KNode-håndbogen
Ophavsret © 2000, 2001, 2002 Stephan Johach, Thomas Schütz
KNode er en letanvendelig nyhedslæser.
Indholdsfortegnelse
Tabelliste
Eksempelliste
KNode er en letanvendelig, praktisk nyhedsgruppelæser. Den er beregnet til også at lade nybegyndere kunne bruge en nyhedsgruppelæser med KDE, men den tilbyder også avancerede funktioner som tiltaler erfarne brugere. KNode er beregnet til læsning i tilsluttet tilstand, men skulle kunne fungere for læsning i afkoblet tilstand, sammen med en nyhedsserver såsom leafnode.
Fra og med version 0.4, opfylder KNode alle krav fra GNKSA.
Hvis du har et problem eller spørgsmål om dette program, så kontakt e-mail-listen for KDE-brugere (for at abonnere, se Hjemmesiden for KDE's e-mail-lister) eller en af KDE's nyhedsgrupper:
| comp.windows.x.kde |
| de.comp.os.unix.apps.kde (tysk) |
Hvis du har fundet en fejl eller har et forslag angående KNodes funktioner så rapportér dem via menuen ->.
Sørg for at du kun stiller spørgsmål til de ovennævnte nyhedsgrupper eller e-mail-lister som ikke er besvaret i denne håndbog.
For de som ikke har læst nyhedsgrupper og indsendt artikler, vil jeg anbefale kapitlet En rejse i nyhedsgruppernes verden. Det handler ikke særligt meget om KNode, men om hvordan man flytter sig rundt på Usenet med dets hjælp. I almindelighed er det ikke tilstrækkeligt at kun kunne håndtere en nyhedsgruppelæser for at kunne skrive artikler. Forestil dig en bilist som håndterer sin bil perfekt, men ikke kender til færdselsreglerne eller skilte. Vil du gerne støde på en sådan bilist når du er ude i trafikken? Vær derfor venlig og lær dig i det mindste en lille smule om “trafikreglerne” på Usenet. Andre deltagere vil være taknemmelige.
KNode støtter dig i mange tilfælde med tips og advarsler. Hvis du ikke helt enkelt ignorerer dem, vil du kunne undgå mange nybegynderfejl. Men stol heller ikke iudelukkende på dem.
Sende forslag og kritik til forfatteren, eller den ansvarlige oversætter for dit sprog.
Du finder KNode i -menuen under . Menupunktet starter programmet.
Hvis indgangen for KNode ikke findes eller KNode ikke ses på desktoppen efter et klik på menupunktet, så læs Spørgsmål og svar.
Hovedvinduet for KNode skulle nu ses på din desktop som det ser ud her. Ved første opstart vises indstillingsdialogen.
KNode efter første opstart
Vinduet viser menulinjen, værktøjslinjen under den og statuslinjen længst nede. Området mellem værktøjslinjen og statuslinjen er optaget af et tredelt vindue.
Til venstre er mappevisningen. Den indeholder for øjeblikket kun tre indgange:
| Mappen Udbakke |
| Mappen Kladder |
| Mappen Sendt |
Når KNode er fuldstændigt og rigtigt indstillet, vises de nyhedsservere og nyhedsgrupper der abonneres på.
I delen øverst til højre, findes artikelvisningen. Den er tom for øjeblikket og viser ingen artikler. Direkte under artikelvisningen findes artikelvinduet. Indholdet i den markerede artikel ses der. Disse vinduer er også tomme for øjeblikket, eftersom der naturligvis ikke findes nogen artikler. Du behøver ikke blive forvirret, eftersom en del ting først skal indstilles. Dette dækkes i næste afsnit.
Vi begynder nu indstillingen af KNode. De fleste indstillinger er ikke vigtige for daglig brug, men du bør vide hvilke indstillinger der er mulige og hvad de bruges til. Nogen springer måske over “kom i gang” kapitel, men de som foretrækker at komme i gang hurtigt bladrer kun lidt i håndbogen. For de øvrige, især dem som kun har lille eller ikke nogen erfaring overhovedet med nyhedsgruppelæsere, giver dette kapitel en chance for at udføre indstillingen helt og holdent, omend en del ting først bliver klare efterhånden.
Du starter KNodes indstillingsdialog via ->. Billedet viser dialogen.
Indskriv personlig information
Dialogen er opdelt i to dele: Til venstre findes en trævisning, hvor den øverste indgang Identitet allerede er fremhævet. Til højre ser du en tilsvarende dialog til indtastning. Disse indstillinger har at gøre med den identitet som du anvender i nyhedsgrupperne.
Hvis du allerede har indstillet dine personlige indstillinger i KDE's kontrolcenter før du startede KNode første gang, bliver de angivet her.
I feltet Navn, skriver du dit navn, f.eks. Emil Pedersen eller Anna Pedersen. Dette navn vises senere i alle nyhedsgrupper som afsender, og kan ses af hvem som helst.
Udfyldning af feltet Navn er nødvendigt.
I de fleste nyhedsgrupper, anses det for høfligt og passende at bruge sit eget rigtige navn. Andre nyhedsgrupper er mindre nøjeregnende med dette. Men der findes også tilfælde hvor man ikke vil bruge sit eget navn, f.eks. for nyhedsgrupper hvor man vil (og kan) tale om meget personlige ting uden at blive udstillet. Disse grupper omtaler som oftest at anonymitet for medlemmerne er udtrykkelig tilladt.
For disse særlige tilfælde, tilbyder KNode indstillinger som kan justeres for hver individuel nyhedsgruppe. Yderligere information findes under Lokale identiteter.
Indtastningsfeltet Organisation er valgfrit og behøver ikke udfyldes. Du kan f.eks. indtaste navnet på dit firma eller din universitetsinstitution, hvis du anvender KNode der. Hvis du lader dette felt være tomt, udfyldes det ofte senere af din internetleverandør.
E-mail-adressen som du skriver her, bruges som afsender i artikler, dvs. som den egentlige adresse på forfatteren, sammen med det rigtige navn (som angives i feltet Navn).
Feltet E-mail-adresse vises når nogen vil svare dig via e-mail. E-mailen sendes til adressen som skrives her. Mange nyhedsgruppelæsere viser afsenderadressen sammens med navnet i artiklens hoveddel.
Udfyldning af feltet E-mail-adresse er nødvendigt.
Bemærk at e-mail-adressen kun bruges kun til at svare dig hvis feltet Svar-adresse ikke er udfyldt. Hvis dette er tilfældet, bliver feltet E-mail-adresse ignoreret for svar og adressen som angives under Svar adresse vil blive brugt.
Svar adresse tilbyder muligheden for at indtaste en anden adresse end din afsenderadresse for e-mail. Hvis nogen svarer dig via e-mail, vises denne adresse som svar adresse i svaret. Et eksempel på brug af Svar adresse ville være at du skriver artiklen på kontoret om dagen, men vil tage imod svaret i din indbakke hjemme, eftersom din chef også læser din e-mail.
Skriv kun en e-mail adresse i dette felt hvis det virkelig adskiller sig fra feltet E-mail-adresse.
Visse nyhedsgruppelæsere indstiller dette til en ugyldig e-mail adresse med vilje, for at forhindre at der modtages spam-post. Det der kan ske dog, er at en læser sender e-mail til denne ugyldige adresse, som du derfor aldrig modtager. Du bør angive dette i brevfoden.
Hvis du indskriver en e-mail-adresse her, sendes alle artikler til Usenet og til denne e-mail-adresse.
Hvis dette er valgt, kommer filen som angives under Underskriftsfil til at blive brugt som underskrift.
Feltet Underskriftsfil afgør hvilken fil tilføjes til sidst i alle dine artikler. Feltet er kun aktivt hvis tilvalget Brug underskrift fra fil er markeret.
Underskriftsfilen er en enkel tekstfil, som ikke skal indholde mere endnu fire linjer. Den kan f.eks. indeholde en reference til din hjemmeside med tilsvarende link, din postadresse med telefonnummer (som så naturligvis bliver synlig for hele verden med hver artikel) eller blot et smart citat. Underskriften er dit kendemærke, så at sige, som markerer alle dine artikler. Derfor skal din underskrift ikke udformes sjusket eller irriterende for andre i det lange løb. En gammel vits som skal læses gang på gang bidrager ikke til sympati eller interesse fra øvrige abonnenter af nyhedsgruppen.
Du kan indtaste filnavnet for underskriftsfilen direkte, men det er bekvemmere at bruge knappen . Dette viser en fildialog til at åbne en fil, og du kan bekvemt vælge underskriftsfilen med musen. Knappen lader dig redigere underskriften, efter du har valgt filen.
Det er ikke nødvendigt at indsætte en separationslinje i underskriftsfilen, eftersom KNode indsætter den automatisk.
Hvis dette er aktivt, behandles underskriftsfilen ikke som en tekstfil, men som et program. Underskriftsfilen startes som et program, og udskriften bruges som underskrift. På denne måde kan du vælge en tilfældig underskrift, eller bruge fortune til at oprette et fedt citat hver gang.
Hvis dette er valgt, kan du indtaste underskriftsteksten direkte i indtastningsfeltet nedenfor.
Sørg også for at din underskrift heller ikke i dette tilfælde indeholder mere end fire linjer. En skillelinje er ikke nødvendig, eftersom KNode indsætter den automatisk.
Du kan indstille identiteten individuel senere for hver af grupperne som du abonnerer på via dialogen Indstillinger. Du kan f.eks. angive en engelsk underskrift for engelske grupper, og en dansk for danske grupper. Bortset fra sproget, er det også muligt at have en sammenhængsafhængig underskrift, f.eks. din favoritopskrift en madlavningsgruppe eller navnet på dine tolv katte i en katteejergruppe.
Du kan finde mere i afsnittet Lokale identiteter.
Næste skridt i indstillingen dækker nyhedsgruppekontoen.
Nu skal vi omtale for KNode hvor vi henter nyheder og hvor vore artikler skal sendes hen. I trævisningen til højre, findes der en indgang som hedder Konto. Klik på den med musen. Da vises to delindgange. Vi vælger indgangen som hedder Nyheder, eftersom vi vil indstille en nyhedskonto først. Listen af konti er stadigvæk tom.
For at lave en ny konto klikkes på . Følgende dialog vises:
Dialogen Ny konto
Feltet Navn kan udfyldes med hvad du vil. Teksten som du skriver kommer senere til at ses i mappevisningen. Du kan for eksempel indtaste navnet på din internetleverandør. I vort eksempel skriver vi navnet Min nyhedskonto.
Næste felt hedder Server. I modsætning til feltet Navn, er det ikke uvigtigt hvad du skriver her. Navnet på nyhedsserveren er fast og skal publiceres af din internetleverandør. Hvis du ikke kender navnet på nyhedsserveren, skal du have fat på det nu. Uden denne information kan du ikke læse nogen nyhedsgruppe. Hvis din internetleverandør ikke har en egen nyhedsserver, kan du bruge en offentlig. Universiteter sørger ofte for offentlige nyhedsservere.
I vort eksempel på en indstilling, skriver vi navnet news.server.dk. Du skriver selvfølgelig det rigtige navn på din nyhedsserver.
Hvis du ænske at bruge KNode med en lokal nyhedsserver, så skriv navnet localhost her.
Næste felt, Port, har allerede en forvalgt værdi. Porten angiver, i grove træk, en datakanal hvor serveren lytter efter nogen som vil hente nyheder. Den har den forvalgte værdi 119, som passer i de fleste tilfælde. Derfor ændrer vi ikke den forvalgte værdi.
Tiden som du skriver her bruges hvis du har oprettet en tilslutning til nyhedsserveren, og af en eller anden grund ingen data modtages eller sendes til nyhedsserveren. Efter den angivne tid er overstået, lukker KNode automatisk ned. Dette gør blandt andet at serveren slipper for unødige tilslutninger som ellers ville reducere tilgængeligheden for andre abonnenter. Det sikrer også at en internettilslutning som tilsluttes automatisk ikke beholdes unødigt selvom ingen data sendes eller modtages.
Denne indstilling er kun rimelig hvis man modtager og læser nyheder i tilsluttet tilstand. For lokale nyhedsservere har det næsten ingen betydning. Hvis denne ventetid er indstillet for kort, kan der opstå ventetider hvis du læser en længere artikel og ikke gør “noget” et stykke tid. KNode har nu afbrudt tilslutningen til serveren efter tiden er udløbet, og skal oprette den igen.
Hvis denne ventetid er indstillet for højt, sløser du måske med tilslutningstid hvor du ikke gør noget (of måske gær din telefonregning større).
Hvis KNode er forbundet til nyhedsserveren, venter den ikke længere på et svar fra servere end tiden som angives her. Hvis denne periode overskrides, får du en tilsvarende fejlmeddelelse, eftersom serveren ikke svarer og KNode afbryder tilslutningsforsøget.
Afhængig af kvaliteten på din internetkonto og den nuværende belastning på nyhedsserveren, kan der være travle perioder, så KNode afbryder forbindelsen. Hvis dette sker ofte, skal du indstille denne tid til et højere værdi.
Hvis dette vælges, spørger KNode desuden efter tilgængelige gruppebeskrivelser. De vises i dialogen Abonnér på nyhedsgrupper.
Der findes ikke en gruppebeskrivelse for hver gruppe, så der er ingen fejl hvis ingen gruppebeskrivelse vises når du senere abonnerer på en gruppe.
Tilvalget Serveren kræver godkendelse behøver kun at vælges hvis din nyhedsserver kræver et brugernavn og et kodeord når artikler hentes. Hvis dette er tilfældet, får du det at vide fra din internetleverandør eller serverens administrator.
Hvis du ikke ved med sikkerhed om denne mulighed er nødvendig, så glem det helt. Hvis du senere kommer ud for en fejl, kan du stadigvæk vælge det senere. Vælg ellers dette, og indskriv dit brugernavn under Brugere og tilsvarende kodeord under Kodeord.
Nu har du færdiggjort indstillingen af nyhedsgruppekontoen. Du bekræfter og gemmer dine indstillinger ved at klikke på knappen . Så snart du har gjort det, vises kontoen på listen med det navn som du tidligere indskrev under Navn. Og hvis du kigger nærmere, ser du at kontoen også vises i mappevisningen.
Du kan gå direkte til dialogen for at abonnere på nyhedsgrupper via knappen . Men vi har mere at gøre, så ignorér den indtil videre. Der findes flere veje som fører til målet.
I kapitlet Håndtér flere nyhedskonti lærer du hvordan man arbejder med flere nyhedskonti. Men først nøjes vi med denne. I de fleste tilfælde er en konto tilstrækkelig.
Bemærk at visse internetleverandører kun tillader at hente nyheder hvis du er logget på til internettet via leverandøren selv.
Nu fortsætter vi med at indstille en e-mail-konto. For at gøre det, klik på E-mail i trævisningen til venstre.
Efter at have valgt E-mail i trævisningen, vises følgende dialog til højre.
Indstil e-mail-konto
Du ser at denne dialog er meget lig dialogen til at indstille en nyhedskonto. Men hvorfor har vi brug for en e-mail-konto i en nyhedsgruppelæser?
Ind i mellem har du brug for at svare direkte til forfatteren af en artikel, uden at sende noget til nyhedsgruppen. Hvis du for eksempel vil give en meget personlig kommentar, eller vil rette en fejl. En gang imellem er et personligt brev mere passende end en offentlig bemærkning.
Dette er grunden til at KNode sørger for muligheden for at svare via e-mail. Hvis du vil bruge denne funktion skal du omtale for KNode hvordan e-mail skal sendes. Du behøver kun angive e-mail-serveren. Hvis du allerede har indstillet en e-mail-konto, f.eks. med KMail, kan du genbruge indstillingerne som er lavet der.
Hvis dette er aktivt, så anvender KNode e-mail-programmet som er valgt i kontrolcentret. De øvrige valgmuligheder er så ikke aktiverede.
Navnet (adressen) på din e-mail-server som givet af din internetleverandør eller systemadministrator. Alt du behøver gøre her er at indtaste e-mail-serveren i feltet Server.
I vort eksempel skriver vi mail.server.dk
Du kan sende e-mail med en lokal e-mail-server. Hvis dette er tilfældet indtastes localhost i feltet Server.
Igen har feltet Port en forvalgt værdi. I dette tilfælde er det port 25. Du skulle ikke behøve at ændre dette, med mindre din internetleverandør har en meget eksotisk indstilling og siger at du skal gøre det. Vi ændrer det ikke i dette eksempel.
Denne værdi er vigtigÆ hvis du har oprettet en forbindelse til din e-mail server. Hvis der ikke sker nogen dataoverføring, afbryder KNode tilslutningen til e-mail-serveren efter denne tid er gået.
Når KNode forsøger at tilslutte til e-mail-serveren, venter den så længe på et svar fra serveren. Hvis denne tiden overskrides, får du en fejlmeddelelse.
Afhængig af kvaliteten på din tilslutning og den egentlige belastning på e-mail-serveren, kan du få lange ventetider. Hvis KNode afbryder forbindelse på grund af dette, skal du øge tidsgrænsen.
Visse internetleverandører lader dig kun sende e-mail via deres e-mail server efter du har kigget efter nye breve i din brevkasse. Dette mindsker mængden af spam.
Af samme grund lader visse internetleverandører dig kun sende e-mail via deres e-mail server hvis du er tilsluttet leverandøren selv eller logget på e-mail-serveren. Dette er for eksempel normal indstilling hos GMX, og understøttes endnu ikke af KNode eller KMail.
Med dialogen Udseende får du mulighed for at indstille farver, tegnsæt og tegnstørrelse for teksten i artikelvinduet. Billedet viser dialogen.
Opsætning af dialogen Udseende
Hvis du vælger dette, kan du justere farveindstillingerne for KNode i listen nedenfor. For at ændre en farveindstilling, dobbeltklikkes med museknap på linjen i listen for at vise KDE's farvevalgsdialog.
Farvevalget kan kun indstilles efter afkrydsningsfeltet er markeret, ellers gør et dobbeltklik en linje i listen ingenting.
Hvis Anvend egne farver er markeret, anvendes farver som senere ændres for hele KDE ikke, men kun farverne som angives her i stedet.
Hvis du vælger dette, kan du justere hvilken skrifttype KNode anvender i listen nedenfor. For at vælge en skrifttype, dobbeltklikkes med museknap på linjen i listen for at vise KDE's dialog for at vælge skrifttyper.
Skrifttypen kan kun indstilles efter at afkrydsningsfeltet er markerede, ellers gør et dobbeltklik på en linje i listen ingenting.
Hvis Brug egne skrifttyper er markeret, anvender KNode ikke skrifttyper som senere ændres for hele KDE, men kun de skrifttyper som angives her i stedet.
Klik nu på og derefter på underpunktet . Billedet viser dialogen og de indstillinger du kan indstille der.
Dialogen Generelle indstillinger
Du behøver ikke at ændre de fleste af indstillingerne her, men vi beskriver dem skridt for skridt for at give dig et overblik over mulighederne i KNode.
Hvis dette er markeret, forsøger KNode at forespørge om nye artikler fra serveren når en nyhedsgruppe vælges. Disse indstillinger er særligt nyttige hvis du bruger KNode sammen med en lokal nyhedsserver. At hente meddelelser fungerer naturligvis kun hvis serveren kan nås. For en server som kun nås via en internettilslutning, er denne indstilling sjældent nyttig og bør forblive deaktiveret.
Hvis systemet ikke er indstillet til at oprette en internetanslutning hvis det behøves, får du en fejlmeddelelse hver gang du vælger en nyhedsgruppe.
Hvis du vil holde rede på hvornår en tilslutning til serveren oprettes, er menupunktet -> passende.
Dette angiver begrænsningen for artikler som forespørges fra serveren ved download. Værdien som indstilles her gælder for hver enkel nyhedsgruppe. Indstil eksempelvis dette til 300, så kun de 300 nyeste artikler i nyhedsgruppen forespørges. Andre artikler kasseres!
For nyhedsgrupper med ganske meget trafik kan du derved miste nogen artikler hvis denne værdi er for lav. Dette gælder især hvis du netop har abonneret på en nyhedsgruppe eller kun henter artikler af og til, og trafikken overskrider værdien som angives her af denne grund.
Artikler som du har åbnet i artikelvinduet markeres som læste efter det antal sekunder som angives her. Hvis du angiver en ganske høj værdi, undgår du at artikler som du kun kigger kort på direkte markeres som læste. På den anden side kan det være irriterende for ganske korte artikler hvor du behøver mindre tid til at læse end det som angives. Hvis du bladrer for hurtigt gennem artiklerne i dette tilfælde, forbliver de ulæste selv om du egentlig har læst dem. Derfor bør du justere denne værdi efter din personlige smag.
Ind i mellem sendes en artikel til mere end en nyhedsgruppe. Hvis du aktiverer dette, så markeres disse artikler som sendes til flere nyhedsgrupper som læste i alle grupper hvis du har læst dem i en gruppe.
Denne indstilling lader diskussioner vises helt og holdent (altså over flere svarsniveauer) hvis du klikker på plustegnet foran diskussionen. Hvis denne indstilling ikke er markeret, vises kun de umiddelbare svar på den nuværende artikel.
Her kan du indstille hvor meget hukommelse som skal bruges til cache af overskrifter.
Her kan du ændre nogen navigeringsegenskaber hos KNode. Normalt er alt her slået fra, men hvis du ikke synes om navigeringsmåden kan du ændre den her.
Tastaturet opførsel i KNode og KMail adskiller sig noget. Med Emulér Kmails tastaturopførsel kan du bruge samme tastaturopførsel i KNode som i KMail.
Hvis feltet Skift til næste gruppe er markeret, så skifter KNode automatisk til næste gruppe hvis alle artikler er markeret som læste.
Hvis feltet Luk denne tråd er markeret, så lukker KNode automatisk den nuværende tråd hvis du markerer den som læst.
Hvis Gå til næste ulæste tråd er markeret, så viser KNode automatisk næste tråd hvis du markerer den nuværende tråd som læst.
For at sortere artikler har du mulighed for at pointssætte dem. Standardpoints er 0, og et højere pointtal betyder at artiklen er interessant, mens et lavere betyder at den er mindre inetressant.
I vinduets midte ser du et stort hvidt område. Her kan du se pointsætningsreglerne. Pointsætningsregler er regler som gør at KNode kan pointsætte ankomne artikler automatisk. For eksempel hvis en vis person altid sender nonsens kan du automatisk give artikler fra denne person lavere point og skjule dem.
Med knapperne under listen med pointregler kan du redigere, tilføje, fjerne eller kopiere en regel. Vi springer over denne funktion nu, eftersom den ikke er væsentlig for indstillingen af KNode.
Du kan lære dig mere om pointsætning i kapitlet Pointsæt, overvåg, ignorér.
Normalt behøver du kun funktionerne ignorér og overvåg. Dette viser helt enkelt kun om en tråd er interessant eller ej. Her kan du vælge forvalgte points for tråde som ignoreres. Vælges menupunktet -> gives disse points til alle artikler i tråden, og fremtidige artikler som følger tråden op.
Hvis en artikel er interessant, får den et pointtal større end 0. Her kan du indtaste normalpoints for sådanne artikler. Ved at vælge menupunktet -> gives disse points til alle artikler i tråden, og fremtidige artikler som følger tråden op.
Du kan bruge tasten W for at overvåge en tråd, eller tasten I for at ignorere den.
Dette skærmaftryk viser filterindstillingerne.
Filterindstillingerne
Denne dialog viser to lister. Den øverste liste, som hedder Filter, viser alle definerede filter. Når du bruger KNode første gang, ser du kun fordefinerede filtre.
Med knapperne , , og kan du tilføje nye filtre, eller fjerne filtre som ikke længere behøves. Vi springer over denne funktion nu, eftersom den ikke er væsentlig for indstillingen af KNode.
Mere detaljeret information om filtre finder du i Definér og brug filtre.
Den nederste liste som hedder Menu, viser udseendet af menuen ->, som du kan nå fra menulinjen. Rækkefølgen af filtre i denne menu kan indstilles i listen.
Knappen flytter det markerede filter et trin opad. Prøv den, ved at vælge det andet filter og trykke på . Denne linje flyttes så et trin op.
Knappen gør det modsatte. Vælg filtret som du netop flyttede et trin opad, og tryk på så det får sin tidligere plads igen.
Med de to knapper og kan du gruppere visningen af filtre. Adskillerne vises som ==== i listen. I menuen vises de som mere tiltalende vandrette linjer. Forsøg at tilføje en adskiller. Vælg derefter adskilleren og fjern den igen ved at trykke på .
Alle ændringer som du udfører her kan du se med -> efter dialogen er lukket.
I denne dialog kan du indstille in hvordan hovedlinjer vises i artikelvinduet.
Dialogen Indstil viste artikeloverskrifter
Denne liste viser alle overskriftslinjer som er beregnede til at vises i artikelvinduet. Identifikatoren til venstre vil blive vist, navnet i < > står for hvordan navnet på tilsvarende hovedlinje sendes på Usenet, f.eks. for Fra navnet From.
Via kan du påvirke navnet som vises, samt værdier for navnet og teksten. For at klargøre det hele, vælger vi nu helt enkelt indgangen Fra:<Fra> i listen og åbner dialogen for at redigere visningen af hovedet ved at klikke på .
Dialogen Egenskaber for hovedet
Kombinationsfeltet Hoved viser indgangen From. Dette er navnet på hovedlinjen for afsenderen, som den virkelig vises i artiklen og evalueres af nyhedsgruppelæseren. Hvis du åbner listen, viser KNode et antal andre identifikatorer, som alle står for forskellige linjer i hovedet for artiklen. For øjeblikket lader vi identifikatoren From være indstillet. Vi vil arbejde med denne liste senere, når vi tilføjer en hovedlinje til visningen.
Dette felt indeholder navnet du gerne vil senere skal vises i artikelvinduet som en erstatning for den virkelige identifikator for hovedlinjen. For hovedlinjen From, er det Fra. Hvis du lader dette felt være tomt, vises kun indholdet for hovedlinjen i artikelvinduet. Dette er for eksempel den forvalgte indstilling for hovedlinjen Emne. Vi ændrer heller ingenting her.
Her kan du påvirke egenskaberne for navnet som vises med afkrydsningsfelterne. I vort tilfælde er fed valgt for navnet Fra, dvs. teksten vises i fed type i artikelvinduet. Du kan naturligvis kombinere forskellige egenskaber, for eksempel fed og understreget.
Her kan du påvirke overskriftsteksterne der vises i artikelvinduet. For eksempel, hvis Kursiv er markeret vil afsenderen , f.eks. “Per Smed <persmed@lystrup.dk>” blive vist som kursiv tekst.
For at forklare mulighederne med denne dialog, skal vi tilføje en ny linje i hovedet for skærmen.
Eksempel 2.1. Vis nyhedsgruppelæseren som bruges for en artikel i artikelvinduet.
Dette billede viser dialogen med hovedlinjen X-Newsreader.
Dialogen Egenskaber for hovedet
Det ville være rart hvis man kunne se hvilken nyhedsgruppelæser som en anden abonnent anvender i artikelvinduet. Dette er ganske let, eftersom der faktisk findes en (valgfri) hovedlinje som indeholder den nødvendige information.
Vis listen i dropned-feltet Hoved og vælg indgangen X-Newsreader.
Indtast Nyhedsgruppelæser i feltet Navn som vises.
Nu kan du vælge hvilke som helst egenskaber for at vise feltet og dets indhold. Bekræft derefter indtastningen med . Den nye hovedlinje vises nu i listen og senere i artikelvinduet.
Anvend knapperne og for at ændre rækkefølgen for overskrifter i artikelvinduet.
Påstanden at det nye hovede vises i artikelvinduet er i virkeligheden lidt optimistisk, eftersom linjen X-Newsreader ikke kræves for Usenet-artikler. Derfor indeholder ikke alle artikler denne hovedlinje. Hvis linjen ikke findes, vises tilsvarende navn helt enkelt ikke. Du kan få mere information om hovedlinjer på http://www.kirchwitz.de/~amk/dni/headerzeilen (tysk).
Hvis dette er aktivt, så forskønnes hovedet noget. Ellers vises kun enkel tekst.
Hvis dette er aktivt, så justeres linjebrydning af tekst automatisk i artikelvinduet.
Hvis dette er aktivt, så skjules tomme linjer i slutningen af artiklen automatisk.
Hvis denne indstillingen er aktiveret, vises afsenderens underskrift i artikelvinduet. Hvis den ikke er det, undertrykkes underskriften.
Bemærk at KNode kun kan vis underskriften rigtigt hvis den kan er adskilt fra artiklens indhold for den nuværende artikel. Der findes nyhedsgruppelæsere som laver en fejlagtig opdeling. To “-” efterfulgt af et “ ” (mellemrum) er rigtigt.
Mange deltagere i nyhedsgrupper giver tips om deres hjemmeside eller fejlagtigt angivne e-mail-adresser på linjerne i underskriften med vilje. Hvis du lukker af for visning af underskriften, ser du ikke denne information. På den anden side kan du slippe for at læse dumme tekster.
Hvis dette er aktiveret, så vises alle tekstformateringsmærker i meddelelsen såsom *fed type*, /kursiv/ og _understreget_ direkte i artikelvinduet. Disse tekstformatmærker er en uofficiel standard.
For at vise citeret tekst med anden størrelse eller farve, så skal KNode genkende den som citeret tekst. Citeret tekst markeres normalt med et “>” i begyndelsen af linjen, men af og til bruges andre tegn. I dette felt kan du indtaste alle tegn som skal markere citeret tekst.
Hvis denne indstilling er markeret, forsøger KNode at vis indholdet af eventuelle bilag direkte i vinduet når en artikel åbnes. For eksempel ville et billede blive vist direkte under artikelteksten.
Desuden har du mulighed for at gemme bilagene eller åbne dem med programmet som hører sammen med MIME-typen for bilagene ved at bruge den sammenhængsafhængige menu.
Hvis dette er afkrydset, åbnes bilag med et eksternt program som hører sammen med MIME-typen. Hvis der ikke findes nogen sådan type, vises en dialog til at gemme filen og du kan gemme bilaget i en separat fil.
Artikler som sendes som MIME-meddelelser med flere dele, indeholder meddelelseteksten i flere formater, for eksempel som almindelig tekst og HTML. Nyhedsgruppelæseren bestemmer hvilken del af artiklen som vises. Denne indstilling gør det muligt at åbne andre formater med et museklik, som om de var bilag.
Hvis dette er deaktiveret, vises alternativt indhold ikke.
Når du sender artikler med KNode, bruges indstillingerne i følgende dialog.
Dialogen Tekniske indstillinger
Hvis du vælger forkerte indstillinger her, kan dine artikler blive ulæselige eller ikke mulige at sende overhovedet. Vær derfor forsigtig med disse indstillinger.
Her kan du vælge tegnsættet som bruges til at indkode dine artikler. Normalt er dette US-ASCII i engelsktalende lande, men dit tegnsæt kan være anderledes. Forvalgt værdi er tegnsættet som bruges i de almindelige KDE-indstillinger, så du skulle ikke behøve at ændre dette.
Hvis du vil sende artikler til nyhedsgrupper med andre tegnsæt (dvs. østeuropæiske eller asiatiske) kan du angive de nødvendige tegnsæt her.
Her kan du angive kodningen af tegnene for meddelelseoverføringen. Du kan vælge mellem 8-bit og 7-bit (quoted-printable).
Hvis du vælger 8-bit kodning, sendes de fleste specialtegn på rigtig måde. Dette er for eksempel det normale for danske grupper (dk.*).
Hvis du vælger quoted-printable, sendes 8-bitstegn (f.eks. de danske bogstaver æ, ø og å) som indkodede 7-bitstegn.
I engelske nyhedsgrupper er 7-bitskodning helt normal.
Hvis dette er aktiveret, så bruger KNode det forvalgte tegnsæt til svar, i stedet for tegnsættet i artiklen du svarer på.
Når dette er aktivt, genererer KNode sine egne meddelelse-id for alle artikler som du sender.
Et meddelelse-id skal være entydigt i hele verden! Ellers opstår kollisioner mellem meddelelser med samme meddelelse-id. Nyhedsserveren nægter tage imod den anden artikel, eftersom den tror at artiklen allerede er modtaget.
Et meddelelse-ID består af en gyldig FQDN, Full Qualified Domain Name (fuldstændigt kvalificeret domænenavn). Dette betyder at det ligner en e-mail-adresse med en identifikation før @ og domænet.
Identifikationen laves automatisk af KNode, men du skal angive et gyldigt domænenavn under Værtsmaskinenavn. Hvis du ikke har et eget domæne, skal du ikke aktivere denne funktion — nyhedsserveren oprette et meddelelse-ID fort dig.
Eksempel 2.2. Meddelelse-ID
Et eksempel på et gyldig domæne kan være: kde.org. Et meddelelse-ID som laves med dette domæne ser sådan ud:
934lek9934@kde.org
En entydig identifikation garanteres kun hvis du har din eget domæne. Selv om du ikke anvender KNode til at oprette dine meddelelse-ID, kan der opstå kollisioner hvis du anvender en lokal nyhedsserver. For eksempel laver leafnode et meddelelse-ID som den afleder fra det lokale værtsmaskinenavn.
Du finder mere information om dette, og et eget gratis domæne på http://www.qad.org/faq/faq-messageid.html.
Her skriver du værtsmaskinenavnet for din maskine. Dette bruges til at oprette meddelelse-ID. Hvis du ikke har et eget domæne, skal du ikke aktivere denne funktion. Lad nyhedsserveren oprette et meddelelse-ID for dig — Med eksemplet ovenfor ville det være: kde.org.
Her kan du indtaste X-hovedet, som ikke sørges for af KNode, for eksempel: X-No-Archive: yes, som kan bruges til at forhindre at dine artikler arkiveres af f.eks. dejanews.
X-hoveder er eksperimentelle hoveder, som ikke findes i standarden for internetmeddelelser. De bruges for eksempel til udvidet overførsel af information. For at forhindre kollision med senere standardhoveder, indledes de med “X-”.
Når dette er markeret, inkluderer KNode ikke den tilsvarende linje i hovedet inden artiklen sendes.
Dette hovede bruges til at identificere nyhedsgruppelæseren som artiklen blev skrevet med. Foruden til statistik, tillader dette identifikation af ikke-standardiserede nyhedsgruppelæsere. Du bør ikke aktivere dette, eftersom KNode ikke har nogen grund til at gemme sig.
Dialogen for editorens indstillinger
Her kan du angive værdien hvor KNode laver et linjebrud. Desuden kan du lukke af for automatisk linjeombrydning i det hele taget.
Det anbefales ikke at bruge mere end 76 tegn, også selv om du kan vise flere. Mange Usenet-brugere har en tekstbaseret nyhedsgruppelæser som ikke kan vise mere end 80 tegn. Det er svært at læse dine artikler i en sådan nyhedsgruppelæser, hvis du øger denne værdi — det vil mindske sandsynligheden for at dine artikler læses overhovedet.
Når du skriver en ny artikel, eller en opfølgning, tilføjes din underskrift automatisk, hvis du har angivet en med ->+ Identitet.
Når du skriver en opfølgning, tilføjer KNode en indledende sætning inden den oprindelige citerede tekst. Her kan du angive en vilkårlig tekst. Du kan bruge variabler, som KNode trækker ud fra den oprindelige artikel, dvs. navnet på forfatteren eller datoen som artiklen blev skrevet.
Følgende variabler er tilgængelige:
%NAMENavnet på den oprindelige forfatter;
%DATEDato da den oprindelige artikel blev skrevet;
%EMAILDen oprindelige forfatters e-mail-adresse;
%MSIDMeddelelse-ID for den oprindelige artikel;
%GROUPNavnet på nyhedsgruppensom artiklen kommer fra.
Hold dette kort, eftersom denne indledningslinjen ses i hver opfølgning. En for lang indledende linje kan være lige så frastødende som en for lang underskrift.
Eksempel 2.3. Eksempel på en indledende linje
Den %DATE %NAME wrote in
%MSIDLad os antage at den oprindelige artikel blev skrevet af Konqui lørdag den 17. juni, klokken 17:42:32 + 0200. Artiklen har meddelelse-ID <8igdg5.3vvijgt.3@lizard.physos.com>. Så tilføjer KNode følgende indledende linje.
Den 17. juni 2000 17:42:32+0200 skrev Konqui i <8igdg5.3vvijgt.3@lizard.physos.com>:Når dette er markeret, ombrydes den citerede tekst ved den rigtige grænse. Så hver ny linje får det rigtige citatniveau.
Når dette er markeret, citeres ikke kun teksten fra den oprindelige meddelelse i svaret, men også forfatterens underskrift.
At citere en underskrift er unødigt og anses ofte for uartigt.
Normalt vises markøren under hele meddelelsen når du svarer. Med dette alternativ valgt, så vises markøren under den indledende sætning.
Dette er særlig praktisk når du citerer en artikel og skriver mellem citerede linjer oppefra og nedad.
Her kan du definere en ekstern editor, som åbnes ved at vælge -> i editorvinduet.
Hvis Start ekstern editor automatisk er markeret, åbnes den eksterne editor direkte.
Bemærk %f efter editorens navn. Dette er en variabel for filnavnet på artiklen som du vil redigere. Tag ikke dette væk, eftersom du så får en fejlmeddelelse når du åbner den eksterne editor.
Hvis du har problemer med at starte din eksterne editor, kan grunden være at editoren startes i "baggrunden". Dette kaldes en "fork". KNode mærker kun at processen startes og afsluttes, og tror at du nu har afsluttet editoren. Editoren gvim er et eksempel på dette. Du kan forhindre en "fork" i gvim med flaget -f. Det anbefales at du kigger efter dette i dokumentationen for editoren som bruges.
Hvis du vil bruge gvim i Angiv editor anvendes følgende værdi:
gvim -f %f
Her kan du indstille opførslen af stavekontrollen.
Hvis dette er markeret, så accepteres et ord med kendt stamme og ukendt endelse automatisk som et nyt ord.
Her kan du ændre om to kendte ord som skrives sammen, men er ukendte som sammensat ord, skal behandles som en fejl eller ej.
Her kan du fortælle KNode hvilken kodning der skal bruges til stavekontrol. For dansk tekst skal det normalt være iso-8859-1.
Her kan du indstille KNode til at underskrive artikler med GnuPG eller PGP. Din GnuPG/PGP identitet laves automatisk ud fra navn og e-mail-adresse som du har indstillet. Den er identisk med fra-linjen i hovedet på artiklen.
Hvis dette er aktiveret, behøver du kun indtaste løsen for din private nøgle en gang. KNode husker løsenet indtil du afslutter programmet.
Hvis dette er aktiveret, viser KNode den underskrevne meddelelse i et ekstra vindue til bekræftelse inden det ændres i editoren.
Hvis du bruger en offentlig nyhedsgruppe (på Usenet) kan du roligt ignorere denne valgmulighed da det ikke vil være nyttigt at kryptere breve sendt til Usenet. Dette kan imidlertid være nyttigt i private nyhedsgrupper på private netværk hvor krytering er ønskværdig.
Dialogen nedenfor viser indstillingerne for artikeloprydning. Disse indstillinger bruges for at holde mængden af artikler på den lokale harddisk på et rimeligt niveau. KNode håndterer artiklerne i hukommelsen, så der kan opstå en hastighedsmindskning, hvis du har for mange tiloversblevne artikler. Oftest giver det ikke mening at beholde artikler særligt længe. En service som Dejanews og Altavista gør det unødigt at arkivere.
KNode er ikke en nedkoblet læser, så alle indstillinger refererer til hoveder som håndteres af KNode. Hvis du kører en lokal nyhedsserver som leafnode, bør du kigge i dets dokumentation om hvordan artikler udløber i serveren — KNode håndterer ikke dette for dig.
Oprydningsindstillinger
Når dette er aktiveret, kontrolleres alle grupper som abonneres på for gamle artikler, med tidsintervallet som angives her. Derefter slettes de gamle artikler.
Du kan fremtvinge denne kontrol ved at vælge ->.
Her kan du indstille hvor ofte grupper du abonnerer på skal kontrolleres for gamle artikler og hvordan disse artikler skal slettes. Dette tilvalg har kun betydning hvis Lad gamle artikler udløbe automatisk er aktiveret.
Læste artikler fjernes ved næste oprydning, hvis de er ældre end denne værdi. KNode anvender datoen de lavedes til dette.
Ulæste artikler fjernes ved næste oprydning, hvis de er ældre end denne værdi. KNode anvender datoen de lavedes til dette.
Det kan tænkes at du ser et hoved i KNode, men artiklen ikke er tilgængelig på serveren. Hvis dette er aktiveret, så slettes disse artikler automatisk i KNode.
Dette tvinger en tråd til kun at fjernes, hvis alle artiklerne den indeholder opfylder betingelserne for at fjernes. Det betyder at en tråd ikke bliver slettet før den sidste tråd i artiklen skal slettes.
Dette forhindrer gamle artikler i en lang tråd fra at forsvinde, inden diskussionen er afsluttet.
KNode kan ikke forudse om der kommer et svar efter de angivne betingelser er opfyldte. Du skal oprette dine egne indstillinger for dette. Visse nyhedsgrupper har dage mellem svar, andre kun timer. Brug din egen dømmekraft.
Dette gælder KNodes hukommelsesudnyttelse. Hvis en artikel i en mappe fjernes, så markeres den kun som slettet, men bruger stadigvæk hukommelse på harddisken. Med dette tilvalg kan du fortælle KNode at artiklerne virkelig skal fjernes, og regelmæssigt frigøre harddiskplads.
Du kan fremtvinge kontrollen ved at vælge -> eller for alle mapper samtidigt med ->.
Efter at have indstillet KNode kommer vi nu til at forsøge at få de første artikler. For at kunne gøre det, må du udføre nogle flere indstillinger, men du behøver ikke gøre dette særligt ofte.
Hvis du vil læse en nyhedsgruppe skal du først abonnere på den. Du højreklikker med musen på linjen med din nyhedsserver i mappelisten. Fra den sammenhængsafhængige menu vælges . I dette øjeblik véd KNode ikke, hvilke nyhedsgrupper der er tilgængelige fra denne server og spørger derfor dig om listen over tilgængelige nyhedsgrupper skal hentes. Bekræft med . Nu ser du følgende dialog.
Dialogen Abonnér på nyhedsgrupper
Efter en vis tid, har KNode hentet listen af tilgængelige nyhedsgrupper og viser dem i venstre vindue Grupper om i en trævisning. Denne trævisning viser nyhedsgrupperne hierarkisk.
Du kan finde en kort beskrivelse om Usenets struktur, og hierarkiet af de enkelte nyhedsgrupper på http://www.kirchwitz.de/~amk/dni/usenet-einfuehrung (tysk).
Den anden og formodentlig mest anvendte mulighed for at navigere i træet er intastningsfeltet Søg. KNode vil filtrere de viste grupper ifølge din indtastning. Hvis du leder efter en gruppe om KDE, men ikke véd dens nøjagtige sted i hierarkiet, så skriv blot kde i feltet Søg.
Når du skriver k, ser du allerede at listen ændres. Det andet bogstav, d, giver dig en betydeligt reduceret liste med grupper som vises. og det sidste bogstav e reducerer listen til grupper med kde i deres navn. I Danmark slutter du formodentlig med kun tre grupper.
| comp.windows.x.kde |
Hvis din server tager sig af internationale grupper, kan du se at din liste er:
| comp.windows.x.kde |
| de.comp.os.unix.apps.kde |
Denne gradvise søgning giver dig mulighed for at søge efter nyhedsgrupper uden at kende deres nøjagtige søgestier.
Ved at kigge nærmere, ser du at KNode viser grupperne uden et træ hvis der kun findes et fåtal af grupper tilbage. Dette er ikke en fejl, det er en funktion.
Normalt viser KNode alle grupper i et træ. Hvis denne valgmulighed aktiveres, så vises alle nyhedsgrupper på en blandet liste.
Hvis kun abonnerede er markeret, viser trævisningen Grupper om kun grupper som du allerede abonnerer på. Dette er meget bekvemt hvis du vil opsige op abonnementet fra visse grupper. Du behøver ikke lede gennem hele træet efter disse grupper.
Hvis kun nye er markeret, viser trævisningen Grupper om kun de grupper som er nye siden du sidst hentede gruppelisten. For at dette skal fungere, skal du først hente en ny gruppeliste med .
Knappen giver mulighed at vise alle nye grupper efter en vis dato.
Denne liste viser alle nyhedsgrupper på denne server. Hvis du markerer en af afkrydsningsfelterne kun abonnerede eller kun nye får du et tilsvarende udvalg.
Vinduet Nuværende ændringer viser alle ændringer som du har lavet, siden du åbnede dialogen.
Listen abonnér på viser nyhedsgrupperne som du har valgt at abonnere på.
Nedenunder ser du listen opsig abonnement. Denne liste viser alle de nyhedsgrupper hvor du har sagt abonnementet op. Du kan ikke opsige abonnement fra grupper som du ikke først abonnerer på.
Denne knap åbner en dialog som lader dig indstille listen med nye grupper. Du kan vælge mellem at vise alle grupper siden den seneste opdatering eller alle grupper efter en vis dato. Med datovalgmulighededen, giver KNode en mere fleksibel måde at kigge efter nye grupper. Du kan til og med kigge efter nye grupper siden før den seneste opdateringen af gruppelisten.
Knappen beder KNode om at hente en ny liste med grupper fra nyhedsserveren.
Hierarkiet med nyhedsgrupper ændres hele tiden. Der skabes nye grupper, grupper skifter navn eller flyttes hele tiden. Visse grupper forsvinder kun, de er ikke længere tilgængelige og fjernes. For at vise dette, giver KNode dig mulighed at opdatere gruppelisten. Dette er normalt kun nødvendigt for at se om serveren nu sørger for en gruppe som ikke tidligere fandtes.
Hvis du helt enkelt vil være sikker på at se alle nye grupper, er det effektivere at anvende . At hente hele listen tager meget længere tid, men du forsikrer dig om at slettede grupper forsvinder fra gruppelisten.
Desværre er der ingen garanti for at din nyhedsserver sørger for alle tilgængelige nyhedsgrupper. Mange nyhedsservere tillader ikke grupper som publicerer binære bilag. Andre grupper er kun tilgængelige fra specielle servere. KNode giver dig mulighed for at anvende mere end en nyhedsserver, hvis du vil komme til valgmulighede servere som sørger for disse grupper. Du kan læse mere om dette i “Håndtering af flere nyhedskonti”.
Vi vil nu abonnere på KDE-gruppen. Markér feltet til venstre for navnet. Du kan nu se gruppen i listen abonnér på. En anden mulighed er at anvende pilene mellem de to vinduer.
Hvis du valgte en forkert nyhedsgruppe ved en fejl, kan du fortryde valget ved at afmarkere afkrydsningsfeltet før gruppenavnet i vinduet Grupper om. Du kan igen bruge pilen. Du observerede formodentlig at pilen ændrede retning.
Hvis du vil opsige abonnementet fra en nyhedsgruppe er det lige så let som at abonnere på den. Du afmarkerer blot feltet foran navnet. Grupperne som du ønsker at sige abonnementet op fra vises i listen opsig abonnement på. Pilen er igen en anden måde at gøre det samme. For at rette dine handlinger kan du anvende pilen igen. Dette fungerer så længe dialogen ikke er blevet lukket ved at klikke på .
Som bruger af KDE og KNode vil du formodentlig abonnere på gruppen. Sørg altså for at du markerer feltet og trykker på . Denne gruppe vises nu i trævisningen under serveren som den valgtes fra. I vort eksempel er dette Min nyhedskonto. Hvis du ikke kan se gruppen, så klik på krydset foran servernavnet eller på selve servernavnet. Listen over nyhedsgrupper som der abonneres på vil så blive vist.
Klik på nyhedsgruppen. Nu ser du en tom mappe i artikelvisningen til højre. KNode skal hente artiklerne for den nye nyhedsgruppe. Hvis du har markeret feltet Led efter nye artikler automatisk under ->->->, forsøger KNode at hente artiklerne fra nyhedsserveren, når nyhedsgruppen først markeres. Hvis feltet ikke er markeret, skal du anvende ->.
Når du anvender leafnode som server, findes der en eneste artikel i gruppen. leafnode laver en artikel i hver ny gruppe som der abonneres på. Dette angiver at leafnode vil tage hensyn til denne gruppe næste gang artikler hentes. Du kan ignorere fejlmeddelelsen som siger at artiklen ikke kan findes. Hvis du markerer denne artikel fortæller du til leafnode at du virkelig er interesseret i gruppen.
Du får de rigtige artikler, når din lokale nyhedsserver henter dem fra internettet og sørger for dem til dig. Detaljer om dette finder du i dokumentationen for din lokale nyhedsserver.
Hvis alting fungerede, så vises artiklerne for nyhedsgruppen som abonneres på i det over højre vindue — artikelvisningen.
KNode viser altid tre visninger (mappevisning, artikelvisning og artikelvinduet). Du kan ændre højde og bredde på disse visninger med musen. Hvis du klikker i et vindue får det fokus. Dette er vigtigt hvis du vil anvende KNode med tastaturet. Tab-tasten skifter fokus mellem visningerne. Den aktive visning angives med en lille farvet linje ovenfor søjlebrikkerne.
Dette billede viser KNode med et abonnement på KDE-nyhedsgruppen.
De tre visninger i KNode
Det er muligt at markere mere end en gruppe eller artikel. Du kan markere et område ved at klikke på den første linje med museknap, holde Shift-tasten nede og klikke på den sidste linje med museknap igen.
Hvis du vil markere mere end en enkelt indgang, men de ikke er ved siden af hinanden på listen, skal du markere den første ved at klikke på den med museknap, og så holde Ctrl-tasten nede og klikke på dem men museknap.
Du kan rydde markeringen ved at klikke på en anden linje med museknap.
Bemærk at hvis du har markeret mere end en linje, skal du aktivere den sammenhængsafhængige menu med Shift-tasten nedtrykt, ellers ryddes markeringen.
Mappevisningen indeholder ikke kun kontoen som du indstillede, i vort eksempel er dette Min nyhedskonto, men også tre andre mapper. Når du allerede abonnerer på nogle nyhedsgrupper, er der et plustegn før kontonavnet. Ved at klikke på plustegnet eller navnet på kontoen åbnes træet for at vise navnene på nyhedsgrupperne du har valgt at abonnere på ved brug af denne konto.
Ved at bruge museknap kan du få en sammenhængsafhængig menu for det markerede objekt (mappe eller nyhedsgruppe). Hvis du vælger en nyhedsgruppe og derefter egenskaber, kan du blandt andet angive din identitet for denne specielle gruppe. Du finder mere om dette under kapitlet Lokale identiteter.
Når du vælger en nyhedsgruppe med musen, vises en liste med artikler for denne gruppe i det øverste højre vindue. Hvis der ikke findes nogen artikler i det øverste højre vindue, er der to muligheder — enten er der ingen artikler i denne nyhedsgruppe på nyhedsserveren, eller også har nyhedsserveren ikke hentet dem endnu. Vælg ->. Hvis der stadigvæk ikke vises nogen artikler, har du et problem med dine indstillinger, eller også er der virkelig ingen artikler i denne gruppe. Forsøg med en anden gruppe. Hvis der ikke findes nogen artikler for denne gruppe, skal du formodentlig gennemgå de første kapitler om indstilling af KNode igen. Kapitlet Ofte stillede spørgsmål kan også hjælpe til.
Hvis du anvender en lokal nyhedsserver, vises artiklerne kun hvis nyhedsserveren allerede har hentet dem fra internettet. Hvis du anvender leafnode gøres dette med programmet fetchnews.
Nyhedsgruppernes mapper vises med det navn som de får af hierarkiet på nyhedsserveren. I vort eksempel er dette comp.windows.x.kde. Du kan ændre navnet som vises i denne visning. Vælg i den sammenhængsafhængige menu ( museknap på nyhedsgruppens navn), og derefter kan du ændre navnet i indtastningsfeltet. Et godt navn for comp.windows.x.kde kunne for eksempel være KDE-nyhedsgruppe.
Hvis du ikke ændrer dette, vil det hierarkiske navn stadig blive vist.
Foruden navnet på nyhedsgruppen viser mappevisningen mere information gennem sit udseende. Hvis en nyhedsgruppe indeholder nye artikler, vises navnet med fed type. Søjlerne I alt og Ulæste omtaler hvor mange artikler der findes i den tilsvarende gruppe eller mappe, og hvor mange der er markerede som ulæste.
Mappen Udbakke indeholder alle artikler som det er meningen skal sendes senere, eller som ikke kunne sendes på grund af en fejl. Hvis du vil sende en artikel senere, vælg -> i editoren. Artiklen arkiveres så i Udbakken. Det er muligt at redigere, fjerne eller sende disse artikler senere.
Hvis en artikel ikke sendes på grund af et fejl, opbevares den i denne mappe. Du taber ikke disse artikler!
Denne mappe bruges til at gemme kladder af dine artikler. Hvis du for eksempel vil arbejde yderligere på dem, men du ikke har tid lige nu. For at gemme en artikel i denne mappen, vælges -> i editoren.
Du kan redigere, fjerne og sende artikler i denne mappen.
Denne mappe indeholder kopier af artikler som det er lykkedes at sende, inklusive e-mail-svar. Du kan slette brevene i denne mappe, men det vil ikke få sendte breve til ikke at være sendt.
Hvis du anvender en lokal nyhedsserver, angiver en artikel som vises i mappen Sendt kun at den lokale nyhedsserveren har taget imod artiklen. Det er muligt at artiklen aldrig vises i en nyhedsgruppe, eftersom den lokale nyhedsserver ikke kunne sende den af en eller anden grund. Hvis du mærker at nogle artikler ikke vises i tilsvarende nyhedsgrupper, så sørg for at den er blevet sendt af den lokale nyhedsserver.
Hvis du anvender leafnode, så findes artikler som leafnode ikke kunne sende normalt i /var/spool/failed.postings.
Artikelvisningen giver dig en liste over alle artikler i den markerede nyhedsgruppe eller mappe. Du kan ændre udseendet på denne visning under menupunktet . Den øverste linje i visningen indeholder søjleoverskrifterne.
Søjlen Emne viser emnet for en artikel, der som oftest giver dig en ledetråd om indholdet i artiklen. Emnet vælges af artikelforfatteren. Du finder mere om dette i Skriv og svar på artikler.
Søjlen Fra viser forfatteren, eller e-mail adressen hvis forfatteren ikke angav et navn. Du kan indstille dine indstillinger i ->+Identitet. Når du publicerer en artikel, viser KNode disse indstillinger i søjlen Fra.
Søjlen Points viser pointtal for en artikel som et tal. Normalværdien er 0. Artikler som er vigtige for dig kan gives højere pointtal, og artikler som du vil ignorere kan gives lavere pointtal. Området er -100000 til +100000. Læs mere om dette i kapitlet Points, overvåg, ignorér.
Søjlen Points vises kun hvis ->+Læs nyheder+Generelt+Vis pointtal for artikler er aktiveret.
Søjlen Dato viser dato og tidspunkt da artiklen blev skrevet.
Søjlen Linjer viser antallet linjer i artiklen. Søjlen vises kun hvis ->+Læs nyheder+Generelt+Vis linjeantal er aktiveret.
Dette er en kort forklaring af de forskellige symboler som bruges til markering af artikler.
Artikler som allerede er læst markeres med dette symbol.
Artikler som er markeret med denne symbol er læste, og teksten er blevet hentet fra serveren.
Artikler som er markeret med dette symbol er ulæste, og teksten er endnu ikke hentet fra serveren.
Artikler som er markeret med dette symbol er ulæste, men teksten er allerede hentet.
Artikler som er markeret med dette symbol er en del af en tråd med nye og/eller ulæste artikler.
Artikler som er markeret med dette symbol er en del af en overvåget tråd. Dette svarer til et pointtal på 100.
Foruden forskellige symboler så anvender KNode følgende fremhævning:
Artiklen er ny i gruppen. Den hentedes under den seneste tilslutning til serveren.
Der findes ingen ulæste opfølgninger til artiklen.
Du kan navigere i artikler, vise en artikel og åbne eller lukke tråde med musen eller tastaturet.
Når du vælger en artikel med musen, bliver linjen i artikelvisningen markeret. Samtidigt vises hovedet og teksten for denne artikel i artikelvinduet. Hvis du vil læse en anden artikel, kan du bruge musen til at vælge den, eller også kan du bruge piletasterne. Hvis du bruger piletasterne, kan du flytte den indstregede ramme til artiklen du vil læse, og derefter trykke på returtasten for at markere og vise artiklen.
Der findes mange tastekommandoer, som sørger for bekvem navigering i en nyhedsgruppe, og som kan skifte mellem nyhedsgrupper. Her er en liste af de almindeligste tastekommandoer i standardindstillingen. Du kan indstille tastebindningerne med ->.
Svaret på en artikel enten vises eller gemmes, ved at trykke flere gange på denne tast. En anden måde at åbne tråde er at bruge højre piletast.
En dialog vises hvor du kan vælge et filter for artiklerne.
En dialog vises hvor du kan ændre artiklernes rækkefølge. Hvis du markerer en søjle en gang til ændres sorteringsrækkefølgen.
Denne tast giver en bekvem mulighed for at bladre ved artikelvisningen. Ved at trykke på tasten rulles artiklen i artikelvinduet. Når du når slutningen på artiklen ved at trykke på Mellemrum flere gange, kommer du til næste artikel. Når du har læst alle artikler i en nyhedsgruppe, gør Mellemrum at du kommer til den første artikel i næste nyhedsgruppe. Ved at trykke på Mellemrum gentagne gange kan du bladre gennem alle nyhedsgrupper som du abonnerer på.
Denne tastebindning hopper til næste ulæste artikel. Sekvensen følger rækkefølgen af artikler i artikelvisningen. Tråde åbnes hvis det behøves.
Denne kommando hopper til næste tråd som indeholder ulæste artikler. Den første ulæste artikel markeres og vises. Sekvensen følger rækkefølgen af artikler i artikelvisningen.
Denne kommandoen hopper til næste artikel. Sekvensen følger rækkefølgen af artikler i artikelvisningen. Svar i lukkede tråde ignoreres.
Denne kommandoen hopper til foregående artikel i gruppen. Sekvensen følger rækkefølgen af artikler i artikelvisningen. Svar i lukkede tråde ignoreres.
Denne kommando hopper til næste nyhedsgruppe. Sekvensen følger rækkefølgen af nyhedsgrupper i mappevisningen.
Denne kommandoen hoppar til den tidligere nyhedsgruppen. Sekvensen følger rækkefølgen af nyhedsgrupperne i mappevisningen.
Visse nyhedsgrupper er meget trafikerede og indeholder mængder af artikler. Måske er kun nogle af dem interessante for dig. En mulighed for at holde styr på nyhederne er at sortere artiklerne ifølge visse kriterier.
At sortere artikler og valget af sorteringskriterier gøres med søjleoverskrifterne i artikelvisningen. Ved at klikke på en søjleoverskrift bliver den det nuværende sorteringskriterium. Yderligare et klik på samme søjle ændrer sorteringsrækkefølgen.
Det nuværende sorteringskriterium vises med en pil ved siden af overskriften. Dette viser også bekvemt, hvilken søjle som bruges til sortering. Du skal gøre søjlen bred nok, så at du virkelig kan se pilen. Du kan ændre søjlebredden ved at flytte musemarkøren til det smalle område mellem to søjleoverskrifter. Markøren ændrer udseende til to vandrette pile. Klik med museknap hvorpå den holdes nede, lader dig nu ændre bredden på søjlen til venstre for markøren.
KNode giver dig mulighed for at reducere strømmen af artikler. Du kan vælge kun at vise artikler som opfylder specielle kriterier. KNode anvender et filter til denne opgave. I dette afsnit håndterer vi kun foruddefinerede filtre. For at definere og anvende egne filter se kapitlet Definér og anvend filtre.
Normalt læser du de fleste artikler kun en gang, og aldrig mere senere. KNode markerer artikler som er ulæste, men når der findes flere artikler i en nyhedsgruppe end de som kan vises i artikelvisningen, skal du ofte lede efter ulæste artikler. Det ville være meget lettere kun at se de nyligt hentede og ulæste artikler. KNode giver dig denne funktion med et fordefineret filter.
På statuslinjen længst nede i hovedvinduet, ved siden af ordet Filter, vises det nuværende aktive filter. Hvis du ikke ændrer filterindstillingen, er dette filtret alle. Dette betyder at alle artikler i en nyhedsgruppe vises. Alle er et af de fordefinerede filtre. Der findes otte styk i alt, som beskrives mere detaljeret her.
Dette filter er normalindstillingen. Det viser alle artikler i en nyhedsgruppe. Du kan vælge dette filter med ->->.
Dette filter viser kun ulæste artikler. Du kan vælge dette filtret med ->->.
Dette filter viser kun artikler som hentedes ved den seneste tilslutning. Du kan vælge dette filter med ->->.
Dette viser kun tråde som du har valgt at overvåge. Du overvåger måske en tråd fordi du deltager i den, eller du er særligt interesseret i svarene. Du kan vælge dette filter med ->->.
Dette filter viser kun noget hvis du valgte en eller flere tråde at overvåge. Du kan opnå dette ved at vælge ->->. Et symbol som viser et par øjne vises ved siden af emnet.
Dette filter viser kun tråde som indeholder ulæste artikler. Du kan vælge dette filter med ->->.
Dette filte viser kun tråde med nye artikler som er hentet. Du kan vælge dette filter med ->->.
Dette filter viser kun artikler som du selv har publicer3t. Du kan vælge dette filter med ->->.
Dette filter viser kun artikler som du selv har publicer3t. Du kan vælge dette filter med ->->.
Til hverdagsbrug er filtret ulæst nok det mest anvendelige. Det viser alle ulæste artikler, inklusive gamle. De andre filtre er meget opgave-specifikke og bruges sjældent. Til allersidst er det et spørgsmål om smag hvilket filter som skal vælge.
Artikelvinduet viser artiklen som er markeret. Du kan rulle i det som et normalt teksteditorvindue. Forskellen er at du ikke kan ændre artiklen — den er kun til læsning.
Ved at trykke på museknap i artikelvinduet kan du komme til vigtige funktioner i den sammenhængsafhængig menu meget hurtigt.
Selve vinduet er opdelt i tre områder. De forklares nu mere i detalje.
Denne del viser hovedlinjerne eller en del af hovedet. Du genkender en del information fra artikelvisningen. For eksempel emnet og adressen eller navnet som artiklen kom fra. Når du klikker på adressen Fra:, åbner KNode et editorvindue. Forfatterens e-mail-adresse og emnet for artiklen som der henvises til er allerede udfyldt for dig. Dette lader dig svare direkte til forfatteren fra artiklen.
Udseendet og indholdet i hovedet som normalt vises kan indstilles ved at vælge ->+Læs nyheder+Hovedet Du finder en mere detaljeret oversigt over dette i Indstil viste artikelhoveder .
Ved at vælge -> tvinger du KNode til at vise hele hovedet som laves af nyhedsgruppelæseren og nyhedsserverne. Normalt behøver du ikke vise dette, eftersom det kræver meget plads i artikelvinduet.
De sidste linjer i hovedet indeholder, hvis det behøves, nogle referencer til andre artikler, som vises som tal i intervallet fra 1 til n. Disse referencer er artikler som henviser til den nuværende artikel. Artiklen som kaldes 1 er den ældste som denne artikel henviser til. Artiklen med det højeste nummer er den nyeste som den nuværende artikel henviser til.
Når du klikker på en henvisning, indlæses den tilsvarende artikel og vises i artikelvisningen. Det kan ske at KNode omtaler at artiklen som henvises til ikke længere kan nås. Dette sker altid hvis en artikel er ældre og artikelhåndteringen i KNode på grund af dens alder, eller nyhedsserveren bestemte sig for at fjerne den fra nyhedsgruppen. Hvordan man får fat på en sådan artikel, ses Ofte stillede spørgsmål.
De første linjer i en artikel, med emne og forfatter-information, kaldes hovedet.
Artikelteksten følger direkte efter hovedet. Dette er selve meddelelsen som forfatteren publicerede i nyhedsgruppen. Vær klar over at en artikel kan indeholde citater fra andre artikler, som ikke altid er genkendelige som citater. Dette afhænger af nyhedsgruppeeditoren som forfatteren brugte og forfatterens vaner.
KNode sørger for nogle formatering som kan bruges i artikler. For øjeblikket er mulighederne:
| /kursiv stil/ |
| *fed stil* |
| _understreget_ |
Anvend ikke markering af tekst for ofte. Med øget brug mindskes betydningen.
Hoveddelen af meddelelsen (indholdet) kaldes teksten.
Oftest angives et citat af det indledende tegn > på hver linje. Der findes imidlertid andre mulige tegn. Hvis du ikke direkte genkender et citat, fulgte forfatteren ikke reglerne for passende citering.
Desuden er det sædvanligt at starte et svar med en indledende linje noget i retning af.
Den 25/12 2000 skrev julemanden:
Normalt behøver du ikke bekymre dig oms disse indledende linjer. KNode gør det automatisk når du svarer på en artikel. For at finde ud af hvordan du indstiller denne linje, se dokumentationen for Opsætning af brevskriver documentation.
Under ->+Læs nyheder +Udseende kan du vælge hvordan artikler vises. KNode sørger for smart farvelægning af forskellige svarniveauer. Du kan læse mere om dette i kapitlet Indstil udseendet .
KNode understøtter kun farvelægning af citater hvis citerede linjer begynder med specielle tegn. Du kan indstille disse tegn med ->+Læs nyheder+Visare.
Når teksten i en artikel indeholder link til internetadresser, kan du starte en browser med denne adresse til at vise netsiden, ved at klikke på linket. Detaljer om at indstille denne funktionen finder du under Generelle nyhedsindstillinger.
Under hovedteksten i artiklen, findes forfatterens underskrift. Under forudsætning af at du ikke deaktivere underskrifter i ->+Læs nyheder+Generelt, så er underskriften adskilt fra teksten med en tynd vandret linje.
Hvis en artikel indeholder bilag, vises de under underskriften i en tabel.
MIME-formatet med flere del tillader at artikelteksten sendes med mere end et format, for eksempel almindelig tekst eller HTML. Det beror på nyhedsgruppelæseren hvilket format som bruges for at læse artiklen.
KNode tillader at forskellige formater vises ved at vælge ->+Læsning af nyheder+Fremvisere+Vis alternativt indhold som bilag. Når dette er valgt vises alternative formater som bilag og kan åbnes og ses som sådanne
Hvis dette valg ikke er markeret, ser du ikke de forskellige tekstformater, og KNode afgør hvilket som er bedst til at vise.
Inden du begynder at skrive artikler eller svare andre Usenet-brugere, så sørg for, at du forstår vanerne i nyhedsgruppen. Igen, at læse En rejse i nyhedsgruppernes verdener en god idé.
For at teste KNodes indstillinger, undgå at sende en artikel til en tilfældig nyhedsgruppe. Det er ikke særlig venligt at besvære brugere med testartikler. Hvordan ville det være hvis du abonnerer på en nyhedsgruppe, og halvdelen af artiklerne kun indeholder ordet “test”? Det er som at nogen ringer dig kun for at teste deres telefon.
Dette er grunden til at de specielle grupper som har “test” i navnet findes. Et eksempel er alt.test. I disse grupper kan du teste alt du vil, uden at forstyrre nogen. Visse grupper sender til og med fejlmeddelelser tilbage til dig.
Her kan du let identificere åbenbare fejl, såsom manglende eller fejlagtig e-mail-adresse eller fejlagtig indstilles tegnopsætning, som ikke viser alle specialtegn.
Du finder et udvalg af testgrupper under Testgrupper.
Abonnér nu på en af testgrupperne. Visse nyhedsservere har deres egne testgrupper, som formodentlig er mindre trafikerede.
Husk at du skal hente artiklerne for gruppen du lige har abonneret på. Måske er der mange artikler i grupperne, så det tager en vis tid at hente dem første gang. Den eneste vigtige artikel er din egen og svaret fra kontrolhåndteringen. Hvis du vil formindske antallet af hentede artikler under testen, kan du indstille in dette under + Indstil Knode...+ Læs nyheder+ Generelt+ Maksimalt antal artikler at hente. Hvis du formindsker dette dramatisk, bør du ikke vente altfor længe med at hente nye artikler efter at du sender din testartikel. Ellers kan din egen artikel blive et offer for dine begrænsninger. En nogenlunde hurtig nyhedsserver bør sørge for din artikel direkte efter du har sendt den. Måske skal du vente et stykke tid, i værste tilfælde en til to dage. Send gerne en artikel til, hvis du ikke kan se din oprindelige. Dette er hvad testgrupper er til for.
Når du anvender en lokal nyhedsserver, er indstillingen Maksimalt antal at hente i KNode unødig. Du bør i stedet kigge i dokumentationen for nyhedsserveren.
Hvis du ikke stødte på nogen fejl, afbryd abonnementet på testgrupperne og sæt Maksimalt antal at hente tilbage til normalværdien (1000).
Nu har du set det meste af KNode nu, men du har kun anvendt KNode passivt, så lad os publicere en testartikel nu. Vælg den nye testgruppe som vi abonnerede på i mappevisningen. Editoren kaldes med -> eller tasten P. Editoren vil så blive åbnet.
Du kan anvende KNodes editor som en almindelig teksteditor. Der findes dog nogen yderligere funktioner til at skrive nyhedsgruppeartikler.
I editorvinduet, er der to indtastninglinjer. En for emnet, som er tom for øjeblikket, og en anden for nyhedsgrupperne som denne artikel skal sendes til.
Indtast teksten Dette er en test på emnelinjen.
Normalt anvendes et beskrivende emne når du sender en artikel. Artikler uden et beskrivende emne ignoreres ofte. Undgå emner som “Hjælp, det virker ikke!!!!!” Dette emne giver ingen information om artiklens indhold.
Feltet Grupper: indeholder allerede testgruppen som du valgte tidligere. Ændr ikke dette.
Under indtastningsfeltet for nyhedsgruppe findes et andet inaktivt felt. Dets funktion forklares senere i kapitlet Editoren. For øjeblikket har det ingen betydning.
For enkelthedens skyld bruger vi kun en enkel sætning. Skriv:
Dette er teksten i min testartikel. @ $ %
Indtast så en tom linje, fulgt af:
Fungerede det?
Du kan synes at dette ser underligt ud, men det gør det som er meningen med det — test din indstilling.
Din artikel bør nu se ud som skærmaftrykket nedenfor:
Din første artikel
Hvis du bruger KNode med en lokal nyhedsserver, vælg -> i editoren. Hvis du ikke har en tilslutning til en nyhedsserver på dette tidspunkt, vil du måske sende artiklen senere. Du kan opnå dette ved at bruge ->. Så gemmer KNode denne artikel i mappen Udbakke. Du kan sende artiklerne i mappen Udbakke manuelt, ved at vælge ->.
Efter du har sendt artiklen, mærker du at KNode har gemt en kopi i mappen Sendte.
Afhængig af hvor hurtigt din artikel publiceres i tilsvarende nyhedsgruppe, kan du kontrollere resultatet efter en vis tid. Oftest er det tilstrækkeligt at kigge efter nye meddelelser umiddelbart efter artiklen er sendt. Hav tålmodighed, det kan tage flere timer inden artiklen når nyhedsgruppen. Hvis artiklen ikke ankommer efter nogle timer, er noget formodentlig gået forkert. Forsøg igen. Hvis det stadigvæk ikke virker, så kig under Ofte stillede spørgsmål.
Selv om du bruger en lokal nyhedsserver, skal du kigge efter nye artikler. Den lokale nyhedsserver sender kun artiklen, den gemmer den ikke i den lokale nyhedsgruppe. Du skal altså synkronisere med en ekstern nyhedsserver, hvis du vil se om din testartikel komme frem.
Hvis artiklen dukker op i nyhedsgruppen er det lykkedes. Nu bør du kontrollere om afsenderen er rigtig, og om artiklen er læsbar. Kig på de sprogspecifikke tegn såsom danske å, æ og ø. Hvis de ikke kan læses, skal du ændre kodningen med ->+Indsend nyheder+Teknisk til "Tillad 8 bit". Ændr dette og gentag prøven.
Hvis alt er gået godt har du indsendt din første artikel til Usenet med KNode.
Efter at have publiceret en artikel med heldigt resultat, svarer vi nu på din egne artikel. Du vil vel svare på det spørgsmål du stillede, ikke sandt?
Markér din artikel i artikelvisningen og tryk på højre museknap. En sammenhængsafhængig menu kommer frem hvor du vælger .
KNode åbner editoren igen, men denne gang findes der allerede et emne udfyldt for dig. Emneslinjen lyder:
Re: Dette er et test
Re: er en forkortelse af latinsk “In re”, som betyder cirka "relateret til". Du bør ikke ændre emnet, og frem for alt ikke Re: . De fleste nyhedsgruppelæsere sorterer tråde ifølge emnet.
Hvis du vil ændre emnet af en eller anden grund, så placér det nye emne foran det gamle og skift ud med Re: med (Var: ...) i parentes. I vort eksempel skulle dette se sådan ud:
Et nyt emne! (Var: dette er et test)
Med denne slags emne viser du andre læsere, at der findes en forgrening af den oprindelige diskussion. Dette sker for eksempel, hvis et nyt emne dukker op i den oprindelige diskussionen, eller det oprindelige emne ændres af en eller anden grund.
Hvis du svarer på en artikel med et sådant emne, fjernes den del af emnet der er i parentes. Den første del med et indledende Re: forbliver.
Re: Et nyt emne!
Lad os nu tage en kig på editoren. Indholdet i artiklen som vi ønsker at svare på er allerede kopieret til editoren for KNode For at indikere at teksten er et citat, indledes hver linje med tegnet >.
Foran den citerede texten har KNode placeret en indledende linje. Indholdet på denne linje henviser til den oprindelige forfatter. Du kan ændre standardteksten på denne linje under ->+Indsend nyheder +Editor +Introduktionssætning: .
Den oprindelige artikel indeholder spørgsmålet: Virkede det? Nu vil vi besvare spørgsmålet.
Placer markøren under det citerede spørgsmål og skriv på næste linje:
Ja, det virkede. Gratulerer!
Vi er ikke klare endnu. Det anses for høfligt at begynde med en hilsen såsom “Goddag” på første linje. Om du kalder forfatteren ved navn eller ikke, afhænger af dine vaner. Kig i nyhedsgruppen for at vænne dig til vanerne her.
Derefter sletter vi alle dele af den citerede artikel som ikke er nødvendige. I vort tilfælde, sletter vi alt, undtagen spørgsmålet.
Med en så kort tekst er det unødvendigt, men dette er kun et eksempel. Hvis du skal læse et 100-linjer lang meddelelse igen, kun for at finde ["Jeg er enig"] i slutningen, forstår du hvorfor. Uafhængig af dette, så bliver artiklerne mindre og bruger mindre plads på serveren.
Tilsidst siger vi farvel.
Dette skærmaftryk viser vort svar inden vi sender det.
Dit svar på din artikel
Du kan finde en god guide om rigtig citering på http://www.afaik.de/usenet/faq/zitieren (tysk).
Vi skal nu sende vores svar. Som for en normal artikel, vælger du -> eller valgmuligheden ->, hvis du ikke er tilsluttet for øjeblikket og ikke bruger en lokal nyhedsserver. Hvis alt virker normalt, ser du din artikel i nyhedsgruppen efter en stund. Enkelt, ikke sandt?
Ved brug af menuen kan du indstille om du vil sende e-mail, en nyhedsgruppeartikel, eller begge.
E-mail-svar følger samme trin som at sende et svar til en nyhedsgruppe. Den eneste forskel er at e-mail-svaret sendes direkte til forfatteren og vises ikke i nogen nyhedsgruppe.
Sommetider er det bedre at anvende et svar som sendes med e-mail i stedet for at sende et svar til nyhedsgruppen. Det bruges især hvis du vil rette en fejl, eller fejlagtigt opførsel, af forfatteren, uden at såre hans følelser ved at gøre dette offentligt i nyhedsgruppen.
For at svare med e-mail, markeres artiklen igen, åbn den sammenhængsafhængig menuen med højre museknap, og vælg . KNode åbner editoren med den citerede artikel.
Emne og tekst er det samme som når en artikel sendes, men feltet Grupper: er erstattet af feltet Till:. Her ses forfatterens e-mail-adresse. I vores eksempel skal dette være din egen e-mail-adresse, hvis KNode er rigtigt indstillet.
Samme regler for citat og høflighed gælder for e-mail som for at indsende en artikel til en nyhedsgruppe.
Efter at have gjort dit svar klart, kan du sende det.
Skærmbilledet nedenfor viser svaret som vi sendte ud via e-mail.
Et e-mail-svar
E-mail-svar virker kun hvis du har rigtige indstillinger i ->+Konto+E-mail.
Afhængig af hvordan maskinen er indstillet, finder du svaret i din brevkasse. Måske skal du først tilsluttes til din internetleverandør og hente ny e-mail.
I menuen kan du indstille om du vil sende e-mail, en nyhedsgruppeartikel, eller begge.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Du har måske allerede læst om at bruge filtre i kapitlet som forklarer indstilling af KNode. Der behandlede vi de indbyggede filtre som KNode sørger for. Du kan indstille de indbyggede filtre præcis som alle de andre. Skærmbilledet nedenfor viser dialogen til at tilrette filtrene.
Mens filtre og pointtal er meget kraftfulde og kan bruges til meget, er en af de mest almindelige krav simpelthen at tilføje al post skrevet af en du ikke ønsker at læse til en “killfile”. Ved slutningen af dette afsnit er der en hurtig guide til at bruge filtre og pointtal til at lave en sådan killfile.
Dialogen Nyt filter
Først laver vi et nyt filter. Du vil måske på et tidspunkt ønske at se dine egne artikler blandt alle de andre. Eller du vil slet ikke se artikler fra en vis person. Begge tillfælde kan løses med et enkelt filter på afsenderen. Her er nogle eksempler:
Procedure 2.1. Vis ikke artikler fra en vis person
->+ Læs nyheder+ Filter
Vælg
Indtast Vis ikke idiot i tekstfeltet Navn
For at få filtret til at vises i menuen, markeres Vis i menu.
Gå til området Fra.
Vælg indeholder IKKE i dropned-feltet.
Indtast navnet på den person som du vil ignorere i det aktive tekstfelt, for eksempel idiot.
Bekræft filterindstillingerne med
Filtret viser nu alle artikler, bortset fra de som indeholder “idiot” på linjen Fra:.
Du kan kombinere indstillingerne i fanebladet Emne + Fra med indstillinger i andre faneblade. For eksempel:
Procedure 2.2. Vis kun diskussioner med ulæste opfølgninger til dine egne artikler.
->+ Læs nyheder+ Filter
Vælg det fordefinerede filter tråde med egne artikler
Vælg
Indtast Mine tråde med ulæste artikler i feltet Navn.
Vælg fanebladet Status
Markér har nye opfølgere
Vælg sandt i dropned-feltet ved siden af.
Bekræft filterindstillingerne med
Dette filter viser alle tråde som du deltager i, som har ulæste meddelelser. Desuden så du muligheden for at bruge eksisterende filtre som grundlag for nye. Dette gør livet lettere for komplekse filtre.
Procedure 2.3. Vis alle artikler som ikke er ældre end tre dage, og indeholder Knode på emnelinjen.
->+ Læs nyheder+ Filter
Vælg
Indtast Seneste Knode-tråde i feltet Navn.
For at få filtret til at vises i menuen, markeres Vis i menu.
Vælg enkelte artikler i dropned-feltet Anvend på
Gå til området Emne og vælg indeholder i dropned-feltet.
Tilføj knode i tekstfeltet.
Skift til fanebladet Yderligere
Markér feltet Alder
Indtast følgende indstilling 0 < dage <= 3
Bekræft filterindstillingerne med
Dette filter viser nu alle artikler som ikke er ældre endnu tre dage, og indeholder knode på emnelinjen.
KNode tilbyder visningsfiltrene (alt, kun ulæste, mine breve, osv.) og pointsfiltre (tråde og artikler starter med nul points og kan justeres efter forfatter, tråd, osv.).
Ved brug af visningsfilters kunne du skjule artikler ifølge deres indsender, men dette er ikke rigtigt passende hvis du ønsker at dræbe flere indsendere universelt.
Brug af pointstal giver masser af kontrol men filtrerer kun på trådniveau: dvs du kan indstille til at overvåge eller ignorere (tråde). Bagdelen er at du vil miste ellers nyttige tråde på grund af blot en indsender.
Løsningen er at kombinere brugen af disse.
Procedure 2.4. Oprettelse af en Killfile
Gå til ->+Læs nyheder+Filtre.
Lav et nyt filter i ulæst, der hedder killfile on. Sørg for at Anvend på enkelte artikler er sat og klik på Yderligere-fanebladet. Sæt pointtal til “lig med eller mindre end 0” (<=); og klik så på indtil du er ude af dialogen.
Åbn en artikel hvis forfatter skal undgås og skriv så Ctrl+L(eller vælg, fra -menuen ). Dette åbner regel-editoren (en del af pointtal). Du kan hvis du vil give reglen et navn der matcher din forfatter (Idiot, for eksempel.) og så hvis dette skal vare evigt, fjerne markeringen udløber automatisk-feltet. Du vil se at denne regel vil ændre forfatterens pointtal til minus ti (eller det pointstal du indtastede). Klik til sidst på .
Gå til menupunktet ->->
Dette vil få enhver artikel med pointtal mindre end nul til at forsvinde. For at slippe for flere forfattere skal du blot gentage Ctrl+L-delen af disse instruktioner.
Editoren i KNode-sørger for mange funktioner, især for at sende og svare på artikler.
Ved at trykke på knappen Bladre kan du vælge yderligere nyhedsgrupper som du vil publicere din artikel i.
Det er oftest uheldigt at sende artikler til flere nyhedsgrupper. Tænk dig om en ekstra gang. Hvis du ikke er sikker på hvorhen du skal sende din artikel, spørge i en af de mulige grupper — nogle vil fortælle dig hvor du skal sende artiklen.
Hovedbrugen af denne funktion er når en tråd er gået udenfor emnet for nyhedsgruppen som den findes i. For eksempel kan en tråd i en KDE-nyhedsgruppe begynde med hvordan man omdirigerer opfølgninger i KNode, men fører så til en diskussion om grafiske- og tekstbaserede nyhedsgruppelæsere.
Sommetider sker det at Usenet-brugere sender en artikel til en forkert nyhedsgruppe. Ofte ignoreres artiklerne blot. Hvis det ser ud som om forfatteren har gjort det ved en fej, bør du høfligt meddele dem det så følgende artikler sendes til rette gruppe.
En andet grund til at bruge Opfølgere-Til: er den når det drejer sig om artikler der sendes til flere nyhedsgrupper samtidigt. Du bør sørge for at svaret kun sendes til en eneste nyhedsgruppe.
Du kan aktivere dette ved at markere tekstfeltet Opfølger-Til:. Her kan du indtaste en passende gruppe. Hvis der findes flere nyhedsgrupper i feltet Grupper:, vises de også i dropned-feltet.
Hvis du skriver poster her, i stedet for en nyhedsgruppe, vil svaret gå direkte til forfatteren, ikke til nyhedsgruppen.
Nogle mennesker indskriver en e-mail-adresse her, men det er ikke en gyldig værdi. Anvend poster og indskriv den rigtige Svar til-adresse i de normale KNode-indstillinger.
Ved at bruge -> kan du starte en editor som du selv bestemmer, for at redigere svaret. Du kan altså bruge den editor som du foretrækker til at skrive artikler og e-mail.
Ved at vælge -> kan du åbne fildialogen. Her kan du vælge filen som du vil vedlægge.
For det meste afgør KNode den rigtige MIME-typen for bilaget. Hvis KNode tager fejl, kan du rette MIME-typen manuelt.
Dette skærmaftryk viser editoren med to bilag. En tekstfil og et PNG-billede.
Send bilag
Gør kun dette hvis du ved hvad du foretager dig! En fejlagtig MIME-type kunne forårsage at bilaget bliver sendt forkert, eller at bilaget ikke kan laves igen efter det er sendt.
Det engelske ordet "attachment" bruges over hele verden. Du kan bruge det som et alternativ til bilag.
I de fleste nyhedsgrupper er bilag forbudte. Send ikke bilag som ikke der ikke bedes om. Hvis du bliver bedt om at sende dem, se efter hvem som spørger. Normal vil denne person ønske at du sender dem via e-mail.
Nyhedsserveren nægter formodentlig endda at tage imod en artikel med bilag for de fleste grupper, og de som accepterer bilag har normalt ordet “binaries” i deres navn. Visse nyhedsservere holder til og med op med at bringe ikke-binære nyhedsgrupper som hele tiden tager imod bilag.
Før eller senere, vil du ønske at søge efter en speciel artikel. Søgefunktionen i KNode er en let måde at gøre dette.
Du kan nå søgefunktionen ved at vælge -> eller ved at trykke på tasten F4. Skærmbilledet nedenfor viser søgedialogen.
Søgedialogen
Søgedialogen har fire faneblade som tillader flere forskellige søgebegreber. Det første faneblad indeholder indstillinger for søgebegrebet Emne og Fra. Det andet faneblad indeholder indstillinger for en artikels Meddelelses-id'er. Det tredje faneblad indeholder indstillinger for Status. Yderligere indeholder søgebegreber som ikke passer ind i det første, andet eller tredje faneblad.
Du har formodentlig allerede set lighederne mellem filterdialogen og søgedialogen. Brugen er den samme og bør ikke være alt for kompliceret, hvis du allerede har defineret dine egne filtre.
KNode søger altid i nyhedsgruppen som for er aktiv lige nu. En søgning i alle nyhedsgrupper er ikke mulig for øjeblikket. Efter søgningen er klar, vises artiklerne som fandtes i artikelvisningen. Når du lukker søgedialogen med tages søgresultaterne væk, og den gamle visning af nyhedsgruppen vises igen.
Denne knap starter søgningen med de søgebegreber som du har angivet. Alle artiklerne i den markerede nyhedsgruppesom opfylder søgebegrebet, vises i artikelvisningen.
Dette kapitel behandler at erstatte og annullere artikler. Du kommer ikke til at bruge disse to funktioner særligt ofte, men de er der hvis du en dag skulle få brug for dem.
Begge funktioner kræver en nyhedsserver som kan håndtere dem. Du bør også huske at der ikke findes nogen garanti for at ingen allerede har læst din artikel, inden den erstattes eller annulleres.
Så tænk først, sende siden.
At annullere en artikel betyder at fjerne den fra nyhedsgruppen.
Hvorfor skulle du ville annullere en artikel? Måske var du lidt for gal og forulempede nogen, og nu vil du have artiklen væk fra nyhedsgruppen eftersom du fortryder det du skrev. En personlig forulempning, som kan læses af alle, ser ikke godt ud, især hvis du fortryder den. Der findes kun et at gøre — annullér artiklen.
Markér artiklen som du vil annullere og vælg i den sammenhængsafhængige menu. Når du er sikker på at det er den rigtige artikel, bekræft KNode's spørgsmål med . Nu bliver du spurgt om du vil sende meddelelsen direkte eller senere. I dette eksempel vælger vi at sende . Du ser den nye meddelelse i Udbakken.
Nu vil vi kigge på den såkaldte annulleringsmeddelelse. I emne-linjen finder du noget som ligner dette:
cancel of <n177m8.1m.ln@konqui.org>
Disse mærkelige bogstaver mellem parenteserne er meddelelse-ID for artikel som du vil annullere. Denne meddelelse fortæller nyhedsserveren at den skal fjerne din artikel. Hvis du kigger på det fuldstændige hoved for denne meddelelse ved at vælge -> ser du en linje med navnet control og indholdet cancel <xxxxx@ddddd.dd>. Denne linje fortæller serveren at denne meddelelse er en styremeddelelse. I vort tilfælde annullerer meddelelse artiklen.
Du kan stadigvæk fjerne styremeddelelsen fra Udbakken, hvis du skulle skifte mening.
Husk at artikler kun kan identificeres ved sit meddelelse-ID. Du behøver dette meddelelse-ID hvis du vil annullere artiklen. Normalt får din artikel sit meddelelse-ID når den kommer frem til nyhedsserveren. Det er derfor du kun kan annullere en artikel efter den allerede er publiceret. Artiklerne i mappen Sendt har intet meddelelse-ID, så du kan ikke annullere dem derfra.
Der findes et undtagelse. Hvis du har indstillet KNode til at oprette et meddelelse-ID, kan du også annullere dine artikler i mappen Sendt.
KNode tillader kun at du annullerer dine egne artikler. Den nægter at annullere artikler fra andre forfattere.
Eftersom funktionen at annullere så let kan snydes, med nyhedsgruppelæsere som lader dig annullere hvilken artikel som helst, bekræfter mange nyhedsservere ikke meddelelser om at annullere fra deltagere. Selv om din egen internetleverandør accepterer meddelelsen og sender den videre, ignoreres den af mange andre servere og sendes ikke videre.
Du bør betragte alle artikler som tidligere er sendt, annullerede eller ej, som publicerede og alment tilgængelige.
Erstat overskriver din artikel med en ny version. En anledning til at gøre dette kunne være:
Du har skrevet en lang artikel og allerede sendt den. Nu finder du en fejl i artiklen. Du kan fjerne artiklen, og indsende en ny, rettet, artikel. Eller også kan du bruge erstatning.
Vælg artiklen i artikelvisningen, Vælg i den sammenhængsafhængige menu. KNode spørger om du virkelig vil overskrive denne artikel. Bekræft med , så vises editoren.
I editoren kan du nu lave de ønskede rettelser og ændringer. Du kan så publicere denne artikel præcis på samme måde som du indsender alle andre artikler. Når nyhedsserveren tager imod artiklen, læser den nogen speciallinjer i hovedet, som fortæller at den skal erstatte en ældre artikel. Vælg -> nu, eftersom vi vil kigge på artikelhovedet i Udbakken.
Aktivér ->, eftersom vi vil se alt i hovedet som nyhedsserveren tager imod. Du ser en linje der ser sådan ud:
Supersedes: <oggcm8.4n5.ln@konqi.org>
Dette er instruktionen til nyhedsserveren om at erstatte artiklen med meddelelse-ID <oggcm8.4n5.ln@konqi.org> med den nye artikel.
Foruden dette bruges erstatning for artikler som sendes periodisk, dvs. svar på almindelige spørgsmål. Den nye artikel erstatter den gamle og nyhedsgruppen slipper for at få mange forskellige versioner.
Igen, så er brug af denne funktion kun muligt hvis artiklen allerede har et meddelelse-ID. Normalt får artikler dette af nyhedsserveren. Dette betyder at du kun kan erstatte artikler som allerede er publiceret.
Du kan indstille KNode så at denne meddelelse laves, og senere kan du også erstatte dine artikler i Udbakken.
KNode tillader kun at du erstatter dine egne artikler.
Som for annullér, så er erstatningsmeddelelser ofte blevet misbrugt, når visse personer sender hundredvis eller til og med tusindvis af meddelelser for at overskrive rigtige artikler med tilfældigt maskingenereret skidt. Igen, som for annullér, så ignorerer mange nyhedsservere erstatningsmeddelelser, og sender dem heller ikke videre.
Pointtal, overvågning og ignorer er forskellige navne for samme funktion.
Ved at sætte points til en tråd afgør du dens betydning. KNode tillader points mellem -100000 og 100000. En normal artikel får 0 points, hvis du ikke ændrer dette. Tråde med points under 0 er altså mindre vigtige end normalt, og tråde med points over 0 er vigtigere end de normale.
Points er en egenskab for en tråd og artiklerne i tråden. Du kan altså bruge points til at filtrere og søge artikler. Du kan for eksempel definere et filter som kun viser artikler med points > 0, det vil sige artikler du er særligt interesseret i.
Funktionen Overvåg giver alle artikler i en tråd 100 points. De får altså en høj pointtal, og KNode viser dem med en speciel ikon.
Funktionen Ignorér gør det modsatte. Den pointsætter alle artikler med -100 og viser ikke disse artikler længere.
Det engelske orden “scoring” bruges også i mange andre lande.
Du kan pointsætte en artikel eller tråd manuelt med højre museknap eller menuen . Her kan du direkte pointsætte med Overvåg tråd og Ignorér tråd. Udover at pointsætte manuelt, kan du lade KNode pointsætte artikler automatisk med pointsætningsregler. Du kan indstille reglerne med ->->-> eller med ->. Den eneste forskel mellem disse dialoger er at den sidste har regellisten ved siden af regelindstillingen. I den følgende guide bruges points-editoren som vises med ->.
Regeleditoren
Regeleditoren består af fire områder. Til venstre er listen med regler. Med knapperne under listen kan du tilføje, fjerne eller kopiere en eksisterende regel. Derunder har du mulighed for at begrænse de regler som vises. Du har valget om du vil vise alle regler, eller kun regler for en vis nyhedsgruppe.
Hvis du vælger et regelnavn i listen, ser du reglen til højre. Nu kan du redigere reglen. Længst oppe kan du ændre navn, og angive for hvilke nyhedsgrupper reglen gælder. Du kan vælge en eller flere grupper. Flere grupper skal adskilles med et semikolon. Desuden kan du vælge blandt grupper du abonnerer på med dropned-feltet og knappen , eller bruge regulære udtryk, f.eks. “.*” som betyder alle grupper. Valgmuligheden Lad regel udløbe automatisk gør det muligt at fjerne reglen automatisk efter det indstillede antal dage. Det er meningsfuldt hvis en vis person opfører sig dårligt, og du ikke vil læse noget fra den person i nogle dage.
I feltet Betingelse skriver du den betingelse, som skal aktivere reglen. Normalt kan du kun indtaste en betingelser, men du kan ændre dette ved at trykke på knappen og . Hvis du har mere end en betingelse, skal du angive om alle betingelser skal opfyldes, eller kun en af dem. Hvis Opfyld alle betingelser er aktiveret, så skal alle betingelser opfyldes. Hvis Opfyld nogle betingelser er markeret, så er det nok hvis nogen af dem er opfyldt.
Hver betingelse består af to lister og en valgfri tekst. I den første liste vælger du den del af meddelelsen som skal bruges i betingelsen. Denne del sammenlignes med teksten. Den anden liste fortæller KNode hvordan sammenligningen skal foregå, hvis teksten for eksempel skal være nøjagtig lig med hovedfeltet eller kun være en del af den. Regulære udtryk tillades også. Hvis du markerer Ikke, så bliver betingelserne under hvilke betingelsen er opfyldt vendt om, så betingelsen er opfyldt, hvis det modsatte af de viste betingelser er falske.
Lad os nu kigge på nogle eksempler.
Måske vil du filtrere alle artikler fra Per Smed væk. Da skal du vælge hovedlinjen Fra, indtaste navnet på tekstlinjen og vælge feltet er nøjagtigt lig med fra den anden dropned-liste. Men inden du gør dette, bør du kigge på hovedet i en artikel fra Per Smed og kontrollere, hvad hvor står på linjen “Fra”.
Hvis du ikke vil læse artikler med mere end 100 linjer, kan du vælge indgangen Linjer, far den første dropned-liste, og i den anden dropned-liste vælger du større end og skriver 100 i tekstfeltet. Til sidst skal du give meddelelsen om et lavere pointtal.
Sidste eksempel: Du er forståeligt meget interesseret i alle artikler som har at gøre med KNode. Vælg hovedfeltet Emne, indeholder delstreng og indtast knode i tekstfeltet. Men hvad gør man hvis KNode ikke nævnes på linjen Emne? Et forslag er at bruge et regulært udtryk. Ændr indeholder delstreng til opfylder regulært udtryk og skriv knode|nyhedsgruppelæsere|Usenet i tekstfeltet. Alternativt kan du oprette tre betingelser, en der matcher knode, en der matcher nyhedslæser og så videre, og aktivere Opfyld vilkårlig betingelse, men det kræver meget plads og er ikke særligt elegant, vel?
Når betingelsen er klaret, skal du angive en handling i afsnittet Handlinger. Den vigtigste handling er justér points. Hvis den handling vælges, kan du forøge eller formindske points for artiklen med den indstillede værdi. KNode kan også vise en lille meddelelse når en sådan artikel findes, eller farvelægge linjen i artikelvinduet. Du kan for eksempel få interessante artikler til at blive lyserøde, så at du ser dem umiddelbart.
Når du afslutter editoren, eller når du vælger -> så bruges reglerne. Desuden bruges reglerne automatisk på nye artikler. Pointsætning er mest anvendeligt sammen med filtere. Man giver visse artikler lavere points, og filtrerer dem bort, så de ikke ses i artikelvinduet.
Med KNode kan du bruge forskellige identiteter for hver nyhedsgruppe som du abonnerer på. Det vil sige du kan indstille navn, e-mail, svar til adresse og underskrift til brug for denne gruppe.
Det er let at indstille gruppeidentiteter. Fårst klikke på navnet på nyhedsgruppen i hvilken du vil have en anden identitet, med højre museknap, så vælges fra den sammenhængsafhængig menu der kommer frem. Det andet faneblad er identisk med de almene identitetsindstillinger. Indtast dine indstillinger her og klik på for at bekrafte ændrignerne. Så vil dine artikler i denne gruppen sendes altid med denne nyligt angivne identitet.
Når du holder op med at abonnere på en gruppe taber du identitetsindstillingerne for gruppen. Hvis du abonnerer på gruppen igen, vil du skulle gentage indstillingerne. For nye nyhedsgrupper bruges de almene indstillinger.
KNode kan håndtere et ubegrænset antal konti på nyhedsservere udover din hovedserver. De fleste brugere behøver ikke denne funktion, men den kan være meget nyttig hvis din hovedserver ikke sørger for alle grupper som du vil læse. Typiske tilfælde af dette er støttegrupper for kommercielle programmer som findes på en særlig server, eller binære nyhedsgrupper, som kun er tilgængelige fra visse servere.
Yderligere et tilfælde hvor der af og til behøves mere end en nyhedsserver, er når ikke alle interessante nyhedsgrupper findes på en server. I virkeligheden, findes der meget ofte kun et udvalg af nyhedsgrupper. Mange servere understøtter for eksempel ikke binære grupper med billeder og programmer. Hvis du vil se en sådan nyhedsgruppe, og din leverandør ikke vil sørge for den, kan du indstille KNode til at hente den fra en anden server.
Eller også mærker du at du helt enkelt har abonneret på for mange nyhedsgrupper, og vil organisere dem lidt bedre. Du kunne indstille flere konti for samme server, måske en for grupper som du læser hver dag, og en for grupper du læser mindre ofte, så du ikke skal søge efter “hverdagsgrupperne” i en lang liste med grupper du abonnerer på.
For at tilføje en ny konto, åbnes indstillingsdialogen med ->+Konti+Nyheder. Knappen laver en ny konto, og du skal derefter indskrive de samme data som for din første konto, typisk et navn for kontoen, værtsnavnet og brugernavn/kodeord hvis serveren kræver godkendelse. Når dette er gjort, vises den nye server både i indstillingsdialogen og gruppevisningen. Du kan nu abonnere på nyhedsgrupper.
Du kan fjerne konti som er markerede, ved at trykke på knappen .
I dialogen (i den sammenhængsafhængige menu for nyhedsserveren), kan du indstille en særlig identitet kun for denne nyhedsserver.
PGP er den mest udbredte metode til at kryptere eller signere data. Med PGP-signaturen kan du kontrollere at indholdet virkelig kommer fra sin forfatter, eller om det er blevet ændret af en anden. Du finder PGP-programmet og vejledninger på http://www.pgpi.org.
Du kan underskrive en artikel med PGP og verificere en PGP-underskrevet artikel i KNode. Når du har indstillet PGP-understøttelse med ->+Underskrift/Verificering, kan du underskrive en artikel i editoren med menupunktet ->. Du bliver spurgt om dit løsen, og derefter underskrives artiklen.
Din GnuPG- eller PGP-identitet laves automatisk ud fra dit navn og e-mail-adresse og er identisk med meddelelsens afsender (hovedet “Fra”).
For at verificere en PGP-underskrift skal du vælge menupunktet ->.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Følgende tastebindinger antager at du ikke har ændret de normale indstillinger.
Gemmer den markerede artikel til en fil.
Udskriver den markerede artikel.
Meddelelser i udbakken sendes.
Nedkobler den nuværende tilslutning til en nyhedsserver.
Afslutter KNode.
Kopierer den markerede tekst til klippebordet.
Markerer hele artiklen.
Åbner søgedialogen for at søge i den aktive gruppe.
Endnu ikke skrevet.
Aktivér download af en artikel med en angivet artikel-id.
Når dette aktiveres, viser KNode diskussioner som en trævisning i artikelvisningen.
Når dette aktiveres, viser KNode hele tråde. Dette virker kun når Vis tråde er aktivt.
Når dette aktiveres, viser KNode ikke nogen tråde. Dette virker kun når Vis tråde er aktivt.
Vælger mellem at vise og kollapse den markerede tråd.
Lader dig vælge et filter for artikelvisningen.
Lader dig sortere artikelvisningen.
Opdaterer artikelvisningen
Når dette er aktiveret, viser KNode alle tegn i den fuldstændige artikel roterede med 13 tegn.
Kontrollerer artikelens PGP-signatur.
Kildekoden for den aktive artikel åbnes i et nyt vindue.
Aktiverer visning med den indstillede skrifttype med fast bredde fremviseren.
Her kan du angive tegnsættet som bruges i artiklerne.
Går til foregående artikel i artikelvisningen.
Går til næste artikel i artikelvisningen.
Går til næste ulæste artikel og til den første ulæste artikel i næste nyhedsgruppe om nødvendigt.
Går til næste ulæste tråd og til den første ulæste tråd i næste nyhedsgruppe, om nødvendigt.
Går til foregående nyhedsgruppe i mappevisningen.
Går til næste nyhedsgruppe i mappevisningen.
Tilsluttes den aktive konto og henter nye meddelelser.
Tilsluttes med alle konti og henter nye meddelelser.
Åbner dialogen til at abonnere på nyhedsgrupper for den aktive konto.
Her kan du lade alle grupper i en konto udløbe manuelt.
Åbner dialogen med egenskaber for den aktive konto.
Fjerner den aktive konto og alle nyhedsgrupper som abonneres på i den.
Tilsluttes den aktive konto og henter nye meddelelser.
Kontrollerer om der findes nogle gamle artikler, og fjerner dem hvis der er.
Genopbygger artikelvinduet ved at bruge den indstillede sorteringsmetode.
Ændrer status for alle artikler i den aktive nyhedsgruppe til læst.
Ændrer status for alle artikler i den aktive nyhedsgruppe til ulæst.
Endnu ikke skrevet.
Åbner dialogen for gruppeegenskaber.
Opsiger abonnementet fra den aktive nyhedsgruppe
Opretter en ny hovedmappe.
Opretter en ny undermappe.
Her kan du skifte navn på den aktive mappe.
Med denne funktion er det muligt at importere en Mbox-mappe til den aktive mappen.
Med denne funktion kan du eksportere den aktive mappen som en Mbox-mappe.
Fjerner alle slettede artikler fra den aktive mappe.
Fjerner alle slettede artikler fra samtlige mapper.
Fjerner alle artikler fra den aktive mappe.
Fjerner den aktive mappe.
Åbner editoren med indstillinger til at skrive nye artikler for den aktive nyhedsgruppe.
Åbner editoren til at skrive en opfølgning med indholdet af den aktive artikel.
Åbner editoren til at skrive e-mail til forfatteren af den aktive artikel.
Åbner editoren til at videresende den aktive artikel som e-mail.
Instiller status for den aktive artikel til “læst”
Indstiller status for den aktive artikel til “ulæst”
Indstiller status for den aktive tråd til “læst”
Indstiller status for den aktive tråd til “ulæst”
Opret en meddelelse som fjerner den aktive artikel på Usenet. Du kan kun bruge dette med dine egne artikler.
Åbner editoren med indholdet af den aktive artikel. Når denne artikel sendes, overskriver den den oprindelige artikel. Du kan kun bruge dette med dine egne artikler.
Den aktive artikel åbnes i et nyt vindue.
Åbner editoren til at redigere den aktive artikel. Du kan kun bruge dette i mapperne Udbakke og Kladder.
Fjerner den aktive artikel. Du kan kun bruge dette i mapperne Udbakke og Kladder.
Sender den aktive artikel. Du kan kun bruge dette i mapperne Udbakke og Kladder.
Dialogen til at redigere pointsætningsregler vises.
Points nulstilles og beregnes igen.
Opret en regel som sænker points for alle artikler fra forfatteren til den aktive artikel.
Opret en regel som forhøjer points for alle artikler fra forfatteren til den aktive artikel.
Indstiller points for tråden til det pointtal som blev valgt for overvågede tråde (normalt 100).
Indstiller points for tråden til det pointtal som valgtes for ignorerede tråde (normalt -100).
Dette vælger om værktøjslinjen vises eller ej.
Dette vælger om statuslinjen vises eller ej.
Dette vælger om gruppelisten vises eller ikke.
Dette vælger om hovedvisningen vises eller ej.
Dette vælger om artiklerne vises eller ej.
Åbner en dialog til at indstille tilrette tastebindinger.
Åbner en dialog til at indstille værktøjslinjerne.
Åbner en dialog til at indstille KNode.
Starter KDE's Hjælpesystem startende med hjælpesiderne for KNode (dette dokument).
Ændrer musemarkøren til en kombination af en pil og et spørgsmålstegn. Klik på punkter indenfor KNode vil åbne et hjælpevindue (hvis der findes et for dette punkt) der forklarer punktets funktion.
Åbner problemrapport dialogen hvor du kan rapportere en fejl eller bede om en “ønskeseddel” egenskab.
Dette vil vise version og forfatterinformation.
Dette viser KDE versionen og anden basal information.
Sender den nuværende artikel med det samme.
Gem den nuværende artikel i udbakken for at sendes senere.
Gem den nuværende artikel i mappen kladder, så du kan fortsætte med at redigere den en anden gang.
Fjern den nuværende artikel, og luk editoren.
Luk editorvinduet.
Fortryd seneste redigering.
Annullér fortryd af den sidste handlingen som blev fortrudt under menupunktet .
Klip den markerede teksten ud til klippebordet, og fjern den fra redigeringsvinduet.
Kopierer den markerede tekst til klippebordet.
Indsæt det nuværende indhold fra klippebordet i redigeringsvinduet.
Indsæt det nuværende indehold fra klippebordet i redigeringsvinduet med et citationstegn (“>”) i linjens begyndelse.
Markér al tekst i redigeringsvinduet.
Åbn søgedialogen.
Åbn erstatningsdialogen.
Tilføj din underskrift slutningen af artiklen som du redigerer.
Indsætter indholdet af en fil i redigeringsvinduet.
Indsætter indholdet af en fil i redigeringsvinduet og placér et felt omkring den.
Indsætter en fil som et bilag.
Vælger om meddelelsen sendes som en artikel eller ej.
Vælger om meddelelsen sendes som e-mail eller ej. Hvis det er indstillet, startes en ekstern editor.
Her kan du indstille in tegnsættet som bruges for denne artikel. Normalt bruges iso-8859-1 for det dansktalende område.
Vælger om tekstombrydning skal bruges i editoren eller ej.
Tilføjer “> ” foran de markerede linjer.
Fjerner citationstegnene i begyndelsen af markerede linjer.
Placerer markerede linjer i et ASCII-felt.
Fjerner ASCII-felt omkring det markerede område.
Underskriver artiklen med PGP.
Genopretter den oprindelige artikel når en artikel besvares.
Krypterer den markerede tekst ved at rotere hvert tegn 13 skridt i alfabetet.
Start en ekstern editor (hvis en er installeret), med det nuværende indhold i redigeringsvinduet.
Åbn en dialog til at kontrollere din stavning.
Dette vælger om værktøjslinjen vises eller ej.
Dette vælger om statuslinjen vises eller ej.
Åbner en dialog til at indstille tilrette tastebindinger.
Åbner en dialog til at indstille værktøjslinjerne.
Åbn KNodes indstillingsdialog.
Starter KDE's Hjælpesystem startende med hjælpesiderne for KNode (dette dokument).
Ændrer musemarkøren til en kombination af en pil og et spørgsmålstegn. Klik på punkter indenfor KNode vil åbne et hjælpevindue (hvis der findes et for dette punkt) der forklarer punktets funktion.
Åbner problemrapport dialogen hvor du kan rapportere en fejl eller bede om en “ønskeseddel” egenskab.
Dette vil vise version og forfatterinformation.
Dette viser KDE versionen og anden basal information.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
| 4.1. | Jeg har installeret KDE 3, men KNode findes ikke i -menuen. |
Findes indgangen ? Hvis ikke, så måske har du ikke installeret kdepim-pakken, måske fordi din distribution ikke gjort det for dig. Hvis indgangen findes, men du ikke finder der, kan du forsøge at åbne en terminal og starte KNode fra den. Skriv:
Hvis en fejlmeddelelse vises som siger at KNode ikke kunne startes eller findes, så kontrollér om filen | |
| 4.2. | Når jeg starter KNode, vises en meddelelse i opgavelinjen men den forsvinder pludselig uden at KNode startes. |
Forsøg at starte KNode fra Konsole (se foregående spørgsmål) og vær opmærksom på de meddelelser der vises der. Hvis de ikke giver mening for dig, så markér dem med musen og kopiér dem til klippebordet. Bed så om hjælp i en af KDE' e-mail-lister eller nyhedsgrupper. | |
| 4.3. | Jeg har brug en vigtig artikel, men KNode har den ikke længere. Hvor finder jeg denne artikel? |
Du finder et omfattende Usenet-arkiv på groups.google.com eller AltaVista. De indeholder til og med flere år gamle artikler. | |
| 4.4. | Hvordan åbner jeg og læser flere artikler samtidigt? |
Åbn artiklen med . | |
| 4.5. | Mine artikler vises ikke i nyhedsgruppen. |
Når du publicerer en artikel kan der gå lidt tid inden din nyhedsserver har fået den. Vent flere timer inden du sender artiklen igen. | |
| 4.6. | Jeg vil beholde en artikel. Hvordan arkiverer jeg den? |
Markér artiklen i artikelvisningen og brug så -> til at åbne en fildialog. Nu kan du gemme artiklen til en fil. En anden mulighed er at kopiere artiklen til en mappe. | |
| 4.7. | Visse angivne hovedlinjer vises ikke for flere artikler i artikelvinduet. Gør jeg noget forkert? |
Dette er ikke sædvanligt eftersom mange hovedlinjer er valgfrie og ofte ikke er med i artikler. Hvis dette er tilfældet viser KNode ikke disse hovedlinjer. | |
| 4.8. | Ind imellem ser jeg en artikel som henviser til andre artikler, men KNode viser ingen referencer. Hvad skyldes det? |
Dette indtræffer når nogen sender en artikel til en anden nyhedsgruppe og markerer tilvalget Opfølger til nyhedsgruppe. Artikel det drejer sig om sendes så til din nyhedsgruppe, men artiklen som den henviser til findes ikke. I mange tilfælde fortæller afsenderen om grunden til at han valgte at sende en opfølgning. | |
| 4.9. | Når jeg vil besvare en artikel, vises en fejlmeddelelse som fortæller at den eksterne editor ikke kunne startes, men editoren er rigtigt installeret. |
Kig på om du skrev pladsmarkøren for filnavnet efter editorkommandoen. Hvis ikke, så gør det. Hvis du f.eks. vil bruge KEdit, så skriv Hvis %f mangler, kan editoren ikke startes. | |
| 4.10. | Hvorfor kan jeg ikke modtage data fra min lokale nyhedsserver? |
Hvis du bruger KNode sammen med en lokal nyhedsserver, skal du sørge for dig om at denne server er rigtigt indstillet og startet. For yderligere information, kig i dokumentationen for den lokale nyhedsserver. VinkTilgængeligheden af den lokale nyhedsserver kan let kontrolleres med programmet telnet. Åbn en terminal og skriv:
Derefter skal nyhedsserveren svare med: Du kan afslutte telnet-sessionen med:
Hvis dette ikke virker, så findes der enten ingen lokal nyhedsserver eller så er den ikke blevet startet. I begge tilfælde, kig i dokumentationen for den lokale nyhedsserver. Hvis du forsøger at forbinde til en nyhedsserver på internettet, har du naturligvis brug for en åben (opringsnings)-forbindelse og for at have have sat KNode op til at bruge din ISP's nyhedsserver. Din ISP skulle kunne give dig information om hvilke nyhedsservere du kan bruge. |
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Dette kapitel er beregnet til at give et overblik over nyhedsgruppernes verden og deres “indboere”. Dem der aldrig har turdet begive sig derhen tidligere vil støde på en del underlige sædvaner, hvilket kan give en følelse af at være en ensom fremmed uden understøttelse. Men vær rolig, det er ikke sådan. Usenet er en mødesplads for alle slags normale og mindre normale mennisker. Det er her der udbredes en mængde information, men også sladder og den slags.
Referencer til mere detaljerede og avancerede fortællinger om Usenet findes under Yderligere information.
En tilsluttet læser forbinder til en nyhedsserver og giver dig adgang til dens indhold. KNode er en tilsluttet læser. Du læser nyhedsgrupper og publicerer dine egne artikler, mens læseren forbliver tilsluttet.
En offline læsere forbinder til serveren og henter kun hoveder for nye artikler. Derefter kobles tilslutningen fra og du kan markere artiklerne som du virkelig er interesseret i mens du er nedkoblet. Når du sluttes til næste gang, henter læseren artiklerne som du har markeret og sender dem som du har skrevet mens du var offline.
Der er ingen forbindelse mens du læser eller skriver artikler.
Du kan betragte nyhedsgrupper som alment tilgængelige opslagstavler eller fora hvor alle kan deltage. Artikler som du har publiceret i en nyhedsgruppe kan læses af alle som abonnerer på den. Normalt har alle tilladelse til at publicere deres artikler i en nyhedsgruppe.
Der er mange forskellige personer som mødes og taler sammen i nyhedsgrupper. Det anses for at være høfligt at adlyde visse etiketteregler. Nogle grundlæggende regler nævnes her.
Inden du stiller et spørgsmål, så sørg for dig om at du har læst nyhedsgruppens svar på almindelige spørgsmål og ikke fundet svaret.
Hvis du deltager i en diskussion, skal du være klar over det faktum at alle kan læse svaret. Sig ikke noget som du ikke ville sige til andre om hvis du sad over for dem. Undgå fornærmelser.
Forsøg at undgå at sende til flere nyhedsgrupper samtidigt. Stil ikke et spørgsmål i mere end en nyhedsgruppe når du ikke ved hvilken der er den rigtige. Spørg i en nyhedsgruppe. Hvis den er forkert, så får du rede på hvilken der er den rigtige.
Formulér artiklerne nøjagtigt. Ingen synes om at læse en artikel med mange stavefejl, selvom indholdet er en Pulitzerpris værd. Betragt dine artikler som breve. Et brev taler for dig, og repræsenterer dig. Alle som læser din artikel drager slutninger om dig, rigtige eller fejlagtige, ud fra det.
Husk, ingen ser at du ler når du skriver en ironisk sætning. Den kan være morsom efter din smag, men den kan være meget alvorlig for den som læser den. Det er meget svært at blande følelser ind i en artikel.
Den vigtigste regel: Anvend sund fornuft når du svarer på eller publicerer en artikel.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Du bør ikke blive overrasket over at engelsk er hovedsproget på Usenet. Der findes særlige træer med danske (dk.*), tysk (de.*), franske (fr.*) og mange andre sprog. Hvis du ikke kan afgøre hovedsproget for en nyhedsgruppe, er der muligheden at lytte nøjagtigt eller muligheden for at finde en forklaring i beskrivelsen af gruppen eller gruppelisten.
Desuden har Usenet udviklet sit eget sprog efterhånden, men heldigvis er er det let at lære det.
Når du læser nyhedsgrupper, kommer du snart til at læse nogen mærkelige kombinationer af bogstaver. Du kan for eksempel få et svar som:
RTFM
Intet andet. Mærkeligt, men helt sikkert meningen. For at løse rebussen: I de fleste tilfælde er disse genveje, forkortelser. Det er lettere at trykke nogle bogstaver ind end at skrive samme sætning om og om igen.
Men hvad betyder RTFM? Skribenten beder om at du skal læse håndbogen, dokumentationen eller ofte stillede spørgsmål, inden du stiller spørgsmål i nyhedsgruppen. Det står for: (R)ead (T)he (F)...ing (M)anual (læs den forbandede manual). BTW, et råd som du bør adlyde.
Vent nu, hvad er nu BTW? En anden ofte anvendt forkortelse, som betyder (B)y (T)he (W)ay (forresten). Det er let når du ved det. For at du nu ikke hele tiden skal gætte forkortelser findes der en tabel i slutningen af dette afsnit, som indeholder de almindeligste forkortelser.
Denne tabel gør intet forsøg på at være fuldstændig, og er baseret på en liste fra Martin Imlau.
Tabel 5.1. Forkortelser på Usenet
| Forkortelse | Betydning |
|---|---|
| <g> | grins (griner) |
| AAMOF | As a matter of fact (i virkeligheden) |
| ACK | Acknowledge (bekræft) |
| AFAIK | As far as I know (så vidt jeg ved) |
| AFAIR | As far as I remember (så vidt jeg husker) |
| AWGTHTGTTA | Are we going to have to go through this again (skal vi gå gennem dette igen)? |
| ASAP | As soon as possible (så snart som muligt) |
| BFN | Bye for now (farvel) |
| BTW | By the way (forresten) |
| BYKT | But you knew that (men det vidste du) |
| CMIIW | Correct me if I'm wrong (ret mig hvis jeg tager fejl) |
| CU | See you (vi ses) |
| CU2 | See you too (samme her) |
| CYL | See you later (vi ses senere) |
| DAU | Tysk forkortelse for den dummeste bruger man kan tænke sig (Dümmster anzunehmender User) |
| EOD | End of discussion (slut på diskussionen) |
| ESOSL | Endless snorts of stupid laughter (udbrud af dum latter uden ophold) |
| FYI | For your information (så du ved det) |
| GOK | God only knows (hvem ved) |
| HAND | Have a nice day (hav en god dag) |
| HTH | Hope that helps (håber det hjælper) |
| HSIK | How should I know (hvordan skulle jeg kunne vide det)? |
| IAE | In any event (i al fald) |
| IANAL | I am not a lawyer (jeg er ikke jurist) |
| IIRC | If I remember correctly (hvis jeg husker det rigtigt) |
| IMCO | In my considered opinion (efter min velovervejede mening) |
| IMHO | In my humble opinion (efter min ydmyge mening) |
| IMNSHO | In my not so humble opinion (efter min ikke så ydmyge mening) |
| INPO | In no particular order (ikke i bestemt rækkefølge) |
| IOW | In other words (med andre ord) |
| LMAO | Laughing my ass off (ler mig fordærvet) |
| LOL | Laughing out loudly (griner højt) |
| NAK | Not acknowledged (ikke bekræftet) |
| NBD | No big deal (ikke noget særligt) |
| NFW | No f...ing way (aldrig i livet) |
| ROTFL | Rolling on the floor, laughing (ruller rundt på gulvet og griner) |
| RTFM | Read the f...ing manual (læs den forbandede manual) |
| SCNR | Sorry, could not resist (undskylde kunne ikke modstå det) |
| TIA | Thanks in advance (på forhånd tak) |
Igen, hvor mærkeligt. Hvad skal ;-) gøre godt for? Hæld hovedet så skærmens venstreside bliver opad. Fatter du det nu? Du ser et smil med et blink? Dette er en såkaldt emoticon. En emoticon er en ofte brugt måde at udtrykke mimik, noget som mangles i konversation på Usenet (men der findes en erstatning, ikke? ;-).
Det er meget svært at udtrykke følelser i e-mail eller artikler. Din skæmtsomme kommentar kan synes at være meget alvorlig for modtageren og kan føre til uønskede reaktioner eller konflikter (skældud-breve). Så brug en smiley for at udtrykke det du mener.
Der findes mange smiley, som udtrykker følelser med stor variation. Tolkningen let hvis du vender hovedet på siden og tænker på et ansigt.
PLONK! ser ud som et lyd fra en tegneserie, ikke sandt? Og det er nøjagtig hvad det bruges som. Den som læser ved at han præcis er tilføjet til dødslisten (eng. killfile) for en nyhedsgruppelæser. Normalt betyder dette at modtageren af PLONK! har hidset afsenderen op. PLONK! er beregnet til at være lyden som opstår når modtagerens navn falder ned i dødslisten.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
I dette afsbit tilbyder vi dig nogle yderligere informationsressourcer som kan være nyttige for dig. Mange af artiklerne på listen nedenfor (hvor net-adresser angives) sendes regelmæssigt til nyhedsgrupper. Nogle af disse grupper er også her.
| news.answers |
| news.newusers.questions |
| de.newsusers.infos (tysk) |
| de.answers (tysk) |
| de.comp.os.unix.linux.infos (tysk) |
| de.newusers.answers (tysk) |
| de.newusers.questions (tysk) |
Nybegyndere anbefales især at læse disse artiklerne, i det mindste delvis. Velinformerede brugere har store fordele i nyhedsgrupper. Der findes nogle mere specialiserede nyhedsgrupper hvor svar på almindelige spørgsmål og introducerende artikler ofte sendes, f.eks. nyhedsgruppen de.comp.os.unix.linux.infos (tysk), som indeholder meget nyttig information om operativsystemet Linux®. Kig blot i nyhedsserverens gruppeliste for at finde den.
Følgende grupper oprettedes specielt til testning, dvs. efter at have indstillet KNode med heldigt resultat, kan du sende nogle artikler til disse grupper for at teste dine indstillinger.
Visse grupper understøtter automatiske svar med e-mail for at lade dig teste om din angivne identitet er rigtig og e-mail-svar virkelig kommer frem til din brevkasse.
Desuden tilbydes en del scripter som kontrollerer dine artikler med hensyn til fejlagtige indstillinger og genererer en opfølgning med nyttige tips.
| de.test (tysk testgruppe) |
| misc.test |
| alt.test |
| alt.test.ignore |
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Disse net-adresser kommer fra tilsvarende artikler i nyhedsgruppen de.newusers.infos og har samme indhold som artiklerne som sendes derfra.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Hvis du er interesseret i yderligere teknisk information i forbindelse med nyhedsgrupper, skal du endelig besøge følgende URL'er.
| Hovedindgange: http://www.kirchwitz.de/~amk/dni/headerzeilen (tysk) |
| Meget nyttige svar på ofte stillede spørgsmål om meddelelse-id: http://www.qad.org/faq/faq-messageid.html |
| Mange link om nyhedsgruppelæsere og lignende emner: http://www.leafnode.org/links |
| RFC'er, kladder og dokumenter for de teknisk interesserede: http://www.landfield.com/usefor/ |
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KNode
Program ophavsret 1999, 2000, 2001, 2002 Knode-udviklerne
Udviklere
Christian Gebauer (gebauer AT kde.org)
Christian Thurner (cthurner AT web.de)
Dirk Mueller (mueller AT kde.org)
Mark Mutz (mutz AT kde.org)
Roberto Teixeira (roberto AT kde.org)
Mathias Waack (mathias AT atoll-net.de)
Dokumentation
Ophavsret 2000, 2001 Stephan Johach(lucardus AT onlinehome.de)
Ophavsret 2001, 2002 Thomas Schütz (Thomas.Schuetz AT gmx.li)
Dansk oversættelse Erik Kjær Pedersen (erik AT binghamton.edu)
Tak til KNodes udviklere som besvarede mine dumme spørgsmål med tålmodighed. Desuden Thomas Diehl og Matthias Kiefer som altid var kyndige kontaktpersoner angående oversættelse. Mange tak til Malcolm Hunter som tjekkede den engelske oversættelse. Lad os ikke glemme Michael McBride, som altid var tilgængelig for at hjælpe til med dokumentationsrelaterede og almene spørgsmål, og alle andre i KDE-gruppen som bidrog til at dette dokument kunne laves.
Dokumentation er udgivet under betingelserne i GNU Free Documentation License.
Dette program er udgivet under betingelserne i GNU General Public License.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Indholdsfortegnelse
KNode er en del af KDE-projektet http://www.kde.org/.
KNode findes i kdepim-pakken på ftp://ftp.kde.org/pub/kde/, hoved FTP-stedet for KDE-projektet.
Hvis du vil installere KNode med heldigt resultat, har du brug du KDE 3.x. Hvis du desuden vil bruge KNode som en nyhedsgruppelæser når du er nedkoblet, har du brug for en lokal nyhedsserver, f.eks. leafnode.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
KNode er en del af pakken kdepim i KDE 3.x og installeres sammen med den. hvis du har valgt at installere kdepim-pakken. Så i almindelighed er der ingen grund til at kompilere KNodes kildekode.
For at kompilere og installere KNode på dit system, skal du skrive følgende i basismappen for distributionen for KNode :
%./configure%make%make install
Idet KNode bruger autoconf og automake skulle du ikke få problemer med at kompilere den. Hvis du skulle løbe ind i problemer så rapportér dem til KDE's e-post-lister.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Dette afsnit indeholder noter om hvad man skal tage sig af når en nyere version af KNode installeres, og der allerede findes en ældre udgave.
Efter version 0.2 er formatet for indstillingsfilerne og gemte artikler ændret, så uheldigvis kan dine gamle indstillingsfiler ikke importeres.
Hvis du opdaterer fra en version >= 0.4, bliver lokale mapper automatisk konverteret til det nye format. Du kan så ikke længere kunne bruge konverterede data med en ældre version af KNode.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
At fjerne sin egen artikel på nyhedsserveren. Nyhedsgruppelæseren laver en særlig styremeddelelse som fortæller serveren at artiklen skal fjernes.
At sende en artikel til flere nyhedsgrupper. Dette synes man ofte dårligt om, eftersom det bryder mod den emneorienterede opdeling af nyhedsgrupper.
GKNSA er en slags godkendelsesstempel for nyhedsgruppelæsere. Du kan hente mere information på http://www.gknsa.org.
En artikels meddelelse-id er en entydig værdi som en nyhedsserver kan bruge til at identificer en artikel. En meddelelse-id skal aldrig bruges igen i hele Usenet med omkring to års mellemrum. Fejlagtige eller dobbelte meddelelse-id kan forårsage problemer når de videresendes og vil kunne overskrive andre artikler.
Engelsk udtryk for nybegynder. I forbindelse med Usenet, en som er ny i en nyhedsgruppe, eller ny på Usenet i almindelighed.
En slags opslagstavle på Usenet om et særligt emne eller gruppe af emner. Det er hertil du sender dine artikler.
Et program til at læse og skrive diskussionsindlæg.
Network News Transport Protocol (netværksprotokol for nyhedsoverføring). Dette er protokollen som definerer hvordan artikler i Usenet spredes.
En slags adresse som programmet bruger til at lytte efter data eller blive tilslutte til en anden maskine. Standardporten for tilslutninger mellem en nyhedsgruppelæser og nyhedsserveren er 119.
En digital underskrift. Du kan bruge den til at afgøre om dokumentet er ændret efter det blev underskrevet, eller om det er forfatterens oprindelige tekst.
Enten en artikel som sendes på Usenet, eller selve handlingen at sende noget. Du "sender" en artikel til en nyhedsgruppe.
Points bruges til at give en artikel eller tråd værdi.
En underskrift er forfatterens personlige signatur, som tilføjes til sidst i artiklens normale indhold. Det er et slags visitkort — som ofte indeholder e-mail-adresse, net-adresse på en netside eller anden personlig information. Underskriften kan ikke være længere end fire linjer. Underskriften skal ikke forveksles med en PGP-underskrift.
Dette indebær at en eksisterende artikel overskrives. Nyhedsgruppelæseren skaber en særlig artikel med en styremeddelelse i hovedet, som fortæller nyhedsserveren at den skal overskrive den eksisterende artikel med denne.
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team
Would you like to make a comment or contribute an update to this page?
Send feedback to the KDE Docs Team