1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
|
<sect1 id="ai-spiralgal">
<sect1info>
<author><firstname>Mike</firstname> <surname>Choatie</surname> </author>
</sect1info>
<title>Spiralgalakser</title>
<indexterm><primary>Spiralgalakser</primary>
</indexterm>
<para>Spiralgalakser er store ansamlinger af milliarder af stjerner. Deres form er som en stor skive med en kugle i midten. Indenfor skiven er der tit nogle arme af stjerner hvor de yngste og klareste stjerner findes. Disse arme snor sig ud fra kuglen af stjerner i midten i et spiralmønster, deraf navnet spiralgalakse. Spiralgalakserne ligner spiralmønsteret i orkaner eller vand der løber ned i et afløb. Det er nogle af de smukkeste objekter på himmelen. </para>
<para>Galakser klassificeres i et <quote>stemmegaffel-diagram</quote>. Bagkanten af stemmegaflen er de <link linkend="ai-ellipgal">elliptiske galakser</link> ordnet med de rundeste (af typen E0) i den ene side over til dem der ser fladest ud (som kaldes E7) i den anden ende. <quote>Tænderne</quote> på stemmegaflen er de to typer af spiralgalakser som deles op i: normale spiralgalakser og såkaldte <quote>bjælkeformede</quote> spiralgalakser. Bjælkespiralerne er kendetegnet ved at stjernekuglen i galaksend kerne er trukket ud til en linje, så den ser ud som en bjælke fuld af stjerner. </para><para>Begge typer af spiralgalakser er igen underopdelt efter størrelsen af deres centrale <quote>kugle</quote> af stjerner, deres samlede lysstyrke og hvor tæt deres spiralarme er vundet omkring kernen. Disse egenskaber hænger sammen, så en Sa galakse har en stor central kugle af stjerner, stor lysstyrke og tæt omvundne arme. En Sb galakse har mindre central stjernekugle, mindre lys skive og løsere arme end en Sa, og på samme måde med Sc og Sd. Bjælkegalakser er klassificeret på samme måde i typerne SBa, SBb, SBc og SBd. </para><para>Der er endeligt en anden slags galakser (kaldet S0), som er en overgangsform mellem spiralgalakser og ellipseformede galakser. Deres spiralarme er så tæt vundet om kernen så de ikke kan skelnes klart fra denne. S0-galaksernes skiver er lige lyse overalt. De har altså en meget dominerende kerne. </para><para>Galaksen Mælkevejen, som Jorden, Solen og alle de stjerner der kan ses med det blotte øje er en del af, menes at tilhøre bjælke-spiralgalakserne. Navnet <quote>Mælkevejen</quote> henviser til et noget lyssvagt bånd med masser af stjerner der går hen over himlen. Dette bånd kommer af at man kigger ud i den retning galaksens skive er i inde fra selve galaksen. </para><para>Spiralgalakser er meget dynamiske himmelobjekter. De er fødestuer for nye stjerner, og der findes mange unge stjerner i deres skive. Deres kerner lader derimod til at bestå af flere ældre stjerner, og deres diffuse haloer er lavet af de ældste kendte stjerner i universet. At nye stjerner lige dannes i skivedelen af galakserne skyldes at det er der koncentrationen af gas og støv er størst. Og det er lige netop gas og støv der skal til for at føde nye stjerner. </para><para>Moderne teleskoper har afsløret at mange spiralgalakser har supermassive sorte huller i deres centrum, med masser svarende til massen af milliarder sole. Både ellipseformede galakser og spiralgalakser vides at kunne indeholde disse eksotiske objekter. Faktisk mener mange astronomer at <emphasis>alle</emphasis> større galakser indeholder sorte huller i deres kerner. Vores egen galakse Mælkevejen vides at have et sort hul i centrum, med en masse på over en million stjerners. </para>
<tip>
<para>Der findes mange eksempler på spiralgalakser i &kstars;, og til mange af dem findes der smukke billeder af dem i deres <link linkend="popup-menu">popop-menu</link>. Du kan finde dem ved at bruge funktionen <link linkend="findobjects">Find objekt</link>. Her er en liste over nogle spiralgalakser som der er gode billeder af i programmet: <itemizedlist>
<listitem><para>M 64 (type Sa)</para></listitem>
<listitem><para>M 31, Andromeda-galaksen (type Sb)</para></listitem>
<listitem><para>M 81 (type Sb)</para></listitem>
<listitem><para>M 51 (type Sc)</para></listitem>
<listitem><para>NGC 300 (type Sd) [Se link til DSS-billede]</para></listitem>
<listitem><para>M 83 (type SBa)</para></listitem>
<listitem><para>NGC 1530 (type SBb)</para></listitem>
<listitem><para>NGC 1073 (type SBc)</para></listitem>
</itemizedlist>
</para>
</tip>
</sect1>
|
