Ophavsret © 1998, 2000, 2001 Peter Putzer
Tilladelse er hermed givet til at kopiere, videregive og/eller ændre dette dokument under betingelserne i GNU's Fri Dokumentation License, Version 1.1 eller en vilkårlig senere version publiceret af Free Software Foundation; uden invariante afsnit, uden tekster før omslaget, og uden tekster efter omslaget. En kopi af licensen er inkluderet i afsnittet ved navn " Medvirkende og licens".
KSysV er en grafisk editor for SysV stil init-indstilling.
Indholdsfortegnelse
Velkommen til KDE System V Init Editor, almindeligt kendt (og der vil vi bruge fra nu af) som KSysV. Dette afsnit introducerer nogle få begreber og forklarer hvad du kan gøre med KSysV.
Følgende forklaring er “lånt” fra tksysv (en inspiration for KSysV):
System V init er hurtigt ved at blive til standarden i Linux®-verdenen for at kontrollere opstart af software på boot-tidspunktet. Det er fordi man kan argumentere for at den er nemmere at bruge og mere kraftig og fleksibel end den traditionelle BSD init.
Jeg vil ikke gå ind på historien her (hovedsageligt fordi jeg ikke kender den :-).
Den init binære fil er placeret i /sbin
og ikke /etc
. Dette er vigtigt idet man kunne prøve at opgradere en maskine til System V init uden at geninstallere og reformatere. Linux®-kernen kigger i /etc
for dets init først, så du må sørge for at slette din gamle init derfra hvis der er en.
SysV init er også forskellig fra BSD-init idet config-filerne er i et underkatalog til /etc
i stedet for at være direkte i /etc
. Dette katalog hedder rc.d
. Deri vil du finde rc.sysinit
og følgende kataloger:
init.d/
rc0.d/
rc1.d/
rc2.d/
rc3.d/
rc4.d/
rc5.d/
rc6.d
init.d
indeholder en masse scripter. Basalt set har du brug for et script for hver service du måske vil start på boot-tidspunktet eller når du går ind i et andet køreniveau. Servicer inkluderer ting som netværk, NFS, sendmail®, httpd,osv. Servicer inkluderer ikke sådanne ting som setserial der kun skal køres én gang og så afsluttes. Sådanne ting skal indgå i filen rc.local
.
rc.local
skal være i /etc/rc.d
hvis du vil have én. De fleste systemer inkluderer én selvom den ikke gør meget. Du kan også inkludere en rc.serial
i /etc/rc.d
hvis du har behov for at gøre specifikke ting med den serielle port på boot-tidspunktet.
Kæden af begivenheder er følgende:
Kernen kigger adskillige steder efter init og kører den første den finder.
init kører /etc/rc.d/rc.sysinit
.
rc.sysinit
gør en masse nødvendige ting og kører så rc.serial
(hvis den eksisterer)
init kører rc.local
init kører alle scripterne på standard-køreniveauet
Standard-køreniveauet afgøres i /etc/inittab
. Du skulle have en linje tæt ved toppen sådan her:
id:3:initdefault:
Herfra skal du kigge i anden søjle og se at standard-køreniveauet er 3, som skulle være tilfældet for de fleste systemer. Hvis du ønsker at ændre det, kan du redigere /etc/inittab
i hånden og ændre 3-tallet. Vær meget forsigtig når du roder med inittab. Hvis du laver kludder, kan du komme ind for at ordne det ved at reboote og gøre:
LILO boot:
linux single
Dette skulle tillade dig at boote til enkeltbruger-tilstand så du kan ordne det.
Nå, hvordan kører den alle de rigtige scripter? Hvis du kører en ls
i -l
rc3.d
, vil du se noget i retning af:
lrwxrwxrwx 1 root root 13 13:11 S10network -> ../init.d/network lrwxrwxrwx 1 root root 16 13:11 S30syslog -> ../init.d/syslog lrwxrwxrwx 1 root root 14 13:32 S40cron -> ../init.d/cron lrwxrwxrwx 1 root root 14 13:11 S50inet -> ../init.d/inet lrwxrwxrwx 1 root root 13 13:11 S60nfs -> ../init.d/nfs lrwxrwxrwx 1 root root 15 13:11 S70nfsfs -> ../init.d/nfsfs lrwxrwxrwx 1 root root 18 13:11 S75keytable -> ../init.d/keytable lrwxrwxrwx 1 root root 23 13:11 S80sendmail -> ../init.d/sendmail.init lrwxrwxrwx 1 root root 18 13:11 S90lpd -> ../init.d/lpd.init lrwxrwxrwx 1 root root 11 13:11 S99local -> ../rc.local
Hvad du vil bemærke er at der ingen rigtige filer er i kataloget. Alting er et link til et af scripterne i init.d
-kataloget.
Linkene har også et S
og et tal i begyndelsen. S
betyder at dette specielle script skal startes og et K
ville betyde at det skulle standse. Tallet lige før er blot af hensyn til rækkefølgen. Init vil starte alle de servicer der er baseret på den rækkefølge de kommer i. Du kan duplikere tallene, men det vil kun være forvirrende. Du skal blot bruge et to-ciffer tal, sammen med et stort S
eller K
til at start eller stop de servicer du behøver.
Hvordan starter og stopper den servicer? Simpelt. Hvert af scripterne er skrevet til at acceptere et argument som kan være start
og stop
. Du kan køre disse scripter manuelt rent faktisk med en kommando som:
/etc/rc.d/init.d/httpd.init stop
for at stoppe httpd-serveren. Init læser blot navnet, og hvis det har et K
, kaldes scriptet med stop
-argumentet. Hvis den har et S
kaldes scriptet med et start
-argument.
Her lærer du hvordan du skal bruge KSysV, hvilket ikke skulle være svært, da den blev designet til at være så brugervenlig som muligt.
Brug af KSysV med en mus eller anden pegeenhed er nemt: træk blot en indgang fra Tilgængelige servicer-området til et af de seks køreniveauer for at start (henholdsvis stop) den på dette køreniveau.
Du kan også flytte scripter mellem køreniveauer, eller ændre position i et givet køreniveau, ved attrække det rundt. Det at gøre dette fjerner indgangen fra dens oprindelige køreniveau (eller position). Dette sker ikke når du trækker en indgang fra Tilgængelige servicer-området.
Indgange flyttes når du trækker dem til et nyt område. For at kopiere en service til et andet køreniveau, må du vælge fra eller sammenhængsmenuen og den i mål-køreniveauet.
“Sorteringsnummeret” for en indgang kan sommetider ikke beregnes. I sådanne tilfælde skal du redigere sorteringsnumrene for de omgivende indgange før du prøver at indsætte servicen igen.
Sorteringsnumre kan gå fra 00 til 99 men ikke højere.
Du kan slette indgange ved at trække dem hen på Affaldsspand-området (symboliseret ved en ikon der viser en affaldsspand).
For øjeblikket er der ingen måder at få ting tilbage der er trukket hen på Affaldsspanden, så vær omhyggelig!
Du kan bruge Tab-tasten til at skifte fokus mellem forskellige paneler (Tilgængelige servicer, Køreniveau 1 Start, Køreniveau 1 Stop, osv.) og markørtasterne til at flytte det valgte op og ned.
For at flytte en indgang til et andet køreniveau, det til klippebordet (ved brug af Ctrl+X og så det i mål-køreniveauet (med Ctrl+V).
For manuelt at ændre en indgangs sorteringsnummer eller navn, trykker du på Enter for at åbne egenskabsdialogen. Brug Tab-tasten til at skifte mellem forskellige felter. Luk dialogen ved at trykke på Enter for at acceptere ændringerne, eller tryk på Esc for at annullere ændringerne.
En beskrivelse af KSysV's menu en af gangen.
På grund af faren for datatab, beder alle menuindgange under om bekræftelse før de udfører deres arbejde.
Glem alle ændringer du har lavet og vend tilbage til den sidst gemte indstilling.
Åbn en tidligere gemt indstilling.
Gør dine ændringer permanente. Der genereres ingen sikkerhedskopi, så brug dette med omhu.
Gemmer en kopi af din nye indstilling.
Gem en log
Udskriv en kopi af loggen.
Afslutter KSysV.
Fortryd de sidste ikke-gemte ændringer der er lavet.
Annullér det sidste fortrudte.
Klip den aktuelt valgte service til klippebordet.
Kopiér den valgte indgang til klippebordet, uden at fjerne den fra dens oprindelige position.
Indsæt indholdet af klippebordet ved markørens aktuelle position.
Åbn egenskabsdialogen for det valgte punkt.
Start den valgte service
Stop den valgte service
Genstart den valgte service.
Redigér den valgte service
Slå visning af værktøjslinjen til og fra.
Slå visning af statuslinjen til og fra.
Slå visning af logvinduet til og fra.
Gem de aktuelle indstillinger.
Brugerindstil tastebindingerne.
Brugerindstil værktøjslinjen.
Brugerindstil opførslen af KSysV
Starter KDE's Hjælpesystem startende med hjælpesiderne for KSysV (dette dokument).
Ændrer musemarkøren til en kombination af en pil og et spørgsmålstegn. Klik på punkter indenfor KSysV vil åbne et hjælpevindue (hvis der findes et for dette punkt) der forklarer punktets funktion.
Åbner problemrapport dialogen hvor du kan rapportere en fejl eller bede om en “ønskeseddel” egenskab.
Dette vil vise version og forfatterinformation.
Dette viser KDE versionen og anden basal information.
Alle indstillinger gemmes i $
. Standarder tages fra den globale fil (KDEHOME
/share/config/ksysvrc$
), hvis den er tilgængelig, ellers genereres den indenfor KSysV. Ændringer af standarden gemmes i din lokale KDEDIR
/share/config/ksysvrcksysvrc
.
Genkendte afsnit samt deres standardværdier.
/etc/rc.d/init.d
/etc/rc.d
Dette varierer efter distribution, så dette er en ufuldstændig liste af de mest almindelige Linux®-distributioner. Hvis du har en anden distribution, så skriv venligst til forfatteren og få informationen tilføjet il denne manual.
halt (lukker maskinen ned)
Enkeltbrugertilstand.
Multibruger ren tekst, uden NFS.
Multibruger ren tekst, med fuldt netværk.
Ikke brugt.
Multibruger X11 med fuldt netværk.
Reboot
KSysV Ophavsret (c) 1997-1998 Peter Putzer
Peter Putzer, (putzer AT kde.org)
- Udvikler
Dokumentation:
Peter Putzer, (putzer AT kde.org)
- Oprindeligt indhold
Eric Bischoff, (e.bischoff AT noos.fr)
- Editor
Dansk oversættelse Erik Kjær Pedersen (erik AT binghamton.edu)
Dokumentation er udgivet under betingelserne i GNU Free Documentation License.
Dette program er udgivet under betingelserne i GNU General Public License.
KSysV er en del af KDE-projektet http://www.kde.org/.
KSysV findes i kdeadmin-pakken på ftp://ftp.kde.org/pub/kde/, hoved FTP-stedet for KDE-projektet.
For at kompilere og installere KSysV på dit system, skal du skrive følgende i basismappen for distributionen for KSysV :
%
./configure
%
make
%
make install
Idet KSysV bruger autoconf og automake skulle du ikke få problemer med at kompilere den. Hvis du skulle løbe ind i problemer så rapportér dem til KDE's e-post-lister.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team