Ophavsret © 1999, 2000, 2001, 2002 KDE-holdet
Tilladelse er hermed givet til at kopiere, videregive og/eller ændre dette dokument under betingelserne i GNU's Fri Dokumentation License, Version 1.1 eller en vilkårlig senere version publiceret af Free Software Foundation; uden invariante afsnit, uden tekster før omslaget, og uden tekster efter omslaget. En kopi af licensen er inkluderet i afsnittet ved navn " Medvirkende og licens".
En introduktion til K-desktopmiljøet
Kvikstart-guide til KDE
Indholdsfortegnelse
Dette dokument er en kort indledning til K-desktopmiljøet. Den vil give dig kendskab til nogle af KDE's basale egenskaber.
Guiden dækker langtfra alle aspekter af K-desktoppet, ikke engang de fleste af dem. Den vil kun beskrive nogle af de mest basale måder hvorpå man udfører nogle af de mest almindelige opgaver.
Vi antager at du allerede kender til mindst én grafisk brugergrænseflade som f.eks. CDE™, Geos™, GEM™, NeXTSTEP™, Mac®, OS/2™ eller Microsoft® Windows®, så vi vil ikke forklare brugen af mus eller tastatur, men koncentrere os om forhåbentligt mere interessante ting.
Dette kapitel er for brugere som ønsker at lære gennem udforskning og kun ønsker en kort orientering for at komme i gang. Senere kapitler vil give en mere udførlig introduktion til miljøet med nyttige vink og genveje. Hvis du er utålmodig efter at komme i gang, så skim dette kapitel igennem, gå på opdagelse og vend så tilbage hertil for at gå igennem de andre kapitler som behovet melder sig.
KDE giver et desktopmiljø med mange indstillingsmuligheder. Denne gennemgang antager at du bruger standardmiljøet.
En typisk KDE-desktop består af mange dele:
Et panel i bunden af skærmen som bruges til at starte programmer og skifte mellem desktoppe. Det indeholder bl.a. -menu, et stort
icon som viser en programmenu når man klikker på det.
En opgavelinje der som standard er indlejret i panelet. Den bruges til at skifte mellem og håndtere kørende programmer. Klik på et program på opgavelinjen for at skifte til det pågældende program.
Selve desktoppen hvorpå jævnligt brugte filer og mapper kan placeres. KDE tilbyder indtil flere desktoppe som hvert har sine egne vinduer. Klik på de nummererede knapper på panelet for at skifte mellem desktoppe.
Her er et par hurtige tips til at få dig i gang.
For at starte et program, klik på
icon-knappen på panelet (kaldet -menu) og vælg et punkt fra menuen.
Klik på det ikon der ser ud som et billede af et hus på panelet for at komme til filerne i din hjemmemappe vha. Konqueror, KDE's filhåndteringsværktøj.
Vælg ->-> for at få en UNIX®-kommandoprompt eller tryk Alt+F2 for at få et minikommandoprompt-vindue til at udføre en enkelt kommando.
Vælg punktet i K-menuen for at indstille KDE.
Tryk Alt+Tab for at skifte mellem programmer og Ctrl+Tab for at skifte mellem desktoppe ved brug af tastaturet.
Brug KDE-programmer.
museknap for at tilgå kontekstmenuer for panelet, desktoppen og de flesteI bunden af skærmen finder du desktoppanelet der kaldes for Kicker. Du bruger panelet til at starte programmer med. Tag et kig på knappen til venstre med det store
icon.
Denne knap kaldes -menu. Den har en lille pil øverst for at indikere at en menu vil fremkomme når man klikker på den. Prøv at gøre det nu. Popop-menuen giver dig nem adgang til alle KDE-programmer der er installeret på dit computersystem.
Hvis du ofte bruger et bestemt program eller værktøj, så vil du måske gerne have endnu hurtigere adgang til det. I dette tilfælde kan du tilføje et hel undermenu fra -menu som en speciel hurtigstartknap i panelet. Hvis du ønsker at nå et program direkte fra startknappen klikkes med højre museknap på et tomt sted i panelet eller på -menu-ikonen. Vælg så -> og navigér så hen til programmet eller menuen du gerne vil tilføje til panelet.
Du kan tilføje en hel menu på denne måde eller en af
icon-knap-undermenuerne. Hvis du f.eks. har KOffice installeret, og ønsker hurtig adgang til alle KOffice-programmerne uden at skulle navigere gennem -menu, så klik på menupunktet i stedet for at vælge et program. Du vil nu have øjeblikkelig adgang til alle KOffice-programmerne uden at have et ikon på panelet for hvert program.
Du kan flytte alle panelets ikoner omkring vha. -kommandoen. Klik med den museknap (den museknap er normalt den knap, men hvis du har indstillet din mus anderledes, f.eks. for venstrehåndede, kan det også være den knap). En menu vil dukke op hvor du kan vælge . Flyt nu musen og se hvordan ikonet følger med uden at det forlader panelet. Når ikonet er hvor du ønsker det, klikker du på den museknap (som standard den knap). Som du måske har bemærket er der også et menupunkt hvis du skulle være blevet træt af en startknap på panelet.
Dette fører os til et andet interessant emne: du kan mange steder klikke med kontekstmenu med valgmuligheder vedrørende det element du klikkede på. Det er derfor altid en god idé at afprøve den museknap på noget hvis du ikke ved hvad du skal gøre ved det. Selv desktoppens baggrund har en sådan menu!
museknap for at fremkalde enPanelet har andre interessante muligheder. En af dem kan være vigtig hvis du har en skærm der kører i en lav opløsning: det er “skjul-og-vis”-funktionen som aktiveres ved at klikke på den lille pileknap som er ved den ene eller begge ender af panelet.
Måske kan du ikke lide at panelet strækker sig over hele skærmens bredde. Det kan let ændres! Klik med . I den KDE's kontrolcenter-dialog der kommer frem, kan du vælge Længde i fanebladet Placering og bruge skyderen til at sætte panelet til at fylde mindre end 100% af skærmens bredde.
museknap et tomt sted på panelet og vælgHvis du følger med, og alligevel har dialogen åben nu, så kan du jo prøve at ændre lidt på de forskellige indstillingsmuligheder og bruge -knappen til at se hvilke effekter dine ændringer har. Du kan let komme tilbage til udgangspunktet ved at klikke på knappen .
Det bør også lige nævnes at hvis du ikke er sikker på hvad en bestemt knap i KDE gør, så lad musemarkøren hvile over knappen et kort stykke tid: KDE har indbygget minikonteksthjælp, kaldet “værktøjsvink”, som med få ord forklarer funktionaliteten af sådanne kontroller.
Rolig nu, der er intet at frygte. KDE ønsker ikke at tage din kære (og ofte meget effektive) kommandolinje fra dig. Du kan flytte dine filer med desktoppens faciliteter, men du kan også bruge de UNIX®-kommandoer som du er vant til. KDE tilbyder faktisk kommandolinjekraft for dine fingerspidser på nogle måske overraskende steder.
KDE tilbyder et meget sofistikeret kommandolinjevindue ved navn Konsole. Vælg ->-> for at starte den. Dette er en ting du måske gerne vil have på dit panel: Heldigvis er den der allerede i standardindstillingen!
Nogle gange har man kun brug for at indtaste en enkelt kommando på kommandolinjen. I sådanne tilfælde behøver du ikke at starte en hel terminal op. Tryk Alt-F2 og en lille kommandolinje fremkommer hvor du kan indtaste én kommando. Kommandolinjevinduet forsvinder bagefter, men den husker din kommando.
Når du får dette vindue frem (som vi i øvrigt kalder minicli) og trykker på Pil-op, kan du gennemgå alle de kommandoer som du tidligere har indtastet. Du kan også indtaste URL'er i minicli for at åbne et Konqueror-vindue med den angivne URL.
Konqueror og editoren Kate kan begge vise terminalvinduer der fungerer præcis ligesom Konsole. I Konqueror kan du aktivere dette vha. menuvalget ->. Den indlejrede terminal vil fremkomme i bunden af Konqueror-vinduet, og det virkelig smarte er at den følger dine klik i filhåndteringsvinduet og skifter således mappe efter hvor du klikker dig hen. I Kate kan du få terminalen vha. menuvalget ->.
For at vise en UNIX®-manualside indtaster du man:
i minicli hvor kommando
kommando
er navnet på en UNIX®-kommando.
For at søge efter et eller flere ord på Google-søgemaskinen kan du prøve med gg:
. Der er mange flere af disse genvejskommandoer og du kan endda tilføje dine egne. Tag et kig i KDE's kontrolcenter under punktet Netsøgning+Udvidet netsøgning. ord
Til sidst er der en måde til altid at have din kommandolinje tilgængelig på lige meget hvad du laver - tilføj en til dit Kicker-panel!
Klik med højre museknap på et tomt sted i panelet og vælg Tilføj applet til panel.... I dialogen der kommer frem rulles nedad indtil du ser listepunktet Kør kommando. Vælg dette med venstre museknap, og klik på Tilføj til panel. Dette vil indlejre en mini-kommandolinje direkte i dit panel, fuldstændig med kommandohistorik.
For at konkludere så er din kommandolinje aldrig langt væk når du bruger KDE.
Hvis du ikke allerede har gjort det, så start et program vha. -menu, såsom .
Nuvel, normalt arbejder man inden i vinduer, men nogle gange vil man måske manipulere vinduer. Her er en hurtig gennemgang af nogle af de mest almindelige vinduesrelaterede funktioner:
Træk vinduets titellinje eller hold Alt-tasten nede og træk hvor som helst i vinduet.
Træk vinduets kant eller hold Alt-tasten nede og træk med museknap hvor som helst i vinduet.
Klik på maksimeringsknappen i titellinjen (i standard-dekorationen er det den lille firkant ved siden af krydset) for at få vinduet til at fylde hele skærmen eller, hvis vinduet allerede er maksimeret, formindske det til dets oprindelige størrelse. Et klik med
museknap maksimerer vinduet lodret, og museknap maksimerer vandret.Klik på minimeringsknappen i titellinjen (ved siden af maksimeringsknappen) for at skjule et vindue. Genopret det ved at klikke på vinduets ikon i opgavelinjen.
Ud over de sædvanlige klik med musen for at skifte til et andet vindue, kan du bruge Alt+Tab til at skifte mellem vinduer. Se nedenfor for flere teknikker.
KDE-vinduer har nogle standardknapper på deres titellinjer som giver dig hurtig adgang til nogle almindelige operationer. Det knap-layout der bruges som standard ser således ud:
På venstre side:
En menuknap. Den viser som regel et mini-ikon for programmet. Klik på den for at få en menu med vinduesoperationer. Genvej: Alt+F3 åbner vinduesmenuen.
På højre side:
En Minimér-knap.
En Maksimér-knap.
En lukkeknap. Den lukker vinduet. Genvej: Alt+F4.
Nu da du ved hvordan man håndterer vinduer, opfordrer vi dig til at åbne nogle flere vinduer ved brug af panelet for nu vil vi forklare hvordan man skifter mellem forskellige vinduer. Eftersom dette er en så almindelig aktivitet, tilbyder KDE adskillige måder at gøre det på; vælg din egen foretrukne måde!
Mange vinduessystemer kræver at du klikker med musen i et andet vindue for at kunne begynde at bruge det. Dette er som standard KDE's opførsel, kaldet “Klik for fokus”-politikken. Men du kan også indstille din desktop på en sådan måde at man aktiverer et vindue ved at flytte musen hen på det. Dette kaldes “Fokus følger mus”. Hvis du vælger denne politik vha. KDE Kontrolcenteret er vinduet under musemarkøren altid det aktive vindue. Det kommer ikke nødvendigvis i forgrunden, men du kan altid klikke på et vindues titellinje eller kant eller, en KDE-specialitet, du kan bruge Alt-tasten og klikke med museknap hvor som helst på vinduet for at hæve det til forgrunden.
Her er nogle andre metoder til at skifte mellem vinduer:
Vælg et vindue fra vinduesliste-menuen. For at åbne menuen, klik med museknap på et tomt område af desktoppen. Alternativt kan du klikke på ikonet med adskillige vinduer på panelet eller klikke på op-pilen til venstre for opgavelinjen i panelet.
Hold Alt-tasten nede og tryk på Tab-tasten for at gennemløbe vinduerne.
Brug opgavelinjen (se nedenfor).
Opgavelinjen viser en rækker små ikoner, ét for hvert vindue på desktoppen. I KDE's standardopsætning er opgavelinjen placeret inden i panelet, men den kan også blive placeret i toppen eller i bunden af skærmen.
Opgavelinjen har mange muligheder. I standardopsætningen vil de, hvis du har mere end ét vindue åbent fra det samme program, blive “grupperet”, så du kun ser ét ikon pr. program i opgavelinjen.
Et simpelt klik med
museknap på opgavelinjeknappen vil få en liste frem med det pågældende programs åbne vinduer, og du kan vælge det vindue som du vil bruge. Hvis du vælger en af disse indgange med museknap, fremkommer det valgte vindue øjeblikkeligt.Du kan vælge at se alle vinduer på alle desktoppe i din opgavelinje uanset hvilken desktop du har aktiveret på det pågældende tidspunkt, eller du kan vælge kun at se ikoner for den desktop der er aktiv. Du kan også vælge at afgruppere ikonerne så hvert åbent vindue vil have sit eget ikon i opgavelinjen. Disse og mange andre muligheder er tilgængelige ved simpelthen at højreklikke på opgavelinjens håndtag (den lille bjælke til venstre på linjen) og vælge .
Ikonerne på opgavelinjen ændrer selv størrelse for at skabe plads til programmer, så der er plads til mange flere programmer end man måske tror. Ved at gøre panelet bredere vil opgavelinjeikonerne blive lagt ud i rækker og søjler, men de vil stadig ændre størrelse for at skabe plads til flere ikoner.
Hvad var så den “klæbe”-ting?
Det kan ske at du har flere vinduer åbne end der er plads til på din desktop. I dette tilfælde har du tre muligheder:
Lad alle vinduer være åbne (rodet desktop)
Minimér de vinduer du ikke bruger for tiden og brug opgavelinjen eller Alt+Tab til at skifte imellem dem (stadig lidt forvirrende og meget arbejde!)
Anbefalet: Gør hvad et rigtigt styresystem gør hvis der ikke er nok fysisk hukommelse: brug virtuel hukommelse, i dette tilfælde virtuelle desktoppe.
Den tredje mulighed er løsningen! KDE kan håndtere adskillige forskellige desktoppe, hvert med sine egne vinduer. Standardopsætningen giver fire desktoppe. Du kan let skifte mellem de virtuelle desktoppe ved at klikke på et af desktopikonerne i panelet. Yderligere vil Ctrl+F1...F4 øjeblikkeligt sende dig til den pågældende desktop eller du kan bruge Ctrl+Tab til at gennemløbe desktoppene.
Virtuelle desktoppe er smarte, men nogle gange vil man gerne have et vindue til at være på alle desktoppene. Det kunne f.eks. være et lille chatvindue, en alarmklokke eller noget andet. I dette tilfælde kan du bruge den ovenfor nævnte “klæbe”-knap der fastgør vinduet til baggrunden som dermed vil kunne ses på alle de virtuelle desktoppe.
Klæbeknappen kan også bruges til at flytte et vindue fra én virtuel desktop til et andet: tryk på vinduets tegnestift, skift til en andet desktop og tag tegnestiften ud ved at trykke på den igen. Du kan opnå det samme resultat ved bruge kontekstmenuen fra vinduets ikon i opgavelinjen (menupunktet ) eller punktet i vinduesmenuen.
En metafor som ofte bruges i grafiske brugergrænseflader er brugen af mapper til at repræsentere kataloger på din harddisk. Mapper indeholder filer og andre mapper. Et KDE-program ved navn Konqueror, KDE's filhåndtering, bruger denne metafor til at hjælpe dig med at håndtere dine filer.
Første gang du starter KDE, vil et vindue med mange ikoner fremkomme. Dette er et Konqueror-vindue som viser filerne i din hjemmemappe (det sted hvor dine personlige filer bliver gemt). Mappens sti angives i vinduets værktøjslinje. Hvis du ikke ser et sådant billede nu, så klik på det ikon på panelet der forestiller en mappe med et billede af et hus.
For at åbne en fil eller mappe, klik på den en enkelt gang med -> fra menuen for at vise mappehierarkiet der tilbyder en mere direkte navigering, eller du kan redigere stien angivet under værktøjslinjen for hurtigt at komme til en bestemt mappe.
museknap. Du kan også vælgeKDE kommer med et sæt programmer til at fremvise og redigere filer af mange almindelige typer, og når du klikker på en fil der indeholder f.eks. et dokument eller et billede, vil Konqueror starte det rette program til at fremvise filen. Hvis det ikke ved hvilket program det skal starte for at åbne den fil du klikkede på, vil det spørge dig om navnet på det program der skal startes. Når du har valgt programmet, vil Konqueror tilbyde at huske dit valg til næste gang du åbner en fil af denne type.
Konqueror bruger MIME-typer til at knytte filer til programmer.
Du kan kopiere eller flytte en fil ved simpelthen at trække dets ikon til desktoppen, til et Konqueror-vindue eller til et mappeikon. Når du slipper knappen, viser Konqueror en menu som tillader dig at vælge mellem at kopiere filen, flytte den eller oprette et link til filen.
Hvis du vælger at oprette et link, laver KDE et symbolsk link (ikke et hårdt link), så hvis du flytter eller sletter den oprindelige fil, vil linket ikke længere fungere.
De fleste KDE-programmer understøtter også træk og slip-operationer: Du kan trække et ikon over på et kørende programs vindue eller hen på et programs ikon for at starte programmet med denne fil indlæst. Prøv at gøre det nu!
I den ikke så fjerne fortid måtte man bruge specielle programmer for at tilgå filer på internettet. Sådan er det ikke længere!
KDE understøtter en teknologi kaldet “netværkstransparent adgang” (NTA) som tillader dig at arbejde med filer på den anden side af kloden lige så nemt som det er at arbejde med filer på din lokale harddisk.
Hvis du f.eks. vil tilgå filer på en FTP-server, så vælg -> fra Konqueror-menuen og indtast en FTP-servers URL. Du kan trække og slippe filer til og fra mapperne præcis som var de på din lokale harddisk. Du kan endda åbne filer på FTP-serveren uden at du behøver at kopiere dem manuelt over til din lokale harddisk (KDE gør det for dig når det er nødvendigt).
Konqueror bruger anonym FTP-adgang hvilket kan begrænse din adgang til filer på FTP-serveren. Hvis du har en konto på serveren, kan du angive dit bruger-ID som en del af URL'en. Det gøres sådan her: ftp://
bruger-id
@server
/mappe
Konqueror vil spørge dig om dit kodeord, og hvis det lykkes dig at logge på, vil du have fuld adgang til filerne på serveren.
Hvis du er vant til at bruge værktøjet WinZip™ under Microsoft® Windows®, så vil du blive glad for at høre at KDE også kan kigge i tar-arkiver. Den behandler sådanne arkiver som almindelige mapper, og du kan gennemsøge arkiver, åbne filer osv. Generelt skulle arbejdet med filer på internettet og i arkiver udadtil fungere på præcis samme måde som arbejdet med filer på din lokale harddisk bortset fra forsinkelser pga. netværket og udpakning af arkivet.
I KDE er det let at tilføje ikoner til panelet eller desktoppen for at tilgå dine programmer. Det er lige så nemt at tilføje ikoner for andre interessante elementer. KDE har skabeloner for genveje til:
Programmer
Printere
Montérbare enheder (f.eks. diskettedrev)
Internetressourcer (f.eks. WWW-dokumenter og FTP-kataloger)
Dokumenter for nogle af KDE's KOffice-programmer.
Du kan tilføje et sådant ikon på desktoppen ved at klikke med hvorefter du vælger det element som du vil linke til.
museknap på det sted hvor du ønsker ikonet, og så vælgeNæsten alle punkter i -menu, på desktoppen og på panelet refererer til en .desktop
-fil på disken. .desktop
-filen specificerer hvilket ikon der skal vises såvel som specifikke informationer om hvad ikonet repræsenterer (et program, en enhed eller en URL). Du kan trække enhver .desktop
-fil til panelet for at oprette en genvejsknap.
UNIX® tilbyder adgang til lagringsenheder ud over den primære harddisk gennem en proces kaldet montering. KDE bruger .desktop
-filer til at gøre det nemt for dig at montere, afmontere og tilgå filer på sekundære lagringsenheder såsom diskettedrev og cd-rom-drev.
Som et eksempel vises her de nødvendige trin for at oprette et ikon, der giver adgang til et diskettedrev.
Mange systemer kræver at du er logget på som root
for at kunne montere og afmontere enheder.
->->.
klik på desktoppen og vælgEn dialog popper op. I fanebladet Generelt indtaster du det du vil have i tekstfeltet foroven.
I fanebladet Enhed indtaster du i tekstfeltet Enhed /dev/fd0
(eller hvad stien til din floppy-enhed ellers er).
Du kan også tilføje et monteringspunkt her. Dette bør være en eksisterende, men tom, mappe. Typisk brugte monteringspunkter er /mnt/floppy
eller /floppy
, men du kan lige så nemt få disketter monteret på f.eks. ~/min_diskette
hvis du ønsker det.
Klik på Afmonteret ikon og vælg billedet med en diskette uden det grønne lys.
Når du er tilfreds med dine valg, klikker du på , og arbejdet er gjort!
Sæt nu en korrekt formateret diskette i drevet og klik på disketteikonet for at få KDE til at montere diskettedrevet og vise diskettens filer. Inden du fjerner disketten fra drevet, skal du klikke på disketteikonet med museknap og vælge fra menuen.
Hvis der er noget ved desktoppens udseende eller virkemåde som du ikke bryder dig om, kan du højst sandsynligt ændre det. KDE har meget store tilpasningsmuligheder og du kan ændre næsten hvert eneste aspekt af udseendet eller opførslen. I modsætning til mange andre UNIX®-desktoppe, behøver du heller ikke at redigere kryptiske indstillingsfiler (men du kan hvis du virkelig vil!) Du Bruger KDE's kontrolcenter, et specielt program til indstilling af din desktop.
Kør KDE's kontrolcenter fra -menu. Et vindue i to dele fremkommer med en liste af moduler i venstre side.
Åbn et modul ved at klikke på dets navn; en liste af undermoduler vil fremkomme. Klik på et af undermodulerne for at redigere dets indstillinger i vinduets højre side.
Det er meget ligetil at ændre opsætningen. En hjælpeknap er tilgængelig på hvert indstillingspanel. Med den kan du få forklaring på de opsætningsmuligheder som ikke er selvforklarende. Hvert panel har knapper navngivet , , og der fungerer som følger:
Viser en kort hjælpetekst i vinduets venstre del samt et link til en længere manual for det pågældende modul.
Sætter alle indstillingerne i det aktuelle modul tilbage til standardtilstanden da KDE blev installeret.
Aktiverer de nuværende indstillinger i det aktuelle modul.
Forkaster alle dine ændringer i det aktuelle modul og genindfører opsætningen som den var da du åbnede modulet. Hvis du allerede har brugt -knappen, så vil -knappen gå tilbage til den tilstand der var da du klikkede på .
Hvis du ændrer i et indstillingsmodul og går videre til et andet modul uden først at klikke på eller , så vil KDE's kontrolcenter spørge dig om hvorvidt dine ændringer skal anvendes først.
Vi håber oprigtigt at brugen af KDE vil give dig så meget sjov og glæde at du aldrig ønsker at logge af. Men hvis du gør, vælger du ganske simpelt ->.
Der er også en log af-knap på panelet som ligner en lille tænd/sluk-knap. Eller du kan trykke Ctrl+Alt+Delete for at logge af.
Når du logger af, kan KDE huske hvilke programmer du havde åbne såvel som hvor alle vinduerne var placeret således at det kan åbne dem for dig igen næste gang du logger på. Denne egenskab kaldes sessionshåndtering. KDE-opmærksomme programmer vil genåbne i samme tilstand som de var i da du loggede af. F.eks. husker Kate hvilke filer du var ved at redigere.
Ikke-KDE-programmer husker ikke deres tilstand når du logger af, og KDE vil advare dig om dette, så du kan gemme vigtige data når du logger af.
For at illustrere sessionshåndteringen, vælg ->-> for at starte Kate. Åbn et tekstdokument til redigering. Prøv så at logge af og derefter at logge på igen. Du vil så kunne se at Kate vil blive åbnet igen på præcis samme sted på skærmen og på den rette virtuelle desktop, og det dokument som vi åbnede i Kate inden vi loggede af, åbnes automatisk igen. Kate vil endda huske om du havde ikke-gemte ændringer i dokumentet inden du loggede af og vil gemme dem til den fil du arbejdede på hvis du vælger fra -menuen.
Vi håber at du har haft glæde af denne korte rundvisning i K-desktopmiljøet og at dette unikke desktopmiljø vil hjælpe dig med at få udført dit arbejde hurtigere og nemmere end nogensinde før.
Husk venligst at KDE-projektet ikke er et kommercielt foretagende, men et projekt der drives af frivillige fra hele verden. Vi vil gerne invitere dig til at deltage i KDE-projektet og blive en del af dette unikke netværk af mennesker. Hvis du er programmør, kan du overveje at hjælpe os med at skrive KDE-programmer. Er du kreativ eller har erfaring med grafisk design, så overvej at lave ikonsæt, farvesammensætninger, lydsystemer og logoer til KDE. Hvis du kan lide at skrive, vil vi meget gerne have dig til at tilslutte dig vores dokumentationsprojekt.
Som du kan se, er der mange måder hvorpå du kan hjælpe og du er meget velkommen til at blive en del af dette verdensomspændende netværk af mennesker som brænder for at gøre KDE til det bedste desktopmiljø til enhver computer. Besøg venligst www.kde.org for flere informationer.
Velkommen om bord på denne spændende rejse!
Mvh. KDE-holdet
Matthias Ettrich (ettrich AT kde.org)
Kalle Dahlheimer (kalle AT kde.org)
Torben Weiss (weis AT kde.org)
Bernd Wuebben (wuebben AT kde.org)
Stephen Schaub (sschaub AT bju.edu)
- Redigering
Robert Williams (rwilliams AT kde.org)
- Redigering
Lauri Watts (lauri AT kde.org)
Dansk oversættelse Lars Schunk (lars AT schunk.dk)
Dokumentation er udgivet under betingelserne i GNU Free Documentation License.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team