Tilladelse er hermed givet til at kopiere, videregive og/eller ændre dette dokument under betingelserne i GNU's Fri Dokumentation License, Version 1.1 eller en vilkårlig senere version publiceret af Free Software Foundation; uden invariante afsnit, uden tekster før omslaget, og uden tekster efter omslaget. En kopi af licensen er inkluderet i afsnittet ved navn " Medvirkende og licens".
KPovModeler er et grafisk 3D-modelleringsværktøj, som kan generere scener for POV-Ray.
Indholdsfortegnelse
KPovModeler er et 3D-modelleringsprogram, som laver POV-Ray-scener.
Selv om det ikke er nødvendigt helt at forstå POV-Ray-programmet for at kunne bruge KPovModeler på en god måde, anbefales du stærkt at læse og forsøge at forstå POV-Rays dokumentation.
For at finde ud af mere om POV-Ray, gå til www.povray.org.
Når du starter KPovModeler, er standardlayout følgende:
Objekttræet viser objekterne inde i scenen og deres hierarki.
Du kan vælge objekter i objekttræet. Når du har valgt et objekt, så vises dets egenskaber i egenskabsvisningen og det tegnes med gult i trådrammevisningerne.
Du kan vælge flere objekter. Du kan dog ikke markere et delobjekt for et allerede markeret objekt, eftersom alle delobjekter markeres indirekte sammen med hovedobjektet.
Hvis kun et objekt er markeret, kaldes dette objekt “det aktive objekt” fremover.
For at tilføje et nyt objekt i objekttræet, markeres objektet hvor du vil indsætte det nye objekt, og der klikkes enten i værktøjslinjen eller vælg et menupunkt i menuen .
Det er tre mulige steder for nye objekter:
Som første delobjekt til det aktive objekt
Som sidste delobjekt til det aktive objekt
Som et søskendeobjekt til det aktive objekt
Hvis mere endnu et sted er muligt, vises følgende menu så du kan vælge det rigtige sted.
For at fjerne objekter, markér dem og vælg enten i menuen eller i den sammenhængsafhængige menu som vises med højre museknap.
Egenskabsvisningen viser egenskaber for det aktive objekt.
Hvis du ændrede nogen egenskaber, klik på knappen for at gøre ændringarne permanente. Hvis du indskriver ugyldige data, vises et meddelelsesfelt med en fejlbeskrivelse. Du kan så justere egenskaberne og trykke på igen, eller fortryde ændringerne med knappen .
Hvis du indstiller søgestien til POV-Rays brugerdokumentation i indstillingsdialogen, kan du åbne POV-Rays referenceside for det viste objekt med knappen .
Du har brug for POV-Ray 3.1g eller 3.5 HTML-dokumentation for at kunne bruge denne funktion. Hvis din distribution ikke indeholder denne dokumentation, kan du hente den her. POV-Ray 3.5 pakken indeholder HTML-brugerdokumentationen.
Hvis du redigerer en struktur eller en del af en struktur, kan du forhåndsvise den i egenskabsvisningen.
Tryk på knappen inde i egenskabsvisningen, så vises en lille eksempelscene hvor den valgte struktur tegnes op. Normalt tegnes hele strukturen, selv når det øverste objekt ikke er valgt. Hvis du kun vil tegne en del af strukturen (for eksempel en struktur i et strukturkort og ikke hele strukturkortet), markeres afkrydsningsfeltet lokal.
De ortografiske trådrammevisninger viser scenen som en ortografisk projektion på en af koordinatplanerne.
Der er seks typer ortografiske trådrammevisninger:
Ovenfra
Nedenfra
Venstre
Højre
Forside
Bagside
Hver type tegner scenen fra forskellige perspektiver.
Du kan ændre objektegenskaber grafisk med musen i de ortografiske visninger.
Skærmbilledet ovenfor viser styrepunkterne for kameraet. Du kan trække styrepunkterne rundt for at ændre kameraernes position og retning.
Hvis en transformation vælges, så tages styrepunkterne væk, og et lille kryds vises i trådrammevisningen. Krydset markerer centrum for skalering og rotation, samt positionen for flytninger. Du kan ændre transformationen med musen ved at trække inden i hele visningen.
Visse objekter såsom den dobbeltkubeformede flække understøtter markering og ændring af flere styrepunkter.
museknap | Markerer et styrepunkt og afmarkerer alle andre |
Ctrl- Museknap | Markerer eller afmarkerer et styrepunkt |
Shift- Museknap | Træk et rektangel. Alle styrepunkter inde i rektanglet markeres, og alle andre afmarkeres. |
Shift-Ctrl-Venstre Museknap | Træk et rektangel. Alle styrepunkter inde i rektanglet markeres. |
Kameravisningen viser scenen fra kameraets synspunkt.
Det blå felt viser hvad kameraet ser når scenen tegnes.
Du kan ikke ændre styrepunkter i kameravisningen.
Normalt vises alle objekter i trådrammevisningerne.
Hvert objekt med en trådramme har et synlighedsniveau. Du kan angive et synlighedsniveau relativt til det overliggende objektets synlighedsniveau, eller en absolutværdi. Objekter vises kun hvis de markeres, eller deres synlighedsniveau er mindre end eller lig med det valgte synlighedsniveau for scenen i værktøjslinjen.
KPovModeler levereres med et standardlayout af visninger: Objekttræet og egenskabsvisningen til venstre, og fire grafiske visninger til højre.
Hvis du ikke synes om standardlayoutet, eller behøver et anden layout, kan du indstille det frit. Du kan til og med gemme flere layoutvisninger og skifte mellem dem i farten.
Du kan flytte de eksisterende visninger ved at trække i håndtaget øverst i visningerne.
For at dokke en komponent ovenfor eller under en eksisterende visning, trækkes listen øverst eller underst i en visning. Et rektangel angiver det nye sted.
For at oprette en ny søjle, trækkes listen til højre eller venstre side af en anden visning. Visningen dokkes nu til venstre eller højre side af visningen, og optager hele højden.
Hvis du ønsker at flere visninger skal deles om samme plads, trækkes håndtaget til centrum for en anden visning. Derefter kan du skifte mellem visningerne ved at klikke på det tilsvarende faneblad ovenfor visningerne.
Den sidste layoutmulighed er flydende visninger: visninger som ikke dokkes i hovedvisningen. For ikke at dokke en visning længere, trækkes listen til desktoppen eller der trykkes på den lille pil på listen som peger mod den øverste venstre kant.
For at lukke en visningen, klikkes på det lille kryds på listen. For at forhindre lukning, klikkes på det lille felt mellem pilen og krydset.
Du kan tilføje yderligere visninger i hovedvinduet. Menuen indeholder indgange for hver slags visning. Nye visninger skabes flydende, og kan dokkes hvor du vil.
Du kan gemme nuværende layoutvisning med ->. En dialog vises som lader dig vælge en eksisterende layout eller oprette en ny.
Derefter kan du finjustere din layoutvisning i indstillingsdialogen.
Når du har lavet en scene vil du ønske at vise den. KPovModeler anvender POV-Ray 3.1g for at tegne scenen op, så du skal have en rigtig installation af POV-Ray. Mens dette skrives, er POV-Ray 3.5 udkommet. Den version understøttes ikke af KPovModeler version 1.0.
Gå til www.povray.org for at hente en version af POV-Ray og for installeringsinstruktioner.
For at optegne den nuværende scene, tryk på ikonen i værktøjslinjen, eller vælg menupunktet ->.
En fremvisningstilstand ligner POV-Rays ini-filposter. Den angiver billedstørrelse og kvalitetsniveau for optegningen. Hvis du vil vise scenen med forskellige kvaliteter og størrelser, kan du tilføje så mange optegningstilstande som du behøver, fra hurtige udkast til fuldskærmsbilleder med høj kvalitet.
Når du trykker på ikonen for optegningsindstilling i værktøjslinjen, eller vælger menupunktet ->, vises følgende dialog:
Denne dialog viser en liste med alle tilgængelige fremvisningstilstande.
Tilføjer en redigeringstilstand med standardværdier i listen.
Fjerner den markerede fremvisningstilstand.
Åbner en dialog til at redigere den markerede fremvisningstilstand.
Flytter den markerede fremvisningstilstand et trin opad.
Flytter den markerede fremvisningstilstand et trin nedad.
Knappen viser følgende indstillingsdialog:
Hver fremvisningstilstand har en beskrivelse. Du kan indtaste hvilken beskrivelse som helst, men den bør svare til fremvisningstilstandens egenskaber.
I fanebladet Størrelse kan du indtaste bredde og højde for det optegnede billede. Hvis du kun vil vise en lille del af billedet, markeres afkrydsningsfeltet Delmarkering og en del af billeder i feltet nedenfor indskrives.
I fanebladet Kvalitet kan du vælge forskellige kvalitetsniveauer for det optegnede billede.
I dropned-feltet Kvalitet kan du vælge funktionerne som POV-Ray anvender under optegningen. Mulighederne strækker sig fra en meget enkel farvelægnings- og lyssætningsmodel, til en som har kompleks diffus reflekteret lyssætning. Se POV-Rays brugerdokumentation for en detaljeret beskrivelse af optegningsfunktionerne.
Hvis et billede tegnes med kun en sampling pr billedpunkt, kan diverse fejl opstå. Disse billeder har ofte en moiré eller trineffekt i kurver og linjer, og detaljer kan gå tabt hvis de er mindre end et billedpunkt. Denne effekt kaldes “aliaseffekt”.
POV-Ray bruger en teknik som kaldes “antialiasing” eller kantudjævning for at reducere effekten af disse fejl. I almindelighed ser billeder jævnere ud med denne funktion.
Hvis du aktiverer kantudjævning, så beregner og kombinerer POV-Ray mere end en sampling per billedpunkt. Dette kaldes “oversampling”.
POV-Ray understøtter to slags oversampling. Den normale er en adaptiv ikke-rekursiv metode: “adaptiv” eftersom oversamplingen afhænger af billedpunktets lokale omgivelser. Denne metode oversampler ikke alle bildpunkter. Den anden metode er en adaptiv rekursiv metode: “rekursiv” eftersom hvert billedpunkt opdeles rekursivt, og “adaptiv” eftersom rekursionsdybden afhænger af de beregnede farveværdier.
Hvis du vælger den første metode, så sporer Povray en stråle pr billedpunkt. Hvis forskellene mellem dets farveværdi og dets nabos farveværdi øverskrider den angivne tærskelværdi, så oversamples begge billedpunkter ved at spore et fast antal yderligere stråler. Hvis du indstiller dybden til 4, så beregnes et 4x4 gitter med yderligere punkter, dybden 5 giver 5x5 (25) samplinger pr billedpunkt.
Forskellen mellem to billedpunkter beregnes på følgende måde: r1, g1 og b1 er røde, grønne og blå værdier for det første billedpunkt. r2, g2 og b2 er røde, grønne og blå værdier for det andet billedpunkt. Forskellen er så:
diff = abs(r1-r2) + abs(g1-g2) + abs(b1-b2)
Den rekursive metode begynder med fire samplinger pr billedpunkt. Hvis resultatets farveværdier adskiller sig mere end den givne tærskelværdi, så opdeles billedpunktet op i fire delpunkter, som spores separat og testes for yderligere deling. Du kan angive den maksimale rekursive dybde med dybdeværdien.
En yderligere metode til at reducere aliaseffekter er at tilføje støj til samplingsprocessen, som kaldes “jittering”. Hvis du aktiverer dette, så ryster POV-Ray samplingerne med en lille værdi for at reducere regelmæssige mønstre.
Den sidste kvalitetsindstilling er radiositet. Radiositet er en eksperimentel POV-Ray-funktion som beregner diffus lysreflektion mellem objekter. Vær tålmodig når du optegner en scene med denne funktion.
I det sidste faneblad, kan du indstille om alfakanalen skal beregnes af Povray. Et billedpunkt er så gennemsigtigt hvis den tilsvarende stråle ikke ramte et eneste objekt.
Når du begynder tegne en scene, vises dette vindue:
Det viser det tegnede billede, forløbet og nuværende visningshastighed.
Afbryder POV-Ray.
Suspenderer optegning.
Genoptager fremvisningen.
Åbner et nyt vindue som viser POV-Ray-konsollens udskrift. Hvis POV-Ray afsluttes unormalt, kan du finde grunden i dette vindue.
Lader dig gemme billedet når det er blevet tegnet.
Lukker fremvisningsvinduet.
Du kan eksportere en scene til POV-Ray, med menupunktet ->.
Dialogen til at gemme en fil lader dig vælge navn og sted at gemme filen.
KPovModeler tilføjer automatisk filendelsen .pov
.
For at importere en POV-Ray-scene, vælges menupunktet -> og en fil vælges i dialogen for at åbne filer.
For øjeblikket understøttes den fuldstændige POV-Ray-syntaks ikke af KPovModeler. Hvis der opstår fejl eller advarsler under import, så vises en dialog med alle meddelelser.
Hvis du vil importere kode som ikke understøttes af KPovModeler, så placeres kildekoden mellem to særlige kommentarer “//*PMRawBegin” og “//*PMRawEnd”.
Du kan trække objekter fra objekttræet til en editor for at eksportere POV-Ray-kode. Dette indsætter objektets kode i editorens nuværende tekstfil. For at importere objekter til scenen, markeres koden helt enkelt i editoren, og den trækkes til objekttræet.
Du kan også bruge kopiér og indsæt funktionaliteten i KPovModeler og din editor til at udveksle POV-Ray-kode.
En povray-kommando kaldes når KPovModeler optegner en scene. Almindelige kommandoer er “povray” eller “x-povray”.
Hvis du trykker på knappen i egenskabsvisningen, åbner KPovModelerPOV-Rays brugerdokumentation for objektet som vises. Angiv søgestien til dokumentationen, og dokumentationens version her. Versioner som understøttes er 3.1g og 3.5.
POV-Ray leder efter eksterne filer (for eksempel højdefeltsdata) i POV-Rays bibliotekssøgestier. Hvis du henviser til filer som ikke findes i scenens mappe, skal du tilføje mappen til listen. Hvis en fil findes i flere bibliotekssøgestier, så bruges den første i søgestien.
Du kan ændre rækkefølgen med knapperne og .
Farvefanebladet lader dig indstille farverne som bruges i de grafiske visninger.
Baggrundsfarven.
Farverne for trådrammer. Den anden farve bruges hvis objektet er markeret.
Farven for styrepunkter. Den anden farve bruges hvis styrepunktet er markeret.
Farverne for x-, y- og z-akserne.
Farven for synsfeltsrektanglet i kameravisninger og navnet på typen af visningen.
Denne side lader dig indstille gitteret i trådrammevisningerne.
Her kan du indstille detaljeniveauerne for forskellige objekter.
Højere værdier giver en finere trådramme og derfor en bedre approksimation af de viste objekter, men giver langsommere optegning. For visse objekter, såsom kugler, kan du indstille detaljeniveauer separat i to retninger.
Hvis du markerer Stor detaljerigdom for udvidede projektioner, så opdeles alle trådrammer yderligere hvis kameraet anvender en udvidet projektion. Alle projektioner undtagen perspektiv og ortografiske projektioner er udvidede. Denne funktion giver en meget forbedret approksimation i projektionerne, men gør optegning langsommere.
Denne side lader dig indstille strukturforhåndsvisningen i egenskabsvisningen.
Størrelse på forhåndsvisningsbilledet.
Gammakorrektion.
Angiver den lille eksempelscene. Mindst et objekt skal være markeret.
Hvis afkrydsningsfeltet Aktivér væg er markeret, så tegnes en væg bagved objektet. Væggens struktur er et rudemønster med to indstillelige farver.
Hvis afkrydsningsfeltet Aktivér gulv er markeret, så tegnes et gulv bagved objektet. Gulvets struktur er et rudemønster med to indstillelige farver.
Hvis feltet Aktiver antialias er markeret, så bruges den ikke-rekursive kantudjævningsmetode når scenen optegnes. Du kan indstille dybden og tærskelværdien. Se afsnittet om fremvisningstilstand for en detaljeret beskrivelse af parametrene.
På denne side kan du finindstille eksisterende layoutvisninger eller oprette nye manuelt. Se afsnittet Layoutvisninger for hvordan man laver og gemmer layoutvisninger.
Kombinationsfeltet Standard layoutvisning: har en liste af alle tilgængelige layout. KPovModeler anvender den markerede layoutvisning når programmet starter.
Listen Tilgængelige layoutvisninger viser alle tilgængelige layoutvisning. Du kan tilføje en ny layout med knappen , og fjerne det markerede layout med knappen .
Den markerede layoutvisning vises i feltet Layoutvisning.
Hvert layoutvisning identificeres ved sit navn. Navnet skal være entydigt og kan ikke være tomt.
Listen nedenfor navnet viser alle visninger for den markerede layoutvisning. Du kan tilføje nye visninger med knappen , og fjerne den markerede visning med knappen .
Visningernes egenskaber er:
Visningstypen. Se KPovModelers grænseflade for en beskrivelse af hvert type visning.
Projektionen af trådrammevisningerne. Du kan vælge en af de seks ortografiske projektioner eller kameratilstand.
Visningens position. Ny søjle laver en ny søjle til højre for foregående visninger, Nedenfor dokker visningen under foregående visning, Med faneblade laver en visning med faneblade sammen med den foregående visning, og Flydende dokker ikke den nye visning i hovedvinduet, men laver et separat vindue.
Bredden på søjlen i procent af hovedvisningens bredde.
Højden på visning i procent af hovedvisningens højde.
Størrelsen i billedpunkter for flydende visninger.
Positionen på desktoppen for flydende visninger.
O.k., det er det hele. Du har netop installeret POV-Ray og KPovModeler, og nu vil du allerede begynde, uden meget viden om nogen af de to programmer. Vi starter direkte: Hvis du følger skridtene i denne gennemgang, vil du kunne oprette en helt enkel scene, meget udbredt blandt nybegyndere: En kugle over en plan.
Du kan vise din scene nårsomhelst, med en af følgende metoder:
Brug menuen: ->.
Brug værktøjslinjen: Klik på ikonen .
Men du bør omhyggeligt overveje følgende anvisninger, inden du klager over at alt du ser er en sort skærm. Hvis dette er allerførste gang du bruger et 3D-program, bør du lære dig følgende gyldne regler:
Hvis du ikke sætter et kamera, så er der ingen regler for optegningprogrammet, som så ikke kan tegne et rigtigt billede, hvilket fører til et sort billede.
Hvis du ikke sætter nogen lyskilder, så er alle scener i mørke, hvilket fører til et sort billede.
Objekter som ikke har noget materiale angivet, kommer aldrig nogensinde til at vises i det optegnede billede.
Hvis du har installeret alt rigtigt, så vil du så snart KPovModeler er startet, se følgende standardindstilling af vinduet:
Tag nogle minutter til at udforske de tilgængelige menuer og ikoner. Hvis du har tid, så læs dokumentationen for at få en god idé om hvad du kan forvente dig af programmet.
Du skal bruge hver eneste af dem intensivt i fremtiden, så hold dem og deres anvendelse parat.
KPovModeler starter med en enkel scene. For at følge denne gennemgang skal du først fjerne alle objekter i objekttræet. Markér scenen og vælg menupunktet ->. Nu skulle du have en tom scene.
Først af alt, tilføjer vi et kamera. Til at gøre dette er der to bekvemme måder:
Brug menuen: ->.
Brug værktøjslinjen: Klik på ikonen .
Trådrammevisningen viser hvordan kameraer er placeret med hensyn til hele scenen som vi laver. Specielt kan vi nu se noget i den fjerde trådrammevisning (længst nede til højre): hvordan scenen ser ud fra kameraets synvinkel. Dette er det der ses når scenen tegnes op.
Objekttræet viser et nyt objekt, som hedder “kamera”. Hvis du klikker på det, ændres indholdet i objektegenskabsvisningen, hvor forskellige parametre som angår kameraet kan findes. At kigge i POV-Rays dokumentation for at lære dig mere om dem, kan være til hjælp.
Vi ændrer ingenting i de grundlæggende indstillinger for kameraet, dette er en del af senere gennemgange, men observerer at kameraet har styrepunkter i den grafiske visning som lader dig styre det punkt som kameraet peger mod. Du skal kun venstreklikke på et greb og flytte det til et passende sted.
På samme måde som vi har tilføjet et kamera, tilføjer vi nu en lyskilde:
Brug menuen: ->.
Brug værktøjslinjen: Klik på ikonen .
Et nyt objekt forekommer nu i objekttræet. Hvis du klikker på lysobjektet, ser du at egenskabsvisningen ændres for at vise parametrene som er tilgængelige for lyskilden. Vi skal ændre nogle parametre for at flytte lyset længere op ovenfor horisonten (y=3), noget til højre (x=1) og i forgrunden (z=1). Vi kan også omdøbe lyskilden (Navn=“Hovedlys”). Ændr værdier i objektegenskabsvisningen som følger:
Når du har trykket på knappen Anvend (eller returtasten), så ændres trådrammevisningen og objekttræet med det samme for at opfylde indstillingerne, og dette er hvad som nu skal ses i kameraet.
Der findes mange måder at oprette grunden for vores scene. En metode kunne have været at indsætte en firkant (->->) og for eksempel ændre x til 100, y til 0 og z til 100, men det er en besværlig måde at udføre opgaven.
Rent faktisk tilbyder KPovModeler en bekvem funktion: Du kan oprette en uendelig plan, som danner grunden:
Brug menuen: ->->.
Brug værktøjslinjen: Klik på ikonen .
Lær dig en god vane: Med planen markeret i objekttræet, ændr dens navn til noget som passer dig, og tryk derefter på knappen Anvend (eller returtasten). Objekttræet opdateres med objektets navn.
Trådrammevisningen viser nu også planen, selv om den ser begrænset ud lige nu, men det skal du ikke bekymre dig om, den udbredes til horisonten når scenen tegnes op!
Hvis du kigger på objekttræet, bemærker du at grundobjektet kan udvides hvis du klikker på “plus”-ikonen som vises præcis før objektet. Når det valg er gjort, ser du visse indstillinger som tilhører objektet. I dette tilfælde er der ikke meget endnu, bortset fra standardindstillingerne for alle nyoprettede objekter: skalér, rotér og flyt. Vælg hver af disse, vil ændre indstillingerne som er tilgængelige i objektegenskabsvisningen.
I denne scene, flytter vi så grunden vilkårligt en enhed under horisontlinjen, kun for at du skal prøve at justere nogle af disse parametre. Markér flyt, og justér parametrene som følger:
Scenen skal nu se ud som på følgende billede.
Markér grunden inden du tilføjer nogen materialeegenskaber. Der er mange muligheder tilgængelige, men vi holder os til noget enkelt indtil videre.
Anvend menuen: ->->.
Anvend værktøjslinjen: Klik på ikonen .
I begge tilfælde, vises et vindue som beder dig angive måden som objektet skal indsættes. Vælg Første delobjekt. Pigmenten ses nu i objekttræet. Du kan ændre dens navn i egenskabsvisningen (Navn= “Grundpigment”), og klikke på knappen for at se hvordan pigmenten ser ud for øjeblikket.
Forhåndsvisningen af pigmenten viser naturligvis ingenting andet end noget mat materiale, eftersom vi skal forfine pigmentindstillingerne. Under alle omstændigheder, husk at du altid kan forhåndsvise udseendet af materiale med knappen . Nu definerer vi pigmentfarverne. Igen, der er mange tilgængelige muligheder, men for vi vil vælge et af de mest ligetilmåder indtil videre.
Anvend menuen: ->->.
Anvend værktøjslinjen: Klik på ikonen .
Hvis ingen farve vises på kassen og sfæren i forhåndsvisningen, klik så på knappen inden du beder om en forhåndsvisning.
Nu er det lykkedes at indstille grundmaterialet! Hvis du optegner billedet nu, med optegningsikonen , bør du få følgende resultat:
Disse farver er naturligvis ikke dem du kunne forvente dig. Vi skal stadigvæk se hvordan vi kan indstille dem. Når det gælder farvelisten, skal du definere to nye sæt attributter, som kaldes Solid farve. Sørg for at farvelisten er markeret i objekttræet. Udfør derefter følgende to gange (du kan i alle tilfælde ikke gøre det flere gange, eftersom farvelisten med rudemønster kun kan håndtere to solide farver):
Brug menuen: ->->.
Brug værktøjslinjen: Klik på ikonen .
Vælg i rækkefølge de to solide farver i objekttræet, og ændr deres farveegenskaber i objektegenskabsvisningen:
...disse egenskaber gælder den første solide farven (tryk på !),
...og disse egenskaber gælder den anden (tryk på igen!),
En ny optegning af vor scene viser naturligtvis at der er taget hensyn til alt det følgende:
For dette trin, skulle vi allerede føle os fortrolige, eftersom vi begynder at forstå KPovModelers almene opførsel. Markér sceneobjektet i objekttræet. At oprette kloden er lige så let som at oprette grunden:
Brug menuen: ->->.
Brug værktøjslinjen: Klik på ikonen .
Som tidligere, vælg Første delobjekt når du bliver spurgt.
Objektegenskabsvisningen tilbyder os med detsamme at ændre indstillinger, hvilket vi gør. Ved at indstille værdien Radius til 1 (glem ikke at trykke på returtasten eller ), så sikrer vi os at kuglen er i kontakt med grunden. Ellers så ville det se ud som om kuglen svævede ovenfor grunden, eftersom vi flyttede grunden en enhed nedad.
Nu ville en optegning naturligvis give et mærkeligt resultat. Som vi allerede set tidligere, så vises kuglen med et matsort materiale. Vi angiver et rimeligt material i næste trin.
Nu kan vi angive et material for kuglen, når det er markeret. Lad os give den en pigmentfarve, som vi allerede gjort med grunden:
Anvend menuen: ->->.
Brug værktøjslinjen: Klik på ikonen .
Vælg Første delobjekt og omdøb for eksempel navnet til “Kuglepigment”. Med kuglens pigment markeret, indsæt en solid farve og indstil in parametrene som følger:
Brug menuen: ->->.
Brug værktøjslinjen: Klik på ikonen .
Du kan allerede nu optegne scenen, og få et første dårligt resultat:
Men der findes interessantere effekter som kan opnås, hvis vi tager os tid til at angive nogle afsluttende egenskaber:
Brug menuen: ->->.
Brug værktøjslinjen: Klik på ikonen .
Ændr derefter værdier ifølge følgende billede, og tryk på eller returtasten.
Parametrene Spekular og Reflektion giver særligt gode visuelle effekter, perfekte til glas- eller kromlignende effekter, selvom Metallisk ikke er valgt i dette trin.
Nu skulle du have fået et godt overblik over det som kan opnås med Kpovmodeler. Forhåbentlig er du allerede dygtig nok til at lave enkle men smukke billeder.
Raytracing er en måde at fremvise billeder, dvs. oprette et 2D-billede ud fra en 3D-scene eller model.
Når en scene strålegangfølges, så sendes en hypotetisk lysstråle fra betragterens perspektiv (dvs. fra kameraet som du optager scenen fra) ved hvert billedpunkt i scenen. Beregninger udføres af hvordan strålen reflekteres og bøjes af fra objekter, af de visuelle effekter fra lyskilder på scenen, og af påvirkningen fra atmosfæriske effekter såsom tåge. Scenen opbygges op, billedpunkt for billedpunkt.
Som du kan forestille dig, så kan du ikke se noget uden et kamera. Kameraet er dit “øje” ind til scenen. Desuden ser du stadigvæk ingenting uden lys, det ville kun være mørkt. Det er åbenbart at alle scener som skal bruges til strålegangsfølgning skal indeholde noget lys, et objekt af en slags, og mindst et kamera.
For en fuldstændig reference om alle objekt og egenskaber, se POV-Rays brugerdokumentation.
Opret en ny scene.
Importér en POV-Ray-scene som blev lavet udenfor KPovModeler.
En normal fildialog vises, som lader dig vælge en fil. Povray-filer har som oftest filendelsen *.pov
eller *.inc
.
Åbn en fil. Den almindelige fildialog lader dig vælge en fil som du tidligere lavede med KPovModeler.
Åbn en fil fra en liste med filer som du har arbejdet med for nylig.
Så snart du åbner eller laver en ny model, tilføjes den til i denne undermenu, og erstatter den ældste indgang i listen.
Gemmer den aktive scene.
Hvis du allerede har gemt modellen, gemmes den med samme navn. Hvis det er en ny fil, så bliver du bedt om at navngive den og vælge et sted hvor den skal gemmes.
Gemmer den aktive scene med et nyt navn.
Eksportér scenen som en POV-Ray-fil.
Dialogen til at gemme en fil lader dig vælge navn og sted at gemme filen.
KPovModeler tilføjer automatisk filendelsen .pov
.
Genskab scenen til tilstanden den befandt sig i sidste gang du gemte den. Ændringer du har lavet siden den sidste gang du gemte, går tabt.
Udskrift er endnu ikke implementeret.
Luk den nuværende scene uden at afslutte KPovModeler.
Afslutter KPovModeler. Hvis du har ikke gemte ændringer, får du en mulighed for at gemme dem.
Fortryder den sidste handling du udførte.
Dette menupunkt er ikke tilgængeligt hvis du ikke har ikke gemte ændringer i den nuværende scene.
Annullér fortryd af sidste handlingen du fortrød. Dette menupunkt er ikke tilgængeligt hvis du ikke har anvendt ->.
Klip de objekter ud som er markerede, og gem det på klippebordet.
Kopiér de objekter som er markerede, og gem dem på klippebordet.
Indsæt indholdet af klippebordet.
Slet de objekter som er markerede fra scenen.
Opret et nyt objekttræ.
Opret en ny objektegenskabsvisning.
Opret en ny ortografisk trådrammevisning med perspektivet ovenfra.
Opret en ny ortografisk trådrammevisning med perspektivet nedefra.
Opret en ny ortografisk trådrammevisning med perspektivet fra venstre.
Opret en ny ortografisk trådrammevisning med perspektivet fra højre.
Opret en ny ortografisk trådrammevisning med perspektivet forfra.
Opret en ny ortografisk trådrammevisning med perspektivet bagfra.
Opret en ny kameravisning.
Indholder en liste over alle tilgængelige layoutvisninger. Skift til valgt layout.
Gem den nuværende layoutvisning. En dialog vises for at vælge et navn for en ny layout, eller for at overskrive en eksisterende.
Åbn indstillingsdialogen for fremvisningsindstillinger.
Tegn scenen op.
Viser POV-Rays optegningsvindue.
Viser trådrammevisningerne igen.
Denne menu har punkter til at indstille KPovModeler, ændre udseende, hurtigtaster og standardopførsel.
Slår statuslinjen til og fra.
Vis/skjul søgestien i påskrifter.
Gemmer de nuværende indstillinger.
Åbner en dialog til at ændre hurtigtaster. Ved at bruge dette kan du ændre de forindstillede hurtigtaster for KPovModelers kommandoer, eller oprette nye.
Åbner en dialog til at indstille værktøjslinjer. Du kan tilføje og fjerne værktøjsknapper for KPovModelers kommandoer under dette punkt.
Åbner en dialog til at indstille KPovModeler
Starter KDE's Hjælpesystem startende med hjælpesiderne for KPovModeler (dette dokument).
Ændrer musemarkøren til en kombination af en pil og et spørgsmålstegn. Klik på punkter indenfor KPovModeler vil åbne et hjælpevindue (hvis der findes et for dette punkt) der forklarer punktets funktion.
Åbner problemrapport dialogen hvor du kan rapportere en fejl eller bede om en “ønskeseddel” egenskab.
Dette vil vise version og forfatterinformation.
Dette viser KDE versionen og anden basal information.
KPovModeler ophavsret 2001,2002 KPovModeler-forfatterne
Forfattere
Andreas Zehender (zehender AT kde.org)
Luis Passos Carvalho (lpassos AT mail.telepac.pt)
Phillippe Van Hecke (lephiloux AT tiscalinet.be)
Leonardo Skorianez (skorianez AT bol.com.br)
Dokumentation ophavsret 2002 Lauri Watts (lauri AT kde.org)
Dokumentation ophavsret 2002 Andreas Zehender (zehender AT kde.org)
Dokumentation ophavsret 2002 Olivier Saraja (olivier AT linuxgraphic.org)
Dansk oversættelse Erik Kjær Pedersen (erik AT binghamton.edu)
Dokumentation er udgivet under betingelserne i GNU Free Documentation License.
Dette program er udgivet under betingelserne i GNU General Public License.
Et bumpkort er en måde at simulere en ujævn overflade, uden at skulle modellere hvert enkel “bule” på overfladen, og uden at ændre den grundlæggende geometriske form på selve objektet.
Det er almindeligt at bruge samme billedfil både som bumpkort og teksturkort.
Primitiver er de grundlæggende geometriske former som du kan bruge som “byggeblokke”. De fleste komplekse 3D-modeller laves fra dusinvis, eller til og med hundredvis, af sådanne primitiver, som derefter redigeres og manipuleres for at give et mere realistisk udseende.
Ikke skrevet endnu
Et strukturkort er en måde at applikere farve på et objekts overflade billedpunkt for billedpunkt, ved at bruge en billedfil som farvekort.
Det er almindeligt at bruge samme billedfil som et bumpkort.
KPovModeler er en del af KDE-projektet http://www.kde.org/.
KPovModeler findes i kdegraphics-pakken på ftp://ftp.kde.org/pub/kde/, hoved FTP-stedet for KDE-projektet.
For at kompilere og installere KPovModeler på dit system, skal du skrive følgende i basismappen for distributionen for KPovModeler :
%
./configure
%
make
%
make install
Idet KPovModeler bruger autoconf og automake skulle du ikke få problemer med at kompilere den. Hvis du skulle løbe ind i problemer så rapportér dem til KDE's e-post-lister.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team