JasonHarrisTimevinkelTimevinkelLokal meridianSiderisk tid (stjernetid)Som beskrevet i artiklen om siderisk tid, fortæller rektascensionen for et himmelobjekt hvilket siderisk tidspunkt det vil passere din lokale meridian. Objektets timevinkel er defineret som forskellen mellem den aktuelle lokale sideriske tid og rektascensionen for objektet. TVobj = LST - RAobjLigesom objektets timevinkel viser hvor meget siderisk tid der er gået siden objektet passerede den lokale meridian, viser timevinklen også vinkelafstanden målt i "timer" (1 time = 15 grader). Hvis et objekt f.eks. har en timevinkel på 2,5 timer, passerede det den lokale meridian for 2,5 time siden og er nu 37,5 grader vest for den lokale meridian. Negative timevinkler viser tiden indtil objektets næste passage af meridianen. Og selvfølgelig er en timevinkel på 0 ensbetydende med at objektet befinder sig præcist på den lokale meridian.