Kate-håndbogen
Ophavsret © 2000, 2001 Seth Rothberg
Ophavsret © 2002, 2003, 2005 Anders Lund
Ophavsret © 2005 Dominik Haumann
Tilladelse er hermed givet til at kopiere, videregive og/eller ændre dette dokument under betingelserne i GNU's Fri Dokumentation License, Version 1.1 eller en vilkårlig senere version publiceret af Free Software Foundation; uden invariante afsnit, uden tekster før omslaget, og uden tekster efter omslaget. En kopi af licensen er inkluderet i afsnittet ved navn " Medvirkende og licens".
Kate er en teksteditor for programmører for KDE 2.2 og derover.
Denne håndbog dokumenterer Kate Version 2.5.0
Indholdsfortegnelse
Eksempelliste
Velkommen til Kate, en teksteditor for programmører for KDE version 2.2 og derover. Nogle af Kate's mange egenskaber inkluderer indstillelig syntaks fremhævning for sprog rangerende fra C og C++ til HTML til bash scripter, evnen til at oprette og vedligeholde projekter, en flerdokument brugerflade (MDI), og en selv-indeholdt terminal emulator.
Men Kate er mere end en editor for programmører. Dens evne til at åbne adskillige filer på en gang gør den ideel til at redigere UNIX®'s mange indstillingsfiler. Dette dokument blev skrevet med Kate.
Redigering af TeX-fil...
Hvis du nogensinde har brugt tekstredigering, vil du ikke finde det svært at bruge Kate. I de næste to afsnit, Start Kate og Arbejd med Kate vil vi vise dig alt du behøver for at komme hurtigt i gang.
Du kan starte Kate fra eller fra kommandolinjen.
Åbn KDE programmenuen ved at klikke på den store K ikon på værktøjslinjen for neden til venstre på din skærm. Dette vil få frem. Flyt din markør op i menuen til punktet ->. En liste af tilgængelige editorer kommer frem. Vælg .
Med mindre du indstiller Kate til ikke at gøre det, vil den indlæse den sidste fil du har redigeret. Se Indstilling af Kate for at lære hvordan man slår denne egenskab til og fra.
Du kan starte Kate ved at skrive dens navn på kommandolinjen. Hvis du giver den et filnavn, som i eksemplet nedenfor, vil den åbne eller oprette den fil.
%kateminfil.txt
Hvis du har en aktiv forbindelse, og tilladelse dertil, kan du gøre brug af KDE's netværks gennemsigtighed til at åbne filer på internettet.
%kateftp://ftp.kde.org/pub/kde/README_FIRST
Kate accepterer følgende tilvalg på kommandolinjen:
kate --helpDette viser en liste over de mest basale parametre som er tilgængelige fra kommandolinjen.
kate --help-qtDette er en liste af de tilvalg, der er tilgængelige for den måde Kate interagerer med Qt™.
kate --help-kdeDette er en liste af de tilvalg, der er tilgængelige for den måde Kate interagerer med KDE.
kate -s --start navnStarter Kate med sessionen navn. Sessionen oprettes hvis den ikke allerede findes. Hvis en instans af Kate som kører den angivne session findes, indlæses angivne filer i den instans. Når det bruges med flaget --use, bruges også en instans som kører denne session.
kate -u --use URLGør at Kate bruger en eksisterende instans hvis det findes en. Hvis du ønsker at alle dokumenter skal åbnes i en instans af Kate, kan du tilføje dette flag til standardkommandoen i din indstilling af KDE-programmer, samt oprette et skal-alias i din kommandotolkeren hvis den understøtter det.
kate -p --pid procesidentifikatorGenbruger kun en instans med den angivne procesidentifikationen (PID). Bruges med flaget --use.
kate --encoding tegnsæt URLBruger det angivne tegnsæt for dokumentet.
kate --line linje URLGår til den angivne linje efter at dokumentet er åbnet.
kate --column søjle URLGår til den angivne søjle efter at dokumentet er åbnet.
kate --stdinLæser dokumentets indhold fra standardindtastningen. Det ligner det sædvanlige flag - som bruges af mange kommandolinjeprogrammer, og lader dig sende uddata fra en kommando til Kate via en pipe.
kate --tempfileFra Kate 2.5.1 understøttes dette standardflag i KDE. Når det bruges, behandles de angivne filer som midlertidige filer og fjernes (hvis de er lokale filer og du har tilstrækkelige rettigheder) når de lukkes, hvis de ikke er ændret siden de blev åbnet.
kate --help-allDette er en liste af kommandolinjeflag
kate --authorViser Kate's forfatter i terminalvinduet.
kate -v --versionAngiver versionsinformation for Qt™, KDE og Kate.
kate --licenseViser licens information.
Hurtigstart vil vise dig hvordan man kan skifte mellem fire simple valg, der vil lade dig indstille nogen af Kate's mere kraftfulde egenskaber med det samme. Genveje udlægger nogle af standard tastegenvejene for dem der ikke kan, eller ikke ønsker at bruge en mus.
Dette afsnit beskriver nogle af punkterne i menuen, så du hurtigt kan indstille Kate til at arbejde på den måde du ønsker det.
Når du starter Kate den første gang, vil du se to vinduer med hvide baggrunde. Oven over de to vinduer er en værktøjslinje med de sædvanligt betegnede ikoner. Og ovenover det en menulinje.
Vinduet til venstre er en sidebjælke. Den kombinerer dokumentvinduet og filsystembrowseren. Skift mellem de to ved at klikke på fanebladene til venstre i vinduet.
Hvis du har startet Kate med en fil, vil det højre vindue vise filen du redigerer og dokumenter i sidebjælken vil vise navnet på filen. Brug filsystem-browserens vindue til at åbne filer.
Du kan vise eller skjule dokumentvinduet og filsystembrowseren i menuen +. Denne menu giver dig dit første indtryk af hvor kraftfuld og indstillelig Kate er. I dette afsnit kigger vi på tre punkter:
Viser eller skjuler dokumenter. Hvis dokumentvinduet/filsystembrowseren ikke vises, starter Kate sidebjælken som et separat, ikke dokket, vindue. For at dokke vinduet, tag fat i de to tynde parallelle linjer ovenfor fanebladene ved at klikke på dem med venstre museknap og holde knappen nede. Træk vinduet til Kates redigeringsvindue og slip venstreknappen når du har placeret dokumentvinduet/filsystembrowseren som du foretrækker det.
Hvis du har fået rigtigt fat på de to parallelle linjer, vil din mus blive til to krydsede pile, mens du trækker.
Viser eller skjuler filsystembrowseren. Dette menuvalg er det samme som med en forskel: Når vis vælges startes vinduet med filsystembrowseren øverst.
Slår en terminal til og fra for neden af Kate's vindue. Det giver dig med andre ord en kommandolinje indeni programmet.
Mange af Kate's tastatur kommandoer (genveje) kan indstilles gennem Opsætningsmenu. Som standard respekterer Kate følgende tastebindinger.
Indsæt | Skift mellem Indsæt og Overskriv tilstand. I indsætningstilstand vil programmet tilføje alle nye tegn der skrives og skubbe tidligere skrevet data til højre for tekstmarkøren. Overskriv tilstand får indgivelse af hvert tegn til at eliminere det nuværende tegn. |
Venstre pil | Flyt markøren et tegn til venstre |
Højre pil | Flyt markøren et tegn til højre |
Pil op | Flyt markøren en linje op |
Pil nedad | Flyt markøren en linje ned |
Page Up | Flyt markøren en side op |
Page Down | Flyt markøren en side ned |
Backspace | Slet tegnet til venstre for markøren |
Hjem | Flyt markøren til begyndelsen af linjen |
End | Flyt markøren til slutningen af linjen |
Slet | Slet tegnet til højre for markøren (eller vilkårlig valgt tekst) |
Shift+Venstre pil | Markér tekst et tegn til venstre |
Shift+Højre pil | Markér tekst ét tegn mod højre. |
F1 | Hjælp |
Shift+F1 | |
Ctrl+F | |
F3 | |
Ctrl+B | Sæt et bogmærke |
Ctrl+C | Kopiér den markerede tekst til klippebordet. |
Ctrl+N | Nyt dokument |
Ctrl+P | |
Ctrl+Q | Afslut - luk den aktive udgave af editoren. |
Ctrl+R | |
Ctrl+S | Gem din fil. |
Ctrl+V | Indsæt. |
Ctrl+X | Slet den markerede tekst og kopiér den til klippebordet. |
Ctrl+Z | |
Ctrl+Shift+Z |
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Sessioner er den måde som Kate bruger til at lade dig håndtere mere end en liste med filer og indstilling af den grafiske grænseflade. Du kan have så mange navngivne sessioner som du vil, og du kan bruge navnløse eller anonyme sessioner for filer som du kun vil bruge en gang. For øjeblikket kan Kate gemme listen med åbne filer, og den generelle vinduesindstilling i sessionen. Fremtidige versioner af Kate kan komme til at tilføje flere funktioner som kan gemmes i sessioner. Med introduktionen af sessioner lader Kate dig også åbne så mange instanser af programmet som helst, i stedet for kun en som tidligere var den normale opførsel.
Sessioner understøttes på tre områder:
Kommandolinjeflag som lader dig vælge og starte sessioner når du starter Kate fra kommandolinjen.
Menuen Sessioner som lader dig skifte, gemme, starte og håndtere dine sessioner.
Indstillingstilvalg som lader dig bestemme hvordan sessioner i almindelighed skal opføre sig.
Når en ny session startes, indlæses indstillingen for den grafiske brugergrænseflade Standardsession. For at gemme vinduesindstillingen i standardsessionen, skal du aktivere at vinduesindstillinger gemmes på indstillingssiden for sessioner i indstillingsdialogen, og derefter indlæse standardsessionen, indstille vinduet som ønskes, og gemme sessionen igen.
Når en navngiven session indlæses, viser Kate sessionsnavnet i begyndelsen af vinduets navneliste, som så har formen "Sessionsnavn: Dokumentnavn eller URL - Kate"
Når filer åbnes fra kommandolinjen med --start eller hvis en session vælges med sessionsvælgeren, indlæses den angivne sessionen inden filerne som angives på kommandolinjen. For at åbne filer fra kommandolinjen med en ny, navnløs session, indstilles Kate til normalt at starte en ny session på indstillingsdialogens sessionsside, eller brug navn--start med en tom streng: ''.
Fra Kate 2.5.1 eksporteres procesidentifikationen (PID) for den nuværende instans til miljøvariablen KATE_PID. Når filer åbnes fra den indbyggede terminal vælger Kate automatisk den nuværende instans hvis intet andet angives på kommandolinjen.
Når du har vænnet dig til at bruge sessioner, kommer du forhåbentlig til at mærke at de sørger for et meget enkelt og effektivt værktøj til at arbejde på forskellige områder. Hvis du alligevel foretrækker den gamle opførsel for Kate (hvor en instans åbner alle filer), kan du nemt opnå dette ved at følge følgende enkle strategi:
Få Kate til altid at startes med flaget --use ved at tilføje den i kommandoen i programindstillingerne, og desuden bruge et skal-alias.
Indstil Kate til at indlæse den senest brugte session ved start.
Indstil Kate til at gemme fillisten når en session lukkes.
Indlæse standardsessionen en gang
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Tilbyder detaljeret dokumentation om alle menukommandoer, indstillingsvalg, værktøjer, dialoger, plugin osv; så vel som beskrivelse a Kate's vindue, editoren og forskellige begreber brugt i programmet.
Tryk på F1 eller brug -menuen for at se denne manual.
'Hvad er dette'-hjælp tilbyder øjeblikkelig hjælp med enkelte elementer i grafiske vinduer, såsom knapper eller andre vinduesområder.
Vi stræber efter at sørge for 'Hvad er dette'-hjælp for alle elementer for hvilke det giver mening. Den er tilgængelig gennem config-dialogen, og også mange andre dialoger.
For at anvende 'Hvad er dette' hjælp, trykker du på Shift-F1 eller du bruger -> menupunktet for at aktivere 'Hvad er dette'-tilstand. Markøren vil så blive til en pil med et spørgsmålstegn, og du kan nu klikke på et vilkårligt element i vinduet for at læse 'Hvad er dette'-hjælp for det element, hvis det er tilgængeligt.
Nogle dialoger har en -knap. Ved at trykke på den starter man KHelpCenter og åbner den relevante dokumentation.
Kate kan (endnu!) ikke give nogle måder man kan læse dokument-relateret dokumentation. Afhængig af den fil du redigerer, vil du måske finde den Indbyggede Konsole hjælpsom til at vise relaterede UNIX® man-sider eller info-dokumentation, eller du kan bruge Konqueror.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Vindue, Vis, Dokument, Ramme, Editor... Hvad er de allesammen i Kate's terminologi, og hvordan får du mest ud af dem? Dette kapitel vil forklare alt dette og mere endnu.
Kate's hovedvindue et et standard KDE programvindue, med tilføjelse af sidebjælker der indeholder værktøjsvinduer, Det har en menulinje med alle de almindelige menuer, og noget mere, og en værktøjslinje der giver adgang til almindeligt brugte kommandoer.
Den vigtigste del af vinduet er redigeringsområdet, der sædvanligvis viser en enkelt teksteditor-komponent, i hvilken du kan arbejde med dine dokumenter.
Dokningsmulighederne for vinduet bruges af værktøjsvinduerne:
Og muligvis andre værktøjsvinduer, for eksempel dem der kommer med plugin.
Værktøjsvisninger kan placeres i en hvilken som helst sidebjælke. For at flytte et værktøj, højreklikkes på dets sidebjælkeknap og der vælges i menuen.
En værktøjsvisning kan markeres som permanent i sidebjælkens menu som vises med højre museknap. Sidebjælken kan indeholde flere værktøjer på en gang, så når et værktøj er permanent kan andre værktøjer vises samtidigt.
Kate er i stand til at have mere end ét dokument åbent af gangen, og også til at opdele redigeringsområdet i et vilkårligt antal rammer, ligesom for eksempel Konqueror eller den populære emacs-teksteditor. På denne måde kan du se adskillige dokumenter på samme tid, eller flere udgaver af det samme dokument, praktisk for eksempel hvis dit dokument indeholder definitioner foroven som du ønsker at se ofte som reference. Eller du kan se et program kilde-header i én ramme, mens du redigere implementeringen i en anden.
Når et dokument er tilgængeligt i mere end én editor, vil ændringer lavet i én editor øjeblikkeligt blive reflekteret i de andre. Dette inkluderer ændringer i teksten så vel som markering af tekst. Søgeoperationer eller markørbevægelser reflekteres kun i den aktuelle editor.
Det er ikke muligt for øjeblikket at have flere udgaver af det samme dokument åbent i den forstand at en udgave vil blive redigeret mens den anden ikke vil.
Når en editor opdeles i to rammer, bliver den delt i to lige store rammer, der begge viser det aktuelle dokument for denne editor. Den nye ramme vil være forneden (i tilfælde af en vandret opdeling) eller til højre (for en lodret opdeling). Den nye ramme får fokus, som bliver visualiseret ved et lille grønt lys i den fokuserede ramme.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Fillisten viser en liste af alle dokumenter der for øjeblikket er åbne i Kate. Ændrede filer vil have en lille floppy disk-ikon på deres venstre side for at indikere denne tilstand.
Hvis to eller flere filer med det samme navn (placeret i forskellige mapper) er åbne, vil navnet på den anden blive vedhæftet “<2>” og så videre. Værktøjsvink for filen vil vise dens fulde navn inkluderende stien, hvilket tillader dig at vælge den ønskede.
For at vise et dokument i den aktuelt aktive ramme, klikker du på dokumentnavnet i listen.
Du kan sortere listen på nogle forskellige måder ved at højreklikke i den og vælge i menuen . Valgmulighederne er:
Lister dokumenterne i den rækkefølge de blev åbnet.
Liste dokumenterne alfabetisk efter navn.
Lister dokumenterne alfabetisk efter URL.
Dokumentlisten viser normalt historikken ved at skygge indgangene for de seneste dokumenter med en baggrundsfarve. Hvis dokumentet er redigeret, tones ekstra farve ind. Det seneste dokument har stærkest farve, så du let finder de dokumenter du arbejder med. Funktionen kan slås fra af på siden Dokumentliste i indstillingsdialogen.
Standardplaceringen i Kate-vinduet er til venstre for redigeringsområdet.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Filvælgeren er en mappefremviser, der tillader dig at åbne filer fra en vist mappe i den aktuelle ramme.
Fra oven og nedad, består filvælgeren af følgende elementer:
Denne indeholder standard-navigations-værktøjsknapper:
Ved at trykke på den vil det få mappevisningen til at cd til din hjemmemappe.
Dette vil få mappevisningen til at cd til mappen lige over den aktuelt viste mappe om muligt.
Får mappevisningen til at cd til dentidligere viste mappe i historikken. Denne knap er deaktiveret, hvis der ikke er noget forrige punkt.
Får mappevisningen til at cd til den næste mappe i historikken. Denne knap er deaktiveret, hvis der ikke er nogen næste mappe.
Denne knap vil få mappevisningen til at cd til mappen for det aktuelt aktive dokument om muligt. Denne knap er deaktiveret hvis det aktive dokument er en ny, ikke gemt fil, elle mappen i hvilken den ligger ikke kan afgøres.
Her kan du skrive stien for den mappe der skal gennemses. URL-indgangen vedligeholder en liste af tidligere skrevne stier. For at vælge en bruges pileknappen til højre for indgangen.
URL-indgangen har mappe-auto-komplettering. Kompletteringsmetoden kan indstilles med museknap-menuen for tekstindgangen.
Dette er en standard KDE mappevisning.
Filterindgangen tillader dig at indtaste et filter for de filer der vises i mappevisningen. Filteret bruger standard globs; mønstre skal være adskilte af hvidt. Eksempel: *.cpp *.h *.moc
For at vise alle filer, indtastes en enkel stjerne *.
Filterindgangen gemmer de sidste 10 filtre der er indtastet mellem sessions, for at bruge en trykker du på pileknappen til højre for indgangen og vælger den ønskede filterstreng.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Den indbyggede terminalemulator er en kopi af KDE's Konsole terminal-program, for din behagelighed. Den er tilgængelig fra ->-menupunktet eller ved at trykke på F7, og vil få fokus nårsomhelst den vises. Derudover, hvis Synkronisér Konsole med aktivt dokument-tilvalget er aktiveret, vil den skifte til mappen for det aktuelle dokument om muligt når det vises, eller når det ændrer sig hvad der er det aktuelle dokument.
Standardplaceringen i Kate-vinduet er for neden, under redigeringsområdet.
Du kan indstille Konsole ved brug af dens museknap-menu, for yderligere oplysninger, se Konsole-manualen.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
I menuen finder du en undermenu som hedder . Disse værktøjer starter eksterne programmer med data relateret til det nuværende dokument, for eksempel dets URL, mappe, tekst eller markering.
Eksterne værktøjer er brugerdefinerede. Du kan tilføje, redigere eller fjerne værktøjer med indstillingspanelet Eksterne værktøjer.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Kate-editoren er redigeringsområdet af Kate's vindue. Denne editor bliver også brugt af KWrite, og den kan bruges i Konqueror til at vise tekstfiler fra din lokale computer, eller fra netværket.
Editoren består af følgende komponenter:
Dette er hvor dit dokuments tekst er placeret.
Rullebjælkerne indikerer positionen af den synlige del af dokumentteksten, og kan bruges til at bevæge sig rundt i dokumentet. Indsætningsmarkøren vil ikke blive flyttet når man trækker rullebjælkerne.
Rullebjælkerne vises eller skjules som man vil.
Ikonkanten er en lille rude til venstre for editoren, der viser en lille ikon ved siden af markerede linjer.
Du kan sætte eller fjerne et bogmærke i en synlig linje ved at klikke med museknap i ikonkanten ved siden af linjen.
Visningen af ikonlinjen kan slås fra og til ved brug af -> menupunktet.
Linjenummer-ruden viser linjenumrene på alle synlige linjer i dokumentet.
Visning af linjenummer-ruden kan slås til og fra ved brug af -> menupunktet.
Folderuden tillader dig at sammenfolde eller ekspandere blokke af linjer som kan foldes sammen. Beregningen af områderne som kan foldes sammen udføres ifølge reglerne i definitionen af syntaksfremhævning for dokumentet.
At flytte omkring i teksten i Kate sker på samme måde som i de fleste grafiske teksteditorer. Du flytter markøren med piletasterne og tasterne Page Up, Page Down, Home og End sammen med modifikatortasterne Ctrl og Shift. Tasten Shift bruges altid til at oprette en markering, mens tasten Ctrl har forskellige effekter for forskellige taster:
For tasterne Op og Ned betyder det rulle i stedet for at flytte markøren.
For tasterne Venstre og Højre betyder det springe over ord i stedet for tegn.
For tasterne Page Up og Page Down betyder det at gå til visningen synlige kant i stedet for at bladre.
For tasterne Home og End betyder det at gå til dokumentets begyndelse eller slutning i stedet for linjens begyndelse eller slutning.
Kate sørger også for en måde hurtigt at gå tilbage til tilsvarende klammer eller parenteser: Placér markøren indenfor et parentes- eller klammetegn og tryk på Ctrl-6 for at gå til den tilsvarende parentes eller klamme.
Desuden kan du bruge bogmærker for hurtigt at gå til steder som du selv definerer.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Der er to basale måder at markere tekst i Kate: ved brug af musen, og ved brug af tastaturet.
For at markere ved brug af mosen, hold museknap nede mens musen trækkes fra der hvor markeringen skal starte, til det ønskede slutpunkt. Teksten bliver markeret mens du trækker.
Dobbeltklik på et ord vil markere ordet.
Trippelklik i en linje vil markere hele linjen.
Hvis Shift holdes nede mens der klikkes, vil tekst blive markeret:
Hvis der ikke allerede er noget der er markeret, så er det fra tekstmarkørens position til musemarkørens position.
Hvis der allerede er en markering, så er det fra og inkluderende denne markering til musemarkørens position
Når tekst markeres ved at trække musen, bliver den markerede tekst kopieret til klippebordet, og kan indsættes ved at klikke med den midterste museknap i editoren, eller i et vilkårligt andet program hvor du ønsker at indsætte teksten.
For at markere ved brug af tastaturet, holdes Shift-tasten nede mens navigationstasterne (Piletasterne, Page Up, Page Down, Home og End, muligvis i kombination med Ctrl til at udvide flytningen af tekstmarkøren) bruges.
Se også afsnittet Navigering i teksten i dette kapitel.
For at Kopiere den aktuelle markering bruges -> menupunktet eller tastaturgenvejen (som standard Ctrl+C).
For at Afmarkere den aktuelle markering bruges ->-menupunktet, eller tastaturgenvejen (standarden er Ctrl+Shift+A), eller du klikker med den museknap i editoren.
Når Blokmarkering er aktiveret, kan du lave “lodrette markeringer” i teksten, hvilket betyder at vælge begrænsede søjler fra flere linjer. Dette er praktisk til at arbejde for eksempel med tab-adskilte linjer.
Blokmarkering kan slås til og fra ved brug af ->-menupunktet. Den sædvanlige tastaturgenvej er F4
Hvis Overskriv markering er aktiveret, vil det at skrive eller indsætte tekst i markeringen få den markerede tekst til at blive erstattet. Hvis det ikke er aktiveret, vil den nye tekst blive tilføjet ved tekstmarkørens position.
Overskriv markering er aktiveret som standard.
Bemærk at hvis 'Muse autokopi' er aktiveret i Vælg side i Indstillingsdialogen.
Når vedvarende markering er aktiveret, vil det at skrive tegn eller flytte markøren ikke få det markerede til at blive afmarkeret. Det betyder at du kan flytte markøren væk fra det markerede og skrive tekst.
Vedvarende markering er som standard deaktiveret.
Vedvarende markering kan aktiveres i Markér side af Indstillingsdialogen.
Hvis Vedvarende markering og Overskriv det markerede begge er aktiverede, vil det at skrive eller indsætte tekst når tekstmarkøren er indeni det markerede få det til at blive erstattet og afmarkeret.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
For at kopiere tekst, markeres den og du bruger ->-menupunktet. Derudover, vil markering af tekst med musen få den markerede tekst til at blive kopieret til X-markeringen.
For at indsætte den tekst der er i klippebordet for øjeblikket, bruges ->-menupunktet.
Derudover vil den tekst der markeres med musen kunne indsættes ved at klikke med den museknap på det ønskede sted.
Hvis du bruger KDE, kan du hente en tidligere kopieret tekst fra et vilkårligt program ved brug af Klipper-ikonen i Kicker's ikonbakke.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Find og erstat tekst dialogerne i Kate er meget det samme, bortset fra at erstatningstekstdialogen tilbyder en måde at indtaste erstatningsteksten sammen med et par andre ekstra tilvalg.
Dialogerne tilbyder følgende almindelige tilvalg:
Det er her søgestrengen indtastes. Fortolkningen af strengen afhænger af nogle af tilvalgene beskrevet nedenfor.
Hvis dette er afkrydset, vil søgestrengen blive fortolket som et regulært udtryk. En knap til brug et grafisk værktøj til at lave eller redigere udtrykket vil blive aktiveret.
Se Regulære udtryk for mere om disse.
Hvis dette er aktiveret vil søgningen ikke være versalfølsom.
Hvis det er afkrydset vil søgningen kun matche hvis der er en ordgrænse for hver ende af de matchende strenge, hvilket betyder ikke et alfanumerisk tegn - enten et andet synligt tegn eller slutningen på en linje.
Hvis markeret, begynder søgningen fra markørens position, ellers starter den fra første linjen i dokumentet.
Hvis det er afkrydset, vil søgningen kigge efter den første match ovenover startpunktet, enten markørpositionen eller begyndelsen af dokumentet, hvis Fra begyndelsen-tilvalget er aktiveret.
Erstat tekst-dialogen byder på nogle flere tilvalg:
Dette er hvor dit dokuments tekst er placeret.
Dette tilvalg er deaktiveret hvis der ingen tekst er markeret, eller hvis Spørg ved erstatning-tilvalget er aktivt. Hvis det er afkrydset, vil alle matcher af søgestrengen indenfor den markerede tekst blive erstattet med erstatningsstrengen.
Hvis dette er afkrydset vil en lille dialog spørge dig hvad der skal gøres hver gang en match findes. Følgende muligheder tilbydes:
Aktivér dette for at erstatte den aktuelle match (som er valgt i din editor).
Aktivér dette for at springe over den aktuelle match, og prøv at finde en anden.
Aktivér for at annullere spørgsmålene, og erstat ganske enkelt alle matcher.
Aktivér dette for at springe over den aktuelle match og afslutte søgningen.
Der er for øjeblikket ingen måde at bruge minimal matchning når der søges efter et regulært udtryk. Dette vil blive tilføjet i en fremtidig udgave af Kate
For at finde en tekst, startes Find tekst-dialogen med Ctrl+F eller fra ->-menupunktet, en søgestreng indtastes, tilvalg sættes som ønsket og man trykker på . Hvis søgningen blev startet ved markørens position og ingenting matchede før slutningen (eller begyndelsen hvis du søger baglæns) af dokumentet, vil du blive spurgt om du ønsker at søge videre.
Hvis en match findes markeres den og Find tekst-dialogen skjules, men fortvivl ikke, det er meget nemt at finde yderligere matcher:
For at finde den næste match i søgeretningen, bruges ->-kommandoen eller tryk på F3.
For at finde den næste match i den modsatte retning, bruges ->-kommandoen eller der trykkes på Shift+F3.
Hvis ingen træffer fås inden dokumentets slutning nås (eller begyndelsen hvis du søger baglæns), får du et spørgsmål om du skal fortsætte videre.
For at erstatte tekst startes Erstat tekst-dialogen ved brug af ->-kommandoen, eller Ctrl+R-tastegenvejen, en søgestreng indtastes og hvis man vil en erstatningsstreng (hvis erstatningsstrengen er tom vil hver match blive fjernet), man sætter tilvalg som ønsket og trykker på -knappen.
Hvis du bruger et regulært udtryk til at finde teksten der skal erstattes, kan du bruge tilbagereferencer for at genbruge tekst indfanget i delmønstre i parentes i udtrykket.
Se Appendiks B, Regulære udtryk for mere om disse.
Du kan udføre find (søg), replace (erstat) og ifind (inkrementel søgning) fra kommandolinjen.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Bogmærkeegenskaben tillader dig at markere visse linjer, så du nemt kan finde dem igen.
Du kan sætte eller fjerne et bogmærke i en linje på to måder:
Flyt a indsætningsmarkøren hen til den linje, og aktivér -> (Ctrl+B)-kommandoen.
Klik på ikonkanten ved siden af den linje.
Bogmærker er tilgængelige i -menuen. De individuelle bogmærker er tilgængelige som menupunkter, påtegnet med linjenummeret for linje med bogmærket, og de første få tegn af teksten i linjen. For at flytte indsætningsmarkøren til begyndelsen af en linje med et bogmærke, åbnes menuen og bogmærket vælges.
For hurtigt at flytte mellem bogmærker eller til næste/foregående bogmærke, bruges kommandoerne -> (Ctrl+Page Down) eller -> (Ctrl+Page Up).
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Denne egenskab tillader dig at få teksten formateret på en meget simpel måde: teksten vil blive ombrudt, så ingen linjer går ud over et maksimalt antal tegn pr linje, med mindre der er en længere streng af tegn der ikke er blanke tegn.
For at aktivere/deaktivere det, afkryds/'fjern kryds' i -afkrydsningsfeltet i redigeringssiden af indstillingsdialogen.
For at sætte den maksimale linjebredde (maksimalt antal tegn pr. linje), bruges -tilvalget i redigeringssiden af indstillingsdialogen
Hvis det er aktiveret har det følgende virkninger:
Mens man skriver, vil editoren automatisk indsætte er hårdt linjebrud efter det sidste blanke tegn, ved en position før den maksimale linjebredde er nået.
Mens et dokument indlæses, vil editoren ombryde teksten på en tilsvarende måde, så ingen linjer er længere end den maksimale linjebredde, hvis de indeholder blanke tegn der tillader dette.
Der er for øjeblikket ingen måde at sætte tekstombrydning for dokumenttyper, eller blot at aktivere eller deaktivere egenskaben på dokumentniveau. Dette vil blive ordnet i en fremtidig udgave af Kate
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Kate's editorkomponent understøtter flere varianter af automatiske indrykningstilstande, oprettet for forskellige tekstformater. Du kan vælge blandt de tilgængelige tilstande med menuen ->. Modulerne for automatisk indrykning sørger for også funktionen -> som beregner indrykningen for markeringen eller nuværende linje igen. Du kan altså genberegne hele dokumentet ved at markere al tekst og udføre handlingen.
Alle indrykningstilstande bruger indstillinger som hører sammen med indrykning i det aktive dokument.
Du kan indstille alle mulige indstillingsvariabler, inklusive dem som hører sammen med indrykning, ved at bruge dokumentvariabler og filtyper.
Tilgængelige tilstande for automatisk indrykning
Vælges denne tilstand lukkes automatisk indrykning af i det hele taget.
Denne indrykning beholder helt enkelt en indrykning som ligner den foregående linje med noget indhold som ikke er blanke tegn. Du kan kombinere den med valgmulighederne indryk og afindryk for at indrykke efter din egen smag.
Indrykning for C og lignende sprog, såsom C++, C#, Java, Javascript og så videre. Denne indrykning virker ikke med scriptsprog såsom Perl eller PHP.
Alternativ indrykning for C og lignende sprog, med samme begrænsninger.
Indrykning særligt for scriptsproget Python.
Meget behagelig automatisk indrykning for XML. Hvor tillokkende det end kan være, så forsøg ikke at bruge den med HTML andet end XHTML, eftersom den mislykkes for HTML-mærker i gammel stil (åbne mærker som for eksempel <br>).
Den variabelbaserede indrykning er eksperimentel, og kan ændre opførsel eller forsvinde i fremtidige versioner.
Den variabelbaserede indrykning er speciel på den måde at den kan indstilles ved at bruge variabler i dokumentet (eller i en filtypeindstilling). Følgende variabler læses:
Et regulært udtryk som vil få en linje til at blive indrykket et trin, hvis den første linje der ikke kun er blanke tegn ovenfor matcher. var-indent-indent: Et regulært udtryk som vil få en matchende linje til at blive indrykket med et trin.
Et regulært udtryk, som gør at en linje afindrykkes et trin hvis den matchar.
En liste med tegn som skulle forårsage at indrykningen beregnes igen med det samme når de skrives ind.
En liste med parentessæt som skal håndteres. Hvilken som helst kombination af 'parentes', 'tuborgparentes' og 'kantparentes'. Hver type af sæt håndteres på følgende måde: Hvis der er et indledende tegn som ikke matches på ovenstående linje, lægges et indrykningstrin til. Hvis der er et afsluttende tegn som ikke matches på nuværende linje, tages et indrykningstrin væk.
var-indent-couple-attributeVed søgning efter samhørende indledende og afsluttende tegn, betragtes kun tegn med denne egenskab. Værdien skal være egenskabsnavnet fra XML-syntaksfilen, for eksempel "Symbol". Hvis den ikke angives bruges egenskab 0 (oftest 'Normal Text').
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Kate bruger to forskellige typer af plugin, nemlig plugin for programmet Kate og plugin for Kates editorkomponent. De sidste er tilgængelige for alle programmer som bruger editorkomponenten, såsom KDevelop, Quanta, Kile, Kwrite og mange andre, mens plugin for programmet er specifikke for Kate.
Du kan aktivere begge typer af plugin i indstillingsdialogen, som også giver adgang til yderligere indstillingstilvalg for de plugin som kræver det.
Der er mange plugin til forskellige formål tilgængelige i modulet kdeaddons, og du kan søge efter flere på nettet. Et fåtal af plugin levereres med editorkomponenten for at lave ordkomplettering, automatiske bogmærker, indsætte filer, synonymordliste, stavekontrol af ord og inkrementel søgning.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Kommentér og afkommentér-kommandoerne, der er tilgængelige fra menuen tillader dig at tilføje eller fjerne kommentarmarkeringer til det udvalgte, eller den aktuelle linje hvis ingen tekst er markeret, hvis kommentarer er understøttet af det tekstformat du redigerer.
Reglerne for hvordan kommentering gøres er defineret i syntaksdefinitionerne, så hvis syntaksfremhævning ikke bruges, vil kommentering/afkommentering ikke være mulig.
Nogle formater definerer enkeltlinje kommenteringsmarkeringer, nogle multilinjemarkeringer og nogle begge. Hvis multilinjemarkeringer ikke er tilgængelige, vil kommentering af en markering der ikke fuldt indeholder dens sidste linje ikke være mulig.
Hvis enkeltlinjemarkeringer er tilgængelige, er kommentering af enkelte linjer foretrukket hvor det kan anvendes, da det hjælper med at undgå problemer med kommentarer der ligger inden i hinanden.
Når kommentarmarkeringer fjernes, bør ingen ukommenteret tekst være valgt. Når multilinje kommentarmarkeringer fjernes fra et udvalg, bliver alt hvidt udenfor kommentarmarkeringerne ignoreret.
For at placere kommentarmarkeringer bruges ->-menupunktet elle den tilsvarende tastaturgenvej, der som standard er Ctrl+D.
For at fjerne kommentarmarkeringer bruges ->-menupunktet eller den tilsvarende tastaturgenvej, der som standard er Ctrl+Shift+D.
Kate's editorkomponent har en intern kommandolinje, som lader dig udføre visse handlinger fra en minimal grafisk grænseflade. Kommandolinjen er et tekstindtastningsfelt længst nede i redigeringsområdet. For at vise det, vælges -> eller genvejstasten (normalt F7) bruges. Editoren sørger for et sæt kommandoer som er dokumenterede nedenfor, og yderligere kommandoer kan varetages af plugin.
For at udføre en kommando, skrives kommandoen og så trykkes på returtasten. Kommandolinjen angiver om kommandoen lykkedes og viser måske en meddelelse. Hvis du kom til kommandolinjen ved at trykke på F7 skjules den automatisk efter nogle sekunder. For at rydde meddelelsen og indtaste en ny kommando, trykkes på F7 igen.
Kommandolinjen har et indbygget hjælpesystem, udsted kommandoen help for at komme i gang. For at se en liste med alle tilgængelige kommandoer, skrives help list. For at vise hjælp om en bestemt kommando, skrives help kommando.
Kommandolinjen har en indbygget historik, så du kan genbruge kommandoer som allerede er skrevet ind. For at navigere i historikken, bruges tasterne Pil opad og Pil nedad. Når historikkommandoer vises er kommandoernes argument markerede, hvilket lader dig nemt overskrive argumenterne.
Disse kommandoer sørges for af editorkomponenten og lader dig kun indstille det aktive dokument og visningen. Dette er praktisk hvis du vil bruge en indstilling som adskiller sig fra standardindstillingen, for eksempel for indrykning.
Argumenttyper
Denne bruges med kommandoer som slår noget til eller fra. Mulige værdier er on (til), off (fra), true (sand), false (falsk), 1 eller 0.
Et heltal
En streng
set-tab-width [HELTAL bredde]
Indstiller tabulatorbredden til tallet bredde
set-indent-width [HELTAL bredde]
Indstiller indrykningsbredden til tallet bredde. Bruges kun hvis du indrykker med mellemrum.
set-word-wrap-column [HELTAL bredde]
Indstiller linjebredden for hårdt linjebrud til bredde. Dette bruges hvis du bruger automatisk linjebrud for din tekst.
set-icon-border [BOOLESK]
Indstiller synligheden af ikonkanten.
set-folding-markers [BOOLESK aktivér]
Indstiller synligheden af foldningsmarkørruden.
set-line-numbers [BOOLESK aktivér]
Indstiller synligheden af linjenummerruden.
set-replace-tabs [BOOLESK aktivér]
Hvis aktiveret, erstattes tabulatortegn med mellemrum mens du skriver.
set-remove-trailing-space [BOOLESK aktivér]
Hvis aktiveret, fjernes afsluttende blanke tegn så snart markøren forlader en linje.
set-show-tabs [BOOLESK aktivér]
Hvis aktiveret, synliggøres tabulatortegn og afsluttende blanke tegn med en lille prik.
set-indent-spaces [BOOLESK aktivér]
Hvis aktiveret, indrykker editoren med indrykningsbredde mellemrum for hvert indrykningsniveau, i stedet for et tabulatortegn.
set-mixed-indent [BOOLESK aktivér]
Hvis aktiveret, bruger Kate en blanding af tabulatortegn og mellemrum for indrykning. Hvert indrykningsniveau har bredden indrykningsbredde, og flere indrykningsniveauer optimeres så at så mange tabulatortegn som muligt bruges.
Når det udføres aktiverer kommandoen desuden indrykning med mellemrum, og hvis indrykningsbredden ikke angives indstilles den til halvdelen tabulatorbredden for dokumentet.
set-word-wrap [BOOLESK aktivér]
Aktiverer dynamisk linjebrud ifølge aktivér
set-replace-tabs-save [BOOLESK aktivér ]
Hvis aktiveret, erstattes tabulatortegn med blanke tegn så snart dokumentet gemmes.
set-remove-trailing-space-save [BOOLESK aktivér]
Hvis aktiveret, fjernes afsluttende mellemrum fra alle linjer så snart dokumentet gemmes.
set-indent-mode [navn]
Indstiller automatisk indrykningstilstand til navn. Hvis navn ikke genkendes, indstilles tilstanden til 'none'. Gyldige tilstande er 'cstyle', 'csands', 'xml', 'python', 'varindent' og 'none'.
set-highlight [fremhævning]
Indstiller dokumentets syntaksfremhævningssystem. Argumentet skal være et gyldigt fremhævningsnavn, som vises i menuen ->. Kommandoen sørger for en liste for automatisk komplettering af argumentet.
Disse kommandoer ændrer nuværende dokument.
indent
Indrykker de markerede linjer eller den nuværende linje.
unindent
Afindrykker markerede linjer eller nuværende linje.
cleanindent
Rydder indrykningen for markerede linjer eller nuværende linje ifølge dokumentets indrykningsindstillinger.
comment
Indsætter kommentarmarkeringer for at give markeringen, markerede linjer eller nuværende linje en kommentar ifølge tekstformatet som defineres af dokumentets syntaksfremhævningsdefinition.
uncomment
Fjerner kommentarmarkeringer fra markeringen, markerede linjer eller nuværende linje ifølge tekstformatet som defineres af dokumentets syntaksfremhævningsdefinition.
kill-line
Sletter den nuværende linje.
replace [mønster] [erstatning]
Erstatter tekst som matcher mønster med erstatning. Hvis du ønsker at mønster skal indeholde blanke tegn, skal både mønster og erstatning placeres indenfor enkelte eller dobbelte citationstegn. Hvis argumenterne ikke er citerede, bruges det første ord som mønster og resten som erstatning. Hvis erstatning er tom, fjernes hver forekomst af mønster.
Du kan indstille kommandoen ved at tilføje et kolon fulgt af et eller flere bogstaver som hvert repræsenterer en indstilling, ved at angive replace:tilvalg mønster erstatning. Tilgængelige tilvalg er:
bSøg baglæns.
cSøg fra markørens position.
eSøg kun i markeringen.
rUdfør en søgning med et regulært udtryk. Hvis det angives, kan du bruge \N, hvor N er et tal, til at repræsentere fundet tekst i erstatningsstrengen.
sUdfør versalfølsom søgning.
pSpørg efter tilladelse til at erstatte næste forekomst.
wMatch kun hele ord.
date [format]
Indsætter en dato- og tidsstreng som defineres af angivet format, eller formatet “yyyy-MM-dd hh:mm:ss” hvis intet angives. Følgende oversættelser udføres når format tolkes:
d | Dagen som et tal uden indledende nul (1-31). |
dd | Dagen som et tal med indledende nul (01-31). |
ddd | Dagens forkortede lokale navn (f.eks. 'man', 'søn'). |
dddd | Dagens lange lokale navn (f.eks. 'mandag', 'søndag'). |
M | Måneden som et tal uden indledende nul (1-12). |
MM | Måneden som et tal med indledende nul (01-12). |
MMM | Månedens forkortede lokale navn (f.eks. 'jan', 'dec'). |
yy | Året som et tal med to cifre (00-99) |
yyyy | Året som et tal med fire cifre (1752-8000) |
h | Timen uden indledende nul (0-23 eller 1-12 hvis AM/PM vises). |
hh | Timen med indledende nul (00-23 eller 01-12 hvis AM/PM vises). |
m | Minut uden indledende nul (0-59). |
mm | Minut med indledende nul (00-59). |
s | Sekund uden indledende nul (0-59). |
ss | Sekund med indledende nul (00-59). |
z | Millisekunder uden indledende nul (0-999). |
zzz | Millisekunder med indledende nul (000-999). |
AP | Brug AM/PM visning. AP erstattes enten af "AM" eller "PM". |
ap | Brug am/pm visning. ap erstattes enten af "am" eller "pm". |
char [identifier]
Denne kommando tillader dig at indsætte tegn efter deres numeriske identifikator, i decimal, oktal eller hexadecimal form. For at bruge den starter du Redigeringskommando-dialogen og skriver char: [number] i indgangsfelterne, og trykker så på .
Denne kommando udfører en sed-lignende søg/erstat-operation på den aktuelle linje, eller på hele filen (%s///).
Kort fortalt gennemsøges teksten for tekst der matcher søge-mønstret, det regulære udtryk mellem den første og anden skråstreg, og når en match findes, så erstattes den matchende del af teksten med det udtryk der er mellem den midterste og sidste del af strengen. Parenteser i søgemønstret laver tilbage-referencer,hvilket betyder at kommandoen huskler hvilken den af matchen der matchede i parenteser; disse strengs kan genbruges i erstatningsmønstret, refereret til som \1 for det første sæt parenteser, \2 for det andet og så videre.
For at søge efter en rigtig ( ( eller ), må du escape den ved brug af et tegnet: \(\)
Hvis du tilføjer i til sidst i udtrykket, bliver matchningen versalufølsom. Hvis du tilføjer g til sidst, erstattes alle forekomster af mønstret, ellers erstattes kun den første forekomst.
Eksempel 6.2. Erstatning af tekst i den aktuelle linje
Din meget venlige compiler stoppede netop, og fortale dig at klassen minKlasse nævnt i linje 3902 i din kildefil ikke er defineret.
"Pokkers!" tænker du, det er selvfølgelig MinKlasse. Du går til linje 3902, og i stedet for at prøve at finde ordet i teksten, starter du Redigeringskommando-dialogen, indtaster s/minKlasse/MinKlasse/i, trykker på -knappen, gemmer filen og kompilerer – med held, uden fejl.
Eksempel 6.3. Erstatning af tekst i hele filen
Forestil dig at du har en fil, i hvilken du nævner en “Frøken Pedersen” adskillige gange, og så kommer der nogen ind og fortæller dig at hun lige er blevet gift med “Hr Krogh”. Du vil nu selvfølgelig erstatte hver forekomst af “Frøken Pedersen” med “Fru Krogh”.
Start kommandolinjen, og skriv kommandoen: %s/Frøken Jensen/Fru Jensen/, tryk på returtasten og du er færdig.
Eksempel 6.4. Et mere avanceret eksempel
Dette eksempel gør brug af tilbagereferencer såvelsom tegnklasse (hvis du ikke ved hvad det er, så referér til den relaterede dokumentation nævnt nedenfor).
Antag du har følgende linje:
void MyClass::DoStringOps( String &foo, String &bar String *p, int &a, int &b )
Du bliver nu klar over at det ikke er pæn kodning, og beslutter dig for at du ønsker at bruge const nøgleordet for alle “adresser på” argumenter, dem der er karakteriseret ved &-operatoren foran argumentnavnet. Du vil også gerne forenkle mellemrum, så der kun er 1 mellemrumstegn mellem hvert ord.
Start Redigeringskommando-dialogen og indtast: s/\s+(\w+)\s+(&)/ const \1 \2/g og tryk på -knappen. g'et i slutningen af udtrykket får det regulære udtryk til at omkompilere for hver match og gemme til backreferences.
Uddata: void MyClass::DoStringOps( const String &foo, const String &bar String *p, const int &a, const int &b )
Operationen overstået! Hvad skete der egentlig? Vi kiggede efter mellemrum (\s+) fulgt af et eller flere alfabetiske tegn (\w+) fulgt af nogle flere mellemrum (\s+) fulgt af et ét-tegn, og under processen gemtes den alfabetiske stump og ét-tegnet til genbrug i erstatningsoperationen. Vi erstattede så den matchende del af vores linje med et enkelt mellemrum fulgt af “const” fulgt af et mellemrum fulgt af vores gemte alfabetiske stump (\1) fulgt af et mellemrum fulgt af vores gemte ét-tegn (\2)
I visse tilfælde var vores alfabetiske stump “Streng”, i andre tilfælde “int”, så ved brug af karakterklassen \w og +-quantifier viste sig at være meget nyttig.
goto [HELTAL linje]
Denne kommandoen går til den angivne linje.
find [mønster]
Kommandoen går til første forekomst af mønster ifølge indstillingen. Følgende forekomster kan findes ved at bruge -> (normal genvejstast er F3).
Kommandoen kan indstilles ved at tilføje et kolon fulgt af et eller flere tilvalg. Formatet er find:tilvalg mønster. Følgende tilvalg understøttes:
bSøg baglæns.
cSøg fra markørens position.
eSøg kun i markeringen.
rUdfør en søgning med et regulært udtryk. Hvis det angives, kan du bruge \N, hvor N er et tal, til at repræsentere fundet tekst i erstatningsstrengen.
sUdfør versalfølsom søgning.
wMatch kun hele ord.
ifind [mønster]
Kommandoen sørger for “søgning mens du skriver”. Du kan indstille opførslen eller søgningen ved at tilføje et kolon fulgt af et eller flere tilvalg, på denne måde: ifind:tilvalg mønster. Tilladte tilvalg er:
bSøg baglæns.
rLav en søgning med et regulært udtryk.
sUdfør versalfølsom søgning.
cSøg fra markørens position.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Kodefoldning tillader dig at skjule dele af et dokument i editoren, hvilket gør det lettere at få overblik over store dokumenter. I Kate udføres beregningen af områderne som kan foldes sammen ved at bruge reglerne som angives i definitionerne af syntaksfremhævning, og derfor er det kun tilgængeligt i visse formater, typisk i programkildekode, XML-markering og lignende. De fleste definitioner af syntaksfremhævning som understøtter kodefoldning lader dig også manuelt definere områderne som kan foldes sammen, typisk ved at bruge nøgleordene BEGIN og END.
For at bruge kodefoldningsfunktionen, aktiveres foldemarkører ved at bruge menupunktet -> hvis de ikke allerede er synlige. Foldemarkørfeltet til venstre på skærmen viser en grafisk visning af områderne som kan foldes sammen, med tegnene +/- for at angive mulige handlinger for et givet område: tegnet - betyder at området er ekspanderet, og at klikke på - folder området sammen så tegnet + vises i stedet.
Der sørges for fire kommandoer til at håndtere tilstanden af områderne som kan foldes sammen, se menudokumentationen.
Hvis du ikke vil bruge kodefoldningsfunktionen kan du deaktivere tilvalget Vis foldemarkører (om tilgængelige) på siden Udseende i indstillingen af editoren.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Fra og med version 2.5, understøtter Kates editorkomponenten scripter med ECMA-script, også kendt som Javascript.
Scripter kan kun bruges via den indbyggede kommandolinje. Kravet er at scriptet placeres i en mappe hvor Kate kan finde det, sammen med en valgfri .desktop-fil som definerer de tilhørende egenskaber. Den gyldige mappe hedder katepart/scripts i KDE's datamapper. Du kan finde datamapperne ved at udføre kommandoen kde-config --path data. Du har oftest i det mindste en system og en personlig datamappe. Naturligvis er scripter i systemdatamappen tilgængelige for alle brugere på systemet, mens de i den personlige mappe kun er tilgængelige for dig selv.
Denne funktion er eksperimentel, og kommer formodentlig til at ændres i den fremtidige udvikling.
Vi ved at mange vil være skuffede over at man ikke kan tilføje scripter i menuen, eller tildele dem genvejstaster. Vi er kede af dette, men en gang i fremtiden vil det formodentlig komme til at være muligt.
Det er også endnu ikke muligt at sende en argumenter til scripter. Hav tålmodighed, så kan det tilføjes i en lys fremtid.
Her angives det fuldstændige sæt funktioner og egenskaber som er tilgængelige i objekterne document og view. Desuden kan du naturligvis bruge alle standardobjekt såsom Math, String, Regex og så videre.
Når et script køres, er objektet document det nuværende dokument, og objektet view er den nuværende visning.
Argumenttyperne bruges naturligvis ikke i Javascript for øjeblikket, de er der kun hvor for at angive hvilken slags værdi som funktionerne forventer sig.
Globale funktioner
debug( strengparametre
streng strengen der kommer som uddata
Skriver strengen ud på standardfejludskriften med kdDebug(). Et særligt udskriftsområde bruges for udskriften, som indledes med Kate (KJS Scripts):.
Programmeringsgrænsefladen document
document.attribute( linje søjleParametre
uint linje Linjen for positionen hvor attributten findes.
uint søjle Søjlen for positionen hvor attributten findes.
Returnerer den numeriske identifikator for dokumentpositionen [linje,søjle]. Attributten repræsenterar tekstens synlige udseende eller stil, og bruges også til at beregne syntaksfremhævningen for en bestemt del af teksten i blandet format såsom HTML eller PHP.
document.canBreakAt( Char c, uint attribut ); [funktion]Parametre
c Tegnet der skal testes
attribut Attributten på positionen for c.
Returnerer om linjebrud er tilladt ved tegnet c med attributten attribut. Resultatet bestemmes ved at forespørge attributten som ejer fremhævningen om hvilke tegn som tillades ved linjebrud.
document.canComment( uint start_attribut, uint slut_attribut ); [funktion]Parametre
start_attribut Attributten i begyndelsen af området som skal ændres til en kommentar.
slut_attribut Attributten i slutningen af området som skal ændres til en kommentar.
Returnerer om start_attribut og slut_attribut hører til samme syntaksfremhævningssystem. Hvis de gør det, er det fornuftigt.
document.clear(); [funktion]Rydder dokumentet.
document.commentStart( uint attribut ); [funktion]Parametre
attribut Attributten for teksten som strengen commentStart skal hente.
Returnerer strengen som kræves for at starte en flerlinjekommentar for tekst med attributten, eller en tom streng hvis flerlinjekommentarer ikke understøttes for den tekst.
document.commentMarker( uint attribut ); [funktion]Parametre
attribut Attributten for teksten som strengen commentMarker skal hente
Returnerer strengen som bruges til at markere resten af linjen som en kommentar med attributten, eller en tom streng hvis kommentarer for enkelte linjer ikke understøttes for teksten.
document.commentEnd( uint attribut ); [funktion]Parametre
attribut Attributten for teksten som strengen commentEnd skal hente
Returnerer strengen som kræves for at afslutte en flerlinjekommentar for tekst med attributten, eller en tom streng hvis flerlinjekommentarer ikke understøttes for teksten.
document.editBegin(); [funktion]Start en redigeringsgruppe. Alle handlinger som udføres inden kaldet editEnd() grupperes som en handling at fortryde.
document.editEnd(); [funktion]Afslut en redigeringsgruppe.
document.highlightMode; [egenskab:skrivebeskyttet]Navnet på dokumentets fremhævningstilstand, såsom JavaScript eller C++. Hvis ingen syntaksfremhævningstilstand er indstillet for dokumentet, er værdien None. Bemærk at du skal bruge det engelske navn hvis det adskiller sig fra det oversatte.
document.indentMode; [egenskab:skrivebeskyttet]Navn på dokumentets indrykningstilstand, såsom normal eller cstyle. Husk at hvis ingen indrykningstilstand er indstillet er værdien none.
document.indentWidth; [egenskab:skrivebeskyttet]Indstiller indrykningsbredden sat for dokumentet. Dette bruges kun hvis du indrykker med mellemrum.
document.insertLine( uint linje, streng tekst ); [funktion]Parametre
linje dokumentets linjenummer
tekst tekst at indsætte
Indsætter en ny linje med teksten tekst på linjen linje.
document.insertText( uint linje, uint søjle, streng tekst ); [funktion]Parametre
linje linjenummeret
søjle søjlen
tekst teksten som skal indsættes
Indsætter teksten tekst på linjen linje og søjlen søjle.
Returnerer dokumentets størrelse i byte.
document.lines(); [funktion]Returnerer antal linjer i dokumentet.
En boolesk værdi som angiver om indstillingen for blandet indrykning er aktiv for dokumentet. Hvis dette er tilfældet, optimeres indrykningen til at indeholde en blanding af tabulatortegn og mellemrum, ligesom den som bruges af editoren Emacs.
uint linje ); [funktion]Parametre
linje linjenummer
Fjerner dokumentlinjen linje.
document.removeText( uint startlinje, uint startsøjle, uint slutlinje, uint slutsøjle ); [funktion]Parametre
startlinje angiver startlinjen
startsøjle angiver startsøjlen
slutlinje angiver slutlinjen
slutsøjle angiver slutsøjlen
Fjerner tekstområdet fra linjen startlinje og søjlen startsøjle frem til linjen slutlinje og søjlen slutsøjle.
document.setText( streng tekst ); [funktion]Parametre
tekst dokumentets tekst
Ændrer hele dokumentets indhold til tekst.
document.spaceIndent; [egenskab:skrivebeskyttet]En boolesk værdi som angiver om indrykning med mellemrum er aktiv for dokumentet. Hvis dette er tilfældet, indrykkes dokumentet med indentWidth mellemrum pr niveau, ellers sker indrykning med et tabulatortegn pr niveau.
document.textFull(); [funktion]Returnerer hele dokumentets tekst. Hvis teksten omfatter flere linjer er linjebrudstegnet \n.
document.textLine( uint linje ); [funktion]Parametre
linje linjen
Returnerer teksten på linjen linje.
document.textRange( uint startlinje, uint startsøjle, uint slutlinje, uint slutsøjle ); [funktion]Parametre
startlinje angiver startlinjen
startsøjle angiver startsøjlen
slutlinje angiver slutlinjen
slutsøjle angiver slutsøjlen
Returnerer det angivne tekstområde. Hvis området omfatter flere linjer er linjebrydningstegnet \n.
Programmeringsgrænsefladen view
view.clearSelection(); [funktion]Afmarkerer al tekst.
view.cursorColumn(); [funktion]Returnerer den nuværende markørsøjle (tabulatortegn ekspanderes).
view.cursorColumnReal(); [funktion]Returnerer den nuværende rigtige markørsøjle (tabulatortegn regnes som et tegn).
view.cursorLine(); [funktion]Får nuværende markørs linje tilbage.
view.hasSelection(); [funktion]Returnerer true hvis visningen indeholder markeret tekst, ellers false.
view.removeSelectedText(); [funktion]Fjerner den markerede tekst, hvis visningen har en markering.
view.selectAll(); [funktion]Markerer al tekst.
view.selection(); [funktion]Returnerer den markerede tekst. Hvis markeringen omfatter flere linjer er linjebrudstegnet \n.
view.selectionEndColumn; [egenskab:skrivebeskyttet]Returnerer markeringens afsluttende søjle.
view.selectionEndLine; [egenskab:skrivebeskyttet]Returnerer markeringens afsluttende linje.
view.selectionStartColumn; [egenskab:skrivebeskyttet]Returnerer markeringens indledende søjle.
view.selectionStartLine; [egenskab:skrivebeskyttet]Returnerer markeringens indledende linje.
view.setCursorPosition( uint linje, uint søjle ); [funktion]Parametre
linje Angiver linjen for markøren.
søjle Angiver søjlen for markøren.
Indstiller indtastningsmarkørens position i visningen til [linje, søjle]. Dette indstiller markørens position på visuel måde, dvs. at et tabulatortegn regnes om til tabwidth afhængig af positionen på linjen. Markørens position bliver synlig. Både linje og søjle begynder på nul.
view.setCursorPositionReal( uint linje, uint søjle ); [funktion]Parametre
linje Angiver linjen for markøren.
søjle Angiver søjlen for markøren.
Indstiller indtastningsmarkørens position i visningen til [linje, søjle]. Dette indstiller strengpositionen, dvs. at et tabulatortegn regnes som 1. Markørens position bliver synlig. Både linje og søjle begynder på nul.
view.setSelection( uint startlinje, uint startsøjle, uint slutlinje, uint slutsøjle ); [funktion]Parametre
startlinje angiver startlinjen
startsøjle angiver startsøjlen
slutlinje angiver slutlinjen
slutsøjle angiver slutsøjlen
Opretter en markering fra linjen startlinje og søjlen startsøjle frem til linjen slutlinje og søjlen slutsøjle.
Eksempel 6.6. Et eksempelscript
Som et eksempel laver vi et lille script som laver markeringen om til store bogstaver. Det er åbenbart at vi først skal kontrollere om en markering findes. Hvis dette er tilfældet, henter vi teksten, ændrer den til store bogstaver og erstatter den med den nye. En implementering skulle kunne se sådan her ud:
if ( view.hasSelection() )
{
// laver markeringen om til store bogstaver
column = view.selectionStartColumn;
line = view.selectionStartLine;
selection = view.selection().toUpperCase();
document.editBegin();
view.removeSelectedText();
document.insertText( line, column, selection );
document.editEnd();
}
For at gruppere handlingerne sammen så de fortrydes med en enkelt aktivering af , indkapsler vi linjerne
view.removeSelectedText()og
document.insertText()med
document.editBegin()og
document.editEnd().
Eksempel 6.7. Et eksempel på en .desktop-fil
Her er et eksempel på en .desktop-fil som følger med scriptet ovenfor.
# Eksempel på en .desktop-fil [Desktop Entry] Encoding=UTF-8 Name=Kate Part JavaScript Uppercase Comment=Script to uppercase the selection X-Kate-Command=uppercase-selection X-Kate-Help=<p>Usage: <code>uppercase-selection</code></p>
Som du kan se kan du definere tegnsættet, angive et navn, en kommentar, en hjælpetekst med X-Kate-Help og kommandolinjenavnet via X-Kate-Command. Indgangene Name, Comment og X-Kate-Help oversættes automatisk til andre sprog af KDE's oversættelsesgrupper, hvis filerne findes i KDE's SVN-arkiv.
Kate søger i scriptmapperne (se ovenfor) efter filerne *.js. For hver fil kontrolleres om der findes en tilsvarende .desktop-fil. I tilfældet uppercase.js ville der blive ledt efter uppercase.desktop.
Hvis en .desktop-fil ikke kan findes, registreres scriptet på kate-partens kommandolinje med filnavnet uden det afsluttende .js, så i vort tilfælde ville det være uppercase. Hvis kommandonavnet er godt, og du ikke behøver de ekstra funktioner som en .desktop-fil sørger for behøver du ikke en .desktop-fil i det hele taget.
Hvis en .desktop-fil findes, læser kate-parten navnet som scriptet skal registreres som fra indgangen X-Kate-Command i .desktop-filen, for eksempel X-Kate-Command=uppercase-selection.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Denne kommando starter et nyt dokument i redigerings vinduet. I til venstre vil den nye fil hedde Uden navn.
Viser KDE's dialog for at åbne filer, som lader dig åbne en eller flere filer.
Denne kommando tillader dig at åbne en fil fra en undermenu der indeholder en liste af nyligt redigerede filer.
Denne undermenu viser en liste med programmer som er kendte for at kunne håndtere det nuværende dokuments MIME-type. Ved at vælge en indgang åbnes det nuværende dokument med det program.
Desuden gør indgangen at dialogen 'åbn med' vises, som lader dig vælge et andet program som skal åbne den aktive fil. Filen kommer stadigvæk til at forblive åben i Kate.
Denne kommando gemmer din fil. Brug den ofte. Hvis filens er Uden navn så bliver til .
Giv navn til og omdøb filer med denne kommando. Den starter gem fil dialogen. Denne dialog virker helt ligesom åbn fil dialogen gør. Du kan bruge den til at navigere gennem dit filsystem, forhåndsvise eksisterende filer, eller filtrere din filvisning med filmasker.
Skriv det navn du ønsker at give filen du gemmer i Sted-kombinationsfeltet og tryk på knappen.
Denne kommando gemmer alle ændrede filer.
Genindlæser den aktive fil. Denne kommando er nyttig hvis et andet program eller en anden proces har ændret filen mens du har den åben i Kate
Udskriv den aktive fil.
Eksportér filen i HTML-format så dokumentet kan vises som en netside.
Åbn dit e-mail-program og tilføj filen som et bilag til brevet.
Luk den aktive fil med denne kommando. Hvis du har lavet ikke gemte ændringer, vil du blive spurgt om du vil gemme filen før Kate lukker den.
Denne kommando lukker alle de filer du har åbne i Kate.
Denne kommando lukker Kate og alle de filer du var ved at redigere. Hvis du har lavet ikke gemte ændringer til nogen af filerne du var ved at redigere, vil du blive spurgt om du vil gemme dem.
menuen indeholder en række kommandoer, som alle drejer sig om det aktuelt aktive dokument.
Menuindgange
Fortryd den seneste redigeringskommando (skrevet, kopieret, klippet osv.)
Hvis grupperet fortryd er aktiveret, kan dette gå adskillige redigeringskommandoer tilbage af samme type, såsom at skrive flere tegn.
Annullér det sidste fortryd-trin
Fjerne den markerede tekst hvis der er nogen, og placerer en kopi af den fjernede tekst i klippebordet.
Kopiér den markerede tekst til klippebordet.
Kopierer markeret tekst med syntaksfremhævningen som HTML-tekst.
Kopierer det første punkt i klippebordet ind i editoren ved markørens position.
Hvis Overskriv markeringer er aktiveret, vil den indsatte tekst overskrive markeringen hvis der er en.
Markerer al tekst i editoren.
Afmarkerer den markerede tekst i editoren hvis der er nogen.
Skifter markeringstilstand. Når markeringstilstanden er “BLOCK”, kan du lave lodrette markeringer, f. eks. vælge søjle 5 til 10 i linjerne 9 til 15.
Statuslinjen viser den aktuelle tilstand for markeringer, enten “NORM” eller “BLK”.
Start Find-dialogen for at lade dig søge efter tekst i det redigerede dokument.
Gå til den nærmeste match nedad for den liste tekst eller regulære udtryk der søges efter, startende fra markørens position
Gå til den nærmeste match opad for den liste tekst eller regulære udtryk der søges efter, startende fra markørens position
Start Erstat-dialogen for at erstatte en eller flere udgaver af en defineret tekst med noget andet.
Starter 'Gå til linje'-dialogen, og tillader dig at indtastet tallet for en linje der skal findes i dokumentet
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Dokumentmenuen sørger for et menupunkt for hvert åbent dokument. Ved at klikke på et af dem, får det forspurgte dokument fokus. Hvis du har flere vinduer, vises en editor for dokumentet i det vindue som for øjeblikket er aktivt.
Desuden sørges der for kommandoer for at bladre blandt dine åbne dokumenter:
Menupunkter
Dette vil få det forrige dokument i stakken i fokus. Hvis du har flere rammer, vil en editor for dokumentet blive vist i den aktuelt aktive ramme.
Rækkefølgen er den rækkefølge dokumenterne blev åbnet, snarere end en logisk historik. Denne opførsel vil muligvis blive ændret i fremtidige udgaver af Kate.
Dette vil få det næste dokument i stakken i fokus. Hvis du har flere rammer, vil en editor for dokumentet blive vist i den aktuelt aktive ramme.
Rækkefølgen er den rækkefølge dokumenterne blev åbnet, snarere end en logisk historik. Denne opførsel vil muligvis blive ændret i fremtidige udgaver af Kate.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
-menuen tillader dig at håndtere opsætningen specifikt for den aktive editor, og at håndtere rammer.
Menupunkter
Denne kommando skifter frem og tilbage til visning af den indbyggede kommandolinje.
Denne menu viser tilgængelige farvesammensætninger. Du kan ændre farvesammensætning for den nuværende visning her. For at ændre standardfarvesammensætningen skal du bruge indstillingsdialogen.
Ændrer dynamisk linjebrud i den nuværende visning. Dynamisk tekstombrydning gør at al tekst i en visning bliver synlig uden at behøve at rulle vandret ved at gengive en egentlig linje på flere synlige linjer når det behøves.
Ændrer visning af en lodret linje som angiver positionen for linjebrudsbredden som er indstillet i indstillingsdialogen. Denne funktion kræver at du bruger en skrifttype med virkelig fast bredde.
Dette er et tilvalg som veksler frem og tilbage. Hvis det aktiveres, vises ikonkanten ved venstrekanten i den aktive editor, og omvendt.
Dette er et tilvalg som skifter. Hvis det aktiveres, vises et felt med linjenumre langs venstrekanten på den aktive editor, og omvendt.
Ændrer hvordan bogmærker (og andre markeringer) anskueliggøres på den lodrette rullebjælke. Når de er aktiverede, repræsenteres markeringer af en tynd linje med markeringsfarven på rullebjælken. Et klik med musens midterste knap flytter visningen til en position nær markeringen.
Ændrer visning af foldemarkører til venstre for visningen. Se Brug kodefoldning.
Fold alle topniveauområder i dokumentet sammen.
Ekspandér alle topniveauområder i dokumentet.
Fold området nærmest markøren sammen.
Ekspandér området nærmest markøren.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
-menuen tillader dig at arbejde med bogmærkerne i det aktuelt aktive dokument.
Nedenfor indgangene beskrevet her, vil der være en indgang tilgængelig for for hvert bogmærke i det aktive dokument. Teksten vil være de første få ord af den markerede linje. Vælg et punkt for at flytte markøren til starten af den linje. Editoren vil rulle nedad som nødvendigt for at gøre den linje synlig.
Menupunkter
Sætter eller fjerner et bogmærke i den aktuelle linje i det aktive dokument. (Hvis det allerede er der bliver det fjernet, ellers bliver det sat.)
Rydder (fjerner) alle bogmærker i det aktive dokument.
Dette flytter markøren til begyndelsen af den første linje ovenfor med et bogmærke. Menupunktets tekst indeholder linjenummer og den indledende tekst på linjen. Dette punkt er kun tilgængeligt når der findes et bogmærke på en linje ovenfor markøren.
Dette flytter markøren til begyndelsen af næste linje med et bogmærke. Menupunktets tekst indeholder linjenummer og den indledende teksten på linjen. Dette punkt er kun tilgængeligt når der findes et bogmærke på en linje nedenfor markøren.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Send teksten som for øjeblikket er markeret til den indbyggede terminalemulator. Ingen nylinje tilføjes efter teksten.
Denne undermenu indeholder alle eksterne værktøjer som du har indstillet.
Indstiller nuværende dokument til skrivebeskyttet tilstand. Dette forhindrer tilføjelse af al tekst og alle ændringar af dokumentets formatering.
Vælg filtypesystemet som du foretrækker for det aktive dokument. Dette overskriver den globale filtypetilstand som indstillet i -> i fanebladet Filtyper, men kun for nuværende dokument.
Vælg fremhævningssystemet som du foretrækker for det aktive dokument. Dette overskriver den globale fremhævningstilstand som indstillet i ->, men kun for nuværende dokumentet.
Vælg indrykningsstil som du vil have for det aktive dokument. Dette overskriver den globale indrykningstilstand som indstillet i ->, men kun for nuværende dokument.
Du kan overskrive det standardtegnsæt som er indstillet i -> i fanebladet Åbn/Gem for at angive et andet tegnsæt for det aktuelle dokument. Tegnsættet du indstiller her er kun gyldigt for nuværnede dokument.
Vælg den linjelutstilstand som du foretrækker for det aktive dokument. Dette overskriver den globale linjesluttilstand som indstillet i ->, men kun for nuværende dokument.
Dette starter stavekontrol-programmet - et program som er lavet til at hjælpe dig med at fange og rette stavefejl. Når du klikker på dette punkt, starter stavekontrollen og en tilhørende dialog fremkommer hvorfra du kan kontrollere processen. Der er fire indstillinger i midten af dialogen og deres respektive etiketter er lige til venstre for dem. De tre er (startende fra oven):
Her indikerer stavekontrollen det ord, som på det aktuelle tidspunkt er i søgelyset. Det sker når stavekontrollen støder på et ord, som ikke står i dens ordbog. Ordbogen er en fil som indeholder en liste over korrekt stavede ord, med hvilken den sammenligner hvert ord i editorens dokument.
Hvis stavekontrollen har nogle lignende ord i sin ordbog, vil det første blive skrevet i dette tekstfelt. Du kan acceptere forslaget, skrive din egen rettelse eller vælge et andet forslag fra det næste felt.
Stavekontrollen kan her vise nogle mulige erstatninger for det aktuelle ord. Klik på et af disse ord for at flytte det op i tekstfeltet Erstatning ovenfor.
Hvis du har installeret flere ordbøger, kan du vælge her hvilken ordbog/sprog der skal bruges.
I dialogens højre side er der 5 knapper som giver dig mulighed for at kontrollere stavekontrolprocessen. De er:
Hvis du trykker på denne knap, vil ordet i tekstfeltet Ord stavet forkert blive tilføjet til stavekontrollens ordbog. Det betyder at stavekontrollen i fremtiden altid vil betragte dette ord som værende stavet korrekt.
Denne knap får stavekontrollen til at erstatte det pågældende ord i dokumentet med det ord, som står i tekstfeltet Erstatning.
Denne knap gør at kontrollen ikke kun udskifter det nuværende ukendte ord men også automatisk gør samme udskiftning for alle andre forekomster af dette ukendte ord i dokumentet.
Ved at aktivere denne knap vil kontrollen fortsætte uden at lave ændringer.
Denne knap beder kontrollen om ikke at gøre noget med det nuværende ukendte ord og springe over alle andre forekomster af samme ord.
Dette gælder kun for den aktuelle gennemgang af dokumentet. Hvis du kører stavekontrollen igen senere, vil den stoppe ved det samme ord igen.
Tre yderligere knapper findes vandret langs bunden af stavekontrollens dialog. De er:
Dette aktiverer KDE's hjælpesystem startende med Kate's hjælpesider (dette dokument).
Denne knap afslutter stavekontrolprocessen og vender tilbage til dokumentet.
Denne knap annullerer stavekontrolprocessen, alle ændringer glemmes, og du vender tilbage til dokumentet.
Dette aktiverer programmet for stavekontrol, men det starter hvor markøren findes i stedet for fra begyndelsen af dokumentet.
Stavekontrollerer den nuværende markering.
Dette øger paragraffens indrykning med et skridt. Skridtstørrelsen afhænger af indrykningsindstillingerne.
Dette mindsker paragraffens indrykning med et skridt. Skridtstørrelsen afhænger af indrykningsindstillingerne.
Dette renser indrykningen for nuværende markering eller for linjen hvor markøren for øjeblikket befinder sig. At rense indrykningen forsikrer dig om at den markerede tekst følger den indrykningstilstand du valgte.
Gør at nuværende linje eller markerede linjer omjusteres med indrykningstilstand og indrykningsindstillingerne i dokumentet.
Dette tilføjer et mellemrum til begyndelsen af den linje, hvor markøren er placeret eller til begyndelsen af de markerede linjer.
Dette fjerner ét mellemrum (hvis der er nogen) fra begyndelsen af den linje, hvor markøren er placeret eller fra begyndelsen af de markerede linjer.
Ændr den markerede tekst eller bogstaverne efter markøren til store bogstaver.
Ændr den markerede tekst eller bogstaverne efter markøren til små bogstaver.
Ændr den markerede tekst eller nuværende ord til store bogstaver.
Kombinerer markerede linjer, eller den nuværende linje og linjen under den med et blankt tegn som adskiller. Indledende eller efterfølgende blanke tegn fjernes for kombinerede linjer i de ender som påvirkes.
Udfører statisk linjebrydning for hele dokumentet. Dette betyder at en ny tekstlinje automatisk begynder når den nuværende linjen overskrider længden som angives af tilvalget Bryd linjer ved: i fanebladet Redigering i ->.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Denne menu indeholder punkter til at bruge og håndtere sessioner i Kate. For mere information, læs Brug af sessioner.
Opretter en ny tom session. Alle filer som for øjeblikket er åbne vil blive lukket.
Åbner en eksisterende session. Dialogen for sessionsvalg vises for at lade dig vælge en.
Denne undermenu lader dig åbne en eksisterende session.
Gemmer nuværende session. Hvis sessionen er anonym, bliver du bedt om et sessionsnavn.
Gemmer nuværende session med et nyt navn. Du bliver spurgt om navnet der skal bruges.
Viser dialogen Sessionshåndtering som lader dig omdøbe og fjerne sessioner.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
menuen lader dig ændre hovedvinduets egenskaber, såsom at vise/skjule værktøjslinjer og den giver adgang til indstillingsdialogerne.
Denne undermenu angiver alle tilgængelige værktøjslinjer. Hvert punkt slår visning af tilsvarende værktøjslinje til og fra.
Slå fuldskærmsvisning til og fra.
Denne kommando vil blive flyttet til menuen Vindue i en fremtidig version af Kate.
Viser den velkendte KDE tastaturgenvej-indstillingsdialog.
Viser den velkendte KDE værktøjslinje-indstillingsdialog.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Åbner en anden udgave af Kate. Den nye udgave vil være identisk med din tidligere udgave.
Dette vil opdele rammen (som måske er hovedredigeringsområdet) i to rammer af lige stor størrelse, den nye til venstre for den aktuelle. Den nye ramme får fokus, og vil vise det samme dokument som den gamle.
Se også Arbejde med Kate-MDI
Opdeler den aktuelle ramme (som måske er hovedredigeringsområdet) i to rammer af lige stor størrelse, den nye for neden. Den nye ramme får fokus, og vil vise det samme dokument som den gamle.
Se også Arbejde med Kate-MDI
Lukker den aktive ramme. Dette er deaktiveret hvis der kun er én ramme (hovedredigeringsområdet).
Ingen dokumenter bliver lukket ved at lukke en ramme – de vil stadig være tilgængelige i -menuen så vel som i fillisten.
Se også Arbejde med Kate-MDI
Fokusér på næste dokumentvisning, hvis du har delt redigeringsområdet op i flere visninger.
Fokusér på foregående dokumentvisning, hvis du har opdelt redigeringsområdet i flere visninger.
Slår visning af sidebjælken knaprækker til og fra. Denne kommando påvirker ikke visning af sidebjælkens indholdskomponenter, alle sidebjælker som er synlige vil forblive synlige, og hvis du har tildelt genvejstaster til kommandoerne nedenfor, vil de naturligvis fortsat til at virke.
Slå visning af Kate's dokumentliste til og fra
Slå visning af Kate's filvælger til og fra
Viser eller skjuler Kates værktøj Søg i filer.
Slå visning af den indbyggede terminalemulator til og fra.
Når den aktiveres første gang vil terminalen blive oprettet.
Når terminalemulatoren vises, vil den få fokus, så du kan begynde med at skrive kommandoer med det samme. Hvis Synkronisér konsol med aktivt dokument er aktiveret i Generel-siden af Hoved-indstillingsdialogen så vil skalsessionen være skiftet til mappen for det aktive dokument, hvis det er en lokal fil.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Foruden KDE's standardmenupunkt under som beskrevet nedenfor, er der menupunkter som viser håndbøger for installerede plugin.
Starter KDE's Hjælpesystem startende med hjælpesiderne for Kate (dette dokument).
Ændrer musemarkøren til en kombination af en pil og et spørgsmålstegn. Klik på punkter indenfor Kate vil åbne et hjælpevindue (hvis der findes et for dette punkt) der forklarer punktets funktion.
Åbner problemrapport dialogen hvor du kan rapportere en fejl eller bede om en “ønskeseddel” egenskab.
Dette vil vise version og forfatterinformation.
Dette viser KDE versionen og anden basal information.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Kate tilbyder adskillige måder at finindstille programmet til at opføre sig som det ønskes. De vigtigste er:
Hovedindstillingsværktøjet, der lader dig indstille Kate-programmet, editor-komponenten og brugen af plugin.
Tillader dig at ændre ofte brugte indstillinger, og at starte indstillingsdialogerne.
Tillader dig at opdele den aktuelle ramme, så vel som at vise ikonerne og linjenumre-ruden for det aktuelt redigerede dokument.
Den indlejrede Konsole bruger indstillingerne definerede i KDE's kontrolcenter, og kan indstilles ved at klikke med museknap og vælges fra undermenuen.
Kate's indstillingsdialog viser et træ med mener i venstre side, og en indstillingsside svarende til det valgte emne i højre side.
Indstillingen er opdelt i to grupper, nærmere bestemt
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Denne gruppe indeholder sider til at indstille Kate's hovedprogram
Denne side indeholder nogle få globale tilvalg for Kate.
Hvis aktiveret, kommer Kate til at vise den fuldstændige URL for nuværende dokument i vinduestitlen, i stedet for kun filnavnet.
Dette vil få den indbyggede Konsole til at cd til mappen for det aktuelle dokument når den startes, og når et nyt dokument får fokus. Hvis det ikke er aktiveret, må du selv gøre al navigering i Konsole.
Når det er aktiveret, underretter Kate dig om filer som bliver ændret udenfor programmet så snart hovedvinduet får indtastningsfokus. Du kommer til at kunne håndtere flere ændrede filer samtidigt. Du kan genindlæse, gemme eller kassere ændrede filer i grupper.
Hvis det ikke er aktiveret, spørger Kate dig om en handling når en eksternt ændret fil får fokus inde i programmet.
Når det er aktiveret, opbevarer Kate metadata såsom bogmærker og sessionsindstillinger også når du lukker dine dokumenter. Disse data bruges hvis dokumentet er uforandret når det åbnes igen.
Sæt maksimalt antal dage som metainformation beholdes for uåbnede filer. Dette hjælper med til at holde databasen med metainformation på en rimelig størrelse.
Denne side indeholder tilvalg som hører sammen med at bruge sessioner.
Hvis dette er aktiveret, gemmer Kate vindueindstillingen med hver session.
Vælg hvordan du ønsker at Kate skal opføre sig ved start. Denne indstilling kan sættes ud af kraft ved at angive hvad der skal gøres på kommandolinjen.
Med dette tilvalg starter Kate en ny navnløs session når det startes.
Kate bruger den senest åbnede session ved start. Dette er godt hvis du altid vil bruge samme session, eller kun sjældent skifte.
Kate viser en lille dialog som lader dig vælge sessionen du foretrækker. Dette er standardopførslen. Godt hvis du ofte bruger mange forskellige sessioner.
Ændringer af sessionsdata (åbne filer og hvis aktiveret, vinduesindstillinger) gemmes ikke. Du bliver naturligvis spurgt om du har ikke gemte filer. Med dette tilvalg kan du indstille dine sessioner en gang, og ikke bekymre dig om at lukke ekstra filer som du åbnede og ikke vil se næste gang du bruger sessionen.
Kate gemmer sessionsdata, undtagen hvis sessionen er navneløs. Med dette tilvalg nulstilles sessionerne altid præcis som du efterlod dem. Dette er standardopførsel.
Du bliver spurgt om du vil gemme sessionen hver gang en navngiven session lukkes.
Indstil knapperne i filsystembrowserens værktøjslinje ved at flytte dem du vil have aktiverede til listen Markerede handlinger, og ordn dem med pileknapperne ved siden af listen.
Du kan lade filsystembrowseren gå til mappen som indeholder nuværende dokument automatisk ved visse begivenheder:
Når et nyt dokument bliver aktivt.
Når filsystembrowseren bliver synlig.
Vælg hvor lang browserhistorik du vil have. Browseren husker kun individuelle steder, dubletter fjernes.
Vælg hvor mange filtre du vil skal huskes. Kun individuelle distinkte filtre bliver husket, dubletter fjernes.
Indstil om filsystembrowseren skal huske steder og filtre mellem sessioner.
Dette afsnit lader dig aktivere eller deaktivere skygning af baggrunden som anskueliggør din seneste aktivitet, og vælge hvilke farver som bruges hvis det er aktiveret. Se afsnittet om dokumentlisten for mere om funktionen.
Indstil hvordan du ønsker at dokumentlisten skal sorteres. Dette kan også indstilles fra menuen som vises med højre museknap i dokumentlisten.
Denne side sørger for en liste med installerede plugin for programmet Kate. Hvert plugin repræsenteres ved dets navn og en kort beskrivelse. Du kan markere afkrydsningsfeltet ved et objekt for at aktivere det plugin det repræsenterer.
Hvis et plugin sørger for indstillingstilvalg, vises en side for at komme tim dem som en underliggende side til denne.
I menuen finder du en undermenu som hedder . Disse værktøjer starter eksterne programmer med data som hører til det nuværende dokument, for eksempel dets URL, mappe, tekst eller markering. Denne siden lader dig håndtere menuen og redigere, fjerne eller tilføje nye værktøjer.
Hvert eksternt værktøj er en skalkommando som indeholder makroer som repræsenterer dokumentets data. Når det aktiveres, erstattes alle makroer med data fra det aktive dokument.
Egenskaber for eksterne værktøjer
En venlig etiket for menuen Eksterne værktøjer.
Scriptet som skal køres når værktøjet aktiveres. Inden scriptet sendes til skallen, erstattes følgende makroer:
Den fuldstændige URL for nuværende dokument, eller en tom streng hvis dokumentet ikke er blevet gemt.
En liste med URL'er adskilt med mellemrum for alle åbne dokumenter (undtagen dem som ikke er blevet gemt).
Mappedelen af det nuværende dokuments URL, eller en tom streng hvis det nuværende dokument ikke er blevet gemt.
Det nuværende dokuments filnavn uden søgesti, eller en tom streng hvis det nuværende dokument ikke er blevet gemt.
Linjenummeret hvor indsætningsmarkøren er i det nuværende dokument.
Søjlenummeret for indsætningsmarkøren i det nuværende dokument.
Den markerede tekst i det nuværende dokument, eller en tom streng hvis ingen tekst er markeret.
Den fuldstændige tekst i nuværende dokument. Pas på med at det muligtvis kan overskride den maksimale kommandolængde som tillades i systemet. Brug med forsigtighed.
Scriptets hovedsagelige kørbare fil. Dette er krævet, og bruges til at teste om kommandoen kan køres i det hele taget. En fuldt ud kvalificeret sti er tilladt i tilfælde af at den kørbare ikke er i din søgesti, PATH-variablen.
En liste med Mime-typer adskilt med semikolon som denne kommando skal aktiveres for. Den er for øjeblikket ubrugt.
Du kan vælge at lade det nuværende eller alle dokumenter blive gemt inden scriptet køres. Dette er bekvemt hvis scriptet læser filen fra disk.
Hvis du udfylder dette, kommer værktøjet til at være tilgængeligt på editorens kommandolinje som exttool-kommandolinjenavn (strengen du skriver ind her med “exttool-” tillagt foran).
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Denne gruppe indeholder alle sider som hører til editorkomponenten i Kate. De fleste indstillinger her er standard, og kan sættes ud af kraft ved at definere en filtype, ved dokumentvariabler eller ved at ændre dem pr dokument under en redigeringssession.
Hvis dette markeres, brydes tekstlinjer ved vinduets kant på skærmen.
Vælg når indikering af dynamisk linjebrud skal vises.
Aktiverer at dynamisk linjebrudte linjer justeres lodret til den første linjes indrykningsniveau. Dette kan hjælpe til at gøre kode og mærker mere læsbare.
Desuden tillader dette dig at indstille en maksimal bredde af skærmen, som et procenttal. Derefter justeres dynamisk linjebrudte linjer ikke længere lodret. Ved 50 % vil eksempelvis linjer hvis indrykningsdybde er mere end 50 % af skærmens bredde ikke få nogen lodret justering for efterfølgende brudte linjer.
Hvis dette er markeret, viser nuværende visning markeringer for kodefoldning, hvis kodefoldning er tilgængelig.
Hvis dette er markeret, ser du en ikonkant til venstre. Ikonkanten viser for eksempel bogmærkemarkeringer.
Hvis dette er markeret, ser du linjenumre til venstre.
Hvis dette er markeret viser nuværende visning markeringer på den lodrette rullebjælke. Markeringerne viser for eksempel bogmærker.
Bogmærkerne ordnes ifølge linjenummeret hvor de er placerede.
Hvert nyt bogmærke tilføjes længst nede, uafhængig af hvor det er placeret i dokumentet.
Hvis dette er markeret, viser editoren lodrette linjer for at hjælpe til med at identificere indrykkede linjer.
Denne side i dialogen tillader dig at indstille alle skrifttyper og farver i alle farvesammensætninger du har, samt oprette nye sammensætninger eller fjerne eksisterende. Hvert system har en indstilling af farver, skrifttype, normal tekststil og markeringstekststil.
Kate vælger systemet som for øjeblikket er aktivt i forvejen for dig. Hvis du vil arbejde med et andet system så begynd med at vælge den i dropned-feltet System.
Dette er standardbaggrunden for redigeringsområdet. Det vil være den dominerende farve i redigeringsområdet.
Dette er baggrunden for markeret tekst. Standardværdien er den globale markeringsfarve, som er indstillet i farveindstillingerne i KDE.
Indstil farven for nuværende linje. At indstille den til noget anderledes sammenlignet med den normale tekstbaggrund hjælper til med at holde fokus på nuværende linje.
Dette dropned-felt lader dig indstille overlægningsfarver for diverse typer af markeringer. Farverne blandes ind i en markeret linjes baggrundsfarve, så en aktuel linje med flere markeringer har en baggrund som er en blanding af flere farver. Markeringsfarverne bruges også hvis du aktiverer visning af markeringer på rullebjælken.
Denne farve bruges for markeringer, linjenumre og foldningsmarkørkanter til venstre i redigeringsvisningen når de vises.
Denne farve bruges til at vise linjenumre til venstre i visningen når de vises.
Denne farve bruges til at markere baggrunden for matchende parenteser.
Denne farve bruges til at tegne et mønster til venstre for linjer med dynamisk linjebrud når de er lodret justerede, samt for statiske linjebrudsmarkører.
Denne farve bruges til at vise indikering af blanke tegn når det er aktiveret.
Her kan du vælge skrifttyperne for sammensætningen. Du kan vælge blandt alle skrifttyper som er tilgængelige på systemet, og indstille standardstørrelse. En eksempeltekst vises længst nede i dialogen, så du kan se effekten af dine valg.
Den normale tekststil arves af farvelægningstekststilene, hvilket gør det muligt for editoren at vise tekst på en meget konsekvent måde, for eksempel bruger kommentartekst samme stil i næsten alle tekstformater som Kate kan farvelægge.
Navnet i listen med stile bruger stilen som er indstillet for objektet, hvilket giver en umiddelbar forhåndsvisning når en stil indstilles.
Hver stil lader dig vælge fælles egenskaber samt forgrunds- og baggrundsfarver. For ikke at bruge en baggrundsfarve, højreklik og brug den sammenhængsafhængige menu.
Her kan du redigere tekststilen som bruges af en bestemt farvelægningsdefinition. Editoren vælger farvelægningen som bruges af nuværende dokument i forvejen. For at arbejde med en anden farvelægning, vælges en i dropned-feltet ovenfor listen med stile.
Navnet i listen med stile bruger stilen som er indstillet for objektet, hvilket giver en umiddelbar forhåndsvisning når en stil indstilles.
Hver stil lader dig vælge fælles egenskaber samt forgrunds- og baggrundsfarver. For ikke at bruge en baggrundsfarve, højreklik og brug den sammenhængsafhængige menu. Desuden kan du se om en stil er den samme som den standardstilen for objektet, og indstille den til det hvis den ikke er det.
Du vil bemærke at mange farvelægninger indeholder andre farvelægninger repræsenterede af grupper i stillisten. De fleste farvelægninger importerer for eksempel farvelægningen Alerts, og mange kildekodeformater importerer farvelægningen Doxygen. Redigering af farver i grupperne påvirker kun stilene når de bruges i det redigerede farvelægningsformat.
Når det er markeret, hopper markøren over blanke tegn og går til begyndelsen af linjens tekst når tasten Home trykkes ned.
Når det er aktivt, og indsætningsmarkøren flyttes med tasterne Venstre og Højre går den til foregående eller næste linje og begyndelsen eller slutningen af linjen, på samme måde som de fleste editorer.
Når det er inaktivt, kan indsætningsmarkøren ikke flyttes til venstre for linjens begyndelse, men den kan flyttes forbi linjens slutning, hvilket kan være meget praktisk for programmører. Når dette er aktivt, og markøren flyttes forbi slutningen af en linje (til højre) med piletasterne, gør det at den hopper ned til begyndelsen af næste linje. På lignende måde, hvis markøren flyttes forbi begyndelsen af en linje (til venstre) hopper den op til slutningen af foregående linje. Når dette er inaktivt, og markøren flyttes til højre forbi linjens slutning gør det kun at den fortsætter vandret på samme linje, og et forsøg på at flytte den til venstre forbi begyndelsen af linjen gør ingenting.
Dette ændrer opførslen af markøren når brugeren trykker på tasten Page Up eller Page Down. Hvis det ikke er markeret, beholder tekstmarkøren sin relative position i den synlige tekst i Kate når ny tekst bliver synlig som et resultat af handlingen. Hvis markøren altså befinder sig midt i den synlige tekst når handlingen udføres, forbliver den der (undtagen når man når begyndelsen eller slutningen). Når dette er markeret, gør første brug af tasten at markøren enten flyttes længst op eller længst ned i den synlige tekst når en ny side med tekst vises.
Angiver antal linjer som beholdes synlige ovenfor og under markøren om muligt.
Markeringer overskrives af indskrevet tekst, og forsvinder når markøren flyttes.
Markeringer forbliver også efter markøren flyttes og tekst skrives in.
Når dette er aktiveret, indsætter editoren et beregnet antal mellemrum ifølge positionen i teksten og indstillingen tab-width når du trykker på tabulatortasten.
Når dette er markeret viser Kate en lille prik som en synlig repræsentation af tabulatortegn.
Dette gør også at prikker tegnes for at angive efterfølgende blanke tegn. Dette vil blive rettet i en fremtidig udgave af Kate.
Hvis tilvalget Indsæt mellemrum i stedet for tabulatorer er aktiveret bestemmer dette tilvalg antal mellemrum som editoren bruger for automatisk at erstatte tabulatortegn.
Tekstombrydning er en funktion som gør at editoren automatisk påbegynder en ny linje tekst og flytter (linjebryder) markøren til begyndelsen af den nye linje. Kate påbegynder automatisk en ny linje tekst når nuværende linje når længden som angives af tilvalget Bryd linjer ved:.
Slå til eller fra for statisk linjebrud.
Hvis dette er markeret, tegnes en lodret linje i linjebrydningssøjlen som defineres i -> i fanebladet Redigering. Bemærk at linjebrydningsmarkøren kun tegnes hvis om du bruger en skrifttype med fast bredde.
Hvis tilvalget Linjebrydning er markeret, afgør dette tilvalg længden (i tegn) hvor editoren automatisk påbegynder en ny linje.
Kate eliminerer automatisk ekstra mellemrum ved tekstlinjernes slutning.
Når brugeren skriver en venstreparentes ind ([, ( eller {) skriver Kate automatisk højreparentesen (}, ) eller ]) til højre for markøren.
Her kan brugeren angive antal skridt som Kate beholder i hukommelsen med det formål at fortryde indskrevet tekst og handlinger. Det betyder at jo højere antal skridt desto mere hukommelse bruger Kate til det. At indstille dette til 10 ville betyde at brugeren kan fortryde de seneste ti handlinger, dvs. klikke 10 gange på knappen og få opnå resultater.
Dette afgør hvor Kate henter søgteksten (den skrives automatisk ind i dialogen Søg tekst):
Ingensteder: Gæt ikke søgeteksten.
Kun markering: Brug nuværende markering om tilgængelig.
Markering, derefter nuværende ord: Brug nuværende markering om tilgængelig, ellers brug nuværende ord.
Kun nuværende ord: brug ordet som markøren for øjeblikket findes i, om tilgængeligt.
Nuværende ord, derefter markering: Brug nuværende ord om tilgængeligt, brug ellers nuværende markering.
Vælg den automatiske indrykningstilstand som du normalt vil bruge. Du anbefales stærkt at bruge Ingen eller Normal her, og bruge indstilling af filtyper for at indstille andre indrykningstilstande for tekstformater såsom C/C++ kode eller XML.
Indsæt automatisk et indledende "*" når tekst skrives ind inde i en kommentar i Doxygen-stil. Denne indstilling aktiveres kun når den er anvendelig.
Dette erstatter tabulatortegn med det antal mellemrum som indstilles med Antal mellemrum: nedenfor.
Brug en blanding af tabulatortegn og mellemrum til indrykning.
Indstil det antal mellemrum du vil bruge til indrykning når du markerer Brug mellemrum i stedet for tabulator til at indrykke ovenfor.
Når dette er markeret, afindrykker editoren ikke linjer yderligere i en markering når linjen med mindst indrykning bliver afindrykket. Hvis du sommetider afindrykker blokke med indrykket kode, kan dette være til hjælp.
Indrykninger på mere end det valgte antal mellemrum vil ikke blive forkortet.
Dette tillader at Tab-tasten bruges til at indrykke.
Dette tillader at Backspace-tasten bruges til at indrykke.
Dette tillader at Tab-tasten indsætter indrykningstegn.
Dette lader tabulatortasten indsætte et tabulatortegn.
Dette tillader at Tab-tasten bruges til at indrykke nuværende linje.
Dette indstiller standardtegnsæt for dine filer.
Vælg linjeslutstilstanden du foretrækker for det aktive dokument. Du kan vælge blandt UNIX®, DOS/Windows® eller MacIntosh.
Markér dette hvis du ønsker at editoren automatisk skal detektere linjesluttype. Den første linjesluttype som findes bruges for hele filen.
Editoren indlæser angivet antal tekstblokke (med omkring 2048 linjer) i hukommelsen. Hvis filstørrelsen er større end dette, veksles andre blokke ud til disken og indlæses transparent efter behov.
Dette kan forårsage små forsinkelser ved navigering i dokumentet. Et større antal blokke øger redigeringshastigheden på bekostning af hukommelse.
Vælg blot det størst mulige antal blokke for normal brug: begræns det kun hvis du har problemer med hukommelsesforbrug.
Editoren fjerner automatisk ekstra mellemrum i slutningen af tekstlinjer når filen indlæses eller gemmes.
Editoren søger det angivne antal mappeniveauer opad efter en Kate indstillingsfil og indlæser indstillingslinjen fra den.
Sikkerhedskopiering når du gemmer gør at Kate kopierer filen på disk til <prefix><filnavn><suffix> inden ændringerne gemmes. Endelsen har standardværdien ~ og præfikset er normalt tomt.
Markér dette hvis du vil have sikkerhedskopier af lokale filer når du gemmer.
Markér dette hvis du vil have sikkerhedskopier af fjernfiler når du gemmer.
Indtast præfikset som skal tilføjes i begyndelsen af den sikkerhedskopierede fils navn.
Indtast endelsen som skal tilføjes sidst i den sikkerhedskopierede fils navn.
Denne gruppe af tilvalg bruges til at indstille farvelægningsstil for hver type af programmeringssprog. Alle ændringer du gør i andre områder af dialogen gælder kun denne type.
Dette bruges til at vælge sprogtype at indstille.
Vis egenskaber for syntaksfremhævningsregler for det valgte sprog: forfatterens navn og licens.
Dette er listen med filendelser som bruges til at afgøre hvilke filer som skal fremhæves med den nuværende syntaksfremhævningstilstand.
At klikke på guideknappen viser en dialog med en liste over alle tilgængelige Mime-typer at vælge blandt.
Indgangen Filendelser redigeres også automatisk.
Indstil prioritet for fremhævningsreglen.
Klik på denne knap for at hente nye eller opdaterede syntaksfremhævningsbeskrivelser fra Kates hjemmeside.
Denne side lader dig sætte standardindstillinger for dokumenter med angivne Mime-typer ud af kraft. Når editoren indlæser et dokument, kontrollerer den om det matcher filmasken eller Mime-typerne for en af de definerede filtyper, og hvis dette er tilfældet tillempes variablerne som er definerede.
Filtypen med højeste prioritet er den som vises først i dropned-feltet. Hvis flere filtyper findes, angives de også.
Dette bruges for at oprette en ny filtype. Efter du har klikket på knappen, bliver felterne nedenfor tomme og du kan udfylde de egenskaber du vil have for den nye filtype.
For at fjerne en eksisterende filtype, markeres den i dropned-listen og der trykkes på Delete-knappen.
Filtypen med højeste prioritet er den som vises først i dropned-feltet. Hvis flere filtyper findes, angives de også.
Filtypens navn er teksten i det tilsvarende menupunkt. Navnet vises i menuen ->.
Afsnitnavnet bruges til at organisere filtyper i menuer. Det bruges også i menuen ->.
Denne streng lader dig indstille Kates indstillinger for filer som vælges af denne Mime-type ved at bruge variabler i Kate. Du kan indstille næsten alle indstillingstilvalg, såsom fremhævning, indrykningstilstand, kodning, osv.
For en fuldstændig liste med kendte variabler, se håndbogen.
Jokertegnmasken lader dig vælge filer ifølge filnavn. En typisk maske bruger en stjerne og filendelsen, for eksempel *.txt; *.tekst. Strengen er en liste med masker adskilte af semikolon.
Viser en guide som hjælper dig med enkelt at vælge Mime-typer
Indstiller en prioritet for filtypen. Hvis mere end en filtype vælger samme fil, bruges den med højeste prioritet.
Her kan du ændre indstillingen af genvejstaster. Vælg en handling og klik på Egen hvis du vil have en anden genvejstast for denne handling.
Søgelinjen lader dig lede efter en specifik handling og se dens tilsvarende genvejstast.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Variabler i Kate er Kate-programdelens implementering af dokumentvariabler, som ligner modelines i Emacs og Vi. I Kate-programdelen har linjerne formatet kate: VARIABELNAVN VÆRDI; [ VARIABELNAVN VÆRDI; ... ]. Linjerne kan naturligvis være i en kommentar, hvis filen har et format med kommentarer. Variabelnavne er enkelte ord (ingen blanke tegn), og alt frem til næste semikolon er værdien. Semikolonet er nødvendigt.
Her er et eksempel på en variabellinje, som styrer indrykningsindstillinger for en C++, Java- eller Javascript-fil:
// kate: space-indent on; indent-width 4; mixedindent off; indent-mode cstyle;
Kun de første og sidste 10 linjer gennemsøges for variabellinjer.
Der er variabler som understøtter næsten alle indstillinger i Kate-programdelen, og yderligere plugin kan bruge variabler, som i så fald skal være dokumenterede i pluginnets dokumentation.
Når indstillingerne læses, leder Kate-programdelen på følgende steder (i denne rækkefølge):
Den generelle indstilling.
Valgfri sessionsdata.
Indstillingen under "filtype".
Dokumentvariabler i selve dokumentet.
Indstillinger som gøres under redigering fra menuen eller kommandolinjen.
Alle variabler som ikke angives nedenfor opbevares i dokumentet og kan læses af andre objekter, eksempelvis plugin, som kan bruge dem til egne formål. Den variabelbaserede indrykningstilstand bruger for eksempel dokumentvariabler til sin indstilling.
Variablerne som angives her dokumenterer Kate version 2.4. Flere variabler kan tilføjes i fremtiden. Der er tre mulige typer af værdier definerede for variabler, med følgende gyldige udtryk:
BOOL - on|off|true|false|1|0
HELTAL - hvilket som helst heltal
STRENG - alt andet
Tilgængelige variabler
auto-brackets [BOOL]
Slå til eller fra for automatisk indsættelse af parenteser.
auto-center-lines [HELTAL]
Indstil antal linjer for automatisk centrering.
auto-insert-doxygen [BOOL]
Slå til eller fra for indsætning af indledende stjerne i Doxygen-kommentarer. Dette har ingen effekt hvis du ikke bruger automatisk indrykning i C-stil.
background-color [STRENG]
Indstil dokumentets baggrundsfarve. Værdien skal være noget som kan tolkes som en gyldig farve, for eksempel "#ff0000".
backspace-indents [BOOL]
Slå til eller fra for indrykning med backspace.
block-selection [BOOL]
Slå til eller fra for blokmarkering.
bracket-highlight-color [STRENG]
Indstil farven for markering af parenteser. Værdien skal være noget som kan tolkes som en gyldig farve, for eksempel "#ff0000".
current-line-color [STRENG]
Indstil farven for nuværende linje. Værdien skal være noget som kan tolkes som en gyldig farve, for eksempel "#ff0000".
dynamic-word-wrap [BOOL]
Slå til eller fra for dynamisk linjebrud.
eol | end-of-line [STRENG]
Indstil in linjeslutstilstanden. Gyldige indstillinger er “unix”, “mac” og “dos”.
encoding [STRENG]
Indstil dokumentets tegnsæt. Værdien skal være et gyldigt tegnsætnavn, såsom “utf8”.
font-size [HELTAL]
Indstil tegnstørrelsen i punkter for dokumentets skrifttype.
font [STRENG]
Indstil in dokumentets skrifttype. Værdien skal være et gyldigt skrifttypenavn, for eksempel “courier”.
icon-bar-color [STRENG]
Indstil ikonlinjens farve. Værdien skal være noget som kan tolkes som en gyldig farve, for eksempel "#ff0000".
icon-border [BOOL]
Slår til eller fra for visning af ikonkanten.
folding-markers [BOOL]
Slår til eller fra for visning af foldningsmarkører.
indent-mode [STRENG]
Indstiller automatisk indrykningstilstand. Tilvalgene “none”, “normal”, “cstyle”, “csands”, “python” og “xml” genkendes. Se afsnittet “Brug af automatisk indrykning” for detaljer.
indent-width [HELTAL]
Indstil indrykningsbredden.
keep-extra-spaces [BOOL]
Indstiller om ekstra mellemrum skal beholdes når indrykningsbredden beregnes.
keep-indent-profile [BOOL]
Hvis aktiveret, forhindres afindrykning af en blok hvis mindst en linje ikke har nogen indrykning.
line-numbers [BOOL]
Slå til eller fra for visning af linjenumre.
mixed-indent [BOOL]
Slå blandet indrykning a la Emacs til eller fra.
overwrite-mode [BOOL]
Slår til eller fra af øverskrivningstilstand.
persistent-selection [BOOL]
Slå til eller fra for langlivede markeringer.
remove-trailing-space [BOOL]
Slår til eller fra for dynamisk korrigering af linjeslut.
replace-tabs-save [BOOL]
Slår til eller fra for konvertering af tabulatortegn til mellemrum.
replace-tabs [BOOL]
Slår til eller fra for dynamisk konvertering af tabulatortegn til mellemrum.
replace-trailing-space-save [BOOL]
Slår til eller fra for korrigering af linjeslut når dokumentet gemmes.
system [STRENG]
Indstiller farvesammensætningen. Strengen skal være navnet på en farvesammensætning som findes i dine indstillinger for at have nogen effekt.
selection-color [STRENG]
Indstiller markeringsfarven. Værdien skal være noget som kan tolkes som en gyldig farve, for eksempel "#ff0000".
show-tabs [BOOL]
Slår til eller fra for synligt tabulatortegn.
smart-home [BOOL]
Slår til eller fra for smart Home-navigering.
space-indent [BOOL]
Slår til eller fra for indrykning med mellemrum.
tab-indents [BOOL]
Slår til eller fra for indrykning med tabulatortegn.
tab-width [HELTAL]
Indstil in tabulatorbredden.
undo-steps [HELTAL]
Indstil antallet fortryde-trin som skal huskes.
word-wrap-column [HELTAL]
Indstiller bredden for hårdt linjebrud.
word-wrap-marker-color [STRENG]
Indstil farven som markerer linjebrud. Værdien skal være noget som kan tolkes som en gyldig farve, for eksempel "#ff0000".
word-wrap [BOOL]
Slår til eller fra for hårdt linjebrud.
wrap-cursor [BOOL]
Slår til eller fra for linjebrudsmarkører.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Kate. Program ophavsret 2000, 2001, 2002-2005 ved Kate-udviklingsholdet.
Kate-holdet:
(cullmann AT kde.org)Projekt-manager & Kerneudvikler
(anders AT alweb.dk)Kerneudvikler, Perl syntaks-fremhævning, dokumentation
(kde AT jowenn.at)Kerneudvikler, syntaks-fremhævning
(michael.bartl1 AT chello.at)Kerneudvikler
(phlip_cpp AT my-deja.com)Projektets compiler
(bastian AT kde.org)Det smarte buffersystem
(newellm AT proaxis.com)Testning...
(gholam AT xtra.co.nz)Kerneudvikler
(digisnap AT cs.tu-berlin.de)KWrite-forfatter
(koch AT kde.org)KWrite-portering til KParts
(gebauer AT bigfoot.com)Uspecificeret
(hausmann AT kde.org)Uspecificeret
(glenebob AT nwlink.com)KWrite Fortrydehistorik, KSpell-integration
(sdmanson AT alltel.net)KWrite XML syntaks-fremhævningsstøtte
(jfirebaugh AT kde.org)Forskellige småting
(dhdev AT gmx.de)Udvikler, fremhævningsguide
Mange andre mennesker har bidraget:
(merlim AT libero.it)Fremhævning for RPM-Spec-filer, Diff og mere
(rocky AT purdue.edu)Fremhævning for VHDL
Fremhævning for SQL
Fremhævning for Ferite
Fremhævning for ILERPG
Fremhævning for Java og meget mere
Fremhævning for LaTeX
Fremhævning for Make-filer, Python
Fremhævning for Python
Små fejlretninger XML-plugin
Dokumentation ophavsret 2000,2001 Seth Rothberg (sethmr AT bellatlantic.org)
Dokumentation ophavsret 2002, 2003, 2005 Anders Lund (anders AT alweb.dk)
Dansk oversættelse Erik Kjær Pedersen (erik AT binghamton.edu)
Dokumentation er udgivet under betingelserne i GNU Free Documentation License.
Dette program er udgivet under betingelserne i GNU General Public License.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Indholdsfortegnelse
Syntaksfremhævning er det der får en editor til automatisk at vise tekst i forskellig stil/farve, afhængig af funktionen for strengen i relation til filens formål. I kildekode til et program for eksempel, kan kontroludsagn blive vist som fede, mens datatyper og kommentarer får forskellige farver fra resten af teksten. Dette gør det meget nemmere at læse teksten, og hjælper således forfatteren med at være mere effektiv og produktiv.
En perl-funktion, vist med syntaksfremhævning.
Den samme perl-funktion, uden fremhævning.
Af de to eksempler, hvilket er nemmest at læse?
Kate kommer med et fleksibelt, indstilleligt og brugbart system til at lave syntaksfremhævning, og standarddistributionen giver definitioner for et vidt omfang af programmerings-, script- og opmarkeringssprog og andre tekstfil-formater. Derudover kan du give dine egne definitions i simple XML-filer.
Kate vil detektere de rigtige syntaksregler automatisk når du åbner en fil, baseret på filens MIME-type, bestemt ved dens endelse, eller, hvis den ingen har, indholdet. Skulle du komme ud for et dårligt valg, kan du sætte syntaksen der skal bruges manuelt fra ->-menuen.
Den stil og de farver som bruges af hvert syntaksfremhævningstilstand kan indstilles på siden Udseende i indstillingsdialogen, mens de MIME-typer de skal bruges til håndteres på siden Fremhævning.
Syntaksfremhævning er der for at gøre det nemmer at læse rigtig tekst, men du kan ikke stole på at det vil være en godkendelse af din tekst. Markering af tekst for syntaks er vanskeligt og afhængigt af det format du bruger, og i visse tilfælde vil forfatterne af syntaksreglerne være stolte hvis 98% af teksten blive vist rigtigt, selvom du for det meste skal bruge en sjælden stil for at se de ukorrekte 2%.
Du kan downloade opdaterede eller ekstra syntaksfremhævningsdefinitioner fra Kate's netside ved at klikke på -knappen i Fremhæv siden for Config-dialogen.
dette afsnit vil diskutere Kate's syntaksfremhævning-mekanismen i større detalje. Det er beregnet på dig, hvis du gerne vil kende til det, eller hvis du ønsker at ændre eller lave syntaksdefinitioner.
Når du åbner en fil er en af de første ting som Kate-editoren gør at detektere hvilke syntaksdefinitioner der skal bruges for filen. Mens filens tekst læses, og mens du skriver i den, vil syntaksfremhævningssystemet analysere teksten ved brug af de regler der er defineret af syntaksdefinitioner og markere i filen hvor forskellige sammenhænge og stiler begynder og slutter.
Når du skriver i dokumentet, bliver den nye tekst analyseret og markeret langs af sted, så hvis du sletter et tegn der er markeret som begyndelsen eller slutningen af en sammenhæng, vil stilen for den omgivende tekst ændret tilsvarende.
De syntaksdefinitioner der bruges af Kate's syntaksfremhævningssystem er XML-filer der indeholder
Regler til at detektere tekstens rolle, organiseret i sammenhængsblokke
Nøgleordslister
Stilpunkt-definitioner
Når teksten analyseres, bliver detektionsreglerne evalueret i den rækkefølge i hvilken de er defineret, og hvis begyndelsen af den aktuelle streng matcher en regel, bruges den relaterede sammenhæng. Startpunktet i teksten flyttes til slutpunktet for hvilket denne regel matcher og en ny løkke af regler begynder, startende i den sammenhæng der er sat af den matchede regel.
Detektionsreglerne er hjertet af fremhævnings-detektionssystemet. En regel er en streng, et tegn eller et regulært udtryk mod hvilken den tekst der bliver analyseret skal matches. Den indeholder information om hvilken stile der skal bruges for den matchende del af teksten. Den vil muligvis skifte arbejdssammenhæng for systemet enten til en eksplicit nævnt sammenhæng eller til den tidligere sammenhæng brugt af teksten.
Regler er organiserede i sammenhængsgrupper. En sammenhængsgruppe bruges til hovedtekstbegreber indenfor formatet, for eksempel citerede tekststrenge eller kommentar-blokke i programmers kildekode. Dette sikrer at fremhævningen ikke behøver at gå i løkke gennem alle regler når det ikke er nødvendigt, og at visse tegnsekvenser i teksten kan behandles anderledes afhængig af den aktuelle sammenhæng.
Sammenhænge kan skabes dynamisk for eksempel for at tillade brug af instansspecifikke data i regler.
I visse programmeringssprog, bliver heltal behandlet anderledes end decimaltal af compileren (det program der konverterer kildekode til en binær kørbar), og der kan være tegn der har en speciel betydning indenfor en citeret streng. I sådanne tilfælde, giver det mening at vise dem anderledes end omgivelserne, så de er nemme at identificere mens man læser teksten. Så selvom de ikke repræsenterer specielle sammenhænge, kan de ses som sådan af syntaksfremhævningssystemet, så de kan markeres til en anderledes fremvisning.
En syntaksdefinition kan indeholde så mange stile som krævet for at dække begreberne for det format den bruges til.
I mange formater, er der lister af ord der repræsenterer et bestemt begreb. For eksempel i programmeringssprog, er kontroludsagn et begreb, datatypenavne et andet, og indbyggede funktioner i sproget et tredje. Kate's syntaksfremhævningssystem kan bruge sådanne lister til at detektere og markere ord i teksten for at understrege begreber fra tekstformaterne.
Hvis du åbner en C++ kildefil, en Java™ kildefil og et HTML-dokument i Kate, vil du se at selvom formaterne er forskellige, og forskellige ord således vælges til speciel behandling, er de brugte farver de samme. Det er fordi Kate har en prædefineret liste af standardstile, som anvendes af de individuelle syntaksdefinitioner.
Dette gør det nemt at genkende lignende begreber i forskellige tekstformater. For eksempel er kommentarer til stede i næsten programmerings-, script- eller opmarkeringssprog, og når de vises ved brug af den samme stil i alle sprog, skal du ikke stoppe op og tænke dig om for at identificere dem indenfor teksten.
Alle stile i en syntaksdefinition bruger en af stadardstilene. Nogle få syntaksdefinitioner bruger flere stile end der er som standard, så hvis du bruger et format ofte, er det måske besværet værd at starte indstillingsdialogen for at se om nogle begreber bruger den samme stil. For eksempel er der kun en standardstil for strenge, men da perl programmeringssproget opererer med to typer strenge, kan du udvide fremhævningen ved at indstille disse til at være en smule forskellige. Alle tilgængelige standardstiler vil blive forklaret senere.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Dette afsnit er et overblik over fremhævningsdefinitionen XML-format. Det vil beskrive hovedkomponenterne og deres betydning og brug, baseret på et lille eksempel. Næste afsnit vil gå i detaljer angående fremhævningsdetektionsreglerne.
Den formelle definition, også kendt som DTD gemmes i filen language.dtd som skal være installeret på dit system i mappen $. KDEDIR/share/apps/katepart/syntax
Hovedafsnit i Kate's fremhævningsdefinitioner
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> <!DOCTYPE language SYSTEM "language.dtd">
language. Følgende egenskaber er tilgængelige:Egenskaber som kræves:
section angiver kategorien.
extensions definerer filendelser, som "*.cpp;*.h".
Valgfrie egenskaber:
mimetype tilknytter filer baseret på MIME-type.
version angiver definitionsfilens nuværende version.
kateversion angiver seneste version af Kate som understøttes.
casesensitive definerer om nøgleord er versalfølsomme eller ej.
priority kræves hvis en anden syntaksfremhævelsesfil bruger samme filendelse. Den højeste prioritet vinder.
author indeholder forfatterens navn og e-mail-adresse.
license indeholder licensen, oftest LGPL, Artistic, GPL og andre.
hidden definerer om navnet skal vises i Kates menuer.
Næste linje kan altså se sådan her ud:
<language name="C++" version="1.00" kateversion="2.4" section="Sources" extensions="*.cpp;*.h" />
highlighting som indeholder det valgfrie element list og de krævede elementer contexts og itemDatas.list elementer indeholder en liste med nøgleord. I dette tilfælde er nøgleordene class og const. Du kan tilføje så mange lister som du behøver.
Elementet contexts indeholder alle sammenhænge. Den første sammenhæng er standard som start for fremhævelsen. Der er to regler i sammenhængen Normal Text som matcher listen af nøgleord med navnet et-navn og en regel som detekterer et citationstegn og skifter sammenhæng til string. For at lære dig mere om regler, læs næste kapitel.
Den tredje del er elementet itemDatas. Det indeholder alle farver og skrifttypestiler som behøves af sammenhængen og reglerne. I dette eksempel bruges itemData Normal Text, String og Keyword.
<highlighting>
<list name="somename">
<item> class </item>
<item> const </item>
</list>
<contexts>
<context attribute="Normal Text" lineEndContext="#pop" name="Normal Text" >
<keyword attribute="Keyword" context="#stay" String="somename" />
<DetectChar attribute="String" context="string" char=""" />
</context>
<context attribute="String" lineEndContext="#stay" name="string" >
<DetectChar attribute="String" context="#pop" char=""" />
</context>
</contexts>
<itemDatas>
<itemData name="Normal Text" defStyleNum="dsNormal" />
<itemData name="Keyword" defStyleNum="dsKeyword" />
<itemData name="String" defStyleNum="dsString" />
</itemDatas>
</highlighting>
general. Det kan indeholde information om nøgleord, kodefoldning, kommentarer og indentering.Afsnittet comment definerer den streng som kommentarer på en linje indledes med. Du kan også definere kommentarer på flere linjer med multiLine og den yderligere egenskab end. Dette er nyttigt når brugeren trykker på genvejstaster som svarer til kommentér/afkommentér.
Afsnittet keywords definerer om lister med nøgleord er versalfølsomme eller ej. Andre egenskaber forklares senere.
<general>
<comments>
<comment name="singleLine" start="#"/>
</comments>
<keywords casesensitive="1"/>
</general>
</language>
Denne del beskriver alle tilgængelige egenskaber for sammenhæng, itemData, nøgleord, kommentarer, kodefoldning og indentering.
context hører til gruppen contexts. Selve sammenhænget definerer sammenhængsspecifikke regler, såsom hvad der skal ske hvis fremhævelsessystemet når slutningen på en linje. Tilgængelige egenskaber er:name er sammenhængens navn. Regler bruger navnet til at angive sammenhængen at skifte til hvis reglen matcher.
lineEndContext definerer sammenhængen som fremhævelsessystemet skifter til hvis det når til et linjebrud. Det kan enten være navnet på en andet sammenhæng, #stay for ikke at skifte sammenhæng (dvs. gøre ingenting) eller #pop som gør at sammenhængen forlades. Det er for eksempel muligt at bruge #pop#pop#pop for at gå tre skridt tilbage.
lineBeginContext definerer sammenhængen hvis begyndelsen på en linje mødes. Standard: #stay.
fallthroughdefinerer om fremhævelsessystemet skifter til sammenhængen som angives i fallthroughContext hvis ingen regel matcher. Standard: false.
fallthroughContext angiver næste sammenhæng hvis ingen regel matcher.
dynamic hvis true husker sammenhængen strenge/pladsmarkører som gemt af dynamiske regler. Det behøves for eksempel for HERE-dokumenter. Standard: false.
itemData er i gruppen itemDatas. Det definerer skrifttypestilen og farverne. Det er altså muligt at definere egne stiler og farver, men vi anbefaler dog at du holder dig til standardstil om muligt, så brugeren altid ser samme farver brugt i forskellige sprog. Sommetider er der dog ingen anden måde, og det er nødvendigt at ændre farve- og tegnegenskaber. Egenskabens navn og defStyleNum kræves, øvrige er valgfrie. Tilgængelige egenskaber er:name angiver navnet på itemData. Sammenhæng og regler bruger navnet i egenskaben attribute til at referere til itemData.
defStyleNum definerer hvilken standardstil som skal bruges. Tilgængelige standardstiler forklares i detalje senere.
color definerer en farve. Gyldige formater er '#rrggbb' eller '#rgb'.
selColor definerer markeringens farve.
italic hvis true, er teksten kursiv.
bold hvis true, er teksten i fede typer.
underline hvis true, er teksten understreget.
strikeout hvis true, er teksten overstreget.
keywords i gruppen general definerer nøgleordenes egenskaber. Tilgængelige egenskaber er:casesensitive kan være true eller false. Hvis det er true, matches alle nøgleord versalfølsomt.
weakDeliminator er en liste med tegn som ikke fungerer som ordgrænser. Punktum '.' er for eksempel en ordgrænse. Antag at et nøgleord i en list indeholder et punktum, så matcher det kun hvis du angiver at punktummet er en svag afgrænser.
additionalDeliminator definerer yderligere grænser.
wordWrapDeliminator definerer tegn som et linjeskift kan ske efter.
Standardgrænser og linjeskiftgrænser er tegnene .():!+,-<=>%&*/;?[]^{|}~\, mellemrum (' ') og tabulator ('\t').
comment i gruppen comments definerer kommentaregenskaber som bruges for -> og ->. Tilgængelige egenskaber er:name er enten singleLine eller multiLine. Hvis du vælger multiLine kræves egenskaberne end og region.
start definerer strengen som bruges til at indlede en kommentar. I C++ ville det være "/*".
end definerer strengen som bruges til at afslutte en kommentar. I C++ ville det være "*/".
region skal være navnet på den foldelige kommentar på flere linjer. Antag at du har beginRegion="Comment" ... endRegion="Comment" i dine regler, så skal du bruge region="Comment". På denne måde fungerer afkommentering også selvom du ikke markerer al tekst i en kommentar på flere linjer. Markøren skal blot være inde i multilinjekommentaren.
folding i gruppen general definerer kodefoldningsegenskaber. Tilgængelige egenskaber er:indentationsensitive hvis true tilføjes kodefoldningsmarkørerne baseret på indentering, ligesom i scriptsproget Python. Som regel behøver du ikke angive det, eftersom det har standardværdien false.
indentation i gruppen general definerer hvilken identerer som skal bruges, selvom vi stærkt anbefaler at udelade elementet, eftersom intentereren oftest angives ved at definere en filtype eller ved at tilføje tilstandslinjer i tekstfilen. Hvis du alligevel angiver en indenterer, tvinger du brugeren til at bruge en specifik indentering, hvilket måske ikke værdsættes over hovedet. Tilgængelige egenskaber er:mode er navnet på indentereren. Indenterere som for øjeblikket er tilgængelige er:normal, cstyle, csands, xml, python og varindent.
Standardstiler er allerede forklaret. En kort sammenfatning: Standardstiler er fordefinerede stiler for skrifttype og farver.
dsNormal, bruges til normal tekst.
dsKeyword, bruges til nøgleord.
dsDataType, bruges til datatyper.
dsDecVal, bruges til decimale værdier.
dsBaseN, bruges til værdier med en basis andet end 10.
dsFloat, bruges til decimaltal.
dsChar, bruges til et tegn.
dsString, bruges til strenge.
dsComment, bruges til kommentarer.
dsOthers, bruges til 'andre' ting.
dsAlert, bruges til advarselsmeddelelser.
dsFunction, bruges til funktionskald.
dsRegionMarker, bruges til områdesmarkeringer.
dsError, bruges til fremhævning af fejl og forkert syntaks.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Dette afsnit beskriver syntaksdetektionsregler.
Hver regel kan matche nul eller flere tegn i begyndelsen af strengen de bliver bedt om at teste imod. Hvis reglen matcher, bliver de matchende tegn tilknyttet stilen eller attributten defineret af reglen, og en regel vil måske spørge om den aktuelle sammenhæng er skiftet.
En regel ser sådan her ud:
<RuleName attribute="(identifier)" context="(identifier)" [regelspecifikke attributter] />
Attributten identificerer den stil der skal bruges til matchede tegn ved navn, og sammenhængen identificerer sammenhængen der skal bruges fra nu af.
Sammenhængen kan identificeres ved:
En identifikatorsom er navnet på den anden sammenhæng.
En rækkefølge der fortæller maskinen at den skal forblive i den aktuelle sammenhæng (#stay), eller poppe tilbage til en tidligere sammenhæng brugt i strengen (#pop).
For at flere trin tilbage, kan #pop-nøgleordet gentages: #pop#pop#pop
Nogle regler kan have afledte regler som så bliver evaluerede hvis den oprindelige regel matches. Hele den matchede streng vil blive givet attributten defineret af den oprindelige regel. En regel med afledte regler ser sådan her ud:
<RuleName (attributes)> <ChildRuleName (attributes) /> ... </RuleName>
Regelspecifikke attributter varierer og beskrives i følgende afsnit.
Almindelige attributter
Alle regler har følgende egenskaber fælles og er tilgængelige på alle steder (fælles egenskaber) vises. Egenskaberne attribute og context er nødvendige, alle øvrige er valgfrie.
attribute: En egenskab afbildes til et defineret itemData.
context: Angiver sammenhænge som fremhævningssystemet skifter til hvis reglen matcher.
beginRegion: Indled en kodefoldningsblok. Standard: unset.
endRegion: Afslut en kodefoldningsblok. Standard: unset.
lookAhead: Hvis true behandler ikke fremhævningssystemet matchningens længde. Standard: false.
firstNonSpace: Match kun hvis strengen er den første udover blanke tegn på linjen. Standard: false.
column: Match kun hvis søjlen matcher. Forval: unset.
Dynamiske regler
Visse regler tillader den valgfrie egenskab dynamic med Boolesk type, som har standardværdi false. Hvis dynamic er true, kan en regel bruge pladsmarkører som repræsenterer teksten som matches af en regel med et regulært udtryk som skifter til nuværende sammenhæng med sin egenskab string eller char. I en string erstattes pladsmarkøren %N (hvor N er et tal) med tilsvarende N i det kaldende regulære udtryk. I en char skal pladsmarkøren være et tal N og det erstattes med det første tegn i tilsvarende N i det kaldende regulære udtryk. Nårsomhelst en regel tillader denne egenskab, indeholder den (dynamic).
dynamic: kan være (true | false).
Detekterer et enkelt tegn. Almindeligt brugt for eksempel til at finde slutningen af citerede strenge.
<DetectChar char="(character)" (almindelige attributter) (dynamisk) />
char-attributten definerer tegnet der skal matches.
Detekterer to specifikke tegn i en defineret rækkefølge.
<Detect2Chars char="(tegn)" char1="(tegn)" (almindelige attributter) (dynamisk) />
char-attributten definerer det første tegn der skal matches, char1 det andet.
Detekterer et tegn fra et bestemt sæt angivne tegn.
<AnyChar String="(string)" (almindelige attributter) />
Streng-attributten definerer sættet af tegn.
Detekterer en eksakt streng.
<StringDetect String="(string)" [insensitive="true|false;"] (almindelige attributter) (dynamisk) />
Streng-attributten definerer strengen der skal matches. insensitive-attributten er som standard false og fødes til strengsammenligningsfunktionen. Hvis værdien er true bruges insensitive sammenligning.
Matcher mod et regulært udtryk.
<RegExpr String="(string)" [insensitive="true|false;"] [minimal="true|false"] (almindelige attributter) (dynamisk) />
Streng-attributten definerer det regulære udtryk.
insensitive er som standard false og videregives til den regulære udtryksmaskine.
minimal er som standard false og viederegives til den regulære udtryksmaskine.
Fordi reglerne altid matches imod begyndelsen af den aktuelle streng, vil et regulært udtryk der starter med en karet (^) indikere at reglen kun skal matches mod begyndelsen af en linje.
Se Regulære udtryk for yderligere oplysninger om disse.
Detektér et nøgleord fra en bestemt liste.
<keyword String="(list name)" (almindelige attributter) />
String-attributten identificerer nøgleordslisten ved navn. En liste med dette navn skal eksistere.
Detektér et heltal.
<Int (almindelige attributter) (dynamisk) />
Denne regel har ingen specifikke attributter. Afledte regler bruges typisk til at detektere kombinationer af L og U efter tallet, indikerende heltalstypen i programkode. Rent faktisk er alle regler tilladte som afledte regler, selvom DTD'en kun tillader den afledte regel StringDetect.
Følgende eksempel matcher heltal som følges af tegnet 'L'.
<Int attribute="Decimal" context="#stay" > <StringDetect attribute="Decimal" context="#stay" String="L" insensitive="true"/> </Int>
Detektér et decimaltal.
<Float (almindelige attributter) />
Denne regel har ingen specifikke egenskaber. AnyChar tillades som en delregel, og bruges typisk for at detektere kombinationer, se reglen Int for en reference.
Detektér en oktal pointnummer repræsentation.
<HlCOct (almindelige attributter) />
Denne regel har ingen specifikke attributter.
Detektér en hexadecimal nummerrepræsentation.
<HlCHex (almindelige attributter) />
Denne regel har ingen specifikke attributter.
Detektér et escape-tegn.
<HlCStringChar (almindelige attributter) />
Denne regel har ingen specifikke attributter.
Den matcher bogstavelige repræsentationer af tegn som er almindeligt brugte i programkode, for eksempel \n (nylinje) eller \t (TAB).
Følgende tegn vil matche hvis de følger efter en baglæns skråstreg (\): abefnrtv"'?\. Derudover vil escape-hexadecimale tal som for eksempel \xff og escape-oktale tal, for eksempel \033 matche.
Detektér et C-tegn.
<HlCChar (almindelige attributter) />
Denne regel har ingen specifikke attributter.
Det matcher C-tegn omgivet af apostrofer (for eksempel 'c'). Der kan være et enkelt tegn eller en tegnefølge indenfor apostrofferne. Se HlCStringChar for matchede tegnfølgder.
Detekterer en streng med defineret start- sluttegn.
<RangeDetect char="(character)" char1="(character)" (almindelige attributter) />
char definerer tegnet der starter området, char1 tegnet der afslutter området.
Nyttigt til at detektere for eksempel små citerede strenge og den slags, men bemærk at fordi fremhævningsmaskinen virker på én linje af gangen, vil den ikke finde strenge der går udover et linjebrud.
Matcher slutningen af linjen.
<LineContinue (almindelige attributter) />
Denne regel har ingen specifikke attributter.
Denne regel er nyttig til at skifte sammenhæng ved linjeskift, hvis det sidste tegn er en baglæns skråstreg ('\'). Dette behøves for eksempel i C/C++ for at fortsætte makroer eller strenge.
Inkludér regler fra et anden sammenhæng eller sprog/fil.
<IncludeRules context="sammenhængslink" [includeAttrib="true|false"] />
Egenskaben context definerer hvilken sammenhæng som skal inkluderes.
Hvis den er en enkelt streng indeholder den alle definerede regler i den nuværende sammenhæng, for eksempel:
<IncludeRules context="anden-sammenhæng" />
Hvis strengen begynder med ## leder syntaksfremhævningssystemet efter en anden sprogdefinition med det givne navn, for eksempel:
<IncludeRules context="##C++" />
Hvis egenskaben includeAttrib er true, ændres målegenskaben til kildens egenskab. Dette kræves for eksempel for at kommentarer skal virke hvis tekst som matches af den inkluderede sammenhæng har en anden fremhævning end værtsammenhængen.
Detektér blanke tegn.
<DetectSpaces (almindelige attributter) />
Denne regel har ingen specifikke attributter.
Brug denne regel hvis du véd at der kan være flere blanke tegn foran, for eksempel i begyndelsen af indrykkede linjer. Reglen springer over alle blanke tegn på en gang, i stedet for at prøve flere regler og springe over en af gangen eftersom den ikke matcher.
Detektér strenge for identifikator (som et regulært udtryk: [a-zA-Z_][a-zA-Z0-9_]*).
<DetectIdentifier (fælles egenskaber) />
Denne regel har ingen specifikke attributter.
Brug denne regel for at springe over en streng med ordtegn på en gang, i stedet for at teste den med flere regler og springe over et af gangen afhængig af at ingenting matcher.
Når du har forstået hvordan sammenhængsskift virker bliver det nemt at skrive fremhævningsdefinitioner. Du bør alligevel nøje kontrollere hvilken regel du vælger i hvilken situation. Regulære udtryk er meget kraftfulde, men de er langsomme sammenlignet med andre regler. Du bør derfor tage hensyn til følgende vink.
Hvis du kun matcher to tegn, brug Detect2Chars i stedet for StringDetect. Det samme for DetectChar.
Regulære udtryk er nemme at bruge, men oftest er der en anden meget hurtigere måde at opnå samme resultat. Antag at du kun vil matche tegnet '#' hvis det er det første tegn på en linje. En løsning baseret på regulære udtryk ville se sådan ud:
<RegExpr attribute="Macro" context="macro" String="^\s*#" />Du kan opnå det samme meget hurtigere med:
<DetectChar attribute="Macro" context="macro" char="#" firstNonSpace="true" />Hvis du vil matche det regulære udtryk
'^#' kan du stadigvæk bruge DetectChar med egenskaben column="0". Egenskaben column tæller baseret på tegn, så en tabulator er stadigvæk kun et tegn. Du kan skifte sammenhæng uden at behandle tegn. Antag at du vil skifte sammenhæng når du støder på strengen */, men skal behandle denne streng i næste sammenhæng. Reglen nedenfor matcher, og egenskaben lookAhead gør at fremhævningen beholder den matchede strengen for næste sammenhæng.
<Detect2Chars attribute="Comment" context="#pop" char="*" char1="/" lookAhead="true" />
Brug DetectSpaces hvis du véd at mange blanke tegn forekommer.
Brug DetectIdentifier i stedet for et regulært udtryk '[a-zA-Z_]\w*'.
Brug standardstiler overalt du kan. På den måde finder brugeren et bekendt miljø.
Kig i andre XML-filer for at se hvordan andre implementerede trickede regler.
Du kan validere alle XML-filer ved at bruge kommandoen xmllint --dtdvalid language.dtd min-syntax.xml.
Hvis du meget ofte gentager komplekse regulære udtryk kan du bruge ENTITETER. For eksempel:
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<!DOCTYPE language SYSTEM "language.dtd"
[
<!ENTITY minref "[A-Za-z_:][\w.:_-]*">
]>
Nu kan du bruge &minref; i stedet for det regulære udtryk.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Indholdsfortegnelse
Dette appendix indeholder en kort men forhåbentlig tilstrækkelig og dækkende introduktion til verden af regulære udtryk. Det dokumenterer regulære udtryk af den form der er tilgængelig indenfor Kate, som hverken er kompatibel med de regulære udtryk i perl, eller med dem for eksempel i grep.
Regulære udtryk giver os en måde at beskrive noget muligt indhold af en tekststreng på en måde der kan forstås af et lille program, så det kan undersøge om en tekst matcher, og også i tilfælde af avancerede programmer, med muligheden for at gemme dele eller den matchende tekst.
Et eksempel: Lad os sige du ønsker at gennemsøge en tekst for paragraffer der starter med enten navnet “Henrik” eller navnet “Pernille” fulgt af en form af udsagnsordet “sige”.
Med en normal søgning, vil du begynde med at søge efter det første navn, “Henrik” måske fulgt af “s” sådan her: Henrik s, og mens du kigger efter matcher, vil du skulle kassere dem der ikke er begyndelsen af en paragraf, så vel som dem hvor ordet der starter med bogstaverne “s” ikke var “siger”, “sagde” eller sådan. Og derefter skal du selvfølgelig gentage dethele med det andet navn...
Med Regulære udtryk, overstås denne opgave med en enkel søgning, og med en større grad af præcision.
For at opnå dette definerer regulære udtryk regler for at udtrykke i detalje en generalisation af at en streng matcher. Vort eksempel, som vi bogstaveligt kunne udtrykke sådan her: “En linje der begynder med enten ‘Henrik’ eller ‘Pernille’ (muligvis fulgt af op til 4 blanke eller tab-tegn) fulgt af mellemrum fulgt af ‘s’ og så enten ‘iger’ eller ‘agde’” kan udtrykkes med følgende regulære udtryk:
^[ \t]{0,4}(Henrik|Pernille) s(iger|agde)
Ovenstående eksempel demonstrerer alle fire hovedbegreber i moderne regulære udtryk, nemlig:
Mønstre
Påstande
Kvantifikatorer
Tilbagereferencer
karet (^)-tegnet der begynder udtrykket er en påstand, der kun er sand hvis følgende matchende streng er i begyndelsen af en linje.
Strengene [ \t] og (Henrik|Pernille) s(iger|agde) er mønstre. Den første er en tegnklasse der matcher enten et blankt eller en (vandret) tab-tegn; det andet mønster indeholder først et undermønster der matcher enten Henrik eller Pernille, og så et stykke der matcher den nøjagtige streng s og endelig et undermønster der matcher enten iger eller agde
Strengen {0,4} er en kvantor der siger “hvadsomhelst fra 0 op til 4 af de foregående”.
Programmer der understøtter det regulære udtryk begreb tilbagereferencer gemmer hele den matchende del af strengen så vel som undermønstre i parenteser. Givet en metode til at få adgange til disse referencer, kunne vi få fat på enten hele matchningen (når der søges i et tekstdokument i en editor med et regulært udtryk, som ofte er markeret som udvalgt) eller navnet der er fundet, eller den sidste del af verbet.
Alt i alt vil udtrykket matche der hvor vi ønskede det og kun der.
Følgende afsnit vil beskrive i detalje hvordan man konstruerer og bruger mønstre, tegnklasser, påstande, kvantorer og tilbagereference, og det afsluttende afsnit vil give nogle få nyttige eksempler.
Mønstre består af bogstavelige strenge og tegnklasser. Mønstre kan indeholde under-mønstre, som er mønstre omgivet af parenteser.
I mønstre så vel som i tegnklasser er der nogle tegn der har en speciel betydning. For bogstaveligt at matche disse tegn, skal de være markerede eller escaped for at lade programmer for regulære udtryk vide at de skal fortolke sådanne tegn i deres bogstavelige betydning.
Dette gøres ved at sætte en baglæns skråstreg foran tegnet (\).
Programmer for regulære udtryk vil så i det stille ignorere at escape et tegn som ikke har nogen speciel betydning i sammenhængen, så escape for eksempel af et “j” (\j) er problemløst. Hvis du er i tvivl om et tegn kunne have en speciel betydning, kan du derfor escape det uden problemer.
Escape inkluderer naturligvis den baglæns skråstreg selv, så for bogstaveligt at matche den, skal du skrive \\.
En tegnklasse er et udtryk der matches en af et defineret sæt tegn. I regulære udtryk, er tegnklasser definerede ved at putte de lovlige tegn for klassen i forkantede parenteser, [], eller ved at bruge en af de forkortede klasser beskrevet nedenfor.
Simple tegnklasser indeholder kun ét eller flere bogstavelige tegn, for eksempel [abc] (der matcher et vilkårligt af bogstaverne “a”, “b” eller “c”) eller [0123456789] (der matcher et vilkårligt ciffer).
Fordi bogstaver og cifre har en logisk rækkefølge, kan du forkorte dem ved at angive områder af dem: [a-c] er lig med [abc] og [0-9] er lig med [0123456789]. En kombination af disse konstruktioner, for eksempel [a-fynot1-38] er fuldstændig lovlig (denne sidste ville selvfølgelig matche en vilkårlig af “a”,“b”,“c”,“d”, “e”,“f”,“y”,“n”,“o”,“t”, “1”,“2”,“3” eller “8”).
Idet versaler ikke er de samme tegn som deres tilsvarende ikke-versal-ækvivalente. For at lave tegnklasser der ikke er versalfølsomme der matcher “a” eller “b”, uanset versaltype, må du skrive det som [aAbB].
Det er naturligvis muligt at lave en “negativ” klasse der matcher som “alt undtagen” For at gøre dette putter man en karet (^) i begyndelsen af klassen:
[^abc] vil passe med alle tegn undtagen “a”, “b” eller “c”.
Foruden disse bogstavelige tegn, er der visse forkortelser der er definerede, hvilket gør livet en smule nemmere:
\aDette matche ASCII-klokketegnet (BEL, 0x07).
\fDette matcher ASCII-form-feed-tegnet (FF, 0x0C).
\nDette matcher ASCII-line-feed-tegnet (LF, 0x0A, Unix ny-linje).
\rDette matcher ASCII-vognretur-tegnet (CR, 0x0D).
\tDette matcher ASCII-vandret-tab-tegnet (HT, 0x09).
\vDette matcher ASCII-lodret-tab-tegnet (VT, 0x0B).
\xhhhhDette matcher Unicode-tegnet der svarer til det hexadecimale tal hhhh (mellem 0x0000 og 0xFFFF). \0ooo (dvs., \zero ooo) matcher ASCII/Latin-1-tegnet der svare til det oktale tal ooo (mellem 0 og 0377).
. (punktum)Dette matcher et vilkårligt tegn (inklusive ny-linje).
\dDette matcher et ciffer. Lig med [0-9]
\DDette matcher et ikke-ciffer. Lig med [^0-9] eller [^\d]
\sDette matcher et hvidt tegn. Næsten det samme som [ \t\n\r]
\SDette matcher et ikke-hvidt tegn. Næsten det samme som [^ \t\r\n], og lig med [^\s]
\wMatcher et vilkårligt “ord-tegn” - i dette tilfælde et vilkårligt bogstav eller ciffer. Bemærk at understregning (_) ikke matches, ligesom det er tilfældet med perl regulær udtryk. Lig med [a-zA-Z0-9]
\WMatcher et vilkårligt ikke-ord-tegn - alt undtagen bogstaver og tal. Lig med [^a-zA-Z0-9] eller [^\w]
De forkortede klasser kan puttes ind i hjemmelavede klasser, for eksempel for at matche et ord-tegn, et blankt eller et punktum, kan du skrive [\w \.]
POSIX-notation for klasser, [:<class name>:] bliver ikke understøttet for øjeblikket.
Følgende tegn har en speciel betydning indenfor “[]” tegnklassekonstruktionen, og skal escapes for bogstaveligt at blive inkluderet i en klasse:
]Afslutter tegnklassen. Skal escapes med mindre det er det allerførste tegn i klassen (kan efterfølge et ikke-escaped karet-tegn)
^ (karet)Angiver en negativ klasse, hvis det er det første tegn. Skal escapes for at matche bogstaveligt hvis det er det første tegn i en klasse.
- (bindestreg)Angiver et logisk område. Skal altid escapes indenfor en tegnklasse.
\ (baglæns skråstreg)Escape-tegnet. Skal altid escapes.
Hvis du ønsker at matche en af et sæt alternative mønstre, kan du adskille dem med | (lodret-streg-tegn).
For eksempel for at finde enten “Jesper” eller “Emil” skal du bruge udtrykket Jesper|Emil.
Undermønstre er mønstre der er omgivet af parenteser, og de bruges på forskellige måder indenfor verden af regulære udtryk.
Du kan bruge et undermønster for at gruppere et sæt alternativer indenfor et større mønster. Alternativerne er adskilt af tegnet “|” (lodret streg).
For eksempel for at matche et vilkårligt af ordene “int”, “float” eller “double”, kan du bruge mønstret int|float|double. Hvis du kun ønsker at finde en, hvis den efterfølges af noget hvidt, og derpå nogle bogstaver, puttes de alternative muligheder indenfor et undermønster: (int|float|double)\s+\w+.
Hvis du ønsker at bruge en tilbagereference, så brug et undermønster for at få den ønskede det af mønstret til at blive husket.
For eksempel, hvis du ønsker at finde to forekomster af det samme ord adskilt af et komma og muligvis noget hvidt, skal du skrive (\w+),\s*\1. Undermønstret \w+ vil finde en stump af ord-tegnene, og hele udtrykket vil matche hvis de bliver efterfulgt af et komma, 0 eller mere hvidt og så den samme stump ord-tegn. (Strengen \1 refererer tildet første undermønster omgivet af parenteser)
En fremadskuende påstand er et undermønster, der starter enten med ?= eller ?!.
For eksempel for at matche den bogstavelige streng “Rasmussen” men kun hvis det ikke er “Poul Nyrup Rasmussen”, vil du skulle bruge dette udtryk: (?!Poul Nyrup )Rasmussen. (Dette vil finde “Anders Fogh Rasmussen” og også “Halfdan Rasmussen”, men ignorere en matchning med Poul Nyrup Rasmussen.)
Undermønstre brugt til påstande bliver ikke indfangede.
Se også Påstande
Følgende tegn har en betydning indenfor et mønster, og skal escapes hvis du ønsker at matche dem bogstaveligt:
\ (baglæns skråstreg)Escape-tegnet.
^ (karet)Betyder begyndelsen af strengen.
$Betyder slutningen af strengen.
() (venstre og højre parenteser)Angiver undermønstre.
{} (venstre og højre tuborg-parenteser)Angiver numeriske kvantorer.
[] (venstre og høje firkantede parenteser)Angiver tegnklasser.
| (lodret streg)logisk OR. Adskiller alternativer.
+ (plus-tegn)Kvantor, 1 eller flere.
* (stjerne)Kvantor, 0 eller flere.
? (spørgsmålstegn)Et frivilligt tegn. Kan fortolkes som en kvantor, 0 eller 1.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Kvantorer tillader et regulært udtryk at matche et bestemt angivet antal gange eller et område af tal af enten tegn, tegnklasser eller undermønstre.
Kvantorer er omgiver af tuborg-parenteser ({ og }) og har den generelle form {[minimum-antal][,[maksimum-antal]]}
Brugen forklares bedst ved et eksempel:
{1}Nøjagtig én forekomst
{0,1}Nul eller én forekomst
{,1}Det samme, med mindre arbejde;)
{5,10}Mindst 5 men højst 10 forekomster.
{5,}Mindst 5 forekomster, intet maksimum.
Derudover er der nogle forkortelser:
* (stjerne)ligesom {0,}, find et vilkårligt antal forekomster.
+ (plus-tegn)ligesom {1,}, mindst én forekomst.
? (spørgsmålstegn)ligesom {0,1}, nul eller én forekomst.
Når kvantorer bruges uden maksimum, vil regulære udtryk som standard matche så meget af den søgte streng som muligt, hvilket er almindelig kendt som grådig opførsel.
Programmer til moderne regulære udtryk giver metoder til at “slå grådighed fra”, selvom det i et grafisk miljø er op til grænsefladen at give dig adgang til denne egenskab. For eksempel kan en søgningsdialog der giver adgang til en regulær-udtryk-søgning have et afkrydsningsfelt der hedder“Minimal matchning” ligesom den bør indikere om grådighed er standardopførslen.
Her er nogle få eksempler der bruger kvantorer
^\d{4,5}\sMatcher cifrene i “1234 gå” og “12345 nu”, men hverken i “567 elleve” eller i “223459 et eller andet sted”
\s+Matcher et eller flere blanke tegn
(bla){1,}Matcher hele “blablabla” og “bla” i “blandt andet” eller “indblandet”
/?>Matcher “/>” i “<lukket punkt/>” så vel som “>” i “<åbentpunkt>”.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Påstande tillader et regulært udtryk kun at match under visse kontrollerede betingelser.
En behøver ikke et tegn for at matche, den undersøger snarere omgivelserne for en mulig match før den anerkender den. For eksempel ordgrænse-påstanden forsøger ikke at finde et ikke ord-tegn overfor et på dens plads, i stedet sørger den for at der ikke er et ord-tegn. Dette betyder at påstanden kan matche hvor der ikke er noget tegn, dvs. ved slutningen af en søgt streng.
Visse påstande har rent faktisk ikke noget mønster at matche, men den del af strengmatchningen vil ikke blive en del af resultatet af matchningen for det fulde udtryk.
Regulære udtryk som dokumenteret her understøtter følgende udtryk:
^ (karet: begyndelsen af streng)Matcher begyndelsen af den søgte streng.
Udtrykket ^Inger vil matche ved “Inger” i strengen “Inger, hej!” men ikke i “Hej, Inger!”
$ (slutning af streng)Matcher slutningen af den søgte streng.
Udtrykket du\?$ vil matche ved det sidste du i strengen “Du gjorde det ikke, gjorde du?” men ingen steder i “Du gjorde det ikke, vel?”
\b (ordgrænse)Matcher hvis der er et ord-tegn på den ene side og et ikke-ord-tegn på den anden.
Dette er nyttigt for at finde ord-afslutninger, for eksempel begge ender for at finde et helt ord. Udtrykket \ben\b vil matche det “en” der er for sig selv i strengen “Der var en der kom ind gennem vinduet”, men ikke det “en” der er i “gennem”.
\B (ikke-ord-grænse)Matcher hvor “\b” ikke gør.
Det betyder at det for eksempel vil matche inde i ord: Udtrykket \Bel\B vil matche ved el i “heldig” men ikke i “alligevel” eller “Mon du elsker mig”.
(?=PATTERN) (Positiv fremadskuen)En fremadskuende påstand kigger på den del af strengen der følger en mulig match. Den positive fremadskuen vil forhindre strengen i at matche hvis teksten der følger den mulige match ikke matcher et PATTERN i påstanden, men den tekst der matches derved vil ikke blive inkluderet i resultatet.
Udtrykket skole(?=\w) vil matche ved “skole” i “skolelærer” men ikke ved “Skulker du fra din skole?”
(?!PATTERN) (Negativ fremadskuen)Den negative fremadskuen forhindrer en mulig match i at blive anerkendt hvis den følgende del af den søgte streng ikke matcher dens PATTERN.
Udtrykket const \w+\b(?!\s*&) vil matche ved “const char” i strengen “const char* foo” men den ikke kan matche “const QString” i “const QString& bar” fordi “&” matcher den negative fremadskuen påstandsmønster.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Kate er en del af KDE-projektet http://www.kde.org/.
Kate findes i kdebase-pakken på ftp://ftp.kde.org/pub/kde/, hoved FTP-stedet for KDE-projektet.
For at kompilere og installere Kate på dit system, skal du skrive følgende i basismappen for distributionen for Kate :
%./configure%make%make install
Idet Kate bruger autoconf og automake skulle du ikke få problemer med at kompilere den. Hvis du skulle løbe ind i problemer så rapportér dem til KDE's e-post-lister.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team