path: root/tde-i18n-da/docs/tdeedu/kstars/config.docbook

<chapter id="config">
<title>Opsætning af &kstars;</title>

<sect1 id="setgeo">
<title>Indstil det geografiske sted</title>

<para>Her er et skærmaftryk af vinduet <guilabel>Indstil geografisk sted</guilabel>: <screenshot>
<screeninfo>Ændring af geografisk sted</screeninfo>
<mediaobject>
  <imageobject>
    <imagedata fileref="geolocator.png" format="PNG"/>
  </imageobject>
  <textobject>
    <phrase>Vinduet Indstil sted</phrase>
  </textobject>
</mediaobject>
</screenshot>
</para>

<para>Der er en liste med over 2500 fordefinerede byer tilgængelige at vælge blandt. Du indstiller dit sted ved at markere en by på listen. Hver by repræsenteres på verdenskortet som et lille punkt, og når en by markeres i listen, vises et rødt krydshår på dets sted på kortet. </para>

<para>
<indexterm><primary>Værktøjet geografisk sted</primary>
<secondary>Filtrering</secondary></indexterm>
Det er ikke praktisk at lede gennem hele listen med 2500 steder efter en bestemt by. For at gøre søgning enklere, kan listen filtreres ved at indtaste tekst i felterne under kortet. På skærmaftrykket vises for eksempel teksten <quote>Ba</quote> i feltet <guilabel>Byfilter</guilabel>, mens <quote>M</quote> er skrevet ind i feltet <guilabel>Regionsfilter</guilabel>, og <quote>USA</quote> er i feltet <guilabel>Landfilter</guilabel>. Bemærk at alle byer som vises på listen har by, region og land som begynder med filterstrengene som er indtastet, og at meddelelsen under filterfelterne angiver at 7 byer matcher filtrene. Bemærk også at punkter på kortet som svarer til de syv byer er farvet hvide, mens de som ikke stemmer forbliver grå. </para><para>Listen kan også filtreres efter stedet på kortet. Ved at klikke hvor som helst på verdenskortet vises kun de byer som ligger indenfor to grader fra det sted der klikkedes på. For øjeblikket kan du søge efter navn eller sted, men ikke begge samtidigt. Med andre ord, når du klikker på kortet ignoreres navnefiltret, og omvendt. </para><para>
<indexterm><primary>Værktøjet geografisk sted</primary>
<secondary>Egne steder</secondary></indexterm>
Information om <link linkend="ai-geocoords">længdegrad, breddegrad</link> og <link linkend="ai-timezones">tidszone</link> for stedet som for øjeblikket er valgt vises i felterne længst nede i vinduet. Hvis du mener at nogle af disse værdier er forkerte, kan du ændre dem og trykke på knappen <guibutton>Tilføj til liste</guibutton> for at optage din egen udgave af stedet. Du kan også definere et helt nyt sted ved at trykke på knappen <guibutton>Ryd felter</guibutton> og indtaste data for det nye sted. Bemærk at alle felter undtagen <guilabel>Delstat/region</guilabel> skal udfyldes inden det nye sted kan tilføjes til listen. &kstars; indlæser automatisk dine egne steder i alle fremtidige sessioner. Bemærk at for øjeblikket er den eneste måder egne steder kan fjernes på, at fjerne den tilsvarende linje fra filen <filename>~/.trinity/share/apps/kstars/mycities.dat</filename>. </para><para>Hvis du tilføjer egne steder (eller ændrer eksisterende), så send gerne filen <filename>mycities.dat</filename> til os, så at vi kan tilføje dine steder til hovedlisten. </para>
</sect1>

<sect1 id="settime">
<title>Indstilling af tiden</title>
<para>
<indexterm><primary>Dato og tid</primary>
<secondary>Simuleringsklokken</secondary></indexterm>
Når &kstars; starter, indstilles tiden efter maskinens systemur, og &kstars; ur går så det svarer til den virkelige tid. Hvis du vil stoppe uret, så vælg <guimenuitem>Stop uret</guimenuitem> i menuen <guimenu>Tid</guimenu>, eller klik blot på ikonen <guiicon>Pause</guiicon> i værktøjslinjen. Du kan få uret til at gå hurtigere eller langsommere end normalt, eller til og med få det til at gå baglæns, med tidsskridtfeltet i værktøjslinjen. Dette felt har to sæt opad- og nedadknapper. Den første vil gå gennem alle 83 tilgængelige tidsskridt, et af gangen. Den anden går til næste højere (eller lavere) tidsenhed, hvilket lader dig lave store ændringer i tidsskridtet hurtigere. </para>
<para>
<indexterm><primary>Dato og tid</primary>
<secondary>Opsætning</secondary></indexterm>
Du kan indstille tid og dato ved at vælge <guimenuitem>Indstil tid...</guimenuitem> i menuen <guimenu>Tid</guimenu>, eller ved at klikke på ikonen <guiicon>Tid</guiicon> i værktøjslinjen. Vinduet <guilabel>Indstil tid</guilabel> bruger &kde;'s almindelige datovælgerkontrol, sammen med tre felter til at angive timer, minutter og sekunder. Hvis du vil synkronisere simuleringstiden med den nuværende maskinetid, så vælg blot <guimenuitem>Indstil tid til nuværende tid</guimenuitem> i menuen <guimenu>Tid</guimenu>.</para>

<note><para>
<indexterm><primary>Dato og tid</primary>
<secondary>Udvidet datoområde</secondary></indexterm>
&kstars; kan håndtere meget usædvanlige datoer udover almindelige grænser som forårsages af QDate. For øjeblikket kan du indstille datoen mellem årene -50000 og +50000. Vi udvider måske dette område yderligere i fremtidige udgaver. Vær dog klar over at nøjagtigheden af simuleringen bliver mere og mere forværret jo mere fjern en dato der betragtes. Dette er især sandt for positionerne af solsystemets himmellegemer. </para></note>
</sect1>

<sect1 id="viewops">
<title>Opsætningsvindue for &kstars;</title>
<para>
<indexterm><primary>Opsætningsvindue for &kstars;</primary></indexterm> Vinduet <guilabel>Indstil &kstars;</guilabel> har mange indstillingsmuligheder. Du kan nå til dette vindue med værktøjsikonen <guiicon>indstil</guiicon> , eller ved at vælge <guimenuitem>Indstil &kstars;...</guimenuitem> fra <guimenu>Opsætnings</guimenu>menuen. Vinduet er afbildet nedenfor: <screenshot>
<screeninfo>Vinduet Indstil &kstars;</screeninfo>
<mediaobject>
  <imageobject>
    <imagedata fileref="viewops.png" format="PNG"/>
  </imageobject>
  <textobject>
    <phrase>Vinduet Indstil &kstars;</phrase>
  </textobject>
</mediaobject>
</screenshot>
</para>

<para>Vinduet <guilabel>Indstil &kstars;</guilabel> er delt i fem faneblade: <guilabel>Kataloger</guilabel>, <guilabel>Hjælpelinjer</guilabel>, <guilabel>Solsystemet</guilabel>, <guilabel>Farver</guilabel> og <guilabel>Avanceret</guilabel>. </para>
<para>
<indexterm><primary>Opsætningsvindue for &kstars;</primary>
<secondary>Katalogfanebladet</secondary></indexterm>
I fanebladet <guilabel>Kataloger</guilabel> kan du bestemme hvilke objekt-kataloger der skal vises på stjernekortet. Afsnittet <guilabel>Stjerne</guilabel>tillader dig også at indstille <quote>usynligheds<link linkend="ai-magnitude">størrelse</link>-grænsen</quote> for stjerner, og <link linkend="ai-magnitude">størrelses</link>grænsen for at vise navne og/eller størrelsesklasser (lysstyrker) for stjerner. Under stjerneafsnittet, kontrollerer afsnittet <guilabel>Deep-Sky objekter</guilabel> hvordan adskillige ikke-stellare objektkataloger. Som standard inkluderes Messier-, NGC- og IC-kataloger. Du kan tilføje dine egne objektkataloger ved at trykke på knappen <guibutton>Tilføj eget katalog</guibutton>. For detaljerede instruktioner om forberedelse af en katalog-datafil, se <filename>README.customize</filename>-filen der leveres sammen med &kstars;. </para>
<para>
<indexterm><primary>Opsætningsvindue for &kstars;</primary>
<secondary>Solsystemsfanebladet</secondary></indexterm>
På fanebladet <guilabel>Solsystemet</guilabel> kan du bestemme om solen, månen, planeterne, kometerne og asteroiderne skal vises, og om de større objekter skal vises som farvede cirkler eller rigtige billeder. Du kan også indstille om de større elementer i solsystemet får mærkater på, og bestemme hvor mange af kometerne og asteroiderne der får mærkater. Der er en mulighed for at bestemme om et objekt i solsystemet der følges automatisk får tilknyttet et midlertidigt  <quote>baneforløbs spor</quote> når et objekt i solsystemet følges, og en mulighed for at bestemme om farven på planeternes spor skal svinde hen baggrundsfarven. </para>
<para>
<indexterm><primary>Opsætningsvindue for &kstars;</primary>
<secondary>Hjælpelinjefanebladet</secondary></indexterm>
Med indstillingerne på fanebladet <guilabel>Hjælpelinjer</guilabel> bestemmer du om <quote>ikke objekter</quote> skal vises. Det drejer sig f.eks. om: linjer i stjernebilleder, stjernebilledernes navne, omridset af mælkevejen, <link linkend="ai-cequator">himmelens ækvator</link>, <link linkend="ai-ecliptic">ekliptika</link>, <link linkend="ai-horizon">horisontlinjen</link> og de dele af himmelrummet jorden selv skygger for. Du kan også vælge om stjernebilledernes navne skal skrives på dansk, latin eller forkortelser på 3 bogstaver i følge <acronym>IAU</acronym>s standarder. </para>
<para>
<indexterm><primary>Opsætningsvindue for &kstars;</primary>
<secondary>Farvefanebladet</secondary></indexterm>
<indexterm><primary>Farvesammensætninger</primary>
<secondary>Tilpasning</secondary></indexterm>
På fanebladet <guilabel>Farver</guilabel> kan du indstille farverne på stjernekortet og definere dine egne farvesammensætninger. Fanebladet er delt i to ruder: </para>
<para>Den venstre rude viser en liste over alle billedelementer med indstillelige farver. Klik på et element for at få et farvevalgsvindue til at indstille dets farve. Under listen er valgfeltet <guilabel>Stjernefarvetilstand</guilabel>. Normalt vil &kstars; tegne stjernerne med en <link linkend="ai-colorandtemp">realistisk</link> farvetone svarende til hver stjernes spektraltype. Imidlertid kan du også vælge at tegne stjernerne som udfyldte hvide, sorte eller røde cirkler. Hvis du har valgt realistiske farver, kan du vælge mætningsgraden af stjernefarverne med drejefeltet <guilabel>Stjernefarveintensitet</guilabel>. </para>
<para>Den højre rude lister de definerede farvesammensætninger. Der er fire foruddefinerede sammensætninger: <guilabel>standard</guilabel>sammensætningen, en <guilabel>stjernekort</guilabel>sammensætning med sorte stjerner på hvid baggrund, en <guilabel>natsyns</guilabel>sammensætning som kun bruger røde nuancer for at beskytte dit nattilpassede syn og sammensætningen <guilabel>Måneløs nat</guilabel>, der er et mere realistisk mørkt tema. Derudover kan du gemme de aktuelle farveindstillinger som din egen farvesammensætning ved at klikke på knappen <guibutton>Gem aktuelle farver</guibutton>. Den vil spørge dig om navnet på den nye farvesammensætning, og så vil din farvesammensætning komme med i listen i alle fremtidige udgaver af &kstars;. For at fjerne en farvesammensætning markerer du den du vil fjerne og trykker på knappen <guibutton>Fjern farvesammensætning</guibutton>. </para><para>
<indexterm><primary>Opsætningsvindue for &kstars;</primary>
<secondary>Fanebladet avanceret</secondary></indexterm>
Fanebladet <guilabel>Avanceret</guilabel> giver kontrol over mere subtile dele af &kstars;. </para><para>
<indexterm><primary>Atmosfærisk refraktion</primary></indexterm> Afkrydsningsfeltet <guilabel>Korrigér for atmosfærisk refraktion</guilabel> kontrollerer om objekternes positioner korrigeres for den forvrængning atmosfæren fremkalder. Atmosfæren ligger som en rund skal udenom jorden, derfor bliver lys fra rummet <quote>afbøjet</quote> af atmosfæren inden det når vores teleskoper og øjne her på jordens overflade. Effekten er størst for objekter der ses tæt på horisonten, og denne effekt rykker objekters op- og nedgangstider med flere minutter. Faktisk er solen gået ned flere minutter før du <quote>ser</quote> solnedgangen. Bemærk at der aldrig er korrigeret for atmosfærisk refraktion når du bruger koordinatsystemet <guilabel>Ækvatorsystemet</guilabel>. </para><para>
<indexterm><primary>Animeret drejning</primary></indexterm> Afkrydsningsfeltet <guilabel>Brug animeret flytning</guilabel> kontrollerer hvordan stjernekortet flyttes når der der vælges et nyt fokuspunkt. Som standard vil stjernekortet <quote>dreje</quote> så man stadig kan se stjerner mm. mens man kommer til den nye position. Hvis du fjerner markeringen at denne mulighed vil stjernekortet i stedet .<quote>hoppe</quote> direkte til den nye fokusposition. </para><para>
<indexterm><primary>Objekter på himlen</primary>
<secondary>Mærkater</secondary>
<tertiary>Automatisk</tertiary>
</indexterm>
Hvis afkrydsningsfeltet <guilabel>Tilføj mærkat ved det centrerede objekt</guilabel> er markeret vil der automatisk blive vist et mærkat ved et objekt hvis det følges af programmet. Mærkatet vil forsvinde hvis objektet ikke længere følges. Husk at du manuelt kan tilføje et blivende mærkat til ethvert objekt i objektets <link linkend="popup-menu">popop-menu</link>. </para><para>
<indexterm><primary>Objekter på himlen</primary>
<secondary>Skjulte</secondary></indexterm>
Der er 3 situationer hvor &kstars; er nødt til at genindlæse stjernekortet hurtigt: når der skal centreres på et nyt fokuspunkt (og <guilabel>Brug animeret flytning</guilabel> er afkrydset), når stjernekortet drejes med musen og når de tidsintervaller uret bruger er store. I disse situationer skal alle himmelobjekters positioner genberegnes og det kan belaste computerens <abbrev>CPU</abbrev> meget. Hvis <abbrev>CPU</abbrev>'en ikke kan følge med vil programmet virke mærkeligt eller hakke. For at undgå dette skjuler &kstars; nogle af objekterne i sådanne situationer, hvis der er kryds i <guilabel>Skjul objekter under flytning</guilabel>. Grænsen for hvor store tidsspringene skal være før objekterne skjules er angivet i feltet<guilabel>Skjul hvis tidsskalaen er større end:</guilabel>. Du kan styre hvilke objekter der skal skjules i feltet<guilabel>Indstil skjulte objekter</guilabel>. </para>
</sect1>

<sect1 id="customize">
<title>Tilretning af visning</title>

<para>Der er flere måder at ændre skærmen som du vil have den.</para>
<itemizedlist>
<listitem><para>
<indexterm><primary>Farvesammensætninger</primary><secondary>Vælge</secondary></indexterm>
Vælg en andet farvesammensætning i menuen <menuchoice><guimenu>Indstillinger</guimenu> <guimenuitem>Farvesammensætning</guimenuitem></menuchoice>. Der er fire foruddefinerede farvesammensætninger, og du kan definere dine egne i vinduet <link linkend="config"><guilabel>Indstil &kstars;</guilabel></link>. </para></listitem>
<listitem><para>
<indexterm><primary>Værktøjslinjer</primary>
<secondary>Tilpasning</secondary></indexterm>
Vælg om værktøjslinjerne tegnes i menuen <menuchoice><guimenu>Indstillinger</guimenu> <guimenuitem>Værktøjslinjer</guimenuitem></menuchoice>. Som de fleste værktøjslinjer i KDE, kan de også trækkes rundt, og fæstnes ved en hvilken som helst vinduekant, eller til og med frigøres helt fra hovedvinduet. </para></listitem>
<listitem><para>
<indexterm><primary>Informationsfelter</primary><secondary>Tilpasning</secondary></indexterm>
<indexterm><primary>Informationsfelter</primary><secondary>Skygning</secondary></indexterm>
Vælg om informationsfelterne tegnes op i menuen <menuchoice><guimenu>Indstillinger</guimenu> <guimenuitem>Informationsfelter</guimenuitem></menuchoice>. Desuden kan du ændre de tre informationsfelter med musen. Hvert felt har yderligere linjer med data som normalt er skjulte. Du kan vælge om disse yderligere linjer skal være synlige ved at dobbeltklikke på et felt for at <quote>skygge</quote> det. Du kan også ændre stedet for et felt ved at trække det med musen. Når et felt når en vinduekant, <quote>fæstnes</quote> det til kanten når vinduesstørrelsen ændres. </para></listitem>
<listitem>
<para>
<indexterm><primary>Synfeltssymboler</primary><secondary>Beskrivelse</secondary></indexterm>
Vælg et <quote>synfeltssymbol</quote> med menuen <menuchoice><guimenu>Indstillinger</guimenu><guimenuitem>Synfeltssymboler</guimenuitem></menuchoice>. Et synfeltssymbol tegnes i vinduets centrum for at angive hvor skærmen peger hen. Forskellige symboler har forskellige vinkelstørrelse: du kan bruge et symbol til at vise hvad der skal ses i et vist teleskop. Hvis du for eksempel vælger synfeltssymbolet <quote>7x35 kikkert</quote>, tegnes en cirkel på skærmen som er 9,2 grader i diameter. Det er synfeltet for 7x35 kikkerter. </para>
<para>
<indexterm><primary>Synfeltssymboler</primary><secondary>Tilpasning</secondary></indexterm>
Du kan definere dine egne synfeltssymboler (eller ændre eksisterende symboler) med menupunktet <guimenuitem>Redigér synfeltssymboler...</guimenuitem>, som starter editoren for synfeltssymboler. </para>
<screenshot>
<screeninfo>Editoren for synfeltssymboler</screeninfo>
<mediaobject>
  <imageobject>
    <imagedata fileref="fovdialog.png" format="PNG"/>
  </imageobject>
  <textobject>
    <phrase>Editoren for synfeltssymboler</phrase>
  </textobject>
</mediaobject>
</screenshot>

<para>Listen med definerede synfeltssymboler vises til venstre. Till højre er der knapper for at tilføje nye symboler, redigere det markerede symbols egenskaber, og fjerne det markerede symbol fra listen (hvis du fjerner alle symboler, nulstilles til de fire standardsymboler næste gang du starter &kstars;). Under de tre knapper er der en grafisk forhåndsvisning som viser det markerede symbol i listen. Når knapperne <guibutton>Ny...</guibutton> eller <guibutton>Redigér...</guibutton> klikkes, vises vinduet <guilabel>Nyt synfeltssymbol</guilabel>: </para>

<screenshot>
<screeninfo>Nyt synfeltssymbol</screeninfo>
<mediaobject>
  <imageobject>
    <imagedata fileref="newfov.png" format="PNG"/>
  </imageobject>
  <textobject>
    <phrase>Nyt synfeltssymbol</phrase>
  </textobject>
</mediaobject>
</screenshot>

<para>
<indexterm><primary>Synfeltssymboler</primary><secondary>Definér nyt</secondary></indexterm>
Dette vindue lader dig ændre de fire egenskaber som definerer et synfeltssymbol: navn, størrelse, form og farve. Vinkelstørrelsen for symbolet kan enten skrives ind direkte i redigeringsfeltet <guilabel>Synsfelt</guilabel>, eller også kan du bruge fanebladene Okular og Kamera til at beregne synfeltets vinkel, givet indstillingen af parametrene for dit teleskop og okular, eller teleskop og kamera. De fire tilgængelige former er Cirkel, Kvadrat, Krydshår, og Måltavle. Når du har angivet alle fire parametre, tryk så på <guibutton>O.k.</guibutton>, så vises symbolet i listen med definerede symboler. Det er også tilgængeligt i menuen <guimenu>Indstillinger</guimenu> <guisubmenu>Synfeltssymboler</guisubmenu>. </para>
</listitem>
</itemizedlist>

</sect1>

</chapter>