle sekunder. Bemærk at dette ikke har nogen virkning hvis ikke Aktivér effekter for mus over ikon er aktiveret. - -&kde;-panelet understøtter såkaldte fliseknapper. Det betyder at de knapper der vises på panelet vil blive tegnet ved brug af indstillelige billeder/farver. - -For hver slags panelknap er der et kombinationsfelt der tilbyder selvvalgte farver og fliselagte billeder. Når værdien ændres fra "Standard", bliver fliser aktiveret for denne slags knap. Du kan også se en forhåndsvisning af en flise før brug via kombinationsfeltet. - -De forskellige slags knapper er: +<guilabel>Udseende</guilabel> + +Ved brug af Udseende-fanebladet kan du indstille panelets generelle udseende. + +Afkrydsningsfeltet Aktivér effekt for ikon musen holdes over viser eller skjuler de store animerede værktøjsvink i panelet. De viser navne og beskrivelser af ikoner og miniprogrammer som musemarkøren placeres over. + +Hvis Vis værktøjsvink er afkrydset, så vil de klassiske små værktøjsvink med beskrivelser af ikonerne og panelprogrammerne blive vist når musen hviler over en ikon i nogle sekunder. Bemærk at dette ikke har nogen virkning hvis ikke Aktivér effekter for mus over ikon er aktiveret. + +&kde;-panelet understøtter såkaldte fliseknapper. Det betyder at de knapper der vises på panelet vil blive tegnet ved brug af indstillelige billeder/farver. + +For hver slags panelknap er der et kombinationsfelt der tilbyder selvvalgte farver og fliselagte billeder. Når værdien ændres fra "Standard", bliver fliser aktiveret for denne slags knap. Du kan også se en forhåndsvisning af en flise før brug via kombinationsfeltet. + +De forskellige slags knapper er: -Baggrundsbillede for K-menu +Baggrundsbillede for K-menu -Ikonen for TDE Menu vil blive vist som en flise +Ikonen for TDE Menu vil blive vist som en flise -Baggrundsbillede for Program +Baggrundsbillede for Program -Ikonerne som starter programmer vil blive vist som fliser +Ikonerne som starter programmer vil blive vist som fliser -Baggrundsbillede for Desktopknap +Baggrundsbillede for Desktopknap -Desktopadgang-ikonen vil blive vist som en flise +Desktopadgang-ikonen vil blive vist som en flise -Baggrundsbillede for Hurtigbrowsermenu +Baggrundsbillede for Hurtigbrowsermenu -Ikonerne for Hurtigsøgere vil blive vist som fliser +Ikonerne for Hurtigsøgere vil blive vist som fliser -Baggrundsbillede for Vinduesliste +Baggrundsbillede for Vinduesliste -Vinduesliste-ikonen vil blive vist som en flise +Vinduesliste-ikonen vil blive vist som en flise -Tilvalget Aktivér gennemsigtighed tillader panelet at se gennemsigtigt ud når det er aktiveret. +Tilvalget Aktivér gennemsigtighed tillader panelet at se gennemsigtigt ud når det er aktiveret. -Baggrundsbilledet er et billede som bruges til at tegne panelets baggrund, ligesom du kan bruge et billede som desktopunderlag. Markér Aktivér baggrundsbillede for at aktivere denne funktion. Du kan angive en billedfil i tekstfeltet nedenfor eller vælge en ved at klikke på knappen Browse. Du kan også markere feltet Farvelæg til at passe sammen med desktoppens farvesammensætning for at gøre netop det. Du vil se en forhåndsvisning af det valgte billede i feltet til højre. +Baggrundsbilledet er et billede som bruges til at tegne panelets baggrund, ligesom du kan bruge et billede som desktopunderlag. Markér Aktivér baggrundsbillede for at aktivere denne funktion. Du kan angive en billedfil i tekstfeltet nedenfor eller vælge en ved at klikke på knappen Browse. Du kan også markere feltet Farvelæg til at passe sammen med desktoppens farvesammensætning for at gøre netop det. Du vil se en forhåndsvisning af det valgte billede i feltet til højre. @@ -1328,8 +653,7 @@ executed when clicking on the swallowed application by typing it's name in the +--> -Almindeligt ur-tilvalg +Almindeligt ur-tilvalg -I afsnittet Visning kan du markere om du vil vise dato og/eller sekunder. I Udseende kan du vælge om du vil have det sædvanlige &kde;-udseende eller dine egne farver og skrifttype. +I afsnittet Visning kan du markere om du vil vise dato og/eller sekunder. I Udseende kan du vælge om du vil have det sædvanlige &kde;-udseende eller dine egne farver og skrifttype. -Digitalt ur-tilvalg +Digitalt ur-tilvalg -I afsnittet Visning kan du markere om du vil vise dato, sekunder og/eller blinkende punkter. I Tidkan du vælge om du vil have det sædvanlige LCD-udseende eller dine egne farver. +I afsnittet Visning kan du markere om du vil vise dato, sekunder og/eller blinkende punkter. I Tidkan du vælge om du vil have det sædvanlige LCD-udseende eller dine egne farver. -Analogt ur-tilvalg +Analogt ur-tilvalg -I Visning kan du markere om du vil vise dato og/eller sekunder. I Tid kan du vælge om du vil have det sædvanlige LCD-udseende eller dine egne farver. Du kan også indstille niveau for antialias, hvor høj betyder at linjer bliver noget udviskede for at forhindre trin i optegningen. Antialias med høj kvalitet kan forårsage en del belastning på systemet for langsomme systemer. +I Visning kan du markere om du vil vise dato og/eller sekunder. I Tid kan du vælge om du vil have det sædvanlige LCD-udseende eller dine egne farver. Du kan også indstille niveau for antialias, hvor høj betyder at linjer bliver noget udviskede for at forhindre trin i optegningen. Antialias med høj kvalitet kan forårsage en del belastning på systemet for langsomme systemer. -Upræcist ur-tilvalg +Upræcist ur-tilvalg -I Visning kan du markere om du vil vise dato. I Tid kan du vælge farver og skrifttype for det upræcise ur. Der er også en skyder til at indstille Præcision. Det kan ikke beskrives i dette dokument, men eksperimentér selv. +I Visning kan du markere om du vil vise dato. I Tid kan du vælge farver og skrifttype for det upræcise ur. Der er også en skyder til at indstille Præcision. Det kan ikke beskrives i dette dokument, men eksperimentér selv. @@ -2220,157 +1182,97 @@ date, which is shown when activated for the specific clock type. -Panelprogrammet-hurtigstarter +Panelprogrammet-hurtigstarter -Dette er en komprimeret programstarter. Den er meget nyttig især hvis panelet er indstillet til normal eller stor størrelse. Du kan tilføje programmer med træk og slip, eller fra den sammenhængsafhængige menu. Den sammenhængsafhængige menu bruges også til at fjerne et program. +Dette er en komprimeret programstarter. Den er meget nyttig især hvis panelet er indstillet til normal eller stor størrelse. Du kan tilføje programmer med træk og slip, eller fra den sammenhængsafhængige menu. Den sammenhængsafhængige menu bruges også til at fjerne et program. -Statusfelt-program +Statusfelt-program -Statusfeltet bruges til at dokke visse specielle programmer, f.eks. &klipper; eller &juk;. Programmerne som vises i statusfeltet sørger for alle individuelle funktioner. Hvis du behøver hjælp med disse tilvalg, så kig i programmernes håndbøger. +Statusfeltet bruges til at dokke visse specielle programmer, f.eks. &klipper; eller &juk;. Programmerne som vises i statusfeltet sørger for alle individuelle funktioner. Hvis du behøver hjælp med disse tilvalg, så kig i programmernes håndbøger. -Statusfeltets sammenhængsafhængige menu sørger for tilvalget Indstil statusfeltet.... Hvis du klikker på det, dukker en dialog op som lader dig vælge programmer som ikke skal være permanent synlige i statusfeltet. Skjulte ikoner kan gøres synlige ved at klikke på den lille pil som vises på miniprogrammets venstre- eller overkant. +Statusfeltets sammenhængsafhængige menu sørger for tilvalget Indstil statusfeltet.... Hvis du klikker på det, dukker en dialog op som lader dig vælge programmer som ikke skal være permanent synlige i statusfeltet. Skjulte ikoner kan gøres synlige ved at klikke på den lille pil som vises på miniprogrammets venstre- eller overkant. -'Lås/Log af'-panelprogrammet -Dette lille miniprogram indeholder to knapper: Lås session bruges til at låse sessionen hvis du nogensinde vil forlade &kde; ubevogtet og ikke ønsker at en anden skal kunne komme til det, og Log af for at afslutte &kde;-sessionen. +'Lås/Log af'-panelprogrammet +Dette lille miniprogram indeholder to knapper: Lås session bruges til at låse sessionen hvis du nogensinde vil forlade &kde; ubevogtet og ikke ønsker at en anden skal kunne komme til det, og Log af for at afslutte &kde;-sessionen. -Program-starter-panelprogrammet +Program-starter-panelprogrammet -Dette program giver en simpel kommandolinje indlejret i &kicker;. Hverken mere eller mindre. +Dette program giver en simpel kommandolinje indlejret i &kicker;. Hverken mere eller mindre. -'Løbskørte proces'-fanger-panelprogram +'Løbskørte proces'-fanger-panelprogram -Dette program viser en smiley som bliver vred når en eller enden proces optager for meget af systemets ressourcer. Hvis et program bruger for meget, vil en beskedfelt komme frem som spørger dig hvordan programmet skal håndteres. +Dette program viser en smiley som bliver vred når en eller enden proces optager for meget af systemets ressourcer. Hvis et program bruger for meget, vil en beskedfelt komme frem som spørger dig hvordan programmet skal håndteres. -Klik på den med &LMB; vil vise en indstillingsdialog. Her kan du sætte Opdateringsintervallet, som sættes i sekunder, og CPU-belastnings-grænse. For øjeblikket er der ikke noget rigtigt godt råd til hvordan dette skal sættes op, du bliver nødt til at eksperimenter. Disse indstillinger vil formodentlig blive ændrede i fremtidige udgaver. Der er også et afsnit Programmer der skal ignoreres hvor du kan tilføje programmer som bruger mange ressourcer naturligt, ⪚ kompilere eller 3D-fremvisere. +Klik på den med &LMB; vil vise en indstillingsdialog. Her kan du sætte Opdateringsintervallet, som sættes i sekunder, og CPU-belastnings-grænse. For øjeblikket er der ikke noget rigtigt godt råd til hvordan dette skal sættes op, du bliver nødt til at eksperimenter. Disse indstillinger vil formodentlig blive ændrede i fremtidige udgaver. Der er også et afsnit Programmer der skal ignoreres hvor du kan tilføje programmer som bruger mange ressourcer naturligt, ⪚ kompilere eller 3D-fremvisere. -&klipper;-panelprogrammet +&klipper;-panelprogrammet -Dette program gør nøjagtigt det samme som &klipper; men liggende i statusfeltet. Det har den fordel, at det forbruger en smule mindre systemressourcer, hvilket kun betyder noget på meget langsomme systemer, men den bagdel, at det bruger mere plads end &klipper; i statusfeltet. Du kan læse mere om det i manualen for &klipper;. +Dette program gør nøjagtigt det samme som &klipper; men liggende i statusfeltet. Det har den fordel, at det forbruger en smule mindre systemressourcer, hvilket kun betyder noget på meget langsomme systemer, men den bagdel, at det bruger mere plads end &klipper; i statusfeltet. Du kan læse mere om det i manualen for &klipper;. -Paneludvidelser +Paneludvidelser -Der er også nogle funktioner som køres udenfor panelet, udvidelser. De tilføjes fra den sammenhængsafhængig menu ved at vælge Tilføj nyt panel. Du kan flytte dem til en hvilken som helst skærmkant ved at trække dem med det lille miniprogramgreb ved deres kant, eller fjerne dem ved at højreklikke på et tomt sted og vælge Fjern panel. +Der er også nogle funktioner som køres udenfor panelet, udvidelser. De tilføjes fra den sammenhængsafhængig menu ved at vælge Tilføj nyt panel. Du kan flytte dem til en hvilken som helst skærmkant ved at trække dem med det lille miniprogramgreb ved deres kant, eller fjerne dem ved at højreklikke på et tomt sted og vælge Fjern panel. -Stilen for udvidelserne kan indstilles i afsnittet af &kicker;'s indstillinger. +Stilen for udvidelserne kan indstilles i afsnittet af &kicker;'s indstillinger. -Den eksterne opgavelinje-paneludvidelse +Den eksterne opgavelinje-paneludvidelse -Den eksterne opgavelinje er blot det samme som opgavelinjen med den ene forskel at den sørger for sit eget panel. Referér til afsnittet opgavelinje-panelprogram for hjælp med dette. +Den eksterne opgavelinje er blot det samme som opgavelinjen med den ene forskel at den sørger for sit eget panel. Referér til afsnittet opgavelinje-panelprogram for hjælp med dette. -Afledt panel-udvidelse +Afledt panel-udvidelse -Dette er blot et panel ligesom &kicker; selv, hvor du kan tilføje alle de ting du også kan til &kicker;. Så du kan have lige som mange gange &kicker; som du ønsker. Tilføj blot et afledt panel og tilføj programmer og panelprogrammer til det. +Dette er blot et panel ligesom &kicker; selv, hvor du kan tilføje alle de ting du også kan til &kicker;. Så du kan have lige som mange gange &kicker; som du ønsker. Tilføj blot et afledt panel og tilføj programmer og panelprogrammer til det. -<application ->KasBar</application ->-udvidelsen - -KasBar er en ikonisk erstatning af opgavelinjen. Den viser altid ikonerne for alle programmer der kører for øjeblikket på alle desktoppe, de kan vælges ved at klikke med den &LMB;. Det aktive vindue er fremhævet, minimerede vinduer vil vise en lille trekant der peger nedad i stedet for firkanten i nedre højre side af ikonerne. En trekant der peger til højre indikerer at programmet er skygget. +<application>KasBar</application>-udvidelsen + +KasBar er en ikonisk erstatning af opgavelinjen. Den viser altid ikonerne for alle programmer der kører for øjeblikket på alle desktoppe, de kan vælges ved at klikke med den &LMB;. Det aktive vindue er fremhævet, minimerede vinduer vil vise en lille trekant der peger nedad i stedet for firkanten i nedre højre side af ikonerne. En trekant der peger til højre indikerer at programmet er skygget. -Dok-progranlinje-udvidelse +Dok-progranlinje-udvidelse -Dok-programlinjen er en ekstern linje som lader WindowMaker-programmer blive dokkede. Kør blot dine dokbare WindowMaker-programmer, hvis Dok-programlinjen kører, vil de automatisk blive dokkede. +Dok-programlinjen er en ekstern linje som lader WindowMaker-programmer blive dokkede. Kør blot dine dokbare WindowMaker-programmer, hvis Dok-programlinjen kører, vil de automatisk blive dokkede. -Kommandoreference +Kommandoreference -Panelet +Panelet -Der er kun én standard genvej tilgængelig i &kicker;: +Der er kun én standard genvej tilgængelig i &kicker;: -&Alt;F1 +&Alt;F1 -Åbner K-menuen +Åbner K-menuen @@ -2380,178 +1282,107 @@ date, which is shown when activated for the specific clock type. -Spørgsmål og svar +Spørgsmål og svar -Hvordan kan jeg tilføje programmer, panelprogrammer eller hvadsomhelst andet til panelet? +Hvordan kan jeg tilføje programmer, panelprogrammer eller hvadsomhelst andet til panelet? -Klik med højre museknap på et tomt sted i panelet, og vælg hvad du vil tilføje. Se Grundlæggende brug af &kicker; for mere om dette. +Klik med højre museknap på et tomt sted i panelet, og vælg hvad du vil tilføje. Se Grundlæggende brug af &kicker; for mere om dette. -Kan jeg have en ekstern opgavelinje ligesom i &kde; 1? +Kan jeg have en ekstern opgavelinje ligesom i &kde; 1? -Ja, du kan blot klikke med &RMB; på et frit sted i &kicker; og så vælge Tilføj, Panel og Ekstern opgavelinje. +Ja, du kan blot klikke med &RMB; på et frit sted i &kicker; og så vælge Tilføj, Panel og Ekstern opgavelinje. -Hvordan kan jeg flytte &kicker; til en anden skærmkant? +Hvordan kan jeg flytte &kicker; til en anden skærmkant? -Træk den simpelthen ved at holde &LMB; nede på et tomt sted i &kicker; til en vilkårlig skærmkant. +Træk den simpelthen ved at holde &LMB; nede på et tomt sted i &kicker; til en vilkårlig skærmkant. -Hvordan kan jeg flytte udvidelser til en anden skærmkant? +Hvordan kan jeg flytte udvidelser til en anden skærmkant? -Træk simpelthen punktet ved at holde &LMB; nede på de små håndtag til en i venstre side eller for oven af udvidelsen. +Træk simpelthen punktet ved at holde &LMB; nede på de små håndtag til en i venstre side eller for oven af udvidelsen. -Jeg vil at opgavelinjen skal vise alle de programmer jeg kører, uafhængigt af hvilken desktop de er på. Er det muligt? +Jeg vil at opgavelinjen skal vise alle de programmer jeg kører, uafhængigt af hvilken desktop de er på. Er det muligt? -Ja det er. Klik med &RMB; på det lille håndtag på opgavelinjen, vælg så Indstil opgavelinje... og afkryds Vis vinduer fra alle desktoppe i den dialog der kommer frem. +Ja det er. Klik med &RMB; på det lille håndtag på opgavelinjen, vælg så Indstil opgavelinje... og afkryds Vis vinduer fra alle desktoppe i den dialog der kommer frem. -Hvordan kan jeg få adgang til K-menuen uden at bruge musen? +Hvordan kan jeg få adgang til K-menuen uden at bruge musen? -Tryk blot på &Alt;F1 og den vil komme frem. +Tryk blot på &Alt;F1 og den vil komme frem. -Er der en måde at tilføje en menu der indeholder alle desktopikoner til &kicker;? +Er der en måde at tilføje en menu der indeholder alle desktopikoner til &kicker;? -Start blot &konqueror;, gå til din hjemmemappe og træk KDesktop-ikonen til et frit sted på &kicker;, vælg så Tilføj som hurtigsøger fra den menu der kommer frem. +Start blot &konqueror;, gå til din hjemmemappe og træk KDesktop-ikonen til et frit sted på &kicker;, vælg så Tilføj som hurtigsøger fra den menu der kommer frem. -Hvordan kan jeg ændre farve og stil for &kicker;? +Hvordan kan jeg ændre farve og stil for &kicker;? -Du kan ændre farverne på panelet med det globale farvemodul fra Kontrolcentret eller du kan indstille panelet selv, se i for mere om dette. +Du kan ændre farverne på panelet med det globale farvemodul fra Kontrolcentret eller du kan indstille panelet selv, se i for mere om dette. -Hvorfor viser uret den forkerte tid? +Hvorfor viser uret den forkerte tid? -På nogle &RedHat;-systemer, viser uret altid tiden i &GMT;. Dette er en fejl i systemopsætningen, og ikke direkte relateret til &kicker;. For at løse det skal du imidlertid blot lave dette symbolske link: ln /usr/share/zoneinfo /usr/lib/zoneinfo. +På nogle &RedHat;-systemer, viser uret altid tiden i &GMT;. Dette er en fejl i systemopsætningen, og ikke direkte relateret til &kicker;. For at løse det skal du imidlertid blot lave dette symbolske link: ln /usr/share/zoneinfo /usr/lib/zoneinfo. -Er det muligt at ændre K-knappen i panelet til et andet billede? +Er det muligt at ændre K-knappen i panelet til et andet billede? -Kig efter $HOME/.trinity/share/apps/kicker/pics/go.png og $HOME/.trinity/share/apps/kicker/pics/mini/go.png og erstat dem. Glem ikke at flade erstatningerne til et lag, ellers vil du ikke se nogetsomhelst. Lav mapperne hvis de ikke allerede eksisterer. Genstart så &kicker;. +Kig efter $HOME/.trinity/share/apps/kicker/pics/go.png og $HOME/.trinity/share/apps/kicker/pics/mini/go.png og erstat dem. Glem ikke at flade erstatningerne til et lag, ellers vil du ikke se nogetsomhelst. Lav mapperne hvis de ikke allerede eksisterer. Genstart så &kicker;. -Hvorfor virker min Opsætnings-menu ikke? +Hvorfor virker min Opsætnings-menu ikke? -Dine menuindgange er blevet rodet sammen af en eller anden grund. Kør blot tdebuildsycoca fra en kommandolinje. +Dine menuindgange er blevet rodet sammen af en eller anden grund. Kør blot tdebuildsycoca fra en kommandolinje. @@ -2559,60 +1390,42 @@ date, which is shown when activated for the specific clock type. -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&kicker; +&kicker; -Program ophavsret 1999-2000 &kde;-holdet (www.kde.org). +Program ophavsret 1999-2000 &kde;-holdet (www.kde.org). -&Matthias.Elter; &Matthias.Elter.mail; +&Matthias.Elter; &Matthias.Elter.mail; -&Matthias.Ettrich; &Matthias.Ettrich.mail; +&Matthias.Ettrich; &Matthias.Ettrich.mail; -&Wilco.Greven; &Wilco.Greven.mail; +&Wilco.Greven; &Wilco.Greven.mail; -&Rik.Hemsley; &Rik.Hemsley.mail; +&Rik.Hemsley; &Rik.Hemsley.mail; -&Daniel.M.Duley; &Daniel.M.Duley.mail; +&Daniel.M.Duley; &Daniel.M.Duley.mail; -&Preston.Brown; &Preston.Brown.mail; +&Preston.Brown; &Preston.Brown.mail; -Oprindelig dokumentation ophavsret 2001, 2002 &Dirk.Doerflinger; &Dirk.Doerflinger.mail; -Dele ophavsret 2004 ved &Orville.Bennett; &Orville.Bennett.mail; -Dele ophavsret 2005 Titus Laska titus.laska@gmx.de +Oprindelig dokumentation ophavsret 2001, 2002 &Dirk.Doerflinger; &Dirk.Doerflinger.mail; +Dele ophavsret 2004 ved &Orville.Bennett; &Orville.Bennett.mail; +Dele ophavsret 2005 Titus Laska titus.laska@gmx.de &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underBSDLicense; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kicker/man-appletproxy.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kicker/man-appletproxy.1.docbook index ee40c4862e3..24a5d2a29db 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kicker/man-appletproxy.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kicker/man-appletproxy.1.docbook @@ -5,107 +5,45 @@ -KDE's brugerhåndbog - Lauri Watts &Lauri.Watts.mail; -25. februar, 2005 K-desktopmiljøet +KDE's brugerhåndbog + Lauri Watts &Lauri.Watts.mail; +25. februar, 2005 K-desktopmiljøet -appletproxy -1 +appletproxy +1 -appletproxy -&kde;-panelets miniprogramproxy +appletproxy +&kde;-panelets miniprogramproxy -appletproxy desktopfil --configfile fil --callbackid id Generiske KDE-flag Generiske QT-flag +appletproxy desktopfil --configfile fil --callbackid id Generiske KDE-flag Generiske QT-flag -Beskrivelse -appletproxy er et lille program som lader dig køre et miniprogram for &kicker; (&kde;'s panel) udenfor selve &kicker;. Miniprogrammet vises i sit eget vindue, hvilket gør dette til en bekvem måde at fejlsøge i panelminiprogrammer. +Beskrivelse +appletproxy er et lille program som lader dig køre et miniprogram for &kicker; (&kde;'s panel) udenfor selve &kicker;. Miniprogrammet vises i sit eget vindue, hvilket gør dette til en bekvem måde at fejlsøge i panelminiprogrammer. -Tilvalg +Tilvalg - -Programmets desktop-fil + +Programmets desktop-fil - -Config-filen som skal bruges + +Config-filen som skal bruges - + -&DCOP;-tilbagekaldsidentifikation for miniprogrammets beholder. +&DCOP;-tilbagekaldsidentifikation for miniprogrammets beholder. @@ -114,31 +52,20 @@ -Se også +Se også -kicker(1) +kicker(1) -Eksempler +Eksempler -appletproxy knewsticker +appletproxy knewsticker -Kør &knewsticker; i et fritstående vindue. +Kør &knewsticker; i et fritstående vindue. @@ -146,13 +73,10 @@ -Forfattere -&kappname; er skrevet af &Matthias.Elter; og &Matthias.Ettrich; og vedligeholdes af &Aaron.J.Seigo; &Aaron.J.Seigo.mail; +Forfattere +&kappname; er skrevet af &Matthias.Elter; og &Matthias.Ettrich; og vedligeholdes af &Aaron.J.Seigo; &Aaron.J.Seigo.mail; -Denne manualside er skrevet for &kde; 3.4 af &Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +Denne manualside er skrevet for &kde; 3.4 af &Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kicker/man-kicker.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kicker/man-kicker.1.docbook index ee21e5c6ebb..2994ffacd71 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kicker/man-kicker.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kicker/man-kicker.1.docbook @@ -6,111 +6,61 @@ -KDE's brugerhåndbog -&Lauri.Watts;&Lauri.Watts.mail; -27. februar, 2005 K-desktopmiljøet +KDE's brugerhåndbog +&Lauri.Watts;&Lauri.Watts.mail; +27. februar, 2005 K-desktopmiljøet -kicker -1 +kicker +1 -kicker -&kicker; er &kde;'s panel +kicker +&kicker; er &kde;'s panel -kicker Generiske KDE-flag Generiske QT-flag +kicker Generiske KDE-flag Generiske QT-flag -Beskrivelse -&kicker; er &kde;'s panel. Den indeholder normalt knapper for programstart, miniprogrammer og et ur. +Beskrivelse +&kicker; er &kde;'s panel. Den indeholder normalt knapper for programstart, miniprogrammer og et ur. -Filer +Filer -$TDEHOME/share/apps/kickerrc +$TDEHOME/share/apps/kickerrc -Brugerspecifik indstillingsfil. Filen er normalt ikke beregnet til at redigeres direkte. De fleste indstillinger kan styres fra &kcontrol;. +Brugerspecifik indstillingsfil. Filen er normalt ikke beregnet til at redigeres direkte. De fleste indstillinger kan styres fra &kcontrol;. -$PREFIX/share/apps/kickerrc +$PREFIX/share/apps/kickerrc -Global indstillingsfil. Filen er normalt ikke beregnet til at redigeres direkte. De fleste indstillinger kan styres fra &kcontrol;. Globale indstillinger kan indstilles af systemadministratoren for enten at angive standardværdier, eller for at låse tilvalg som ikke må ændres af systemets brugere. +Global indstillingsfil. Filen er normalt ikke beregnet til at redigeres direkte. De fleste indstillinger kan styres fra &kcontrol;. Globale indstillinger kan indstilles af systemadministratoren for enten at angive standardværdier, eller for at låse tilvalg som ikke må ændres af systemets brugere. -Se også +Se også -Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kicker (skrives enten i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kicker). +Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig med help:/kicker (skrives enten i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/kicker). -Forfattere -&kappname; er skrevet af &Matthias.Elter; og &Matthias.Ettrich; og vedligeholdes af &Aaron.J.Seigo; &Aaron.J.Seigo.mail; +Forfattere +&kappname; er skrevet af &Matthias.Elter; og &Matthias.Ettrich; og vedligeholdes af &Aaron.J.Seigo; &Aaron.J.Seigo.mail; -Denne manualside er skrevet for &kde; 3.4 af &Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +Denne manualside er skrevet for &kde; 3.4 af &Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/cdinfo/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/cdinfo/index.docbook index e7003407ae0..4e1a0b639b7 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/cdinfo/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/cdinfo/index.docbook @@ -2,64 +2,38 @@ - + ]>
-Cdrom-information og formåen +Cdrom-information og formåen -Jahshan Bhatti
jabhatti91@gmail.com
 +Jahshan Bhatti
jabhatti91@gmail.com
 &erik.kjaer.pedersen.role; -2006-06-13 -3.00.00 +2006-06-13 +3.00.00 -KDE -KControl -cdrom -information om formåen +KDE +KControl +cdrom +information om formåen -Cdrom-information og formåen +Cdrom-information og formåen -Denne side viser information om de forbundne cdrom-enheder og deres formåen. +Denne side viser information om de forbundne cdrom-enheder og deres formåen. -På &Linux; læses informationen fra /proc/sys/dev/cdrom/info, som kun er tilgængelig hvis pseudofilsystemet /proc er kompileret ind i kernen. +På &Linux; læses informationen fra /proc/sys/dev/cdrom/info, som kun er tilgængelig hvis pseudofilsystemet /proc er kompileret ind i kernen. -Brugeren kan ikke ændre indstillinger på denne side. +Brugeren kan ikke ændre indstillinger på denne side.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/devices/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/devices/index.docbook index cf5b0991539..c9f97d05a39 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/devices/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/devices/index.docbook @@ -2,67 +2,44 @@ - + ]>
-Enhedsinformation +Enhedsinformation -&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; -&Helge.Deller; -&Duncan.Haldane; -&Mike.McBride; +&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; +&Helge.Deller; +&Duncan.Haldane; +&Mike.McBride; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-02-12 -3.00.00 +2002-02-12 +3.00.00 -KDE -KControl -enhed -systeminformation +KDE +KControl +enhed +systeminformation -Enhedsinformation +Enhedsinformation -Denne side viser information om de tilgængelige enheder, +Denne side viser information om de tilgængelige enheder, -Den eksakte information vist er system-afhængigt. På visse systemer, kan enhedsinformation ikke vises endnu. +Den eksakte information vist er system-afhængigt. På visse systemer, kan enhedsinformation ikke vises endnu. -På &Linux;, læses denne information fra /proc/devices og /proc/misc, som kun er tilgængelige hvis /proc pseudo-filsystemet er kompileret ind i kernen. Enheder er på lister efter grupper (Tegn, Blok eller Forskelligt). Enhedens major nummer er på listen, fulgt af en identifikationsetikette. +På &Linux;, læses denne information fra /proc/devices og /proc/misc, som kun er tilgængelige hvis /proc pseudo-filsystemet er kompileret ind i kernen. Enheder er på lister efter grupper (Tegn, Blok eller Forskelligt). Enhedens major nummer er på listen, fulgt af en identifikationsetikette. -Brugeren kan ikke ændre indstillinger på denne side. +Brugeren kan ikke ændre indstillinger på denne side.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/dma/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/dma/index.docbook index c688297382f..4a4f5407c85 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/dma/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/dma/index.docbook @@ -2,93 +2,46 @@ - + ]>
-<acronym ->DMA</acronym -> kanal information +<acronym>DMA</acronym> kanal information -&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; -&Helge.Deller; -&Duncan.Haldane; -&Mike.McBride; +&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; +&Helge.Deller; +&Duncan.Haldane; +&Mike.McBride; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-02-12 -3.00.00 +2002-02-12 +3.00.00 -KDE -KControl -DMA -systeminformation +KDE +KControl +DMA +systeminformation -<acronym ->DMA</acronym -> kanal information +<acronym>DMA</acronym> kanal information -Denne side giver information om DMA (Direkte Hukommelses Adgang) kanaler. En DMA kanal er en direkte forbindelse der tillader enheder at overføre til og fra hukommelsen uden at gå gennem processoren. Typisk har i386-arkitektur systemer (PC'er) otte DMA kanaler (0-7). +Denne side giver information om DMA (Direkte Hukommelses Adgang) kanaler. En DMA kanal er en direkte forbindelse der tillader enheder at overføre til og fra hukommelsen uden at gå gennem processoren. Typisk har i386-arkitektur systemer (PC'er) otte DMA kanaler (0-7). - Den nøjagtige information vist er system-afhængigt. På nogle systemer kan DMA kanal information endnu ikke vises. + Den nøjagtige information vist er system-afhængigt. På nogle systemer kan DMA kanal information endnu ikke vises. -På &Linux; bliver denne information læst fra /proc/dma, som kun er tilgængelig hvis /proc pseudo-filsystemet er kompileret ind i kernen. +På &Linux; bliver denne information læst fra /proc/dma, som kun er tilgængelig hvis /proc pseudo-filsystemet er kompileret ind i kernen. -En liste af de aktuelt registrerede (ISA bus) DMA kanaler der er i brug vises. Den første søjle viser DMA kanalen, og den anden søjle viser enheden der bruger den kanal. +En liste af de aktuelt registrerede (ISA bus) DMA kanaler der er i brug vises. Den første søjle viser DMA kanalen, og den anden søjle viser enheden der bruger den kanal. -Ubrugte DMA kanaler vises ikke. +Ubrugte DMA kanaler vises ikke. -Brugeren kan ikke ændre indstillinger på denne side. +Brugeren kan ikke ændre indstillinger på denne side.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/index.docbook index f532bc5f2d0..a610efd308a 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/index.docbook @@ -3,209 +3,111 @@ "dtd/kdex.dtd" [ - + ]> -&infocenter; +&infocenter; -Michael McBride
mpmcbride7@yahoo.com
 +Michael McBride
mpmcbride7@yahoo.com
 -2002-07-03 -3.10.00 +2002-07-03 +3.10.00 -Denne dokumentation beskriver &kde;'s informationscenter. +Denne dokumentation beskriver &kde;'s informationscenter. -KDE -kinfocenter -system -information -modul +KDE +kinfocenter +system +information +modul -&infocenter; +&infocenter; -&infocenter; (fra nu af refereret til som informationscentret) giver dig en centralt og behageligt overblik over din &kde; og systemindstillinger. +&infocenter; (fra nu af refereret til som informationscentret) giver dig en centralt og behageligt overblik over din &kde; og systemindstillinger. -Informationscentret er lavet af adskillige moduler. Hvert modul en et adskilt program, men informationscentret organiserer alle disse programmer på et praktisk sted. +Informationscentret er lavet af adskillige moduler. Hvert modul en et adskilt program, men informationscentret organiserer alle disse programmer på et praktisk sted. -Brug af &infocenter; +Brug af &infocenter; -Dette næste afsnit giver detaljerne for selve informationscentret. For information om individuelle moduler, se venligst Infocenter moduler +Dette næste afsnit giver detaljerne for selve informationscentret. For information om individuelle moduler, se venligst Infocenter moduler -Start af &infocenter; +Start af &infocenter; -&infocenter; kan startes på 3 måder: +&infocenter; kan startes på 3 måder: - + -Ved at vælge K-knapSystemInfo-Center fra &kde;-panelet. +Ved at vælge K-knapSystemInfo-Center fra &kde;-panelet. -Ved at trykke på &Alt;F2. - -Dette får en dialog frem. Skriv kinfocenter, og klik på Kør eller tryk på Enter. +Ved at trykke på &Alt;F2. + +Dette får en dialog frem. Skriv kinfocenter, og klik på Kør eller tryk på Enter. -Ved at skrive kinfocenter & på en vilkårlig kommandolinje. - - - -Alle tre metoder er ækvivalente, og giver det samme resultat. +Ved at skrive kinfocenter & på en vilkårlig kommandolinje. + + + +Alle tre metoder er ækvivalente, og giver det samme resultat. - -&infocenter;-skærmen + +&infocenter;-skærmen -Når du starter informationscentret, viser et vindue sig, der kan deles op i tre funktionsdele. +Når du starter informationscentret, viser et vindue sig, der kan deles op i tre funktionsdele. -Henover toppen er en menulinje. Menulinjen giver dig hurtig adgang til de fleste af &infocenter;'s egenskaber. Menuerne er beskrevet i &kde; Infocenter-menuer. +Henover toppen er en menulinje. Menulinjen giver dig hurtig adgang til de fleste af &infocenter;'s egenskaber. Menuerne er beskrevet i &kde; Infocenter-menuer. -Langs venstre side er en søjle. Det er her du vælger hvilke moduler du vil indstille. Du kan lære at navigere gennem modulerne i afsnittet der hedder Navigér moduler. +Langs venstre side er en søjle. Det er her du vælger hvilke moduler du vil indstille. Du kan lære at navigere gennem modulerne i afsnittet der hedder Navigér moduler. -Hovedpanelet viser dig noget nyttig systeminformation. +Hovedpanelet viser dig noget nyttig systeminformation. + --> -&infocenter;-menuer +&infocenter;-menuer -Det næste afsnit giver dig en kort beskrivelse af hvad hvert menupunkt gør. +Det næste afsnit giver dig en kort beskrivelse af hvad hvert menupunkt gør. -<guimenu ->Fil</guimenu ->menu +<guimenu>Fil</guimenu>menu -Filmenuen har en enkel indgang. +Filmenuen har en enkel indgang. - &Ctrl;Q Fil Afslut + &Ctrl;Q Fil Afslut -Lukker infocentret. +Lukker infocentret. @@ -214,47 +116,27 @@ FreeBSD system, Version 4.4-RELEASE, on a Pentium. -<guimenu ->Hjælp</guimenu ->-menuen +<guimenu>Hjælp</guimenu>-menuen &help.menu.documentation; -Gå ud af &kde;'s infocenter +Gå ud af &kde;'s infocenter -Man kan afslutte infocentret på én af tre måder: +Man kan afslutte infocentret på én af tre måder: -Vælg Fil Afslut fra menulinjen. +Vælg Fil Afslut fra menulinjen. -Skriv &Ctrl;Q på tastaturet. +Skriv &Ctrl;Q på tastaturet. -Klik på Luk knappen på rammen omkring infocentret. +Klik på Luk knappen på rammen omkring infocentret. @@ -265,122 +147,64 @@ FreeBSD system, Version 4.4-RELEASE, on a Pentium. -&infocenter;-moduler +&infocenter;-moduler -Navigering af moduler +Navigering af moduler -Dette er en liste af standard indstillingsmoduler (sorteret efter kategori) leveret med &kde; basis pakken. Bemærk venligst at der kan være mange andre moduler på dit system hvis du har installeret flere programmer. +Dette er en liste af standard indstillingsmoduler (sorteret efter kategori) leveret med &kde; basis pakken. Bemærk venligst at der kan være mange andre moduler på dit system hvis du har installeret flere programmer. -Enheder +Enheder -DMA-kanaler +DMA-kanaler -Interrupt +Interrupt -IO-Porte +IO-Porte -Hukommelse +Hukommelse -Netværksgrænseflader +Netværksgrænseflader -OpenGL +OpenGL -Partitioner +Partitioner -PCI +PCI -PCMCIA +PCMCIA -Processor +Processor -Protokoller +Protokoller -Samba-statusinformation +Samba-statusinformation -SCSI +SCSI -Lyd +Lyd -USB-enheder +USB-enheder -X-Server +X-Server @@ -391,117 +215,35 @@ FreeBSD system, Version 4.4-RELEASE, on a Pentium. -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&infocenter; -Program ophavsret 1997-2001 &infocenter;-udviklerne -Bidragydere: +&infocenter; +Program ophavsret 1997-2001 &infocenter;-udviklerne +Bidragydere: -Matthias Hoelzer-Kluepfel hoelzer@kde.org -Matthias Elter elter@kde.org +Matthias Hoelzer-Kluepfel hoelzer@kde.org +Matthias Elter elter@kde.org -Dokumentation ophavsret 2000 Michael McBride mpmcbride7@yahoo.com +Dokumentation ophavsret 2000 Michael McBride mpmcbride7@yahoo.com -Bidragydere: +Bidragydere: -Paul Campbell paul@taniwha.com -Helge Deller deller@kde.org -Mark Donohoe -Pat Dowler -Duncan Haldane duncan@kde.org -Steffen Hansen stefh@mip.ou.dk. -Matthias Hoelzer-Kluepfel hoelzer@kde.org -Martin Jones mjones@kde.org -Jost Schenck jost@schenck.de -Jonathan Singer jsinger@leeta.net -Thomas Tanghus tanghus@earthling.net -Krishna Tateneni tateneni@pluto.njcc.com -> -Ellis Whitehead ewhitehe@uni-freiburg.de +Paul Campbell paul@taniwha.com +Helge Deller deller@kde.org +Mark Donohoe +Pat Dowler +Duncan Haldane duncan@kde.org +Steffen Hansen stefh@mip.ou.dk. +Matthias Hoelzer-Kluepfel hoelzer@kde.org +Martin Jones mjones@kde.org +Jost Schenck jost@schenck.de +Jonathan Singer jsinger@leeta.net +Thomas Tanghus tanghus@earthling.net +Krishna Tateneni tateneni@pluto.njcc.com> +Ellis Whitehead ewhitehe@uni-freiburg.de diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/interrupts/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/interrupts/index.docbook index 1a65c43e5df..3188726f187 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/interrupts/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/interrupts/index.docbook @@ -2,102 +2,49 @@ - + ]>
-Afbrudsforespørgsel (<abbrev ->IRQ</abbrev ->) linjer +Afbrudsforespørgsel (<abbrev>IRQ</abbrev>) linjer -&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; -&Helge.Deller; -&Duncan.Haldane; -&Mike.McBride; +&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; +&Helge.Deller; +&Duncan.Haldane; +&Mike.McBride; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-02-12 -3.00.00 +2002-02-12 +3.00.00 -KDE -KControl -IRQ -IRQ -systeminformation +KDE +KControl +IRQ +IRQ +systeminformation -Afbrudsforespørgsel (<abbrev ->IRQ</abbrev ->) linjer i brug +Afbrudsforespørgsel (<abbrev>IRQ</abbrev>) linjer i brug -Denne side giver information om IRQ linjer i brug, og de enheder der bruger dem. +Denne side giver information om IRQ linjer i brug, og de enheder der bruger dem. -En IRQ er en maskinellinje der bruges i en PC af (ISA bus) enheder såsom tastaturer, modemer, lydkort &etc;, til at sende afbrudssignaler til processoren for at fortælle den at enheden er parat til at sende eller acceptere data. Der er uheldigvis kun seksten IRQer (0-15) tilgængelige i i386 (PC) arkitekturen til at deles mellem de forskellige ISA enheder. +En IRQ er en maskinellinje der bruges i en PC af (ISA bus) enheder såsom tastaturer, modemer, lydkort &etc;, til at sende afbrudssignaler til processoren for at fortælle den at enheden er parat til at sende eller acceptere data. Der er uheldigvis kun seksten IRQer (0-15) tilgængelige i i386 (PC) arkitekturen til at deles mellem de forskellige ISA enheder. -Mange maskinelproblemer skyldes IRQ konflikter, når to enheder forsøger at bruge den samme IRQ, eller programmel der er forkert indstillet til at bruge en anden IRQ end den enheden rent faktisk er indstillet til. +Mange maskinelproblemer skyldes IRQ konflikter, når to enheder forsøger at bruge den samme IRQ, eller programmel der er forkert indstillet til at bruge en anden IRQ end den enheden rent faktisk er indstillet til. -Den nøjagtige information vist er system-uafhængig. På nogle systemer kan IRQ information ikke vises endnu. +Den nøjagtige information vist er system-uafhængig. På nogle systemer kan IRQ information ikke vises endnu. - På Linux, læses denne information fra /proc/interrupts, som kun er tilgængelig hvis /proc pseudo-filsystemet er kompileret ind i kernen. + På Linux, læses denne information fra /proc/interrupts, som kun er tilgængelig hvis /proc pseudo-filsystemet er kompileret ind i kernen. -Den første søjle er IRQ nummeret. Den anden søjle, er antal afbrydelser der er modtaget siden sidste reboot. Den tredje søjle viser typen af afbrydelse. Den fjerde identificerer enheden som er knyttet til denne IRQ. +Den første søjle er IRQ nummeret. Den anden søjle, er antal afbrydelser der er modtaget siden sidste reboot. Den tredje søjle viser typen af afbrydelse. Den fjerde identificerer enheden som er knyttet til denne IRQ. -Brugeren kan ikke ændre indstillinger på denne side. +Brugeren kan ikke ændre indstillinger på denne side. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/ioports/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/ioports/index.docbook index ea67887f88f..c190d5ca856 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/ioports/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/ioports/index.docbook @@ -2,75 +2,49 @@ - + ]>
-I/O-Port +I/O-Port -&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; -&Helge.Deller; -&Duncan.Haldane; -&Mike.McBride; +&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; +&Helge.Deller; +&Duncan.Haldane; +&Mike.McBride; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-02-12 -3.00.00 +2002-02-12 +3.00.00 -KDE -KControl -io-porte -systeminformation +KDE +KControl +io-porte +systeminformation -Inddata/Uddata port information +Inddata/Uddata port information -Denne side giver information om I/O-portene +Denne side giver information om I/O-portene -I/O-porte er hukommelsesadresser brugt af processoren til direkte kommunikation med en enhed der har sendt et afbryde signal tilprocessoren. +I/O-porte er hukommelsesadresser brugt af processoren til direkte kommunikation med en enhed der har sendt et afbryde signal tilprocessoren. -Udvekslingen af kommandoer eller data mellem processoren og enheden finder sted gennem I/O-portadresserne for enheden, hvilket er et hexadecimalt tal. Ingen to enheder kan dele den samme I/O-port. Mange enheder bruger flere I/O-portadresser, hvilket bliver udtrykt som et område af hexadecimale tal. +Udvekslingen af kommandoer eller data mellem processoren og enheden finder sted gennem I/O-portadresserne for enheden, hvilket er et hexadecimalt tal. Ingen to enheder kan dele den samme I/O-port. Mange enheder bruger flere I/O-portadresser, hvilket bliver udtrykt som et område af hexadecimale tal. -Den nøjagtige information vist her er systemuafhængig. På visse systemer, kan I/O-port information endnu ikke blive vist. +Den nøjagtige information vist her er systemuafhængig. På visse systemer, kan I/O-port information endnu ikke blive vist. -På &Linux;, læses denne information fra /proc/ioports som kun er tilgængelig hvis /proc pseudo-filsystemet er kompileret ind i kernen. En liste af alle for øjeblikket registrerede I/O-portområder der er i brug bliver vist. +På &Linux;, læses denne information fra /proc/ioports som kun er tilgængelig hvis /proc pseudo-filsystemet er kompileret ind i kernen. En liste af alle for øjeblikket registrerede I/O-portområder der er i brug bliver vist. -Den første søjle er I/O-porten (eller området af I/O-porte), den anden søjle identificerer enheden som bruger disse I/O-porte. +Den første søjle er I/O-porten (eller området af I/O-porte), den anden søjle identificerer enheden som bruger disse I/O-porte. -Brugeren kan ikke ændre indstillinger på denne side. +Brugeren kan ikke ændre indstillinger på denne side.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/memory/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/memory/index.docbook index dd697fde3aa..b81579e1487 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/memory/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/memory/index.docbook @@ -2,123 +2,73 @@ - + ]>
-Hukommelses-information +Hukommelses-information -&Mike.McBride; +&Mike.McBride; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-02-13 -3.00.00 +2002-02-13 +3.00.00 -KDE -KControl -hukommelse -systeminformation +KDE +KControl +hukommelse +systeminformation -Hukommelses-information +Hukommelses-information -Dette modul viser aktuelle hukommelsesforbrug. Det opdateres hele tiden, og det kan være meget nyttigt til at finde flaskehalse når visse programmer køres. +Dette modul viser aktuelle hukommelsesforbrug. Det opdateres hele tiden, og det kan være meget nyttigt til at finde flaskehalse når visse programmer køres. -Hukommelsestyper +Hukommelsestyper -Det første du må forstå, er at der er to typer hukommelse, tilgængelig for operativsystemet og programmerne der kører med det. +Det første du må forstå, er at der er to typer hukommelse, tilgængelig for operativsystemet og programmerne der kører med det. -Den første type kaldes fysisk hukommelse. Dette er hukommelsen der er i dine hukommelses chips, indeni din computer. det er den RAM (for Random Access Memory) du købte da du købte din computer. +Den første type kaldes fysisk hukommelse. Dette er hukommelsen der er i dine hukommelses chips, indeni din computer. det er den RAM (for Random Access Memory) du købte da du købte din computer. -Den anden type hukommelse, kaldes virtuel eller swap hukommelse. Denne blok af hukommelse er rent faktisk plads på den hårde disk. Styresystemet reserverer et område på den hårde disk til swap plads. Operativsystemet kan bruge denne virtuelle hukommelse (eller swap plads), hvis det løber tør for fysisk hukommelse. Grunden til at det hedder swap (eller "ombytte") hukommelse er at operativsystemet tager nogle data, som det ikke tror du skal bruge et stykke tid, og gemmer det på disken på et reserveret sted. Operativsystemet indlæser så de nye data som du har brug for lige nu. Virtuel eller swap hukommelse er ikke lige så hurtig som fysisk hukommelse, så operativsystemet forsøger at holde data (især ofte brugte data) i fysisk hukommelse. +Den anden type hukommelse, kaldes virtuel eller swap hukommelse. Denne blok af hukommelse er rent faktisk plads på den hårde disk. Styresystemet reserverer et område på den hårde disk til swap plads. Operativsystemet kan bruge denne virtuelle hukommelse (eller swap plads), hvis det løber tør for fysisk hukommelse. Grunden til at det hedder swap (eller "ombytte") hukommelse er at operativsystemet tager nogle data, som det ikke tror du skal bruge et stykke tid, og gemmer det på disken på et reserveret sted. Operativsystemet indlæser så de nye data som du har brug for lige nu. Virtuel eller swap hukommelse er ikke lige så hurtig som fysisk hukommelse, så operativsystemet forsøger at holde data (især ofte brugte data) i fysisk hukommelse. -Den totale hukommelse er den kombinerede fysiske og virtuelle hukommelse. +Den totale hukommelse er den kombinerede fysiske og virtuelle hukommelse. -Hukommelse informationsmodul +Hukommelse informationsmodul -Dette vindue er opdelt i en øvre og en nedre del +Dette vindue er opdelt i en øvre og en nedre del -Den øvre del viser dig den totale fysiske hukommelse, den totale frie fysiske hukommelse og bufferhukommelsen. +Den øvre del viser dig den totale fysiske hukommelse, den totale frie fysiske hukommelse og bufferhukommelsen. -Alle fire værdier er repræsenterede som det totale antal byte, og som antallet af megabyte (1 megabyte = lidt mere end 1,000,000 byte) +Alle fire værdier er repræsenterede som det totale antal byte, og som antallet af megabyte (1 megabyte = lidt mere end 1,000,000 byte) -Den nedre del viser dig tre grafer. +Den nedre del viser dig tre grafer. -Total hukommelse (dette er kombinationen af fysisk og virtuel hukommelse). -Fysisk hukommelse -Virtuel hukommelse, eller Swap-plads. +Total hukommelse (dette er kombinationen af fysisk og virtuel hukommelse). +Fysisk hukommelse +Virtuel hukommelse, eller Swap-plads. -De grønne områder er frie, og de røde områder er brugte. +De grønne områder er frie, og de røde områder er brugte. -De nøjagtige værdier af hver type hukommelse er ikke kritisk, og de ændrer sig hele tiden. Når du vurderer denne side, så se på tendenser. +De nøjagtige værdier af hver type hukommelse er ikke kritisk, og de ændrer sig hele tiden. Når du vurderer denne side, så se på tendenser. -Har din computer masser af fri plads (grønne områder)? Hvis ikke, kan du forøge swap pladsen, eller forøge den fysiske hukommelse. +Har din computer masser af fri plads (grønne områder)? Hvis ikke, kan du forøge swap pladsen, eller forøge den fysiske hukommelse. -Også, hvis din computer synes lidt sløv: Er din fysiske hukommelse fuld, og synes den hårde disk altid at arbejde? Dette antyder at du ikke har nok fysisk hukommelse, og din computer klarer sig ved hjælp af den langsommere virtuelle hukommelse selv til ofte brugte data. Forøgelse af fysisk hukommelse vil få din computer til at reagere hurtigere. +Også, hvis din computer synes lidt sløv: Er din fysiske hukommelse fuld, og synes den hårde disk altid at arbejde? Dette antyder at du ikke har nok fysisk hukommelse, og din computer klarer sig ved hjælp af den langsommere virtuelle hukommelse selv til ofte brugte data. Forøgelse af fysisk hukommelse vil få din computer til at reagere hurtigere. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/nics/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/nics/index.docbook index 12d06df7228..d86f6b26a7c 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/nics/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/nics/index.docbook @@ -2,53 +2,38 @@ - + ]>
-Netværksgrænseflader +Netværksgrænseflader -&Lauri.Watts; +&Lauri.Watts; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-02-11 -3.00.00 +2002-02-11 +3.00.00 -KDE -KControl -Netværk -Grænseflader +KDE +KControl +Netværk +Grænseflader -Netværksgrænseflader +Netværksgrænseflader -Denne side viser oplysninger om netværksgrænseflader der er installerede på din computer. +Denne side viser oplysninger om netværksgrænseflader der er installerede på din computer. -Den nøjagtige information der vises er system-afhængigt. På nogle systemser kan denne slags oplysninger endnu ikke vises. +Den nøjagtige information der vises er system-afhængigt. På nogle systemser kan denne slags oplysninger endnu ikke vises. -Brugeren kan ikke ændre indstillinger på denne side. +Brugeren kan ikke ændre indstillinger på denne side. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/opengl/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/opengl/index.docbook index 43457b781a6..68ff75b6d6f 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/opengl/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/opengl/index.docbook @@ -2,74 +2,42 @@ - + ]>
-<acronym ->OpenGL</acronym -> +<acronym>OpenGL</acronym> -IlyaKorniykok_ilya@ukr.net +IlyaKorniykok_ilya@ukr.net &erik.kjaer.pedersen.role; - - + + -KDE -KControl -OpenGL -systeminformation +KDE +KControl +OpenGL +systeminformation -OpenGL +OpenGL -Denne side giver information om den installerede OpenGL-implementation. OpenGL (for "Open Graphics Library") er en kryds-platform, hardware-uafhængig grænseflade for 3D-grafik. +Denne side giver information om den installerede OpenGL-implementation. OpenGL (for "Open Graphics Library") er en kryds-platform, hardware-uafhængig grænseflade for 3D-grafik. -GLX er bindingen af OpenGL til X Window-systemet. +GLX er bindingen af OpenGL til X Window-systemet. -DRI (Direct Rendering Infrastucture) sørger for hardware-acceleration for OpenGL. Du skal have et videokort med 3D accelerator og rigtigt installeret driver for dette. +DRI (Direct Rendering Infrastucture) sørger for hardware-acceleration for OpenGL. Du skal have et videokort med 3D accelerator og rigtigt installeret driver for dette. -Læs mere på den officielle OpenGL-hjemmeside http://www.opengl.org +Læs mere på den officielle OpenGL-hjemmeside http://www.opengl.org diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/partitions/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/partitions/index.docbook index 5cfe237c93d..f00cf2dad1b 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/partitions/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/partitions/index.docbook @@ -2,68 +2,44 @@ - + ]>
-Partitionsinformation +Partitionsinformation -&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; -&Helge.Deller; -&Duncan.Haldane; -&Mike.McBride; +&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; +&Helge.Deller; +&Duncan.Haldane; +&Mike.McBride; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-02-12 -3.00.00 +2002-02-12 +3.00.00 -KDE -KControl -drevpartition -systeminformation +KDE +KControl +drevpartition +systeminformation -Partitionsinformation +Partitionsinformation -Denne side giver oplysninger om partitioner på dine hårde diske. +Denne side giver oplysninger om partitioner på dine hårde diske. -Den nøjagtige information der vises er systemafhængig. På nogle systemer kan partitionsinformation endnu ikke vises. +Den nøjagtige information der vises er systemafhængig. På nogle systemer kan partitionsinformation endnu ikke vises. -På &Linux;, læses denne information fra /proc/partitions, som kun er tilgængelig hvis /proc pseudo-filsystemet er kompileret ind i (2.1.x eller senere) kernen. +På &Linux;, læses denne information fra /proc/partitions, som kun er tilgængelig hvis /proc pseudo-filsystemet er kompileret ind i (2.1.x eller senere) kernen. -De første to søjler er henholdsvis major og minor tallene. Den tredje søjle er antallet af blokke (sædvanligvis er 1 blok = 1024 byte). Den fjerde søjle er en etiket for enheden. +De første to søjler er henholdsvis major og minor tallene. Den tredje søjle er antallet af blokke (sædvanligvis er 1 blok = 1024 byte). Den fjerde søjle er en etiket for enheden. -Brugeren kan ikke ændre indstillinger på denne side. +Brugeren kan ikke ændre indstillinger på denne side. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/pci/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/pci/index.docbook index 979ceddbdf5..7c634c0ed19 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/pci/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/pci/index.docbook @@ -2,86 +2,44 @@ - + ]>
-<acronym ->PCI</acronym ->-bus og installerede <acronym ->PCI</acronym ->-kort +<acronym>PCI</acronym>-bus og installerede <acronym>PCI</acronym>-kort -&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; -&Helge.Deller; -&Duncan.Haldane; -&Mike.McBride; +&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; +&Helge.Deller; +&Duncan.Haldane; +&Mike.McBride; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-02-12 -3.00.00 +2002-02-12 +3.00.00 -KDE -KControl -PCI -systeminformation +KDE +KControl +PCI +systeminformation -<acronym ->PCI</acronym ->-bus og installerede <acronym ->PCI</acronym ->-kort +<acronym>PCI</acronym>-bus og installerede <acronym>PCI</acronym>-kort -Denne side giver oplysninger om PCI-bussen og installerede PCI kort, og andre enheder der bruger "Peripheral Component Interconnect" (PCI) bus. +Denne side giver oplysninger om PCI-bussen og installerede PCI kort, og andre enheder der bruger "Peripheral Component Interconnect" (PCI) bus. -Den nøjagtige information vist er systemafhængigt. På visse systemer, kan PCI-information endnu ikke vises. +Den nøjagtige information vist er systemafhængigt. På visse systemer, kan PCI-information endnu ikke vises. -På &Linux; læses denne information fra /proc/pci som kun er til stede hvis /proc pseudo-filsystemet er kompileret ind i kernen. En liste af alle PCI enheder fundet under kernens initialisering, og deres indstilling, vises. +På &Linux; læses denne information fra /proc/pci som kun er til stede hvis /proc pseudo-filsystemet er kompileret ind i kernen. En liste af alle PCI enheder fundet under kernens initialisering, og deres indstilling, vises. -Hver indgang begynder med en bus, enhed og funktionsnummer. -Brugeren kan ikke ændre indstillinger på denne side. +Hver indgang begynder med en bus, enhed og funktionsnummer. +Brugeren kan ikke ændre indstillinger på denne side. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/pcmcia/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/pcmcia/index.docbook index 6dcdf742b89..f1f076790d3 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/pcmcia/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/pcmcia/index.docbook @@ -2,53 +2,35 @@ - + ]>
-<acronym ->PCMCIA</acronym -> +<acronym>PCMCIA</acronym> -&Mike.McBride; +&Mike.McBride; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-02-12 -3.00.00 +2002-02-12 +3.00.00 -KDE -KControl -Bærbar -PCMCIA +KDE +KControl +Bærbar +PCMCIA -<acronym ->PCMCIA</acronym -> - -Dette modul giver oplysninger om PCMCIA kort - -Den nøjagtige information er systemafhængig. På de fleste systemer vises der slet ikke noget. +<acronym>PCMCIA</acronym> + +Dette modul giver oplysninger om PCMCIA kort + +Den nøjagtige information er systemafhængig. På de fleste systemer vises der slet ikke noget.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/processor/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/processor/index.docbook index 9a411ffe21b..11b298e60a1 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/processor/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/processor/index.docbook @@ -2,74 +2,45 @@ - + ]>
-Processor Information +Processor Information -&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; -&Helge.Deller; -&Duncan.Haldane; -&Mike.McBride; +&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; +&Helge.Deller; +&Duncan.Haldane; +&Mike.McBride; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-02-12 -3.00.00 +2002-02-12 +3.00.00 -KDE -KControl -CPU -processor -systeminformation +KDE +KControl +CPU +processor +systeminformation -Processor Information +Processor Information -Denne side giver information om systemets Centrale Proces Enhed (Unit)(CPU). +Denne side giver information om systemets Centrale Proces Enhed (Unit)(CPU). -Den nøjagtige information der vises er systemafhængig. På nogle systemet, kan processor information endnu ikke vises. +Den nøjagtige information der vises er systemafhængig. På nogle systemet, kan processor information endnu ikke vises. -På &Linux;, læses denne information fra /proc/cpuinfo, som kun er tilgængelig hvis /proc pseudo-filsystemet er kompileret ind i kernen. +På &Linux;, læses denne information fra /proc/cpuinfo, som kun er tilgængelig hvis /proc pseudo-filsystemet er kompileret ind i kernen. -Det nøjagtige indhold af vinduet vil afhænge af CPU(erne) i din maskine, men vinduet er organiseret i to søjler. Den første søjle er parameteren, og den anden søjle er værdien af denne parameter. +Det nøjagtige indhold af vinduet vil afhænge af CPU(erne) i din maskine, men vinduet er organiseret i to søjler. Den første søjle er parameteren, og den anden søjle er værdien af denne parameter. -Brugeren kan ikke ændre indstillinger på denne side. +Brugeren kan ikke ændre indstillinger på denne side. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/protocols/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/protocols/index.docbook index ff1130f2958..b4d2b5bd5b2 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/protocols/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/protocols/index.docbook @@ -2,45 +2,33 @@ - + ]>
-Protokoller +Protokoller -&Lauri.Watts; +&Lauri.Watts; &erik.kjaer.pedersen.role; -KDE -Protokoller -IO-slaver +KDE +Protokoller +IO-slaver -Protokoller +Protokoller -Til venstre for panelet ser du en liste af IO-slaver som er installerede på dit system. IO-slaver er denmåde &kde; programmer taler til andre computere, andre programmer, eller virker på filer. +Til venstre for panelet ser du en liste af IO-slaver som er installerede på dit system. IO-slaver er denmåde &kde; programmer taler til andre computere, andre programmer, eller virker på filer. -Klik på navnet på en IO-slave vil vise noget hjælpeinformation om denne IO-slave, såsom hvordan den bruges, og hvad den gør. +Klik på navnet på en IO-slave vil vise noget hjælpeinformation om denne IO-slave, såsom hvordan den bruges, og hvad den gør. -Protokolmodulet er kun til information, du kan ikke ændre nogen indstillinger her . +Protokolmodulet er kun til information, du kan ikke ændre nogen indstillinger her .
\ No newline at end of file diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/samba/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/samba/index.docbook index cd0d4138ef9..8c0cb90e5ab 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/samba/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/samba/index.docbook @@ -2,287 +2,121 @@ - + ]>
-Samba-statusinformation +Samba-statusinformation -&Alexander.Neundorf; +&Alexander.Neundorf; &erik.kjaer.pedersen.role; - + -2002-02-12 -3.00.00 +2002-02-12 +3.00.00 -KDE -KControl -Samba -systeminformation +KDE +KControl +Samba +systeminformation -Samba-statusinformation - -Samba og NFS Status overvågning er en forende til programmerne smbstatus og showmount. Smbstatus rapporterer om aktuelle Samba forbindelser og er en del ag suiten af Samba værktøj, som implementerer SMB (Session Message Block) protokollen, også kaldet NetBIOS eller LanManager protokol. - -Denne protokol kan bruges til at give printer deling eller drev delingstjenester på et netværk der inkluderer maskiner der kører de forskellige udgaver af &Microsoft; &Windows;. - -showmount er en del af NFS programmel pakken. NFS står for Netværk Fil System og det er den traditionelle &UNIX; måde at dele mapper over netværket. I dette tilfælde bliver uddata fra showmount analyseret. På nogle systemer er showmount i /usr/sbin, tjek om du har showmount i din sti (PATH). +Samba-statusinformation + +Samba og NFS Status overvågning er en forende til programmerne smbstatus og showmount. Smbstatus rapporterer om aktuelle Samba forbindelser og er en del ag suiten af Samba værktøj, som implementerer SMB (Session Message Block) protokollen, også kaldet NetBIOS eller LanManager protokol. + +Denne protokol kan bruges til at give printer deling eller drev delingstjenester på et netværk der inkluderer maskiner der kører de forskellige udgaver af &Microsoft; &Windows;. + +showmount er en del af NFS programmel pakken. NFS står for Netværk Fil System og det er den traditionelle &UNIX; måde at dele mapper over netværket. I dette tilfælde bliver uddata fra showmount analyseret. På nogle systemer er showmount i /usr/sbin, tjek om du har showmount i din sti (PATH). -Eksport - -På denne side kan du se en stor liste der viser de aktuelt aktive forbindelser til Samba shares og NFS eksport for din maskine. Den første søjle viser dig om ressourcen er en Samba (SMB) share eller en NFS eksport. Den anden søjle indeholder navnet på den share det er, den tredje navnet på fjernværten, som har adgang til denne share. De øvrige søjler har kun mening for Samba-shares. - -Den fjerde søjle indeholder bruger ID for brugeren, der har adgang til denne share. Bemærk at dette ikke nødvendigvis skal være lig med &UNIX; brugerID for denne bruger. Det samme gælder for næste søjle, der viser gruppeID for brugeren. - -Hver forbindelse til en af dine shares håndteres af en enkelt proces (smbd), den næste søjle viser procesID (pid) for denne smbd. Hvis du dræber denne proces, så vil den forbundne bruger blive afbrudt. Hvis fjernbrugeren arbejder fra &Windows;, så vil en ny proces blive oprette så snart denne er dræbt, så han eller hun vil næsten ikke bemærke det. - -Den sidste søjle viser hvormange filer denne bruger har åbne for øjeblikket. Her ser du kun, hvor mange filer der er åbne lige nu, du ser ikke hvor mange, der er kopierede eller åbnet tidligere &etc; +Eksport + +På denne side kan du se en stor liste der viser de aktuelt aktive forbindelser til Samba shares og NFS eksport for din maskine. Den første søjle viser dig om ressourcen er en Samba (SMB) share eller en NFS eksport. Den anden søjle indeholder navnet på den share det er, den tredje navnet på fjernværten, som har adgang til denne share. De øvrige søjler har kun mening for Samba-shares. + +Den fjerde søjle indeholder bruger ID for brugeren, der har adgang til denne share. Bemærk at dette ikke nødvendigvis skal være lig med &UNIX; brugerID for denne bruger. Det samme gælder for næste søjle, der viser gruppeID for brugeren. + +Hver forbindelse til en af dine shares håndteres af en enkelt proces (smbd), den næste søjle viser procesID (pid) for denne smbd. Hvis du dræber denne proces, så vil den forbundne bruger blive afbrudt. Hvis fjernbrugeren arbejder fra &Windows;, så vil en ny proces blive oprette så snart denne er dræbt, så han eller hun vil næsten ikke bemærke det. + +Den sidste søjle viser hvormange filer denne bruger har åbne for øjeblikket. Her ser du kun, hvor mange filer der er åbne lige nu, du ser ikke hvor mange, der er kopierede eller åbnet tidligere &etc; -Import +Import -Her kan du se hvilke Samba- og NFS-shares fra en anden vært, der er monteret på dit lokale system. Den første søjle viser om det er en Samba eller NFS-share, den anden søjle viser navnet på share, og den tredje viser hvor den er monteret. +Her kan du se hvilke Samba- og NFS-shares fra en anden vært, der er monteret på dit lokale system. Den første søjle viser om det er en Samba eller NFS-share, den anden søjle viser navnet på share, og den tredje viser hvor den er monteret. -De monterede NFS-shares vil du se på &Linux; (dette er blevet testet), og det burde også virke på &Solaris; (dette er ikke blevet testet). +De monterede NFS-shares vil du se på &Linux; (dette er blevet testet), og det burde også virke på &Solaris; (dette er ikke blevet testet). - -Log - -Denne side præsenter indholdet af din lokale samba logfil på en behagelig måde. Hvis du åbner denne side, vil listen være tom. Du skal trykke på Opdatér knappen, så sambalogfilen bliver læst og resultatet vist frem. Tjek om samba logfilen på dit system er der, hvor det er angivet i inddata linjen. Hvis den er et andet sted eller hvis den har et andet navn, så ret det. Efter ændring af filnavnet må du trykke på Opdatér igen. - -Samba logger sine handlinger efter log-niveauet (se smb.conf). Hvis logniveau = 1, logger samba kun når nogen forbinder til din maskine og når denne forbindelse bliver lukket igen. Hvis log niveau = 2, logger den også hvis nogen åbner en fil og hvis den bliver lukket igen. Hvis log niveauet er højere end 2 er der endnu mere der bliver logget. - -Hvis du vil vide hvem der går ind på din maskine, og hvilke filer der bliver set, skal du sætte logniveauet til 2 og oprette en ny samba logfil med jævne mellemrum (⪚ lav en cron opgave som flytter din aktuelle samba logfil til en anden mappe en gang om ugen eller noget i den retning). Ellers kan din samba logfil blive meget stor. - -Med de fire afkrydsningsfelte nedenfor den store liste kan du afgøre hvilke begivenheder der bliver vist på listen. Du skal trykke på Opdatér for at se resultaterne. Hvis logniveauet for din samba er for lavt, vil du ikke se alt. - -Ved at klike for oven på en søjle kan du sortere listen pr denne søjle. + +Log + +Denne side præsenter indholdet af din lokale samba logfil på en behagelig måde. Hvis du åbner denne side, vil listen være tom. Du skal trykke på Opdatér knappen, så sambalogfilen bliver læst og resultatet vist frem. Tjek om samba logfilen på dit system er der, hvor det er angivet i inddata linjen. Hvis den er et andet sted eller hvis den har et andet navn, så ret det. Efter ændring af filnavnet må du trykke på Opdatér igen. + +Samba logger sine handlinger efter log-niveauet (se smb.conf). Hvis logniveau = 1, logger samba kun når nogen forbinder til din maskine og når denne forbindelse bliver lukket igen. Hvis log niveau = 2, logger den også hvis nogen åbner en fil og hvis den bliver lukket igen. Hvis log niveauet er højere end 2 er der endnu mere der bliver logget. + +Hvis du vil vide hvem der går ind på din maskine, og hvilke filer der bliver set, skal du sætte logniveauet til 2 og oprette en ny samba logfil med jævne mellemrum (⪚ lav en cron opgave som flytter din aktuelle samba logfil til en anden mappe en gang om ugen eller noget i den retning). Ellers kan din samba logfil blive meget stor. + +Med de fire afkrydsningsfelte nedenfor den store liste kan du afgøre hvilke begivenheder der bliver vist på listen. Du skal trykke på Opdatér for at se resultaterne. Hvis logniveauet for din samba er for lavt, vil du ikke se alt. + +Ved at klike for oven på en søjle kan du sortere listen pr denne søjle. -Statistik - -På denne side kan du filtrere indholdet af den tredje side for bestemt indhold. - -Lad os sige at Begivenhed feltet (ikke det i listen) er sat til Forbindelse, Service/File er sat til *, Vært/Bruger er sat til *, Vis udvidet service info er deaktiveret og Vis udvidet vært info er deaktiveret. - -Hvis du trykker på Opdatér nu, vil du se hvor ofte en forbindelse blev åbnet til share * (&ie; til hvad som helst) fra vært * (&ie; fra en vilkårlig vært). Aktivér nu Vis udvidet vært info og tryk på Opdatér igen. Nu vil du se for hver vært der passer med jokertegnet *, hvor mange forbindelser der blev åbnet af vedkommende. - -Tryk nu på ryd. - -Sæt nu Begivenhedsfeltet til Filadgang og aktivér Vis udvidet service info og tryk på Opdatér igen. - -Nu vil du se hvor ofte hver enkelt fil blev åbnet. Hvis du aktiverer Vis udvidet værtinfo også, vil du se hvor ofte hver enkelt bruger åbnede hver fil. - -I inddata linjerne Service/Fil og Vært/Bruger kan du bruge jokertegnene * og ? på samme måde som du bruger dem på kommandolinjen. Regulære udtryk bliver ikke genkendt. - -Ved at klikke for oven på en søjle kan du sortere listen ved denne søjle. På den måde kan du undersøge hvilken fil der oftest blev åbnet, og hvilken bruger der åbnede flest filer eller sådan noget. +Statistik + +På denne side kan du filtrere indholdet af den tredje side for bestemt indhold. + +Lad os sige at Begivenhed feltet (ikke det i listen) er sat til Forbindelse, Service/File er sat til *, Vært/Bruger er sat til *, Vis udvidet service info er deaktiveret og Vis udvidet vært info er deaktiveret. + +Hvis du trykker på Opdatér nu, vil du se hvor ofte en forbindelse blev åbnet til share * (&ie; til hvad som helst) fra vært * (&ie; fra en vilkårlig vært). Aktivér nu Vis udvidet vært info og tryk på Opdatér igen. Nu vil du se for hver vært der passer med jokertegnet *, hvor mange forbindelser der blev åbnet af vedkommende. + +Tryk nu på ryd. + +Sæt nu Begivenhedsfeltet til Filadgang og aktivér Vis udvidet service info og tryk på Opdatér igen. + +Nu vil du se hvor ofte hver enkelt fil blev åbnet. Hvis du aktiverer Vis udvidet værtinfo også, vil du se hvor ofte hver enkelt bruger åbnede hver fil. + +I inddata linjerne Service/Fil og Vært/Bruger kan du bruge jokertegnene * og ? på samme måde som du bruger dem på kommandolinjen. Regulære udtryk bliver ikke genkendt. + +Ved at klikke for oven på en søjle kan du sortere listen ved denne søjle. På den måde kan du undersøge hvilken fil der oftest blev åbnet, og hvilken bruger der åbnede flest filer eller sådan noget. -Afsnitsforfatter +Afsnitsforfatter -Modul ophavsret 2000: Michael Glauche og &Alexander.Neundorf; &Alexander.Neundorf.mail; +Modul ophavsret 2000: Michael Glauche og &Alexander.Neundorf; &Alexander.Neundorf.mail; -Oprindeligt skrevet af: Michael Glauche +Oprindeligt skrevet af: Michael Glauche -For øjeblikket vedligeholdt af: &Alexander.Neundorf; &Alexander.Neundorf.mail; +For øjeblikket vedligeholdt af: &Alexander.Neundorf; &Alexander.Neundorf.mail; -Bidragydere -Konvertering til kcontrol program: -&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; &Matthias.Hoelzer-Kluepfel.mail; -Brug af TDEProcess i stedet for popen, og mere fejlretning: -&David.Faure; &David.Faure.mail; -Konvertering til tdecmodule, tilføjede fanebladssider 2,3,4, problem løst: -&Alexander.Neundorf; &Alexander.Neundorf.mail; +Bidragydere +Konvertering til kcontrol program: +&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; &Matthias.Hoelzer-Kluepfel.mail; +Brug af TDEProcess i stedet for popen, og mere fejlretning: +&David.Faure; &David.Faure.mail; +Konvertering til tdecmodule, tilføjede fanebladssider 2,3,4, problem løst: +&Alexander.Neundorf; &Alexander.Neundorf.mail; -Dokumentation ophavsret 2000 &Alexander.Neundorf; &Alexander.Neundorf.mail; +Dokumentation ophavsret 2000 &Alexander.Neundorf; &Alexander.Neundorf.mail; -Dokumentation oversat til docbook af &Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +Dokumentation oversat til docbook af &Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; &erik.kjaer.pedersen.credit; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/scsi/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/scsi/index.docbook index 099b868e586..f1e9840c5a6 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/scsi/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/scsi/index.docbook @@ -2,83 +2,45 @@ - + ]>
-<acronym ->SCSI</acronym -> grænseflade information +<acronym>SCSI</acronym> grænseflade information -&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; -&Helge.Deller; -&Duncan.Haldane; -&Mike.McBride; +&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; +&Helge.Deller; +&Duncan.Haldane; +&Mike.McBride; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-02-12 -3.00.00 +2002-02-12 +3.00.00 -KDE -KControl -SCSI -systeminformation +KDE +KControl +SCSI +systeminformation -<acronym ->SCSI</acronym -> grænseflade information +<acronym>SCSI</acronym> grænseflade information -Denne side giver oplysninger om "Small Computer Systems Interface" (SCSI) grænseflader og tilknyttede SCSI enheder. +Denne side giver oplysninger om "Small Computer Systems Interface" (SCSI) grænseflader og tilknyttede SCSI enheder. -Den nøjagtigt viste information er systemafhængig. På nogle systemer kan SCSI information endnu ikke vises. +Den nøjagtigt viste information er systemafhængig. På nogle systemer kan SCSI information endnu ikke vises. -På &Linux;, læses denne information fra /proc/scsi/scsi, som kun er tilgængelig hvis /proc pseudo-filsystemet er kompileret ind i kernen. En liste med alle SCSI enheder kendt af kernen vises. +På &Linux;, læses denne information fra /proc/scsi/scsi, som kun er tilgængelig hvis /proc pseudo-filsystemet er kompileret ind i kernen. En liste med alle SCSI enheder kendt af kernen vises. -Enhederne er sorteret numerisk efter vært, kanal og ID numre. +Enhederne er sorteret numerisk efter vært, kanal og ID numre. -Brugeren kan ikke ændre indstillinger på denne side. +Brugeren kan ikke ændre indstillinger på denne side. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/sound/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/sound/index.docbook index cef76afdc77..a34968f40d1 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/sound/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/sound/index.docbook @@ -2,68 +2,43 @@ - + ]>
-Lydkortinformation +Lydkortinformation -&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; -&Helge.Deller; -&Duncan.Haldane; -&Mike.McBride; +&Matthias.Hoelzer-Kluepfel; +&Helge.Deller; +&Duncan.Haldane; +&Mike.McBride; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-02-12 -3.00.00 +2002-02-12 +3.00.00 -KDE -KControl -lydkort -systeminformation +KDE +KControl +lydkort +systeminformation -Lydkortinformation +Lydkortinformation -Denne side giver oplysninger om lydkort, der måtte være installerede på systemet. +Denne side giver oplysninger om lydkort, der måtte være installerede på systemet. -Den nøjagtige information vist er systemafhængig. På nogle systemer, kan lydkort information endnu ikke vises. +Den nøjagtige information vist er systemafhængig. På nogle systemer, kan lydkort information endnu ikke vises. -På &Linux;, læses denne information enten fra /dev/sndstat, hvis den er tilstede, eller fra /proc/sound, som kun er tilgængelig hvis /proc pseudo-filsystemet er kompileret ind i kernen (2.1.x eller senere). +På &Linux;, læses denne information enten fra /dev/sndstat, hvis den er tilstede, eller fra /proc/sound, som kun er tilgængelig hvis /proc pseudo-filsystemet er kompileret ind i kernen (2.1.x eller senere). -Brugeren kan ikke ændre indstillinger på denne side. +Brugeren kan ikke ændre indstillinger på denne side. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/usb/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/usb/index.docbook index 1ca16ee7ad4..09aee20b5bd 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/usb/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/usb/index.docbook @@ -2,58 +2,37 @@ - + ]>
-<acronym ->USB</acronym -> +<acronym>USB</acronym> - + &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-02-12 -3.00.00 +2002-02-12 +3.00.00 -KControl -USB -System Information +KControl +USB +System Information -<acronym ->USB</acronym -> +<acronym>USB</acronym> -Dette modul tillader dig at se de enheder der er tilknyttet dine USB busser. +Dette modul tillader dig at se de enheder der er tilknyttet dine USB busser. -Dette modul er kun til information, du kan ikke redigere de oplysninger du ser her. +Dette modul er kun til information, du kan ikke redigere de oplysninger du ser her.
\ No newline at end of file diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/xserver/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/xserver/index.docbook index e5f4e864bbd..e2935ee6b35 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/xserver/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kinfocenter/xserver/index.docbook @@ -2,65 +2,45 @@ - + ]>
-X-Server Information +X-Server Information -&Mike.McBride; +&Mike.McBride; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-02-12 -3.00.00 +2002-02-12 +3.00.00 -KDE -KControl -X server -systeminformation +KDE +KControl +X server +systeminformation -X-Server Information +X-Server Information -Denne skærm er nyttig til at få specifik information om din X server og den aktuelle X-session. +Denne skærm er nyttig til at få specifik information om din X server og den aktuelle X-session. -Når du åbner dette modul, bliver du præsenteret med nogle oplysninger. Den venstre side af dette vindue er organiseret som et træ. Nogle af elementerne har et plus tegn foran etiketten. Klik på dette tegn åbner en undermenu relateret til etiketten. Klik på et minus tegn skjuler undermenuerne. +Når du åbner dette modul, bliver du præsenteret med nogle oplysninger. Den venstre side af dette vindue er organiseret som et træ. Nogle af elementerne har et plus tegn foran etiketten. Klik på dette tegn åbner en undermenu relateret til etiketten. Klik på et minus tegn skjuler undermenuerne. -Den højre side af vinduet indeholder de individuelle værdier for hver af parametrene til venstre. +Den højre side af vinduet indeholder de individuelle værdier for hver af parametrene til venstre. -De oplysninger der bliver vist vil variere afhængig af din opsætning. +De oplysninger der bliver vist vil variere afhængig af din opsætning. -Nogle opsætninger vil ikke være i stand til at afgøre nogle eller endog alle parametrene. +Nogle opsætninger vil ikke være i stand til at afgøre nogle eller endog alle parametrene. -Du kan ikke ændre værdier fra denne menu. Det er kun til information. +Du kan ikke ændre værdier fra denne menu. Det er kun til information.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/klipper/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/klipper/index.docbook index d1599732902..1fd75c5903e 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/klipper/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/klipper/index.docbook @@ -4,253 +4,126 @@ - + ]> -&klipper;-håndbogen +&klipper;-håndbogen -&Philip.Rodrigues; &Philip.Rodrigues.mail; +&Philip.Rodrigues; &Philip.Rodrigues.mail; -&Carsten.Pfeiffer; &Carsten.Pfeiffer.mail; +&Carsten.Pfeiffer; &Carsten.Pfeiffer.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2000-2003 -&Philip.Rodrigues; +2000-2003 +&Philip.Rodrigues; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2005-01-31 -2.92.00 +2005-01-31 +2.92.00 -&klipper; er &kde;-klippebordets klip & indsæt redskab. +&klipper; er &kde;-klippebordets klip & indsæt redskab. -KDE -Klipper -tdebase -klippebord +KDE +Klipper +tdebase +klippebord -Indledning -&klipper; er &kde;'s klippebordsredskab. Det gemmer klippebordets historik, og tillader dig at linke klippebordets indhold til programhandlinger. Rapportér venligst problemer eller ønsker om nye egenskaber Esben Mose Hansen (se http://mosehansen.dk/about for kontaktdetaljer). +Indledning +&klipper; er &kde;'s klippebordsredskab. Det gemmer klippebordets historik, og tillader dig at linke klippebordets indhold til programhandlinger. Rapportér venligst problemer eller ønsker om nye egenskaber Esben Mose Hansen (se http://mosehansen.dk/about for kontaktdetaljer). -Brug af &klipper; +Brug af &klipper; -Basal brug +Basal brug -&klipper;-ikon. +&klipper;-ikon. -&klipper;-ikonen +&klipper;-ikonen -For at vise klippebordshistorikken, klikker du på &klipper;-ikonen i &kde;-panelet eller du trykker &Ctrl;&Alt;V . Tidligere klippebordsindgange vises foroven af den menu der popper op. Ved at vælge en af disse kopier flyttes den til klippebordet, hvorfra den kan indsættes i et vilkårligt &kde;- eller X- program som sædvanligt. - -Du kan gennemsøge klippebordshistorikken ved at åbne den (klikke på &klipper;) og indtaste din søgning. Resultaterne opdateres mens du skriver. Hvis du undrer dig over hvordan genvejstaster bruges i &klipper;s menu, så tryk blot på &Alt; og genvejstasten du vil have. For eksempel for at rydde klippebordshistorikken mens &klipper;s menu vises, trykkes på &Alt;L. - -For at fjerne &klipper;, klik på dets ikon i statusfeltet og vælg Afslut i menuen som kommer frem. +For at vise klippebordshistorikken, klikker du på &klipper;-ikonen i &kde;-panelet eller du trykker &Ctrl;&Alt;V . Tidligere klippebordsindgange vises foroven af den menu der popper op. Ved at vælge en af disse kopier flyttes den til klippebordet, hvorfra den kan indsættes i et vilkårligt &kde;- eller X- program som sædvanligt. + +Du kan gennemsøge klippebordshistorikken ved at åbne den (klikke på &klipper;) og indtaste din søgning. Resultaterne opdateres mens du skriver. Hvis du undrer dig over hvordan genvejstaster bruges i &klipper;s menu, så tryk blot på &Alt; og genvejstasten du vil have. For eksempel for at rydde klippebordshistorikken mens &klipper;s menu vises, trykkes på &Alt;L. + +For at fjerne &klipper;, klik på dets ikon i statusfeltet og vælg Afslut i menuen som kommer frem. -Handlinger - -&klipper; kan udføre handlinger på indholdet af klippebordet, baseret på om der er en match med et bestemt regulært udtryk. For eksempel, kan man få vilkårligt klippebordsindhold der starter med http:// sendt videre til &Netscape; eller &konqueror; som &URL;er der skal åbnes. - -For at bruge denne egenskab, kopieres en &URL; eller et filnavn til klippebordet. Hvis der er et matchende regulært udtryk i &klipper;'s liste, vil en menu komme frem der viser de muligheder du har (⪚ Åbn &URL; i &konqueror;, åbn &URL; i &Netscape;). Brug musen eller tastaturet for at vælge den mulighed du ønsker, og &klipper; vil køre programmet du har valgt, og åbne adressen der peges på med klippebordsindholdet. - -Hvis du ikke ønsker at udføre nogen handlinger på klippebordet indhold, så vælg Gør ingenting i menuen der kommer frem for at vende tilbage til det du gjorde før. Hvis du forlader menuen vil den forsvinde og lade dig fortsætte dit arbejde. Du kan ændre en tid menuen forbliver der i Indstil klipper...-dialogen, under tilvalget Udløb af tid for handlinger ved pop-op under Generelt-fanebladet. +Handlinger + +&klipper; kan udføre handlinger på indholdet af klippebordet, baseret på om der er en match med et bestemt regulært udtryk. For eksempel, kan man få vilkårligt klippebordsindhold der starter med http:// sendt videre til &Netscape; eller &konqueror; som &URL;er der skal åbnes. + +For at bruge denne egenskab, kopieres en &URL; eller et filnavn til klippebordet. Hvis der er et matchende regulært udtryk i &klipper;'s liste, vil en menu komme frem der viser de muligheder du har (⪚ Åbn &URL; i &konqueror;, åbn &URL; i &Netscape;). Brug musen eller tastaturet for at vælge den mulighed du ønsker, og &klipper; vil køre programmet du har valgt, og åbne adressen der peges på med klippebordsindholdet. + +Hvis du ikke ønsker at udføre nogen handlinger på klippebordet indhold, så vælg Gør ingenting i menuen der kommer frem for at vende tilbage til det du gjorde før. Hvis du forlader menuen vil den forsvinde og lade dig fortsætte dit arbejde. Du kan ændre en tid menuen forbliver der i Indstil klipper...-dialogen, under tilvalget Udløb af tid for handlinger ved pop-op under Generelt-fanebladet. -Handlinger kan blive fuldstændigt deaktiveret ved at klikke på &klipper; og vælge Handlinger deaktiverede, eller ved at trykke på &Ctrl;&Alt;X. - -Klippebordsindhold der matcher et regulært udtryk kan også redigeres før der udføres en handling på dem. Vælg Redigér indhold... i &klipper;'s pop-op-menu, og du kan ændre klippebordets indhold i dialogen som kommer frem, før du klikker på O.k.-knappen for at køre den tilsvarende handling. - -Ved at trykke på &Ctrl;&Alt;R vises pop-op-menuen for at gentage den sidste handling som &klipper; udførte. +Handlinger kan blive fuldstændigt deaktiveret ved at klikke på &klipper; og vælge Handlinger deaktiverede, eller ved at trykke på &Ctrl;&Alt;X. + +Klippebordsindhold der matcher et regulært udtryk kan også redigeres før der udføres en handling på dem. Vælg Redigér indhold... i &klipper;'s pop-op-menu, og du kan ændre klippebordets indhold i dialogen som kommer frem, før du klikker på O.k.-knappen for at køre den tilsvarende handling. + +Ved at trykke på &Ctrl;&Alt;R vises pop-op-menuen for at gentage den sidste handling som &klipper; udførte. -Klippebord/Udvalgsopførsel +Klippebord/Udvalgsopførsel -Generelt -&klipper; kan bruges til at indstille klippebordets opførsel og markeringer i &kde;. - -&X-Window; bruger to adskilte klippebordsbuffere: markering og klippebord. Tekst placeres i markeringsbufferen ved blot at vælge den, og kan så indsættes med den midterste museknap. For at placere tekst i klippebordsbufferen vælges den, og der trykkes på &Ctrl;X eller &Ctrl;C . Tekst fra klippebordsbufferen indsættes ved brug af &Ctrl;V eller ved at vælge RedigérIndsæt . +Generelt +&klipper; kan bruges til at indstille klippebordets opførsel og markeringer i &kde;. + +&X-Window; bruger to adskilte klippebordsbuffere: markering og klippebord. Tekst placeres i markeringsbufferen ved blot at vælge den, og kan så indsættes med den midterste museknap. For at placere tekst i klippebordsbufferen vælges den, og der trykkes på &Ctrl;X eller &Ctrl;C . Tekst fra klippebordsbufferen indsættes ved brug af &Ctrl;V eller ved at vælge RedigérIndsæt . -Ændring af klippebord/Markeringsopførsel -For at ændre klippebord/markeringsopførsel vælges Indstil Klipper... fra &klipper;'s popop-menu, og i dialogen der kommer frem vælges Generelt-fanebladet. Valg af Adskilt klippebord og markering får klippebordet og markeringsfunktionen til at virke som fuldstændigt adskilte buffere som beskrevet ovenfor. Når dette tilvalg er sat vil Ignorér markering, forhindre &klipper; i at inkludere indholdet af markeringen i sin klippebordshistorik og fra at udføre handlinger på indholdet af markeringen. Valg af Synkronisér indhold af klippebordet og markeringen får klippebordets og markerings buffere til altid at være den samme, hvilket betyder at tekst i markeringen kan indsættes enten med den midterste museknap eller tastekombinationen &Ctrl;V , og tilsvarende for tekst i klippebordsbufferen. +Ændring af klippebord/Markeringsopførsel +For at ændre klippebord/markeringsopførsel vælges Indstil Klipper... fra &klipper;'s popop-menu, og i dialogen der kommer frem vælges Generelt-fanebladet. Valg af Adskilt klippebord og markering får klippebordet og markeringsfunktionen til at virke som fuldstændigt adskilte buffere som beskrevet ovenfor. Når dette tilvalg er sat vil Ignorér markering, forhindre &klipper; i at inkludere indholdet af markeringen i sin klippebordshistorik og fra at udføre handlinger på indholdet af markeringen. Valg af Synkronisér indhold af klippebordet og markeringen får klippebordets og markerings buffere til altid at være den samme, hvilket betyder at tekst i markeringen kan indsættes enten med den midterste museknap eller tastekombinationen &Ctrl;V , og tilsvarende for tekst i klippebordsbufferen. @@ -262,141 +135,76 @@ selected, the clipboard functions in the &UNIX; mode; if not, the -Indstilling af Klipper +Indstilling af Klipper -Kig på indstillingsdialogen +Kig på indstillingsdialogen -For at kigge på, eller ændre &klipper;'s opsætning, åbnes &klipper;'s pop-op-menu, og Indstil Klipper... vælges. &klipper;'s indstillingsdialog vil komme frem. Dens indhold beskrives nedenfor. +For at kigge på, eller ændre &klipper;'s opsætning, åbnes &klipper;'s pop-op-menu, og Indstil Klipper... vælges. &klipper;'s indstillingsdialog vil komme frem. Dens indhold beskrives nedenfor. -Generelle indstillinger +Generelle indstillinger -Pop-op-menu ved musemarkørens position -Får &klipper;'s pop-op-menuer til at komme frem ved musemarkørens position, i stedet for deres standard position (i &kde;-panelet). Nyttigt hvis du bruger musen mere end tastaturet. +Pop-op-menu ved musemarkørens position +Får &klipper;'s pop-op-menuer til at komme frem ved musemarkørens position, i stedet for deres standard position (i &kde;-panelet). Nyttigt hvis du bruger musen mere end tastaturet. -Gem klippebordets indhold og afslut Hvis dette er valgt, vil klippebordet historik blive gemt når &klipper; afslutter, hvilket gør at du kan bruge det næste gang &klipper; starter. +Gem klippebordets indhold og afslut Hvis dette er valgt, vil klippebordet historik blive gemt når &klipper; afslutter, hvilket gør at du kan bruge det næste gang &klipper; starter. -Fjern blanke tegn når handlinger udføres -Hvis dette er valgt vil alle blanke tegn (mellemrum, tabulatorer, &etc;) i begyndelsen og slutningen af klippebordets indhold blive fjernet før klippebordets indhold videregives til et program. Dette er for eksempel nyttigt hvis klippebordet indeholder en &URL; med mellemrum som, hvis de blev givet til en browser, ville forårsage en fejl. +Fjern blanke tegn når handlinger udføres +Hvis dette er valgt vil alle blanke tegn (mellemrum, tabulatorer, &etc;) i begyndelsen og slutningen af klippebordets indhold blive fjernet før klippebordets indhold videregives til et program. Dette er for eksempel nyttigt hvis klippebordet indeholder en &URL; med mellemrum som, hvis de blev givet til en browser, ville forårsage en fejl. -Kør handling igen på et punkt valgt fra historikken -Hvis dette er slået til, vil valg af et punkt fra historikken få &klipper; til at vise handlings-menuen for dette punkt hvis der er nogen. +Kør handling igen på et punkt valgt fra historikken +Hvis dette er slået til, vil valg af et punkt fra historikken få &klipper; til at vise handlings-menuen for dette punkt hvis der er nogen. -Forhindr tomt klippebord -Hvid dette er valgt, vil klippebrodet aldrig være tomt: &klipper; vil indsætte det seneste punkt fra klippebordets historik i klippebordet stedet for at lade det være tomt. +Forhindr tomt klippebord +Hvid dette er valgt, vil klippebrodet aldrig være tomt: &klipper; vil indsætte det seneste punkt fra klippebordets historik i klippebordet stedet for at lade det være tomt. -Ignorér markering -Sætter klippebordets tilstand. Se . +Ignorér markering +Sætter klippebordets tilstand. Se . - + -Synkronisér indhold af klippebordet med markering -Sætter klippebordets tilstand. Se . +Synkronisér indhold af klippebordet med markering +Sætter klippebordets tilstand. Se . - + -Adskil klippebord og markering -Sætter klippebordets tilstand. Se . +Adskil klippebord og markering +Sætter klippebordets tilstand. Se . - + -Udløb af tid for handlings-pop-op -Sætter den tid en pop-op-menu vil blive der hvis du ikke gør noget med den. +Udløb af tid for handlings-pop-op +Sætter den tid en pop-op-menu vil blive der hvis du ikke gør noget med den. -Klippebordets historikstørrelse -Sætter antal punkter der gemmes i klippebordets historik. +Klippebordets historikstørrelse +Sætter antal punkter der gemmes i klippebordets historik. @@ -404,128 +212,37 @@ selected, the clipboard functions in the &UNIX; mode; if not, the -Handlings-muligheder +Handlings-muligheder -Redigering af udtryk/handlinger -På Handlings-fanebladet, dobbeltklikker du på det regulære udtryk elle den handling du ønsker at redigere. En 'på-stedet' tekstredigeringsfelt vil vise sig i hvilken teksten kan redigeres som du ønsker. Husk at trykke på Enter når du er færdig. +Redigering af udtryk/handlinger +På Handlings-fanebladet, dobbeltklikker du på det regulære udtryk elle den handling du ønsker at redigere. En 'på-stedet' tekstredigeringsfelt vil vise sig i hvilken teksten kan redigeres som du ønsker. Husk at trykke på Enter når du er færdig. -Tilføjelse af udtryk/handlinger -Klik på Tilføj handling-knappen for at tilføje et regulært udtryk som &klipper; skal matche. &klipper; bruger &Qt;'s QRegExp, som forstår de fleste regulære udtryk som du ville bruge i grep eller egrep for eksempel. -Du kan tilføje en beskrivelse af det regulære udtryks type (⪚ HTTP URL) ved venstreklik i Beskrivelse-søjlen. - -Du kan finde detaljeret information om brugen af QRegExp regulære udtryk på http://doc.trolltech.com/qregexp.html#details. Bemærk at &klipper; ikke understøtter de jokertegntilstande der nævnes på denne side. - -Redigér det regulære udtryk som beskrevet ovenfor. For at tilføje en kommando der skal køres, højre-klikkes, hvorpå Tilføj kommando vælges og kommandoen som kommer frem i træet under det regulære udtryk redigeres. - -Bemærk at %s i kommandolinjen erstattes med klippebordets indhold, ⪚ hvis din kommanodefinition er kedit %s og dit klippebordsidhold er /home/erik/tekstfil, så vil kommandoen kedit /home/erik/tekstfil blive kørt. For at inkludere %s i kommandolinjen, undtages den med et backslash, sådan her: \%s. +Tilføjelse af udtryk/handlinger +Klik på Tilføj handling-knappen for at tilføje et regulært udtryk som &klipper; skal matche. &klipper; bruger &Qt;'s QRegExp, som forstår de fleste regulære udtryk som du ville bruge i grep eller egrep for eksempel. +Du kan tilføje en beskrivelse af det regulære udtryks type (⪚ HTTP URL) ved venstreklik i Beskrivelse-søjlen. + +Du kan finde detaljeret information om brugen af QRegExp regulære udtryk på http://doc.trolltech.com/qregexp.html#details. Bemærk at &klipper; ikke understøtter de jokertegntilstande der nævnes på denne side. + +Redigér det regulære udtryk som beskrevet ovenfor. For at tilføje en kommando der skal køres, højre-klikkes, hvorpå Tilføj kommando vælges og kommandoen som kommer frem i træet under det regulære udtryk redigeres. + +Bemærk at %s i kommandolinjen erstattes med klippebordets indhold, ⪚ hvis din kommanodefinition er kedit %s og dit klippebordsidhold er /home/erik/tekstfil, så vil kommandoen kedit /home/erik/tekstfil blive kørt. For at inkludere %s i kommandolinjen, undtages den med et backslash, sådan her: \%s. -Avanceret... -Får Deaktivér handlinger for vinduer af type WM_CLASS-dialogen frem. -Visse programmer, såsom &konqueror;, bruger klippebordet internt. Hvis du får uønskede &klipper; pop-op hele tiden når du bruger et eller andet bestemt program, så gør følgende: +Avanceret... +Får Deaktivér handlinger for vinduer af type WM_CLASS-dialogen frem. +Visse programmer, såsom &konqueror;, bruger klippebordet internt. Hvis du får uønskede &klipper; pop-op hele tiden når du bruger et eller andet bestemt program, så gør følgende: -Åbn programmet. -Fra en terminal, kør xprop | grep WM_CLASS og klik på vinduet for det program du kører. -Den første streng der viser efter lighedstegnet er den der skal indtastes. +Åbn programmet. +Fra en terminal, kør xprop | grep WM_CLASS og klik på vinduet for det program du kører. +Den første streng der viser efter lighedstegnet er den der skal indtastes. -Når WM_CLASS er tilføjet, vil der ikke blive genereret flere handlinger for vinduer for dette program. +Når WM_CLASS er tilføjet, vil der ikke blive genereret flere handlinger for vinduer for dette program. @@ -533,44 +250,23 @@ selected, the clipboard functions in the &UNIX; mode; if not, the -Genvejsindstillinger +Genvejsindstillinger -Genvejsfanebladet tillader dig at ændre de tastaturgenveje som bruges for at få adgang til &klipper;'s funktioner. Du kan ændre genveje til en af tre ting: +Genvejsfanebladet tillader dig at ændre de tastaturgenveje som bruges for at få adgang til &klipper;'s funktioner. Du kan ændre genveje til en af tre ting: -Ingen -Der er ingen adgang til den valgte handling direkte fra tastaturet +Ingen +Der er ingen adgang til den valgte handling direkte fra tastaturet -Standard -Den valgte handling bruger &klipper;'s standardtast. Disse er de genveje der refereres til i denne håndbog. +Standard +Den valgte handling bruger &klipper;'s standardtast. Disse er de genveje der refereres til i denne håndbog. -Brugervalgt -Den valgte handling er tilknytte de taster du vælger. -For selv at vælge en tast for den handling du har valgt, klikker du på repræsentationen af en tast i den nedre højre del af skærmen for at aktivere den, og skriv den ønskede tastekombination på dit tastatur, som i et vilkårligt &kde;-program. +Brugervalgt +Den valgte handling er tilknytte de taster du vælger. +For selv at vælge en tast for den handling du har valgt, klikker du på repræsentationen af en tast i den nedre højre del af skærmen for at aktivere den, og skriv den ønskede tastekombination på dit tastatur, som i et vilkårligt &kde;-program. @@ -578,89 +274,51 @@ selected, the clipboard functions in the &UNIX; mode; if not, the -Medvirkende og licens - -&klipper; -Program ophavsret 1998 Andrew Stanley-Jones asj@cban.com -Program ophavsret 1998-2000 &Carsten.Pfeiffer; &Carsten.Pfeiffer.mail; -Udvikles for øjeblikket af Esben Mose Hansen. Se http://mosehansen.dk/about for kontaktinformation. - -Dokumentation ophavsret 2000-2003, 2005 &Philip.Rodrigues; &Philip.Rodrigues.mail; +Medvirkende og licens + +&klipper; +Program ophavsret 1998 Andrew Stanley-Jones asj@cban.com +Program ophavsret 1998-2000 &Carsten.Pfeiffer; &Carsten.Pfeiffer.mail; +Udvikles for øjeblikket af Esben Mose Hansen. Se http://mosehansen.dk/about for kontaktinformation. + +Dokumentation ophavsret 2000-2003, 2005 &Philip.Rodrigues; &Philip.Rodrigues.mail; &underFDL; &underGPL; -Installation +Installation -Hvordan får man fat på &klipper; +Hvordan får man fat på &klipper; &install.intro.documentation; -Kompilering og installation -&klipper; skulle kompileres og installeres sammen med tdebase-pakken, og vise sig i dit &kde;-panel (&kicker;) når du kører &kde; 3. Hvis den ikke gør det kan du starte den ved at vælge Panel-menuTilføjAppletKlipper i en vilkårlig sammenhængsmenu i &kicker;, &kde;'s panel. +Kompilering og installation +&klipper; skulle kompileres og installeres sammen med tdebase-pakken, og vise sig i dit &kde;-panel (&kicker;) når du kører &kde; 3. Hvis den ikke gør det kan du starte den ved at vælge Panel-menuTilføjAppletKlipper i en vilkårlig sammenhængsmenu i &kicker;, &kde;'s panel. -&klipper;-ikon +&klipper;-ikon - Skærmaftryk + Skærmaftryk + ]> -&kmenuedit;-håndbogen +&kmenuedit;-håndbogen -&Milos.Prudek; &Milos.Prudek.mail; +&Milos.Prudek; &Milos.Prudek.mail; -&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2000 -&Milos.Prudek; +2000 +&Milos.Prudek; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2006-11-23 -0.7 (&kde; 3.5.5) +2006-11-23 +0.7 (&kde; 3.5.5) -&kmenuedit; tillader redigering af &kde;'s &kmenu;.. +&kmenuedit; tillader redigering af &kde;'s &kmenu;.. -KDE -KDE Menuredigering -kmenuedit -program -program -menu -kicker +KDE +KDE Menuredigering +kmenuedit +program +program +menu +kicker -Indledning +Indledning -&kmenuedit; tillader redigering af &kde;'s &kmenu;. +&kmenuedit; tillader redigering af &kde;'s &kmenu;. -Menueditoren startes enten ved at højreklikke &kmenu;-knappen i panelet, eller ved at vælge Menueditor, eller ved at vælge Menueditor fra undermenuen Opsætning af &kmenu;. +Menueditoren startes enten ved at højreklikke &kmenu;-knappen i panelet, eller ved at vælge Menueditor, eller ved at vælge Menueditor fra undermenuen Opsætning af &kmenu;. -&kmenuedit; tillader dig at: +&kmenuedit; tillader dig at: -Se og redigér nuværende &kmenu; -Klippe, Kopiere og Indsætte menupunkter -Oprette og slette undermenuer +Se og redigér nuværende &kmenu; +Klippe, Kopiere og Indsætte menupunkter +Oprette og slette undermenuer @@ -111,621 +65,227 @@ -&Virgil.J.Nisly; &Virgil.J.Nisly.mail; +&Virgil.J.Nisly; &Virgil.J.Nisly.mail; -En hurtigstartsguide for at tilføje en indgang til K-menuen - - I dette eksempel tilføjer vi &firefox; til undermenuen Internet. De fleste programmer kan tilføjes med &kappfinder;, og &firefox; kan oftest tilføjes på den måde, men blev brugt i mangel et bedre eksempel. - Til at begynde med skal vi starte Menueditoren. Højreklik altså på K-menuen, klik på Menueditor for at starte Menueditoren. Når Menueditoren er startet, markeres Internet, som vises på billedet nedenfor. -Markér Internet +En hurtigstartsguide for at tilføje en indgang til K-menuen + + I dette eksempel tilføjer vi &firefox; til undermenuen Internet. De fleste programmer kan tilføjes med &kappfinder;, og &firefox; kan oftest tilføjes på den måde, men blev brugt i mangel et bedre eksempel. + Til at begynde med skal vi starte Menueditoren. Højreklik altså på K-menuen, klik på Menueditor for at starte Menueditoren. Når Menueditoren er startet, markeres Internet, som vises på billedet nedenfor. +Markér Internet -Markér Internet +Markér Internet - - Når du har markeret Internet, klikkes på Fil Ny indgang..., hvilket viser dialogen Ny indgang, som ses nedenfor. Indtast navnet på programmet du vil tilføje, skriv altså i dette tilfælde firefox. -Dialogen Nyt punkt + + Når du har markeret Internet, klikkes på Fil Ny indgang..., hvilket viser dialogen Ny indgang, som ses nedenfor. Indtast navnet på programmet du vil tilføje, skriv altså i dette tilfælde firefox. +Dialogen Nyt punkt -Dialogen Nyt punkt. +Dialogen Nyt punkt. -Tryk på returtasten, så bør du se noget som ligner billedet nedenfor i hovedvinduet. -Ny indgang +Tryk på returtasten, så bør du se noget som ligner billedet nedenfor i hovedvinduet. +Ny indgang -Den nye indgang er lavet. +Den nye indgang er lavet. - + -Lad os nu udfylde i Beskrivelse:, i dette tilfælde skriver vi Browser. Beskrivelse og navn vises i K-menuen som Browser (Firefox). Vi skal udfylde det kørbare filnavnet i feltet Kommando:, i vort tilfælde skriver vi firefox. -Efter kommandoen kan du have flere pladsmarkører som erstattes med egentlige værdier når programmet køres. -%f - et enkelt filnavn -%F - en liste med filer at bruge for programmer som kan åbne flere lokale filer på en gang -%u - en enkelt &URL; -%U - en liste med &URL;'er -%d - mappe for en fil at åbne -%D - en liste med mapper -%i - ikonen -%m - miniikonen -%c - overskriften - -Hvis du for eksempel ønsker at Firefox skal starte browseren med www.kde.org, i stedet for firefox, skal du skrive firefox %u www.kde.org. -Vi vil gerne have en mere meningsfuld ikon, så vi klikker på den generelle ikon ved siden af Navn:. Det gør at dialogen Vælg ikon vises, som lader os vælge den nye ikon, som vises nedenfor. -Dialogen Vælg ikon +Lad os nu udfylde i Beskrivelse:, i dette tilfælde skriver vi Browser. Beskrivelse og navn vises i K-menuen som Browser (Firefox). Vi skal udfylde det kørbare filnavnet i feltet Kommando:, i vort tilfælde skriver vi firefox. +Efter kommandoen kan du have flere pladsmarkører som erstattes med egentlige værdier når programmet køres. +%f - et enkelt filnavn +%F - en liste med filer at bruge for programmer som kan åbne flere lokale filer på en gang +%u - en enkelt &URL; +%U - en liste med &URL;'er +%d - mappe for en fil at åbne +%D - en liste med mapper +%i - ikonen +%m - miniikonen +%c - overskriften + +Hvis du for eksempel ønsker at Firefox skal starte browseren med www.kde.org, i stedet for firefox, skal du skrive firefox %u www.kde.org. +Vi vil gerne have en mere meningsfuld ikon, så vi klikker på den generelle ikon ved siden af Navn:. Det gør at dialogen Vælg ikon vises, som lader os vælge den nye ikon, som vises nedenfor. +Dialogen Vælg ikon -Dialogen Vælg ikon. +Dialogen Vælg ikon. - + - Vi vælger ikonen for firefox i listen, og trykker på returtasten. Den endelige skærm skal formodentlig se ud cirka som skærmaftrykket nedenfor. -Færdigt skærmaftryk + Vi vælger ikonen for firefox i listen, og trykker på returtasten. Den endelige skærm skal formodentlig se ud cirka som skærmaftrykket nedenfor. +Færdigt skærmaftryk -Sådan her skal det færdige menupunkt se ud. +Sådan her skal det færdige menupunkt se ud. - + -Klik på Fil Gem, vent på at dialogen Opdaterer systemindstilling skal blive færdig, derefter vil du finde Firefox i K-menuens undermenu Internet. +Klik på Fil Gem, vent på at dialogen Opdaterer systemindstilling skal blive færdig, derefter vil du finde Firefox i K-menuens undermenu Internet. -Brugen af &kmenuedit; +Brugen af &kmenuedit; -Programpanelet til venstre viser dig hoved-menustrukturen. Når du gennemser punkterne i panelet til venstre, giver panel til højre detaljeret information for det fremhævede menupunkt. +Programpanelet til venstre viser dig hoved-menustrukturen. Når du gennemser punkterne i panelet til venstre, giver panel til højre detaljeret information for det fremhævede menupunkt. -Generel programinformation +Generel programinformation -Navn: -Dette er navnet på dit program som det ser ud i &kmenu;. Dette kan være forskelligt fra navnet på den kørbare. For eksempel er navnet på den kørbare mc "Midnight Commander". +Navn: +Dette er navnet på dit program som det ser ud i &kmenu;. Dette kan være forskelligt fra navnet på den kørbare. For eksempel er navnet på den kørbare mc "Midnight Commander". -Beskrivelse: -Beskrivelsen vil blive vist sammen med navnet i &kmenu;. Dette er fuldstændigt frivilligt. +Beskrivelse: +Beskrivelsen vil blive vist sammen med navnet i &kmenu;. Dette er fuldstændigt frivilligt. -Kommentar: -Beskriv programmet i større detalje i dette felt. Dette er fuldstændigt frivilligt. +Kommentar: +Beskriv programmet i større detalje i dette felt. Dette er fuldstændigt frivilligt. -Kommando: -Dette er navnet på det kørbare program. Sørg for at være sikker på at du har lov til at køre programmet. +Kommando: +Dette er navnet på det kørbare program. Sørg for at være sikker på at du har lov til at køre programmet. -Aktivér starttilbagemelding -Hvis dette felt er markeret, vises tilbagemelding når et program startes +Aktivér starttilbagemelding +Hvis dette felt er markeret, vises tilbagemelding når et program startes -Placér i statusfelt -Når dette er afkrydset vil programmets ikon dukke op i panelets statusfelt. Du vil så kunne skjule eller vise programmet ved at klikke på systemets statusikon. Klik på den ved brug af &RMB; vil også tillade dig at afdokke eller afslutte programmet. +Placér i statusfelt +Når dette er afkrydset vil programmets ikon dukke op i panelets statusfelt. Du vil så kunne skjule eller vise programmet ved at klikke på systemets statusikon. Klik på den ved brug af &RMB; vil også tillade dig at afdokke eller afslutte programmet. -Ikonliste -Klik på denne ikon for at se et valg af ikoner. Vælg en ikon for dit program. +Ikonliste +Klik på denne ikon for at se et valg af ikoner. Vælg en ikon for dit program. -Arbejdssti: -Angiv arbejdsstien for programmet. Det vil være den aktuelle sti når programmet startes. Det behøver ikke at være det samme sted som det hvor den kørbare er placeret. +Arbejdssti: +Angiv arbejdsstien for programmet. Det vil være den aktuelle sti når programmet startes. Det behøver ikke at være det samme sted som det hvor den kørbare er placeret. -Kør i terminal -Du skal afkrydse dette hvis dit program kræver en terminalemulator for at kunne køre. Dette drejer sig hovedsageligt om konsol-programmer. +Kør i terminal +Du skal afkrydse dette hvis dit program kræver en terminalemulator for at kunne køre. Dette drejer sig hovedsageligt om konsol-programmer. -Terminalindstillinger: -Put alle terminal-tilvalg i dette felt. +Terminalindstillinger: +Put alle terminal-tilvalg i dette felt. -Kør som en anden bruger -Hvis du ønsker at køre dette program som en anden bruger (ikke dig), så afkryds denne felt, og angiv brugernavnet i feltet Brugernavn:. +Kør som en anden bruger +Hvis du ønsker at køre dette program som en anden bruger (ikke dig), så afkryds denne felt, og angiv brugernavnet i feltet Brugernavn:. -Du kan tilknytte en speciel tastaturgenvej til at starte dit program. +Du kan tilknytte en speciel tastaturgenvej til at starte dit program. -Klik på knappen Ingen til højre for afkrydsningsfeltet Nuværende genvejstast:. +Klik på knappen Ingen til højre for afkrydsningsfeltet Nuværende genvejstast:. -En dialog dukker op, som lader dig angive Primær genvejstast: ved at trykke på tastekombinationen som du vil tildele til programmet på tastaturet. Det kan være nyttigt at tildele yderligere en genvejstast for samme punkt ved at markere knappen Alternativ genvejstast:. Dette kan for eksempel være nyttigt om du ofte skifter tastatursindstillinger, og visse genvejstaster ikke altid er så bekvemme at indtaste. +En dialog dukker op, som lader dig angive Primær genvejstast: ved at trykke på tastekombinationen som du vil tildele til programmet på tastaturet. Det kan være nyttigt at tildele yderligere en genvejstast for samme punkt ved at markere knappen Alternativ genvejstast:. Dette kan for eksempel være nyttigt om du ofte skifter tastatursindstillinger, og visse genvejstaster ikke altid er så bekvemme at indtaste. -Klik på x for at rydde genvejen væk, hvis du lavede en fejl. Afkryds Multitast-tilstand-feltet hvis du ønsker at tilknytte en genvej der bruger mere end en tast. +Klik på x for at rydde genvejen væk, hvis du lavede en fejl. Afkryds Multitast-tilstand-feltet hvis du ønsker at tilknytte en genvej der bruger mere end en tast. -Dialogen lukkes når du har valgt en tastebinding. +Dialogen lukkes når du har valgt en tastebinding. - + -Menureference +Menureference -&Ctrl;N Fil Nyt punkt... Tilføjer et nyt menupunkt. +&Ctrl;N Fil Nyt punkt... Tilføjer et nyt menupunkt. -Fil Ny undermenu... -Tilføjer en ny undermenu. +Fil Ny undermenu... +Tilføjer en ny undermenu. -Fil Ny adskiller +Fil Ny adskiller -Tilføjer en ny adskiller til menuen. +Tilføjer en ny adskiller til menuen. -&Ctrl;S FilGem +&Ctrl;S FilGem -Gemmer menuen +Gemmer menuen - &Ctrl;Q Fil Afslut -Afslutter &kmenuedit;. + &Ctrl;Q Fil Afslut +Afslutter &kmenuedit;. -&Ctrl;X Redigér Klip ud -Klipper det aktuelle menupunkt ud til klippebordet. Hvis du ønsker at flytte menupunktet, skal du først klippe det ud til klippebordet, flytte til målstedet ved brug af panelet til venstre, og bruge Indsæt-funktionen til at indsætte menupunktet fra klippebordet. +&Ctrl;X Redigér Klip ud +Klipper det aktuelle menupunkt ud til klippebordet. Hvis du ønsker at flytte menupunktet, skal du først klippe det ud til klippebordet, flytte til målstedet ved brug af panelet til venstre, og bruge Indsæt-funktionen til at indsætte menupunktet fra klippebordet. -&Ctrl;C Redigér Kopiér -Kopierer det aktuelle menupunkt ud til klippebordet. Du kan senere bruge Indsæt-funktionen til at indsætte det kopierede menupunktet fra klippebordet ved dets mål. Du kan indsætte det samme punkt mange gange. +&Ctrl;C Redigér Kopiér +Kopierer det aktuelle menupunkt ud til klippebordet. Du kan senere bruge Indsæt-funktionen til at indsætte det kopierede menupunktet fra klippebordet ved dets mål. Du kan indsætte det samme punkt mange gange. - &Ctrl;V Redigér Indsæt -Indsæt menupunktet fra klippebordet til det aktuelt valgte sted i Hovedmenuen. Du skal først bruge Klip eller Kopiér før du kan Indsætte. + &Ctrl;V Redigér Indsæt +Indsæt menupunktet fra klippebordet til det aktuelt valgte sted i Hovedmenuen. Du skal først bruge Klip eller Kopiér før du kan Indsætte. -Delete Redigér Slet -Sletter det aktuelt valgte menupunkt. +Delete Redigér Slet +Sletter det aktuelt valgte menupunkt. -Opsætning Vis/Skjul værktøjslinje -Viser eller skjuler værktøjslinjen +Opsætning Vis/Skjul værktøjslinje +Viser eller skjuler værktøjslinjen -OpsætningIndstil genveje... +OpsætningIndstil genveje... -Indstil genvejstaster +Indstil genvejstaster -OpsætningIndstil værktøjslinjer... +OpsætningIndstil værktøjslinjer... -Indstil værktøjslinjens ikoner. +Indstil værktøjslinjens ikoner. @@ -734,121 +294,60 @@ -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&kmenuedit; -Program ophavsret 2002, &Raffaele.Sandrini; +&kmenuedit; +Program ophavsret 2002, &Raffaele.Sandrini; -Bidragydere: +Bidragydere: -&Matthias.Elter; &Matthias.Elter.mail; - Oprindelig forfatter +&Matthias.Elter; &Matthias.Elter.mail; - Oprindelig forfatter -&Matthias.Ettrich; &Matthias.Ettrich.mail; +&Matthias.Ettrich; &Matthias.Ettrich.mail; -&Daniel.M.Duley; &Daniel.M.Duley.mail; +&Daniel.M.Duley; &Daniel.M.Duley.mail; -&Preston.Brown; &Preston.Brown.mail; +&Preston.Brown; &Preston.Brown.mail; -Dokumentation ophavsret © 2000 &Milos.Prudek; +Dokumentation ophavsret © 2000 &Milos.Prudek; -Opdateret for &kde; 3.0 af &Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; 2002 +Opdateret for &kde; 3.0 af &Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; 2002 &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; -Ordliste +Ordliste -Terminalemulator +Terminalemulator -Terminalemulator er simpelthen en skal i et vindue; dette er kendt som et kommandolinje-vindue i visse andre miljøer. Hvis du ønsker at bruge skallen, skal du i det mindste kende nogle få af system-niveau kommandoerne for dit operativsystem. +Terminalemulator er simpelthen en skal i et vindue; dette er kendt som et kommandolinje-vindue i visse andre miljøer. Hvis du ønsker at bruge skallen, skal du i det mindste kende nogle få af system-niveau kommandoerne for dit operativsystem. -Panelprogram -Et lille program der optager meget lidt hukommelse og skærmplads, og som samtidigt giver dig nogen nyttig information eller sørger for en kontrol-genvej. For eksempel Ur-panelprogrammet vise den aktuelle tid og dato (og endog måneds-dagbog hvis du klikker på den), og Systemovervågning-panelprogrammet som viser dig hvor travlt maskine har for øjeblikket i realtid. +Panelprogram +Et lille program der optager meget lidt hukommelse og skærmplads, og som samtidigt giver dig nogen nyttig information eller sørger for en kontrol-genvej. For eksempel Ur-panelprogrammet vise den aktuelle tid og dato (og endog måneds-dagbog hvis du klikker på den), og Systemovervågning-panelprogrammet som viser dig hvor travlt maskine har for øjeblikket i realtid. -Arvede programmer +Arvede programmer -Et X-window-program der ikke er skrevet med henblik på &kde;. Sådanne programmer kører fint under &kde;. De bliver imidlertid ikke advaret automatisk når du lukker din &kde;-session ned. Du må derfor ikke glemme at gemme dokumenter der er åbne i disse programmer før du logger af fra &kde;. Derudover er der mange af disse programmer, der ikke understøtter kopiering og indsætning fra &kde;-kompatible programmer. &Netscape; 4.x browseren er et prominent eksempel på et sådant program Visse GNOME-programmer har begrænset interoperabilitet med &kde;.. +Et X-window-program der ikke er skrevet med henblik på &kde;. Sådanne programmer kører fint under &kde;. De bliver imidlertid ikke advaret automatisk når du lukker din &kde;-session ned. Du må derfor ikke glemme at gemme dokumenter der er åbne i disse programmer før du logger af fra &kde;. Derudover er der mange af disse programmer, der ikke understøtter kopiering og indsætning fra &kde;-kompatible programmer. &Netscape; 4.x browseren er et prominent eksempel på et sådant program Visse GNOME-programmer har begrænset interoperabilitet med &kde;.. -Konsol-program +Konsol-program -Program der oprindeligt er skrevet for en ikke-grafiske, tekst-orienterede omgivelser. Sådanne programmer kører fint i &kde;. De skal køre indenfor en konsolemulator, såsom &konsole;. De bliver ikke automatisk advaret når du lukker din &kde;-session ned. Du må derfor ikke glemme at gemme åbne dokumenter i disse programmer før du logger af fra &kde;. - -Konsolprogrammer understøtter kopiering og indsætning fra &kde;-kompatible programmer. Markér simpelthen teksten i konsolprogrammet med din mus, skift til det &kde;-kompatible program og tryk på &Ctrl; V for at indsætte teksten. Hvis du ønsker at kopiere fra et &kde;-program til et konsolprogram, så markerer du først teksten med din mus, derefter trykker du på &Ctrl; C, skifter til konsolprogrammet og trykker på den midterste knap på din musHvis din mus ikke har en midterste knap, skal du trykke på venstre og højre knap samtidigt. Dette kaldes midterste knap emulering og det skal være understøttet af dit operativsystem for at virke.. +Program der oprindeligt er skrevet for en ikke-grafiske, tekst-orienterede omgivelser. Sådanne programmer kører fint i &kde;. De skal køre indenfor en konsolemulator, såsom &konsole;. De bliver ikke automatisk advaret når du lukker din &kde;-session ned. Du må derfor ikke glemme at gemme åbne dokumenter i disse programmer før du logger af fra &kde;. + +Konsolprogrammer understøtter kopiering og indsætning fra &kde;-kompatible programmer. Markér simpelthen teksten i konsolprogrammet med din mus, skift til det &kde;-kompatible program og tryk på &Ctrl; V for at indsætte teksten. Hvis du ønsker at kopiere fra et &kde;-program til et konsolprogram, så markerer du først teksten med din mus, derefter trykker du på &Ctrl; C, skifter til konsolprogrammet og trykker på den midterste knap på din musHvis din mus ikke har en midterste knap, skal du trykke på venstre og højre knap samtidigt. Dette kaldes midterste knap emulering og det skal være understøttet af dit operativsystem for at virke.. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/knetattach/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/knetattach/index.docbook index 0a088eab19c..2bab625eb38 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/knetattach/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/knetattach/index.docbook @@ -3,11 +3,9 @@ - + - + @@ -19,33 +17,25 @@ as Authors, publish date, the abstract, and Keywords --> -&knetattach;-håndbogen +&knetattach;-håndbogen -&Orville.Bennett; &Orville.Bennett.mail; +&Orville.Bennett; &Orville.Bennett.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2005 -&Orville.Bennett; +2005 +&Orville.Bennett; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2005-02-09 -1.01.00 +2005-02-09 +1.01.00 -&knetattach; er et program som gør det nemmere at integrere netværksressourcer med &kde;'s desktop. +&knetattach; er et program som gør det nemmere at integrere netværksressourcer med &kde;'s desktop. -KDE -tdebase -knetattach -Netværksmapper -Netværksmappeguide -KDE's netværksmappeguide +KDE +tdebase +knetattach +Netværksmapper +Netværksmappeguide +KDE's netværksmappeguide -Indledning +Indledning -Programmet &knetattach;, herefter kærligt kendt som Netværksmappeguiden, gør det muligt nemt at tilføje og integrere forskellige netværksmapper med &kde;'s desktop. Rapportér eventuelle problemer og ønsker angående programmet til &kde;'s netside for fejl. +Programmet &knetattach;, herefter kærligt kendt som Netværksmappeguiden, gør det muligt nemt at tilføje og integrere forskellige netværksmapper med &kde;'s desktop. Rapportér eventuelle problemer og ønsker angående programmet til &kde;'s netside for fejl. -Brug af &knetattach; - -Som du ser på skærmaftrykket nedenfor, tillader Netværksmappeguiden at du tilføjer fire typer af netværksmapper. WebDav, FTP, Microsoft Windows (Samba) netværksenheder og SSH. -Her er et skærmaftryk af &knetattach; +Brug af &knetattach; + +Som du ser på skærmaftrykket nedenfor, tillader Netværksmappeguiden at du tilføjer fire typer af netværksmapper. WebDav, FTP, Microsoft Windows (Samba) netværksenheder og SSH. +Her er et skærmaftryk af &knetattach; -Skærmaftryk +Skærmaftryk -Netværksmappeguidens hovedvindue +Netværksmappeguidens hovedvindue @@ -107,116 +80,67 @@ Please at least include KDE, the KDE package it is in, the name -Tilføjelse af netværksmapper - -Netværksmapper vises på et særligt sted i Konqueror som kaldes en virtuel mappe. Der er adgang til den virtuelle mappe ved at skrive remote:/ i &konqueror;'s stedlinjen. Derefter kan du se alle mapper som tidligere er tilføjet, og du vil også kunne bruge guiden til at tilføje nye. -Her er et skærmaftryk af &knetattach; +Tilføjelse af netværksmapper + +Netværksmapper vises på et særligt sted i Konqueror som kaldes en virtuel mappe. Der er adgang til den virtuelle mappe ved at skrive remote:/ i &konqueror;'s stedlinjen. Derefter kan du se alle mapper som tidligere er tilføjet, og du vil også kunne bruge guiden til at tilføje nye. +Her er et skærmaftryk af &knetattach; -Skærmaftryk +Skærmaftryk -Den virtuelle mappe med netværksmapp-guiden +Den virtuelle mappe med netværksmapp-guiden -Mens vi taler om guider, så er formålet med Netværksmappeguiden at være meget nem at bruge. Efter du har startet guiden, skal du vælge hvilken type af netværksmappe du vil have adgang til. Når du går videre til næste skærm behøver du kun udfylde information der spørges om. Det sidste skridt er at indtaste dit brugernavn og indlogningskodeord for den delte netværksmappe du har valgt at få adgang til. -Nedenfor er der en liste med den information som behøves af guiden for at oprette netværksmapperne. Hvis et tilvalg ikke er tilgængeligt for en vis mappe behøver det ikke skrives ind, f.eks. kræver Samba-mapper ikke en Port indgange. +Mens vi taler om guider, så er formålet med Netværksmappeguiden at være meget nem at bruge. Efter du har startet guiden, skal du vælge hvilken type af netværksmappe du vil have adgang til. Når du går videre til næste skærm behøver du kun udfylde information der spørges om. Det sidste skridt er at indtaste dit brugernavn og indlogningskodeord for den delte netværksmappe du har valgt at få adgang til. +Nedenfor er der en liste med den information som behøves af guiden for at oprette netværksmapperne. Hvis et tilvalg ikke er tilgængeligt for en vis mappe behøver det ikke skrives ind, f.eks. kræver Samba-mapper ikke en Port indgange. -Navn: +Navn: -Det er her du giver et navn til netværksforbindelsen. Det begrænses kun af din fantasi (eller alfabetet). +Det er her du giver et navn til netværksforbindelsen. Det begrænses kun af din fantasi (eller alfabetet). -Server: +Server: -Dette er adressen for serveren som du forsøger at tilføje. Det kan være en IP-adresse eller et domænenavn. +Dette er adressen for serveren som du forsøger at tilføje. Det kan være en IP-adresse eller et domænenavn. -Port: +Port: -Her skriver du portnummeret som du vil forbinde til. Standardværdier er som oftest tilstrækkeligt. Ikke tilgængelig for Microsoft Windows (Samba) mapper. +Her skriver du portnummeret som du vil forbinde til. Standardværdier er som oftest tilstrækkeligt. Ikke tilgængelig for Microsoft Windows (Samba) mapper. -Mappe: +Mappe: -Søgesti til mappen du vil forbinde til skal skrives ind her. +Søgesti til mappen du vil forbinde til skal skrives ind her. -Opret en ikon for den eksterne mappe +Opret en ikon for den eksterne mappe -Hvis dette felt er markeret, laves en ikon som tillader adgang via den virtuelle mappe remote:/. Hvis det ikke er markeret, er en forbindelse mulig, men den er ikke tilgængelig fra remote:/. Tilvalget Nyligste forbindelse: gør det muligt at forbinde igen til det seneste monteringspunkt på netværket som du blev forbundet til med denne guide, det være sig om en ikon oprettetes eller ej. +Hvis dette felt er markeret, laves en ikon som tillader adgang via den virtuelle mappe remote:/. Hvis det ikke er markeret, er en forbindelse mulig, men den er ikke tilgængelig fra remote:/. Tilvalget Nyligste forbindelse: gør det muligt at forbinde igen til det seneste monteringspunkt på netværket som du blev forbundet til med denne guide, det være sig om en ikon oprettetes eller ej. -Brug kryptering +Brug kryptering -Hvis markeret, aktiveres muligheden for at lave en sikker forbindelse. Kun tilgængelig for WebDav-mapper. +Hvis markeret, aktiveres muligheden for at lave en sikker forbindelse. Kun tilgængelig for WebDav-mapper. @@ -228,113 +152,86 @@ Please at least include KDE, the KDE package it is in, the name -&knetattach;-gennemgang +&knetattach;-gennemgang -Dette er en kort gennemgang af netværksmappeguiden. Blink ikke, ellers kan du overse den. +Dette er en kort gennemgang af netværksmappeguiden. Blink ikke, ellers kan du overse den. -Nedenfor ser du hovedvinduet i netværksmappeguiden. Det er her vi vælger hvilken slags mappe vi vil tilføje eller forbinde til. For denne gennemgang bruger vi FTP. Det indeholder de fleste tilvalg du støder på når du bruger guiden. +Nedenfor ser du hovedvinduet i netværksmappeguiden. Det er her vi vælger hvilken slags mappe vi vil tilføje eller forbinde til. For denne gennemgang bruger vi FTP. Det indeholder de fleste tilvalg du støder på når du bruger guiden. -Her er et skærmaftryk af &knetattach;' hovedvindue +Her er et skærmaftryk af &knetattach;' hovedvindue -Skærmaftryk +Skærmaftryk -O.k., så vi (altså jeg) har valgt at tilføje en FTP-mappe. Nedenfor ser du et eksempel på den type information du skal tilføje for din specielle FTP-server. Efter at have udfyldt det, trykker vi på Gem og forbind og venter på magien. Åh ja, hvis din server kræver validering af nogen slags bliver du nu spurgt om det inden du tillades at forbinde. +O.k., så vi (altså jeg) har valgt at tilføje en FTP-mappe. Nedenfor ser du et eksempel på den type information du skal tilføje for din specielle FTP-server. Efter at have udfyldt det, trykker vi på Gem og forbind og venter på magien. Åh ja, hvis din server kræver validering af nogen slags bliver du nu spurgt om det inden du tillades at forbinde. -Skærmbillede som viser tilføjelse af FTP-mappen ved brug af &knetattach; +Skærmbillede som viser tilføjelse af FTP-mappen ved brug af &knetattach; -Skærmaftryk +Skærmaftryk -Nu er vi altså forbundet og kan navigere i vor nye delte mappe. Nyd det! +Nu er vi altså forbundet og kan navigere i vor nye delte mappe. Nyd det! -Skærmbillede af den forbundne FTP-mappe +Skærmbillede af den forbundne FTP-mappe -Skærmaftryk +Skærmaftryk -For at komme tilbage til vore netværksmapper er alt som kræves at skrive remote:/ i &konqueror;s stedlinje, Sted:. +For at komme tilbage til vore netværksmapper er alt som kræves at skrive remote:/ i &konqueror;s stedlinje, Sted:. -Skærmbillede af den virtuelle mappe remote:/ med den tilføjede forbindelse +Skærmbillede af den virtuelle mappe remote:/ med den tilføjede forbindelse -Skærmaftryk +Skærmaftryk -Du kan til og med tilføje nye mapper fra samme sted ved at bruge linket Tilføj netværksmappe. Dette får os til slutningen af vor gennemgang (jeg sagde at den ville være kort). Jeg ønsker dig lykke til med dine egne eventyr blandt netværksmapperne! +Du kan til og med tilføje nye mapper fra samme sted ved at bruge linket Tilføj netværksmappe. Dette får os til slutningen af vor gennemgang (jeg sagde at den ville være kort). Jeg ønsker dig lykke til med dine egne eventyr blandt netværksmapperne! -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&knetattach; -Program ophavsret 2004 &George.Staikos; &George.Staikos.mail; +&knetattach; +Program ophavsret 2004 &George.Staikos; &George.Staikos.mail; -Dokumentation ophavsret © 2005 &Orville.Bennett; &Orville.Bennett.mail; +Dokumentation ophavsret © 2005 &Orville.Bennett; &Orville.Bennett.mail; &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kompmgr/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kompmgr/index.docbook index 93bd9e92906..41d3b0a0718 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kompmgr/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kompmgr/index.docbook @@ -8,101 +8,62 @@ -Information om &kappname; +Information om &kappname; -ThomasLuebking thomas.luebking@web.de +ThomasLuebking thomas.luebking@web.de &erik.kjaer.pedersen.role; -2005 -Thomas Luebking +2005 +Thomas Luebking -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2005-01-15 -2.0.1 +2005-01-15 +2.0.1 -&kappname; er en optegningsmaskine for sammensætninger som bruges af &twin;. -Dette dokument er mere en relativt generel forklaring af hvad den gør, hvordan den virker og hvilke begrænsninger den har, end en dokumentation af hvordan den bruges (eftersom den virker automatisk i baggrunden). +&kappname; er en optegningsmaskine for sammensætninger som bruges af &twin;. +Dette dokument er mere en relativt generel forklaring af hvad den gør, hvordan den virker og hvilke begrænsninger den har, end en dokumentation af hvordan den bruges (eftersom den virker automatisk i baggrunden). -KDE -twin -optegningsmaskine +KDE +twin +optegningsmaskine -Indledning +Indledning -&kappname; er baseret på xcompmgr, Keith Packards referenceimplementering til at bruge de nye funktionerne i X. +&kappname; er baseret på xcompmgr, Keith Packards referenceimplementering til at bruge de nye funktionerne i X. -Sammensætningshåndteringen fanger uddata fra X-windows og tegner dem op i et enkelt billede som vises på skærmen. Fordelen ved at gøre dette er at man kan gøre stort set hvad som helst med vinduets indhold, inklusive at sammensætte dem (gennemsigtighed) eller tilføje skygger. Man kan også tone dem, tilføje ubehagelige reklamer på hvert vindue, klemme dem sammen, fragmentere dem, tilføje spor eller hvad som helst andet du kan forestille dig, kun begrænset af hardware. +Sammensætningshåndteringen fanger uddata fra X-windows og tegner dem op i et enkelt billede som vises på skærmen. Fordelen ved at gøre dette er at man kan gøre stort set hvad som helst med vinduets indhold, inklusive at sammensætte dem (gennemsigtighed) eller tilføje skygger. Man kan også tone dem, tilføje ubehagelige reklamer på hvert vindue, klemme dem sammen, fragmentere dem, tilføje spor eller hvad som helst andet du kan forestille dig, kun begrænset af hardware. -Xorg +Xorg -Det er nødvendigt at have X.org 6.8 eller senere for at få &kappname; til at fungere. X.org 6.7 eller ældre eller XFree86 virker ikke. +Det er nødvendigt at have X.org 6.8 eller senere for at få &kappname; til at fungere. X.org 6.7 eller ældre eller XFree86 virker ikke. -Opsætning -Du skal eksplicit aktivere sammensætningsudvidelsen. Tilføj et nyt afsnit i X.org indstillingsfil. +Opsætning +Du skal eksplicit aktivere sammensætningsudvidelsen. Tilføj et nyt afsnit i X.org indstillingsfil. -Section "Extensions" +Section "Extensions" Option "Composite" "Enable" EndSection -Hvis det understøttes af din grafikprocessor, GPU (den komplekse kreds som styrer moderne grafikkort), aktiveres acceleration med Render. Dette understøttes bedst af NVIDIA, og mindre fuldstændigt af ATI-kort. +Hvis det understøttes af din grafikprocessor, GPU (den komplekse kreds som styrer moderne grafikkort), aktiveres acceleration med Render. Dette understøttes bedst af NVIDIA, og mindre fuldstændigt af ATI-kort. -Section "Device" +Section "Device" .... .... Option "RenderAccel" "true" @@ -110,232 +71,116 @@ EndSection .... EndSection -&kappname; skulle nu være tilgængelig. For mere information, se OSS. +&kappname; skulle nu være tilgængelig. For mere information, se OSS. -Opsætning +Opsætning -Dette kapitel beskriver de parametre du kan finjustere, hvad deres synlige resultat bliver og deres påvirkning på ydelsen. +Dette kapitel beskriver de parametre du kan finjustere, hvad deres synlige resultat bliver og deres påvirkning på ydelsen. -Gennemsigtighed +Gennemsigtighed -Et gennemsigtigt objekt er et som lader lys passere gennem. Når det gælder vinduer på desktoppen, betyder det at indholdet i vinduet ses gennem det som er øverst. +Et gennemsigtigt objekt er et som lader lys passere gennem. Når det gælder vinduer på desktoppen, betyder det at indholdet i vinduet ses gennem det som er øverst. -Gennemsigtighed lader dig betone visse vinduer, få en tredimensionel visning af desktoppen, holde styr på dækkede vinduer og blot se sødt ud. Prisen er at det koster noget systemkapacitet at sammensætte ting og sager. +Gennemsigtighed lader dig betone visse vinduer, få en tredimensionel visning af desktoppen, holde styr på dækkede vinduer og blot se sødt ud. Prisen er at det koster noget systemkapacitet at sammensætte ting og sager. -Du kan indstille gennemsigtighed uafhængigt for følgende punkter: +Du kan indstille gennemsigtighed uafhængigt for følgende punkter: -Aktive vinduer -Det foreslås at du deaktiverer gennemsigtighed for det aktive vinduet. Den hovedsagelige grund er ydelse, og dernæst at når du kigger på indholdet i et gennemsigtigt vindue skal hjernen bortfiltrere den irriterende information som lyser gennem, hvilket er trættende. +Aktive vinduer +Det foreslås at du deaktiverer gennemsigtighed for det aktive vinduet. Den hovedsagelige grund er ydelse, og dernæst at når du kigger på indholdet i et gennemsigtigt vindue skal hjernen bortfiltrere den irriterende information som lyser gennem, hvilket er trættende. -Inaktive vinduer -Hvis du stæller in inaktive vindue at være gennemsigtige, synes aktive vinduer at være betonede og er nemmere at fokusere på. Hvis du alligevel vælger en lavere værdi, kan du have svært ved at finde et inaktivt vindue. Hvis du vælger meget lave værdier (< 20 %) kan du måske ikke skelne rækkefølgen vinduer ligger ovenpå hinanden, så du kan klikke på knappen O.k. ved en fejl i en dialog, når du blot ville aktivere et vindue. De bedste værdier er mellem 60 % og 80 %. +Inaktive vinduer +Hvis du stæller in inaktive vindue at være gennemsigtige, synes aktive vinduer at være betonede og er nemmere at fokusere på. Hvis du alligevel vælger en lavere værdi, kan du have svært ved at finde et inaktivt vindue. Hvis du vælger meget lave værdier (< 20 %) kan du måske ikke skelne rækkefølgen vinduer ligger ovenpå hinanden, så du kan klikke på knappen O.k. ved en fejl i en dialog, når du blot ville aktivere et vindue. De bedste værdier er mellem 60 % og 80 %. -Flyttende vinduer -Selvom det er en pæn effekt med meget gennemsigtighed (med værdien < 20 %) når vinduer flyttes, bliver prisen at betale i ydelse høj, især hvis du ikke deaktiverer skygger (se nedenfor). Prøv det og hvis du føler at systemet er langsomt, så behold vinduer som flyttes ugennemsigtige. Denne værdi gælder også vinduer hvor størrelsen er ved at ændres. +Flyttende vinduer +Selvom det er en pæn effekt med meget gennemsigtighed (med værdien < 20 %) når vinduer flyttes, bliver prisen at betale i ydelse høj, især hvis du ikke deaktiverer skygger (se nedenfor). Prøv det og hvis du føler at systemet er langsomt, så behold vinduer som flyttes ugennemsigtige. Denne værdi gælder også vinduer hvor størrelsen er ved at ændres. -Dokkede vinduer -Eftersom statusfelter såsom Kicker sjældent eller aldrig flyttes, og oftest har begrænset størrelse, er dette kun visuelt og påvirker ikke systemets ydelse negativt. +Dokkede vinduer +Eftersom statusfelter såsom Kicker sjældent eller aldrig flyttes, og oftest har begrænset størrelse, er dette kun visuelt og påvirker ikke systemets ydelse negativt. -Behandl vinduer med "Behold over andre" som aktive -Hvis du indstiller et vindue at være ovenfor andre, vil du ofte have fokus på det, så det kan give mening at give det samme betoning. +Behandl vinduer med "Behold over andre" som aktive +Hvis du indstiller et vindue at være ovenfor andre, vil du ofte have fokus på det, så det kan give mening at give det samme betoning. -Deaktivér ARGB-vindue -XRender understøtter vindue med alfamaske, dvs. gennemsigtige dele. For øjeblikket findes der ingen eller meget få programmer som benytter sig af denne funktion, eftersom den ikke giver mening uden at bruge sammensætningshåndtering. Dette kan ændres i fremtiden. -På den anden side, indstiller de fleste GTK 1.x-programmer (f.eks. xmms) en sådan alfamaske, hvilket resulterer i næsten obrugelige vinduer (så længe vinduet som ligger under ikke er sort), så du kan deaktivere understøttelse for ARGB-vinduer her for at kunne bruge GTK-programmer. Det kommer forhåbentlig til at blive rettet for GTK i en nær fremtid. +Deaktivér ARGB-vindue +XRender understøtter vindue med alfamaske, dvs. gennemsigtige dele. For øjeblikket findes der ingen eller meget få programmer som benytter sig af denne funktion, eftersom den ikke giver mening uden at bruge sammensætningshåndtering. Dette kan ændres i fremtiden. +På den anden side, indstiller de fleste GTK 1.x-programmer (f.eks. xmms) en sådan alfamaske, hvilket resulterer i næsten obrugelige vinduer (så længe vinduet som ligger under ikke er sort), så du kan deaktivere understøttelse for ARGB-vinduer her for at kunne bruge GTK-programmer. Det kommer forhåbentlig til at blive rettet for GTK i en nær fremtid. -Skygger -Hvorfor skulle nogen ville at vindue kaster skygger? Ja, måske kun fordi det ser pænt ud, eller for at det tillader bedre separation af vinduer, eller... for at det ser pænt ud! +Skygger +Hvorfor skulle nogen ville at vindue kaster skygger? Ja, måske kun fordi det ser pænt ud, eller for at det tillader bedre separation af vinduer, eller... for at det ser pænt ud! -Brug skygger -En skygge koster en vis ekstra ydelse for processoren og grafikprocessoren, så de kan deaktiveres mens en generel alfakanalmulighed beholdes. +Brug skygger +En skygge koster en vis ekstra ydelse for processoren og grafikprocessoren, så de kan deaktiveres mens en generel alfakanalmulighed beholdes. -Aktivt vindues størrelse -Inaktivt vindues størrelse -Dokket vindues størrelse -Du kan vælge flere forskellige skyggestørrelser for forskellige vinduestilstande eller -typer. Værdierne er ikke absolutte, men gælder skærmens opløsning. -I princippet kan du indstille alle de værdier du vil (hvis du redigerer indstillingsfilen med en teksteditor, langt mere end 32 som tilbydes), men større skygger koster mere ydelse for processoren og grafikprocessoren. +Aktivt vindues størrelse +Inaktivt vindues størrelse +Dokket vindues størrelse +Du kan vælge flere forskellige skyggestørrelser for forskellige vinduestilstande eller -typer. Værdierne er ikke absolutte, men gælder skærmens opløsning. +I princippet kan du indstille alle de værdier du vil (hvis du redigerer indstillingsfilen med en teksteditor, langt mere end 32 som tilbydes), men større skygger koster mere ydelse for processoren og grafikprocessoren. -Lodret position -Vandret position -Normalt ville vinduet kaste en skygge ens rundt omkring, som svarer til en lyskilde ligefrem. Brugere bekendte med &MacOS; vil måske have en lodret forskydning, mens brugere af &Windows; kan foretrække en vis forskydning mod sydøst. Eksperimentér med værdier indtil du er tilfreds. +Lodret position +Vandret position +Normalt ville vinduet kaste en skygge ens rundt omkring, som svarer til en lyskilde ligefrem. Brugere bekendte med &MacOS; vil måske have en lodret forskydning, mens brugere af &Windows; kan foretrække en vis forskydning mod sydøst. Eksperimentér med værdier indtil du er tilfreds. -Skyggefarve -Oftest ses skygger som fravær af lys i grå nuancer (så den maksimale skygge er sort, eller slet intet lys). Men dette er minsandten en virtuel verden, og hvis du til og med vil have lyserøde skygger, så hvorfor ikke? +Skyggefarve +Oftest ses skygger som fravær af lys i grå nuancer (så den maksimale skygge er sort, eller slet intet lys). Men dette er minsandten en virtuel verden, og hvis du til og med vil have lyserøde skygger, så hvorfor ikke? -Fjern skygger ved bevægelse -Markér dette hvis du behøver mere ydelse (især når du bruger gennemsigtige vinduer ved forflytning). +Fjern skygger ved bevægelse +Markér dette hvis du behøver mere ydelse (især når du bruger gennemsigtige vinduer ved forflytning). -Fjern skygger ved ændring af størrelse -Det er en god idé at markere dette hvad enten gennemsigtige vinduer bruges ved størrelsesændring (og forflyttning) eller ej. Punktafbildningerne af vinduernes skygger skal laves om hele tiden under størrelsesændring, hvilket giver stor påvirkning på systemydelsen. +Fjern skygger ved ændring af størrelse +Det er en god idé at markere dette hvad enten gennemsigtige vinduer bruges ved størrelsesændring (og forflyttning) eller ej. Punktafbildningerne af vinduernes skygger skal laves om hele tiden under størrelsesændring, hvilket giver stor påvirkning på systemydelsen. -Effekter +Effekter -Indtoning af vindue -Svind hen mellem opacitetsændringer -I stedet for kun at lade et nyt vindue dukke op, kan du ville tone det langsomt ind. Selv om det ser imponerende ud, har det en lige så imponerede pris i ydelse, og det er sært at bruge vinduer som er ved at tones på en meningsfuld måde. +Indtoning af vindue +Svind hen mellem opacitetsændringer +I stedet for kun at lade et nyt vindue dukke op, kan du ville tone det langsomt ind. Selv om det ser imponerende ud, har det en lige så imponerede pris i ydelse, og det er sært at bruge vinduer som er ved at tones på en meningsfuld måde. -Indtoningshastighed -Udtoningshastighed -På grund af brugbarhedsgrundene som nævnes under Ton vindue ind, er det mest praktisk at bruge en hurtig indtoningshastighed og (for mere øjegodter) en langsom udtoningshastighed. Det giver behagelige effekter og et system som føles blødt, samt lav latenstid inden information vises. +Indtoningshastighed +Udtoningshastighed +På grund af brugbarhedsgrundene som nævnes under Ton vindue ind, er det mest praktisk at bruge en hurtig indtoningshastighed og (for mere øjegodter) en langsom udtoningshastighed. Det giver behagelige effekter og et system som føles blødt, samt lav latenstid inden information vises. @@ -344,28 +189,20 @@ EndSection -Problemer +Problemer -Hele sammensætningsudvidelsen er meget ny. Den kan forårsage alvorlige problemer, og til og med få X til at bryde sammen, så du advares stærkt mod at aktivere sammensætningsudvidelsen i Xorg.conf for kritiske produktionssystemer. Hvis du alligevel vil tage risikoen med et noget mindre stabilt system, er det virkelig dejligt at se en del øjengodter. +Hele sammensætningsudvidelsen er meget ny. Den kan forårsage alvorlige problemer, og til og med få X til at bryde sammen, så du advares stærkt mod at aktivere sammensætningsudvidelsen i Xorg.conf for kritiske produktionssystemer. Hvis du alligevel vil tage risikoen med et noget mindre stabilt system, er det virkelig dejligt at se en del øjengodter. -I følgende tilfælde vil du måske mærke nogle problemer. Her er nogle populære måder at komme forbi dem: +I følgende tilfælde vil du måske mærke nogle problemer. Her er nogle populære måder at komme forbi dem: -Jeg har X.org 6.8.x, men &kappname; starter ikke +Jeg har X.org 6.8.x, men &kappname; starter ikke -Du skal eksplicit aktivere udvidelsen Composite. Tilføj en ny sektion i /etc/X11/XorgConfig: -Section "Extensions" +Du skal eksplicit aktivere udvidelsen Composite. Tilføj en ny sektion i /etc/X11/XorgConfig: +Section "Extensions" Option "Composite" "Enable" EndSection @@ -373,18 +210,11 @@ EndSection -O.k., &kappname; virker, men det er forfærdelig langsom +O.k., &kappname; virker, men det er forfærdelig langsom -Hvis det understøttes af din grafikprocessor, GPU, (i hovedsagen NVIDIA-kort, og i et vist mål ATI-kort), så sørg først for at undersøge om du har aktiveret acceleration med Render. -Section "Device" +Hvis det understøttes af din grafikprocessor, GPU, (i hovedsagen NVIDIA-kort, og i et vist mål ATI-kort), så sørg først for at undersøge om du har aktiveret acceleration med Render. +Section "Device" .... .... Option "RenderAccel" "true" @@ -393,33 +223,20 @@ Option "RenderAccel" "true" EndSection -Hvis den stadigvæk er langsom kan du forsøge at justere hukommelsesforbruget. Mindsk enten skærmdybden (f.eks. fra 24 til 16) eller mindsk opløsningen (f.eks. fra 1280x1024 til 1024x768). +Hvis den stadigvæk er langsom kan du forsøge at justere hukommelsesforbruget. Mindsk enten skærmdybden (f.eks. fra 24 til 16) eller mindsk opløsningen (f.eks. fra 1280x1024 til 1024x768). -Bemærk at den begrænsende faktor for sammensætningsudvidelsen for øjeblikket synes at være processorens cachestørrelse. +Bemærk at den begrænsende faktor for sammensætningsudvidelsen for øjeblikket synes at være processorens cachestørrelse. -Efter at have aktiveret sammensætningshåndteringen kan jeg ikke længere køre nogen GLX-programmer. Jeg har et NVIDIA-kort. +Efter at have aktiveret sammensætningshåndteringen kan jeg ikke længere køre nogen GLX-programmer. Jeg har et NVIDIA-kort. -For at forhindre nogle problemer deaktiverede NVIDIA støtte for GLX når sammensætningshåndteringen er aktiv. At aktivere det igen er muligt, men kan forårsage problemer for visse kombinationer af kerne og grafikprocessor. -Section "Device" +For at forhindre nogle problemer deaktiverede NVIDIA støtte for GLX når sammensætningshåndteringen er aktiv. At aktivere det igen er muligt, men kan forårsage problemer for visse kombinationer af kerne og grafikprocessor. +Section "Device" .... .... Option "AllowGLXWithComposite" "true" @@ -432,101 +249,46 @@ EndSection -Jeg ville spille et spil med SDL (men ikke GL), såsom scummvm, men når sammensætningshåndtereren er aktiveret kan jeg kun se en skygge. +Jeg ville spille et spil med SDL (men ikke GL), såsom scummvm, men når sammensætningshåndtereren er aktiveret kan jeg kun se en skygge. -Dette er et problem med PictType som rapporteres af SDL. - -En måde at komme forbi problemet er: -I stedet for direkte at kalde scummvm, kald -SDL_VIDEO_X11_VISUALID=0x24 scummvm. Dette beder SDL om at +Dette er et problem med PictType som rapporteres af SDL. + +En måde at komme forbi problemet er: +I stedet for direkte at kalde scummvm, kald +SDL_VIDEO_X11_VISUALID=0x24 scummvm. Dette beder SDL om at bruge et format som understøttes og du kan spille som sædvanligt. -Program XXX nægter at starte efter sammensætningshåndteringen er aktiveret. -Program YYY forstyrrer X efter sammensætningshåndteringen er aktiveret. -Program ZZZ ser mærkeligt ud efter sammensætningshåndteringen er aktiveret. +Program XXX nægter at starte efter sammensætningshåndteringen er aktiveret. +Program YYY forstyrrer X efter sammensætningshåndteringen er aktiveret. +Program ZZZ ser mærkeligt ud efter sammensætningshåndteringen er aktiveret. -Sammensætningsudvidelsen er stadigvæk eksperimentel. -En måde at komme forbi problemet er: -I stedet for at kalde programnavn direkte, kald XLIB_SKIP_ARGB_VISUALS=1 programnavn -Programmer som er kendte for at give problemer: +Sammensætningsudvidelsen er stadigvæk eksperimentel. +En måde at komme forbi problemet er: +I stedet for at kalde programnavn direkte, kald XLIB_SKIP_ARGB_VISUALS=1 programnavn +Programmer som er kendte for at give problemer: -Alle GTK 1-program (t.ex. gmplayer, xmms, gaim): Mislykkes at starte, ser unyttigt mærkelige ud, eller får X til at bryde sammen. -&kuickshow;: Viser kun en sort ramme -&Qt; Designer: Får X til at bryde sammen -&kopete;: Får X til at bryde sammen -&kolf;: Får X til at bryde sammen +Alle GTK 1-program (t.ex. gmplayer, xmms, gaim): Mislykkes at starte, ser unyttigt mærkelige ud, eller får X til at bryde sammen. +&kuickshow;: Viser kun en sort ramme +&Qt; Designer: Får X til at bryde sammen +&kopete;: Får X til at bryde sammen +&kolf;: Får X til at bryde sammen -Jeg forsøger at kigge på en video, men ser kun artefakter i videovinduet. +Jeg forsøger at kigge på en video, men ser kun artefakter i videovinduet. -Du bruger xv som videogrænseflade. Det er overlay-tilstanden, hvor videoindholdet skrives direkte til videokortets hukommelse, og går forbi X. Derfor synes vinduet at være statisk (farvet baggrund) og opdateres ikke af skadeudvidelsen. -Det kommer forhåbentligt til at blive rettet i fremtiden. For øjeblikket fik jeg de bedste resultater ved brug af Xine, men at vise gennemsigtige vinduer er alligevel ikke hurtigt. +Du bruger xv som videogrænseflade. Det er overlay-tilstanden, hvor videoindholdet skrives direkte til videokortets hukommelse, og går forbi X. Derfor synes vinduet at være statisk (farvet baggrund) og opdateres ikke af skadeudvidelsen. +Det kommer forhåbentligt til at blive rettet i fremtiden. For øjeblikket fik jeg de bedste resultater ved brug af Xine, men at vise gennemsigtige vinduer er alligevel ikke hurtigt. @@ -534,16 +296,11 @@ bruge et format som understøttes og du kan spille som sædvanligt. -Medvirkende og licenser +Medvirkende og licenser -Forfattere -Thomas Luebking baghira-style@gmx.net: Redaktør +Forfattere +Thomas Luebking baghira-style@gmx.net: Redaktør &underFDL; &underGPL; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/basics.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/basics.docbook index bf96dc64b01..4ed16ad2425 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/basics.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/basics.docbook @@ -2,589 +2,176 @@ -&Pamela.Roberts; +&Pamela.Roberts; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-10-20 3.2 - -&konqueror;, det basale - -Som alle &kde;-programmer er der mange indstillinger for &konqueror;. Dette dokument beskriver hvordan &konqueror; opfører sig med de sædvanlige standardindstillinger. -En mus med tre knapper er nyttig når man kører &konqueror; eller andre &kde; programmer. Hvis din mus kun har to knapper, kan man indstille systemet så man kan simulere midterste museknap ved at trykke på begge knapper samtidigt. -Du kan læse mere om brug af musen i -Hvis du er vant til at dobbeltklikke for at få noget gjort, så pas på, for ligesom resten af &kde;, er &konqueror;'s standard enkeltklik. +2003-10-20 3.2 + +&konqueror;, det basale + +Som alle &kde;-programmer er der mange indstillinger for &konqueror;. Dette dokument beskriver hvordan &konqueror; opfører sig med de sædvanlige standardindstillinger. +En mus med tre knapper er nyttig når man kører &konqueror; eller andre &kde; programmer. Hvis din mus kun har to knapper, kan man indstille systemet så man kan simulere midterste museknap ved at trykke på begge knapper samtidigt. +Du kan læse mere om brug af musen i +Hvis du er vant til at dobbeltklikke for at få noget gjort, så pas på, for ligesom resten af &kde;, er &konqueror;'s standard enkeltklik. -Start af &konqueror; +Start af &konqueror; -Da den er en kombineret filhåndtering og browser, vil &konqueror; automatisk skifte mellem de to tilstande efter behov, når den kører, men det kan være en fordel at være i stand til at vælge hvilken tilstand der skal bruges når man starter den. +Da den er en kombineret filhåndtering og browser, vil &konqueror; automatisk skifte mellem de to tilstande efter behov, når den kører, men det kan være en fordel at være i stand til at vælge hvilken tilstand der skal bruges når man starter den. -Hvis du har en hus-formet ikon i panelet eller på desktoppen, så vil klik med &LMB; åbne &konqueror; som en filhåndtering. - -Et &LMB; klik på den verdensformede ikon i panelet eller på desktoppen vil åbne &konqueror; i browser-tilstand. - -Fra K-menuen, vælges InternetKonqueror browser for at starte den som en browser, eller Hjem for at starte &konqueror; i filhåndteringstilstand. - -&Alt;F2 vil åbne en Kør kommando dialog. Skriv konqueror (små bogstaver) og tryk på Enter eller Kør knappen for at starte i filhåndteringstilstand, eller indtast blot en &URL; såsom http://www.konqueror.org for at starte &konqueror; som en browser. +Hvis du har en hus-formet ikon i panelet eller på desktoppen, så vil klik med &LMB; åbne &konqueror; som en filhåndtering. + +Et &LMB; klik på den verdensformede ikon i panelet eller på desktoppen vil åbne &konqueror; i browser-tilstand. + +Fra K-menuen, vælges InternetKonqueror browser for at starte den som en browser, eller Hjem for at starte &konqueror; i filhåndteringstilstand. + +&Alt;F2 vil åbne en Kør kommando dialog. Skriv konqueror (små bogstaver) og tryk på Enter eller Kør knappen for at starte i filhåndteringstilstand, eller indtast blot en &URL; såsom http://www.konqueror.org for at starte &konqueror; som en browser. -&konqueror; startes også automatisk når man venstreklikker på en desktopikon som repræsenterer en mappe, såsom Affaldsikonen. +&konqueror; startes også automatisk når man venstreklikker på en desktopikon som repræsenterer en mappe, såsom Affaldsikonen. -&konqueror;'s dele +&konqueror;'s dele -Et hurtigt kig på hoveddelene af &konqueror;'s vindue: +Et hurtigt kig på hoveddelene af &konqueror;'s vindue: - + -Her er et skærmbillede af &konqueror; +Her er et skærmbillede af &konqueror; -Titellinjen er striben henover toppen af &konqueror;'s vindue, som virker på samme måde som for andre &kde; programmer. Højreklik på den midterste del får en lille titellinjemenu frem. - -Menulinen er striben der indeholder navnene på drop-ned menuerne. Venstreklik på et navn skifter mellem at vise og skjule denne menu, eller brug &Alt; det understregede bogstav i navnet som en genvejstast, for eksempel &Alt;R til at vise Redigérmenuen. De forskellige menuer bliver beskrevet i Menulinje afsnittet af dette dokument. - -Værktøjslinjen indeholder ikoner for almindeligt brugte operationer. Venstre-klik på en ikon vil aktivere den. Hvis du har aktiveret værktøjsvink i kontrolcentrets Udseende & TemaerStil-dialog +Titellinjen er striben henover toppen af &konqueror;'s vindue, som virker på samme måde som for andre &kde; programmer. Højreklik på den midterste del får en lille titellinjemenu frem. + +Menulinen er striben der indeholder navnene på drop-ned menuerne. Venstreklik på et navn skifter mellem at vise og skjule denne menu, eller brug &Alt; det understregede bogstav i navnet som en genvejstast, for eksempel &Alt;R til at vise Redigérmenuen. De forskellige menuer bliver beskrevet i Menulinje afsnittet af dette dokument. + +Værktøjslinjen indeholder ikoner for almindeligt brugte operationer. Venstre-klik på en ikon vil aktivere den. Hvis du har aktiveret værktøjsvink i kontrolcentrets Udseende & TemaerStil-dialog vil en kort beskrivelse af hvad den ikon gør blive vist når du svæver markøren over den. -Nogle ikoner, for eksempel Op- og Tilbage-ikonerne i det forrige skærmaftryk, har en lille sort trekant i deres nederste højre hjørne. Hvis du holder venstre museknap trykket nede mens markøren er over denne type ikon vil en lille dropned-menu vise sig. Højre klik på Værktøjslinjen vil få Værktøjslinjemenuen frem, som du kan bruge til at ændre Værktøjslinjens udseende og position. - -Stedlinjen viser stien til mappen, &URL;'en eller filen der vises. Man kan indskrive en sti eller &URL; her og trykke på &Enter; eller venstre klik på Kør-ikonen i højre ende af Stedlinjen for at gå hen til den. Den sorte ikon i venstre ende af stedlinjen rydder teksten i indtastningsfeltet. - -Bogmærke-værktøjslinjen er området under Stedlinjen i det tidligere skærmbillede. Man kan tilføje ofte brugte bogmærker her, se Organisering af dine bogmærker afsnittet i dette dokument. - -Vinduet er hovedområdet af &konqueror; som kan vise indholdet af en mappe, en netside, et dokument eller et billede. Ved brug af Vinduemenuen kan man opdele &konqueror;'s hovedvindue i et eller flere adskilte vinduer, hvilket er nyttigt til træk og slip operationer, eller sæt den til at indeholde to eller flere fanebladsvisninger. - -Statuslinjen går henover bunden af &konqueror;'s vindue og viser ofte generel information om det musen svæver henover. Hvis du har opdelt hovedvinduet i et antal visninger vil du se en statuslinje for hver visning, og den vil inkludere et lille grønt lys i venstre side for at angive hvilken er den aktive visning. Højreklik på statuslinjen får statuslinjens Højre museknap menu frem. - -Det bør ikke bekymre dig hvis din &konqueror; ikke ser ud nøjagtigt ligesom dette skærmbillede, der er mange indstillinger. For eksempel: +Nogle ikoner, for eksempel Op- og Tilbage-ikonerne i det forrige skærmaftryk, har en lille sort trekant i deres nederste højre hjørne. Hvis du holder venstre museknap trykket nede mens markøren er over denne type ikon vil en lille dropned-menu vise sig. Højre klik på Værktøjslinjen vil få Værktøjslinjemenuen frem, som du kan bruge til at ændre Værktøjslinjens udseende og position. + +Stedlinjen viser stien til mappen, &URL;'en eller filen der vises. Man kan indskrive en sti eller &URL; her og trykke på &Enter; eller venstre klik på Kør-ikonen i højre ende af Stedlinjen for at gå hen til den. Den sorte ikon i venstre ende af stedlinjen rydder teksten i indtastningsfeltet. + +Bogmærke-værktøjslinjen er området under Stedlinjen i det tidligere skærmbillede. Man kan tilføje ofte brugte bogmærker her, se Organisering af dine bogmærker afsnittet i dette dokument. + +Vinduet er hovedområdet af &konqueror; som kan vise indholdet af en mappe, en netside, et dokument eller et billede. Ved brug af Vinduemenuen kan man opdele &konqueror;'s hovedvindue i et eller flere adskilte vinduer, hvilket er nyttigt til træk og slip operationer, eller sæt den til at indeholde to eller flere fanebladsvisninger. + +Statuslinjen går henover bunden af &konqueror;'s vindue og viser ofte generel information om det musen svæver henover. Hvis du har opdelt hovedvinduet i et antal visninger vil du se en statuslinje for hver visning, og den vil inkludere et lille grønt lys i venstre side for at angive hvilken er den aktive visning. Højreklik på statuslinjen får statuslinjens Højre museknap menu frem. + +Det bør ikke bekymre dig hvis din &konqueror; ikke ser ud nøjagtigt ligesom dette skærmbillede, der er mange indstillinger. For eksempel: -Kan du bruge Opsætningsmenuen til at vælge om du vil vise eller skjule menulinjen, Hovedværktøjslinjen, stedlinjen og bogmærkelinjen, eller endog tilføje en ekstra værktøjslinje. -Man kan også flade værktøjslinjerne ud ved at venstre-klikke på de lodrette linjer ved venstre ende af linjerne, eller flytte dem rundt ved at holde &LMB; nede mens man trækker disse linjer rundt. -Dette skærmaftryk viser ikke det mulige Navigationspanel. +Kan du bruge Opsætningsmenuen til at vælge om du vil vise eller skjule menulinjen, Hovedværktøjslinjen, stedlinjen og bogmærkelinjen, eller endog tilføje en ekstra værktøjslinje. +Man kan også flade værktøjslinjerne ud ved at venstre-klikke på de lodrette linjer ved venstre ende af linjerne, eller flytte dem rundt ved at holde &LMB; nede mens man trækker disse linjer rundt. +Dette skærmaftryk viser ikke det mulige Navigationspanel. -Hvis du vil vide mere om hvordan man ændrer &konqueror;'s udseende, se Indstilling af &konqueror; afsnittet +Hvis du vil vide mere om hvordan man ændrer &konqueror;'s udseende, se Indstilling af &konqueror; afsnittet -Værktøjsvink og Hvad er dette? - -Du kan finde ud af en masse om hvordan &konqueror; virker uden at behøve at læse hele dette dokument hvis du benytter dig af Værktøjsvink og Hvad er dette? egenskaberne. - -Hvis Værktøjsvink er blevet aktiveret i &kde; (TDE menu KontrolcenterUdseende & TemaerStil, Stil-dialogen) når du så lader musen svæve over en værktøjslinje eller en navigationspanelknap skulle det få en kort beskrivelse frem af hvad denne knap gør. - -Hvad er dette? kaldes af punktet i menulinjen HjælpHvad er dette?, ved &Shift;F1 genvejstasten eller blot ved at klikke med &LMB; på spørgsmålstegnet nær det øverste højre hjørne af &konqueror;'s vindue. Dette ændrer markøren til at vise et spørgsmålstegn ved siden af pilen. - -Når dette spørgsmålstegn er synligt, vil et klik med venstre museknap rent faktisk ikke gøre noget før på en kontrol (eller teksten langs med den) som understøtter Hvad er dette?, i hvilket tilfælde den vil vise en nogenlunde forståelig beskrivelse af hvad denne kontrol er beregnet til. De fleste dialoger som &konqueror; bringer frem understøtter Hvad er dette? egenskaben. +Værktøjsvink og Hvad er dette? + +Du kan finde ud af en masse om hvordan &konqueror; virker uden at behøve at læse hele dette dokument hvis du benytter dig af Værktøjsvink og Hvad er dette? egenskaberne. + +Hvis Værktøjsvink er blevet aktiveret i &kde; (TDE menu KontrolcenterUdseende & TemaerStil, Stil-dialogen) når du så lader musen svæve over en værktøjslinje eller en navigationspanelknap skulle det få en kort beskrivelse frem af hvad denne knap gør. + +Hvad er dette? kaldes af punktet i menulinjen HjælpHvad er dette?, ved &Shift;F1 genvejstasten eller blot ved at klikke med &LMB; på spørgsmålstegnet nær det øverste højre hjørne af &konqueror;'s vindue. Dette ændrer markøren til at vise et spørgsmålstegn ved siden af pilen. + +Når dette spørgsmålstegn er synligt, vil et klik med venstre museknap rent faktisk ikke gøre noget før på en kontrol (eller teksten langs med den) som understøtter Hvad er dette?, i hvilket tilfælde den vil vise en nogenlunde forståelig beskrivelse af hvad denne kontrol er beregnet til. De fleste dialoger som &konqueror; bringer frem understøtter Hvad er dette? egenskaben. -<mousebutton ->Venstre</mousebutton -> og <mousebutton ->Midterste</mousebutton -> museknap handlinger - -Hvis du klikke med venstre museknap på et punkt i &konqueror;'s vindue vil dette punkt blive aktiveret. Således vil +<mousebutton>Venstre</mousebutton> og <mousebutton>Midterste</mousebutton> museknap handlinger + +Hvis du klikke med venstre museknap på et punkt i &konqueror;'s vindue vil dette punkt blive aktiveret. Således vil -Venstreklik på en ikon i værktøjslinjen få ikonen til at gøre det den er beregnet til. -Venstreklik på et punkt i menulinjen vil få menuen til at droppe ned. -Venstreklik på et menupunkt for at få det udført. -Venstreklik på en ikon i bogmærke-værktøjslinjen for at åbne denne &URL;. -Venstreklik på et link i en netside for at få &konqueror; til at følge dette link. -Venstreklik på en mappeikon eller navnet får &konqueror; til at gå ind i (vise indholdet af) mappen. -Venstreklik på et filnavn eller en ikon får &konqueror; til at gøre hvad den tror er passende, baseret på filtypen. Dette betyder i almindelig at åbne HTML sider, eller forhåndsvise tekst-, billed- eller KOffice filer, vist i &konqueror;'s vindue (Forhåndsvis betyder at du kan se filen men du kan ikke ændre den). - -&konqueror; afgør hvilken filtype det er ved at afpasse filnavnets endelse mod en liste af kendte typer. Hvis det mislykkes forsøger den at gætte typen fra filens indhold. Du kan ændre listen af kendte filtyper og associerede handlinger med Fil-tilknytninger-siden i OpsætningIndstil Konqueror... -dialogen. +Venstreklik på en ikon i værktøjslinjen få ikonen til at gøre det den er beregnet til. +Venstreklik på et punkt i menulinjen vil få menuen til at droppe ned. +Venstreklik på et menupunkt for at få det udført. +Venstreklik på en ikon i bogmærke-værktøjslinjen for at åbne denne &URL;. +Venstreklik på et link i en netside for at få &konqueror; til at følge dette link. +Venstreklik på en mappeikon eller navnet får &konqueror; til at gå ind i (vise indholdet af) mappen. +Venstreklik på et filnavn eller en ikon får &konqueror; til at gøre hvad den tror er passende, baseret på filtypen. Dette betyder i almindelig at åbne HTML sider, eller forhåndsvise tekst-, billed- eller KOffice filer, vist i &konqueror;'s vindue (Forhåndsvis betyder at du kan se filen men du kan ikke ændre den). + +&konqueror; afgør hvilken filtype det er ved at afpasse filnavnets endelse mod en liste af kendte typer. Hvis det mislykkes forsøger den at gætte typen fra filens indhold. Du kan ændre listen af kendte filtyper og associerede handlinger med Fil-tilknytninger-siden i OpsætningIndstil Konqueror... -dialogen. -Klik med den &MMB; på et fil- eller mappenavn eller ikon gør cirka det samme som venstre-klik bortset fra at det sædvanligvie gør det i et nyt &konqueror;-vindue, med mindre Åbn link i nyt faneblad i stedet for i nyt vindue-feltet er blevet afkrydset på Opførsel-siden a OpsætningIndstil Konqueror...-dialogen. &konqueror; kan åbne link på sider og Bogmærker, så vel som Hjem, Opad, Tilbage og Fremad indgange i et nyt faneblad eller vindue. - -Ved at holde &Shift;-tasten nede mens der trykkes på den &MMB; åbnes linket i baggrunden. -Hvis du klikker med &MMB; mens musen er over en blank del af hovedvisningen (ikke over et link eller filnavn eller en ikon) vil &konqueror; kopiere indholdet af klippebordet ind i stedlinjen og prøve at bruge det som en &URL;. +Klik med den &MMB; på et fil- eller mappenavn eller ikon gør cirka det samme som venstre-klik bortset fra at det sædvanligvie gør det i et nyt &konqueror;-vindue, med mindre Åbn link i nyt faneblad i stedet for i nyt vindue-feltet er blevet afkrydset på Opførsel-siden a OpsætningIndstil Konqueror...-dialogen. &konqueror; kan åbne link på sider og Bogmærker, så vel som Hjem, Opad, Tilbage og Fremad indgange i et nyt faneblad eller vindue. + +Ved at holde &Shift;-tasten nede mens der trykkes på den &MMB; åbnes linket i baggrunden. +Hvis du klikker med &MMB; mens musen er over en blank del af hovedvisningen (ikke over et link eller filnavn eller en ikon) vil &konqueror; kopiere indholdet af klippebordet ind i stedlinjen og prøve at bruge det som en &URL;. -<mousebutton ->Højre</mousebutton -> museknapmenuer - -Klik med &RMB;højre museknap næsten hvorsomhelst i &konqueror;'s vindue vil få en passende sammenhængsmenu frem. - -Hvis du har aktiveret Højreklik går tilbage i historikken i &konqueror;'s configuration opsætning vil et simpelt højreklik være ækvivalent med at klikke på Tilbage-knappen. I dette tilfælde kan du få adgang til sammenhængsmenuen ved at flytte musen med højre knap holdt nede. +<mousebutton>Højre</mousebutton> museknapmenuer + +Klik med &RMB;højre museknap næsten hvorsomhelst i &konqueror;'s vindue vil få en passende sammenhængsmenu frem. + +Hvis du har aktiveret Højreklik går tilbage i historikken i &konqueror;'s configuration opsætning vil et simpelt højreklik være ækvivalent med at klikke på Tilbage-knappen. I dette tilfælde kan du få adgang til sammenhængsmenuen ved at flytte musen med højre knap holdt nede. -På titellinjen -Højreklik på et frit område af titellinjen får titellinjemenuen frem, som tillader dig at kontrollerer placeringen af &konqueror;'s vindue så vel som de dekorationer som anvendes på alle &kde; programvinduer. +På titellinjen +Højreklik på et frit område af titellinjen får titellinjemenuen frem, som tillader dig at kontrollerer placeringen af &konqueror;'s vindue så vel som de dekorationer som anvendes på alle &kde; programvinduer. -På hovedværktøjslinjen -Højreklik på et frit område af værktøjslinjen får værktøjslinjemenuen frem. Den kan man bruge til at kontrollere om værktøjslinjen er for oven, for neden, til venstre eller til højre for &konqueror;'s vindue. Man kan også bruge værktøjslinjemenuen til at sætte størrelsen af knapperne på værktøjslinjen og om de vises som ikoner, som tekst, eller begge. +På hovedværktøjslinjen +Højreklik på et frit område af værktøjslinjen får værktøjslinjemenuen frem. Den kan man bruge til at kontrollere om værktøjslinjen er for oven, for neden, til venstre eller til højre for &konqueror;'s vindue. Man kan også bruge værktøjslinjemenuen til at sætte størrelsen af knapperne på værktøjslinjen og om de vises som ikoner, som tekst, eller begge. -På stedlinjen -Højreklik i &URL; indtastningsområdet for at udføre Klippe-, Kopiere-, Indsætte- eller Rydde-operationer i dette område, eller for at ændre automatisk Tekst-kompletterings egenskaberne. +På stedlinjen +Højreklik i &URL; indtastningsområdet for at udføre Klippe-, Kopiere-, Indsætte- eller Rydde-operationer i dette område, eller for at ændre automatisk Tekst-kompletterings egenskaberne. -På bogmærkeværktøjslinjen -Hvis du har fået bogmærkeværktøjslinjen til at blive vist, så vil højreklik på en fri del af den få menuen frem, som lader dig ændre dens placering og om punkterne vises som ikoner, tekst eller begge. +På bogmærkeværktøjslinjen +Hvis du har fået bogmærkeværktøjslinjen til at blive vist, så vil højreklik på en fri del af den få menuen frem, som lader dig ændre dens placering og om punkterne vises som ikoner, tekst eller begge. -Indenfor en visning -Hvis du højreklikker i et frit område af en fremvisning, så får du en menu, der indeholder blandt andet Op, Tilbage, Fremad og Genindlæs navigation kommandoerne. +Indenfor en visning +Hvis du højreklikker i et frit område af en fremvisning, så får du en menu, der indeholder blandt andet Op, Tilbage, Fremad og Genindlæs navigation kommandoerne. -Om en fil eller mappe -Dette er en yderst nyttig egenskab. Højreklik på navnet eller ikonen for en fil eller en mappe ikke blot vælger dette punkt, men det får også en menu frem der tillader dig at Klippe, Flytte, Kopiere eller Fjerne punktet på forskellige måder, tilføje det til dine Bogmærker, åbne det med et program du vælger eller forhåndsvise det, omdøbe det eller redigere filtypen eller egenskaber. +Om en fil eller mappe +Dette er en yderst nyttig egenskab. Højreklik på navnet eller ikonen for en fil eller en mappe ikke blot vælger dette punkt, men det får også en menu frem der tillader dig at Klippe, Flytte, Kopiere eller Fjerne punktet på forskellige måder, tilføje det til dine Bogmærker, åbne det med et program du vælger eller forhåndsvise det, omdøbe det eller redigere filtypen eller egenskaber. -Om statuslinjen -Højreklik på statuslinjen i bunden af et vindue eller visning for at tilføje eller fjerne en visning indenfor &konqueror;'s vindue. +Om statuslinjen +Højreklik på statuslinjen i bunden af et vindue eller visning for at tilføje eller fjerne en visning indenfor &konqueror;'s vindue. -Visning af Hjælp, Man og Info sider - -Du kan se &kde;-hjælp og &UNIX; Man- og Infosider direkte i &konqueror;, uden at skulle starte KHelpCenter. - -For at se en &kde;-hjælpeside, indtastes help:/programnavn (for eksempel help:/kmail for at se &kmail;'s dokumentation.) i &konqueror;'s stedværktøjslinjes vindue. - -Hvis du ønsker at læse &UNIX; Man-sider gør &konqueror; det nemt. For eksempel kan du skrive man/:touch eller #touch i stedlinjen for at se siden for touch-kommandoen. - -For at gennemsøge &UNIX; infosider indtastes info:/dir som tager dig til Info's topniveau og så er det blot et spørgsmål om at klikke på det rigtige link for at finde den side du ønsker. Alternativt, bruges info:/kommandonavn til at gå direkte til den info-side du ønsker. - -Uheldigvis er &kde;'s hjælpesider gemt på en sådan måde at de ikke kan ses i andre browsere. Hvis du har brug for at gøre dette, er din eneste mulighed at gå online og besøge http://docs.kde.org. +Visning af Hjælp, Man og Info sider + +Du kan se &kde;-hjælp og &UNIX; Man- og Infosider direkte i &konqueror;, uden at skulle starte KHelpCenter. + +For at se en &kde;-hjælpeside, indtastes help:/programnavn (for eksempel help:/kmail for at se &kmail;'s dokumentation.) i &konqueror;'s stedværktøjslinjes vindue. + +Hvis du ønsker at læse &UNIX; Man-sider gør &konqueror; det nemt. For eksempel kan du skrive man/:touch eller #touch i stedlinjen for at se siden for touch-kommandoen. + +For at gennemsøge &UNIX; infosider indtastes info:/dir som tager dig til Info's topniveau og så er det blot et spørgsmål om at klikke på det rigtige link for at finde den side du ønsker. Alternativt, bruges info:/kommandonavn til at gå direkte til den info-side du ønsker. + +Uheldigvis er &kde;'s hjælpesider gemt på en sådan måde at de ikke kan ses i andre browsere. Hvis du har brug for at gøre dette, er din eneste mulighed at gå online og besøge http://docs.kde.org. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/bookmarks.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/bookmarks.docbook index b3e1cd66ab3..a35e69604a1 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/bookmarks.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/bookmarks.docbook @@ -1,219 +1,47 @@ -&Pamela.Roberts; +&Pamela.Roberts; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-11-05 3.2 - -Brug af bogmærker - -Selvom du kan bruge &konqueror;'s bogmærker til at huske steder for dine egne filer og mapper, er de mere nyttige når du oser på nettet, da de lader dig opbygge en liste af nyttige steder. - -For at åbne Bogmærker-menuen skal du enten venstreklikke på Bogmærker-menuen eller bruge &Alt;B genvejstasten. Når listen er synlig kan du navigere gennem den med piletasterne eller med musen, og trykke på &Enter; eller med et venstre museknap klik for at besøge det valgte sted. - -For at tilføje et nyt punkt til listen, brug Bogmærker Tilføj bogmærke eller &Ctrl;B eller højre-klik på et klart sted i netsiden eller mappen og vælg Bogmærke for dette sted fra popop-menuen. - -Bogmærker listen kan indeholder undermapper der indeholder andre bogmærker, du kan lave disse med Bogmærker Ny bogmærkemappe... . Hvis du vil tilføje et bogmærke til en undermappe i stedet for til hoved-bogmærkelisten, så vælg mappen fra Bogmærkermenuen og brug Tilføj bogmærke punktet i denne mappe. - -Du kan også få adgang til dine bogmærker fra Navigationspanel. +2003-11-05 3.2 + +Brug af bogmærker + +Selvom du kan bruge &konqueror;'s bogmærker til at huske steder for dine egne filer og mapper, er de mere nyttige når du oser på nettet, da de lader dig opbygge en liste af nyttige steder. + +For at åbne Bogmærker-menuen skal du enten venstreklikke på Bogmærker-menuen eller bruge &Alt;B genvejstasten. Når listen er synlig kan du navigere gennem den med piletasterne eller med musen, og trykke på &Enter; eller med et venstre museknap klik for at besøge det valgte sted. + +For at tilføje et nyt punkt til listen, brug Bogmærker Tilføj bogmærke eller &Ctrl;B eller højre-klik på et klart sted i netsiden eller mappen og vælg Bogmærke for dette sted fra popop-menuen. + +Bogmærker listen kan indeholder undermapper der indeholder andre bogmærker, du kan lave disse med Bogmærker Ny bogmærkemappe... . Hvis du vil tilføje et bogmærke til en undermappe i stedet for til hoved-bogmærkelisten, så vælg mappen fra Bogmærkermenuen og brug Tilføj bogmærke punktet i denne mappe. + +Du kan også få adgang til dine bogmærker fra Navigationspanel. -Bogmærke-editoren - -BogmærkerRedigér bogmærker åbner for Bogmærkeredigering. -Dette viser en trævisning af dine bogmærker og bogmærkeundermapper. Som sædvanligt for trævisninger i &kde;, vises undermapper med en lille firkant til venstre for mappenavnet; hvis firkanten indeholder et + tegn vil venstreklik på det ekspandere visningen til at vise indholdet af den undermappe og + tegnet ændres til et -, venstreklik på - tegnet vil kollapse undermappevisningen. - -For at vælge et punkt i listen kan du venstre-klikke på det, eller du kan navigere gennem listen ved at bruge Op- og Ned-tasterne til at flytte rundt, Højre-tasten til at ekspandere en undermappe og Venstre-tasten for at kollapse den. - -Du kan flytte et punkt til et andet sted med det normale træk og slip, eller ved Klip og Indsætmetoden. Rækkefølgen i hvilken punkterne ses i Bogmærkeredigeringen er rækkefølgen de vil vise sig i i Bogmærker drop-ned listen. Indsæt Indsæt adskiller kan bruges til at indsætte adskillelseslinjer i listen efter behov. - -En ny undermapper kan laves på det valgte punkt i listen ved at bruge Opret ny mappe... i Indsætmenuen eller fra drop-ned menuen du får når du højreklikker på et punkt i hoveddelen af et vindue eller med &Ctrl;N - -For at ændre navnet på et bogmærke eller en mappe vælges den og du trykker på F2 eller Omdøb-punktet fra Redigér-menuen vælges, eller fra popop-menuen der kommer frem når du højre-klikker på punktet. Tilsvarende kan du redigere en &URL; ved at trykke på F3 eller ved at vælge Ændr URL menupunktet. - -Bogmærke-editoren lader dig importere bogmærker fra et antal andre browsere til &konqueror;'s bogmærkeliste, idet den putter dem i en ny mappe eller erstatter alle nuværende bogmærker. For at gøre dette vælges Importér fra Fil-menuen. FilEksportér -valget kan bruges til at eksportere &konqueror;'s bogmærker til &Netscape; eller Mozilla. - -Hvis du ofte bruger &Netscape; foruden &konqueror;, så er det bedre snarere end at importere dine &Netscape;-bogmærker til &konqueror; at vælge Vis Netscape-bogmærker i Konquerors vinduer punktet i Opsætningsmenuen. Hvis du gør dette vil alle opdateringer af &Netscape;'s bogmærker automatisk blive set af &konqueror;. - -For at vælge hvilken bogmærke-undermappe der bruges til at holde bogmærkeværktøjslinjens punkter vælges undermappen og så Sæt som værktøjslinjemappe fra Redigér-menuen. - -Hvis du rydder op i dine bogmærker og har glemt hvad en bestemt netside er, kan du nemt åbne den indefra Bogmærke-editoren ved at højre-klikke på punktet og vælge Åbn i Konqueror fra popop-menuen. Hvis du blot ønsker at tjekke at &URL;'en stadig er gyldig vælges Tjek status i stedet for. - -Glem ikke at gemme dine ændringer med FilGem eller &Ctrl;S før du forlader din Bogmærke-editor. - +Bogmærke-editoren + +BogmærkerRedigér bogmærker åbner for Bogmærkeredigering. +Dette viser en trævisning af dine bogmærker og bogmærkeundermapper. Som sædvanligt for trævisninger i &kde;, vises undermapper med en lille firkant til venstre for mappenavnet; hvis firkanten indeholder et + tegn vil venstreklik på det ekspandere visningen til at vise indholdet af den undermappe og + tegnet ændres til et -, venstreklik på - tegnet vil kollapse undermappevisningen. + +For at vælge et punkt i listen kan du venstre-klikke på det, eller du kan navigere gennem listen ved at bruge Op- og Ned-tasterne til at flytte rundt, Højre-tasten til at ekspandere en undermappe og Venstre-tasten for at kollapse den. + +Du kan flytte et punkt til et andet sted med det normale træk og slip, eller ved Klip og Indsætmetoden. Rækkefølgen i hvilken punkterne ses i Bogmærkeredigeringen er rækkefølgen de vil vise sig i i Bogmærker drop-ned listen. Indsæt Indsæt adskiller kan bruges til at indsætte adskillelseslinjer i listen efter behov. + +En ny undermapper kan laves på det valgte punkt i listen ved at bruge Opret ny mappe... i Indsætmenuen eller fra drop-ned menuen du får når du højreklikker på et punkt i hoveddelen af et vindue eller med &Ctrl;N + +For at ændre navnet på et bogmærke eller en mappe vælges den og du trykker på F2 eller Omdøb-punktet fra Redigér-menuen vælges, eller fra popop-menuen der kommer frem når du højre-klikker på punktet. Tilsvarende kan du redigere en &URL; ved at trykke på F3 eller ved at vælge Ændr URL menupunktet. + +Bogmærke-editoren lader dig importere bogmærker fra et antal andre browsere til &konqueror;'s bogmærkeliste, idet den putter dem i en ny mappe eller erstatter alle nuværende bogmærker. For at gøre dette vælges Importér fra Fil-menuen. FilEksportér -valget kan bruges til at eksportere &konqueror;'s bogmærker til &Netscape; eller Mozilla. + +Hvis du ofte bruger &Netscape; foruden &konqueror;, så er det bedre snarere end at importere dine &Netscape;-bogmærker til &konqueror; at vælge Vis Netscape-bogmærker i Konquerors vinduer punktet i Opsætningsmenuen. Hvis du gør dette vil alle opdateringer af &Netscape;'s bogmærker automatisk blive set af &konqueror;. + +For at vælge hvilken bogmærke-undermappe der bruges til at holde bogmærkeværktøjslinjens punkter vælges undermappen og så Sæt som værktøjslinjemappe fra Redigér-menuen. + +Hvis du rydder op i dine bogmærker og har glemt hvad en bestemt netside er, kan du nemt åbne den indefra Bogmærke-editoren ved at højre-klikke på punktet og vælge Åbn i Konqueror fra popop-menuen. Hvis du blot ønsker at tjekke at &URL;'en stadig er gyldig vælges Tjek status i stedet for. + +Glem ikke at gemme dine ændringer med FilGem eller &Ctrl;S før du forlader din Bogmærke-editor. + diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/browser.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/browser.docbook index f494db6a8c2..833ff4ec858 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/browser.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/browser.docbook @@ -2,668 +2,213 @@ -&Pamela.Roberts; +&Pamela.Roberts; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-11-05 3.2 +2003-11-05 3.2 -&konqueror; som browser +&konqueror; som browser - + -Gennemse www.konqueror.org +Gennemse www.konqueror.org -Forbinde til internettet +Forbinde til internettet -Når du er forbundet til internettet, kan du bruge &konqueror; til at søge på nettet lige så let som du kan bruge den til at håndtere dine lokale filer. Skriv blot en &URL; i stedlinjens vindue, tryk på &Enter;, og du er i gang! +Når du er forbundet til internettet, kan du bruge &konqueror; til at søge på nettet lige så let som du kan bruge den til at håndtere dine lokale filer. Skriv blot en &URL; i stedlinjens vindue, tryk på &Enter;, og du er i gang! -Hvis du bruger en opkaldsmodemforbindelse, så vil du bruge &kppp; eller et lignende program til at etablere forbindelsen. - -Hvis din maskine er forbundet til et lokalt netværk (LAN) der giver dig en proxy (stedfortræder) forbindelse til internettet, så skal du indstille &konqueror; til proxy-forbindelsen. Dette kan gøres med Proxy-siden af OpsætningIndstil Konqueror... -dialogen. - -Hvis du er så heldig at du har en højhastigheds kabelforbindelse, så vil serviceudbyderen formodentlig give dig et eksternt kabelmodem som bruger en eternetforbindelse til din maskine. Detaljerne om hvordan man etablerer forbindelsen afhænger uheldigvis af serviceudbyderen og i en vis grad af hvilken Linux/&UNIX;-distribution du bruger. Nogle ISPer forbinder deres kunder til internettet gennem en proxy server, i hvilket tilfælde du vil skulle sætte &konqueror; op til at bruge det. Du vil måske finde det nyttigt at gennemsøge din distributions brugergruppers arkiver af postlister for at få hjælp. +Hvis du bruger en opkaldsmodemforbindelse, så vil du bruge &kppp; eller et lignende program til at etablere forbindelsen. + +Hvis din maskine er forbundet til et lokalt netværk (LAN) der giver dig en proxy (stedfortræder) forbindelse til internettet, så skal du indstille &konqueror; til proxy-forbindelsen. Dette kan gøres med Proxy-siden af OpsætningIndstil Konqueror... -dialogen. + +Hvis du er så heldig at du har en højhastigheds kabelforbindelse, så vil serviceudbyderen formodentlig give dig et eksternt kabelmodem som bruger en eternetforbindelse til din maskine. Detaljerne om hvordan man etablerer forbindelsen afhænger uheldigvis af serviceudbyderen og i en vis grad af hvilken Linux/&UNIX;-distribution du bruger. Nogle ISPer forbinder deres kunder til internettet gennem en proxy server, i hvilket tilfælde du vil skulle sætte &konqueror; op til at bruge det. Du vil måske finde det nyttigt at gennemsøge din distributions brugergruppers arkiver af postlister for at få hjælp. -En fejlbesked såsom Ukendt vært betyder sædvanligvis at &konqueror; ikke kan finde en forbindelse til internettet eller at du har indtastet en forkert &URL;. +En fejlbesked såsom Ukendt vært betyder sædvanligvis at &konqueror; ikke kan finde en forbindelse til internettet eller at du har indtastet en forkert &URL;. -Net-oseri og søgning - -Når du først har en forbindelse til internettet, kan du ose på nettet med &konqueror; ligesom med en vilkårlig anden browser. - -Skriv en &URL; ind i stedlinjens vindue, tryk på &Enter; eller venstre-klik på Kør-knappen i højre ende af stedlinjen, så vil &konqueror; downloade siden og vise den. Hvis du har besøgt siden før, vil &konqueror;'s Automatisk tekstkomplettering hjælpe dig med at skrive &URL;'en anden gang, eller du kan kigge gennem Historik-siden i Navigationspanelet. Hvis du ønsker at bruge en af nettets søgemaskiner, kan &konqueror;'s Net-genveje gøre dette nemmere. - -Venstreklik på et link i en side for at gå derhen. - -Hvis du vil åbne et link, men i en ny udgave af &konqueror;, så du stadig kan blive ved med at se den gamle side, så skal du klikke med &MMB; på linket eller højre-klikke på det og vælge Åbn i nyt vindue. Alternativt, vil du måske ønske at Åbne i nyt faneblad. Fanebladsbrowsing vil lade dig holde et antal sider i et &konqueror;-vindue og hurtigt skifte mellem dem med et enkelt museklik. - -Du kan også vælge flervisningstilstand med &Ctrl;&Shift;L eller menulinjen Vindue Opdel visning Højre/Venstre som vil lade dig se forskellige sider samtidigt. Det kan være nyttigt hvis du kigger i et kompliceret system af HTML-sider, men sørg for at den lille linkfelt i nederste højre hjørne er tom når du gør dette. -Hvis du vil tilbage til den forrige side, så brug &Alt;Venstre pil genvejstasten, Tilbage knappen på værktøjslinjen eller i menulinjen Kør Tilbage. -Tilsvarende kan du gå fremad, når du er gået tilbage, ved at bruge &Alt;Højre pil, Fremad knappen eller menulinjen Kør Fremad. - -Hvis du ønsker at standse en download af en eller anden grund, så brug Esc tasten, værktøjslinjens Stop knap eller menulinjens Visning Stop. - -Når du kigger på en netside, vil du se der er to nye ikoner i værktøjslinjen, der ser ud ligesom forstørrelsesglas med små + og - symboler. Brug dem til at justere tekststørrelsen i siden hvis du finder det besværligt at læse. Om dette virker eller ej afhænger af hvordan netsiden er konstrueret. +Net-oseri og søgning + +Når du først har en forbindelse til internettet, kan du ose på nettet med &konqueror; ligesom med en vilkårlig anden browser. + +Skriv en &URL; ind i stedlinjens vindue, tryk på &Enter; eller venstre-klik på Kør-knappen i højre ende af stedlinjen, så vil &konqueror; downloade siden og vise den. Hvis du har besøgt siden før, vil &konqueror;'s Automatisk tekstkomplettering hjælpe dig med at skrive &URL;'en anden gang, eller du kan kigge gennem Historik-siden i Navigationspanelet. Hvis du ønsker at bruge en af nettets søgemaskiner, kan &konqueror;'s Net-genveje gøre dette nemmere. + +Venstreklik på et link i en side for at gå derhen. + +Hvis du vil åbne et link, men i en ny udgave af &konqueror;, så du stadig kan blive ved med at se den gamle side, så skal du klikke med &MMB; på linket eller højre-klikke på det og vælge Åbn i nyt vindue. Alternativt, vil du måske ønske at Åbne i nyt faneblad. Fanebladsbrowsing vil lade dig holde et antal sider i et &konqueror;-vindue og hurtigt skifte mellem dem med et enkelt museklik. + +Du kan også vælge flervisningstilstand med &Ctrl;&Shift;L eller menulinjen Vindue Opdel visning Højre/Venstre som vil lade dig se forskellige sider samtidigt. Det kan være nyttigt hvis du kigger i et kompliceret system af HTML-sider, men sørg for at den lille linkfelt i nederste højre hjørne er tom når du gør dette. +Hvis du vil tilbage til den forrige side, så brug &Alt;Venstre pil genvejstasten, Tilbage knappen på værktøjslinjen eller i menulinjen Kør Tilbage. +Tilsvarende kan du gå fremad, når du er gået tilbage, ved at bruge &Alt;Højre pil, Fremad knappen eller menulinjen Kør Fremad. + +Hvis du ønsker at standse en download af en eller anden grund, så brug Esc tasten, værktøjslinjens Stop knap eller menulinjens Visning Stop. + +Når du kigger på en netside, vil du se der er to nye ikoner i værktøjslinjen, der ser ud ligesom forstørrelsesglas med små + og - symboler. Brug dem til at justere tekststørrelsen i siden hvis du finder det besværligt at læse. Om dette virker eller ej afhænger af hvordan netsiden er konstrueret. -Faneblade i netsøgning -Ved at bruge denne funktion kan du få &konqueror; til at indlæse flere netsider i samme vindue og skifte mellem dem ved brug af fanebladssider. På den måde kan du indlæse en side i baggrunden mens du fortsætter med at læse en anden. - -For at bruge faneblade skal du højre-klikke på et link og vælge Åbn under nyt faneblad fra dropned-menuen. Siden vil så blive hentet og vist som normalt, men med faneblade hen over toppen af visningen, et faneblad for hver side. Venstre -klik på et faneblad for at en side, eller du kan bruge genvejene &Ctrl;[ og &Ctrl;] til at gå cyklisk gennem fanebladssiderne. Alternativt kan du rulle gennem fanebladene ved brug af musens hjul mens musemarkøren er over linjen med faneblade (under antagelse af at din mus har et). Dobbeltklik over den tomme fanebladslinje vil åbne et nyt faneblad. - -Åbn i baggrundsfaneblad-valget i &RMB;- menuen henter også siden og viser et nyt faneblad for den, men den nye side vil ikke blive vist før du venstre-klikker på dens faneblad. - -Hvis du afkrydser Åbn link i nyt faneblad i stedet for i nyt vindue -feltet i WWW-opførsel-siden af OpsætningIndstil Konqueror... dialogen, så vil klik med &MMB; på et link åbne det i en ny fanebladsside og hvis du holder &Shift;-tasten nede mens du klikker med den &MMB; så vil linket blive åbnet i baggrunden i en fanebladsside. - -Højre-klik på et faneblad vil få en menu frem med følgende valgmuligheder. +Faneblade i netsøgning +Ved at bruge denne funktion kan du få &konqueror; til at indlæse flere netsider i samme vindue og skifte mellem dem ved brug af fanebladssider. På den måde kan du indlæse en side i baggrunden mens du fortsætter med at læse en anden. + +For at bruge faneblade skal du højre-klikke på et link og vælge Åbn under nyt faneblad fra dropned-menuen. Siden vil så blive hentet og vist som normalt, men med faneblade hen over toppen af visningen, et faneblad for hver side. Venstre -klik på et faneblad for at en side, eller du kan bruge genvejene &Ctrl;[ og &Ctrl;] til at gå cyklisk gennem fanebladssiderne. Alternativt kan du rulle gennem fanebladene ved brug af musens hjul mens musemarkøren er over linjen med faneblade (under antagelse af at din mus har et). Dobbeltklik over den tomme fanebladslinje vil åbne et nyt faneblad. + +Åbn i baggrundsfaneblad-valget i &RMB;- menuen henter også siden og viser et nyt faneblad for den, men den nye side vil ikke blive vist før du venstre-klikker på dens faneblad. + +Hvis du afkrydser Åbn link i nyt faneblad i stedet for i nyt vindue -feltet i WWW-opførsel-siden af OpsætningIndstil Konqueror... dialogen, så vil klik med &MMB; på et link åbne det i en ny fanebladsside og hvis du holder &Shift;-tasten nede mens du klikker med den &MMB; så vil linket blive åbnet i baggrunden i en fanebladsside. + +Højre-klik på et faneblad vil få en menu frem med følgende valgmuligheder. -Nyt faneblad -Dette åbner en ny, blank, fanebladsside. Du kan så hente en netside tilden ved at skrive &URL;'en ind i stedlinjen eller ved at foretage et valg i bogmærkeværktøjslinjen eller Navigationspanelets historik-side. +Nyt faneblad +Dette åbner en ny, blank, fanebladsside. Du kan så hente en netside tilden ved at skrive &URL;'en ind i stedlinjen eller ved at foretage et valg i bogmærkeværktøjslinjen eller Navigationspanelets historik-side. -Duplikér faneblad -For at lave en ny fanebladsside med samme indhold. +Duplikér faneblad +For at lave en ny fanebladsside med samme indhold. -Aftag faneblad -Dette fjerner den valgte fanebladsside fra &konqueror;'s vindue og åbner det i en ny udgave af &konqueror;. +Aftag faneblad +Dette fjerner den valgte fanebladsside fra &konqueror;'s vindue og åbner det i en ny udgave af &konqueror;. -Luk faneblad -For at lukke det valgte faneblad. +Luk faneblad +For at lukke det valgte faneblad. -Genindlæs -Genindlæser indholdet af nuværende faneblad. +Genindlæs +Genindlæser indholdet af nuværende faneblad. -Genindlæs alle faneblade -Genindlæser indholdet af alle faneblade. +Genindlæs alle faneblade +Genindlæser indholdet af alle faneblade. -Skift til faneblad -Viser en undermenu med alle andre faneblade. Valg af et faneblad fra denne liste gør det til det aktive faneblad. +Skift til faneblad +Viser en undermenu med alle andre faneblade. Valg af et faneblad fra denne liste gør det til det aktive faneblad. -Luk de andre faneblade -For at lukke alle undtagen den valgte fanebladsside. +Luk de andre faneblade +For at lukke alle undtagen den valgte fanebladsside. -Netgenveje - -Hvis dette er aktiveret, vil &konqueror;'s netgenveje lade dig indsende en forespørgsel direkte til en søgemaskine eller lignende netside uden at skulle besøge stedet først. For eksempel ved at skrive gg:konqueror i stedlinjen og trykke på &Enter; vil Google blive bedt om at søge efter ting relateret til &konqueror;. For at se de netgenveje der er tilgængelige, og måske tilføje dine egne, bruges OpsætningIndstil Konqueror... til at åbne Opsætning-dialogen. Klik så på Netgenveje-ikonen. - -Når du er der, vælges Ny... for at oprette en ny genvej, og så vises en ny dialog som beder om tilvalg og specifikationer for din nye genvej. Det første felt er for søgetjenestens læsbare navn, dvs. helt enkelt navnet på søgetjenesten, for eksempel Google. - -I næste felt skal du indtaste &URI; som bruges til at udføre en søgning med søgetjenesten. Hele teksten som skal søges efter kan angives som \{@} eller \{0}. Den anbefalede udgave er \{@} eftersom den fjerner alle spørgsmålsvariabler (navn=værdi) fra resultatstrengen, mens \{0} erstattes med en uændred spørgsmålsstreng. - -Du kan bruge \{1} ... \{n} til at angive visse ord fra spørgsmålet og \{navn} til at angive en værdi som angives af navn=værdi i brugerens spørgsmål. Desuden er det muligt at angive flere referencer (navn, tal og strenge) på samme tid såsom (\{navn1,navn2,..., "streng"}). Værdien som først matcher (fra venstre) bruges som erstatningsværdi for den resulterende &URI;. En streng indeni citationstegn kan bruges som standardværdi hvis ingenting matcher fra venstre i referencelisten. - -For at oprette en enkel www-genvej er alt som kræves en &URI; som bruges til at udføre en søgning med søgetjenesten. For at fortsætte vort foregående eksempel med Google, ville vi kunne indtaste http://www.google.com/search?q=\{@}&ie=UTF-8&oe=UTF-8 Du kan nemt finde hvor \{@} skal placeres ved at udføre en søgning med søgetjenesten det drejer sig om, og derefter analysere &URL;'en. Ved for eksempel st udføre en søgning med Google efter konqueror laves &URL;en http://www.google.com/search?q=konqueror&ie=UTF-8&oe=UTF-8. Nu behøver du blot at erstatte konqueror med \{@} i dette eksempel for at oprette en passende &URI; at indsætte. - -Du skal indtaste genvejens &URI; i det tredje felt, for eksempel gg i gg:konqueror. Med næste tilvalg, i dropned-feltet, har du mulighed for at vælge tegnsætter som bruges til at kode søgespørgsmålet. Når du har indtastet alle tilvalg rigtigt så du er tilfreds, så tryk på returtasten så skulle din nye www-genvej være tilgængelig i &konqueror;. +Netgenveje + +Hvis dette er aktiveret, vil &konqueror;'s netgenveje lade dig indsende en forespørgsel direkte til en søgemaskine eller lignende netside uden at skulle besøge stedet først. For eksempel ved at skrive gg:konqueror i stedlinjen og trykke på &Enter; vil Google blive bedt om at søge efter ting relateret til &konqueror;. For at se de netgenveje der er tilgængelige, og måske tilføje dine egne, bruges OpsætningIndstil Konqueror... til at åbne Opsætning-dialogen. Klik så på Netgenveje-ikonen. + +Når du er der, vælges Ny... for at oprette en ny genvej, og så vises en ny dialog som beder om tilvalg og specifikationer for din nye genvej. Det første felt er for søgetjenestens læsbare navn, dvs. helt enkelt navnet på søgetjenesten, for eksempel Google. + +I næste felt skal du indtaste &URI; som bruges til at udføre en søgning med søgetjenesten. Hele teksten som skal søges efter kan angives som \{@} eller \{0}. Den anbefalede udgave er \{@} eftersom den fjerner alle spørgsmålsvariabler (navn=værdi) fra resultatstrengen, mens \{0} erstattes med en uændred spørgsmålsstreng. + +Du kan bruge \{1} ... \{n} til at angive visse ord fra spørgsmålet og \{navn} til at angive en værdi som angives af navn=værdi i brugerens spørgsmål. Desuden er det muligt at angive flere referencer (navn, tal og strenge) på samme tid såsom (\{navn1,navn2,..., "streng"}). Værdien som først matcher (fra venstre) bruges som erstatningsværdi for den resulterende &URI;. En streng indeni citationstegn kan bruges som standardværdi hvis ingenting matcher fra venstre i referencelisten. + +For at oprette en enkel www-genvej er alt som kræves en &URI; som bruges til at udføre en søgning med søgetjenesten. For at fortsætte vort foregående eksempel med Google, ville vi kunne indtaste http://www.google.com/search?q=\{@}&ie=UTF-8&oe=UTF-8 Du kan nemt finde hvor \{@} skal placeres ved at udføre en søgning med søgetjenesten det drejer sig om, og derefter analysere &URL;'en. Ved for eksempel st udføre en søgning med Google efter konqueror laves &URL;en http://www.google.com/search?q=konqueror&ie=UTF-8&oe=UTF-8. Nu behøver du blot at erstatte konqueror med \{@} i dette eksempel for at oprette en passende &URI; at indsætte. + +Du skal indtaste genvejens &URI; i det tredje felt, for eksempel gg i gg:konqueror. Med næste tilvalg, i dropned-feltet, har du mulighed for at vælge tegnsætter som bruges til at kode søgespørgsmålet. Når du har indtastet alle tilvalg rigtigt så du er tilfreds, så tryk på returtasten så skulle din nye www-genvej være tilgængelig i &konqueror;. -Adgangstaster +Adgangstaster -&konqueror; har fuldstændigt støtte for &HTML;-egenskaben accesskey i formularer og link. Adgangstaster lader dig bruge tastaturet for funktioner som normalt skulle udføres med musen, såsom at klikke på link. Fordelen ved dette er helt enkelt at brugere kan udnytte en side med andre enheder end en pegeenhed. +&konqueror; har fuldstændigt støtte for &HTML;-egenskaben accesskey i formularer og link. Adgangstaster lader dig bruge tastaturet for funktioner som normalt skulle udføres med musen, såsom at klikke på link. Fordelen ved dette er helt enkelt at brugere kan udnytte en side med andre enheder end en pegeenhed. -For at aktivere adgangstaster i &konqueror;, tryk &Ctrl; ned og slip den. Når den er nedtrykt, hvis et vist link på netstedet har egenskaben accesskey i det givne link, skal tegnet eller tegnene som angiver hvad der skal trykkes vises over linket. Derefter kan du skrive tegnet eller tegnene som hører sammen med linket som et alternativ til at klikke på det med musen. For at deaktivere adgangstaster når de er aktiveret, kan du trykke på &Ctrl; igen. +For at aktivere adgangstaster i &konqueror;, tryk &Ctrl; ned og slip den. Når den er nedtrykt, hvis et vist link på netstedet har egenskaben accesskey i det givne link, skal tegnet eller tegnene som angiver hvad der skal trykkes vises over linket. Derefter kan du skrive tegnet eller tegnene som hører sammen med linket som et alternativ til at klikke på det med musen. For at deaktivere adgangstaster når de er aktiveret, kan du trykke på &Ctrl; igen. -Rigtig brug af funktionen kræver at web-designeren som lavede siden specifikt har tildelt en adgangtast til linket, ved at bruge egenskaben accesskey. Mange web-designere inkluderer måske ikke egenskaben accesskey i deres link og formularer, og følgelig er funktionen ikke brugbar på den givne netsiden. +Rigtig brug af funktionen kræver at web-designeren som lavede siden specifikt har tildelt en adgangtast til linket, ved at bruge egenskaben accesskey. Mange web-designere inkluderer måske ikke egenskaben accesskey i deres link og formularer, og følgelig er funktionen ikke brugbar på den givne netsiden. -Browser-identifikation -Når &konqueror; forbindes til en netside sender den en kort browser-identifikationsinformation, kendt som Brugeragent-streng. Mange netsider bruger denne information til at brugerindstille de sider som de sender tilbage, baseret på styrker og svagheder i forskellige browsere. -Uheldigvis er der nogen dårligt designede steder der nægter at virke rigtigt med mindre du bruger en browser som stedet genkender som en gyldig en, selvom, hvis den får en chance, &konqueror; vil virke tilfredsstillende med de allefleste netsider. -For at komme ud over dette problem, kan du ændre den browser-identifikationsinformation som &konqueror; sender til bestemte steder eller domæner ved at vælge Opsætning Indstil Konqueror... for at få Opsætning-dialogen frem hvorpå du klikker på Browser-identifikation-ikonen. -Problemer med at få en netside til at virke rigtigt, kan også skyldes dens brug af &Java; eller JavaScript. Hvis du har mistanke om at dette kan være tilfældet, så tjek at disse er blevet aktiverede i afsnittet Java & JavaScript af Opsætning-dialogen. +Browser-identifikation +Når &konqueror; forbindes til en netside sender den en kort browser-identifikationsinformation, kendt som Brugeragent-streng. Mange netsider bruger denne information til at brugerindstille de sider som de sender tilbage, baseret på styrker og svagheder i forskellige browsere. +Uheldigvis er der nogen dårligt designede steder der nægter at virke rigtigt med mindre du bruger en browser som stedet genkender som en gyldig en, selvom, hvis den får en chance, &konqueror; vil virke tilfredsstillende med de allefleste netsider. +For at komme ud over dette problem, kan du ændre den browser-identifikationsinformation som &konqueror; sender til bestemte steder eller domæner ved at vælge Opsætning Indstil Konqueror... for at få Opsætning-dialogen frem hvorpå du klikker på Browser-identifikation-ikonen. +Problemer med at få en netside til at virke rigtigt, kan også skyldes dens brug af &Java; eller JavaScript. Hvis du har mistanke om at dette kan være tilfældet, så tjek at disse er blevet aktiverede i afsnittet Java & JavaScript af Opsætning-dialogen. -Gemning og udskrift af punkter på nettet - -Når du ser en netside kan du gemme den (eller i det mindste dens basale &HTML; eller lignende kildetekst) til din lokale disk med FilGem som.... Hvis siden du kigger på bruger rammer, så vil du også blive givet StedGem ramme som... valget. Venstre klik i rammen hvis du vil gemme den først.. - -Hvis siden bruger et baggrundsbillede, kan du hente og gemme det med menulinjen StedGem baggrundsbillede som... valget. - -Men hvis du gerne vil have det vidunderlige billede af den nyeste Ferrari, så vil klik med højre museknap på billedet give dig en drop-ned menu med et Gem billede som... punkt. Sørg for at respektere ejernes ophavsret, og bed om tilladelse før du bruger billeder gemt på denne måde til andet end selv at kigge på dem. - -Hvis du Højre-klikker på et link (som kan være et billede) og vælger Gem link som. fra popop-menuen vil den basale &HTML; eller lignende kildetekst blive taget ned og gemt på din lokale disk. - -Højreklik på et link (som kan være et billede) og valg af Kopiér link-sted vil kopiere &URL;'en for linket til klippebordet, så du kan indsætte det i for eksempel et brev til en ven og fortælle hende om dette vidunderlige nye sted. - -Højreklik på et billede og valg af Kopiér billed-sted. kopierer &URL;'en for billedet til klippebordet. - -For at gemme en fuldstændig netside, inkluderende billeder, vælges Arkivér netside... fra Værktøjer-menuen. Bemærk at denne egenskab sørges for af et plugin og muligvis ikke er blevet installeret på dit system. Netsiden vil blive gemt som en enkel fil med en .war-endelse og kan åbnes ved at venstre-klikke på filnavnet i &konqueror; kørende som filhåndtering. - -Udskrift af den side du kigger på gøres nemt ved Menulinje Sted Udskriv... eller Udskriv ramme, eller med værktøjslinjens Udskriv knap. +Gemning og udskrift af punkter på nettet + +Når du ser en netside kan du gemme den (eller i det mindste dens basale &HTML; eller lignende kildetekst) til din lokale disk med FilGem som.... Hvis siden du kigger på bruger rammer, så vil du også blive givet StedGem ramme som... valget. Venstre klik i rammen hvis du vil gemme den først.. + +Hvis siden bruger et baggrundsbillede, kan du hente og gemme det med menulinjen StedGem baggrundsbillede som... valget. + +Men hvis du gerne vil have det vidunderlige billede af den nyeste Ferrari, så vil klik med højre museknap på billedet give dig en drop-ned menu med et Gem billede som... punkt. Sørg for at respektere ejernes ophavsret, og bed om tilladelse før du bruger billeder gemt på denne måde til andet end selv at kigge på dem. + +Hvis du Højre-klikker på et link (som kan være et billede) og vælger Gem link som. fra popop-menuen vil den basale &HTML; eller lignende kildetekst blive taget ned og gemt på din lokale disk. + +Højreklik på et link (som kan være et billede) og valg af Kopiér link-sted vil kopiere &URL;'en for linket til klippebordet, så du kan indsætte det i for eksempel et brev til en ven og fortælle hende om dette vidunderlige nye sted. + +Højreklik på et billede og valg af Kopiér billed-sted. kopierer &URL;'en for billedet til klippebordet. + +For at gemme en fuldstændig netside, inkluderende billeder, vælges Arkivér netside... fra Værktøjer-menuen. Bemærk at denne egenskab sørges for af et plugin og muligvis ikke er blevet installeret på dit system. Netsiden vil blive gemt som en enkel fil med en .war-endelse og kan åbnes ved at venstre-klikke på filnavnet i &konqueror; kørende som filhåndtering. + +Udskrift af den side du kigger på gøres nemt ved Menulinje Sted Udskriv... eller Udskriv ramme, eller med værktøjslinjens Udskriv knap. -&FTP; - -&FTP;, eller Fil Transfer Protokol, er en af de tidligste, og måske stadig bedste, måder at overføre filer mellem computere over internettet. - -Med &FTP; kan du se filer og mapper på den fjerne computer som om de var på dit eget system, downloade dem til din egen computer ved brug af &konqueror;'s normale Kopiér og Indsæt eller træk og slip metoder og, hvis det er tilladt, oplægge filer fra din maskine til den anden computers filsystem. For at prøve det, skriv &URL;'en - -ftp://ftp.kde.org/pub/kde +&FTP; + +&FTP;, eller Fil Transfer Protokol, er en af de tidligste, og måske stadig bedste, måder at overføre filer mellem computere over internettet. + +Med &FTP; kan du se filer og mapper på den fjerne computer som om de var på dit eget system, downloade dem til din egen computer ved brug af &konqueror;'s normale Kopiér og Indsæt eller træk og slip metoder og, hvis det er tilladt, oplægge filer fra din maskine til den anden computers filsystem. For at prøve det, skriv &URL;'en + +ftp://ftp.kde.org/pub/kde -i stedlinjen og tryk på &Enter;. Hvis du er forbundet til internettet, og hvis &kde;'s &FTP; sted ikke har for travlt, så vil du se /pub/kde mappen på &kde-ftp; - -Selvom man rent faktisk skulle skrive, &FTP; &URL;'er startende med ftp:// og WWW &URL;'er startende med http:// er &konqueror; sædvanligvis kvik nok til at finde ud af hvad der menes, og indsætter disse tegn hvis du ikke gør det. - -Når du får adgang til et &FTP;-sted vil det sædvanligvis kræve et brugernavn og kodeord fra dig. For at forenkle ting vil de fleste &FTP;-steder der tilbyder filer til fri download acceptere ordet anonymous som et brugernavn og din e-mail-adresse som kodeord, og for at gøre det endnu nemmere vil &konqueror; automatisk sørge for disse uden at besvære dig. - -Hvis du prøver at få adgang til et &FTP;-sted der ikke kræver brugernavn og kodeord, men som har for travlt til at acceptere flere forbindelser, fortolker &konqueror; ofte dette travlt-signal som en forespørgsel efter et navn og et kodeord og vil derfor komme frem med en dialog der beder dig om at angive disse. - -Steder der bekymrer sig mere om sikkerhed vil behøve et rigtigt brugernavn og kodeord, i hvilket tilfælde &konqueror; vil spørge dig om dem eller du kan inkludere brugernavnet i &URL;'en du indskriver i stedlinjen som for eksempel - -ftp://username@ftp.cia.org +i stedlinjen og tryk på &Enter;. Hvis du er forbundet til internettet, og hvis &kde;'s &FTP; sted ikke har for travlt, så vil du se /pub/kde mappen på &kde-ftp; + +Selvom man rent faktisk skulle skrive, &FTP; &URL;'er startende med ftp:// og WWW &URL;'er startende med http:// er &konqueror; sædvanligvis kvik nok til at finde ud af hvad der menes, og indsætter disse tegn hvis du ikke gør det. + +Når du får adgang til et &FTP;-sted vil det sædvanligvis kræve et brugernavn og kodeord fra dig. For at forenkle ting vil de fleste &FTP;-steder der tilbyder filer til fri download acceptere ordet anonymous som et brugernavn og din e-mail-adresse som kodeord, og for at gøre det endnu nemmere vil &konqueror; automatisk sørge for disse uden at besvære dig. + +Hvis du prøver at få adgang til et &FTP;-sted der ikke kræver brugernavn og kodeord, men som har for travlt til at acceptere flere forbindelser, fortolker &konqueror; ofte dette travlt-signal som en forespørgsel efter et navn og et kodeord og vil derfor komme frem med en dialog der beder dig om at angive disse. + +Steder der bekymrer sig mere om sikkerhed vil behøve et rigtigt brugernavn og kodeord, i hvilket tilfælde &konqueror; vil spørge dig om dem eller du kan inkludere brugernavnet i &URL;'en du indskriver i stedlinjen som for eksempel + +ftp://username@ftp.cia.org -&konqueror; vil så spørge dig om et kodeord. +&konqueror; vil så spørge dig om et kodeord. -&konqueror; kan også understøtte automatisk login som angivet i en .netrc-fil. Detaljer om hvordan denne egenskab aktiveres findes på http://www.konqueror.org/faq.html#netrc +&konqueror; kan også understøtte automatisk login som angivet i en .netrc-fil. Detaljer om hvordan denne egenskab aktiveres findes på http://www.konqueror.org/faq.html#netrc -&URL;er med portnumre -Hvis du angiver et portnummer i din &URL;, som for eksempel i http://intranet.corp.com:1080, vil du måske få fejlmeddelelsen Access to restricted port in POST denied. Dette gøres af sikkerhedsgrunde. Hvis du ikke desto mindre har brug for adgang til en server på denne port, så tilføj blot en nøglelinje +&URL;er med portnumre +Hvis du angiver et portnummer i din &URL;, som for eksempel i http://intranet.corp.com:1080, vil du måske få fejlmeddelelsen Access to restricted port in POST denied. Dette gøres af sikkerhedsgrunde. Hvis du ikke desto mindre har brug for adgang til en server på denne port, så tilføj blot en nøglelinje OverridenPorts=CommaSeparatedListOfAllowedPorts - til $TDEDIR/share/config/tdeio_httprc eller ~/.trinity/share/config/tdeio_httprc. -For eksempel OverridenPorts=23,15 - (den må ikke inkludere indlejrede mellemrum). -&konqueror; vil nægte at bruge følgende porte (listen er indkodet i tdelibs/tdeio/tdeio/job.cpp): -1, 7, 9, 11, 13, 15, 17, 19, 20, 21, 22, 23, 25, 37, 42, 43, 53, 77, 79, 87, 95, 101, 102, 103, 104, 109, 110, 111, 113, 115, 117, 119, 123, 135, 139, 143, 179, 389, 512, 513, 514, 515, 526, 530, 531, 532, 540, 556, 587, 601, 989, 990, 992, 993, 995, 1080, 2049, 4045, 6000, 6667 + til $TDEDIR/share/config/tdeio_httprc eller ~/.trinity/share/config/tdeio_httprc. +For eksempel OverridenPorts=23,15 + (den må ikke inkludere indlejrede mellemrum). +&konqueror; vil nægte at bruge følgende porte (listen er indkodet i tdelibs/tdeio/tdeio/job.cpp): +1, 7, 9, 11, 13, 15, 17, 19, 20, 21, 22, 23, 25, 37, 42, 43, 53, 77, 79, 87, 95, 101, 102, 103, 104, 109, 110, 111, 113, 115, 117, 119, 123, 135, 139, 143, 179, 389, 512, 513, 514, 515, 526, 530, 531, 532, 540, 556, 587, 601, 989, 990, 992, 993, 995, 1080, 2049, 4045, 6000, 6667 diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/commands.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/commands.docbook index 07a17765aac..0cbf7228e7c 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/commands.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/commands.docbook @@ -2,67 +2,38 @@ -&Pamela.Roberts; +&Pamela.Roberts; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-11-06 3.2 - -Kommandoreference - -Genvejs tastekombinationerne vist i dette kapitel er dem som er standard. De kan naturligvis ændres. +2003-11-06 3.2 + +Kommandoreference + +Genvejs tastekombinationerne vist i dette kapitel er dem som er standard. De kan naturligvis ændres. -Specielle genveje -Der er nogle nyttige genveje der ikke vises i nogen af menuerne: +Specielle genveje +Der er nogle nyttige genveje der ikke vises i nogen af menuerne: -F6 +F6 -Sætter fokus til tekst-indgangsfeltet i stedlinjen. +Sætter fokus til tekst-indgangsfeltet i stedlinjen. -&Ctrl;] +&Ctrl;] -Aktivér den næste fanebladsside. +Aktivér den næste fanebladsside. -&Ctrl;[ +&Ctrl;[ -Aktivér den forrige fanebladsside. +Aktivér den forrige fanebladsside. @@ -72,273 +43,77 @@ -Menulinjen Bemærk at nogle menuindgange kun viser sig når de kan bruges på den fil du har åben i &konqueror; for øjeblikket. For eksempel vil, RedigérFind... ikke være der hvis du kigger på indholdet af en mappe. +Menulinjen Bemærk at nogle menuindgange kun viser sig når de kan bruges på den fil du har åben i &konqueror; for øjeblikket. For eksempel vil, RedigérFind... ikke være der hvis du kigger på indholdet af en mappe. -<guimenu ->Fil</guimenu ->-menuen +<guimenu>Fil</guimenu>-menuen - &Ctrl;N Fil Nyt vindue -Åbn et andet &konqueror; vindue. - - - - &Ctrl;&Shift;N Sted Nyt faneblad -Åbn et andet &konqueror; faneblad, der indeholder en blank side. - - - - &Ctrl;D Fil Duplikér vindue -Åbn et andet &konqueror; vindue, der er ligesom dette. - - - - &Ctrl;O Fil Åbn sted... -Åbn en mappe eller fil ved at angive dens sti (for eksempel /home/erik eller /home/erik/inger.txt) i en simpel dialog. - - - -Fil Send link -Send en e-mail der indeholder et link til dette sted. - - - -Fil Send fil -Send en e-mail der indeholder den valgte fil som et bilag. - - - - -Fil Gem Baggrundsbillede som... + &Ctrl;N Fil Nyt vindue +Åbn et andet &konqueror; vindue. + + + + &Ctrl;&Shift;N Sted Nyt faneblad +Åbn et andet &konqueror; faneblad, der indeholder en blank side. + + + + &Ctrl;D Fil Duplikér vindue +Åbn et andet &konqueror; vindue, der er ligesom dette. + + + + &Ctrl;O Fil Åbn sted... +Åbn en mappe eller fil ved at angive dens sti (for eksempel /home/erik eller /home/erik/inger.txt) i en simpel dialog. + + + +Fil Send link +Send en e-mail der indeholder et link til dette sted. + + + +Fil Send fil +Send en e-mail der indeholder den valgte fil som et bilag. + + + + +Fil Gem Baggrundsbillede som... -Virker kun hvis du ser en netside med et baggrundsbillede, Åbner Gem som dialogen og lader dig gemme baggrundsbilledet på din egen computer. +Virker kun hvis du ser en netside med et baggrundsbillede, Åbner Gem som dialogen og lader dig gemme baggrundsbilledet på din egen computer. - &Ctrl;S Fil Gem som... -Virker kun hvis du kigger på et dokument eller en netside, bruger Gem som... dialogen til at lad dig gemme en kopi på din computer. - - - -Fil Gem ramme som... -Ligesom Gem som... men til brug på en netside der bruger rammer. - - - - &Ctrl;P Fil Udskriv... -Udskriv. - - - -Fil Udskriv ramme -Udskriv den valgte ramme fra en netside. - - - -Fil Åbn med Netscape/Mozilla -Åbn netsiden du kigger på i &konqueror; med &Netscape;/Mozilla også. - - - - &Ctrl;Q Fil Afslut -Luk denne udgave af &konqueror; ned. + &Ctrl;S Fil Gem som... +Virker kun hvis du kigger på et dokument eller en netside, bruger Gem som... dialogen til at lad dig gemme en kopi på din computer. + + + +Fil Gem ramme som... +Ligesom Gem som... men til brug på en netside der bruger rammer. + + + + &Ctrl;P Fil Udskriv... +Udskriv. + + + +Fil Udskriv ramme +Udskriv den valgte ramme fra en netside. + + + +Fil Åbn med Netscape/Mozilla +Åbn netsiden du kigger på i &konqueror; med &Netscape;/Mozilla også. + + + + &Ctrl;Q Fil Afslut +Luk denne udgave af &konqueror; ned. @@ -346,461 +121,118 @@ -<guimenu ->Redigér</guimenu ->-menuen - -De fleste punkter i menulinjens Redigérmenu kan også nås ved at klikke med &RMB; i et frit område af visningen. +<guimenu>Redigér</guimenu>-menuen + +De fleste punkter i menulinjens Redigérmenu kan også nås ved at klikke med &RMB; i et frit område af visningen. - &Ctrl;Z Redigér Fortryd -Lader dig sommetider vende tilbage fra noget du har gjort ved en fejl. - - - - &Ctrl;X Redigér Klip -Putter de valgte punkter ind i klippebordet. Hvis du så laver en Indsæt vil punkterne blive flyttet fra det oprindelige sted til det nye sted. - - - - &Ctrl;C Redigér Kopiér -Kopiér de valgte punkter til klippebordet. - - - - &Ctrl;V Redigér Indsæt -Indsætter punkterne fra klippebordet i den aktuelt viste mappe. - - - -F2 Redigér Omdøb -Lader dig omdøbe en fil eller mappe uden at skulle åbne Egenskaber... dialogen. - - - - -Delete Redigér Flyt til affald -Flytter de valgte punkter til affaldsmappen. - - - - &Shift;Delete Redigér Slet -Sletter de valgte punkter. - - - -F7 Redigér Kopiér filer -Kopiér de valgte punkter til en anden mappe. - - - -Redigér Flyt filer -Flyt de valgte punkter til en anden mappe. - - - -Redigér Opret ny -Lav en link til et program, URL, Floppy eller &CD-ROM;-enhed, eller opret en ny mappe eller tekst eller &HTML;-fil. Se Opret ny...afsnittet for flere detaljer. - - - -Redigér Redigér filtype... -Åbn Redigér filtype dialogen - - - -Redigér Egenskaber -Åbn Redigér egenskaber dialogen - - - -Redigér Markering -Indeholder et antal valgmuligheder til at ændre de punkter der er valgt i &konqueror;-vinduet: - - &Ctrl;+ Redigér Markering Vælg... -Sammen med Afmarkér..., Afmarkér alt og Invertér markeringskommandoerne, giver dette en nem og kraftig måde at vælge flere filer på. -Det får en enkel dialog frem hvor du kan indtaste et filnavn ved brug af jokertegnene * og ?, for eksempel vil indtastning af *.html markere alle filer der ender på .html mens ?a* vil markere alle filer der har bogstavet a som det andet tegn i deres filnavn. - - - - &Ctrl;- Redigér Markering Fravælg... -Lader dig afmarkere filer eller mapper med en dialog der ligner den der bruges til Vælg.... - - - - &Ctrl;U Redigér Markering Fravælg alt -Afmarkér alle markerede filer og mapper. - - - - &Ctrl;* Redigér Markering Invertér markering -Invertér det aktuelle udvalg. - - - - &Ctrl;A Redigér Markering Vælg alt -Udvælger al tekst i en &HTML;-side eller i en tekstside der bliver fremvist, man kan så Kopiere den og Indsætte den i et tekstredigeringsprogram. + &Ctrl;Z Redigér Fortryd +Lader dig sommetider vende tilbage fra noget du har gjort ved en fejl. + + + + &Ctrl;X Redigér Klip +Putter de valgte punkter ind i klippebordet. Hvis du så laver en Indsæt vil punkterne blive flyttet fra det oprindelige sted til det nye sted. + + + + &Ctrl;C Redigér Kopiér +Kopiér de valgte punkter til klippebordet. + + + + &Ctrl;V Redigér Indsæt +Indsætter punkterne fra klippebordet i den aktuelt viste mappe. + + + +F2 Redigér Omdøb +Lader dig omdøbe en fil eller mappe uden at skulle åbne Egenskaber... dialogen. + + + + +Delete Redigér Flyt til affald +Flytter de valgte punkter til affaldsmappen. + + + + &Shift;Delete Redigér Slet +Sletter de valgte punkter. + + + +F7 Redigér Kopiér filer +Kopiér de valgte punkter til en anden mappe. + + + +Redigér Flyt filer +Flyt de valgte punkter til en anden mappe. + + + +Redigér Opret ny +Lav en link til et program, URL, Floppy eller &CD-ROM;-enhed, eller opret en ny mappe eller tekst eller &HTML;-fil. Se Opret ny...afsnittet for flere detaljer. + + + +Redigér Redigér filtype... +Åbn Redigér filtype dialogen + + + +Redigér Egenskaber +Åbn Redigér egenskaber dialogen + + + +Redigér Markering +Indeholder et antal valgmuligheder til at ændre de punkter der er valgt i &konqueror;-vinduet: + + &Ctrl;+ Redigér Markering Vælg... +Sammen med Afmarkér..., Afmarkér alt og Invertér markeringskommandoerne, giver dette en nem og kraftig måde at vælge flere filer på. +Det får en enkel dialog frem hvor du kan indtaste et filnavn ved brug af jokertegnene * og ?, for eksempel vil indtastning af *.html markere alle filer der ender på .html mens ?a* vil markere alle filer der har bogstavet a som det andet tegn i deres filnavn. + + + + &Ctrl;- Redigér Markering Fravælg... +Lader dig afmarkere filer eller mapper med en dialog der ligner den der bruges til Vælg.... + + + + &Ctrl;U Redigér Markering Fravælg alt +Afmarkér alle markerede filer og mapper. + + + + &Ctrl;* Redigér Markering Invertér markering +Invertér det aktuelle udvalg. + + + + &Ctrl;A Redigér Markering Vælg alt +Udvælger al tekst i en &HTML;-side eller i en tekstside der bliver fremvist, man kan så Kopiere den og Indsætte den i et tekstredigeringsprogram. - &Ctrl;F Redigér Find... -Find en tekststreng i en tekstside du fremviser eller i en &HTML;-side. - - - -F3 Redigér Find næste -Find næste forekomst af tekststrengen i teksten eller &HTML;-siden. - - - -Redigér Gå til linje... -Gå til et bestemt linjenummer i en tekstside du fremviser. + &Ctrl;F Redigér Find... +Find en tekststreng i en tekstside du fremviser eller i en &HTML;-side. + + + +F3 Redigér Find næste +Find næste forekomst af tekststrengen i teksten eller &HTML;-siden. + + + +Redigér Gå til linje... +Gå til et bestemt linjenummer i en tekstside du fremviser. @@ -809,361 +241,114 @@ -<guimenu ->Vis</guimenu ->-menuen +<guimenu>Vis</guimenu>-menuen -Vis Visningstilstand... -Vælger Ikon, Flersøjle, Træ, Detaljeret liste eller Tekst visningstilstand. - - - -Vis Brug index.html -Hvis en valgt mappe indeholder en fil index.html, vil den blive åbnet som en netside i stedet for at vise mappen som en liste af filer. - - - -Vis Lås til nuværende sted -Lås til nuværende sted. +Vis Visningstilstand... +Vælger Ikon, Flersøjle, Træ, Detaljeret liste eller Tekst visningstilstand. + + + +Vis Brug index.html +Hvis en valgt mappe indeholder en fil index.html, vil den blive åbnet som en netside i stedet for at vise mappen som en liste af filer. + + + +Vis Lås til nuværende sted +Lås til nuværende sted. -Vis Aflås alle visninger -Aflås alle visninger. - - - -Vis Link visning -Lænk nuværende visning til andre i et flervisnings vindue. - - - -F5 Vis Genindlæs -Genindlæs +Vis Aflås alle visninger +Aflås alle visninger. + + + +Vis Link visning +Lænk nuværende visning til andre i et flervisnings vindue. + + + +F5 Vis Genindlæs +Genindlæs -Esc Vis Stop -Stop indlæsning (særlig nyttigt ved netsøgning). - - - -Vis Ikonstørrelse -Vælg størrelsen på de ikoner der bruges når man ser en mappe i ikontilstand. - - - -Vis Sortér -Vælg rækkefølgen i hvilken punkterne præsenteres i ikon- eller flersøjle visningstilstand. +Esc Vis Stop +Stop indlæsning (særlig nyttigt ved netsøgning). + + + +Vis Ikonstørrelse +Vælg størrelsen på de ikoner der bruges når man ser en mappe i ikontilstand. + + + +Vis Sortér +Vælg rækkefølgen i hvilken punkterne præsenteres i ikon- eller flersøjle visningstilstand. -Vis Ikke versalfølsom sortering -Vælg om sorteringen i træ, detaljeret liste eller tekstvisningstilstande skal være versalfølsom. - - - -&Ctrl;U Vis Vis dokumentkilde -Vis dokuments kildetekst. -Kun tilgængelig hvis du viser et dokument eller en &HTML;-side. +Vis Ikke versalfølsom sortering +Vælg om sorteringen i træ, detaljeret liste eller tekstvisningstilstande skal være versalfølsom. + + + +&Ctrl;U Vis Vis dokumentkilde +Vis dokuments kildetekst. +Kun tilgængelig hvis du viser et dokument eller en &HTML;-side. -Vis Vis rammekilde -Vis rammens kildetekst -Kun aktuelt hvis du viser en netside der bruger rammer, Ligesom Vis dokumentkilde. +Vis Vis rammekilde +Vis rammens kildetekst +Kun aktuelt hvis du viser en netside der bruger rammer, Ligesom Vis dokumentkilde. -&Ctrl;I Vis Vis dokumentinformation -Vis dokumentinformation, såsom titel, &URL;, og &HTTP;-hoveder brugt til at hente dokumentet. -Kun tilgængelig hvis du viser et en &HTML;-side. +&Ctrl;I Vis Vis dokumentinformation +Vis dokumentinformation, såsom titel, &URL;, og &HTTP;-hoveder brugt til at hente dokumentet. +Kun tilgængelig hvis du viser et en &HTML;-side. -Vis Sikkerhed... -Fortæller dig om den aktuelle browser-forbindelse er sikret med SSL og tillader dig at få Kryptografi indstilling... dialogen frem. Venstreklik på menulinjens hængelås gør det samme. - - -Vis Sæt tegnsæt -Sæt tegnsæt -Tillader dig at vælge det tegnsæt der bruges til at fremvise &HTML;-sider. Auto er sædvanligvis det bedste valg. - - - -Vis Forhåndsvis -Lader dig vælge om du vil vise miniaturer af billeder, tekstfiler eller &HTML;-sider i stedet for de normal ikoner i ikon- eller flersøjle visningstilstand. - - - -Vis Vis skjulte filer -Vis skjulte (.) filer. - - - -Vis Vis detaljer... -Lader dig vælge hvilke fil- og mappedetaljer der vises i træ, detaljeret liste og tekstvisninger. - - - - -Vis Baggrundsfarve... -Vælg baggrundsfarven for filhåndteringstilstanden. - - - -Vis Baggrundsbilede... -Vælg baggrundsbillede for filhåndteringstilstand. +Vis Sikkerhed... +Fortæller dig om den aktuelle browser-forbindelse er sikret med SSL og tillader dig at få Kryptografi indstilling... dialogen frem. Venstreklik på menulinjens hængelås gør det samme. + + +Vis Sæt tegnsæt +Sæt tegnsæt +Tillader dig at vælge det tegnsæt der bruges til at fremvise &HTML;-sider. Auto er sædvanligvis det bedste valg. + + + +Vis Forhåndsvis +Lader dig vælge om du vil vise miniaturer af billeder, tekstfiler eller &HTML;-sider i stedet for de normal ikoner i ikon- eller flersøjle visningstilstand. + + + +Vis Vis skjulte filer +Vis skjulte (.) filer. + + + +Vis Vis detaljer... +Lader dig vælge hvilke fil- og mappedetaljer der vises i træ, detaljeret liste og tekstvisninger. + + + + +Vis Baggrundsfarve... +Vælg baggrundsfarven for filhåndteringstilstanden. + + + +Vis Baggrundsbilede... +Vælg baggrundsbillede for filhåndteringstilstand. @@ -1171,175 +356,54 @@ -<guimenu ->Kør</guimenu ->-menuen +<guimenu>Kør</guimenu>-menuen - &Alt;Up Arrow Kør Op -Gå et niveau op i mappehierarkiet. - - - - &Alt;Left Arrow Kør Tilbage -Gå tilbage til den tidligere visning. - - - - &Alt;Right Arrow Kør Fremad -Du kan kun gå fremad hvis du lige er gået tilbage. - - - - &Ctrl;Home Kør Hjemme-URL -Gå til din hjemmemappe. - - - -Kør Programmer -Åbn en mappe der indeholder dine programmer. - - - -Kør Affald -Åbn din Affalds mappe i et separat vindue. - - - -Kør Skabeloner -Åbn Skabeloner mappen i et separat vindue. - - - -Kør Autostart -Åbn din Autostart mappe i et separat vindue. - - - -Kør Oftest besøgt + &Alt;Up Arrow Kør Op +Gå et niveau op i mappehierarkiet. + + + + &Alt;Left Arrow Kør Tilbage +Gå tilbage til den tidligere visning. + + + + &Alt;Right Arrow Kør Fremad +Du kan kun gå fremad hvis du lige er gået tilbage. + + + + &Ctrl;Home Kør Hjemme-URL +Gå til din hjemmemappe. + + + +Kør Programmer +Åbn en mappe der indeholder dine programmer. + + + +Kør Affald +Åbn din Affalds mappe i et separat vindue. + + + +Kør Skabeloner +Åbn Skabeloner mappen i et separat vindue. + + + +Kør Autostart +Åbn din Autostart mappe i et separat vindue. + + + +Kør Oftest besøgt -Viser en undermenu der viser de &URL;'er du besøger tiest. Valg af en af disse vil få &konqueror; til at åbne den &URL;. +Viser en undermenu der viser de &URL;'er du besøger tiest. Valg af en af disse vil få &konqueror; til at åbne den &URL;. @@ -1348,389 +412,126 @@ -<guimenu ->Bogmærker</guimenu ->-menuen - -Se afsnittet Brug af bogmærker i denne manual for en fyldigere beskrivelse af disse menupunkter. +<guimenu>Bogmærker</guimenu>-menuen + +Se afsnittet Brug af bogmærker i denne manual for en fyldigere beskrivelse af disse menupunkter. - &Ctrl;B Bogmærker Tilføj bogmærke -Tilføjer aktuelt valg til dine bogmærker. - - - -Bookmærker Bogmærkfaneblade som mappe... + &Ctrl;B Bogmærker Tilføj bogmærke +Tilføjer aktuelt valg til dine bogmærker. + + + +Bookmærker Bogmærkfaneblade som mappe... -Lav en bogmærkemappe der indeholder link til alle &URL;'er der er åbne i &konqueror;'s faneblade for øjeblikket. +Lav en bogmærkemappe der indeholder link til alle &URL;'er der er åbne i &konqueror;'s faneblade for øjeblikket. -Bogmærker Redigér bogmærker... -Åbn Bogmærke-editoren. - - - -Bogmærker Ny bogmærkemappe -Opret en ny mappe i din bogmærkemappe. +Bogmærker Redigér bogmærker... +Åbn Bogmærke-editoren. + + + +Bogmærker Ny bogmærkemappe +Opret en ny mappe i din bogmærkemappe. -<guimenu ->Værktøjs</guimenu ->menuen +<guimenu>Værktøjs</guimenu>menuen - &Alt;F2 Værktøjer Kør kommando... -Kør et program ved at indgive dets navn i en simpel dialog. - - - - &Ctrl;T Værktøjer Åbn terminal -Åbn et &konsole; terminalvindue. - - - -Værktøj Find fil... -Åbn &kfind; programmet. + &Alt;F2 Værktøjer Kør kommando... +Kør et program ved at indgive dets navn i en simpel dialog. + + + + &Ctrl;T Værktøjer Åbn terminal +Åbn et &konsole; terminalvindue. + + + +Værktøj Find fil... +Åbn &kfind; programmet. -Hvis du har &konqueror;-plugin installerede vil der være flere indgange i Værktøjs-menuen. Se &konqueror;-pluginkapitlet for yderligere detaljer. +Hvis du har &konqueror;-plugin installerede vil der være flere indgange i Værktøjs-menuen. Se &konqueror;-pluginkapitlet for yderligere detaljer. -<guimenu ->Opsætnings</guimenu ->menuen - -Se også afsnittet Gem indstillinger og profiler. +<guimenu>Opsætnings</guimenu>menuen + +Se også afsnittet Gem indstillinger og profiler. - &Ctrl;M Opsætning Vis menulinje -Vis/Skjul menulinjen. - - - -Opsætning Værktøjslinjer -Åbner en undermenu hvor du kan vælge at vise eller skjule de forskellige værktøjslinjer. - - - - &Ctrl;&Shift; F Opsætning Fuldskærmstilstand + &Ctrl;M Opsætning Vis menulinje +Vis/Skjul menulinjen. + + + +Opsætning Værktøjslinjer +Åbner en undermenu hvor du kan vælge at vise eller skjule de forskellige værktøjslinjer. + + + + &Ctrl;&Shift; F Opsætning Fuldskærmstilstand -Ændrer &konqueror; til fuldskærmstilstand, i hvilken &konqueror;'s vindue optager hele skærmen, og ikke har de sædvanlige vinduesdekorationer. For at gå ud af fuldskærmstilstand, klikkes på Gå ud af fuldskærmstilstand-ikonen i værktøjslinjen, eller der trykkes på &Ctrl;&Shift; F. +Ændrer &konqueror; til fuldskærmstilstand, i hvilken &konqueror;'s vindue optager hele skærmen, og ikke har de sædvanlige vinduesdekorationer. For at gå ud af fuldskærmstilstand, klikkes på Gå ud af fuldskærmstilstand-ikonen i værktøjslinjen, eller der trykkes på &Ctrl;&Shift; F. -Opsætning Vis egenskaber gemt i mappe -Gem visningsegenskaber for denne mappe. Hvis dette er valgt vil en .directory fil blive skrevet i den nuværende mappe der gemmer alle indstillinger du senest har brugt til at se mappen. Disse indstillinger indlæses så når du åbner mappen i &konqueror;. - - - -Opsætning Fjern mappeegenskaber -Fjern indstillinger gemt i mappe ved Vis egenskaber gemt i mappe. - - - -Opsætning Indlæs visningsprofil -Indlæs opsætning associeret til en bestemt visningsprofil. - - - -Opsætning Gem visningsprofil "Profilnavn"... -Gem den nuværende indstilling til denne visningsprofile. - - - -Opsætning Indstil visningsprofiler... -Lader dig ændre en eksisterende visningsprofil eller lave en ny. - - - -Opsætning Indstil genveje... Lader dig se og ændre &konqueror;'s genvejstastebindinger, dvs. tilknytningerne mellem handlinger såsom Kopiér og taster eller kombinationer af taster såsom &Ctrl;V. Hvis du gør dette så pas på at du ikke duplikerer en eksisterende genvej. - - - -Opsætning Indstil værktøjslinjer... Lader dig indstille hoved- ekstra og sted- værktøjslinjerne. Se afsnittet Ændring af linjer. - - -Opsætning Indstil &konqueror;... -Lader dig indstille filhåndtering, browser, internet nøgleord, cookier, proxier, kryptografi, brugeragent eller værktøjslinjer ved at få de passende dialoger frem. - - - -Opsætning Indstil stavekontrol... +Opsætning Vis egenskaber gemt i mappe +Gem visningsegenskaber for denne mappe. Hvis dette er valgt vil en .directory fil blive skrevet i den nuværende mappe der gemmer alle indstillinger du senest har brugt til at se mappen. Disse indstillinger indlæses så når du åbner mappen i &konqueror;. + + + +Opsætning Fjern mappeegenskaber +Fjern indstillinger gemt i mappe ved Vis egenskaber gemt i mappe. + + + +Opsætning Indlæs visningsprofil +Indlæs opsætning associeret til en bestemt visningsprofil. + + + +Opsætning Gem visningsprofil "Profilnavn"... +Gem den nuværende indstilling til denne visningsprofile. + + + +Opsætning Indstil visningsprofiler... +Lader dig ændre en eksisterende visningsprofil eller lave en ny. + + + +Opsætning Indstil genveje... Lader dig se og ændre &konqueror;'s genvejstastebindinger, dvs. tilknytningerne mellem handlinger såsom Kopiér og taster eller kombinationer af taster såsom &Ctrl;V. Hvis du gør dette så pas på at du ikke duplikerer en eksisterende genvej. + + + +Opsætning Indstil værktøjslinjer... Lader dig indstille hoved- ekstra og sted- værktøjslinjerne. Se afsnittet Ændring af linjer. + + +Opsætning Indstil &konqueror;... +Lader dig indstille filhåndtering, browser, internet nøgleord, cookier, proxier, kryptografi, brugeragent eller værktøjslinjer ved at få de passende dialoger frem. + + + +Opsætning Indstil stavekontrol... -Viser stavekontrollens indstillingsfelt, i hvilken du kan ændre indstillinger i forbindelse med stavekontrol i &konqueror;. +Viser stavekontrollens indstillingsfelt, i hvilken du kan ændre indstillinger i forbindelse med stavekontrol i &konqueror;. @@ -1740,236 +541,63 @@ -<guimenu ->Vindue</guimenu -> menuen +<guimenu>Vindue</guimenu> menuen - &Ctrl;&Shift;L Vindue Opdel visning Venstre/Højre -Opdel visning venstre/højre. - - - - &Ctrl;&Shift;T Vindue Opdel visning op/ned -Opdel visning op/ned - - - - &Ctrl;&Shift;R Vindue Fjern aktiv visning -Fjern aktiv visning. - - - - &Ctrl;&Shift;N Vindue Nyt faneblad -Åbn en ny, tom fanebladsside. - - - - &Ctrl;&Shift;D Vindue Duplikér dette faneblad -Åbn en duplikeret fanebladsside. - - - - &Ctrl;&Shift;B Vindue Frigør aktuelt faneblad -Vis den aktuelle fanebladsside i en ny udgave af &konqueror;. - - - - &Ctrl;W Vindue Luk dette faneblad -Luk den aktuelle fanebladsside. - - - - &Ctrl;&Shift;Venstre Vindue Flyt faneblad til venstre -Flyt den aktuelle fanebladsside en plads til venstre i listen af faneblade. - - - - &Ctrl;&Shift;Højre Vindue Flyt faneblad til højre -Flyt den aktuelle fanebladsside en plads til højre i listen af faneblade. - - - -Vindue Vis terminalemulator -Åbn et lille tekst terminalvindue i bunden af hovedvinduet. - - - - F9 Vindue Vis navigationspanel -Slår visning af &konqueror;'s navigationspanel til og fra. Se . + &Ctrl;&Shift;L Vindue Opdel visning Venstre/Højre +Opdel visning venstre/højre. + + + + &Ctrl;&Shift;T Vindue Opdel visning op/ned +Opdel visning op/ned + + + + &Ctrl;&Shift;R Vindue Fjern aktiv visning +Fjern aktiv visning. + + + + &Ctrl;&Shift;N Vindue Nyt faneblad +Åbn en ny, tom fanebladsside. + + + + &Ctrl;&Shift;D Vindue Duplikér dette faneblad +Åbn en duplikeret fanebladsside. + + + + &Ctrl;&Shift;B Vindue Frigør aktuelt faneblad +Vis den aktuelle fanebladsside i en ny udgave af &konqueror;. + + + + &Ctrl;W Vindue Luk dette faneblad +Luk den aktuelle fanebladsside. + + + + &Ctrl;&Shift;Venstre Vindue Flyt faneblad til venstre +Flyt den aktuelle fanebladsside en plads til venstre i listen af faneblade. + + + + &Ctrl;&Shift;Højre Vindue Flyt faneblad til højre +Flyt den aktuelle fanebladsside en plads til højre i listen af faneblade. + + + +Vindue Vis terminalemulator +Åbn et lille tekst terminalvindue i bunden af hovedvinduet. + + + + F9 Vindue Vis navigationspanel +Slår visning af &konqueror;'s navigationspanel til og fra. Se . @@ -1977,111 +605,38 @@ -<guimenu ->Hjælpe</guimenu ->menuen +<guimenu>Hjælpe</guimenu>menuen -Hjælp &konqueror;-håndbog -Vis dette dokument. - - - - &Shift;F1 Hjælp Hvad er dette? -Tegner et spørgsmålstegn (?) ved siden af musemarkøren, klik på et vinduespunkt som for eksempel Stop knappen vil så vise en kort forklaring. Se Værktøjsvink og Hvad er dette? . - - - -Hjælp &konqueror; indledning -Genbesøg introdutionssiden du fik da &konqueror; først blev startet. - - - -Hjælp Rapportér fejl... -Rapportér problem. - - - -Hjælp Om &konqueror;... -Viser noget kort information om &konqueror;'s versionsnummer, forfattere og licensaftalen. - - - -Hjælp Om KDE... -Vis noget information om den udgave af &kde; du kører. +Hjælp &konqueror;-håndbog +Vis dette dokument. + + + + &Shift;F1 Hjælp Hvad er dette? +Tegner et spørgsmålstegn (?) ved siden af musemarkøren, klik på et vinduespunkt som for eksempel Stop knappen vil så vise en kort forklaring. Se Værktøjsvink og Hvad er dette? . + + + +Hjælp &konqueror; indledning +Genbesøg introdutionssiden du fik da &konqueror; først blev startet. + + + +Hjælp Rapportér fejl... +Rapportér problem. + + + +Hjælp Om &konqueror;... +Viser noget kort information om &konqueror;'s versionsnummer, forfattere og licensaftalen. + + + +Hjælp Om KDE... +Vis noget information om den udgave af &kde; du kører. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/config.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/config.docbook index f8cb14c22f0..f2b32e8cf48 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/config.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/config.docbook @@ -2,177 +2,69 @@ -&Pamela.Roberts; +&Pamela.Roberts; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-11-06 3.2 +2003-11-06 3.2 -Indstilling af &konqueror; +Indstilling af &konqueror; -Ligesom resten af &kde;, er &konqueror; i høj grad indstillelig, så du kan få det udseende der bedst passer til dine behov og ønsker. +Ligesom resten af &kde;, er &konqueror; i høj grad indstillelig, så du kan få det udseende der bedst passer til dine behov og ønsker. -Værktøjslinjer - -Når &kde; lige er installeret, indeholder &konqueror;'s vindue en menulinje, en hoved- og sted-værktøjslinjer og muligvis en bogmærkeværktøjslinje. - -Måske har du ikke brug for alle disse værktøjslinjer. For at skjule en af dem, går du ind i OpsætningVærktøjslinjer -menuen og fjern krydset fra dets felt. For at vise en skjult værktøjslinje skal der blot afkrydses. - -Menulinjen selv kan slås til og fra med genvejstastekombinationen &Ctrl;M. +Værktøjslinjer + +Når &kde; lige er installeret, indeholder &konqueror;'s vindue en menulinje, en hoved- og sted-værktøjslinjer og muligvis en bogmærkeværktøjslinje. + +Måske har du ikke brug for alle disse værktøjslinjer. For at skjule en af dem, går du ind i OpsætningVærktøjslinjer -menuen og fjern krydset fra dets felt. For at vise en skjult værktøjslinje skal der blot afkrydses. + +Menulinjen selv kan slås til og fra med genvejstastekombinationen &Ctrl;M. -Ved venstre ende af hver linje ser du nogle lodrette kontroller. Ved at klikke med &LMB; på dem flader du linjen ud, hvilket betyder at den er skjult men hurtigt kan genoprettes ved at klikke på de nu vandrette kontroller. Du kan også trække en linje til en ny position med disse linjer. - -Hvis du klikker med højre museknap på værktøjslinjen, så vil du få en menu frem til at indstille denne linje. Du kan vælge orientering, tekstplacering og ikonstørrelse. - -Ikonerne vist i de forskellige linjer kan ændres ved brug af Opsætning Indstil værktøjslinjer..., hvilket får Indstil værktøjslinjer dialogen frem. Hoved- og ekstra-værktøjslinjer er opdelt i afsnit, såsom hovedværktøjslinjen <&konqueror;>, hovedværktøjslinjen <tdehtmlpart> og den ekstra værktøjslinje <tdehtmlsettingsplugin>. Antallet og typen af disse afsnit vil afhænge af om &konqueror; er i browser- eller filhåndteringstilstand og om du har &konqueror;-plugin installeret. +Ved venstre ende af hver linje ser du nogle lodrette kontroller. Ved at klikke med &LMB; på dem flader du linjen ud, hvilket betyder at den er skjult men hurtigt kan genoprettes ved at klikke på de nu vandrette kontroller. Du kan også trække en linje til en ny position med disse linjer. + +Hvis du klikker med højre museknap på værktøjslinjen, så vil du få en menu frem til at indstille denne linje. Du kan vælge orientering, tekstplacering og ikonstørrelse. + +Ikonerne vist i de forskellige linjer kan ændres ved brug af Opsætning Indstil værktøjslinjer..., hvilket får Indstil værktøjslinjer dialogen frem. Hoved- og ekstra-værktøjslinjer er opdelt i afsnit, såsom hovedværktøjslinjen <&konqueror;>, hovedværktøjslinjen <tdehtmlpart> og den ekstra værktøjslinje <tdehtmlsettingsplugin>. Antallet og typen af disse afsnit vil afhænge af om &konqueror; er i browser- eller filhåndteringstilstand og om du har &konqueror;-plugin installeret. -Genvejstaster -For at ændre de genvejstastearrangementer der bruges af &konqueror;, vælges OpsætningIndstil genveje... . Dette vil starte en dialog som vist nedenfor. +Genvejstaster +For at ændre de genvejstastearrangementer der bruges af &konqueror;, vælges OpsætningIndstil genveje... . Dette vil starte en dialog som vist nedenfor. -Genvejs config-skærmaftryk 1 +Genvejs config-skærmaftryk 1 -Gennemsøg kombinationsfeltet for at finde den handling du ønsker at tilføje eller ændre genvejstaster for og vælg den ved at venstre-klikke på dens navn. Du vil så kunne ændre genvejstasten ved at vælge en Ingen, Standard eller Brugervalgt radioknap eller ved at klikkde på den store knap i Genvej for den valgte handling. - -Hvis du vælger Definér genvej, og derefter vælger Avanceret, vises dialogen nedenfor: +Gennemsøg kombinationsfeltet for at finde den handling du ønsker at tilføje eller ændre genvejstaster for og vælg den ved at venstre-klikke på dens navn. Du vil så kunne ændre genvejstasten ved at vælge en Ingen, Standard eller Brugervalgt radioknap eller ved at klikkde på den store knap i Genvej for den valgte handling. + +Hvis du vælger Definér genvej, og derefter vælger Avanceret, vises dialogen nedenfor: -Genvej config skærmaftryk 2 +Genvej config skærmaftryk 2 -Vælg om du ønsker at ændre den Primære eller Alternative genvej, tryk så på den tastekombination du ønsker skal bruges som genvej, for eksempel &Ctrl;&Shift;S. Hvis Auto-luk feltet er afkrydset vil dialogen forsvinde så snart du har indtastet tastekombinationen, ellers vil den forblive indtil du trykker på O.k. eller Annullér. Klik på den lille sorte ikon med et hvidt kryds i, fjerner genvejen. +Vælg om du ønsker at ændre den Primære eller Alternative genvej, tryk så på den tastekombination du ønsker skal bruges som genvej, for eksempel &Ctrl;&Shift;S. Hvis Auto-luk feltet er afkrydset vil dialogen forsvinde så snart du har indtastet tastekombinationen, ellers vil den forblive indtil du trykker på O.k. eller Annullér. Klik på den lille sorte ikon med et hvidt kryds i, fjerner genvejen. -Brugerdefinerede menuer -Du kan tilføje din egen popop-menu til &konqueror; så tryk på en tastekombination vil få menuen til at komme frem, hvorpå tryk med en ny tast, eller brug af Op-pil og Ned-pil og tryk på Enter, vil vælge et punkt fra den. -For at gøre dette tilføjes en Brugervalgt genvej for hver af de handlinger du ønsker skal være i menuen og i Definér genvej-dialogen afkrydses Multi-tast-feltet, der trykkes på tastekombinationen som du ønsker skal få den nye menu frem og så, separat trykkes der på tasten der vil vælge det punkt fra menuen. +Brugerdefinerede menuer +Du kan tilføje din egen popop-menu til &konqueror; så tryk på en tastekombination vil få menuen til at komme frem, hvorpå tryk med en ny tast, eller brug af Op-pil og Ned-pil og tryk på Enter, vil vælge et punkt fra den. +For at gøre dette tilføjes en Brugervalgt genvej for hver af de handlinger du ønsker skal være i menuen og i Definér genvej-dialogen afkrydses Multi-tast-feltet, der trykkes på tastekombinationen som du ønsker skal få den nye menu frem og så, separat trykkes der på tasten der vil vælge det punkt fra menuen. -Anden opsætning -Valg af Opsætning Indstil Konqueror... får en dialog frem som du kan bruge til at kontrollere de fleste aspekter af &konqueror;'s opførsel. Den indeholder adskillige afsnit som vælges ved at venstre-klikke på en af ikonerne i venstre side af dialogen. -Tryk på Hjælp-knappen vil give dig detaljerede instruktioner om hvordan du skal bruge hvert af disse afsnit, eller du kan bruge Hvad er dette?-egenskaben. +Anden opsætning +Valg af Opsætning Indstil Konqueror... får en dialog frem som du kan bruge til at kontrollere de fleste aspekter af &konqueror;'s opførsel. Den indeholder adskillige afsnit som vælges ved at venstre-klikke på en af ikonerne i venstre side af dialogen. +Tryk på Hjælp-knappen vil give dig detaljerede instruktioner om hvordan du skal bruge hvert af disse afsnit, eller du kan bruge Hvad er dette?-egenskaben. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/credits.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/credits.docbook index 5856b8b5758..81594350e53 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/credits.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/credits.docbook @@ -2,297 +2,158 @@ -&Pamela.Roberts; +&Pamela.Roberts; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-11-06 3.2 +2003-11-06 3.2 -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&konqueror;. Program ophavsret 1999-2003, &konqueror;-udviklerne: +&konqueror;. Program ophavsret 1999-2003, &konqueror;-udviklerne: -&David.Faure; &David.Faure.mail; -udvikler (part, I/U lib) og vedligeholder +&David.Faure; &David.Faure.mail; +udvikler (part, I/U lib) og vedligeholder -&Simon.Hausmann; &Simon.Hausmann.mail; -udvikler (omgivelser, part) +&Simon.Hausmann; &Simon.Hausmann.mail; +udvikler (omgivelser, part) -&Michael.Reiher; &Michael.Reiher.mail; -udvikler (omgivelser) +&Michael.Reiher; &Michael.Reiher.mail; +udvikler (omgivelser) -&Mattias.Welk; &Mattias.Welk.mail; -udvikler +&Mattias.Welk; &Mattias.Welk.mail; +udvikler -&Alexander.Neundorf; &Alexander.Neundorf.mail; -udvikler (listevisninger) +&Alexander.Neundorf; &Alexander.Neundorf.mail; +udvikler (listevisninger) -&Michael.Brade; &Michael.Brade.mail; -udvikler (listevisninger I/O-bib) +&Michael.Brade; &Michael.Brade.mail; +udvikler (listevisninger I/O-bib) -&Lars.Knoll; &Lars.Knoll.mail; -udvikler (HTML fremvisningsmaskine) +&Lars.Knoll; &Lars.Knoll.mail; +udvikler (HTML fremvisningsmaskine) -&Antti.Koivisto; &Antti.Koivisto.mail; -udvikler (HTML fremvisningsmaskine) +&Antti.Koivisto; &Antti.Koivisto.mail; +udvikler (HTML fremvisningsmaskine) -&Dirk.Mueller; &Dirk.Mueller.mail; -udvikler (HTML fremvisningsmaskine) +&Dirk.Mueller; &Dirk.Mueller.mail; +udvikler (HTML fremvisningsmaskine) -&Peter.Kelly; &Peter.Kelly.mail; -udvikler (HTML fremvisningsmaskine, JavaScript) +&Peter.Kelly; &Peter.Kelly.mail; +udvikler (HTML fremvisningsmaskine, JavaScript) -&Waldo.Bastian; &Waldo.Bastian.mail; -udvikler (HTML fremvisningsmaskine, I/U bibl) +&Waldo.Bastian; &Waldo.Bastian.mail; +udvikler (HTML fremvisningsmaskine, I/U bibl) -&Matt.Koss; &Matt.Koss.mail; -udvikler (I/U lib) +&Matt.Koss; &Matt.Koss.mail; +udvikler (I/U lib) -&Alex.Zepeda; &Alex.Zepeda.mail; -udvikler (I/U lib) +&Alex.Zepeda; &Alex.Zepeda.mail; +udvikler (I/U lib) -&Stephan.Kulow; &Stephan.Kulow.mail; -udvikler (I/U lib) +&Stephan.Kulow; &Stephan.Kulow.mail; +udvikler (I/U lib) -&Richard.J.Moore; &Richard.J.Moore.mail; -udvikler (&Java; programstøtte) +&Richard.J.Moore; &Richard.J.Moore.mail; +udvikler (&Java; programstøtte) -Dima Rogozin dima@mercury.co.il -udvikler (&Java; programstøtte) +Dima Rogozin dima@mercury.co.il +udvikler (&Java; programstøtte) -Wynn Wilkes wynnw@calderasystems.com -udvikler (&Java;2 håndteringsstøtte og andre større forbedringer til småprogram støtten) +Wynn Wilkes wynnw@calderasystems.com +udvikler (&Java;2 håndteringsstøtte og andre større forbedringer til småprogram støtten) -&Harri.Porten; &Harri.Porten.mail; -udvikler (JavaScript) +&Harri.Porten; &Harri.Porten.mail; +udvikler (JavaScript) -Stefan Schimanski schimmi@kde.org -udvikler (&Netscape; plugin støtte) +Stefan Schimanski schimmi@kde.org +udvikler (&Netscape; plugin støtte) -&Carsten.Pfeiffer; &Carsten.Pfeiffer.mail; -udvikler (omgivelser) +&Carsten.Pfeiffer; &Carsten.Pfeiffer.mail; +udvikler (omgivelser) -&George.Staikos; &George.Staikos.mail; -udvikler (SSL støtte) +&George.Staikos; &George.Staikos.mail; +udvikler (SSL støtte) -Dawit Alemayehu adawit@kde.org -udvikler (I/U lib, Godkendelsesstøtte) +Dawit Alemayehu adawit@kde.org +udvikler (I/U lib, Godkendelsesstøtte) -&Torsten.Rahn; &Torsten.Rahn.mail; -Grafik / ikoner +&Torsten.Rahn; &Torsten.Rahn.mail; +Grafik / ikoner -Torben Weis weis@kde.org -kfm forfatter +Torben Weis weis@kde.org +kfm forfatter -&Joseph.Wenninger; &Joseph.Wenninger.mail; -udvikler (navigationspanel-omgivelserne) +&Joseph.Wenninger; &Joseph.Wenninger.mail; +udvikler (navigationspanel-omgivelserne) -&Stephan.Binner; &Stephan.Binner.mail; -udvikler (diverse ting) +&Stephan.Binner; &Stephan.Binner.mail; +udvikler (diverse ting) -Dokumentation ophavsret 2000, 2003 +Dokumentation ophavsret 2000, 2003 -&Erwan.Loisant; &Erwan.Loisant.mail; -&Pamela.Roberts; &Pamela.Roberts.mail; +&Erwan.Loisant; &Erwan.Loisant.mail; +&Pamela.Roberts; &Pamela.Roberts.mail; -Dokumentation opdateret for &kde; 3.2 by &Philip.Rodrigues; &Philip.Rodrigues.mail;. +Dokumentation opdateret for &kde; 3.2 by &Philip.Rodrigues; &Philip.Rodrigues.mail;. &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; -Kan jeg køre &konqueror; fra en anden vindueshåndtering? +Kan jeg køre &konqueror; fra en anden vindueshåndtering? -Installér blot &Qt;, tdelibs og tdebase, og fra din foretrukne vindueshåndtering, start &konqueror;. Det burde virke helt fint, men hvis det ikke gør (&kde;-udviklerne undersøger ikke dette tilfælde særlig ofte), så rapportér det til http://bugs.kde.org og prøv at køre tdeinit før du kører &konqueror;, det hjælper sædvanligvis. +Installér blot &Qt;, tdelibs og tdebase, og fra din foretrukne vindueshåndtering, start &konqueror;. Det burde virke helt fint, men hvis det ikke gør (&kde;-udviklerne undersøger ikke dette tilfælde særlig ofte), så rapportér det til http://bugs.kde.org og prøv at køre tdeinit før du kører &konqueror;, det hjælper sædvanligvis. -Hvor opbevarer &konqueror; alle sine indstillingsdata? -Generelt i ~/.trinity-mappen. (det kan også være ~/.trinity3 på dit system, afhængig af hvordan &kde; 3 blev installeret). Lav ikke om på disse filer med mindre du ved hvad du foretager dig. +Hvor opbevarer &konqueror; alle sine indstillingsdata? +Generelt i ~/.trinity-mappen. (det kan også være ~/.trinity3 på dit system, afhængig af hvordan &kde; 3 blev installeret). Lav ikke om på disse filer med mindre du ved hvad du foretager dig. -~/.trinity/share/apps/konqueror/profiles mappen holder individuelle indstillinger for hver af dine profiler. +~/.trinity/share/apps/konqueror/profiles mappen holder individuelle indstillinger for hver af dine profiler. -Dine bogmærker holdes i ~/.trinity/share/apps/konqueror/bookmarks.xml -Cookier holdes i ~/.trinity/share/apps/kcookiejar/cookies -Din historik, som bruges til auto-kompletteringsegenskaben, er i ~/.trinity/share/config/konq_history +Dine bogmærker holdes i ~/.trinity/share/apps/konqueror/bookmarks.xml +Cookier holdes i ~/.trinity/share/apps/kcookiejar/cookies +Din historik, som bruges til auto-kompletteringsegenskaben, er i ~/.trinity/share/config/konq_history -I mappen ~/.trinity/share/config/ holder filerne konqiconviewrc, konqlistviewrc og konquerorrc en hel masse generel indstillingsopsætning. +I mappen ~/.trinity/share/config/ holder filerne konqiconviewrc, konqlistviewrc og konquerorrc en hel masse generel indstillingsopsætning. -Mappen ~/.trinity/share/cache/http/ indeholder browser-cachen. +Mappen ~/.trinity/share/cache/http/ indeholder browser-cachen. -Navigationspanelet bruger filerne og undermapperne i ~/.trinity/share/apps/konqsidebartng +Navigationspanelet bruger filerne og undermapperne i ~/.trinity/share/apps/konqsidebartng -En vilkårlig mappespecifik visningsindstilling findes i .directory filerne i de individuelle mapper. +En vilkårlig mappespecifik visningsindstilling findes i .directory filerne i de individuelle mapper. -Hvordan rydder jeg historikfilen? -Der er to historikker: +Hvordan rydder jeg historikfilen? +Der er to historikker: -Én bruges til tekstkomplettering i stedlinjens tekstindgangsfelt. For at rydde denne højre-klikkes på tekstindgangsfeltet og Ryd historik vælges. +Én bruges til tekstkomplettering i stedlinjens tekstindgangsfelt. For at rydde denne højre-klikkes på tekstindgangsfeltet og Ryd historik vælges. -Den anden er en logfil af steder der er besøgt. Vælg historiksiden i Navigationspanelet, højre-klik på en indgang og vælg Fjern indgang for blot at fjerne denne indgang eller Ryd historik for at slette alle indgange. +Den anden er en logfil af steder der er besøgt. Vælg historiksiden i Navigationspanelet, højre-klik på en indgang og vælg Fjern indgang for blot at fjerne denne indgang eller Ryd historik for at slette alle indgange. @@ -163,106 +61,33 @@ url="http://www.konqueror.org/i18n.html" -Hvordan aktiverer, deaktiverer eller rydder jeg browserens cache? -Hvis du vælger Cache i dialogen startet ved at vælge IndstillingerIndstil Konqueror..., vil du blive præsenteret for en dialog der lader dig deaktivere cachen, rydde den eller sætter dens størrelse, og ændrer cache-politikken. +Hvordan aktiverer, deaktiverer eller rydder jeg browserens cache? +Hvis du vælger Cache i dialogen startet ved at vælge IndstillingerIndstil Konqueror..., vil du blive præsenteret for en dialog der lader dig deaktivere cachen, rydde den eller sætter dens størrelse, og ændrer cache-politikken. -Hvordan kan jeg ændre tidsudløbsværdierne der bruges af &konqueror; ved netsøgning? -I kontrolcentret Internet & Netværk Indstillinger-siden. +Hvordan kan jeg ændre tidsudløbsværdierne der bruges af &konqueror; ved netsøgning? +I kontrolcentret Internet & Netværk Indstillinger-siden. -Hvordan indstiller jeg min hjemmeside - siden der bliver indlæser ved opstart? -Start &konqueror; med Browser-ikonen i panelet. Åbn siden du ønsker skal indlæses i enhver nytBrowser-vindue og vælg Gem visningsprofil "Netsøgning" fra Opsætningsmenuen. +Hvordan indstiller jeg min hjemmeside - siden der bliver indlæser ved opstart? +Start &konqueror; med Browser-ikonen i panelet. Åbn siden du ønsker skal indlæses i enhver nytBrowser-vindue og vælg Gem visningsprofil "Netsøgning" fra Opsætningsmenuen. -Alle nye &konqueror;-vinduer der startes med Browser-ikonen i panelet, eller fra sted-menuen, og nye tomme faneblade, vil nu starte på denne side. +Alle nye &konqueror;-vinduer der startes med Browser-ikonen i panelet, eller fra sted-menuen, og nye tomme faneblade, vil nu starte på denne side. -Dette ændrer ikke opførslen af Hjem-knappen i &konqueror;'s værktøjslinje, som fortsat vil tage dig til den &URI; der er defineret i &konqueror;'s indstillingsmodul. Du kan nå den modul indefra &konqueror;, via OpsætningIndstil KonquerorOpførsel. Som standard er den sat til ~, hvilket er din hjemmemappe. Du kan sætte den til en vilkårlig &URI;, enten lokal eller ekstern, og så vil tryk på Hjem-ikonen i værktøjslinjen vise den. +Dette ændrer ikke opførslen af Hjem-knappen i &konqueror;'s værktøjslinje, som fortsat vil tage dig til den &URI; der er defineret i &konqueror;'s indstillingsmodul. Du kan nå den modul indefra &konqueror;, via OpsætningIndstil KonquerorOpførsel. Som standard er den sat til ~, hvilket er din hjemmemappe. Du kan sætte den til en vilkårlig &URI;, enten lokal eller ekstern, og så vil tryk på Hjem-ikonen i værktøjslinjen vise den. -For at få &konqueror; til at starte op uden nogen side indlæst, bruges about:blank. +For at få &konqueror; til at starte op uden nogen side indlæst, bruges about:blank. -Jeg kan ikke finde svaret på mit spørgsmål her. +Jeg kan ikke finde svaret på mit spørgsmål her. -Kig engang på http://www.konqueror.org/faq.html eller http://www.konqueror.org/konq-java.html. +Kig engang på http://www.konqueror.org/faq.html eller http://www.konqueror.org/konq-java.html. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/filemanager.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/filemanager.docbook index cd786c99a65..35d5c198b4a 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/filemanager.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/filemanager.docbook @@ -1,534 +1,157 @@ -&Pamela.Roberts; +&Pamela.Roberts; &erik.kjaer.pedersen.role; - 2005-04-01 3.4 + 2005-04-01 3.4 -&konqueror; som filhåndtering +&konqueror; som filhåndtering -Mapper og stier -I &UNIX; og &Linux; er alle mapper (kataloger) arrangeret i en simpel omvendt træstruktur, der går nedad og forgrener sig fra en enkelt mappe på topniveau. Det betyder at man kan bevæge sig fra hvorsomhelst til hvorsomhelst ved at gå op indtil man når et fælles punkt og så ned gennem de passende undermapper indtil man når sit mål. - -Placeringen af enhver fil eller mappe i træet, kan beskrives ved dens sti, som er en simpel liste af de mapper man skal gå ned igennem for at nå til målmappen eller filenet. For eksempel er /home/erik undermappen erik i undermappen hjem i topniveau-mappen, og /home/erik/ord.txt er filen ord.txt i denne undermappe. Den indledende / i disse stier repræsenterer topniveau-mappen. - -Hver tilgængelig mappe på dit system — inkluderende de på andre partitioner på den hårde disk, din floppy og &CD-ROM; — vil være i træet gående ned fra /, deres nøjagtige stier afhænger af hvordan dit system er sat op, (se også afsnittet om Floppy- og &CD-ROM;-drev). -Hver bruger på et &UNIX; / &Linux; system har sin egen hjem-undermappe til at holde sine personlige filer og indstillinger, for eksempel /home/jesper og /home/emil. Symbolet ~ bruges ofte til at repræsentere brugerens hjemmemappe, så ~/brev.txt refererer til filen brev.txt i min hjemmemappe. -Bemærk at udtrykket katalog ofte bruges i stedet for mappe. +Mapper og stier +I &UNIX; og &Linux; er alle mapper (kataloger) arrangeret i en simpel omvendt træstruktur, der går nedad og forgrener sig fra en enkelt mappe på topniveau. Det betyder at man kan bevæge sig fra hvorsomhelst til hvorsomhelst ved at gå op indtil man når et fælles punkt og så ned gennem de passende undermapper indtil man når sit mål. + +Placeringen af enhver fil eller mappe i træet, kan beskrives ved dens sti, som er en simpel liste af de mapper man skal gå ned igennem for at nå til målmappen eller filenet. For eksempel er /home/erik undermappen erik i undermappen hjem i topniveau-mappen, og /home/erik/ord.txt er filen ord.txt i denne undermappe. Den indledende / i disse stier repræsenterer topniveau-mappen. + +Hver tilgængelig mappe på dit system — inkluderende de på andre partitioner på den hårde disk, din floppy og &CD-ROM; — vil være i træet gående ned fra /, deres nøjagtige stier afhænger af hvordan dit system er sat op, (se også afsnittet om Floppy- og &CD-ROM;-drev). +Hver bruger på et &UNIX; / &Linux; system har sin egen hjem-undermappe til at holde sine personlige filer og indstillinger, for eksempel /home/jesper og /home/emil. Symbolet ~ bruges ofte til at repræsentere brugerens hjemmemappe, så ~/brev.txt refererer til filen brev.txt i min hjemmemappe. +Bemærk at udtrykket katalog ofte bruges i stedet for mappe. -Visningstilstande -I filhåndteringstilstand viser &konqueror; dig hvilke filer og undermapper, der holdes i en mappe, og kan give dig nogen information om dem. -Stien for den mappe du kigger på vises i titellinjen og også i stedlinjen, med et forudgående file: til at indikere at mappen er en del af din computers normale filsystem. For eksempel file:/home/erik. - -Den måde &konqueror; viser filer og mapper afhænger hovedsageligt af dit valg af visningstilstand. Denne kan vælges fra VisVisningstilstand-undermenuen, som giver dig følgende valgmuligheder: +Visningstilstande +I filhåndteringstilstand viser &konqueror; dig hvilke filer og undermapper, der holdes i en mappe, og kan give dig nogen information om dem. +Stien for den mappe du kigger på vises i titellinjen og også i stedlinjen, med et forudgående file: til at indikere at mappen er en del af din computers normale filsystem. For eksempel file:/home/erik. + +Den måde &konqueror; viser filer og mapper afhænger hovedsageligt af dit valg af visningstilstand. Denne kan vælges fra VisVisningstilstand-undermenuen, som giver dig følgende valgmuligheder: -Ikon-visning -Viser navnet og en passende ikon for hver fil eller mappe. +Ikon-visning +Viser navnet og en passende ikon for hver fil eller mappe. -Multisøjle-visning -Ligner Ikonvisning bortset fra at vinduet er pænt formateret i regulære søjler. +Multisøjle-visning +Ligner Ikonvisning bortset fra at vinduet er pænt formateret i regulære søjler. -Detaljeret listevisning -Viser hver fil eller mappe på en linje for sig, som en lille ikon fulgt af filens eller mappens navn fulgt af information om punktet. Mængden af information vist kontrolleres af VisVis detaljer undermenu-indstillingerne. +Detaljeret listevisning +Viser hver fil eller mappe på en linje for sig, som en lille ikon fulgt af filens eller mappens navn fulgt af information om punktet. Mængden af information vist kontrolleres af VisVis detaljer undermenu-indstillingerne. -Tekstvisning -Ligesom Detaljeret listevisning bortset fra at ikoner ikke vises og det første tegn i hver linje vil være / hvis punktet er en mappe. +Tekstvisning +Ligesom Detaljeret listevisning bortset fra at ikoner ikke vises og det første tegn i hver linje vil være / hvis punktet er en mappe. -Trævisning -Dette valg er nyttigt for navigering gennem mappetræet under den aktuelle mappe. Visningen er ligesom Detaljeret listevisning bortset fra at starten af hver linje vil vise et lille +-tegn i en felt hvis punktet er en mappe. Venstre-klik på feltet vil ekspandere visningen til at vise indholdet af denne mappe. +Trævisning +Dette valg er nyttigt for navigering gennem mappetræet under den aktuelle mappe. Visningen er ligesom Detaljeret listevisning bortset fra at starten af hver linje vil vise et lille +-tegn i en felt hvis punktet er en mappe. Venstre-klik på feltet vil ekspandere visningen til at vise indholdet af denne mappe. -Info listevisning -Ligner Detaljeret listevisning bortset fra at, hvor det giver mening, vises antaller af linjer, ord og tegn og filformat for hver fil. +Info listevisning +Ligner Detaljeret listevisning bortset fra at, hvor det giver mening, vises antaller af linjer, ord og tegn og filformat for hver fil. -Standard-fil-ikonerne vist i Ikon-visning og Multisøjle-visning-tilstande kan erstattes af små forhåndsvisningsbilleder af filindholdet, se afsnittet Fil-forhåndsvisninger i denne håndbog for flere detaljer. +Standard-fil-ikonerne vist i Ikon-visning og Multisøjle-visning-tilstande kan erstattes af små forhåndsvisningsbilleder af filindholdet, se afsnittet Fil-forhåndsvisninger i denne håndbog for flere detaljer. -Fil-vink info -Afkrydsning af Vis vink om fil-feltet på Opførsel-siden i &konqueror;'s indstillingdialog, vil få et lille vindue poppe op der indeholder yderligere oplysninger når du bevæger musen hen over et filnavn i Ikonvisnings- eller Multisøjle visnings-tilstand. -Hvis Vis forhåndsvisninger i fil-vink er afkrydset vil popop-vinduet også vise et lille billede af fil-indholdet. +Fil-vink info +Afkrydsning af Vis vink om fil-feltet på Opførsel-siden i &konqueror;'s indstillingdialog, vil få et lille vindue poppe op der indeholder yderligere oplysninger når du bevæger musen hen over et filnavn i Ikonvisnings- eller Multisøjle visnings-tilstand. +Hvis Vis forhåndsvisninger i fil-vink er afkrydset vil popop-vinduet også vise et lille billede af fil-indholdet. -Fil-forhåndsvisninger -Valg af VærktøjForhåndsvis fra menulinjen vil få en undermenu frem der lader dig aktivere fil-forhåndsvisninger for visse typer filer. -Generelt betyder dette at filens ikon vil blive erstattet med et lille billede der viser filens indhold. -Hvis fil-forhåndsvisninger er aktiveret for Lyd-filer vil filen blive afspillet når musen svæver hen over fil-navn eller ikon. -Bemærk at fil-forhåndsvisninger kun er tilgængelige i Ikonvisning - og Flersøjle visning. -Da &konqueror; skal læse mange flere data end blot filnavnets detaljer for at generere en forhåndsvisning, er dette muligvis ikke en god idé når filer ses på en floppy eller fra et eksternt system. Forhåndsvisninger-siden i Filhåndteringsindstilling-dialogen tillader dig at deaktivere forhåndsvisninger for protokoller såsom ftp hvor læsning af de ekstra data ville tage for lang tid. +Fil-forhåndsvisninger +Valg af VærktøjForhåndsvis fra menulinjen vil få en undermenu frem der lader dig aktivere fil-forhåndsvisninger for visse typer filer. +Generelt betyder dette at filens ikon vil blive erstattet med et lille billede der viser filens indhold. +Hvis fil-forhåndsvisninger er aktiveret for Lyd-filer vil filen blive afspillet når musen svæver hen over fil-navn eller ikon. +Bemærk at fil-forhåndsvisninger kun er tilgængelige i Ikonvisning - og Flersøjle visning. +Da &konqueror; skal læse mange flere data end blot filnavnets detaljer for at generere en forhåndsvisning, er dette muligvis ikke en god idé når filer ses på en floppy eller fra et eksternt system. Forhåndsvisninger-siden i Filhåndteringsindstilling-dialogen tillader dig at deaktivere forhåndsvisninger for protokoller såsom ftp hvor læsning af de ekstra data ville tage for lang tid. -Navigering -For at komme til fil med &konqueror; må du først navigere gennem mappe-træet for at finde mappen (kataloget) der indeholder filen. +Navigering +For at komme til fil med &konqueror; må du først navigere gennem mappe-træet for at finde mappen (kataloget) der indeholder filen. -For at bevæge sig rundt mellem mapperne skal man simpelthen gå op og ned i træet: +For at bevæge sig rundt mellem mapperne skal man simpelthen gå op og ned i træet: -Klik med venstre museknap for at gå ned i en undermappe, venstre -klik på dens navn eller ikon, eller hvis du allerede har valgt den (se nedenfor) så tryk blot på Enter. -For at gå op i mappetræet skal man klikke på Op-knappen i værktøjslinjen, eller bruge &Alt;Op pil, eller bruge menulinjen KørOp- valget. +Klik med venstre museknap for at gå ned i en undermappe, venstre -klik på dens navn eller ikon, eller hvis du allerede har valgt den (se nedenfor) så tryk blot på Enter. +For at gå op i mappetræet skal man klikke på Op-knappen i værktøjslinjen, eller bruge &Alt;Op pil, eller bruge menulinjen KørOp- valget. -For at vælge en fil eller mappe i den viste mappe uden at åbne den på nogen måde bruges op- og ned - piletasterne til at bevæge sig igennem punkterne. Det valgte punkt vil blive fremhævet, og nogen information om det vil blive vist i statuslinjen. Du kan vælge flere punkter ved siden af hinanden ved at holde &Shift;-tasten nede mens du trykker på pile-tasterne. - -At sætte Visningstistanden til Trævisning kan hjælpe dig med at finde mapper i træet under den aktuelle mappe. I denne tilstand vises hver mappe med en lille felt til venstre. Hvis feltet indeholder et +-tegn, vil venstre-klik på feltet (ikke på mappens navn eller ikon) vise et undertræ med alle filer og undermapper indeholdt i denne mappe. Den lille felt vil så ændres til at vise et - tegn, og Venstre-klik på det vil kollapse undertræet. Når du har fundet mappen du kigger efter, venstre-klikkes på mappens navn eller ikon for at åbne den. - -Navigationspanelet kan også hjælpe dig med at finde din vej rundt i filsystemet. - -Du kan gå direkte til en vilkårlig mappe ved at skrive dens sti i stedlinjevinduet eller i dialogen der startes fra menulinjen StedÅbn sted -punktet eller ved &Ctrl;O. &konqueror;'s Tekst-kompletterings-egenskab er måske nyttig når du gør dette. Glem ikke at i &Linux; / &UNIX; er fil- og mappenavne versalfølsomme. - -Når du er gået ind i en mappe, kan du gå tilbage til den tidligere mappe ved at bruge værktøjslinjens Tilbage knap, menulinjen Kør Tilbage punktet eller &Alt;Venstre pil. Når du er gået tilbage kan du gå fremad. Brug værktøjslinjens Fremad-knap, Menulinjens punkt Kør Fremad eller &Alt;Højre pil. - -Alternativt kan du også vælge at gå til den overliggende mappe ved at klikke på Op i værktøjslinjen, punktet Kør Op, eller med &Alt;Pil opad. - -Ved at holde venstre museknap nede mens musen er over værktøjslinjens Op, Tilbage eller Fremad knapper kommer der en menu frem med nyligt besøgte steder. +For at vælge en fil eller mappe i den viste mappe uden at åbne den på nogen måde bruges op- og ned - piletasterne til at bevæge sig igennem punkterne. Det valgte punkt vil blive fremhævet, og nogen information om det vil blive vist i statuslinjen. Du kan vælge flere punkter ved siden af hinanden ved at holde &Shift;-tasten nede mens du trykker på pile-tasterne. + +At sætte Visningstistanden til Trævisning kan hjælpe dig med at finde mapper i træet under den aktuelle mappe. I denne tilstand vises hver mappe med en lille felt til venstre. Hvis feltet indeholder et +-tegn, vil venstre-klik på feltet (ikke på mappens navn eller ikon) vise et undertræ med alle filer og undermapper indeholdt i denne mappe. Den lille felt vil så ændres til at vise et - tegn, og Venstre-klik på det vil kollapse undertræet. Når du har fundet mappen du kigger efter, venstre-klikkes på mappens navn eller ikon for at åbne den. + +Navigationspanelet kan også hjælpe dig med at finde din vej rundt i filsystemet. + +Du kan gå direkte til en vilkårlig mappe ved at skrive dens sti i stedlinjevinduet eller i dialogen der startes fra menulinjen StedÅbn sted -punktet eller ved &Ctrl;O. &konqueror;'s Tekst-kompletterings-egenskab er måske nyttig når du gør dette. Glem ikke at i &Linux; / &UNIX; er fil- og mappenavne versalfølsomme. + +Når du er gået ind i en mappe, kan du gå tilbage til den tidligere mappe ved at bruge værktøjslinjens Tilbage knap, menulinjen Kør Tilbage punktet eller &Alt;Venstre pil. Når du er gået tilbage kan du gå fremad. Brug værktøjslinjens Fremad-knap, Menulinjens punkt Kør Fremad eller &Alt;Højre pil. + +Alternativt kan du også vælge at gå til den overliggende mappe ved at klikke på Op i værktøjslinjen, punktet Kør Op, eller med &Alt;Pil opad. + +Ved at holde venstre museknap nede mens musen er over værktøjslinjens Op, Tilbage eller Fremad knapper kommer der en menu frem med nyligt besøgte steder. -Finde filer og mapper - -Hvis du ikke ved, eller ikke kan huske hvor er fil eller mappe er indenfor dit system, så brug værktøjslinjens Find fil knap eller menulinjens VærktøjFind fil... valg. Dette vil indlejre filfinder programmet &kfind; i &konqueror;'s vindue. Se &kfind;-håndbogen for hjælp til at bruge &kfind;. - -Hvis navnet på en fil eller mappe begynder med et punktum (en prik), så er det en skjult fil eller mappe, og vil normalt ikke blive vist af &konqueror;. For at se skjulte filer eller mapper bruges menulinjens VisVis skjulte filer . -En anden grund til at &konqueror; måske ikke viser filen eller mappen du kigger efter er at du måske har et Visningsfilter-plugin sat til kun at vise bestemte typer af filer. +Finde filer og mapper + +Hvis du ikke ved, eller ikke kan huske hvor er fil eller mappe er indenfor dit system, så brug værktøjslinjens Find fil knap eller menulinjens VærktøjFind fil... valg. Dette vil indlejre filfinder programmet &kfind; i &konqueror;'s vindue. Se &kfind;-håndbogen for hjælp til at bruge &kfind;. + +Hvis navnet på en fil eller mappe begynder med et punktum (en prik), så er det en skjult fil eller mappe, og vil normalt ikke blive vist af &konqueror;. For at se skjulte filer eller mapper bruges menulinjens VisVis skjulte filer . +En anden grund til at &konqueror; måske ikke viser filen eller mappen du kigger efter er at du måske har et Visningsfilter-plugin sat til kun at vise bestemte typer af filer. -Floppy og &CD-ROM; drev - -En diskette, cd-enhed eller partition på harddisken som du har i systemet ses sædvanligvis i mappen /, /media, /mnt eller /auto, med en søgesti såsom /mnt/floppy eller /cdrom. Detaljerne afhænger af hvordan systemet er indstillet. - -&UNIX; / &Linux; kræver at du monterer (mount) en floppy disk eller &CD-ROM; når du har indsat den i drevet, og monterer mount andre partitioner af harddisken når du vil have adgang til dem. Du skal også afmontere en floppy-disk eller &CD-ROM; før du fjerner den for at registrere at den ikke længere er tilgængelig. - -Hvordan du gør dette afhænger af dit system: +Floppy og &CD-ROM; drev + +En diskette, cd-enhed eller partition på harddisken som du har i systemet ses sædvanligvis i mappen /, /media, /mnt eller /auto, med en søgesti såsom /mnt/floppy eller /cdrom. Detaljerne afhænger af hvordan systemet er indstillet. + +&UNIX; / &Linux; kræver at du monterer (mount) en floppy disk eller &CD-ROM; når du har indsat den i drevet, og monterer mount andre partitioner af harddisken når du vil have adgang til dem. Du skal også afmontere en floppy-disk eller &CD-ROM; før du fjerner den for at registrere at den ikke længere er tilgængelig. + +Hvordan du gør dette afhænger af dit system: -Du har måske en Automount facilitet, i hvilket tilfælde du ikke skal bekymre dig om eksplicit at montere og afmontere, selvom du måske vil opdage at din &CD-ROM; af og til starter af sig selv uden nogen egentlig grund. - -Måske har du Floppy, &CD-ROM; og harddisk-ikoner på din desktop, i hvilket tilfælde klik med &LMB; på ikonen monterer den. Dette skulle også få et &konqueror; vindue frem, der viser indholdet af floppyen, &CD-ROM;'en eller partitionen. For at afmontere, højreklik på ikonen og vælg Afmontér punktet. Besøg afsnittet Opret ny... i denne håndbog, for at se hvordan man laver sådan en ikon. - -Eller du kan gøre det på den traditionelle måde ved at skrive i et tekstkonsol vindue: - -mount /mnt/floppy +Du har måske en Automount facilitet, i hvilket tilfælde du ikke skal bekymre dig om eksplicit at montere og afmontere, selvom du måske vil opdage at din &CD-ROM; af og til starter af sig selv uden nogen egentlig grund. + +Måske har du Floppy, &CD-ROM; og harddisk-ikoner på din desktop, i hvilket tilfælde klik med &LMB; på ikonen monterer den. Dette skulle også få et &konqueror; vindue frem, der viser indholdet af floppyen, &CD-ROM;'en eller partitionen. For at afmontere, højreklik på ikonen og vælg Afmontér punktet. Besøg afsnittet Opret ny... i denne håndbog, for at se hvordan man laver sådan en ikon. + +Eller du kan gøre det på den traditionelle måde ved at skrive i et tekstkonsol vindue: + +mount /mnt/floppy + --> -For for eksempel at montere et floppydrev, og +For for eksempel at montere et floppydrev, og -umount /mnt/floppy - -for at afmontere det (umount ikke unmount. - -Snarere end at skulle åbne en tekstkonsol for at skrive mount eller umount kommandoerne, vil du måske foretrække at bruge &konqueror;'s VærktøjKør skalkommando (&Ctrl;E) egenskab. +umount /mnt/floppy + +for at afmontere det (umount ikke unmount. + +Snarere end at skulle åbne en tekstkonsol for at skrive mount eller umount kommandoerne, vil du måske foretrække at bruge &konqueror;'s VærktøjKør skalkommando (&Ctrl;E) egenskab. @@ -538,737 +161,217 @@ on separate lines -Sletning af filer og mapper +Sletning af filer og mapper -&konqueror; giver dig to måder at slippe af med en uønsket fil eller mappe. +&konqueror; giver dig to måder at slippe af med en uønsket fil eller mappe. -Du kan flytte den til Affaldsmappen, hvilket er den sikreste metode da du altid kan få den tilbage igen hvis du bliver klar over det var en fejl. - -Du kan simpelthen slette den. Dette fjerner indgangen fra mappen og tilføjer diskpladsen der blev optaget af filen eller filerne til systemets liste af fri diskplads, på samme måde som rm-kommandoen. +Du kan flytte den til Affaldsmappen, hvilket er den sikreste metode da du altid kan få den tilbage igen hvis du bliver klar over det var en fejl. + +Du kan simpelthen slette den. Dette fjerner indgangen fra mappen og tilføjer diskpladsen der blev optaget af filen eller filerne til systemets liste af fri diskplads, på samme måde som rm-kommandoen. -Den simpleste måde at fjerne en fil eller mappe er at placere musen over dens navn eller ikon og trykke på den med &RMB;, hvilket bringer en menu frem hvor valgene er Flyt til affald, Slet. - -Eller hvis du har valgt punktet, så vil menulinjens Redigérmenu give dig valget mellem Flyt til affald og Slet. - -Del vil flytte det valgte punkt til affald. - -&Shift;Del vil uden fortrydelsesret slette det eller de valgte punkter. - -Du vil ikke kunne fjerne en fil eller mappe hvis du ikke har de rigtige tilladelser, se afsnittet om Superbruger tilstand for flere detaljer. +Den simpleste måde at fjerne en fil eller mappe er at placere musen over dens navn eller ikon og trykke på den med &RMB;, hvilket bringer en menu frem hvor valgene er Flyt til affald, Slet. + +Eller hvis du har valgt punktet, så vil menulinjens Redigérmenu give dig valget mellem Flyt til affald og Slet. + +Del vil flytte det valgte punkt til affald. + +&Shift;Del vil uden fortrydelsesret slette det eller de valgte punkter. + +Du vil ikke kunne fjerne en fil eller mappe hvis du ikke har de rigtige tilladelser, se afsnittet om Superbruger tilstand for flere detaljer. -Flytning og kopiering +Flytning og kopiering -For at kopiere en fil eller en undermappe mellem mapper kan du: +For at kopiere en fil eller en undermappe mellem mapper kan du: -Placere musen over dens navn eller ikon og holde højre museknap nede, hvilket får en menu frem der indeholder Kopiér valget. Vælg det. - -Eller hvis punktet er valgt kan du bruge Kopiér knappen på værktøjslinjen eller menulinjen Redigér Kopiér punktet, eller &Ctrl;C genvejstaste-kombination. Du kan også vælge flere filer eller mapper at kopiere/flytte. - -Gå hen til den mappe du ønsker at kopiere punktet til og indsæt så punktet i den nye mappe ved at bruge værktøjslinjens Indsæt knap eller menulinjens Redigér Indsæt valg eller &Ctrl;V genvejstasten, eller ved at flytte musen hen til et tomt område af vinduet og holde højre museknap nede, hvilket får en menu frem der indeholder Indsæt valget. +Placere musen over dens navn eller ikon og holde højre museknap nede, hvilket får en menu frem der indeholder Kopiér valget. Vælg det. + +Eller hvis punktet er valgt kan du bruge Kopiér knappen på værktøjslinjen eller menulinjen Redigér Kopiér punktet, eller &Ctrl;C genvejstaste-kombination. Du kan også vælge flere filer eller mapper at kopiere/flytte. + +Gå hen til den mappe du ønsker at kopiere punktet til og indsæt så punktet i den nye mappe ved at bruge værktøjslinjens Indsæt knap eller menulinjens Redigér Indsæt valg eller &Ctrl;V genvejstasten, eller ved at flytte musen hen til et tomt område af vinduet og holde højre museknap nede, hvilket får en menu frem der indeholder Indsæt valget. -Flytning af en fil eller undermappe mellem mapper gøres på samme måde som kopiering, bortset fra at du vælger Klip eller &Ctrl;X i stedet for Kopiér. Punktet du har Klippet vil blive fjernet fra den oprindelige mappe når du udfører Indsæt i den nye mappe. - -Du kan også kopiere eller flytte udvalgte punkter til en anden mappe ved brug af Redigér Kopiér filer (F7) eller Redigér Flyt filer (F8), eller ved at vælge Kopiér til eller Flyt til fra drop-ned-menuen der kommer frem når du højre-klikker på et fil- eller et mappenavn i filhåndteringsvinduet. - -Du vil ikke være i stand til at kopiere eller flytte en fil eller mappe hvis du ikke har de nødvendige tilladelser. Se afsnittet om Superbruger tilstand for flere detaljer. +Flytning af en fil eller undermappe mellem mapper gøres på samme måde som kopiering, bortset fra at du vælger Klip eller &Ctrl;X i stedet for Kopiér. Punktet du har Klippet vil blive fjernet fra den oprindelige mappe når du udfører Indsæt i den nye mappe. + +Du kan også kopiere eller flytte udvalgte punkter til en anden mappe ved brug af Redigér Kopiér filer (F7) eller Redigér Flyt filer (F8), eller ved at vælge Kopiér til eller Flyt til fra drop-ned-menuen der kommer frem når du højre-klikker på et fil- eller et mappenavn i filhåndteringsvinduet. + +Du vil ikke være i stand til at kopiere eller flytte en fil eller mappe hvis du ikke har de nødvendige tilladelser. Se afsnittet om Superbruger tilstand for flere detaljer. -Brug af træk og slip - -&konqueror; understøtter også Træk og slip kopiering og flytning af filer og mapper. - -Du kan gøre dette ved at have to udgaver af &konqueror;, én der viser mappen du ønsker at kopiere fra, og den anden der viser målmappen. Placér musen over det punkt du ønsker at kopiere eller flytte, og så, mens du holder &LMB; nede, træk det til et rent sted i målmappen. Giv slip på knappen og du vil blive præsenteret for et menuvalg af Kopiér eller Flyt. Sørg for at droppe punktet i et tomt område af målmappens visning - hvis du dropper det oven på et andet filnavn eller ikon kan det give problemer. - -Du kan også indstille &konqueror; til at vise mere end én mappe indenfor sit vindue og så trække & slippe mellem dem. +Brug af træk og slip + +&konqueror; understøtter også Træk og slip kopiering og flytning af filer og mapper. + +Du kan gøre dette ved at have to udgaver af &konqueror;, én der viser mappen du ønsker at kopiere fra, og den anden der viser målmappen. Placér musen over det punkt du ønsker at kopiere eller flytte, og så, mens du holder &LMB; nede, træk det til et rent sted i målmappen. Giv slip på knappen og du vil blive præsenteret for et menuvalg af Kopiér eller Flyt. Sørg for at droppe punktet i et tomt område af målmappens visning - hvis du dropper det oven på et andet filnavn eller ikon kan det give problemer. + +Du kan også indstille &konqueror; til at vise mere end én mappe indenfor sit vindue og så trække & slippe mellem dem. - + -Opdelt visning til Træk & slip +Opdelt visning til Træk & slip -Dette skærmaftryk illustrerer brugen af menulinjens Vindue Opdelt visning venstre/højre valg, som også er tilgængelig med genvejstasten &Ctrl;&Shift;L , til at opdele &konqueror;'s hovedvindue i to visninger, der viser indholdet af hver sin mappe. - -For at kunne vise forskellige mapper i hver visning, må man sørge for at de ikke er linkede - de små felte for neden til højre ved hver visning skal være tomme. - -Den aktive visning, den hvis sti vises i stedlinjen og som svarer på navigations og menulinje kommandoer, vises ved et lille grønt lys i det nederste venstre hjørne. Man gør en visning aktiv ved at klikke med venstre museknap i et tomt område af visningen eller i dens statuslinje. - -For at fjerne en aktiv visning fra &konqueror;'s vindue bruger man &Ctrl;&Shift;R genvejstasten, eller menulinjen Vindue Fjern aktiv visning valget, eller klik med højre museknap i statuslinjen og vælg Fjern aktiv visning fra den menu, der kommer frem. - -Hvis du bruger &konqueror;'s faneblade, kan du trække og slippe mellem faneblade ved at trække filen hen til fanebladets påskrift, uden at give slip endnu. Mål-fanebladet vil poppe frem, og tillade dig at fortsætte med at trække, og derpå slippe filen. +Dette skærmaftryk illustrerer brugen af menulinjens Vindue Opdelt visning venstre/højre valg, som også er tilgængelig med genvejstasten &Ctrl;&Shift;L , til at opdele &konqueror;'s hovedvindue i to visninger, der viser indholdet af hver sin mappe. + +For at kunne vise forskellige mapper i hver visning, må man sørge for at de ikke er linkede - de små felte for neden til højre ved hver visning skal være tomme. + +Den aktive visning, den hvis sti vises i stedlinjen og som svarer på navigations og menulinje kommandoer, vises ved et lille grønt lys i det nederste venstre hjørne. Man gør en visning aktiv ved at klikke med venstre museknap i et tomt område af visningen eller i dens statuslinje. + +For at fjerne en aktiv visning fra &konqueror;'s vindue bruger man &Ctrl;&Shift;R genvejstasten, eller menulinjen Vindue Fjern aktiv visning valget, eller klik med højre museknap i statuslinjen og vælg Fjern aktiv visning fra den menu, der kommer frem. + +Hvis du bruger &konqueror;'s faneblade, kan du trække og slippe mellem faneblade ved at trække filen hen til fanebladets påskrift, uden at give slip endnu. Mål-fanebladet vil poppe frem, og tillade dig at fortsætte med at trække, og derpå slippe filen. -Duplikér filnavne -Hvis du prøver at indsætte en fil i en mappe der allerede indeholder en fil med det samme navn, vil &konqueror; poppe en dialog-felt op der advarer dig om at filen allerede eksisterer. Du kan så vælge at: +Duplikér filnavne +Hvis du prøver at indsætte en fil i en mappe der allerede indeholder en fil med det samme navn, vil &konqueror; poppe en dialog-felt op der advarer dig om at filen allerede eksisterer. Du kan så vælge at: -Overskrive den gamle fil med den nyligt kopierede. Overskriv alle-knappen kan bruges hvis du har kopieret flere ting. -Annullér indsæt-operationen ved at trykke på Overspring eller Overspring alle-knappen. -Giv filen der er ved at blive kopieret et andet navn. Du kan gøre dette ved at skrive et nyt navn ind i tekstfeltet eller få &konqueror; til at Foreslå et. Når du har gjort dette tryk så på Omdøb-knappen. +Overskrive den gamle fil med den nyligt kopierede. Overskriv alle-knappen kan bruges hvis du har kopieret flere ting. +Annullér indsæt-operationen ved at trykke på Overspring eller Overspring alle-knappen. +Giv filen der er ved at blive kopieret et andet navn. Du kan gøre dette ved at skrive et nyt navn ind i tekstfeltet eller få &konqueror; til at Foreslå et. Når du har gjort dette tryk så på Omdøb-knappen. -Valg af flere filer - -Sommetider vil man gerne slette, kopiere eller flytte et antal filer, der ligner hinanden på en eller anden måde. Hvis du for eksempel ønsker at flytte alle .png grafik-filer fra en mappe til en anden, så gør &konqueror; dette nemmere ved at lade dig vælge flere filer baseret på ligheder i deres filnavne. - -Brug menulinjen RedigérUdvalg Vælg...-punktet eller genvejen &Ctrl;+. Dette får en dialog frem i hvilken man kan indgive et filnavn der indeholder jokertegnet *, der passer med et vilkårligt antal tegn, og ? der passer med et enkelt tegn. Tryk på O.k. og så vil &konqueror; markere alle filnavne med passende navne. For eksempel; +Valg af flere filer + +Sommetider vil man gerne slette, kopiere eller flytte et antal filer, der ligner hinanden på en eller anden måde. Hvis du for eksempel ønsker at flytte alle .png grafik-filer fra en mappe til en anden, så gør &konqueror; dette nemmere ved at lade dig vælge flere filer baseret på ligheder i deres filnavne. + +Brug menulinjen RedigérUdvalg Vælg...-punktet eller genvejen &Ctrl;+. Dette får en dialog frem i hvilken man kan indgive et filnavn der indeholder jokertegnet *, der passer med et vilkårligt antal tegn, og ? der passer med et enkelt tegn. Tryk på O.k. og så vil &konqueror; markere alle filnavne med passende navne. For eksempel; -vil flag*.png markere alle filnavne der begynder med bogstaverne flag og ender med .png. -og memo?.txt vil markere memo1.txt og memo9.txt men ikke memo99.txt. +vil flag*.png markere alle filnavne der begynder med bogstaverne flag og ender med .png. +og memo?.txt vil markere memo1.txt og memo9.txt men ikke memo99.txt. -Når du har markeret et antal filer, kan du indsnævre valget ved at bruge menulinjen Redigér Afmarkér... eller &Ctrl;- til at angive hvilke af de markerede filer der skal fjernes fra udvalget. - -Brug &Ctrl;U eller menulinjen Redigér Afmarkér alt eller blot et klik med venstre museknap på et klart område af visningen for at annullere udvalget. - -Man kan endog invertere udvalget: dvs, afvælge alt der er valgt og vælge alt der tidligere ikke var valgt. Brug menulinjen RedigérInvertér udvalg eller &Ctrl;* for at gøre dette. - -Du kan også vælge flere filer og mapper ved at holde knappen &Ctrl; nede, mens du klikker på hver enkelt fil eller mappe. Det gør det muligt for dig at flytte eller kopiere flere filer eller mapper til et andet sted på en gang med samme metode som ovenfor. - -Et antal nyttige genvejstatser kan bruges i liste-, træ- og tekstvisningstilstande: +Når du har markeret et antal filer, kan du indsnævre valget ved at bruge menulinjen Redigér Afmarkér... eller &Ctrl;- til at angive hvilke af de markerede filer der skal fjernes fra udvalget. + +Brug &Ctrl;U eller menulinjen Redigér Afmarkér alt eller blot et klik med venstre museknap på et klart område af visningen for at annullere udvalget. + +Man kan endog invertere udvalget: dvs, afvælge alt der er valgt og vælge alt der tidligere ikke var valgt. Brug menulinjen RedigérInvertér udvalg eller &Ctrl;* for at gøre dette. + +Du kan også vælge flere filer og mapper ved at holde knappen &Ctrl; nede, mens du klikker på hver enkelt fil eller mappe. Det gør det muligt for dig at flytte eller kopiere flere filer eller mapper til et andet sted på en gang med samme metode som ovenfor. + +Et antal nyttige genvejstatser kan bruges i liste-, træ- og tekstvisningstilstande: -Mellemrum +Mellemrum -Slå det aktuelle udvalg til/fra. +Slå det aktuelle udvalg til/fra. -Indsæt +Indsæt -Ændr det aktuelle valg og flyt ned til det næste punkt. +Ændr det aktuelle valg og flyt ned til det næste punkt. -&Ctrl;Pil op, &Ctrl;Pil ned, &Ctrl;Home, &Ctrl;End, &Ctrl;Page Up, &Ctrl;Page Down +&Ctrl;Pil op, &Ctrl;Pil ned, &Ctrl;Home, &Ctrl;End, &Ctrl;Page Up, &Ctrl;Page Down -Flyt udvalgt, ændr markering af alt undervejs. +Flyt udvalgt, ændr markering af alt undervejs. -&Shift;Op-pil, &Shift;Ned-pil, &Shift;Home, &Shift;End, &Shift;Page Up, &Shift;Page Down +&Shift;Op-pil, &Shift;Ned-pil, &Shift;Home, &Shift;End, &Shift;Page Up, &Shift;Page Down -Fravælg alting, flyt så markeringen, og vælg alt undervejs. +Fravælg alting, flyt så markeringen, og vælg alt undervejs. -Når du har valgt de rigtige filer, så vil de normale slette, kopiere og flyttekommandoer virke på alle de valgte filer på én gang. - -Afhængig af din tastaturtype og hvor du er, vil du måske finde at &Ctrl;+, &Ctrl;- og &Ctrl;* genvejstasterne kun virker med det numeriske tastaturs +, - og * taster. +Når du har valgt de rigtige filer, så vil de normale slette, kopiere og flyttekommandoer virke på alle de valgte filer på én gang. + +Afhængig af din tastaturtype og hvor du er, vil du måske finde at &Ctrl;+, &Ctrl;- og &Ctrl;* genvejstasterne kun virker med det numeriske tastaturs +, - og * taster. -Opret ny +Opret ny -Når &konqueror; er i filhåndteringstilstand og man tager Opret ny fra Redigérmenuen eller fra den sammenhængsafhængige menu man får ved &RMB;-klik på et frit område i en mappevisning, så vil man få en under-menu der lader dig lave en af følgende i den aktuelle mappe: +Når &konqueror; er i filhåndteringstilstand og man tager Opret ny fra Redigérmenuen eller fra den sammenhængsafhængige menu man får ved &RMB;-klik på et frit område i en mappevisning, så vil man få en under-menu der lader dig lave en af følgende i den aktuelle mappe: -FilLink til program... -Dette valg er mest nyttigt hvis du vil lave en ikon som skal åbne et bestemt program. Den åbner en dialog med tre fanebladesider. Den første, Generelt, er stedet hvor du vælger en ikon og teksten der vil være under den. Den anden side, Tilladelser, lader dig vælge hvem der kan bruge eller ændre ikonen. I Program siden skal du indgive Kommandoen der vil køre programmet, for eksempel, kedit for at starte &kedit; tekstredigering. kedit /home/erik/hvadsaa.txt vil åbne filen /home/erik/hvadsaa.txt i &kedit;. Avancerede tilvalg såsom de filtyper som programmet kan åbne er også tilgængelige fra denne side. - -For at få en programikon på din desktop, skal du oprette et linke i din ~/Desktop-mappe (denne kan hedde noget lidt anderledes afhængig af hvordan &kde; blev installeret på dit system) eller bruge Opret ny... undermenuen ved højreklik i et frit område på desktoppen i stedet for indeni &konqueror;'s vindue. - -Hvis du har en masse specialiserede programlink og ikke ønsker rod på din desktop, så kan du lave dem i din programmappe. Der kan du komme med &konqueror; ved at vælge Kør Programmer. Lav så en enkel ikon på din desktop til at åbne din programmappe som sædvanligvis er i ~/.trinity/share/applnk. - -For at putte en programikon ind i panelet, så lav den først i programmappen, og træk den så hen på et klart område af panelet. +FilLink til program... +Dette valg er mest nyttigt hvis du vil lave en ikon som skal åbne et bestemt program. Den åbner en dialog med tre fanebladesider. Den første, Generelt, er stedet hvor du vælger en ikon og teksten der vil være under den. Den anden side, Tilladelser, lader dig vælge hvem der kan bruge eller ændre ikonen. I Program siden skal du indgive Kommandoen der vil køre programmet, for eksempel, kedit for at starte &kedit; tekstredigering. kedit /home/erik/hvadsaa.txt vil åbne filen /home/erik/hvadsaa.txt i &kedit;. Avancerede tilvalg såsom de filtyper som programmet kan åbne er også tilgængelige fra denne side. + +For at få en programikon på din desktop, skal du oprette et linke i din ~/Desktop-mappe (denne kan hedde noget lidt anderledes afhængig af hvordan &kde; blev installeret på dit system) eller bruge Opret ny... undermenuen ved højreklik i et frit område på desktoppen i stedet for indeni &konqueror;'s vindue. + +Hvis du har en masse specialiserede programlink og ikke ønsker rod på din desktop, så kan du lave dem i din programmappe. Der kan du komme med &konqueror; ved at vælge Kør Programmer. Lav så en enkel ikon på din desktop til at åbne din programmappe som sædvanligvis er i ~/.trinity/share/applnk. + +For at putte en programikon ind i panelet, så lav den først i programmappen, og træk den så hen på et klart område af panelet. -FilLink til sted (URL)... -Dette tillader dig at lave en ikon, der åbner &konqueror; i en bestemt mappe eller netside. Ligesom med Link til program... kan du få programikonen til at være på desktoppen ved at lave en link i din ~/Desktop mappe, eller ved at ind i Opret ny... undermenuen ved at højreklikke på et frit område på desktoppen. Når du først laver den vil teksten vist med ikonen være den fulde sti eller &URL;. Du kan ændre det ved at højreklikke på ikonen, vælge Egenskaber... og indgive den foretrukne tekst i Generelt fanebladssiden. +FilLink til sted (URL)... +Dette tillader dig at lave en ikon, der åbner &konqueror; i en bestemt mappe eller netside. Ligesom med Link til program... kan du få programikonen til at være på desktoppen ved at lave en link i din ~/Desktop mappe, eller ved at ind i Opret ny... undermenuen ved at højreklikke på et frit område på desktoppen. Når du først laver den vil teksten vist med ikonen være den fulde sti eller &URL;. Du kan ændre det ved at højreklikke på ikonen, vælge Egenskaber... og indgive den foretrukne tekst i Generelt fanebladssiden. -EnhedFloppy-enhed... -Brug dette til at lave en ikon, der vil montere en floppy disk og åbne en udgave af &konqueror; der viser diskens indhold. For at afmontere disken når du er færdig med den højreklik på ikonen og vælg Afmontér. I praksis behøver det ikke være en floppy disk, men det kan være en hård disk eller partition på dit system der normalt ikke bliver monteret. I de fleste tilfælde vil du imidlertid ønske at lave ikonen på din desktop. +EnhedFloppy-enhed... +Brug dette til at lave en ikon, der vil montere en floppy disk og åbne en udgave af &konqueror; der viser diskens indhold. For at afmontere disken når du er færdig med den højreklik på ikonen og vælg Afmontér. I praksis behøver det ikke være en floppy disk, men det kan være en hård disk eller partition på dit system der normalt ikke bliver monteret. I de fleste tilfælde vil du imidlertid ønske at lave ikonen på din desktop. -Den hårde disk... -Dette er ligesom Floppy enhed... men for en hård disk eller en partition. +Den hårde disk... +Dette er ligesom Floppy enhed... men for en hård disk eller en partition. -Cd/dvd-rom enhed... -Dette er ligesom Floppy enhed... men for et cd- eller dvd-drev. +Cd/dvd-rom enhed... +Dette er ligesom Floppy enhed... men for et cd- eller dvd-drev. -Mappe... -En nem måde at lave en ny (under)mappe. +Mappe... +En nem måde at lave en ny (under)mappe. -Tekstfil... -Brug dette til at lave en almindelig, tom tekstfil. En dialog vil blive åbnet for dig til at angive navnet på den nye fil. +Tekstfil... +Brug dette til at lave en almindelig, tom tekstfil. En dialog vil blive åbnet for dig til at angive navnet på den nye fil. -HTML-fil... -Opretter skelettet af en HTML kildefil. Når du skriver filens navn i dialogen er det formodentlig bedst at give den endelsen .html for at undgå forvirring. +HTML-fil... +Opretter skelettet af en HTML kildefil. Når du skriver filens navn i dialogen er det formodentlig bedst at give den endelsen .html for at undgå forvirring. -Præsentationsdokument... -Laver skelettet af et &koffice; &kpresenter; dokument. Giv den navn endelsen.kpr. +Præsentationsdokument... +Laver skelettet af et &koffice; &kpresenter; dokument. Giv den navn endelsen.kpr. -Tekstdokument... -Laver skelettet af et KOffice &kword; dokument, der bruger standard &kword; stil skabelon. Giv dens navn en .kwd endelse. +Tekstdokument... +Laver skelettet af et KOffice &kword; dokument, der bruger standard &kword; stil skabelon. Giv dens navn en .kwd endelse. -Regneark dokument... -Brug dette til at lave en ny KOffice &kspread; regnearksfil, og lad navnet ende med .ksp. +Regneark dokument... +Brug dette til at lave en ny KOffice &kspread; regnearksfil, og lad navnet ende med .ksp. -Illustrationsdokument... -Laver et nyt KOffice &kontour;-dokument. Lad navnet ende på .kil. +Illustrationsdokument... +Laver et nyt KOffice &kontour;-dokument. Lad navnet ende på .kil. @@ -1276,197 +379,65 @@ on separate lines -Ændring af navne og tilladelser - -Den nemmeste måde at skifte navn på en fil eller mappe er enten at højreklikke på den og vælge Omdøb, eller vælge filen eller mappen og derefter trykke på knappen F2. - -For at ændre navn og tilladelser på en fil eller mappe, kan du højreklikke på dens navn eller ikon og vælge Egenskaber... punktet, eller, hvis du har valgt filen eller mappen, så kan du bruge menulinjens Redigér Egenskaber. - -Dette får Egenskaber-dialogen frem som har to fanebladssider: +Ændring af navne og tilladelser + +Den nemmeste måde at skifte navn på en fil eller mappe er enten at højreklikke på den og vælge Omdøb, eller vælge filen eller mappen og derefter trykke på knappen F2. + +For at ændre navn og tilladelser på en fil eller mappe, kan du højreklikke på dens navn eller ikon og vælge Egenskaber... punktet, eller, hvis du har valgt filen eller mappen, så kan du bruge menulinjens Redigér Egenskaber. + +Dette får Egenskaber-dialogen frem som har to fanebladssider: -Generelt, som giver dig nogle oplysninger om punktet og lader dig ændre dets navn og, for en mappe, den tilhørende ikon. -Tilladelser, som viser dig punktets ejerskab og adgangstilladelser og lader dig ændre tilladelserne. +Generelt, som giver dig nogle oplysninger om punktet og lader dig ændre dets navn og, for en mappe, den tilhørende ikon. +Tilladelser, som viser dig punktets ejerskab og adgangstilladelser og lader dig ændre tilladelserne. -Kopiér og omdøb -Hvis du ønsker at lave en kopi af en eksisterende fil med et andet navn, måske en sikkerhedskopi, i den samme mappe som den originale fil, så lav en normal Kopi, men så når du Indsætter den vil en dialog komme frem der klager over at filen allerede eksisterer. Skriv så blot det nye navn i dialogens tekstfelt og tryk på Omdøb-knappen (eller hvis du er i et dovent humør tryk så på Foreslå-knappen, og få et nyt navn genereret for dig). +Kopiér og omdøb +Hvis du ønsker at lave en kopi af en eksisterende fil med et andet navn, måske en sikkerhedskopi, i den samme mappe som den originale fil, så lav en normal Kopi, men så når du Indsætter den vil en dialog komme frem der klager over at filen allerede eksisterer. Skriv så blot det nye navn i dialogens tekstfelt og tryk på Omdøb-knappen (eller hvis du er i et dovent humør tryk så på Foreslå-knappen, og få et nyt navn genereret for dig). -Superbruger tilstand - -Hvis du kører som en normal bruger og prøver at få adgang til filer udenfor din egen hjemmemappe, vil du ofte blive forhindret i at gøre det og få en fejlmeddelelse såsom Adgang nægtet. - -For at få adgang til disse filer bliver du nødt til at være logget på som system administrator, ofte kendt som Superbrugeren eller root. - -I stedet for at logge af og på igen, kan du starte &konqueror; fra K-menuen i superbrugertilstand ved at vælge SystemFilhåndtering superbrugertilstand. Du vil blive bedt om root login kodeord, men hvis du blot kan give det, kan du sørge for at &konqueror; vil blive startet med fuld adgang til alle filer på dit system. - -Pas på. Som superbruger (root), har du fuldstændig kontrol over dit system, og en forkert kommando kan meget nemt gøre ubodelig skade. -Det er også en utrolig dårlig idé at være forbundet til internettet som root, da det forøger din risiko for at blive brudt ind til betydeligt. +Superbruger tilstand + +Hvis du kører som en normal bruger og prøver at få adgang til filer udenfor din egen hjemmemappe, vil du ofte blive forhindret i at gøre det og få en fejlmeddelelse såsom Adgang nægtet. + +For at få adgang til disse filer bliver du nødt til at være logget på som system administrator, ofte kendt som Superbrugeren eller root. + +I stedet for at logge af og på igen, kan du starte &konqueror; fra K-menuen i superbrugertilstand ved at vælge SystemFilhåndtering superbrugertilstand. Du vil blive bedt om root login kodeord, men hvis du blot kan give det, kan du sørge for at &konqueror; vil blive startet med fuld adgang til alle filer på dit system. + +Pas på. Som superbruger (root), har du fuldstændig kontrol over dit system, og en forkert kommando kan meget nemt gøre ubodelig skade. +Det er også en utrolig dårlig idé at være forbundet til internettet som root, da det forøger din risiko for at blive brudt ind til betydeligt. -Indstil filbindinger +Indstil filbindinger -&kde; sørger for mange programmer som kan åbne mange forskellige typer af filer. Oftest fungerer standardværdier uden problemer, men &konqueror; sørger for et kraftfuldt system til at lade dig ændre de programmer som bruges til at åbne hver filtype. For flere detaljer, vælg menupunktet Opsætning Indstil Konqueror..., vælg Filassocialtioner i indstillingsdialogen, og klik på Hjælp. +&kde; sørger for mange programmer som kan åbne mange forskellige typer af filer. Oftest fungerer standardværdier uden problemer, men &konqueror; sørger for et kraftfuldt system til at lade dig ændre de programmer som bruges til at åbne hver filtype. For flere detaljer, vælg menupunktet Opsætning Indstil Konqueror..., vælg Filassocialtioner i indstillingsdialogen, og klik på Hjælp. -På kommandolinjen - -Selvom &konqueror; er en meget kraftig og fleksibel GUI filhåndtering, så er der tilfælde hvor den erfarne &Linux; / &UNIX; bruger ønsker at komme ned på jorden og arbejde på tekst kommandolinje niveau. - -Du kan, selvfølgelig, åbne en udgave af &konsole;, for eksempel med &konqueror;'s menulinjeVærktøjÅbn terminal eller med &Ctrl;T. -Hvis du kun ønsker at starte et program eller se en &URL;, er VærktøjerKør kommando (&Alt;F2) muligvis nemmere. - -VærktøjKør skal-kommando... (&Ctrl; E) åbner et lille kommandolinje-dialogvindur hvor du kan indtaste en skal-kommando såsom ps -ax | grep tdeinit . Bemærk at det ikke understøtter terminal-kontroltegn fuldt ud, så programmer såsom top og less vil ikke virke rigtigt, men det er umiddelbart tilgængeligt uden den forsinkelse det er at starte &konsole;. - -For mere komplicerede operationer har &konqueror; en anden behagelig egenskab. Menulinjens VindueVis terminalemulator, som åbner et terminal vindue som en ny visning indenfor &konqueror;. Så længe link-ikonen er synlig for neden til højre i hver visning, vil terminalen følge en vilkårlig mappeændring du laver i den normale filhåndteringsvisning. +På kommandolinjen + +Selvom &konqueror; er en meget kraftig og fleksibel GUI filhåndtering, så er der tilfælde hvor den erfarne &Linux; / &UNIX; bruger ønsker at komme ned på jorden og arbejde på tekst kommandolinje niveau. + +Du kan, selvfølgelig, åbne en udgave af &konsole;, for eksempel med &konqueror;'s menulinjeVærktøjÅbn terminal eller med &Ctrl;T. +Hvis du kun ønsker at starte et program eller se en &URL;, er VærktøjerKør kommando (&Alt;F2) muligvis nemmere. + +VærktøjKør skal-kommando... (&Ctrl; E) åbner et lille kommandolinje-dialogvindur hvor du kan indtaste en skal-kommando såsom ps -ax | grep tdeinit . Bemærk at det ikke understøtter terminal-kontroltegn fuldt ud, så programmer såsom top og less vil ikke virke rigtigt, men det er umiddelbart tilgængeligt uden den forsinkelse det er at starte &konsole;. + +For mere komplicerede operationer har &konqueror; en anden behagelig egenskab. Menulinjens VindueVis terminalemulator, som åbner et terminal vindue som en ny visning indenfor &konqueror;. Så længe link-ikonen er synlig for neden til højre i hver visning, vil terminalen følge en vilkårlig mappeændring du laver i den normale filhåndteringsvisning. - + -Inkludere terminalemulatoren +Inkludere terminalemulatoren diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/index.docbook index 78df2b276b6..1716347661a 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/index.docbook @@ -16,70 +16,47 @@ - + ]> - + -&konqueror;-håndbogen +&konqueror;-håndbogen -&Pamela.Roberts; &Pamela.Roberts.mail; +&Pamela.Roberts; &Pamela.Roberts.mail; -KDE-holdet -Udviklere - +KDE-holdet +Udviklere + &erik.kjaer.pedersen.role; -2000 2002 -Erwan Loisant -Pamela Roberts +2000 2002 +Erwan Loisant +Pamela Roberts -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2002-09-22 -3.1 +2002-09-22 +3.1 -&konqueror; er &kde;'s avancerede filhåndtering, browser og universelle dokument-fremviser. +&konqueror; er &kde;'s avancerede filhåndtering, browser og universelle dokument-fremviser. -KDE -Konqueror -Kdebase -Filhåndtering -Browser -Fremviser +KDE +Konqueror +Kdebase +Filhåndtering +Browser +Fremviser @@ -101,21 +78,13 @@ -Installation +Installation -&konqueror; er en del af tdebase pakken der er en væsentlig del af &kde;. +&konqueror; er en del af tdebase pakken der er en væsentlig del af &kde;. -For instruktioner om at få fat på &kde; se venligst http://www.kde.org. +For instruktioner om at få fat på &kde; se venligst http://www.kde.org. -Hvis du vil vide mere om &konqueror; har du måske lyst til at besøge http://www.konqueror.org. +Hvis du vil vide mere om &konqueror; har du måske lyst til at besøge http://www.konqueror.org. &erik.kjaer.pedersen.credit; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/introduction.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/introduction.docbook index b8ec0dd00f4..2a4c9f041b6 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/introduction.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/introduction.docbook @@ -1,63 +1,22 @@ -&Pamela.Roberts; +&Pamela.Roberts; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-10-20 3.2 +2003-10-20 3.2 -Overblik +Overblik -&konqueror; er en avanceret filhåndtering for K-desktopmiljøet, der sørger for alle filhåndteringsfunktioner rangerende fra simple klip/kopiér- og indsæt-operationer til avancerede lokal og ekstern netværk-filsøgning. Mappernes indhold kan vises i en række forskellige tekst- og ikon-visningstilstande, som kan inkludere miniature-billeder af fil-indhold. Fil- og mappeegenskaber kan nemt undersøges og ændres, og programmer kan startes med et simpelt klik med den &LMB;. +&konqueror; er en avanceret filhåndtering for K-desktopmiljøet, der sørger for alle filhåndteringsfunktioner rangerende fra simple klip/kopiér- og indsæt-operationer til avancerede lokal og ekstern netværk-filsøgning. Mappernes indhold kan vises i en række forskellige tekst- og ikon-visningstilstande, som kan inkludere miniature-billeder af fil-indhold. Fil- og mappeegenskaber kan nemt undersøges og ændres, og programmer kan startes med et simpelt klik med den &LMB;. -&konqueror; er en HTML 4.01 kompliant browser med indbygget støtte for JavaScript (ECMA-262), &CSS; (Cascading Style Sheets) og tekst i begge retninger (såsom arabisk og hebraisk). Den giver støtte for sikker kørsel af &Java;-appletter, &Netscape;-plugin til at se Flash, RealAudio og RealVideo og SSL til sikker kommunikation. Avancerede egenskaber inkluderer automatisk URL og form-komplettering, evnen til at importere bogmærker fra andre browsere og netsøgning i flere faneblade. +&konqueror; er en HTML 4.01 kompliant browser med indbygget støtte for JavaScript (ECMA-262), &CSS; (Cascading Style Sheets) og tekst i begge retninger (såsom arabisk og hebraisk). Den giver støtte for sikker kørsel af &Java;-appletter, &Netscape;-plugin til at se Flash, RealAudio og RealVideo og SSL til sikker kommunikation. Avancerede egenskaber inkluderer automatisk URL og form-komplettering, evnen til at importere bogmærker fra andre browsere og netsøgning i flere faneblade. -&konqueror; er også en glimrende fuldt udstyret FTP-klient. +&konqueror; er også en glimrende fuldt udstyret FTP-klient. -&konqueror; er et universelt visningsprogram, der kan vise billeder og dokumenter uden at skulle starte et andet program. Den gør det ved at indlejre komponenter (&kde; Parts) der sørges for af andre programmer; fra &kview; for billedvisning, &kdvi; for DVI-visning, &kghostview; for &PostScript;-dokumenter og fra de forskellige &koffice;-programmer for deres dokument-typer. +&konqueror; er et universelt visningsprogram, der kan vise billeder og dokumenter uden at skulle starte et andet program. Den gør det ved at indlejre komponenter (&kde; Parts) der sørges for af andre programmer; fra &kview; for billedvisning, &kdvi; for DVI-visning, &kghostview; for &PostScript;-dokumenter og fra de forskellige &koffice;-programmer for deres dokument-typer. -&konqueror; er et fuldt ud indstilleligt program som enhver kan indstille for deres egne behov, fra at ændre den generelle stil og størrelsen af tekst og ikoner til at vælge hvilke punkter der vises i Menulinjen, ændring af antallet og placeringen af værktøjslinjerne og endog definition af nye tastaturgenvejskombinationer. Forskellige indstillingsprofiler kan gemmes, så man hurtigt kan få fat på dem igen efter behov. +&konqueror; er et fuldt ud indstilleligt program som enhver kan indstille for deres egne behov, fra at ændre den generelle stil og størrelsen af tekst og ikoner til at vælge hvilke punkter der vises i Menulinjen, ændring af antallet og placeringen af værktøjslinjerne og endog definition af nye tastaturgenvejskombinationer. Forskellige indstillingsprofiler kan gemmes, så man hurtigt kan få fat på dem igen efter behov. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/man-kbookmarkmerger.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/man-kbookmarkmerger.1.docbook index 3bda7df017c..800f7b9b17e 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/man-kbookmarkmerger.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/man-kbookmarkmerger.1.docbook @@ -2,123 +2,70 @@ -kbookmarkmerger"> +kbookmarkmerger"> ]> - KDE's brugerhåndbog - &Frerich.Raabe; &Frerich.Raabe.mail; -1. februar, 2005 K Desktopmiljøet + KDE's brugerhåndbog + &Frerich.Raabe; &Frerich.Raabe.mail; +1. februar, 2005 K Desktopmiljøet - &kbookmarkmerger; - 1 + &kbookmarkmerger; + 1 - &kbookmarkmerger; - Et program til at indflette et givet sæt af bogmærker i brugerens list af bogmærker. + &kbookmarkmerger; + Et program til at indflette et givet sæt af bogmærker i brugerens list af bogmærker. -&kbookmarkmerger; Qt tilvalg KDE tilvalg katalog +&kbookmarkmerger; Qt tilvalg KDE tilvalg katalog -Beskrivelse -&kbookmarkmerger; er et program til at indflette et givet sæt af bogmærker i brugerens bogmærker. Hvis brugeren ikke har lavet nogle bogmærker endnu, oprettes en ny bogmærkeliste og de givne bogmærker indsættes i den. Mens dette gøres, holder &kbookmarkmerger; styr på hvilke filer der er indflettet i en tidligere kørsel allerede, så ingen bogmærker vil blive installeret i brugerens bogmærker mere end en gang. I tilfælde af at &kde; kører mens &kbookmarkmerger; udføres, vil &kde;'s undersystem af bogmærker blive informeret om ændringer af brugerens bogmærker, så alle programmer der har adgang til denne information (&ie; &konqueror;) vil samle ændringerne op med det samme. +Beskrivelse +&kbookmarkmerger; er et program til at indflette et givet sæt af bogmærker i brugerens bogmærker. Hvis brugeren ikke har lavet nogle bogmærker endnu, oprettes en ny bogmærkeliste og de givne bogmærker indsættes i den. Mens dette gøres, holder &kbookmarkmerger; styr på hvilke filer der er indflettet i en tidligere kørsel allerede, så ingen bogmærker vil blive installeret i brugerens bogmærker mere end en gang. I tilfælde af at &kde; kører mens &kbookmarkmerger; udføres, vil &kde;'s undersystem af bogmærker blive informeret om ændringer af brugerens bogmærker, så alle programmer der har adgang til denne information (&ie; &konqueror;) vil samle ændringerne op med det samme. -Den traditionelt brugte metode til at opnå noget sådant var at bruge et omhyggeligt lavet skelet-hjemmekatalog når brugerens konto oprettes, til at give brugeren med et standardsæt af bogmærker. Problem med denne metode er at efter brugerkontoen er blevet oprettet, kan ingen nye bogmærker tilføjes. +Den traditionelt brugte metode til at opnå noget sådant var at bruge et omhyggeligt lavet skelet-hjemmekatalog når brugerens konto oprettes, til at give brugeren med et standardsæt af bogmærker. Problem med denne metode er at efter brugerkontoen er blevet oprettet, kan ingen nye bogmærker tilføjes. -Denne mekanisme er nyttig for systemadministratorer der ønsker at udbrede et bogmærke der peger på et bestemt dokument (for eksempel, vigtige notitser om systemet) til alle brugere. Distributorer kunne også finde dette nyttigt, for eksempel udvide de software-pakker de sørger for med bogmærkefiler som &kbookmarkmerger; indfletter i brugerens bogmærkeliste når pakken installeres. På den måde er der nem og synlig adgang til den dokumentation der leveres med en software-pakke lige efter at pakken er blevet installeret. +Denne mekanisme er nyttig for systemadministratorer der ønsker at udbrede et bogmærke der peger på et bestemt dokument (for eksempel, vigtige notitser om systemet) til alle brugere. Distributorer kunne også finde dette nyttigt, for eksempel udvide de software-pakker de sørger for med bogmærkefiler som &kbookmarkmerger; indfletter i brugerens bogmærkeliste når pakken installeres. På den måde er der nem og synlig adgang til den dokumentation der leveres med en software-pakke lige efter at pakken er blevet installeret. -Den eneste parameter der kræves af &kbookmarkmerger; er navnet på et katalog som skal skannes for bogmærkefiler. Alle filer i det givne katalog vil blive betragtet med henblik på indfletning i brugerens opsætning. Filerne i det givne katalog skal være gyldige XBEL-filer. +Den eneste parameter der kræves af &kbookmarkmerger; er navnet på et katalog som skal skannes for bogmærkefiler. Alle filer i det givne katalog vil blive betragtet med henblik på indfletning i brugerens opsætning. Filerne i det givne katalog skal være gyldige XBEL-filer. -Se også -&konqueror;'s manual +Se også +&konqueror;'s manual -Eksempler -joe@hal9000:~ -> kbookmarkmerger /usr/local/extra-bookmarks -Indfletter alle bogmærker opbevaret i /usr/local/extra-bookmarks i joe's liste af bogmærker. +Eksempler +joe@hal9000:~> kbookmarkmerger /usr/local/extra-bookmarks +Indfletter alle bogmærker opbevaret i /usr/local/extra-bookmarks i joe's liste af bogmærker. -Standarder +Standarder - - XBEL-specifikation - + + XBEL-specifikation + -Restriktioner -Når det skal afgøres om en given bogmærkefil er blevet indflettet i brugerens bogmærker allerede eller ej, kigger &kbookmarkmerger; blot på filnavnet for bogmærkefilen - indholdet tjekkes slet ikke. Dette betyder at ændring af en bogmærkefil som allerede var indflettet i en brugers bogmærker ikke vil udløse en ny indfletning igen. +Restriktioner +Når det skal afgøres om en given bogmærkefil er blevet indflettet i brugerens bogmærker allerede eller ej, kigger &kbookmarkmerger; blot på filnavnet for bogmærkefilen - indholdet tjekkes slet ikke. Dette betyder at ændring af en bogmærkefil som allerede var indflettet i en brugers bogmærker ikke vil udløse en ny indfletning igen. -Bemærk også at i tilfælde af at en bruger ændrer et bogmærke som blev indflettet i hans opsætning, så vil den originale bogmærkefil blive efterladt uforandret. +Bemærk også at i tilfælde af at en bruger ændrer et bogmærke som blev indflettet i hans opsætning, så vil den originale bogmærkefil blive efterladt uforandret. -Forfatter -&Frerich.Raabe; &Frerich.Raabe.mail; +Forfatter +&Frerich.Raabe; &Frerich.Raabe.mail; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/path-complete.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/path-complete.docbook index 910b1f7f905..fb884ea3251 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/path-complete.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/path-complete.docbook @@ -2,111 +2,45 @@ -&Pamela.Roberts; +&Pamela.Roberts; &erik.kjaer.pedersen.role; - 2003-11-05 3.2 + 2003-11-05 3.2 -Automatisk tekst-komplettering +Automatisk tekst-komplettering -Du kan få &konqueror; til at hjælpe dig når du skriver en sti eller &URL; ind i stedlinjen ved at aktivere en af Tekst-komplettering-egenskaberne. For at gøre dette skal man højre-klikke på en klar del af stedlinjens tekstindførelsfelt og vælge Tekst-komplettering. Dette vil lade dig vælge mellem følgende muligheder: +Du kan få &konqueror; til at hjælpe dig når du skriver en sti eller &URL; ind i stedlinjen ved at aktivere en af Tekst-komplettering-egenskaberne. For at gøre dette skal man højre-klikke på en klar del af stedlinjens tekstindførelsfelt og vælge Tekst-komplettering. Dette vil lade dig vælge mellem følgende muligheder: -Ingen -Du får det du skriver og intet andet. +Ingen +Du får det du skriver og intet andet. -Manuel -Når du har skrevet en del af en sti eller &URL;, vil tryk på &Ctrl;E komplettere indgangen hvis det er muligt at gøre dette uden tvivl. +Manuel +Når du har skrevet en del af en sti eller &URL;, vil tryk på &Ctrl;E komplettere indgangen hvis det er muligt at gøre dette uden tvivl. -Automatisk -Når du skriver i stedlinjevinduet vil &konqueror; automatisk udvide det skrevne ved at komplettere et muligt navn eller &URL; hvor de tilføjede tegn er fremhævede. Fortsæt med at skrive hvis det ikke er det du ønsker eller tryk på &Enter; for at acceptere det. +Automatisk +Når du skriver i stedlinjevinduet vil &konqueror; automatisk udvide det skrevne ved at komplettere et muligt navn eller &URL; hvor de tilføjede tegn er fremhævede. Fortsæt med at skrive hvis det ikke er det du ønsker eller tryk på &Enter; for at acceptere det. -Drop-ned liste -Et drop-ned vindue vil komme tilsyne mens du skriver, der viser de mulige tilpasninger til det du har skrevet indtil videre. Når stien eller &URL;'en du ønsker viser sig i vinduet, dobbeltklik med &LMB;. Du kan bruge Ned-pilen og Op-pilen til at vælge det og så trykke på &Enter;. +Drop-ned liste +Et drop-ned vindue vil komme tilsyne mens du skriver, der viser de mulige tilpasninger til det du har skrevet indtil videre. Når stien eller &URL;'en du ønsker viser sig i vinduet, dobbeltklik med &LMB;. Du kan bruge Ned-pilen og Op-pilen til at vælge det og så trykke på &Enter;. -Kort automatisk -Dette er ligesom Automatisk tilstand bortset fra at det kun viderefører det du har skrevet så langt som til næste / symbol i stien eller &URL;. Tryk på &Ctrl;E for at acceptere forslaget, og &Enter; når den fuldstændige sti eller &URL; bliver vist. +Kort automatisk +Dette er ligesom Automatisk tilstand bortset fra at det kun viderefører det du har skrevet så langt som til næste / symbol i stien eller &URL;. Tryk på &Ctrl;E for at acceptere forslaget, og &Enter; når den fuldstændige sti eller &URL; bliver vist. -Du bør prøve disse forskellige tilstande og vælge den der passer dig bedst. -Historikken af nyligt besøgte &URL;'er som &konqueror; bruger til tekst-kompletteringsfunktionen kan ses og redigeres i Historik -siden af Navigationspanelet. +Du bør prøve disse forskellige tilstande og vælge den der passer dig bedst. +Historikken af nyligt besøgte &URL;'er som &konqueror; bruger til tekst-kompletteringsfunktionen kan ses og redigeres i Historik -siden af Navigationspanelet. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/plugins.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/plugins.docbook index 45930409b13..7d24a67edb7 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/plugins.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/plugins.docbook @@ -2,251 +2,86 @@ -&Pamela.Roberts; +&Pamela.Roberts; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-09-22 3.1 +2002-09-22 3.1 -Plugin +Plugin -&Netscape; plugin +&Netscape; plugin -For øjeblikket understøtter &konqueror; &Netscape; 4.x plugin. +For øjeblikket understøtter &konqueror; &Netscape; 4.x plugin. -Valg af Indstillinger Indstil Konqueror...Plugin vil give dig en dialog med to fanebladssider; Skan og Plugin. +Valg af Indstillinger Indstil Konqueror...Plugin vil give dig en dialog med to fanebladssider; Skan og Plugin. -På Scan-kontrollerer du hvordan &kde; skanner efter nye &Netscape;-plugin, enten manuelt ved at trykke på Skan efter nye plugin knappen eller automatisk hver gang &kde; starter. +På Scan-kontrollerer du hvordan &kde; skanner efter nye &Netscape;-plugin, enten manuelt ved at trykke på Skan efter nye plugin knappen eller automatisk hver gang &kde; starter. -Skanningen udføres ved at kigge de mapper igennem der er i Skan-mapper listen efter .so filer der indeholder plugin-kode. Den undersøger hver sådan fil for at finde ud af hvilke MIME typer dette plugin understøtter. Den laver så MIME type definitioner for &kde; i brugerens ~/.trinity/share/mimelnk mappe for at andre programmer skal blive klar over dem. +Skanningen udføres ved at kigge de mapper igennem der er i Skan-mapper listen efter .so filer der indeholder plugin-kode. Den undersøger hver sådan fil for at finde ud af hvilke MIME typer dette plugin understøtter. Den laver så MIME type definitioner for &kde; i brugerens ~/.trinity/share/mimelnk mappe for at andre programmer skal blive klar over dem. -Plugin-siden viser dig de &Netscape; plugin som &kde; har fundet og for hvert plugin viser den de MIME typer og filnavneendelser den bruger til at genkende dem. +Plugin-siden viser dig de &Netscape; plugin som &kde; har fundet og for hvert plugin viser den de MIME typer og filnavneendelser den bruger til at genkende dem. -Dialogen indeholder også en afkrydsningsfelt Aktivér plugin globalt som du kan bruge til at aktivere eller deaktivere plugin, der kan være indeholdt i HTML-sider (disse kan opfattes som en sikkerhedsrisiko). +Dialogen indeholder også en afkrydsningsfelt Aktivér plugin globalt som du kan bruge til at aktivere eller deaktivere plugin, der kan være indeholdt i HTML-sider (disse kan opfattes som en sikkerhedsrisiko). -&konqueror; plugin +&konqueror; plugin -Pakken tdeaddons indeholder adskillige nyttige plugin der virker sammen med &konqueror; på forskellige måder. Disse forklares kort nedenfor, mere detaljeret information kan fås ved at kigge gennem Konqueror-plugin afsnittet i &kde;'s Hjælpecenter. +Pakken tdeaddons indeholder adskillige nyttige plugin der virker sammen med &konqueror; på forskellige måder. Disse forklares kort nedenfor, mere detaljeret information kan fås ved at kigge gennem Konqueror-plugin afsnittet i &kde;'s Hjælpecenter. -Netside-oversættelse -Dette bruger AltaVista's BabelFish-sted til at oversætte den aktuelle HTML-side til det sprog du har lyst til (med begrænsninger). Det kan startes med VærktøjOversæt netside. +Netside-oversættelse +Dette bruger AltaVista's BabelFish-sted til at oversætte den aktuelle HTML-side til det sprog du har lyst til (med begrænsninger). Det kan startes med VærktøjOversæt netside. -Mappevisningsfilter -Dette kontrolleres af VærktøjVisningsfilter som tillader dig at vælge hvilke typer punkter der vises i en mappe. +Mappevisningsfilter +Dette kontrolleres af VærktøjVisningsfilter som tillader dig at vælge hvilke typer punkter der vises i en mappe. -DOM Trævisning -Valg af VærktøjVis DOM-træ åbner et nyt vindue der viser dokument objekt modellen (DOM) for den aktuelle HTML-side. +DOM Trævisning +Valg af VærktøjVis DOM-træ åbner et nyt vindue der viser dokument objekt modellen (DOM) for den aktuelle HTML-side. -HTML gyldighedstjekker -Dette startes med VærktøjTjek gyldighed af netsideTjek gyldighed af TML. Det bruger W3C HTML-tjekkeren til at tjekke gyldigheden af den aktuelle side, meget nyttig når man laver netsider. +HTML gyldighedstjekker +Dette startes med VærktøjTjek gyldighed af netsideTjek gyldighed af TML. Det bruger W3C HTML-tjekkeren til at tjekke gyldigheden af den aktuelle side, meget nyttig når man laver netsider. -CSS gyldighedstjekker -Startes med VærktøjTjek gyldighed af netsideTjek gyldighed af CSS, det bruger W3C CSS-tjekkeren til at tjekke gyldigheden af den aktuelle sides "Cascading Style Sheets". +CSS gyldighedstjekker +Startes med VærktøjTjek gyldighed af netsideTjek gyldighed af CSS, det bruger W3C CSS-tjekkeren til at tjekke gyldigheden af den aktuelle sides "Cascading Style Sheets". -HTML-opsætning -Vælg VærktøjHTML-opsætning for at aktivere eller deaktivere et antal HTML-indstillinger uden at gå gennem Opsætnings-dialogen. +HTML-opsætning +Vælg VærktøjHTML-opsætning for at aktivere eller deaktivere et antal HTML-indstillinger uden at gå gennem Opsætnings-dialogen. -Billedgalleri -I filhåndteringstilstand, kan du vælge VærktøjOpret billedgalleri til at lave en HTML-side med miniaturer af alle billederne i den aktuelle mappe. Som standard hedder HTML-siden images.html og miniaturerne puttes i en ny thumbs-mappe. +Billedgalleri +I filhåndteringstilstand, kan du vælge VærktøjOpret billedgalleri til at lave en HTML-side med miniaturer af alle billederne i den aktuelle mappe. Som standard hedder HTML-siden images.html og miniaturerne puttes i en ny thumbs-mappe. -Brugeragent-ændrer -Vælg VærktøjÆndr browser-identifikation for at få en menu der lader dig ændre Brugeragentstrengen uden at gå gennem proceduren i Opsætnings-dialogen. +Brugeragent-ændrer +Vælg VærktøjÆndr browser-identifikation for at få en menu der lader dig ændre Brugeragentstrengen uden at gå gennem proceduren i Opsætnings-dialogen. -Arkivér netside -Startes med Værktøjer Arkivér netside. Dette værktøj laver en arkivfil (.war ) der indeholder netsiden der bliver set inklusive billederne. Venstre-klik på arkivfilens navn for at se den gemte side. +Arkivér netside +Startes med Værktøjer Arkivér netside. Dette værktøj laver en arkivfil (.war ) der indeholder netsiden der bliver set inklusive billederne. Venstre-klik på arkivfilens navn for at se den gemte side. -Navigeringspanelets mediespiller -Dette er en simpel mediespiller, indlejret som en fanebladsside Navigationspanelet. Du kan trække sange eller videoer hen på denne side for at spille dem. +Navigeringspanelets mediespiller +Dette er en simpel mediespiller, indlejret som en fanebladsside Navigationspanelet. Du kan trække sange eller videoer hen på denne side for at spille dem. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/save-settings.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/save-settings.docbook index 161c22201e7..ba27a335189 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/save-settings.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/save-settings.docbook @@ -2,145 +2,27 @@ -&Pamela.Roberts; +&Pamela.Roberts; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-11-06 3.2 +2003-11-06 3.2 -Gemning af opsætning & profiler +Gemning af opsætning & profiler -Generel opsætning -Når du lukker &konqueror; vil din aktuelle Visningsmenu opsætning (såsom Visningstilstand, Brug index.html og Vis skjulte filer) bliver ikke automatisk gemt som standardvalg. Du kan imidlertid få &konqueror; til at huske disse indstillinger ved at vælge OpsætningGem visningsprofil " Browsing"..., så vil den nuværende indstilling blive til standardindstillingen der bruges næste gang &konqueror; startes. +Generel opsætning +Når du lukker &konqueror; vil din aktuelle Visningsmenu opsætning (såsom Visningstilstand, Brug index.html og Vis skjulte filer) bliver ikke automatisk gemt som standardvalg. Du kan imidlertid få &konqueror; til at huske disse indstillinger ved at vælge OpsætningGem visningsprofil " Browsing"..., så vil den nuværende indstilling blive til standardindstillingen der bruges næste gang &konqueror; startes. -Men du kan også angive en anden Visningsmenu opsætning for en individuel mappe. For at gøre dette afkryds Vis egenskaber gemt i mappe feltet i Opsætningsmenuen, ændr Visning opsætningen til det du ønsker så fjern krydset fra Vis egenskaber gemt i mappe feltet. Når du gør dette bliver der oprettet en .directory fil i den mappe der indeholder mappens Visnings opsætning. Brug OpsætningFjern mappeegenskaber for at fjerne de mappespecifikke indstillinger (eller slet bare .directory filen). -En sjov brug af denne egenskab er hvis du har en mappe fyldt med billeder. Du kan så sætte denne specielle mappe til at vise miniaturer af billederne (ved at vælge Ikonvisning og ForhåndsvisningBilleder fra Visningsmenuen) når du åbner den, mens du samtidigt ikke viser billeder som miniaturer i andre mapper. +Men du kan også angive en anden Visningsmenu opsætning for en individuel mappe. For at gøre dette afkryds Vis egenskaber gemt i mappe feltet i Opsætningsmenuen, ændr Visning opsætningen til det du ønsker så fjern krydset fra Vis egenskaber gemt i mappe feltet. Når du gør dette bliver der oprettet en .directory fil i den mappe der indeholder mappens Visnings opsætning. Brug OpsætningFjern mappeegenskaber for at fjerne de mappespecifikke indstillinger (eller slet bare .directory filen). +En sjov brug af denne egenskab er hvis du har en mappe fyldt med billeder. Du kan så sætte denne specielle mappe til at vise miniaturer af billederne (ved at vælge Ikonvisning og ForhåndsvisningBilleder fra Visningsmenuen) når du åbner den, mens du samtidigt ikke viser billeder som miniaturer i andre mapper. -Visningsprofiler -&konqueror; kan gemme et helt sæt tilvalg som en Visningsprofil. Nogle visningsprofiler er en del af en standardiseret &konqueror; installation, såsom Netsøgning og Filhåndtering, men du kan også tilføje dine egne. +Visningsprofiler +&konqueror; kan gemme et helt sæt tilvalg som en Visningsprofil. Nogle visningsprofiler er en del af en standardiseret &konqueror; installation, såsom Netsøgning og Filhåndtering, men du kan også tilføje dine egne. -For at ændre en visningsprofil (såsom Netsøgnings profilen),indlæses profilen med OpsætningIndlæs visningprofilNetsøgning , hvorpå &konqueror;'s opsætning ændres til det du ønsker. Vælg nu OpsætningGem visningsprofil "Netsøgning".... I den dialog der kommer frem, kan du ændre navnet på profilen, hvilket vil lave en ny profil med dette navn, eller du kan lade navnet være som det er så den nuværende profil ændres. Hvis du vælger Gem URL'er i profil, vil den nuværende &URL; blive hentet når du indlæser denne visningsprofil. Dette virker på en lignende måde som Hjem siden i mange browsere. Hvis du ønsker at &konqueror; skal starte op med et tomt vindue, skal du skrive about:blank i stedlinjen før du gemmer profilen. +For at ændre en visningsprofil (såsom Netsøgnings profilen),indlæses profilen med OpsætningIndlæs visningprofilNetsøgning , hvorpå &konqueror;'s opsætning ændres til det du ønsker. Vælg nu OpsætningGem visningsprofil "Netsøgning".... I den dialog der kommer frem, kan du ændre navnet på profilen, hvilket vil lave en ny profil med dette navn, eller du kan lade navnet være som det er så den nuværende profil ændres. Hvis du vælger Gem URL'er i profil, vil den nuværende &URL; blive hentet når du indlæser denne visningsprofil. Dette virker på en lignende måde som Hjem siden i mange browsere. Hvis du ønsker at &konqueror; skal starte op med et tomt vindue, skal du skrive about:blank i stedlinjen før du gemmer profilen. -Du kan lave en desktopikon, der starter &konqueror; med din nye profil. Lav først en desktopikon ved at trække &konqueror; ikonen fra K-menuen på desktoppen og vælge Kopiér her. Klik så med højre museknap på den nye ikon, vælg Egenskaber... og ændr Programnavn i Kør fanebladssiden til kfmclient , hvor MinNyeProfil er det du kaldte den nye nye profil. Så kan du ændre navnet i Generelt fanebladssiden til nye i retning af MinNyeProfil og vælge en mere passende ikon. +Du kan lave en desktopikon, der starter &konqueror; med din nye profil. Lav først en desktopikon ved at trække &konqueror; ikonen fra K-menuen på desktoppen og vælge Kopiér her. Klik så med højre museknap på den nye ikon, vælg Egenskaber... og ændr Programnavn i Kør fanebladssiden til kfmclient , hvor MinNyeProfil er det du kaldte den nye nye profil. Så kan du ændre navnet i Generelt fanebladssiden til nye i retning af MinNyeProfil og vælge en mere passende ikon. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/sidebar.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/sidebar.docbook index 29328ae1de6..8fcc4e38e7d 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/sidebar.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konqueror/sidebar.docbook @@ -2,297 +2,113 @@ -&Pamela.Roberts; +&Pamela.Roberts; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-09-22 3.1 +2002-09-22 3.1 -Navigeringspanelet +Navigeringspanelet -Navigationspanelet kommer frem som en adskilt visning til venstre for &konqueror;'s vindue. Dette kan kaldes med Vindue Vis navigationspanel eller slås til og fra mede F9-tasten. +Navigationspanelet kommer frem som en adskilt visning til venstre for &konqueror;'s vindue. Dette kan kaldes med Vindue Vis navigationspanel eller slås til og fra mede F9-tasten. - + -Med navigationspanelet +Med navigationspanelet -Det indeholder et antal fanebladssider; venstre-klik på et faneblads ikon for at vise den side. Venstre klik på ikonen for den synlige side vil kollapse navigationspanelet så kun fanebladsikonerne er synlige. +Det indeholder et antal fanebladssider; venstre-klik på et faneblads ikon for at vise den side. Venstre klik på ikonen for den synlige side vil kollapse navigationspanelet så kun fanebladsikonerne er synlige. -Bogmærker -Denne side viser en trævisning af dine bogmærker. Venstre-klik på et punkt for at åbne det i hovedvisningen. +Bogmærker +Denne side viser en trævisning af dine bogmærker. Venstre-klik på et punkt for at åbne det i hovedvisningen. -Historik -Denne side giver en trævisning af din netsøgningshistorik. Venstre-klik på et punkt vil åbne det i hovedvisningen, eller du kan åbne det i et nyt &konqueror; vindue ved at højre-klikke og vælge Nyt vindue fra popop-menuen. -Du kan fjerne et punkt fra historikken ved at højre-klikke på den og vælge Fjern indgang. Valg af Ryd historik... vil slette alle indgange. -Popop-menuen du får når du højre-klikker på en indgang i historik-siden, giver dig også muligheden for at vælge om hele historikken er sorteret efter navn eller efter dato. -Valg af Indstillinger... fra denne popop-menu får Historiksidebjælke-kontrolmodulet frem. Dette kan bruges til at sætte den maksimale størrelse af din historik og sætte en tid efter hvilken punkter automatisk fjernes. Du kan også sætte forskellige skrifttyper for nye og gamle &URL;er. Detaljerede værktøjsvink afkrydsningsfeltet kontrollerer hvor megen information der vises når du svæver med musen over et punkt i historiksiden. +Historik +Denne side giver en trævisning af din netsøgningshistorik. Venstre-klik på et punkt vil åbne det i hovedvisningen, eller du kan åbne det i et nyt &konqueror; vindue ved at højre-klikke og vælge Nyt vindue fra popop-menuen. +Du kan fjerne et punkt fra historikken ved at højre-klikke på den og vælge Fjern indgang. Valg af Ryd historik... vil slette alle indgange. +Popop-menuen du får når du højre-klikker på en indgang i historik-siden, giver dig også muligheden for at vælge om hele historikken er sorteret efter navn eller efter dato. +Valg af Indstillinger... fra denne popop-menu får Historiksidebjælke-kontrolmodulet frem. Dette kan bruges til at sætte den maksimale størrelse af din historik og sætte en tid efter hvilken punkter automatisk fjernes. Du kan også sætte forskellige skrifttyper for nye og gamle &URL;er. Detaljerede værktøjsvink afkrydsningsfeltet kontrollerer hvor megen information der vises når du svæver med musen over et punkt i historiksiden. -Hjemmemappe -Denne side giver en trævisning af undermapperne i din hjemmemappe. Bemærk at skjulte mapper (de navne der begynder med et punktum) vises ikke. Venstre-klik på et punkt for at åbne det i hovedvisningen, eller højre-klik for at vise en popop-menu der tillader dig at åbne undermappen i et nyt vindue eller som en ny fanebladsside i hovedvisningen. +Hjemmemappe +Denne side giver en trævisning af undermapperne i din hjemmemappe. Bemærk at skjulte mapper (de navne der begynder med et punktum) vises ikke. Venstre-klik på et punkt for at åbne det i hovedvisningen, eller højre-klik for at vise en popop-menu der tillader dig at åbne undermappen i et nyt vindue eller som en ny fanebladsside i hovedvisningen. -Netværk -Denne side er beregnet til at give en trævisning af dine vigtige netværksforbindelser, selvom lokale mapper også kan være inkluderet. Du kan også her venstre-klikke på et punkt for at åbne det i hovevisningen eller højre-klikke for at få en menu frem med flere muligheder. -Mapperne vist på Netværkssiden holdes i mappen ~/.trinity/share/apps/konqsidebartng/virtual_folders/remote/, og du kan lave nye på samme måde som du viller lave en vilkårlig anden undermappe. Punkterne indeni disse mapper holdes som .desktop-filer og kan laves med &konqueror;'s Opret ny Link til sted (URL).... +Netværk +Denne side er beregnet til at give en trævisning af dine vigtige netværksforbindelser, selvom lokale mapper også kan være inkluderet. Du kan også her venstre-klikke på et punkt for at åbne det i hovevisningen eller højre-klikke for at få en menu frem med flere muligheder. +Mapperne vist på Netværkssiden holdes i mappen ~/.trinity/share/apps/konqsidebartng/virtual_folders/remote/, og du kan lave nye på samme måde som du viller lave en vilkårlig anden undermappe. Punkterne indeni disse mapper holdes som .desktop-filer og kan laves med &konqueror;'s Opret ny Link til sted (URL).... -Rodmappe -Rodmappe-træet har sti /, og er basismappen for dit systems lokale filer. Hvis du udvider Rod mappen vil du finde en anden mappe der hedder root. Den tilhører systemadministratoren eller superbrugeren og er hendes hjemmemappe. Du vil også finde en mappe der hedder home, hvori du skulle kunne finde din egen Hjemmemappe igen. +Rodmappe +Rodmappe-træet har sti /, og er basismappen for dit systems lokale filer. Hvis du udvider Rod mappen vil du finde en anden mappe der hedder root. Den tilhører systemadministratoren eller superbrugeren og er hendes hjemmemappe. Du vil også finde en mappe der hedder home, hvori du skulle kunne finde din egen Hjemmemappe igen. -Tjenester -Denne side giver hurtig adgang til følgende tjenester: -Lyd-cd søgeren. -Enheder. Dette er en trævisning af din harddisk, partitioner, floppy-disk og &CD-ROM;. Venstre-klik på et enheds- eller partitionsnavn for at montere og vise indholdet i hovedvisningen. En monteret enhed eller partition kan afmonteres ved at højre-klikke på enhedens navn og vælge Afmontér fra popop-menuen. -LAN-søgeren tillader dig at gennemse andre maskiner forbundet til dit LAN (Local Area Network). -( +Tjenester +Denne side giver hurtig adgang til følgende tjenester: +Lyd-cd søgeren. +Enheder. Dette er en trævisning af din harddisk, partitioner, floppy-disk og &CD-ROM;. Venstre-klik på et enheds- eller partitionsnavn for at montere og vise indholdet i hovedvisningen. En monteret enhed eller partition kan afmonteres ved at højre-klikke på enhedens navn og vælge Afmontér fra popop-menuen. +LAN-søgeren tillader dig at gennemse andre maskiner forbundet til dit LAN (Local Area Network). +( -Navigationspanelindstillingerne kan ændres ved at højre -klikke på det tomme område under den nederste fanebladsikon eller ved at venstre-klikke på Indstillingsknap-ikonen (den øverste ikon i forrige skærmaftryk, den er muligvis ikke til stede i din opsætning). Dette får en menu frem med følgende valgmuligheder: +Navigationspanelindstillingerne kan ændres ved at højre -klikke på det tomme område under den nederste fanebladsikon eller ved at venstre-klikke på Indstillingsknap-ikonen (den øverste ikon i forrige skærmaftryk, den er muligvis ikke til stede i din opsætning). Dette får en menu frem med følgende valgmuligheder: -Tilføj ny -Denne valgmulighed lader dig tilføje en ny fanebladsside til navigationspanelet. Den nye side kan indeholder Sidebjælke medieafspilleren (en &konqueror;-plugin egenskab) eller en ny Mappe-trævisning. +Tilføj ny +Denne valgmulighed lader dig tilføje en ny fanebladsside til navigationspanelet. Den nye side kan indeholder Sidebjælke medieafspilleren (en &konqueror;-plugin egenskab) eller en ny Mappe-trævisning. -Flere visninger -Dette valg opdeler navigationspanelet så to fanebladssider kan ses på én gang. +Flere visninger +Dette valg opdeler navigationspanelet så to fanebladssider kan ses på én gang. -Vis tabulatorer til venstre -Dette valg lader dig bestemme om fanebladsikonerne skal vises til venstre eller højre i navigationspanelet. +Vis tabulatorer til venstre +Dette valg lader dig bestemme om fanebladsikonerne skal vises til venstre eller højre i navigationspanelet. -Vis indstillingsknap -Brug dette til at vise eller skjule Indstillingsknap-ikonen. +Vis indstillingsknap +Brug dette til at vise eller skjule Indstillingsknap-ikonen. -Højre-klik på et faneblad vil få en menu frem med følgende valgmuligheder: +Højre-klik på et faneblad vil få en menu frem med følgende valgmuligheder: -Sæt URL -Dette er kun tilgængeligt for mappe-sider. Det lader dig ændre &URL;'en (stien) for mappen der ses på denne side. +Sæt URL +Dette er kun tilgængeligt for mappe-sider. Det lader dig ændre &URL;'en (stien) for mappen der ses på denne side. -Sæt ikon -Til at ændre fanebladsikonen. +Sæt ikon +Til at ændre fanebladsikonen. -Fjern -For at fjerne fanebladssiden fra navigationspanelet. +Fjern +For at fjerne fanebladssiden fra navigationspanelet. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konsole/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konsole/index.docbook index 5db8244e771..9efdadaac28 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/konsole/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/konsole/index.docbook @@ -10,618 +10,235 @@ -&konsole;-håndbogen +&konsole;-håndbogen -&Jonathan.Singer; &Jonathan.Singer.mail; -&Kurt.Hindenburg; &Kurt.Hindenburg.mail; +&Jonathan.Singer; &Jonathan.Singer.mail; +&Kurt.Hindenburg; &Kurt.Hindenburg.mail; -&Kurt.Hindenburg; &Kurt.Hindenburg.mail; +&Kurt.Hindenburg; &Kurt.Hindenburg.mail; -&Waldo.Bastian; &Waldo.Bastian.mail; +&Waldo.Bastian; &Waldo.Bastian.mail; -&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -200020012002 -&Jonathan.Singer; +200020012002 +&Jonathan.Singer; -2005 -&Kurt.Hindenburg; +2005 +&Kurt.Hindenburg; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2006-08-16 -1.6.2 +2006-08-16 +1.6.2 -Dette dokument er brugervejledningen for &konsole;-programmet. -&konsole; er en X terminalemulator for &kde; +Dette dokument er brugervejledningen for &konsole;-programmet. +&konsole; er en X terminalemulator for &kde; -KDE -konsole -tdebase -kommando -linje +KDE +konsole +tdebase +kommando +linje -Introduktion til &konsole; +Introduktion til &konsole; -Hvad er en terminal? -&UNIX; operativsystemerne blev oprindeligt designet som tekstsystemer, kontrolleret af tastaturkommandoer -- hvilket er kendt som et 'command-line interface' (CLI). &X-Window; og &kde; og andre projekter har siden tilføjet den grafiske brugerflade, du bruger nu. Det underliggende CLI-system er der imidlertid stadigvæk, og er ofte den nemmeste, hurtigste og mest effektive måde at udføre mange opgaver. -&konsole; er det der omtales som en X terminalemulator, og ofte refereres til som en terminal eller en skal. Den giver dig det ækvivalente til en gammeldags tekstskærm på din desktop, men et der nemt kan dele skærmen med dine grafiske programmer. &Windows;-brugere er muligvis bekendte med MS-DOS Prompt-redskabet, som har den analoge funktion af at tilbyde en DOS kommandolinje under &Windows;. (Selvom &UNIX; CLI'er giver langt mere styrke og nemhed i brug end DOS!) - -En forklaring af brugen af &UNIX; CLI går ud over dette dokuments rækkevidde, da det ville kræve en længere bog. Der er heldigvis mange sådanne bøger tilgængelige på hvert sprog i enhver god boghandel eller på biblioteker. Der er også øvelser tilgængelige på internettet. Nyd &kde;, men hold dig ikke tilbage fra at lære at bruge kommandolinjen! Du vil finde at blot det at lære de basale ting, vil gøre din computer-brug meget mere effektiv og sjov. +Hvad er en terminal? +&UNIX; operativsystemerne blev oprindeligt designet som tekstsystemer, kontrolleret af tastaturkommandoer -- hvilket er kendt som et 'command-line interface' (CLI). &X-Window; og &kde; og andre projekter har siden tilføjet den grafiske brugerflade, du bruger nu. Det underliggende CLI-system er der imidlertid stadigvæk, og er ofte den nemmeste, hurtigste og mest effektive måde at udføre mange opgaver. +&konsole; er det der omtales som en X terminalemulator, og ofte refereres til som en terminal eller en skal. Den giver dig det ækvivalente til en gammeldags tekstskærm på din desktop, men et der nemt kan dele skærmen med dine grafiske programmer. &Windows;-brugere er muligvis bekendte med MS-DOS Prompt-redskabet, som har den analoge funktion af at tilbyde en DOS kommandolinje under &Windows;. (Selvom &UNIX; CLI'er giver langt mere styrke og nemhed i brug end DOS!) + +En forklaring af brugen af &UNIX; CLI går ud over dette dokuments rækkevidde, da det ville kræve en længere bog. Der er heldigvis mange sådanne bøger tilgængelige på hvert sprog i enhver god boghandel eller på biblioteker. Der er også øvelser tilgængelige på internettet. Nyd &kde;, men hold dig ikke tilbage fra at lære at bruge kommandolinjen! Du vil finde at blot det at lære de basale ting, vil gøre din computer-brug meget mere effektiv og sjov. -Hvad gør &konsole; speciel? -&konsole;'s avancerede egenskaber inkluderer simpel indstilling og evnen til at bruge flere skaller i et enkelt vindue, hvilket giver en mindre rodet desktop. +Hvad gør &konsole; speciel? +&konsole;'s avancerede egenskaber inkluderer simpel indstilling og evnen til at bruge flere skaller i et enkelt vindue, hvilket giver en mindre rodet desktop. -Ved brug af &konsole;, kan en bruger åbne: +Ved brug af &konsole;, kan en bruger åbne: -&Linux; konsolsessioner -Skal-sessioner -Skærm-sessioner -Midnight Commander filhåndterings-sessioner -Root konsolsessioner -Root Midnight Commander sessioner -Brugeroprettede sessioner +&Linux; konsolsessioner +Skal-sessioner +Skærm-sessioner +Midnight Commander filhåndterings-sessioner +Root konsolsessioner +Root Midnight Commander sessioner +Brugeroprettede sessioner -Disse sessioner kan omdøbes for at hjælpe dig med at holde styr på alle dine skaller, eller signaleres (STOP, CONT, HUP, INT, TERM, KILL). - -For mere kontrol over &konsole;, kan en bruger: +Disse sessioner kan omdøbes for at hjælpe dig med at holde styr på alle dine skaller, eller signaleres (STOP, CONT, HUP, INT, TERM, KILL). + +For mere kontrol over &konsole;, kan en bruger: -skjule/vise menulinjen og/eller rammen -vælg størrelsen af et &konsole;-vindue, skrifttyper, farvesammensætninger og tastebinding -ændr placeringen af rullebjælken eller skjul rullebjælken -ændr placeringen af fanebladslinjen eller skjul fanebladslinjen +skjule/vise menulinjen og/eller rammen +vælg størrelsen af et &konsole;-vindue, skrifttyper, farvesammensætninger og tastebinding +ændr placeringen af rullebjælken eller skjul rullebjælken +ændr placeringen af fanebladslinjen eller skjul fanebladslinjen -Alle valgte indstillinger kan gøres til standard for de næste sessioner ved at gemme dem. - -For dem med en dyb interesse i udviklingen af frie X-terminaler, er der to andre af denne slags: xterm, den oprindelige, skrevet før X selv (en måned eller to), og xvt, en letvægts xterm-klon, på hvilken de fleste andre aktuelt tilgængelige afledte (specielt eterm) er baserede. - -Efter cirka 10 år er &konsole; den første genskrivning nede fra og op. Mens xterm bestemt er blevet hakket til døde (dens README starter med ordene Opgiv al håb, du som kommer her ind), tilbyder &konsole; en frisk start der bruger nutidig teknologi og forståelse af X. +Alle valgte indstillinger kan gøres til standard for de næste sessioner ved at gemme dem. + +For dem med en dyb interesse i udviklingen af frie X-terminaler, er der to andre af denne slags: xterm, den oprindelige, skrevet før X selv (en måned eller to), og xvt, en letvægts xterm-klon, på hvilken de fleste andre aktuelt tilgængelige afledte (specielt eterm) er baserede. + +Efter cirka 10 år er &konsole; den første genskrivning nede fra og op. Mens xterm bestemt er blevet hakket til døde (dens README starter med ordene Opgiv al håb, du som kommer her ind), tilbyder &konsole; en frisk start der bruger nutidig teknologi og forståelse af X. -Brug af &konsole; +Brug af &konsole; -Opstart +Opstart -Når &konsole; startes, kører et program (typisk en &UNIX;-skal) i vinduet. Skriv simpelthen ved prompten. +Når &konsole; startes, kører et program (typisk en &UNIX;-skal) i vinduet. Skriv simpelthen ved prompten. -&konsole;-skærm +&konsole;-skærm -&konsole;-skærm +&konsole;-skærm -&konsole; med 4 terminalsessioner kørende. +&konsole; med 4 terminalsessioner kørende. -Et Dagens vink-vindue kommer muligvis også frem ved opstart, der tilbyder råd angående brugen af &konsole;. Hvis du ikke ønsker at modtage disse råd, så fjern krydset i Vis vink ved opstart-feltet. +Et Dagens vink-vindue kommer muligvis også frem ved opstart, der tilbyder råd angående brugen af &konsole;. Hvis du ikke ønsker at modtage disse råd, så fjern krydset i Vis vink ved opstart-feltet. -Historik - -Når linjerne ruller ud over toppen af skærmen, kan de ses igen ved at flytte rullebjælken opad, ved at rulle med et musehjul, eller gennem brug af &Shift;Page Up (for at gå en side tilbage), &Shift;Page Down (for at gå en side frem), &Shift;Pil opad (for at gå en linje tilbage) og &Shift;Pil nedad (for at gå en linje frem) taster (hvis eller Historik-tilvalget er slået til). - -Derudover efterligner, &konsole; FreeBSD-konsollen når der trykkes på scroll lock. Når scroll lock er til, bliver almindelige ind- og uddata fra skallen suspenderet, og du kan rulle gennem historikken med Page Up, Page Down, og Pil op og Pil ned. - -Historikken i &konsole; kan indstilles via Opsætning Historik... - -&konsole; sørger for et antal historikrelaterede handlinger som findes i menuen Redigér. +Historik + +Når linjerne ruller ud over toppen af skærmen, kan de ses igen ved at flytte rullebjælken opad, ved at rulle med et musehjul, eller gennem brug af &Shift;Page Up (for at gå en side tilbage), &Shift;Page Down (for at gå en side frem), &Shift;Pil opad (for at gå en linje tilbage) og &Shift;Pil nedad (for at gå en linje frem) taster (hvis eller Historik-tilvalget er slået til). + +Derudover efterligner, &konsole; FreeBSD-konsollen når der trykkes på scroll lock. Når scroll lock er til, bliver almindelige ind- og uddata fra skallen suspenderet, og du kan rulle gennem historikken med Page Up, Page Down, og Pil op og Pil ned. + +Historikken i &konsole; kan indstilles via Opsætning Historik... + +&konsole; sørger for et antal historikrelaterede handlinger som findes i menuen Redigér. -Find i historik... +Find i historik... -Find næste +Find næste -Find foregående +Find foregående -Gem historik som... +Gem historik som... -Ryd historik +Ryd historik -Ryd al historik +Ryd al historik -I &konsole; gælder referencer til historik teksten som vises i terminalvinduet. Skallen som kører i &konsole; (f.eks. bash) har også en historik, som ikke har noget med &konsole; s historik at gøre. +I &konsole; gælder referencer til historik teksten som vises i terminalvinduet. Skallen som kører i &konsole; (f.eks. bash) har også en historik, som ikke har noget med &konsole; s historik at gøre. -Sessioner -Hvis du ofte skal logge på eksterne maskiner, eller altid køre et lignende sæt af terminalprogrammer, kan du bruge &konsole;'s Session egenskab sammen med &kde;'s sessionshåndtering til at automatisere en masse af dette for dig. Lad os kigge på følgende eksempel: Du har ofte en ssh-session åben til maskinen administration parat til generisk administrationsopgaver. Du har måske bemærket at Ny session-knappen på &konsole;'s linje af faneblade indeholder en menu hvis du klikker og holder på den, og du kan vælge nye sessionstyper her. Vi vil tilføje nye indgange til denne menu. -Klik på menuindgangen OpsætningIndstil &konsole; -Vælg Session-fanebladet. - - -Udfyld den første indgang med et navn. Dette er navnet der vil blive vist i menuen, og vil blive standardetiketten i stedet for Skal når du starter en session af denne type. - -Indtast en kommando ligesom du normalt ville hvis du åbnede en ny skal og ville udstede den kommando. For vores førstr eksempel ovenfor, ville du måske skrive ssh administration. - -I den nedre del af panelet, indstilles denne sessions udseende. Du kan have en anden skrifttype, farvesammensætning, og $TERM-type for hver session. - -Tryk på Gem session...-knappen. En dialog vil bede dig om at bekræfte filnavnet. - -Tryk på O.k.. +Sessioner +Hvis du ofte skal logge på eksterne maskiner, eller altid køre et lignende sæt af terminalprogrammer, kan du bruge &konsole;'s Session egenskab sammen med &kde;'s sessionshåndtering til at automatisere en masse af dette for dig. Lad os kigge på følgende eksempel: Du har ofte en ssh-session åben til maskinen administration parat til generisk administrationsopgaver. Du har måske bemærket at Ny session-knappen på &konsole;'s linje af faneblade indeholder en menu hvis du klikker og holder på den, og du kan vælge nye sessionstyper her. Vi vil tilføje nye indgange til denne menu. +Klik på menuindgangen OpsætningIndstil &konsole; +Vælg Session-fanebladet. + + +Udfyld den første indgang med et navn. Dette er navnet der vil blive vist i menuen, og vil blive standardetiketten i stedet for Skal når du starter en session af denne type. + +Indtast en kommando ligesom du normalt ville hvis du åbnede en ny skal og ville udstede den kommando. For vores førstr eksempel ovenfor, ville du måske skrive ssh administration. + +I den nedre del af panelet, indstilles denne sessions udseende. Du kan have en anden skrifttype, farvesammensætning, og $TERM-type for hver session. + +Tryk på Gem session...-knappen. En dialog vil bede dig om at bekræfte filnavnet. + +Tryk på O.k.. -Du skulle nu være i stand til at trykke på og holde Ny session-knappen nede i fanebladslinjen, og vælge din nye sessionstype fra listen. En ny skalsession vil åbnes indeni &konsole;-v vindue, med resultatet af den kørte kommando. I vort eksempel, vil du være blive bedt om et ssh kodeord, og når du indtaster dit kodeord, vil du blive logget på den eksterne maskine. Du kan også undgå dette trin, ved at bruge ssh-agent, men det er et emne for en anden god dag. Måske ønsker du at se slutningen af dine http fejllogger på en www-server. Så kan du bruge en kommandolinje cirka som ssh wwwserver tail /var/log/httpd-error.log. - -Du kan også bruge dette til at køre kommandoer lokalt. Prøv at oprette en session hvor kommandoen er tail /var/log/messages. I dette tilfælde, vil skalsessionen også blive lukket når det kørende program lukkes. - -En virkelig dejlig brug af denne funktion er, hvis du finder du altid har det samme sæt åbne sessioner, så kan &kde; åbne dem allesammen for dig automatisk når du starter en ny &kde;-session. Hav dem simpelthen alle åbne som du kan lide det, når du afslutter &kde;. Så vil de blive gemt med din &kde;-session, og genoprettet ligesom et vilkårligt andet program når du starter &kde; igen. - -Du kan tilknytte genveje til enhver session. +Du skulle nu være i stand til at trykke på og holde Ny session-knappen nede i fanebladslinjen, og vælge din nye sessionstype fra listen. En ny skalsession vil åbnes indeni &konsole;-v vindue, med resultatet af den kørte kommando. I vort eksempel, vil du være blive bedt om et ssh kodeord, og når du indtaster dit kodeord, vil du blive logget på den eksterne maskine. Du kan også undgå dette trin, ved at bruge ssh-agent, men det er et emne for en anden god dag. Måske ønsker du at se slutningen af dine http fejllogger på en www-server. Så kan du bruge en kommandolinje cirka som ssh wwwserver tail /var/log/httpd-error.log. + +Du kan også bruge dette til at køre kommandoer lokalt. Prøv at oprette en session hvor kommandoen er tail /var/log/messages. I dette tilfælde, vil skalsessionen også blive lukket når det kørende program lukkes. + +En virkelig dejlig brug af denne funktion er, hvis du finder du altid har det samme sæt åbne sessioner, så kan &kde; åbne dem allesammen for dig automatisk når du starter en ny &kde;-session. Hav dem simpelthen alle åbne som du kan lide det, når du afslutter &kde;. Så vil de blive gemt med din &kde;-session, og genoprettet ligesom et vilkårligt andet program når du starter &kde; igen. + +Du kan tilknytte genveje til enhver session. -Museknapper +Museknapper -Dette afsnit beskriver brug af museknapperne for den almindelige indstilling af museknapperne for højrehåndede. For venstrehåndede, skiftes venstre og højre ud i nedenforstående tekst. +Dette afsnit beskriver brug af museknapperne for den almindelige indstilling af museknapperne for højrehåndede. For venstrehåndede, skiftes venstre og højre ud i nedenforstående tekst. -Venstre +Venstre -Et klik på venstre knap sendes som en begivenhed til programmet som køres i &konsole; . Hvis et program reagerer på museklik, indikerer &konsole; dette ved at vise en pilemarkør. Hvis ikke vises en I-formet (bjælke) markør. +Et klik på venstre knap sendes som en begivenhed til programmet som køres i &konsole; . Hvis et program reagerer på museklik, indikerer &konsole; dette ved at vise en pilemarkør. Hvis ikke vises en I-formet (bjælke) markør. -Ved at holde &LMB; nede og trække muse hen over skærmen med et program der ikke bruger mus kørende, markeres en del af teksten. Mens der trækkes, vises den markerede tekst omvendt for visuel tilbagemelding. Vælg Kopiér fra Redigér-menuen for at kopiere den markerede tekst til klippebordet til yderligere brug indenfor &konsole; eller et andet program. Den valgte tekst kan også trækkes og slippes ind i kompatible programmer. Klik på den valgte tekst og træk den til det ønskede sted. (Afhængig af din &kde; opsætning vil du måske skulle holde &Ctrl;-tasten nede mens du trækker). +Ved at holde &LMB; nede og trække muse hen over skærmen med et program der ikke bruger mus kørende, markeres en del af teksten. Mens der trækkes, vises den markerede tekst omvendt for visuel tilbagemelding. Vælg Kopiér fra Redigér-menuen for at kopiere den markerede tekst til klippebordet til yderligere brug indenfor &konsole; eller et andet program. Den valgte tekst kan også trækkes og slippes ind i kompatible programmer. Klik på den valgte tekst og træk den til det ønskede sted. (Afhængig af din &kde; opsætning vil du måske skulle holde &Ctrl;-tasten nede mens du trækker). -Normalt bliver ny-linje-tegn indsat ved slutningen af hver linje der er valgt. Dette er det bedste for klip og indsætning af kildekode, eller uddata fra en bestemt kommando. Til almindelig tekst, er linjebrud ofte ikke så vigtige. Man vil måske endda foretrække, at teksten skal være en strøm af tegn der automatisk bliver om-formateret når den indsættes i et andet program. For at vælge tekst-strømme-tilstand, holdes &Ctrl;-tasten nede samtidig med at teksten bliver valgt på sædvanlig måde. +Normalt bliver ny-linje-tegn indsat ved slutningen af hver linje der er valgt. Dette er det bedste for klip og indsætning af kildekode, eller uddata fra en bestemt kommando. Til almindelig tekst, er linjebrud ofte ikke så vigtige. Man vil måske endda foretrække, at teksten skal være en strøm af tegn der automatisk bliver om-formateret når den indsættes i et andet program. For at vælge tekst-strømme-tilstand, holdes &Ctrl;-tasten nede samtidig med at teksten bliver valgt på sædvanlig måde. -Tryk på &Ctrl;- og &Alt;-tasterne sammen med venstre museknap vælger en søjle med tekst. +Tryk på &Ctrl;- og &Alt;-tasterne sammen med venstre museknap vælger en søjle med tekst. -Dobbelt-klik med &LMB; for at markere et ord; trippel-klik for at markere en hel linje. +Dobbelt-klik med &LMB; for at markere et ord; trippel-klik for at markere en hel linje. -Hvis den øvre eller nedre kant af tekstområdet røres mens der markeres, ruller &konsole; op eller ned, så al teksten i historik-buffer kommer frem før eller siden. Rulningen standser når musen holder op med at bevæge sig. +Hvis den øvre eller nedre kant af tekstområdet røres mens der markeres, ruller &konsole; op eller ned, så al teksten i historik-buffer kommer frem før eller siden. Rulningen standser når musen holder op med at bevæge sig. -Efter der er givet slip på musen, forsøger &konsole; at holde teksten i klippebordet synlig ved at lade det markerede område være omvendt. Det markerede område vender tilbage tildet normale så snart indholdet af klippebordet ændres, teksten indenfor det markerede område bliver ændret eller der klikkes med &LMB;. +Efter der er givet slip på musen, forsøger &konsole; at holde teksten i klippebordet synlig ved at lade det markerede område være omvendt. Det markerede område vender tilbage tildet normale så snart indholdet af klippebordet ændres, teksten indenfor det markerede område bliver ændret eller der klikkes med &LMB;. -For at markere tekst med et musefølsomt program (for eksempel Midnight Commander) skal &Shift;-tasten holdes nede mens der klikkes. +For at markere tekst med et musefølsomt program (for eksempel Midnight Commander) skal &Shift;-tasten holdes nede mens der klikkes. -Midten +Midten -Ved at trykke &MMB; ned indsættes dentekst der er i klippebordet. Ved at holde &Ctrl;-tasten nede mens du trykker på &MMB; indsættes teksten og den sendes til &konsole;. +Ved at trykke &MMB; ned indsættes dentekst der er i klippebordet. Ved at holde &Ctrl;-tasten nede mens du trykker på &MMB; indsættes teksten og den sendes til &konsole;. -Hvis du har en mus der kun har to knapper, vildet at trykke både venstre og højre museknapper ned samtidigt emulere den midterste knap på en mus med tre knapper. +Hvis du har en mus der kun har to knapper, vildet at trykke både venstre og højre museknapper ned samtidigt emulere den midterste knap på en mus med tre knapper. -Hvis du har et hjul som musens midterknap, påvirker det &konsole; rullebjælke for programmer som ikke håndterer musen. +Hvis du har et hjul som musens midterknap, påvirker det &konsole; rullebjælke for programmer som ikke håndterer musen. -Højre +Højre -Punkterne som vises i menuen når højre museknap trykkes, afhænger af om menulinjen er synlig eller ej. - -Menulinjen er synlig: Menuvalgmulighederne Angiv markeringens slutning, Kopiér, Indsæt, Send signal, Kobl session fra, Skift navn på session..., Bogmærker, og Luk session. - -Menulinjen er skjult: Menuvalgmulighederne Vis menulinje, Angiv markeringens slutning, Kopiér, Indsæt, Send signal, Ny session, Kobl session fra, Skift navn på session..., Bogmærker, Opsætning og Luk session. - -I et program som håndterer musen, tryk på &Shift;-tasten sammen med højre museknap for at vise den sammenhængsafhængige menu. - -Ved at trykke på &Ctrl;-tasten og højre museknap vises menuen Session. +Punkterne som vises i menuen når højre museknap trykkes, afhænger af om menulinjen er synlig eller ej. + +Menulinjen er synlig: Menuvalgmulighederne Angiv markeringens slutning, Kopiér, Indsæt, Send signal, Kobl session fra, Skift navn på session..., Bogmærker, og Luk session. + +Menulinjen er skjult: Menuvalgmulighederne Vis menulinje, Angiv markeringens slutning, Kopiér, Indsæt, Send signal, Ny session, Kobl session fra, Skift navn på session..., Bogmærker, Opsætning og Luk session. + +I et program som håndterer musen, tryk på &Shift;-tasten sammen med højre museknap for at vise den sammenhængsafhængige menu. + +Ved at trykke på &Ctrl;-tasten og højre museknap vises menuen Session. @@ -630,822 +247,255 @@ -Menulinjen - -Menulinjen for oven af &konsole;s vindue. Menulinjen kan blive aktiveret og deaktiveret med &Alt;-tasten. -OpsætningSkjul menulinjetillader menulinjen at være skjult. Når menulinjen er skjult, kan Vis menulinje nås ved at højre klikke i vinduet eller ved &Alt;&Ctrl;M , hvilket er standardgenvejen for at aktivere menulinjen. Menulinjen kan også slås til og fra ved at knytte den til en genvej. +Menulinjen + +Menulinjen for oven af &konsole;s vindue. Menulinjen kan blive aktiveret og deaktiveret med &Alt;-tasten. +OpsætningSkjul menulinjetillader menulinjen at være skjult. Når menulinjen er skjult, kan Vis menulinje nås ved at højre klikke i vinduet eller ved &Alt;&Ctrl;M , hvilket er standardgenvejen for at aktivere menulinjen. Menulinjen kan også slås til og fra ved at knytte den til en genvej. -<guimenu ->Opsætnings</guimenu ->menuen +<guimenu>Opsætnings</guimenu>menuen -SessionNy skal -Åbner en ny session med en terminal-skal. &Alt;&Ctrl;N kan også bruges, som beskrevet i detalje nedenfor. - - -SessionNyt vindue -Åbn et nyt &konsole;-vindue. - - -SessionNy Linux-konsol -Åbn en ny session der emulerer et rent tekst &Linux;-system. -Se filen README.linux.console i &konsole; kildepakken for oplysninger om hvordan &Linux;-konsollen er anderledes end en typisk &UNIX;-konsol. Hvis dette ikke betyder noget for dig, bør du næsten helt sikkert ikke bekymre dig om det. +SessionNy skal +Åbner en ny session med en terminal-skal. &Alt;&Ctrl;N kan også bruges, som beskrevet i detalje nedenfor. + + +SessionNyt vindue +Åbn et nyt &konsole;-vindue. + + +SessionNy Linux-konsol +Åbn en ny session der emulerer et rent tekst &Linux;-system. +Se filen README.linux.console i &konsole; kildepakken for oplysninger om hvordan &Linux;-konsollen er anderledes end en typisk &UNIX;-konsol. Hvis dette ikke betyder noget for dig, bør du næsten helt sikkert ikke bekymre dig om det. -SessionNy 'Midnight Commander' -Åbner en ny session med Midnight Commander filsøgeren. -Dette menupunkt vil kun være synligt hvis Midnight Commander (mc) er installeret på dit system. +SessionNy 'Midnight Commander' +Åbner en ny session med Midnight Commander filsøgeren. +Dette menupunkt vil kun være synligt hvis Midnight Commander (mc) er installeret på dit system. -Session Ny root 'Midnight Commander' +Session Ny root 'Midnight Commander' -Åbn en ny session med Midnight Commander filsøgeren, som root-brugeren. - -Efter at være blevet bedt om root's kodeord, vil #-tegnet vise sig under søgevinduet, hvilket indikere at brugeren arbejder med root-privilegier. Igen, det at arbejde som root er ofte nødvendigt men man skal passe på for at undgå at gøre skade. - -Dette menupunkt vil kun være synligt hvis Midnight Commander (mc) er installeret på dit system. +Åbn en ny session med Midnight Commander filsøgeren, som root-brugeren. + +Efter at være blevet bedt om root's kodeord, vil #-tegnet vise sig under søgevinduet, hvilket indikere at brugeren arbejder med root-privilegier. Igen, det at arbejde som root er ofte nødvendigt men man skal passe på for at undgå at gøre skade. + +Dette menupunkt vil kun være synligt hvis Midnight Commander (mc) er installeret på dit system. -SessionNy root-skal +SessionNy root-skal -Åbn en ny session med en terminalskal, som root-brugeren. - -Efter at være blevet bedt om root-kodeordet, kommer # tegnet frem, hvilket indikerer at brugeren arbejder med root privilegier. Dette er ofte nødvendigt for at installere ny software og for anden systemvedligeholdelse, men der skal passes på for at undgå uheld ved et tilfælde. +Åbn en ny session med en terminalskal, som root-brugeren. + +Efter at være blevet bedt om root-kodeordet, kommer # tegnet frem, hvilket indikerer at brugeren arbejder med root privilegier. Dette er ofte nødvendigt for at installere ny software og for anden systemvedligeholdelse, men der skal passes på for at undgå uheld ved et tilfælde. -SessionNy skærmsession -Åbn en ny session med Skærmens virtuelle terminalhåndtering. Se man for yderligere oplysninger. Dette menupunkt vil kun være synligt hvis Screen (screen) er installeret på dit system. - - - - -SessionNy skal ved bogmærke -Start en ny terminal-skal, i en mappe valgt fra bogmærkelisten. - - - -Session Udskriv skærm -Udskriver den nuværende skærm. - - - -Session Luk session -Luk den aktuelle session. - - - -Session Afslut -Afslut &konsole;, og lukker alle sessioner og alle programmer der er blevet startet fra dem. +SessionNy skærmsession +Åbn en ny session med Skærmens virtuelle terminalhåndtering. Se man for yderligere oplysninger. Dette menupunkt vil kun være synligt hvis Screen (screen) er installeret på dit system. + + + + +SessionNy skal ved bogmærke +Start en ny terminal-skal, i en mappe valgt fra bogmærkelisten. + + + +Session Udskriv skærm +Udskriver den nuværende skærm. + + + +Session Luk session +Luk den aktuelle session. + + + +Session Afslut +Afslut &konsole;, og lukker alle sessioner og alle programmer der er blevet startet fra dem. -Du kan også åbne en ny session med en tastaturgenvej. Som standard bruges &Alt;&Ctrl;N. Du kan også definere dine egne tastaturgenveje gennem Opsætning Indstil genveje... menukommandoen. - -Listen af tilgængelige sessioner vil reflektere hvilke programmer der er installerede sammen med de brugerdefinerede sessioner. Sessionslisten vil blive ordnet alfabetisk for hurtig visning. - -Bemærk endeligt at sessionstyperne kan ændres, og nye typer laves, ved at bruge indstillingsdialogen fra OpsætningIndstil Konsole-menuen. +Du kan også åbne en ny session med en tastaturgenvej. Som standard bruges &Alt;&Ctrl;N. Du kan også definere dine egne tastaturgenveje gennem Opsætning Indstil genveje... menukommandoen. + +Listen af tilgængelige sessioner vil reflektere hvilke programmer der er installerede sammen med de brugerdefinerede sessioner. Sessionslisten vil blive ordnet alfabetisk for hurtig visning. + +Bemærk endeligt at sessionstyperne kan ændres, og nye typer laves, ved at bruge indstillingsdialogen fra OpsætningIndstil Konsole-menuen. -<guimenu ->Redigér</guimenu ->-menuen +<guimenu>Redigér</guimenu>-menuen -RedigérKopiér -Kopiér den valgte tekst til klippebordet. - - - -&Shift;Insert RedigérIndsæt -Indsæt tekst fra klippebordet ved markørens position. - - - -Redigér Send signal -Send signal - Send det angivne signal til skalprocessen, eller en anden proces, der blev startet da den nye session blev startet.Aktuelt tilgængelige signaler er: +RedigérKopiér +Kopiér den valgte tekst til klippebordet. + + + +&Shift;Insert RedigérIndsæt +Indsæt tekst fra klippebordet ved markørens position. + + + +Redigér Send signal +Send signal - Send det angivne signal til skalprocessen, eller en anden proces, der blev startet da den nye session blev startet.Aktuelt tilgængelige signaler er: -STOP -For at standse processen +STOP +For at standse processen -CONT -fortsæt hvis standset +CONT +fortsæt hvis standset -HUP -ophængning detekteret på kontrollerende terminal, eller død af kontrollerende proces +HUP +ophængning detekteret på kontrollerende terminal, eller død af kontrollerende proces -INT -interrupt fra tastatur +INT +interrupt fra tastatur -TERM -terminationssignal +TERM +terminationssignal -KILL -dræbesignal +KILL +dræbesignal -USR1 -brugersignal 1 +USR1 +brugersignal 1 -USR2 -brugersignal 2 +USR2 +brugersignal 2 -Referér til dit systems manualsider for yderligere detaljer ved at give kommandoen man . - - - -&Alt;&Ctrl;U RedigérZModem Upload... -Send en fil via ZModem. - - - -RedigérRyd terminal -Ryd al tekst fra sessionsvinduet. - - - - -RedigérNulstil & ryd terminal -Nulstil og ryd sessionsvinduet.. - - - - -RedigérFind i historik... -Find et ord eller en streng med tekst i den aktuelle historik. Tilvalg tillader versalfølsom eller baglæns søgninger, og brugen af regulære udtryk i søgninger. Tryk på Redigér-knappen for at bruge &kde;'s grafiske editor til at lave et regulært udtryk. - - - - -RedigérFind næste -Gå til næste udgave af den tekst du søger efter. - - - - -RedigérFind forrige -Gå til forrige udgave af den tekst du søger efter. - - - - -RedigérGem historik som... -Gem den aktuelle historik som en tekstfil. - - - - -RedigérRyd historik -Ryd historikken for den aktuelle session. - - - -RedigérRyd alle historikker -Ryd historikken for alle sessioner. +Referér til dit systems manualsider for yderligere detaljer ved at give kommandoen man . + + + +&Alt;&Ctrl;U RedigérZModem Upload... +Send en fil via ZModem. + + + +RedigérRyd terminal +Ryd al tekst fra sessionsvinduet. + + + + +RedigérNulstil & ryd terminal +Nulstil og ryd sessionsvinduet.. + + + + +RedigérFind i historik... +Find et ord eller en streng med tekst i den aktuelle historik. Tilvalg tillader versalfølsom eller baglæns søgninger, og brugen af regulære udtryk i søgninger. Tryk på Redigér-knappen for at bruge &kde;'s grafiske editor til at lave et regulært udtryk. + + + + +RedigérFind næste +Gå til næste udgave af den tekst du søger efter. + + + + +RedigérFind forrige +Gå til forrige udgave af den tekst du søger efter. + + + + +RedigérGem historik som... +Gem den aktuelle historik som en tekstfil. + + + + +RedigérRyd historik +Ryd historikken for den aktuelle session. + + + +RedigérRyd alle historikker +Ryd historikken for alle sessioner. -<guimenu ->Vis</guimenu ->-menuen +<guimenu>Vis</guimenu>-menuen -VisFraknyt session -Åbner den nuværende session i et separat vindue. Navnet på sessionen vises på titellinjen af det nye vindue. - - - -&Alt;&Ctrl;S VisOmdøb Session... -Åbn en dialog der tillader dig at ændre navnet på den aktuelle session. Navnet vises i sessionens faneblad. &Alt;&Ctrl;S kan også bruges. - - - -VisOvervåg for aktivitet -Giv den aktuelle session et flag så den vil give en advarsel hvis der er aktivitet. En ikon med en tændt lyspære vil vise sig i sessionens faneblad. Brug dette til at gøre dig opmærksom på at der sker noget men du arbejder i en anden session. Tiden før en advarsel kan ændres &konsole;'s indstillinger. - - - -VisOvervåg for stilhed -Giv den aktuelle session et flag, så den vil advare hvis der ingen aktivitet er i mere end 10 sekunder. En ikon som en mørk lyspære vil vise sig i sessionens faneblad. Brug dette til at gøre dig opmærksom på at en opgave stopper mens du arbejder i en anden session. Tiden før en advarsel kan ændres &konsole;'s indstillinger. - - - -VisSend inddata til alle sessioner -Giv den aktuelle session et flag så enhver kommando der indtastes i den vil blive sendt til alle sessioner. Sessionen vil få en lille ikon i sit faneblad for at minde dig om at passe på med det du indtaster! rm -rf *, for eksempel, er nok ikke en god idé. - - - - -&Ctrl;&Shift;Venstrepil VisFlyt session til venstre -Flyt fanebladet for den aktuelle session et faneblad til venstre. - - - -&Ctrl;&Shift;Højrepil VisFlyt session til højre -Flyt fanebladet for den aktuelle session et faneblad til højre. -&Shift; Venstre og &Shift; Højre kan også bruges til at flytte mellem sessioner. - - - -Vis Sessionsikoner... -For neden i menuen er der en liste af tilgængelige sessioner. Valg af én gør den aktiv.Du kan også bruge &Shift;Venstre/&Shift;Højre tasterne til at cykle gennem de tilgængelige sessioner. +VisFraknyt session +Åbner den nuværende session i et separat vindue. Navnet på sessionen vises på titellinjen af det nye vindue. + + + +&Alt;&Ctrl;S VisOmdøb Session... +Åbn en dialog der tillader dig at ændre navnet på den aktuelle session. Navnet vises i sessionens faneblad. &Alt;&Ctrl;S kan også bruges. + + + +VisOvervåg for aktivitet +Giv den aktuelle session et flag så den vil give en advarsel hvis der er aktivitet. En ikon med en tændt lyspære vil vise sig i sessionens faneblad. Brug dette til at gøre dig opmærksom på at der sker noget men du arbejder i en anden session. Tiden før en advarsel kan ændres &konsole;'s indstillinger. + + + +VisOvervåg for stilhed +Giv den aktuelle session et flag, så den vil advare hvis der ingen aktivitet er i mere end 10 sekunder. En ikon som en mørk lyspære vil vise sig i sessionens faneblad. Brug dette til at gøre dig opmærksom på at en opgave stopper mens du arbejder i en anden session. Tiden før en advarsel kan ændres &konsole;'s indstillinger. + + + +VisSend inddata til alle sessioner +Giv den aktuelle session et flag så enhver kommando der indtastes i den vil blive sendt til alle sessioner. Sessionen vil få en lille ikon i sit faneblad for at minde dig om at passe på med det du indtaster! rm -rf *, for eksempel, er nok ikke en god idé. + + + + +&Ctrl;&Shift;Venstrepil VisFlyt session til venstre +Flyt fanebladet for den aktuelle session et faneblad til venstre. + + + +&Ctrl;&Shift;Højrepil VisFlyt session til højre +Flyt fanebladet for den aktuelle session et faneblad til højre. +&Shift; Venstre og &Shift; Højre kan også bruges til at flytte mellem sessioner. + + + +Vis Sessionsikoner... +For neden i menuen er der en liste af tilgængelige sessioner. Valg af én gør den aktiv.Du kan også bruge &Shift;Venstre/&Shift;Højre tasterne til at cykle gennem de tilgængelige sessioner. @@ -1453,73 +503,30 @@ -<guimenu ->Bogmærker</guimenu ->-menuen +<guimenu>Bogmærker</guimenu>-menuen -BogmærkerTilføj bogmærke -Tilføjer det aktuelle sted til bogmærkelisten. - - - -BogmærkerRedigér bogmærker -Redigér bogmærkelisten. - - - -BogmærkerNy bogmærkemappe -Tilføj en ny mappe til bogmærkelisten. +BogmærkerTilføj bogmærke +Tilføjer det aktuelle sted til bogmærkelisten. + + + +BogmærkerRedigér bogmærker +Redigér bogmærkelisten. + + + +BogmærkerNy bogmærkemappe +Tilføj en ny mappe til bogmærkelisten. -Bogmærkelisten vises i bunden af menuen. Vælg et bogmærke til at ændre denne placering. +Bogmærkelisten vises i bunden af menuen. Vælg et bogmærke til at ændre denne placering. -Du kan bruge bogmærke-editoren til manuelt at tilføje URL'er såsom ssh://user@host eller telnet://host til at åbne eksterne forbindelser. +Du kan bruge bogmærke-editoren til manuelt at tilføje URL'er såsom ssh://user@host eller telnet://host til at åbne eksterne forbindelser. @@ -1527,354 +534,97 @@ -<guimenu ->Opsætnings</guimenu ->menu +<guimenu>Opsætnings</guimenu>menu -OpsætningSkjul menulinje -Skjul menulinjen. - - - -Opsætning Fanebladslinje -Kontrollér synlighed/placering af fanebladslinjen: Skjul, Top, eller Bund. - - - -Opsætning Rullebjælke -Kontrollér synlighed/placering af rullebjælken: Skjul, Top, eller Bund. - - - -&Ctrl;&Shift;F Opsætning Fuldskærmstilstand -Skift mellem at vinduet fylder hele skærmen eller er af normal størrelse. - - - -Opsætning Klokke -Sæt klokken: Systemklokke, Systempåmindelse, Ingen klokke, eller Ingen. - - - -Opsætning Skrifttype -Ændr tegnstørrelse: Øg tegnstørrelse eller Mindsk tegnstørrelse. -Brug tilvalget Vælg... for at vælge en hvilken som helst kombination af skrifttype, størrelse og stil. +OpsætningSkjul menulinje +Skjul menulinjen. + + + +Opsætning Fanebladslinje +Kontrollér synlighed/placering af fanebladslinjen: Skjul, Top, eller Bund. + + + +Opsætning Rullebjælke +Kontrollér synlighed/placering af rullebjælken: Skjul, Top, eller Bund. + + + +&Ctrl;&Shift;F Opsætning Fuldskærmstilstand +Skift mellem at vinduet fylder hele skærmen eller er af normal størrelse. + + + +Opsætning Klokke +Sæt klokken: Systemklokke, Systempåmindelse, Ingen klokke, eller Ingen. + + + +Opsætning Skrifttype +Ændr tegnstørrelse: Øg tegnstørrelse eller Mindsk tegnstørrelse. +Brug tilvalget Vælg... for at vælge en hvilken som helst kombination af skrifttype, størrelse og stil. -Opsætning Tegnsæt -Vælg tegnsæt. - - - -Opsætning Tastatur -Vælg den ønskede tasteafbildning. -Listen af disse tasteafbildninger er taget fra $TDEDIR/share/apps/konsole/*.keytab. Filen $TDEDIR/share/apps/konsole/README.KeyTab beskriver *.keytab-formatet mere detaljeret. Tilføj til eller ændr disse filer for at matche dine behov. Normalt tages keytab fra $TDEDIR/share/apps/konsole/README.default.Keytab +Opsætning Tegnsæt +Vælg tegnsæt. + + + +Opsætning Tastatur +Vælg den ønskede tasteafbildning. +Listen af disse tasteafbildninger er taget fra $TDEDIR/share/apps/konsole/*.keytab. Filen $TDEDIR/share/apps/konsole/README.KeyTab beskriver *.keytab-formatet mere detaljeret. Tilføj til eller ændr disse filer for at matche dine behov. Normalt tages keytab fra $TDEDIR/share/apps/konsole/README.default.Keytab -Opsætning Farvesammensætning -Sæt farver for teksten og baggrunden. -Listen er taget fra $TDEDIR/share/apps/konsole/*.schema. Filen $TDEDIR/share/apps/konsole/README.Schema beskriver *.schema-formatet i mere detalje. Tilføj til eller ændr disse filer efter behov. Du kan også lave tilpassede farvesammensætninger gennem indstillingsdialogen i Opsætning Indstil &konsole;.... +Opsætning Farvesammensætning +Sæt farver for teksten og baggrunden. +Listen er taget fra $TDEDIR/share/apps/konsole/*.schema. Filen $TDEDIR/share/apps/konsole/README.Schema beskriver *.schema-formatet i mere detalje. Tilføj til eller ændr disse filer efter behov. Du kan også lave tilpassede farvesammensætninger gennem indstillingsdialogen i Opsætning Indstil &konsole;.... -Opsætning Størrelse -Sæt størrelse af tekstområdet (givet i søjler x rækker). - - - -Opsætning Historik... -Åbn en dialog hvor du kan indstille historikken. Aktivér-afkrydsningsfeltet skifter mellem at at gemme linjer der er røget ud over toppen af vinduet eller ej. Du kan indtaste Antal linjer der skal huskes i tekstfeltet, eller bruge drejeknapperne til at forøge eller formindske antallet i trin på 100 linjer. Standard-knappen vil nulstille historikken til 1000 linjer. Valg af Sæt til ubegrænset vil få al historik til at blive gemt. Tryk på O.k. for at gemme dine ændringer, eller Annullér for at lukke dialogen uden at gemme dine ændringer. - - - -OpsætningGem som standard -Gem den aktuelle opsætning som den nye standard. - - - -OpsætningGem sessionsprofil... -Gem det aktuelle sæt af sessioner under et navn du vælger. Profilen kan så bruges ved at starte &konsole; fra kommando-linjen med --profile og navnet på profilen. +Opsætning Størrelse +Sæt størrelse af tekstområdet (givet i søjler x rækker). + + + +Opsætning Historik... +Åbn en dialog hvor du kan indstille historikken. Aktivér-afkrydsningsfeltet skifter mellem at at gemme linjer der er røget ud over toppen af vinduet eller ej. Du kan indtaste Antal linjer der skal huskes i tekstfeltet, eller bruge drejeknapperne til at forøge eller formindske antallet i trin på 100 linjer. Standard-knappen vil nulstille historikken til 1000 linjer. Valg af Sæt til ubegrænset vil få al historik til at blive gemt. Tryk på O.k. for at gemme dine ændringer, eller Annullér for at lukke dialogen uden at gemme dine ændringer. + + + +OpsætningGem som standard +Gem den aktuelle opsætning som den nye standard. + + + +OpsætningGem sessionsprofil... +Gem det aktuelle sæt af sessioner under et navn du vælger. Profilen kan så bruges ved at starte &konsole; fra kommando-linjen med --profile og navnet på profilen. -OpsætningIndstil påmindelser... -Tilret påmindelser for &konsole;. +OpsætningIndstil påmindelser... +Tilret påmindelser for &konsole;. -OpsætningIndstil genveje... -Tilret tastaturgenveje for &konsole;-kommandoer. +OpsætningIndstil genveje... +Tilret tastaturgenveje for &konsole;-kommandoer. -OpsætningIndstil &konsole;... -Åbn &kcontrolcenter;-modulet, der tillader at man laver mange flere ændringer af&konsole;'s grænseflade, inkluderende oprettelsen af brugervalgte farvesammensætninger og ændringer af de tilgængelige sessioner. +OpsætningIndstil &konsole;... +Åbn &kcontrolcenter;-modulet, der tillader at man laver mange flere ændringer af&konsole;'s grænseflade, inkluderende oprettelsen af brugervalgte farvesammensætninger og ændringer af de tilgængelige sessioner. @@ -1882,96 +632,31 @@ -<guimenu ->Hjælpe</guimenu ->menu +<guimenu>Hjælpe</guimenu>menu -HjælpKonsole-håndbogen -Åbn dette dokuments indholdsfortegnelse. - - - -Hjælp Dagens vink -Vis et nyttigt vink om brugen af &konsole;. Afkryds Vis ved start-feltet for at vise et godt råd hver gang &konsole; startes. - - -HjælpRapportér fejl... -Indsend en fejlrapport eller et ønske om en ny egenskab for &konsole;. - - - -HjælpOm Konsole -Information om &konsole;'s forfatter - - - -HjælpOm KDE -Information om &kde;-projektet +HjælpKonsole-håndbogen +Åbn dette dokuments indholdsfortegnelse. + + + +Hjælp Dagens vink +Vis et nyttigt vink om brugen af &konsole;. Afkryds Vis ved start-feltet for at vise et godt råd hver gang &konsole; startes. + + +HjælpRapportér fejl... +Indsend en fejlrapport eller et ønske om en ny egenskab for &konsole;. + + + +HjælpOm Konsole +Information om &konsole;'s forfatter + + + +HjælpOm KDE +Information om &kde;-projektet @@ -1980,824 +665,306 @@ -Fanebladslinje +Fanebladslinje -Fanebladslinjen tillader flere terminalsessioner at være knyttet til et enkelt vindue i &konsole;. +Fanebladslinjen tillader flere terminalsessioner at være knyttet til et enkelt vindue i &konsole;. -Fanebladsbillede +Fanebladsbillede -Fanebladsbillede +Fanebladsbillede -&konsole; med 4 terminalsessioner kørende med fanebladslinjen for neden. +&konsole; med 4 terminalsessioner kørende med fanebladslinjen for neden. -Menupunktet OpsætningFanebladslinje tillader fanebladslinjen at blive flyttet til Top eller Bund. Fanebladslinjen kan også være skjult ved at vælge Skjul. - -På venstre side af fanebladslinjen er en knap som tillader en mængde handlinger. -Klik på knappen for at starte en ny normal session. -Klik og hold på knappen vil få en liste af alle sessioner at vælge. -Højreklik på knappen (eller et vilkårligt tomt sted på fanebladslinjen) vil få en menu frem til at indstille visse tilvalg: Fanebladslinje: Skjul, Top, Bund. +Menupunktet OpsætningFanebladslinje tillader fanebladslinjen at blive flyttet til Top eller Bund. Fanebladslinjen kan også være skjult ved at vælge Skjul. + +På venstre side af fanebladslinjen er en knap som tillader en mængde handlinger. +Klik på knappen for at starte en ny normal session. +Klik og hold på knappen vil få en liste af alle sessioner at vælge. +Højreklik på knappen (eller et vilkårligt tomt sted på fanebladslinjen) vil få en menu frem til at indstille visse tilvalg: Fanebladslinje: Skjul, Top, Bund. - Fanebladstilvalg: Tekst & Ikoner, Kun tekst, Kun ikoner. + Fanebladstilvalg: Tekst & Ikoner, Kun tekst, Kun ikoner. - Dynamisk skjulen vil skjule fanebladslinjen når der kun er en åben session. + Dynamisk skjulen vil skjule fanebladslinjen når der kun er en åben session. - Automatisk størrelsesændring af faneblade ændrer automatisk størrelse på fanebalde til fanebladslinjens bredde. + Automatisk størrelsesændring af faneblade ændrer automatisk størrelse på fanebalde til fanebladslinjens bredde. - + -I højre side af fanebladslinjen er en knap der lukker nuværende session. Denne knap vil være deaktiveret hvis der kun er en session der kører. - -Højreklik på et faneblad vil få en anden menu frem: -Løsriv session -Omdøb session... -Overvåg for aktivitet -Overvåg for stilhed -Send inddata til alle sessioner -Vælg fanebladsfarve... -Skift til faneblad... -Luk session - +I højre side af fanebladslinjen er en knap der lukker nuværende session. Denne knap vil være deaktiveret hvis der kun er en session der kører. + +Højreklik på et faneblad vil få en anden menu frem: +Løsriv session +Omdøb session... +Overvåg for aktivitet +Overvåg for stilhed +Send inddata til alle sessioner +Vælg fanebladsfarve... +Skift til faneblad... +Luk session + -Kommandolinje-tilvalg +Kommandolinje-tilvalg -Når &konsole; er startet fra kommandolinjen, er der forskellige tilvalg der kan angives til at ændre dens opførsel. +Når &konsole; er startet fra kommandolinjen, er der forskellige tilvalg der kan angives til at ændre dens opførsel. - -Overvåg for aktivitet. - - - - kommando -Udfør kommando i stedet for den normale skal. -Alle argumenter efter kommando sendes til kommando, ikke til &konsole; . + +Overvåg for aktivitet. + + + + kommando +Udfør kommando i stedet for den normale skal. +Alle argumenter efter kommando sendes til kommando, ikke til &konsole; . - fil -Start &konsole; ved brug af en angiven .keytab fil for at tilrette tastebindinger. - - - - -Liste af alle de tilgængelige keytab. - - - - -Starter med et login-skal-miljø. Hvad det så gør afhænger af dit system, men generelt betyder det at filer såsom ~/.profile eller ~/.bash_profile vil blive læst. (Hvis dette ikke betyder noget for dig, så hold dig fra det, men husk det til det tidspunkt hvor du bliver klar over at du har brug for det.) - - - - navn -Sæt navnet der vises i titellinjen. - - - - -Forhindrer &konsole; i at lukke når en exit kommando udstedes i det eneste sessionsvindue. - - - - -Start &konsole; uden en ramme. - - - - -Deaktiverer at linjer bliver gemt som er rullet ud over toppen af vinduet der ruller ud over toppen af vinduet. - - - - -Start &konsole; med menulinjen skjult. - - - - -Deaktivér ændring af størrelse af terminalvindue. - - - - -Start &konsole; med rullebjælke skjult. - - - - -Start &konsole; med fanebladslinje skjult. - - - - -Starter &konsole; uden Xft-antialias. Antialias af en lille skrifttype kan være svær at læse. - - - - fil -Start &konsole; ved brug af et gemt sæt sessioner. - - - - -Liste af alle de tilgængelige profiler. - - - - name | fil -Start &konsole; ved brug at schema-navn eller angivet i 'file' for at tilrette udseendet. - - - - -Liste af alle de tilgængelige farvesammensætninger. - - - - -Aktivér udvidede &DCOP; &Qt;-funktioner. - - - - titel -Sæt vinduestitel. - - - - terminal -Sætter miljø-variablen TERM til den angivne værdi. Læs man for flere oplysninger om TERM. - - - - type -Start en session af den givne type snarere end standarden. - - - - -Liste af alle de tilgængelige sessionstyper. - - - - CCxLL -Start et terminalvindue af CC søjler og LL linjer. - - - - dir -Åbner med dir som arbejdsmappe. + fil +Start &konsole; ved brug af en angiven .keytab fil for at tilrette tastebindinger. + + + + +Liste af alle de tilgængelige keytab. + + + + +Starter med et login-skal-miljø. Hvad det så gør afhænger af dit system, men generelt betyder det at filer såsom ~/.profile eller ~/.bash_profile vil blive læst. (Hvis dette ikke betyder noget for dig, så hold dig fra det, men husk det til det tidspunkt hvor du bliver klar over at du har brug for det.) + + + + navn +Sæt navnet der vises i titellinjen. + + + + +Forhindrer &konsole; i at lukke når en exit kommando udstedes i det eneste sessionsvindue. + + + + +Start &konsole; uden en ramme. + + + + +Deaktiverer at linjer bliver gemt som er rullet ud over toppen af vinduet der ruller ud over toppen af vinduet. + + + + +Start &konsole; med menulinjen skjult. + + + + +Deaktivér ændring af størrelse af terminalvindue. + + + + +Start &konsole; med rullebjælke skjult. + + + + +Start &konsole; med fanebladslinje skjult. + + + + +Starter &konsole; uden Xft-antialias. Antialias af en lille skrifttype kan være svær at læse. + + + + fil +Start &konsole; ved brug af et gemt sæt sessioner. + + + + +Liste af alle de tilgængelige profiler. + + + + name | fil +Start &konsole; ved brug at schema-navn eller angivet i 'file' for at tilrette udseendet. + + + + +Liste af alle de tilgængelige farvesammensætninger. + + + + +Aktivér udvidede &DCOP; &Qt;-funktioner. + + + + titel +Sæt vinduestitel. + + + + terminal +Sætter miljø-variablen TERM til den angivne værdi. Læs man for flere oplysninger om TERM. + + + + type +Start en session af den givne type snarere end standarden. + + + + +Liste af alle de tilgængelige sessionstyper. + + + + CCxLL +Start et terminalvindue af CC søjler og LL linjer. + + + + dir +Åbner med dir som arbejdsmappe. -Eksempler: -% konsole 90x25 - -Starter et &konsole;-vindue med 90 søjler og 25 rækker uden historik - -% konsole echo_args Goddag, tak fordi du bruger &konsole;! - -Starter et &konsole;-vindue med teksten 'Goddag, tak fordi du bruger &konsole;!' -Argumentet echo_args er et enkelt Bash-script: #!/bin/bash +Eksempler: +% konsole 90x25 + +Starter et &konsole;-vindue med 90 søjler og 25 rækker uden historik + +% konsole echo_args Goddag, tak fordi du bruger &konsole;! + +Starter et &konsole;-vindue med teksten 'Goddag, tak fordi du bruger &konsole;!' +Argumentet echo_args er et enkelt Bash-script: #!/bin/bash echo $* -&konsole; accepterer også generiske &Qt;- og &kde;-tilvalg: +&konsole; accepterer også generiske &Qt;- og &kde;-tilvalg: - -Liste af &Qt;-specifikke tilvalg + +Liste af &Qt;-specifikke tilvalg -Følgende tilvalg for &Qt; har ingen virkning på &konsole;: - - -, fontname -Definerer programmets skrifttype - - - -, color -Sætter standardbaggrundsfarven - - - -, color -Sætter standardforgrundsfarven - - - -, color -Sætter standardfarven for knapper +Følgende tilvalg for &Qt; har ingen virkning på &konsole;: + + +, fontname +Definerer programmets skrifttype + + + +, color +Sætter standardbaggrundsfarven + + + +, color +Sætter standardforgrundsfarven + + + +, color +Sætter standardfarven for knapper - + - -Liste af &kde;-specifikke tilvalg - - - -Liste af alle tilvalg - - - -Vis forfatterens navn - - - -Vis versionsnummer - - - -Vis licensinformation + +Liste af &kde;-specifikke tilvalg + + + +Liste af alle tilvalg + + + +Vis forfatterens navn + + + +Vis versionsnummer + + + +Vis licensinformation -&DCOP; +&DCOP; -For en introduktion til &DCOP; og brug af dcop kig venligst i Brugerguidens afsnit om &DCOP;. +For en introduktion til &DCOP; og brug af dcop kig venligst i Brugerguidens afsnit om &DCOP;. -Medvirkende og ophavsret +Medvirkende og ophavsret -Fra &kde; 3.4, bliver &konsole; vedligeholdt af &Kurt.Hindenburg; &Kurt.Hindenburg.mail; +Fra &kde; 3.4, bliver &konsole; vedligeholdt af &Kurt.Hindenburg; &Kurt.Hindenburg.mail; -Tidligere blev &konsole; vedligeholdt &Waldo.Bastian; &Waldo.Bastian.mail; +Tidligere blev &konsole; vedligeholdt &Waldo.Bastian; &Waldo.Bastian.mail; -Programmet &konsole; Ophavsret © 1997-2005 &Lars.Doelle; &Lars.Doelle.mail; +Programmet &konsole; Ophavsret © 1997-2005 &Lars.Doelle; &Lars.Doelle.mail; -Dette dokument blev skrevet af &Jonathan.Singer; &Jonathan.Singer.mail; +Dette dokument blev skrevet af &Jonathan.Singer; &Jonathan.Singer.mail; -Dette dokument blev opdateret for &kde; 3.4 af &Kurt.Hindenburg; &Kurt.Hindenburg.mail; +Dette dokument blev opdateret for &kde; 3.4 af &Kurt.Hindenburg; &Kurt.Hindenburg.mail; -Konverteret til DocBook SGML af &Mike.McBride; og &Lauri.Watts; +Konverteret til DocBook SGML af &Mike.McBride; og &Lauri.Watts; &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; -&konsole; på ikke-&Linux; platform +&konsole; på ikke-&Linux; platform -Oplysninger om at bygge &konsole; på andre platforme end &Linux; er tilgængelig i README.ports-filen i &konsole;'s kildepakke. Den giver en liste af eksperter for bestemte platforme (Tru64, &Solaris;, OpenBSD) og beder om frivillige fra andre udgaver af &UNIX; +Oplysninger om at bygge &konsole; på andre platforme end &Linux; er tilgængelig i README.ports-filen i &konsole;'s kildepakke. Den giver en liste af eksperter for bestemte platforme (Tru64, &Solaris;, OpenBSD) og beder om frivillige fra andre udgaver af &UNIX; -For mere information besøg gerne følgende netsteder: +For mere information besøg gerne følgende netsteder: -&kde; på FreeBSD -&kde; på &Solaris; +&kde; på FreeBSD +&kde; på &Solaris; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kpager/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kpager/index.docbook index 73b2aab7e63..ae15c2e324c 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kpager/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kpager/index.docbook @@ -4,248 +4,145 @@ - + ]> -&kpager;-håndbogen +&kpager;-håndbogen -&Dirk.Doerflinger; &Dirk.Doerflinger.mail; +&Dirk.Doerflinger; &Dirk.Doerflinger.mail; -&Antonio.Larrosa.Jimenez; &Antonio.Larrosa.Jimenez.mail; +&Antonio.Larrosa.Jimenez; &Antonio.Larrosa.Jimenez.mail; -&Matthias.Elter; &Matthias.Elter.mail; +&Matthias.Elter; &Matthias.Elter.mail; -&Matthias.Ettrich; &Matthias.Ettrich.mail; +&Matthias.Ettrich; &Matthias.Ettrich.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2000 -&Dirk.Doerflinger; +2000 +&Dirk.Doerflinger; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2001-01-28 -0.02.00 +2001-01-28 +0.02.00 -&kpager; giver en miniaturevisning af alle virtuelle desktoppe. +&kpager; giver en miniaturevisning af alle virtuelle desktoppe. -KDE -pager -kpager -desktop -overblik +KDE +pager +kpager +desktop +overblik -Indledning +Indledning -&kpager; giver dig et miniaturebillede af alle dine desktoppe. Det er et praktisk værktøj der lader dig se, ændre størrelse eller lukke vindue på en vilkårlig desktop og flytte vinduerne rundt mellem desktoppe. +&kpager; giver dig et miniaturebillede af alle dine desktoppe. Det er et praktisk værktøj der lader dig se, ændre størrelse eller lukke vindue på en vilkårlig desktop og flytte vinduerne rundt mellem desktoppe. -Brug af &kpager; +Brug af &kpager; -Her er et skærmbillede af &kpager; +Her er et skærmbillede af &kpager; - Skærmaftryk + Skærmaftryk -Flere &kpager;-egenskaber +Flere &kpager;-egenskaber -&kpager; kan vise alle virtuelle desktoppe og programmer i sig. Den kan bruges til at vælge et program eller endog til at flytte programmer på de enkelte virtuelle desktoppe eller til andre. +&kpager; kan vise alle virtuelle desktoppe og programmer i sig. Den kan bruges til at vælge et program eller endog til at flytte programmer på de enkelte virtuelle desktoppe eller til andre. -Kommandoreference +Kommandoreference -Hoved &kpager;-vinduet +Hoved &kpager;-vinduet -Brug af musen +Brug af musen -I &kpager; kan du aktivere programmer ved at klikke på dem med venstre knap. +I &kpager; kan du aktivere programmer ved at klikke på dem med venstre knap. -Den midterste knap på musen kan bruges til at trække programmer indenfor &kpager;. Programmer kan enten flyttes indenfor en virtuel desktop eller til en anden. +Den midterste knap på musen kan bruges til at trække programmer indenfor &kpager;. Programmer kan enten flyttes indenfor en virtuel desktop eller til en anden. -Klik med højre museknap hvorsomhelst i &kpager; åbner en sammenhængsmenu. +Klik med højre museknap hvorsomhelst i &kpager; åbner en sammenhængsmenu. -Sammenhængsmenuen - -Sammenhængsmenuen afhænger af hvor den højre museknap bliver klikket: Hvis den klikkes på den tomme baggrund i &kpager;, har den kun to punkter: Indstil KPager og Afslut. Ellers, hvis der klikkes på et vindue, er der også navnet og ikonen for programmet, og Minimér, Maksimér, Til desktop og Luk der bliver vist. Se nedenfor for en detaljeret beskrivelse af menupunkterne. +Sammenhængsmenuen + +Sammenhængsmenuen afhænger af hvor den højre museknap bliver klikket: Hvis den klikkes på den tomme baggrund i &kpager;, har den kun to punkter: Indstil KPager og Afslut. Ellers, hvis der klikkes på et vindue, er der også navnet og ikonen for programmet, og Minimér, Maksimér, Til desktop og Luk der bliver vist. Se nedenfor for en detaljeret beskrivelse af menupunkterne. - -Maksimér - -Maksimér programvinduet til hele desktoppen. Dette punkt vises kun hvis der er højreklikket på et programvindue. + +Maksimér + +Maksimér programvinduet til hele desktoppen. Dette punkt vises kun hvis der er højreklikket på et programvindue. - -Minimér - -Lav programmet om til en ikon. Dette punkt vises kun hvis der er højreklikket på et programvindue. + +Minimér + +Lav programmet om til en ikon. Dette punkt vises kun hvis der er højreklikket på et programvindue. - -Til desktop - -Sender programvinduet til det valgte virtuelle desktop. Dette punkt vises kun hvis der er højreklikket på et programvindue. + +Til desktop + +Sender programvinduet til det valgte virtuelle desktop. Dette punkt vises kun hvis der er højreklikket på et programvindue. - -Luk - -Lukker det program der klikkes på. Dette punkt vises kun hvis der er højreklikket på et programvindue. + +Luk + +Lukker det program der klikkes på. Dette punkt vises kun hvis der er højreklikket på et programvindue. - -Indstil pager - -Åbner opsætningsdialogen. + +Indstil pager + +Åbner opsætningsdialogen. - -Afslut - -Afslutter &kpager;. + +Afslut + +Afslutter &kpager;. @@ -254,121 +151,56 @@ -Opsætningsdialogen +Opsætningsdialogen -Her er et skærmbilled af opsætningsdialogen +Her er et skærmbilled af opsætningsdialogen - Skærmaftryk + Skærmaftryk -I opsætningsdialogen vil du finde fem afkrydsningsfelte og to grupper af radioknapper. +I opsætningsdialogen vil du finde fem afkrydsningsfelte og to grupper af radioknapper. -Aktivér vinduestrækning -Hvis denne felt er afkrydset, kan du trække vinduer inde i &kpager; med &MMB;. Vinduer kan trækkes rundt på desktoppen eller endog til at anden desktop. +Aktivér vinduestrækning +Hvis denne felt er afkrydset, kan du trække vinduer inde i &kpager; med &MMB;. Vinduer kan trækkes rundt på desktoppen eller endog til at anden desktop. -Vis navn -Hvis denne felt er afkrydset vil navnene på desktoppene blive vist i hovedvisningen for &kpager;. +Vis navn +Hvis denne felt er afkrydset vil navnene på desktoppene blive vist i hovedvisningen for &kpager;. -Vis nummer -Hvis denne felt er afkrydset, vil desktoppenes numre blive vist i &kpager;'s hovedvisning. Hvis den er afkrydset sammen med Vis navn-feltet, vil navnet blive vist med ordinaler, f.eks. 1. Desktop. +Vis nummer +Hvis denne felt er afkrydset, vil desktoppenes numre blive vist i &kpager;'s hovedvisning. Hvis den er afkrydset sammen med Vis navn-feltet, vil navnet blive vist med ordinaler, f.eks. 1. Desktop. -Vis baggrund -Hvis denne felt er afkrydset vil tapetet for hver desktop - hvis det er sat - blive vist som baggrund også i &kpager;. +Vis baggrund +Hvis denne felt er afkrydset vil tapetet for hver desktop - hvis det er sat - blive vist som baggrund også i &kpager;. -Vis vinduer -Hvis denne felt er afkrydset vil programmerne på desktoppene blive vist i &kpager; som små visninger. Ellers vil &kpager; være tom, kun beregnet til at vælge de virtuelle desktoppe. +Vis vinduer +Hvis denne felt er afkrydset vil programmerne på desktoppene blive vist i &kpager; som små visninger. Ellers vil &kpager; være tom, kun beregnet til at vælge de virtuelle desktoppe. -Vinduets type -Denne gruppe radioknapper sætter arten af visning for programmets vinduesvisning. Almindelig vil blot vise tomme rektangler med programvinduernes proportioner, Ikon vil vise dem med deres standardikon og Billede med en lille visning af indholdet af programvinduet. Bemærk at brug af billedtilstand kun anbefales på meget hurtige maskiner. +Vinduets type +Denne gruppe radioknapper sætter arten af visning for programmets vinduesvisning. Almindelig vil blot vise tomme rektangler med programvinduernes proportioner, Ikon vil vise dem med deres standardikon og Billede med en lille visning af indholdet af programvinduet. Bemærk at brug af billedtilstand kun anbefales på meget hurtige maskiner. -Layout -I denne gruppe sættes layout for &kpager;'s hovedvisning. Klassisk vil vise &kpager; i et 2xn gitter der ligner pager-programmer i visse andre vindueshåndteringer, Vandret vil vise de virtuelle desktoppe i en vandret visning og Lodret i en lodret række, som måske passer perfekt til siden af desktoppen. +Layout +I denne gruppe sættes layout for &kpager;'s hovedvisning. Klassisk vil vise &kpager; i et 2xn gitter der ligner pager-programmer i visse andre vindueshåndteringer, Vandret vil vise de virtuelle desktoppe i en vandret visning og Lodret i en lodret række, som måske passer perfekt til siden af desktoppen. @@ -377,61 +209,35 @@ -Spørgsmål og svar +Spørgsmål og svar -Hvorfor har jeg brug for &kpager;? +Hvorfor har jeg brug for &kpager;? -&kpager; kan bruges som et alternativ til det pager-panelprogram der er i panelet. Det har den fordel at kunne ændre størrelse og indeni sigselv kan vise ikon eller billed-visninger af kørende programmer, flytte vinduer henover desktoppen og køre udenfor panelet. +&kpager; kan bruges som et alternativ til det pager-panelprogram der er i panelet. Det har den fordel at kunne ændre størrelse og indeni sigselv kan vise ikon eller billed-visninger af kørende programmer, flytte vinduer henover desktoppen og køre udenfor panelet. -Hvordan kan jeg ændre &kpager;'s opførsel? +Hvordan kan jeg ændre &kpager;'s opførsel? -Klik med højre museknap hvorsomhelst indenfor &kpager; lader dig vælge Indstil fra sammenhængsmenuen for at vise opsætningsdialogen +Klik med højre museknap hvorsomhelst indenfor &kpager; lader dig vælge Indstil fra sammenhængsmenuen for at vise opsætningsdialogen -Vinduer er som standard gennemsigtige, hvordan slår jeg dette fra? +Vinduer er som standard gennemsigtige, hvordan slår jeg dette fra? -For øjeblikket kan du ikke slå det fra indefra config-dialogen, men du kan gøre det manuelt sådan her: - -Åbn filen $TDEHOME/share/config/kpagerrc med en vilkårlig teksteditor såsom &kedit; eller vi. Hvis du ikke har de passende rettigheder til at skrive denne fil, vil du måske være nødt til at gøre det som root eller kontakte din systemadministrator. I denne fil vil du skulle tilføje en ny nøgle med navnet windowTransparentMode med et tal som værdi. Værdierne er: +For øjeblikket kan du ikke slå det fra indefra config-dialogen, men du kan gøre det manuelt sådan her: + +Åbn filen $TDEHOME/share/config/kpagerrc med en vilkårlig teksteditor såsom &kedit; eller vi. Hvis du ikke har de passende rettigheder til at skrive denne fil, vil du måske være nødt til at gøre det som root eller kontakte din systemadministrator. I denne fil vil du skulle tilføje en ny nøgle med navnet windowTransparentMode med et tal som værdi. Værdierne er: -0 - Slet ingen gennemsigtige vinduer. -1 - Kun maksimerede vinduer er gennemsigtige. -2 - alle vinduer er gennemsigtige (standard). +0 - Slet ingen gennemsigtige vinduer. +1 - Kun maksimerede vinduer er gennemsigtige. +2 - alle vinduer er gennemsigtige (standard). @@ -442,44 +248,31 @@ -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&kpager; +&kpager; -Program ophavsret 2000 Antonio Larrosa larrosa@kde.org +Program ophavsret 2000 Antonio Larrosa larrosa@kde.org -Dokumentation ophavsret 2000 ved Dirk Doerflinger ddoerflinger@web.de +Dokumentation ophavsret 2000 ved Dirk Doerflinger ddoerflinger@web.de &underFDL; &underGPL; -Installation +Installation -Hvordan får jeg fat på &kpager; +Hvordan får jeg fat på &kpager; &install.intro.documentation; -Krav +Krav -Idet &kpager; er en del af pakken &package;, vil du blot skulle bruge en installation af hoved-&kde;-pakkerne. +Idet &kpager; er en del af pakken &package;, vil du blot skulle bruge en installation af hoved-&kde;-pakkerne. -Kompilering og installation +Kompilering og installation &install.compile.documentation; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/ksplashml/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/ksplashml/index.docbook index 3ea16fd3e97..1553747cfd1 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/ksplashml/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/ksplashml/index.docbook @@ -10,186 +10,98 @@ -&ksplash;-håndbogen +&ksplash;-håndbogen -&Teemu.Rytilahti; &Teemu.Rytilahti.mail; +&Teemu.Rytilahti; &Teemu.Rytilahti.mail; -&Brian.C.Ledbetter; &Brian.C.Ledbetter.mail; +&Brian.C.Ledbetter; &Brian.C.Ledbetter.mail; -&Ravikiran.Rajagopal; &Ravikiran.Rajagopal.mail; +&Ravikiran.Rajagopal; &Ravikiran.Rajagopal.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003 -Teemu Rytilahti +2003 +Teemu Rytilahti -2003-04 -Ravikiran Rajagopal +2003-04 +Ravikiran Rajagopal -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2003-01-10 -1.01.00 +2003-01-10 +1.01.00 -&ksplash; er en opstartsskærm der viser fremskridt for et program der er ved at blive indlæst. +&ksplash; er en opstartsskærm der viser fremskridt for et program der er ved at blive indlæst. -KDE -tdebase -ksplash -ksplashml -opstartsskærm -øjenlækkerier +KDE +tdebase +ksplash +ksplashml +opstartsskærm +øjenlækkerier -Indledning +Indledning -&ksplash; er en opstartsskærm der viser fremskridt for et program der er ved at blive indlæst. Rapportér venligst om problemer eller ønsker om nye egenskaber til &kde;'s e-mail-lister. &ksplash;'s hovedegenskaber er: +&ksplash; er en opstartsskærm der viser fremskridt for et program der er ved at blive indlæst. Rapportér venligst om problemer eller ønsker om nye egenskaber til &kde;'s e-mail-lister. &ksplash;'s hovedegenskaber er: -Kan påvirkes af temaer -Bruger plugin til fuldstændig brugerinderetning -Kan bruges af et vilkårligt program der bruger DCOP +Kan påvirkes af temaer +Bruger plugin til fuldstændig brugerinderetning +Kan bruges af et vilkårligt program der bruger DCOP -Denne håndbog vil vise dig hvordan man laver temaer til brug med plugin der allerede findes. Hvis ingen af de tilgængelige plugin tilfredsstiller din smag, kan du lære hvordan du brugerindstiller &ksplash;'s udseende fuldstændigt ved at skrive et plugin i C++. +Denne håndbog vil vise dig hvordan man laver temaer til brug med plugin der allerede findes. Hvis ingen af de tilgængelige plugin tilfredsstiller din smag, kan du lære hvordan du brugerindstiller &ksplash;'s udseende fuldstændigt ved at skrive et plugin i C++. -brug af temaer - -For at bruge temaer fra KDE-Look, pakkes de ud til ~/.trinity/share/apps/ksplash/Themes/ for en enkelt bruger, eller til $TDEDIR/share/apps/ksplash/Themes/ for at gøre dem tilgængelige for alle brugerne på dit system. - - Du kan også bruge Opstartsskærm-modulet under Udseende i &kde;'s kontrolcenter til at gøre dette automatisk. +brug af temaer + +For at bruge temaer fra KDE-Look, pakkes de ud til ~/.trinity/share/apps/ksplash/Themes/ for en enkelt bruger, eller til $TDEDIR/share/apps/ksplash/Themes/ for at gøre dem tilgængelige for alle brugerne på dit system. + + Du kan også bruge Opstartsskærm-modulet under Udseende i &kde;'s kontrolcenter til at gøre dette automatisk. -Ved brug af &kcontrol;-modulet - -Dette module tillader dig at installere, teste og fjerne &ksplash;-temaer. - -Nede langs siden af modulet er en liste af de for øjeblikket tilgængelige &ksplash;-temaer. Når du vælger en, vil en forhåndsvisning blive vist i hoveddelen af vinduet. Når du har valgt den du ønsker at bruge, tryk så på O.k. eller Anvend. Tryk på Annullér for at afslutte modulet uden at lave ændringer, og Standard for at genoprette systemets standard-opstartsskærm. - -Fro at installere nye moduler, trykkes på Tilføj..., og find temaet på din computer. Du behøver ikke at pakke temafiler ud, du kan blot vælge den komprimerede temafil. Installering af et tema gør det ikke til det tema der bruges før du vælger det på listen og trykker enten på O.k. eller Anvend. - -Selvom du kan se en forhåndsvisning af opstartsskærmen, vil du måske gerne se hvordan det ser ud i rigtigt brug, for eksempel for at se hvordan animeringen ser ud. Du kan teste temaer ved at vælge dem på listen og klikke på Test-knappen. - -Du kan også fjerne de temaer du ikke længere ønsker at bruge, ved at vælge dem og trykke på Fjern-knappen. bemærk at din brugerkonto måske ikke har lov til at fjerne temaer der er installeret systemomfattende. Det anbefales også at du ikke afinstallerer Standard-opstartskærmen. +Ved brug af &kcontrol;-modulet + +Dette module tillader dig at installere, teste og fjerne &ksplash;-temaer. + +Nede langs siden af modulet er en liste af de for øjeblikket tilgængelige &ksplash;-temaer. Når du vælger en, vil en forhåndsvisning blive vist i hoveddelen af vinduet. Når du har valgt den du ønsker at bruge, tryk så på O.k. eller Anvend. Tryk på Annullér for at afslutte modulet uden at lave ændringer, og Standard for at genoprette systemets standard-opstartsskærm. + +Fro at installere nye moduler, trykkes på Tilføj..., og find temaet på din computer. Du behøver ikke at pakke temafiler ud, du kan blot vælge den komprimerede temafil. Installering af et tema gør det ikke til det tema der bruges før du vælger det på listen og trykker enten på O.k. eller Anvend. + +Selvom du kan se en forhåndsvisning af opstartsskærmen, vil du måske gerne se hvordan det ser ud i rigtigt brug, for eksempel for at se hvordan animeringen ser ud. Du kan teste temaer ved at vælge dem på listen og klikke på Test-knappen. + +Du kan også fjerne de temaer du ikke længere ønsker at bruge, ved at vælge dem og trykke på Fjern-knappen. bemærk at din brugerkonto måske ikke har lov til at fjerne temaer der er installeret systemomfattende. Det anbefales også at du ikke afinstallerer Standard-opstartskærmen. -Hvordan man laver temaer for &ksplash; +Hvordan man laver temaer for &ksplash; -Generelt -Det er nemt at lave dine egne temaer for &ksplash;. Efter du er færdig med dine temaer kan du sende dem til KDE-Look så andre kan bruge dem. +Generelt +Det er nemt at lave dine egne temaer for &ksplash;. Efter du er færdig med dine temaer kan du sende dem til KDE-Look så andre kan bruge dem. -Identificering af dit tema - -Lad os lave et tema der hedder MitHeltEget. For at temaet skal blive genkendt af &ksplash;, skal det gemmes i en mappe der hedder MitHelEget under ~/.trinity/apps/ksplash/Themes/. Det skal have en fil der hedder Theme.rc, der indeholder opsætningen af temaet. Du kan angive mange specielle ting i temaet, ændre den plugin-maskine der bruges, og så videre. Du behøver ikke at bruge alle de mulige indstillinger; sædvanligvis har indstillingerne en acceptabel standardværdi. Den basale syntaks for indgange i Theme.rc-filen er [option] = [value] Du kan finde definitionerne på de forskellige muligheder i de følgende afsnit. +Identificering af dit tema + +Lad os lave et tema der hedder MitHeltEget. For at temaet skal blive genkendt af &ksplash;, skal det gemmes i en mappe der hedder MitHelEget under ~/.trinity/apps/ksplash/Themes/. Det skal have en fil der hedder Theme.rc, der indeholder opsætningen af temaet. Du kan angive mange specielle ting i temaet, ændre den plugin-maskine der bruges, og så videre. Du behøver ikke at bruge alle de mulige indstillinger; sædvanligvis har indstillingerne en acceptabel standardværdi. Den basale syntaks for indgange i Theme.rc-filen er [option] = [value] Du kan finde definitionerne på de forskellige muligheder i de følgende afsnit. -Simpel <filename ->Theme.rc</filename -> fil -[KSplash Theme: MitHeltEget] +Simpel <filename>Theme.rc</filename> fil +[KSplash Theme: MitHeltEget] Name = MitHeltEget Description = Et lækkert tema der bruger XpLike-maskinen Version = 1.0 @@ -201,91 +113,53 @@ Welcome Text = Indlæser KDE -Efter at have angivet navnet, beskrivelsen og forfatteren for temaet, skal du først vælge en tema-maskine (også kendt som et plugin). Så kan du brugerindstille forskellige egenskaber af tema-maskinen ved at tilknytte nøgle-værdi par som i eksempel-filen ovenfor. +Efter at have angivet navnet, beskrivelsen og forfatteren for temaet, skal du først vælge en tema-maskine (også kendt som et plugin). Så kan du brugerindstille forskellige egenskaber af tema-maskinen ved at tilknytte nøgle-værdi par som i eksempel-filen ovenfor. -Sørg for at navnet på mappen hvori temafilerne opbevares (~/.trinity/apps/ksplash/Themes/MitHeltEget i vores tilfælde) og identifikatoren ([KSplash Tema: MitHeltEget] i vores tilfælde) for temaet i Theme.rc-filen er identiske.Ellers vil &ksplash; ikke genkende temaet. +Sørg for at navnet på mappen hvori temafilerne opbevares (~/.trinity/apps/ksplash/Themes/MitHeltEget i vores tilfælde) og identifikatoren ([KSplash Tema: MitHeltEget] i vores tilfælde) for temaet i Theme.rc-filen er identiske.Ellers vil &ksplash; ikke genkende temaet. -Baggrundsfiler - -Når &ksplash; starter, prøver den at finde et baggrundsbillede der passer til skærmens opløsning hvis tema-maskinen bruger et. Baggrundsbilledfilen skan navngives i følgende: Background-WWWxHHH.png. - -For eksempel vil du måske bruge en fil der hedder Background-1024x768. Hvis baggrundsbilledet for din skærms opløsning ikke kan findes, prøver den at ændre størrelse på den originale Background.png eller filen angivet i Theme.rc til at passe med den nuværende opløsning. Ændring af størrelse uden-videre vil selvfølgelig tage et stykke tid, så du bør sørge for baggrundsbilleder i det mindste i følgende størrelser: 1280x1024, 1024x768 og 800x600. +Baggrundsfiler + +Når &ksplash; starter, prøver den at finde et baggrundsbillede der passer til skærmens opløsning hvis tema-maskinen bruger et. Baggrundsbilledfilen skan navngives i følgende: Background-WWWxHHH.png. + +For eksempel vil du måske bruge en fil der hedder Background-1024x768. Hvis baggrundsbilledet for din skærms opløsning ikke kan findes, prøver den at ændre størrelse på den originale Background.png eller filen angivet i Theme.rc til at passe med den nuværende opløsning. Ændring af størrelse uden-videre vil selvfølgelig tage et stykke tid, så du bør sørge for baggrundsbilleder i det mindste i følgende størrelser: 1280x1024, 1024x768 og 800x600. -Valgmuligheder for tema-maskiner +Valgmuligheder for tema-maskiner -Standardtema +Standardtema -Indstillinger for standardtema +Indstillinger for standardtema -Navn -Argument -Forklaring +Navn +Argument +Forklaring -Vis altid fremgang -[sand/falsk] -Indikerer om indlæsningsfremgang skal vises. Standard er sand. +Vis altid fremgang +[sand/falsk] +Indikerer om indlæsningsfremgang skal vises. Standard er sand. -Forgrund for etiket -[farve] -Afgør hvilken farve der skal bruges for statuslinjens test. Standardværdien er er #FFFFFF (hvidt). +Forgrund for etiket +[farve] +Afgør hvilken farve der skal bruges for statuslinjens test. Standardværdien er er #FFFFFF (hvidt). -Ikoner blinker -[sand/falsk] -Angiver om ikoner skal blinke. Standardværdien er sandt (true). +Ikoner blinker +[sand/falsk] +Angiver om ikoner skal blinke. Standardværdien er sandt (true). @@ -293,135 +167,88 @@ Welcome Text = Indlæser KDE -Standard-tema +Standard-tema
-Valgmuligheder for standard-tema +Valgmuligheder for standard-tema -Navn -Argument -Forklaring +Navn +Argument +Forklaring -Placering af statuslinje -[top/bund] -Skifter positionen af statuslinjen på skærmen. Standard er for neden. +Placering af statuslinje +[top/bund] +Skifter positionen af statuslinjen på skærmen. Standard er for neden. -Synlig statuslinje -[sand/falsk] -Indikerer om statuslinjen skal vises. Standard er sand. +Synlig statuslinje +[sand/falsk] +Indikerer om statuslinjen skal vises. Standard er sand. -Fremgang synlig -[sand/falsk] -Indikerer om indlæsningsfremgang skal vises. Standard er sand. +Fremgang synlig +[sand/falsk] +Indikerer om indlæsningsfremgang skal vises. Standard er sand. -Skrifttype for statuslinje -[skrifttypenavn] -Den skrifttype der bruges i statuslinjen. Standard er Helvetica. +Skrifttype for statuslinje +[skrifttypenavn] +Den skrifttype der bruges i statuslinjen. Standard er Helvetica. -Skrifttypestørrelse for statuslinje -[størrelse] -Skrifttypens størrelse på statuslinjen. Standard er 16. +Skrifttypestørrelse for statuslinje +[størrelse] +Skrifttypens størrelse på statuslinjen. Standard er 16. -Fed skrifttype på statuslinje -[sand/falsk] -Indikerer om skrifttypen på statuslinjen skal være fed. Standard er sand. +Fed skrifttype på statuslinje +[sand/falsk] +Indikerer om skrifttypen på statuslinjen skal være fed. Standard er sand. -Kursiv skrifttype for statuslinje -[sand/falsk] -Indikere om statuslinjen skrifttype skal være kursiv. Standard er falsk. +Kursiv skrifttype for statuslinje +[sand/falsk] +Indikere om statuslinjen skrifttype skal være kursiv. Standard er falsk. -Forgrund for statuslinje -[farve] -Forgrundsfarven på statuslinjen. Standard er hvid. +Forgrund for statuslinje +[farve] +Forgrundsfarven på statuslinjen. Standard er hvid. -Baggrund for statuslinje -[farve] -Baggrundsfarve for statuslinjen. Standard er sort. +Baggrund for statuslinje +[farve] +Baggrundsfarve for statuslinjen. Standard er sort. -Ikon for statuslinje -[sand/falsk] -Indikerer om statuslinjen skal have en ikon. +Ikon for statuslinje +[sand/falsk] +Indikerer om statuslinjen skal have en ikon. -Ikoner synlige -[sand/falsk] -Indikerer om ikoner skal være synlige. Standard er sand. +Ikoner synlige +[sand/falsk] +Indikerer om ikoner skal være synlige. Standard er sand. -Ikoner hopper -[sand/falsk] -Indikerer om ikoner skal hoppe. Standard er sand. +Ikoner hopper +[sand/falsk] +Indikerer om ikoner skal hoppe. Standard er sand. -Ikonplacering -[0-3,10-13] -Position hvor ikonerne vises. Standard er for neden til venstre. +Ikonplacering +[0-3,10-13] +Position hvor ikonerne vises. Standard er for neden til venstre. -Opstartskærm -[navn] -Ændrer det billede der vises i opstartsskærmen. +Opstartskærm +[navn] +Ændrer det billede der vises i opstartsskærmen. @@ -429,137 +256,88 @@ Welcome Text = Indlæser KDE -Redmond tema +Redmond tema
-Indstillinger for Redmond tema +Indstillinger for Redmond tema -Navn -Argument -Forklaring +Navn +Argument +Forklaring -Baggrundsbillede -[filnavn] -Brugerdefineret baggrundsbillede der skal bruges. +Baggrundsbillede +[filnavn] +Brugerdefineret baggrundsbillede der skal bruges. -Bruger-ikon -[Ikonnavn] -Navn på standard-ikon at vise til brugeren. Standard er kør. +Bruger-ikon +[Ikonnavn] +Navn på standard-ikon at vise til brugeren. Standard er kør. -Velkomsttekst -[tekst] -Tekst der vises i opstartsskærmen. Standard er "Velkommen". +Velkomsttekst +[tekst] +Tekst der vises i opstartsskærmen. Standard er "Velkommen". -Tekst for brugernavn -[tekst] -Tekst der vises i stedet for brugerens rigtige navn. +Tekst for brugernavn +[tekst] +Tekst der vises i stedet for brugerens rigtige navn. -Placering af velkomsttekst -[x,y] -Position på skærmen hvor velkomstteksten vises. +Placering af velkomsttekst +[x,y] +Position på skærmen hvor velkomstteksten vises. -Tekst-position for brugernavn -[x,y] -Position på skærmen hvor brugernavnet vises. +Tekst-position for brugernavn +[x,y] +Position på skærmen hvor brugernavnet vises. -Placering af handlingstekst -[x,y] -Position på skærmen hvor den nuværende handling vises. +Placering af handlingstekst +[x,y] +Position på skærmen hvor den nuværende handling vises. -Ikonplacering -[x,y] -Position på skærmen hvor brugerikonen vises. +Ikonplacering +[x,y] +Position på skærmen hvor brugerikonen vises. -Vis velkomsttekst -[sand/falsk] -Slår visning af velkomsttekst til og fra. Standard er sand. +Vis velkomsttekst +[sand/falsk] +Slår visning af velkomsttekst til og fra. Standard er sand. -Vis velkomstskygge -[sand/falsk] -Slår visning af velkomsttekstens skygge til og fra. Standard er sand. +Vis velkomstskygge +[sand/falsk] +Slår visning af velkomsttekstens skygge til og fra. Standard er sand. -Vis brugernavn -[sand/falsk] -Slår visning af brugernavn til og fra. Standard er sand. +Vis brugernavn +[sand/falsk] +Slår visning af brugernavn til og fra. Standard er sand. -Vis handling -[sand/falsk] -Slår visning af den handling der udføres lige nu til og fra. Standard er sand. +Vis handling +[sand/falsk] +Slår visning af den handling der udføres lige nu til og fra. Standard er sand. -Vis ikon -[sand/falsk] -Indikerer om ikon skal vises. Standard er sand +Vis ikon +[sand/falsk] +Indikerer om ikon skal vises. Standard er sand -Brug TDM's bruger-ikon -[sand/falsk] -Vis brugerens login-ikon. Standard er sand. +Brug TDM's bruger-ikon +[sand/falsk] +Vis brugerens login-ikon. Standard er sand. @@ -567,68 +345,45 @@ Welcome Text = Indlæser KDE -MacX tema +MacX tema
-Indstillinger for MacX tema +Indstillinger for MacX tema -Navn -Argument -Forklaring +Navn +Argument +Forklaring -Minimum ikonstørrelse -[størrelse] -Tilknyt en minimumstørrelse for ikoner. Standard er 16. +Minimum ikonstørrelse +[størrelse] +Tilknyt en minimumstørrelse for ikoner. Standard er 16. -Maksimal ikonstørrelse -[størrelse] -Tilknyt maksimum størrelse for ikoner. Standard er 64. +Maksimal ikonstørrelse +[størrelse] +Tilknyt maksimum størrelse for ikoner. Standard er 64. -Optimeret ikonvisning -[sand/falsk] -Optimér ikonvisning. Standard er sand. +Optimeret ikonvisning +[sand/falsk] +Optimér ikonvisning. Standard er sand. -Synlig fremgangslinje -[sand/falsk] -Standard er sand. +Synlig fremgangslinje +[sand/falsk] +Standard er sand. -Placering af fremgangslinje -[top/bund] -Skifter mellem om statuslinjen skal være foroven eller forneden. Standard er forneden. +Placering af fremgangslinje +[top/bund] +Skifter mellem om statuslinjen skal være foroven eller forneden. Standard er forneden. -Ikoner hopper -[sand/falsk] -Indikerer om ikoner skal hoppe. Standard er falsk. +Ikoner hopper +[sand/falsk] +Indikerer om ikoner skal hoppe. Standard er falsk. @@ -636,52 +391,35 @@ Welcome Text = Indlæser KDE -MacClassic tema +MacClassic tema
-Indstillinger af MacClassic tema +Indstillinger af MacClassic tema -Navn -Argument -Forklaring +Navn +Argument +Forklaring -Ikonplacering -[0-3,10-13] -Placering af ikonerne på skærmen. Standard er forneden til venstre. +Ikonplacering +[0-3,10-13] +Placering af ikonerne på skærmen. Standard er forneden til venstre. -Ikoner hopper -[sand/falsk] -Indikerer om ikoner skal hoppe. Standard er falsk. +Ikoner hopper +[sand/falsk] +Indikerer om ikoner skal hoppe. Standard er falsk. -Ikoner synlige -[sand/falsk] -Indikerer om ikoner skal være synlige. Standard er sand. +Ikoner synlige +[sand/falsk] +Indikerer om ikoner skal være synlige. Standard er sand. -Opstartskærm -[navn] -Ændrer det billede der vises i opstartsskærmen. +Opstartskærm +[navn] +Ændrer det billede der vises i opstartsskærmen. @@ -689,84 +427,55 @@ Welcome Text = Indlæser KDE -2k tema +2k tema
-Indstillinger af 2k tema +Indstillinger af 2k tema -Navn -Argument -Forklaring +Navn +Argument +Forklaring -Baggrundsfarve for titel -[farve] -Baggrundsfarven for titlen. Standard er mørkeblå. +Baggrundsfarve for titel +[farve] +Baggrundsfarven for titlen. Standard er mørkeblå. -Forgrundsfarve for titel -[farve] -Forgrundsfarve for titlen. Standard er hvid. +Forgrundsfarve for titel +[farve] +Forgrundsfarve for titlen. Standard er hvid. -Tekstfarve for status -[farve] -Farven på statustekster. Standard er den samme som titelens baggrundsfarve. +Tekstfarve for status +[farve] +Farven på statustekster. Standard er den samme som titelens baggrundsfarve. -Rotator-farve 1 -[farve] -Definerer farven på rotator 1. Standard er mørkeblå. +Rotator-farve 1 +[farve] +Definerer farven på rotator 1. Standard er mørkeblå. -Rotator-farve 1 -[farve] -Definerer farven på rotator 1. Standard er cyan. +Rotator-farve 1 +[farve] +Definerer farven på rotator 1. Standard er cyan. -Rotatorhastighed -[værdi] -Definerer rotatorens hastighed. Standard er 30. +Rotatorhastighed +[værdi] +Definerer rotatorens hastighed. Standard er 30. -Vinduestitel -[tekst] -Angiver titelens tekst i vinduet. +Vinduestitel +[tekst] +Angiver titelens tekst i vinduet. -Logo-fil -[filnavn] -Definerer det logo der bruges. +Logo-fil +[filnavn] +Definerer det logo der bruges. @@ -776,33 +485,22 @@ Welcome Text = Indlæser KDE -Brug af &ksplash; indefra dit eget program +Brug af &ksplash; indefra dit eget program -I dette kapitel beskriver en simpel metode at bruge &ksplash; som opstartskærm for dit &kde;-program. Hvis du ikke udvikler programmer for &kde;, kan du springe over dette kapitel. +I dette kapitel beskriver en simpel metode at bruge &ksplash; som opstartskærm for dit &kde;-program. Hvis du ikke udvikler programmer for &kde;, kan du springe over dette kapitel. -Basale krav - -Dit &kde;-program skal være klar over &DCOP;. &DCOP; er den teknik &kde; bruger til at kommunikere mellem programmer. Hvis du bruger &kde; application framework, sker dette automatisk. For information om &DCOP; og relaterede &kde; teknologier, besøg venligst &kde; developers' corner. +Basale krav + +Dit &kde;-program skal være klar over &DCOP;. &DCOP; er den teknik &kde; bruger til at kommunikere mellem programmer. Hvis du bruger &kde; application framework, sker dette automatisk. For information om &DCOP; og relaterede &kde; teknologier, besøg venligst &kde; developers' corner. -Start af &ksplash; +Start af &ksplash; -Før dit program starter sit beregningsintensive arbejde, eller før det begynder med at indlæse plugin, &etc;, startes &ksplash; som følger: +Før dit program starter sit beregningsintensive arbejde, eller før det begynder med at indlæse plugin, &etc;, startes &ksplash; som følger: -DCOPClient *c = kapp->dcopClient(); +DCOPClient *c = kapp->dcopClient(); QString error; QCString KSplashName; int pid = 0; @@ -816,19 +514,15 @@ if (kapp->startServiceByDesktopName("ksplash", args, &error, } -Vi vil antage at der kun er én udgave af &ksplash; der kører. Andre tilfælde er en smule mere komplicerede. Se venligst &DCOP;-dokumentationen for yderligere detaljer. +Vi vil antage at der kun er én udgave af &ksplash; der kører. Andre tilfælde er en smule mere komplicerede. Se venligst &DCOP;-dokumentationen for yderligere detaljer. -Viser beskeder +Viser beskeder -Før du viser nogen beskeder, skal du indstille det antal skridt du vil vise. For eksempel bruger &kde;'s opstartsprocedure 7 skridt. +Før du viser nogen beskeder, skal du indstille det antal skridt du vil vise. For eksempel bruger &kde;'s opstartsprocedure 7 skridt. -QByteArray data; +QByteArray data; QDataStream arg(data,IO_WriteOnly); arg << someNumber; if (!(c->send(KSplashName, "KSplashIface", "setStartupItemCount(int)", @@ -836,11 +530,9 @@ data)) // Some error processing here. -Når du ønsker at vise en besked med eller uden ikon bruges +Når du ønsker at vise en besked med eller uden ikon bruges -arg << QString("iconName") << QString("programName") << +arg << QString("iconName") << QString("programName") << QString("Some description"); if (!(c->send(KSplashName, "KSplashIface", "programStarted(QString,QString,QString)", data)) @@ -849,20 +541,15 @@ QString("Some description"); } -Hver gang du kalder programStarted, forøges antallet af færdige skridt. Når dit program er færdig med sin opstart, så gør følgende for at få opstartskærmen til at gå væk: +Hver gang du kalder programStarted, forøges antallet af færdige skridt. Når dit program er færdig med sin opstart, så gør følgende for at få opstartskærmen til at gå væk: -if (!(c->send(KSplashName, "KSplashIface", "startupComplete()", data)) +if (!(c->send(KSplashName, "KSplashIface", "startupComplete()", data)) { // Noget fejlbehandling her. } -Det er det hele! Du behøver ikke andet for kunne udnytte alt hvad &ksplash; har at tilbyde. +Det er det hele! Du behøver ikke andet for kunne udnytte alt hvad &ksplash; har at tilbyde. @@ -871,65 +558,25 @@ QString("Some description"); -Skriv nye &ksplash;-plugin +Skriv nye &ksplash;-plugin -Det er ikke svært at skrive et nyt plugin for &ksplash;. I dette kapitel vil vi skrive et simpelt plugin der vil emulere opstartsskærmen for et velkendt operativsystem. Denne øvelse antager at du kender til basal C++, og en smule om KDE/Qt programmering. +Det er ikke svært at skrive et nyt plugin for &ksplash;. I dette kapitel vil vi skrive et simpelt plugin der vil emulere opstartsskærmen for et velkendt operativsystem. Denne øvelse antager at du kender til basal C++, og en smule om KDE/Qt programmering. -Basale krav -Vi vil lave et plugin der hedder 2k. Navnet på et plugin bruges forskellige steder, og det er vigtigt at du er konsistent i dets brug så dit plugin bliver genkendt af &ksplash;. &ksplash; plugin er rent faktisk dynamisk indlæsbare biblioteker med følgende navnekonvention: +Basale krav +Vi vil lave et plugin der hedder 2k. Navnet på et plugin bruges forskellige steder, og det er vigtigt at du er konsistent i dets brug så dit plugin bliver genkendt af &ksplash;. &ksplash; plugin er rent faktisk dynamisk indlæsbare biblioteker med følgende navnekonvention: -Biblioteket skal hedde ksplash+temanavnmedsmaabogstaver. For vore tema, vil et være ksplash2k. -Det skal have en tilsvarende desktop-fil som hedder ksplash+temanavnmedsmaabogstaver.desktop. For vores tema vil det være ksplash2k.desktop. -Endelig skal objektet der returneres af biblioteket være en klasse som hedder Theme+temanavnet. For vores eksempel vil det være Theme2k. +Biblioteket skal hedde ksplash+temanavnmedsmaabogstaver. For vore tema, vil et være ksplash2k. +Det skal have en tilsvarende desktop-fil som hedder ksplash+temanavnmedsmaabogstaver.desktop. For vores tema vil det være ksplash2k.desktop. +Endelig skal objektet der returneres af biblioteket være en klasse som hedder Theme+temanavnet. For vores eksempel vil det være Theme2k. -Du skal ikke bekymre dig om du forstår alt dette. Vi vil betragte hvert af punkterne i detalje senere. Den anden meget vigtige detalje er at plugin-klassen skal være afledt fra ThemeEngine. +Du skal ikke bekymre dig om du forstår alt dette. Vi vil betragte hvert af punkterne i detalje senere. Den anden meget vigtige detalje er at plugin-klassen skal være afledt fra ThemeEngine. -Bygning af skelet-ramme -Vi vil bruge &kde;'s program-ramme som vil tage sig af at bygge dit plugin og vil sørge for uafhængighed af platform uden at vi skal gøre noget. For at gøre dette sørg for at du har tdesdk-pakken installeret. Kør kommandoen kapptemplate for at producere et program der hedder "2k". Det vil lave en mappe på topniveau som indeholder generiske filer såsom AUTHORS, &etc;. Vi er mest interesseret i undermappen der hedder 2k. Gå ind i den undermappe og slet alle filerne der. Nu har vi det krævede skelet. -Næste skridt er at lave en .desktop-fil som, når den er installeret, vil fortælle &ksplash; at vores plugin er tilstede. Konsistent med navngivningkonventionerne lagt ud i det foregående afsnit, laves en fil der hedder ksplash2k.desktop i den mappe. Den skal indeholde følgende linjer: - +Bygning af skelet-ramme +Vi vil bruge &kde;'s program-ramme som vil tage sig af at bygge dit plugin og vil sørge for uafhængighed af platform uden at vi skal gøre noget. For at gøre dette sørg for at du har tdesdk-pakken installeret. Kør kommandoen kapptemplate for at producere et program der hedder "2k". Det vil lave en mappe på topniveau som indeholder generiske filer såsom AUTHORS, &etc;. Vi er mest interesseret i undermappen der hedder 2k. Gå ind i den undermappe og slet alle filerne der. Nu har vi det krævede skelet. +Næste skridt er at lave en .desktop-fil som, når den er installeret, vil fortælle &ksplash; at vores plugin er tilstede. Konsistent med navngivningkonventionerne lagt ud i det foregående afsnit, laves en fil der hedder ksplash2k.desktop i den mappe. Den skal indeholde følgende linjer: + [Desktop Entry] Encoding=UTF-8 Type=Service @@ -940,94 +587,29 @@ X-TDE-Library=ksplash2k X-KSplash-Default=true X-KSplash-PluginName=2k X-KSplash-ObjectName=Theme2k - + -Encoding, Type, Comment og ServiceTypes er det samme for alle plugin. Navnet på dit plugin og biblioteksnavnet følger de konventioner ve bemærkede tidligere. Indgangen X-KSplash-Default tager en boolesk værdi som afgør om det vises som standard i kontrolpanelets indstillingsmodul. Undtagen i meget sjældne tilfælde skal det være true. +Encoding, Type, Comment og ServiceTypes er det samme for alle plugin. Navnet på dit plugin og biblioteksnavnet følger de konventioner ve bemærkede tidligere. Indgangen X-KSplash-Default tager en boolesk værdi som afgør om det vises som standard i kontrolpanelets indstillingsmodul. Undtagen i meget sjældne tilfælde skal det være true. -Deklaration af plugin-klasse -Nu da vi er færdige med det indledende arbejde, lad os begynde med den morsomme del - at lave en klasse der vil sørge for den opførsel vi ønsker. Mens vi er fire til at få denne klasse til at gøre næsten hvadsomhelst vi ønsker den skal gøre, er der nogle få begrænsninger. +Deklaration af plugin-klasse +Nu da vi er færdige med det indledende arbejde, lad os begynde med den morsomme del - at lave en klasse der vil sørge for den opførsel vi ønsker. Mens vi er fire til at få denne klasse til at gøre næsten hvadsomhelst vi ønsker den skal gøre, er der nogle få begrænsninger. -Plugin-klasser skal arve ThemeEngine-klassen. -Plugin-klasser skal navngives efter reglen: Tema+PluginNavn. -Plugin-klasser skal sørge for en statisk funktion der hedder names der returnerer en liste af navne ved hvilke de kan startes. -Hvis dit plugin kan indstilles i kontrolcenter-modulet, skal det sørge for en ThemeEngineConfig-baseret klasse for indstillingen. -Plugin-klasser skal gå forud for mindst en af de virtuelle funktioner slotSetText, slotSetPixmap, slotUpdateProgress og slotUpdateSteps for at være brugbare. -Konstruktøren skal være på formen ThemeEngine( QWidget *parent, const char *name, const QStringList &args ) så den kan bruges med KGenericFactory. +Plugin-klasser skal arve ThemeEngine-klassen. +Plugin-klasser skal navngives efter reglen: Tema+PluginNavn. +Plugin-klasser skal sørge for en statisk funktion der hedder names der returnerer en liste af navne ved hvilke de kan startes. +Hvis dit plugin kan indstilles i kontrolcenter-modulet, skal det sørge for en ThemeEngineConfig-baseret klasse for indstillingen. +Plugin-klasser skal gå forud for mindst en af de virtuelle funktioner slotSetText, slotSetPixmap, slotUpdateProgress og slotUpdateSteps for at være brugbare. +Konstruktøren skal være på formen ThemeEngine( QWidget *parent, const char *name, const QStringList &args ) så den kan bruges med KGenericFactory. -Det sidste krav synes måske kompliceret, men, som vi skal se senere, du kan sædvanligvis ignorere det ved at tilføje en enkelt linje til din kildefil. +Det sidste krav synes måske kompliceret, men, som vi skal se senere, du kan sædvanligvis ignorere det ved at tilføje en enkelt linje til din kildefil. -Kode for header-filen -Givet disse begrænsninger vil vi nu se at header-filen theme2k.h ser sådan her ud: +Kode for header-filen +Givet disse begrænsninger vil vi nu se at header-filen theme2k.h ser sådan her ud: -Visning af <filename ->theme2k.h</filename -> -#ifndef __THEME2K_H__ +Visning af <filename>theme2k.h</filename> +#ifndef __THEME2K_H__ #define __THEME2K_H__ #include <qlabel.h> @@ -1091,50 +673,20 @@ private: #endif -Lad os analysere ovenstående. Theme2k-klassen tilfredsstiller navnekonventionerne, og er arvet fra ThemeEngine. Den sørger for en Theme2k::names(), og har en konstruktør der tager de krævede parametre: Theme2k( QWidget *, const char *, const QStringList& ); og sørger også for en simpel Theme2k::slotSetText() metode. Indtil videre bekymrer vi os ikke om RotWidget-klassen. Det er en lille kontrol der sørger for nogle øjenlækkerier for brugeren. Vores plugin er meget simpelt og viser ikke nogen ikoner og har ingen fremgangslinje. Hvis du gerne vil vise ikoner, så sæt slotSetPixmap-funktionen ud af kraft. Lignende funktioner eksisterer til at sætte fremgangslinjens område (slotUpdateSteps) og til at forøge (slotUpdateProgress) det nuværende skridt. +Lad os analysere ovenstående. Theme2k-klassen tilfredsstiller navnekonventionerne, og er arvet fra ThemeEngine. Den sørger for en Theme2k::names(), og har en konstruktør der tager de krævede parametre: Theme2k( QWidget *, const char *, const QStringList& ); og sørger også for en simpel Theme2k::slotSetText() metode. Indtil videre bekymrer vi os ikke om RotWidget-klassen. Det er en lille kontrol der sørger for nogle øjenlækkerier for brugeren. Vores plugin er meget simpelt og viser ikke nogen ikoner og har ingen fremgangslinje. Hvis du gerne vil vise ikoner, så sæt slotSetPixmap-funktionen ud af kraft. Lignende funktioner eksisterer til at sætte fremgangslinjens område (slotUpdateSteps) og til at forøge (slotUpdateProgress) det nuværende skridt. -Implementation af plugin -Vi vil kun undersøge de relevante dele af implementationen. For en liste af hele implementationen, kig venligst i appendiks. Det første vi vil gøre er at bibliotekskravene til en side: +Implementation af plugin +Vi vil kun undersøge de relevante dele af implementationen. For en liste af hele implementationen, kig venligst i appendiks. Det første vi vil gøre er at bibliotekskravene til en side: -Bibliotekskrav -K_EXPORT_COMPONENT_FACTORY( ksplash2k, KGenericFactory<Theme2k> ); +Bibliotekskrav +K_EXPORT_COMPONENT_FACTORY( ksplash2k, KGenericFactory<Theme2k> ); -Makroen K_EXPORT_COMPONENT_FACTORY erklæres i kgenericfactory.h. Videre til konstruktøren! Da dette er et meget simpelt plugin, er konstruktøren temmelig ligetil. +Makroen K_EXPORT_COMPONENT_FACTORY erklæres i kgenericfactory.h. Videre til konstruktøren! Da dette er et meget simpelt plugin, er konstruktøren temmelig ligetil. -Plugin-konstruktør -Theme2k::Theme2k( QWidget *parent, const char *name, const QStringList &args +Plugin-konstruktør +Theme2k::Theme2k( QWidget *parent, const char *name, const QStringList &args ) :ThemeEngine( parent, name, args ) { @@ -1143,15 +695,10 @@ private: } -Metoden readSettings() illustrerer den rigtige måde at opnå din temaopsætning. (Du ønsker at folk skal bruge dit plugin i deres temaer, ikke sandt?) +Metoden readSettings() illustrerer den rigtige måde at opnå din temaopsætning. (Du ønsker at folk skal bruge dit plugin i deres temaer, ikke sandt?) -Opnået temaopsætning -void Theme2k::readSettings() +Opnået temaopsætning +void Theme2k::readSettings() { if( !mTheme ) return; @@ -1182,25 +729,14 @@ private: } -Da vi kan lide vore brugere, sørger vi for rimelige standardværdier for parametre der ikke er tilstede i temafilen. Bemærk at vi altid skal sætte vores gruppe til "KSplash Theme: themename" for at forblive kompatible med fremtidige tema-specifikationer. initUI()-metoden er ikke særlig interessant, da den blot opbygger kontrollerne. Se venligst appendiks for detaljer. +Da vi kan lide vore brugere, sørger vi for rimelige standardværdier for parametre der ikke er tilstede i temafilen. Bemærk at vi altid skal sætte vores gruppe til "KSplash Theme: themename" for at forblive kompatible med fremtidige tema-specifikationer. initUI()-metoden er ikke særlig interessant, da den blot opbygger kontrollerne. Se venligst appendiks for detaljer. -Kompilering af plugin -Da vi besluttede os for at bruge &kde;'s rammer til at kompilere vores plugin, må vi lave en Makefile.am. Den skal se sådan her ud: +Kompilering af plugin +Da vi besluttede os for at bruge &kde;'s rammer til at kompilere vores plugin, må vi lave en Makefile.am. Den skal se sådan her ud: -Visning af <filename ->Makefile.am</filename -> -INCLUDES = $(all_includes) +Visning af <filename>Makefile.am</filename> +INCLUDES = $(all_includes) kde_module_LTLIBRARIES = ksplash2k.la @@ -1219,103 +755,67 @@ themedir = $(kde_datadir)/ksplash/Themes/2k theme_DATA = Theme.rc Preview.png -For yderligere oplysninger om at skrive Makefile.am-filer for &kde;, se venligst &kde;-udviklernes' netside. Det eneste der skal bemærkes er at vi sørger for et standardtema baseret på dette plugin, og vi sørger for et forhåndsbillede for det. Som en venlighed overfor dine brugere, bør du sørge for et eksempel på en Theme.rc-fil der illustrerer brugen af de forskellige tilvalg. +For yderligere oplysninger om at skrive Makefile.am-filer for &kde;, se venligst &kde;-udviklernes' netside. Det eneste der skal bemærkes er at vi sørger for et standardtema baseret på dette plugin, og vi sørger for et forhåndsbillede for det. Som en venlighed overfor dine brugere, bør du sørge for et eksempel på en Theme.rc-fil der illustrerer brugen af de forskellige tilvalg. -Spørgsmål og svar +Spørgsmål og svar &reporting.bugs; &updating.documentation; -Jeg kan ikke finde nogen temaer der virker i &ksplash;. Hvorfor er det? +Jeg kan ikke finde nogen temaer der virker i &ksplash;. Hvorfor er det? -Du har formodentlig ikke de rigtige plugin for temaet. Plugin er i kde-artwork pakken. Hent den og installér den, og prøv så igen. +Du har formodentlig ikke de rigtige plugin for temaet. Plugin er i kde-artwork pakken. Hent den og installér den, og prøv så igen. -Hvad er filen Theme.rc og hvordan laver jeg én? +Hvad er filen Theme.rc og hvordan laver jeg én? -Theme.rc er filen hvor du kan specificere temaets opsætning. For yderligere oplysninger kig i Hvordan laver jeg temaer for &ksplash;. +Theme.rc er filen hvor du kan specificere temaets opsætning. For yderligere oplysninger kig i Hvordan laver jeg temaer for &ksplash;. -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&ksplash; +&ksplash; -Program ophavsret © 2003 &Ravikiran.Rajagopal; &Ravikiran.Rajagopal.mail; +Program ophavsret © 2003 &Ravikiran.Rajagopal; &Ravikiran.Rajagopal.mail; -Bidragydere -&Brian.C.Ledbetter; &Brian.C.Ledbetter.mail; +Bidragydere +&Brian.C.Ledbetter; &Brian.C.Ledbetter.mail; -Dokumentation ophavsret © 2003 &Teemu.Rytilahti; &Teemu.Rytilahti.mail; +Dokumentation ophavsret © 2003 &Teemu.Rytilahti; &Teemu.Rytilahti.mail; &underFDL; &underGPL; -Installation +Installation -Krav +Krav -For at det skal lykkes at bruge &ksplash;, har du brug for &kde; version 3.2 eller højere. Nogle temaer vil måske kræve bestemte plugin. Hvis et tema ikke virker, så kontakt venligst temaets forfatter for at finde ud af hvor man får fat i et passende plugin. +For at det skal lykkes at bruge &ksplash;, har du brug for &kde; version 3.2 eller højere. Nogle temaer vil måske kræve bestemte plugin. Hvis et tema ikke virker, så kontakt venligst temaets forfatter for at finde ud af hvor man får fat i et passende plugin. -Kompilering og installation +Kompilering og installation &install.compile.documentation; -Kildekode +Kildekode -Visning af <filename ->theme2k.cpp</filename -> -#include <qlabel.h> +Visning af <filename>theme2k.cpp</filename> +#include <qlabel.h> #include <qwidget.h> #include <tdeapplication.h> @@ -1426,12 +926,8 @@ void Theme2k::readSettings() -Visning af <filename ->rotwidget.h</filename -> -#ifndef __ROTWIDGET_H__ +Visning af <filename>rotwidget.h</filename> +#ifndef __ROTWIDGET_H__ #define __ROTWIDGET_H__ #include <qlabel.h> @@ -1470,12 +966,8 @@ protected: -Visning af <filename ->rotwidget.cpp</filename -> -#include <kdebug.h> +Visning af <filename>rotwidget.cpp</filename> +#include <kdebug.h> #include <kdialogbase.h> #include <kpixmapeffect.h> diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/ksysguard/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/ksysguard/index.docbook index fae995f3404..5ca215dcc66 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/ksysguard/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/ksysguard/index.docbook @@ -4,645 +4,318 @@ - + ]> -&ksysguard;-håndbogen +&ksysguard;-håndbogen -&Chris.Schlaeger;&Chris.Schlaeger.mail; +&Chris.Schlaeger;&Chris.Schlaeger.mail; -&Chris.Schlaeger;&Chris.Schlaeger.mail; +&Chris.Schlaeger;&Chris.Schlaeger.mail; -&Tobias.Koenig;&Tobias.Koenig.mail; +&Tobias.Koenig;&Tobias.Koenig.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2000 -&Chris.Schlaeger; +2000 +&Chris.Schlaeger; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2000-12-14 -1.00.00 +2000-12-14 +1.00.00 -&ksysguard; er en opgavehåndterings og systemovervågningsprogram der virker over et netværk, som derudover har top's funktionalitet. +&ksysguard; er en opgavehåndterings og systemovervågningsprogram der virker over et netværk, som derudover har top's funktionalitet. -KDE -KSysGuard -procesovervågning -top -ps +KDE +KSysGuard +procesovervågning +top +ps -Indledning +Indledning -&ksysguard; er &kde;'s opgavehåndtering og ydelsesovervågning. Den har en klient/server-arkitektur der tillader overvågning af lokale så vel som eksterne værter. Den grafiske forende bruger såkaldte sensorer til at hente den information den viser frem. En sensor kan angive simple værdier eller mere kompleks information som tabeller. For hver informationstype, er der en eller flere fremvisninger. Fremvisningerne er organiseret i arbejdsark der kan gemmes og indlæses uafhængigt af hinanden. Så, &ksysguard; er ikke kun en simpel opgavehåndtering men også et meget kraftigt værktøj til at kontrollere store server-farme. +&ksysguard; er &kde;'s opgavehåndtering og ydelsesovervågning. Den har en klient/server-arkitektur der tillader overvågning af lokale så vel som eksterne værter. Den grafiske forende bruger såkaldte sensorer til at hente den information den viser frem. En sensor kan angive simple værdier eller mere kompleks information som tabeller. For hver informationstype, er der en eller flere fremvisninger. Fremvisningerne er organiseret i arbejdsark der kan gemmes og indlæses uafhængigt af hinanden. Så, &ksysguard; er ikke kun en simpel opgavehåndtering men også et meget kraftigt værktøj til at kontrollere store server-farme. -Brug af &ksysguard; +Brug af &ksysguard; -Hvordan får vi begyndt - -&ksysguard; kan startes fra start-menuen, ved brug af indgangen KDE Kontrolvagt i System-menuen. Alternativt, kan du starte den ved at skrive ksysguard i en terminal. - -&ksysguard;'s hovedvindue består af en menulinje, en mulig værktøjslinje og statuslinje, sensor-søgeren og arbejdspladsen. Når den først startes ser du din lokale maskine på listen som localhost i sensor-søgeren og 2 sider i arbejdsplads-området. Dette er standardopsætningen. - -Denne stadardopsætning er tilstrækkelig for en uerfaren bruger til at lave noget systemhåndtering. En erfaren bruger eller endog en systemadministrator for et stort computer-lab har andre behov. For at kunne adressere et vidt omfang af brugere, er &ksysguard; meget fleksibel. +Hvordan får vi begyndt + +&ksysguard; kan startes fra start-menuen, ved brug af indgangen KDE Kontrolvagt i System-menuen. Alternativt, kan du starte den ved at skrive ksysguard i en terminal. + +&ksysguard;'s hovedvindue består af en menulinje, en mulig værktøjslinje og statuslinje, sensor-søgeren og arbejdspladsen. Når den først startes ser du din lokale maskine på listen som localhost i sensor-søgeren og 2 sider i arbejdsplads-området. Dette er standardopsætningen. + +Denne stadardopsætning er tilstrækkelig for en uerfaren bruger til at lave noget systemhåndtering. En erfaren bruger eller endog en systemadministrator for et stort computer-lab har andre behov. For at kunne adressere et vidt omfang af brugere, er &ksysguard; meget fleksibel. -Sensor-søgeren +Sensor-søgeren -Sensor-søgeren viser de registrerede værter og deres sensorer i en træ-form. Klik på træets håndtag for at åbne eller lukke en gren. Hver sensor overvåger en bestemt systemværdi. +Sensor-søgeren viser de registrerede værter og deres sensorer i en træ-form. Klik på træets håndtag for at åbne eller lukke en gren. Hver sensor overvåger en bestemt systemværdi. -Forbindelse til andre værter - -For at forbinde til en vært bruges Forbindværter fra Fil-menuen. En dialog kommer frem og lader dig at indtaste navnet på værten du ønsker at forbinde til. Under navnet kan du vælge forbindelsesmetoden. Standarden er ssh, den sikre skal. Alternativt rsh, den eksterne skal, eller man kan bruge dæmontilstand. Klik på O.k. for at etablere forbindelsen. Kort derefter vil den nye vært vise sig i sensorsøgeren og du kan gennemse listen af sensorer. - -For at etablere en forbindelse, skal et program kaldes der hedder ksysguardd, og som kan startes i de følgende to tilstande, være installeret på den nye vært. +Forbindelse til andre værter + +For at forbinde til en vært bruges Forbindværter fra Fil-menuen. En dialog kommer frem og lader dig at indtaste navnet på værten du ønsker at forbinde til. Under navnet kan du vælge forbindelsesmetoden. Standarden er ssh, den sikre skal. Alternativt rsh, den eksterne skal, eller man kan bruge dæmontilstand. Klik på O.k. for at etablere forbindelsen. Kort derefter vil den nye vært vise sig i sensorsøgeren og du kan gennemse listen af sensorer. + +For at etablere en forbindelse, skal et program kaldes der hedder ksysguardd, og som kan startes i de følgende to tilstande, være installeret på den nye vært. -dæmontilstand +dæmontilstand -Du kan starte ksysguardd på boot-tidspunktet i Dæmon-tilstand ved at tilføje -d som argumentet. I dette tilfælde, må du vælge dæmontilstand i forbindelsesdialogen for ksysguard. En bagdel ved denne forbindelsestype er at du ikke vil kunne dræbe eller renice en proces med Proceskontrolløren og dataudvekslingen over netværket vil ikke være krypteret. +Du kan starte ksysguardd på boot-tidspunktet i Dæmon-tilstand ved at tilføje -d som argumentet. I dette tilfælde, må du vælge dæmontilstand i forbindelsesdialogen for ksysguard. En bagdel ved denne forbindelsestype er at du ikke vil kunne dræbe eller renice en proces med Proceskontrolløren og dataudvekslingen over netværket vil ikke være krypteret. -skaltilstand +skaltilstand -I denne tilstand startes ksysguardd på forbindelsestidspunktet af ksysguard. For at gøre dette muligt, må dets placering være inkluderet i din sti (PATH). Uheldigvis læser ssh ikke din .profile-fil, så din sædvanlige PATH-opsætning vil ikke være tilgængelig. I stedet for bruger den en standard PATH-lignende /bin:/usr/bin. Da det er højst sandsynligt at &kde; ikke er installeret i disse mapper må du lave eller opdatere en fil i din hjemmemappe. Denne fil hedder environment og skal findes i en skjult mappe der hedder .ssh. Se manualsiden for ssh for flere detaljer. Filen skal indeholde en linje noget lignende dette: - -PATH=/bin:/usr/bin:/opt/kde/bin +I denne tilstand startes ksysguardd på forbindelsestidspunktet af ksysguard. For at gøre dette muligt, må dets placering være inkluderet i din sti (PATH). Uheldigvis læser ssh ikke din .profile-fil, så din sædvanlige PATH-opsætning vil ikke være tilgængelig. I stedet for bruger den en standard PATH-lignende /bin:/usr/bin. Da det er højst sandsynligt at &kde; ikke er installeret i disse mapper må du lave eller opdatere en fil i din hjemmemappe. Denne fil hedder environment og skal findes i en skjult mappe der hedder .ssh. Se manualsiden for ssh for flere detaljer. Filen skal indeholde en linje noget lignende dette: + +PATH=/bin:/usr/bin:/opt/kde/bin -under antagelse af at ksysguardd kan findes under /opt/kde/bin/ksysguardd. - -Når du bruger ssh skal du sørge for at du har din identity.pub installeret på den eksterne maskine og værtsnøglen for den eksterne maskine allerede er registreret på din maskine. Den nemmeste måde at tjekke dette er at skrive ssh i en skal. Hvis du mødes med et ksysguardd kan du skrive quit og alt er i orden. +under antagelse af at ksysguardd kan findes under /opt/kde/bin/ksysguardd. + +Når du bruger ssh skal du sørge for at du har din identity.pub installeret på den eksterne maskine og værtsnøglen for den eksterne maskine allerede er registreret på din maskine. Den nemmeste måde at tjekke dette er at skrive ssh i en skal. Hvis du mødes med et ksysguardd kan du skrive quit og alt er i orden. -For eksperter: ksysguardd er et meget lille program som kun er linket mod libc. Så det kan også bruges på maskiner der ikke har en fuldt udstyret &kde; installeret, såsom servere. Hvis du vælger kommandotilvalget i værtsforbindelsen skal du angive den fuldstændige kommando til at starteksysguardd. +For eksperter: ksysguardd er et meget lille program som kun er linket mod libc. Så det kan også bruges på maskiner der ikke har en fuldt udstyret &kde; installeret, såsom servere. Hvis du vælger kommandotilvalget i værtsforbindelsen skal du angive den fuldstændige kommando til at starteksysguardd. -Afbryd forbindelse til værter - -For at afbryde forbindelsen til en vært, vælges værten i sensor-søgeren og Afbryd til vært fra Fil-menuen. Hvis du stadig har sensorer i brug, vil fremvisningsrammen blive grå og fremvisningen vil ikke længere blive opdateret. +Afbryd forbindelse til værter + +For at afbryde forbindelsen til en vært, vælges værten i sensor-søgeren og Afbryd til vært fra Fil-menuen. Hvis du stadig har sensorer i brug, vil fremvisningsrammen blive grå og fremvisningen vil ikke længere blive opdateret. -Arbejdspladsen - -Arbejdspladsen er organiseret som arbejdsark. Vælg Ny fra Fil-menuen for at lave et nyt arbejdsark. En dialog vil komme frem hvor du kan sætte navnet, dimensionen og opdateringsintervallet for arbejdsarket. For at fjerne et arbejdsark igen, vælges Luk fra Fil-menuen. Alle ændringer vil blive gemt til arbejdsarkfilen. Hvis et arbejdark aldrig er blevet gemt, vil du blive bedt om et filnavn. Arvbejdsark består af celler organiseret som et gitter. - -Hver celle kan udfyldes med en fremvisning for én eller flere sensorer. Du kan udfylde en celle ved at trække en sensor fra sensor-søgeren og slippe den over cellen. Hvis der er mere end én type fremvisning tilgængelig for den type sensor, vil en pop-op-menu vise sig. Du kan så vælge hvilken fremvisning du foretrækker at bruge. Visse typer fremvisninger kan vise mere end én sensor. Tilføj flere sensorer til en fremvisning ved at trække dem over fra sensor-søgeren og slippe dem over den allerede eksisterende fremvisning. - -Arbejdsark kan indstilles ved at klikke på Indstil arbejdsark i Redigér-menuen. I den dialog der kommer frem kan du sætte dimensionen opdateringsintervallet. Dette opdateringsinterval bruges af alle fremvisninger for arbejdsarket, som har brug opdateringsinterval for arbejdsark sat i sin tidsindstillingsdialog. - -Indgangen Indstil stil i Opsætnings-menuen giver digmuligheden at indstille de globale stil-attributter og anvende dem på det nuværende aktive arbejdsark. - -Fremvisninger kan indstilles ved at klikke med højre museknap på dem. En popop-menu kommer frem hvor du kan vælge om du ønsker at ændre egenskaberne for denne fremvisning, fjerne den fra arbejdsarket, ændre dens opdateringsinterval-type og værdi eller holde pause og genstarte dens opdatering. +Arbejdspladsen + +Arbejdspladsen er organiseret som arbejdsark. Vælg Ny fra Fil-menuen for at lave et nyt arbejdsark. En dialog vil komme frem hvor du kan sætte navnet, dimensionen og opdateringsintervallet for arbejdsarket. For at fjerne et arbejdsark igen, vælges Luk fra Fil-menuen. Alle ændringer vil blive gemt til arbejdsarkfilen. Hvis et arbejdark aldrig er blevet gemt, vil du blive bedt om et filnavn. Arvbejdsark består af celler organiseret som et gitter. + +Hver celle kan udfyldes med en fremvisning for én eller flere sensorer. Du kan udfylde en celle ved at trække en sensor fra sensor-søgeren og slippe den over cellen. Hvis der er mere end én type fremvisning tilgængelig for den type sensor, vil en pop-op-menu vise sig. Du kan så vælge hvilken fremvisning du foretrækker at bruge. Visse typer fremvisninger kan vise mere end én sensor. Tilføj flere sensorer til en fremvisning ved at trække dem over fra sensor-søgeren og slippe dem over den allerede eksisterende fremvisning. + +Arbejdsark kan indstilles ved at klikke på Indstil arbejdsark i Redigér-menuen. I den dialog der kommer frem kan du sætte dimensionen opdateringsintervallet. Dette opdateringsinterval bruges af alle fremvisninger for arbejdsarket, som har brug opdateringsinterval for arbejdsark sat i sin tidsindstillingsdialog. + +Indgangen Indstil stil i Opsætnings-menuen giver digmuligheden at indstille de globale stil-attributter og anvende dem på det nuværende aktive arbejdsark. + +Fremvisninger kan indstilles ved at klikke med højre museknap på dem. En popop-menu kommer frem hvor du kan vælge om du ønsker at ændre egenskaberne for denne fremvisning, fjerne den fra arbejdsarket, ændre dens opdateringsinterval-type og værdi eller holde pause og genstarte dens opdatering. -Signal-plotter +Signal-plotter -Signalplotteren udskriver eksempler fra en eller flere sensorer over tid. Hvis adskillige sensorer vises, er værdierne over hinanden i forskellige farver. Hvis fremvisningen er stor nok vil et gitter blive vist for at vise området for de plottede eksempler. Som standard er den automatiske områdetilstand aktiv så minimum- og maksimumsværdierne sættes automatisk. Somme tider ønsker du faste minimums og maksimumsværdier. I dette tilfælde, kan de deaktivere automatisk områdetilstand og sætte værdierne i egenskabsdialogen. +Signalplotteren udskriver eksempler fra en eller flere sensorer over tid. Hvis adskillige sensorer vises, er værdierne over hinanden i forskellige farver. Hvis fremvisningen er stor nok vil et gitter blive vist for at vise området for de plottede eksempler. Som standard er den automatiske områdetilstand aktiv så minimum- og maksimumsværdierne sættes automatisk. Somme tider ønsker du faste minimums og maksimumsværdier. I dette tilfælde, kan de deaktivere automatisk områdetilstand og sætte værdierne i egenskabsdialogen. -Multimeter +Multimeter -Multimeteret viser sensorværdierne som en digital måler. I egenskabsdialogen kan du angive en nedre og en øvre grænse. Hvis området overskrides vil fremvisningen blive farvet med alarmfarven. +Multimeteret viser sensorværdierne som en digital måler. I egenskabsdialogen kan du angive en nedre og en øvre grænse. Hvis området overskrides vil fremvisningen blive farvet med alarmfarven. -Proceskontrollør +Proceskontrollør -Proceskontrolløren giver dig en liste af processer på dit system. Listen kan blive sorteret efter hver søjle. Tryk blot med venstre museknap for oven af søjlen. +Proceskontrolløren giver dig en liste af processer på dit system. Listen kan blive sorteret efter hver søjle. Tryk blot med venstre museknap for oven af søjlen. -Listen viser følgende information om hver proces. Bemærk venligst at ikke alle egenskaber er tilgængelige på ethvert operativsystem. +Listen viser følgende information om hver proces. Bemærk venligst at ikke alle egenskaber er tilgængelige på ethvert operativsystem. -Navn -Navnet på den kørbare der startede processen. +Navn +Navnet på den kørbare der startede processen. -PID -Proces-ID. Et entydigt tal for hver proces. +PID +Proces-ID. Et entydigt tal for hver proces. -PPID -Proces-ID for den proces denne er afledt fra. +PPID +Proces-ID for den proces denne er afledt fra. -UID -ID for brugeren der startede processen. +UID +ID for brugeren der startede processen. -GID -ID for gruppen som processen tilhører. +GID +ID for gruppen som processen tilhører. -Status -Processtatus. +Status +Processtatus. -Bruger% +Bruger% -Processorbelastning for processen i brugerrummet (i procent). +Processorbelastning for processen i brugerrummet (i procent). -System% +System% -Processorbelastning for processen i systemrummet (i procent). +Processorbelastning for processen i systemrummet (i procent). -Nice -Skemalægningsprioritet +Nice +Skemalægningsprioritet -VmSize -Den totale mængde virtuelle hukommelse brugt af processen (i kByte). +VmSize +Den totale mængde virtuelle hukommelse brugt af processen (i kByte). -VmRss -Den totale mængde fysisk hukommelse brugt af processen (i kByte). +VmRss +Den totale mængde fysisk hukommelse brugt af processen (i kByte). -Bruger -Brugernavnet for den bruger der startede processen. +Bruger +Brugernavnet for den bruger der startede processen. -Kommando -Den fuldstændige startkommando for processen. +Kommando +Den fuldstændige startkommando for processen. -Neden under tabelken vil du finde fire knapper som vil blive beskrevet nu fra venstre mod højre. +Neden under tabelken vil du finde fire knapper som vil blive beskrevet nu fra venstre mod højre. -<guibutton ->Træ</guibutton ->-visning +<guibutton>Træ</guibutton>-visning -Trævisningen er blevet designet til at vise forholdet mellem de kørende processer. En proces der er startet af en anden proces kaldes en afledt af den proces. Et træ er en elegant måde at vise dette forhold. init-proces er forfaderen til alle processer. +Trævisningen er blevet designet til at vise forholdet mellem de kørende processer. En proces der er startet af en anden proces kaldes en afledt af den proces. Et træ er en elegant måde at vise dette forhold. init-proces er forfaderen til alle processer. -Hvis du ikke interesserer dig for de afledte af en bestemt proces kan du klikke på den lille felt til venstre for den oprindelige o så vil undertræet blive kollapset. Et til klik på denne felt vil udfolde undertræet igen. +Hvis du ikke interesserer dig for de afledte af en bestemt proces kan du klikke på den lille felt til venstre for den oprindelige o så vil undertræet blive kollapset. Et til klik på denne felt vil udfolde undertræet igen. -Procesfilteret +Procesfilteret -Procesfilteret kan bruges til at reducere antallet af processer der vises i tabellen. Du kan filtrere processer bort du ikke er interesseret i. For øjeblikket kan du vælge mellem at vise alle processer, kun systemprocesser, kun brugerprocesse eller kun dine egne processer. +Procesfilteret kan bruges til at reducere antallet af processer der vises i tabellen. Du kan filtrere processer bort du ikke er interesseret i. For øjeblikket kan du vælge mellem at vise alle processer, kun systemprocesser, kun brugerprocesse eller kun dine egne processer. -<guibutton ->Genopfrisk</guibutton ->-knappen +<guibutton>Genopfrisk</guibutton>-knappen -Denne knap kan bruges til at fremtvinge en umiddelbar opdatering af proceslisten. +Denne knap kan bruges til at fremtvinge en umiddelbar opdatering af proceslisten. -<guibutton ->Dræb</guibutton ->-knappen +<guibutton>Dræb</guibutton>-knappen -Hvis du har valgt én eller flere processer kan du trykke på dræb-knappen for dræbe dem. En såkaldt SIGKIL sendes til processerne hvilket forårsager at de terminerer med det samme. Hvis disse programmer stadig har ikke-gemte data vil disse data gå tabt. Så pas på med denne knap. +Hvis du har valgt én eller flere processer kan du trykke på dræb-knappen for dræbe dem. En såkaldt SIGKIL sendes til processerne hvilket forårsager at de terminerer med det samme. Hvis disse programmer stadig har ikke-gemte data vil disse data gå tabt. Så pas på med denne knap. -Bjælkegraf +Bjælkegraf -Bjælkegrafen viser sensorværdierne som dansende bjælker. I egenskabsdialogen kan du angive minimums- og maksimumsværdier for område og en nedre og øvre grænse. Hvis området overskrides, bliver fremvisningen farvet i alarmfarven. +Bjælkegrafen viser sensorværdierne som dansende bjælker. I egenskabsdialogen kan du angive minimums- og maksimumsværdier for område og en nedre og øvre grænse. Hvis området overskrides, bliver fremvisningen farvet i alarmfarven. -Sensor-logger +Sensor-logger -Sensorloggeren viser ikke nogen værdier, men logger dem i en fil med ekstra dato- og tidsinformation. For hver sensor kan du angive en nedre og øvre grænse i egenskabsdialogen. Hvis området overskrides, vil indgangen i sensortabellen blive farvet i alarmfarven og en knotify-begivenhed sendes. +Sensorloggeren viser ikke nogen værdier, men logger dem i en fil med ekstra dato- og tidsinformation. For hver sensor kan du angive en nedre og øvre grænse i egenskabsdialogen. Hvis området overskrides, vil indgangen i sensortabellen blive farvet i alarmfarven og en knotify-begivenhed sendes. -Logfil - -Logfilen overvåger visninger af indholdet af en fil ⪚ /var/log/messages. I egenskabsdialogen, kan du komponere en liste af regulære udtryk der vil blive sammenlignet med indholdet af filen. Hvis et af udtrykkene matcher, vil en knotify-begivenhed blive sendt. +Logfil + +Logfilen overvåger visninger af indholdet af en fil ⪚ /var/log/messages. I egenskabsdialogen, kan du komponere en liste af regulære udtryk der vil blive sammenlignet med indholdet af filen. Hvis et af udtrykkene matcher, vil en knotify-begivenhed blive sendt. -Listvisning +Listvisning -Listevisningen viser data fra nogle af sensorerne i form af en tabel. +Listevisningen viser data fra nogle af sensorerne i form af en tabel. -Indstilling af <application ->ksysguardd</application -> +Indstilling af <application>ksysguardd</application> -Den grafiske forende er tilgængelig på enhver platform som &kde; kører på. Det underliggende program er for øjeblikket tilgængelig på følgende typer &UNIX;: +Den grafiske forende er tilgængelig på enhver platform som &kde; kører på. Det underliggende program er for øjeblikket tilgængelig på følgende typer &UNIX;: -&Linux; 2.x -For at ksysguardd skal kunne virke er det nødvendigt at kompilere &Linux;-kernen med /proc-filsystemet aktiveret. Dette er standardopsætningen og de fleste &Linux;-distributioner har det allerede. +&Linux; 2.x +For at ksysguardd skal kunne virke er det nødvendigt at kompilere &Linux;-kernen med /proc-filsystemet aktiveret. Dette er standardopsætningen og de fleste &Linux;-distributioner har det allerede. -FreeBSD -ksysguardd-programmet skal være ejet af kmem-gruppen og skal have setgid-bitten sat. +FreeBSD +ksysguardd-programmet skal være ejet af kmem-gruppen og skal have setgid-bitten sat. -&Solaris; -Endnu ikke skrevet +&Solaris; +Endnu ikke skrevet -Støtte for andre platforme skrider fremad. Vi modtager din hjælp med tak. +Støtte for andre platforme skrider fremad. Vi modtager din hjælp med tak. -Medvirkende og licens - -&ksysguard; bliver for øjeblikket udviklet og vedligeholdt af Chris Schläger cs@kde.org. &ksysguard; er en omskrivning af KTop, KDE 1.x's opgavehåndtering. Adskillige andre mennesker har arbejdet på KTop: +Medvirkende og licens + +&ksysguard; bliver for øjeblikket udviklet og vedligeholdt af Chris Schläger cs@kde.org. &ksysguard; er en omskrivning af KTop, KDE 1.x's opgavehåndtering. Adskillige andre mennesker har arbejdet på KTop: -A. Sanda alex@darkstar.ping.at -Ralf Mueller ralf@bj-ig.de -Bernd Johannes Wuebben wuebben@math.cornell.edu -Nicolas Leclercq nicknet@planete.net +A. Sanda alex@darkstar.ping.at +Ralf Mueller ralf@bj-ig.de +Bernd Johannes Wuebben wuebben@math.cornell.edu +Nicolas Leclercq nicknet@planete.net -Overførslen til andre platforme end &Linux; blev udført af: +Overførslen til andre platforme end &Linux; blev udført af: -FreeBSD: Hans Petter Bieker zerium@traad.lavvu.no &underFDL; &underGPL; +FreeBSD: Hans Petter Bieker zerium@traad.lavvu.no &underFDL; &underGPL; + ]> -&kwrite;-håndbogen +&kwrite;-håndbogen -&Thad.McGinnis; &Thad.McGinnis.mail; -&Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; -&Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; -&Christoph.Cullmann; &Christoph.Cullmann.mail; - -&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +&Thad.McGinnis; &Thad.McGinnis.mail; +&Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; +&Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; +&Christoph.Cullmann; &Christoph.Cullmann.mail; + +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -20002001 -&Thad.McGinnis; +20002001 +&Thad.McGinnis; -2005 -&Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; -&Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; +2005 +&Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; +&Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2005-12-27 -4.5.0 +2005-12-27 +4.5.0 -&kwrite; er en teksteditor for &kde;. +&kwrite; er en teksteditor for &kde;. -KDE -KWrite -tekst -editor +KDE +KWrite +tekst +editor -Indledning +Indledning -&kwrite; er mere end en teksteditor for &kde;. Den er ment som en editor for programmører og kan betragtes som i hvert fald et delvist alternativ til mere kraftfulde editorer. Den bruges måske bedst sammen med &konqueror; til at gennemse kildefiler af forskellige sprog. &kwrite; fungerer også godt som en simpel teksteditor. En af &kwrite;s hovedegenskaber er farvelagt syntaksfremhævning, som er tilpasset mange forskellige programmeringssprog som f.eks. C/C++, &Java;, Python, Perl, Bash, Modula 2, &HTML; og Ada. +&kwrite; er mere end en teksteditor for &kde;. Den er ment som en editor for programmører og kan betragtes som i hvert fald et delvist alternativ til mere kraftfulde editorer. Den bruges måske bedst sammen med &konqueror; til at gennemse kildefiler af forskellige sprog. &kwrite; fungerer også godt som en simpel teksteditor. En af &kwrite;s hovedegenskaber er farvelagt syntaksfremhævning, som er tilpasset mange forskellige programmeringssprog som f.eks. C/C++, &Java;, Python, Perl, Bash, Modula 2, &HTML; og Ada. -Det grundlæggende +Det grundlæggende -&kwrite; er meget let at bruge. Enhver som har prøvet at bruge en teksteditor skulle ikke opleve problemer. +&kwrite; er meget let at bruge. Enhver som har prøvet at bruge en teksteditor skulle ikke opleve problemer. -Træk og slip +Træk og slip -&kwrite; bruger &kde;'s træk og slip-protokol. Filer kan blive trukket hen og sluppet over &kwrite; fra desktoppen, &konqueror; eller fra et &FTP;-sted åbnet i et af &konqueror;s vinduer. +&kwrite; bruger &kde;'s træk og slip-protokol. Filer kan blive trukket hen og sluppet over &kwrite; fra desktoppen, &konqueror; eller fra et &FTP;-sted åbnet i et af &konqueror;s vinduer. -Kommandolinje-indstillinger +Kommandolinje-indstillinger -&kwrite; vil nok oftest blive startet fra &kde;'s programmenu eller fra et desktopikon, men det kan også startes fra kommandolinjeprompten i et terminalvindue. Der er nogle få nyttige parametre tilgængelige, når du starter &kwrite; på denne måde. +&kwrite; vil nok oftest blive startet fra &kde;'s programmenu eller fra et desktopikon, men det kan også startes fra kommandolinjeprompten i et terminalvindue. Der er nogle få nyttige parametre tilgængelige, når du starter &kwrite; på denne måde. -Angiv en fil - -Du kan angive stien og navnet på en bestemt fil for at få &kwrite; til at åbne (eller oprette) filen øjeblikkeligt efter opstarten. Brugen af denne mulighed kunne f.eks. se således ud: - -% kwrite - - +Angiv en fil + +Du kan angive stien og navnet på en bestemt fil for at få &kwrite; til at åbne (eller oprette) filen øjeblikkeligt efter opstarten. Brugen af denne mulighed kunne f.eks. se således ud: + +% kwrite + + -Angiv en fil på internettet - -Den ovenfor nævnte metode kan endda også bruges til at åbne en fil fra internettet (hvis du har en aktiv forbindelse på det pågældende tidspunkt). Et eksempel på dette kunne være: - -% kwrite - +Angiv en fil på internettet + +Den ovenfor nævnte metode kan endda også bruges til at åbne en fil fra internettet (hvis du har en aktiv forbindelse på det pågældende tidspunkt). Et eksempel på dette kunne være: + +% kwrite + -Andre kommandolinje-parametre +Andre kommandolinje-parametre -Følgende kommandolinje-hjælpeparametre er tilgængelige: +Følgende kommandolinje-hjælpeparametre er tilgængelige: -kwrite -Dette viser en liste over de mest basale parametre som er tilgængelige fra kommandolinjen. - - -kwrite -Dette viser en liste over parametre til at ændre måden hvorpå &kwrite; spiller sammen med &Qt;. - - -kwrite -Dette viser en liste over parametre til at ændre måden hvorpå &kwrite; spiller sammen med &kde;. - - -kwrite -Dette er en liste af kommandolinjeflag - - -kwrite -Viser navnene på &kwrite;s forfattere i terminalvinduet. - - -kwrite -Viser versionsinformationer for &Qt;, &kde; og &kwrite;. Dette kan du også få frem med kwrite . - - -kwrite -Gør at &kwrite; læser dokumentets indhold fra standardindtastningen. Dette ligner det almindelige flag som bruges af mange kommandolinjeprogrammer, og lader dig sende uddata fra en kommando til &kwrite; via en pipe. - - -kwrite kodning &URL; -Gør at &kwrite; bruger det angivne tegnsæt for dokumentet. - - -kwrite linje &URL; -Går til angiven linje efter at dokumentet er åbnet. - - -kwrite søjle &URL; -Går til angiven søjle efter at dokumentet er åbnet. +kwrite +Dette viser en liste over de mest basale parametre som er tilgængelige fra kommandolinjen. + + +kwrite +Dette viser en liste over parametre til at ændre måden hvorpå &kwrite; spiller sammen med &Qt;. + + +kwrite +Dette viser en liste over parametre til at ændre måden hvorpå &kwrite; spiller sammen med &kde;. + + +kwrite +Dette er en liste af kommandolinjeflag + + +kwrite +Viser navnene på &kwrite;s forfattere i terminalvinduet. + + +kwrite +Viser versionsinformationer for &Qt;, &kde; og &kwrite;. Dette kan du også få frem med kwrite . + + +kwrite +Gør at &kwrite; læser dokumentets indhold fra standardindtastningen. Dette ligner det almindelige flag som bruges af mange kommandolinjeprogrammer, og lader dig sende uddata fra en kommando til &kwrite; via en pipe. + + +kwrite kodning &URL; +Gør at &kwrite; bruger det angivne tegnsæt for dokumentet. + + +kwrite linje &URL; +Går til angiven linje efter at dokumentet er åbnet. + + +kwrite søjle &URL; +Går til angiven søjle efter at dokumentet er åbnet. @@ -325,857 +149,276 @@ -Genvejstaster +Genvejstaster -Mange af genvejene kan indstilles fra menuen Opsætning. Som standard bruger &kwrite; følgende genveje: +Mange af genvejene kan indstilles fra menuen Opsætning. Som standard bruger &kwrite; følgende genveje: -Indsæt -Skift mellem de to tilstande 'Indsæt' og 'Overskriv'. Når editoren er i 'Indsæt'-tilstand vil den tilføje indtastede tegn til teksten mens den skubber al teksten, som står til højre for markøren. I 'Overskriv'-tilstand vil den overskrive tegnet lige til højre for markøren med det indtastede tegn. +Indsæt +Skift mellem de to tilstande 'Indsæt' og 'Overskriv'. Når editoren er i 'Indsæt'-tilstand vil den tilføje indtastede tegn til teksten mens den skubber al teksten, som står til højre for markøren. I 'Overskriv'-tilstand vil den overskrive tegnet lige til højre for markøren med det indtastede tegn. -Venstre pil -Flyt markøren et tegn til venstre +Venstre pil +Flyt markøren et tegn til venstre -Højre pil -Flyt markøren et tegn til højre +Højre pil +Flyt markøren et tegn til højre -Pil op -Flyt markøren en linje op +Pil op +Flyt markøren en linje op -Pil nedad -Flyt markøren en linje ned +Pil nedad +Flyt markøren en linje ned -Page Up -Flyt markøren en side op +Page Up +Flyt markøren en side op -&Alt;Page Up -Forrige bogmærke. +&Alt;Page Up +Forrige bogmærke. -Page Down -Flyt markøren en side ned +Page Down +Flyt markøren en side ned -&Alt;Page Down -Næste bogmærke. +&Alt;Page Down +Næste bogmærke. -Backspace -Slet tegnet til venstre for markøren +Backspace +Slet tegnet til venstre for markøren -Hjem -Flyt markøren til begyndelsen af linjen +Hjem +Flyt markøren til begyndelsen af linjen -End -Flyt markøren til slutningen af linjen +End +Flyt markøren til slutningen af linjen -Delete -Slet tegnet til højre for markøren (eller vilkårlig valgt tekst) +Delete +Slet tegnet til højre for markøren (eller vilkårlig valgt tekst) -&Shift;Venstre pil -Markér tekst et tegn til venstre +&Shift;Venstre pil +Markér tekst et tegn til venstre -&Shift;Højre pil -Markér tekst ét tegn mod højre. +&Shift;Højre pil +Markér tekst ét tegn mod højre. -F1 -Hjælp +F1 +Hjælp -&Shift;F1 -Hvad er dette? +&Shift;F1 +Hvad er dette? -F3 -Find igen +F3 +Find igen -&Shift;F3 -Søg foregående +&Shift;F3 +Søg foregående -&Ctrl;A -Markér alt +&Ctrl;A +Markér alt -&Ctrl;&Shift;A -Afmarkér +&Ctrl;&Shift;A +Afmarkér -&Ctrl;&Shift;B -Blokmarkeringstilstand +&Ctrl;&Shift;B +Blokmarkeringstilstand -&Ctrl;B -Sæt et bogmærke +&Ctrl;B +Sæt et bogmærke -&Ctrl;C -Kopiér den markerede tekst til klippebordet. +&Ctrl;C +Kopiér den markerede tekst til klippebordet. -&Ctrl;D -Kommentar +&Ctrl;D +Kommentar -&Ctrl;&Shift;D -Afkommentér +&Ctrl;&Shift;D +Afkommentér -&Ctrl;F -Find +&Ctrl;F +Find -&Ctrl;G -Gå til linje... +&Ctrl;G +Gå til linje... -&Ctrl;I -Indryk markering +&Ctrl;I +Indryk markering -&Ctrl;&Shift;I -Afindryk markering +&Ctrl;&Shift;I +Afindryk markering -&Ctrl;J -Slå linjer sammen +&Ctrl;J +Slå linjer sammen -&Ctrl;N -Nyt dokument +&Ctrl;N +Nyt dokument -&Ctrl;O -Åbn et dokument +&Ctrl;O +Åbn et dokument -&Ctrl;P -Udskriv +&Ctrl;P +Udskriv -&Ctrl;Q -Afslut - luk den aktive udgave af editoren. +&Ctrl;Q +Afslut - luk den aktive udgave af editoren. -&Ctrl;R -Erstat +&Ctrl;R +Erstat -&Ctrl;S -Kalder Gem-kommandoen. +&Ctrl;S +Kalder Gem-kommandoen. -&Ctrl;U -Store bogstaver +&Ctrl;U +Store bogstaver -&Ctrl;&Shift;U -Små bogstaver +&Ctrl;&Shift;U +Små bogstaver -&Alt;&Ctrl;U -Indledende stort bogstav +&Alt;&Ctrl;U +Indledende stort bogstav -&Ctrl;V -Indsæt teksten fra klippebordet i dokumentet fra det sted hvor markøren står. +&Ctrl;V +Indsæt teksten fra klippebordet i dokumentet fra det sted hvor markøren står. -&Ctrl;W -Luk +&Ctrl;W +Luk -&Ctrl;X -Slet den markerede tekst og kopiér den til klippebordet. +&Ctrl;X +Slet den markerede tekst og kopiér den til klippebordet. -&Ctrl;Z -Fortryd +&Ctrl;Z +Fortryd -&Ctrl;&Shift;Z -Annullér fortryd +&Ctrl;&Shift;Z +Annullér fortryd -&Ctrl;- -Kollaps et lokalt niveau +&Ctrl;- +Kollaps et lokalt niveau -&Ctrl;&Shift;- -Kollaps topniveau +&Ctrl;&Shift;- +Kollaps topniveau -&Ctrl;+ -Ekspandér et lokalt niveau +&Ctrl;+ +Ekspandér et lokalt niveau -&Ctrl;&Shift;+ -Ekspandér topniveau +&Ctrl;&Shift;+ +Ekspandér topniveau -F5 -Genindlæs +F5 +Genindlæs -F6 -Vis/Skjul ikonkant +F6 +Vis/Skjul ikonkant -F7 -Skift til kommandolinje +F7 +Skift til kommandolinje -F9 -Vis/Skjul foldningsmarkører +F9 +Vis/Skjul foldningsmarkører -F10 -Dynamisk tekstombrydning +F10 +Dynamisk tekstombrydning -F11 -Vis/Skjul linjenumre +F11 +Vis/Skjul linjenumre @@ -1184,52 +427,24 @@ action="simul" -Menuindgange +Menuindgange -<guimenu ->Fil</guimenu ->-menuen +<guimenu>Fil</guimenu>-menuen - &Ctrl;N Fil Ny + &Ctrl;N Fil Ny -Dette starter et nyt dokument i editoren. Hvis der er et aktuelt dokument, som har ikke-gemte ændringer, får du muligheden for at gemme det. +Dette starter et nyt dokument i editoren. Hvis der er et aktuelt dokument, som har ikke-gemte ændringer, får du muligheden for at gemme det. - &Ctrl;O Fil Åbn... + &Ctrl;O Fil Åbn... @@ -1250,12 +465,8 @@ this is a filter which similarly may have data entered directly or chosen from a drop down box of recent filter types. The filter facility lets only files that meet its specifications be displayed in the central window. If the filter contained text such as *.txt then only files with the txt extension would be visible in the +role="extension">*.txt then only files with the txt extension would be visible in the selection window. Below the filter is a status bar giving information about the number of files and subfolders within the current folder. @@ -1278,171 +489,80 @@ even change some basic settings for the dialog box, and finally there is dropdown box with a list of some commonly frequented folders. --> -Viser &kde;'s standard-dialog Åbn fil. Brug filvisningen til at vælge den fil du ønsker at åbne, og klik på Åbn for at åbne den. Du kan finde flere oplysninger om &kde;'s Åbn fil-dialog i &kde;'s brugeranvisning. +Viser &kde;'s standard-dialog Åbn fil. Brug filvisningen til at vælge den fil du ønsker at åbne, og klik på Åbn for at åbne den. Du kan finde flere oplysninger om &kde;'s Åbn fil-dialog i &kde;'s brugeranvisning. -Fil Åbn nylige +Fil Åbn nylige -Dette er en genvej til at åbne de senest gemte dokumenter. Hvis du klikker på dette punkt, kommer der en liste over adskillige af de senest gemte filer. Hvis du klikker på en bestemt fil, vil den blive åbnet i &kwrite; - hvis filen stadig befinder sig det samme sted. +Dette er en genvej til at åbne de senest gemte dokumenter. Hvis du klikker på dette punkt, kommer der en liste over adskillige af de senest gemte filer. Hvis du klikker på en bestemt fil, vil den blive åbnet i &kwrite; - hvis filen stadig befinder sig det samme sted. - &Ctrl;S Fil Gem + &Ctrl;S Fil Gem -Dette gemmer det aktuelle dokument. Hvis du allerede har gemt dokumentet, vil dette overskrive den tidligere gemte fil uden at spørge dig om samtykke. Hvis det er første gang du gemmer et nyt dokument, vil 'Gem som'-dialogen (beskrevet nedenfor) fremkomme. +Dette gemmer det aktuelle dokument. Hvis du allerede har gemt dokumentet, vil dette overskrive den tidligere gemte fil uden at spørge dig om samtykke. Hvis det er første gang du gemmer et nyt dokument, vil 'Gem som'-dialogen (beskrevet nedenfor) fremkomme. -Fil Gem som... +Fil Gem som... -Dette giver dig mulighed for at gemme et dokument med et nyt filnavn. Det sker vha. fildialogen, som er beskrevet ovenfor i afsnittet Åbnaf denne hjælpefil. +Dette giver dig mulighed for at gemme et dokument med et nyt filnavn. Det sker vha. fildialogen, som er beskrevet ovenfor i afsnittet Åbnaf denne hjælpefil. - F5 Fil Genindlæs + F5 Fil Genindlæs -Indlæser den aktive fil igen. Denne kommando er nyttigt hvis et andet program eller en anden proces har ændret filen mens den har været åben i &kwrite;. +Indlæser den aktive fil igen. Denne kommando er nyttigt hvis et andet program eller en anden proces har ændret filen mens den har været åben i &kwrite;. - &Ctrl;P Fil Udskriv... + &Ctrl;P Fil Udskriv... -Dette åbner en simpel 'Udskriv'-dialog, som giver dig mulighed for at angive hvad, hvor og hvordan der skal udskrives. +Dette åbner en simpel 'Udskriv'-dialog, som giver dig mulighed for at angive hvad, hvor og hvordan der skal udskrives. -Fil Eksportér som HTML... +Fil Eksportér som HTML... -Eksportér filen i HTML-format så dokumentet kan vises som en netside. +Eksportér filen i HTML-format så dokumentet kan vises som en netside. - &Ctrl;W Fil Luk + &Ctrl;W Fil Luk -Luk nuværende fil med denne kommando. Hvis du har lavet ikke gemte ændringer, kommer du til at få et spørgsmål om du vil gemme ændringerne inden &kwrite; lukker filen. +Luk nuværende fil med denne kommando. Hvis du har lavet ikke gemte ændringer, kommer du til at få et spørgsmål om du vil gemme ændringerne inden &kwrite; lukker filen. - &Ctrl;Q Fil Afslut + &Ctrl;Q Fil Afslut -Dette vil lukke editor-vinduet. Hvis du har mere end én udgave af &kwrite; kørende vha. af menupunkterne Ny visning eller Nyt vindue, vil de ikke blive lukket. +Dette vil lukke editor-vinduet. Hvis du har mere end én udgave af &kwrite; kørende vha. af menupunkterne Ny visning eller Nyt vindue, vil de ikke blive lukket. @@ -1451,551 +571,223 @@ dropdown box with a list of some commonly frequented folders. -<guimenu ->Redigér</guimenu ->-menuen +<guimenu>Redigér</guimenu>-menuen -&Ctrl;Z Redigér Fortryd +&Ctrl;Z Redigér Fortryd -Dette bruges til at eliminere eller vende den nyligste brugerhandling eller -operation om. +Dette bruges til at eliminere eller vende den nyligste brugerhandling eller -operation om. -&Ctrl;&Shift;Z RedigérAnnullér fortryd +&Ctrl;&Shift;Z RedigérAnnullér fortryd -Dette bruges til at annullere eller omgøre den seneste handling, som blev udført vha. Fortryd. +Dette bruges til at annullere eller omgøre den seneste handling, som blev udført vha. Fortryd. -&Ctrl;X RedigérKlip +&Ctrl;X RedigérKlip -Denne kommando sletter den aktuelt markerede tekst og flytter den til klippebordet. Klippebordet er en af &kde;'s usynlige egenskaber. Det giver mulighed for at flytte data på tværs af programmer. +Denne kommando sletter den aktuelt markerede tekst og flytter den til klippebordet. Klippebordet er en af &kde;'s usynlige egenskaber. Det giver mulighed for at flytte data på tværs af programmer. -&Ctrl;C RedigérKopiér +&Ctrl;C RedigérKopiér -Dette kopierer den aktuelt markerede tekst til klippebordet, så den kan blive indsat et andet sted. Klippebordet er en af &kde;'s usynlige egenskaber. Det giver mulighed for at flytte data på tværs af programmer. +Dette kopierer den aktuelt markerede tekst til klippebordet, så den kan blive indsat et andet sted. Klippebordet er en af &kde;'s usynlige egenskaber. Det giver mulighed for at flytte data på tværs af programmer. -Redigér Kopiér som HTML +Redigér Kopiér som HTML -Dette kopierer teksten som for øjeblikket er markeret til klippebordet som HTML. +Dette kopierer teksten som for øjeblikket er markeret til klippebordet som HTML. -&Ctrl;V RedigérIndsæt +&Ctrl;V RedigérIndsæt -Dette vil indsætte indholdet af klippebordet på det sted hvor markøren står. Klippebordet er en af &kde;'s usynlige egenskaber. Det giver mulighed for at flytte data på tværs af programmer. +Dette vil indsætte indholdet af klippebordet på det sted hvor markøren står. Klippebordet er en af &kde;'s usynlige egenskaber. Det giver mulighed for at flytte data på tværs af programmer. -&Ctrl;A RedigérMarkér alt +&Ctrl;A RedigérMarkér alt -Dette vil markere hele dokumentet. Det kan være nyttigt til at kopiere hele filen til et andet program. +Dette vil markere hele dokumentet. Det kan være nyttigt til at kopiere hele filen til et andet program. - &Ctrl;&Shift;A RedigérAfmarkér + &Ctrl;&Shift;A RedigérAfmarkér -Afmarkerer den markerede tekst i editoren hvis der er nogen. +Afmarkerer den markerede tekst i editoren hvis der er nogen. -&Ctrl;&Shift; B Redigér Blokmarkeringstilstand +&Ctrl;&Shift; B Redigér Blokmarkeringstilstand -Skifter markeringstilstand. Når markeringstilstanden er "BLOCK", kan du lave lodrette markeringer, f.eks. markere søjle 5 til 10 på linje 9 til 15. Statuslinjen viser markeringstilstandens nuværende status, enten "NORM" eller "BLOCK". +Skifter markeringstilstand. Når markeringstilstanden er "BLOCK", kan du lave lodrette markeringer, f.eks. markere søjle 5 til 10 på linje 9 til 15. Statuslinjen viser markeringstilstandens nuværende status, enten "NORM" eller "BLOCK". - Insert RedigérOverskrivningstilstand + Insert RedigérOverskrivningstilstand -Veksler mellem at indsætte og overskrive. Når tilstanden er "INDSÆT", indsætter du tegn der hvor markøren befinder sig. Når tilstanden er "ERSTAT" erstatter indskrevne tegn de nuværende tegn hvis markøren er placeret før et tegn. Statuslinjen viser aktuel status af overskriv, enten "INDSÆT" eller "ERSTAT". +Veksler mellem at indsætte og overskrive. Når tilstanden er "INDSÆT", indsætter du tegn der hvor markøren befinder sig. Når tilstanden er "ERSTAT" erstatter indskrevne tegn de nuværende tegn hvis markøren er placeret før et tegn. Statuslinjen viser aktuel status af overskriv, enten "INDSÆT" eller "ERSTAT". -&Ctrl;F RedigérFind +&Ctrl;F RedigérFind -Dette åbner en 'Find'-dialog, som bruges til at angive en tekst som skal findes i dokumentet. Der er et lille tekstfelt til at angive et søgemønster i. Tekstfeltet fungerer samtidig som et kombinationsfelt og ved at klikke på pilen i højre side af feltet, kan du vælge de senest brugt søgemønstre. Du har mulighed for at stille på nogle parametre for at gøre søgningen mere effektiv. Ved at vælge Versalfølsom får du søgningen til at skelne mellem store og små bogstaver. Find baglæns får søgningen til at foregå opad i dokumentet. Sæt kryds i Udvalgt tekst for at begrænse søgeområdet til kun at omfatte den markerede tekst. Hvis du afkrydser Kun hele ord undgår du at søgningen stopper ved ord som indeholder søgemønstret. Sæt kryds i Fra begyndelsen for at få søgningen til begynde fra starten af dokumentet i stedet for at begynde fra markørens position. +Dette åbner en 'Find'-dialog, som bruges til at angive en tekst som skal findes i dokumentet. Der er et lille tekstfelt til at angive et søgemønster i. Tekstfeltet fungerer samtidig som et kombinationsfelt og ved at klikke på pilen i højre side af feltet, kan du vælge de senest brugt søgemønstre. Du har mulighed for at stille på nogle parametre for at gøre søgningen mere effektiv. Ved at vælge Versalfølsom får du søgningen til at skelne mellem store og små bogstaver. Find baglæns får søgningen til at foregå opad i dokumentet. Sæt kryds i Udvalgt tekst for at begrænse søgeområdet til kun at omfatte den markerede tekst. Hvis du afkrydser Kun hele ord undgår du at søgningen stopper ved ord som indeholder søgemønstret. Sæt kryds i Fra begyndelsen for at få søgningen til begynde fra starten af dokumentet i stedet for at begynde fra markørens position. -F3 RedigérFind næste +F3 RedigérFind næste -Dette gentager den sidste søgning uden at kalde 'Find'-dialogen. +Dette gentager den sidste søgning uden at kalde 'Find'-dialogen. - &Shift;F3 Redigér Find forrige + &Shift;F3 Redigér Find forrige -Dette gentager den sidste søgning uden at kalde 'Find'-dialogen, men søgningen foregår denne gang baglæns i dokumentet i stedet for fremad. +Dette gentager den sidste søgning uden at kalde 'Find'-dialogen, men søgningen foregår denne gang baglæns i dokumentet i stedet for fremad. -&Ctrl;R RedigérErstat... +&Ctrl;R RedigérErstat... -Denne kommando åbner 'Erstat'-dialogen. Denne dialog ligner den ovenfor nævnte 'Find'-dialog, men det ekstra tekst-/kombinationsfelt Erstat med er blevet tilføjet. Med denne dialog kan du angive både den tekst, som skal findes, og den tekst, som den fundne tekst skal erstattes med. Hvis du afkrydser den tilføjede valgmulighed Spørg ved erstatning vil &kwrite; spørge dig om bekræftelse før hver enkelt erstatning. +Denne kommando åbner 'Erstat'-dialogen. Denne dialog ligner den ovenfor nævnte 'Find'-dialog, men det ekstra tekst-/kombinationsfelt Erstat med er blevet tilføjet. Med denne dialog kan du angive både den tekst, som skal findes, og den tekst, som den fundne tekst skal erstattes med. Hvis du afkrydser den tilføjede valgmulighed Spørg ved erstatning vil &kwrite; spørge dig om bekræftelse før hver enkelt erstatning. - &Ctrl;G Redigér Gå til linje + &Ctrl;G Redigér Gå til linje -Dette åbner 'Gå til linje'-dialogen, som bruges til at flytte markøren til en bestemt linje (angivet med nummer) i dokumentet. Linjenummeret kan skrives direkte i tekstfeltet eller grafisk ved at klikke på op- og ned-pilene på siden af tekstfeltet. Den lille op-pil vil forøge linjenummeret og ned-pilen vil formindske det. Der er også en skyder til højre, som du kan bruge til at vælge hvilken linje i dokumentet, som du ønsker at hoppe til. +Dette åbner 'Gå til linje'-dialogen, som bruges til at flytte markøren til en bestemt linje (angivet med nummer) i dokumentet. Linjenummeret kan skrives direkte i tekstfeltet eller grafisk ved at klikke på op- og ned-pilene på siden af tekstfeltet. Den lille op-pil vil forøge linjenummeret og ned-pilen vil formindske det. Der er også en skyder til højre, som du kan bruge til at vælge hvilken linje i dokumentet, som du ønsker at hoppe til. -<guimenu ->Vis</guimenu ->-menuen +<guimenu>Vis</guimenu>-menuen -Vis-menuen tillader dig at håndtere opsætningen specifikt for den aktive editor, og at håndtere rammer. +Vis-menuen tillader dig at håndtere opsætningen specifikt for den aktive editor, og at håndtere rammer. -Vis Nyt vindue +Vis Nyt vindue -Åbner et nyt vindue med samme tekst. +Åbner et nyt vindue med samme tekst. -F7 Vis Skift til kommandolinje +F7 Vis Skift til kommandolinje -Viser Kate-partens kommandolinje længst nede i vinduet. Skriv "help" på kommandolinjen for at få hjælp, og "help list" for at få en liste med kommandoer. +Viser Kate-partens kommandolinje længst nede i vinduet. Skriv "help" på kommandolinjen for at få hjælp, og "help list" for at få en liste med kommandoer. -Vis Sammensætning +Vis Sammensætning -Vælg en skrifttypesammensætning. +Vælg en skrifttypesammensætning. -F10 Vis Dynamisk linjebrydning +F10 Vis Dynamisk linjebrydning -Tekstlinjerne brydes ved visningens kant på skærmen. +Tekstlinjerne brydes ved visningens kant på skærmen. -F10 Visa Dynamiske linjebrydningsmarkører +F10 Visa Dynamiske linjebrydningsmarkører - Vælg når og hvordan dynamiske linjebrydningsmarkører skal vises. Dette er kun tilgængeligt hvis tilvalget Dynamisk linjebrydning er markeret. + Vælg når og hvordan dynamiske linjebrydningsmarkører skal vises. Dette er kun tilgængeligt hvis tilvalget Dynamisk linjebrydning er markeret. -Vis Vis statisk linjebrydningsmarkør +Vis Vis statisk linjebrydningsmarkør -Hvis dette er markeret, tegnes en lodret linje i linjebrydningssøjlen som defineres i Opsætning Indstil editor... i fanebladet Redigering. Bemærk at linjebrydningsmarkøren kun tegnes hvis om du bruger en skrifttype med fast bredde. +Hvis dette er markeret, tegnes en lodret linje i linjebrydningssøjlen som defineres i Opsætning Indstil editor... i fanebladet Redigering. Bemærk at linjebrydningsmarkøren kun tegnes hvis om du bruger en skrifttype med fast bredde. -F6 Vis Vis ikonkant +F6 Vis Vis ikonkant -Dette er et tilvalg som skifter. Hvis det aktiveres, vises ikonkanten for den aktive editor, og omvendt. +Dette er et tilvalg som skifter. Hvis det aktiveres, vises ikonkanten for den aktive editor, og omvendt. -F11 Vis Vis linjenumre +F11 Vis Vis linjenumre -Dette er et tilvalg som skifter. Hvis det aktiveres, vises et felt med linjenumre langs venstrekanten på den aktive editor, og omvendt. +Dette er et tilvalg som skifter. Hvis det aktiveres, vises et felt med linjenumre langs venstrekanten på den aktive editor, og omvendt. -Vis Vis rullebjælkemarkeringer +Vis Vis rullebjælkemarkeringer -Hvis dette er markeret viser visningen markeringer på den lodrette rullebjælke. +Hvis dette er markeret viser visningen markeringer på den lodrette rullebjælke. -F9 Skjul foldemarkører +F9 Skjul foldemarkører -Hvis dette er markeret, skjules markeringer for kodefoldning. +Hvis dette er markeret, skjules markeringer for kodefoldning. @@ -2003,95 +795,30 @@ dropdown box with a list of some commonly frequented folders. -Kodefoldning +Kodefoldning -Ctrl Shift- Fold topniveau sammen +Ctrl Shift- Fold topniveau sammen -Fold alle topniveauområder i dokumentet sammen. - - -Ctrl Shift+ Ekspandér topniveau +Fold alle topniveauområder i dokumentet sammen. + + +Ctrl Shift+ Ekspandér topniveau -Ekspandér alle topniveauområder i dokumentet. - - -Ctrl - Fold et lokalt niveau sammen +Ekspandér alle topniveauområder i dokumentet. + + +Ctrl - Fold et lokalt niveau sammen -Fold området nærmest markøren sammen. - - -Ctrl + Ekspandér et lokalt niveau +Fold området nærmest markøren sammen. + + +Ctrl + Ekspandér et lokalt niveau -Ekspandér området nærmest markøren. +Ekspandér området nærmest markøren. @@ -2102,415 +829,167 @@ dropdown box with a list of some commonly frequented folders. -<guimenu ->Bogmærker</guimenu ->-menuen +<guimenu>Bogmærker</guimenu>-menuen - &Ctrl;B Bogmærker Nyt bogmærke + &Ctrl;B Bogmærker Nyt bogmærke -Tilføjer eller fjerner et bogmærke på den nuværende linje i det aktive dokument (hvis det allerede findes, fjernes det, ellers tilføjes det). +Tilføjer eller fjerner et bogmærke på den nuværende linje i det aktive dokument (hvis det allerede findes, fjernes det, ellers tilføjes det). -Bogmærker Ryd alle bogmærker +Bogmærker Ryd alle bogmærker -Denne kommando fjerner alle bogmærker fra dokumentet og fjerner dermed også bogmærkelisten i bunden af denne menu. +Denne kommando fjerner alle bogmærker fra dokumentet og fjerner dermed også bogmærkelisten i bunden af denne menu. -Alt Page Up BogmærkerForegående +Alt Page Up BogmærkerForegående -Dette flytter markøren til begyndelsen af den første linje ovenfor med et bogmærke. Menupunktets tekst indeholder linjenummer og den indledende tekst på linjen. Dette punkt er kun tilgængeligt når der findes et bogmærke på en linje ovenfor markøren. +Dette flytter markøren til begyndelsen af den første linje ovenfor med et bogmærke. Menupunktets tekst indeholder linjenummer og den indledende tekst på linjen. Dette punkt er kun tilgængeligt når der findes et bogmærke på en linje ovenfor markøren. -Alt Page Down BogmærkerNæste -Dette flytter markøren til begyndelsen af næste linje med et bogmærke. Menupunktets tekst indeholder linjenummer og den indledende teksten på linjen. Dette punkt er kun tilgængeligt når der findes et bogmærke på en linje nedenfor markøren. +Alt Page Down BogmærkerNæste +Dette flytter markøren til begyndelsen af næste linje med et bogmærke. Menupunktets tekst indeholder linjenummer og den indledende teksten på linjen. Dette punkt er kun tilgængeligt når der findes et bogmærke på en linje nedenfor markøren. -I bunden af denne menu, er der en bogmærkeliste, hvis der er nogle bogmærker tilgængelige for det aktive vindue. +I bunden af denne menu, er der en bogmærkeliste, hvis der er nogle bogmærker tilgængelige for det aktive vindue. -<guimenu ->Værktøjs</guimenu ->menuen +<guimenu>Værktøjs</guimenu>menuen -Værktøjer Skrivebeskyttet tilstand +Værktøjer Skrivebeskyttet tilstand -Indstiller nuværende dokument til skrivebeskyttet tilstand. Dette forhindrer tilføjelse af al tekst og alle ændringar af dokumentets formatering. +Indstiller nuværende dokument til skrivebeskyttet tilstand. Dette forhindrer tilføjelse af al tekst og alle ændringar af dokumentets formatering. -Værktøjer Filtype +Værktøjer Filtype -Vælg det filtypesystem som du foretrækker for det aktive dokument. Dette overskriver den globale filtypetilstand som indstillet i Opsætning Indstil editor... i fanebladet Filtyper, men kun for nuværende dokument. +Vælg det filtypesystem som du foretrækker for det aktive dokument. Dette overskriver den globale filtypetilstand som indstillet i Opsætning Indstil editor... i fanebladet Filtyper, men kun for nuværende dokument. -Værktøjer Fremhævning +Værktøjer Fremhævning -Vælg den fremhævningssystem som du foretrækker for det aktive dokumentet. Dette overskriver den globale farvelægningstilstand som indstillet i Opsætning Indstil editor..., men kun for nuværende dokument. +Vælg den fremhævningssystem som du foretrækker for det aktive dokumentet. Dette overskriver den globale farvelægningstilstand som indstillet i Opsætning Indstil editor..., men kun for nuværende dokument. -Værktøjer Indrykning +Værktøjer Indrykning -Vælg den indrykningstil som du vil have for det aktive dokumentet. Dette overskriver den globale indrykningstilstand som indstillet i Opsætning Indstil editor..., men kun for det aktuelle dokument. +Vælg den indrykningstil som du vil have for det aktive dokumentet. Dette overskriver den globale indrykningstilstand som indstillet i Opsætning Indstil editor..., men kun for det aktuelle dokument. -Værktøjer Tegnsæt +Værktøjer Tegnsæt -Du kan overskrive det standardtegnsæt som er indstillet i Opsætning Indstil editor... i fanebladet Åbn/Gem for at angive et andet tegnsæt for det aktuelle dokument. Tegnsættet du indstiller her er kun gyldigt for nuværnede dokument. +Du kan overskrive det standardtegnsæt som er indstillet i Opsætning Indstil editor... i fanebladet Åbn/Gem for at angive et andet tegnsæt for det aktuelle dokument. Tegnsættet du indstiller her er kun gyldigt for nuværnede dokument. -Værktøjer Linjeslut +Værktøjer Linjeslut -Vælg den linjesluttilstand som du foretrækker for det aktive dokument. Dette overskriver over den globale linjeslutstilstand som indstillet i Opsætning Indstil editor..., men kun for det aktuelle dokument. +Vælg den linjesluttilstand som du foretrækker for det aktive dokument. Dette overskriver over den globale linjeslutstilstand som indstillet i Opsætning Indstil editor..., men kun for det aktuelle dokument. -VærktøjerStavning... +VærktøjerStavning... -Dette starter stavekontrol-programmet - et program som er lavet til at hjælpe dig med at fange og rette stavefejl. Når du klikker på dette punkt, starter stavekontrollen og en tilhørende dialog fremkommer hvorfra du kan kontrollere processen. Der er fire indstillinger i midten af dialogen og deres respektive etiketter er lige til venstre for dem. De tre er (startende fra oven): +Dette starter stavekontrol-programmet - et program som er lavet til at hjælpe dig med at fange og rette stavefejl. Når du klikker på dette punkt, starter stavekontrollen og en tilhørende dialog fremkommer hvorfra du kan kontrollere processen. Der er fire indstillinger i midten af dialogen og deres respektive etiketter er lige til venstre for dem. De tre er (startende fra oven): -Ukendt ord: -Her indikerer stavekontrollen det ord, som på det aktuelle tidspunkt er i søgelyset. Det sker når stavekontrollen støder på et ord, som ikke står i dens ordbog. Ordbogen er en fil som indeholder en liste over korrekt stavede ord, med hvilken den sammenligner hvert ord i editorens dokument. - - -Erstat med: -Hvis stavekontrollen har nogle lignende ord i sin ordbog, vil det første blive skrevet i dette tekstfelt. Du kan acceptere forslaget, skrive din egen rettelse eller vælge et andet forslag fra det næste felt. - - -Foreslåede ord -Stavekontrollen kan her vise nogle mulige erstatninger for det aktuelle ord. Klik på et af disse ord for at flytte det op i tekstfeltet Erstatning ovenfor. - - -Sprog: -Hvis du har installeret flere ordbøger, kan du vælge her hvilken ordbog/sprog der skal bruges. +Ukendt ord: +Her indikerer stavekontrollen det ord, som på det aktuelle tidspunkt er i søgelyset. Det sker når stavekontrollen støder på et ord, som ikke står i dens ordbog. Ordbogen er en fil som indeholder en liste over korrekt stavede ord, med hvilken den sammenligner hvert ord i editorens dokument. + + +Erstat med: +Hvis stavekontrollen har nogle lignende ord i sin ordbog, vil det første blive skrevet i dette tekstfelt. Du kan acceptere forslaget, skrive din egen rettelse eller vælge et andet forslag fra det næste felt. + + +Foreslåede ord +Stavekontrollen kan her vise nogle mulige erstatninger for det aktuelle ord. Klik på et af disse ord for at flytte det op i tekstfeltet Erstatning ovenfor. + + +Sprog: +Hvis du har installeret flere ordbøger, kan du vælge her hvilken ordbog/sprog der skal bruges. -I dialogens højre side er der 5 knapper som giver dig mulighed for at kontrollere stavekontrolprocessen. De er: +I dialogens højre side er der 5 knapper som giver dig mulighed for at kontrollere stavekontrolprocessen. De er: -Tilføj til ordbog -Hvis du trykker på denne knap, vil ordet i tekstfeltet Ord stavet forkert blive tilføjet til stavekontrollens ordbog. Det betyder at stavekontrollen i fremtiden altid vil betragte dette ord som værende stavet korrekt. - - -Erstat -Denne knap får stavekontrollen til at erstatte det pågældende ord i dokumentet med det ord, som står i tekstfeltet Erstatning. - - -Erstat alle -Denne knap gør at kontrollen ikke kun udskifter det nuværende ukendte ord men også automatisk gør samme udskiftning for alle andre forekomster af dette ukendte ord i dokumentet. - - -Ignorér -Ved at aktivere denne knap vil kontrollen fortsætte uden at lave ændringer. - - -Ignorér alle -Denne knap beder kontrollen om ikke at gøre noget med det nuværende ukendte ord og springe over alle andre forekomster af samme ord. Dette gælder kun for den aktuelle gennemgang af dokumentet. Hvis du kører stavekontrollen igen senere, vil den stoppe ved det samme ord igen. +Tilføj til ordbog +Hvis du trykker på denne knap, vil ordet i tekstfeltet Ord stavet forkert blive tilføjet til stavekontrollens ordbog. Det betyder at stavekontrollen i fremtiden altid vil betragte dette ord som værende stavet korrekt. + + +Erstat +Denne knap får stavekontrollen til at erstatte det pågældende ord i dokumentet med det ord, som står i tekstfeltet Erstatning. + + +Erstat alle +Denne knap gør at kontrollen ikke kun udskifter det nuværende ukendte ord men også automatisk gør samme udskiftning for alle andre forekomster af dette ukendte ord i dokumentet. + + +Ignorér +Ved at aktivere denne knap vil kontrollen fortsætte uden at lave ændringer. + + +Ignorér alle +Denne knap beder kontrollen om ikke at gøre noget med det nuværende ukendte ord og springe over alle andre forekomster af samme ord. Dette gælder kun for den aktuelle gennemgang af dokumentet. Hvis du kører stavekontrollen igen senere, vil den stoppe ved det samme ord igen. - +the center of the progress bar.//--> - +linkend="show-statusbar">status bar is the horizontal strip at the bottom +of the editor just outside of the text entry area.//--> -Tre yderligere knapper findes vandret langs bunden af stavekontrollens dialog. De er: +Tre yderligere knapper findes vandret langs bunden af stavekontrollens dialog. De er: -Hjælp -Dette vil fremkalde &kde;s hjælpesystem, startende med hjælpesiderne til &kwrite; (dette dokument). +Hjælp +Dette vil fremkalde &kde;s hjælpesystem, startende med hjælpesiderne til &kwrite; (dette dokument). -Færdig -Denne knap afslutter stavekontrolprocessen og vender tilbage til dokumentet. +Færdig +Denne knap afslutter stavekontrolprocessen og vender tilbage til dokumentet. -Annullér -Denne knap annullerer stavekontrolprocessen, alle ændringer glemmes, og du vender tilbage til dokumentet. +Annullér +Denne knap annullerer stavekontrolprocessen, alle ændringer glemmes, og du vender tilbage til dokumentet. @@ -2519,258 +998,82 @@ of the editor just outside of the text entry area. -Værktøjer Stavning (fra markør)... +Værktøjer Stavning (fra markør)... -Dette aktiverer programmet for stavekontrol, men det starter hvor markøren findes i stedet for fra begyndelsen af dokumentet. +Dette aktiverer programmet for stavekontrol, men det starter hvor markøren findes i stedet for fra begyndelsen af dokumentet. -Værktøjer Stavekontrol af markering... +Værktøjer Stavekontrol af markering... -Stavekontrollerer den nuværende markering. +Stavekontrollerer den nuværende markering. -&Ctrl;I Værktøjer Indryk +&Ctrl;I Værktøjer Indryk -Dette forøger indrykningen af afsnittet med ét trin. Størrelsen af dette trin afhænger af Indryk-indstillingerne. +Dette forøger indrykningen af afsnittet med ét trin. Størrelsen af dette trin afhænger af Indryk-indstillingerne. - &Ctrl;&Shift;I VærktøjerAfindryk + &Ctrl;&Shift;I VærktøjerAfindryk -Dette formindsker afsnittets indrykning med ét trin. Størrelsen af dette trin afhænger af Indryk-indstillingerne. +Dette formindsker afsnittets indrykning med ét trin. Størrelsen af dette trin afhænger af Indryk-indstillingerne. -Værktøjer Ryd indrykning -Dette renser indrykningen for nuværende markering eller for linjen hvor markøren for øjeblikket befinder sig. At rense indrykningen forsikrer dig om at den markerede tekst følger den indrykningstilstand du valgte. +Værktøjer Ryd indrykning +Dette renser indrykningen for nuværende markering eller for linjen hvor markøren for øjeblikket befinder sig. At rense indrykningen forsikrer dig om at den markerede tekst følger den indrykningstilstand du valgte. -Værktøjer Justér +Værktøjer Justér -Gør at nuværende linje eller markerede linjer omjusteres med indrykningstilstand og indrykningsindstillingerne i dokumentet. +Gør at nuværende linje eller markerede linjer omjusteres med indrykningstilstand og indrykningsindstillingerne i dokumentet. - &Ctrl;D Værktøjer Kommentar -Dette tilføjer et mellemrum til begyndelsen af den linje, hvor markøren er placeret eller til begyndelsen af de markerede linjer. + &Ctrl;D Værktøjer Kommentar +Dette tilføjer et mellemrum til begyndelsen af den linje, hvor markøren er placeret eller til begyndelsen af de markerede linjer. - &Ctrl;&Shift;D Værktøjer Fjern kommentar -Dette fjerner ét mellemrum (hvis der er nogen) fra begyndelsen af den linje, hvor markøren er placeret eller fra begyndelsen af de markerede linjer. - - - - &Ctrl;U Værktøjer Store bogstaver -Ændr den markerede tekst eller bogstaverne efter markøren til store bogstaver. - - - - &Ctrl;&Shift;U Værktøjer Små bogstaver -Ændr den markerede tekst eller bogstaverne efter markøren til små bogstaver. - - - - &Alt;&Ctrl;U Værktøjer Inledande stor bogstav -Ændr den markerede tekst eller nuværende ord til store bogstaver. - - - - &Ctrl;J Værktøjer Forbind linjer -Kombinerer markerede linjer, eller den nuværende linje og linjen under den med et blankt tegn som adskiller. Indledende eller efterfølgende blanke tegn fjernes for kombinerede linjer i de ender som påvirkes. - - - -Værktøjer Bryd linjer mellem ord i dokumentet -Udfører statisk linjebrydning for hele dokumentet. Dette betyder at en ny tekstlinje automatisk begynder når den nuværende linjen overskrider længden som angives af tilvalget Bryd linjer ved: i fanebladet Redigering i Opsætning Indstil editor.... + &Ctrl;&Shift;D Værktøjer Fjern kommentar +Dette fjerner ét mellemrum (hvis der er nogen) fra begyndelsen af den linje, hvor markøren er placeret eller fra begyndelsen af de markerede linjer. + + + + &Ctrl;U Værktøjer Store bogstaver +Ændr den markerede tekst eller bogstaverne efter markøren til store bogstaver. + + + + &Ctrl;&Shift;U Værktøjer Små bogstaver +Ændr den markerede tekst eller bogstaverne efter markøren til små bogstaver. + + + + &Alt;&Ctrl;U Værktøjer Inledande stor bogstav +Ændr den markerede tekst eller nuværende ord til store bogstaver. + + + + &Ctrl;J Værktøjer Forbind linjer +Kombinerer markerede linjer, eller den nuværende linje og linjen under den med et blankt tegn som adskiller. Indledende eller efterfølgende blanke tegn fjernes for kombinerede linjer i de ender som påvirkes. + + + +Værktøjer Bryd linjer mellem ord i dokumentet +Udfører statisk linjebrydning for hele dokumentet. Dette betyder at en ny tekstlinje automatisk begynder når den nuværende linjen overskrider længden som angives af tilvalget Bryd linjer ved: i fanebladet Redigering i Opsætning Indstil editor.... @@ -2779,137 +1082,57 @@ of the editor just outside of the text entry area. -<guimenu ->Opsætnings</guimenu ->menuen +<guimenu>Opsætnings</guimenu>menuen -Opsætning Vis værktøjslinje +Opsætning Vis værktøjslinje -Når dette er afkrydset, vil en flytbar værktøjslinje blive vist. Den indeholder genvejsknapper til de mest brugte kommandoer. Når det ikke er afkrydset vil værktøjslinjen være skjult. +Når dette er afkrydset, vil en flytbar værktøjslinje blive vist. Den indeholder genvejsknapper til de mest brugte kommandoer. Når det ikke er afkrydset vil værktøjslinjen være skjult. -OpsætningVis statuslinje +OpsætningVis statuslinje -Når dette er afkrydset, vil en statuslinje blive vist i bunden af editoren. Den indeholder oplysninger om det aktuelle dokuments status. Hvis dette punkt ikke er afkrydset, vil statuslinjen være skjult. +Når dette er afkrydset, vil en statuslinje blive vist i bunden af editoren. Den indeholder oplysninger om det aktuelle dokuments status. Hvis dette punkt ikke er afkrydset, vil statuslinjen være skjult. -OpsætningVis sti +OpsætningVis sti -Når dette er afkrydset, bliver det aktuelle dokuments sti (placering i filsystemet) vist i titellinjen. Vist det ikke er afkrydset, vil stien være skjult. +Når dette er afkrydset, bliver det aktuelle dokuments sti (placering i filsystemet) vist i titellinjen. Vist det ikke er afkrydset, vil stien være skjult. -Opsætning Indstil editoren... +Opsætning Indstil editoren... -Dette menupunkt åbner en dialog hvor mange forskellige indstillinger kan blive justeret. +Dette menupunkt åbner en dialog hvor mange forskellige indstillinger kan blive justeret. -Opsætning Vælg editor... +Opsætning Vælg editor... -Vælg den standardtekstredigeringskomponent som du vil bruge i &kwrite;. Du kan vælge Systemstandard, Indlejrbar avanceret teksteditor eller &Qt; Designer-baseret teksteditor (observér at &Qt; Designer-baseret teksteditor kun er tilgængelig hvis du har installeret KDevelop på systemet). Hvis du vælger Systemstandard, følger &kwrite; dine ændringer i kontrolcentret. Alle andre indstillinger sætter denne indstilling ud af kraft. +Vælg den standardtekstredigeringskomponent som du vil bruge i &kwrite;. Du kan vælge Systemstandard, Indlejrbar avanceret teksteditor eller &Qt; Designer-baseret teksteditor (observér at &Qt; Designer-baseret teksteditor kun er tilgængelig hvis du har installeret KDevelop på systemet). Hvis du vælger Systemstandard, følger &kwrite; dine ændringer i kontrolcentret. Alle andre indstillinger sætter denne indstilling ud af kraft. -OpsætningIndstil genveje... +OpsætningIndstil genveje... -Denne kommando åbner en dialog, hvor du kan ændre genveje. Et vindue øverst i dialogen viser en liste over tilgængelige kommandoer (handlinger). Nedenunder er der tre radioknapper. Du kan vælge mellem Ingen tast , Standardtast, og Personlig tast. (Bemærk, at et sæt af radioknapper kun tillader at én af de tilgængelige muligheder er valgt - på samme måde som knapperne på en bilradio kun tillader valget af én forudindstillet station. Radioknappen 'Standardtast' er i øvrigt kun tilgængelig for de kommandoer som faktisk har en standardgenvej.) Hvis du vælger muligheden 'Personlig tast', bliver den store knap nede til højre aktiveret. Du kan nu indtaste den kombination af taster, som du vil bruge som genvej for den pågældende handling. Hvis du f.eks. har valgt 'Om &kde;' i listen over handlinger, og klikker på 'Personlig tast', kan du trykke på &Ctrl;, &Alt; og K-tasten på tastaturet. Det betyder nu, at hver gang du fremover holder &Ctrl;- og &Alt;-tasterne nede og trykker K (mens du bruger &kwrite;), vil 'Om &kde;'-dialogen blive fremkaldt. +Denne kommando åbner en dialog, hvor du kan ændre genveje. Et vindue øverst i dialogen viser en liste over tilgængelige kommandoer (handlinger). Nedenunder er der tre radioknapper. Du kan vælge mellem Ingen tast , Standardtast, og Personlig tast. (Bemærk, at et sæt af radioknapper kun tillader at én af de tilgængelige muligheder er valgt - på samme måde som knapperne på en bilradio kun tillader valget af én forudindstillet station. Radioknappen 'Standardtast' er i øvrigt kun tilgængelig for de kommandoer som faktisk har en standardgenvej.) Hvis du vælger muligheden 'Personlig tast', bliver den store knap nede til højre aktiveret. Du kan nu indtaste den kombination af taster, som du vil bruge som genvej for den pågældende handling. Hvis du f.eks. har valgt 'Om &kde;' i listen over handlinger, og klikker på 'Personlig tast', kan du trykke på &Ctrl;, &Alt; og K-tasten på tastaturet. Det betyder nu, at hver gang du fremover holder &Ctrl;- og &Alt;-tasterne nede og trykker K (mens du bruger &kwrite;), vil 'Om &kde;'-dialogen blive fremkaldt. -OpsætningIndstil værktøjslinjer... -Dette åbner den dialog, hvor værktøjslinjen kan blive indstillet. Du kan vælge hvilke genvejsknapper, som skal vises på værktøjslinjen. I et vindue til venstre vises en liste over mulige handlinger, som kan placeres på værktøjslinjen. I et vindue til højre kan du se alle de handlinger, som allerede er på værktøjslinjen. Imellem de to vinduer er der et sæt af fire pileknapper, som bruges til at manipulere valgene. Højre-pilen flytter den markerede handling fra den venstre liste over i den højre liste, dvs. at genvejen bliver tilføjet til værktøjslinjen. Venstre-pilen gør det modsatte. Den fjerner den markerede handling i listen til højre fra værktøjslinjen. Op- og ned-pilene bruges til at ændre den markerede handlings position i listen til højre, hvilket ændrer dens placering på værktøjslinjen. +OpsætningIndstil værktøjslinjer... +Dette åbner den dialog, hvor værktøjslinjen kan blive indstillet. Du kan vælge hvilke genvejsknapper, som skal vises på værktøjslinjen. I et vindue til venstre vises en liste over mulige handlinger, som kan placeres på værktøjslinjen. I et vindue til højre kan du se alle de handlinger, som allerede er på værktøjslinjen. Imellem de to vinduer er der et sæt af fire pileknapper, som bruges til at manipulere valgene. Højre-pilen flytter den markerede handling fra den venstre liste over i den højre liste, dvs. at genvejen bliver tilføjet til værktøjslinjen. Venstre-pilen gør det modsatte. Den fjerner den markerede handling i listen til højre fra værktøjslinjen. Op- og ned-pilene bruges til at ændre den markerede handlings position i listen til højre, hvilket ændrer dens placering på værktøjslinjen. @@ -2917,37 +1140,21 @@ of the editor just outside of the text entry area. - ->SettingsConfigure -Highlighting -Opens a dialog box allowing configuration of the syntax +>SettingsConfigure +Highlighting +Opens a dialog box allowing configuration of the syntax highlighting. The dialog is described in . - --> +linkend="pref-highlighting"/>. + --> +//--> + //--> + //--> + //--> -<guimenu ->Hjælpe</guimenu ->menuen +<guimenu>Hjælpe</guimenu>menuen &help.menu.documentation; -Indstil &kwrite; - -Når du vælger OpsætningIndstil editor... fra menuen, fremkommer dialogen 'Indstil editor'. Denne dialog kan bruges til at ændre forskellige ting. De indstillinger, som du har mulighed for at ændre varierer efter hvilken kategori du vælger fra den lodrette liste til venstre. Langs bunden af dialogen er der 3 knapper, som du bruger til at kontrollere processen. - -Du kan starte Hjælp-systemet, acceptere indstillingerne med O.k.-knappen eller annullere processen med Annullér-knappen. Kategorierne Farver, Skrifter, Indryk, Markér, Redigér, Stavning og Fremhævning er forklaret detaljeret i det følgende. +Indstil &kwrite; + +Når du vælger OpsætningIndstil editor... fra menuen, fremkommer dialogen 'Indstil editor'. Denne dialog kan bruges til at ændre forskellige ting. De indstillinger, som du har mulighed for at ændre varierer efter hvilken kategori du vælger fra den lodrette liste til venstre. Langs bunden af dialogen er der 3 knapper, som du bruger til at kontrollere processen. + +Du kan starte Hjælp-systemet, acceptere indstillingerne med O.k.-knappen eller annullere processen med Annullér-knappen. Kategorierne Farver, Skrifter, Indryk, Markér, Redigér, Stavning og Fremhævning er forklaret detaljeret i det følgende. -Udseende +Udseende -Tekstombrydning +Tekstombrydning -Dynamisk tekstombrydning -Hvis dette markeres, brydes tekstlinjer ved vinduets kant på skærmen. - - -Dynamiske linjebrudmarkører -Vælg når indikering af dynamisk linjebrud skal vises. - -Justér dynamisk linjebrudte linjer til indrykningsdybden: -Aktiverer at dynamisk linjebrudte linjer justeres lodret til den første linjes indrykningsniveau. Dette kan hjælpe til at gøre kode og mærker mere læsbare.Desuden tillader dette dig at indstille en maksimal bredde af skærmen, som et procenttal. Derefter justeres dynamisk linjebrudte linjer ikke længere lodret. Ved 50 % vil eksempelvis linjer hvis indrykningsdybde er mere end 50 % af skærmens bredde ikke få nogen lodret justering for efterfølgende brudte linjer. +Dynamisk tekstombrydning +Hvis dette markeres, brydes tekstlinjer ved vinduets kant på skærmen. + + +Dynamiske linjebrudmarkører +Vælg når indikering af dynamisk linjebrud skal vises. + +Justér dynamisk linjebrudte linjer til indrykningsdybden: +Aktiverer at dynamisk linjebrudte linjer justeres lodret til den første linjes indrykningsniveau. Dette kan hjælpe til at gøre kode og mærker mere læsbare.Desuden tillader dette dig at indstille en maksimal bredde af skærmen, som et procenttal. Derefter justeres dynamisk linjebrudte linjer ikke længere lodret. Ved 50 % vil eksempelvis linjer hvis indrykningsdybde er mere end 50 % af skærmens bredde ikke få nogen lodret justering for efterfølgende brudte linjer. -Kodefoldning +Kodefoldning -Vis foldemarkører (om tilgængelige) -Hvis dette er markeret, viser nuværende visning markeringer for kodefoldning, hvis kodefoldning er tilgængelig. +Vis foldemarkører (om tilgængelige) +Hvis dette er markeret, viser nuværende visning markeringer for kodefoldning, hvis kodefoldning er tilgængelig. -Kanter +Kanter -Vis ikonkant -Hvis dette er markeret, ser du en ikonkant til venstre. Ikonkanten viser for eksempel bogmærkemarkeringer. - - -Vis linjenumre -Hvis dette er markeret, ser du linjenumre til venstre. - - -Vis rullebjælkemarkeringer -Hvis dette er markeret viser nuværende visning markeringer på den lodrette rullebjælke. Markeringerne viser for eksempel bogmærker. +Vis ikonkant +Hvis dette er markeret, ser du en ikonkant til venstre. Ikonkanten viser for eksempel bogmærkemarkeringer. + + +Vis linjenumre +Hvis dette er markeret, ser du linjenumre til venstre. + + +Vis rullebjælkemarkeringer +Hvis dette er markeret viser nuværende visning markeringer på den lodrette rullebjælke. Markeringerne viser for eksempel bogmærker. -Sortér menuen Bogmærker - +Sortér menuen Bogmærker + -Efter position -Bogmærkerne ordnes ifølge linjenummeret hvor de er placerede. - - -Efter oprettelse -Hvert nyt bogmærke tilføjes længst nede, uafhængig af hvor det er placeret i dokumentet. +Efter position +Bogmærkerne ordnes ifølge linjenummeret hvor de er placerede. + + +Efter oprettelse +Hvert nyt bogmærke tilføjes længst nede, uafhængig af hvor det er placeret i dokumentet. - + -Vis indrykningslinjer -Hvis dette er markeret, viser editoren lodrette linjer for at hjælpe til med at identificere indrykkede linjer. +Vis indrykningslinjer +Hvis dette er markeret, viser editoren lodrette linjer for at hjælpe til med at identificere indrykkede linjer. -Skrifttype og farver +Skrifttype og farver -Denne side i dialogen tillader dig at indstille alle skrifttyper og farver i alle farvesammensætninger du har, samt oprette nye sammensætninger eller fjerne eksisterende. Hvert system har en indstilling af farver, skrifttype, normal tekststil og markeringstekststil. +Denne side i dialogen tillader dig at indstille alle skrifttyper og farver i alle farvesammensætninger du har, samt oprette nye sammensætninger eller fjerne eksisterende. Hvert system har en indstilling af farver, skrifttype, normal tekststil og markeringstekststil. -&kwrite; vælger systemet som for øjeblikket er aktivt i forvejen for dig. Hvis du vil arbejde med et andet system begynd med at vælge det i dropned-feltet System. +&kwrite; vælger systemet som for øjeblikket er aktivt i forvejen for dig. Hvis du vil arbejde med et andet system begynd med at vælge det i dropned-feltet System. -Farver +Farver -Tekstområdets baggrund +Tekstområdets baggrund -Normal tekst -Dette er standardbaggrunden for redigeringsområdet. Det vil være den dominerende farve i redigeringsområdet. +Normal tekst +Dette er standardbaggrunden for redigeringsområdet. Det vil være den dominerende farve i redigeringsområdet. -Markeret tekst -Dette er baggrunden for markeret tekst. Standardværdien er den globale markeringsfarve, som er indstillet i farveindstillingerne i &kde;. +Markeret tekst +Dette er baggrunden for markeret tekst. Standardværdien er den globale markeringsfarve, som er indstillet i farveindstillingerne i &kde;. -Nuværende linje -Indstil farven for nuværende linje. At indstille den til noget anderledes sammenlignet med den normale tekstbaggrund hjælper til med at holde fokus på nuværende linje. +Nuværende linje +Indstil farven for nuværende linje. At indstille den til noget anderledes sammenlignet med den normale tekstbaggrund hjælper til med at holde fokus på nuværende linje. -Bogmærke -Dette dropned-felt lader dig indstille overlægningsfarver for diverse typer af markeringer. Farverne blandes ind i en markeret linjes baggrundsfarve, så en aktuel linje med flere markeringer har en baggrund som er en blanding af flere farver. Markeringsfarverne bruges også hvis du aktiverer visning af markeringer på rullebjælken. +Bogmærke +Dette dropned-felt lader dig indstille overlægningsfarver for diverse typer af markeringer. Farverne blandes ind i en markeret linjes baggrundsfarve, så en aktuel linje med flere markeringer har en baggrund som er en blanding af flere farver. Markeringsfarverne bruges også hvis du aktiverer visning af markeringer på rullebjælken. @@ -3309,61 +1351,28 @@ used by &UNIX;, &Mac; or MSDOS/&Windows; systems. -Yderligere elementer +Yderligere elementer -Baggrund for venstre kant -Denne farve bruges for markeringer, linjenumre og foldningsmarkørkanter til venstre i redigeringsvisningen når de vises. - - -Linjenumre -Denne farve bruges til at vise linjenumre til venstre i visningen når de vises. - - -Farvelæg parenteser -Denne farve bruges til at markere baggrunden for matchende parenteser. - - -Tekstombrydningsmarkører -Denne farve bruges til at tegne et mønster til venstre for linjer med dynamisk linjebrud når de er lodret justerede, samt for statiske linjebrudsmarkører. - - -Tabulatormarkører -Denne farve bruges til at vise indikering af blanke tegn når det er aktiveret. +Baggrund for venstre kant +Denne farve bruges for markeringer, linjenumre og foldningsmarkørkanter til venstre i redigeringsvisningen når de vises. + + +Linjenumre +Denne farve bruges til at vise linjenumre til venstre i visningen når de vises. + + +Farvelæg parenteser +Denne farve bruges til at markere baggrunden for matchende parenteser. + + +Tekstombrydningsmarkører +Denne farve bruges til at tegne et mønster til venstre for linjer med dynamisk linjebrud når de er lodret justerede, samt for statiske linjebrudsmarkører. + + +Tabulatormarkører +Denne farve bruges til at vise indikering af blanke tegn når det er aktiveret. @@ -3373,99 +1382,58 @@ used by &UNIX;, &Mac; or MSDOS/&Windows; systems. -Skrifttyper -Her kan du vælge skrifttyperne for sammensætningen. Du kan vælge blandt alle skrifttyper som er tilgængelige på systemet, og indstille standardstørrelse. En eksempeltekst vises længst nede i dialogen, så du kan se effekten af dine valg. +Skrifttyper +Her kan du vælge skrifttyperne for sammensætningen. Du kan vælge blandt alle skrifttyper som er tilgængelige på systemet, og indstille standardstørrelse. En eksempeltekst vises længst nede i dialogen, så du kan se effekten af dine valg. -Normal tekststil -Den normale tekststil arves af farvelægningstekststilene, hvilket gør det muligt for editoren at vise tekst på en meget konsekvent måde, for eksempel bruger kommentartekst samme stil i næsten alle tekstformater som Kate kan farvelægge. -Navnet i listen med stile bruger stilen som er indstillet for objektet, hvilket giver en umiddelbar forhåndsvisning når en stil indstilles. -Hver stil lader dig vælge fælles egenskaber samt forgrunds- og baggrundsfarver. For ikke at bruge en baggrundsfarve, højreklik og brug den sammenhængsafhængige menu. +Normal tekststil +Den normale tekststil arves af farvelægningstekststilene, hvilket gør det muligt for editoren at vise tekst på en meget konsekvent måde, for eksempel bruger kommentartekst samme stil i næsten alle tekstformater som Kate kan farvelægge. +Navnet i listen med stile bruger stilen som er indstillet for objektet, hvilket giver en umiddelbar forhåndsvisning når en stil indstilles. +Hver stil lader dig vælge fælles egenskaber samt forgrunds- og baggrundsfarver. For ikke at bruge en baggrundsfarve, højreklik og brug den sammenhængsafhængige menu. -Farvelægningstekststil -Her kan du redigere tekststilen som bruges af en bestemt farvelægningsdefinition. Editoren vælger farvelægningen som bruges af nuværende dokument i forvejen. For at arbejde med en anden farvelægning, vælges en i dropned-feltet ovenfor listen med stile. -Navnet i listen med stile bruger stilen som er indstillet for objektet, hvilket giver en umiddelbar forhåndsvisning når en stil indstilles. -Hver stil lader dig vælge fælles egenskaber samt forgrunds- og baggrundsfarver. For ikke at bruge en baggrundsfarve, højreklik og brug den sammenhængsafhængige menu. Desuden kan du se om en stil er den samme som den standardstilen for objektet, og indstille den til det hvis den ikke er det. -Du vil bemærke at mange farvelægninger indeholder andre farvelægninger repræsenterede af grupper i stillisten. De fleste farvelægninger importerer for eksempel farvelægningen Alerts, og mange kildekodeformater importerer farvelægningen Doxygen. Redigering af farver i grupperne påvirker kun stilene når de bruges i det redigerede farvelægningsformat. +Farvelægningstekststil +Her kan du redigere tekststilen som bruges af en bestemt farvelægningsdefinition. Editoren vælger farvelægningen som bruges af nuværende dokument i forvejen. For at arbejde med en anden farvelægning, vælges en i dropned-feltet ovenfor listen med stile. +Navnet i listen med stile bruger stilen som er indstillet for objektet, hvilket giver en umiddelbar forhåndsvisning når en stil indstilles. +Hver stil lader dig vælge fælles egenskaber samt forgrunds- og baggrundsfarver. For ikke at bruge en baggrundsfarve, højreklik og brug den sammenhængsafhængige menu. Desuden kan du se om en stil er den samme som den standardstilen for objektet, og indstille den til det hvis den ikke er det. +Du vil bemærke at mange farvelægninger indeholder andre farvelægninger repræsenterede af grupper i stillisten. De fleste farvelægninger importerer for eksempel farvelægningen Alerts, og mange kildekodeformater importerer farvelægningen Doxygen. Redigering af farver i grupperne påvirker kun stilene når de bruges i det redigerede farvelægningsformat. -Markør og markering +Markør og markering -Flytning af tekstmarkør +Flytning af tekstmarkør -Smart hjem +Smart hjem -Når det er markeret, hopper markøren over blanke tegn og går til begyndelsen af linjens tekst når tasten Home trykkes ned. +Når det er markeret, hopper markøren over blanke tegn og går til begyndelsen af linjens tekst når tasten Home trykkes ned. -Ombryd markør +Ombryd markør -Når det er aktivt, og indsætningsmarkøren flyttes med tasterne Venstre og Højre går den til foregående eller næste linje og begyndelsen eller slutningen af linjen, på samme måde som de fleste editorer.Når det er inaktivt, kan indsætningsmarkøren ikke flyttes til venstre for linjens begyndelse, men den kan flyttes forbi linjens slutning, hvilket kan være meget praktisk for programmører. Når dette er aktivt, og markøren flyttes forbi slutningen af en linje (til højre) med piletasterne, gør det at den hopper ned til begyndelsen af næste linje. På lignende måde, hvis markøren flyttes forbi begyndelsen af en linje (til venstre) hopper den op til slutningen af foregående linje. Når dette er inaktivt, og markøren flyttes til højre forbi linjens slutning gør det kun at den fortsætter vandret på samme linje, og et forsøg på at flytte den til venstre forbi begyndelsen af linjen gør ingenting. +Når det er aktivt, og indsætningsmarkøren flyttes med tasterne Venstre og Højre går den til foregående eller næste linje og begyndelsen eller slutningen af linjen, på samme måde som de fleste editorer.Når det er inaktivt, kan indsætningsmarkøren ikke flyttes til venstre for linjens begyndelse, men den kan flyttes forbi linjens slutning, hvilket kan være meget praktisk for programmører. Når dette er aktivt, og markøren flyttes forbi slutningen af en linje (til højre) med piletasterne, gør det at den hopper ned til begyndelsen af næste linje. På lignende måde, hvis markøren flyttes forbi begyndelsen af en linje (til venstre) hopper den op til slutningen af foregående linje. Når dette er inaktivt, og markøren flyttes til højre forbi linjens slutning gør det kun at den fortsætter vandret på samme linje, og et forsøg på at flytte den til venstre forbi begyndelsen af linjen gør ingenting. -Page Up og Page Down flytter markøren +Page Up og Page Down flytter markøren -Denne mulighed ændrer markørens opførsel for tryk på Page Up- eller Page Down-tasterne. Hvis dette ikke er valgt, så vil tekstmarkøren beholde dens relative placering indenfor den synlige tekst i &kwrite; mens ny tekst bliver synlig, som følge af operationen. Så hvis markøren er i midten af den synlige tekst når operationen udføres, så vil den blive dér (undtagen når man kommer til begyndelsen eller slutningen). Med muligheden aktiveret, vil det første tastetryk få markøren til at flytte til enten toppen eller bunden af den synlige tekst, mens en ny side af teksten bliver vist. +Denne mulighed ændrer markørens opførsel for tryk på Page Up- eller Page Down-tasterne. Hvis dette ikke er valgt, så vil tekstmarkøren beholde dens relative placering indenfor den synlige tekst i &kwrite; mens ny tekst bliver synlig, som følge af operationen. Så hvis markøren er i midten af den synlige tekst når operationen udføres, så vil den blive dér (undtagen når man kommer til begyndelsen eller slutningen). Med muligheden aktiveret, vil det første tastetryk få markøren til at flytte til enten toppen eller bunden af den synlige tekst, mens en ny side af teksten bliver vist. -Centrér markør automatisk (linjer): +Centrér markør automatisk (linjer): -Angiver antal linjer som beholdes synlige ovenfor og under markøren om muligt. +Angiver antal linjer som beholdes synlige ovenfor og under markøren om muligt. @@ -3473,30 +1441,19 @@ used by &UNIX;, &Mac; or MSDOS/&Windows; systems. -Markeringstilstand +Markeringstilstand -Normal +Normal -Markeringer overskrives af indskrevet tekst, og forsvinder når markøren flyttes. +Markeringer overskrives af indskrevet tekst, og forsvinder når markøren flyttes. -Persistent +Persistent -Markeringer forbliver også efter markøren flyttes og tekst skrives in. +Markeringer forbliver også efter markøren flyttes og tekst skrives in. @@ -3507,104 +1464,53 @@ used by &UNIX;, &Mac; or MSDOS/&Windows; systems. -Redigering +Redigering -Tabulatorer +Tabulatorer -Indsæt mellemrum i stedet for tabulatorer +Indsæt mellemrum i stedet for tabulatorer -Når dette er aktiveret, indsætter editoren et beregnet antal mellemrum ifølge positionen i teksten og indstillingen når du trykker på tabulatortasten. +Når dette er aktiveret, indsætter editoren et beregnet antal mellemrum ifølge positionen i teksten og indstillingen når du trykker på tabulatortasten. -Vis tabulatorer +Vis tabulatorer -Når dette er markeret viser &kwrite; en lille prik som en synlig repræsentation af tabulatortegn. -Dette gør også at prikker tegnes for at angive efterfølgende blanke tegn. Det vil blive rettet i en fremtidig version af &kwrite;. +Når dette er markeret viser &kwrite; en lille prik som en synlig repræsentation af tabulatortegn. +Dette gør også at prikker tegnes for at angive efterfølgende blanke tegn. Det vil blive rettet i en fremtidig version af &kwrite;. -Tab-bredde Hvis Erstat tabs med mellemrum er valgt, vil denne indgang bestemme antallet af mellemrum, med hvilke en tab automatisk erstattes. +Tab-bredde Hvis Erstat tabs med mellemrum er valgt, vil denne indgang bestemme antallet af mellemrum, med hvilke en tab automatisk erstattes. -Statisk tekstombrydning -Tekstombrydning er en egenskab som betyder, at der startes på en ny linje med tekst og at markøren flyttes (ombrydes) til begyndelsen af denne nye linje. &kwrite; vil automatisk starte en ny linje med tekst, når den aktuelle linje når den længde som er angivet ved 'Ombryd ord ved:'-indstillingen. +Statisk tekstombrydning +Tekstombrydning er en egenskab som betyder, at der startes på en ny linje med tekst og at markøren flyttes (ombrydes) til begyndelsen af denne nye linje. &kwrite; vil automatisk starte en ny linje med tekst, når den aktuelle linje når den længde som er angivet ved 'Ombryd ord ved:'-indstillingen. -Aktivér statisk tekstombrydning +Aktivér statisk tekstombrydning -Slå til eller fra for statisk linjebrud. +Slå til eller fra for statisk linjebrud. -Vis statisk linjebrydningsmarkør (hvis passende) +Vis statisk linjebrydningsmarkør (hvis passende) -Hvis dette er markeret, tegnes en lodret linje i linjebrydningssøjlen som defineres i Opsætning Indstil editor... i fanebladet Redigering. Bemærk at linjebrydningsmarkøren kun tegnes hvis om du bruger en skrifttype med fast bredde. +Hvis dette er markeret, tegnes en lodret linje i linjebrydningssøjlen som defineres i Opsætning Indstil editor... i fanebladet Redigering. Bemærk at linjebrydningsmarkøren kun tegnes hvis om du bruger en skrifttype med fast bredde. -Ombryd ord ved: +Ombryd ord ved: -Hvis Tekstombrydning er valgt, vil denne indgang bestemme længden (i tegn) hvor en ny linje automatisk startes. +Hvis Tekstombrydning er valgt, vil denne indgang bestemme længden (i tegn) hvor en ny linje automatisk startes. @@ -3612,148 +1518,50 @@ used by &UNIX;, &Mac; or MSDOS/&Windows; systems. -Fjern efterfølgende mellemrum -&kwrite; vil automatisk eliminere ekstra mellemrum for enden af linjer med tekst. - - -Auto-parenteser Når brugeren skriver en venstre-parentes ([, ( eller {) vil &kwrite; automatisk skrive højreparentesen (}, ) eller ]) til højre for markøren. - - - Maksimalt antal fortryde-trin: -Her kan du angive det antal trin, som &kwrite; vil gemme i hukommelsen til at fortryde tasteslag og handlinger. Det betyder at jo større antal trin, jo mere hukommelse vil &kwrite; bruge til dette. Hvis man sætter denne indgang til 10 betyder det at brugeren kan vende mindst 10 operationer tilbage, dvs.i ->, klikke på fortryd-knappen 10 gange og opnå resultater. - - Smart søgning af tekst fra: -Dette afgør hvor &kwrite; henter søgteksten (den skrives automatisk ind i dialogen Søg tekst): Ingensteder: Gæt ikke søgeteksten. Kun markering: Brug nuværende markering om tilgængelig. Markering, derefter nuværende ord: Brug nuværende markering om tilgængelig, ellers brug nuværende ord. Kun nuværende ord: brug ordet som markøren for øjeblikket findes i, om tilgængeligt. Nuværende ord, derefter markering: Brug nuværende ord om tilgængeligt, brug ellers nuværende markering. Bemærk at for alle ovenstående alternativer, hvis en søgestreng ikke er bestemt eller kan bestemmes, går dialogen tilbage i Søg tekst til den seneste søgetekst. +Fjern efterfølgende mellemrum +&kwrite; vil automatisk eliminere ekstra mellemrum for enden af linjer med tekst. + + +Auto-parenteser Når brugeren skriver en venstre-parentes ([, ( eller {) vil &kwrite; automatisk skrive højreparentesen (}, ) eller ]) til højre for markøren. + + + Maksimalt antal fortryde-trin: +Her kan du angive det antal trin, som &kwrite; vil gemme i hukommelsen til at fortryde tasteslag og handlinger. Det betyder at jo større antal trin, jo mere hukommelse vil &kwrite; bruge til dette. Hvis man sætter denne indgang til 10 betyder det at brugeren kan vende mindst 10 operationer tilbage, dvs.i>, klikke på fortryd-knappen 10 gange og opnå resultater. + + Smart søgning af tekst fra: +Dette afgør hvor &kwrite; henter søgteksten (den skrives automatisk ind i dialogen Søg tekst): Ingensteder: Gæt ikke søgeteksten. Kun markering: Brug nuværende markering om tilgængelig. Markering, derefter nuværende ord: Brug nuværende markering om tilgængelig, ellers brug nuværende ord. Kun nuværende ord: brug ordet som markøren for øjeblikket findes i, om tilgængeligt. Nuværende ord, derefter markering: Brug nuværende ord om tilgængeligt, brug ellers nuværende markering. Bemærk at for alle ovenstående alternativer, hvis en søgestreng ikke er bestemt eller kan bestemmes, går dialogen tilbage i Søg tekst til den seneste søgetekst. +of a tab in the text. + --> -Indrykning +Indrykning -Automatisk indrykning +Automatisk indrykning -Indrykningstilstand: +Indrykningstilstand: -Vælg den automatiske indrykningstilstand som du normalt vil bruge. Du anbefales stærkt at bruge Ingen eller Normal her, og bruge indstilling af filtyper for at indstille andre indrykningstilstande for tekstformater såsom C/C++ kode eller &XML;. +Vælg den automatiske indrykningstilstand som du normalt vil bruge. Du anbefales stærkt at bruge Ingen eller Normal her, og bruge indstilling af filtyper for at indstille andre indrykningstilstande for tekstformater såsom C/C++ kode eller &XML;. -Indsæt indledende Doxygen "*" ved indskrivning +Indsæt indledende Doxygen "*" ved indskrivning -Indsæt automatisk et indledende "*" når tekst skrives ind inde i en kommentar i Doxygen-stil. Denne indstilling aktiveres kun når den er anvendelig. +Indsæt automatisk et indledende "*" når tekst skrives ind inde i en kommentar i Doxygen-stil. Denne indstilling aktiveres kun når den er anvendelig. @@ -3761,44 +1569,25 @@ of a tab in the text. -Indrykning med mellemrum +Indrykning med mellemrum -Brug mellemrum i stedet for tabulator for at indrykke +Brug mellemrum i stedet for tabulator for at indrykke -Dette erstatter tabulatortegn med det antal mellemrum som indstilles med Antal mellemrum: nedenfor. +Dette erstatter tabulatortegn med det antal mellemrum som indstilles med Antal mellemrum: nedenfor. -Emacs-lignende blandet tilstand +Emacs-lignende blandet tilstand -Brug en blanding af tabulatortegn og mellemrum til indrykning. +Brug en blanding af tabulatortegn og mellemrum til indrykning. -Antal mellemrum +Antal mellemrum -Indstil det antal mellemrum du vil bruge til indrykning når du markerer Brug mellemrum i stedet for tabulator til at indrykke ovenfor. +Indstil det antal mellemrum du vil bruge til indrykning når du markerer Brug mellemrum i stedet for tabulator til at indrykke ovenfor. @@ -3806,60 +1595,29 @@ of a tab in the text. -Behold indrykningsprofil -Når dette er markeret, afindrykker editoren ikke linjer yderligere i en markering når linjen med mindst indrykning bliver afindrykket. Hvis du sommetider afindrykker blokke med indrykket kode, kan dette være til hjælp. +Behold indrykningsprofil +Når dette er markeret, afindrykker editoren ikke linjer yderligere i en markering når linjen med mindst indrykning bliver afindrykket. Hvis du sommetider afindrykker blokke med indrykket kode, kan dette være til hjælp. -Behold ekstra mellemrum -Indrykninger på mere end det valgte antal mellemrum vil ikke blive forkortet. +Behold ekstra mellemrum +Indrykninger på mere end det valgte antal mellemrum vil ikke blive forkortet. -Taster at bruge +Taster at bruge -Tab-taste indrykker +Tab-taste indrykker -Dette tillader at Tab-tasten bruges til at indrykke. +Dette tillader at Tab-tasten bruges til at indrykke. -Backspace-taste indrykker +Backspace-taste indrykker -Dette tillader at Backspace-tasten bruges til at indrykke. +Dette tillader at Backspace-tasten bruges til at indrykke. @@ -3867,48 +1625,25 @@ of a tab in the text. -Tabulatortasttilstand hvis ingenting markeret +Tabulatortasttilstand hvis ingenting markeret -Indsæt indrykningstegn +Indsæt indrykningstegn -Dette tillader at Tab-tasten indsætter indrykningstegn. +Dette tillader at Tab-tasten indsætter indrykningstegn. -Indsæt tabulatortegn +Indsæt tabulatortegn -Dette lader tabulatortasten indsætte et tabulatortegn. +Dette lader tabulatortasten indsætte et tabulatortegn. -Indryk nuværende linje +Indryk nuværende linje -Dette tillader at Tab-tasten bruges til at indrykke nuværende linje. +Dette tillader at Tab-tasten bruges til at indrykke nuværende linje. @@ -3916,62 +1651,38 @@ of a tab in the text. +line. + --> -Åbn/Gem +Åbn/Gem -Filformat +Filformat -Tegnsæt: +Tegnsæt: -Dette indstiller standardtegnsæt for dine filer. +Dette indstiller standardtegnsæt for dine filer. -Linjeslut: +Linjeslut: -Vælg linjeslutstilstanden du foretrækker for det aktive dokument. Du kan vælge blandt &UNIX;, DOS/&Windows; eller MacIntosh. +Vælg linjeslutstilstanden du foretrækker for det aktive dokument. Du kan vælge blandt &UNIX;, DOS/&Windows; eller MacIntosh. -Automatisk detektering af linjeslut +Automatisk detektering af linjeslut -Markér dette hvis du ønsker at editoren automatisk skal detektere linjesluttype. Den første linjesluttype som findes bruges for hele filen. +Markér dette hvis du ønsker at editoren automatisk skal detektere linjesluttype. Den første linjesluttype som findes bruges for hele filen. @@ -3979,24 +1690,14 @@ line. -Hukommelsesbrug +Hukommelsesbrug -Maksimalt antal indlæste blokke pr fil: +Maksimalt antal indlæste blokke pr fil: -Editoren indlæser angivet antal tekstblokke (med omkring 2048 linjer) i hukommelsen. Hvis filstørrelsen er større end dette, veksles andre blokke ud til disken og indlæses transparent efter behov. -Dette kan forårsage små forsinkelser ved navigering i dokumentet. Et større antal blokke øger redigeringshastigheden på bekostning af hukommelse. Vælg blot det størst mulige antal blokke for normal brug: begræns det kun hvis du har problemer med hukommelsesforbrug. +Editoren indlæser angivet antal tekstblokke (med omkring 2048 linjer) i hukommelsen. Hvis filstørrelsen er større end dette, veksles andre blokke ud til disken og indlæses transparent efter behov. +Dette kan forårsage små forsinkelser ved navigering i dokumentet. Et større antal blokke øger redigeringshastigheden på bekostning af hukommelse. Vælg blot det størst mulige antal blokke for normal brug: begræns det kun hvis du har problemer med hukommelsesforbrug. @@ -4004,20 +1705,13 @@ line. -Automatisk oprensning ved indlæs eller gem +Automatisk oprensning ved indlæs eller gem -Fjern afsluttende mellemrum +Fjern afsluttende mellemrum -Editoren fjerner automatisk ekstra mellemrum i slutningen af tekstlinjer når filen indlæses eller gemmes. +Editoren fjerner automatisk ekstra mellemrum i slutningen af tekstlinjer når filen indlæses eller gemmes. @@ -4025,20 +1719,13 @@ line. -Mappeindstillingfil +Mappeindstillingfil -Søgedybde for indstillingsfil: +Søgedybde for indstillingsfil: -Editoren søger det angivne antal mappeniveauer opad efter en &kwrite; indstillingsfil og indlæser indstillingslinjen fra den. +Editoren søger det angivne antal mappeniveauer opad efter en &kwrite; indstillingsfil og indlæser indstillingslinjen fra den. @@ -4046,54 +1733,31 @@ line. -Sikkerhedskopi når der gemmes -Sikkerhedskopiering når du gemmer gør at &kwrite; kopierer filen på disk til <prefix><filnavn><suffix> inden ændringerne gemmes. Endelsen har standardværdien ~ og præfikset er normalt tomt. +Sikkerhedskopi når der gemmes +Sikkerhedskopiering når du gemmer gør at &kwrite; kopierer filen på disk til <prefix><filnavn><suffix> inden ændringerne gemmes. Endelsen har standardværdien ~ og præfikset er normalt tomt. -Lokale filer +Lokale filer -Markér dette hvis du vil have sikkerhedskopier af lokale filer når du gemmer. +Markér dette hvis du vil have sikkerhedskopier af lokale filer når du gemmer. -Eksterne filer +Eksterne filer -Markér dette hvis du vil have sikkerhedskopier af fjernfiler når du gemmer. +Markér dette hvis du vil have sikkerhedskopier af fjernfiler når du gemmer. -Præfiks +Præfiks -Indtast præfikset som skal tilføjes i begyndelsen af den sikkerhedskopierede fils navn. +Indtast præfikset som skal tilføjes i begyndelsen af den sikkerhedskopierede fils navn. -Suffiks +Suffiks -Indtast endelsen som skal tilføjes sidst i den sikkerhedskopierede fils navn. +Indtast endelsen som skal tilføjes sidst i den sikkerhedskopierede fils navn. @@ -4105,117 +1769,63 @@ line. -Fremhævning -Denne gruppe af tilvalg bruges til at indstille farvelægningsstil for hver type af programmeringssprog. Alle ændringer du gør i andre områder af dialogen gælder kun denne type. +Fremhævning +Denne gruppe af tilvalg bruges til at indstille farvelægningsstil for hver type af programmeringssprog. Alle ændringer du gør i andre områder af dialogen gælder kun denne type. -Farvelæg: -Dette bruges til at vælge sprogtype at indstille. +Farvelæg: +Dette bruges til at vælge sprogtype at indstille. -Informationer +Informationer -Vis egenskaber for syntaksfremhævningsregler for det valgte sprog: forfatterens navn og licens. +Vis egenskaber for syntaksfremhævningsregler for det valgte sprog: forfatterens navn og licens. -Egenskaber +Egenskaber -Filendelser: -Dette er listen med filendelser som bruges til at afgøre hvilke filer som skal fremhæves med den nuværende syntaksfremhævningstilstand. - - -Mime-typer: -At klikke på guideknappen viser en dialog med en liste over alle tilgængelige Mime-typer at vælge blandt.Indgangen Filendelser redigeres også automatisk. - - -Prioritet: -Indstil prioritet for fremhævningsreglen. +Filendelser: +Dette er listen med filendelser som bruges til at afgøre hvilke filer som skal fremhæves med den nuværende syntaksfremhævningstilstand. + + +Mime-typer: +At klikke på guideknappen viser en dialog med en liste over alle tilgængelige Mime-typer at vælge blandt.Indgangen Filendelser redigeres også automatisk. + + +Prioritet: +Indstil prioritet for fremhævningsreglen. -Download... +Download... -Klik på denne knap for at hente nye eller opdaterede syntaksfremhævningsbeskrivelser fra &kate;s hjemmeside. +Klik på denne knap for at hente nye eller opdaterede syntaksfremhævningsbeskrivelser fra &kate;s hjemmeside. +Family, Size +and Charset. The available options are +the same as those on the Defaults tab. + +--> -Filtyper -Denne side lader dig sætte standardindstillinger for dokumenter med angivne Mime-typer ud af kraft. Når editoren indlæser et dokument, kontrollerer den om det matcher filmasken eller Mime-typerne for en af de definerede filtyper, og hvis dette er tilfældet tillempes variablerne som er definerede. +Filtyper +Denne side lader dig sætte standardindstillinger for dokumenter med angivne Mime-typer ud af kraft. Når editoren indlæser et dokument, kontrollerer den om det matcher filmasken eller Mime-typerne for en af de definerede filtyper, og hvis dette er tilfældet tillempes variablerne som er definerede. -Filtype: -Filtypen med højeste prioritet er den som vises først i dropned-feltet. Hvis flere filtyper findes, angives de også. +Filtype: +Filtypen med højeste prioritet er den som vises først i dropned-feltet. Hvis flere filtyper findes, angives de også. -Ny -Dette bruges for at oprette en ny filtype. Efter du har klikket på knappen, bliver felterne nedenfor tomme og du kan udfylde de egenskaber du vil have for den nye filtype. - - -Slet -For at fjerne en eksisterende filtype, markeres den i dropned-listen og der trykkes på Delete-knappen. +Ny +Dette bruges for at oprette en ny filtype. Efter du har klikket på knappen, bliver felterne nedenfor tomme og du kan udfylde de egenskaber du vil have for den nye filtype. + + +Slet +For at fjerne en eksisterende filtype, markeres den i dropned-listen og der trykkes på Delete-knappen. - + -Egenskaber for nuværende filtype -Filtypen med højeste prioritet er den som vises først i dropned-feltet. Hvis flere filtyper findes, angives de også. +Egenskaber for nuværende filtype +Filtypen med højeste prioritet er den som vises først i dropned-feltet. Hvis flere filtyper findes, angives de også. -Navn: -Filtypens navn er teksten i det tilsvarende menupunkt. Navnet vises i menuen Værktøjer Filtype. - - -Afsnit: -Afsnitnavnet bruges til at organisere filtyper i menuer. Det bruges også i menuen Værktøjer Filtype. - - -Variabler: -Denne streng lader dig indstille &kwrite;s indstillinger for filer som vælges af denne Mime-type ved at bruge variabler i &kwrite;. Du kan indstille næsten alle indstillingstilvalg, såsom fremhævning, indrykningstilstand, kodning, osv.For en fuldstændig liste med kendte variabler, se håndbogen. - - -Filendelser: -Jokertegnmasken lader dig vælge filer ifølge filnavn. En typisk maske bruger en stjerne og filendelsen, for eksempel *.txt; *.tekst. Strengen er en liste med masker adskilte af semikolon. - - -Mime-typer: -Viser en guide som hjælper dig med enkelt at vælge Mime-typer - - -Prioritet: -Indstiller en prioritet for filtypen. Hvis mere end en filtype vælger samme fil, bruges den med højeste prioritet. +Navn: +Filtypens navn er teksten i det tilsvarende menupunkt. Navnet vises i menuen Værktøjer Filtype. + + +Afsnit: +Afsnitnavnet bruges til at organisere filtyper i menuer. Det bruges også i menuen Værktøjer Filtype. + + +Variabler: +Denne streng lader dig indstille &kwrite;s indstillinger for filer som vælges af denne Mime-type ved at bruge variabler i &kwrite;. Du kan indstille næsten alle indstillingstilvalg, såsom fremhævning, indrykningstilstand, kodning, osv.For en fuldstændig liste med kendte variabler, se håndbogen. + + +Filendelser: +Jokertegnmasken lader dig vælge filer ifølge filnavn. En typisk maske bruger en stjerne og filendelsen, for eksempel *.txt; *.tekst. Strengen er en liste med masker adskilte af semikolon. + + +Mime-typer: +Viser en guide som hjælper dig med enkelt at vælge Mime-typer + + +Prioritet: +Indstiller en prioritet for filtypen. Hvis mere end en filtype vælger samme fil, bruges den med højeste prioritet. - + -Genvejstaster -Her kan du ændre indstillingen af genvejstaster. Vælg en handling og klik på Egen hvis du vil have en anden genvejstast for denne handling. -Søgelinjen lader dig lede efter en specifik handling og se dens tilsvarende genvejstast. +Genvejstaster +Her kan du ændre indstillingen af genvejstaster. Vælg en handling og klik på Egen hvis du vil have en anden genvejstast for denne handling. +Søgelinjen lader dig lede efter en specifik handling og se dens tilsvarende genvejstast. -Plugin -Dette faneblad viser alle tilgængelige plugin, og du kan markere dem du vil bruge. Når et plugin er markeret, aktiveres knappen Indstil og du kan klikke på den for at indstille det markerede plugin. +Plugin +Dette faneblad viser alle tilgængelige plugin, og du kan markere dem du vil bruge. Når et plugin er markeret, aktiveres knappen Indstil og du kan klikke på den for at indstille det markerede plugin. -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&kwrite; er copyright 2001 af &kate;-holdet. +&kwrite; er copyright 2001 af &kate;-holdet. -Baseret på den originale &kwrite;, som var copyright 2000 af Jochen Wilhelmy digisnap@cs.tu-berlin.de +Baseret på den originale &kwrite;, som var copyright 2000 af Jochen Wilhelmy digisnap@cs.tu-berlin.de -Bidragydere: +Bidragydere: -&Christoph.Cullmann; &Christoph.Cullmann.mail; +&Christoph.Cullmann; &Christoph.Cullmann.mail; -Michael Bartl michael.bartl1@chello.at +Michael Bartl michael.bartl1@chello.at -Phlip phlip_cpp@my-deja.com +Phlip phlip_cpp@my-deja.com -&Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; +&Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; -Matt Newell newellm@proaxis.com +Matt Newell newellm@proaxis.com -&Joseph.Wenninger; &Joseph.Wenninger.mail; +&Joseph.Wenninger; &Joseph.Wenninger.mail; -Jochen Wilhely digisnap@cs.tu-berlin.de +Jochen Wilhely digisnap@cs.tu-berlin.de -&Michael.Koch; &Michael.Koch.mail; +&Michael.Koch; &Michael.Koch.mail; -&Christian.Gebauer; &Christian.Gebauer.mail; +&Christian.Gebauer; &Christian.Gebauer.mail; -&Simon.Hausmann; &Simon.Hausmann.mail; +&Simon.Hausmann; &Simon.Hausmann.mail; -Glen Parker glenebob@nwlink.com +Glen Parker glenebob@nwlink.com -Scott Manson sdmanson@altel.net +Scott Manson sdmanson@altel.net -&John.Firebaugh; &John.Firebaugh.mail; +&John.Firebaugh; &John.Firebaugh.mail; -Original dokumentation af &Thad.McGinnis; &Thad.McGinnis.mail; +Original dokumentation af &Thad.McGinnis; &Thad.McGinnis.mail; -Opdateret af &Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; og &Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; +Opdateret af &Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; og &Anders.Lund; &Anders.Lund.mail; -Denne version af &kwrite;-håndbogen er baseret på den oprindelige udgave af &Cristian.Tibirna; &Cristian.Tibirna.mail; +Denne version af &kwrite;-håndbogen er baseret på den oprindelige udgave af &Cristian.Tibirna; &Cristian.Tibirna.mail; -Konverteret til docbook/korrekturlæst af &Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +Konverteret til docbook/korrekturlæst af &Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; &underGPL; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kxkb/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kxkb/index.docbook index 430d4b87403..a94ce8c7478 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/kxkb/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/kxkb/index.docbook @@ -4,322 +4,182 @@ - + ]> -&kxkb;-håndbogen +&kxkb;-håndbogen -&Andriy.Rysin; &Andriy.Rysin.mail; -&Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; -&Andriy.Rysin; &Andriy.Rysin.mail; +&Andriy.Rysin; &Andriy.Rysin.mail; +&Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; +&Andriy.Rysin; &Andriy.Rysin.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003 -&Andriy.Rysin; +2003 +&Andriy.Rysin; -2006 -&Anne-Marie.Mahfouf; +2006 +&Anne-Marie.Mahfouf; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2006-02-16 -3.5.2 +2006-02-16 +3.5.2 -&kxkb; er et redskab til at skrifte tastaturet layout baseret på X11 xkb-udvidelsen. +&kxkb; er et redskab til at skrifte tastaturet layout baseret på X11 xkb-udvidelsen. -KDE -kxkb -tastatur -layout +KDE +kxkb +tastatur +layout -Indledning +Indledning -&kxkb; er &kde;'s skifteredskab for tastaturudlægninger. Den er baseret på X11 xkb udvidelsen og tillader at bruge forskellige tastaturudlægninger til at skrive tekst. &kxkb; har en indikator for tastaturets udlægning. +&kxkb; er &kde;'s skifteredskab for tastaturudlægninger. Den er baseret på X11 xkb udvidelsen og tillader at bruge forskellige tastaturudlægninger til at skrive tekst. &kxkb; har en indikator for tastaturets udlægning. -Brug af &kxkb; +Brug af &kxkb; -Sådan kommer vi i gang - -&kxkb; starter automatisk og bliver i statusfeltet som et flag med 2 eller 3 bogstavforkortelser af udlægningens navn ovenpå sig hvis der er defineret mere end en udlægning eller hvis Vis indikator for enkelt layout er slået til. - -Når &kxkb; kører kan du ændre tastaturudlægninger ved at klikke på dens statusikon med musen eller trykke på en tastaturgenvej. Tastaturgenveje eller museklik vil skifte til næste udlægning eller alternativt kan du klikke med &RMB; på &kxkb;-ikonen og vælge et layout fra listen. - -Klik med &RMB; på &kxkb;-ikonen kan starte dens indstilling ved at vælge Indstil... eller ved at åbne Kontrolcentret og vælge Lokalisering/Tastaturlayout. Alternativt kan du starte den ved at skrive tdecmshell keyboard_layout i en terminal. +Sådan kommer vi i gang + +&kxkb; starter automatisk og bliver i statusfeltet som et flag med 2 eller 3 bogstavforkortelser af udlægningens navn ovenpå sig hvis der er defineret mere end en udlægning eller hvis Vis indikator for enkelt layout er slået til. + +Når &kxkb; kører kan du ændre tastaturudlægninger ved at klikke på dens statusikon med musen eller trykke på en tastaturgenvej. Tastaturgenveje eller museklik vil skifte til næste udlægning eller alternativt kan du klikke med &RMB; på &kxkb;-ikonen og vælge et layout fra listen. + +Klik med &RMB; på &kxkb;-ikonen kan starte dens indstilling ved at vælge Indstil... eller ved at åbne Kontrolcentret og vælge Lokalisering/Tastaturlayout. Alternativt kan du starte den ved at skrive tdecmshell keyboard_layout i en terminal. -Indstilling af &kxkb; +Indstilling af &kxkb; -Generel information -&kxkb;S indstillingsdialog består af tre faneblade: Layout, tilvalg for skift og XKB-tilvalg. Layout og XKB-tilvalg er gensidigt uafhængige. Fanebladet Layout definerer layouter som du vil bruge og deres tilvalg, mens fanebladet Tilvalg for skift definerer hvordan du vil skifte tastatur og fanebladet XKB-tilvalg definerer parametre for XKB-udvidelsen, som &kxkb; er baseret på. XKB-tilvalg er egenskaber i X, og håndteres ikke på nogen måde af &kxkb;, men indstilles kun. -&kxkb;-indstilling ændrer ikke noget i XFree86's indstillingsfiler og Layout-opsætningen fra XFree86's indstillingen sættes ud af kraft af &kxkb; hvis er slået til. -For at få din XFree86 indstilling til at virke skal du slå både i indstillingsfanebladet for layout og i Xkb-tilvalgets indstillingsfaneblad fra. (For det sidste kan den samme virkning opnås hvis er slået fra og ingen xkb-tilvalg er sat). -&kxkb; udfører de fleste af sine handlinger gennem setxkbmap kommandoen. Du kan se kommandolinjen der vil blive udført for hvert aktivt layout når du vælger det og på xkb's tilvalgsfaneblad er den tilgængelig for xkb det satte tilvalg. +Generel information +&kxkb;S indstillingsdialog består af tre faneblade: Layout, tilvalg for skift og XKB-tilvalg. Layout og XKB-tilvalg er gensidigt uafhængige. Fanebladet Layout definerer layouter som du vil bruge og deres tilvalg, mens fanebladet Tilvalg for skift definerer hvordan du vil skifte tastatur og fanebladet XKB-tilvalg definerer parametre for XKB-udvidelsen, som &kxkb; er baseret på. XKB-tilvalg er egenskaber i X, og håndteres ikke på nogen måde af &kxkb;, men indstilles kun. +&kxkb;-indstilling ændrer ikke noget i XFree86's indstillingsfiler og Layout-opsætningen fra XFree86's indstillingen sættes ud af kraft af &kxkb; hvis er slået til. +For at få din XFree86 indstilling til at virke skal du slå både i indstillingsfanebladet for layout og i Xkb-tilvalgets indstillingsfaneblad fra. (For det sidste kan den samme virkning opnås hvis er slået fra og ingen xkb-tilvalg er sat). +&kxkb; udfører de fleste af sine handlinger gennem setxkbmap kommandoen. Du kan se kommandolinjen der vil blive udført for hvert aktivt layout når du vælger det og på xkb's tilvalgsfaneblad er den tilgængelig for xkb det satte tilvalg. -Indstilling af layout +Indstilling af layout -Fanebladet Layout +Fanebladet Layout - Fanebladet Layout + Fanebladet Layout -I indstillingsdialogen for layout er listen af de tilgængelige layout til venstre. Du skal vælge hvert af de layout du ønsker at bruge og tilføje dem (en af gangen) til listen af aktive layout til højre. Du kan også ændre rækkefølgen i hvilken aktive layout bliver skiftet ved en tastaturgenvej eller museknap. Det første layout på listen bliver standard-layout. -Nogle layouts har flere varianter. Varianter af layout repræsenterer som regel forskellige tastaturkort for det samme sprog. For eksempel kan et ukrainsk layout have fire varianter: basal, winkeys (som i Windows), typewriter (som i skrivemaskiner) og fonetisk (hvert ukrainsk bogstav er placeret på et translitereret latinsk). Hvis dit layout er af multi-variant typen kan du indstille varianten i kombinationsfeltet under listen af aktive layout. -Indstillingen af tastaturmodel er uafhængig af dit tastaturs layout og refererer til den "fysiske" model, dvs. den måde dit tastatur er fremstillet. Moderne tastaturer der kommer med din computer har sædvanligvis to ekstra taster og refereres til som "104-tast" modeller, hvilket sandsynligvis er det du ønsker hvis du ikke ved hvilken slags tastatur du har. -Du kan også vælge skiftepolitik for tastaturets layout. Som standard er det hvilket betyder at alle programmer deler den samme layout samtidigt. betyder at hvert program vil have sin egen layout og skift af layout mens du arbejder med et program vil ikke påvirke layout for nogen andre. vil betyde at hvert vindue har sit eget layout selv når de tilhører samme program. -Hvis du kun sætter et aktivt layout vil kxkb indstille tastaturet når der startes, og derefter afslutte så dens indikator vil ikke ses. Hvis du stadig ønsker kxkb's indikator så vælg . +I indstillingsdialogen for layout er listen af de tilgængelige layout til venstre. Du skal vælge hvert af de layout du ønsker at bruge og tilføje dem (en af gangen) til listen af aktive layout til højre. Du kan også ændre rækkefølgen i hvilken aktive layout bliver skiftet ved en tastaturgenvej eller museknap. Det første layout på listen bliver standard-layout. +Nogle layouts har flere varianter. Varianter af layout repræsenterer som regel forskellige tastaturkort for det samme sprog. For eksempel kan et ukrainsk layout have fire varianter: basal, winkeys (som i Windows), typewriter (som i skrivemaskiner) og fonetisk (hvert ukrainsk bogstav er placeret på et translitereret latinsk). Hvis dit layout er af multi-variant typen kan du indstille varianten i kombinationsfeltet under listen af aktive layout. +Indstillingen af tastaturmodel er uafhængig af dit tastaturs layout og refererer til den "fysiske" model, dvs. den måde dit tastatur er fremstillet. Moderne tastaturer der kommer med din computer har sædvanligvis to ekstra taster og refereres til som "104-tast" modeller, hvilket sandsynligvis er det du ønsker hvis du ikke ved hvilken slags tastatur du har. +Du kan også vælge skiftepolitik for tastaturets layout. Som standard er det hvilket betyder at alle programmer deler den samme layout samtidigt. betyder at hvert program vil have sin egen layout og skift af layout mens du arbejder med et program vil ikke påvirke layout for nogen andre. vil betyde at hvert vindue har sit eget layout selv når de tilhører samme program. +Hvis du kun sætter et aktivt layout vil kxkb indstille tastaturet når der startes, og derefter afslutte så dens indikator vil ikke ses. Hvis du stadig ønsker kxkb's indikator så vælg . -Hvis du lader listen af aktive layout være tom, så vil layout af tastatur blive deaktiveret +Hvis du lader listen af aktive layout være tom, så vil layout af tastatur blive deaktiveret -Tilvalg for skift +Tilvalg for skift -Fanebladet Tilvalg for skift +Fanebladet Tilvalg for skift - Fanebladet Tilvalg for skift + Fanebladet Tilvalg for skift -Vis indikator for enkel layout -Viser en ikon i statusfeltet også selvom der kun er et layout. +Vis indikator for enkel layout +Viser en ikon i statusfeltet også selvom der kun er et layout. -Vis landets flag -Viser landets flag som layoutnavnets baggrund på ikonen i statusfeltet. +Vis landets flag +Viser landets flag som layoutnavnets baggrund på ikonen i statusfeltet. -Politik for skift -Hvis du vælger skiftepolitikken Program eller Vindue, påvirkes kun det nuværende program eller vindue af at skifte tastaturslayout. Global gør at skiftepolitikken fungerer globalt for alle programmer og vinduer. +Politik for skift +Hvis du vælger skiftepolitikken Program eller Vindue, påvirkes kun det nuværende program eller vindue af at skifte tastaturslayout. Global gør at skiftepolitikken fungerer globalt for alle programmer og vinduer. -Klæbrig skift -Hvis du har mere end to layouter og markerer Aktivér klæbrigt skift, går du kun gennem nogen af de seneste layouter når du klikker på &kxkb;-ikonen. Du kan angive antal layouter at rotere mellem i feltet Antal layouter at rotere. Du kan stadigvæk komme til alle layouter ved at højreklikke på &kxkb;-ikonen. +Klæbrig skift +Hvis du har mere end to layouter og markerer Aktivér klæbrigt skift, går du kun gennem nogen af de seneste layouter når du klikker på &kxkb;-ikonen. Du kan angive antal layouter at rotere mellem i feltet Antal layouter at rotere. Du kan stadigvæk komme til alle layouter ved at højreklikke på &kxkb;-ikonen. -Indstilling af XKB's tilvalg +Indstilling af XKB's tilvalg -Fanebladet XKB +Fanebladet XKB - Fanebladet XKB + Fanebladet XKB -XKB-tilvalg lader dig vælge tastaturets opførsel. Disse tilvalg håndteres ikke af &kxkb;, men kan hjælpe til med at justere tastaturet efter dine behov. Du kan indstille XKB-udvidelsens tilvalg i stedet for, eller angive dem i X11-indstillingsfilen. +XKB-tilvalg lader dig vælge tastaturets opførsel. Disse tilvalg håndteres ikke af &kxkb;, men kan hjælpe til med at justere tastaturet efter dine behov. Du kan indstille XKB-udvidelsens tilvalg i stedet for, eller angive dem i X11-indstillingsfilen. -Problemløsning +Problemløsning -Almindelige problemer +Almindelige problemer -Hvis du skifter til et layout og der er nogle tegn du ikke kan se når du skriver i dette, så tjek venligst dine lokalitetsopsætning. ⪚ ~/.i18n eller /etc/sysconfig/i18n, som du har før du starter kde-programmer skal have et tegnsæt som indeholder tegnene i dit layout. For eksempel hvis du vil skrive ukrainske symboler skal du bruge tegnsættet KOI8-U, CP1251 eller UTF-8. Det sidste er et godt valg at prøve for de fleste sprog hvis dø skulle få denne slags problemer. +Hvis du skifter til et layout og der er nogle tegn du ikke kan se når du skriver i dette, så tjek venligst dine lokalitetsopsætning. ⪚ ~/.i18n eller /etc/sysconfig/i18n, som du har før du starter kde-programmer skal have et tegnsæt som indeholder tegnene i dit layout. For eksempel hvis du vil skrive ukrainske symboler skal du bruge tegnsættet KOI8-U, CP1251 eller UTF-8. Det sidste er et godt valg at prøve for de fleste sprog hvis dø skulle få denne slags problemer. -Hvis kxkb ikke skifter med tastaturgenvejen når du vil skifte til et layout men det virker godt nok med musen kan det være fordi dit layout ikke indeholder den tast der er knyttet til genvejen. +Hvis kxkb ikke skifter med tastaturgenvejen når du vil skifte til et layout men det virker godt nok med musen kan det være fordi dit layout ikke indeholder den tast der er knyttet til genvejen. -I XFree86 før version 4.3.0 inkluderede ikke-latin layout samtidigt latingruppen og denne gruppe var standarden så tryk på &Ctrl;&Alt;k gav altid den rigtige kombination. Fra version 4.3.0 indeholder alle layout som standard kun en gruppe så ikke-latin layout virker måske ikke her. +I XFree86 før version 4.3.0 inkluderede ikke-latin layout samtidigt latingruppen og denne gruppe var standarden så tryk på &Ctrl;&Alt;k gav altid den rigtige kombination. Fra version 4.3.0 indeholder alle layout som standard kun en gruppe så ikke-latin layout virker måske ikke her. -Mulige løsninger er: +Mulige løsninger er: -tilføj dit layout til $nonlatin eller $oldlayouts listerne i /etc/X11/xkb/rules/xfree86 eller det sted hvor xkb-reglerne er på din computer. +tilføj dit layout til $nonlatin eller $oldlayouts listerne i /etc/X11/xkb/rules/xfree86 eller det sted hvor xkb-reglerne er på din computer. -Ændr genvejen til noget sprogneutralt, ⪚ &Ctrl;Menu +Ændr genvejen til noget sprogneutralt, ⪚ &Ctrl;Menu -Slå det tilvalg til at inkludere us-gruppen i dit layout (i virkeligheden det samme som den første løsning). +Slå det tilvalg til at inkludere us-gruppen i dit layout (i virkeligheden det samme som den første løsning). @@ -327,64 +187,26 @@ -Beskrivelse af filer og layout +Beskrivelse af filer og layout -<application ->xkb</application -> Filer og layout - -Alle tilgængelige tastaturlayout er beskrevet i /etc/X11/xkb/rules/xfree86.lst (og /etc/X11/xkb/rules/xfree86.xml siden XFree86 4.3.0), selve layout kan findes i /etc/X11/xkb/symbols/pc (eller /etc/X11/xkb/symbols for XFree86 4.2.x og ældre). Bemærk at det sted disse filer er kan varierer afhængig af dit operativsystem og din distribution. - -&kxkb; bruger nu xkb-endelsen i stedet for xmodmap, så for at definere dine egne layout skal du tage et fra /etc/X11/xkb/symbols som er tættest på det du ønsker (eller /etc/X11/xkb/symbold/pc for XFree86 4.3.0), omdøbe det til det du har lyst til og ændre det. Tilføj så blot navnet til /etc/X11/xkb/rules/xfree86.lst (for XFree86 4.3.0 eller senere er det en god ide også at tilføje navnet til /etc/X11/xkb/ruls/xfree86.xml - nogle pakker bruger det allerede, dog endnu ikke &kxkb;) kxkb vil samle det op ved genstart. Bemærk: du skal være root for at kunne redigere disse filer. +<application>xkb</application> Filer og layout + +Alle tilgængelige tastaturlayout er beskrevet i /etc/X11/xkb/rules/xfree86.lst (og /etc/X11/xkb/rules/xfree86.xml siden XFree86 4.3.0), selve layout kan findes i /etc/X11/xkb/symbols/pc (eller /etc/X11/xkb/symbols for XFree86 4.2.x og ældre). Bemærk at det sted disse filer er kan varierer afhængig af dit operativsystem og din distribution. + +&kxkb; bruger nu xkb-endelsen i stedet for xmodmap, så for at definere dine egne layout skal du tage et fra /etc/X11/xkb/symbols som er tættest på det du ønsker (eller /etc/X11/xkb/symbold/pc for XFree86 4.3.0), omdøbe det til det du har lyst til og ændre det. Tilføj så blot navnet til /etc/X11/xkb/rules/xfree86.lst (for XFree86 4.3.0 eller senere er det en god ide også at tilføje navnet til /etc/X11/xkb/ruls/xfree86.xml - nogle pakker bruger det allerede, dog endnu ikke &kxkb;) kxkb vil samle det op ved genstart. Bemærk: du skal være root for at kunne redigere disse filer. -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&kxkb; bliver for øjeblikket udviklet og vedligeholdt af Andriy Rysin rysin@kde.org. Adskillige andre har arbejdet på kxkb: +&kxkb; bliver for øjeblikket udviklet og vedligeholdt af Andriy Rysin rysin@kde.org. Adskillige andre har arbejdet på kxkb: -Shaheed Haque srhaque@iee.org -Ilya Konstantinov kde-devel@future.galanet.net +Shaheed Haque srhaque@iee.org +Ilya Konstantinov kde-devel@future.galanet.net &underFDL; &underGPL; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/quickstart/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/quickstart/index.docbook index 8e8307172d8..f8793d89d00 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/quickstart/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/quickstart/index.docbook @@ -4,577 +4,293 @@ - + ]> -En introduktion til &kde; +En introduktion til &kde; -&kde;-holdet +&kde;-holdet &lars.schunk.role; -2004-08-28 -3.00.00 +2004-08-28 +3.00.00 -1999200020012002 -&kde;-holdet +1999200020012002 +&kde;-holdet -&FDLNotice; +&FDLNotice; -En introduktion til K-desktopmiljøet -Kvikstart-guide til &kde; +En introduktion til K-desktopmiljøet +Kvikstart-guide til &kde; -KDE -kvikstart -introduktion +KDE +kvikstart +introduktion -Indledning - -Dette dokument er en kort indledning til K-desktopmiljøet. Den vil give dig kendskab til nogle af &kde;'s basale egenskaber. - -Guiden dækker langtfra alle aspekter af K-desktoppet, ikke engang de fleste af dem. Den vil kun beskrive nogle af de mest basale måder hvorpå man udfører nogle af de mest almindelige opgaver. - -Vi antager at du allerede kender til mindst én grafisk brugergrænseflade som f.eks. CDE, Geos, GEM, &NeXTSTEP;, &Mac;, OS/2 eller &Microsoft; &Windows;, så vi vil ikke forklare brugen af mus eller tastatur, men koncentrere os om forhåbentligt mere interessante ting. +Indledning + +Dette dokument er en kort indledning til K-desktopmiljøet. Den vil give dig kendskab til nogle af &kde;'s basale egenskaber. + +Guiden dækker langtfra alle aspekter af K-desktoppet, ikke engang de fleste af dem. Den vil kun beskrive nogle af de mest basale måder hvorpå man udfører nogle af de mest almindelige opgaver. + +Vi antager at du allerede kender til mindst én grafisk brugergrænseflade som f.eks. CDE, Geos, GEM, &NeXTSTEP;, &Mac;, OS/2 eller &Microsoft; &Windows;, så vi vil ikke forklare brugen af mus eller tastatur, men koncentrere os om forhåbentligt mere interessante ting. -Et overblik over &kde; +Et overblik over &kde; -Dette kapitel er for brugere som ønsker at lære gennem udforskning og kun ønsker en kort orientering for at komme i gang. Senere kapitler vil give en mere udførlig introduktion til miljøet med nyttige vink og genveje. Hvis du er utålmodig efter at komme i gang, så skim dette kapitel igennem, gå på opdagelse og vend så tilbage hertil for at gå igennem de andre kapitler som behovet melder sig. +Dette kapitel er for brugere som ønsker at lære gennem udforskning og kun ønsker en kort orientering for at komme i gang. Senere kapitler vil give en mere udførlig introduktion til miljøet med nyttige vink og genveje. Hvis du er utålmodig efter at komme i gang, så skim dette kapitel igennem, gå på opdagelse og vend så tilbage hertil for at gå igennem de andre kapitler som behovet melder sig. -&kde; giver et desktopmiljø med mange indstillingsmuligheder. Denne gennemgang antager at du bruger standardmiljøet. +&kde; giver et desktopmiljø med mange indstillingsmuligheder. Denne gennemgang antager at du bruger standardmiljøet. -&kde;-desktoppen +&kde;-desktoppen -En typisk &kde;-desktop består af mange dele: +En typisk &kde;-desktop består af mange dele: -Et panel i bunden af skærmen som bruges til at starte programmer og skifte mellem desktoppe. Det indeholder bl.a. &kmenu;, et stort &ticon; som viser en programmenu når man klikker på det. +Et panel i bunden af skærmen som bruges til at starte programmer og skifte mellem desktoppe. Det indeholder bl.a. &kmenu;, et stort &ticon; som viser en programmenu når man klikker på det. -En opgavelinje der som standard er indlejret i panelet. Den bruges til at skifte mellem og håndtere kørende programmer. Klik på et program på opgavelinjen for at skifte til det pågældende program. - +En opgavelinje der som standard er indlejret i panelet. Den bruges til at skifte mellem og håndtere kørende programmer. Klik på et program på opgavelinjen for at skifte til det pågældende program. + -Selve desktoppen hvorpå jævnligt brugte filer og mapper kan placeres. &kde; tilbyder indtil flere desktoppe som hvert har sine egne vinduer. Klik på de nummererede knapper på panelet for at skifte mellem desktoppe. +Selve desktoppen hvorpå jævnligt brugte filer og mapper kan placeres. &kde; tilbyder indtil flere desktoppe som hvert har sine egne vinduer. Klik på de nummererede knapper på panelet for at skifte mellem desktoppe. -Klar, parat, start! +Klar, parat, start! -Her er et par hurtige tips til at få dig i gang. +Her er et par hurtige tips til at få dig i gang. -For at starte et program, klik på &ticon;-knappen på panelet (kaldet &kmenu;) og vælg et punkt fra menuen. +For at starte et program, klik på &ticon;-knappen på panelet (kaldet &kmenu;) og vælg et punkt fra menuen. -Klik på det ikon der ser ud som et billede af et hus på panelet for at komme til filerne i din hjemmemappe vha. &konqueror;, &kde;'s filhåndteringsværktøj. +Klik på det ikon der ser ud som et billede af et hus på panelet for at komme til filerne i din hjemmemappe vha. &konqueror;, &kde;'s filhåndteringsværktøj. -Vælg K-menu System Konsol for at få en &UNIX;-kommandoprompt eller tryk &Alt; F2 for at få et minikommandoprompt-vindue til at udføre en enkelt kommando. +Vælg K-menu System Konsol for at få en &UNIX;-kommandoprompt eller tryk &Alt; F2 for at få et minikommandoprompt-vindue til at udføre en enkelt kommando. -Vælg punktet Kontrolcentret i K-menuen for at indstille &kde;. - +Vælg punktet Kontrolcentret i K-menuen for at indstille &kde;. + -Tryk &Alt;Tab for at skifte mellem programmer og &Ctrl;Tab for at skifte mellem desktoppe ved brug af tastaturet. - +Tryk &Alt;Tab for at skifte mellem programmer og &Ctrl;Tab for at skifte mellem desktoppe ved brug af tastaturet. + -Brug &RMB; for at tilgå kontekstmenuer for panelet, desktoppen og de fleste &kde;-programmer. - +Brug &RMB; for at tilgå kontekstmenuer for panelet, desktoppen og de fleste &kde;-programmer. + -Kørsel af programmer +Kørsel af programmer -Brug af &kmenu; og panelet +Brug af &kmenu; og panelet -I bunden af skærmen finder du desktoppanelet der kaldes for &kicker;. Du bruger panelet til at starte programmer med. Tag et kig på knappen til venstre med det store &ticon;. +I bunden af skærmen finder du desktoppanelet der kaldes for &kicker;. Du bruger panelet til at starte programmer med. Tag et kig på knappen til venstre med det store &ticon;. -Denne knap kaldes &kmenu;. Den har en lille pil øverst for at indikere at en menu vil fremkomme når man klikker på den. Prøv at gøre det nu. Popop-menuen giver dig nem adgang til alle &kde;-programmer der er installeret på dit computersystem. +Denne knap kaldes &kmenu;. Den har en lille pil øverst for at indikere at en menu vil fremkomme når man klikker på den. Prøv at gøre det nu. Popop-menuen giver dig nem adgang til alle &kde;-programmer der er installeret på dit computersystem. -Tilpas &kicker; +Tilpas &kicker; -Hvis du ofte bruger et bestemt program eller værktøj, så vil du måske gerne have endnu hurtigere adgang til det. I dette tilfælde kan du tilføje et hel undermenu fra &kmenu; som en speciel hurtigstartknap i panelet. Hvis du ønsker at nå et program direkte fra startknappen klikkes med højre museknap på et tomt sted i panelet eller på &kmenu;-ikonen. Vælg så Panelmenu Tilføj program til panel... og navigér så hen til programmet eller menuen du gerne vil tilføje til panelet. +Hvis du ofte bruger et bestemt program eller værktøj, så vil du måske gerne have endnu hurtigere adgang til det. I dette tilfælde kan du tilføje et hel undermenu fra &kmenu; som en speciel hurtigstartknap i panelet. Hvis du ønsker at nå et program direkte fra startknappen klikkes med højre museknap på et tomt sted i panelet eller på &kmenu;-ikonen. Vælg så Panelmenu Tilføj program til panel... og navigér så hen til programmet eller menuen du gerne vil tilføje til panelet. -Du kan tilføje en hel menu på denne måde eller en af &ticon;-knap-undermenuerne. Hvis du f.eks. har &koffice; installeret, og ønsker hurtig adgang til alle &koffice;-programmerne uden at skulle navigere gennem &kmenu;, så klik på menupunktet Tilføj denne menu i stedet for at vælge et program. Du vil nu have øjeblikkelig adgang til alle &koffice;-programmerne uden at have et ikon på panelet for hvert program. +Du kan tilføje en hel menu på denne måde eller en af &ticon;-knap-undermenuerne. Hvis du f.eks. har &koffice; installeret, og ønsker hurtig adgang til alle &koffice;-programmerne uden at skulle navigere gennem &kmenu;, så klik på menupunktet Tilføj denne menu i stedet for at vælge et program. Du vil nu have øjeblikkelig adgang til alle &koffice;-programmerne uden at have et ikon på panelet for hvert program. -Du kan flytte alle panelets ikoner omkring vha. Flyt-kommandoen. Klik med den tredje museknap (den tredje museknap er normalt den højre knap, men hvis du har indstillet din mus anderledes, f.eks. for venstrehåndede, kan det også være den venstre knap). En menu vil dukke op hvor du kan vælge Flyt. Flyt nu musen og se hvordan ikonet følger med uden at det forlader panelet. Når ikonet er hvor du ønsker det, klikker du på den første museknap (som standard den venstre knap). Som du måske har bemærket er der også et menupunkt Fjern hvis du skulle være blevet træt af en startknap på panelet. +Du kan flytte alle panelets ikoner omkring vha. Flyt-kommandoen. Klik med den tredje museknap (den tredje museknap er normalt den højre knap, men hvis du har indstillet din mus anderledes, f.eks. for venstrehåndede, kan det også være den venstre knap). En menu vil dukke op hvor du kan vælge Flyt. Flyt nu musen og se hvordan ikonet følger med uden at det forlader panelet. Når ikonet er hvor du ønsker det, klikker du på den første museknap (som standard den venstre knap). Som du måske har bemærket er der også et menupunkt Fjern hvis du skulle være blevet træt af en startknap på panelet. -Brug kontekstmenuer - -Dette fører os til et andet interessant emne: du kan mange steder klikke med højre museknap for at fremkalde en kontekstmenu med valgmuligheder vedrørende det element du klikkede på. Det er derfor altid en god idé at afprøve den tredje museknap på noget hvis du ikke ved hvad du skal gøre ved det. Selv desktoppens baggrund har en sådan menu! +Brug kontekstmenuer + +Dette fører os til et andet interessant emne: du kan mange steder klikke med højre museknap for at fremkalde en kontekstmenu med valgmuligheder vedrørende det element du klikkede på. Det er derfor altid en god idé at afprøve den tredje museknap på noget hvis du ikke ved hvad du skal gøre ved det. Selv desktoppens baggrund har en sådan menu! -Andre panel-egenskaber - -Panelet har andre interessante muligheder. En af dem kan være vigtig hvis du har en skærm der kører i en lav opløsning: det er skjul-og-vis-funktionen som aktiveres ved at klikke på den lille pileknap som er ved den ene eller begge ender af panelet. - -Måske kan du ikke lide at panelet strækker sig over hele skærmens bredde. Det kan let ændres! Klik med &RMB; et tomt sted på panelet og vælg Indstil panel. I den &kcontrolcenter;-dialog der kommer frem, kan du vælge Længde i fanebladet Placering og bruge skyderen til at sætte panelet til at fylde mindre end 100% af skærmens bredde. - -Hvis du følger med, og alligevel har dialogen åben nu, så kan du jo prøve at ændre lidt på de forskellige indstillingsmuligheder og bruge Anvend-knappen til at se hvilke effekter dine ændringer har. Du kan let komme tilbage til udgangspunktet ved at klikke på knappen Standard. - -Det bør også lige nævnes at hvis du ikke er sikker på hvad en bestemt knap i &kde; gør, så lad musemarkøren hvile over knappen et kort stykke tid: &kde; har indbygget minikonteksthjælp, kaldet værktøjsvink, som med få ord forklarer funktionaliteten af sådanne kontroller. +Andre panel-egenskaber + +Panelet har andre interessante muligheder. En af dem kan være vigtig hvis du har en skærm der kører i en lav opløsning: det er skjul-og-vis-funktionen som aktiveres ved at klikke på den lille pileknap som er ved den ene eller begge ender af panelet. + +Måske kan du ikke lide at panelet strækker sig over hele skærmens bredde. Det kan let ændres! Klik med &RMB; et tomt sted på panelet og vælg Indstil panel. I den &kcontrolcenter;-dialog der kommer frem, kan du vælge Længde i fanebladet Placering og bruge skyderen til at sætte panelet til at fylde mindre end 100% af skærmens bredde. + +Hvis du følger med, og alligevel har dialogen åben nu, så kan du jo prøve at ændre lidt på de forskellige indstillingsmuligheder og bruge Anvend-knappen til at se hvilke effekter dine ændringer har. Du kan let komme tilbage til udgangspunktet ved at klikke på knappen Standard. + +Det bør også lige nævnes at hvis du ikke er sikker på hvad en bestemt knap i &kde; gør, så lad musemarkøren hvile over knappen et kort stykke tid: &kde; har indbygget minikonteksthjælp, kaldet værktøjsvink, som med få ord forklarer funktionaliteten af sådanne kontroller. -Men jeg vil have min kommandolinje tilbage! - -Rolig nu, der er intet at frygte. &kde; ønsker ikke at tage din kære (og ofte meget effektive) kommandolinje fra dig. Du kan flytte dine filer med desktoppens faciliteter, men du kan også bruge de &UNIX;-kommandoer som du er vant til. &kde; tilbyder faktisk kommandolinjekraft for dine fingerspidser på nogle måske overraskende steder. - -&kde; tilbyder et meget sofistikeret kommandolinjevindue ved navn &konsole;. Vælg K-menu System Konsol for at starte den. Dette er en ting du måske gerne vil have på dit panel: Heldigvis er den der allerede i standardindstillingen! +Men jeg vil have min kommandolinje tilbage! + +Rolig nu, der er intet at frygte. &kde; ønsker ikke at tage din kære (og ofte meget effektive) kommandolinje fra dig. Du kan flytte dine filer med desktoppens faciliteter, men du kan også bruge de &UNIX;-kommandoer som du er vant til. &kde; tilbyder faktisk kommandolinjekraft for dine fingerspidser på nogle måske overraskende steder. + +&kde; tilbyder et meget sofistikeret kommandolinjevindue ved navn &konsole;. Vælg K-menu System Konsol for at starte den. Dette er en ting du måske gerne vil have på dit panel: Heldigvis er den der allerede i standardindstillingen! -Nogle gange har man kun brug for at indtaste en enkelt kommando på kommandolinjen. I sådanne tilfælde behøver du ikke at starte en hel terminal op. Tryk &Alt;F2 og en lille kommandolinje fremkommer hvor du kan indtaste én kommando. Kommandolinjevinduet forsvinder bagefter, men den husker din kommando. - -Når du får dette vindue frem (som vi i øvrigt kalder minicli) og trykker på Pil-op, kan du gennemgå alle de kommandoer som du tidligere har indtastet. Du kan også indtaste &URL;'er i minicli for at åbne et &konqueror;-vindue med den angivne &URL;. - -&konqueror; og editoren &kate; kan begge vise terminalvinduer der fungerer præcis ligesom &konsole;. I &konqueror; kan du aktivere dette vha. menuvalget VindueVis terminalemulator. Den indlejrede terminal vil fremkomme i bunden af &konqueror;-vinduet, og det virkelig smarte er at den følger dine klik i filhåndteringsvinduet og skifter således mappe efter hvor du klikker dig hen. I &kate; kan du få terminalen vha. menuvalget Opsætning Vis konsol. +Nogle gange har man kun brug for at indtaste en enkelt kommando på kommandolinjen. I sådanne tilfælde behøver du ikke at starte en hel terminal op. Tryk &Alt;F2 og en lille kommandolinje fremkommer hvor du kan indtaste én kommando. Kommandolinjevinduet forsvinder bagefter, men den husker din kommando. + +Når du får dette vindue frem (som vi i øvrigt kalder minicli) og trykker på Pil-op, kan du gennemgå alle de kommandoer som du tidligere har indtastet. Du kan også indtaste &URL;'er i minicli for at åbne et &konqueror;-vindue med den angivne &URL;. + +&konqueror; og editoren &kate; kan begge vise terminalvinduer der fungerer præcis ligesom &konsole;. I &konqueror; kan du aktivere dette vha. menuvalget VindueVis terminalemulator. Den indlejrede terminal vil fremkomme i bunden af &konqueror;-vinduet, og det virkelig smarte er at den følger dine klik i filhåndteringsvinduet og skifter således mappe efter hvor du klikker dig hen. I &kate; kan du få terminalen vha. menuvalget Opsætning Vis konsol. -For at vise en &UNIX;-manualside indtaster du man:kommando i minicli hvor kommando er navnet på en &UNIX;-kommando. +For at vise en &UNIX;-manualside indtaster du man:kommando i minicli hvor kommando er navnet på en &UNIX;-kommando. -For at søge efter et eller flere ord på Google-søgemaskinen kan du prøve med gg:ord. Der er mange flere af disse genvejskommandoer og du kan endda tilføje dine egne. Tag et kig i &kcontrolcenter; under punktet Netsøgning Udvidet netsøgning. +For at søge efter et eller flere ord på Google-søgemaskinen kan du prøve med gg:ord. Der er mange flere af disse genvejskommandoer og du kan endda tilføje dine egne. Tag et kig i &kcontrolcenter; under punktet Netsøgning Udvidet netsøgning. -Til sidst er der en måde til altid at have din kommandolinje tilgængelig på lige meget hvad du laver - tilføj en til dit &kicker;-panel! +Til sidst er der en måde til altid at have din kommandolinje tilgængelig på lige meget hvad du laver - tilføj en til dit &kicker;-panel! -Klik med højre museknap på et tomt sted i panelet og vælg Tilføj applet til panel.... I dialogen der kommer frem rulles nedad indtil du ser listepunktet Kør kommando. Vælg dette med venstre museknap, og klik på Tilføj til panel. Dette vil indlejre en mini-kommandolinje direkte i dit panel, fuldstændig med kommandohistorik. +Klik med højre museknap på et tomt sted i panelet og vælg Tilføj applet til panel.... I dialogen der kommer frem rulles nedad indtil du ser listepunktet Kør kommando. Vælg dette med venstre museknap, og klik på Tilføj til panel. Dette vil indlejre en mini-kommandolinje direkte i dit panel, fuldstændig med kommandohistorik. -For at konkludere så er din kommandolinje aldrig langt væk når du bruger &kde;. +For at konkludere så er din kommandolinje aldrig langt væk når du bruger &kde;. -Arbejd med vinduer +Arbejd med vinduer -Hvis du ikke allerede har gjort det, så start et program vha. &kmenu;, såsom Find filer. +Hvis du ikke allerede har gjort det, så start et program vha. &kmenu;, såsom Find filer. -Et vindue! Hvad nu? +Et vindue! Hvad nu? -Nuvel, normalt arbejder man inden i vinduer, men nogle gange vil man måske manipulere vinduer. Her er en hurtig gennemgang af nogle af de mest almindelige vinduesrelaterede funktioner: +Nuvel, normalt arbejder man inden i vinduer, men nogle gange vil man måske manipulere vinduer. Her er en hurtig gennemgang af nogle af de mest almindelige vinduesrelaterede funktioner: -Flyt et vindue +Flyt et vindue -Træk vinduets titellinje eller hold &Alt;-tasten nede og træk hvor som helst i vinduet. - +Træk vinduets titellinje eller hold &Alt;-tasten nede og træk hvor som helst i vinduet. + -Ændr et vindues størrelse +Ændr et vindues størrelse -Træk vinduets kant eller hold &Alt;-tasten nede og træk med &RMB; hvor som helst i vinduet. +Træk vinduets kant eller hold &Alt;-tasten nede og træk med &RMB; hvor som helst i vinduet. -Maksimér et vindue +Maksimér et vindue -Klik på maksimeringsknappen i titellinjen (i standard-dekorationen er det den lille firkant ved siden af krydset) for at få vinduet til at fylde hele skærmen eller, hvis vinduet allerede er maksimeret, formindske det til dets oprindelige størrelse. Et klik med &MMB; maksimerer vinduet lodret, og &RMB; maksimerer vandret. +Klik på maksimeringsknappen i titellinjen (i standard-dekorationen er det den lille firkant ved siden af krydset) for at få vinduet til at fylde hele skærmen eller, hvis vinduet allerede er maksimeret, formindske det til dets oprindelige størrelse. Et klik med &MMB; maksimerer vinduet lodret, og &RMB; maksimerer vandret. -Minimér et vindue +Minimér et vindue -Klik på minimeringsknappen i titellinjen (ved siden af maksimeringsknappen) for at skjule et vindue. Genopret det ved at klikke på vinduets ikon i opgavelinjen. - +Klik på minimeringsknappen i titellinjen (ved siden af maksimeringsknappen) for at skjule et vindue. Genopret det ved at klikke på vinduets ikon i opgavelinjen. + -Skift mellem vinduer +Skift mellem vinduer -Ud over de sædvanlige klik med musen for at skifte til et andet vindue, kan du bruge &Alt; Tab til at skifte mellem vinduer. Se nedenfor for flere teknikker. +Ud over de sædvanlige klik med musen for at skifte til et andet vindue, kan du bruge &Alt; Tab til at skifte mellem vinduer. Se nedenfor for flere teknikker. -Titellinjeknapper +Titellinjeknapper -&kde;-vinduer har nogle standardknapper på deres titellinjer som giver dig hurtig adgang til nogle almindelige operationer. Det knap-layout der bruges som standard ser således ud: +&kde;-vinduer har nogle standardknapper på deres titellinjer som giver dig hurtig adgang til nogle almindelige operationer. Det knap-layout der bruges som standard ser således ud: -På venstre side: +På venstre side: -En menuknap. Den viser som regel et mini-ikon for programmet. Klik på den for at få en menu med vinduesoperationer. Genvej: &Alt;F3 åbner vinduesmenuen. +En menuknap. Den viser som regel et mini-ikon for programmet. Klik på den for at få en menu med vinduesoperationer. Genvej: &Alt;F3 åbner vinduesmenuen. -På højre side: +På højre side: -En Minimér-knap. +En Minimér-knap. -En Maksimér-knap. +En Maksimér-knap. -En lukkeknap. Den lukker vinduet. Genvej: &Alt;F4. +En lukkeknap. Den lukker vinduet. Genvej: &Alt;F4. -Skift mellem vinduer +Skift mellem vinduer -Nu da du ved hvordan man håndterer vinduer, opfordrer vi dig til at åbne nogle flere vinduer ved brug af panelet for nu vil vi forklare hvordan man skifter mellem forskellige vinduer. Eftersom dette er en så almindelig aktivitet, tilbyder &kde; adskillige måder at gøre det på; vælg din egen foretrukne måde! +Nu da du ved hvordan man håndterer vinduer, opfordrer vi dig til at åbne nogle flere vinduer ved brug af panelet for nu vil vi forklare hvordan man skifter mellem forskellige vinduer. Eftersom dette er en så almindelig aktivitet, tilbyder &kde; adskillige måder at gøre det på; vælg din egen foretrukne måde! -Mange vinduessystemer kræver at du klikker med musen i et andet vindue for at kunne begynde at bruge det. Dette er som standard &kde;'s opførsel, kaldet Klik for fokus-politikken. Men du kan også indstille din desktop på en sådan måde at man aktiverer et vindue ved at flytte musen hen på det. Dette kaldes Fokus følger mus. Hvis du vælger denne politik vha. &kde; Kontrolcenteret er vinduet under musemarkøren altid det aktive vindue. Det kommer ikke nødvendigvis i forgrunden, men du kan altid klikke på et vindues titellinje eller kant eller, en &kde;-specialitet, du kan bruge &Alt;-tasten og klikke med &MMB; hvor som helst på vinduet for at hæve det til forgrunden. +Mange vinduessystemer kræver at du klikker med musen i et andet vindue for at kunne begynde at bruge det. Dette er som standard &kde;'s opførsel, kaldet Klik for fokus-politikken. Men du kan også indstille din desktop på en sådan måde at man aktiverer et vindue ved at flytte musen hen på det. Dette kaldes Fokus følger mus. Hvis du vælger denne politik vha. &kde; Kontrolcenteret er vinduet under musemarkøren altid det aktive vindue. Det kommer ikke nødvendigvis i forgrunden, men du kan altid klikke på et vindues titellinje eller kant eller, en &kde;-specialitet, du kan bruge &Alt;-tasten og klikke med &MMB; hvor som helst på vinduet for at hæve det til forgrunden. -Her er nogle andre metoder til at skifte mellem vinduer: +Her er nogle andre metoder til at skifte mellem vinduer: -Vælg et vindue fra vinduesliste-menuen. For at åbne menuen, klik med &MMB; på et tomt område af desktoppen. Alternativt kan du klikke på ikonet med adskillige vinduer på panelet eller klikke på op-pilen til venstre for opgavelinjen i panelet. - +Vælg et vindue fra vinduesliste-menuen. For at åbne menuen, klik med &MMB; på et tomt område af desktoppen. Alternativt kan du klikke på ikonet med adskillige vinduer på panelet eller klikke på op-pilen til venstre for opgavelinjen i panelet. + -Hold &Alt;-tasten nede og tryk på Tab-tasten for at gennemløbe vinduerne. - +Hold &Alt;-tasten nede og tryk på Tab-tasten for at gennemløbe vinduerne. + -Brug opgavelinjen (se nedenfor). +Brug opgavelinjen (se nedenfor). @@ -582,274 +298,144 @@ I haven't found one yet that hides the kmenu. (JLH) --> -Brug opgavelinjen +Brug opgavelinjen -Opgavelinjen viser en rækker små ikoner, ét for hvert vindue på desktoppen. I &kde;'s standardopsætning er opgavelinjen placeret inden i panelet, men den kan også blive placeret i toppen eller i bunden af skærmen. +Opgavelinjen viser en rækker små ikoner, ét for hvert vindue på desktoppen. I &kde;'s standardopsætning er opgavelinjen placeret inden i panelet, men den kan også blive placeret i toppen eller i bunden af skærmen. -Opgavelinjen har mange muligheder. I standardopsætningen vil de, hvis du har mere end ét vindue åbent fra det samme program, blive grupperet, så du kun ser ét ikon pr. program i opgavelinjen. +Opgavelinjen har mange muligheder. I standardopsætningen vil de, hvis du har mere end ét vindue åbent fra det samme program, blive grupperet, så du kun ser ét ikon pr. program i opgavelinjen. -Et simpelt klik med &LMB; på opgavelinjeknappen vil få en liste frem med det pågældende programs åbne vinduer, og du kan vælge det vindue som du vil bruge. Hvis du vælger en af disse indgange med venstre museknap, fremkommer det valgte vindue øjeblikkeligt. +Et simpelt klik med &LMB; på opgavelinjeknappen vil få en liste frem med det pågældende programs åbne vinduer, og du kan vælge det vindue som du vil bruge. Hvis du vælger en af disse indgange med venstre museknap, fremkommer det valgte vindue øjeblikkeligt. -Du kan vælge at se alle vinduer på alle desktoppe i din opgavelinje uanset hvilken desktop du har aktiveret på det pågældende tidspunkt, eller du kan vælge kun at se ikoner for den desktop der er aktiv. Du kan også vælge at afgruppere ikonerne så hvert åbent vindue vil have sit eget ikon i opgavelinjen. Disse og mange andre muligheder er tilgængelige ved simpelthen at højreklikke på opgavelinjens håndtag (den lille bjælke til venstre på linjen) og vælge Indstil opgavelinje. +Du kan vælge at se alle vinduer på alle desktoppe i din opgavelinje uanset hvilken desktop du har aktiveret på det pågældende tidspunkt, eller du kan vælge kun at se ikoner for den desktop der er aktiv. Du kan også vælge at afgruppere ikonerne så hvert åbent vindue vil have sit eget ikon i opgavelinjen. Disse og mange andre muligheder er tilgængelige ved simpelthen at højreklikke på opgavelinjens håndtag (den lille bjælke til venstre på linjen) og vælge Indstil opgavelinje. -Ikonerne på opgavelinjen ændrer selv størrelse for at skabe plads til programmer, så der er plads til mange flere programmer end man måske tror. Ved at gøre panelet bredere vil opgavelinjeikonerne blive lagt ud i rækker og søjler, men de vil stadig ændre størrelse for at skabe plads til flere ikoner. +Ikonerne på opgavelinjen ændrer selv størrelse for at skabe plads til programmer, så der er plads til mange flere programmer end man måske tror. Ved at gøre panelet bredere vil opgavelinjeikonerne blive lagt ud i rækker og søjler, men de vil stadig ændre størrelse for at skabe plads til flere ikoner. -Brug virtuelle desktoppe +Brug virtuelle desktoppe -Hvad var så den klæbe-ting? +Hvad var så den klæbe-ting? -Det kan ske at du har flere vinduer åbne end der er plads til på din desktop. I dette tilfælde har du tre muligheder: +Det kan ske at du har flere vinduer åbne end der er plads til på din desktop. I dette tilfælde har du tre muligheder: -Lad alle vinduer være åbne (rodet desktop) +Lad alle vinduer være åbne (rodet desktop) -Minimér de vinduer du ikke bruger for tiden og brug opgavelinjen eller &Alt; Tab til at skifte imellem dem (stadig lidt forvirrende og meget arbejde!) - +Minimér de vinduer du ikke bruger for tiden og brug opgavelinjen eller &Alt; Tab til at skifte imellem dem (stadig lidt forvirrende og meget arbejde!) + -Anbefalet: Gør hvad et rigtigt styresystem gør hvis der ikke er nok fysisk hukommelse: brug virtuel hukommelse, i dette tilfælde virtuelle desktoppe. +Anbefalet: Gør hvad et rigtigt styresystem gør hvis der ikke er nok fysisk hukommelse: brug virtuel hukommelse, i dette tilfælde virtuelle desktoppe. -Den tredje mulighed er løsningen! &kde; kan håndtere adskillige forskellige desktoppe, hvert med sine egne vinduer. Standardopsætningen giver fire desktoppe. Du kan let skifte mellem de virtuelle desktoppe ved at klikke på et af desktopikonerne i panelet. Yderligere vil &Ctrl;F1...F4 øjeblikkeligt sende dig til den pågældende desktop eller du kan bruge &Ctrl; Tab til at gennemløbe desktoppene. - -Virtuelle desktoppe er smarte, men nogle gange vil man gerne have et vindue til at være på alle desktoppene. Det kunne f.eks. være et lille chatvindue, en alarmklokke eller noget andet. I dette tilfælde kan du bruge den ovenfor nævnte klæbe-knap der fastgør vinduet til baggrunden som dermed vil kunne ses på alle de virtuelle desktoppe. - -Klæbeknappen kan også bruges til at flytte et vindue fra én virtuel desktop til et andet: tryk på vinduets tegnestift, skift til en andet desktop og tag tegnestiften ud ved at trykke på den igen. Du kan opnå det samme resultat ved bruge kontekstmenuen fra vinduets ikon i opgavelinjen (menupunktet Til aktuel desktop) eller punktet Til desktop i vinduesmenuen. +Den tredje mulighed er løsningen! &kde; kan håndtere adskillige forskellige desktoppe, hvert med sine egne vinduer. Standardopsætningen giver fire desktoppe. Du kan let skifte mellem de virtuelle desktoppe ved at klikke på et af desktopikonerne i panelet. Yderligere vil &Ctrl;F1...F4 øjeblikkeligt sende dig til den pågældende desktop eller du kan bruge &Ctrl; Tab til at gennemløbe desktoppene. + +Virtuelle desktoppe er smarte, men nogle gange vil man gerne have et vindue til at være på alle desktoppene. Det kunne f.eks. være et lille chatvindue, en alarmklokke eller noget andet. I dette tilfælde kan du bruge den ovenfor nævnte klæbe-knap der fastgør vinduet til baggrunden som dermed vil kunne ses på alle de virtuelle desktoppe. + +Klæbeknappen kan også bruges til at flytte et vindue fra én virtuel desktop til et andet: tryk på vinduets tegnestift, skift til en andet desktop og tag tegnestiften ud ved at trykke på den igen. Du kan opnå det samme resultat ved bruge kontekstmenuen fra vinduets ikon i opgavelinjen (menupunktet Til aktuel desktop) eller punktet Til desktop i vinduesmenuen. -Håndtering af dine filer +Håndtering af dine filer -En metafor som ofte bruges i grafiske brugergrænseflader er brugen af mapper til at repræsentere kataloger på din harddisk. Mapper indeholder filer og andre mapper. Et &kde;-program ved navn &konqueror;, &kde;'s filhåndtering, bruger denne metafor til at hjælpe dig med at håndtere dine filer. +En metafor som ofte bruges i grafiske brugergrænseflader er brugen af mapper til at repræsentere kataloger på din harddisk. Mapper indeholder filer og andre mapper. Et &kde;-program ved navn &konqueror;, &kde;'s filhåndtering, bruger denne metafor til at hjælpe dig med at håndtere dine filer. -Brug af &konqueror; +Brug af &konqueror; -Første gang du starter &kde;, vil et vindue med mange ikoner fremkomme. Dette er et &konqueror;-vindue som viser filerne i din hjemmemappe (det sted hvor dine personlige filer bliver gemt). Mappens sti angives i vinduets værktøjslinje. Hvis du ikke ser et sådant billede nu, så klik på det ikon på panelet der forestiller en mappe med et billede af et hus. +Første gang du starter &kde;, vil et vindue med mange ikoner fremkomme. Dette er et &konqueror;-vindue som viser filerne i din hjemmemappe (det sted hvor dine personlige filer bliver gemt). Mappens sti angives i vinduets værktøjslinje. Hvis du ikke ser et sådant billede nu, så klik på det ikon på panelet der forestiller en mappe med et billede af et hus. -For at åbne en fil eller mappe, klik på den en enkelt gang med &LMB;. Du kan også vælge VindueVis navigationspanel fra menuen for at vise mappehierarkiet der tilbyder en mere direkte navigering, eller du kan redigere stien angivet under værktøjslinjen for hurtigt at komme til en bestemt mappe. +For at åbne en fil eller mappe, klik på den en enkelt gang med &LMB;. Du kan også vælge VindueVis navigationspanel fra menuen for at vise mappehierarkiet der tilbyder en mere direkte navigering, eller du kan redigere stien angivet under værktøjslinjen for hurtigt at komme til en bestemt mappe. -Åbning af filer +Åbning af filer -&kde; kommer med et sæt programmer til at fremvise og redigere filer af mange almindelige typer, og når du klikker på en fil der indeholder f.eks. et dokument eller et billede, vil &konqueror; starte det rette program til at fremvise filen. Hvis det ikke ved hvilket program det skal starte for at åbne den fil du klikkede på, vil det spørge dig om navnet på det program der skal startes. Når du har valgt programmet, vil &konqueror; tilbyde at huske dit valg til næste gang du åbner en fil af denne type. +&kde; kommer med et sæt programmer til at fremvise og redigere filer af mange almindelige typer, og når du klikker på en fil der indeholder f.eks. et dokument eller et billede, vil &konqueror; starte det rette program til at fremvise filen. Hvis det ikke ved hvilket program det skal starte for at åbne den fil du klikkede på, vil det spørge dig om navnet på det program der skal startes. Når du har valgt programmet, vil &konqueror; tilbyde at huske dit valg til næste gang du åbner en fil af denne type. -&konqueror; bruger MIME-typer til at knytte filer til programmer. - +&konqueror; bruger MIME-typer til at knytte filer til programmer. + -Træk og slip ikoner +Træk og slip ikoner -Du kan kopiere eller flytte en fil ved simpelthen at trække dets ikon til desktoppen, til et &konqueror;-vindue eller til et mappeikon. Når du slipper knappen, viser &konqueror; en menu som tillader dig at vælge mellem at kopiere filen, flytte den eller oprette et link til filen. +Du kan kopiere eller flytte en fil ved simpelthen at trække dets ikon til desktoppen, til et &konqueror;-vindue eller til et mappeikon. Når du slipper knappen, viser &konqueror; en menu som tillader dig at vælge mellem at kopiere filen, flytte den eller oprette et link til filen. -Hvis du vælger at oprette et link, laver &kde; et symbolsk link (ikke et hårdt link), så hvis du flytter eller sletter den oprindelige fil, vil linket ikke længere fungere. +Hvis du vælger at oprette et link, laver &kde; et symbolsk link (ikke et hårdt link), så hvis du flytter eller sletter den oprindelige fil, vil linket ikke længere fungere. -De fleste &kde;-programmer understøtter også træk og slip-operationer: Du kan trække et ikon over på et kørende programs vindue eller hen på et programs ikon for at starte programmet med denne fil indlæst. Prøv at gøre det nu! +De fleste &kde;-programmer understøtter også træk og slip-operationer: Du kan trække et ikon over på et kørende programs vindue eller hen på et programs ikon for at starte programmet med denne fil indlæst. Prøv at gøre det nu! -Indstil filers egenskaber +Indstil filers egenskaber -For at ændre en fils egenskaber, såsom dens navn og tilladelser, klikker du på filens ikon med &RMB; og vælger Egenskaber fra menuen. +For at ændre en fils egenskaber, såsom dens navn og tilladelser, klikker du på filens ikon med &RMB; og vælger Egenskaber fra menuen. -Arbejd med arkiver og netværk - -I den ikke så fjerne fortid måtte man bruge specielle programmer for at tilgå filer på internettet. Sådan er det ikke længere! - -&kde; understøtter en teknologi kaldet netværkstransparent adgang (NTA) som tillader dig at arbejde med filer på den anden side af kloden lige så nemt som det er at arbejde med filer på din lokale harddisk. - -Hvis du f.eks. vil tilgå filer på en &FTP;-server, så vælg FilÅbn sted fra &konqueror;-menuen og indtast en &FTP;-servers URL. Du kan trække og slippe filer til og fra mapperne præcis som var de på din lokale harddisk. Du kan endda åbne filer på &FTP;-serveren uden at du behøver at kopiere dem manuelt over til din lokale harddisk (&kde; gør det for dig når det er nødvendigt). +Arbejd med arkiver og netværk + +I den ikke så fjerne fortid måtte man bruge specielle programmer for at tilgå filer på internettet. Sådan er det ikke længere! + +&kde; understøtter en teknologi kaldet netværkstransparent adgang (NTA) som tillader dig at arbejde med filer på den anden side af kloden lige så nemt som det er at arbejde med filer på din lokale harddisk. + +Hvis du f.eks. vil tilgå filer på en &FTP;-server, så vælg FilÅbn sted fra &konqueror;-menuen og indtast en &FTP;-servers URL. Du kan trække og slippe filer til og fra mapperne præcis som var de på din lokale harddisk. Du kan endda åbne filer på &FTP;-serveren uden at du behøver at kopiere dem manuelt over til din lokale harddisk (&kde; gør det for dig når det er nødvendigt). -&konqueror; bruger anonym &FTP;-adgang hvilket kan begrænse din adgang til filer på &FTP;-serveren. Hvis du har en konto på serveren, kan du angive dit bruger-ID som en del af URL'en. Det gøres sådan her: ftp://bruger-id@server/mappe - -&konqueror; vil spørge dig om dit kodeord, og hvis det lykkes dig at logge på, vil du have fuld adgang til filerne på serveren. +&konqueror; bruger anonym &FTP;-adgang hvilket kan begrænse din adgang til filer på &FTP;-serveren. Hvis du har en konto på serveren, kan du angive dit bruger-ID som en del af URL'en. Det gøres sådan her: ftp://bruger-id@server/mappe + +&konqueror; vil spørge dig om dit kodeord, og hvis det lykkes dig at logge på, vil du have fuld adgang til filerne på serveren. -Hvis du er vant til at bruge værktøjet WinZip under &Microsoft; &Windows;, så vil du blive glad for at høre at &kde; også kan kigge i tar-arkiver. Den behandler sådanne arkiver som almindelige mapper, og du kan gennemsøge arkiver, åbne filer &etc; Generelt skulle arbejdet med filer på internettet og i arkiver udadtil fungere på præcis samme måde som arbejdet med filer på din lokale harddisk bortset fra forsinkelser pga. netværket og udpakning af arkivet. +Hvis du er vant til at bruge værktøjet WinZip under &Microsoft; &Windows;, så vil du blive glad for at høre at &kde; også kan kigge i tar-arkiver. Den behandler sådanne arkiver som almindelige mapper, og du kan gennemsøge arkiver, åbne filer &etc; Generelt skulle arbejdet med filer på internettet og i arkiver udadtil fungere på præcis samme måde som arbejdet med filer på din lokale harddisk bortset fra forsinkelser pga. netværket og udpakning af arkivet. -Brug af skabeloner for at tilgå programmer og enheder +Brug af skabeloner for at tilgå programmer og enheder -I &kde; er det let at tilføje ikoner til panelet eller desktoppen for at tilgå dine programmer. Det er lige så nemt at tilføje ikoner for andre interessante elementer. &kde; har skabeloner for genveje til: +I &kde; er det let at tilføje ikoner til panelet eller desktoppen for at tilgå dine programmer. Det er lige så nemt at tilføje ikoner for andre interessante elementer. &kde; har skabeloner for genveje til: -Programmer +Programmer -Printere +Printere -Montérbare enheder (⪚ diskettedrev) - +Montérbare enheder (⪚ diskettedrev) + -Internetressourcer (⪚ WWW-dokumenter og &FTP;-kataloger) +Internetressourcer (⪚ WWW-dokumenter og &FTP;-kataloger) -Dokumenter for nogle af &kde;'s &koffice;-programmer. +Dokumenter for nogle af &kde;'s &koffice;-programmer. -Du kan tilføje et sådant ikon på desktoppen ved at klikke med &RMB; på det sted hvor du ønsker ikonet, og så vælge Opret ny hvorefter du vælger det element som du vil linke til. - -Næsten alle punkter i &kmenu;, på desktoppen og på panelet refererer til en .desktop-fil på disken. .desktop-filen specificerer hvilket ikon der skal vises såvel som specifikke informationer om hvad ikonet repræsenterer (et program, en enhed eller en URL). Du kan trække enhver .desktop-fil til panelet for at oprette en genvejsknap. +Du kan tilføje et sådant ikon på desktoppen ved at klikke med &RMB; på det sted hvor du ønsker ikonet, og så vælge Opret ny hvorefter du vælger det element som du vil linke til. + +Næsten alle punkter i &kmenu;, på desktoppen og på panelet refererer til en .desktop-fil på disken. .desktop-filen specificerer hvilket ikon der skal vises såvel som specifikke informationer om hvad ikonet repræsenterer (et program, en enhed eller en URL). Du kan trække enhver .desktop-fil til panelet for at oprette en genvejsknap. -Montering af enheder +Montering af enheder -&UNIX; tilbyder adgang til lagringsenheder ud over den primære harddisk gennem en proces kaldet montering. &kde; bruger .desktop-filer til at gøre det nemt for dig at montere, afmontere og tilgå filer på sekundære lagringsenheder såsom diskettedrev og &cdrom;-drev. +&UNIX; tilbyder adgang til lagringsenheder ud over den primære harddisk gennem en proces kaldet montering. &kde; bruger .desktop-filer til at gøre det nemt for dig at montere, afmontere og tilgå filer på sekundære lagringsenheder såsom diskettedrev og &cdrom;-drev. -Som et eksempel vises her de nødvendige trin for at oprette et ikon, der giver adgang til et diskettedrev. +Som et eksempel vises her de nødvendige trin for at oprette et ikon, der giver adgang til et diskettedrev. -Mange systemer kræver at du er logget på som root for at kunne montere og afmontere enheder. +Mange systemer kræver at du er logget på som root for at kunne montere og afmontere enheder. -Højreklik på desktoppen og vælg Opret nyEnhed Floppy-enhed.... +Højreklik på desktoppen og vælg Opret nyEnhed Floppy-enhed.... -En dialog popper op. I fanebladet Generelt indtaster du det du vil have i tekstfeltet foroven. +En dialog popper op. I fanebladet Generelt indtaster du det du vil have i tekstfeltet foroven. -I fanebladet Enhed indtaster du i tekstfeltet Enhed /dev/fd0 (eller hvad stien til din floppy-enhed ellers er). +I fanebladet Enhed indtaster du i tekstfeltet Enhed /dev/fd0 (eller hvad stien til din floppy-enhed ellers er). -Du kan også tilføje et monteringspunkt her. Dette bør være en eksisterende, men tom, mappe. Typisk brugte monteringspunkter er /mnt/floppy eller /floppy, men du kan lige så nemt få disketter monteret på f.eks. ~/min_diskette hvis du ønsker det. - +Du kan også tilføje et monteringspunkt her. Dette bør være en eksisterende, men tom, mappe. Typisk brugte monteringspunkter er /mnt/floppy eller /floppy, men du kan lige så nemt få disketter monteret på f.eks. ~/min_diskette hvis du ønsker det. + -Klik på Afmonteret ikon og vælg billedet med en diskette uden det grønne lys. +Klik på Afmonteret ikon og vælg billedet med en diskette uden det grønne lys. -Når du er tilfreds med dine valg, klikker du på O.k., og arbejdet er gjort! +Når du er tilfreds med dine valg, klikker du på O.k., og arbejdet er gjort! -Sæt nu en korrekt formateret diskette i drevet og klik på disketteikonet for at få &kde; til at montere diskettedrevet og vise diskettens filer. Inden du fjerner disketten fra drevet, skal du klikke på disketteikonet med &RMB; og vælge Afmontér fra menuen. +Sæt nu en korrekt formateret diskette i drevet og klik på disketteikonet for at få &kde; til at montere diskettedrevet og vise diskettens filer. Inden du fjerner disketten fra drevet, skal du klikke på disketteikonet med &RMB; og vælge Afmontér fra menuen. -Indstil din desktop +Indstil din desktop -Hvis der er noget ved desktoppens udseende eller virkemåde som du ikke bryder dig om, kan du højst sandsynligt ændre det. &kde; har meget store tilpasningsmuligheder og du kan ændre næsten hvert eneste aspekt af udseendet eller opførslen. I modsætning til mange andre &UNIX;-desktoppe, behøver du heller ikke at redigere kryptiske indstillingsfiler (men du kan hvis du virkelig vil!) Du Bruger &kcontrolcenter;, et specielt program til indstilling af din desktop. +Hvis der er noget ved desktoppens udseende eller virkemåde som du ikke bryder dig om, kan du højst sandsynligt ændre det. &kde; har meget store tilpasningsmuligheder og du kan ændre næsten hvert eneste aspekt af udseendet eller opførslen. I modsætning til mange andre &UNIX;-desktoppe, behøver du heller ikke at redigere kryptiske indstillingsfiler (men du kan hvis du virkelig vil!) Du Bruger &kcontrolcenter;, et specielt program til indstilling af din desktop. -Brug <application ->&kde;-kontrolcenter</application -> - -Kør &kcontrolcenter; fra &kmenu;. Et vindue i to dele fremkommer med en liste af moduler i venstre side. - -Åbn et modul ved at klikke på dets navn; en liste af undermoduler vil fremkomme. Klik på et af undermodulerne for at redigere dets indstillinger i vinduets højre side. - -Det er meget ligetil at ændre opsætningen. En hjælpeknap er tilgængelig på hvert indstillingspanel. Med den kan du få forklaring på de opsætningsmuligheder som ikke er selvforklarende. Hvert panel har knapper navngivet Hjælp, Standard, Anvend og Nulstil der fungerer som følger: +Brug <application>&kde;-kontrolcenter</application> + +Kør &kcontrolcenter; fra &kmenu;. Et vindue i to dele fremkommer med en liste af moduler i venstre side. + +Åbn et modul ved at klikke på dets navn; en liste af undermoduler vil fremkomme. Klik på et af undermodulerne for at redigere dets indstillinger i vinduets højre side. + +Det er meget ligetil at ændre opsætningen. En hjælpeknap er tilgængelig på hvert indstillingspanel. Med den kan du få forklaring på de opsætningsmuligheder som ikke er selvforklarende. Hvert panel har knapper navngivet Hjælp, Standard, Anvend og Nulstil der fungerer som følger: -Hjælp +Hjælp -Viser en kort hjælpetekst i vinduets venstre del samt et link til en længere manual for det pågældende modul. +Viser en kort hjælpetekst i vinduets venstre del samt et link til en længere manual for det pågældende modul. -Standard +Standard -Sætter alle indstillingerne i det aktuelle modul tilbage til standardtilstanden da &kde; blev installeret. +Sætter alle indstillingerne i det aktuelle modul tilbage til standardtilstanden da &kde; blev installeret. -Anvend +Anvend -Aktiverer de nuværende indstillinger i det aktuelle modul. +Aktiverer de nuværende indstillinger i det aktuelle modul. -Nulstil +Nulstil -Forkaster alle dine ændringer i det aktuelle modul og genindfører opsætningen som den var da du åbnede modulet. Hvis du allerede har brugt Anvend-knappen, så vil Nulstil-knappen gå tilbage til den tilstand der var da du klikkede på Anvend. +Forkaster alle dine ændringer i det aktuelle modul og genindfører opsætningen som den var da du åbnede modulet. Hvis du allerede har brugt Anvend-knappen, så vil Nulstil-knappen gå tilbage til den tilstand der var da du klikkede på Anvend. -Hvis du ændrer i et indstillingsmodul og går videre til et andet modul uden først at klikke på O.k. eller Anvend, så vil &kcontrolcenter; spørge dig om hvorvidt dine ændringer skal anvendes først. +Hvis du ændrer i et indstillingsmodul og går videre til et andet modul uden først at klikke på O.k. eller Anvend, så vil &kcontrolcenter; spørge dig om hvorvidt dine ændringer skal anvendes først. @@ -1120,77 +559,38 @@ printed on your default printer. -Log af - -Vi håber oprigtigt at brugen af &kde; vil give dig så meget sjov og glæde at du aldrig ønsker at logge af. Men hvis du gør, vælger du ganske simpelt TDE menu Log af. - -Der er også en log af-knap på panelet som ligner en lille tænd/sluk-knap. Eller du kan trykke &Ctrl; &Alt; Delete for at logge af. +Log af + +Vi håber oprigtigt at brugen af &kde; vil give dig så meget sjov og glæde at du aldrig ønsker at logge af. Men hvis du gør, vælger du ganske simpelt TDE menu Log af. + +Der er også en log af-knap på panelet som ligner en lille tænd/sluk-knap. Eller du kan trykke &Ctrl; &Alt; Delete for at logge af. -Sessionshåndtering - -Når du logger af, kan &kde; huske hvilke programmer du havde åbne såvel som hvor alle vinduerne var placeret således at det kan åbne dem for dig igen næste gang du logger på. Denne egenskab kaldes sessionshåndtering. &kde;-opmærksomme programmer vil genåbne i samme tilstand som de var i da du loggede af. F.eks. husker &kate; hvilke filer du var ved at redigere. - -Ikke-&kde;-programmer husker ikke deres tilstand når du logger af, og &kde; vil advare dig om dette, så du kan gemme vigtige data når du logger af. - -For at illustrere sessionshåndteringen, vælg K-menuEidtorer Kate for at starte &kate;. Åbn et tekstdokument til redigering. Prøv så at logge af og derefter at logge på igen. Du vil så kunne se at &kate; vil blive åbnet igen på præcis samme sted på skærmen og på den rette virtuelle desktop, og det dokument som vi åbnede i &kate; inden vi loggede af, åbnes automatisk igen. &kate; vil endda huske om du havde ikke-gemte ændringer i dokumentet inden du loggede af og vil gemme dem til den fil du arbejdede på hvis du vælger Gem fra Fil-menuen. +Sessionshåndtering + +Når du logger af, kan &kde; huske hvilke programmer du havde åbne såvel som hvor alle vinduerne var placeret således at det kan åbne dem for dig igen næste gang du logger på. Denne egenskab kaldes sessionshåndtering. &kde;-opmærksomme programmer vil genåbne i samme tilstand som de var i da du loggede af. F.eks. husker &kate; hvilke filer du var ved at redigere. + +Ikke-&kde;-programmer husker ikke deres tilstand når du logger af, og &kde; vil advare dig om dette, så du kan gemme vigtige data når du logger af. + +For at illustrere sessionshåndteringen, vælg K-menuEidtorer Kate for at starte &kate;. Åbn et tekstdokument til redigering. Prøv så at logge af og derefter at logge på igen. Du vil så kunne se at &kate; vil blive åbnet igen på præcis samme sted på skærmen og på den rette virtuelle desktop, og det dokument som vi åbnede i &kate; inden vi loggede af, åbnes automatisk igen. &kate; vil endda huske om du havde ikke-gemte ændringer i dokumentet inden du loggede af og vil gemme dem til den fil du arbejdede på hvis du vælger Gem fra Fil-menuen. -&kde; - en spændende rejse +&kde; - en spændende rejse -Vi håber at du har haft glæde af denne korte rundvisning i K-desktopmiljøet og at dette unikke desktopmiljø vil hjælpe dig med at få udført dit arbejde hurtigere og nemmere end nogensinde før. +Vi håber at du har haft glæde af denne korte rundvisning i K-desktopmiljøet og at dette unikke desktopmiljø vil hjælpe dig med at få udført dit arbejde hurtigere og nemmere end nogensinde før. -Husk venligst at &kde;-projektet ikke er et kommercielt foretagende, men et projekt der drives af frivillige fra hele verden. Vi vil gerne invitere dig til at deltage i &kde;-projektet og blive en del af dette unikke netværk af mennesker. Hvis du er programmør, kan du overveje at hjælpe os med at skrive &kde;-programmer. Er du kreativ eller har erfaring med grafisk design, så overvej at lave ikonsæt, farvesammensætninger, lydsystemer og logoer til &kde;. Hvis du kan lide at skrive, vil vi meget gerne have dig til at tilslutte dig vores dokumentationsprojekt. +Husk venligst at &kde;-projektet ikke er et kommercielt foretagende, men et projekt der drives af frivillige fra hele verden. Vi vil gerne invitere dig til at deltage i &kde;-projektet og blive en del af dette unikke netværk af mennesker. Hvis du er programmør, kan du overveje at hjælpe os med at skrive &kde;-programmer. Er du kreativ eller har erfaring med grafisk design, så overvej at lave ikonsæt, farvesammensætninger, lydsystemer og logoer til &kde;. Hvis du kan lide at skrive, vil vi meget gerne have dig til at tilslutte dig vores dokumentationsprojekt. -Som du kan se, er der mange måder hvorpå du kan hjælpe og du er meget velkommen til at blive en del af dette verdensomspændende netværk af mennesker som brænder for at gøre &kde; til det bedste desktopmiljø til enhver computer. Besøg venligst www.kde.org for flere informationer. +Som du kan se, er der mange måder hvorpå du kan hjælpe og du er meget velkommen til at blive en del af dette verdensomspændende netværk af mennesker som brænder for at gøre &kde; til det bedste desktopmiljø til enhver computer. Besøg venligst www.kde.org for flere informationer. -Velkommen om bord på denne spændende rejse! +Velkommen om bord på denne spændende rejse! -Mvh. &kde;-holdet +Mvh. &kde;-holdet @@ -1199,26 +599,18 @@ printed on your default printer. -Advanced Topics +Advanced Topics -&MIME; Types +&MIME; Types &kde; comes with a number of &MIME; types predefined, but you can add your own &MIME; types by choosing -Settings -Configure Konqueror... - and then File -Associations in a &konqueror; window. +Settings +Configure Konqueror... + and then File +Associations in a &konqueror; window. @@ -1231,8 +623,7 @@ click menu on the file in question. -To link a certain file type with a particular application: +To link a certain file type with a particular application: Make sure the application you want to start this file type has an @@ -1241,47 +632,26 @@ entry in the &kmenu;. -In &konqueror; find or make a file with the extension you wish to +In &konqueror; find or make a file with the extension you wish to link. - + -Right click on the file, and choose -Edit File Type from the context menu, or -choose EditEdit File -Type in &konqueror;'s menu bar. +Right click on the file, and choose +Edit File Type from the context menu, or +choose EditEdit File +Type in &konqueror;'s menu bar. - Add file masks for the application by clicking the -Add button, and entering the file pattern you + Add file masks for the application by clicking the +Add button, and entering the file pattern you want. Remember that &UNIX; is case sensitive, so you may need to add -variations - *.mp3 may need -*.MP3 added as well, for example. Add as many -extensions as you like in this way. +variations - *.mp3 may need +*.MP3 added as well, for example. Add as many +extensions as you like in this way. @@ -1290,13 +660,8 @@ Add a description if you like. This is optional. -In the section labeled Application Preference -Order, press the Add button. A +In the section labeled Application Preference +Order, press the Add button. A miniature copy of the &kmenu; will open, where you can choose the application you want files of this type to be opened with. @@ -1310,32 +675,19 @@ file type. For example, you might like to use &kate; to open text files you wish to edit, and &kedit; for text files that you just want to take a quick peek into. You can add more applications in the same way as you did in the last step, and you can change the preferred -order using the Move Up and Move -Down buttons. +order using the Move Up and Move +Down buttons. - + If you're satisfied with your choices, you can click the -Apply button to save your changes without +Apply button to save your changes without closing the dialog box. This gives you the opportunity to test in the -Konqueror window that your file association -is correct. You can choose OK to save your -changes and close the dialog box, or Cancel if +Konqueror window that your file association +is correct. You can choose OK to save your +changes and close the dialog box, or Cancel if you have changed your mind and just want to close the dialog box. @@ -1353,12 +705,9 @@ program needed to edit it should start. be used to using file extensions for that purpose, and you may know that on &UNIX; systems the file extension often bears little or no relation to the contents of the file. On the other hand, it may be -vital - for example, some implementations of gunzip +vital - for example, some implementations of gunzip will not operate on files that are not named .gz. +role="extension">.gz. @@ -1368,19 +717,9 @@ like. For example, if you always want to open any files relating to a particular client with &kate;, and you make a habit of naming the files with the client's name at the beginning so that they naturally group in the &konqueror; window, then you can set up a filename pattern that -matches ^clientname*. -Then any files that have clientname at the -beginning (the ^ character means starts with...) and +matches ^clientname*. +Then any files that have clientname at the +beginning (the ^ character means starts with...) and without any regard to the rest of the filename. @@ -1390,55 +729,18 @@ without any regard to the rest of the filename. --> -Medvirkende +Medvirkende -Forfattere +Forfattere -Matthias Ettrich ettrich@kde.org -Kalle Dahlheimer kalle@kde.org -Torben Weiss weis@kde.org -Bernd Wuebben wuebben@kde.org -Stephen Schaub sschaub@bju.edu - Redigering -Robert Williams rwilliams@kde.org - Redigering -Lauri Watts lauri@kde.org +Matthias Ettrich ettrich@kde.org +Kalle Dahlheimer kalle@kde.org +Torben Weiss weis@kde.org +Bernd Wuebben wuebben@kde.org +Stephen Schaub sschaub@bju.edu - Redigering +Robert Williams rwilliams@kde.org - Redigering +Lauri Watts lauri@kde.org &lars.schunk.credit; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdedebugdialog/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdedebugdialog/index.docbook index e5b0f252dc2..90e11df4d3a 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdedebugdialog/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdedebugdialog/index.docbook @@ -1,178 +1,89 @@ TDEDebugDialog"> + TDEDebugDialog"> - + ]> -&tdedebugdialog;-håndbogen +&tdedebugdialog;-håndbogen -&David.Faure; &David.Faure.mail; +&David.Faure; &David.Faure.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2001-02-13 -0.03.00 +2001-02-13 +0.03.00 -Dette dokument beskriver &tdedebugdialog;. +Dette dokument beskriver &tdedebugdialog;. -KDE -TDEDebugdialog +KDE +TDEDebugdialog -Hvad er TDEDebugDialog? - -Det er en dialog til håndtering af diagnostiske beskeder når programmer køres. - -Hvis du simpelthen starter tdedebugdialog, vil du se en liste af områder, der kan være aktiverede eller deaktiverede. Et kdDebug(område)-kald i koden vil kun vise noget i fejlretningsuddata hvis området er aktiveret. - -Bemærk at kdWarning, kdError og kdFatal altid vil være der, de er IKKE kontrollerede af denne indstilling. +Hvad er TDEDebugDialog? + +Det er en dialog til håndtering af diagnostiske beskeder når programmer køres. + +Hvis du simpelthen starter tdedebugdialog, vil du se en liste af områder, der kan være aktiverede eller deaktiverede. Et kdDebug(område)-kald i koden vil kun vise noget i fejlretningsuddata hvis området er aktiveret. + +Bemærk at kdWarning, kdError og kdFatal altid vil være der, de er IKKE kontrollerede af denne indstilling. -Område +Område -Områderne der skal give uddata. Hver meddelelse der ikke nævnes her vil simpelthen ikke blive skrevet ud (med mindre dette felt forbliver tomt, hvilket er standarden og betyder at alle meddelelser skal skrives ud). Du kan indtaste adskillige område adskilt af kommaer her, og du kan også bruge område intervaller med syntaksen start-slut. En gyldig indgang vil således være: 117,214-289,356-359,221. Brug ikke mellemrum. +Områderne der skal give uddata. Hver meddelelse der ikke nævnes her vil simpelthen ikke blive skrevet ud (med mindre dette felt forbliver tomt, hvilket er standarden og betyder at alle meddelelser skal skrives ud). Du kan indtaste adskillige område adskilt af kommaer her, og du kan også bruge område intervaller med syntaksen start-slut. En gyldig indgang vil således være: 117,214-289,356-359,221. Brug ikke mellemrum. -Hvis du starter tdedebugdialog , kan du definere separat for hvert alvorlighedsniveau, hvad der skal gøres med diagnostiske beskeder på det niveau, og dette for hvert fejlretningsområde. +Hvis du starter tdedebugdialog , kan du definere separat for hvert alvorlighedsniveau, hvad der skal gøres med diagnostiske beskeder på det niveau, og dette for hvert fejlretningsområde. -I fuld tilstand, skal du først vælge fejlretningsområdet du er interesseret i fra dropned-listen foroven. +I fuld tilstand, skal du først vælge fejlretningsområdet du er interesseret i fra dropned-listen foroven. -Du kan sætte uddata for de forskellige typer beskeder uafhængigt: +Du kan sætte uddata for de forskellige typer beskeder uafhængigt: -Information -Advarsel -Fejl -Fatal fejl +Information +Advarsel +Fejl +Fatal fejl -For hver af disse typer, kan du sætte følgende: +For hver af disse typer, kan du sætte følgende: -Uddata til: +Uddata til: -I denne kombofelt, kan du vælge hvor meddelelserne skal skrives til. Valgene er : File, Message Box, Shell (hvilket betyder stderr) og syslog. Det er ikke tilrådeligt at sende fatale meddelelser til syslog med mindre du selv er systemadministratoren. Standard er Message Box. +I denne kombofelt, kan du vælge hvor meddelelserne skal skrives til. Valgene er : File, Message Box, Shell (hvilket betyder stderr) og syslog. Det er ikke tilrådeligt at sende fatale meddelelser til syslog med mindre du selv er systemadministratoren. Standard er Message Box. -Filnavn: -Dette er kun aktivt når du har valgt Fil til uddata og det giver navnet på filen (som fortolkes relativet til den aktuelle mappe). Standard er kdebug.dbg. +Filnavn: +Dette er kun aktivt når du har valgt Fil til uddata og det giver navnet på filen (som fortolkes relativet til den aktuelle mappe). Standard er kdebug.dbg. -Bortset fra dette, kan du også marker afkrydsningsfeltet Afbryd ved fatale fejl. I dette tilfælde, vil programmet afbryde med en SIGABRT hvis alvorlighedsniveauet er KDEBUG_FATAL efter at have skrevet beskeden ud. - -Når du lukker dialogen med o.k., vil dine indgange blive anvendt med det samme og gemt i kdebugrc. Hvis du trykker på Annullér vil dine indgange blive kasserede og de gamle vil blive genoprettede. - -Tak til Kalle Dalheimer for den oprindelige udgave af &tdedebugdialog; +Bortset fra dette, kan du også marker afkrydsningsfeltet Afbryd ved fatale fejl. I dette tilfælde, vil programmet afbryde med en SIGABRT hvis alvorlighedsniveauet er KDEBUG_FATAL efter at have skrevet beskeden ud. + +Når du lukker dialogen med o.k., vil dine indgange blive anvendt med det samme og gemt i kdebugrc. Hvis du trykker på Annullér vil dine indgange blive kasserede og de gamle vil blive genoprettede. + +Tak til Kalle Dalheimer for den oprindelige udgave af &tdedebugdialog; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/bzip.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/bzip.docbook index 2e5818dc44a..9abd00de30c 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/bzip.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/bzip.docbook @@ -1,32 +1,18 @@
-bzip +bzip -&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -bzip er et komprimeringsprogram. Det bliver sjældent brugt nu om dage, idet det er blevet erstattet af bzip2, som giver meget bedre komprimering. +bzip er et komprimeringsprogram. Det bliver sjældent brugt nu om dage, idet det er blevet erstattet af bzip2, som giver meget bedre komprimering. -bzip-tdeioslaven kan ikke bruges direkte, men er beregnet til brug som et filter. For eksempel, kan tar-tdeioslave filtrere en fil gennem bzip-tdeioslave, for at kunne vise indholdet af en tar.bz fil direkte i et &konqueror; vindue. +bzip-tdeioslaven kan ikke bruges direkte, men er beregnet til brug som et filter. For eksempel, kan tar-tdeioslave filtrere en fil gennem bzip-tdeioslave, for at kunne vise indholdet af en tar.bz fil direkte i et &konqueror; vindue. -Hvis du klikker på en fil der er komprimeret med en bz endelse i &konqueror;, bruges denne tdeioslave til at dekomprimere den og vise den som er normal (ukomprimeret) fil. +Hvis du klikker på en fil der er komprimeret med en bz endelse i &konqueror;, bruges denne tdeioslave til at dekomprimere den og vise den som er normal (ukomprimeret) fil. -Hvis du er udvikler, og gerne vil bruge bzip-filtret, kan du finde dokumentation om brug af tdeioslaver på http://developer.kde.org +Hvis du er udvikler, og gerne vil bruge bzip-filtret, kan du finde dokumentation om brug af tdeioslaver på http://developer.kde.org
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/bzip2.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/bzip2.docbook index 1e417eb873c..81627d94956 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/bzip2.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/bzip2.docbook @@ -1,35 +1,20 @@
-bzip2 +bzip2 -&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -Bzip2 er et komprimeringsprogram. +Bzip2 er et komprimeringsprogram. -bzip2-tdeioslaven kan ikke bruges direkte, men er beregnet til brug som et filter. For eksempel, kan tar tdeioslaven filtrere en fil gennem bzip2-tdeioslaven, for at vise indholdet af en tar.bz2-file direkte i et &konqueror; vindue. +bzip2-tdeioslaven kan ikke bruges direkte, men er beregnet til brug som et filter. For eksempel, kan tar tdeioslaven filtrere en fil gennem bzip2-tdeioslaven, for at vise indholdet af en tar.bz2-file direkte i et &konqueror; vindue. -Hvis du klikker på en fil med .bz2 i &konqueror;, bruges denne tdeioslave til at dekomprimere den og vise den som en normal (ukomprimeret) fil. +Hvis du klikker på en fil med .bz2 i &konqueror;, bruges denne tdeioslave til at dekomprimere den og vise den som en normal (ukomprimeret) fil. -Hvis du er udvikler, og gerne vil bruge bzip2-filtret, kan du finde dokumentation om brug af tdeioslaver på http://developer.kde.org +Hvis du er udvikler, og gerne vil bruge bzip2-filtret, kan du finde dokumentation om brug af tdeioslaver på http://developer.kde.org -Se manualen: bzip2. +Se manualen: bzip2.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/cgi.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/cgi.docbook index 6cc6c30ea29..ab9264f1bb2 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/cgi.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/cgi.docbook @@ -1,32 +1,14 @@
-cgi +cgi -&Lauri.Watts;&Lauri.Watts.mail; +&Lauri.Watts;&Lauri.Watts.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -CGI-slaven giver en måde at køre CGI-programmer uden at skulle køre en www-server. Dette kan for eksempel bruges til lokal testning af CGI-programmer eller til at bruge søgemaskiner der kun sørger for en CGI-forende som den fra Doxygen. +CGI-slaven giver en måde at køre CGI-programmer uden at skulle køre en www-server. Dette kan for eksempel bruges til lokal testning af CGI-programmer eller til at bruge søgemaskiner der kun sørger for en CGI-forende som den fra Doxygen. -Slaven implementerer cgi:-protokollen. Den bruger filnavnet fra den givne &URL; og søger igennem en indstillelig liste af mapper. Hvis den finder en kørbar med det givne navn, kører den denne kørbare, giver argumenterne for &URL;'en videre, og sætter de miljøvariabler der skal bruges af CGI-programmer. +Slaven implementerer cgi:-protokollen. Den bruger filnavnet fra den givne &URL; og søger igennem en indstillelig liste af mapper. Hvis den finder en kørbar med det givne navn, kører den denne kørbare, giver argumenterne for &URL;'en videre, og sætter de miljøvariabler der skal bruges af CGI-programmer.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/data.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/data.docbook index ce038689c73..f2a101384f3 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/data.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/data.docbook @@ -1,61 +1,26 @@
-Data-URL'er +Data-URL'er -LeoSavernik
l.savernik@aon.at
 +LeoSavernik
l.savernik@aon.at
 &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-02-06 - +2003-02-06 + -Data-URL'er tillader små dokument-data at blive inkluderet i selve URL'en. Dette er nyttigt for meget små HTML-test eller andre tilfælde hvor det ikke giver mening med et eget dokument. - -data:,foobar (bemærk kommaet efter kolon) vil levere et tekstdokument der ikke indeholder andet end foobar - -Det sidste eksempel leverede et tekstdokument. For HTML-dokumenter skal man angive MIME-typen text/html: data:text/html,<title>Testcase</title><p>Dette er en test</p>. Dette vil producere nøjagtigt det samme uddata som hvis indholdet var blevet indlæst fra sit eget dokument. - -Det er også muligt at angive et alternativt tegnsæt. Bemærk at 8-Bit tegn skal escapes med et procent-tegn og deres to-cifrede hexadecimale koder: data:;charset=iso-8859-1,Gr%FC%DFe aus Schl%E4gl giver Grüße aus Schlägl hvorimod udeladelse af tegnsætattributten kunne føre til noget i retning af Gr??e aus Schl?gl - -IETF RFC2397 har mere information. +Data-URL'er tillader små dokument-data at blive inkluderet i selve URL'en. Dette er nyttigt for meget små HTML-test eller andre tilfælde hvor det ikke giver mening med et eget dokument. + +data:,foobar (bemærk kommaet efter kolon) vil levere et tekstdokument der ikke indeholder andet end foobar + +Det sidste eksempel leverede et tekstdokument. For HTML-dokumenter skal man angive MIME-typen text/html: data:text/html,<title>Testcase</title><p>Dette er en test</p>. Dette vil producere nøjagtigt det samme uddata som hvis indholdet var blevet indlæst fra sit eget dokument. + +Det er også muligt at angive et alternativt tegnsæt. Bemærk at 8-Bit tegn skal escapes med et procent-tegn og deres to-cifrede hexadecimale koder: data:;charset=iso-8859-1,Gr%FC%DFe aus Schl%E4gl giver Grüße aus Schlägl hvorimod udeladelse af tegnsætattributten kunne føre til noget i retning af Gr??e aus Schl?gl + +IETF RFC2397 har mere information.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/file.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/file.docbook index e6ef10bd551..b2787b67539 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/file.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/file.docbook @@ -1,23 +1,13 @@
-fil +fil -&Ferdinand.Gassauer; &Ferdinand.Gassauer.mail; +&Ferdinand.Gassauer; &Ferdinand.Gassauer.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -Fil-protokollen bruges af alle &kde;-programmer til at vise de lokalt tilgængelige filer. -Indtastning af file:/mappenavn i &konqueror; giver en liste af filerne i denne mappe. +Fil-protokollen bruges af alle &kde;-programmer til at vise de lokalt tilgængelige filer. +Indtastning af file:/mappenavn i &konqueror; giver en liste af filerne i denne mappe.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/finger.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/finger.docbook index 3a6152b3045..01dcebd4ac5 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/finger.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/finger.docbook @@ -1,47 +1,24 @@
-finger +finger -&Lauri.Watts;&Lauri.Watts.mail; +&Lauri.Watts;&Lauri.Watts.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -Finger er et program der giver oplysninger om brugere. - -Hvis finger er slået til på den eksterne maskine, kan du få oplysninger om brugerens rigtige navn, om de er logget på for øjeblikket, om de har post, og om de har en .plan-fil i deres hjemmemappe. - -Finger er normalt knyttet til en bruger@værtsnavn adresse, som kan men ikke behøver være den samme som brugerens e-mail-adresse. - -De fleste internet-udbydere tillader ikke længere finger-adgang, så du vil muligvis ikke få noget nyttigt svar fra de fleste mennesker. - -Andre bruger deres lokale .plan-fil til at holde sådanne oplysninger som PGP-nøgler, det faktum at de er på ferie, og al den slags information. - -Brug finger-tdeioslaven sådan: finger://username@hostname - -Se manualen: finger. +Finger er et program der giver oplysninger om brugere. + +Hvis finger er slået til på den eksterne maskine, kan du få oplysninger om brugerens rigtige navn, om de er logget på for øjeblikket, om de har post, og om de har en .plan-fil i deres hjemmemappe. + +Finger er normalt knyttet til en bruger@værtsnavn adresse, som kan men ikke behøver være den samme som brugerens e-mail-adresse. + +De fleste internet-udbydere tillader ikke længere finger-adgang, så du vil muligvis ikke få noget nyttigt svar fra de fleste mennesker. + +Andre bruger deres lokale .plan-fil til at holde sådanne oplysninger som PGP-nøgler, det faktum at de er på ferie, og al den slags information. + +Brug finger-tdeioslaven sådan: finger://username@hostname + +Se manualen: finger.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/fish.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/fish.docbook index e633dd714a4..982923ba173 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/fish.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/fish.docbook @@ -1,139 +1,33 @@
-fish +fish -&Joerg.Walter; &Joerg.Walter.mail; -&Brad.Hards; &Brad.Hards.mail; +&Joerg.Walter; &Joerg.Walter.mail; +&Brad.Hards; &Brad.Hards.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2005-02-29 -1.1.2 +2005-02-29 +1.1.2 -Tillader dig adgang til filer på en anden maskine med den sikre skalprotokol (SSH). Fjernmaskinen skal køre SSH-dæmonen, men resten af protokollen bruger almindelige kommandolinjeværktøjer, som beskrives nedenfor. +Tillader dig adgang til filer på en anden maskine med den sikre skalprotokol (SSH). Fjernmaskinen skal køre SSH-dæmonen, men resten af protokollen bruger almindelige kommandolinjeværktøjer, som beskrives nedenfor. -Du kan bruge tdeioslaven fish sådan her: fish://værtsnavneller fish://brugernavn@værtsnavn +Du kan bruge tdeioslaven fish sådan her: fish://værtsnavneller fish://brugernavn@værtsnavn -Du skal bruge dobbelte skråstreger. +Du skal bruge dobbelte skråstreger. -Du behøver ikke angive brugernavn (og det efterfølgende symbol @) hvis du har samme brugernavn på begge maskiner. +Du behøver ikke angive brugernavn (og det efterfølgende symbol @) hvis du har samme brugernavn på begge maskiner. -Du kan tilføje et kodeord i formatet fish://brugernavn:kodeord@værtsnavn, men dette er ikke nødvendigt da du vil blive spurgt hvis du ikke angiver et kodeord. +Du kan tilføje et kodeord i formatet fish://brugernavn:kodeord@værtsnavn, men dette er ikke nødvendigt da du vil blive spurgt hvis du ikke angiver et kodeord. -Hvis du kører SSH-dæmonen på en anden port end den almindelige, kan du angive porten med normal &URL;-syntaks som vist nedenfor: fish://værtsnavn:portnummer. +Hvis du kører SSH-dæmonen på en anden port end den almindelige, kan du angive porten med normal &URL;-syntaks som vist nedenfor: fish://værtsnavn:portnummer. -Fish skulle virke med enhver nogenlunde POSIX-kompatibel &UNIX; baseret ekstern computer. Den bruger skal-kommandoerne cat, chgrp, chmod, chown, cp, dd, env, expr, grep, ls, mkdir, mv, rm, rmdir, sed, og wc. Fish starter /bin/sh som sin skal og forventer det er en Bourne skal (eller kompatibel, såsom bash). Hvis sed og file-kommandoerne er tilgængelige, så vel som en /etc/apache/magic-fil med &MIME;-type underskrifter, vil disse blive brugt til at gætte &MIME;-typer. +Fish skulle virke med enhver nogenlunde POSIX-kompatibel &UNIX; baseret ekstern computer. Den bruger skal-kommandoerne cat, chgrp, chmod, chown, cp, dd, env, expr, grep, ls, mkdir, mv, rm, rmdir, sed, og wc. Fish starter /bin/sh som sin skal og forventer det er en Bourne skal (eller kompatibel, såsom bash). Hvis sed og file-kommandoerne er tilgængelige, så vel som en /etc/apache/magic-fil med &MIME;-type underskrifter, vil disse blive brugt til at gætte &MIME;-typer. -Hvis Perl er tilstede på den eksterne maskine, vil den blive brugt i stedet for. Så behøves kun env og /bin/sh. Brugen af Perl har derudover den fordel at være hurtigere. +Hvis Perl er tilstede på den eksterne maskine, vil den blive brugt i stedet for. Så behøves kun env og /bin/sh. Brugen af Perl har derudover den fordel at være hurtigere. -Fish vil måske endda virke på &Windows;-maskiner hvis værktøjer som Cygwin er installerede. Alle ovennævnte væktøjer skal være i systemets sti PATH, og den skal der startes fra, skal kunne behandle kommandoen echo FISH:;/bin/sh rigtigt. +Fish vil måske endda virke på &Windows;-maskiner hvis værktøjer som Cygwin er installerede. Alle ovennævnte væktøjer skal være i systemets sti PATH, og den skal der startes fra, skal kunne behandle kommandoen echo FISH:;/bin/sh rigtigt.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/floppy.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/floppy.docbook index f410649dfe6..0019905ef9b 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/floppy.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/floppy.docbook @@ -1,69 +1,27 @@
-Diskette +Diskette -&Alexander.Neundorf; &Alexander.Neundorf.mail; +&Alexander.Neundorf; &Alexander.Neundorf.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -Diskette-ioslaven giver dig nem adgang til diskettedrevene der er installerede på dit system. +Diskette-ioslaven giver dig nem adgang til diskettedrevene der er installerede på dit system. -Drev-bogstavet bliver den første undermappe i diskette-&URL;en. Lad os sige der er en fil logo.png på din diskette i drev A, så vil &URL;'en være floppy:/a/logo.png +Drev-bogstavet bliver den første undermappe i diskette-&URL;en. Lad os sige der er en fil logo.png på din diskette i drev A, så vil &URL;'en være floppy:/a/logo.png -Hvis du ønsker adgang til drev B, vil floppy:/b klare det. floppy:/ er en genvej for floppy:/a. +Hvis du ønsker adgang til drev B, vil floppy:/b klare det. floppy:/ er en genvej for floppy:/a. -Bemærk at floppy:/logo.png betyder at du har et diskdrev der hedder logo.png. +Bemærk at floppy:/logo.png betyder at du har et diskdrev der hedder logo.png. -For at bruge den skal du have mtools-pakken installeret, og floppy-ioslaven understøtter alting som de forskellige mtools-kommandolinje-værktøj understøtter. Du behøver ikke at monteredine disketter, indtast blot floppy:/ i et vilkårlig &kde; 3.x program og du vil blive i stand til at læse fra, og skrive til dit diskettedrev. +For at bruge den skal du have mtools-pakken installeret, og floppy-ioslaven understøtter alting som de forskellige mtools-kommandolinje-værktøj understøtter. Du behøver ikke at monteredine disketter, indtast blot floppy:/ i et vilkårlig &kde; 3.x program og du vil blive i stand til at læse fra, og skrive til dit diskettedrev. -Det virker også med USB-stænger, ZIP og JAZ-drev. Du kan f.eks. bruge. floppy:/u for USB-stangen og floppy:/z for zip-drevet for eksempel. For at få dette til at virke, vil du måske skulle justere din /etc/mtools-fil. Se man-siden for dokumentation. +Det virker også med USB-stænger, ZIP og JAZ-drev. Du kan f.eks. bruge. floppy:/u for USB-stangen og floppy:/z for zip-drevet for eksempel. For at få dette til at virke, vil du måske skulle justere din /etc/mtools-fil. Se man-siden for dokumentation. -Io-slaven giver læse- og skriveadgang til diskettedrevet men ikke samtidigt. Du kan ganske vist læse og skrive i samme session, men læsning og skrivning kan ikke foregå samtidigt. +Io-slaven giver læse- og skriveadgang til diskettedrevet men ikke samtidigt. Du kan ganske vist læse og skrive i samme session, men læsning og skrivning kan ikke foregå samtidigt. -Forfatter: Alexander Neundorf neundorf@kde.org +Forfatter: Alexander Neundorf neundorf@kde.org
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/ftp.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/ftp.docbook index d20da5dd7c2..60d34f7f984 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/ftp.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/ftp.docbook @@ -1,41 +1,23 @@
-&FTP; +&FTP; -&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -&FTP; er den internet service der bruges til at overføre datafiler fra disken på en computer til disken på en anden, uden hensyntagen til operativsystemtypen. +&FTP; er den internet service der bruges til at overføre datafiler fra disken på en computer til disken på en anden, uden hensyntagen til operativsystemtypen. -Ligesom andre internet-programmer, bruger &FTP; klient-server metoden — en bruger starter et &FTP;-program på computeren, instruerer den til at kontakte en fjern-computer, og beder så om overførsel af en eller flere filer. Det lokale &FTP;-program bliver til en klient der bruger TCP til at kontakte et &FTP;-server-program på fjern-computeren. Hver gang brugeren beder om en filoverførsel, samarbejder klient- og server-programmerne med at sende en kopi af de data henover internettet. +Ligesom andre internet-programmer, bruger &FTP; klient-server metoden — en bruger starter et &FTP;-program på computeren, instruerer den til at kontakte en fjern-computer, og beder så om overførsel af en eller flere filer. Det lokale &FTP;-program bliver til en klient der bruger TCP til at kontakte et &FTP;-server-program på fjern-computeren. Hver gang brugeren beder om en filoverførsel, samarbejder klient- og server-programmerne med at sende en kopi af de data henover internettet. -&FTP;-servere der tillader anonym &FTP; tillader en vilkårlig bruger, ikke kun brugere der har en konto på værten, at gennemsøge ftp-arkiver og tage filer ned. Nogle &FTP;-servere er indstillede til at tillade brugere at lægge filer op. +&FTP;-servere der tillader anonym &FTP; tillader en vilkårlig bruger, ikke kun brugere der har en konto på værten, at gennemsøge ftp-arkiver og tage filer ned. Nogle &FTP;-servere er indstillede til at tillade brugere at lægge filer op. -&FTP; er almindeligt brugt til at hente oplysninger og få fat på software gemt i filer på &FTP;-arkiv-steder over hele verden. +&FTP; er almindeligt brugt til at hente oplysninger og få fat på software gemt i filer på &FTP;-arkiv-steder over hele verden. -Kilde: Taget løst fra http://tlc.nlm.nih.gov/resources/tutorials/internetdistlrn/ftpdef.htm +Kilde: Taget løst fra http://tlc.nlm.nih.gov/resources/tutorials/internetdistlrn/ftpdef.htm -Se manualen: ftp. +Se manualen: ftp.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/gopher.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/gopher.docbook index aca20ff5f5c..5ce8b46b06e 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/gopher.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/gopher.docbook @@ -1,35 +1,17 @@
-gopher +gopher -&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -gopher begyndte som en distribueret campus-informationsservice University of Minnesota. Gopher tillader brugeren at få adgang til information på Gopher-servere der kører på internet-værter. +gopher begyndte som en distribueret campus-informationsservice University of Minnesota. Gopher tillader brugeren at få adgang til information på Gopher-servere der kører på internet-værter. -Gopher er en internet-informationssøgnings-service der bruger en menu-dreven grænseflade. Brugere vælger information fra menuer, som sommetider giver en ny menu eller viser en tekstfil. Et punkt kan være den Gopher-server du oprindeligt forespurgte, eller det kan være på en anden Gopher-server (eller en anden vært). Gopher kan gå i en tunnel fra en Gopher til en anden uden at brugeren ved at serveren og/eller værtsmaskinen er ændret. Gopher holder det nøjagtige sted hvor computerne er skjult for brugeren, og giver illusionen af en enkel, stor sammenhængende menu. +Gopher er en internet-informationssøgnings-service der bruger en menu-dreven grænseflade. Brugere vælger information fra menuer, som sommetider giver en ny menu eller viser en tekstfil. Et punkt kan være den Gopher-server du oprindeligt forespurgte, eller det kan være på en anden Gopher-server (eller en anden vært). Gopher kan gå i en tunnel fra en Gopher til en anden uden at brugeren ved at serveren og/eller værtsmaskinen er ændret. Gopher holder det nøjagtige sted hvor computerne er skjult for brugeren, og giver illusionen af en enkel, stor sammenhængende menu. -Gopher tillader brugeren at huske et sted ved et bogmærke, og tillader således brugeren at følge et bogmærke direkte til et bestemt punkt uden at skulle gennemsøge menusystemet. Gopher-menuer er ikke standardiserede, idet hver Gopher-server selv bestemmer. +Gopher tillader brugeren at huske et sted ved et bogmærke, og tillader således brugeren at følge et bogmærke direkte til et bestemt punkt uden at skulle gennemsøge menusystemet. Gopher-menuer er ikke standardiserede, idet hver Gopher-server selv bestemmer. -Kilde: http://tlc.nlm.nih.gov/resources/tutorials/internetdistlrn/gophrdef.htm +Kilde: http://tlc.nlm.nih.gov/resources/tutorials/internetdistlrn/gophrdef.htm
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/gzip.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/gzip.docbook index 81c81b84f67..eb075e6ea01 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/gzip.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/gzip.docbook @@ -1,37 +1,20 @@
-gzip +gzip -&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -gzip er et komprimeringsprogram. +gzip er et komprimeringsprogram. -gzip-tdeioslaven kan ikke bruges direkte, men er beregnet til brug som et filter. For eksempel, kan tar tdeioslaven filtrere en fil gennem gzip-tdeioslaven, for at vise indholdet af en tar.bz2-file direkte i et &konqueror; vindue. +gzip-tdeioslaven kan ikke bruges direkte, men er beregnet til brug som et filter. For eksempel, kan tar tdeioslaven filtrere en fil gennem gzip-tdeioslaven, for at vise indholdet af en tar.bz2-file direkte i et &konqueror; vindue. -Hvis du klikker på en fil med .gz i &konqueror;, bruges denne tdeioslave til at dekomprimere den og vise den som en normal (ukomprimeret) fil. +Hvis du klikker på en fil med .gz i &konqueror;, bruges denne tdeioslave til at dekomprimere den og vise den som en normal (ukomprimeret) fil. -Hvis du er udvikler, og gerne vil bruge bzip2-filtret, kan du finde dokumentation om brug af tdeioslaver på http://developer.kde.org +Hvis du er udvikler, og gerne vil bruge bzip2-filtret, kan du finde dokumentation om brug af tdeioslaver på http://developer.kde.org -Se manualen: gzip. +Se manualen: gzip.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/help.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/help.docbook index 138c6ab4f74..c810ba38dd5 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/help.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/help.docbook @@ -1,19 +1,13 @@
-hjælp +hjælp -&Ferdinand.Gassauer;&Ferdinand.Gassauer.mail; +&Ferdinand.Gassauer;&Ferdinand.Gassauer.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -&kde;'s hjælpesystem -Se &khelpcenter;. +&kde;'s hjælpesystem +Se &khelpcenter;.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/http.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/http.docbook index 3a220c27c9f..3f269c33e89 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/http.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/http.docbook @@ -1,42 +1,18 @@
-http +http -&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -http er HyperTekst Transfer Protokollen. +http er HyperTekst Transfer Protokollen. -http-tdeioslave bruges af alle &kde;-programmer til at håndtere forbindelser til http-servere, det vil sige, internet-servere. Den mest almindelige brug er at se netsider i browseren &konqueror;. +http-tdeioslave bruges af alle &kde;-programmer til at håndtere forbindelser til http-servere, det vil sige, internet-servere. Den mest almindelige brug er at se netsider i browseren &konqueror;. -Du kan bruge http-tdeioslave i &konqueror; ved at give den en URL. http://www.kde.org. +Du kan bruge http-tdeioslave i &konqueror; ved at give den en URL. http://www.kde.org. -Se manualen: http. +Se manualen: http.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/https.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/https.docbook index d736ca25330..392ee6cf80a 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/https.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/https.docbook @@ -1,20 +1,13 @@
-https +https -&Ferdinand.Gassauer; &Ferdinand.Gassauer.mail; +&Ferdinand.Gassauer; &Ferdinand.Gassauer.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -HTTPS er HTTP indkapslet i en SSL/TLS-strøm. -SSL er Sikker Sokkel Lag (Secure Sockets Layer)-protokollen, en sikkerhedsprotokol der sørger for privat kommunikation over internettet. Protokollen tillader klient/server-programmer at kommunikere på en måde der er designet til at forhindre at der kan lyttes ind, fordrejes, eller forfalskes. -TLS står transportlag sikkerhed (Transport Layer Security) +HTTPS er HTTP indkapslet i en SSL/TLS-strøm. +SSL er Sikker Sokkel Lag (Secure Sockets Layer)-protokollen, en sikkerhedsprotokol der sørger for privat kommunikation over internettet. Protokollen tillader klient/server-programmer at kommunikere på en måde der er designet til at forhindre at der kan lyttes ind, fordrejes, eller forfalskes. +TLS står transportlag sikkerhed (Transport Layer Security)
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/imap.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/imap.docbook index 5d35a0e9cd2..c7c2fd855d3 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/imap.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/imap.docbook @@ -1,30 +1,20 @@
-imap +imap -&Michael.Haeckel; &Michael.Haeckel.mail; +&Michael.Haeckel; &Michael.Haeckel.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2001-08-07 +2001-08-07 -IMAP4rev1-protokollen (Internet Message Access Protocol) lader dig få adgang til breve i brev-mapper på en server. Ulig POP3, som er beregnet til at hente posten hjem og slette den fra serveren, er formålet med IMAP at gemme al post på serveren for at kunne få adgang til den hvorsomhelst. Breve kan gemmes på serveren, hentes derfra og flyttes mellem mapper. +IMAP4rev1-protokollen (Internet Message Access Protocol) lader dig få adgang til breve i brev-mapper på en server. Ulig POP3, som er beregnet til at hente posten hjem og slette den fra serveren, er formålet med IMAP at gemme al post på serveren for at kunne få adgang til den hvorsomhelst. Breve kan gemmes på serveren, hentes derfra og flyttes mellem mapper. -Dette plugin bruges for øjeblikket hovedsageligt af KMail, men du kan også bruge det i et andet KDE-program der er bruger tdeioslave plugin. +Dette plugin bruges for øjeblikket hovedsageligt af KMail, men du kan også bruge det i et andet KDE-program der er bruger tdeioslave plugin. -For eksempel i &konqueror; kan du skrive imap://brugernavn@din.post.server/ for at få en liste af dine IMAP-mapper. Du kan så håndtere mapper og post som med mapper og filer på et lokalt lokalt filsystem. IMAP URL'er bliver definerede i RFC 2192. +For eksempel i &konqueror; kan du skrive imap://brugernavn@din.post.server/ for at få en liste af dine IMAP-mapper. Du kan så håndtere mapper og post som med mapper og filer på et lokalt lokalt filsystem. IMAP URL'er bliver definerede i RFC 2192.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/imaps.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/imaps.docbook index 59ec5c9db07..658fac283c6 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/imaps.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/imaps.docbook @@ -1,22 +1,16 @@
-imaps +imaps -&Michael.Haeckel; &Michael.Haeckel.mail; +&Michael.Haeckel; &Michael.Haeckel.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2001-08-07 +2001-08-07 -IMAPS er IMAP-protokollen krypteret via SSL. +IMAPS er IMAP-protokollen krypteret via SSL.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/index.docbook index e422447b828..6e6cfdd1a3c 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/index.docbook @@ -23,8 +23,7 @@ - + @@ -41,26 +40,14 @@ -TDEPrint"> -FerdinandGassauer'> -f.gassauer@aon.at'> +TDEPrint"> +FerdinandGassauer'> +f.gassauer@aon.at'> - + ]> -IO-Slaver +IO-Slaver &tdeio-bzip; &tdeio-bzip2; &tdeio-cgi; &tdeio-data; &tdeio-file; &tdeio-finger; &tdeio-fish; &tdeio-floppy; &tdeio-ftp; &tdeio-gopher; &tdeio-gzip; &tdeio-help; &tdeio-http; &tdeio-https; &tdeio-imap; &tdeio-imaps; &tdeio-info; &tdeio-lan; &tdeio-ldap; &tdeio-mailto; &tdeio-mac; &tdeio-man; &tdeio-mrml; &tdeio-news; &tdeio-nfs; &tdeio-nntp; &tdeio-pop3; &tdeio-pop3s; &tdeio-print; &tdeio-rlan; &tdeio-rlogin; &tdeio-sftp; &tdeio-smb; &tdeio-smtp; &tdeio-tar; &tdeio-telnet; &tdeio-thumbnail; &tdeio-webdav; &tdeio-webdavs; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/info.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/info.docbook index 942122c7fda..07dabf5df5d 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/info.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/info.docbook @@ -1,48 +1,23 @@
-Info +Info -&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; -Nicolas Goutte goutte@kde.org +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +Nicolas Goutte goutte@kde.org &erik.kjaer.pedersen.role; -Info er en type dokumentation. Dokumenterne er i et filformat der hedder texinfo, som kan læses på kommandolinjen med info-programmet. +Info er en type dokumentation. Dokumenterne er i et filformat der hedder texinfo, som kan læses på kommandolinjen med info-programmet. -Info-ioslaven tillader dig at læse info-siderne der er installerede på dit system, indefra &konqueror;. Det er meget nemt at bruge: +Info-ioslaven tillader dig at læse info-siderne der er installerede på dit system, indefra &konqueror;. Det er meget nemt at bruge: -info:gcc +info:gcc -Dette vil vise dig topniveau-knuden for Info-dokumentationen for &gcc;-oversætteren. +Dette vil vise dig topniveau-knuden for Info-dokumentationen for &gcc;-oversætteren. -Info er en &GNU; erstatning for man, men den er ikke særlig udbredt udenfor &GNU;-software. +Info er en &GNU; erstatning for man, men den er ikke særlig udbredt udenfor &GNU;-software. -Det er nemmest at gennemse info-dokumentationen du har installeret fra &khelpcenter;-programmet, eller du kan bruge info-ioslaven direkte fra &konqueror; og mini-ruden (Alt-F2). +Det er nemmest at gennemse info-dokumentationen du har installeret fra &khelpcenter;-programmet, eller du kan bruge info-ioslaven direkte fra &konqueror; og mini-ruden (Alt-F2).
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/lan.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/lan.docbook index 7dec127198c..ef2da71fa58 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/lan.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/lan.docbook @@ -1,39 +1,16 @@
-lan +lan -&Ferdinand.Gassauer; &Ferdinand.Gassauer.mail; +&Ferdinand.Gassauer; &Ferdinand.Gassauer.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -Denne protokol er beregnet til at give en slags netværksområde der kun afhænger af TCP/IP protokol-stakken, og med evnen til at bruge andre protokoller end blot SMB. +Denne protokol er beregnet til at give en slags netværksområde der kun afhænger af TCP/IP protokol-stakken, og med evnen til at bruge andre protokoller end blot SMB. -lan-tdeioslaven kan bruge &FTP;, &HTTP;, SMB, NFS, og FISH +lan-tdeioslaven kan bruge &FTP;, &HTTP;, SMB, NFS, og FISH -Den skal først indstilles i &kcontrol;, NetværkLAN-Søgning og for mere information se Lan-søgnings manualen. +Den skal først indstilles i &kcontrol;, NetværkLAN-Søgning og for mere information se Lan-søgnings manualen.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/ldap.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/ldap.docbook index eaa735fdbde..0a4ddc10ac5 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/ldap.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/ldap.docbook @@ -1,32 +1,18 @@
-ldap +ldap -&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -ldap er en letvægts-katalogadgang-protokol. Den giver adgang til et X.500-katalog, eller til en alenestående LDAP-server. +ldap er en letvægts-katalogadgang-protokol. Den giver adgang til et X.500-katalog, eller til en alenestående LDAP-server. -Du kan bruge ldap-tdeioslave som følger: +Du kan bruge ldap-tdeioslave som følger: -ldap://host:port/ou=Folk,o=hvor,c=da??sub for en undertræ-forespørgsel +ldap://host:port/ou=Folk,o=hvor,c=da??sub for en undertræ-forespørgsel -eller ldap://host:port/cn=MM,ou=Folk,o=hvor,c=da??base for en fuldstændig gren. +eller ldap://host:port/cn=MM,ou=Folk,o=hvor,c=da??base for en fuldstændig gren.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/mac.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/mac.docbook index 8e7857645c6..5c65109e019 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/mac.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/mac.docbook @@ -1,63 +1,23 @@
-mac +mac -JohnathanRiddelljr@jriddell.org +JohnathanRiddelljr@jriddell.org &erik.kjaer.pedersen.role; -Mac-ioslaven lader dig læse en HFS+ partition fra &konqueror; eller en vilkårlig anden af &kde;'s fil-dialoger. Den bruger hfsplus-værktøjer så du vil skulle have disse installerede for at det vil virke. - -Indtast mac:/ i &konqueror; og du skulle så se indholdet af din &MacOS; partition. Hvis du ikke har brugt tdeio-mac før vil du formodentlig få en fejlmeddelelse der siger at du ikke har angivet den rigtige partition. Indtast noget i retning af mac:/ for at angive partitionen (hvis du ikke ved hvilken partition &MacOS; er på kan du formodentlig gætte det ved at ændre hda2 til hda3 og så videre eller ved at bruge udskriftskommandoen fra mac-fdisk). Denne partition vil blive brugt næste gang, så du skal ikke angive det hver gang. - -Hfsplus-værktøjer lader dig se filen og kopiere data fra HFS+ partitionen, men lader dig ikke kopiere data til den eller ændre filnavnene. - -HFS+ har rent faktisk to filer for hver ene du se (kaldet fork), en ressource-fork og en data-fork. Standard-kopieringstilstanden når du kopierer filer over til dit indfødte drev er rå data hvilket betyder den kun kopierer data-forken. Tekstfiler kopieres i teksttilstand (det samme som rå format men ændrer linjeafslutninger til at være &UNIX;-venlige og smider nogle ekstra tegn væk - stærkt tilrådeligt for tekstfiler) med mindre du angiver det anderledes. Du kan også kopiere filerne over i Mac Binary II format eller angive tekst eller rå format med en anden forespørgsel: mac:/ eller mac:/. Se hpcopy man-siden for mere. - -Bemærk at skal have de rigtige tilladelser for at kunne læse din HFS+ partition. Hvordan du får dette afhænger af din distribution. - -Af en eller anden grund ender nogle mapper i &MacOS; med et mærkeligt højt f-tegn. Dette synes at forvirre hfstools. +Mac-ioslaven lader dig læse en HFS+ partition fra &konqueror; eller en vilkårlig anden af &kde;'s fil-dialoger. Den bruger hfsplus-værktøjer så du vil skulle have disse installerede for at det vil virke. + +Indtast mac:/ i &konqueror; og du skulle så se indholdet af din &MacOS; partition. Hvis du ikke har brugt tdeio-mac før vil du formodentlig få en fejlmeddelelse der siger at du ikke har angivet den rigtige partition. Indtast noget i retning af mac:/ for at angive partitionen (hvis du ikke ved hvilken partition &MacOS; er på kan du formodentlig gætte det ved at ændre hda2 til hda3 og så videre eller ved at bruge udskriftskommandoen fra mac-fdisk). Denne partition vil blive brugt næste gang, så du skal ikke angive det hver gang. + +Hfsplus-værktøjer lader dig se filen og kopiere data fra HFS+ partitionen, men lader dig ikke kopiere data til den eller ændre filnavnene. + +HFS+ har rent faktisk to filer for hver ene du se (kaldet fork), en ressource-fork og en data-fork. Standard-kopieringstilstanden når du kopierer filer over til dit indfødte drev er rå data hvilket betyder den kun kopierer data-forken. Tekstfiler kopieres i teksttilstand (det samme som rå format men ændrer linjeafslutninger til at være &UNIX;-venlige og smider nogle ekstra tegn væk - stærkt tilrådeligt for tekstfiler) med mindre du angiver det anderledes. Du kan også kopiere filerne over i Mac Binary II format eller angive tekst eller rå format med en anden forespørgsel: mac:/ eller mac:/. Se hpcopy man-siden for mere. + +Bemærk at skal have de rigtige tilladelser for at kunne læse din HFS+ partition. Hvordan du får dette afhænger af din distribution. + +Af en eller anden grund ender nogle mapper i &MacOS; med et mærkeligt højt f-tegn. Dette synes at forvirre hfstools.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/mailto.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/mailto.docbook index c02c0d5481a..1a63cd0a933 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/mailto.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/mailto.docbook @@ -1,22 +1,12 @@
-mailto +mailto -&Ferdinand.Gassauer; &Ferdinand.Gassauer.mail; +&Ferdinand.Gassauer; &Ferdinand.Gassauer.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -Mailto-tdeioslave bruges når du klikker på et mailto-link på en HTML-side. &konqueror; vil så åbne din foretrukne e-mail-klient efter dine indstillinger, med et brevskriver-vindue. Al information der er givet i URL'en vil være udfyldt for dig. +Mailto-tdeioslave bruges når du klikker på et mailto-link på en HTML-side. &konqueror; vil så åbne din foretrukne e-mail-klient efter dine indstillinger, med et brevskriver-vindue. Al information der er givet i URL'en vil være udfyldt for dig. -Se manualen: mailto. +Se manualen: mailto.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/man.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/man.docbook index 3a257295540..23f08d83839 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/man.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/man.docbook @@ -1,133 +1,56 @@
-Man +Man -&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; -Nicolas Goutte goutte@kde.org +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +Nicolas Goutte goutte@kde.org &erik.kjaer.pedersen.role; -Ved brug af man-ioslaven kan du læse man-siderne der er installerede på dit system. Den er nem at bruge: +Ved brug af man-ioslaven kan du læse man-siderne der er installerede på dit system. Den er nem at bruge: -man: +man: -Se afsnittene i manualen, klik for at finde resten. +Se afsnittene i manualen, klik for at finde resten. -man:fopen +man:fopen -Se man-siden for fopen. +Se man-siden for fopen. -man:fopen(3) +man:fopen(3) -Se man-siden for fopen i afsnit 3. +Se man-siden for fopen i afsnit 3. -man:(3) +man:(3) -Se på indeks for sektion 3. +Se på indeks for sektion 3. -man:intro(3) +man:intro(3) -Kig i indledningen til sektion 3. +Kig i indledningen til sektion 3. -Hvis der er mere end en manualside med navnet du skrev ind, får du en liste hvor du kan vælge manualsiden du vil kigge på. +Hvis der er mere end en manualside med navnet du skrev ind, får du en liste hvor du kan vælge manualsiden du vil kigge på. -Der er også en genvej: #fopen, som har samme virkning som ovenfor. +Der er også en genvej: #fopen, som har samme virkning som ovenfor. -Hvis du ikke finder alle dine manualsider, så justér indstillingsfilen /etc/manpath.config (eller en fil med lignende navn afhængig af din distribution) eller justér miljøvariablerne MANPATH og MANSECT. +Hvis du ikke finder alle dine manualsider, så justér indstillingsfilen /etc/manpath.config (eller en fil med lignende navn afhængig af din distribution) eller justér miljøvariablerne MANPATH og MANSECT. -Som med andre &kde;-ioslaver, er det muligt at indtaste en &URL;, såsom man:socket i et vilkårlig &kde;-program. Prøv det i &kwrite; og du vil få man-siden at se i &HTML;-format. +Som med andre &kde;-ioslaver, er det muligt at indtaste en &URL;, såsom man:socket i et vilkårlig &kde;-program. Prøv det i &kwrite; og du vil få man-siden at se i &HTML;-format. -Kontakt postlisten: kde-devel@kde.org +Kontakt postlisten: kde-devel@kde.org
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/mrml.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/mrml.docbook index 9947c6d0875..1de7630c7a7 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/mrml.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/mrml.docbook @@ -1,36 +1,20 @@
-mrml +mrml -&Carsten.Pfeiffer; &Carsten.Pfeiffer.mail; +&Carsten.Pfeiffer; &Carsten.Pfeiffer.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2003-01-08 +2003-01-08 -MRML står for Multimedia Retrieval Markup Language. MRML er en XML-baseret protokol der sørger for standardiseret adgang til Multimedia nedhentnings-software. Se http://www.mrml.net for yderligere oplysninger. +MRML står for Multimedia Retrieval Markup Language. MRML er en XML-baseret protokol der sørger for standardiseret adgang til Multimedia nedhentnings-software. Se http://www.mrml.net for yderligere oplysninger. -tdeio_mrml bruges til &kde;'s mulighed for at finde billeder +tdeio_mrml bruges til &kde;'s mulighed for at finde billeder -Skriv ⪚ mrml:/ eller mrml:/some.other.server i &konqueror; for at starte søgning efter billeder. +Skriv ⪚ mrml:/ eller mrml:/some.other.server i &konqueror; for at starte søgning efter billeder.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/news.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/news.docbook index 22f39753131..d6cdac5a67a 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/news.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/news.docbook @@ -1,23 +1,15 @@
-nyheder +nyheder -&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -Nyheder tdeioslaven bruges når du klikker på et nyheds-link i en netside. Den vil åbne &knode;, og hvis gruppen der refereres til i nyheds-linket er tilgængelig fra din server, vil den tilmelde dig gruppen, i den først tilgængelige gruppe du har indstillet i &knode; +Nyheder tdeioslaven bruges når du klikker på et nyheds-link i en netside. Den vil åbne &knode;, og hvis gruppen der refereres til i nyheds-linket er tilgængelig fra din server, vil den tilmelde dig gruppen, i den først tilgængelige gruppe du har indstillet i &knode; -Du kan afmelde dig inde fra &knode; hvis du beslutter dig til ikke at ville læse gruppen, ved at højreklikke og vælge Afmeld fra gruppe. +Du kan afmelde dig inde fra &knode; hvis du beslutter dig til ikke at ville læse gruppen, ved at højreklikke og vælge Afmeld fra gruppe.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/nfs.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/nfs.docbook index 6f36318ce65..aea18f1591c 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/nfs.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/nfs.docbook @@ -1,41 +1,18 @@
-nfs +nfs -&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -Sun's NFS-protokol giver gennemsigtig ekstern adgang til delte filsystemer henover netværk. NFS-protokollem er designet til at være maskin-, operativsystem-, netværksarkitektur- og transportprotokol-uafhængig. Denne uafhængighed er opnået gennem brugen af RPCNFS- (Remote Procedure Call) primitiver bygget ovenpå en XDR (eXternal Data Representation). +Sun's NFS-protokol giver gennemsigtig ekstern adgang til delte filsystemer henover netværk. NFS-protokollem er designet til at være maskin-, operativsystem-, netværksarkitektur- og transportprotokol-uafhængig. Denne uafhængighed er opnået gennem brugen af RPCNFS- (Remote Procedure Call) primitiver bygget ovenpå en XDR (eXternal Data Representation). -Den understøttende MOUNT-protokol udfører operativsystem-specifikke funktioner der tillader klienter at tilknytte eksterne mappetræer til et punkt indenfor det lokale filsystem. 'mount'-processen tillader også serverne at give eksterne adgangsprivilegier til et begrænset sæt klienter via eksport-kontrol. +Den understøttende MOUNT-protokol udfører operativsystem-specifikke funktioner der tillader klienter at tilknytte eksterne mappetræer til et punkt indenfor det lokale filsystem. 'mount'-processen tillader også serverne at give eksterne adgangsprivilegier til et begrænset sæt klienter via eksport-kontrol. -Låsehåndteringen giver støtte for fillåsning, når den bruges i NFS-omgivelserne. NML (Network Lock Manager) netværkslåsehåndterings-protokollen isolerer de indbyggede tilstandsagtige aspekter af fillåsning i en separat protokol. +Låsehåndteringen giver støtte for fillåsning, når den bruges i NFS-omgivelserne. NML (Network Lock Manager) netværkslåsehåndterings-protokollen isolerer de indbyggede tilstandsagtige aspekter af fillåsning i en separat protokol. -Kilde: http://www.networksorcery.com/enp/protocol/nfs.htm +Kilde: http://www.networksorcery.com/enp/protocol/nfs.htm -Se manualen: nfs. +Se manualen: nfs.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/nntp.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/nntp.docbook index 9eb328d502e..7b99c1e7613 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/nntp.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/nntp.docbook @@ -1,51 +1,23 @@
-nntp +nntp -&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -nntp-tdeioslave går direkte på NNTP-servere. +nntp-tdeioslave går direkte på NNTP-servere. -Denne tdeioslave kan ikke bruges med servere der ikke implementerer GROUP-kommandoen, inkluderende visse udgaver af den populære INN-nyhedsserver, som ofte bruges af ISPer. Den virker med leafnode, som mange bruger til at holde en offline cache af nyhedsartikler på deres egne harddiske eller indenfor deres eget LAN. +Denne tdeioslave kan ikke bruges med servere der ikke implementerer GROUP-kommandoen, inkluderende visse udgaver af den populære INN-nyhedsserver, som ofte bruges af ISPer. Den virker med leafnode, som mange bruger til at holde en offline cache af nyhedsartikler på deres egne harddiske eller indenfor deres eget LAN. -Du kan bruge nntp-tdeioslave ved at skrive nntp://dinserver/gruppenavn i &konqueror;'s URL-linje. +Du kan bruge nntp-tdeioslave ved at skrive nntp://dinserver/gruppenavn i &konqueror;'s URL-linje. -Hvis du indtaster et gruppenavn som ovenfor, og gruppen er tilgængelig, vil du se brevene der er gemte for den gruppe som ikoner i &konqueror;. +Hvis du indtaster et gruppenavn som ovenfor, og gruppen er tilgængelig, vil du se brevene der er gemte for den gruppe som ikoner i &konqueror;. -Klik på et brev vil vise det som almindelig tekst, inkluderende alle hoveddele. Dette kan være nyttigt for fejlretning af en nyhedsklient til nyhedsserver-forbindelse, for eksempel, for at sikre at din nye leafnode-server virker rigtigt. +Klik på et brev vil vise det som almindelig tekst, inkluderende alle hoveddele. Dette kan være nyttigt for fejlretning af en nyhedsklient til nyhedsserver-forbindelse, for eksempel, for at sikre at din nye leafnode-server virker rigtigt. -Hvis du ikke indtaster et gruppenavn, men kun et servernavn, vil du se en en liste af tilgængelige grupper. +Hvis du ikke indtaster et gruppenavn, men kun et servernavn, vil du se en en liste af tilgængelige grupper. -Vær klar over at det kan tage utrolig lang tid, og vil forårsage en masse netværkstrafik. Nogle kommercielle usenet-servere har 60,000 eller flere grupper, og sådan noget kan få din computer til at fryse. +Vær klar over at det kan tage utrolig lang tid, og vil forårsage en masse netværkstrafik. Nogle kommercielle usenet-servere har 60,000 eller flere grupper, og sådan noget kan få din computer til at fryse.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/pop3.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/pop3.docbook index 985b19d79aa..fb43b727f45 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/pop3.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/pop3.docbook @@ -1,14 +1,11 @@
-pop3 +pop3 -&Ferdinand.Gassauer; &Ferdinand.Gassauer.mail; +&Ferdinand.Gassauer; &Ferdinand.Gassauer.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -"Post Office Protocol" (POP3) bruges til at lade en brugers arbejdsstation få adgang til post fra en mailbox-server. +"Post Office Protocol" (POP3) bruges til at lade en brugers arbejdsstation få adgang til post fra en mailbox-server.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/pop3s.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/pop3s.docbook index 64765837ed0..6bdb45e3397 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/pop3s.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/pop3s.docbook @@ -1,14 +1,11 @@
-pop3s +pop3s -&Ferdinand.Gassauer; &Ferdinand.Gassauer.mail; +&Ferdinand.Gassauer; &Ferdinand.Gassauer.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -POP3S er POP3-protokollen krypteret via SSL. +POP3S er POP3-protokollen krypteret via SSL.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/print.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/print.docbook index 75a11d16d37..8c612599e8f 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/print.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/print.docbook @@ -1,201 +1,95 @@
-udskriv +udskriv -&Kurt.Pfeifle; &Kurt.Pfeifle.mail; +&Kurt.Pfeifle; &Kurt.Pfeifle.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-06-23 -1.00.00 +2002-06-23 +1.00.00 -Udskriv-KIOSlaven giver hurtig adgang til at gennemsøge forskellige &tdeprint;-afsnit via virtuelle mapper. Disse mapper giver noget information om og hurtig adgang til dit udskriftsundersystem. - -print:/ repræsenterer endnu en af disse nyttige KIOSlaver implementeret af &kde;. For at få adgang til den, skriv blot print:/ i adressefeltet for &konqueror;. print:/ giver ikke blot læs-kun adgang til dit udskriftssystem, men den tillader dig også at ændre indstillinger for dit udskriftssystem og lader dig oprette nye printere og klasser. - -Du bliver bedt om Administrator- eller root-kodeordet, hvis du ikke har lov til en visning eller en operation som en normal bruger. - -Du kan sætte et bogmærke til ofte brugte genveje såsom print:/manager - -Gyldig syntaks er enten print:/[sti-til-virtuel-mappe] eller print:[sti-til-virtuel-mappe] - -Bemærk, at nogle af visningerne og handlingerne der tilbydes afhænger kraftigt af udskriftsundersystem der er installeret på din felt og er aktiveret for øjeblikket for &kde;. Sider der viser printerinformation viser kun de dele der er gyldige for det &kde;-valgte udskriftsundersystem. (Så hvis du normalt kører CUPS, men midlertidigt skiftede til Generisk UNIX LPD Udskrift, hvilket er muligt, vil du se mindre printerinfo, idet LPD ikke er i stand til at bruge den samme mængde udskriftsindstillinger som er mulige i CUPS). - -Gyldig syntaks for at få adgang til forskellige virtuelle mapper og en kort forklaring på hvad de repræsenterer: +Udskriv-KIOSlaven giver hurtig adgang til at gennemsøge forskellige &tdeprint;-afsnit via virtuelle mapper. Disse mapper giver noget information om og hurtig adgang til dit udskriftsundersystem. + +print:/ repræsenterer endnu en af disse nyttige KIOSlaver implementeret af &kde;. For at få adgang til den, skriv blot print:/ i adressefeltet for &konqueror;. print:/ giver ikke blot læs-kun adgang til dit udskriftssystem, men den tillader dig også at ændre indstillinger for dit udskriftssystem og lader dig oprette nye printere og klasser. + +Du bliver bedt om Administrator- eller root-kodeordet, hvis du ikke har lov til en visning eller en operation som en normal bruger. + +Du kan sætte et bogmærke til ofte brugte genveje såsom print:/manager + +Gyldig syntaks er enten print:/[sti-til-virtuel-mappe] eller print:[sti-til-virtuel-mappe] + +Bemærk, at nogle af visningerne og handlingerne der tilbydes afhænger kraftigt af udskriftsundersystem der er installeret på din felt og er aktiveret for øjeblikket for &kde;. Sider der viser printerinformation viser kun de dele der er gyldige for det &kde;-valgte udskriftsundersystem. (Så hvis du normalt kører CUPS, men midlertidigt skiftede til Generisk UNIX LPD Udskrift, hvilket er muligt, vil du se mindre printerinfo, idet LPD ikke er i stand til at bruge den samme mængde udskriftsindstillinger som er mulige i CUPS). + +Gyldig syntaks for at få adgang til forskellige virtuelle mapper og en kort forklaring på hvad de repræsenterer: -Nogle eksempler +Nogle eksempler -print:/ (&ie; roden for print-tdeioslave) +print:/ (&ie; roden for print-tdeioslave) -virtuel rod for gennemsøgning af dit udskriftsundersystem. Det viser undermapper Klasser, Job, Håndtering, Printere og Specielle +virtuel rod for gennemsøgning af dit udskriftsundersystem. Det viser undermapper Klasser, Job, Håndtering, Printere og Specielle -print:/classes eller print:classes -se dine printerklasser (kun understøttet og nyttigt for CUPS) +print:/classes eller print:classes +se dine printerklasser (kun understøttet og nyttigt for CUPS) -print:/classes/class_name eller print:classes/class_name -se alle medlemmer af printerklasse af dette navn (kun understøttet og nyttigt for CUPS) +print:/classes/class_name eller print:classes/class_name +se alle medlemmer af printerklasse af dette navn (kun understøttet og nyttigt for CUPS) -print:/jobs eller print:jobs +print:/jobs eller print:jobs -giver liste af nuværende og ventende jobs. +giver liste af nuværende og ventende jobs. -print:/printers eller print:printers +print:/printers eller print:printers -giver en liste af alle dine printere. Klik på et printernavn giver mere info om den printer. +giver en liste af alle dine printere. Klik på et printernavn giver mere info om den printer. -print:/printers/printer_name eller print:printers/printer_name +print:/printers/printer_name eller print:printers/printer_name -viser nyttige infoer om printeren af dette navn +viser nyttige infoer om printeren af dette navn -print:/manager eller print:manager -åbner en side der ligner &tdeprint;-håndteringmodulet indeni &kde;'s kontrolcenter meget. Skift til et andet udskriftssystem her eller lav en vilkårlig anden administrativ opgave -Dette er det vigtigste adgangspunkt til dit udskriftssystem. +print:/manager eller print:manager +åbner en side der ligner &tdeprint;-håndteringmodulet indeni &kde;'s kontrolcenter meget. Skift til et andet udskriftssystem her eller lav en vilkårlig anden administrativ opgave +Dette er det vigtigste adgangspunkt til dit udskriftssystem. -print:/specials eller print:specials -giver en liste af alle for øjeblikket tilgængelige specielle printere: Formodentlig vil du se: +print:/specials eller print:specials +giver en liste af alle for øjeblikket tilgængelige specielle printere: Formodentlig vil du se: - De to der lader dig gemme en udskriftsfil til disk, i PostScript eller PDF-format; + De to der lader dig gemme en udskriftsfil til disk, i PostScript eller PDF-format; - Én der sender den som et PDF-bilag via &kmail;. + Én der sender den som et PDF-bilag via &kmail;. - Og til sidst, send den via fax, hvis du har et af de understøttede fax-programmer aktivt, Hylafax eller efax. + Og til sidst, send den via fax, hvis du har et af de understøttede fax-programmer aktivt, Hylafax eller efax. @@ -203,32 +97,8 @@ -Du kan også putte print:/manager eller lignende som kommandoen i Hurtig-kommando-redskabet (startet via &Alt;F2) - -Du kan lære mere om udskrift og &tdeprint;'s muligheder ved at læse &tdeprint;-håndbogen lokalt eller på &tdeprint;s hjemmeside. Hvor der er dokumenter online (HTML og PDF), der indeholder Øvelser, så vel som OSS'er og Tips og Tricks relateret til udskrift i almindelighed. +Du kan også putte print:/manager eller lignende som kommandoen i Hurtig-kommando-redskabet (startet via &Alt;F2) + +Du kan lære mere om udskrift og &tdeprint;'s muligheder ved at læse &tdeprint;-håndbogen lokalt eller på &tdeprint;s hjemmeside. Hvor der er dokumenter online (HTML og PDF), der indeholder Øvelser, så vel som OSS'er og Tips og Tricks relateret til udskrift i almindelighed.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/rlan.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/rlan.docbook index 7e3669e3449..5b93898282a 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/rlan.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/rlan.docbook @@ -1,14 +1,11 @@
-rlan +rlan -&kde;-holdet +&kde;-holdet &erik.kjaer.pedersen.role; -Endnu ikke dokumenteret +Endnu ikke dokumenteret
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/rlogin.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/rlogin.docbook index 0fc15022679..de22f3408b8 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/rlogin.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/rlogin.docbook @@ -1,48 +1,22 @@
-rlogin +rlogin -ChristianBunting +ChristianBunting &erik.kjaer.pedersen.role; -Ved brug af &konqueror; kan du starte en rlogin-session med en server som er vært for rlogin-tjenesten. - -For at bruge denne tdeioslave-egenskab, skal du skrive rlogin:/vaert_at_forbinde_til i &konqueror;'s URL-linje - -Dette vil initiere &konsole; med en rlogin-session, og spørge dig om dit kodeord. - -rlogin-tdeioslave bruger det brugernavn der er på den konto hvor du bruger &kde; for øjeblikket. - -Efter du har indtastet dit kodeord, kan du begynde din fjerne session. - -Se manualen: rlogin. +Ved brug af &konqueror; kan du starte en rlogin-session med en server som er vært for rlogin-tjenesten. + +For at bruge denne tdeioslave-egenskab, skal du skrive rlogin:/vaert_at_forbinde_til i &konqueror;'s URL-linje + +Dette vil initiere &konsole; med en rlogin-session, og spørge dig om dit kodeord. + +rlogin-tdeioslave bruger det brugernavn der er på den konto hvor du bruger &kde; for øjeblikket. + +Efter du har indtastet dit kodeord, kan du begynde din fjerne session. + +Se manualen: rlogin. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/sftp.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/sftp.docbook index f8c453d4a09..5fdaa6d4e95 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/sftp.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/sftp.docbook @@ -1,27 +1,13 @@
-sftp +sftp -&Ferdinand.Gassauer; &Ferdinand.Gassauer.mail; +&Ferdinand.Gassauer; &Ferdinand.Gassauer.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -SFTP er en sikker filoverførselsprotokol. sftp er et interaktivt filoverførselsprogram, ligesom ftp, men det udfører alle operationer over en krypteret ssh-transport. Det kan bruge mange af ssh's egenskaber, inkluderende offentlig nøglegodkendelse og komprimering. +SFTP er en sikker filoverførselsprotokol. sftp er et interaktivt filoverførselsprogram, ligesom ftp, men det udfører alle operationer over en krypteret ssh-transport. Det kan bruge mange af ssh's egenskaber, inkluderende offentlig nøglegodkendelse og komprimering. -Se manualen: sftp. +Se manualen: sftp.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/smb.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/smb.docbook index c7d7e2c8e31..7da07e7e95e 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/smb.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/smb.docbook @@ -1,85 +1,24 @@
-SMB +SMB -&Alexander.Neundorf; &Alexander.Neundorf.mail; +&Alexander.Neundorf; &Alexander.Neundorf.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -Smb-io-slaven gør dig i stand til at gennemse &Windows;-shares- (eller Samba-) netværk. +Smb-io-slaven gør dig i stand til at gennemse &Windows;-shares- (eller Samba-) netværk. -For at se arbejdsgrupperne indtast smb:/. -smb://en_arbejdsgruppe vil give en oversigt over værterne i denne arbejdsgruppe. -For at se shares på en vært skal du skrive smb://vaerten eller smb:/en_arbejdsgruppe /værten. -For at få adgang til shares direkte, skal du skrive smb://vaerten/sharen eller smb://en_arbejdsgruppe /værten/sharen +For at se arbejdsgrupperne indtast smb:/. +smb://en_arbejdsgruppe vil give en oversigt over værterne i denne arbejdsgruppe. +For at se shares på en vært skal du skrive smb://vaerten eller smb:/en_arbejdsgruppe /værten. +For at få adgang til shares direkte, skal du skrive smb://vaerten/sharen eller smb://en_arbejdsgruppe /værten/sharen -Smb-ioslaven kræver at du har libsmbclient for at bruge denne ioslave. +Smb-ioslaven kræver at du har libsmbclient for at bruge denne ioslave. -Du kan sætte dit standard brugernavn og kodeord i &kcontrol; i NetværkWindows Shares. Dette er specielt nyttigt hvis du er på et &Windows; NT domæne. Der kan du også sætte dit arbejdsgruppenavn, men i de fleste tilfælde er dette ikke krævet. Kioslaven vil bede om dit brugernavn og kodeord hvis der ikke er sat et til som standard. +Du kan sætte dit standard brugernavn og kodeord i &kcontrol; i NetværkWindows Shares. Dette er specielt nyttigt hvis du er på et &Windows; NT domæne. Der kan du også sætte dit arbejdsgruppenavn, men i de fleste tilfælde er dette ikke krævet. Kioslaven vil bede om dit brugernavn og kodeord hvis der ikke er sat et til som standard. -Denne ioslave er testet og udviklet hovedsageligt ved brug af Samba 2.0.7, men andre udgaver af Samba skulle også virke. +Denne ioslave er testet og udviklet hovedsageligt ved brug af Samba 2.0.7, men andre udgaver af Samba skulle også virke. -Forfatter: Alexander Neundorf neundorf@kde.org +Forfatter: Alexander Neundorf neundorf@kde.org
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/smtp.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/smtp.docbook index 92afd642722..ee451efe160 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/smtp.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/smtp.docbook @@ -1,19 +1,13 @@
-smtp +smtp -&Ferdinand.Gassauer; &Ferdinand.Gassauer.mail; +&Ferdinand.Gassauer; &Ferdinand.Gassauer.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -En protokol til at sende post fra klientens arbejdsstation til postserveren. +En protokol til at sende post fra klientens arbejdsstation til postserveren. -Se : Simple Mail Transfer Protocol . +Se : Simple Mail Transfer Protocol .
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/tar.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/tar.docbook index 39aa6daff62..449098c2761 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/tar.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/tar.docbook @@ -1,19 +1,13 @@
-tar +tar -&Ferdinand.Gassauer; &Ferdinand.Gassauer.mail; +&Ferdinand.Gassauer; &Ferdinand.Gassauer.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -Et arkiveringsprogram der er designet til at gemme og pakke filer ud fra en arkiv-fil kendt som en tar-fil. En tar-fil kan laves på et bånddrev, det er imidlertid også almindeligt at skrive en tar-fil til en normal fil. +Et arkiveringsprogram der er designet til at gemme og pakke filer ud fra en arkiv-fil kendt som en tar-fil. En tar-fil kan laves på et bånddrev, det er imidlertid også almindeligt at skrive en tar-fil til en normal fil. -Se manualen: tar. +Se manualen: tar.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/telnet.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/telnet.docbook index ebe2cb0796d..d6d26b1802c 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/telnet.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/telnet.docbook @@ -1,19 +1,13 @@
-telnet +telnet -&Ferdinand.Gassauer; &Ferdinand.Gassauer.mail; +&Ferdinand.Gassauer; &Ferdinand.Gassauer.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -Netværksterminal-protokollen (TELNET) tillader en bruger at logge på en vilkårlig anden computer på et netværk der understøtter TELNET. +Netværksterminal-protokollen (TELNET) tillader en bruger at logge på en vilkårlig anden computer på et netværk der understøtter TELNET. -Se manualen: telnet. +Se manualen: telnet.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/thumbnail.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/thumbnail.docbook index 07ebe1641a7..ee88b377b31 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/thumbnail.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/thumbnail.docbook @@ -1,35 +1,17 @@
-miniature +miniature -&Carsten.Pfeiffer; &Carsten.Pfeiffer.mail; +&Carsten.Pfeiffer; &Carsten.Pfeiffer.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -Miniature-tdeioslave bruges af &kde; til netværksgennemsigtige og vedvarende genereringer af miniaturer. +Miniature-tdeioslave bruges af &kde; til netværksgennemsigtige og vedvarende genereringer af miniaturer. -Miniature-tdeioslave bruger plugin til at generere de egentlig miniaturer. Du kan aktivere visning af disse miniaturer fra Vis Forhåndsvis undermenuen, der er tilgængelig fra &konqueror; i filhåndteringstilstand. +Miniature-tdeioslave bruger plugin til at generere de egentlig miniaturer. Du kan aktivere visning af disse miniaturer fra Vis Forhåndsvis undermenuen, der er tilgængelig fra &konqueror; i filhåndteringstilstand. -Miniature-tdeioslave er ikke direkte nyttig for brugeren, men hvis du er udvikler kan du bruge den i dine egen programmer til at lave fil-forhåndsvisninger. +Miniature-tdeioslave er ikke direkte nyttig for brugeren, men hvis du er udvikler kan du bruge den i dine egen programmer til at lave fil-forhåndsvisninger. -Se dokumentationen i kilderne for yderligere oplysninger. Du vil finde disse på $TDEDIR/include/thumbcreator.h eller i kilde-kataloget tdebase/tdeioslave/thumbnail +Se dokumentationen i kilderne for yderligere oplysninger. Du vil finde disse på $TDEDIR/include/thumbcreator.h eller i kilde-kataloget tdebase/tdeioslave/thumbnail
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/webdav.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/webdav.docbook index 190d50b91a9..07cb245404d 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/webdav.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/webdav.docbook @@ -1,71 +1,40 @@
-webdav +webdav -&Hamish.Rodda; &Hamish.Rodda.mail; +&Hamish.Rodda; &Hamish.Rodda.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-01-21 +2002-01-21 -WebDAV er en Distribueret Forfatter og Versionsprotokol for WWW. Den tillader nem håndtering af dokumenter og scripter på en http-server, og har derudover flere egenskaber der er designet til at simplificere versionshåndtering når der er flere forfattere. +WebDAV er en Distribueret Forfatter og Versionsprotokol for WWW. Den tillader nem håndtering af dokumenter og scripter på en http-server, og har derudover flere egenskaber der er designet til at simplificere versionshåndtering når der er flere forfattere. -Brugen af denne protokol er enkel. Skriv det sted du ønsker at se, ligesom en http URL bortset fra webdav:// protokolnavnet i begyndelsen. Et eksempel er webdav://www.hostname.com/path/. Hvis du angiver et mappenavn, vil en liste af filer og mapper blive vist, og du kan manipulere disse mapper og filer ligesom du ville med et vilkårligt andet filsystem. +Brugen af denne protokol er enkel. Skriv det sted du ønsker at se, ligesom en http URL bortset fra webdav:// protokolnavnet i begyndelsen. Et eksempel er webdav://www.hostname.com/path/. Hvis du angiver et mappenavn, vil en liste af filer og mapper blive vist, og du kan manipulere disse mapper og filer ligesom du ville med et vilkårligt andet filsystem. -WebDAV-Egenskaber +WebDAV-Egenskaber -Låsning +Låsning -Fil-låsning tillader brugere at låse en fil, idet de informerer andre om at de arbejder på denne fil for øjeblikket. På denne måde kan redigering gøres uden frygt for at ændringerne vil blive overskrevet af en anden person som også redigerer det samme dokument. +Fil-låsning tillader brugere at låse en fil, idet de informerer andre om at de arbejder på denne fil for øjeblikket. På denne måde kan redigering gøres uden frygt for at ændringerne vil blive overskrevet af en anden person som også redigerer det samme dokument. -Kildefil-adgang +Kildefil-adgang -WebDAV tillader adgang til scriptet som bliver kaldet for at producere en bestemt side, så ændringer kan laves for selve scriptet. +WebDAV tillader adgang til scriptet som bliver kaldet for at producere en bestemt side, så ændringer kan laves for selve scriptet. -Per-dokument egenskabs-støtte +Per-dokument egenskabs-støtte -Vilkårlige egenskaber kan sættes for at hjælpe med identifikationen af et dokument, såsom forfatteren. +Vilkårlige egenskaber kan sættes for at hjælpe med identifikationen af et dokument, såsom forfatteren. -For at få fordel af disse muligheder, vil du skulle bruge et program der understøtter dem. Der er for øjeblikket ingen programmer der understøtter dem gennem denne tdeioslave. +For at få fordel af disse muligheder, vil du skulle bruge et program der understøtter dem. Der er for øjeblikket ingen programmer der understøtter dem gennem denne tdeioslave.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/webdavs.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/webdavs.docbook index 66c97fa0409..c8d679efb23 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/webdavs.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeioslave/webdavs.docbook @@ -1,22 +1,16 @@
-webdavs +webdavs -&Hamish.Rodda; &Hamish.Rodda.mail; +&Hamish.Rodda; &Hamish.Rodda.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2002-01-21 +2002-01-21 -WebDAVS er WebDAV protokollen krypteret via SSL. +WebDAVS er WebDAV protokollen krypteret via SSL.
diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/add-printer-wiz.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/add-printer-wiz.docbook index fa283c23dd7..4301ad62b23 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/add-printer-wiz.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/add-printer-wiz.docbook @@ -1,341 +1,200 @@ -<quote ->'Tilføj printer'-guide</quote -> for &CUPS; - -Klik på ikonen længst til venstre på værktøjslinjen i den øverste del af vinduet starter 'Tilføj printer' guiden. - -Denne guide tager dig gennem forskellige skærme for at installere en ny printer. For øjeblikket virker denne guide for &CUPS; og RLPR miljø-modulet. Antallet af trin afhænger af det aktuelle udskrifts-undersystem som er aktivt og tilgængeligt for dig på din felt. +<quote>'Tilføj printer'-guide</quote> for &CUPS; + +Klik på ikonen længst til venstre på værktøjslinjen i den øverste del af vinduet starter 'Tilføj printer' guiden. + +Denne guide tager dig gennem forskellige skærme for at installere en ny printer. For øjeblikket virker denne guide for &CUPS; og RLPR miljø-modulet. Antallet af trin afhænger af det aktuelle udskrifts-undersystem som er aktivt og tilgængeligt for dig på din felt. -Starter +Starter -Velkomstskærmen informerer dig om at du kan standse på et vilkårligt tidspunkt uden at ændre noget. +Velkomstskærmen informerer dig om at du kan standse på et vilkårligt tidspunkt uden at ændre noget. -&tdeprint;-guidens introduktionsskærm +&tdeprint;-guidens introduktionsskærm -Introduktionsskærmen for printerguiden +Introduktionsskærmen for printerguiden -Valg af printersystem +Valg af printersystem -Vælg den printersystem-protokol som &CUPS; skal bruge med din nye printer. Der er: +Vælg den printersystem-protokol som &CUPS; skal bruge med din nye printer. Der er: -lokal printer (seriel, parallel, USB) +lokal printer (seriel, parallel, USB) -ekstern LPD-kø +ekstern LPD-kø -SMB-delt printer (&Windows;) +SMB-delt printer (&Windows;) -Netværksprinter (TCP, &HP; JetDirect, AppSocket) +Netværksprinter (TCP, &HP; JetDirect, AppSocket) -Netværksprinter med &IPP; (&IPP;/HTTP) +Netværksprinter med &IPP; (&IPP;/HTTP) -Filprinter +Filprinter -seriel fax /modem-printer +seriel fax /modem-printer -Klasse af printere +Klasse af printere -Hvis nogle valg er grå, er de ikke tilgængelige. For eksempel, har du måske ingen underliggende fax-software eller intet modem installeret til at bruge det. +Hvis nogle valg er grå, er de ikke tilgængelige. For eksempel, har du måske ingen underliggende fax-software eller intet modem installeret til at bruge det. -Valg af printersystem +Valg af printersystem -Vælg dit printersystem +Vælg dit printersystem -Direkte netværksopsætning +Direkte netværksopsætning -Indholdet af din næste skærm afhænger af dit valg i den forrige skærm. Hvis du kender detaljerne, så skriv dem blot ind for at indstille din netværksopsætning direkte. +Indholdet af din næste skærm afhænger af dit valg i den forrige skærm. Hvis du kender detaljerne, så skriv dem blot ind for at indstille din netværksopsætning direkte. -I andre tilfælde kan guiden skanne netværket for dig, for at hjælpe dig med at afgøre hvilken opsætning der vil være nyttig. +I andre tilfælde kan guiden skanne netværket for dig, for at hjælpe dig med at afgøre hvilken opsætning der vil være nyttig. -&tdeprint;-guide netværksskanning +&tdeprint;-guide netværksskanning -I &tdeprint;-guiden, kan du indtaste netværksdetaljer direkte, eller du kan skanne netværket automatisk. +I &tdeprint;-guiden, kan du indtaste netværksdetaljer direkte, eller du kan skanne netværket automatisk. -Informationshentning ved at skanne netværket - -Hvis du bruger en af netværksforbindelserne (ekstern LPD, SMB, ekstern &CUPS;, netværksprinter med &IPP;), har du muligheden for at skanne netværket. Vær forsigtig med at anvende dette; i nogle miljøer vil netværksskanning blive opfattet som at være fjendtlig og skadeligt! - -I tilfælde af SMB, vil &tdeprint; bruge Samba-redskaberne nmblookup og smbclient (som skal være installeret for at dette skal virke) for at hente den information den præsenterer i en træ-struktur. - -I tilfælde af &IPP; (Port 631) og TCP Network/AppSocket (Port 9100) vil &tdeprint; prøve at åbne porten, og hvis det lykkes, sende en ipp-get-printer-attribute-forespørgsel til printeren. For nyere &HP;-printere lykkes dette som regel, fordi de understøtter både AppSocket og &IPP;. - -Nogle printere eller fabrikanter bruger andre portnumre for direkte TCP/IP-udskrift. Du bliver muligvis nødt til at slå op hvilken der skal bruges. Opsætning-knappen i dialogen lader dig indstille din scanning, inkluderende IP-adresser, porte og timeout der skal bruges. - -Én gang til: vær forsigtig med ikke at blive taget for at være indbryder på dit netværk, hvis du bruger scanne-teknikken. +Informationshentning ved at skanne netværket + +Hvis du bruger en af netværksforbindelserne (ekstern LPD, SMB, ekstern &CUPS;, netværksprinter med &IPP;), har du muligheden for at skanne netværket. Vær forsigtig med at anvende dette; i nogle miljøer vil netværksskanning blive opfattet som at være fjendtlig og skadeligt! + +I tilfælde af SMB, vil &tdeprint; bruge Samba-redskaberne nmblookup og smbclient (som skal være installeret for at dette skal virke) for at hente den information den præsenterer i en træ-struktur. + +I tilfælde af &IPP; (Port 631) og TCP Network/AppSocket (Port 9100) vil &tdeprint; prøve at åbne porten, og hvis det lykkes, sende en ipp-get-printer-attribute-forespørgsel til printeren. For nyere &HP;-printere lykkes dette som regel, fordi de understøtter både AppSocket og &IPP;. + +Nogle printere eller fabrikanter bruger andre portnumre for direkte TCP/IP-udskrift. Du bliver muligvis nødt til at slå op hvilken der skal bruges. Opsætning-knappen i dialogen lader dig indstille din scanning, inkluderende IP-adresser, porte og timeout der skal bruges. + +Én gang til: vær forsigtig med ikke at blive taget for at være indbryder på dit netværk, hvis du bruger scanne-teknikken. -&tdeprint;-guide netværkindstillingsdialog +&tdeprint;-guide netværkindstillingsdialog -I &tdeprint;-guiden, kan du indtaste parametre til at få guiden til at skanne dele af dit netværk. +I &tdeprint;-guiden, kan du indtaste parametre til at få guiden til at skanne dele af dit netværk. -Valg af printermodel +Valg af printermodel -Den sværeste det er formodentlig Valg af printermodel. I tidligere år var situationen besværlig, fordi man næsten ikke kunne finde nogle drivere. Nu er det svære at der er for mange; og selvom nogle af dem er meget gode, er der mange der slet ikke duer. +Den sværeste det er formodentlig Valg af printermodel. I tidligere år var situationen besværlig, fordi man næsten ikke kunne finde nogle drivere. Nu er det svære at der er for mange; og selvom nogle af dem er meget gode, er der mange der slet ikke duer. -Hvis du har en aktuel database af tilgængelige drivere på dit system, så vælg fremstilleren i venstre side af vinduet først, så enhedsmodellen i højre side. Dette opdelte vindue viser alle &PPD;er fundet af &CUPS; i dens standard lager af installerbare &PPD;s. Dette lager er normalt /usr/share/cups/model/. Hvis du ønsker at din driver skal findes automatisk af &CUPS; og &tdeprint;, så placér den der. +Hvis du har en aktuel database af tilgængelige drivere på dit system, så vælg fremstilleren i venstre side af vinduet først, så enhedsmodellen i højre side. Dette opdelte vindue viser alle &PPD;er fundet af &CUPS; i dens standard lager af installerbare &PPD;s. Dette lager er normalt /usr/share/cups/model/. Hvis du ønsker at din driver skal findes automatisk af &CUPS; og &tdeprint;, så placér den der. -Valg af driver +Valg af driver -På den næste skærm vil du se en beskrivelse af den driver der tidligere blev valgt. Denne beskrivelse er trukket ud af den aktuelle &PPD; der bliver brugt. +På den næste skærm vil du se en beskrivelse af den driver der tidligere blev valgt. Denne beskrivelse er trukket ud af den aktuelle &PPD; der bliver brugt. -For en rigtig &PostScript; printer skal du aldrig prøve at installere en Foomatic eller Gimp-Print &PPD;, selvom det bliver tilbudt. Du vil ikke blive glad for det. Fin i stedet den originale &PPD; fra fremstilleren, helst den der er skrevet for &Windows; NT og brug den. +For en rigtig &PostScript; printer skal du aldrig prøve at installere en Foomatic eller Gimp-Print &PPD;, selvom det bliver tilbudt. Du vil ikke blive glad for det. Fin i stedet den originale &PPD; fra fremstilleren, helst den der er skrevet for &Windows; NT og brug den. -Nogle &Linux;-distributioner har vedlagt &CUPS; enhver mulig kombination af Ghostscript-filtre og foomatic &PPD;-filer de kunne finde på nettet. Mange af disse er ikke brugbare; de blev genereret for et år siden, da folkene på www.linuxprinting.org begyndte deres første eksperimenter med &PPD;er for &CUPS;. Selvom de blev kaldt Alfa dengang, fik disse ligesom deres eget liv og kan nu findes forskellige steder på nettet, hvilket er meget dårligt for &CUPS;. +Nogle &Linux;-distributioner har vedlagt &CUPS; enhver mulig kombination af Ghostscript-filtre og foomatic &PPD;-filer de kunne finde på nettet. Mange af disse er ikke brugbare; de blev genereret for et år siden, da folkene på www.linuxprinting.org begyndte deres første eksperimenter med &PPD;er for &CUPS;. Selvom de blev kaldt Alfa dengang, fik disse ligesom deres eget liv og kan nu findes forskellige steder på nettet, hvilket er meget dårligt for &CUPS;. -Hvis du er usikker på hvilke du skal bruge gå til: +Hvis du er usikker på hvilke du skal bruge gå til: -http://www.linuxprinting.org +http://www.linuxprinting.org -http://www.cups.org +http://www.cups.org -Og bed om hjælp. På et senere tidspunkt vil et dokument med detaljer om forskellene mellem de forskellige driver- og &PPD;-modeller vise sig på http://tdeprint.sourceforge.net/ Kig efter dette! +Og bed om hjælp. På et senere tidspunkt vil et dokument med detaljer om forskellene mellem de forskellige driver- og &PPD;-modeller vise sig på http://tdeprint.sourceforge.net/ Kig efter dette! -Via Andet...-knappen vil du kunne hente en vilkårlig &PPD; placeret et eller andet sted på det tilgængelige filsystem. +Via Andet...-knappen vil du kunne hente en vilkårlig &PPD; placeret et eller andet sted på det tilgængelige filsystem. -Printertest og hvordan man finder den rigtige opsætning +Printertest og hvordan man finder den rigtige opsætning -Angiv dine første driver-opsætning nu. Den vigtigste er standardpapirstørrelse. Dette er ofte sat til Letter. Hvis du bor i et A4-land og ikke vil at din første testside skal hænge fast: så er det nu dette skal forhindres. +Angiv dine første driver-opsætning nu. Den vigtigste er standardpapirstørrelse. Dette er ofte sat til Letter. Hvis du bor i et A4-land og ikke vil at din første testside skal hænge fast: så er det nu dette skal forhindres. -Du er parat til at starte en testudskrift. Tryk på Test-knappen. +Du er parat til at starte en testudskrift. Tryk på Test-knappen. -Endelig: Navngivning af din nye printer - -Den sidste skærm lader dig indsætte et navn for din nye printer. - -Navnet skal starte med et bogstav og kan indeholde tal og understregningstegn med et maksimalt antal af 128 tegn. Hold dig til dette hvis du ønsker at undgå at din &CUPS;-dæmon opfører sig mærkeligt. Printernavnene i &CUPS; er ikke versalfølsomme! Dette er et krav fra &IPP;. Så navnene DENAL_minegen, Denal_MinEgen og denal_minegen repræsenterer alle den samme printer. +Endelig: Navngivning af din nye printer + +Den sidste skærm lader dig indsætte et navn for din nye printer. + +Navnet skal starte med et bogstav og kan indeholde tal og understregningstegn med et maksimalt antal af 128 tegn. Hold dig til dette hvis du ønsker at undgå at din &CUPS;-dæmon opfører sig mærkeligt. Printernavnene i &CUPS; er ikke versalfølsomme! Dette er et krav fra &IPP;. Så navnene DENAL_minegen, Denal_MinEgen og denal_minegen repræsenterer alle den samme printer. -Den afsluttende bekræftelsesskærm +Den afsluttende bekræftelsesskærm - + diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/cups-config.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/cups-config.docbook index 4bddb647ee0..9ac1a62af2f 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/cups-config.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/cups-config.docbook @@ -1,309 +1,184 @@ -Udskriftsserver indstilling: CUPS - -Start udskriftsserver-indstilling (nu da du har valgt &CUPS;, er dette Ækvivalent til indstillingen af &CUPS;-dæmonen) ved at klikke på den passende knap. Du kan finde den ved langsom at flytte musen henover knapperne og læse værktøjsvinkene. Det skulle være den 11. fra vestre , eller tredje fra højre; dens ikon er en tang. - -&CUPS; Serverindstillingsvinduet kommer frem. Det giver dig et struktureret overblik af alle de indstillinger der har med &CUPS;-dæmonen at gøre. Indstillingsfilen for denne dæmon findes normalt i /etc/cups/cupsd.conf. Det er en ren ASCII-fil med en syntaks ligesom indstillingsfilen for Apache netserveren. Det er en god idé at lave en sikkerhedskopi, hvis det skulle ske at noget går galt med indstillingen gennem &tdeprint;/&CUPS; Serverindstillingsdialoger: - -cp /etc/cups/cupsd.conf /etc/cups/cupsd.conf.bak - -Da denne grafiske brugerflade til at redigere indstillingsfilen er sådan en ny egenskab, bør du have en til chance for at vende tilbage til den oprindelige. Så husk sikkerhedskopi. +Udskriftsserver indstilling: CUPS + +Start udskriftsserver-indstilling (nu da du har valgt &CUPS;, er dette Ækvivalent til indstillingen af &CUPS;-dæmonen) ved at klikke på den passende knap. Du kan finde den ved langsom at flytte musen henover knapperne og læse værktøjsvinkene. Det skulle være den 11. fra vestre , eller tredje fra højre; dens ikon er en tang. + +&CUPS; Serverindstillingsvinduet kommer frem. Det giver dig et struktureret overblik af alle de indstillinger der har med &CUPS;-dæmonen at gøre. Indstillingsfilen for denne dæmon findes normalt i /etc/cups/cupsd.conf. Det er en ren ASCII-fil med en syntaks ligesom indstillingsfilen for Apache netserveren. Det er en god idé at lave en sikkerhedskopi, hvis det skulle ske at noget går galt med indstillingen gennem &tdeprint;/&CUPS; Serverindstillingsdialoger: + +cp /etc/cups/cupsd.conf /etc/cups/cupsd.conf.bak + +Da denne grafiske brugerflade til at redigere indstillingsfilen er sådan en ny egenskab, bør du have en til chance for at vende tilbage til den oprindelige. Så husk sikkerhedskopi. -Hurtighjælp - -En meget god egenskab er den tilgængelige Hurtighjælp. Hvis du klikker på det lille spørgsmålstegn (Hvad er dette?) på dit vindues titellinje, vil du se markøren ændre sin form. Klik nu på et cupsd indstillings-felt for at finde ud af hvad det betyder og hvad dine muligheder er. I de fleste tilfælde vil du kunne forstå betydningen med det samme, ellers må du gå til den fremragende &CUPS;-dokumentation. (Hvis din &CUPS;-dæmon kører, har du den online på din egen vært på http://localhost:631/documentation.html. -Hvis &CUPS; ikke kører, men er installeret på dit system kan du finde den i din egen værts filsystem. Det nøjagtige sted afhænger af dit &OS;, men på &Linux; er standarden /usr/share/doc/cups/ eller /usr/share/doc/cups/documentation.html. +Hurtighjælp + +En meget god egenskab er den tilgængelige Hurtighjælp. Hvis du klikker på det lille spørgsmålstegn (Hvad er dette?) på dit vindues titellinje, vil du se markøren ændre sin form. Klik nu på et cupsd indstillings-felt for at finde ud af hvad det betyder og hvad dine muligheder er. I de fleste tilfælde vil du kunne forstå betydningen med det samme, ellers må du gå til den fremragende &CUPS;-dokumentation. (Hvis din &CUPS;-dæmon kører, har du den online på din egen vært på http://localhost:631/documentation.html. +Hvis &CUPS; ikke kører, men er installeret på dit system kan du finde den i din egen værts filsystem. Det nøjagtige sted afhænger af dit &OS;, men på &Linux; er standarden /usr/share/doc/cups/ eller /usr/share/doc/cups/documentation.html. -Længere hjælp +Længere hjælp -For den bedste, mest detaljerede om nyeste information bør du altid referere til den originale &CUPS;-dokumentation. &CUPS; er, meget ligesom &kde; i en hurtig udviklingsproces. Der er konstant nye egenskaber der bliver tilføjet. Nye egenskaber er muligvis kun indstillelige ved direkte redigering af indstillingsfilerne. &tdeprint;'s &GUI; har muligvis af og til ikke indhentet &CUPS;-udviklingen. +For den bedste, mest detaljerede om nyeste information bør du altid referere til den originale &CUPS;-dokumentation. &CUPS; er, meget ligesom &kde; i en hurtig udviklingsproces. Der er konstant nye egenskaber der bliver tilføjet. Nye egenskaber er muligvis kun indstillelige ved direkte redigering af indstillingsfilerne. &tdeprint;'s &GUI; har muligvis af og til ikke indhentet &CUPS;-udviklingen. -Hvis du er interesseret i at kigge i de originale indstillingsfiler for dit &CUPS;-system -- er de her: +Hvis du er interesseret i at kigge i de originale indstillingsfiler for dit &CUPS;-system -- er de her: -Disse stier er baserede på en standard-installation. Dit &OS; kan muligvis have installeret dem med en anden præfix, for eksempel, /usr/local/, men hierarkiet skulle stadig matche der der vises nedenfor. +Disse stier er baserede på en standard-installation. Dit &OS; kan muligvis have installeret dem med en anden præfix, for eksempel, /usr/local/, men hierarkiet skulle stadig matche der der vises nedenfor. -/etc/cups/ +/etc/cups/ -Mappen med indstillingsfilerne +Mappen med indstillingsfilerne -/etc/cups/cupsd.conf +/etc/cups/cupsd.conf -Indstillingsfilen for &CUPS;-dæmonen +Indstillingsfilen for &CUPS;-dæmonen -/etc/cups/printers.conf +/etc/cups/printers.conf -Indstillingsfilen der indeholder informationen om dine lokalt installerede printere. +Indstillingsfilen der indeholder informationen om dine lokalt installerede printere. -/etc/cups/ppd/ +/etc/cups/ppd/ -Mappen med &PPD;-filer for dine installerede printere. +Mappen med &PPD;-filer for dine installerede printere. -Følgende link virker kun hvis din &CUPS;-dæmon er oppe og kører. For at få adgang til hele den originale &CUPS;-dokumentation, gå til: +Følgende link virker kun hvis din &CUPS;-dæmon er oppe og kører. For at få adgang til hele den originale &CUPS;-dokumentation, gå til: -http://localhost:631/documentation.html +http://localhost:631/documentation.html -En side med alle link til de andre dokumenter. +En side med alle link til de andre dokumenter. -http://localhost:631/sam.html +http://localhost:631/sam.html -Direkte adgang til &CUPS; Software Administrator Manual i HTML-format. +Direkte adgang til &CUPS; Software Administrator Manual i HTML-format. -http://localhost:631/sam.pdf +http://localhost:631/sam.pdf -Direkte adgang til &CUPS; Software Administrator Manual i PDF-format. +Direkte adgang til &CUPS; Software Administrator Manual i PDF-format. -http://www.cups.org/documentation.html +http://www.cups.org/documentation.html -Den nyeste online dokumentation fra &CUPS;' hjemmeside. +Den nyeste online dokumentation fra &CUPS;' hjemmeside. -Følgende link giver dig adgang til de samme filer (formodentlig vil ikoner og grafik mangle) selv om din CUPS-dæmon ikke er oppe og kørende. Du skal imidlertid have CUPS installeret på dit system. (Nogle distributioner kunne have placeret filerne et andet sted -- det er dit problem at finde ud af hvor...) For at få adgang til al den originale CUPS-dokumentation, gå til: +Følgende link giver dig adgang til de samme filer (formodentlig vil ikoner og grafik mangle) selv om din CUPS-dæmon ikke er oppe og kørende. Du skal imidlertid have CUPS installeret på dit system. (Nogle distributioner kunne have placeret filerne et andet sted -- det er dit problem at finde ud af hvor...) For at få adgang til al den originale CUPS-dokumentation, gå til: -Denne dokumentation er tilgængelig selv når &CUPS;-dæmonen ikke er installeret, selvom du måske vil finde billeder og ikoner mangler når du ser HTML-filerne. +Denne dokumentation er tilgængelig selv når &CUPS;-dæmonen ikke er installeret, selvom du måske vil finde billeder og ikoner mangler når du ser HTML-filerne. -Som bemærket ovenfor skulle hierarkiet nedenfor være intakt, men dit &OS; kan have installeret &CUPS; til et andet sted. +Som bemærket ovenfor skulle hierarkiet nedenfor være intakt, men dit &OS; kan have installeret &CUPS; til et andet sted. -/usr/share/doc/cups/documentation.html +/usr/share/doc/cups/documentation.html -En side med alle link til de andre dokumenter. +En side med alle link til de andre dokumenter. -/usr/share/doc/cups/sam.html +/usr/share/doc/cups/sam.html -Direkte adgang til &CUPS; Software Administrator Manual i HTML-format. +Direkte adgang til &CUPS; Software Administrator Manual i HTML-format. -/usr/share/doc/cups/sam.pdf +/usr/share/doc/cups/sam.pdf -Direkte adgang til &CUPS; Software Administrator Manual i PDF-format. +Direkte adgang til &CUPS; Software Administrator Manual i PDF-format. -Der er nogle få netsider og nyhedsgrupper der diskuterer &CUPS; (og &Linux; udskrift i almindelighed) og giver hjælp til nybegyndere på: +Der er nogle få netsider og nyhedsgrupper der diskuterer &CUPS; (og &Linux; udskrift i almindelighed) og giver hjælp til nybegyndere på: -http://www.cups.org/newsgroups.php +http://www.cups.org/newsgroups.php -&CUPS;' hjemmeside. +&CUPS;' hjemmeside. -http://www.linuxprinting.org/newsportal/ +http://www.linuxprinting.org/newsportal/ -LinuxPrinting.org, hjemmet for Linuxprinting HOWTO og &Linux; printer-database +LinuxPrinting.org, hjemmet for Linuxprinting HOWTO og &Linux; printer-database -Og endelig, vil der være en hjemmeside for &tdeprint; og relateret dokumentation, på http://tdeprint.sourceforge.net/ +Og endelig, vil der være en hjemmeside for &tdeprint; og relateret dokumentation, på http://tdeprint.sourceforge.net/ -I det næste afsnit vil jeg gennemgå de fleste af indstillingsmulighederne for &tdeprint; med &CUPS; skridt for skridt. +I det næste afsnit vil jeg gennemgå de fleste af indstillingsmulighederne for &tdeprint; med &CUPS; skridt for skridt. -Forklaring på forskellige elementer i &GUI; +Forklaring på forskellige elementer i &GUI; -Øvre vindue: Visning af printere, både rigtige og virtuelle +Øvre vindue: Visning af printere, både rigtige og virtuelle -Dette afsnit er endnu ikke færdigt +Dette afsnit er endnu ikke færdigt -Trævisning, ikonvisning og listevisning +Trævisning, ikonvisning og listevisning -Ikonerne på opgavelinjen +Ikonerne på opgavelinjen -Forskellige skrifttyper for forskellige printere +Forskellige skrifttyper for forskellige printere -Forskellige printerikoner betyder forskellige ting +Forskellige printerikoner betyder forskellige ting -Nedre vindue: Fanebladsvisning af detaljer +Nedre vindue: Fanebladsvisning af detaljer -Dette afsnit er endnu ikke færdigt. +Dette afsnit er endnu ikke færdigt. -Ikonerne på opgavelinjen +Ikonerne på opgavelinjen -Fanebladene +Fanebladene -Ændring af printeropsætning +Ændring af printeropsætning @@ -313,498 +188,229 @@ -Velkommen til &CUPS;-serverindstilling +Velkommen til &CUPS;-serverindstilling -Dette er velkomstskærmen for dine serverindstillingdialoger. Klik på ét af punkterne i trævisningen i Venstre side af skærmen åbner den passende den af indstillingsopsætningen. +Dette er velkomstskærmen for dine serverindstillingdialoger. Klik på ét af punkterne i trævisningen i Venstre side af skærmen åbner den passende den af indstillingsopsætningen. -Hver indstilling har en standardværdi. Standarderne lader &CUPS; virke normalt som en fuldt ud funktionel klient. Klienterne lytter på TCP/IP Port 631 for Infoer udsendt af &CUPS;-servere på LAN. Denne information lader klienterne udskrive umiddelbart efter at have modtaget dem, uden at installere nogen drivere eller indstille nogen printer på klienterne. +Hver indstilling har en standardværdi. Standarderne lader &CUPS; virke normalt som en fuldt ud funktionel klient. Klienterne lytter på TCP/IP Port 631 for Infoer udsendt af &CUPS;-servere på LAN. Denne information lader klienterne udskrive umiddelbart efter at have modtaget dem, uden at installere nogen drivere eller indstille nogen printer på klienterne. -For at indstille en &CUPS;-server (som udsender sin service til dette LAN) må du ændre indstillingerne fra deres standardværdier. +For at indstille en &CUPS;-server (som udsender sin service til dette LAN) må du ændre indstillingerne fra deres standardværdier. -Dialogen til at indstille &CUPS;-server: velkomstskærm. +Dialogen til at indstille &CUPS;-server: velkomstskærm. -CUPS-server indstillingsdialog: velkomstskærm +CUPS-server indstillingsdialog: velkomstskærm -Dialogen til at indstille &CUPS;-serveren: velkomstskærm -
 +Dialogen til at indstille &CUPS;-serveren: velkomstskærm + -For at vælge standardindstillingen for et punkt aktiveres blot afkrydsningsfeltet i højre side af skærmen. For at sætte et punkt til en anden værdi, deaktiveres afkrydsningsfeltet og så går du videre med den indstilling du ønsker i venstre side af skærmen. +For at vælge standardindstillingen for et punkt aktiveres blot afkrydsningsfeltet i højre side af skærmen. For at sætte et punkt til en anden værdi, deaktiveres afkrydsningsfeltet og så går du videre med den indstilling du ønsker i venstre side af skærmen. -Den fuldstændige serverindstilling inkluderer: +Den fuldstændige serverindstilling inkluderer: -Server Generel indstilling +Server Generel indstilling -Server Logging indstilling +Server Logging indstilling -Server Mapper- og sti-definitioner +Server Mapper- og sti-definitioner -Server HTTP-indstilling +Server HTTP-indstilling -Server Kryptering og certifikat-støtte indstilling +Server Kryptering og certifikat-støtte indstilling -Server Diverse indstilling +Server Diverse indstilling -Netvæk Generel indstilling +Netvæk Generel indstilling -Netværk Klienter indstilling +Netværk Klienter indstilling -Søgning Generel indstilling +Søgning Generel indstilling -Søgning Forbindelses-indstilling +Søgning Forbindelses-indstilling -Søgning Masker-indstilling +Søgning Masker-indstilling -Søgning Udløb af tid indstilling +Søgning Udløb af tid indstilling -Søgning Videresend indstilling +Søgning Videresend indstilling -Sikkerhedsindstilling +Sikkerhedsindstilling -Hvert af disse indstillingspunkter vil blive beskrevet i de følgende afsnit af manualen. +Hvert af disse indstillingspunkter vil blive beskrevet i de følgende afsnit af manualen. -Server generel indstilling +Server generel indstilling -Server generel indstilling gøres på denne skærm. Den inkluderer: +Server generel indstilling gøres på denne skærm. Den inkluderer: -Servernavn -Administrators e-mail -Serverbruger -Servergruppe -Eksternt brugernavn +Servernavn +Administrators e-mail +Serverbruger +Servergruppe +Eksternt brugernavn -Fanebladsvinduet til at indstille &CUPS;-server generel opsætning tillader dig ændring af standardværdierne. Klik på det lille spørgsmålstegn og så på et af felterne for at få en Hurtighjælp om betydningen af indstillingen. - -Hvis du er usikker, så lad det være og gå til den originale &CUPS; dokumentation først. Hvis din &CUPS; dæmon allerede kører, er den læsbar fra &konqueror; ved at pege på &URL;'en http://localhost:631/documentation.html. - -Der skal du først blive venner med Software Administrator-manualen. Ellers, hvis for eksempel &CUPS;-dæmonen ikke kører, så prøv at kigge i dit lokale filsystem, som standard på /usr/share/doc/cups/ eller /usr/share/doc/cups/documentation.html. +Fanebladsvinduet til at indstille &CUPS;-server generel opsætning tillader dig ændring af standardværdierne. Klik på det lille spørgsmålstegn og så på et af felterne for at få en Hurtighjælp om betydningen af indstillingen. + +Hvis du er usikker, så lad det være og gå til den originale &CUPS; dokumentation først. Hvis din &CUPS; dæmon allerede kører, er den læsbar fra &konqueror; ved at pege på &URL;'en http://localhost:631/documentation.html. + +Der skal du først blive venner med Software Administrator-manualen. Ellers, hvis for eksempel &CUPS;-dæmonen ikke kører, så prøv at kigge i dit lokale filsystem, som standard på /usr/share/doc/cups/ eller /usr/share/doc/cups/documentation.html. -&CUPS;-server generel indstillingsdialog: ServerName, AdminMail, ServerUser, ServerGroup, RemoteUserName +&CUPS;-server generel indstillingsdialog: ServerName, AdminMail, ServerUser, ServerGroup, RemoteUserName -Dialogen til at indstille &CUPS;-serverens generelle opsætning: Server-navn, Admin-e-mail, Server-bruger, Server-gruppe, Ekstern-brugernavn +Dialogen til at indstille &CUPS;-serverens generelle opsætning: Server-navn, Admin-e-mail, Server-bruger, Server-gruppe, Ekstern-brugernavn -Servernavn +Servernavn -Værtsnavnet for din server, som averteret til verden. Som standard vil &CUPS; bruge værtsnavnet for systemet. For at sætte standard-serveren brugt af klienter, se client.conf-filen. +Værtsnavnet for din server, som averteret til verden. Som standard vil &CUPS; bruge værtsnavnet for systemet. For at sætte standard-serveren brugt af klienter, se client.conf-filen. -Indtast for eksempel myhost.domain.com +Indtast for eksempel myhost.domain.com -Dette er værtsnavnet der rapporteres til klienter. Skulle du nogensinde komme ud for mærkelige problemer med at få adgang til serveren, puttes dens IP-adresse her for problemløsning. På denne måde eliminerer du alle potentielle navneresolutionsproblemer; og du kan nemmere finde ud af hvad det egentlige problem er. +Dette er værtsnavnet der rapporteres til klienter. Skulle du nogensinde komme ud for mærkelige problemer med at få adgang til serveren, puttes dens IP-adresse her for problemløsning. På denne måde eliminerer du alle potentielle navneresolutionsproblemer; og du kan nemmere finde ud af hvad det egentlige problem er. -Administrators e-mail +Administrators e-mail -Dette er e-mail-adressen som alle klager eller problemer sendes til. Som standard vil &CUPS; bruge root@hostname. +Dette er e-mail-adressen som alle klager eller problemer sendes til. Som standard vil &CUPS; bruge root@hostname. -Indtast for eksempel root@myhost.com. +Indtast for eksempel root@myhost.com. -I modsætning til hvad hurtighjælp foreslår, er det også lovligt at sende en e-mail fuld af ros og entusiasme om &CUPS; og &tdeprint; til serveradministratoren. +I modsætning til hvad hurtighjælp foreslår, er det også lovligt at sende en e-mail fuld af ros og entusiasme om &CUPS; og &tdeprint; til serveradministratoren. -Server-bruger +Server-bruger -Brugeren som serveren kører under. Normalt skal dette være lp, men du kan indstille ting for en anden bruger om nødvendigt. +Brugeren som serveren kører under. Normalt skal dette være lp, men du kan indstille ting for en anden bruger om nødvendigt. -Serveren køres som root i begyndelsen for at understøtte standard IPP-porten på 631. Den ændrer bruger når et eksternt program køres. +Serveren køres som root i begyndelsen for at understøtte standard IPP-porten på 631. Den ændrer bruger når et eksternt program køres. -Indtast for eksempel lp. +Indtast for eksempel lp. -Dette er den &UNIX; brugerkonto som filtre og CGI-programmer kører under. CGI-programmer er ansvarlige for at vise dig den rare internetadministration-grænseflade der er adgang til via http://localhost:631/). +Dette er den &UNIX; brugerkonto som filtre og CGI-programmer kører under. CGI-programmer er ansvarlige for at vise dig den rare internetadministration-grænseflade der er adgang til via http://localhost:631/). -Der er intet behov for at sætte Bruger-direktivet til root, så gør aldrig dette, da det kun betyder farer. Skulle nogen opdage sikkerhedsrisici i et af de brugte filfiltre, printerdrivere eller CGI-programmer, kan han køre vilkårlige kommandoer på dit system eksternt, med root-privilegier. Brug altid en ikke priviligeret konto for server-direktivet Bruger. +Der er intet behov for at sætte Bruger-direktivet til root, så gør aldrig dette, da det kun betyder farer. Skulle nogen opdage sikkerhedsrisici i et af de brugte filfiltre, printerdrivere eller CGI-programmer, kan han køre vilkårlige kommandoer på dit system eksternt, med root-privilegier. Brug altid en ikke priviligeret konto for server-direktivet Bruger. -Servergruppe +Servergruppe -Gruppen som serveren kører under. Normalt skal dette være sys, du kan imidlertid indstille ting for en anden gruppe efter behov. +Gruppen som serveren kører under. Normalt skal dette være sys, du kan imidlertid indstille ting for en anden gruppe efter behov. -Indtast for eksempel sys. +Indtast for eksempel sys. -Eksternt brugernavn +Eksternt brugernavn -Navnet på brugeren knyttet il ikke godkendt adgang fra eksterne systemer. Som standard remroot. +Navnet på brugeren knyttet il ikke godkendt adgang fra eksterne systemer. Som standard remroot. -Dette navn vil vise sig i logfiler og i forespørgsler om job-ejeren &etc;, for alle ressourcer og steder for &CUPS;-serveren der er indstillet til at tillade adgang uden godkendelse. Godkendte indgange vil bære deres godkendte navne. +Dette navn vil vise sig i logfiler og i forespørgsler om job-ejeren &etc;, for alle ressourcer og steder for &CUPS;-serveren der er indstillet til at tillade adgang uden godkendelse. Godkendte indgange vil bære deres godkendte navne. -Serverlogningsindstilling +Serverlogningsindstilling -Serverlogningsindstillingen gøres på denne skærm. Den inkluderer: +Serverlogningsindstillingen gøres på denne skærm. Den inkluderer: -Adgangs-logfil-opsætning -Fejl-logfil-opsætning -Side-log-fil opsætning -Logniveau-opsætning -Maks logfil-størrelse opsætning +Adgangs-logfil-opsætning +Fejl-logfil-opsætning +Side-log-fil opsætning +Logniveau-opsætning +Maks logfil-størrelse opsætning -Dette er en vigtig skærm for dig. Skulle du nogensinde løbe ind i problemer: er her stedet at sætte Logniveauet til debug, genstarte &CUPS;-dæmonen og så kigge i fejl-logfilen defineret her for indgange der kunne give dig indblik i besværet. +Dette er en vigtig skærm for dig. Skulle du nogensinde løbe ind i problemer: er her stedet at sætte Logniveauet til debug, genstarte &CUPS;-dæmonen og så kigge i fejl-logfilen defineret her for indgange der kunne give dig indblik i besværet. -&CUPS; serverindstillingsdialog: Server-logning +&CUPS; serverindstillingsdialog: Server-logning -Dialogen til at indstille &CUPS;-serveren: Server-logning +Dialogen til at indstille &CUPS;-serveren: Server-logning -Adgangs-logfil +Adgangs-logfil -Dette er hvor adgange til serveren bliver logget. Hvis dette ikke begynder med et ledende /, så antages det at være relativ til serverroden. +Dette er hvor adgange til serveren bliver logget. Hvis dette ikke begynder med et ledende /, så antages det at være relativ til serverroden. -Du kan også bruge det specielle navn syslog til at sende uddata til syslogfilen eller dæmonen. +Du kan også bruge det specielle navn syslog til at sende uddata til syslogfilen eller dæmonen. -Indtast en sti, for eksempel /var/log/cups/acces_log. +Indtast en sti, for eksempel /var/log/cups/acces_log. -Formatet for denne fil gemmes i det såkaldte Almindelige logformat. På denne måde kan du bruge programmer såsom Webalyzer eller vilkårlige andre netadgangs-rapportværktøjer til at generere rapporter om &CUPS; serveraktiviteter. - -For at inkludere servernavnet i filnavnet brug et %s i navnet. Eksempel: /var/log/cups/access_log-%s. - -kurt@transmeta:~ ->tail /var/log/cups/access_log +Formatet for denne fil gemmes i det såkaldte Almindelige logformat. På denne måde kan du bruge programmer såsom Webalyzer eller vilkårlige andre netadgangs-rapportværktøjer til at generere rapporter om &CUPS; serveraktiviteter. + +For at inkludere servernavnet i filnavnet brug et %s i navnet. Eksempel: /var/log/cups/access_log-%s. + +kurt@transmeta:~ >tail /var/log/cups/access_log 127.0.0.1 - - [04/Aug/2001:20:11:39 +0100] "POST /printers/ HTTP/1.1" 200 109 127.0.0.1 - - [04/Aug/2001:20:11:39 +0100] "POST /admin/ HTTP/1.1" 401 0 @@ -818,127 +424,49 @@ format="PNG"/> 127.0.0.1 - - [04/Aug/2001:20:11:40 +0100] "POST / HTTP/1.1" 200 139 10.160.16.45 - - [04/Aug/2001:20:11:39 +0100] "GET /printers/DANKA_P450 HTTP/1.0" 200 7319 10.160.16.45 - - [04/Aug/2001:20:11:40 +0100] "GET /images/title-logo.gif HTTP/1.0" 200 5729 - - -Du ser en linje for hver enkelt adgang, der viser IP-adressen for adgangsklienten, dato og tid for adgang, adgangsmetode (POST eller GET), den forespurgte ressource, &HTTP;-versionen brugt af klienten, statuskode og antal overførte byte. Statuskode 200 betyder succes-O.k. 401 i ovenstående eksempel var en uautoriseret adgang som blev afslået. For en detaljeret forklaring af logformatet gå til the &CUPS; Software Administrator Manual. - - - - -Fejl-logfil - -Hvis denne ikke starter med et ledende /, så antages den at være relativ til server-root. Standardopsætning er /var/log/cups/error_log. - -Du kan også bruge det specielle navn syslog til at sende uddata til syslogfilen eller dæmonen. + + +Du ser en linje for hver enkelt adgang, der viser IP-adressen for adgangsklienten, dato og tid for adgang, adgangsmetode (POST eller GET), den forespurgte ressource, &HTTP;-versionen brugt af klienten, statuskode og antal overførte byte. Statuskode 200 betyder succes-O.k. 401 i ovenstående eksempel var en uautoriseret adgang som blev afslået. For en detaljeret forklaring af logformatet gå til the &CUPS; Software Administrator Manual. + + + + +Fejl-logfil + +Hvis denne ikke starter med et ledende /, så antages den at være relativ til server-root. Standardopsætning er /var/log/cups/error_log. + +Du kan også bruge det specielle navn syslog til at sende uddata til syslogfilen eller dæmonen. -Indtast stien, for eksempel /var/log/cups/error_log. +Indtast stien, for eksempel /var/log/cups/error_log. -Fejllog-uddraget viser dig den del der er logget for udskrift af testsiden med standardopsætning af Logniveau til info. For en forklaring af Logniveau-opsætning se yderligere nedenfor. - -kurt@transmeta:~ -> tail /var/log/cups/error_log +Fejllog-uddraget viser dig den del der er logget for udskrift af testsiden med standardopsætning af Logniveau til info. For en forklaring af Logniveau-opsætning se yderligere nedenfor. + +kurt@transmeta:~ > tail /var/log/cups/error_log I [04/Aug/2001:23:15:10 +0100] Job 213 queued on 'DANKA_P450' by 'root' I [04/Aug/2001:23:15:10 +0100] Started filter /usr/lib/cups/filter/pstops (PID 18891) for job 213. I [04/Aug/2001:23:15:10 +0100] Started backend /usr/lib/cups/backend/lpd (PID 18892) for job 213. - + -Side-logfil +Side-logfil -Hvis denne ikke starter med et ledende / så antages det at være relativt til server-root. Standarden er /var/log/cups/page_log +Hvis denne ikke starter med et ledende / så antages det at være relativt til server-root. Standarden er /var/log/cups/page_log -Du kan også bruge det specielle navn syslog til at sende uddata til syslogfilen eller dæmonen. +Du kan også bruge det specielle navn syslog til at sende uddata til syslogfilen eller dæmonen. -Indtast stien, for eksempel /var/log/cups/page_log. +Indtast stien, for eksempel /var/log/cups/page_log. -Side-logfilen har en linje for hver enkelt side for hvert job udskrevet. - -Her er hvordan nogle indgange ser ud: - -kurt@transmeta:~ -> tail /var/log/cups/page_log +Side-logfilen har en linje for hver enkelt side for hvert job udskrevet. + +Her er hvordan nogle indgange ser ud: + +kurt@transmeta:~ > tail /var/log/cups/page_log GIMP_print_stp_HP kdetest 201 [03/Aug/2001:03:18:03 +0100] 4 1 GIMP_print_stp_HP kdetest 201 [03/Aug/2001:03:18:03 +0100] 5 1 @@ -950,168 +478,81 @@ DANKA_infotec_P450 kurt 204 [04/Aug/2001:03:29:00 +0100] 3 33 DANKA_infotec_P450 kurt 204 [04/Aug/2001:03:29:00 +0100] 4 33 DANKA_infotec_P450 root 205 [04/Aug/2001:19:12:34 +0100] 1 14 DANKA_infotec_P450 root 206 [04/Aug/2001:19:15:20 +0100] 1 1 - - -I dette uddrag af filen finder du information om navnene på printerne (GIMP_print_stp_HP and DANKA_infotec_P450) brugt gennem denne server, brugernavnene (kdetest, kurt og root), job-ID'er (201 til 205), tidspunkt for udskrift, sidenummer indenfor jobbet og antal kopier for siderne. For eksempel job-ID 204 havde 4 sider og 33 kopier blev udskrevet, job-ID 205 havde 14 kopier af blot 1 side) . + + +I dette uddrag af filen finder du information om navnene på printerne (GIMP_print_stp_HP and DANKA_infotec_P450) brugt gennem denne server, brugernavnene (kdetest, kurt og root), job-ID'er (201 til 205), tidspunkt for udskrift, sidenummer indenfor jobbet og antal kopier for siderne. For eksempel job-ID 204 havde 4 sider og 33 kopier blev udskrevet, job-ID 205 havde 14 kopier af blot 1 side) . -&CUPS; er afhængig (for sin beregning af antallet af sider i et job) af at sende &PostScript; gennem pstops-filteret. Se &kivio; Flowchart om &CUPS;-filterarkitekturen for en idé om hvor dette filter passer ind i hele udskriftsprocessen). Derudover afhænger pstops for tællingen af en DSC tilpasset (DSC betyder Document Structuring Conventions, en standard defineret af Adobe) til at blive sendt af klienten. I de fleste tilfælde virker dette. - -Denne sidekontering virker imidlertid ikke for nogen raw printerkøer (da disse pr definition, ikke bruger nogen filtrering på &CUPS;-værten og går uden om pstops.) Hvert job der går gennem en raw kø tælles som et 1-side-job (muligvis med flere kopier). Dette er især sandt for alle job sendt fra &Microsoft; &Windows; klienter via Samba til &CUPS;-serveren, da disse job allerede ankommer i det rigtige format for printeren, fordi klienterne bruger den oprindelige printerdriver. +&CUPS; er afhængig (for sin beregning af antallet af sider i et job) af at sende &PostScript; gennem pstops-filteret. Se &kivio; Flowchart om &CUPS;-filterarkitekturen for en idé om hvor dette filter passer ind i hele udskriftsprocessen). Derudover afhænger pstops for tællingen af en DSC tilpasset (DSC betyder Document Structuring Conventions, en standard defineret af Adobe) til at blive sendt af klienten. I de fleste tilfælde virker dette. + +Denne sidekontering virker imidlertid ikke for nogen raw printerkøer (da disse pr definition, ikke bruger nogen filtrering på &CUPS;-værten og går uden om pstops.) Hvert job der går gennem en raw kø tælles som et 1-side-job (muligvis med flere kopier). Dette er især sandt for alle job sendt fra &Microsoft; &Windows; klienter via Samba til &CUPS;-serveren, da disse job allerede ankommer i det rigtige format for printeren, fordi klienterne bruger den oprindelige printerdriver. -Jeg leder stadig efter nogen der vil skrive et godt &CUPS; sidelog-analyseværktøj. Det skulle generere en rapport med grafisk uddata ligesom Webalizer's adgangslog-rapporter. På denne måde kunne du have gode statistikker til brug for kontering om brugen af printere, belastningsafhængigt af tiden på dagen eller ugen, brugere &etc; Er der nogen der har lyst? +Jeg leder stadig efter nogen der vil skrive et godt &CUPS; sidelog-analyseværktøj. Det skulle generere en rapport med grafisk uddata ligesom Webalizer's adgangslog-rapporter. På denne måde kunne du have gode statistikker til brug for kontering om brugen af printere, belastningsafhængigt af tiden på dagen eller ugen, brugere &etc; Er der nogen der har lyst? -Logniveau +Logniveau -Denne indstilling kontrollerer antallet af breve der logges til fejl-logfilen. Det kan være en af følgende: +Denne indstilling kontrollerer antallet af breve der logges til fejl-logfilen. Det kan være en af følgende: -debug2 +debug2 -Log alt. +Log alt. -debug +debug -Log næsten alt. +Log næsten alt. -info +info -Log alle forespørgsler og tilstandsændringer. +Log alle forespørgsler og tilstandsændringer. -advar +advar -Log fejl og advarsler. +Log fejl og advarsler. -fejl +fejl -Log kun fejl. +Log kun fejl. -ingen +ingen -Log ingenting. +Log ingenting. -Hvis du har behov for at løse problemer (eller hvis du ønsker at studere de indre funktioner af &CUPS;), så sæt logniveauet til debug eller debug2. Så vil error_log have en masse flere indgange (ikke blot fejl, men også informationsindgange). - -Du kan bruge dette til at se levende hvad &CUPS; gør når du sender et udskriftsjob. Skriv i en &konsole;: - -kurt@transmeta:~ ->tail 100 /var/log/cups/error_log - -Dette vil give dig de sidste 100 linjer ( 100) af filen på skærmen og en realtids-opdatering () af hvad der sker. Følgende listning viser udskriften af en testside (nogle stykker er blevet skåret ud af pladsgrunde... Prøv det selv hvis du har brug for mere info): - - +Hvis du har behov for at løse problemer (eller hvis du ønsker at studere de indre funktioner af &CUPS;), så sæt logniveauet til debug eller debug2. Så vil error_log have en masse flere indgange (ikke blot fejl, men også informationsindgange). + +Du kan bruge dette til at se levende hvad &CUPS; gør når du sender et udskriftsjob. Skriv i en &konsole;: + +kurt@transmeta:~ >tail 100 /var/log/cups/error_log + +Dette vil give dig de sidste 100 linjer ( 100) af filen på skærmen og en realtids-opdatering () af hvad der sker. Følgende listning viser udskriften af en testside (nogle stykker er blevet skåret ud af pladsgrunde... Prøv det selv hvis du har brug for mere info): + + I [04/Aug/2001:23:15:12 +0100] Job 214 queued on 'DANKA_P450' by 'root' D [04/Aug/2001:23:15:12 +0100] StartJob(214, 08426fe0) D [04/Aug/2001:23:15:12 +0100] StartJob() id = 214, file = 0/1 @@ -1130,36 +571,20 @@ D [04/Aug/2001:23:15:12 +0100] StartJob: backend = "/usr/lib/cups/backend/lpd" D [04/Aug/2001:23:15:12 +0100] StartJob: filterfds[1] = -1, 7 D [04/Aug/2001:23:15:12 +0100] start_process("/usr/lib/cups/backend/lpd", [....] I [04/Aug/2001:23:15:12 +0100] Started backend /usr/lib/cups/backend/lpd (PID 18992) for job 214. -D [04/Aug/2001:23:15:12 +0100] Page = 595x842; 15,16 to 580,833 [....] +D [04/Aug/2001:23:15:12 +0100] Page = 595x842; 15,16 to 580,833 [....] -Linjerne mærket D i begyndelsen er fejlretningsniveau-indgange, dem der er mærket I er der på info-niveauet. +Linjerne mærket D i begyndelsen er fejlretningsniveau-indgange, dem der er mærket I er der på info-niveauet. -Maks logfil-størrelse +Maks logfil-størrelse -Kontrollerer den maksimale størrelse af hver logfil før de roteres. Standard er på 1048576 (1 Mb). Sæt dette til 0 for at deaktivere logrotation. +Kontrollerer den maksimale størrelse af hver logfil før de roteres. Standard er på 1048576 (1 Mb). Sæt dette til 0 for at deaktivere logrotation. -Indtast en størrelse i byte, for eksempel 1048576 +Indtast en størrelse i byte, for eksempel 1048576 @@ -1168,373 +593,195 @@ D [04/Aug/2001:23:15:12 +0100] Page = 595x842; 15,16 to 580,833 [....] -Servermappe indstilling +Servermappe indstilling -Dialogen til at indstille &CUPS;-serveren. Forskellige kataloger skal sættes her. Normalt behøver du ikke at ændre noget i dette afsnit. Hvis du har lyst til at lege med flotte (TrueType, &PostScript; eller andet) skrifttyper på dit system, er dette stedet at lave opsætningen til brug for disse skrifttyper når der udskrives. Serverkatalog-opsætning inkluderer: +Dialogen til at indstille &CUPS;-serveren. Forskellige kataloger skal sættes her. Normalt behøver du ikke at ændre noget i dette afsnit. Hvis du har lyst til at lege med flotte (TrueType, &PostScript; eller andet) skrifttyper på dit system, er dette stedet at lave opsætningen til brug for disse skrifttyper når der udskrives. Serverkatalog-opsætning inkluderer: -Kørbare: hvor skal serverens kørbare findes +Kørbare: hvor skal serverens kørbare findes -Indstilling: hvor skal serverens indstillingsfiler findes +Indstilling: hvor skal serverens indstillingsfiler findes -Data: hvor skal serverens datafiler findes +Data: hvor skal serverens datafiler findes -Midlertidige filer: hvor skal serverens midlertidige udskriftsfiler puttes +Midlertidige filer: hvor skal serverens midlertidige udskriftsfiler puttes -Midlertidige forespørgsler: hvor skal serveren findes +Midlertidige forespørgsler: hvor skal serveren findes -Skrifttype-sti: hvor skal serverens skrifttyper findes +Skrifttype-sti: hvor skal serverens skrifttyper findes -&CUPS;-server indstillingsdialog: &HTTP;-indstilling +&CUPS;-server indstillingsdialog: &HTTP;-indstilling -Dialogen til at indstille &CUPS;-serveren: &HTTP;-indstilling +Dialogen til at indstille &CUPS;-serveren: &HTTP;-indstilling -Kørbare +Kørbare -Rod-katalog for skemalægger-kørbare. Som standard er dette /usr/lib/cups (eller /usr/lib32/cups på IRIX 6.5) +Rod-katalog for skemalægger-kørbare. Som standard er dette /usr/lib/cups (eller /usr/lib32/cups på IRIX 6.5) -Indstilling +Indstilling -Rod-katalog skemalægger. Som standard /etc/cups. -På forfatternes SuSE-system, er dette /usr/share/doc/cups. Det indeholder al HTML- eller PDF-dokumentation for &CUPS; som er tilgængelig gennem www-grænsefladen på http://localhost:631/documentation.html +Rod-katalog skemalægger. Som standard /etc/cups. +På forfatternes SuSE-system, er dette /usr/share/doc/cups. Det indeholder al HTML- eller PDF-dokumentation for &CUPS; som er tilgængelig gennem www-grænsefladen på http://localhost:631/documentation.html -Data +Data -Rod-kataloget for &CUPS; datafiler. Som standard er dette /usr/share/cups -Det indeholder sådanne ting som bannere, tegnsæt, data, drivere, skrifttyper og pstoraster-skabeloner. +Rod-kataloget for &CUPS; datafiler. Som standard er dette /usr/share/cups +Det indeholder sådanne ting som bannere, tegnsæt, data, drivere, skrifttyper og pstoraster-skabeloner. -Midlertidige filer +Midlertidige filer -Kataloget til at putte midlertidige filer i. Dette katalog skal være skrivbart af brugeren defineret på den forrige skærm. Dette er som standard enten /var/spool/cups/tmp eller værdien af TMPDIR miljøvariablen. +Kataloget til at putte midlertidige filer i. Dette katalog skal være skrivbart af brugeren defineret på den forrige skærm. Dette er som standard enten /var/spool/cups/tmp eller værdien af TMPDIR miljøvariablen. -Midlertidige forespørgsler +Midlertidige forespørgsler -Kataloget hvor forespørgselsfiler gemmes. Som standard er dette /var/spool/cups +Kataloget hvor forespørgselsfiler gemmes. Som standard er dette /var/spool/cups -Skrifttype-sti +Skrifttype-sti -Stedet at indstille &CUPS;-serveren for håndtering af dine flotte skrifttyper (TrueType eller &PostScript;). &CUPS; vil kigge her for skrifttyper der skal indlejres i udskriftsfiler. Dette påvirker for øjeblikket kun pstoraster-filteret, og standarden er /usr/share/cups/fonts. +Stedet at indstille &CUPS;-serveren for håndtering af dine flotte skrifttyper (TrueType eller &PostScript;). &CUPS; vil kigge her for skrifttyper der skal indlejres i udskriftsfiler. Dette påvirker for øjeblikket kun pstoraster-filteret, og standarden er /usr/share/cups/fonts. -For at angive mere end et katalog, skal de på en liste med dobbelte koloner som adskillertegn. Gør det sådan her: +For at angive mere end et katalog, skal de på en liste med dobbelte koloner som adskillertegn. Gør det sådan her: -/path/to/first/fontdir/:/path/to/second/fontdir/:/path/to/last/fontdir/ +/path/to/first/fontdir/:/path/to/second/fontdir/:/path/to/last/fontdir/ -For at skrifttypesti-direktivet skal virke efter hensigten, behøver programmet der ønsker at udskrive: +For at skrifttypesti-direktivet skal virke efter hensigten, behøver programmet der ønsker at udskrive: -Enten at give korrekt reference til dets ønskede skrifttype i header for den genererede &PostScript; +Enten at give korrekt reference til dets ønskede skrifttype i header for den genererede &PostScript; -Eller at indlejre skrifttypen i &PostScript;-filen. +Eller at indlejre skrifttypen i &PostScript;-filen. -Reference til skrifttypen ved navn lader det være op til RIP og udskriftsenheden at respektere og rent faktisk bruge den. RIP eller printeren kan kun bruge den ønskede skrifttype, hvis den er tilgængelig på systemet. - -I tilfælde af en &PostScript; printer, skal dette være en printer-resident skrifttype. Hvis printerne ikke har denne skrifttype, vil den forsøge med at erstatte den med en tilstrækkeligt tilsvarende skrifttype. - -I tilfælde af en ikke-&PostScript; printer, gøres dette af &CUPS; og dens RIP-filtersystem. &CUPS; vil bruge skrifttype-stidirektivet til at tage den rigtige skrifttype når den RIP-per &PostScript; i pstoraster-filteret. - -I tilfælde af en &PostScript; uddataenhed, vil &CUPS; blot sætte filen i en kø (rent faktisk ved at sende den gennem pstops-filteret for konterings og flerkopi-formål), ikke arbejde på den. Derfor, hvis du udskriver til en &PostScript; printer er det helt og holdent printerens ansvar at bruge den skrifttype der bliver bedt om. Den kan ikke hvis skrifttypen hverken er indlæst i printeren eller indlejret i &PostScript;-filen. +Reference til skrifttypen ved navn lader det være op til RIP og udskriftsenheden at respektere og rent faktisk bruge den. RIP eller printeren kan kun bruge den ønskede skrifttype, hvis den er tilgængelig på systemet. + +I tilfælde af en &PostScript; printer, skal dette være en printer-resident skrifttype. Hvis printerne ikke har denne skrifttype, vil den forsøge med at erstatte den med en tilstrækkeligt tilsvarende skrifttype. + +I tilfælde af en ikke-&PostScript; printer, gøres dette af &CUPS; og dens RIP-filtersystem. &CUPS; vil bruge skrifttype-stidirektivet til at tage den rigtige skrifttype når den RIP-per &PostScript; i pstoraster-filteret. + +I tilfælde af en &PostScript; uddataenhed, vil &CUPS; blot sætte filen i en kø (rent faktisk ved at sende den gennem pstops-filteret for konterings og flerkopi-formål), ikke arbejde på den. Derfor, hvis du udskriver til en &PostScript; printer er det helt og holdent printerens ansvar at bruge den skrifttype der bliver bedt om. Den kan ikke hvis skrifttypen hverken er indlæst i printeren eller indlejret i &PostScript;-filen. -Server <acronym ->HTTP</acronym ->-indstilling - -Dialogen til at indstille &CUPS;-serverens &HTTP;-opsætning vises her. -&CUPS;-serverens &HTTP;-indstillinger er følgende: +Server <acronym>HTTP</acronym>-indstilling + +Dialogen til at indstille &CUPS;-serverens &HTTP;-opsætning vises her. +&CUPS;-serverens &HTTP;-indstillinger er følgende: -Dokument-katalog -Standard-sprog -Standard-tegnsæt +Dokument-katalog +Standard-sprog +Standard-tegnsæt -Dialog til at indstille &CUPS;-serverens &HTTP;-opsætning +Dialog til at indstille &CUPS;-serverens &HTTP;-opsætning -Dialog til at indstille &CUPS;-serverens &HTTP;-opsætning +Dialog til at indstille &CUPS;-serverens &HTTP;-opsætning -Dokument-katalog +Dokument-katalog -Rod-katalog for &HTTP;-dokumenter der betjenes. Som standard kompileret i kataloget /usr/share/cups/doc +Rod-katalog for &HTTP;-dokumenter der betjenes. Som standard kompileret i kataloget /usr/share/cups/doc -Standard-sprog +Standard-sprog -Standard-sprog, hvis det er angivet af browseren. Hvis det ikke er angivet, bruges den aktuelle lokalitet. +Standard-sprog, hvis det er angivet af browseren. Hvis det ikke er angivet, bruges den aktuelle lokalitet. -Brug to-bogstavs-koderne, for eksempel sv eller da. +Brug to-bogstavs-koderne, for eksempel sv eller da. -Standard-tegnsæt +Standard-tegnsæt -Det standard-tegnsæt der skal bruges. Hvis det ikke er angivet er det UTF-8. Dette kan sættes ud af kraft direkte i HTML-dokumenterne. +Det standard-tegnsæt der skal bruges. Hvis det ikke er angivet er det UTF-8. Dette kan sættes ud af kraft direkte i HTML-dokumenterne. -<guilabel ->Indstilling af serverkrypteringsstøtte</guilabel -> +<guilabel>Indstilling af serverkrypteringsstøtte</guilabel> -Dette er dialogen til at indstille &CUPS;-serverens sikkerhedsindstillinger. Serverkrypteringensstøttens indstillinger er disse: +Dette er dialogen til at indstille &CUPS;-serverens sikkerhedsindstillinger. Serverkrypteringensstøttens indstillinger er disse: -Servercertifikat: filen der skal læses som indeholder serverens certifikat -Server-nøgle: filen der skal læses som indeholder serverens nøgle +Servercertifikat: filen der skal læses som indeholder serverens certifikat +Server-nøgle: filen der skal læses som indeholder serverens nøgle -&CUPS; serverindstillingsdialog: sikkerhedsoverblik +&CUPS; serverindstillingsdialog: sikkerhedsoverblik -Dialogen til at indstille &CUPS; serveren: sikkerhedsopsætning +Dialogen til at indstille &CUPS; serveren: sikkerhedsopsætning -Server-certifikat +Server-certifikat -Filen der skal læses som indeholder serverens certifikat. Standard er /etc/cups/ssl/server.crt. +Filen der skal læses som indeholder serverens certifikat. Standard er /etc/cups/ssl/server.crt. -Server-nøgle +Server-nøgle -Filen der skal læses som indeholder serverens nøgle. Standard er /etc/cups/ssl/server.key +Filen der skal læses som indeholder serverens nøgle. Standard er /etc/cups/ssl/server.key @@ -1542,251 +789,124 @@ format="PNG"/> -Diverse serverindstillinger +Diverse serverindstillinger -Dialogen til at indstille diverse &CUPS; serverindstillinger vises her. Følgende serveropsætning gøres gennem denne skærm: +Dialogen til at indstille diverse &CUPS; serverindstillinger vises her. Følgende serveropsætning gøres gennem denne skærm: -Bevar job-historik: om en job-historik skal opbevares til senere gennemsyn -Bevar job-filer: om fuldt RIP-edede job-filer skal opbevares til senere gen-udskrift -Printcap-fil: indstilling af navn på og sti til en printcap-fil -RIP-Cache: indstilling af størrelsen af RIP-cachen i hukommelsen -Filter-grænse: definition af en filter-grænse +Bevar job-historik: om en job-historik skal opbevares til senere gennemsyn +Bevar job-filer: om fuldt RIP-edede job-filer skal opbevares til senere gen-udskrift +Printcap-fil: indstilling af navn på og sti til en printcap-fil +RIP-Cache: indstilling af størrelsen af RIP-cachen i hukommelsen +Filter-grænse: definition af en filter-grænse -Dialog til at indstille diverse ting for &CUPS;-serveren +Dialog til at indstille diverse ting for &CUPS;-serveren -Dialog til at indstille diverse ting for &CUPS;-serveren +Dialog til at indstille diverse ting for &CUPS;-serveren -Bevar job-historik (efter udskrift er færdig) +Bevar job-historik (efter udskrift er færdig) -Om job-historik skal bevares efter et job er færdigt, annulleret eller stoppet eller ej. Standard er ja +Om job-historik skal bevares efter et job er færdigt, annulleret eller stoppet eller ej. Standard er ja -Bevar jobfil (efter udskrift er færdig) +Bevar jobfil (efter udskrift er færdig) -Om job-filer skal bevares efter et job er færdigt, annulleret eller stoppet eller ej. Standard er nej +Om job-filer skal bevares efter et job er færdigt, annulleret eller stoppet eller ej. Standard er nej -Printcap-fil +Printcap-fil -Navnet på printcap-filen. Standard er ikke noget filnavn. Lad dette være blankt, for at deaktivere printcap-fil-generering. -Printcap-indstillingen behøves kun for at tilfredsstille ældre programmer der behøver sådan en fil. +Navnet på printcap-filen. Standard er ikke noget filnavn. Lad dette være blankt, for at deaktivere printcap-fil-generering. +Printcap-indstillingen behøves kun for at tilfredsstille ældre programmer der behøver sådan en fil. -RIP-cache +RIP-cache -Mængden af hukommelse som hver RIP skal bruge til at cache bitmaps. Værdien kan være et vilkårligt reelt tal, fulgt af k for kilobyte, m for megabyte, gfor gigabyte eller t for tile, hvor en tile er 256 x 256 pixels. Standardværdien er 8m. +Mængden af hukommelse som hver RIP skal bruge til at cache bitmaps. Værdien kan være et vilkårligt reelt tal, fulgt af k for kilobyte, m for megabyte, gfor gigabyte eller t for tile, hvor en tile er 256 x 256 pixels. Standardværdien er 8m. -Filter-grænse +Filter-grænse -Sætter den maksimale omkostning af alle jobfiltre der kan køres samtidigt. En grænse på 0 betyder ingen grænse. Et typisk job kan behøve en filtergrænse på mindst 200. Grænser på mindre end det minimale der er krævet af et job, tvinger et enkelt job til at blive udskrevet af gangen. Standardgrænsen er 0 (ubegrænset). +Sætter den maksimale omkostning af alle jobfiltre der kan køres samtidigt. En grænse på 0 betyder ingen grænse. Et typisk job kan behøve en filtergrænse på mindst 200. Grænser på mindre end det minimale der er krævet af et job, tvinger et enkelt job til at blive udskrevet af gangen. Standardgrænsen er 0 (ubegrænset). -Generel netvæksindstilling +Generel netvæksindstilling -Dialogen til at indstille &CUPS;-serverens netvæksindstillinger vises her. Den inkluderer: +Dialogen til at indstille &CUPS;-serverens netvæksindstillinger vises her. Den inkluderer: -Kig efter værtsnavn på IP-adresser -Port -Maks forespørgselsstørrelse -Udløb af tid +Kig efter værtsnavn på IP-adresser +Port +Maks forespørgselsstørrelse +Udløb af tid -Dialog til at indstille &CUPS;-serverens netværksopsætning +Dialog til at indstille &CUPS;-serverens netværksopsætning -Dialog til at indstille &CUPS;-serverens netværksopsætning +Dialog til at indstille &CUPS;-serverens netværksopsætning -Kig efter værtsnavn på IP-adresser +Kig efter værtsnavn på IP-adresser -Om IP-adresser skal slås op eller ej, for at få et fuldt-kvalificeret værtsnavn. Standarden er slået fra, af ydelsesgrunde. +Om IP-adresser skal slås op eller ej, for at få et fuldt-kvalificeret værtsnavn. Standarden er slået fra, af ydelsesgrunde. -Port +Port -Indtast porte og adresser her som serveren vil lytte til. Standardporten 631 er reserveret for Internet-udskriftsprotokollen, og er det vi bruger her. -Du kan have flere indgange, for at lytte til mere end en port eller adresse, eller for at begrænse adgangen. +Indtast porte og adresser her som serveren vil lytte til. Standardporten 631 er reserveret for Internet-udskriftsprotokollen, og er det vi bruger her. +Du kan have flere indgange, for at lytte til mere end en port eller adresse, eller for at begrænse adgangen. -Uheldigvis understøtter de fleste browsere ikke TLS eller &HTTP;-opgraderinger for kryptering. Hvis du ønsker at støtte www-baseret kryptering, vil du formodentlig skulle lytte på port 443, HTTPS-porten. +Uheldigvis understøtter de fleste browsere ikke TLS eller &HTTP;-opgraderinger for kryptering. Hvis du ønsker at støtte www-baseret kryptering, vil du formodentlig skulle lytte på port 443, HTTPS-porten. -Brug Tilføj- og Fjern-knapperne til at tilføje og fjerne indgange fra listen. +Brug Tilføj- og Fjern-knapperne til at tilføje og fjerne indgange fra listen. -Du kan indtaste selve portene, ⪚ 631, eller værtsnavne med porte, ⪚ myhost:80 eller 1.2.3.4:631. +Du kan indtaste selve portene, ⪚ 631, eller værtsnavne med porte, ⪚ myhost:80 eller 1.2.3.4:631. -Maks forespørgselsstørrelse +Maks forespørgselsstørrelse -Kontrollerer den maksimale størrelse af &HTTP;-forespørgsler og udskriftsfiler. Standardindstillingen er 0, hvilket deaktiverer denne egenskab. +Kontrollerer den maksimale størrelse af &HTTP;-forespørgsler og udskriftsfiler. Standardindstillingen er 0, hvilket deaktiverer denne egenskab. -Udløb af tid +Udløb af tid -Udløb af tid (i sekunder) før forespørgslen opgives. Standarden er 300 sekunder. +Udløb af tid (i sekunder) før forespørgslen opgives. Standarden er 300 sekunder. @@ -1794,73 +914,45 @@ format="PNG"/> -Indstilling af netværksklienter +Indstilling af netværksklienter -Dialogen til at indstille &CUPS; netværksklient-opsætning vises her. Den inkluderer: +Dialogen til at indstille &CUPS; netværksklient-opsætning vises her. Den inkluderer: -Acceptér "Hold i live"-forespørgsler -Udløb af tid for hold i live: -Maks klienter: +Acceptér "Hold i live"-forespørgsler +Udløb af tid for hold i live: +Maks klienter: -dialog til at indstille opsætning af &CUPS; netværksklienter +dialog til at indstille opsætning af &CUPS; netværksklienter -Dialog til at indstille opsætning af &CUPS; netværksklienter +Dialog til at indstille opsætning af &CUPS; netværksklienter -Acceptér "Hold i live"-forespørgsler +Acceptér "Hold i live"-forespørgsler -Om 'Hold forbindelsen i live'-tilvalget skal understøttes eller ej. Standarden er ja. +Om 'Hold forbindelsen i live'-tilvalget skal understøttes eller ej. Standarden er ja. -Udløb af tid for 'Hold i live' +Udløb af tid for 'Hold i live' -Udløb af tid (i sekunder) før 'Hold forbindelser i live' automatisk lukkes. Standarden er 60 sekunder. +Udløb af tid (i sekunder) før 'Hold forbindelser i live' automatisk lukkes. Standarden er 60 sekunder. -Maks antal klienter +Maks antal klienter -Kontrollerer det maksimale antal klienter der vil blive håndteret samtidigt. Standard er 100. +Kontrollerer det maksimale antal klienter der vil blive håndteret samtidigt. Standard er 100. @@ -1868,405 +960,214 @@ format="PNG"/> -Generel indstilling af netsøgning +Generel indstilling af netsøgning -Dialogen til at indstille den generelle opsætning af &CUPS;-netsøgning vises her. Den inkluderer: +Dialogen til at indstille den generelle opsætning af &CUPS;-netsøgning vises her. Den inkluderer: -Aktivér netsøgning -Brug korte navne når det er muligt -Brug implicitte klasser +Aktivér netsøgning +Brug korte navne når det er muligt +Brug implicitte klasser -Dialogen til at indstille den generelle opsætning af &CUPS;-netsøgning +Dialogen til at indstille den generelle opsætning af &CUPS;-netsøgning -Dialogen til at indstille den generelle opsætning af &CUPS;-netsøgning +Dialogen til at indstille den generelle opsætning af &CUPS;-netsøgning -Aktivér netsøgning +Aktivér netsøgning -Om printerinformation skal udsendes til andre &CUPS;-servere eller ej. Standard er ja. +Om printerinformation skal udsendes til andre &CUPS;-servere eller ej. Standard er ja. -Brug korte navne når det er muligt +Brug korte navne når det er muligt -Om korte navne for eksterne printere skal bruges eller ej, når det er muligt (⪚ printer i stedet for printer@host). Aktiveret som standard. +Om korte navne for eksterne printere skal bruges eller ej, når det er muligt (⪚ printer i stedet for printer@host). Aktiveret som standard. -Brug implicitte klasser +Brug implicitte klasser -Om implicitte klasser skal bruges eller ej. -Printerklasser kan angives eksplicit, i classes.conf-filen, implicit baseret på printerne der er tilgængelige på LAN, eller begge. -Når implicitte klasser er aktiverede, vil printere på LAN med samme navn (⪚ Acme-LaserPrint-1000) blive puttet i en klasse med det samme navn. Dette tillader dig at sætte flere ekstra køer op på et LAN uden en masse administrative besværligheder. Hvis en bruger sender et job til Acme-LaserPrint-1000, vil jobbet gå til den først tilgængelige kø. -Dette tilvalg er aktiveret som standard. +Om implicitte klasser skal bruges eller ej. +Printerklasser kan angives eksplicit, i classes.conf-filen, implicit baseret på printerne der er tilgængelige på LAN, eller begge. +Når implicitte klasser er aktiverede, vil printere på LAN med samme navn (⪚ Acme-LaserPrint-1000) blive puttet i en klasse med det samme navn. Dette tillader dig at sætte flere ekstra køer op på et LAN uden en masse administrative besværligheder. Hvis en bruger sender et job til Acme-LaserPrint-1000, vil jobbet gå til den først tilgængelige kø. +Dette tilvalg er aktiveret som standard. -Indstilling af netsøgningsforbindelse +Indstilling af netsøgningsforbindelse -Dialogen til at indstille &CUPS;-serverens netsøgningsforbindelse vises her. Indstilling af netsøgningsforbindelse inkluderer: +Dialogen til at indstille &CUPS;-serverens netsøgningsforbindelse vises her. Indstilling af netsøgningsforbindelse inkluderer: -Udsendelses-adresser: (UDP)-broadcast-adresse som printerinformation skal sendes til -Broadcast-port: Portnummeret der bruges til udsendelse -Træk-adresser: Adresserne der skal trækkes for information om printere på servere der muligvis ikke udsender (eller hvis udsendelser måske ikke når dit LAN på grund af routere imellem dem). +Udsendelses-adresser: (UDP)-broadcast-adresse som printerinformation skal sendes til +Broadcast-port: Portnummeret der bruges til udsendelse +Træk-adresser: Adresserne der skal trækkes for information om printere på servere der muligvis ikke udsender (eller hvis udsendelser måske ikke når dit LAN på grund af routere imellem dem). -Dialog til at indstille &CUPS;-serverens udsendelsesforbindelse +Dialog til at indstille &CUPS;-serverens udsendelsesforbindelse -Dialog til at indstille &CUPS;-serverens udsendelsesforbindelse +Dialog til at indstille &CUPS;-serverens udsendelsesforbindelse -Broadcast-adresser +Broadcast-adresser -Efter at have trykket på Tilføj-knappen, vil du se følgende dialog til at indtaste en ny værdi for udgående broadcast søge-pakker. Det er den samme slags dialog som til at tilføje andre &CUPS;-server-adresser til at blive trukket for printerinformation. +Efter at have trykket på Tilføj-knappen, vil du se følgende dialog til at indtaste en ny værdi for udgående broadcast søge-pakker. Det er den samme slags dialog som til at tilføje andre &CUPS;-server-adresser til at blive trukket for printerinformation. -Dialog til at indtaste en ny værdi for broadcast af søgepakker +Dialog til at indtaste en ny værdi for broadcast af søgepakker -Dialog til at indtaste en ny værdi for broadcast af søgepakker +Dialog til at indtaste en ny værdi for broadcast af søgepakker -Dette tilvalg angiver en broadcast-adresse der skal bruges. Som standard, vil netsøgningsinformation blive udsendt til alle aktive grænseflader. +Dette tilvalg angiver en broadcast-adresse der skal bruges. Som standard, vil netsøgningsinformation blive udsendt til alle aktive grænseflader. -&HP-UX; 10.20 og tidligere håndterer ikke broadcast rigtigt med mindre du har en klasse A, B, C eller D netmaske (&ie;, der er ingen CIDR-støtte). +&HP-UX; 10.20 og tidligere håndterer ikke broadcast rigtigt med mindre du har en klasse A, B, C eller D netmaske (&ie;, der er ingen CIDR-støtte). -Broadcast-port +Broadcast-port -Porten brugt til UDP-broadcast. Som standard er dette IPP-porten; hvis du ændrer dette, vil du skulle gøre det på alle servere. Kun en Browse-port bliver genkendt. +Porten brugt til UDP-broadcast. Som standard er dette IPP-porten; hvis du ændrer dette, vil du skulle gøre det på alle servere. Kun en Browse-port bliver genkendt. -Træk-adresser +Træk-adresser -Træk de navngivne servere for printere. +Træk de navngivne servere for printere. -Indstilling af netsøgningsmasker +Indstilling af netsøgningsmasker -Dialogen til at indstille &CUPS;-serverens tilladte og/eller nægtede søge-pakker fra andre servere vises her. +Dialogen til at indstille &CUPS;-serverens tilladte og/eller nægtede søge-pakker fra andre servere vises her. -Tillad netsøgning: -Nægt netsøgning: -Netsøgningsrækkefølge: +Tillad netsøgning: +Nægt netsøgning: +Netsøgningsrækkefølge: -Dialog til at indstille &CUPS;-serverens tilladte og/eller nægtede søge-pakker fra andre servere +Dialog til at indstille &CUPS;-serverens tilladte og/eller nægtede søge-pakker fra andre servere -Dialog til at indstille &CUPS;-serverens tilladte og/eller nægtede søge-pakker fra andre servere +Dialog til at indstille &CUPS;-serverens tilladte og/eller nægtede søge-pakker fra andre servere -Tilføj browser-adresse-dialog +Tilføj browser-adresse-dialog -Dialogen til at indtaste en ny værdi for adressen på en anden &CUPS;-server til at acceptere søge-pakker fra vises her. Den åbnes ved at klikke på Tilføj...-knappen ved siden af feltet der hedder Tillad netsøgning:. Det er den samme dialog som til at tilføje nægtede broadcast-udsendelsesadresser. +Dialogen til at indtaste en ny værdi for adressen på en anden &CUPS;-server til at acceptere søge-pakker fra vises her. Den åbnes ved at klikke på Tilføj...-knappen ved siden af feltet der hedder Tillad netsøgning:. Det er den samme dialog som til at tilføje nægtede broadcast-udsendelsesadresser. -Dialogen til at indtaste en ny værdi for adresserne på en anden &CUPS;-server til at acceptere søge-pakker fra vises her. +Dialogen til at indtaste en ny værdi for adresserne på en anden &CUPS;-server til at acceptere søge-pakker fra vises her. -Dialog til at indtaste en ny værdi for adresserne på en anden &CUPS;-server til at acceptere søge-pakker fra +Dialog til at indtaste en ny værdi for adresserne på en anden &CUPS;-server til at acceptere søge-pakker fra -Dialog til at indtaste en ny værdi for adresserne på en anden &CUPS;-server til at acceptere søge-pakker fra +Dialog til at indtaste en ny værdi for adresserne på en anden &CUPS;-server til at acceptere søge-pakker fra -Tillad netsøgning og Nægt netsøgning +Tillad netsøgning og Nægt netsøgning -Tillad netsøgning angiver en adressemaske til at tillade for indkommende søge-pakker. Standarden er at tillade pakker fra alle adresser. -Nægt netsøgning angiver en adressemaske til at tillade for indkommende søge-pakker. Standarden er at nægte adgang for pakker fra alle adresser. -Både Tillad netsøgning og Nægt netsøgning accepterer følgende notationer for adresser: +Tillad netsøgning angiver en adressemaske til at tillade for indkommende søge-pakker. Standarden er at tillade pakker fra alle adresser. +Nægt netsøgning angiver en adressemaske til at tillade for indkommende søge-pakker. Standarden er at nægte adgang for pakker fra alle adresser. +Både Tillad netsøgning og Nægt netsøgning accepterer følgende notationer for adresser: -Alle +Alle -Ingen +Ingen -*.domain.com +*.domain.com -.domain.com +.domain.com -host.domain.com +host.domain.com -nnn.* +nnn.* -nnn.nnn.* +nnn.nnn.* -nnn.nnn.nnn.* +nnn.nnn.nnn.* -nnn.nnn.nnn.nnn +nnn.nnn.nnn.nnn -nnn.nnn.nnn.nnn/mmm +nnn.nnn.nnn.nnn/mmm -nnn.nnn.nnn.nnn/mmm.mmm.mmm.mmm +nnn.nnn.nnn.nnn/mmm.mmm.mmm.mmm -Værtsnavn/domænenavn restriktioner vil kun virke hvis su har slået opslag af værtsnavne til! +Værtsnavn/domænenavn restriktioner vil kun virke hvis su har slået opslag af værtsnavne til! -Søgerækkefølge +Søgerækkefølge -Angiver rækkefølgen af tillad/nægt sammenligninger. +Angiver rækkefølgen af tillad/nægt sammenligninger. @@ -2274,132 +1175,87 @@ format="PNG"/> -Udløb af tid for netværksindstilling +Udløb af tid for netværksindstilling -Dialogen til at indstille udløb af tid for &CUPS;-serverens browser-opsætning vises her. Udløb af tid opsætningen inkluderer: +Dialogen til at indstille udløb af tid for &CUPS;-serverens browser-opsætning vises her. Udløb af tid opsætningen inkluderer: -Søgeinterval -Udløb af tid for søgning +Søgeinterval +Udløb af tid for søgning -Dialog til at indstille 'udløb af tid'-indstillinger for &CUPS;-serveren +Dialog til at indstille 'udløb af tid'-indstillinger for &CUPS;-serveren -dialog til at indstille 'udløb af tid'-indstillinger for &CUPS;-serveren +dialog til at indstille 'udløb af tid'-indstillinger for &CUPS;-serveren -Søgeinterval +Søgeinterval -Tiden mellem søgeopdateringer i sekunder. Standarden er 30 sekunder. -Bemærk at netsøgningsinformation også sendes hver gang en printers tilstand ændres, så dette repræsenterer den maksimale tid mellem opdateringer. -Sæt dette til 0 for at deaktivere udgåemde broadcast så dine lokale printere ikke averteres, men du stadig kan se printere på andre værter. +Tiden mellem søgeopdateringer i sekunder. Standarden er 30 sekunder. +Bemærk at netsøgningsinformation også sendes hver gang en printers tilstand ændres, så dette repræsenterer den maksimale tid mellem opdateringer. +Sæt dette til 0 for at deaktivere udgåemde broadcast så dine lokale printere ikke averteres, men du stadig kan se printere på andre værter. -Udløb af tid for netsøgning +Udløb af tid for netsøgning -Udløb af tid (i sekunder) for netværksprintere - hvis vi ikke får en opdatering indenfor dette tidsrum, vil printeren blive fjernet fra printerlisten. -Dette tal skal bestemt ikke være mindre end netsøgningsinterval-perioden ar oplagte grunde. Standard er 300 sekunder. +Udløb af tid (i sekunder) for netværksprintere - hvis vi ikke får en opdatering indenfor dette tidsrum, vil printeren blive fjernet fra printerlisten. +Dette tal skal bestemt ikke være mindre end netsøgningsinterval-perioden ar oplagte grunde. Standard er 300 sekunder. -Browser-videresendindstilling +Browser-videresendindstilling -Dialogen til at indstille &CUPS;-serveren som et netsøgnings-relay vises her. Browser-relay-opsætning inkluderer: +Dialogen til at indstille &CUPS;-serveren som et netsøgnings-relay vises her. Browser-relay-opsætning inkluderer: -Browser-pakker-relay +Browser-pakker-relay -Dialog til at indstille &CUPS;-serveren som en browser-relay +Dialog til at indstille &CUPS;-serveren som en browser-relay -Dialog til at indstille &CUPS;-serveren som en browser-relay +Dialog til at indstille &CUPS;-serveren som en browser-relay -Tilføj browser-relay-dialog +Tilføj browser-relay-dialog -Dialogen til at indtaste en ny værdi for et adressepar til at definere browser-relay mellem en &CUPS;-server og et netværk vises her. +Dialogen til at indtaste en ny værdi for et adressepar til at definere browser-relay mellem en &CUPS;-server og et netværk vises her. -Dialogen til at indtaste en ny værdi for et adressepar til at definere browser-relay mellem en &CUPS;-server og et netværk +Dialogen til at indtaste en ny værdi for et adressepar til at definere browser-relay mellem en &CUPS;-server og et netværk -Dialogen til at indtaste en ny værdi for et adressepar til at definere browser-relay mellem en &CUPS;-server og et netværk +Dialogen til at indtaste en ny værdi for et adressepar til at definere browser-relay mellem en &CUPS;-server og et netværk -Browser-pakker-relay +Browser-pakker-relay -Relay browser-pakker fra en adresse eller netvæk til et andet. +Relay browser-pakker fra en adresse eller netvæk til et andet. @@ -2407,273 +1263,140 @@ format="PNG"/> -Sikkerhedsindstilling +Sikkerhedsindstilling -Dialogen til at indstille &CUPS;-serverens sikkerhedsopsætning for en vilkårlig af de definerede server-steder vises her. Den indeholder følgende indstillinger, som kan defineres separat for en vilkårlig gyldig ressource (eller sted) på &CUPS;-serveren: +Dialogen til at indstille &CUPS;-serverens sikkerhedsopsætning for en vilkårlig af de definerede server-steder vises her. Den indeholder følgende indstillinger, som kan defineres separat for en vilkårlig gyldig ressource (eller sted) på &CUPS;-serveren: -Systemgruppe: -Adgangstilladelser: -Godk.-type: -Godk.-klasse: -Godk. gruppenavn: -Kryptering: -Tillad: -Nægt: -Rækkefølge: +Systemgruppe: +Adgangstilladelser: +Godk.-type: +Godk.-klasse: +Godk. gruppenavn: +Kryptering: +Tillad: +Nægt: +Rækkefølge: -Gyldige ressourcer (eller steder) for &CUPS;-serveren er: +Gyldige ressourcer (eller steder) for &CUPS;-serveren er: -Servers rod-sted: / -Serveradministration-sted: /admin -Alle printere på serveren: /printers -Vilkårlig individuel printer på serveren: ⪚ /printers/infotec_P320 -Alle printerklasser på serveren: /classes: -Vilkårlig individuel printerklasse serveren: ⪚ /classes/all_infotecs_P320_or_P450 +Servers rod-sted: / +Serveradministration-sted: /admin +Alle printere på serveren: /printers +Vilkårlig individuel printer på serveren: ⪚ /printers/infotec_P320 +Alle printerklasser på serveren: /classes: +Vilkårlig individuel printerklasse serveren: ⪚ /classes/all_infotecs_P320_or_P450 -Dialog til at indstille &CUPS;-serverens sikkerhedsopsætning for et vilkårligt af de definerede serversteder +Dialog til at indstille &CUPS;-serverens sikkerhedsopsætning for et vilkårligt af de definerede serversteder -dialog til at indstille &CUPS;-serverens sikkerhedsopsætning for et vilkårligt af de definerede serversteder +dialog til at indstille &CUPS;-serverens sikkerhedsopsætning for et vilkårligt af de definerede serversteder -For alle steder der ikke er defineret separat er opsætningen af stedet ovenfor gyldigt. - -For eksempel har du måske en printer der hedder infotec_P450 uden sikkerhedsvalg sat. Så vil sikkerheden for stedet /printers tage ansvaret for denne printer da det er et under-sted af/printers. Hvis, på den anden side ingen sikkerhed er sat for /printers, så vil sikkerheden for / (den generelle sikkerhed) for serveren overtage ansvaret. Enten har du sat denne for dine formål eller værdier der er kompileret ind som standard overtages. +For alle steder der ikke er defineret separat er opsætningen af stedet ovenfor gyldigt. + +For eksempel har du måske en printer der hedder infotec_P450 uden sikkerhedsvalg sat. Så vil sikkerheden for stedet /printers tage ansvaret for denne printer da det er et under-sted af/printers. Hvis, på den anden side ingen sikkerhed er sat for /printers, så vil sikkerheden for / (den generelle sikkerhed) for serveren overtage ansvaret. Enten har du sat denne for dine formål eller værdier der er kompileret ind som standard overtages. -Systemgruppe +Systemgruppe -Gruppenavnet for System eller printeradministrationsadgang. Standarden varierer afhængig af operativsystemet, men vil være sys, system eller root (tjekket i denne rækkefølge). +Gruppenavnet for System eller printeradministrationsadgang. Standarden varierer afhængig af operativsystemet, men vil være sys, system eller root (tjekket i denne rækkefølge). -Adgangstilladelser +Adgangstilladelser -Adgangstilladelser for hvert katalog betjent af skemalæggeren. Stederne er relative til dokument-roden. +Adgangstilladelser for hvert katalog betjent af skemalæggeren. Stederne er relative til dokument-roden. -Godkendelsestype +Godkendelsestype -Godkendelsen der skal bruges: +Godkendelsen der skal bruges: -Ingen +Ingen -Udfør ingen godkendelse. +Udfør ingen godkendelse. -Basal +Basal -Udfør godkendelse ved brug af &HTTP; basal metode. +Udfør godkendelse ved brug af &HTTP; basal metode. -Sammendrag +Sammendrag -Udfør godkendelse ved brug af &HTTP; sammendragsmetode. +Udfør godkendelse ved brug af &HTTP; sammendragsmetode. -Lokal certifikat-godkendelse kan substitueres af klienten for basal eller sammendrag, når der forbindes til localhost-grænseflade. +Lokal certifikat-godkendelse kan substitueres af klienten for basal eller sammendrag, når der forbindes til localhost-grænseflade. -Godkendelsesklasse +Godkendelsesklasse -Godkendelsesklasse. For øjeblikket er kun Anonym, Bruger, System (gyldig bruger der tilhører gruppen sat som systemgruppe), og gruppe (gyldig bruger der tilhører den angivne gruppe) understøttet. +Godkendelsesklasse. For øjeblikket er kun Anonym, Bruger, System (gyldig bruger der tilhører gruppen sat som systemgruppe), og gruppe (gyldig bruger der tilhører den angivne gruppe) understøttet. -Godkendelses-gruppenavn +Godkendelses-gruppenavn -Gruppenavnet for Gruppe-godkendelse +Gruppenavnet for Gruppe-godkendelse -Kryptering +Kryptering -Om kryptering skal bruges eller ej. Dette afhænger af at have OpenSSL linket ind i &CUPS;-biblioteket og skemalæggeren. -Mulige værdier er: +Om kryptering skal bruges eller ej. Dette afhænger af at have OpenSSL linket ind i &CUPS;-biblioteket og skemalæggeren. +Mulige værdier er: -Altid +Altid -Brug altid kryptering (SSL) +Brug altid kryptering (SSL) -Aldrig +Aldrig -Brug aldrig kryptering. +Brug aldrig kryptering. -Krævet +Krævet -Brug TLS-krypteringsopgradering. +Brug TLS-krypteringsopgradering. -Hvis krævet +Hvis krævet -Brug kryptering hvis serveren kræver det. +Brug kryptering hvis serveren kræver det. @@ -2681,310 +1404,189 @@ format="PNG"/> -Tillad +Tillad -Tillader adgang fra det angivne værtsnavn, domæne, IP-adresse eller netværk. Mulige værdier er: +Tillader adgang fra det angivne værtsnavn, domæne, IP-adresse eller netværk. Mulige værdier er: -Alle +Alle -Ingen +Ingen -*.domain.com +*.domain.com -.domain.com +.domain.com -host.domain.com +host.domain.com -nnn.* +nnn.* -nnn.nnn.* +nnn.nnn.* -nnn.nnn.nnn.* +nnn.nnn.nnn.* -nnn.nnn.nnn.nnn +nnn.nnn.nnn.nnn -nnn.nnn.nnn.nnn/mmm +nnn.nnn.nnn.nnn/mmm -nnn.nnn.nnn.nnn/mmm.mmm.mmm.mmm +nnn.nnn.nnn.nnn/mmm.mmm.mmm.mmm -Vært- og domæneadresse forudsætter at du aktiverer navneopslag, som tidligere beskrevet. +Vært- og domæneadresse forudsætter at du aktiverer navneopslag, som tidligere beskrevet. -Nægt +Nægt -Nægter adgang fra det angivne værtsnavn, domæne, IP-adresse eller netværk. Mulige værdier er: +Nægter adgang fra det angivne værtsnavn, domæne, IP-adresse eller netværk. Mulige værdier er: -Alle +Alle -Ingen +Ingen -*.domain.com +*.domain.com -.domain.com +.domain.com -host.domain.com +host.domain.com -nnn.* +nnn.* -nnn.nnn.* +nnn.nnn.* -nnn.nnn.nnn.* +nnn.nnn.nnn.* -nnn.nnn.nnn.nnn +nnn.nnn.nnn.nnn -nnn.nnn.nnn.nnn/mmm +nnn.nnn.nnn.nnn/mmm -nnn.nnn.nnn.nnn/mmm.mmm.mmm.mmm +nnn.nnn.nnn.nnn/mmm.mmm.mmm.mmm -Vært- og domæneadresse forudsætter at du aktiverer navneopslag, som tidligere beskrevet. +Vært- og domæneadresse forudsætter at du aktiverer navneopslag, som tidligere beskrevet. -Rækkefølge +Rækkefølge -Rækkefølgen for tillad- og nægt-behandling. +Rækkefølgen for tillad- og nægt-behandling. -Eksempel: Hvordan defineres sikkerheden for alle printere - -Dialogen til at indstille &CUPS;-serverens sikkerhedsopsætning diskuteres her. Vi bruger eksemplet til at tilføje sikkerhedsdefinitioner udover de standardiserede for ressourcen der hedder alle printere. For &CUPS; netserveren, er dette det sted du får adgang til gennem http://localhost:631/printers/ eller (eksternt) gennem http://cups.server.name:631/printers/ - -Det første skærmbillede viser det generelle sted for denne indstilling. Markér Tilføj eller Ændr en ressource for hvilken du ønsker at afgøre dens sikkerhedsopsætning. +Eksempel: Hvordan defineres sikkerheden for alle printere + +Dialogen til at indstille &CUPS;-serverens sikkerhedsopsætning diskuteres her. Vi bruger eksemplet til at tilføje sikkerhedsdefinitioner udover de standardiserede for ressourcen der hedder alle printere. For &CUPS; netserveren, er dette det sted du får adgang til gennem http://localhost:631/printers/ eller (eksternt) gennem http://cups.server.name:631/printers/ + +Det første skærmbillede viser det generelle sted for denne indstilling. Markér Tilføj eller Ændr en ressource for hvilken du ønsker at afgøre dens sikkerhedsopsætning. -Dialog til at indstille &CUPS;-serverens sikkerhedsopsætning +Dialog til at indstille &CUPS;-serverens sikkerhedsopsætning -Dialog til at indstille &CUPS;-serverens sikkerhedsopsætning +Dialog til at indstille &CUPS;-serverens sikkerhedsopsætning -Denne dialog er til at tilføje en ny ressource. Det ser ligesådan ud hvis du ønsker at ændre en allerede eksisterende ressource. Her er de generelle muligheder: +Denne dialog er til at tilføje en ny ressource. Det ser ligesådan ud hvis du ønsker at ændre en allerede eksisterende ressource. Her er de generelle muligheder: -Dialog til at tilføje en ny ressource +Dialog til at tilføje en ny ressource -Dialog til at tilføje en ny ressource +Dialog til at tilføje en ny ressource -Dette er den anden del eller dialogen til at tilføje en ressource. Det ser ligesådan ud hvis du ønsker at ændre en allerede eksisterende ressource. Her definerer du de faktiske adgangsmasker for den ressource det drejer sig om. +Dette er den anden del eller dialogen til at tilføje en ressource. Det ser ligesådan ud hvis du ønsker at ændre en allerede eksisterende ressource. Her definerer du de faktiske adgangsmasker for den ressource det drejer sig om. -Dialog til at tilføje en ny ressource +Dialog til at tilføje en ny ressource -Dialog til at tilføje en ny ressource +Dialog til at tilføje en ny ressource -Ressourcedialog +Ressourcedialog -Ressourcedialog +Ressourcedialog -Ressourcedialog +Ressourcedialog -Ressourcedialog +Ressourcedialog -Ressourcedialog +Ressourcedialog -Ressourcedialog +Ressourcedialog -Ressourcedialog +Ressourcedialog -Ressourcedialog +Ressourcedialog diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/cupsoptions.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/cupsoptions.docbook index 6b6aa973d5c..1540e5232d2 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/cupsoptions.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/cupsoptions.docbook @@ -1,84 +1,48 @@ -&CUPS;-valgmuligheder der for øjeblikket ikke er tilgængelige gennem &kcontrol; +&CUPS;-valgmuligheder der for øjeblikket ikke er tilgængelige gennem &kcontrol; -Dette kapitel giver dig nogle vink om yderligere indstillingsmuligheder som muligvis ikke er tilgængelige gennem &tdeprint;'s &GUI;-grænseflade til &CUPS;. +Dette kapitel giver dig nogle vink om yderligere indstillingsmuligheder som muligvis ikke er tilgængelige gennem &tdeprint;'s &GUI;-grænseflade til &CUPS;. -Overblik over egenskaberne +Overblik over egenskaberne -Alle de mest ofte brugte egenskaber og funktioner &CUPS; har er understøttede i &tdeprint;. +Alle de mest ofte brugte egenskaber og funktioner &CUPS; har er understøttede i &tdeprint;. -Printerhåndtering er understøttet: tilføj, fjern, ændr, indstil, test, deaktivér, aktivér ... +Printerhåndtering er understøttet: tilføj, fjern, ændr, indstil, test, deaktivér, aktivér ... -Job-håndtering er understøttet: annullér, hold, slip fri, flyt til anden printer +Job-håndtering er understøttet: annullér, hold, slip fri, flyt til anden printer -Udskriftstilvalg: for fuld kontrol som giver af &CUPS;. +Udskriftstilvalg: for fuld kontrol som giver af &CUPS;. -Hvor findes hjælp med brug af &CUPS; +Hvor findes hjælp med brug af &CUPS; -En masse information om de indre funktioner i &CUPS; er tilgængelige gennem net-grænsefladen som &CUPS; altid vil understøttet. Den virker med en vilkårlig browser (ja, selv tekst-baserede). Gå blot til http://localhost:631/ til en begyndelse. Der finder du et link til den lokalt tilgængelige &CUPS;-dokumentation i HTML og PDF hvis du er ny bruger af &CUPS;. +En masse information om de indre funktioner i &CUPS; er tilgængelige gennem net-grænsefladen som &CUPS; altid vil understøttet. Den virker med en vilkårlig browser (ja, selv tekst-baserede). Gå blot til http://localhost:631/ til en begyndelse. Der finder du et link til den lokalt tilgængelige &CUPS;-dokumentation i HTML og PDF hvis du er ny bruger af &CUPS;. -&CUPS; er tilgængelig gennem andre metoder end &tdeprint;: kommandolinje og browser er to indfødte &CUPS;-grænseflader. De mange kommandolinje-redskaber giver i alt den mest fuldstændige kontrol der findes for &CUPS;. www-grænsefladen er kun en delmængde af alle tilgængelige indstillings eller kontrolmuligheder. +&CUPS; er tilgængelig gennem andre metoder end &tdeprint;: kommandolinje og browser er to indfødte &CUPS;-grænseflader. De mange kommandolinje-redskaber giver i alt den mest fuldstændige kontrol der findes for &CUPS;. www-grænsefladen er kun en delmængde af alle tilgængelige indstillings eller kontrolmuligheder. -Dette er også sandt for &tdeprint;. Generelt, når &CUPS; udvikles, vil de fleste egenskaber først blive implementeret gennem kommandolinjen. Sørg for at tjekke de seneste versioner af man-sider for &CUPS; for at være opdateret med nye egenskaber efter du installerer en ny udgave. +Dette er også sandt for &tdeprint;. Generelt, når &CUPS; udvikles, vil de fleste egenskaber først blive implementeret gennem kommandolinjen. Sørg for at tjekke de seneste versioner af man-sider for &CUPS; for at være opdateret med nye egenskaber efter du installerer en ny udgave. -Afhængig af din opdateringsmetode for &CUPS;, er din aktive indstillingsfil muligvis ikke blevet erstattet af en ny; så din nye, mere ydedygtige &CUPS;-dæmon er måske ikke blevet fortalt af den gamle indstillingsfil om de nye egenskaber der kan bruges. +Afhængig af din opdateringsmetode for &CUPS;, er din aktive indstillingsfil muligvis ikke blevet erstattet af en ny; så din nye, mere ydedygtige &CUPS;-dæmon er måske ikke blevet fortalt af den gamle indstillingsfil om de nye egenskaber der kan bruges. -En fuldstændig liste af tilgængelige filer og man-sider skulle altid være i &CUPS;'s "Software Administrator Manual" (http://localhost:631/sam.html#FILES. Skriv følgende i &konqueror; &URL;/stedfelt man:/lpadmin og man:/cupsd.conf for at finde ud af de vigtigste kommando- og indstillingsfiler. Du kendte allerede til &konqueror;'s behagelige måde at vise dig de traditionelle &UNIX; man-sider gjorde du ikke? Læs dette. Derfra vil du finde flere interessante vink og link til andre man-sider og dokumentation. +En fuldstændig liste af tilgængelige filer og man-sider skulle altid være i &CUPS;'s "Software Administrator Manual" (http://localhost:631/sam.html#FILES. Skriv følgende i &konqueror; &URL;/stedfelt man:/lpadmin og man:/cupsd.conf for at finde ud af de vigtigste kommando- og indstillingsfiler. Du kendte allerede til &konqueror;'s behagelige måde at vise dig de traditionelle &UNIX; man-sider gjorde du ikke? Læs dette. Derfra vil du finde flere interessante vink og link til andre man-sider og dokumentation. -Hvordan findes &CUPS;-relaterede man-sider - -Her er en måde at finde ud af hvilke &CUPS;-relaterede man-sider der er på dit system: - -kurt@transmeta:~ -> apropos cups +Hvordan findes &CUPS;-relaterede man-sider + +Her er en måde at finde ud af hvilke &CUPS;-relaterede man-sider der er på dit system: + +kurt@transmeta:~ > apropos cups cups-calibrate (8)- ESP Printerkalibreringsværktøj lpstat (1) - udskriv cups statusinformation @@ -95,429 +59,168 @@ mime.convs (5) - mimetype konverteringsfil for cups printers.conf (5) - printerindstillingsfil for cups mime.convs (5) - mimetype konverteringsfil for cups cups-polld (8) - cups printer trækdæmon - + -Udenfor &tdeprint;: Vink & Tips og Tricks med &CUPS; på kommandolinjen +Udenfor &tdeprint;: Vink & Tips og Tricks med &CUPS; på kommandolinjen -Her er nogle få eksempler på tilvalg der for øjeblikket kun er tilgængelige hvis du bruger kommandolinjen. +Her er nogle få eksempler på tilvalg der for øjeblikket kun er tilgængelige hvis du bruger kommandolinjen. -Tillad eller nægt printeradgang for visse brugere - -Når en printer installeres (eller ændres) gennem kommandolinjen, kan du enten nægte eller tillade brugen af denne printer for bestemte brugere: - -lpadmin HeidelbergDigimaster9110 lpd:/10.160.16.99/mqueue allow:kurt,sylvi,hansjoerg /home/kurt/PPDs/DVHV.ppd - -vil kun tillade brugen af denne (du kan stole på mig: meget gode og også meget professionelle) printer til de fem nævnte brugere og samtidig nægte adgang for alle andre. Hvis en anden bruger ønsker at udskrive på denne DigiMaster via denne &CUPS;-server, vil han modtage en fejlbesked nogenlunde sådan her client-error-not-possible. - -lpadmin HeidelbergDigimaster9110 lpd:/10.160.16.99/mqueue deny:tackat,boss,waba /home/kurt/PPDs/DVHV.ppd - -vil nægte brugen af denne samme printer til de tre nævnte brugere og samtidig tillade brugen for alle andre. Hvis nægtede brugere ønsker at udskrive på denne DigiMaster via denne &CUPS;-server, vil de modtage en fejlbesked der siger client-error-not-possible. +Tillad eller nægt printeradgang for visse brugere + +Når en printer installeres (eller ændres) gennem kommandolinjen, kan du enten nægte eller tillade brugen af denne printer for bestemte brugere: + +lpadmin HeidelbergDigimaster9110 lpd:/10.160.16.99/mqueue allow:kurt,sylvi,hansjoerg /home/kurt/PPDs/DVHV.ppd + +vil kun tillade brugen af denne (du kan stole på mig: meget gode og også meget professionelle) printer til de fem nævnte brugere og samtidig nægte adgang for alle andre. Hvis en anden bruger ønsker at udskrive på denne DigiMaster via denne &CUPS;-server, vil han modtage en fejlbesked nogenlunde sådan her client-error-not-possible. + +lpadmin HeidelbergDigimaster9110 lpd:/10.160.16.99/mqueue deny:tackat,boss,waba /home/kurt/PPDs/DVHV.ppd + +vil nægte brugen af denne samme printer til de tre nævnte brugere og samtidig tillade brugen for alle andre. Hvis nægtede brugere ønsker at udskrive på denne DigiMaster via denne &CUPS;-server, vil de modtage en fejlbesked der siger client-error-not-possible. -Kun en af de to muligheder kan bruges på en gang; for øjeblikket er der ingen støtte for at have en lignende valgmulighed pø en pr-gruppe baseret måde. Dette vil blive implementeret i fremtiden. +Kun en af de to muligheder kan bruges på en gang; for øjeblikket er der ingen støtte for at have en lignende valgmulighed pø en pr-gruppe baseret måde. Dette vil blive implementeret i fremtiden. -Sætning af kvotaer for visse printere +Sætning af kvotaer for visse printere -Sommetider ønsker du at sætte kvotaer for visse printere. Med kvotaer kan du sætte øvre grænser for antallet af sider eller mængden af data der kan udskrives over en vis periode til en bestemt printer. +Sommetider ønsker du at sætte kvotaer for visse printere. Med kvotaer kan du sætte øvre grænser for antallet af sider eller mængden af data der kan udskrives over en vis periode til en bestemt printer. -Kvotaer kan sættes med flaget når en printer installeres, med lpadmin-kommandoen eller senere for en allerede eksisterende printer. Følgende er nogle retningslinjer (som mangler i den officielle &CUPS; dokumentation på det tidspunkt dette skrives): +Kvotaer kan sættes med flaget når en printer installeres, med lpadmin-kommandoen eller senere for en allerede eksisterende printer. Følgende er nogle retningslinjer (som mangler i den officielle &CUPS; dokumentation på det tidspunkt dette skrives): -Med &CUPS; kan du have sidetæller- og filstørrelses-baserede kvotaer for individuelle printere. +Med &CUPS; kan du have sidetæller- og filstørrelses-baserede kvotaer for individuelle printere. -Kvotaer beregnes for hver bruger individuelt (så et enkelt sæt grænser anvendes på alle brugere for den printer det drejer sig om). +Kvotaer beregnes for hver bruger individuelt (så et enkelt sæt grænser anvendes på alle brugere for den printer det drejer sig om). -Kvotaer inkluderer bannersider (hvis disse bruges). +Kvotaer inkluderer bannersider (hvis disse bruges). -Dette betyder: du kan begrænse hver bruger til 20 sider pr dag på en dyr printer, men du kan ikke begrænse hver bruger undtagen Erik eller root. +Dette betyder: du kan begrænse hver bruger til 20 sider pr dag på en dyr printer, men du kan ikke begrænse hver bruger undtagen Erik eller root. -Der er , og -tilvalg at give når en printer sættes op. +Der er , og -tilvalg at give når en printer sættes op. - sætter et tidsinterval for kvotaberegning (intervaller bestemmes i sekunder; så en dag er 60x60x24=86.400, en uge er 60x60x24x7=604.800 og en måned er 60x60x24x30=2.592.000 sekunder.) + sætter et tidsinterval for kvotaberegning (intervaller bestemmes i sekunder; så en dag er 60x60x24=86.400, en uge er 60x60x24x7=604.800 og en måned er 60x60x24x30=2.592.000 sekunder.) -For at kvotaer kan blive gennemtvunget må tidsperioden plus mindst en job-grænse sættes til ikke at være nul. +For at kvotaer kan blive gennemtvunget må tidsperioden plus mindst en job-grænse sættes til ikke at være nul. -Standardværdien på 0 for angiver at der ingen grænse er. +Standardværdien på 0 for angiver at der ingen grænse er. -Standardværdien på 0 for angiver at der ingen grænse er. +Standardværdien på 0 for angiver at der ingen grænse er. -Standardværdien på 0 for angiver at grænserne anvendes på alle job der er blevet udskrevet af en bruger der stadig er kendt på systemet. +Standardværdien på 0 for angiver at grænserne anvendes på alle job der er blevet udskrevet af en bruger der stadig er kendt på systemet. -Fungerende eksempler: - -Virker da både tidsperiode og en eller begge job-grænser er definerede - -lpadmin danka_infotec_4850 job-quota-period=604800 job-k-limit=1024 - -Dette sætter en grænse for filstørrelsen 1 MB (i alt) for hver bruger af den eksisterende printer danka_infotec_4850 for en uge. - -lpadmin danka_infotec_4105 job-quota-period=604800 job-page-limit=100 - -Dette sætter en grænse på 100 sider (i alt) for hver bruger af den eksisterende printer danka_infotec_4105 for en uge. - -lpadmin danka_infotec_P450 job-quota-period=604800 job-k-limit=1024 job-page-limit=100 - -Dette sætter en kombineret grænse på 1 MB (i alt) og 100 sider (i alt) for hver bruger af den eksisterende danka_infotec_P450 for en uge. Den grænse først nås vil få virkning. +Fungerende eksempler: + +Virker da både tidsperiode og en eller begge job-grænser er definerede + +lpadmin danka_infotec_4850 job-quota-period=604800 job-k-limit=1024 + +Dette sætter en grænse for filstørrelsen 1 MB (i alt) for hver bruger af den eksisterende printer danka_infotec_4850 for en uge. + +lpadmin danka_infotec_4105 job-quota-period=604800 job-page-limit=100 + +Dette sætter en grænse på 100 sider (i alt) for hver bruger af den eksisterende printer danka_infotec_4105 for en uge. + +lpadmin danka_infotec_P450 job-quota-period=604800 job-k-limit=1024 job-page-limit=100 + +Dette sætter en kombineret grænse på 1 MB (i alt) og 100 sider (i alt) for hver bruger af den eksisterende danka_infotec_P450 for en uge. Den grænse først nås vil få virkning. -Ikke fungerende eksempler - -Virker IKKE da kun én, tidsperiode eller jobgrænse er defineret) - -lpadmin danka_infotec_P320 job-quota-period=604800 - -lpadmin danka_infotec_FullColor job-page-limit=100 - -lpadmin danka_infotec_HiSpeed job-k-limit=1024 +Ikke fungerende eksempler + +Virker IKKE da kun én, tidsperiode eller jobgrænse er defineret) + +lpadmin danka_infotec_P320 job-quota-period=604800 + +lpadmin danka_infotec_FullColor job-page-limit=100 + +lpadmin danka_infotec_HiSpeed job-k-limit=1024 -Relaterede fejlmeddelelser +Relaterede fejlmeddelelser -Når en bruger når sin kvotagrænse, vil han få en client-error-not-possible besked, hvis han ønsker at udskrive. +Når en bruger når sin kvotagrænse, vil han få en client-error-not-possible besked, hvis han ønsker at udskrive. -Installering af en <quote ->rå</quote -> printer - -Der er forskellige måder at definere en rå printer. En komfortabel måde er at bruge lpadmin-kommandoen. Definér blot ikke en &PPD;-fil til at bruge for denne printer, så vil den være en rå: - -lpadmin Raw_Danka_infotec lpd://10.160.16.137/PORT1 - -Rå printerkøer er dem der ikke berører udskriftsfilen for at lave den om til et andet filformat. Du har for eksempel brug for dette når du udskriver fra &Windows;-klienter via Samba gennem en &CUPS;-server til en PCL-printer: i dette tilfælde vil &Windows;-sidens printerdriver generere den færdige udskriftsfil for mål-printeren og filtrering gennem &CUPS;-filtre ville kun gøre skade. Under visse omstændigheder (hvis du ønsker at sikre dig at filen går til printeren ufiltreret af &CUPS;) så er lpadmin uden en &PPD; meget nyttig. +Installering af en <quote>rå</quote> printer + +Der er forskellige måder at definere en rå printer. En komfortabel måde er at bruge lpadmin-kommandoen. Definér blot ikke en &PPD;-fil til at bruge for denne printer, så vil den være en rå: + +lpadmin Raw_Danka_infotec lpd://10.160.16.137/PORT1 + +Rå printerkøer er dem der ikke berører udskriftsfilen for at lave den om til et andet filformat. Du har for eksempel brug for dette når du udskriver fra &Windows;-klienter via Samba gennem en &CUPS;-server til en PCL-printer: i dette tilfælde vil &Windows;-sidens printerdriver generere den færdige udskriftsfil for mål-printeren og filtrering gennem &CUPS;-filtre ville kun gøre skade. Under visse omstændigheder (hvis du ønsker at sikre dig at filen går til printeren ufiltreret af &CUPS;) så er lpadmin uden en &PPD; meget nyttig. -Problemløsning af &CUPS; i &tdeprint; +Problemløsning af &CUPS; i &tdeprint; -Dette afsnit af &tdeprint;-håndbogen vil leve af læsernes tilbagemeldinger. Her er blot en lille begyndelse. +Dette afsnit af &tdeprint;-håndbogen vil leve af læsernes tilbagemeldinger. Her er blot en lille begyndelse. -Fejlmeddelelser +Fejlmeddelelser -Hvad betyder client-error-bad-request? +Hvad betyder client-error-bad-request? -Brugeren sendte en fil til &CUPS; som serveren ikke kunne behandle. Du får også dette når du sender en tom fil. +Brugeren sendte en fil til &CUPS; som serveren ikke kunne behandle. Du får også dette når du sender en tom fil. -Og client-error-not-possible? +Og client-error-not-possible? -Brugeren har enten ikke lov til at udskrive på en bestemt printer eller har overskredet sin kvota (baseret på filstørrelse og/eller sideantal) +Brugeren har enten ikke lov til at udskrive på en bestemt printer eller har overskredet sin kvota (baseret på filstørrelse og/eller sideantal) -Hvad med client-error-not-found? +Hvad med client-error-not-found? -Brugeren forsøgte at få adgang til en ikke eksisterende ressource på &CUPS;-serveren, såsom at forsøge at udskrive en ikke eksisterende fil, eller en som du ikke har lov til at læse. +Brugeren forsøgte at få adgang til en ikke eksisterende ressource på &CUPS;-serveren, såsom at forsøge at udskrive en ikke eksisterende fil, eller en som du ikke har lov til at læse. @@ -526,362 +229,165 @@ cups-polld (8) - cups printer trækdæmon -Spørgsmål og svar +Spørgsmål og svar -Hvorfor kan jeg ikke genstarte mine job? +Hvorfor kan jeg ikke genstarte mine job? -For at kunne genstarte din færdige job fra netgrænsefladen, har du brug for indstillingen i /etc/cups/cupsd.conf file: set PreserveJobFiles True. +For at kunne genstarte din færdige job fra netgrænsefladen, har du brug for indstillingen i /etc/cups/cupsd.conf file: set PreserveJobFiles True. -Hvordan slipper jeg af med den lange liste af færdige job i netgrænsefladen? +Hvordan slipper jeg af med den lange liste af færdige job i netgrænsefladen? -TODO +TODO -Hvordan virker sidekontering? +Hvordan virker sidekontering? -&CUPS; laver udskriftskontering ved at sende næsten hvert job gennem pstops-filteret. Dette laver, blandt andet, sidekonteringen. Uddata fra dette filter kan videreledes gennem andre filtre (såsom pstoraster --> rastertopcl) eller sendes direkte til printeren (hvis det er en &PostScript;-printer). - -Under alle omstændigheder virker dette på samme måde for netværks-, parallelle-, serielle eller USB-printere. For at pstops skal kunne virke behøver den DSC-, (Document Structuring Convention) kompatibel &PostScript; (eller næsten-ækvivalent) som inddata. Så den beregner siderne under filtreringen på udskriftsserveren og skriver info om hver enkelt side (hvilket tidspunkt, hvilken bruger, hvilket job-ID og -name, hvilken printer, hvor mange kopier af hvilke sider af dokumentet, hvor mange kilobyte?) til /var/log/cups/page_log. - -For resten: på min personlige ønskeliste er et hak af webalizer til at læse og analysere page_log og give lignende uddata. Er der nogen hjemme? - -Den giver imidlertid ikke rigtige resultater i følgende tilfælde: +&CUPS; laver udskriftskontering ved at sende næsten hvert job gennem pstops-filteret. Dette laver, blandt andet, sidekonteringen. Uddata fra dette filter kan videreledes gennem andre filtre (såsom pstoraster --> rastertopcl) eller sendes direkte til printeren (hvis det er en &PostScript;-printer). + +Under alle omstændigheder virker dette på samme måde for netværks-, parallelle-, serielle eller USB-printere. For at pstops skal kunne virke behøver den DSC-, (Document Structuring Convention) kompatibel &PostScript; (eller næsten-ækvivalent) som inddata. Så den beregner siderne under filtreringen på udskriftsserveren og skriver info om hver enkelt side (hvilket tidspunkt, hvilken bruger, hvilket job-ID og -name, hvilken printer, hvor mange kopier af hvilke sider af dokumentet, hvor mange kilobyte?) til /var/log/cups/page_log. + +For resten: på min personlige ønskeliste er et hak af webalizer til at læse og analysere page_log og give lignende uddata. Er der nogen hjemme? + +Den giver imidlertid ikke rigtige resultater i følgende tilfælde: -Printeren låser fast og vil derfor smide jobbet væk (rigtig levende erfaring; eller måske smides jobbet væk på grund af problemer med dataformater) +Printeren låser fast og vil derfor smide jobbet væk (rigtig levende erfaring; eller måske smides jobbet væk på grund af problemer med dataformater) -Job udskrevet som rå tælles altid som størrelse på 1 side (og måske flere kopier). +Job udskrevet som rå tælles altid som størrelse på 1 side (og måske flere kopier). -Derfor er sidekonteringen i &CUPS; kun en approksimation (i mange tilfælde en glimrende eller i det mindste god en, i andre rigtig dårlig). Den eneste troværdige udskriftstæller er den der gøres af den indre printertæller. (For det er den du betaler for, hvis du er på en click price eller lignende.) Nogle, men ganske få, printere kan spørges eksternt om denne information via SNMP (Simple Network Management Protocol). Dette betyder, i et større netværk med mange forskellige printere at der er blot ikke noget fuldstændigt troværdigt og præcist sidekonteringsværktøj! +Derfor er sidekonteringen i &CUPS; kun en approksimation (i mange tilfælde en glimrende eller i det mindste god en, i andre rigtig dårlig). Den eneste troværdige udskriftstæller er den der gøres af den indre printertæller. (For det er den du betaler for, hvis du er på en click price eller lignende.) Nogle, men ganske få, printere kan spørges eksternt om denne information via SNMP (Simple Network Management Protocol). Dette betyder, i et større netværk med mange forskellige printere at der er blot ikke noget fuldstændigt troværdigt og præcist sidekonteringsværktøj! -Hvorfor virker sidekontering ikke for &Windows;-klienter? +Hvorfor virker sidekontering ikke for &Windows;-klienter? -Fra &Windows;-klienter skal jobbene næsten altid sendes som rå. Hvorfor? Hvis &CUPS; virker som en udskriftsserver for &Windows;-klienter der bruger den oprindelige indfødte &Windows;-driver måludskriftsenheden, hvilket garanterer den rigtige formatering af jobbet på klienterne allerede; derfor skal serveren ikke røre den men udskrive råt; derfor startes ingen filtrering (dette er end ikke muligt da inddata fra klienterne ikke er &PostScript; som pstops forventer; derfor er der ingen sideoptælling udover en standard på 1. +Fra &Windows;-klienter skal jobbene næsten altid sendes som rå. Hvorfor? Hvis &CUPS; virker som en udskriftsserver for &Windows;-klienter der bruger den oprindelige indfødte &Windows;-driver måludskriftsenheden, hvilket garanterer den rigtige formatering af jobbet på klienterne allerede; derfor skal serveren ikke røre den men udskrive råt; derfor startes ingen filtrering (dette er end ikke muligt da inddata fra klienterne ikke er &PostScript; som pstops forventer; derfor er der ingen sideoptælling udover en standard på 1. -Hvordan får jeg en liste af tilgængelige tilvalg for en given printer eller &PPD;-fil? +Hvordan får jeg en liste af tilgængelige tilvalg for en given printer eller &PPD;-fil? -Se man-siden for lpoptions-kommandoen. Du kan undersøge en &CUPS;-aktiveret felt for ethvert tilvalg for dens tilgængelige printere. Der er ikke behov for at have printeren installeret lokalt. Når blot printer er tilgængelig lokalt (gennem &CUPS; printersøgningsegenskaben), vil den også virke eksternt. - -For at spørge om en printers valgmuligheder skrives lpoptions HitachiDDP70MicroPress hvilket vil give en lang liste af alle tilgængelige valg som læst fra &PPD;-filen for den givne Hitachi-Printer (i mit tilfælde installeret på den eksterne server transmeta). Den eksterne server Transmeta og dens &CUPS; dæmon så vel som localhosts &CUPS; dæmon skal være oppe og køre for at dette skal lykkes. +Se man-siden for lpoptions-kommandoen. Du kan undersøge en &CUPS;-aktiveret felt for ethvert tilvalg for dens tilgængelige printere. Der er ikke behov for at have printeren installeret lokalt. Når blot printer er tilgængelig lokalt (gennem &CUPS; printersøgningsegenskaben), vil den også virke eksternt. + +For at spørge om en printers valgmuligheder skrives lpoptions HitachiDDP70MicroPress hvilket vil give en lang liste af alle tilgængelige valg som læst fra &PPD;-filen for den givne Hitachi-Printer (i mit tilfælde installeret på den eksterne server transmeta). Den eksterne server Transmeta og dens &CUPS; dæmon så vel som localhosts &CUPS; dæmon skal være oppe og køre for at dette skal lykkes. -Hvordan læser jeg listen der modtages fra lpoptions-kommandoen? +Hvordan læser jeg listen der modtages fra lpoptions-kommandoen? -Du ved at for fabrikanter af &PostScript;-printere er det lovligt at definere deres egne indre navne og procedurer selv for standard &PostScript;-tilvalg. Når blot driveren kan hente tilvalget fra &PPD;'en og vise den til brugeren på en måde han forstår er alting o.k.. Men hvad gør du hvis du ønsker at bruge et eller andet sjældent printer-tilvalg på kommandolinjen? Hvordan finder du ud af dens nøjagtige syntaks? - -Lad os tage et eksempel. Lad os kigge på Hitachi's DDP70 printer og hvordan den implementerer duplex-udskrift er på en eller anden måde afslørende. Hvordan finder du ud af at udskrive på begge sider? duplex eller Duplex? Eller et helt andet navn?. - -lpoptions transmeta Hitachi_DDP70_ClusterPrintingSystem | grep uplex - -Dette fører til følgende uddata - -TR-Duplex/Duplex: False *True - -Dette skal fortolkes som følger: +Du ved at for fabrikanter af &PostScript;-printere er det lovligt at definere deres egne indre navne og procedurer selv for standard &PostScript;-tilvalg. Når blot driveren kan hente tilvalget fra &PPD;'en og vise den til brugeren på en måde han forstår er alting o.k.. Men hvad gør du hvis du ønsker at bruge et eller andet sjældent printer-tilvalg på kommandolinjen? Hvordan finder du ud af dens nøjagtige syntaks? + +Lad os tage et eksempel. Lad os kigge på Hitachi's DDP70 printer og hvordan den implementerer duplex-udskrift er på en eller anden måde afslørende. Hvordan finder du ud af at udskrive på begge sider? duplex eller Duplex? Eller et helt andet navn?. + +lpoptions transmeta Hitachi_DDP70_ClusterPrintingSystem | grep uplex + +Dette fører til følgende uddata + +TR-Duplex/Duplex: False *True + +Dette skal fortolkes som følger: -Navnet på det undersøgte tilvalg er ; +Navnet på det undersøgte tilvalg er ; -Bagved skråstregen ser du oversættelsen af tilvalget, som det vil blive vist i en &GUI;- eller www-grænseflade (Duplex); +Bagved skråstregen ser du oversættelsen af tilvalget, som det vil blive vist i en &GUI;- eller www-grænseflade (Duplex); -Tilvalget kan tage en af de to værdier False eller True; +Tilvalget kan tage en af de to værdier False eller True; -Den nuværende indstilling er True hvilket genkendes ved markeringen med en stjerne *. +Den nuværende indstilling er True hvilket genkendes ved markeringen med en stjerne *. -For at sætte den aktuelle standardindstilling ud af kraft (duplex) og udskrive et job i simplex, skal du bruge følgende kommando: - -lpr Hitachi_DDP70_ClusterPrintingSystem TR-Duplex=False /path/to/your/printjob +For at sætte den aktuelle standardindstilling ud af kraft (duplex) og udskrive et job i simplex, skal du bruge følgende kommando: + +lpr Hitachi_DDP70_ClusterPrintingSystem TR-Duplex=False /path/to/your/printjob -Hvordan får jeg en pænt formateret liste af tilgængelige tilvalg for en given printer eller &PPD;? +Hvordan får jeg en pænt formateret liste af tilgængelige tilvalg for en given printer eller &PPD;? -Brug lphelp-kommandoen som måske er installeret lokalt på dit system. Der er endnu ikke en man-side for lphelp. - -lphelp infotecP450 - -Dette giver en liste af tilgængelige tilvalg for den nævnte printer. Den er pænt formateret og forklarer hvert tilgængeligt tilvalg og hvordan det skal bruges. Du kan spørge til forskellige printeres tilvalg på én gang: - -lphelp infotec7410color DANKA_fullcolor_D2000 HP_ColorLaserJet8550 - -Dette virker også for &PPD;-filer. Angiv blot stien til &PPD;'en: - -lphelp /home/kurt/PPDs/HP-ColorLaserJet8550.ppd +Brug lphelp-kommandoen som måske er installeret lokalt på dit system. Der er endnu ikke en man-side for lphelp. + +lphelp infotecP450 + +Dette giver en liste af tilgængelige tilvalg for den nævnte printer. Den er pænt formateret og forklarer hvert tilgængeligt tilvalg og hvordan det skal bruges. Du kan spørge til forskellige printeres tilvalg på én gang: + +lphelp infotec7410color DANKA_fullcolor_D2000 HP_ColorLaserJet8550 + +Dette virker også for &PPD;-filer. Angiv blot stien til &PPD;'en: + +lphelp /home/kurt/PPDs/HP-ColorLaserJet8550.ppd -Løsning af problemer +Løsning af problemer -Intet system er perfekt. Her er nogle almindeligt sete fælder folk er faldet i. +Intet system er perfekt. Her er nogle almindeligt sete fælder folk er faldet i. -Min printer der hedder 3-lp-duplex opfører sig mærkeligt. Hvad er der galt? +Min printer der hedder 3-lp-duplex opfører sig mærkeligt. Hvad er der galt? -Printernavne brugt i &CUPS; skal starte med et bogstav og kan indeholde op til 128 bogstaver, tal eller understregninger. Brug af bindestreg kan føre til problemer. Nu vi taler om navngivning: printernavne i &CUPS; er ikke versalfølsomme. Så en printer der hedder Best_of_Danka vil være den samme som best_of_danka eller BEST_OF_DANKA. (Dette er et krav fra &IPP;, som &CUPS; er fuldstændig kompatibel med). +Printernavne brugt i &CUPS; skal starte med et bogstav og kan indeholde op til 128 bogstaver, tal eller understregninger. Brug af bindestreg kan føre til problemer. Nu vi taler om navngivning: printernavne i &CUPS; er ikke versalfølsomme. Så en printer der hedder Best_of_Danka vil være den samme som best_of_danka eller BEST_OF_DANKA. (Dette er et krav fra &IPP;, som &CUPS; er fuldstændig kompatibel med). -Hvorfor får jeg en Unable to connect to SAMBA host: Success med mine printershares fra &Windows; med adgang via Samba? +Hvorfor får jeg en Unable to connect to SAMBA host: Success med mine printershares fra &Windows; med adgang via Samba? -Er rettighederne på den eksterne &Windows;-felt sat rigtigt for dig? Har du rent faktisk lov til at udskrive på den &Windows;-delte printer? +Er rettighederne på den eksterne &Windows;-felt sat rigtigt for dig? Har du rent faktisk lov til at udskrive på den &Windows;-delte printer? -Mine filer for printeren lp forsvinder sommetider mystisk og to dage senere får jeg at vide at de blev udskrevet på en printer tre etager under mit kontor. Hvad foregår der? +Mine filer for printeren lp forsvinder sommetider mystisk og to dage senere får jeg at vide at de blev udskrevet på en printer tre etager under mit kontor. Hvad foregår der? -Tro mig, det er højst usandsynligt at din printer er den eneste med navnet lp. Måske leger &CUPS; med dig. Da du måske har indstillingen ImplicitClasses On aktiveret, prøver &CUPS; at putte alle printere den ser på netværket ind i en Klasse der hedder lp. Alle job beregnet for lp bliver sendt til denne klasse og det først tilgængelige medlem udskriver den. Så hvis der var denne rare fyr (som lyttede opmærksomt da du roste &CUPS; og &tdeprint; til skyerne) der installerede &CUPS; og rodede rundt i system...er du med? - -Modtag mit råd: vælg et entydigt navn for en vilkårlig netværksprinter! (Husk, den på din parallelle port vil også vise sig at være en netværksprinter for resten af verden hvis du ikke passer på med din opsætning). +Tro mig, det er højst usandsynligt at din printer er den eneste med navnet lp. Måske leger &CUPS; med dig. Da du måske har indstillingen ImplicitClasses On aktiveret, prøver &CUPS; at putte alle printere den ser på netværket ind i en Klasse der hedder lp. Alle job beregnet for lp bliver sendt til denne klasse og det først tilgængelige medlem udskriver den. Så hvis der var denne rare fyr (som lyttede opmærksomt da du roste &CUPS; og &tdeprint; til skyerne) der installerede &CUPS; og rodede rundt i system...er du med? + +Modtag mit råd: vælg et entydigt navn for en vilkårlig netværksprinter! (Husk, den på din parallelle port vil også vise sig at være en netværksprinter for resten af verden hvis du ikke passer på med din opsætning). diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/extensions.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/extensions.docbook index e545a595954..bf5496b9017 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/extensions.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/extensions.docbook @@ -1,86 +1,53 @@ -&tdeprint; udvidelser af alle udskriftsundersystemer +&tdeprint; udvidelser af alle udskriftsundersystemer -<quote ->Virtuelle</quote -> printere +<quote>Virtuelle</quote> printere -<quote ->Fax</quote ->-printeren +<quote>Fax</quote>-printeren -Endnu ikke skrevet +Endnu ikke skrevet -<quote ->Fil</quote ->-printeren +<quote>Fil</quote>-printeren -Endnu ikke skrevet +Endnu ikke skrevet -<quote -><acronym ->PDF</acronym -></quote ->-printeren +<quote><acronym>PDF</acronym></quote>-printeren -Endnu ikke skrevet +Endnu ikke skrevet -<quote ->Eksterne</quote -> filtre +<quote>Eksterne</quote> filtre -<command ->enscript</command ->-filter for tekstfiler +<command>enscript</command>-filter for tekstfiler -Endnu ikke skrevet +Endnu ikke skrevet -<quote ->n-up</quote ->-filter for en vilkårlig fil +<quote>n-up</quote>-filter for en vilkårlig fil -Endnu ikke skrevet +Endnu ikke skrevet -Tre forskellige <quote ->Lav lille bog</quote -> filtre for &PostScript;-filer +Tre forskellige <quote>Lav lille bog</quote> filtre for &PostScript;-filer -Endnu ikke skrevet +Endnu ikke skrevet diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/external-command.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/external-command.docbook index d4475dbe02c..024de80d511 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/external-command.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/external-command.docbook @@ -1,26 +1,20 @@ -Modul for ekstern udskriftskommando (&Netscape;-lignende) +Modul for ekstern udskriftskommando (&Netscape;-lignende) -Dette modul tillader udskriftskommandoen at blive angivet fuldstændigt (&Netscape;-lignende). En redigeringslinje bliver tilføjet til udskriftsdialogen til dette formål. Kan bruges i mange tilfælde, for eksempel med et hjemmelavetudskriftsprogram. +Dette modul tillader udskriftskommandoen at blive angivet fuldstændigt (&Netscape;-lignende). En redigeringslinje bliver tilføjet til udskriftsdialogen til dette formål. Kan bruges i mange tilfælde, for eksempel med et hjemmelavetudskriftsprogram. -Overblik over egenskaberne +Overblik over egenskaberne -Printerhåndtering: ikke understøttet +Printerhåndtering: ikke understøttet -Job-håndtering: ikke understøttet. +Job-håndtering: ikke understøttet. -Udskriftsflag: basal kontrol, afhængig af dit kendskab til udskriftskommandoen +Udskriftsflag: basal kontrol, afhængig af dit kendskab til udskriftskommandoen diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/final-word.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/final-word.docbook index 2921d3f4f8a..f0ce8f6216e 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/final-word.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/final-word.docbook @@ -1,91 +1,59 @@ -Nogle ord fra forfatteren +Nogle ord fra forfatteren -Hvem er jeg, hvad gør jeg? +Hvem er jeg, hvad gør jeg? -Min arbejdsgiver er Danka Deutschland GmbH, en førende og mærke-uafhængig forhandler af professionel og højhastigheds-udskriftssystemer, sort/hvidt så vel som farve. Danka tager sig af maskinel, programmel, service og vedligeholdelse og brugertilpassede løsninger omkring produkterne er i dens portfolio. Jeg arbejder som systemingeniør der. Blandt de mærker Danka tilbyder er Heidelberg (tidligere Kodak), Canon, &Hewlett-Packard;, Hitachi, Infotec og EfI. +Min arbejdsgiver er Danka Deutschland GmbH, en førende og mærke-uafhængig forhandler af professionel og højhastigheds-udskriftssystemer, sort/hvidt så vel som farve. Danka tager sig af maskinel, programmel, service og vedligeholdelse og brugertilpassede løsninger omkring produkterne er i dens portfolio. Jeg arbejder som systemingeniør der. Blandt de mærker Danka tilbyder er Heidelberg (tidligere Kodak), Canon, &Hewlett-Packard;, Hitachi, Infotec og EfI. -Mit kendskab til &Linux; og den Frie Software community er ikke særlig gammel. Da jeg begyndte med at lege rundt med &Linux; i begyndelsen af af 1999, var min største skuffelse den dårlige støtte for udskrift. Det er rigtigt at jeg kunne få vore maskiner til at spytte simpleksudskrifter ud -- men hvad med dupleks? Hvad med at lave huller i siderne? Hvordan får man sortering til at virke? Eller klammer, Forsider og alle de andre smukke afslutningsvalg vore maskiner tilbød kunderne? Helt umuligt -- i det mindste for mig som en ikke-nørd! +Mit kendskab til &Linux; og den Frie Software community er ikke særlig gammel. Da jeg begyndte med at lege rundt med &Linux; i begyndelsen af af 1999, var min største skuffelse den dårlige støtte for udskrift. Det er rigtigt at jeg kunne få vore maskiner til at spytte simpleksudskrifter ud -- men hvad med dupleks? Hvad med at lave huller i siderne? Hvordan får man sortering til at virke? Eller klammer, Forsider og alle de andre smukke afslutningsvalg vore maskiner tilbød kunderne? Helt umuligt -- i det mindste for mig som en ikke-nørd! -Jeg begyndte en søgning på internettet efter en løsning. Det var heldigvis ikke meget senere, i maj 1999, at Mike Sweet, hovedudvikleren af &CUPS;, annoncerede den første betaudgave af dette strålende stykke udskriftsprogrammel. Efter at have prøvet det kort tid derefter, vidste jeg at dette var løsningen! +Jeg begyndte en søgning på internettet efter en løsning. Det var heldigvis ikke meget senere, i maj 1999, at Mike Sweet, hovedudvikleren af &CUPS;, annoncerede den første betaudgave af dette strålende stykke udskriftsprogrammel. Efter at have prøvet det kort tid derefter, vidste jeg at dette var løsningen! -Det næste jeg forsøgte: at gøre; &Linux;-distributionerne interesserede i dette nye system. Tro mig -- det var mere end besværligt! De syntes at mene at de allerede havde det bedste de kunne få hvad angår udskrift. Én grund var formodentlig at de (og mange &Linux;-udviklere) aldrig havde haft brug for at tænke på hvordan man bedst understøtter printer-duplekser -- fordi de aldrig havde haft en i nærheden af deres desktoppe... +Det næste jeg forsøgte: at gøre; &Linux;-distributionerne interesserede i dette nye system. Tro mig -- det var mere end besværligt! De syntes at mene at de allerede havde det bedste de kunne få hvad angår udskrift. Én grund var formodentlig at de (og mange &Linux;-udviklere) aldrig havde haft brug for at tænke på hvordan man bedst understøtter printer-duplekser -- fordi de aldrig havde haft en i nærheden af deres desktoppe... -Endelig gav mine forsøg på at få nogle &Linux; print-publikationer interesseret i &CUPS; bagslag for mig - en udgiver pressede mig til selv at skrive en serie om emnet. Og det er af den grund nogle mennesker begyndte at give mig kælenavnet CUPS-evangelist. Jeg vil ikke komme af med dette foreløbigt nu, da selv &kde;-folk pressede mig ind i deres tidsramme for udgivelser. Uha uha... +Endelig gav mine forsøg på at få nogle &Linux; print-publikationer interesseret i &CUPS; bagslag for mig - en udgiver pressede mig til selv at skrive en serie om emnet. Og det er af den grund nogle mennesker begyndte at give mig kælenavnet CUPS-evangelist. Jeg vil ikke komme af med dette foreløbigt nu, da selv &kde;-folk pressede mig ind i deres tidsramme for udgivelser. Uha uha... -Under alle omstændigheder er der sket det at &CUPS; bliver spredt verden over, og det kan meget vel blive triumferende: Jeg er lidt stolt over at have støttet og bidraget til dette helt fra begyndelsen. +Under alle omstændigheder er der sket det at &CUPS; bliver spredt verden over, og det kan meget vel blive triumferende: Jeg er lidt stolt over at have støttet og bidraget til dette helt fra begyndelsen. -Dette skulle opmuntre dig: Selv om mere erfarne &Linux;-brugere end dig er skeptiske overfor det og selv om dine programmeringsevner er tæt på nul (som mine) - er der en masse opgaver og job og ideer og talent som du kan bidrage til 'Free Software community' med. Ikke mindst indenfor &kde;-projektet... ;-) +Dette skulle opmuntre dig: Selv om mere erfarne &Linux;-brugere end dig er skeptiske overfor det og selv om dine programmeringsevner er tæt på nul (som mine) - er der en masse opgaver og job og ideer og talent som du kan bidrage til 'Free Software community' med. Ikke mindst indenfor &kde;-projektet... ;-) -Medvirkende +Medvirkende -Jeg vil gerne takke... +Jeg vil gerne takke... -Mike Sweet for at udvikle &CUPS; i det hele taget +Mike Sweet for at udvikle &CUPS; i det hele taget -Jean-Eric Cuendet for at starte kups og qtcups, forgængerne til &tdeprint; +Jean-Eric Cuendet for at starte kups og qtcups, forgængerne til &tdeprint; -Michael Goffioul for at have lavet alt det hårde arbejde i den sidste tid +Michael Goffioul for at have lavet alt det hårde arbejde i den sidste tid -Martin Konold for tænke sig om to gange +Martin Konold for tænke sig om to gange -Sven Guckes for at lære mig nogle få ting om kunsten at overleve ved terminalen (i de få tilfælde hvor &kde; ikke er der ;-)) +Sven Guckes for at lære mig nogle få ting om kunsten at overleve ved terminalen (i de få tilfælde hvor &kde; ikke er der ;-)) -...for mange andre til at nævne hvem der også lod mig opsnappe små stumper viden fra dem +...for mange andre til at nævne hvem der også lod mig opsnappe små stumper viden fra dem -og sidst men ikke mindst: Tom Schwaller for at opmuntre mig til at begynde på dokumentationsskrivning +og sidst men ikke mindst: Tom Schwaller for at opmuntre mig til at begynde på dokumentationsskrivning -Ting man skal passe på +Ting man skal passe på -&tdeprint; er blevet udviklet på et system der brugte &CUPS; 1.1.6. &tdeprint; er blevet testet på andre udgaver af &CUPS; og indtil videre er ingen inkompatibiliteter kendte. Når denne håndbog er færdig, er &CUPS; 1.1.9 ude med nogle få nye egenskaber, der endnu ikke er understøttede af &tdeprint;. Du kan naturligvis bruge disse egenskaber, men du vil skulle gå forbi &tdeprint; og bruge &CUPS;-kommandolinjeredskaberne eller redigere indstillingsfiler manuelt. &tdeprint;'s udvikling vil gå videre og denne håndbog vil forsøge altid at være den bedste tilgængelige brugerdokumentations-ressource for den. +&tdeprint; er blevet udviklet på et system der brugte &CUPS; 1.1.6. &tdeprint; er blevet testet på andre udgaver af &CUPS; og indtil videre er ingen inkompatibiliteter kendte. Når denne håndbog er færdig, er &CUPS; 1.1.9 ude med nogle få nye egenskaber, der endnu ikke er understøttede af &tdeprint;. Du kan naturligvis bruge disse egenskaber, men du vil skulle gå forbi &tdeprint; og bruge &CUPS;-kommandolinjeredskaberne eller redigere indstillingsfiler manuelt. &tdeprint;'s udvikling vil gå videre og denne håndbog vil forsøge altid at være den bedste tilgængelige brugerdokumentations-ressource for den. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/getting-started.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/getting-started.docbook index c2f732e6250..a3b3a30d211 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/getting-started.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/getting-started.docbook @@ -1,169 +1,80 @@ -Sådan kommer vi i gang +Sådan kommer vi i gang -Dette kapitel af &tdeprint;-håndbogen vil tage dig ved hånden og gå gennem det meste af indstillingerne eller valg af tilvalg for &tdeprint;. Det vil først og fremmest dreje sig om &CUPS; i denne version, da forfatteren kender mest til den, og også fordi &tdeprint; begyndte med at understøtte &CUPS; bedst. Senere udgaver af &tdeprint;-progammellet og udgaver af denne håndbog, vil understøtte og udforske andre printsystemer nærmere. +Dette kapitel af &tdeprint;-håndbogen vil tage dig ved hånden og gå gennem det meste af indstillingerne eller valg af tilvalg for &tdeprint;. Det vil først og fremmest dreje sig om &CUPS; i denne version, da forfatteren kender mest til den, og også fordi &tdeprint; begyndte med at understøtte &CUPS; bedst. Senere udgaver af &tdeprint;-progammellet og udgaver af denne håndbog, vil understøtte og udforske andre printsystemer nærmere. -Valg af dit udskriftsundersystem - -Du må definere dit udskriftsundersystem, før du kan installere en printer med &tdeprint;-systemet. Der er to områder hvor du kan definere dette: enten i &kcontrol; (afsnittet Udskriftshåndtering), eller direkte og uden videre fra udskriftsdialogen. - -Gå til K-menuen Indstillinger System Udskriftshåndtering. Forneden kan du se en knap der lader dig vælge hvilket udskriftsundersystem du ønsker at bruge. I &kde; 2.2 kan du vælge mellem følgende alternativer: +Valg af dit udskriftsundersystem + +Du må definere dit udskriftsundersystem, før du kan installere en printer med &tdeprint;-systemet. Der er to områder hvor du kan definere dette: enten i &kcontrol; (afsnittet Udskriftshåndtering), eller direkte og uden videre fra udskriftsdialogen. + +Gå til K-menuen Indstillinger System Udskriftshåndtering. Forneden kan du se en knap der lader dig vælge hvilket udskriftsundersystem du ønsker at bruge. I &kde; 2.2 kan du vælge mellem følgende alternativer: -&CUPS;, Common &UNIX; Printing System (Fælles &UNIX;-udskriftssystem) +&CUPS;, Common &UNIX; Printing System (Fælles &UNIX;-udskriftssystem) -Udskriv gennem et eksternt program (generisk) +Udskriv gennem et eksternt program (generisk) -LPR (Standard BSD Udskriftssystem) +LPR (Standard BSD Udskriftssystem) -Generisk &UNIX; LPD udskriftssystem (standarden) +Generisk &UNIX; LPD udskriftssystem (standarden) -RLPR-miljøet (udskriv til eksterne LPD-servere fra kommandolinjen). +RLPR-miljøet (udskriv til eksterne LPD-servere fra kommandolinjen). -Det valgte system skal selvfølgelig være installeret, og køre på din maskine før dit valg, eller før det får virkning. +Det valgte system skal selvfølgelig være installeret, og køre på din maskine før dit valg, eller før det får virkning. -Ved første opstart vil &tdeprint; prøve en autodetektion. Dette virker kun for: +Ved første opstart vil &tdeprint; prøve en autodetektion. Dette virker kun for: -&CUPS;, idet den tjekker om der er en kørende &CUPS;-dæmon +&CUPS;, idet den tjekker om der er en kørende &CUPS;-dæmon -LPD, idet den tjekker om der er en kørende LPD-dæmon, plus en printcap-fil. +LPD, idet den tjekker om der er en kørende LPD-dæmon, plus en printcap-fil. +--> -Det system du vælger skal være installeret på dit system før dit valg. Forfatterens personlige anbefaling er &CUPS;. +Det system du vælger skal være installeret på dit system før dit valg. Forfatterens personlige anbefaling er &CUPS;. -Når det er autodetekteret, valgt eller ændret, vil det aktive udskriftsundersystem få virkning for alle &kde;-programmer. Forskellige brugere kan have forskellige udskriftsundersystemer i brug, hvis de findes på computeren og kan passes ind sammen. Deres indstillinger er gemt i tdeprintrc. Denne fil er entydig for hver bruger, og er normalt installeret i $HOME/.trinity/share/config/kdeprinrc. +Når det er autodetekteret, valgt eller ændret, vil det aktive udskriftsundersystem få virkning for alle &kde;-programmer. Forskellige brugere kan have forskellige udskriftsundersystemer i brug, hvis de findes på computeren og kan passes ind sammen. Deres indstillinger er gemt i tdeprintrc. Denne fil er entydig for hver bruger, og er normalt installeret i $HOME/.trinity/share/config/kdeprinrc. -Det er ikke meningen at denne fil skal kunne redigeres direkte, og alle tilgængelige valg kan sættes fra &tdeprint; &GUI;. +Det er ikke meningen at denne fil skal kunne redigeres direkte, og alle tilgængelige valg kan sættes fra &tdeprint; &GUI;. -Du kan ovenikøbet vælge et andet udskriftsundersystemet uden videre, fra &kprinter;-dialogen. +Du kan ovenikøbet vælge et andet udskriftsundersystemet uden videre, fra &kprinter;-dialogen. -Arbejd med udskriftshåndteringen - -Når du har valgt dit foretrukne og installerede udskriftsundersystem, er du parat til at undersøge, indstille, administrere og arbejde med dette system gennem &tdeprint;-omgivelserne. - -Gå til K-menuen Indstillinger System Udskriftshåndtering. I den højre del af vinduet vil du se mindst 4 prædefinerede printere. Det er de virtuelle printere eller printere til et specielt formål, som forklaret i afsnit . Du vil formodentlig se en værktøjslinje med 13 ikoner foroven i vinduet, og mindst 4 faneblade i den nederste halvdel af vinduet, der hedder Information, Jobs, Egenskaber og Udgaver. +Arbejd med udskriftshåndteringen + +Når du har valgt dit foretrukne og installerede udskriftsundersystem, er du parat til at undersøge, indstille, administrere og arbejde med dette system gennem &tdeprint;-omgivelserne. + +Gå til K-menuen Indstillinger System Udskriftshåndtering. I den højre del af vinduet vil du se mindst 4 prædefinerede printere. Det er de virtuelle printere eller printere til et specielt formål, som forklaret i afsnit . Du vil formodentlig se en værktøjslinje med 13 ikoner foroven i vinduet, og mindst 4 faneblade i den nederste halvdel af vinduet, der hedder Information, Jobs, Egenskaber og Udgaver. - - - + + + - - - - + + + + @@ -62,82 +30,49 @@ -Fuld udskriftjob-kontrol +Fuld udskriftjob-kontrol -Udskrifts-jobfremviseren startes automatisk af &kprinter;. Den kan være sænket ned i &kde;-panelet (i statusfeltet). Udskrifts-jobfremviseren tillader fuld jobhåndtering, hvis dette er understøttet af udskriftsundersystemet. +Udskrifts-jobfremviseren startes automatisk af &kprinter;. Den kan være sænket ned i &kde;-panelet (i statusfeltet). Udskrifts-jobfremviseren tillader fuld jobhåndtering, hvis dette er understøttet af udskriftsundersystemet. -Du kan: +Du kan: -Holde og give slip på jobs, +Holde og give slip på jobs, -Flytte ventende jobs til en anden printer, +Flytte ventende jobs til en anden printer, -Annullere ventende jobs, eller jobs der bliver behandlet. +Annullere ventende jobs, eller jobs der bliver behandlet. -Et skærmbillede af &tdeprint;'s udskriftjob-fremviser viser de oplysninger du får: Job-ID, den brugte printer, job-navn, job-ejer, job-status og job-størrelse. I den næste udgave af &tdeprint; vil du også få oplyst antal sider (som &CUPS; beregner dem; se kapitlet om sideoptælling hvis du vil vide mere om hvor godt og skidt dette fungerer). +Et skærmbillede af &tdeprint;'s udskriftjob-fremviser viser de oplysninger du får: Job-ID, den brugte printer, job-navn, job-ejer, job-status og job-størrelse. I den næste udgave af &tdeprint; vil du også få oplyst antal sider (som &CUPS; beregner dem; se kapitlet om sideoptælling hvis du vil vide mere om hvor godt og skidt dette fungerer). -Et skærmbillede af &tdeprint;'s udskriftjob-fremviser +Et skærmbillede af &tdeprint;'s udskriftjob-fremviser -Her er et skærmbillede af &tdeprint;'s Udskriftjob-fremviser. +Her er et skærmbillede af &tdeprint;'s Udskriftjob-fremviser. - + -En alternativ måde at kigge på de samme oplysninger (og få den samme mængde kontrol er gennem &kcontrolcenter; ved at vælge SystemUdskriftshåndtering. Hvis du ikke ser Printer-information, så kan du højre-klikke på vinduets baggrund og vælge Vis Printer-information. Gå derpå til Jobs fanebladet for at se dette: +En alternativ måde at kigge på de samme oplysninger (og få den samme mængde kontrol er gennem &kcontrolcenter; ved at vælge SystemUdskriftshåndtering. Hvis du ikke ser Printer-information, så kan du højre-klikke på vinduets baggrund og vælge Vis Printer-information. Gå derpå til Jobs fanebladet for at se dette: - + -Her er et skærmbillede af &tdeprint;'s Udskriftjob-fremviser. +Her er et skærmbillede af &tdeprint;'s Udskriftjob-fremviser. @@ -145,269 +80,140 @@ -Moduler for andre udskrifts-undersystemer +Moduler for andre udskrifts-undersystemer -&tdeprint; bruger forskellige moduler til at realisere grænsefladen til de mulige udskrifts-undersystemer. Ikke alle moduler er helt udviklede endnu, men du vil have basal udskrifts-funktionalitet med: +&tdeprint; bruger forskellige moduler til at realisere grænsefladen til de mulige udskrifts-undersystemer. Ikke alle moduler er helt udviklede endnu, men du vil have basal udskrifts-funktionalitet med: -LPD (BSD-stil) +LPD (BSD-stil) -LPRng (&RedHat;, hvis du blot bruger dets BSD-stil delmængde), +LPRng (&RedHat;, hvis du blot bruger dets BSD-stil delmængde), -RLPR (et kommando-linje LPR-redskab, som ikke bruger en printcap-fil. +RLPR (et kommando-linje LPR-redskab, som ikke bruger en printcap-fil. -eksterne udskriftskommandoer (&Netscape;-lignende). +eksterne udskriftskommandoer (&Netscape;-lignende). -Men vigtigst af alt, fuld støtte for &CUPS; er der allerede. Moduler for andre udskriftssystemer såsom PLP, PPR og PDQ vil muligvis være tilgængelige senere. +Men vigtigst af alt, fuld støtte for &CUPS; er der allerede. Moduler for andre udskriftssystemer såsom PLP, PPR og PDQ vil muligvis være tilgængelige senere. -&tdeprint; gør &kde; meget mere fleksibel. Den giver frit valg til brugere af &kde; 2.2. For at bruge de forskellige tilgængelige udskrifts-undersystemer, skal disse selvfølgelig være installerede uafhængigt af &kde;. I tidligere udgaver, var brugerne tvunget til at bruge det gamle LPD-style udskrifts-undersystem. Nu kan de endog bruge &CUPS;. I fremtiden vil der være nem integration af nye undersystemer, som de dukker op efterhånden. +&tdeprint; gør &kde; meget mere fleksibel. Den giver frit valg til brugere af &kde; 2.2. For at bruge de forskellige tilgængelige udskrifts-undersystemer, skal disse selvfølgelig være installerede uafhængigt af &kde;. I tidligere udgaver, var brugerne tvunget til at bruge det gamle LPD-style udskrifts-undersystem. Nu kan de endog bruge &CUPS;. I fremtiden vil der være nem integration af nye undersystemer, som de dukker op efterhånden. -Flere <quote ->lækre ting</quote -> ved &tdeprint; -Får fordel af alle udskrift-undersystemer. - -Visse specielle egenskaber ved &tdeprint; afhænger af det valget udskrifts-undersystem. Denne afhængighed kan eksistere fordi disse egenskaber kun er implementeret der; husk at, &tdeprint; er et lag mellem &kde;-programmer og udskrifts-undersystemet, men den er ikke en erstatning for selve udskrifts-undersystemet. Sådan afhængighed kan være der af en anden grund: at &tdeprint; endnu ikke har implementeret en grænseflade til alle undersystemerne egenskaber. - -Andre egenskaber inkluderer fordele fra &tdeprint; som er uafhængige af det valgte udskrifts-undersystem, og er tilgængelige for alle. For øjeblikket er der specielle eller virtuelle printere, og visse generiske præ-filtre. +Flere <quote>lækre ting</quote> ved &tdeprint; +Får fordel af alle udskrift-undersystemer. + +Visse specielle egenskaber ved &tdeprint; afhænger af det valget udskrifts-undersystem. Denne afhængighed kan eksistere fordi disse egenskaber kun er implementeret der; husk at, &tdeprint; er et lag mellem &kde;-programmer og udskrifts-undersystemet, men den er ikke en erstatning for selve udskrifts-undersystemet. Sådan afhængighed kan være der af en anden grund: at &tdeprint; endnu ikke har implementeret en grænseflade til alle undersystemerne egenskaber. + +Andre egenskaber inkluderer fordele fra &tdeprint; som er uafhængige af det valgte udskrifts-undersystem, og er tilgængelige for alle. For øjeblikket er der specielle eller virtuelle printere, og visse generiske præ-filtre. -Udskrifts-forhåndsvisning +Udskrifts-forhåndsvisning -Fra udskriftsdialogen, kan du vælge at kigge på forhåndsvisningen. Til dette formål sendes udskriftsfilen gennem filtre, der gør dem passende til at se dem på skærmen ved brug af &kghostview;. +Fra udskriftsdialogen, kan du vælge at kigge på forhåndsvisningen. Til dette formål sendes udskriftsfilen gennem filtre, der gør dem passende til at se dem på skærmen ved brug af &kghostview;. -Specielle printere +Specielle printere -Blandt de øvrige &tdeprint;-egenskaber er der nogle få specielle eller virtuelle printere: +Blandt de øvrige &tdeprint;-egenskaber er der nogle få specielle eller virtuelle printere: -Disse specielle printere kan: +Disse specielle printere kan: -Udskrive til PDF +Udskrive til PDF -Konvertér dit dokument til en PDF-fil ved hjælp af et eksternt program. +Konvertér dit dokument til en PDF-fil ved hjælp af et eksternt program. -Udskrive til e-mail +Udskrive til e-mail -Sende dit dokument som en e-mail med en vedlagt PDF-fil. +Sende dit dokument som en e-mail med en vedlagt PDF-fil. -Udskrive til en PS-fil +Udskrive til en PS-fil -Gemme dit dokument som en &PostScript;-fil. +Gemme dit dokument som en &PostScript;-fil. -Udskrive til fax +Udskrive til fax -Sende det gennem et tilgængelig underliggende program såsom Hylafax som en fax. +Sende det gennem et tilgængelig underliggende program såsom Hylafax som en fax. -Disse specielle printere kommer frem i brugerens udskriftsdialog nøjagtig ligesom normale printere. De kan indstilles fuldstændig hver bruger for sig som andre printere. +Disse specielle printere kommer frem i brugerens udskriftsdialog nøjagtig ligesom normale printere. De kan indstilles fuldstændig hver bruger for sig som andre printere. -Generisk præ-filtrering +Generisk præ-filtrering -&tdeprint; giver dig en omgivelse, så du kan definere og indstille dine egne præ-filtre. Disse præ-filtre kan få virkning før de gives videre til dit udskrifts-undersystem til yderligere behandling, men efter (&PostScript;, almindelig tekst eller andet) udskriftsfilerne er blevet genereret af dit program. - -Der er nogle få nyttige filtre allerede prædefinerede. De er: +&tdeprint; giver dig en omgivelse, så du kan definere og indstille dine egne præ-filtre. Disse præ-filtre kan få virkning før de gives videre til dit udskrifts-undersystem til yderligere behandling, men efter (&PostScript;, almindelig tekst eller andet) udskriftsfilerne er blevet genereret af dit program. + +Der er nogle få nyttige filtre allerede prædefinerede. De er: -Flere sider pr ark-filtret, +Flere sider pr ark-filtret, -enscript-tekstfiltret, +enscript-tekstfiltret, -og tre filtre til at hjælpe med at udskrive pamfletter. +og tre filtre til at hjælpe med at udskrive pamfletter. -Du kan lave dine egne filtre baseret på et vilkårligt program som kan behandle &PostScript;-, almindelige tekst- eller billedfiler, og producere uddata til et vilkårligt af disse formater. +Du kan lave dine egne filtre baseret på et vilkårligt program som kan behandle &PostScript;-, almindelige tekst- eller billedfiler, og producere uddata til et vilkårligt af disse formater. -Disse filtres bliver indstillet gennem XML-filer. Dette er gør en udvidelse af begrebet meget enkel for meget erfarne udviklere, men slutbruger-indstilling bliver også gjort gennem en intuitiv grafisk brugerflade. Så hav ingen angst, du behøver ikke at lære XML på grund af &tdeprint;! +Disse filtres bliver indstillet gennem XML-filer. Dette er gør en udvidelse af begrebet meget enkel for meget erfarne udviklere, men slutbruger-indstilling bliver også gjort gennem en intuitiv grafisk brugerflade. Så hav ingen angst, du behøver ikke at lære XML på grund af &tdeprint;! -(Flere sider pr ark)-filter +(Flere sider pr ark)-filter -Dette r et prædefineret filter der bliver installeret med &tdeprint;. Det tillader dig at lave modificeret &PostScript;-uddata, fra &PostScript;-inddata, som bliver udskrevet som 1, 2 eller 4 logiske sider på et enkelt ark papir. +Dette r et prædefineret filter der bliver installeret med &tdeprint;. Det tillader dig at lave modificeret &PostScript;-uddata, fra &PostScript;-inddata, som bliver udskrevet som 1, 2 eller 4 logiske sider på et enkelt ark papir. -Enscript tekst-filter +Enscript tekst-filter -Dette er et prædefineret filter der bliver installeret sammen med &tdeprint;. Det lader dig producere &PostScript;-uddata fra en vilkårlig tekstfil, det inkluderer syntaksfremhævning for programlistninger, pretty-printing og pæne indstillelige siderammer og hoveddele. +Dette er et prædefineret filter der bliver installeret sammen med &tdeprint;. Det lader dig producere &PostScript;-uddata fra en vilkårlig tekstfil, det inkluderer syntaksfremhævning for programlistninger, pretty-printing og pæne indstillelige siderammer og hoveddele. -Pamflet udskriftsfiltre +Pamflet udskriftsfiltre -Hvis din printer kan producere dupleks-uddata, ved brug af en- ellerto-gennemgange-teknologi, kan du måske et eller en kombination af pamflet-filtrene. - -For dupleks printere, sørg for at bruge dupleks-tilvalget som drejer uddata langs den korte papirkant. Når du så folder det udskrevne papir langs midten bliver dit dokument en lille bog eller pamflet. - -Hvis du kun har en enkelsimpleks-enhed, kan du gøre det samme, ved at bruge to forskellige filtre og nogle få ekstra skridt. - -Afhængig af din model, skal du først bruge filtret for udskrift på ulige sider, derpå skal du indsætte papiret i den rigtige rækkefølge i papirbakken for at udskrive de ulige sider skrevet på bagsiden. Disse kan så foldes til en lille bog. +Hvis din printer kan producere dupleks-uddata, ved brug af en- ellerto-gennemgange-teknologi, kan du måske et eller en kombination af pamflet-filtrene. + +For dupleks printere, sørg for at bruge dupleks-tilvalget som drejer uddata langs den korte papirkant. Når du så folder det udskrevne papir langs midten bliver dit dokument en lille bog eller pamflet. + +Hvis du kun har en enkelsimpleks-enhed, kan du gøre det samme, ved at bruge to forskellige filtre og nogle få ekstra skridt. + +Afhængig af din model, skal du først bruge filtret for udskrift på ulige sider, derpå skal du indsætte papiret i den rigtige rækkefølge i papirbakken for at udskrive de ulige sider skrevet på bagsiden. Disse kan så foldes til en lille bog. @@ -418,276 +224,101 @@ -&CUPS;-støtte: det vigtigste modul i &tdeprint; - -&tdeprint; indeholder et modul for &CUPS;. &CUPS;, Common &UNIX; Printing System (http://www.cups.org/), er det mest avancerede, stærke og fleksible af alle udskrifts-undersystems på &UNIX; og andre &UNIX;-lignende operativsystemer. Den er stadig ret ny, men er baseret på IPP, Internet Printing Protocol, den nye og kommende standard for fremtidig netværksudskrift. &CUPS; er klart det foretrukne udskriftssystem for Michael Goffioul, &tdeprint;'s hovedudvikler. - -Erfarne &kde;-brugere kender muligvis allerede Michael's redskaber qtcups og kups (udviklet sammen med Jean-Eric Cuendet). De var indtil nu den grafiske &GUI;-forende for &CUPS; med en stræk relation til &kde;. +&CUPS;-støtte: det vigtigste modul i &tdeprint; + +&tdeprint; indeholder et modul for &CUPS;. &CUPS;, Common &UNIX; Printing System (http://www.cups.org/), er det mest avancerede, stærke og fleksible af alle udskrifts-undersystems på &UNIX; og andre &UNIX;-lignende operativsystemer. Den er stadig ret ny, men er baseret på IPP, Internet Printing Protocol, den nye og kommende standard for fremtidig netværksudskrift. &CUPS; er klart det foretrukne udskriftssystem for Michael Goffioul, &tdeprint;'s hovedudvikler. + +Erfarne &kde;-brugere kender muligvis allerede Michael's redskaber qtcups og kups (udviklet sammen med Jean-Eric Cuendet). De var indtil nu den grafiske &GUI;-forende for &CUPS; med en stræk relation til &kde;. -<application ->qtcups</application -> og <application ->kups</application -> — Forgængerne - -Begge redskaber bruges formodentlig stadigvæk meget. For dem der ikke kender til dem er der en kort forklaring her. - -qtcups var en grafisk forende for lp eller lpr-udskriftskommandoerne som bliver installeret af &CUPS;. Når qtcups blev åbnet åbnedes en dialog. Denne dialog lader dig vælge din printer og tilvalg for udskriftjobbet på en behagelig måde. qtcups virkede fra kommandolinjen, eller indefra programmerne, når programmet havde en indstillelig udskriftskommando. - -kups var en grafisk indpakning for administrationsopgaverne for din &CUPS;-server, og for &CUPS;-dæmonen i dens centrum. Du kunne tilføje, slette, ændre, indstille, starte og stoppe printere. Du kunne annullere, slette, flytte, stoppe og genstarte udskriftjob, og du kunne ændre opsætningen af dæmonen, starte, stoppe og genstarte den. +<application>qtcups</application> og <application>kups</application> — Forgængerne + +Begge redskaber bruges formodentlig stadigvæk meget. For dem der ikke kender til dem er der en kort forklaring her. + +qtcups var en grafisk forende for lp eller lpr-udskriftskommandoerne som bliver installeret af &CUPS;. Når qtcups blev åbnet åbnedes en dialog. Denne dialog lader dig vælge din printer og tilvalg for udskriftjobbet på en behagelig måde. qtcups virkede fra kommandolinjen, eller indefra programmerne, når programmet havde en indstillelig udskriftskommando. + +kups var en grafisk indpakning for administrationsopgaverne for din &CUPS;-server, og for &CUPS;-dæmonen i dens centrum. Du kunne tilføje, slette, ændre, indstille, starte og stoppe printere. Du kunne annullere, slette, flytte, stoppe og genstarte udskriftjob, og du kunne ændre opsætningen af dæmonen, starte, stoppe og genstarte den. -&tdeprint; — Arvingen - -&CUPS;-modulet i &tdeprint; indeholder nu alle (og flere) funktioner der blev stillet til rådighed af qtcups og kups i tidligere &kde;-udgaver. - -I stedet for qtcups kan du nu bruge kprinter-kommandoen. Og i stedet for kups vil du formodentlig bruge tdecmshell printers fra nu af. - -&tdeprint;-modulet for &CUPS; lader dig også administrere udskrifts-undersystemet ligesom kups gjorde tidligere. Den kan starte, stoppe og indstille din &CUPS;-dæmon. Den kan også starte, stoppe, tilføje og slette printere (&ie; printerkøer) og printer-udgaver. Printer-udgaver er printerkøer der peger på den samme fysiske uddata-enhed, men med en anden standard opsætning af udskriftstilvalgene. +&tdeprint; — Arvingen + +&CUPS;-modulet i &tdeprint; indeholder nu alle (og flere) funktioner der blev stillet til rådighed af qtcups og kups i tidligere &kde;-udgaver. + +I stedet for qtcups kan du nu bruge kprinter-kommandoen. Og i stedet for kups vil du formodentlig bruge tdecmshell printers fra nu af. + +&tdeprint;-modulet for &CUPS; lader dig også administrere udskrifts-undersystemet ligesom kups gjorde tidligere. Den kan starte, stoppe og indstille din &CUPS;-dæmon. Den kan også starte, stoppe, tilføje og slette printere (&ie; printerkøer) og printer-udgaver. Printer-udgaver er printerkøer der peger på den samme fysiske uddata-enhed, men med en anden standard opsætning af udskriftstilvalgene. -&kprinter; — grafisk udskriftskommando - -&tdeprint;'s &CUPS;-modul giver dig adgang til en grafisk udskriftskommando, ligesom qtcups gjorde tidligere. - -Brug &kprinter; i et vilkårligt program, selv ikke-&kde;-programmer der lader dig indstille din udskriftskommando. Eksempler på sådanne er &Netscape; og StarOffice, men ikke de fleste præ-&kde; 2.2 programmer. - -Et skærmbillede der viser hvordan man bruger den nye kprinter udskriftskommando i stedet for den gammeldags lpr... Du må selvfølgelig have kprinter i din sti $PATH, eller angive den fulde sti i dialogen; ⪚ /usr/bin/kprinter. &Netscape; vil huske dette og fra nu af vil du altid få kprinter-dialogen til at indstille dine udskrifter. +&kprinter; — grafisk udskriftskommando + +&tdeprint;'s &CUPS;-modul giver dig adgang til en grafisk udskriftskommando, ligesom qtcups gjorde tidligere. + +Brug &kprinter; i et vilkårligt program, selv ikke-&kde;-programmer der lader dig indstille din udskriftskommando. Eksempler på sådanne er &Netscape; og StarOffice, men ikke de fleste præ-&kde; 2.2 programmer. + +Et skærmbillede der viser hvordan man bruger den nye kprinter udskriftskommando i stedet for den gammeldags lpr... Du må selvfølgelig have kprinter i din sti $PATH, eller angive den fulde sti i dialogen; ⪚ /usr/bin/kprinter. &Netscape; vil huske dette og fra nu af vil du altid få kprinter-dialogen til at indstille dine udskrifter. -Et skærmbillede af kprinter-udskriftskommandoen i funktion. +Et skærmbillede af kprinter-udskriftskommandoen i funktion. -Her er et skærmbillede der viser hvordan man skal bruge den nye kprinter-udskriftskommando i stedet for den gammeldags lp eller lpr i &Netscape;. +Her er et skærmbillede der viser hvordan man skal bruge den nye kprinter-udskriftskommando i stedet for den gammeldags lp eller lpr i &Netscape;. -Du kan også bruge &kprinter; fra kommandolinjen og se den resulterende dialog poppe op: +Du kan også bruge &kprinter; fra kommandolinjen og se den resulterende dialog poppe op: -Skærmbillede af kprinter-kommandoen +Skærmbillede af kprinter-kommandoen -Skærmbillede der viser brugen af kprinter-kommandoen fra kommandolinjen. +Skærmbillede der viser brugen af kprinter-kommandoen fra kommandolinjen. -Husk blot at du også skal angive filen der skal udskrives fra kommandolinjen: kprinter . Dette vil videregive &CUPS;-Software Administrator Manual til kprinter dialogen, som så vil poppe op med standardprinteren valgt. - -For at vælge en bestemt printer på forhånd fra kommandolinjen, bruges option, ⪚: kprinter . Du kan stadig afvælge printeren og vælge en anden. - -Du kan imidlertid ikke kalde kprinter uden en udskriftsfil og håbe på at åbne en filvalgs-dialog fra &kprinter;-vinduet. Dette er en egenskab der først vil blive implementeret i næste version. +Husk blot at du også skal angive filen der skal udskrives fra kommandolinjen: kprinter . Dette vil videregive &CUPS;-Software Administrator Manual til kprinter dialogen, som så vil poppe op med standardprinteren valgt. + +For at vælge en bestemt printer på forhånd fra kommandolinjen, bruges option, ⪚: kprinter . Du kan stadig afvælge printeren og vælge en anden. + +Du kan imidlertid ikke kalde kprinter uden en udskriftsfil og håbe på at åbne en filvalgs-dialog fra &kprinter;-vinduet. Dette er en egenskab der først vil blive implementeret i næste version. -Ved brug af kprinter kan du bruge alle de avancerede egenskaber for din printer. Du vil få brug for en enheds-specifik såkaldt &PPD; (&PostScript; Printer Description) for at aktivere &CUPS; for at få dette tandem-hold til at gøre det for dig. Læs mere om dette i . +Ved brug af kprinter kan du bruge alle de avancerede egenskaber for din printer. Du vil få brug for en enheds-specifik såkaldt &PPD; (&PostScript; Printer Description) for at aktivere &CUPS; for at få dette tandem-hold til at gøre det for dig. Læs mere om dette i . -Planer for yderligere udvikling - -Hvad du har nu er den første, allerede meget avancerede udgave af &tdeprint;. Denne version er, naturligvis, fuldt brugbar til udskrift. Du kunne endda mene at det har aldrig været så nemt (ikke engang i den mørke tidsalder hvor du blev nødt til at bruge &Microsoft; &Windows;. - -I fremtiden vil, &tdeprint; blive endnu bedre. Den vil blive bedre til at detektere selve dit installerede udskrifts-undersystem. &tdeprint; er allerede temmelig god til at detektere om du har &CUPS; på dit system automatisk. Men i mange tilfælde vil du blive nødt til at fortælle &tdeprint; hvad du bruger, hvis du ønsker at beholde et tidligere udskriftssystem. - -Den vigtigste forbedring i den nære fremtid, vil være kompletteringen af et LPRng-plugin. Dette er for øjeblikket stadig meget basal. Det er begrænset til den rene klassiske LPD-del af LPRng. - -Du vil muligvis også kunne tilføje printere direkte printdialogen på dit system når du har brug for det, uden at gå til &kcontrol; først. - -Nogle mindre forbedringer der allerede er planlagt er: +Planer for yderligere udvikling + +Hvad du har nu er den første, allerede meget avancerede udgave af &tdeprint;. Denne version er, naturligvis, fuldt brugbar til udskrift. Du kunne endda mene at det har aldrig været så nemt (ikke engang i den mørke tidsalder hvor du blev nødt til at bruge &Microsoft; &Windows;. + +I fremtiden vil, &tdeprint; blive endnu bedre. Den vil blive bedre til at detektere selve dit installerede udskrifts-undersystem. &tdeprint; er allerede temmelig god til at detektere om du har &CUPS; på dit system automatisk. Men i mange tilfælde vil du blive nødt til at fortælle &tdeprint; hvad du bruger, hvis du ønsker at beholde et tidligere udskriftssystem. + +Den vigtigste forbedring i den nære fremtid, vil være kompletteringen af et LPRng-plugin. Dette er for øjeblikket stadig meget basal. Det er begrænset til den rene klassiske LPD-del af LPRng. + +Du vil muligvis også kunne tilføje printere direkte printdialogen på dit system når du har brug for det, uden at gå til &kcontrol; først. + +Nogle mindre forbedringer der allerede er planlagt er: -tilføj en filvalgsdialog fra &kprinter;-vinduet for at tillade at kombinere flere filer til det aktuelle udskriftsjob tilføj en historik-knap til KJobViewer-vinduet og også en søjle der viser det antal sider &CUPS; beregner for jobbet. +tilføj en filvalgsdialog fra &kprinter;-vinduet for at tillade at kombinere flere filer til det aktuelle udskriftsjob tilføj en historik-knap til KJobViewer-vinduet og også en søjle der viser det antal sider &CUPS; beregner for jobbet. -Endelig vil der være en IO-slave som vil give dig adgang til dit udskrifts-undersystem, for eksempel via &konqueror;. Med dette vil du snart kunne gennemse dit udskrifts-undersystem fra &konqueror; gennem en &URL;-lignende genvej såsom print://printers/printername. En KPart vil tilføje en virtuel mappe til serviceafsnittet af &konqueror;'s navigeringspanel, hvilket giver en rar integreret måde at gennemse og håndtere dit udskriftssystem via &URL;'en print:/manager. - -Kontakt venligst Michael Goffioul på tdeprint@swing.be med yderligere bruger- eller udvikler-forslag. +Endelig vil der være en IO-slave som vil give dig adgang til dit udskrifts-undersystem, for eksempel via &konqueror;. Med dette vil du snart kunne gennemse dit udskrifts-undersystem fra &konqueror; gennem en &URL;-lignende genvej såsom print://printers/printername. En KPart vil tilføje en virtuel mappe til serviceafsnittet af &konqueror;'s navigeringspanel, hvilket giver en rar integreret måde at gennemse og håndtere dit udskriftssystem via &URL;'en print:/manager. + +Kontakt venligst Michael Goffioul på tdeprint@swing.be med yderligere bruger- eller udvikler-forslag. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/index.docbook index e4bd0994f16..42b2ebe7b2e 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/index.docbook @@ -1,18 +1,10 @@ CUPS"> - PPD"> - IPP"> - ghostscript"> + CUPS"> + PPD"> + IPP"> + ghostscript"> @@ -28,61 +20,29 @@ - + - + ]> -&tdeprint;-håndbogen +&tdeprint;-håndbogen -Kurt Pfeifle
kpfeifle@danka.de
+Kurt Pfeifle
kpfeifle@danka.de
 -Michael Goffioul
tdeprint@swing.be
+Michael Goffioul
tdeprint@swing.be
 -Udvikler +Udvikler -Lauri Watts
lauri@kde.org
+Lauri Watts
lauri@kde.org
 -Tester +Tester &erik.kjaer.pedersen.role; @@ -90,96 +50,60 @@ -2001 -Kurt Pfeifle +2001 +Kurt Pfeifle -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2001-08-09 -1.00.04 +2001-08-09 +1.00.04 -Denne vejledning beskriver &tdeprint;. &tdeprint; er ikke et alenestående program. Det er den nye udskriftsomgivelse for &kde; 2.2. &tdeprint; er et mellemlag mellem &kde; (eller andet) programmer og det valgte (og installerede) udskriftssystem for dit OS (&OS;). +Denne vejledning beskriver &tdeprint;. &tdeprint; er ikke et alenestående program. Det er den nye udskriftsomgivelse for &kde; 2.2. &tdeprint; er et mellemlag mellem &kde; (eller andet) programmer og det valgte (og installerede) udskriftssystem for dit OS (&OS;). -KDE -tdebase -tdeprint -udskriv -udskriver -CUPS -LPR +KDE +tdebase +tdeprint +udskriv +udskriver +CUPS +LPR -Indledning +Indledning -Denne vejledning beskriver &tdeprint;. &tdeprint; er ikke et alenestående program. Det er den nye udskriftsomgivelse for &kde; 2.2. &tdeprint; er et mellemlag mellem &kde; (eller andet) programmer og det valgte (og installerede) udskriftssystem for dit OS (&OS;). +Denne vejledning beskriver &tdeprint;. &tdeprint; er ikke et alenestående program. Det er den nye udskriftsomgivelse for &kde; 2.2. &tdeprint; er et mellemlag mellem &kde; (eller andet) programmer og det valgte (og installerede) udskriftssystem for dit OS (&OS;). -Det bør bemærkes at både udvikleren af dette program, og forfatteren af dette dokument kender mest til &CUPS; som et udskriftssystem. På det tidspunkt hvor dette skrives er &CUPS; det bedst understøttede udskriftssystem, og det bedst dokumenterede. +Det bør bemærkes at både udvikleren af dette program, og forfatteren af dette dokument kender mest til &CUPS; som et udskriftssystem. På det tidspunkt hvor dette skrives er &CUPS; det bedst understøttede udskriftssystem, og det bedst dokumenterede. -Denne vejledning er under udarbejdelse, og senere versioner af &tdeprint; programmellet og udgaver af denne vejledning vil understøtte og udforske andre printsystemer nærmere. +Denne vejledning er under udarbejdelse, og senere versioner af &tdeprint; programmellet og udgaver af denne vejledning vil understøtte og udforske andre printsystemer nærmere. -I mellemtiden opmuntres du til at udforske Udskriftshåndteringsmodulet i &kcontrol; også selvom dit udskriftssystem ikke er dækket godt. Du vil forhåbentlig finde dets virkning temmelig selvindlysende, uanset hvilket udskriftssystem du bruger. +I mellemtiden opmuntres du til at udforske Udskriftshåndteringsmodulet i &kcontrol; også selvom dit udskriftssystem ikke er dækket godt. Du vil forhåbentlig finde dets virkning temmelig selvindlysende, uanset hvilket udskriftssystem du bruger. -Lauri Watts, &kde; dokumentationsholdet +Lauri Watts, &kde; dokumentationsholdet - + -Indstilling at udskriftssystem fra &kcontrol; - -Hvis du vil indstille dit udskriftssystem fra &kcontrol;, gå til SystemUdskriftshåndtering og vælg dit undersystem. Eller du kan lade &tdeprint; prøve at afgøre det... +Indstilling at udskriftssystem fra &kcontrol; + +Hvis du vil indstille dit udskriftssystem fra &kcontrol;, gå til SystemUdskriftshåndtering og vælg dit undersystem. Eller du kan lade &tdeprint; prøve at afgøre det... -&CUPS; Udskrifthåndterings dialog: overblik via &kcontrol; +&CUPS; Udskrifthåndterings dialog: overblik via &kcontrol; -Dialogen til at indstille &CUPS; serveren: sikkerhedsopsætning - +Dialogen til at indstille &CUPS; serveren: sikkerhedsopsætning + @@ -215,18 +139,10 @@ format="PNG"/> &final-word-doc; -Medvirkende og licens - -&tdeprint; ophavsret 2001, Michael Goffioul tdeprint@swing.be -&underGPL; Dokumentation ophavsret 2001, Kurt Pfeifle, kpfeifle@danka.de &underFDL; &erik.kjaer.pedersen.credit; +Medvirkende og licens + +&tdeprint; ophavsret 2001, Michael Goffioul tdeprint@swing.be +&underGPL; Dokumentation ophavsret 2001, Kurt Pfeifle, kpfeifle@danka.de &underFDL; &erik.kjaer.pedersen.credit; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/lpd.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/lpd.docbook index 024aa47beaa..6c88525dd67 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/lpd.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/lpd.docbook @@ -1,27 +1,13 @@ -Generisk <acronym ->LPD</acronym ->-modul (&UNIX;) +Generisk <acronym>LPD</acronym>-modul (&UNIX;) -Overblik over de egenskaber der forefindes +Overblik over de egenskaber der forefindes -Modul brugt som standard (for eksempel ved opstart). +Modul brugt som standard (for eksempel ved opstart). -Generisk modul der kun tillader at sende printjob. Ingen printer eller job-håndtering understøttet. Det virker på en stor mængde af &UNIX;-arter: &Linux;/LPR, &HP-UX;, Solaris, &IRIX;. Det understøtter også visse LPRng-udvidelse (såsom manglen på et "continuation"-tegn \ i printcap-filer). +Generisk modul der kun tillader at sende printjob. Ingen printer eller job-håndtering understøttet. Det virker på en stor mængde af &UNIX;-arter: &Linux;/LPR, &HP-UX;, Solaris, &IRIX;. Det understøtter også visse LPRng-udvidelse (såsom manglen på et "continuation"-tegn \ i printcap-filer). diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/lpr-bsd.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/lpr-bsd.docbook index ade6dd0f62c..1692427dea9 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/lpr-bsd.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/lpr-bsd.docbook @@ -1,36 +1,20 @@ -<acronym ->LPR</acronym -> (<acronym ->BSD</acronym ->) +<acronym>LPR</acronym> (<acronym>BSD</acronym>) -Almindelig (gammeldags?) LPR-støtte. En LPRng-modul er i udvikling og forhåbentlig parat til 2.3 udgaven. +Almindelig (gammeldags?) LPR-støtte. En LPRng-modul er i udvikling og forhåbentlig parat til 2.3 udgaven. -Overblik over de egenskaber der forefindes +Overblik over de egenskaber der forefindes -Printerhåndtering: basal støtte for tilføj/fjern/indstil en printer, kompatibel med &RedHat;-6.x-systemer (printtool + rhs-printfilers-pakker). +Printerhåndtering: basal støtte for tilføj/fjern/indstil en printer, kompatibel med &RedHat;-6.x-systemer (printtool + rhs-printfilers-pakker). -Jobhåndtering ikke understøttet +Jobhåndtering ikke understøttet -Print tilvalg: basal kontrol +Print tilvalg: basal kontrol diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/lprng.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/lprng.docbook index 5bd754741e4..588a3ba9540 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/lprng.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/lprng.docbook @@ -1,12 +1,6 @@ -<application ->LPRng</application -> +<application>LPRng</application> -Et LPRng-modul for &tdeprint; er i udvikling, og er forhåbentligt færdigt til &kde; 2.3 udgaven. +Et LPRng-modul for &tdeprint; er i udvikling, og er forhåbentligt færdigt til &kde; 2.3 udgaven. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/rlpr.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/rlpr.docbook index 54e3fee0112..af9e52959e5 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/rlpr.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/rlpr.docbook @@ -1,24 +1,12 @@ -Modul bygget omkring <application ->rlpr</application ->-redskabet +Modul bygget omkring <application>rlpr</application>-redskabet -Overblik over egenskaberne +Overblik over egenskaberne -Printerhåndtering: basale operationer er understøttede (tilføj/fjern/ændr). +Printerhåndtering: basale operationer er understøttede (tilføj/fjern/ændr). -Hver bruger kan prædefinere printerne han ønsker at bruge ved at angive værten og relaterede printerkøer. Printere gemmes på en pr. bruger basis. Dette modul er bygget omkring rlpr-redskabet rlpr +Hver bruger kan prædefinere printerne han ønsker at bruge ved at angive værten og relaterede printerkøer. Printere gemmes på en pr. bruger basis. Dette modul er bygget omkring rlpr-redskabet rlpr diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/tech-overview.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/tech-overview.docbook index 4ab29c6a432..340f05d69e4 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/tech-overview.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/tech-overview.docbook @@ -1,164 +1,86 @@ -Teknisk overblik +Teknisk overblik -Formålet med dette kapitel er at give et teknisk overblik af &tdeprint; som ikke-programmører kan forstå. +Formålet med dette kapitel er at give et teknisk overblik af &tdeprint; som ikke-programmører kan forstå. -&tdeprint; er et nyt og revolutionerende værktøj til at give adgang til udskriftsservicer både for &kde;-brugere og &kde;-udviklere. +&tdeprint; er et nyt og revolutionerende værktøj til at give adgang til udskriftsservicer både for &kde;-brugere og &kde;-udviklere. -En kort beskrivelse af &tdeprint; +En kort beskrivelse af &tdeprint; -Du kan få adgang til &tdeprint;'s funktioner på forskellige måder: gennem udskriftshåndteringen i &kcontrol;, gennem kprinter-kommandoen eller gennem du dialoger der popper op hvis du ønsker at udskrive. +Du kan få adgang til &tdeprint;'s funktioner på forskellige måder: gennem udskriftshåndteringen i &kcontrol;, gennem kprinter-kommandoen eller gennem du dialoger der popper op hvis du ønsker at udskrive. -Hvad det <emphasis ->ikke</emphasis -> er - -&tdeprint; er ikke en erstatning for selve udskrifts-undersystemet. &tdeprint; sørger altså ikke for printkøen og den udfører ikke den basale behandling af &PostScript; eller anden udskriftsdata +Hvad det <emphasis>ikke</emphasis> er + +&tdeprint; er ikke en erstatning for selve udskrifts-undersystemet. &tdeprint; sørger altså ikke for printkøen og den udfører ikke den basale behandling af &PostScript; eller anden udskriftsdata -Hvad det <emphasis ->er</emphasis -> -&tdeprint; er et mellemlag mellem køen og databehandlings-udskriftsundersystemet (som installeret), og programmet der prøver at udskrive. &tdeprint; giver en fælles grænseflade, for &kde;-udviklere og &kde;-brugere til forskellige understøttede udskrifts-undersystemer. På samme tid er den højst indstillelig både som standard og i brug. +Hvad det <emphasis>er</emphasis> +&tdeprint; er et mellemlag mellem køen og databehandlings-udskriftsundersystemet (som installeret), og programmet der prøver at udskrive. &tdeprint; giver en fælles grænseflade, for &kde;-udviklere og &kde;-brugere til forskellige understøttede udskrifts-undersystemer. På samme tid er den højst indstillelig både som standard og i brug. -&tdeprint; er nem at bruge både for &kde;-udviklere og slutbrugere. Udviklerne kan overføre deres programmer med minimal ændringer til at bruge &tdeprint; i stedet for det gamle &Qt; udskriftssystem. Brugeren kan nemt vælge og indstille deres udskrifts-undersystem. +&tdeprint; er nem at bruge både for &kde;-udviklere og slutbrugere. Udviklerne kan overføre deres programmer med minimal ændringer til at bruge &tdeprint; i stedet for det gamle &Qt; udskriftssystem. Brugeren kan nemt vælge og indstille deres udskrifts-undersystem. -Som en reference til nye &kde;-brugere: &Qt; er det basale bibliotek og grafiske værktøj, som bruges af alle &kde;-programmer; &Qt; er udvikler af TrollTech, et norsk software-firma. +Som en reference til nye &kde;-brugere: &Qt; er det basale bibliotek og grafiske værktøj, som bruges af alle &kde;-programmer; &Qt; er udvikler af TrollTech, et norsk software-firma. -&tdeprint; -- Forskellig brug for forskellige mennesker +&tdeprint; -- Forskellig brug for forskellige mennesker -&tdeprint; har forskellige ansigter for forskellige folk. +&tdeprint; har forskellige ansigter for forskellige folk. -Hvad brugere og administratorer kan gøre med &tdeprint; - -&tdeprint; tillader brugere og/eller administratorer, afhængig af deres rettigheder, at få adgang til udskrifts-undersystemer (&CUPS;, LPD, RLPR, LPRng, PDQ &etc;) gennem en grafisk &kde;-grænseflade (&GUI;). Ved brug af &tdeprint; kan de udskrive, administrere job, printere og printerdæmonen, alt på en behagelig måde. - -Erfarne brugere vil kunne lide muligheden for at stikke et fungerende filter for udskriftsdata mellem uddata fra deres program og inddata til det valgte udskrifts-undersystem. Nogle eksempler på dette leveres allerede med almindelig &tdeprint;. Læs videre. +Hvad brugere og administratorer kan gøre med &tdeprint; + +&tdeprint; tillader brugere og/eller administratorer, afhængig af deres rettigheder, at få adgang til udskrifts-undersystemer (&CUPS;, LPD, RLPR, LPRng, PDQ &etc;) gennem en grafisk &kde;-grænseflade (&GUI;). Ved brug af &tdeprint; kan de udskrive, administrere job, printere og printerdæmonen, alt på en behagelig måde. + +Erfarne brugere vil kunne lide muligheden for at stikke et fungerende filter for udskriftsdata mellem uddata fra deres program og inddata til det valgte udskrifts-undersystem. Nogle eksempler på dette leveres allerede med almindelig &tdeprint;. Læs videre. -Hvad &kde;-udviklerne kan gøre med det... - -Hvis en &kde;-udvikler har brug for adgang til udskrift fra sit program, behøver han/hun ikke indkode udskriftsfunktionerne fra bunden af. Før &kde; 2.2 blev denne service givet af QPrinter-klassen, en biblioteksfunktion fra &Qt;-værktøjssamlingen. QPrinter-klassen afhang af den forældede Linje Printer Dæmon (LPD). &tdeprint;-biblioteket baseres fast på det mere moderne "Common &UNIX; Printing System" (&CUPS;), mens den på samme tid bevarer bagud kompatibilitet med LPD og andre ældre eller mindre udviklede udskrifts-systemer. Den lader også lader døren være åben for nye udviklinger der måtte opstå. - -For at &kde;-udviklerne skal kunne bruge den nye &tdeprint;-klasse i deres programmer, kræves der blot minimale ændringer i deres kode: for hvert kald af QPrinter, skal de blot ændre dette til KPrinter. Erstatning af ét (!) bogstav nogle få steder, og så er de automatisk færdige; deres program kan nu bruge alle egenskaber i det nye &tdeprint; bibliotek. - -Mere ambitiøse udviklere, eller de der har specielle krav kan gøre mere: på trods af &tdeprint;'s egenskabsrige rammer, kan de stadigvæk brugerindrette udskriftsdialogen for deres program ved at lave et ekstra Faneblad, hvor deres udvidelse til standard-&tdeprint; vil kunne føle sig rigtig hjemme. - - -Den sidstnævnte egenskab er ikke blevet brugt særlig meget indenfor &kde; indtil videre, da udviklerne endnu ikke er fuldt klare over &tdeprint;'s styrke. Forvent mere af dette i den nære fremtid. Et eksempel jeg opdagede er &kcron;-programmet. Det lader dig redigere crontab gennem et &GUI;. Udviklerne har implementeret en udskriftsegenskab der lader dig (eller root) vælge om du ønsker at udskrive hele crontab (for alle brugere) eller blot den del der er markeret. Du kan se virkningen på &tdeprint; i følgende skærmbilleder. - -Dette billede giver et eksempel fra &kcron;-redskabet. -&kcron;-redskabet, et lille udvalg af et systems cronjobs som set gennem &kde;'s GUI&GUI;. +Hvad &kde;-udviklerne kan gøre med det... + +Hvis en &kde;-udvikler har brug for adgang til udskrift fra sit program, behøver han/hun ikke indkode udskriftsfunktionerne fra bunden af. Før &kde; 2.2 blev denne service givet af QPrinter-klassen, en biblioteksfunktion fra &Qt;-værktøjssamlingen. QPrinter-klassen afhang af den forældede Linje Printer Dæmon (LPD). &tdeprint;-biblioteket baseres fast på det mere moderne "Common &UNIX; Printing System" (&CUPS;), mens den på samme tid bevarer bagud kompatibilitet med LPD og andre ældre eller mindre udviklede udskrifts-systemer. Den lader også lader døren være åben for nye udviklinger der måtte opstå. + +For at &kde;-udviklerne skal kunne bruge den nye &tdeprint;-klasse i deres programmer, kræves der blot minimale ændringer i deres kode: for hvert kald af QPrinter, skal de blot ændre dette til KPrinter. Erstatning af ét (!) bogstav nogle få steder, og så er de automatisk færdige; deres program kan nu bruge alle egenskaber i det nye &tdeprint; bibliotek. + +Mere ambitiøse udviklere, eller de der har specielle krav kan gøre mere: på trods af &tdeprint;'s egenskabsrige rammer, kan de stadigvæk brugerindrette udskriftsdialogen for deres program ved at lave et ekstra Faneblad, hvor deres udvidelse til standard-&tdeprint; vil kunne føle sig rigtig hjemme. + + +Den sidstnævnte egenskab er ikke blevet brugt særlig meget indenfor &kde; indtil videre, da udviklerne endnu ikke er fuldt klare over &tdeprint;'s styrke. Forvent mere af dette i den nære fremtid. Et eksempel jeg opdagede er &kcron;-programmet. Det lader dig redigere crontab gennem et &GUI;. Udviklerne har implementeret en udskriftsegenskab der lader dig (eller root) vælge om du ønsker at udskrive hele crontab (for alle brugere) eller blot den del der er markeret. Du kan se virkningen på &tdeprint; i følgende skærmbilleder. + +Dette billede giver et eksempel fra &kcron;-redskabet. +&kcron;-redskabet, et lille udvalg af et systems cronjobs som set gennem &kde;'s GUI&GUI;. -&kcron;-udviklerne lader dig vælge at skrive hele cron tabellen ud eller blot den markerede del af den. +&kcron;-udviklerne lader dig vælge at skrive hele cron tabellen ud eller blot den markerede del af den. -Dialogen til at indstille &kcron;'s udskriftstilvalg: det ekstra faneblad der hedder Cron-indstillinger er indefra &kcron;, ikke &tdeprint;; det er en speciel udvidelse tilføjet af &kcron;-udviklerne til udskriftsformål, det kommer ikke fra, men udføres af &tdeprint;. Udviklere af andre programmer kan frit implementere deres egne ting, hvis de føler der er behov for det. +Dialogen til at indstille &kcron;'s udskriftstilvalg: det ekstra faneblad der hedder Cron-indstillinger er indefra &kcron;, ikke &tdeprint;; det er en speciel udvidelse tilføjet af &kcron;-udviklerne til udskriftsformål, det kommer ikke fra, men udføres af &tdeprint;. Udviklere af andre programmer kan frit implementere deres egne ting, hvis de føler der er behov for det. -&kcron;'s tilføjelse til &tdeprint;-dialogen. +&kcron;'s tilføjelse til &tdeprint;-dialogen. -&kcron;'s tilføjelse til &tdeprint;-dialogen. +&kcron;'s tilføjelse til &tdeprint;-dialogen. @@ -166,161 +88,69 @@ format="PNG"/> -Hvad &tdeprint; tilbyder til alle... - -&tdeprint;'s nem-at bruge grænseflade for alle understøttede udskrifts-undersystemer eliminerer naturligvis ikke de basale traditionelle svagheder i nogle af disse systemer. Men det glatter de rå kanter ud. Forskellige brugere kan bruge forskellige udskriftssystemer på den samme felt. En bruger står frit for endog at skifte udskrifts-undersystemet midt i det hele, fra udskriftsdialogen, for det næste job. (Dette er muligt hvis forskellige systemer er installerede på en sådanmåde at de ikke går i vejen for hinanden.) - -De fleste &UNIX;-brugere er vant til LPD udskrift. LPD giver kun meget basale udskriftsfunktioner, er meget ufleksibel og udnytter ikke de mange muligheder i mere moderne udskriftssystemer såsom &CUPS;. Selvom det også virker eksternt over en vilkårlig afstand (som enhver TCP/IP-baseret protokol), manglerLPD bi-direktionel kommunikation, godkendelse, adgangskontrol og krypteringsstøtte. - -&tdeprint; kan bruge &CUPS; til at understøtte: +Hvad &tdeprint; tilbyder til alle... + +&tdeprint;'s nem-at bruge grænseflade for alle understøttede udskrifts-undersystemer eliminerer naturligvis ikke de basale traditionelle svagheder i nogle af disse systemer. Men det glatter de rå kanter ud. Forskellige brugere kan bruge forskellige udskriftssystemer på den samme felt. En bruger står frit for endog at skifte udskrifts-undersystemet midt i det hele, fra udskriftsdialogen, for det næste job. (Dette er muligt hvis forskellige systemer er installerede på en sådanmåde at de ikke går i vejen for hinanden.) + +De fleste &UNIX;-brugere er vant til LPD udskrift. LPD giver kun meget basale udskriftsfunktioner, er meget ufleksibel og udnytter ikke de mange muligheder i mere moderne udskriftssystemer såsom &CUPS;. Selvom det også virker eksternt over en vilkårlig afstand (som enhver TCP/IP-baseret protokol), manglerLPD bi-direktionel kommunikation, godkendelse, adgangskontrol og krypteringsstøtte. + +&tdeprint; kan bruge &CUPS; til at understøtte: -Forespørgsel på LAN for tilgængelige printere, +Forespørgsel på LAN for tilgængelige printere, -Basal-, Digest- og Certifikat-godkendelse, +Basal-, Digest- og Certifikat-godkendelse, -Adgangskontrol baseret på IP-adresser, netadresser, netmasker, vært- og domænenavne, +Adgangskontrol baseret på IP-adresser, netadresser, netmasker, vært- og domænenavne, -og 128-Bit TLS eller SSL3 kryptering af udskriftsdata, for at forhindre hemmelige lyttere eller i det mindste at gøre det meget sværere. +og 128-Bit TLS eller SSL3 kryptering af udskriftsdata, for at forhindre hemmelige lyttere eller i det mindste at gøre det meget sværere. -Dette gør &tdeprint; en meget mere robust og troværdig løsning end at bruge den ærværdige LPD. +Dette gør &tdeprint; en meget mere robust og troværdig løsning end at bruge den ærværdige LPD. -Hvordan får man adgang til &tdeprint; +Hvordan får man adgang til &tdeprint; -Du får adgang til &tdeprint; eller dele af den på fire forskellige måder: +Du får adgang til &tdeprint; eller dele af den på fire forskellige måder: -Gennem dine programmer: hvis du kalder udskriftsdialogen (enten Fil Udskriv...) eller knappen med den lille printerikon på; dette åbner udskriftsdialogen. - -gennem den skrevne kommando kprinter i et terminal eller et &konsole;-vindue eller fra Kør kommando... mini-CLI-vinduet: dette åbner også udskriftsdialogen. - -fra -knappen ved at starte &kcontrol;, og så gå til SystemUdskriftshåndtering. Dette åbner for &tdeprint;-administration som en del af &kcontrolcenter; og også tillader dig at skifte til andre dele af &kcontrol; - -fra en kommandolinje (&konsole; eller mini-CLI) skrives tdecmshell . Dette åbner kun &tdeprint;-delen af &kcontrol; for at ændre din opsætning +Gennem dine programmer: hvis du kalder udskriftsdialogen (enten Fil Udskriv...) eller knappen med den lille printerikon på; dette åbner udskriftsdialogen. + +gennem den skrevne kommando kprinter i et terminal eller et &konsole;-vindue eller fra Kør kommando... mini-CLI-vinduet: dette åbner også udskriftsdialogen. + +fra -knappen ved at starte &kcontrol;, og så gå til SystemUdskriftshåndtering. Dette åbner for &tdeprint;-administration som en del af &kcontrolcenter; og også tillader dig at skifte til andre dele af &kcontrol; + +fra en kommandolinje (&konsole; eller mini-CLI) skrives tdecmshell . Dette åbner kun &tdeprint;-delen af &kcontrol; for at ændre din opsætning -&kprinter;-dialogen der vil blive startet fra Kør kommando...-vinduet +&kprinter;-dialogen der vil blive startet fra Kør kommando...-vinduet -Start af &kprinter;-dialogen fra et Kør kommando...-vindue. - +Start af &kprinter;-dialogen fra et Kør kommando...-vindue. + -Her er en &kivio;-tegning af &kprinter;-dialogen som den kommer frem efter den er startet... Du kan altid tilføje en ny printer ved at klikke på den lille Guide-knap (markeret rød/gul i denne tegning). +Her er en &kivio;-tegning af &kprinter;-dialogen som den kommer frem efter den er startet... Du kan altid tilføje en ny printer ved at klikke på den lille Guide-knap (markeret rød/gul i denne tegning). -&kprinter;-dialog startet (&kivio; kladdetegning) +&kprinter;-dialog startet (&kivio; kladdetegning) -&kprinter;-dialog startet (&kivio; kladdetegning) - +&kprinter;-dialog startet (&kivio; kladdetegning) + diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/theory.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/theory.docbook index c55f60185f8..67b397e0f0b 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/theory.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdeprint/theory.docbook @@ -1,75 +1,36 @@ -Noget teoretisk baggrundsmateriale om: &CUPS;, <acronym ->IPP</acronym ->, &PostScript; og <application ->Ghostscript</application -> - -Formålet med dette kapitel er at give en smule af den teoretiske baggrund for udskrift i almindelighed og for &CUPS; i særdeleshed. Hvis du ikke har brug for dette vil du måske hellere skippe frem til næste kapitel. Jeg vil regne med du kommer tilbage til dette kapitel på et eller andet tidspunkt alligevel, for sommetider har man brug for lidt ekstra teori for at løse et praktisk problem. +Noget teoretisk baggrundsmateriale om: &CUPS;, <acronym>IPP</acronym>, &PostScript; og <application>Ghostscript</application> + +Formålet med dette kapitel er at give en smule af den teoretiske baggrund for udskrift i almindelighed og for &CUPS; i særdeleshed. Hvis du ikke har brug for dette vil du måske hellere skippe frem til næste kapitel. Jeg vil regne med du kommer tilbage til dette kapitel på et eller andet tidspunkt alligevel, for sommetider har man brug for lidt ekstra teori for at løse et praktisk problem. -Basalt om udskrift +Basalt om udskrift -Udskrift er et af de mere komplicerede kapitler i IT-teknologi. +Udskrift er et af de mere komplicerede kapitler i IT-teknologi. -Tidligere i historien måtte enhver udvikler af et program, der skulle kunne producere udskriveligt materiale ud, også selv skrive sine egne printer-drivere. Dette var temmelig kompliceret, fordi forskellige programmer har forskellige filformater. Selv programmer med det samme formål, for eksempel, tekstbehandlingsprogrammer, forstår ofte ikke hinandens formater. Der var derfor ingen fælles grænseflade for alle printere, og derfor understøttede programmørerne ofte kun nogle få udvalgte modeller. +Tidligere i historien måtte enhver udvikler af et program, der skulle kunne producere udskriveligt materiale ud, også selv skrive sine egne printer-drivere. Dette var temmelig kompliceret, fordi forskellige programmer har forskellige filformater. Selv programmer med det samme formål, for eksempel, tekstbehandlingsprogrammer, forstår ofte ikke hinandens formater. Der var derfor ingen fælles grænseflade for alle printere, og derfor understøttede programmørerne ofte kun nogle få udvalgte modeller. -Når en ny enhed kom på markedet var det nødvendigt at programforfatterne skulle skrive en ny driver, hvis de ønskede deres program skulle understøtte den. Det var også umuligt for fabrikanter at sørge for at deres enhed var understøttet af noget som helst program i hele verden (selvom der var langt færre end i dag). +Når en ny enhed kom på markedet var det nødvendigt at programforfatterne skulle skrive en ny driver, hvis de ønskede deres program skulle understøtte den. Det var også umuligt for fabrikanter at sørge for at deres enhed var understøttet af noget som helst program i hele verden (selvom der var langt færre end i dag). -Det at skulle understøtte ti programmer og et dusin printere betød, at en systemadministrator skulle håndtere 120 drivere. Så udviklingen af forenede grænseflader mellem programmer og printere blev et påtrængende behov. +Det at skulle understøtte ti programmer og et dusin printere betød, at en systemadministrator skulle håndtere 120 drivere. Så udviklingen af forenede grænseflader mellem programmer og printere blev et påtrængende behov. -Fremkomsten af Sidebeskrivelsessprog, som beskriver den grafiske repræsentation af blæk og toner papirark (eller andre uddata enheder som skærme fotosættere, &etc;) i på en fælles måde udfyldte et stort tomrum. +Fremkomsten af Sidebeskrivelsessprog, som beskriver den grafiske repræsentation af blæk og toner papirark (eller andre uddata enheder som skærme fotosættere, &etc;) i på en fælles måde udfyldte et stort tomrum. -En sådan udvikling var &PostScript; af Adobe. Det betød at en programmør kunne koncentrere sig om at få programmet til at lave en &PostScript;-sprog beskrivelse af udskriftssiden, mens udskriftsenhed-udviklerne kunne fokusere på at få deres enheder til at forstå &PostScript;. +En sådan udvikling var &PostScript; af Adobe. Det betød at en programmør kunne koncentrere sig om at få programmet til at lave en &PostScript;-sprog beskrivelse af udskriftssiden, mens udskriftsenhed-udviklerne kunne fokusere på at få deres enheder til at forstå &PostScript;. -Naturligvis kom der med tiden en udvikling af andre beskrivelsesmetoder. De vigtigste konkurrenter til &PostScript; var PCL (Print Control Language, fra &Hewlett-Packard;), ESC/P (fra Epson) og GDI (Graphical Device Interface fra &Microsoft;). +Naturligvis kom der med tiden en udvikling af andre beskrivelsesmetoder. De vigtigste konkurrenter til &PostScript; var PCL (Print Control Language, fra &Hewlett-Packard;), ESC/P (fra Epson) og GDI (Graphical Device Interface fra &Microsoft;). -Fremkomsten af disse sidebeskrivelsessprog gjorde livet nemmere og hjalp udviklingen for alle. Men det faktum at der stadig var forskellige, inkompatible og konkurrerende sidebeskrivelsessprog gør livet svært nok endda for brugere, administratorer, udviklere og fabrikanter. +Fremkomsten af disse sidebeskrivelsessprog gjorde livet nemmere og hjalp udviklingen for alle. Men det faktum at der stadig var forskellige, inkompatible og konkurrerende sidebeskrivelsessprog gør livet svært nok endda for brugere, administratorer, udviklere og fabrikanter. -&PostScript; i hukommelsen - Bitmaps på papiret +&PostScript; i hukommelsen - Bitmaps på papiret -&PostScript; er den mest brugte i professionel printmiljøer såsom PrePress og udskriftsservice industrier. Indenfor &UNIX; og &Linux; domænerne, er &PostScript; den dominerende standard som et PDL. Her genererer næsten alle programmer en &PostScript;-repræsentation af dens sider når du trykket på Udskriv-knappen. Lad os kigge på et simpelt eksempel på (hjemmelavet) &PostScript;-kode. Følgende listning beskriver to simple tegninger: +&PostScript; er den mest brugte i professionel printmiljøer såsom PrePress og udskriftsservice industrier. Indenfor &UNIX; og &Linux; domænerne, er &PostScript; den dominerende standard som et PDL. Her genererer næsten alle programmer en &PostScript;-repræsentation af dens sider når du trykket på Udskriv-knappen. Lad os kigge på et simpelt eksempel på (hjemmelavet) &PostScript;-kode. Følgende listning beskriver to simple tegninger: -&PostScript;-kode -%!PS +&PostScript;-kode +%!PS 100 100 moveto 0 50 rlineto 50 0 rlineto @@ -85,193 +46,98 @@ closepath .2 setgray fill -Dette beder den imaginære &PostScript;-pen om at tegne en sti af en bestemt form, og så udfylde den med forskellige afskygninger af gråt. Den første del oversættes til mere forståeligt engelsk som Gå til koordinat (100,100), tegn en linje med længde 50 opad; så en derfra til højre, så ned igen, og til sidst lukkes denne del af. Udfyld nu den tegnede form med 70% grå. +Dette beder den imaginære &PostScript;-pen om at tegne en sti af en bestemt form, og så udfylde den med forskellige afskygninger af gråt. Den første del oversættes til mere forståeligt engelsk som Gå til koordinat (100,100), tegn en linje med længde 50 opad; så en derfra til højre, så ned igen, og til sidst lukkes denne del af. Udfyld nu den tegnede form med 70% grå. -Fremvist &PostScript; +Fremvist &PostScript; - eksempel fremvist som et billede. + eksempel fremvist som et billede. -&PostScript; kan naturligvis være meget mere kompliceret end dette simplistiske eksempel. Det er et fuldt udviklet programmeringssprog med mange forskellige operatorer og funktioner. Du kan endog skrive &PostScript;-programmer der beregner Pi's værdi, formatere en disk eller skriver til en fil. Hovedværdien og styrken ved &PostScript; er imidlertid i evnen til at beskrive layout af grafiske objekter på en side: den kan også skalere, spejle, translatere, transformere, rotere og forvrænge alt du kan forestille dig på et stykke papir -- såsom bogstaver i forskellige skrifttyperepræsentationer, figurer, forme, skygger, farver, linjer, prikker, raster... +&PostScript; kan naturligvis være meget mere kompliceret end dette simplistiske eksempel. Det er et fuldt udviklet programmeringssprog med mange forskellige operatorer og funktioner. Du kan endog skrive &PostScript;-programmer der beregner Pi's værdi, formatere en disk eller skriver til en fil. Hovedværdien og styrken ved &PostScript; er imidlertid i evnen til at beskrive layout af grafiske objekter på en side: den kan også skalere, spejle, translatere, transformere, rotere og forvrænge alt du kan forestille dig på et stykke papir -- såsom bogstaver i forskellige skrifttyperepræsentationer, figurer, forme, skygger, farver, linjer, prikker, raster... -En &PostScript;-fil er en repræsentation af en eller flere sider der skal udskrives, beskrevet på en relativ abstrakt måde. Ideelt set er det meningen at siderne skal beskrives uafhængigt af enheden. &PostScript; er ikke direkte synlig; det lever kun på disken og i RAM som en indkodet repræsentation af fremtidige udskrifter. +En &PostScript;-fil er en repræsentation af en eller flere sider der skal udskrives, beskrevet på en relativ abstrakt måde. Ideelt set er det meningen at siderne skal beskrives uafhængigt af enheden. &PostScript; er ikke direkte synlig; det lever kun på disken og i RAM som en indkodet repræsentation af fremtidige udskrifter. -Raster-billeder på papirark - -Det du ser på et stykke papir er næsten altid et rasterbillede. Selv om din hjerne får dig til at se en linje: så tag et godt forstørrelsesglas og du vil opdage masser af små prikker... (Et eksempel på det modsatte er linjer der er tegnede med pen-plottere). Og det er det eneste som nutidens printeres markeringsmaskiner kan putte på papir: simple prikker i forskellige farve, størrelse og resolution til at lave et fuldstændigt sidebillede komponeret af forskellige bitmap-mønstre. - -Forskellige printere skal have rasterbilledet tilberedt på forskellig måde. Hvis du tænker på en inkjet-enhed: afhængig af dens resolution, antallet af blækpatroner (de meget gode har brug for 7 slags blæk, mens en billigere måske vil bruge 3), antallet af tilgængelige dyser (nogle printhoveder har mere ned 100!) der fordeler blæk samtidigt, dithering-algoritmen der bruges og mange andre ting, er det endelige rasterformat og overførselsrækkefølge til markeringsmaskinen stærkt afhængig af den nøjagtige model der bruges. - -I et tidligere liv af Linje Printer Dæmon, printere, var det maskiner der hamrede rækker af ASCII-tekst mekanisk på lange medier, foldet som en zig-zag papirslange, trukket fra kartonfelte nedenunder bordet... Sikke en forskel til i dag! +Raster-billeder på papirark + +Det du ser på et stykke papir er næsten altid et rasterbillede. Selv om din hjerne får dig til at se en linje: så tag et godt forstørrelsesglas og du vil opdage masser af små prikker... (Et eksempel på det modsatte er linjer der er tegnede med pen-plottere). Og det er det eneste som nutidens printeres markeringsmaskiner kan putte på papir: simple prikker i forskellige farve, størrelse og resolution til at lave et fuldstændigt sidebillede komponeret af forskellige bitmap-mønstre. + +Forskellige printere skal have rasterbilledet tilberedt på forskellig måde. Hvis du tænker på en inkjet-enhed: afhængig af dens resolution, antallet af blækpatroner (de meget gode har brug for 7 slags blæk, mens en billigere måske vil bruge 3), antallet af tilgængelige dyser (nogle printhoveder har mere ned 100!) der fordeler blæk samtidigt, dithering-algoritmen der bruges og mange andre ting, er det endelige rasterformat og overførselsrækkefølge til markeringsmaskinen stærkt afhængig af den nøjagtige model der bruges. + +I et tidligere liv af Linje Printer Dæmon, printere, var det maskiner der hamrede rækker af ASCII-tekst mekanisk på lange medier, foldet som en zig-zag papirslange, trukket fra kartonfelte nedenunder bordet... Sikke en forskel til i dag! -<acronym ->RIP</acronym ->: Fra &PostScript; til raster - -Før de endelige rasterbilleder bliver putte på papir skåret ud i ark, skal de beregnes på en eller anden måde ud fra deres abstrakte &PostScript;-repræsentation. Dette er en meget beregnings-intensiv proces. Den kaldes Raster Imaging Process, eller hyppigere RIP). - -Med &PostScript;-printere bliver RIP-ning sørget for i selve enheden. Du sender blot en &PostScript;-fil til den. Raster Imaging Processor (også kaldet RIP) indeni printeren er ansvarlig for (og specialiseret til) at udfylde opgaven at fortolke &PostScript;-sidebeskrivelserne og putte rasterbilledet på papir. - -Mindre &PostScript;-enheder har en hardware-RIP indbygget, den skåret i silicon, på en særlig chip. Store professionelle printere har ofte deres RIP implementeret som en software-RIP indeni en dedikeret hurtig &UNIX;-kørt computer, ofte en Sun SPARC Solaris eller en &SGI; &IRIX; maskine. +<acronym>RIP</acronym>: Fra &PostScript; til raster + +Før de endelige rasterbilleder bliver putte på papir skåret ud i ark, skal de beregnes på en eller anden måde ud fra deres abstrakte &PostScript;-repræsentation. Dette er en meget beregnings-intensiv proces. Den kaldes Raster Imaging Process, eller hyppigere RIP). + +Med &PostScript;-printere bliver RIP-ning sørget for i selve enheden. Du sender blot en &PostScript;-fil til den. Raster Imaging Processor (også kaldet RIP) indeni printeren er ansvarlig for (og specialiseret til) at udfylde opgaven at fortolke &PostScript;-sidebeskrivelserne og putte rasterbilledet på papir. + +Mindre &PostScript;-enheder har en hardware-RIP indbygget, den skåret i silicon, på en særlig chip. Store professionelle printere har ofte deres RIP implementeret som en software-RIP indeni en dedikeret hurtig &UNIX;-kørt computer, ofte en Sun SPARC Solaris eller en &SGI; &IRIX; maskine. -<application ->Ghostscript</application -> er en software <acronym ->RIP</acronym -> +<application>Ghostscript</application> er en software <acronym>RIP</acronym> -Men hvad sker der hvis du ikke er så heldig at du har en &PostScript;-printer tilgængelig? +Men hvad sker der hvis du ikke er så heldig at du har en &PostScript;-printer tilgængelig? -Du bliver nødt til at gøre RIP-ningen før udskriftsdata sendes til markeringsmaskinerne. Du må selv fordøje &PostScript; genereret af dit program på værtsmaskinen (udskriftsklienten). Du bliver nødt til at vide hvordan nøjagtige rasterformat for målprinterens markeringsmaskine skal komponeres. +Du bliver nødt til at gøre RIP-ningen før udskriftsdata sendes til markeringsmaskinerne. Du må selv fordøje &PostScript; genereret af dit program på værtsmaskinen (udskriftsklienten). Du bliver nødt til at vide hvordan nøjagtige rasterformat for målprinterens markeringsmaskine skal komponeres. -Med andre ord, da du ikke kan regne med at printeren selv kan forstå og fortolke &PostScript;, bliver problemet en hel del mere kompliceret. Du har brug for programmel der prøver at løse de involverede problemer for dig. +Med andre ord, da du ikke kan regne med at printeren selv kan forstå og fortolke &PostScript;, bliver problemet en hel del mere kompliceret. Du har brug for programmel der prøver at løse de involverede problemer for dig. -Dette er nøjagtigt hvad den allestedsnærværende &ghostscript;-pakke gør for mange &Linux;, *BSD og andre &UNIX; maskiner der har brug for at udskrive til ikke-&PostScript; printere: &ghostscript; er en &PostScript;-fortolker, en programmeret RIP der er i stand til at køre mange forskellige enheder. +Dette er nøjagtigt hvad den allestedsnærværende &ghostscript;-pakke gør for mange &Linux;, *BSD og andre &UNIX; maskiner der har brug for at udskrive til ikke-&PostScript; printere: &ghostscript; er en &PostScript;-fortolker, en programmeret RIP der er i stand til at køre mange forskellige enheder. -<quote ->Drivere</quote -> og <quote ->Filtre</quote -> i almindelighed - -For at producere rastede bitmaps fra &PostScript; inddata bruges filter-begrebet af &ghostscript;. Der er mange forskellige filtre i &ghostscript;, nogle af dem specialiseret til en bestemt model af en printer. &ghostscript;-filter til bestemte enheder er ofte blevet udviklet uden samtykke eller støtte fra vedkommende der fremstillede enheden. Uden adgang til specifikationerne og dokumentation, var det en pinefuld proces at 'reverse engineer' protokoller og dataformater. - -Ikke alle &ghostscript;-filtre virker lige godt for deres printere. Men nogen af de nyere som stp-filtret for Gimp-printprojektet, producerer fremragende resultater der fører til fotografisk kvalitet der er på lige fod eller endog bedre end deres &Microsoft; &Windows; driver-modstykker. - -&PostScript; er det de fleste programmer producerer til udskrift i &UNIX; og &Linux;. Filtre er de sande arbejdsheste for et vilkårligt udskriftssystem der. Det er dem der egentlig producerer de rigtige bitmaps fra en vilkårlig &PostScript;-inddata for ikke-&PostScript; målmaskiner. +<quote>Drivere</quote> og <quote>Filtre</quote> i almindelighed + +For at producere rastede bitmaps fra &PostScript; inddata bruges filter-begrebet af &ghostscript;. Der er mange forskellige filtre i &ghostscript;, nogle af dem specialiseret til en bestemt model af en printer. &ghostscript;-filter til bestemte enheder er ofte blevet udviklet uden samtykke eller støtte fra vedkommende der fremstillede enheden. Uden adgang til specifikationerne og dokumentation, var det en pinefuld proces at 'reverse engineer' protokoller og dataformater. + +Ikke alle &ghostscript;-filtre virker lige godt for deres printere. Men nogen af de nyere som stp-filtret for Gimp-printprojektet, producerer fremragende resultater der fører til fotografisk kvalitet der er på lige fod eller endog bedre end deres &Microsoft; &Windows; driver-modstykker. + +&PostScript; er det de fleste programmer producerer til udskrift i &UNIX; og &Linux;. Filtre er de sande arbejdsheste for et vilkårligt udskriftssystem der. Det er dem der egentlig producerer de rigtige bitmaps fra en vilkårlig &PostScript;-inddata for ikke-&PostScript; målmaskiner. -Drivere og filtre og underliggende programmer for CUPS +Drivere og filtre og underliggende programmer for CUPS -&CUPS; bruger sine egne filtre selvom filtersystemet er baseret på Ghostscript. Filtrene pstoraster og imagetoraster filters er nemlig direkte afledt fra Ghostscript-kode. &CUPS; har re-organiseret og strømlinjet hele mekanikken i denne gamle kode og organiseret den i nogle få klare adskilte moduler. +&CUPS; bruger sine egne filtre selvom filtersystemet er baseret på Ghostscript. Filtrene pstoraster og imagetoraster filters er nemlig direkte afledt fra Ghostscript-kode. &CUPS; har re-organiseret og strømlinjet hele mekanikken i denne gamle kode og organiseret den i nogle få klare adskilte moduler. -Denne næste tegning (lavet ved hjælp af &kivio;) giver et overblik over filtrene og de undeliggende programmer for &CUPS; og hvordan de passer sammen. Flydningen er ovenfra og ned. De underliggende programmer er specielle filtre: de konverterer ikke data til et andet format, men de sender de parate filer til printeren. Der er forskellige underliggende programmer for forskellige overførselsprotokoller. +Denne næste tegning (lavet ved hjælp af &kivio;) giver et overblik over filtrene og de undeliggende programmer for &CUPS; og hvordan de passer sammen. Flydningen er ovenfra og ned. De underliggende programmer er specielle filtre: de konverterer ikke data til et andet format, men de sender de parate filer til printeren. Der er forskellige underliggende programmer for forskellige overførselsprotokoller. -&kprinter;-dialog startet (&kivio; kladdetegning) +&kprinter;-dialog startet (&kivio; kladdetegning) -&kprinter;-dialog startet (&kivio; kladdetegning) +&kprinter;-dialog startet (&kivio; kladdetegning) -Køer og udskriftsdæmoner +Køer og udskriftsdæmoner -Foruden den tunge del med at filteropgaven til at generere en udskrifts-parat bitmap, vil udskriftsprogrammel altid behøve en kø-mekanisme: dette er for at sætte forskellige jobs op i rækkefølge fra forskellige brugere til forskellige printere og forskellige filtre og sende dem til deres mål på efter hinanden. Udskriftsdæmonen tager sig af alt dette. +Foruden den tunge del med at filteropgaven til at generere en udskrifts-parat bitmap, vil udskriftsprogrammel altid behøve en kø-mekanisme: dette er for at sætte forskellige jobs op i rækkefølge fra forskellige brugere til forskellige printere og forskellige filtre og sende dem til deres mål på efter hinanden. Udskriftsdæmonen tager sig af alt dette. -Denne dæmon sørger for husorden: den er også ansvarlig for jobkontrollen: brugere skal have lov til at annullere, stoppe, genstarte &etc; deres jobs (men ikke andre menneskers jobs) og så videre. +Denne dæmon sørger for husorden: den er også ansvarlig for jobkontrollen: brugere skal have lov til at annullere, stoppe, genstarte &etc; deres jobs (men ikke andre menneskers jobs) og så videre. @@ -280,258 +146,117 @@ format="PNG"/> -Ekskursion: Hvordan <quote ->CUPS</quote -> bruger styrken i &PPD;er - -Nu da du ved hvordan en &PostScript;-sprogfil (som beskriver sidelayout på en måde der stort set er enhedsuafhængig) går over til at blive til et rasterbillede, vil du måske spørge: Nuvel, der er forskellige slags raster-uddataenheder: for det første er de forskellige i opløsning; så kan der være forskellige papirstørrelser (dupleks udskrift, pamfletter, hullet eller klipset uddata med forskellige ark af farvet papir der bliver taget fra forskellige bakker &etc;). Hvordan passer dette ind i modellen med enhedsuafhængig &PostScript;? - -Svaret kommer med det såkaldte de &PostScript; Printer Description (&PPD; filer. En &PPD; beskriver alle de enhedsafhængige egenskaber som kan bruges for en bestemt printermodel. Den indeholder også indkodede kommandoer der skal bruges til at kalde visse egenskaber ved enheden. Men &PPD;er er ikke en lukket bog, de er simpelthen ASCII tekstfiler. - -&PPD;er blev opfundet af Adobe for at gøre det nemt fabrikanter at implementere deres egne egenskaber i &PostScript;-printere, og samtidigt beholde en standard måde at gøre det på. &PPD;er er veldokumenterede og beskrevet af Adobe. Deres specifikation er en de-facto åben standard. +Ekskursion: Hvordan <quote>CUPS</quote> bruger styrken i &PPD;er + +Nu da du ved hvordan en &PostScript;-sprogfil (som beskriver sidelayout på en måde der stort set er enhedsuafhængig) går over til at blive til et rasterbillede, vil du måske spørge: Nuvel, der er forskellige slags raster-uddataenheder: for det første er de forskellige i opløsning; så kan der være forskellige papirstørrelser (dupleks udskrift, pamfletter, hullet eller klipset uddata med forskellige ark af farvet papir der bliver taget fra forskellige bakker &etc;). Hvordan passer dette ind i modellen med enhedsuafhængig &PostScript;? + +Svaret kommer med det såkaldte de &PostScript; Printer Description (&PPD; filer. En &PPD; beskriver alle de enhedsafhængige egenskaber som kan bruges for en bestemt printermodel. Den indeholder også indkodede kommandoer der skal bruges til at kalde visse egenskaber ved enheden. Men &PPD;er er ikke en lukket bog, de er simpelthen ASCII tekstfiler. + +&PPD;er blev opfundet af Adobe for at gøre det nemt fabrikanter at implementere deres egne egenskaber i &PostScript;-printere, og samtidigt beholde en standard måde at gøre det på. &PPD;er er veldokumenterede og beskrevet af Adobe. Deres specifikation er en de-facto åben standard. -Enhedsuafhængige udskriftsvalg +Enhedsuafhængige udskriftsvalg -Husk at avanceret &PostScript;-udskrift oprindeligt kun blev udviklet til brug på &Microsoft; &Windows; og Apple &Mac;-systemer. I lang tid var alle egenskabsrig udskrift på moderne enheder simpelthen ikke tilgængelig for &Linux; og &UNIX;. &CUPS; ændrer dette afgørende. &CUPS; er meget tæt knyttet til &PPD;er, og derfor kan eksisterende &PPD;er bruges i fuldt omfang af alle systemer der køres med &CUPS;. +Husk at avanceret &PostScript;-udskrift oprindeligt kun blev udviklet til brug på &Microsoft; &Windows; og Apple &Mac;-systemer. I lang tid var alle egenskabsrig udskrift på moderne enheder simpelthen ikke tilgængelig for &Linux; og &UNIX;. &CUPS; ændrer dette afgørende. &CUPS; er meget tæt knyttet til &PPD;er, og derfor kan eksisterende &PPD;er bruges i fuldt omfang af alle systemer der køres med &CUPS;. -Ved brug af &PPD;er kunne printerfremstillerne indsætte enheds-specifikke maskinelegenskaber i deres produkter, for egenskaber såsom dupleks, hæftning, lave huller, afslutning &etc;. Printerdriverne indlæser denne &PPD; lige som en ekstra indstillingsfil. Printerdriveren lærer således om de tilgængelige enhedstilvalg og hvad en skal kalde dem; driveren præsenterer dem også i en &GUI; til brugeren. Gennem denne mekanisme kan du stadig udskrive enheds-uafhængigt &PostScript; sidebeskrivelses-sprog filer og angive enheds-uafhængig afslutningstilvalg oveni, som bliver tilføjet til det program-genererede &PostScript;. +Ved brug af &PPD;er kunne printerfremstillerne indsætte enheds-specifikke maskinelegenskaber i deres produkter, for egenskaber såsom dupleks, hæftning, lave huller, afslutning &etc;. Printerdriverne indlæser denne &PPD; lige som en ekstra indstillingsfil. Printerdriveren lærer således om de tilgængelige enhedstilvalg og hvad en skal kalde dem; driveren præsenterer dem også i en &GUI; til brugeren. Gennem denne mekanisme kan du stadig udskrive enheds-uafhængigt &PostScript; sidebeskrivelses-sprog filer og angive enheds-uafhængig afslutningstilvalg oveni, som bliver tilføjet til det program-genererede &PostScript;. -Hvor får man &PPD;'er til &PostScript;-printere +Hvor får man &PPD;'er til &PostScript;-printere -&PPD;er var oprindeligt ikke almindeligt brugt på &UNIX; og &Linux; systemer. Forhandlerne der sørgede for disse &PPD;er havde aldrig til hensigt at de skulle bruges på noget som helst andet end understøttede &OS;er, &Microsoft; &Windows; og &MacOS;. Gennem det brillante træk fuldt ud at understøtte og udnytte eksisterende &PPD;-specifikation, giver &CUPS; nu muligheden for at bruge alle egenskaber på moderne printere til brugere af &Linux; og &Linux;-lignende systemer. &tdeprint; gør dens brug endnu mere komfortabel end selv &CUPS;-udviklerne nogensinde drømte om. +&PPD;er var oprindeligt ikke almindeligt brugt på &UNIX; og &Linux; systemer. Forhandlerne der sørgede for disse &PPD;er havde aldrig til hensigt at de skulle bruges på noget som helst andet end understøttede &OS;er, &Microsoft; &Windows; og &MacOS;. Gennem det brillante træk fuldt ud at understøtte og udnytte eksisterende &PPD;-specifikation, giver &CUPS; nu muligheden for at bruge alle egenskaber på moderne printere til brugere af &Linux; og &Linux;-lignende systemer. &tdeprint; gør dens brug endnu mere komfortabel end selv &CUPS;-udviklerne nogensinde drømte om. -&CUPS; kan bruge originale &Windows; &PPD;er, distribueret af forhandlerne i tilfælde af &PostScript;-printere. Disse koster normalt ikke penge og de kan tages fra en vilkårlig &Windows;-computer med en installeret &PostScript;-driver for den model det drejer sig om, eller fra de floppydiske der kommer med printeren. Der er også adskillige steder på nettet man kan downloade dem fra. +&CUPS; kan bruge originale &Windows; &PPD;er, distribueret af forhandlerne i tilfælde af &PostScript;-printere. Disse koster normalt ikke penge og de kan tages fra en vilkårlig &Windows;-computer med en installeret &PostScript;-driver for den model det drejer sig om, eller fra de floppydiske der kommer med printeren. Der er også adskillige steder på nettet man kan downloade dem fra. -Hvordan specielle &PPD;er nu er nyttige selv for ikke-&PostScript; printere. +Hvordan specielle &PPD;er nu er nyttige selv for ikke-&PostScript; printere. -Nu ved du hvordan &PostScript;-printere kan bruge &PPD;er. Men hvad med ikke-&PostScript; printere? &CUPS; har gjort et meget smart trick: ved at bruge det samme format den samme datastruktur som &PostScript; Printer Descriptions (&PPD;er) i &PostScript;-verdenen, kan den beskrive de tilgængelige udskriftjob-tilvalg for ikke-&PostScript; printere på samme måde. For sine egne specielle formål har &CUPS; blot tilføjet et par specielle tilvalg (nemlig linjen som definerer filtret der skal bruges til yderligere behandling af &PostScript;-filen). +Nu ved du hvordan &PostScript;-printere kan bruge &PPD;er. Men hvad med ikke-&PostScript; printere? &CUPS; har gjort et meget smart trick: ved at bruge det samme format den samme datastruktur som &PostScript; Printer Descriptions (&PPD;er) i &PostScript;-verdenen, kan den beskrive de tilgængelige udskriftjob-tilvalg for ikke-&PostScript; printere på samme måde. For sine egne specielle formål har &CUPS; blot tilføjet et par specielle tilvalg (nemlig linjen som definerer filtret der skal bruges til yderligere behandling af &PostScript;-filen). -Så udviklerne kunne bruge den samme software-maskine til at analysere Printer Description Filer for tilgængelige tilvalg for alle slags printere. &CUPS;-udviklerne kunne naturligcis ikke regne med at ikke-&PostScript; fabrikanterne pludselig ville udvikle &PPD;er. De måtte selv gøre den svære start og skrive dem fra begyndelsen. Mere end 1000 af disse er tilgængelige gennem den kommercielle udgave af &CUPS;, der hedder ESP PrintPro. +Så udviklerne kunne bruge den samme software-maskine til at analysere Printer Description Filer for tilgængelige tilvalg for alle slags printere. &CUPS;-udviklerne kunne naturligcis ikke regne med at ikke-&PostScript; fabrikanterne pludselig ville udvikle &PPD;er. De måtte selv gøre den svære start og skrive dem fra begyndelsen. Mere end 1000 af disse er tilgængelige gennem den kommercielle udgave af &CUPS;, der hedder ESP PrintPro. -I mellemtiden er der masser af tilgængelige &CUPS;-specifikke &PPD;er. Selv nu kommer de ide fleste tilfælde ikke fra dem der laver printerne, men fra udviklere af frit programmel. &CUPS;-folkene beviste det og andre fulgte efter: hvor &Linux; og &UNIX; udskrift for et eller to år siden stadig var noget rod, har man nu støtte for et stort område af printere, inkluderende 7-farve inkjets der kan producere fotokvalitet output. +I mellemtiden er der masser af tilgængelige &CUPS;-specifikke &PPD;er. Selv nu kommer de ide fleste tilfælde ikke fra dem der laver printerne, men fra udviklere af frit programmel. &CUPS;-folkene beviste det og andre fulgte efter: hvor &Linux; og &UNIX; udskrift for et eller to år siden stadig var noget rod, har man nu støtte for et stort område af printere, inkluderende 7-farve inkjets der kan producere fotokvalitet output. -Forskellige måder at få fat på &PPD;s for ikke-&PostScript; printere +Forskellige måder at få fat på &PPD;s for ikke-&PostScript; printere -Du kan få &PPD;er til at bruge med &CUPS; og ikke-&PostScript; printere fra forskellige steder på nettet: +Du kan få &PPD;er til at bruge med &CUPS; og ikke-&PostScript; printere fra forskellige steder på nettet: -for det første er der lageret på www.linuxprinting.org, som lader dig generere en CUPS-O-Matic-&PPD; online for enhver printer der allerede var understøttet af traditionel &ghostscript; udskrift. Dette hjælper dig til at skifte over til &CUPS; uden stort besvær, hvis du ønsker det. Hvis din printer virkede fint med den traditionelle &ghostscript;-metode, så tag CUPS-O-Matic til at stikke din driver ind i &CUPS;-systemet, og du vil have det bedste af begge verdener. +for det første er der lageret på www.linuxprinting.org, som lader dig generere en CUPS-O-Matic-&PPD; online for enhver printer der allerede var understøttet af traditionel &ghostscript; udskrift. Dette hjælper dig til at skifte over til &CUPS; uden stort besvær, hvis du ønsker det. Hvis din printer virkede fint med den traditionelle &ghostscript;-metode, så tag CUPS-O-Matic til at stikke din driver ind i &CUPS;-systemet, og du vil have det bedste af begge verdener. -dernæst er der &CUPS;-&PPD;er for de mere end 120 printermodeller, der drives af den nye universelle stp-driver. stp (stod oprindeligt for Stylus Photo) bliver nu udvikler af gimp-print-projektet; det blev startet af Mike Sweet, den førende &CUPS;-udvikler og er nu tilgængelig gennem gimp-print.sourceforge.net. Denne driver udskriver rigtig fotokvalitet på mange moderne inkjet-printere og kan indstilles til at lave 120 &CUPS;-&PPD;er sammen med sin egen kompilering. &HP; Laser- og DeskJet, Epson Stylus og Photo Color-modeller så vel som Canon og Lexmark er dækket. +dernæst er der &CUPS;-&PPD;er for de mere end 120 printermodeller, der drives af den nye universelle stp-driver. stp (stod oprindeligt for Stylus Photo) bliver nu udvikler af gimp-print-projektet; det blev startet af Mike Sweet, den førende &CUPS;-udvikler og er nu tilgængelig gennem gimp-print.sourceforge.net. Denne driver udskriver rigtig fotokvalitet på mange moderne inkjet-printere og kan indstilles til at lave 120 &CUPS;-&PPD;er sammen med sin egen kompilering. &HP; Laser- og DeskJet, Epson Stylus og Photo Color-modeller så vel som Canon og Lexmark er dækket. -for det tredje er der en kommerciel udvidelse til &CUPS; fra selve &CUPS;-udviklerne: den hedder ESP PrintPro og den kommer med mere end 2.300 printerdrivere. Der er endog forbedrede imagetoraster og pstoraster filtre inkluderede. +for det tredje er der en kommerciel udvidelse til &CUPS; fra selve &CUPS;-udviklerne: den hedder ESP PrintPro og den kommer med mere end 2.300 printerdrivere. Der er endog forbedrede imagetoraster og pstoraster filtre inkluderede. -&CUPS; gør det nemt for fabrikanterne at begynde at understøtte &Linux; og &UNIX; udskrift for deres modeller med en temmelig lav omkostning. De modulære omgivelser som &CUPS; har gør det let at stikke ethvert filter (=driver) ind med minimal indsats og at få adgang til og bruge hele udskriftsmiljøet som &CUPS; laver. +&CUPS; gør det nemt for fabrikanterne at begynde at understøtte &Linux; og &UNIX; udskrift for deres modeller med en temmelig lav omkostning. De modulære omgivelser som &CUPS; har gør det let at stikke ethvert filter (=driver) ind med minimal indsats og at få adgang til og bruge hele udskriftsmiljøet som &CUPS; laver. -Læs mere om de spændende &CUPS;-egenskaber i den tilgængelige &CUPS;-dokumentation på http://www.cups.org/documentation.html og http://www.danka.de/printpro/faq.html. Der er også et universelt lager på http://www.linuxprinting.org/ for alle punkter der relaterer til &Linux; og &UNIX; udskrift. +Læs mere om de spændende &CUPS;-egenskaber i den tilgængelige &CUPS;-dokumentation på http://www.cups.org/documentation.html og http://www.danka.de/printpro/faq.html. Der er også et universelt lager på http://www.linuxprinting.org/ for alle punkter der relaterer til &Linux; og &UNIX; udskrift. -Hvordan &IPP;-støtte gør &CUPS; til det bedste eksisterende valg +Hvordan &IPP;-støtte gør &CUPS; til det bedste eksisterende valg -<quote -><acronym ->LPD</acronym -> må dø!</quote -> - -Mange udviklere var længe meget utilfredse med gode gamle LPD. En hel det nye projekter blev startet for at forbedre udskrift: LPRng er det bedst kendte eksempel. Andre er PDQ, PPR, PLP, GNUlpr og RLPR. Men ingen af de nye programmer blev set som totalløsningen; de fleste af dem implementerer blot den samme gamle LPD-specifikation med nogle få (eller mange) nye udvidelser, som igen gør dem inkompatible med hinanden. - -Efter at have set udviklingen af ikke blot én, men forskellige brugbare alternativer til den ærværdige BSD-stil LPD, kaldte Grant Taylor, forfatteren til Linux Printing HOWTO, endelig til oprør LPD må dø! i hans Campagne til at slå 'Line Printer Daemon' ihjel. +<quote><acronym>LPD</acronym> må dø!</quote> + +Mange udviklere var længe meget utilfredse med gode gamle LPD. En hel det nye projekter blev startet for at forbedre udskrift: LPRng er det bedst kendte eksempel. Andre er PDQ, PPR, PLP, GNUlpr og RLPR. Men ingen af de nye programmer blev set som totalløsningen; de fleste af dem implementerer blot den samme gamle LPD-specifikation med nogle få (eller mange) nye udvidelser, som igen gør dem inkompatible med hinanden. + +Efter at have set udviklingen af ikke blot én, men forskellige brugbare alternativer til den ærværdige BSD-stil LPD, kaldte Grant Taylor, forfatteren til Linux Printing HOWTO, endelig til oprør LPD må dø! i hans Campagne til at slå 'Line Printer Daemon' ihjel. -Hvordan &IPP; opstod - -Sammen med ovenstående var der en indsats på industrisiden af tingene for at besejre de velkendte svagheder i LPD. Det begyndte med ikke-åbne udvidelser til den almindelige gamle LPD, og gik så vidt som &Hewlett-Packard;'s forsøg på at etablere &HP;-JetDirect som en ny standard for en netværksudskriftsprotokol. Resultatet var endnu flere inkompatibiliteter. - -Til slut var der et initiativ til at definere en ny fælles industri- og IETF-standard som tog form. Printer Working Group eller PWG, en løs forsamling af forhandlere i hardware, software og operativsystemer, skrev kladden til den nye Internet Printing Protocol, &IPP;. &IPP; v1.1 er nu blevet godkendt af IETF (Internet Engineering Task Force) som en foreslået standard, og nyder nu enstemmig støtte i industrien i Europa, USA og Japan. De fleste aktuelle netværksprinter-modeller har nu indbygget &IPP;-støtte oveni den traditionelle LPR/LPD eller JetDirect-udskrift. +Hvordan &IPP; opstod + +Sammen med ovenstående var der en indsats på industrisiden af tingene for at besejre de velkendte svagheder i LPD. Det begyndte med ikke-åbne udvidelser til den almindelige gamle LPD, og gik så vidt som &Hewlett-Packard;'s forsøg på at etablere &HP;-JetDirect som en ny standard for en netværksudskriftsprotokol. Resultatet var endnu flere inkompatibiliteter. + +Til slut var der et initiativ til at definere en ny fælles industri- og IETF-standard som tog form. Printer Working Group eller PWG, en løs forsamling af forhandlere i hardware, software og operativsystemer, skrev kladden til den nye Internet Printing Protocol, &IPP;. &IPP; v1.1 er nu blevet godkendt af IETF (Internet Engineering Task Force) som en foreslået standard, og nyder nu enstemmig støtte i industrien i Europa, USA og Japan. De fleste aktuelle netværksprinter-modeller har nu indbygget &IPP;-støtte oveni den traditionelle LPR/LPD eller JetDirect-udskrift. -Hvorfor &IPP; løser mange problemer +Hvorfor &IPP; løser mange problemer -&IPP; ser ud til at ville løse masser af de problemer netværksadministratorer står over for. I dette område drejer det sig normalt om heterogene netværks-miljøer og mere end halvdelen af tiden går med udskriftsproblemer. +&IPP; ser ud til at ville løse masser af de problemer netværksadministratorer står over for. I dette område drejer det sig normalt om heterogene netværks-miljøer og mere end halvdelen af tiden går med udskriftsproblemer. -Ved at lave et forenet sæt forespørgselsfunktioner for printere og servere der forstår &IPP;, for overførsler af filer og for at sætte job-kontrol-attributters &etc;, vil &IPP; før eller siden komme til at virke henover alle &OS; platforme. Dette vil imidlertid ikke ske på et øjeblik idet mange gammeldags udskriftsenheder stadig vil være i brug i mange år. Derfor er der, i &IPP; en metode til bagudkompatibilitet for alle &IPP;-implementationer. &CUPS; beviser overlevelsesevnen for &IPP;-udskrift i alle miljøer. +Ved at lave et forenet sæt forespørgselsfunktioner for printere og servere der forstår &IPP;, for overførsler af filer og for at sætte job-kontrol-attributters &etc;, vil &IPP; før eller siden komme til at virke henover alle &OS; platforme. Dette vil imidlertid ikke ske på et øjeblik idet mange gammeldags udskriftsenheder stadig vil være i brug i mange år. Derfor er der, i &IPP; en metode til bagudkompatibilitet for alle &IPP;-implementationer. &CUPS; beviser overlevelsesevnen for &IPP;-udskrift i alle miljøer. -Den mest slående fordel vil være dens integration i det eksisterende sæt af andre robuste IP-protokoller. Som en udvidelse af den trofaste, robust HTTP-1.1 protokol, for den specielle opgave at håndtere udskriftsfil og relateret data, er det også meget let at stikke andre standarder ind samtidig med at de bliver udviklede og taget i brug: +Den mest slående fordel vil være dens integration i det eksisterende sæt af andre robuste IP-protokoller. Som en udvidelse af den trofaste, robust HTTP-1.1 protokol, for den specielle opgave at håndtere udskriftsfil og relateret data, er det også meget let at stikke andre standarder ind samtidig med at de bliver udviklede og taget i brug: -Basal, Digest og Certifikat-godkendelse for brugere der vil have adgang til udskriftsservice. +Basal, Digest og Certifikat-godkendelse for brugere der vil have adgang til udskriftsservice. -SSL3 og TLS-indkodning for overførsel af data. +SSL3 og TLS-indkodning for overførsel af data. -Bidirektionel kommunikation for klienter med udskriftsenheder, ved brug af HTTP/&IPP; GET og POST mekanismerne. +Bidirektionel kommunikation for klienter med udskriftsenheder, ved brug af HTTP/&IPP; GET og POST mekanismerne. -LDAP-mappe serviceintegration for at kunne holde en konsistent database af tilgængelige printere, deres egenskaber og sideomkostninger, &etc;, så vel som brugernes kodeord, ACL'er &etc;. +LDAP-mappe serviceintegration for at kunne holde en konsistent database af tilgængelige printere, deres egenskaber og sideomkostninger, &etc;, så vel som brugernes kodeord, ACL'er &etc;. -Pull (i modsætningen til den sædvanlige Push model)-udskrift, hvor en server eller printer blot behøver at få at vide hvilken &URL; et dokument har, hvorpå det hentes fra ressourcen på internettet og bliver skrevet ud. +Pull (i modsætningen til den sædvanlige Push model)-udskrift, hvor en server eller printer blot behøver at få at vide hvilken &URL; et dokument har, hvorpå det hentes fra ressourcen på internettet og bliver skrevet ud. @@ -539,147 +264,63 @@ format="PNG"/> + --> -Printer <quote ->Plug'n'Play</quote -> for klienter - -Har du nogensinde set en demonstration af &CUPS; formåen på et netværk? Du må hæve været ret imponeret hvis du ikke vidste i forvejen hvad du kunne forvente. - -Forestil dig som administratoren for et LAN. For testformål installerede du en &kde;/&CUPS;-felt på dit net fuldt ud, med et dusin printere indstillede og funktionelle: &PostScript;, LaserJets, InkJets og BubbleJets og så videre. Dine &kde;-brugere på den felt er meget glade, de kan udskrive som aldrig før, med brug af hele pibetøjet for hver printer. Det tog dig 2 timer at få dethele til at køre perfekt... og nu vil alle de andre 100 brugere på netværket gerne have det samme. To timer igen for hver felt? Ikke tale om du kan gøre dette før næste år, tror du? - -Forkert. En enkelt ændring i en indstilling i den originale &CUPS;-felt gør den til en server. Installér &CUPS; på fem andre felte, som klienter. På dettidspunkt du vender tilbage til din første klient, vil du finde at brugerne er i gang med at lege med indstillingerne for det dusin printere du havde defineret tidligere på serveren. På en eller anden måde er printerne magisk kommet til syne på alle Print-dialogerne på den fem nye &CUPS;-klient felte. - -Dine brugere udskriver, men ikke så meget som én enkelt driver var blevet installeret på klienterne, ej heller er en printerkø blevet defineret. - -Så hvordan virker denne magi? +Printer <quote>Plug'n'Play</quote> for klienter + +Har du nogensinde set en demonstration af &CUPS; formåen på et netværk? Du må hæve været ret imponeret hvis du ikke vidste i forvejen hvad du kunne forvente. + +Forestil dig som administratoren for et LAN. For testformål installerede du en &kde;/&CUPS;-felt på dit net fuldt ud, med et dusin printere indstillede og funktionelle: &PostScript;, LaserJets, InkJets og BubbleJets og så videre. Dine &kde;-brugere på den felt er meget glade, de kan udskrive som aldrig før, med brug af hele pibetøjet for hver printer. Det tog dig 2 timer at få dethele til at køre perfekt... og nu vil alle de andre 100 brugere på netværket gerne have det samme. To timer igen for hver felt? Ikke tale om du kan gøre dette før næste år, tror du? + +Forkert. En enkelt ændring i en indstilling i den originale &CUPS;-felt gør den til en server. Installér &CUPS; på fem andre felte, som klienter. På dettidspunkt du vender tilbage til din første klient, vil du finde at brugerne er i gang med at lege med indstillingerne for det dusin printere du havde defineret tidligere på serveren. På en eller anden måde er printerne magisk kommet til syne på alle Print-dialogerne på den fem nye &CUPS;-klient felte. + +Dine brugere udskriver, men ikke så meget som én enkelt driver var blevet installeret på klienterne, ej heller er en printerkø blevet defineret. + +Så hvordan virker denne magi? -<quote ->Se</quote -> printere der ikke er installerede lokalt? - -Svaret er slet ikke så kompliceret overhovedet. - -Hvis en &CUPS;-server er på dit LAN, udsender den navnene på alle tilgængelige printere til dit LAN, ved brug af UDP-protokollen og port 631. Port 631 er reserveret som en velkendt port af IANA ( Internet Assigning Numbers Authority) til &IPP;-formål. Alle &CUPS;-klienter lytter efter &CUPS;-serverinfo sendt til deres port 631. Det er på den måde de kender til tilgængelige printere, og det er også på den måde de lærer om stien til printerne. - -Ved at bruge &IPP;, som i birkeligheden er en smart udvidelse af HTTP v1.1, er &CUPS; i stand til at adressere alle objekter relateret til udskriftssystemet via Universal Resource Locators eller URL'er. Udskriftjobs der skal slettes eller genstartes, printere der skal forespørges eller ændres, admin-opgaver der skal udføres på serveren, med &IPP; og &CUPS;, er alt adresserbart med en vis URL. Mange vigtige ting kan gøres gennem netgrænsefladen til &CUPS;, tilgængelig for eksempel med &konqueror;. +<quote>Se</quote> printere der ikke er installerede lokalt? + +Svaret er slet ikke så kompliceret overhovedet. + +Hvis en &CUPS;-server er på dit LAN, udsender den navnene på alle tilgængelige printere til dit LAN, ved brug af UDP-protokollen og port 631. Port 631 er reserveret som en velkendt port af IANA ( Internet Assigning Numbers Authority) til &IPP;-formål. Alle &CUPS;-klienter lytter efter &CUPS;-serverinfo sendt til deres port 631. Det er på den måde de kender til tilgængelige printere, og det er også på den måde de lærer om stien til printerne. + +Ved at bruge &IPP;, som i birkeligheden er en smart udvidelse af HTTP v1.1, er &CUPS; i stand til at adressere alle objekter relateret til udskriftssystemet via Universal Resource Locators eller URL'er. Udskriftjobs der skal slettes eller genstartes, printere der skal forespørges eller ændres, admin-opgaver der skal udføres på serveren, med &IPP; og &CUPS;, er alt adresserbart med en vis URL. Mange vigtige ting kan gøres gennem netgrænsefladen til &CUPS;, tilgængelig for eksempel med &konqueror;. -Udskrift uden at installere en driver - -Og endnu mere, klienterne kan basalt set administrere og bruge en vilkårlig printer de ser, lige som hvis den var lokalt installeret. Du kan naturligvis sætte restriktioner på den med adgangskontrollister &etc;, så ikke en vilkårlig klient må bruge en vilkårlig printer som den vil. - -Klienterne er ovenikøbet i stand til at udskrive uden det passende filter (eller den passende driver) installeret lokalt. - -Så hvordan virker dette? Hvis en klient ønsker at kende til og vælge printer-specifikke tilvalg, sender den en forespørgsel (kaldet CUPS-get-ppd) til serveren. Serveren fortæller klienten alt om alle printer-specifikke tilvalg, som læst fra serversidens &PPD;. Brugeren på klientsiden kan se tilvalgene og vælge dem der kræves. Han sender så udskriftsfilen, sædvanligvis ufiltreret raw &PostScript;, med printer-tilvalgene tilføjede til printerserveren, ved brug af &IPP; som transportprotokol. Al yderligere behandling, særlig filtreringen til at generere det endelige format for målprinteren, udføres så af serveren. Serveren har de nødvendige programmer (drivere eller filtre) til at gøre dette. - -På denne måde udskriver klienterne uden at behøve at installere en driver lokalt. - -En vilkårlig ændring på serveren, såsom at tilføje eller ændre en printer, bliver øjeblikkeligt kendt for klienterne uden yderligere indstilling. +Udskrift uden at installere en driver + +Og endnu mere, klienterne kan basalt set administrere og bruge en vilkårlig printer de ser, lige som hvis den var lokalt installeret. Du kan naturligvis sætte restriktioner på den med adgangskontrollister &etc;, så ikke en vilkårlig klient må bruge en vilkårlig printer som den vil. + +Klienterne er ovenikøbet i stand til at udskrive uden det passende filter (eller den passende driver) installeret lokalt. + +Så hvordan virker dette? Hvis en klient ønsker at kende til og vælge printer-specifikke tilvalg, sender den en forespørgsel (kaldet CUPS-get-ppd) til serveren. Serveren fortæller klienten alt om alle printer-specifikke tilvalg, som læst fra serversidens &PPD;. Brugeren på klientsiden kan se tilvalgene og vælge dem der kræves. Han sender så udskriftsfilen, sædvanligvis ufiltreret raw &PostScript;, med printer-tilvalgene tilføjede til printerserveren, ved brug af &IPP; som transportprotokol. Al yderligere behandling, særlig filtreringen til at generere det endelige format for målprinteren, udføres så af serveren. Serveren har de nødvendige programmer (drivere eller filtre) til at gøre dette. + +På denne måde udskriver klienterne uden at behøve at installere en driver lokalt. + +En vilkårlig ændring på serveren, såsom at tilføje eller ændre en printer, bliver øjeblikkeligt kendt for klienterne uden yderligere indstilling. -<quote ->Nul-administration</quote ->, Belastnings-balancering, og <quote ->Skift ved sammenbrud</quote -> - -En anden avanceret egenskab indbygget i &CUPS; er evnen til at lave belastnings-balancering. - -Hvis du definerer de samme printerkøer på to eller flere forskellige servere, vil klienterne sende deres jobs til den der først svarer eller er tilgængelig. Dette giver en automatisk belastningsbalancering blandt servers. Hvis du bliver nødt til at tage en server af nettet for vedligeholdelse, vil de andre blot overtage dens opgaver uden at brugerne overhovedet opdager forskellen. +<quote>Nul-administration</quote>, Belastnings-balancering, og <quote>Skift ved sammenbrud</quote> + +En anden avanceret egenskab indbygget i &CUPS; er evnen til at lave belastnings-balancering. + +Hvis du definerer de samme printerkøer på to eller flere forskellige servere, vil klienterne sende deres jobs til den der først svarer eller er tilgængelig. Dette giver en automatisk belastningsbalancering blandt servers. Hvis du bliver nødt til at tage en server af nettet for vedligeholdelse, vil de andre blot overtage dens opgaver uden at brugerne overhovedet opdager forskellen. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdesu/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdesu/index.docbook index ea2d1ef8132..66d136889ad 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdesu/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdesu/index.docbook @@ -4,331 +4,111 @@ - + ]> -&tdesu;-håndbogen +&tdesu;-håndbogen -&Geert.Jansen; &Geert.Jansen.mail; +&Geert.Jansen; &Geert.Jansen.mail; &erik.kjaer.pedersen.role; -2000 -&Geert.Jansen; +2000 +&Geert.Jansen; -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2005-06-07 -1.00.00 +2005-06-07 +1.00.00 -&tdesu; er en grafisk forende for &UNIX;-kommandoen su. +&tdesu; er en grafisk forende for &UNIX;-kommandoen su. -KDE -su -kodeord -root +KDE +su +kodeord +root -Indledning - -Velkommen til &tdesu;! &tdesu; er en grafisk forende &UNIX;-kommandoen su for K-desktopmiljøet. Den tillader dig at køre et program som en anden bruger ved at angive kodeordet for denne bruger. &tdesu; er ikke et priviligeret program; det bruger systemets su. - -&tdesu; har en ekstra egenskab: den kan huske kodeord for dig. Hvis du bruger denne egenskab, behøver du kun at indtaste kodeordet én gang for hver kommando. Se for yderligere information om dette og en sikkerhedsanalyse. - -Det er meningen at dette program skal startes fra kommandolinjen eller fra .desktop-filer. Selvom den beder om root's kodeord ved brug af en &GUI;-dialog, betragter jeg det mere som kommandolinje <-> &GUI;-lim end som et rent &GUI;-program. +Indledning + +Velkommen til &tdesu;! &tdesu; er en grafisk forende &UNIX;-kommandoen su for K-desktopmiljøet. Den tillader dig at køre et program som en anden bruger ved at angive kodeordet for denne bruger. &tdesu; er ikke et priviligeret program; det bruger systemets su. + +&tdesu; har en ekstra egenskab: den kan huske kodeord for dig. Hvis du bruger denne egenskab, behøver du kun at indtaste kodeordet én gang for hver kommando. Se for yderligere information om dette og en sikkerhedsanalyse. + +Det er meningen at dette program skal startes fra kommandolinjen eller fra .desktop-filer. Selvom den beder om root's kodeord ved brug af en &GUI;-dialog, betragter jeg det mere som kommandolinje <-> &GUI;-lim end som et rent &GUI;-program. -Brug af &tdesu; - -Brug af &tdesu; er nemt. Syntaksen er sådan: - -tdesu file icon name priority user command arg1 arg2 -tdesu Generiske &kde;-flag Generiske Qt-flag - -Kommandolinje-flag bliver forklaret nedenfor. +Brug af &tdesu; + +Brug af &tdesu; er nemt. Syntaksen er sådan: + +tdesu file icon name priority user command arg1 arg2 +tdesu Generiske &kde;-flag Generiske Qt-flag + +Kommandolinje-flag bliver forklaret nedenfor. - -Dette angiver programmet der skal køres som root. Det skal gives som et argument. Så hvis, for eksempel, du ønsker at starte en ny fulhåndtering, vil du skrive ved prompten: tdesu + +Dette angiver programmet der skal køres som root. Det skal gives som et argument. Så hvis, for eksempel, du ønsker at starte en ny fulhåndtering, vil du skrive ved prompten: tdesu - -Vis fejlinformation. + +Vis fejlinformation. - -Dette tillader effektiv brug af &tdesu; i .desktop-filer. Det beder &tdesu; om at undersøge filen angivet ved file. Hvis denne fil er skrivbar for nuværende bruger, vil &tdesu; køre kommandoen som nuværende bruger. Hvis dette ikke er tilfældet vil den køres som brugeren bruger (som standard root). -fil bliver evalueret sådan her: hvis fil begynder med et /, tages det som et absolut filnavn. Ellers tages det som navnet på en global &kde; indstillingsfil. For eksempel: for at indstille K skærmhåndteringen, tdm, må du skrive tdesu + +Dette tillader effektiv brug af &tdesu; i .desktop-filer. Det beder &tdesu; om at undersøge filen angivet ved file. Hvis denne fil er skrivbar for nuværende bruger, vil &tdesu; køre kommandoen som nuværende bruger. Hvis dette ikke er tilfældet vil den køres som brugeren bruger (som standard root). +fil bliver evalueret sådan her: hvis fil begynder med et /, tages det som et absolut filnavn. Ellers tages det som navnet på en global &kde; indstillingsfil. For eksempel: for at indstille K skærmhåndteringen, tdm, må du skrive tdesu - ikonnavn -Angiv ikon at bruge i kodeordsdialogen. Du kan angive kun navnet, uden nogen filendelse. -For eksempel for at køre kfmclient og vise &konqueror;s ikon i kodeordsdialog: -tdesu kfmclient + ikonnavn +Angiv ikon at bruge i kodeordsdialogen. Du kan angive kun navnet, uden nogen filendelse. +For eksempel for at køre kfmclient og vise &konqueror;s ikon i kodeordsdialog: +tdesu kfmclient - -Husk ikke kodeordet. Dette deaktiverer husk kodeord afkrydsningsfeltet i kodeordsdialogen. + +Husk ikke kodeordet. Dette deaktiverer husk kodeord afkrydsningsfeltet i kodeordsdialogen. - prioritet + prioritet -Angiv prioritetsværdi. Prioriteten er et vilkårligt tal mellem 0 og 100, hvor 100 betyder højeste prioritet, og 0 betyder mindste. Standardværdien er 50. +Angiv prioritetsværdi. Prioriteten er et vilkårligt tal mellem 0 og 100, hvor 100 betyder højeste prioritet, og 0 betyder mindste. Standardværdien er 50. - -Brug realtidsskemalægning + +Brug realtidsskemalægning - -Stands tdesu-dæmonen. Se . + +Stands tdesu-dæmonen. Se . - -Aktivér terminaluddata. Dette deaktiverer det at huske kodeordet. Det er stort set til fejlsøgningsformål; hvis du ønsker at køre et program i konsoltilstand, kan du i stedet bruge su-kommandoen. + +Aktivér terminaluddata. Dette deaktiverer det at huske kodeordet. Det er stort set til fejlsøgningsformål; hvis du ønsker at køre et program i konsoltilstand, kan du i stedet bruge su-kommandoen. - bruger -Selvom den almindeligste brug af &tdesu; er at køre et kommando som systemadministrator, kan du angive et hvilket som helst brugernavn og passende kodeord. + bruger +Selvom den almindeligste brug af &tdesu; er at køre et kommando som systemadministrator, kan du angive et hvilket som helst brugernavn og passende kodeord. @@ -337,139 +117,63 @@ -Indre ting +Indre ting -X-godkendelse +X-godkendelse -Programmet du kører vil køre under roots bruger-id og vil generelt set ikke have ret til at få adgang til din X-skærm. &tdesu; kommer uden om dette ved at tilføje en godkendelses-cookie for din skærm til en midlertidig .Xauthority-fil. Efter kommandoen er afsluttet, bliver denne fil fjernet. +Programmet du kører vil køre under roots bruger-id og vil generelt set ikke have ret til at få adgang til din X-skærm. &tdesu; kommer uden om dette ved at tilføje en godkendelses-cookie for din skærm til en midlertidig .Xauthority-fil. Efter kommandoen er afsluttet, bliver denne fil fjernet. -Hvis du ikke bruger X-cookier må du klare dig selv. &tdesu; vil detektere dette og vil ikke tilføje en cookie men du vil blive nødt til at sørge for at root har lov til at få adgang til din skærm. +Hvis du ikke bruger X-cookier må du klare dig selv. &tdesu; vil detektere dette og vil ikke tilføje en cookie men du vil blive nødt til at sørge for at root har lov til at få adgang til din skærm. -Grænseflade til <command ->su</command -> - -&tdesu; bruger systemets su til at få privilegier. I dette afsnit, forklarer jeg detaljerne i hvordan &tdesu; gør dette. - -Idet nogle su implementeringer (&ie; den fra &RedHat;) ikke ønsker at læse kodeordet fra stdin, opretter &tdesu; et pty/tty-par og kører su med dens standard-filedescriptors forbundet til tty. - -For at køre den kommando som brugeren valgte, snarere end en interaktiv skal, bruger &tdesu; argumentet med su. Dette argument bliver forstået af enhver skal jeg kender til så det skulle virke overalt. su giver dette -argument til målbrugerens skal, og skallen kører så programmet. Eksempelkommando: su . - -I stedet for at udføre brugerkommandoen direkte med su, kører &tdesu; et lille stump program der hedder tdesu_stub. Denne stump (kørt som målbrugeren), beder om noget information fra &tdesu; over pty/tty-kanalen (stumpens stdin og stdout) og kører så brugerens program. Informationen der gives videre er: X-skærmen, en X-godkendelses-cookie (hvis den er tilgængelig), PATH og kommandoen der skal køres. Grunden til at et stumpprogram bruges er at X-cookien er privat information og derfor ikke kan gives videre på kommandolinjen. +Grænseflade til <command>su</command> + +&tdesu; bruger systemets su til at få privilegier. I dette afsnit, forklarer jeg detaljerne i hvordan &tdesu; gør dette. + +Idet nogle su implementeringer (&ie; den fra &RedHat;) ikke ønsker at læse kodeordet fra stdin, opretter &tdesu; et pty/tty-par og kører su med dens standard-filedescriptors forbundet til tty. + +For at køre den kommando som brugeren valgte, snarere end en interaktiv skal, bruger &tdesu; argumentet med su. Dette argument bliver forstået af enhver skal jeg kender til så det skulle virke overalt. su giver dette -argument til målbrugerens skal, og skallen kører så programmet. Eksempelkommando: su . + +I stedet for at udføre brugerkommandoen direkte med su, kører &tdesu; et lille stump program der hedder tdesu_stub. Denne stump (kørt som målbrugeren), beder om noget information fra &tdesu; over pty/tty-kanalen (stumpens stdin og stdout) og kører så brugerens program. Informationen der gives videre er: X-skærmen, en X-godkendelses-cookie (hvis den er tilgængelig), PATH og kommandoen der skal køres. Grunden til at et stumpprogram bruges er at X-cookien er privat information og derfor ikke kan gives videre på kommandolinjen. -Kodeordskontrol +Kodeordskontrol -&tdesu; vil tjekke det kodeord du indtastede og giver en fejlbesked hvis det ikke er korrekt. Denne tjekning gøres af et testprogram: /bin/true. Hvis dette program lykkes antages kodeordet at være rigtigt. +&tdesu; vil tjekke det kodeord du indtastede og giver en fejlbesked hvis det ikke er korrekt. Denne tjekning gøres af et testprogram: /bin/true. Hvis dette program lykkes antages kodeordet at være rigtigt. -Huske kodeord - -For din behagelighed, implementerer &tdesu; en husk kodeord-egenskab. Hvis du er interesseret i sikkerhed, bør du læse denne paragraf. - -At tillade &tdesu; at huske kodeord åbner et (lille) sikkerhedhul i dit system. Naturligvis vil &tdesu; ikke tillade andre end dit bruger-id at bruge kodeordet, men, hvis det bliver gjort uforsigtigt, kan dette sænke root's sikkerhedsniveau til det en normal bruger har (dig). En cracker der bryder ind på din konto, ville få root--adgang. &tdesu; forsøger at forhindre dette. Den sikkerhedsplan den bruger er , i det mindste efter min mening, rimelig sikker, og den forklares her. - -&tdesu; bruger en dæmon, der hedder tdesud. Dæmonen lytter til en &UNIX;-sokkel i /tmp for kommandoer. Sokkelens tilstand er 0600 så kun dit bruger-id kan forbinde til den. Hvis 'husk kodeord' er aktiveret, kører &tdesu; kommandoer gennem denne dæmon. Den skriver kommandoen og root's kodeord til soklen og dæmonen kører kommandoen ved brug af su, som tidligere beskrevet. Efter dette bliver kommandoen og kodeordet ikke smidt væk. I stedet for bliver de husket et specifikt tidsrum. Dette er 'udløb af tid'-punktet fra kontrolmodulen. Hvis en anden forespørgsel for den samme kommando kommer indenfor denne tidsperiode, bliver klienten ikkenødt til at angive kodeordet. For at holde crackere som måtte være brudt ind på din konto fra at stjæle kodeordet fra dæmonen (for eksempel, ved at tilknytte en fejlretter), er dæmonen installeret 'set-group-id nogroup'. Dette skulle forhindre alle normale bruger (inklusive dig) fra at få kodeord fra tdesud-processen. Dæmonen sætter også DISPLAY-miljøvariablen til den værdi den havde da den blev startet. Det eneste en cracker kan gøre er at køre et program på din skærm. - -Et svagt punkt i denne plan et at programmerne du kører formodentlig ikke er skrevet med hensyntagen til sikkerhed (såsom setuid- root-programmer). Dette betyder at de måske har 'buffer overruns' eller andre problemer og at en cracker kunne udnytte disse. - -Brugen af 'husk kodeord'-egenskab er en balancegang mellem sikkerhed og komfort. Jeg vil opmuntre dig til at tænke over det og selv bestemme om du ønske rat bruge det eller ej. +Huske kodeord + +For din behagelighed, implementerer &tdesu; en husk kodeord-egenskab. Hvis du er interesseret i sikkerhed, bør du læse denne paragraf. + +At tillade &tdesu; at huske kodeord åbner et (lille) sikkerhedhul i dit system. Naturligvis vil &tdesu; ikke tillade andre end dit bruger-id at bruge kodeordet, men, hvis det bliver gjort uforsigtigt, kan dette sænke root's sikkerhedsniveau til det en normal bruger har (dig). En cracker der bryder ind på din konto, ville få root--adgang. &tdesu; forsøger at forhindre dette. Den sikkerhedsplan den bruger er , i det mindste efter min mening, rimelig sikker, og den forklares her. + +&tdesu; bruger en dæmon, der hedder tdesud. Dæmonen lytter til en &UNIX;-sokkel i /tmp for kommandoer. Sokkelens tilstand er 0600 så kun dit bruger-id kan forbinde til den. Hvis 'husk kodeord' er aktiveret, kører &tdesu; kommandoer gennem denne dæmon. Den skriver kommandoen og root's kodeord til soklen og dæmonen kører kommandoen ved brug af su, som tidligere beskrevet. Efter dette bliver kommandoen og kodeordet ikke smidt væk. I stedet for bliver de husket et specifikt tidsrum. Dette er 'udløb af tid'-punktet fra kontrolmodulen. Hvis en anden forespørgsel for den samme kommando kommer indenfor denne tidsperiode, bliver klienten ikkenødt til at angive kodeordet. For at holde crackere som måtte være brudt ind på din konto fra at stjæle kodeordet fra dæmonen (for eksempel, ved at tilknytte en fejlretter), er dæmonen installeret 'set-group-id nogroup'. Dette skulle forhindre alle normale bruger (inklusive dig) fra at få kodeord fra tdesud-processen. Dæmonen sætter også DISPLAY-miljøvariablen til den værdi den havde da den blev startet. Det eneste en cracker kan gøre er at køre et program på din skærm. + +Et svagt punkt i denne plan et at programmerne du kører formodentlig ikke er skrevet med hensyntagen til sikkerhed (såsom setuid- root-programmer). Dette betyder at de måske har 'buffer overruns' eller andre problemer og at en cracker kunne udnytte disse. + +Brugen af 'husk kodeord'-egenskab er en balancegang mellem sikkerhed og komfort. Jeg vil opmuntre dig til at tænke over det og selv bestemme om du ønske rat bruge det eller ej. -Forfatter +Forfatter -&tdesu; +&tdesu; -Ophavsret 2000 &Geert.Jansen; +Ophavsret 2000 &Geert.Jansen; -&tdesu; er skrevet af &Geert.Jansen;. Den er i nogen grad baseret på Pietro Iglio's &tdesu;, version 0.3. Pietro og jeg blev enige om at jeg ville vedligeholde dette program i fremtiden. +&tdesu; er skrevet af &Geert.Jansen;. Den er i nogen grad baseret på Pietro Iglio's &tdesu;, version 0.3. Pietro og jeg blev enige om at jeg ville vedligeholde dette program i fremtiden. -Forfatteren kan nås gennem e-mail på &Geert.Jansen.mail;. Rapportér venligst fejl du finder til mig so jeg kan ordne dem. Hvis du har et forslag, så må du gerne kontakte mig. +Forfatteren kan nås gennem e-mail på &Geert.Jansen.mail;. Rapportér venligst fejl du finder til mig so jeg kan ordne dem. Hvis du har et forslag, så må du gerne kontakte mig. &underFDL; &underArtisticLicense; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdesu/man-tdesu.1.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdesu/man-tdesu.1.docbook index 21e2402a80e..15f2971634f 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdesu/man-tdesu.1.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdesu/man-tdesu.1.docbook @@ -5,287 +5,84 @@ -KDE's brugerhåndbog -&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; -7. juni, 2005 K Desktopmiljøet +KDE's brugerhåndbog +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +7. juni, 2005 K Desktopmiljøet -tdesu -1 +tdesu +1 -tdesu -Kører et program med højere privilegier +tdesu +Kører et program med højere privilegier -tdesu file icon name priority user command arg1 arg2 -tdesu KDE Generiske tilvalg Qt Generiske tilvalg +tdesu file icon name priority user command arg1 arg2 +tdesu KDE Generiske tilvalg Qt Generiske tilvalg -Beskrivelse -&tdesu; er en grafisk front for &UNIX;-kommanoden su for K desktopmiljøet. Det tillader dig at køre et program som en anden bruger ved at angive kodeordet for denne bruger. &tdesu; er ikke et priviligeret program; det bruger systemets su. +Beskrivelse +&tdesu; er en grafisk front for &UNIX;-kommanoden su for K desktopmiljøet. Det tillader dig at køre et program som en anden bruger ved at angive kodeordet for denne bruger. &tdesu; er ikke et priviligeret program; det bruger systemets su. -&tdesu; har yderligere en egenskab: du kan vælge at det skal huske kodeord for dig. Hvis du bruger dette, er du kun nødt til at indtaste kodeordet en gang for hver kommando. +&tdesu; har yderligere en egenskab: du kan vælge at det skal huske kodeord for dig. Hvis du bruger dette, er du kun nødt til at indtaste kodeordet en gang for hver kommando. -Dette program er beregnet til at blive startet fra kommandolinjen eller fra .desktop-filer. +Dette program er beregnet til at blive startet fra kommandolinjen eller fra .desktop-filer. -Tilvalg +Tilvalg - -Dette angiver programmet der skal køres som root. Det skal gives som et argument. Så hvis, for eksempel, du ønsker at starte en ny fulhåndtering, vil du skrive ved prompten: tdesu + +Dette angiver programmet der skal køres som root. Det skal gives som et argument. Så hvis, for eksempel, du ønsker at starte en ny fulhåndtering, vil du skrive ved prompten: tdesu - -Vis fejlinformation. + +Vis fejlinformation. - -Dette tillader effektiv brug af &tdesu; i .desktop-filer. Det beder &tdesu; om at undersøge filen angivet ved file. Hvis denne fil er skrivbar for nuværende bruger, vil &tdesu; køre kommandoen som nuværende bruger. Hvis dette ikke er tilfældet vil den køres som brugeren bruger (som standard root). -fil evalueres sådan her: hvis fil starter med et /, opfattes det som et absolut filnavn. Ellers opfattes det som navnet på en global indstillingsfil for &kde;. For eksempel: For at indstille tdm, kunne du skrive tdesu + +Dette tillader effektiv brug af &tdesu; i .desktop-filer. Det beder &tdesu; om at undersøge filen angivet ved file. Hvis denne fil er skrivbar for nuværende bruger, vil &tdesu; køre kommandoen som nuværende bruger. Hvis dette ikke er tilfældet vil den køres som brugeren bruger (som standard root). +fil evalueres sådan her: hvis fil starter med et /, opfattes det som et absolut filnavn. Ellers opfattes det som navnet på en global indstillingsfil for &kde;. For eksempel: For at indstille tdm, kunne du skrive tdesu - ikonnavn -Angiv ikon at bruge i kodeordsdialogen. Du kan angive kun navnet, uden nogen filendelse. + ikonnavn +Angiv ikon at bruge i kodeordsdialogen. Du kan angive kun navnet, uden nogen filendelse. - -Husk ikke kodeordet. Dette deaktiverer husk kodeord afkrydsningsfeltet i kodeordsdialogen. + +Husk ikke kodeordet. Dette deaktiverer husk kodeord afkrydsningsfeltet i kodeordsdialogen. - prioritet + prioritet -Angiv prioritetsværdi. Prioriteten er et vilkårligt tal mellem 0 og 100, hvor 100 betyder højeste prioritet, og 0 betyder mindste. Standardværdien er 50. +Angiv prioritetsværdi. Prioriteten er et vilkårligt tal mellem 0 og 100, hvor 100 betyder højeste prioritet, og 0 betyder mindste. Standardværdien er 50. - -Brug realtidsskemalægning + +Brug realtidsskemalægning - -Stop tdesu-dæmonen. Dette er dæmonen der cacher kodeord der lykkedes i baggrunden. Denne funktion kan også deaktiveres med når &tdesu; først køres. + +Stop tdesu-dæmonen. Dette er dæmonen der cacher kodeord der lykkedes i baggrunden. Denne funktion kan også deaktiveres med når &tdesu; først køres. - -Aktivér terminaluddata. Dette deaktiverer det at huske kodeordet. Det er stort set til fejlsøgningsformål; hvis du ønsker at køre et program i konsoltilstand, kan du i stedet bruge su-kommandoen. + +Aktivér terminaluddata. Dette deaktiverer det at huske kodeordet. Det er stort set til fejlsøgningsformål; hvis du ønsker at køre et program i konsoltilstand, kan du i stedet bruge su-kommandoen. - bruger -Selvom den almindeligste brug af &tdesu; er at køre et kommando som systemadministrator, kan du angive et hvilket som helst brugernavn og passende kodeord. + bruger +Selvom den almindeligste brug af &tdesu; er at køre et kommando som systemadministrator, kan du angive et hvilket som helst brugernavn og passende kodeord. @@ -294,71 +91,23 @@ -Se også -su(1) +Se også +su(1) -Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig fra help:/tdesu (skriv enten denne URL i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/tdesu). +Mere detaljeret brugerdokumentation er tilgængelig fra help:/tdesu (skriv enten denne URL i &konqueror;, eller kør khelpcenter help:/tdesu). -Eksempler -Kør kfmclient som brugeren jim, og vis &konqueror;'s ikon i kodeordsdialogen: -tdesu kfmclient +Eksempler +Kør kfmclient som brugeren jim, og vis &konqueror;'s ikon i kodeordsdialogen: +tdesu kfmclient -Forfattere -&tdesu; er skrevet af GeertJansen jansen@kde.org og PietroIglio iglio@fub.it. +Forfattere +&tdesu; er skrevet af GeertJansen jansen@kde.org og PietroIglio iglio@fub.it. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdm/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdm/index.docbook index 48445e0c445..d479b479c9a 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdm/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdm/index.docbook @@ -3,108 +3,71 @@ "dtd/kdex.dtd" [ - tdmrc"> - ksmserver"> - kdesktop"> - XDMCP"> - xdm"> + tdmrc"> + ksmserver"> + kdesktop"> + XDMCP"> + xdm"> - + ]> -&tdm;-håndbogen +&tdm;-håndbogen -&Oswald.Buddenhagen; &Oswald.Buddenhagen.mail; +Reviewer + --> &erik.kjaer.pedersen.role; -2000 -&Neal.Crook; +2000 +&Neal.Crook; -2002 -&Oswald.Buddenhagen; +2002 +&Oswald.Buddenhagen; -2003 -&Lauri.Watts; +2003 +&Lauri.Watts; -2003-03-01 -0.05.02 +2003-03-01 +0.05.02 -Dette dokument beskriver &tdm; &kde;'s skærmhåndtering. &tdm; er også kendt som Login-håndtering. +Dette dokument beskriver &tdm; &kde;'s skærmhåndtering. &tdm; er også kendt som Login-håndtering. -KDE -tdm -xdm -skærmhåndtering -login-håndtering +KDE +tdm +xdm +skærmhåndtering +login-håndtering -Indledning +Indledning -&tdm; giver en grafisk grænseflade der lader dig logge ind på et system. Den beder dig om et brugernavn og kodeord, godkender brugeren og begynder kørslen af en session. &tdm; er en forbedret udgave &xdm;, X-skærmhåndteringen, på en del områder. +&tdm; giver en grafisk grænseflade der lader dig logge ind på et system. Den beder dig om et brugernavn og kodeord, godkender brugeren og begynder kørslen af en session. &tdm; er en forbedret udgave &xdm;, X-skærmhåndteringen, på en del områder. @@ -123,905 +86,404 @@ --> -Hurtigstart-guide +Hurtigstart-guide -Dette er en hurtig-guide for brugere der passer til følgende beskrivelse: +Dette er en hurtig-guide for brugere der passer til følgende beskrivelse: -X er indstiller og virker med kommandoen startx fra kommandolinjen. +X er indstiller og virker med kommandoen startx fra kommandolinjen. -Hver bruger vil i almindelighed kun bruge en enkelt vindueshåndtering eller desktopmiljø, og ændrer ikke dette valg ret ofte, eller har ingen problemer med at redigere en enkelt tekstfil for at ændre sit valg. +Hver bruger vil i almindelighed kun bruge en enkelt vindueshåndtering eller desktopmiljø, og ændrer ikke dette valg ret ofte, eller har ingen problemer med at redigere en enkelt tekstfil for at ændre sit valg. -Dette scenario vil være tilstrækkeligt i mange miljøer hvor en enkelt bruger eller flere brugere normalt booter computeren og logger ind til deres foretrukne miljø. +Dette scenario vil være tilstrækkeligt i mange miljøer hvor en enkelt bruger eller flere brugere normalt booter computeren og logger ind til deres foretrukne miljø. -Opsætning af standard-session +Opsætning af standard-session -Lav eller åbn filen ~/.xinitrc -Hvis du allerede har en fungerende ~/.xinitrc, så gå til næste skridt +Lav eller åbn filen ~/.xinitrc +Hvis du allerede har en fungerende ~/.xinitrc, så gå til næste skridt -Hvis der ikke allerede findes en, så tilføj en linje til ~/.xinitrc til at starte din foretrukne vindueshåndtering eller desktopmiljø. -For &kde; skal du skrive: -starttde -For andre vindueshåndteringer eller desktopmiljøer skal du kigge i deres dokumentation for den rigtige kommando. +Hvis der ikke allerede findes en, så tilføj en linje til ~/.xinitrc til at starte din foretrukne vindueshåndtering eller desktopmiljø. +For &kde; skal du skrive: +starttde +For andre vindueshåndteringer eller desktopmiljøer skal du kigge i deres dokumentation for den rigtige kommando. -Lav så et link som følger: -ln ~/.xinitrc ~/.xsession +Lav så et link som følger: +ln ~/.xinitrc ~/.xsession -Hvis du nu skriver startx på kommandolinjen skulle X blive startet med en &kde;-session. Den næste opgave er at prøve &tdm;. - -Som root, skrives tdm ved prompt-tegnet. - -Du skulle nu se et login-vindue, som er beskrevet i større detalje i . - -Skriv dit normale brugernavn og kodeord i de givne felter, og lad være valgt som sessionstype. Det burde nu åbne en &kde;-session for din bruger. - -Hvis du har andre brugere at indstille, skal du gentage proceduren ovenfor for hver af dem. +Hvis du nu skriver startx på kommandolinjen skulle X blive startet med en &kde;-session. Den næste opgave er at prøve &tdm;. + +Som root, skrives tdm ved prompt-tegnet. + +Du skulle nu se et login-vindue, som er beskrevet i større detalje i . + +Skriv dit normale brugernavn og kodeord i de givne felter, og lad være valgt som sessionstype. Det burde nu åbne en &kde;-session for din bruger. + +Hvis du har andre brugere at indstille, skal du gentage proceduren ovenfor for hver af dem. -Dette er kun en hurtig-guide til at komme i gang. Du vil formodentligt ønske at indstille &tdm; yderligere, for eksempel skjule navnene på systemkonti, tillade yderligere sessioner og meget mere. Læs venligst gennem resten af denne manual for at finde ud af hvordan dette gøres. +Dette er kun en hurtig-guide til at komme i gang. Du vil formodentligt ønske at indstille &tdm; yderligere, for eksempel skjule navnene på systemkonti, tillade yderligere sessioner og meget mere. Læs venligst gennem resten af denne manual for at finde ud af hvordan dette gøres. - -Login-vinduet + +Login-vinduet -Brugergrænsefladen til &tdm; er gennem to dialoger. Hoveddialogen har disse kontroller: +Brugergrænsefladen til &tdm; er gennem to dialoger. Hoveddialogen har disse kontroller: - + -Et Brugernavn-felt for dig til at indtaste dit brugernavn. +Et Brugernavn-felt for dig til at indtaste dit brugernavn. -Et Kodeords-felt for dig til at indtaste dit kodeord. +Et Kodeords-felt for dig til at indtaste dit kodeord. -(Hvis man vil) et grafisk billede af hver bruger (for eksempel, et digitaliseret fotograf). Det at klikke på et billede er ækvivalent til at skrive det tilknyttede brugernavn i Brugernavn-feltet. (Denne egenslab er en efterligning af login-feltet på &IRIX;). +(Hvis man vil) et grafisk billede af hver bruger (for eksempel, et digitaliseret fotograf). Det at klikke på et billede er ækvivalent til at skrive det tilknyttede brugernavn i Brugernavn-feltet. (Denne egenslab er en efterligning af login-feltet på &IRIX;). -En menu drop-ned-felt der tillader &tdm; at blive brugt til at starte sessioner med forskellige vindueshåndteringer eller desktopmiljøer installeret på systemet, inkluderende KDE, KDE2 og GNOME. +En menu drop-ned-felt der tillader &tdm; at blive brugt til at starte sessioner med forskellige vindueshåndteringer eller desktopmiljøer installeret på systemet, inkluderende KDE, KDE2 og GNOME. -Et område til venstre for Brugernavn og Kodeords-felterne som kan bruges til at vise enten et statisk billede eller et analogt ur. +Et område til venstre for Brugernavn og Kodeords-felterne som kan bruges til at vise enten et statisk billede eller et analogt ur. -En Brugernavn-knap der kigger efter om brugernavn/kodeords-kombinationen er korrekt og forsøger at starte en session af den valgte type. +En Brugernavn-knap der kigger efter om brugernavn/kodeords-kombinationen er korrekt og forsøger at starte en session af den valgte type. -En Annullér-knap der rydder teksten fra Login og Kodeords-felterne. - +En Annullér-knap der rydder teksten fra Login og Kodeords-felterne. + -En Menu-knap der åbner for en handlingsmenu med følgende punkter: +En Menu-knap der åbner for en handlingsmenu med følgende punkter: -(På lokale skærme) er der et Genstart X-Server-punkt der standser den kørende &X-Server;, starter en ny og viser login-dialogen igen. Det kan du bruge hvis der synes at være en fejl på en eller anden måde. +(På lokale skærme) er der et Genstart X-Server-punkt der standser den kørende &X-Server;, starter en ny og viser login-dialogen igen. Det kan du bruge hvis der synes at være en fejl på en eller anden måde. -(På eksterne skærme) er der et Luk forbindelse-punkt der lukker forbindelsen til den &XDMCP;-server du er forbundet til. Hvis du kom til denne server gennem en værtsvælger, vil dette tage dig tilbage til vælgeren, ellers vil det blot nulstille din &X-Server; og få login-dialogen frem igen. +(På eksterne skærme) er der et Luk forbindelse-punkt der lukker forbindelsen til den &XDMCP;-server du er forbundet til. Hvis du kom til denne server gennem en værtsvælger, vil dette tage dig tilbage til vælgeren, ellers vil det blot nulstille din &X-Server; og få login-dialogen frem igen. -(Muligt på lokale skærme) Et Konsoltilstand-punkt der afslutter den aktuelt kørende &X-Server; og overlader dig til en konsol-login. &tdm; vil genoptage den grafiske login hvis ingen er logget på i konsollen et stykke tid. +(Muligt på lokale skærme) Et Konsoltilstand-punkt der afslutter den aktuelt kørende &X-Server; og overlader dig til en konsol-login. &tdm; vil genoptage den grafiske login hvis ingen er logget på i konsollen et stykke tid. -(Hvis man vil) en Luk-ned-knap der viser Luk-ned-dialogen. +(Hvis man vil) en Luk-ned-knap der viser Luk-ned-dialogen. -Luk-ned-dialogen viser nogle radioknapper der tillader et af følgende at blive valgt: +Luk-ned-dialogen viser nogle radioknapper der tillader et af følgende at blive valgt: -Luk ned +Luk ned -Luk systemet ned på en kontrolleret måde, gør parat til at tage strømmen af. +Luk systemet ned på en kontrolleret måde, gør parat til at tage strømmen af. -Genstart +Genstart -Luk systemet ned og genstart. For systemer der bruger Lilo, vil en valgfri drop-ned-felt tillade dig at vælge en bestemt operativsystem-kerne til at blive brugt ved genstarten. +Luk systemet ned og genstart. For systemer der bruger Lilo, vil en valgfri drop-ned-felt tillade dig at vælge en bestemt operativsystem-kerne til at blive brugt ved genstarten. -Genstart X-Server +Genstart X-Server -Stop og genstart X-serveren. Typisk vil du måske have brug for at bruge dette valg hvis du har ændret din X11-indstilling på en eller anden måde. +Stop og genstart X-serveren. Typisk vil du måske have brug for at bruge dette valg hvis du har ændret din X11-indstilling på en eller anden måde. -Konsol-tilstand +Konsol-tilstand -Stop X-serveren og vend tilbage til systemet i konsoltilstand. Dette opnås ved at bringe systemet ned til køre-niveau 3. Typisk vil systemadministratoren behøve at bruge denne indstilling for opgradering eller re-konfigurering af X11 software. +Stop X-serveren og vend tilbage til systemet i konsoltilstand. Dette opnås ved at bringe systemet ned til køre-niveau 3. Typisk vil systemadministratoren behøve at bruge denne indstilling for opgradering eller re-konfigurering af X11 software. -Tryk på O.k.-knappen initierer den valgte handling; tryk på Annullér-knappen vender tilbage til hoveddialogen for &tdm;. +Tryk på O.k.-knappen initierer den valgte handling; tryk på Annullér-knappen vender tilbage til hoveddialogen for &tdm;. -Indstilling af &tdm; - -I dette kapitel antages det at &tdm; allerede er oppe og kører på dit system, og at du blot ønsker at ændre dens opførsel på en eller anden måde. - -Når &tdm; starter, læser den sin indstilling fra mappen $TDEDIR/share/config/tdm/ (dette er måske /etc/kde3/tdm/ eller noget andet på dit system). - -Hovedindstillingsfilen er &tdmrc;; alle andre filer refereres derfra og kan gemmes under et vilkårligt navn hvorsomhelst på systemet - men sædvanligvis giver dette ikke meget mening af oplagte grunde (en undtagelse er reference til indstillingsfiler for en allerede installeret &xdm; - en nyligt installeret udgave af &tdm; vil imidlertid importere indstillinger fra disse filer, hvis en allerede installeret &xdm; findes). - -Da &tdm; må køre før nogen bruger er logget på, er den ikke knyttet til nogen bestemt bruger. Derfor er det ikkemuligt at have brugerspecifik indstillingsfiler; alle brugere deles om den fælles &tdmrc;. Det følger fra dette at indstillingen af &tdm; kun kan ændres af de brugere der har skrive-adgang til $TDEDIR/share/config/tdmrc (normalt begrænset til systemadministratorer logget på som root). - -Du kan se &tdmrc;-filen der er i brug for øjeblikket på dit system, og du kan indstille &tdm; ved at redigere denne fil. Alternativt, kan du bruge det grafiske indstillingsværktøj der kommer med &kcontrol; (under SystemadministrationLogin-håndtering), som er beskrevet i &kcontrolcenter;'s hjælpefiler. - -Resten af dette kapitel beskriver indstilling af &tdm; via &kcontrolcenter;-modulet, og næste kapitel beskriver de valgmuligheder der er i selve &tdmrc;. Hvis du kun har brug for at indstille lokale brugere, skulle &kcontrolcenter;-modulet være tilstrækkeligt for dit behov. Hvis du skal indstille ekstern login, eller have flere &tdm;-sessioner kørende, vil du skulle læse videre. +Indstilling af &tdm; + +I dette kapitel antages det at &tdm; allerede er oppe og kører på dit system, og at du blot ønsker at ændre dens opførsel på en eller anden måde. + +Når &tdm; starter, læser den sin indstilling fra mappen $TDEDIR/share/config/tdm/ (dette er måske /etc/kde3/tdm/ eller noget andet på dit system). + +Hovedindstillingsfilen er &tdmrc;; alle andre filer refereres derfra og kan gemmes under et vilkårligt navn hvorsomhelst på systemet - men sædvanligvis giver dette ikke meget mening af oplagte grunde (en undtagelse er reference til indstillingsfiler for en allerede installeret &xdm; - en nyligt installeret udgave af &tdm; vil imidlertid importere indstillinger fra disse filer, hvis en allerede installeret &xdm; findes). + +Da &tdm; må køre før nogen bruger er logget på, er den ikke knyttet til nogen bestemt bruger. Derfor er det ikkemuligt at have brugerspecifik indstillingsfiler; alle brugere deles om den fælles &tdmrc;. Det følger fra dette at indstillingen af &tdm; kun kan ændres af de brugere der har skrive-adgang til $TDEDIR/share/config/tdmrc (normalt begrænset til systemadministratorer logget på som root). + +Du kan se &tdmrc;-filen der er i brug for øjeblikket på dit system, og du kan indstille &tdm; ved at redigere denne fil. Alternativt, kan du bruge det grafiske indstillingsværktøj der kommer med &kcontrol; (under SystemadministrationLogin-håndtering), som er beskrevet i &kcontrolcenter;'s hjælpefiler. + +Resten af dette kapitel beskriver indstilling af &tdm; via &kcontrolcenter;-modulet, og næste kapitel beskriver de valgmuligheder der er i selve &tdmrc;. Hvis du kun har brug for at indstille lokale brugere, skulle &kcontrolcenter;-modulet være tilstrækkeligt for dit behov. Hvis du skal indstille ekstern login, eller have flere &tdm;-sessioner kørende, vil du skulle læse videre. -&Thomas.Tanghus; &Thomas.Tanghus.mail; -&Steffen.Hansen; &Steffen.Hansen.mail; -&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; +&Thomas.Tanghus; &Thomas.Tanghus.mail; +&Steffen.Hansen; &Steffen.Hansen.mail; +&Mike.McBride; &Mike.McBride.mail; -&kcontrolcenter;-modulet til login-håndtering - -Ved brug af dette modul, kan du indstille &kde;'s grafiske login-håndtering, &tdm;. Du kan ændre hvordan login-skærmen ser ud, hvem der har adgang til at bruge den og hvem der kan lukke computeren ned. - -Al opsætning vil blive skrevet til indstillingsfilen &tdmrc;, der i sin oprindelige tilstand har mange kommentarer til at hjælpe med at indstille &tdm;. Brugen af dette &kcontrolcenter;-modul vil strippe disse kommentarer fra filen. Alle mulige valgmuligheder i &tdmrc; er dækkede i . - -De tilvalg der er nævnt i dette kapitel er krydsrefereret med deres ækvivalenter i &tdmrc;. Alle mulighederne i &kcontrol;-modulet er også tilstede direkte i &tdmrc; men det modsatte er ikke sandt. - -For at organisere alle disse valgmuligheder, er dette modul opdelt i adskillige afsnit: Udseende, Skrifttype, Baggrund, Luk ned, Brugere og Behagelighed. - -Du kan skifte mellem afsnittene ved brug af fanebladene foroven i vinduet. - -Hvis du ikke er logget på som superbruger nu, bliver du nødt til at klikke på Administratortilstand... knappen. Du vil så blive spurgt om superbrugerens kodeord. Hvis du indtaster et rigtigt kodeord, kan du ændre indstillingerne i dette modul. +&kcontrolcenter;-modulet til login-håndtering + +Ved brug af dette modul, kan du indstille &kde;'s grafiske login-håndtering, &tdm;. Du kan ændre hvordan login-skærmen ser ud, hvem der har adgang til at bruge den og hvem der kan lukke computeren ned. + +Al opsætning vil blive skrevet til indstillingsfilen &tdmrc;, der i sin oprindelige tilstand har mange kommentarer til at hjælpe med at indstille &tdm;. Brugen af dette &kcontrolcenter;-modul vil strippe disse kommentarer fra filen. Alle mulige valgmuligheder i &tdmrc; er dækkede i . + +De tilvalg der er nævnt i dette kapitel er krydsrefereret med deres ækvivalenter i &tdmrc;. Alle mulighederne i &kcontrol;-modulet er også tilstede direkte i &tdmrc; men det modsatte er ikke sandt. + +For at organisere alle disse valgmuligheder, er dette modul opdelt i adskillige afsnit: Udseende, Skrifttype, Baggrund, Luk ned, Brugere og Behagelighed. + +Du kan skifte mellem afsnittene ved brug af fanebladene foroven i vinduet. + +Hvis du ikke er logget på som superbruger nu, bliver du nødt til at klikke på Administratortilstand... knappen. Du vil så blive spurgt om superbrugerens kodeord. Hvis du indtaster et rigtigt kodeord, kan du ændre indstillingerne i dette modul. -Udseende - -Fra denne side kan du ændre udseendet af &kde;'s grafiske login håndtering, &tdm;. - -Hilsen er titlen på skærmen til at logge på. Opsætning af dette er især nyttigt hvis du har mange servere brugere kan logge på. Du kan bruge forskellige pladsholdere, som bliver beskrevet sammen med den tilsvarende nøgle i &tdmrc;. - -Du kan så vælge enten at vise systemets nuværende tid, et logo eller ingenting specielt i login-feltet. Udfør dine valg med radioknapperne der hedder Logo-område:. Dette svarer til i &tdmrc; - -Hvis du vælger Vis logo kan du nu vælge et logo: +Udseende + +Fra denne side kan du ændre udseendet af &kde;'s grafiske login håndtering, &tdm;. + +Hilsen er titlen på skærmen til at logge på. Opsætning af dette er især nyttigt hvis du har mange servere brugere kan logge på. Du kan bruge forskellige pladsholdere, som bliver beskrevet sammen med den tilsvarende nøgle i &tdmrc;. + +Du kan så vælge enten at vise systemets nuværende tid, et logo eller ingenting specielt i login-feltet. Udfør dine valg med radioknapperne der hedder Logo-område:. Dette svarer til i &tdmrc; + +Hvis du vælger Vis logo kan du nu vælge et logo: -Drop en billedfil på billedknappen. +Drop en billedfil på billedknappen. -Klik på billedknappen og vælg et nyt billede fra vælgerdialogen. +Klik på billedknappen og vælg et nyt billede fra vælgerdialogen. -Hvis du ikke angiver et logo vil standarden $TDEDIR/share/apps/tdm/pics/kdelogo.xpm blive vist. - -Normalt er login-feltet centreret på skærmen. Brug Position: tilvalgene hvis du ønsker at den skal være et andet sted på skærmen. Du kan angive den relative position (procent af skærmstørrelsen) for centret af login-vinduet relativt til det øverste til venstre på skærmen, i felterne der hedder henholdsvis X: og Y:. Disse svarer til nøglen i &tdmrc;. - -Mens &kde;'s stil afhænger af opsætningen for brugeren der er logget på, kan stilen der bruges af &tdm; indstilles ved brug af GUI-Stil: og Farvesammensætning: tilvalgene. Disse svarer til nøglerne henholdsvis og i &tdmrc;. - -Nedenfor dette har du en dropned-felt til at vælge sproget for din login, svarende til indstillingen i &tdmrc;. +Hvis du ikke angiver et logo vil standarden $TDEDIR/share/apps/tdm/pics/kdelogo.xpm blive vist. + +Normalt er login-feltet centreret på skærmen. Brug Position: tilvalgene hvis du ønsker at den skal være et andet sted på skærmen. Du kan angive den relative position (procent af skærmstørrelsen) for centret af login-vinduet relativt til det øverste til venstre på skærmen, i felterne der hedder henholdsvis X: og Y:. Disse svarer til nøglen i &tdmrc;. + +Mens &kde;'s stil afhænger af opsætningen for brugeren der er logget på, kan stilen der bruges af &tdm; indstilles ved brug af GUI-Stil: og Farvesammensætning: tilvalgene. Disse svarer til nøglerne henholdsvis og i &tdmrc;. + +Nedenfor dette har du en dropned-felt til at vælge sproget for din login, svarende til indstillingen i &tdmrc;. -Skrifttype - -Fra dette afsnit i modulet kan du ændre de skrifttyper der bruges i login vinduet. Kun de skrifttyper der er tilgængelige for alle brugere er her, ikke skrifttyper du har installeret på en pr bruger basis. - -Du kan vælge tre forskellige skriftstil fra drop-ned feltet (Generelt, Mislykket, Hilsen:) Når du klikker på Vælg-knappen, kommer en dialog frem, fra hvilken du kan vælge nye karakteristikker for skriftstilen. +Skrifttype + +Fra dette afsnit i modulet kan du ændre de skrifttyper der bruges i login vinduet. Kun de skrifttyper der er tilgængelige for alle brugere er her, ikke skrifttyper du har installeret på en pr bruger basis. + +Du kan vælge tre forskellige skriftstil fra drop-ned feltet (Generelt, Mislykket, Hilsen:) Når du klikker på Vælg-knappen, kommer en dialog frem, fra hvilken du kan vælge nye karakteristikker for skriftstilen. -Generelt skrifttypen bruges alle andre steder i login vinduet. +Generelt skrifttypen bruges alle andre steder i login vinduet. -Mislykket skrifttypen bruges når login mislykkes. +Mislykket skrifttypen bruges når login mislykkes. -Velkomst: skrifttypen er den der bruges til titlen (Velkomststrengen). +Velkomst: skrifttypen er den der bruges til titlen (Velkomststrengen). -Du kan også afkrydse feltet der hedder Brug anti-aliasing på skrifttyper hvis du ønsker udglattede skrifttyper i dialogen til at logge på. +Du kan også afkrydse feltet der hedder Brug anti-aliasing på skrifttyper hvis du ønsker udglattede skrifttyper i dialogen til at logge på. -Baggrund +Baggrund -Her kan du ændre desktopbaggrunden som vises før en bruger logger på. Du kan have en enkelt farve eller et billede som baggrund. Hvis du har et billede som baggrund og vælger centrér, så vil den valgte farve blive brugt rundt om billedet hvis det ikke er stort nok til at fylde hele baggrunden. +Her kan du ændre desktopbaggrunden som vises før en bruger logger på. Du kan have en enkelt farve eller et billede som baggrund. Hvis du har et billede som baggrund og vælger centrér, så vil den valgte farve blive brugt rundt om billedet hvis det ikke er stort nok til at fylde hele baggrunden. -Baggrundsfarverne og effekterne kontrolleres ved valgene i fanebladet det hedder Baggrund og du vælger et baggrundsbillede og dets placering fra valgene i fanebladet der hedder Tapet. +Baggrundsfarverne og effekterne kontrolleres ved valgene i fanebladet det hedder Baggrund og du vælger et baggrundsbillede og dets placering fra valgene i fanebladet der hedder Tapet. -Hvis du vil ændre baggrundsfarve(rne), så klik på farveknapperne og vælg en ny farve. +Hvis du vil ændre baggrundsfarve(rne), så klik på farveknapperne og vælg en ny farve. -Drop-ned feltet over farveknapperne giver dig adskillige forskellige blandingseffekter. Vælg en fra listen. og den vil blive fremvist i den lille skærm for oven i vinduet. Dine valg er: +Drop-ned feltet over farveknapperne giver dig adskillige forskellige blandingseffekter. Vælg en fra listen. og den vil blive fremvist i den lille skærm for oven i vinduet. Dine valg er: -Flad -Ved at vælge denne tilstand, vælger du én farve (ved brug af farveknappen der hedder Farve 1), og hele baggrunden dækkes med denne ene farve. +Flad +Ved at vælge denne tilstand, vælger du én farve (ved brug af farveknappen der hedder Farve 1), og hele baggrunden dækkes med denne ene farve. -Mønster -Ved at bruge denne tilstand, vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). Du vælger så et mønster ved at klikke på Opsætning. Dette åbner et nyt dialogvindue hvilket giver dig muligheden for at vælge et mønster. Klik så blot på dit valgte mønster, og klik så på O.k., og så vil &kde; vise det mønster du valgte ved brug af de to farver du valgte. For mere mønstre se afsnittet Baggrund: Tilføj, Fjern og Ændr mønstre. +Mønster +Ved at bruge denne tilstand, vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). Du vælger så et mønster ved at klikke på Opsætning. Dette åbner et nyt dialogvindue hvilket giver dig muligheden for at vælge et mønster. Klik så blot på dit valgte mønster, og klik så på O.k., og så vil &kde; vise det mønster du valgte ved brug af de to farver du valgte. For mere mønstre se afsnittet Baggrund: Tilføj, Fjern og Ændr mønstre. -Baggrundsprogram -Med dette valg kan du få &kde; til at bruge et ydre program til at bestemme baggrunden. Dette kan være ethvert program som du vælger. For yderligere information om dette valg, se afsnittet der hedder Baggrund: Brug af eksternt program. +Baggrundsprogram +Med dette valg kan du få &kde; til at bruge et ydre program til at bestemme baggrunden. Dette kan være ethvert program som du vælger. For yderligere information om dette valg, se afsnittet der hedder Baggrund: Brug af eksternt program. -Vandret overgang -Ved at vælge denne tilstand vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så starte med farven valgt afFarve 1 på venstre kant af skærmen og langsomt gå over til farven valgt som Farve 2 når den når til højre side af skærmen. +Vandret overgang +Ved at vælge denne tilstand vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så starte med farven valgt afFarve 1 på venstre kant af skærmen og langsomt gå over til farven valgt som Farve 2 når den når til højre side af skærmen. -Lodret overgang -Ved at vælge denne tilstand vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så starte med farven valgt afFarve 1 for oven på skærmen og langsomt gå over til farven valgt som Farve 2 når den når til bunden af skærmen. +Lodret overgang +Ved at vælge denne tilstand vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så starte med farven valgt afFarve 1 for oven på skærmen og langsomt gå over til farven valgt som Farve 2 når den når til bunden af skærmen. -Pyramideovergang -Ved at vælge denne tilstand vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så starte med farven valgt afFarve 1 i hvert hjørne af skærmen og langsomt gå over til farven valgt som Farve 2 når den når til midten af skærmen. +Pyramideovergang +Ved at vælge denne tilstand vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så starte med farven valgt afFarve 1 i hvert hjørne af skærmen og langsomt gå over til farven valgt som Farve 2 når den når til midten af skærmen. -Pibekrydsovergang -Ved at vælge denne tilstand vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så starte med farven valgt afFarve 1 i hvert hjørne af skærmen og langsomt gå over til farven valgt som Farve 2 når den når til midten af skærmen. formen på denne overgang er anderledes end i pyramideovergangen. +Pibekrydsovergang +Ved at vælge denne tilstand vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så starte med farven valgt afFarve 1 i hvert hjørne af skærmen og langsomt gå over til farven valgt som Farve 2 når den når til midten af skærmen. formen på denne overgang er anderledes end i pyramideovergangen. -Elliptisk overgang -Ved at vælge denne tilstand vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så starte med farven valgt afFarve 2 i midten af skærmen og langsomt gå over til farven valgt som Farve 2 når den går ud til hjørnerne, i et elliptisk mønster. +Elliptisk overgang +Ved at vælge denne tilstand vælger du to farver (ved brug af begge farveknapper). &kde; vil så starte med farven valgt afFarve 2 i midten af skærmen og langsomt gå over til farven valgt som Farve 2 når den går ud til hjørnerne, i et elliptisk mønster. -Opsætningsknappen er der kun brug for hvis du vælger Baggrundsprogram eller Mønstre. I disse tilfælde vil et andet vindue komme frem, hvor man kan indstille de specielle ting. -Tapet -Hvis du vi vælge et nyt baggrundsbillede, så klik først påTapeter fanebladet, derefter kan du enten vælge et billede fra en drop-ned liste der hedder Tapet eller vælge Gennemse... og vælge en billedfil fra en filvælger. - -Billedet kan vises på seks forskellige måder: +Opsætningsknappen er der kun brug for hvis du vælger Baggrundsprogram eller Mønstre. I disse tilfælde vil et andet vindue komme frem, hvor man kan indstille de specielle ting. +Tapet +Hvis du vi vælge et nyt baggrundsbillede, så klik først påTapeter fanebladet, derefter kan du enten vælge et billede fra en drop-ned liste der hedder Tapet eller vælge Gennemse... og vælge en billedfil fra en filvælger. + +Billedet kan vises på seks forskellige måder: -Intet tapet -Intet billede vises, kun baggrundsfarver. - +Intet tapet +Intet billede vises, kun baggrundsfarver. + -Centreret -Billedet vil være centreret på skærmen. Baggrundsfarverne vil være der alle de steder hvor billedet ikke dækker. +Centreret +Billedet vil være centreret på skærmen. Baggrundsfarverne vil være der alle de steder hvor billedet ikke dækker. -Fliselagt -Billedet vil blive gentaget indtil det fylder hele desktoppen. Det første billede bliver placeret i det øverste venstre hjørne af skærmen, og duplikeret nedad og til højre. +Fliselagt +Billedet vil blive gentaget indtil det fylder hele desktoppen. Det første billede bliver placeret i det øverste venstre hjørne af skærmen, og duplikeret nedad og til højre. -Centreret fliselagt -Billedet vil blive gentaget indtil det fylder hele desktoppen. Det første billede bliver placeret i midten af skærmen, og det bliver gentaget opad, nedad, til højre og til venstre. +Centreret fliselagt +Billedet vil blive gentaget indtil det fylder hele desktoppen. Det første billede bliver placeret i midten af skærmen, og det bliver gentaget opad, nedad, til højre og til venstre. -Centreret Maxpect -Billedet bliver placeret i midten af skærmen. Det bliver skaleret så det netop passer til desktoppen, men uden at forvrænge billedet. +Centreret Maxpect +Billedet bliver placeret i midten af skærmen. Det bliver skaleret så det netop passer til desktoppen, men uden at forvrænge billedet. -Skaleret -Billedet vil blive skaleret til at passe med desktoppen. Det bliver trukket så det passer i alle fire hjørner. +Skaleret +Billedet vil blive skaleret til at passe med desktoppen. Det bliver trukket så det passer i alle fire hjørner. -<guilabel ->Luk ned</guilabel -> - -Tillad nedlukning -Brug dette dropned-felt til at vælge hvem der har lov til at lukke ned: +<guilabel>Luk ned</guilabel> + +Tillad nedlukning +Brug dette dropned-felt til at vælge hvem der har lov til at lukke ned: -Ingen: Ingen kan lukke computeren ned ved brug af &tdm;. Man skal være logget på og køre en kommando. +Ingen: Ingen kan lukke computeren ned ved brug af &tdm;. Man skal være logget på og køre en kommando. -Alle: Enhver kan lukke computeren ned ved brug af &tdm;. +Alle: Enhver kan lukke computeren ned ved brug af &tdm;. -Kun root: &tdm; kræver at root kodeordet bliver indgivet før computeren lukkes ned. +Kun root: &tdm; kræver at root kodeordet bliver indgivet før computeren lukkes ned. -Du kan indstille uafhængigt hvem der har lov til at udstede en nedlukningskommando for Lokal: og Eksterne: brugere. - -Kommandoer Brug disse tekstfelter til at definere de nøjagtige nedlukningskommandoer. Halt:-kommandoen er som standard /sbin/halt. Genstart: kommandoen er som standard /sbin/reboot. - -Når Vis boot valg er aktiveret, vil &tdm; tilbyde dig valg for lilo boothåndteringen ved reboot. For at denne egenskab skal virke, bliver du nødt til at angive den korrekte sti til din lilo kommando og til lilos map-fil. Bemærk at dette tilvalg ikke er tilgængeligt på alle operativsystemser. +Du kan indstille uafhængigt hvem der har lov til at udstede en nedlukningskommando for Lokal: og Eksterne: brugere. + +Kommandoer Brug disse tekstfelter til at definere de nøjagtige nedlukningskommandoer. Halt:-kommandoen er som standard /sbin/halt. Genstart: kommandoen er som standard /sbin/reboot. + +Når Vis boot valg er aktiveret, vil &tdm; tilbyde dig valg for lilo boothåndteringen ved reboot. For at denne egenskab skal virke, bliver du nødt til at angive den korrekte sti til din lilo kommando og til lilos map-fil. Bemærk at dette tilvalg ikke er tilgængeligt på alle operativsystemser. -Brugere +Brugere -Herfra kan du arrangere den måde brugerne repræsenteres i login vinduet. +Herfra kan du arrangere den måde brugerne repræsenteres i login vinduet. -Du kan deaktivere brugerlisten i &tdm; fuldstændigt i Vis brugere afsnittet. Du kan vælge mellem: +Du kan deaktivere brugerlisten i &tdm; fuldstændigt i Vis brugere afsnittet. Du kan vælge mellem: -Vis liste +Vis liste -Vis kun brugere du har aktiveret specifikt i listen ved siden af -Hvis du ikke markere dette felt vil ingen liste blive vist. Dette er den sikreste indstilling, idet en angriber så ville skulle gætte et gyldigt brugernavn såvelsom et kodeord. Det er også det foretrukne valg hvis du har mere end en håndfuld brugere, så listen i sig selv ville blive uhåndterlig. +Vis kun brugere du har aktiveret specifikt i listen ved siden af +Hvis du ikke markere dette felt vil ingen liste blive vist. Dette er den sikreste indstilling, idet en angriber så ville skulle gætte et gyldigt brugernavn såvelsom et kodeord. Det er også det foretrukne valg hvis du har mere end en håndfuld brugere, så listen i sig selv ville blive uhåndterlig. -Omvendt valg +Omvendt valg -Tillader dig i stedet at vælge en liste af brugere der ikke skal vises, og lade alle andre brugere blive vist. +Tillader dig i stedet at vælge en liste af brugere der ikke skal vises, og lade alle andre brugere blive vist. -Uafhængigt af de brugere du angiver ved navn, kan du bruge System-UID'er til at angive et område af gyldige UID'er der vises på listen. Som standard vises bruger-id'er under 1000, som ofte er system- eller dæmonbrugere, og bruger-id'er over 65000 ikke. +Uafhængigt af de brugere du angiver ved navn, kan du bruge System-UID'er til at angive et område af gyldige UID'er der vises på listen. Som standard vises bruger-id'er under 1000, som ofte er system- eller dæmonbrugere, og bruger-id'er over 65000 ikke. -Du kan også aktivere Sortér brugere for at få brugerlisten sorteret alfabetisk. Hvis dette er deaktiveret, vil brugere ses i den rækkefølge de optræder i passwd-filen. &tdm; vil også autokomplettere brugernavne hvis du aktiverer tilvalget Autokomplettering. +Du kan også aktivere Sortér brugere for at få brugerlisten sorteret alfabetisk. Hvis dette er deaktiveret, vil brugere ses i den rækkefølge de optræder i passwd-filen. &tdm; vil også autokomplettere brugernavne hvis du aktiverer tilvalget Autokomplettering. -Hvis du vælger at vise brugere, så vil login-vinduet vise billeder (som du vælger), af en liste af brugere. Når der er en der vil logge på, kan vedkommende vælge sit bruger-navn/billede, indtaste sit kodeord, og vil så få adgang. +Hvis du vælger at vise brugere, så vil login-vinduet vise billeder (som du vælger), af en liste af brugere. Når der er en der vil logge på, kan vedkommende vælge sit bruger-navn/billede, indtaste sit kodeord, og vil så få adgang. -Hvis du tillader et brugerbillede, så kan du indstille kilden for disse billeder. +Hvis du tillader et brugerbillede, så kan du indstille kilden for disse billeder. -Du kan indstille administratorbilledet her, for hver bruger på systemet. Afhængig af rækkefølgen angivet ovenfor, vil brugere kunne sætte dit valg ud af kraft. +Du kan indstille administratorbilledet her, for hver bruger på systemet. Afhængig af rækkefølgen angivet ovenfor, vil brugere kunne sætte dit valg ud af kraft. -Hvis du vælger ikke at vise brugerne, vil login vinduet være mere traditionelt. Brugerne vil skulle skrive deres brugernavne og kodeord for at få adgang. Dette er den foretrukne måde hvis du har mange brugere på denne terminal. +Hvis du vælger ikke at vise brugerne, vil login vinduet være mere traditionelt. Brugerne vil skulle skrive deres brugernavne og kodeord for at få adgang. Dette er den foretrukne måde hvis du har mange brugere på denne terminal. -Behagelighed +Behagelighed -I behagelighed-fanebladet kan du indstille nogle valgmuligheder der gør livet lettere for de dovne, såsom automatisk loggen på eller deaktivering af kodeord. +I behagelighed-fanebladet kan du indstille nogle valgmuligheder der gør livet lettere for de dovne, såsom automatisk loggen på eller deaktivering af kodeord. -Tænk dig hellere om før du bruger disse muligheder. Hvert valg i Behagelighed-fanebladet er velegnet til alvorligt at kompromittere dit systems sikkerhed. I praksis kan disse muligheder kun bruges i fuldstændigt ikke-kritiske omgivelser, ⪚ en privat computer hjemme. +Tænk dig hellere om før du bruger disse muligheder. Hvert valg i Behagelighed-fanebladet er velegnet til alvorligt at kompromittere dit systems sikkerhed. I praksis kan disse muligheder kun bruges i fuldstændigt ikke-kritiske omgivelser, ⪚ en privat computer hjemme. -Automatisk login +Automatisk login -Automatisk login vi give enhver adgang til en vis konto på dit system uden nogensomhelst godkendelse. Du kan aktivere det ved brug af valget Aktivér auto-login. +Automatisk login vi give enhver adgang til en vis konto på dit system uden nogensomhelst godkendelse. Du kan aktivere det ved brug af valget Aktivér auto-login. -Du kan vælge den konto der skal bruges til at logge på automatisk fra listen der hedder Bruger:. +Du kan vælge den konto der skal bruges til at logge på automatisk fra listen der hedder Bruger:. -<guilabel ->Login uden kodeord</guilabel -> - -Ved brug af denne egenskab, kan du tillade visse brugere at logge på uden at skulle give deres kodeord. Aktivér dette med Aktivér uden-kodeord login valget. - -Nedenfor dette vil du se en liste af brugere på systemet. Aktivering af at logge på uden kodeord for specifikke brugere gøres ved at afkrydse felterne ved siden af brugernavnene. Som standard er dette deaktiveret for alle brugere. - -Igen, brug dette valg med stor omhu, og kun i sikre omgivelser. Hvis du aktiverer det i et temmelig offentligt system, bør du sørge for at kun brugere med stærke adgangsbegrænsninger bliver givet login uden kodeord ⪚ guest. - -Du kan også vælge hvilken bruger der er forudvalgt når &tdm; starter. Standarden er Ingen, men du kan vælge Forrige for at få &tdm; til som standard at bruge den sidste som det lykkedes at logge på, eller du kan Angive en bestemt bruger til altid at være den valgte fra listen. Du kan også få &tdm; til at sætte fokus på kodeordsfeltet, sådan at når du når til &tdm;'s skærm du blot skal skrive kodeordet med det samme. - -Log på automatisk efter X-server sammenbrud-tilvalget tillader dig at springe over godkendelse når din X-server er brudt sammen tilfældigt. +<guilabel>Login uden kodeord</guilabel> + +Ved brug af denne egenskab, kan du tillade visse brugere at logge på uden at skulle give deres kodeord. Aktivér dette med Aktivér uden-kodeord login valget. + +Nedenfor dette vil du se en liste af brugere på systemet. Aktivering af at logge på uden kodeord for specifikke brugere gøres ved at afkrydse felterne ved siden af brugernavnene. Som standard er dette deaktiveret for alle brugere. + +Igen, brug dette valg med stor omhu, og kun i sikre omgivelser. Hvis du aktiverer det i et temmelig offentligt system, bør du sørge for at kun brugere med stærke adgangsbegrænsninger bliver givet login uden kodeord ⪚ guest. + +Du kan også vælge hvilken bruger der er forudvalgt når &tdm; starter. Standarden er Ingen, men du kan vælge Forrige for at få &tdm; til som standard at bruge den sidste som det lykkedes at logge på, eller du kan Angive en bestemt bruger til altid at være den valgte fra listen. Du kan også få &tdm; til at sætte fokus på kodeordsfeltet, sådan at når du når til &tdm;'s skærm du blot skal skrive kodeordet med det samme. + +Log på automatisk efter X-server sammenbrud-tilvalget tillader dig at springe over godkendelse når din X-server er brudt sammen tilfældigt. @@ -1035,29 +497,16 @@ -Indstilling af dit system til at bruge &tdm; +Indstilling af dit system til at bruge &tdm; -Dette kapitel antager at dit system allerede er indstillet til at køre &X-Window;, og at du kun har behov for at indstille det til at tillade grafisk login. +Dette kapitel antager at dit system allerede er indstillet til at køre &X-Window;, og at du kun har behov for at indstille det til at tillade grafisk login. -Opsætning af &tdm; - -Den fundamentale ting der kontrollerer om din computer starter op som en terminal (konsoltilstand) eller en grafisk login-skærm er standard-køreniveauet. Køreniveauet sættes af programmet /sbin/init under kontrol af indstillingsfilen /etc/inittab. Standard-køreniveauerne brugt af forskellige &UNIX;-systemer (og forskellige Linux-distributioner) varierer, men hvis du kigger i /etc/inittab vil begyndelsen af den se ud som noget i retning af dette: - -# Default runlevel. The runlevels used by RHS are: +Opsætning af &tdm; + +Den fundamentale ting der kontrollerer om din computer starter op som en terminal (konsoltilstand) eller en grafisk login-skærm er standard-køreniveauet. Køreniveauet sættes af programmet /sbin/init under kontrol af indstillingsfilen /etc/inittab. Standard-køreniveauerne brugt af forskellige &UNIX;-systemer (og forskellige Linux-distributioner) varierer, men hvis du kigger i /etc/inittab vil begyndelsen af den se ud som noget i retning af dette: + +# Default runlevel. The runlevels used by RHS are: # 0 - halt (Do NOT set initdefault to this) # 1 - Single user mode # 2 - Multiuser, without NFS @@ -1069,667 +518,303 @@ id:3:initdefault: -Alt undtagen den sidste linje i dette i dette uddrag er kommentarer. Kommentarerne viser at køreniveau 5 bruges til X11 og at køreniveau 3 bruges til multibruger-tilstand uden X11 (konsoltilstand). Den sidste linje angiver at standard-køreniveauet for systemet er 3 (konsoltilstand). Hvis dit system for øjeblikket bruger grafisk login (for eksempel, ved brug af &xdm;) er dets standard-køreniveau det, der er angivet for X11. +Alt undtagen den sidste linje i dette i dette uddrag er kommentarer. Kommentarerne viser at køreniveau 5 bruges til X11 og at køreniveau 3 bruges til multibruger-tilstand uden X11 (konsoltilstand). Den sidste linje angiver at standard-køreniveauet for systemet er 3 (konsoltilstand). Hvis dit system for øjeblikket bruger grafisk login (for eksempel, ved brug af &xdm;) er dets standard-køreniveau det, der er angivet for X11. -Køreniveauet med grafisk login (&xdm;) for nogle almindelige &Linux;-distributions er: +Køreniveauet med grafisk login (&xdm;) for nogle almindelige &Linux;-distributions er: -5 for &RedHat; 3.x og senere, og for &Mandrake; -4 for Slackware -3 for &SuSE; 4.x og 5.x +5 for &RedHat; 3.x og senere, og for &Mandrake; +4 for Slackware +3 for &SuSE; 4.x og 5.x -Det første skrift ved indstilling af dit system er at du sikrer dig at du kan starte &tdm; fra kommandolinjen. Når det virker kan du ændre din systemindstilling så &tdm; starter automatisk hver gang du genstarter dit system. - -For at teste &tdm;, må du først bringe dit system til et køreniveau der ikke kører &xdm;. For at gøre dette udgiv en kommando som: - -/sbin/init - -I stedet for tallet skal du angive det passende køreniveau for konsoltilstand på dit system. - -Hvis dit system bruger 'Pluggable Authentication Modules' (PAM), hvilket er normalt i nyere &Linux; og &Solaris;-systemer, skal du tjekke at din PAM-indstilling tillader login gennem den service der hedder tdm. Hvis du tidligere brugte &xdm; med held, skulle du ikke have behov for at lave ændringer på din PAM-indstilling for at bruge &tdm;. /etc/pam.conf eller /etc/pam.d/xdm. Information om indstilling af PAM går ud over rammerne for denne håndbog, men PAM kommer med omfattende dokumentation (prøv at kigge i /usr/share/doc/*pam/html/). - -Nu er tiden inde til at teste &tdm; ved at udstede følgende kommando: - -tdm +Det første skrift ved indstilling af dit system er at du sikrer dig at du kan starte &tdm; fra kommandolinjen. Når det virker kan du ændre din systemindstilling så &tdm; starter automatisk hver gang du genstarter dit system. + +For at teste &tdm;, må du først bringe dit system til et køreniveau der ikke kører &xdm;. For at gøre dette udgiv en kommando som: + +/sbin/init + +I stedet for tallet skal du angive det passende køreniveau for konsoltilstand på dit system. + +Hvis dit system bruger 'Pluggable Authentication Modules' (PAM), hvilket er normalt i nyere &Linux; og &Solaris;-systemer, skal du tjekke at din PAM-indstilling tillader login gennem den service der hedder tdm. Hvis du tidligere brugte &xdm; med held, skulle du ikke have behov for at lave ændringer på din PAM-indstilling for at bruge &tdm;. /etc/pam.conf eller /etc/pam.d/xdm. Information om indstilling af PAM går ud over rammerne for denne håndbog, men PAM kommer med omfattende dokumentation (prøv at kigge i /usr/share/doc/*pam/html/). + +Nu er tiden inde til at teste &tdm; ved at udstede følgende kommando: + +tdm -Hvis du får en &tdm; login-felt og du kan logge på, så er det i orden. Det der hovedsageligt kan gå galt her er at "run-time linker" måske ikke kan finde de delte &Qt;- eller &kde;-biblioteker. Hvis du har en binær distribution af &kde;-bibliotekerne, så sørg for at &tdm; er installeret hvor bibliotekerne tror &kde; er installeret og prøv at sætte nogle miljøvariabler til at pege på dine &kde;- og &Qt;-biblioteker. - -For eksempel: - -export - -export - -export - -export - +Hvis du får en &tdm; login-felt og du kan logge på, så er det i orden. Det der hovedsageligt kan gå galt her er at "run-time linker" måske ikke kan finde de delte &Qt;- eller &kde;-biblioteker. Hvis du har en binær distribution af &kde;-bibliotekerne, så sørg for at &tdm; er installeret hvor bibliotekerne tror &kde; er installeret og prøv at sætte nogle miljøvariabler til at pege på dine &kde;- og &Qt;-biblioteker. + +For eksempel: + +export + +export + +export + +export + -Hvis det stadig ikke lykkes, så prøv at starte &xdm; i stedet for, for at sørge for at du ikke lider af et mere alvorligt X-indstillingsproblem. +Hvis det stadig ikke lykkes, så prøv at starte &xdm; i stedet for, for at sørge for at du ikke lider af et mere alvorligt X-indstillingsproblem. -Når det lykkes for dig at starte &xdm;, kan du begynde at erstatte &xdm; med &tdm;. Dette er igen distributionsafhængigt. +Når det lykkes for dig at starte &xdm;, kan du begynde at erstatte &xdm; med &tdm;. Dette er igen distributionsafhængigt. -For &RedHat;, redigér /etc/inittab, kig efter denne linje: -x:5:respawn:/usr/X11/bin/xdm -nodaemon -og erstat med: -x:5:respawn:/opt/kde/bin/tdm -Dette beder init(8) om at genstarte &tdm; når systemet har køreniveau 5. Bemærk at &tdm; ikke behøver flaget . +For &RedHat;, redigér /etc/inittab, kig efter denne linje: +x:5:respawn:/usr/X11/bin/xdm -nodaemon +og erstat med: +x:5:respawn:/opt/kde/bin/tdm +Dette beder init(8) om at genstarte &tdm; når systemet har køreniveau 5. Bemærk at &tdm; ikke behøver flaget . -For &Mandrake; starter X11-køreniveauet i /etc/inittab skalscriptet /etc/X11/prefdm, som er sat op til at vælge blandt adskillige håndteringer, inkluderende &tdm;. Sørg for at alle stierne er rigtige for din installation. +For &Mandrake; starter X11-køreniveauet i /etc/inittab skalscriptet /etc/X11/prefdm, som er sat op til at vælge blandt adskillige håndteringer, inkluderende &tdm;. Sørg for at alle stierne er rigtige for din installation. -For &SuSE;, redigér /sbin/init.d/xdm for at tilføje en først linje: +For &SuSE;, redigér /sbin/init.d/xdm for at tilføje en først linje: -. /etc/rc.config +. /etc/rc.config DISPLAYMANAGER=tdm export DISPLAYMANAGER -For FreeBSD, redigér /etc/ttys og led efter en linje som ligner denne: -ttyv8 "/usr/X11R6/bin/xdm -nodaemon" xterm off secure -og redigér den til: -ttyv8 "/usr/local/bin/tdm" xterm on secure +For FreeBSD, redigér /etc/ttys og led efter en linje som ligner denne: +ttyv8 "/usr/X11R6/bin/xdm -nodaemon" xterm off secure +og redigér den til: +ttyv8 "/usr/local/bin/tdm" xterm on secure -De fleste andre distributioner er en variation af en af disse. +De fleste andre distributioner er en variation af en af disse. -Når du er nået hertil kan du teste &tdm; igen ved at bringe dit system til det køreniveau der skal til for at køre &tdm;. For at gøre dette skal du udstede følgende kommandoer: +Når du er nået hertil kan du teste &tdm; igen ved at bringe dit system til det køreniveau der skal til for at køre &tdm;. For at gøre dette skal du udstede følgende kommandoer: -/sbin/init +/sbin/init -I stedet for tallet skal du angive det passende køreniveau for at køre X11 på dit system. - -Det afsluttende trin er at redigere initdefault-indgangen i /etc/inittab for at angive det passende køreniveau for X11. - -Før du laver denne ændring bør du sørge for at du har en måde at opstarte dit system hvis der opstår et problem. Dette kan være en redde-floppy-disk der kommer med dit operativsystems distribution eller en specielt designet redde-floppy-disk, såsom tomsrtbt. Ignorér blot dette råd hvis du tør!. - -Dette omfatter sædvanligvis at ændre linjen: -id:3:initdefault: -til -id:5:initdefault: - -Når du genstarter dit system, skulle du ende op med den grafiske &tdm;-login-dialog. - -Hvis dette ikke lykkes er det mest sandsynlige problem at omgivelserne brugt på opstartstidpunktet er anderledes end omgivelserne der bruges til test på kommandolinjen. Hvis du prøver at få to udgaver af &kde; til at sameksistere, skal du passe særligt meget på at den opsætning du bruger for dine PATH og LD_LIBRARY_PATH-miljøvariabler er konsistente, og at opstarts-scripterne ikke ændrer dem på en eller anden måde. +I stedet for tallet skal du angive det passende køreniveau for at køre X11 på dit system. + +Det afsluttende trin er at redigere initdefault-indgangen i /etc/inittab for at angive det passende køreniveau for X11. + +Før du laver denne ændring bør du sørge for at du har en måde at opstarte dit system hvis der opstår et problem. Dette kan være en redde-floppy-disk der kommer med dit operativsystems distribution eller en specielt designet redde-floppy-disk, såsom tomsrtbt. Ignorér blot dette råd hvis du tør!. + +Dette omfatter sædvanligvis at ændre linjen: +id:3:initdefault: +til +id:5:initdefault: + +Når du genstarter dit system, skulle du ende op med den grafiske &tdm;-login-dialog. + +Hvis dette ikke lykkes er det mest sandsynlige problem at omgivelserne brugt på opstartstidpunktet er anderledes end omgivelserne der bruges til test på kommandolinjen. Hvis du prøver at få to udgaver af &kde; til at sameksistere, skal du passe særligt meget på at den opsætning du bruger for dine PATH og LD_LIBRARY_PATH-miljøvariabler er konsistente, og at opstarts-scripterne ikke ændrer dem på en eller anden måde. -Understøttelse af flere vindueshåndteringer - -&tdm; detekterer de fleste tilgængelige vindueshåndteringer og desktopmiljøer når det køres. At installere en ny skulle automatisk gøre den tilgængelig i &tdm;s hoveddialog Sessionstype:. - -Hvis du har en meget ny vindueshåndtering, eller noget som &tdm; ikke understøtter, er det første du skal kontrollere at programmet som skal køres findes i PATH og at dets navn ikke er ændret til noget uventet ved installationen. - -Hvis det er tilfældet at programmet er for nyt og endnu ikke understøttes af &tdm;, kan du blot tilføje en ny session. - -Sessionerne defineres i .desktop-filer i $TDEDIR/share/apps/tdm/sessions. Du kan helt enkelt tilføje en .desktop-fil i denne mappe med et passende navn. Felterne er: - -[Desktop Entry] -Encoding=UTF-8 Dette er låst til og kan udelades - -Type=XSession Dette er låst til og kan udelades - -Exec=navn på kørbar fil Sendes til eval exec i en Bourne skal - -TryExec=navn på kørbar fil Støttes men kræves ikke - -Name=navn at vise i &tdm;'s sessionsliste - -Der er også tre magiske: +Understøttelse af flere vindueshåndteringer + +&tdm; detekterer de fleste tilgængelige vindueshåndteringer og desktopmiljøer når det køres. At installere en ny skulle automatisk gøre den tilgængelig i &tdm;s hoveddialog Sessionstype:. + +Hvis du har en meget ny vindueshåndtering, eller noget som &tdm; ikke understøtter, er det første du skal kontrollere at programmet som skal køres findes i PATH og at dets navn ikke er ændret til noget uventet ved installationen. + +Hvis det er tilfældet at programmet er for nyt og endnu ikke understøttes af &tdm;, kan du blot tilføje en ny session. + +Sessionerne defineres i .desktop-filer i $TDEDIR/share/apps/tdm/sessions. Du kan helt enkelt tilføje en .desktop-fil i denne mappe med et passende navn. Felterne er: + +[Desktop Entry] +Encoding=UTF-8 Dette er låst til og kan udelades + +Type=XSession Dette er låst til og kan udelades + +Exec=navn på kørbar fil Sendes til eval exec i en Bourne skal + +TryExec=navn på kørbar fil Støttes men kræves ikke + +Name=navn at vise i &tdm;'s sessionsliste + +Der er også tre magiske: -standard +standard -Standardsessionen i &tdm; er normalt &kde;, men den kan indstilles af systemadministratoren. +Standardsessionen i &tdm; er normalt &kde;, men den kan indstilles af systemadministratoren. -egen +egen -Sessionen Egen kører brugerens ~/.xsession hvis den findes. +Sessionen Egen kører brugerens ~/.xsession hvis den findes. -fejlsikker +fejlsikker -Fejlsikker kører en meget enkel session, og er kun nyttig til fejlsøgningsformål. +Fejlsikker kører en meget enkel session, og er kun nyttig til fejlsøgningsformål. -For at sætte en sessionstype ud af kraft, kopieres .desktop-filen fra mappen data til mappen config og redigeres som du vil. At fjerne levererede sessioner kan opnås ved at skygge dem med .desktop-filer som indeholder Hidden=true. For de magiske sessionstyper er der normalt ingen .desktop-filer, men &tdm; lader som om de gør det, så du kan sætte dem ud af kraft som alle andre sessionstyper. Antagelig ved du nu allerede hvordan en ny sessionstype kan tilføjes. +For at sætte en sessionstype ud af kraft, kopieres .desktop-filen fra mappen data til mappen config og redigeres som du vil. At fjerne levererede sessioner kan opnås ved at skygge dem med .desktop-filer som indeholder Hidden=true. For de magiske sessionstyper er der normalt ingen .desktop-filer, men &tdm; lader som om de gør det, så du kan sætte dem ud af kraft som alle andre sessionstyper. Antagelig ved du nu allerede hvordan en ny sessionstype kan tilføjes. -Brug af &tdm; til at logge på eksternt (&XDMCP;) +Brug af &tdm; til at logge på eksternt (&XDMCP;) -&XDMCP; er en 'Open Group'-standard, X Display Manager Control Protocol. Denne bruges til at sætte forbindelser op mellem eksterne systemer over netværket. +&XDMCP; er en 'Open Group'-standard, X Display Manager Control Protocol. Denne bruges til at sætte forbindelser op mellem eksterne systemer over netværket. -&XDMCP; er nyttig i multibruger-situationer hvor der er brugere med arbejdsstationer og en kraftigere server der kan sørge for ressourcerne til at køre flere X-sessioner. For eksempel er &XDMCP; en god måde at genbruge gamle computere - en Pentium eller selv en 486 computer med 16 Mb RAM er tilstrækkelig til at køre selve X, og ved at bruge &XDMCP; kan en sådan computer køre en helt moderne &kde; session fra en server. For server-delen, når en enkel &kde; (eller et andet miljø) session kører, kræver det meget få ekstra ressourcer at køre en til. +&XDMCP; er nyttig i multibruger-situationer hvor der er brugere med arbejdsstationer og en kraftigere server der kan sørge for ressourcerne til at køre flere X-sessioner. For eksempel er &XDMCP; en god måde at genbruge gamle computere - en Pentium eller selv en 486 computer med 16 Mb RAM er tilstrækkelig til at køre selve X, og ved at bruge &XDMCP; kan en sådan computer køre en helt moderne &kde; session fra en server. For server-delen, når en enkel &kde; (eller et andet miljø) session kører, kræver det meget få ekstra ressourcer at køre en til. -Men dette at tillade en anden metode at logge på din maskine har naturligvis sikkerhedsimplikationer. Du bør kun køre denne tjeneste hvis du har brug for at tillade eksterne X-Servere at starte login-sessioner på dit system. Brugere med en enkel &UNIX;-computer har ikke brug for at køre dette. +Men dette at tillade en anden metode at logge på din maskine har naturligvis sikkerhedsimplikationer. Du bør kun køre denne tjeneste hvis du har brug for at tillade eksterne X-Servere at starte login-sessioner på dit system. Brugere med en enkel &UNIX;-computer har ikke brug for at køre dette. -Avancerede emner +Avancerede emner -Kommandosokler - -Dette er en funktion du kan bruge til at fjernstyre &tdm;. Det er hovedsageligt beregnet til at bruges af &ksmserver; og &kdesktop; i en session som kører, men andre tillempninger er også mulige. - -Soklerne er &UNIX;-domænesokler som eksisterer i undermapper af mappen som angives af =. Undermapperne er væsentlige for adressering og sikkerhed. Soklerne har alle filnavnet socket og filrettighederne rw-rw-rw- (0666). Dette skyldes at visse systemer ikke kan lide filrettighederne for sokkelfilerne. - -Der er to slags sokler: den globale (dmctl) og dem for hver skærm (dmctl-<skærm>). - -Den globale sokkels undermappe ejes af systemadministratoren, og undermapperne for sokler for hver skærm ejes af brugeren som for øjeblikket ejer sessionen (systemadministratoren eller den indloggede bruger). Gruppen som ejer undermapperne kan indstilles med FifoGroup=, ellers er det systemadministratoren. Undermappernes rettigheder er rwxr-x--- (0750). - -Felterne i kommandoerne er adskilt af tabulatortegn (\t), felterne i en liste er adskilt af mellemrum, egentlige mellemrum i listefelter angives med \s. - -Kommandoen afsluttes med en nylinje (\n). - -Det samme gælder for svar. Svaret ved en kommando der lykkes er ok, muligvis efterfulgt af den forespurgte information. Svaret ved fejl er et ord i samme stil som errno (f.eks. perm, noent, osv.), fulgt af en længere forklaring. +Kommandosokler + +Dette er en funktion du kan bruge til at fjernstyre &tdm;. Det er hovedsageligt beregnet til at bruges af &ksmserver; og &kdesktop; i en session som kører, men andre tillempninger er også mulige. + +Soklerne er &UNIX;-domænesokler som eksisterer i undermapper af mappen som angives af =. Undermapperne er væsentlige for adressering og sikkerhed. Soklerne har alle filnavnet socket og filrettighederne rw-rw-rw- (0666). Dette skyldes at visse systemer ikke kan lide filrettighederne for sokkelfilerne. + +Der er to slags sokler: den globale (dmctl) og dem for hver skærm (dmctl-<skærm>). + +Den globale sokkels undermappe ejes af systemadministratoren, og undermapperne for sokler for hver skærm ejes af brugeren som for øjeblikket ejer sessionen (systemadministratoren eller den indloggede bruger). Gruppen som ejer undermapperne kan indstilles med FifoGroup=, ellers er det systemadministratoren. Undermappernes rettigheder er rwxr-x--- (0750). + +Felterne i kommandoerne er adskilt af tabulatortegn (\t), felterne i en liste er adskilt af mellemrum, egentlige mellemrum i listefelter angives med \s. + +Kommandoen afsluttes med en nylinje (\n). + +Det samme gælder for svar. Svaret ved en kommando der lykkes er ok, muligvis efterfulgt af den forespurgte information. Svaret ved fejl er et ord i samme stil som errno (f.eks. perm, noent, osv.), fulgt af en længere forklaring. -Globale kommandoer: +Globale kommandoer: -login (now | schedule) bruger kodeord [sessionsargument] +login (now | schedule) bruger kodeord [sessionsargument] -Log brugeren ind med angiven skærm. Hvis now angives, afbrydes en session som eventuelt kører, ellers udføres indlogningen efter sessionen afsluttes. Sessionsargumenter er indhold for .dmrc, som citeres på lignende måde som printf. Nøgler som ikke angives gives tidligere gemte værdier som standard. +Log brugeren ind med angiven skærm. Hvis now angives, afbrydes en session som eventuelt kører, ellers udføres indlogningen efter sessionen afsluttes. Sessionsargumenter er indhold for .dmrc, som citeres på lignende måde som printf. Nøgler som ikke angives gives tidligere gemte værdier som standard. -Kommandoer for hver skærm: +Kommandoer for hver skærm: -lock +lock -Skærmen markeres som låst. Hvis X-serveren bryder sammen i denne tilstand, udføres ingen automatisk indlogning igen, også selvom tilvalget er aktiveret. +Skærmen markeres som låst. Hvis X-serveren bryder sammen i denne tilstand, udføres ingen automatisk indlogning igen, også selvom tilvalget er aktiveret. -unlock +unlock -Omvendte effekt af lock, og genaktivér automatisk indlogning igen. +Omvendte effekt af lock, og genaktivér automatisk indlogning igen. -suicide +suicide -Sessionen som for øjeblikket kører tvinges til at afsluttes. Intet forsøg på automatisk genindlogning gøres, men en skemalagt "login"-kommando udføres. +Sessionen som for øjeblikket kører tvinges til at afsluttes. Intet forsøg på automatisk genindlogning gøres, men en skemalagt "login"-kommando udføres. -Kommandoer for alle sokler +Kommandoer for alle sokler -caps +caps -Returnerer en liste med det som soklen kan håndtere: +Returnerer en liste med det som soklen kan håndtere: -&tdm; +&tdm; -Identificerer &tdm;, i tilfælde af et en anden skærmhåndtering også implementerer protokollen. +Identificerer &tdm;, i tilfælde af et en anden skærmhåndtering også implementerer protokollen. -list, lock, suicide, login +list, lock, suicide, login -Respektiv kommando understøttes. +Respektiv kommando understøttes. -bootoptions +bootoptions -Kommandoen listbootoptions og for kommandoen shutdown understøttes. +Kommandoen listbootoptions og for kommandoen shutdown understøttes. -shutdown <liste> +shutdown <liste> -shutdown understøttes for listen med brugere (en liste adskilt med kommategn). * betyder alle godkendelseskontrollerede brugere. +shutdown understøttes for listen med brugere (en liste adskilt med kommategn). * betyder alle godkendelseskontrollerede brugere. -nuke <liste> +nuke <liste> -Fremtvunget nedlukning kan udføres af listede brugere. +Fremtvunget nedlukning kan udføres af listede brugere. -nuke +nuke -Fremtvunget nedlukning kan udføres af hvem som helst. +Fremtvunget nedlukning kan udføres af hvem som helst. -reserve <nummer> +reserve <nummer> -Reserveskærme er indstillede, og nummer er for øjeblikket tilgængelige. +Reserveskærme er indstillede, og nummer er for øjeblikket tilgængelige. -list [all | alllocal] +list [all | alllocal] -Returnér en liste med sessioner som kører. Normalt listes alle aktive sessioner. Hvis all angives, listes også passive sessioner. Hvis alllocal angives, listes også passive sessioner, men indkommende fjernsessioner springes over. -Hver sessionsindgang består af flere værdier adskilte med kommategn: +Returnér en liste med sessioner som kører. Normalt listes alle aktive sessioner. Hvis all angives, listes også passive sessioner. Hvis alllocal angives, listes også passive sessioner, men indkommende fjernsessioner springes over. +Hver sessionsindgang består af flere værdier adskilte med kommategn: -Skærm eller TTY-navn -VT-navn for lokale sessioner -Den indloggede brugers navn, tomt for passive sessioner og udgående fjernsessioner (lokal vælgertilstand) -Sessionstype eller <remote> for udgående fjernsessioner, tomt for passive sessioner. -Et flagfelt: -* for skærmen som hører til soklen som udfører forespørgsler. -! for sessioner som ikke kan afbrydes af soklen som udfører forespørgsler. +Skærm eller TTY-navn +VT-navn for lokale sessioner +Den indloggede brugers navn, tomt for passive sessioner og udgående fjernsessioner (lokal vælgertilstand) +Sessionstype eller <remote> for udgående fjernsessioner, tomt for passive sessioner. +Et flagfelt: +* for skærmen som hører til soklen som udfører forespørgsler. +! for sessioner som ikke kan afbrydes af soklen som udfører forespørgsler. -Nye felter kan tilføjes i fremtiden. +Nye felter kan tilføjes i fremtiden. -reserve [tidsgrænse i sekunder] +reserve [tidsgrænse i sekunder] -Start en reserveindlogningsskærm. Hvis ingen logger på indenfor den angivne tid (normalt et minut), fjernes skærmen igen. Når sessionen for skærmen afsluttes, fjernes skærmen også. -Tillades kun for lokale skærmes sokler og den globale sokkel. +Start en reserveindlogningsskærm. Hvis ingen logger på indenfor den angivne tid (normalt et minut), fjernes skærmen igen. Når sessionen for skærmen afsluttes, fjernes skærmen også. +Tillades kun for lokale skærmes sokler og den globale sokkel. -activate (vt|skærm) +activate (vt|skærm) -Skift til en særlig VT (virtuel terminal). En VT kan enten angives direkte (f.eks. vt3) eller ifølge skærmen som bruger den (f.eks. :2). -Tillades kun for lokale skærmes sokler og den globale sokkel. +Skift til en særlig VT (virtuel terminal). En VT kan enten angives direkte (f.eks. vt3) eller ifølge skærmen som bruger den (f.eks. :2). +Tillades kun for lokale skærmes sokler og den globale sokkel. -listbootoptions +listbootoptions -List tilgængelige starttilvalg. +List tilgængelige starttilvalg. @@ -1737,203 +822,67 @@ Name= -shutdown (reboot | halt) [=bootchoice] (ask|trynow|forcenow|schedule|start (-1|end (force|forcemy|cancel)))) +shutdown (reboot | halt) [=bootchoice] (ask|trynow|forcenow|schedule|start (-1|end (force|forcemy|cancel)))) -Beder en nedlukning af maskinen, enten en genstart eller en stop/nedlukning. -Et valg af operativsystem for næste start kan angives fra listen som returneres af listbootoptions. -Nedlukninger som forespørges fra sokler for hver skærm udføres når den nuværende session for denne skærm afsluttes. En sådan forespørgsel kan gøre at en dialog dukker op som beder om bekræftelse og/eller godkendelse. -start er tiden som nedlukningen er skemalagt til. Hvis den begynder med et plustegn, lægges aktuel tid til. Nul betyder med det samme. -slut er den seneste tid som nedlukningen skal udføres hvis aktive sessioner stadigvæk kører. Hvis den begynder med et plustegn lægges starttiden til. -1 betyder vent evigt. Hvis slutningen nås og aktive sessioner stadigvæk kører, kan &tdm; gøre et af følgende: +Beder en nedlukning af maskinen, enten en genstart eller en stop/nedlukning. +Et valg af operativsystem for næste start kan angives fra listen som returneres af listbootoptions. +Nedlukninger som forespørges fra sokler for hver skærm udføres når den nuværende session for denne skærm afsluttes. En sådan forespørgsel kan gøre at en dialog dukker op som beder om bekræftelse og/eller godkendelse. +start er tiden som nedlukningen er skemalagt til. Hvis den begynder med et plustegn, lægges aktuel tid til. Nul betyder med det samme. +slut er den seneste tid som nedlukningen skal udføres hvis aktive sessioner stadigvæk kører. Hvis den begynder med et plustegn lægges starttiden til. -1 betyder vent evigt. Hvis slutningen nås og aktive sessioner stadigvæk kører, kan &tdm; gøre et af følgende: -cancel - opgiv nedlukningen -force - luk ned ikke desto mindre -forcemy - luk ned uanset om alle aktive sessioner tilhører brugeren som udfører forespørgslen. Kun for sokler for hver skærm. +cancel - opgiv nedlukningen +force - luk ned ikke desto mindre +forcemy - luk ned uanset om alle aktive sessioner tilhører brugeren som udfører forespørgslen. Kun for sokler for hver skærm. -start og slut angives som sekunder siden &UNIX;-epoken. -trynow er et synonym for 0 0 cancel, forcenow for 0 0 force og schedule for 0 -1. -ask forsøger at lukke ned med det samme og udfører interaktion med brugeren hvis aktive sessioner stadigvæk kører. Kun for sokler for hver skærm. +start og slut angives som sekunder siden &UNIX;-epoken. +trynow er et synonym for 0 0 cancel, forcenow for 0 0 force og schedule for 0 -1. +ask forsøger at lukke ned med det samme og udfører interaktion med brugeren hvis aktive sessioner stadigvæk kører. Kun for sokler for hver skærm. -shutdown cancel [local|global} +shutdown cancel [local|global} -Afbryd en skemalagt nedlukning. Den globale sokkel afbryder altid den nuværende umiddelbare nedlukning, mens sokler for hver skærm normalt afbryder sine forespørgsler der er i kø. +Afbryd en skemalagt nedlukning. Den globale sokkel afbryder altid den nuværende umiddelbare nedlukning, mens sokler for hver skærm normalt afbryder sine forespørgsler der er i kø. -shutdown status +shutdown status -Returnerer en liste med information om nedlukninger. -Indgangene er flere værdier adskilte af kommategn: +Returnerer en liste med information om nedlukninger. +Indgangene er flere værdier adskilte af kommategn: -(global|local) - umiddelbare vs nedlukninger der er i kø. En lokal indgang kan kun returneres af en sokkel for en bestemt skærm. +(global|local) - umiddelbare vs nedlukninger der er i kø. En lokal indgang kan kun returneres af en sokkel for en bestemt skærm. -(halt|reboot) -start -slut -("ask"|"force"|"forcemy"|"cancel") -Numerisk bruger-id for brugeren som udfører forespørgslen, eller -1 for den globale sokkel. -Valg af operativsystem for næste start eller "-" for intet. +(halt|reboot) +start +slut +("ask"|"force"|"forcemy"|"cancel") +Numerisk bruger-id for brugeren som udfører forespørgslen, eller -1 for den globale sokkel. +Valg af operativsystem for næste start eller "-" for intet. -Nye felter kan tilføjes senere +Nye felter kan tilføjes senere -Der er to måder at bruge soklerne: +Der er to måder at bruge soklerne: -Forbind direkte til dem. FifoDir eksporteres som $DM_CONTROL. Navnet på soklen for hver skærm kan afledes fra $DISPLAY. +Forbind direkte til dem. FifoDir eksporteres som $DM_CONTROL. Navnet på soklen for hver skærm kan afledes fra $DISPLAY. -Ved at bruge kommandoen tdmctl (f.eks. inde i et skalscript). Prøv tdmctl for at finde ud af mere. +Ved at bruge kommandoen tdmctl (f.eks. inde i et skalscript). Prøv tdmctl for at finde ud af mere. -Her er et eksempel på et Bash-script for at genstarte med FreeBSD: +Her er et eksempel på et Bash-script for at genstarte med FreeBSD: -if tdmctl | grep -q shutdown; then +if tdmctl | grep -q shutdown; then IFS=$'\t' set -- `tdmctl listbootoptions` if [ "$1" = ok ]; then @@ -1952,116 +901,63 @@ fi -Andre kilder til information - -Idet &tdm; er afledt fra &xdm;, vil &xdm; man page måske give nyttig baggrundsinformation. For X-relaterede problemer prøv man-siderne X og startx. Hvis du har spørgsmål om &tdm; der ikke er besvarede i denne håndbog, kan du tage fordel af det faktum at &tdm; er udgivet under betingelserne i GNUgnu ->' Genral Public License: kig på kildekoden. +Andre kilder til information + +Idet &tdm; er afledt fra &xdm;, vil &xdm; man page måske give nyttig baggrundsinformation. For X-relaterede problemer prøv man-siderne X og startx. Hvis du har spørgsmål om &tdm; der ikke er besvarede i denne håndbog, kan du tage fordel af det faktum at &tdm; er udgivet under betingelserne i GNUgnu>' Genral Public License: kig på kildekoden. -Medvirkende og licens +Medvirkende og licens -&tdm; er afledt fra, og inkluderer kode fra, &xdm; (C) Keith Packard, MIT X Consortium. +&tdm; er afledt fra, og inkluderer kode fra, &xdm; (C) Keith Packard, MIT X Consortium. -&tdm; 0.1 blev skrevet af &Matthias.Ettrich;. Senere udgaver indtil &kde; 2.0.x blev skrevet af &Steffen.Hansen;. Nogle nye egenskaber i &kde; 2.1.x og en større omskrivning for &kde; 2.2.x blev lavet af &Oswald.Buddenhagen;. +&tdm; 0.1 blev skrevet af &Matthias.Ettrich;. Senere udgaver indtil &kde; 2.0.x blev skrevet af &Steffen.Hansen;. Nogle nye egenskaber i &kde; 2.1.x og en større omskrivning for &kde; 2.2.x blev lavet af &Oswald.Buddenhagen;. -Andre dele af &tdm; koden tilhører ophavsretsligt deres forfattere, og licensen er under betingelserne i &GNU; GPL. Enhver har lov til at ændre &tdm; og redistribuere resultatet når blot navnene på forfatterne bliver nævnt. +Andre dele af &tdm; koden tilhører ophavsretsligt deres forfattere, og licensen er under betingelserne i &GNU; GPL. Enhver har lov til at ændre &tdm; og redistribuere resultatet når blot navnene på forfatterne bliver nævnt. -&tdm; kræver &Qt;-biblioteket ,hvis ophavsret tilhører Troll Tech AS. +&tdm; kræver &Qt;-biblioteket ,hvis ophavsret tilhører Troll Tech AS. -Bidragydere til dokumentationen: +Bidragydere til dokumentationen: -Dokumentation skrevet af &Steffen.Hansen; stefh@dit.ou.dk +Dokumentation skrevet af &Steffen.Hansen; stefh@dit.ou.dk -Dokumentation udvidet af Gregor Zumsteinzumstein@ssd.ethz.ch. Sidste opdatering 9. august 1998 +Dokumentation udvidet af Gregor Zumsteinzumstein@ssd.ethz.ch. Sidste opdatering 9. august 1998 -Dokumentation revideret for &kde; 2 af &Neal.Crook; &Neal.Crook.mail;. Sidste opdatering 6. august, 2000 +Dokumentation revideret for &kde; 2 af &Neal.Crook; &Neal.Crook.mail;. Sidste opdatering 6. august, 2000 -Dokumentation udvidet og revideret for &kde; 2.2 af &Oswald.Buddenhagen; &Oswald.Buddenhagen.mail;. Sidste opdatering august, 2001 +Dokumentation udvidet og revideret for &kde; 2.2 af &Oswald.Buddenhagen; &Oswald.Buddenhagen.mail;. Sidste opdatering august, 2001 - + -Dokumentations ophavsret ved &Steffen.Hansen;, Gregor Zumstein, &Neal.Crook; og &Oswald.Buddenhagen;. Dette dokument indeholder også store dele af &xdm;'s man-side som er © ved Keith Packard. +Dokumentations ophavsret ved &Steffen.Hansen;, Gregor Zumstein, &Neal.Crook; og &Oswald.Buddenhagen;. Dette dokument indeholder også store dele af &xdm;'s man-side som er © ved Keith Packard. &underFDL; &underGPL; -Ordforklaring +Ordforklaring -modtager -Modtageren er login-dialogen, &ie; den del af &tdm; som brugeren ser. +modtager +Modtageren er login-dialogen, &ie; den del af &tdm; som brugeren ser. -entropi -Et systems entropi er et mål for hvor uforudsigeligt det er. Det bruges når tilfældige tal laves. +entropi +Et systems entropi er et mål for hvor uforudsigeligt det er. Det bruges når tilfældige tal laves. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdm/tdmrc-ref.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdm/tdmrc-ref.docbook index 8ba334029f4..d548a58ebcc 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdm/tdmrc-ref.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/tdm/tdmrc-ref.docbook @@ -1,156 +1,72 @@ -De filer &tdm; bruger til sine indstillinger +De filer &tdm; bruger til sine indstillinger -Dette kapitel dokumenterer de filer der kontrollerer &tdm;'s opførsel. Noget af dette kan også kontrolleres fra &kcontrol;-modulet, men ikke alt. +Dette kapitel dokumenterer de filer der kontrollerer &tdm;'s opførsel. Noget af dette kan også kontrolleres fra &kcontrol;-modulet, men ikke alt. -&tdmrc; - &tdm;'s hovedindstillingsfil - -Det grundliggende format for filen er INI-lignende. Tilvalg er par af nøgle/værdi, placeret i afsnit. Alt i filen er versalfølsomt. Syntaktiske fejl og nøgle/afsnit-identifikatorer der ikke genkendes får &tdm; til at udstede ikke-fatale fejlmeddelelser. - -Linjer der begynder med # er kommentarer. Tomme linjer bliver også ignoreret. - -Afsnit betegnes ved [Navn på afsnit]. - -Du kan indstille hver X-skærm individuelt. -Hver skærm har et skærmnavn, som består af et værtsnavn (som er tomt for lokale skærme angivet i eller ), et kolon, og et skærmnummer. Derudover tilhører en skærm en skærmklasse (som i de fleste tilfælde kan ignorere). - -Afsnit med visning-specifik opsætning har formel syntaks [X- vært [ : nummer [ _ klasse ] ] - delafsnit ] -Alle afsnit med samme underafsnit udgør en afsnitklasse. - -Du kan bruge jokertegnet * (matcher alt) for vært, nummer og klasse. Du kan udelade efterfølgende komponenter. De antages så at være *. Værtsdelen kan være en domænespecifikation såsom .imada.sdu.dk eller jokertegnet + (matcher ikke-tomt). - -Det afsnit en indstilling rent faktisk tages fra afgøres af disse regler: +&tdmrc; - &tdm;'s hovedindstillingsfil + +Det grundliggende format for filen er INI-lignende. Tilvalg er par af nøgle/værdi, placeret i afsnit. Alt i filen er versalfølsomt. Syntaktiske fejl og nøgle/afsnit-identifikatorer der ikke genkendes får &tdm; til at udstede ikke-fatale fejlmeddelelser. + +Linjer der begynder med # er kommentarer. Tomme linjer bliver også ignoreret. + +Afsnit betegnes ved [Navn på afsnit]. + +Du kan indstille hver X-skærm individuelt. +Hver skærm har et skærmnavn, som består af et værtsnavn (som er tomt for lokale skærme angivet i eller ), et kolon, og et skærmnummer. Derudover tilhører en skærm en skærmklasse (som i de fleste tilfælde kan ignorere). + +Afsnit med visning-specifik opsætning har formel syntaks [X- vært [ : nummer [ _ klasse ] ] - delafsnit ] +Alle afsnit med samme underafsnit udgør en afsnitklasse. + +Du kan bruge jokertegnet * (matcher alt) for vært, nummer og klasse. Du kan udelade efterfølgende komponenter. De antages så at være *. Værtsdelen kan være en domænespecifikation såsom .imada.sdu.dk eller jokertegnet + (matcher ikke-tomt). + +Det afsnit en indstilling rent faktisk tages fra afgøres af disse regler: -En nøjagtig tilpasning går forud for en delvis tilpasning (for værtsdelen), som igen går forud for et jokertegn (+ går forud for *). +En nøjagtig tilpasning går forud for en delvis tilpasning (for værtsdelen), som igen går forud for et jokertegn (+ går forud for *). -Venstre side er mere vigtig end højre for tilpasninger der er lige nøjagtige. +Venstre side er mere vigtig end højre for tilpasninger der er lige nøjagtige. -Eksempel: skærmnavn myhost.foo:0, klasse dpy +Eksempel: skærmnavn myhost.foo:0, klasse dpy -[X-myhost.foo:0_dpy] går forud for +[X-myhost.foo:0_dpy] går forud for -[X-myhost.foo:0_*] (det samme som [X-myhost.foo:0]) går forud for +[X-myhost.foo:0_*] (det samme som [X-myhost.foo:0]) går forud for -[X-myhost.foo:*_dpy] går forud for +[X-myhost.foo:*_dpy] går forud for -[X-myhost.foo:*_*] (det samme som [X-myhost.foo]) går forud for +[X-myhost.foo:*_*] (det samme som [X-myhost.foo]) går forud for -[X-.foo:*_*] (det samme som [X-.foo]) går forud for +[X-.foo:*_*] (det samme som [X-.foo]) går forud for -[X-+:0_dpy] går forud for +[X-+:0_dpy] går forud for -[X-*:0_dpy] går forud for +[X-*:0_dpy] går forud for -[X-*:0_*] (det samme som [X-*:0]) går forud for +[X-*:0_*] (det samme som [X-*:0]) går forud for -[X-*:*_*] (det samme som [X-*]). +[X-*:*_*] (det samme som [X-*]). -Disse afsnit matcher ikke denne skærm: -[X-hishost], [X-myhost.foo:0_dec], [X-*:1], [X-:*] +Disse afsnit matcher ikke denne skærm: +[X-hishost], [X-myhost.foo:0_dec], [X-*:1], [X-:*] @@ -158,350 +74,164 @@ -Almindelige afsnit er [X-*] (alle skærme), [X-:*] (alle lokale skærme) og [X-:0] (den første lokale visning). - -Formatet for alle nøgler er  = værdi. Nøgler er kun gyldige i den afsnitklasse de er defineret for. Nogle nøgler gælder ikke bestemte skærme, i hvilket tilfælde de ignoreres. - -Hvis en indstilling ikke bliver fundet i noget matchende afsnit, bruges standarden. - -Specialtegn skal citeres med baglæns skråstreg (indledende og afsluttende mellemrum (\s), tabulatorer (\t), ny linje (\n), returtegn (\r) og selve den baglæns skråstreg (\\). -I lister skilles felter med kommategn uden blanke tegn imellem. -Visse kommandostrenge udsættes for forenklet ordopdeling på samme måde som sh: enkle citationstegn (') og dobbelte citationstegn (") har den almindelig betydning. Baglæns skråstreg citerer alting (ikke kun specialtegn). Bemærk at baglæns skråstreg skal fordobles på grund af de to niveauer af citation. - -En oprindelig &tdmrc; er meget stærkt kommenteret. Alle kommentarer vil gå tabt hvis du ændrer denne fil med forenden kcontrol. +Almindelige afsnit er [X-*] (alle skærme), [X-:*] (alle lokale skærme) og [X-:0] (den første lokale visning). + +Formatet for alle nøgler er  = værdi. Nøgler er kun gyldige i den afsnitklasse de er defineret for. Nogle nøgler gælder ikke bestemte skærme, i hvilket tilfælde de ignoreres. + +Hvis en indstilling ikke bliver fundet i noget matchende afsnit, bruges standarden. + +Specialtegn skal citeres med baglæns skråstreg (indledende og afsluttende mellemrum (\s), tabulatorer (\t), ny linje (\n), returtegn (\r) og selve den baglæns skråstreg (\\). +I lister skilles felter med kommategn uden blanke tegn imellem. +Visse kommandostrenge udsættes for forenklet ordopdeling på samme måde som sh: enkle citationstegn (') og dobbelte citationstegn (") har den almindelig betydning. Baglæns skråstreg citerer alting (ikke kun specialtegn). Bemærk at baglæns skråstreg skal fordobles på grund af de to niveauer af citation. + +En oprindelig &tdmrc; er meget stærkt kommenteret. Alle kommentarer vil gå tabt hvis du ændrer denne fil med forenden kcontrol. -[Generelt] afsnittet i &tdmrc; +[Generelt] afsnittet i &tdmrc; -Dette afsnit indeholder de globale tilvælg der ikke passer ind nogen andre steder. +Dette afsnit indeholder de globale tilvælg der ikke passer ind nogen andre steder. - + -Dette tilvalg eksisterer udelukkende for at kunne lave rene automatiske opgraderinger. Lad være med at ændre det, du vil muligvis gribe ind i fremtidige opgraderinger og det kunne resultere i at &tdm; ikke kan køre. +Dette tilvalg eksisterer udelukkende for at kunne lave rene automatiske opgraderinger. Lad være med at ændre det, du vil muligvis gribe ind i fremtidige opgraderinger og det kunne resultere i at &tdm; ikke kan køre. - + -Liste med skærme (&X-Server;) som permanent håndteres af &tdm;. Skærme med værtsnavn er fremmede skærme som allerede antages at køre. Øvrige er lokale skærme hvor &tdm; starter en egen &X-Server;. Se . Hver skærm kan tilhøre en skærmklasse, tillagt til skærmnavnet adskilt med en understregning. Se for detaljer. -Standard er :0. +Liste med skærme (&X-Server;) som permanent håndteres af &tdm;. Skærme med værtsnavn er fremmede skærme som allerede antages at køre. Øvrige er lokale skærme hvor &tdm; starter en egen &X-Server;. Se . Hver skærm kan tilhøre en skærmklasse, tillagt til skærmnavnet adskilt med en understregning. Se for detaljer. +Standard er :0. - + -Liste med skærme som bruges efter behov. Se for syntaksen. -Tom som standard. +Liste med skærme som bruges efter behov. Se for syntaksen. +Tom som standard. - + -Liste af virtuelle terminaler der skal tildeles &X-Server;e til. For negative tal bruges den absolutte værdi, og VT vil kun blive allokeret hvis kernen siger den er fri. Hvis &tdm; løber ud af denne liste, vil den allokere frie VT'er større end den absolutte værdi for den sidste indgang i listen. For øjeblikket kun på linux. -Tom som standard. +Liste af virtuelle terminaler der skal tildeles &X-Server;e til. For negative tal bruges den absolutte værdi, og VT vil kun blive allokeret hvis kernen siger den er fri. Hvis &tdm; løber ud af denne liste, vil den allokere frie VT'er større end den absolutte værdi for den sidste indgang i listen. For øjeblikket kun på linux. +Tom som standard. - + -Dette tilvalg er for operativsystemer (OS) med støtte for virtuelle terminaler (VT), både i &tdm; og i selve operativsystemet. For øjeblikket gælder det kun Linux. Når &tdm; skifter til konsoltilstand, begynder det at overvåge alle TTY-linjer på denne liste (uden det indledende /dev/). Hvis ingen er aktiv i et vist tidsrum, skifter &tdm; tilbage til X-indlogning. -Tom som standard. +Dette tilvalg er for operativsystemer (OS) med støtte for virtuelle terminaler (VT), både i &tdm; og i selve operativsystemet. For øjeblikket gælder det kun Linux. Når &tdm; skifter til konsoltilstand, begynder det at overvåge alle TTY-linjer på denne liste (uden det indledende /dev/). Hvis ingen er aktiv i et vist tidsrum, skifter &tdm; tilbage til X-indlogning. +Tom som standard. - + -Det angivne filnavn vil blive oprettet til at indeholde en ASCII-repræsentation af proces-ID for &tdm;'s hovedproces. Dette PID vil ikke blive opbevaret hvis filnavnet er tomt. -Tom som standard. +Det angivne filnavn vil blive oprettet til at indeholde en ASCII-repræsentation af proces-ID for &tdm;'s hovedproces. Dette PID vil ikke blive opbevaret hvis filnavnet er tomt. +Tom som standard. - + -Dette kontrollerer om &tdm; bruger fillåsning for at holde forskellige skærmhåndteringer fra at køre ind i hinanden. -Standard er true. +Dette kontrollerer om &tdm; bruger fillåsning for at holde forskellige skærmhåndteringer fra at køre ind i hinanden. +Standard er true. - + -Dette angiver en mappe i hvilken &tdm; opbevarer &X-Server;'s godkendelsesfiler når sessionen initialiseres. &tdm; forventer at systemet rydder op i denne mappe for døde filer ved reboot. Godkendelsesfilen der skal bruges til en bestemt visning kan angives med -tilvalget i [X-*-Core]. -Standarden er /var/run/xauth. +Dette angiver en mappe i hvilken &tdm; opbevarer &X-Server;'s godkendelsesfiler når sessionen initialiseres. &tdm; forventer at systemet rydder op i denne mappe for døde filer ved reboot. Godkendelsesfilen der skal bruges til en bestemt visning kan angives med -tilvalget i [X-*-Core]. +Standarden er /var/run/xauth. - + -Denne booleske værdi kontrollerer om &tdm; automatisk genlæser sine indstillingsfiler, hvis den finder at de er ændret. -Standard er true. +Denne booleske værdi kontrollerer om &tdm; automatisk genlæser sine indstillingsfiler, hvis den finder at de er ændret. +Standard er true. - + -Yderligere miljøvariabler som &tdm; skal videregive til alle programmer den kører. LD_LIBRARY_PATH og XCURSOR_THEME er gode kandidater, ellers skulle dette ikke være nødvendigt særligt ofte. -Tom som standard. +Yderligere miljøvariabler som &tdm; skal videregive til alle programmer den kører. LD_LIBRARY_PATH og XCURSOR_THEME er gode kandidater, ellers skulle dette ikke være nødvendigt særligt ofte. +Tom som standard. - + -Hvis systemet ikke har nogen indfødt entropikilde såsom /dev/urandom (se ) og ingen entropidæmon såsom EGD (se og ) kører, vil &tdm; falde tilbage til sin egen pseudo-tilfældige talgenerator der blandt andet udfører tjeksum på dele af denne fil (som selvfølgelig skal ændres ofte). Dette tilvalg findes ikke på Linux og forskellige BSD'er. -Standard er /dev/mem. +Hvis systemet ikke har nogen indfødt entropikilde såsom /dev/urandom (se ) og ingen entropidæmon såsom EGD (se og ) kører, vil &tdm; falde tilbage til sin egen pseudo-tilfældige talgenerator der blandt andet udfører tjeksum på dele af denne fil (som selvfølgelig skal ændres ofte). Dette tilvalg findes ikke på Linux og forskellige BSD'er. +Standard er /dev/mem. - + -Hvis systemet ikke har nogen indfødt entropikilde såsom /dev/urandom (se ), læses tilfældige data fra en Pseudo-tilfældig talgenerator-dæmon, såsom EGD (http://egd.sourceforge.net) via denne UNIX domænesokkel. Dette tilvalg findes ikke på Linux og forskellige BSD'er. -Tom som standard. +Hvis systemet ikke har nogen indfødt entropikilde såsom /dev/urandom (se ), læses tilfældige data fra en Pseudo-tilfældig talgenerator-dæmon, såsom EGD (http://egd.sourceforge.net) via denne UNIX domænesokkel. Dette tilvalg findes ikke på Linux og forskellige BSD'er. +Tom som standard. - + -Samme som , brug kun en TCP-sokkel på localhost. +Samme som , brug kun en TCP-sokkel på localhost. - + -Stien til en tegn-enhed som &tdm; skal læse tilfældige data fra. Tomt betyder at bruge systemets foretrukne entropienhed hvis der er én. Dette valg findes ikke på OpenBSD, idet den bruger arc4_random-funktionen i stedet for. -Tom som standard. +Stien til en tegn-enhed som &tdm; skal læse tilfældige data fra. Tomt betyder at bruge systemets foretrukne entropienhed hvis der er én. Dette valg findes ikke på OpenBSD, idet den bruger arc4_random-funktionen i stedet for. +Tom som standard. - + -Mappen i hvilken kommandoen FiFo'er skal laves. Lad den være tom for at deaktivere dem. -Standarden er /var/run/xdmctl. +Mappen i hvilken kommandoen FiFo'er skal laves. Lad den være tom for at deaktivere dem. +Standarden er /var/run/xdmctl. - + -Gruppen den globale kommandoen FiFo hører til. Kan være enten et navn eller et numerisk ID. +Gruppen den globale kommandoen FiFo hører til. Kan være enten et navn eller et numerisk ID. - + -Mappen som &tdm; skal opbevare vedvarende data i. Sådanne data er for eksempel hvilken tidligere bruger der blev logget på på en bestemt skærm. -Standard er /var/lib/tdm. +Mappen som &tdm; skal opbevare vedvarende data i. Sådanne data er for eksempel hvilken tidligere bruger der blev logget på på en bestemt skærm. +Standard er /var/lib/tdm. - + -Mappen som &tdm; skal opbevare brugernes .dmrc-filer i. Dette er kun nødvendigt hvis hjemmemapperne ikke er læsbare før der rent faktisk logges på (som med AFS). -Tom som standard. +Mappen som &tdm; skal opbevare brugernes .dmrc-filer i. Dette er kun nødvendigt hvis hjemmemapperne ikke er læsbare før der rent faktisk logges på (som med AFS). +Tom som standard. @@ -510,133 +240,73 @@ -Afsnittet [Xdmcp] af &tdmrc; +Afsnittet [Xdmcp] af &tdmrc; -Dette afsnit indeholder valgmuligheder der kontrollerer &tdm;'s håndtering af &XDMCP; forespørgsler. +Dette afsnit indeholder valgmuligheder der kontrollerer &tdm;'s håndtering af &XDMCP; forespørgsler. - + -Om &tdm; skal lytte til indkommende &XDMCP;-forespørgsler. -Standard er true. +Om &tdm; skal lytte til indkommende &XDMCP;-forespørgsler. +Standard er true. - + -Dette indikerer det UDP-portnummer som &tdm; bruger til at lytte efter indkommende &XDMCP;-forespørgsler. Med mindre du har brug for at rette fejl på systemet, efterlades dette med sin standardværdi. -Standard er 177. +Dette indikerer det UDP-portnummer som &tdm; bruger til at lytte efter indkommende &XDMCP;-forespørgsler. Med mindre du har brug for at rette fejl på systemet, efterlades dette med sin standardværdi. +Standard er 177. - + -XDM-AUTHENTICATION-1 stilen &XDMCP;-godkendelse kræver at en privat nøgle skal deles mellem &tdm; og terminalen. Dette valg angiver filen der indeholder disse værdier. Hver indgang i filen består af et skærmnavn og den delte nøgle. -Tom som standard. +XDM-AUTHENTICATION-1 stilen &XDMCP;-godkendelse kræver at en privat nøgle skal deles mellem &tdm; og terminalen. Dette valg angiver filen der indeholder disse værdier. Hver indgang i filen består af et skærmnavn og den delte nøgle. +Tom som standard. - + -Fro at forhindre ikke godkendt &XDMCP;-tjeneste og at tillade videresendelse af &XDMCP; IndirectQuery-forespørgsler, indeholder denne fil en database af værtsnavne som enten har lov til direkte adgang til denne maskine, eller har en liste af værter som forespørgsler skal videresendes til. Formatet på denne fil bliver beskrevet i . -Standard er ${kde_confdir}/tdm/Xaccess. +Fro at forhindre ikke godkendt &XDMCP;-tjeneste og at tillade videresendelse af &XDMCP; IndirectQuery-forespørgsler, indeholder denne fil en database af værtsnavne som enten har lov til direkte adgang til denne maskine, eller har en liste af værter som forespørgsler skal videresendes til. Formatet på denne fil bliver beskrevet i . +Standard er ${kde_confdir}/tdm/Xaccess. - + -Antal sekunder der skal ventes på at skærmen skal svare efter at brugeren har valgt en vært fra vælgeren. Hvis denne skærm sender en &XDMCP; IndirectQuery indefor dette tidsrum, bliver forespørgslen videresendt til den valgte vært. Ellers antages det at være fra en ny session og vælgeren tilbydes igen. -Standard er 15. +Antal sekunder der skal ventes på at skærmen skal svare efter at brugeren har valgt en vært fra vælgeren. Hvis denne skærm sender en &XDMCP; IndirectQuery indefor dette tidsrum, bliver forespørgslen videresendt til den valgte vært. Ellers antages det at være fra en ny session og vælgeren tilbydes igen. +Standard er 15. - + -Når skærmnavnet beregnes for &XDMCP;-klienter, vil navneopløseren typisk lave et fuldt kvalificeret værtsnavn for terminalen. Da dette sommetider er forvirrende, vil &tdm; fjerne domænenavnsdelen fra værtsnavnet hvis det er det samme som domænenavnet for den lokale vært, når dette er aktiveret. -Standard er true. +Når skærmnavnet beregnes for &XDMCP;-klienter, vil navneopløseren typisk lave et fuldt kvalificeret værtsnavn for terminalen. Da dette sommetider er forvirrende, vil &tdm; fjerne domænenavnsdelen fra værtsnavnet hvis det er det samme som domænenavnet for den lokale vært, når dette er aktiveret. +Standard er true. - + -Brug den numeriske IP-adresse for den indkommede forbindelse på værter med flere hjem i stedet for værtsnavnet. Dette er for at undgå at forsøge at forbinde på den forkerte grænseflade, som muligvis er nede for øjeblikket. -Standard er false. +Brug den numeriske IP-adresse for den indkommede forbindelse på værter med flere hjem i stedet for værtsnavnet. Dette er for at undgå at forsøge at forbinde på den forkerte grænseflade, som muligvis er nede for øjeblikket. +Standard er false. - + -Dette angiver et program der køres (som root) når en &XDMCP; DirectQuery eller BroadcastQuery modtages og denne vært er indstillet til at tilbyde &XDMCP; skærmhåndtering. Uddata fra dette program kan blive vist i vælgervinduet. Hvis intet program bliver angivet vil strengen Willing to manage blive sendt. -Tom som standard. +Dette angiver et program der køres (som root) når en &XDMCP; DirectQuery eller BroadcastQuery modtages og denne vært er indstillet til at tilbyde &XDMCP; skærmhåndtering. Uddata fra dette program kan blive vist i vælgervinduet. Hvis intet program bliver angivet vil strengen Willing to manage blive sendt. +Tom som standard. @@ -645,134 +315,61 @@ -Afsnittet [Shutdown] af &tdmrc; +Afsnittet [Shutdown] af &tdmrc; -Dette afsnit indeholder globale valg angående nedlukning af system. +Dette afsnit indeholder globale valg angående nedlukning af system. - + -Kommandoen (underkastet ordopdeling) der skal køres for at standse systemet eller slå strømmen fra. Standarden er et eller andet rimeligt for det system &tdm; blev bygget på, såsom /sbin/shutdown  now. +Kommandoen (underkastet ordopdeling) der skal køres for at standse systemet eller slå strømmen fra. Standarden er et eller andet rimeligt for det system &tdm; blev bygget på, såsom /sbin/shutdown  now. - + -Kommandoen (underkastet ordopdeling) der skal køres for at reboote systemet. Standarden er et eller andet rimeligt for det system &tdm; blev bygget på, såsom /sbin/shutdown  now. +Kommandoen (underkastet ordopdeling) der skal køres for at reboote systemet. Standarden er et eller andet rimeligt for det system &tdm; blev bygget på, såsom /sbin/shutdown  now. - + -Om det er tilladt at lukke systemet ned via den globale kommando FiFo -Standard er false. +Om det er tilladt at lukke systemet ned via den globale kommando FiFo +Standard er false. - + -Om det er tilladt at afbryde stadig aktive sessioner når systemet lukkes ned via den globale kommando FiFo. Dette vil ingen virkning have med mindre er aktiveret. -Standard er true. +Om det er tilladt at afbryde stadig aktive sessioner når systemet lukkes ned via den globale kommando FiFo. Dette vil ingen virkning have med mindre er aktiveret. +Standard er true. - + -Starthåndteringen som &tdm; skal bruge for at tilbyde starttilvalg i nedlukningdialogen. +Starthåndteringen som &tdm; skal bruge for at tilbyde starttilvalg i nedlukningdialogen. -Ingen -ingen starthåndtering - - -Grub -Grub starthåndtering - - -Lilo -Lilo starthåndtering (kun Linux i386 & x86-64) +Ingen +ingen starthåndtering + + +Grub +Grub starthåndtering + + +Lilo +Lilo starthåndtering (kun Linux i386 & x86-64) -Standard er None. +Standard er None. @@ -781,1004 +378,452 @@ -[X-:*-Core]-afsnitklassen for &tdmrc; +[X-:*-Core]-afsnitklassen for &tdmrc; -Denne afsnitklasse indeholder tilvalg der drejer sig om indstillingen af det underliggende program for &tdm; (kernen). +Denne afsnitklasse indeholder tilvalg der drejer sig om indstillingen af det underliggende program for &tdm; (kernen). - + -Se . -Standard er 15. +Se . +Standard er 15. - + -Se . -Standard er 120. +Se . +Standard er 120. - + -Disse tilvalg kontrollerer &tdm;'s opførsel når det forsøges at åbne en forbindelse til en &X-Server;. er pausens længde (i sekunder) mellem efterfølgende forsøg, er antallet af forsøg der skal gøres og er den mængde tid der skal bruges på et forbindelsesforsøg. Efter antal forsøg er blevet gjort, eller hvis sekunder er gået i et bestemt forbindelsesforsøg, betragtes startforsøget som værende mislykket. -Standard er 5. +Disse tilvalg kontrollerer &tdm;'s opførsel når det forsøges at åbne en forbindelse til en &X-Server;. er pausens længde (i sekunder) mellem efterfølgende forsøg, er antallet af forsøg der skal gøres og er den mængde tid der skal bruges på et forbindelsesforsøg. Efter antal forsøg er blevet gjort, eller hvis sekunder er gået i et bestemt forbindelsesforsøg, betragtes startforsøget som værende mislykket. +Standard er 5. - + -Hvor mange gange &tdm; skal forsøge at starte en fremmed visning fra listen i -filen før der gives op og der deaktiveres. Lokale skærme forsøges kun én gang, og &XDMCP;-skærme forsøges igen og igen uendeligt af klienten (men mindre tilvalget blev givet til &X-Server;). -Standard er 4. +Hvor mange gange &tdm; skal forsøge at starte en fremmed visning fra listen i -filen før der gives op og der deaktiveres. Lokale skærme forsøges kun én gang, og &XDMCP;-skærme forsøges igen og igen uendeligt af klienten (men mindre tilvalget blev givet til &X-Server;). +Standard er 4. - + -Hvor mange gange &tdm; skal forsøge at starte en lokal &X-Server;. Opstart inkluderer at køre den og vente på at den kommer frem. -Standard er 1. +Hvor mange gange &tdm; skal forsøge at starte en lokal &X-Server;. Opstart inkluderer at køre den og vente på at den kommer frem. +Standard er 1. - + -Hvor mange sekunder &tdm; skal vente på at en lokal &X-Server; kommer frem. -Standard er 15. +Hvor mange sekunder &tdm; skal vente på at en lokal &X-Server; kommer frem. +Standard er 15. - + -Kommandolinjen for at starte en &X-Server;, uden skærmnummer og VT-specifikation. Strengen udsættes for ordopdeling. Standarden er et eller andet rimeligt for det system &tdm; blev bygget på, såsom /usr/X11R6/bin/X. +Kommandolinjen for at starte en &X-Server;, uden skærmnummer og VT-specifikation. Strengen udsættes for ordopdeling. Standarden er et eller andet rimeligt for det system &tdm; blev bygget på, såsom /usr/X11R6/bin/X. - + -Yderligere flag for en &X-Server; for lokale sessioner. Strengen udsættes for ordopdeling. -Tom som standard. +Yderligere flag for en &X-Server; for lokale sessioner. Strengen udsættes for ordopdeling. +Tom som standard. - + -Yderligere flag for en &X-Server; for eksterne sessioner. Strengen udsættes for ordopdeling. -Tom som standard. +Yderligere flag for en &X-Server; for eksterne sessioner. Strengen udsættes for ordopdeling. +Tom som standard. - + -Den virtuelle terminal som en &X-Server; skal køre på. skal bruges i stedet for dette. Lad det forblive nul for at lade &tdm; automatisk tildele en VT. Sæt det til 1 for at undgå at tildele en VT i det hele taget: dette kræves for maskiner med flere fysiske konsoller. For øjeblikket kun for Linux. +Den virtuelle terminal som en &X-Server; skal køre på. skal bruges i stedet for dette. Lad det forblive nul for at lade &tdm; automatisk tildele en VT. Sæt det til 1 for at undgå at tildele en VT i det hele taget: dette kræves for maskiner med flere fysiske konsoller. For øjeblikket kun for Linux. - + -Dette tilvalg er for operativsystemer uden understøttelse for virtuelle terminaler, enten i &tdm; eller i selve operativsystemet. For øjeblikket gælder det alle operativsystem undtagen Linux. Når &tdm; skifter til konsoltilstand, begynder det at overvåge alle TTY-linjer (som angives uden det indledende /dev/) for aktivitet. Hvis linjen ikke er aktiv i et vist tidsrum, skifter &tdm; tilbage til X-indlogning. -Tom som standard. +Dette tilvalg er for operativsystemer uden understøttelse for virtuelle terminaler, enten i &tdm; eller i selve operativsystemet. For øjeblikket gælder det alle operativsystem undtagen Linux. Når &tdm; skifter til konsoltilstand, begynder det at overvåge alle TTY-linjer (som angives uden det indledende /dev/) for aktivitet. Hvis linjen ikke er aktiv i et vist tidsrum, skifter &tdm; tilbage til X-indlogning. +Tom som standard. - + -Se . -Standard er 5. +Se . +Standard er 5. - + -For at opdage når fjern-skærme forsvinder, pinger &tdm; dem hele tiden. angiver den tiden (i minutter)mellem ping og angiver den maksimale mængde tid (i minutter) der skal ventes før terminalen svarer på forespørgslen. Hvis terminalen ikke svarer, bliver sessionen erklæret for at være død og bliver termineret. Hvis du ofte bruger X-terminaler som kan blive isolerede fra værten der håndterer dem, vil du måske ønske at øge dette tidsudløb. Den eneste bekymring er at sessioner vil fortsætte med at eksistere efter at terminalen tilfældigt er blevet slukket for. -Standard er 5. +For at opdage når fjern-skærme forsvinder, pinger &tdm; dem hele tiden. angiver den tiden (i minutter)mellem ping og angiver den maksimale mængde tid (i minutter) der skal ventes før terminalen svarer på forespørgslen. Hvis terminalen ikke svarer, bliver sessionen erklæret for at være død og bliver termineret. Hvis du ofte bruger X-terminaler som kan blive isolerede fra værten der håndterer dem, vil du måske ønske at øge dette tidsudløb. Den eneste bekymring er at sessioner vil fortsætte med at eksistere efter at terminalen tilfældigt er blevet slukket for. +Standard er 5. - + -Om &tdm; skal genstarte den lokale &X-Server; efter sessionens afslutning i stedet for at nulstille den. Brug dette hvis din &X-Server; lækker hukommelse eller får systemet til at bryde sammen ved forsøg på at nulstille. -Standard er false. +Om &tdm; skal genstarte den lokale &X-Server; efter sessionens afslutning i stedet for at nulstille den. Brug dette hvis din &X-Server; lækker hukommelse eller får systemet til at bryde sammen ved forsøg på at nulstille. +Standard er false. - + -Signal-nummeret der bruges til at nulstille den lokale &X-Server;. -Standard er 1 (SIGHUP). +Signal-nummeret der bruges til at nulstille den lokale &X-Server;. +Standard er 1 (SIGHUP). - + -Signal-nummeret der bruges til at terminere den lokale &X-Server;. -Standard er 15 (SIGTERM). +Signal-nummeret der bruges til at terminere den lokale &X-Server;. +Standard er 15 (SIGTERM). - + -Kontrollerer om &tdm; genererer og bruger godkendelse for lokale &X-Server;-forbindelser. For &XDMCP;-skærme bruges den godkendelse der forespørges af skærmen. Fremmede ikke-&XDMCP;-skærme understøtter slet ikke godkendelse. -Standard er true. +Kontrollerer om &tdm; genererer og bruger godkendelse for lokale &X-Server;-forbindelser. For &XDMCP;-skærme bruges den godkendelse der forespørges af skærmen. Fremmede ikke-&XDMCP;-skærme understøtter slet ikke godkendelse. +Standard er true. - + -Hvis er sans, brug godkendelsesmekanismen på listen heri. MIT-MAGIC-COOKIE-1 godkendelse er altid tilgængelig. XDM-AUTHORIZATION-1, SUN-DES-1 og MIT-KERBEROS-5 er muligvis også tilgængelig. afhængig af byggekonfigurationen. -Standard er DEF_AUTH_NAME. +Hvis er sans, brug godkendelsesmekanismen på listen heri. MIT-MAGIC-COOKIE-1 godkendelse er altid tilgængelig. XDM-AUTHORIZATION-1, SUN-DES-1 og MIT-KERBEROS-5 er muligvis også tilgængelig. afhængig af byggekonfigurationen. +Standard er DEF_AUTH_NAME. - + -Nogle gamle &X-Server;e genlæste godkendelsesfilen på &X-Server;ens nulstillingstidspunkt, i stedet for når den oprindelige forbindelse tjekkes. Idet &tdm; genererer godkendelsesinformationen lige før skærmen forbindes, vil en gammel &X-Server; ikke få opdateret godkendelsesinformation. Dette tilvalg får &tdm; til at sende SIGHUP til &X-Server;en efter at have indstillet filen, hvilket vil få en yderligere &X-Server;-nulstilling til at ske, i hvilket tidsrum den nye godkendelsesinformation vil blive læst. -Standard er false. +Nogle gamle &X-Server;e genlæste godkendelsesfilen på &X-Server;ens nulstillingstidspunkt, i stedet for når den oprindelige forbindelse tjekkes. Idet &tdm; genererer godkendelsesinformationen lige før skærmen forbindes, vil en gammel &X-Server; ikke få opdateret godkendelsesinformation. Dette tilvalg får &tdm; til at sende SIGHUP til &X-Server;en efter at have indstillet filen, hvilket vil få en yderligere &X-Server;-nulstilling til at ske, i hvilket tidsrum den nye godkendelsesinformation vil blive læst. +Standard er false. - + -Denne fil bruges til at kommunikere godkendelsesdata fra &tdm; til &X-Server;en, ved brug af &X-Server; kommandolinjeflaget. Den skal opbevares i en mappe som ikke er alment skrivbar, da den ellers nemt kan fjernes, hvilket vil deaktivere godkendelsesmekanismen i &X-Server;en. Hvis den ikke er angivet vil et tilfældigt navn blive genereret ud fra og skærmens navn. -Tom som standard. +Denne fil bruges til at kommunikere godkendelsesdata fra &tdm; til &X-Server;en, ved brug af &X-Server; kommandolinjeflaget. Den skal opbevares i en mappe som ikke er alment skrivbar, da den ellers nemt kan fjernes, hvilket vil deaktivere godkendelsesmekanismen i &X-Server;en. Hvis den ikke er angivet vil et tilfældigt navn blive genereret ud fra og skærmens navn. +Tom som standard. - + -Dette angiver navnet på filen der skal indlæses af xrdb som ressource-databasen for rod-vinduet for skærm 0 for skærmen. KDE-programmer bruger i almindelighed ikke X-ressourcer, så dette er kun nødvendigt hvis -programmet har brug for nogle X-ressourcer. -Tom som standard. +Dette angiver navnet på filen der skal indlæses af xrdb som ressource-databasen for rod-vinduet for skærm 0 for skærmen. KDE-programmer bruger i almindelighed ikke X-ressourcer, så dette er kun nødvendigt hvis -programmet har brug for nogle X-ressourcer. +Tom som standard. - + -xrdb-programmet der bruges til at læse filen X-resources angivet i . Kommandoen er underkastet ordopdeling. -Standard er ${x_bindir}/xrdb. +xrdb-programmet der bruges til at læse filen X-resources angivet i . Kommandoen er underkastet ordopdeling. +Standard er ${x_bindir}/xrdb. - + -Denne streng er underkastet ordopdeling. Den angiver et program som køres (som root) før der tilbydes et velkomst-vindue. Dette kan bruges til at ændre udseendet af skærmen omkring velkomstvinduet eller til at putte andre vinduer op (du vil for eksempel måske ønske at køre xconsole her). Det konventionelle navn for det program der bruges her er Xsetup. Se . -Tom som standard. +Denne streng er underkastet ordopdeling. Den angiver et program som køres (som root) før der tilbydes et velkomst-vindue. Dette kan bruges til at ændre udseendet af skærmen omkring velkomstvinduet eller til at putte andre vinduer op (du vil for eksempel måske ønske at køre xconsole her). Det konventionelle navn for det program der bruges her er Xsetup. Se . +Tom som standard. - + -Denne streng udsættes for ordopdeling. Den angiver et program som køres (som root) efter processen for godkendelseskontrol af brugeren er lykkedes. Det konventionelle navn på programmet som bruges her er Xstartup. Se . -Tom som standard. +Denne streng udsættes for ordopdeling. Den angiver et program som køres (som root) efter processen for godkendelseskontrol af brugeren er lykkedes. Det konventionelle navn på programmet som bruges her er Xstartup. Se . +Tom som standard. - + -Denne strengen udsættes for ordopdeling. Den angiver et program som køres (som root) efter sessionen er afsluttet. Det konventionelle navn på programmet som bruges her er Xreset. Se . -Tom som standard. +Denne strengen udsættes for ordopdeling. Den angiver et program som køres (som root) efter sessionen er afsluttet. Det konventionelle navn på programmet som bruges her er Xreset. Se . +Tom som standard. - + -Dette er underkastet ordopdeling. Det angiver sessionsprogrammet der skal køres (som den bruger der ejer sessionen). Det konventionelle navn for det program der bruges her er Xsession. Se . -Standard er ${x_bindir}/xterm -ls -T. +Dette er underkastet ordopdeling. Det angiver sessionsprogrammet der skal køres (som den bruger der ejer sessionen). Det konventionelle navn for det program der bruges her er Xsession. Se . +Standard er ${x_bindir}/xterm -ls -T. - + -Hvis det mislykkes for -programmet at køre, vil &tdm; falde tilbage til dette program. Dette program køres uden argumenter, men med de samme miljøvariabler som sessionen ville have haft (se ). -Standard er ${x_bindir}/xterm. +Hvis det mislykkes for -programmet at køre, vil &tdm; falde tilbage til dette program. Dette program køres uden argumenter, men med de samme miljøvariabler som sessionen ville have haft (se ). +Standard er ${x_bindir}/xterm. - + -PATH miljøvariablen for ikke-root er. Standarden afhænger af det system &tdm; blev bygget på. +PATH miljøvariablen for ikke-root er. Standarden afhænger af det system &tdm; blev bygget på. - + -PATH miljøvariablen for alle programmer men ikke-root er. Bemærk at det er en god praksis ikke at inkludere . (den nuværende mappe) i denne indgang. Standarden afhænger af det system &tdm; blev bygget på. +PATH miljøvariablen for alle programmer men ikke-root er. Bemærk at det er en god praksis ikke at inkludere . (den nuværende mappe) i denne indgang. Standarden afhænger af det system &tdm; blev bygget på. - + -SHELL miljøvariablen for alle andre programmer end . -Standard er /bin/sh. +SHELL miljøvariablen for alle andre programmer end . +Standard er /bin/sh. - + -Når &tdm; ikke kan skrive til den sædvanlige godkendelsesfil for brugeren ($HOME/.Xauthority), laver den et entydigt filnavn i denne mappe og peger miljøvariablen XAUTHORITY på den fil der er blevet lavet. -Standard er /tmp. +Når &tdm; ikke kan skrive til den sædvanlige godkendelsesfil for brugeren ($HOME/.Xauthority), laver den et entydigt filnavn i denne mappe og peger miljøvariablen XAUTHORITY på den fil der er blevet lavet. +Standard er /tmp. - + -Hvis det er aktiveret vil &tdm; automatisk genstarte en session efter en &X-Server; bryder sammen (eller hvis den bliver dræbt af Alt-Ctrl-BackSpace). Bemærk at aktivering af denne funktion åbner et sikkerhedshule: en sikret skærmlås kan omgås (med mindre &kde;'s indbyggede skærmlås bruges). -Standard er false. +Hvis det er aktiveret vil &tdm; automatisk genstarte en session efter en &X-Server; bryder sammen (eller hvis den bliver dræbt af Alt-Ctrl-BackSpace). Bemærk at aktivering af denne funktion åbner et sikkerhedshule: en sikret skærmlås kan omgås (med mindre &kde;'s indbyggede skærmlås bruges). +Standard er false. - + -Hvis det er deaktiveret så tillad ikke root (og enhver anden bruger med UID = 0) at logge direkte på. -Standard er true. +Hvis det er deaktiveret så tillad ikke root (og enhver anden bruger med UID = 0) at logge direkte på. +Standard er true. - + -Hvis det er deaktiveret er det kun brugere der har tilknyttede kodeord, der kan logge på. -Standard er true. +Hvis det er deaktiveret er det kun brugere der har tilknyttede kodeord, der kan logge på. +Standard er true. - + -Hvem har lov til at lukke systemet ned. Dette anvendes både på velkomstprogrammet og kommandoen FiFo. +Hvem har lov til at lukke systemet ned. Dette anvendes både på velkomstprogrammet og kommandoen FiFo. -Ingen -slet intet menupunkt Luk ned... vises - - -Root -root's kodeord skal indgives for at lukke ned - - -All -alle kan lukke maskinen ned +Ingen +slet intet menupunkt Luk ned... vises + + +Root +root's kodeord skal indgives for at lukke ned + + +All +alle kan lukke maskinen ned -Standard er Alle. +Standard er Alle. - + -Hvem har lov til at afbryde aktive sessioner når der lukkes ned. +Hvem har lov til at afbryde aktive sessioner når der lukkes ned. -Ingen -ingen tvungen nedlukning tilladt over hovedet - - -Root -root's kodeord skal indgives for at lukke ned med tvang - - -All -alle kan lukke maskinen ned med tvang +Ingen +ingen tvungen nedlukning tilladt over hovedet + + +Root +root's kodeord skal indgives for at lukke ned med tvang + + +All +alle kan lukke maskinen ned med tvang -Standard er Alle. +Standard er Alle. - + -Standardvalget for nedlukningsbetingelser/timing. +Standardvalget for nedlukningsbetingelser/timing. -Tidsplan -luk ned efter alle sessioner er afsluttede (muligvis samtidigt) - - -TryNow -luk ned hvis der ingen åbne sessioner er, gør ellers ingenting - - -ForceNow -luk ned ubetinget +Tidsplan +luk ned efter alle sessioner er afsluttede (muligvis samtidigt) + + +TryNow +luk ned hvis der ingen åbne sessioner er, gør ellers ingenting + + +ForceNow +luk ned ubetinget -Standard er Schedule. +Standard er Schedule. - + -Hvordan tilvalg for nedlukningsskemalægning tilbydes: +Hvordan tilvalg for nedlukningsskemalægning tilbydes: -Aldrig -slet ikke - - -Frivillig -som en knap i de simple nedlukningsdialoger - - -Altid -i stedet for de simple nedlukningsdialoger +Aldrig +slet ikke + + +Frivillig +som en knap i de simple nedlukningsdialoger + + +Altid +i stedet for de simple nedlukningsdialoger -Standard er Aldrig. +Standard er Aldrig. - + -Aktivér at logge på uden kodeord for denne skærm. Brug med ekstrem omhu! -Standard er false. +Aktivér at logge på uden kodeord for denne skærm. Brug med ekstrem omhu! +Standard er false. - + -Brugere der ikke behøver at angive kodeord for at logge på. Punkter der starter med @ repræsenterer alle brugere i brugergruppen navngivet med dette punkt. * betyder alle brugere undtagen root (og en vilkårlig anden bruger med UID = 0). Hav Aldrig root på listen. -Tom som standard. +Brugere der ikke behøver at angive kodeord for at logge på. Punkter der starter med @ repræsenterer alle brugere i brugergruppen navngivet med dette punkt. * betyder alle brugere undtagen root (og en vilkårlig anden bruger med UID = 0). Hav Aldrig root på listen. +Tom som standard. - + -Aktivér at logge på automatisk. Brug med ekstrem omhu! -Standard er false. +Aktivér at logge på automatisk. Brug med ekstrem omhu! +Standard er false. - + -Hvis sandt, log ind automatisk efter automatisk at logge af. Hvis falsk udføres automatisk indlogning kun når en skærmsession startes. -Standard er false. +Hvis sandt, log ind automatisk efter automatisk at logge af. Hvis falsk udføres automatisk indlogning kun når en skærmsession startes. +Standard er false. - + -Forsinkelsen i sekunder inden automatisk indlogning går i gang. Dette er også kendt som tidsforsinket indlogning. +Forsinkelsen i sekunder inden automatisk indlogning går i gang. Dette er også kendt som tidsforsinket indlogning. - + -Bruger der skal logges på automatisk. Angiv aldrig root! -Tom som standard. +Bruger der skal logges på automatisk. Angiv aldrig root! +Tom som standard. - + -Kodeordet for brugeren der skal logges på automatisk. Dette er ikke krævet medmindre brugeren er logget på et NIS- eller Kerberos-domæne. Hvis du bruger dette, skal du chmod  tdmrc af oplagte grunde. -Tom som standard. +Kodeordet for brugeren der skal logges på automatisk. Dette er ikke krævet medmindre brugeren er logget på et NIS- eller Kerberos-domæne. Hvis du bruger dette, skal du chmod  tdmrc af oplagte grunde. +Tom som standard. - + -Lås med det samme den startede sessionen automatisk. Dette virker kun med KDE-sessioner. -Standard er false. +Lås med det samme den startede sessionen automatisk. Dette virker kun med KDE-sessioner. +Standard er false. - + -En liste af mapper der indeholder definitioner af sessionstyper. -Standard er ${kde_datadir}/tdm/sessions. +En liste af mapper der indeholder definitioner af sessionstyper. +Standard er ${kde_datadir}/tdm/sessions. - + -Filen (relativt til brugerens hjemmemappe) at omdirigere sessionens uddata til. En forekomst af %s i denne streng vil blive substituret med skærmens navn. Brug %% for at få et egentligt %. -Standard er .xsession-errors. +Filen (relativt til brugerens hjemmemappe) at omdirigere sessionens uddata til. En forekomst af %s i denne streng vil blive substituret med skærmens navn. Brug %% for at få et egentligt %. +Standard er .xsession-errors. - + -Angiver om &tdm;'s indbyggede registrering med utmp/wtmp/lastlog skal bruges. Hvis ikke, skal værktøjet sessreg bruges i scriptet og , eller alternativt, skal modulet pam_lastlog bruges i systemer med PAM aktiveret. -Standard er true. +Angiver om &tdm;'s indbyggede registrering med utmp/wtmp/lastlog skal bruges. Hvis ikke, skal værktøjet sessreg bruges i scriptet og , eller alternativt, skal modulet pam_lastlog bruges i systemer med PAM aktiveret. +Standard er true. @@ -1787,1128 +832,501 @@ -[X-*-Greeter]-afsnitklassen af &tdmrc; +[X-*-Greeter]-afsnitklassen af &tdmrc; -Dette afsnit indeholder tilvalg angående indstillingen af &tdm;'s forende (velkomstskærmen). +Dette afsnit indeholder tilvalg angående indstillingen af &tdm;'s forende (velkomstskærmen). - + -Angiv kontrolstilen for velkomstskærmen. Tomt betyder at bruge den indbyggede standard som for øjeblikket er Plastik. -Tom som standard. +Angiv kontrolstilen for velkomstskærmen. Tomt betyder at bruge den indbyggede standard som for øjeblikket er Plastik. +Tom som standard. - + -Angiv kontrol-farvesammensætningen for velkomstskærmen. Tomt betyder at bruge den indbyggede standard som for øjeblikket er gulligt grå med nogle lyseblå og gule elementer. -Tom som standard. +Angiv kontrol-farvesammensætningen for velkomstskærmen. Tomt betyder at bruge den indbyggede standard som for øjeblikket er gulligt grå med nogle lyseblå og gule elementer. +Tom som standard. - + -Hvad skal vises i velkomstskærmens velkomstskærm til højre for inddatalinjerne (hvis er deaktiveret) eller over dem (hvis er aktiveret): +Hvad skal vises i velkomstskærmens velkomstskærm til højre for inddatalinjerne (hvis er deaktiveret) eller over dem (hvis er aktiveret): -Ingen -intet - - -Logo -billedet angivet ved - - -Klokken -et pænt analogt ur +Ingen +intet + + +Logo +billedet angivet ved + + +Klokken +et pænt analogt ur -Standard er Ur. +Standard er Ur. - + -Billedet der skal vises i velkomstskærmen hvis er Logo. -Tom som standard. +Billedet der skal vises i velkomstskærmen hvis er Logo. +Tom som standard. - + -De relative koordinater (i procent af skærmstørrelsen; X,Y) hvor centrum af velkomstskærmen puttes. &tdm; justerer velkomstskærmen ved kanterne af skærmen hvis den ellers ville krydse den. -Standard er 50,50. +De relative koordinater (i procent af skærmstørrelsen; X,Y) hvor centrum af velkomstskærmen puttes. &tdm; justerer velkomstskærmen ved kanterne af skærmen hvis den ellers ville krydse den. +Standard er 50,50. - + -Den skærm velkomst-programmet viser i opsætning af flere skærme og Xinerama-opsætning. Nummereringen starter med 0. For Xinerama svarer det til en listerækkefølge i det aktive ServerLayout-afsnit af XF86Config; -1 betyder at bruge skærmen for oven til venstre, -2 betyder skærmen for oven til højre. +Den skærm velkomst-programmet viser i opsætning af flere skærme og Xinerama-opsætning. Nummereringen starter med 0. For Xinerama svarer det til en listerækkefølge i det aktive ServerLayout-afsnit af XF86Config; -1 betyder at bruge skærmen for oven til venstre, -2 betyder skærmen for oven til højre. - + -Overskriften i velkomst-programmet. En tom hilsen betyder slet ingen ting. Følgende tegnpar bliver erstattet af deres værdi: +Overskriften i velkomst-programmet. En tom hilsen betyder slet ingen ting. Følgende tegnpar bliver erstattet af deres værdi: -%d -navn på denne skærm +%d +navn på denne skærm -%h -lokalt værtsnavn, muligvis med domænenavn +%h +lokalt værtsnavn, muligvis med domænenavn -%n -lokalt knudenavn, mest sandsynligt værtsnavnet uden domænenavnet +%n +lokalt knudenavn, mest sandsynligt værtsnavnet uden domænenavnet -%s -operativsystem +%s +operativsystem -%r -operativsystemets version +%r +operativsystemets version -%m -maskintype +%m +maskintype -%% -et enkelt % +%% +et enkelt % -Standard er Velkommen til %s på %n. +Standard er Velkommen til %s på %n. - + -Om skrifttyperne der bruges i velkomst-programmet skal være antialias. -Standard er false. +Om skrifttyperne der bruges i velkomst-programmet skal være antialias. +Standard er false. - + -Skrifttypen for velkomstskærmens overskrift. -Standard er Serif,20,bold. +Skrifttypen for velkomstskærmens overskrift. +Standard er Serif,20,bold. - + -Den normale skrifttype brugt i velkomstskærmen. -Standard er Sans Serif,10. +Den normale skrifttype brugt i velkomstskærmen. +Standard er Sans Serif,10. - + -Skrifttypen der bruges til beskeden Det mislykkedes at logge på. -Standard er Sans Serif,10,fed type. +Skrifttypen der bruges til beskeden Det mislykkedes at logge på. +Standard er Sans Serif,10,fed type. - + -Hvad skal der gøres med NumLock-ændringer mens velkomst-programmet kører: +Hvad skal der gøres med NumLock-ændringer mens velkomst-programmet kører: -Off -slå fra - - -On -slå til - - -Behold -ændr ikke på tilstanden +Off +slå fra + + +On +slå til + + +Behold +ændr ikke på tilstanden -Standard er Behold. - +Standard er Behold. + - + -Sprog og lokalitet der bruges i velkomst-programmet, indkodet som $LC_LANG. -Standard er en_US. +Sprog og lokalitet der bruges i velkomst-programmet, indkodet som $LC_LANG. +Standard er en_US. - + -Aktivér autokomplettering af brugernavnet ti redigeringsfeltet. -Standard er false. +Aktivér autokomplettering af brugernavnet ti redigeringsfeltet. +Standard er false. - + -Vis en brugerliste med unix-brugernavne, læs navne og billeder i velkomstprogrammet. -Standard er true. +Vis en brugerliste med unix-brugernavne, læs navne og billeder i velkomstprogrammet. +Standard er true. - + -Dette kontrollerer hvilke brugere der bliver vist i listen over brugere () og/eller tilbydes for autokomplettering (). Hvis det er markeret, vil indeholder den endelige liste af brugere. Hvis det er ikke skjulte, vil den initiale brugerliste være alle brugere fundet på systemet. Brugere indeholdt i fjernes fra listen, ligesom alle brugere med et UID større end det angivet i og brugere med et UID der ikke er nul, mindre end det angivet i . Punkter i og som starter med @ repræsenterer alle brugere i brugergruppen der hedder det følgende. Endelig vil brugerlisten være sorteret alfabetisk, hvis er aktiveret. -Standard er NotHidden. +Dette kontrollerer hvilke brugere der bliver vist i listen over brugere () og/eller tilbydes for autokomplettering (). Hvis det er markeret, vil indeholder den endelige liste af brugere. Hvis det er ikke skjulte, vil den initiale brugerliste være alle brugere fundet på systemet. Brugere indeholdt i fjernes fra listen, ligesom alle brugere med et UID større end det angivet i og brugere med et UID der ikke er nul, mindre end det angivet i . Punkter i og som starter med @ repræsenterer alle brugere i brugergruppen der hedder det følgende. Endelig vil brugerlisten være sorteret alfabetisk, hvis er aktiveret. +Standard er NotHidden. - + -Se . -Tom som standard. +Se . +Tom som standard. - + -Se . -Tom som standard. +Se . +Tom som standard. - + -Se . +Se . - + -Se . -Standard er 65535. +Se . +Standard er 65535. - + -Se . -Standard er true. +Se . +Standard er true. - + -Hvis er aktiveret angiver dette hvor &tdm; få sine billeder fra: +Hvis er aktiveret angiver dette hvor &tdm; få sine billeder fra: -AdminOnly -fra <>/$USER.face[.icon] - - -PreferAdmin -foretræk <>, fald tilbage til $HOME - - -PreferUser -... eller modsat - - -UserOnly -fra brugerens $HOME/.face[.icon] +AdminOnly +fra <>/$USER.face[.icon] + + +PreferAdmin +foretræk <>, fald tilbage til $HOME + + +PreferUser +... eller modsat + + +UserOnly +fra brugerens $HOME/.face[.icon] -Billederne kan være i et vilkårligt format som Qt genkender, men filnavnet skal matche &tdm;'s forventninger: .face.icon skal være en 48x48 ikon, mens .face skal være et 300x300 billede. For øjeblikket bruges det store billede kun som en nødløsning og formindskes, men i fremtiden vil det måske blive vist i fuld størrelse i logo-området eller som et værktøjsvink. -Standard er AdminOnly. +Billederne kan være i et vilkårligt format som Qt genkender, men filnavnet skal matche &tdm;'s forventninger: .face.icon skal være en 48x48 ikon, mens .face skal være et 300x300 billede. For øjeblikket bruges det store billede kun som en nødløsning og formindskes, men i fremtiden vil det måske blive vist i fuld størrelse i logo-området eller som et værktøjsvink. +Standard er AdminOnly. - + -Se . -Standard er ${kde_datadir}/tdm/faces. +Se . +Standard er ${kde_datadir}/tdm/faces. - + -Angiv om/hvilke brugere der skal være forudvalgt til at blive logget på. +Angiv om/hvilke brugere der skal være forudvalgt til at blive logget på. -Ingen -forudvælg ikke nogen bruger. - - -Forrige -brugeren det sidst lykkedes at logge på. - - -Standard -brugeren angivet under tilvalget . +Ingen +forudvælg ikke nogen bruger. + + +Forrige +brugeren det sidst lykkedes at logge på. + + +Standard +brugeren angivet under tilvalget . -Hvis er aktiveret og en bruger blev forudvalgt, bliver markøren automatisk placeret i inddatafeltet for kodeord. -Aktivering af forudvalgt bruger kan betragtes som et sikkerhedshul, da det præsenterer et kendt gyldigt brugernavn for en potentiel angriber, så vedkommende kun behøver at gætte kodeordet. På den anden side kunne man sætte til et falsk brugernavn for at snyde en angriber. +Hvis er aktiveret og en bruger blev forudvalgt, bliver markøren automatisk placeret i inddatafeltet for kodeord. +Aktivering af forudvalgt bruger kan betragtes som et sikkerhedshul, da det præsenterer et kendt gyldigt brugernavn for en potentiel angriber, så vedkommende kun behøver at gætte kodeordet. På den anden side kunne man sætte til et falsk brugernavn for at snyde en angriber. -Standard er None. +Standard er None. - + -Se . -Tom som standard. +Se . +Tom som standard. - + -Se . -Standard er false. +Se . +Standard er false. - + -Inddatafelterne for kodeord skjuler den skrevne tekst. Angiv hvordan dette skal gøres: +Inddatafelterne for kodeord skjuler den skrevne tekst. Angiv hvordan dette skal gøres: -OneStar -* vises for hvert skrevet tegn - - -ThreeStars -*** vises for hvert skrevet tegn - - -NoEcho -slet ingenting vises. Markøren flytter ikke +OneStar +* vises for hvert skrevet tegn + + +ThreeStars +*** vises for hvert skrevet tegn + + +NoEcho +slet ingenting vises. Markøren flytter ikke -Standard er OneStar. - - - - - - -Hvis det er aktiveret vil &tdm; automatisk starte programmet krootimage til at sætte baggrunden op. Ellers er programmet ansvarlig for baggrunden. -Standard er true. - - - - - - -Indstillingsfilen der bruges af krootimage. Den indeholder et afsnit der hedder [Desktop0] ligesom kdesktoprc gør. Dens tilvalg bliver ikke beskrevet heri. Gæt deres betydninger eller brug kontrolcentret. -Standard er ${kde_confdir}/tdm/backgroundrc. - - - - - - -For at forbedre sikkerheden, griber velkomstprogrammet &X-Server;en og så tastaturet når det starter. Dette angiver om &X-Server;en fortsat skal være grebet hele varigheden af læsningen af navn/kodeord. Når det er deaktiveret, vil &X-Server; holde op med at være grebet efter det lykkes at gribe tastaturet, ellers vil &X-Server; være grebet indtil lige før sessionen begynder. -Aktivering af dette deaktiverer og . +Standard er OneStar. + + + + + + +Hvis det er aktiveret vil &tdm; automatisk starte programmet krootimage til at sætte baggrunden op. Ellers er programmet ansvarlig for baggrunden. +Standard er true. + + + + + + +Indstillingsfilen der bruges af krootimage. Den indeholder et afsnit der hedder [Desktop0] ligesom kdesktoprc gør. Dens tilvalg bliver ikke beskrevet heri. Gæt deres betydninger eller brug kontrolcentret. +Standard er ${kde_confdir}/tdm/backgroundrc. + + + + + + +For at forbedre sikkerheden, griber velkomstprogrammet &X-Server;en og så tastaturet når det starter. Dette angiver om &X-Server;en fortsat skal være grebet hele varigheden af læsningen af navn/kodeord. Når det er deaktiveret, vil &X-Server; holde op med at være grebet efter det lykkes at gribe tastaturet, ellers vil &X-Server; være grebet indtil lige før sessionen begynder. +Aktivering af dette deaktiverer og . -Standard er false. - - - - - - -Dette tilvalg angiver den maksimale tid &tdm; vil vente før grebet lykkes. Et greb kan mislykkes hvis en anden X-klient har &X-Server;en eller tastaturet er grebet, eller muligvis hvis netværkets belastning er meget høj. Du skal være forsigtig med at forøge dette tidsudløb, da en bruger kan blive snydt af et lignende vindue på skærmen. Hvis det mislykkes at gribe, dræber og genstarter &tdm; &X-Server;en (om muligt) og sessionen. -Standard er 3. - - - - - - -Advar hvis en skærm ikke har nogen X-godkendelse. Dette vil være tilfældet hvis - godkendelsesfilen for en lokal &X-Server; ikke kan oprettes, - en ekstern skærm fra &XDMCP; ikke bad om nogen godkendelse eller - skærmen er en foreign skærm som angives i . +Standard er false. + + + + + + +Dette tilvalg angiver den maksimale tid &tdm; vil vente før grebet lykkes. Et greb kan mislykkes hvis en anden X-klient har &X-Server;en eller tastaturet er grebet, eller muligvis hvis netværkets belastning er meget høj. Du skal være forsigtig med at forøge dette tidsudløb, da en bruger kan blive snydt af et lignende vindue på skærmen. Hvis det mislykkes at gribe, dræber og genstarter &tdm; &X-Server;en (om muligt) og sessionen. +Standard er 3. + + + + + + +Advar hvis en skærm ikke har nogen X-godkendelse. Dette vil være tilfældet hvis + godkendelsesfilen for en lokal &X-Server; ikke kan oprettes, + en ekstern skærm fra &XDMCP; ikke bad om nogen godkendelse eller + skærmen er en foreign skærm som angives i . -Standard er true. +Standard er true. - + -Angiv om velkomstprogrammet på lokale skærme skal starte i værtsvælger (ekstern) eller log på-tilstand (lokal) og om det er tilladt at skifte til den anden tilstand. +Angiv om velkomstprogrammet på lokale skærme skal starte i værtsvælger (ekstern) eller log på-tilstand (lokal) og om det er tilladt at skifte til den anden tilstand. -LocalOnly -kun muligt at logge på lokalt - - -DefaultLocal -start op i lokal tilstand, men tillad skift til ekstern tilstand - - -DefaultRemote -... eller modsat - - -RemoteOnly -eneste valgmulighed er at logge på en anden vært +LocalOnly +kun muligt at logge på lokalt + + +DefaultLocal +start op i lokal tilstand, men tillad skift til ekstern tilstand + + +DefaultRemote +... eller modsat + + +RemoteOnly +eneste valgmulighed er at logge på en anden vært -Standard er LocalOnly. +Standard er LocalOnly. - + -En liste af værter der automatisk bliver tilføjet til menuen for at logge på eksternt. Det specielle navn * betyder broadcast. Har ingen virkning hvis er LocalOnly. -Standard er *. +En liste af værter der automatisk bliver tilføjet til menuen for at logge på eksternt. Det specielle navn * betyder broadcast. Har ingen virkning hvis er LocalOnly. +Standard er *. - + -Brug dette tal som en tilfældig start når der snydes med gemte sessionstyper osv. for ukendte brugere. Dette bruges til at undgår at fortælle en angriber om eksisterende brugere ved et omvendt ræsonnement. Denne værdi skal være tilfældig men konstant henover indlogning-domænet. +Brug dette tal som en tilfældig start når der snydes med gemte sessionstyper osv. for ukendte brugere. Dette bruges til at undgår at fortælle en angriber om eksisterende brugere ved et omvendt ræsonnement. Denne værdi skal være tilfældig men konstant henover indlogning-domænet. - + -Aktivér &tdm;'s indbyggede xconsole. Bemærk at denne kan være aktiveret kun for en skærm af gangen. Dette tilvalg er kun tilgængeligt hvis &tdm; blev configure'ed med . -Standard er false. +Aktivér &tdm;'s indbyggede xconsole. Bemærk at denne kan være aktiveret kun for en skærm af gangen. Dette tilvalg er kun tilgængeligt hvis &tdm; blev configure'ed med . +Standard er false. - + -Datakilden for &tdm;'s indbyggede xconsole. Hvis den er tom bliver der bedt om en en konsol-log-omdirigering fra /dev/console. Har ingen virkning hvis er deaktiveret. -Tom som standard. +Datakilden for &tdm;'s indbyggede xconsole. Hvis den er tom bliver der bedt om en en konsol-log-omdirigering fra /dev/console. Har ingen virkning hvis er deaktiveret. +Tom som standard. - + -Angiv konversation-plugin for indlogningsdialogen. Den første på listen er markeret i begyndelsen. Hvert plugin kan angives som et basisnavn (som udvides til $kde_modulesdir/kgreet_base) eller som et navn med fuld sti. Konversations-plugin er moduler for velkomstprogrammet som opnår godkendelsesdata fra brugeren. For øjeblikket er det kun classic plugin der leveres med &kde;. Den viser den velkendte brugernavn- og kodeords-formular. -Standard er classic. +Angiv konversation-plugin for indlogningsdialogen. Den første på listen er markeret i begyndelsen. Hvert plugin kan angives som et basisnavn (som udvides til $kde_modulesdir/kgreet_base) eller som et navn med fuld sti. Konversations-plugin er moduler for velkomstprogrammet som opnår godkendelsesdata fra brugeren. For øjeblikket er det kun classic plugin der leveres med &kde;. Den viser den velkendte brugernavn- og kodeords-formular. +Standard er classic. - + -Samme som , men for nedlukningsdialogen. -Standard er classic. +Samme som , men for nedlukningsdialogen. +Standard er classic. - + -En liste af tilvalg på formen Nøgle=Værdi. Konversations-plugin kan spørge til disse indstillinger. Det er så op til dem hvad de mulige nøgler er. -Tom som standard. +En liste af tilvalg på formen Nøgle=Værdi. Konversations-plugin kan spørge til disse indstillinger. Det er så op til dem hvad de mulige nøgler er. +Tom som standard. - + -Vis Konsolindlogning i velkomstruden (hvis / er indstillede). -Standard er true. +Vis Konsolindlogning i velkomstruden (hvis / er indstillede). +Standard er true. - + -Vis Genstart X-Server/Luk forbindelse i velkomstskærmen. -Standard er true. +Vis Genstart X-Server/Luk forbindelse i velkomstskærmen. +Standard er true. - + -Et program der kører mens velkomstskærmen er synlig. Det er beregnet til at forudindlæse så meget som muligt af den session, der mest sandsynligt er ved at blive startet. -Tom som standard. +Et program der kører mens velkomstskærmen er synlig. Det er beregnet til at forudindlæse så meget som muligt af den session, der mest sandsynligt er ved at blive startet. +Tom som standard. - + -Om velkomst-programmet skal bruger temaer. -Standard er false. +Om velkomst-programmet skal bruger temaer. +Standard er false. - + -Temaet der bruges til velkomst-programmet. Kan pege enten på en mappe eller en XML-fil. -Tom som standard. +Temaet der bruges til velkomst-programmet. Kan pege enten på en mappe eller en XML-fil. +Tom som standard. @@ -2920,499 +1338,186 @@ -Angivelse af permanente &X-Server;e - -Hver indgang i -listen indikerer en skærm der hele tiden skal håndteres og som ikke bruger &XDMCP;. denne metode bliver typisk brugt til lokale &X-Server;e der bliver startet af &tdm;, men &tdm; kan også håndtere eksternt startede (fremmede) &X-Server;e, hvad eneten de kører på en lokal maskine eller snarere eksternt. - -Den formelle syntaks for en specifikation er -skærm navn [_skærm klasse] - for alle &X-Server;e. Fremmede skærme adskiller sig derved at de har et værtsnavn i skærmnavnet, også selvom det er localhost. - -Skærmnavn skal være noget der kan videregives i flaget til et X-program. Denne streng bruges til at genererer de skærm-specifikke afsnitnavne, så vær forsigtig med at navnene passer. Skærmnavnet for &XDMCP;-skærmen afledes ud fra skærmens adresse ved omvendt værtsnavneresolution. Til indstillingsformål bliver localhost præfiks for lokalt kørende &XDMCP;-skærmen ikke strippet for derved at kunne skelne dem fra lokale &X-Server;e startet af &tdm;. - -Afdelingen skærmklasse bruges også i de skærm-specifikke afsnit. Dette er nyttgit hvis du har en stor samling skærme der ligner hinanden (såsom et rum med X-terminaler) og gerne vil sætte tilvalg for dem i grupper. Når du bruger &XDMCP;, kræves det at skærmen angiver skærmklassen, så manualen for din bestemte X-terminal burde dokumentere skærmklasse-strengen for din enhed. Hvis den ikke gør det, kan du køre &tdm; i fejlretningstilstand og bruge grep på loggen for class. - -Skærmen angivet i vil ikke blive startet når &tdm; startes, men når den bedes om eksplicit via kommandosoklen (eller FiFo). . Hvis reserve-skærme er angivet, vil &kde;-menuen have et punkt Start ny session nær bunden. Brug dette til at aktivere et reserve-skærmbillede med en ny indlogningsession. Den fysiske skærm vil ski8fte til det nye skærmbillede, og du vil få et minut til at logge på. Hvis der ikke er flere tilgængelig reserve-skærme, så vil dette menupunkt være deaktiveret. - -Når &tdm; starter en session, sætter det godkendelsesdata op for en &X-Server;. For lokale servere, sender &tdm;  filnavn via &X-Server;-kommandolinjen for at pege på dets godkendelsesdata. For en &XDMCP;-skærm, sender &tdm; godkendelsesdata til en &X-Server; via &XDMCP;-meddelelsen Accept. +Angivelse af permanente &X-Server;e + +Hver indgang i -listen indikerer en skærm der hele tiden skal håndteres og som ikke bruger &XDMCP;. denne metode bliver typisk brugt til lokale &X-Server;e der bliver startet af &tdm;, men &tdm; kan også håndtere eksternt startede (fremmede) &X-Server;e, hvad eneten de kører på en lokal maskine eller snarere eksternt. + +Den formelle syntaks for en specifikation er +skærm navn [_skærm klasse] + for alle &X-Server;e. Fremmede skærme adskiller sig derved at de har et værtsnavn i skærmnavnet, også selvom det er localhost. + +Skærmnavn skal være noget der kan videregives i flaget til et X-program. Denne streng bruges til at genererer de skærm-specifikke afsnitnavne, så vær forsigtig med at navnene passer. Skærmnavnet for &XDMCP;-skærmen afledes ud fra skærmens adresse ved omvendt værtsnavneresolution. Til indstillingsformål bliver localhost præfiks for lokalt kørende &XDMCP;-skærmen ikke strippet for derved at kunne skelne dem fra lokale &X-Server;e startet af &tdm;. + +Afdelingen skærmklasse bruges også i de skærm-specifikke afsnit. Dette er nyttgit hvis du har en stor samling skærme der ligner hinanden (såsom et rum med X-terminaler) og gerne vil sætte tilvalg for dem i grupper. Når du bruger &XDMCP;, kræves det at skærmen angiver skærmklassen, så manualen for din bestemte X-terminal burde dokumentere skærmklasse-strengen for din enhed. Hvis den ikke gør det, kan du køre &tdm; i fejlretningstilstand og bruge grep på loggen for class. + +Skærmen angivet i vil ikke blive startet når &tdm; startes, men når den bedes om eksplicit via kommandosoklen (eller FiFo). . Hvis reserve-skærme er angivet, vil &kde;-menuen have et punkt Start ny session nær bunden. Brug dette til at aktivere et reserve-skærmbillede med en ny indlogningsession. Den fysiske skærm vil ski8fte til det nye skærmbillede, og du vil få et minut til at logge på. Hvis der ikke er flere tilgængelig reserve-skærme, så vil dette menupunkt være deaktiveret. + +Når &tdm; starter en session, sætter det godkendelsesdata op for en &X-Server;. For lokale servere, sender &tdm;  filnavn via &X-Server;-kommandolinjen for at pege på dets godkendelsesdata. For en &XDMCP;-skærm, sender &tdm; godkendelsesdata til en &X-Server; via &XDMCP;-meddelelsen Accept. -&XDMCP; adgangskontrol - -Filen angivet ved tilvalget sørger for information som &tdm; bruger til at kontrollere adgang fra skærme der beder om betjening via &XDMCP;. Filen indeholder fire slags indgange: indgange som kontrollerer svaret på Direct- og Broadcast-forespørgsler, indgange som kontrollerer svaret på Indirect-forspørgsler, makro-definitioner for Indirect-indgange, og indgange som kontrollerer på hvilken netværksgrænseflade &tdm; lytter efter &XDMCP;-forespørgsler. Blanke linjer ignoreres, # behandles som en kommentarafgrænsning der får resten af denne linje til at blive ignoreret, og \ forårsager at en umiddelbart efterfølgende nylinje bliver ignorere, og derved tillader værtsliste og gå over flere linjer. - -Formater for indgangene Direct er simpelt, enten et værtsnavn eller et mønster, som bliver sammenlignet med værtsnavnet for skærmenheden. Mønstre skelnes fra værtsnavne ved inklusion af et eller flere meta-tegn; * matcher enhver sekvens af 0 eller flere tegn, og ? matcher ethvert enkelt tegn. Hvis indgangen er et værtsnavn, udføres alle sammenligninger ved brug af netværksadresser, så ethvert navn som konverteres il den rigtige netværksadresse kan bruges. Bemærk at kun den første netværksadresse returneret for et værtsnavn bruges. For mønstre bruges kun kanoniske værtsnavne i sammenligningen, så sørg for at du ikke forsøger på at matche aliasser. Værtsnavne fra &XDMCP;-forespørgsler indeholder altid det lokale domænenavn selv når det omvendte opslag returnerer et kort navn, så du kan bruge mønstre for det lokale domæne. Et !-tegn forud for en indgang får værter der matcher den indgang til at blive udelukket. For kun at svare på Direkte forespøgsler efter en vært eller et mønster, kan det efterfølges med nøgleordet NOBROADCAST. Dette kan bruges til at forhindre en &tdm;-server i at blive vist på menuer baseret på Broadcast-forespørgsler. - -En Indirect indgang indeholder også et værtsnavn eller mønster, men efterfølger det med en liste af værtsnavne eller makroer som forespørgslerne skal videresendes til. Indirect indgange skal også ekskluderes, i hvilket tilfælde et (gyldigt) dum-værtsnavn skal angives for at kunne skelne den fra en Direct indgang. Hvis der er kompileret med støtte for IPv6, kan multicast-adressegrupper også blive inkluderet på listen af adresser som forespørgslerne videresendes til. Hvis den indirekte værtsliste indeholder nøgleordet CHOOSER, bliver Indirect forespørgsler ikke videresendt, men i stedet bliver en værtsvælger-dialog vist af &tdm;. Vælgeren vil så sende en Direct forespørgsel til hver af de tilbageværende værtsnavne på listen og tilbyde en menu med alle de værter der svarer. Værtslisten kan enten indeholde nøgleordet BROADCAST, for at få vælgeren til også at sende en Broadcast forespørgsel. Bemærk at på visse operativsystemer, kan UDP-pakker ikke blive sendt rundt, og så vil denne funktion ikke virke. - -Når der tjekkes for adgang til en bestemt vært, skannes hver indgang i rækkefølge og den første matchende indgang afgør svaret. Direct og Broadcast indgange bliver ignoreret når der skannes for en Indirect indgang og omvendt. - -En makrodefinition indeholder et makronavn og en liste af værtsnavne og andre makroer som makroen udvides til. For at skelne makroer fra værtsnavne, starter makronavne med et %-tegn. - -Den sidste indgangstype er LISTEN-direktivet. Den formelle syntaks er - LISTEN [interface [multicast list]] - Hvis ef eller flere LISTEN-linjer bliver angivet, lytter &tdm; kun efter &XDMCP;-forespørgsler på de angivne grænseflader. interface kan være et værtsnavn eller IP-adresse der repræsentere et netværks granseflade på denne maskine, eller jokertegnet * for at repræsentere alle tilgængelige netværksgrænseflader. Hvis multicast-gruppeadresser er på listen på en LISTEN-linje, deltager &tdm; i multicast-grupperne på den givne grænseflade. For IPv6 multicast, har IANA tilknyttet ff0X:0:0:0:0:0:0:12b som det permanent tilknyttede område af multicast-adresser for &XDMCP;. X'et i starten kan erstattes af en vilkårlig omfangsidentifikator, såsom 1 for Node-Local, 2 for Link-Local, 5 for Site-Local, og så videre (se IETF RFC 2373 eller dets erstatning for yderligere detaljer og omfangsdefinitioner). &tdm; lytter som standard efter Link-Lokal omfangsadressen ff02:0:0:0:0:0:0:12b der nærmest matcher IPv4 undernettets broadcast-opførsel. Hvis ingen LISTEN-linjer bliver givet, lytter &tdm; på alle grænseflader og går med i standardgrupperne for &XDMCP; IPv6 multicast (når der kompileres med IPv6-støtte). For at deaktivere at lytte efter &XDMCP;-forespørgsler i det hele taget, kan en LISTEN-linje uden adresser angives men brug af tilvalget [Xdmcp] foretrækkes. +&XDMCP; adgangskontrol + +Filen angivet ved tilvalget sørger for information som &tdm; bruger til at kontrollere adgang fra skærme der beder om betjening via &XDMCP;. Filen indeholder fire slags indgange: indgange som kontrollerer svaret på Direct- og Broadcast-forespørgsler, indgange som kontrollerer svaret på Indirect-forspørgsler, makro-definitioner for Indirect-indgange, og indgange som kontrollerer på hvilken netværksgrænseflade &tdm; lytter efter &XDMCP;-forespørgsler. Blanke linjer ignoreres, # behandles som en kommentarafgrænsning der får resten af denne linje til at blive ignoreret, og \ forårsager at en umiddelbart efterfølgende nylinje bliver ignorere, og derved tillader værtsliste og gå over flere linjer. + +Formater for indgangene Direct er simpelt, enten et værtsnavn eller et mønster, som bliver sammenlignet med værtsnavnet for skærmenheden. Mønstre skelnes fra værtsnavne ved inklusion af et eller flere meta-tegn; * matcher enhver sekvens af 0 eller flere tegn, og ? matcher ethvert enkelt tegn. Hvis indgangen er et værtsnavn, udføres alle sammenligninger ved brug af netværksadresser, så ethvert navn som konverteres il den rigtige netværksadresse kan bruges. Bemærk at kun den første netværksadresse returneret for et værtsnavn bruges. For mønstre bruges kun kanoniske værtsnavne i sammenligningen, så sørg for at du ikke forsøger på at matche aliasser. Værtsnavne fra &XDMCP;-forespørgsler indeholder altid det lokale domænenavn selv når det omvendte opslag returnerer et kort navn, så du kan bruge mønstre for det lokale domæne. Et !-tegn forud for en indgang får værter der matcher den indgang til at blive udelukket. For kun at svare på Direkte forespøgsler efter en vært eller et mønster, kan det efterfølges med nøgleordet NOBROADCAST. Dette kan bruges til at forhindre en &tdm;-server i at blive vist på menuer baseret på Broadcast-forespørgsler. + +En Indirect indgang indeholder også et værtsnavn eller mønster, men efterfølger det med en liste af værtsnavne eller makroer som forespørgslerne skal videresendes til. Indirect indgange skal også ekskluderes, i hvilket tilfælde et (gyldigt) dum-værtsnavn skal angives for at kunne skelne den fra en Direct indgang. Hvis der er kompileret med støtte for IPv6, kan multicast-adressegrupper også blive inkluderet på listen af adresser som forespørgslerne videresendes til. Hvis den indirekte værtsliste indeholder nøgleordet CHOOSER, bliver Indirect forespørgsler ikke videresendt, men i stedet bliver en værtsvælger-dialog vist af &tdm;. Vælgeren vil så sende en Direct forespørgsel til hver af de tilbageværende værtsnavne på listen og tilbyde en menu med alle de værter der svarer. Værtslisten kan enten indeholde nøgleordet BROADCAST, for at få vælgeren til også at sende en Broadcast forespørgsel. Bemærk at på visse operativsystemer, kan UDP-pakker ikke blive sendt rundt, og så vil denne funktion ikke virke. + +Når der tjekkes for adgang til en bestemt vært, skannes hver indgang i rækkefølge og den første matchende indgang afgør svaret. Direct og Broadcast indgange bliver ignoreret når der skannes for en Indirect indgang og omvendt. + +En makrodefinition indeholder et makronavn og en liste af værtsnavne og andre makroer som makroen udvides til. For at skelne makroer fra værtsnavne, starter makronavne med et %-tegn. + +Den sidste indgangstype er LISTEN-direktivet. Den formelle syntaks er + LISTEN [interface [multicast list]] + Hvis ef eller flere LISTEN-linjer bliver angivet, lytter &tdm; kun efter &XDMCP;-forespørgsler på de angivne grænseflader. interface kan være et værtsnavn eller IP-adresse der repræsentere et netværks granseflade på denne maskine, eller jokertegnet * for at repræsentere alle tilgængelige netværksgrænseflader. Hvis multicast-gruppeadresser er på listen på en LISTEN-linje, deltager &tdm; i multicast-grupperne på den givne grænseflade. For IPv6 multicast, har IANA tilknyttet ff0X:0:0:0:0:0:0:12b som det permanent tilknyttede område af multicast-adresser for &XDMCP;. X'et i starten kan erstattes af en vilkårlig omfangsidentifikator, såsom 1 for Node-Local, 2 for Link-Local, 5 for Site-Local, og så videre (se IETF RFC 2373 eller dets erstatning for yderligere detaljer og omfangsdefinitioner). &tdm; lytter som standard efter Link-Lokal omfangsadressen ff02:0:0:0:0:0:0:12b der nærmest matcher IPv4 undernettets broadcast-opførsel. Hvis ingen LISTEN-linjer bliver givet, lytter &tdm; på alle grænseflader og går med i standardgrupperne for &XDMCP; IPv6 multicast (når der kompileres med IPv6-støtte). For at deaktivere at lytte efter &XDMCP;-forespørgsler i det hele taget, kan en LISTEN-linje uden adresser angives men brug af tilvalget [Xdmcp] foretrækkes. -Supplementerende programmer +Supplementerende programmer -Følgende programmer køres af &tdm; på forskellige trin af en session. De er typisk skal-scripter. +Følgende programmer køres af &tdm; på forskellige trin af en session. De er typisk skal-scripter. -Opsætnings-, opstarts- og nulstillingsprogrammerne køres som root, s de skal være forsigtige med sikkerhed. Deres første argument er auto hvis sessionen er resultatet af at logge på automatisk, ellers videregives ingen argumenter til dem. +Opsætnings-, opstarts- og nulstillingsprogrammerne køres som root, s de skal være forsigtige med sikkerhed. Deres første argument er auto hvis sessionen er resultatet af at logge på automatisk, ellers videregives ingen argumenter til dem. -Opsætningsprogram - -Xsetup-programmet køres efter &X-Server;en er startet eller nulstillet, men før velkomstprogrammet tilbydes. Dette er stedet at ændre rodbaggrunden (hvis er deaktiveret) eller få andre vinduer frem der skal vise sig på skærmen sammenmed velkomstprogrammet. - -Udover det der angives i , videregives følgende miljøvariabler: +Opsætningsprogram + +Xsetup-programmet køres efter &X-Server;en er startet eller nulstillet, men før velkomstprogrammet tilbydes. Dette er stedet at ændre rodbaggrunden (hvis er deaktiveret) eller få andre vinduer frem der skal vise sig på skærmen sammenmed velkomstprogrammet. + +Udover det der angives i , videregives følgende miljøvariabler: - DISPLAY - det tilknyttede skærmnavn + DISPLAY + det tilknyttede skærmnavn - PATH - værdien af + PATH + værdien af - SHELL - værdien af + SHELL + værdien af - XAUTHORITY - kan sættes til godkendelsesfilen + XAUTHORITY + kan sættes til godkendelsesfilen - DM_CONTROL - værdien af + DM_CONTROL + værdien af -Bemærk at eftersom &tdm; griber tastaturet, vil ingen andre vinduer kunne modtage inddata fra tastaturet. De vil imidlertid kunne interagere med musen. Vær klar over de potentielle sikkerhedshuller her. Hvis er sat, vil Xsetup ikke kunne forbinde til skærmen i det hele taget. Ressourcer for dette program kan puttes ind i filen der hedder . +Bemærk at eftersom &tdm; griber tastaturet, vil ingen andre vinduer kunne modtage inddata fra tastaturet. De vil imidlertid kunne interagere med musen. Vær klar over de potentielle sikkerhedshuller her. Hvis er sat, vil Xsetup ikke kunne forbinde til skærmen i det hele taget. Ressourcer for dette program kan puttes ind i filen der hedder . -Opstartsprogram - -Xstartup-programmet køres som root når brugeren logger på. Dette er stedet hvor kommandoer som tilføjer indgange til utmp (programmet sessreg kan være nyttigt her), montere brugernes hjemmemapper fra filservere, eller afbryder sessionen hvisnogle krav ikke bliver mødt (bemærk dog at på moderne systemer, bliver disse opgaver allerede varetaget af PAM-moduler). - -Udover det der angives i , videregives følgende miljøvariabler: +Opstartsprogram + +Xstartup-programmet køres som root når brugeren logger på. Dette er stedet hvor kommandoer som tilføjer indgange til utmp (programmet sessreg kan være nyttigt her), montere brugernes hjemmemapper fra filservere, eller afbryder sessionen hvisnogle krav ikke bliver mødt (bemærk dog at på moderne systemer, bliver disse opgaver allerede varetaget af PAM-moduler). + +Udover det der angives i , videregives følgende miljøvariabler: - DISPLAY - det tilknyttede skærmnavn + DISPLAY + det tilknyttede skærmnavn - HOME - brugerens arbejdsmappe i begyndelsen + HOME + brugerens arbejdsmappe i begyndelsen - LOGNAME - brugernavnet + LOGNAME + brugernavnet - USER - brugernavnet + USER + brugernavnet - PATH - værdien af + PATH + værdien af - SHELL - værdien af + SHELL + værdien af - XAUTHORITY - kan sættes til godkendelsesfilen + XAUTHORITY + kan sættes til godkendelsesfilen - DM_CONTROL - værdien af + DM_CONTROL + værdien af -&tdm; venter indtil dette program afslutter før det starter brugerens session. Hvis afslutningsværdien for dette program ikke er nul, afslutter &tdm; sessionen og starter en anden omgang godkendelse. +&tdm; venter indtil dette program afslutter før det starter brugerens session. Hvis afslutningsværdien for dette program ikke er nul, afslutter &tdm; sessionen og starter en anden omgang godkendelse. -Sessionsprogram - -Xsession-programmet er den kommando som køres som brugerens session. Det køres med den godkendte brugers tilladelser. Et af nøgleordene failsafe, default or custom, eller en streng til eval af en Bourne-kompatibel skal videregives som første argument. - -Udover det der angives i , videregives følgende miljøvariabler: +Sessionsprogram + +Xsession-programmet er den kommando som køres som brugerens session. Det køres med den godkendte brugers tilladelser. Et af nøgleordene failsafe, default or custom, eller en streng til eval af en Bourne-kompatibel skal videregives som første argument. + +Udover det der angives i , videregives følgende miljøvariabler: - DISPLAY - det tilknyttede skærmnavn + DISPLAY + det tilknyttede skærmnavn - HOME - brugerens arbejdsmappe i begyndelsen + HOME + brugerens arbejdsmappe i begyndelsen - LOGNAME - brugernavnet + LOGNAME + brugernavnet - USER - brugernavnet + USER + brugernavnet - PATH - værdien af (eller for root's brugersessioner) + PATH + værdien af (eller for root's brugersessioner) - SHELL - brugerens standardskal + SHELL + brugerens standardskal - XAUTHORITY - kan sættes til en ikke-standard godkendelsesfil + XAUTHORITY + kan sættes til en ikke-standard godkendelsesfil - KRBTKFILE - kan sættes til et Kerberos4 credentials cache-navn + KRBTKFILE + kan sættes til et Kerberos4 credentials cache-navn - KRB5CCNAME - kan sættes til et Kerberos5 credentials cache-navn + KRB5CCNAME + kan sættes til et Kerberos5 credentials cache-navn - DM_CONTROL - værdien af + DM_CONTROL + værdien af - XDM_MANAGED - vil indeholde en komma-adskilt liste af parametre som sessionen måske vil finde interessant, såsom stedet hvor kommandoen FiFo er og dens muligheder, og hvilket konversation-plugin der blev brugt til at logge pån + XDM_MANAGED + vil indeholde en komma-adskilt liste af parametre som sessionen måske vil finde interessant, såsom stedet hvor kommandoen FiFo er og dens muligheder, og hvilket konversation-plugin der blev brugt til at logge pån - DESKTOP_SESSION - navnet på den session brugeren har valgt at køre + DESKTOP_SESSION + navnet på den session brugeren har valgt at køre @@ -3420,28 +1525,11 @@ -Nulstillingsprogram - -Symmetrisk med Xstartup, køres Xreset-programmet efter brugersessionen er afsluttet. Kørt som root bør det indeholde kommandoer der fjerner virkningen af kommandoer i Xstartup, fjerner indgange fra utmp eller afmonterer mapper fra filservere. - -De miljøvariabler der blev videregivet til Xstartup bliver også videregivet til Xreset. +Nulstillingsprogram + +Symmetrisk med Xstartup, køres Xreset-programmet efter brugersessionen er afsluttet. Kørt som root bør det indeholde kommandoer der fjerner virkningen af kommandoer i Xstartup, fjerner indgange fra utmp eller afmonterer mapper fra filservere. + +De miljøvariabler der blev videregivet til Xstartup bliver også videregivet til Xreset. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/accessibility.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/accessibility.docbook index e38912a06ae..145cd48b914 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/accessibility.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/accessibility.docbook @@ -3,127 +3,54 @@ -Gary Cramblitt +Gary Cramblitt -Tilgængelighed - -Hjælp til handicappede - -KDEAP (&kde;'s handikapunderstøttelsesprojekt) har som mål at sørge for at &kde; som desktopmiljø er tilgængeligt for alle brugere, inklusive de af os med fysiske handikap. Foruden handikapstøtten i kontrolcenteret, har &kde; flere andre værktøjer for handikapunderstøttelse, som er tilgængelige i &kde;'s handikapstøttepakke. Pakken er måske ikke er installeret på din maskine. Hvis den ikke er det, kan du hente den herfra: - - -tdeaccessibility-1.0.0.tar.gz, or tdeaccessibility-1.0.0.tar.bz2 -MD5 -lsm-fil - - -For mere information om projektet, besøg &kde;'s hjemmeside for handikapstøtte. +Tilgængelighed + +Hjælp til handicappede + +KDEAP (&kde;'s handikapunderstøttelsesprojekt) har som mål at sørge for at &kde; som desktopmiljø er tilgængeligt for alle brugere, inklusive de af os med fysiske handikap. Foruden handikapstøtten i kontrolcenteret, har &kde; flere andre værktøjer for handikapunderstøttelse, som er tilgængelige i &kde;'s handikapstøttepakke. Pakken er måske ikke er installeret på din maskine. Hvis den ikke er det, kan du hente den herfra: + + +tdeaccessibility-1.0.0.tar.gz, or tdeaccessibility-1.0.0.tar.bz2 +MD5 +lsm-fil + + +For mere information om projektet, besøg &kde;'s hjemmeside for handikapstøtte. -<application ->KMouseTool</application -> - -Musautomatisk klik - -KMouseTool er et &kde;-program der klikker på musen for dig så du slipper for selv at gøre det. KMouseTool fungerer med alle mus og pegeredskaber. +<application>KMouseTool</application> + +Musautomatisk klik + +KMouseTool er et &kde;-program der klikker på musen for dig så du slipper for selv at gøre det. KMouseTool fungerer med alle mus og pegeredskaber. - KMouseTool + KMouseTool -Relateret information - Netsted for Mousetool: http://mousetool.com - KMouseTool-håndbogen +Relateret information + Netsted for Mousetool: http://mousetool.com + KMouseTool-håndbogen -KMagnifier +KMagnifier -Forstørrelsesglas +Forstørrelsesglas -KMagnifier (programmets &UNIX;-navn er kmag) er et lille Linux-værktøj der kan forstørre et område på skærmen. Det forstørrer skærmområdet omkring musens markør eller et brugerdefineret område. Det kan endvidere gemme et forstørret skærmbillede på harddisken. +KMagnifier (programmets &UNIX;-navn er kmag) er et lille Linux-værktøj der kan forstørre et område på skærmen. Det forstørrer skærmområdet omkring musens markør eller et brugerdefineret område. Det kan endvidere gemme et forstørret skærmbillede på harddisken. @@ -131,48 +58,24 @@ - KMag + KMag -Relateret information - Netsted: http://kmag.sourceforge.net - KMag-håndbogen +Relateret information + Netsted: http://kmag.sourceforge.net + KMag-håndbogen -<application ->KMouth</application -> +<application>KMouth</application> -Tale +Tale -KMouth er et KDE-program der hjælper mennesker med talebesvær ved at lade computeren tale. Det har et tekstfelt og udtaler de sætninger du indtaster. Det understøtter også brugerdefinerede databaser med sætninger. +KMouth er et KDE-program der hjælper mennesker med talebesvær ved at lade computeren tale. Det har et tekstfelt og udtaler de sætninger du indtaster. Det understøtter også brugerdefinerede databaser med sætninger. @@ -180,10 +83,7 @@ - Første skærmbillede af KMouth + Første skærmbillede af KMouth @@ -193,10 +93,7 @@ - Andet skærmbillede af KMouth + Andet skærmbillede af KMouth @@ -206,74 +103,30 @@ - Tredje skærmbillede af KMouth + Tredje skærmbillede af KMouth -Relateret information - Netsted: http://www.schmi-dt.de/kmouth/index.en.html - KMouth-håndbogen +Relateret information + Netsted: http://www.schmi-dt.de/kmouth/index.en.html + KMouth-håndbogen -<application ->KTTS</application -> - Tekst-til-tale - -KTTS er et &kde;-program til at konvertere tekst til hørbar tale. For øjeblikket, siden &kde; 3.4, kan du bruge KTTS til at læse en hvilken som helst tekst op fra &klipper;, &kde;'s klippebord, en hvilken som helst tekst fra en almindelig tekstfil (ved at bruge &kate; eller på anden måde), læse en hvilken som helst tekst fra en &HTML;-side i &konqueror;, med mere. - -For at få KTTS til at køre, skal du begynde med at køre kttsmgr, &kde;'s tekst-til-tale håndtering. +<application>KTTS</application> - Tekst-til-tale + +KTTS er et &kde;-program til at konvertere tekst til hørbar tale. For øjeblikket, siden &kde; 3.4, kan du bruge KTTS til at læse en hvilken som helst tekst op fra &klipper;, &kde;'s klippebord, en hvilken som helst tekst fra en almindelig tekstfil (ved at bruge &kate; eller på anden måde), læse en hvilken som helst tekst fra en &HTML;-side i &konqueror;, med mere. + +For at få KTTS til at køre, skal du begynde med at køre kttsmgr, &kde;'s tekst-til-tale håndtering. -Relateret information - Hjemmeside: http://accessibility.kde.org/developer/kttsd/ - KTTSD-håndbogen +Relateret information + Hjemmeside: http://accessibility.kde.org/developer/kttsd/ + KTTSD-håndbogen diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/base-tde-applications.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/base-tde-applications.docbook index 8bb74d7138c..2adb3eee189 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/base-tde-applications.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/base-tde-applications.docbook @@ -2,80 +2,42 @@ -&Francis.Giannaros; &Francis.Giannaros.mail; +&Francis.Giannaros; &Francis.Giannaros.mail; -De basale &kde;-programmer +De basale &kde;-programmer -Det følgende er en kortfattet beskrivelse af nogle grundlæggende &kde;-programmer. For mere information om programmerne bør du undersøge linkene som anbefales under de respektive opslagsord. +Det følgende er en kortfattet beskrivelse af nogle grundlæggende &kde;-programmer. For mere information om programmerne bør du undersøge linkene som anbefales under de respektive opslagsord. -Grundlæggende ting +Grundlæggende ting -&konqueror; - Som &kde;'s filhåndtering, browser, FTP-klient med mere, eksemplificerer &konqueror; den seneste teknologi i &kde;, fra I/O-slaver (som sørger for mekanismer for adgang af filer) til indlejrede kontroller, som gør det muligt for den at være et generelt visningsprogram, i stand til at vise forskellige billedfiler så vel som dokumenter. +&konqueror; + Som &kde;'s filhåndtering, browser, FTP-klient med mere, eksemplificerer &konqueror; den seneste teknologi i &kde;, fra I/O-slaver (som sørger for mekanismer for adgang af filer) til indlejrede kontroller, som gør det muligt for den at være et generelt visningsprogram, i stand til at vise forskellige billedfiler så vel som dokumenter. - Hjemmeside: http://konqueror.org - Kig i håndbogen ved at skrive help:/konqueror i &konqueror;s stedlinje, eller ved at vælge den i &khelpcenter;. + Hjemmeside: http://konqueror.org + Kig i håndbogen ved at skrive help:/konqueror i &konqueror;s stedlinje, eller ved at vælge den i &khelpcenter;. -&kate; - Som &kde;'s avancerede teksteditor med flere visninger, er &kate; udmærket til ting såsom at vise en netsides &HTML;-kildekode og håndtere avanceret kodning i C++, PHP og XML med sine kraftfulde funktioner til syntaksfremhævning og kodefoldning. &kate; er et meget hurtigt program, med mulighed for at åbne enormt store tekstfiler på nogle få sekunder, samt lade dig kigge på en forsvarlig mængde samtidige visninger for at se flere instanser af samme dokument og/eller flere dokumenter på samme tidspunkt. +&kate; + Som &kde;'s avancerede teksteditor med flere visninger, er &kate; udmærket til ting såsom at vise en netsides &HTML;-kildekode og håndtere avanceret kodning i C++, PHP og XML med sine kraftfulde funktioner til syntaksfremhævning og kodefoldning. &kate; er et meget hurtigt program, med mulighed for at åbne enormt store tekstfiler på nogle få sekunder, samt lade dig kigge på en forsvarlig mængde samtidige visninger for at se flere instanser af samme dokument og/eller flere dokumenter på samme tidspunkt. - Hjemmeside: http://kate.kde.org - &kate;-håndbogen + Hjemmeside: http://kate.kde.org + &kate;-håndbogen @@ -85,32 +47,14 @@ -&konsole; - Som X-terminalemulatoren for &kde;, er &konsole;, ligesom mange &kde;-programmer, meget indstilleligt. Du kan oprette dine egne brugersessioner, og naturligvis også åbne konsolsessioner i &Linux;, skalsessioner, samt almindelige root- og sudo-sessioner. +&konsole; + Som X-terminalemulatoren for &kde;, er &konsole;, ligesom mange &kde;-programmer, meget indstilleligt. Du kan oprette dine egne brugersessioner, og naturligvis også åbne konsolsessioner i &Linux;, skalsessioner, samt almindelige root- og sudo-sessioner. - Hjemmeside: http://konsole.kde.org - &konsole;-håndbogen - Brugerguide + Hjemmeside: http://konsole.kde.org + &konsole;-håndbogen + Brugerguide @@ -118,102 +62,52 @@ -&kicker; - &kde;'s panel bruges til at håndtere programmer som for øjeblikket kører, med en pager som tillader dig at skifte mellem desktoppe, hurtigstartknapper som starter programmer og meget mere. +&kicker; + &kde;'s panel bruges til at håndtere programmer som for øjeblikket kører, med en pager som tillader dig at skifte mellem desktoppe, hurtigstartknapper som starter programmer og meget mere. - Se for at ændre nogen af dets indstillinger. - &kicker;-håndbogen + Se for at ændre nogen af dets indstillinger. + &kicker;-håndbogen -kdcop +kdcop - En grafisk brugergrænseflade for den kraftfulde &DCOP; (Desktop COmmunications Protocol, protokollen for desktopkommunikation). &DCOP; sørger for en alsidig protokol for kommunikation mellem processer med &kde;-programmer. Selvom det er mere og mere nyttigt for &kde;-programmører, er det også til nytte for almindelige brugere som vil kunne oprette et script, eller for eksempel et tema i Superkaramba. + En grafisk brugergrænseflade for den kraftfulde &DCOP; (Desktop COmmunications Protocol, protokollen for desktopkommunikation). &DCOP; sørger for en alsidig protokol for kommunikation mellem processer med &kde;-programmer. Selvom det er mere og mere nyttigt for &kde;-programmører, er det også til nytte for almindelige brugere som vil kunne oprette et script, eller for eksempel et tema i Superkaramba. - I brugerguiden og - Anden dokumentation: http://developer.kde.org/documentation/library/kdeqt/dcop.html + I brugerguiden og + Anden dokumentation: http://developer.kde.org/documentation/library/kdeqt/dcop.html -&kcontrol; - Kontrolcenteret for K-desktopmiljøet. Du kan ændre et utal mængde forskellige ting, som strækker sig fra temaer, skrifttyper og pauseskærme til internet, sikkerhed og systemadministration. +&kcontrol; + Kontrolcenteret for K-desktopmiljøet. Du kan ændre et utal mængde forskellige ting, som strækker sig fra temaer, skrifttyper og pauseskærme til internet, sikkerhed og systemadministration. - Se . - &kcontrol;-håndbogen + Se . + &kcontrol;-håndbogen -&khelpcenter; - &kde;'s hjælpesystem som bruges til at give adgang til de grundlæggende hjælpesider i &UNIX; (manual eller info), samt &kde;'s egen dokumentation som der sørges for af &kde;'s dokumentationsgruppe eller forfatterne til programmerne. Du skulle have adgang til alle &kde;'s programhåndbøger herfra. +&khelpcenter; + &kde;'s hjælpesystem som bruges til at give adgang til de grundlæggende hjælpesider i &UNIX; (manual eller info), samt &kde;'s egen dokumentation som der sørges for af &kde;'s dokumentationsgruppe eller forfatterne til programmerne. Du skulle have adgang til alle &kde;'s programhåndbøger herfra. - &khelpcenter;-håndbogen - For information om &kde;'s dokumentationsgruppe, hvordan man muligvis kan gå med og hjælpe &kde;, se http://kde.org/documentation. + &khelpcenter;-håndbogen + For information om &kde;'s dokumentationsgruppe, hvordan man muligvis kan gå med og hjælpe &kde;, se http://kde.org/documentation. @@ -222,28 +116,10 @@ -Relateret information - http://kde-apps.org: Den største mappe med &kde;-programmer fra tredje part. - Som du kan have bemærket, er en rigelig mængde information tilgængelig fra de respektive håndbøger, som der enten er adgang til ved at bruge I/O-slaven hjælp i &konqueror; (dvs. skriv help:/program i stedlinjen), eller ved at vælge det i &khelpcenter;. - Du kan også få rede på en hel del information fra &kde;'s egen hjemmeside, på http://kde.org. +Relateret information + http://kde-apps.org: Den største mappe med &kde;-programmer fra tredje part. + Som du kan have bemærket, er en rigelig mængde information tilgængelig fra de respektive håndbøger, som der enten er adgang til ved at bruge I/O-slaven hjælp i &konqueror; (dvs. skriv help:/program i stedlinjen), eller ved at vælge det i &khelpcenter;. + Du kan også få rede på en hel del information fra &kde;'s egen hjemmeside, på http://kde.org. @@ -251,209 +127,93 @@ -&Francis.Giannaros; &Francis.Giannaros.mail; +&Francis.Giannaros; &Francis.Giannaros.mail; -Personlig informationshåndtering +Personlig informationshåndtering -&kde; PIM (personlig informationshåndtering) er et delprojekt indenfor &kde;, som har målsætningen at sørge for en programsuite til at håndtere personlig information. Det har flere komponenter, men alle kan samles i et program: &kontact;, som håndterer al personlig information. Nedenfor er en oversigt af nogen af dets populære komponenter, altså nogen af de programmer som integreres i det. +&kde; PIM (personlig informationshåndtering) er et delprojekt indenfor &kde;, som har målsætningen at sørge for en programsuite til at håndtere personlig information. Det har flere komponenter, men alle kan samles i et program: &kontact;, som håndterer al personlig information. Nedenfor er en oversigt af nogen af dets populære komponenter, altså nogen af de programmer som integreres i det. -&kontact; - Dette gør tjeneste som det medium som de øvrige program i &kde; PIM kan bruge for at integreres med hinanden. Alle programmer i &kde; PIM kan vises herinde, og du kan nemt vælge hvilke som skal vises. Det indeholder også en oversigtsside hvor du kan få en kortfattet oversigt over begivenheder og information i de øvrige komponenter. +&kontact; + Dette gør tjeneste som det medium som de øvrige program i &kde; PIM kan bruge for at integreres med hinanden. Alle programmer i &kde; PIM kan vises herinde, og du kan nemt vælge hvilke som skal vises. Det indeholder også en oversigtsside hvor du kan få en kortfattet oversigt over begivenheder og information i de øvrige komponenter. - Hjemmeside: http://kontact.kde.org - Kig på håndbogen ved at skrive help:/kontact i &konqueror;s stedlinje, eller ved at vælge den i &khelpcenter;. + Hjemmeside: http://kontact.kde.org + Kig på håndbogen ved at skrive help:/kontact i &konqueror;s stedlinje, eller ved at vælge den i &khelpcenter;. -&kmail; - E-mail-komponenten, &kmail; levereres med fuldstændigt understøttelse for IMAP, POP3 og SMTP. Underskrift og kryptering af e-mail tillades, og der er mange omfattende funktioner til fjernelse af spam tilgængelige. Stavekontrol kan enkelt bruges. &HTML;-breve kan vises på passende måde, og der er en avanceret søgefunktion. +&kmail; + E-mail-komponenten, &kmail; levereres med fuldstændigt understøttelse for IMAP, POP3 og SMTP. Underskrift og kryptering af e-mail tillades, og der er mange omfattende funktioner til fjernelse af spam tilgængelige. Stavekontrol kan enkelt bruges. &HTML;-breve kan vises på passende måde, og der er en avanceret søgefunktion. - Hjemmeside: http://kmail.kde.org - &kmail;-håndbogen + Hjemmeside: http://kmail.kde.org + &kmail;-håndbogen -&korganizer; - En fuldstændigt indstillelig organisator som gør tjeneste som kalenderkomponent. &korganizer; sørger for håndtering af begivenheder og opgaver, underretninger med alarmer, web-eksport, netværkstransparent håndtering af data, gruppeskemalægning, import og eksport af kalenderfiler, med mere. +&korganizer; + En fuldstændigt indstillelig organisator som gør tjeneste som kalenderkomponent. &korganizer; sørger for håndtering af begivenheder og opgaver, underretninger med alarmer, web-eksport, netværkstransparent håndtering af data, gruppeskemalægning, import og eksport af kalenderfiler, med mere. - Hjemmeside: http://korganizer.kde.org - &korganizer;-håndbogen + Hjemmeside: http://korganizer.kde.org + &korganizer;-håndbogen -&kaddressbook; - Kontaktkomponenten. &kaddressbook; gør det muligt at håndtere dine kontakter effektivt og bekvemt. Kontakter kan nemt eksporteres og importeres fra en sø af forskellige adressebogsstandarder, og den kan integreres effektivt med &kopete;, &kde;'s direkte meddelelsesklient med flere protokoller. Andre funktioner inkluderer understøttelse for internationelle tegnsæt og avancerede søgefunktioner. +&kaddressbook; + Kontaktkomponenten. &kaddressbook; gør det muligt at håndtere dine kontakter effektivt og bekvemt. Kontakter kan nemt eksporteres og importeres fra en sø af forskellige adressebogsstandarder, og den kan integreres effektivt med &kopete;, &kde;'s direkte meddelelsesklient med flere protokoller. Andre funktioner inkluderer understøttelse for internationelle tegnsæt og avancerede søgefunktioner. - Hjemmeside: http://pim.kde.org/components/kaddressbook.php - &kaddressbook;-håndbogen + Hjemmeside: http://pim.kde.org/components/kaddressbook.php + &kaddressbook;-håndbogen -&knotes; - En praktisk komponent som kan håndtere alle dine digitale noter. Du kan vise dem på desktoppen, de kan trækkes og slippes i e-mail, skrives ud, eller til og med vises efter &kontact; er afsluttet. +&knotes; + En praktisk komponent som kan håndtere alle dine digitale noter. Du kan vise dem på desktoppen, de kan trækkes og slippes i e-mail, skrives ud, eller til og med vises efter &kontact; er afsluttet. - Hjemmeside: http://pim.kde.org/components/knotes.php - &knotes;-håndbogen + Hjemmeside: http://pim.kde.org/components/knotes.php + &knotes;-håndbogen -&knode; - Nyhedslæserkomponent. Den følger GNSKA (Good Net-Keeping Seal of Approval), har støtte for MIME og flere servere. +&knode; + Nyhedslæserkomponent. Den følger GNSKA (Good Net-Keeping Seal of Approval), har støtte for MIME og flere servere. - Hjemmeside: http://knode.sourceforge.net/ - &knode;-håndbogen + Hjemmeside: http://knode.sourceforge.net/ + &knode;-håndbogen -&akregator; - Et letvægts og hurtigt program til at vise nyhedsartikler som der sørges for af kilder, som understøtter alle almindeligt brugte RSS- og Atom-kilder. Nyttige funktioner omfatter søgning i artikeloverskrifter, håndtering af kilder i mapper og indstilling af arkiveringsmetoder. +&akregator; + Et letvægts og hurtigt program til at vise nyhedsartikler som der sørges for af kilder, som understøtter alle almindeligt brugte RSS- og Atom-kilder. Nyttige funktioner omfatter søgning i artikeloverskrifter, håndtering af kilder i mapper og indstilling af arkiveringsmetoder. - Hjemmeside: http://akregator.sourceforge.net - &akregator;-håndbogen + Hjemmeside: http://akregator.sourceforge.net + &akregator;-håndbogen @@ -461,113 +221,47 @@ -Relateret information - Se http://kontact.kde.org og http://tdepim.kde.org for mere information. - &kontact;-håndbogen +Relateret information + Se http://kontact.kde.org og http://tdepim.kde.org for mere information. + &kontact;-håndbogen -Netværk +Netværk -Der er flere netværksrelaterede programmer i &kde;. Nedenfor er en beskrivelse af nogle få af dem. +Der er flere netværksrelaterede programmer i &kde;. Nedenfor er en beskrivelse af nogle få af dem. -&kopete; - En avanceret direkte meddelelseklient (IM) med fuldstændige funktioner, som har et antal protokoller inklusive MSN, Yahoo og AIM. &kopete; kan hente billeder at vise, indstille aliasser for en bestemt person, samt køre flere direkte meddelelsesessioner samtidigt. &kopete; er meget udbyggelig, og har et mangfoldigt plugin-system som omfatter søgbar historik fra tidligere chatter, statistik om brugerstatus, samt et notesystem som lader dig oprette noter for hver kontakt. +&kopete; + En avanceret direkte meddelelseklient (IM) med fuldstændige funktioner, som har et antal protokoller inklusive MSN, Yahoo og AIM. &kopete; kan hente billeder at vise, indstille aliasser for en bestemt person, samt køre flere direkte meddelelsesessioner samtidigt. &kopete; er meget udbyggelig, og har et mangfoldigt plugin-system som omfatter søgbar historik fra tidligere chatter, statistik om brugerstatus, samt et notesystem som lader dig oprette noter for hver kontakt. - Hjemmeside: http://kopete.kde.org - &kopete;-håndbogen + Hjemmeside: http://kopete.kde.org + &kopete;-håndbogen -&kdict; - En &GUI; for protokollen DICT. Det gør det muligt at gennemsøge ordbogsdatabaser efter et ord eller en sætning, og viser derefter passende definitioner. +&kdict; + En &GUI; for protokollen DICT. Det gør det muligt at gennemsøge ordbogsdatabaser efter et ord eller en sætning, og viser derefter passende definitioner. - &kdict;-håndbogen - Udviklingsgruppen for DICT: http://www.dict.org/bin/Dict. + &kdict;-håndbogen + Udviklingsgruppen for DICT: http://www.dict.org/bin/Dict. -&kget; - En download-håndtering som er integreret i &konqueror;. &kget; lader dig gruppere dine download, holde pause og genoptage dem, med mere. +&kget; + En download-håndtering som er integreret i &konqueror;. &kget; lader dig gruppere dine download, holde pause og genoptage dem, med mere. - Hjemmeside: http://kget.sourceforge.net - &kget;-håndbogen + Hjemmeside: http://kget.sourceforge.net + &kget;-håndbogen @@ -575,209 +269,90 @@ -Relateret information - Flere yderligere netværksprogrammer for &kde; findes i &kde; Extragear. Se , under . +Relateret information + Flere yderligere netværksprogrammer for &kde; findes i &kde; Extragear. Se , under . -Kontor +Kontor -Dette omfatter alle programmer i &koffice;-suiten. Se for en oversigt over komponenterne. +Dette omfatter alle programmer i &koffice;-suiten. Se for en oversigt over komponenterne. -Grafik +Grafik -&kde; har flere programmer som er grafikrelaterede, som strækker sig fra PDF-visning til programmer som gør det muligt at tage skærmaftryk. Nedenfor er der en oversigt, samt nogle tilhørende link, af nogen af dem. +&kde; har flere programmer som er grafikrelaterede, som strækker sig fra PDF-visning til programmer som gør det muligt at tage skærmaftryk. Nedenfor er der en oversigt, samt nogle tilhørende link, af nogen af dem. -KColorEdit - Et lille og praktisk program til at redigere farvepaletter, samt vælge og navngive farver. Farver kan vælges ved at angive den hexadecimale RGB kode, ved at vælge farven blandt en utallig mængde forskellige farver i programmet, eller til og med ved at hente den nøjagtige farve fra et sted på skærmen. +KColorEdit + Et lille og praktisk program til at redigere farvepaletter, samt vælge og navngive farver. Farver kan vælges ved at angive den hexadecimale RGB kode, ved at vælge farven blandt en utallig mængde forskellige farver i programmet, eller til og med ved at hente den nøjagtige farve fra et sted på skærmen. - KColorEdit-håndbogen + KColorEdit-håndbogen -KPDF - Et avanceret PDF-visningsprogram, baseret på xpdf for &kde;. KPDFindeholder en mængde måder at gennemsøge dokumentet (standardsøgedialog, miniaturebilledfilter, osv.) og har andre funktioner såsom læsning uden brug af hænder. +KPDF + Et avanceret PDF-visningsprogram, baseret på xpdf for &kde;. KPDFindeholder en mængde måder at gennemsøge dokumentet (standardsøgedialog, miniaturebilledfilter, osv.) og har andre funktioner såsom læsning uden brug af hænder. - Hjemmeside: http://kpdf.kde.org - KPDF-håndbogen + Hjemmeside: http://kpdf.kde.org + KPDF-håndbogen -KView - Et billedvisningsprogram som understøtter et antal forskellige billedfiltyper inklusive JPEG, GIF, PNG, TIFF og mange flere. Kview er fuldstændigt integreret i &kde; og kan indlejres i &konqueror; for at vise billedfiler på harddisken så vel som fra FTP-steder eller web-servere, med dets åbne understøttelse for &URL;'er. Andre funktioner omfatter nem billedbehandling såsom zooming, rotation, gråskala og flip. +KView + Et billedvisningsprogram som understøtter et antal forskellige billedfiltyper inklusive JPEG, GIF, PNG, TIFF og mange flere. Kview er fuldstændigt integreret i &kde; og kan indlejres i &konqueror; for at vise billedfiler på harddisken så vel som fra FTP-steder eller web-servere, med dets åbne understøttelse for &URL;'er. Andre funktioner omfatter nem billedbehandling såsom zooming, rotation, gråskala og flip. - Hjemmeside: http://www.ph.unimelb.edu.au/~ssk/kde/kview/ - KView-håndbogen + Hjemmeside: http://www.ph.unimelb.edu.au/~ssk/kde/kview/ + KView-håndbogen -&ksnapshot; - Et program for til at tage skærmaftryk. Det er i stand til at tage billeder af hele desktoppen, et enkelt vindue eller et markeret område. Billederne kan derefter gemmes i diverse forskellige formater, inklusive JPG og PNG. +&ksnapshot; + Et program for til at tage skærmaftryk. Det er i stand til at tage billeder af hele desktoppen, et enkelt vindue eller et markeret område. Billederne kan derefter gemmes i diverse forskellige formater, inklusive JPG og PNG. - Hjemmeside: http://www.ipso-facto.demon.co.uk/ksnapshot/ - &ksnapshot;-håndbogen + Hjemmeside: http://www.ipso-facto.demon.co.uk/ksnapshot/ + &ksnapshot;-håndbogen -&kolourpaint; - Et enkelt og letanvendeligt tegneprogram, med funktioner såsom grundlæggende tegning (tegn diagrammer og frihåndstegninger), billedbehandling og ikonredigering. +&kolourpaint; + Et enkelt og letanvendeligt tegneprogram, med funktioner såsom grundlæggende tegning (tegn diagrammer og frihåndstegninger), billedbehandling og ikonredigering. - Hjemmeside: http://kolourpaint.sourceforge.net - &kolourpaint;-håndbogen + Hjemmeside: http://kolourpaint.sourceforge.net + &kolourpaint;-håndbogen -&kooka; - Som et intuitivt indlæsningsprogram for skannede billeder, hjælper &kooka; dig til at håndtere de vigtigste indlæsningsparametre, at finde det rigtige billedfilformat at gemme med og at håndtere dine indlæste billeder. +&kooka; + Som et intuitivt indlæsningsprogram for skannede billeder, hjælper &kooka; dig til at håndtere de vigtigste indlæsningsparametre, at finde det rigtige billedfilformat at gemme med og at håndtere dine indlæste billeder. - Hjemmeside: http://kooka.kde.org - &kooka;-håndbogen + Hjemmeside: http://kooka.kde.org + &kooka;-håndbogen @@ -785,100 +360,46 @@ -Relateret information - Flere yderligere avancerede grafikprogrammer for &kde; findes i &kde; Extragear. Se under for en liste med nogle få af dem. +Relateret information + Flere yderligere avancerede grafikprogrammer for &kde; findes i &kde; Extragear. Se under for en liste med nogle få af dem. -Multimedie +Multimedie -En kort oversigt over nogen få af de multimediarelaterede programmer findes nedenfor. +En kort oversigt over nogen få af de multimediarelaterede programmer findes nedenfor. -&juk; - Som en letanvendelig musikafspillere for &kde;, er &juk; fokuseret på spillelister og metadata, hvilket lader dig hurtigt gennemsøge den dynamiske spilleliste som der sørges for. Nogle af funktionerne omfatter at hente cd-omslag fra billeder på Google, integrering med MusicBrainz for at identificere filer via internettet,, og flere underliggende lydprogrammer, inklusive &arts;, Gstreamer og aKode. +&juk; + Som en letanvendelig musikafspillere for &kde;, er &juk; fokuseret på spillelister og metadata, hvilket lader dig hurtigt gennemsøge den dynamiske spilleliste som der sørges for. Nogle af funktionerne omfatter at hente cd-omslag fra billeder på Google, integrering med MusicBrainz for at identificere filer via internettet,, og flere underliggende lydprogrammer, inklusive &arts;, Gstreamer og aKode. - Hjemmeside: http://developer.kde.org/~wheeler/juk.html - &juk;-håndbogen + Hjemmeside: http://developer.kde.org/~wheeler/juk.html + &juk;-håndbogen -&kmix; - Et program som lader dig ændre lydkortets lydstyrke, med understøttelse for flere lyddrivere. Hver mikserenhed repræsenteres af en lydstyrkekontrol, og du har grundlæggende valgmuligheder såsom at gøre en bestemt mikserenhed tavs. +&kmix; + Et program som lader dig ændre lydkortets lydstyrke, med understøttelse for flere lyddrivere. Hver mikserenhed repræsenteres af en lydstyrkekontrol, og du har grundlæggende valgmuligheder såsom at gøre en bestemt mikserenhed tavs. - &kmix;-håndbogen + &kmix;-håndbogen -&noatun; - En mediaafspillere som kan afspille WAV, Ogg Vorbissamt DivX-kodede AVI-filer og andre mediaformater. &noatun; indeholder lydeffekter, en seks-bånds grafisk equalizer, en fuldstændig arkitektur for plugin og forskellige valg af udseende og fornemmelse. +&noatun; + En mediaafspillere som kan afspille WAV, Ogg Vorbissamt DivX-kodede AVI-filer og andre mediaformater. &noatun; indeholder lydeffekter, en seks-bånds grafisk equalizer, en fuldstændig arkitektur for plugin og forskellige valg af udseende og fornemmelse. - Hjemmeside: http://noatun.kde.org - &noatun;-håndbogen + Hjemmeside: http://noatun.kde.org + &noatun;-håndbogen @@ -886,12 +407,8 @@ -Relateret information - Flere yderligere avancerede multimediaprogrammer for &kde; findes i &kde; Extragear. Se under for en liste med nogle få af dem. +Relateret information + Flere yderligere avancerede multimediaprogrammer for &kde; findes i &kde; Extragear. Se under for en liste med nogle få af dem. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/browser-fine-tuning.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/browser-fine-tuning.docbook index 0e178ee5ce6..c6f33e408ce 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/browser-fine-tuning.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/browser-fine-tuning.docbook @@ -1,59 +1,33 @@ - + -Finjustér din internetoplevelse. +Finjustér din internetoplevelse. -Brug af egen stil til websider +Brug af egen stil til websider -Hjemmesider findes med alle mulige kombinationer og farver og skrifttyper, og det giver ikke altid det bedste resultat. Hvis du f.eks. har synsbesvær, kan det være umuligt at læse bestemte kombinationer af baggrunds- og tekstfarver. Med &konqueror; kan du vælge dine egne farver og anvende dem på alle hjemmesider. Det gøres således: +Hjemmesider findes med alle mulige kombinationer og farver og skrifttyper, og det giver ikke altid det bedste resultat. Hvis du f.eks. har synsbesvær, kan det være umuligt at læse bestemte kombinationer af baggrunds- og tekstfarver. Med &konqueror; kan du vælge dine egne farver og anvende dem på alle hjemmesider. Det gøres således: -Åbn &konqueror; og gå til OpsætningIndstil Konqueror.... +Åbn &konqueror; og gå til OpsætningIndstil Konqueror.... -I indstillingsdialogen vælger du siden Stilark til venstre. +I indstillingsdialogen vælger du siden Stilark til venstre. -På denne side vælger du Brug tilgængelighedsstilark defineret i fanebladet "Brugerindstil". Så vælger du fanebladet Brugerindstil og vælger dine foretrukne indstillinger. +På denne side vælger du Brug tilgængelighedsstilark defineret i fanebladet "Brugerindstil". Så vælger du fanebladet Brugerindstil og vælger dine foretrukne indstillinger. -Luk alle &konqueror;-vinduer (du bør måske genstarte &kde; for at være sikker) og når du åbner dem igen, skulle dine indstillinger træde i kraft. +Luk alle &konqueror;-vinduer (du bør måske genstarte &kde; for at være sikker) og når du åbner dem igen, skulle dine indstillinger træde i kraft. @@ -61,14 +35,10 @@ +--> diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/burning-cds.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/burning-cds.docbook index 3f78e350cd1..98058f651c2 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/burning-cds.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/burning-cds.docbook @@ -1,26 +1,21 @@ - + -Brænding af cd'er og dvd'er +Brænding af cd'er og dvd'er -Kort overblik over k3b +Kort overblik over k3b diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/control-center.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/control-center.docbook index a1723294cfa..53fe8387fe4 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/control-center.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/control-center.docbook @@ -1,233 +1,131 @@ - + -&kcontrolcenter; - -&kcontrolcenter; -&kcontrol; -Indstilling -Brugerindstillinger +&kcontrolcenter; + +&kcontrolcenter; +&kcontrol; +Indstilling +Brugerindstillinger -&kcontrolcenter; - +&kcontrolcenter; + -&kcontrolcenter; er stedet hvor du kan ændre de indstillinger der påvirker hele dit &kde;-miljø. Du kan åbne det ved at vælge menupunktet Kontrolcenter i K-menuen eller ved at indtaste kcontrol i en kommandoprompt. - -Indstillingerne er delt op i kategorier som hver indeholder et antal indstillingssider. For at vise en indstillingsside, udvider du hovedkategorien ved først at klikke på +-knappen ved siden af navnet. Så fremkommer en liste over alle indstillingssider i den pågældende kategori, og du kan klikke på navnet for den ønskede side. Indstillingssiden fremkommer nu til højre, og du kan ændre alle de indstillinger du ønsker. Ingen ændringer træder i kraft før du klikker på Anvend-knappen. Hvis du fortryder og ønsker at gå tilbage til de oprindelige indstillinger, klikker du blot på Nulstil. - -Får du brug for hjælp med en indstillingsside, så klik dig ind på siden og klik på fanebladet Hjælp i vinduet til venstre. Du kan også læse kontrolcenter-håndbogen som du kan åbne ved at vælge Hjælp&kcontrolcenter;-håndbogen. +&kcontrolcenter; er stedet hvor du kan ændre de indstillinger der påvirker hele dit &kde;-miljø. Du kan åbne det ved at vælge menupunktet Kontrolcenter i K-menuen eller ved at indtaste kcontrol i en kommandoprompt. + +Indstillingerne er delt op i kategorier som hver indeholder et antal indstillingssider. For at vise en indstillingsside, udvider du hovedkategorien ved først at klikke på +-knappen ved siden af navnet. Så fremkommer en liste over alle indstillingssider i den pågældende kategori, og du kan klikke på navnet for den ønskede side. Indstillingssiden fremkommer nu til højre, og du kan ændre alle de indstillinger du ønsker. Ingen ændringer træder i kraft før du klikker på Anvend-knappen. Hvis du fortryder og ønsker at gå tilbage til de oprindelige indstillinger, klikker du blot på Nulstil. + +Får du brug for hjælp med en indstillingsside, så klik dig ind på siden og klik på fanebladet Hjælp i vinduet til venstre. Du kan også læse kontrolcenter-håndbogen som du kan åbne ved at vælge Hjælp&kcontrolcenter;-håndbogen. -&J.Hall; &J.Hall.mail; +&J.Hall; &J.Hall.mail; -Udseende & temaer +Udseende & temaer -Her finder du indstillinger der vedrører måden hvorpå din &kde;-desktop tager sig ud. +Her finder du indstillinger der vedrører måden hvorpå din &kde;-desktop tager sig ud. -Baggrund +Baggrund -Denne sektion vedører den farve eller det billede der bruges som din desktops baggrund. Disse indstillinger kan være fælles for alle dine virtuelle desktoppe eller hver enkelt kan have sine egne indstillinger. Der følger mange baggrundstapeter med &kde;, men du kan også supplere med dine egne. +Denne sektion vedører den farve eller det billede der bruges som din desktops baggrund. Disse indstillinger kan være fælles for alle dine virtuelle desktoppe eller hver enkelt kan have sine egne indstillinger. Der følger mange baggrundstapeter med &kde;, men du kan også supplere med dine egne. -Farver +Farver -Her kan du tilpasse dine KDE-programmers farver. Der er på forhånd installeret et varieret udbud af farvesammensætninger med &kde;, og du kan finde flere på kde-look.org. Du kan ligeledes lave dine egne. Her kan du også tilpasse kontrasten og du kan vælge om du vil have dine &kde;-farver anvendt i ikke-KDE-programmer for at få et mere konsistent helhedsindtryk. +Her kan du tilpasse dine KDE-programmers farver. Der er på forhånd installeret et varieret udbud af farvesammensætninger med &kde;, og du kan finde flere på kde-look.org. Du kan ligeledes lave dine egne. Her kan du også tilpasse kontrasten og du kan vælge om du vil have dine &kde;-farver anvendt i ikke-KDE-programmer for at få et mere konsistent helhedsindtryk. -Skrifttyper +Skrifttyper -Her kan du styre de forskellige skrifttype-indstillinger der bruges i &kde;-programmer. Du kan også ændre på anti-alias-indstillinger, herunder hvilke skriftstørrelser der skal udelukkes fra disse indstillinger. +Her kan du styre de forskellige skrifttype-indstillinger der bruges i &kde;-programmer. Du kan også ændre på anti-alias-indstillinger, herunder hvilke skriftstørrelser der skal udelukkes fra disse indstillinger. -Ikoner +Ikoner -Denne sektion er stedet hvor du håndterer dine ikontemaer og andre indstillinger der vedrører ikoner. Nye ikontemaer kan hentes fra kde-look.org og installeres fra denne sektion. Omvendt kan du fjerne ikontemaer ved at klikke på dem i listen og derefter klikke på 'fjern tema'. Du kan også indstille ikonstørrelser og ikoneffekter. +Denne sektion er stedet hvor du håndterer dine ikontemaer og andre indstillinger der vedrører ikoner. Nye ikontemaer kan hentes fra kde-look.org og installeres fra denne sektion. Omvendt kan du fjerne ikontemaer ved at klikke på dem i listen og derefter klikke på 'fjern tema'. Du kan også indstille ikonstørrelser og ikoneffekter. -Start-tilbagemelding +Start-tilbagemelding -Her indstiller du hvilken type tilbagemelding markøren og/eller opgavelinjen skal bruge når du starter programmer. Du kan også indstille varigheden af tilbagemeldingen. For eksempel er standard-indstillingen for en hoppende markør en varighed på 30 sekunder eller indtil programmet er færdigindlæst. +Her indstiller du hvilken type tilbagemelding markøren og/eller opgavelinjen skal bruge når du starter programmer. Du kan også indstille varigheden af tilbagemeldingen. For eksempel er standard-indstillingen for en hoppende markør en varighed på 30 sekunder eller indtil programmet er færdigindlæst. -Pauseskærm +Pauseskærm -Her kan du konfigurere indstillinger der vedrører din pauseskærm. Du kan indstille tidsfristen før den starter og du kan bestemme om der kræves et kodeord for at låse op for desktoppen igen. +Her kan du konfigurere indstillinger der vedrører din pauseskærm. Du kan indstille tidsfristen før den starter og du kan bestemme om der kræves et kodeord for at låse op for desktoppen igen. -Opstartskærm +Opstartskærm -Her kan du installere, fjerne og teste de splash-skærme der vises når &kde; starter op. Du kan hente flere splash-skærme fra http://www.kde-look.org. +Her kan du installere, fjerne og teste de splash-skærme der vises når &kde; starter op. Du kan hente flere splash-skærme fra http://www.kde-look.org. -Stil +Stil -Denne funktion giver dig mulighed for at ændre stilen for brugerfladens kontroller. Mange forskellige stile følger med &kde; og flere kan hentes fra http://www.kde-look.org. Her kan du også indstillie forskellige aspekter af brugerfladen såsom transparente menuer, ikonvisning på knapper og værktøjsvink. +Denne funktion giver dig mulighed for at ændre stilen for brugerfladens kontroller. Mange forskellige stile følger med &kde; og flere kan hentes fra http://www.kde-look.org. Her kan du også indstillie forskellige aspekter af brugerfladen såsom transparente menuer, ikonvisning på knapper og værktøjsvink. -Temahåndtering +Temahåndtering -Her kan du oprette og håndtere temaer som består af personlige indstillinger. De er en kombination af desktopbaggrund, farver, &kde; kontrolstiler, ikoner, skrifttyper og hvilken pauseskærme du vil vise. De lader dig gemme dine favoritudseender og bruge dem med et klik på en museknap. +Her kan du oprette og håndtere temaer som består af personlige indstillinger. De er en kombination af desktopbaggrund, farver, &kde; kontrolstiler, ikoner, skrifttyper og hvilken pauseskærme du vil vise. De lader dig gemme dine favoritudseender og bruge dem med et klik på en museknap. -Vinduesdekorationer +Vinduesdekorationer -Her kan du indstille dine vinduesdekorationer. Du kan tilpasse stilen og placere knapper hvor det passer dig bedst. Nogle vinduesdekorationer tilbyder flere indstillingsmuligheder end andre. +Her kan du indstille dine vinduesdekorationer. Du kan tilpasse stilen og placere knapper hvor det passer dig bedst. Nogle vinduesdekorationer tilbyder flere indstillingsmuligheder end andre. -Relateret information Hvis &kcontrolcenter; ikke har en bestemt indstillingsmulighed, skal du måske rette manuelt i en konfigurationsfil. Se for oplysninger om hvordan man gør dette. +Relateret information Hvis &kcontrolcenter; ikke har en bestemt indstillingsmulighed, skal du måske rette manuelt i en konfigurationsfil. Se for oplysninger om hvordan man gør dette. -Hvis du godt kan lide at ændre din &kde;-desktops udseende, kan du finde masser af temaer og stile på kde-look.org. +Hvis du godt kan lide at ændre din &kde;-desktops udseende, kan du finde masser af temaer og stile på kde-look.org. @@ -238,94 +136,63 @@ networks. You can select a profile to be loaded on KDE startup. -&J.Hall; &J.Hall.mail; +&J.Hall; &J.Hall.mail; -Desktop +Desktop -Her finder du indstillinger der vedrører måden hvorpå din &kde;-desktop tager sig ud og opfører sig. +Her finder du indstillinger der vedrører måden hvorpå din &kde;-desktop tager sig ud og opfører sig. -Opførsel +Opførsel -Her indstiller du hvordan din desktop opfører sig. Her kan du f.eks. indstille om desktopikoner og værktøjsvink skal vises eller skjules og du kan indstille ikonlayout. Du kan også angive om du vil se forhåndsvisninger af bestemte filtyper og du kan angive hvilke enheder du vil have ikoner for. +Her indstiller du hvordan din desktop opfører sig. Her kan du f.eks. indstille om desktopikoner og værktøjsvink skal vises eller skjules og du kan indstille ikonlayout. Du kan også angive om du vil se forhåndsvisninger af bestemte filtyper og du kan angive hvilke enheder du vil have ikoner for. -Flere desktoppe +Flere desktoppe -Her indstiller du hvor mange virtuelle desktoppe du ønsker samt hvad du ønsker at kalde dem. Som standard har &kde; 4 virtuelle desktoppe, men du kan have helt op til 20. Du kan også aktivere muligheden for at skifte mellem virtuelle desktoppe ved at bruge rullehjulet på din mus. +Her indstiller du hvor mange virtuelle desktoppe du ønsker samt hvad du ønsker at kalde dem. Som standard har &kde; 4 virtuelle desktoppe, men du kan have helt op til 20. Du kan også aktivere muligheden for at skifte mellem virtuelle desktoppe ved at bruge rullehjulet på din mus. -Paneler +Paneler -Her ændrer du indstillinger der vedrører &kicker; og andre &kde;-paneler. Blandt indstillingerne er størrelse, placering, længde og muligheden for helt at skjule paneler. Du kan også påvirke panelets udseende med transparens, baggrundsbilleder og ikonforstørrelse. Dette er også stedet hvor du kan konfigurere forskellige menuindstillinger, herunder hvilke programmer du ønsker skal vises i din &kmenu;. +Her ændrer du indstillinger der vedrører &kicker; og andre &kde;-paneler. Blandt indstillingerne er størrelse, placering, længde og muligheden for helt at skjule paneler. Du kan også påvirke panelets udseende med transparens, baggrundsbilleder og ikonforstørrelse. Dette er også stedet hvor du kan konfigurere forskellige menuindstillinger, herunder hvilke programmer du ønsker skal vises i din &kmenu;. -Opgavelinje +Opgavelinje -Her kan du konfigurere opgavelinjen. Du kan indstille hvorvidt vinduer fra alle virtuelle desktoppe skal vises, gruppering af sammenhængende opgaver samt hvilke handlinger der skal tilknyttes museknapperne. +Her kan du konfigurere opgavelinjen. Du kan indstille hvorvidt vinduer fra alle virtuelle desktoppe skal vises, gruppering af sammenhængende opgaver samt hvilke handlinger der skal tilknyttes museknapperne. -vinduesopførsel +vinduesopførsel -Her kan du konfigurere indstillinger der vedrører opførslen af &kde;'s vindueshåndtering &twin;. &twin; har særdeles mange indstillingsmuligheder og har avancerede muligheder som f.eks. forhindring af at fokus stjæles og forskellige fokuspolitikker som f.eks. fokus følger mus. Du kan også indstille hvilke handlinger du ønsker at tilknytte bestemte taster og musehændelser. +Her kan du konfigurere indstillinger der vedrører opførslen af &kde;'s vindueshåndtering &twin;. &twin; har særdeles mange indstillingsmuligheder og har avancerede muligheder som f.eks. forhindring af at fokus stjæles og forskellige fokuspolitikker som f.eks. fokus følger mus. Du kan også indstille hvilke handlinger du ønsker at tilknytte bestemte taster og musehændelser. -Vinduesspecifik opsætning +Vinduesspecifik opsætning -Dette er en avanceret indstillingsdialog hvor du kan konfigurere bestemte vinduers opførsel. Her er der mange muligheder for at finindstille dit vinduelayout, herunder hvor på skærmen du ønsker at bestemte vinduer skal åbnes, og om de skal vises i opgavelinjen eller i pageren. Du kan vælge vinduer ud fra program eller endda ud fra specifikke roller inden for et enkelt program. +Dette er en avanceret indstillingsdialog hvor du kan konfigurere bestemte vinduers opførsel. Her er der mange muligheder for at finindstille dit vinduelayout, herunder hvor på skærmen du ønsker at bestemte vinduer skal åbnes, og om de skal vises i opgavelinjen eller i pageren. Du kan vælge vinduer ud fra program eller endda ud fra specifikke roller inden for et enkelt program. + --> @@ -333,138 +200,83 @@ networks. You can select a profile to be loaded on KDE startup. -&J.Hall; &J.Hall.mail; +&J.Hall; &J.Hall.mail; -Internet & netværk +Internet & netværk -I denne sektion finder du indstillinger der vedrører internet og netværk under &kde;. +I denne sektion finder du indstillinger der vedrører internet og netværk under &kde;. -Forbindelsesindstillinger +Forbindelsesindstillinger -Her kan du konfigurere avancerede netværksindstillinger som timeout-værdier for server-forbindelsesforsøg. Du vil som regel sætte disse til deres standard-indstillinger medmindre du ved hvad du har med at gøre. +Her kan du konfigurere avancerede netværksindstillinger som timeout-værdier for server-forbindelsesforsøg. Du vil som regel sætte disse til deres standard-indstillinger medmindre du ved hvad du har med at gøre. -Deling af desktop +Deling af desktop -Desktopdeling giver dig mulighed for at invitere nogen til at dele din session med dig, eller du kan logge på din maskine fra en anden computer. Til det benyttes en VNC-klient som f.eks. &kde;'s Fjerndesktopforbindelse med hvilket du kan kontrollere din desktop over netværket. Det er særdeles nyttigt hvis du vil have nogen til at hjælpe dig med at udføre en opgave. +Desktopdeling giver dig mulighed for at invitere nogen til at dele din session med dig, eller du kan logge på din maskine fra en anden computer. Til det benyttes en VNC-klient som f.eks. &kde;'s Fjerndesktopforbindelse med hvilket du kan kontrollere din desktop over netværket. Det er særdeles nyttigt hvis du vil have nogen til at hjælpe dig med at udføre en opgave. -Her kan du oprette og håndtere invitationer såvel som indstille din sikkerhedspolitik for ikke-inviterede forbindelser. Du kan også indstille ting som hvorvidt der skal vises et baggrundsbillede og på hvilken port tjenesten skal lytte. +Her kan du oprette og håndtere invitationer såvel som indstille din sikkerhedspolitik for ikke-inviterede forbindelser. Du kan også indstille ting som hvorvidt der skal vises et baggrundsbillede og på hvilken port tjenesten skal lytte. -Fildeling +Fildeling -Fildeling giver dig mulighed for at konfigurere fildeling vha. Samba (&Microsoft; &Windows;) og NFS (&UNIX;). Du skal have root-kodeordet for at kunne lave ændringer i dette modul. Dette er stedet hvor du indstiller om brugere har tilladelse til at dele filer uden at kende root-kodeordet samt hvilke brugere der har denne tilladelse. Du kan også indstille hvilke mapper der skal deles, hvilken type deling der er på tale samt hvem der har tilladelse til at se disse delte mapper. +Fildeling giver dig mulighed for at konfigurere fildeling vha. Samba (&Microsoft; &Windows;) og NFS (&UNIX;). Du skal have root-kodeordet for at kunne lave ændringer i dette modul. Dette er stedet hvor du indstiller om brugere har tilladelse til at dele filer uden at kende root-kodeordet samt hvilke brugere der har denne tilladelse. Du kan også indstille hvilke mapper der skal deles, hvilken type deling der er på tale samt hvem der har tilladelse til at se disse delte mapper. -Lokal netværkssøgning +Lokal netværkssøgning -Her konfigurerer du indstillinger vedrørende gennemsøgning af delte netværks-shares i &konqueror;. &konqueror; kan vise forskellige typer shares og manipulere filer på netværket som om de var på din lokale maskine. Du kan indstille det til at huske på dit foretrukne brugernavn og kodeord til at forbinde til &Windows;-shares (Samba). Du kan også indstille hvilke typer netværks-shares du ønsker mulighed for at gennemsøge, inkl. &FTP;, NFS og SMB. +Her konfigurerer du indstillinger vedrørende gennemsøgning af delte netværks-shares i &konqueror;. &konqueror; kan vise forskellige typer shares og manipulere filer på netværket som om de var på din lokale maskine. Du kan indstille det til at huske på dit foretrukne brugernavn og kodeord til at forbinde til &Windows;-shares (Samba). Du kan også indstille hvilke typer netværks-shares du ønsker mulighed for at gennemsøge, inkl. &FTP;, NFS og SMB. -Lokal netværkschat +Lokal netværkschat -Dette modul giver dig mulighed for at konfigurere indstillinger der vedrører &UNIX; talk-dæmonen. Det er et meget simpelt netværkschat-program beregnet til at chatte over et lokalt netværk. Nogle af dets muligheder er at sætte en "telefonsvarer" op som sender gemte beskeder til dig over e-mail, og at videresende beskeder til et andet sted. +Dette modul giver dig mulighed for at konfigurere indstillinger der vedrører &UNIX; talk-dæmonen. Det er et meget simpelt netværkschat-program beregnet til at chatte over et lokalt netværk. Nogle af dets muligheder er at sætte en "telefonsvarer" op som sender gemte beskeder til dig over e-mail, og at videresende beskeder til et andet sted. -Proxy +Proxy -Her indstiller du &kde; til at forbinde til en proxy-server i stedet for direkte til internettet. Igen vil du sikkert sætte disse til standard-indstillingerne medmindre du ved hvad du laver. Hvis du skal bruge en proxy-server, vil din netværksadministrator formentlig kunne fortælle dig hvad du skal udfylde i disse felter. +Her indstiller du &kde; til at forbinde til en proxy-server i stedet for direkte til internettet. Igen vil du sikkert sætte disse til standard-indstillingerne medmindre du ved hvad du laver. Hvis du skal bruge en proxy-server, vil din netværksadministrator formentlig kunne fortælle dig hvad du skal udfylde i disse felter. -Samba +Samba -Samba-konfigurationsmodulet kræver root-kodeordet. Det er et avanceret konfigurationsværktøj som giver mulighed for at indstille Sambas sikkerhed, shares, brugere og printere vha. en intuitiv grafisk brugerflade. Det spænder bredt, og du kan konfigurere alt fra simpel fildeling og printerdeling til opsætning af din Samba-server som en &Windows; NT Domain Controller. +Samba-konfigurationsmodulet kræver root-kodeordet. Det er et avanceret konfigurationsværktøj som giver mulighed for at indstille Sambas sikkerhed, shares, brugere og printere vha. en intuitiv grafisk brugerflade. Det spænder bredt, og du kan konfigurere alt fra simpel fildeling og printerdeling til opsætning af din Samba-server som en &Windows; NT Domain Controller. -Service-opdagelse +Service-opdagelse -Du kan indstille at søge efter tjenester med ZeroConf. Du kan for eksempel gennemsøge dit lokale netværk ved brug af multicast-DNS. +Du kan indstille at søge efter tjenester med ZeroConf. Du kan for eksempel gennemsøge dit lokale netværk ved brug af multicast-DNS. -Browser +Browser -Med dette modul kan du indstille &konqueror; som internetbrowser. De typiske indstillinger man forventer af en browser som f.eks. cookie-opsætning, cache og historik kan findes her såvel som sektioner til at ændre tastaturgenveje, plugins og skrifttyper. +Med dette modul kan du indstille &konqueror; som internetbrowser. De typiske indstillinger man forventer af en browser som f.eks. cookie-opsætning, cache og historik kan findes her såvel som sektioner til at ændre tastaturgenveje, plugins og skrifttyper. -Trådløst netværk +Trådløst netværk -Her kan du opsætte forskellige profiler for dit trådløse kort så du hurtigt kan skifte mellem indstillinger hvis du forbinder til forskellige netværk. Du kan vælge en profil der skal indlæses når &kde; starter op. +Her kan du opsætte forskellige profiler for dit trådløse kort så du hurtigt kan skifte mellem indstillinger hvis du forbinder til forskellige netværk. Du kan vælge en profil der skal indlæses når &kde; starter op. @@ -472,14 +284,10 @@ networks. You can select a profile to be loaded on KDE startup. +--> @@ -489,147 +297,68 @@ networks. You can select a profile to be loaded on KDE startup. -&J.Hall; &J.Hall.mail; +&J.Hall; &J.Hall.mail; -&kde;-komponenter +&kde;-komponenter -Denne sektion er stedet hvor du kan ændre &kde;'s avancerede indstillinger som filassociationer og standard-programmer. +Denne sektion er stedet hvor du kan ændre &kde;'s avancerede indstillinger som filassociationer og standard-programmer. -Komponentvælger - -Med komponentvælgeren kan du vælge hvilke programmer der skal bruges som standard til forskellige tjenester. Her kan du vælge hvilken e-mail-klient, indlejret teksteditor, chat-program, terminalprogram og internetbrowser du ønsker at bruge. Hvis du vil bruge xterm, vim eller Mozilla, er dette stedet at angive det. +Komponentvælger + +Med komponentvælgeren kan du vælge hvilke programmer der skal bruges som standard til forskellige tjenester. Her kan du vælge hvilken e-mail-klient, indlejret teksteditor, chat-program, terminalprogram og internetbrowser du ønsker at bruge. Hvis du vil bruge xterm, vim eller Mozilla, er dette stedet at angive det. -Filassociationer +Filassociationer -Her indstiller du alt hvad der har med filassociationer at gøre. Du kan vælge en filtype og vælge hvilke programmer du ønsker at åbne den med. Du kan også vælge hvilke ikoner der skal tilknyttes hver enkelt filtype samt hvorvidt filer skal vises i en indlejret eller selvstændig fremviser. +Her indstiller du alt hvad der har med filassociationer at gøre. Du kan vælge en filtype og vælge hvilke programmer du ønsker at åbne den med. Du kan også vælge hvilke ikoner der skal tilknyttes hver enkelt filtype samt hvorvidt filer skal vises i en indlejret eller selvstændig fremviser. -Filhåndtering +Filhåndtering -Her kan du indstille hvordan &konqueror; skal opføre sig ved håndtering af filer. Mulighederne vedrører bl.a. skrifttyper og skriftstørrelser, forhåndsvisninger over forskellige netværksprotokoller og kontekstmenuer. &konqueror; er et meget alsidigt værktøj til filhåndtering og der er mange indstillingsmuligheder. Se &konqueror;-håndbogen for flere oplysninger. +Her kan du indstille hvordan &konqueror; skal opføre sig ved håndtering af filer. Mulighederne vedrører bl.a. skrifttyper og skriftstørrelser, forhåndsvisninger over forskellige netværksprotokoller og kontekstmenuer. &konqueror; er et meget alsidigt værktøj til filhåndtering og der er mange indstillingsmuligheder. Se &konqueror;-håndbogen for flere oplysninger. -KDE's ydelse - -Her er der indstillinger vedrørende &konqueror;s hukommelsesforbrug. Under Minimér hukommelsesforbrug kan du vælge om der skal åbnes separate &konqueror;-instanser eller om alle nye &konqueror;-vinduer skal forbindes til den samme instans. Dette reducerer hukommelsesforbruget. Du kan også vælge at forudindlæse &konqueror; efter &kde; er startet for at reducere opstartstider. +KDE's ydelse + +Her er der indstillinger vedrørende &konqueror;s hukommelsesforbrug. Under Minimér hukommelsesforbrug kan du vælge om der skal åbnes separate &konqueror;-instanser eller om alle nye &konqueror;-vinduer skal forbindes til den samme instans. Dette reducerer hukommelsesforbruget. Du kan også vælge at forudindlæse &konqueror; efter &kde; er startet for at reducere opstartstider. -KDE Ressource-indstillinger - -Endnu ikke skrevet +KDE Ressource-indstillinger + +Endnu ikke skrevet -Service-håndtering +Service-håndtering -Service-håndteringsmodulet viser en statisk liste over tjenester der startes on-demand og en anden liste af tjenester der kan manipuleres af brugeren. Tjenesterne i den første liste kan ikke ændres. Du kan aktivere og deaktivere indlæsning af tjenesterne i den anden liste ved opstart, og du kan manuelt starte og standse disse tjenester. +Service-håndteringsmodulet viser en statisk liste over tjenester der startes on-demand og en anden liste af tjenester der kan manipuleres af brugeren. Tjenesterne i den første liste kan ikke ændres. Du kan aktivere og deaktivere indlæsning af tjenesterne i den anden liste ved opstart, og du kan manuelt starte og standse disse tjenester. -Sessionshåndtering +Sessionshåndtering -Her indstiller du hvordan &kde; skal håndtere sessioner. Du kan konfigurere &kde; til at huske din forrige session og de programmer du brugte for så at genskabe dem næste gang du logger på. Du kan også angive enkelte programmer som ikke skal genskabes, eller du kan helt deaktivere genskabelse af sessioner. +Her indstiller du hvordan &kde; skal håndtere sessioner. Du kan konfigurere &kde; til at huske din forrige session og de programmer du brugte for så at genskabe dem næste gang du logger på. Du kan også angive enkelte programmer som ikke skal genskabes, eller du kan helt deaktivere genskabelse af sessioner. -Stavekontrol - -Med dette modul kan du indstille &kde;-stavekontrollen. Du kan bestemme hvilken stavekontrol der skal anvendes, hvilke typer fejl der skal tjekkes for samt hvilken ordbog der skal bruges som standard. &kde; understøtter brugen af både ASpell og ISpell. +Stavekontrol + +Med dette modul kan du indstille &kde;-stavekontrollen. Du kan bestemme hvilken stavekontrol der skal anvendes, hvilke typer fejl der skal tjekkes for samt hvilken ordbog der skal bruges som standard. &kde; understøtter brugen af både ASpell og ISpell. -Konfiguration af Vim-komponenter - -Dette modul giver mulighed for at konfigurere brugen af vim som en indlejret komponent. Dette kræver at du har en nyere version af Gvim eller Kvim installeret. Du kan indstille editorens udseende såvel som hvilken vim-binærfil der skal bruges. +Konfiguration af Vim-komponenter + +Dette modul giver mulighed for at konfigurere brugen af vim som en indlejret komponent. Dette kræver at du har en nyere version af Gvim eller Kvim installeret. Du kan indstille editorens udseende såvel som hvilken vim-binærfil der skal bruges. @@ -637,14 +366,10 @@ networks. You can select a profile to be loaded on KDE startup. + --> @@ -652,78 +377,37 @@ networks. You can select a profile to be loaded on KDE startup. -&J.Hall; &J.Hall.mail; +&J.Hall; &J.Hall.mail; -Tilkoblinger +Tilkoblinger -I denne sektion ændrer du indstillinger der vedrører perifere enheder som f.eks. tastatur og joystick. +I denne sektion ændrer du indstillinger der vedrører perifere enheder som f.eks. tastatur og joystick. -Skærm - -Her kan du ændre indstillinger vedrørende skærmens størrelse, orientering og genopfriskningsrate samt hvorvidt disse indstillinger skal anvendes ved opstart af &kde;. I fanebladet Strømstyring kan du indstille strømstyringsfunktioner som f.eks. energibesparing. +Skærm + +Her kan du ændre indstillinger vedrørende skærmens størrelse, orientering og genopfriskningsrate samt hvorvidt disse indstillinger skal anvendes ved opstart af &kde;. I fanebladet Strømstyring kan du indstille strømstyringsfunktioner som f.eks. energibesparing. -Joystick +Joystick -Denne sektion giver mulighed for at indstille joysticket samt teste at det fungerer korrekt. Du kan også kalibrere dit joystick her, og du kan manuelt angive dit joystick hvis det ikke findes automatisk. +Denne sektion giver mulighed for at indstille joysticket samt teste at det fungerer korrekt. Du kan også kalibrere dit joystick her, og du kan manuelt angive dit joystick hvis det ikke findes automatisk. -Tastatur +Tastatur -Med dette modul kan du konfigurere basale tastaturindstillinger, heriblandt gentagelsesforsinkelse og -fart ved tastetryk og samt NumLock-tastens tilstand ved KDE-opstart. +Med dette modul kan du konfigurere basale tastaturindstillinger, heriblandt gentagelsesforsinkelse og -fart ved tastetryk og samt NumLock-tastens tilstand ved KDE-opstart. -Mus - -Her indstiller du din mus. Du kan ændre knappernes rækkefølge, ændre rullehjulets retning eller ændre klikbare ikoners opførsel. Du kan også forhåndsvise, installere og vælge markørtemaer. I fanebladet Avanceret kan du fintune musens indstillinger yderligere. +Mus + +Her indstiller du din mus. Du kan ændre knappernes rækkefølge, ændre rullehjulets retning eller ændre klikbare ikoners opførsel. Du kan også forhåndsvise, installere og vælge markørtemaer. I fanebladet Avanceret kan du fintune musens indstillinger yderligere. -Printere +Printere -I denne dialog kan du konfigurere printere via en række forskellige printsystemer. Du kan tilføje lokale printere samt netværksprintere, se status på udskriftsjob og se printeregenskaber. +I denne dialog kan du konfigurere printere via en række forskellige printsystemer. Du kan tilføje lokale printere samt netværksprintere, se status på udskriftsjob og se printeregenskaber. @@ -731,14 +415,10 @@ networks. You can select a profile to be loaded on KDE startup. + --> @@ -746,122 +426,67 @@ networks. You can select a profile to be loaded on KDE startup. -&J.Hall; &J.Hall.mail; +&J.Hall; &J.Hall.mail; -Strømstyring +Strømstyring -Denne sektion har et enkelt modul, Laptop-batteri. Her kan du indstille Klaptopdaemon-batteriovervågerens udseende og opførsel. Du kan vælge batteri-ikoner til at repræsentere forskellige strømtilstande samt indstille tilbagemelding af bestemte hændelser. I det tilfælde at batteriet når et kritisk lavt niveau, kan du indstille dæmonen til at suspendere din bærbare maskine eller lukke den ned så du ikke mister data. +Denne sektion har et enkelt modul, Laptop-batteri. Her kan du indstille Klaptopdaemon-batteriovervågerens udseende og opførsel. Du kan vælge batteri-ikoner til at repræsentere forskellige strømtilstande samt indstille tilbagemelding af bestemte hændelser. I det tilfælde at batteriet når et kritisk lavt niveau, kan du indstille dæmonen til at suspendere din bærbare maskine eller lukke den ned så du ikke mister data. +--> -&J.Hall; &J.Hall.mail; +&J.Hall; &J.Hall.mail; -Regional & tilgængelighed -Her kan du konfigurere regionale indstillinger samt indstillinger vedrørende tilgængelighed for handicappede. +Regional & tilgængelighed +Her kan du konfigurere regionale indstillinger samt indstillinger vedrørende tilgængelighed for handicappede. -Tilgængelighed +Tilgængelighed -Her konfigurerer du indstillinger for brugere som har svært ved at høre systemlyde eller bruge tastaturet. Du kan indstille systemklokken til at sende et visuelt signal som f.eks. at blinke skærmen eller invertere skærmens farver. Du kan også indstille tastaturet med f.eks. klæbrige eller langsomme taster. +Her konfigurerer du indstillinger for brugere som har svært ved at høre systemlyde eller bruge tastaturet. Du kan indstille systemklokken til at sende et visuelt signal som f.eks. at blinke skærmen eller invertere skærmens farver. Du kan også indstille tastaturet med f.eks. klæbrige eller langsomme taster. -Land/område & sprog +Land/område & sprog -Dette modul giver mulighed for at konfigurere indstillinger der er specifikke for dit område, f.eks. sprog, valuta og datoformat. Du kan få flere sprog ved at installere pakken tde-i18n. +Dette modul giver mulighed for at konfigurere indstillinger der er specifikke for dit område, f.eks. sprog, valuta og datoformat. Du kan få flere sprog ved at installere pakken tde-i18n. -Indtastningshandlinger +Indtastningshandlinger -Her indstiller du inputhandlinger såsom specielle musebevægelser og tastaturgenveje for afvikling af programmer og kørsel af kommandoer. +Her indstiller du inputhandlinger såsom specielle musebevægelser og tastaturgenveje for afvikling af programmer og kørsel af kommandoer. -Tastaturlayout - -Her kan du konfigurere Kxkb, et værktøj der benytter &X-Window;-xkb-udvidelsen til at skifte mellem forskellige tastaturlayouts. Det giver dig mulighed for at skifte mellem forskellige layout vha. en bakkeindikator eller en tastaturgenvej. Du kan aktivere og deaktivere tastaturlayouts via denne dialog samt tilføje flere. Nogle af de mere avancerede muligheder er at layoutskift kan konfigureres globalt, pr. program eller pr. vindue. +Tastaturlayout + +Her kan du konfigurere Kxkb, et værktøj der benytter &X-Window;-xkb-udvidelsen til at skifte mellem forskellige tastaturlayouts. Det giver dig mulighed for at skifte mellem forskellige layout vha. en bakkeindikator eller en tastaturgenvej. Du kan aktivere og deaktivere tastaturlayouts via denne dialog samt tilføje flere. Nogle af de mere avancerede muligheder er at layoutskift kan konfigureres globalt, pr. program eller pr. vindue. -Tastaturgenveje +Tastaturgenveje -Her kan du indstille globale &kde;-tastaturgenveje. Der er adskillige foruddefinerede genvejssystemer du kan bruge hvis du er mere vant til et andet vinduemiljø som f.eks. &Windows; eller &MacOS;. Hvis du foretrækker det, kan du tilpasse dine egne systemer eller ændringstaster. +Her kan du indstille globale &kde;-tastaturgenveje. Der er adskillige foruddefinerede genvejssystemer du kan bruge hvis du er mere vant til et andet vinduemiljø som f.eks. &Windows; eller &MacOS;. Hvis du foretrækker det, kan du tilpasse dine egne systemer eller ændringstaster. + --> @@ -869,103 +494,46 @@ networks. You can select a profile to be loaded on KDE startup. -&Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; -Javier Martín Diez +&Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; +Javier Martín Diez -Rocco Stanzione +Rocco Stanzione -Sikkerhed & private data +Sikkerhed & private data -Dette afsnit er stedet hvor du kan indstille tilvalg som har med sikkerhed og integritet at gøre, såsom brug af kryptering, aktivering af KDE's tegnebog, indstilling af din identitet og cachehåndtering. +Dette afsnit er stedet hvor du kan indstille tilvalg som har med sikkerhed og integritet at gøre, såsom brug af kryptering, aktivering af KDE's tegnebog, indstilling af din identitet og cachehåndtering. -Krypto -Dette modul tillader dig indstille SSL til brug med de fleste KDE-programmer, samt håndtere personlige certifikater og de kendte certifikatautoriteter. +Krypto +Dette modul tillader dig indstille SSL til brug med de fleste KDE-programmer, samt håndtere personlige certifikater og de kendte certifikatautoriteter. -KDE-tegnebog -Her kan du ændre indstillinger i KDE's tegnebogshåndtering. +KDE-tegnebog +Her kan du ændre indstillinger i KDE's tegnebogshåndtering. -KDE's tegnebog har som sit mål at sørge for sikker opbevaring af kodeord og web-formular-data. Du kan gruppere forskellige kodeord i forskellige tegnebøger, og hver af dem åbnes kun med et hovedkodeord (som du aldrig må glemme!). Standardtegnebogen hedder "kdewallet", og du kan enten oprette en ny tegnebog for lokale kodeord eller acceptere standardtegnebogen for al data under "Automatisk valg af tegnebog". +KDE's tegnebog har som sit mål at sørge for sikker opbevaring af kodeord og web-formular-data. Du kan gruppere forskellige kodeord i forskellige tegnebøger, og hver af dem åbnes kun med et hovedkodeord (som du aldrig må glemme!). Standardtegnebogen hedder "kdewallet", og du kan enten oprette en ny tegnebog for lokale kodeord eller acceptere standardtegnebogen for al data under "Automatisk valg af tegnebog". -KDE-programmer såsom Konqueror, Kmail og Kopete er fuldstændigt kompatible sammen med KDE's tegnebogshåndtering. De spørger alle i det mindste en gang om lov til at få adgang en bestemt tegnebog. Du kan give forskellige adgangniveauer, som "tillad altid", "tillad en gang", osv. Hvis du vil ændre adgangniveauet kan du gøre det i fanebladet "Adgangkontrol" ved at slette indgangen for programmet og vælge en ny indstilling næste gang programmet beder om adgang til tegnebogen. +KDE-programmer såsom Konqueror, Kmail og Kopete er fuldstændigt kompatible sammen med KDE's tegnebogshåndtering. De spørger alle i det mindste en gang om lov til at få adgang en bestemt tegnebog. Du kan give forskellige adgangniveauer, som "tillad altid", "tillad en gang", osv. Hvis du vil ændre adgangniveauet kan du gøre det i fanebladet "Adgangkontrol" ved at slette indgangen for programmet og vælge en ny indstilling næste gang programmet beder om adgang til tegnebogen. - Tegnebogsindstillinger + Tegnebogsindstillinger - Markér feltet Aktivér KDE's tegnebogssystem for at aktivere KDE's tegnebogssystem. Afmarkeres dette felt deaktiveres KDE's tegnebog i dit system. - -Normalt holdes KDE's tegnebogshåndtering åben indtil brugersessionen lukkes, men du kan ændre dette under Luk tegnebog for at lukke den når den har været ubrugt et vist tidsrum, når en pauseskærm starter eller når det sidste programmet holder op med at bruge den. - -Eftersom du kan have flere tegnebøger, lader Automatisk valg af tegnebog dig starte KDE med en given tegnebog. - -KDE's tegnebog vises normalt i statusfeltet, men du kan skjule den. Afmarkér Vis håndtering i statusfeltet for altid at lade den være skjult, eller markér Skjul ikonen i statusfeltet når den sidste tegnebog lukkes for kun at skjule den når alle tegnebøger er lukkede. Disse punkter findes under Tegnebogshåndtering. + Markér feltet Aktivér KDE's tegnebogssystem for at aktivere KDE's tegnebogssystem. Afmarkeres dette felt deaktiveres KDE's tegnebog i dit system. + +Normalt holdes KDE's tegnebogshåndtering åben indtil brugersessionen lukkes, men du kan ændre dette under Luk tegnebog for at lukke den når den har været ubrugt et vist tidsrum, når en pauseskærm starter eller når det sidste programmet holder op med at bruge den. + +Eftersom du kan have flere tegnebøger, lader Automatisk valg af tegnebog dig starte KDE med en given tegnebog. + +KDE's tegnebog vises normalt i statusfeltet, men du kan skjule den. Afmarkér Vis håndtering i statusfeltet for altid at lade den være skjult, eller markér Skjul ikonen i statusfeltet når den sidste tegnebog lukkes for kun at skjule den når alle tegnebøger er lukkede. Disse punkter findes under Tegnebogshåndtering. -Adgangskontrol +Adgangskontrol -Her kan du indstille hvilken adgangkontrol du vil bruge for KDE-programmer, angående brug af tegnebogen. +Her kan du indstille hvilken adgangkontrol du vil bruge for KDE-programmer, angående brug af tegnebogen. @@ -973,28 +541,12 @@ networks. You can select a profile to be loaded on KDE startup. -Kodeord og brugerkonto -Her kan du ændre personlig information som bruges i e-mail-programmer og tekstbehandlinger. Du kan ændre dit indlogningskodeord ved at klikke på knappen Ændr kodeord.... +Kodeord og brugerkonto +Her kan du ændre personlig information som bruges i e-mail-programmer og tekstbehandlinger. Du kan ændre dit indlogningskodeord ved at klikke på knappen Ændr kodeord.... -Privatliv -Dette modul lader dig slette spor som KDE efterlader i systemet, såsom kommandohistorik eller browser-cache. +Privatliv +Dette modul lader dig slette spor som KDE efterlader i systemet, såsom kommandohistorik eller browser-cache. @@ -1002,146 +554,70 @@ networks. You can select a profile to be loaded on KDE startup. + --> -&J.Hall; &J.Hall.mail; +&J.Hall; &J.Hall.mail; -Systemadministration -Dette modul giver mulighed for at indstille forskellige aspekter af bootloaderen og kernen, og hjælper dig med at udføre forskellige systemopgaver. De fleste af disse sektioner kræver root-kodeordet for at kunne udføre ændringer. +Systemadministration +Dette modul giver mulighed for at indstille forskellige aspekter af bootloaderen og kernen, og hjælper dig med at udføre forskellige systemopgaver. De fleste af disse sektioner kræver root-kodeordet for at kunne udføre ændringer. -Boot-håndtering (LILO) -Hvis du anvender den populære bootloader LILO, så vil denne sektion give dig mulighed for at konfigurere den. Du kan indstille hvor bootloaderen skal installeres, sætte en tidsfrist på LILO-bootskærmen og du kan tilføje og ændre kerner til bootlisten. +Boot-håndtering (LILO) +Hvis du anvender den populære bootloader LILO, så vil denne sektion give dig mulighed for at konfigurere den. Du kan indstille hvor bootloaderen skal installeres, sætte en tidsfrist på LILO-bootskærmen og du kan tilføje og ændre kerner til bootlisten. -Dato & tidspunkt -Dette konfigurationsmodul giver dig mulighed for at indstille systemets dato og tid, og du kan angive en tidszone. Disse indstillinger er systemglobale. +Dato & tidspunkt +Dette konfigurationsmodul giver dig mulighed for at indstille systemets dato og tid, og du kan angive en tidszone. Disse indstillinger er systemglobale. -Skrifttype-installering -Her konfigurerer du både personlige og systemglobale skrifttyper. Du kan installere nye skrifttyper, slette gamle og forhåndsvise de skrifttyper du har installeret. Som standard vises dine personlige skrifttyper. For at ændre de systemglobale skrifttyper, skal du klikke på knappen Administrator-tilstand. +Skrifttype-installering +Her konfigurerer du både personlige og systemglobale skrifttyper. Du kan installere nye skrifttyper, slette gamle og forhåndsvise de skrifttyper du har installeret. Som standard vises dine personlige skrifttyper. For at ændre de systemglobale skrifttyper, skal du klikke på knappen Administrator-tilstand. -IBM Thinkpad Laptop -Dette modul giver mulighed for at konfigurere de specielle taster på en IBM Thinkpad-computer. Du skal bruge modulet nvram for at kunne udnytte disse muligheder. +IBM Thinkpad Laptop +Dette modul giver mulighed for at konfigurere de specielle taster på en IBM Thinkpad-computer. Du skal bruge modulet nvram for at kunne udnytte disse muligheder. -Linux-kerne -Hvis du kører &kde; på &Linux; er der et &kcontrol;-modul til at oprette og ændre konfigurationsfiler for en &Linux;-kerne. Denne funktionalitet er kompatibel med kerner fra før 2.5. +Linux-kerne +Hvis du kører &kde; på &Linux; er der et &kcontrol;-modul til at oprette og ændre konfigurationsfiler for en &Linux;-kerne. Denne funktionalitet er kompatibel med kerner fra før 2.5. -Login-håndtering -Dette modul giver mulighed for at konfigurere &kde;-loginhåndteringen. &tdm; er en avanceret login-håndtering med mange muligheder. Den understøtter brugerskift og grafisk netværkslogin, og der er rig mulighed for at tilpasse udseendet. Læs &tdm;-håndbogen for flere oplysninger. +Login-håndtering +Dette modul giver mulighed for at konfigurere &kde;-loginhåndteringen. &tdm; er en avanceret login-håndtering med mange muligheder. Den understøtter brugerskift og grafisk netværkslogin, og der er rig mulighed for at tilpasse udseendet. Læs &tdm;-håndbogen for flere oplysninger. -Stier -Med denne dialog kan du konfigurere de placeringer i filsystemet hvor bestemte vigtige filer gemmes som standard. Desktop-mappen indeholder alle filer på din desktop. Autostart-mappen indeholder filer eller links til filer som du ønsker at &kde; skal starte, og Dokument-mappen er den mappe hvor &kde;-programmer som standard vil åbne og gemme dokumenter. +Stier +Med denne dialog kan du konfigurere de placeringer i filsystemet hvor bestemte vigtige filer gemmes som standard. Desktop-mappen indeholder alle filer på din desktop. Autostart-mappen indeholder filer eller links til filer som du ønsker at &kde; skal starte, og Dokument-mappen er den mappe hvor &kde;-programmer som standard vil åbne og gemme dokumenter. -Sony Vaio Laptop -Med dette konfigurationsmodul kan du ændre indstillinger der er specifikke for Sony Vaio-computere. Hvis du har en Sony Vaio, skal du installere sonypi-driveren for at bruge denne sektion. +Sony Vaio Laptop +Med dette konfigurationsmodul kan du ændre indstillinger der er specifikke for Sony Vaio-computere. Hvis du har en Sony Vaio, skal du installere sonypi-driveren for at bruge denne sektion. +--> diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/creating-graphics.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/creating-graphics.docbook index d0a2df4bfba..c1b3f9ec893 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/creating-graphics.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/creating-graphics.docbook @@ -1,38 +1,29 @@ - + -Lav grafik +Lav grafik -Hvordan man laver grafik med &kde;-programmer... (o.k., måske ikke) +Hvordan man laver grafik med &kde;-programmer... (o.k., måske ikke) +--> diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/credits-and-license.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/credits-and-license.docbook index e8832090828..f1ed9a3edb7 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/credits-and-license.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/credits-and-license.docbook @@ -1,23 +1,15 @@ -Medvirkende -&kde; er skrevet af &kde;-holdet som har ophavsret på systemet. +Medvirkende +&kde; er skrevet af &kde;-holdet som har ophavsret på systemet. -&kde;-dokumentationsholdet har ophavsret 2006 på denne vejledning. De medvirkende er som følger: +&kde;-dokumentationsholdet har ophavsret 2006 på denne vejledning. De medvirkende er som følger: -Tom Albers tomalbers@kde.nl +Tom Albers tomalbers@kde.nl -Skrev . +Skrev . @@ -25,16 +17,11 @@ -Waldo Bastian bastian@kde.org +Waldo Bastian bastian@kde.org -Skrev de noter der blev til +Skrev de noter der blev til @@ -42,20 +29,13 @@ -Gardner Bell gbell72@rogers.com +Gardner Bell gbell72@rogers.com -Skrev . +Skrev . -Skrev . +Skrev . @@ -63,16 +43,11 @@ -Gary Cramblitt garycramblitt@comcast.net +Gary Cramblitt garycramblitt@comcast.net -Skrev . +Skrev . @@ -80,16 +55,11 @@ -David Faure faure@kde.org +David Faure faure@kde.org -Skrev . +Skrev . @@ -97,16 +67,11 @@ -Nicolas Goutte goutte@kde.org +Nicolas Goutte goutte@kde.org -Skrev . +Skrev . @@ -114,59 +79,30 @@ -&Francis.Giannaros; &Francis.Giannaros.mail; +&Francis.Giannaros; &Francis.Giannaros.mail; - Korrekturlæsning og opdatering af forskellige dele. - Skrev . - Skrev . - Skrev . - Skrev . - Genskrev . - Skrev . + Korrekturlæsning og opdatering af forskellige dele. + Skrev . + Skrev . + Skrev . + Skrev . + Genskrev . + Skrev . -Adriaan de Groot groot@kde.org +Adriaan de Groot groot@kde.org -Skrev . +Skrev . -Skrev . +Skrev . @@ -174,44 +110,25 @@ -J Hall jes.hall@kdemail.net +J Hall jes.hall@kdemail.net -Skrev . +Skrev . -Skrev . +Skrev . -Skrev . +Skrev . -Skrev . +Skrev . -Skrev . +Skrev . -Skrev . +Skrev . -Skrev . +Skrev . -Skrev . +Skrev . @@ -219,33 +136,22 @@ -&Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; +&Anne-Marie.Mahfouf; &Anne-Marie.Mahfouf.mail; - Korrekturlæsning og opdatering af forskellige dele. + Korrekturlæsning og opdatering af forskellige dele. -&Richard.J.Moore; &Richard.J.Moore.mail; +&Richard.J.Moore; &Richard.J.Moore.mail; -Skrev afsnittene om kstart og ksystraycmd. +Skrev afsnittene om kstart og ksystraycmd. @@ -254,16 +160,11 @@ -Peter Nuttall p.s.nuttall@dur.ac.uk +Peter Nuttall p.s.nuttall@dur.ac.uk -Skrev . +Skrev . @@ -271,51 +172,32 @@ -Steven Robson s.a.robson@sms.ed.ac.uk +Steven Robson s.a.robson@sms.ed.ac.uk -Tog skærmbillederne til , , og . +Tog skærmbillederne til , , og . -&Philip.Rodrigues; &Philip.Rodrigues.mail; +&Philip.Rodrigues; &Philip.Rodrigues.mail; -Gennemlæsning og korrektur. +Gennemlæsning og korrektur. -Skrev . +Skrev . -Skrev . +Skrev . -Skrev . +Skrev . -Skrev . +Skrev . -Opmærkede dele af +Opmærkede dele af @@ -323,16 +205,11 @@ -Deepak Sarda antrix@gmail.com +Deepak Sarda antrix@gmail.com -Skrev . +Skrev . @@ -340,16 +217,11 @@ -Robert Stoffers robert_angie@ozemail.com.au +Robert Stoffers robert_angie@ozemail.com.au -Skrev . +Skrev . @@ -357,16 +229,11 @@ -Juan Carlos Torres carlosdgtorres@gmail.com +Juan Carlos Torres carlosdgtorres@gmail.com -Skrev . +Skrev . @@ -374,60 +241,39 @@ -Simon Vermeersch titeuf@ph34rus.org +Simon Vermeersch titeuf@ph34rus.org -Skrev . +Skrev . -&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; +&Lauri.Watts; &Lauri.Watts.mail; -Opridsede strukturen. +Opridsede strukturen. -Skrev . +Skrev . -Opmærkede dele af +Opmærkede dele af -Christian Weickhmann christian.weickhmann@gmx.de +Christian Weickhmann christian.weickhmann@gmx.de -Skrev . +Skrev . -Skrev . +Skrev . diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/customizing-desktop.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/customizing-desktop.docbook index 1d0ee261d19..39d7935a24f 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/customizing-desktop.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/customizing-desktop.docbook @@ -1,351 +1,164 @@ -Juan Carlos Torres +Juan Carlos Torres -Indstil udseendet af &kde;'s desktop +Indstil udseendet af &kde;'s desktop -Man kan nemt og fleksibelt ændre udseende af &kde;'s desktop, enten ved at ændre enkelte dele af det visuelle udseende, eller ved at bruge et fordefineret tema. Denne guide forklarer de forskellige indstillelige dele af &kde;, og hvordan man kontrollerer deres udseende. +Man kan nemt og fleksibelt ændre udseende af &kde;'s desktop, enten ved at ændre enkelte dele af det visuelle udseende, eller ved at bruge et fordefineret tema. Denne guide forklarer de forskellige indstillelige dele af &kde;, og hvordan man kontrollerer deres udseende. -Baggrund -Desktoppens baggrund, ofte benævnt som tapet, gør det muligt at vise billeder på desktoppen. Baggrundsindstillingerne findes i kontrolcentret, eller ved at højreklikke på desktoppen og vælge Indstil desktoppen. - -I &kde; har du valget ikke at bruge noget billede, at bruge et enkelt billede, eller at bruge et lysbilledshow med forskellige billeder. Hvis intet billede vælges til desktoppens baggrund, bruges valgmulighederne med farver i stedet. Du kan også vælge om du vil bruge en enkelt baggrund på alle virtuelle desktoppe, eller forskellige for hver desktop. Dette gøres ved at vælge Alle desktopoe eller et specifikt desktopnavn i dropned-feltn. - -Andre baggrundsbilleder kan hentes med knappen Hente nye tapeter til højre, eller du kan besøge afsnittet med tapeter på kde-look.org. +Baggrund +Desktoppens baggrund, ofte benævnt som tapet, gør det muligt at vise billeder på desktoppen. Baggrundsindstillingerne findes i kontrolcentret, eller ved at højreklikke på desktoppen og vælge Indstil desktoppen. + +I &kde; har du valget ikke at bruge noget billede, at bruge et enkelt billede, eller at bruge et lysbilledshow med forskellige billeder. Hvis intet billede vælges til desktoppens baggrund, bruges valgmulighederne med farver i stedet. Du kan også vælge om du vil bruge en enkelt baggrund på alle virtuelle desktoppe, eller forskellige for hver desktop. Dette gøres ved at vælge Alle desktopoe eller et specifikt desktopnavn i dropned-feltn. + +Andre baggrundsbilleder kan hentes med knappen Hente nye tapeter til højre, eller du kan besøge afsnittet med tapeter på kde-look.org. -Farver -Farveindstillingerne i kontrolcentret lader dig kontrollere farverne som bruges til de forskellige vindueelementer, såsom vinduets titelliste, vinduets baggrund, tekst og knapper. Du kan ændre farve på hvert vindueselement ved at vælge elementet i dropned-feltet og derefter vælge en farve for den. Derefter kan du gemme ændringerne ved at klikke på Gem sammensætning. Dette gemmer indstillingerne i en farvesammensætningsfil. Farvesammensætninger er tekstfiler, med filendelsen .kcsrc, som indeholder indgange for hver vindueskontrol og dets farve i RGB-format. Det er også meget let at tilføje farvesammensætninger som du har downloadet ved at klikke på Importér sammensætning og pege på .kcsrc-filen. Du kan bekvemt gemme ændringerne du har lavet i en fil med farvesammensætninger, eller enkelt skifte til en fordefineret farveindstilling, uden at behøve at ændre hvert vindueelement separat. - -Yderligere farvesammensætninger kan hentes fra afsnittet med farvesammensætninger på kde-look.org. +Farver +Farveindstillingerne i kontrolcentret lader dig kontrollere farverne som bruges til de forskellige vindueelementer, såsom vinduets titelliste, vinduets baggrund, tekst og knapper. Du kan ændre farve på hvert vindueselement ved at vælge elementet i dropned-feltet og derefter vælge en farve for den. Derefter kan du gemme ændringerne ved at klikke på Gem sammensætning. Dette gemmer indstillingerne i en farvesammensætningsfil. Farvesammensætninger er tekstfiler, med filendelsen .kcsrc, som indeholder indgange for hver vindueskontrol og dets farve i RGB-format. Det er også meget let at tilføje farvesammensætninger som du har downloadet ved at klikke på Importér sammensætning og pege på .kcsrc-filen. Du kan bekvemt gemme ændringerne du har lavet i en fil med farvesammensætninger, eller enkelt skifte til en fordefineret farveindstilling, uden at behøve at ændre hvert vindueelement separat. + +Yderligere farvesammensætninger kan hentes fra afsnittet med farvesammensætninger på kde-look.org. -Ikoner -Ikoner er billeder som bruges til at repræsentere filer og mapper. Et ikontema indeholder billederne som bruges til at repræsentere handlinger, enheder og programmer. At håndtere ikontemaer gøres enkelt via modulet Ikoner i kontrolcentret. Vælg blot det ikontema du vil bruge og klik på Anvend for at skifte til det nye tema. For at installere nye ikontemaer er alt du behøver gøre at klikke på Installér nyt tema... og bladre hen til stedet for ikontemaets arkiv. Det er ikke nødvendigt at pakke arkivets indhold ud i en mappe. I virkeligheden accepterer ikonmodulet kun arkiverede ikontemaer. For at fjerne et ikontema, vælges helt enkelt temaet i listen og der klikkes på Fjern tema. Bemærk at du ikke kan fjerne ikontemaet som du for øjeblikket bruger. Du skal først skifte til et andet tema inden det går at fjerne det nuværende. Du kan heller ikke fjerne ikontemaer som er installeret af systemadministratoren (root) eller af distributionens pakkehåndterere. -Andre ikontemaer findes i afsnittet med ikontemaer på kde-look.org. +Ikoner +Ikoner er billeder som bruges til at repræsentere filer og mapper. Et ikontema indeholder billederne som bruges til at repræsentere handlinger, enheder og programmer. At håndtere ikontemaer gøres enkelt via modulet Ikoner i kontrolcentret. Vælg blot det ikontema du vil bruge og klik på Anvend for at skifte til det nye tema. For at installere nye ikontemaer er alt du behøver gøre at klikke på Installér nyt tema... og bladre hen til stedet for ikontemaets arkiv. Det er ikke nødvendigt at pakke arkivets indhold ud i en mappe. I virkeligheden accepterer ikonmodulet kun arkiverede ikontemaer. For at fjerne et ikontema, vælges helt enkelt temaet i listen og der klikkes på Fjern tema. Bemærk at du ikke kan fjerne ikontemaet som du for øjeblikket bruger. Du skal først skifte til et andet tema inden det går at fjerne det nuværende. Du kan heller ikke fjerne ikontemaer som er installeret af systemadministratoren (root) eller af distributionens pakkehåndterere. +Andre ikontemaer findes i afsnittet med ikontemaer på kde-look.org. -Opstartskærm +Opstartskærm -&kde;'s standard opstartskærm - +&kde;'s standard opstartskærm + -Opstartskærmen er det animerede billede eller den skærm som vises når &kde; indlæses efter du er logget på. Hver brugere kan have en anderledes startskærm. At ændre startskærm for nuværende bruger kan gøres i modulet Opstartskærm i kontrolcentret. Vælg startskærmen du vil bruge og klik på Anvend. Du kan også teste hvordan startskærmen vil se ud ved at vælge startskærmen og klikke på Test. At installere et nyt opstartskærmtema er meget nemt. Klik blot på Tilføj og gå hen til arkivet for startskærmen du vil tilføje. Det er ikke nødvendigt at pakke arkivets indhold ud. At fjerne opstartskærme gøres også enkelt ved at vælge opstartskærmen og klikke på Fjern. Bemærk at du ikke kan fjerne opstartskærme som er installeret af systemadministratoren (root) eller af distributionens pakkehåndterere. - -Opstartskærmtemaer findes på kde-look.org under afsnittet med opstartskærme. Bemærk at visse opstartskærme kræver at en bestemt &ksplash;-grænseflade er installeret. +Opstartskærmen er det animerede billede eller den skærm som vises når &kde; indlæses efter du er logget på. Hver brugere kan have en anderledes startskærm. At ændre startskærm for nuværende bruger kan gøres i modulet Opstartskærm i kontrolcentret. Vælg startskærmen du vil bruge og klik på Anvend. Du kan også teste hvordan startskærmen vil se ud ved at vælge startskærmen og klikke på Test. At installere et nyt opstartskærmtema er meget nemt. Klik blot på Tilføj og gå hen til arkivet for startskærmen du vil tilføje. Det er ikke nødvendigt at pakke arkivets indhold ud. At fjerne opstartskærme gøres også enkelt ved at vælge opstartskærmen og klikke på Fjern. Bemærk at du ikke kan fjerne opstartskærme som er installeret af systemadministratoren (root) eller af distributionens pakkehåndterere. + +Opstartskærmtemaer findes på kde-look.org under afsnittet med opstartskærme. Bemærk at visse opstartskærme kræver at en bestemt &ksplash;-grænseflade er installeret. -Vinduesdekorationer -Du kan ændre udseende på vindueskanter, navnelister og knapper i &kde; ved brug af vinduedekorationer. Visse vinduesdekorationer har til og med mulighed for at vise effekter såsom gennemsigtighed. Vinduesdekorationer skal kunne gøre alt dette uden at ofre hastighed og ydelse. Dette er grunden til at vinduesdekorationer levereres som kildekode som skal kompileres, eller som binær pakke som skal installeres. I grunden er vinduedekorationer plugin eller små programmer som fortæller &twin;, &kde;'s vinduehåndtering, hvordan vinduesrammer skal vises. - -For at tilføje en ny vinduedekoration skal du kompilere den fra kildekode. Hvis der sørges for en binær pakke for din distribution eller dit system, behøver du kun installere den med distributionens pakkehåndtering. Kig i distributionens håndbog for instruktioner om hvordan man gør det. Når vinduesdekorationen er installeret, er der adgang til den i modulet Vinduesdekoration i kontrolcentret. Under fanebladet Vinduesdekoration findes en liste med installerede vinduesdekorationer i dropned-feltet. Vælg blot dekorationen du vil bruge og klik på Anvend. Forskellige vinduesdekorationer har forskellige muligheder og indstillinger. Prøv de forskellige tilgængelige valgmuligheder. Fanebladet Knapper lader dig kontrollere knapperne på vinduets navnelist. Aktivér afkrydsningsfeltet Anvend egne positioner for navnelistens knapper for at omarrangere, fjerne eller tilføje knapper. Træk et objekt fra listen til forhåndsvisningen af navnelisten ovenfor den for at tilføje knapper til navnelisten. Træk knappen fra forhåndsvisningen af navnelisten til objektlisten. Træk helt enkelt knapper i forhåndsvisningen af navnelisten for at omarrangere dem. - -Mens alle vinduedekorationer skal kompileres fra kildekode, kan nogle vinduedekorationer indlæse pixmap-baserede temafiler der ikke behøver at kompileres. &kde; levereres med en pixmap-baseret vinduesdekoration som kaldes Ice-vindueshåndteringen. En anden pixmap-baseret vinduesdekoration er deKorator, som findes på kde-look.org. Kig i distributionens dokumentation om hvordan man installerer dem. Fordelen ved at bruge pixmap-baserede vinduesdekorationer er at det er ganske enkelt at oprette temaer for dem, ved at bruge billeder og redigere en indstillingsfil. Bagdelen er en lille ydelsesforværring, selvom dette dog kan være umuligt at mærke på hurtige systemer. - -Vælg Ice-vindueshåndteringen som vinduesdekoration og klik på linket Åbn &kde;'s temamappe for Ice-vinduehåndteringen ved beskrivelsen af vinduesdekorationen, for at tilføje et tema for Ice-vindueshåndteringen. Dette åbner et vindue i &konqueror; med $TDEHOME/share/apps/twin/icewm-themes. Pak temaet for Ice-vinduehåndteringen ud i mappen. Temaet tilføjes så til listen med temaer for Ice-vinduehåndteringen. Vælg temaet du vil bruge og klik på Anvend. - -For at tilføje et deKorator-tema efter du har installeret deKorator, vælg deKorator i listen med vinduesdekorationer og gå til fanebladet Temaer. Klik på Installér nyt tema og find dit deKorators temaarkiv. Sørg for at deKorators tema passer sammen med versionen af deKorator som er installeret på systemet. Når temaet er tilføjet, vælges temaet du vil bruge og klik så på Angiv temaets søgestier. Klik på Anvend for at ændringerne skal få virkning. - -Nogle flere vinduesdekorationer er tilgængelige på kde-look.org under afsnittene &kde; 3.x og &kde; 3.2+. Temaer med vinduesdekorationer for Ice-vindueshåndteringen og deKorator har egne afsnit under kategorien med vinduesdekorationer. +Vinduesdekorationer +Du kan ændre udseende på vindueskanter, navnelister og knapper i &kde; ved brug af vinduedekorationer. Visse vinduesdekorationer har til og med mulighed for at vise effekter såsom gennemsigtighed. Vinduesdekorationer skal kunne gøre alt dette uden at ofre hastighed og ydelse. Dette er grunden til at vinduesdekorationer levereres som kildekode som skal kompileres, eller som binær pakke som skal installeres. I grunden er vinduedekorationer plugin eller små programmer som fortæller &twin;, &kde;'s vinduehåndtering, hvordan vinduesrammer skal vises. + +For at tilføje en ny vinduedekoration skal du kompilere den fra kildekode. Hvis der sørges for en binær pakke for din distribution eller dit system, behøver du kun installere den med distributionens pakkehåndtering. Kig i distributionens håndbog for instruktioner om hvordan man gør det. Når vinduesdekorationen er installeret, er der adgang til den i modulet Vinduesdekoration i kontrolcentret. Under fanebladet Vinduesdekoration findes en liste med installerede vinduesdekorationer i dropned-feltet. Vælg blot dekorationen du vil bruge og klik på Anvend. Forskellige vinduesdekorationer har forskellige muligheder og indstillinger. Prøv de forskellige tilgængelige valgmuligheder. Fanebladet Knapper lader dig kontrollere knapperne på vinduets navnelist. Aktivér afkrydsningsfeltet Anvend egne positioner for navnelistens knapper for at omarrangere, fjerne eller tilføje knapper. Træk et objekt fra listen til forhåndsvisningen af navnelisten ovenfor den for at tilføje knapper til navnelisten. Træk knappen fra forhåndsvisningen af navnelisten til objektlisten. Træk helt enkelt knapper i forhåndsvisningen af navnelisten for at omarrangere dem. + +Mens alle vinduedekorationer skal kompileres fra kildekode, kan nogle vinduedekorationer indlæse pixmap-baserede temafiler der ikke behøver at kompileres. &kde; levereres med en pixmap-baseret vinduesdekoration som kaldes Ice-vindueshåndteringen. En anden pixmap-baseret vinduesdekoration er deKorator, som findes på kde-look.org. Kig i distributionens dokumentation om hvordan man installerer dem. Fordelen ved at bruge pixmap-baserede vinduesdekorationer er at det er ganske enkelt at oprette temaer for dem, ved at bruge billeder og redigere en indstillingsfil. Bagdelen er en lille ydelsesforværring, selvom dette dog kan være umuligt at mærke på hurtige systemer. + +Vælg Ice-vindueshåndteringen som vinduesdekoration og klik på linket Åbn &kde;'s temamappe for Ice-vinduehåndteringen ved beskrivelsen af vinduesdekorationen, for at tilføje et tema for Ice-vindueshåndteringen. Dette åbner et vindue i &konqueror; med $TDEHOME/share/apps/twin/icewm-themes. Pak temaet for Ice-vinduehåndteringen ud i mappen. Temaet tilføjes så til listen med temaer for Ice-vinduehåndteringen. Vælg temaet du vil bruge og klik på Anvend. + +For at tilføje et deKorator-tema efter du har installeret deKorator, vælg deKorator i listen med vinduesdekorationer og gå til fanebladet Temaer. Klik på Installér nyt tema og find dit deKorators temaarkiv. Sørg for at deKorators tema passer sammen med versionen af deKorator som er installeret på systemet. Når temaet er tilføjet, vælges temaet du vil bruge og klik så på Angiv temaets søgestier. Klik på Anvend for at ændringerne skal få virkning. + +Nogle flere vinduesdekorationer er tilgængelige på kde-look.org under afsnittene &kde; 3.x og &kde; 3.2+. Temaer med vinduesdekorationer for Ice-vindueshåndteringen og deKorator har egne afsnit under kategorien med vinduesdekorationer. -Stil -Grafiske kontroller er de grundlæggende elementer i en grafisk brugergrænseflade, såsom knapper, rullebjælker, faneblade og menuer. En kontrolstil er et plugin eller et lille program som fortæller &kde; hvordan grafiske kontroller vises. Eftersom grafiske kontroller er den mest grundlæggende del af en grænseflade, bruges de ofte og skal kunne svare meget hurtigt. Det er derfor kontrolstile skal levereres som kildekode at kompilere eller som binær pakke at installere, helt ligesom vinduesdekorationer. Kig i distributionens dokumentation om hvordan man kompilerer fra kildekode eller installerer binære pakker. - -Når en kontrolstil er installeret, tilføjes den til listen med tilgængelige stile i stilmodulet i kontrolcentret. Fanebladet Stile lader dig vælge en kontrolstil i listen og indstille den hvis stilen har en indstillingsfunktion. Forskellige stile har forskellige tilvalg. En forhåndsvisning af den valgte stil er tilgængelig i fanebladets nederste del. Fanebladet Effekter kontrollerer forskellige visuelle effekter for visse kontroller såsom kombinationsfelter og værktøjsvink. Fanebladet Værktøjslinje giver nogle tilvalg for det generelle udseendet af værktøjslinjer. - -Yderligere stile for grafiske kontroller findes i &kde;'s forskellige afsnit for temaer og stile på kde-look.org. Bemærk at stile levereres som kildekode eller binære pakker. De er ikke &kde;-temafiler. +Stil +Grafiske kontroller er de grundlæggende elementer i en grafisk brugergrænseflade, såsom knapper, rullebjælker, faneblade og menuer. En kontrolstil er et plugin eller et lille program som fortæller &kde; hvordan grafiske kontroller vises. Eftersom grafiske kontroller er den mest grundlæggende del af en grænseflade, bruges de ofte og skal kunne svare meget hurtigt. Det er derfor kontrolstile skal levereres som kildekode at kompilere eller som binær pakke at installere, helt ligesom vinduesdekorationer. Kig i distributionens dokumentation om hvordan man kompilerer fra kildekode eller installerer binære pakker. + +Når en kontrolstil er installeret, tilføjes den til listen med tilgængelige stile i stilmodulet i kontrolcentret. Fanebladet Stile lader dig vælge en kontrolstil i listen og indstille den hvis stilen har en indstillingsfunktion. Forskellige stile har forskellige tilvalg. En forhåndsvisning af den valgte stil er tilgængelig i fanebladets nederste del. Fanebladet Effekter kontrollerer forskellige visuelle effekter for visse kontroller såsom kombinationsfelter og værktøjsvink. Fanebladet Værktøjslinje giver nogle tilvalg for det generelle udseendet af værktøjslinjer. + +Yderligere stile for grafiske kontroller findes i &kde;'s forskellige afsnit for temaer og stile på kde-look.org. Bemærk at stile levereres som kildekode eller binære pakker. De er ikke &kde;-temafiler. -&kde;-tema -&kde; lader dig gemme forskellige ændringer du lavet på af desktoppens udseende i en fil, ved at bruge temahåndteringen i kontrolcentret. Når du har indstillet desktoppen som du vil have det, klik på Opret nyt tema.... Indtast informationen du vil have i temaet, som temaets navn, forfatter, version, osv., og klik derefter på O.k. når du er klar. Dette tilføjer dit tema til listen med tilgængelige temaer og gemmer indstillingerne i et &kde;-tema. Et &kde;-tema (.kth-fil) fortæller &kde; hvilken vinduesdekoration, stil og farvesammensætning der skal bruges for netop det tema. For at tilføje et &kde;-tema fra en ekstern kilde, klikkes på Installér nyt tema... og led efter den rette &kde;-temafil. At fjerne et tema gøres enkelt ved at klikke på Fjern tema. Hvis du har lavet ændringer af temaet, skal du enten oprette et nyt temanavn for det, eller først fjerne den foregående version for at kunne bruge samme temanavn. - -Følgende indstillinger gemmes og angives i et &kde;-tema: +&kde;-tema +&kde; lader dig gemme forskellige ændringer du lavet på af desktoppens udseende i en fil, ved at bruge temahåndteringen i kontrolcentret. Når du har indstillet desktoppen som du vil have det, klik på Opret nyt tema.... Indtast informationen du vil have i temaet, som temaets navn, forfatter, version, osv., og klik derefter på O.k. når du er klar. Dette tilføjer dit tema til listen med tilgængelige temaer og gemmer indstillingerne i et &kde;-tema. Et &kde;-tema (.kth-fil) fortæller &kde; hvilken vinduesdekoration, stil og farvesammensætning der skal bruges for netop det tema. For at tilføje et &kde;-tema fra en ekstern kilde, klikkes på Installér nyt tema... og led efter den rette &kde;-temafil. At fjerne et tema gøres enkelt ved at klikke på Fjern tema. Hvis du har lavet ændringer af temaet, skal du enten oprette et nyt temanavn for det, eller først fjerne den foregående version for at kunne bruge samme temanavn. + +Følgende indstillinger gemmes og angives i et &kde;-tema: -Baggrund +Baggrund -Pauseskærm +Pauseskærm -Ikontema +Ikontema -System-bekendtgørelser +System-bekendtgørelser -Farvesammensætning +Farvesammensætning -Markørtema +Markørtema -Vinduesdekoration +Vinduesdekoration -&konqueror;s baggrund (filhåndtering) +&konqueror;s baggrund (filhåndtering) -Panelets baggrund +Panelets baggrund -Stil +Stil -Skrifttyper +Skrifttyper -En meget vigtig ting at tage hensyn til ved brug eller installation af et &kde;-tema, er at det kun angiver hvilke indstillinger som skal bruges for ovenstående. Et &kde;-tema indeholder kun systemunderretninger, desktopbaggrund, panelets baggrund, &konqueror;s baggrund og farvesammensætningen i sin pakke. Andre komponenter skal installeres separat hvis de ikke allerede er levereret med &kde;. +En meget vigtig ting at tage hensyn til ved brug eller installation af et &kde;-tema, er at det kun angiver hvilke indstillinger som skal bruges for ovenstående. Et &kde;-tema indeholder kun systemunderretninger, desktopbaggrund, panelets baggrund, &konqueror;s baggrund og farvesammensætningen i sin pakke. Andre komponenter skal installeres separat hvis de ikke allerede er levereret med &kde;. -&kde;-temaer kan hentes fra afsnittet for temahåndtering på kde-look.org, under afsnittet for temaer og stile. +&kde;-temaer kan hentes fra afsnittet for temahåndtering på kde-look.org, under afsnittet for temaer og stile. -Ordforklaring +Ordforklaring -Baggrund -Baggrund og desktoptapet eller farve for desktoppen +Baggrund +Baggrund og desktoptapet eller farve for desktoppen -Farvesammensætning -(.kcsrc) Indstillingsfil som angiver hvilke farver som skal bruges for bestemte grafiske kontroller +Farvesammensætning +(.kcsrc) Indstillingsfil som angiver hvilke farver som skal bruges for bestemte grafiske kontroller -Ikoner -Billeder som repræsenterer programmer, filer, enheder, osv. +Ikoner +Billeder som repræsenterer programmer, filer, enheder, osv. -Opstartskærm -Animeret billede eller skærm som vises mens &kde; indlæses efter indlogning +Opstartskærm +Animeret billede eller skærm som vises mens &kde; indlæses efter indlogning -Vinduesdekoration -Plugin eller små programmer som fortæller vindueshåndteringen hvordan vinduesrammer skal vises +Vinduesdekoration +Plugin eller små programmer som fortæller vindueshåndteringen hvordan vinduesrammer skal vises -Stil -Plugin eller et lille program som fortæller &kde; hvordan grafiske kontroller skal vises +Stil +Plugin eller et lille program som fortæller &kde; hvordan grafiske kontroller skal vises -&kde;-tema -En fil (.kth) som indeholder information om hvilke indstillinger som skal bruges for forskellige komponenter i den grafiske grænseflade +&kde;-tema +En fil (.kth) som indeholder information om hvilke indstillinger som skal bruges for forskellige komponenter i den grafiske grænseflade -Kontroller -Grundlæggende elementer som opbygger en grafisk brugergrænseflade: knapper, rullebjælker, menuer, faneblade, osv. +Kontroller +Grundlæggende elementer som opbygger en grafisk brugergrænseflade: knapper, rullebjælker, menuer, faneblade, osv. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/email.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/email.docbook index a38b822363b..d4df3ba90a8 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/email.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/email.docbook @@ -2,346 +2,117 @@ -&Daniel.Naber; -&David.Rugge; +&Daniel.Naber; +&David.Rugge; -Kom i gang med e-mail +Kom i gang med e-mail -E-mailKom i gang +E-mailKom i gang -&kmail; +&kmail; -&kde; har en funktionsrig og letanvendelig e-mail-klient ved navn &kmail; som giver dig mulighed for at sende, modtage og organisere dine e-mails hurtigt og effektivt. Lad os se på hvordan man sætter programmet op. Får du problemer med denne fremgangsmåde, så se den fulde &kmail;-brugervejledning. +&kde; har en funktionsrig og letanvendelig e-mail-klient ved navn &kmail; som giver dig mulighed for at sende, modtage og organisere dine e-mails hurtigt og effektivt. Lad os se på hvordan man sætter programmet op. Får du problemer med denne fremgangsmåde, så se den fulde &kmail;-brugervejledning. -Ting du skal vide før du begynder +Ting du skal vide før du begynder -Mange e-mail-indstillinger varierer afhængigt af dit systems opsætning, din ISP's konfiguration eller opsætningen af dit lokalnetværk. Du får brugfor at skaffe visse informationer inden du kan sætte din e-mail op: +Mange e-mail-indstillinger varierer afhængigt af dit systems opsætning, din ISP's konfiguration eller opsætningen af dit lokalnetværk. Du får brugfor at skaffe visse informationer inden du kan sætte din e-mail op: -Din e-mail-adresse -Denne bør du få fra din ISP eller systemadministrator +Din e-mail-adresse +Denne bør du få fra din ISP eller systemadministrator -Brugernavn og kodeord til din e-mail-konto -Brugernavnet er ofte det samme som delen lige før @-symbolet i din e-mail-adresse, dog ikke nødvendigvis; tjek hos din ISP. +Brugernavn og kodeord til din e-mail-konto +Brugernavnet er ofte det samme som delen lige før @-symbolet i din e-mail-adresse, dog ikke nødvendigvis; tjek hos din ISP. -E-mailSMTP-server -Navn og detaljer for server til udgående e-mail (SMTP) -Din ISP bør også have givet dig disse informationer. Hvis ikke, kan du prøve smtp.din-ISP's-navn.dk. +E-mailSMTP-server +Navn og detaljer for server til udgående e-mail (SMTP) +Din ISP bør også have givet dig disse informationer. Hvis ikke, kan du prøve smtp.din-ISP's-navn.dk. -E-mailIMAP-server - -E-mailPOP3-server -Navn og detaljer for server til udgående e-mail (IMAP eller POP) -Hvis du ikke har disse oplysninger, kan du prøve imap.din-ISP's-navn.dk for IMAP eller pop.din-ISP's-navn.dk hvis du bruger POP3. +E-mailIMAP-server + +E-mailPOP3-server +Navn og detaljer for server til udgående e-mail (IMAP eller POP) +Hvis du ikke har disse oplysninger, kan du prøve imap.din-ISP's-navn.dk for IMAP eller pop.din-ISP's-navn.dk hvis du bruger POP3. -Når du har disse oplysninger, er du klar til at påbegynde opsætningen af &kmail;. Åbn &kmail; fra K-menuen (du kan finde det i undermenuen Internet eller du kan bruge en af metoderne beskrevet i . Når &kmail; er startet, vælger du menupunktet OpsætningIndstil KMail.... De næste afsnit beskriver hvordan du bruger den fremkommende dialog til at indstille &kmail;. +Når du har disse oplysninger, er du klar til at påbegynde opsætningen af &kmail;. Åbn &kmail; fra K-menuen (du kan finde det i undermenuen Internet eller du kan bruge en af metoderne beskrevet i . Når &kmail; er startet, vælger du menupunktet OpsætningIndstil KMail.... De næste afsnit beskriver hvordan du bruger den fremkommende dialog til at indstille &kmail;. -Opsætning af din identitet - -Indstillingerne på siden Identiteter er rimelig ligetil. Vælg identiteten standard og klik på Ændr.... Udfyld feltet Dit navn med dit fulde navn (⪚ Hans Jensen) og udfyld evt. feltet Organisation med relevant information. -Dernæst udfyldes feltet E-mail-adresse med din e-mail-adresse (⪚ hans@eksempel.dk). - -Det er alt for denne dialog medmindre du ønsker at benytte de mere avancerede muligheder (kryptografi, signatur osv.). Du finder flere oplysninger om disse muligheder i den fulde &kmail;-brugervejledning. Klik på O.k.-knappen for at lukke denne dialog og gå videre til den næste indstillingsside ... +Opsætning af din identitet + +Indstillingerne på siden Identiteter er rimelig ligetil. Vælg identiteten standard og klik på Ændr.... Udfyld feltet Dit navn med dit fulde navn (⪚ Hans Jensen) og udfyld evt. feltet Organisation med relevant information. +Dernæst udfyldes feltet E-mail-adresse med din e-mail-adresse (⪚ hans@eksempel.dk). + +Det er alt for denne dialog medmindre du ønsker at benytte de mere avancerede muligheder (kryptografi, signatur osv.). Du finder flere oplysninger om disse muligheder i den fulde &kmail;-brugervejledning. Klik på O.k.-knappen for at lukke denne dialog og gå videre til den næste indstillingsside ... -Opsætning af din konto - -Klik på ikonet Netværk for at gå til indstillingssiden for netværksopsætning. Den indeholder indstillinger der bestemmer hvordan &kmail; skal sende og modtage dine e-mail-beskeder. Der er to faneblade til højre: Send og Modtag. Begge skal sættes op, så lad os se på dem en ad gangen: +Opsætning af din konto + +Klik på ikonet Netværk for at gå til indstillingssiden for netværksopsætning. Den indeholder indstillinger der bestemmer hvordan &kmail; skal sende og modtage dine e-mail-beskeder. Der er to faneblade til højre: Send og Modtag. Begge skal sættes op, så lad os se på dem en ad gangen: -Send beskeder - -E-mailsender - -Fanebladet Send viser en liste over metoder til at sende beskeder. Det første punkt på listen er standard-metoden. Med knappen Tilføj... kan du vælge mellem to måder at sende beskeder på: SMTP og Sendmail. &Sendmail; er et program installeret lokalt på computeren – det har ry for at være svært at sætte op, så hvis du ikke har en funktionsdygtig &Sendmail;-konfiguration, bør du vælge SMTP og udfylde feltet Navn med noget sigende (⪚ Min e-mail-konto) og feltet Vært med navn og domæne for din e-mail-server (⪚ smtp.udbyder.dk). Du har sikkert ikke brug for at ændre Port-indstillingen (standard er 25). - -En forklaring til de øvrige muligheder kan findes i den fulde &kmail;-brugervejledning. Klik på O.k. for at lukke dialogen, og klik derefter på fanebladet Modtag. +Send beskeder + +E-mailsender + +Fanebladet Send viser en liste over metoder til at sende beskeder. Det første punkt på listen er standard-metoden. Med knappen Tilføj... kan du vælge mellem to måder at sende beskeder på: SMTP og Sendmail. &Sendmail; er et program installeret lokalt på computeren – det har ry for at være svært at sætte op, så hvis du ikke har en funktionsdygtig &Sendmail;-konfiguration, bør du vælge SMTP og udfylde feltet Navn med noget sigende (⪚ Min e-mail-konto) og feltet Vært med navn og domæne for din e-mail-server (⪚ smtp.udbyder.dk). Du har sikkert ikke brug for at ændre Port-indstillingen (standard er 25). + +En forklaring til de øvrige muligheder kan findes i den fulde &kmail;-brugervejledning. Klik på O.k. for at lukke dialogen, og klik derefter på fanebladet Modtag. -Modtag beskeder - -For at opsætte en konto så du kan modtage e-mail, klikker du på knappen Tilføj... i fanebladet Modtag. Du vil så blive bedt om at indtaste din e-mail-konto. De fleste brugere bør vælge POP3 eller IMAP. Læs &kmail;-brugervejledningen hvis du ønsker at bruge et andet system. - -Du bliver så præsenteret for vinduet Tilføj konto. Først udfylder du feltet Navn for at navngive din konto. Navnet er helt op til dig selv. Brugernavn, Kodeord og Vært udfyldes med de oplysninger du fremskaffede tidligere. Der vil som regel ikke være brug for at ændre Port-indstillingen. - -Du er nu klar til at sende og modtage e-mail. For IMAP, åbner du blot dine mapper i mappetræet i &kmail;'s hovedvindue. &kmail; forbinder så til din server og viser de breve den finder. For POP3 bruger du FilKig efter post. +Modtag beskeder + +For at opsætte en konto så du kan modtage e-mail, klikker du på knappen Tilføj... i fanebladet Modtag. Du vil så blive bedt om at indtaste din e-mail-konto. De fleste brugere bør vælge POP3 eller IMAP. Læs &kmail;-brugervejledningen hvis du ønsker at bruge et andet system. + +Du bliver så præsenteret for vinduet Tilføj konto. Først udfylder du feltet Navn for at navngive din konto. Navnet er helt op til dig selv. Brugernavn, Kodeord og Vært udfyldes med de oplysninger du fremskaffede tidligere. Der vil som regel ikke være brug for at ændre Port-indstillingen. + +Du er nu klar til at sende og modtage e-mail. For IMAP, åbner du blot dine mapper i mappetræet i &kmail;'s hovedvindue. &kmail; forbinder så til din server og viser de breve den finder. For POP3 bruger du FilKig efter post. -Test din opsætning - -E-mailtester - -Først bør du sende en e-mail til dig selv for at teste din opsætning. For at sende en besked kan du enten trykke &Ctrl;N og vælger ikonet Ny besked eller du kan vælge menupunktet BeskedNy besked.... Et vindue fremkommer hvor du kan skrive dit brev. Udfyld feltet Til med din e-mail-adresse og skriv noget i feltet Emne. Send beskeden ved at vælge BeskedSend. - -For at tjekke din post skal du vælge FilKig efter post. I det nedre højre hjørne af hovedvinduet vil en fremskridtsbjælke vise hvor mange breve, der bliver taget ned. Hvis du modtager det brev du lige sendte, så tillykke! Hvis du imidlertid får en fejlbesked mens du tester din opsætning, så sørg for at din netværksforbindelse er i orden og tjek din opsætning igen på Opsætning Indstil &kmail;.... +Test din opsætning + +E-mailtester + +Først bør du sende en e-mail til dig selv for at teste din opsætning. For at sende en besked kan du enten trykke &Ctrl;N og vælger ikonet Ny besked eller du kan vælge menupunktet BeskedNy besked.... Et vindue fremkommer hvor du kan skrive dit brev. Udfyld feltet Til med din e-mail-adresse og skriv noget i feltet Emne. Send beskeden ved at vælge BeskedSend. + +For at tjekke din post skal du vælge FilKig efter post. I det nedre højre hjørne af hovedvinduet vil en fremskridtsbjælke vise hvor mange breve, der bliver taget ned. Hvis du modtager det brev du lige sendte, så tillykke! Hvis du imidlertid får en fejlbesked mens du tester din opsætning, så sørg for at din netværksforbindelse er i orden og tjek din opsætning igen på Opsætning Indstil &kmail;.... -Relateret information - -&kmail;-håndbogen har uddybende forklaringer af avancerede e-mail-indstillinger osv. Du kan læse den i &khelpcenter; eller ved at skrive help:/kmail i &konqueror;s Sted-felt. +Relateret information + +&kmail;-håndbogen har uddybende forklaringer af avancerede e-mail-indstillinger osv. Du kan læse den i &khelpcenter; eller ved at skrive help:/kmail i &konqueror;s Sted-felt. -&kmail;-hjemmesiden på http://kmail.kde.org indeholder de seneste nyheder, tips, tricks og meget mere. +&kmail;-hjemmesiden på http://kmail.kde.org indeholder de seneste nyheder, tips, tricks og meget mere. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/extragear-applications.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/extragear-applications.docbook index e9c86481c02..8457e5b2a1c 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/extragear-applications.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/extragear-applications.docbook @@ -2,65 +2,29 @@ -&Francis.Giannaros; &Francis.Giannaros.mail; +&Francis.Giannaros; &Francis.Giannaros.mail; -Programmer i &kde; extragear +Programmer i &kde; extragear -Dette er programmer som direkte hører sammen med projektet &kde;, men ikke er en del af eller levereres med den &kde;'s hoveddistribution. Dette kan skyldes et antal grunde, men et almindeligt tilfælde er enten forårsaget af at funktioner er duplikerede, eller at de helt enkelt er alt for specialiserede. Den måske mest populære hændelse er dog at udviklerne selv ikke ønsker at det skal være en del af &kde;'s hoveddistribution, men i stedet vælger at håndtere deres egne tidplaner for udgivelser. Alligevel er programmerne i Extragear udmærkede af &kde;, og mange bliver mere og mere populære. +Dette er programmer som direkte hører sammen med projektet &kde;, men ikke er en del af eller levereres med den &kde;'s hoveddistribution. Dette kan skyldes et antal grunde, men et almindeligt tilfælde er enten forårsaget af at funktioner er duplikerede, eller at de helt enkelt er alt for specialiserede. Den måske mest populære hændelse er dog at udviklerne selv ikke ønsker at det skal være en del af &kde;'s hoveddistribution, men i stedet vælger at håndtere deres egne tidplaner for udgivelser. Alligevel er programmerne i Extragear udmærkede af &kde;, og mange bliver mere og mere populære. -Tilgængeligt i &kde; Extragear +Tilgængeligt i &kde; Extragear -Multimedie +Multimedie -&amarok; - En avanceret og mangesidig musikafspiller med mulighed for blandt andet at afspille lydfiltyperne MP3, WAV og OGG. Der er ikke plads her til at nævne alle funktioner i &amarok;, men som standard kan &amarok; automatisk hente omslag, indlejrede sangtekster, og vise æstetisk tiltalende visualiseringer. &amarok; forbliver, som meget af &kde;, yderst indstilleligt. Den indeholder en kraftfuld scriptgrænseflade, og sammenhængsbrowserens stil kan nemt ændres ved at bruge &CSS;. &amarok; understøtter også flere grænseflader, inklusive Gstreamer, xine, NMM, MAS, aKode og &arts;. +&amarok; + En avanceret og mangesidig musikafspiller med mulighed for blandt andet at afspille lydfiltyperne MP3, WAV og OGG. Der er ikke plads her til at nævne alle funktioner i &amarok;, men som standard kan &amarok; automatisk hente omslag, indlejrede sangtekster, og vise æstetisk tiltalende visualiseringer. &amarok; forbliver, som meget af &kde;, yderst indstilleligt. Den indeholder en kraftfuld scriptgrænseflade, og sammenhængsbrowserens stil kan nemt ændres ved at bruge &CSS;. &amarok; understøtter også flere grænseflader, inklusive Gstreamer, xine, NMM, MAS, aKode og &arts;. - Hjemmeside: http://amarok.kde.org - Vis håndbogen ved at skrive help:/amarok i &konqueror;s stedlinje, eller ved at vælge det i &khelpcenter;. Hvis du ikke allerede har installeret &amarok; (og altså ikke har håndbogen), kan du kigge på den online her. + Hjemmeside: http://amarok.kde.org + Vis håndbogen ved at skrive help:/amarok i &konqueror;s stedlinje, eller ved at vælge det i &khelpcenter;. Hvis du ikke allerede har installeret &amarok; (og altså ikke har håndbogen), kan du kigge på den online her. @@ -70,53 +34,13 @@ -K3b - Det definitive cd- og dvd-brændeprogram for &kde;. Du kan oprette data-, video- og lyd-cd'er med K3b (det levereres med plugin for WAV, MP3, FLAC og Ogg Vorbis). Projekter kan gemmes og indlæses, det understøttes at rippe &CD;'er, og du kan på passende vis oprette kopier af en cd eller dvd. +K3b + Det definitive cd- og dvd-brændeprogram for &kde;. Du kan oprette data-, video- og lyd-cd'er med K3b (det levereres med plugin for WAV, MP3, FLAC og Ogg Vorbis). Projekter kan gemmes og indlæses, det understøttes at rippe &CD;'er, og du kan på passende vis oprette kopier af en cd eller dvd. - Sammenfatning af Extragear: http://extragear.kde.org/apps/k3b/ - Hjemmeside: http://k3b.org - K3b-håndbogen + Sammenfatning af Extragear: http://extragear.kde.org/apps/k3b/ + Hjemmeside: http://k3b.org + K3b-håndbogen @@ -127,72 +51,27 @@ -Grafik +Grafik -&digikam; - Et fotohåndteringsprogram som bekvemt kan organisere og importere digitale foto. Funktioner omfatter en fuldstændig etiketteringsfunktion, et plugin-system, og et omfattende kommentarsystem. &digikam; benytter sig også af KIPI (&kde;'s grænseflade for billed-plugin), og bidrager derfor til initiativet at oprette en fælles struktur for plugin, som muliggør udvikling af billed-plugin som kan deles mellem grafikprogrammer i &kde; (andre omfatter Gwenview, ShowImg og KimDaBa). +&digikam; + Et fotohåndteringsprogram som bekvemt kan organisere og importere digitale foto. Funktioner omfatter en fuldstændig etiketteringsfunktion, et plugin-system, og et omfattende kommentarsystem. &digikam; benytter sig også af KIPI (&kde;'s grænseflade for billed-plugin), og bidrager derfor til initiativet at oprette en fælles struktur for plugin, som muliggør udvikling af billed-plugin som kan deles mellem grafikprogrammer i &kde; (andre omfatter Gwenview, ShowImg og KimDaBa). - Hjemmeside: http://digikam.org - &digikam;-håndbogen + Hjemmeside: http://digikam.org + &digikam;-håndbogen -Gwenview - Et andet avanceret billedvisningsprogram som kan indlæse og gemme alle billedformater som understøttes af &kde;, samt har mulighed at vis GIMP-billedfiltypen (*.xcf). Gwenview kan udføre nogle grafiske manipulationer (rotation, spejling) og har fuldstændig understøttelse for I/O-slaver (som gør det muligt at bruge det via &FTP;). Andre funktioner omfatter også filhåndteringshandlinger, såsom at kopiere, indsætte, flytte og fjerne. +Gwenview + Et andet avanceret billedvisningsprogram som kan indlæse og gemme alle billedformater som understøttes af &kde;, samt har mulighed at vis GIMP-billedfiltypen (*.xcf). Gwenview kan udføre nogle grafiske manipulationer (rotation, spejling) og har fuldstændig understøttelse for I/O-slaver (som gør det muligt at bruge det via &FTP;). Andre funktioner omfatter også filhåndteringshandlinger, såsom at kopiere, indsætte, flytte og fjerne. - Hjemmeside: http://gwenview.sourceforge.net/ - Gwenview-håndbogen + Hjemmeside: http://gwenview.sourceforge.net/ + Gwenview-håndbogen @@ -200,72 +79,24 @@ -ShowImg - Et billedvisningsprogram med mange funktioner skrevet for &kde;, som kan vise en mangfoldighed af formater, inklusive JPEG, PNG, (animerede) GIF og MNG. Det består af en trævisning, en mappe/forhåndsvisningsvisning og en visningsramme. (Den større) visningsramme kan skiftes ud med (den mindre) mappe/forhåndsvisningsvisning. Det kan forhåndsvise og vise billeder fra flere mapper og søge efter identiske billeder. ShowImg indeholder også en fuldskærmstilstand, zooming, sortering, træk og slip med &konqueror; og understøttelse for billeder i komprimerede arkiver. +ShowImg + Et billedvisningsprogram med mange funktioner skrevet for &kde;, som kan vise en mangfoldighed af formater, inklusive JPEG, PNG, (animerede) GIF og MNG. Det består af en trævisning, en mappe/forhåndsvisningsvisning og en visningsramme. (Den større) visningsramme kan skiftes ud med (den mindre) mappe/forhåndsvisningsvisning. Det kan forhåndsvise og vise billeder fra flere mapper og søge efter identiske billeder. ShowImg indeholder også en fuldskærmstilstand, zooming, sortering, træk og slip med &konqueror; og understøttelse for billeder i komprimerede arkiver. - Hjemmeside: http://www.jalix.org/projects/showimg/ - ShowImg-håndbogen + Hjemmeside: http://www.jalix.org/projects/showimg/ + ShowImg-håndbogen -KimDaBa - KimDaBa (&kde;'s billeddatabas) forsøger at sørge for en effektiv løsning for at organisere hundredvis (eller til og med tusindvis) af billeder. KimDaBa er i høj grad optimeret for billednoteringer, og kan hjælpe dig med at finde et billede på nogle få sekunder. +KimDaBa + KimDaBa (&kde;'s billeddatabas) forsøger at sørge for en effektiv løsning for at organisere hundredvis (eller til og med tusindvis) af billeder. KimDaBa er i høj grad optimeret for billednoteringer, og kan hjælpe dig med at finde et billede på nogle få sekunder. - Hjemmeside: http://ktown.kde.org/kimdaba/ - KimDaBa-hjemmeside + Hjemmeside: http://ktown.kde.org/kimdaba/ + KimDaBa-hjemmeside @@ -277,87 +108,38 @@ -Netværk +Netværk -&konversation; - En IRC-klient med fuldstændig funktion, som understøtter kodning, download og at genoptage filoverførsler pr kanal, aliaskomplettering og fremhævning, samt tæt integrering med &kontact; og resten af &kde;. +&konversation; + En IRC-klient med fuldstændig funktion, som understøtter kodning, download og at genoptage filoverførsler pr kanal, aliaskomplettering og fremhævning, samt tæt integrering med &kontact; og resten af &kde;. - Hjemmeside: http://konversation.kde.org - &konversation;-håndbogen + Hjemmeside: http://konversation.kde.org + &konversation;-håndbogen -KMldonkey - En &kde;-grænseflade til MLDonkey, et kraftfuldt P2P fildelingsværktøj. Har store indstillingsmuligheder, realtidsgrafik for båndbredde og netværksstatistik, og meget mere. +KMldonkey + En &kde;-grænseflade til MLDonkey, et kraftfuldt P2P fildelingsværktøj. Har store indstillingsmuligheder, realtidsgrafik for båndbredde og netværksstatistik, og meget mere. - Hjemmeside: http://kmldonkey.org/ - KMldonkey-håndbogen + Hjemmeside: http://kmldonkey.org/ + KMldonkey-håndbogen -Knemo - Viser en ikon i statusfeltet for hver netværksgrænseflade. Værktøjsvink og en informationsdialog sørger for yderligere information om grænsefladen. Meddelelsesvinduer informerer om ændringer af grænsefladen og at oprette trafikdiagrammer indgår også. +Knemo + Viser en ikon i statusfeltet for hver netværksgrænseflade. Værktøjsvink og en informationsdialog sørger for yderligere information om grænsefladen. Meddelelsesvinduer informerer om ændringer af grænsefladen og at oprette trafikdiagrammer indgår også. - &kde;-apps entry: http://www.kde-apps.org/content/show.php?content=12956 + &kde;-apps entry: http://www.kde-apps.org/content/show.php?content=12956 @@ -369,35 +151,15 @@ -Værktøjer +Værktøjer -Filelight - Et enkelt, men alligevel ideelt, værktøj til at vise grafisk hvor din diskplads bruges Filelight viser informationen ved at repræsentere filsystemet som et sæt koncentriske ringsegmenter. +Filelight + Et enkelt, men alligevel ideelt, værktøj til at vise grafisk hvor din diskplads bruges Filelight viser informationen ved at repræsentere filsystemet som et sæt koncentriske ringsegmenter. - Hjemmeside: http://www.methylblue.com/filelight/ - Filelight-håndbogen + Hjemmeside: http://www.methylblue.com/filelight/ + Filelight-håndbogen @@ -405,29 +167,12 @@ -Krecipes - Et opskriftværktøj for &kde; som kan håndtere en opskriftdatabase med en letanvendelig grænseflade. Fuldstændig understøttelse for at oprette og fjerne ingredienser samt enheder. Hjælper til med diæt, kan beregne kaloriemængden, vitaminer, kulhydrater osv. Andre fordele er dets fleksibilitet og potential for yderligere udvidelser. +Krecipes + Et opskriftværktøj for &kde; som kan håndtere en opskriftdatabase med en letanvendelig grænseflade. Fuldstændig understøttelse for at oprette og fjerne ingredienser samt enheder. Hjælper til med diæt, kan beregne kaloriemængden, vitaminer, kulhydrater osv. Andre fordele er dets fleksibilitet og potential for yderligere udvidelser. - Hjemmeside: http://http://krecipes.sourceforge.net - Krecipes-håndbogen + Hjemmeside: http://http://krecipes.sourceforge.net + Krecipes-håndbogen @@ -439,29 +184,12 @@ -Relateret information +Relateret information -Relateret information og link - Det bør pointeres at ovenstående er kun en forhåndsvisning af hvad som er tilgængeligt i &kde; Extragear. For at kigge på alle programmer og værktøjer tilgængelige der, besøg http://extragear.kde.org, hvor der sørges for en kortere oversigt over hvert program. - Håndbøgerne for de fleste programmer i Extragear kan læses fra http://docs.kde.org. - Igen, du finder et overflod af andre (tredjeparts) &kde;-programmer på den populære http://kde-apps.org. +Relateret information og link + Det bør pointeres at ovenstående er kun en forhåndsvisning af hvad som er tilgængeligt i &kde; Extragear. For at kigge på alle programmer og værktøjer tilgængelige der, besøg http://extragear.kde.org, hvor der sørges for en kortere oversigt over hvert program. + Håndbøgerne for de fleste programmer i Extragear kan læses fra http://docs.kde.org. + Igen, du finder et overflod af andre (tredjeparts) &kde;-programmer på den populære http://kde-apps.org. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/file-sharing.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/file-sharing.docbook index 6873525a69e..706b7b961fc 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/file-sharing.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/file-sharing.docbook @@ -2,118 +2,55 @@ -&Lauri.Watts; +&Lauri.Watts; -Fildeling +Fildeling -Deling af filer med &kpf; - -Fildeling -Delte mapper - -&kpf; tilbyder simpel fildeling over &HTTP; (Hyper Text Transfer Protocol), hvilket er samme protokol som bruges til at sende hjemmesider til din internet-browser. &kpf; er en fuldstændigt åben filserver hvilket betyder at der ikke er nogen adgangsbegrænsninger for delte filer. Hvad du end vælger at dele er tilgængeligt for alle. - -&kpf; er konstrueret til at dele filer med venner, ikke til at virke som en fuldstændig net-server som Apache. &kpf; var i første omgang tænkt som en let måde at dele filer med andre mens man chatter på IRC (Internet relay-baseret chat, eller chat-rum). - -&kpf; kører som et miniprogram inde i panelet. Dette betyder at det optager lidt plads på skærmen og at dets status altid er synlig. For at starte &kpf;-miniprogrammet, højreklikkes på panelet og vælg Tilføj miniprogram til panelet... for at åbne dialogen Tilføj miniprogram. Vælg Offentlig filserver og klik på knappen Tilføj til panelet. - -&kpf; udnytter begrebet med delte mapper. Du kan vælge en eller flere mapper som skal gøres tilgængelige, og alle filer i disse mapper (og mulige undermapper) vil blive delt. - -Vær meget forsigtig med hvilke mapper du deler. Husk at alle filer i mappen og dens undermapper, inklusive skjulte filer (dot-filer for de teknisk orienterede), gøres tilgængelige for hele verden, så vær forsigtig med at du ikke deler følsom information, såsom kodeord, kryptografiske nøgler, din adressebog, private dokumenter, osv. - -Så snart &kpf; kører, ses et firkantet program med en smal nedsænket kant og et ikon som viser en varmluftsballon. Ballonen ses når ingen mapper deles. - -For at dele en mappe, højreklikkes på ballon-ikonet for at vise en menu som kun indeholder et enkelt punkt, Ny server.... Hvis dette punkt vælges, vises en guide som stiller nogle enkle spørgsmål. Besvar spørgsmålene for at klargøre en mappe til deling. - -Der findes et alternativ til direkte at bruge programmet når du vil dele en mappe. &kpf; er integreret i &konqueror;. - -Med &konqueror; åben, og med en mappe synlig, højre-klikkes på baggrunden og dialogen Egenskaber vises. Ved installation tillades fanebladet 'Deling' med &kpf; i denne dialog. Du bliver bedt om at starte &kpf; hvis den ikke kører. At vælge O.k. sender et signal til &kpf;-programmet, og beder det tilføje en ny delt mappe. - -Læs &kpf;-håndbogen for mere detaljerede oplysninger om f.eks. deling af forskellige mapper til forskellige mennesker. +Deling af filer med &kpf; + +Fildeling +Delte mapper + +&kpf; tilbyder simpel fildeling over &HTTP; (Hyper Text Transfer Protocol), hvilket er samme protokol som bruges til at sende hjemmesider til din internet-browser. &kpf; er en fuldstændigt åben filserver hvilket betyder at der ikke er nogen adgangsbegrænsninger for delte filer. Hvad du end vælger at dele er tilgængeligt for alle. + +&kpf; er konstrueret til at dele filer med venner, ikke til at virke som en fuldstændig net-server som Apache. &kpf; var i første omgang tænkt som en let måde at dele filer med andre mens man chatter på IRC (Internet relay-baseret chat, eller chat-rum). + +&kpf; kører som et miniprogram inde i panelet. Dette betyder at det optager lidt plads på skærmen og at dets status altid er synlig. For at starte &kpf;-miniprogrammet, højreklikkes på panelet og vælg Tilføj miniprogram til panelet... for at åbne dialogen Tilføj miniprogram. Vælg Offentlig filserver og klik på knappen Tilføj til panelet. + +&kpf; udnytter begrebet med delte mapper. Du kan vælge en eller flere mapper som skal gøres tilgængelige, og alle filer i disse mapper (og mulige undermapper) vil blive delt. + +Vær meget forsigtig med hvilke mapper du deler. Husk at alle filer i mappen og dens undermapper, inklusive skjulte filer (dot-filer for de teknisk orienterede), gøres tilgængelige for hele verden, så vær forsigtig med at du ikke deler følsom information, såsom kodeord, kryptografiske nøgler, din adressebog, private dokumenter, osv. + +Så snart &kpf; kører, ses et firkantet program med en smal nedsænket kant og et ikon som viser en varmluftsballon. Ballonen ses når ingen mapper deles. + +For at dele en mappe, højreklikkes på ballon-ikonet for at vise en menu som kun indeholder et enkelt punkt, Ny server.... Hvis dette punkt vælges, vises en guide som stiller nogle enkle spørgsmål. Besvar spørgsmålene for at klargøre en mappe til deling. + +Der findes et alternativ til direkte at bruge programmet når du vil dele en mappe. &kpf; er integreret i &konqueror;. + +Med &konqueror; åben, og med en mappe synlig, højre-klikkes på baggrunden og dialogen Egenskaber vises. Ved installation tillades fanebladet 'Deling' med &kpf; i denne dialog. Du bliver bedt om at starte &kpf; hvis den ikke kører. At vælge O.k. sender et signal til &kpf;-programmet, og beder det tilføje en ny delt mappe. + +Læs &kpf;-håndbogen for mere detaljerede oplysninger om f.eks. deling af forskellige mapper til forskellige mennesker. +--> + -Terminologi-forklaring +Terminologi-forklaring -KDE/GUI/UNIX-udtryk som er gode at kende til. +KDE/GUI/UNIX-udtryk som er gode at kende til. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/groupware-kontact.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/groupware-kontact.docbook index 4fc269302fa..351bd24ceff 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/groupware-kontact.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/groupware-kontact.docbook @@ -2,1124 +2,348 @@ - Marco Menardi gnu@kde.org + Marco Menardi gnu@kde.org &erik.kjaer.pedersen.role; -Del data med &kontact; via <acronym -> IMAP</acronym -> +Del data med &kontact; via <acronym> IMAP</acronym> -Indledning - -Jeg ledte i lang tid efter en løsning på problemet med håndtering af personlig information for mit lille kontor, som skulle lade mig dele data, så min sekretær og jeg ville kunne dele kontakter, møder og så videre. Eftersom jeg er en &kde;-brugere, havde jeg hørt tale om Kroupware-projektet, og ventede på at det skulle blive færdigt. Men da jeg så hvor kompliceret arkitekturen og indstillingen af Kolab serveren 1.0 (projektets serverside) var, gav jeg op for at vente på den nemmere Kolab 2.0. Under alle omstændigheder var Kolab klart for meget for mine behov. Heldigt nok fandt jeg en kort IRC-konversation på &kde;'s netjournal som handlede om at dele data uden infrastrukturen i Kolab... Min sandten, interessant! - -For små kontorer og behov, kan du lade &kontact; bruge delte data uden at behøve at installere Kolab-serveren eller en anden groupware-programserver. Det kan virke kun med en IMAP-server, som er nem at sætte op. - -Mit scenario er en server med Debians ustabile version og &kde; 3.4. Jeg har adgang til &kontact; og andre vidunderlige GNU/Linux-programmer fra Windows med Cygwin/X, mens jeg venter på Wine-projektet for at kunne køre de sidste Windows-programmer jeg behøver (som ikke er tilgængelige under GNU/Linux). Jeg vil dele kontakter, begivenheder, aktiviteter og notitser med min sekretær. +Indledning + +Jeg ledte i lang tid efter en løsning på problemet med håndtering af personlig information for mit lille kontor, som skulle lade mig dele data, så min sekretær og jeg ville kunne dele kontakter, møder og så videre. Eftersom jeg er en &kde;-brugere, havde jeg hørt tale om Kroupware-projektet, og ventede på at det skulle blive færdigt. Men da jeg så hvor kompliceret arkitekturen og indstillingen af Kolab serveren 1.0 (projektets serverside) var, gav jeg op for at vente på den nemmere Kolab 2.0. Under alle omstændigheder var Kolab klart for meget for mine behov. Heldigt nok fandt jeg en kort IRC-konversation på &kde;'s netjournal som handlede om at dele data uden infrastrukturen i Kolab... Min sandten, interessant! + +For små kontorer og behov, kan du lade &kontact; bruge delte data uden at behøve at installere Kolab-serveren eller en anden groupware-programserver. Det kan virke kun med en IMAP-server, som er nem at sætte op. + +Mit scenario er en server med Debians ustabile version og &kde; 3.4. Jeg har adgang til &kontact; og andre vidunderlige GNU/Linux-programmer fra Windows med Cygwin/X, mens jeg venter på Wine-projektet for at kunne køre de sidste Windows-programmer jeg behøver (som ikke er tilgængelige under GNU/Linux). Jeg vil dele kontakter, begivenheder, aktiviteter og notitser med min sekretær. -Hvad er <acronym -> IMAP</acronym -> - -Denne definition kommer fra ComputerUser.com High-Tech Dictionary:
Internet Message Access Protocol. En protokol som gør det muligt for en bruger at udføre visse funktioner for elektronisk post på en fjernserver i stedet for på en lokal maskine. Via IMAP kan brugeren oprette, fjerne eller skifte navn på brevmapper, hente nye breve, fjerne breve og udføre søgefunktioner for breve. En separat protokol kræves for at sende breve. Kaldes også for Internet Mail Access Protocol.
 +Hvad er <acronym> IMAP</acronym> + +Denne definition kommer fra ComputerUser.com High-Tech Dictionary:
Internet Message Access Protocol. En protokol som gør det muligt for en bruger at udføre visse funktioner for elektronisk post på en fjernserver i stedet for på en lokal maskine. Via IMAP kan brugeren oprette, fjerne eller skifte navn på brevmapper, hente nye breve, fjerne breve og udføre søgefunktioner for breve. En separat protokol kræves for at sende breve. Kaldes også for Internet Mail Access Protocol.
 -Det kan altså opfattes som en form af dataopbevaring. For at bruge det behøver du en IMAP-server, såsom Cyrus, Courier eller UW. +Det kan altså opfattes som en form af dataopbevaring. For at bruge det behøver du en IMAP-server, såsom Cyrus, Courier eller UW. -<application ->Kolab</application -> eller <acronym ->IMAP</acronym ->? +<application>Kolab</application> eller <acronym>IMAP</acronym>? -Kolab giver mulighed for at dele data mellem forskellige klienter. Det gør det for eksempel muligt for din sekretær at bruge Outlook mens du bruger &kontact;. +Kolab giver mulighed for at dele data mellem forskellige klienter. Det gør det for eksempel muligt for din sekretær at bruge Outlook mens du bruger &kontact;. -Du får en indstillingsgrænseflade som håndterer brugere, indstilling af e-mail-konto, en central LDAP-server for indstillingsdata og adressebog, filtrering af spam og virus, ferie-scripter, håndtering af lister med ledig-optaget, ressourcehåndtering (rum, biler), grupper, distributionslister, automatisk indbydelseshåndtering, etc. +Du får en indstillingsgrænseflade som håndterer brugere, indstilling af e-mail-konto, en central LDAP-server for indstillingsdata og adressebog, filtrering af spam og virus, ferie-scripter, håndtering af lister med ledig-optaget, ressourcehåndtering (rum, biler), grupper, distributionslister, automatisk indbydelseshåndtering, etc. -Men det kan forårsage indledende indstillingsproblemer. For en nybegynder som jeg, betyder det et langt frustrerende mareridt, og for meget kompleksitet at håndtere når det omsider virker. Så, nej tak, jeg går til det enkle IMAP. +Men det kan forårsage indledende indstillingsproblemer. For en nybegynder som jeg, betyder det et langt frustrerende mareridt, og for meget kompleksitet at håndtere når det omsider virker. Så, nej tak, jeg går til det enkle IMAP. -Hvordan indstiller man <acronym ->IMAP</acronym ->-serveren <application ->Cyrus</application -> +Hvordan indstiller man <acronym>IMAP</acronym>-serveren <application>Cyrus</application> -Mit valg er Cyrus, som er en del af et sæt programmer i Kolab, så hvis jeg går videre til Kolab i fremtiden, så er jeg i det mindste bekendt med det. Lad os begynde installationen og indstillingen! +Mit valg er Cyrus, som er en del af et sæt programmer i Kolab, så hvis jeg går videre til Kolab i fremtiden, så er jeg i det mindste bekendt med det. Lad os begynde installationen og indstillingen! -Log på som root. - -# apt-get install cyrus21-imapd cyrus21-common cyrus21-admin cyrus21-client sasl-bin sasl2-bin -Installing cyrus21-imapd... Installationen spørger om noget jeg ikke forstår om en søgeadresse... -Jeg trykkede blot på Enter.. - -Installationen laver også brugeren cyrus som er i gruppen sasl (som laves automatisk), som er ejeren af alle Cyrus filer. Tilsidst kan du finde de nye processer cyrmaster og notifyd med ps . - -Det egentlige problem med at indstille Cyrus er godkendelseskontrollen, kun fordi det ikke er trivielt og at jeg er en nybegynder, med begrænset kundskab om hvad jeg gør. - -Cyrus kan bruge forskellige SASL-mekanismer (Simple Authentication and Security Layer), hvor standarden er sasldb (den opbevarer brugernavne og kodeord i den hemmelige SASL-fil sasldb), men også getpwent, kerberos4, kerberos5, PAM, rimap, shadow og LDAP understøttes. - -Eftersom jeg ikke vil definere brugere og kodeord som adskiller sig fra dem som jeg bruger til adgang til min &Linux;-maskine, vælger jeg mekanismen shadow, så Cyrus bruger &Linux; kodeord til godkendelseskontrol. - -For at gøre det skal man bede SASL om at bruge saslauthd som metode for godkendelseskontrol af kodeord, og derefter indstille saslauthd til at bruge shadow (eller getpwent) som godkendelseskontrolmekanisme. - -O.k., lad os begynde! - -Som root, ændr Linux kodeord for brugeren cyrus: - -# passwd - -Indtast kodeordet du vil have (og kan huske). I dette eksempel bruger vi cyrus som administratorkodeord for cyrus. - -# vi /etc/imapd.conf - -sasl_pwcheck_method: saslauthd i stedet standarden auxprop - -fjern tegnet # fra linjen: - -#admins: cyrus - -på denne måde kan du administrere cyrus, ved at logge på som brugeren cyrus. (Sikke en fantasi jeg har!) - -# vi /etc/default/saslauthd - -Fjern kommentaren fra linjen: - -# START=yes - -(ellers starter saslauthd ikke når maskinen startes, også selv om den refereres til i en /etc/rcx.d!) - -og skriv i stedet for MECHANISMS="pam" i MECHANISMS="shadow". På denne måde køres kommandoen saslauthd når maskinen startes. - -Når du har afsluttet editoren, genstart sasl og cyrus. - -For at teste IMAP: - -su -$ imtest - -Du bliver bedt om (brugerens) kodeord for cyrus, så skriv det. - -Hvis godkendelseskontrollen for brugeren cyrus lykkes, vises følgende linjer: - -S: L01 OK User logged in -Authenticated. -For at afslutte, skriv . logout (dvs. punktum mellemrum logout) - -Tilføj nu en bruger som hedder groupware og angive et kodeord for den, med de almindelige systemværktøjer. Den skal være i en gruppe uden privilegier, såsom nobody og kræver ikke en indlogningskal eller en hjemmemappe. - -Nu skal jeg også oprette brugeren og IMAP i cyrus: - -# cyradm -efter at have skrevet kodeord for administratorsbrugeren cyrus, får du promptern localhost> -localhost> cm -localhost> lm lister brevmapperne du netop oprettede -user.groupware(\HasNoChildren)) -localhost> quit - -Du kan skrive help for at se en liste med tilgængelige kommandoer. - -Du kan kontrollere hvad der er sket med: - -# ls /var/spool/cyrus/mail/g/user/groupware -total 12 +Log på som root. + +# apt-get install cyrus21-imapd cyrus21-common cyrus21-admin cyrus21-client sasl-bin sasl2-bin +Installing cyrus21-imapd... Installationen spørger om noget jeg ikke forstår om en søgeadresse... +Jeg trykkede blot på Enter.. + +Installationen laver også brugeren cyrus som er i gruppen sasl (som laves automatisk), som er ejeren af alle Cyrus filer. Tilsidst kan du finde de nye processer cyrmaster og notifyd med ps . + +Det egentlige problem med at indstille Cyrus er godkendelseskontrollen, kun fordi det ikke er trivielt og at jeg er en nybegynder, med begrænset kundskab om hvad jeg gør. + +Cyrus kan bruge forskellige SASL-mekanismer (Simple Authentication and Security Layer), hvor standarden er sasldb (den opbevarer brugernavne og kodeord i den hemmelige SASL-fil sasldb), men også getpwent, kerberos4, kerberos5, PAM, rimap, shadow og LDAP understøttes. + +Eftersom jeg ikke vil definere brugere og kodeord som adskiller sig fra dem som jeg bruger til adgang til min &Linux;-maskine, vælger jeg mekanismen shadow, så Cyrus bruger &Linux; kodeord til godkendelseskontrol. + +For at gøre det skal man bede SASL om at bruge saslauthd som metode for godkendelseskontrol af kodeord, og derefter indstille saslauthd til at bruge shadow (eller getpwent) som godkendelseskontrolmekanisme. + +O.k., lad os begynde! + +Som root, ændr Linux kodeord for brugeren cyrus: + +# passwd + +Indtast kodeordet du vil have (og kan huske). I dette eksempel bruger vi cyrus som administratorkodeord for cyrus. + +# vi /etc/imapd.conf + +sasl_pwcheck_method: saslauthd i stedet standarden auxprop + +fjern tegnet # fra linjen: + +#admins: cyrus + +på denne måde kan du administrere cyrus, ved at logge på som brugeren cyrus. (Sikke en fantasi jeg har!) + +# vi /etc/default/saslauthd + +Fjern kommentaren fra linjen: + +# START=yes + +(ellers starter saslauthd ikke når maskinen startes, også selv om den refereres til i en /etc/rcx.d!) + +og skriv i stedet for MECHANISMS="pam" i MECHANISMS="shadow". På denne måde køres kommandoen saslauthd når maskinen startes. + +Når du har afsluttet editoren, genstart sasl og cyrus. + +For at teste IMAP: + +su +$ imtest + +Du bliver bedt om (brugerens) kodeord for cyrus, så skriv det. + +Hvis godkendelseskontrollen for brugeren cyrus lykkes, vises følgende linjer: + +S: L01 OK User logged in +Authenticated. +For at afslutte, skriv . logout (dvs. punktum mellemrum logout) + +Tilføj nu en bruger som hedder groupware og angive et kodeord for den, med de almindelige systemværktøjer. Den skal være i en gruppe uden privilegier, såsom nobody og kræver ikke en indlogningskal eller en hjemmemappe. + +Nu skal jeg også oprette brugeren og IMAP i cyrus: + +# cyradm +efter at have skrevet kodeord for administratorsbrugeren cyrus, får du promptern localhost> +localhost> cm +localhost> lm lister brevmapperne du netop oprettede +user.groupware(\HasNoChildren)) +localhost> quit + +Du kan skrive help for at se en liste med tilgængelige kommandoer. + +Du kan kontrollere hvad der er sket med: + +# ls /var/spool/cyrus/mail/g/user/groupware +total 12 -rw------- 1 cyrus mail 4 Oct 29 20:55 cyrus.cache -rw------- 1 cyrus mail 155 Oct 29 20:55 cyrus.header --rw------- 1 cyrus mail 76 Oct 29 20:55 cyrus.index - -Nu skulle du kunne forbinde med en IMAP-klient som brugeren groupware og se INBOX. -At vælge brevmappen INBOX er et magisk ord i IMAP-protokollen, en slags alias for mappestrukturen ovenfor. Klienten ser INBOX, og IMAP-serveren afbilder den på mappe- og filstrukturen i /var/spool/cyrus/mail/.... +-rw------- 1 cyrus mail 76 Oct 29 20:55 cyrus.index + +Nu skulle du kunne forbinde med en IMAP-klient som brugeren groupware og se INBOX. +At vælge brevmappen INBOX er et magisk ord i IMAP-protokollen, en slags alias for mappestrukturen ovenfor. Klienten ser INBOX, og IMAP-serveren afbilder den på mappe- og filstrukturen i /var/spool/cyrus/mail/.... -Hvordan indstiller man &kontact;-klienter +Hvordan indstiller man &kontact;-klienter -Jeg forbinder til min GNU/Linux kontorsserver (en slags "sort kasse" uden skærm og tastatur) fra to &Windows; 2000 maskiner med Cygwin/X, og bruger dem som X-Window servere (i en nær fremtid håber jeg at kunne erstatte begge med to Mini-itx tynde klienter som bruger LTSP). Med denne indstilling, kører alle brugere &kontact; på samme maskine som Cyrus er installeret og kører (localhost). +Jeg forbinder til min GNU/Linux kontorsserver (en slags "sort kasse" uden skærm og tastatur) fra to &Windows; 2000 maskiner med Cygwin/X, og bruger dem som X-Window servere (i en nær fremtid håber jeg at kunne erstatte begge med to Mini-itx tynde klienter som bruger LTSP). Med denne indstilling, kører alle brugere &kontact; på samme maskine som Cyrus er installeret og kører (localhost). -For at få &kontact; til at virke med IMAP, skal følgende skridt udføres: +For at få &kontact; til at virke med IMAP, skal følgende skridt udføres: -Opret en IMAP-konto på Cyrus for pseudobrugeren groupware (allerede tidligere gjort) - -Opret og indstil en IMAP-konto i &kmail; for at logge på som brugeren Brug tderesources til at få &kontact;-komponenter til at virke med data som tages fra en IMAP-kilde - -Aktivér groupwarefunktioner og opret tilsvarende undermapper for denne IMAP INBOX (hvis det ikke allerede er gjort) - -Nyd af &kontact; og del data via Cyrus IMAP +Opret en IMAP-konto på Cyrus for pseudobrugeren groupware (allerede tidligere gjort) + +Opret og indstil en IMAP-konto i &kmail; for at logge på som brugeren Brug tderesources til at få &kontact;-komponenter til at virke med data som tages fra en IMAP-kilde + +Aktivér groupwarefunktioner og opret tilsvarende undermapper for denne IMAP INBOX (hvis det ikke allerede er gjort) + +Nyd af &kontact; og del data via Cyrus IMAP -Log altså på &kde; med den første rigtige brugerkonto som du vil give groupwarefunktioner. - -Lad os oprette IMAP-kontoen i &kmail;. - -Kør &kontact; og vælg Brev (&kmail;-komponenten). Vælg Indstillinger Indstil Kmail Konti Modtag i menuen. Klik på knappen Tilføj.... Du bliver bedt om typen af e-mail-konto, vælg Ikke forbundet IMAP (ikke kun IMAP). Skriv derefter følgende data ind i fanebladet Generelt: +Log altså på &kde; med den første rigtige brugerkonto som du vil give groupwarefunktioner. + +Lad os oprette IMAP-kontoen i &kmail;. + +Kør &kontact; og vælg Brev (&kmail;-komponenten). Vælg Indstillinger Indstil Kmail Konti Modtag i menuen. Klik på knappen Tilføj.... Du bliver bedt om typen af e-mail-konto, vælg Ikke forbundet IMAP (ikke kun IMAP). Skriv derefter følgende data ind i fanebladet Generelt: -Kontonavn: kontor +Kontonavn: kontor -Et navn som bruges til den lokale mappe som peger på IMAP-kontoen. - +Et navn som bruges til den lokale mappe som peger på IMAP-kontoen. + -Brugernavn: groupware +Brugernavn: groupware -Brugeren i Cyrus som vi har valgt som ejer af alle kontordata +Brugeren i Cyrus som vi har valgt som ejer af alle kontordata -Kodeord: +Kodeord: -Kodeordet for brugeren groupware. +Kodeordet for brugeren groupware. -Vært: localhost +Vært: localhost -Husk at i vort eksempel kører &kontact;-klienten på samme maskine som IMAP-serveren +Husk at i vort eksempel kører &kontact;-klienten på samme maskine som IMAP-serveren -Port: 143 +Port: 143 -Standarden +Standarden -Afkryds opbevar IMAP-kodeord så du ikke bliver bedt om det næste gang du kører &kontact;. Markér Aktivér kontrol af nye breve med jævne mellemrum og indstil en værdi i minutter. +Afkryds opbevar IMAP-kodeord så du ikke bliver bedt om det næste gang du kører &kontact;. Markér Aktivér kontrol af nye breve med jævne mellemrum og indstil en værdi i minutter. -Bemærk at vi har markeret kontotypen Ikke forbundet IMAP. Dette har den virkning at groupwareprogramdata opbevares lokalt på klienten (under hjemnemappen), og at det synkroniseres hver gang klienten forbinder. Dette virker meget ineffektivt, eftersom data fordobles mange gange (dvs. hvis du har 10 brugere som udnytter &kontact;, har du 10+1 mængder data), men det er den eneste måde at få alt til at gå hurtigt, eftersom ved hver forbindelse skal &kontact; hente alle data og lade &korganizer; og &kaddressbook; tolke dem. Hvis du bruger ikke forbundet IMAP opbevares data lokalt, og kun delta (dvs data som er ændret) sendes. +Bemærk at vi har markeret kontotypen Ikke forbundet IMAP. Dette har den virkning at groupwareprogramdata opbevares lokalt på klienten (under hjemnemappen), og at det synkroniseres hver gang klienten forbinder. Dette virker meget ineffektivt, eftersom data fordobles mange gange (dvs. hvis du har 10 brugere som udnytter &kontact;, har du 10+1 mængder data), men det er den eneste måde at få alt til at gå hurtigt, eftersom ved hver forbindelse skal &kontact; hente alle data og lade &korganizer; og &kaddressbook; tolke dem. Hvis du bruger ikke forbundet IMAP opbevares data lokalt, og kun delta (dvs data som er ændret) sendes. -På den anden side, hvis brugerne kører &korganizer; på samme maskine som IMAP-serveren kører på, virker det rimeligt at bruge IMAP (som kaldes forbundet IMAP) for at spare plads, eftersom overføringshastigheden ikke bør være et problem. Men desværre virker det ikke, eftersom &kontact; ikke automatisk opdaterer mappen Kalender med forbundet IMAP, så du ser ingen opdateringer når nogen tilføjer begivenheder (du skal manuelt skifte til programmet &kmail; og klikke på mappen Kalender). Desuden, når mappen Kalender læses ved start, vil du måske se et enormt flimmer og langsom opdatering af data. +På den anden side, hvis brugerne kører &korganizer; på samme maskine som IMAP-serveren kører på, virker det rimeligt at bruge IMAP (som kaldes forbundet IMAP) for at spare plads, eftersom overføringshastigheden ikke bør være et problem. Men desværre virker det ikke, eftersom &kontact; ikke automatisk opdaterer mappen Kalender med forbundet IMAP, så du ser ingen opdateringer når nogen tilføjer begivenheder (du skal manuelt skifte til programmet &kmail; og klikke på mappen Kalender). Desuden, når mappen Kalender læses ved start, vil du måske se et enormt flimmer og langsom opdatering af data. -Nu skal vi bede &kontact; om at bruge IMAP som datakilde for de forskellige komponenter. Vælg Kør kommando i K-menuen, og kør tdecmshell tderesources. Vælg contact i dropned-feltet, klikke derefter på knappen Tilføj... og vælg Adressebog på IMAP-server via Kmail. Markér derefter den nye linje og klik på knappen Brug som standard. Gør det samme for calendar og notes. +Nu skal vi bede &kontact; om at bruge IMAP som datakilde for de forskellige komponenter. Vælg Kør kommando i K-menuen, og kør tdecmshell tderesources. Vælg contact i dropned-feltet, klikke derefter på knappen Tilføj... og vælg Adressebog på IMAP-server via Kmail. Markér derefter den nye linje og klik på knappen Brug som standard. Gør det samme for calendar og notes. -Nu skal vi aktivere &kmail;s groupwarefunktion (og som en konsekvens hele &kontact;): +Nu skal vi aktivere &kmail;s groupwarefunktion (og som en konsekvens hele &kontact;): -Vælg Opsætning Indstil KmailDiverse Groupware i menuen +Vælg Opsætning Indstil KmailDiverse Groupware i menuen -Markér Aktivér IMAP-ressourcefunktion +Markér Aktivér IMAP-ressourcefunktion -Vælg Engelsk som Sprog for groupware-mapper (dette gøres i tilfælde af du allerede har mapper på IMAP-serveren som er oprettede af et andet program med et andet sprog). +Vælg Engelsk som Sprog for groupware-mapper (dette gøres i tilfælde af du allerede har mapper på IMAP-serveren som er oprettede af et andet program med et andet sprog). -Gå nu til Ressourcemapper er i konto og vælg undermappen Indbakke i mappen kontor. -Lad Skjul groupware-mapper umarkeret indtil videre, så vi kan se hvad der sker. Du kan komme tilbage hertil og markere det så snart alt er klart. +Gå nu til Ressourcemapper er i konto og vælg undermappen Indbakke i mappen kontor. +Lad Skjul groupware-mapper umarkeret indtil videre, så vi kan se hvad der sker. Du kan komme tilbage hertil og markere det så snart alt er klart. -Når du klikker på O.k. vises: &kmail; laver nu nødvendige mapper for IMAP-ressourcen som undermapper til Indbakke -Hvis du ikke vil gøre dette, så klik på Nej, så deaktiveres IMAP-ressourcen. Klik på Ja (dette sker kun første gang med den første rigtige bruger). Du ser med det samme at i &kmail;s mappetræ, under kontorIndbakke er følgende undermapper lavet: +Når du klikker på O.k. vises: &kmail; laver nu nødvendige mapper for IMAP-ressourcen som undermapper til Indbakke +Hvis du ikke vil gøre dette, så klik på Nej, så deaktiveres IMAP-ressourcen. Klik på Ja (dette sker kun første gang med den første rigtige bruger). Du ser med det samme at i &kmail;s mappetræ, under kontorIndbakke er følgende undermapper lavet: -Kalender -Kontakter -Noter -Opgaver -Journal +Kalender +Kontakter +Noter +Opgaver +Journal -hvis du nu skriver: -# ls -drwx------ 2 cyrus mail 144 Oct 31 16:36 Calendar +hvis du nu skriver: +# ls +drwx------ 2 cyrus mail 144 Oct 31 16:36 Calendar drwx------ 2 cyrus mail 144 Oct 31 16:36 Contacts drwx------ 2 cyrus mail 144 Oct 31 16:36 Journal drwx------ 2 cyrus mail 144 Oct 31 16:36 Notes drwx------ 2 cyrus mail 144 Oct 31 16:36 Tasks -rw------- 1 cyrus mail 4 Oct 31 15:28 cyrus.cache -rw------- 1 cyrus mail 155 Oct 29 20:55 cyrus.header --rw------- 1 cyrus mail 76 Oct 31 15:28 cyrus.index - -Som du ser er kontor/Inkorg ikke gemt lokalt i &kontact;s nuværende brugers hjemmemappe, men i mapperne hos IMAP brugeren groupware. +-rw------- 1 cyrus mail 76 Oct 31 15:28 cyrus.index + +Som du ser er kontor/Inkorg ikke gemt lokalt i &kontact;s nuværende brugers hjemmemappe, men i mapperne hos IMAP brugeren groupware. -Nu er &kontact; klar til at arbejde og opbevare data der. I kalenderprogrammet, hvis &kmail; IMAP-kontoen har typen ikke forbundet, skal vinduet Kalender vise objektet IMAP-ressource med tre underobjekter, som er søgestier til filer i den lokale hjemmemappen. I stedet viser Kontakter-programmet underobjekter nedenfor IMAP-ressource. - -Du kan nu logge på &kde; med et andet brugernavn og indstelle in hans eller hendes &kontact;-klient på lignende måde: +Nu er &kontact; klar til at arbejde og opbevare data der. I kalenderprogrammet, hvis &kmail; IMAP-kontoen har typen ikke forbundet, skal vinduet Kalender vise objektet IMAP-ressource med tre underobjekter, som er søgestier til filer i den lokale hjemmemappen. I stedet viser Kontakter-programmet underobjekter nedenfor IMAP-ressource. + +Du kan nu logge på &kde; med et andet brugernavn og indstelle in hans eller hendes &kontact;-klient på lignende måde: -Åbn &kontact; og tilføj en IMAP-konto i komponenten Brev, som angiver maskinen hvor Cyrus-serveren kører som vært (i mit tilfælde: 192.168.1.3). - -Husk at markere Aktivér kontrol af nye breve med jævne mellemrum og indstelle en værdi i minutter. Når du bekræfter, bliver du ikke bedt om at oprette undermapper (eftersom de findes på IMAP-serveren), og du ser dem i mappetræet. +Åbn &kontact; og tilføj en IMAP-konto i komponenten Brev, som angiver maskinen hvor Cyrus-serveren kører som vært (i mit tilfælde: 192.168.1.3). + +Husk at markere Aktivér kontrol af nye breve med jævne mellemrum og indstelle en værdi i minutter. Når du bekræfter, bliver du ikke bedt om at oprette undermapper (eftersom de findes på IMAP-serveren), og du ser dem i mappetræet. -Aktivér groupware-funktioner for at kunne gemme data på IMAP-serveren. +Aktivér groupware-funktioner for at kunne gemme data på IMAP-serveren. -Vær klar over at med ikke forbunder IMAP overføres data kun fra en klient til IMAP-serveren når klienterne forbinder for at kontrollere post. Så hvis du har &kontact;-klienter med kontrol af nye brev med jævne mellemrum på for eksempel 5 minutter, har du i værste tilfælde en 10 minutters forsinkelse mellem tiden når begivenheden laves og når den vises for andre brugere. +Vær klar over at med ikke forbunder IMAP overføres data kun fra en klient til IMAP-serveren når klienterne forbinder for at kontrollere post. Så hvis du har &kontact;-klienter med kontrol af nye brev med jævne mellemrum på for eksempel 5 minutter, har du i værste tilfælde en 10 minutters forsinkelse mellem tiden når begivenheden laves og når den vises for andre brugere. -Hvordan man indstiller læseadgang - -Vær klar over at det er bekræftet at IMAP-implementeringen af Notitser i &kontact; før end version 1.01 er fejlagtig, så denne indstilling virker ikke for dem. Hvis du ønsker at bruge dem, skal du bruge den foregående indstilling. +Hvordan man indstiller læseadgang + +Vær klar over at det er bekræftet at IMAP-implementeringen af Notitser i &kontact; før end version 1.01 er fejlagtig, så denne indstilling virker ikke for dem. Hvis du ønsker at bruge dem, skal du bruge den foregående indstilling. -I foregående indstilling har vi samme pseudobruger som hedder groupware, som bruges af alle rigtige &kontact;-brugere (dvs. tony, rohn, amanda, etc.) via IMAP-kontoen med dens indlogning og kodeord. Men på denne måde har alle rigtige brugere samme læse- og skriverettigheder som andre, eftersom alle forbinder som brugeren groupware til IMAP-serveren. +I foregående indstilling har vi samme pseudobruger som hedder groupware, som bruges af alle rigtige &kontact;-brugere (dvs. tony, rohn, amanda, etc.) via IMAP-kontoen med dens indlogning og kodeord. Men på denne måde har alle rigtige brugere samme læse- og skriverettigheder som andre, eftersom alle forbinder som brugeren groupware til IMAP-serveren. -For at begrænse adgang for visse brugere (typisk for kun at give læsadgang), kan vi bruge ACL (Access Control Lists). +For at begrænse adgang for visse brugere (typisk for kun at give læsadgang), kan vi bruge ACL (Access Control Lists). -Vælg en undermappe til kontor i &kmail;, for eksempel Kalender, og højreklik med musen. Vælg fanebladet Egenskaber Adgangkontroll. Her kan du indtaste brugere som du vil give adgang til mappen og hvad de kan gøre. - -Bare for at lave et eksperiment med at skifte begivenheder, giver vi Alle rettigheder til brugeren anna. - -På niveauet cyrus (på maskinen som kører IMAP-serveren cyrus, med værktøjet Cyrus), skal vi først tilføje brugeren anna, så det bliver en bruger som genkendes af IMAP, og oprette en IMAP-mappe til hende. - -Derefter logger vi på GNU/Linux som anna og starter &kontact;. Som tidligere vist, indstiller vi en IMAP-konto i &kmail; med samme data men for brugeren (i stedet for pseudobrugeren groupware og dets kodeord, bruger vi anna og hendes kodeord). - -I &kmail;s mappetræ ser du følgende struktur denne gang: kontor brugere groupwareKalender og Aktiviteter. Kontrollér indgangen (Fil Kontrollér post) så har du også en Indbakke under kontor. - -Aktivér nu &kmail;s groupware-funktionalitet, og skriv Indbakke som er en undermappe til kontor for Ressourcemapper er undermapper af. - -Aktivér nu &kmail;s groupware-funktionalitet, og skriv Indbakke som er en undermappe til kontor for Ressoursmapper er undermapper af. +Vælg en undermappe til kontor i &kmail;, for eksempel Kalender, og højreklik med musen. Vælg fanebladet Egenskaber Adgangkontroll. Her kan du indtaste brugere som du vil give adgang til mappen og hvad de kan gøre. + +Bare for at lave et eksperiment med at skifte begivenheder, giver vi Alle rettigheder til brugeren anna. + +På niveauet cyrus (på maskinen som kører IMAP-serveren cyrus, med værktøjet Cyrus), skal vi først tilføje brugeren anna, så det bliver en bruger som genkendes af IMAP, og oprette en IMAP-mappe til hende. + +Derefter logger vi på GNU/Linux som anna og starter &kontact;. Som tidligere vist, indstiller vi en IMAP-konto i &kmail; med samme data men for brugeren (i stedet for pseudobrugeren groupware og dets kodeord, bruger vi anna og hendes kodeord). + +I &kmail;s mappetræ ser du følgende struktur denne gang: kontor brugere groupwareKalender og Aktiviteter. Kontrollér indgangen (Fil Kontrollér post) så har du også en Indbakke under kontor. + +Aktivér nu &kmail;s groupware-funktionalitet, og skriv Indbakke som er en undermappe til kontor for Ressourcemapper er undermapper af. + +Aktivér nu &kmail;s groupware-funktionalitet, og skriv Indbakke som er en undermappe til kontor for Ressoursmapper er undermapper af. -Nu har du to mappegrene under kontor: +Nu har du to mappegrene under kontor: -Indbakke med Kalender, Kontakter, Notitser, Opgaver og Journaler, som gemmes under anna i IMAP-mappen på IMAP-serveren. +Indbakke med Kalender, Kontakter, Notitser, Opgaver og Journaler, som gemmes under anna i IMAP-mappen på IMAP-serveren. -bruger med undermappen groupware og undermapperne som anna har adgang til (i dette eksempel, Kalender og Opgaver) +bruger med undermappen groupware og undermapperne som anna har adgang til (i dette eksempel, Kalender og Opgaver) -Højreklik på bruger Kalender og kontrollér om den har typen Kalender (hvis ikke, ændres den til det), og desuden om bruger Opgaver har typen Opgaver. -I Kalender har du nu to tilgængelige IMAP-ressourcer at skrive til, så hvis du laver en ny begivenhed, bliver du spurgt hvilken der skal bruges (og hvis du lod den lokale ressource være tilgængelig, har du tre). -Du skal gå til det lille vindue nede til venstre i Kalenderen, det som viser tilgængelige ressourcer, og afmarkere dem som ikke peger på søgestien .groupware.directory (kig i slutningen af hver ressourcesøgesti). +Højreklik på bruger Kalender og kontrollér om den har typen Kalender (hvis ikke, ændres den til det), og desuden om bruger Opgaver har typen Opgaver. +I Kalender har du nu to tilgængelige IMAP-ressourcer at skrive til, så hvis du laver en ny begivenhed, bliver du spurgt hvilken der skal bruges (og hvis du lod den lokale ressource være tilgængelig, har du tre). +Du skal gå til det lille vindue nede til venstre i Kalenderen, det som viser tilgængelige ressourcer, og afmarkere dem som ikke peger på søgestien .groupware.directory (kig i slutningen af hver ressourcesøgesti). -Medvirkende +Medvirkende -Jeg er en nybegynder, og har kun bidraget til denne guide med min tid og vilje. For kundskaberne skal jeg takke nogle personer i Freenode-kanaler for deres kompetence, tålmodighed og hjælpsomhed. +Jeg er en nybegynder, og har kun bidraget til denne guide med min tid og vilje. For kundskaberne skal jeg takke nogle personer i Freenode-kanaler for deres kompetence, tålmodighed og hjælpsomhed. -Særlig tak til: +Særlig tak til: -For Cyrus IMAP delen i kanalen #cyrus: +For Cyrus IMAP delen i kanalen #cyrus: -[protagonist] Andy Morgan morgan@orst.edu +[protagonist] Andy Morgan morgan@orst.edu -[plixed] Okke Timm okke.timm@web.de +[plixed] Okke Timm okke.timm@web.de -For &kontact; delen i kanalen #kontact: +For &kontact; delen i kanalen #kontact: -[till] Till Adam adam@kde.org +[till] Till Adam adam@kde.org -[dfaure] David Faure faure@kde.org +[dfaure] David Faure faure@kde.org -[mdouhan] Matt Douhan matt@fruitsalad.org +[mdouhan] Matt Douhan matt@fruitsalad.org -Mange tak allesammen! +Mange tak allesammen! -Ja, og så migselv: [markit] Marco Menardi mmenaz@mail.com +Ja, og så migselv: [markit] Marco Menardi mmenaz@mail.com -Yderligere litteratur +Yderligere litteratur -Reference -KDE: http://www.kde.org -&kontact;s hjemmeside: http://www.kontact.org -Kroupware-projektet http://www.kroupware.org -&kde;-fællesskabets net-journal: http://wiki.kde.org -Wine-projektet http://www.winehq.org -Cygwin/X-projektet http://x.cygwin.com -LTSP-projektet http://www.ltsp.org +Reference +KDE: http://www.kde.org +&kontact;s hjemmeside: http://www.kontact.org +Kroupware-projektet http://www.kroupware.org +&kde;-fællesskabets net-journal: http://wiki.kde.org +Wine-projektet http://www.winehq.org +Cygwin/X-projektet http://x.cygwin.com +LTSP-projektet http://www.ltsp.org diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/index.docbook index 63fd3d4fc2f..6be44046ab4 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/index.docbook @@ -1,8 +1,6 @@ KApp"> + KApp"> @@ -58,192 +56,116 @@ -&kde;-brugervejledningen +&kde;-brugervejledningen -&kde;-dokumentationsholdet +&kde;-dokumentationsholdet &lars.schunk.role; -20042005 -&kde;-dokumentationsholdet +20042005 +&kde;-dokumentationsholdet -&FDLNotice; +&FDLNotice; -2004-06-16 -0.0.1 +2004-06-16 +0.0.1 -En generel indføring i &kde; +En generel indføring i &kde; -Rapportér venligst problemer vedrørende dette dokument til kde-doc-english@kde.org. +Rapportér venligst problemer vedrørende dette dokument til kde-doc-english@kde.org. -KDE -desktop -håndbog -gennemgang +KDE +desktop +håndbog +gennemgang -Indledning +Indledning -Velkommen til &kde;-brugervejledningen +Velkommen til &kde;-brugervejledningen -Denne brugervejledning giver et overblik over &kde; som helhed. Vi antager her at du har en velfungerende standard-installation af et komplet &kde;-desktopmiljø med tilhørende pakker. Denne bog bør være det første sted at søge efter oplysninger om simpel konfiguration af &kde; eller om hvordan man udfører en hyppigt forekommende arbejdsopgave. +Denne brugervejledning giver et overblik over &kde; som helhed. Vi antager her at du har en velfungerende standard-installation af et komplet &kde;-desktopmiljø med tilhørende pakker. Denne bog bør være det første sted at søge efter oplysninger om simpel konfiguration af &kde; eller om hvordan man udfører en hyppigt forekommende arbejdsopgave. -Målet med denne bog +Målet med denne bog -Det første og eneste sted at søge efter svar på spørgsmål angående din &kde;-oplevelse. +Det første og eneste sted at søge efter svar på spørgsmål angående din &kde;-oplevelse. -En kvikstartguide til hyppigt forekommende arbejdsopgaver - i de fleste tilfælde behøver du ikke kende til detaljerne omkring alle indstillingsmuligheder i et program for at komme til sagen og få arbejdet udført. Du finder trin-for-trin-vejledninger som vil fungere i de fleste situationer, og links til yderligere informationer hvis der opstår problemer. +En kvikstartguide til hyppigt forekommende arbejdsopgaver - i de fleste tilfælde behøver du ikke kende til detaljerne omkring alle indstillingsmuligheder i et program for at komme til sagen og få arbejdet udført. Du finder trin-for-trin-vejledninger som vil fungere i de fleste situationer, og links til yderligere informationer hvis der opstår problemer. -Der er også nogle tips og tricks som demonstrerer de mest nyttige og imponerende muligheder i &kde; sammen med metoder der sparer dig tid og besvær. +Der er også nogle tips og tricks som demonstrerer de mest nyttige og imponerende muligheder i &kde; sammen med metoder der sparer dig tid og besvær. -Hvad denne bog ikke er +Hvad denne bog ikke er -Brugervejledningen er ikke ment som en erstatning for de enkelte programmers manualer. Har du brug for hjælp til konfiguration og problemløsning af specifikke programmer, bør du også kigge i den enkelte programhåndbog. Hvis svaret ligger uden for denne bogs område, fortæller vi præcist hvor du kan finde yderligere hjælp. +Brugervejledningen er ikke ment som en erstatning for de enkelte programmers manualer. Har du brug for hjælp til konfiguration og problemløsning af specifikke programmer, bør du også kigge i den enkelte programhåndbog. Hvis svaret ligger uden for denne bogs område, fortæller vi præcist hvor du kan finde yderligere hjælp. -Du har måske også mange tredjepartsprogrammer, og nogle af disse programmer nævnes kort her, men vi beskriver normalt kun programmer der er en del af en &kde;-udgivelse. Dette har intet at gøre med vores syn på kvaliteten af disse tredjepartsprogrammer; mange af dem er ganske fremragende. +Du har måske også mange tredjepartsprogrammer, og nogle af disse programmer nævnes kort her, men vi beskriver normalt kun programmer der er en del af en &kde;-udgivelse. Dette har intet at gøre med vores syn på kvaliteten af disse tredjepartsprogrammer; mange af dem er ganske fremragende. -Brugervejledningen er ikke specifik til en bestemt distribution; den omhandler en standard-installation af &kde;. Din lokale installation er måske blevet tilpasset af din distributionsleverandør eller af dig selv, så vores råd her er generelle. Du får måske brug for at tilpasse stier for at lokalisere visse filer der omtales i bogen. +Brugervejledningen er ikke specifik til en bestemt distribution; den omhandler en standard-installation af &kde;. Din lokale installation er måske blevet tilpasset af din distributionsleverandør eller af dig selv, så vores råd her er generelle. Du får måske brug for at tilpasse stier for at lokalisere visse filer der omtales i bogen. -Konventioner anvendt i denne bog +Konventioner anvendt i denne bog -Vi benytter følgende formateringskonventioner for at gøre det klart hvad vi henviser til: +Vi benytter følgende formateringskonventioner for at gøre det klart hvad vi henviser til: -Teksttype -Stil -Eksempel +Teksttype +Stil +Eksempel -Tekst der forekommer i &GUI; (på knapper osv.) -Lysegrå baggrund -Opsætning +Tekst der forekommer i &GUI; (på knapper osv.) +Lysegrå baggrund +Opsætning -Tastenavne -Fed skrift -&Ctrl; +Tastenavne +Fed skrift +&Ctrl; -Menuindgange -Menunavn->Menupunkt -FilAfslut +Menuindgange +Menunavn->Menupunkt +FilAfslut -Tastekombinationer (nedtrykkes samtidigt) -Modifikator+Handlingstaste -&Ctrl;Q +Tastekombinationer (nedtrykkes samtidigt) +Modifikator+Handlingstaste +&Ctrl;Q -Tekst du skal indtaste -Fed skrift med fast bredde -ls -al kde/ +Tekst du skal indtaste +Fed skrift med fast bredde +ls -al kde/ -Tekst som bør erstattes med noget passende -Kursiv grøn skrift -bruger +Tekst som bør erstattes med noget passende +Kursiv grøn skrift +bruger @@ -254,41 +176,19 @@ -Systemlokaliteter +Systemlokaliteter -Du får måske brug for at kende følgende systemlokaliteter: +Du får måske brug for at kende følgende systemlokaliteter: -&kde;-præfiks -&kde; installeres i sit eget mappetræ som du kan finde ved at køre kommandoen tde-config . Denne mappe refereres til via miljøvariablene $TDEDIRS og muligvis $TDEDIR. +&kde;-præfiks +&kde; installeres i sit eget mappetræ som du kan finde ved at køre kommandoen tde-config . Denne mappe refereres til via miljøvariablene $TDEDIRS og muligvis $TDEDIR. -Brugerspecifikke &kde;-indstillinger -Miljøvariablen $TDEHOME peger på den mappe hvor &kde; skal finde brugerspecifikke indstillinger. Hvis den ikke er defineret, bruges standardværdien ~/.trinity. +Brugerspecifikke &kde;-indstillinger +Miljøvariablen $TDEHOME peger på den mappe hvor &kde; skal finde brugerspecifikke indstillinger. Hvis den ikke er defineret, bruges standardværdien ~/.trinity. @@ -298,118 +198,63 @@ -Oversigt, eller <quote ->hvor i brugervejledningen man skal lede</quote -> +Oversigt, eller <quote>hvor i brugervejledningen man skal lede</quote> -Her er en oversigt over brugervejledningens indhold: +Her er en oversigt over brugervejledningens indhold: - indeholder en introduktion til grundlæggende brug af &kde;, såsom , og de værktøjer du vil bruge i alle &kde;-programmer som f.eks. . Hvis du er ny i &kde;-verdenen eller til computere i det hele taget, så finder du sikkert denne del nyttig. + indeholder en introduktion til grundlæggende brug af &kde;, såsom , og de værktøjer du vil bruge i alle &kde;-programmer som f.eks. . Hvis du er ny i &kde;-verdenen eller til computere i det hele taget, så finder du sikkert denne del nyttig. - forklarer nogle vigtige komponenter i &kde;-installationen og hvordan de hænger sammen: &kde;'s muligheder inden for multimedier og netværk er omfattende og gennemgås ikke fuldt her, men der er appetitvækkere til begge dele i denne del af brugervejledningen. Til sidst i denne del finder du en vejledning i at fintune &kde; det lille ekstra i . + forklarer nogle vigtige komponenter i &kde;-installationen og hvordan de hænger sammen: &kde;'s muligheder inden for multimedier og netværk er omfattende og gennemgås ikke fuldt her, men der er appetitvækkere til begge dele i denne del af brugervejledningen. Til sidst i denne del finder du en vejledning i at fintune &kde; det lille ekstra i . - fremhæver &kde;'s samling af internetprogrammer. &kde; har en avanceret internetbrowser, &konqueror;, en fuldt udrustet e-mail-klient, &kmail;, en nyhedslæser, &knode;, og mange andre programmer der gør din internetoplevelse nemmere og mere produktiv. Denne del af brugervejledningen indeholder oplysninger om hvordan man opsætter disse programmer. + fremhæver &kde;'s samling af internetprogrammer. &kde; har en avanceret internetbrowser, &konqueror;, en fuldt udrustet e-mail-klient, &kmail;, en nyhedslæser, &knode;, og mange andre programmer der gør din internetoplevelse nemmere og mere produktiv. Denne del af brugervejledningen indeholder oplysninger om hvordan man opsætter disse programmer. - er en referencevejledning til nogle muligheder i &kde; som er nyttige for administratorer ved opsætning af flerbrugersystemer. Denne del har også oplysninger som kan være til nytte for &kde;-brugere med enkeltbrugersystemer: hvor konfigurationsfiler gemmes, hvilke miljøvariable der påvirker &kde; osv. KIOSK-strukturen er det &kde;-system der lader administratorer begrænse dele af brugernes adgang til &kde;. Det kan være nyttigt i mange situationer, især ved brug af en offentlig computerterminal der f.eks. kun tilbyder en internetbrowser. + er en referencevejledning til nogle muligheder i &kde; som er nyttige for administratorer ved opsætning af flerbrugersystemer. Denne del har også oplysninger som kan være til nytte for &kde;-brugere med enkeltbrugersystemer: hvor konfigurationsfiler gemmes, hvilke miljøvariable der påvirker &kde; osv. KIOSK-strukturen er det &kde;-system der lader administratorer begrænse dele af brugernes adgang til &kde;. Det kan være nyttigt i mange situationer, især ved brug af en offentlig computerterminal der f.eks. kun tilbyder en internetbrowser. -Desktoppen +Desktoppen -Det grundlæggende -DesktoppenDesktop er blot et navn for det skærmlayout du ser når &kde; er startet. Det ser nogenlunde sådan ud (der kan være forskelle sammenlignet med dit eget system, men de overordnede træk burde være ens): +Det grundlæggende +DesktoppenDesktop er blot et navn for det skærmlayout du ser når &kde; er startet. Det ser nogenlunde sådan ud (der kan være forskelle sammenlignet med dit eget system, men de overordnede træk burde være ens): -Et standard desktoplayout +Et standard desktoplayout -Lad os tage et kig på de vigtigste dele: -Baggrunden Baggrund fylder det meste af skærmen. I øjeblikket udgøres baggrunden af et billede. Dette billede kaldes typisk for baggrundstapetetBaggrundstapet og du kan ændre det som du vil. +Lad os tage et kig på de vigtigste dele: +Baggrunden Baggrund fylder det meste af skærmen. I øjeblikket udgøres baggrunden af et billede. Dette billede kaldes typisk for baggrundstapetetBaggrundstapet og du kan ændre det som du vil. -I øverste venstre hjørne finder du to ikoner: Affald og Hjem. Et klik på disse ikoner åbner henholdsvis din affaldsspand (Trash-mappen) og din hjemmemappe. Du kan tilføje flere ikoner til desktoppen så du med et enkelt klik kan åbne dine favoritprogrammer eller tilgå flytbare drev. +I øverste venstre hjørne finder du to ikoner: Affald og Hjem. Et klik på disse ikoner åbner henholdsvis din affaldsspand (Trash-mappen) og din hjemmemappe. Du kan tilføje flere ikoner til desktoppen så du med et enkelt klik kan åbne dine favoritprogrammer eller tilgå flytbare drev. -I bunden finder du &kde;-panelet Panel, også kaldet &kicker;. Panelet giver mange nyttige muligheder for at interagere med &kde;. Det huser &kmenu; hvorfra du kan åbne alle &kde;-programmer der er installeret på din computer, det viser alle de aktuelt kørende programmer samt klokken og meget mere. Tag et kig på for flere oplysninger om &kde;-panelet. +I bunden finder du &kde;-panelet Panel, også kaldet &kicker;. Panelet giver mange nyttige muligheder for at interagere med &kde;. Det huser &kmenu; hvorfra du kan åbne alle &kde;-programmer der er installeret på din computer, det viser alle de aktuelt kørende programmer samt klokken og meget mere. Tag et kig på for flere oplysninger om &kde;-panelet. - + -Der er to metoder til at logge på &kde;: grafisk login eller via kommandolinjen. Vi tager et hurtigt kig på dem begge: +Der er to metoder til at logge på &kde;: grafisk login eller via kommandolinjen. Vi tager et hurtigt kig på dem begge: -Grafisk login -login -&tdm; - -Hvis du ser et skærmbillede i stil med nedenstående når du starter din computer, så er du klar til at logge på via grafisk login. Du skal blot indtaste dit brugernavn og kodeord i tekstfelterne. Dit kodeord bliver ikke vist når du indtaster det; det bliver sikkert vist som stjerner. Når du har indtastet dine oplysninger, klikker du på Log på og &kde; starter op. &kde;'s splash-skærm fremkommer og holder dig orienteret om fremgangen i &kde;'s opstart, og når den er færdig, er &kde; klar til brug. +Grafisk login +login +&tdm; + +Hvis du ser et skærmbillede i stil med nedenstående når du starter din computer, så er du klar til at logge på via grafisk login. Du skal blot indtaste dit brugernavn og kodeord i tekstfelterne. Dit kodeord bliver ikke vist når du indtaster det; det bliver sikkert vist som stjerner. Når du har indtastet dine oplysninger, klikker du på Log på og &kde; starter op. &kde;'s splash-skærm fremkommer og holder dig orienteret om fremgangen i &kde;'s opstart, og når den er færdig, er &kde; klar til brug. -Log på via kommandolinjen -starttde -startx - -Hvis du foretrækker at bruge kommandolinjen, kan du logge på &kde; med kommandoen startx. Tilføj linjen starttde til filen .xinitrc i din hjemmemappe (opret den hvis den ikke eksisterer), gem filen, og kør så startx. &kde; bør starte op som hvis du havde logget på via grafisk login. +Log på via kommandolinjen +starttde +startx + +Hvis du foretrækker at bruge kommandolinjen, kan du logge på &kde; med kommandoen startx. Tilføj linjen starttde til filen .xinitrc i din hjemmemappe (opret den hvis den ikke eksisterer), gem filen, og kør så startx. &kde; bør starte op som hvis du havde logget på via grafisk login. -Log af -logout - -Når du er færdig med at bruge &kde;, bør du logge af indtil næste gang. Den nemmeste måde at gøre dette på er ved at klikke på &kmenu; i nederste venstre hjørne af skærmen og så vælge punktet Log af. En dialog med teksten Afslut session for brugernavn fremkommer. Klik på Afslut denne session for at bekræfte at du ønsker at logge af. Hvis du skifter mening og beslutter dig for at fortsætte med at bruge &kde;, så klik på Annullér. +Log af +logout + +Når du er færdig med at bruge &kde;, bør du logge af indtil næste gang. Den nemmeste måde at gøre dette på er ved at klikke på &kmenu; i nederste venstre hjørne af skærmen og så vælge punktet Log af. En dialog med teksten Afslut session for brugernavn fremkommer. Klik på Afslut denne session for at bekræfte at du ønsker at logge af. Hvis du skifter mening og beslutter dig for at fortsætte med at bruge &kde;, så klik på Annullér. -Relateret information -&tdm;-håndbogen har oplysninger om brug og opsætning af &kde;'s grafiske loginhåndtering. Du kan læse den i &khelpcenter; eller ved at skrive help:/tdm i &konqueror;s Sted-linje. +Relateret information +&tdm;-håndbogen har oplysninger om brug og opsætning af &kde;'s grafiske loginhåndtering. Du kan læse den i &khelpcenter; eller ved at skrive help:/tdm i &konqueror;s Sted-linje. @@ -520,73 +309,39 @@ programs here (and not links to removable media, like CDs). &panel-and-desktop; &programs-and-documents; -&kde;-komponenter -&control-center; &base-tde-applications; &extragear-applications; Multimedie med &kde; &removable-disks; &playing-music; &playing-audiocds; &playing-movies; &kde; Multibruger desktop &your-tde-account; &tde-as-root; &switching-sessions; Netværk med &kde; &file-sharing; &networking-with-windows; &shared-sessions; Grafik, udskrift, og skrifttyper &printer-setup; &printing-from-apps; &pdf-files; &font-installation; &creating-graphics; &customizing-desktop; &konsole-intro; &tde-edutainment; &accessibility; &under-the-hood; +&kde;-komponenter +&control-center; &base-tde-applications; &extragear-applications; Multimedie med &kde; &removable-disks; &playing-music; &playing-audiocds; &playing-movies; &kde; Multibruger desktop &your-tde-account; &tde-as-root; &switching-sessions; Netværk med &kde; &file-sharing; &networking-with-windows; &shared-sessions; Grafik, udskrift, og skrifttyper &printer-setup; &printing-from-apps; &pdf-files; &font-installation; &creating-graphics; &customizing-desktop; &konsole-intro; &tde-edutainment; &accessibility; &under-the-hood; -&kde; og internettet -&net-connection-setup; &email; &konqueror; Introduktion til browseren &internet-shortcuts; &browser-fine-tuning; &usenet; &messaging-intro; +&kde; og internettet +&net-connection-setup; &email; &konqueror; Introduktion til browseren &internet-shortcuts; &browser-fine-tuning; &usenet; &messaging-intro; &tde-office; &tde-for-admins; -Flere værktøjer +Flere værktøjer &migrator-applications; &migrator-dictionary; &standard-menu-entries; &glossary; -Problemløsning +Problemløsning -Problemer der ikke er +Problemer der ikke er -Program fryser (sådan dræbes det) +Program fryser (sådan dræbes det) -Ting vil ikke åbne +Ting vil ikke åbne -Den skræmmende sammenbrudsdialog +Den skræmmende sammenbrudsdialog -Rapportér programfejl +Rapportér programfejl -Flere ressourcer +Flere ressourcer &troubleshooting-network-x; &troubleshooting-no-open; -Bidrag til &kde; +Bidrag til &kde; -Nogle grundlæggende informationer der kan opfordre folk til at bidrage til &kde;, oplysninger om hvad der er tilgængeligt, hvordan man kan starte. +Nogle grundlæggende informationer der kan opfordre folk til at bidrage til &kde;, oplysninger om hvad der er tilgængeligt, hvordan man kan starte. @@ -594,14 +349,12 @@ programs here (and not links to removable media, like CDs). -Medvirkende og licenser +Medvirkende og licenser &credits-and-license; -Licens +Licens &erik.kjaer.pedersen.credit; &underFDL; diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/internet-shortcuts.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/internet-shortcuts.docbook index 489b7974034..222365b5ae0 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/internet-shortcuts.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/internet-shortcuts.docbook @@ -1,101 +1,36 @@ - Simon Vermeersch titeuf@ph34rus.org + Simon Vermeersch titeuf@ph34rus.org -Net-genveje +Net-genveje -Net-genveje -Net-genveje -gg: +Net-genveje +Net-genveje +gg: -Net-genveje er en særdeles nyttig funktionalitet i &konqueror;. Når du først har vænnet dig til dem, vil du undre dig over hvordan du før har kunnet undvære dem. +Net-genveje er en særdeles nyttig funktionalitet i &konqueror;. Når du først har vænnet dig til dem, vil du undre dig over hvordan du før har kunnet undvære dem. -For at se hvad net-genveje er, åbn &konqueror; og skriv gg:kde i Sted-feltet. +For at se hvad net-genveje er, åbn &konqueror; og skriv gg:kde i Sted-feltet. -Du bliver bragt til Google med en søgning på &kde;. +Du bliver bragt til Google med en søgning på &kde;. -Der er mange sådanne genveje som ggl: (Google, jeg føler mig heldig), bug: (bugs.kde.org), osv. +Der er mange sådanne genveje som ggl: (Google, jeg føler mig heldig), bug: (bugs.kde.org), osv. -Vælg Internet-genveje i menuen Opsætning i &konqueror; for at få en fuld liste over alle genvejene. Du kan oprette nye, ændre eksisterende eller slette ubenyttede genveje. Du kan også slå net-genveje helt fra hvis du ikke bryder dig om dem. Hvis du angiver en Standard-søgemaskine, behøver du ikke længere at skrive genvejen. Hvis du f.eks. sætter den til Google, kan du blot skrive kde i Sted-feltet og der vil blive søgt efter &kde; på Google. +Vælg Internet-genveje i menuen Opsætning i &konqueror; for at få en fuld liste over alle genvejene. Du kan oprette nye, ændre eksisterende eller slette ubenyttede genveje. Du kan også slå net-genveje helt fra hvis du ikke bryder dig om dem. Hvis du angiver en Standard-søgemaskine, behøver du ikke længere at skrive genvejen. Hvis du f.eks. sætter den til Google, kan du blot skrive kde i Sted-feltet og der vil blive søgt efter &kde; på Google. -I Nøgleordsafgrænser kan du vælge om du vil dele en genvej med et kolon (gg:kde) eller med et mellemrum (gg kde). +I Nøgleordsafgrænser kan du vælge om du vil dele en genvej med et kolon (gg:kde) eller med et mellemrum (gg kde). -En smart lille ting ved net-genveje er at du kan bruge dem fra dialogen Kør kommando. Åbn den via &kmenu; eller med &Alt;F2, skriv din genvej, ⪚ gg:kde, og tryk &Enter;. &konqueror; åbnes automatisk og søger efter &kde; på Google. +En smart lille ting ved net-genveje er at du kan bruge dem fra dialogen Kør kommando. Åbn den via &kmenu; eller med &Alt;F2, skriv din genvej, ⪚ gg:kde, og tryk &Enter;. &konqueror; åbnes automatisk og søger efter &kde; på Google. +--> diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/konsole-intro.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/konsole-intro.docbook index 79750c39e55..c422c001e19 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/konsole-intro.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/konsole-intro.docbook @@ -2,142 +2,52 @@ -Gardner Bell +Gardner Bell -&konsole;-introduktion +&konsole;-introduktion -Meget kort introduktion til håndtering af skallen +Meget kort introduktion til håndtering af skallen -Nødsprocedurer: dræb løbske programmer, osv. +Nødsprocedurer: dræb løbske programmer, osv. -SSH, sessioner, variable og andre sjove ting +SSH, sessioner, variable og andre sjove ting -Nogle vink +Nogle vink -&konsole; er en terminalemulator for X Window System. Den er grundlæggende set baseret på DEC's VT100 og mange af dennes efterfølgere. &konsole; – også kaldet en skal – er et vigtigt værktøj på &Linux;- og &UNIX;-baserede maskiner for hurtigt og produktivt arbejde. - -Nødsprocedurer: - -På &Linux;- og &UNIX;-baserede systemer kører hver proces uafhængigt i sit eget hukommelsesområde og kan således ikke ved et uheld komme til at overskrive andre processers hukommelse medmindre, selvfølgelig, at den har root-privilegier. Hvis en proces i &kde; går ned pga. en fejl, behøver man ikke bekymre sig om at det går ud over andre aktive processer. - -Du kan bruge top-kommandoen eller ps i &konsole; til at holde styr på alle systemprocesser. Ved hjælp af disse værktøjer er det meget nemmere at finde og dræbe uregerlige programmer. - -Et eksempel på brug af signaler i &konsole;: &konqueror; er gået ned og efterlader en kørende proces, nspluginviewer, som optager 12% af din hukommelse og 10% af din cpu-kraft. I top bruger du k for at dræbe processen. Du bliver spurgt om processens PID og signalet der skal sendes for at dræbe den. Se den fulde manual om signaler (skriv man signal i &konsole; eller gå til #signal i &konqueror; for flere oplysninger om hvilke signaler du kan sende. - -SSH, sessioner, variable og andre sjove ting. - -Hvis du bruger &konsole; til fjernadministration, kan du få glæde af at bruge &konsole;s muligheder for sessionsstyring. For at bruge dette, skal du finde menupunktet OpsætningIndstil &konsole;. Herfra vælger du fanebladet Session og udfylder navnet på din session. Den vil nu være din standard-session når du starter &konsole;. - -Når &konsole; startes, bliver bash-specifikke kommandoer og &kde;-specifikke variable læst og udført fra ~/.bashrc eller ~/.bashrc_profile. Den foretrukne konfigurationsfil for brugermiljøer er ~/.bashrc_profile. Kommandoerne printenv og env kan bruges til at vise alle aktuelt definerede variable. For at definere en variabel i skallen, bruger du VARNAVN=værdi. Se wiki for at se en fuld liste over variable der kan defineres i &kde; - -Nogle vink - -For at omdøbe &konsole;s session, bruger du &Ctrl;&Alt;S og skriver det nye navn. - -Hvis du har brug for at køre et &kde;-program med root-privilegier, kan du bruge &tdesu;-kommandoen med tilvalget fra kommandolinjen, således: tdesu . Tilvalget forhindrer &kde; i at huske på dine kodeord. +&konsole; er en terminalemulator for X Window System. Den er grundlæggende set baseret på DEC's VT100 og mange af dennes efterfølgere. &konsole; – også kaldet en skal – er et vigtigt værktøj på &Linux;- og &UNIX;-baserede maskiner for hurtigt og produktivt arbejde. + +Nødsprocedurer: + +På &Linux;- og &UNIX;-baserede systemer kører hver proces uafhængigt i sit eget hukommelsesområde og kan således ikke ved et uheld komme til at overskrive andre processers hukommelse medmindre, selvfølgelig, at den har root-privilegier. Hvis en proces i &kde; går ned pga. en fejl, behøver man ikke bekymre sig om at det går ud over andre aktive processer. + +Du kan bruge top-kommandoen eller ps i &konsole; til at holde styr på alle systemprocesser. Ved hjælp af disse værktøjer er det meget nemmere at finde og dræbe uregerlige programmer. + +Et eksempel på brug af signaler i &konsole;: &konqueror; er gået ned og efterlader en kørende proces, nspluginviewer, som optager 12% af din hukommelse og 10% af din cpu-kraft. I top bruger du k for at dræbe processen. Du bliver spurgt om processens PID og signalet der skal sendes for at dræbe den. Se den fulde manual om signaler (skriv man signal i &konsole; eller gå til #signal i &konqueror; for flere oplysninger om hvilke signaler du kan sende. + +SSH, sessioner, variable og andre sjove ting. + +Hvis du bruger &konsole; til fjernadministration, kan du få glæde af at bruge &konsole;s muligheder for sessionsstyring. For at bruge dette, skal du finde menupunktet OpsætningIndstil &konsole;. Herfra vælger du fanebladet Session og udfylder navnet på din session. Den vil nu være din standard-session når du starter &konsole;. + +Når &konsole; startes, bliver bash-specifikke kommandoer og &kde;-specifikke variable læst og udført fra ~/.bashrc eller ~/.bashrc_profile. Den foretrukne konfigurationsfil for brugermiljøer er ~/.bashrc_profile. Kommandoerne printenv og env kan bruges til at vise alle aktuelt definerede variable. For at definere en variabel i skallen, bruger du VARNAVN=værdi. Se wiki for at se en fuld liste over variable der kan defineres i &kde; + +Nogle vink + +For at omdøbe &konsole;s session, bruger du &Ctrl;&Alt;S og skriver det nye navn. + +Hvis du har brug for at køre et &kde;-program med root-privilegier, kan du bruge &tdesu;-kommandoen med tilvalget fra kommandolinjen, således: tdesu . Tilvalget forhindrer &kde; i at huske på dine kodeord. -Relateret information +Relateret information -&konsole;-håndbogen har mange flere oplysninger om mulighederne i &konsole;. Du kan læse den i &khelpcenter; eller ved at skrive help:/konsole i &konqueror;s Sted-linje. +&konsole;-håndbogen har mange flere oplysninger om mulighederne i &konsole;. Du kan læse den i &khelpcenter; eller ved at skrive help:/konsole i &konqueror;s Sted-linje. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/messaging-intro.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/messaging-intro.docbook index 9643d44012c..315b73a5723 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/messaging-intro.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/messaging-intro.docbook @@ -2,205 +2,86 @@ -Peter Nuttall - -Tom Albers +Peter Nuttall + +Tom Albers -Introduktion til meddelelseshåndtering - - -Den almindelige måde at sende direkte meddelelser i &kde; er at bruge direkte meddelelsesklienten, &kopete;. Det er en multiprotokol direktemeddelelsesklient, hvilket betyder at den håndterer flere forskellige protokoller, inklusive MSN, Jabber, AOL og IRC. Den har også nyttige funktioner inklusive støtte for adressebogen, meta-kontakter, krypteringsunderstøttelse og meget andet. - - -&kopete;, &kde;'s direkte meddelelsesklient. - - - - -&kopete;, &kde;'s direkte meddelelsesklient. - - - - +Introduktion til meddelelseshåndtering + + +Den almindelige måde at sende direkte meddelelser i &kde; er at bruge direkte meddelelsesklienten, &kopete;. Det er en multiprotokol direktemeddelelsesklient, hvilket betyder at den håndterer flere forskellige protokoller, inklusive MSN, Jabber, AOL og IRC. Den har også nyttige funktioner inklusive støtte for adressebogen, meta-kontakter, krypteringsunderstøttelse og meget andet. + + +&kopete;, &kde;'s direkte meddelelsesklient. + + + + +&kopete;, &kde;'s direkte meddelelsesklient. + + + + -Hvordan kommer man i gang - -Start &kopete; fra menuen (den findes normalt i menuen Internet). Når den starter skal du se et vindue med &kopete; længst oppe, menuer og en værktøjslinje under det, og derefter dine kontakter nedenfor. Du skal tilføje nogle konti ved at klikke på menuen Opsætning og vælge punktet Indstil Kopete. At vælge punktet Konti skal gøre at du ser en liste med dine konti (tom fra begyndelsen) og tilvalg for at tilføje nye konti og redigere eller fjerne eksisterende konti. Ved at klikke på knappen Ny..., kan du tilføje en ny konto med guiden. Når du har tilføjet en ny konto, kan du forbinde til den ved at klikke på en passende ikon længst nede i &kopete;s hovedvindue. Det skal gøre at dine kontakter vises i kontaktvinduet. +Hvordan kommer man i gang + +Start &kopete; fra menuen (den findes normalt i menuen Internet). Når den starter skal du se et vindue med &kopete; længst oppe, menuer og en værktøjslinje under det, og derefter dine kontakter nedenfor. Du skal tilføje nogle konti ved at klikke på menuen Opsætning og vælge punktet Indstil Kopete. At vælge punktet Konti skal gøre at du ser en liste med dine konti (tom fra begyndelsen) og tilvalg for at tilføje nye konti og redigere eller fjerne eksisterende konti. Ved at klikke på knappen Ny..., kan du tilføje en ny konto med guiden. Når du har tilføjet en ny konto, kan du forbinde til den ved at klikke på en passende ikon længst nede i &kopete;s hovedvindue. Det skal gøre at dine kontakter vises i kontaktvinduet. -Metakontakter +Metakontakter -Metakontakter er en af funktionerne i &kopete; som giver mening når du først har fundet ud af hvad det er. Inden du har gjort det, er det irriterende. De er i grunden en måde at tage en kontakt i et netværk (såsom MSN) og linke den til en anden kontakt i et andet netværk. Dette er nyttigt når en person har konti på flere forskellige netværk, eftersom du kan chatte med dem uden at behøve at vide hvilken konto de er logget ind på. Det lader dig også give navn til en metakontakt som ikke ændres når personen ændrer navn på sin konto, hvilket er nyttigt hvis du har en kontakt som insisterer på at ændre sit alias i MSN til noget som ligner =EF=81=8A. +Metakontakter er en af funktionerne i &kopete; som giver mening når du først har fundet ud af hvad det er. Inden du har gjort det, er det irriterende. De er i grunden en måde at tage en kontakt i et netværk (såsom MSN) og linke den til en anden kontakt i et andet netværk. Dette er nyttigt når en person har konti på flere forskellige netværk, eftersom du kan chatte med dem uden at behøve at vide hvilken konto de er logget ind på. Det lader dig også give navn til en metakontakt som ikke ændres når personen ændrer navn på sin konto, hvilket er nyttigt hvis du har en kontakt som insisterer på at ændre sit alias i MSN til noget som ligner =EF=81=8A. -Du kan gøre andre nyttige ting med meta-kontakter såsom at linke dem til indgange i din adressebog. Se +Du kan gøre andre nyttige ting med meta-kontakter såsom at linke dem til indgange i din adressebog. Se -<acronym ->IRC</acronym -> - -IRC (Internet Relay Chat) har eksisteret meget længere end de fleste direkte meddelelsessystemer, og har stadigvæk udbredt brug. Den er i hovedsagen konstrueret for gruppekommunikation (mange til mange) i diskussionsgrupper som kaldes kanaler, men tillader også en-til-en kommunikation. - -Kanalen #kde findes under IRC-serveren Freenode, som sørger for et interaktivt miljø til koordinering og understøttelse af partnerstyrede projekter, inklusive -- og med særlig betoning på -- de som er relaterede til frit programmel og projekter med åben kildekode, såsom &kde;. - - -Selvom &kopete; har et IRC-plugin, og håndterer både kanaler og aliasser godt, vil de som er IRC-brugere måske alligevel foretrække en klient som er konstrueret netop til den rolle, hvilket er hvad Konversation er. Det understøtter funktioner såsom at give og tage operatørsstatus, bandlysning, enkel ændring af alias, speciel kanalunderstøttelse for kodeord og indbydelser, og andre ting som avancerede IRC-brugere forventer sig. Det er også meget bedre til at håndtere store kanaler såsom #debian. Hvis du har anvendt en anden avanceret IRC-klient tidligere, bør du ikke have nogle problemer med at bruge Konversation. +<acronym>IRC</acronym> + +IRC (Internet Relay Chat) har eksisteret meget længere end de fleste direkte meddelelsessystemer, og har stadigvæk udbredt brug. Den er i hovedsagen konstrueret for gruppekommunikation (mange til mange) i diskussionsgrupper som kaldes kanaler, men tillader også en-til-en kommunikation. + +Kanalen #kde findes under IRC-serveren Freenode, som sørger for et interaktivt miljø til koordinering og understøttelse af partnerstyrede projekter, inklusive -- og med særlig betoning på -- de som er relaterede til frit programmel og projekter med åben kildekode, såsom &kde;. + + +Selvom &kopete; har et IRC-plugin, og håndterer både kanaler og aliasser godt, vil de som er IRC-brugere måske alligevel foretrække en klient som er konstrueret netop til den rolle, hvilket er hvad Konversation er. Det understøtter funktioner såsom at give og tage operatørsstatus, bandlysning, enkel ændring af alias, speciel kanalunderstøttelse for kodeord og indbydelser, og andre ting som avancerede IRC-brugere forventer sig. Det er også meget bedre til at håndtere store kanaler såsom #debian. Hvis du har anvendt en anden avanceret IRC-klient tidligere, bør du ikke have nogle problemer med at bruge Konversation. -Link e-mail og direkte meddelelser - -Er det sket for dig? Du modtog et brev, og det første du ville gøre var at reagere på det, men ikke via e-mail. Du skifter altså til din direkte meddelelseklient og/eller IRC-klient og ser om personen er forbundet via MSN, Jabber eller IRC. Nå, &kde; 3.3 har gjort det meget enklere. En vejledning skridt for skridt: - -Kravene er &kmail;, adressebogen og &kopete; (Konversation bør gå lige så godt). Sørg for at &kmail; er indstillet og fungerer godt til e-mai og at Kopete er rigtigt indstillet for IRC, Jabber og/eller MSN og eventuelle andre protokoller. - -Hvis e-mail kommer fra en kontakt du kender, er det første du skal gøre at tilføje den til din adressebog. Det kan opnås ved at højreklikke på adressen og vælge punktet Tilføj til adressebog. - -Hvis du kender aliasset som brugeren har for eksempel på IRC, gå til &kopete;. Vælg Fil Tilføj kontakt. Markér afkrydsningsfeltet længst nede som hedder Brug KDE's adressebog for denne kontakt i guiden, og vælg Næste. Vælg rette indgang i adressebogen for kontakten og tryk på Næste. Nu kan du angive navnet som vises og gruppen det tilhører i &kopete;. Vælg protokol som skal bruges på næste skærm, hvis du har indstillet mere end en protokol. Du kan vælge mere end et protokol. Derefter, afhængig af protokol, er der nogle andre spørgsmål, som du kan besvare som du vil. - -Selv om vi angav at vælge fra adressebogen, har &kopete; ikke automatisk linket din kontakt med adressebogen. Markér altså kontakten og vælg Redigér Egenskaber. Markér feltet som hedder Har adressebogsindgang i fanebladet Generelt. Tryk på ... og markér kontakten. Luk disse to vinduer. - -Gå nu til adressebogen. Hvis du markerer kontakten ser du at et ekstra felt vises Nærvær, fulgt af aktuel status. Denne status opdateres automatisk så snart kontakten bliver fraværende, offline, online, og så videre. Gå nu til &kmail;, vælg et andet brev, og gå tilbage til det oprindelige brev (med andre ord, genindlæs det nuværende brev). Nu kan du se aktuel status for kontakten efter e-mail-adressen. - -Hvis du vil chatte med personen, højreklik blot på adressen i &kmail; og vælg Chatte med.... Din direkte meddelelseklient starter så en konversation med kontakten. +Link e-mail og direkte meddelelser + +Er det sket for dig? Du modtog et brev, og det første du ville gøre var at reagere på det, men ikke via e-mail. Du skifter altså til din direkte meddelelseklient og/eller IRC-klient og ser om personen er forbundet via MSN, Jabber eller IRC. Nå, &kde; 3.3 har gjort det meget enklere. En vejledning skridt for skridt: + +Kravene er &kmail;, adressebogen og &kopete; (Konversation bør gå lige så godt). Sørg for at &kmail; er indstillet og fungerer godt til e-mai og at Kopete er rigtigt indstillet for IRC, Jabber og/eller MSN og eventuelle andre protokoller. + +Hvis e-mail kommer fra en kontakt du kender, er det første du skal gøre at tilføje den til din adressebog. Det kan opnås ved at højreklikke på adressen og vælge punktet Tilføj til adressebog. + +Hvis du kender aliasset som brugeren har for eksempel på IRC, gå til &kopete;. Vælg Fil Tilføj kontakt. Markér afkrydsningsfeltet længst nede som hedder Brug KDE's adressebog for denne kontakt i guiden, og vælg Næste. Vælg rette indgang i adressebogen for kontakten og tryk på Næste. Nu kan du angive navnet som vises og gruppen det tilhører i &kopete;. Vælg protokol som skal bruges på næste skærm, hvis du har indstillet mere end en protokol. Du kan vælge mere end et protokol. Derefter, afhængig af protokol, er der nogle andre spørgsmål, som du kan besvare som du vil. + +Selv om vi angav at vælge fra adressebogen, har &kopete; ikke automatisk linket din kontakt med adressebogen. Markér altså kontakten og vælg Redigér Egenskaber. Markér feltet som hedder Har adressebogsindgang i fanebladet Generelt. Tryk på ... og markér kontakten. Luk disse to vinduer. + +Gå nu til adressebogen. Hvis du markerer kontakten ser du at et ekstra felt vises Nærvær, fulgt af aktuel status. Denne status opdateres automatisk så snart kontakten bliver fraværende, offline, online, og så videre. Gå nu til &kmail;, vælg et andet brev, og gå tilbage til det oprindelige brev (med andre ord, genindlæs det nuværende brev). Nu kan du se aktuel status for kontakten efter e-mail-adressen. + +Hvis du vil chatte med personen, højreklik blot på adressen i &kmail; og vælg Chatte med.... Din direkte meddelelseklient starter så en konversation med kontakten. +--> diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/migrator-applications.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/migrator-applications.docbook index b2914811ad7..33d9baba512 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/migrator-applications.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/migrator-applications.docbook @@ -1,26 +1,17 @@ -&Francis.Giannaros; &Francis.Giannaros.mail; +&Francis.Giannaros; &Francis.Giannaros.mail; -Programguide ved overførsler +Programguide ved overførsler -&kde; har mange programmer, ofte med præfixet (eller indeholdende) bogstavet K. Navnene er i almindelighed selvforklarende, men det kan alligevel sommetider være svært at finde en passende pakke. Ved overførsel fra operativsystemer såsom Microsoft Windows eller Apple Macintosh kan visse besværligheder opstå med at finde et program til et bestemt job. Nedenfor er der en tabel med en udvidet K-menu og de respektive tilsvarende i Windows eller på Macintosh. +&kde; har mange programmer, ofte med præfixet (eller indeholdende) bogstavet K. Navnene er i almindelighed selvforklarende, men det kan alligevel sommetider være svært at finde en passende pakke. Ved overførsel fra operativsystemer såsom Microsoft Windows eller Apple Macintosh kan visse besværligheder opstå med at finde et program til et bestemt job. Nedenfor er der en tabel med en udvidet K-menu og de respektive tilsvarende i Windows eller på Macintosh. -
Dialogen til at indstille &CUPS;-serveren: velkomstskærmDialogen til at indstille &CUPS;-serveren: velkomstskærm Et skærmbillede af &tdeprint;'s udskriftjob-fremviser.Et skærmbillede af &tdeprint;'s udskriftjob-fremviser. Indstilling af udskriftssystem fra &kcontrol;Indstilling af udskriftssystem fra &kcontrol; -&kcron;'s tilføjelse til &tdeprint;-dialogen. +&kcron;'s tilføjelse til &tdeprint;-dialogen. Start af &kprinter;-dialogen fra et Kør kommando...-vindue.Start af &kprinter;-dialogen fra et Kør kommando...-vindue. &kprinter;-dialog startet (&kivio; kladdetegning)&kprinter;-dialog startet (&kivio; kladdetegning) &kcontrolcenter;&kcontrolcenter; &kde;'s standard opstartskærm&kde;'s standard opstartskærm -&kopete;, &kde;'s direkte meddelelsesklient. - +&kopete;, &kde;'s direkte meddelelsesklient. +
Eksempeltabel +
Eksempeltabel @@ -29,712 +20,235 @@ - Sted i K-menuen - &kde;-program - Tilsvarende i Windows - Tilsvarende i Macintosh - Noter + Sted i K-menuen + &kde;-program + Tilsvarende i Windows + Tilsvarende i Macintosh + Noter +--> - Filhåndtering - &konqueror; (hjemmemappe) - Windows Explorer - Integreret filhåndtering, visning af indhold, afspiller og browser + Filhåndtering + &konqueror; (hjemmemappe) + Windows Explorer + Integreret filhåndtering, visning af indhold, afspiller og browser - System- og brugerindstillinger - &kcontrol; - Kontrolcenter + System- og brugerindstillinger + &kcontrol; + Kontrolcenter - Kontor - Kontorssuite: - Tekstbehandling - Regneark - Lydbilledpræsentationer - Flydediagram og diagramredigering - Skalerbar grafik - Billedbehandling - Rapportgenerator - Diagram - Databasehåndtering - Formeleditor + Kontor + Kontorssuite: + Tekstbehandling + Regneark + Lydbilledpræsentationer + Flydediagram og diagramredigering + Skalerbar grafik + Billedbehandling + Rapportgenerator + Diagram + Databasehåndtering + Formeleditor - + - + - &kword; - &kspread; - &kpresenter; - &kivio; - &karbon14; - &chalk; - &kugar; - &kchart; - &kexi; - &kformula; + &kword; + &kspread; + &kpresenter; + &kivio; + &karbon14; + &chalk; + &kugar; + &kchart; + &kexi; + &kformula; - + - + - MS Word - MS Excel - MS Powerpoint - Adobe Illustrator - Adobe Photoshop - Report Generator - Chart - MS Access + MS Word + MS Excel + MS Powerpoint + Adobe Illustrator + Adobe Photoshop + Report Generator + Chart + MS Access - + +--> - Personlig informationshåndtering: - Post - Adressebog - Personlig organisering - Nyhedslæser - Popop-noter - RSS-læser - + Personlig informationshåndtering: + Post + Adressebog + Personlig organisering + Nyhedslæser + Popop-noter + RSS-læser + - - + + - &kmail; - &kaddressbook; - &korganizer; - &knode; - &knotes; - &akregator; - + &kmail; + &kaddressbook; + &korganizer; + &knode; + &knotes; + &akregator; + - - - MS Outlook - - Personlige informationshåndtering findes i &kontact;. Alle andre af &kde;'s PIM-program integreres i det. + + + MS Outlook + + Personlige informationshåndtering findes i &kontact;. Alle andre af &kde;'s PIM-program integreres i det. - Internet - Browser - &konqueror; - MS Internet Explorer - Safari - Integreret filhåndtering browser, FTP-håndtering og generel visningskomponent. + Internet + Browser + &konqueror; + MS Internet Explorer + Safari + Integreret filhåndtering browser, FTP-håndtering og generel visningskomponent. - Instant message - &kopete; - AIM - MSN - ICQ - Jabber - Novell GroupWise - Yahoo - IRC - SMS + Instant message + &kopete; + AIM + MSN + ICQ + Jabber + Novell GroupWise + Yahoo + IRC + SMS - - MSN Messenger - Omfattende programmel for direkte meddelelser kompatibelt med flere netværk + + MSN Messenger + Omfattende programmel for direkte meddelelser kompatibelt med flere netværk - Chat (IRC) - &ksirc; - mIRC + Chat (IRC) + &ksirc; + mIRC - Multimedie - Musik og lyd - &juk; - Windows Media Player + Multimedie + Musik og lyd + &juk; + Windows Media Player - Cd/dvd-brænder - K3b - Nero + Cd/dvd-brænder + K3b + Nero - Videoafspiller - &noatun; - Windows Media Player + Videoafspiller + &noatun; + Windows Media Player - Lyd-cd-ripper - KAudioCreator + Lyd-cd-ripper + KAudioCreator - Lydkontrol - &kmix; + Lydkontrol + &kmix; - System - Systeminformation - &kinfocenter; + System + Systeminformation + &kinfocenter; - Terminal - &konsole; - CMD + Terminal + &konsole; + CMD - Brugerhåndtering - &kuser; - Brugerhåndtering + Brugerhåndtering + &kuser; + Brugerhåndtering - Pakkehåndtering - &kpackage; - Tilføj/fjern programmer + Pakkehåndtering + &kpackage; + Tilføj/fjern programmer - Værktøjer - Arkivering - &ark; - WinZip + Værktøjer + Arkivering + &ark; + WinZip - Kodeordshåndtering - TDEWallet + Kodeordshåndtering + TDEWallet - Teksteditor - &kate; - Notesblok + Teksteditor + &kate; + Notesblok @@ -744,20 +258,9 @@
-Relateret information -Mange flere &kde;-programmer er tilgængelige fra &kde; Extragear (se for mere information) eller fra http://kde-apps.org. -Reference: http://kudos.berlios.de/kf/kf1.html +Relateret information +Mange flere &kde;-programmer er tilgængelige fra &kde; Extragear (se for mere information) eller fra http://kde-apps.org. +Reference: http://kudos.berlios.de/kf/kf1.html \ No newline at end of file diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/migrator-dictionary.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/migrator-dictionary.docbook index 662c0153d19..aff4a4eb3ae 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/migrator-dictionary.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/migrator-dictionary.docbook @@ -1,26 +1,21 @@ - + -Ordbog for switchere +Ordbog for switchere -Oversigter over forskelle i terminologi +Oversigter over forskelle i terminologi diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/net-connection-setup.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/net-connection-setup.docbook index d98b8fe9387..ba3ddc54988 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/net-connection-setup.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/net-connection-setup.docbook @@ -2,118 +2,49 @@ -&Lauri.Watts; +&Lauri.Watts; -Opsætning af en internetforbindelse +Opsætning af en internetforbindelse -&kde; tilbyder en komplet internetoplevelse med alle de programmer du behøver for at udnytte Web, e-mail, Usenet og mange andre internet-teknologier fuldt ud. Men for at du kan få glæde af &kde;'s avancerede muligheder, skal du først online. Her er opskriften: +&kde; tilbyder en komplet internetoplevelse med alle de programmer du behøver for at udnytte Web, e-mail, Usenet og mange andre internet-teknologier fuldt ud. Men for at du kan få glæde af &kde;'s avancerede muligheder, skal du først online. Her er opskriften: -Hvis du bruger dialup (dvs. at du forbinder til internettet via et modem tilkoblet en telefonlinje), skal du indstille &kde;'s opkaldsprogram &kppp;. Der er ingen grund til bekymring selv om det måske lyder kompliceret: &kppp; har en avanceret konfigurationsguide der som regel letter opsætningen af din telefonforbindelse gevaldigt. +Hvis du bruger dialup (dvs. at du forbinder til internettet via et modem tilkoblet en telefonlinje), skal du indstille &kde;'s opkaldsprogram &kppp;. Der er ingen grund til bekymring selv om det måske lyder kompliceret: &kppp; har en avanceret konfigurationsguide der som regel letter opsætningen af din telefonforbindelse gevaldigt. -Hvis du har en bredbåndsforbindelse eller hvis du forbinder via et lokalnetværk, er tingene nemmere (fra &kde;'s side). Når du har indstillet forbindelsen vha. værktøjer fra din &Linux;- eller &UNIX;-distribution, vil &kde; bruge denne forbindelse automatisk. +Hvis du har en bredbåndsforbindelse eller hvis du forbinder via et lokalnetværk, er tingene nemmere (fra &kde;'s side). Når du har indstillet forbindelsen vha. værktøjer fra din &Linux;- eller &UNIX;-distribution, vil &kde; bruge denne forbindelse automatisk. -Kom online på den nemme måde +Kom online på den nemme måde -Nogle få ting du skal have parat før du starter +Nogle få ting du skal have parat før du starter -Hvis du har en nogenlunde moderne &Linux;-distribution, vil du måske finde at resten af dette dokument er overflødigt. &kppp; kommer med en smart lille guide der i mange tilfælde kan have dig oppe og kørende med en internetforbindelse på blot nogle få minutter. +Hvis du har en nogenlunde moderne &Linux;-distribution, vil du måske finde at resten af dette dokument er overflødigt. &kppp; kommer med en smart lille guide der i mange tilfælde kan have dig oppe og kørende med en internetforbindelse på blot nogle få minutter. -Hvad enten du bruger guiden eller ej, skal du vide følgende før du begynder: +Hvad enten du bruger guiden eller ej, skal du vide følgende før du begynder: -Din ISP's gruppe af modem-telefonnumre. -Dit brugernavn og kodeord til din ISP. -Din ISP's DNS-servere (en er tilstrækkelig, men to er bedre). +Din ISP's gruppe af modem-telefonnumre. +Dit brugernavn og kodeord til din ISP. +Din ISP's DNS-servere (en er tilstrækkelig, men to er bedre). -Anden mulig information du bør finde ud af for fuldt at kunne bruge din ISP's tjenester er: +Anden mulig information du bør finde ud af for fuldt at kunne bruge din ISP's tjenester er: -Indkommende e-mail-servers adresse (ofte pop.yourisp.com eller mail.yourisp.com).Du skal også finde ud af om din ISP bruger POP3-protokollen eller IMAP. -Udgående (SMTP) e-mail-servers adresse (det kan være den samme som den indkommende e-mail-server, ellers hedder den ofte noget i retning af smtp.yourisp.com). -Usenet-nyheder (NNTP) server-adresse (muligvis news.yourisp.com eller nntp.yourisp.com). -Enhver proxy-server som din ISP har sat op. +Indkommende e-mail-servers adresse (ofte pop.yourisp.com eller mail.yourisp.com).Du skal også finde ud af om din ISP bruger POP3-protokollen eller IMAP. +Udgående (SMTP) e-mail-servers adresse (det kan være den samme som den indkommende e-mail-server, ellers hedder den ofte noget i retning af smtp.yourisp.com). +Usenet-nyheder (NNTP) server-adresse (muligvis news.yourisp.com eller nntp.yourisp.com). +Enhver proxy-server som din ISP har sat op. -Al denne information er formodentlig til stede i de papirer du modtog fra din ISP da du tilmeldte dig hos dem, ellers kan du finde det fra din ISP's telefonhjælp. +Al denne information er formodentlig til stede i de papirer du modtog fra din ISP da du tilmeldte dig hos dem, ellers kan du finde det fra din ISP's telefonhjælp. -Udstyret med ovenstående, og en temmelig ny standard-installation af &Linux;, vil du formodentlig finde at opsætning af en internetforbindelse er så enkelt som at køre &kppp;-guiden. +Udstyret med ovenstående, og en temmelig ny standard-installation af &Linux;, vil du formodentlig finde at opsætning af en internetforbindelse er så enkelt som at køre &kppp;-guiden. @@ -121,179 +52,89 @@ -&kppp;s guide +&kppp;s guide -Start af guiden +Start af guiden -Du kan starte guiden fra &kppp;s startskærm. Start &kppp; fra din K-menu, hvor du finder den under Internet som &kppp; (Opkald til internet). +Du kan starte guiden fra &kppp;s startskærm. Start &kppp; fra din K-menu, hvor du finder den under Internet som &kppp; (Opkald til internet). -Følgende dialog kommer frem: +Følgende dialog kommer frem: -Startdialog for &kppp; opringningsprogram +Startdialog for &kppp; opringningsprogram -Startdialog for &kppp; opringningsprogram +Startdialog for &kppp; opringningsprogram -Startdialog for &kppp; opringningsprogram +Startdialog for &kppp; opringningsprogram -Den kommer formodentlig ikke til at have nogen indgange til at begynde med, men det er dem vi skal udfylde nu. +Den kommer formodentlig ikke til at have nogen indgange til at begynde med, men det er dem vi skal udfylde nu. -Klik på knappen Indstil... for at begynde at indstille en ny internettilslutning. +Klik på knappen Indstil... for at begynde at indstille en ny internettilslutning. -Guiden giver dig tre forskellige valg, Guide, Dialogindstillinger og Annullér +Guiden giver dig tre forskellige valg, Guide, Dialogindstillinger og Annullér -Guiden spørger dig om hvad du vil gøre... +Guiden spørger dig om hvad du vil gøre... -Guiden spørger dig om hvad du vil gøre... -Guiden spørger dig om hvad du vil gøre +Guiden spørger dig om hvad du vil gøre... +Guiden spørger dig om hvad du vil gøre -Annullér -Vælg dette hvis du virkelig ikke vil indstille en ny konto lige nu. Meddelelsesfeltet forsvinder, og du er tilbage ved opkaldsvinduet som tidligere. +Annullér +Vælg dette hvis du virkelig ikke vil indstille en ny konto lige nu. Meddelelsesfeltet forsvinder, og du er tilbage ved opkaldsvinduet som tidligere. -Guide -Hvis du har et helt almindeligt standardmodem, og anvender en af de største Internetleverandører i dit land, kommer guiden formodentlig til at kunne indstille en fungerende Internettilslutning for dig uden videre. Prøv dette først, inden du forsøger at indstille tilslutningen manuelt. +Guide +Hvis du har et helt almindeligt standardmodem, og anvender en af de største Internetleverandører i dit land, kommer guiden formodentlig til at kunne indstille en fungerende Internettilslutning for dig uden videre. Prøv dette først, inden du forsøger at indstille tilslutningen manuelt. -Dialogindstillinger -Vælg dette hvis det ikke lykkes med guiden, eller hvis du kun vil gøre ting selv. Guiden er kun anvendelig for en lille delmængde af lande og internetleverandører. +Dialogindstillinger +Vælg dette hvis det ikke lykkes med guiden, eller hvis du kun vil gøre ting selv. Guiden er kun anvendelig for en lille delmængde af lande og internetleverandører. -Hvad angår dette kapitel, antager vi at du vælger Guide. Den dialogbaserede indstilling beskrives i et senere kapitel. +Hvad angår dette kapitel, antager vi at du vælger Guide. Den dialogbaserede indstilling beskrives i et senere kapitel. -Resten af guiden - -Det første vindue som vises indeholder kun indledende tekst, som forklarer det som du læste om i det første afsnit i dette kapitel. Klik på Næste for at fortsætte. - -I det andet vindue skal du angive hvilket land du bor i. Ikke alle lande er repræsenteret her, og hvis det land du bor i ikke er på listen, må du klikke på Annullér hvorefter en dialogbaseret opsætning vil fremkomme som du kan fortsætte med. - -På næste skærmbillede kan du vælge mellem en gruppe internetudbydere som &kppp; har kendskab til, baseret på dit valg af land fra forrige skærmbillede. Hvis din ISP ikke er på listen her, må du klikke på Annullér og udføre indstillingerne vha. den dialogbaserede opsætning. - -Du bliver nu spurgt dit brugernavn og kodeord for Internettilslutningen. Bemærk at dette adskiller sig fra dit brugernavn og kodeord for e-mail for visse internetleverandører, så sørg for at du anvender de rigtige. Vælg Næste for at fortsætte. - -På næste skærm har du mulighed for at indtaste eventuelle ekstra opkaldspræfiks du måtte have, hvis du for eksempel skal trykke på 0 for at få en ekstern tilslutning, eller har et præfiks som du kan trykke på for at lukke for funktionen med ventende samtaler. Vælg Næste for at fortsætte. - -Og det er alt! Hvis du vil gå tilbage til nogen af dine valg, kan du anvende knapperne Tilbage og Næste for at flytte dig frem og tilbage i dialogerne. Når du har lavet dine indstillinger, klikker du på knappen Færdig og du er helt klar. - -Hvis du har brug for flere detaljer, kan du læse den fulde &kppp;-manual i &kde;-hjælpecenteret eller ved at skrive help:/kppp i Sted-linjen i &konqueror;. +Resten af guiden + +Det første vindue som vises indeholder kun indledende tekst, som forklarer det som du læste om i det første afsnit i dette kapitel. Klik på Næste for at fortsætte. + +I det andet vindue skal du angive hvilket land du bor i. Ikke alle lande er repræsenteret her, og hvis det land du bor i ikke er på listen, må du klikke på Annullér hvorefter en dialogbaseret opsætning vil fremkomme som du kan fortsætte med. + +På næste skærmbillede kan du vælge mellem en gruppe internetudbydere som &kppp; har kendskab til, baseret på dit valg af land fra forrige skærmbillede. Hvis din ISP ikke er på listen her, må du klikke på Annullér og udføre indstillingerne vha. den dialogbaserede opsætning. + +Du bliver nu spurgt dit brugernavn og kodeord for Internettilslutningen. Bemærk at dette adskiller sig fra dit brugernavn og kodeord for e-mail for visse internetleverandører, så sørg for at du anvender de rigtige. Vælg Næste for at fortsætte. + +På næste skærm har du mulighed for at indtaste eventuelle ekstra opkaldspræfiks du måtte have, hvis du for eksempel skal trykke på 0 for at få en ekstern tilslutning, eller har et præfiks som du kan trykke på for at lukke for funktionen med ventende samtaler. Vælg Næste for at fortsætte. + +Og det er alt! Hvis du vil gå tilbage til nogen af dine valg, kan du anvende knapperne Tilbage og Næste for at flytte dig frem og tilbage i dialogerne. Når du har lavet dine indstillinger, klikker du på knappen Færdig og du er helt klar. + +Hvis du har brug for flere detaljer, kan du læse den fulde &kppp;-manual i &kde;-hjælpecenteret eller ved at skrive help:/kppp i Sted-linjen i &konqueror;. +--> diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/networking-with-windows.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/networking-with-windows.docbook index 3bf24caaefb..e8e0b1335a7 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/networking-with-windows.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/networking-with-windows.docbook @@ -1,104 +1,42 @@ -Gardner Bell +Gardner Bell -Brug netværk med Windows +Brug netværk med Windows -Dette afsnit er lånt og ændret fra Alexander Neundorfs README-fil om LISa. +Dette afsnit er lånt og ændret fra Alexander Neundorfs README-fil om LISa. -&kde; indeholder to kraftfulde servere som kaldes LAN Information Server (LISa) og Restricted LAN Information Server (resLISa) som bruges til at identificere CIFS og andre servere i det lokale netværk, for at sørge for en funktion som ligner Netværksomgivelserne i &Microsoft;&Windows;. +&kde; indeholder to kraftfulde servere som kaldes LAN Information Server (LISa) og Restricted LAN Information Server (resLISa) som bruges til at identificere CIFS og andre servere i det lokale netværk, for at sørge for en funktion som ligner Netværksomgivelserne i &Microsoft;&Windows;. -Hvordan det virker - -&lisa; afhænger kun af TCP/IP-stakken så indstilling af SAMBA behøves ikke for at den skal virke, men den afhænger af pakken samba. For at finde værter i det lokale netværk, angiver du et interval med IP-adresser i indstillingsfilen som &lisa; kontrollerer. Når du starter &lisa;-dæmonen sender den meddelelser ICMP-ekkoforespørgsler til alle IP-adresser som angives i indstillingsfilen, og venter på et svar. - -&lisa;-dæmonen kræver privilegier som systemadministrator for at åbne udtaget, men når udtaget er oprettet ændres privilegierne med det samme fra systemadministrator. - -Du kan også køre &lisa; med nmblookup .Hvis du ikke har programmet nmblookup finder du det på http://www.samba.org eller via en pakke som din distribution sørger for. SAMBA-kommandoen nmblookup sender en udsendelsesmeddelelse til forbundne netværk og alle værter som kører SMB-tjenester sender så et svar som angiver at de accepterer forbindelser. +Hvordan det virker + +&lisa; afhænger kun af TCP/IP-stakken så indstilling af SAMBA behøves ikke for at den skal virke, men den afhænger af pakken samba. For at finde værter i det lokale netværk, angiver du et interval med IP-adresser i indstillingsfilen som &lisa; kontrollerer. Når du starter &lisa;-dæmonen sender den meddelelser ICMP-ekkoforespørgsler til alle IP-adresser som angives i indstillingsfilen, og venter på et svar. + +&lisa;-dæmonen kræver privilegier som systemadministrator for at åbne udtaget, men når udtaget er oprettet ændres privilegierne med det samme fra systemadministrator. + +Du kan også køre &lisa; med nmblookup .Hvis du ikke har programmet nmblookup finder du det på http://www.samba.org eller via en pakke som din distribution sørger for. SAMBA-kommandoen nmblookup sender en udsendelsesmeddelelse til forbundne netværk og alle værter som kører SMB-tjenester sender så et svar som angiver at de accepterer forbindelser. -<application ->resLISa</application -> - -Hvis firmaets netværk har meget strenge retningslinjer som styrer hvilke porte som kan være åbne eller ej, skal du bruge &reslisa; til at kommunikere med andre værter i netværket. Eftersom &reslisa; ikke kan afsøge hele netværket eller adresseintervallet skal du tilføje hver vært med navn i indstillingsfilen. For øjeblikket kan du tilføje op til 64 værter, og disse adresser kan afsøges. - -&reslisa; sørger kun for information via et &UNIX;-domæneudtag, dvs. ikke via netværket. Navnet på udtaget er /tmp/resLISa-dit_indlogningsnavn, så &reslisa; kan køres sikkert på samme maskine af mere end en brugere. +<application>resLISa</application> + +Hvis firmaets netværk har meget strenge retningslinjer som styrer hvilke porte som kan være åbne eller ej, skal du bruge &reslisa; til at kommunikere med andre værter i netværket. Eftersom &reslisa; ikke kan afsøge hele netværket eller adresseintervallet skal du tilføje hver vært med navn i indstillingsfilen. For øjeblikket kan du tilføje op til 64 værter, og disse adresser kan afsøges. + +&reslisa; sørger kun for information via et &UNIX;-domæneudtag, dvs. ikke via netværket. Navnet på udtaget er /tmp/resLISa-dit_indlogningsnavn, så &reslisa; kan køres sikkert på samme maskine af mere end en brugere. -Indstilling - -Ved start tolker &lisa; først indstillingsfilen i brugerens hjemmemappe under $HOME/.lisarc. Hvis filen ikke findes, kigger &lisa; efter en indstilling som gælder hele systemet på stedet /etc/lisarc. Her er et eksempel på et forslag til indstillingsfil: - -PingAddresses = 192.168.100.0/255.255.255.0;192.168.100.10-192.168.199.19;192.168.200.1; -PingNames = min_vært1;min_vært2 #Værter med navn (kræves for resLISa) +Indstilling + +Ved start tolker &lisa; først indstillingsfilen i brugerens hjemmemappe under $HOME/.lisarc. Hvis filen ikke findes, kigger &lisa; efter en indstilling som gælder hele systemet på stedet /etc/lisarc. Her er et eksempel på et forslag til indstillingsfil: + +PingAddresses = 192.168.100.0/255.255.255.0;192.168.100.10-192.168.199.19;192.168.200.1; +PingNames = min_vært1;min_vært2 #Værter med navn (kræves for resLISa) AllowedAddresses = 192.168.0.0/255.255.0.0 BroadcastNetwork = 192.168.100.0/255.255.255.0 SearchUsingNmblookup = 1 #forsøg også med nmblookup @@ -110,30 +48,14 @@ DeliverUnnamedHosts = 0 #Publicér ikke værter uden navn MaxPingsAtOnce = 256 #Send op til 256 ICMP-ekkoforespørgsler på en gang -&lisa; kan også indstilles grafisk med Kontrolcentret Internet og netværk Lokal netværksbrowsen i K-menuen. For at bruge tilvalget skal &lisa; dog startes med kommandolinjeflaget . +&lisa; kan også indstilles grafisk med Kontrolcentret Internet og netværk Lokal netværksbrowsen i K-menuen. For at bruge tilvalget skal &lisa; dog startes med kommandolinjeflaget . -Relateret information -For en fuldstændig liste med kommandolinjeflag og yderligere eksempler, se Håndbog for &lisa; ved at indtaste help:/lisa i &konqueror;. +Relateret information +For en fuldstændig liste med kommandolinjeflag og yderligere eksempler, se Håndbog for &lisa; ved at indtaste help:/lisa i &konqueror;. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/panel-and-desktop.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/panel-and-desktop.docbook index eed6345a45d..4104126b706 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/panel-and-desktop.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/panel-and-desktop.docbook @@ -2,332 +2,134 @@ -&Philip.Rodrigues; +&Philip.Rodrigues; -Paneler og desktoppen +Paneler og desktoppen -&kicker;, &kde;'s panel +&kicker;, &kde;'s panel Panel +significance="preferred">Panel &kicker; +significance="preferred">&kicker; -&kicker; er panelet til at starte program i K-desktopsmiljøet. Normalt vises den langs skærmens underkant, og optager hele skærmens bredde, men indstillingen kan ændres. &kicker; er noget af et supermarked for (næsten) alt du hurtigt vilhave adgang til. Foruden K-menuen, hvor du kan starte programmer, kan &kicker; også køre dokkede miniprogrammer såsom desktopsvælgeren, opgavelinjen eller uret og udvidelser som underpaneler. Med alle disse valg, kommer du formodentlig til at ville indstille &kicker; så den virker bedst for dig. Næste afsnit beskriver nogle almindelige måder at indstille panelet. +&kicker; er panelet til at starte program i K-desktopsmiljøet. Normalt vises den langs skærmens underkant, og optager hele skærmens bredde, men indstillingen kan ændres. &kicker; er noget af et supermarked for (næsten) alt du hurtigt vilhave adgang til. Foruden K-menuen, hvor du kan starte programmer, kan &kicker; også køre dokkede miniprogrammer såsom desktopsvælgeren, opgavelinjen eller uret og udvidelser som underpaneler. Med alle disse valg, kommer du formodentlig til at ville indstille &kicker; så den virker bedst for dig. Næste afsnit beskriver nogle almindelige måder at indstille panelet. -Indstilling af &kicker; +Indstilling af &kicker; -Indstil ikonerne i panelet - -Når du først starter &kde;, viser panelet nogle ikoner ved siden af K-menuen. De kan bruges til at starte de programmer de svarer til. For at se hvilket program som startes af hver ikon, holdes musemarkøren over ikonen indtil et værktøjsvink (et lille ekstra vindue) vises som fortæller programmets navn til dig. - -Disse standardikoner svarer måske ikke til de programmer som du oftest bruger, så du kan fjerne dem du ikke vil have og tilføje ikoner for andre programmer som du bruger. For at fjerne en ikon, højreklikkes på ikonen og vælg Fjern programnavn knap i hurtigmenuen som vises. For at tilføje en ny ikon, højreklikkes på et tomt sted i panelet, og følg menupunktet Tilføj program til panelet. Det leder dig til en kopi af K-menuen, hvor du kan finde alle &kde;-programmer. For eksempel for at tilføje en ikon for musikafspilleren &juk;, følg menuerne til Tilføj program til panelet Lyd og video &juk; (Musikafspillere). Ikonen vises så i panelet på det sted du højreklikkede. +Indstil ikonerne i panelet + +Når du først starter &kde;, viser panelet nogle ikoner ved siden af K-menuen. De kan bruges til at starte de programmer de svarer til. For at se hvilket program som startes af hver ikon, holdes musemarkøren over ikonen indtil et værktøjsvink (et lille ekstra vindue) vises som fortæller programmets navn til dig. + +Disse standardikoner svarer måske ikke til de programmer som du oftest bruger, så du kan fjerne dem du ikke vil have og tilføje ikoner for andre programmer som du bruger. For at fjerne en ikon, højreklikkes på ikonen og vælg Fjern programnavn knap i hurtigmenuen som vises. For at tilføje en ny ikon, højreklikkes på et tomt sted i panelet, og følg menupunktet Tilføj program til panelet. Det leder dig til en kopi af K-menuen, hvor du kan finde alle &kde;-programmer. For eksempel for at tilføje en ikon for musikafspilleren &juk;, følg menuerne til Tilføj program til panelet Lyd og video &juk; (Musikafspillere). Ikonen vises så i panelet på det sted du højreklikkede. -Tilføj ekstra funktioner og appletter +Tilføj ekstra funktioner og appletter -Panelprogrammer - -&kicker; kan tilføje mange slags punkter samt startikoner for programmer. Du finder disse punkter med samme menu som tidligere, men ved at vælge Tilføj miniprogram til panelen... eller Tilføj nyt panel. Punkterne i vinduet Tilføj miniprogram er små programmer som kan findes i panelet. Forhåndsvisning og håndtering af desktopPager er et eksempel på et miniprogram som viser et lille billede af hver virtuel desktop. (For mere information om virtuelle desktoppe, se ). Du kan skifte til en anden virtuel desktop ved at klikke på dets billede i desktopsvælgaren. -Du finder information om de øvrige appletter tilgængelige med &kicker; i håndbogen for &kicker;. Skriv blot help:/kicker i &konqueror;s stedlinje. +Panelprogrammer + +&kicker; kan tilføje mange slags punkter samt startikoner for programmer. Du finder disse punkter med samme menu som tidligere, men ved at vælge Tilføj miniprogram til panelen... eller Tilføj nyt panel. Punkterne i vinduet Tilføj miniprogram er små programmer som kan findes i panelet. Forhåndsvisning og håndtering af desktopPager er et eksempel på et miniprogram som viser et lille billede af hver virtuel desktop. (For mere information om virtuelle desktoppe, se ). Du kan skifte til en anden virtuel desktop ved at klikke på dets billede i desktopsvælgaren. +Du finder information om de øvrige appletter tilgængelige med &kicker; i håndbogen for &kicker;. Skriv blot help:/kicker i &konqueror;s stedlinje. - Simon Vermeersch titeuf@ph34rus.org + Simon Vermeersch titeuf@ph34rus.org -Statusfeltet +Statusfeltet -Statusfeltet er stedet hvor program som kører, men ikke behøves direkte, kan beholdes. Visse program (såsom musikafspillere) vises der, eftersom du formodentlig vil beholde dem åbne, men for at de ikke skal tage op for meget plads på skærmen, vises kun en ikon i statusfeltet. +Statusfeltet er stedet hvor program som kører, men ikke behøves direkte, kan beholdes. Visse program (såsom musikafspillere) vises der, eftersom du formodentlig vil beholde dem åbne, men for at de ikke skal tage op for meget plads på skærmen, vises kun en ikon i statusfeltet. -Når du højreklikker på en sådan ikon, vises en hurtigmenu hvor du kan se nogle af programmets tilvalg (såsom spil, pause, stop, ... i en musikafspiller). -Når du venstreklikker på den, vises programmets hovedvindue. Hvis du holder musen over ikonen, vises et værktøjsvink med information (i tilfældet med musikafspilleren er det information såsom nuværende sang). Programmer som normalt understøtter ikoner i statusfeltet er musikafspillere, IRC-klienter, filofaxer, ... +Når du højreklikker på en sådan ikon, vises en hurtigmenu hvor du kan se nogle af programmets tilvalg (såsom spil, pause, stop, ... i en musikafspiller). +Når du venstreklikker på den, vises programmets hovedvindue. Hvis du holder musen over ikonen, vises et værktøjsvink med information (i tilfældet med musikafspilleren er det information såsom nuværende sang). Programmer som normalt understøtter ikoner i statusfeltet er musikafspillere, IRC-klienter, filofaxer, ... -I de fleste af disse programmer kan du indstille om du ønsker at en ikon skal vises eller ej. For andre trick og tips om statusfeltet, se afsnittet om . +I de fleste af disse programmer kan du indstille om du ønsker at en ikon skal vises eller ej. For andre trick og tips om statusfeltet, se afsnittet om . -Fjern punkter fra panelet +Fjern punkter fra panelet -Du kan fjerne miniprogrammer og andre specialobjekter fra panelet med pilene på grebet til venstre i miniprogrammet. Højreklik på pilen, og vælg Fjern miniprogramnavn. +Du kan fjerne miniprogrammer og andre specialobjekter fra panelet med pilene på grebet til venstre i miniprogrammet. Højreklik på pilen, og vælg Fjern miniprogramnavn. -Opgavelinjen +Opgavelinjen -Opgavelinjen er et objekt i panelet som viser en indgang for hvert vindue som du har åbnet. Du kan bruge opgavelinjen til at skifte mellem vinduer ved at klikke på indgangen for vinduet som du vil aktivere. Opgavelinjen har indgange for vinduer på hver virtuel desktop, inklusive vinduer som er minimeret. +Opgavelinjen er et objekt i panelet som viser en indgang for hvert vindue som du har åbnet. Du kan bruge opgavelinjen til at skifte mellem vinduer ved at klikke på indgangen for vinduet som du vil aktivere. Opgavelinjen har indgange for vinduer på hver virtuel desktop, inklusive vinduer som er minimeret. -&Philip.Rodrigues; +&Philip.Rodrigues; -Brug af klippebordet +Brug af klippebordet -Klippebord - -Det er ofte nyttigt at flytte nogen tekst eller et objekt i et program, fra et sted til et andet. Det er også meget almindeligt at behøve at duplikere noget tekst, hvis du for eksempel skriver det samme flere gange. Systemet for at gøre dette kaldes for klippebordet. Der er to noget forskellige måder at bruge systemet, som teknisk kaldes markeringen og klippebordet. Vi kigger på dem separat. +Klippebord + +Det er ofte nyttigt at flytte nogen tekst eller et objekt i et program, fra et sted til et andet. Det er også meget almindeligt at behøve at duplikere noget tekst, hvis du for eksempel skriver det samme flere gange. Systemet for at gøre dette kaldes for klippebordet. Der er to noget forskellige måder at bruge systemet, som teknisk kaldes markeringen og klippebordet. Vi kigger på dem separat. -Markeringen -Markering - -Denne metode bruger musen til at kopiere tekst fra et sted til et andet. Metoden er Markér teksten du vil kopiere. Klik med musens midterste knap på stedet hvor du vil kopiere teksten. Det kan være i samme program som du kopierede teksten fra, eller i et helt andet program. Hvis du har tre knapper på musen, er det enkelt, men hvis du ikke har det, er alt alligevel ikke tabt. Hvis du kun har to knapper, så forsøg at klikke på begge samtidigt i stedet for på en midterknap. +Markeringen +Markering + +Denne metode bruger musen til at kopiere tekst fra et sted til et andet. Metoden er Markér teksten du vil kopiere. Klik med musens midterste knap på stedet hvor du vil kopiere teksten. Det kan være i samme program som du kopierede teksten fra, eller i et helt andet program. Hvis du har tre knapper på musen, er det enkelt, men hvis du ikke har det, er alt alligevel ikke tabt. Hvis du kun har to knapper, så forsøg at klikke på begge samtidigt i stedet for på en midterknap. -Klippebordet -Klip -Indsæt -Med denne metode kan du kopiere tekst, eller klippe den ud (det vil sige fjerne den fra et sted og flytte den til et andet). Med denne metode kan du enten bruge musen og menuvalgmulighederne, eller tastaturet. Begge måder angives, med menupunktet at bruge, fulgt af genvejstasten som gør det samme, sådan her: +Klippebordet +Klip +Indsæt +Med denne metode kan du kopiere tekst, eller klippe den ud (det vil sige fjerne den fra et sted og flytte den til et andet). Med denne metode kan du enten bruge musen og menuvalgmulighederne, eller tastaturet. Begge måder angives, med menupunktet at bruge, fulgt af genvejstasten som gør det samme, sådan her: -&Ctrl;X RedigérKlip +&Ctrl;X RedigérKlip -Flyt (<quote ->udklippet</quote ->) tekst -Markér teksten du vil klippe ud. +Flyt (<quote>udklippet</quote>) tekst +Markér teksten du vil klippe ud. -Vælg &Ctrl;X Redigér Klip i menuen, så fjernes teksten bort fra det nuværende sted. +Vælg &Ctrl;X Redigér Klip i menuen, så fjernes teksten bort fra det nuværende sted. -Placér tekstmarkøren på stedet hvor du vil indsætte teksten. Det kan være i samme program som du fik teksten fra, eller et helt andet program. Vælg &Ctrl;V Redigér Indsæt, så dukker teksten op på stedet hvor du placerede markøren. +Placér tekstmarkøren på stedet hvor du vil indsætte teksten. Det kan være i samme program som du fik teksten fra, eller et helt andet program. Vælg &Ctrl;V Redigér Indsæt, så dukker teksten op på stedet hvor du placerede markøren. -At kopiere tekst fra et sted til et andet er meget lignende: -Kopiere tekst -Markér teksten du vil kopiere. +At kopiere tekst fra et sted til et andet er meget lignende: +Kopiere tekst +Markér teksten du vil kopiere. -Vælg &Ctrl;C Redigér Kopiér i menuen, så kopieres teksten til klippebordet. +Vælg &Ctrl;C Redigér Kopiér i menuen, så kopieres teksten til klippebordet. -Placér tekstmarkøren på stedet hvor du vil indsætte teksten. Det kan være i samme program som du fik teksten fra, eller et helt andet program. Vælg &Ctrl;V Redigér Indsæt, så dukker teksten op på stedet hvor du placerede markøren. +Placér tekstmarkøren på stedet hvor du vil indsætte teksten. Det kan være i samme program som du fik teksten fra, eller et helt andet program. Vælg &Ctrl;V Redigér Indsæt, så dukker teksten op på stedet hvor du placerede markøren. @@ -335,46 +137,20 @@ significance="preferred" -Mere avanceret brug af klippebordet -&klipper; -KlippebordHistorik +Mere avanceret brug af klippebordet +&klipper; +KlippebordHistorik -Instruktionerne ovenfor beskriver den normale opførsel for klippebordet. Programmet &klipper;, som du kan tilføje som et minprogram i panelet (se for instruktioner om hvordan man gør det), sørger for nogle nyttige klippebordsrelaterede funktioner, såsom en klippebordshistorik og muligheden for at ændre klippebordets og markeringens opførsel. Tag et kig i håndbogen for &klipper; for mere information. +Instruktionerne ovenfor beskriver den normale opførsel for klippebordet. Programmet &klipper;, som du kan tilføje som et minprogram i panelet (se for instruktioner om hvordan man gør det), sørger for nogle nyttige klippebordsrelaterede funktioner, såsom en klippebordshistorik og muligheden for at ændre klippebordets og markeringens opførsel. Tag et kig i håndbogen for &klipper; for mere information. -Relateret information - -Du finder mere information om &kicker;, &kde;'s panel, i hjælpecentret eller ved at indtaste help:/kicker i &konqueror;s stedlinje. +Relateret information + +Du finder mere information om &kicker;, &kde;'s panel, i hjælpecentret eller ved at indtaste help:/kicker i &konqueror;s stedlinje. -Håndbogen for &klipper; har information om de avancerede funktioner for at håndtere klippebordet i &kde;. Du kan læse den i hjælpecentret eller ved at indtaste help:/klipper i &konqueror;s stedlinje. +Håndbogen for &klipper; har information om de avancerede funktioner for at håndtere klippebordet i &kde;. Du kan læse den i hjælpecentret eller ved at indtaste help:/klipper i &konqueror;s stedlinje. @@ -385,18 +161,10 @@ significance="preferred" -Relateret information +Relateret information -Relateret information -Selvom en del information er præsenteret her, findes der meget mere information om &kicker;, vink, indstillinger, trick og ideer i &kicker;s håndbog. Du kan få adgang til den via &khelpcenter; eller ved helt enkelt at indtaste help:/kicker i &konqueror;s stedlinje. +Relateret information +Selvom en del information er præsenteret her, findes der meget mere information om &kicker;, vink, indstillinger, trick og ideer i &kicker;s håndbog. Du kan få adgang til den via &khelpcenter; eller ved helt enkelt at indtaste help:/kicker i &konqueror;s stedlinje. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/pdf-files.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/pdf-files.docbook index 5f4e2e36e92..212d952cbe6 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/pdf-files.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/pdf-files.docbook @@ -1,29 +1,23 @@ - + -PDF-filer +PDF-filer -Udskrivning af en pdf-fil +Udskrivning af en pdf-fil -Se pdf-filer +Se pdf-filer diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/playing-audiocds.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/playing-audiocds.docbook index af26f6782b5..7dc872d9ee4 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/playing-audiocds.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/playing-audiocds.docbook @@ -1,52 +1,18 @@ - Deepak Sarda antrix@gmail.com + Deepak Sarda antrix@gmail.com -At rippe lyd-cd'er i &kde; +At rippe lyd-cd'er i &kde; -Den almindelige måde at rippe lyd-cd'er til MP3- eller Ogg-filer er at bruge et fritstående program såsom iTunes, Winamp eller &kde;'s egen Kaudiocreator. Men hvis vi altid holder os til den almindelige måde, så er det jo ikke så sjovt? I dette afsnit, viser vi hvordan du kan føle dig speciel, ved at rippe dine cd-skiver på, hmm, en særlig måde. +Den almindelige måde at rippe lyd-cd'er til MP3- eller Ogg-filer er at bruge et fritstående program såsom iTunes, Winamp eller &kde;'s egen Kaudiocreator. Men hvis vi altid holder os til den almindelige måde, så er det jo ikke så sjovt? I dette afsnit, viser vi hvordan du kan føle dig speciel, ved at rippe dine cd-skiver på, hmm, en særlig måde. -Ingredienser - -Hvad behøves for at være med på moden? Sædvanlig &kde; uden nogen ekstra ingredienser, kan rippe dine cd'er. Men for at indkode dem, skal du installere passende indkodere. For øjeblikket understøttes formaten Ogg Vorbis, MP3 og FLAC. For at aktivere kodning til disse formater, skal du installere libogg, lame og flac. Nøjagtigt hvordan du installerer dem afhænger af din distribution: Kig i deres dokumentation for at finde ud af hvordan det gøres. - -Når du har installeret dine foretrukne indkodere, åbn &kcontrolcenter; og gå til Lyd og multimedie Lyd-cd og indstil indstillingerne under de forskellige faneblade som du vil have dem. Du kan efterlade alt i standardtilstand hvis du ønsker det, men det hjælp at kigge, så at du i det mindste ved hvad der tilbydes. Kig i Lyd og multimedieHent fea CDDB og ændr alt som du ikke synes om. CDDB, hvis du ikke ved det, står for cd-database (eller Compact Disc database i fri form). Funktionen gør det muligt for &kde; at hente kunstner, album og sporinformation for dine cd'er på internettet. Denne metadata bruges også til at skrive mærker i MP3- og Ogg-filerne som du snart vil indkode dine cd'er med. +Ingredienser + +Hvad behøves for at være med på moden? Sædvanlig &kde; uden nogen ekstra ingredienser, kan rippe dine cd'er. Men for at indkode dem, skal du installere passende indkodere. For øjeblikket understøttes formaten Ogg Vorbis, MP3 og FLAC. For at aktivere kodning til disse formater, skal du installere libogg, lame og flac. Nøjagtigt hvordan du installerer dem afhænger af din distribution: Kig i deres dokumentation for at finde ud af hvordan det gøres. + +Når du har installeret dine foretrukne indkodere, åbn &kcontrolcenter; og gå til Lyd og multimedie Lyd-cd og indstil indstillingerne under de forskellige faneblade som du vil have dem. Du kan efterlade alt i standardtilstand hvis du ønsker det, men det hjælp at kigge, så at du i det mindste ved hvad der tilbydes. Kig i Lyd og multimedieHent fea CDDB og ændr alt som du ikke synes om. CDDB, hvis du ikke ved det, står for cd-database (eller Compact Disc database i fri form). Funktionen gør det muligt for &kde; at hente kunstner, album og sporinformation for dine cd'er på internettet. Denne metadata bruges også til at skrive mærker i MP3- og Ogg-filerne som du snart vil indkode dine cd'er med. @@ -58,15 +24,9 @@ -Opskrift +Opskrift -Lad os uden yderligere forsinkelse komme i gang med det egentlige. Indsæt først cd'en du vil rippe (naturligvis). Sæt derefter et &konqueror;-vindue i gang og åbne fanebladet Tjenester i navigeringspanelet. Navigeringspanelet er i venstre side i vinduet, som vises på skærmaftrykket nedenfor. Hvis det ikke er synligt, kan du oprette det ud af den tomme luft ved at trykke på den magiske tast F9. +Lad os uden yderligere forsinkelse komme i gang med det egentlige. Indsæt først cd'en du vil rippe (naturligvis). Sæt derefter et &konqueror;-vindue i gang og åbne fanebladet Tjenester i navigeringspanelet. Navigeringspanelet er i venstre side i vinduet, som vises på skærmaftrykket nedenfor. Hvis det ikke er synligt, kan du oprette det ud af den tomme luft ved at trykke på den magiske tast F9. @@ -76,11 +36,9 @@ -Klik nu på Browser for lyd-cd, og om nogle sekunder ser du en masse mapper som du kan bladre i. Hvis det tager tid at vis noget, skyldes det at information om cd'en hentes fra CDDB-databasen som du tidligere indstillede. +Klik nu på Browser for lyd-cd, og om nogle sekunder ser du en masse mapper som du kan bladre i. Hvis det tager tid at vis noget, skyldes det at information om cd'en hentes fra CDDB-databasen som du tidligere indstillede. -På skærmaftrykket nedenfor kan du se indholdet i mappen Ogg Vorbis. Den viser alle sange i Ogg-format, og den viser til og med deres størrelse. Men både du og jeg ved at en lyd-cd ikke indeholder Ogg-spor. Så hvad foregår der egentlig her? +På skærmaftrykket nedenfor kan du se indholdet i mappen Ogg Vorbis. Den viser alle sange i Ogg-format, og den viser til og med deres størrelse. Men både du og jeg ved at en lyd-cd ikke indeholder Ogg-spor. Så hvad foregår der egentlig her? @@ -90,16 +48,10 @@ -Alle mapper som du ser under browseren for lyd-cd er virtuelle mapper. De viser så at sige indholdet i cd'en gennem forskellige filter. Når du åbner mappen Ogg Vorbis, ser du i virkeligheden indholdet på cd'en som om det var opbevaret i Ogg-format. Du kan gå gennem de øvrige mapper, så finder du repræsentationer af cd'en med MP3-, FLAC- og WAV-format. Du kan til og med se cirka filstørrelse ved kodning med de forskellige formater. +Alle mapper som du ser under browseren for lyd-cd er virtuelle mapper. De viser så at sige indholdet i cd'en gennem forskellige filter. Når du åbner mappen Ogg Vorbis, ser du i virkeligheden indholdet på cd'en som om det var opbevaret i Ogg-format. Du kan gå gennem de øvrige mapper, så finder du repræsentationer af cd'en med MP3-, FLAC- og WAV-format. Du kan til og med se cirka filstørrelse ved kodning med de forskellige formater. -Så hvordan ripper og koder vi cd'en? Du burde kunne gætte svaret nu. Bestem kun hvilket format du vil rippe til, åbn den mappen og kopiér og indsæt filerne i resultatmappen. Det er alt! &kde; begynder at rippe og kode filerne i farten. Hvis du kopierer nogle af filerne i mappen Hele cd'en, ripper du hele cd'en som et kontinuert spor. +Så hvordan ripper og koder vi cd'en? Du burde kunne gætte svaret nu. Bestem kun hvilket format du vil rippe til, åbn den mappen og kopiér og indsæt filerne i resultatmappen. Det er alt! &kde; begynder at rippe og kode filerne i farten. Hvis du kopierer nogle af filerne i mappen Hele cd'en, ripper du hele cd'en som et kontinuert spor. @@ -111,17 +63,8 @@ -Relateret information -Netstedet for amaroK på http://amarok.sf.net har seneste nyt og information om amaroK. +Relateret information +Netstedet for amaroK på http://amarok.sf.net har seneste nyt og information om amaroK. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/playing-movies.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/playing-movies.docbook index d30107b2d1d..1283dfe1716 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/playing-movies.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/playing-movies.docbook @@ -1,40 +1,30 @@ - + -Afspilning af film +Afspilning af film -Introduktion til xine-plugin til aRts +Introduktion til xine-plugin til aRts -Alternativer (kaffeine, kmplayer) +Alternativer (kaffeine, kmplayer) + --> diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/playing-music.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/playing-music.docbook index 5498ca028da..7d0b43abf5c 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/playing-music.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/playing-music.docbook @@ -1,73 +1,44 @@ - + -&Lauri.Watts; +&Lauri.Watts; -Spille musik -Musik -Lyd -Audio -&arts; - -Introduktion til &arts; - -Ydelsesjustering, dele enheder +Spille musik +Musik +Lyd +Audio +&arts; + +Introduktion til &arts; + +Ydelsesjustering, dele enheder -Musikspillere +Musikspillere -Der er flere musikspillere i &kde; med delvis overlappende funktionser, dog har hver helt forskellig stil. +Der er flere musikspillere i &kde; med delvis overlappende funktionser, dog har hver helt forskellig stil. - + - &noatun; &noatun; + &noatun; &noatun; -Noatun er standardmusikafspilleren i &kde;. Den har en meget indstillelig grænseflade, som omfatter flere forskellige varianter af spillelistehåndtering, og mange plugin til at sørge for forskellige grafiske grænseflader, visualiseringer og andre funktioner. -&noatun; er en del af pakken tdemultimedia - - - +Noatun er standardmusikafspilleren i &kde;. Den har en meget indstillelig grænseflade, som omfatter flere forskellige varianter af spillelistehåndtering, og mange plugin til at sørge for forskellige grafiske grænseflader, visualiseringer og andre funktioner. +&noatun; er en del af pakken tdemultimedia + + + - + @@ -75,30 +46,18 @@ - + - &juk; &juk; + &juk; &juk; -&juk; er en mediehåndtering, spillelistehåndtering og program for metadatamærker. Den giver en yderst effektivt måde at håndtere alle dine musikfiler, oprette og vedligeholde spillelister og håndtere metadatamærkerne i din musik. -Den er lige nyttig som hovedsagelig musikafspiller, eller til at håndtere spillelister og filer til brug i et andet program. -&juk; er en del af pakken tdemultimedia. - - - +&juk; er en mediehåndtering, spillelistehåndtering og program for metadatamærker. Den giver en yderst effektivt måde at håndtere alle dine musikfiler, oprette og vedligeholde spillelister og håndtere metadatamærkerne i din musik. +Den er lige nyttig som hovedsagelig musikafspiller, eller til at håndtere spillelister og filer til brug i et andet program. +&juk; er en del af pakken tdemultimedia. + + + - + @@ -106,28 +65,17 @@ - + - &kaboodle; &kaboodle; + &kaboodle; &kaboodle; -&kaboodle; er en engangsafspiller. Det betyder at den kører, afspiller en fil og stopper. &kaboodle; er for eksempel nyttig hvis du hurtigt vil lytte til en enkelt fil uden at afbryde din nuværende spilleliste i en anden medieafspiller. -&kaboodle; er en del af pakken tdemultimedia. - - - +&kaboodle; er en engangsafspiller. Det betyder at den kører, afspiller en fil og stopper. &kaboodle; er for eksempel nyttig hvis du hurtigt vil lytte til en enkelt fil uden at afbryde din nuværende spilleliste i en anden medieafspiller. +&kaboodle; er en del af pakken tdemultimedia. + + + - + @@ -135,48 +83,30 @@ - + -amaroK +amaroK -amaroK er et populært tredje-part program. Du bør kunne finde pakke fra din almindelige distributionskilde. - - - +amaroK er et populært tredje-part program. Du bør kunne finde pakke fra din almindelige distributionskilde. + + + - + -De fleste &kde;-baserede filmafspillere, såsom Kaffeine og Kmplayer er også nyttige musikafspillere. +De fleste &kde;-baserede filmafspillere, såsom Kaffeine og Kmplayer er også nyttige musikafspillere. +--> diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/printer-setup.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/printer-setup.docbook index 2b7883dc778..9917fad8bd3 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/printer-setup.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/printer-setup.docbook @@ -1,37 +1,28 @@ - + -Opsætning af printer +Opsætning af printer -Antag at alt er forudindstillet, hvordan man sætter en printer op, henvis til stor vejledning hvis der er problemer +Antag at alt er forudindstillet, hvordan man sætter en printer op, henvis til stor vejledning hvis der er problemer +--> diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/printing-from-apps.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/printing-from-apps.docbook index 02c06b26e8f..bb65ad53fea 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/printing-from-apps.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/printing-from-apps.docbook @@ -1,29 +1,23 @@ - + -Udskrivning fra programmer +Udskrivning fra programmer -Udskrivning fra &kde;-programmer +Udskrivning fra &kde;-programmer -Udskrivning fra ikke-KDE-programmer +Udskrivning fra ikke-KDE-programmer diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/programs-and-documents.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/programs-and-documents.docbook index 1a0339cc567..3649727e714 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/programs-and-documents.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/programs-and-documents.docbook @@ -1,119 +1,42 @@ -Programmer og dokumenter +Programmer og dokumenter -Robert Stoffers +Robert Stoffers -Start programmer +Start programmer -&kde; tilbyder et varierende antal måder at starte programmer. Du kan: +&kde; tilbyder et varierende antal måder at starte programmer. Du kan: - Vælg helt enkelt det relevante punkt i K-menuen. + Vælg helt enkelt det relevante punkt i K-menuen. - Kør programmet fra terminalen, eller klik på K-menuen og vælg Kør kommando (selvom du måske foretrækker tastaturets genvejstast, som helt enkelt er &Alt;F2). + Kør programmet fra terminalen, eller klik på K-menuen og vælg Kør kommando (selvom du måske foretrækker tastaturets genvejstast, som helt enkelt er &Alt;F2). - Opret en genvej på desktoppen eller brug panelets hurtigstarter. + Opret en genvej på desktoppen eller brug panelets hurtigstarter. -K-menuen fungerer stort set som startmenuen i &Windows;, men den deler dog program op ifølge hvad de gør. Programmer i K-menuen er opdelte i kategorimenuer, såsom Lyd og video og Kontor. Under kategorimenuerne findes delkategorimenuer, såsom Lyd, Video og Grafik. Under delkategorimenuerne findes startpunkter, som når de klikkes starter det tilsvarende program. - -Afhængig af programmet, er der måske ikke startpunkt i K-menuen. For at gennemsøge harddisken efter flere programmer, klik på K-menuen, vælg Kør kommando og skriv kappfinder. Klik på Søg i programfinderen, så gennemsøges harddisken efter programmer. Klik på afkrydsningsfeltet ved siden af hvert program som skal tilføjes i K-menuen, og klik på Brug og Luk. K-menuen har nu nye programpunkter under de relevante kategorimenuer. - -Ikoner for programstart kan også placeres på desktoppen. For at oprette en ny startikon, højreklikkes på desktoppen og så vælges Opret ny Link til program. Indtast navnet på programmet i &kdesktop;s egenskabsdialog, i fanebladet Generelt. Du vil måske også vælge en egen ikon ved at klikke på gearikonen. Klik på fanebladet Program og skriv en kort sætning om programmet i tekstfeltet Beskrivelse. Indtast programmets navn (versalfølsomt) og eventuelle kommandolinjeflag du vil bruge i tekstfeltet Kommando. Klik på O.k., så laves den nye startikon på desktoppen. Klik blot på den nye ikon på desktoppen så køres det tilsvarende program. - -For at starte et program i terminalen, klik på K-menuen og vælg System Terminaler Konsole. Når terminalen vises på skærmen, skrives blot navnet på programmet du vil starte (husk at terminalen som standard er versalfølsom) og tryk på returtasten. Hvis du er usikker på programmets navn, skrives nogle af de første tegn og så trykkes på tabulatortasten på tastaturet. Ved at trykke på tabulatortasten forsøger bash (via terminalen) at gætte navnet på programmet du vil starte. Hvis det finder mere end et program som passer ind, skrives en liste med programmer som passer ud på skærmen. Indtast navnet på programmet fra listen og tryk på returtasten for at starte det. - -Hvilken måde du end vælger er det en enkel match at starte et program i &kde;. Fra K-menuen til terminalen er alle programmer kun nogle få klik eller tastetryk bort. +K-menuen fungerer stort set som startmenuen i &Windows;, men den deler dog program op ifølge hvad de gør. Programmer i K-menuen er opdelte i kategorimenuer, såsom Lyd og video og Kontor. Under kategorimenuerne findes delkategorimenuer, såsom Lyd, Video og Grafik. Under delkategorimenuerne findes startpunkter, som når de klikkes starter det tilsvarende program. + +Afhængig af programmet, er der måske ikke startpunkt i K-menuen. For at gennemsøge harddisken efter flere programmer, klik på K-menuen, vælg Kør kommando og skriv kappfinder. Klik på Søg i programfinderen, så gennemsøges harddisken efter programmer. Klik på afkrydsningsfeltet ved siden af hvert program som skal tilføjes i K-menuen, og klik på Brug og Luk. K-menuen har nu nye programpunkter under de relevante kategorimenuer. + +Ikoner for programstart kan også placeres på desktoppen. For at oprette en ny startikon, højreklikkes på desktoppen og så vælges Opret ny Link til program. Indtast navnet på programmet i &kdesktop;s egenskabsdialog, i fanebladet Generelt. Du vil måske også vælge en egen ikon ved at klikke på gearikonen. Klik på fanebladet Program og skriv en kort sætning om programmet i tekstfeltet Beskrivelse. Indtast programmets navn (versalfølsomt) og eventuelle kommandolinjeflag du vil bruge i tekstfeltet Kommando. Klik på O.k., så laves den nye startikon på desktoppen. Klik blot på den nye ikon på desktoppen så køres det tilsvarende program. + +For at starte et program i terminalen, klik på K-menuen og vælg System Terminaler Konsole. Når terminalen vises på skærmen, skrives blot navnet på programmet du vil starte (husk at terminalen som standard er versalfølsom) og tryk på returtasten. Hvis du er usikker på programmets navn, skrives nogle af de første tegn og så trykkes på tabulatortasten på tastaturet. Ved at trykke på tabulatortasten forsøger bash (via terminalen) at gætte navnet på programmet du vil starte. Hvis det finder mere end et program som passer ind, skrives en liste med programmer som passer ud på skærmen. Indtast navnet på programmet fra listen og tryk på returtasten for at starte det. + +Hvilken måde du end vælger er det en enkel match at starte et program i &kde;. Fra K-menuen til terminalen er alle programmer kun nogle få klik eller tastetryk bort. -Relateret information -Kig i &kicker;s håndbog for mere information om at aktivere eller deaktivere K-menuen, tilføje programmer i hurtigstarteren, eller organisere kategoriseringen af programmer i K-menuen. Du kan enten vise &kicker;s håndbog via &khelpcenter;, eller ved at bruge &konqueror;s I/O-slave ved at skrive help:/kicker i stedlinjen. +Relateret information +Kig i &kicker;s håndbog for mere information om at aktivere eller deaktivere K-menuen, tilføje programmer i hurtigstarteren, eller organisere kategoriseringen af programmer i K-menuen. Du kan enten vise &kicker;s håndbog via &khelpcenter;, eller ved at bruge &konqueror;s I/O-slave ved at skrive help:/kicker i stedlinjen. @@ -123,82 +46,34 @@ &programs-controlling; - Christian Weickhmann christian.weickhmann@gmx.de + Christian Weickhmann christian.weickhmann@gmx.de -Åbne og gemme filer +Åbne og gemme filer -&kde; sørger for en fælles måde at åbne og gemme filer via fildialogen. Du finder valgmulighederne Fil Åbn og Fil Gem (og/eller Gem som...) i næsten alle &kde;-programmer. +&kde; sørger for en fælles måde at åbne og gemme filer via fildialogen. Du finder valgmulighederne Fil Åbn og Fil Gem (og/eller Gem som...) i næsten alle &kde;-programmer. -Fildialogen +Fildialogen @@ -221,73 +96,37 @@ -This is called the Input Line. To send a message to everyone in the channel, type the message here and press &Enter;. +This is called the Input Line. To send a message to everyone in the channel, type the message here and press &Enter;. Your message, as well as everyone else's messages appear in the channel scroll above. - Each message is preceded by the time and user's &nickname;. + Each message is preceded by the time and user's &nickname;. ====================================================================== --> -Dialogen består af mellem tre og fem områder. Det øverste område er stedet hvor du finder navigerings- og indstillingsfunktioner. Hovedområdet (i midten) er stedet hvor alle filer vises som ikoner. Det kaldes en ikonvisning. Det nederste område er stedet hvor du kan redigere filnavne eller filterudtryk og vælge Gem eller Åbn. - -Foruden dette kan du tilføje to endnu mere avancerede områder. Navigeringspanel for hurtigadgang og Forhåndsvisningspanel. +Dialogen består af mellem tre og fem områder. Det øverste område er stedet hvor du finder navigerings- og indstillingsfunktioner. Hovedområdet (i midten) er stedet hvor alle filer vises som ikoner. Det kaldes en ikonvisning. Det nederste område er stedet hvor du kan redigere filnavne eller filterudtryk og vælge Gem eller Åbn. + +Foruden dette kan du tilføje to endnu mere avancerede områder. Navigeringspanel for hurtigadgang og Forhåndsvisningspanel. -Ved siden af de tre navigeringsknapper (et mappe op, tilbage og fremad) og knappen for ny mappe er menuen med bogmærker. Her kan du markere alle mapper som du ofte besøger for at hurtigt finde dem. Ikonen med et skiftenøgle indeholder de forskellige funktioner til at sortere dine filer efter navn, dato eller størrelse og til at aktivere de to ekstra paneler som blev nævnt ovenfor. Ved siden af den kan du indtaste mappen og vælge (allerlængst til højre) tegnsættet. +Ved siden af de tre navigeringsknapper (et mappe op, tilbage og fremad) og knappen for ny mappe er menuen med bogmærker. Her kan du markere alle mapper som du ofte besøger for at hurtigt finde dem. Ikonen med et skiftenøgle indeholder de forskellige funktioner til at sortere dine filer efter navn, dato eller størrelse og til at aktivere de to ekstra paneler som blev nævnt ovenfor. Ved siden af den kan du indtaste mappen og vælge (allerlængst til højre) tegnsættet. -Du finder ikonvisningen i midten af dialogen. De fleste af navigeringsfunktionerne finder du i den sammenhængsafhængige menu ved at klikke på objekterne eller baggrunden med højre museknap. +Du finder ikonvisningen i midten af dialogen. De fleste af navigeringsfunktionerne finder du i den sammenhængsafhængige menu ved at klikke på objekterne eller baggrunden med højre museknap. -Den nederste delen af dialogen består af adressefeltet som indeholder filnavnet du valgte eller skrev in, og måske det mest kraftfulde værktøj: filtret. Her kan du få ikonvisningen til kun at vise objekter som svarer til de kriterier du definerer. Forsøg at filtrere filer hvis navne indeholder luft ved at skrive *luft* i filtreringsfeltet. +Den nederste delen af dialogen består af adressefeltet som indeholder filnavnet du valgte eller skrev in, og måske det mest kraftfulde værktøj: filtret. Her kan du få ikonvisningen til kun at vise objekter som svarer til de kriterier du definerer. Forsøg at filtrere filer hvis navne indeholder luft ved at skrive *luft* i filtreringsfeltet. @@ -295,55 +134,26 @@ -Hurtigadgangspanelet (aktiver det ved at trykke på tasten F9 på tastaturet eller med skiftenøgleikonen længst op i dialogen) sørger for indstillelige genveje til ofte bruge steder på harddisken eller til og med på internettet. Der er flere forudindstillede steder, såsom din hjemmemappe. Forsøg at højreklikke på et hvilket som helst objekt for at indstille det eller på et tomt sted for at tilføje en ny indgang. En sammenhængsafhængig menu vises så, hvor du kan vælge ikonstørrelse og at tilføje, ændre eller skifte navn på en hvilken som helst indgang. Vælg Tilføj indgang så vises et vindue som indeholder alt du behøver. Indtast en beskrivelse, skriv stedet ind (eller vælg det via dialogen som åbnes ved at klikke på mappesymbolet), vælg et symbol ud fra en enorm mængde i symboldialogen som vises når du klikker på den fordefinerede ikon (oftest et enkelt mappesymbol). +Hurtigadgangspanelet (aktiver det ved at trykke på tasten F9 på tastaturet eller med skiftenøgleikonen længst op i dialogen) sørger for indstillelige genveje til ofte bruge steder på harddisken eller til og med på internettet. Der er flere forudindstillede steder, såsom din hjemmemappe. Forsøg at højreklikke på et hvilket som helst objekt for at indstille det eller på et tomt sted for at tilføje en ny indgang. En sammenhængsafhængig menu vises så, hvor du kan vælge ikonstørrelse og at tilføje, ændre eller skifte navn på en hvilken som helst indgang. Vælg Tilføj indgang så vises et vindue som indeholder alt du behøver. Indtast en beskrivelse, skriv stedet ind (eller vælg det via dialogen som åbnes ved at klikke på mappesymbolet), vælg et symbol ud fra en enorm mængde i symboldialogen som vises når du klikker på den fordefinerede ikon (oftest et enkelt mappesymbol). -Forhåndsvisningsområdet (aktivér det ved at trykke på tasten F11 på tastaturet, eller med skiftenøgleikonen længst oppe i dialogen) gør det nemt enkelt at forhåndsvise næsten alle filer i filsystemet. Billeder vises som miniaturebilleder. Oftest forhåndsvises også lydfiler (såsom MP3-, Ogg- eller Wave-filer), tekstfiler (bland dem ubehandlet tekst, PDF og &HTML;) og til og med videofiler (MPG, AVI og så videre). - -Bemærk at store filer kan tage lang tid at forhåndsvise (f.eks. skaleret ned hvis de er store billeder). Du kan deaktivere automatisk forhåndsvisning ved at afmarkere Automatisk forhåndsvisning under forhåndsvisningen. Du kan stadigvæk forhåndsvise enkelte filer: klik blot på Forhåndsvisning. Du kan også deaktivere forhåndsvisning for filer over en vis størrelse. Gå til kontrolcentret, vælg KDE-komponenter Filhåndtering, gå til fanebladet Forhåndsvisning og metafiler og ændr værdien på Maksimal filstørrelse. +Forhåndsvisningsområdet (aktivér det ved at trykke på tasten F11 på tastaturet, eller med skiftenøgleikonen længst oppe i dialogen) gør det nemt enkelt at forhåndsvise næsten alle filer i filsystemet. Billeder vises som miniaturebilleder. Oftest forhåndsvises også lydfiler (såsom MP3-, Ogg- eller Wave-filer), tekstfiler (bland dem ubehandlet tekst, PDF og &HTML;) og til og med videofiler (MPG, AVI og så videre). + +Bemærk at store filer kan tage lang tid at forhåndsvise (f.eks. skaleret ned hvis de er store billeder). Du kan deaktivere automatisk forhåndsvisning ved at afmarkere Automatisk forhåndsvisning under forhåndsvisningen. Du kan stadigvæk forhåndsvise enkelte filer: klik blot på Forhåndsvisning. Du kan også deaktivere forhåndsvisning for filer over en vis størrelse. Gå til kontrolcentret, vælg KDE-komponenter Filhåndtering, gå til fanebladet Forhåndsvisning og metafiler og ændr værdien på Maksimal filstørrelse. +--> @@ -354,122 +164,47 @@ -&Philip.Rodrigues; +&Philip.Rodrigues; -Indstil programmer +Indstil programmer -Programindstilling +Programindstilling -Indstilling -Brugerindstillinger - -&kde;-programmer er beregnede til at være så nyttige og brugbare som muligt ud af kartonen, men de tilbyder også et stort antal tilvalg som du kan ændre for at få &kde; til at arbejde for dig. Foruden indstillinger som påvirker hele &kde; (se ), har hvert program et sæt indstillingsvalg som du har adgang til ved at bruge menupunktet Indstillinger Indstil program. +Indstilling +Brugerindstillinger + +&kde;-programmer er beregnede til at være så nyttige og brugbare som muligt ud af kartonen, men de tilbyder også et stort antal tilvalg som du kan ændre for at få &kde; til at arbejde for dig. Foruden indstillinger som påvirker hele &kde; (se ), har hvert program et sæt indstillingsvalg som du har adgang til ved at bruge menupunktet Indstillinger Indstil program. -Til venstre i indstillingsdialogen er der en liste med afsnit. Ved at klikke på et af afsnittene, vises afsnittets indstillingsside til højre i dialogen. Du kan ændre valgmulighederne til at passe med det du foretrækker. +Til venstre i indstillingsdialogen er der en liste med afsnit. Ved at klikke på et af afsnittene, vises afsnittets indstillingsside til højre i dialogen. Du kan ændre valgmulighederne til at passe med det du foretrækker. -Når du har gjort ændringarne du vil, kan du klikke på O.k. for at gemme dine ændringer og lukke indstillingsdialogen. Hvis du vil se effekten af dine ændringer, men ikke lukke indstillingsdialogen, så klik på knappen Anvend. Den er nyttig hvis du ikke er sikker på ændringen du har lavet, og måske vil ændre den tilbage, eftersom dialogen stadigvæk er åben, og klar til at gøre det. +Når du har gjort ændringarne du vil, kan du klikke på O.k. for at gemme dine ændringer og lukke indstillingsdialogen. Hvis du vil se effekten af dine ændringer, men ikke lukke indstillingsdialogen, så klik på knappen Anvend. Den er nyttig hvis du ikke er sikker på ændringen du har lavet, og måske vil ændre den tilbage, eftersom dialogen stadigvæk er åben, og klar til at gøre det. -Hvis du bestemmer dig for at du ikke vil beholde ændringerne du har lavet, så klik blot på Annullér for at lukke dialogen uden at gemme dine ændringer. +Hvis du bestemmer dig for at du ikke vil beholde ændringerne du har lavet, så klik blot på Annullér for at lukke dialogen uden at gemme dine ændringer. -Indstil tastatursgenveje - -Genveje -Tastebindinger - -De fleste &kde;-programmer tilbyder tastatursgenveje for de vigtigste handlinger i programmet. Hvis du mærker at du ikke synes om de almindelige tastatursgenveje, eller at de giver konflikt med genvejene i et andet program (måske et som ikke tilhører &kde;), kan du ændre dem med menupunktet Indstillinger Indstil genveje.... Det viser programmets dialog Indstil genveje. Som et eksempel på hvordan dialogen bruges, lad os tilføje en genvej for handlingen Send linkadresse... i &konqueror;, så vi kan e-maile steder for interessante sider til venner ved blot at trykke på en (eller to) taster. +Indstil tastatursgenveje + +Genveje +Tastebindinger + +De fleste &kde;-programmer tilbyder tastatursgenveje for de vigtigste handlinger i programmet. Hvis du mærker at du ikke synes om de almindelige tastatursgenveje, eller at de giver konflikt med genvejene i et andet program (måske et som ikke tilhører &kde;), kan du ændre dem med menupunktet Indstillinger Indstil genveje.... Det viser programmets dialog Indstil genveje. Som et eksempel på hvordan dialogen bruges, lad os tilføje en genvej for handlingen Send linkadresse... i &konqueror;, så vi kan e-maile steder for interessante sider til venner ved blot at trykke på en (eller to) taster. -Åbn dialogen Indstil genveje i &konqueror; ifølge beskrivelsen ovenfor. +Åbn dialogen Indstil genveje i &konqueror; ifølge beskrivelsen ovenfor. -Klik på objektet Send linkadresse... i hovedlistefeltet (det er nær slutningen under afsnittet Konqueror). +Klik på objektet Send linkadresse... i hovedlistefeltet (det er nær slutningen under afsnittet Konqueror). -I panelet Genvej for valgt handling, vælg Egen, eftersom vi skal give handlingen en tastatursgenvej som vi vælger. +I panelet Genvej for valgt handling, vælg Egen, eftersom vi skal give handlingen en tastatursgenvej som vi vælger. -En lille indtastningsdialog for genveje dukker op. Tryk blot på &Ctrl;E (eller hvad du end vil ændre genvejen til), så forsvinder dialogen. Tasteikonen i dialogen Indstil genveje viser nu den nye genvej. +En lille indtastningsdialog for genveje dukker op. Tryk blot på &Ctrl;E (eller hvad du end vil ændre genvejen til), så forsvinder dialogen. Tasteikonen i dialogen Indstil genveje viser nu den nye genvej. -Hvis du lavede en fejl, eller ændrede mening om hvad der skal bruges som genvej, så klik blot på tasteikonen som viser den nuværende genvej. Indtastningsdialogen for genveje vises igen, og du kan trykke på tastekombinationen for genvejen som du vil have. +Hvis du lavede en fejl, eller ændrede mening om hvad der skal bruges som genvej, så klik blot på tasteikonen som viser den nuværende genvej. Indtastningsdialogen for genveje vises igen, og du kan trykke på tastekombinationen for genvejen som du vil have. @@ -478,221 +213,92 @@ -Indstil bekendtgørelser - -Bekendtgørelser -Lyde - -Noget om Opsætning Indstil bekendtgørelser.... +Indstil bekendtgørelser + +Bekendtgørelser +Lyde + +Noget om Opsætning Indstil bekendtgørelser.... -Adriaan de Groot +Adriaan de Groot -Indstilling af værktøjslinjer - -Næsten alle &kde;-programmer har en eller flere værktøjslinjer længst op i programmets vindue, under menulinjen. Værktøjslinjen indeholder ikoner (værktøjsknapper) som repræsenterar almindelige handlinger og indstillinger. Vinduet i &kmail; har for eksempel en værktøjslinje som indeholder knapper for Nyt brev, Tjek post og flere andre. Hver af disse handlinger er noget du ofte gør, og det er derfor de både har værktøjsknapper og menupunkt (Nyt brev findes under Brev Nyt brev, Tjek post findes under Fil Tjek post). - -Alle er dok ikke enige om hvilke handlinger som ofte bruges (jeg bruger aldrig værktøjsknappen Nyt brev eller menupunktet, jeg bruger tastaturgenvejen &Ctrl;N). For at sørge for at skærmen ikke belemres med ting du ikke behøver, kan alle værktøjslinjer indstilles. Du kan desuden ofte indstille hvilke værktøjslinjer der vises, samt hvordan de vises. +Indstilling af værktøjslinjer + +Næsten alle &kde;-programmer har en eller flere værktøjslinjer længst op i programmets vindue, under menulinjen. Værktøjslinjen indeholder ikoner (værktøjsknapper) som repræsenterar almindelige handlinger og indstillinger. Vinduet i &kmail; har for eksempel en værktøjslinje som indeholder knapper for Nyt brev, Tjek post og flere andre. Hver af disse handlinger er noget du ofte gør, og det er derfor de både har værktøjsknapper og menupunkt (Nyt brev findes under Brev Nyt brev, Tjek post findes under Fil Tjek post). + +Alle er dok ikke enige om hvilke handlinger som ofte bruges (jeg bruger aldrig værktøjsknappen Nyt brev eller menupunktet, jeg bruger tastaturgenvejen &Ctrl;N). For at sørge for at skærmen ikke belemres med ting du ikke behøver, kan alle værktøjslinjer indstilles. Du kan desuden ofte indstille hvilke værktøjslinjer der vises, samt hvordan de vises. -Indstilling af værktøjslinjer - -Det nemmeste at indstille for værktøjslinjer i et givet program er om de vises overhovedet. De fleste programmer har menuen Opsætning Værktøjslinjer hvor du kan vælge hvilke værktøjslinjer som vises og hvilke som ikke vises. &konqueror; har fire værktøjslinjer, Hovedværktøjslinje, Ekstra værktøjslinje, Stedværktøjslinje og Bogmærkeværktøjslinje. - -Hvis menuen Opsætning ikke findes, kan du også højreklikke på selve værktøjslinjen og vælge undermenuen Værktøjslinjer i den sammenhængsafhængige menuen som vises. - -Tilsvarende sammenhængsafhængige menu Værktøjslinjen, som der er adgang til ved at højreklikke på værktøjslinjen, lader dig indstille andre af værktøjslinjens egenskaber: +Indstilling af værktøjslinjer + +Det nemmeste at indstille for værktøjslinjer i et givet program er om de vises overhovedet. De fleste programmer har menuen Opsætning Værktøjslinjer hvor du kan vælge hvilke værktøjslinjer som vises og hvilke som ikke vises. &konqueror; har fire værktøjslinjer, Hovedværktøjslinje, Ekstra værktøjslinje, Stedværktøjslinje og Bogmærkeværktøjslinje. + +Hvis menuen Opsætning ikke findes, kan du også højreklikke på selve værktøjslinjen og vælge undermenuen Værktøjslinjer i den sammenhængsafhængige menuen som vises. + +Tilsvarende sammenhængsafhængige menu Værktøjslinjen, som der er adgang til ved at højreklikke på værktøjslinjen, lader dig indstille andre af værktøjslinjens egenskaber: -Dets orientering, så det i stedet for at være længst oppe i vinduet under menulinjen, kan placeres til venstre, til højre eller længst ned i vinduet. +Dets orientering, så det i stedet for at være længst oppe i vinduet under menulinjen, kan placeres til venstre, til højre eller længst ned i vinduet. -Dets orientering, så at værktøjslinjen flyder som et separat vindue som du kan flytte helt uafhængig. +Dets orientering, så at værktøjslinjen flyder som et separat vindue som du kan flytte helt uafhængig. -Dets orientering, så værktøjslinjen trykkes sammen til et lille fladt greb som du kan åbne igen ved at dobbeltklikke på det (det er anderledes end at lade værktøjslinjen forsvinde helt på en subtil måde, eftersom det er enklere at få den til at vises igen). +Dets orientering, så værktøjslinjen trykkes sammen til et lille fladt greb som du kan åbne igen ved at dobbeltklikke på det (det er anderledes end at lade værktøjslinjen forsvinde helt på en subtil måde, eftersom det er enklere at få den til at vises igen). -Udseendet af tekst langs med, under eller i stedet for ikoner i værktøjslinjen. +Udseendet af tekst langs med, under eller i stedet for ikoner i værktøjslinjen. -Ikonernes størrelse (hvis de ikke er erstattede af tekst). +Ikonernes størrelse (hvis de ikke er erstattede af tekst). -Indstil ikonerne på værktøjslinjen - -Værktøjslinjerne er beregnede til handlinger som du ofte udfører, så hvad gør du hvis der er en unyttig ikon der, såsom Klip ut? Eller hvad hænder hvis du virkelig vil have knappen Klip ut i værktøjslinjen, men programmet giver dig ikke det? Det er her dialogen for at indstille værktøjslinjer behøves: den giver dig fuldstændig kontrol af handlingerne som er tilgængelige i alle værktøjslinjer. - -Vælg Opsætning Indstil værktøjslinjer i programmets menu, eller Indstil værktøjslinjer i værktøjslinjens egen sammenhængsafhængige menu. Så vises dialogen for at indstille værktøjslinjer, som består af et dropned-felt som kan bruges til at vælge hvilken værktøjslinje der skal indstilles, og to lister med objekter: en med tilgængelige handlinger, og en med handlinger som allerede bruges i værktøjslinjen. - -Der er ofte mange mange flere handlinger tilgængelige (for eksempel aktivér faneblad nummer 12) end du nogensinde vil have i værktøjslinjen, eller som du endda vidste fandtes i programmet. Dialogen for at indstille værktøjslinjer kan være lærerig. Du kan trække handlinger fra et listefelt til det andet, omarrangere objekterne i værktøjslinjen, eller ændre ikon for en valgt handling. Det lader dig trække handlingerne som du ikke vil have bort fra værktøjslinjen og til listen med tilgængelige handlinger. På samme måde kan handlingerne du vil have trækkes til værktøjslinjen. At klikke på O.k. opdaterer værktøjslinjen med de nye handlinger som du foretrækker. - -Der er nogle specielle objekter som kan havne i listefeltet for nuværende værktøjslinje: +Indstil ikonerne på værktøjslinjen + +Værktøjslinjerne er beregnede til handlinger som du ofte udfører, så hvad gør du hvis der er en unyttig ikon der, såsom Klip ut? Eller hvad hænder hvis du virkelig vil have knappen Klip ut i værktøjslinjen, men programmet giver dig ikke det? Det er her dialogen for at indstille værktøjslinjer behøves: den giver dig fuldstændig kontrol af handlingerne som er tilgængelige i alle værktøjslinjer. + +Vælg Opsætning Indstil værktøjslinjer i programmets menu, eller Indstil værktøjslinjer i værktøjslinjens egen sammenhængsafhængige menu. Så vises dialogen for at indstille værktøjslinjer, som består af et dropned-felt som kan bruges til at vælge hvilken værktøjslinje der skal indstilles, og to lister med objekter: en med tilgængelige handlinger, og en med handlinger som allerede bruges i værktøjslinjen. + +Der er ofte mange mange flere handlinger tilgængelige (for eksempel aktivér faneblad nummer 12) end du nogensinde vil have i værktøjslinjen, eller som du endda vidste fandtes i programmet. Dialogen for at indstille værktøjslinjer kan være lærerig. Du kan trække handlinger fra et listefelt til det andet, omarrangere objekterne i værktøjslinjen, eller ændre ikon for en valgt handling. Det lader dig trække handlingerne som du ikke vil have bort fra værktøjslinjen og til listen med tilgængelige handlinger. På samme måde kan handlingerne du vil have trækkes til værktøjslinjen. At klikke på O.k. opdaterer værktøjslinjen med de nye handlinger som du foretrækker. + +Der er nogle specielle objekter som kan havne i listefeltet for nuværende værktøjslinje: -adskillere, som findes i to varianter: -linjeadskillere vises som en linje mellem to handlingsikoner +adskillere, som findes i to varianter: +linjeadskillere vises som en linje mellem to handlingsikoner -adskillere vises som en større plads mellem to handlingsikoner +adskillere vises som en større plads mellem to handlingsikoner -<Indflet>, hvilket er et særligt objekt som tillader at plugin og andre indlæselige komponenter i programmet også indsætter deres handlinger i værktøjslinjen. Det er i generelt ikke en god ide at fjerne det, eftersom du ikke kan få det tilbage. +<Indflet>, hvilket er et særligt objekt som tillader at plugin og andre indlæselige komponenter i programmet også indsætter deres handlinger i værktøjslinjen. Det er i generelt ikke en god ide at fjerne det, eftersom du ikke kan få det tilbage. -Handlingsliste:. Disse vises i forskellige varianter (der er en som hedder viewmode_toolbar i &konqueror;) og igen de repræsenterer de handlingslister som kan indsættes af plugin. +Handlingsliste:. Disse vises i forskellige varianter (der er en som hedder viewmode_toolbar i &konqueror;) og igen de repræsenterer de handlingslister som kan indsættes af plugin. -Så snart du klikker på en handling i listen med aktuelle handlinger, vises en beskrivelse af den i dialogen. Beskrivelsen advarer dig om det er en dårlig idé at fjerne handlingen. +Så snart du klikker på en handling i listen med aktuelle handlinger, vises en beskrivelse af den i dialogen. Beskrivelsen advarer dig om det er en dårlig idé at fjerne handlingen. -Hvis du ikke kan lide at trække ting rundt, er der fire knapper i dialogens midte som lader dig flytte markerede handlinger fra en liste til en anden, og flytte handlingen som for øjeblikket er markeret op eller ned i listen. Der må være en måde at genoprette standardværktøjslinjerne i et program, for at komme sig efter at have fjernet en vigtig handling såsom <Sammenflet> ved en fejl, men jeg ved ikke hvad det er. +Hvis du ikke kan lide at trække ting rundt, er der fire knapper i dialogens midte som lader dig flytte markerede handlinger fra en liste til en anden, og flytte handlingen som for øjeblikket er markeret op eller ned i listen. Der må være en måde at genoprette standardværktøjslinjerne i et program, for at komme sig efter at have fjernet en vigtig handling såsom <Sammenflet> ved en fejl, men jeg ved ikke hvad det er. +--> diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/programs-controlling.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/programs-controlling.docbook index 70d955abea3..1e5d771960a 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/programs-controlling.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/programs-controlling.docbook @@ -1,29 +1,23 @@ - + -Kontrol af programmer +Kontrol af programmer -Standard-layout for værktøjslinjer +Standard-layout for værktøjslinjer -Tastebindinger +Tastebindinger + -Skærmindfangning +Skærmindfangning -Tag skærmbilleder +Tag skærmbilleder diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/shared-sessions.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/shared-sessions.docbook index 7c63e65cb0c..760ab157387 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/shared-sessions.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/shared-sessions.docbook @@ -1,37 +1,28 @@ - + -Delte sessioner +Delte sessioner -Del din desktop krfb og vennerne +Del din desktop krfb og vennerne + --> diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/standard-menu-entries.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/standard-menu-entries.docbook index 9a773965149..bf7b417502c 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/standard-menu-entries.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/standard-menu-entries.docbook @@ -1,219 +1,65 @@ -&Philip.Rodrigues; +&Philip.Rodrigues; -Standardmenupunkter +Standardmenupunkter -En af hovedmåderne du styrer programmer i &kde; er via programmets menuer. De giver adgang til næsten alting du behøver at gøre med programmet. For at du nemmere skal huske hvor sager og ting er i menuerne, og for at hjælpe dig at lære dit nye program at kende, har menuerne et standardlayout. Det betyder at når du ved hvordan man åbner en fil i et program, ved du hvordan man åbner filer i alle &kde;-programmer. Lad os tage en kig på standardmenuerne: +En af hovedmåderne du styrer programmer i &kde; er via programmets menuer. De giver adgang til næsten alting du behøver at gøre med programmet. For at du nemmere skal huske hvor sager og ting er i menuerne, og for at hjælpe dig at lære dit nye program at kende, har menuerne et standardlayout. Det betyder at når du ved hvordan man åbner en fil i et program, ved du hvordan man åbner filer i alle &kde;-programmer. Lad os tage en kig på standardmenuerne: -<guimenu ->Fil</guimenu ->-menuen +<guimenu>Fil</guimenu>-menuen -&Ctrl;N Ny -Dette laver et nyt, tomt dokument på passende måde i programmet du bruger. For eksempel i &kate; (&kde;'s avancerede teksteditor) laver det en ny tekstfil. +&Ctrl;N Ny +Dette laver et nyt, tomt dokument på passende måde i programmet du bruger. For eksempel i &kate; (&kde;'s avancerede teksteditor) laver det en ny tekstfil. -&Ctrl;O Åbn... -Menupunktet Åbn... viser &kde;'s dialog Åbn fil, hvor du kan vælge en fil at åbne i programmet du bruger. Dialogen Åbn fil er også standardiseret, og den er altså ens for alle &kde;-programmer. Du kan tage finde ud af mere om hvordan denne dialog bruges på et andet sted i denne vejledningen. -Du bemærkede formodentlig at menupunktet har tre punkter (...) efter indganges navn. Det betyder at klikke på indgangen åbner en dialog af en slags. Hvis du laver nogle ændringer i dialogen som vises, får de ingen effekt før du klikker på knappen O.k. i dialogen. Du kan altid ignorere alle ændringer du lavede, og lukke dialogen, ved at klikke på knappen Annullér. +&Ctrl;O Åbn... +Menupunktet Åbn... viser &kde;'s dialog Åbn fil, hvor du kan vælge en fil at åbne i programmet du bruger. Dialogen Åbn fil er også standardiseret, og den er altså ens for alle &kde;-programmer. Du kan tage finde ud af mere om hvordan denne dialog bruges på et andet sted i denne vejledningen. +Du bemærkede formodentlig at menupunktet har tre punkter (...) efter indganges navn. Det betyder at klikke på indgangen åbner en dialog af en slags. Hvis du laver nogle ændringer i dialogen som vises, får de ingen effekt før du klikker på knappen O.k. i dialogen. Du kan altid ignorere alle ændringer du lavede, og lukke dialogen, ved at klikke på knappen Annullér. -&Ctrl;S Gem -Dette menupunkt gemmer alle ændringer som du har lavet i filen som du for øjeblikket arbejder med. Hvis dette er første gang du gemmer filen, vises &kde;'s dialog Gem fil, og spørger dig efter navn og sted at gemme filen. +&Ctrl;S Gem +Dette menupunkt gemmer alle ændringer som du har lavet i filen som du for øjeblikket arbejder med. Hvis dette er første gang du gemmer filen, vises &kde;'s dialog Gem fil, og spørger dig efter navn og sted at gemme filen. -Gem som... - -Menupunktet Gem som... gemmer filen du arbejder på med et andet navn. Dialogen Gem fil vises, og du kan vælge navn og sted som sædvanligt. Bemærk at efter du gemmer filen med Gem som..., arbejder du på den nye fil. Hvis du gemmer ændringer, gemmes de med det nye filnavn. For at klargøre dette, lad os tage et eksempel: Du arbejder på en fil som hedder hej.txt som indeholder teksten Hej, allesammen! Du bruger menupunktet Gem som... for at gemme filen med et nyt navn ny_hej.txt. Du tilføjer teksten Godt at mødes! i filen, og bruger menupunktet Gem for at gemme ændringen. Nu indeholder filen ny_hej.txt teksten Hej, allesammen! godt at mødes!, mens filen hej.txt kun indeholder teksten Hej, allesammen!. +Gem som... + +Menupunktet Gem som... gemmer filen du arbejder på med et andet navn. Dialogen Gem fil vises, og du kan vælge navn og sted som sædvanligt. Bemærk at efter du gemmer filen med Gem som..., arbejder du på den nye fil. Hvis du gemmer ændringer, gemmes de med det nye filnavn. For at klargøre dette, lad os tage et eksempel: Du arbejder på en fil som hedder hej.txt som indeholder teksten Hej, allesammen! Du bruger menupunktet Gem som... for at gemme filen med et nyt navn ny_hej.txt. Du tilføjer teksten Godt at mødes! i filen, og bruger menupunktet Gem for at gemme ændringen. Nu indeholder filen ny_hej.txt teksten Hej, allesammen! godt at mødes!, mens filen hej.txt kun indeholder teksten Hej, allesammen!. -&Ctrl;P Udskriv... -Dette menupunkt viser &kde;'s dialog Udskriv, for at udskrive nuværende dokument. Du kan finde mere information om tilgængelige tilvalg i denne dialog i . +&Ctrl;P Udskriv... +Dette menupunkt viser &kde;'s dialog Udskriv, for at udskrive nuværende dokument. Du kan finde mere information om tilgængelige tilvalg i denne dialog i . -&Ctrl;W Luk -Dette menupunkt lukker nuværende dokument. Hvis du har lavet nogle ændringer siden du senest gemte dokumentet, bliver du spurgt om du vil gemme ændringerne. Du kan vælge at Gemme eller Kassere ændringerne. Hvis du egentlig ikke ville lukke filen, klik blot på Annullér. +&Ctrl;W Luk +Dette menupunkt lukker nuværende dokument. Hvis du har lavet nogle ændringer siden du senest gemte dokumentet, bliver du spurgt om du vil gemme ændringerne. Du kan vælge at Gemme eller Kassere ændringerne. Hvis du egentlig ikke ville lukke filen, klik blot på Annullér. -&Ctrl;Q Afslut -Brug dette til at lukke programmet du bruger. Hvis du har ændringer i nogen filer som ikke er gemt, bliver du spurgt om du vil gemme dem. +&Ctrl;Q Afslut +Brug dette til at lukke programmet du bruger. Hvis du har ændringer i nogen filer som ikke er gemt, bliver du spurgt om du vil gemme dem. @@ -222,236 +68,83 @@ -<guimenu ->Redigér</guimenu ->-menuen +<guimenu>Redigér</guimenu>-menuen -&Ctrl;Z Fortryd -Brug dette menupunkt til at fortryde effekten af den seneste handling som du udførte i programmet. Hvis du for eksempel fjernede en tekstlinje, skulle menupunktet Fortryd få linjen tilbage. +&Ctrl;Z Fortryd +Brug dette menupunkt til at fortryde effekten af den seneste handling som du udførte i programmet. Hvis du for eksempel fjernede en tekstlinje, skulle menupunktet Fortryd få linjen tilbage. -&Ctrl;&Shift;Z Annullér fortryd -Brug dette menupunkt til at udføre den seneste handlingen som du fortrød med menupunktet Fortryd. Hvis du for eksempel har genetableret en fjernet tekstlinje med Fortryd som i eksemplet ovenfor, vil Annullér fortryd udføre handlingen at fjerne linjen igen. +&Ctrl;&Shift;Z Annullér fortryd +Brug dette menupunkt til at udføre den seneste handlingen som du fortrød med menupunktet Fortryd. Hvis du for eksempel har genetableret en fjernet tekstlinje med Fortryd som i eksemplet ovenfor, vil Annullér fortryd udføre handlingen at fjerne linjen igen. -&Ctrl;X Klip -Dette menupunkt klipper den nuværende markerings indhold ud til klippebordet. Se for mere information. +&Ctrl;X Klip +Dette menupunkt klipper den nuværende markerings indhold ud til klippebordet. Se for mere information. -&Ctrl;C Kopiér -Dette menupunkt kopierer den nuværende markerings indhold til klippebordet. Se for mere information. +&Ctrl;C Kopiér +Dette menupunkt kopierer den nuværende markerings indhold til klippebordet. Se for mere information. -&Ctrl;V Indsæt -Dette menupunkt indsætter indholdet på klippebordet i nuværende dokument. Klippebordets indhold indsættes der hvor markøren er placeret for øjeblikket. +&Ctrl;V Indsæt +Dette menupunkt indsætter indholdet på klippebordet i nuværende dokument. Klippebordets indhold indsættes der hvor markøren er placeret for øjeblikket. -&Ctrl;A Markér alt -Brug dette til at markere hele nuværende dokument. +&Ctrl;A Markér alt +Brug dette til at markere hele nuværende dokument. -&Ctrl;F Find... -Dette menupunkt viser dialogen Find tekst som du kan bruge til at søge efter et vist ord eller en vis sætning i det nuværende dokument. +&Ctrl;F Find... +Dette menupunkt viser dialogen Find tekst som du kan bruge til at søge efter et vist ord eller en vis sætning i det nuværende dokument. -F3 Find næste -Brug dette til at finde næste forekomst af den seneste tekst som du søgte efter med Find.... +F3 Find næste +Brug dette til at finde næste forekomst af den seneste tekst som du søgte efter med Find.... -<guimenu ->Opsætnings</guimenu ->menuen +<guimenu>Opsætnings</guimenu>menuen -Indstil genveje... -I dialogen som vises med dette menupunkt kan du ændre genvejstasterne som bruges af programmet. Se . +Indstil genveje... +I dialogen som vises med dette menupunkt kan du ændre genvejstasterne som bruges af programmet. Se . -Indstil værktøjslinjer... - -I dialogen som vises med dette menupunkt kan du ændre hvilke knapper som vises i programmets værktøjslinjer. Se . +Indstil værktøjslinjer... + +I dialogen som vises med dette menupunkt kan du ændre hvilke knapper som vises i programmets værktøjslinjer. Se . -Indstil bekendtgørelser... -I dialogen som vises med dette menupunktet kan du ændre underretninger (lyd, fejlmeddelelse, etc.) som bruges af programmet. Se . +Indstil bekendtgørelser... +I dialogen som vises med dette menupunktet kan du ændre underretninger (lyd, fejlmeddelelse, etc.) som bruges af programmet. Se . -Indstil program -I dialogen som vises med dette menupunkt kan du ændre indstillinger som angår hvordan programmet virker i almindelighed. +Indstil program +I dialogen som vises med dette menupunkt kan du ændre indstillinger som angår hvordan programmet virker i almindelighed. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/switching-sessions.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/switching-sessions.docbook index a3960d61ee7..59c8fcc3280 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/switching-sessions.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/switching-sessions.docbook @@ -1,93 +1,47 @@ - Christian Weickhmann christian.weickhmann@gmx.de + Christian Weickhmann christian.weickhmann@gmx.de -Skifte sessioner +Skifte sessioner -Fra version 3.3 og fremad, sørger &kde; for et sessionshåndteringssystem som tillader dig at skifte mellem forskellige brugerkonti på en computer. Du kan forblive logget på og ⪚ lade din søster, broder, kone, nabo eller hvemsomhelst læse sine e-mail lige et øjeblik. Tidligere skulle du logge af (og derfor ⪚ lukke programmer eller gemme dokumenter) og lade ham eller hende logge på. +Fra version 3.3 og fremad, sørger &kde; for et sessionshåndteringssystem som tillader dig at skifte mellem forskellige brugerkonti på en computer. Du kan forblive logget på og ⪚ lade din søster, broder, kone, nabo eller hvemsomhelst læse sine e-mail lige et øjeblik. Tidligere skulle du logge af (og derfor ⪚ lukke programmer eller gemme dokumenter) og lade ham eller hende logge på. -Nu er det næsten lige så let som at skifte til en andet virtuel desktop. +Nu er det næsten lige så let som at skifte til en andet virtuel desktop. -Skifte sessioner: Hvordan det virker +Skifte sessioner: Hvordan det virker -Menuen Skift bruger +Menuen Skift bruger -Nu har K-menuen et nyt punkt. Ganske nær menuens underkant finder du undermenuen Skift bruger. Den indeholder kommandoen at låse den aktuelle og starte ny session, hvilket betyder at din desktop starter pauseskærmen og efter nogle sekunder kan du logge ind med TDM som sædvanligt. Punktet Start ny session hopper over aktivering af pauseskærm. +Nu har K-menuen et nyt punkt. Ganske nær menuens underkant finder du undermenuen Skift bruger. Den indeholder kommandoen at låse den aktuelle og starte ny session, hvilket betyder at din desktop starter pauseskærmen og efter nogle sekunder kan du logge ind med TDM som sædvanligt. Punktet Start ny session hopper over aktivering af pauseskærm. -Når du har mere end en session som kører, kan du enten vælge at trykke på &Ctrl;&Alt;F7 eller F8 og så videre (hvad er ofte indstillet i forvejen) eller, endnu bekvemmere, vælge i listen med aktive sessioner længst nede i undermenuen Skift bruger. +Når du har mere end en session som kører, kan du enten vælge at trykke på &Ctrl;&Alt;F7 eller F8 og så videre (hvad er ofte indstillet i forvejen) eller, endnu bekvemmere, vælge i listen med aktive sessioner længst nede i undermenuen Skift bruger. -Skift bruger med pauseskærmen -Hvis du har aktiveret din pauseskærm og en anden bruger vil logge på, kan hun eller han helt enkelt trykke på knappen Skift bruger... og logge ind på en anden session. +Skift bruger med pauseskærmen +Hvis du har aktiveret din pauseskærm og en anden bruger vil logge på, kan hun eller han helt enkelt trykke på knappen Skift bruger... og logge ind på en anden session. -Skifte sessioner i &tdm; -Hvis du er i &tdm; og vil skifte til en anden aktiv session kan du trykke på knappen Menu og vælge Skift bruger, hvilket hovedsageligt er det samme som tidligere beskrevet. +Skifte sessioner i &tdm; +Hvis du er i &tdm; og vil skifte til en anden aktiv session kan du trykke på knappen Menu og vælge Skift bruger, hvilket hovedsageligt er det samme som tidligere beskrevet. + --> diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/tde-as-root.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/tde-as-root.docbook index 6195355e463..9635d1e961a 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/tde-as-root.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/tde-as-root.docbook @@ -2,82 +2,29 @@ -&Francis.Giannaros; &Francis.Giannaros.mail; +&Francis.Giannaros; &Francis.Giannaros.mail; -Brug af &kde; som root +Brug af &kde; som root -Med &UNIX; operativsystemer er der ofte forskellige brugere, som hver især kan have forskellige rettigheder. Den konventionelle metode er at have en almindelig brugerkonto, hvis filer normalt er opbevarede i /home/brugernavn, og desuden have en konto der hedder root. Kontoen root, eller systemadministratoren, har systemvide rettigheder, og kan ændre en hvilken som helst fil på systemet. +Med &UNIX; operativsystemer er der ofte forskellige brugere, som hver især kan have forskellige rettigheder. Den konventionelle metode er at have en almindelig brugerkonto, hvis filer normalt er opbevarede i /home/brugernavn, og desuden have en konto der hedder root. Kontoen root, eller systemadministratoren, har systemvide rettigheder, og kan ændre en hvilken som helst fil på systemet. -Selvom dette betyder at det er nemt at udføre administrative opgaver uden besvær, betyder det også at der ikke er nogen sikkerhedsrestriktioner pålagt. Altså kan en lille typografisk fejl eller anden fejl føre til uoprettelige skader. +Selvom dette betyder at det er nemt at udføre administrative opgaver uden besvær, betyder det også at der ikke er nogen sikkerhedsrestriktioner pålagt. Altså kan en lille typografisk fejl eller anden fejl føre til uoprettelige skader. -Nogle af de operativsystemer som kører &kde; levereres med grafisk indlogning aktiveret for root. Trods det, skal du aldrig logge ind på &kde; som root, og du skulle aldrig behøve at gøre det. Dit system er meget åbnere for angreb, især hvis du forbinder til internettet som root, og du øger dramatisk risikoen for at du skader systemet. +Nogle af de operativsystemer som kører &kde; levereres med grafisk indlogning aktiveret for root. Trods det, skal du aldrig logge ind på &kde; som root, og du skulle aldrig behøve at gøre det. Dit system er meget åbnere for angreb, især hvis du forbinder til internettet som root, og du øger dramatisk risikoen for at du skader systemet. -Nogle &Linux;-distributioner har forsøgt at betone dette punkt så meget at de fuldstændigt har deaktiveret kontoen root, og i stedet bruger modellen med sudo. Trods det, er den grundlæggende sikkerhedsmodel i sudo den samme som su, og derfor deler de i det væsentlige samme sikkerhedsstyrker og -svagheder. +Nogle &Linux;-distributioner har forsøgt at betone dette punkt så meget at de fuldstændigt har deaktiveret kontoen root, og i stedet bruger modellen med sudo. Trods det, er den grundlæggende sikkerhedsmodel i sudo den samme som su, og derfor deler de i det væsentlige samme sikkerhedsstyrker og -svagheder. -Hvis du nogensinde skulle behøve at køre et program med rettigheder som systemadministrator, anbefales det at du altid bruger &tdesu;. Indtast tdesu program fra en terminal, eller ved at trykke på &Alt; F2, så køres programmet med passende rettigheder som systemadministrator. +Hvis du nogensinde skulle behøve at køre et program med rettigheder som systemadministrator, anbefales det at du altid bruger &tdesu;. Indtast tdesu program fra en terminal, eller ved at trykke på &Alt; F2, så køres programmet med passende rettigheder som systemadministrator. -Selvom du har indstillet systemet at bruge sudo, eller hvis du bruger en distribution som bruger sudo, såsom &kubuntu;, bør du alligevel bruge &tdesu;. Programmet ændres på passende måde af udviklerne til at bruge de rigtige indstillinger. Du bør imidlertid aldrig nogensinde bruge sudo program til at køre et program med rettigheder som root. Det kan bringe rettigheder for visse af et programs indstillingsfiler i forkert rækkefølge. At køre et grafisk program som root er generelt ikke en god idé, men at bruge &tdesu; er altid sikrest med det. +Selvom du har indstillet systemet at bruge sudo, eller hvis du bruger en distribution som bruger sudo, såsom &kubuntu;, bør du alligevel bruge &tdesu;. Programmet ændres på passende måde af udviklerne til at bruge de rigtige indstillinger. Du bør imidlertid aldrig nogensinde bruge sudo program til at køre et program med rettigheder som root. Det kan bringe rettigheder for visse af et programs indstillingsfiler i forkert rækkefølge. At køre et grafisk program som root er generelt ikke en god idé, men at bruge &tdesu; er altid sikrest med det. -Relateret information -&tdesu;-håndbogen +Relateret information +&tdesu;-håndbogen diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/tde-edutainment.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/tde-edutainment.docbook index 63c8600f2e6..14bc1bd8e09 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/tde-edutainment.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/tde-edutainment.docbook @@ -10,150 +10,75 @@ Your name here --> -&kde;-undervisning - -&kde;'s uddannelsesmodul tilbyder børn, familier og lærere en samling af undervisningsprogrammer. Du kan finde programmer til at forbedre dine sprogfærdigheder og optræne dit ordforråd, såsom &kvoctrain; og &kwordquiz;, eller videnskabelige programmer, såsom det meget avancerede &kstars; (et planetarium) og &kig; (interaktiv geometri) som giver dig spændende viden. Mor dig med at lære blindskrift med &ktouch;. Lærere finder en nem måde at lave lektioner på med &keduca;. Du kan finde en komplet liste af &kde;-undervisningsprogrammer på KDE-Edu-hjemmeside. Hvad følger er et overblik over nogle få af dem. -Kig i håndbogen for hvert program ved at skrive help:/<appname> i &konqueror;s stedlinje, eller ved at vælge den i &khelpcenter;. +&kde;-undervisning + +&kde;'s uddannelsesmodul tilbyder børn, familier og lærere en samling af undervisningsprogrammer. Du kan finde programmer til at forbedre dine sprogfærdigheder og optræne dit ordforråd, såsom &kvoctrain; og &kwordquiz;, eller videnskabelige programmer, såsom det meget avancerede &kstars; (et planetarium) og &kig; (interaktiv geometri) som giver dig spændende viden. Mor dig med at lære blindskrift med &ktouch;. Lærere finder en nem måde at lave lektioner på med &keduca;. Du kan finde en komplet liste af &kde;-undervisningsprogrammer på KDE-Edu-hjemmeside. Hvad følger er et overblik over nogle få af dem. +Kig i håndbogen for hvert program ved at skrive help:/<appname> i &konqueror;s stedlinje, eller ved at vælge den i &khelpcenter;. -Skærp dine sprogfærdigheder +Skærp dine sprogfærdigheder -&khangman; - Et letanvendeligt program som implementerer det klassiske hangman-spil. Du kan vælge at lade ordene være fra et vist emne og til og med vælge blandt et udvalg af sværhedsgrader. Programmet levereres på fireogtyve sprog, og er derfor idealt til at lære sig at stave til almindelige substantiver på andre sprog. +&khangman; + Et letanvendeligt program som implementerer det klassiske hangman-spil. Du kan vælge at lade ordene være fra et vist emne og til og med vælge blandt et udvalg af sværhedsgrader. Programmet levereres på fireogtyve sprog, og er derfor idealt til at lære sig at stave til almindelige substantiver på andre sprog. - Hjemmeside: http://edu.kde.org/khangman - &khangman;-håndbogen + Hjemmeside: http://edu.kde.org/khangman + &khangman;-håndbogen -&klettres; - Et program specielt konstrueret til at hjælpe brugeren lære sig alfabetet på et nyt sprog, og derefter lære at læse enkle stavelser. Ideelt for børn, eller hvem som helst som forsøger lære sig eller blive bekendt med et fremmede sprogs alfabeter. Et antal forskellige alfabeter understøttes for øjeblikket. +&klettres; + Et program specielt konstrueret til at hjælpe brugeren lære sig alfabetet på et nyt sprog, og derefter lære at læse enkle stavelser. Ideelt for børn, eller hvem som helst som forsøger lære sig eller blive bekendt med et fremmede sprogs alfabeter. Et antal forskellige alfabeter understøttes for øjeblikket. - Hjemmeside: http://edu.kde.org/klettres - &klettres;-håndbogen + Hjemmeside: http://edu.kde.org/klettres + &klettres;-håndbogen -&kanagram; - Et enkelt spil til at øve sin intelligens, hvor man skal regne ordet ud som er givet af programmet. Bogstaverne i ordet er i uorden, og man skal løse hvilket ord som bogstaverne danner ud fra de givne ord. Ligner det populæra program Countdown på engelsk tv. +&kanagram; + Et enkelt spil til at øve sin intelligens, hvor man skal regne ordet ud som er givet af programmet. Bogstaverne i ordet er i uorden, og man skal løse hvilket ord som bogstaverne danner ud fra de givne ord. Ligner det populæra program Countdown på engelsk tv. - Hjemmeside: http://edu.kde.org/kanagram - &kanagram;-håndbogen + Hjemmeside: http://edu.kde.org/kanagram + &kanagram;-håndbogen -&kverbos; - Et simpel måde at lære sig og studere spanske former af verber. Programmet foreslår et verbum og en form, og brugeren skriver de øvrige former ind. Programmet retter brugerens indtastning og giver tilbagemelding. Brugeren kan redigere listen med verber som kan studeres, og programmet kan selv bygge regelmæssige former af verber, og formene af de vigtigste grupper af verber. Uregelmæssige former af verber kan indtastes af brugeren. +&kverbos; + Et simpel måde at lære sig og studere spanske former af verber. Programmet foreslår et verbum og en form, og brugeren skriver de øvrige former ind. Programmet retter brugerens indtastning og giver tilbagemelding. Brugeren kan redigere listen med verber som kan studeres, og programmet kan selv bygge regelmæssige former af verber, og formene af de vigtigste grupper af verber. Uregelmæssige former af verber kan indtastes af brugeren. - Hjemmeside: http://edu.kde.org/kverbos - &kverbos;-håndbogen + Hjemmeside: http://edu.kde.org/kverbos + &kverbos;-håndbogen -&kvoctrain; - Et andet avanceret ordforrådsøvelsesprogram, som bruger metoden med hurtigkort. Ordforrådsfiler kan hentes og tilføjes til programmet. +&kvoctrain; + Et andet avanceret ordforrådsøvelsesprogram, som bruger metoden med hurtigkort. Ordforrådsfiler kan hentes og tilføjes til programmet. - Hjemmeside: http://edu.kde.org/kvoctrain - &kvoctrain;-håndbogen + Hjemmeside: http://edu.kde.org/kvoctrain + &kvoctrain;-håndbogen @@ -161,56 +86,26 @@ Your name here -&kiten; - Et japansk reference- og indlæringsværktøj. Ord både fra engelsk og japansk kan slås op og filtreres, med ordbogsprotokollen Edictog Kanjidic. Andre funktioner i &kiten; inkluderer nogle omfattende søgefunktioner, en søgehistorik, og en indlæringsdel som indeholder diverse forskellige indlæringsformer. +&kiten; + Et japansk reference- og indlæringsværktøj. Ord både fra engelsk og japansk kan slås op og filtreres, med ordbogsprotokollen Edictog Kanjidic. Andre funktioner i &kiten; inkluderer nogle omfattende søgefunktioner, en søgehistorik, og en indlæringsdel som indeholder diverse forskellige indlæringsformer. - Hjemmeside: http://edu.kde.org/kiten - &kiten;-håndbogen + Hjemmeside: http://edu.kde.org/kiten + &kiten;-håndbogen -&klatin; - Et program til at hjælpe til med at repetere latin. Der er afsnit for test af ordforråd, grammatik og verber. Desuden indgår et sæt repetitionsnoter som kan bruges til selvstudier. +&klatin; + Et program til at hjælpe til med at repetere latin. Der er afsnit for test af ordforråd, grammatik og verber. Desuden indgår et sæt repetitionsnoter som kan bruges til selvstudier. - Hjemmeside: http://edu.kde.org/klatin - &klatin;-håndbogen + Hjemmeside: http://edu.kde.org/klatin + &klatin;-håndbogen @@ -221,86 +116,45 @@ Your name here -Matematik +Matematik -Flere programmer til at hjælpe dig med matematik og geometri. +Flere programmer til at hjælpe dig med matematik og geometri. -&kbruch; - Et program med flere øvelsestyper til at forbedre at regne med brøker. Forskellige opgaver omfatter øvelser for at finde summen af to brøker, konvertering af brøker til deres respektive decimaltal, sammenligning af brøker (mindre end, større end), med mere. +&kbruch; + Et program med flere øvelsestyper til at forbedre at regne med brøker. Forskellige opgaver omfatter øvelser for at finde summen af to brøker, konvertering af brøker til deres respektive decimaltal, sammenligning af brøker (mindre end, større end), med mere. - Hjemmeside: http://edu.kde.org/kbruch - &kbruch;-håndbogen + Hjemmeside: http://edu.kde.org/kbruch + &kbruch;-håndbogen -&kig; - Et storartet program for interaktiv geometri. Ideelt for læreren som forsøger at tegne et diagram på maskinen, eller studenter som forsøger at lære sig mere og undersøge diagrammer og kurver. For øjeblikket understøttes mange ting, og man kan meget nemt konstruere mange ting, fra parabler og hyperbler til ellipser. +&kig; + Et storartet program for interaktiv geometri. Ideelt for læreren som forsøger at tegne et diagram på maskinen, eller studenter som forsøger at lære sig mere og undersøge diagrammer og kurver. For øjeblikket understøttes mange ting, og man kan meget nemt konstruere mange ting, fra parabler og hyperbler til ellipser. - Hjemmeside: http://edu.kde.org/kig - &kig;-håndbogen + Hjemmeside: http://edu.kde.org/kig + &kig;-håndbogen -&kpercentage; - I det væsentlige et program til at hjælpe dig med at forbedre dine færdigheder i at regne med procenter. Forskellige øvelser indgår, og der er forskellige sværhedsgrader som retter sig mod personer med forskellige færdigheder. +&kpercentage; + I det væsentlige et program til at hjælpe dig med at forbedre dine færdigheder i at regne med procenter. Forskellige øvelser indgår, og der er forskellige sværhedsgrader som retter sig mod personer med forskellige færdigheder. - Hjemmeside: http://edu.kde.org/kpercentage - &kpercentage;-håndbogen + Hjemmeside: http://edu.kde.org/kpercentage + &kpercentage;-håndbogen @@ -308,26 +162,13 @@ Your name here -&kmplot; - Et matematisk funktionstegningsprogram. Det har en indbygget kraftfuld tolk. Du kan tegne forskellige funktioner op samtidigt og kombinere deres funktionsudtryk til at bygge nye funktioner. &kmplot; understøtter funktioner med parametre og funktioner med polære koordinater. Flere gittertilstande er mulige og diagrammer kan skrives ud med høj præcision i rigtig skala. +&kmplot; + Et matematisk funktionstegningsprogram. Det har en indbygget kraftfuld tolk. Du kan tegne forskellige funktioner op samtidigt og kombinere deres funktionsudtryk til at bygge nye funktioner. &kmplot; understøtter funktioner med parametre og funktioner med polære koordinater. Flere gittertilstande er mulige og diagrammer kan skrives ud med høj præcision i rigtig skala. - Hjemmeside: http://edu.kde.org/kmplot - &kmplot;-håndbogen + Hjemmeside: http://edu.kde.org/kmplot + &kmplot;-håndbogen @@ -338,56 +179,29 @@ Your name here -Videnskab +Videnskab -&kstars; - Et desktopplanetarium for &kde;. Det sørger for en nøjagtig grafisk simulering af nattehimlen fra et hvilket som helst sted på jorden, ved en hvilken som helst dato og tid. Skærmen inkluderer 130 000 stjerner, 13 000 himmellegemer, alle otte planeter, solen, månen og tusindvis af kometer og asteroider. +&kstars; + Et desktopplanetarium for &kde;. Det sørger for en nøjagtig grafisk simulering af nattehimlen fra et hvilket som helst sted på jorden, ved en hvilken som helst dato og tid. Skærmen inkluderer 130 000 stjerner, 13 000 himmellegemer, alle otte planeter, solen, månen og tusindvis af kometer og asteroider. - Hjemmeside: http://edu.kde.org/kstars - &kstars;-håndbogen + Hjemmeside: http://edu.kde.org/kstars + &kstars;-håndbogen - &kalzium; - Et fuldstændigt periodisk system, med listen over alle grundstofferne, og hvor der er adgang til udvidet information om hvert enkelt grundstof. Udover at vise en grundlæggende oversigt, inkluderes andre funktioner til at kunne vise kemiske data, atommodeller, energier, samt et billede af grundstoffet. + &kalzium; + Et fuldstændigt periodisk system, med listen over alle grundstofferne, og hvor der er adgang til udvidet information om hvert enkelt grundstof. Udover at vise en grundlæggende oversigt, inkluderes andre funktioner til at kunne vise kemiske data, atommodeller, energier, samt et billede af grundstoffet. - Hjemmeside: http://edu.kde.org/kalzium - &kalzium;-håndbogen + Hjemmeside: http://edu.kde.org/kalzium + &kalzium;-håndbogen @@ -397,29 +211,15 @@ Your name here -Læringsværktøjer +Læringsværktøjer - &keduca; - Et hurtigkortprogram som lader dig oprette interaktive formularbaserede eksaminer. Det levereres også for øjeblikket med støtte for at tilføje servere hvor man kan hente eksaminer fra. Flere sprog understøttes. + &keduca; + Et hurtigkortprogram som lader dig oprette interaktive formularbaserede eksaminer. Det levereres også for øjeblikket med støtte for at tilføje servere hvor man kan hente eksaminer fra. Flere sprog understøttes. - Hjemmeside: http://edu.kde.org/keduca - &keduca;-håndbogen + Hjemmeside: http://edu.kde.org/keduca + &keduca;-håndbogen @@ -429,29 +229,15 @@ Your name here -Diverse +Diverse - &ktouch; - Et program til at lære sig maskinskrivning. &ktouch; viser tastaturet på skærmen og tasternes farve ændres når de skal trykkes ned. Tekst vises på skærmen, og brugeren bliver bedt om at indtaste den. Nogle standardøvelser indgår i programmet, med diverse forskellige sværhedsgrader. + &ktouch; + Et program til at lære sig maskinskrivning. &ktouch; viser tastaturet på skærmen og tasternes farve ændres når de skal trykkes ned. Tekst vises på skærmen, og brugeren bliver bedt om at indtaste den. Nogle standardøvelser indgår i programmet, med diverse forskellige sværhedsgrader. - Hjemmeside: http://edu.kde.org/ktouch - &ktouch;-håndbogen + Hjemmeside: http://edu.kde.org/ktouch + &ktouch;-håndbogen @@ -460,25 +246,12 @@ Your name here - &kwordquiz; - Et hurtigkortprogram som lader dig oprette interaktive formularbaserede eksaminer. Det levereres også for øjeblikket med støtte for at tilføje servere hvor man kan hente eksaminer fra. Flere sprog understøttes. + &kwordquiz; + Et hurtigkortprogram som lader dig oprette interaktive formularbaserede eksaminer. Det levereres også for øjeblikket med støtte for at tilføje servere hvor man kan hente eksaminer fra. Flere sprog understøttes. - Hjemmeside: http://edu.kde.org/kwordquiz - &kwordquiz;-håndbogen + Hjemmeside: http://edu.kde.org/kwordquiz + &kwordquiz;-håndbogen @@ -486,25 +259,12 @@ Your name here - &kturtle; - Et programmeringsmiljø til uddannelse som bruger programmeringssproget Logo, som for øjeblikket understøtter flere sprog. + &kturtle; + Et programmeringsmiljø til uddannelse som bruger programmeringssproget Logo, som for øjeblikket understøtter flere sprog. - Hjemmeside: http://edu.kde.org/kturtle - &kturtle;-håndbogen + Hjemmeside: http://edu.kde.org/kturtle + &kturtle;-håndbogen @@ -512,31 +272,12 @@ Your name here - &kgeography; - Kgeografi er et indlæringsværktøj af geografi for &kde;. Du kan bladre gennem kort ved at klikke på en del af et kort for at se dets navn, og du kan også besvare flere forskellige typer af spørgsmål, hvor programmet for eksempel viser dig dele af kort eller hovedstæder og du skal gætte navne. + &kgeography; + Kgeografi er et indlæringsværktøj af geografi for &kde;. Du kan bladre gennem kort ved at klikke på en del af et kort for at se dets navn, og du kan også besvare flere forskellige typer af spørgsmål, hvor programmet for eksempel viser dig dele af kort eller hovedstæder og du skal gætte navne. - Hjemmeside: http://kgeography.berlios.de/ og http://edu.kde.org/kgeography - &kgeography;-håndbogen + Hjemmeside: http://kgeography.berlios.de/ og http://edu.kde.org/kgeography + &kgeography;-håndbogen @@ -544,29 +285,12 @@ Your name here - &blinken; - &blinken; er et Simon siger-spil for &kde;. Spilleren skal huske følgen af lys i rette rækkefølge og derefter vises en identisk følge med yderligere et skridt tilføjet. + &blinken; + &blinken; er et Simon siger-spil for &kde;. Spilleren skal huske følgen af lys i rette rækkefølge og derefter vises en identisk følge med yderligere et skridt tilføjet. - Hjemmeside: http://edu.kde.org/blinken - &blinken;-håndbogen + Hjemmeside: http://edu.kde.org/blinken + &blinken;-håndbogen @@ -577,14 +301,9 @@ Your name here -Relateret information +Relateret information -&kde;-Edu-hjemmesiden på http://edu.kde.org har nyheder og oplysninger om KDE-undervisningsprogrammer. +&kde;-Edu-hjemmesiden på http://edu.kde.org har nyheder og oplysninger om KDE-undervisningsprogrammer. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/tde-for-admins.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/tde-for-admins.docbook index 4d2aa5bad48..24898a9e22d 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/tde-for-admins.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/tde-for-admins.docbook @@ -1,191 +1,87 @@ - Waldo Bastian bastian@kde.org -&Philip.Rodrigues; &Philip.Rodrigues.mail; + Waldo Bastian bastian@kde.org +&Philip.Rodrigues; &Philip.Rodrigues.mail; -&kde; for administratorer +&kde; for administratorer -&kde;'s interne funktioner +&kde;'s interne funktioner -Overblik -Endnu ikke skrevet +Overblik +Endnu ikke skrevet -Kataloglayout +Kataloglayout -&kde; definerer et filsystemhierarki som bruges af &kde;-miljøet selv samt alle &kde;-programmer. I almindelighed opbevarer &kde; alle sine filer i et mappetræ med en fast struktur. +&kde; definerer et filsystemhierarki som bruges af &kde;-miljøet selv samt alle &kde;-programmer. I almindelighed opbevarer &kde; alle sine filer i et mappetræ med en fast struktur. -Normalt bruger &kde; to mappetræer: +Normalt bruger &kde; to mappetræer: -Et på systemniveau (for eksempel /opt/kde3). -Et på brugerniveau i brugerens hjemmemappe (oftest ~/.trinity). +Et på systemniveau (for eksempel /opt/kde3). +Et på brugerniveau i brugerens hjemmemappe (oftest ~/.trinity). -Som systemadministrator kan du oprette yderligere træer. Sådanne yderligere træer kan bruges som profiler. +Som systemadministrator kan du oprette yderligere træer. Sådanne yderligere træer kan bruges som profiler. -&SuSE; &Linux; bruger for eksempel: +&SuSE; &Linux; bruger for eksempel: -$HOME/.trinity -/opt/kde3. (Dette er specifikt for &SuSE;. Andre distributioner bruger måske /usr eller /usr/kde3) -/etc/opt/kde3. (Dette er tilføjet af &SuSE;). +$HOME/.trinity +/opt/kde3. (Dette er specifikt for &SuSE;. Andre distributioner bruger måske /usr eller /usr/kde3) +/etc/opt/kde3. (Dette er tilføjet af &SuSE;). -Hvis du har installeret Kiosk-administrationsværktøjet version 0.7 eller senere, kan du kontrollere hvilket mappetræ som bruges med følgende kommando: kiosktool-tdedirs +Hvis du har installeret Kiosk-administrationsværktøjet version 0.7 eller senere, kan du kontrollere hvilket mappetræ som bruges med følgende kommando: kiosktool-tdedirs -&kde; og &kde;-programmer slår filer op ved at søge i alle &kde;'s mappetræer. Katalogtræerne kontrolleres i prioritetsrækkefølge. Når en fil findes i flere mappetræer, bliver filen fra det sidste træet foretrukket. Normalt har træet placeret i brugerens hjemmemappe højeste prioritet. Det er også mappetræet der ændringer skrives. +&kde; og &kde;-programmer slår filer op ved at søge i alle &kde;'s mappetræer. Katalogtræerne kontrolleres i prioritetsrækkefølge. Når en fil findes i flere mappetræer, bliver filen fra det sidste træet foretrukket. Normalt har træet placeret i brugerens hjemmemappe højeste prioritet. Det er også mappetræet der ændringer skrives. -For information om &MIME;-typen text/plain, gennem følgende filer: +For information om &MIME;-typen text/plain, gennem følgende filer: -$HOME/.trinity/share/mimelnk/tekst/plain.desktop -/opt/kde3/share/mimelnk/tekst/plain.desktop -/etc/opt/kde3/share/mimelnk/tekst/plain.desktop +$HOME/.trinity/share/mimelnk/tekst/plain.desktop +/opt/kde3/share/mimelnk/tekst/plain.desktop +/etc/opt/kde3/share/mimelnk/tekst/plain.desktop -Hvis en bruger laver en ændring, skrives ændringen i $HOME/.trinity/share/mimelnk/tekst/plain.desktop +Hvis en bruger laver en ændring, skrives ændringen i $HOME/.trinity/share/mimelnk/tekst/plain.desktop -For indstillingsfiler er historien noget anderledes. Hvis der er flere indstillingsfiler med samme navn som findes i mappetræer, kombineres deres indhold. Katalogtræernes prioritetsrækkefølge spiller rolle her. Når to filer definerer samme indstillingsnøgle, afgør filen med højest prioritet hvilken værdi som bruges for nøglen. +For indstillingsfiler er historien noget anderledes. Hvis der er flere indstillingsfiler med samme navn som findes i mappetræer, kombineres deres indhold. Katalogtræernes prioritetsrækkefølge spiller rolle her. Når to filer definerer samme indstillingsnøgle, afgør filen med højest prioritet hvilken værdi som bruges for nøglen. -Hvis for eksempel følgende to filer findes, med dette indhold: +Hvis for eksempel følgende to filer findes, med dette indhold: -$HOME/.trinity/share/config/foobar -Color=red +$HOME/.trinity/share/config/foobar +Color=red Shape=circle -/etc/opt/kde3/share/config/eksempel -Color=blue +/etc/opt/kde3/share/config/eksempel +Color=blue Position=10,10 -Filerne flettes sammen til at give resultatet: +Filerne flettes sammen til at give resultatet: -Color=red +Color=red Shape=circle Position=10,10 @@ -194,101 +90,47 @@ Position=10,10 -Angiv mapper +Angiv mapper -Miljøvariabel -Eksempel på opsætninger -Kommentar +Miljøvariabel +Eksempel på opsætninger +Kommentar -TDEHOME -~/.trinity - +TDEHOME +~/.trinity + -TDEROOTHOME -/root/.trinity -Forskellige variabler til at forhindre root i at skrive i $TDEHOME for brugeren efter at have kørt su. +TDEROOTHOME +/root/.trinity +Forskellige variabler til at forhindre root i at skrive i $TDEHOME for brugeren efter at have kørt su. -TDEDIR -/opt/kde3, /usr, /usr/kde3 -Leverandørafhængig. Brugt af &kde; 2. Hvis ikke sat, falder det tilbage til indkompileret standard. +TDEDIR +/opt/kde3, /usr, /usr/kde3 +Leverandørafhængig. Brugt af &kde; 2. Hvis ikke sat, falder det tilbage til indkompileret standard. -TDEDIRS -/opt/kde3, /usr, /usr/kde3 -Nyt i &kde;3. Kan lave en liste af flere steder adskilt af kolon. Hvis ikke sat, falder det tilbage til $TDEDIR +TDEDIRS +/opt/kde3, /usr, /usr/kde3 +Nyt i &kde;3. Kan lave en liste af flere steder adskilt af kolon. Hvis ikke sat, falder det tilbage til $TDEDIR -Behøver ikke indstilles. Standardværdier fungerer aldeles udmærket. -Kører &kde;2 ved siden af &kde;3? Lad $TDEDIR pege på &kde; 2 og $TDEDIRS på &kde; 3. +Behøver ikke indstilles. Standardværdier fungerer aldeles udmærket. +Kører &kde;2 ved siden af &kde;3? Lad $TDEDIR pege på &kde; 2 og $TDEDIRS på &kde; 3. -Et medlem af fakultetet på et universitet ville kunne have følgende indstillinger: -TDEHOME='~/.trinity3' +Et medlem af fakultetet på et universitet ville kunne have følgende indstillinger: +TDEHOME='~/.trinity3' TDEROOTHOME='/root/.trinity3' TDEDIRS='/opt/kde_staff:/opt/kde3' @@ -298,317 +140,146 @@ TDEDIRS='/opt/kde_staff:/opt/kde3' -Brugerprofiler - -I foregående eksempel indeholdt /opt/kde_staff yderligere indstillinger og programmer for fakultetsmedlemmer. Brugerprofiler tillader dig kun at tilføje mappen for visse brugere men ikke for andre. Tilføj følgende i /etc/tderc: - -[Directories-staff] +Brugerprofiler + +I foregående eksempel indeholdt /opt/kde_staff yderligere indstillinger og programmer for fakultetsmedlemmer. Brugerprofiler tillader dig kun at tilføje mappen for visse brugere men ikke for andre. Tilføj følgende i /etc/tderc: + +[Directories-staff] prefixes=/opt/kde_staff -Dette laver en profil som hedder staff som lægger til mappetræet /opt/kde_staff. Bemærk at &SuSE; &Linux; bruger /etc/kde3rc i stedet for /etc/tderc. Nu når vi har en navngiven profil kan den tildeles til brugere. - -For at afbilde profiler på brugere skal en afbildningsfil angives i /etc/tderc: - -[Directories] +Dette laver en profil som hedder staff som lægger til mappetræet /opt/kde_staff. Bemærk at &SuSE; &Linux; bruger /etc/kde3rc i stedet for /etc/tderc. Nu når vi har en navngiven profil kan den tildeles til brugere. + +For at afbilde profiler på brugere skal en afbildningsfil angives i /etc/tderc: + +[Directories] userProfileMapFile=/etc/kde-user-profile -Det er nu muligt at tildele en profil enten baseret på brugernavn eller baseret på gruppen i &UNIX; som brugeren indgår i. +Det er nu muligt at tildele en profil enten baseret på brugernavn eller baseret på gruppen i &UNIX; som brugeren indgår i. -For at tildele fakultetsprofilen til alle brugere som er medlemmer i gruppen staff_member i &UNIX;, tilføj følgende i /etc/kde-user-profile: +For at tildele fakultetsprofilen til alle brugere som er medlemmer i gruppen staff_member i &UNIX;, tilføj følgende i /etc/kde-user-profile: -[General] +[General] groups=staff_members [Groups] staff_members=staff -Det er også muligt at tildele en profil til en enkelt bruger: +Det er også muligt at tildele en profil til en enkelt bruger: -[Users] +[Users] bastian=staff -Kataloglayout besøgt igen +Kataloglayout besøgt igen -Hvert mappetræ som bruges af &kde; har en fast mappestruktur. Kataloger som ikke er relevante i et vist træ, eller blot bruges, kan dog udelades. Kataloger som bruges for midlertidige filer findes oftest kun under $TDEHOME, men ikke i noget andet mappetræ. +Hvert mappetræ som bruges af &kde; har en fast mappestruktur. Kataloger som ikke er relevante i et vist træ, eller blot bruges, kan dog udelades. Kataloger som bruges for midlertidige filer findes oftest kun under $TDEHOME, men ikke i noget andet mappetræ. -Arkitekturspecifikke mapper +Arkitekturspecifikke mapper -Arkitekturspecifikke mapper (operativsystem og processortype): +Arkitekturspecifikke mapper (operativsystem og processortype): -bin -Bruges til kørbare &kde;-programmer. +bin +Bruges til kørbare &kde;-programmer. -lib -Bruges til &kde;-biblioteker. +lib +Bruges til &kde;-biblioteker. -lib/kde3 -Denne mappe indeholder komponenter, plugin og andre objekter som indlæses ved kørsel til brug for &kde; 3.x program. +lib/kde3 +Denne mappe indeholder komponenter, plugin og andre objekter som indlæses ved kørsel til brug for &kde; 3.x program. -Delte mapper +Delte mapper -Delt: Ikke arkitekturspecifik, kan deles mellem forskellige arkitekturer. +Delt: Ikke arkitekturspecifik, kan deles mellem forskellige arkitekturer. -share/applnk -.desktop filer for &kde;-menu (forældet) +share/applnk +.desktop filer for &kde;-menu (forældet) -share/applications -.desktop filer for &kde;-menu (efter &kde; 3.2) +share/applications +.desktop filer for &kde;-menu (efter &kde; 3.2) -share/apps -Indeholder program-specifikke datafiler. Hvert program har en undermappe her til at opbevare yderligere datafiler. +share/apps +Indeholder program-specifikke datafiler. Hvert program har en undermappe her til at opbevare yderligere datafiler. -share/config -Indstillingsfiler. Indstillingsfiler navngives normalt efter programmet de tilhører plus bogstaverne rc. Et specielt tilfælde er kdeglobals. Denne fil læses af alle &kde;'s programmer. +share/config +Indstillingsfiler. Indstillingsfiler navngives normalt efter programmet de tilhører plus bogstaverne rc. Et specielt tilfælde er kdeglobals. Denne fil læses af alle &kde;'s programmer. -share/config/session -Denne mappe bruges af sessionshåndteringen og er normalt kun tilgængelig under $TDEHOME. Ved slutningen af en session med &kde; opbevarer programmer deres tilstand her. Filnavnene består af navnet på programmet fulgt af et tal. Sessionshåndteringen ksmserver opbevarer referencer til disse tal når en session gemmes i ksmserverrc. +share/config/session +Denne mappe bruges af sessionshåndteringen og er normalt kun tilgængelig under $TDEHOME. Ved slutningen af en session med &kde; opbevarer programmer deres tilstand her. Filnavnene består af navnet på programmet fulgt af et tal. Sessionshåndteringen ksmserver opbevarer referencer til disse tal når en session gemmes i ksmserverrc. -share/doc/HTML -Denne mappe indeholder dokumentation for &kde;'s programmer. Doumentation er opdelt efter sprog og programmet det hører til. Normalt er der mindst to filer i en mappe: index.docbook, som indeholder dokumentationen i et uformaterede DocBook format, og index.cache.bz2, som indeholder den samme dokumentation formateret som bzip2-komprimeret &HTML;. &HTML;-versionen bruges af &khelpcenter;. Hvis &HTML;-versionen mangler, vil &khelpcenter; regenerere den fra DocBook-versionen, men dette er en langsom proces. +share/doc/HTML +Denne mappe indeholder dokumentation for &kde;'s programmer. Doumentation er opdelt efter sprog og programmet det hører til. Normalt er der mindst to filer i en mappe: index.docbook, som indeholder dokumentationen i et uformaterede DocBook format, og index.cache.bz2, som indeholder den samme dokumentation formateret som bzip2-komprimeret &HTML;. &HTML;-versionen bruges af &khelpcenter;. Hvis &HTML;-versionen mangler, vil &khelpcenter; regenerere den fra DocBook-versionen, men dette er en langsom proces. -share/icons -Under denne mappe opbevares ikoner. Ikoner er kategoriseret efter tema, dimension and brugskategori. +share/icons +Under denne mappe opbevares ikoner. Ikoner er kategoriseret efter tema, dimension and brugskategori. -share/mimelnk -I denne mappe opbevares .desktop-filer der beskriver &MIME;-typer. &kde; bruger &MIME;-typer til at identificere typen af en fil. +share/mimelnk +I denne mappe opbevares .desktop-filer der beskriver &MIME;-typer. &kde; bruger &MIME;-typer til at identificere typen af en fil. -share/services -Denne mappe indeholder .desktop-filer der beskriver tjenester. Tjenester er ligesom programmer med startes sædvanligvis af andre programmer i stedet for af brugeren. Tjenester ses ikke i &kde;'s menu. +share/services +Denne mappe indeholder .desktop-filer der beskriver tjenester. Tjenester er ligesom programmer med startes sædvanligvis af andre programmer i stedet for af brugeren. Tjenester ses ikke i &kde;'s menu. -share/servicetypes -Denne mappe indeholder .desktop-filer der beskriver tjenestetyper. En tjenestetype repræsentere sædvanligvis en vis programmeringsgrænseflade. Programmer og tjenester inkluderer de tjenestetyper de sørger for i deres ->.desktop-filer. +share/servicetypes +Denne mappe indeholder .desktop-filer der beskriver tjenestetyper. En tjenestetype repræsentere sædvanligvis en vis programmeringsgrænseflade. Programmer og tjenester inkluderer de tjenestetyper de sørger for i deres >.desktop-filer. -share/sounds -Denne mappe indeholder lydfiler. +share/sounds +Denne mappe indeholder lydfiler. -share/templates -Denne mappe indeholder skabeloner til at lave filer af forskellige typer. En skabelon består af en .desktop-fil der beskriver filen og som inkluderer en reference til en fil i .source undermappen. Skabelonerne i denne mappe ses i Opret ny-menuen der er tilgængelig på desktoppen og i filhåndteringen. Når en bruger vælger en skabelon fra menuen kopieres dens kildefil. +share/templates +Denne mappe indeholder skabeloner til at lave filer af forskellige typer. En skabelon består af en .desktop-fil der beskriver filen og som inkluderer en reference til en fil i .source undermappen. Skabelonerne i denne mappe ses i Opret ny-menuen der er tilgængelig på desktoppen og i filhåndteringen. Når en bruger vælger en skabelon fra menuen kopieres dens kildefil. -share/wallpapers -Denne mappe indeholder milleder der kan bruges som baggrundsbillede +share/wallpapers +Denne mappe indeholder milleder der kan bruges som baggrundsbillede @@ -616,226 +287,95 @@ class="directory" -Værtsspecifikke mapper +Værtsspecifikke mapper -Der er tre værtsspecifikke mapper som oftest er symbolske link til andre steder. Hvis mapperne ikke allerede er der, skabes følgende symbolske link og mapper med værktøjet lnusertemp: +Der er tre værtsspecifikke mapper som oftest er symbolske link til andre steder. Hvis mapperne ikke allerede er der, skabes følgende symbolske link og mapper med værktøjet lnusertemp: -$TDEHOME/socket-$HOSTNAME -Oftest /tmp/tdesocket-$USER/, det bruges for forskellige &UNIX;-udtag. +$TDEHOME/socket-$HOSTNAME +Oftest /tmp/tdesocket-$USER/, det bruges for forskellige &UNIX;-udtag. -$TDEHOME/tmp-$HOSTNAME -Oftest /tmp/tde-$USER/, det bruges for midlertidige filer. +$TDEHOME/tmp-$HOSTNAME +Oftest /tmp/tde-$USER/, det bruges for midlertidige filer. -$TDEHOME/cache-$HOSTNAME -Oftest /var/tmp/tdecache-$USER/, det bruges for cachefiler. +$TDEHOME/cache-$HOSTNAME +Oftest /var/tmp/tdecache-$USER/, det bruges for cachefiler. -Eftersom både /tmp og /var/tmp kan skrives af alle, er der en mulighed for at nogen af mapperne ovenfor allerede findes men ejes af en anden bruger. I dette tilfælde laver værktøjet lnusertemp en ny mappe med et alternativt navn og laver en link til den i stedet. +Eftersom både /tmp og /var/tmp kan skrives af alle, er der en mulighed for at nogen af mapperne ovenfor allerede findes men ejes af en anden bruger. I dette tilfælde laver værktøjet lnusertemp en ny mappe med et alternativt navn og laver en link til den i stedet. -Indstillingsfiler &kde; bruger et enkelt tekstbaseret filnavn for alle indstillingsfiler. Det består af par med nøgler og værdier som er placerede i grupper. Alle indstillingsfiler i &kde; bruger UTF-8 kodning til tekst udenfor ASCII-området. - -Begyndelsen af en gruppe angives af et gruppenavn som er placeret i kantede parenteser. Alle indgange med nøgle og værdi som følger hører til gruppen. Gruppen slutter enten når en ny gruppe begynder, eller når filslutningen nås. Indgange længst oppe i filen som ikke har et gruppenavn forud, tilhører standardgruppen. - -Følgende eksempel viser en indstillingsfil som består af to grupper. Den første gruppe indeholder nøglerne LargeCursor og SingleClick, den anden gruppe indeholder nøglerne Show hidden files og Sort by: - -[KDE] +Indstillingsfiler &kde; bruger et enkelt tekstbaseret filnavn for alle indstillingsfiler. Det består af par med nøgler og værdier som er placerede i grupper. Alle indstillingsfiler i &kde; bruger UTF-8 kodning til tekst udenfor ASCII-området. + +Begyndelsen af en gruppe angives af et gruppenavn som er placeret i kantede parenteser. Alle indgange med nøgle og værdi som følger hører til gruppen. Gruppen slutter enten når en ny gruppe begynder, eller når filslutningen nås. Indgange længst oppe i filen som ikke har et gruppenavn forud, tilhører standardgruppen. + +Følgende eksempel viser en indstillingsfil som består af to grupper. Den første gruppe indeholder nøglerne LargeCursor og SingleClick, den anden gruppe indeholder nøglerne Show hidden files og Sort by: + +[KDE] LargeCursor=false SingleClick=true -[KFileDialog Settings] +[KFileDialog Settings] Show hidden files=false Sort by=Name -Indgange i en gruppe består af en nøgle og en værdi adskilt af med et lighedstegn. Nøglen kan indeholde mellemrum og kan følges af tilvalg inom hakparenteser. Delen efter likhetstecknet er indgangens værdi. Eventuella blanktegn som omger likhetstecknet ignoreres, ligesom eventuella blanktegn i slutningen. Mer kortfattat er formatet: +Indgange i en gruppe består af en nøgle og en værdi adskilt af med et lighedstegn. Nøglen kan indeholde mellemrum og kan følges af tilvalg inom hakparenteser. Delen efter likhetstecknet er indgangens værdi. Eventuella blanktegn som omger likhetstecknet ignoreres, ligesom eventuella blanktegn i slutningen. Mer kortfattat er formatet: -indgang=værdi +indgang=værdi -Hvis det er meningen at en værdi skal indeholde et mellemrum i begyndelsen og slutningen kan det opnås ved at bruge et baglæns skråstreg fulgt af et s. - -Der er flere andre baglæns skråstreg-koder. Her er en fuldstændig liste: -\s kan bruges som mellemrum +Hvis det er meningen at en værdi skal indeholde et mellemrum i begyndelsen og slutningen kan det opnås ved at bruge et baglæns skråstreg fulgt af et s. + +Der er flere andre baglæns skråstreg-koder. Her er en fuldstændig liste: +\s kan bruges som mellemrum -\t kan bruges til at inkludere et tabulatortegn +\t kan bruges til at inkludere et tabulatortegn -\r for et returtegn +\r for et returtegn -\n for et nylinjetegn +\n for et nylinjetegn -\\ for at inkludere selve den baglæns skråstreg +\\ for at inkludere selve den baglæns skråstreg - - -I følgende eksempel begynder værdien for indgangen Caption med to mellemrum mens indgangen Description indeholder tre linjer tekst. Nye linjer i baglæns skråstreg notation bruges til at skille de tre linjer ad. - -[Preview Image] + + +I følgende eksempel begynder værdien for indgangen Caption med to mellemrum mens indgangen Description indeholder tre linjer tekst. Nye linjer i baglæns skråstreg notation bruges til at skille de tre linjer ad. + +[Preview Image] Caption=\s Min overskrift Description=Dette er en\nmeget lang\nbeskrivelse. -Tomme linjer i indstillingsfiler ignoreres, ligesom linjer som begynder med et nummertegn (#). Nummertegnet kan bruges til at tilføje kommentarer i indstillingsfiler. Det bør noteres at når et &kde;-program opdaterer en indstillingsfil, bevares kommentarerne ikke. - -Det kan være flere indstillingsfiler med samme navn i undermappen share/config i forskellige mappetræer i &kde;. I dette tilfælde kombineres informationen i alle disse indstillingsfiler nøgle for nøgle. Hvis samme nøgle i en vis gruppe er defineret på mere end et sted, bruges nøgleværdien som blev læst fra mappetræet med højest prioritet. Indstillingsfiler under $TDEHOME har altid højest prioritet. Hvis en nøgle i en vis gruppe defineres flere gange i en enkelt fil, bruges den sidste indgangs værdi. +Tomme linjer i indstillingsfiler ignoreres, ligesom linjer som begynder med et nummertegn (#). Nummertegnet kan bruges til at tilføje kommentarer i indstillingsfiler. Det bør noteres at når et &kde;-program opdaterer en indstillingsfil, bevares kommentarerne ikke. + +Det kan være flere indstillingsfiler med samme navn i undermappen share/config i forskellige mappetræer i &kde;. I dette tilfælde kombineres informationen i alle disse indstillingsfiler nøgle for nøgle. Hvis samme nøgle i en vis gruppe er defineret på mere end et sted, bruges nøgleværdien som blev læst fra mappetræet med højest prioritet. Indstillingsfiler under $TDEHOME har altid højest prioritet. Hvis en nøgle i en vis gruppe defineres flere gange i en enkelt fil, bruges den sidste indgangs værdi. -Hvis $HOME/.trinity/share/config/foobar indeholder: +Hvis $HOME/.trinity/share/config/foobar indeholder: [MyGroup] Color=red Shape=circle - og /etc/opt/kde3/share/config/foobar indeholder + og /etc/opt/kde3/share/config/foobar indeholder [MyGroup] Color=blue Position=10,10 - bliver resultatet: [MyGroup] + bliver resultatet: [MyGroup] Color=red Shape=circle Position=10,10 @@ -844,34 +384,21 @@ Position=10,10 -Hvis $HOME/.trinity/share/config/foobar indeholder +Hvis $HOME/.trinity/share/config/foobar indeholder [MyGroup] Color=red Shape=circle [MyGroup] Color=green - og /opt/kde_staff/share/config/foobar indeholder + og /opt/kde_staff/share/config/foobar indeholder [MyGroup] Color=purple Position=20,20 - og /etc/opt/kde3/share/config/foobar indeholder + og /etc/opt/kde3/share/config/foobar indeholder [MyGroup] Color=blue Position=10,10 - bliver resultatet: [MyGroup] + bliver resultatet: [MyGroup] Color=green Shape=circle Position=20,20 @@ -879,81 +406,45 @@ Position=20,20 -For at hindre brugere i at sætte standardindstillinger ud af kraft, kan indstillinger markeres som uforanderlige. Indstillinger kan gøres uforanderlige individuelt, pr gruppe eller pr fil. En individuel indgang kan låses ved at tilføje [$i] efter nøglen, f.eks.: Color[$i]=blue +For at hindre brugere i at sætte standardindstillinger ud af kraft, kan indstillinger markeres som uforanderlige. Indstillinger kan gøres uforanderlige individuelt, pr gruppe eller pr fil. En individuel indgang kan låses ved at tilføje [$i] efter nøglen, f.eks.: Color[$i]=blue -En gruppe med indgange kan låses ved at placere [$i] efter gruppenavnet, f.eks.: [MyGroup][$i] +En gruppe med indgange kan låses ved at placere [$i] efter gruppenavnet, f.eks.: [MyGroup][$i] -For at låse hele filen, indledes filen med [$i] på en enkelt linje, dvs.: [$i] +For at låse hele filen, indledes filen med [$i] på en enkelt linje, dvs.: [$i] -Hvis $HOME/.trinity/share/config/foobar indeholder: +Hvis $HOME/.trinity/share/config/foobar indeholder: [MyGroup] Color=red Shape=circle - og /etc/opt/kde3/share/config/foobar indeholder: + og /etc/opt/kde3/share/config/foobar indeholder: [MyGroup][$i] Color=blue Position=10,10 - bliver resultatet: [MyGroup] + bliver resultatet: [MyGroup] Color=blue Position=10,10 -Hvis $HOME/.trinity/share/config/foobar indeholder: +Hvis $HOME/.trinity/share/config/foobar indeholder: [MyGroup] Color=red Shape=circle - og /opt/kde_staff/share/config/foobar indeholder + og /opt/kde_staff/share/config/foobar indeholder [MyGroup] Color=purple Shape=rectangle - og /etc/opt/kde3/share/config/foobar indeholder + og /etc/opt/kde3/share/config/foobar indeholder [MyGroup][$i] Color=blue Position=10,10 - bliver resultatet: [MyGroup] + bliver resultatet: [MyGroup] Color=purple Shape=rectangle Position=10,10 @@ -962,97 +453,43 @@ Position=10,10 -Såkaldt skalekspansion kan bruges for at sørge for mere dynamiske standardværdier. Med skalekspansion kan værdien for en indstillingsnøgle skabes fra værdien af en miljøvariabel eller fra udskriften af et skalkommando. For at aktivere skalekspansion for en indstillingsindgang, skal nøglen følges af [$e]. Normalt skrives den ekspanderede form til brugerens indstillingsfil efter første brug. For at forhindre dette, anbefales at låse indstillingsindgangen ved at bruge [$ie]. Brugeren kan så naturligvis ikke ændre den så. +Såkaldt skalekspansion kan bruges for at sørge for mere dynamiske standardværdier. Med skalekspansion kan værdien for en indstillingsnøgle skabes fra værdien af en miljøvariabel eller fra udskriften af et skalkommando. For at aktivere skalekspansion for en indstillingsindgang, skal nøglen følges af [$e]. Normalt skrives den ekspanderede form til brugerens indstillingsfil efter første brug. For at forhindre dette, anbefales at låse indstillingsindgangen ved at bruge [$ie]. Brugeren kan så naturligvis ikke ændre den så. -I følgende eksempel afgøres værdien på Host med uddata fra programmet hostname. Denne indstilling er også låst for at sikre at værdien altid afgøres dynamisk. - -Værdien af indgangen Email afgøres ved at udfylde værdierne for miljøvariablerne $USER og $HOST. Når anna logger ind på annas_maskine resulterer det i en værdi som er lig med anna@annas_maskine. Indstillingen er ikke låst. - -[Mail Settings] +I følgende eksempel afgøres værdien på Host med uddata fra programmet hostname. Denne indstilling er også låst for at sikre at værdien altid afgøres dynamisk. + +Værdien af indgangen Email afgøres ved at udfylde værdierne for miljøvariablerne $USER og $HOST. Når anna logger ind på annas_maskine resulterer det i en værdi som er lig med anna@annas_maskine. Indstillingen er ikke låst. + +[Mail Settings] Host[$ie]=$(hostname) Email[$e]=${USER}@${HOST} -De fleste indstillingsindgange kan indekseres med en sprogkode. I dette tilfælde bruges sproget som brugeren har valgt at bruge på desktoppen til at slå nøglens værdi op. Hvis standardsproget (amerikansk engelsk) er valgt, eller hvis der ikke er indeks som svarer til det valgte sprog, bruges nøgleindgangen uden indeks. +De fleste indstillingsindgange kan indekseres med en sprogkode. I dette tilfælde bruges sproget som brugeren har valgt at bruge på desktoppen til at slå nøglens værdi op. Hvis standardsproget (amerikansk engelsk) er valgt, eller hvis der ikke er indeks som svarer til det valgte sprog, bruges nøgleindgangen uden indeks. -I følgende eksempel afhænger værdien af indgangen Caption af sproget. Hvis brugeren har valgt fransk som sprog (sprogkode fr) bliver indgangens værdi Ma Légende. I alle øvrige tilfælde bruges værdien My Caption. - -[Preview Image] +I følgende eksempel afhænger værdien af indgangen Caption af sproget. Hvis brugeren har valgt fransk som sprog (sprogkode fr) bliver indgangens værdi Ma Légende. I alle øvrige tilfælde bruges værdien My Caption. + +[Preview Image] Caption=My Caption Caption[fr]=Ma Légende -I følgende eksempel afhænger værdien af indgangen Caption af sproget. Hvis brugeren har valgt fransk som sprog (sprogkode fr) bliver indgangens værdi Ma Légende. I alle øvrige tilfælde bruges værdien My Caption. - -[Preview Image] +I følgende eksempel afhænger værdien af indgangen Caption af sproget. Hvis brugeren har valgt fransk som sprog (sprogkode fr) bliver indgangens værdi Ma Légende. I alle øvrige tilfælde bruges værdien My Caption. + +[Preview Image] Caption=My Caption Caption[fr]=Ma Légende -I almindelighed er indgangene som kan findes i en indstillingsfil ikke dokumenterede. Fra &kde; 3.2 er dette begyndt at ændres. Der er filer i $TDEDIR/share/config.kcfg som sørger for en formel beskrivelse af de mulige indgange i en indstillingsfil. De bruges af den nye indstillingseditor i &kde; når de er tilgængelige. +I almindelighed er indgangene som kan findes i en indstillingsfil ikke dokumenterede. Fra &kde; 3.2 er dette begyndt at ændres. Der er filer i $TDEDIR/share/config.kcfg som sørger for en formel beskrivelse af de mulige indgange i en indstillingsfil. De bruges af den nye indstillingseditor i &kde; når de er tilgængelige. -Her er et eksempel på en &XML;-indstillingsfil: +Her er et eksempel på en &XML;-indstillingsfil: <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> <!DOCTYPE kcfg SYSTEM "http://www.kde.org/standards/kcfg/1.0/kcfg.dtd"> <kcfg> @@ -1067,13 +504,10 @@ Caption[fr]=Ma Légende </entry> </group> </kcfg> - + -Den har samme effekt som: [General] +Den har samme effekt som: [General] Auto Save=false Auto Save Interval=25 @@ -1083,270 +517,102 @@ Auto Save Interval=25 -&kde;'s startsekvens +&kde;'s startsekvens -&tdm; - -Køres altid som root! Bruger $TDEDIR/share/config/tdmrc og /etc/X11/xdm/Xservers. Den senere indeholder indgange såsom: - -:0 local /usr/X11R6/bin/X :0 vt07 +&tdm; + +Køres altid som root! Bruger $TDEDIR/share/config/tdmrc og /etc/X11/xdm/Xservers. Den senere indeholder indgange såsom: + +:0 local /usr/X11R6/bin/X :0 vt07 -Relevante startfiler er også: +Relevante startfiler er også: -[X-*-Core] afsnittet i tdmrc -Opsætning - /etc/X11/xdm/Xsetup -Brugeren indtaster brugernavn og kodeord -Startup - /etc/X11/xdm/Xstartup - forbered som systemadministrator -Session - /etc/X11/xdm/Xsession - starter sessionen som bruger -= For en KDE-session: kde eller starttde -= Hvis de findes ~/.xsession eller ~/.xinitrc -Nulstil - /etc/X11/xdm/Xreset - efter sessionen er afsluttet +[X-*-Core] afsnittet i tdmrc +Opsætning - /etc/X11/xdm/Xsetup +Brugeren indtaster brugernavn og kodeord +Startup - /etc/X11/xdm/Xstartup - forbered som systemadministrator +Session - /etc/X11/xdm/Xsession - starter sessionen som bruger += For en KDE-session: kde eller starttde += Hvis de findes ~/.xsession eller ~/.xinitrc +Nulstil - /etc/X11/xdm/Xreset - efter sessionen er afsluttet -&kde;'s startscript: <command ->starttde</command -> - -&kde;'s startsekvens begynder med scriptet starttde. I de fleste tilfælde kaldes scriptet fra indlogningshåndteringen (&tdm;) så snart brugerens er kontrolleret. Der er to meget vigtige linjer i scriptet starttde: - -LD_BIND_NOW=true tdeinit +kcminit +knotify and kwrapper +&kde;'s startscript: <command>starttde</command> + +&kde;'s startsekvens begynder med scriptet starttde. I de fleste tilfælde kaldes scriptet fra indlogningshåndteringen (&tdm;) så snart brugerens er kontrolleret. Der er to meget vigtige linjer i scriptet starttde: + +LD_BIND_NOW=true tdeinit +kcminit +knotify and kwrapper ksmserver $TDEWM -Den første linje starter tdeinit masterprocessen. tdeinit mastereprocessen bruges til at starte alle andre &kde; processer. Den ses i output fra ps som tdeinit: Running.... Argumenterne efter tdeinit er navnene på yderligere processer der skal startes. + indikerer at tdeinit skal vente indtil processen er færdig. tdeinit starter også dcopserver, tdelauncher og kded. - -Den anden af de to linjer beder tdeinit om at starte sessionshåndteringsprocessen ksmserver. Sessionshåndteringen afgør sessionens livstid. Når processen afsluttes, logges brugeren ud. +Den første linje starter tdeinit masterprocessen. tdeinit mastereprocessen bruges til at starte alle andre &kde; processer. Den ses i output fra ps som tdeinit: Running.... Argumenterne efter tdeinit er navnene på yderligere processer der skal startes. + indikerer at tdeinit skal vente indtil processen er færdig. tdeinit starter også dcopserver, tdelauncher og kded. + +Den anden af de to linjer beder tdeinit om at starte sessionshåndteringsprocessen ksmserver. Sessionshåndteringen afgør sessionens livstid. Når processen afsluttes, logges brugeren ud. -Baggrundsprocesser +Baggrundsprocesser -Alle &kde;'s baggrundstjenester er brugerspecifikke: I modsætning til systemdæmoner, deles de ikke mellem brugere. Foruden at være entydige for hvert bruger, er de også entydige pr X-serverskærm. Processerne er: +Alle &kde;'s baggrundstjenester er brugerspecifikke: I modsætning til systemdæmoner, deles de ikke mellem brugere. Foruden at være entydige for hvert bruger, er de også entydige pr X-serverskærm. Processerne er: -dcopserver -Desktopkommunikation +dcopserver +Desktopkommunikation -kded -Generel tjenestedæmon. -Sætter databaseopdatering af Sycoca i gang når det behøves. +kded +Generel tjenestedæmon. +Sætter databaseopdatering af Sycoca i gang når det behøves. -kcminit -Initieringstjeneste -Se for mere information. +kcminit +Initieringstjeneste +Se for mere information. -tdelauncher -Programstart (dette er ikke dialogen &Alt;F2) -Se for mere information. +tdelauncher +Programstart (dette er ikke dialogen &Alt;F2) +Se for mere information. -knotify -Brugerunderretninger. -Se for mere information. +knotify +Brugerunderretninger. +Se for mere information. -ksmserver -Sessionshåndtering -Se for mere information. +ksmserver +Sessionshåndtering +Se for mere information. -<command ->tdeinit</command -> -tdeinit bruges til at starte alle andre &kde;-programmer. tdeinit kan både starte normale binære programfiler samt tdeinit indlæsbare moduler (KLM:er). KLM'er fungerer præcis som binære programfiler men kan startes effektivere. KLM'er findes under $TDEDIR/lib/kde3 - -Bagdelen er at programmer som startes på denne måde ses som tdeinit i udskriften fra top og ps. Brug top eller ps for at se selve programnavnet. - -%ps +<command>tdeinit</command> +tdeinit bruges til at starte alle andre &kde;-programmer. tdeinit kan både starte normale binære programfiler samt tdeinit indlæsbare moduler (KLM:er). KLM'er fungerer præcis som binære programfiler men kan startes effektivere. KLM'er findes under $TDEDIR/lib/kde3 + +Bagdelen er at programmer som startes på denne måde ses som tdeinit i udskriften fra top og ps. Brug top eller ps for at se selve programnavnet. + +%ps waba 23184 0.2 2.1 23428 11124 ? S 21:41 0:00 tdeinit: Running... waba 23187 0.1 2.1 23200 11124 ? S 21:41 0:00 tdeinit: dcopserver --nosid @@ -1354,107 +620,38 @@ waba 23189 0.2 2.4 25136 12496 ? S 21:41 0:00 tdeinit: tdelaun waba 23192 0.7 2.8 25596 14772 ? S 21:41 0:00 tdeinit: kded waba 23203 0.8 3.4 31516 17892 ? S 21:41 0:00 tdeinit: knotify - + -tdeinit: Running... angiver hovedprocessen tdeinit. De øvrige processer på listen er programmer startede som KLM'er. - -Når tdeinit startes første gang starter det dcopserver, tdelauncher, og kded, samt eventuelle yderligere programmer angivne på dets kommandolinje i scriptet starttde, normalt kcminit og knotify. +tdeinit: Running... angiver hovedprocessen tdeinit. De øvrige processer på listen er programmer startede som KLM'er. + +Når tdeinit startes første gang starter det dcopserver, tdelauncher, og kded, samt eventuelle yderligere programmer angivne på dets kommandolinje i scriptet starttde, normalt kcminit og knotify. -<command ->dcopserver</command -> +<command>dcopserver</command> -dcopserver er en dæmon som sørger for funktioner for kommunikation mellem processer (&DCOP;) for alle &kde;-program. Der er adgang til &DCOP;-funktionerne fra kommandoskallen via kommandolinjeværktøjet dcop. &DCOP; er væsentligt for alle &kde;-programmer. +dcopserver er en dæmon som sørger for funktioner for kommunikation mellem processer (&DCOP;) for alle &kde;-program. Der er adgang til &DCOP;-funktionerne fra kommandoskallen via kommandolinjeværktøjet dcop. &DCOP; er væsentligt for alle &kde;-programmer. -Nogle relaterede filer: +Nogle relaterede filer: -$HOME/.DCOPserver_$HOSTNAME_$DISPLAY -f.eks. .DCOPserver_linux__0. Styres af $DCOPAUTHORITY +$HOME/.DCOPserver_$HOSTNAME_$DISPLAY +f.eks. .DCOPserver_linux__0. Styres af $DCOPAUTHORITY -/tmp/.ICE-unix/dcoppid-nummer -f.eks. dcop7634-1069677856. Dette er filen som filen DCOPserver ovenfor peger på. +/tmp/.ICE-unix/dcoppid-nummer +f.eks. dcop7634-1069677856. Dette er filen som filen DCOPserver ovenfor peger på. -$HOME/.ICEauthority -Godkendelsesinformation som styres af $ICEAUTHORITY +$HOME/.ICEauthority +Godkendelsesinformation som styres af $ICEAUTHORITY @@ -1462,18 +659,11 @@ knotify -kcminit - -kcminit kør initieringstjenester ved opstart. Initieringstjenester angives i programmernes .desktop-filer eller tjenester via linjen X-TDE-Init: - -[Desktop Entry] +kcminit + +kcminit kør initieringstjenester ved opstart. Initieringstjenester angives i programmernes .desktop-filer eller tjenester via linjen X-TDE-Init: + +[Desktop Entry] Encoding=UTF-8 Exec=tdecmshell energy Icon=energy_star @@ -1482,77 +672,27 @@ X-TDE-Library=energy X-TDE-Init=energy -Initieringstjenester bruges typisk til at initiere hardware baseret på brugerespecificerede indstillinger. - -kcminit kan bruges til at vise alle initieringstjenester og kcminit tjeneste kan bruges til eksplicit at køre en enkelt tjeneste. Dette kan være nyttig ved undersøgelse af startproblemer. +Initieringstjenester bruges typisk til at initiere hardware baseret på brugerespecificerede indstillinger. + +kcminit kan bruges til at vise alle initieringstjenester og kcminit tjeneste kan bruges til eksplicit at køre en enkelt tjeneste. Dette kan være nyttig ved undersøgelse af startproblemer. -<command ->tdelauncher</command -> - -tdelauncher er en dæmon som er ansvarlig for at aktivere tjenester inde i &kde;. Den arbejder tæt koblet til hovedprocessen tdeinit for at starte nye processer. &kde;-programmer kommunikerer med tdelauncher via &DCOP; for at starte nye programmer eller tjenester. - -Mest kendt fra fejlmeddelelsen: TDELauncher kunne ikke nås via DCOP , som enten angiver et alvorligt problem med dcopserver eller at tdelauncher brød sammen. - -tdelauncher kan genstartes ved at genstarte tdeinit fra et terminalvindue. Sørg for at $HOME, $DISPLAY og de forskellige $TDEDIR(S) er rigtigt indstillede når du gør det. +<command>tdelauncher</command> + +tdelauncher er en dæmon som er ansvarlig for at aktivere tjenester inde i &kde;. Den arbejder tæt koblet til hovedprocessen tdeinit for at starte nye processer. &kde;-programmer kommunikerer med tdelauncher via &DCOP; for at starte nye programmer eller tjenester. + +Mest kendt fra fejlmeddelelsen: TDELauncher kunne ikke nås via DCOP , som enten angiver et alvorligt problem med dcopserver eller at tdelauncher brød sammen. + +tdelauncher kan genstartes ved at genstarte tdeinit fra et terminalvindue. Sørg for at $HOME, $DISPLAY og de forskellige $TDEDIR(S) er rigtigt indstillede når du gør det. -<command ->knotify</command -> +<command>knotify</command> -Den hovedsagelige opgave for knotify er at videresende lydunderretninger til lydserveren. Det sørger for også alternative underretningsmetoder. +Den hovedsagelige opgave for knotify er at videresende lydunderretninger til lydserveren. Det sørger for også alternative underretningsmetoder. @@ -1560,463 +700,158 @@ X-TDE-Init=energy -KSMServer - -&kde;'s sessionshåndtering er ksmserver. Ved start kører sessionshåndteringen programmer som skal startes automatisk og genopretter programmer fra foregående session. Programmerne som skal startes automatisk angives af .desktop-filer i mappen $TDEDIR/share/autostart. Om et program skal startes automatisk eller ej, kan gøres betinget afhængigt af en indstillingsindgang som afgøres af indgangen X-TDE-autostart-condition i .desktop-filen. +KSMServer + +&kde;'s sessionshåndtering er ksmserver. Ved start kører sessionshåndteringen programmer som skal startes automatisk og genopretter programmer fra foregående session. Programmerne som skal startes automatisk angives af .desktop-filer i mappen $TDEDIR/share/autostart. Om et program skal startes automatisk eller ej, kan gøres betinget afhængigt af en indstillingsindgang som afgøres af indgangen X-TDE-autostart-condition i .desktop-filen. -Filen ktip.desktop indeholder for eksempel: +Filen ktip.desktop indeholder for eksempel: -X-TDE-autostart-condition=ktiprc:TipOfDay:RunOnStart:true +X-TDE-autostart-condition=ktiprc:TipOfDay:RunOnStart:true -Det betyder at indstillingsfilen ktiprc kontrolleres efter indgangen RunOnStart i gruppen [TipOfDay]. Hvis ingen sådan indgang findes, antages true, hvilket betyder at ktip er et af programmerne som normalt startes automatisk. +Det betyder at indstillingsfilen ktiprc kontrolleres efter indgangen RunOnStart i gruppen [TipOfDay]. Hvis ingen sådan indgang findes, antages true, hvilket betyder at ktip er et af programmerne som normalt startes automatisk. -Nogle af de programmer som startes automatisk af ksmserver er: +Nogle af de programmer som startes automatisk af ksmserver er: -kdesktop -&kde;'s desktop +kdesktop +&kde;'s desktop -&kicker; -&kde;'s panel +&kicker; +&kde;'s panel -ktip -Et program for dagens vink +ktip +Et program for dagens vink -kwrited -Et værktøj til at modtage systemmeddelelser som sendes til brugeren +kwrited +Et værktøj til at modtage systemmeddelelser som sendes til brugeren -&klipper; -Et klippebordsværktøj som dokkes i panelet +&klipper; +Et klippebordsværktøj som dokkes i panelet -kalarm -Et værktøj som advarer om kommande begivenheder og aftaler +kalarm +Et værktøj som advarer om kommande begivenheder og aftaler -kdesktop starter når det er dets tur automatisk programmer som opbevares i $TDEHOME/Autostart. kdesktop åbner automatisk alle filer som er opbevarede i mappen, inklusive dokumenter, binære filer eller programmer i form af .desktop-filer. - -&kde;'s sessionshåndtering genopretter også en af de tidligere sessioner. En session indeholder en samling programmer samt programspecifik information som svarer til tilstanden for programmet da sessionen blev gemt. Sessioner opbevares i indstillingsfilen ksmserverrc som indeholder referenver til programspecifik tilstandsinformation. Den programspecifikke tilstandsinformationen gemmes i $TDEHOME/share/config/session. Tilstandsinformationen for &twin; indeholder vinduespositioner for alle andre programmer i sessionen. +kdesktop starter når det er dets tur automatisk programmer som opbevares i $TDEHOME/Autostart. kdesktop åbner automatisk alle filer som er opbevarede i mappen, inklusive dokumenter, binære filer eller programmer i form af .desktop-filer. + +&kde;'s sessionshåndtering genopretter også en af de tidligere sessioner. En session indeholder en samling programmer samt programspecifik information som svarer til tilstanden for programmet da sessionen blev gemt. Sessioner opbevares i indstillingsfilen ksmserverrc som indeholder referenver til programspecifik tilstandsinformation. Den programspecifikke tilstandsinformationen gemmes i $TDEHOME/share/config/session. Tilstandsinformationen for &twin; indeholder vinduespositioner for alle andre programmer i sessionen. -Miljøvariabler +Miljøvariabler -Nogle vigtige miljøvariabler som bruges af &kde;' +Nogle vigtige miljøvariabler som bruges af &kde;' -$TDEDIR -Skal være indstillet hvis TDEDIRS ikke er indstillet og skal pege på roden i &kde;'s installationstræ. Gør det muligt for &kde; at finde data såsom ikoner, menuer og biblioteker. +$TDEDIR +Skal være indstillet hvis TDEDIRS ikke er indstillet og skal pege på roden i &kde;'s installationstræ. Gør det muligt for &kde; at finde data såsom ikoner, menuer og biblioteker. -$TDEDIRS -Sætter TDEDIR ud af kraft og lader dig angive flere mapper hvor &kde; leder efter data. Nyttig hvis du vil eller skal installere visse programmer med et andet præfiks end resten af &kde;. +$TDEDIRS +Sætter TDEDIR ud af kraft og lader dig angive flere mapper hvor &kde; leder efter data. Nyttig hvis du vil eller skal installere visse programmer med et andet præfiks end resten af &kde;. -$TDEHOMEHvis ikke angivet, bruger &kde; ~/.trinity som mappe hvor personlig data opbevares. +$TDEHOMEHvis ikke angivet, bruger &kde; ~/.trinity som mappe hvor personlig data opbevares. -$TDEROOTHOMEHvis ikke angivet, bruger &kde; ~root/.trinity som mappe for personlig data for root. Introduceredes for at forhindre at &kde; ved en fejl overskrev brugerdata med root-ejerskab når brugeren kører et &kde;-program efter at have skiftet til root med su. +$TDEROOTHOMEHvis ikke angivet, bruger &kde; ~root/.trinity som mappe for personlig data for root. Introduceredes for at forhindre at &kde; ved en fejl overskrev brugerdata med root-ejerskab når brugeren kører et &kde;-program efter at have skiftet til root med su. -$TDEWMHvis miljøvariablen TDEWM er sat, bruges den som &kde;'s vinduehåndtering inde i scriptet starttde i stedet for &twin;. +$TDEWMHvis miljøvariablen TDEWM er sat, bruges den som &kde;'s vinduehåndtering inde i scriptet starttde i stedet for &twin;. -$TDE_LANGSætter &kde;'s sprogindstilling ud af kraft, f.eks. starter TDE_LANG=fr kprogram & et program med fransk oversættelse hvis de nødvendige filer er installerede. +$TDE_LANGSætter &kde;'s sprogindstilling ud af kraft, f.eks. starter TDE_LANG=fr kprogram & et program med fransk oversættelse hvis de nødvendige filer er installerede. -$TDE_MULTIHEADSæt variablen til true for at angive at &kde; kører på et system med flere skærme. +$TDE_MULTIHEADSæt variablen til true for at angive at &kde; kører på et system med flere skærme. -$TDE_FORK_SLAVES -(Siden &kde; 3.2.3) Sæt variablen for at starte I/O-slaver direkte fra selve programmets proces. Normalt startes I/O-slaver ved at brugetdelauncher/tdeinit. Dette er nyttigt hvis I/O-slaven skal køre i samme miljø som programmet. Dette kan være tilfældet med Clearcase. +$TDE_FORK_SLAVES +(Siden &kde; 3.2.3) Sæt variablen for at starte I/O-slaver direkte fra selve programmets proces. Normalt startes I/O-slaver ved at brugetdelauncher/tdeinit. Dette er nyttigt hvis I/O-slaven skal køre i samme miljø som programmet. Dette kan være tilfældet med Clearcase. -$TDE_HOME_READONLY -Indstil variablen for at angive at hjemmemappen er monteret som skrivebeskyttet. +$TDE_HOME_READONLY +Indstil variablen for at angive at hjemmemappen er monteret som skrivebeskyttet. -$TDE_NO_IPV6(Siden &kde; 3.2.3): Sæt variablen for at deaktivere støtte for IPv6 og IPv6 opslag med DNS. +$TDE_NO_IPV6(Siden &kde; 3.2.3): Sæt variablen for at deaktivere støtte for IPv6 og IPv6 opslag med DNS. -$TDE_IS_PRELINKED(Siden &kde; 3.2): Sæt variablen for at angive at du har forlinket &kde;'sbinære filer og biblioteker . Det lukker af for tdeinit. +$TDE_IS_PRELINKED(Siden &kde; 3.2): Sæt variablen for at angive at du har forlinket &kde;'sbinære filer og biblioteker . Det lukker af for tdeinit. -$TDE_UTF8_FILENAMESHvis denne miljøvariabel er sat, antager &kde; at alle filnavne har kodningen UTF-8 uanset nuværende C-lokal. +$TDE_UTF8_FILENAMESHvis denne miljøvariabel er sat, antager &kde; at alle filnavne har kodningen UTF-8 uanset nuværende C-lokal. -$TDE_FULL_SESSION(Siden &kde; 3.2) Sættes automatisk til sand ved &kde;'s start. Det bruges f.eks. af &konqueror; til at vide om det skal overveje at forblive i hukommelsen for fremtidig gen når det lukkes. Hvis det ikke er sat, afsluttes &konqueror; når det lukkes (&tdesu; gør det f.eks., og det er også nyttigt til fejlsøgning). +$TDE_FULL_SESSION(Siden &kde; 3.2) Sættes automatisk til sand ved &kde;'s start. Det bruges f.eks. af &konqueror; til at vide om det skal overveje at forblive i hukommelsen for fremtidig gen når det lukkes. Hvis det ikke er sat, afsluttes &konqueror; når det lukkes (&tdesu; gør det f.eks., og det er også nyttigt til fejlsøgning). -$TDESYCOCALader dig angive søgesti og navn på cachefilen med systemindstillinger som laves af &kde;. +$TDESYCOCALader dig angive søgesti og navn på cachefilen med systemindstillinger som laves af &kde;. -$TDETMPTillader at en anden søgesti end tmp angives hvor &kde; opbevarer sine midlertidige filer. +$TDETMPTillader at en anden søgesti end tmp angives hvor &kde; opbevarer sine midlertidige filer. -$TDEVARTMPTillader at en anden søgesti end var/tmp angives hvor &kde; opbevarer sine variable filer. +$TDEVARTMPTillader at en anden søgesti end var/tmp angives hvor &kde; opbevarer sine variable filer. -$XDG_DATA_HOME(Siden &kde; 3.2) Definerer basismappen som brugerspecifikke datafiler skal opbevares relativt til. Standardværdi er $HOME/.local/share +$XDG_DATA_HOME(Siden &kde; 3.2) Definerer basismappen som brugerspecifikke datafiler skal opbevares relativt til. Standardværdi er $HOME/.local/share -$XDG_DATA_DIRS(Siden &kde; 3.2) Definerer sættet af basismapper i prioritetsrækkefølge som skal bruges til at søge efter datafiler udover basismappen $XDG_DATA_HOME. Standardværdi er /usr/local/share/:/usr/share/. - -&kde;tilføjer også steder fra $TDEDIRS samt profiler. Bruges til .desktop og .directory-menufiler. .desktop-filer under $XDG_DATA_DIRS/applications. .directory filer under $XDG_DATA_DIRS/desktop-directories. +$XDG_DATA_DIRS(Siden &kde; 3.2) Definerer sættet af basismapper i prioritetsrækkefølge som skal bruges til at søge efter datafiler udover basismappen $XDG_DATA_HOME. Standardværdi er /usr/local/share/:/usr/share/. + +&kde;tilføjer også steder fra $TDEDIRS samt profiler. Bruges til .desktop og .directory-menufiler. .desktop-filer under $XDG_DATA_DIRS/applications. .directory filer under $XDG_DATA_DIRS/desktop-directories. -$XDG_CONFIG_HOME(&kde; 3.2): Definerer basismappen som brugerspecifikke indstillingsfiler skal opbevares i forhold til. Standardværdien er $HOME/.config. +$XDG_CONFIG_HOME(&kde; 3.2): Definerer basismappen som brugerspecifikke indstillingsfiler skal opbevares i forhold til. Standardværdien er $HOME/.config. -$XDG_CONFIG_DIRS(&kde; 3.2): Definerer det prioritetsordnede sæt basismapper som skal søges i efter indstillingsfiler udover basismappen $XDG_CONFIG_HOME. Standardværdien er /etc/xdg &kde; tilføjer også steder fra $TDEDIRS og profiler. Bruges af .menu-beskrivelser i $XDG_CONFIG_DIRS/menus. +$XDG_CONFIG_DIRS(&kde; 3.2): Definerer det prioritetsordnede sæt basismapper som skal søges i efter indstillingsfiler udover basismappen $XDG_CONFIG_HOME. Standardværdien er /etc/xdg &kde; tilføjer også steder fra $TDEDIRS og profiler. Bruges af .menu-beskrivelser i $XDG_CONFIG_DIRS/menus. @@ -2024,56 +859,15 @@ X-TDE-Init=energy -Mysteriet med tdeinit +Mysteriet med tdeinit -tdeinit bruges til at starte alle andre &kde;-programmer. tdeinit kan både starte normale binære programfiler samt tdeinit indlæsbare moduler (KLM:er). KLM'er fungerer præcis som binære programfiler men kan startes effektivere. KLM'er findes under $TDEDIR/lib/kde3 - -Bagdelen er at programmer som startes på denne måde ses som tdeinit i udskriften fra top og ps. Brug top eller ps for at se selve programnavnet. - -% ps aux | grep bastian +tdeinit bruges til at starte alle andre &kde;-programmer. tdeinit kan både starte normale binære programfiler samt tdeinit indlæsbare moduler (KLM:er). KLM'er fungerer præcis som binære programfiler men kan startes effektivere. KLM'er findes under $TDEDIR/lib/kde3 + +Bagdelen er at programmer som startes på denne måde ses som tdeinit i udskriften fra top og ps. Brug top eller ps for at se selve programnavnet. + +% ps aux | grep bastian bastian 26061 0.0 2.2 24284 11492 ? S 21:27 0:00 tdeinit: Running... bastian 26064 0.0 2.2 24036 11524 ? S 21:27 0:00 tdeinit: dcopserver @@ -2083,129 +877,56 @@ bastian 26161 0.2 2.7 25344 14096 ? S 21:27 0:00 tdeinit: ksmserve bastian 26179 1.1 3.4 29716 17812 ? S 21:27 0:00 tdeinit: kicker bastian 26192 0.4 3.0 26776 15452 ? S 21:27 0:00 tdeinit: klipper bastian 26195 1.0 3.5 29200 18368 ? S 21:27 0:00 tdeinit: kdesktop - + -Som du måske har bemærket, har det en anden bivirkning, som gør det svært at dræbe en proces som forårsager problemer: - -% killall kdesktop -kdesktop: no process killed - -Du kan være fristet til at forsøge med killall tdeinit, men at dræbe alle tdeinit-processer vil have den virkning at lukke af for hele &kde;. I virkeligheden total destruktion! - -Der er to enkle løsninger på dette: - -% tdekillall kdesktop +Som du måske har bemærket, har det en anden bivirkning, som gør det svært at dræbe en proces som forårsager problemer: + +% killall kdesktop +kdesktop: no process killed + +Du kan være fristet til at forsøge med killall tdeinit, men at dræbe alle tdeinit-processer vil have den virkning at lukke af for hele &kde;. I virkeligheden total destruktion! + +Der er to enkle løsninger på dette: + +% tdekillall kdesktop eller gamle hæderlige -% kill 26195 -tdekillall er en del af &kde;-pakken SDK. +% kill 26195 +tdekillall er en del af &kde;-pakken SDK. -Indstil &kde; +Indstil &kde; -Desktopikoner +Desktopikoner -&kde; bruger flere typer af ikoner: +&kde; bruger flere typer af ikoner: -Dokumenter +Dokumenter -Link til netsteder (med filen .desktop) +Link til netsteder (med filen .desktop) -Link til programmer (med filen .desktop) +Link til programmer (med filen .desktop) -Enheder - diske, partitioner og periferienheder: -Eksplicit ved at bruge .desktop-filer +Enheder - diske, partitioner og periferienheder: +Eksplicit ved at bruge .desktop-filer -Automatisk via I/O-slaven devices:// +Automatisk via I/O-slaven devices:// -Leverandørspecifikt (f.eks. &SuSE;'s Min maskine) +Leverandørspecifikt (f.eks. &SuSE;'s Min maskine) -Netsteder -Link til netsteder som bruger .desktop-fil: Opret ny Fil Link til sted (URL). Ændr ikon med dialogen Egenskaber. Resulterende .desktop-fil: [Desktop Entry] +Netsteder +Link til netsteder som bruger .desktop-fil: Opret ny Fil Link til sted (URL). Ændr ikon med dialogen Egenskaber. Resulterende .desktop-fil: [Desktop Entry] Encoding=UTF-8 Icon=/opt/kde3/share/apps/kdesktop/pics/ksslogo.png Type=Link @@ -2215,28 +936,15 @@ URL=http://www.kde.org/ -Programmer - -Link til programmer som bruger .desktop-fil: Opret ny Fil Link til program. Du skal selv angive detaljerne. Træk fra &kde;-menuen. Enten kopiere eller linke (laver symbolsk link), meget enklere +Programmer + +Link til programmer som bruger .desktop-fil: Opret ny Fil Link til program. Du skal selv angive detaljerne. Træk fra &kde;-menuen. Enten kopiere eller linke (laver symbolsk link), meget enklere -[Desktop Entry] +[Desktop Entry] Encoding=UTF-8 GenericName=IRC Client GenericName[af]=Irc Kliët @@ -2251,28 +959,18 @@ Name[de]=KSirc -Standardmoduler af tekst +Standardmoduler af tekst -Oversat generel beskrivelse, bruges ikke på desktoppen +Oversat generel beskrivelse, bruges ikke på desktoppen -Arv, kan fjernes +Arv, kan fjernes -Oversat navn som det ses på desktoppen +Oversat navn som det ses på desktoppen -Desktopikoner -... +Desktopikoner +... Name[zu]=Ksirc MimeType= Exec=ksirc %i %m @@ -2287,45 +985,25 @@ Categories=Qt;TDE;Network -&MIME;-typer som understøttes, bruges ikke på desktoppen +&MIME;-typer som understøttes, bruges ikke på desktoppen -Kommandolinjen at køre +Kommandolinjen at køre -Ikonen, fra ikontema eller fuldstændig søgesti +Ikonen, fra ikontema eller fuldstændig søgesti -Bruges kun hvis terminal behøves +Bruges kun hvis terminal behøves -Arbejdsmappe for kommando +Arbejdsmappe for kommando -Flere standardmoduler af tekst +Flere standardmoduler af tekst -Brug true hvis en terminal behøves, tekstprogram +Brug true hvis en terminal behøves, tekstprogram -Vis studsende peger, deaktivér hvis det ikke virker +Vis studsende peger, deaktivér hvis det ikke virker -Er programmet startet ok? Fjern hvis det ikke virker +Er programmet startet ok? Fjern hvis det ikke virker -Kategorier for &kde;'s menu, bruges ikke på desktoppen +Kategorier for &kde;'s menu, bruges ikke på desktoppen @@ -2334,103 +1012,59 @@ Categories=Qt;TDE;Network -Tilvalget <varname ->Exec</varname -> i <literal role="extension" ->.desktop</literal ->-filer - -Efter kommandoen kan du angive flere pladsmarkører som erstattes med selve værdien når programmet køres: +Tilvalget <varname>Exec</varname> i <literal role="extension">.desktop</literal>-filer + +Efter kommandoen kan du angive flere pladsmarkører som erstattes med selve værdien når programmet køres: -%f Et enkelt filnavn, som bruges når en fil slippes på ikonen, eller med filbindinger. +%f Et enkelt filnavn, som bruges når en fil slippes på ikonen, eller med filbindinger. -%F -En liste med filer. Bruges for programmer som kan åbne flere lokale filer på en gang. +%F +En liste med filer. Bruges for programmer som kan åbne flere lokale filer på en gang. -%u -En enkelt url. Hvis programmet for eksempel kan håndtere &FTP;- eller &HTTP;-url'er selv, ellers &kde;. +%u +En enkelt url. Hvis programmet for eksempel kan håndtere &FTP;- eller &HTTP;-url'er selv, ellers &kde;. -%U -En liste med &URL;'er. Filen hentes først og så sendes en lokal fil til programmet. +%U +En liste med &URL;'er. Filen hentes først og så sendes en lokal fil til programmet. -%d -Katalog for filen som skal åbnes. Nyttigt hvis programmet skal have filen i nuværende arbejdsmappe. +%d +Katalog for filen som skal åbnes. Nyttigt hvis programmet skal have filen i nuværende arbejdsmappe. -%D -En liste med mapper. Ikke særligt praktisk. +%D +En liste med mapper. Ikke særligt praktisk. -%i -Ikonen. værdi. &kde;-programmet bruger ikonen fra linjen Icon= i aktivitetsfeltet. +%i +Ikonen. værdi. &kde;-programmet bruger ikonen fra linjen Icon= i aktivitetsfeltet. -%m -Miniikonen. Arv. +%m +Miniikonen. Arv. -%c -Overskriften. værdi. &kde;-programmet bruger navnet fra linjen Name= i opgavelinjen. +%c +Overskriften. værdi. &kde;-programmet bruger navnet fra linjen Name= i opgavelinjen. @@ -2438,29 +1072,12 @@ Categories=Qt;TDE;Network -Eksempler: -Exec linje -Kørt kommando -ksirc %iksirc --icon ksirc +Eksempler: +Exec linje +Kørt kommando +ksirc %iksirc --icon ksirc -cd %d; kedit $(basename %f)cd /tmp; kedit file.txt +cd %d; kedit $(basename %f)cd /tmp; kedit file.txt @@ -2472,59 +1089,24 @@ Categories=Qt;TDE;Network -Enheder -Link til enheder som bruger .desktop-filen: Opret ny -> Enhed +Enheder +Link til enheder som bruger .desktop-filen: Opret ny -> Enhed -Hvor at definere - -Mange steder at definere desktopikoner: - -~/Desktop: kopieret fra/etc/skel/Desktop - -$TDEDIR/apps/kdesktop/Desktop (indflettet) - -$TDEDIR/apps/kdesktop/DesktopLinks (kopieret) - -Enhedsikoner (indflettes dynamisk) - -Distributionspecifik: SUSE Linux kopierer visse ikoner i starttde.theme fra /opt/kde3/share/config/SuSE/default/. +Hvor at definere + +Mange steder at definere desktopikoner: + +~/Desktop: kopieret fra/etc/skel/Desktop + +$TDEDIR/apps/kdesktop/Desktop (indflettet) + +$TDEDIR/apps/kdesktop/DesktopLinks (kopieret) + +Enhedsikoner (indflettes dynamisk) + +Distributionspecifik: SUSE Linux kopierer visse ikoner i starttde.theme fra /opt/kde3/share/config/SuSE/default/. @@ -2532,71 +1114,33 @@ Categories=Qt;TDE;Network -&kde;-menuen +&kde;-menuen -Hvordan virker det - -I &kde; 3.2 introduceredes et fælles menuformat på http://freedesktop.org/Standards/menu-spec/. -Før &kde; 3.2 - -Katalogstruktur under share/applnk - -Katalogstrukturen repræsenterer menustrukturen - -Hver .desktop-fil repræsenterer et enkelt program +Hvordan virker det + +I &kde; 3.2 introduceredes et fælles menuformat på http://freedesktop.org/Standards/menu-spec/. +Før &kde; 3.2 + +Katalogstruktur under share/applnk + +Katalogstrukturen repræsenterer menustrukturen + +Hver .desktop-fil repræsenterer et enkelt program -Det var svært at omarrangere strukturen i &kde; 3.2 til det nye menuformat: -Definerer strukturen i en enkelt .menu-fil -Er baseret på kategorier -Deles mellem GNOME og &kde; -Støtter også menuer i applnk-stil +Det var svært at omarrangere strukturen i &kde; 3.2 til det nye menuformat: +Definerer strukturen i en enkelt .menu-fil +Er baseret på kategorier +Deles mellem GNOME og &kde; +Støtter også menuer i applnk-stil -Eksempel fra applications.menu +Eksempel fra applications.menu <Menu> <Name>Office</Name> <Directory>suse-office.directory</Directory> @@ -2606,33 +1150,16 @@ Categories=Qt;TDE;Network <Filename>tde-kword.desktop</Filename> </Include> <Menu> - + -Menuindgang med tre programmer: - -/usr/share/applications/Acrobat Reader.desktop - -/opt/kde3/share/applications/kde/kpresenter.desktop - -/opt/kde3/share/applications/kde/kword.desktop +Menuindgang med tre programmer: + +/usr/share/applications/Acrobat Reader.desktop + +/opt/kde3/share/applications/kde/kpresenter.desktop + +/opt/kde3/share/applications/kde/kword.desktop @@ -2640,92 +1167,19 @@ Categories=Qt;TDE;Network -Opbevares hvor? - -.menu-filer som beskriver menustrukturen. Filerne opbevares i $TDEDIR/etc/xdg/menus og /etc/xdg/menus. De opbevarer systemets menustruktur og styres af $XDG_CONFIG_DIRS. $HOME/.config/menus opbevarer brugerspecifikke ændringer i menustrukturen og styres af $XDG_CONFIG_HOME. For mere information, se http://www.freedesktop.org/Standards/basedir-spec. - -.desktop-filer beskriver programmer og opbevares i: $TDEDIR/share/applications, /usr/share/applications, /usr/local/share/applications. De er systemets .desktop-filer for programmer som styres af $XDG_DATA_DIRS. - -$HOME/.local/applications indeholder brugerspecifikke .desktop-filer og brugerspecifikke ændringer. Den styres af$XDG_DATA_HOME. For mere information, se http://www.freedesktop.org/Standards/basedir-spec - - -.directory-filer som beskriver undermenuer opbevares i $TDEDIR/share/desktop-directories, /usr/share/desktop-directories, /usr/local/share/desktop-directories. De er systemets .directory-filer for menuer styret af $XDG_DATA_DIRS. Brugerspecifikke ændringer opbevares i $HOME/.local/desktop-directories. De styres af $XDG_DATA_HOME. For mere information, se http://www.freedesktop.org/Standards/basedir-spec +Opbevares hvor? + +.menu-filer som beskriver menustrukturen. Filerne opbevares i $TDEDIR/etc/xdg/menus og /etc/xdg/menus. De opbevarer systemets menustruktur og styres af $XDG_CONFIG_DIRS. $HOME/.config/menus opbevarer brugerspecifikke ændringer i menustrukturen og styres af $XDG_CONFIG_HOME. For mere information, se http://www.freedesktop.org/Standards/basedir-spec. + +.desktop-filer beskriver programmer og opbevares i: $TDEDIR/share/applications, /usr/share/applications, /usr/local/share/applications. De er systemets .desktop-filer for programmer som styres af $XDG_DATA_DIRS. + +$HOME/.local/applications indeholder brugerspecifikke .desktop-filer og brugerspecifikke ændringer. Den styres af$XDG_DATA_HOME. For mere information, se http://www.freedesktop.org/Standards/basedir-spec + + +.directory-filer som beskriver undermenuer opbevares i $TDEDIR/share/desktop-directories, /usr/share/desktop-directories, /usr/local/share/desktop-directories. De er systemets .directory-filer for menuer styret af $XDG_DATA_DIRS. Brugerspecifikke ændringer opbevares i $HOME/.local/desktop-directories. De styres af $XDG_DATA_HOME. For mere information, se http://www.freedesktop.org/Standards/basedir-spec -Eksempel fra applications.menu +Eksempel fra applications.menu <Menu> <Name>Art</Name> <Directory>suse-edutainment-art.directory</Directory> @@ -2733,28 +1187,14 @@ Categories=Qt;TDE;Network <Category>X-SuSE-Art</Category> </Include> </Menu> - + -Art er det interne navn på menuen. suse-edutainment-art.directory definerer navn og ikon for menuen, og menuen indeholder alle programmer som har X-SuSE-Art angivne som kategori, f.eks.: Categories=Qt;TDE;Education;X-SuSE-Art - - -suse-edutainment-art.directory definerer navn og ikon for menuen: [Desktop Entry] +Art er det interne navn på menuen. suse-edutainment-art.directory definerer navn og ikon for menuen, og menuen indeholder alle programmer som har X-SuSE-Art angivne som kategori, f.eks.: Categories=Qt;TDE;Education;X-SuSE-Art + + +suse-edutainment-art.directory definerer navn og ikon for menuen: [Desktop Entry] Name=Art and Culture Icon=kcmsystem @@ -2763,149 +1203,54 @@ Icon=kcmsystem -Almindelige besværligheder - -Programmer som ikke er i menuen eksisterer ikke med hensyn til andre programmer eller filbindinger. Hvis du fjerner et program fra menuen, antager &kde; at du ikke vil bruge det. - -Når programmer ikke er ønskede i menuen, kan de enten placeres i menuen .hidden eller en særlig menu med +Almindelige besværligheder + +Programmer som ikke er i menuen eksisterer ikke med hensyn til andre programmer eller filbindinger. Hvis du fjerner et program fra menuen, antager &kde; at du ikke vil bruge det. + +Når programmer ikke er ønskede i menuen, kan de enten placeres i menuen .hidden eller en særlig menu med NoDisplay=true - i filen .directory. + i filen .directory. -Væsentlige menuer - -$TDEDIR/etc/xdg/menus/applications-merged/ indeholder kde-essential.menu som indeholder nogle væsentlige menuer som normalt ikke vises i selve &kde;-menuen. -Kontrolcentret har en skjult indstillingsmenu hvis indhold defineres af kde-settings.menu og hvis ikon og navn defineres af kde-settings.directory. +Væsentlige menuer + +$TDEDIR/etc/xdg/menus/applications-merged/ indeholder kde-essential.menu som indeholder nogle væsentlige menuer som normalt ikke vises i selve &kde;-menuen. +Kontrolcentret har en skjult indstillingsmenu hvis indhold defineres af kde-settings.menu og hvis ikon og navn defineres af kde-settings.directory. -Kontrolcentret har en skjult informationsmenu hvis indhold defineres af kde-information.menu og hvis ikon og navn defineres af kde-information.directory. +Kontrolcentret har en skjult informationsmenu hvis indhold defineres af kde-information.menu og hvis ikon og navn defineres af kde-information.directory. -Pauseskærme indeholder en skjult menu System/Screensavers, hvis indhold defineres af kde-screensavers.menu og hvis ikon og navn defineres af kde-system-screensavers.directory. $TDEDIR/share/desktop-directories/kde-system-screensavers.directory indeholder: NoDisplay=true +Pauseskærme indeholder en skjult menu System/Screensavers, hvis indhold defineres af kde-screensavers.menu og hvis ikon og navn defineres af kde-system-screensavers.directory. $TDEDIR/share/desktop-directories/kde-system-screensavers.directory indeholder: NoDisplay=true - + -Menuer i gammel stil - -&kde; fortsætter med at støde på menuer i gammel stil som defineres af mappestrukturen i $TDEDIR/share/applnk (for systemet) og $HOME/.trinity/share/applnk (brugerspecifikke). Det gøres hvis .desktop-filen ikke har linjen Categories=. I dette tilfælde afgør kategorierne stedet i menuen. +Menuer i gammel stil + +&kde; fortsætter med at støde på menuer i gammel stil som defineres af mappestrukturen i $TDEDIR/share/applnk (for systemet) og $HOME/.trinity/share/applnk (brugerspecifikke). Det gøres hvis .desktop-filen ikke har linjen Categories=. I dette tilfælde afgør kategorierne stedet i menuen. -<application ->KSycoca</application -> -KSycoca opbevarer menustrukturen og information om alle tilgængelige programmer i en cache. Du kan genbygge databasen med tdebuildsycoca. Databasen som bygges findes i /var/tmp/tdecache-${USER}/tdesycoca. Den opdateres automatisk af KDED, kontrolleres ved indlogning i &kde;, og KDED overvåger ændringer mens du er logget på. - -For at deaktivere overvågning af ændringer (eftersom det kan være skadeligt over NFS) tilføj følgende i kdedrc: [General] +<application>KSycoca</application> +KSycoca opbevarer menustrukturen og information om alle tilgængelige programmer i en cache. Du kan genbygge databasen med tdebuildsycoca. Databasen som bygges findes i /var/tmp/tdecache-${USER}/tdesycoca. Den opdateres automatisk af KDED, kontrolleres ved indlogning i &kde;, og KDED overvåger ændringer mens du er logget på. + +For at deaktivere overvågning af ændringer (eftersom det kan være skadeligt over NFS) tilføj følgende i kdedrc: [General] CheckSycoca=false -For at tvinge til regenerering, køres touch $TDEDIR/share/services/update_tdesycoca. +For at tvinge til regenerering, køres touch $TDEDIR/share/services/update_tdesycoca. -&kmenuedit; - -&kmenuedit; er beregnet til en enkeltbruger-desktop. Ændringer i menustrukturen gemmes i ~/.config/menus/applications-tdemenuedit.menu, ændringer af programmer gemmes i ~/.local/share/applications/ og ændringer i undermenuer (ikon, navn) gemmes i ~/.local/share/desktop-directories/. Administrationsværktøjet for kiosktilstand bruger &kmenuedit; og kopierer ovenstående ændringer til et profilsted eller systemsted. +&kmenuedit; + +&kmenuedit; er beregnet til en enkeltbruger-desktop. Ændringer i menustrukturen gemmes i ~/.config/menus/applications-tdemenuedit.menu, ændringer af programmer gemmes i ~/.local/share/applications/ og ændringer i undermenuer (ikon, navn) gemmes i ~/.local/share/desktop-directories/. Administrationsværktøjet for kiosktilstand bruger &kmenuedit; og kopierer ovenstående ændringer til et profilsted eller systemsted. @@ -2913,140 +1258,60 @@ CheckSycoca=false -&kde;'s panel - -&kde;'s panel er også kendt som &kicker;. Det er modulært og består af følgende komponenter: -Panelprogrammer -Programknapper -Specialknapper +&kde;'s panel + +&kde;'s panel er også kendt som &kicker;. Det er modulært og består af følgende komponenter: +Panelprogrammer +Programknapper +Specialknapper -Normalt indeholder panelet følgende miniprogrammer: Desktopsvælger - viser virtuelle desktoppe Opgavelinje Statusfelt Ur og følgende specielle knapper: -&kde;'s menu -Desktopsknap +Normalt indeholder panelet følgende miniprogrammer: Desktopsvælger - viser virtuelle desktoppe Opgavelinje Statusfelt Ur og følgende specielle knapper: +&kde;'s menu +Desktopsknap -Diverse programknapper tilføjes også, hvis pladsen tillader det: -Hjemknap -Browserknap -Kmail-knap +Diverse programknapper tilføjes også, hvis pladsen tillader det: +Hjemknap +Browserknap +Kmail-knap -Filassociationer - -Filbindinger kobler en filtype sammen med et eller flere programmer. Filens type etableres ved at afgøre dens &MIME;-type. De &MIME;-typer som &kde; kender til opbevares i $TDEDIR/share/mimelnk og hvert programs .desktop-fil indeholder en liste med &MIME;-typer som programmet understøtter. +Filassociationer + +Filbindinger kobler en filtype sammen med et eller flere programmer. Filens type etableres ved at afgøre dens &MIME;-type. De &MIME;-typer som &kde; kender til opbevares i $TDEDIR/share/mimelnk og hvert programs .desktop-fil indeholder en liste med &MIME;-typer som programmet understøtter. -kview.desktop: MimeType=image/gif;image/x-xpm;image/x-xbm;image/jpeg; +kview.desktop: MimeType=image/gif;image/x-xpm;image/x-xbm;image/jpeg; image/x-bmp;image/png;image/x-ico;image/x-portable-bitmap; image/x-portable-pixmap;image/x-portable-greymap; image/tiff;image/jp2 -kuickshow.desktop: MimeType=image/gif;image/x-xpm;image/x-xbm;image/jpeg; +kuickshow.desktop: MimeType=image/gif;image/x-xpm;image/x-xbm;image/jpeg; image/png;image/tiff;image/x-bmp;image/x-psd;image/x-eim; image/x-portable-bitmap;image/x-portable-pixmap; image/x-portable-greymap -Begge kan åbne image/gif. Hvilken bruges så til at åbne en .gif-fil? +Begge kan åbne image/gif. Hvilken bruges så til at åbne en .gif-fil? -Programmet med højest rang! kview.desktop indeholder +Programmet med højest rang! kview.desktop indeholder InitialPreference=3 - mens kuickshow.desktop indeholder + mens kuickshow.desktop indeholder InitialPreference=6 - Derfor bruges &kuickshow; til at åbne .gif-filer. + Derfor bruges &kuickshow; til at åbne .gif-filer. -Hvordan kan vi gøre &kview; til standarden? +Hvordan kan vi gøre &kview; til standarden? -En bruger kan ændre filbindinger i kontrolcentret. Ændringerne opbevares i $HOME/.trinity/share/config/profilerc. For at bruge samme ændringer for flere brugere, opbevares indstillingerne i brugerens profilmappe eller i den globale indstillingsmappen i &kde; for at bruges som standardværdi for flere brugere. +En bruger kan ændre filbindinger i kontrolcentret. Ændringerne opbevares i $HOME/.trinity/share/config/profilerc. For at bruge samme ændringer for flere brugere, opbevares indstillingerne i brugerens profilmappe eller i den globale indstillingsmappen i &kde; for at bruges som standardværdi for flere brugere. @@ -3055,659 +1320,277 @@ InitialPreference=6 -Lås &kde; +Lås &kde; -Hvordan virker det: Grundlæggende funktioner +Hvordan virker det: Grundlæggende funktioner -&kde;'s låsningsfunktioner er centrerede omkring følgende tilvalg: +&kde;'s låsningsfunktioner er centrerede omkring følgende tilvalg: -Gør indstillingstilvalg uforanderlige -Begræns adgang til specifikke handlinger -Begræns adgang til visse &URL;'er -Begræns adgang til visse indstillingsmoduler +Gør indstillingstilvalg uforanderlige +Begræns adgang til specifikke handlinger +Begræns adgang til visse &URL;'er +Begræns adgang til visse indstillingsmoduler -Uforanderlige indstillingstilvalg -Lås &kde; +Uforanderlige indstillingstilvalg +Lås &kde; -Uforanderlige tilvalg muliggør for systemadministratorer at sørge for standardindstillinger som ikke kan ændres af brugeren. +Uforanderlige tilvalg muliggør for systemadministratorer at sørge for standardindstillinger som ikke kan ændres af brugeren. -Brugerens forudindstillede indstillingstilvalg ignoreres så snart et indstillingstilvalg gøres uforanderligt. +Brugerens forudindstillede indstillingstilvalg ignoreres så snart et indstillingstilvalg gøres uforanderligt. -Tilvalg kan enten styres baseret på hver indgang, eller baseret på grupper af indgange, eller baseret på hver fil for sig. +Tilvalg kan enten styres baseret på hver indgang, eller baseret på grupper af indgange, eller baseret på hver fil for sig. -Hvis en fil eller gruppe er uforanderlig, er alle indstillingstilvalg i denne fil eller gruppe uforanderlige, til og med de tilvalg hvor systemadministratoren ikke sørger for nogen standardværdi. +Hvis en fil eller gruppe er uforanderlig, er alle indstillingstilvalg i denne fil eller gruppe uforanderlige, til og med de tilvalg hvor systemadministratoren ikke sørger for nogen standardværdi. -Støtte i programmer for uforanderlige tilvalg kan variere fra program til program. Selv om brugeren ikke vil kunne lave permanente ændringer af uforanderlige indstillingstilvalg, kan brugeren måske alligevel se et tilvalg i brugergrænsefladen til at lave en sådan ændring. +Støtte i programmer for uforanderlige tilvalg kan variere fra program til program. Selv om brugeren ikke vil kunne lave permanente ændringer af uforanderlige indstillingstilvalg, kan brugeren måske alligevel se et tilvalg i brugergrænsefladen til at lave en sådan ændring. -Handlingsbegrænsninger - -&kde;-programmer bygges omkring handlingsbegrebet. Handlinger kan aktiveres på forskellige måder, typisk via menulinjen, en af værktøjslinjerne eller en tastaturgenvej. Gem dokument er et eksempel på en handling. Hvis du det interne navn på handlingen er det muligt at begrænse den. Når en handling er begrænset, vises den ikke længere i menulinjen eller værktøjslinjen. Det interne navnet på Gem dokument er . Låsningsskelettet sørger også for et sæt mere abstrakte begrænsninger som kan bruges til at deaktivere funktioner som ikke dækkes af en enkelt handling. Et eksempel er begrænsningen som deaktiverer alle funktioner som ville give brugeren adgang til en &UNIX;-skal. +Handlingsbegrænsninger + +&kde;-programmer bygges omkring handlingsbegrebet. Handlinger kan aktiveres på forskellige måder, typisk via menulinjen, en af værktøjslinjerne eller en tastaturgenvej. Gem dokument er et eksempel på en handling. Hvis du det interne navn på handlingen er det muligt at begrænse den. Når en handling er begrænset, vises den ikke længere i menulinjen eller værktøjslinjen. Det interne navnet på Gem dokument er . Låsningsskelettet sørger også for et sæt mere abstrakte begrænsninger som kan bruges til at deaktivere funktioner som ikke dækkes af en enkelt handling. Et eksempel er begrænsningen som deaktiverer alle funktioner som ville give brugeren adgang til en &UNIX;-skal. -Begræns adgang til skal for brugere - -For at forhindre at brugeren får adgang til en kommandoskal kan vi begrænse handlingen ved at tilføje følgende i kdeglobals: - -[KDE Action Restrictions] +Begræns adgang til skal for brugere + +For at forhindre at brugeren får adgang til en kommandoskal kan vi begrænse handlingen ved at tilføje følgende i kdeglobals: + +[KDE Action Restrictions] shell_access=false -Eftersom dette påvirker &kde;'s menu og tilgængelige programmer, skal vi tvinge til at sycoca-databasen opdateres: +Eftersom dette påvirker &kde;'s menu og tilgængelige programmer, skal vi tvinge til at sycoca-databasen opdateres: -touch $TDEDIR/share/services/update_tdesycoca +touch $TDEDIR/share/services/update_tdesycoca -Log nu in i &kde; og kontrollér følgende punkter: +Log nu in i &kde; og kontrollér følgende punkter: -K-menuen -I &konqueror; Værktøjer Åbn terminal -Kommandoen &Alt;F2 kører +K-menuen +I &konqueror; Værktøjer Åbn terminal +Kommandoen &Alt;F2 kører -Fuldstændig dokumentation om tilgængelige handlinger findes på http://www.kde.org/areas/sysadmin/. +Fuldstændig dokumentation om tilgængelige handlinger findes på http://www.kde.org/areas/sysadmin/. -Nogle af de mere interessante handlinger er på listen nedenfor: +Nogle af de mere interessante handlinger er på listen nedenfor: - -Tilvalget Indstil i menuen Indstillinger. + +Tilvalget Indstil i menuen Indstillinger. - -Tilvalget Rapportér fejl i menuen Hjælp. + +Tilvalget Rapportér fejl i menuen Hjælp. - -Menuen som vises med højreklik på desktoppen. + +Menuen som vises med højreklik på desktoppen. - -Menuen som vises med højreklik i panelet. + +Menuen som vises med højreklik i panelet. - -Skjuler alle handlinger eller programmer som kræver adgang som root + +Skjuler alle handlinger eller programmer som kræver adgang som root - -Skjuler alle handlinger eller program som sørger for adgang til en skal. + +Skjuler alle handlinger eller program som sørger for adgang til en skal. - -Deaktiverer tilvalget at vælge udskriftssystem (baggrundsprogram). + +Deaktiverer tilvalget at vælge udskriftssystem (baggrundsprogram). - -Om brugeren vil kunne låse skærmen + +Om brugeren vil kunne låse skærmen - -Om brugeren må starte en andre X-session (se også &tdm;) + +Om brugeren må starte en andre X-session (se også &tdm;) - -Om OpenGL-pauseskærme tillades at bruges. + +Om OpenGL-pauseskærme tillades at bruges. - -Tillad pauseskærme som ikke skjuler hele skærmen + +Tillad pauseskærme som ikke skjuler hele skærmen -Begrænsninger af &URL;'er +Begrænsninger af &URL;'er -Der er tre typer af begrænsninger som kan bruges for &URL;'er: +Der er tre typer af begrænsninger som kan bruges for &URL;'er: -liste -For at styre om en liste af mapper er tilladt. +liste +For at styre om en liste af mapper er tilladt. -open -For at styre om visse &URL;'er kan åbnes +open +For at styre om visse &URL;'er kan åbnes -Redirect -For at styre om en &URL; kan åbne en anden &URL;, enten automatisk eller via et hyperlink. +Redirect +For at styre om en &URL; kan åbne en anden &URL;, enten automatisk eller via et hyperlink. -Regler kontrolleres i rækkefølgen de defineres. Den sidste regel som gælder en &URL; angiver om der er adgang til &URL;'en. +Regler kontrolleres i rækkefølgen de defineres. Den sidste regel som gælder en &URL; angiver om der er adgang til &URL;'en. -Følgende regler deaktiverer at åbne &URL;'er med http og https udenfor .firma.dk: +Følgende regler deaktiverer at åbne &URL;'er med http og https udenfor .firma.dk: - + -[KDE URL Restrictions] +[KDE URL Restrictions] rule_count=2 rule_1=open,,,,http,,,false -rule_2=open,,,,http,*.ourcompany.com,,true +rule_2=open,,,,http,*.ourcompany.com,,true -De første fire kommaer springer over udvalgskriteriet med hensyn til den oprindelige &URL;. Denne del er kun nødvendig med omdirigering typeregler. +De første fire kommaer springer over udvalgskriteriet med hensyn til den oprindelige &URL;. Denne del er kun nødvendig med omdirigering typeregler. - forbyder at nogen http eller https-&URL; åbnes - tillader at åbne en vilkårlig http- og https-&URL; i .vortfirma.dk-domænet. Bemærk at jokertegnet * er kun tilladt ved starten af et domæne. + forbyder at nogen http eller https-&URL; åbnes + tillader at åbne en vilkårlig http- og https-&URL; i .vortfirma.dk-domænet. Bemærk at jokertegnet * er kun tilladt ved starten af et domæne. -Følgende regler gør at brugeren ikke længere kan kigge i mapper på det lokale filsystem der er udenfor $HOME-mappen: +Følgende regler gør at brugeren ikke længere kan kigge i mapper på det lokale filsystem der er udenfor $HOME-mappen: - + -[KDE URL Restrictions] +[KDE URL Restrictions] rule_count=2 rule_1=list,,,,file,,,false -rule_2=list,,,,file,,$HOME,true +rule_2=list,,,,file,,$HOME,true - forbyder at nogen lokal mappe vises - tillader at vise mapper under brugerens egen mappe $HOME. + forbyder at nogen lokal mappe vises + tillader at vise mapper under brugerens egen mappe $HOME. -$HOME and $TMP er særlige værdier til at indikere brugerens hjemmemappe &kde;'s midlertidige mappe for brugeren, ⪚ /tmp/tde-bastian - -Følgende regler gør at brugeren ikke længere kan åbne lokale filer der er udenfor deres $HOME-mappe: - - +$HOME and $TMP er særlige værdier til at indikere brugerens hjemmemappe &kde;'s midlertidige mappe for brugeren, ⪚ /tmp/tde-bastian + +Følgende regler gør at brugeren ikke længere kan åbne lokale filer der er udenfor deres $HOME-mappe: + + -[KDE URL Restrictions] +[KDE URL Restrictions] rule_count=3 rule_1=open,,,,file,,,false rule_2=open,,,,file,,$HOME,true -rule_3=open,,,,file,,$TMP,true +rule_3=open,,,,file,,$TMP,true - forbyder at nogen lokal fil åbnes - tillader at filer åbnes under brugerens egen mappe $HOME. - tillader at filer åbnes i brugerens midlertidige &kde;-mappe. Dette behøves for visse &kde;-programmer som først henter en fil eller et dokument i den midlertidige mappe og derefter åbner den i programmet. + forbyder at nogen lokal fil åbnes + tillader at filer åbnes under brugerens egen mappe $HOME. + tillader at filer åbnes i brugerens midlertidige &kde;-mappe. Dette behøves for visse &kde;-programmer som først henter en fil eller et dokument i den midlertidige mappe og derefter åbner den i programmet. -Omdirigeringstilvalget styrer om dokument fra et vist sted kan referere til visse andre steder, enten automatisk eller manuelt via et hyperlink. Et sæt standardregler findes som en generel sikkerhedshandling. Dokumenter opbevaret på internettet må for eksempel ikke referere til lokalt opbevarede dokumenter. +Omdirigeringstilvalget styrer om dokument fra et vist sted kan referere til visse andre steder, enten automatisk eller manuelt via et hyperlink. Et sæt standardregler findes som en generel sikkerhedshandling. Dokumenter opbevaret på internettet må for eksempel ikke referere til lokalt opbevarede dokumenter. -Hvis vi for eksempel vil give intranet-serveren www.mitfirma.dk mulighed for at referere til lokale filer, vil vi skulle tilføje følgende regel: +Hvis vi for eksempel vil give intranet-serveren www.mitfirma.dk mulighed for at referere til lokale filer, vil vi skulle tilføje følgende regel: -[KDE URL Restrictions] +[KDE URL Restrictions] rule_count=1 rule_1=redirect,http,www.mitfirma.dk,,file,,,true -I stedet for en liste med protokoller efter navn er det også muligt at angive en hel gruppe af protokoller. Følgende grupper er defineret for det: +I stedet for en liste med protokoller efter navn er det også muligt at angive en hel gruppe af protokoller. Følgende grupper er defineret for det: -:local -Protokol som giver adgang til lokalt opbevaret information, for eksempel file:/, man:/, fonts:/, floppy:/ +:local +Protokol som giver adgang til lokalt opbevaret information, for eksempel file:/, man:/, fonts:/, floppy:/ -:internet -Sædvanlig internetprotokoller såsom http og ftp +:internet +Sædvanlig internetprotokoller såsom http og ftp -Information om protokol opbevares i *.protocol-filer som er i $TDEDIR/share/services. - -Indgangen = definerer gruppen en protokol er en del af: grep $TDEDIR/share/services/*.protocol - -Generelle regler: +Information om protokol opbevares i *.protocol-filer som er i $TDEDIR/share/services. + +Indgangen = definerer gruppen en protokol er en del af: grep $TDEDIR/share/services/*.protocol + +Generelle regler: -Protokollen :local kan referere til en hvilket som helst anden protokol -Det er altid tilladt at referere til et :internet protokol -Ikke alle protokoller er en del af en gruppe, for eksempel fish:/. +Protokollen :local kan referere til en hvilket som helst anden protokol +Det er altid tilladt at referere til et :internet protokol +Ikke alle protokoller er en del af en gruppe, for eksempel fish:/. -Indstillingsmoduler +Indstillingsmoduler -&kde; har indstillingsmoduler som styrer diverse aspekter af miljøet i &kde;. Indstillingsmoduler vises i kontrolcentret, i et programs indstillingsdialog eller i begge steder. +&kde; har indstillingsmoduler som styrer diverse aspekter af miljøet i &kde;. Indstillingsmoduler vises i kontrolcentret, i et programs indstillingsdialog eller i begge steder. -Proxy-indstillingsmodulet ses i kontrolcentret, men er også en del af dialogen Indstil Konqueror i &konqueror; - -enkelte indstillingsmoduler kan startes med tdecmshell modul - -For at starte proxy-modulet bruges: +Proxy-indstillingsmodulet ses i kontrolcentret, men er også en del af dialogen Indstil Konqueror i &konqueror; + +enkelte indstillingsmoduler kan startes med tdecmshell modul + +For at starte proxy-modulet bruges: -tdecmshell tde-proxy.desktop -tdecmshell proxy +tdecmshell tde-proxy.desktop +tdecmshell proxy -Ikke alle program bruger indstillingsmoduler. Ofte er indstillingsdialogen en integreret del af selve programmet. +Ikke alle program bruger indstillingsmoduler. Ofte er indstillingsdialogen en integreret del af selve programmet. -Alle indstillingsmoduler er strengt taget en del af &kde;'s menu. +Alle indstillingsmoduler er strengt taget en del af &kde;'s menu. -Modulerne som er synlige ikontrolcentret har normalt en .desktop-fil under $TDEDIR/share/applications/kde og sorteres under den skjulte menu Settings-Modules af kde-settings.menu som inkluderes fra kde-essential.menu -tdebuildsycoca 2> /dev/null | grep Settings-Modules +Modulerne som er synlige ikontrolcentret har normalt en .desktop-fil under $TDEDIR/share/applications/kde og sorteres under den skjulte menu Settings-Modules af kde-settings.menu som inkluderes fra kde-essential.menu +tdebuildsycoca 2> /dev/null | grep Settings-Modules -Programspecifikke moduler har normalt en .desktop-fil under $TDEDIR/share/applnk/.hidden som svarer den skjulte .hidden menu, som inkluderes som resultat af <KDELegacyDirs/> -tdebuildsycoca 2> /dev/null | grep .hidden +Programspecifikke moduler har normalt en .desktop-fil under $TDEDIR/share/applnk/.hidden som svarer den skjulte .hidden menu, som inkluderes som resultat af <KDELegacyDirs/> +tdebuildsycoca 2> /dev/null | grep .hidden -I &kde; 3.3 er det muligt at redigere kontrolcentret med kcontroledit. kcontroledit virker nøjagtigt lige som kmenuedit og ændrer kun for den nuværende bruger. Brug kiosktool for at lave ændringer for alle. +I &kde; 3.3 er det muligt at redigere kontrolcentret med kcontroledit. kcontroledit virker nøjagtigt lige som kmenuedit og ændrer kun for den nuværende bruger. Brug kiosktool for at lave ændringer for alle. -Individuelle indstillingsmoduler kan deaktiveres ved at tilføje følgende i kdeglobals: - -[KDE Control Module Restrictions] -modul-id=false -For eksempel for at deaktivere proxy-modulet bruges -[KDE Control Module Restrictions] +Individuelle indstillingsmoduler kan deaktiveres ved at tilføje følgende i kdeglobals: + +[KDE Control Module Restrictions] +modul-id=false +For eksempel for at deaktivere proxy-modulet bruges +[KDE Control Module Restrictions] tde-proxy.desktop=false -Tjek i kontrolcentret og dialogen Indstil Konqueror om proxy-indstillingen stadigvæk findes der. +Tjek i kontrolcentret og dialogen Indstil Konqueror om proxy-indstillingen stadigvæk findes der. @@ -3729,8 +1611,7 @@ Distribute profiles to all clients -Del ekstern desktop +Del ekstern desktop -At dele fjerndesktop tillader at fjernbrugere viser og måske endda styrer den nuværende brugers desktop. En indbydelse skal sendes til fjernbrugeren, og det er muligt at oprette en stående indbydelse med kodeordsbeskyttelse. Dette er ideelt for tekniske supportgrupper eller administratorer så de kan få adgang til brugernes desktoppe for at fejlsøge eller reparere et problem, eller føre en bruger gennem en procedure. +At dele fjerndesktop tillader at fjernbrugere viser og måske endda styrer den nuværende brugers desktop. En indbydelse skal sendes til fjernbrugeren, og det er muligt at oprette en stående indbydelse med kodeordsbeskyttelse. Dette er ideelt for tekniske supportgrupper eller administratorer så de kan få adgang til brugernes desktoppe for at fejlsøge eller reparere et problem, eller føre en bruger gennem en procedure. -At dele fjerndesktop håndteres af to programmer: &krfb; (&kde;'s fjernrammebuffer, en VNC-server) og &krdc; (&kde;'s fjerndesktopforbindelse, en VNC-klient). +At dele fjerndesktop håndteres af to programmer: &krfb; (&kde;'s fjernrammebuffer, en VNC-server) og &krdc; (&kde;'s fjerndesktopforbindelse, en VNC-klient). -&krfb; kan bruges af en hvilken som helst bruger til at oprette og håndtere indbydelser. En indbydelse laver et engangskodeord som lader modtageren forbinde til desktoppen. Normalt gælder det kun for en forbindelse der lykkes, og udgår ud efter en time hvis det ikke bruges. +&krfb; kan bruges af en hvilken som helst bruger til at oprette og håndtere indbydelser. En indbydelse laver et engangskodeord som lader modtageren forbinde til desktoppen. Normalt gælder det kun for en forbindelse der lykkes, og udgår ud efter en time hvis det ikke bruges. -Indkommende forbindelse håndteres af tjenestedæmonmodulet kinetd. Du kan bruge kommandoen dcop kded kinetd services for at se om den kører. &krfb; venter normalt på forbindelser på port 5900. Når en indkommende forbindelse sker, vises en dialog som beder om bekræftelse af den nuværende bruger. +Indkommende forbindelse håndteres af tjenestedæmonmodulet kinetd. Du kan bruge kommandoen dcop kded kinetd services for at se om den kører. &krfb; venter normalt på forbindelser på port 5900. Når en indkommende forbindelse sker, vises en dialog som beder om bekræftelse af den nuværende bruger. -&kde; gør det selv: Byg dine egne værktøjer +&kde; gør det selv: Byg dine egne værktøjer -DCOP - -Desktop COmmunication Protocol, DCOP, er en letvægts mekanisme for kommunikation mellem processer. DCOP tillader at brugeren kommunikerer med programmer som for øjeblikket kører. &kde; sørger for to programmer til at udnytte DCOP: dcop, et kommandolinjeprogram, og kdcop, et program med grafisk grænseflade. -Nogle bemærkninger om at bruge dcop: +DCOP + +Desktop COmmunication Protocol, DCOP, er en letvægts mekanisme for kommunikation mellem processer. DCOP tillader at brugeren kommunikerer med programmer som for øjeblikket kører. &kde; sørger for to programmer til at udnytte DCOP: dcop, et kommandolinjeprogram, og kdcop, et program med grafisk grænseflade. +Nogle bemærkninger om at bruge dcop: -dcop [vælgare] [program [objekt [funktion [arg1] [arg2] ... ] ] ] +dcop [vælgare] [program [objekt [funktion [arg1] [arg2] ... ] ] ] -Programmer som kan åbne mere end et vindue samtidigt gang listes som <program>-processid. +Programmer som kan åbne mere end et vindue samtidigt gang listes som <program>-processid. -Alle flag er versalfølsomme. setFullScreen og setfullscreen er to forskellige funktioner. +Alle flag er versalfølsomme. setFullScreen og setfullscreen er to forskellige funktioner. -Tegnet * fra regulære udtryk kan bruges i program- og objektargumenter. % dcop +Tegnet * fra regulære udtryk kan bruges i program- og objektargumenter. % dcop konqueror-16006 konsole-8954 @@ -3850,33 +1692,15 @@ konsole-8954 -Nogle eksempler på kommandoer og deres uddata er nedenfor: +Nogle eksempler på kommandoer og deres uddata er nedenfor: -% dcop +% dcop konsole-8954 -En &konsole; kører med proces-id 8954. - -% dcop +En &konsole; kører med proces-id 8954. + +% dcop KBookmarkManager-.../share/apps/tdefile/bookmarks.xml KBookmarkManager-.../share/apps/konqueror/bookmarks.xml KBookmarkNotifier @@ -3890,20 +1714,9 @@ session-2 session-3 session-4 -Her ser du at fire sessioner kører. - -% dcop +Her ser du at fire sessioner kører. + +% dcop QCStringList interfaces() QCStringList functions() int sessionCount() @@ -3920,20 +1733,9 @@ bool fullScreen() void setFullScreen(bool on) ASYNC reparseConfiguration() -Her er valgmulighederne for &konsole;s hovedprogram. - -% dcop +Her er valgmulighederne for &konsole;s hovedprogram. + +% dcop QCStringList interfaces() QCStringList functions() bool closeSession() @@ -3951,64 +1753,22 @@ void setKeytab(QString keyboard) QSize size() void setSize(QSize size) -Her er valgmulighederne for den første session, session-1. - -% dcop true +Her er valgmulighederne for den første session, session-1. + +% dcop true -Dette stiller &konsole; til fuldskærmstilstand. +Dette stiller &konsole; til fuldskærmstilstand. -Når der er mere end et program eller objekt, hvilket skal man bruge? Findes en reference? -% echo +Når der er mere end et program eller objekt, hvilket skal man bruge? Findes en reference? +% echo DCOPRef(konsole-7547,konsole) -% dcop +% dcop session-6 -% dcopstart +% dcopstart konsole-9058 @@ -4029,301 +1789,108 @@ dcop $konsole $session sendSession 'cd /my/work/directory' -KDialog -&kde; gør det selv: At bygge egne værktøjer - -Du kan bruge &kde;'s dialoger fra dine egne scripter, til at kombinere de kraftfulde skalscripter i &UNIX; med den enkle brug af &kde;. - -kdialog - -kdialog - -Delen Kdialog kan erstattes via flaget - -kdialog - -Gemmer om den skal vises igen i $TDEHOME/share/config/minfil ved at indtaste følgende linjer i filen: - -[Notification Messages] +KDialog +&kde; gør det selv: At bygge egne værktøjer + +Du kan bruge &kde;'s dialoger fra dine egne scripter, til at kombinere de kraftfulde skalscripter i &UNIX; med den enkle brug af &kde;. + +kdialog + +kdialog + +Delen Kdialog kan erstattes via flaget + +kdialog + +Gemmer om den skal vises igen i $TDEHOME/share/config/minfil ved at indtaste følgende linjer i filen: + +[Notification Messages] mykey=false -I stedet for kan du også bruge og hvis det er passende. Du kan for eksempel bruge kdialog eller kdialog . - -Det er også muligt at oprette meddelelsesfelter som accepterer svaret ja eller nej. - -kdialog echo $? +I stedet for kan du også bruge og hvis det er passende. Du kan for eksempel bruge kdialog eller kdialog . + +Det er også muligt at oprette meddelelsesfelter som accepterer svaret ja eller nej. + +kdialog echo $? -Returværdi -Betydning +Returværdi +Betydning -0Ja, o.k., Fortsæt -1Nej -2Annullér +0Ja, o.k., Fortsæt +1Nej +2Annullér -Sørg for at gemme resultatet i en variabel hvis du ikke bruger det direkte. Næste kommando fylder $? med en ny værdi. Du kan også bruge her, husker det brugerens valg og returnerer det næste gang uden at vis dialogen igen. +Sørg for at gemme resultatet i en variabel hvis du ikke bruger det direkte. Næste kommando fylder $? med en ny værdi. Du kan også bruge her, husker det brugerens valg og returnerer det næste gang uden at vis dialogen igen. -Yderligere varianter er: +Yderligere varianter er: - + -som men med en anden ikon +som men med en anden ikon - -Med knapperne Fortsæt og Annullér. + +Med knapperne Fortsæt og Annullér. - -Med knapperne Ja, Nej og Annullér. For eksempel: -kdialog + +Med knapperne Ja, Nej og Annullér. For eksempel: +kdialog -kdialog - -Resultatet skrives ud på standardudskriften. For at lægge det ind i en variabel kan du bruge name=$(kdialog --inputbox "Indtast dit navn:" "Dit navn"). Det sidste argument er valgfrit. Det bruges for at udfylde dialogen i forvejen. - -password=$(kdialog ) - -Tilvalget virker ikke med eller - -Der er to dialoger som lader brugeren gøre et valg i en liste: +kdialog + +Resultatet skrives ud på standardudskriften. For at lægge det ind i en variabel kan du bruge name=$(kdialog --inputbox "Indtast dit navn:" "Dit navn"). Det sidste argument er valgfrit. Det bruges for at udfylde dialogen i forvejen. + +password=$(kdialog ) + +Tilvalget virker ikke med eller + +Der er to dialoger som lader brugeren gøre et valg i en liste: - + -Lader brugeren vælge et objekt i en liste. +Lader brugeren vælge et objekt i en liste. - + -Lader brugeren vælge et eller flere objekter i en liste. +Lader brugeren vælge et eller flere objekter i en liste. -city=$(kdialog ) - -$city blir a, b, c eller d. - -city=$(kdialog ) - -Madrid og Paris er standard. Resultatet med Madrid og Paris valgte bliver "b" "c". - -Hvis du tilføjer flaget , placerer den b og c på hver sin linje, hvilket gør det enklere at behandle resultatet. - -file=$(kdialog --getopenfilename $HOME) +city=$(kdialog ) + +$city blir a, b, c eller d. + +city=$(kdialog ) + +Madrid og Paris er standard. Resultatet med Madrid og Paris valgte bliver "b" "c". + +Hvis du tilføjer flaget , placerer den b og c på hver sin linje, hvilket gør det enklere at behandle resultatet. + +file=$(kdialog --getopenfilename $HOME) file=$(kdialog --getopenfilename $HOME "*.png *.jpg|Image Files") file=$(kdialog --getsavefilename $HOME/SaveMe.png) file=$(kdialog --getexistingdirectory $HOME) diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/tde-office.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/tde-office.docbook index d404bfb7215..01c19655988 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/tde-office.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/tde-office.docbook @@ -1,16 +1,7 @@ - Raphael Langerhorst raphael.langerhorst@kdemail.net + Raphael Langerhorst raphael.langerhorst@kdemail.net @@ -34,381 +25,193 @@ * Plugin development --> -Kontor +Kontor -Introduktion til Koffice +Introduktion til Koffice -Overblik -&kde;-projektet har også lavet et fuldstændigt sæt kontorprogrammer kaldet &koffice;, som følger standarder og passer meget godt sammen med &kde;'s desktop. Dette afsnit er skrevet med version 1.4 af &koffice; i tankerne. -&koffice; er et meget integreret sæt kontorprogrammer som bygger direkte på KDE's teknologi. Det giver mange fordele i form af integrering, funktioner, ydelse, kendt udseende og følelse med mere. Alle teknologier såsom &DCOP;, TDEIO, Kparts er direkte tilgængelige. -I særdelshed Kparts-teknologien er udvidet for komponenterne i &koffice; for at tillade meget fleksibel indlejring af dokumenter inde i andre dokumenter. -Eftersom meget af teknologien allerede findes i selve &kde;, er &koffice; et meget letvægts sæt kontorprogrammer, hvilket giver hurtig start af programmer og lavt hukommelsesbehov. Det gør &koffice; meget passende som kontorprogram også for ældre hardware, hvilket i visse tilfælde kan spare en hel del omkostninger. -&koffice; er også et sæt kontorprogrammer med fuldstændig funktionalitet. Det er ikke begrænset til tekstbehandling, regneark eller præsentationer, men har også programmer til billedbehandling, flydediagrammer, forretningsrapporter, databasehåndtering og projekthåndtering. På grund af den fleksible integrering af komponenter, kan også mindre værktøjer såsom diagramgrænsefladen samt formeleditoren være tilgængelige som fritstående programmer. -Som du kan se, tilbyder &koffice; mange funktioner som kan gøre dine erfaringer med kontorbrug rigere. Dens ligefremme og &kde;-lignende udseende og følelse, samt bekendte brugbarhed gør &koffice; ganske nyttig for det daglige kontorarbejde. +Overblik +&kde;-projektet har også lavet et fuldstændigt sæt kontorprogrammer kaldet &koffice;, som følger standarder og passer meget godt sammen med &kde;'s desktop. Dette afsnit er skrevet med version 1.4 af &koffice; i tankerne. +&koffice; er et meget integreret sæt kontorprogrammer som bygger direkte på KDE's teknologi. Det giver mange fordele i form af integrering, funktioner, ydelse, kendt udseende og følelse med mere. Alle teknologier såsom &DCOP;, TDEIO, Kparts er direkte tilgængelige. +I særdelshed Kparts-teknologien er udvidet for komponenterne i &koffice; for at tillade meget fleksibel indlejring af dokumenter inde i andre dokumenter. +Eftersom meget af teknologien allerede findes i selve &kde;, er &koffice; et meget letvægts sæt kontorprogrammer, hvilket giver hurtig start af programmer og lavt hukommelsesbehov. Det gør &koffice; meget passende som kontorprogram også for ældre hardware, hvilket i visse tilfælde kan spare en hel del omkostninger. +&koffice; er også et sæt kontorprogrammer med fuldstændig funktionalitet. Det er ikke begrænset til tekstbehandling, regneark eller præsentationer, men har også programmer til billedbehandling, flydediagrammer, forretningsrapporter, databasehåndtering og projekthåndtering. På grund af den fleksible integrering af komponenter, kan også mindre værktøjer såsom diagramgrænsefladen samt formeleditoren være tilgængelige som fritstående programmer. +Som du kan se, tilbyder &koffice; mange funktioner som kan gøre dine erfaringer med kontorbrug rigere. Dens ligefremme og &kde;-lignende udseende og følelse, samt bekendte brugbarhed gør &koffice; ganske nyttig for det daglige kontorarbejde. -Funktioner -Denne liste giver en almen oversigt over funktionerne i &koffice;. Hele sættet af kontorprogrammer i &koffice; er for stort til at kunne liste hver lille detalje. +Funktioner +Denne liste giver en almen oversigt over funktionerne i &koffice;. Hele sættet af kontorprogrammer i &koffice; er for stort til at kunne liste hver lille detalje. -Funktioner i &koffice; -Bygger helt og holdent på &kde;, hvilket gør teknologierne tilgængelige med lav omkostning. -Fuldstændig integrering med &kde;, hvilket er vigtigt i forretningsmiljøer. -&kde;-teknologier omfatter abstraktion af dokumentsteder, DCOP-scripter, delprogrammer og plugin ... -Fuldstændig indlejring af komponenter. -Bruger kun lidt hukommelse, hurtig start, letvægts. -Fuldstændige funktioner: mange komponenter tilbydes. -Intuitivt, brugergrænseflade med godt udseende nemt at lære sig. -Følger standarder: Filformatet OASIS OpenDocument. +Funktioner i &koffice; +Bygger helt og holdent på &kde;, hvilket gør teknologierne tilgængelige med lav omkostning. +Fuldstændig integrering med &kde;, hvilket er vigtigt i forretningsmiljøer. +&kde;-teknologier omfatter abstraktion af dokumentsteder, DCOP-scripter, delprogrammer og plugin ... +Fuldstændig indlejring af komponenter. +Bruger kun lidt hukommelse, hurtig start, letvægts. +Fuldstændige funktioner: mange komponenter tilbydes. +Intuitivt, brugergrænseflade med godt udseende nemt at lære sig. +Følger standarder: Filformatet OASIS OpenDocument. -Filformatet OASIS OpenDocument -Det er vigtigt for kontorprogrammer at bruge standarder når det er muligt, især når det gælder filformater. Specifikationen af filformatet OASIS OpenDocument er en åben standard for kontorprogrammer. Formatet spredes mere og mere, og er også samme format som OpenOffice.org bruger, hvilket betyder at udveksling af filer med en bruger af dette sæt kontorprogrammer er så nemt som muligt. -At følge officielle standarder er altid godt. I forretningsmiljøer er det til og med livsvigtigt at kende til dokumentformat. -&koffice; har flere komponenter at tilbyde end det der dækkes af OASIS specifikationen. Alligevel bruger alle komponenter som dækkes af specifikationen virkelig filformatet OASIS OpenDocument. +Filformatet OASIS OpenDocument +Det er vigtigt for kontorprogrammer at bruge standarder når det er muligt, især når det gælder filformater. Specifikationen af filformatet OASIS OpenDocument er en åben standard for kontorprogrammer. Formatet spredes mere og mere, og er også samme format som OpenOffice.org bruger, hvilket betyder at udveksling af filer med en bruger af dette sæt kontorprogrammer er så nemt som muligt. +At følge officielle standarder er altid godt. I forretningsmiljøer er det til og med livsvigtigt at kende til dokumentformat. +&koffice; har flere komponenter at tilbyde end det der dækkes af OASIS specifikationen. Alligevel bruger alle komponenter som dækkes af specifikationen virkelig filformatet OASIS OpenDocument. -Oversigt over &koffice; komponenter +Oversigt over &koffice; komponenter -Husk at alle komponenter integreres meget godt med hinanden. Et regneark kan i virkeligheden indeholde alt fra diagrammer til præsentationer, rapporter og til og med tekstdokumenter. På samme måde kan næsten alle komponenter indeholde næsten en hvilken som helst anden. +Husk at alle komponenter integreres meget godt med hinanden. Et regneark kan i virkeligheden indeholde alt fra diagrammer til præsentationer, rapporter og til og med tekstdokumenter. På samme måde kan næsten alle komponenter indeholde næsten en hvilken som helst anden. -&kword; - Tekstbehandlingskomponent, men den omfatter mange aspekter af et program for deskktoppublishing. Det laver en ganske unikt sæt funktioner som gør det nemt at oprette interessante layouter. +&kword; + Tekstbehandlingskomponent, men den omfatter mange aspekter af et program for deskktoppublishing. Det laver en ganske unikt sæt funktioner som gør det nemt at oprette interessante layouter. - Hjemmeside: http://www.koffice.org/kword/ - &kword;-håndbogen + Hjemmeside: http://www.koffice.org/kword/ + &kword;-håndbogen -&kspread; - regnearkkomponenten. &kspread; er et regnearkprogram med scriptmuligheder som både sørger for tabelorienterede regneark og understøttelse for komplekse matematiske formler og statistik. Funktioner omfatter hyperlink, kontrol af rigtighed af celledata med indstillelige advarsler eller handlinger, kørsel af scripter og specifik egen indstilling af celler. +&kspread; + regnearkkomponenten. &kspread; er et regnearkprogram med scriptmuligheder som både sørger for tabelorienterede regneark og understøttelse for komplekse matematiske formler og statistik. Funktioner omfatter hyperlink, kontrol af rigtighed af celledata med indstillelige advarsler eller handlinger, kørsel af scripter og specifik egen indstilling af celler. - Hjemmeside: http://www.koffice.org/kspread/ - &kspread;-håndbogen + Hjemmeside: http://www.koffice.org/kspread/ + &kspread;-håndbogen -&kpresenter; - Præsentationskomponenten. Den kan bruges til at oprette skærmpræsentationer eller konstruere og udskrive overheads. Funktioner omfatter indlejrede billeder og grafik, nem håndtering af objekter og mulighed for at oprette &HTML;- eller &XML;-lysbilledshow. +&kpresenter; + Præsentationskomponenten. Den kan bruges til at oprette skærmpræsentationer eller konstruere og udskrive overheads. Funktioner omfatter indlejrede billeder og grafik, nem håndtering af objekter og mulighed for at oprette &HTML;- eller &XML;-lysbilledshow. - Hjemmeside: http://www.koffice.org/kpresenter/ - &kpresenter;-håndbogen + Hjemmeside: http://www.koffice.org/kpresenter/ + &kpresenter;-håndbogen -&kivio; - Komponenten for flydediagrammer og andre diagrammer. Yderligere stencilsamlinger kan bruges for egne behov, der er et plugin-skelet for yderligere funktionalitet, og til og med UML-diagrammer er mulige. +&kivio; + Komponenten for flydediagrammer og andre diagrammer. Yderligere stencilsamlinger kan bruges for egne behov, der er et plugin-skelet for yderligere funktionalitet, og til og med UML-diagrammer er mulige. - Hjemmeside: http://www.koffice.org/kivio/ - &kivio;-håndbogen + Hjemmeside: http://www.koffice.org/kivio/ + &kivio;-håndbogen -&karbon14; - Et program til vektorbaserede billeder. +&karbon14; + Et program til vektorbaserede billeder. -&chalk; - Komponenten til maling og billedbehandling. &chalk; indeholder både letanvendelige, morsomme funktioner såsom styret maling, samt avancerede funktioner såsom understøttelse for 16-bits billeder, CMYK og til og med OpenEXR HDR-billeder. +&chalk; + Komponenten til maling og billedbehandling. &chalk; indeholder både letanvendelige, morsomme funktioner såsom styret maling, samt avancerede funktioner såsom understøttelse for 16-bits billeder, CMYK og til og med OpenEXR HDR-billeder. - Hjemmeside: http://www.koffice.org/krita/ - &chalk;-håndbogen + Hjemmeside: http://www.koffice.org/krita/ + &chalk;-håndbogen -&kugar; - Komponenten til at oprette forretningsrapporter, som opnås med den avancerede designfunktion som den har. Funktioner inkluderer udskrift af rapporter i Postscript, fuldstændig kontrol af skrifttype, tekstjustering og linjebrud, samt åbne rapportdefinitionsfiler (med layouten gemt i &XML;). +&kugar; + Komponenten til at oprette forretningsrapporter, som opnås med den avancerede designfunktion som den har. Funktioner inkluderer udskrift af rapporter i Postscript, fuldstændig kontrol af skrifttype, tekstjustering og linjebrud, samt åbne rapportdefinitionsfiler (med layouten gemt i &XML;). - Hjemmeside: http://www.koffice.org/kugar/ - &kugar;-håndbogen + Hjemmeside: http://www.koffice.org/kugar/ + &kugar;-håndbogen -KPlato - Komponenten for projekthåndtering, som gør det muligt at planlægge og skemalægge diverse projekter. +KPlato + Komponenten for projekthåndtering, som gør det muligt at planlægge og skemalægge diverse projekter. - Hjemmeside: http://www.koffice.org/kplato/ + Hjemmeside: http://www.koffice.org/kplato/ -&kexi; - Datahåndteringskomponenten. Den kan bruges til at oprette databaseplaner, indsætte data, udføre forespørgsler, og behandle data. Formularer kan laves for at give en egen grænseflade for data. Alle databasobjekter - tabeller, spørgsmål og formularer - opbevares i databasen, hvilket gør det nemt at dele data og databasedesign. +&kexi; + Datahåndteringskomponenten. Den kan bruges til at oprette databaseplaner, indsætte data, udføre forespørgsler, og behandle data. Formularer kan laves for at give en egen grænseflade for data. Alle databasobjekter - tabeller, spørgsmål og formularer - opbevares i databasen, hvilket gør det nemt at dele data og databasedesign. - Hjemmesider: http://www.koffice.org/kexi/ og http://kexi-project.org. - &kexi;-håndbogen + Hjemmesider: http://www.koffice.org/kexi/ og http://kexi-project.org. + &kexi;-håndbogen -&kchart; - Komponenten for diagramtegning. Den bruges til at indlejre diagrammer i en af de øvrige komponenter i &koffice;. Den er nem at bruge, meget indstillelig med mulighed for at ændre alle parametre, og har et fleksibelt layout. +&kchart; + Komponenten for diagramtegning. Den bruges til at indlejre diagrammer i en af de øvrige komponenter i &koffice;. Den er nem at bruge, meget indstillelig med mulighed for at ændre alle parametre, og har et fleksibelt layout. - Hjemmeside: http://www.koffice.org/kchart/ - &kchart;-håndbogen + Hjemmeside: http://www.koffice.org/kchart/ + &kchart;-håndbogen -&kformula; - En formeleditor som sørger for grundlæggende indtastningsfunktioner og understøttelse for funktioner som ses i andre &koffice;-programmer. Visse af dets funktioner omfatter intelligent håndtering af markøren, flere niveauers understøttelse for at fortryde og avanceret syntaksfremhævning. +&kformula; + En formeleditor som sørger for grundlæggende indtastningsfunktioner og understøttelse for funktioner som ses i andre &koffice;-programmer. Visse af dets funktioner omfatter intelligent håndtering af markøren, flere niveauers understøttelse for at fortryde og avanceret syntaksfremhævning. - Hjemmeside: http://www.koffice.org/kformula/ - &kformula;-håndbogen + Hjemmeside: http://www.koffice.org/kformula/ + &kformula;-håndbogen @@ -417,65 +220,31 @@ state of the application. -Relateret information - Hovedhjemmeside: http://www.koffice.org. - &koffice;-håndbogen +Relateret information + Hovedhjemmeside: http://www.koffice.org. + &koffice;-håndbogen -Yderligere information +Yderligere information -Programhåndbøger -Hver komponent i Koffice levereres med sin egen håndbog. Disse håndbøger tilbyder al den seneste information om de forskellige komponenter &koffice; tilbyder og bør læses for at lære sig mere om &koffice;. Der er adgang til programhåndbøgerne ved at bruge I/O-slaven for dokumentation i &konqueror; (dvs. skrive help:/program i stedlinjen) eller ved at vælge de respektive håndbøger i &khelpcenter;. Hjemmesiden er også et godt sted at finde ud af på mere. Den findes på http://www.koffice.org. +Programhåndbøger +Hver komponent i Koffice levereres med sin egen håndbog. Disse håndbøger tilbyder al den seneste information om de forskellige komponenter &koffice; tilbyder og bør læses for at lære sig mere om &koffice;. Der er adgang til programhåndbøgerne ved at bruge I/O-slaven for dokumentation i &konqueror; (dvs. skrive help:/program i stedlinjen) eller ved at vælge de respektive håndbøger i &khelpcenter;. Hjemmesiden er også et godt sted at finde ud af på mere. Den findes på http://www.koffice.org. -Internetressourcer -Hovedstedet på internettet er http://www.koffice.org -Du finder også information om e-mail-lister for brugere og udviklere samt yderligere udviklingsressourcer. -Kexi-projektet har til og med yderligere en hjemmeside, som er på http://www.kexi-project.org +Internetressourcer +Hovedstedet på internettet er http://www.koffice.org +Du finder også information om e-mail-lister for brugere og udviklere samt yderligere udviklingsressourcer. +Kexi-projektet har til og med yderligere en hjemmeside, som er på http://www.kexi-project.org -Udvikling af plugin -&koffice; kan enkelt udvides med plugin. Udvikling af plugin er ikke særlig svært, og kan bruges for at optimere den daglige arbejdsstrøm. Sådanne muligheder er troligt meget interessante i forretningsmiljøer, for at få &koffice; til at opfylde individuelle krav. Du kan enten tage et kig på eksisterende plugin, eller læse en almen introduktion på udviklernes netsted. Den generelle hjemmeside for KDE-udviklere er på http://developer.kde.org. +Udvikling af plugin +&koffice; kan enkelt udvides med plugin. Udvikling af plugin er ikke særlig svært, og kan bruges for at optimere den daglige arbejdsstrøm. Sådanne muligheder er troligt meget interessante i forretningsmiljøer, for at få &koffice; til at opfylde individuelle krav. Du kan enten tage et kig på eksisterende plugin, eller læse en almen introduktion på udviklernes netsted. Den generelle hjemmeside for KDE-udviklere er på http://developer.kde.org. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/the-filemanager.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/the-filemanager.docbook index 983441c3a91..b584b6b0a13 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/the-filemanager.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/the-filemanager.docbook @@ -2,265 +2,129 @@ -Christian Weickhmann +Christian Weickhmann -Filhåndteringen -&konqueror;Filhåndtering -Filhåndtering +Filhåndteringen +&konqueror;Filhåndtering +Filhåndtering -&konqueror; med simple indstillinger +&konqueror; med simple indstillinger -Indledning - -Der indgår en fleksibel og kraftfuld filhåndtering i &kde; kaldet &konqueror;, som lader dig gøre alt du vil med filer opbevarede på maskinen, i netværket og til og med på internettet. Der er for mange funktioner i &konqueror; til at beskrive alle her, altså giver vi kun en oversigt. Hvis du vil have flere detaljer om hvad &konqueror; kan gøre, tage et kig på håndbogen for &konqueror;&konqueror;Håndbog ved at vælge Hjælp Konqueror-håndbog fra &konqueror;s menuer, eller alternativt kan du bruge hjælpe KIOslaven i &konqueror; ved at skrive help:/konqueror i stedværktøjslinjen. +Indledning + +Der indgår en fleksibel og kraftfuld filhåndtering i &kde; kaldet &konqueror;, som lader dig gøre alt du vil med filer opbevarede på maskinen, i netværket og til og med på internettet. Der er for mange funktioner i &konqueror; til at beskrive alle her, altså giver vi kun en oversigt. Hvis du vil have flere detaljer om hvad &konqueror; kan gøre, tage et kig på håndbogen for &konqueror;&konqueror;Håndbog ved at vælge Hjælp Konqueror-håndbog fra &konqueror;s menuer, eller alternativt kan du bruge hjælpe KIOslaven i &konqueror; ved at skrive help:/konqueror i stedværktøjslinjen. -Mapper - -Når du først åbner &konqueror; i filhåndteringstilstand, kan du se to paneler: mappevisningen er til højre , og sidelinjen til venstre. Mappevisningen indeholder ikoner for hvert objekt i nuværende mappe. Objekterne kan være mapper eller filer. Mange filtyper kan forhåndsvises uden at åbne et nyt program til at redigere dem i.Forhåndsvisninger For at forhåndsvise en fil, holdes musemarkøren over filens navn cirka et sekund: et ektra vindue dukker op som viser filens indhold og anden nyttig information, såsom filens størrelse og hvilken bruger som ejer filen. - -Du kan åbne et hvilket som helst objekt ved at klikke på filens ikon (kun en gang: &kde; bruger ikke dobbeltklik i standardindstillingen). Mapper åbnes i samme vindue. Filer åbnes enten i passende programmer, eller spørger filhåndteringen hvilket program som skal bruges. Hvis du for eksempel ikke har en tekstbehandling indstillet til at åbne &Microsoft; Word-dokumenter, spørger filhåndteringen dig hvad den skal gøre. - -Du kan gå tilbage til den senest åbnede mappe ved at klikke på knappen Tilbage eller gå en mappe op ved at klikke på knappen Op. +Mapper + +Når du først åbner &konqueror; i filhåndteringstilstand, kan du se to paneler: mappevisningen er til højre , og sidelinjen til venstre. Mappevisningen indeholder ikoner for hvert objekt i nuværende mappe. Objekterne kan være mapper eller filer. Mange filtyper kan forhåndsvises uden at åbne et nyt program til at redigere dem i.Forhåndsvisninger For at forhåndsvise en fil, holdes musemarkøren over filens navn cirka et sekund: et ektra vindue dukker op som viser filens indhold og anden nyttig information, såsom filens størrelse og hvilken bruger som ejer filen. + +Du kan åbne et hvilket som helst objekt ved at klikke på filens ikon (kun en gang: &kde; bruger ikke dobbeltklik i standardindstillingen). Mapper åbnes i samme vindue. Filer åbnes enten i passende programmer, eller spørger filhåndteringen hvilket program som skal bruges. Hvis du for eksempel ikke har en tekstbehandling indstillet til at åbne &Microsoft; Word-dokumenter, spørger filhåndteringen dig hvad den skal gøre. + +Du kan gå tilbage til den senest åbnede mappe ved at klikke på knappen Tilbage eller gå en mappe op ved at klikke på knappen Op. -Navigeringspaneler (også kaldet <quote ->Sidelinjen</quote ->) - -Navigeringspanelet -Sidelinjen +Navigeringspaneler (også kaldet <quote>Sidelinjen</quote>) + +Navigeringspanelet +Sidelinjen -&konqueror;s sidelinje +&konqueror;s sidelinje -At navigere blandt mapperne ved at bruge mappevisningen kan blive upraktisk. Sidelinjen sørger for genveje og specialfunktioner som gør det nemmere at finde det du leder efter. +At navigere blandt mapperne ved at bruge mappevisningen kan blive upraktisk. Sidelinjen sørger for genveje og specialfunktioner som gør det nemmere at finde det du leder efter. -Langs venstre kant i sidelinjen finder du et antal knapper, hver med en anderledes ikon: +Langs venstre kant i sidelinjen finder du et antal knapper, hver med en anderledes ikon: -Bogmærker +Bogmærker -Eftersom &konqueror; (filhåndteringen) også fungerer som en meget kraftfuld browser, har den også en bogmærkefunktion. Her finder du samme struktur som i menuen Bogmærker. +Eftersom &konqueror; (filhåndteringen) også fungerer som en meget kraftfuld browser, har den også en bogmærkefunktion. Her finder du samme struktur som i menuen Bogmærker. -Enheder +Enheder -Derefter sørger sidelinjen for en liste med alle kendte enheder på maskinen. Enhederne kan enten være fysiske enheder — såsom din harddisk, cdrom-enhed eller diskettenhed — eller virtuelle enheder — såsom delte eksterne mapper eller harddiskpartitioner. +Derefter sørger sidelinjen for en liste med alle kendte enheder på maskinen. Enhederne kan enten være fysiske enheder — såsom din harddisk, cdrom-enhed eller diskettenhed — eller virtuelle enheder — såsom delte eksterne mapper eller harddiskpartitioner. -Historik +Historik -&konqueror; husker de url'er som du har besøgt og putter dem i en liste enten efter dato eller alfabetisk i en træstruktur. Du kan vælge opførsel ved at højreklikke på punktet Historik og vælge Sortér. Venstreklikker du på et objekt (f.eks. www.kde.org) så viser &konqueror; dokumentet du har besøgt. Venstreklikker du på et dokument (f.eks. index.html) så åbnes netstedet i mappevisningen. -Høreklikker du på et historikobjekt, såsom www.kde.orgindex.html, vises en noget anderledes hurtigmenu: Du finder også punktet Nyt vindue, som gør at &konqueror; åbner stedet i et nyt vindue. +&konqueror; husker de url'er som du har besøgt og putter dem i en liste enten efter dato eller alfabetisk i en træstruktur. Du kan vælge opførsel ved at højreklikke på punktet Historik og vælge Sortér. Venstreklikker du på et objekt (f.eks. www.kde.org) så viser &konqueror; dokumentet du har besøgt. Venstreklikker du på et dokument (f.eks. index.html) så åbnes netstedet i mappevisningen. +Høreklikker du på et historikobjekt, såsom www.kde.orgindex.html, vises en noget anderledes hurtigmenu: Du finder også punktet Nyt vindue, som gør at &konqueror; åbner stedet i et nyt vindue. -Hjemmekatalog +Hjemmekatalog -Punktet Hjemmemappe er i sidelinjens navigationspanel. Du finder din hjemmemappe som første indgang. Derunder finder du alle mapper i din hjemmemappe. Venstreklikker du på en mappe i visningen, åbnes mappen i mappevisningen. Som et alternativ kan du også arbejde med mappens sammenhængsafhængig menuer, oprette undermapper og så videre. +Punktet Hjemmemappe er i sidelinjens navigationspanel. Du finder din hjemmemappe som første indgang. Derunder finder du alle mapper i din hjemmemappe. Venstreklikker du på en mappe i visningen, åbnes mappen i mappevisningen. Som et alternativ kan du også arbejde med mappens sammenhængsafhængig menuer, oprette undermapper og så videre. -Sidelinjens medieafspiller +Sidelinjens medieafspiller -Forsøg at trække en musikfil (såsom MP3-, Ogg- eller .wav-filer) til sidelinjen. Filen afspilles med det samme. +Forsøg at trække en musikfil (såsom MP3-, Ogg- eller .wav-filer) til sidelinjen. Filen afspilles med det samme. -Nyhedstelegraf +Nyhedstelegraf -Nyhedsovervågeren viser en indstillelig liste med nyhedskilder. Høreklik enten på indstillingsknappen eller på en af knapperne for nyhedskilder (f.eks. KDE News, som oftest er fordefinerer) for at tilføje en ny kilde i nyhedsovervågeren. +Nyhedsovervågeren viser en indstillelig liste med nyhedskilder. Høreklik enten på indstillingsknappen eller på en af knapperne for nyhedskilder (f.eks. KDE News, som oftest er fordefinerer) for at tilføje en ny kilde i nyhedsovervågeren. -Netværk +Netværk -Her kan du bladre bland tjenester som sørges for af andre maskiner i netværket. Dæmonen &lisa; skal være startet for at det skal fungere rigtigt. Netværksbrowseren lader dig se en mængde forskellige tjenester som sørges for af en maskine. Du kan gennemse delte SMB-mapper og &HTTP;-steder, eller overføre filer via det sikre lag FISH. +Her kan du bladre bland tjenester som sørges for af andre maskiner i netværket. Dæmonen &lisa; skal være startet for at det skal fungere rigtigt. Netværksbrowseren lader dig se en mængde forskellige tjenester som sørges for af en maskine. Du kan gennemse delte SMB-mapper og &HTTP;-steder, eller overføre filer via det sikre lag FISH. -Rodmappe +Rodmappe -Alt i &UNIX;-baserede system er organiserat i et filsystemtræ. Træet skal have en rod, og dette er den. Funktionen Rodmappe er som funktionen Hjemmemappe. Den eneste forskel er at alle mapper vises, ikke kun din hjemmemappe. +Alt i &UNIX;-baserede system er organiserat i et filsystemtræ. Træet skal have en rod, og dette er den. Funktionen Rodmappe er som funktionen Hjemmemappe. Den eneste forskel er at alle mapper vises, ikke kun din hjemmemappe. -Tjenester +Tjenester -Dette er i nogen grad "resten". Prøv at gennemse de forskellige objekter. Hvis en lyd-cd findes i cd- eller dvd- enheden, kan du finde alt på den og til og med endnu mere under objektet Browser for lyd-cd (du kan til og med komprimere lydfiler og gemme dem på harddisken med denne funktion). +Dette er i nogen grad "resten". Prøv at gennemse de forskellige objekter. Hvis en lyd-cd findes i cd- eller dvd- enheden, kan du finde alt på den og til og med endnu mere under objektet Browser for lyd-cd (du kan til og med komprimere lydfiler og gemme dem på harddisken med denne funktion). @@ -268,78 +132,33 @@ -Ikoner - -Hold &Ctrl;-tasten nede og klik på ikonen du vil markere, for kun at markere en ikon. Hvis du vil markere mere end en ikon, hold &Ctrl; nede mens du klikker på hvert af objekterne du vil markere. Når en eller flere ikoner er markerede kan du gøre hvad du vil med dem. Hvis du vil flytte eller kopiere objektet, markér dem og træk dem derefter (med venstre museknap nedtrykket) til det ønskede sted. Når du slipper museknappen vises en menu som tilbyder dig at FlytteFlytte filer, KopiereKopiere filer eller Linke markerede objekter. Du kan ogsåAnnulere handlingen. - -Mange andre handlinger kan udføres med markerede objekter ved at højreklikke på et af de markerede objekter og vælge handling i menuen som vises. (Det nøjagtige indholdet i menuen afhænger af typen af filer som er markerede, så den kaldes en sammenhængsafhængig menu). +Ikoner + +Hold &Ctrl;-tasten nede og klik på ikonen du vil markere, for kun at markere en ikon. Hvis du vil markere mere end en ikon, hold &Ctrl; nede mens du klikker på hvert af objekterne du vil markere. Når en eller flere ikoner er markerede kan du gøre hvad du vil med dem. Hvis du vil flytte eller kopiere objektet, markér dem og træk dem derefter (med venstre museknap nedtrykket) til det ønskede sted. Når du slipper museknappen vises en menu som tilbyder dig at FlytteFlytte filer, KopiereKopiere filer eller Linke markerede objekter. Du kan ogsåAnnulere handlingen. + +Mange andre handlinger kan udføres med markerede objekter ved at højreklikke på et af de markerede objekter og vælge handling i menuen som vises. (Det nøjagtige indholdet i menuen afhænger af typen af filer som er markerede, så den kaldes en sammenhængsafhængig menu). -Link og genveje +Link og genveje -Som allerede nævnt ovenfor kan du linke filer eller mapper hvor som helst. Det betyder at den linkede mappe ses og opfører sig præcis som originalen på et andet plads uden at optage yderligere plads på harddisken. Hvis du for eksempel har et antal dokumenter, hvoraf kun nogle få bruges regelmæssigt, kan du enkelt gruppere dem i en mappe og oprette link til dem. +Som allerede nævnt ovenfor kan du linke filer eller mapper hvor som helst. Det betyder at den linkede mappe ses og opfører sig præcis som originalen på et andet plads uden at optage yderligere plads på harddisken. Hvis du for eksempel har et antal dokumenter, hvoraf kun nogle få bruges regelmæssigt, kan du enkelt gruppere dem i en mappe og oprette link til dem. -Affald - -Affald -Papirskurv - -Før en fil fjernes i &kde;'s filhåndtering flyttes den til mappen Affald for at give dig mulighed for at få den tilbage hvis du fjerner den af en fejl. Affaldet viser alle slettede objekter. Du kan markere det som skal genoprettes og flytte det til det oprindelige sted som beskrevet i . Hvis du højreklikker på affald og vælger Tøm affald slettes filerne i den permanent. +Affald + +Affald +Papirskurv + +Før en fil fjernes i &kde;'s filhåndtering flyttes den til mappen Affald for at give dig mulighed for at få den tilbage hvis du fjerner den af en fejl. Affaldet viser alle slettede objekter. Du kan markere det som skal genoprettes og flytte det til det oprindelige sted som beskrevet i . Hvis du højreklikker på affald og vælger Tøm affald slettes filerne i den permanent. -Relateret information - -Som nævnt i introduktione har håndbogen for &konqueror; har meget mere information om funktionerne som er tilgængelige i &konqueror;. Du kan læse den i hjælpcentret eller ved at indtaste help:/konqueror i &konqueror;s stedlinje. +Relateret information + +Som nævnt i introduktione har håndbogen for &konqueror; har meget mere information om funktionerne som er tilgængelige i &konqueror;. Du kan læse den i hjælpcentret eller ved at indtaste help:/konqueror i &konqueror;s stedlinje. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/troubleshooting-network-x.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/troubleshooting-network-x.docbook index fa2de67af8c..94e7aea2654 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/troubleshooting-network-x.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/troubleshooting-network-x.docbook @@ -1,87 +1,23 @@ -&J.Hall; +&J.Hall; -Netværk og X -Et forkert indstillet netværk kan ofte være grunden til at &kde;-programmer starter langsomt, eller i værste tilfælde ikke starter i det hele taget. En &X-Server; har en meget kraftfuld klient-server grænseflade og er meget netværksafhængig. -X bruger værtsnavnet til at oprette en entydig nøgle for godkendelseskontrol, og til at regne ud hvor (via $DISPLAY) selve vinduerne som tegnes op på skærmen er. Hvis maskinen ikke kender sit eget navn, bruger den overdrevet lang tid at forsøge slå sig selv op, en skæbne som du kan undgå ved blot at lære maskinen hvad dens eget navn er. -Tjek filen /etc/hosts og sørg for dig om at der er en indgang for localhost som ligner dette længst oppe i filen (efter eventuelle kommentarer). -127.0.0.1 localhost +Netværk og X +Et forkert indstillet netværk kan ofte være grunden til at &kde;-programmer starter langsomt, eller i værste tilfælde ikke starter i det hele taget. En &X-Server; har en meget kraftfuld klient-server grænseflade og er meget netværksafhængig. +X bruger værtsnavnet til at oprette en entydig nøgle for godkendelseskontrol, og til at regne ud hvor (via $DISPLAY) selve vinduerne som tegnes op på skærmen er. Hvis maskinen ikke kender sit eget navn, bruger den overdrevet lang tid at forsøge slå sig selv op, en skæbne som du kan undgå ved blot at lære maskinen hvad dens eget navn er. +Tjek filen /etc/hosts og sørg for dig om at der er en indgang for localhost som ligner dette længst oppe i filen (efter eventuelle kommentarer). +127.0.0.1 localhost -Du bør også tilføje maskinens fuldstændige domænenavn, korte navn og den almindelige IP-adresse hvis den har en statisk IP-adresse. Hvis din IP-adresse tildeles dynamisk med DHCP, kan du helt enkelt bruge adressen for tilbagekoblingsenheden. -127.0.0.1 hal.btl hal (for dhcp) +Du bør også tilføje maskinens fuldstændige domænenavn, korte navn og den almindelige IP-adresse hvis den har en statisk IP-adresse. Hvis din IP-adresse tildeles dynamisk med DHCP, kan du helt enkelt bruge adressen for tilbagekoblingsenheden. +127.0.0.1 hal.btl hal (for dhcp) 192.168.0.1 hal.btl hal (static) -Sørg for om at din brandmur ikke er så restriktiv at den stopper pakker til tilbagekoblingsenheden. Hvis standardreglen for kæden INPUT i iptables for eksempel er indstillet til noget andet end ACCEPT, forårsager det ydelsesproblemer i X. For at kontrollere det, kan du indtaste: -%iptables-save | grep - INPUT lo ACCEPT - +Sørg for om at din brandmur ikke er så restriktiv at den stopper pakker til tilbagekoblingsenheden. Hvis standardreglen for kæden INPUT i iptables for eksempel er indstillet til noget andet end ACCEPT, forårsager det ydelsesproblemer i X. For at kontrollere det, kan du indtaste: +%iptables-save | grep + INPUT lo ACCEPT + -Reglen INPUT lo ACCEPT skal altid virke hvis der ikke er andre fejlagtigt indstillede regler (såsom DROP i kæden OUTPUT). +Reglen INPUT lo ACCEPT skal altid virke hvis der ikke er andre fejlagtigt indstillede regler (såsom DROP i kæden OUTPUT). diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/troubleshooting-no-open.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/troubleshooting-no-open.docbook index 6ad74f5afd7..0bd88f4e93a 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/troubleshooting-no-open.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/troubleshooting-no-open.docbook @@ -1,34 +1,23 @@ -&Lauri.Watts; +&Lauri.Watts; -Når et program ikke vil åbne +Når et program ikke vil åbne -Nogle gange når du starter et program, åbner det ikke det forventede vindue. Her er nogle spørgsmål at besvare og nogle skridt der kan hjælpe til at afdække problemet. +Nogle gange når du starter et program, åbner det ikke det forventede vindue. Her er nogle spørgsmål at besvare og nogle skridt der kan hjælpe til at afdække problemet. -Har programmet nogensinde startet når det blev afviklet på samme måde? -Hvis det gjorde (du har f.eks. klikket på et ikon på desktoppen som før har virket), så ligger problemet sandsynligvis ikke hos selve afvikleren. -Hvis du imidlertid plejer at starte dit program via et ikon på &kicker; og denne gang har startet det via et desktop-ikon, så er det muligvis afvikleren der er problemet. +Har programmet nogensinde startet når det blev afviklet på samme måde? +Hvis det gjorde (du har f.eks. klikket på et ikon på desktoppen som før har virket), så ligger problemet sandsynligvis ikke hos selve afvikleren. +Hvis du imidlertid plejer at starte dit program via et ikon på &kicker; og denne gang har startet det via et desktop-ikon, så er det muligvis afvikleren der er problemet. -Men jeg kan se at markøren bekendtgør opstarten og at den rette indgang i opgavelinjen dukker op. -Foo +Men jeg kan se at markøren bekendtgør opstarten og at den rette indgang i opgavelinjen dukker op. +Foo diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/under-the-hood.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/under-the-hood.docbook index 357957893f0..48a11ac664a 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/under-the-hood.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/under-the-hood.docbook @@ -1,137 +1,77 @@ - + -Leg med de indre dele af &kde; +Leg med de indre dele af &kde; - Nicolas Goutte goutte@kde.org + Nicolas Goutte goutte@kde.org -Redigér indstillingsfiler i hånden +Redigér indstillingsfiler i hånden -Indledning -Indstillingsfilerne i &kde; er enkle at redigere med en almindelig editor såsom &kate;, eftersom indstillingsfilerne er tekstfiler. +Indledning +Indstillingsfilerne i &kde; er enkle at redigere med en almindelig editor såsom &kate;, eftersom indstillingsfilerne er tekstfiler. -Et eksempel på en tekstfil: +Et eksempel på en tekstfil: -[General] +[General] AutoSave=1 LastFile=/var/tmp/test.txt -Brugerspecifikke indstillingsfiler opbevares i .kde/share/config (erstat .kde med din indstilling af $TDEHOME) og de globale er i undermappen share/config i &kde;'s installationssøgesti. (Du kan finde søgestien ved at køre kommandoen tde-config --prefix.) Filnavnene slutter typisk med rc (uden indledende punktum), for eksempel kopeterc. - -At redigere indstillingsfiler i hånden kan udgøre en risiko for stabiliteten af din installation af &kde;. Programmer tjekker oftest ikke hvad de læser i indstillingsfiler. Det betyder at de kan forstyrres af hvad de får som indstillinger, og kan til og med bryde sammen. +Brugerspecifikke indstillingsfiler opbevares i .kde/share/config (erstat .kde med din indstilling af $TDEHOME) og de globale er i undermappen share/config i &kde;'s installationssøgesti. (Du kan finde søgestien ved at køre kommandoen tde-config --prefix.) Filnavnene slutter typisk med rc (uden indledende punktum), for eksempel kopeterc. + +At redigere indstillingsfiler i hånden kan udgøre en risiko for stabiliteten af din installation af &kde;. Programmer tjekker oftest ikke hvad de læser i indstillingsfiler. Det betyder at de kan forstyrres af hvad de får som indstillinger, og kan til og med bryde sammen. -Sikkerhedskopier - -Den første regel er altså at lave en sikkerhedskopi af filen inden du ændrer den. Det er bedst at opbevare sikkerhedskopien udenfor en undermappe i .kde (eller tilsvarende $TDEHOME mappe). Sikkerhedskopier er under alle omstændigheder en god idé i tilfælde af en større fejl i &kde; som ville forstyrre vigtige indstillingsfiler (for eksempel dine indstillinger af &kmail;, som findes i filen kmailrc). En sådant større fejl skulle ikke indtræffe, men det kan ske alligevel. +Sikkerhedskopier + +Den første regel er altså at lave en sikkerhedskopi af filen inden du ændrer den. Det er bedst at opbevare sikkerhedskopien udenfor en undermappe i .kde (eller tilsvarende $TDEHOME mappe). Sikkerhedskopier er under alle omstændigheder en god idé i tilfælde af en større fejl i &kde; som ville forstyrre vigtige indstillingsfiler (for eksempel dine indstillinger af &kmail;, som findes i filen kmailrc). En sådant større fejl skulle ikke indtræffe, men det kan ske alligevel. -Redigering +Redigering -Hvorfor skulle du ville røre indstillingsfilerne i det hele taget? Ja, først og fremmest behøver du det hvis du vil oprette en kiosktilstand. Måske har en udvikler bedt dig om at tilføje en indgang for at hjælpe til med at løse et problem i programmet. Måske vil du komme ud af fra et problem uden at behøve fjerne hele .kde mappen. Måske vil du gerne lære dig mere om de interne funktioner i &kde;. +Hvorfor skulle du ville røre indstillingsfilerne i det hele taget? Ja, først og fremmest behøver du det hvis du vil oprette en kiosktilstand. Måske har en udvikler bedt dig om at tilføje en indgang for at hjælpe til med at løse et problem i programmet. Måske vil du komme ud af fra et problem uden at behøve fjerne hele .kde mappen. Måske vil du gerne lære dig mere om de interne funktioner i &kde;. -Under alle omstændigheder, hvilken grund du end har, vil du ændre en indstillingsfil i hånden. +Under alle omstændigheder, hvilken grund du end har, vil du ændre en indstillingsfil i hånden. -Når du tænker dig at redigere en sådan fil, så sørg for at programmet som bruger den ikke kører. Hvis det er en af de grundlæggende indstillingsfiler, så overvej at redigere filen når &kde; slet ikke kører. +Når du tænker dig at redigere en sådan fil, så sørg for at programmet som bruger den ikke kører. Hvis det er en af de grundlæggende indstillingsfiler, så overvej at redigere filen når &kde; slet ikke kører. -Klar? Lav når en sikkerhedskopi af filen (det har vi vel allerede talt om?). Starte din favoriteditor (lad os antage at det er &kate;), indlæs filen (Var forsigtig med at indlæse den som UTF-8, som &kate; viser som utf8). +Klar? Lav når en sikkerhedskopi af filen (det har vi vel allerede talt om?). Starte din favoriteditor (lad os antage at det er &kate;), indlæs filen (Var forsigtig med at indlæse den som UTF-8, som &kate; viser som utf8). -Nu har du en fil som ser sådan her ud: +Nu har du en fil som ser sådan her ud: -[Group] +[Group] Key1=Value1 Key2=Value2 Key3=Value3 -Du kan nu ændre den (med forsigtighed) og derefter gemme den. (Sørg igen for at det er som UTF-8). +Du kan nu ændre den (med forsigtighed) og derefter gemme den. (Sørg igen for at det er som UTF-8). -Nu kan du teste programmet og hvis det ikke længere kører som det skal, så luk programmet og genopret indstillingsfilens sikkerhedskopi. +Nu kan du teste programmet og hvis det ikke længere kører som det skal, så luk programmet og genopret indstillingsfilens sikkerhedskopi. -Relateret information +Relateret information - har mere information om &kde;'s mappestruktur, for at hjælpe dig finde filen du behøver redigere. + har mere information om &kde;'s mappestruktur, for at hjælpe dig finde filen du behøver redigere. @@ -141,130 +81,41 @@ Key3=Value3 -Brug scripter med desktoppen - -&kde; sørger for et kraftfuldt kommunikationssystem mellem processer med &DCOP;, Desktop COmmunication Protocol. Ved at bruge &DCOP; kan du styre et stort antal funktioner i &kde; fra kommandolinjen eller fra et script skrevet i dit foretrukne scriptsprog. Du kan også få information fra &kde;-programmer: for eksempel sørges der i flere mediaafspillere i &kde; for metoder til at spørge afspilleren om information om sporet som for øjeblikket afspilles. - -Generelt set sørger hvert &kde;-program for et eller flere &DCOP; grænseflader, som på sin side sørger for metoder (eller hvis du foretrækker det, funktioner) som andre programmer kan kalde. Det første skridt i at skrive vort script er altså at finde en passende metode til at ændre desktoppens baggrundsfarve. Den nemmeste måde at gøre dette er at bruge grænsefladen kdcop for at se de tilgængelige &DCOP;-metoder. - -Kør kdcop fra en terminal eller Kør program (vinduet som dukker op med &Alt;F2). Vinduet kdcop viser de programmer som for øjeblikket kører og sørger for en &DCOP;-grænseflade, med en trævisning. Generelt kræves en vis gennemsøgning i trævisningen for at finde den rigtige metode, men et nyttigt vink er at grænsefladen markeret (default) almindeligvis indeholder de oftest bruge funktioner. - - - -For at teste at funktionen gør det vi forventer os, dobbeltklikkes på indgangen setColor. For at angive farven c, klikkes på farvevælgerknappen og en farve vælges. Angiv om farven skal være farve A med afkrydsningsfeltet. Klik på O.k. så ændres baggrundens farve. - -For at få adgang til &DCOP;-metoden fra dit foretrukne scriptsprog, kan du enten bruge &DCOP;-bindninger, om de er tilgængelige i modulet tdebindings, eller kalde kommandoradsprogrammet dcop. For enkel brug er det tilstrækkeligt at kalde kommandoradsprogrammet dcop. For at kalde en &DCOP;-metod på kommandolinjen, skal vi angive programmet og grænsefladen som metoden tillhør, selva metoden og argumenten på en form som er læmplig for skallen. - -Vi angiver program, grænseflade og metode i denne rækkefølge, fulgt af argumenterne i samme rækkefølge som de vises i kdcop. dcop har mange andre tilvalg: Kig engang på udskriften fra dcop . - -Det er nok med teori. Tid til et eksempel: +Brug scripter med desktoppen + +&kde; sørger for et kraftfuldt kommunikationssystem mellem processer med &DCOP;, Desktop COmmunication Protocol. Ved at bruge &DCOP; kan du styre et stort antal funktioner i &kde; fra kommandolinjen eller fra et script skrevet i dit foretrukne scriptsprog. Du kan også få information fra &kde;-programmer: for eksempel sørges der i flere mediaafspillere i &kde; for metoder til at spørge afspilleren om information om sporet som for øjeblikket afspilles. + +Generelt set sørger hvert &kde;-program for et eller flere &DCOP; grænseflader, som på sin side sørger for metoder (eller hvis du foretrækker det, funktioner) som andre programmer kan kalde. Det første skridt i at skrive vort script er altså at finde en passende metode til at ændre desktoppens baggrundsfarve. Den nemmeste måde at gøre dette er at bruge grænsefladen kdcop for at se de tilgængelige &DCOP;-metoder. + +Kør kdcop fra en terminal eller Kør program (vinduet som dukker op med &Alt;F2). Vinduet kdcop viser de programmer som for øjeblikket kører og sørger for en &DCOP;-grænseflade, med en trævisning. Generelt kræves en vis gennemsøgning i trævisningen for at finde den rigtige metode, men et nyttigt vink er at grænsefladen markeret (default) almindeligvis indeholder de oftest bruge funktioner. + + + +For at teste at funktionen gør det vi forventer os, dobbeltklikkes på indgangen setColor. For at angive farven c, klikkes på farvevælgerknappen og en farve vælges. Angiv om farven skal være farve A med afkrydsningsfeltet. Klik på O.k. så ændres baggrundens farve. + +For at få adgang til &DCOP;-metoden fra dit foretrukne scriptsprog, kan du enten bruge &DCOP;-bindninger, om de er tilgængelige i modulet tdebindings, eller kalde kommandoradsprogrammet dcop. For enkel brug er det tilstrækkeligt at kalde kommandoradsprogrammet dcop. For at kalde en &DCOP;-metod på kommandolinjen, skal vi angive programmet og grænsefladen som metoden tillhør, selva metoden og argumenten på en form som er læmplig for skallen. + +Vi angiver program, grænseflade og metode i denne rækkefølge, fulgt af argumenterne i samme rækkefølge som de vises i kdcop. dcop har mange andre tilvalg: Kig engang på udskriften fra dcop . + +Det er nok med teori. Tid til et eksempel: -Et script til at ændre desktoppens farve med &DCOP; - -Ved hjælp af kommandolinjeprogrammet dcop og lidt kode i Perl, vil vi lave et enkelt script som langsomt lader desktoppens baggrund gå gennem spektret cyklisk. - -Først kigger vi efter en passende medode med kdcop. I dette eksempel går vi forbi søgningen, og går direkte til den: Metoden vi vil have er kdesktopKBackgroundIfacesetColor. Funktionens argument og returtype vises med stilen i sproget C++. For setColor, er argumentet en farve, c, som angiver den nye baggrundsfarve, og en Boolesk værdi, isColorA som angiver om farven er den første eller anden (dette er nyttigt for at angive toninger med mere). - -For at bruge metoden setColor på kommandolinjen, bruger vi følgende: % dcop kdesktop KBackgroundIface setColor '#ffffff' false +Et script til at ændre desktoppens farve med &DCOP; + +Ved hjælp af kommandolinjeprogrammet dcop og lidt kode i Perl, vil vi lave et enkelt script som langsomt lader desktoppens baggrund gå gennem spektret cyklisk. + +Først kigger vi efter en passende medode med kdcop. I dette eksempel går vi forbi søgningen, og går direkte til den: Metoden vi vil have er kdesktopKBackgroundIfacesetColor. Funktionens argument og returtype vises med stilen i sproget C++. For setColor, er argumentet en farve, c, som angiver den nye baggrundsfarve, og en Boolesk værdi, isColorA som angiver om farven er den første eller anden (dette er nyttigt for at angive toninger med mere). + +For at bruge metoden setColor på kommandolinjen, bruger vi følgende: % dcop kdesktop KBackgroundIface setColor '#ffffff' false -For at angive farven bruger vi den hexadecimale RGB-værdi, som bruges af &HTML;. Bemærk at den er omgivet af enkle citationstegn, for at beskytte # fra skallen. - -For at finde den hexadecimale RGB-værdi for en farve, åbnes en farvevalgsdialog i et &kde;-program (for eksempel i &kcontrolcenter;, Udseende og temaer Farver ), vælg farven du vil have, og brug værdien som angives i tekstfeltet HTML. - - -Det er altså alt vi behøver fra &DCOP;. Nu er det kun spørgsmålet om at skrive et script omkring det. Her er en (meget) grov implementering: For at angive farven bruger vi den hexadecimale RGB-værdi, som bruges af &HTML;. Bemærk at den er omgivet af enkle citationstegn, for at beskytte # fra skallen. + +For at finde den hexadecimale RGB-værdi for en farve, åbnes en farvevalgsdialog i et &kde;-program (for eksempel i &kcontrolcenter;, Udseende og temaer Farver ), vælg farven du vil have, og brug værdien som angives i tekstfeltet HTML. + + +Det er altså alt vi behøver fra &DCOP;. Nu er det kun spørgsmålet om at skrive et script omkring det. Her er en (meget) grov implementering: = $min) and ($colour[$which] <= $max)); + } while (($colour[$which] >= $min) and ($colour[$which] <= $max)); } } ]]> -Kør blot scriptet uden argument så går det cyklisk gennem baggrundsfarver i et noget begrænset spektrum indtil det afbrydes. Voilà! +Kør blot scriptet uden argument så går det cyklisk gennem baggrundsfarver i et noget begrænset spektrum indtil det afbrydes. Voilà! -Perl er naturligvis ikke det eneste sprog du kan bruge til at skrive scripter med &DCOP;. Hvis du foretrækker skalscript, er det også tilgængeligt: +Perl er naturligvis ikke det eneste sprog du kan bruge til at skrive scripter med &DCOP;. Hvis du foretrækker skalscript, er det også tilgængeligt: -Hent en baggrund fra internettet +Hent en baggrund fra internettet -Følgende script henter hovedbilledet fra serien User Friendly og bruger det som naggrundstapet, med almindeligt tilgængelige værktøjer og en lille smule &DCOP;: +Følgende script henter hovedbilledet fra serien User Friendly og bruger det som naggrundstapet, med almindeligt tilgængelige værktøjer og en lille smule &DCOP;: -.*,,"` + grep Latest | sed -e "s,.*SRC=\",," -e "s,\">.*,,"` TMPFILE=`mktemp /tmp/$0.XXXXXX` || exit 1 wget -q -O $TMPFILE $COMICURL dcop kdesktop KBackgroundIface setWallpaper $TMPFILE 1 ]]> -Den første linje efter #!/bin/sh bruger wget og lidt magi med regulære udtryk for at plukke billedets sted ud fra hovedsidens &HTML;-kode. Den anden og tredje linje henter billedet, og til sidst sætter dcop billedet som baggrundsbillede. +Den første linje efter #!/bin/sh bruger wget og lidt magi med regulære udtryk for at plukke billedets sted ud fra hovedsidens &HTML;-kode. Den anden og tredje linje henter billedet, og til sidst sætter dcop billedet som baggrundsbillede. + --> -Tilføj til ekstra tastebindinger til &kde; - -Mange moderne tastaturer har ekstra taster som normalt ikke er tildelte til nogen handling. - -Multimediataster genererer ofte et signal, og kan helt enkelt vælges som en genvejstast i et program præcis som at vælge en hvilken som helst anden tast. Visse taster detekteres dog ikke, og at trykke på dem i Indstil genveje har ingen effekt. - -For eksempel har visse bærbare maskiner fra IBM ekstra taster omkring venstre- og højrepilene, som ser ud som side venstre og side højre. +Tilføj til ekstra tastebindinger til &kde; + +Mange moderne tastaturer har ekstra taster som normalt ikke er tildelte til nogen handling. + +Multimediataster genererer ofte et signal, og kan helt enkelt vælges som en genvejstast i et program præcis som at vælge en hvilken som helst anden tast. Visse taster detekteres dog ikke, og at trykke på dem i Indstil genveje har ingen effekt. + +For eksempel har visse bærbare maskiner fra IBM ekstra taster omkring venstre- og højrepilene, som ser ud som side venstre og side højre. -Brug xev til at finde tasternes koder. I dette tilfælde er de 233 og 234. -Vælg tastsymboler. Der er et helt sæt sådanne som ikke normalt bruges, altså er mange ledige. Du finder listen i /usr/X11R6/include/X11/keysymdef.h (eller tilsvarende på dit system). -Opret en fil i din hjemmemappe som hedder .Xmodmap, og tilføj følgende: -keycode 233 = Next_Virtual_Screen +Brug xev til at finde tasternes koder. I dette tilfælde er de 233 og 234. +Vælg tastsymboler. Der er et helt sæt sådanne som ikke normalt bruges, altså er mange ledige. Du finder listen i /usr/X11R6/include/X11/keysymdef.h (eller tilsvarende på dit system). +Opret en fil i din hjemmemappe som hedder .Xmodmap, og tilføj følgende: +keycode 233 = Next_Virtual_Screen keycode 234 = Prev_Virtual_Screen -Kør kommandoen xmodmap ~/.Xmodmap +Kør kommandoen xmodmap ~/.Xmodmap -Nu skal du kunne køre xev igen og se at tasterne nu genererer tastsymbolerne som du tildelte dem. Du kan nu helt enkelt tildele dem til en hvilken somhelsthandling som normalt. +Nu skal du kunne køre xev igen og se at tasterne nu genererer tastsymbolerne som du tildelte dem. Du kan nu helt enkelt tildele dem til en hvilken somhelsthandling som normalt. -Relateret information -Manualsiden for xev. Du kan kigge på den ved at skrive man:/xev i et &konqueror;-vindue eller ved at skrive man xev i en terminal. +Relateret information +Manualsiden for xev. Du kan kigge på den ved at skrive man:/xev i et &konqueror;-vindue eller ved at skrive man xev i en terminal. -Tilføj tastebindinger for nye handlinger +Tilføj tastebindinger for nye handlinger -De fleste handlinger enten på desktoppen eller i programmer er enkelt tilgængelige at tildele en tastebinding til. Hvis handlingen du vil have en genvejstast for er noget du selv har skrevet, eller på anden måde ikke er tilgængelig, kan du alligevel tildele den en genvejstast. +De fleste handlinger enten på desktoppen eller i programmer er enkelt tilgængelige at tildele en tastebinding til. Hvis handlingen du vil have en genvejstast for er noget du selv har skrevet, eller på anden måde ikke er tilgængelig, kan du alligevel tildele den en genvejstast. -For at sammenknytte de to foregående afsnit, vil du måske tildele en tast på tastaturet som ellers er ubrugt til et script eller en DCOP-kommando. Vort eksempel her er at tildele de to taster vi har tilføjet i til at gå til foregående eller næste virtuelle desktop, hvilket man behøver DCOP for at gøre (som beskrevet i ). +For at sammenknytte de to foregående afsnit, vil du måske tildele en tast på tastaturet som ellers er ubrugt til et script eller en DCOP-kommando. Vort eksempel her er at tildele de to taster vi har tilføjet i til at gå til foregående eller næste virtuelle desktop, hvilket man behøver DCOP for at gøre (som beskrevet i ). -Det kan enkelt opnås med følgende metode: +Det kan enkelt opnås med følgende metode: -Åbn kontrolcentret og vælg Indtastningshandlinger under afsnittet Region og tilgængelighed +Åbn kontrolcentret og vælg Indtastningshandlinger under afsnittet Region og tilgængelighed -Vælg Ny handling +Vælg Ny handling -Navngiv den nye handling, f.eks. Næste virtuelle skærm +Navngiv den nye handling, f.eks. Næste virtuelle skærm -Vælg Tastaturgenvej -> Kommando/URL (enkel) som Handlingstype: +Vælg Tastaturgenvej -> Kommando/URL (enkel) som Handlingstype: -I fanebladet Tastaturgenvej, klik på knappen som du vil bruge til at udføre kommandoen. I dette eksempel, skal du trykke på den med ikonen Næste side, Så vises Next_Virtual_Screen som tastebilled. +I fanebladet Tastaturgenvej, klik på knappen som du vil bruge til at udføre kommandoen. I dette eksempel, skal du trykke på den med ikonen Næste side, Så vises Next_Virtual_Screen som tastebilled. -I fanebladet Indstillinger for kommando/URL, skrives kommandoen at køre i feltet: dcop twin default nextDesktop +I fanebladet Indstillinger for kommando/URL, skrives kommandoen at køre i feltet: dcop twin default nextDesktop -Gentag ovenstående med tasten Prev_Virtual_Screen og dcop twin default previousDesktop. - -Ved nu at trykke på Prev_Virtual_Screen eller Next_Virtual_Screen skifter du til foregående eller næste virtuelle desktop. - -Åbenbart kan du tildele en hvilken som helst ledig tast til en handling. +Gentag ovenstående med tasten Prev_Virtual_Screen og dcop twin default previousDesktop. + +Ved nu at trykke på Prev_Virtual_Screen eller Next_Virtual_Screen skifter du til foregående eller næste virtuelle desktop. + +Åbenbart kan du tildele en hvilken som helst ledig tast til en handling. -Relateret information -Se dokumentationen for Khotkeys ved at slå op den i hjælpecentret, eller skrive help:/khotkeys i et &konqueror;-vindue. - - +Relateret information +Se dokumentationen for Khotkeys ved at slå op den i hjælpecentret, eller skrive help:/khotkeys i et &konqueror;-vindue. + + @@ -536,98 +253,45 @@ keycode 234 = Prev_Virtual_Screen - Adriaan de Groot groot@kde.org + Adriaan de Groot groot@kde.org -&tdedebugdialog;: Styr &kde;:s fejlsøgningsudskrift +&tdedebugdialog;: Styr &kde;:s fejlsøgningsudskrift -Basal brug - -&tdedebugdialog; ses ikke normalt i K-menuen. Du skal starte det fra en skal eller fra Kør kommando... med kommandoen tdedebugdialog. &tdedebugdialog; viser et vindue med en lang liste over fejlsøgningsområder. Hvert område har et afkrydsningsfelt som du kan markere eller afmarkere for at aktivere eller deaktivere fejlsøgningsudskrift for den del af &kde;. - -Listen med fejlsøgningsområder er sorteret i nummerrækkefølge, ikke alfabetisk, så tdeio (127) kommer før artskde (400). Numrene går op til omkring 200000, men der er egentlig kun 400 områder. Du behøver dog ikke gennemsøge hele listen for at finde området du vil have. Der er et linjeeditorfelt længst oppe i dialogen hvor du kan indtaste en del af navnet på området du vil have. Listen med indgange som vises filtreres så kun de fejlsøgningsområder som indeholder teksten du har skrevet vises. Ved f.eks. at indtaste k filtreres ikke særligt meget, men skrives kont vises kun fejlsøgningsområder for &kontact;. Som en endnu hurtigere måde at aktivere eller deaktivere fejlsøgningsuddata, er der også knapperne Markér alle og Afmarkér alle, som gør at &kde; laver enorme mængder af fejlsøgningsuddata, eller meget lidt. +Basal brug + +&tdedebugdialog; ses ikke normalt i K-menuen. Du skal starte det fra en skal eller fra Kør kommando... med kommandoen tdedebugdialog. &tdedebugdialog; viser et vindue med en lang liste over fejlsøgningsområder. Hvert område har et afkrydsningsfelt som du kan markere eller afmarkere for at aktivere eller deaktivere fejlsøgningsudskrift for den del af &kde;. + +Listen med fejlsøgningsområder er sorteret i nummerrækkefølge, ikke alfabetisk, så tdeio (127) kommer før artskde (400). Numrene går op til omkring 200000, men der er egentlig kun 400 områder. Du behøver dog ikke gennemsøge hele listen for at finde området du vil have. Der er et linjeeditorfelt længst oppe i dialogen hvor du kan indtaste en del af navnet på området du vil have. Listen med indgange som vises filtreres så kun de fejlsøgningsområder som indeholder teksten du har skrevet vises. Ved f.eks. at indtaste k filtreres ikke særligt meget, men skrives kont vises kun fejlsøgningsområder for &kontact;. Som en endnu hurtigere måde at aktivere eller deaktivere fejlsøgningsuddata, er der også knapperne Markér alle og Afmarkér alle, som gør at &kde; laver enorme mængder af fejlsøgningsuddata, eller meget lidt. -TDEdebugdialog i fuldstændigt tilstand +TDEdebugdialog i fuldstændigt tilstand -I fuldstændig tilstand, som du får når du starter tdedebugdialog som tdedebugdialog , er samme liste med fejlsøgningsområder tilgængelige som i enkel tilstand, men du kan kun vælge en af gangen i et dropned-felt. Nu kan du uafhængigt indstille uddata for forskellige typer af meddelelser: Information, Advarsel, Fejl og Alvorlig fejl. For hver af disse typer kan du vælge hvor meddelelsen sendes. Valgene er: - -Fil,i hvilket tilfælde kan indtaste et filnavn. Filen skrives i mappen $HOME. - -Meddelelsesfelt. Hver fejlsøgningsmeddelelse vises i en informationsdialog, som du skal klikke O.k. i for at fortsætte med programmet. - -Skal, standardindgang. Meddelelser skrives ud med standardfejludskriften, og ses enten i skalvinduet hvor programmet startedes eller i .xsession-errors. - -Syslog. Dette sender hver fejlsøgningsmeddelelse til systemets syslog-funktion, som kan udføre sin egen behandling af meddelelsen. - -Ingen. Det undertrykker udskrift af denne slags meddelelse. - -For meddelelser som genereres af alvorlige fejl er det generelt en dårlig idé at vælge Ingen eller Syslog, eftersom du i begge tilfælde ikke ser meddelelsen og programmet som støder på den alvorlige fejl forsvinder uden at efterlade nogen ledetråd om hvorfor det forsvandt. Hvis programmet forsvinder eller ikke ved en alvorlig fejl, kan styres med afkrydsningsfeltet Afbryd ved alvorlig fejl, som normalt er markeret, men du kan alligevel forvente dig at et program bryder sammen (på en uskøn måde) hvis det støder på en alvorlig fejl. +I fuldstændig tilstand, som du får når du starter tdedebugdialog som tdedebugdialog , er samme liste med fejlsøgningsområder tilgængelige som i enkel tilstand, men du kan kun vælge en af gangen i et dropned-felt. Nu kan du uafhængigt indstille uddata for forskellige typer af meddelelser: Information, Advarsel, Fejl og Alvorlig fejl. For hver af disse typer kan du vælge hvor meddelelsen sendes. Valgene er: + +Fil,i hvilket tilfælde kan indtaste et filnavn. Filen skrives i mappen $HOME. + +Meddelelsesfelt. Hver fejlsøgningsmeddelelse vises i en informationsdialog, som du skal klikke O.k. i for at fortsætte med programmet. + +Skal, standardindgang. Meddelelser skrives ud med standardfejludskriften, og ses enten i skalvinduet hvor programmet startedes eller i .xsession-errors. + +Syslog. Dette sender hver fejlsøgningsmeddelelse til systemets syslog-funktion, som kan udføre sin egen behandling af meddelelsen. + +Ingen. Det undertrykker udskrift af denne slags meddelelse. + +For meddelelser som genereres af alvorlige fejl er det generelt en dårlig idé at vælge Ingen eller Syslog, eftersom du i begge tilfælde ikke ser meddelelsen og programmet som støder på den alvorlige fejl forsvinder uden at efterlade nogen ledetråd om hvorfor det forsvandt. Hvis programmet forsvinder eller ikke ved en alvorlig fejl, kan styres med afkrydsningsfeltet Afbryd ved alvorlig fejl, som normalt er markeret, men du kan alligevel forvente dig at et program bryder sammen (på en uskøn måde) hvis det støder på en alvorlig fejl. +--> diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/usenet.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/usenet.docbook index be215ad777b..b855eeded27 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/usenet.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/usenet.docbook @@ -1,132 +1,77 @@ - + -Nyhedsgrupper i Usenet +Nyhedsgrupper i Usenet -En nyhedsgruppe på Usenet er et forum hvorhen du kan sende artikler for at diskutere forskellige emner: næsten alle emner du kan lide (og mange du ikke kan lide) findes her. Selvom Usenet er blevet mindre populært end det har været, på grund af den øgede brug af webfora osv. er det stadigvæk et nyttigt værktøj. &kde; sørger for en kraftfuld nyhedsgruppelæser for Usenet som hedder &knode;. +En nyhedsgruppe på Usenet er et forum hvorhen du kan sende artikler for at diskutere forskellige emner: næsten alle emner du kan lide (og mange du ikke kan lide) findes her. Selvom Usenet er blevet mindre populært end det har været, på grund af den øgede brug af webfora osv. er det stadigvæk et nyttigt værktøj. &kde; sørger for en kraftfuld nyhedsgruppelæser for Usenet som hedder &knode;. -Du finder &knode; i K-menuen under Internet. Menupunktet &knode;-nyhedslæser starter programmet. +Du finder &knode; i K-menuen under Internet. Menupunktet &knode;-nyhedslæser starter programmet. -Hovedvinduet for &knode; skulle nu ses på din desktop som det ser ud her. Ved første opstart vises indstillingsdialogen. +Hovedvinduet for &knode; skulle nu ses på din desktop som det ser ud her. Ved første opstart vises indstillingsdialogen. -Opsætning af &knode; +Opsætning af &knode; -&knode; efter første opstart +&knode; efter første opstart -&knode; efter første opstart +&knode; efter første opstart - -Personlige indstillinger - -Den første siden i indstillingsdialogen er for personlige indstillinger: - -Dialog til at indtaste personlig information - - - - -Indskriv personlig information - - -Indskriv personlig information - - + +Personlige indstillinger + +Den første siden i indstillingsdialogen er for personlige indstillinger: + +Dialog til at indtaste personlig information + + + + +Indskriv personlig information + + +Indskriv personlig information + + -Navn +Navn -Indtast dit navn i feltet Navn. Navnet vises senere i alle nyhedsgrupper som afsender, og kan ses af hvem som helst. - -Udfyldning af feltet Navn er nødvendigt. +Indtast dit navn i feltet Navn. Navnet vises senere i alle nyhedsgrupper som afsender, og kan ses af hvem som helst. + +Udfyldning af feltet Navn er nødvendigt. - -E-mail-adresse + +E-mail-adresse -E-mail-adressen som du skriver her, bruges som afsender i artikler, dvs. som den egentlige adresse på forfatteren, sammen med det rigtige navn (som angives i feltet Navn). - -Udfyldning af feltet E-mail-adresse er nødvendigt. +E-mail-adressen som du skriver her, bruges som afsender i artikler, dvs. som den egentlige adresse på forfatteren, sammen med det rigtige navn (som angives i feltet Navn). + +Udfyldning af feltet E-mail-adresse er nødvendigt. @@ -136,102 +81,50 @@ -Indstil nyhedsgruppekonto +Indstil nyhedsgruppekonto -Nu skal vi fortælle &knode; hvor vi henter nyheder og hvor artikler skal sendes senere. I listen til højre, findes det en indgang som hedder Konti. Klik på den og vælg fanebladet Nyhedsgruppeservere, eftersom vi vil indstille nyhedsgruppekontoen først. Listen med konti er stadigvæk tom. +Nu skal vi fortælle &knode; hvor vi henter nyheder og hvor artikler skal sendes senere. I listen til højre, findes det en indgang som hedder Konti. Klik på den og vælg fanebladet Nyhedsgruppeservere, eftersom vi vil indstille nyhedsgruppekontoen først. Listen med konti er stadigvæk tom. -For at lave en ny konto klikkes på Tilføj.... Følgende dialog vises: +For at lave en ny konto klikkes på Tilføj.... Følgende dialog vises: -Dialogen Ny konto - - - - -Dialogen Ny konto - +Dialogen Ny konto + + + + +Dialogen Ny konto + -Dialogen Ny konto - - - +Dialogen Ny konto + + + -Navn +Navn -Feltet Navn kan udfyldes med hvad du vil. Teksten som du skriver kommer senere til at ses i mappevisningen. Du kan for eksempel indtaste navnet på din internetleverandør. I vort eksempel skriver vi navnet Min nyhedskonto. +Feltet Navn kan udfyldes med hvad du vil. Teksten som du skriver kommer senere til at ses i mappevisningen. Du kan for eksempel indtaste navnet på din internetleverandør. I vort eksempel skriver vi navnet Min nyhedskonto. -Server +Server -Næste felt hedder Server. I modsætning til feltet Navn, er det vigtigt hvad du skriver her. Navnet på nyhedsserveren er fast og du skulle kunne få den fra din internetleverandør. Hvis du ikke kender navnet på nyhedsserveren, skal du finde ud af det nu. Uden denne information kan du ikke læse nogen nyhedsgruppe. Hvis din internetleverandør ikke har en egen nyhedsserver, kan du bruge en offentlig. (Universiteter sørger ofte for offentlige nyhedsservere.) - -I vort eksempel på en indstilling, skriver vi navnet news.server.dk. Du skriver selvfølgelig det rigtige navn på din nyhedsserver. +Næste felt hedder Server. I modsætning til feltet Navn, er det vigtigt hvad du skriver her. Navnet på nyhedsserveren er fast og du skulle kunne få den fra din internetleverandør. Hvis du ikke kender navnet på nyhedsserveren, skal du finde ud af det nu. Uden denne information kan du ikke læse nogen nyhedsgruppe. Hvis din internetleverandør ikke har en egen nyhedsserver, kan du bruge en offentlig. (Universiteter sørger ofte for offentlige nyhedsservere.) + +I vort eksempel på en indstilling, skriver vi navnet news.server.dk. Du skriver selvfølgelig det rigtige navn på din nyhedsserver. -Port +Port -Du behøver formodentlig ikke ændre den fra standardværdien i de fleste tilfælde. +Du behøver formodentlig ikke ændre den fra standardværdien i de fleste tilfælde. @@ -239,98 +132,52 @@ - -Indstil e-mail-konto - -Ind imellem behøver du at svare direkte til forfatteren af en artikel, uden at sende til nyhedsgruppen, hvis du for eksempel vil give en meget personlig kommentar eller vil rette en fejl. Hvis du vil gøre det, vælges fanebladetE-mail-server (SMTP). Følgende dialog vises: - - -Dialog til at indstile e-mail-konto - - - - -Indstil e-mail-konto - - -Indstil e-mail-konto - - - + +Indstil e-mail-konto + +Ind imellem behøver du at svare direkte til forfatteren af en artikel, uden at sende til nyhedsgruppen, hvis du for eksempel vil give en meget personlig kommentar eller vil rette en fejl. Hvis du vil gøre det, vælges fanebladetE-mail-server (SMTP). Følgende dialog vises: + + +Dialog til at indstile e-mail-konto + + + + +Indstil e-mail-konto + + +Indstil e-mail-konto + + + -Server +Server -Navnet (adressen) på din e-mail-server som givet af din internetleverandør eller systemadministrator. Alt du behøver gøre her er at indtaste e-mail-serveren i feltet Server. - -I vort eksempel skriver vi mail.server.dk +Navnet (adressen) på din e-mail-server som givet af din internetleverandør eller systemadministrator. Alt du behøver gøre her er at indtaste e-mail-serveren i feltet Server. + +I vort eksempel skriver vi mail.server.dk - -Port + +Port -Igen du behøver formodentlig ikke at ændre indstillingen Port. +Igen du behøver formodentlig ikke at ændre indstillingen Port. -Relateret information -Nyhedsgruppen comp.windows.x.kde er hovedgruppen for understøttelse af brugere for &kde; på Usenet. Du finder andre ressourcer til at få hjælp med &kde; i . +Relateret information +Nyhedsgruppen comp.windows.x.kde er hovedgruppen for understøttelse af brugere for &kde; på Usenet. Du finder andre ressourcer til at få hjælp med &kde; i . -Gmane sørger for en Usenet-grænseflade for mange e-mail-lister, inklusive de fleste &kde;-lister, så du kan læse dem med &knode;. +Gmane sørger for en Usenet-grænseflade for mange e-mail-lister, inklusive de fleste &kde;-lister, så du kan læse dem med &knode;. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/where-next.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/where-next.docbook index 17a6dfb1b8b..6534aa73023 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/where-next.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/where-next.docbook @@ -1,29 +1,23 @@ - + -Hvorhen nu? +Hvorhen nu? -Hjemmesider +Hjemmesider -Bøger +Bøger diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/windows-how-to.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/windows-how-to.docbook index 4b0f16c02a7..4150876dc0b 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/windows-how-to.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/userguide/windows-how-to.docbook @@ -1,75 +1,43 @@ -&Philip.Rodrigues; +&Philip.Rodrigues; -Hvordan man arbejder med vinduer +Hvordan man arbejder med vinduer -Grundlæggende vindueshåndtering -Vindueshåndtering - -Alle programmer som kører under &kde; har deres egne vinduer, og visse programmer kan bruge mere end et vindue. Du kan håndtere vinduerne på mange måder for at få desktoppen til at fungere for dig. Her er et normalt vindue: +Grundlæggende vindueshåndtering +Vindueshåndtering + +Alle programmer som kører under &kde; har deres egne vinduer, og visse programmer kan bruge mere end et vindue. Du kan håndtere vinduerne på mange måder for at få desktoppen til at fungere for dig. Her er et normalt vindue: -Et normalt vindue +Et normalt vindue -Skifte mellem vinduer -Fokus (vindue) - -Hvis du vil bruge et vindue skal det være aktivt. Et vindue bliver automatisk aktivt når du åbner det, så program du åbnede det med med det samme er klart til at bruge. Kun et vindue kan være aktivt af gangen. Det aktive vindue er det du kan skrive i, og det kan skelnes fra de øvrige eftersom det har en navnelist med en anden farve. (Med &kde;'s standardtema, har det aktive vindue en lyseblå navnelist, og inaktive vinduer har grå titellinjer.) +Skifte mellem vinduer +Fokus (vindue) + +Hvis du vil bruge et vindue skal det være aktivt. Et vindue bliver automatisk aktivt når du åbner det, så program du åbnede det med med det samme er klart til at bruge. Kun et vindue kan være aktivt af gangen. Det aktive vindue er det du kan skrive i, og det kan skelnes fra de øvrige eftersom det har en navnelist med en anden farve. (Med &kde;'s standardtema, har det aktive vindue en lyseblå navnelist, og inaktive vinduer har grå titellinjer.) -Hæv vindue Når du vil arbejde i et andet vindue, skal du gøre det aktivt. Der er to måder at gøre det: +Hæv vindue Når du vil arbejde i et andet vindue, skal du gøre det aktivt. Der er to måder at gøre det: -Klik med venstre museknap på vinduet som du vil aktivere. Vinduet bliver aktivt og hæves over andre vindue hvis det overlapper dem. +Klik med venstre museknap på vinduet som du vil aktivere. Vinduet bliver aktivt og hæves over andre vindue hvis det overlapper dem. -&Alt; Hold &Alt; nede og tryk på tabulatortasten (slip ikke &Alt;-tasten). En dialog vises med en liste over tilgængelige vinduer, hvor et er markeret. Du kan vælge et andet vindue ved at trykke på tabulatortasten igen for at gå igennem listen, mens du hele tiden holder &Alt; nede. Når du slipper &Alt;-tasten, bliver vinduet som var markeret aktivt. +&Alt; Hold &Alt; nede og tryk på tabulatortasten (slip ikke &Alt;-tasten). En dialog vises med en liste over tilgængelige vinduer, hvor et er markeret. Du kan vælge et andet vindue ved at trykke på tabulatortasten igen for at gå igennem listen, mens du hele tiden holder &Alt; nede. Når du slipper &Alt;-tasten, bliver vinduet som var markeret aktivt. @@ -77,18 +45,12 @@ action="simul" -Flyt vinduer -Flyt vinduer - -Den første måde at organisere vinduer på desktoppen er at flytte dem rundt. Du kan flytte vinduer så de overlapper andre vinduer, eller så du kan se hele vinduet. Der er tre måder at flytte et vindue: +Flyt vinduer +Flyt vinduer + +Den første måde at organisere vinduer på desktoppen er at flytte dem rundt. Du kan flytte vinduer så de overlapper andre vinduer, eller så du kan se hele vinduet. Der er tre måder at flytte et vindue: -Klik med venstre museknap på vinduets navnelist og hold den nede. Flyt musemarkøren så flyttes vinduet med den. Slip museknappen, så stopper vinduet hvor du efterlod det. +Klik med venstre museknap på vinduets navnelist og hold den nede. Flyt musemarkøren så flyttes vinduet med den. Slip museknappen, så stopper vinduet hvor du efterlod det. @@ -96,33 +58,24 @@ action="simul" -Åbn vinduesmenuen med knappen længst til venstre i vinduets titellinje (som vist nedenfor), og vælg Flyt. Musemarkøren flyttes til midten af det nuværende vindue og ved at flytte musen rundt kan du flytte vinduet. Når du har flyttet vinduet til stedet du vil have det, klik med venstre museknap for at slippe det. -Vinduesmenu. +Åbn vinduesmenuen med knappen længst til venstre i vinduets titellinje (som vist nedenfor), og vælg Flyt. Musemarkøren flyttes til midten af det nuværende vindue og ved at flytte musen rundt kan du flytte vinduet. Når du har flyttet vinduet til stedet du vil have det, klik med venstre museknap for at slippe det. +Vinduesmenu. -Vinduesmenuen +Vinduesmenuen -Vinduesmenuen +Vinduesmenuen -Hold &Alt; nede og venstre museknap når musemarkøren er over vinduet som du vil flytte. Musemarkøren ændres til et kompas, og ved at flytte musen kan du flytte vinduet. Slip kun museknappen for at slippe vinduet. Denne metode er særlig nyttig r om vinduets titellinje er flyttet udenfor skærmen så du ikke kan bruge de andre metoder. +Hold &Alt; nede og venstre museknap når musemarkøren er over vinduet som du vil flytte. Musemarkøren ændres til et kompas, og ved at flytte musen kan du flytte vinduet. Slip kun museknappen for at slippe vinduet. Denne metode er særlig nyttig r om vinduets titellinje er flyttet udenfor skærmen så du ikke kan bruge de andre metoder. @@ -130,179 +83,73 @@ action="simul" -Ændr vinduesstørrelse +Ændr vinduesstørrelse -Ændr vinduesstørrelse +Ændr vinduesstørrelse -Du kan gøre vinduer større eller mindre, bredere eller højere på en af to måder. Brug den som du synes er bedst for dig: +Du kan gøre vinduer større eller mindre, bredere eller højere på en af to måder. Brug den som du synes er bedst for dig: -Flyt musemarkøren hen over vinduets kant (den er lyseblå på skærmaftrykket ovenfor). Pegeren ændres til en pil med to hoveder. Klik og træk, så følger vinduets kant musemarkøren, hvilket gør vinduet større eller mindre. Hvis du klikker på vinduets over- eller underkant, kan du justere højden for sig selv. Hvis du klikker på vinduets venstre- eller højrekant, kan du justere bredden. For at ændre begge samtidigt, flyt musen hen over et af vinduets hjørner. Når pegeren bliver til en diagonal pil med to hoveder, klik og træk. +Flyt musemarkøren hen over vinduets kant (den er lyseblå på skærmaftrykket ovenfor). Pegeren ændres til en pil med to hoveder. Klik og træk, så følger vinduets kant musemarkøren, hvilket gør vinduet større eller mindre. Hvis du klikker på vinduets over- eller underkant, kan du justere højden for sig selv. Hvis du klikker på vinduets venstre- eller højrekant, kan du justere bredden. For at ændre begge samtidigt, flyt musen hen over et af vinduets hjørner. Når pegeren bliver til en diagonal pil med to hoveder, klik og træk. -Brug knappen længst til venstre i vinduets titellinje til at vise vinduesmenuen. Vælg indgangen Ændr størrelse, så bliver musemarkøren til en pil med to hoveder. Flyt omkring musemarkøren rundt for at ændre størrelse, og klik på venstre museknap når du er klar til at slippe vinduet. +Brug knappen længst til venstre i vinduets titellinje til at vise vinduesmenuen. Vælg indgangen Ændr størrelse, så bliver musemarkøren til en pil med to hoveder. Flyt omkring musemarkøren rundt for at ændre størrelse, og klik på venstre museknap når du er klar til at slippe vinduet. -Hvis du ikke kan se vinduekanten eller vinduemenuens knap, kan du bruge &Alt; og musens højreknap. Hold &Alt; nede og træl med højre museknap. Vinduets størrelse ændres. Du slipper blot højre museknap når du er klar. +Hvis du ikke kan se vinduekanten eller vinduemenuens knap, kan du bruge &Alt; og musens højreknap. Hold &Alt; nede og træl med højre museknap. Vinduets størrelse ændres. Du slipper blot højre museknap når du er klar. -Hvis du kun vil gøre et vindue så stort som muligt, så det optager hele skærmen, bruges knappen MaksimérMaksimér vindue, som er den anden knap fra højre i vinduets titellinje. At klikke med venstre museknap på knappen gør vinduet så stort som muligt i begge retninger, mens at klikke med midterknappenMaksimér vindueLodret eller med højreknappenMaksimér vindueVandret kun øger vinduets størrelse enten i den lodrette eller vandrette retning. +Hvis du kun vil gøre et vindue så stort som muligt, så det optager hele skærmen, bruges knappen MaksimérMaksimér vindue, som er den anden knap fra højre i vinduets titellinje. At klikke med venstre museknap på knappen gør vinduet så stort som muligt i begge retninger, mens at klikke med midterknappenMaksimér vindueLodret eller med højreknappenMaksimér vindueVandret kun øger vinduets størrelse enten i den lodrette eller vandrette retning. -Skjul vindue -Skjul vindue +Skjul vindue +Skjul vindue -Minimér Når du har brug for at holde programmet åbent, men du ikke ønsker at det skal optage plads på desktoppen, kan du minimere det eller rulle det op. For at minimere et vindue, klikkes på knappen Minimér, som er den tredje knap fra højre i vinduets titellinje. Vinduet vises ikke længere, men programmet kører stadigvæk, og en indgang for det vises i panelets opgavelinje. For at vise vinduet igen, klikkes på indgangen i opgavelinjen. Du kan også bruge &Alt;Tabulator&Alt;Tabulator: se . +Minimér Når du har brug for at holde programmet åbent, men du ikke ønsker at det skal optage plads på desktoppen, kan du minimere det eller rulle det op. For at minimere et vindue, klikkes på knappen Minimér, som er den tredje knap fra højre i vinduets titellinje. Vinduet vises ikke længere, men programmet kører stadigvæk, og en indgang for det vises i panelets opgavelinje. For at vise vinduet igen, klikkes på indgangen i opgavelinjen. Du kan også bruge &Alt;Tabulator&Alt;Tabulator: se . -Skyg At rulle vinduer op er meget ligesom at minimere dem, men denne gang vises kun vinduets titellinje. For at rulle et vindue op, dobbeltklikkes på titellinjen. For at få vinduet tilbage, dobbeltklikkes blot på titellinjen igen. +Skyg At rulle vinduer op er meget ligesom at minimere dem, men denne gang vises kun vinduets titellinje. For at rulle et vindue op, dobbeltklikkes på titellinjen. For at få vinduet tilbage, dobbeltklikkes blot på titellinjen igen. -Vinduer i kaskade +Vinduer i kaskade -Sommetider har du måske en hel mængde vinduer åbne, og på alle mulige steder. Ved at lægge vinduer på linje, retter &kde; dem automatisk op som en følge fra øverste venstre hjørne på skærmen. For at bruge dette, klikkes med musens midterste knap på desktoppen, og derefter vælges Vinduer i kaskade. +Sommetider har du måske en hel mængde vinduer åbne, og på alle mulige steder. Ved at lægge vinduer på linje, retter &kde; dem automatisk op som en følge fra øverste venstre hjørne på skærmen. For at bruge dette, klikkes med musens midterste knap på desktoppen, og derefter vælges Vinduer i kaskade. -Opryddede vinduer +Opryddede vinduer -Ved at vælge at ordne dine åbne vinduer, forsøger &kde; at bruge maksimalt tilgængeligt plads på desktoppen til at vise så meget som muligt af hvert vindue. Hvis du for eksempel vil have fire vinduer åbne og du vil at de skal ordnes så de placeres i hvert sit hjørne af desktoppen, uafhængig af hvor de oprindelig befandt sig. For at bruge dette, klikkes igen med musens midterste knap på desktoppen, og derefter vælges Ryd op i vinduer. +Ved at vælge at ordne dine åbne vinduer, forsøger &kde; at bruge maksimalt tilgængeligt plads på desktoppen til at vise så meget som muligt af hvert vindue. Hvis du for eksempel vil have fire vinduer åbne og du vil at de skal ordnes så de placeres i hvert sit hjørne af desktoppen, uafhængig af hvor de oprindelig befandt sig. For at bruge dette, klikkes igen med musens midterste knap på desktoppen, og derefter vælges Ryd op i vinduer. -Luk vindue +Luk vindue -Luk vindue +Luk vindue -Når du er færdig med at bruge et program, vil du afslutte programmet og lukke dets vindue. Igen kan du vælge blandt nogle forskellige alternativer: +Når du er færdig med at bruge et program, vil du afslutte programmet og lukke dets vindue. Igen kan du vælge blandt nogle forskellige alternativer: -Klik på knappen længst til højre i vinduets titellinje. Hvis du redigerer et dokument i programmet, bliver du spurgt om du vil Gemme ændringerne, Kassere dem eller Annullere kommandoen at afslutte programmet. +Klik på knappen længst til højre i vinduets titellinje. Hvis du redigerer et dokument i programmet, bliver du spurgt om du vil Gemme ændringerne, Kassere dem eller Annullere kommandoen at afslutte programmet. -Brug punktet Fil Afslut i menulinjen. Du får så samme valg om at Gemme, Kassere eller Annullere. +Brug punktet Fil Afslut i menulinjen. Du får så samme valg om at Gemme, Kassere eller Annullere. -Højreklik på respektive vinduer i &kicker;, &kde;'s panel, og vælg Luk. Du bliver bedt om at gemme eventuelle dokumenter som var ved at blive redigeret. +Højreklik på respektive vinduer i &kicker;, &kde;'s panel, og vælg Luk. Du bliver bedt om at gemme eventuelle dokumenter som var ved at blive redigeret. -Tryk på &Alt;F4&Alt;F4. Igen vises bekræftelsesdialogen hvis du redigerede et dokument. +Tryk på &Alt;F4&Alt;F4. Igen vises bekræftelsesdialogen hvis du redigerede et dokument. @@ -310,8 +157,7 @@ action="simul" -Avanceret vinduehåndtering +Avanceret vinduehåndtering -kstart +kstart -&Richard.J.Moore; &Richard.J.Moore.mail; +&Richard.J.Moore; &Richard.J.Moore.mail; -&kstart; - -Den nemmeste måde at få adgang til avancerede vinduehåndteringsfunktioner i &kde; er at bruge et ganske ukendt værktøj som hedder &kstart;, som indgår i &kde; 2.1 og senere. &kstart; -> lader dig styre måden som et program samarbejder med vinduehåndteringen. Kommandoen bruges oftest til at angive en speciel opførsel for ofte brugte programmer, men det kan også være nyttigt til at integrere programmer som ikke indgår i &kde; med desktoppen. - -At bruge &kstart; er enkelt: Du skriver helt blot kstart og nogle flag før en kommando. For at begynde, lad os tage et kig på hvordan vi kan bruge &kstart; til at indstille opførslen af et &kcalc;-vindue. Kommandoen vi bruger er følgende: % kstart +&kstart; + +Den nemmeste måde at få adgang til avancerede vinduehåndteringsfunktioner i &kde; er at bruge et ganske ukendt værktøj som hedder &kstart;, som indgår i &kde; 2.1 og senere. &kstart;> lader dig styre måden som et program samarbejder med vinduehåndteringen. Kommandoen bruges oftest til at angive en speciel opførsel for ofte brugte programmer, men det kan også være nyttigt til at integrere programmer som ikke indgår i &kde; med desktoppen. + +At bruge &kstart; er enkelt: Du skriver helt blot kstart og nogle flag før en kommando. For at begynde, lad os tage et kig på hvordan vi kan bruge &kstart; til at indstille opførslen af et &kcalc;-vindue. Kommandoen vi bruger er følgende: % kstart -Med lidt held bør effekten som kommandoen har være ganske klar: Lommeregnerens vindue forbliver ovenpå alle andre og ses på alle virtuelle desktoppe. En funktion som er mindre åbenbar er at kommandoen virker med alle miljøer som understøtter NET, ikke kun med &kde;. - -Man kan sende argumenter til programmer som startes med &kstart;, for eksempel: % kstart - -1 xmessage 'Hej, allesammen!' +Med lidt held bør effekten som kommandoen har være ganske klar: Lommeregnerens vindue forbliver ovenpå alle andre og ses på alle virtuelle desktoppe. En funktion som er mindre åbenbar er at kommandoen virker med alle miljøer som understøtter NET, ikke kun med &kde;. + +Man kan sende argumenter til programmer som startes med &kstart;, for eksempel: % kstart + +1 xmessage 'Hej, allesammen!' -Kommandoen viser Hej, allesammen! med xmessage og sørger for at vinduet vises på den første virtuelle desktop og udelades fra opgavelinjen. Det faktum at programmet er skrevet med Xt-værktøjskassen i stedet for at være et rigtigt &kde;-program forårsager ingen problemer for &kstart;. Forhåbentlig illustrerer dette hvordan &kstart; kan bruges til at integrere fremmede programmer i &kde;'s desktop. +Kommandoen viser Hej, allesammen! med xmessage og sørger for at vinduet vises på den første virtuelle desktop og udelades fra opgavelinjen. Det faktum at programmet er skrevet med Xt-værktøjskassen i stedet for at være et rigtigt &kde;-program forårsager ingen problemer for &kstart;. Forhåbentlig illustrerer dette hvordan &kstart; kan bruges til at integrere fremmede programmer i &kde;'s desktop. -Andre specielle vinduesindstillinger -Selv om du kan bruge &kstart; til at tildele særlige vinduesindstillinger, lader &kde; dig også ændre dem, og lignende indstillinger, fra selve programvinduet. Klik blot på knappen længst til venstre i vinduets navnelist (eller tryk på &Alt; F3 når vinduet har fokus), og gå til Avanceret Særlige vinduesregler.... Som du kan se, kan du ændre diverse ting, fra dets geometri ved start, til om det skal have en kant eller ej. +Andre specielle vinduesindstillinger +Selv om du kan bruge &kstart; til at tildele særlige vinduesindstillinger, lader &kde; dig også ændre dem, og lignende indstillinger, fra selve programvinduet. Klik blot på knappen længst til venstre i vinduets navnelist (eller tryk på &Alt; F3 når vinduet har fokus), og gå til Avanceret Særlige vinduesregler.... Som du kan se, kan du ændre diverse ting, fra dets geometri ved start, til om det skal have en kant eller ej. -&Richard.J.Moore; &Richard.J.Moore.mail; +&Richard.J.Moore; &Richard.J.Moore.mail; -Statusfeltet - -Nu da vi ved hvordan et vindues dekoration kan indstilles, lad os tage et kig på en anden af desktoppens aspekter: statusfeltet. Statusfeltet er et område hvor et program kan vise et lille vindue. Det bruges oftest til at vis statusinformation eller give hurtig adgang til kommandoer. Et vindue som har en ikon i statusfeltet forsvinder oftest fra opgavelinjen når det minimeres, med ikonen i statusfeltet som erstatning. Normalt udvikles ikoner i statusfeltet specifikt som en del af et program, men som med vinduesdekorationer, sørger &kde; for et værktøj til at ændre det: ksystraycmd. - -Til en begyndelse tager vi det almindelige programmet &kcalc; og gør det om til et program i statusfeltet. Det afstedkommes med en eneste simpel kommando: % ksystraycmd 'kcalc' kcalc +Statusfeltet + +Nu da vi ved hvordan et vindues dekoration kan indstilles, lad os tage et kig på en anden af desktoppens aspekter: statusfeltet. Statusfeltet er et område hvor et program kan vise et lille vindue. Det bruges oftest til at vis statusinformation eller give hurtig adgang til kommandoer. Et vindue som har en ikon i statusfeltet forsvinder oftest fra opgavelinjen når det minimeres, med ikonen i statusfeltet som erstatning. Normalt udvikles ikoner i statusfeltet specifikt som en del af et program, men som med vinduesdekorationer, sørger &kde; for et værktøj til at ændre det: ksystraycmd. + +Til en begyndelse tager vi det almindelige programmet &kcalc; og gør det om til et program i statusfeltet. Det afstedkommes med en eneste simpel kommando: % ksystraycmd 'kcalc' kcalc -Ikonen som vises i statusfeltet er den som angives i vinduesvink og den opdateres hvis ikonen ændres. Vinduets navn vises som et værktøjsvink hvis du holder musen over ikonen. ksystraycmd følger den almindelige opførsel i &kde;, så vinduet kan vises eller skjules ved at klikke på ikonen i statusfeltet, og en almindelig sammenhængsafhængig menu er tilgængelig. - - - +Ikonen som vises i statusfeltet er den som angives i vinduesvink og den opdateres hvis ikonen ændres. Vinduets navn vises som et værktøjsvink hvis du holder musen over ikonen. ksystraycmd følger den almindelige opførsel i &kde;, så vinduet kan vises eller skjules ved at klikke på ikonen i statusfeltet, og en almindelig sammenhængsafhængig menu er tilgængelig. + + + -&Richard.J.Moore; &Richard.J.Moore.mail; +&Richard.J.Moore; &Richard.J.Moore.mail; -Mere kompliceret brug af <application ->ksystraycmd</application -> - -For at illustrere yderligere funktioner i ksystraycmd, bruger vi et mere kompliceret eksempel, et terminalvindue som følger filen .xsession-errors (det er logfilen som opbevarer det der sker på desktoppen). Til en begyndelse tager vi blot et kig på hvordan vi kan vise den: % konsole -log 'X Log' \ - - \ - tail -f ~/.xsession-errors +Mere kompliceret brug af <application>ksystraycmd</application> + +For at illustrere yderligere funktioner i ksystraycmd, bruger vi et mere kompliceret eksempel, et terminalvindue som følger filen .xsession-errors (det er logfilen som opbevarer det der sker på desktoppen). Til en begyndelse tager vi blot et kig på hvordan vi kan vise den: % konsole +log 'X Log' \ + + \ + tail -f ~/.xsession-errors - Argumenterne og indgår som standard i &kde;-programmer. Du kan få en fuldstændig liste over disse globale flag ved at køre et program med flagene og . Her giver vi vort terminalvindue navnet 'X-log' og ikonen log. Du kan bruge flagene med et hvilket som helst &kde;-program, og som nævnt ovenfor, ksystraycmd tager hensyn til dem når ikonen i statusfeltet laves. Flaget er specifik for terminalen og beder den om at køre kommandoen tail. Trods dets kompleksitet, kan vi nemt flytte vinduet til statusfeltet med ksystraycmd: % ksystraycmd - 'X Log' \ + Argumenterne og indgår som standard i &kde;-programmer. Du kan få en fuldstændig liste over disse globale flag ved at køre et program med flagene og . Her giver vi vort terminalvindue navnet 'X-log' og ikonen log. Du kan bruge flagene med et hvilket som helst &kde;-program, og som nævnt ovenfor, ksystraycmd tager hensyn til dem når ikonen i statusfeltet laves. Flaget er specifik for terminalen og beder den om at køre kommandoen tail. Trods dets kompleksitet, kan vi nemt flytte vinduet til statusfeltet med ksystraycmd: % ksystraycmd + 'X Log' \ konsole --icon log --caption 'XLog' \ --nomenubar --notabbar --noframe \ --e tail -f .xsession-errors +-e tail -f .xsession-errors - Foruden at være den mest komplekse kommando vi har brugt, demonstrerer eksemplet flaget som starter kommandoen med kun ikonen i statusfeltet synlig. Eksemplet opnår vort mål hurtigt at kunne få adgang til logfilen, men vi kan gøre det hele lidt mere effektivt hvis vi kun kører terminalprocessen når den er synlig. Kommandoen vi bruger er: % ksystraycmd \ - -- log 'X Log' \ + Foruden at være den mest komplekse kommando vi har brugt, demonstrerer eksemplet flaget som starter kommandoen med kun ikonen i statusfeltet synlig. Eksemplet opnår vort mål hurtigt at kunne få adgang til logfilen, men vi kan gøre det hele lidt mere effektivt hvis vi kun kører terminalprocessen når den er synlig. Kommandoen vi bruger er: % ksystraycmd \ + -- log 'X Log' \ konsole --icon log --caption 'X Log' \ --nomenubar --notabbar --noframe \ --e tail -f ~/.xsession-errors +-e tail -f ~/.xsession-errors -Tilføjelsen af flaget beder ksystraycmd om kun at starte med ikonen i statusfeltet synlig (ligesom flaget ) og at vente til brugeren aktiverer ikonen i statusfeltet inden kommandoen køres. Vi anvender også flaget som beder ksystraycmd om at afslutte kommandoen når dets vindue skjules. Ved at bruge begge flag sikrer vi os at vor terminalikon i statusfeltet ikke sløser ressourcer bort når vi ikke bruger den. At oprette og afslutte vinduet som vi gør her, forhindrer at den almindelige håndtering af ikoner og navne fungerer i ksystraycmd, så nu behøver vi også eksplicit at angive den oprindelige ikon og værktøjsvinket. +Tilføjelsen af flaget beder ksystraycmd om kun at starte med ikonen i statusfeltet synlig (ligesom flaget ) og at vente til brugeren aktiverer ikonen i statusfeltet inden kommandoen køres. Vi anvender også flaget som beder ksystraycmd om at afslutte kommandoen når dets vindue skjules. Ved at bruge begge flag sikrer vi os at vor terminalikon i statusfeltet ikke sløser ressourcer bort når vi ikke bruger den. At oprette og afslutte vinduet som vi gør her, forhindrer at den almindelige håndtering af ikoner og navne fungerer i ksystraycmd, så nu behøver vi også eksplicit at angive den oprindelige ikon og værktøjsvinket. -&Richard.J.Moore; &Richard.J.Moore.mail; +&Richard.J.Moore; &Richard.J.Moore.mail; -Forbedre tilforladeligheden - -I alle foregående eksempler har vi stolet på at &kstart; og ksystraycmd regner ud hvilket vindue vi vil påvirke, og hvis vi ikke siger noget andet, antager de at det første vindue som dukker op er det vi vil bruge. Denne politik er oftest o.k., eftersom vi starter programmet samtidigt, men det kan mislykkes slemt når mange vinduer dukker op (som når du logger på). For at gøre kommandoerne robustere, kan vi bruge flaget . Det angiver vinduets navn. Følgende eksempel bruger flaget til at sikre os om at et bestemt terminalvindue påvirkes: % kstart 'kstart_me' konsole +Forbedre tilforladeligheden + +I alle foregående eksempler har vi stolet på at &kstart; og ksystraycmd regner ud hvilket vindue vi vil påvirke, og hvis vi ikke siger noget andet, antager de at det første vindue som dukker op er det vi vil bruge. Denne politik er oftest o.k., eftersom vi starter programmet samtidigt, men det kan mislykkes slemt når mange vinduer dukker op (som når du logger på). For at gøre kommandoerne robustere, kan vi bruge flaget . Det angiver vinduets navn. Følgende eksempel bruger flaget til at sikre os om at et bestemt terminalvindue påvirkes: % kstart 'kstart_me' konsole --caption 'kstart_me' -e tail -f -~/.xsession-errors +~/.xsession-errors -Her bruger vi den prøvede og testede teknik at angive et navn for både &kstart; og programmet. Det er i generelt den bedste måde at bruge &kstart; og ksystraycmd. Flaget understøttes både af kstart og , og kan være et regulært udtryk f.eks.(f.eks. window[0-9]) samt et bestemt navn. (Et regulært udtryk er et kraftfuldt værktøj for mønstermatchning som du vil se bruges på mange steder i &kde;.) +Her bruger vi den prøvede og testede teknik at angive et navn for både &kstart; og programmet. Det er i generelt den bedste måde at bruge &kstart; og ksystraycmd. Flaget understøttes både af kstart og , og kan være et regulært udtryk f.eks.(f.eks. window[0-9]) samt et bestemt navn. (Et regulært udtryk er et kraftfuldt værktøj for mønstermatchning som du vil se bruges på mange steder i &kde;.) -Brug af flere desktoppe +Brug af flere desktoppe -Virtuelle desktoppe -Flere desktoppe +Virtuelle desktoppe +Flere desktoppe -Sommetider er en skærm helt enkelt ikke tilstrækkeligt med plads. Hvis du bruger mange programmer samtidigt, og mærker at du drukner i de forskellige vinduer, tilbydes virtuelle desktoppe oftest løsningen. Normalt har &kde; fire virtuelle desktoppe, hvor hver er som en separat skærm: du kan åbne vinduer, flytte vinduer rundt og angive baggrunde og ikoner på hver af desktoppene. Hvis du kender til begrebet med virtuelle terminaler, kommer du ikke til at have besvær med &kde;'s virtuelle desktop. +Sommetider er en skærm helt enkelt ikke tilstrækkeligt med plads. Hvis du bruger mange programmer samtidigt, og mærker at du drukner i de forskellige vinduer, tilbydes virtuelle desktoppe oftest løsningen. Normalt har &kde; fire virtuelle desktoppe, hvor hver er som en separat skærm: du kan åbne vinduer, flytte vinduer rundt og angive baggrunde og ikoner på hver af desktoppene. Hvis du kender til begrebet med virtuelle terminaler, kommer du ikke til at have besvær med &kde;'s virtuelle desktop. -Skift virtuel desktop -For at skifte til en anden virtuel desktop, kan du bruge &Ctrl; Tabulator på samme måde som du ville bruge &Alt;Tabulator til at skifte mellem vinduer (se ): Hold &Ctrl; nede og tryk derefter på tabulatortasten. En lille dialog dukker op som viser de virtuelle desktoppe, hvor et er markeret. Hvis du slipper &Ctrl;, skifter &kde; til desktoppen som er markeret. For at vælge en anden virtuel desktop, tryk gentagne gange på tabulatortasten mens &Ctrl; holdes nede. Markeringen flyttes gennem de tilgængelige desktoppe. Når desktoppen du vil skifte til er markeret, slippes &Ctrl;. +Skift virtuel desktop +For at skifte til en anden virtuel desktop, kan du bruge &Ctrl; Tabulator på samme måde som du ville bruge &Alt;Tabulator til at skifte mellem vinduer (se ): Hold &Ctrl; nede og tryk derefter på tabulatortasten. En lille dialog dukker op som viser de virtuelle desktoppe, hvor et er markeret. Hvis du slipper &Ctrl;, skifter &kde; til desktoppen som er markeret. For at vælge en anden virtuel desktop, tryk gentagne gange på tabulatortasten mens &Ctrl; holdes nede. Markeringen flyttes gennem de tilgængelige desktoppe. Når desktoppen du vil skifte til er markeret, slippes &Ctrl;. -Vinduer og virtuelle desktoppe -Du kan flytte vinduer rundt mellem virtuelle desktoppe med punktet Til desktop i vinduesmenuen: vælg blot desktoppen hvor du vil flytte vinduet hen. Du kan få vinduet til at vises på alle desktoppe med punktet Alle desktoppeKlæbrige vinduer. +Vinduer og virtuelle desktoppe +Du kan flytte vinduer rundt mellem virtuelle desktoppe med punktet Til desktop i vinduesmenuen: vælg blot desktoppen hvor du vil flytte vinduet hen. Du kan få vinduet til at vises på alle desktoppe med punktet Alle desktoppeKlæbrige vinduer. + -Om din &kde;-konto +Om din &kde;-konto -&kde; opbevarer information om dine personlige indstillinger på nogle få forskellige steder: -Den skjulte mappe .kde (bemærk punktummet i begyndelsen), som er i din hjemmemappe, indeholder en stor mængde filer som opbevarer &kde;'s indstillinger. Nogle undermapper som kan være nyttige er .kde/share/config, som indeholder indstillingsfiler for enkelte programmer, kde/Autostart, som indeholder link til programmer som skal starte hver gang du starter &kde;, og .kde/share/apps/tdeabc, hvor din adressebog er opbevaret. +&kde; opbevarer information om dine personlige indstillinger på nogle få forskellige steder: +Den skjulte mappe .kde (bemærk punktummet i begyndelsen), som er i din hjemmemappe, indeholder en stor mængde filer som opbevarer &kde;'s indstillinger. Nogle undermapper som kan være nyttige er .kde/share/config, som indeholder indstillingsfiler for enkelte programmer, kde/Autostart, som indeholder link til programmer som skal starte hver gang du starter &kde;, og .kde/share/apps/tdeabc, hvor din adressebog er opbevaret. -Miljøvariablerne TDEDIR og TDEDIRS fortæller &kde; hvor dets filer er opbevarede. Du behøver oftest kun indstille TDEDIR til mappen hvor &kde; er installeret, men sommetider kan du have andre &kde;-programmer installeret et andet sted: i dette tilfælde kan du bruge miljøvariablen TDEDIRS. Indstil TDEDIRS til en liste med alle mapper som indeholder &kde;-programmer, adskilte med kommategn. Hvis du for eksempel både har &kde;-programmer i /usr/local/kde og /home/phil/kde, kan du skrive export TDEDIR=/usr/local/kde,/home/phil/kde hvis du bruger bash eller setenv TDEDIR /usr/local/kde,/home/phil/kde hvis du bruger sh. +Miljøvariablerne TDEDIR og TDEDIRS fortæller &kde; hvor dets filer er opbevarede. Du behøver oftest kun indstille TDEDIR til mappen hvor &kde; er installeret, men sommetider kan du have andre &kde;-programmer installeret et andet sted: i dette tilfælde kan du bruge miljøvariablen TDEDIRS. Indstil TDEDIRS til en liste med alle mapper som indeholder &kde;-programmer, adskilte med kommategn. Hvis du for eksempel både har &kde;-programmer i /usr/local/kde og /home/phil/kde, kan du skrive export TDEDIR=/usr/local/kde,/home/phil/kde hvis du bruger bash eller setenv TDEDIR /usr/local/kde,/home/phil/kde hvis du bruger sh. -Relateret information - indeholder mere information om mapperne som &kde; bruger. +Relateret information + indeholder mere information om mapperne som &kde; bruger. diff --git a/tde-i18n-da/docs/tdebase/visualdict/index.docbook b/tde-i18n-da/docs/tdebase/visualdict/index.docbook index 926427a4cc0..53580efb60d 100644 --- a/tde-i18n-da/docs/tdebase/visualdict/index.docbook +++ b/tde-i18n-da/docs/tdebase/visualdict/index.docbook @@ -3,8 +3,7 @@ "dtd/kdex.dtd" [ - + ]> @@ -12,45 +11,29 @@ -Visuel guide for &kde; +Visuel guide for &kde; -&kde;-holdet +&kde;-holdet &erik.kjaer.pedersen.role; -2006-12-06 -3.00.00 +2006-12-06 +3.00.00 -20002006 -&kde;-holdet +20002006 +&kde;-holdet -&FDLNotice; +&FDLNotice; -En visuel guide til &kde;'s brugerflade. Dette er en meget tidlig udgave af dokumentet. Senere vil det blive til en grafisk rundvisning i &kde;. +En visuel guide til &kde;'s brugerflade. Dette er en meget tidlig udgave af dokumentet. Senere vil det blive til en grafisk rundvisning i &kde;. -KDE -Visuel -Ordbog -Guide +KDE +Visuel +Ordbog +Guide @@ -61,23 +44,14 @@ -Visuel ordbog af &kde;-begreber +Visuel ordbog af &kde;-begreber -Dette projekt blev startet for at hjælpe til med at ensforme sprogbrugen i &kde;'s dokumentation. +Dette projekt blev startet for at hjælpe til med at ensforme sprogbrugen i &kde;'s dokumentation. -Meningen er at hjælpe dig med at lære at finde vej rundt i &kde;'s grafiske brugerflade. Navnene er blevet standardiseret inden for &kde;'s dokumentation således at du altid vil se grænseflade-elementer refereret til på samme måde. +Meningen er at hjælpe dig med at lære at finde vej rundt i &kde;'s grafiske brugerflade. Navnene er blevet standardiseret inden for &kde;'s dokumentation således at du altid vil se grænseflade-elementer refereret til på samme måde. -Begrebet Kontrol refererer til de basale byggeklodser for et computerprograms grænseflade. -Hver kontrol virker på lignende måde hver gang den bruges, men virkningen af kontrollen afhænger af dens placering inden i programmet. +Begrebet Kontrol refererer til de basale byggeklodser for et computerprograms grænseflade. +Hver kontrol virker på lignende måde hver gang den bruges, men virkningen af kontrollen afhænger af dens placering inden i programmet. -Liste med almindelige &kde;-kontroller -For øjeblikket består denne guide blot af en tabel med navne på de grafiske elementer der ofte findes i &kde;-dokumentationen, og et eksempel på hvert af dem. -Vort håb er før eller siden at gøre dette til et meget mere fuldstændigt dokument som vil tage dig på en visuel rundtur i &kde;. +Liste med almindelige &kde;-kontroller +For øjeblikket består denne guide blot af en tabel med navne på de grafiske elementer der ofte findes i &kde;-dokumentationen, og et eksempel på hvert af dem. +Vort håb er før eller siden at gøre dette til et meget mere fuldstændigt dokument som vil tage dig på en visuel rundtur i &kde;. -Knap +Knap @@ -110,8 +80,7 @@ Perhaps list deprecated names, for search/replace purposes? -Afkrydsningsfelte +Afkrydsningsfelte @@ -122,8 +91,7 @@ Perhaps list deprecated names, for search/replace purposes? -Farvevælger +Farvevælger @@ -134,8 +102,7 @@ Perhaps list deprecated names, for search/replace purposes? -Kombofelt +Kombofelt @@ -146,8 +113,7 @@ Perhaps list deprecated names, for search/replace purposes? -Sammenhængsafhængig menu +Sammenhængsafhængig menu @@ -158,8 +124,7 @@ Perhaps list deprecated names, for search/replace purposes? -Dialog +Dialog @@ -170,8 +135,7 @@ Perhaps list deprecated names, for search/replace purposes? -Dropned-felt +Dropned-felt @@ -182,8 +146,7 @@ Perhaps list deprecated names, for search/replace purposes? -Ikonliste +Ikonliste @@ -194,8 +157,7 @@ Perhaps list deprecated names, for search/replace purposes? -Listefelt +Listefelt @@ -211,8 +173,7 @@ Perhaps list deprecated names, for search/replace purposes? -Menulinje +Menulinje @@ -223,8 +184,7 @@ Perhaps list deprecated names, for search/replace purposes? -Fremskridtslinje +Fremskridtslinje @@ -235,8 +195,7 @@ Perhaps list deprecated names, for search/replace purposes? -Radioknapper +Radioknapper @@ -247,8 +206,7 @@ Perhaps list deprecated names, for search/replace purposes? -Rullebjælke +Rullebjælke @@ -259,8 +217,7 @@ Perhaps list deprecated names, for search/replace purposes? -Skyder +Skyder @@ -271,8 +228,7 @@ Perhaps list deprecated names, for search/replace purposes? -Spinfelt +Spinfelt @@ -283,8 +239,7 @@ Perhaps list deprecated names, for search/replace purposes? -Statuslinje +Statuslinje @@ -295,8 +250,7 @@ Perhaps list deprecated names, for search/replace purposes? -Faneblad +Faneblad @@ -307,8 +261,7 @@ Perhaps list deprecated names, for search/replace purposes? -Fanebladsvindue +Fanebladsvindue @@ -319,8 +272,7 @@ Perhaps list deprecated names, for search/replace purposes? -Tekstfelt +Tekstfelt @@ -331,8 +283,7 @@ Perhaps list deprecated names, for search/replace purposes? -Værktøjslinje +Værktøjslinje @@ -343,8 +294,7 @@ Perhaps list deprecated names, for search/replace purposes? -Trævisning +Trævisning @@ -356,8 +306,7 @@ Perhaps list deprecated names, for search/replace purposes? -Vinduestitellinje +Vinduestitellinje @@ -373,13 +322,10 @@ Perhaps list deprecated names, for search/replace purposes? -Medvirkende og licens -&kappname; +Medvirkende og licens +&kappname; -Dokumentation ved &kde;'s dokumentationshold. +Dokumentation ved &kde;'s dokumentationshold. &underFDL; -- cgit v1.2.1