John Cirillo
Retrograd bevægelse
Retrograd bevægelse
Retrograd bevægelse er når et himmellegeme bevæger sig i den modsatte retning af hvad himmellegemer normalt gør indenfor et givet system. Når vi betragter himlen forventer vi at himmellegemerne bevæger sig i en bestemt retning over tid. Tilsyneladende bevæger himmellegemerne sig fra øst mod vest. Det er dog muligt at se f.eks. kunstige satellitter og rumskibe med en østgående bane, bevæge sig i modsat retning En sådan bane kaldes retrograd bevægelse. Begrebet retrograd bevægelse bruges oftest i forbindelse med de ydre planeters baner (Mars, Jupiter, Saturn, osv.). Selvom disse planeter normalt ser ud til at bevæge sig fra øst mod vest på grund af jordens rotation om sig selv, bevæger de sig faktisk langsomt fra vest mod øst i forhold til stjernerne. Det kan man forvisse sig om ved at betragte dem nøje nogle nætter i træk. Denne vestgående bevægelse er det normale for disse planeter, og betragtes derfor ikke som retrograd bevægelse. Men på grund af at jorden er kortere tid om sin omgang rundt om solen end de ydre planeter, overhaler vi nogle gange de ydre planeter, som en hurtigere bil på en flersporet vej. Når dette sker vil den planet vi overhaler først se ud til at standse op og siden i en periode at bevæge sig lidt baglæns mod vest. Denne bevægelse baglæns kaldes retrograd bevægelse. Når jorden så er forbi planeten ser planeten ud til at genoptage sin rejse mod øst fra nat til nat. Planeternes retrograde bevægelser undrede oldtidens græske astronomer, og var årsagen til at de gav dem navnet planeter
som på græsk betyder vandrere
.