KMail-håndbogen
KMail-håndbogen
næste

KMail-håndbogen

Daniel Naber

David Rugge

Oversætter: Erik Kjær Pedersen
revision 1.7 (2004-07-13)

KMail er KDE's kraftige og brugervenlige e-mail-klient


Indholdsfortegnelse

1. Indledning
2. Sådan kommer vi i gang
Opsætning af din identitet
Opsætning af din konto
Sender breve
Modtager breve
Test din opsætning
3. Brug af KMail
Hovedvinduet
Tastaturgenveje
Brevskriver vindue
Skrive et brev
Underskriv og kryptér breve
Laver HTML-breve
Tilføjer bilag
Stavekontrol for dit brev.
Brevmapper
Mappeegenskaber
Mappeformat
Brevfiltre
Hurtig filteroprettelse
Filterdialogen
Søgemønstre
Filterhandling
Filtereksempler
Filteroptimering
Filterlog
Download-filtre
Indstil Pop-filter-dialogen
Bekræftelsesdialogen
Brug af flere konti
Udskrift og kryptering af breve med PGP eller GnuPG?
Forudsætninger
PGP-relateret opsætning i KMail
Underskriv dine breve
Kryptér dine breve
Send din offentlige nøgle
Du modtog et krypteret brev
Modtagelse af offentlig nøgle
Anti-spam-guide
Det grundlæggende
Avanceret
Nogle flere detaljer for eksperter
Anti-virus guide
Det grundlæggende
Avanceret
Detaljer
4. Indstil KMail
Generel information
Identiteter-side
Ny identitet-dialogen
Generelt
Kryptering
Avanceret
Underskrift
Konti-siden
Sende
Modtage
Tilsynekomst-side
Skrifttyper
Farver
Layout
Hoveddele
Statusfelt
Brevskriver-siden
Generelt
Udtryk
Emne
Tegnsæt
Hoveddele
Bilag
Sikkerheds-siden
Læsning
Brevskrivning
Advarsler
S/MIME -validering
Underliggende krypto
Siden diverse
Mapper
Groupware
5. Menuindgange
Hovedvinduet
Filmenu
Redigér-menuen
Vis-menuen
Kør-menu
Mappe menu
Brev menu
Værktøjer-menu
Opsætningsmenu
Hjælpemenu
Brevskriver vindue
Brev menu
Redigér-menuen
Vis-menuen
Indstillinger menu
Vedlæg menuen
Værktøjer-menu
Opsætningsmenu
Hjælpemenu
6. Ofte stillede spørgsmål (OSS)
7. Brug af andre postkassefiler med KMail
8. Medvirkende og licenser
Udviklingshold
Medvirkende
Dokumentation
A. Installation
Hvordan får man fat på KMail
Kompilering og installation

Eksempelliste

4.1. Eksempel
Kapitel 1. Indledning
Indledning
forrige
næste

Kapitel 1. Indledning

Daniel Naber

Oversætter: Erik Kjær Pedersen
revision 1.7 (2004-07-13)

KMail-holdet byder dig velkommen til KMail, et brugervenligt e-mailprogram for K-desktopmiljøet. Vores mål er at gøre KMail til et e-mailprogram der er smukt og intuitivt uden at ofre kraft.

Hvis du aldrig har sat en e-mail-klient op på et UNIX® system før, vil vi foreslå at du gennemlæser Hvordan kommer vi i gang afsnittet først så din opsætning går glat.

Da de fleste alligevel ikke læser dokumentationen, er her en samling af de mest nyttige vink:

  • Du behøver ikke at bruge din mus for at bruge KMail. Alting kan gøres ved at bruge Tastatur genveje.

  • Selvom man godt kan stole på KMail bør man alligevel lave sikkerhedskopier af sine breve, dvs. ved blot at kopiere filerne og mapperne i ~/Mail (inklusive de skjulte der begynder med et prik) til et sikkert sted.

KMail's hjemmeside er på http://kmail.kde.org. Der vil du kunne finde nyttige link, f.eks. til brugeres og udvikleres e-mail-lister. Rapportér venligst fejl i KMail ved brug af Hjælp->Rapportér fejl....

Vi håber du vil nyde KMail!

forrige
næste
hjem


Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Kapitel 2. Sådan kommer vi i gang
Sådan kommer vi i gang
forrige
næste

Kapitel 2. Sådan kommer vi i gang

Daniel Naber

David Rugge

Michel Boyer de la Giroday

Oversætter: Erik Kjær Pedersen
revision 1.7 (2004-07-13)

Dette er en kort introduktion til KMail og dens brug, så du kan begynde at bruge den med det samme. For en mere dybtgående information se Brug af KMail afsnittet. Bemærk at KMail's installationen er beskrevet i appendikset.

Start af KMail første gang, opretter en mappe der hedder Mail i din hjemmemappe. Denne mappe indeholder startmapperne (indbakke, udbakke, sendt post, affald og kladder). Brug Opsætning->Indstil KMail... til at indtaste noget begyndelses information så KMail kan hente og sende dine breve rigtigt.

Indstillingsvinduet består af seks afsnit: Identiteter, Netværk, Udseende, Brevskriver, Sikkerhed og Diverse.

For at begynde at sende og modtage breve, må du ændre nogle indstillinger i Identiteter og Netværk siderne.

Opsætning af din identitet

Opsætningen af Identiteter-siden er forholdsvis ligetil. Vælg din standardidentitet og klik på Ændr. Udfyld feltet Dit navn med dit fulde navn (f.eks. Per Smed) og feltet Organisation (frivilligt) med passende information.

Dernæst udfyldes feltet E-mail-adresse med din e-mail-adresse (f.eks. hans@eksempel.dk).

Hvis du bruger PGP eller GnuPG kan du sætte dine OpenPGP-nøgler og/eller S/MIME-certifikater i fanebladet Kryptografi.

Hvis du vil kan du derefter gå til fanebladet Underskrift og angive din underskrift. Dette er en kort tekst der automatisk bliver tilføjet til alle dine breve. Det har intet at gøre med digitale underskrifter.

Opsætning af din konto
Opsætning af din konto

Opsætning af din konto

Netværk-siden indeholder de indstillinger der fortæller KMail hvordan breve skal sendes og modtages. Mange af disse indstillinger kan variere meget, afhængig af dit systems opsætning og den slags netværk hvor din e-mail-server er. Hvis du ikke ved hvilke indstillinger du skal vælge eller hvad du skal skrive i et felt, så må du spørge din internet udbyder (ISP) eller systemadministrator.

Sender breve

Sende-fanebladet giver en liste af måder breve kan sendes på. Det første punkt på listen er standard måden breve sendes. Ved brug af Tilføj...-knappen kan du vælge mellem to forskellige måder at sende breve SMTP og sendmail. Her betyder sendmail® en lokal software-installation -- denne har ry for at være svær at sættet op, så hvis du ikke allerede har en fungerende sendmail®-indstilling, så vælg SMTP og udfyld Navn feltet med et beskrivende navn (f.eks. Min email-konto) og Vært-feltet med navnet og domænet for din mailserver (f.eks. smtp.provider.com). Du vil formodentlig ikke behøve at ændre Port-indstillingen (standarden er 25).

Hvis du ønsker at bruge sendmail® og du bruger en opkaldsforbindelse, så følg instruktionerne for opsætning af sendmail for en opkaldsforbindelse i OSS afsnittet.

Måden der sendes breve på indstillet her, vil blive brugt for din standard identitet og for alle andre identiteter som ikke har deres egen måde at sende breve. Du kan bruge forskellige måder at sende breve for forskellige identiteter, ved at vælge Speciel overførsel afkrydsningsfeltet i Avanceret-fanebladet i afsnittet Identiteter.

En beskrivelse af de andre muligheder kan findes i Indstillingskapitlet.

Valg der er relevante for Kolab-servere

Når en SMTP-konto indstilles for en vært med en Kolab-server, skal du markere punktet Serveren kræver godkendelse og udfylde din e-mail-adresse og kodeord for Kolab i felterne Brugernavn og Kodeord. Vælg fanebladet Sikkerhed og klik på Kontrollér hvad serveren understøtter for automatisk indstilling af Sikkerhed. Standardværdien skulle være TLS og PLAIN. Kolab-serveren understøtter også SSL og PLAIN. Indstillingerne kan naturligvis angives manuelt.

Modtager breve

For at sætte en konto op, så du kan modtage breve skal du trykke på Tilføj... knappen i Modtage-fanebladet. Du vil så blive spurgt om typen for din e-mail-konto. De fleste skal vælge POP3 eller IMAP. Hvis du ønsker at bruge en lokal mailbox-fil, så se venligst OSS om fillåsning.

 Du vil så blive præsenteret for Tilføj konto-vinduet. Udfyld først Navn-feltet for at give din konto et navn. Du kan vælge hvad som helst du har lyst til. Login, Kodeord, og Vært skal udfyldes med passende information fra din ISP eller systemadministrator. Du skulle ikke have brug for at ændre Port indstillingen (standard for POP3 er 110, standard for IMAP er 143).

Valg der er relevante for Kolab-servere

Vælg Ikke forbundet IMAP når du angiver Kontotype. Udfyld felterne Brugernavn og Kodeord med din brugers e-mail-adresse og kodeord på Kolab-serveren. Klik på Serveren kræver godkendelse og udfyld i e-mail-adresse og kodeord for Kolab i felterne Brugernavn og Kodeord. Klik på Kontrollér hvad serveren understøtter i fanebladet Sikkerhed for automatisk indstilling af Sikkerhed. Standardværdien er TLS og PLAIN. Kolab-serveren understøtter også SSL og PLAIN. Indstillingerne kan naturligvis angives manuelt.

Hvis du vil bruge funktionen "Væk fra kontoret"-svar i Kolab-serveren, indstilles i afsnittet Filtrering i din DIMAP-konto ved at markere punktet Serveren understøtter Sieve samt Genbrug værts- og kodeordsindstillinger. Managesieve-port skal som standard være indstillet til 2000.

Valg der er relevante for DIMAP (Kolab-server)

Efter du har indstillet kontoen Ikke forbundet IMAP, skal du aktivere funktionerne med Groupware og indstille siden Diverse for Kmail.

På siden Diverse i dialogen Indstil, vælges fanebladet Groupware. Markér punktet Aktivér IMAP-ressourcefunktioner og vælg Kolab (XML) som Format brugt for groupware-mapper. Kombinationsfeltet Ressource-mapper er i kontoen skal være indstillet til kontoen Modtager (bruger af Kolab) som du vælger (hvis du har flere konti). Hvis du vil kan du skjule groupware-mapperne ved at markere dette punkt. Det anbefales at du markerer både Kompatibilitet med groupware og forældede punkter for at virke med en eventuel Kolab Microsoft Outlook-klient for at sende indbydelser og svar fra en Kolab KDE-klient.

Valg der kun er relevante for IMAP

Hvis du bruger IMAP, kan du, hvis du vil, angive en sti i Præfix til mapper feltet. Dette fortæller KMail hvor den kan finde dine mapper på serveren. Hvis du også har en skalkonto på serveren og breve bliver opbevaret i din hjemmemappe, kan det muligvis være nyttigt at gemme breve i en undermappe Mail. Brug dette som en værdi i Præfix til mapper feltet så KMail ikke sammenblander postkasse filer og andre filer. Hvis du ikke er interesseret i denne egenskab, så efterlad simpelthen feltet blankt.

Hvis du afkrydser Komprimér mapper automatisk så vil KMail slette de breve du slettede fra serveren, så snart du forlader en mappe. Ellers bliver brevene kun markerede som slettede, og det er op til dig at komprimere mapperne manuelt ved at bruge menupunktet Fil->Komprimér alle mapper.

Hvis du afkrydser Vis skjulte mapper, vil mapper hvis navn starter med en prik også blive vist.

Valg der kun er relevante for POP3

Vælg Efterlad hentede breve på serveren hvis du ønsker at efterlade dine breve på serveren efter du tog dem ned.

Vælg Ekskludér fra "Tjek post" hvis du ikke ønsker at tjekke denne konto hver gang du bruger Fil->Kig efter post. Du kan stadig kigge efter nye breve på denne konto med Fil->Kig efter post i.

Vælg Kig efter post med faste intervaller hvis du ønsker at KMail skal kigge efter nye breve automatisk. Intervallet kan angives nedenfor under Tjek interval.

Indbakke er standard mappen for indkommende breve. Hvis du ønsker at ændre dette af en eller anden grund, så kan du gøre det med Målmappe. Men det du formodentlig ønsker er et filter, som ikke har noget at gøre med dette valg.

Med Prækommando kan du angive et program som KMail kører før posten hentes. Angiv venligst hele stien (brug ikke “~”) og bemærk at KMail ikke vil fortsætte før programmet afslutter.

Ekstra-fanebladet kan du vælge Brug pipelining for hurtigere download af post hvis dette er understøttet af din server. Du bør teste dette omhyggeligt for at sikre dig at det virker på en sikker måde.

Tilvalg for både IMAP og POP3

Hvis du vælger Gem POP kodeord i indstillingsfilen eller Gem IMAP kodeord i indstillingsfilen så vil KMail huske dit kodeord så du ikke bliver nødt til at skrive det hver gang du starter KMail og henter ny post.

Advarsel

Du skal være klar over, at KMail ikke rigtigt kan kryptere kodeord, så folk der har adgang til dine indstillingsfiler (f.eks. systemadministratorer) kan nemt få dit kodeord, hvis du vælger dette.

KMail understøtter indkryptering via SSL og TLS (TLS bør være den foretrukne, hvis den er tilstede).

For POP3 understøtter KMail:

  • Ren tekst,

  • ALMINDELIG,

  • LOGIN,

  • CRAM-MD5 (anbefalet hvis DIGEST-MD5 ikke er tilgængelig),

  • DIGEST-MD5 (anbefalet) og

  • APOP-godkendelse.

DIGEST-MD5, CRAM-MD5 og APOP er sikre i sig selv, de andre muligheder er kun sikre når de bruges sammen med SSL eller TLS. Du bør kun bruge Ren tekst hvis din server ikke understøtter nogen af de andre godkendelsesmetoder. Derudover er Anonym understøttet men APOP er ikke. Brug Tjek hvad serveren understøtter-knappen påEkstra eller Sikkerhed-fanebladet for automatisk at vælge den mest sikre indstilling understøttet af din server.

Du er nu klar til at sende og modtage e-mail. For IMAP, åbner du blot dine mapper i mappetræet i KMail's hovedvindue. KMail forbinder så til din server og viser de breve den finder. For POP3 bruger du Fil->Kig efter post.



Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Test din opsætning
Test din opsætning

Test din opsætning

Først bør du sende et brev til dig selv for at teste din opsætning. For at sende et trykkes enten på på Ctrl+N, vælg Nyt brev-ikonen eller vælg Brev->Nyt brev... menupunktet. Brevskriver-vinduet vil komme frem. Udfyld Til: feltet med din egen e-mailadresse og skriv noget i Emne feltet. Send brevet ved at vælge Brev->Send.

For at tjekke din post skal du vælge Fil->Kig efter post. I det nedre højre hjørne af hovedvinduet vil en fremskridtsbjælke vise hvor mange breve, der bliver taget ned. Hvis du modtager det brev du lige sendte så tillykke! Hvis du imidlertid får en fejlbesked mens du tester din opsætning, så sørg for at din netværksforbindelse er i orden og tjek din opsætning igen på Opsætning->Indstil KMail....



Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

forrige
næste
hjem


Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Kapitel 3. Brug af KMail
Brug af KMail
forrige
næste

Kapitel 3. Brug af KMail

Daniel Naber

: Erik Kjær Pedersen
revision 1.7.50 (2004-09-24)

Hovedvinduet

Hovedvinduet er det vindue der viser sig når KMail bliver startet. Det er som standard opdelt i tre dele:

Mappelisten (til venstre)

Denne rude indeholder en liste af dine brevmapper (andre e-mailprogrammer kalder dem muligvis postbokse). For at vælge en mappe klikkes simpelthen på den. Brevene indeholdt i mappen vil nu vise sig i overskriftsruden. Mapperne kan vises i en kort visning, som kun optager en lille del af venstre side af skærmen, og i en lang visning, som optager hele venstre side af skærmen, men som kan vise flere mapper. Du kan skifte mellem de to visninger under Udseende/Udlægning i Opsætning->Indstil KMail...-dialogen. Se også Mapper afsnittet hvis du vil vide mere om at bruge mapper.

Brevliste (som standard øverst til højre)

Denne rude giver overskriftsinformation (beskedstatus markeringer, afsender, emne, dato, og andre mulige søjler såsom størrelse, bilag, flag, vigtigt flag osv) for breve i den aktuelt valgte mappe. Klik på overskriften vil vælge dette brev og vise det nedenunder. Du kan også vælge en serie af breve, ved at holde Ctrl-tasten nede, og klikke på et brevene. Du kan sortere brevene ved at klikke på den søjle du ønsker at sortere. Hvis du klikker mere end en gang, sorteringsrækkefølgen vil skifte imellem stigende og aftagende og nogle alternative sorteringskriterier vil blive tilgængelige (såsom at sortere efter Status når du klikker i hoveddelen af Emne-søjlen). Klik med højre museknap på listens overskrift får en menu frem, som tillader dig at vise eller skjule søjler i listen.

Brev-forhåndsvisningspanelet (som standard nederste højre del)

Denne rude viser det brev der netop er valgt. Bilag ses i den nederste del af brevet. enten som ikoner eller indlejret i brevet, afhængig af Vis->Bilag. For komplekse breve vises strukturen af brevet i brevets strukturviser under forhåndsvisningsruden. Placeringen af forhåndsvisningsruden så vel som placeringen af strukturviseren kan ændres under Udseende/Layout i dialogen Opsætning->Indstil KMail.... Derudover kan du deaktivere forhåndsvisningsruden og du kan vælge hvornår brevstrukturviseren skal vises. Du kan rulle gennem brevsiden side efter side ved at bruge Side op og Side ned tasterne, eller linje efter linje ved at bruge Pil op og Pil ned-tasterne. Du kan også bruge tastegenveje til at gå gennem dine breve uden at skulle bruge musen.

Tastaturgenveje
Tastaturgenveje

Tastaturgenveje

Følgende tastaturgenveje er understøttede i hovedvinduet:

TastaturgenvejHandling
MellemrumRul ned gennem det aktuelle brev, eller gå til næste ulæste brev, hvis du allerede er helt nede.
Høje pil eller NGå til næste brev i aktuelle mappe.
Venstre pil taste eller PGå til forrige brev i nuværende mappe.
+Gå til næste ulæste brev i nuværende mappe.
-Gå til forrige ulæste brev i nuværende mappe.
Ctrl++Gå til den næste mappe med ulæste breve.
Ctrl+-Gå til forrige mappe med ulæste breve.
Ctrl+Pil opGå til næste mappe i listen af mapper (hvis mappelisten har fokus.)
Ctrl+Pil nedGå til forrige mappe i listen af mapper (hvis mappelisten har fokus.)
Ctrl+Venstre pilGå opad i listen af mapper. Brug Ctrl+Mellemrum til rent faktisk at gå ind i mappen.
Ctrl+Højre pilGå nedad i listen af mapper. Brug Ctrl+Mellemrum til rent faktisk at gå ind i mappen.
Ctrl+MellemrumGå ind i den mappe der har fokus, dvs. den mappe du navigerede dig hen til ved brug af Ctrl+Venstre pil eller Ctrl+Højre pil.
Shift+Venstre pil og Shift+Højre pilVælg breve i hovedruden startende med det aktuelle brev.

For flere tastaturgenveje kig i dialogen Opsætning->Indstil genveje....



Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Brevskriver vindue
Brevskriver vindue

Brevskriver vindue

Brevskriver-vinduet bruges til at skrive nye breve. Det kan startes via Brev->Nyt brev...-menuen eller fra Nyt brev-ikonen i hovedvinduet.

Skrive et brev

For at skrive dit brev, skal du udfylde de forskellige felter i brevskriver-vinduet. Brug Visning-menuen til at vælge hvilke overskriftsfelter der vises. Identitet-feltet tilbyder et Klæbrigt valg. Hvis dette er afkrydset, vil den aktuelle identitet blive standardidentiteten når du åbner en ny brevskriver næste gang.

Der er forskellige genveje til at hjælpe dig med at skrive dine breve. ....knapperne ved siden af Til:, CC:, og BCC:-felterne vil få adressebogen frem så du kan vælge adresser derfra.

Når du begynder at skrive en adresse i Til:/CC:/BCC: felterne, kommer en pop-op frem der tilbyder passende adresser der er blevet brugt for nylig, og passende adresser fra din adressebog. Hvis du ikke kan lide den automatiske poppen op kan du deaktivere den ved at klikke med den højre museknap på feltet og vælge en anden kompletteringstilstand.

Når du ønsker at have mere end en modtager i et af felterne skal du bruge et komma til at adskille adresserne fra hinanden. Du bliver måske nød til at angive fuldt kvalificeret adresse (dvs. bruger@eksempel.dk) selv for lokale brugere, afhængig af dine systemindstillinger.

Når du er færdig med dit brev, klikker du på Send nu ikonen (konvolutten) for at sende brevet nu, eller på Send senere-ikonen for at lægge brevet i udbakken. Hvis dit brev ikke er færdigt endnu, vælg Brev->Gem i kladdemappe.

Underskriv og kryptér breve

Hvis du ønsker at sende et krypteret eller digitalt underskrevet brev, så vælg Underskriv brev eller Kryptér brev ikonerne i værktøjslinjen. Derudover kan du vælge formatet der skal bruges til at underskrive og/eller kryptere brevet. Afhængig af de installerede krypteringsprogrammer, kan du vælge imellem:

Hvadsomhelst

KMail vil bruge et format som forstås af alle modtagere af brevet. Det fortrukne format for modtagerne kan angives i KDE's adressebog.

Indlejret OpenPGP (forældet)

Dette format er forældet. Hvis du bruger dette format så er det kun brevteksten der bliver underskrevet og/eller krypteret. Bilag vil hverken blive underskrevet eller krypteret. HTML-breve kan ikke underskrives med dette format. Du bør kun bruge dette format hvis det er nødvendigt, dvs. hvis du sender breve til brugere af e-mail-klienter der ikke kan håndtere de mere avancerede formater.

PGP/MIME

Dette format er efterfølgeren til det indlejrede OpenPGP-format. Hvis du bruger dette format, så vil brevets tekst og alle bilag blive underskrevet og/eller krypteret (i det mindste som standard). Det er det anbefalede format hvis du bruger OpenPGP.

S/MIME

Dette format er et alternativ til PGP/MIME. Hvis du bruger dette format så bliver brevteksten og alle bilag underskrevet og/eller krypteret (i det mindste som standard). Dette format bruges mest af store firmaer.

S/MIME opaque

Dette format er en variant af S/MIME-formatet. Det bør kun bruges hvis det er nødvendigt.

Laver HTML-breve

Bemærk at HTML-breve ofte betragtes som en irritation. Derfor bør du undgå at sende HTML-breve hvis det er muligt. Især bør du aldrig sende HTML-breve til en e-mail-liste med mindre HTML-breve er eksplicit tilladt.

For at kunne lave HTML-breve må du først aktivere opmarkeringsværktøjer. For at gøre dette aktivér Formatering (HTML) i menuen Indstillinger. En værktøjslinje med adskillige værktøjer til at formatere brevet kommer frem. Via dropned-feltet kan du vælge mellem standardtekst og seks forskellige typer af lister (tre kuglelister med forskellige symboler og tre nummererede lister med forskellige slags nummerering). Derudover kan du vælge skrifttypefamilie, størrelsen af skrifttypen, skrifttypens stil (fed, kursiv, understreget) og tekstfarven. Sidst, men ikke mindst, kan du vælge tekstens justering (venstrejusteret, centreret, højrejusteret).

Oprettelse af tabeller og indlejring af billeder er ikke muligt for øjeblikket.

Tilføjer bilag

Du kan vedlægge bilag til dit brev ved brug af en af metoderne nedenfor:

  • Klik på Vedlæg fil (papirklip)-ikonen og vælg filen du ønsker at vedlægge;

  • Træk en fil fra desktoppen eller en anden mappe til brevskriver-vinduet;

  • Træk et brev fra KMail's brevliste til brevskrivervinduet. Så vil dette brev blive vedlagt;

  • Vælg en af mulighederne i Vedlæg menuen.

Når en fil er vedlagt dit brev, viser den sig i bilag-ruden for neden i brevskriver-vinduet. Du kan bruge højre museknap på hvert bilag til at Vise, Gemme eller Fjerne bilaget.

Brug Egenskaber-punktet til at åbne Brevdel egenskaber-dialogen. Det første felt indeholder bilagets MIME-type. Ligesom Navne-feltet vil det automatisk blive udfyldt med passende værdier. Sommetider er MIME-type værdien måske forkert. Du kan så skrive en vilkårlig MIME-type eller vælge fra listen af almindelige MIME-typer. Du kan også vælge en indkodningsmetode for din fil fra listen af indkodningsvalg (sædvanligvis virker standard værdien fint). Afkryds Foreslå automatisk visning-muligheden hvis du ønsker at foreslå for modtageren viser bilaget automatiske (i linjen). Om dette virker eller ej afhænger af modtagerens e-mail-klient og dens indstillinger.

Du kan også vedlægge offentlige nøgler med brevet ved at bruge de passende tilvalg i Vedlæg-menuen. PGP nøgle-bilag behandles ligesom fil-bilag.

Stavekontrol for dit brev.

KMail vil automatisk tjekke stavningen af dine breve (i HTML-tilstand virker dette ikke for øjeblikket) og vise ukendte ord ved at bruge rød farve. Hvis der er for mange ukendte ord vil KMail deaktivere stavekontrollen. For at vælge sproget der bruges til stavekontrol vælges Vis->Ordbog. Du kan deaktivere automatisk stavekontrol i Indstillinger-menuen.

For at kontrollere stavningen i dit brev ved brug af en dialog, skal du vælge Værktøjer->Stavning.... KMail bruger KSpell til stavekontrol, som er KDE's forende til ispell eller aspell stavekontrollen. Bemærk at du måske først bliver nødt til at indstille stavekontrollen ved brug af Opsætning->Stavekontrol....



Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Brevmapper
Brevmapper

Brevmapper

Brevmapper bruges til at organisere brevene. Som standard bliver alle mapperne opbevaret i mappen $KDEHOME/share/apps/kmail/. Hvis de har eksisterende brevmapper i ~/Mail, vil disse blive brugt i stedet. Når du først starter KMail vil mapperne indbakke, udbakke, sendt post, affald og kladder blive oprettet. Disse mapper har hver for sig særlige funktioner:

indbakke:

Hvor KMail som standard putter nye breve når du beder den om at tjekke din post.

udbakke:

Hvor breve puttes mens de venter på at blive leveret. Bemærk at du ikke bør trække og slippe breve herhen for at sende dem, brug i stedet Send-ikonen i brevskriver-vinduet.

sendt-post:

Som standard bliver kopier af alle breve, som du har sendt puttet i denne mappe.

affald:

Som standard bliver kopier af alle breve, som du har flyttet til affald puttet i denne mappe.

kladder:

Indeholder breve som du er begyndt på at redigere, men så gemte til denne mappe i stedet for at sende dem.

Du vil måske finde at standardmapperne dækker dine behov. Før eller siden vil du dog sikkert få brug for flere mapper til at hjælpe dig med at organisere dine breve. For at oprette en ny mappe skal du vælge Mappe->Ny mappe... Mappeegenskaber-dialogen vil så spørge dig om de nødvendige oplysninger. Hvis du nogensinde har brug for at ændre indstillingerne for en mappe, vælges mappen du ønsker at ændre i mapperuden hvorpå Mappe->Egenskaber vælges.

For at flytte breve fra en mappe til an anden, skal man vælge de breve man vil flytte og trykke på M tasten eller vælge Brev->Flyt til. En liste af mapper vil så komme frem. Vælg den mappe fra listen som du ønsker at flytte brevene til. Breve kan også flyttes ved at trække dem fra brevlisten til en mappe i mappelisten.

Hvis du ønsker at rydde alle brevene i en mappe, skal du vælge Mappe->Fly alle breve til affald. Du kan bruge Mappe->Slet mappe til at fjerne en mappe og alle dens breve og undermapper.

Mappeegenskaber

Mappen Egenskaber-dialog lader dig omdøbe og flytte en mappe og angive alle dens egenskaber. Bemærk at de fleste egenskaber kun er tilgængelige for dine egne mapper og ikke for standardmapperne såsom indbakke osv.. Standardmapperne kan heller ikke omdøbes eller flyttes.

Generelt

Omdøb en mappe ved at ændre indgangen i Navne:-feltet.

Du kan gøre en mappe til en undermappe af en anden mappe hvis du vælger en overmappe ved brug af Tilhører valget.

Afsnittet Mappeikoner lader dig vælge ikoner der er anderledes end standardikonerne i mappelisten.

Se afsnittet Mappeformatfor information om Mailbox-format.

Med afsnittet Identitet kan du sætte standardidentiteten der skal bruges for nye breve hvis denne mappe er valgt. Svar på breve der blev sendt direkte til dig vil stadig som standard bruge brevets “Til” adresse hvis en tilsvarende identitet bliver fundet.

Med Vis afsender/modtager kan du sætte de synlige søjler i overskriftsruden. Dette er nyttigt hvis du bruger en mappe til at gemme de breve du selv har sendt.

Afkryds Ignorér ny post i denne mappe hvis du ikke ønsker at blive informeret om ny post der ankommer til denne mappe. Dette er for eksempel nyttigt for den mappe hvor du flytter al detekteret spam til.

Afkryds Behold svar i denne mappe hvis du ønsker at svar på breve i denne mappe skal opbevares i denne mappe i stedet for at komme i en speciel mappe med sendt-post mappe.

Gamle breve udløber

Her kan du vælge hvad der skal skemed gamle breve i denne mappe. Hvis du aktiverer Lad gamle breve i denne mappe udløbe så vil KMail regelmæssigt, afhængigt af dine valg, enten slette gamle breve eller flytte gamle breve til en anden mappe. Du kan også lade gamle breve udløbemanuelt via Mappe->Udløb og via Fil->Lad alle mapper udløbe

Advarsel

Breve der bliver slettes efter udløb af gamle breve kan ikke genoprettes, så pas på med denne indstilling.

Postliste

Hvis du bruger en mappe til en e-mail-liste så bør du markere Mappe indeholder en e-mail-liste for at knytte denne mappe til e-mail-listen. Dernæst bør du klikke på Detektér automatisk. KMail vil så forsøge at gætte nogen information om e-mail-listen ud fra det brev der er valgt nu. Hvis KMail ikke kan bestemme en eller anden adresse, så kan du tilføje den manglende information manuelt. For at gøre dette vælges først Adressetype for hvilken du ønsker at tilføje en adresse. Du kan vælge mellem:

Send post til liste

Denne adresse bruges til at sende breve til e-mail-listen. Dette er sædvanligvis en e-mail-adresse.

Abonnér på liste

Denne adresse bruges til at abonnere på e-mail-listen. Dette er sædvanligvis en e-mail-adresse eller adressen på en netside.

Slet abonnement på liste

Denne adresse bruges til at opsige abonnement på e-mail-listen. Dette er sædvanligvis en e-mail-adresse eller adressen på en netside.

Liste af arkiver

Dette er adressen på e-mail-listens arkiv. Dette er sædvanligvis en adresse på en netside.

Liste med hjælp

Denne adresse bruges til at bede om hjælp med denne e-mail-listen. Dette er sædvanligvis en e-mail-adresse.

Efter at have valgt den passende Adressetype angiver du e-mail-adressen eller adressen på netsiden og klikker så på Tilføj. Med Fjern kan du fjerne adresser.

Når alle adresser er blevet tilføjet kan ud udføre en handling, f.eks. gå til listens arkiver, ved at vælge den tilsvarende Adressetype og derpå klikke på Start håndtering. Hvis der er en e-mail-adresse og en adresse på en netside for den ønskede handling, så vil du skulle vælge den Foretrukne håndtering før du klikker på Start håndtering. Vælg KMail hvis du ønsker at sende et brev til e-mail-adressen og vælg Browser hvis du ønsker at gå til netsiden.

Alternativt til at starte håndteringen for Indsend til liste kan du sende et nyt brev til e-mail-listen via Brev->Nyt brev til e-mail-liste... eller ved at klikke med den midterste museknap på mappen i mappelisten.

Fanebladet adgangskontrol (kun IMAP)

Her kan du håndtere adgangskontrollister (ACL'er) for IMAP-mapper.

Den for øjeblikket aktive ACL vises på listen. Den består af par af Bruger-Id'er og Tilladelser udstedt til brugere identificeret ved dette Bruger-id. [1] ACL'er er indstillelige hver mappe for sig.

Bemærk

Som med alt andet når der bruges ikke forbundet IMAP, vil du skulle synkronisere med serveren for at ændringerne kan blive overført til serveren.

IMAP ACL'er definerer en masse finkornede tilladelser som du kan give til eller nægte andre brugere. For klarhedens skyld, vil KMail præsentere dem som følgende fem kategorier som du kan vælge mellem (se Tabel 3.1, “ACL-rettigheds sammendrag ” for detaljerne hvis du allerede kender IMAP ACL'er).

Ingen

Giver brugerne identificeret ved Bruger-Id ingen rettigheder over hovedet. Dette er også standarden for brugere der ikke eksplicit (eller implicit, som en gruppe) er på ACL'ens liste. Disse brugere vil ikke se denne mappe i listen af IMAP-mapper præsenteret for dem af deres e-mail-klienter.

Læs

Giver brugerne identificeret ved Bruger-Id læserettigheder til dennemappe. Dette inkluderer også evnen til at deres e-mail-klienter kan markere breve som læst og opbevare denne information på serveren. [2]

Disse brugere vil se denne mappe på listen af IMAP-mapper præsenteret for dem af deres e-mail-klienter.

Brug dette til at lave en delt mappe som andre kan læse, men ikke ændre.

Hvis du er editor af et firmas nyhedsbrev, så kan du lave en mappe med det formål at distribuere nyhedsbrevet, give alle adgang til at læse, og gemme brevet i denne mappe i stedet for at sende det ud til alle.

Vedhæng

(også kendt som Indsend)

Giver brugerne identificeret ved Bruger-Id læse (se ovenfor) og indsende-rettigheder til denne mappe.

Brug dette til at lave en delt mappe som andre kan læse og indsende breve til, men ellers ikke ændre.

Hvis du ønsker at lave et diskussionsforum, omfattende hele firmaet, i stedet for at bruge en web-baseret form eller en separat firma-privat usenet-server, så kan du lave en bunke mapper (en pr emne), og give alle lov til at læse og indsende. I stedet for at indsende til en NNTP-server eller skrive brevene til en web-formular, kan folk blot skrive breve og gemme dem i mappen der passer med brevets emne.

Skriv

Giver brugerne identificeret ved Bruger-Id læse- (se ovenfor), indsende-, og skriverettigheder til denne mappe.

Retten til at skrive til en mappe inkludere at slette breve, lave undermapper og opbevare andre attributter end læst/ulæst på serveren (f.eks. besvaret).

Brug dette til at lave en delt mappe som alle har (næsten, se Alle ) de samme rettigheder til.

I eksemplet Vedhæng kunne du tilknytte skriverettigheder til en gruppe af folk der agerer som moderatorer, som så vil kunne fjerne indsendelser udenfor emnet, og lave underemne-mapper for mapper med høj trafik.

Alle

Giver brugerne identificeret ved Bruger-Id læse-, indsende-, skrive- (se ovenfor) så vel som administratorrettigheder til denne mappe, dvs. retten til at ændre ACL'er for denne mappe.

Dette er standardsættet af rettigheder for ejeren af en mappe.

Tabel 3.1, “ACL-rettigheds sammendrag ” opsummerer IMAP ACL-rettigheder knyttet til hver tilladelsesniveau.

Tabel 3.1. ACL-rettigheds sammendrag

ACL-rettighed Ingen Læs Vedhæng Skriv Alle
Slå op xxxx
Læse xxxx
Opbevar set xxxx
Indsæt  xxx
Indsende  xxx
Skriv flag   xx
Opret   xx
Slet   xx
Administrér    x

Mappeformat

En brevmappe kan enten være i mbox- eller i maildir-format. mbox gemmer alle breve i én mappe til en fil, hvorimod maildir gemmer hvert brev i sin egen fil. maildir kan betragtes som værende mere robust, men det kan være langsommere på nogle filsystemer. Hvis du er usikker så vælg maildir.

Bemærk at der for øjeblikket ikke er nogen egenskab i KMail der tillader dig at konvertere mellem de to formater automatisk, men du kan blot flytte alle breve fra en gammel mbox-mappe til en ny maildir-mappe eller omvendt.



[1] Bemærk at et enkelt Bruger-Id kan referere til mere end én bruger. Afhængig af IMAP-serveren og dens indstilling, kan der være bruger-Id'er der svarer til grupper af brugere, anonyme brugere elle en hvilken som helst bruger. Konsultér manualen for din specifikke IMAP-servers implementation for mere information.

[2] Hver bruger har sin egen liste med læst post, så ingen af de ulæste breve vil pludselig blive markeret som læst blot fordi en anden allerede har læst dem.



Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Brevfiltre
Brevfiltre

Brevfiltre

Efter at have brugt KMail et stykke tid, vil du måske finde at du har besvær med at sortere de nye breve i din indbakke når de ankommer. Filtre tillader dig at udføre visse handlinger automatisk på indkommende breve, og at udføre visse handlinger manuelt på valgte breve i en mappe.

Bemærk venligst at de filtre der er beskrevet i dette afsnit anvendes efter brevene er taget ned fra din konto. Hvis du ønsker at filtrere breve på serveren, se Download-filtre.

Filtre består af: et filterkriterium, hvis regler bruges som kriterium til at afgøre om dette filter skal anvendes på et givet brev; og en liste af handlinger, som beskriver hvad der skal gøres med eller ved brevet, hvis filterkriteriet passer. Læs mere om søgemønstre og filterhandlinger i de følgende underafsnit.

Bemærk

Filtre betragtes en af gangen, begyndende med det første filter i listen. Det første hvis mønster passer med et givet brev udføres. Du kan bede om også at få anvendt de øvrige filtre, men standard er at standse behandlingen ved det første passende filter.

Sædvanligvis anvendes filtre på indkommende breve, men de kan også anvendes på sendte breve eller på et vilkårligt brev eller grupper af breve. For selektivt at filtrere breve, skal man vælge brevene man ønsker at filtrere i brevlisten og enten skrive Ctrl+J eller vælge Brev->Anvend filtre. Dette vil anvende alle filtre der er blevet markeret til manuel filtrering i filterdialogen på disse breve.

Hurtig filteroprettelse

Der findes to metoder til at oprette et filter; Den hurtige metode er at bruge Brev->Opret filter. Dette vil kalde filterdialogen frem og præsentere dig for et nyt filter, som allerede har den første regel for søgemønster og den første handling (som Flyt til mappe) sat. I de fleste tilfælde skal du ikke gøre andet end at vælge mappen som brevet skal flyttes til. Men du kan selvfølgelig redigere filteret som du har lyst.

Når der oprettes et filter på en e-mail-listes breve vil denne metode prøve virkelig hårdt på at finde et kriterium der entydig identificerer brevene fra den liste. Hvis det lykkes, vil det gættede navn på listen blive vist i Brev->Opret filter->Filtrér på post-liste... menuindgangen.

Den anden metode er at konstruere et filter manuelt fra begyndelsen ved at kalde filterdialogen frem gennem Opsætning->Indstil filtre.... Filterdialogen bliver beskrevet i detaljer i det følgende underafsnit.

Filterdialogen

Denne dialog lader dig håndtere og redigere din liste af filtre.

Du kan komme til den enten via Brev->Opret filter eller Opsætning->Indstil filter....

Dialogen er opdelt i fire hovedafdelinger:

Tilgængelige filtre

Denne gruppe indeholder listen af filtre og nogle handlingsknapper til at ændre filtrene, nemlig: at oprette nye filtre; at flytte dem op eller ned på listen; at slette dem; eller omdøbe dem. Hvis du vælger et filter fra listen, vises dets egenskaber i højre side af dialogen.

Filterkriterier

I denne gruppe kan du redigere mønstret som breve skal passe med for at filtret anvendes på dem. Her kan du vælge om alle definerede regler skal passe eller om det er nok at en af reglerne passer. Se Søgemønstre nedenfor for en detaljeret beskrivelse af hver søgeregeltype.

Du kan klikke på Mere for få flere (oprindeligt tomme) regler, hvis du ønsker at definere mere komplekse mønstre og på Færre for at fjerne den sidste regel. Ryd rydder mønstret, dvs. det fjerner alle undtagen to regler fra skærmen, og det nulstiller disse to.

Ugyldige eller tomme regler evalueres ikke.

Filterhandlinger

I denne gruppe kan du redigere listen af handlinger som de anvendes på alle breve der passer med det definerede filterkriterium. Se Filterhandlinger nedenfor for en detaljeret beskrivelse af hver type.

Du kan klikke på Mere for at få en ny tom handling (hvis du ønsker at definere mere end en handling) og på Færre for at fjerne den sidste handling. Ryd rydder listen, dvs. den fjerner alle undtagen en handling og nulstiller denne.

Ugyldige eller tomme handlinger udføres ikke.

Avancerede indstillinger

I denne gruppe kan du definere nogle få avancerede indstillinger for filtre, som tillader dig at forfine din filtrering.

Ved brug af den første række af afkrydsningsfelter, kan du skifte mellem hvornår filtret anvendes : valget indkommende breve betyder at filtret anvendes på breve når du modtager dem (dvs. ved Tjek for post); Sendte breve betyder at filtret anvendes på breve når du sender dem og ved manuel filtrering kontrollerer om dette filter skal anvendes når filtrering er specifikt valgt (dvs. via Brev->Anvend filtre.)

Hvis dette filter matcher, så stop behandling her kontrollerer om filtrene efter det nuværende filter bliver anvendt hvis dette filter matcher.

Hvis Tilføj dette filter til 'Anvend filter'-menuen i tredje række er valgt, så vil dette filter blive indsat i undermenuen Brev->Anvend filter. Du kan så anvende dette filter på et brev. En anden måde at anvende filtre er at bruge menupunktet Brev->Anvend filtre, hvilket anvender alle filtrene - det ene efter det andet indtil se alle er brugt eller et af de filtre der matcher har Hvis filtrene matcher, så stop behandling her.

Bemærk

Filtre får automatisk navn, med mindre du eksplicit omdøber dem ved brug af Omdøb... knappen. Dialogen antager at den skal fortsætte med automatisk navngivning af filtret så længe filternavnet begynder med “<”.

Bemærk

Hvis du anvender filterændringer, via O.k. eller Anvend, er det kun gyldige filtre der rent faktisk kopieres til den indre filterhåndtering.

Tilsvarende bliver tomme regler og handlinger fjernet fra henholdsvis mønster- og handlingslisten, før filtret gemmes.

Søgemønstre

Den mest almindelige brug af filtre er at filtrere på senderen af brevene. Dette kan gøres ved at vælge Fra. Et godt gæt på en post-liste ville være <modtagere>. Men der er andre kriterier et filter kan søge på. (Bemærk at fortolkning af alle mønstre ikke er versalfølsomme):

<brev>

Gennemsøger hele brevet (dvs. hoveddele, brødtekst og bilag hvis der er nogle);

<brødtekst>

Gennemsøger brødteksten i brevet (dvs. hele brevet undtagen hoveddele);

<vilkårlig hoveddel>

Søger hoveddelen af brevet;

<modtager>

Søger i “Til” og “CC” hovedfelterne af brevet;

<størrelse i byte>

Sætter øvre og nedre grænser for brevets størrelse;

<alder i dage>

Sætter øvre og nedre grænser for brevets alder;

<status>

Sætter restriktioner for brevets status;

Et vilkårlig andet navn

Søger hoveddelen der er givet ved dette navn.

Listen af mulige regler afhænger af hvad du valgte i det første dropned-felt. De mulige regler er:

RegelTilgængelige forBeskrivelse
indeholder/indeholder ikkealle tekstmæssige søgeudtrykMatcher hvis det søgte punkt indeholder (eller ikke indeholder) den givne tekst.
er lig med/er ikke lig medde fleste tekstmæssige søgeudtrykMatcher hvis det søgte punkt er lig med (eller ikke er lig med) den givne tekst.
matcher regulært udtryk/matcher ikke regulært udtrykalle tekstmæssige søgeudtrykMatcher hvis en del af søgeudtrykket matcher det givne regulære udtryk (eller ikke matcher det). Hvis editoren for regulære udtryk er installeret så kan du redigere det regulære udtryk ved at klikke på knappen Redigér....
har et bilag/har ikkenoget bilag<brev>Matcher hvis brevet har et bilag (eller ikke har et bilag).
er i adressebogen/er ikke i adressebogende fleste tekstmæssige søgeudtrykMatcher hvis søgeudtrykket indeholder en adresse der er i din adressebog (eller hvis søgeudtrykket kun indeholder ukendte adresser). Denne regel giver naturligvis kun mening for adressefelter såsom Fra eller <modtagere>
er i kategori/er ikke i kategoride fleste tekstmæssige søgeudtrykMatcher hvis søgeudtrykket indeholder en adresse der er i den angivne kategori i din adressebog (eller hvis søgeudtrykket ikke indeholder nogen adresse der er i den angivne kategori). Igen, denne regel giver kun mening for adressefelter.
er ligmed/er ikke lig mednumeriske søgeudtrykMatcher hvis værdien af søgeudtrykket er lig med (eller ikke er lig med) den angivne værdi.
er mindre endnumeriske søgeudtrykMatcher hvis værdien af søgeudtrykket er mindre end den angivne værdi.
er større endnumeriske søgeudtrykMatcher hvis værdien af søgeudtrykket er større end den angivne værdi.
er mindre end eller lig mednumeriske søgeudtrykMatcher hvis værdien af søgeudtrykket er mindre end eller lig med den angivne værdi.
er større end eller lig mednumeriske søgeudtrykMatcher hvis værdien af søgeudtrykket er større end eller lig med den angivne værdi.
er/er ikke<status>Matcher hvis brevet har (eller ikke har) den angivne status.

Filterhandling

Den mest almindelige brug af filtre er at sortere indkommende breve til visse mapper. Dette kan gøres ved at vælge Flyt til mappe. Her er en liste af alle mulige handlinger:

Flyt til mappe

Dette vil flytte filen til en anden mappe om nødvendigt fjerne den fra sin nuværende mappe; du kan for øjeblikket ikke bruge IMAP-mapper som mål.

Kopiér til mappe

Dette vil kopiere brevet til en anden mappe.

Bemærk

Du kan for øjeblikket ikke bruge IMAP-mapper som mål.

Sæt identitet til

Dette vil sætte identiteten der vil blive brugt, hvis du svarer på dette brev.

Markér som

Dette tillader dig at markere brevet som læst eller vigtigt (med flag), men også som videresendt, svaret på osv.

Send falsk MDN

Dette vil afsende en snydebesked (dvs. en læsekvittering) til afsenderen af brevet.

Sæt overførselsmetode til

Dette vil sætte overførselsmetoden (f.eks. SMTP) der vil blive brugt, hvis du svarer på brevet.

Sæt Reply-To til

Dette vil ændre Reply-To feltet i dette brev. Dette kan være nyttigt for postlister som automatisk sætter et Reply-To som du ikke kan lide.

Videresend til

Dette vil videresende brevet indlejret (dvs. som hvis du valgte Brev->Videresend->Indlejret...) til en anden e-mail-adresse.

Omdirigér til

Dette vil omdirigere brevet som det er til en anden e-mailadresse.

Bekræft modtagelse

Vil forsøge at sende et brev til afsenderen der indikerer at at det lykkedes at levere brevet, hvis afsenderen beder om det.

Dette tillader dig at vælge hvem der får modtagelseskvitteringer fra dig. Selvom du globalt kan aktivere afsending af modtagelseskvitteringer i Indstil KMail...-dialogen (Sikkerhed page) anbefaler vi ikke at sende dem til alle, da det gør sporing af sådanne ting som spam meget nemt for afsenderen.

Udfør kommando

Dette vil køre et program, men vil ikke ændre brevet. Angiv den fulde sti til programmet du ønsker at køre; KMail vil så standse indtil programmet vender tilbage. Hvis du ikke ønsker at KMail skal blokere så vedlæg '&' til kommandoen. Du kan føde programmet med dele af brevet: %0, %1, osv. står for filer repræsenterende brevets dele. For almindelige breve er %0 teksten, %1 det første bilag og så videre. Derudover fødes hele brevet til programmets stdin; og hver forekomst af %{foo} blive erstattet med indholdet af foo-headeren.

Advarsel

Dette virker for øjeblikket kun hvis brevet har mindst et bilag. Intet, selv ikke %0 vil virke i det generelle tilfælde!

Vink

Du kan indgive vilkårligt komplekse skalkommandoer her, da KMail bruger en underskal til at køre kommandolinjen. Derfor vil selv denne kommando virke (indenfor sine begrænsninger): uudecode -o $(mktemp kmail-uudecoded.XXXXXX) && echo $'\a'

Send videre gennem

Dette vil føde brevet til et program: hvis programmet giver uddata vil hele brevet (inklusive hovedet) blive erstattet med denne uddata; hvis programmet ikke producerer uddata, eller afslutter med en returkode andet end 0 (hvilket indikerer at der opstod en fejl), vil brevet ikke blive ændret. Angiv fuld sti til programmet. De samme substitutioner (%n, %{foo} som med kør kommando udføres på kommandolinjen.

Advarsel

Pas på med dette, da det nemt kan give rod i dine breve hvis filterprogrammet blot returnerer sludder eller ekstra linjer.

Fjern hoved

Vil fjerne alle hovedfelter med det givne navn fra brevet. Dette er hovedsageligt nyttigt til at fjerne falske “Reply-To:” hoveddele.

Tilføj hoved

Hvis der ikke allerede er et sådant felt til stede, vil det tilføje et nyt felt i hovedet med det givne navn og den givne værdi til brevet. Hvis der allerede er et felt med dette navn, vil det blive overskrevet med den givne værdi; hvis der allerede er flere felter med det givne navn (f.eks.Modtaget:”), vil en vilkårlig af den blive overskrevet og de andre forblive uændrede. Dette er en kendt begrænsning. Du vil måske ønske at kombinere dette filter med fjern hoved filteret ovenfor for at være sikker på at ingen andre hoveddele med dette navn er i brevet.

Genskriv hoved

Vil skanne det givne hovedfelt, ændre dets indhold og skrive det tilbage. Søgestrengen bliver altid fortolket som et versalfølsomt regulært udtryk. Erstatningsstrengen bliver indsat som den er undtagen forekomster af \n, $n og ${nn}, hvor n er et positivt (et-ciffer, undtagen i tredje form) tal eller 0. Disse konstruktioner bliver fortolkede som referencer tilbage til delstrenge indfanget i parenteser i søgestrengen.

Analoge begrænsninger som i tilføj hoveddel handlingen gælder også her.

Afspil lyd

Vil afspille den angiven lyd.

Filtereksempler

Hvis jeg abonnerer på den (generelle) KDE liste, kan jeg oprette en mappe for listen (Jeg vil kalde den KDE-Generel) og bruge et filter til automatisk overførsel af nye breve fra min indbakke til min KDE-Generel mappe, hvis de kommer fra KDE listen. Dette viser hvordan jeg opretter et sådant filter:

Procedure 3.1. Filtrering af postliste

  1. Prøv om Brev->Opret filter->Filtrér på postliste... kan identificere postlisten (så skulle navnet på listen vise sig i menupunktet); i dette tilfælde virker dette, og jeg bliver præsenteret for et filter der har “List-id indeholder <kde@kde.org>” sat. Du vælger nu den ønskede målmappe fra mappe træk-ned menuen i Filter handling gruppen, og det er det hele.

    Hvis dette ikke virker, så prøv at tænke på en entydig måde at identificere brevene du ønsker at filtrere. Den (næsten) entydige egenskab for mine KDE liste breve er at de altid indeholder “kde@kde.org” iTil: eller CC: feltet. Det er kun næsten entydigt, da det mislykkes for krydspostede breve.

  2. Vælg Opsætning->Indstil filter....

  3. Tryk på Ny knappen for at lave et tomt filter. Det vil vise sig som <ukendt>.

  4. I Filterkriterier området, vælg <modtagere> fra den første dropned-menu, indeholder fra den anden dropned-menu, og skriv kde@kde.org i tekstfeltet.

  5. Spring ned til Filterhandlinger-afdelingen. Vælg flyt til mappe fra det første dropned-felt. Et nyt dropned-felt der indeholder en liste af mapper vil komme frem. Vælg den mappe du ønsker de filtrerede breve skal overføres til. For dette eksempel, ville du vælge KDE-Generel fra dropned-menuen.

Du vil måske finde at du har brug for kraftigere kriterier for at filtrere dine breve rigtigt; for eksempel vil du måske kun filtrere KDE-liste breve der er skrevet af din ven Claus Hindsgaul <ch@etsted.dk>. Det er her resten af de passende kriterier afsnittet kommer i spil:

Procedure 3.2. Udvidelse af filtret

  1. Åbn Indstil filtre... vinduet og vælg det filter du netop lavede.

  2. Da du ønsker at filtrere alle breve der har kde@kde.org i Til: eller CC: feltet og som er fra Claus, afkryds Passer med alle følgende radioknappen.

  3. Gå nu til den anden søgeregel og vælg følgende fra træk-ned menuerne: Fra, indeholder. Skriv nu ch@etsted.dk i tekstfeltet.

Du har nu et filter der overfører alle KDE-liste breve der er fra ch@etsted.dk.

Filteroptimering

Det er vigtigt at vide at, for eksempel, rækkefølgen af filtrene påvirker hastigheden af filterprocessen. Her er nogle idéer som kan hjælpe dig til at forbedre filtreringen:

Stop filterbehandling så tidligt som muligt:

Hvis du ved at et filter skal behandle en bestemt klasse af breve, så sørg for at afkrydse Hvis dette filter matcher, så stop behandlingen her for filtret. Dette vil undgå evaluering af filterreglerne for alle de følgende filtre. (Se de avancerede tilvalg i Filterdialog).

Et eksempel er filtrering af breve from e-mail-lister via List-Id-header til separate mapper. Efter at have fundet ud af at et brev kom fra liste A betyder det at du kan undgå at tjekke om det kom fra liste B.

Overvej omkostningen ved evalueringen af filterregler:

Den tid det kræver at evaluere en filterregel afhænger af den måde reglen er konstrueret. I særdeleshed er scanning for en delstreng ved brug af indeholder-operationen hurtigere end en mønstermatchning ved brug af matcher regulært udtryk-operationen.

En anden afhængighed er den mængde af data som bruges til evaleringen af en filterregel. Hvis reglen er baseret på en brev-header, vil dens evaluering normalt være meget hurtigere end evalueringen af en regel baseret på hele brevet.

Du bør forsøge at holde filterreglerne så simple som muligt.

Tjek rækkefølgen af dine filtre:

Alle de forskellige filterhandlinger hare forskellig kompleksitet. De dyreste filterhandlinger er pipe gennem og kør kommando, idet begge har brug for eksterne programmer for at køres. Placering af filtre der indeholder disse filterhandlinger bagved andre filtre der kan reducere antallet af gange disse komplekse handlionger kræves er nyttigt, hvis filterlogikken tillader dette.

Et eksempel er filtrering af breve fra en e-mail-liste og detektion af spam. For detektion af spam vil du sædvanligvis bruge et eksternt værktøj via en pipe gennem-handling. Filteering af brevene for e-mail-listen gøres via en List-Id header. Hvis du ikke ønsker også at tjekke brevene fra e-mail-listen for spam, er det bedre at bruge filtret for e-mail-listens breve før filtret til detektion af spam. På denne måde undgår du den dyre og langsomme detektion af spam for alle breve som blev identificeret som breve fra e-mail-listen.

Filterlog

Hvis du ønsker at verificere at dine filtre virker som det var meningen, kan du åbne en fremviser for filterloggen via Værktøjer->Fremviser af filterlog....

I denne fremviser, kan du indstille logningen af filterbehandlingen. Du kan kontrollere detaljeniveauet for loggen, rydde loggen eller gemme loggen til en fil. Loggen kan sørge for værdifuld information hvis du har brug for at rette fejl i din filtreringsproces.



Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Download-filtre
Download-filtre

Download-filtre

Download-filtre kan bruges til at filtrere breve fra en POP-server, før de er er helt downloadet; du kan bruge dem til at forhindre KMail i at hente enorme breve og spare tid på denne måde.

I indstillingsdialogen for POP-kontoen kan du aktivere download-filtrering ved at afkrydse Filtrér breve der er større end-feltet; når du har gjort dette, kan du angive en størrelse der bruges som en grænse: breve der går ud over denne størrelse vil blive tjekket de filterregler du har defineret -- hvis ingen filterregler matcher, vil de blive vist i en bekræftelsesdialog og du kan afgøre hvad der skal gøres med dem. Standardstørrelse for filtrering er 50000 Byte; dette er en god værdi idet den ekstra belastning er holdt på et minimum -- hvert brev som filtret kigger på giver ekstra traffik fordi overskriften af denne post tages ned to gange. Standardhandlingen er Tag post ned for at forhindre tab af breve.

Advarsel

Vær forsigtigt medSlet post på serveren-tilvalget idet der ikke er nogen måde at få post tilbage der er slettet på serveren.

Med et godt sæt filterregler, er det muligt at alle breve der går ud over grænsestørrelsen bliver mærkede automatisk (dvs. taget ned, beholdt på serveren eller slettet) og du vil aldrig blive udsat for bekræftelsesdialogen. Vær forsigtig dog, for når først et brev er matchet med en filterregel, har du ingen garanti for at du kan ændre handlingen før den er udført: bekræftelsesdialogen vil kunblive vist hvis der er et brev tilbage der ikke matchede en filterregel.

Indstil Pop-filter-dialogen

At tilføje filterregler virker ligesom for brevfiltre. I venstre side kan du håndtere de eksisterende filtre. Brug Ny-knappen til at tilføje et filter. I højre side kan du indstille under hvilke betingelser det aktuelle filter skal matche. Ved brug af Filter-handling angiver du hvad der skal ske med et brev der matcher denne regel. De tilgængelige muligheder er:

Download post

Vil tage brevet ned der matcher filtret, ligesom et vilkårligt andet brev der ikke går ud over grænsestørrelsen.

Download post senere

Vil mærke brevene til senere download. Det betyder at de breve der matcher vil blive på POP-serveren indtil du vælger at tage dem ned ved at ændre handlingen manuelt.

Slet post på serveren

Vil slette brevet fra serveren uden at tage det ned. Når du har slette et brev fra serveren, er der ingen måde du kan fortryde dette. Vær forsigtig, idet regler også kunne gå hen og matche breve du rent faktisk ønsker.

Tilvalget Vis altid matchende 'Download senere'-beskeder i bekræftelsesdialogen vil få bekræftelsesdialogen til at vise sig ved postkassetjek hvis der mindst er et brev, der er mærket til Download senere - selv om alle breve der går ud over grænsestørrelsen matchede med en regel. Dette tilvalg er nyttigt i de tilfælde hvor du har breve der matcher en regel og er mærkede for Download senere, men du ikke får et brev der går ud over størrelsesgrænse i meget lang tid. Uden dette tilvalg vil bekræftelsesdialogen aldrig vise sig, og du vil aldrig få en chance for at få fat på brevene i køen ved at ændre handlingen manuelt.

Bekræftelsesdialogen

Denne dialog viser sig hver gang du har POP-filtrering slået til og breve blev fundet på serveren der går ud over den grænse du definerede for POP-kontoen. Nu har du chancen for at afgøre hvad du ønsker at gøre med dette brev. Mulighederne er Download (grøn), Download senere (gul med æggeur) og slet fra server (rødt “X”). Vær forsigtig med slettemuligheden, for når du først har slettet et brev fra serveren, er der ingen måde at ændre dette.

I Filtrerede breve afsnittet kan du afkrydse feltet hvis du modtog breve der blev mærkede til en bestemt handling automatisk (download, download senere, slet) af en filterregel. Afkrydsningfeltet er kun aktiveret hvis du modtog nogle breve der matchede en filterregel; når du afkrydser det, vil en liste ligesom den for de ikke-automatisk mærkede breve komme frem og du kan ændre handlingen for hvert enkelt brev.

Bemærk venligst at hvis der er et brev der går ud over størrelsesgrænsen, men alle breve matcher en filterregel, så vil dialogen ikke komme frem. Én undtagelse opstår hvis du har afkrydset Vis altid matchende 'Download senere' breve i Globale tilvalg afsnittet af POP-filter-indstillingsdialogen; så vil dialogen også komme frem hvis du kun har breve der matcher, men mindst ét blev mærket for Download senere.



Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Brug af flere konti
Brug af flere konti

Brug af flere konti

Flere konti bruges til at tjekke for breve fra mere end en e-mailadresse og/eller e-mail-server. Vælg Opsætning->Indstil KMail... og klik på Netværk-siden for at tilføje til eller ændre din konto opsætning. Se Hvordan kommer vi i gang afsnittet, hvis du vil vide mere om indstillingerne under Netværk-siden.

For at tjekke for breve fra en bestemt konto, bruger man Fil->Tjek post i undermenuen for at vælge den konto man vil tjekke for post. Man kan også trykke med museknappen på Tjek post ikonen et stykke tid for at få en liste af konti.



Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Udskrift og kryptering af breve med PGP eller GnuPG?
Udskrift og kryptering af breve med PGP eller GnuPG?

Udskrift og kryptering af breve med PGP eller GnuPG?

Bemærk

Der har været større ændringer i den måde KMail håndterer underskrift/kryptering. Følgende introduktion gælder den tidligere udgave af KMail. Du kan stadig læse introduktionen for at få et overblik over hvordan du skal underskrive/kryptere breve, men detaljerne, især angåemde indstillinger, vil være anderledes.

Dette er en kort introduktion til hvordan man skal sætte KMail's PGP (Pretty Good Privacy) støtte; den vil også give dig nogle vink om brugen af PGP. Den er skrevet for folk der er begyndere på dette område; hvis du kender til brugen af PGP, kan du springe over de fleste af punkterne. Denne dokumentation og KMail's brugerflade taler generelt kun om “PGP”, men det hele gælder både for PGP og GnuPG (GNU Privacy Guard, (selvom visse GnuPG kommandolinje parametre kan være anderledes).

Undersøg venligst også OSS punktet om PGP.

Advarsel

Bilag vil ikke blive underskrevet/krypteret hvis du bruger den indbyggede OpenPGP-støtte: for at kryptere bilag, skal du installere og indstille GnuPG og nogle nødvendige biblioteker. Du kan så afgøre for hvert bilag om det skal underskrives/krypteres eller ej.

Advarsel

KMail afhænger af PGP's uddata; denne uddata er ofte ændret mellem forskellige udgaver af PGP, så det er vigtigt at du tester om krypteringen virker med din opsætning, før du begynder på at bruge den for alvor. KMail vil måske ikke advare dig hvis noget går galt -- aktivér Vis underskrevet/krypteret tekst efter komposition.

For at sætte støtte for PGP op i KMail og bruge den, er det nødvendigt at have PGP installeret og sat rigtigt op; vi kan naturligvis ikke give en fuld introduktion til PGP her. Vi vil blot nævne de skridt man skal igennem for at få PGP i gang. For yderligere detaljer bør du kigge på den glimrende PGP dokumentation eller GNU Privacy Handbook.

Det er bestemt en god idé at studere denne dokumentation og også at kigge på en introduktion til offentlig nøgle kryptografi (f.eks. fra PGP 6.5.x pakken): der kan du lære en masse om de grundlæggende begreber, hvilket vil hjælpe dig med at forstå, hvad der foregår; der er også mange sikkerhedsrelaterede problemer, som du bør kende til, der bliver diskuteret her.

Lad os begynde nu.

Forudsætninger

KMail forventer at din PGP binære hedder pgp; i tilfælde af GnuPG, forventer den at den binære hedder gpg. Hvis dette ikke er tilfældet må du lave et symlink.

Hvis du ikke har gjort det, så må du generere et nøglepar (hemmelig og offentlig nøgle) for din identitet. Du må gøre dette på kommandolinjen: brug pgp -kg eller gpg --gen-key: KMail har ingen indre støtte for pgp's nøgle generering for øjeblikket. Identiteten (sædvanligvis dit navn fulgt af din e-mail-adresse indenfor paranteser, såsom Per Smed <per@eksempel.dk>) og dit løsen er vigtigt for samarbejdet mellem KMail og PGP.

PGP-relateret opsætning i KMail

Vælg OpenPGP-fanebladet på Sikkerhedsopsætningssiden; der vil du finde følgende valgmuligheder:

Krypteringsværktøj

Her kan du vælge om du ønsker at bruge PGP, GnuPG eller slet ingen krypteringsprogrammel overhovedet; programmet du vælger skal selvfølgeligvære installeret på dit system (det er også vigtigt at vælge den rigtige udgave.)

Behold løsen i hukommelsen

Når dette tilvalg er slået fra, vil KMail bede om dit løsen hver gang du underskriver et brev (før du sender) eller vælger et krypteret brev; hvis du slår det til, vil KMail huske dit løsen indtil du afslutter din KMail session. Løsenet gemmes i hukommelsen, og bliver ikke skrevet på den hårde disk. Hvis du bruger et Krypto-plugin eller GnuPG med gpg-agenten, så vil et eksternt program bede dig om dit løsen og man kan vælge at det bliver husket et stykke tid.

Indkod altid til dig selv

Hvis dette tilvalg er fra, og du ønsker at sende et krypteret brev til nogen, så kan du ikke længere læse brevet efter du har skrevet og krypteret det. Slå dette tilvalg til for at holde sendte krypterede breve læsbare for dig selv.

Vis underskrevet/krypteret tekst efter komposition

Dette vil vise dig resultatet af kryptering og underskrift før brevet bliver sendt; på denne måde kan du stadig annullere afsendingen hvis krypteringen mislykkedes. Det anbefales stærkt at bruge denne mulighed.

Vis altid krypteringsnøglerne til godkendelse

Dette vil altid åbne en dialog, der lader dig vælge nøglerne, der bruges for hver modtager, når du sender et krypteret brev; hvis dette er slået fra, vil KMail kun vise denne dialog, når den ikke kan finde en nøgle for en modtager eller når der er modstridende eller ikke satte krypteringsindstillinger.

Underskriv breve automatisk ved brug af OpenPGP

Dette lader dig skifte imellem om du automatisk vil underskrive dine breve som standard; du kan naturligvis stadig sende breve der ikke er underskrevne, ved at fravælge ikonen i brevskrivervinduet.

Kryptér breve automatisk nårsomhelst det er muligt

Hvis dette er valgt, vil KMail automatisk kryptere breve med den indbyggede OpenPGP-støtte eller et PGP/MIME-plugin forudsat at der er en PGP-nøgle der stoles på i din nøglering for hver modtager, og du ikke fortalte KMail ikke at kryptere breve sendt til bestemte modtagere. Hvis der er tvivl, vil KMail spørge om brevet skal krypteres eller ej.

Nu da du har sat krypteringsværktøjet op, må du fortælle KMail hvilken OpenPGP-nøgle du ønsker at bruge til underskrift og kryptering af breve; for at gøre dette går du til Identiteter indstilling og sætter nøglen der skal bruges under Avanceret-fanebladet i identitetsindstillingen.

Nu kan du underskrive udgående breve; for at lade folk sende krypterede breve til dig og lade dem verificere din underskrift, må du sende dem din offentlige nøgle eller oplægge din offentlige nøgle til en offentlig PGP nøgleserver, så de kan hente din nøgle derfra. For at sende krypterede breve til andre mennesker eller for at verificere deres underskrevne breve, vil du få brug for deres offentlige nøgler; du kan gemme dine offentlige nøgler på en offentlig PGP nøgleserver såsom http://www.cam.ac.uk.pgp.net/pgpnet/.

Underskriv dine breve

Du kan skrive dit brev som sædvanligt i KMail's brevskrivervindue. Før du sender brevet, afkrydses Underskriv brev-ikonen på værktøjslinjen i brevskriver-vinduet; så kan du sende brevet. Den identitet du bruger til at skrive det aktuelle brev skal være forbundet til en OpenPGP nøgle i afsnittet Identitetaf dialogen Indstil. For at underskrive brevet, skal KMail kende dit PGP-løsen: hvis du ikke valgte Behold løsen i hukommelsen i afsnittet Sikkerhed, vil KMail spørge dig om det; på den anden side, hvis du allerede har give løsenet til KMail, vil den underskrive brevet uden yderligere spørgsmål.

Kryptér dine breve

For at sende et krypteret brev til nogen hvis offentlige nøgle du har, skriver du simpelthen brevet i brevskriver vinduet. Før du sender brevet afkrydser du Kryptér brev-knappen i værktøjslinjen af brevskrivervinduet; bemærk at du måske ikke behøver at afkrydse knappen hvis Indkod breve når det er muligt er valgt i KMail's indstilling. (se ovenfor). Send så brevet.

Hvis du afkrydsede Kryptér brev-knappen og KMail ikke kan finde en nøgle der matcher for en modtager, vil den vise en liste der indeholder alle tilgængelige nøgler i Krypteringsnøgle-valg-dialogen; hvis KMail finder mere end én nøgle for en modtager, vil den vise en liste der indeholder alle matchende nøgler for denne modtager. I begge tilfælde kan du vælge de nøgler der skal bruges til kryptering af dette brev for den modtager det drejer sig om. Ved brug af Husk valg-afkrydsningsfeltet kan du gemme dit valg for fremtidige breve.

Hvis du bruger en nøgle første gang er der modstridende krypteringsindstillinger eller hvis Vis altid krypteringsnøgler til godkendelse er valgt i afsnittet Sikkerhedaf KMail's indstillingsdialog, så vil Godkendelse af krypteringsnøgle-dialogen komme frem; her kan du vælge en anden nøgle for modtagerne og sætte Foretrukken kryptering for hver modtager. Standardvalget, Kryptér når som helst kryptering er mulig, vil automatisk kryptere dit brev, hvis der findes en nøgle, der stoles på for hver modtager.

Som nævnt ovenfor, vil du ikke være i stand til at læse dine egne krypterede breve, hvis du ikke afkrydser Kryptér altid til dig selv i opsætningens Sikkerhed-side.

Send din offentlige nøgle

Forbered et brev til den person til hvem du ønsker at sende din offentlige nøgle til; vælg så i brevskriver-vinduets menu Vedlæg->Vedlæg min offentlige nøgle: dette vil vedlægge den offentlige nøgle du definerede for den aktuelle identitet til brevet. Nu kan du sende brevet.

Husk at det slet ikke er sikkert, hvis du underskriver brevet for at sørge for at modtageren får den rigtige nøgle; der kan være et mand- i midten angreb, hvor nogen kan ændre nøglen og underskrive brevet med denne anden nøgle. Det er derfor modtageren skal verificere den vedlagte nøgle ved at tjekke nøglens fingeraftryk mod et, der er modtaget på en sikker måde fra dig; kig på PGP dokumentationen for yderligere detaljer.

Du modtog et krypteret brev

Alt du behøver at gøre er at vælge brevet i KMail. Du vil blive bedt om dit løsen; så vil KMail forsøge at afkryptere brevet og vise den almindelige tekst, hvis brevet er indkodet med din offentlige nøgle: hvis ikke vil du ikke være i stand til at læse det. KMail opbevarer brevene krypterede, så ingen kan læse disse breve uden at kende dit løsen.

Modtagelse af offentlig nøgle

Du kan modtage en offentlig nøgle som et bilag eller via http, ftp eller en floppy. Før du kan bruge den til at afkryptere breve fra nøglens ejer, bør du verificere nøglen (tjek dens fingeraftryk eller kigge efter nøgler der stoles på); derpå kan du tilføje denne nøgle til din offentlige nøglering ved at skrive pgp -ka filename på kommandolinjen, (hvis du bruger PGP) eller ved at skrive gpg --import filnavn på kommandolinjen (hvis du bruger GnuPG). Hvis nøglen ikke er godkendt med en underskrift der stoles på kan du ikke bruge den til at kryptere breve medmindre du har underskrevet nøglen med din nøgle.



Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Anti-spam-guide
Anti-spam-guide

Anti-spam-guide

Det grundlæggende

KMail har ikke en indbygget løsning til detektion af spam: udviklerne tror på at bruge eksterne men specialicerede værktøjer er en bedre løsning. KMail bruger disse værktøjer gennem sin fleksible filterarkitektur. Anti-spam-guiden hjælper dig med den oprindelige opsætning.

Hvad kan guiden hjælpe dig med?

Den vil give dig nogle valg om hvordan du ønsker at spam-filtreringen skal sættes op. Bagefter vil den automatisk lave de tilsvarende filterregler.

Hvad er guidens begrænsninger?

Den kan kun indstille de oprindelige filtre for dig; og den vil sørge for en standardopsætning. Manuelle ændringer af eksisterende filtre er endnu ikke muligt. I stedet bliver disse filtre overskrevet af guiden.

Du kan aktivere guiden viaVærktøjer->Anti-spam-guide....

Guiden søger efter kendte værktøjer til fjernelse af spam-post på maskinen. Det er desuden muligt at bruge resultater fra kontrol af spam som udføres af Internetleverandøren, ved at evaluere nogen information som er tilføjedet i brevhovedet. Du kan lade guiden forberede KMail på at bruge et værktøj eller flere parallelt. Bemærk dog at brug af værktøjer til fjernelse af spam-post ofte er tidskrævende. KMail kan virke frossen i den tid brevene gennemsøges for spam-ost, og du kan støde ind i problemer med KMail's svartider. Overvej at fjerne filterreglerne som guiden laver hvis filtreringen bliver for langsom for dig. Her er nogle anbefalinger angående de værktøjer som understøttes:

Bogofilter

Bogofilter er et bayes-filter. Det betyder at dets detektion af spam-post afhænger af en indledende oplæringsfase. På den anden side er det et ret hurtigt værktøj. Derfor anbefales det for personer som hovedsageligt vil have en hurtig detektion af spam-post, og som ikke bekymrer sig om den korte oplæring i begyndelsen inden detekteringsfrekvensen øges signifikant.

SpamAssassin

SpamAssassin er et ganske kompliceret værktøj til at bekæmpe spam-post. Selv om opførslen i stor udstrækning afhænger af dets indstilling, kan værktøjet opdage spam-post virkelig godt uden nogen oplæring. Det tager dog lidt længere tid at gennemsøge et brev, sammenlignet med et rent bayes-filter. Lad os sige at det ikke er det bedste værktøjsvalg for personer uden en vis baggrundsinformation om SpamAssassins muligheder.

Annoyance-Filter

Måske ikke så ofte brugt før distributionerne indfører det. Det er helt klart et værktøj for specialister.

GMX Spam-filter

Under forudsætning af at du får dine brev via leverandøren af GMX-gratispost, gennemsøges dine brev for spam-post. Resultatet af processen dokumenteres i et særligt felt i brevhovedet. Det er muligt at bruge indholdet i dette felt i brevhovedet til at bortsortere spam-post. Der opstår ingen forsinkelse i filtreringen hvis kun dette værktøj bruges, eftersom brevene allerede er behandlede.

Avanceret

Her er detaljerne om hvordan guiden virker: KMail kan bruge flere eksterne værktøjer til at detektere spam. Den forsøger automatisk at finde ud af hvilke af værktøjerne der er installerede på din maskine, og viser dig værktøjerne i en liste. Listen er ordnet efter filtreringsprocessens gennemsnitshastighed for værktøjerne. Du kan markere værktøjerne som du ønsker at KMail skal bruge til at detektere spam. Du kan naturligvis lukke guiden, installere et værktøj, og starte guiden igen.

Hvis du har markeret mindst et værktøj, kan Kmail sørge for filtre som muliggør klassificering af breve som spam eller ej. Handlinger for at klassificere brev manuelt sørges der også for. Handlingerne er tilgængelige via menuen og via ikoner i værktøjslinjen. Hvis et af værktøjerne du valgte understøtter Bayesk filtrering (dvs. en metode at detektere spam baseret på statistisk analyse af brevene) bliver brevene ikke kun markerede, men også overførte til værktøjerne for at lade dem lære, så de kan forbedre deres detekteringsfrekvens.

På den andre siden, kan du vælge visse yderligere handlinger som skal udføres af KMail med hensyn til spam. Hvis du ønsker at brevene som detekteres som spam skal flyttes til en bestemt mappe, aå vælg en passende mappe og markér tilvalget Flyt kendt spam til. Hvis breve som er detekteret som spam desuden skal betragtes som læste, markeres tilvalget Markér detekteret spam som læst.

Ved at markere mindst et af de tilgængelige værktøjer, bliver det muligt for guiden at afslutte indstillingen af filtrene. Guiden tager ikke hensyn til nogen ændringer af eksisterende filtre tidligere oprettet af guiden, men tilføjer nye filtre til sidst eller erstatter eksisterende filtre. Under alle omstændigheder vil du måske undersøge resultatet af processen i filterdialogen. Guiden laver også knapper i værktøjslinjen for at markere brev som spam eller ønskede breve. Husk at hvis du klassificerer breve som spam, flyttes brevene også til mappen du angav for spam, hvis du ikke har afmarkeret dette.

Nogle flere detaljer for eksperter

Guiden bruger information opbevaret i en speciel indstillingsfil der hedder kmail.antispamrc (opbevaret i den global eller lokale KDE config-mappe). Den vil først tjekke den globale config-fil og så den lokale config-fil: hvis den lokale config-fil indeholder indgange med højere (nyere) versionsnummer pr værktøj, vil indstillingsdata fra den lokale fil for det værktøj blive brugt; på denne måde kan både administratorer og brugere opdatere guidens indstilling.

Lokal detektion af spam-breve opnås ved at lave en pipe gennem handling pr værktøj med et specielt filter. Et andet filter indeholder regler til at tjekke for detekterede spam-breve og handlinger til at markere dem og (frivilligt afhængig af valget i guiden) at flytte dem til en mappe. Begge filtre er indstillet til at blive anvendt på indkommende breve og til manuel filtrering.

To filtre er nødvendigt for klassifikation af spam. De indeholder handlinger til at markere brevene på passende vis. Som nævnt ovenfor, kan filtret til klassifikation som spam have en anden handling for at flytte brevene til en prædefineret mappe. Givet at det valgte værktøj understøtter Bayesian filtrering, vil guiden lave yderligere filterhandlinger til at give breve til værktøjerne (via køre kommando-handlinger) i en passende indlæringstilstand.

Hvis du vil finjustere filtreringsprocessen, er du måske interesseret i kapitlet om Filteroptimering.



Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Anti-virus guide
Anti-virus guide

Anti-virus guide

Det grundlæggende

KMail har ikke en indbygget løsning til detektion af virus: udviklerne tror på at bruge eksterne men specialicerede værktøjer er en bedre løsning. KMail bruger disse værktøjer gennem sin fleksible filterarkitektur. Anti-virus guiden hjælper dig med den oprindelige opsætning.

Hvad kan guiden hjælpe dig med?

Den vil give dig nogle valg om hvordan du ønsker at virusfiltreringen skal sættes op. Bagefter vil den automatisk lave de tilsvarende filterregler.

Hvad er guidens begrænsninger?

Den kan kun indstille de oprindelige filtre for dig; og den vil sørge for en standardopsætning. Ændring af eksisterende filtre er endnu ikke muligt.

Du kan aktivere guiden viaVærktøjer->Anti-virus guide....

Avanceret

Anti-virus guiden virker basalt set nøjagtigt ligesom Anti-spam-guiden. Her er detaljerne om hvordan guiden virker: KMail kan bruge adskillige eksterne værktøjer til at detektere spam-breve; det vil prøve automatisk at finde ud hvilke af disse værktøjer er installeret på din maskine og vil vise dig resultatet af søgningen for hvert værktøj. Du kan markere de værktøjer du ønsker skal bruges af KMail til at detektere spam; markeringsværktøjer som ikke blev fundet er ikke mulige da de tilsvarende afkrydsningsfelter er deaktiveret. Du kan naturligvis lukke for guiden, installere et værktøj, og genstarte guiden.

Hvis du har markeret mindst et værktøj, kan du vælge nogle handlinger der skal gøres i KMail med hensyn til virusser: for at lade KMail detektere en virus bør du helt bestemt markere tilvalget Klassificér breve ved brug af antivirus værktøjer; hvis du ønsker at breve der bliver detekteret som virusinficeret skal flyttes til en bestemt mappe, så vælg en passende mappe og markér den Flyt detekteret viruspost til den valgte mappe. Hvis breve detekteret som virusinficeret yderligere skal markeres som læst, så markér Derudover markeres detekteret virusinficeret post som læst.

Efter at have afkrydset mindst et af valgene, vil du kunne lade guiden afslutte filter-indstillingen. Guiden vil ikke tage nogen eksisterende filterregler i betragtning men vil tilføje nye regler under alle omstændigheder; du vil måske ønske at undersøge resultatet af denne proces i Filterdialogen.

Detaljer

Guiden bruger information opbevaret i en speciel indstillingsfil der hedder kmail.antivirusrc (opbevaret i den global eller lokale KDE config-mappe). Den vil først tjekke den globale config-fil og så den lokale config-fil: hvis den lokale config-fil indeholder indgange med højere (nyere) versionsnummer pr værktøj, vil indstillingsdata fra den lokale fil for det værktøj blive brugt; på denne måde kan både administratorer og brugere opdatere guidens indstilling.

Detektion af breve der indeholder virus opnås ved at lave en pipe gennem handling pr værktøj med et specielt filter. Et andet filter indeholder regler til at tjekke for detekterede virusinficerede breve og handlinger til at markere dem og (frivilligt afhængig af valget i guiden) at flytte dem til en mappe. Begge filtre er indstillet til at blive anvendt på indkommende breve og til manuel filtrering.



Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

forrige
næste
hjem


Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Kapitel 4. Indstil KMail
Indstil KMail
forrige
næste

Kapitel 4. Indstil KMail

Daniel Naber

David Rugge

Marc Mutz

Michel Boyer de la Giroday

Oversætter: Erik Kjær Pedersen
revision 1.7 (2004-07-13)

Generel information

KMail's indstillingsvindue gør dig i stand til at indstille KMail på mange måder. Du kan nå dem via Opsætning->Indstil KMail....

Den er opdelt i seks sider, hver af dem repræsenteret ved en af ikonerne på listen til venstre for dialogen. Nedenfor vil siderne blive beskrevet i detalje.

Dialogen har adskillige knapper:

Hjælp

denne vil åbne denne manual på en passende side.

Standard

Denne vil nulstille indstillingsvalgene på nuværende side til standardværdierne.

Indlæs profil...

Dette afsnit åbner en dialog som tilbyder adskillige indstillingsprofiler. Du kan bruge disse som en begyndelse for din egen indstilling.

Nulstil

Denne nulstiller alle ændringer du har lavet siden du sidst gemte opsætningen.

O.k.

Denne gemmer opsætningen og lukker indstillingsdialogen.

Anvend

Denne gemmer opsætningen uden at lukke indstillingsdialogen.

Annullér

Denne lukker indstillingsdialogen uden at gemme de ændringer du har lavet.

Identiteter-side
Identiteter-side

Identiteter-side

Du kan finde en hurtig introduktion til siden Identiteteri afsnittet Hvordan kommer man i gang.

Denne side lader dig oprette én eller flere Identiteter, dvs. kombinationer af navn, e-mailadresser og andre indstillinger. For eksempel kan du lave en identitet til forretningskommunikation og én til personlig kommunikation. Hvis du har mere end én e-mailadresse, kan du lave én identitet pr adresse. Du vil så kunne vælge en identitet på en pr-brev basis.

Denne side består af en liste af identiteter og knapper til at håndtere dem. Identiteter-listen vil altid vise mindst en identitet, som så er Standard-identiteten.

For at tilføje en ny identitet til identitetslisten, klikker du på Ny.... Ny identitet-dialogen vil så komme frem.

Ny identitet-dialogen

Du skal indtaste navnet på den nye identitet i Ny identitet-redigeringsfeltet. Dette vil så være det navnder bliver vist i identitetslisten.

Du kan vælge hvordan den nye identitet skal initialiseres ved at afkrydse en af de tre radioknapper i midten af dialogen:

Med tomme felter

Alle felter for den nye identitet bliver ryddet eller præsat med standardværdier.

Brug kontrolcenter-opsætning

Bruger opsætningen i Kontrolcentrets standard e-mail-profil (du kan ændre den i Internet & Netværk->E-mail i Kontrolcentret).

Duplikér eksisterende identitet

Kopierer alle felter fra en eksisterende identitet. Du kan vælge hvilken identitet du vil kopiere fra ved at vælge den tilsvarende indgang i Eksisterende identiteter-popop'en.

Generelt

Generel-fanebladet lader dig angive nogle basale indstillinger for den identitet du har valgt lige nu.

Dit navn

Indtast dit fulde navn her (også af og til kaldet visningsnavnet). Selvom dette felt ikke egentlig behøver at blive udfyldt, anbefales det at indtaste den rigtige værdi her.

Organisation

Indtast din organisation her. Dette felt er frivilligt.

E-mail-adresse

Indtast din e-mail-adresse her, dvs. noget i retning af per@smed.dk.

Eksempel 4.1. Eksempel

Så hvis din adresse er Per Smed <per@smed.dk>, skal du indtaste Per Smed i Dit navn-feltet og per@smed.dk i E-mail-adresse-feltet.

Kryptering

Kryptografi-fanebladet tillader dig at angive OpenPGP- og S/MIME-nøgler knyttet vtiol denne identitet, og også at vælge det foretrukne (kryptografiske) beskedformat der skal bruges.

OpenPGP underskriftsnøgle

Her kan du vælge den nøgle der skal bruges når OpenPGP-breve skal underskrives med denne identitet i kraft.

For kortheds skyld, er det kun den korte nøgle-id af udvalgte nøgler der vises. Svævning af musen over nøglelisten vil vise mere information i et værktøjsvink.

For at rydde etiketten tryk på Ryd-knappen.

Fpr at ændre den valgte nøgle trykkes på Ændr...-knappen. En dialog med en liste af alle hemmelige OpenPGP-nøgler vil blive vist der tillader dig at vælge den der skal bruges.

OpenPGP krypteringsnøgle

Her kan du vælge den nøgle der skal åbne OpenPGP-krypterede breve til denne identitet og Indkod altid til dig selv som er slået til. Denne nøgle bruges også til Vedlæg->Vedlæg min offentlige nøgle funktionen af Brevskriveren.

For at ændre den valgte nøgle trykkes på Ændr...-knappen. En dialog med en liste af alle hemmelige OpenPGP-nøgler i din nøglering vil blive vist der tillader dig at vælge den der skal bruges.

Du kan rydde listen af nøgler og få mere information om dem på samme måde som beskrevet for OpenPGP underskriftsnøgle .

S/MIME underskriftscertifikat

Her kan du vælge certifikatet der skal bruges når S/MIME-breve underskrives med denne identitet i kraft.

For at ændre det valgte certifikat, tryk på Ændr...-kanppen. En dialog med en liste af alle hemmelige S/MIME-underskriftcertifikater vil så blive vist der tillader dig at vælge den der skal bruges.

Du kan rydde listen af certifikater og få mere information om dem på samme måde som beskrevet for OpenPGP underskriftsnøgle .

S/MIME krypteringscertifikat

Her kan du vælge certifikatet der skal bruges når S/MIME-breve underskrives med denne identitet og Indkod altid til dig selv eri kraft.

For at ændre det valgte certifikat, tryk på Ændr...-kanppen. En dialog med en liste af alle S/MIME-krypoteringscertifikater fundet i din lokale nøglekasse vil så blive vist, der tillader dig at vælge den der skal bruges.

Du kan rydde listen af certifikater og få mere information om dem på samme måde som beskrevet for OpenPGP underskriftsnøgle .

Foretrukket kryptobesked-format

Her kan du vælge hvilet kryptografisk beskedformat der skal bruges som standard med denne identitet.

Du kan enten vælge en vilkårlig af de fire formater understøtte af KMail eller efterlade valget på den anbefalede standardindstilling af Enhver, som vil vælge et passende format baseret på modtageren af brevet, eller måske endda kunne gå så vidt som at lave to kopier af brevet, en S/MIME-underskrevet og/eller krypteret, den anden OpenPGP-underskrevet og/eller krypteret.

Avanceret

Avanceret-fanebladet lader dig angive nogle sjældent brugte eller i øvrigt specialiserede indstillinger for den valgte identitet.

Svar-Til-adresse

Indtaste adressen som svarene på dine breve skal sendes til. Udfyld kun dette felt hvis denne adresse er anderledes end din almindelige adresse (angivet ved brug af Navn og E-mailadresse i Generelt fanebladet), idet svar som standard sendes til afsenderens adresse alligevel.

Bemærk

Dette felt er kun nyttigt hvis du ønsker at svar på din post skal gå et andet sted hen end din almindelige e-mailadresse, f.eks. hvis du bruger denne identitet til at sende breve fra en e-mailadresse der ikke kan modtage breve. Bemærk at nogle postlister overskriver dette felt med deres postadresser for at sikre sig at svar går til listen i stedet for de enkelte individer. Så nytten af dette felt er yderst begrænset og det skal kun bruges i sjældne tilfælde.

BCC-adresse

Man kan vælge at angive en adresse hvortil blinde kopier af dine breve skal sendes. Bemærk at en BCC kun sendes til denne adresse når Vis->BCC er aktiveret mens brevet skrives. Hvis du ønsker at sende en BCC uanset denne indstilling, skal du kigge på Hoveddele-fanebladet i Brevskriver-siden.

Sendt-post-mappe

Vælg den mappe hvortil breve skal arkiveres efter de er blevet sendt ved brug af denne identitet. IMAP-brugere bør overveje at ændre dette til en IMAP-mappe, så deres sendte post opbevares på en server i stedet for at blive opbevaret i en lokal mappe. På denne måde er der adgang til disse breve fra et andet sted.

Vink

Du kan udøve mere finkornet kontrol over hvor du vil gemme sendte breve ved at oprette et tilsvarende brevfilter som bliver anvendt på udgående breve.

Kladdemappen

Vælg den mappe hvortil kladder skal arkiveres efter de er blevet sendt ved brug af denne identitet. IMAP-brugere bør overveje at ændre dette til en IMAP-mappe, så deres sendte post opbevares på en server i stedet for at blive opbevaret i en lokal mappe. På denne måde er det nemt at fortsætte arbejdet med kladderne fra et andet sted.

Speciel overførsel

Vælg eller indtast en alternativ SMTP-server der skal bruges når du sender breve ved brug af denne identitet.

Bemærk

Du må først indstille udgående postservere, før du kan vælge dem fra listen. Du kan gøre dette på Sende-fanebladet Konti-siden.

Underskrift

Dette faneblad tillader dig at angive en underskrift (som sommetider kaldes en “fodnote” eller “bemærkning”) der vil blive sat i bunden af hvert brev der sendes ved brug af denne identitet.

Bemærk

Denne type underskrift har intet at gøre med de (digitale) signaturer for hvilke du kan vælge de nøgler der skal bruges i Kryptografi-fanebladet. Det er blot et dårligt udtryk at kalde dette en underskrift, men da udtrykket allerede er i brug alle andre steder, beholder vi denne notation. Husk blot altid på at disse underskrifter og digitale signaturer er to fuldstændigt forskellige ting.

Afkryds Aktivér underskrift-valget hvis du ønsker at blive i stand til at vedlægge underskriften når du bruger denne identitet For automatisk at vedlægge den til hvert nyt brev, må du også vælge Vedlæg underskrift automatisk i Brevskriverens indstillingsside.

KMail kan få fat på underskriftteksten fra forskellige kilder. Den traditionelle måde på Unix er at læse teksten fra en fil der hedder .signature i din hjemmemappe. Denne fil kan deles mellem adskillige programmer, så du får samme underskrift uanset hvilket postprogram du bruger.

For at læse teksten fra en tekstfil vælger du Få underskrifttekst fra fil. Indtast filnavnet i Angiv fil-redigeringsfeltet eller tryk på knappen til højre for at gennemsøge dit filsystem. Hvis du ønsker at redigere filen, så tryk på Redigér fil-knappen.

KMail kan også læse underskriftteksten fra uddata fra en kommando. Du kan derfor bruge programmer såsom fortune til at lave en ny underskrifttekst for hvert brev. Alt der kommer ud fra programmets udskrift til stdout bliver indfanget og brugt som underskriftstekst.

For at læse teksten fra uddata fra en kommando skal du vælge Få underskrifttekst fra uddata fra en kommando. Indtast kommandoen (helst med fuld sti) i Angiv kommando-redigeringsfeltet.

Som en tredje mulighed, kan du indtaste underskriftsteksten direkte i KMail's indstillingsdialog. For at gøre dette skal du vælge Få underskriftstekst fra inddatfelt nedenfor og indtaste teksten i det tekstfelt der kommer frem.

Bemærk

På internettet er underskrifter pr konvention adskilt fra brødteksten med en linje der kun indeholder tre tegn “-- ” (bindestreg, bindestreg, mellemrum). KMail vil automatisk indsætte underskriftsteksten med denne linje hvis den ikke allerede er tilstede i underskriftsfilens tekst.

Hvis du ikke ønsker at adskilleren skal blive indsat automatisk af KMail, så tilføj den simpelthen selv til underskriftsteksten.



Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Konti-siden
Konti-siden

Konti-siden

Du kan finde en hurtig introduktion til siden Kontii afsnittet Opsætning af din konto.

Denne side tillader dig at lave en eller flere (indkommende og udgående) konti, dvs. kombinationer af postservere, login information og andre indstillinger. Typisk vil du lave én udgående (brugt til at sende breve) og én indkommende (brugt til at hente breve) konto. Du kan dog lave så mange konti som du ønsker og tilknytte hver til en forskellig identitet eller beslutte dette for hvert brev du sender for sig.

Sende

Sende-fanebladet tillader dig at definere nye udgående postservere og sætter nogle fælles tilvalg.

For basal information, se Opsætning af din egen konto: Sende.

Når du klikker på Tilføj... eller Ændr... vil Tilføj overførsel henh. Ændr overførsel-dialogen åbnes. For at sende via sendmail kan du angive et navn og stedet hvor sendmail-programmet er. For SMTP kan du angive Navn, Vært, og Port på serveren. Server kræver godkendelse vil aktivere Login og Kodeord-felterne og Godkendelsesmetode-knapperne på Sikkerhedsfanebladet. Hvis du ikke er sikker på sikkerhedsindstillingerne, kan du få KMail til at teste for de bedste indstillinger ved brug af Tjek hvad serveren understøtter.

Bekræft før der sendes vil få et bekræftelsesfelt frem hver gang du sender et brev.

Send breve i udbakken lader dig angive hvornår breve i køen skal sendes, dvs. hvornår breve i udbakken der venter på at blive sendt skal sendes. Dukan vælge mellem.

Aldrig automatisk

Brevkøen vil kun blive sendt hvis du vælger Fil->Send breve i køen.

Ved manuelle tjek af post

Breve i køen vil blive sendt efter du manuelt har tjekket for ny post, f.eks. med Fil->Tjek post. Du kan naturligvis også dende brevene i køen manuelt med Fil->Send breve i køen.

Ved alle tjek af post

Breve i køen vil blive sendt efter alle tjek for ny post, f.eks. efter automatiske tjek eller manuelle tjek. Du kan naturligvis også dende brevene i køen manuelt med Fil->Send breve i køen.

Standard sendemetode lader dig definere hvornår et brev bliver sendt. Hvis Send nu er valgt, vil brevet blive sendt til e-mail-serveren med det samme, mens Send senere vil få brevet til at stå i kø i udbakken for at blive sendt med Fil->Send breve i køen kommandoen eller automatisk når du tjekker din post, afhængig af indstillingerne i Send post i udbakken ovenfor.

Brev egenskab lader dig vælge hvordan dit brev skal indkodes når det sendes. Tillad 8-bit betyder at KMail vil sende dit brev i 8 bit ASCII, hvilket betyder at alle tegn såsom tegn med accent vil blive sendt som de er. Hvis MIME kompliant (Quoted Printable) er valgt, så vil tegn blive indkodet ved brug af standard MIME indkodninger, som er nemmere at overføre til andre postsystemer end 8-bit ASCII. Vi anbefaler at bruge MIME Compliant.

Bemærk

Selv med Tillad 8-bit valgt vil KMail bruge MIME Compliant indkodning i visse situationer, for eksempel til at sende kryptografisk underskrevne breve.

Standarddomæne lader dig angive hvilke domænenavne der skal bruges for e-mail-adresser der kun består af modtagerens brugernavn. For eksempel når du sætter standarddomænet til kde.org så vil breve du sender til persmed blive sendt til persmed@kde.org.

Modtage

Se Opsætning af din konto: Modtage for basale oplysninger.

Tjek for post ved opstart lader dig angive om KMail skal tjekke for ny post med det samme efter den er blevet startet.

Med Påmindelse om ny post kan du indstille hvordan KMail vil fortælle dig at nye breve er ankommet: Bip vil afspille en kort bip-lyd. Hvis Detaljeret påmindelse om ny post er aktiveret så vil KMail vise antallet af nye brev for hver mappe hvis du har valgt at få det at vide med en dialog. Mere avancerede påmindelsetilvalg, såsom at vise en dialog eller at køre en bestemt kommando, er tilgængelige via knappen Andre handlinger.



Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Tilsynekomst-side
Tilsynekomst-side

Tilsynekomst-side

Skrifttyper

Dette afsnit tillader dig at ændre type, størrelse og tegnsæt for skrifttyperne. Brødtekst sætter skrifttypen for læseruden, Brevskriver sætter skrifttypen der bruges til at skrive brevene i brevskrivervinduet. Der er en adskilt indgang for Brevliste - Datofelt så du kan vælge en ikke-proportional skrifttype for datofeltet, så det bliver nemmere at læse.

Farver

Dette afsnit tillader dig at ændre farve på teksten. Genbrug farver ved dybt citat betyder at selv tekst der er citeret mere end tre gange vil blive vist i farve. Bemærk at Citeret tekst-farver kun virker i brevlæseren, ikke i brevskriveren.

Layout

Vis HTML-statuslinje aktiverer en bjælke i venstre side af læseruden der fortæller dig om et brev er HTML eller ej. Dette er vigtigt fordi HTML-breve kan imitere udseendet af et underskrevet og krypteret brev, så du bør være klar over at du læser et HTML-brev. HTML statuslinjen selv kan ikke påvirkes af HTML-koden i brevet.

Afsnittet Vindues-layout lader dig vælge layout af hovedvinduet. Du kan vælge hvor du ønsker at Brev forhåndsvisningsruden skal være eller vælge ikke at have den overhovedet.

Brevstruktur-viser valget lader dig vælge hvornår strukturviseren bliver vist: strukturviseren er en del af hovedvinduet som lader dig få adgang til alle dele af et brev.Vis aldrig vil deaktivere strukturvisningen (bemærk at du kan stadig få adgang til bilag som ikoner), Vis altid vil vise strukturviseren selv om brevet kun er almindelig tekst. Vis kun for breve der ikke er almindelig tekst vil kun vise strukturviseren når det giver mening dvs. hvis det aktuelle brev har mindst et bilag eller har HTML-dele.

Hoveddele

Med Vis brevstørrelse valgt vil der være en anden søjle i overskriftsruden der viser brevenes størrelse.

Vis krypto-ikoner vil tilføje mere statusinformation til Emne-søjlerne i overskriftsruden: hvert brev der er blevet underskrevet vil have en lille Underskrevet ikon foran emnet, hvert brev der er krypteret vil have en lille Krypteret-ikon foran emnet. Bemærk at du skal vælge et brev én gang før disse ikoner kommer frem, indtil da vil der kun blive vist spørgsmålstegn.

Tråd liste af brevhoveder vil putte alle brevene i overskriftsruden i en slags træliste, så svarene på et brev er direkte under vedkommende brev.

Med Brev hovedtrådningsegenskaber kan du vælge om tråde skal være udvidede (åbne) som standard eller om de skal være kollapsede (lukkede). Du kan naturligvis stadigvæk åbne/lukke tråde ved brug af +/- knapperne.

Med Datovisning kan du vælge mellem adskillige datoformater. Lokaliseret format er det du kan angive under Land & Sprog i KControl. For Brugervalgt format kan du få en beskrivelse af de mulige værdier ved at trykke på Shift+F1 og så klikke på Brugervalgt.

Statusfelt

Hvis du aktiverer statusikonen så vil en lille KMail-ikon med antallet af ulæste breve blive vist i statusfeltet. Du kan aktivere KMail's statusikon med Aktivér statusikon, og med Statusfeltets tilstand kan du angive om statusikonen altid skal vises eller om den kun skal vises hvis du har ulæste breve.

Hvis ikonen er synlig, så kan du skjule KMail's hovedvindue ved at klikke på ikonen eller ved at klikke på vinduets lukkeknap. Ved at klikke på ikonen kan du gøre KMail's hovedvindue synligt igen. Hvis du kliker på ikonen med højre museknap, så får du en menu med nogle få nyttige kommandoer. Du kan tjekke for ny post, lave et nyt brev eller afslutte KMail. Derudover er den indgangen Nye breve ind med en liste af alle mapper der indeholder ulæste breve. Hvis du vælger en af disse mapper så vil denne mappe blive valgt i KMail's hovedvindue.



Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Brevskriver-siden
Brevskriver-siden

Brevskriver-siden

Generelt

Vedhæng underskrift automatisk

Hvis dette er markeret vil din underskrift som defineret i identitetssiden automatisk blive inkluderet for enden af alle de breve du skriver (dvs. nye breve, svar, osv.).

Brug smarte citationstegn

Hvis dette er afkrydset vil KMail forsøge at beholde den rigtige citering (f.eks.> ” vil altid være i begyndelsen af linjen).

Bed om underretning om brevforespørgselsdisposition automatisk

Hvis dette er markeret vil Indstillinger->Bed om dispositionspåmindelse som standard være til. Markér kun dette hvis du ved hvad du foretager dig. MDN'er opfattes som en irritation (eller ignoreres simpelthen) af en masse mennesker. Det er bedre at beslutte sig for at spørge dem et brev af gangen.

Linjeskift ved søjle

Lader dig slå tekstombrydning til og fra i brevskriver-vinduet og lader dig sætte søjlen hvor ord bliver ombrudt (du har formodentlig ikke brug for at ændre standardværdien som er 78).

Autogemme-interval

En sikkerhedskopi af teksten i brevskrivervinduet kan blive lavet regelmæssigt. Dette lader dig angive det tidsinterval der skal være mellem hver sikkerhedskopi. Du kan deaktivere at gemme automatisk ved at sætte værdien til 0.

Ekstern editor

Hvis du ikke kan lide brevskriveren kan du bruge en anden tekstredigering. Bemærk at brevskriver-vinduet stadig vil blive åbnet, men en ydre tekstredigering vil åbne så snart du skriver blot et tegn i brødteksten i brevet. Når du er færdig, gem teksten og gå ud af redigeringen. Teksten vil nu komme frem i brevskriver-vinduet, hvor du kan senden den. Bemærk at din editor måske ikke kommer tilbage med det samme, f.eks. gvim -f %f for gvim.

Udtryk

Udtryk-fanebladet lader dig definere de automatisk genererede linjer der tilføjes til brevsvar, videresendte brev og det tegn der tilføjes foran citeret tekst. Der er særlige %-betegnede tegn, der vil indsætte visse værdier, som også vises for oven i afsnittet Udtryk. Du kan tilføje svarsætninger på andre end dit standardsprog i KDE ved at bruge knappen Tilføj.... Du kan så vælge mellem forskellige sprog med Sprog-dropned-feltet. Dette virker kun for de sprog hvis i18n-pakke du har installeret.

Emne

Dette afsnit indeholder en liste af præfixer for “Svar” og “Videresend”. Hvis du modtager breve der bruger andre end standard præfixer, kan du tilføje dem her, så KMail vil genkende dem. På denne måde kan KMail ignorere dem hvad angår sortering af breve, og når emnet for et svar eller et videresendt brev sættes, og hvis du har lyst, erstatte dem med henholdsvis “Re:” eller “Fwd:”.

Tegnsæt

Her kan du håndtere det standard tegnsæt der bruges for dine egen breve. For hvert brev du sender vil det blive undersøgt om det er skrevet i et af tegnsættene i listen, startende for oven i listen. Hvis det er vil dette tegnsæt blive brugt. Hvis det ikke er vil en dialog komme frem der fortæller dig at du må vælge et tegnsæt manuelt ved brug af Indstillinger->Sæt tegnsæt.

Hvis du vælger Behold det oprindelige tegnsæt, når der svares eller videresendes (om muligt), vil det oprindelige brevs tegnsæt blive beholdt, med mindre der nu er tegn der ikke kan repræsenteres ved brug af dette tegnsæt.

Hoveddele

Afkryds Brug selvvalgt Message-ID-endelse-feltet hvis du ønsker at KMail skal generere Message-Id'er med selvvalgt endelse. Indtast den ønskede endelse i Selvvalgt Message-ID-endelse-feltet. Sørg venligst for at den endelse du angiver er entydig verden over. Det bedste er at bruge navnet på et domæne som du er ejer af. Hvis du ikke afkrydser Selvvalgt Message-ID-endelse så vil KMail automatisk generere det fuldstændige Message-Id. Hvis du ikke ved hvad dette drejer sig om så lad være med at afkrydse dette tilvalg.

Definér brugervalgte mime-header-felter giver en liste af de dele af overskriften som KMail vil bruge til udgående breve. Du kan både opfinde nye felter og overskrive eksisterende. Denne egenskab er kun nyttig for avancerede brugere.

Bilag

Hvis du har brug for at sende bilag med filnavne der indeholder tegn der ikke er engelske til brugere af Outlook(TM) eller Outlook Express(TM) så vil du måske markere tilvalget Outlook-kompatible bilagsnavngivning. KMail vil så indkode bilagenes navne på en ikke-standard måde der bliver forstået af Outlook(TM).

Bemærk at KMail så vil lave ikke-standard-kompatible breve og derfor er det muligt at dine breve ikke vil blive forstået af e-mail-klienter der følger standarder. Så med mindre du ikke har noget andet valg bør du ikke aktivere dette tilvalg.

Markér Aktivér detektion af manglende bilag hvis du ønsker at KMail skal advare dig når du er ved at sende et brev uden bilag, selvom brevets tekst indeholder visse ord der synes at antyde at du ønskede at inkludere et bilag. Listen af nøgleord kan ændres.



Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Sikkerheds-siden
Sikkerheds-siden

Sikkerheds-siden

Læsning

I dette faneblad kan du indstille sikkerhedsrelevante tilvalg fro læsning af breve.

Foretræk HTML for almindelig tekst

Hvis dette er markeret vil KMail vise HTML-breve med deres HTML-formatering og udlægning. Vi anbefaler stærkt at slå dette tilvalg fra, da sikkerhedsproblemer med HTML måske vil vise sig. Når dette tilvalg er slået fra, kan du stadig læse HTML breve, men kun som almindelig tekst.

Tillad breve at indlæse ydre referencer fra internettet

Når dette er slået til kan KMail indlæse ydre billeder, stilark osv. fra internettet når du kigger på et HTML-brev. Vi anbefaler stærkt at lade dette tilvalg være slået fra (selvom det ingen virkning har hvis du kun kigger på almindelige tekstbreve). Ved at tilføje ydre referencer til deres breve, kan folk der sender spam detektere det og om du har kigget på deres breve. Bemærk at dette tilvalg ingen virkning har på Java™, JavaScript og plugin - disse er deaktiverede alligevel og kan slet ikke aktiveres over hovedet.

Brevdisposition påmindelser

MDN'er er en generalisering af det der almindeligt kaldes en “læsekvittering”. Brevets forfatter beder om at en dispositionsunderretning bliver sendt, altså at modtagerens e-mail-program genererer et svar ud fra hvilket forfatteren kan få at vide hvad der skete med brevet. Almindelige dispositionstyper inkluderer “vist” (dvs. læst), “slettet” og “sendt” (f.eks. videresendt).

Følgende tilvalg (på listen med Sendepolitik) er tilgængelige for at kontrollere hvornår KMail sender MDN'er:

Ignorér (anbefalet)

Ignorerer enhver forespørgsel om dispositionsunderretning. Ingen MDN vil nogensinde blive sendt automatisk.

Spørg

Besvarer kun forespørgsler efter at have bedt brugeren om tilladelse. På denne måde kan du sende MDN'er for udvalgte breve mens du kan afslå eller ignorere dem for andre.

Nægt

Sender altid en “nægtet”-underretning. Dette er kun lidt bedre end altid at sende MDN'er. Forfatteren vil stadig få at vide at der er blevet gjort noget ved brevet, vedkommende kan blot ikke se om det er blevet slettet eller læst osv.

Send altid

Sender altid den forspurgte dispositionsunderretning. Det betyder at forfatteren af brevet får at vide hvornår der skete noget med brevet, og derudover, hvad der skete med det (vist, slettet, osv.). Det anbefales kraftigt ikke at bruge dette tilvalg, men da det giver mening hvor sikring af privatlivet ikke kommer i betragtning, f.eks. i håndtering af kunderelationer, er det blevet gjort tilgængeligt.

Hvis du er usikker, så eksperimentér lidt med Spørg og hvis du finder KMails spørgsmål irriterende, så skift til Ignorér.

Følgende tilvalg (på listen over Citér oprindeligt brev) er tilgængelige til at kontrollere hvor meget af det oprindelige brev KMail sender tilbage i MDN'er.

Intet

Ingen dele af brevet undtagen det obligatoriske message-id og den oprindelige modtager inkluderes i MDN-svaret. Dette bevarer nok information til at afsenderen kan finde brevet blandt vedkommendes sendte brev for hvilken denne MDN blev genereret.

Hele brevet

Vedlægger hele brevet til dispositionsunderretningen. Dette er sædvanligvis for meget. Det tilføjer ingen værdifuld information der ikke kan afledes blot fra brevet header, men folk insisterer sommetider på dette, da det er meget nemmere for mennesker at korrelere brevet end blot en header til det der blev sendt tidligere.

Kun hoveddele

Vedlægger kun header til dispositionsunderretningen. Dette er sædvanligvis nok til at gøre både mennesker (ud fra) og computere (ud fra message-id) i stand til at nemt at korrelere MDN og til det oprindelige brev.

Hvis du er usikker så efterlad standardværdien.

Send ikke MDN'er som svar på krypterede breve

Dette undetrykker afsendelse af MDN'er hvis brevet er krypteret (delvist eller helt). Dette modstår forsøg på at bruge KMail's MDN'-funktion som et orakel til at deducere om du var i stand til at afkode brevet eller ej.

Strengt taget er dette tilvalg ikke nødvendigt, da KMail sender MDN'er hvad enten brevet kunne afkodes eller ej (dispositionsunderretningsforespørgslen sidder i den del af brevet der ikke er krypteret), med det giver den sikkerhedsbevidste bruger valget mellem at sende dem altid når der bliver spurgt (tilvalg ikke markjeret), eller aldrig (tilvalg markeret).

Hvis du er usikker så lad tilvalget være markeret.

Importér nøgler og certifikater automatisk

Hvis det er markeret, så importerer KMail automatisk alle bilag der indeholder OpenPGP-nøgler i din lokale nøglering, og ethvert bilag der indeholder S/MIME-nøgler i dit lokale nøglefelt.

Bemærk

Verifikation af S/MIME-underskrifter involverer altid import af de indeholdte certifikater. Dette tilvalg påvirker således ikke dette. Det er heller ikke relateret til GPG's auto-key-retrieve funktion, hvor GPG vil forsøge at importere ukendte nøgler fra en nøgler-server.

Brevskrivning

I dette faneblad kan du indstille sikkerhedsrelevante tilvalg angående skrivning af breve.

Underskriv breve automatisk

Hvis dette er markeret vil tilvalget Indstillinger->Underskriv brev i brevskriveren som standard være til.

Du kan imidlertid slå det til og fra hvert brev for sig.

Indkod altid til dig selv

Hvis dette er markeret vil ethvert brev der er krypteret til modtagerne derudover blive krypteret til dig selv.

Advarsel

Hvis du ikke markerer dette, vil du muligvis ikke længere kunne afkode breve skrevet af dig selv og krypteret til andre

Opbevar sendte breve krypteret[3]

Hvis dette er markeret vil breve blive opbevaret i din mappe for sendte breve på samme måde som du sendte dem (dvs. hvis de var krypterede, så bliver de også opbevaret på den måde).

Hvis det ikke er markeret vil breve altid blive opbevaret uden kryptering i din mappe med sendte breve, også selv om de blev sendt krypteret.

Vis altid krypteringsnøglerne til godkendelse

Hvis dette er markeret, så vil en dialog komme frem hver gang du krypterer et brev, der præsenterer dig for de krypteringsnøgler der bliver brugt for hver modtager. Du kan så gennemse valget af nøgler, ændre dem, og godkende eller annullere krypteringsoperationen. Vi anbefaler at lade dette valg være markeret, da det gør krypteringsprocessen mere gennemsigtig.

Kryptér breve automatisk nårsomhelst det er muligt

Også kaldet “opportunistisk kryptering”. Hvis dette er markeret vil KMail forsøge at matche modtagere med (OpenPGP eller S/MIME)-nøgler også selv om du ikke specifikt bad om kryptering. Hvis brugbare nøgler bliver fundet for alle modtagere, så vil KMail spørge dig om du ønsker at kryptere brevet.

Det anbefales stærkt at slå dette til, da det gør kryptering af breve virkelig nemt at bruge.

Underskriv/kryptér aldrig når der gemmes som kladee

Hvis dette er markeret vil KMailikke forsøge at underskrive og/eller kryptere breve der blot gemmes i mappen med kladder. Dette er mere behageligt, og giver ikke noget stort tab af sikkerhed, forudsat mappen med kladder er sikker. IMAP-brugere vil måske ønske at slå dette fra, hvis deres mappe med kladder er på serveren.

Advarsler

I dette faneblad kan du slå sikkerhedsrelevante advarsler til og fra.

Advar når det bliver forsøgt at sende breve der ikke er underskrevet

Hvis dette er markeret vil KMail give en advarsel hvis et brev af en eller anden grund er ved at blive afsendt uden at være digitalt underskrevet.

Advar når det forsøges at sende breve der ikke er krypteret

Hvis dette er markeret vil KMail give en advarsel hvis et brev af en eller anden grund er ved at blive afsendt uden at være krypteret.

Bemærk

Mens det er almindeligt at underskrive alle udgående breve, er det ikke almindeligt at kryptere dem. Så med mindre dit firma har en politik om aldrig at sende breve der ikke er krypteret, kan det være en god idé at holde dette tilvalg slået fra, og stole på opportunistisk kryptering til at advare dig hvis du kunne sende brevet krypteret, men ikkebad om det.

Advar hvis modtagerens e-mail-adresse ikke er i certifikat

Hvis dette er markeret vil KMail udstede en advarsel hvis et S/MIME-certifikat eller en OpenPGP-nøgle vil blive brugt for en modtager hvis e-mail-adresse ikke er på listen over e-mail-adresser opbevaret i certifikatet.

Situationer i hvilke denne advarsel vil blive udløst inkluderer når du indstiller dine pr-identitet OpenPGP-nøgler eller S/MIME-certifikater, når der krypteres, og når underskrifter verificeres, hvis underskriften blev lavet med et certifikat der ikke inkludere afsenderens e-mail-adresse.

Advar hvis certifikater/nøgler snart udløber

Hvis dette er markeret vil KMail advare når der bruges et S/MIME-certifikat eller en OpenPGP-nøgle der snart udløber.

Perioden i hvilken der skal advares før udløb af nøgle/certifikat kan så indstilles separat for underskrift- og krypteringsnøgler, så vel som (i tilfælde af S/MIME), for slutbruger-certifikater, midlertidige CA-certifikater og rod-certifikater.

Genetablér alle "Spørg ikke igen"-advarsler

Udover hovedadvarslerne beskrevet ovenfor, er der mange flere advarsler og informationsbeskeder, som indeholder en valgmulighed om ikke at få dem vist igen. Hvis du gerne vil have dem vist igen efter at have valgt ikke at se dem mere, kan du opnå dette ved at trykke på denne knap. [4]

S/MIME -validering

Dette faneblad indeholder udvalgte indgange fra det underliggende GpgSM-programs dynamiske indstillingsdialog. Referér venligst til GpgSM-manualen for en beskrivelse af disse tilvalg.

Validér certifikat med CRL

Hvis markeret, valideres S/MIME-certifikat med certifikirevokationsliste (CRL'er).

Validér certifikat online (OCSP)

Hvis dette er markeret, valideres S/MIME-certifikater direkte med Online Certificates Status Protocol (OCSP).

Udfyld i URL for OCSP-besvareren i feltet som er reserveret til dette formål.

URL for OCSP-besvarere

Indtast adressen for serveren for online validering af certifikater. URL'en begynder sædvanligvis med http://.

Underskrift for OCSP-besvarere:

Vælg eller ændr og indtast S/MIME-nøglen som skal bruges.

Ignorér tjenestens URL for certifikater

Markér dette for at springe over online validering med OCSP. Dette kræver dirmngr 0.9.0 eller senere.

Tjek ikke certifikatpolitik

Som standard bruger GnuPG filen ~/.gnupg/policies.txt til at kontrollere om en certifikatpolitik tillades. Hvis dette er markeret, kontrolleres ikke nogen politik.

Konsultér aldrig en CRL

Hvis dette er markeret, bruges certifikatrevokationslister aldrig til at validere S/MIME-certifikater.

Hent manglende udgivercertifikater

Markér dette hvis du ønsker at manglende udgivarcertifikater skal hentes om nødvendigt. Dette gælder begge valideringsmetoder, CRL og OCSP.

Udfør ikke nogen HTTP-forespørgsler

Deaktiverer brug af HTTP for S/MIME fuldstændigt.

Ignorér HTTP CRL-distributionssted for certifikater

Ved søgning efter stedet for en CRL, indeholder certifikatet “som skal testes” oftest indgange med såkaldte CRL-distributionssteder (DS) hvilket er URL'er som beskriver måden at få adgang til URL'en. Den første DS-indgang som findes bruges. Med dette ignoreres alle indgange som bruger HTTP-systemet ved søgning efter en passende DS.

Brug systemets HTTP-proxy

Hvis dette markeres, bruges værdien på HTTP-proxyen som vises til højre (som kommer fra miljøvariablen http_proxy) til hver HTTP-forespørgsel.

Brug denne proxy til HTTP-forespørgsler

Indtast stedet for HTTP-proxyen som skal bruges til hver HTTP-forespørgsel som har med S/MIME at gøre. Syntaksen er “vært:port”, for eksempel minproxy.etsted.dk:3128.

Udfør ikke nogen LDAP-forespørgsler

Deaktiverer brug af LDAP for S/MIME fuldstændigt.

Ignorér LDAP CRL-distributionssted for certifikater

Ved søgning efter stedet for en CRL, indeholder certifikatet “som skal testes” oftest indgange med såkaldte CRL-distributionssteder (DS) hvilket er URL'er som beskriver måden at få adgang til IRL'en. Den første DS-indgang som findes bruges. Med dette ignoreres alle indgange som bruger LDAP-systemet ved søgning efter en passende DS.

Primær vært for LDAP-forespørgsler

At indtaste en LDAP-server her gør at hver LDAP-forespørgsel først går til denne server. Mere nøjagtigt sætter indstillingen vært og port som angives i LDAP-URL'en ud af kraft, og bruges også hvis vært og port er udeladt fra adressen. Andre LDAP-servere bruges kun hvis forbindelsen til proxyen mislykkes. Syntaksen er VÆRT eller VÆRT:PORT. Hvis PORT udelades, bruges “port 389” (den sædvanlige LDAP-port).

Underliggende krypto

I dette faneblad kan du indstille hvilke underliggende krypto-programmer der skal bruges til kryptografiske OpenPGP- og S/MIME-operationer (såsom underskrift og kryptering).

I højre side ser du en liste af til;gængelige underliggende programmer. Under hver program-indgang, kan du se hvilke protokoller (OpenPGP og/eller S/MIME) dette program understøtter. Hvis en protokol ikke er på listen, så understøtter programmet den ikke. Hvis den er på listen, men gjort grå, så understøtter programmet protokollen, men nogle krævede programmer blev ikke fundet, eller der opstod andre fejl under initialiseringen. Hvis du trykker Skan igen, vil en dialog komme frem med en liste af grunde til at initialiseringen mislykkedes.

For at indstille et underliggende program, vælges det på listen af tilgængelige programmer og der trykkes på Indstil.... Dialogen for indstilling pr-program laves dynamisk ud fra den information der returneres fra programmet. Det kan derfor blive ændret hvis du opdaterer de underliggende programmer, selvom selve KMail er uændret. Hvis knappen Configure... er deaktiveret, understøtter det underliggende program ikke en sådan indstillingsdialog.

Referér venligst til manualerne for disse programmer for en beskrivelse af tilvalgene der bliver præsenteret i disse indstillingsdialoger.

Foran hvert programs protokolindgange, ser du et afkrydsningsfelt, hvormed du vælger hvilke programmer der skal bruges for en given protokol. Disse afkrydsningsfelter er eksklusive pr protokol,hvilket betyder at hvis du vælger et program til at udføre OpenPGP-operationer, vil enhver tidligere valgt OpenPGP-implementation blive afmarkeret, men valget af S/MIME-program vil være uændret. Hvis intet program er valgt for en given protokol, betyder dette at den er effektivt deaktiveret for brug i KMail.



[3] Dette tilvalg aktiverer en tilstand for brug af e-mail-kryptering der sommetider (misvisende) kaldes “kun-transport” kryptering. I denne tilstand, bliver brev-krypteringen strippet af så snart brevet har nået sit mål. Krypteringen varer kun mens brevet er undervejs.

KMail understøtter kun denne tilstand halvhjertet, idet denne slags funktionalitet ville være bedre placeret på post-serverens (MTA) end på post-klientens (MUA)-niveau. Derfor vil fremtidige udgaver af KMail muligvis droppe støtte for denne valgmulighed.

[4] Dette vil genetablere alle sådanne advarsler KMail. Det giver ikke meget mening at tillade mere finkornet valg af hvilke advarsler der skal vises da du blot igen kan markere valget om at undertrykke dem igen, når de viser sig næste gang.



Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Siden diverse
Siden diverse

Siden diverse

Mapper

Bed om bekræftelse før alle breve flyttes til affald

Aktivér dette hvis du ønsker at blive bedt om bekræftelse når du bruger Mappe->Flyt alle breve til affald.

Ekskludér vigtige breve fra at udløbe

Aktivér dette hvis vigtige breve ikke skal udløbe når breve ellers udlåber, dvs. når gamle breve slettes automatisk.

Når der forsøges at finde ulæst post

Dette kontrollerer hvad der sker når du trykker på en af genvejene til at gå til næste eller forrige ulæste brev (f.eks. Mellemrum). Hvis du beder KMail om at gå til næste ulæste brev selvom der ikke er nogen ulæste breve under det valgte brev sker følgende:

  • Hvis Ikke i løkke er valgt så sker der ingenting.

  • Hvis Løkke i denne mappe er valgt så vil KMail søge fra begyndelsen af den nuværende mappe efter et ulæst brev. Hvis der ikke findes et, sker der ingenting.

  • Hvis Løkke i alle mapper er valgt så vil KMail gennemsøge nuværende mappe for et ulæst brev. Hvis intet findes, så vil KMail søge i næste mappe der indeholder ulæste breve.

Tilsvarende hvis du beder KMail om at gå til forrige ulæste brev.

Spring til næste ulæste brev når du går ind i en mappe.

Hvis dette er aktiveret, vil KMail gå til første ulæste brev når du går ind i en mappe. Hvis det ikke er aktiveret, vil KMail gå til det første nye brev, eller hvis der ikke er noget nyt brev, til brevet der var valgt da du forlod mappen.

Markér valgt brev som læste efter...

Når du vælger et nyt eller ulæst brev, vil KMail ændre brevets status til læst efter det antal sekunder som er indtastet her. Hvis du deaktiverer dette, vil breve beholde deres nye eller ulæst status

Bed om handling efter at have trukket breve til en anden mappe

Når du trækker et brev til en anden mappe, vil en lille popop spørge dig om du ønsker at flytte eller kopiere brevet. Hvis du deaktiverer dette, vil brevet blive flyttet med det samme uden en popop.

Som standard er brev-mapperne på disken...

Her kan du sætte standard-mappeformatet der bruges når du laver en ny mappe.

Åbn denne mappe når der startes op

Her kan du indstille den mappe der som standard skal vælges når du starter KMail. Hvis du kun bruger IMAP-mapper, så vil du måske ønske at stille dette til din indbakke i IMAP. Hvis du gør dette, kan du kollapse de lokale mapper i mappelisten, og så vil de forblive kollapsede når KMail starter.

Tøm for affald ved når programmet afsluttes

Affaldsmappen ryddes for breve når du afslutter KMail hvis dette er valgt.

Groupware

Aktivér IMAP's ressource funtionalitet

Gør det muligt at opbevare indgange fra Kontact-programmerne (KOrganizer, KAddressBook og KNotes). Dette skal vælges så snart du indstiller Kontact som en KDE Kolab-klient. Når punktet er aktiveret, skal du også tilføje passende ressourcer fra KDE's kontrolcenter (kcontrol) under afsnittet Ressourceindstillinger for KDE. Kolab-ressourcer skal tilføjes hvis ressourcefunktionerne gælder en indstilling af en KDE Kolab-klient.

Format brugt til groupware-mapper

Vælg formatet som bruges til at opbevare indholdet i groupware-mapperne.

  • Standardformatet er Standard (Ical eller Vcard) for kalendermapper (Ical) og adressebogsmapper (Vcard). Dette gør alle funktioner i Kontact tilgængelige.

  • Brugere af Kolab skal vælge Kolab (XML). Formatet bruger en egen model som passer bedre med den som bruges af Microsoft Outlook™, og som virker bedre sammen med det.

Sprog for groupware-mapper

Vælg mellem tilgængelige sprog for at angive mappenavnene for opbevaring med IMAP til dit lokale sprog. Bemærk at punktet kun er beregnet til at virke bedre sammen med Microsoft Outlook™. Det anbefales ikke at ændre normalværdien hvis du ikke bliver nødt til det, eftersom det gør det umuligt at skifte sprog.

Ressourcemapper er i konto

Vælg overliggende mappe for IMAP-ressource-mapper. Du skal vælge navnet på din IMAP/DIMAP-konto. Normalt indstiller Kolab-serveren IMAP-in-bakken som overliggende mappe.

Skjul groupware-mapper

Du skulle ikke behøve at se mapperne som indeholder IMAP-ressourcer. Hvis du alligevel vil se dem, kan du angive det ved at aktivere dette.

Behandl Fra:/Til:-hovederne i svar på inbydelser

Aktivér dette for at få Microsoft Outlook™ til at forstå dine svar på indbydelser.

Sende indbydelser i brevets tekst

Indbydelser plejede at blive sendt som bilag til e-mail. Ved at aktivere dette, lader du indbydelsesbreve blive sendt i brevteksten, hvilket er nødvendigt for at sende indbydelser til Microsoft Outlook™.



Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

forrige
næste
hjem


Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Kapitel 5. Menuindgange
Menuindgange
forrige
næste

Kapitel 5. Menuindgange

Daniel Naber

David Rugge

Michel Boyer de la Giroday

Oversætter: Erik Kjær Pedersen
revision 1.7 (2004-07-11)

Hvert menupunkt diskuteres nedenfor. Når der er en tastaturgenvej der udfører en funktion fra et menupunkt, vil standardgenvejen stå det ved siden af menupunktet.

Hovedvinduet

Filmenu

Fil->Nyt vindue

Laver et nyt hovedvindue.

Fil->Åbn... (Ctrl+O)

Tillader dig at åbne filer som indeholder e-mail-breve.

Fil->Gem som... (Ctrl+S)

Gemmer det aktuelt viste brev til en tekstfil, inklusive alle hoveddele og bilag.

Fil->Udskriv... (Ctrl+P)

Viser en dialog der lader dig udskrive det aktuelt viste brev.

Fil->Komprimér alle mapper

Vil komprimere alle mapper, dvs. det vil flytte og slette brevene på disken rigtigt, på den måde du har flyttet og slettet dem i KMail.

Fil->Lad gamle breve udløbe

Slet gamle breve fra alle mapper, ifølge de regler der er i hver mappes Egenskaber-dialog (standarden er ikke at slette gamle breve overhovedet).

Fil->Genopfrisk lokal IMAP-cache

Dette vil fjerne alle ændringer du har lavet lokalt på dine IMAP-mapper og hente alting igen fra serveren. Brug dette hvis der opstår problemer med den lokale cache.

Fil->Tøm alle affaldsmapper

Brug dette for at tømme alle affaldsmapper, dvs. den lokale affaldsmappe og alle affaldsmapper som du måtte have på IMAP-servere.

Fil->Tjek post (Ctrl+L)

Tjekker for nye breve i alle dine konti, undtagen de der har Ekskludér fra "Tjek post" aktiveret.

Fil->Tjek post i

Undermenu der lader dig tjekke for nye breve fra en bestemt konto.

Fil->Send breve i køen

Sender brevene der er i din udbakke.

Fil->Afslut (Ctrl+Q)

Lukker det nuværende hovedvindue og afslutter KMail hvis der kun er dette ene vindue.

Redigér-menuen

Redigér->Fortryd (Ctrl+Z)

Fortryder det sidste du gjorde, eller slet handling. Bemærk at du ikke kan fortryde en sletning i affaldsmappen.

Redigér->Kopiér (Ctrl+C)

Kopierer udvalgt tekst til klippebordet.

Redigér->Redigér brev (T)

Redigerer det valgte brev, hvis det kan redigeres. Kun breve i udbakke og kladder mappen kan redigeres.

Redigér->Flyt til affald (Delete)

Flytter de valgte breve til affaldsmappen. Hvis de valgte breve allerede er i affaldsmappen, bliver de rigtigt slettede.

Redigér->Slet (Shift+Delete)

Sletter de valgte breve. Der er ingen måde at genoprette brevene når de er slette med denne kommando.

Redigér->Find i brev... (Ctrl+F)

Lader dig søge efter en streng i det aktuelt viste brev.

Redigér->Udvælg alle breve (Ctrl+A)

Vælger alle breve i den nuværende mappe.

Redigér->Udvælg brev tekst (Ctrl+Shift+A)

Udvælger teksten i det aktuelt viste brev.

Vis-menuen

Vis->Overskrifter

Ændrer formatet på brevets hoveddele i Brevvinduet.

Vis->Bilag

Ændrer den måde bilag vises i Brev-ruden (uafhængigt af MIME-træet). Med Som ikoner ser alle bilag ud som ikoner for neden i brevet. Smart vil vise bilag som ikoner, med mindre deres indholdsdisposition er indlejrede. Du kan aktivere indlejret-indholddisposition i dine egne breve ved at vælge Foreslå automatisk visning i bilagets egenskabsdialog. Bilag indlejret viser indholdet af bilagene ved bunden af brevet. Bilag der ikke kan vises, f.eks. komprimerede filer, vil stadig blive vist som en ikon. Skjul vil ikke vise bilag.

Vis->Ulæst søjle

Lader dig angive om antallet af ulæste breve skal vises i parenteser ved siden af mappenavnet (Vis efter mappenavn) eller i en særskilt søjle (Vis i separat søjle)

Vis->Total søjle

Viser en søjle i listen af mapper som viser antallet af breve pr mappe.

Vis->Ekspandér tråd (.)

Hvis Mappe->Tråd breve er aktiveret, vil dette vise tråden for det aktuelle brev, dvs. alle breve der er svar på det aktuelle brev.

Vis->Kollaps tråd (,)

Hvis Mappe->Tråd breve er aktiveret, vil dette skjule tråden for det aktuelle brev, dvs. det vil skjule alle breve der er svar på det aktuelle brev.

Vis->Ekspandér alle tråde (Ctrl+.)

Ekspanderer alle tråde i den nuværende mappe.

Vis->Kollaps alle tråde (Ctrl+,)

Kollapser alle tråde i den nuværende mappe.

Vis->Se kildetekst (V)

Viser brevet og dets fuldstændige hoved i almindeligt tekstformat i et nyt vindue. Dette kan være nyttigt for at finde ud af hvor et brev kommer fra. Du bør vide at det er nemt at snyde med Fra: hoveddelen af et brev, men man kan stadigvæk finde ud af hvilke e-mail-servere der er blevet brugt til at sende brevet, ved at kigge på Modtaget: linjerne i hovedet.

Vis->Brug skrifttype med fast bredde (X)

Bruger en fastbredde-skrifttype til at vise brevene i den aktuelle mappe. Skrifttypen der bliver brugt kan indstilles i afsnittet Udseendeaf KMail's indstillingsdialog.

Vis->Vælg tegnsæt

Lader dig vælge det tegnsæt der bliver brugt i brevpanelet. Standarden, Auto, skulle virke i næsten alle tilfælde.

Kør-menu

Kør->Næste brev (+)

Vælger det næste brev i brevlisten. Tastaturgenvejen Højre pil udfører også denne handling.

Kør->Næste ulæste brev (+)

Vælger det næste ulæste brev i brevlisten. Hvis der ingen ulæste breve er under det nuværende, så afhænger hvad der sker af værdien i tilvalget Når der forsøges at finde ulæst post.

Kør->Forrige brev (P)

Vælger det forrige brev i brevlisten.

Kør->Forrige ulæste brev (-)

Vælger det tidligere ulæste brev i brevlisten. Hvis der ingen ulæste breve er under det nuværende, så afhænger hvad der sker af værdien i tilvalget Når der forsøges at finde ulæst post.

Kør->Næste ulæste mappe (Ctrl++)

Springer den næste mappe med ulæste breve.

Kør->Forrige ulæste mappe (Ctrl+-)

Springer til forrige mappe med ulæste breve.

Kør->Næste ulæste tekst (Mellemrum)

Rul nedad hvis du endnu ikke er ved bunden af et brev, ellers spring til næste ulæste brev.

Mappe menu

Mappe->Ny mappe...

Åbner Mappeegenskaber-dialogen, der lader dig oprette en ny mappe.

Mappe->Markér alle breve som læste

Sætter status for alle nye og ulæste breve i den aktuelle mappe til læst.

Mappe->Komprimér

Komprimerer mappefilen for at reducere dens brug af diskplads. Sædvanligvis komprimerer KMail alle mapper automatisk, men under visse omstændigheder vil du måske ønske at komprimere en mappe manuelt.

Mappe->Udløb

Sletter gamle breve fra nuværende mappe eller flytter dem til en anden mappe, ifølge reglerne i mappens Egenskaber-dialog (standarden er ikke at slette eller flytte gamle breve). Sædvanligvis går KMail dette automatisk, men under visse omstændigheder vil du måske ønske at lade en mappe udløbe manuelt.

Breve->Fjern dobbelte breve (Ctrl+*)

Gennemsøger mappen for gengangere og sletter dem.

Mappe->Tjek for post i denne mappe (F5)

Tjekker om der er ny post ankommet i den mappe der er valgt nu. Dette er kun tilstede i IMAP-mapper.

Mappe->Flyt alle breve til affald

Flytter alle breve fra den valgte mappe til affaldsmappen. Dette er kun tilgængeligt hvis den valgte mappe ikke er affaldsmappen.

Mappe->Tøm affald

Sletter alle breve permanent. Dette er der kun hvis den nuværende mappe er affaldsmappen.

Mappe->Slet mappe

Fjerner den valgte mappe og al dens indhold inkluderende undermapper.

Advarsel

Bemærk at der ikke findes nogen måde at få fat på en mappes indhold efter den er blevet fjernet.

Mappe->Foretræk HTML for almindelig tekst

Hvis dette er aktiveret bliver HTML-breve i denne mappen vist ved hjælp af HTML- fremvisning. Af sikkerhedsgrunde anbefaler vi kun at aktivere dette for breve man stoler på.

Mappe->Tråd breve

Hvis dette er aktiveret bliver brevene i brevlisten vist i en trælignende liste, med svar der vises lige under de breve de svare på.

Mappe->Tråd breve også efter emne

Hvis dette er aktiveret så er brevene ikke kun grupperet ifølge særlig information inkluderet i brevene, men også efter emne, dvs. breve med samme emne opfattes som værende relaterede. Hvis mange breve er trådede under urelaterede breve så vil du måske deaktivere dette.

Mappe->Egenskaber

Åbner Egenskaber-dialogen som lader dig ændre indstillinger for den valgte mappe.

Brev menu

Brev->Nyt brev... (Ctrl+N)

Åbner brevskrivervinduet så du kan skrive et nyt brev.

Brev->Nyt brev til mailingliste...

Åbner brevskriver-vinduet så du kan skrive et nyt brev. Hvis den aktuelle mappe indeholder en postliste og har en postadresse defineret, vil denne adresse være standard Til: adresse.

Brev->Svar... (R)

Åbner brevskrivervinduet, indsætter den citerede tekst fra det nuværende brev og nulstiller Til:-feltet enten med e-mail-listens adresse (hvis du svarer et brev fra en e-mail-liste) eller med den foretrukne svaradresse for afsenderen. Hvis du ønsker at kontrollere hvilken adresse Til:-feltet skal stilles til så skal du enten bruge Brev->Svar til forfatter... eller Brev->Svar til e-mail-liste.... Din identitet vil automatisk blive sat til den som dette brev blev sendt til.

Brev->Svar til alle... (A)

Åbner brevskrivervinduet, indsætter den citerede tekst fra det nuværende brev og nulstiller Til:-feltet enten med e-mail-listens adresse (hvis du svarer et brev fra en e-mail-liste) eller med den foretrukne svaradresse for afsenderen. Feltet Kopi til (CC): er stillet til alle de andre adresser der er på det modtagne brev bortset fra dine egne adresser. Din identitet vil automatisk blive sat til den som dette brev blev sendt til.

Brev->Svar forfatteren... (Shift+A)

Åbner brevskrivervinduet, indsætter den citerede tekst i det nuværende brev og stille Til:-feltet med afsenderens foretrukne adresse. Dette vil automatisk sætte din identitet til den som brevet var sendt til.

Brev->Svar til mailingliste... (L)

Åbner brevskrivervinduet, indsætter den citerede tekst fra det nuværende brev og nulstiller Til:-feltet enten med e-mail-listens adresse. Hvis du ikke angav en e-mail-listes adresse for den valgte mappe og KMail ikke kan afgøre adressen ud fra brevet så vil Til:-feltet være tomt. Din identitet vil automatisk blive sat til den som dette brev blev sendt til.

Brev->Svar uden at citere... (Shift+R)

Virker ligesom Svar... bortset fra at teksten i dette brev ikke bliver citeret.

Brev->Videresend

Viderebefordrer brevet til en ny modtager. Med Som bilag bliver brevet og dets bilag et bilag til det nye brev. De oprindelige brevhoveder indgår også i det viderebefordrede brev. Med Direkte, kopieres brevets tekst og visse vigtige hovedfelter til det nye brevs tekst med markering af den viderebefordrede del. Bilag viderebefordres som bilag i det nye brev. Som sammendrag sammenfletter brevet til et bilag i form af et MIME-sammendrag. Send videre fungerer som viderebefordre, bortset fra at brevet forbliver ligedan (selv feltet Fra:). Brugeren som sendte brevet videre, tilføjes i et særligt hovedfelt (Viderebefordret fra, Viderebefordret dato, Viderebefordret til, osv.).

Brev->Send igen...

Åbner et brevskrivervindue med dette brev så det kan sendes igen. Dette er kun tilgængeligt for breve som du har sendt, eller mere præcist, for breve som har sendt status.

Brev->Kopiér til

Kopierer de valgte breve til en bestemt mappe.

Brev->Flyt til

Flytter de valgte breve til en bestemt mappe.

Brev->Markér brev

Tillader dig at ændre status på det valgte brev til en af følgende tilstande:

StatusSymbolBetydning
LæsArk papir før konvolutBrevet er blevet læst.
NyLukket konvolut med stjerneBrevet er nyt for KMail og for dig.
UlæsteLuk konvolutBrevet er ikke nyt i KMail men er endnu ikke blevet læst.
VigtigtFlagDenne status bliver ikke sat automatisk af KMail. Du kan bruge den frit til at markere breve på en måde som er af betydning for dig.
SvaretBlå drej-tilbage pilEt svar på dette brev er blevet sendt.
VideresendtBlå pilBrevet er blevet videresendt til en anden.
I køKonvolutBrevet er sat i kø i udbakken for at blive sendt senere.
SendtKonvolut i vinkelBrevet er blevet sendt.
SpamRundt genbrugssymbolDenne status bliver ikke sat automatisk af KMail. Du kan bruge den til at markere spam.
SkinkeGrønt mærkeDenne status bliver ikke sat automatisk af KMail. Du kan bruge den til at markere breve der ikke er spam.
Brev->Markér tråd

Tillader at du ændrer status for alle brevene i en tråd. De mulige tilstande er de samme som for Brev->Markér brev.

Brev->Overvåg tråd

Brug dette til at markere tråde som du ønsker at holde øje med, med henblik på yderligere bidrag til diskussionen.

Brev->Ignorér tråd

Brug dette til at markere tråde du ikke er interesseret i. Nye bidrag til denne tråd vil automatisk blive markeret som læst.

Brev->Opret filter

Åbner Filter dialog med et nyt filter tilføjet. Dette nye filter er baseret på felter i det aktuelle brev afhængig af hvilket undermenupunkt du vælger.

Brev->Anvend filtre (Ctrl+J)

Anvender dine filtre på de valgte breve.

Brev->Anvend filter...

Lader dig anvende et individuelt filter på de valgte breve. Kun filtre for hvilke du aktiverede Tilføj dette filter til Anvend filter menuen vil være tilgængelige.

Værktøjer-menu

Værktøjer->Find breve... (S)

Åbner et vindue der lader dig søge efter breve med visse karakteristiske træk, f.eks. et bestemt emne. Start søgningen ved at indgive nogle værdier og tryk på Søg. Klik på et af de resulterende breve, og det ved blive vist i læsevinduet.

Værktøjer->Adressebog

Starter KAddressBook KDE's adressebog.

Værktøjer->Certifikathåndtering...

Starter Kleopatra, KDE's certifikathåndtering.

Værktøjer->GnuPG log-fremviser

Starter KWatchGnuPG, et værktøj til at præsentere fejlretningsuddata for programmet GnuPG. Hvis underskrift, kryptering eller verifikation på mystisk vis holder op med at virke, kan du måske finde grunden ved at kigge i loggen.

Værktøjer->Importér breve...

Starter kmailcvt (som er en del af kdepim). Dette program lader dig importere breve fra adskillige almindeligt kendte e-mail-klienter til KMail.

Værktøjer->Redigér "Væk fra kontoret"-svar...

Start dialogen Indstil "Væk fra kontoret"-svar, som lader dig indstille meddelelser om fravær.

Bemærk

Funktionen "Væk fra kontoret"-svar afhænger af filtrering på serversiden. For at kunne bruge den, skal du indstille Filtreringsfanebladet (se punkt relevant for Kolab-serveren) ved indstilling af IMAP-kontoen.

Værktøjer->Filter log-viser...

Åbner fremvisningsvinduet for filter-loggen. Der finder du nogle valgmuligheder til at kontrollere logning af filterprocessen. I loggen vil du finde værdifuld information om hvilke filterregler der blev brugt, hvad der var resultatet af evalueringen af disse regler, og hvilke filterhandlinger der blev anvendt på en besked.

Værktøjer->Anti-spam guide...

Det starter en guide som kan hjælpe dig med at indstille filtrering af spam.

Opsætningsmenu

Opsætning->Vis værktøjslinje

Hvis dette er aktiveret er værktøjslinjen synlig (Værktøjslinjen er den med ikonen til at skrive et nyt brev osv.).

Opsætning->Vis hurtigsøgning

Hvis dette er aktiveret, vil Hurtigsøgningslinjen, som tillader dig hurtigt at søge efter breve der matcher en søgetekst, være synlig.

Opsætning->Indstil filtre...

Åbner Brev-filtre-vinduet.

Opsætning->Indstil POP-filtre...

Åbner Indstil Pop-filtre-vinduet.

Opsætning->Indstil genveje...

Åbner et vindue der lader dig indstille tastaturgenveje for mange menukommandoer.

Opsætning->Indstil påmindelse...

Åbner et vindue der lader dig indstille hvad der sker når ny post ankommer, såsom at afspille en lyd.

Opsætning->Indstil værktøjslinjer...

Åbner et vindue der lader dig vælge hvilke ikoner der kan ses i værktøjslinjen.

Opsætning->Indstil KMail...

Åbner Indstil vinduet.

Hjælpemenu

Disse er KDE's standardpunkter for Hjælpemenuen:

Hjælp->KMail-håndbogen (F1)

Starter KDE's Hjælpesystem startende med hjælpesiderne for KMail (dette dokument).

Hjælp->Hvad er dette? (Shift+F1)

Ændrer musemarkøren til en kombination af en pil og et spørgsmålstegn. Klik på punkter indenfor KMail vil åbne et hjælpevindue (hvis der findes et for dette punkt) der forklarer punktets funktion.

Hjælp->Rapportér problem...

Åbner problemrapport dialogen hvor du kan rapportere en fejl eller bede om en “ønskeseddel” egenskab.

Hjælp->Om KMail

Dette vil vise version og forfatterinformation.

Hjælp->Om KDE

Dette viser KDE versionen og anden basal information.

Derudover tilbyder KMail disse punkter:

Hjælp->KMail Indledning

Dette viser en velkomstskærm, med en liste af de vigtigste forskelle mellem din udgave af KMail og den tidligere.

Hjælp->Dagens vink

Dette viser en dialog med nyttigt vink angående brugen af KMail.

Brevskriver vindue
Brevskriver vindue

Brevskriver vindue

Brev menu

Brev->Ny brevskriver (Ctrl+N)

Åbner et nyt brevskriver-vindue.

Brev->Nyt hovedvindue

Laver et nyt hovedvindue.

Brev->Send nu (Ctrl+Return)

Sender brevet med det samme. Hvis du bruger SMTP til at sende dine breve og SMTP-serveren ikke kan nås, vil brevet blive puttet i indbakken og du vil få en fejlbesked. Du kan så senere sende brevene i udbakken ved brug af Fil->Send breve i køen.

Brev->Send senere

Putter brevet i udbakken for at sende det senere ved brug af Fil->Send breve ikøen.

Brev->Gem i kladdemappe

Gem brevet i kladder mappen, så du senere kan redigere og sende det.

Brev->Indsæt fil...

Indsætter en tekstfil i brevets tekst, startende ved markørens position.

Brev->Udskriv... (Ctrl+P)

Udskriver den aktuelle tekst.

Brev->Luk (Ctrl+W)

Lukker dette brevskriver-vindue.

Redigér-menuen

Redigér->Fortryd (Ctrl+Z)

Fortryd trin ved redigering af dette brev.

Redigér->Annullér fortryd (Shift+Z)

Omgør trin ved redigering af dette brev.

Redigér->Klip (Ctrl+X)

Klip tekst virker som med de fleste tekstbehandlere: den valgte tekst fjernes og puttes ind i klippebordet. Bemærk at du også kan også markere teksten og trække den til en ny placering.

Redigér->Kopiér (Ctrl+C)

Kopiér tekst virker som med de fleste tekstbehandlere: den valgte tekst kopieres og puttes ind i klippebordet. Bemærk at du også kan også markere teksten og holde Ctrl-tasten nede og så trække den til en ny placering til kopiering.

Redigér->Indsæt (Ctrl+V)

Indsætning virker som for de fleste editorer: teksten fra klippebordet indsættes ved markørens position.

Redigér->Udvælg alt (Ctrl+A)

Vælger al teksten i dit brev.

Redigér->Find... (Ctrl+F)

Åbner en dialog til at søge efter strenge i det aktuelle brev.

Redigér->Find næste (Ctrl+F)

Går til næste forekomst af den tidligere søgte streng.

Redigér->Erstat... (Ctrl+R)

Åbner en dialog der lader dig erstatte strenge i dit brev med andre strenge.

Redigér->Ryd mellemrum

Dette erstatter flere linjebrud eller mellemrum med enkelte linjebrud eller mellemrum. Det virker på den aktuelt valgte del af brevet, eller på hele brevet hvis der ikke er nogen markering.

Redigér->Indsæt som citat

Indsætter teksten fra klippebordet, markeret som citat.

Redigér->Tilføj citationstegn

Sætter citationstegn omkring den udvalgte tekst.

Redigér->Fjern citationstegn

Fjerner citationstegnene længst til venstre fra den udvalgte tekst.

Vis-menuen

Denne menu lader dig skifte mellem at vise hovedfelter og andre tilvalg i dette brevskriver-vindue.

Tilgængelige tilvalg er:

  • Alle felter

  • Identitet

  • Ordbog

  • Sendt-post-mappe

  • E-mailoverførsel

  • Fra

  • Svar til

  • Til

  • CC

  • BCC

  • Emne

Punkter der er synlige for øjeblikket har et mærke vist ved siden af navnet i menuen.

Vis->Brug fastbredde-skrifttype

Bruger en fastbredde-skrifttype til at vise det brev der redigeres for øjeblikket. Skrifttypen der bliver brugt kan indstilles i afsnittet Udseende af KMail's indstillingsdialog.

Indstillinger menu

Indstillinger->Vigtigt

Sætter prioriteten for brevet til Vigtigt. Modtagerens e-mail-klient må understøtte dette, ellers har det ingen virkning. KMail selv understøtter ikke prioriteter for indkommende post.

Indstillinger->Bed om dispositionspåmindelse

Hvis du vælger dette, beder du om et bekræftelsesbrev når dit brev er taget ned og læst af modtageren. Dette skal også være understøttet og aktiveret af modtagerens e-mail-klient for at virke.

Se Brevdisposition påmindelser for baggrundsinformation og måder at brugerindstille de læsekvitteringer som KMail selv sender.

Indstillinger->Underskriv brev

Underskriv brevet digitalt ved brug af OpenPGP. Du kan lære mere om dette i -kapitlet om OpenPGP.

Indstillinger->Kryptér brev

Kryptér brevet ved brug af OpenPGP. Du kan lære mere om dette i kapitlet om OpenPGP.

Indstillinger->Vælg kryptografisk brevformat

Vælg det kryptografiske brevformat der skal bruges til at underskrive og eller kryptere brevet digitalt i. Se den tidligere beskrivelse af hver valgmulighed for mere information.

Indstillinger->Formaterer (HTML)

Aktiverer HTML-redigering.

Indstillinger->Sæt Indkodning

Sæt tegnsætindkodningen for dette brev. Det valgte tegnsæt vil vise sig i overskrifterne for udgående breve. Du kan bruge Auto til næsten alle tilfælde, KMail vil fortælle dig hvis du behøver at vælge et andet tegnsæt manuelt.

Indstillinger->Tekstombrydning

Slå automatisk tekstombrydning til og fra. Det kan være nyttigt at slå det fra, hvis du ønsker at indsætte lange linjer der ikke skal ombrydes.

Indstillinger->Automatisk stavekontrol

Slår automatisk stavekontrol til og fra. Bemærk at i HTML-redigeringstilstand er automatisk stavekontrol ikke mulig.

Vedlæg menuen

Denne menu lader dig sætte indstillinger for bilag.

Vedlæg->Tilføj underskrift

Vedlægger din underskrift (“fodnote”) til enden af brevet.

Vedlæg->Vedlæg offentlig nøgle...

Vedlægger den tilsvarende PGP/GnuPG nøgle til dit brev.

Vedlæg->Vedlæg min offentlige nøgle

Vedlægger din PGP/GnuPG nøgle til dit brev.

Vedlæg->Vedlæg fil...

Vedlægger en eller flere filer til det aktuelle brev.

Vedlæg->Fjern bilag

Fjerner bilaget der er valgt i bilagdelen af brevskriveren.

Vedlæg->Gem bilag som...

Gemmer bilaget der er valgt i Vedlæg-vinduet til en fil.

Vedlæg->Bilagsegenskaber

Viser egenskaberne for det bilag der er valgt i Vedlæg-vinduet.

Værktøjer-menu

Værktøjer->Stavning...

Bruger KSpell til at tjekke stavning i brødteksten. Bemærk at du må indstille KSpell med Opsætning->Stavekontrol... hvis du bruger den første gang.

Værktøjer->Adressebog...

Åbner KAddressBook.

Opsætningsmenu

Opsætning->Vis hovedværktøjslinje

Hvis dette er aktiveret er hovedværktøjslinjen synlig, dvs. den med ikonen til at sende brevet osv..

Opsætning->Vis HTML-værktøjslinje

Hvis dette er aktiveret er HTML-værktøjslinjen synlig, dvs. den med værktøjer til at ændre egenskaber for det skrevne brev.

Opsætning->Stavekontrol...

Tillader dig at indstille KSpell, KDE's stavekontrol.

Opsætning->Indstil genveje...

Åbner et vindue der lader dig indstille tastaturgenveje for mange menukommandoer.

Opsætning->Indstil værktøjslinjer...

Åbner et vindue der lader dig bestemme hvilke ikoner, der skal vises i værktøjslinjen.

Opsætning->Indstil KMail...

Åbner KMail's indstillingsdialog.

Hjælpemenu

Indgangene i denne menu har samme betydning som indgangene i hovedvinduets hjælpemenu .



Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

forrige
næste
hjem


Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Kapitel 6. Ofte stillede spørgsmål (OSS)
Ofte stillede spørgsmål (OSS)
forrige
næste

Kapitel 6. Ofte stillede spørgsmål (OSS)

Daniel Naber

David Rugge

Oversætter: Erik Kjær Pedersen
revision 1.7 (2004-07-14)
6.1. Hvorfor bliver mine filtre ikke anvendt på indkommende breve fra IMAP-konti?
6.2. Brugen af PGP eller GnuPG er meget langsom eller den blokerer KMail?
6.3. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ønsker at bruge PGP/GnuPG med KMail?
6.4. Hvor gemmer KMail min opsætning og mine breve?
6.5. Hvorfor regenererede KMail indekset for en mappe?
6.6. Jeg kan ikke tilføje adresser til min adressebog efter opgradering til KDE 3.x.
6.7. Kan jeg bruge KMail sammen med en anden e-mail-klient, f.eks. mutt?
6.8. Hvordan konvertere jeg mine postkasser fra mbox til maildir?
6.9. Hvordan kan jeg bruge en anden browser end Konqueror til at åbne link i breve?
6.10. Hvordan kan jeg fjerne bilag fra breve uden at fjerne selve brevet?
6.11. Hvordan kan jeg få KMail til at tjekke for nye breve ved opstart?
6.12. Hvorfor bliver KMail langsom / holder op med at virke, når jeg prøver at sende store bilag?
6.13. Hvor kan jeg få en liste af ændringer mellem versioner af KMail?
6.14. Kan jeg indstille hvor mine e-mailmapper er?
6.15. Hvordan kan jeg bruge e-mail-mapper der ikke er på KMail's normale sted for brev-mapper?
6.16. Jeg er et af de mennesker, hvis breve består af 100 citerede linjer og en enkelt jeg selv skriver. Af en eller anden grund irriterer det folk. Kan KMail hjælpe mig og gøre alle gladere?
6.17. For nogle breve er værdien af Dato feltet ukendt eller det er ikke rigtigt.
6.18. Min underskrift har to bindestreger over sig. Hvad foregår der?
6.19. KMail henter de samme breve igen og igen.
6.20. Er der kendte problemer i KMail?
6.21. KMail viser ikke HTML-breve rigtigt.
6.22. Kan jeg bruge to forskellige udgaver af KMail samtidigt. Kan jeg gå tilbage fra denne udgave af KMail til en tidligere?
6.23. Understøtter KMail uuencodede filer?
6.24. KMail brød sammen mens jeg var ved at skrive et brev; er det brev gået tabt nu?
6.25. Når jeg forsøger at sætte en mappe til at forstå postlister, gør den ikke noget når jeg modtager post fra listen.
6.26. Min SMTP server kræver godkendelse. Understøtter KMail dette?
6.27. Kan jeg bruge KMail og procmail?
6.28. Stavekontrol genkender ikke ikke-engelske tegn.
6.29. Hvordan bruger jeg mine Eudora/Netscape/Outlook/... e-mailmapper i KMail?
6.30. Kan jeg bruge kryptering med min normale (ikke-SSL) POP3-konto?
6.31. Låser KMail de mapper den bruger?
6.32. Hvordan efterlader jeg post på serveren?
6.33. Hvordan indsætter jeg automatisk en tekstfodnote med mine breve?
6.34. Hvordan sætter jeg sendmail op til at virke med KMail hvis jeg har en opkaldsforbindelse?
6.35. Jeg har set demonstrationer af fjernkontrol opførsel med KMail. Er der noget dokumentation om de tilgængelige grænseflader?
6.36. Når jeg svarer på et brev, så er det kun en del af brevet der bliver citeret. Hvorfor det?
6.37. Jeg bruger kun IMAP. Kan jeg slippe for de lokale mapper på mappelisten, eller i det mindste lade dem være foldet sammen hele tiden?
6.1.

Hvorfor bliver mine filtre ikke anvendt på indkommende breve fra IMAP-konti?

Normale IMAP-tilstande understøtter ikke filtrering, men den nye ikke-forbundne IMAP-kontotype gør. Du kunne prøve at bruge filtrering på serversiden. (Spørg din admin hvordan filtre installeres på serveren og i hvilket format), da det IMAP drejer sig om altsammen er håndtering af din e-mail på serveren. Uheldigvis er det sådan, at selvom der findes et e-mail-filter-sprog (Sieve, defineret i RFC3028), er der ingen standardiseret adgangsprotokol til at installere eller redigere serverside-Sieve-scripter. Hvis en sådan protokol bliver tilgængelig i fremtiden, vil KMail formodentlig inkludere støtte for den.

6.2.

Brugen af PGP eller GnuPG er meget langsom eller den blokerer KMail?

KMail's adgang til PGP/GnuPG er synkron, dvs. den er blokeret mens PGP/GnuPG arbejder. Dette betyder at du måske vil ønske at deaktivere automatisk hentning af ukendte nøgler fra en nøgleserver for at få KMail til at se mere responsiv ud. Hvis du bruger GnuPG 1.0.7 (eller bedre) eller opgraderet fra en tidligere udgave, så sørg for at køre gpg --rebuild-keydb-caches én gang og gpg --check-trustdb efter hver import eller genopfriskning. Begge dele vil få GnuPG til at blive utroligt meget hurtigere.

6.3.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ønsker at bruge PGP/GnuPG med KMail?

KMail giver en enkel og nem måde at bruge grænsefladen for basale funktioner i disse programmer. Du bør dog stadig forstå hvordan disse programmer virker og hvad der måske kunne gøre deres brug usikker. Nogle vigtige emner:

  • Du bør virkelig teste om kryptering virker før du bruger det. KMail delvist er afhængig af PGP/GnuPG's fejlstrenge, som ofte ændres mellem forskellige udgaver.

  • KMail vil ikke kryptere breve med en (ikke underskrevet) offentlig nøgle der ikke stoles på. Hvis du ønsker at kryptere til sådan en nøgle bør du tjekke identiteten af nøgleejeren og kun underskrive nøglen med din hemmelige nøgle derefter. Hvis du ikke ønsker at gøre dette elle ikke kan tjekke identiteten af nøgleejeren, men ikke desto mindre ønsker at kryptere brevet så underskriv venligst nøglen lokalt med gpg --lsign keyID.

  • At stole på en fremmed offentlig nøgle uden at tjekke den er ikke en god idé.

  • KMail kan ikke kryptere og underskrive bilag hvis du bruger den indbyggede OpenPGP-støtte. For krypterede og underskrevne bilag skal du have krypto-plugin installeret og indstillet.

  • Startende fra GnuPG 1.0.7 skal du sætte din egen nøgle til den yderste troværdighed. Dette gøres ikke længere implicit for dig.

6.4.

Hvor gemmer KMail min opsætning og mine breve?

De fleste af KMail's indstillinger gemmes i $KDEHOME/share/config/kmailrc, hvor $KDEHOME typisk er ~/.kde. Identiteterne opbevares i $KDEHOME/share/config/emailidentities og din post i $KDEHOME/share/apps/kmail (eller ~/Mail hvis du opgraderede fra en tidligere udgave af KMail der brugte dette sted.) Bemærk at nogen af filerne er skjulte: husk også at kopiere dem hvis du ønsker at sikkerhedskopiere eller arkivere dine breve.

6.5.

Hvorfor regenererede KMail indekset for en mappe?

KMail regenererer indekset for en mappe nårsomhelst indekset synes at være for gammelt, dvs. når indholdet af en mappe er nyere end indekset. KMail regenererer indekset i dette tilfælde for at forhindre tab eller korrumpering af breve. Uheldivis kan breve der aktuelt er slettede vise sig igen, og brevmarkeringer (såsom vigtig osv.) kan gå tabt når indekset regenereres.

En for gammelt indeks kan opstå af forskellige grunde. De to vigtigste grunde er:

  • Et andet program ændrede indholdet af mappen. Hvis du ønsker at bruge KMail sammen med procmail så læs venligst denne OSS. Hvis du ønsker at bruge KMail sammen med en anden e-mail-klient så læs venligst denne OSS.

  • Hvis dit postkatalog (sædvanligvis $KDEHOME/share/apps/kmail/ eller ~/Mail) er på et volumen som er monteret via NFS og hvis uret på NFS-serveren er foran uret på din egen computer så vil NFS-serveren sommetider give en forkert fil-dato for indeks-filen. I dette tilfælde vil KMail antage at indekset er for gammelt selvom det i virkeligheden ikke er det. For at ordne dette problem må du (eller din systemadministrator) sørge for at uret på NFS-serveren og uret på din computer altid er synkroniserede. Én måde at opnå dette er ved at bruge ntp-dæmonen.

6.6.

Jeg kan ikke tilføje adresser til min adressebog efter opgradering til KDE 3.x.

Du kopierede formodentlig din gamle kmailrc-fil manuelt. Det er ikke nødvendigt, der er et script der gør sådanne ting når du kører KDE 3.x første gang. For at ordne problemet, fjerner du hele “[AddressBook]”-gruppen og adressebog-tilvalget i gruppen “[Generel]” i din kmailrc-fil. Imidlertid er chancen at du også vil løbe ind i andre problemer som config opdateringsscriptet ville have løst.

6.7.

Kan jeg bruge KMail sammen med en anden e-mail-klient, f.eks. mutt?

Hvis du bruger mbox-formatet for dine mapper er det ikke muligt at bruge en anden e-mail-klient mens KMail kører. Med mutt kan der også være problemer selv om begge programmer ikke kører samtidigt. Vi anbefaler at bruge maildir-formatet i dette tilfælde, det skulle løse alle problemer.

6.8.

Hvordan konvertere jeg mine postkasser fra mbox til maildir?

Der er ingen automatisk måde at gøre dette på. Du bliver nødt til at oprette en ny mappe i maildir-format og kopiere brevene fra mbox-mappen til denne nye mappe. Husk at tilpasse filterregler forbundet med den gamle mappe før du sletter den.

6.9.

Hvordan kan jeg bruge en anden browser end Konqueror til at åbne link i breve?

Ændr Fil-tilknytninger for HTML-filer ved brug af KControl.

6.10.

Hvordan kan jeg fjerne bilag fra breve uden at fjerne selve brevet?

Dette er ikke understøttet for øjeblikket. For at komme uden om dette, flyt brevet til kladdemappen, dobbeltklik på den for at åbne den i brevskriveren, fjern bilagene, gem brevet igen til kladdemappen og flyt det tilbage til sin mappe. Bagdelen ved dette er at datoen vilblive ændret dig dags dato. Visse andre headers er måske også ændrede.

6.11.

Hvordan kan jeg få KMail til at tjekke for nye breve ved opstart?

Hvis KMail altid skal tjekke for nye breve ved start, så skal Tjek post ved opstart aktiveres i Konto-indstilling-siden. Ellers også skal KMail startes med kmail --check.

6.12.

Hvorfor bliver KMail langsom / holder op med at virke, når jeg prøver at sende store bilag?

Det er kendt at KMail har problemer med store bilag. Vi arbejder på en løsning på dette problem for KDE 3.2 men for øjeblikket bruges midlertidigt virtuel hukommelse på cirka 10-15 gange størrelsen af bilaget. Det betyder at hvis du har et bilag på 2MB vil KMail muligvis midlertidigt behøve omkring 20-30 MB virtuel hukommelse (= RAM + swap-plads). Hvis du ikke har nok virtuel hukommelse vil dette føre til problemer.

6.13.

Hvor kan jeg få en liste af ændringer mellem versioner af KMail?

Velkomstskærmen giver en liste med alle vigtige ændringer for din version. Den vises når du vælger Hjælp->KMail indledning.

6.14.

Kan jeg indstille hvor mine e-mailmapper er?

Gå ud af KMail, lav en sikkerhedskopi af ~/.kde/share/config/kmailrc, og åbn den så til redigering og tilføj f.eks. folders=/home/username/.mail til “[General]” afsnittet. Flyt så alle dine mapper (inklusive de skjulte indeksfiler) til den nye placering. Næste gang du starter KMail vil den bruge /home/username/.mail i stedet for /home/username/.kde/share/apps/kmail. Bemærk at KMail vil tabe sine filtre, hvis du flytter e-mail-mappens placering, men glemmer at flytte eksisterende mapper.

6.15.

Hvordan kan jeg bruge e-mail-mapper der ikke er på KMail's normale sted for brev-mapper?

For at tilføje hele mbox e-mail-mappen bruges ln -s /somewhere/Mail/.ekstern.mappe /home/username/share/apps/kmail/.minbrev.mappe. Bemærk at det ikke er muligt at bruge link til filer, kun link der peger på mapper vil virke.

6.16.

Jeg er et af de mennesker, hvis breve består af 100 citerede linjer og en enkelt jeg selv skriver. Af en eller anden grund irriterer det folk. Kan KMail hjælpe mig og gøre alle gladere?

Selvfølgelig. Vælg bare en kort relevant del af det oprindelige brev med musen før du svarer. Kun denne del vil så blive citeret i dit svar.

6.17.

For nogle breve er værdien af Dato feltet ukendt eller det er ikke rigtigt.

Formodentlig er “Dato:” hovedfeltet i disse breve i stykker og KMail kan ikke fortolke det. Det er ikke en fejl i KMail men i de programmer der sendte brevet.

6.18.

Min underskrift har to bindestreger over sig. Hvad foregår der?

Adskillelse af underskriften fra brødteksten med to bindestreger og et mellemrum på en enkelt linje er almindelig brug. Disse symboler tillader e-mail-klienter der genkender dem at skære dem ud af et svar. Hvis din underskrift ikke allerede har denne adskiller, vil KMail automatisk tilføje den.

6.19.

KMail henter de samme breve igen og igen.

Dette sker hvis du har Efterlad hentede breve på serveren efter hentning deaktiveret og din POP3 server ikke understøtter UIDL-kommandoen. Der er for øjeblikket ingen nødløsning for dette udover at vælge Efterlade hentede breve på serveren efter hentning. En mere detaljeret forklaring bliver givet i dette postliste-brev.

6.20.

Er der kendte problemer i KMail?

En liste af indsendte problemer findes på KMail's hjemmeside. Bemærk at ikke alle disse problemer er rigtige. Alt i alt mener vi at KMail nu er et meget robust stykke programmel.

Advarsel

Du bør imidlertid ikke køre KMail mens en anden e-mail-klient allerede har adgang til filerne i ~/Mail. Hvis du prøver på at gøre dette, vil du måske tabe breve. Bemærk at du bør lave sikkerhedskopier af dine breve under alle omstændigheder.

6.21.

KMail viser ikke HTML-breve rigtigt.

Referencer til eksternt indhold såsom billeder er som standard deaktiveret, da de kan bruges til at spore om og hvornår du læser et brev. Indlæsning af eksterne referencer kan aktiveres i Sikkerhed-fanebladet i KMail's indstillingsdialog. Plugin (såsom Macromedia® Flash), Java™ og JavaScript vil heller ikke blive vist i KMail af sikkerhedsgrunde og der er ingen måde at aktivere dem.

6.22.

Kan jeg bruge to forskellige udgaver af KMail samtidigt. Kan jeg gå tilbage fra denne udgave af KMail til en tidligere?

Du kan kun køre én udgave af KMail på én gang. Vi anbefaler også at blive ved en bestemt udgave, og ikke at skifte frem og tilbage mellem forskellige udgaver. Nedgradering til en ældre version vil formodentlig give problemer , f.eks. idet indeksfil formatet kan være ændret. Opgradering skulle aldrig være et problem.

6.23.

Understøtter KMail uuencodede filer?

Uuencoded bilag er understøttede, men inline uuencoded filer er ikke.

6.24.

KMail brød sammen mens jeg var ved at skrive et brev; er det brev gået tabt nu?

KMail forsøger at gemme dit brev til ~/dead.letter i tilfælde af sammenbrud. Næste gang du starter KMail skulle brevskriveren komme frem med dit brev igen. Hvis den ikke gør det, så prøv at åbne ~/dead.letter i en tekstredigering. Hvis den ikke eksisterer var sammenbruddet så slemt at KMail ikke kunne gemme din post.

6.25.

Når jeg forsøger at sætte en mappe til at forstå postlister, gør den ikke noget når jeg modtager post fra listen.

Associering af en mappe med en postliste har intet at gøre med filtrering af postlistens breve— du skal tilføje et nyt filter manuelt. Når du har associeret en mappe med en postliste, kan du imidlertid bruge Brev->Svar til mailingliste... eller Brev->Nyt brev til mailingliste... og postliste adressen vil blive sat i Til: feltet.

6.26.

Min SMTP server kræver godkendelse. Understøtter KMail dette?

Der er to almindelige teknikker for SMTP godkendelse: “SMTP efter POP3” og “SMTP Auth”. “SMTP Auth” kan sættes i Generelt-fanebladets af SMTP-indstillingsdialogen. For at bruge “SMTP efter POP3” må du samle alle dine breve i udbakken og sende dem lige efter du har hentet ny post. Du kan få KMail til at sende breve i køen automatisk med tilvalget Send breve i udbakken i Konto-indstillingssiden.

6.27.

Kan jeg bruge KMail og procmail?

Ja, men det er vigtigt at gøre det på den rigtige måde, ellers vil du måske miste post. For at bruge procmail og KMail skal du sætte KMail op så den vil hente ny post fra kø-filerne hvor procmail putter din post. Sæt ikke procmail op til at levere posten til en KMail mappe, dette kan ikke fungere.

For hver procmail køfil, må du så oprette en konto fra hvilken KMail vil hente ny post. Du skal også sørge for at have det rigtige lockfile navn for denne konto. Når du sætter en konto op, vil KMail udføre en minimal analyse af din .procmail fil, og vil forsøge at lave en liste over alle køfiler den har fundet, og også lockfilerne ved siden af procmail låsefil punktet. procmail lader brugeren angive låsefiler på tre forskellige måder. Så det er ikke muligt at etablere en korrespondance mellem køfiler og lockfiler. Så det er dig, der skal sørge for at angive den rigtige låsefil for hver køfil

6.28.

Stavekontrol genkender ikke ikke-engelske tegn.

Før du kan bruge stavekontrol første gang, må du indstille den. Du kan gøre dette i brevskriver-vinduets menu under Opsætning->Stavekontrol.... Du kan sætte ordbog og tegnsæt der.

6.29.

Hvordan bruger jeg mine Eudora/Netscape®/Outlook/... e-mailmapper i KMail?

Se afsnittet Brug af andre postkasse filer med KMail.

6.30.

Kan jeg bruge kryptering med min normale (ikke-SSL) POP3-konto?

Hvis din POP3-server kører en ssh dæmon, kan du bruge ssh til at sende din POP3-forbindelse gennem en tunnel ved brug af følgende kommando:

ssh -L 11000:127.0.0.1:110 bruger@vaert

Ændr din KMail indstilling til at hente posten via POP3 fra localhost og så vil ssh lave en tunnel på forbindelsen for dig.

Bemærk

Hvis ikke-krypterede breve allerede er blevet sendt via internettet er den eneste fordel ved at bruge ssh at dit kodeord vil blive sendt krypteret til POP3-serveren.

6.31.

Låser KMail de mapper den bruger?

KMail låser ikke filerne i ~/Mail.

For at undgå risikoen for tab af post når der bruges en lokal konto er det nødvendigt at sørge for at KMail bruger samme type lås som din e-mail-leveringsagent.

Der er fem forskellige låsemuligheder du kan bruge:

  • Procmail låsefil

  • Mutt dotlock

  • Mutt dotlock privilegeret

  • FCNTL (standard)

  • ingen (brug med omhu)

Procmail lockfile vil bruge et lille redskab der kommer med procmail der hedder lockfile. Du kan bruge dette hvis dine e-mailmapper er i en mappe hvor du har lov til at skrive. Dette vil ikke virke på din /var/spool/mail/bruger fil i de fleste tilfælde. Det vil lave .lock filer i din konto når KMail kigger efter ny post. Bemærk venligst at dette kun virker hvis procmail er installeret på dit system.

Mutt dotlock og Mutt dotlock privilegeret vil begge bruge et lille redskab der kommer med mutt som hedder mutt_dotlock. Mutt dotlock kan bruges på samme måde som Procmail lockfile valget, med samme begrænsninger med hensyn til /var/spool/mail/ mapper. Mutt dotlock privileged valget kan imidlertid lave låsefiler i /var/spool/mail mappen. mutt_dotlock er et setgid program og dette valg vil køre i setgid tilstand. Bemærk venligst at disse valg kun virker hvis mutt er installeret på dit system.

FCNTL vil bruge fcntl() systemkaldet.

Advarsel

Brug af FCNTL-lås kan muligvis få systemet til at fryse når e-mail kø-filen er på en NFS-monteret enhed.

Hvis du ikke ønsker at låse, så er ingen det valg du ønsker. Der er imidlertid risiko for at miste post når ingen låsemekanisme bruges.

6.32.

Hvordan efterlader jeg post på serveren?

Se Download filtre-kapitlet. Hvis du ønsker at efterlade alle breve på serveren: åbn Opsætning-> Indstil KMail... vinduet. Klik på Netværk-siden. Vælg din konto fra listen af konti og klik på Ændr... knappen. Denne dialog indeholder indstillingen Efterlad hentede breve på serveren, som du skal aktivere.

6.33.

Hvordan indsætter jeg automatisk en tekstfodnote med mine breve?

Tekstfodnoten kaldes også en underskriftsfil (og skal ikke blandes sammen med kryptografisk underskrift). Vælg Opsætning->Indstil KMail... Kig i Identitet fanebladet efter Underskrift-siden og tilføj din underskrift der. Gå så til fanebladet Generelt i Brevskriver-siden og aktivér. Vedhæng underskrift automatisk

6.34.

Hvordan sætter jeg sendmail® op til at virke med KMail hvis jeg har en opkaldsforbindelse?

Først bør du undersøge om din distribution kan gøre dette for dig. Det er sandsynligvis allerede blevet sat op under installationen.

Hvis dette ikke er tilfældet, vil du måske ønske at kigge på Mail Queue HOWTO

6.35.

Jeg har set demonstrationer af fjernkontrol opførsel med KMail. Er der noget dokumentation om de tilgængelige grænseflader?

Du kan få en liste af funktioner ved at bruge denne kommando i en skal: dcop kmail KMailIface. Der er også noget dokumentation tilgængelig i kdenetwork/kmail/kmailIface.h og kdenetwork/kmail/mailcomposerIface.h.

6.36.

Når jeg svarer på et brev, så er det kun en del af brevet der bliver citeret. Hvorfor det?

Dette kan ske når brevet indeholder to bindestreger på en enkelt linje. Dette ses som begyndelsen til en underskrift. Den øvrige del af beskeden vil ikke blive citeret, fordi KMail stripper underskriften når du svarer på et brev.

6.37.

Jeg bruger kun IMAP. Kan jeg slippe for de lokale mapper på mappelisten, eller i det mindste lade dem være foldet sammen hele tiden?

Nej, du kan ikke slippe for dem. De lokale mapper virker som reserver når IMAP-serveren ikke kan nås. Selv om du kun bruger IMAP, bruger KMail udbakken til at sende brev. Hvis alle lokale mapper fjernes kan du ikke korrigere breve i udbakken som ikke kan sendes af en eller anden grund. Det er dog muligt at holde de lokale mapper sammenfoldede. Det du skal gøre er at gå til Indstillinger->Indstil KMail... og gå til siden Diverse. Der kan du indstille mappen ved start. Hvis du ændrer det til en mappe under en IMAP-konto, forbliver de lokale mapper sammenfoldede når KMail starter.

forrige
næste
hjem


Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Kapitel 7. Brug af andre postkassefiler med KMail
Brug af andre postkassefiler med KMail
forrige
næste

Kapitel 7. Brug af andre postkassefiler med KMail

Daniel Naber

David Rugge

Oversætter: Erik Kjær Pedersen
revision 1.5 (2002-10-03)

KMail tilbyder et importredskab for breve og adressebøger for visse andre e-mail-klienter. Du kan få adgang til dette ved at bruge Værktøjer->Importér.... Sørg venligst for at du komprimerer dine mapper i den anden e-mail-klient, uanset om du vil bruge import-redskabet eller om du vil kopiere filerne manuelt. Du behøver kun at læse dette kapitel hvis dette værktøj ikke virker for dig.

Dette afsnit er for alle de brugere, der har brug for at flytte breve fra deres tidligere e-mail-klient over til KMail. KMail kan gemme sine breve ved brug af “mbox”-formatet eller “maildir”, som er de oftest brugte postkasse formater på UNIX® systemer. Mbox postkasser gemmer brev i én fil, identificerende hvor breve starter og slutter med en From linje (som ikke bør sammenblandes med From: hoveddelen, der indeholder brevets afsender); Maildir bruger en fil pr brev. For mange UNIX® e-mail-klienter, er alt du skal gøre at flytte dine postkasser til ~/Mail (eller lave Mail et symbolsk link til mappen der indeholder dine postkasser), sørg for at de er skrivbare for din bruger, og start KMail. Postkasserne skulle nu vise sig rigtigt i KMail.

Kig venligst i -Værktøjsafsnittet af KMail's hjemmeside først for at se om der er et værktøj der kan importere din postkasse og måske endda din adressebog.

Advarsel

Brug ikke en anden e-mail-klient der har adgang tilfilerne i ~/Mail mens KMail kører eller du vil måske tabe breve. Dette afsnit forklarer kun hvordan man importerer postkasser til KMail én gang; den er ikke nyttig hvis du planlægger at bruge flere e-mail-klienter for dine postkasser i fremtiden.

Eudora Lite/Eudora Pro

Eudora bruger mbox formatet til sine postfile. For at bruge dem med KMail, skal du sørge for at dine Eudora postkasser er blevet komprimerede, kopiér så .mbx filer (Windows® Eudora) eller Eudora postkassefiler (Mac® Eudora) til din ~/Mail mappe. Du behøver ikke at kopiere index filerne. Når du starter KMail, skulle postkasserne vise sig i mappepanelet og brevene skulle være tilgængelige i Hovedpanelet.

Hvis breve ikke viser sig i hovedpanelet, indeholder dine breve måske stadig Windows® eller Mac® linefeed tegn. Brug din foretrukne tekstredigering recode kommandoen eller et script sprog til at ændre Windows® eller Mac® linefeed til UNIX® linefeed.

Mailsmith

Mailsmith kører på Mac® og bruger sit eget databaseformat; det er imidlertid muligt at eksportere post til mbox-format ved brug af Fil->Eksportér post på en valgt postkasse eller på valgte breve. Når brevene er blevet eksporteret, oversættes Mac® linjebrud til UNIX® linjebrud ved brug af din foretrukne editor, eller ved at bruge følgende kommando under Linux®:

cat mail-mac.txt | perl -e 'while (<STDIN>) { s/\r/\n/gi; print $_ ;}' > mail-unix.txt

KMail vil kun genkende mboxer placeret direkte i ~/Mail/-mappen. Dette betyder at et mappe-hierarki ikke kan bevares ved blot at flytte filer til ~/Mail/-mappen, men vil skulle rekonstrueres indeni KMail manuelt.

MMDF

Dette format er tæt nok på mbox formatet, så KMail skulle kunne bruge disse postkasser ved blot at kopiere dem til din ~/Mail mappe. MMDF postkasser er imidlertid ikke blevet testet med KMail, så dine resultater vil måske være variable. Hvis du kan få dette format til at virke med KMail, så vær rar og fortæl os om det, så vi kan inkludere mere specifikke instruktioner ved næste udgave af denne dokumentation.

MH postkasser

MH postkasser er mapper der indeholder filer svarende til hvert brev i postkassen. Et skalscript til at konvertere MH postkasser til mbox postkasser, mh2kmail, er inkluderet med KMail, i det mindste i kildetekstudgaven, men det er muligt det ikke er med i indpakkede udgaver. Kørsel af dette script på en MH mappe, vil konvertere den til en mbox fil. Vi anbefaler stærkt at sikkerhedskopiere dine MH postmapper før du bruger dette script.

Forte Agent

I Agent:

  1. Vælg breve der skal eksporteres

  2. Vælg FILE->SAVE MESSAGES AS

  3. Markér UNIX FORMAT og SAVE RAW felterne

  4. Giv fil en .txt endelse og gem.

I KDE:

  1. Flyt tidligere gemt fil til rigtig ~/Mail mappe

  2. Omdøb fil uden .txt endelse

Når du åbner KMail vil den nye mappe med dertil hørende breve være der.

Netscape® e-mail

Hvis du bruger Netscape® 4.x, skulle e-mail-mapperne være i ~/nsmail. Hvis du bruger Netscape® 6.x, er de begravet i en mappe dybt nede i ~/.mozilla-undermappen, noget i retning af: /home/user_name/.mozilla/user_name/2ts1ixha.slt/Mail/Mail/server_name (2ts1ixha.slt-strengen varierer formodentlig, så tjek det på dit eget system.) The [...]/Mail/Mail-mappen indeholder en undermappe for hver konto fra hvilken du modtager post gennem Netscape (f.eks. [...]/Mail/Mail/imf.au.dk); du vil skulle kopiere filer fra hver af dem hvis du ønsker at få adgang til alt under KMail.

Hvis du ingen undermapper har, skal du blot kopiere alle Netscape®-filerne til ~/Mail, sørge for at de er skrivbare (kun for brugeren selvfølgelig) og genstart KMail: alle brevene vil nu vise sig i KMail-mapper. (Bemærk at hvis du bruger en kommando som cp * ~/Mail, bør du efterfølge den med rm -f ~/Mail/*.msf; hver Netscape® 6 mappe har en tilsvarende .msf-fil, og hvis du ikke fjerner dem vil du have en masse overflødige tomme mapper.)

Hvis du brugte undermapper i Netscape® (f.eks. en hovedmappe der hedder Arbejde med undermapper der hedder Henrik og Anna), kræves der nogle ekstra skridt. Først oprettes en hovedmappe (Arbejde) i KMail og en midlertidig undermappe under den (ved at højreklikke på mappenavnet og vælge Opret undermappe);. Det er ligegyldigt hvad du kalder denne mappe -- dum eller standarden unavngiven, for eksempel. Når først dette er sket vil KMail oprette en skjult mappe i ~/Mail der hedder (i dette eksempel) .Arbejde.directory. Du kan så kopiere dine Netscape®-undermappe-filer (Henrik og Anna) ind i ~/Mail/.Arbejde.directory, og genstart KMail; undermapperne vil ny vise sig under hovedmappen Arbejde. Denne procedure kan selvfølgelig udvides for under-undermapper til vilkårlig dybde. (Du kan fjerne de midlertidige undermapper bagefter, med mindre det morer dig at have en Arbejde undermapper der hedder dum.)

Pegasus post

Pegasus for win32 bruger enkelte filer som postmapper ligesom KMail. Pegasus post mappefiler har endelsen .pmm men de er samme format som mbox bortset fra at brevene ikke starter med From hoveddelen, men med et kontroltegn. For at løse dette problem, erstatter man hver forekomst af kontroltegnet med From aaa@aaa Mon Jan 01 00:00:00 1997. Denne From linje skal være den første linje i hvert brev, før Received: og andre hoveddele. Sørg for at bruge en tekstredigering, der kan gemme filerne i UNIX® format eller opret nye mapper i Pegasus der er i UNIX® format og kopiér dine breve derover i.

Maildir / Outlook Express / xfmail

Redskaber til at konvertere disse formater er tilgængelige på Værktøjsafsnittet af KMail's hjemmeside.

Lotus Notes, BeOS Post filer, cc: Mail, osv....

Først bør du kigge i Værktøjsafsnittet af KMail's hjemmeside om der er redskaber til at konvertere dine breve.

Postprogrammer der ikke forekommer her eller på hjemmesiden virker formodentlig ikke med KMail da de bruger egne postformater som KMail ikke kan forstå. Der sker selvfølgelig ikke noget ved at prøve! Hvis postkassefilerne ser ud til at ligne mbox formatet, så prøv at kopiere postkassefilen (husk indeksfilen behøves ikke) til din ~/Mail mappe og se hvad der sker når du starter KMail. Hvis du får postkasser fra din favorit e-mail-klient til at virke med KMail, så fortæl os venligst hvordan du gjorde det, så vi kan inkludere det i fremtidige revisioner af denne dokumentation.

forrige
næste
hjem


Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Kapitel 8. Medvirkende og licenser
Medvirkende og licenser
forrige
næste

Kapitel 8. Medvirkende og licenser

Daniel Naber

David Rugge

Oversætter: Erik Kjær Pedersen
revision 1.7 (2004-07-13)

KMail: Ophavsret KMail udviklerne, 1997-2004

Dette program er udgivet under betingelserne i GNU General Public License.

Dokumentation er udgivet under betingelserne i GNU Free Documentation License.

Udviklingshold

  • Ingo Klöcker (kloecker at kde org): Vedligeholder

  • Don Sanders (sanders at kde org): Oprindelig overtager og med-vedligeholder

  • Stefan Taferner (taferner at kde org): Oprindelig forfatter

  • Michael Häckel (haeckel at kde org): Tidligere vedligeholder

  • Till Adam (till at adam-lilienthal de): Kerneudvikler

  • Carsten Burghardt (burghardt at kde org): Kerneudvikler

  • Marc Mutz (mutz at kde org): Kerneudvikler

  • Daniel Naber (daniel naber at t-online de): Dokumentation

  • Zack Rusin (zack at kde org): Kerneudvikler

  • Toyohiro Asukai (toyohiro at ksmplus com)

  • Waldo Bastian (bastian at kde org)

  • Ryan Breen (ryan at ryanbreen com): statusfelt-bekendtgørelse

  • Steven Brown (swbrown at ucsd edu)

  • Matthias Kalle Dalheimer (kalle at kde org)

  • Cristi Dumitrescu (cristid at chip ro)

  • David Faure (faure at kde org)

  • Philippe Fremy (pfremy at chez com)

  • Kurt Granroth (granroth at kde org)

  • Andreas Gungl (a gungl at gmx de): PGP 6 støtte og yderligere udvidelse af krypteringsstøtte

  • Steffen Hansen (hansen at kde org)

  • Igor Janssen (rm at linux ru net)

  • Matt Johnston (matt at caifex org)

  • Christer Kaivo-oja (whizkid at telia com)

  • Lars Knoll (knoll at kde org): Oprindelig krypteringsstøtte, støtte for PGP 2 og PGP 5

  • J. Nick Koston (bdraco at darkorb net): GnuPG-støtte

  • Stephan Kulow (coolo at kde org)

  • Guillaume Laurent (glaurent at telegraph-road org)

  • Sam Magnuson (sam at trolltech com)

  • Laurent Montel (lmontel at mandrakesoft com)

  • Matt Newell (newellm at proaxis com)

  • Denis Perchine (dyp at perchine com)

  • Samuel Penn (sam at bifrost demon co uk)

  • Carsten Pfeiffer (pfeiffer at kde org)

  • Sven Radej (radej at kde org)

  • Mark Roberts (mark at taurine demon co uk)

  • Wolfgang Rohdewald (wrohdewald at dplanet ch)

  • Espen Sand (espen at kde org)

  • Aaron J. Seigo (aseigo at olympusproject org)

  • George Staikos (staikos at kde org)

  • Jason Stephenson (panda at mis net)

  • Jacek Stolarczyk (jacek at mer chemia polsl gliwice pl)

  • Roberto S. Teixeira (maragato at kde org)

  • Bo Thorsen (bo at sonofthor dk)

  • Ronen Tzur (rtzur at shani net)

  • Mario Weilguni (mweilguni at sime com)

  • Wynn Wilkes (wynnw at calderasystems com)

  • Robert D. Williams (rwilliams at kde org)

  • Markus Wübben (markus wuebben at kde org)

  • Karl-Heinz Zimmer (khz at kde org)

Medvirkende
Medvirkende

Medvirkende

  • Heiko Hund (heiko at ist eigentlich net): POP filters

  • Bernhard Reiter (bernhard at intevation de): Ägypten og Kroupware projekthåndtering

  • Jan Simonson (jan at simonson pp se): beta-testning af PGP 6 støtte

  • Patrick S. Vogt (patrick vogt at unibas ch): tidsstempel for 'Overførsel fuldført' statusbeskeder

  • Jan-Oliver Wagner (jan at intevation de): Ägypten og Kroupware projekthåndtering

  • Wolfgang Westphal (wolfgang westphal at gmx de): flere krypteringsnøgler pr adresse

  • Thorsten Zachmann (t zachmann at zagge de): POP filters



Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Dokumentation
Dokumentation

Dokumentation

Opdatering for KMail 1.7 ved Ingo Klöcker og Marc Mutz , kapitlet anti-spam-guide ved Andreas Gungl , afsnit om filterlog ved Andreas Gungl og Brad Hards , yderligere ændringer ved Daniel Naber .

Opdatering for KMail 1.2 til 1.5 ved Daniel Naber , OpenPGP-kapitlet ved Andreas Gungl og Ingo Klöcker , brevfilter-kapitlet ved Marc Mutz , download-filter-kapitlet ved Thorsten Zachmann . I andre dele er der bidrag fra forskellige KMail-udviklere.

KMail 1.0 dokumentation ved David Rugge . Oprindelig dokumentation ved Markus Wuebben , Robert Williams (Udgiver).

Tak til Michael Elkins for hans glimrende beskrivelse af de forskellige UNIX® postformater i Mutt dokumentationen.

Tak til følgende der gav råd om hvordan man skal bruge andre e-mail-klienters postkasser med KMail:

  • Nik Gaffney (Mailsmith)

  • David McMillen og Mendel Mobach (Netscape®-e-mail)

  • Ed Shapard (Pegasus Post)

  • Ray Muir (Forte Agent)

Dansk oversættelse Erik Kjær Pedersen



Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

forrige
næste
hjem


Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

Appendiks A. Installation
Installation
forrige
næste

Appendiks A. Installation

Hvordan får man fat på KMail

KMail er en del af KDE-projektet http://www.kde.org/.

KMail findes i kdepim-pakken på ftp://ftp.kde.org/pub/kde/, hoved FTP-stedet for KDE-projektet.

Kompilering og installation
Kompilering og installation

Kompilering og installation

For at kompilere og installere KMail på dit system, skal du skrive følgende i basismappen for distributionen for KMail :

% ./configure
% make
% make install

Idet KMail bruger autoconf og automake skulle du ikke få problemer med at kompilere den. Hvis du skulle løbe ind i problemer så rapportér dem til KDE's e-post-lister.



Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

forrige
næste
hjem


Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team

næste
 


Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team